Årsberetning 2014

Page 1

Ă…rsberetning 2014


KU N ST E N Ă… rsbe re t n i ng 2014 SI D E 2


2014 har været et turbulent år for KUNSTEN. Et væld af aktiviteter har været i gang på trods af, at museumsbygningen er lukket ned. Nærværende årsberetning giver et indblik i de mange aktiviteter. Den 1. juni lukkede vi museet ned for at kunne tømme det helt og overlade det til entreprenørerne. Vi valgte at markere udflytningen med en lang række arrangementer og gratis entré til publikum i weekenden 31. maj - 1. juni 2014. Inden da havde museet i første halvår 2014 vist udstillingen Drømmeland, der med museets samling, en lang række indlån og iscenesættelser af stof fra Kvadrat viste drømmescenarier på tværs af kunstens historie. En række mindre udstillinger samt udstillinger med Julie Nord og Jacob Martin Strid, der var åbnet i 2013, prægede første halvdel af 2014. Efter 1. juni startede en ny fase for KUNSTEN. Mens byggeriet pågår, har vi under overskriften KUNSTEN to go valgt at prøve os selv af på nye måder. Vores base er det tidligere billetkontor på Aalborg Banegård, som vi åbnede for gæster den 3. september 2014. Her har man kunnet møde en lang række udstillinger og arrangementer for både børn og voksne. KUNSTEN to go spreder sig til hele byen, regionen og landet. Vi har stillet os selv den opgave at være et museum

Museumsdirektør Gitte Ørskou

uden vægge. Vi er nysgerrige efter, hvad der sker, når vi formidler kunst på nye måder. Vi vil gerne lære, eksperimentere og udvikle, så vi kan blive klogere, når museet igen slår dørene op i 2015. Dét er tanken bag KUNSTEN to go, der i sidste halvdel af 2014 og langt ind i 2015 er vores mødested og vores eksperimentarium. Den 4. august blev museet på Kong Christians Allé omdannet til en byggeplads. Restaureringen og revitaliseringen af Alvar Aaltos berømte bygning er et krævende arbejde, som vi følger tæt. Projektet er udbudt som ni fagentrepriser, og dette kræver både nænsomhed og stor koordinering. Engagementet fra de – primært lokale – entreprenører er dog stort, og trods enkelte udfordringer er byggeriet forløbet planmæssigt i 2014. Det omfattende byggeri handler ikke kun om at bevare en bygning, men i høj grad også om at revitalisere museet som institution. I 2014 har vi derfor også arbejdet intensivt på at eksperimentere med vores formidling, udvikle vores publikumstilbud, styrke vores samling og skærpe vores forskning. I november lykkedes det med Ny Carlsbergfondets hjælp at erhverve Asger Jorns hovedværk fra 1969, L’offre et la Demande, på auktion i Amsterdam. Og i december 2014 lykkedes det ligeledes at få tilsagn

fra Ny Carlsbergfondet om en bevilling til et postdoc-forløb i kunst i det offentlige rum i samarbejde med Aalborg Universitet. I løbet af 2014 har vi arbejdet på at kunne overtage ledelsen af Utzon Center på Aalborgs havnefront, og 1. oktober lykkedes det med en samarbejds- og managementaftale. Det er væsentligt for os, at KUNSTEN og Utzon Center kan styrke hinanden fagligt og organisatorisk, men stadig har hver sin selvstændige profil. Vi glæder os til at stå endnu stærkere, også på Utzon Center, i 2015. 2015 bliver et skelsår for KUNSTEN. Her skal vi flytte ind i vores ”nye” bygning som et styrket team og et udviklet museum med et selvstændigt Utzon Center ved havnefronten. Vi vil fortsat udvikle og eksperimentere under KUNSTEN to go, men vi slår også sløjfer og lukker ned, så vi kan åbne med et brag i efteråret 2015. Tak til publikum, samarbejdspartnere og interessenter for et godt samarbejde og opbakning i 2014. Tak for foreningen KUNSTENs Venner for fortsat højt aktivitetsniveau. Tak til fonde, sponsorer og KUNSTENs erhvervsklub for fortsat engagement. Tak til vores hovedtilskudsyder Aalborg Kommune, og tak til Kulturstyrelsen for bidrag og sparring. Vi ses derude, hvor KUNSTEN er.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 3


BYGGERIET side 6 ”Det var hårdt at følge arbejdet i den periode, hvor det hele blev pillet fra hinanden. Men nu kan man se, at det bliver bygget op igen, og det er rigtig dejligt. Når de rykker ind med 70 mand, sker der virkelig noget.” Lisbeth Hove Vibestrup, administrationschef

KUNSTEN TO GO side 10 ” Jeg har en oplevelse af, at publikum begynder at se KUNSTEN i et andet lys. De ser os som et museum, der er interesseret i dialog og også gerne vil høre, hvad de tænker om kunst.” Gitte Ørskou, museumsdirektør

DET MOBILE UNDERVISNINGSTILBUD side 20 ”Vi kommer ud til nogle skoler, hvor vi kan mærke, at der er en del elever, der ikke har været på museet før. Og der tror jeg, at vi er med til at nedbryde en barriere. At vi formidler kunst på en måde, så de kan relatere til det og får lyst til at besøge museet, når vi genåbner.” Lone Olesen, kunstformidler

ARTLAB side 24 ”Der har været en helt masse logistik forbundet med det. Hvor kan børnene for eksempel gå på toilettet, når vi laver Sommerskole i Karolinelund? Vi har været nødt til at tænke det hele igennem, når vi har lavet workshops i byen.” Kira Sawman, museumspædagog

UTZON CENTER side 30 ”Vi vil gerne vise, at arkitektur er en vedkommende kunstform, som dagligt bevæger os og har stor betydning for vores liv. Skolebørn og ”hr. og fru Aalborg” skal synes, det er interessant, men man skal også kunne komme rejsende udefra som ekspert og få en god oplevelse.” Lasse Andersson, udstillingschef på Utzon Center


indhold

Velkommen side 2 Byggeri side 6 KUNSTEN to go side 10 Banegården side 14 Samlingen side 16 I byens rum side 18 Det mobile IC undervisningstilbud side 20 ArtLab side 24 Utzon Center side 28 Udstillinger side 32 Bidragsydere side 34 Erhvervelse & forskning side 36 Vision & mission side 37 Organisation side 38 Økonomi side 39 Regnskab 2014 side 40 erhvervelser, UDLÅN og deposita side 44

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 5


KUNSTEN

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 6


byggeriet

2.0

I sommeren 2014 blev KUNSTEN tømt for kunstværker. Dét blev startskuddet på en omfattende restaurering af den verdensberømte, fredede bygning.

Renoveringsarbejdet var i fuld gang, da den nye magasinkælder skulle graves ud under parkeringskælderen. Jorden støttede op omkring husets søjler, og hvis jorden blev fjernet, kunne søjlerne ikke bære. Derfor måtte man hurtigt hente forstærkning.

kan få betydning for den samlede tidsplan, er hun parat til hurtigt at træffe beslutninger.

- Det var utrolig nervepirrende. Vi måtte forstærke søjlerne i 10 meters dybde, og det var meget kompliceret. Faktisk var det så kompliceret, at der ikke var nogen maskiner i Danmark, der kunne klare opgaven. Derfor fik entreprenøren hjælp af en underentreprenør i Tyskland, så kælderen kunne blive gravet ud, fortæller Lisbeth Hove Vibestrup, der er administrationschef ved KUNSTEN.

På byggepladsen har vi en tidsplan, der nærmest fylder fra gulv til loft, hvor man kan se alle de aktiviteter, der foregår samtidigt.

Hun har været med i byggeprojektet helt fra begyndelsen. I bedømmelsesudvalget, styregruppen, bygherreudvalget og økonomiudvalget, hvor hun er med til at sikre, at budgettet ikke løber løbsk. Og når der sker noget uventet, der

Nu sker der noget Museumsbygningen er opført i årene 1968-1972, så det er et ældre hus, der har haft brug for en gennemgribende restaurering og modernisering. Bygningen er blevet slidt gennem årene, og for eksempel har

det dryppet ned i museet. Arbejdet begyndte i sommeren 2014 og er blevet fulgt tæt af Lisbeth. - Det var hårdt at følge arbejdet i den periode, hvor det hele blev pillet fra hinanden. Men nu kan man se, at det bliver bygget op igen, og det er rigtig dejligt. Når de rykker ind med 70 mand, sker der virkelig noget, griner Lisbeth og tilføjer: - På byggepladsen har vi en tidsplan, der nærmest fylder fra gulv til loft, hvor man kan se alle de aktiviteter, der foregår samtidigt. Byggelederen koordinerer arbejdet, så håndværkerne ikke går i vejen for hinanden, og tidsplanen ikke begynder at skride. Rammerne består KUNSTEN er det eneste bygningsværk af Alvar Aalto i Danmark og hans eneste kunstmuseum i verden. I dag er bygningen fredet, så renoveringsprojektet skulle først godkendes af Kulturstyrelsen. Nogle af byggeplanerne kunne ikke accepteres, og derfor er projektet blevet

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 7


byggeriet

ændret en smule i forhold til det oprindelige konkurrenceforslag. - Kulturstyrelsen har lagt stor vægt på, at bygningen skal fremstå, som den altid har gjort, forklarer Lisbeth. Et særligt kendetegn er bygningens hvide marmor, men den var begyndt at miste sin sammenhængskraft, og det kunne ses på facaden. Derfor bliver marmoren nu udskiftet udendørs og enkelte steder indendørs. I den forbindelse rejste Lisbeth sidste år til Carrara for at mødes med museets stenagent Claus Frejlev, som bor i Italien. Med på turen var også marmorrådgiver Mette Marciniak og projekteringsleder Gitta Hammer. KUNSTEN har selv stået for indkøb af marmor, og i Italien blev marmoren overdraget til entreprenøren, som herefter er ansvarlig for, at marmoren kommer på plads.

- Før tænkte jeg, at marmoren skulle være hvid og ensartet, men da jeg så det store brud, fik jeg stor respekt for, at det er et naturmateriale. Det er en del af et stort bjerg, der bliver hugget ud, og selvfølgelig er der riller og aftegninger, siger Lisbeth og fortsætter: - Det var meget spændende at opleve, hvordan marmoren bliver brudt og skåret. Hver enkelt plade er blevet fotograferet til arkitekterne, og som et kæmpe puslespil har de planlagt, at “dén skal skæres sådan, og den skal bruges der, og den skal bruges der”. De har et sindrigt nummersystem for at kunne holde styr på det. Fremtidens museum - Jeg glæder mig rigtig meget til den dag, museet åbner, og det hele står færdigt. At invitere folk indenfor i et topmoderne museum, hvor alt fungerer. Lige fra caféens køkken til indeklimaet, nye udstillings-

Museet moderniseres Restaureringen af KUNSTEN omfatter blandt andet:

Etablering af samlet kontoradministration

Udskiftning af marmor på store dele af bygningens yderside

Etablering af værkstedsrum til børn og undervisningsbrug

Etablering af energibesparende ventilations- og klimaanlæg samt nye el-installationer

Ny butik mod Kong Christians Allé

Etablering af nyt udstillingsrum på 600 kvm Restaurering af tag og vinduer

Nyt underjordisk magasin Restaurering af café Nyt ankomstområde Etablering af elevator til publikum Nye og restaurerede toiletter

Arbejdet bliver varetaget af Erik Møller Arkitekter i samarbejde med arkitektfirmaet Transform, landskabsarkitekten GHB og ingeniørfirmaet Søren Jensen. Marmorbruddet i Carrara, Italien

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 8

sale og en samlet administration, fortæller KUNSTENs administrationschef. Hun forklarer, at der bliver lavet en lang række forbedringer, der kommer publikum til gode. For eksempel får museumsbutikken flere kasselinjer og en håndscanner til publikum med årskort eller billetter, der er printet hjemmefra. - Og jeg glæder mig til, at ArtLab får et fast område til børn og undervisningsbrug i underetagen. Museet har ikke været bygget til børneaktiviteter, så det bliver dejligt, når der kommer et område, hvor børnene kan folde sig ud. Dét bliver rigtig godt, fastslår Lisbeth. - Jeg håber, at folk vil føle sig velkomne og godt tilpas, når de kommer og besøger os. Museet slår dørene op igen i efteråret 2015.


byggeriet

Tak til Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Det Obelske Familiefond, Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og Købmand Herman Sallings Fond samt Aalborg Kommune.

Kom tæt på byggeriet

På kunsten.dk/byggeri kan du se film om restaureringen af den fredede bygning.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 9


kunst i nye rammer

Hvad er et kunstmuseum uden en bygning at udstille i? Det var udfordringen for det nordjyske kunstmuseum, der fandt svaret i

KU N ST E N Ă… rsbe re t n i ng 2014 SI D E 1 0


KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 11


kunsten to go

- Min første tanke var, at det ville være en perfekt anledning til at prøve os selv af som museum, fortæller museumsdirektør Gitte Ørskou. Allerede i 2012 blev det klart, at museumsbygningen ville lukke for publikum under den omfattende restaurering. Og hvad skulle de så stille op? I foråret 2013 rejste to medarbejdere til USA for at samle inspiration til, hvad der skulle ske med KUNSTENs værker og aktiviteter i lukkeåret. De to – daværende museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel og kommunikationsmedarbejder Lars Ulrich Tarp Hansen – besøgte en række store museer, der også har holdt lukket i længere perioder. De mødtes med flere nøglepersoner, fik indblik i deres strategier og vendte

været, at KUNSTEN rykker ud og ”hacker” byrummet, hvor der i forvejen er folk. Derfor er museet flyttet ind på banegården med udstillinger og arrangementer for at give de rejsende en uventet kunstoplevelse. Og derfor har KUNSTEN været på festivaler, i skoler, børnehaver, private hjem og mange andre steder, forklarer Lars Ulrich. Inden for museumsverden taler man meget om ”outreach” – altså hvordan man kan få en bredere sammensat publikumsgruppe. KUNSTEN har i de seneste år arbejdet med at få fat i nye publikumsgrupper både gennem udstillingsprogrammet og forskellige tilbud. Og det arbejde er fortsat under KUNSTEN to go, hvor et af målene har været at komme i kontakt med dem, der normalt ikke går på kunstmuseum.

- Folk synes, at vi er blevet meget mere synlige, og det hænger sammen med, at den grafiske identitet er så tydelig. Vi var også synlige før, men ikke opsigtsvækkende på samme måde. Og hvor det før har været udstillingerne, der har været i fokus, er det mere os selv, der er i fokus i lukkeperioden. Det er bestemt en vigtig erfaring, som vi tager med videre, fortæller Lars Ulrich. På den måde er det faktisk lykkedes at møde nye publikumsgrupper ude i byen, fortæller KUNSTENs museumsdirektør. - I det øjeblik vi har taget kunsten ud af museets rammer, oplever jeg, at man får et mere frimodigt forhold til det. Samtidig har jeg en oplevelse af, at publikum begynder at se KUNSTEN i et andet lys. De ser os

Den største succes? Det er, at KUNSTEN to go er lykkedes. At det interne samarbejde har båret frugt, og at publikum har taget så godt imod det. Lars Ulrich Tarp Hansen, kommunikationsmedarbejder

tilbage med en kuffert fyldt med gode idéer til KUNSTENs lukkeår. Herefter startede arbejdet med at finde samarbejdspartnere og finansiering til at kunne realisere det omfattende projekt. KUNSTEN rykker ud Mens museumsbygningen er blevet renoveret, har publikum kunnet møde museet i andre sammenhænge og opleve kunsten på nye måder. Det har fået overskriften KUNSTEN to go, og selvom det måske kunne lyde som en hurtig kop kaffe, stikker tankerne bag meget dybere. - Den bagvedliggende tanke har

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 1 2

- Et andet sigte har været, at KUNSTEN to go skulle være en fælles opgave for hele personalegruppen. Det har været stimulerende for alle at prøve nogle ting af og turde eksperimentere mere, end man plejer. Vi har fået så mange fælles oplevelser og erfaringer, som vi kan tage med ind i det nye museum, siger Gitte.

som et museum, der er interesseret i dialog og også gerne vil høre, hvad de tænker om kunst, siger Gitte og tilføjer:

Et visuelt indgreb Når museet er rykket ud i bybilledet, har det været med pink afspærringsbånd og bannere, der har markeret, at ”nu er KUNSTEN her!”

Ægte kunst på skemaet Et kunstmuseum, der viser udstillinger, er ikke lige så revolutionerende, som et kunstmuseum, der tager på festival, bor på en banegård eller flytter ind i et privat hjem.

- Det er jo ikke, fordi vi vil holde dem væk fra museet, men vi vil gerne skærpe deres interesse for museer, og for hvad kunst generelt kan.


kunsten to go

Derfor er KUNSTEN to go blevet bemærket og har også fået stor omtale i pressen. Besøgene med original kunst i private hjem har skabt en enorm interesse. Et andet initiativ, der har vakt opsigt, er det mobile undervisningstilbud – som også har været det mest ressourcekrævende. - Skoleprojektet har været en stor investering, men det er også et område, hvor man kan se, at formidling, kommunikation og markedsføring er smeltet sammen, siger Lars Ulrich og fortsætter: - Vi har været ude på skoler i yderområderne, der normalt ikke besøger os. Dermed håber vi, at vi har åbnet deres øjne for, at de også kan bruge et kunstmuseum i undervisningssammenhænge. Vi har skabt et nyt netværk, og det mener vi vil komme os godt igen, når vi genåbner i 2015. Ægte kunst i klasselokalerne har gjort indtryk på eleverne, og mødet med skolerne har været en stor succes. KUNSTEN har fået god respons, og mange siger: ”Dét må I

endelig blive ved med”, fortæller Gitte Ørskou. - Generelt har vi haft stor interesse for de aktiviteter, vi har sat i søen. Faktisk så megen interesse, at vi er begyndt på at sige nej til rigtig mange folk, som skriver til os: ”Kunne I ikke også tænke jer at komme herud”. I den forbindelse er det også vigtigt, at vi ikke bare kommer ud som et ”dekorationsfirma”, der blot hænger et billede på væggen. Vi rykker ud i byen, fordi vi har lyst til at formidle kunst på nye måder. Dét er lykkedes - Den største succes? Det er, at KUNSTEN to go er lykkedes. At det interne samarbejde har båret frugt, og at publikum har taget så godt imod det. Vi har vist, at man godt kan drive et museum uden at have en bygning. Men når det er sagt, vil jeg skynde mig at sige, at det er meget, meget praktisk at have en bygning, siger Lars Ulrich med et smil på læben, mens Gitte supplerer: - Det er bøvlet at skulle køre frem og tilbage med værkerne og få lavet

specialbyggede kasser til at transportere dem rundt i. Det er heller ikke alt, som er lykkedes, og der har været nogle idéer, vi har måttet skrinlægge igen. Vi har haft småsten i skoene, men det gør ikke så meget, for det har givet os noget andet. Hun fremhæver både Hjemme hos, der havde forpremiere under Kulturmødet 2014 i Nykøbing Mors, Skanderborg Festivalen og arrangementerne rundt omkring i Aalborg. Ja, faktisk har hun svært ved kun at fremhæve én ting, for der er sket så meget under KUNSTEN to go – og de har lært af det hele. - Vi har i høj grad lært, at kunst ikke kun tilhører et eksklusivt miljø, men at det faktisk også kan blande sig i menneskers dagligdag. Det handler ikke om, hvor mange billeder vi har hængende på væggen, men om publikums møde med kunsten. Og dét har forandret den måde, vi ser os selv som museum på – og forhåbentlig også den måde som publikum ser os på, slutter Gitte.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 13


Mens vi venter

Udstillinger på banegården

Banegården 2. sep. 2014 – 19. okt. 2014

Vedr. Ålborg – en ekskursion 23. okt. 2014 – 30. nov. 2014

Hvide verden af Peter Callesen 5. dec. 2014 – 18. jan. 2015

Banegården er et sted, hvor folk både er afventende og i bevægelse. Med det udgangspunkt dykkede KUNSTEN ned i samlingen af billedkunst fra det 20. århundrede og udstillede kunstværker, der passede ind på den nye adresse.

Kunstneren Lasse Krog Møller udforskede Banegårdsområdet i Aalborg. På udstillingen blev de fundne genstande præsenteret – lige fra skodder til indkøbssedler – samt topografiske korttegninger fra undersøgelsen.

Som en tryllekunstner forvandlede Peter Callesen det blanke papir til smukke kunstværker og sjove fortællinger. Nærmest ud af ingenting rejste motiver og figurer sig fra papiret, og en ny, hvid verden opstod.


banegården

Under restaureringsarbejdet er KUNSTEN flyttet ind i det gamle billetkontor på Aalborg Banegård. Ambitionen har været at skabe Danmarks mest interessante ventesal.

Før var billetsalget lukket, mørkt og trist, men så flyttede KUNSTEN ind og fyldte banegården med liv, udstillinger, workshops, musik og foredrag. Og det er blevet taget rigtig godt imod, fortæller Maibrith Mørch, der har arbejdet som museumsvært i cirka 30 år. Sælger I togbilletter? Hun har skullet omstille sig til andre gæster, end hun normalt møder på museet. På banegården er mange enten lige kommet med toget eller er på vej videre, når de stikker hovedet indenfor. - Ofte tror de, at vi kan sælge togbilletter, griner Maibrith og fortsætter: - Vi har haft nogle vanvittig sjove oplevelser, men vi har også set en del ensomme skæbner. En kiggede for eksempel forbi med en guldøl i hånden en morgen og sagde: ”Jeg vil lige sige godnat, inden jeg går hjem og sover”. Dét har vi aldrig oplevet på KUNSTEN.

Ude godt – hjemme bedst - Vi har mødt mange nye mennesker og har selvfølgelig store forventninger om, at de kan blive fremtidige gæster, når vi genåbner museet. KUNSTEN er jo ikke bare en fornem hvid klods ”for de andre” – det er for alle, og dét fortæller vi også her på banegården. Maibrith glæder sig til at vende tilbage til Kong Christians Allé, hvor hun skal være med til at indrette den nye butik og billetsalg. Og hvor de for alvor kan integrere museumsbutikken med den nye webshop, der kom godt fra start i 2014. Og så glæder hun sig til, at personalet kan bygge videre på deres erfaringer og oplevelser. - Vi er virkelig glade for, at ledelsen har taget hele personalet med på banegården og stoler på, at det er noget, vi kan bære med videre. Det er en styrke for huset, at vi alle har været med hele vejen.

kunst i nye rammer

Museumsvært Maibrith Mørch. Foto: Cathrine Ertmann

Peter Callesen stod bag udstillingen “Hvide verden”, der blev vist i slutningen af 2014. Men hvorfor sagde han overhovedet ja til at udstille sine værker på Aalborg Banegård? - Det er meget frisk af KUNSTEN at tage konsekvensen af, at museumsbygningen er lukket ned – at rykke et andet sted hen og skabe en anden form for rum. Jeg synes, det

er en interessant tilgang til kunst, at museet vil være til stede der, hvor folk er i forvejen, siger Peter Callesen, der er tilfreds med sin udstilling. - Jeg synes, det var en sjov idé at lave en udstilling i de nye omgivelser. Jeg fik en oplevelse af, at jeg med mine værker formåede at skabe et rum i et rum på banegården.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 15


samlingen

Værker rykker ud Da museumsbygningen lukkede for publikum, blev værkerne pakket ned, men ikke gemt væk. Lige som resten af KUNSTEN er samlingen rykket ud til nyt publikum over hele landet. Kunstværker er blevet udlånt til forskellige museer i Danmark, og det er en stor cadeau til KUNSTENs samling, fortæller museumsdirektør Gitte Ørskou: - Vi oplever, at samlingen er attraktiv for museer verden over. Derfor har vi været glade for at udlåne nogle af vores danske og udenlandske hovedværker, så nye gæster har fået glæde af dem, mens museumsbygningen bliver restaureret.

1

Vendsyssel Kunstmuseum KUNSTENS VERDEN 7. juni - 24. august 2014 Vendsyssel Kunstmuseum lånte værker, der på den ene eller anden måde knyttede sig til museets egen samling, hvor landskabsmotiver og inspiration fra naturen har været et centralt tema. I udstillingen blev Vendsyssel Kunstmuseums værker af Ejler Bille sat ind i en større kunsthistorisk sammenhæng, og museets maleri af Henry Heerup kom i selskab med en række andre Heerup-værker. Kunstens verden viste desuden værker af blandt andre Jens Søndergaard, Egill Jacobsen og Erik Hoppe.

De udlånte kunstværker har været en del af forskellige udstillinger, hvor de er gået i dialog med andre museers værker eller dannet grundlag for egne særudstillinger. Derved har de medvirket til at give et væsentligt indblik i den danske og internationale kunsthistorie. I glas og ramme KUNSTEN har samarbejdet med konservatorer, der har gjort værkerne klar til at komme ud på landevejene. Museet har tegnet andele i Fælleskonserveringen og Bevaringscenter Nordjylland og modtager rådgivning omkring kunstværkers bevaring, hjælp til udbedring af skader og til forebyggelse af nedslidning.

2 Statens Museum for Kunst

Dette samarbejde kommer særligt i spil, da kunstværkerne til det mobile undervisningstilbud klargøres. Kunstværkerne er blevet pakket ind efter alle kunstens regler. Der er blevet lavet transportkasser, og malerierne er kommet bag plexiglas, inden de er nået frem til skolebørnene. - Normalt ville jeg tænke, at det skaber afstand, når værker kommer bag glas, men der sker faktisk det modsatte. Nu kan børnene komme helt tæt på og pege, uden at man skal sige: ”ARH, en halv meters afstand!” På den måde er afstanden faktisk blevet nedbrudt, fortæller museumsinspektør Stinna Toft.

3 Brandts

KUNSTEN PÅ BESØG HOS SMK 1. november 2014 – 30. juni 2015

KUNSTEN BESØGER BRANDTS 22. august 2014 – 26. april 2015

18 malerier og skulpturer fra KUNSTENs samling har fået et midlertidigt hjem på Statens Museum for Kunst. Fordelt ud over flere sale har de suppleret den permanente samling og givet de besøgende mulighed for nye kunstoplevelser. Blandt værkerne ses et af KUNSTENs vartegn, Niki de Saint-Phalles voluminøse polyesterskulptur Nana Baloon. Der har også været mulighed for at opleve Wilhelm Freddies Sex-paralysappeal og Max Ernsts Bonjour Satanas samt udenlandsk Cobra-kunst.

“KUNSTEN har en af Danmarks bedste samlinger af ny kunst”. Sådan har Brandts skrevet i sin omtale af udstillingen KUNSTEN besøger Brandts, hvor en række af KUNSTENs værker er flyttet til Odense for en stund. Her har publikum kunnet opleve et levende portræt af en generation af kunstnere, hvis malerier, tegninger, film og installationer har fortryllet publikum gennem de sidste 20 år. Udstillingen har vist værker af blandt andre Michael Kvium, John Kørner, Allan Otte og Anette Harboe Flensburg.

Herudover har KUNSTEN udlånt til en lang række udstillinger landet over. Et af de største udlån har været til Museum Jorn, der til udstillingen Expo Jorn- Kunst er fest lånte ikke mindre end 35 værker fra KUNSTENs samling. KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 1 6


samlingen

1

2

KUNSTEN Ă…rsbe re tning 2014 SIDE 17

3


I BYENS RUM

KUNSTEN er sluppet løs Danskerne har haft mulighed for at opleve kunstmuseet i helt nye sammenhænge, og dét har spændt bredt. Lige fra store musikfestivaler til et byhus i Nykøbing Mors.

tirsdag den

2014

19. august

| lokalt |

side 9

. . .

NIBE FESTIVAL 2. – 5. juli 2014

orier ælle hist

kreds fort

ts Fortælle

KUNSTEN gentog succesen og rykkede atter ind på Nibe Festival med en workshop, hvor festivaldeltagerne kunne male graffiti – helt lovligt. Udover at male graffitivægge kunne publikum sætte deres aftryk på scenetæppet til Jonny Hefty og Jødens koncert. Samtidig blev der opstillet en Wall of

Fame, hvor de optrædende musikere kunne lave deres egen graffiti og skrive en hilsen igennem hele festivalen. På den måde smeltede kunsten og musikken sammen på Nibe Festivalen 2014. Graffiti-workshoppen blev ledet af den erfarne graffitimaler og musiker Thomas Lægaard Sørensen.

øtil Kulturm gade ud Gerda Buhl : j og Munke værksve en udstilling. Foto net af Gas have hus på hjør sten i Aalborg lejet sit Kun emann har l kunstmuseet Mona Ing r ska stue des det. I hen

fjordsteatre n skal Lim r i garage af. ven elle en del i gårdha et bliver Udenfor , som hus Kulturvejen

s skyld n e t s n u K for Flytter ud T:

URMØDE

■ KULT

lborg useet i Aa r fra kunstm er til værke Lægger stu bygom en nd af

På gru Kunsten i Aal ning kanøjeblikket sende borg for er på turne, og l nu udkunstværk dem ska er unnogle af stu Monas stilles i mødet. tur kunstder Kul jo dyre t - Det er der bliver vag så r, værke dt. Nogle ERSEN net run BUHL AND på døg l være i huset, AF GERDA vagter ska natten, så der gba@mf.dk om tæller e også noget, for gad r ske nke e ikk t af Mu På hjørne rksvej ligger der- Mona. så og Gasvæ med gårdha ideerne hus altan. ervejs har et gult og stor e- Und ve, garage Mona Ing iklet sig. å fore udv r er vist ogs op i Der bor n i går flytted e - De skal læs Me . agen, mann. ere, der af sit hus for Kun- fatt eller gar ven hun ud dha går rde hun . af Det gjo siger hun dlemmer ld. rer interess me tælstens sky er det, der tidts arrangø Også rets for urmøde Kunsten Nordjyllands Limfjordsteat ge husets gjorde Kult igen. g. sal, der s vil bru ramligere hed um i Aalbor fl us’ førte så taget af bordet - lekred ige udendørs hjørneh use el. er ide Kunstm n skal vise nog på det gule nu er den først le gode bo på hot en på hyggel tæl ne nen e for ste alta kun og jo ing - Kun r i minS Ø mer til at at jeg på Kul- Egentlig var det til flere andre, hu er der N DAG e værke sit for folk 24ier . AUG Men det når jeg nu kan. Ku le af sin er Kulturmødet tor den ide 1. SEKhis U S T 201 TION viklede 4 grund til, mit barnebarn stuer undtæller Mona In- turvejen. der all ska ld bo hos turmødet je Mors, for Til gengæe synges opera er Kul . ikk Og und t tilbudt, at jeg m gemann - ligevelfra altanen. fåe gæste- o det hen har jeg e leden i opp rnatte på ntlig var REDIGE gede for v kan ove hos en nabo her Men ege der først var - De rinat det ikke ble h e n, jeg et roll de, no, så værels des alta spille en - og sag et. Det var vist et værksvej e hele at vejs for kør på Gas spil til e stå nog øver at Gasværks turvejen til DR skulle hav ikke beh under , de aflyst. Sydmors. g til Kul gten og get n de hav vejen til om for en stund vandlin for, me grund af vejret, Klosterbu selv på llem . For me ske ann rket. KO M M rgte, Må na Ingem Musikvæ EN og spu al- siger Mo min - De kom ud til tte låne t sit hus om de må kunne stå en Hun har leje fra i går og der det ve er leje tan, så e og syn Kulturmø . og gårdha deropp te Både hus sanger måtte de en uge frem flytte rundt Imens flyt t . De frem jo ra. de det og en uge ge ope - Så kan g i stuen, som Så greb rs. e tin på Sydmo da gerne. de gerne vill på mine så hun. JESPER om sig, e huset, Og det de vil, siger na ind BEI n flytter Mo bruge hel jo godt. Ma K U LT U Imens barnebarn på n R de R E ma DA K d sit kunne rs. r hos gøre. hva på Sydmo , skal jo at hjælpe, hvo Agerøvej de ellers tilbudt kan for , siger Mona In- De hav man kan . i tweeter, gemann før vi tæn

na tede Mo I går flyt ud af sit Ingemann hus, som rne gule hjø lejet det har mø tur Kul for en uge

L

K U LT

Kvalitet, t

V

af de folk k , der flitt igst soci ker og snap ale medier, hvo rv og som fald chatter om alt det millione er os ind. På den r af m drende mik danskere blevet o romedie r på få år. Kampen er intensiv om opmærksom besvære eret. Og koncent h t er udbredt rati opmærk somhed , så der er m om det enk kultur- og elt tydeligt kunstprodukt, frem af debat om den voldsomt inte g »Kunst som ress mødets dag tre, der vare« på K Kunstmus ligger på »Det er eet i Aalb org, Kuns kan kon kun i en flyvema nett ten, havd centrere skin e under mig, for der e, ikke vær Kulturm ødet flytt e et malerier tiden, og på, men ellers er kan j jeg på h af bl.a. Fred jeg ved, hvad laver, og die og Kviu alle de de m ud i et privat hjem går så stær ved, hvad jeg lave andre i Nykøbing feld, som kt,« sagde Kathriner, og de Mors. Foto vi kender : Henning Wind filminst Bagger ruktør for som succesfuld »Hamili produkti ton« og »Kro one nprinses r som sen«. Så hvad skal kun sten og kult gøre, når vi flakker uren såda Vi skal foku n rundt? sere kunsten . De første på kvalitet i har haft meget fokuto års kulturmøde Af Søren rammer r , struktur s på økonomi, shx@ berli Schauser omk og kultur. ngske.dk Det behøver ring kunst svært: Inst ikke vær En fortælli sig, hvor itutionerne må tilpa e så erfaring brug ng er af Pete sse erne er, borgersk hele sage vælger at fra livet. På den ab og ball r Høeg har en pass ns omdrejn men kunsten er anden side føre vide et: af us om At gå til høj ings vær re. dem kvalitet Og som e de mes , vi Bournon kan bevæ punkt: Kunst D jo gerne t værdifu vendigvi horisont ville kræ ge, udv skulle lde. s er, rive ned fodkuns en voldsom inte ver ikke nødFortid er og bygge ide Men alt t, konklud resse for erindrin samme grad g erer han lige stor er ikke lige godt. op. En af kult Torsdag 21. gyld . Vi fasc finere Hvi af folk urmøde august-lø og derm digt. Vi har ighed, bliver det s alt har ts andre melsesp der afho ed har valg , der satser alt på ineres i ligegylmere end tiltag var ldt Kulturmø rdag 23. august blev aladset« én ting – t en mas brug for Kulturm : »Hukom kultur og det på Mor Luna Park se kvalitetsdis nogensinde før kulturliv var s, ste dag orie ødet på Mors er andet fra. Sceneku kussione I den lille kæmpe har fulgt sat til deba hvor nst havd forb nter bed arran kun i for t. ede uintelt Berlingsk e installer gemente og fremtide st- og kult n. i år. der tit klik sig mod det med af de aktu e t og besk et et urverden mødet næs Sidn en masse inde i Nykøbin elle, kultu evet nogl er rere nog edannelser eller Vores mødi endnu baredere te år g og fyld relle brud duk rage e ger, keh kom le lse. mås flade oveder og t men Foto flere. Men er med kultur forstand. om, hvad dominerende fore ke snaop i skuf hele på b.dk. tarer og debatindl r i reportameget and s, modelbiler, har aldr der er god vi kan ikke stillinge fer æg. Læs et og tiden. Vi ig kun r hob vær skab , rigtig eller det forvirrin st. Alt ede sig et bare vælg e. Tilsynela må også g. forkert e til hele fokusere vi i sidste dende i er ikke kednyt er ikke godt, Forhistor og ende sam vild alt ien han på, kalder ler os om vælge fra. Hvad klassiske eligt. Tværtimod klassisk af: Zacharia vi under og et/layoutet i nyt setu kan det s Hjernø. dler om den ét begreb bygger videre Siden er rediger Bergsbo p Så hvad virk Vi havd Han har fikti e /Per innovati e kun et derfor i støt Søren Hansen vt. brydes meler det for dig og kultur. leksikon var syg som lille ve brug for den. Da mig? Kult som vind en fortsat tesystemerne og lem man han blev over for uren ue sam man ge mod hele. Men i os rask, ville tidig med gfoldigh det folkelige ringhjørner: ed; Følg Kult hvo at vi insi han husk verinternat Det fine vi hjælper . Det loka sterer urmøde Også de rdan? iona e det t på Twit for det frem le. Det tradition le over for det franske de bedste, de gode på vej og på, at samle al ter @kulturm encyklop støtter tids sbevidst viden om oed formidlin eliten. Kunst- og e over Et af Kult sikrende. rigtigno verden på ædister ville @JesperBein et kulturgen kom k urmøde ligget hos publiku mer til at ts egne ov Men side deres drøm en ét sted. Vi finder m, mangle smule naiv r Aalborgs enken Mona lidt satellitter har skarpere hvis ikke man bliv realiseri af internettet lign til at foku ng af den er stadig i dag. restaure kunstmuseum Kunnede ad vejen. Hvis for sere på det er . mere en De elektron ring og har ekse sten bedste. mpel litte er und stuer. En rykket værk engagere iske bærer og ratu boli ren skal æns, skal den porcel er ind i hen er formidle medier er i dag liderer med gindretning af fortælle være af ab af Monas r af viden. bruger vil en stor r udv høj kvalitet moden dato des fået følgesk der noget: iklin Men som tanken skete havde På fjernsyne moderne mal skibe, gsch Pete , dunkle og vide: De kan i er ver gamle rsen besøgn enh erier af krop kolmed påSøre frakom 400 ef t noget Albe sam på Morsdelige over Mørk ford Under Kulturmødet men- platter ung man rtslu 18. okto en er sdagen grad fornd Bibl ens videsåkaldme mning Hvis man reje t almin ds kamp videoinstallation sdele. ber På åbning og tilstrø søsæ ere n. stuer, get bare involv med sin men helt abstrakt tter »Vi tale iotek, der enlavloft om en forsø litteede men i de kat. bare til dørs, fantasi fra ratur og es bille om atlade t med r sig ikke r til jer«, besk minister lyrik kom så mander grim Asger Jorn Over sofaen en . ydesåvel i ti min Det gik træg ngem toler, fulgt Stru enterdpisnesker af skær- har fortsat en, hvor allatInget egen utter skal som digt vidst, derinst s tid. Hva ion, der arra den nge kaldte dem jeg havde e mennesker ind over tærskl Mona eren fasth »Hvis d betyom flytt Idealern tlig? Og hvad er der delige at udvalgt Michael begyn olde hun ad på , så ert almin urrksvej, ...«, lige vidt pænt? jeg e Kult man som såkald på Gasvæ temaer – så ler brug erne kaldes und e om det ækle ge, havde ebesøg i virk til folk, menVi må.skill. f.eks. »ang ’Kultur- i litteratu eligh rystende, men på hjemm og det ærv bt tilehjem r er hoved været og omdø ét kun et: er mann st« køer for æste brudt og med e de godfor nogle dage ærdige ogebygg hun hed- kunselv fortsætter st hen over tik. D ogre altid Fortjeg syder e bil det trak lang ona’, som g stne evel.

Vi vil ha ve subst ans

Evalueri ng De fla kk . Ku ltu rmødet på en M disciplin de medier ha r sta ors endte i evalu : Frava lge dig flere eri ngens t. tilbud – men træ og fremt idens teg ner os og så i en ny n.

Kulturm ødet

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 1 8

de vidst, Hvis jeg hav ange ... m så der kom


I BYENS RUM

SMUKFEST 6. – 10. august 2014

r på

serede.

På Smukfest i Skanderborg rykkede KUNSTEN ind med en installation af den tyske kunstner Thilo Frank, der er kendt for at inddrage publikum aktivt i sine kunstværker. Til årets festival havde han skabt kunstinstallationen Few phoenix get lost in the water, som inviterede publikum til at svæve hen over vandet på Skanderborg Sø.

N TA R i går ødet fra Kulturm barnebarn et ud til sit ind hos er Mona

INOV

K TØR

tak

ker. Vi er et st bruger vi faceboo t, vi ser, måde er omvan-

m

r

værker af blandt andre Wilhelm Freddie og Michael Kvium blev placeret mellem private porcelænsplatter og lampeskærme. Herefter havde alle og enhver mulighed for at komme forbi og få en guidet tur i hjemmet. Og dét var en stor succes. Monas hus tiltrak over 2000 gæster på tre dage og fik landsdækkende medieomtale.

Efterfølgende har KUNSTEN videreudviklet projektet Hjemme hos. I samarbejde med DR bliver det til et tv-program på DR K, hvor husenes beboere indtager en mere aktiv rolle i udvælgelsen af værkerne. Formålet er at undersøge, hvad der sker, når man pludselig ser billedkunst i hjemmets vante rammer.

n ud-

LT U R / 25

gik det sante Kulturtet. , at jeg jeg hele e et d-

Thilo Frank har før benyttet gyngen som omdrejningspunkt i flere af sine værker, hvor den har givet publikum mulighed for at opleve verdenen på anderledes måder. Tidligere har KUNSTEN udstillet værket The Phoenix is closer than it appears fra 2010, og der var gyngen placeret i en spejlkube, så publikum fik følelsen af at svæve i et uendeligt rum.

Men side

hus sit hjørne flyttet fra en, så skal Kulturvejelig med til følg un selv t. øde rm hvad , ultu ikke lige - Jeg ved n jeg skal nok Me eg skal. e gå rundt og mest bar r hun, inden sige d at me opleve, ere E R E T A Fskal vid BIRGIT hun S T te. RAARU flyt P pakke og

heden ionsmindre te

Kunstværket bestod af en gynge i søen, som publikum fik adgang til, når de gik på en usynlig bro, der var placeret få centimeter under vandoverfladen. De nærmest gik på vandet – og gyngeturen over søen fuldendte den helt specielle kunstoplevelse.

KULTURMØDET 21. – 23. august 2014 KUNSTENs projekt blev talk of the town under årets Kulturmøde, der blev holdt i Nykøbing Mors. Her rykkede KUNSTEN ud – og ind i et privat hjem. Monas byhus var udvalgt, og det blev omdannet til et museum med kunstværker fra KUNSTENs egen samling. For eksempel blev Julie Nords Fever hængt op over sofaen, mens N POLITIKE august 2014 Søndag 24.

Kultur

3

et fordomsfrit e værter med andre privat ende at lege blik på kunst. det er spænd noget tyder »Jeg synes, , og lsesbegrebet en anden måmed danne værket på de gør på musepå, at folk møder e hjem, end . de i det privat msleder Gitte Ørskou hele et«, siger museus forsøg på at lave vej Kulturmødet kvarter om til kultur anns har Ingem ministeren Mona an. Jo, kultur kaker ikke slået kager og ’samtale ved i og været til pande Lena Angion hjemme hos på vekelbordet’ aflangt hus enbørn, og et otte mens s g, hende kunstudstillin øbler op i jen har holdt i og havem staffel sig dt slået har forhol kelte har men de fleste d. Til gengæld carporten, det nye påfun samtaler truknølende til e til mødets kultur har Kultur interessered kultur 10.000 undervejs ket næsten mstopmøder r’ Mors. To ungdoKulturstyrelsens ’ungeå for over glæde sig bliver afsæt de unge kan om næste år, og Marianne Jelveds løfte er ekerne får kulturminist ens bibliot

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 19


DET MOBILE UNDERVISNINGSTILBUD

Vi har lært at

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 2 0


DET MOBILE UNDERVISNINGSTILBUD

Museumsinspektør:

være i øjenhøjde Det mobile undervisningsprojekt har givet læring udadtil, men bestemt også indadtil. Dét fortæller museumsinspektør Stinna Toft.

værkerne, og det skriftlige undervisningsmateriale er skrevet af henholdsvis en folkeskolelærer og en gymnasielærer.

Allerede inden kalenderen viste 2014, havde KUNSTEN sendt en ansøgning til Kulturstyrelsen om støtte til et pilotprojekt. Det handlede om et øget samarbejde mellem kunstmuseet og folkeskolen, og styrelsen nikkede ja. Kort efter blev det mobile undervisningstilbud søsat – med store ambitioner og mange samarbejdspartnere involveret.

- Et af formålene har været at finde ud af, hvordan vi kan møde folkeskolen i øjenhøjde. Vi har blandt andet lært, at undervisningstilbud skal være lettilgængelige og indeholde nogle vedkommende emner. For eksempel går ”identitet” aldrig af mode, så selvom man måske tænker, ”hvad er der nyt i dét?”, er det et vigtigt tema at arbejde med i deres verden, fortæller Stinna og tilføjer:

Stinna stod i spidsen for formidlingsprojektet, som hun kalder ”et pionerprojekt”. Dels fordi KUNSTEN medbringer originale værker på skolerne. Og dels fordi tilbuddet er udarbejdet i samarbejde med slutbrugerne – nemlig lærerne selv.

- Vi har også fået konkret erfaring i forhold til forskellige målgrupper. Hvordan taler vi om kunst, når vi møder elever i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen og gymnasiet? Det er jo meget forskellige niveauer at undervise på.

KUNSTEN på skolebænken Lærerne har været med til at udvikle temaerne og udvælge

Skoler på KUNSTEN Det mobile undervisningstilbud har fået nogle fabelagtige evalu-

eringer, og mange har udtrykt ønske om, at det skal fortsætte. - Vi ville gerne fortsætte med at tage ud på landevejen, men allerhelst vil vi gerne have, at skolerne og eleverne besøger os på KUNSTEN, når vi genåbner. Og i stedet for at vise fem udvalgte kunstværker, kan de se en hel udstilling og blive inspireret af museumsbygningen som det anderledes læringsrum, det jo er, siger Stinna. Hun håber, at tilbuddet har skabt en interesse for KUNSTEN. At både elever og lærere føler sig velkomne på museet, og noget tyder på, at det allerede virker efter hensigten. - Forleden kom der en dreng ind på banegården med sit løbehjul. Han havde haft besøg af KUNSTEN to go på sin skole, så han parkerede sit løbehjul op ad disken og skulle lige se kunsten på væggene. Måske har vi været med til at åbne hans øjne for, at kunst er en spændende verden, man kan fordybe sig i.

KUNSTEN i klassen Med det mobile undervisningstilbud har KUNSTEN besøgt skoler og gymnasier i Aalborg Kommune med originale værker fra samlingen. Besøget tager udgangspunkt i et af de fire temaer, der er tilpasset indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen og de gymnasiale uddannelser.

Cirklen med værker af blandt andre Egill Jacobsen og Robert Jacobsen. Mysterier med værker af blandt andre Carl-Henning Pedersen og Richard Mortensen. Verden er en skueplads med værker af blandt andre Andy Warhol og Michael Kvium. Samlermani med værker af blandt andre Sven Hauptmann og Henry Heerup. Læs mere om undervisningstilbuddet på kunsten.dk/undervisning.

Det mobile undervisningstilbud er støttet af Kulturstyrelsen.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 21


DET MOBILE UNDERVISNINGSTILBUD

Folkeskolelærer:

SÅ inspirerende! Et unikt undervisningstilbud i høj kvalitet! Dét er resultatet af en længerevarende proces, hvor forskellige faggrupper lod kreativiteten og idéerne flyde løs.

- Der opstår en dynamik og en anden dybde, når man tør sætte forskellige faggrupper sammen. Det har virkelig været inspirerende. Sådan lyder det fra Ninna Wedendahl, der er ansvarshavende skolebibliotekar på Pædagogisk Læringscenter og desuden folkeskolelærer på Gl. Hasseris Skole i Aalborg. Hun blev inviteret med i arbejdsgruppen, der skulle udarbejde undervisningsmaterialet gennem en længerevarende proces. - Vi havde en meget legende tilgang med en masse brainstorming ledet af en procesfacilitator, og på den måde kom vi rigtig langt omkring. Først til allersidst – da vi havde en masse idéer, og vi havde valgt temaerne og kunstværkerne – begyndte jeg at formulere undervisningsmaterialet til folkeskolen

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 2 2

i samarbejde med KUNSTEN, fortæller Ninna. Nemt at gå til Med sin baggrund i undervisningsverden kunne Ninna trække på sin viden og erfaringen med, hvad der virker i folkeskolen. For eksempel at man kan hjælpe lærerne ved at gøre undervisningsmaterialet overkommeligt og lettilgængeligt. Derfor kan undervisningsmaterialet downloades direkte fra KUNSTENs hjemmeside, og på Skoletube er der flere små film, som giver gode idéer til øvelser. Materialet tager desuden hensyn til de nye Fælles Mål og har fokus på tværfaglighed, det kreative og bevægelse. Dermed imødekommer tilbuddet også den nye folkeskolereform.

Kunst i trygge rammer Ninna fortæller, at mange lærere på Gl. Hasseris Skole var interesseret i at få besøg af KUNSTEN, så de til sidst måtte trække lod blandt 15 klasser. De heldige elever var begejstrede for besøget og sluttede med at give en ordentlig klapsalve. Og Ninna forstår dem godt: - Når KUNSTEN kommer ud til skolerne, møder de eleverne i et trygt rum, hvor de tør udtrykke sig mere frit. Samtidig har underviserne Lone og Peter en uhøjtidelig måde at arbejde med kunsten på, så eleverne slapper af. På den måde ryger kunsten ned af den fine piedestal og ud i et andet rum, hvor alle kan være med.


DET MOBILE UNDERVISNINGSTILBUD

Kunstformidler:

Glad for min nye kasket Det var med sommerfugle i maven, Lone Olesen første gang kørte ud med det mobile undervisningstilbud. Nu føler hun sig hjemme blandt eleverne – og værkernes titler og årstal sidder efterhånden på ryggraden. - Jeg var hurtig til at sige ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville være kunstformidler under KUNSTEN to go, siger Lone Olesen. Hun har haft flere forskellige kasketter på KUNSTEN. Først et studiejob som omviser og siden blev hun fastansat som museumsvært. I 2014 tog hun en helt ny kasket på og fik dermed brug for sin bachelorgrad i kunsthistorie og undervisningserfaring fra billedskolen. Er det kunst? Sammen med kollegaen Peter Juul

har Lone besøgt kommunens skoler og præsenteret eleverne for kunstens verden. Med i bilen har de originale værker, der er pakket ind efter alle kunstens regler, så børnene kan komme helt tæt på. De medbringer både malerier, skulpturer og genstande i klasseværelset. Heriblandt My Cat and I af Nikolaj Bendix Skyum Larsen, hvor kunstneren står med sin kat på armen, mens han stirrer ind i kameraet – i fire minutter. - Nogle elever synes, det er dyreplageri, mens andre keder sig og siger, at hvis videoen lå på YouTube, ville de kun se begyndelsen, før de ville spole frem til slutningen. Så taler vi med eleverne om, hvorfor kunstneren har lavet videoen, og hvad han vil med den, fortæller hun.

Det mobile undervisningstilbud er støttet af Kulturstyrelsen.

Mod på mere I starten var Lone spændt på, hvordan de ville blive modtaget på skolerne, men det er gået over al forventning. - Vi kommer ud til nogle skoler, hvor vi kan mærke, at der er en del elever, der ikke har været på museet før. Og der tror jeg, at vi er med til at nedbryde en barriere. At vi formidler kunst på en måde, så de kan relatere til det og får lyst til at besøge museet, når vi genåbner, lyder det fra Lone, der også selv har fået appetit på mere: - Jeg vil gerne bygge videre på de erfaringer, jeg har fået under KUNSTEN to go. Det har givet mig lyst til at prøve noget nyt og til at realisere mine idéer til formidling på museet.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 23


artlab

On the road Hvor kan børnene gå på toilettet, når vi holder Sommerskole i en offentlig park? Det har blot været en af de mange udfordringer, som Kira Sawman har løst under KUNSTEN to go. - Til at starte med følte jeg det som at blive kastet ud på dybt vand. Det fortæller Kira, der arbejder som museumspædagog på KUNSTEN. Hun satte sig sammen med sin faste sparringspartner, Liselotte Beyer, som er kunstner og designer. Og som altid når de to mødes, begyndte idéerne at sprudle, og snart stod det klart, hvordan de kunne løfte ArtLab ud af huset.

Det er en god tilgangsvinkel at have, når børn og unge møder kunst – måske for første gang. Derfor er ArtLab blevet fremhævet som et af tre projekter i Kulturministeriets nye strategier for at gøre kunst og kultur til en del af børn og unges liv fra en tidlig alder. - Vores arbejdsmetode i ArtLab er meget procesorienteret. Vi har en meget nysgerrig og undersøgende tilgang til tingene, og dét er ikke ændret under KUNSTEN to go, understreger Kira. På campingtur Kira sammenligner KUNSTEN to go som at være på campingferie, hvor det er nødvendigt at tænke 10 skridt frem.

har været den allerbedste oplevelse. - I forbindelse med Aalborg i Rødt (en årlig kultur-, mode- og sportsfestival, red.) lavede vi Gale Streger, og det var et rigtig fedt koncept. Vi ramte noget, som børnene var optaget af, og pædagogerne blev inspireret af, siger Kira begejstret og forklarer: - I Kildeparken fandt vi et fantastisk stort bøgetræ, som vi kunne være under. Vi opdagede streger over alt – op ad stammen, grenene var streger, og vi gik ”i en streg”. Emnet var uudtømmeligt, og vi får stadig nye idéer.

- Der har været en helt masse logistik forbundet med det. Hvor kan børnene for eksempel gå på toilettet, når vi laver Sommerskole i Karolinelund? Vi har været nødt til at tænke det hele igennem, når vi har lavet workshops i byen.

Hvor er vi landet? - Vi har tænkt rigtig meget over konteksten – hvor vi er henne, og hvad vi kan berige stedet med. Når ArtLab for eksempel er landet på et bibliotek, har vi på en eller anden måde inddraget ord og bøger, fortæller Kira og tilføjer: - Og det er jo egentlig det samme, vi gør med udstillingerne på KUNSTEN. Vi tænker over, hvordan kan vi berige dem, så vi åbner folks øjne for kunsten. Det er vores fornemste opgave at gøre det sjovt at se på kunst.

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 2 4

Selvom hun har forsøgt at være på forkant, er det alligevel ikke alt, hun har kunnet forudse, og undervejs har der været nogle udfordringer. - For eksempel er Karolinelund en offentlig park, så vi kunne ikke altid regne med, at tingene var der, når vi kom igen næste dag. En dag havde vi lavet en stor og flot installation, som nogle havde hoppet på, så den var gået i stykker. Det var ret ærgerligt, fortæller Kira. Gale streger ArtLab har været vidt omkring under KUNSTEN to go. Spørger man Kira, er hun ikke i tvivl om, hvad der

Faktisk var workshoppen så stor en succes, at Kira og Liselotte stadig laver Gale Streger i børnehaver. Sammen med børnene udforsker de stregerne i institutionernes rum. Kira håber, at de vil besøge KUNSTEN, når museet genåbner – ellers kører hun gerne ud igen. - Der er jo ingen, der siger, at vi altid skal være på museet. Nogle gange kan det være en god idé at køre ud til folk og gøre opmærksom på sig selv.


artlab

Vores arbejdsmetode i ArtLab er meget procesorienteret. Vi har en meget nysgerrig og undersøgende tilgang til tingene, og dét er ikke ændret under KUNSTEN to go. Kira Sawman, museumspædagog

To go Juleværksted KUNSTEN inviterede til juleværksted på Hovedbiblioteket i Aalborg. Under overskriften Sæt julen på hovedet skulle børnene eksperimentere med farverige materialer og lave deres egen julehue – tilsat en lille julehistorie. Sommerskole 2014 Sommerskolen havde fuldt hus, et fantastisk vejr og glade børn. Om morgenen mødtes de på Utzon Center, hvor børnene gik på opdagelse i udstillingen Enjoy. Oplevelserne af kunstværkerne gav afsæt for dagens praktiske arbejde i Karolinelund. ModeBørs ”Vær med til at lave en stor fælles farverig installation af tekstile genbrugsmaterialer”! Sådan lød opfordringen, da KUNSTEN to go rykkede ind i Kedelhallen i Nordkraft i forbindelse med ModeBørs 2014. Aalborg i Rødt KUNSTEN lavede Gale streger i forbindelse med Aalborg i Rødt. Her gik jagten ind på ”stregen”, og børn og barnlige sjæle blev inviteret til at lave anderledes tegneredskaber af blandt andet pinde, ståltråd og ananastoppe. Aalborg Regatta 2014 KUNSTEN rykkede ind på Aalborg Regatta 2014 med en åben workshop. Her kunne alle interesserede være med til at arbejde på et stort, fælles værk i stålbøjler og ståltråd. ArtLab – på banegården På udvalgte søndage har en professionel kunstner inviteret til ArtLab på banegården. Her har børn i alle aldre kunnet lege, undersøge og eksperimentere med forskellige materialer.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 25


artlab

To go Ferieværksted Banegården har dannet rammet om KUNSTENs ferieværksted i efterårsferien. Her kunne børnene klippe, klistre og udfolde deres kreative sider – enten når de ankom med toget, eller inden de skulle rejse videre. Kunstforedrag KUNSTENs kunstformidler har holdt mange forskellige foredrag under KUNSTEN to go. Blandt andet i samarbejde med Aalborg Seniorsport, Ældrecentre, ÆldreSagen og Folkekirkens Skoletjeneste. KUNSTEN Baby KUNSTEN Baby har besøgt biblioteker i Hals, Nibe, Storvorde samt Aalborg Hovedbibliotek. Her har alle ”ammehjerner” først fået et kort kunstforedrag med udgangspunkt i nogle opstillede kopier. Derefter har der været mulighed for at få lavet et aftryk af babyens hånd eller fod. Bogcafé KUNSTEN har deltaget i bogcaféer i samarbejde med Aalborg Hovedbibliotek. Emnet har for eksempel været klassiske karakterer, der – alene af deres navn – er kendt, elsket eller frygtet.

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 2 6


artlab

Fra babyer til seniorer Museumsformidler Ingeborg Flensted Nielsen synes, at det har været skægt at være en del af KUNSTEN to go. Hun har mødt mennesker i alle aldre og i alle mulige omgivelser.

kun kom én bedstemor med et lille barn. Ved arrangementet var også en sundhedsplejerske, som udbrød: ”Dét skal du da være tilfreds med – det er 50 procent af områdets fødselsrate i år”.

En sensommerdag stod Ingeborg på Hals Bibliotek og havde gjort klar til at lave KUNSTEN Baby. Hun var dog lidt skuffet, da der

Ingeborg griner ved tanken om dagen i Hals. Udover KUNSTEN Baby har hun holdt en lang række kunstforedrag ved blandt andet

Seniorsport, Ældrecentre og ÆldreSagen. Hun har nydt at møde nye mennesker og skabe interesse for kunstmuseet. - Det er da betydeligt sjovere at vise ægte kunst. Og derfor siger jeg: ”Kære venner, kom og besøg KUNSTEN, når vi åbner igen. Så skal I bare se de fantastiske originale kunstværker”.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 27


utzon center

KU N ST E N Ă… rsbe re t n i ng 2014 SI D E 2 8


utzon center

KUNSTEN + Utzon Center = et godt match Hvad har Jørn Utzon og Alvar Aalto tilfælles? De to verdensberømte arkitekter har begge tegnet bygninger med adresse i Aalborg, og nu er de rykket endnu tættere sammen.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 29


utzon center

Utzon Center har på én gang en ambition om at være til stede i byen og et kæmpe potentiale til at blive kendt over hele verden Den 1. oktober 2014 blev det officielt: KUNSTEN og Utzon Center indgik et ægteskab. Og det er et rigtig godt match, fortæller Lasse Andersson, der er den nye udstillingschef og daglige leder på Utzon Center: - Jeg er blevet spurgt, om Utzon Center nu skal være et kunstmuseum. Men nej, det handler om at udfolde, hvad arkitektur, kultur og kunst kan i et spændingsfelt. Man kan sammenligne det med kunstmuseet Louisiana, der laver smukke arkitekturudstillinger. Det er de samme muligheder, vi har fået nu, hvor KUNSTEN og Utzon Center er gået sammen. Der opstår en synergi og sparring mellem de mange ressourcer, der findes i begge huse, forklarer Lasse. Han forventer, at de to huse kan berige hinanden på flere måder. - For eksempel kan arkitekturudstillinger have en tendens til at være lidt introverte. Ofte virker det som om, udstillingerne udelukkende henvender sig til arkitekter. Man glemmer, at man ikke laver arkitektur for arkitekter, men at man faktisk gør det for dem, der bruger det. Og på det punkt kan Utzon Center lære meget af KUNSTEN, der er vildt dygtige til at lave kunstudstillinger i øjenhøjde, så alle kan være med. Et kæmpe potentiale Lasse kommer fra en stilling som lektor og afdelingsleder på Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet. Sideløbende har han arbejdet med arkitektur og udstillinger, og han har længe været et kendt ansigt på Utzon Center. Han har lavet flere udstillinger i huset – senest udstillingen We love bricks/Vi elsker tegl i 2014. Desuden har han stået bag Utzon(x), der arbejder med

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 3 0

Lasse Andersson, ny udstillingschef og daglig leder på Utzon Center

at udvikle et forskningsmiljø med afsæt i Jørn Utzons arkitektoniske univers. - Jeg har altid følt, at Utzon Center har et kæmpe potentiale. Da jeg arbejdede på universitetet, oplevede jeg, at jeg kunne få arkitekter fra hele verden til at komme og holde forelæsninger her, fordi bygningen har så stor tiltrækningskraft, fortæller han og fortsætter: - Min ambition er, at Utzon Center bliver samlingspunktet for folk, der har lyst til at diskutere arkitektur og bymiljø. Fra det lokale til internationale foredragsrækker og udstillinger med de dygtigste folk i verden. Utzon er stjernen - Jørn Utzon er stjernen i huset, og han vil blive mere synlig i formidlingen. Det skal ikke være et mausoleum, men vi vil invitere forskellige arkitekter fra hele verden til at gå i dialog med hans arbejde, fortæller Lasse, der selv er stor fan af den verdensberømte arkitekt. - Hans navn vækker genklang over hele kloden, fordi han har tegnet alt lige fra Sydney Opera House til sit eget hus på Mallorca og ganske almindelige boligprojekter nær Helsingør, der har sat nye standarder for arkitekter i hele verden. Utzon har skabt enestående rum og arkitektur med afsæt i stedet, mennesket og naturen, og dét har altid fascineret mig. Som kunstnerisk leder på Utzon Center skal Lasse skabe interessant

indhold og formidle det til omverden. Han vil lægge en benhård faglig linje – med færre skiftende udstillinger, der har en tydelig arkitektonisk profil. Og altid formidlet i øjenhøjde, understreger Lasse: - Vi vil gerne vise, at arkitektur er en vedkommende kunstform, som dagligt bevæger os og har stor betydning for vores liv. Skolebørn og “hr. og fru Aalborg” skal synes, det er interessant, men man skal også kunne komme rejsende udefra som ekspert og få en god oplevelse. State of the art Derudover vil Lasse gerne styrke samarbejdet mellem Utzon Center og byens universitet, foreningsliv og erhvervsliv, der beskæftiger sig med arkitektur og byggeri. De skal i endnu højere grad kunne benytte husets faciliteter til for eksempel undervisning og møder. Desuden ønsker han, at Utzon Center skal arbejde tæt sammen med Aalborg by, der har gang i nye spændende projekter. Lasse fortæller, at byens udvikling kan blive koblet på tematiske udstillinger, så der bliver en større sammenhæng mellem by og hus. - Utzon Center har på én gang en ambition om at være til stede i byen og et kæmpe potentiale til at blive kendt over hele verden. Bygningen kan gå fra at være det lokale hus til at blive “state of the art” i verden. Og dét, tror jeg, vil kunne ske inden for de næste fire år.


utzon center

Kort om Utzon Center Utzon Center blev indviet i maj 2008 og er et samlingssted på Aalborg Havnefront, hvor arkitektur, design og kunst, udstillinger, konferencer, møder og kulinariske oplevelser spiller sammen. Utzon Center er tegnet af den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon og sønnen Kim Utzon. Det blev Jørn

Utzons sidste værk, inden han døde som 90-årig i november 2008. Utzon Center har indgået en samarbejdsaftale med KUNSTEN i efteråret 2014. Det betyder, at Utzon Centers aktiviteter fremover vil være KUNSTENs ansvar. Gitte Ørskou er nu direktør for begge kulturinstitutioner. Læs mere om Utzon Center på www.utzoncenter.dk

ENJOY 9. maj – 27. juli 2014 KUNSTENs internationale perler fra samlingen blev udstillet på Utzon Center i sommeren 2014. Her kunne publikum nyde værker i international klasse af blandt andre Andy Warhol, Christo, Robert Rauschenberg, Michelango Pistoletto, César og Roy Lichtenstein.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 3 1


Udstillinger

Liv før lukketid DRØMMELAND 7. februar – 1. juni 2014 ”Tag med på en drømmerejse”, lød opfordringen fra KUNSTEN, da Drømmeland åbnede. Her blev publikum mødt af en verden, hvor der blev vendt op og ned på forestillingen om tid og rum. Udstillingen var bygget op omkring forskellige værker, der strakte sig over det 20. århundredes kunsthistorie. Dels fra KUNSTENs egen samling og dels lånt af museer, kunstnere og gallerier. Blandt de deltagende kunstnere kan nævnes Randi og Katrine, Tove Storch, Harald Slott-Møller, Hesselholdt & Mejlvang, Christian Lemmerz, Michael Kvium, Wilhelm Freddie og Carl-Henning Pedersen. Udstillingen blev støttet af Danske Bank og Kvadrat

STRID TEGNER OG FORTÆLLER 12. oktober 2013 – 2. marts 2014 Publikum kunne opleve mere end 200 tegninger fra Jakob Martin Strids kendte bøger og striber samt flere nye tegninger til kommende udgivelser. Udstillingen var skabt i samarbejde med Storm P. Museet.

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 3 2


Udstillinger

I 2014 kunne publikum nyde flere udstillinger på KUNSTEN, inden værkerne blev skiftet ud med travle håndværkere.

JULIE NORD – JUST LIKE HOME 2. november 2013 – 18. maj 2014 Julie Nord inviterede inden for i et hjem på vrangen. Væggene var prydet af velkendte familieportrætter, men under overfladen lurede uhyggen. Udstillingen blev støttet af Statens Kunstråd, Knud Højgaards Fond og Spar Nord.

BARON WOLMAN: GROUPIES AND OTHER GIRLS 22. januar – 21. april 2014 KUNSTEN udstillede Baron Wolmans sort-hvide fotografier – 33 ærlige og tidløse portrætter af kvinderne, der levede og åndede for 60’ernes rock’n’roll. Udstillingen blev lavet i samarbejde med Northern Winter Beat.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 3 3


bidragsydere

KUNSTEN har et højt aktivitetsniveau – også når museet drives uden museumsbygning. Desuden skal museet til stadighed øge sin samling og være i stand til at slå til, når der opstår muligheder for at forstærke samlingen. Det er derfor fuldstændig afgørende, at museet indgår samarbejde med både private og offentlige fonde og samarbejdspartnere. I 2014 har museet været begunstiget med store og væsentlige donationer, der har gjort en lang række aktiviteter og erhvervelser mulige. Vi er meget taknemmelige for hver eneste.

I 2014 modtog KUNSTEN støtte fra:

Aalto+

Mekoprint A/S

Gabriel A/S

MULTI-BYG A/S

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Hjulmand og Kaptain

Neas Energy A/S

KPMG

Nordlux

NIRAS

Nykredit Realkredit A/S

Nørresundby bank

Palle Mørch ApS

Redmark Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Revas ApS

Øbro Flytteforretning A/S,

Sigurd Müller Vinhandel A/S

Det Obelske Familiefond Købmand Ferdinand Sallings Mindefond Købmand Herman Sallings Fond Aalborg Kommune Ny Carlsbergfondet Bikubenfonden Spar Nord Fonden Torben Vejs Fond Kulturstyrelsen Erhvervsklub KUNSTENs erhvervsklub yder en markant støtte til museets aktiviteter og udgør et vigtigt mødested mellem kunsten og erhvervslivet i Region Nordjylland. Erhvervsklubben, der blev stiftet i marts 2009, tæller i dag mere end 50 medlemmer.

Tandlæge Birgit Isaksson Aalto basis

Thinggaard Express APS

A/S Randers Tegl

Thorkild Kristensen

Arkitekt Jan Krogh

Toppenberg

Arkitektfirmaet C.F.Møller A/S

Uggerly Installation A/S

Beierholm

Vesterbro Serigrafi A/S

Boligforeningen VIGEN

Aalborg Handelsskole

Budolfi Høreklinik

Aalborg Zoo

Cembrit A/S COWI A/S

KUNSTENs venner

DESMI A/S

Sande venner

Ejendomsmæglernes Fond

Det er i nøden, man kender sine sande venner. Og når det handler om KUNSTENs Venner er der ingen tvivl. I 2014 skruede foreningen op for arrangementerne, så medlemmerne stadig kunne få adgang til kunstoplevelser, selvom bygningen var lukket. Det har betydet, at der har været et mindre fald i medlemstallet end frygtet. Udover foredrag og invitation til udstillingsåbningerne på Aalborg Banegård, har venneforeningens arrangementer også været to go. Der har blandt andet været en tur til udstillingen med KUNSTENs værker på Vendsyssel Kunstmuseum, en tur til Museets for Religiøs Kunst samt en tur til Berlin.

Erhverv Norddanmark Hals Sparkasse Hans Jensen Lubricators A/S Hasseris Gymnasium

Medlemmer

Højland Ib Andersen

Sponsor Danske Bank

Ide-el

Det Obelske Familiefond

JKS A/S

Spar Nord Bank

Jyden Workwear A/S

Spar Nord Fonden

KT Elektric Aalborg A/S

Mediesponsor

Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær

NORDJYSKE Medier

Learn2lead

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 3 4

Rosendahls - print,design og media

Inform A/S


bidragsydere

KUNSTEN Ă…rsbe re tning 2014 SIDE 3 5


erhvervelser og forskning

KUNSTEN har i 2014 tilført samlingen få, væsentlige værker. Med Kulturstyrelsens hjælp er det lykkedes at erhverve ni skulpturelle værker af den finske kunstner Kaarina Kaikkonen, der blev udstillet på udstillingen Drømmeland, mens Ny Carlsbergfondet har bidraget til erhvervelser af værker i den ældre del

af samlingen af Bjørn Nørgaard, Preben Hornung og Asger Jorn. Herudover har KUNSTEN fået en række værker som testamentarisk gave af Kristian Jensen, Aalborg. Museets forskningsindsats har i 2014 primært handlet om Mogens Otto Nielsen, der stadig er

genstand for Theis Vallø Madsens Ph.d.-projekt på Aarhus Universitet. I 2015 skal museet aktivere den bevilling til et postdoc-forløb i samarbejde med Aalborg Universitet, som vi i december 2014 fik af Ny Carlsbergfondet.

Asger Jorn, L’offre et la Demande, 1969

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 3 6

Kaarina Kaikkonen, Queen of the Night, 2013


vision og mission

Vision

KUNSTEN vil være et af landets førende kunstmuseer indenfor moderne kunst. KUNSTEN vil give publikum oplevelser og vil være det inspirerende og berigende sted, hvor publikum og billedkunst mødes i arkitektonisk unikke rammer. KUNSTEN vil være bindeleddet mellem billedkunsten og samfundet og vil indenfor billedkunsten være det fyrtårn, der fremhæver den nordjyske landsdel såvel nationalt som internationalt.

Mission Indsamling Registrering Bevaring Forskning Formidling

KUNSTEN skal ifølge “Museumslov nr. 473 af 7. juni 2001” sikre Danmarks kulturarv og befolkningens adgang til den. Som §16museum er KUNSTEN en virksomhed af landsdækkende betydning og indgår i museumsfaglige relationer med ind- og udlandet. KUNSTEN styrker og aktualiserer den eksisterende samling med særligt fokus på den eksperimenterende kunst. Gennem registrering af KUNSTENs samling via de nationale standarder sikres åben adgang for alle. KUNSTEN vil sikre, at kunsten opbevares under optimale betingelser. Alle interesserede har adgang til forskning og publikationer indenfor museets felt. Alle publikumsgrupper får en helhedsoplevelse og herlighedsoplevelse med forankring i kunsten og husets arkitektur. KUNSTEN vil være et af de bedste arbejdssteder indenfor museumsverdenen.

Bestyrelse

Formand Anders Hjulmand. Udpeget af Erhverv Norddanmark Næstformand Hans Henrik Henriksen (A). Udpeget af Aalborg Byråd Jane Kempf Bertelsen (A). Udpeget af Aalborg Byråd Aksel Clemmensen Nielsen (C). Udpeget af Aalborg Byråd Gurli Fuglsang Joensen (Q). Udpeget af Aalborg Byråd Erland Knudssøn Madsen. Udpeget af Akademiraadet, Det Kongelige Akademi For De Skønne Kunster Claus Bonderup. Udpeget af Aalborg Universitet Lone Olesen. Medarbejderrepræsentant Karsten Nørgaard Simonsen. Formand for og udpeget af foreningen KUNSTENs Venner Thorkild Højbjerg. Udpeget af foreningen KUNSTENs Venner Jens Ole Christensen. Formand for og udpeget af KUNSTENs Erhvervsklub Christen Obel. Udpeget af KUNSTENs Erhvervsklub KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 3 7


organisation

BESTYRELSE

DIREKTØR

KOMMUNIKATION

MUSEUMSINSPEKTØR Samlingspleje og Udstilling

MUSEUMSINSPEKTØR Formidling, Udstilling, Undervisning og Venneforening

Administrationschef Økonomi, HR, Jura og Administration

FORSKNING

udstillingskoordinator

BIBLIOTEK

formidling for børn

arrangementer

art lab

billetsalg butik og opsyn

omvisninger

Café

bogholderi

Ł

ejendommens drift og udstillingsproduktion

rengøring

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 3 8


økonomi

2014 har været et specielt år rent regnskabsmæssigt, da museet lukkede for publikum pr. 1/6, hvilket var 2 måneder senere end oprindeligt planlagt. Det har derfor været nødvendigt med omrokeringer de forskellige områder imellem, men totalt set er det lykkedes at holde resultatet tæt på det budgetterede 0. KUNSTENs samlede indtægter udgjorde i 2014 kr. 18.023.947.

62 % af indtægterne stammer fra driftstilskud fra kommune og stat, mens de resterende 38 % stammer fra aktiviteter sat i værk af KUNSTEN. Egenindtjeningen i år er naturligvis påvirket af, at de indtægtsgivende aktiviteter stort set er ophørt under restaureringen. KUNSTENs samlede driftsudgifter udgjorde i 2014 kr. 17.998.975.

Udgifterne til løn, lokaleomkostninger og udstillinger er reduceret væsentligt i forhold til tidligere år. 54 % af udgifterne er dog fortsat anvendt i det kunstfalige område, hvilket er på niveau med tidligere år. Samlet set var der i 2014 et driftsoverskud på kr. 24.972. Alt i alt blev 2014 et tilfredsstillende år for KUNSTEN.

Hvor kom pengene fra? Driftstilskud fra Aalborg Kommune 48% Diverse indtægter 1% Kommercielle aktiviteter 8% Entre- og medlemsindtægter 6% Ikke-offentlige tilskud 22% Statstilskud 14% Diverse offentlige puljer 1%

Hvordan blev midlerne anvendt? Kommercielle aktiviteter 3% Lokaleomkostninger 14% Administration 23% Erhvervelser 17% PR & Markedsføring 6% Udstilling, samling og formidling 37%

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 3 9


regnskab 2014

Noter Driftsindtægter Regnskab 2014 Budget 2014 Regnskab 2013 (ikke revideret) Driftstilskud fra Aalborg Kommune 8.114.940 7.963.000 6.997.159 1 Puljetilskud fra Aalborg Kommune 600.000 500.000 226.082 2 Regionale tilskud -50.000 0 207.250 Statstilskud 2.512.756 2.500.000 2.511.982 3 Puljetilskud fra staten 321.750 275.000 886.796 4 Ikke-offentlige tilskud 3.895.625 1.910.000 6.706.850 Entréindtægter 571.068 550.000 2.442.401 Erhvervsklubmedlemskaber 519.658 560.000 374.992 Butiksvirksomhed 605.836 450.000 1.488.795 Cafévirksomhed 640.451 700.000 2.103.384 Lokaleindtægter 18.400 50.000 151.900 Omvisninger 55.625 50.000 143.260 5 Anden kulturformidling 90.000 60.000 1.540 6 Diverse indtægter 127.838 5.000 415.921 Driftsindtægter i alt 18.023.947 15.573.000 24.658.312 Driftsudgifter 7 Personale, løn 7.810.913 7.316.000 9.068.152 8 Personale, øvrige udgifter 310.740 214.000 381.415 9 Lokaleomkostninger 1.452.128 1.240.000 2.069.831 Samlingens administration 1.768.400 1.533.000 228.914 Erhvervelser 3.029.315 500.000 4.722.316 Konservering 135.919 200.000 179.149 10 Udstillinger 645.189 1.000.000 4.197.191 PR & Markedsføring 486.385 635.000 432.699 11 Formidling 404.711 972.000 913.914 Anden kulturformidling 16.182 5.000 9.407 12 KUNSTEN to go 642.705 853.000 0 13 Administration 635.408 576.000 538.146 14 Butiksvirksomhed 363.968 200.000 900.568 Cafevirksomhed 260.324 279.000 991.126 Andre udgifter 36.688 50.000 18.795 Driftsudgifter i alt 17.998.975 15.573.000 24.651.623 Årets resultat 24.972 0 6.689

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 40


regnskab 2014

Noter

Aktiver

Ultimo 2014

Ultimo 2013

15 16

Materielle anlægsaktiver Grund & Bygning 42.000.000

40.500.000

Ombygningsprojekt, indtægter Ombygningsprojekt, udgifter

-45.000.000 37.968.770

-10.000.000 5.235.318

Finansielle anlægsaktiver Harald Jensens Legat 242.397 Henrik Pontoppidans Legat 605.076 17 Fond til kunstindkøb 360.000 Anlægsaktiver i alt 36.176.243

242.366 604.998 355.885 36.938.567

18

Omsætningsaktiver Tilgodehavender: - merværdiafgift - diverse kortfristede nettotilgodehavender Indestående i pengeinstitut Kontant beholdning Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

Passiver

Egenkapital Bunden - Fast Ejendom Fond til kunstindkøb Bevillingsfond (opsamlet overskud tidligere år) Årets resultat Egenkapital i alt

4.289.737 423.045 6.566.453 14.733 11.293.968

1.312.046 902.622 7.407.305 18.194 9.640.167

47.470.211

46.578.734

42.000.000 145.000 1.099.644 24.972 43.269.616

40.500.000 140.885 1.092.955 6.689 41.740.529

Fremmedkapital Harald Jensens Legat - legatkapital 10.000 - legatbeholdning 232.397 Henrik Pontoppidans Legat - legatkapital 10.000 - legatbeholdning 595.076 Fremmedkapital i alt 847.473 19

Kortfristet gæld Periodiseringsposter Kreditorer Kortfristet gæld i alt

Passiver i alt

10.000 232.366 10.000 594.998 847.364

893.825 2.459.297 3.353.122

1.614.051 2.376.790 3.990.841

47.470.211

46.578.734

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 41


noter til regnskab

1.

Puljetilskud fra Aalborg Kommune kr. 600.000 Aalborg Kommune bevilligede ekstraordinært kr. 500.000 til aktiviteter i lukkeåret. Herudover bevilligede Aalborg Kommune kr. 100.000 i tilskud til lejemålet på banegården.

2.

Regionale tilskud kr. -50.000 I forbindelse med afslutning af I-guide projektet er den resterede del af tilskuddet fra Den Regionale Kulturaftale betalt direkte til KulturArv, som var projektejer.

3.

Puljetilskud fra Staten kr. 321.750 I 2014 modtog KUNSTEN kr. 443.500 i støtte fra Kulturstyrelsens formidlingspulje 2 til Det Mobile Undervisningstilbud, halvdelen af bevillingen er indtægtsført i 2014. Kulturstyrelsen støttede også anskaffelsen af Kaarina Kaikkonens The Queen of the Night med kr. 100.000. kke-offentlige tilskud kr. 3.895.625 I 2014 støttede Ny Carlsbergfondet erhvervelsen af L’Offre et la Demande af Asger Jorn samt Uranienborg af Bjørn Nørgaard. Herudover blev arbejdet med Mogens Otto Nielsens mail art arkiv afsluttet og bevillingen indtægtsført. Forskningen i Mogens Otto Nielsens mail art arkiv er ligeledes støttet af Ny Carlsbergfondet. Torben Vejs Fond støttede erhvervelsen af Big Foot af Michael Kvium. Spar Nord Fonden og Bikubenfonden støttede KUNSTEN to go og Det Obelske Familiefond støttede en udstilling på banegården, som en del af KUNSTEN to go. 103 velvillige medlemmer af KUNSTENs Venner forærede hver KUNSTEN en gave, som gør det muligt for museet fortsat at være godkendt efter LL § 8 a.

4.

5.

Anden kulturformidling kr. 90.000 KUNSTEN har haft en koordinerende rolle i projektet Kunst i Vækstaksen og i forbindelse med Statens Kunstfonds 50 års jubilæum og har derfor modtaget betaling for dette arbejde. I beløbet indgår også brugerbetaling fra deltagere i årets Sommerskole.

6.

Diverse indtægter kr. 127.838 I beløbet indgår en negativ regulering af hensættelsen vedr. momskompensation i regnskabsåret 2013 på kr. 59.244, samt en hensættelse på kr. 50.000 vedr. regnskabsåret 2014. I beløbet indgår også Management Fee for KUNSTENs ledelse og administration af Utzon Center.

7.

Personale, løn kr. 7.810.913 Forbruget på denne post er kr. 494.913 højere end budgetteret. Årsagen er dels at museet var åbent for publikum 2 måneder længere end oprindeligt forudsat i budgettet, samt at der er ansat medarbejdere i KUNSTEN to go projektet samt Det Mobile Undervisningstilbud. Projekterne er delvist finansieret via tilskud fra fonde og fra Staten.

8.

Personale, øvrige udgifter kr. 310.740 Forbruget på denne post er kr. 96.740 højere end budgetteret. Hovedårsagen er, at der er blevet brugt flere midler på uddannelse end budgetteret.

9.

Lokaleomkostninger kr. 1.452.128 Forbruget på denne post er kr. 212.128 højere end budgetteret. Det skyldes at KUNSTEN valgte ikke at tage imod Aalborg Kommunes tilbud om at stille administrationslokaler til rådighed, men i stedet så store markedsføringsmæssige muligheder i at leje lokaler på Aalborg Banegård.

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 42


noter til regnskab

10.

Udstillinger kr. 645.189 Årsagen til afvigelsen på kr. 354.811 skyldes dels at en udstilling på Utzon Center blev udskudt til 2015 samt en besparelse i forhold til budget på de mindre udstillinger.

11.

Formidling kr. 404.711 Årsagen til det mindre forbrug på dette område skyldes primært at Det Mobile Undervisningstilbud ikke blev finansieret i det omfang det var budgetteret, det har derfor været nødvendigt at nedjustere projektet. Herudover er yderligere et par projekter udskudt indtil videre, idet det ikke har været muligt at skaffe finansiering.

12.

KUNSTEN to go kr. 642.705 Projektet er kommet rigtigt godt fra start og har fået meget omtale. Det har desværre ikke været muligt at skaffe så meget finansiering som oprindeligt planlagt, så projektet er tilpasset finansieringen.

13.

Administration kr. 635.408 Udgifterne til forsikring steg med 100 % i 2014, hvilket er årsag til overskridelsen på administrationsområdet, som dog modsvares af mindre besparelser på en række poster.

14.

Butiksvirksomhed kr. 363.968 Forbruget på denne post er kr. 163.968 højere end budgetteret. Det skyldes, at omsætningen er højere end budgetteret, idet museumsbutikken har været åben i 9 måneder i 2014. På budgettidspunktet var det kun forventet at holde åbent i 4 måneder. Grund og bygning Ejendomsværdien er pr. 1. oktober 2014 på kr. 42.000.000, heraf udgør grundværdien kr. 9.991.000. Værdien af kunstværker og inventar samt butiks- og cafélager er ikke aktiveret på status.

15.

16. Ombygningsprojekt Projektet med revitalisering og restaurering af KUNSTEN er i fuld gang og derfor aktiveret i balancen. Projektet har opnået støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Det Obelske Familiefond, Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og Købmand Herman Sallings Fond samt Aalborg Kommune. Projektet er fuldt finansieret og berører ikke KUNSTENs daglige drift. 17.

Fond til kunstindkøb Heri er indeholdt Nordea Bank-aktier, som er optaget i regnskabet til kursværdien pr. 31. december 2013, og udgør kr. 108.003.

18.

Tilgodehavender - merværdiafgift Moms, 4. kvartal 2014 samt regulering af delvismomsprocent kr. 4.289.737

19.

Periodiseringsposter kr. 893.825 50 % af bevillingen fra Kulturstyrelsen til Det Mobile undervisningstilbud på kr. 443.500 er hensat til 2015. Lønudbetalingen for december måned er ligeledes hensat. Herudover er der foretaget en række periodiseringer af mindre væsentlig grad.

Det kan oplyses, at museet ikke har foretaget afskrivninger af nogen art jf. bekendtgørelse nr. 1510 af 14.12.2006 om regnskab og revision af statsanerkendte museer.

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 43


erhvervelser, Udlån og deposita

Erhvervelser Hansen, Arne L. Glasværksbillede, 1965 Olie på lærred 50 x 61 cm Testamentarisk gave fra Kristian Jensen Christian Lemmertz L24, 1985 Ler, porcelænsler, vat, sølvpapir og plaster 35 x 20 cm Testamentarisk gave fra Kristian Jensen Lars Nørgård Uden titel, 1989 Olie på lærred 45 x 35 cm Testamentarisk gave fra Kristian Jensen Lars Nørgård Uden titel, 1989 Olie på lærred 45 x 35 cm Testamentarisk gave fra Kristian Jensen Jens Birkemose Paris, 1980 Olie på lærred 74 x 60 cm Testamentarisk gave fra Kristian Jensen Kaarina Kaikkonen 9 sko fra serien Queen of the night, 2006-2013 Mixed media Variable mål Erhvervet med støtte fra Kulturstyrelsen Asger Jorn L’offre et la demande, 1969 Olie på lærred 130 x 95 cm Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 44

Preben Hornung Atelierbillede, 1979 Olie på lærred 200 x 200 cm Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet Bjørn Nørgaard Uranienborg, 1974 Glas, træ og kobber 47 x 34,5 x 38 cm Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet Udlån Skovgaard Museet & Rønnebæksholm ”Bodytime - Den symbolske krop” Astrid Noack Lille pige, u.å. Centre George Pompidou ”Le surrealisme et l’objet” Wilhelm Freddie Sex-Paralysappeal, 1936 Louisiana ”Jackson Pollock Revolutionary road 1943-1963” Asger Jorn Ørnens ret, 1950 Komposition, 1946 Aganakker, 1950 Krigshallucinationer, 1946 Konge i underverdenen, 1942 Nivaagaard Malerisamling ”Sne” Jens Søndergaard Vinterlandskab, 1926-26 Ordrupgaard ”Gaugain, Van Gogh og Bernard. Dramaet i Arles” J. F. Willumsen To bretagnekoner skilles efter en passiar, 1890 Museum Jorn ”Expo Jorn – Kunst er fest” Max Ernst

Bonjour Satanas, 1928 Fernand Leger Nature morte, jaune et bleu, 1938 Jørgen Nash Guds finger, 1965 Fløjtespillerens maredrøm, 1962 Niels Lergaard Børn i forårslandskab, 1935 Vilhelm Lundstrøm Siddende model med hvidt klæde om livet, 1927 Svavar Gudnasson Sankt Hans drøm, 1941 Carl-Henning Pedersen Fantasy II, 1943 Ejler Bille Komposition I. Forskellige figurer, 1940/41 Figur, 1942 Asger Jorn Nuknik, 1943 Didaska-billede, 1946 Midsommerleg, 1945 Letsindige billeder nr. 7. Televisioner, 1955 Udkast til børnehavedekoration, u. å. Trinititus, 1945 Opus 4, 1935 Fusko, 1943 Maske, 1945 Komposition, 1940 C’est fait, 1939 Konge i underverdenen, 1942 Axel Salto Vase, 1931 Thorvald Bindesbøll Fad, 1899 Vase, 1896 Statens Museum for Kunst Vilhelm Lundstrøm Pakkassebillede. Chanson sans parole, (1918/1919) Stephen Gilbert The Middle Ages, 1949 Wilhelm Freddie Sex-Paralysappeal, 1936 Psykofotografisk fænomen: Sabotage, 1949 Meditation over den Antinazistiske kærlighed, 1936 Constant Nieuwenhuijs


erhvervelser, Udlån og deposita

J’ai visité les our blancs, 1948 Harry Carlsson De tomme sæders passager, 1934 Harry Carlsson Et geni kommer til verden, ca. 1934 Vilhelm Bjerke Petersen Klippens drøm, 1935 Jean-Michel Atlan Composition, 1949 Karel Appel Tyr, 1949 Hund, 1949 Pierre Alechinsky Toutes Griffes dehors, 1970 Else Alfelt Jorden vandet og bjergene, 1952 Erik Dietman Quelques métres et centremetrés de sparadrap, 1963 Fernand Leger Nature Morte, jaune et bleu, 1938 Niki de Saint-Phalle Nana Baloon, 1960 Max Ernst Bonjour Satanas, 1928 Statens Museum for Kunst ”Asger Jorn – Rastløs Rebel” Asger Jorn Småting, 1940 Ørnens ret 1, 1950 Dødsbranden, 1950 Sacre du printemps, 1952 Femelle Interplanetaire, 1953 Letsindige billeder, nr. 6. NürnbergKram, 1955 Kunsthalle Emden ”ganz schön gerissen! Asger Jorns Décollagen und Collagen“ Asger Jorn Frigidateur erotocable. Tout Pret Nr. 4, 1964 Brandts ”KUNSTEN besøger BRANDTS“ Jeppe Hein Moving Bench # 2,1 (2000) Moving Bench # 2,2 (2000) René Schmidt Up Where we belong, 1999

Ivan Andersen Surfing Bird, 2011 Bank Malbek Rau Mirakler II, 2002 Trine Boesen Turned, 2006 The Wish, 2007 What palms in a pot do to you, 2006 Anders Brinch Green Territories, 2004-2005 Playing all day, 2005 Inge Ellegaard Rose og amaryllis fragmenter, 1999 Anette Harboe Flensburg Som drømmer man om sin egen tilblivelse, 2011 Trådskoven, 2011 Interiør med stol, 2005 FOS Danish white cellar, 2001 Untitled Two Men, 2000 Mads Gamdrup Playground, 1999 Nicolai Howalt Samlere, 2012 Kristoffer Hultenberg Uden titel, 2001 Kristoffer Hultenberg Uden titel, 2002 AVPD Fade to Blacm, 2010 Michael Kvium Big Foot, 2012 John Kørner 27 Problemer, 2005 Spændende samfund, 2001 Tosomhed, 2001 Per Mølgaard Jornhår 1, 1999 Jornhår 2, 1999 Julie Nord Just Like Home, 33 tegninger, 2013 Lars Nørgaard Luksussyner, 2011 Allan Otte Indgreb, 2007 Tal R Relations to Plants, 1999 Dinglebær, 2000 Jesper Rasmussen KUNSTEN Aalborg, 2009

Adam Saks Lotus Eater, 2002 Tracerlight, 2000-2001 Jon Stahn My Dark Side (2005) Me and My Other Side, 2005 Evil Dwarf Painter, 2005 Dialog med ungdommen II, 2005 Christian Vind Old European Painting I, 2002 Old European Painting II, 2002 Mette Vangsgaard Breugels by III, 2006 Bader i en skovsø, 2006 Brandts ”Kurt Trampedach – In Memoriam” Kurt Trampedach Nadverbillede, 1969 Maler med palet, 1967-68 Portræt, 1968 Maske II, 1968 Fuglsang Kunstmuseum & Randers Kunstmuseum ”Sven Dalsgaard 100 år” Sven Dalsgaard Inger (fra Randers), 1963 Henrik (fra Randers), 1963 Lars, der ikke ville se (fra Randers), 1963 Kernen, 1960 Blå pakke, u. å. Rødmalet træ, 1971 Leornora Christines stol, (1962) Det skjulte billede, 1962 National activitet, 1992 Dannebrog, (1974-75) Nedtælling, 1961 103,7 cm højt, 1961 Sort stol, 1967 Testamente, 1961 Kunsthal Aarhus ”Systemics #4: Aarhus Rapport - Avantgarde as network (or the politics of provincialism)” William Louis Sørensen Peddigrørsskulptur, (1966)

KUNSTEN Årsbe re tning 2014 SIDE 45


erhvervelser, Udlån og deposita

J. F. Willumsens Museum ”Krigens Aftryk“ J. F. Willumsen Krigsinvalider, 1928 Johannes Larsen Museet ”Syberg-dynastiet” Harald Giersing Kirkegården i Svanninge, (1924) Kunstforeningen Gl. Strand ”Julie Nord Just Like Home” Julie Nord The Red Room, 2013 Kunstforeningen Det Ny Kastet ”Jens Søndergaard - Thylandets maler” Jens Søndergaard Portræt af min kone og min bedstemor, (1922) Vinterlandskab Thy, ca. 1922.26 Vendsyssel Kunstmuseum ”Kunstens verden” Mogens Balle Familien foran det poetiske hus, 1955 Blå timer, 1956 Violette rum, (1956) Fra en fremmed by, (1956) Folmer Bentdsen Alexandravej. Gråvejr, 1937 Axel Bentzen Marsk Stigs døtre, 1926 Ejler Bille Maske, 1936 Magisk figur, 1939 Komposition, 1940 Fisk og menneskelig figur, 1943 Flere figurer, 1955 Ornamentale figurer, 1955 Niels Bjerre Vestjysk klitlandskab, 1919 Constant (Nieuwenhuijs) Animaux fantastiques, 1947 Sonja Ferlov mancoba To levende væsener, 1935 Maskeskulptur, 1977 Henry Heerup Lille mand og stor kone, 1929 Æblegren, 1930

KU N ST E N Å rsbe re t n i ng 2014 SI D E 46

Ole med blå hue, 1935 Langfredag, 1936 Ole med scepter og trone, 1936 Juleaften, ca. 1936 Cyklist med nøgen model, 1940 Skraldeskulptur, ca. 1940 Pigehoved, 1941 Sanserne, 1943 Fugl, ca. 1945 Sommerliv på Bornholm, 1946 Færdselsbetjenten, 1963 Søren Hjorth Nielsen Vestersø Havn, Læsø Morgen, 195658 Erik Hoppe Fra Søndermarken, ca. 1932 Kvinde på en vej, Søndermarken, 1940’erne Gade i modlys, 1940’erne Egill Jacobsen Rødt objekt I, 1938 Rødt objekt II, (1940) Græshoppedans, (1941) Fugle, 1944 Maske, 1947 Niels Leergaard Hus ved havet, 1938 Landskab. Bornholm, 1939 Carl-Henning Pedersen Den ædende, (1939) Maske, 1940 Eventyrbilled med hest, 1942 Det røde skib, 1948 Mennesker og den gule stjerne, 1950 Axel Salto Skål, 1930’erne Vase, 1930’erne Vase, 1941 Jens Søndergaard Landskab Thy, 1927 Sommeraften Limfjorden ved Hurup, Thy, 1927 Grå dag ved Vesterhavet, 1928 Mennesker ved havet, 1947 Turister ved havet, 1947-50 Arken Museum of Modern Art & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum ”Carl-Henning Pedersen 100 år” Carl-Henning Pedersen

Den ædende, (1939) Maske, 1940 Den lille mand, 1940 To figurer, (1941) Fantasifugl, ca. 1938 Den blinde. Sort hvidt billede, 1961 Hvid fugl, 1939 ARoS Aarhus Kunstmuseum & Sophienholm ”Kay Christensen – Det evige eventyr” Kay Christensen Portræt af kunstnerens far, 1923 Pigen og hendes ønske, 1938 Den lille røde brandbil, 1953 Trapholt ”Børge Mogensen udstilling” Svend Wiig Hansen Siddende kvinde, 1957 Bergen Kunstmuseum ”Asger Jorn og Edvard Munch” Asger Jorn Midsommerleg, 1945 Didaska-billede, 1946 Femelle Interplanetaire, 1953 Ørnens ret, (1950) Bildmuseet Umeå ”Thilo Frank” Thilo Frank The Phoenix is closer than it appears, 2010

DEPOSITA Ophørt deposita Kaarina Kaikkonen 9 sko fra serien Queen of the night, 2006-2013 Mixed media Variable mål


KOLOFON Redaktion: Lars Ulrich Tarp Hansen Art direction: Jesper Højland Tekst: Mette Brandt-Petersen Foto: Cathrine Ertmann (1, 2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 15, 20, 22, 25, 28, 35), Niels Fabæk(5, 14, 15, 31, 32, 36), Louise Dybbro (5, 14, 20, 23, 24), Simon Andersen (5, 12, 13, 24, 26, 27), Mick Knive Anderson (33), Per Bille (18-19), Mette Marciniak (8), SMK (17), Brandts (17), Vendsyssel Kunstmuseum (17), Aalborg Bibliotekerne (26, 27), Thomas Mølvig (31)


Kong Christians Allé 50 9000 Aalborg 99824100 kunsten@aalborg.dk kunsten.dk Selvejende institution Statsanerkendt museum Oprettet som Aalborg Kunstmuseum i 1877. Navn ændret til Nordjyllands Kunstmuseum i 1967. Ny bygning tegnet af Elissa og Alvar Aalto og Jean-Jacques Baruël indviet i 1972. Museet skiftede navn til KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg i 2009. Forside: KUNSTEN under renovering Foto: Cathrine Ertmann


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.