kunst, natur og skole Sammen om FN’s Verdensmål Inspirationshæfte Nordlys 2020
Kulturprinsen har faciliteret projekt Nordlys. Vi arbejder med forandring, formidling og forvandling der, hvor alle børn er: i skoler og dagtilbud. Vi skaber ligeværdige samarbejder mellem professioner: I Nordlys er det med lærere, kunstnere og naturvejledere. Vores afsæt er FN’s 17 Verdensmål.
Se mere på www.kulturprinsen.dk
BUM skaber projekter med børn og unge på tværs af Region Midtjylland, hvor dit udtryk, nysgerrighed, og eksperimenter med materialer viser vejen. BUM udforsker samarbejdets og samskabelsens kraft i praksis med kunst og kultur i centrum. BUM giver nyt liv til din dagligdag. Find dans og form - f. eks. en ny Sang til Verden på vores hjemmeside:
www.bumkultur.dk
Nordlys-projektet er støttet af Region Midtjylland, regional udvikling. Nordlys medvirker til at skabe sammenhæng på tværs af fagligheder og geografi samt til at sætte fokus på FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling i regionen.
Når kunst, natur og dannelse går op i en bæredygtig enhed Hvordan skaber vi et fælles miljø, der motiverer til refleksion, fordybelse og forholden sig til den virkelighed, vi lever i? Hvordan hjælper vi hinanden til at skabe kompetencer og indsigt, som får os til at forstå og forholde os kritisk og undrende til den udvikling, vi alle sammen gennemlever? Det er midt i denne kompleksitet, det regionale projekt NORDLYS tager sit udspring. NORDLYS forener skoleelever, lærere, kunstnere og naturvejledere i et fællesskab, der er baseret på sammen at se, opleve og forestille sig verden på nye måder. Vi lever i en verden, der er i konstant forandring og bliver mere og mere kompleks for os alle. Det demokratiske verdenssamfund er udfordret af stigende ulighed, konflikt og globale pandemier. Og vores økosystem og klima er nu så truet, at det kan få alvorlige konsekvenser for livet på jorden. Hvordan skaber vi de bedst mulige betingelser for at kunne navigere og handle i denne udvikling? NORDLYS tager afsæt i det potentiale, der udfolder sig i børns møde med kunst. Mange års erfaringer og en stadigt voksende forskning viser, at kunst og kultur kan være med til at fremme børns nysgerrighed, forestillingsevne og dannelse – og samtidig skabe et miljø, der sikrer fællesskab, styrker livsmod og får os til bedre at forstå og forholde os til vores fælles verden. Projektet tager afsæt i FN’s 17 Verdensmål som et fællesglobalt og -fagligt udgangspunkt for handling. Derfor har det vigtigste mål for projektet været at udforske mødet mellem forskellige fagligheder inden for kunst, natur og skole, og hvordan denne tværfaglighed kan bidrage til en øget bevidsthed om bæredygtig udvikling. 11 skoler i Region Midtjylland har således samarbejdet med professionelle kunstnere og naturvejledere om at skabe praktiske forløb for elever fra 4.-10. klasse. Målet med dette inspirationshæfte er at give dig stemningsbilleder fra de enkelte værksteder og måske konkrete idéer til, hvordan du selv kan arbejde med bæredygtig dannelse i krydsfeltet mellem skole, kunst og natur. Sidst i hæftet kan du få gode råd til det inspirerende, tværfaglige samarbejde. Vi håber, at alle oplevelserne og erfaringerne fra NORDLYS kun er begyndelsen på nye, styrkede fællesskaber og samarbejder på tværs af fagligheder i Region Midtjylland.
god inspirationslyst!
Se en stemnings-film fra NORDLYS :
et regionalt udviklingsprojekt ”Børns meninger er vigtige for os. De kan virkelig rykke noget. Det er faktisk ofte børnene, der får de bedste og mest kreative idéer!” – UNICEF Rettighedsskoler – læs mere her: https://rettighedsskoler.unicef.dk/
”Kvalitetsuddannelse fremmer fred og bæredygtig udvikling” – UNESCO Verdensmålsskoler – læs mere her: https://unesco-asp.dk/
Kickstart verdensmålene! Find spændende undervisningsforløb om verdensmål og konstruktive løsninger i verden på Verdenstimen: https://www.verdensmaal.org/verdenstimen
nordlys er stØttet af region midtjylland
Deltagende skoler i Nordlys Rolf Krake SkoleN, Holstebro RougsØskolen, Ørsted
LanghØjskolen, Vivild
Bjerregrav skole, Randers
RingkØbing Skole, RingkØbing Gjern Skole, Silkeborg Hem Skole, Skive
Rosmus Skole, Balle
Feldballe Friskole, RØnde
Egeskovskolen, Bjerringbro Vestfjendsskolen, VRIdSTED
5. a & B ROLF KRAKE SKOLEN TEMA: MADSPiLD kunstnere
rasmus johansen, flyfabrikken susanne storm, æstetisk læring
studietur til ausumgård
”I stedet for at sidde og snakke om det, viser vi det gennem teatersproget. Og det, synes børnene, er enormt sjovt. De børn, der normalt ikke siger så meget, er bare på her.” Susanne Storm, Æstetisk Læring
At have krop og stemme med er intet spild 5.a og 5.b på Rolf Krake Skolen i Holstebro har gennem musik og teater arbejdet med madspild. Elevernes lyriske evner og stemmebånd er sat i spil i samarbejde med en professionel sangskriver. Børnene reflekterer over madspild og finder navne til ”madspildere” – de skriver rim og strofer, som de efterfølgende indsynger til en protestsang om vores overødslende madforbrug. Gennem teaterøvelser laver børnene små situationsspil med eksempler på madspild, som de kender fra deres hverdag. ”Jeg er blevet mere opmærksom på, at jeg ikke kommer til at smide for meget ud, eller mine forældre køber for meget ind. Det har jeg helt klart fået et bedre syn på.” Sofie, 11 år ”Vi har udtrykt os på en helt anden måde end bare at tale med hinanden om ting.” Melvin, 11 år
se og hØr protestsangen MAdspild er Noget svineri
”Anna Banana gik amok, da hendes banana fik et gok. Nu ligger den i skraldespanden, venter brun på skraldemanden.”
4./5./6. klasse Bjerregrav SKOLE TEMA: BÆREDYGTIGT SAMFUND og energi kunstnere
joy anna hall, danser kenn munk & annabelle Nielsen, en hemmelig klub
NATURvejleder
helle marie taastrØm, randers naturcenter
” Vi plejer ikke at arbejde med tingene på den her måde. Det er sjovt. Så har vi lært, at man kan bruge gammelt træ, at man ikke behøver at smide det ud eller brænde det, men at man faktisk kan bygge en hule eller noget. ”
Viktor, 11år
HAVEN, DER KOM FOR AT BLIVE ”Så kommer der huller her. Så kan man sætte en vandslange i og gå rundt med den i haven.” Viktor på 11 år er i fuld sving med at designe sit helt eget haveredskab nede i sløjdlokalet. Det er dog lidt svært at lave huller i plastikrøret med søm. 5 minutter efter har han fået spændt røret fast til høvlebænken og er i gang med en boremaskine. 5. og 6. klasse på Bjerregrav Skole skaber en bæredygtig sansehave, som består af en palle-labyrint, højbede af gamle bildæk, hjemmelavede insekthoteller og ja, faktisk så mange elementer, at det er svært at tælle på begge hænder. ”Vi har lavet solfangere med sølvpapir, tre syltetøjsglas og så en akvarieslange”. ”Derovre er der følelser, så er der strøm, bølger og sport.” Margrethe på 10 år peger ud på den åbne plads, hvor de er ved at øve dans med forskellige energier. I forlængelse af at have lavet solfangere og arbejdet med iltning i vand og naturens fotosyntese, arbejder de lige nu med energier mellem kroppe, og hvordan de kan påvirke hinanden. ”Vi får jo ikke lov at arbejde med kunstnere til hverdag, det er jo superfedt!” Stine, lærer
6. årgang rougsØskolen langhØjskolen TEMA: livet i havet kurator
henrik majlund, kunsthal for maritim æstetik grenaa
NATURvejleder
carsten enemark, kyst og fjordcentret norddjurs
FAGRE NYE UNDERVANDSVERDEN På med waders og ud i vandet – men ikke længere end ud til navlen! Længere behøver sjetteklasserne heller ikke at gå ud for at finde alskens havdyr. ”Når du holder den i åben hånd, så føler den sig ikke truet”. Naturvejlederen viser en nysgerrig gruppe, hvordan de kan blive dus med krabberne. ”Hvad så, hvis jeg holder den med lukket hånd?” spørger én af eleverne. De to sjetteklasser fra Rougsøskolen og Langhøjskolen lærer om livet i havet sammen med en lokal naturvejleder og en kunstnerisk kurator på Fjellerup Strand. Børnene skal bruge deres fantasi til at undersøge verden med og samtidig skabe deres egen verden med afsæt i virkeligheden. På havets bund finder de dyr, skaller og tang, som herefter danner udgangspunkt for blåtryk (cyanotopi), fantasifulde billedfortællinger, collager og til sidst en fælles udstilling hjemme på skolen. ”Vi lærer noget andet her, end vi gør på skolen. Se lige alle de farver, brandmanden har!” – Elev, 6.kl.
4.A & 5.B VESTFJENDsSKOLEN TEMA: RUM AF NATURMATERIALER kunstnere
susanne ahrenkiel, billedkunstner anna just andersen, designer, kulturskolen viborg
NATURvejledere
vibe winckles, janni wederkopp, jan de la rosa jensen & maja mØlholt, naturskolen viborg
Vi har kun det rum, vi selv skaber Hvis du skulle bygge et rum, hvordan skulle det så se ud? Har det vægge? I så fald hvor mange? Og har det tag? 4.a og 5.b på Vestfjendsskolen i Vridsted er sammen med to kunstnere og to naturvejledere taget i skoven for at skabe rum af naturens eget råmateriale. Børnene må kun bruge materialer, som forgår. De voksne træder et skridt tilbage og lader børnene udfolde deres helt egne idéer. Shirley på 9 år er i fuld gang med arbejdet i sin gruppe, og de har en klar idé om, hvordan deres rum skal se ud: ”Og det her er så vores mesterværk!” ”Vi vejleder og guider videre i det, der nu er børnenes idé.” – lærer, Vestfjendsskolen ”Jeg vil sige til min far, at vi skal begynde at bygge mere ud af træ. Han bygger for meget ud af jern.” – elev, 4. klasse. ”Det er sjovere, end det plejer. Vi har to kunstnere på besøg, som giver os gode idéer til, hvad vi kan gøre med det, vi har.” – elev, 5. klasse
”Man lærer også meget mere at arbejde sammen. Og man lærer at bygge ting fra naturen af.”
7./8./9. KLASSE EGESKOVSKOLEN TEMA: rum i naturen kunstnere
Søren Lyngbye, billedkunstner Susanne Ahrenkiel, billedkunstner Anna Just Andersen, designer, kulturskolen viborg
NATURVEJLEDERE
Vibe Winckles, Janni Wedderkopp, Jan de la Rosa Jensen og Maja MØlholt, Naturskolen Viborg
RUM TIL BÆREDYGTIGHED “Tænk, hvor fedt det ville være, hvis det her var vores klasselokale!” Der pusles og bankes, saves og hakkes løs. Udskolingen på Egeskovskolen har indtaget Egeskoven og er i fuld gang med at bygge hytter, Hawaii Lemon-lemonadebar, himmelsenge, fjernsyn og musikinstrumenter. Der er kun én regel: man må kun bygge med materialer, som findes i naturen. Det har sat tanker i gang hos en pige fra 7.a: ”Man tænker meget mere over, hvad der er bæredygtigt. Det er meget sjovere at være herude i stedet for inde i klassen.” Fra en snak med fem 9. klasseelever: ”Det er megafedt at gå rundt her i skoven og se, hvordan vi alle sammen arbejder med så vidt forskellige idéer. Det er lidt som om, vi har skabt vores egen verden herude.” ”Det er spændende at møde voksne, der er eksperter i naturen og kan lære os en masse om alt, der findes her i skoven, og vise os, at grene, grankogler og bark også kan være kunst.” ”Det er vigtigt at tænke på, hvad man kan gøre bedre, for at jorden kan gro og også har det godt i fremtiden.”
”Jeg tænker, at jeg godt kunne komme lidt mere ud i naturen, for det har faktisk været rigtig hyggeligt”
4.A gjern SKOLE TEMA: biodiversitet kunstnere
karsten petersen & karin sjØholm, hakkehuset silkeborg
NATURvejleder jan kjærgaard
se nordlys-videO fra Gjern skole
NATUREN FIK EN ANDEN LYD ”Det er en fjer fra en død ugle. Jan (naturvejleder) fandt den i morges i vejkanten og tog den med herind til os. Og vi fik alle sammen en fjer fra den – det er virkelig en smuk fjer.” – Jakob og Ellen, 4. klasse. 4. klasse på Gjern skole arbejder med biodiversitet. De har fået besøg af en lokal naturvejleder og to kunstnere fra Hakkehuset, det tværæstetiske laboratorium for eksperimenterende scenekunst. Sammen skal de producere følehornsmusik og sommerfuglevinger, sample naturlyde og koreografere en vandreforestilling, som skal vises for resten af skolen i slutningen af ugen. ”Det er anden dag, vi er ude i naturen,” fortæller Mathilde stolt, mens hun efterfølges af Cirius: ”Og vi har allerede lært en hel del. For eksempel at sommerfugle bedst kan lide højt græs, og de har brug for flere vandhuller.” Efter en tur i skoven med naturvejlederen skriver børnene lyde og sanseindtryk ned på papir. Smilla bruger indtrykkene til at skrive en rap, som hun vil fremføre, mens hendes veninde spiller guitar.
6. a & 6.B ringkØbing SKOLE TEMA: bæredygtig produktion kunstner
inge agnete tarpgaard
NATURcenter naturkraft
STOF TIL EFTERTANKE ”Puha det er hårdt det her. Det er jo børnearbejde!” Nu er det ikke meningen, at børnene skal lide for kunsten, men måske det var en værdifuld pointe, der dukkede op her. Vi står i Naturkrafts dome, som skaber en verden af gult lys. Vejret er lidt for godt, og temperaturen derinde er derefter. Ude på gulvet ligger der bunker og atter bunker af tøj sorteret efter type af materiale. Mellem virvaret står børnene og forvandler bunkerne til kunstneriske bolde af genbrugstøj, som består af badebolde med tøj og et net omkring. ”Jeg troede, at tøjet blev lavet i maskiner, men det gør det så ikke, har jeg lært. Det kommer helt nede fra Bangladesh, hvor fattige mennesker laver det. Det er creepy at tænke på.” - Emilie og Daniel, 6. klasse ”Vi skal lære, at man faktisk godt kan genbruge tøj, selvom det ikke er helt nyt, og der godt kan være noget slid på det, men at man stadig kan bruge det. Man kan jo sagtens gå ind i en genbrugsbutik og finde noget, som er fedt.” - Emilie og Daniel, 6. klasse ”Noget sjovt, vi har lært, det er de der billige karklude, man køber. Der er megameget mikroplast i. Så måske man selv skulle strikke eller købe nogle uden mikroplast.” - Kristine ”Man bruger jo ret mange ressourcer på at producere tøj. Især sådan noget som polyester, som der er i meget af ens tøj, men også f.eks. olie og andre kemikalier.” - Emilie og Daniel, 6. klasse
2. - 7. klasse feldballe friSKOLE TEMA: livet i havet og livet på land kunstnerE
lise dres, sanger, sangsrkiver og digter jens peter mØlgaard, kunstner og underviser ved kreativ naturskole
Kan genbrug få en anden lyd? Tænk sig, at man kan gå på genbrugsstationen og genskabe dyrelyde med de ting, man kan finde. Det er svært – men det kan lade sig gøre. Det kan det også at skabe en hel cirkusforestilling kun ved at bruge de ting, man lige har liggende. ”Kan du hjælpe mig?” Én af klovnene søger hjælp hos publikum efter et forgæves forsøg på at nå sin hat, som sad på den anden ende af kosteskaftet. Skolens boldbane er fyldt med elever, som i forskellige grupper er ved at øve sig til den forestilling, som de skal fremføre sidst på dagen. Hele ugen har de udforsket, hvordan de kan passe på livet i vand og på land, og hvordan de kan gøre det ved at genbruge materialer. ”Vi lavede ting med livet i havet. Først et godt hav, som sang og spillede på ting, og der var planter og alt muligt. Og så et hav, der ikke havde det særlig godt, hvor der var plastikposer på fiskene”. Alma på 12 år er hjælpelærer i dag. Hun har lige nu ansvaret for sin helt egen klovnetrup og er begejstret for at arbejde anderledes med verdensmålene: ”Man fortalte det på en anden måde. Man husker det lidt bedre så.”
”Om natten kan jeg vågne, og så har jeg sangen på hjernen. Det er det, musik og sang kan. Det kan få os til at huske ting bedre, end hvis vi bare læser” - Lise Dres, sangskriver
7. a rosmus SKOLE kunstner
else marie rasmussen, billedkunstner
NATURvejleder anita sØholm
en pind er ikke bare en pind ”Jeg vidste heller ikke, at der var noget, der hed Judasøre. Det er sjovt at se, at de vokser ud, når de er våde. Så ligner de faktisk et øre” fortæller Mike, imens han viser sit fund frem. Håndværk og design-holdet på Rosmusskolens 7. årgang er med en lokal naturvejleder og en billedkunstner på tur rundt om skolen for at lede efter deres helt egen pind. Det viser sig, at stort set alle danske træsorter er repræsenteret i den natur, der omkranser skolens område. På vejen rundt får de en masse at vide om træernes forskellige liv og særlige natur, og da alle elever har fundet deres pind, går de tilbage til tegneværkstedet og går i gang med at gengive pinden på papir. Det er en øvelse, som kræver fordybelse, tid og koncentration. Men hvordan vælger man så den helt rette pind at tegne? For Josefine handler det om detaljerne: ”Jeg synes, det ligner en mand. Den er meget detaljeret, og jeg vil gerne prøve at udfordre mig selv. Der er mange detaljer og alle mulige forskellige farver og former på den. Der er ikke en pind, der ligner den her.” ”Jeg har gået på den her skole i syv år og har aldrig vidst, at den her pind har ligget her. Nu skal jeg tegne den. Det er da sjovt, synes jeg.”
”Alle de træer vi har fået noget at vide om, dem har jeg aldrig lagt mærke til før. Jeg vidste ikke de eksisterede”
Hvordan samarbejder vi bedst på tværs af fagligheder? Hvad kan vi lære af hinandens kompetencer, og hvordan stØtter vi hinanden i at fØlge bØrnenes spor? BUM-foreningen og Kulturprinsen deler her deres erfaringer og giver inspirerende råd til det gode, tværfaglige samarbejde:
se samarbejdet som et kompetencelØft
Samarbejdet med andre fagligheder kræver tid og ressourcer. Fra skoleperspektivet er det især vigtigt, at skolelederen ser samarbejdet som en kvalificering af lærerene og en investering i egen praksis. Lærerne skal føle, at de har et ansvar for, at det, de lærer, har en betydning for deres dagligdag. Det samme gælder for de fagprofessionelle, der kommer udefra, for eksempel kunstneren. Hvad kan jeg lære af at inddrage det lærerfaglige perspektiv i mine kunstneriske eksperimenter med skolebørn? Eller hvad kan jeg lære af en naturvejleders tilgang til og formidling af naturfaglig viden?
brug aktionslæring til fælles refleksion
De fleste fagprofessionelle reflekterer over deres praksis hver dag - alene og for sig selv! Aktionslæring kan hjælpe jer til at strukturere jeres refleksioner og fokusere på specifikke situationer, som I ønsker at udvikle eller ændre. Ved at have fokus på konkrete situationer, kan I opdage ting, I måske ikke har lagt mærke til før. Dette kan hjælpe jer til at løse særlige udfordringer eller udvikle nye måder at arbejde på. I aktionslæringsprocessen er det vigtigt, at I finder tid til fælles refleksioner efter hver aktion med børnene. Brug derefter refleksionerne til at udvikle jeres daglige praksis.
fØlg bØrnenes initiativer, motiver og handlinger
Vores vigtigste opgave er at understøtte børnenes udvikling og dannelse. I et samarbejde mellem for eksempel lærere, kunstnere og naturvejledere er målet at følge børnenes motiver, handlinger og interesser og dermed at fange deres engagement og virkelyst. Derfor er det vigtigt at observere børnenes adfærd, interaktion og deltagelsesniveau grundigt. Fokus for de voksne bliver således at inspirere, vejlede og understøtte børnene i deres egne processer frem for at kontrollere og lede dem i en bestemt retning.
find en balance mellem egne ambitioner og hverdagsrealiteter
Ambitioner er gode, men nogle gange kan hverdagsrealiteter komme i vejen. Vi har oplevet professionelle kunstnere, der har haft store kunstneriske ambitioner med samarbejdet, men i processen må de tilpasse ambitionerne på grund af børn, der er umotiverede, sultne, trætte, eller at én af de voksne må trække sig for at støtte et enkelt barn og dermed ikke kan deltage i fællesskabet. Vær ambitiøs, men tænk hverdagsperspektivet med ind i samarbejdet.
involver kollegaer og del erfaringer
Det anbefales at involvere hele huset i forløbet fra start til slut, selv om nogle af jeres kollegaer måske ikke er direkte involveret. Se samarbejdet som en mulighed for udvikling og forandring – ikke bare for jer selv, men også for jeres kollegaer.
vær nysgerrige på nærmiljØet
I nærmiljøet kan vi finde interessante og nyttige ressourcer og professionelle samarbejder. Det kan være kulturinstitutioner, idrætsorganisationer, ressourcepersoner, virksomheder, legepladser, parker, naturområder, butikscentre, osv. Overvej, hvordan I kan involvere nærmiljøet, og benyt jer af skolens fysiske omgivelser.
åbn sanserne
Bring sanserne i spil og lad eleverne smage, føle, høre og lugte. Når I tager udgangspunkt i sanselige oplevelser, stimulerer I børnenes interesser og engagement på nye måder. Vi har oplevet, at børns koncentration, læring og hukommelse øges, når deres sanser er aktiveret i æstetiske processer. Samtidig kan sanserne være med til at gøre det abstrakte mere håndgribeligt, konkret og nærværende.
keep it simple
Less is more! Lad være med at overfylde programmet. Eleverne får mange nye sanselige oplevelser i mødet med kunst og kultur. Hvis der sker for mange ting, kan de blive forvirret og miste motivationen. Enkelheden skaber rum for deres egne forestillinger, handlinger, idéer og udtryk. Brug simple værktøjer og vær ikke bange for at gentage aktiviteter igen og igen.
skab rum for fejl
Vi lærer af vores fejl. I samarbejdet mellem forskellige fagligheder er det vigtigt at eksperimentere. Vi skal turde bevæge os ud på tynd is og acceptere, at tingene ikke altid går som forventet. Vær åben for hinandens positive såvel som kritiske tilbagemeldinger.
Udgivet og redigeret af Kulturprinsen. Grafisk design: Klara Espersen