NYE POSITIONER Spørgsmål om hvem, der er repræsenteret i kunsthistorien – og hvem vi har overset – fylder rigtigt meget i samtidskunsten. Under Art Week kan publikum opleve en række udstillinger, Art Mornings og andre talks, der på forskellig vis går ind i vanskelige spørgsmål om køn, kolonihistorie, krop og seksualitet.
“Billeder er spejle, vi kigger i for at se, hvem vi er” Af Christian Salling
Monet, Picasso, Warhol. Vi behøver ikke engang fornavnet for at genkende kunsthistoriens mastodonter. Men disse – og mange andre kanoniserede kunstnere – har også et andet fællestræk: De er alle hvide, vestlige mænd. Og skal man pege på én helt central udvikling i samtidskunsten, så er det, at denne dominerende position nu udfordres af alle de stemmer, som hidtil har været overset, når kunsthistorien skulle skrives. For selvfølgelig er kunst ikke alene noget, der skabes af hvide mænd, og for at kulturen også skal afspejle virkelighedens mangfoldige positioner, arbejder stadig flere kunstnere med at skærpe vores opmærksomhed på disse historiske misforhold. På Galleri Image i Aarhus står kunstner og kurator Kirstine Autzen bag udstillingen New Tactics
20
for Unseen Bodies. I sin kunstneriske såvel som kuratoriske praksis arbejder Autzen med forholdet mellem billeder – og særligt fotografiske billeder – vores krop, vores identitet og selvopfattelse. Udstillingen præsenterer fire internationale kunstneres arbejde med vores visuelle arv gennem fotografi, video og collage. Fælles for kunstnerne er, at de alle udforsker, hvordan man kan bruge og transformere fortidens billeder, til noget, man kan bygge en mere divers og repræsentativ fremtid på. “Spørgsmålet om, hvilke kroppe, vi ser, og hvordan de bliver repræsenteret, er jo et stort felt i enorm udvikling”, indleder Autzen. “I denne udstilling har vi særligt fokus på billedet af kroppen som noget, der er i en konstant forandringsproces. Det er den grundlæggende tanke, at selvbillede og selvforståelse opstår i en udveks-
”... etableringen af vores identitet foregår generelt i en rodet hverdagspraksis, hvor alle mulige medier, politikker og relationer blander sig sammen” ling med ydre billeder – og at det forhold er i konstant bevægelse.” De senere års debatter om statuer i det offentlige rum, #metoo og Black Lives Matter har for alvor sat emnet på den offentlige dagsorden. For hvordan forholder vi os til en kunsthistorie, der traditionelt har ekskluderet en bred vifte af samfundsgrupper på baggrund af køn, etnicitet eller seksualitet?
billeder, vi overtager fra historien, er som spejle, vi kigger i for at se, hvem vi er. Men i billeder ser vi også sporene af alle dem, der har været her før os. Så hvordan forholder vi os til det? Når vi ved, vi er påvirkede af problematiske forhold fra vores historie, hvordan kan vi så arbejde med de billeder, vi har, på en måde, som kan blive et bedre udgangspunkt for fremtiden?”, spørger hun retorisk.
Det er spørgsmål, som er relevante for os alle, mener Autzen. “Vi bruger alle sammen billeder i vores identitetskonstruktion: De
Netop disse spørgsmål om ejerskab og repræsentation er temaet i flere værker i udstillingen New Tactics for Unseen Bodies.
