Feature: Trine Søndergaard

FEATURE Fotografen Trine Søndergaards værker kræver, at vi sætter tempoet ned. Til gengæld kan man opleve værker, som går på tværs af århundreder og viser tidens gang. Under årets Art Week kan den anerkendte kunstners værker opleves over hele byen.

Værker med plads til stilhed

“Jeg er interesseret i denne lidt usynlige alder ....”

Billedkunstneren Trine Søndergaard er født 1972 og bosat i København. Hun har modtaget adskillige priser for sit arbejde. Portrætfoto af Anne Mortensen; værkbilleder er stillet til rådighed af Martin Asbæk Gallery.

Af Dorthe Chakravary

Tiden er et tema hos den danske billedkunstner Trine Søndergaard. Hun er fotograf i en tid, hvor vi alle knipser, deler og forsøger at eksponere os optimalt i den visuelle malstrøm.

“Trine Søndergaards billeder er for mig at se en form for modbilleder på vores tids normale visuelle kultur. Hendes værker er langsomme billeder; billeder, som kræver, at vi, der ser på værkerne, går ned i gear”, siger kunstkritiker Ole Bak Jakobsen. Han har fulgt Trine Søndergaard gennem en årrække og siger videre: “Vi må overgive os til en vis dvælen for at bemærke fx kniplinger og broderiers sirlighed - og fornemme al den tid, som det har taget at skabe fortidens beklædningsgenstande. Vi skal nå at opdage knappenålen, hårlokkens fald eller folden i et stykke stof.”

Ole Bak Jakobsen, der til hverdag er chefredaktør for onlinemagasinet kunsten.nu, er også optaget af Trine Søndergaards værker af en anden årsag: Et godt portrætfoto skal normalt afdække selve den portrætteredes personlighed. Søndergaards modelbilleder er derimod tyste og indadvendte og henleder snarere vores opmærksomhed på en indre tilstand eller stemning. På det, der ikke vil ses, eller ikke kan vises.”

“Med Søndergaards billeder får melankolien og de introverte tilstande - som ellers ikke er noget, der hyldes i vores samfund - sin egen værdighed.”

FRA PROJEKT TIL PROJEKT

Oprindeligt ville Trine Søndergaard være kunstmaler, men hun fandt hurtigt maleriet ‘for overvældende’ og ubehageligt at vise frem. “Jeg gik død i det. Så begyndte jeg at fotografere. Det gode ved fotografiet er, at det ikke er så belastet eller påhæftet med ambitioner eller historie. Jeg følte mig meget mere fri her.”

Søndergaard var med egne ord ‘mega genert’, men bag kameraet kunne hun træde ind i sociale sammenhænge og tage billeder i stedet for at tale.

Selvom hun ikke selv var med på billederne, blev de alligevel en spejling af hende og det, hun fandt vigtigt, uden hun behøvede

Kunstnerens nyeste værker kan opleves i Martin Asbæk Gallery - og lige her.

at forklare: ”Det er det ordløse, hvor man kan tage billedet til sig uden at skulle sige, hvad det er, som jeg er glad for.”

I 2000 modtog Søndergaard den prestigefulde pris Albert Renger-Patzsch Award for sine billeder af prostituerede i Skelbækgade i København. Den på én gang rå og omsorgsfulde serie billeder af gadens kvinder og deres kunder fik titlen Now That You Are Mine og åbnede danske og udenlandske øjne for et liv, de færreste kender. Søndergaards billeder giver stadig stof til eftertanke, men hendes arbejde har ændret sig siden da:

“Mit liv er gået med små skridt fra projekt til projekt, og de mange projekter har været min skole og min uddannelse. Jeg var fra starten meget afsøgende og prøvede forskellige teknikker, tilgange og metoder. Det har taget mange forskellige retninger, og jeg har jo vist det hele frem på udstillinger. Fra Now That You Are Mine og frem til omkring 2009 lavede jeg projekter, der var meget undersøgende i forhold til noget ydre. Jeg undersøgte nogle miljøer og en fysisk verden, men så kom der et skifte, så jeg nu kigger mere indad. Mit arbejde har et personligt afsæt og tager som oftest udgangspunkt i en blanding af tematikker og følelser, jeg genkender fra mit eget liv.”

KVINDERS UNIVERSER

I de senere år har Trine Søndergaard arbejdet bl.a. med portrætter af kvinder, hvis ansigter er dækket af deres draperede hår:

“Billederne udspringer af et udstillingsprojekt, jeg lavede på Thorvaldsens Museum, hvor jeg fik en enorm lyst til at sætte nogle ældre kvinder ind i det her museum, hvor der var så mange store, virile mænd og guder - og nogle få unge, smukke og petite kvindeskikkelser. Så begyndte jeg at fotografere kvinder på min egen alder. Jeg kunne ikke helt selv sige, hvad det skulle ende med, men det voksede langsomt frem. Hvilket er meget symptomatisk for mit arbejde.”

Den mandlige dominans gav inspiration til det, der senere blev en serie stille og indadvendte portrætter med fokus på alder, overgang, hår og strukturer. Det er billeder med et surrealistisk element, hvor det kan være svært at tyde for og bag på kvinderne:

“Det er billeder af kvinder på min egen alder og ældre, og jeg har taget udgangspunkt i deres lange, grånende hår. Jeg er interesseret i denne lidt usynlige alder, det at blive gråhåret og træde ind i en ny livsfase. Og i håret, som bliver langt og i sig selv indeholder tid.” Værkerne har ingen titel udover Untitled og er skabt som såkaldt fotogravure (læs mere i boks th).

Spørger man Søndergaard, hvad det er med hende og kvinder, lyder svaret: ”Jeg har altid haft det sådan: hvad er det med verden og mænd? Hvorfor er det så naturligt, at der er mænd alle steder? I mit billedunivers skal det være naturligt at være kvinde.”

“Jeg tænker ikke på mig selv som en politisk kunstner, men jeg har fra begyndelsen haft en indignation og meninger om, hvordan vi indretter vores samfund, samt om kvinders rolle i det samfund. Now That You Are Mine er platformen for resten af mit arbejde. Jeg er jo afsøgende i forhold til kvinderoller og er interesseret i tid og i historie. Jeg vil gerne kigge bagud og frem. Sætte tider i forbindelse med hinanden.”

KUNST SET FRA TRAPPESTIGER

Under pandemien oplevede Trine Søndergaard at planlægge, opsætte og åbne flere udstillinger i Danmark og Sverige - uden at publikum nogensinde nåede at få lov at komme ind. Til gengæld fik kunstneren den corona-oplevelse, at publikum stod på trappestiger for at kigge ind ad vinduer til hendes værker.

Under årets Art Week bliver det bedre. Her kan Trine Søndergaards oeuvre, hendes værker gennem tiden, opleves som del af to gruppeudstillinger, samt to soloudstillinger. Den ene har fokus på værkproduktionen frem til nu, den anden på helt nye værker. Her kan man også møde kunstneren selv til en Art Talk; den finder sted i Martin Asbæk Gallery fredag 1. oktober klokken 15.

4 x Søndergaard

Fotografen Trine Søndergaards værker fylder byen lige nu

Ny soloudstilling

I sit faste galleri præsenterer Søndergaard nye værker. Martin Asbæk Gallery har desuden en Art Talk med Søndergaard 1. okt.

Gruppeudstilling

Siden 1915 har kunstnersammenslutningen Grønningen haft udstillinger. Trine Søndergaard er ét af medlemmerne i dag.

Gruppeudstilling

I virkeligheden – Fotografisk Center 25 år rummer bl.a. Søndergaards værker fra serien Now That You Are Mine.

Retrospektiv soloudstilling

med titlen WORKS. Fotografier og skulpturer af Trine Søndergaard - som også deltager i en Art Talk her 11. oktober.

En sjælden æblesort kaldet Borgherre - indsamlet og fotograferet over et helt år - bliver hos Søndergaard til en visualisering af tidens gang. De forrådnede æbler er desuden forlæg for skulpturer.

“Melankolien og de introverte tilstande får sin egen værdighed.”

Værker med fysisk dybde

“Normalt printer jeg på en Epson printer, men med gravuren opstår en særlig sanselighed i fotografierne”, siger Søndergaard, som gerne vil arbejde videre med denne form for fotografisk værkproduktion.

Fotogravure (der udtales på fransk med y, skulle man være i tvivl) skaber Trine Søndergaard i samarbejde med BORCH Editions på Amager; et værksted, som kunstnere fra hele verden opsøger, når de skal have skabt kobber- og dybtryk. Kobbertrykker Niels Borch Jensen fortæller om processen opfundet i begyndelsen af 1800-tallet: ”Fotogravure var en af de første måder at få en fotografisk negativ glasplade ført over som positiv på papir. En kompliceret og tidskrævende teknik. I dag bliver fotogravure kun brugt, når man ønsker at få fornemmelsen af rum i fotoet”.

“Gravure er specielt ved, at motivet bliver overført på en plade i små kegleformede fordybninger. Det betyder, at de punkter, som et fotografi består af, ikke kun har større eller mindre udbredelse som på et almindeligt print, de har forskellig omfang og dybde, der afhænger af fotografiets farver”, siger Niels Borch Jensen.

Efter motivet er overført til pladen, bliver den smurt ind i en trykfarve, der fylder alle flader og fordybninger. Dernæst tørres farven forsigtigt af. Først med stivet gaze og så med et stykke papir. Overfladen skal være ren, men der skal være så meget farve som muligt i hullerne. Derfor bruger trykkerne ikke en blød klud, som ville suge farven op igen. Nu lægges et fugtet stykke papir lagt over den aftørrede trykplade. En meget blød filt bliver lagt ovenpå, og det hele bliver kørt igennem en presse med hårdt tryk, som maser papiret ned i hullerne, hvor det samler farven op:

“På den måde får man næsten en afstøbning af pladens huller, men i sort trykfarve. Du har meget tykkere trykfarve ved de dybe huller end de mindre dybe huller. Det betyder, at gråskalaen fra hvid mod sort bliver meget længere.”