Page 1

Til samtlige jordbrugere

Landbo'nyt

November 2016

Hvad skal jeg bruge det til

Side 14

Den nye husdyrlov

Side 41


Landbo'nyt

Leder

Direktør Benny Kirkegaard

Indtryk fra studietur Jeg var på en kort studietur till Holland for nylig. Vi besøgte blandt andet Rabobank, hvor vi mødte deres øverste på landbrugsområdet. Rabobank har landbrugskunder over det meste af verden. Samtidig har Rabobank den største analyseafdeling på landbrug og mælkeproduktion, hvilket gør dem særligt interessante. De har et klart budskab. De venter en gennemsnitlig mælkepris på 2,50 – 2,55 kr./kg EKM de næste 5 år. Vi skal dog forvente langt større prisudsving både op og ned, end vi har været vant til i Europa på grund af mælkekvotens afskaffelse. Verdensmarkedsprisen er præget af langt større udsving. Det vil stille krav til et bedre kapitalberedskab og tilpasningsevne. Det vil sige - lægge penge fra, når prisen er over gennemsnit, og tære på dem, når prisen er under. Den gennemsnitlige malkekvægbesætning i Holland er på 75 køer. Der er ikke ret mange store besætninger. Rabobank har set, at mange har svært ved at håndtere de større besætninger økonomisk effektiv. De så de familiedrevne produktioner, uden nævneværdig lønnet arbejdskraft, som de økonomisk mest robuste. Ovenstående er selvfølgelig set fra bankens side, men der er ingen tvivl om, at vi i Danmark i en periode generelt har haft meget fokus på vækst uden, at indtjeningen er fulgt med. Jeg tror derfor også på, at der er plads til en større mangfoldighed i Danmark, hvad angår størrelse af landbrug, og måden de drives på. Det må være ens egen idé og forretningsplan, der er facitlisten. Der er vel 3 basale ting, som skal helst skal være til stede: bundlinje, et interessant arbejde og livskvalitet for familien.


Landbo'nyt Landbo'nyt Indhold

Indholdsfortegnelse

Nyt fra formanden..................................................................................................................................2 Til kamp mod "hyggebrok"....................................................................................................................3 Syge- og barselsdagpenge ..................................................................................................................4 Har du sikret dine børns arv? ...............................................................................................................6 Arv, testamente og fremtidsfuldmagter ................................................................................................7 Ændret momsperiode? .........................................................................................................................8 Afdragsbjerge .......................................................................................................................................9 Konvertering af realkreditlån fortsat aktuelt for mig?..........................................................................10 Vær opmærksom ved omlægning af lån! ...........................................................................................12 Skattebetaling for kapitalselskaber ....................................................................................................13 Hvad skal jeg bruge det til? ................................................................................................................14 Landbrug/virksomhed i selskabsform .................................................................................................16 Pensionsmeddelelse - selvstændige ..................................................................................................17 Skal økologi være en del af din strategi? ...........................................................................................18 Tilskud til etablering af løsdrift i farestalde .........................................................................................20 Økologisk investeringsstøtte ..............................................................................................................21 Lys på din deltidsvirksomhed .............................................................................................................22 Iværksættermøde - bliv inspireret til etablering af selvstændig virksomhed ......................................23 Uddannelseskrav for at kunne købe og bruge kemiske bekæmpelsesmidler....................................24 Forny din fuldmagt NU .......................................................................................................................25 Regler for udbringning af husdyrgødning og handelsgødning!...........................................................26 Regler for jordbearbejdning og nedvisning om efteråret! ...................................................................29 Det gode naboskab kan give driftsmæssige fordele ..........................................................................30 Opfølgningskursus til sprøjtebevis/spøjtecertifikat .............................................................................31 Regionsmøde L&F Planteproduktion .................................................................................................33 ADR medarbejderkursus ....................................................................................................................34 ERFA-gruppe kvæg for udlændinge ...................................................................................................35 Kvægfaglig tur for Kvægnørder ......................................................................................................... 36 Regionsmøde kvæg ...........................................................................................................................38 Eksport af drægtige kvier ...................................................................................................................39 Tag på en visuel rejse med natur-, terræn- og vildtpleje i praksis .....................................................40 Den nye husdyrlov .............................................................................................................................41 Kommunernes tilsynskampagner 2016 ..............................................................................................42 Miljøtilsyn ...........................................................................................................................................43 Er du klar til næste miljøtilsyn? ..........................................................................................................44 Nyhedsbrev ........................................................................................................................................45 Hot spot - aktuelle emner vedr. sohold og slagtesvineproduktion......................................................47 Landmandspension nu endnu bedre ..................................................................................................48 Den svære kabale ..............................................................................................................................49 Kvinde - rens dine ører og sæt hæfteplaster for munden! .................................................................50 Hvad får jeg ud af at være deltidslandmand? ....................................................................................51 Sidste nyt fra Flexnyt ..........................................................................................................................52 Andre arrangementer .........................................................................................................................53 Organisation .......................................................................................................................................55 Handelspladsen ..................................................................................................................................56


Formanden

Landbo'nyt

Nyt fra formanden af formand Claus Clausen Der er lagt op til et meget spændende politisk efterår. Venstreregeringen og resten af de borgerlige partier skal blive enige om flere afgørende strategier, men en relativt lille sag får stor opmærksomhed, og Liberal Alliance truer med at vælte regeringen, hvis ikke topskatten nedsættes med 5% for alle. Det er ikke et voldsomt beløb, der er i spil, det handler langt mere om følelser og profilering. Hvis alt går i hårdknude, så efterlades vi med et meget større problem. For den blå blok har indset nødvendigheden af at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark og har derfor lagt op til nye initiativer, som vil kunne styrke erhvervslivet og herunder landbruget. Der er dog desværre alt for meget, der tyder på, at den røde fløj ikke har den samme interesse, og bringer Liberal Alliance regeringen til fald, så er der stor risiko for, at vi vender tilbage til tiden før landbrugspakken. Derfor skal der lyde en opfordring til folketingsflertallet i blå blok: Der er større og vigtigere ting at forholde sig til, end at fokusere på mindre signalpolitiske enkeltsager.

2

Det er før set, at SF, Enhedslisten, Radikale og også Alternativet er blevet betalt med miljøpolitiske stramninger, og med de udtalelser der er kommet fra selv samme partier, så er der stor risiko for, at det vil blive prisen. Der er ingen, som ikke synes, det er trist med den fiskedød, der lige har været i Haderslevfjord, men at konkludere som Enhedslisten, at det skyldes landbrugspakken, er mere udtryk for en politisk holdning. Vi har brugt muligheden for at give vores afgrøder mere gødning, og resultaterne viser, at kornet og grovfoderet indeholder mere protein. Vi vil ikke tilbage til undergødskningen, og det vil kræve, at der ikke måles stigende kvælstofmængder i vandløb og fjorde. Godt landmandsskab og stadig fokus på miljøtiltag, som vådområder og måske især minivådområder, vil være én af garantierne for, at kvælstof, som ikke optages af planterne, bliver opfanget, inden det ender der, hvor det er uønsket. Der er sat forsøg i gang med minivådområder, og hvis det er så effektivt og billigt i anlæg, som det tyder på, så kan vi have mange af dem inden længe.


Landbo'nyt Landbo'nyt

HR & Ledelse

Til kamp mod "hyggebrok"! af HR-udviklingschef Lillian Hundahl Hvis en almindelig brok giver dig for mange, daglige gener, kan du få hurtig hjælp. Du møder på sygehuset om morgenen og kan ofte tage hjem igen samme dag efter en effektiv operation, som har fjernet dit problem. Sådan er det ikke med negativ ”hyggebrok”! Det kan ikke opereres væk – det skal arbejdes væk! Og det kræver vedholdenhed. Der er altid noget at beklage sig over Det stigende papirnusseri omkring støtte til landbruget, sundhedssystemets ventelister, internetforbindelsen, dårlig service og….. du kan selv fortsætte listen. Gør noget ved det Måske du hører nogen brokke sig over f.eks. dårligt arbejdsklima eller deres parforhold. Det kan være, at der i deres brok ligger alvorlige udfordringer, som de sammen med andre skal kigge nærmere på for at finde løsninger og komme videre. – Hvis det er tilfældet, er det med at opfordre dem til at komme i gang, og det kan kun gå for langsomt. Benzin til bålet Hvis de derimod egentlig er lidt trælse at høre på, fordi de sidder fast i en rille af behagelig og tryg men negativ ”hyggebrok”, stiller sagen sig anderledes. Er det så rigtigt at give medløb til deres fortællinger om, hvor hårdt, svært eller urimeligt, det hele er?

Tja, rigtig mange af os hælder næsten pr. automatik benzin på bålet, fordi det er så nemt og sympatisk at nikke. Hvis vi dumper ned i en flok, der har gang i den negative ”hyggebrok”, kan vi nemt komme til at ”slå en god fest ned”, hvis vi ikke bifalder og stemmer i sammen med de andre. Det er der efter min mening ikke noget at gøre ved. Negativ ”hyggebrok” er ikke OK. Det understøtter en usund kultur, hvor vi befinder os i en konstant tilstand af kronisk hyggebrok. Det bliver ret hurtigt mere OK at brokke sig end at være tilfreds og fokusere på det positive. Start med dig selv Min opfordring går på at sige til og gøre noget ved det, der virkelig skal gøres noget ved. Alt det andet negative ”hyggebrok” skal udryddes. Og det er der bøvl ved, men husk at ordet bøvl stammer fra plattysk og betyder, at der er arbejde ved det. Start med dig selv og prøv at lade være med at brokke dig i en hel uge. Hvis du griber dig selv i at brokke dig, så begynd forfra. Øvelsen virker måske nem, men du vil højst sandsynligt blive overrasket over, hvor stor en del af vores kultur ”hyggebrok” er blevet – og dermed også, at du selv mere eller mindre bevidst ind i mellem spiller med. Vil du ”hyggebrok” til livs, kræver det vedholdenhed og vilje – og jeg mener faktisk, at det er umagen værd!

3


Arbejdsgiversiden

Landbo'nyt

Syge- og barselsdagpenge af økonomikonsulent Linda S. Harritz Hvilke rettigheder har dine ansatte, hvis de bliver syge eller skal på barsel? Hvad er du som arbejdsgiver forpligtiget til? Hvad er dine medarbejdere forpligtiget til? Sygdom Hvis en af dine medarbejdere bliver syg, er du som arbejdsgiver forpligtiget til at betale dagpenge til medarbejderen i de første 30 kalenderdage - også kaldet arbejdsgiverperioden. Dog kun hvis medarbejderen har været ansat hos dig i de sidste 8 uger før fraværet og i den periode har arbejdet i mindst 74 timer. Du kan som arbejdsgiver tegne en frivillig sygeforsikring for private arbejdsgivere. Denne forsikring giver dig ret til refusion fra kommunen af de dagpenge, som du udbetaler til din ansatte fra 2. fraværsdag til og med 30. fraværsdag. Forsikringen koster 0,79% af virksomhedens samlede lønudgifter. Har du lønudgifter på 500.000 kr. om året, vil forsikringen koste 3.950 kr./år. Du skal som arbejdsgiver anmelde medarbejderens sygdom på NemRefusion senest 5 uger efter 1. fraværsdag, for at være berettiget til refusion. Hvis du ikke skal søge refusion, skal du ikke anmelde medarbejderens sygdom. Medarbejderen skal selv anmelde sin syg-

4

dom til kommunen senest 1 uge efter, at du er ophørt med at betale dagpenge. Barsel En kvindelig medarbejder har ret til barsel 4 uger før forventet fødsel og 14 uger efter fødsel. En mandlig medarbejder har ret til barsel 2 uger efter fødsel. Derudover har forældrene tilsammen ret til 32 ugers forældreorlov (kan forlænges til 46 uger) efter fødsel. Forældreorloven kan udskydes og skal afholdes, inden barnet er 9 år. En kvindelig medarbejder skal varsle arbejdsgiver om forventet fødselstidspunkt senest 3 måneder før forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at gøre brug af de 4 ugers barsel før fødslen. Senest 8 uger efter fødslen skal medarbejderen underrette arbejdsgiver om, hvor længe hun vil være på barselsorlov. Såfremt en kvindelig medarbejder får en graviditetsbetinget sygdom inden de 4 uger før forventet fødsel og skal sygemeldes, er der ingen arbejdsgiverperiode. En mandlig medarbejder, som ønsker at gøre brug af de to ugers fædreorlov efter fødslen, skal varsle arbejdsgiver senest 4 uger før forventet start af orlov. Ovenstående frister er mellem medarbejder og arbejdsgiver og har ikke betydning for dagpengeretten.


Landbo'nyt Landbo'nyt Når en forældre har været på barsel og skal vende tilbage til arbejdspladsen, har forælderen ret til skriftligt at bede arbejdsgiver om en fleksibel tilbagevendingsordning, ved

Arbejdsgiversiden f.eks. ændrede arbejdstider. Arbejdsgiver er forpligtiget til at besvare en sådan henvendelse skriftligt, men er ikke forpligtiget til at efterkomme kravet.

5


Jura

Landbo'nyt Har du sikret dine børns arv? af jurist Gry Bacher Nielsen

Jeg bliver ofte spurgt, om der er nogen grund til at lave testamente, når man er gift, har fælleseje og fællesbørn, og det korte svar er: ja det kan der sagtens være god grund til. Det er de færreste, der tænker på, at den arv, som de efterlader sig, eller de forsikringssummer og pensionsudbetalinger, der tilfalder deres børn, rent faktisk skal deles, hvis børnene senere bliver skilt. Der er ikke ret mange, der rent faktisk ønsker, at arven skal deles, da de fleste forældre ønsker at tilgodese deres egne børn i tilfælde af skilsmisse. Omvendt er det de færreste svigerbørn, der i forbindelse med skilsmissen siger nej tak til at få halvdelen af arven, som rettelig tilkommer dem som fælleseje. Det er muligt at bestemme, at den arv eller de udbetalinger, der tilfalder ens børn, skal være særeje, og det kan sagtens lade sig gøre at lave en løsning, hvor det kun er i skilsmissesituationen, at der ikke skal deles med svigerbarnet. Ofte vil det dog være en fordel at lave en kombinationsløsning, hvor der heller ikke skal deles ved svigerbarnets død, da det vil sikre

6

barnet mod svigerbarnets evt. kreditorer, som der ikke er penge til. Hvis særejet skal omfatte hele arven, som I efterlader jer, så skal det laves inden, at ens ægtefælle dør, da der ved uskiftet bo kun kan rådes over halvdelen af formuen. Der findes rigtig mange forskellige former for særeje, og det er derfor vigtigt, at det bliver snakket grundigt igennem, så det er den rigtige løsning, der bliver valgt. Jeg oplever ofte, at de ægtefæller, der kommer og på forhånd er helt afklaret, om hvilken løsning de skal have, ændrer mening i løbet af mødet, når vi får drøftet de forskellige situationer, der kan opstå. Der er ingen løsninger, der er rigtige eller forkerte, ligesom der ikke er nogen løsninger, der rammer alle, da vi er meget forskellige som mennesker. Hvis du er interesseret i at høre mere om særeje, så er du velkommen til vores møde d. 08. november kl. 19.00. Er du i tvivl, om du har behov for at få lavet testamente, så ring og få en uforpligtende snak med én af os 3 jurister i JURA.


Landbo'nyt Landbo'nyt

Jura

”Arv, testamente og fremtidsfuldmagter”

Hvad:

MØDE

Indhold:

Ud fra lov og eksempler beslyses arvens fordeling samt mulighederne ved oprettelse af testamente, herunder indbotestamente, mindst mulig arveafgift, sikring af længstlevende, generationsskifte og meget, meget mere.

Målgruppe:

Alle interesserede.

Undervisere: Konsulenter fra Landbo Limfjord. Kontaktprs.: Chefkonsulent og jurist Gry Bacher Nielsen, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3056, gbn@landbo-limfjord.dk. Tid:

Tirsdag d. 8. november 2016 kl. 18.30-21.00.

Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Pris: Gratis. Tilmelding:

Senest d. 4. november 2016 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk.

7


Økonomi

Landbo'nyt

Ændret momsperiode? af økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen Hvis man gerne vil skifte til en kortere momsperiode, skal der anmodes om det senest 1 måned før, dvs. 30. november 2016. Hvilke perioder? Man kan altid skifte fra en længere momsperiode til en kortere momsperiode. Perioderne kan kun ændres med virkning fra 1. juli eller 1. januar. Betingelsen er, at man skal anmode en måned før, ændringen af momsperioden skal træde i kraft. Det vil sige, ønsker man at gå fra kvartalsregistrering til månedsregistrering pr. 1. juli, skal man anmode om ændringen senest 1. juni. Ønsker man, at perioden skal ændres fra 1. januar, er fristen 1. december. Skifter man periode, skal man være opmærksom på, at det ikke er muligt at ændre periode de næste 2 år. Det er muligt at gå fra en halvårsregistrering til både kvartalsregistrering og til månedsregistrering. Det er derimod ikke muligt at gå fra en kortere periode til en længere

8

periode blot ved at anmode om det. Det er kun muligt at skifte til en længere periode, hvis omsætningen i virksomheden i en 12 måneders periode fra 1. juli til 30. juni ikke overstiger beløbsgrænserne for henholdsvis månedsregistrering (over 50 mio. kr.) og kvartalsregistrering (mellem 5 og 50 mio. kr.). Ændringen har virkning fra og med den 1. januar i året efter udløbet af denne periode. Virksomhedens afgiftsperiode kan kun forlænges, hvis virksomheden for afgiftsperioderne i hele den 12-måneders periode har angivet og indbetalt afgiften rettidigt. Hvordan og til hvem sender man anmodningen? Man kan ændre periode ved hjælp af 'virk.dk' eller ved at bruge blanketten 'Frivillig kortere afregning af moms'. Den har nummer 31.040 og findes på SKAT's hjemmeside. Økonomiafdelingen i Landbo Limfjord er også altid klar til at hjælpe, hvis du overvejer at skifte momsperiode.


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt Afdragsbjerge af driftsøkonom Bent K. Christensen Bjerge har den fordel, at de rager op, så det er muligt at se dem i god tid. Derfor kan man ikke blive overrasket men måske lidt forpustet, når man står ved foden af bjerget. Inden du giver dig i kast med bestigningen af afdragsbjerget, så overvej, om ruten skal gå ad - den direkte vej - via hårnålesvingene - eller der først skal provianteres. Den direkte vej Du holder fast i de afdrag, som du i sin tid aftalte med din långiver. Kursen er sat. Hårnålesvingene Du vurderer, at den direkte vej bliver for stejl, når du skal betale afdrag oveni renterne. En zig-zag rute med hårnålesving kan være en løsning. ”Løbetidsforlængelse” er det tekniske begreb. Det dækker over, at du får længere tid til at betale lånet tilbage i. Frem for at betale tilbage over 20 år, får du eksempelvis 30 år til det. Det sænker ydelsen, men vejen til en fuld afvikling af lånet bliver samtidig længere.

Proviantering Du er slet ikke klar til at betale afdrag, for det øger behovet for likviditet. Måske skal du først have samlet kræfter, bygget muskler op eller have smidt nogle kilo. Der er brug for en pause - en udsættelse. Hvilke muligheder der kan være for at forlænge afdragsfriheden varierer meget mellem de enkelte virksomheder og de kilder, som har leveret lånene. Muligheden for en pause er ingen garanti. Derfor er det vigtigt i fornuftig tid at få sig gjort klar til stigningen. Forlængelse af afdragsfrihed svarer lidt til at tage en omkørsel: Det fjerner ikke bjerget, men det kan være en fornuftig beslutning for at blive bedre forberedt til stigningen. Forberedelser kan eksempelvis være at få afviklet dyrere gæld eller reducere fremstillingsprisen. Deadline 31. oktober? Mandag den 31. oktober kan være en central dato, hvis der skal være ruteomlægning på dine lån i 2017. I Landbo Limfjord hjælper vi dig gerne med dine overvejelser om din rute hen over bjerget; uanset om det gælder 2017 eller en af de senere bjergbestigninger.

ktober d. 31. o hold g a d n a i for NB M al dato r t n e c f lån er en iering a s n a in f til re

9


Økonomi

Landbo'nyt

Konvertering af realkreditlån fortsat aktuelt for mig? af økonomikonsulent Keld Dieckmann Så er det igen tid til at overveje refinansiering eller konvertering af realkreditlån til december 2016. Er der variable realkreditlån af typen rentetilpasningslån eller Flexlån, ofte benævnt F1 iblandt realkreditbelåningen, så er det nu, at du skal tage stilling til, om F1 lån skal refinansieres med F3 eller F5 eller konverteres til andre låntyper som f.eks. fastrente, CITA6, CIBOR6 m.v. imod at blive fritaget for en forhøjelse af administrationsbidrag, kursskæring m.v. Der tilbydes i visse tilfælde fortsat delvis fritagelse for låneomkostninger, når der konverteres fra F1 til andre lånetyper som Cibor 3/6, fastrente lån m.v. Omkostningerne eller konsekvenserne ved at blive i F1 kan variere en del imellem de forskellige realkreditinstitutter. Tilsvarende kan risiko samt omkostningerne ved omlægning til anden låntype eller refinansiering til F3 eller F5 være betydelige i forhold til, om man bliver i F1. For Cita og Ciborlån skal man især være opmærksom på et evt. rentetillæg eller rentefradrag, som kommer ved siden af administrationsbidraget og renten. Dette kan variere en del. Og såfremt der er problemer med salget af denne type obligation til investorer, kan rentetillægget blive betydeligt og i værste fald gøre lånet dyrere end et F1 lån. Er der knyttet SWAP aftaler til den nuværende

10

låneportefølje, skal man være ekstra opmærksom på, om en omlægning til anden lånetype i form af Cibor/Citalån eller fastrente, eller man foretager et profilskifte fra f.eks F1 til F5, kan betyde, at SWAP aftalen ikke længere kan betragtes som erhvervsmæssig. Dermed kan en ændring af belåningen give utilsigtede og kraftige negative skattemæssige konsekvenser. Ud fra de erfaringer som vi har gjort os, er der stor forskel på risiko og rentabiliteten i en omlægning af realkreditlån fra kunde til kunde. Der kan være stor forskel i andelen af F1 lån i den samlede realkreditbelåning - og forskel på omkostningerne ved en låneomlægning, kursskæring samt størrelsen på administrationsbidraget ved de forskellige lånetyper. Såfremt der tages beslutning om omlægning, bør spørgsmålet om afdragsfrihed og løbetidsforlængelse også tages med ind i overvejelserne. Dette især hvis afdragsprofilen ønskes ændret grundet bedriftens aktuelle likviditetsmæssige situation. Er der også fastrente realkredit lån blandt realkreditlånene, vil der som følge af den igangværende renteudvikling være mulighed for op- eller nedkonvertering. Men for at kunne anvende disse muligheder med fordel, kan det anbefales af få taget stilling til den finansielle strategi og være på forkant med udviklingen, så de udsving, der er i markeds-


Landbo'nyt Landbo'nyt renten, kan udnyttes til enten en op- eller nedkonvertering af fastrentelån. Nedkonvertering til 1,5% eller 2% er aktuelt for dem, der fortsat har realkreditlån på 3% eller derover med 20- eller 30-årige løbetid /restløbetid. Opkonvertering fra f.eks. 2% til 4% realkreditlån for derved at opnå en skattefri kursgevinst, der kan reducere restgælden, vil være aktuelt for dem, som enten har hjemtaget eller når at hjemtage et 1,5%, 2% eller 2,5% realkreditlån, mens renten er lav. Uanset om man vil op- eller nedkonvertere realkreditlån, så vær i god tid med at få tilbud hjem. Så er du klar til at kunne konvertere, når renten periodisk bunder ved nedkonvertering, eller når kursen på obligationer bunder ved opkonvertering, da rente eller kursbund

Økonomi ofte kun er af meget kort varighed. Ved omlægning af kortrenterealkredit lån til fastrentelån er situationen den samme. Økonomien og likviditeten i en op-/nedkonvertering eller omlægning fra variabel til fast/ variabel til variabel kan variere meget afhængig af lånetype, løbetid og lånets størrelse for henholdsvis det lån, som skal afvikles og det lån, der skal optages. Så går du med overvejelser om refinansiering eller omlægning/konvertering af dine realkreditlån, anbefales det, at du kontakter din økonomirådgiver for rådgivning og får belyst de økonomiske og skattemæssige konsekvenser.

11


Økonomi

Landbo'nyt

Vær opmærksom ved omlægning af lån! af økonomikonsulent Christian R. Paulsen De seneste par år har realkreditinstitutterne skubbet på for at omlægge lån. Enten for at få kunder ud af F1 lånene og over i f.eks. Cibor lån eller lægge om til fast rente. Ved omlægning væk fra F1 lån har der været anvendt både guleroden og pisken. Det er dog usikkert, om omlægning er det rette for dig. Guleroden består af omkostningsfri omlægning, og pisken består i højere kursskæring og bidragssats. Der, hvor man specielt skal være opmærksom, er, hvis dit realkreditinstitut anvender en model om tolagsbelåning. Det betyder, at den inderste del af belåningen kan anvende stort set alle låneprodukter til de bedste kurser. På den yderste del af belåningen er mulighederne begrænset med ringere kurser, og her kan der ikke opnås afdragsfrihed. I praksis betyder det, at du kan have et afdragsfrit lån, som i tidernes morgen blev optaget til stærkeste kurs og var ligestillet med de øvrige lån, selvom det prioriteringsmæssigt lå yderligt. Bliver lånet så omlagt i dag, kan du risikere, at lånet enten helt eller delvist bliver omlagt til et lån beliggende i det yderste lag og derfor får en større likviditetspåvirkning, end hvis du fortsætter i det eksisterende lån og dermed accepterer højere kursskæring og højere bidragssats, indtil afdragsfriheden udløber.

12

Har du likviditeten til at afdrage, ønsker du at nedbringe dit realkreditengagement, og kan du leve med den ringere kurs, så er det naturligvis ikke noget problem, at lånet omlægges, men bliver du presset på likviditeten eller forringer muligheden for hurtigere nedbringelse af anden dyrere gæld, så skal du være særligt opmærksom. Vi opfordrer til, at du ved omlægningstanker kontakter din rådgiver, så du kan få uvildige øjne på, om det er den bedste løsning for dig, inden du beslutter dig. Hvis ikke du er kunde hos os, men mangler rådgivning om f.eks. finansiering, er du naturligvis velkommen til at kontakte os her i Landbo Limfjord.


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt Skattebetaling for kapitalselskaber af økonomikonsulent Peder Grønborg og økonomikonsulent/registreret revisor Vagn Bech

Senest mandag den 21. november skal kapitalselskaber betale anden og sidste rate af den ordinære acontoskat i 2016. Acontoskatten i 2016 er estimeret på baggrund af gennemsnittet af de seneste tre års selskabsskat. Restskat/overskydende skat inklusivt skattetillæg fra 2015 bliver desuden modregnet i acontoskatteraten i november. Forventes der en højere indkomst i 2016 end gennemsnittet for de seneste tre indkomstår, så kan selskabet samtidig med den ordinære acontoskat i november frivilligt indbetale yderligere skat. Uanset om ratebeløbet er sat for højt eller lavt. Ønsker selskabet at ændre i ratebeløbet, så skal ratebetalingen tilrettes i 'SKAT tast selv' inden indbetalingen, så SKAT beløbsmæssigt kan genkende det indbetalte ratebeløbet på skattekontoen. For at modvirke, at SKAT bliver brugt som en billig kassekreditfinansiering eller til forrentning af likviditetsoverskud, så har folketinget i august 2015 ændret reglerne for forrentning af skatten. Fremadrettet vil forrentningen af restskatter og overskydende skatter blive ændret således, at de svarer til pengeinstitutternes rentesats. Det vil sige, at restskat-

teprocenten baseres på den gennemsnitlige kassekreditrente, og godtgørelsesprocenten baseres på selskabets alternative placeringsrente. Disse satser vil SKAT først offentliggøre senere på året. Så satserne vil være ukendte for selskaberne, når de indbetaler acontoskatten i november. Hvorvidt det ud fra en rentebetragtning kan betale sig at foretage en frivillig indbetaling, kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, da det vil afhænge af selskabets konkrete renteforhold og de af SKAT senere fastsatte satser. Som noget nyt indføres muligheden for frivillig indbetaling af acontoskat frem til 1. februar i året efter indkomståret mod en mindre procenttillæg, men for frivillig indbetalinger efter d. 21. november vil der ikke ydes procentgodtgørelse. Desuden vil saldo på skattekontoen over 200.000 kr., som ikke modsvares af konkrete forfaldne fordringer, altid blive udbetalt til virksomheden. Husk, at i tilfælde af sambeskatning imellem to selskaber, så opkræves acontoskatten hos moderselskabet (administrationsselskabet).

13


Økonomi

Landbo'nyt

Hvad skal jeg bruge det til? af økonomikonsulent Lisbet B. Bodilsen "Hvad skal jeg dog med et budget? Det kan ikke bruges til noget, det kommer bare til at ligge i skuffen." Dette er en holdning, som vi af og til hører. En aktiv anvendelse af budgettet sker eksempelvis ved at inddrage medarbejderne, udpege og arbejde med indsatsområder, styre likviditeten og bruge det aktivt i forhold til pengeinstituttet. Ejerskab Det er virksomhedsejeren, der bestemmer, hvad budgettet skal indeholde, hvor skal indsatsområderne være, og hvad er forudsætningerne for optimering af indsatsområderne. Det er vigtigt, at du er med til at beskrive strategien for dine indsatsområder, da det viser ejerskab til budgettet og kan være med til at give en bedre rating i dit pengeinstitut. Anvendelse - medarbejdere Husker du at inddrage dine medarbejdere i deres fagområder, så de kender de budgetterede produktionsmål? Hvis du ikke allerede gør det, bør du ændre strategi for brugen af dit budget. Her er nogle råd til en aktiv anvendelse af budgettet: • Inddrag f.eks. fodermesteren allerede i budgetplanlægningen, således at I sammen er skarpe på de produktionstekniske mål. • Inddrag de øvrige medarbejdere i de produktionsmæssige nøgletal, som lig-

14

• •

ger til grund for budgettet. F.eks. kan en kalender i stalden med de ugentlige mål være en hjælp for dine medarbejdere. Lad markmanden vide hvor meget, der er afsat til vedligehold på markredskaber, og lav løbende opfølgning i forhold til fakturaer. Lad medarbejderne vide, hvilke planer du har for det kommende år. Fortæl medarbejderne den økonomiske betydning af, at der f.eks. mangler en gris pr. årsso, eller hvis foderforbruget er for højt.

Du behøver ikke vise medarbejderne det samlede budget men blot inddrage dem, hvor det er relevant. Anvendelse - virksomhedsejer Med et budget sætter du dagsordenen både i forhold til dit pengeinstitut og i forhold til øvrige samarbejdspartnere. Du kan bl.a. anvende budgettet til at: • Styre likviditeten med løbende budgetopfølgninger. • Styre salgstidspunkter i forhold til likviditet og derefter overholde dem. • Holde fokus på dine indsatsområder og få fulgt op på dem. • Sætte dagsordenen i mødet med dit pengeinstitut. Det er vigtigt, at du som virksomhedsejer sørger for at få skrevet en ledelsesberetning


Landbo'nyt Landbo'nyt

Økonomi

i dit budget. Den er med til at beskrive dine overvejelser i forhold til fokusområder og strategiske mål samtidig med, at du forholder dig til risici og følsomheder i virksomheden.

15


Økonomi

Landbo'nyt

Landbrug/virksomhed i selskabsform

af økonomikonsulent Peder Grønborg og økonomikonsulent/registreret revisor Vagn Bech I Landbo Limfjord oplever vi en stærk stigende efterspørgsel omkring rådgivning og etablering af virksomheder i selskabsform, herunder fordele og ulemper ved at drive en virksomhed i selskabsform. Vi har kunnet konstatere, at antallet af selskabskunder i Landbo Limfjord er stærk stigende. Landbo Limfjord yder følgende serviceydelser/rådgivning omkring selskaber. • • •

16

Løbende bogføring, herunder virksomhedsekretær. Opstilling af årsrapport samt udarbejdelse af skatteregnskab. Revision eller udviet gennemgang af selskabets årsrapport.

• • • • •

Rådgivning omkring etablering af selskaber. Skattemæssig rådgivning omkring selskaber. Stiftelse af selskab. Generationsskifte af virksomhed. Omstrukturering af selskaber.

Hvis du ønsker at vide mere omkring virksomheder i selskabsform eller har et selskab i forvejen og ønsker hjælp til bogføring, opstilling af årsrapport, revision af årsrapport m.v, så kontakt Landbo Limfjord.


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt

Pensionsmeddelelse - selvstændige af økonomikonsulent Linda S. Harritz Som folkepensionist bliver din pension for sidste år genberegnet, når Udbetaling Danmark har fået din årsopgørelse fra skat. Hvis du er selvstændig og folkepensionist, bliver din pension genberegnet i oktober/november. Det betyder, at Udbetaling Danmark beregner, hvor meget du reelt set skulle have haft i folkepension i 2015 ud fra dine indtægter angivet på årsopgørelsen fra skat. Når Udbetaling Danmark har lavet denne beregning, holder de det op i mod det, som du har fået i folkepension i 2015, og beregner, om du har fået for meget eller for lidt udbetalt. Hvis der skal ske en regulering, vil Udbetaling Danmark i de fleste tilfælde regulere det i den pension, der udbetales for 2016. Eksempel: Du har i 2015 fået udbetalt 108.000 kr. i pension. Ifølge din årsopgørelse skulle du have

haft 100.000 kr. Du har dermed fået udbetalt 8.000 kr. for meget i folkepension, som skal betales tilbage. Udbetaling Danmark foreslår i pensionsmeddelelsen, at de trækker de 8.000 kr. fra i din fremtidige folkepension i x antal måneder. Du kan også vælge at betale hele beløbet tilbage med det samme. Samme regulering sker, hvis du har fået for lidt udbetalt, hvor Udbetaling Danmark sandsynligvis også fordeler dette over x antal måneder. Det er første år, at denne regulering skal laves, og derfor vil jeg opfordre til, at hvis du får et tilbagebetalingskrav, så send pensionsmeddelelsen ind til mig, så jeg kan tjekke, om det er opgjort korrekt. For folkepensionister uden selvstændig virksomhed, og som ikke er gift med en, der har selvstændig virksomhed, skete denne genberegning og regulering i maj/juni måned.

17


Økonomi

Landbo'nyt

Skal økologi være en del af din strategi? af økonomikonsulent Keld Dieckmann Med de nuværende indtjeningsforhold inden for konventionel mælkeproduktion er det tid til at stoppe op og orientere sig om, i hvilken retning bedriften skal bevæge sig på sigt. Skal bedriften gøre sig mere effektiv og fortsætte med den nuværende strategi, eller skal der tænkes i nye baner i form af nicheproduktion som f.eks økologi. Inden for især økologi har der været en stigende efterspørgsel ikke bare inden for økologisk mælk men generelt inden for de fleste husdyrproduktionsgrene samt planteproduktionsgrene. Hvis der på bedriften er muligheder for økologisk produktion, og interessen er til-stede, vil det være oplagt at se på, hvordan disse muligheder kan udnyttes, og især om dette kan give en mere stabil og bedre indtjening i forhold til at fortsætte bedriftens nuværende strategi. Omlægning til økologi er ét af de områder, som er bedst struktureret, såfremt produktionen på bedriften skal lægges om. For økologisk mælkeproduktion handler det om at være i god tid og undersøge de muligheder, begrænsninger og tilpasninger i forbindelse med en omlægning, selvom du ikke lige påtænker at starte i morgen. Økonomien ved en omlægning bør belyses med analyser af, om de nuværende og

18

fremtidige priser på mælk, kød og evt. salg af afgrøder står mål med de investeringer og merudgifter, der kan forventes ved en omlægning. Økonomien ved omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion afhænger selvsagt af den merpris, der kan opnås på mælk og kød. Herudover afhænger økonomien også af den fremtidige efterspørgselsforventning, og om der er interesse fra Arla eller andre mejerier for at tegne en langtidskontrakt på økologisk mælk. En anden mulighed for at skabe en ekstra indtjening er økologiske special- eller salgsafgrøder - enten dyrket på egne arealer eller i samarbejde med en planteavler, således at sædskiftet på bedriften udnyttes optimalt. Ud over rentabiliteten i forbindelse med omlægning til økologi er likviditetsudviklingen på kassekreditten i omlægningsperioden et vigtigt punkt at få afklaret. Skal der foretages større eller mindre investeringer og tilpasninger i produktionen, skal dette naturligvis også tages med i betragtning. Hvis der, ud over omlægningstillæg på arealerne, kan opnås andre tilskud til de påkrævede investeringer, vil dette alt andet lige forbedre bedriftens finansielle stilling og rentabilitet. Dette kræver samtidig, at der er et likviditetsmæssigt råderum til at kunne finansiere investeringer og drift, indtil tilskud-


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt dene kommer. Udbetalingen af tilskuddene sker ofte på et langt senere tidspunkt end de afholdte udgifter. Under alle omstændigheder vil det være en god idé at inddrage sin bank/sparekasse på et tidligt tidspunkt i processen for at få skabt klarhed over de finansielle muligheder, der

er på bedriften. Herunder om der kan opnås finansiering fra f.eks. Vækstfonden, LFB, tilskudsordninger fra Naturerhverv, fonde eller andre finansieringsalternativer. Går du med overvejelser om økologi, så kontakt din økonomi, planteavls- eller kvægbrugskonsulent.

t?

ndboNy a L e t s d i si yheden n u d å S sseret? e r e t n i Er du 5 3000. 1 6 9 g n i Så r NYHE tværfaglig ø kologisk

D!!!

sviNEråDgiv Landbo Lim NiNg tværfaglig fjord og Midtjysk Sv øk in erådgivn ologisk alle - eller langt de flesvinerådgivning. Kan ing lancerer ste af følgen du de punkter?sige ja til • Har

du mod • Er dit prod på produktion med ude gående søer? uk • Har du sv tionsapparat nedslidt e ller utidssva ære betinge rende? ls er for opførel tionsappara se af nyt pro du • Har du le t, eller modernisering af det eksistere k- tte, veldræne de nde? • Er du en dygtig svine jorde? producent m ed gode nøgl Så er omlæ etal? gning til øk m ulighed for

ol dig. Kontak ogisk svineproduktio nm t os for at hø re nærmer åske en e.

koNtaktpEr

soNEr

Planteavls konsulent Ida Nicola tlf. 9615 35 jsen 32 isn@landb o-limfjord.d k Svinerådgi ver Niels Ch r. Dørken tlf. 9618 57 97 ncd@midtsv in.dk Økonomik onsulent Li sbet Bodils tlf. 9615 35 en 84 lbb@landb o-limfjord.d k Økonomik onsulent Ch ristian R. Pa tlf. 9615 30 63 ulsen crp@landb o-limfjord.d k

19


Økonomi

Landbo'nyt

Tilskud til etablering af løsdrift i farestalde af økonomikonsulent Finn Bennedsgaard Åbner snart for ansøgning* Dato og tilskudsstørrelse

Bemærkninger

1. nov. 2016 - 17. jan. 2017

• Farestierne skal være på min 5,8 m2. • Prioritering af ansøgning gøres ud fra nedenstående kriterier. 1) Gennemsnitsstørrelsen på den enkelte faresti. 2) Andelen af fast gulv i samtlige ansøgte farestier. 3) Miljøgodkendelse eller ansøgt. 4) Byggetilladelse eller ansøgt. 5) En udfyldt finansieringserklæring, som er underskrevet af ansøgers bank eller realkreditinstitut. • Da priserne bygger på standardpriser, er der obligatoriske krav til, hvad investering skal indeholde. • Der er 17 mio kr. i puljen.

20% tilskud til nybyggeri af 39.400 kr. = 7.880 kr./faresti 40% tilskud til renovering/ omforandring af 14.500 kr. = 5.880 kr./faresti

*Indholdet og kravene til ordningen kendes endnu ikke men er baseret på udkast til bekendtgørelsen, der var sendt ud først på året, hvor ordningen efterfølgende blev udsat.

Kontakt Finn Bennedsgaard på 9615 3564, hvis du vil vide mere omkring tilskudsmuligheder.

20


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt Økologisk investeringsstøtte af økonomikonsulent Finn Bennedsgaard Åbner snart for ansøgning* Dato og tilskudsstørrelse

Bemærkninger

1. nov. 2016 - 17. jan. 2017*

• Nu har vi fået udkast til teknologilisten. I denne ansøgningsrunde er der tilskud til køer (29)** og grise (11)**, Bær/frugt og grønsager (25)**, planteavl (26)**, æg og fjerkræ (16)**, til får og geder (9)** • Der er især lagt vægt på teknologier, der kan lette arbejdsbyrden, øge produktiviteten og diverse udstyr til foder. Der er afsat 40,5 mio kr. til puljen. • For at kunne søge skal du være økolog eller have sendt en ansøgning om at blive økolog.

40% tilskud

*Datoerne og indholdet er ikke 100% fastlagte. **Tallene angiver antal teknologier, der søges til indenfor de enkelte områder.

Kontakt Finn Bennedsgaard på 9615 3564, hvis du vil vide mere omkring tilskudsmuligheder.

21


Økonomi

Landbo'nyt

”Lys på din deltidsvirksomhed”

Hvad:

MØDE

Indhold:

Vi har fokus på din virksomheds bundlinje. - Hvor skal du være særlig opmærksom på sammenblandingen mellem din privatøkonomi og virksomhedens økonomi - f.eks. bil, pension m.m.? - Hvilken betydning har din ejendomsvurdering?

Målgruppe:

Lønmodtagere, der har selvstændig virksomhed.

Undervisere: Økonomikonsulenter, Landbo Limfjord. Kontaktprs.: Økonomikonsulent Claus Sørensen, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3074, cls@landbo-limfjord.dk. Tid:

Torsdag d. 24. november 2016 kl. 19.00-21.30.

Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Pris: Gratis. Tilmelding: Senest d. 21. november 2016 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk.

22


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt

”Iværksættermøde - bliv inspireret til etablering af selvstændig virksomhed” Hvad: MØDE Indhold:

Claus fra firmaet Mobilmost A/S fortæller om sine overvejelser og erfaringer frem til og efter etablering af virksomheden, der startede i 2013 som et samarbejde mellem tre iværksættere. På baggrund af denne case fortæller jurister og økonomer om nogle af de ting, man som iværksætter skal give opmærksomhed.

Mødet arrangeres i samarbejde med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Målgruppe:

Alle, der går med en iværksætter i maven.

Indlæg ved:

Jurister og økonomer, Landbo Limfjord.

Kontaktprs.:

Økonomikonsulent Peder Grønborg, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3065, ppg@landbo-limfjord.dk.

Tid: Sted:

Torsdag d. 17. november 2016 kl. 17.30-20.00.

Pris:

Gratis. Landbo Limfjord er vært ved en bid mad.

Tilmelding:

Senest d. 14. november 2016 til SET med nemtilmeld.

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

23


Planteavl

Landbo'nyt

Uddannelseskrav for at kunne købe og bruge kemiske bekæmpelsesmidler af planteavlskonsulent Henning Hougaard Den 28. juni trådte den nye bekendtgørelse om autorisation og uddannelse af professionelle brugere af bekæmpelsesmidler i kraft. Uddannelseskravene til sprøjteførere er uændrede. Man skal stadig have et sprøjtecertifikat/sprøjtebevis samt have været på opfølgningskursus inden for de sidste 4 år for lovligt at kunne sprøjte. Det nye er, at man også skal opfylde uddannelseskravene for at kunne købe kemiske bekæmpelsesmidler. Dokumentation for, at man opfylder uddannelseskravene, kan enten være en tro- og love erklæring, eller man kan være registeret i Miljøstyrelsens MAB system. Fra 1. juli 2020 skal man være registeret i MAB for at være autoriseret til køb af kemi. Tro- og love erklæringen vil ikke længere være tilstrækkelig.

24

Både på tro- og love erklæringen og i MAB registreres, hvornår man sidst har været på opfølgningskursus. En autorisation udløber, når det er mere end 4 år siden, at man sidst har været på opfølgningskursus. Hvis man netop har været på opfølgningskursus, anbefaler vi, at man lader sig registrere i MAB, ellers kan man med fordel udfylde tro- og love erklæringen og så lade sig registrere i MAB næste gang, man kommer på opfølgningskursus. På Landbo Limfjords sprøjtekurser fortæller vi mere om registreringen i MAB. Hvis du sidst var på sprøjtekursus i vinteren 20122013, eller hvis det er endnu længere siden, er det tid at komme på opfølgningskursus, så du lovligt kan købe og bruge kemiske bekæmpelsesmidler. På planteavlskontoret hjælper vi gerne med registreringen i MAB, og vi har formularer med Tro og love, som man enten kan hente eller få tilsendt.


Planteavl

Landbo'nyt Landbo'nyt Forny din fuldmagt NU af planteavlsassistent Kirsten Svenningsen Hvornår er det tid til at forny din fuldmagt? Måske er du én blandt mange, der allerede har modtaget et brev fra NAER om, at fuldmagten er udløbet, eller så gør du sikkert snart. I år er det nemlig 5 år siden, at NAER startede det elektroniske tast-selvsystem. I forbindelse med opstarten af tast-selv i 2011 fik du formentlig lavet en fuldmagt til

din planteavlskonsulent i Landbo Limfjord (gældende i 5 år), som nu er udløbet. For at planteavlskonsulenten kan udarbejde din EU-ansøgning eller ændre i dine betalingsrettigheder m.m., skal fuldmagten forlænges i yderligere 5 år (2021). Tag venligst kontakt til planteavlsassistent Kirsten Svenningsen 9615 3530.

25


Planteavl

Landbo'nyt

Regler for udbringning af husdyrgødning og handelsgødning! af planteavlskonsulent Per Aggerholm Regler om udbringning af gødning ændres løbende. Senest i husdyrgødningsbekendtgørelsen fra maj 2015. Hvis der er tvivl eller spørgsmål til fortolkning af reglerne, er man velkommen til at kontakte planteavlskonsulenten. De væsentligste forhold er følgende: Udbringningstidspunkt: • I perioden fra høst til 1. februar må der ikke udbringes gylle. Undtaget herfra er udbringning fra høst til 1. oktober på etablerede, overvintrende fodergræsarealer og på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps. Undtaget er endvidere udbringning fra høst til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson (KO-krav). • I lukkeperiode: Fra 15. november til 1. februar må der ikke udbringes handelsgødning, ensilagesaft eller husdyrgød-

ning (KO-krav). • Fra 1. februar er det tilladt at udbringe husdyrgødning og handelsgødning på arealer, der ikke er frosne, vandmættede eller snedækkede (KO-krav). Frosne marker: Marker der efter en frostperiode ikke er optøet i 15 cm dybde. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen. Vandmættede: Arealer, hvor det er muligt at presse frit vand ud af jorden med hænderne, anses for at være vandmættede. Snedækkede: Arealer anses for at være snedækkede, hvis mere end 90% af arealet er dækket med mere end ½ cm sne. • Fast husdyrgødning må udbringes inden såning og på en etableret afgrøde. Dog ikke i lukkeperioden 15. november til 1. februar. Ved udbringning inden såning skal fast husdyrgødning nedbringes indenfor 6 timer. Udbringningsperioden begrænses dermed af jordbearbejdningsreglerne, se nedenstående tabel for efteråret 2016:

Økologer er ikke omfattet af jordbearbejdningsreglerne og må således udbringe fast husdyrgødning fra høst til 15. november.

26


Landbo'nyt Landbo'nyt Afstandskrav: • Forbud mod udbringning på skrånende arealer med en hældning på mere end 6° ned mod vandløb, søer over 100 m² eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Forbud omfatter al husdyrgødning og handelsgødning (KO-krav). • På arealer med en hældning mellem 6° og 12° er det lovligt at nedfælde flydende husdyrgødning i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø, og handelsgødning. Da der må nedfældes husdyrgødning parallelt med vandmiljøet på arealerne, kan de fortsat indgå i harmoniareal. • Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Udbringningsmetode: • Gylle må kun udbringes med slanger, slæbesko eller ved nedfældning (KO-krav).

Planteavl • Gylle skal nedfældes på arealer uden etablerede afgrøder til høst (dvs. før såning) og i fodergræs. På sort jord og på arealer med efterafgrøder skal gyllen således nedfældes. • Slangeudlægning af gylle er tilladt i vinterafgrøder, i frøgræs med kontrakt og i vårafgrøder efter, at de er sået samt ved forsuring af gyllen. • Nedfældningskravet på sort jord kan under særlige omstændigheder erstattes med forsuring: Der skal foretages en skriftlig anmeldelse til kommunen (marknumre + areal), og der skal i samme planperiode anvendes forsuret gylle til vintersædsmarker på et areal, der er mindst 20% af ”sortsjordsarealet”, såfremt der udbringes ca. samme mængde. Afviger den udbragte mængde markant, skal andelen justeres tilsvarende. Ejendomme uden vintersæd og raps har intet alternativ til nedfældning før såning. (BEK nr. 594 af 4/5 /2015 § 28 stk. 6 samt teknologilisten fra MST))

27


Planteavl Nedbringning: • Husdyrgødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudsete omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedbringning finde sted, så snart det er muligt. Fodergræsarealer: Krav om forsuring eller nedfældning af gylle til græsmarker • Gylle til fodergræs skal nedfældes, eller der må anvendes forsuret gylle og slangeudlægning. Da forsuring kun har effekt på ammoniakfordampningen og ikke fjerner lugtgener, er der altid krav om nedfældning af gylle i 200 m afstand fra byzone uanset, om der anvendes forsuret gylle.

28

Landbo'nyt • Økologiske ejendomme er fritaget for krav om nedfældning på græsmarker i perioden 1. februar til 1. maj, da de økologiske regler ikke muliggør forsuring. Efter 1. maj skal gyllen nedfældes til fodergræs. • Kvægbrug, der anvender 2,3 DE reglen, må udover tidligere nævnte regler heller ikke udbringe husdyrgødning i september og februar måned på græsmarker, der skal pløjes i samme planperiode (den kommende dyrkningssæson). (Uddrag af BEK nr.594 af 4/5 2015 (husdyrgødningsbekendtgørelsen))


Planteavl

Landbo'nyt Landbo'nyt

Regler for jordbearbejdning og nedvisning om efteråret...! af planteavlskonsulent Per Aggerholm Regler for jordbearbejdning og nedvisning om efteråret forud for forårssåede afgrøder samt omlægning af fodergræs. 1. Stubbearbejdning og pløjetidspunkt: Der må ikke foretages jordbearbejdning om efteråret efter høst og frem til 1. oktober på lerjord (JB 7-9) og frem til 1. november på lerog humusjord (JB 5-6 og JB 10-11) og frem til 1. februar på sandjord (JB 1-4). Undtagelser: - Uanset jordtypen må autoriserede læggekartoffelavlere eller avlere af spisekartofler foretage jordbearbejdning fra den 1. november på arealer, hvor der den næste dyrkningssæson skal dyrkes kartofler. - Efter avl af kartofler må der altid foretages jordbehandling fra 1. november. - For arealer med kartoffelbrok og kartoffelcystenematoder gælder særlige regler. - Arealer, hvor der har været dyrket kolbeeller kernemajs eller roer, er fritaget for reglerne om jordbearbejdning samme efterår. Det samme gælder for visse gartneriafgrøder. 2. Pligtige efterafgrøder: Arealer med pligtige efterafgrøder er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Pligtige efterafgrøder må dog først destrueres fra 20. oktober (30. okt. i 2016) - dog tidligst 1. marts for pligtige efterafgrøder udlagt i majs. MFO-efterafgrøder må først destrueres fra 27. oktober (6. november i 2016).

3. Ukrudtsbekæmpelse: På arealer, hvor der er forbud mod jordbearbejdning om efteråret, er kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø efter høst først tilladt fra 1. oktober. 4. Græsomlægning: Omlægning af fodergræsmarker til en anden afgrøde må kun finde sted i perioden fra 1. februar til 1. juni. På JB 7-9 dog i perioden fra 1. november til 1. juni. Fodergræs må omlægges til foder-græs eller grønkorn med udlæg indtil 15. august. På ejendomme omfattet af undtagelsen for 2,3 DE/ha må græs i omdrift kun ompløjes i perioden 1. marts til 1. juni. Fodergræs må nedvisnes fra 1. oktober, men ovenstående datoer for pløjning/omlægning skal overholdes. 5. Økologiske bedrifter: Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning eller reglerne for omlægning af fodergræs. Reglerne er gældende for landbrug med et samlet dyrket areal på 10 ha.

29


Planteavl

Landbo'nyt

Det gode naboskab kan give driftsmæssige fordele af planteavls- og økologikonsulent Ida S. Nicolajsen Samarbejde omkring grovfoder mellem økologiske kvæg- og plantebrug. Et samarbejde omkring markdriften mellem kvægbrug og plantebrug kan være en stor driftsmæssig fordel for begge parter, og der er mange synergier, der kan udnyttes. Bedriftssamarbejder kan foregår på mange niveauer, men for økologiske kvæg og planteavlere er der en særlig fordel i de samarbejder, hvor der handles med grovfoder eller byttes jord. Som økologisk kvægbonde er der meget at hente ved at samarbejde med en planteavler. Dels bliver der mere ”luft” i sædskiftet, forstået på den måde, at der kan dyrkes mere korn og måske flere proteinafgrøder til salg eller til opfodring. Herudover er der bedre muligheder for at have kløverfrie år i sædskiftet og derved forebygge kløvertræthed. Hvis der er harmoniproblemer, kan der også være mulighed for at afsætte gødning til planteavleren. Som økologisk planteavler kan samarbejde med et kvægbrug være den forudsætning der gør, at man har et velfungerende sædskifte og kan håndtere sit ukrudt. En samarbejdsaftale kunne for eksempel indebære, at planteavleren dyrker 10 ha kløvergræs, som mælkeproducenten køber på roden. Kløvergræsset giver en vigtig saltvandsindsprøjtning til markdriften.

30

Der er lavet beregninger på, at der over en længere tidshorisont på økologiske plantebrug kan være god økonomi i at have 20% kløvergræs i sædskiftet, også hvis det ikke sælges men udelukkende bruges som grøngødning. At have en afgrøde, som ikke giver nogen direkte indtægt, er naturligvis ikke ønskeligt, men det viser noget om værdien af kløvergræs i et økologisk sædskifte og betydningen af den kvælstoffiksering og medvirken til bekæmpelse af ukrudt, det bidrager med. Ved et samarbejde med et kvægbrug får man både fordelene ved kløvergræs samt en værdi af den høstede afgrøde. Hvis der kan modtages økologisk gødning fra kvægbruget, er det en stor fordel for planteavleren. Som planteavler, der er interesseret i omlægning til økologi, kan et samarbejde med eksempelvis en mælkeproducent være det, der gør, at en omlægning er rentabel. I Landbo Limfjord står vi klar til at hjælpe dig med alle de overvejelser, du måtte have i forbindelse med en eventuel omlægning til økologi. Det er vigtigt at have klare aftaler omkring, hvad parterne forventer af hinanden. Vi kan på Landbo Limfjord være behjælpelige med at får lagt linjerne og lavet aftaler for samarbejdet.


Planteavl

Landbo'nyt Landbo'nyt

”Opfølgningskursus til sprøjtebevis/ sprøjtecertifikat” (AMU-kursus mål nr. 40837)

Hvad: KURSUS Indhold:

Opfølgningskursus med den nyeste viden om sprøjter, sprøjteteknik, skadegørere, plantebeskyttelse, lovgivning og meget mere.

Målgruppe:

Alle sprøjteførere skal ud over at have sprøjtebevis/-certifikat også gennemføre et opfølgningskursus hvert 4. år. Har du været på opfølgningskursus i efteråret 2012 eller foråret 2013, er det nu tid for opfølgning. Gennemført kursus + sprøjtebevis/-certifikat giver autorisation til køb og brug af planteværnsmidler i 4 år.

Kurserne er AMU-kurser, som udbydes i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole.

Undervisere: Planteavlskonsulenter, Landbo Limfjord. Kontaktprs.:

Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3039, hnh@landbo-limfjord.dk.

Tid/sted: Étdagskurser:

Mandag d. 24. oktober 2016 kl. 8.45-16.10 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive.

Tirsdag d. 25. oktober 2016 kl. 08.45-16.10 Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykb. M.

Tirsdag d. 22. november 2016 kl. 08.45-16.10 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive.

Onsdag d. 26. oktober 2016 kl. 08.45-16.10 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive.

31


Planteavl

Landbo'nyt

(fortsat fra forrige side)

Onsdag d. 23. november 2016 kl. 8.45-16.10 Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykb. M.

Torsdag d. 24. november 2016 kl. 08.45-16.10 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive.

Tirsdag d. 10. januar 2017 kl. 08.45-16.10 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive.

Onsdag d. 11. januar 2017 kl. 08.45-16.10 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive.

Torsdag d. 12. januar 2017 kl. 08.45-16.10 Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykb. M.

Tirsdag d. 25. april 2017 kl. 8.45-16.10 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive.

Pris:

kr. 775,- *)

*Da kurset afholdes efter AMU-reglerne, vil beløbet blive opkrævet på to fakturaer. (108,- kr. kursusgebyr opkræves af Nordjyllands Landbrugsskole + 667,- kr. til undervisning, materialer, forplejning m.v. opkræves af Landbo Limfjord)

For kursister med anvendt videregående uddannelse vil prisen være 1.550,- kr. (883 + 667). Der kan søges VEU godtgørelse efter gældende regler (ca. 670 kr. for tabt arbejdsfortjeneste).

Tilmelding:

32

Snarest og senest 7 dage før kursusstart på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk


Planteavl

Landbo'nyt Landbo'nyt

"Regionsmøde L&F Planteproduktion"

Hvad: MØDE Indhold:

Sædvanen tro inviterer Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion til de årlige regionale møder rundt om i landet. I år afholdes ét af møderne på Landbo Limfjord i Skive.

Udover indlæggene omkring aktuelle faglige og politiske emner indenfor planteproduktion, vil der blive rig mulighed for at stille spørgsmål til deltagerne.

Målgruppe:

Oplægsholdere vil være Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion, Jens Elbæk, afdelingschef SEGES samt Niels Peter Nørring/Anders Panum Jensen, hhv. områdedirektør og afdelingsleder L&F.

Tid:

Onsdag d. 16. november 2016 kl. 13.00-16.00.

Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Emner: "Prævention eller produktion... hvor er planteavlen på vej hen?" - år 1 efter landbrugspakken - hvor står planteavlen? - vigtige resultater og nye muligheder i planteproduktionen - den politiske dagsorden 2017.

Alle med interesse for planteavl.

Pris: Gratis. Tilmelding:

Senest d. 14. november 2016 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk.

33


Planteavl

Landbo'nyt

"ADR medarbejderkursus"

Hvad: KURSUS Indhold:

Kurset har til formål at give grundlæggende kendskab til regler for transport af farligt gods. Efter kurset må man erhvervsmæssigt håndtere og transportere dieselolie, kemi, gasflasker, svovlsyre m.m. under frimængderne.

Kurset afsluttes med kursusbevis.

Målgruppe:

Ejere og medarbejdere, der har behov for ADR medarbejderkursus.

Undervisere: Sikkerhedsrådgiver i ADR Vagn Theilgaard, DM&E Arbejdsmiljø Kontaktprs.: Tid:

Planteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3038, sep@landbo-limfjord.dk. Tirsdag d. 17. november 2016 kl. 8.30-12.00.

Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Pris:

625,- kr. incl. kursusbevis, kaffe og let frokost.

Tilmelding:

Senest d. 9. november 2016 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk.

34


Kvæg

Landbo'nyt Landbo'nyt

ERFA-gruppe kvæg for udlændinge af kvægbrugskonsulent Bendt Bendtsen Vi har startet en ERFA gruppe med udenlandske medhjælpere. Har du udenlandske medhjælpere, som du ønsker dygtiggjort er der plads til dem i ERFA-gruppen. Nogle af de faglige emner, der vil blive berørt ved erfamøderne, er blandet andet: - gode malkerutiner med hygiejne i fokus - hvilke signaler viser dyrene når de er syge? - optimal fodring – hvordan det? - og meget mere. ERFA-møderne vil blive afholdt på hverdage kl. 10.00-13.00.

Undervisning med mere vil om nødvendigt foregå på engelsk. Det er meningen, at der ved hvert møde deltager en konsulent fra Landbo Limfjord. Pris 600 kr. pr. prs. pr. møde. ERFA-møderne afholdes som et kursusforløb med VEU godtgørelse. Ring til Bendt Bendtsen på 96153000 og tilmeld dine ansatte eller hør nærmere om ERFA-gruppen.

35


Kvæg

Landbo'nyt

”Kvægfaglig tur for KvægNørder”

Hvad: BEDRIFTSBESØG Indhold:

Kvægkontorerne i AgriNord, Landbo Limfjord, Lemvigegnens Landboforening, LandboThy samt Heden og Fjorden har i samarbejde arrangeret en kvægfaglig tur for alle kvæginteresserede samt ægtefæller/medarbejdere.

Dagens program: kl. 06.30 Afgang Fjerritslev busterminal kl. 07.15 Opsamling/afgang fra Kimbrerkroen, Aars kl. 08.15 Opsamling/afgang fra Landbo Limfjord Skive kl. 09.00 Opsamling/afgang fra Cirkel K, Lægaardsvej 91 B i Holstebro kl. 09.25-10.25 Bedriftsbesøg h/Jørgen Pedersen & Hanne Toft, Ejsingkærvej 1, 7480 Vildbjerg kl. 10.30-11.50 Kørsel til DC i Holsted kl. 11.50-13.50 Besøg på slagteriet incl. frokost. Rundvisning v/afdelingschef Ejvind Kviesgaard kl. 14.00-14.30 Kørsel til Gram Slot kl. 14.30-15.50 Vi besøger landbruget på Gram Slot. Eftermiddagskaffe i cafeen. kl. 16.00-16.20 Kørsel til Kongeåvej 49, Vejen kl. 16.30-17.30 Bedriftsbesøg hos Peter Clausen, Kongeåvej 49, Vejen kl. 17.40-18.15 Kørsel til Hovborg Kro kl. 18.30-19.30 Middag på Hovborg Kro kl. 19.40-21.10 Kørsel til Holstebro (kl. 22.00 ankomst Skive, kl. 23.00 ankomst Aars, kl. 23.45 ankomst Fjerritslev) Kontaktprs.:

Chefkonsulent Jørgen Kristensen, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3040, jkr@landbo-limfjord.dk.

Tid:

Torsdag d. 3. november 2016.

36


Kvæg

Landbo'nyt Landbo'nyt

Sted: Mødested - Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive. Der køres i bus med opsamling i Fjerritslev, Aars, Skive og Holstebro.

Der arrangeres "fyld bilerne op" transport for deltagerne fra Thy og Mors til Skive eller Holstebro afhængig af, hvad der er mest praktisk.

Pris:

750,- kr. pr. deltager. Der er kaffe, brød, frugt og vand i bussen.

Tilmelding:

Senest d. 24. oktober 2016 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk.

37


Kvæg

Landbo'nyt

”Regionsmøde kvæg”

Hvad: Møde Indhold:

Hvilke trends og vilkår kommer til at påvirke kvægbruget fremadrettet? Hvor lægger Landbrug & Fødevarer Kvæg i det lys sin politiske indsats? Få svarene på årets regionsmøder. LandboThy og Landbo Limfjord samt Landbrug & Fødevarer, Kvægs ledelse inviterer til regionsmøde, der i år afholdes på LandboThy.

Vi oplever alle, hvordan danske kvægbedrifters muligheder og vilkår ændrer sig konstant og med høj hastighed. På årets møde sættes derfor fokus på nogle af de parametre, som i særlig grad skubber til udviklingen, og på hvordan vi får mest ud af dem. Vi kommer ind omkring forbrugernes krav, strategier for at sænke medicinforbruget og fodring med non GM-foder, hvordan Lov om hold af malkekvæg passer til virkeligheden, den nye husdyrregulering m.m.

Mød op til en god snak og livlig debat.

Målgruppe: Mælkeproducenter. Kontaktprs.:

Chefkonsulent Jørgen Kristensen, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3040, jkr@landbo-limfjord.dk.

Tid:

Onsdag d. 26. oktober 2016 kl. 19.30.

Sted:

LandboThy, Silstrupparken 2, 7700 Thisted

Pris:

Gratis.

Tilmelding:

Ingen tilmelding. Alle er velkomne.

38


Kvæg

Landbo'nyt Landbo'nyt

Landbo Limfjords Husdyrformidling Formidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelige med en vurdering af besætningen. Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder rådgivning og formidling. Ring og få en uforpligtende snak.

Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf. 2024 6205

Bovi-Denmark A/S Eksport af drægtige kvier og 1. kalvskøer Situationen her primo oktober er mere optimistisk end for en måned siden. Der har været opkøb af kvier både til Rusland (SDM), Tyrkiet (RDM), Grækenland (SDM) og 1 sending køer til Italien. Der forventes flere opkøb inden årets udgang af både køer og kvier af alle racer. Har I overskudskvier og 1. kalvskøer - da tilmeld dem, og de vil komme i betragtning, når opkøberne melder sig. Priser 1. kalvskøer SDM og RDM ca. 9.000 - 9.500,- kr. Kvier 6½ - 8 mdr. drægtig til Grækenland ca. 9.000,- kr. SDM og RDM kvier til Rusland og Tyrkiet ca. 8.700,- kr. Jersey kvier til Rusland ca. 8.300,- kr. Tilmelding til Henning Nielsen, tlf. 2024 6205

39


Miljø

Landbo'nyt Tag på en visuel rejse med natur-, terræn- og vildtpleje i praksis af oplands- og miljøkonsulent Anders Lehnhardt

Landbo Limfjord og Proviido.dk inviterer dig til at tilmelde din ejendom til en gennemgang af ejendommens potentiale. Foreslå din ejendom, deltag og vind! Har du en varieret og spændende ejendom? Det er et plus, hvis du er aktiv terrænplejer, men vigtigst er det, at ejendommen har et spændende og varieret terræn med uudnyttede muligheder. Dette er din chance for at vinde en gennemgang af din ejendoms muligheder og få et visuelt flot materiale samt kortmateriale og droneoptagelser. Og ikke mindst en præsentation og dialog om mulighederne på din ejendom.

40

Gennemgangen af ejendommen vil blive brugt i forbindelse med en aften i natur- og vildtplejens tegn på Landbo Limfjord onsdag d. 1. februar 2017 (sæt ét X i kalenderen allerede nu). Kontakt os og hør nærmere: Rasmus Fejer Nielsen, 2425 6577, rasmus@proviido.dk Anders Lehnhardt, 9615 3008, ale@landbo-limfjord.dk


Miljø

Landbo'nyt Landbo'nyt Den nye husdyrlov af miljøkonsulent Nina Græsbøll Ottesen Så kom det endelig – lovforslaget til den nye husdyrregulering, som skal træde i kraft om mindre end et år. Men hvad indeholder det? Hvilke ændringer foreslås der? Og hvad betyder det for den enkelte bedrift? Herunder kan du læse hovedpunkterne i lovforslaget: Mark og stald reguleres adskilt Miljøgodkendelser og –tilladelser skal udelukkende omfatte anlægget. Udbringning af husdyrgødning skal fremover reguleres via generelle regler og indgå som en del af gødningsplanlægningen for det enkelte husdyrbrug. Det forventes, at der bliver lavet en fosforregulering i samme stil. Emission afløser dyreenhedsbegrebet Fremover er det den samlede emission – udregnet på baggrund af staldtype, dyretype og produktionsareal (primært stipladsareal), der bestemmer produktionstilladelsen. Mulighederne for at lave mindre produktionstilpasninger uden en forudgående tillægsgodkendelse bliver større.

Husdyrbrug herunder kan tillades efter en simpel anmelderordning. Dyreenhedsbegrebet udgår. Mere N til svineproducenterne Der må fremover udspredes 1,7 DE/ha svinegødning. Da dyreenhedsbegrebet udgår, vil der imidlertid være tale om 170 kg N/ha. Det forventes, at mink og fjerkræ vil få samme mulighed på et senere tidspunkt. Reglerne for kvæg forbliver uændret (dog omdannet til kg N) på 170 kg. N/ha og 230 kg N/ha for undtagelsesbrug. Udnyttelsesfrist og kontinuitet Udnyttelsesfristen på en miljøgodkendelse øges til 6 år, og kontinuitetsprincipperne blødes op. Lovforslaget er i høring frem til den 24. oktober 2016 og kan læses i sin helhed på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://mst.dk/ virksomhed-myndighed/landbrug/ny-husdyrregulering/

Et husdyrbrug skal godkendes, hvis ammoniakemissionen overstiger 3.500 kg N.

Loven forventes at træde i kraft den 1. august 2017 men vil på arealdelen delvist have indvirkning fra 1. marts 2017.

Et husdyrbrug skal have en miljøtilladelse, hvis det samlede produktionsareal overstiger 100 m2.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående eller til lovforslaget i sin helhed, er du meget velkommen til at kontakte os.

41


Miljø

Landbo'nyt Kommunernes tilsynskampagner 2016 af miljøassistent Minna Haaning Andersen

Som tidligere omtalt i Landbo’nyt skal kommunerne i henhold til tilsynsbekendtgørelsen udføre to årlige tilsynskampagner med industrivirksomheder og/eller husdyrbrug som målgrupper. Nedenstående tabel viser dette års temaer for tilsynskampagner på landbrugsområdet for en række kommuner:

Kommune Skive Morsø Viborg Holstebro

42

Sæt fokus på det aktuelle tilsynsemne i din kommune og forsøg at løse de forhold, der kan give indskærpelser, inden kommunen kommer på tilsyn på din ejendom. Har du brug for et miljøtjek med gennemgang af din miljøgodkendelse og reglerne omkring tilsynsemnet, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Jan Haarbo på telefon 9615 3007 eller mail jha@landbo-limfjord.dk

Tema Kontrol af gyllebeholdere Regler for olietanke under 6.000 liter Opbevaring af dybstrøelse i markstakke Informationskampagne omkring olietanke og plasttanke/flubekæmpelse på minkfarme

Bemærkninger Alle kontroller er udført 2016 og 2017


Landbo'nyt Landbo'nyt

Miljø

Miljøtilsyn af miljøkonsulent Jan Haarbo Efterår og vinter er ofte højsæson for miljøtilsyn. En smule forberedelse kan gøre besøget til en mere behagelig oplevelse. Derfor afholder Landbo Limfjord et gratis kursus d. 16. november om miljøtilsyn. Deltagerne bliver opdateret om tilsyns- og miljøreglerne og får tips til, hvad man selv kan gøre for at forberede sig bedst muligt på det næste miljøtilsyn. Pia Bjørn Haven fra Holstebro Kommune

kommer og fortæller om bl.a. KO-reglerne, og hvad kommunen lægger vægt på ved miljøtilsyn, samt hvad kommunen kontrollerer, og hvilke lovkrav skal overholdes. Jan Haarbo fra Landbo Limfjord fortæller om praktiske tips og om Miljøtilsynstjek, som vi tilbyder at gennemføre, inden kommunen kommer på miljøtilsyn. Hvis deltagerne har konkrete problemstillinger, som man ønsker belyst, så kan man oplyse disse i forbindelse med tilmeldingen.

43


Miljø

Landbo'nyt

”Er du klar til næste miljøtilsyn?”

Hvad: MØDE Indhold: Miljøtilsyn fra kommunen kan være en omfattende oplevelse, som i værste fald kan medføre påbud eller endda politianmeldelser. Hvilke lovkrav skal overholdes, hvad kontrollerer kommunen, og hvad kan du selv gøre for at forberede dig bedst muligt på det næste miljøtil syn? • Bliv opdateret på tilsyns- og miljøreglerne! • Hvad skal du være særligt opmærksom på? • Hvordan kan du forberede dig, når kommunen varsler tilsyn?

Få mulighed for at stille spørgsmål til både konsulenten og den kommunale miljømedarbejder.

Har du konkrete problemstillinger, som du gerne ser belyst, er du velkommen til at oplyse herom ved tilmelding.

Målgruppe:

Ejere af landbrugsejendomme med alle typer dyrehold.

Kontaktprs.:

Miljøkonsulent jan Haarbo, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3007, jha@landbo-limfjord.dk.

Tid:

Onsdag d. 16. november 2016 kl. 19.00.

Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris:

Gratis.

Tilmelding:

Senest d. 9. november 2016 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk.

44


Landbo'nyt Landbo'nyt

Nyhedsbrev DC sparker julen i gang i oktober I uge 44 og igen i uge 46 sænkes top og bund i basisintervallet for slagtesvin. Dermed starter DC julen 4-6 uger tidligere end normalt. Glimrende idé fra markedsføringsafdelingen, som tilsyneladende satser på at lukke hullet mellem grillmarkedet og julefrokosterne. Reelt betyder det, at der i uge 43 skal slagtes ca. 50% flere grise end normalt og så igen 50% flere grise i uge 45. Da mindstevægten også sænkes, kan man spekulere i at tømme sektionerne tidligere end normalt og klemme et ekstra hold igennem slagtesvinestalden ved at klippe en uge af omsætningstiden. Det kræver, at man har rigeligt grise til rådighed, og at puljeprisen er faldet til et niveau under den beregnede notering. Moderniseringsstøtte til slagtesvinestalde Miljø- og fødevareministeriet har meddelt, at man fremrykker den pulje, der var afsat til moderniseringsstøtte i 2017. Puljen i moderniseringsordningen til slagtesvinestalde i år, var planlagt til at være på 174 millioner kroner. Men ved ansøgningsfristens udløb var der ansøgt for hele 368 millioner. Ved at fremrykke 2017 midlerne, kommer puljen i år op på 342 millioner kroner, og dermed kan langt de fleste forvente at opnå tilsagn om støtte i år og forhåbentlig komme hurtigere i gang med deres byggeri.

Midtjysk Svinerådgivning Vi ser meget høje proteinniveauer i årets korn. Det giver mulighed for store besparelser på foderbudgettet. Hvis kornet indeholder 1,5% mere end sidste år, vil en svineproducent i grove træk kunne spare 3,5% sojaskrå i blandingerne. For en sobesætning med 500 søer med salg af 30 kg grise kan der spares ca. 50 tons sojaskrå på et år. En slagtesvinebesætning med 10.000 slagtesvin vil kunne spare 70 tons sojaskrå. Aminosyreprofilen i korn er desværre ikke nær så optimal set fra grisens side. Derfor betyder den mindre sojaandel i foderet, at der skal tilføres ekstra aminosyrer gennem mineralblandingerne. Dermed bliver mineralerne dyrere, men samlet set er der mange penge at spare. MRSA hygiejnekursus Fra 2017 forventer VSP, at det bliver obligatorisk, at alle, der arbejder med svin, skal have deltaget i et hygiejnekursus. Det har til formål at mindske spredning af MRSA C398. Desuden igangsættes en kampagne for at få alle, der færdes i staldene til at ”bade ud af stalden” for at undgå, at man tager MRSA med sig ud af stalden og dermed mindske smitten til familiemedlemmer. VSP har forsøgt at lave en undersøgelse af, i hvor stort et omfang staldpersonale i smittede besætninger smitter deres familie. Det viste sig at være meget svært, nærmest umuligt, at finde folk, der ville deltage i undersøgelsen. Man ønsker åbenbart ikke at vide, om man er smittet.

Det er selvfølgelig ærgerligt for dem, der havde planlagt at søge næste år, men generelt er det en rigtig fornuftig beslutning.

Anbefaling til diegivningsfoder ændres - igen For knapt et år siden ændrede VSP protein- og aminosyrenormen til diegivende søer, som blev hævet drastisk fra 110 gram fordøjeligt råprotein til 125 gram og et aminosyreniveau på 7,7 gram fordøjeligt lysin/FEso.

Meget mere protein i kornet

Effekten af normændringen er overvejende meget

45


Midtjysk Svinerådgivning positiv, om end det er nødvendigt at ”fortynde foderet”, (nedbringe proteinbelastningen) omkring faring for at undgå spædgrisediarré. Et nyt forsøg, hvor man har bibeholdt samme niveau af Lysin, methionin, treonin og tryptofan og sænket råprotein til 120 gram/FEso, viste uændret produktivitet. VSP anbefaler derfor, at man optimerer foderet med denne profil fremover. Bruges anbefalingen i tabellen vil diegivningsfoderet typisk falde med 4-5 kr./100 FEso, og de fleste vil slippe for problemer med spædgrisediarré, selv om blandingen ikke fortyndes omkring faring.

Influenzavaccination Det influenzavirus, der rammer mennesker, kan også ramme grise. En undersøgelse fra Norge viser, at det hyppigt er medarbejdere, som smitter grisene med influenza. Derfor anbefales ejer og medarbejdere i svinebesætninger at følge to generelle råd:

46

Landbo'nyt 1) Alle med daglig gang i svinebesætningen bør vaccineres forebyggende mod influenza. 2) Personer med influenza-symptomer bør undgå stalden, så længe de udviser symptomer på influenza. Vaccination mod influenza gælder kun for et år af gangen og bør derfor gentages én gang årligt i perioden fra oktober til udgangen af året ifølge Statens Serum Institut. En influenzavaccination er ikke 100% beskyttende, og selvom man er vaccineret, kan man godt få influenza. Vaccinerede personer og personer, der ikke kan vaccineres, bør derfor fortsat være opmærksom på, om de udvikler influenzasymptomer. Alternativer til Zink Det høje zinkniveau på 2.500 ppm, som bruges til fravænningsgrise i kraft af dyrlægeordineret zinkoxyd, vil formentlig skulle udfases på et tidspunkt. Derfor er VSP i gang med at teste 3 produkter, som en eventuel erstatning for VetZink. Meget foreløbige tal fra afprøvningen er desværre ret nedslående. Der er betydeligt flere behandlingsdage i de grupper, der ikke får det høje zinkniveau. De 3 produkter, der testes, er ”Miya Gold”, ”Gærplus” og ”Tang” fra Ocean Feed. I samme afprøvning testes Vetzink i en lavere dosis på 1.500 ppm mod de normale 2.500 ppm, og der viser de foreløbige tal, at den lavere dosis har en rimelig god effekt mod diarré.


Midtjysk Svinerådgivning

Landbo'nyt Landbo'nyt

”Hot Spot - aktuelle emner vedr. sohold og slagtesvineproduktion” Hvad: MØDE Indhold:

Aktuelle emner vedr. svineproduktion og fodring. Sidste del af mødet bliver opdelt for henholdsvis sohold og slagtesvineproduktion.

Målgruppe:

Svineproducenter og medarbejdere.

Undervisere: Rådgivere fra Midtjysk Svinerådgivning m.fl. Kontaktprs.: Ledende svinekonsulent Mogens Bækgaard, Midtjysk Svinerådgivning, tlf. 9615 3021, skive@midtsvin.dk. Tid:

Tirsdag d. 22. november 2016 kl. 19.00-22.00.

Sted:

Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykb. M.

Pris: Gratis. Tilmelding: Senest d. 18. november 2016 på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk.

47


Landboforeningen Limfjord

Landbo'nyt

LandmandsPension nu endnu bedre af foreningssekretær Metha J. V. Poulsen Uden at der er ændret på hverken indhold eller priser, er LandmandsPensionen pr. 1. oktober blevet endnu bedre. Ændringen er, at man nu kan begynde at spare op til pension med bare 1.000 kr. om måneden i indbetaling. Det er ikke en pension, man bliver fed af, men til gengæld får man den unikke forsikringspakke, der er en del af LandmandsPension. Med Kom-i-gang-pakken får du en pensionsopsparing, uden at forpligte dig til store månedlige indbetalinger. Og du har fuld adgang til at tegne de meget attraktive

48

tillægsforsikringer. Hermed er du og din familie godt sikret, hvis der skulle ske dig noget. For eksempel hvis du pludselig ikke kan arbejde. Hvert år er der desværre adskillige landmænd, der bliver syge eller kommer til skade, og får brug for deres forsikring. Der er mange, der tror, at den offentlige sygesikring er nok, men det er ofte ikke tilfældet. Derfor er forsikring ved Tab af Erhvervsevne obligatorisk i Kom-igang-pakken. Læs mere på http://www. lf.dk/for-medlemmer/tilbud-til-landmaend/ landmandspension/kom-i-gang-pakken.


Landbo'nyt Landbo'nyt

Landboforeningen Limfjord

Den svære kabale

Fodring af nøjsomme heste og ponyer Er grovfoderet den vigtigste brik? Torsdag den 10. november 2016 kl. 19.00 – 22.00 Afholdes på Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive Fordring af nøjsomme heste og ponyer er en svær kabale at få til at gå op. Man hører tit, at de trivelige dyr næsten kan trives ved at kigge på foderet. Landbo Limfjord sætter sammen med eksperter i år fokus på fodring af netop de nøjsomme heste og ponyer og kigger nærmere på en af de vigtigste bestanddele i foderplanen – nemlig grovfoderet. Martin Frandsen fra Eurofins vil informere om grovfoderanalysen til hestefolk. Hvad kan resultaterne bruges til - er det vigtig viden, som kan bruges, når vinterens foderplan skal lægges? Landskonsulent Eric Clausen, specialisten hos SEGES når det gælder korrekt fodring og ernæring i hestehold, vil denne aften komme nærmere ind på fodring af de nøjsomme heste/ponyer og grovfoderets indflydelse på foderplanen m.v. Eurofins har tilbudt at lave heste-grovfoderanalyser til kampagnepris til deltagerne. Vil du gerne have lavet en grovfoderanalyse af dit vinterfoder inden arrangementet, så kontakt os for nærmere info på tlf. 9615 3000 senest 25/10-16.

Pris:

kr. 100,- incl. kaffe og kage

Tilmelding:

På tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk

- senest d. 25. oktober 2016. Læs mere på www.landbo-limfjord.dk

Arr.:

49


Landboforeningen Limfjord

Landbo'nyt

”Kvinde - rens dine ører og sæt hæfteplaster for munden!” Hvad: MØDE Indhold:

Vi får kun det, vi åbent beder om - ingen er tankelæser. Giv fuld- stændige meddelelser - ikke halve. Lær teknikken. At spørge handler ikke kun om at få svar. Den, der mestrer kunsten at spørge rigtigt, kan få ting til at ske. Kom og få nogle værktøjer, der kan gøre dig i stand til at styre og støtte en samtale. Du styrker din evne til at kommunikere og samarbejde med succes.

Landbofamilien oplever p.t. et hverdagsliv og identitet i forandring. Familien oplever frustrationer, sparerunder, øget arbejdspres og uvished om fremtiden. Landboforeningen Limfjord inviterer til en aften for landbokvinder, der allerede er i en erfa-gruppe, eller påtænker at komme med i en erfa-gruppe - eller bare er nysgerrig på emnet. Derfor vil vi slutte aftenen af med emnet: "En erfa-guppe - hvordan sparker vi røv?" En brainstorming om fremtidige arrangementer, forslag til hvordan vi flytter grænser og hjælper bonden, nye erfagrupper m.m. - kun DU og fantasien sætter grænser...

Målgruppe: Landbokvinder. Kontaktprs.:

Foreningssekretær Metha J. V. Poulsen, tlf. 9615 3518.

Tid:

Mandag d. 14. november 2016 kl. 19.00.

Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 8, 7800 Skive.

Pris: Gratis. Tilmelding: Senest d. 10. november 2016 på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk.

50


Deltidslandmænd

Landbo'nyt Landbo'nyt

Hvad får jeg ud af at være deltidslandmand? af foreningssekretær Metha J. V. Poulsen Formand for Deltidsudvalget, Landboforeningen Limfjord Martin Riis Nielsen er blevet opfordret til at fortælle lidt, om hvorfor han blev deltidslandmand - og hvad det giver ham. Her er Martins ord: Ind imellem kan det være godt at tænke over, hvorfor man er havnet på den hylde, man er på. Hvorfor blev jeg dog deltidslandmand i stedet for at sidde i et parcelhus. Det er da meget simplere med en lønindtægt og så bare betale ejendomsskatten og slå græsplænen. Der er vel en masse andre værdier, som kan opveje det besvær, det er at være deltidslandmand. Jeg var vel omkring 10 år gammel. Det var en søndag lige over middag. Alt var stille og solen skinnede. Det var lige tiden til lidt filosoferen. Jeg var glad for mine muligheder for at lege, grave i jorden, eksperimentere, bygge, hjælpe til i stald og på mark og hvad sådan en knægt nu ellers gør. De muligheder ville jeg gerne kunne give videre til næste generation. Og det lykkedes – netop ved at jeg senere blev deltidslandmand. Og vore børn har forstået at udnytte det til fulde. Det er meget lettere at opfostre børn på en gård end i et parcelhus. At vi kunne købe mit fødehjem med direkte oplæring og hjælp fra min far var et stor plus. Det giver en anden mening med tilværelsen, at man bliver et led i en kæde og får chancen for at levere disse goder videre. Samtidig er

der masser af frisk luft og motion at få på landet. Det giver en chance for en sund sjæl i et sundt legeme. Det at følge årets gang, at følge skabelsen af noget spiseligt, at plante, så og pleje for at få en høst, at få noget til at udvikle sig i naturen, er meget vigtigt for mig. Og selvfølgelig er det at bo på landet også det at høre til sognet - at være del af et fællesskab. Nogle slanger er der dog også i paradis. Omverdenen drøner videre på sine egne præmisser. I det billede kan deltidslandmanden nemt blive overset som én, der ikke har en fremtid. Derfor synes jeg, at det er nødvendigt at tage del i det politiske arbejde. Jeg synes, det er interessant at deltage i landboforeningens deltidsarbejde, at få mere viden om sammenhænge og at møde mange interessante mennesker. Samtidig er det en god fornemmelse, når nogle af opgaverne bærer frugt. Og jeg kan kun opfordre andre til at være med. Så en lille opfordring. Skulle du sidde og have lidt overskud og lyst til at være med i deltidsarbejdet, så er du meget velkommen. Dette var lidt af det, der får mig til at føle mig som et helt menneske som deltidslandmand.

Martin Riis Nielsen, fmd. Deltidsudvalget Landboforeningen Limfjord

51


Deltidslandmænd

Landbo'nyt

Sidste nyt fra FlexNyt af foreningssekretær Metha J. V. Poulsen Flere markveje er igen støtteberettigede til grundbetaling og Økologisk Arealtilskud EU-kommissionen har meddelt, at ubefæstede markveje alligevel er støtteberettigede, hvis de udelukkende fører fra én mark til en anden og er en del af marken. Reglerne for hvornår en markvej er berettiget til grundbetaling, grøn støtte og Økologisk Arealtilskud, blev strammet forud for ansøgningsrunden 2016. Nu bløder EU-kommissionen op på reglerne. Reglen kommer til at fremgå af vejledningen for 2017, men gælder også for 2016. Ubefæstede veje, som udelukkende fører fra én mark til en anden mark, er derfor støtteberettigede, hvis vejen er en del af den omkringliggende mark, og der foregår en landbrugsaktivitet på den. Hvis du benytter et plejespor (sprøjtespor), når du kører til en anden mark, er arealet støtteberettiget, også selv om sporet er ekstra opkørt. Der skal dog altid være en årlig landbrugsaktivitet på arealet. (kilde: NaturErhvervstyrelsen) Aftale om handel med grovfoder SEGES har ajourført skabelonen vedr. aftale om handel med grovfoder. Aftalen er et udkast til en kontrakt om produktion og handel med grovfoder efter nærmere specifikationer. Her er der givet forslag til de forhold, du bør tage stilling til i en aftale om produktion og

52

handel med grovfoder. Du kan finde aftalen på www.landbrugsinfo.dk. Vær opmærksom på, at siden kræver login til LandbrugsInfo (medlemskab af L&F). Husk lys på hesten Husk, når du rider på din hest i lygtetændingstiden: • Skal du have lys på. • Du skal ride i højre side af vejen- og ikke på fortov eller cykelsti. • Du skal have lys på dit venstre ben. • Der skal være hvidt lys fremad og rødt lys bagud. Lyset skal kunne ses på mindst 150 m afstand. • Hesten skal have refleksbånd på alle fire ben. Refleksbåndene skal være mindst fem cm i bredden. • Du må heller ikke tale i mobiltelefon eller føre hest i beruset tilstand. • Derudover er det en fordel, at du tager en refleksvest på og gerne flere reflekser på seletøj og dækken, men det er ikke et krav. På mange måder skal du betragte hesten som et køretøj. (kilde: Dansk Rideforbund)


Landbo'nyt Landbo'nyt

Andre arrangementer

Skiveegnens LandboSenior Duk dig bonde, der kommer et angreb Tid: Fredag d. 4. november 2016 kl. 14.00 Sted: Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive Pris: 80,- kr. Tilm.: Senest d. 31. oktober på tlf. 9615 3000 Har udkantsdanmark en fremtid? Tid: Fredag d. 25. november 2016 kl. 14.00 Sted: Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive Pris: 80,- kr. Tilm.: Senest d. 21. november på tlf. 9615 3000

Morsø Landboseniorklub Kend dit bibliotek Tid: Mandag d. 14. november 2016 kl. 14.00 og mandag d. 21. november 2016 kl. 14.00 Sted: Morsø Folkebibliotek, Nykb. Mors Pris: Gratis Tilm.: Senest torsdagen før den dag man vælger - på tlf. 9615 3000 Virksomhedsbesøg hos Primdahl Pelseri og minkfarm Tid: Onsdag d. 16. november 2016 kl. 10.00 Sted: Kalsgårdsvej 5, 7500 Holstebro (køres i egen bil) Pris: Gratis Tilm.: Senest d. 14. november på tlf. 9615 3000 Julefrokost Tid: Torsdag d. 8. december 2016 kl. 18.00 Sted: t'bords - det gamle KFUM&K, Skovgade 17, Nykb. Mors Pris: 200,- kr. Tilm.: Senest d. 28. november på tlf. 9615 3000

53


Andre arrangementer Skiveegnens Landboungdom Heldagstur med maskinstationsbesøg og formel 1 gokart Tid: Fredag d. 4. november 2016 kl. 08.00 Sted: Rødkærsbro-Randers egnen Tilm.: Hurtigst muligt til Jes Kjærgaard, tlf. 2344 3846 Virksomhedsbesøg Tid: Torsdag d. 17. november 2016 kl. 19.30 Sted: SØBY, Viborgvej 306, 7840 Højslev Ansv.: René Damgaard, tlf. 6013 5380

54

Landbo'nyt


Landbo'nyt Landbo'nyt

Organisation

KÅRING

Landbo Limfjord har den bedste elev. Elina Østergaard Goul er af HK MidtVest blevet kåret som årets elev i HK MidtVest og har af afdelingsformanden Karin Østerby foran Elinas medarbejdere i regnskabsafdelingen på Landbo Limfjord fået overrakt sit bevis. Om hvorfor netop Elina er blevet valgt til årets elev citerede Karin Østerby fra de ting, som kolleger ved indstillingen af Elina har oplyst. "En elev helt i særklasse både fagligt og menneskeligt og som besidder en helt enestående og meget sjælden evne til lynhurtigt at tage bestik af situationen. Utroligt kvik og lærenem og går aldrig af vejen for at tilbyde sin hjælp og tager det som en selvfølge at der indimellem skal ydes en eksta indsats for fællesskabet. Et kæmpe tillykke til Elina.

JUBILÆUM Holger Riis-Jensen har den 1. november 2016 35 års jubilæum som kvægbrugskonsulent i Landbo Limfjord. Et kæmpe tillykke til Holger med jubilæet.

55


Handelspladsen Sælges

Landbo'nyt Pris

Telefon

Maskiner og redskaber Gylletank 900 m3 udlejes i Trandum

21458692

Grubbe med 2 tænder

1.500 kr.

97538230

Stålplade kværn m/motor

1.500 kr.

97538230

500 kr.

41446443

Roeslæde Ejendom/jord Ejendom på Fur, 18 ha jord

20127397

Dyr Hereford løbekvier

4.000 kr.

29383065

Græs, hø og halm

Købes/søges

Annoncering i Landbo'nyt

Annoncering på handelspladsen er gratis. Du kan sende din annonce på mail. Har du ikke mulighed for at sende den på mail, er du altid velkommen til at ringe til os på 9615 3000. Du kan få optaget små annoncer (max. 5 pr. gang) i Landbo'nyt. Næste nummer postomdeles den 29.-30. november 2016. Du kan sende dine annoncer på mail@landbo-limfjord.dk senest den 2. november 2016.

56


ORGANISATION

Resenvej 85 7800 Skive

Bestyrelse Formand Næstformand Talsmand økonomi Talsmand planteavl Talsmand kvæg Personalerepræsentant

Claus Clausen Tlf. 20997304 Lars Kristensen Tlf. 21797849 Jens Kristian Nielsen Tlf. 24406898 Svend Erik Villadsen Tlf. 24207626 Niels Holger Nordendahl Tlf. 20219799 Mette Berntsen Tlf. 96153581

Ledelse Midtjysk Svinerådgivning

Direktør Benny Kirkegaard Chefkonsulent Flemming Pedersen, økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, planteavl Chefkonsulent Jørgen Kristensen, kvæg Chefkonsulent Nina Græsbøll Ottesen, miljø Chefkonsulent Gry Bacher Nielsen, juridisk HR- udviklingschef Lillian Hundahl Chefkonsulent Mogens Bækgaard Resenvej 85, 7800 Skive, Tlf. 96153020

Samarbejder med Jysk IT

Peter Vilstrup Tomsen

Tlf. 40913087 / 76602222

DLBR forsikringsrådgiver

Hans-Olaf Skøtt Billundvej 3, 6500 Vojens

Tlf. 57860280

Hobrovej 431, 9200 Aalborg SV

Tlf. 96345250

Region Viborg LU og 4H Skiveegnens Landboungdom + 4H

Asmildklostervej 9, 8800 Viborg

Tlf. 87281840

Resenvej 85, 7800 Skive

Tlf. 96153000

Morsø Landboungdom

Thyge Kjeldgaard, Krogshaven 8, Tlf. 27852387 7960 Karby

Nordvestjysk Vikarservice

Silstrupvej 2, 7700 Thisted

Tlf. 20280085

AKURAT (Vikar/hjemmeservice) Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf. 96411111

BK NORD A/S

Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen Tlf. 30869407


B

Resenvej 85 ' 7800 Skive Telefon Telefax

96 15 30 00 96 15 30 01

mail@landbo-limfjord.dk www.landbo-limfjord.dk

Landbonyt november 2016  

Landbo Limfjord er Skives førende rådgivningshus med fagspecifik og højt specialiseret rådgivning til den professionelle landmand, håndværke...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you