Skiveegnens LandboSenior Vinterprogram 2017-2018

Page 1

Vinterprogram 2017-2018

Skiveegnens LandboSenior skive@landbosenior.dk • www.landbosenior.dk 1


Skiveegnens Landbosenior Vinterprogram 2017-2018 Kære medlemmer i Skiveegnens LandboSenior. Efter kalenderen er vi nu nået til den sidste sommermåned. Det betyder, at vi i bestyrelsen har været i gang med at udarbejde et program for vinteren 2017/18. Hermed får I 2 eksemplarer af programmet. Det ene må I gerne give videre til interesserede. Vi håber, ligesom tidligere år, at I vil tage godt imod programmet og deltage i mange af arrangementerne. Der er tidlig start på sæsonen, allerede den 19. september, hvor vi har planlagt en tur til Nationalpark Thy, specielt med henblik på krondyrenes brunstbrøl. Teaterkredsen tilbyder igen i år fire forestillinger - en før jul, og tre efter jul, alle med pæne rabatter. Julearrangementet har vi besluttet skal være en tur til Den Gamle By i Århus med rundvisning og frokost. I april 2018 har vi planlagt en tur til Holland for bl.a. at se på de blomstrende tulipanmarker. BEMÆRK, at der til denne tur er tilmelding senest 1. november til Lonni Rejser. Til vore foredrag har vi fundet foredragsholdere fra nær og fjern med forskellige emner, som vi tror og håber vil være af stor interesse for vore medlemmer. Vi slutter sæsonen af med en hyggelig eftermiddag med underholdning af Det Jyske Danseorkester. Vi vil servere et par stykker smørrebrød i løbet af eftermiddagen. Velkommen til næste sæson i Skiveegnens LandboSenior. På bestyrelsens vegne Annemarie R. Pedersen


Skiveegnens Landbosenior Indholdsfortegnelse 19.09.17 Nationalpark Thy.....................................................................................4 26.09.17 Bowling...................................................................................................5 04.10.17 Teater - De 39 Trin.................................................................................6 13.10.17 Bag om TV-dokumentarerne..................................................................7 09.11.17 Tour de Karup ........................................................................................8 24.11.17 Det gode seniorliv...................................................................................9 05.12.17 Den Gamle By......................................................................................10 12.01.18 Hans Peter Rasmussen.......................................................................11 29.01.18 Privatliv.................................................................................................12 06.02.18 Frøkjær og Fruen.................................................................................13 23.02.18 Cambodia på to hjul.............................................................................14 09.03.18 Generalforsamling................................................................................15 19.03.18 Liva.......................................................................................................16 22.03.18 Sæsonafslutning...................................................................................17 09.04.18 5-dagstur til Holland.............................................................................18 12.04.18 Den glade Enke....................................................................................20


Skiveegnens Landbosenior Nationalpark Thy - hør kronhjorten brøle

Tirsdag 19. september kl. 13.45 - ca. 22.30 afgang med Lonnis Rejser fra Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Oplev Naturvejleder Karsten Bjørnskov fortælle om Nationalpark Thy, som vi møder i Vorupøre, hvor vi drikker vor kaffe ved bussen. Vi skal blandt andet gennem Stenbjerg By og skoven mod Istrup, Svankjær og Lodbjerg, der har Danmarks mindste middelalderkirke, og videre til sydspidsen af Agger Tange og oplever vandfugle og græssende kvæg på engene. Retur forbi landsbykirken i Vestervig. Aftensmaden nyder vi med udsigt over havet på ”Niels og Sinnes Fiskerestaurant” i Nr. Vorupøre, som byder på en stor og lækker fiskebuffet, med alt hvad hjertet kan begære. Efter et dejligt måltid tager vi til Tvorup plantage, hvor en stor bestand af krondyr holder til. Her vil vi lytte til kronhjortens brunstbrøl og med lidt held spejde efter dyrene på Ålvand Klithede fra fugletårnet. Herfra kan vi også se et tusindtal af gæs og traner trække til overnatning i klitsøerne. Karsten Bjørnskov er en fantastisk fortæller, der ofte er set på TV og hørt i radioen.

Kontaktperson: Kris Thorhauge. tlf.: 2890 3582

4

Sted:

Afgang fra Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive - kl. 13.45

Pris:

400 kr. alt inklusiv, betales i bussen

Tilmelding:

Senest den 5. september via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf.: 9615 3000 eller skive@landbosenior.dk

Antal:

Max. 48 personer


Skiveegnens Landbosenior Bowling Sæsonstart

Tirsdag 26. september kl. 14.00

i Bowl’n’Fun, Sdr. Boulevard 13, 7800 Skive Der bowles hver anden tirsdag fra kl. 14.00 til 16.00. Første sæson: Anden sæson: 26. september 9. januar 10. oktober 23. januar 24. oktober 6. februar 7. november 20. februar 21. november 6. marts 5. december 20. marts

Kontaktperson: Jens Kr. Pedersen, tlf.: 9754 2845. Sted:

Bowl’n’Fun, Sdr. Boulevard 13, 7800 Skive

Pris:

Pr. sæson: 210 kr. pr. person inklusiv sko og kaffe

Tilmelding:

Senest den 14. september via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf.: 9615 3000 eller skive@landbosenior.dk

5


Skiveegnens Landbosenior De 39 Trin Teater

Onsdag 4. oktober 2017 kl. 20.00

i KulturCenter Limfjord, Skyttevej 12-14, 7800 Skive De to komikere Niels Olsen og Thomas Mørk er taget på turné med den anmelderroste forestilling ”De 39 Trin”. En hæsblæsende forestilling, der blandt andet byder på 130 roller på 100 minutter. Der er både krimi, spænding, latter og kostumeskift i højt tempo. Forestillingens helt, Richard Hannay (Mads Knarreborg) møder en ung kvindelig spion (Kristine Yde). Hun findes myrdet i hans lejlighed, efter hun har fortalt ham om ”De 39 trin”. Han må efter mordet flygte ud af landet. Under flugten kommer han ud for intens togjagt, politiforfølgelse og flystyrt. I et forsøg på at rense sit navn kommer han vidt omkring i Storbritannien. Han møder mange karakterer, alt fra onde nazister, mystiske kvinder, cottoncoat-klædte skurke, undertøjssælgere, politi og tyske agenter til uskyldige bondepiger. Forestillingen ender naturligvis med, at vi finder ud af, hvem morderen er – og ikke mindst, hvad ”De 39 Trin” er for noget. Kontaktperson: Annemarie Pedersen, tlf.: 2190 4907

6

Sted:

KulturCenter Limfjord, Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Pris:

275 kr. (Normalpris: 350 kr.)

Tilmelding:

Senest den 30. august via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf.: 9615 3000 eller skive@landbosenior.dk


Skiveegnens Landbosenior Bag om TV-dokumentarerne Foredrag med journalist Uffe Bregendahl

Fredag 13. oktober 2017 kl. 14.00

hos Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive Journalist og tilrettelægger Uffe Bregendahl fortæller om sit arbejde på TV MIDT/VEST. Især med fokus på det omfattende researcharbejde han har lavet i forbindelse med en række dokumentarserier som ”BUNKERNE”, ”Fliegerhost Grove” (om Karup Lufthavn), ”DENGANG - og i dag” - og senest den prisvindende serie ”Skæbner fra Skibet”. Uffe Bregendahl arbejder til dagligt med dokumentarprogrammer og historiske programmer på TV MIDT/VEST, og har to gange vundet journalistprisen ”Den Guldne Blok” og desuden ”Aakjær-prisen” for dokumentarfilmen om Jeppe Aakjærs søn ”Sir Esben - Sallingbonde & Eventyrer”.

Kontaktperson: Karen Borup, tlf.: 2332 9070 Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris:

80 kr.

Tilmelding:

Senest den 9. oktober via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf.: 9615 3000 eller skive@landbosenior.dk

7


Skiveegnens Landbosenior Tour de Karup Endagstur

Torsdag 9. november 2017 kl. 9.00

afgang fra Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive Program: kl. 09.00 Afgang fra Landbo Limfjord med bus. Kaffe serveres i bussen. kl. 10.00 Rundvisning på Karup Kartoffelmelsfabrik. kl. 13.00 Besøg hos Karup Varmeværk. - Efterfølgende frokost i bussen. kl. 14.30 Afgang til Midtjyllands Lufthavn, hvor der vil være rundvisning. kl. 16.00 Der kan købes kaffe m.m. i kantinen - Herefter afgang til Skive.

Kontaktperson: Niels Peter Vistisen, tlf.: 2142 3957

8

Sted:

Afgang fra Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive - kl. 09.00

Pris:

250 kr. - betales i bussen

Tilmelding:

Senest den 1. november via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf.: 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk

Antal:

Max. 55 personer


Skiveegnens Landbosenior Det gode seniorliv Foredrag med etiker Jacob Birkler

Fredag 24. november 2017 kl. 14.00

hos Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive Et foredrag om at have et værdigt liv som ældre - set fra en etisk vinkel. Jacob Birkler er filosof med speciale i etik. Formand for Det Etiske Råd (2010-2016), cand. mag. i filosofi og psykologi, ph.d. i medicinsk etik. Har gennem en årrække arbejdet med etik og anvendt filosofi i sundhedsfaglig praksis. Forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofi og etik i sundhedsvæsenet. Foredraget omhandler overgangen i livet fra at være erhvervsaktiv til at være aktiv pensionist. Hvad giver mening når man går på pension og hvilken rolle får man og hvilken rolle tager man. En række emner behandles fra en etisk vinkel, hvoraf kan nævnes ”livskvalitet”, ”demens”, ”udsigtsløs behandling” og ”prioritering”. Foredraget fokuserer særligt på etikkens synlighed, hvor værdighed og sårbarhed står centralt.

Kontaktperson: Annemarie Pedersen, tlf.: 2190 4907 Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris:

80 kr.

Tilmelding:

Senest den 17. november via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf.: 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk

9


Skiveegnens Landbosenior Den Gamle By Endagstur

Tirsdag 5. december 2017 kl. 8.00

afgang fra Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive Juletur til den smukt pyntede gamle by i Aarhus. Vi kører med Lonni Rejser til Den Gamle By, hvor vi får rundvisning og mulighed for selv at gå en tur. Der er kaffe med rundstykker i bussen inden vi når Aarhus. Omkring kl. 13.00 får vi serveret en to retters julemiddag i ”Hobrostuen” i Den Gamle By. Inden hjemturen vil vores chauffør køre os lidt rundt i Aarhus for at vise, hvad der sker, især omkring havnen med mange fantastiske byggerier, f.eks. studielejligheder, virksomheder og helt specielle lejlighedsbyggerier med fantastisk udsigt over havnen og vandet. I bussen hjem vil der være kaffe på kanden. Hjemkomst ca. kl. 17.00.

Kontaktperson: Karen Borup, tlf.: 2332 9070

10

Sted:

Afgang fra Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive kl. 08.00

Pris:

450 kr. - betales i bussen

Tilmelding:

Senest den 1. december via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf.: 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk

Antal:

Max. 48 personer


Skiveegnens Landbosenior Hans Peter Rasmussen Foredrag om Peter Freuchen

Fredag 12. januar 2018 kl. 14.00

hos Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive Hans Peter Rasmussen er fortæller, pianist, forfatter og friskolelærer. Han har i næsten fyrre år rejst rundt i Danmark og Tyskland, hvor han har holdt foredrag om mange forskellige emner. Han lægger stor vægt på, at tilhørerne ikke kun skal høre og lære, de skal især have en rigtig god oplevelse - næsten som at være der selv. I dette foredrag fortæller Hans Peter Rasmussen om Peter Freuchen, - en meget belæst læge, berømt forfatter, quiz-vinder i USA, opdagelsesrejsende i flere verdensdele, banebryder for anti-racisme, idealist til fingerspidserne, etbenet dansk Baron von Münchhausen, venners trofaste ven, foredragsholder i mange lande, grundlægger af Eventyrernes Klub - men først og fremmest den person, der mere end nogen anden lukkede Grønland op for danskerne, og som første an i kampen for, at man i Danmark ophørte med den raceoverlegne koloniseringstanke. Der er et utal af gode fortællinger om dette enestående menneske - og en enkelt grønlandsk sang kan vi synge - på dansk altså.

Kontaktperson: Annemarie Pedersen, tlf.: 2190 4907 Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris:

80 kr.

Tilmelding:

Senest den 5. januar via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf.: 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk

11


Skiveegnens Landbosenior Privatliv Teater

Mandag 29. januar 2018 kl. 19.30

i Skive Theater, Theaterpladsen 10, 7800 Skive Mille Dinesen og Dejan Cukic har hovedrollerne i en ny opsætning af Noel Cowards verdens kendte, klassiske lystspil ”Privatliv”. To skilte ægtefæller, begge nygifte, mødes i et firkants drama, der får en hyle-morsom, men helt uventet slutning. Lystspillet er et af Cowards mest succesfulde, og har siden premieren i 1930 gået sin sejrsgang over hele verden, ikke mindst i Danmark med mere end 1.000 forestillinger. I ”Privatliv” udrulles et firkantsdrama om kærlighedens forviklinger. De to hovedrige englændere Amanda og Elyot, har været skilt i fem år efter et stormombrust ægteskab og mødes nu tilfældigt på et fransk hotel, hvor de begge er på bryllupsrejse med deres nye ægtefæller. Sammen stikker de af til Paris, men bliver opstøvet af de efterladte ægtefæller. Et voldsomt, dramatisk og morsomt opgør slutter stykket på en måde, man mindst venter. Udover Dejan Cukic og Mille Dinesen medvirker også Cyron Melville og Sara Hjort Ditlevsen i Peter Langdals Instruktion. Kontaktperson: Annemarie Pedersen, tlf.: 2190 4907

12

Sted:

Skive Theater, Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Pris:

270 kr. (Normalpris: 345 kr.)

Tilmelding:

Senest 20. december via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf. 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk


Skiveegnens Landbosenior Frøkjær og Fruen Foredrag med Cecilie Frøkjær

Tirsdag 6. februar 2018 kl. 19.00

i Skive Theater, Theaterpladsen 10, 7800 Skive Cecilie Frøkjær og Lise Nørgaard er blandt landets mest kendte og beundrede kvinder og begge har med humor begejstret flere generationer. Senest er de sammen udkommet med den bedst sælgende interviewbog ”Fruen kommer i dag,” der med indlevelse og livsglæde skildrer Lise Nørgaards lange og ekstraordinære liv. Siden har samarbejdet udviklet sig til et nært venskab, som tv-vært og forfatter Cecilie Frøkjær nu åbner op for i et nyt foredrag. ”Frøkjær og Fruen” tager udgangspunkt i Lise Nørgaard, en elsket, feteret og vital kvinde, der er fyldt 100 år og lever efter devisen: ”Vi skal have det hele med.” Cecilie fortæller med sin sædvanlige charme om det sjove og lærerige venskab – og om Lises strategier til at opnå et langt, værdigt og tilfredsstillende liv. Foredraget vil fokusere på, hvad Cecilie har lært af sit makkerskab med ”Fruen”, men også hvad vi alle kan lære af Danmarks mest imponerende pensionist. Glæd dig til et underholdende, livsbekræftende og tankevækkende foredrag om visdom og venskab mellem de to kvinder. Arrangeres i samarbejde med Salling Bank. Kontaktperson: Annemarie Pedersen, tlf.: 2190 4907 Sted:

Skive Theater, Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Pris:

100 kr. - betales i Skive Theater på dagen.

Tilmelding:

Senest 20. januar via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf. 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk

13


Skiveegnens Landbosenior Cambodia på to hjul Rejsebeskrivelse af Ole Westergaard

Fredag 23. februar 2018 kl. 14.00

hos Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive Hør Ole Westergaard fortælle om en spændende tur på motorcykel i Cambodia, hvor der var masser af særprægede oplevelser og udfordringer med små veje, der hvor der ingen turister var og om hvordan de kom tæt på lokalbefolkningen. Ole Westergaard fortæller: Efter en dag i Singapore fløj vi videre til Siam Reap i det nordlige Cambodia, hvor vi besøgte det 200 kvadratkilometer store tempelområde Anker Wat, som i 1100 tallet var beboet af ca. 1 mio. hinduer. Herfra gik turen videre med båd, en 7 timers sejltur på Tolne Sap søen, til hovedstaden Phom Penn. Her startede motorcykelturen langs Mekong floden. Her mødte vi den lokale befolkning som var venlige og smilende, selvom de har oplevet tortur. Fra 1975-1978 blev 17.000 fanger tortureret til de indrømmede ting, som de aldrig havde gjort. Kun 7 kom levende ud. Efter dommene blev de henrettet og begravet i massegrave ved Killing Fields. Det stærke indtryk herfra gav stof til eftertanke.

Kontaktperson: Kris Thorhauge, tlf.: 2890 3582

14

Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris:

80 kr.

Tilmelding:

Senest 12. februar via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf. 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk


Skiveegnens Landbosenior Generalforsamling og foredrag med Jon Jensen, ”Jon alene i vildmarken”

Fredag 9. marts 2018 kl. 14.00

hos Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive Fredag 9. marts afholdes ordinær generalforsamling. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved traktementet: Boller med pålæg, samt kaffe og kage. Herefter er der foredrag med Jon Jensen, han fortæller om sine oplevelser med at overleve i total isolation i den norske vildmark i forbindelse med DR3-programmet, Alene i vildmarken. Han deler rundhåndet ud af sine erfaringer med kampen mod naturen og sig selv – langt væk fra familie, job og hverdagens bekvemmeligheder. Jon er tidligere soldat, men arbejder i dag som mekaniker. Han bruger naturen til fiskeri, jagt og teambuilding-kurser, som han afholder for børn og udsatte unge i sit firma Lindberg Troupers.

Kontaktperson: Annemarie Pedersen, tlf.: 2190 4907 Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris:

Foreningen er vært

Tilmelding:

Senest 1. marts via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf. 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk

15


Skiveegnens Landbosenior Liva Teater

Mandag 19. marts 2018 kl. 19.30

i Skive Theater, Theaterpladsen 10, 7800 Skive Ellen Hillingsø spiller den kendte og elskede revystjerne Liva Weel i denne musikforestilling. Liva udødeliggjorde sange af blandt andre PH, Kai Normann Andersen samt Børge og Arvid Müller, og en række af disse sange fra 1930’erne og 1940’erne indgår i forestillingen. Liva var elsket af sit publikum og af sine mange skiftende bejlere og ægtemænd. Hendes kompromisløse trang til at bestemme selv gav hende store kunstneriske sejre, men også voldsomme personlige nederlag. Birgitte Raaberg, Henrik Koefoed og Karsten Jansfort lægger krop og stemme til mænd, elskere, veninder, påklæderske, teaterdirektører, familiemedlemmer og revyforfattere. Jens Krøyer står for musikken: Ene mand med et klaver personificerer han den måske vigtigste mand i Livas liv - akkompagnatøren - den tavse mand, der kærligt leverer tonerne til Livas sang. De fire medvirkende, Ellen Hillingsø, Birgitte Raaberg, Karsten Jansfort, Henrik Koefoed akkompagneres af kapelmester Jens Krøyer.

Kontaktperson: Annemarie Pedersen, tlf.: 2190 4907

16

Sted:

Skive Theater, Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Pris:

200 kr. (Normalpris: 275 kr.)

Tilmelding:

Senest 12. februar via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf. 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk


Skiveegnens Landbosenior Sæsonafslutning - med Det jyske Danseorkester

Torsdag 22. marts 2018 kl. 14.00

hos Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive Vi slutter vintersæsonen af med en hyggelig eftermiddag i selskab med Det jyske Danseorkester, der er under ledelse af Laurits Goul, består af ca. 20 musikere m/k, der spiller på violin, harmonika, saxofon, trompet, guitar, bas, klaver og trommer. Dagens program spænder bredt, f.eks. er der både Wienervals potpourri, Russisk Medley, Toner fra Himlen, Gem et lille smil til det bli’r forår, California Blue og mange flere numre. I løbet af eftermiddagen serveres 2 stk. smørrebrød med en øl/vand samt kaffe og kransekage.

Kontaktperson: Birgit Bak, tlf.: 7175 0150 Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris:

150 kr.

Tilmelding:

Senest 15. marts via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf. 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk

17


Skiveegnens Landbosenior Holland 5-dages tur

Mandag 9. april 2018 - Fredag 13. april 2018 afgang fra Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Turen er arrangeret af Lonni Rejser og Annamarie Scherphof, Landbokone på Lundø. Inden familien Scherphof flyttede fra Holland til Lundø, var Annamarie rejseleder i Holland. Vores chauffør Michael, Lonni Rejser, sørger for at vi kommer sikkert frem og tilbage. Vi mødes ved Landbo Limfjord mandag morgen kl. 06.00, og derefter går turen mod Holland. De første 3 overnatninger er på Van der Valk Hotel Purmerend og derefter en enkelt overnatning på Van der Valk Hotel Hengelo, begge indlogeringer er inklusiv morgenmad og aftensmad. Program: Mandag

Det meste af dagen foregår i bussen. I Holland holder vi et lille stop på Zuiderzee dæmningen på vej til hotellet. Indkvartering på Van der Valk Hotel Purmerend.

Tirsdag Besøg i verden størte blomsterpark Het Keukenhof. Her er frokosten på egen regning. Hvis vi når det, tager vi evt. et gårdbesøg på vej tilbage til hotellet.

Onsdag

18

Turen går til Amsterdam, hvor vi skal på kanalrundfart, herefter er der tid på egen hånd og frokost på egen regning. Der er et gårdbesøg på vej tilbage til hotellet.


Skiveegnens Landbosenior Program fortsat: Torsdag Vi tjekker ud fra Van der Velk Hotel Purmerend og ind på Van der Velk Hotel Hengelo. Turen går til Arnhem, hvor vi skal besøge Airborne mu seet. Vi får derefter rundvisning og eftermiddagskaffe på træskomuseet.

Fredag

Turen går mod Danmark.

Kontaktperson: Kris Thorhauge, tlf.: 2890 3582 Sted:

Afgang mandag 9. april 2018 kl. 06.00 fra Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris: Inklusiv bus, overnatning, morgenmad, aftensmad, diverse besøg og billetter: 4200 kr. pr. person i dobbeltværelse 5050 kr. pr. person i enkeltværelse Tilmelding:

Senest 1. november 2017 til: Lonni Rejser på mail: lonni_rejser@christensen.mail.dk eller på tlf.: 2024 2481.

Ved tilmelding betales depositum på 1.000 kr. pr. person, restbeløbet indbetales 45 dage før afrejse til reg. nr. 9828 konto nr. 8850292877, med fulde navn på alle personer der skal med på turen til Holland. Der udskrives rejsebevis ved tilmelding.

Rejsegarantifond: nr. 2553 Antal:

Max. 48 personer

19


Skiveegnens Landbosenior Den glade Enke Operette

Torsdag 12. april 2018 kl. 19.30

i Skive Theater, Theaterpladsen 10, 7800 Skive I det fjerne balkanfyrstendømme Pontevedrino, der står på randen af bankerot, udspiller sig en ulykkelig kærlighedshistorie: Grev Danilo må af standsmæssige årsager ikke gifte sig med sin elskede, bondepigen Hanna. Han rejser derfor til Paris, hvor han forsøger at glemme hende blandt de franske grisetter på Maxim’s. Hanna bliver gift med den rige bankier Glawari, som dør tre dage efter brylluppet og efterlader Hanna som en meget rig enke. De to tidligere elskende mødes på ambassaden i Paris, og så begynder en kamp for at få dem bragt sammen igen – af hensyn til landets økonomi. Lehars vidunderlige musik har gjort operetten til en af de allermest populære operetter overhovedet – med sange som Maxim, Vilja, Pavillonen, Grisette - og ikke mindst valsen til sidst... Instruktør: Thomas Peter Koppel Kapelmester: Carol Conrad Kontaktperson: Annemarie Pedersen, tlf.: 2190 4907

20

Sted:

Skive Theater, Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Pris:

260 kr. (Normalpris: 335 kr.)

Tilmelding:

Senest 15. marts via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk, på tlf. 9615 3000, eller skive@landbosenior.dk


Skiveegnens Landbosenior

21


Skiveegnens Landbosenior

22


Skiveegnens Landbosenior Bestyrelsens sammensĂŚtning

Formand Annemarie R. Pedersen

Tlf.: 2190 4907 annemarierp46@gmail.com

NĂŚstformand Kris Thorhauge

Tlf.: 2890 3582 thorhauge@sallingweb.dk

Niels Peter Vistisen

Tlf.: 2142 3957 np@dlgtele.dk

Karen Borup

Tlf.: 2332 9070 karensindinggaard@gmail.com

Birgit Bak

Tlf.: 7175 0150 svendaagebak@gmail.com

Sekretariat Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive Zenia Jacobsen

Tlf.: 9615 3018 zja@landbo-limfjord.dk

23


Skiveegnens Landbosenior

24


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.