DA Magasin

12 forår

Konkurrence:

Hent vores nye app og vind en

iPad Bliv konceptavler, og øg din indtægt Fremtidens landbrug:

Se tendenserne

Derfor skal du bruge tilskudsfoder

Niels Midtgaard, Gavnø, sværger til gps og flydende gødning:

” Vi sparer ca.

75.000 om året”

d an sin dm gealle lan n io ma ss fe y t pro NTil den

1

viden & værdi

mere viden mere værdi Hver gang du støder på dette signal i magasinet, er der noget helt

Velkommen til Danish Agros nye kundemagasin Viden & Værdi

konkret at hente. Inspiration, gode råd, måder at komme videre på – alt sammen noget, der hjælper dig til at optimere din virksomhed.

Hvorfor dette magasin?

Danish Agro har det som sin vision at udvikle virksomheden til at være en af de stærkeste og mest betydende agroindustri-virksomheder på nordeuropæisk plan. Derfor har Danish Agro de seneste år brugt mange kræfter på at gennemføre en lang række fusioner.

Fusioner som har været nødvendige for at holde trit med landbrugets udvikling, og som har været med til at sikre, at vi fortsat kan være en konkurrencedygtig samarbejdspartner for dansk landbrug.

Herudover har vi igennem de seneste år gennemført en række opkøb af virksomheder i ind- og udland, som understøtter vores basisvirksomhed, og som i dag bidrager væsentligt til koncernens samlede indtjening.

Fusionerne og opkøbene har betydet, at vi har brugt meget energi på at effektivisere, harmonisere og skabe synergier i koncernen. Vi føler nu, at tiden er moden til i endnu højere grad at vende blikket udad mod markedet: Hvad kan Danish Agro tilbyde vores kunder? Hvordan kan vi gøre jeres hverdag lettere? Hvordan kan vi være med til at øge jeres indtjening? Det skal magasinet Viden & Værdi være med til at formidle.

I magasinet vil vi sætte fokus på nogle af vores visionære kunder og give gode, konkrete råd og inspiration, som kan være med til at skabe mere værdi for dig og din virksomhed.

Derudover vil vi gerne øge kendskabet til Danish Agro og vores organisation samt give indsigt i, hvordan vi indgår i den overordnede værdikæde.

I dette første nummer kan du blandt andet læse om, hvordan man på Gavnø Gods sparer cirka 75.000 kr. om året ved at bruge gps, når man sprøjter flydende gødning og planteværn ud på markerne.

Du kan også læse om, hvordan svineproducenten Brian Sørensen fra Nordjylland har øget sin indtjening ved at gå over til konceptavl i stedet for at dyrke foderhvede til svinene. Vi omtaler endvidere dem, du møder som noget af det første i Danish Agro – nemlig vores medarbejdere i kundeservicecenteret.

Vi håber, du vil tage godt imod magasinet.

” Vi dyrkede faktisk rug for 7-8 år siden, men gik væk fra det igen, fordi den blev for billig. Men med konceptavl kan rug betale sig igen” Brian Sørensen

Christian Junker adm. direktør i Danish Agro

Viden & værdi nr. 1 2012 udgiver: Danish Agro, Køgevej 55, 4656 Karise Redaktion: Lise Vølund (ansvarshavende redaktør), Anne Sørensen, Peter Andersen, Henning Fogh, Jacob Tetzlaff og Kaj Vestergaard samlet oplag: 50.000 – distribueres sammen med Landbrugsavisen udvikling, design, redaktionel sparring og tryk: Datagraf annoncer: Lise Vølund, liv@danishagro.dk næste udgave: 28. september ISSN-nummer 2245-4187 Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer, afgiftændringer samt udsolgte varer.

Vil du dele din viden?

Kontakt redaktionen på liv@danishagro.dk

12

Fra Bladan til skånsom præcision

forår

dengang & nu

iNand aslandm agelle mfession y t pro NTil den

Næste nummer af Viden & Værdi udkommer i efteråret 2012

TeksT Lise Vølund og Jens Møller olsen

foto: ScAnpix

1

foto: www.AMAzonE.DE.

1948: På Amager sprøjtes salat og kålmarker mod larver og biller. Børnene kører med på lastbilen.

Svampesprøjtning af vårbyggen anno 2012

I 1948 begyndte man at tage stoffet Bladan i brug. På dette tidspunkt betragtede man det nye stof som et stort fremskridt, da det kunne forhindre de store skader, som ellers ofte skete på blandt andet kål- og bederoemarkerne.

Udfordringen i 1948 var at undgå de jævnligt forekommende skader på afgrøderne, da udsprøjtningen foregik uden den store dosering. i de efterfølgende 15-25 år udviklede det sig efterhånden til systematiske, skemalagte sprøjtninger, der sikrede udbyttet. Efterhånden som man fik mere viden om påvirkningen af miljøet, begyndte man at dosere mere præcist. Det fik også betydning for den enkelte landmands økonomi, da udgiften til de kemiske planteværnsmidler efterhånden steg. i de følgende år forsøgte man på alle måder at begrænse brugen af disse stoffer. nu er den moderne landmand en langt mere skånsom bruger af sprøjtemidler.

På det sprøjtetekniske område er der i dag udviklet sprøjter, som kan dosere midler efter et behovskort. mængden kan varieres efter behov, der hvor sprøjten passerer, og nogle bruger gps til at bestemme position.

Det handler om at få mest muligt ud af de relativt få aktivstoffer, man i dag kan benytte. Udfordringen er ikke så meget selve sprøjtningen eller brugen af midlerne, men mere alt det udenom: at indberette sprøjteplaner, overholde regler og få godkendt sprøjtemidlerne.

KoNKurreNce:

Hent vores nye app, og vind den nye iPad

Kilder: Jens Aage Søndergaard, museumsinspektør ved Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, og Henrik Have, professor ved Landbohøjskolen.

viden & værdi

Præcision giver bonus På Gavnø Gods sparer

KoNKurreNce:

man cirka 75.000 kr.

Hent vores nye app og vind en

iPad Bliv konceptavler, og øg din indtægt

om året ved at

freMtideNs laNdbrug:

Se tendenserne

køre med gps.

Derfor skal du bruge tilskudsfoder Niels Midtgaard, gavNø, sværger til gps og flydeNde gødNiNg:

”Vi sparer ca.

75.000 om året”

Side

se side 6

135977_DA_magasin_maj_12.indd 40-41

12

14/05/12 11.17

Nyheder

4

Danish Agro Digital

6

Væksten ligger i udlandet Interview med Danish Agros adm. direktør, Christian Junker

8

Danish Agro i et blik

10

Vi besøger Gavnø – et gps-styret landbrug

12

Fremtidens landbrug: Teknologi, klima og tendenser

17

Myte & realitet: Tilskudsfoder

18

Besøg vores kundeportal

19

Hvede blev til rug

20

Fra korn til kylling

24

12 stemmer, 12 mennesker – Landmandsservice

30

Hveden i snapsen: Historien bag Rød Aalborg

33

Niels Ejnar Rytter, landmand og racerkører

34

Det gode eksempel:

Konceptavl

Bagsiden:

Dengang & nu

Brian Sørensen får 500-1.000 kilo mere hvede pr. hektar

Side

20

Med Danish Agros nye app kan du bestille kontraktvarer, se ordrestatus og få nyheder direkte på din smartphone eller tablet.

Hent den nye app og vind den nye iPad (værdi 4.895 kr.).

Side

6

Fra korn til kylling Bag om en stram kontrolproces, som giver salmonellafri kyllinger.

Side

24 35 43

Tekst Niels-Juel Nielsen, Arne Ringsing, Henning Fogh og Lise Vølund

Det sker i

Produkter

Bestil på 7215 8000 eller på kundeportalen på www.danishagro.dk

Nyheder

Læs mere om arrangementerne på www.danishagro.dk

Dato: 7. juni kl. 16

Kvægfoder

Vores mineral­ blanding: Danish Bovi Support

Sted: Nordic Seed, Sofien-

høj, Højbygårdvej 14, 4960 Holeby Arrangement: Markvandring i samarbejde med DLS. Vi slutter af med pølser og øl.

På varesiden har vi udviklet vores egen mineralblanding, Danish Bovi Support.

Blandingen er vores bud på

Dato: 12. juni kl. 15.00-

en økonomisk og fysiologisk

21.00 Sted: Christianshøj, Christi-

Kvægfoder

anshøjvej 25, 9270 Klarup Arrangement: AgroFarmDay. Markvandring arrangeret af Danish Agro, Agri Nord og SD Kjærsgaard A/S.

Bedre foderrådgivning

Dato: 12. juni kl. 18.30 Sted: Forsøgsmarken ved

Danish Agro, Køgevej 55, 4653 Karise Arrangement: Markvandring og maskindemonstration i samarbejde med Østdansk Landbrugsrådgivning.

Dato: 16. juni kl. 9.00-16.00 Sted: Dyrskuepladsen i

Løgstør Arrangement: Danish

Agro har stand 1 på Løgstør Dyrskue.

Dato: 22.-23. juni Sted: Dyrskuepladsen i

Hjørring Arrangement: Danish Agro har stand på Hjørring Dyrskue (ved redaktionens afslutning var standnr. endnu ikke kendt).

Dato: Slutning af juni Sted: Forsøgsmarken i Nr.

Søby på Fyn, Røjlevej 1, 5792 Årslev Arrangement: Markvandring i forsøgsmarken i samarbejde med Centrovice.

4

viden & værdi | forår | 2012

optimal forsyning af mineraler og vitaminer til den moderne danske malkeko.

Vi har taget udgangspunkt i

Danish Agro er nu i stand til

”forebyggelse frem for be-

meget præcist at bistå med

handling”. Det betyder, at vi

korrekt foderrådgivning. Det

søger at gøre køerne stærke,

skyldes, at Danish Agro har

så de kan modstå diverse

indgået aftale med analyse-

bakterietryk og smittepres,

firmaet BLGG AgroXpertus

som de bliver udsat for ude i

om formidling af grovfoder-

de danske stalde.

for at få tilsat forskellige tilsætningsstoffer afhængig af behov (fx hørfrøolie, BioYC, Umami, Formic, Benzoe-syre, mikroindkapslet zinkoxid). Derudover tilbyder vi VAK-korn, et special-syrevalset produkt, som er med til at give en unik mavesundhed.

I kraft af at vi har bygget Sjølund-fabrikken om, kan vi nu producere og sælge melfoder.

Læs mere om vores svinefoderprogram på www.danishagro.dk

økologi

områder som fx valg af de

Svinefoder

Biogrow – nyhed til det økologiske landbrug

rigtige fodermidler, kraftfo-

Nyt program

Danish Agro tilbyder som

analyser. Analyserne dækker

derblandinger, mineralblandinger m.m., der optimerer hele foderrationen.

Kvægfoder

Specielt til opdræt og goldkøer

Vi har tilpasset vores nye svinefoderprogram til de nye fodernormer.

Vi har etableret et godt samarbejde med Danish Crown og tilbyder fortsat at levere foder til Alt-ind-alt-

Ud over kraftfoderblan-

ud konceptet. Som noget nyt

dinger, der optimerer

kan vi tilbyde at finansiere

rationerne til malkekøer, har

foderet i dette koncept.

vi udviklet stærke foder-

I år lægger vi meget vægt

koncepter til opdræt og

på alternative råvarer, da

goldkøer, som sikrer en god

det gør blandinger bil-

opvækst og en sikker gold-

ligere ift. det velkendte

periode. Begge koncepter er

soja-byg-hvede koncept. Til

med henblik på at sikre en

slagtesvin har vi som noget

sund ko, som er forudsæt-

nyt udviklet foder, som kun

ningen for at opnå en høj

indeholder 115 gr. st.ford.

ydelse.

råprotein med høj

Spørgsmål?

tilvækst og lavt

Kontakt vores konsulenter

foderforbrug.

på tlf. 72 15 80 00.

Vi giver desuden mulighed

noget nyt Biogrow, som er et organisk alternativ til traditionelle kunstgødninger og er et godt supplement, hvor der ikke tilføres husdyrgødning.

Biogrow er et danskproduceret naturprodukt baseret på kød- og benmel samt kalk, der er samgranuleret og presset i piller. Biogrow findes i forskellige typer, fx NPK 10-3-1, som er særdeles velegnet som gødning til økokorn samt silomajs. Biogrow fremstår som et brunt melprodukt presset i piller og leveres i storsække.

Læs mere om Biogrow på www.danishagro. dk/Organiskgoedning, eller ring på tlf. 72 15 80 00.

VI TILFØRER VIDEN VI TILFØRER VIDEN TIL DIT FODER VI TILFØRER VIDEN TIL DIT FODER VITAMIN- OG MINERALBLANDINGER AF VITAMINOG MINERALBLANDINGER AF HØJ KVALITET. FOKUS PÅ SUND BESTAND. TIL DIT FODER HØJ KVALITET. FOKUS PÅ SUND BESTAND.

TILPASSET DINMINERALBLANDINGER BESÆTNING. VITAMIN- OG AF TILPASSET DIN BESÆTNING. HØJ KVALITET. FOKUS PÅ SUND BESTAND. TILPASSET DIN BESÆTNING.

Kontakt din Danish Agro konsulent for yderligere information.

Kontakt din Danish Agro konsulent for yderligere information. www.vilomix.dk

Kontakt din Danish Agro konsulent for yderligere information. inspiration . tillid . vækst www.vilomix.dk inspiration . tillid . vækst

Tekst Kaj Vestergaard

Sådan fungerer appen:

Nyheder Digitalt

Login

Bestil kontrakt varer

Vælg leveringsform og -sted

Afgiv ordre

Se kontak­oplysninger

Nu er der tre måder at bestille varer på:

1

Ny app gør det nemt at være Danish Agro-kunde Danish Agro lancerer nu en app, så du nemt og fleksibelt kan have kontoret med dig rundt. Via appen kan du bestille kontraktvarer, se din ordrestatus og få nyheder om prisudvikling og planteavl direkte på din smartphone eller tablet.

Se din ordrehistorik

Sådan fungerer appen: Du logger ind på appen med dit kundenum­ mer og en kode. Herefter får du adgang til følgende menupunkter:

Du kan se dine senest afgivne ordrer i ordrehistorikken. Hvis ordrerne er afgivet via app eller kundeportal, kan der også ses en status på dem.

Bestil kontraktvarer

Bestil varer ud fra dine aktuelle kontrakter og alternative kontraktvarer. Når du lægger en bestilling i din virtuelle indkøbsvogn, bliver ordrelinjen også overført til indkøbsvognen på kundeportalen – ligesom eventuelle ordrelinjer i indkøbsvognen på kundeportalen kan tilgås i appens indkøbsvogn. Du kan altså vælge, om du vil afgive din bestilling via appen eller via kundeportalen. Varelinjer kan samles i løbet af dagen på appen og sendes fra kundeportalen eller direkte fra appen.

Bestillingsfrister, leveringsadresser, kvantumsdifferentieringer mv. vises i appen, på samme måde som det kendes på kundeportalen.

Hent den nye Danish Agro

Se kontaktinformation

Du kan få direkte adgang til kontakt til Landmandsservice og til dine kontaktpersoner i Danish Agro. Ved ét klik kan du ringe dem op eller sende en mail.

Se nyheder

Du kan se aktuelle plantenyheder, finde opdaterede priser på brændstof og følge prisudviklingen på råvarer på MATIF. Vi vil med tiden udvikle flere tiltag på app'en, således at du f.eks. i travle perioder som i høsten kan få oplysninger ifm. afgrødehåndteringen.

Sådan kommer du i gang

Appen findes til både iPhone og Androidtelefoner. Du kan hente den på tre måder: 1) Via kundeportalen 2) Ved at scanne nedenstående kode 3) Direkte i Appstore eller Android Market. Vigtigt! For at benytte appen, skal du på kundeportalen under "Brugere" oprette en pinkode til din adgang til appen, således at du logger på med kundenummer og pinkode.

app, og deltag i konkurrencen om den nye iPad. Vi trækker lod blandt de første 100, som har logget på den nye app inden den 10. juni. Vinderen får direkte besked.

Scan QR-koden, og download appen

Det er gratis at bruge appen

2 Kundeportalen – bestil varer døgnet rundt På vores elektroniske kundeportal kan du døgnet rundt bestille varer og hente bilag, statistik, produktblade og informationer om samhandel med os, og du kan opdatere dine stamdata.

Sådan kommer du i gang

•B estil login til kundeportalen hos Landmandsservice på tlf. 72 15 80 00 •L ogin via login-feltet på forsiden af www.danishagro.dk eller via dit login til Landmand.dk.

På kundeportalen kan du:

•B estille foder, planteværn, pakkevarer, fodertilskud, hygiejnemidler, problem­ løsere og meget mere døgnet rundt.

•F å overblik over køb: Ordrehistorik, købs- og salgskontrakter, oplagte afgrødebeholdninger, gødningsoverblik, statistikker og fakturaer.

•R edigere supplerende bemærkninger (leveringsdata, adresse, silonummer mv.).

•H ente produktkort på kontrak­t­ blandinger.

•O prette flere brugere til din konto.

•F å et stamdataoverblik samt mulighed for at redigere stamdataene.

3 Bestil også via Landmandsservice på tlf. 72 15 80 00 Læs mere side 30

Læs mere på www.danishagro.dk

6

viden & værdi | forår | 2012

Er din maskinpark Er din klar tilmaskinpark høst? klar til høst?

Danish Agro er en stærk leverandør af olieprodukter Danish Agro ertil endansk stærklandbrug leverandør af olieprodukter til dansk landbrug

Statoil og Danish Agro har i flere år haft et godt og stærkt samarbejde omkring levering af olieprodukter til dansk landbrug.

Det gælder både agrodiesel til maskinparken, diesel til bilerne, fyringsolie til opvarmStatoil Danisheller Agro har i –flere et godt og stærkt samarbejde ning afog stuehus stalde ellerårtilhaft korntørring samt smøremidler tilomkring maskinerleveog ring af olieprodukter til dansk landbrug. køretøjer: Det gælder både agrodiesel til maskinparken, diesel til bilerne, fyringsolie til opvarmning af stuehus eller stalde – eller til korntørring samt smøremidler til maskiner og køretøjer:

Diesel- og fyringsolie leveret af erfarne og lokalkendte chauffører Diesel- og fyringsolie leveret af erfarne og · Kvalitetsprodukter fra Statoil lokalkendte chauffører · Altid en tankbil lige i nærheden · ·· ·· ·· · · ·

Distribuerer både via Statoil og via egne biler Kvalitetsprodukter fra Statoil Erfarne og lokalkendte chauffører Altid en tankbil lige i nærheden Præcis, sikker og hurtig levering Distribuerer både via Statoil og via egne biler Udvidet beredskab forår og høst Erfarne og lokalkendte chauffører Præcis, sikker og hurtig levering Udvidet beredskab forår og høst

Smøremidler af højeste kvalitet til maskinparken Smøremidler af højeste kvalitet til · Stærkt program af kvalitetsprodukter fra Statoil maskinparken · Højeste kvalitet og nyeste godkendelser · ·· ·· ·· · · ·

Udviklet specielt til landbrugets maskinpark Stærkt programtilafalle kvalitetspro Smøreskemaer maskinerdukter fra Statoil Højeste kvalitet og nyeste godkendelser Rådgivning af erfarne lokale energichefer Udviklet specielt til landbrugets maskinpark Hurtig og præcis levering Smøreskemaer til alle maskiner Rådgivning af erfarne lokale energichefer Hurtig og præcis levering

Kontakt din lokale Danish Agro afdeling/sælger eller ring på tlf. 72 15 80 00 Kontakt din lokale Danish Agro afdeling/sælger eller ring på tlf. 72 15 80 00

I anledning af Christian Junkers 25 års jubilæum bliver der afholdt reception fredag den 1. juni 2012 kl. 11.00 til 15.00 på Danish Agros hovedkontor, Køgevej 55, 4653 Karise.

”Væksten er i udlandet” Danish Agro vokser meget i disse år.

Visionen i det kundeejede selskab er, at Danish Agro skal ud over landets grænser for at udnytte kompetencerne fuldt ud. Sådan sikrer man bedst indtjeningen hjemme i Danmark, siger direktør Christian Junker i dette interview.

mere viden mere værdi

Tekst Ebbe Fischer Foto Jørgen True

Karise på Sydsjælland ligner ikke just en international by. Men i Danish Agros hovedkvarter på Køgevej tænker og handler ledelsen globalt. Herfra styrer Christian Junker sammen med den øvrige direktion en international milliardforretning, der er vokset hastigt, og som i dag opererer i over 25 lande. Direktøren byder velkommen i hjørnekontoret ved et stort mødebord. Vi sætter os og lader blikket glide ud mod markerne.

Hvad er den vigtigste mission for Danish Agro?

– Vores mission er at medvirke til at sikre den største værdiskabelse for vores kunder og ejere, siger Christian Junker og peger på, at markedet er inde i en forandringsproces.

– Vi er en forsyningsvirksomhed til landbruget, og dermed er vi et spejl af dansk landbrugs udvikling. Vi kan ikke stoppe udviklingen, men vi kan få indflydelse på den, hvis vi vel at mærke er store nok. Markedet bliver nemlig mere globalt, og det kræver størrelse at være med. Ikke kun på lokalt plan, men også på internationalt plan, og derfor er blandt andet alliancepartnere vigtige.

Den internationale konkurrence har skabt færre aktører, som skal handle globalt for at overleve. Danish Agros økonomiske resultater er primært skabt via sideaktiviteterne i ind- og udland.

Og sådan vil billedet også være fremover, forventer direktøren.

Danish Agros strategiske platform Sådan inddeler Christian Junker Danish Agros strategiske platform: Vitaminer og premix

Grovvarer – Vi vil gerne udvide vores mar-

– Vi vil gerne udvikle Vilomix-

Foodaktiviteter

kring Østersøen. Vi er ligeledes

– Vi er her aktive inden for fri-

dybt involveret i rugeridrift via

kedsposition i Skandinavien og

koncernen yderligere ved at

ske skalæg samt pasteuriserede

vores delejerskab af DanHatch-

rundt om Østersøen, og over tid

vokse både europæisk og glo-

og kogte ægprodukter. Vi har i

koncernen. Også her ser vi gode

vil vi dybere ind i CEE-landene.

balt. Det er vigtige produktom-

dag en stærk position i Danmark ekspansionsmuligheder rundt

(Central & Eastern Europe, red.).

råder for koncernens samlede

og Sverige, som vi ønsker bredt

om Østersøen med særligt fokus

indtjeningsudvikling.

ud til de øvrige markeder om-

på Polen.

Omsætning: 342 mio. kr

Danish Agros historie

8

viden & værdi | forår | 2012

1901

1901-1972

1973

1984

Stevns Andels Foderstofforening (SAF) stiftes

SAF opkøber en del private foderstofforretninger på Stevns og overtager en del grovvareafdelinger fra lokale brugsforeninger

SAF sammenlægges med Fakse Andel og navneskifter til Stevns Fakse Andel

Stevns Fakse Andel sammenlægges med Lille Skensved og Omegns Foderstofforening.

Selskabet navneskifter til Østsjællands Andel (ØA)

” Vi skal hele tiden sikre, at vi har en finansiel robusthed, og at vi udvikler os skridt for skridt.”

Christian Junker

– Vores vækst skal primært komme uden for landets grænser.

Vi tager erfaring og dansk knowhow med og kombinerer dette med de udenlandske sideaktiviteter. Sådan kan vi bedst være en attraktiv samarbejdspartner for vores kunder i Danmark.

Christian Junker er helt sikker på, at der er et marked for de danske landmænd i fremtiden på trods af den øgede konkurrence fra lavindkomstlande.

– Der er ingen tvivl om, at de danske landmænd er meget, meget dygtige. De er forretningsfolk, og jeg er overbevist om, at de formår at strække deres virksomheder. Og at vi i fremtiden vil se flere danske landmænd, som spreder risikoen ved at investere globalt. De bliver simpelthen internationale landmænd, og det er de allerede godt i gang med.

Han understreger, at en del danske landbrug vil se mod udlandet for at skabe mere værdi, idet basisindtjeningen er under pres herhjemme. Også grovvarebranchen har store udfordringer herhjemme. Det har været årsag til de syv fusioner, som Danish Agro har været igennem de sidste fem år. Fusioner, som i praksis har haft karakter af overtagelser, og som har placeret virksomheden blandt Danmarks største. Bestyrelsen og ledelsen har forsøgt at konsolidere og ruste Danish Agro til en fremtid med færre, større og mere specialiserede landmænd.

– Vi har forsøgt at balancere mellem at være med i front og lægge ryg til fusionerne – med respekt for de investeringer, det medfører, forklarer Christian Junker. Han mener, at nogle fusioner har ladet vente for længe på sig.

I har lovet at udbetale overskud til ejerne igen i 2013.

Vil det være et mål fremover?

– Overskudsdeklarering er en ting, som vi har fokus på. Det er en måde at kvittere for ejernes loyalitet og opbakning på.

Kan man forestille sig Danish Agro som en virksomhed, der ikke er kundeejet?

– Vi er i harmoni med vores ejere på denne rejse, og det ligger ikke i kortene at ændre ejerstrukturen til fx et aktieselskab. Vi føler, at vores ejerstruktur er en styrke.

Hvordan vil I sikre indtjeningen fremover?

– Vi forsøger at følge den overordnede strategiplan. Man kan

lægge en plan, men man kan ikke altid være sikker på, at udviklingen går som forventet. Men i Danish Agro følger vi lidt tesen, at det ikke er vinden, der styrer vores sejlads, men hvordan vi sætter vores sejl. Når vi ser på nye forretningsmæssige muligheder, har vi fokus på følgende: Hvad har vi kendskab til? Hvilke synergier kan vi udnytte? Har vi management­kapaciteten?

Hvad er risikoen? Og endelig kan det købes til en fornuftig pris? Vi skal hele tiden sikre, at vi har en finansiel robusthed, og at vi udvikler os skridt for skridt.

Christian Junker forklarer om erhvervets mulige udvikling og kalder det igen og igen en løbende rejse, men vi er egentlig færdige med interviewet, da han læner sig lidt tilbage og ser tænksomt frem for sig.

– Jeg har været direktør i Danish Agro i 25 år. I 1987 havde vi en omsætning på 300 mio. kr. og 125 medarbejdere. Nu har vi en omsætning på 16 mia. kr., 2.000 medarbejdere, kontorer og produktionsanlæg i 11 lande og aktiviteter i over 25 lande. Det har da været morsomt at være med til, siger han og rejser sig pludseligt.

Direktøren skal videre med dagens udfordringer.

Christian Junker er født den 11. september 1952 i Grindsted. Han begyndte som administrerende direktør i Danish Agro, daværende Østsjællands Andel i 1987. Siden har han gjort virksom­heden til en international milliardforretning.

Omsætning: 535 mio. kr

Omsætning: 690 mio. kr

1987

1988

1989

1991

1993

1995

ØA opkøber dele af grovvareforretningen Qvade & Co.

ØA fusionerer med Nordvestsjællands Andel

ØA etablerer ny afdeling i Græshave på Vestlolland

ØA etablerer ny afdeling i Sakskøbing på Østlolland

ØA fusionerer med Vestsjællands Andel

ØA etablerer ny afdeling i Skørringe på Falster fortsættes

>

9

Stor butik – mange fordele Tekst Lise Vølund Illustration Anders Seierøe Mortensen

Optimale foderløsninger til din bedrift Uanset om du har et konventionelt eller økologisk landbrug, om du har kvæg, svin eller fjerkræ eller om du hjemmeblander eller bruger færdigfoder, kan Danish Agro tilbyde optimale foderløsninger.

I samarbejde med vores datterselskab Vilomix tilbyder vi desuden kundetilpassede vitamin- og mineralløsninger.

Planteværn til konkurrencedygtige priser Vi tilbyder et stort udvalg af planteværn.

Vi har stor succes med vores GreenLine-koncept, som er Danmarks største bonusklub for indkøb af planteværn.

Her ser du nogle af de mange forskellige produkter, Danish Agro kan tilbyde dig som kunde Faste og flydende gødninger Danish Agro sælger både faste og flydende gødninger. De faste gødninger indkøber vi igennem DLA Agro med Yara som primær leverandør. Vores flydende gødninger indkøber vi via Dangødning, som vi er medejere af.

Se artikel side 12

Optimér din økonomi inden for FarmSupply-området I samarbejde med vores datterselskab Vilofarm tilbyder Danish Agro en række løsninger og produkter inden for FarmSupply-området, som blandt andet omfatter katalogvarer, foder­tilskud, hygiejnemidler, plastfolie, strækfilm og bindegarn. Med konceptet FarmInTime kan du via en rammeaftale på dine forbrugsvarer få en bedre likviditet og opnå maksimal rabat.

Certificeret såsæd og bredt udvalg af markfrø Igennem vores datterselskab, forædlingsvirksomheden Nordic Seed, leverer Danish Agro certificeret såsæd i høj kvalitet.

Vi tilbyder desuden et bredt sortiment af af frøblandinger, græs- og kløverfrø samt frø til efterafgrøder.

Danish Agro indgår desuden aftaler om konceptavl, blandt andet inden for brødhvede.

Se artikel side 20

Energi til alt ...

Vi tilbyder en bred produktpallette af dieselolie og smøremidler til din traktor og øvrige landbrugsmaskiner igennem vores strategiske samarbejde med Statoil. Derudover leverer vi træpiller og -briketter af høj kvalitet og høj fyringsværdi.

Se kampagnepriser på smøre­olie og træpiller side 19.

Danish Agro Shoppen – alt det du bruger til haven og dine hobbyog kæledyr Mangler du pottemuld, blomsterløg til haven, nye gummistøvler eller foder til din hund, kan du finde det i Danish Agro Shoppen – vores kæde af fritidsbutikker.

Omsætning: 919 mio. kr

1996

1998

1999

2000

2002

2006

ØA erhverver grovvareselskabet HH Emborg A/S

ØA fusionerer med Holstebroegnens Andel

ØA erhverver grovvareselskabet Emmelev A/S

ØA fusionerer med Slangerup Foderstofforening

ØA erhverver dele af KFK

ØA fusionerer med Sydvestsjællands Andels Grovvarerforretning samt Roskilde Andel.

Selskabet navneskifter til Danish Agro

10

viden & værdi | forår | 2012

Danish Agro-koncernens aktiviteter i 2011 fordelt på forretningsområder

Fuldt sortiment inden for veterinærmedicin Igennem vores datterselskab ViloVet tilbyder vi veterinærmedicin til favorable priser.

9,0 mia. kr.

Grovvarer. Danmark

1,1 mia. kr.

Grovvarer Supportselskaber

3.0 mia. kr.

Grovvarer. Udland

1,5 mia. kr.

Specialfoderaktiviteter

1,3 mia. kr.

Foodaktiviteter

Danish Agro-koncernens indtjening Afgrøder Danish Agro aftager desuden afgrøder fra dansk landbrug.

Omsætning: 2.868 mio. kr

Grovvareaktiviteter

35%

Datterselskaber i indland

40%

Udenlandske aktiviteter

25%

Omsætning: 15.833 mio. kr

2007

2009

2010

2011

2011

2011

Danish Agro fusionerer med KOF Agro

Danish Agro fusionerer med SAB, Landbrugets Andel

Danish Agro erhverver dele af Aarhusegnens Andel

Danish Agro fusionerer med Nordjysk Andel

Danish Agro fusionerer med Aller Mølle A/S

Kontrolskifte i en række forsyningsselskaber, der nu indgår som datterselskaber

11

gødningen Gavnø køber flydende gødning af Danish Agro af typen NtS 30-2 fra DanGødning.

Den består af Urea

CO(NH2)2 Ammoniumnitrat

NH4NO3

Ammoniumthiosulfat

(NH4)2S2O3 der indeholder Thiosulfat

S2O3--

Retrathionat

S4O6-Sulfat

SO4--

sprøjten Sprøjten er en John Deere 840 l med et sprøjtespor på 36 m.

Nøjagtighed: 10 cm.

12

viden & værdi | forår | 2012

Præcision

i lange baner Tekst Julie Bondo Gravesen Foto Jørgen True

Gps’en kender de fleste fra bilen. Men den er også en del af hverdagen på ca. halvdelen af Danmarks store landbrug. På Gavnø Gods ved Næstved har man brugt gps i fem år og sparer omkring 75.000 kroner om året.

Vi besøgte godset ved Næstved en dag i marts, da rapsen fik flydende gødning.

13

Læs mere om flydende gødning på www.danishagro.dk

Solidt samarbejde Gavnø har i en årrække samarbejdet med Danish Agro. Godset sælger sine afgrøder til Danish Agro og køber såsæd, planteværn og gødning af Danish Agro. Gavnø bruger kvælstof i flydende form, fordi man kan placere

Niels Midtgaard har været inspektør på Gavnø i 26 år.

Han er manden bag Gavnøs gps-satsning.

– Jeg snakker indimellem med nogen, som ikke tror på, der er gevinst ved gps. Og så forklarer jeg dem, at det her er altså præcist. Det er 36 m.

Ikke 35,10 m, siger han.

det med en præcision på 10 cm, og fordi det er relativt billigt. Gødningen er af typen NtS 30-2 fra DanGødning.

mere viden mere værdi

Sprøjten spreder vingerne ud. Del for del åbner

maskinen sine arme, indtil den favner hele 36 m fra spids til spids. Så taster Mogens Rasmussen dataene ind på et lille display i førerhuset.

Og så kører det. I snorlige baner frem og tilbage på Kildemarken – en 45 ha stor rapsmark.

Mogens Rasmussen er traktorfører på Gavnø Gods og har i de sidste tre år kørt med gps i forbindelse med sprøjtning med flydende gødning og planteværn.

På godset gjorde man de allerførste erfaringer med teknologien i 1998 og har nu gps med autostyring på sprøjtemaskinen og gps på såmaskinen, fortæller Niels Midtgaard, inspektør og manden bag godsets gps-satsning.

– Det er utroligt lækkert og dejligt at køre med. Man får sprøjtet præcist og har ikke de samme overlap, som når man kører manuelt, siger han.

Det har kostet noget i investeringer, men det giver også en besparelse, som er til at

14

viden & værdi | forår | 2012

tage at føle på. En gps af den slags, man kører med på Gavnø, koster 100.000 kr., og godset sparer mellem 70.000 og 80.000 kr. om året på indkøb af gødning og planteværn.

– Det var ren kølig beregning, som fik os i gang med det. Jeg bruger godt et par millioner om året på planteværn og gødning, så man skal spare, hvor man kan. Jeg snakker indimellem med nogen, som ikke rigtig tror på, at der er gevinst ved gps. Og så forklarer jeg dem, at det her, det er altså præcist. Det er 36 m. Ikke 35,10 m, siger han og nikker hen mod traktoren, som futter frem og tilbage på Kildemarken i tæt forbindelse med amerikanske og russiske satellitter ude i rummet.

Det eneste, Mogens Rasmussen i førerhuset gør, er at dreje rattet, når han kommer til enden af marken. Gps’en sørger for resten med udgangspunkt i en basisinformation.

Man kan kode alt ind – selv den mindste lille brønd, man skal uden om.

– Inspektøren giver besked om, hvor

fakta

I førerhuset sidder et display, hvor man kan følge arbejdet skride frem. Den orange farve viser, hvor man har gødet, og en grøn streg viser, hvor der sprøjtes lige nu.

GPS-teknik Gps-teknologien blev oprindeligt udviklet i det amerikanske militær og begyndte at vinde ind i det amerikanske landbrug i halvfemserne.

I dag bruger ca. halvdelen af de danske landbrug over 500 ha gps.

Gps-udstyr koster i dag mellem 15.000 og 100.000 kr. og kører med en præcision på få cm. Med den såkaldte

Gps’en aflæser ned til mindste detalje, hvor traktoren befinder sig, og hvilke satellitter den kommunikerer med.

RTK-teknologi kommunikerer en jordbaseret gps med den kørende, og man kan opnå 2 cm’s præcision.

Kilder: Hans Henrik Pedersen, selvstændig rådgiver hos CTF Europe, og forskningsgruppeleder Ole Green, Afdelingen for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Få mere at vide på ctfeurope.com.

meget gødning vi skal give. Det er det, siger Mogens Rasmussen.

Når den autostyrede traktor kører ligeud, slipper han rattet og kan koncentrere sig om at holde øje med, at der kommer gødning ud af dyserne, og at det hele kører.

Det begyndte med udbyttemåling

At bruge gps er ligesom at sidde på passagersædet i stedet for på førersædet på motorvejen. Man har langt mere mentalt overskud, når man er færdig. Det er en god udnyttelse af personalet, forklarer Niels Midtgaard, som har bevæget sig ind i sit kontor og fundet historikken frem. Han peger på et stykke papir med en grafisk model, som viser en mark opdelt i forskellige farver – fra mørk orange til mørk lilla. Den er resultatet af godsets allerførste forsøg med gps-teknologien.

Det var i 1998, hvor godset satte en gps på mejetærskeren for at måle på, hvor meget udbytte de forskellige dele af markerne gav,

Mogens Rasmussen har været traktorfører på Gavnø Gods i 20 år.

Traktoren, en John Deere 6930 premium, er bestilt fra fabrikken med gps. Gps’en på fronten er forbundet med ratstammen via en masse ledninger.

hvordan jordens beskaffenhed var, hvor der var våde huller og den slags. Næste skridt var gps på såmaskinen for fem år siden – og gps med autostyring på traktoren til sprøjten for tre år siden.

Niels Midtgaard ser tilbage på pionertiden. Maskinerne kom med gps’en, så indkøringen krævede kun tre dages kursus for de medarbejdere, der skulle involveres.

– Det var ret spændende at komme i gang.

Vi fik hjælp af det lokale værksted, men mine tre drenge deltog også i arbejdet med at få teknikken til at virke.

Gavnø sparer 3-4 pct. på gødningen på grund af gps’en og kører nu med et overlap på 1 pct. Det er optimalt. Dertil kommer den ekstra gevinst, der ligger i, at man undgår at gøde jord to gange, da dobbelt gødning jo får kornet til at falde og gør det umuligt at høste.

Han har ikke præcist vurderet, hvor stor den ekstra gevinst er, men den tæller selvfølgelig med i regnskabet.

” Det var kølig beregning, som fik os i gang med det” Niels Midtgaard inspektør

>

15

Gavnø Gods uden for Næst-

præsenteret på Gavnø, som

pyntegrønt, juletræer og en

vildt og en ynglende havørn.

ved har 1.200 ha landbrug

hovedsageligt fokuserer på

lille smule surkirsebær, som

Godset har også et bryggeri

og 1.000 ha skov. Godset

planteavl – korn, frø, roer og

bliver til vin. Foruden land-

samt et sommerfugleland og

har været ejet af familien

raps. På godset dyrkes der

og skovbrug holder man

en blomsterpark med adgang

Reedtz-Thott siden 1737.

derudover en række forskel-

galloway-kvæg, og på god-

for offentligheden.

Næsten alle jordtyper er re-

lige afgrøder, blandt andet

sets arealer lever vildfår, rå-

Sådan kommer du i gang Marksprøjten er en meget præcis gødnings-

Præcisionsarbejdet kræver brug af flydende gødning, som man konsekvent kører med.

Det er langt det mest rentable. Man bruger gødningstypen NtS 30-2 fra DanGødning.

spreder. Derfor behøver man ikke at anskaffe dyrt materiel for at bruge flydende gødning.

Danish Agro sælger flydende DanGødning. DanGødning er Nordeuropas største producent af flydende gødning og er delvist ejet af Danish Agro. Læs mere om både faste og flydende gødninger på www.danishagro.dk.

mere viden mere værdi

16

viden & værdi | forår | 2012

Nye måder at harve på

Niels Midtgaard venter sig rigtig meget af gps-teknologien. Han vurderer, at Gavnø om ti år kører med gps på alle seks traktorer.

– Ham, der pløjer, taler rigtig meget om gps. Han vil gerne have det indført. Det er enormt anstrengende at skulle styre efter noget hele tiden.

Gps-teknologi bliver relevant i alle mulige forskellige dele af produktionen, fortæller Niels Midtgaard, som følger gps-forskningen tæt.

En dag kører mejetærskeren med en indbygget software, som beregner det helt rigtige tidspunkt og sted for afhentning af korn.

Den kan fuldkommen præcist kommunikere, hvor og hvornår vognen skal ramme mejetær-

fakta

Et gods – mange ydelser

skeren, for at arbejdet kører mest effektivt. En anden softwareteknik kommer i fremtiden til at optimere harvearbejdet, når mere rentable harvemønstre afløser de gammeldags frem og tilbage-baner. Det vil kunne spare 10-15 pct. køretid og en masse brændstof. For slet ikke at tale om sliddet på harven. Gps kan bruges i uendeligt mange sammenhænge i et moderne landbrug. Og så er det faktisk sjovt: – Det er lidt ligesom en Skalextric-racerbane, siger Niels Midtgaard og smiler.

Med al automatikken falder det naturligt at spørge, hvornår man helt kan undvære medarbejdere af kød og blod på Gavnø.

– Det er jo det næste, der spøger lidt: Hvornår kører vi helt uden mennesker? Men der ligger jo et sikkerhedsaspekt i det. Det er ligesom at flyve: Hvem har lyst til at flyve uden pilot?|

Tekst Ivan Baadsgaard og Lise Vølund

Fremtidens landbrug

Teknologi

Teknologi

Registrer dit arbejde

Alt ved hånden

Processen omkring tidsregistrering og dokumentation af markarbejde har hidtil været både tidskrævende og besværlig, og dataene har været vanskelige at tilgå. Nu har virksomheden Letfarm udviklet et program, så du hurtigt og enkelt kan bruge din smartphone eller tablet til at registrere dine markopgaver. Med gps-registering får du: • Automatisk besked ved ind- og udkørsler fra marker • Overblik over tidsforbrug • Markbeliggenhed • Effektivitet på maskiner • Indberetning til sprøjtejournalen • Alt bliver gemt på internettet med det samme. Letfarm har vundet bred anerkendelse for deres produkter og vandt Guldprisen til Landsskuet i 2011.

Alle udvikler apps, nogle mere brugervenlige end andre, men alle med fokus på, at den moderne landmand skal have alt ved hånden i stedet for på kontoret. Køretøjer bliver udstyret med mobile enheder, tablets, og landmanden får smartphone i lommen, så han altid er online. Tjek de nyudviklede apps, og tag dem til dig, som gør hverdagen nemmere.

Læs mere på letfarm.dk

Nærmiljø

Sikring

Lugtfri gylle

Det gælder om at sikre sig

Gyllekørsel lugter ikke mere. I de senere år er der blevet udviklet teknologiske løsninger for at undgå lugtgener, blandt andet inden for ventilationssystemer, nedfældning af gødning og biogas. I de kommende år vil der fortsat blive udviklet nye løsninger til at håndtere lugtgener.

Der bliver i stigende grad stjålet diesel fra virksomheder og landbrug. Desværre vil denne tendens nok stige i de kommende år, både hvad angår diesel, traktorer, maskiner, dyr, at der slippes mink fri mv. Derfor vil vi i de kommende år se, at der opsættes overvågning og adgangskontrol på danske landbrug.

Klima

Bioenergi på vej Særligt den danske biogasbranche står over for et vækstboom efter den ny energiaftale, som regeringen vedtog i slutningen af marts 2012.

Den betyder, at der er besparelser at hente på energiforbruget, at der bliver givet støtte til bioenergi (særligt til biogasanlæg), og at der bliver etableret flere vindmøller. Særligt biogasområdet er interessant, da afregningsvilkårene er blevet væsentlig forbedret med den nye energiaftale, og samtidig kan man søge om anlægsstøtte. Allerede i år er der bevilget 245 mio. kr. til støtte til anlægsudgifter.

Se mere om den nye aftale på www.kemin.dk, www.retsinformation.dk og www.ens.dk.

Ledelse

Flere får råd Mange landmænd er ved at oprette eller har oprettet gårdbestyrelser eller -råd. De er et væsentligt forum for sparring, faglige diskussioner, strategiske overvejelser, koordinering af besluttede tiltag, målrettet udvikling af virksomheden og evaluering af de opnåede resultater. I gårdbestyrelser eller -råd arbejdes der på mange planer med såvel faglige, personlige som strategiske mål. Gårdbestyrelsen eller -rådet kan bestå af virksomhedsejeren/-lederen, ægtefælle, medarbejdere, bankforbindelser, leverandører, virksomhedsledere fra andre eller samme erhverv. Derudover er der ofte tilknyttet fagkonsulenter.

17

Tekst Arne Ringsing

Myte & realitet Mange opfatter tilskudsfoder i svineproduktion som gammeldags. Men faktisk er det interessant for den moderne hjemmeblander af flere grunde.

Tilskudsfoder hører fortiden til Kilde: VSP, Erfaring nr. 0308

Figur 1: Hjemmeblandet foder. Det procentvise indhold af næringsstoffer i foder med mineralsk foderblanding udtaget i den sidste foderautomat i forhold til indholdet i foder udtaget fra den første.

Tilskudsfoder:

% 105

Giver større blandesikkerhed

100 95

Brug af tilskudsfoder giver en større blandesikkerhed, da du kun skal blande korn i og

90

derved mindsker risikoen for afblanding – se figur 1 og 2.

85

Er billigere end hjemmeblandet foder

80 75

Først Udtagningsted Sidst

Priserne på soja har været meget svingende og stigende. Når du bruger tilskudsfoder, kan vi lave en mere fleksibel justering til alternative råvarer og prote-

Råprotein

inkilder (for eksempel raps og sol), som er billigere. Det giver dig mere stabile

Calcium

Fosfor

Zink

Kobber

foderpriser og kan gøre tilskudsfoderet billigere i kr./ FE. Se figur 3.

Kilde: VSP, Erfaring nr. 0308

Figur 2: Hjemmeblandet foder med tilskudsfoder.

Det procentvise indhold af næringsstoffer i foder med formalet tilskudsfoder udtaget i den sidste foderautomat i forhold til indholdet i foder udtaget fra den første.

Kræver ingen eller få investeringer Er du hjemmeblander, kræver det ingen ekstra investeringer at bruge tilskudsfoder. Påtænker du at blive hjemmeblander, er det en billigere investering at blive

% 105

hjemmeblander med brug af tilskudsfoder end at være en ren hjemmeblander.

100

Hvis du er ren hjemmeblander, skal du have flere siloer, og vil du begynde at

95

bruge alternative råvarer, kræver det investering i ekstra siloer til for eksempel

90

raps og sol. Det undgår du, hvis du benytter tilskudsfoder.

85 80

Opfylder alle normer

75

Først Udtagningsted Sidst

Tilskudsfoderet optimeres, så alle normer er opfyldt. Danish Agro justerer løbende aminosyrenormerne i vores tilskudsfoder. Du får dermed et optimalt foder.

Giver muligheder for ekstra tilsætningsstoffer

Figur 3: Sammensætningen af svinefoder Hjemmeblander Kun mulighed for soja som råvare

Når du bruger tilskudsfoder, har du mulighed for at få tilsat ekstra tilsætningsstof-

Hjemmeblander med tilskudsfoder Mulighed for flere råvarer

fer, salt/Mg, benzoesyre, formic og Bioplus. Du undgår desuden udgifter til ekstra

skal ikke bruge tid på at optimere dine fodersammensætninger. Det gør vi for dig ud fra dine ønsker til sammensætningerne. Den sparede tid kan du bruge til at passe grisene og skabe større værdi og DB.

18

viden & værdi | forår | 2012

Læs mere om Danish Agros tilskudsfoder på www.danishagro.dk

Illustration Anders Seierøe Mortensen

Sparer tid Tilskudsfoder kræver ikke så meget tid, som når du laver hjemmeblandet foder. Du

Mineraler Soja

Soja Mineraler Raps Sol*

Korn

Korn

* Mængder og indhold justeres ift. indkøbspriserne på råvarerne.

blandetilladelser.

Tekst Thorben Dyg, Jan Sommer og

Jørgen Hansen

Produkter kundeportal

Bestil hos Landmandsservice 7215 8000 eller på kundeportalen på www.danishagro.dk

Login på kundeportalen på www.danishagro.dk.

Er du ikke allerede tilmeldt, så læs mere på side 6.

Kampagnepriser på smøreolie

Kampagne

pris

MaxWay 10W-40. Delsyntetisk motorolie af SHPDtypen, udviklet til forlænget olieskiftinterval.

Varenr. Ltr./kg pris Stk/colli pris 208 liter 63016 23,90 kr. 4.971,20

MultiWay PS 10W-40. Delsyntetisk universalolie.

Især til maskiner med transmission af CVT-typen.

Varenr. Ltr./kg pris Stk/colli pris 208 liter 63022 23,55 kr. 4.898,40 55 liter 63013 25,80 kr. 1.419,00

MaxWay 15W-40. Mineralsk motorolie af SHPDtypen, primært til dieselmotorer. Udviklet til forlænget olieskiftinterval.

Varenr. Ltr./kg pris Stk/colli pris 208 liter 63037 20,90 kr. 4.347,20 55 liter 63036 23,15 kr. 1.273,25

TransWay WB. Specialudviklet smøreolie til hydraulik og transmissionssystemer i kombination med våde bremser.

Varenr. Ltr./kg pris Stk/colli pris 208 liter 63043 20,55 kr. 4.274,40 55 liter 63042 22,80 kr. 1.254,00

Priser: Er inkl. energi- og Co -afgift kr. 2,51/l samt spildoliegebyr kr. 0,15/l.

²

Priserne er gældende til 31. juli 2012.

Levering: Frit leveret ved leverancer over kr. 3.500. Herunder tillægges kr. 495,00 i eksp.gebyr.

Desinficer stalden med FloorCal Danish Agro kan tilbyde vores kunder et nyt tørdesinfektionsmiddel til kvægstalde – FloorCal pH 12®. Produktet er udviklet af det tyske grovvareselskab Agravis, som Danish Agro har et indkøbssamarbejde med. FloorCal pH 12® er specielt udviklet til kvæg- og kalvestalde. Produktet har en høj sugeevne og sikrer ved jævnlig udstrøning et tørt miljø. Produktet dræber bakterier og virus på grund af dens høje pH.

Må også bruges af økologer

1 stk. FloorCal pH 12 big bag (1.000 kg) koster 2.800 kr. ekskl. moms, frit leveret.

Du kan bestille på to måder: Kontakt Landmandsservice på tlf. 72 15 80 00.

Brug kundeportalen og se under menupunktet ”Til stalden” og ”Tørdesinfektion”. Søg på ”FloorCal” i søgefeltet.

Rundballenet og bindegarn

Din lokale sælger sidder klar med et godt tilbud Ring på tlf. 7215 8000!

Total Cover Plus

Ultra Grip – bindegarn (110, 130 eller 146 m)

– rundballenet

Høj knudebrudstyrke (maks. 250 kg).

Rullebredde 1,23

Bevarer et godt “grip”

(rullelængde 3.600 m)

(80 % højere end standard bindegarn).

eller 1,30 m

Sikrer en solid knude selv

(rullelængde 3.000 m).

under de vanskeligste vilkår.

Træpiller Sikrér dig allerede nu billig varme.

Danish Agro sælger 6 og 8 mm træpiller i høj kvalitet i 25 kg-sække.

Bestil nu til levering inden 1. august 2012.

Pris pr. palle 1.359 kr. (ekskl. moms og fragt samt palle kr. 80. 36 sække pr. palle).

Priserne er gældende til 31. juli 2012 eller så længe lager haves.

Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer, afgiftændringer samt udsolgte varer.

19

Brian Sørensen er konceptavler og dyrker nu brødrug i stedet for foderhvede til svinene. Han bytter rugen for hvede og tjener i sidste ende mere end før.

Hvede blev til rug

” Jeg kan dyrke mere rug end hvede på det samme areal”.

Brian Sørensen, konceptavler

20

viden & værdi | forår | 2012

Tekst Martin Præstiin Foto Jørgen True

til Brian Sørensens søer og smågrise, kan han ikke undvære hveden.

Konceptavl – er det ikke kun for rene plante­

Ingen uønskede stoffer

avlere? Sådan tænker mange landmænd sikkert. Men faktisk kan konceptavl også være interessant for svineproducenter.

På konceptavler Brian Sørensens gård i Dronninglund er rugen i god vækst. På de 250 ha rugmarker var der tidligere hvede, men i dag er hveden byttet ud med rug. Brian Sørensen er blevet konceptavler, og det kan betale sig for svineavleren, der ejer syv ejendomme i området.

– Rug er vores mest nøjsomme afgrøde.

Jeg kan dyrke mere rug end hvede på det samme areal, og jeg oplever færre svampesygdomme i rugen frem for i avlen af hvede, forklarer landmanden.

Rugen er dyrket efter Danish Agros regler og normtal for gødning og planteværn og kan derfor anvendes som brødrug. Brian Sørensen bytter rugen hos Danish Agro og får den tilsvarende mængde tilbage i hvede, som bruges som foder til de 90.000 smågrise, han producerer om året. Da hveden har bedre foderegenskaber end rug og egner sig bedre

Danish Agro tilbyder alle kunder at blive konceptavlere, fortæller Poul Erik Nielsen, kornchef i Danish Agros afdeling i Vrå. Som konceptavler skriver landmanden under på en erklæring om, at han vil følge Danish Agros bestemmelser inden for sprøjtning, gødning og opbevaring. Danish Agro kan på den måde garantere over for møllerne, at det brødkorn, der sælges til møllen, ikke er sprøjtet med glyphosatholdige midler eller stråforkortere. Der bliver taget stråprøver hos virksomhedens konceptavlere. Det fungerer ved, at en kontrolperson udtager en klippeprøve af strået hos konceptavleren.

Strået bliver herefter sendt ind til analyse for at kontrollere, om der har været benyttet stråforkortere.

Landmanden sælger brødkornet til Danish Agro, der betaler gældende markedspris plus et tillæg for det. Landmanden kan altså få en højere pris for sit korn ved at være konceptavler. Konceptavl gælder kun konsumkorn, det vil sige korn til menneskeføde.

>

Derfor konceptavl Konceptavlen giver landmanden en sikkerhed for, at han altid kan komme af med sit korn til markedspris. Derudover tjener han ekstra, fordi Danish Agro giver et tillæg for brødkorn dyrket som konceptavl.

Danish Agro sælger hovedsageligt konsumkornet til møllerier. Her forarbejdes kornet til melblandinger, kageblandinger og morgenmadsprodukter.

Brian Sørensen, Dronninglund, ejer 7 landejendomme og 650 ha jord og beskæftiger 15 ansatte. Han producerer 90.000 smågrise om året.

Han har forbedret sin indtjening, efter at han er gået over til at dyrke rug som konceptavler.

Havre er den mindste afgrøde i Danmark og bruges stort set kun til havregryn. Rug produceres i lidt større grad og sælges til rugbrødsproduktion i Danmark og Nordtyskland. Den største vare er hveden, som bruges i stort set alle kornprodukter, og som også eksporteres ud af landet.

mere viden mere værdi

21

TIP Krav til konceptavleren •G ode opbevaringsmuligheder. Kornet skal kunne holdes adskilt fra andre kornsorter.

•T ørringsfaciliteter så der er mulighed for hurtig nedtørring. I visse områder er det dog muligt i høsten at aflevere kornet direkte til Danish Agro.

•A lmindelig omhyggelighed og godt landmandskab.

– Vi dyrkede faktisk rug for 7-8 år siden, men gik væk fra det igen, fordi den blev for billig. Men med konceptavl kan rug betale sig igen, siger Brian Sørensen.

Hveden blev for dyr

Ifølge Brian Sørensen er rugen mere modstandsdygtig over for svampesygdomme end hveden, og især 2.-årshvede kræver en del sprøjtning. Han kunne se, hvordan hans hvede blev mere angrebet af sygdomme, efterhånden som gødningsnormerne blev sat ned. Til sidst blev det for omkostningsfuldt at dyrke hvede. Men ved at dyrke brødrug og bytte den for hvede får han 500-1.000 kg mere hvede pr. hektar end tidligere.

– Vi dyrkede faktisk rug for 7-8 år siden, men gik væk fra det igen, fordi den blev for billig. Men med konceptavl kan rug betale sig igen, siger han.

Våd høst – flere udgifter

” Alt i alt tjener jeg mere på konceptavl, så det er bestemt indsatsen værd”.

Brian Sørensen, konceptavler

22

viden & værdi | forår | 2012

Det har dog givet lidt besvær at overgå til konceptavl. Da rugen vokser sig højere end hvede, og der ikke må bruges stråforkorter, er den i større fare for at vælte. Ved konceptavl skal der høstes ekstra tidligt, så man risikerer også at ende med en våd høst. I 2011 endte Brian Sørensen efter høsten op med en meget

våd rug, hvilket øgede tørringsomkostningerne.

Brian Sørensen har selv mulighed for tørring, opbevaring og sortering, hvilket holder udgifterne nede, men der er stadig ekstra arbejde at lave. Ved levering af konceptavlen skal der medfølge et leveringscertifikat for hvert læs, som sikrer sporbarheden over for møllen og dermed i sidste ende over for forbrugeren. Der tages løbende prøver af faldtallet for at sikre, at forskellige partier ikke blandes sammen. En enkelt dags regn kan sænke faldtallet og dermed ødelægge et helt parti, hvis det blandes med tidligere høstede partier. Men Brian Sørensen er ikke nervøs: – Mit faldtal er på over 200, så jeg har et meget højt faldtal for rug, siger landmanden fortrøstningsfuldt og fortsætter: – Alt i alt tjener jeg mere på konceptavl, så det er bestemt indsatsen værd. |

” L angt de fleste landmænd vil ingen problemer have med at blive konceptavlere”.

Ulrik Kvistberg, Danish Agro

Danish Agro tilfredsstiller efterspørgslen Konceptavlerne sælger korn til Danish Agro og får en særlig merpris, fordi de kan garantere fuld sporbarhed fra mark til forbruger.

Tekst Martin Præstiin

Danish Agro kan i samarbejde med land-

mændene producere en del af den mængde konsumkorn, som møllerne efterspørger.

Samtidig kan vi spore kornet fra den enkelte mark til rugbrødet i butikken. Det oplyser Ulrik Kvistberg, der står for kontrakter med konceptavlerne i Danish Agro.

Strenge regler til menneskeføde

Konsumkorn bruges udelukkende til menneskeføde og skal derfor leve op til strengere regler end foderkorn. Der er krav om sporbarhed og omhyggelighed i opbevaringen.

Derudover må der ikke benyttes stråforkorter og Glyphosat.

De strengere regler og den ekstra arbejdsindsats belønnes økonomisk, når kornet sælges til Danish Agro. De betaler nemlig markedsprisen plus et ekstra tillæg. Nogle landmænd, som fx Brian Sørensen, producerer konsumkorn i stedet for foderkorn og køber så færdigfoder hos Danish Agro – Når vi tegner kontrakt med en landmand, skriver han under på tro og love på, at han vil overholde reglerne, siger Ulrik Kvistberg.

Konceptavl skal høstes tidligt

Kornet skal tørres hurtigt ned, så der ikke dannes toksiner i kornet inden leveringen hos

mølleren. Vandprocenten ligger typisk på 16-17 ved høsten, men konsumkornet skal tørres ned til 14,5 pct. for havre og hvede og 14 pct. for rug. Der er det nødvendigt at have fokus på at høste rettidigt samt på opbevaring og nedtørring af kornet. I visse tilfælde er det muligt at lade Danish Agro tørre kornet i stedet.

Når kornet skal kvalitetsbedømmes, benytter Danish Agro sig blandt andet af et faldtal, der er et udtryk for kornets bageegenskaber.

Jo højere faldtal, des bedre brød. Ved hvede skal faldtallet være over 250, mens det for rug skal være over 140. Faldtallet daler, jo mere modent kornet når at blive, og derfor skal man som konceptavler høste tidligt for at få det bedste brødkorn. Den tidlige høst resulterer i vådere korn, hvilket stiller krav til tørring og opbevaring.

– Rug er ekstremt følsom, og faldtallet kan styrtdykke ved en enkelt regnbyge. Hveden er anderledes robust og kan klare mere, før faldtallet påvirkes mærkbart. Til gengæld er rugen mere nøjsom og kræver mindre gødning.

TIP Sådan kommer du i gang Kontakt din lokale afdeling af Danish Agro, som vil hjælpe dig i gang.

Som udgangspunkt kan landmænd, der ønsker at dyrke rug eller havre som konceptavl, allerede gå i gang til efteråret. Ønsker man at dyrke hvede, stilles der udvidede krav til dyrkning og opbevaring. Med de lavere gødningsnormer er det sværere at få vinterhveden til at indeholde nok protein, da den ikke tilføres nok kvælstof. Der kan dog søges et kvælstoftillæg, der giver mulighed

Er det indsatsen værd?

for at få proteinindholdet

i vinterhveden op på over Som landmand skal man veje den ekstra 12 pct. Landmanden skal i arbejdsindsats op mod den belønning, man dette tilfælde først kunne får i form af en højere pris og den spændende bevise, at han er i stand udfordring, det er at være konceptavler. til at dyrke – Det er jo også spændende som landhveden. mand at få en udfordring. Langt de fleste Læs mere på landmænd kan blive konceptavlere. | www.danishagro.dk

23

Råvarer Danish Agro modtager hvert år 800.000 ton hvede fra danske land­ mænd. En del af dette bruges til fjerkræfoder.

Ud over hvede består foderet af soja, majs, raps, olie, mineraler, vitaminer og enzymer. Alle råvarer

Fra korn til kylling

bliver grundigt visuelt og analytisk vurderet før brug.

Tekst Henrik Schjang Larsen og Lise Vølund Foto Jørgen True og Polfoto

Danskerne spiser stadig mere kylling i disse år. I kraft af sin ekspertise i foderproduktion har Danish Agro sin del af æren for salmonellafri kyllingelår. Vi fortæller historien om en kompakt produktionsproces med kontrollen i højsædet.

Foder Danish Agro har et stort engagement i fjerkræ­ segmentet. Virksomhe­ den producerer årligt ca. 100.000 ton foder til slagtekyllinger og ruge­ ægshøner.

24

viden & værdi | forår | 2012

Forbruger Danskerne spiser mere og mere fjerkrækød – hele 23,8 kg pr. indbygger.

Danmark har det 5. høje­ ste forbrug af fjerkrækød pr. indbygger målt i EU27.

25

1 Danish Agro modtager hvert år 800.000 ton hvede fra danske landmænd.

1

råvarer

En del af dette af dette laves til fjerkræfoder.

Alle Danish Agros råvarer bliver grundigt visuelt og analytisk vurderet før brug.

2

piller

2 Hvede, soja, majs, raps, olie, mineraler, vitaminer og enzy-

3 Danish Agros fjerkræfoder

mer blandes til foder og presses i piller. Som en del af salmo-

analyseres efter et helt unikt

nellahandlingsplanen og den høje hygiejnestandard opvarmes

og specifikt analyseprogram.

foderet til over 81 grader C, hvorefter det afkøles. Det sker på

For hver foderproduktion

Danish Agros fire fabrikker i henholdsvis Karise, Galten, Jan-

udtages og analyseres en

derup og Skamby (foto). De har en speciel hygiejne-godken-

prøve. Her foretager laborant

delse til at producere foder til fjerkræ. På fabrikken i Skamby

Rose Larsen fra laboratoriet

produceres ca. 40 ton i timen. Årligt producerer Danish Agro

i Skamby en NIR-analyse af

ca. 100.000 ton foder til slagtekyllinger og rugeægshøner. Det

foderet. Herigennem kon-

svarer til 13 lastbiltræk pr. arbejdsdag.

trolleres, at foderet har det

På billedet kontrollerer produktchef Henrik Schjang Larsen og

korrekte næringsstofindhold.

fabrikschef Torben Iversen foderpillernes kvalitet på fabrikken

I fjerkræfoder er det ekstremt vigtigt, at foderet har en

i Skamby.

analyse

3

ensartet kvalitet både hvad angår næringsstofindhold og pillestruktur.

26

viden & værdi | forår | 2012

4 Derudover foretager Danish Agro en visuel og teknisk kontrol af pillekvaliteten og pillestyrken.

4

kontrol

Pillekvaliteten har stor betydning inden for fjerkræfoder, da den skal være kontinuerlig. Ellers kan man risikere, at dyrene stopper med at æde. For at sikre korrekt foderoptagelse er det vigtigt, at dyrene fodres med en passende pillestørrelse. De små piller (foderet i hånden til højre) bruges til startfoder, hvorefter dyrerne fedes færdigt på en større pillestørrelse (foderet i hånden til venstre).

Fra korn til kylling 6 Det færdige foder bliver læsset på en af Danish Agros 27 5

lukkede tankbiler med speciel

opbevaring

godkendelse til at køre med fjerkræfoder. Her får chauffør John Kristensen læsset foder

5 Det færdige fjerkræfoder

på bilen på Skamby-fabrikken.

opbevares i færdigvare­siloer,

Der udtages en læsseprøve fra

hvor miljøet omkring er næ-

samtlige tankbiler, som forlader

sten sterilt. Renhed og

fabrikken. Det sker for at kunne

hygiejne er meget vigtigt

dokumentere kvaliteten af det

inden for fjerkræfoder.

foder, der er læsset. Det færdige foder leveres ud til slagtekyllingeproducenten. Der findes cirka

distribution

6

160 slagtekyllingeproducenter i Danmark, som producerer cirka 110 mio. kyllinger pr. år.

fortsættes

27

>

7

kyllinger

7 De daggamle kyllinger

8 Henrik Schjang Larsen (i hvid kedeldragt),

æder foderet. Danish

produktchef i Danish Agro, har en tæt dialog

Agros foder udnyttes

med kunderne. Det sker for at sikre, at de

effektivt af kyllingen:

fælles forventninger til produktionen og

Foderforbruget er på kun

produktionsresultaterne indfries. Her er Henrik

1,67 kg foder til 1 kg

Schjang Larsen på besøg hos Claus Bjørn (i blå

tilvækst.

kedeldragt), slagtekyllingeproducent i Ørsted

8

Dialog

på Fyn, som netop har fået sat nye kyllinger ind fra DanHatch. Danish Agro har et 4-faset foderprogram, som kyllingen får i løbet af dens levetid. Blandingerne anvendes sammen med et hvedeprogram efter nærmere retningslinier.

Fra rugeæg til kylling foto: DanHatch A/S

28

viden & værdi | forår | 2012

1

rugeæg

2

indsamling

Danish Agro leverer

På rugeægsfarmen

også kvalitetskon-

indsamles rugeæggene

trolleret foder til

1-2 gange dagligt via

DanHatchs rugeægs-

transportbånd. Herefter

produktion. Danish

bliver æggene desinfice-

Agro ejer 47,5% af

ret ved hjælp af UV-lys

DanHatch-koncernen.

(billedet).

9 Kyllingeproduktionen sker i

produktion

9

henhold til danske velfærdsprogrammer, og kyllingerne må kun få godkendt foder. Foder, vand og temperatur justeres dagligt via computer. Derudover tilser landmanden dagligt sine kyllinger – her er det Claus Bjørn, slagtekyllingeproducent på Fyn, hos sine nyindsatte kyllinger.

De nyindsatte kyllinger vejer 45 gr. Herefter bliver de fedet op til de vejer cirka 2.200 gr.

Efter hvert hold kyllinger bliver stalden rengjort og desinficeret efter ”alt ind alt ud”-princippet.

Hele produktionen er timet og tilrettelagt i samarbejde med DanHatch, således at der et halvt år ud i fremtiden er lavet en sammenhængende produktionsplanlægning for rugeri, producent og slagteri.

10 Når kyllingerne vejer cirka 2.200 gr, afhentes de og køres til slagteriet. Der er to slagterier i Danmark: Rose Poultry (foto) og Danpo.

10

3

udrugning

4

Klargøring

Æggene køres fra

Når æggene er klæk-

rugeægsfarmene til et

ket, bliver de dag-

af DanHatchs rugerier.

gamle kyllinger pakket

Her bliver æggene

i transportkasser og

ruget i 18 dage i en

kørt med lastbil til

forruger og 3 dage i

indsættelse hos kyllin-

en klækker.

geproducenterne.

slagtning

Fra korn til kylling

29

< Henriette Dohrmann

Kundeservicemedarbejder, 36 år.

Baggrund: Landbrugstekniker.

Har været i Danish Agro siden 2010.

Stemme: Venlig og smilende.

Bliver tit forvekslet med Marianne, da deres stemmer minder om hinanden.

^ Alice Kildehøj Vestergaard kundeserviceleder, 53 år.

Udlært hos Elias B. Muus A/S Odense, ansat frem til 2007 hos FAF/DLG. Efteruddannelse som leder på Erhvervsakademiet Lillebælt. Kom til Danish Agro i 2009 i forbindelse med fusionen med SAB, hvor hun havde været siden 2007.

Stemme: Glad, smilende og meget fynsk.

^ Anita Møbjerg Christensen Kundeservicemedarbejder, 47 år.

Baggrund: Udlært hos DLG i Esbjerg og ansat frem til 1996. Herefter ansat hos Løven Agro i Vejen. Kom til Danish Agro i 2007.

Stemme: Høj og tydelig med vestjysk præg.

mere viden mere værdi

Landmandsservice

Landmandsservice

er klar ved telefonerne

• modtager varebestillinger

mandag-torsdag

• oplyser om levering

kl. 7.30-16.00 og

• hjælper med

fredag kl. 7.30-15.30.

Bestil i god tid og oplys helst mindst to mulige leveringsdage (hverdage).

30

viden & værdi | forår | 2012

kornafhentning • vejleder i brug af kundeportalen • oplyser om medio og

ultimo faktura • informerer om produkter og ydelser • håndterer ordrer • stiller om til produktspecialister og resten af organisationen.

^ Asger Lauridsen Kundeservicemedarbejder, 51 år.

Baggrund: Startede som kontorelev i Ribe-Hygum Foderstofforening i 1978. Har i alt været i branchen i 34 år.

Stemme: Tydelig og med vestjysk præg.

12 stemmer, 12 mennesker Når du ringer til Danish Agro, får du en stemme i røret, som tilhører Marianne eller Henriette, Kristoffer, Jørgen, Birgitte, Jannie, Asger, Anita, Thomas, Ulla, Alice eller Line.

Vi præsenterer de 12 mennesker bag stemmerne.

^

Ulla Johansen Kundeservicemedarbejder, 55 år.

Baggrund: 1-årig handelsskole. I Danish Agro siden 2010. Kom til i forbindelse med fusionen med Aller Mølle A/S, hvor hun har været i 35 år.

Stemme: Stille og rolig.

Tekst Lise Vølund

^ Kristoffer G.G.G. Nielsen Kundeservicemedarbejder, 36 år Baggrund: HHX, merkonom. Udlært som kontorelev i Aller Mølle A/S i 1994, hvor han var ansat frem til 2011 – senest som bogholder. Kom til Danish Agro i 2011 i forbindelse med fusionen med Aller Mølle A/S. Stemme: Rolig

< Marianne Jensen Kundeservicemedarbejder, 44 år.

Baggrund: Højere handelseksamen samt udlært i Vestjysk Andel. I Danish Agro siden etableringen i 2007.

Stemme: Venlig og smilende. Den stemme, som byder dig velkommen til Danish Agro, hvis der ikke er en ledig medarbejder. Bliver tit forvekslet med Henriette.

Jørgen N.V. Philipsen Kundeservicemedarbejder, 39 år.

Baggrund: Landbrugstekniker. Økonomisk og merkantil overbygning på landbrugs­ uddannelsen. I Danish Agro siden 2010.

Stemme: Høj og klar med sønderjysk præg. ^ Jannie Møller Kundeservicemedarbejder, 45 år Baggrund: All round kontoruddannelse i DLG. Har herefter arbejdet i bl.a. Trouw Nutrition Denmark og Løven Agro. I Danish Agro siden 2008.

Stemme: Høj, klar og smilende med let jysk dialekt.

Landmandsservice 7215 8000

– Velkommen til Danish Agro. Det første, du møder, når du ringer til Danish Agro, er en stemme, som tilhører et af disse 12 mennesker. De sidder i Landmandsservice, som vi kalder vores kundeservice.

Efterhånden som Danish Agro er blevet landsdækkende, modtager medarbejderne i Landmandsservice opkald fra landmænd lige fra Skagen til Tønder og fra Esbjerg til Svaneke, og de kender Danmarks mange dialekter. Selv kommer de fra flere forskellige egne af landet med overvægt af Sydjylland og Fyn.

^

^

<.

Birgitte Bokær Hansen Kundeservicemedarbejder, 37 år.

Baggrund: Udlært gartner og har taget det grønne bevis. I Danish Agro siden 2009, hvor hun kom til i forbindelse med fusionen med SAB. Startede i SAB i 2007.

Stemme: Fynsk dialekt.

< Line Fenger Andersen Kundeservicemedarbejder, 39 år.

Baggrund: Uddannet agrarøkonom efter endt landmandsuddannelse. I Danish Agro siden 2009, hvor hun kom til i forbindelse med fusionen med SAB. Startede i SAB i 2002.

Stemme: Lidt høj, glad og veloplagt.

^ Thomas Sørensen Kundeservicemedarbejder, 60 år.

Baggrund: Uddannet i et pengeinstitut. Hh-eksamen samt HD i finansiering. I Danish Agro siden 2008.

Stemme: Rolig og behagelig med let jysk dialekt.

31

TAK, MARIBOSS! Mariboss, også egnet til 2. årshvede Unik vinterfasthed Anerkendt til kiksproduktion God markresistens mod septoria Højt faldtal, ingen aksspiring Egnet på alle jordtyper

Ubejdset 11% plantedække

– den bedste bejdsning til de bedste sorter

Celest bejdset 35% plantedække

Bedst i test

Kan leveres Celest bejdset mod spiringsfusariose og sneskimmel.

Læs mere om Celest på www.Celest.Syngenta.dk

Kontakt din lokale Danish Agro afdeling eller ring på tlf. 72 15 80 00 og hør nærmere.

Tekst Martin Præstiin

Bag om produktet

fakta De Danske Spritfabrikker i tal Hver uge • ankommer 360 t hvede til

Hvedens vej til flasken Vidste du, at når du drikker akvavit, har Danish Agro været hoved­ leverandør af hveden? Vi fortæller historien om, hvordan hvede bliver til mæsk, som for eksempel bliver til Rød Aalborg.

fabrikken • sælges 90 t kulsyre til sodavandsproduktion • produceres 135.000 l finsprit på 96,4 pct.

• sælges 1,1 mio. l bærme til foder.

Fabrikken kører døgnet rundt alle dage i året. Der er 29 ansatte, og alle maskiner er fuldautomatiske.

fakta Fra kartofler til hvede Det er en myte, at snaps laves på kartofler. De Danske Spritfabrikker overgik til kun at bruge hvede i produktionen i 1990. Produktet bliver bedre, da der ikke længere er bismag af kartoffel.

Danish Agro leverer årligt 18.000 t hvede til De Danske Spritfabrikker.

Hver uge ankommer 360 t hvede fra Danish Agro til De Danske Spritfabrikker i Aalborg. De skal blive til Aalborg Akvavit til de danske forbrugere. Når hveden er ankommet, køres den som det første igennem en slaglemølle, som formaler hveden til groft mel, som bliver blandet med vand. Denne blanding lægger grunden til spritproduktionen.

er en gasart, så den forlader tanken af sig selv. Ud over sprit er der nu kun resterne af hveden tilbage. Det kaldes bærme og sælges som foder til køer.

Alkoholprocenten øges

Spritten skal destille­res for at få en højere alkoholprocent. Det sker ved at opvarme spritblandingen og skille spritdamp og vanddamp.

Så kan spritdampen Stivelsen er det vigtigste I spritproduktion er man kun fortættes ved nedkøling. Spritblandininteresseret i stivelsen fra gen indeholder på kornet, og derfor tilsættes dette tidspunkt melblandingen enzymer, som bryder stivelseskæderne stadig vand og urenheder i melet. Herefter opvarmes som fuselolie blandingen til 140 gr. Det og metanol, ødelægger molekylestrukogså kendt som turen i stivelsen, og derefter træsprit. Når tilsættes et enzym, som omdet er renset danner stivelsen til sukker.

Det produkt, der nu er skabt, fra, har man det rene ætanol eller kaldes mæsk. Det hældes på fermenteringstanke, tilsættes finsprit tilbage. gær og står i 65 timer. Stivel­ Alkoholprocenten ligger nu på sen omdannes på den tid til 96,4. sprit og kulsyre. Kulsyren

Kommen, dild og koriander

For at lave en Rød Aalborg skal man bruge finsprit, vand og smagstilsætning. Vandet er almindeligt vand, der har været igennem en omvendt osmose for at fjerne salte og mineraler. Smagstilsætningen er krydderier, der kan høstes i naturen.

Til denne smagsvariant bruges et udtræk af kommen, dildfrø og koriander. Blandingen af vand, sprit og udtræk destille­res.

Dette destillat blandes endnu en gang med vand og sprit, og den færdige væske er nu klar til at blive hældt på tankbiler. Tankbilerne kører til Svendborg, hvor snapsen hældes på flasker.

Kilde: Claus L. Nielsen, fabriksdirektør, De Danske Spritfabrikker

33

Profession: svineavler Hobby:

racerkører

Niels Ejnar Rytter driver til daglig en svinebedrift på Djursland.

I weekenden tager han hjelm og kørehandsker på og kører ræs på de danske racerbaner

” Jeg gør det jeg har lyst til”

Niels Ejnar Rytter har en svinebedrift på Djursland og kører racerløb i weekenden.

Takket være en fleksibel fuldtidsmedhjælper på gården kan han være væk fra dyrene otte weekender om året plus træning og testkørsel.

34

viden & værdi | forår | 2012

Tekst Martin Præstiin Foto Jørgen True

Niels Ejnar Rytter har i 30 år drevet en svinebedrift i Trustrup på Djursland. For en håndfuld år siden fik han lyst til at køre rigtig stærkt, og han kører nu sin sjette sæson for Team Egebart Motorsport. Og han har tænkt sig at blive ved et stykke tid endnu, selvom han med sine 54 år er en af de ældste på holdet.

Pengene værd

Niels Ejnar Rytters hobbyer har altid været lidt vovede, og tidligere dyrkede han faldskærmsudspring. Interessen for motorsport har han haft i mange år, så det var bare at tage springet og ringe til et team, der lod ham prøvekøre. Ud over købet af egen bil skal han betale tilmeldelsesgebyrer til løb, mekaniker, dæk og benzin. Han bruger mange penge om året på sin hobby, men det er det værd.

– Jeg har tid og råd til at leve mine drømme ud, og min kone bakker mig op, så der er ingen undskyldning, siger svineavleren, der kører baneløb i Formel Ford-klassen.

Hans kone, Bodil, følger med til alle løb.

Men han møder ikke samme forståelse hos sine landmandskolleger, der ofte er ret skeptiske, når de hører om hans hobby.

– Det første, de spørger om, er altid: ’Men det er da dyrt, ikke?’ Jeg ved godt, at det er atypisk for både min alder og profession at køre ræs, men jeg gør det, jeg har lyst til, siger Niels Ejnar Rytter.

Hobbyen giver arbejdet mening

Han ser hobbyen som en motivation i det daglige arbejde. Arbejdet får mål og mening, fordi han gennem det får råd til at udleve sine drømme. I sin første sæson forulykkede han med bilen, der slog adskillige kolbøtter, før han endte i rabatten med hovedet nedad. Han kom ikke selv noget særligt til, men bilen blev skadet. Det var en voldsom oplevelse, men også en vigtig oplevelse at have bag sig.

– Det har ikke gjort mig bange for at køre.

Det har jeg aldrig været. Men jeg er nok ikke så frygtløs, som de helt unge kørere er. Det er nok også derfor, jeg altid bliver nummer to. Jeg mangler at give det sidste af mig selv, fortæller Niels Ejnar Rytter, hvis bedste placering er en samlet fjerdeplads i DM. |

På Ring Djursland opnåede Niels Ejnar Rytter sin Som racerkører kommer svineavleren rundt i bedste placering hidtil i september 2011, hvor Europa. Her er Niels Ejnar Rytter i Padborg han fik en andenplads. Selvom han er fyldt 54, Park. har han ikke noget imod at køre i en ungdomsklasse.

275 ha og 7.500 dyr Niels Ejnar Rytter er kunde og andelshaver i Danish Agro. Her køber han sædekorn, gødning og planteværn samt proteiner og mineraler til svinene. Sammen med sin kone, Bodil, købte han i 1982 gården i Trustrup, der årligt producerer 7.500 slagtesvin. På de 275 ha jord dyrker de hvede, industrikartofler og energipil.

mere viden mere værdi

Niels Ejnar bor tæt på Ring Djursland, og det er derfor her, han kører sin træning og testkørsel.

Her i et løb fra efteråret 2011.

Næste nummer af Viden & Værdi udkommer i efteråret 2012

Tekst Lise Vølund og Jens Møller Olsen

dengang & nu

Fra Bladan til skånsom præcision

foto: scanpix

I 1948 begyndte man at tage stoffet

foto: www.amazone.de.

1948: På Amager sprøjtes salat og kålmarker mod larver og biller. Børnene kører med på lastbilen.

Svampesprøjtning af vårbyggen anno 2012

Bladan i brug. På dette tidspunkt betragtede man det nye stof som et stort fremskridt, da det kunne forhindre de store skader, som ellers ofte skete på blandt andet kål- og bederoemarkerne.

Udfordringen i 1948 var at undgå de jævnligt forekommende skader på afgrøderne, da udsprøjtningen foregik uden den store dosering.

I de efterfølgende 15-25 år udviklede det sig efterhånden til systematiske, skemalagte sprøjtninger, der sikrede udbyttet. Efterhånden som man fik mere viden om påvirkningen af miljøet, begyndte man at dosere mere præcist. Det fik også betydning for den enkelte landmands økonomi, da udgiften til de kemiske planteværnsmidler efterhånden steg. I de følgende år forsøgte man på alle måder at begrænse brugen af disse stoffer.

Nu er den moderne landmand en langt mere skånsom bruger af sprøjtemidler.

På det sprøjtetekniske område er der i dag udviklet sprøjter, som kan dosere midler efter et behovskort. Mængden kan varieres efter behov, der hvor sprøjten passerer, og nogle bruger gps til at bestemme position.

Det handler om at få mest muligt ud af de relativt få aktivstoffer, man i dag kan benytte. Udfordringen er ikke så meget selve sprøjtningen eller brugen af midlerne, men mere alt det udenom: At indberette sprøjteplaner, overholde regler og få godkendt sprøjtemidlerne.

Konkurrence:

Hent vores nye app, og vind den nye iPad Se side 6

Kilder: Jens Aage Søndergaard, museumsinspektør ved Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, og Henrik Have, professor ved Landbohøjskolen.