Landbonyt oktober 2017

Page 1

Til samtlige jordbrugere

Landbo'nyt

Oktober 2017

Infomøde om økonomien i økologien

Side

16

29 oplandskonsulenter tilbyder gratis rådgivning

Side

33


Leder

Landbo'nyt

Direktør Benny Kirkegaard

Høst og skat! Høsten af korn og frø blev for de flestes vedkommende rigtig god, selv om der ikke var mange gode høstdage. Efterfølgende udfordringer med at få sået efterafgrøder og vintersæd har der været rigeligt af i skrivende stund. Heldigvis giver en god høst og gode priser på både mælk og svinekød udsigt til en overordentlig god indtjening i 2017. Stor indtjening betyder for mange, at de skal forberede sig på en større skattebetaling. Det er vigtigt at komme skatten i forkøbet, så den løbende betaling hæves, eller der bliver sat likviditet af til dette foråret 2018. Rådet vil være: bestil allerede nu en foreløbig skatteopgørelse hos økonomikonsulenten, så du får et klart billede af, hvor skatten løber hen for 2017 og få den betalt, medens der er likviditet. Kapacitetsudnyttelse Ikke mindst på grund af bedre indtjening er der grund til at have fokus på kapacitetsudnyttelsen. I Landbo Limfjord gennemfører vi kapacitetsanalyser, hvor vi finder op til 800.000 kr. i merindtjening i eksisterende anlæg ved en bedre kapacitetsudnyttelse. Vi oplever, at der nu er løsnet lidt op i bankerne. Det er klart, at den forbedrede indtjening i erhvervet er en forudsætning. Det betyder, at det for de flestes vedkommende er muligt at få mindre investeringer igennem, som forbedrer kapacitetsudnyttelsen og styrker indtjeningen. Det er lykkedes os at få flere større investeringer igennem, især med hjælp fra Vækstfonden, som vi har et rigtig godt samarbejde med. Samtidig sørger vores miljøteam for, at miljøtilladelserne er på plads. Kontakt os for at høre hvad vores rådgivere kan gøre for dig!


Landbo'nyt Landbo'nyt

Kalenderen

Indhold Nyt fra formanden..................................................................................................................2 Fluefangere og klisterfælder ................................................................................................3 Pas på du ikke hænger på "medhjælperens" skat! ..............................................................4 Få rådgivning inden tingene går skævt ................................................................................6 Iværksættermøde .................................................................................................................7 Nedsættelse af bo- og gaveafgiften .....................................................................................8 Undgå bøder! .....................................................................................................................10 Det er ved at være budget tid ............................................................................................ 11 Surprise!!! ...........................................................................................................................12 Hvad siger du til at tjene mere? .........................................................................................13 Når afdragsfriheden udløber - hvad så? ............................................................................14 Infomøde om økonomien i økologien .................................................................................16 100% tilsagn om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde .........................................18 Tilskudsordninger i 2018 ....................................................................................................19 110 mio kr. i tilskud til kvægstalde .....................................................................................20 35,5 mio i tilskud ................................................................................................................21 Verdensøkonomien - er krisen ovre? .................................................................................22 Omlægning til økologisk drift ..............................................................................................23 Vejkantsmøde - alternative efterafgrøder ...........................................................................24 Fokus på roedyrkning - fremvisning af 13 roesorter ..........................................................25 ADR medarbejderkursus ....................................................................................................26 Opfølgningskursus - sprøjtebevis/-certifikat .......................................................................27 Kun naboen, der får glæde af de nye regler om husdyrgodkendelser? ............................29 Riv din miljøgodkendelse i stykker! ....................................................................................31 Skive Kommune informerer ................................................................................................32 29 oplandskonsulenter tilbyder gratis rådgivning ...............................................................33 Udpegning af stærkt modificerede vandløb fra vandplanerne ...........................................34 Kom i en ERFA-gruppe i KvægXperten .............................................................................36 Sæt fokus på din foderhandel - du kan spare penge .........................................................37 Husdyrformidlingen ............................................................................................................38 Nyhedsbrev SvineXperten ..................................................................................................39 Costa del Nors Sø eller Costa del Sol? .............................................................................41 Vælgermøde - duel i bokseringen ......................................................................................42 Organisation .......................................................................................................................43 Handelspladsen ..................................................................................................................44


Formanden

Landbo'nyt

Nyt fra formanden af formand Claus Clausen Vi fik foretræde hos Miljø- og Fødevareministeren den 7. september. For alle vi, der har landbrug i oplandet til Limfjorden, er bekymrede over det, som er forslag til indsats i årene 2021-2027. Især vi, der afvander til Skive Fjord, Lovnsbredning og Hjarbæk Fjord vil få voldsomme problemer, da der risikeres at skulle braklægges 45-55%. Ministeren forsøgte at berolige os. For at bruge hans eget udtryk: "Det vil ikke ske på hans vagt". Det har vi hørt en anden socialdemokratisk Fødevareminister sige, og 4 måneder efter var hun erstattet af Dan Jørgensen. Hvis nogen har glemt ham, så kan jeg sige, at han ikke arbejdede ret meget til fordel for landbruget. Ministeren kom med pointer, som giver mening i forhold til, at målsætningen bliver lavet om, men problemet er, at så længe der ikke er ændret i forslagene, så er det dem, der bliver arbejdet efter. Så vi har brug for, at der politisk bliver besluttet, at målsætningen er urealistisk, og at det er et bredt flertal, som står bag.

2

Det vil være trist, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, og straks åbner en miljøpolitisk gavebod for Enhedslisten og Alternativet, for der hersker en "koste hvad det vil" holdning. Vi har brug for at vide, hvilke vilkår landbruget skal leve med i en længere årrække, så man trygt kan investere, og unge landmænd kan komme ind i landbruget uden at risikere, at spillereglerne ændres efter deres opstart. Det forlyder, at der udbyttemæssigt har været en god høst, selvom vejret ikke var, som vi gerne vil have det i høst. Der er vist heller ikke nogen tvivl om, at det er muligheden for at gøde markerne optimalt, som er den afgørende faktor for en god høst. Det betyder meget, at vi kan fortsætte med det. Og for at give noget tilbage, så skal vi stadig interessere os for vådområder, for der vil fortsat være krav til reduktion af udvaskning af næringsstoffer. De løsninger, der ikke placeres på de dyrkede arealer, må være de mest fordelagtige for landbruget.


Landbo'nyt Landbo'nyt

HR & Ledelse

Fluefangere og klisterfælder af HR-udviklingschef Lillian Hundahl Krav om højere lønninger gør det mere aktuelt end nogensinde at have fuld fokus på ledelse. Med bevidst ledelse, en strategi for tiltrækning af de rigtige medarbejdere og effektiviteten på staldgangene, kommer du langt – især nu hvor der kan være udsigt til højere lønudgifter. Der er så yndigt ude på landet …. Snart er høsttravlheden ovre, og den daglige gænge har indfundet sig. Så er det tid til igen at have fokus på alt det andet – herunder også ledelsen på bedrifterne. Og det er der god grund til at kaste sig over. Dyrere at hyre fra lande uden for EU Nyansatte fodermestre og driftsledere fra Ukraine og andre lande uden for EU skal pt. mindst have 26.000 kr., og driftsledere mindst 27.000 kr., hvis de ansættes i Nordog Vestjylland. De lokale Arbejdsmarkedsråd har lagt sig fast på lønninger, som varierer lidt fra landsdel til landsdel. Det betyder, at Landbrug & Fødevarer og GLS-A har tabt tovtrækkeriet med fagforbundet 3F, og at beskæftigelsesministeren fastsætter mindstelønnen lokalt efter indstilling fra landets otte arbejdsmarkedsråd. Begrundelsen er, at ansatte fra tredjelande ikke skal kunne underbyde danske landbrugsansatte på lønnen. Ovenstående gælder for nyansættelser og får som udgangspunkt ingen konsekvens for

forlængelser. Det kan dog få betydning, hvis du har en praktikant fra et tredjeland og ønsker at fastansætte ham eller hende. Så her skal du være ekstra opmærksom. Strategi for tiltrækning af medarbejdere Du kan faktisk gøre en helt masse selv for at være en attraktiv arbejdsgiver og have en interessant arbejdsplads – og gør det måske allerede? Du kan arbejde bevidst med dit image. Det handler bl.a. om, hvilke signaler du sender ud i lokalsamfundet. Du kan gøre noget for at være åben og interessant for kommende medarbejdere. Tager du mod besøg, har du elever, er du ude i god tid efter den næste medarbejder osv. Du kan også tænke i personalegoder af forskellige art, og det kan give mening mange steder. Det, du under ingen omstændigheder kommer uden om, er synlig og tydelig ledelse. Det er din håndtering af medarbejderne, som du til syvende og sidst bliver bedømt på. Du kan sætte ind og arbejde med din ledelsesstil, så du får de resultater, du ønsker. Synlig og tydelig ledelse tiltrækker gode medarbejdere, som fluefangere og klisterfælder tiltrækker flyvende væsener.

3


Arbejdsgiversiden

Landbo'nyt

Pas på du ikke hænger på "medhjælperens" skat! af økonomikonsulent Peder Grønborg Er din "medhjælper" medarbejder eller underentreprenør? Er ham eller hende, der hjælper dig i din virksomhed, lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i forhold til det udførte arbejde for dig? Svaret afgør, om det er ”medhjælperen” selv eller dig som arbejdsgiver, der skal indbetale skatten. ”Medhjælperens” skatteforhold er ikke dig uvedkommende i forhold til din afregningsform for det arbejde, der udføres for dig. En arbejdstager/lønmodtager har ofte kun få arbejdsgivere, mens en virksomhed/selvstændig erhvervsdrivende typisk udfører arbejde for flere kunder. Der kan være situationer, hvor det kan være svært at klarlægge, hvorvidt ”medhjælperen” er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i forhold til det arbejde, der udføres. Er der tale om et ansættelsesforhold imellem arbejdsgiver og lønmodtager, så skal du som arbejdsgiver tilbageholde arbejdsmarkedsbidrag og a-skat inden lønudbetaling i forhold til medarbejderens forskudsskema. Den tilbageholdte AMBI og a-skat skal du som arbejdsgiver indbetale til SKAT. Er der tale om handel imellem to selvstændige erhvervsdrivende, så afregner du i forhold til faktura med eventuelt mulighed for momsfradrag. Såfremt du har afregnet med ”medhjæl-

4

peren”, som om vedkommende var selvstændig, og ”medhjælperen” reelt var lønmodtager, så kan SKAT, hvis lønmodtageren ikke betaler skatten, opkræve den manglende tilbageholdte AMBI og a-skat hos dig som arbejdsgiver. Også selvom du allerede har afregnet ”medhjælperen” for det udførte stykke arbejde. Du er altså forpligtet til at sikre, om din ”medhjælper” er lønmodtager eller selvstændig i forhold til arbejde udført for dig. Kendetegn ved en lønmodtager I et ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og arbejdstager, er det arbejdsgiver, der leder og fordeler arbejdet samt fører tilsyn og kontrol med arbejdets udførsel. For arbejdsydelsen har arbejdstageren ret til periodevis udbetaling af løn/overarbejdsbetaling og mulighed for ferie samt varsling ved opsigelse i forhold til den indgåede aftale parterne imellem. Det er arbejdsgiver, der har det økonomiske ansvar for det arbejde, der udføres af arbejdstageren, samt afholder udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet herunder anskaffelse af materialer, maskiner og værktøj. Kendetegn ved en selvstændig erhvervsvirksomhed En selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og


Arbejdsgiversiden

Landbo'nyt Landbo'nyt risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud. Det er den selvstændige selv, der har instruktionsbeføjelse i forhold til arbejdets udførsel og som for egen regning må løbe risikoen for fejl og mangler, såfremt arbejdet ikke er udført tilfredsstillende eller til den

aftalte tid. Den selvstændige må selv afholde udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet herunder anskaffelse af materialer, maskiner og værktøj.

5


Jura

Landbo'nyt

FÅ RÅDGIVNING INDEN TINGENE GÅR SKÆVT

EJENDOMSHANDLER

Ønsker I at købe eller sælge bolig?

SKILSMISSE

Hvordan kommer I hele igennem? Ring 9615 3000 - juridisk afdeling står klar til at hjælpe

6


Jura

Landbo'nyt Landbo'nyt

IVÆRKSÆTTERMØDE

ETABLERING AF EGEN VIRKSOMHED Møde for alle, der går med en iværksætter i maven. Jurister og økonomer fra Landbo Limfjord vil fortælle om nogle af de ting, man som iværksætter skal give opmærksomhed for at komme godt i gang med etablering af egen virksomhed. Tid: Torsdag d. 12. oktober 2017 Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris: Gratis Tilmeld.:

Senest d. 11. oktober 2017 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk

Kontaktprs.: Jurist Henrik Frier, tlf. 9615 3050, hef@landbo-limfjord.dk

Resenvej 85 7800 Skive Tlf 96 15 30 00 landbo-limfjord.dk

7


Økonomi

Landbo'nyt

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften af økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen Folketinget har vedtaget en nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder. Nedsat bo- og gaveafgift ved overdragelse af erhvervsvirksomheder 2016 Afgiftsprocent 13

2017 13

2018 2019 2020 og flg. år 7 6 5

Hvad er omfattet? Det er kun gave/arv, der ydes ved overdragelse af erhvervsvirksomheder, der er omfattet af de nye regler. Reglerne gælder både for personligt ejede virksomheder og selskabsejede virksomheder. De virksomheder, der kan overdrages med en nedsat afgift, skal være ’aktive’ virksomheder. Det betyder, at bo- og gaveafgiften fortsat er 15% ved overdragelse af passive virksomheder som eksempelvis udlejningsejendomme og selskaber, hvor eneste aktivitet er eksempelvis investeringer i værdipapirer samt ved arv/ overdragelse af en formue. Betingelser Som altid, når man vil opnå en besparelse eller udskydelse af skatter og afgifter, er der en række betingelser, der ALLE skal være opfyldte. Hovedtrækkene i betingelserne for at kunne opnå den lave bo- og gaveafgift er følgende: gaven/arven skal ydes ved overdragelse af et aktiv, der kan overdrages med succession, køber skal opfylde betingel-

8

serne for succession, gaven/arven skal være omfattet af reglerne om 15% gaveafgift eller 15% boafgift, sælger (eller dennes nærmeste familie) skal have ejet og været aktiv i driften af virksomheden i minimum 1 år, og køber skal eje virksomheden i minimum 3 år. Der er kun enkelte undtagelser til de opstillede betingelser. Hvem får glæde af de nye regler? Den nedsatte afgift får betydning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder, hvor der er råd til at yde en gave/arv udover det afgiftsfrie gavebeløb, der kan indsættes i berigtigelsen af en handel med eksempelvis en landbrugsejendom. En øget gave er en fordel for køberne, da det giver en større egenkapital. Se eksempel næste side. Er der hjælp at hente? Økonomiafdelingen i Landbo Limfjord hjælper, hvis du går i overvejelser om generationsskifte, eller hvis der er givet afgiftspligtige gaver/arv ved overdragelse af erhvervsvirksomheder i 2016 eller 2017, som opfylder betingelserne for nedsat afgift.


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt

Eksempel Overdragelse af landbrugsejendom med mælkeproduktion. Areal er 130 ha. Salgssum 26 mio. kr., heraf fast ejendom 21 mio. kr. Tingslysningsafgiften udgør 126.000 kr. Betingelser for nedsat gaveafgift er opfyldte. Gave uden afgift: 15% afgift

5% afgift

Gave indsat i berigtigelsen

902.900

2.582.900

Afgiftsfri gavebeløb

-62.900

-62.900

Gave der beregnes afgift af

840.000

2.520.000

Gaveafgift 15/5 pct. af gaven

126.000

126.000

Beløb til modregning i gaveafgift som følge af tinglysningsafgiften

-126.000

-126.000

0

0

Gaveafgift til betaling

Bemærk at den afgiftsfrie gave i eksemplet stiger væsentligt som følge af nedsættelsen af gaveafgiften.

9


Økonomi

Landbo'nyt

Undgå bøder! af økonomikonsulent Tanja H. Kristensen Din virksomhed kan meget vel være omfattet af pligten til at registrere sine reelle ejere i Erhvervsstyrelsens nye register. Registrering skal ske inden 1. december 2017. Manglende registrering inden fristen kan give bøder. Af virksomheder omfattet af de nye regler kan bl.a. nævnes: • Kapitalselskaber (A/S, IVS, ApS, P/S) • K/S • I/S • AMBA, FMBA og SMBA • Fonde • Legater • Stiftelser • Andre selvejende institutioner • Foreninger

10

Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for at sikre, at registrering af reelle ejere finder sted. Virksomheder, der er omfattet af de nye regler om at registrere reelle ejere, bør modtage et brev i e-boks, hvor man opfordres til at sørge for registrering inden 1. december 2017. Såfremt du har spørgsmål eller ønsker hjælp til at foretage registreringen af reelle ejere, er du velkommen til at kontakte Landbo Limfjord.


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt Det er ved at være budget tid af økonomikonsulent Henrik H. Christensen Så nærmer tiden sig, hvor budgetterne for 2018 skal udarbejdes. Hvilke overvejelser skal du have taget stilling til, inden du går i gang? Hvilke produktionstekniske mål har du vedrørende dine produktionsgrene?

Stiger omkostningerne på dine styk- og kapacitetsomkostninger, eller har du forhandlet gode priser hjem? Det er blandt andet disse beslutninger, du skal have taget stilling til, før du laver produktionsteknisk budget sammen med din fagkonsulent (kvæg, svin og planteavl).

Hvilke afregningspriser ser du fremadrettet?

11


Økonomi

Landbo'nyt

Surprise!!! af driftsøkonom Bent K. Christensen Hold aldrig surprise party for din bankmand. Han vil hade dig for det af et ærligt hjerte.

veret for sent, eller du laver om på planerne uden, at du har fortalt det.

Ligeså fantastisk dejligt et surprise party er for nogle, ligeså frygteligt og angstfremkaldende er det for andre. Regn med at din bankmand høre til i den sidste gruppe. Det er ikke, fordi han er en jysk tranlampe, som ikke er til farver og fest. Han vil bare gerne vide det på forhånd.

Planer kan ændres, men det kræver en genforhandling, og i en forhandling skal man være enige, før der kan blive en ny kontrakt.

Personlighed Kig rundt blandt venner og naboer. Der er sandsynligvis et par stykker, som er vildt spontane og altid er fulde af ideer. Andre er meget velordnede. Ting bliver gjort til tiden. Nogle er vildt dygtige til at lede og uddelegere. De er alle forskellige typer – personlighedstyper. Der må være orden Mennesker, der arbejder med økonomi, hører ofte til i den gruppe, som sætter stor pris på struktur og orden. Det er fantastisk at kunne putte ting i kasser og få vinget en opgave af på listen. Derhjemme bliver græsplænen slået efter et nøje udregnet system opstillet i Excel. Den baggrundsviden skal du udnytte i forhold til din bankmand. Vort modersmål Når du afleverer planer og budgetter, så taler du bankmandens faglige modersmål. Det skaber struktur og overblik. Derfor kan det skure frygteligt i ørerne, hvis ting bliver afle-

12

Skab selv historien Afvigelser skaber uorden for bankmanden. Gode rationelle forklaringer kan skabe balance igen. Prøv at være på forkant. Fortæl af og til om, hvad der sker. På den måde giver du ham mulighed for at gøre et godt indtryk på sin chef: ”Her kommer den dygtige medarbejder, som er kendt for at have orden i sine sager via en tæt forbindelse med kunderne.” Overvej om din hjælp til sådan et image ville kunne fremme din sag? Pust ikke balloner op Lad være med at give din bankmand overraskelser. Når virkeligheden bliver anderledes end planlagt, så fortæl om det. I Landbo Limfjord hjælper vi dig gerne på vej, hvis du har brug for et par inputs til, hvordan det kunne gøres.


Landbo'nyt Landbo'nyt

Økonomi

Hvad siger du til at tjene mere? af økonomikonsulent Jacob Jessen Landbo Limfjord og KvægXperten har gennem det seneste år gennemført flere kapacitetsanalyser på kvægbedrifter, og analyserne viser, at der er penge at tjene. En sammenfatning af analyserne viser, at der i gennemsnit var et årligt indtjeningspotentiale på 377.000 kr. på bedriftsniveau. De 377.000 kr. er selvfølgelig påvirket af stør-

relsen på de analyserede bedrifter, hvorfor en opgørelse beregnet pr. årsko er mere sigende på tværs af bedriftsstørrelse. Her viser sammenfatning af kapacitetsanalyserne et gennemsnitligt årligt indtjeningspotentiale pr. årsko på 1.350 kr. eller 13 øre/kg EKM. Er du interesseret i at kende tallene på din bedrift, så kontakt Landbo Limfjord eller KvægXperten for en analyse af dit potentiale.

13


Økonomi

Landbo'nyt

Når afdragsfriheden udløber - hvad så? af økonomikonsulent Keld Dieckmann I øjeblikket oplever vi, at afdragsfriheden for en hel del realkreditlån enten er udløbet eller udløber inden for kort tid. Dette medfører, at der skal skaffes ekstra likviditet for at kunne overholde afdragsforpligtigelsen. Hvis bedriften er i stand til at generere tilstrækkeligt med likviditet til den ekstra afdragsbyrde, kan man eventuelt overveje, om likviditeten skal bruges til afdrag, eller der skal prioriteres anderledes. Især hvor likviditeten er udfordret af lave salgspriser, eller der fortsat er et efterslæb på bedriftens kassekredit, vil det være aktuelt at få set på finansieringsstrategien. Måske er der yderligere forbedringspotentialer i bedriften, eller bedriften kan tilpasses, så der kan generes yderligere likviditet. På finansieringssiden er der en række muligheder for at afhjælpe udløb af afdragsfriheden: 1) Forlænge den afdragsfrie periode på de eksisterende lån. Hvis dette ikke er muligt, vil nedenstående muligheder være aktuelle. 2) Omlægning af de realkreditlån, hvor afdragsfriheden udløber. 3) Bytte rundt på afdragsforpligtelsen, så man beholder de lån, hvor afdragsfriheden udløber, og omlægger de lån, hvor der i dag betales afdrag.

14

4) Omlægning af alle de eksisterende realkreditlån til nye realkreditlån. Det vil i samme forbindelse også være relevant at se på, om der kan opnås løbetidsforlængelse til 30-årige realkreditlån i alle de ovennævnte situationer. Dette vil i de fleste situationer give en fortynding af afdragsbyrden, der svarer til, hvad bedriften kan generere af likviditet. Det vil dog være individuelt hvilke løsninger, der kan komme i anvendelse. Finansieringen og belåningsgraden er ofte meget forskelligt fra bedrift til bedrift, og realkreditbelåningens andel af den samlede finansiering kan variere meget. Er afdragsfriheden udløbet eller udløber inden for det næste halve år, er det vigtigt, at man forholder sig til denne problematik og får taget stilling ret hurtigt. Hvis man vil have indflydelse på bedriftens fremtidige finansiering, er det vigtigt, at man som ejer af bedriften tager initiativet til at få løst en eventuel likviditetsmæssig udfordring. Alternativt må man påregne, at bank eller realkreditinstitut kommer med forslag, der er tilpasset deres interesser og ikke nødvendigvis tilpasset bedriftens eller ejerens interesser. Såfremt der opstår en likviditetsmæssig situ-


Landbo'nyt Landbo'nyt ation med manglende betaling af ydelser til realkredit, medfører dette ofte pr. automatik store bidragsforhøjelser grundet misligholdelse. Derfor er der god grund til at få set på bedrift-

Økonomi ens finansiering og finansieringsstrategi. Hvis dette ikke allerede er sket. Vil du høre mere om dine muligheder, bedes du kontakte din økonomikonsulent.

15


Økonomi

Landbo'nyt

Infomøde om økonomien i økologien af økonomikonsulent Keld Dieckmann Stigende effektivitetskrav, ugunstige valutaforhold, faldende kornpriser, store lagrer har ofte været overskrifterne inden for den konventionelle fødevare- og landbrugsproduktion sammen med megen medieomtale af dyrevelfærd, miljø, biodiversitet eller fund af sprøjtemidler i fødevarer eller grundvand. Det konventionelle landbrug har efterhånden i en meget lang periode været udfordret på økonomien i stort set alle produktionsgrene. Men hvordan ser det ud, når vi taler om økologi? Har vi de samme faglige og økonomiske udfordringer i den økologiske produktion som i den konventionelle produktion? Disse spørgsmål vil blive besvaret på kommende info-møder om økologi. Møderne finder sted den 10. oktober 2017 i Aars og den 12. oktober i Nykøbing Mors. Landbo Limfjord, LandboThy, Agri Nord, KvægXperten og SvineXperten vil på de 2 møder i fællesskab stille skarpt på, hvordan forbrugertrend og den økologiske produktion udvikler sig i Danmark - og ikke mindst hvordan det udvikler sig uden for Danmarks grænser, da dansk landbrug er meget eksport afhængig. Chefkonsulent Ejvind Pedersen fra Landbrug og Fødevarer kommer og fortæller om emnet og om de spændende muligheder, som økologien bringer. De seneste års massive forbrugerfokus på

16

økologi, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, bedre miljø m.v. i Danmark og på verdensplan har resulteret i stigende afsætning af økologiske landbrugsprodukter og fødevarer. Det betyder, at der er behov for udvidelse af den økologiske produktion af landbrugsprodukter. Flere konventionelle landbrug skal lægges om til økologi, eller de nuværende økologiske landbrug skal udvide deres produktion for, at det fremtidige behov kan dækkes. Økonomien i den økologiske landbrugsproduktion bliver således afgørende for, om der kan skabes grundlag for omlægning fra konventionel til økologi, eller der er basis for udvidelse af produktionen på de eksisterende økologiske bedrifter. Lokale økonomikonsulenter gennemgår, hvordan det ser ud med økonomien i de forskellige produktionsgrene, samt kommer med et bud på, hvordan økonomien vil udvikle sig de næste par år. Specialkonsulent William S. Andersen fra SEGES kommer med oplæg til, hvordan bund-linjen kan forbedres og produktionen på de økologiske bedrifter øges. En større økologisk landbrugsproduktion kan f.eks opnås via øget samarbejde imellem nye eller eksisterende økologiske husdyrproducenter og planteavlere. Ved at indgå samarbejde kan der opnås en række synergier, der er til fordel for de samarbejdende parter.


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt Lokale konsulenter gennemgår fordele og ulemper ved at indgå et forpligtigende samarbejde landmænd imellem samt kommer med faglige indlæg om den økologisk produktion og dens muligheder.

På mødet vil lokale landmænd, der har taget springet og omlagt til økologi, fortælle deres historie og om de erfaringer, de har gjort sig i forbindelse med omlægning og med samarbejdet med andre økologer.

Overvejer du at omlægge til økologisk landbrug? Økologi er et voksende marked med muligheder og attraktive priser. Chefkonsulent Ejvind Pedersen fra Landbrug og Fødevarer kommer og fortæller om forbrugertrends og om de spændende muligheder som økologien bringer. Derudover fortæller specialkonsulent William S. Andersen fra SEGES om hvordan bundlinjen kan forbedres i de økologiske bedrifter. Lokale konsulenter kommer med økonomiske samt faglige indlæg om økologisk produktion og dens muligheder. Få spændende historier fra landmænd, der har taget springet, og hør om de erfaringer, de har gjort sig i forbindelse med omlægning.

Er du allerede økolog? Få nye idéer og rådgivning til hvordan du kan udvikle din produktion, og hvad du skal gøre for at forbedre din bundlinje.

Tirsdag den 10. oktober kl. 18.00 – 22.00 Agri Nord, Markedsvej 6, 9600 Aars

Torsdag den 12. oktober kl. 18.00 – 22.00 Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors

Pris for deltagelse: 250 kr. inkl. forplejning

Senest tilmelding tirsdag den 4. oktober Agri Nord. . . . . . . . . . . . . . . . . . 9635 1124 eller jbk@agrinord.dk Landbo Limfjord . . . . . . . . 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.dk Landbo Thy . . . . . . . . . . . . . . . 9618 5700 eller dbs@landbothy.dk

17


Økonomi

Landbo'nyt

100% tilsagn om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde af økonomikonsulent Finn Bennedsgaard Landbo Limfjord har opnået tilsagn om tilskud ved samtlige indsendte ansøgninger under ordningen ”Modernisering af slagtesvinestalde – 2016” hos NaturErhvervstyrelsen. I første omgang blev der givet afslag på en enkelt af ansøgningerne. Men efter vor fortolkning af vejledningen og bekendtgørelsen for ordningen var afslaget dog givet på et forkert grundlag, hvorfor vi indgav en klage over afgørelsen. Styrelsen gav medhold i klagen, og Landbo Limfjord opnåede således 100% tilsagn under denne tilskudsordning. Med tilsagn om tilskud til alle ansøgere har Landbo Limfjord i løbet af sommerperioden skaffet godt 18 millioner kroner i tilskud – eller det, der svarer til produktion af 100.000 slagtesvin om året. Forventningen er, at strømmen af tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen vil fortsætte hen over efteråret 2017. Vi forventer at runde de 41 millioner kroner i tilskud givet som tilsagn i perioden fra 2014 til 2017. Som eksempler på projekter, der er givet tilsagn til, kan nævnes teltoverdækning, energioptimering af bedriften, opførelse og renovering af kvægstalde, etablering af løsgående søer i farestier og som allerede nævnt slagtesvinestier – alt sammen med-

18

virkende til at skabe vækst og arbejdspladser hos lokale entreprenører og håndværkere. Når det er lykkedes at skaffe så mange penge hjem til egnen, skyldes det ikke mindst et rigtigt godt samarbejde med kommunerne i vores opland. Her blev der op til deadline af slagtesvineordningen ydet en stor indsats for at få en række godkendelser på plads inden ansøgningsfristens udløb. Undertegnede og Jan Haarbo, miljøkonsulent, Landbo Limfjord, er ved at gøre klar til de næste ansøgningsrunder i 2018. Her gælder det primært ansøgninger om tilskud til kvægstalde og farestalde til smågriseproduktion. For at kunne nå i mål med en ny ansøgning er det vigtigt allerede nu at tage fat på planlægningen. Der er mulighed for at ansøge om tilskud til ”Etablering af løsdrift i farestalde” fra den 15. juni 2018, men Landbo Limfjord anbefaler at påbegynde arbejdet med ansøgningen allerede inden jul 2017. Ansøgninger under ordningen ”Modernisering af kvægstalde” kan indsendes fra den 16. august 2018, og her anbefales at påbegynde forberedelserne til ansøgningen inden påske 2018, hvis du går med byggeplaner.


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt Tilskudsordninger i 2018 af økonomikonsulent Finn Bennedsgaard Kvægstalde og farestalde er noget af det, vi forventer, der kan opnå tilskud i 2018. Så overvej om den viden er noget, du skal tage højde for i din planlægning.

Minivådområder og besparelser på energi- og planteværnsforbrug er andre områder, hvor der kan være tilskudskroner i farvandet. Ægog fjerkræproducenter er et tredje område.

Ordning

Begynd arbejdet Åbner

Minivådområder Etablering af løsdrift i farestalde - 18 mio kr. • 7.800 kr. pr. faresti ved nybyggeri • 5.800 kr. pr. faresti ved renovering

Inden jul 2017

Almindelig miljøteknologi • Planteavl, Energi- og pesticidbesparelser - 30 mio kr. • Æg og fjerkræ - 50 mio kr. • Gartneri - 32 mio kr. Modernisering af kvægstalde - 110 mio kr.

Inden påske 2018

Lukker

01.02.18

31.03.18

15.06.18

30.08.18

01.08.18

02.10.18

16.08.18

13.12.18

Vil du vide, om du kan få tilskud til dit projekt, så kontakt Jan Haarbo, tlf. 9615 3007 eller Finn Bennedsgaard, tlf. 9615 3564.

19


Økonomi

Landbo'nyt

110 mio kr. i tilskud til kvægstalde af økonomikonsulent Finn Bennedsgaard

Årsagen er følgende:

2. Finansieringstilsagn. Du skal nå at have solgt dit projekt til banken. 3. Miljøgodkendelse. Du skal forbi miljøkontoret, der skal have klarlagt evt. udfordringer og have sendt miljøansøgning til kommunen, der skal nå at have behandlet den senest efteråret 2018. 4. Byggetilladelsen. Du skal ligeledes forbi et bygningskontor, så de nødvendige tilladelser er behandlet efteråret 2018.

1. Du skal have fundet ud af, hvad dit projekt skal indeholde - Husk at sætte den tid af, som du skal bruge, det gør hele forløbet nemmere, og du får i sidste ende et projekt, som du er langt gladere for.

Kommunerne har et servicemål på 180 dage. Ud fra dette giver nedenstående tidslinjen et realistisk bud på, hvornår der skal tages action, hvis du vil sidde klar med de nødvendige tilladelse inden ansøgningsfristen om tilskud.

Skal dine kvægstalde være anderledes? Måske en ny stald, en længere stald eller en renovering af den nuværende stald. Så skal du ud af busken nu. Men hvorfor skal jeg det, kunne du måske spørge, ansøgningsfristen er først den 31/12 2018 - der er næsten halvanden år til.

efterår 2017 afklaring af projekt som du ønsker at gennemføre Evt. forelægge det for dit pengeinstitut

februar 2018 kontakt miljøkontoret opstart af miljøgodkendelse. Ansøgning vil være efter de nye og forhåbentlige mere enkelte regler

vinter 2017 afklaring med pengeinstitut

20

april 2018 ansøgning bør indsendes til kommunen, så godkendelse er klar inden ansøgningsfristen


Økonomi

Landbo'nyt Landbo'nyt 35,5 mio i tilskud af økonomikonsulent Finn Bennedsgaard Her i sommerferien fik vi tilsagn på vore ansøgninger til renovering og til opførelse af nye slagtesvinestalde, ca. 23.000 stipladser i alt. Derved har Landbo Limfjord siden 2014 hentet mere end 35,5 mio kr. i tilskud til vore kunder, og vi håber, at dette vil stige yderligere, så vi kommer op på 41 mio kr. inden udgangen af 2017.

Der er givet tilskud til alt fra teltoverdækning, tilskud til energioptimering af bedriften, opførelse og renovering af kvægstalde, etablering af løsgående søer i farestier og som sagt tilskud til slagtesvinestier. Hvis du også vil vide, om du kan få tilskud til dit projekt, så kontakt Jan Haarbo, tlf. 9615 3007 eller Finn Bennedsgaard, tlf. 9615 3564.

21


Økonomi

Landbo'nyt

VERDENSØKONOMIEN ER KRISEN OVRE?

Er vi nu endelig ovre krisen? Landbruget har i hvert fald fået bedre bytteforhold efter nogle magre år, og har dermed fået et tiltrængt løft til økonomien rundt om på gårdene. Vi har i år inviteret to indlægsholdere med stor indsigt i landbruget og stillet dem spørgsmålene "Er krisen ovre?" og "Hvad er udsigten for bytteforhold og renter?" og samtidig bedt dem om at komme med et bud på, hvad der skal til for at drive en succesfuld landbrugsvirksomhed anno 2017 og frem. Mød op og bliv klogere på landbrugsdirektør hos Nykredit Poul Erik Jørgensen samt chefstrateg hos Demetra Svend Jørgen Jensens synspunkter og benyt gerne lejligheden til at stille spørgsmål til indlægsholderne. Tid: Onsdag d. 4. oktober 2017 kl. 10.00-13.00 Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris: Gratis Tilmeld.:

Senest d. 27. september 2017 kl. 12.00 på 9615 3000 eller på mail@landbo-limfjord.dk

Kontaktprs.: Økonomikonsulent Christian R. Paulsen, tlf. 9615 3063, crp@landbo-limfjord.dk

Resenvej 85 7800 Skive Tlf 96 15 30 00 landbo-limfjord.dk

22


Planteavl

Landbo'nyt Landbo'nyt Omlægning til økologisk drift af planteavls- og økologikonsulent Jette Kjær Overvejer du, om økologi er en mulighed for din bedrift, så kan vi stadig tilbyde gratis omlægningstjek. Omlægningstjekket er støttet af Fonden for økologisk landbrug. Et omlægningstjek dækker et besøg på bedriften af én til to fagrådgivere, hvor vi kigger konkret på din bedrift. Vi gennemgår hvilke fordele og udfordringer, der vil være ved en eventuel omlægning til økologi, og hvordan et omlægningsforløb kan se ud. Efter besøget sender vi en rapport, hvor vi samler op på de ting, vi har talt om. Rapporten kan eventuelt inkludere økonomiske kalkuler.

Hvis du beslutter dig for en omlægning til økologi, vil der sandsynligvis være behov for mere detaljerede økonomiske beregninger. Disse er ikke inkluderet i det gratis omlægningstjek. For mere information kontakt planteavls- og økologikonsulent Jette Kjær, tlf. 9615 3032, jkj@landbo-limfjord.dk PS: Der er i år Økologi-kongres i Vingsted Centret den 29. og 30. november 2017. Vi påtænker at lave en fællestur derned én af dagene. Vil du med, så giv en tilbagemelding til Jette Kjær.

23


Planteavl

Landbo'nyt

VEJKANTSMØDE

ALTERNATIVE EFTERAFGRØDER Fremvisning af alternative eferafgrøder og diskussion. Fremvisning af Landsforsøg med fokus på salgsafgrøder og grovfoder. Undervisere planteavlskonsulenter fra Landbo Limfjord, Klaus Hvas Sørensen, Lars Andreasen og Ole Kruse. Tid: Fredag d. 6. oktober 2017 kl. 10.00-12.00 Sted:

Herningvej 23, 7800 Skive

Pris: Gratis Tilmeld.:

Ingen

Kontaktprs.: Planteavlskonsulent Ole Kruse, tlf. 2024 6207, okr@landbo-limfjord.dk

Resenvej 85 7800 Skive Tlf 96 15 30 00 landbo-limfjord.dk

24


Planteavl

Landbo'nyt Landbo'nyt

FOKUS PÅ ROEDYRKNING FREMVISNING AF 13 ROESORTER

Optimale sortsegenskaber for foderroer. Gennemgang af roesorterne og deres dyrkningsegenskaber. Vi ser på sorternes ensartethed, topskivens placering, rodform, glathed m.m. Efter sortsgennemgang er der erfaringsudveksling om roerne som fodermiddel og erfaringer med dyrkning, optagning og håndtering. Hvad koster roer contra majs på foderbordet, og er roer et reelt alternativ i foderplanen? Vi slutter af med at se maskiner til aftopning, optagning og knusning af roer og hører om erfaringer med roer som salgsafgrøde. Undervisere er lokale planteavlskonsulenter samt rådgivere fra KWS, Strube og DLF. Tid: Torsdag d. 12. oktober 2017 kl. 10.00-12.30 Sted:

h/Peter Sørensen, Gl. Haldvej 31, 7840 Højslev

Pris: Gratis Tilmeld.:

Ingen

Kontaktprs.: Planteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup, tlf. 9615 3038, sep@landbo-limfjord.dk

Resenvej 85 7800 Skive Tlf 96 15 30 00 landbo-limfjord.dk

25


Planteavl

Landbo'nyt

ADR MEDARBEJDERKURSUS Kurset har til formål at give grundlæggende kendskab til regler for transport af farligt gods. Efter kurset må man erhvervsmæssigt håndtere og transportere dieselolie, kemi, gasflasker, svovlsyre m.m. under frimængderne. Målgruppe er ejere og medarbejdere, der har behov for ADR medarbejderkursus. Underviser er sikkerhedsrådgiver i ADR, Vagn Theilgaard, DME Arbejdsmiljø. Tid: Torsdag d. 12. oktober 2017 kl. 08.30-12.00 Sted:

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris: 625,- kr. incl. kaffe og let frokost samt kursus- bevis Tilmeld.:

Senest d. 6. oktober 2017 kl. 12.00 på 9615 3000 eller på mail@landbo-limfjord.dk

Kontaktprs.: Planteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup, tlf. 9615 3038, sep@landbo-limfjord.dk

Resenvej 85 7800 Skive Tlf 96 15 30 00 landbo-limfjord.dk

26


Landbo'nyt Landbo'nyt

Planteavl

OPFØLGNINGSKURSUS SPRØJTEBEVIS/-CERTIFIKAT AMU-kursus mål nr. 48175 Alle sprøjteførere skal ud over at have sprøjtebevis/-certifikat, også gennemføre et opfølgningskursus hvert 4. år. Har du været på opfølgningskursus i efteråret 2013 eller foråret 2014 er det nu tid for opfølgning. Gennemført kursus + sprøjtebevis/certifikat giver autorisation til køb og brug af planteværnsmidler i 4 år. Opfølgningskurset er et étdagskursus med den nyeste viden om sprøjter, sprøjteteknik, skadegørere, plantebeskyttelse, lovgivning og meget mere. Kurserne er AMU-kurser, som udbydes i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole. Undervisere er planteavlskonsulenter ved Landbo Limfjord. Tid: Onsdag d. 25. oktober 2017 Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykb. M. Torsdag d. 26. oktober 2017 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive Tirsdag d. 7. november 2017 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive Torsdag d. 9. november 2017 Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykb. M.

27


Planteavl

Landbo'nyt

Tirsdag d. 21. november 2017 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive Onsdag d. 22. november 2017 Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykb. M. Torsdag d. 23. november 2017 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive Onsdag d. 6. december 2017 Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive Torsdag d. 7. december 2017 Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykb. M. Alle dage kl. 08.45-16.10 Pris: 798,- kr. * *Da kurset afholdes efter AMU-reglerne, vil beløbet blive opkrævet på to fakturaer (108 kr. kursusgebyr opkræves af Nordjyllands Landbrugsskole + 690 kr. til materialer, lokaler, forplejning m.v. opkræves af Landbo Limfjord). For kursister med anvendt videregående uddannelse vil prisen være 1.573 kr. (883 kr. + 690 kr.) Der kan søges VEU efter gældende regler (ca. 679 kr. for tabt arbejdsfortjeneste). Tilmeld.:

Senest 7 dage før kursusstart, tlf. 9615 3000

Resenvej 85 7800 Skive Tlf 96 15 30 00 landbo-limfjord.dk

28


Miljø

Landbo'nyt Landbo'nyt

Kun naboen, der får glæde af de nye regler om husdyrgodkendelser? af chef- og miljøkonsulent Nina Ottesen noget. Gamle arealgodkendelser bortfalder helt. Læs mere om dette i artiklen på side 31.

Er det kun naboen, der får glæde af de nye regler om husdyrgodkendelser?? Eller er der også fordele for dig??! Så kom de endelig, de nye husdyrregler! Efter et år med mange rygter, historier og dementier trådte den nye lovgivning på husdyrområdet endelig i kraft 1. august 2017. Men hvornår får man glæde af de nye regler, der efter sigende skulle være så fleksible? Er man automatisk omfattet, og kan man så bare gå i gang med at putte flere dyr i staldene? Hvor mange DE må man få lov til? Og hvad er i øvrigt fordelene i den nye lov? Det vigtigste først: Hvornår får man glæde af de nye regler? - Det gør man først, når man har fået en miljøgodkendelse efter de nye regler. Man går altså ikke automatisk over på de nye regler, og har man en godkendelse efter den gamle lov, er den stadig gældende, indtil man får lavet en ny! Ingen regler uden undtagelser! - Heller ikke i den nye husdyrregulering, hvor visse ting automatisk gælder for alle. Herunder nævnes de vigtigste: •

Alle vilkår i gamle miljøgodkendelser, der regulerer arealdriften, bortfalder uden, at man behøver at foretage sig

Udnyttelsesfristen på miljøgodkendelser og anmelderordningen udvides til i alt 6 år til færdiggørelse af projektet. Dette gælder også for afgørelser efter den gamle lov, hvor udnyttelsesfristen endnu ikke er udløbet. Er du i tvivl om udnyttelsesfristen på din godkendelse, kan du kontakte miljøkontoret.

Kontinuitetsprincippet blødes op. De fleste ved, at man risikerer at miste dele af (eller hele) sit dyrehold, hvis man ikke har udnyttet sin tilladelse tre år i træk. Med de nye regler blødes der kraftigt op på grænserne for, hvornår en tilladelse er udnyttet. Dette gælder også med de gamle miljøgodkendelser. En tilladelse betragtes som udnyttet, når der har været en produktion på mindst 25% af det tilladte.

Hvor mange DE kan jeg få lov til? Ingen! Der er ikke længere noget, der hedder dyreenheder. I stedet skal du vænne dig til at snakke om dit ”produktionsareal”. Omdrejningspunktet for de nye regler er nemlig, at man ikke længere får tilladelse til X antal slagtesvin eller malkekøer. I stedet får man en godkendelse til produktionsarealet i stalden og til den maksimale lugt og ammoniak, man må sende ud til naboer og

29


Miljø omkringliggende natur. Og så kan man ellers sætte så mange dyr ind i stalden, som der er plads til (reguleret i dyrevelfærdslovgivningen). Fremover hedder det heller ikke længere 1,7 DE/ha. I stedet hedder det 170 kg N (nitrat) pr. ha. Men hvad er så et ”produktionsareal”? Et produktionsareal er det areal, hvor dyrene opholder sig regelmæssigt og kan afsætte gødning. Medmindre din ko har for vane at stikke enden ud gennem tremmerne og aflevere kassen på foderbordet, er dette altså ikke en del af dit produktionsareal. Udleveringsrum og krybbeareal til svin medregnes heller ikke, ligesom gangareal, teknikrum og lignende heller ikke er en del af produktionsarealet. Produktionsarealet er helt essentielt, når du skal have en ny godkendelse. Emissionerne af lugt og ammoniak beregnes på baggrund heraf, og et korrekt opmålt produktionsareal kan derfor være afgørende for, om du kan få godkendelsen eller ej.

30

Landbo'nyt Er de nye regler i virkeligheden så fleksible? Og hvad er en flex-godkendelse? Den nye lov ER mere fleksibel – især for dem, der bor optimalt i forhold til naboer og natur. Når man har en ny miljøgodkendelse, vil det være muligt at øge produktiviteten og indsætte flere dyr uden først at få et tillæg til sin godkendelse. Med en flex-godkendelse udregnes worstcase emission af både lugt og ammoniak. Med en sådan har du derfor i princippet mulighed for f.eks. at sætte alle dine søer og smågrise ud og fylde stalden med slagtesvin i stedet. Ring til miljøkontoret! Hvis du synes, de nye godkendelser lyder interessante, og hvis du gerne vil have undersøgt dine muligheder for at få en flex-godkendelse, så ring til Landbo Limfjords miljøafdeling i dag og hør mere om dine muligheder! Kontakt chefkonsulent Nina Ottesen, tlf. 9615 3005, ngo@landbo-limfjord.dk eller miljøkonsulent Jan Haarbo, tlf. 9615 3007, jha@ landbo-limfjord.dk.


Miljø

Landbo'nyt Landbo'nyt

Riv din miljøgodkendelse i stykker! af chef- og miljøkonsulent Nina Ottesen Riv din miljøgodkendelse i stykker! Men kun den del, der handler om arealer!

Af vilkår, der er bortfaldet efter 1. august, kan bl.a. nævnes:

Den 1. august 2017 trådte den nye husdyrregulering i kraft. En af de store forskelle fra de gamle regler er, at arealvilkår bortfalder som en del af miljøgodkendelsen.

• • • • •

I den tidligere husdyrregulering, der trådte i kraft i 2007, skulle både stalde og marker underkastes en grundig analyse. Dette medførte en lang række vilkår, hvor især vilkår om markdriften kunne være vanskelige at overholde over en længere periode. Hvis man fik nye forpagtninger, kunne det resultere i krav om tillæg til miljøgodkendelsen, ligesom vilkår om maksimalt indhold af N og P i gyllen kunne forhindre en bedrift i at skifte gødningsleverandør uden en ny godkendelse. Med de nye regler bortfalder de fleste arealvilkår i miljøgodkendelserne – vel og mærke både i godkendelser efter de nye regler og i eksisterende godkendelser efter de gamle regler. Det betyder dog ikke, at der ikke længere er regler på området. Reguleringen af arealerne overgår i stedet til generelle regler, der fremover skal dokumenteres via gødningsregnskabet og primært kontrolleres af Landbrugsstyrelsen.

• • • •

Nedsat husdyrtryk Efterafgrøder Sædskifte Reduceret kvælstofnorm Fodringsvilkår, hvis disse alene regulerer udledningen af fosfor og kvælstof (hvis vilkåret regulerer BAT-kravet for fosfor, bortfalder det ikke) Bræmmer langs vandløb (ud over de lovpligtige 2-meter bræmmer) Udbringning af gylle fra smågrise, der behandles med zink Udbringning af gylle i weekender og på helligdage Udbringning af slam mv.

Hvis du i din miljøgodkendelse har vilkår til noget af ovenstående, kan du altså med god samvittighed stoppe med at overholde dem. Hvis du har en arealgodkendelse – en såkaldt §16 godkendelse – efter de gamle regler, bortfalder den helt. Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller er i tvivl, om dine arealvilkår stadig er gældende, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Nina Ottesen, tlf. 9615 3005, ngo@landbo-limfjord.dk.

31


Miljø

Landbo'nyt Skive Kommune informerer... af miljøassistent Minna H. Andersen

Tilsynskampagne. I henhold til tilsynsbekendtgørelsen skal kommunerne fra 2014 og fremadrettet udføre to årlige tilsynskampagner med industrivirksomheder og/eller husdyrbrug som målgrupper. En tilsynskampagne er en afgrænset, målrettet tilsynsindsats rettet mod et særligt miljøtema eller problem. Kontrol af regler for opbevaring og overdækning af markstak Skive Kommunes tilsynskampagne for 2017 på landbrugsområdet vil være regler for opbevaring og overdækning af markstak.

32

Baggrunden for at der vil være fokus på dette område er, at etablering og overdækning af markstakke har betydning for: • • • •

Ammoniakemission til omkringliggende natur Nedsivning af gødning til grundvand Lugtgener Fluer

Korrekt etablering af markstak er derfor vigtig af hensyn til miljøet, men også for at mindske lugtgener for beboere i området. Skive Kommune vil i løbet af efteråret udføre overstående kontrol. Kontrollerne vil blive udført uanmeldt.


Miljø

Landbo'nyt Landbo'nyt

29 oplandskonsulenter tilbyder gratis rådgivning af miljø- og oplandskonsulent Anders Lehnhardt Rundt i Danmark er 29 oplandskonsulenter nu klar til at rykke ud til landmænd, som overvejer at bygge et minivådområde, deltage i et vådområdeprojekt eller plante skov. Såvel rådgivning som udgifter til etablering er gratis for landmændene. Som en del af landbrugspakken, hvor landbruget slap af med undergødskningen, skal landbruget frem til 2021 reducere udledningen af kvælstof med 6.900 t. En del af reduktionen kan ske ved, at landmænd etablerer virkemidler, som har effekt, ikke bare på egen jord, men for et vandopland. Staten og EU betaler netop nu for, at landmændene etablerer de såkaldte frivillige målrettede virkemidler, som omfatter minivådområder, vådområder og plantet skov. Oplandskonsulenterne er alle erfarne rådgivere med kendskab til landbruget. De kan hjælpe landmændene med at vælge den indsats og den placering, som giver bedst mening i det enkelte vandopland. De hjælper med at søge tilskud hjem til minivådområder, etablerer kontakt mellem landmænd inden for et vandopland og følger projekterne til dørs.

Oplandskonsulentens rådgivning er gratis, og man forpligter sig ikke til noget ved at få kigget på mulighederne på egne arealer. Det bedste udgangspunkt for at kunne vurdere, om der er muligheder på din bedrift, får du ved at kigge på dine drænkort og finde de steder, hvor der samles dræn, der afvander mindst 20-30 ha. Det kan være en god idé at snakke med naboerne, da drænene mange steder løber på tværs af skel. Det vil ofte være en god idé at komme ud i marken og se på området, så tag evt. en snak med naboerne, så vi kan få et samlet overblik over området og derved finde de bedste muligheder for dig/jer. På hjemmesiden www.oplandskonsulenterne. dk kan du læse mere om f.eks. placering af minivådområder, etablering af vådområder og skovrejsning. Kontakt oplandskonsulent, Anders Lehnhardt, og få en snak om jeres muligheder, tlf. 9615 3008, ale@landbo-limfjord.dk.

33


Miljø

Landbo'nyt Udpegning af stærkt modificerede vandløb fra vandplanerne af miljø- og oplandskonsulent Anders Lehnhardt

Vandrådene har fået til opgave at give indspil til, hvilke vandløbsstrækninger Miljøstyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt de skal udpeges som kunstige eller stærkt modificerede. Vandrådene indstiller i første omgang til kommunen, som indstiller videre til styrelsen. Udpegning af stærkt modificerede vandløb er en konkret afvejning af modifikationens omfang og hvilke tiltag, der vurderes at kunne føre til god tilstand inden for en politisk fastlagt økonomisk ramme. I hver kommune er der nedsat arbejdsgrupper bestående af lokale repræsentanter for landbruget og de grønne organisationer, der så vidt muligt skal komme til enighed om, hvilke vandløb, der skal indstilles til at være kunstige eller stærkt modificerede. Som sædvanligt, kan man fristes til at sige, så er tidsfristen for dette arbejde for kort til, at arbejdsgruppen kan nå at gennemgå alle vandløb. Derfor er det vigtigt, at I Iodsejere byder ind med de områder, der kan være relevante at kigge nærmere på. Da det allerede er i starten af oktober, at arbejdsgrupperne skal vurdere, hvilke vandløb, der skal indmeldes som kunstige eller stærkt modificerede, skal der meget hurtigt gives oplysninger til arbejdsgrupperne om vandløb, der skal vurderes. Det vil kun i meget lille omfang dreje sig om ”kunstige vandløb”, da et kunstigt vandløb

34

skal være en kanal eller grøft, der løber et sted, hvor der ikke naturligt har løbet vand, og det er ikke nok, at selve vandløbet er flyttet fra det naturlige løb. De stærkt modificerede vandløb er påvirkede vandløb, hvor der ikke er målopfyldelse, og hvor målopfyldelse vil kræve uforholdsmæssig stor indsats. Det kræver, at store dele af vandløbstrækningen er ”stærkt modificeret”, for at vandløbet kan komme i betragtning til at blive udpeget. De kriterier, der kan ligge til grund for en udpegning som stærkt modificeret, er: 1. Vandløbet er fikseret. Der vil eksempelvis være tale om vandløb, hvis sider og bund er belagt med beton eller fliser. 2. Vandløbet er rørlagt. Det vil sige, at vandløbet via et rør løber under terræn. 3. Vandløbet er inddiget. 4. Vandløbet er påvirket af opstemningsanlæg. 5. Vandløbet er påvirket af en pumpestation. 6. Vandløbet har et nedgravet tværsnitsprofil. Tværsnittet er tydeligt rektangulært, kanaliseret og ligger under terræn i forhold til, hvad det naturligt ville have gjort. 7. Vandløbet er uddybet. Der vil ofte være tale om vandløb, hvor bunden er blevet sænket betydeligt. 8. Vandløbet er udrettet. Slyngningsgraden vil typisk være lav.


Miljø

Landbo'nyt Landbo'nyt 9. Andet. Hvis ovenstående forhold skal medføre, at vandløbet kan udpeges som ”stærkt modificeret”, skal indsatserne for at ændre tilstanden i vandløbet til at have ”god økologisk tilstand” være meget omfattende. Der skal derfor vurderes på, hvad der skal til af tiltag, og hvad det vil have af konsekvenser for oplandet. I de tilfælde, hvor der i arbejdsgrupperne ikke nås til enighed omkring indstillingen, eller hvor arbejdsgruppen ikke har nået at tage stilling til vandløbet, kan der indstilles direkte til vandrådet f.eks. igennem landbrugets repræsentanter i vandrådet.

Fra bestyrelsen sidder Jesper Thomsen med i arbejdsgruppen i Skive, mens Svend Erik Villadsen sidder i arbejdsgruppen på Mors. Link til detaljeret kort samt vejledning til udpegning er lagt ud på Landbo Limfjords hjemmeside. Nedenstående kort viser hvilke vandløbstrækninger, der er med i vandplanerne. De røde markeringer er strækninger, der kan komme i spil, mens de grå er strækninger, der ifølge oplysningerne allerede lever op til målsætningerne. Kontaktpersoner, Lbf. Limfjord: Skive - Jesper Thomsen, tlf. 2041 5717 Mors - Svend Erik Villadsen, tlf. 2420 7626

Links: Kort med oplysning om hvilke vandløb, der er en del af vandplanerne: http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=vandraadsarbejdet2017-grunddata

Vejledning til udpegning af vandløb som stærkt modificerede eller kunstige:

htps://www.landbrugsinfo.dk/Miljoe/Vandplaner/vandraad/Filer/Pixibog_for_vandraad_2017_ver2_inkl_.pdf

35


Kvæg

Landbo'nyt Kom i en ERFA-gruppe i KvægXperten af kvægrådgiver Bendt Bendtsen, KvægXperten

I KvægXperten har vi mange ERFA-grupper. ERFA-gruppens overordnede formål er at flytte viden og erfaringer, men deltagelse giver også værdi på mange andre områder. De fleste ERFA-grupper kører med et fastlagt program, det sikrer kontinuitet, og at alle ved, hvornår næste møde er. Derudover kan et kursusprogram åbne mulighed for VEU godtgørelse. Herunder er listet en række ERFA-grupper. Nogle har været i gang i kort tid, andre i lang tid. Nogle er meget specialiseret, andre er mere allround. • • • •

36

Driftleder i AMS besætninger Nyomlagte økologer (fælles med planteafdeling) Afgræsningsskolen – økologi (fælles med planteafdeling) Aktive Kvinder (medhjælpende ægtefælle)

• • • • • • • • •

Jersey Høj mælkeydelse Sæsonkælvning Lely robot Delaval robot Driftsledere Nyetablerede Udenlandske medhjælpere Kødproduktion/slagtekalve opstart)

(under

Har du en idé til en ERFA-gruppe, som ikke står på listen? Så ring og bliv skrevet op, vi hjælper gerne med at starte nye grupper op. Nogle af grupperne er fuldtegnede, men vi starter gerne flere grupper op. Ring eller mail til kvægrådgiver Bendt Bendtsen (mobil tlf. 40167057 eller beb@ kvxp.dk) og hør, om der er en gruppe, der matcher dig.


Kvæg

Landbo'nyt Landbo'nyt

Sæt fokus på din foderhandel - du kan spare penge af kvægchef Jørgen Kristensen, KvægXperten Priserne på de indkøbte fodermidler svinger fra den ene dag til den anden men også mellem de forskellige firmaer. En del landmænd synes, det er svært at ramme de rigtige tidspunkter og få de rigtige priser, og vi har derfor i mange år lavet udlicitering af foderkøb for en del bedrifter. KvægXperten har et stærkt netværk og kender både branchen og markedet godt. Vi lytter til flere markedsanalytikere. Derfor har vi i mange år lavet masser af foderhandler og mineraludliciteringer. Vi laver en oversigt over kvantum på de forskellig indkøb f. eks. sojaskrå, rapskager, roepiller, melasse og korn. Herefter ser vi på hvor meget, der skal købes i hvert kvartal, og sender herefter udliciteringsmaterialet til forskellige foderstoffirmaer.

Når vi får priserne retur fra firmaerne, sammenlignes de i et regneark, og herefter finder man så de bedste handler. Vi sender besked til det firma, der har den bedste pris, og firmaet sender herefter en kontrakt ud til landmanden. Den seneste foderhandel omfattede køb af ca. 100 tons sojaskrå, 300 tons rapskager, 90 tons roepiller og 60 tons melasse. Prisforskellen mellem det dyreste firma og det billigste var 65.000 kr. Det svarer til en besparelse på 6,3%. Ønsker du, at vi skal hjælpe dig med din næste foderhandel så kontakt din rådgiver i KvægXperten. Vi fakturerer vores tidsforbrug, så vores arbejde er hurtigt tjent hjem.

37


Kvæg

Landbo'nyt

Landbo Limfjords Husdyrformidling Formidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelige med en vurdering af besætningen. Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder rådgivning og formidling. Ring og få en uforpligtende snak. Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf. 2024 6205.

Bovi-Denmark A/S Eksport af drægtige kvier og 1. kalvskøer Situationen her primo september er, at der hen over sommeren er blevet opkøbt flere hold køer og kvier. Der er stadig god positiv optimisme rundt i Europa, som forventes vil give efterspørgsel på avlskvæg. Der skal opkøbes et hold jersey lavdrægtige kvier først i september, og der forventes opkøb af flere hold inden nytår. Der skal også opkøbes et hold SDM lavdrægtige kvier i september, og der forventes opkøb af flere hold inden nytår. Der er efterspørgsel af RDM & SDM 1. kalvskøer. Har I overskudskvier og 1. kalvskøer - da tilmeld dem, og de vil komme i betragtning, når opkøb går i gang. Prisniveauet: 1. kalvskøer SDM og RDM ca. 10.500,- kr. til 11.000 kr. Kvier 6½ til 8 mdr. drægtig til Grækenland ca. 9.500 - 10.000 kr. SDM og RDM lavdrægtige kvier ca. 9.300 kr. Jersey lavdrægtige kvier ca. 9.500 - 10.500 kr. Henning Nielsen tlf. 2024 6205.

38


Landbo'nyt Landbo'nyt

Svin

Nyhedsbrev Anvend egne fodertal til reduktion af harmoniareal hos dine slagtesvin Er dit foderforbrug og/eller fosforindhold lavere end landsgennemsnittet, giver det dig mulighed for at udbringe gødning fra flere slagtesvin pr. ha. Dog kræver det minimum seks måneders dokumentation i 2017/18. Når fosforloftet overholdes, må der i dag udbringes op til 170 kg. N pr. ha. i form af husdyrgødning. Fosforloftet er for slagtesvinegødning 39 kg. fosfor pr. ha., ved fosfortal på 4 eller derover, mens der ved jord med lavt fosforindhold, må udbringes op til 45 kg. fosfor pr. ha. For 90 % af harmoniarealerne vil loftet dog være 39-41 kg. pr. ha. Fosforloftet for søer og smågrise er 35 kg. pr. ha. og planen er, at slagtesvin skal ned på dette niveau om tre år. I 2018/19 forventes desuden indført et skærpet fosforloft for fosforfølsomme områder. Såfremt slagtesvinegødning udbringes på grundlag af normtal, er fosforloftet den begrænsende faktor, og der kan udbringes gylle fra ca. 61 slagtesvin pr. ha. ved loftet på 39 kg. hvilket er 9-10 flere slagtesvin, end de gamle regler med 1,4 DE pr. ha. Fra 1. august 2017 er det muligt at korrigere normtallet for fosfor i gødningen, ved brug af dine egne tal. Det kræver dog en E-kontrol med foderdokumentation, og at du er under landsgennemsnittet for foderforbrug og/eller fosforindhold i foderet. I 2017/18 er det nok med 6 mdr. dokumentation. Foderdokumentet kræver dog, at hjem-

meblandere bruger tabelværdier for kornets indhold af fosfor og protein. Du kan korrigere alene for N, alene for P eller for både N og P. Korrigeres der alene for N, kan du få justeret N-kvoten i handelsgødning, men der ændres ikke i harmonikrav, da det bestemmes af fosfor. Korrektion alene for P, muliggør 5-9 slagtesvin mere pr. ha. mens korrektion for både N og P kan give op til 1520 slagtesvin mere pr. ha., hvis du både har lavt foderforbrug og lavt fosforindhold i foderet. Det kræver dog, at proteinindholdet ikke er højere end landsgennemsnittet. I praksis skal du ned på 4,4-4,5 gram fosfor pr. FEsv, for at fosfor ikke er den begrænsende faktor for at nå op på 170 kg. N pr. ha., såfremt der er et normalt proteinindhold i foderet. Er proteinindholdet også lavt, kan du få gavn af endnu lavere fosforindhold til at få flere svin pr. ha., dette er en mulighed, der kan udnyttes ved fasefodring med et højt fytaseindhold i foderet. Farestien skal være tør og varm For sundhedens skyld skal en faresti være vasket ren. Men det er vigtigere, at den er tør, end våd og ren, for at undgå afkøling og varmetab ved den nyfødte pattegris. Pattegrisen bliver født med en temperatur svarende til soens, men kropstemperaturen vil hurtigt falde igen, alt efter hvor godt nærmiljøet er omkring den nyfødte pattegris. Konsekvensen for grise, der har lav kropstemperatur, er

39


Svin dårligt optag af næringsstoffer pga. mindre råmælksoptagelse og derved dårligere immunisering. Dette kan medføre gode betingelser for bakteriepåvirkning, og derfor ses meget ofte diarré til følge. Så kort sagt Kulde giver diarré og højere dødelighed. Det er nemt at gøre en forskel: der kan som eksempel benyttes halm bagved soen ved faring eller andre varmekilder, der kan reducere varmetabet ved pattegrisen. Rigtig mange svineproducenter har givet positive tilbagemeldinger ved brug af halm, fordi de kan se en stor effekt. Tid til reoptimering af foder For mange er høsten nu endelig i hus. I vores område er lagrene blevet fyldt rigtig godt op i denne høst. De store udbytter har via de første analyser givet varierende proteinindhold i alle kornarter. Variationen er faktisk stor, også inden for korte geografiske afstande. Tendensen på nuværende tidspunkt er, at protein indholdet er lavere end sidste år. Det er derfor vigtigt, at hjemmeblanderen får lavet analyser af årets høst, da konsekvensen af for lavt proteinindhold, bl.a. kan være lavere mælkeydelse hos søerne og lavere kødprocent hos slagtesvin. Er proteinindholdet lavere i korn, skal der bruges mere soja, det vil i nogle blandinger betyde, at mineralblandingerne vil blive billigere, da der ikke skal tilsættes syntetiske aminosyrer. Det lavere indhold af syntetiske aminosyrer vil også betyde lavere iblandingsprocent. De samme regler for øget iblanding gælder også for de, der bruger tilskudsfoder.

40

Landbo'nyt Kontakt, Anders C, Henning eller Søren for yderligere rådgivning. Væksttillæg Danish Crown Er du leverandør til Danish Crown og er begyndt at bruge en stald, som stod tom i hele april 2017, er det meget vigtigt at sende Danish Crown en revisorerklæring om, at ejendommen stod tom i april. Indsendelsen af revisorerklæringen er ét af kravene for at kunne få væksttillæg udbetalt. Udbetalingen af tillægget skal stabilisere den 13 år lange nedgang i produktionen af slagtesvin. Følgende regler gælder for at få udbetalt tillægget: For alle andelshavere, der har produceret og leveret til Danish Crown i mere end 1 år, vil produktionen fra den pågældende ejendom udløse et væksttillæg på 50 øre/kg. For nye andelshavere, der har produceret og leveret til Danish Crown i mindre end 1 år, vil produktionen fra den pågældende ejendom udløse et introduktionstillæg på 30 øre/kg. For øvrige regler henvises til Danish Crown.


Landbo'nyt Landbo'nyt

Landboforeningen Limfjord

Costa del Nors Sø eller Costa del Sol? af foreningssekretær Metha J. V. Poulsen Ikke at forklejne det danske land - det er et dejligt ferieland - hvis vi lige ser bort fra det ustadige vejr - men vil du sikre dig sol, så skal du nok søge længere syd på end Nors Sø. Ferie koster penge - så du sparer sikkert op til din ferie med familien. Måske I har en lille feriedåse stående, som I løbende kan smide en tyver i. MEN husker du også at spare op til din pension? Har du tænkt over, hvordan du vil leve, når du går på pension? Vil du til Nors Sø og spise røde pølser? Vi kan nok ikke forvente, at trække pensionen ud af mursten og jord - i stedet må vi spare op. Her er Landbrug & Fødevarers LandmandsPension et godt tilbud til medlemmer af landbo- og familielandbrugsforeninger. LandmandsPensionen kan også være med til at sikre dig og din familie økonomisk, hvis du mister evnen til at arbejde, eller hvis du dør, før du når pensionsalderen. I ordningen er der nemlig indlagt en forsikring ved tab af erhvervsevne samt mulighed for tilvalg af flere forsikringer f.eks. en livsforsikring. Du vælger selv, om din opsparing skal investeres med lav, mellem eller høj risiko. Uanset hvad du vælger, får du mest ud af det, hvis du begynder, mens du er ung.

LandmandsPension regulerer automatisk din risiko til et lavere niveau, når du nærmer dig pensionsalderen. Vidste du f.eks. at: • • •

Du kan indbetale op til 30% af virksomhedens overskud og få fuldt fradrag. Du kan få op til 70% af din løn udbetalt hver måned, hvis du bliver syg. Din ægtefælle/samlever kan også oprette LandmandsPension og det samme gælder eventuelle ansatte. I bestemmer selv, hvor meget I hver især vil spare op. Din pensionsopsparing er kreditorbeskyttet.

LandmandsPension udbydes i samarbejde med Nordea Liv & Pension og Tryg. Vil du høre mere kan du kontakte din økonomirådgiver eller kontakte Tryg Landbrugscenter, tlf. 7633 9800. Eller læs mere på landmandspension.dk. Men husk LandmandsPension forudsætter aktivt medlemskab af en landboforening eller familielandbrugsforening samt L&F.

41


Landboforeningen Limfjord

Landbo'nyt

VÆLGERMØDE

DUEL I BOKSERINGEN

mandag d. 2. oktober kl. 19.00 i Bokseringen i Durup Hallens Selskabslokale Idrætsvej 15, Durup, 7870 Roslev

Peder Christensen, A og Peder Christian Kirkegaard, V vil duellere på ord i bokseringen.

Landboforeningen tager hul på valgkampen i samarbejde med Venstre og Socialdemokraterne Skiveegnen samt Bokseklubben BK Nordsalling og inviterer til vælgermøde i bokseringen. Mød op og hør politikernes holdning til vor fælles fremtid. Hvad er blå hjørnes holdning? Hvad siger de røde? Vi diskuterer alt fra skole- og dagtilbud til landbrugets fremtid. Tag gerne ægtefællen og naboen med. Alle interesserede er velkomne.

BK

42


Landbo'nyt Landbo'nyt

Organisation

NYANSÆTTELSE

Nikolaj Østergård Wagner er pr. 21. august 2017 ansat som planteavlskonsulent i Landbo Limfjord. Stillingen indebærer bl.a. gødningsplanlægning, ansøgning om grundbetaling, markbesøg og ERFA-grupper m.m. Nikolaj er 30 år, bor lidt nord for Herning sammen med sin kone og to piger. Nikolaj er uddannet agrobiolog fra Aarhus Universitet i 2015 og har tidligere været i en lignende stilling i Heden og Fjorden. Vi byder Nikolaj velkommen.

JUBILÆUM 35 ÅR

Helle Thorsen kan den 15. september 2017 fejre 35 års jubilæum som revisorassistent i Landbo Limfjord. Helle startede i 1982 i den daværende Salling Landøkonomiske Forening. Det der i dag er Landbo Limfjord. Ud over de primære arbejdsopgaver i form af bogføring og opgørelse af moms og regnskaber har Helle været en del af lønteamet. Dertil deltager Helle i interne arbejdsgrupper. Helle har altid kunden og opgaven i centrum og er særdeles vellidt blandt kunder og kollegaer. Vi ønsker Helle kæmpe tillykke med jubilæet.

43


Handelspladsen Sælges

Landbo'nyt Pris kr.

Telefon

Maskiner og redskaber Viby ensilageklo til rendegraver. I fin stand. Slaglemølle Skjold BM2 10 HK

1000 kr.

24277257

500 kr.

41601570

Lamborghini Premium 1060 Electronic, årg. 1998, 6926 timer

20127397

Dyr 4 stk. økologiske Hereford kviekalve

20992399

Græs, hø og halm Wraphø

150 kr./stk.

Købes/søges

Pris kr.

40592177

Telefon

Maskiner og redskaber Ældre traktor

30866219

Annoncering i Landbo'nyt

Annoncering på handelspladsen er gratis. Du kan sende din annonce på mail@landbolimfjord.dk. Har du ikke mulighed for at sende den på mail, er du altid velkommen til at ringe til os på 9615 3000. Du kan få optaget små annoncer (max. 5 pr. gang) i Landbo'nyt. Næste nummer postomdeles 31. oktober 2017. Vi skal have din annonce senest den 3. oktober 2017. Pas på teksten ikke bliver for lang, da den ellers vil blive beskåret og tilpasset 1 linje.

44


ORGANISATION

Resenvej 85 7800 Skive

Bestyrelse Landbo Limfjord Formand Næstformand Talsmand kvæg Talsmand svin Talsmand planter Personalerepræsentant

Claus Clausen Tlf. 20997304 Lars Kristensen Tlf. 21797849 Niels Holger Nordendahl Tlf. 20219799 Carsten Boye Jensen Tlf. 22253263 Svend Erik Villadsen Tlf. 24207626 Mette Berntsen Tlf. 96153581

Ledelse

Direktør Benny Kirkegaard Chefkonsulent Flemming Pedersen, økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, planteavl Chefkonsulent Nina Græsbøll Ottesen, miljø Chefkonsulent Gry Bacher Nielsen, juridisk HR- udviklingschef Lillian Hundahl

KvægXperten

Chefkonsulent Jørgen Kristensen Tlf. 96153040

SvineXperten

Chefkonsulent Mads Waidtløw Souschef Mogens Bækgaard

Tlf. 96351180 Tlf. 96153021

Jysk IT

Peter Vilstrup Tomsen

Tlf. 40913087/76602222

DLBR forsikringsrådgiver

Hans-Olaf Skøtt Billundvej 3, 6500 Vojens

Tlf. 57860280

BK NORD A/S

Hobrovej 431, 9200 Aalborg SV

Tlf. 96345250

Region Viborg LU og 4H Skiveegnens Landboungdom + 4H

Asmildklostervej 9, 8800 Viborg

Tlf. 87281840

Resenvej 85, 7800 Skive

Tlf. 96153000

Morsø Landboungdom

Thyge Kjeldgaard, Krogshaven 8, Tlf. 27852387 7960 Karby

Nordvestjysk Vikarservice

Silstrupvej 2, 7700 Thisted

Tlf. 20280085

AKURAT (Vikar/hjemmeservice) Nupark 47, 7500 Holstebro

Tlf. 96411111

Samarbejder med

Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen Tlf. 30869407


Resenvej 85 ' 7800 Skive Telefon Telefax

96 15 30 00 96 15 30 01

mail@landbo-limfjord.dk www.landbo-limfjord.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.