tværfaglig studenter workshop 2006

Page 1

1. Indledning Formålet med dette tværfaglige formidlingsprojekt var: •

At introducere universitetsstuderende ved Syddansk Universitet til praktiske/kunstneriske discipliner med henblik på at undersøge de potentialer, der ligger gemt i multidisciplinær formidling, som integrerer videnskabelige refleksioner med kunstneriske udtryk

At introducere studerende fra tre kreative uddannelsesinstitutioner i Odense (Det Fynske Musikkonservatorium, Det Fynske Kunstakademi, og Skuespillerskolen ved Odense Teater) til en akademisk-analytisk tænkning som inspiration for kunstneriske arbejder

At bruge nærværende pilotprojekt til at vurdere om flerfaglige workshops i og om formidling kunne blive et permanent tilbud for de studerende på Syddansk Universitetet og ved de tre kreative uddannelsesinstitutioner.

Workshop-scenografi

Workshoppen var finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Uvikling (tips/lotto-midler), og projektet fandt sted i perioden 26. september - 14. december 2006. Det samlede workshopforløb omfattede følgende: 1. Indledende forelæsninger i Teaterhuset 2. Workshopforløb på henholdsvis Kunstakademiet og i Teaterhuset 3. Afsluttende performance i Teaterhuset, Ny Vestergadesalen.

1


2. Udvikling af workshoppen Der blev nedsat en gruppe, som skulle være ansvarlige for udviklingen af projektet. Gruppen bestod af: • • • •

Bent Nørgaard. Centerleder, Center for Kunst og Videnskab, SDU Erik Kaltoft. Professor, Det Fynske Musikkonservatorium Jens August Wille. Rektor, Skuespillerskolen ved Odense Teater Sanne Kofoed Olsen. Rektor, Det Fynske Kunstakademi

Udviklingsgruppen afholdt en række møder, hvor rammerne for forløbet blev fastlagt. Forskellige overordnede temaer for workshoppen blev drøftet, bl.a.: • • • •

Krop og Performativitet Science & Fiction Sprog og bevidsthed Kultur/Natur og Lydkommunikation

Man enedes om ”Krop og Performativitet” – med fokus på den præstationsfremmende krop og kroppen i det offentlige rum Der blev derfor indledt et samarbejde med studieleder ved Institut for Idræt og Biomekanik, Anders Halling, som herefter trådte ind i udviklingsgruppen. Udviklingsgruppen besluttede, at hver uddannelsesinstitution skulle finde tre studerende til workshopforløbet og stille en underviser til rådighed, der kunne supplere Bent Nørgaards ledelse af workshoppen. De fire tilknyttede undervisere blev: • • • •

Jens Svane Boutrup. Vejleder v/ Skuespillerskolen ved Odense Teater Erik Kaltoft. Professor, Det Fynske Musikkonservatorium Jens Haaning. Faglig vejleder, Det Fynske Kunstakademi Susanne Ravn. Lektor v/ Idræt, Fysisk Aktivitet og Pædagogik

Udviklingsgruppen vedtog at indlede workshoppen med en foredragsrække om tværfagligt samarbejde, relationer mellem kunst og videnskab og om herskende performanceteorier. Disse forelæsninger var tænkt som et tilbud til de studerende.

2


3. Indledende forelæsninger De indledende forelæsninger blev afholdt i Teaterhuset, Ny Vestergade. For at give flere personer mulighed for at deltage i forelæsningsrækken, blev den åbnet for offentligheden, og der var fri entré.

Bent Nørgaard introducerer foredragsholder professor Ole Fogh Kirkeby

Programmet var: 26.9

Devising – En metode til tværfagligt samarbejde på tværs af kunstneriske og videnskabelige discipliner v. Centerleder Bent Nørgaard, Center for Kunst og Videnskab, SDU

10.10 Bauhaus – Hvordan kan vi bruge Bauhaus-tradtionen i dag? v. Rektor Sanne Kofod Olsen, Det Fynske Kunstakademi 25.10 Filosofi, kunst og videnskab som erkendelsespraksiser v. Professor Ole Fogh Kirkeby, Copenhagen Business School 9.11 Performativitet – fra selvfremstilling i hverdagslivet til performance v. lektor Susanne Ravn, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Habitus- om sociale og faglige prægninger af kroppen. v. adjunkt Ask Vest Christiansen, Center for Idræt, Århus Universitet

3


Lektor Susanne Ravn forelĂŚser i Teaterhuset, Ny Vestergade

Foredragene trak mellem 20 og 120 personer pr. gang. Publikum var engagerede, og arrangementerne gav mulighed for en dialog mellem foredragsholderne, de studerende og offentligheden. ForedragsrÌkken medvirkede desuden til, at Center for Kunst og Videnskab markerede sig som vÌsentlig aktør i det odenseanske kulturliv.

4


4. Workshop – Krop og Performativitet 4.1. Medvirkende Hver institution udpegede som nævnt tre studerende til at deltage i workshoppen. To af de tre studerende fra Det Fynske Kunstakademi faldt dog fra først i forløbet. De deltagende var: Christine Gaski, Skuespillerskolen Erik Cheng, Idræt og Biomekanik Kirstine Elise Pedersen, Musikkonservatoriet Melanie Lucilla Packer, Musikkonservatoriet Mette Køie, Idræt og Biomekanik Nikoline Frost, Idræt og Biomekanik Ole Kiilerich, Musikkonservatoriet Sune C. Abel, Skuespillerskolen Thomas Gaarde, Skuespillerskolen Tommy Ipsen, Kunstakademiet 4.2. Metode Center for Kunst og Videnskab har gennem sit arbejde med at udvikle tværfaglige formidlingsformater indhøstet god erfaring med at anvende devising-metoden, der bl.a. benyttes til udvikling af multimedieprogrammer og performancelignede scenekunstværker. Metoden, som også blev anvendt i nærværende projekt, bygger på princippet om, at alle deltagere i et tværfagligt samarbejde (f.eks. en workshop) skal acceptere og udholde, at ingen har fuld kontrol over hverken processen eller det endelige produkt. Ligeledes fokuserer metoden på konkret realisering af så mange idéer som muligt under et fælles tema. Udfordringen bliver da at skabe en proces, hvor den enkeltes faglighed og kompetencer udnyttes og perspektiveres optimalt i samspillet med de øvrige involverede. En performance udviklet med devising-metoden udgør en scenisk komposition, der bygger på og indeholder materialer skabt af de deltagende. 4.3. Forløbet Workshoppen gennemførtes som et 3 ugers intensivt forløb af 4- 6 timers varighed. Uge 47

I lokaler på Det Fynske Kunstakademi man.20/11 tirs.21/11 tors. 23/11

Uge 49

I Ny Vestergadesalen, Teaterhuset, Odense man. 4/12 ons. 6/12 tors.7/12

Uge 50

I Ny Vestergadesalen, Teaterhuset, Odense man 11/12 ons.13/12 tors. 14/12

5


Kunstakademistuderende Tommy Ipsen coaches af professor Erik Kaltoft

Den første uge havde primært til hensigt at skabe dialog mellem de studerende omkring workshoppens tema. De skrev bl.a. tekster om egne oplevelser med at iagttage andres kroppe, og et udvalg af disse tekster indgik i den afsluttende performance. Deltagerne forholdt sig herefter til følgende spørgsmål

• Hvordan påvirkes din krop af din faglige praksis? • Hvordan bruger du din krop til at erobre en plads i dit faglige felt? • Hvordan bruger du dit fag til at forme din identitet i det offentlige rum?

6


Skuespillereleverne Christine Gaski og Thomas Gaarde udveksler idéer med konservatoriestuderende Ole Kiilerich

Det resulterede i en lang række personlige og faglige samtaler, der til sidst blev sammenfattet i tre overordnede begreber:

• Sundhed • Selvdestruktion • Normalitet Hvor den første uge havde været brugt til refleksion og diskussion om krop og faglighed, blev de følgende uger brugt til at omsætte baggrundstankerne til kunstneriske udtryk. Til det formål benyttede workshoppen sig af Ny Vestergadesalen i Teaterhuset, hvor deltagerne fik sceneteknisk og scenografisk bistand af designerne og sceneteknikerne Raphael Solholm og Kim Glud til at realisere de konkrete ideer. Der blev arbejdet på en række scener. Nogle arbejdede f.eks. med at kombinere koncertformen med brug af videofilm, andre arbejdede med at integrere videnskabelige tekster i sceniske handlinger, og andre igen undersøgte kroppens æstetiske udtryk. Dagene havde meget forskellig karakter og blev enten brugt til i fællesskab at udvikle større scener eller til i mindre grupper at indøve specifikke forløb under vejledning af Bent Nørgaard og de på skift deltagende undervisere fra de medvirkende institutioner.

7


Tekniker Kim Glud i aktion

Sideløbende med udviklingen af det sceniske materiale arbejdede flere af de studerende sammen med Kim Glud og Raphael Solholm pü at indrette rummet for den afsluttende visning.

8


5. Afsluttende performance Oprindeligt var det intentionen, at den visning, der afsluttede workshopforløbet, skulle være forbeholdt medstuderende fra Institut for Idræt og Biomekanik, SDU og de tre involverede kunstuddannelsesinstitutioner. Workshopdeltagerne besluttede imidlertid at gøre visningen tilgængelig for offentligheden, så det blev muligt for flere at se resultatet. En begrundelse herfor var desuden ønsket om lokalt at markere dette udsædvanlige samarbejde på tværs af universitets- og kulturlivet. Indholdet i den afsluttende performance blev fastlagt den næstsidste dag i forløbet, og titlen på visningen blev ”Krop Kunst Videnskab”.

Fra den afsluttende performance: Konservatoriestuderende Melanie L. Packer og Kirstine E. Pedersen og Kunstakademistuderende Tommy Ipsen

Der var fri entré til den afsluttende performance, som fandt sted torsdag 14. december kl. 14, og fremmødet på omkring 80 personer var yderst tilfredsstillende. Blandt de fremmødte var rektorer fra de involverede uddannelsesinstitutioner, institut- og studieledere fra Syddansk Universitet, repræsentanter fra Odense Kommunes Kulturforvaltning, studerende fra de medvirkende uddannelsesinstitutioner og en række fynske kunstnere og kunstinteresserede.

9


Den endelige visning blev dokumenteret af Center for Kunst og Videnskab (se vedlagte DVD), og TV2Fyn bragte ligeledes et indslag med interviews med to af de medvirkende samt workshopleder Bent Nørgaard. (Beskrivelse af de enkelte scener, se Appendiks 2)

Scene fra den afsluttende performance

10


6. Evaluering Evalueringen omfattede et spørgeskema til de medvirkende og et evalueringsmøde med faglige repræsentanter for de medvirkende uddannelsesinstitutioner. 6.1 De deltagendes respons Spørgeskemaet blev udsendt til samtlige medvirkende, hvoraf fire har responderet. Spørgsmålene var • • • •

Hvordan og i hvilken grad har workshoppen påvirket din forståelse af egen faglighed? Hvilke konkrete færdigheder tager du med fra workshoppen? Hvilke ændringer vil du foreslå til en evt. ny workshop? Hvordan mener du, workshoppen har fungeret i forhold til målsætningen om at stimulere et konstruktivt samarbejde mellem akademisk faglighed og kunstneriske discipliner?

På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet kan det udledes, at workshoppen for de enkelte medvirkende har haft en udviklende effekt på forståelsen af egen faglighed. Der er desuden enighed om, at workshoppen har igangsat tanker om, hvilke arbejdsmæssige muligheder der er i tværfagligt samarbejde. En respondent skiver f.eks.: Jeg har fået en dybere forståelse af, hvad jeg kan som musiker, og af i hvor mange sammenhænge jeg rent faktisk kan indgå relativt ubesværet med min faglighed. Det har sat mange tanker i gang omkring mit fremtidige virke og forhåbentlige tætte samarbejde med andre kunstarter. Og en anden skriver: Jeg er blevet mere bevidst om hvilke funktioner og evner jeg kan præsentere og fremvise for andre faggrupper. Da jeg ikke før har skullet vise min faglighed frem for andre, var det noget nyt at skulle præsentere sit fag De konkrete færdigheder, som de deltagende har fået udviklet gennem workshoppen, kommenteres der ikke direkte på, da fokus for besvarelserne knytter sig til selve workshopformen (det undersøgende og det skabende) som en stimulerende proces. En respondent skriver f.eks.: Jeg har lært at samarbejde på tværs af faglige grupper. Fundet anderledes måder at håndtere og se tingene på. Jeg har fået en anden og alternativ synspunkt til at kunne arbejde med de forskellige ting. Der skal være plads til en masse ideer, hvorefter man senere kan sortere i dem. Og en anden skriver: Jeg har vel endnu engang fået bekræftet at undersøgelsen/processen er det mest interessante. Samtalerne var væsentlige nok, men workshoppen gav først mening for mig, da vi begyndte at satse noget på gulvet Det står klart for mig, at det er på gulvet, det skal skabes...

11


I besvarelserne peger respondenterne på, at et kommende workshopforløb ville kunne forbedres ved, at der blev afsat mere tid til det og ved at indlede forløbet med, at de medvirkende hver især præsenterer det ypperste af deres faglige kunnen for de andre. Angående workshoppens bidrag til konstruktivt at stimulere samarbejde mellem akademisk faglighed og kunstneriske discipliner varierer synspunkterne meget. En respondent skriver f.eks.: Som før nævnt, så synes jeg, at akademikerne var for ”grønne” – de havde svært ved at komme med overordnede, akademiske analyser og inputs. En anden skriver: Jeg mener at projektet har været banebrydende for en udvikling mod erkendelsen af, at videnskab og kunst har så uendeligt meget at lære af hinanden. Jeg tror, at en af de eneste sikre måder at udvikle sit eget fag er at se ud over egen næse tip for at lære, hvordan andre fags viden kan udvikle og forbedre det. 6.2 Evalueringsmøde Som nævnt har der været afholdt et evalueringsmøde med repræsentanter fra de medvirkede uddannelsesinstitutioner. På mødet deltog Erik Kaltoft fra Det Fynske Musikkonservatorium og Bent Nørgaard fra Center for Kunst og Videnskab, SDU. På mødet besluttede man at bede de ikke tilstedeværende institutioner om at fremsende skriftlige kommentarer med henblik på at inddrage disse i nærværende evalueringsrapport. Institut for Idræt og Biomekanik og Det Fynske Kunstakademi responderede. Nå man sammenfatter kommentarerne fra evalueringsmødet og de skriftlige tilbagemeldinger, står det klart, at der overordnet var tilfredshed med gennemførelsen af workshoppen. Grundlæggende må man også konkludere at målsætningen om, at de studerende skulle opnå kompetencer i flerfaglig formidling, blev opfyldt. Der var tillige enighed om, at visningen indeholdte en række potentialer, der kunne udvikles til en forestilling. Det offentlige arrangement markerede, at institutionerne var bragt i dialog med hinanden. Men i de efterfølgende kommentarer til evalueringsmødet blev det også fremhævet, at et samarbejdsprojekt som dette, der jo var nyt for alle, indeholdt en række ukendte faktorer, som har påvirket forløbet. For eksempel har man kunnet konstatere, at kunstakademiets studerende på nær én faldt fra på trods af, at flere havde udtrykt interesse for at deltage i tværfaglige aktiviteter. Rektor Sanne Koefod har talt med flere studerende om, hvorfor de ikke ville være med, og det generelle svar har været, at de følte sig fremmedgjorte over for processen. Hun konstaterede ved overværelsen af den afsluttende visning, at man havde vægtet det performative og kropslige i meget høj grad, hvilket måske har været grænseoverskridende for de studerende ved Kunstakademiet. Problemet kan bl.a. ligge i kunstarternes forskellighed. Man må desuden på baggrund af de medvirkendes besvarelser såvel som den efterfølgende evaluering konkludere, at konfrontationen mellem en videnskabelig og en kunstnerisk tilgang ikke var stærk nok. Endvidere burde der have været en bedre balance mellem de æstetiske og de teoretisk-funderede studerende.

12


Det blev gennemgående understreget, at workshoppen blotlagde mange perspektiver for mulige tværgående samarbejder mellem de deltagende institutioner. For eksempel er det blevet foreslået at sammensætte billedkunstnere med elektroniske komponister fra konservatoriet. Man kunne endvidere forestille sig at arbejde uden egentlig workshopledelse og uddelegere opgaverne efter, hvem der kan hvad. Erfarne lærere kunne så fungere som rådgivere på projektet.

13


7. Konklusion Vi kan på baggrund af målsætningerne for afviklingen af workshoppen konkludere: •

At introduktionen af universitetsstuderende ved Syddansk Universitet til praktiske/kunstneriske discipliner vellykket

At introduktionen af studerende fra de tre kreative uddannelsesinstitutioner i Odense (Det Fynske Musikkonservatorium, Det Fynske Kunstakademi, og Skuespillerskolen ved Odense Teater) til en akademisk-analytisk tænkning ikke forløb optimalt

At workshoppens status som pilotprojekt for vurdering af potentialerne ved et lignende permanent tilbud til de studerende fra de involverede uddannelsesinstitutioner var velegnet. Man fik således afklaret vanskelighederne ved etableringen af samarbejde på tværs af institutionerne. Men der blev dog udtrykt en vilje til at fortsætte samarbejdet, hvilket vil indgå i Center for Kunst og Videnskabs overvejelser for fremtidige aktiviteter.

De medvirkende. Bagerst fra venstre mod højre: Sune C. Abel, Erik Cheng, Nikoline Frost, Tommy Ipsen, Kirstine Elise Pedersen, Mette Køie, Forrest - fra venstre mod højre: Thomas Gaarde, Melanie Lucilla Packer, Ole Kiilerich og Christine Gaski.

14


8. Appendiks 1: Anvendt litteratur • • • • • •

Goffman, Erving: The Presentation of Self in Everydaylife, 1959 (1990) Høiris, Ole: Pierre Bourdieu og antropologi, Folk nr. 2 kvt. 1993 Kjølner, Torunn: A Handbook for Devising, 2001 Kjølner, Torunn og Szatkowski, Janek: Dramaturgy in Building – Multimedia Performances: Devising and Analysing, 2003 Møller, Verner: Dopingdjævlen – Analyse af en hed debat, Forlaget Bavnebanke, 1999 Schechner, Richard: Performance Studies – An introduction, 2002

15


8. Appendiks 2: Scenebeskrivelse Den endelige visning fik titlen ”Krop Kunst Videnskab”, hvor de fleste elementer fra de forløbne tre uger blev inddraget. Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte scener: 1. Introduktion ved Bent Nørgaard med en af skuespillerne i vaton på en hoppebold. 2. Bach og Bold. Indeholdende tre felter med henholdsvis cellisten, der spillede en sonate af Bach, mens en idrætsstuderende udførte sin dans med bold og til sidst førnævnte skuespiller siddende på sin hoppebold. 3. Videoprojektion med en af de idrætsstuderende og en af skuespillerne, som kommenterede deres øvelse. 4. Pianisten og cellisten spillede et stykke af César Franck. 5. To af skuespillerne udførte to monologer. Den første med masker, akkompagneret af pianisten, mens den sidste af de tre skuespillere læste sin tekst om kroppen op. Dernæst en visualisering af en af teksterne om kroppen udført af de samme skuespillere. 6. En idrætsstuderende der dansede efter sin egen dans fra en videoprojektion for derefter at danse et musiknummer igennem. 7. Den Perfekte Krop: En af skuespillerne læste en reklametekst op, akkompagneret af pianisten og en af billedkunstnerne stod i videoprojektionen af illustrationer til Den Perfekte Krop. 8. Hotelscenen, hvor de medvirkende stod med lukkede øjne og følte sig frem. Scenen afsluttedes med et såkaldt cluster på klaveret, hvorpå alle de medvirkende faldt sammen. 9. En af musikerne rejste sig og trådte frem, hvorefter Bent Nørgaard kom ind og sagde: ”Du er høj, har lange arme, så du skal spille bratsch, sagde læreren.” Herefter spillede hun et stykke for bratsch. 10. Musikalsk improvisation over først en idrætsstuderendes bevægelser og derefter en af billedkunstnerne som stillestående. 11. Stoledans hvor taberen efter hver runde falder død om. Vedkommende blev herefter optegnet, hvorefter stoledansen fortsatte, indtil der kun var en tilbage. Denne læste højt af en teoretisk tekst om døden og det moderne individs forhold til samme. Derefter faldt hun død om, og alle begyndte en korøvelse, hvor stemmerne stiger løbende og supplerer hinanden. 12. Til sidst sang fire af deltagerne et såkaldt ’Barbershop-nummer’, som de andre mimede til, for til sidst at modtage applausen, med en indlagt sketch, hvor en af skuespillerne instruerer de øvrige medvirkende i, hvordan de skal modtage en applaus.

16


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.