
3 minute read
Voxpop: Det nye store er
Det nye store er ...
Anna Weile Kjær
Advertisement
Foto: Nefeli Have
KURATOR, DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING
Rematerialisering: “Vi har haft en periode med meget immateriel og digital kunst; videoværker, konceptkunst, relationel æstetik. Som jeg ser det, bygger vi videre på de erfaringer, det bragte, men bevæger os nu i en retning af rematerialisering: Fysisk manifesterede værker, også klassisk maleri og skulptur. Parallelt finder surrealistiske strømninger vej ind i kunsten. Her på Den Frie kommer vi i de næste år til at arbejde med disse uventede sammenfald og muterede genkomster, der hele tiden opstår.”
Mads Damsbo Jan Falk Borup
Foto: Mathias Rude Foto: Kim Roslyng
DIREKTØR, KUNSTHAL SPRITTEN, AALBORG
Digitale værker: “Jeg synes, digital kunst og kultur har en række kvaliteter, der gør feltet superspændende at iagttage og arbejde med. Digitale teknologier er vi i vores del af verden i forvejen blevet del af. Så her er nogle enestående muligheder for at finde og møde publikum, set i forhold til det analoge, fysiske kunstværk, der befinder sig i givet rum på givet sted. Nogle af de mest bemærkelsesværdige kunstværker har jeg på det sidste oplevet på den skærm, jeg skriver på lige nu, hjemme på min sofa i min stue.”
PROGRAMCHEF, ART WEEK KØBENHAVN
Kunst, der handler: “Jeg er optaget af den aktivistiske del af samtidskunsten. Samtidskunsten har mulighed for at italesætte problematikker i vores fælles samfund - og pege på mulige løsninger. Heldigvis har Danmark rigtig mange interessante kunstnere, som arbejder i netop dét felt. Kunsten kan tilføre nogle helt andre perspektiver, kan provokere og fabulere, bringe nye fælles forståelser frem og prikke til det følelsesmæssige, samtidig med det faktuelle. Tingene kan bevæges gennem kunst.”
Kirse Junge-Stevnsborg
Foto: Søren Rønholt
DIREKTØR, MALMÖ KONSTMUSEUM
Lokale kunstscener: “Mange kunstnere har fornyet fokus på det lokale, engagerer sig i samfundsudviklingen ud fra det sted, de virker - og udforsker nye aspekter af det nære og relationelle. Det handle om jorden, historieskrivning, naturens sårbarhed eller en fremhævelse af det lokale ud fra et flerspekter blik og de-kolonisering. Uanset, om tanken er at genoplive eller manifestere et intensiveret samfundsengagement eller at styrke fællesskabet, så betyder de lokale kunstscener mere end nogensinde.”
Lars Bang Larsen og Jacob Fabricius
Foto: Agnete Schlichtkrull
DIREKTØR, ART HUB CPH Lars - kunstnerisk forskning:
“Jeg er optaget af, at kunstnere forsker og foretager undersøgelser med deres praksis. Ens tænkning og arbejde forandrer sig gennem forskning: Når man har chancen for at lade sig besætte af et emne og undersøge det i dybden, kan man skabe ny indsigt på baggrund af kvalitativt anderledes fremgangsmåder. Sat på spidsen tror jeg, at forskning tilbyder et rum, hvor man kan glemme sig selv gennem sin faglighed, finde en anden stemme og relation til verden, og forpligte sig på noget større. Det er en måde at finde frem til noget singulært.”
“Kunstnerisk forskning er nok det vigtigste nybrud, som er sket i uddannelsen af kunstnere i de senere årtier, og blandt andet derfor er det et stort tema lige nu. Jeg tror også, at der findes mange implikationer af dets begreber og former og forudsætninger, som vi endnu ikke har beskæftiget os tilstrækkeligt med. I den forstand har vi bare set begyndelsen på kunstnerisk forskning.”
Carl Martin Faurby
DIREKTØR, ART HUB CPH Jacob - non-white-cube:
“Lige nu er jeg meget optaget af, hvad der sker, når man laver udstillinger i rum, der ikke er white-cube udstillingsrum. Helt konkret arbejder jeg med det på Thoravej 29, 2400 Kbh NV. Det er Art Hubs fremtidige adresse og dermed det nye samlingspunkt for Art Hubs aktiviteter for kunstscenen. Inden vi kan flytte ind i 2023 skal bygningen dog gennemrenoveres, hvilket betyder, at vi lige nu har mulighed for at lave en udstilling i rummene, inden renoveringen går i gang. Det bliver i efteråret til en udstilling skabt af Feminist Collective With No Name, Institut Funder Bakke, Awa Konaté, Kristian Vistrup Madsen og Mette Woller, der hver får en etage i bygningen stillet til rådighed. Det bliver interessant at se, hvordan de på hver deres måde vil indtage, udfordre og afprøve de rå lokaler med forskellige kuratoriske og kunstneriske greb.”
Foto: Daniel Vincent Hansen
KURATOR, KUNSTHALL TRONDHEIM
Økofællesskab: “Jeg er optaget af de kæmpe tendenser lige nu, som dekolonisering og økologi; jeg arbejder også med de tematikker. Men for mig bliver disse tendenser så store, at de nærmest bliver usynlige, de er allestedværende. Som jeg ser det, sker den reelle forandring, ved man tager fat om det, der er lige rundt om os. Så for mig er tendensen i samtidskunsten et skridt mod et mere økologisk fællesskab - en tidskrævende tendens, men det tager tid for noget at blomstre.’’ 15