KLC Viborg - Evalueringsrapport

Evaluering af

Et udviklingsprojekt i Viborg Kommune ”Lokale Kulturtjenester” Støttet af Slots- og Kulturstyrelsen Viborg, april 2015-17

INDHOLD RESUMÉ ........................................................................................................................................................... 3 OM KULTURELT LÆRINGSCENTER VIBORG (KLC VIBORG).............................................................. 3 MÅLGRUPPE ................................................................................................................................................... 4 SAMARBEJDSPARTNERE ............................................................................................................................ 5 PROJEKTETS ORGANISERING .................................................................................................................... 5 METODER ........................................................................................................................................................ 7 UDVALGTE EKSEMPLER ............................................................................................................................. 9 FORMIDLING AF PROJEKTET ................................................................................................................... 11 AKTIVITETER ............................................................................................................................................... 12 EFFEKT .......................................................................................................................................................... 14 PROJEKTETS ERFARINGER OG ANBEFALINGER................................................................................. 18 KONKLUSION ............................................................................................................................................... 23

2

RESUMÉ I denne rapport vil erfaringer, resultater og anbefalinger fra det to-årige udviklingsprojekt Kulturelt LæringsCenter Viborg (2015-2017) – herefter KLC Viborg – blive præsenteret. Efter dette korte resumé vil projektets baggrund, formål, indhold, organisering og metoder blive gennemgået. Herefter vil rapporten fokusere på de konkrete resultater i projektet, herunder projektets væsentligste aktiviteter og en vurdering af aktiviteternes effekt og succesrate set i forhold til de overordnede formål og succeskriterier. Rapporten afsluttes med en opsummering af projektets anbefalinger på baggrund af evaluering med udbydere og projektets tovholdergruppe.

Udviklingsprojektet KLC Viborg har haft til formål at udvikle, afprøve og formidle nye læringstilbud fra eksterne læringsmiljøer til børn og unge fra 0-18 år i skole- og dagtilbud. Fem udviklingsgrupper bestående af medarbejdere fra eksterne læringsmiljøer samt lærere og pædagoger har ved hjælp af aktionslæringsmetoden og med udgangspunkt i fem forskellige temaer udviklet og afprøvet nye læringsforløb, som nu er tilgængelige på online-portalen klcviborg.dk. Projektet er nået i mål med udvikling og afprøvning af nye, kvalitative læringsforløb i samarbejde mellem skoler/dagtilbud og eksterne læringsmiljøer samt med synliggørelse og formidling af ”det lokale guld” via onlineportalen. KLC Viborg fortsætter efter udviklingsprojektets afslutning som et samarbejde mellem forvaltningerne Kultur, Service & Events samt Børn & Unge og er fysisk placeret i et tværfagligt konsulentteam i Børn & Unge-forvaltningen i Viborg Kommune.

OM KULTURELT LÆRINGSCENTER VIBORG (KLC VIBORG) I 2014 trådte den nye folkeskolereform i kraft. Det har blandt andet medført, at skolerne i højere grad skal åbne sig mod det omgivende samfund ved at samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, fritids- og klubtilbud og de kommunale musik-/kultur- og ungdomsskoler. I Viborg er der lang tradition for at sætte barnet i centrum og samarbejde på tværs af sektorer og faggrænser. Gennem et to-årigt forløb med ligeværdigt samarbejde mellem skole/dagtilbud og kulturliv har KLC Viborg været et bud på, hvordan man kan implementere gode vaner og skabe tradition for at bygge bro og åbne sig mod hinandens verdener.

3

KLC Viborg er et udviklingsprojekt, der har forløbet fra forår 2015 til forår 2017. Projektet bygger på visionen i Viborg Kommunes Børnekulturstrategi fra efterår 2013: at skabe trivsel, livsglæde, meningsfuldhed, udviklingsmuligheder og nye fællesskaber for alle børn og unge i Viborg Kommune.

Projektet har haft som mål, med udgangspunkt i folkeskolereformens ’Åben skole’ og gennem aktivt engagement og samspil, at bygge bro og skabe nye partnerskaber mellem skole/dagtilbud og områdets kultur-, institutions- og foreningsliv. Derved skal der skabes ny læring og dannelse, så alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan.

Det har været et mål, at KLC Viborg til slut står som en veludviklet, konsolideret og synlig portal, hvor pædagoger og lærere kan finde kvalificeret inspiration i form af tilbud fra eksterne parter. For at kunne give både brugere og udbydere en hurtig, enkel og professionel måde at finde og udbyde tilbud på platformen, har KLC Viborg i starten af 2016 skiftet online-portal fra skoletjenesten.dk til klcviborg.dk. Den nye online-portal bliver driftet af ULF i Aarhus og løbende udviklet i tæt dialog med KLC Viborg og ULF´s øvrige samarbejdspartnere, fx Ud&Lær i Silkeborg Kommune.

Det har været et mål at sikre udvikling af nye kvalitative tilbud inden for folkeskolereformens nye dagsordener: åben skole, understøttende undervisning, innovation, bevægelse samt inklusion gennem kulturelle udtryksformer. Viborg Kommune vil gennem sin praksis være med til at vise veje til, hvordan alle børn og unge kan opleve sig som dygtige, aktive og engagerede – også i områdets rige kulturliv.

MÅLGRUPPE KLC Viborg har dels sigtet mod at nå alle pædagoger, lærere og 0-18 årige børn og unge i Viborg Kommune. Derudover har projektet haft til formål at sikre en samlet, opdateret beskrivelse af de kulturelle læringstilbud, som kulturinstitutioner, foreninger, erhvervsliv, frivillige og andre udbydere i Viborg Kommune tilbyder. Det har derfor været væsentligt dels at formidle portalens eksistens til potentielle udbydere og dels at involvere udbydere i samarbejde med skoler og dagtilbud i udviklingen af tilbud til portalen.

4

SAMARBEJDSPARTNERE Følgende samarbejdspartnere har været involveret i KLC Viborg: Viborg Kommunes forvaltninger Kultur, Service og Events samt Børn og Unge, Viborg Kommunes skoler og dagtilbud, SFO’er og klubber, Egnsteater Carte Blanche, The Animation Workshop, Visuel HF, Kulturpilotnetværket, Viborg Erhvervsråd, Naturvidenskabernes Hus, Naturskolen, Kulturprinsen, Viborg Museum, Hvolris Jernalderlandsby, Viborg Kunsthal, Skovgaardmuseet, Kulturskolen Viborg, Viborg Bibliotekerne, Energimuseet, ULF i Aarhus, Nationalt Netværk af Skoletjenester samt lokale foreninger, kunstnere og erhvervsfolk m.fl.

PROJEKTETS ORGANISERING KLC Viborg blev etableret i august 2014 i et lige samarbejde mellem de to forvaltninger Børn og Unge samt Kultur, Service og Events med udgangspunkt i Viborg Kommunes fælles børnekulturstrategi fra efterår 2013:

5

På grund af strategiske og organisatoriske forandringer i løbet af projektets to år har KLC Viborg bevæget sig fra at være en del af en samlet børnekulturstrategi med fysisk placering på Viborg Bibliotekerne til at være forankret i Børn og Unge-forvaltningens tværfaglige konsulentteam. Den overordnede projektledelse har siden efterår 2016 været funderet i en tovholdergruppe bestående af projektlederen for KLC Viborg/pædagogisk konsulent og naturfagskonsulent fra Børn & Unge samt udviklingslederen fra Viborg Bibliotekerne og Kulturprinsens centerchef fra Kultur, Service og Events.

Nedenfor er den nuværende KLC Viborg strategi skitseret:

6

Udviklingsgrupper Projektet har haft stor opbakning og bevågenhed fra både kommunale og eksterne parter, som har givet et stærkt ’ydre’ ejerskab til projektet. Det ’indre’ ejerskab i projektet har primært været sikret igennem en struktur, der har bygget på bestemte personer, organisationer eller funktioner i projektets udviklingsgrupper.

For at sikre en praksisnær og fælles udvikling og forankring af projektet blev der ved projektets start nedsat fem udviklingsgrupper med hver sit fokus: 

Små børn og kunst for de 0-6 årige (tovholder: Kulturprinsen og pæd. konsulent/Børn og Unge)



Innovation og erhverv (tovholder: Viborg Museum/Viborg Bibliotekerne)



Krop, kunst og bevægelse (tovholder: Kunsthal Viborg/The Animation Workshop)



Natur og kulturelle udtryksformer (tovholder: Naturvidenskabernes Hus/Kulturprinsen)



Det digitale storylab (tovholder: Viborg Bibliotekerne)

I disse udviklingsgrupper indgår der medarbejdere fra skoler og dagtilbud, kultur-, erhvervs- og foreningsliv samt forvaltning.

METODER Der er i projektets forløb som udgangspunkt arbejdet ud fra aktionslæringsprincipperne.

Aktionslæring er en metode, der skal støtte pædagoger/lærere og de kunstnere, fritidskonsulenter og andre udbydere, der deltager i forløb under KLC Viborg til at ændre praksis ved at handle på nye måder. Det vil sige, at aktionslæring er brugt som metode til at udvikle kvaliteten i dels det pædagogiske/didaktiske arbejde og dels i tilrettelæggelsen af de tilbud, der udvikles og udbydes.

I udviklingsgruppernes opstart er tovholderne blevet introduceret til aktionslæring ved et introkursus og efterfølgende opsamling. Gennem kontinuerlige refleksionsmøder i de enkelte forløb og de fem forskellige udviklingsgrupper har der været fokus på, hvordan der kan arbejdes med det overordnede formål med projektet, nemlig at opnå ’ny læring og dannelse’, og de seks værdier, som har været fokuspunkter

i

projektet

–

trivsel,

livsglæde,

udviklingsmuligheder og meningsfuldhed.

7

engagement,

nye

fællesskaber,

nye

Nedenstående model er udviklet som grundlag for aktionslærings refleksioner og viser de forskellige perspektiver, som der er arbejdet med i projektet:

Der er primært arbejdet med aktionslæring som bevidst metode i de længere forløb, hvor Kulturprinsen har deltaget og bidraget med facilitering. Det er nødvendigt med en bevidsthed om og forpligtelse på en kontinuerlig og systematisk anvendelse af aktionslæringsprocesser for at nå i mål med værdierne. Perspektiverne fra aktionslæringsmodellen er ligeledes anvendt i nogle af udviklingsgrupperne ifht. evaluering.

Folkeskolens Forenklede Fælles Mål har været en del af afsættet i udviklingen af hvert enkelt tilbud, og i dagtilbud arbejdes ud fra et fælles sprog med kulturelle udtryksformer som element inden for alle emner i de pædagogiske læreplaner.

8

UDVALGTE EKSEMPLER I projektet er der udviklet nye eller videreudviklet adskillige eksisterende forløb til forskellige målgrupper. Nedenfor beskrives tre udvalgte forløb:

Idékufferter med billedkunstaktiviteter til dagtilbud – Billedskolen og Kulturprinsen For at gøre det lettere for dagplejere og dagtilbudspædagoger at arbejde med billedkunst i hverdagen har udviklingsgruppen ”Små Børn og Kunst” i samarbejde med billedkunstner Susanne Ahrenkiel, Lis Wuisman Jørgensen, leder af billedskolen i Viborg, og Kulturprinsen udviklet 10 inspirationskufferter med billedkunstaktiviteter til børn i 0-6 års alderen - fem til børn fra 0-3 år og fem til børn fra 3-6 år. Hver kuffert har sit eget tema med tre aktiviteter. Aktiviteterne udspringer af Tusindben-projektet i 2014 og kan laves af dagplejere og pædagoger i deres hverdag sammen med børnene. Aktiviteterne tager udgangspunkt i ting, som ofte bruges i institutionen i forvejen. F.eks. madpapir, akrylfarver, farve- og oliekridt og genanvendelse af glemte eller kasserede ting. Derudover bruges naturens materialer som sten, blomster, grøntsager, bær og brænde. Mange af aktiviteterne foregår ude på legepladsen. Projektet hedder idékufferter, fordi af én idé kommer ofte en anden idé.

Kufferterne skal derfor ses som en inspiration til, at dagplejere og pædagoger selv kan komme på nye idéer og til at genfinde nogle af de aktiviteter og idéer, som måske er gået i glemmebogen.

Murmosaik – Viborg Kunsthal Viborg Kunsthal har udviklet en workshop, der giver eleverne mulighed for at undersøge, analysere og arbejde praktisk med de tematikker og materialer, som værket "Tro og overtro" er skabt af. Mette Winckelmann udsmykkede i 2013 muren rundt om Viborg Kunsthal. Det ca. 500 kvadratmeter store kunstværk "Tro og overtro" består af 34 tons fliser, som sætter en kunstnerisk ramme om Viborg Kunsthal. Winckelmann har hentet inspiration i Viborgs historie som center for kirke- og kongemagt, lovgivning og handel samt i referencer til tro, overtro og religion. Murens udsmykning består af 100 forskellige mønstre, udført af fliser i fem grå nuancer. Mønstrene gentages i et system, så de samlet vises 211 gange. Workshoppen lærer eleverne at genkende et mønster og giver dem mulighed for selv at eksperimentere med at danne nye mønstre.

9

Forløbet består af et 1,5 times forløb på Viborg Kunsthal, hvor der introduceres til værket og arbejdes med især den matematiske del. Herudover medfølger der til forløbet en introduktion og vejledning til at arbejde videre med den historiefortællende del i form af animation hjemme på skolen. Formålet med forløbet er at arbejde med kunsten ud fra flere forskellige indgange: en matematisk og en historiefortællende. Forløbet giver gennem kunstværket eleverne indsigt i geometri, animation, fortolkning, historiefortælling, tro og overtro.

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan – Energimuseet Energimuseet har med projektet fået sparring på udviklingen af et undervisningsforløb. Det samlede undervisningsforløb er målrettet 7.-9. klasse i naturfagene, hvor der netop er indført en ny prøveform, der kræver, at eleverne har arbejdet med et projekt, der inddrager både fysik/kemi, biologi og geografi.

Det udviklede forløb indeholder tre elementer: 1) undervisning på klassen om energi og bæredygtighed, 2) besøg på Energimuseet, 3) efterbehandling af besøget samt gennemførelse af forsøg, der relaterer sig til undervisningen på museet.

Besøget på Energimuseet vil fokusere på to overordnede emner: 1) Tangeværket og 2) den grønne omstilling. Begge emner vil blive præsenteret af Energimuseets dygtige formidlere med udgangspunkt i Tangeværket og de udstillinger, der findes på museet. Det vil foregå på en måde, så alle tre fag kommer i spil. Undervisningen på museet vil løbende undervejs give inspiration til problemformuleringer, som elever kan fordybe sig i, når de vender tilbage til skolen.

Hvert af de to emner vil blive præsenteret i løbet af en time på museet. Der vil i forbindelse med forløbet omkring Tangeværket være mulighed for at gennemføre et forsøg, der skal afdække den aktuelle vandstrømning i Gudenåen og kraftværkets effektivitet. Begge forløb vil lægge op til, at man efterfølgende på klassen kan lave traditionelle forsøg, som kan underbygge de temaer og problemstillinger, der er blevet præsenteret. På Energimuseets hjemmeside vil der være adgang til supplerende materiale i form af animationer og læsestof.

Da forløbet blev præsenteret på klcviborg.dk, blev det er stor bookingsucces.

10

FORMIDLING AF PROJEKTET Projektets erfaringer og anbefalinger er formidlet på følgende måde: Artikler 

”Viborg bringer kulturen ind i klasseværelset” af Simon Lessel, Danske Kommuner (KLs nyhedsmagasin), 17/2016

 

”Kunstneriske kufferter får kreativiteten til at boble” – af Mikkel Prytz, Børn & Unge (BUPLs fagblad), 5/2017 (http://www.epaper.dk/buplforbund/boernogunge/2017/052017/) B&U Nyt (Viborg Kommune) – artikel om idékufferter med billedkunstaktiviteter til dagtilbud



”Den åbne skole skaber frie læringsrum” – af Karoline Rasmussen/Kulturprinsen, B&U Nyt 6/2017

-

http://intranet.viborg.dk/Tvaergaaende/Forvaltninger-og-stabe/Boern-og-

Unge/Ledelse-og-kommunikation/B-og-U-Nyt/B-og-U-Nyt-2017/Nr-6/Aaben-Skole 

”Døren blev sparket ind til den åbne skole” – af Line Barbara Pedersen/Børn og Unge, B&U Nyt

6/2017

-

http://intranet.viborg.dk/Tvaergaaende/Forvaltninger-og-stabe/Boern-og-

Unge/Ledelse-og-kommunikation/B-og-U-Nyt/B-og-U-Nyt-2017/Nr-6/Spark-doeren-indmed-stor-interesse 

”Idékufferter hjælper kreativiteten på vej” af Karoline Rasmussen/Kulturprinsen – B&U Nyt 2/2017

-

http://intranet.viborg.dk/Tvaergaaende/Forvaltninger-og-stabe/Boern-og-

Unge/Ledelse-og-kommunikation/B-og-U-Nyt/B-og-U-Nyt-2017/Nr-2/Idekufferter 

”Nutidens biblioteker kan nytænkes i den åbne skole” af Karoline Rasmussen/Kulturprinsen - Perspektiv (Bibliotekarforbundets fagblad) maj 2017



Artikel om KLC Viborg, Karoline Rasmussen/Kulturprinsen, Viborg Stifts Folkeblad, maj 2017.

Præsentationer og events 

Præsentation på fem skoleledernetværksmøder, efterår ’15



Fem områdemøder med alle pædagoger og dagplejere med kunstnerbesøg



Præsentation af platform på områdeledermøder for dagtilbud



Præsentation af platform for alle udbydere, forår ’16

11



’Spark døren ind’ – temadag om KLC Viborg og den åbne skole. 90 deltagere heraf ni skoleledere (1/3 af Viborg Kommunes skoleledere).



Områdeledermøder – præsentation af idékufferter med billedkunstaktiviteter til dagtilbud på i alt seks områdeledermøder, forår ’17.



Kemishows – besøg på 10 skoler med kemishow for at gøre opmærksom på de eksterne læringsmiljøer. I samarbejde med Energimuseet.

AKTIVITETER Der er i alt gennemført 230 aktiviteter, som har involveret i alt 4843 børn og 1542 voksne.

Nedenfor skitseres hvilke og hvor mange aktiviteter, der er gennemført, og hvor mange børn og voksne der har været i berøring med KLC Viborg i løbet af projektet.

Udviklingsgrupper

Udvikling lærere

Aktiviteter Krop og bevægelse Murmosaik Innovation og erhverv 3-d print og innovation Edison Små børn og kunst Luther Roser og Ege Ønsker Kunstkufferter #historien kommer Kunstnerforløb i dagtilbud Naturfag og kulturel udtryksformer Brætspil i Testlab Energimuseet - bålforløb Naturskolen 5 børnehaveforløb Energimuseet - udskolingsforløb Storylab Storylab Udviklingsgrupper: Aktiviteter i alt: Lærere i alt: Elever i alt:

Forløb lærere

elever

elever

13

6

75

23

569

1 7

2 0

28 0

0 20

0 150

20 19 5 11

0 10 10 44

0 100 50 370

500 365 0 156

1 4 20 10

4 3 4 2

25 25 0 0

21 40 0 20 0 0 2 60 10

10

1

19

9

225

121 309 3508

12

0 75 556 220

Studiegrupper og netværksaktiviteter aktiviteter Udeliv, natur og science netværk Skoleoplæg på KLC-turné Scienceshow, skolebesøg Spark døren ind-konference

Studie og netværksaktiviteter: Aktiviteter i alt: Lærere i alt: Elever i alt:

Kurser aktiviteter Edison Storylab The animation workshop Testlab Folkekirkens skoletjeneste #historienkommer Udeliv, natur og science Luther Roser og Ege Ønsker Kunstnerforløb i dagtilbud Reformationen

Kurser Aktiviteter i alt: Lærere i alt:

Aktiviteter lærere 10 23 10 1

elever 250 300 10 80

0 0 1335 0

44 640 1335

Skole Antal kurser Lærere 1 1 2 2 3 1 0 1 0 1

65 593

13

7 7 7 15 8 20 0 12 0 7

Dagtilbud Antal kurser Pædagoger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 44 440 0 0 9 70 0 0

EFFEKT Der er blevet foretaget spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende lærere og elever med fokus på,

hvorvidt

eleverne

har

oplevet/udvist

tegn

på

trivsel,

livsglæde,

meningsfuldhed,

udviklingsmuligheder og nye fællesskaber. I alt 137 elever og 11 lærere deltog. Herunder vises udvalgte svar:

Elevernes svar: Over 90% af eleverne syntes ’godt’ eller ’rigtig godt’ om at deltage:

3 ud af 4 elever syntes, at det var sjovere / mere interessant end den normale undervisning:

Halvdelen af eleverne følte sig gladere eller meget gladere end under den normale undervisning:

14

(1 = meget bedre end normalt – 5 = meget dårligere end normalt)

Seks ud af ti oplevede, at der var en bedre stemning i klassen end normalt:

(1 = meget bedre end normalt – 5 = meget dårligere end normalt)

Hvad var særlig godt? ”Jeg syntes, at det var rigtig godt, fordi vi prøvede noget nyt og anderledes end det, vi plejer at lave i timerne. Og jeg kunne godt tænke mig at prøve noget som det igen” (Elev, 8.kl., Friskolen i Viborg) ”At man ikke bare sad inde og lavede matematik eller dansk. Man kom ud og bevæge sig mere, end man gør i skolen, og man kunne være mere kreativ” (Elev, 8.kl., Houlkærskolen) ”Det var godt med forskellige lærere. De havde andre holdninger og tænkte mere kreativt. Det inspirerede mig selv til at tænke mere kreativt” (Elev, 8.kl, Vestervang Skole) ”Jeg vil rigtig gerne lave mere af den slags. Vi har ikke billedkunst mere, så det er fedt, når vi får lov til at være kreative og lave noget andet end det boglige og det, vi plejer” (Elev, 8.kl., Houlkærskolen)

15

Lærernes svar Over 90% var ’positive’ eller ’meget positive’ i den samlede vurdering af forløbet:

Lærerne blev også spurgt om, hvordan forløbet passede til de faglige mål. Her svarede knap halvdelen ’middel’ og over halvdelen ’høj’ eller ’meget høj grad’.

(1 = i meget lav grad – 5 = i meget høj grad)

Mere end halvdelen oplevede et ’positivt’ eller ’meget positivt’ samspil mellem eleverne:

16

(1 = meget positivt – 5 = meget negativt)

Lærerne oplevede, at eleverne kunne udtrykke sig på måder, de ikke er vant til (63,6%), og de så nye sider af nogle af eleverne (45,5):

Hvad var særlig godt? ”Det virker godt, at eleverne møder nogle voksne, som arbejder og er eksperter inden for nogle felter, de ikke møder ellers. Det er inspirerende for eleverne” (Lærer, Overlund Skole) ”Selv om eleverne arbejdede, som de plejer, virker det godt, at de er i en anden fysisk sammenhæng, der indbyder på en anden måde, end skolen gør” (Lærer, Vestervang Skole) ”Jeg oplevede, at der både opstod nye relationer, og at de eksisterende blev styrket. Det er godt for eleverne at kunne lære og opleve på en anden måde end normalt, og nogle af de ’svage’ elever blomstrede på en helt anden måde end normalt” (Lærer, Friskolen i Viborg)

17

PROJEKTETS ERFARINGER OG ANBEFALINGER I det følgende vil opsamling fra evalueringsprocesser med hhv. udbydere og projektets tovholdergruppe bliver præsenteret.

UDBYDERNES ERFARINGER OG ANBEFALINGER

Partnerskaber Det er oplevelsen, at projektets indsatser i forbindelse med bekendtgørelsen omkring Åben Skole har kvalificeret samarbejdet mellem skole og kulturinstitutioner, udbydere etc. Der er nu en forpligtelse til, at det skal ske, og det har man understøttet med KLC Viborg. Generelt set er der blevet åbnet for mere samarbejde og nye partnerskaber mellem såvel udbydere på tværs af fagligheder som brugere.

Partnerskaberne er blevet udvidet, så de ikke kun omfatter Viborg by men hele kommunen. Der er et ønske om gensidig sparring og erfaringsudveksling, og der er gode positive erfaringer omkring Viborgs årlige workshopuge ’Snapsting for Børn’ som fast tradition. Her kan udbydere og lærere/pædagoger mødes på kryds og tværs, og det skaber basis for flere samarbejdsrelationer og netværk. Det foreslås, at der holdes et sommermøde eller en bazar/markedsplads en gang om året, hvor der kan skabes yderligere opmærksomhed om udbyderne og skabes kontakter med såvel brugere som med hinanden som udbydere.

Tværfaglighed Projektet har givet mulighed for at skabe mange flere gode samarbejder og tilbud/forløb til især dagtilbud, end der ellers prioriteres. Flere udbydere oplever, at de er blevet bedre til ligeværdige samspil med pædagogerne, at parterne i højere grad har fået øjnene op for hinanden, og at der er skabt en bevidsthed for behovet for fælles sprog med andre fagligheder gennem aktionslæring – det har kvalificeret forløbene. Det nævnes også, at forløbene/tilbuddene har givet lærerne et syn på tværfaglighed, som de ikke havde i forvejen.

18

Faglige mål Der er forskellige holdninger til det at skulle arbejde med læringsmål i udviklingen af forløb. Nogle ser det som en hjælp til en konkretisering af, hvordan man hurtigt får formuleret et forløb/tilbud, som er målrettet lærere/pædagoger. Andre, specielt freelancekunstnere, kan være uforstående overfor, at de skal bruge tid på at formulere læringsmål, da de har en anden faglighed og andet fokus. De oplever, at energien forsvinder, og at der ikke er tid til det, eksempelvis de udbydere, der ikke på forhånd har en skoletjeneste eller indsigt i faglige mål etc. Der ytres ønske om fremtidig sparring ifht. beskrivelse og tilretning af tilbud mhp. Forenklede Fælles Mål.

Udvikling af tilbud Den generelle oplevelse er, at det har været positivt at skulle udvikle tilbud og forløb målrettet KLC Viborg. Det har været positivt at kunne lave nogle tilbud, som andre ser en værdi i, og som er på en anden måde, end det skolerne gør. Det giver mening både for både udbyder og skole/dagtilbud. Det har skærpet nysgerrigheden i ens eget lokalområde, så man ser nye muligheder.

Der er behov for et aktivt KLC Viborg, der giver sparring i forhold til behov og ønsker om indhold.

Der er derfor et ønske om idéudvikling mellem brugere og aktører og et endnu tættere samarbejde med lærerne og pædagoger for udvikling af forløb. Det bør derfor være et fokusområde at lave forløb, der er driftssikre, da det kan være svært at videreføre dyre kunstnerforløb, hvis der ikke er afsat midler til betaling af freelance arbejdende kunstnere.

Økonomi Det er en stående udfordring for institutioner og andre udbydere, at skolerne er vant til gratis tilbud, og der er meget få midler til rådighed i dagtilbud. Det er svært at få dem til at melde sig, når det koster penge. For de udbydere, der ikke har en skoletjeneste, der kan dække udgifterne til at udvikle og udbyde forløb, opleves det som meget ulige vilkår. Det kræver forpligtelse fra forvaltningerne, hvis der skal tilføres penge til ny udvikling og afvikling af nok forløb. Der er endvidere et ønske om økonomi til forberedelsesmøder med skoler. Endvidere efterlyses mulighed for, at man kan søge vejledning gennem KLC Viborg ifht. financiering, fondssøgning etc.

19

Projektøkonomiens løft til området har haft afgørende betydning for såvel udbydere og brugere. Der er blevet udviklet tilbud, der ikke havde været mulige uden støtten fra projektet, og det har derfor været et kæmpe løft for kulturinstitutionernes arbejde. KLC Viborg ville ikke have kunnet realiseres i samme grad uden denne støtte.

Portalen Der har været og er stadig visse udfordringer med det tekniske ifht. portalen. Nogle oplever, at det er en udfordring at skulle lægge ting op. Der er derfor et ønske om en video omkring brugen af KLC Viborg - ”Sådan gør du det – step by step”. Der er forslag om en mere udførlig manual/skabelon, hvad angår beskrivelsen af et forløb – hvad skal med, hvor lidt/meget etc. Der er også et ønske om et regelmæssigt nyhedsbrev – både til udbydere og brugere. Nogle oplever, at ved at skabe en digital platform er det blevet tydeligt, hvor vigtigt det relationelle er – det er i mødet mellem udbydere og brugere, at de nye tiltag opstår.

Synlighed Det kan opleves som svært at finde deltagere gennem portalen – nogle udbydere har ikke fået så mange igennem forløbene, som de gerne ville. Det er svært at få kendskabet til en ny platform til at brede sig og at få lærerne/pædagogerne til at få kendskab til KLC Viborg og bruge portalen. Det virker generelt til, at de bruger portalen for lidt, og især på dagtilbudsområdet lader det til, at der ikke er et bredt kendskab til KLC Viborg. Mange gør, som de plejer og bruger udbydernes egne hjemmesider.

TOVHOLDERGRUPPENS ERFARINGER OG ANBEFALINGER

Stop-and-go Der har gennem hele projektperioden været stor udskiftning i projektledelsen, der har været fem forskellige overordnede til projektlederen og der har været perioder uden projektledelse pga. sygdom og udskiftning. Det har resulteret i manglende projekt flow og en ’stop-and-go’ tendens samt stort tidsforbrug til f.eks. mødeaktivitet, da det tager lang tid for nye personer at komme ind i projektet.

20

De mange udskiftninger mellem projektledere og overordnede, sammenholdt med udfordringer med overlevering i skift mellem disse, har resulteret i, at viden, samarbejdsrelationer, tillid, ejerskab og engagement har været gået i stå, og det har været krævende at genopbygge samarbejdsrelationerne, derfor betegnelsen: ’stop-and-go’. Perioder af projektet har således været præget af tidspres og forkortede processer for at nå målene.

Ejerskab Viborg Kommunes kulturstrategi – herunder børnekulturstrategien /børnesporet - skulle gentænkes, og det har betydet, at den struktur, som projektet blev skabt ind i, er blevet nedlagt pr. 1. januar 2017, og en ny struktur er under opbygning – der oprettes et nyt dialogforum for børnekultur, hvor aktørerne fra bl.a. Kulturinstitutionernes Netværk er tiltænkt en plads. Dette har i projektperiodens afsluttende fase haft en betydning i form af usikkerhed, men på trods af denne usikkerhed er det alligevel lykkedes at fastholde og udvikle aktiviteter i den afsluttende fase.

Med afsæt i Viborg Kommunes nye kulturstrategi og dialogforum for børnekultur anbefaler projektet, at der stadig skal være mulighed for at nedsætte relevante arbejdsgrupper på tværs af forvaltninger og kulturinstitutioner, som kan have en specifik målgruppe for øje, f.eks. SmåK – Små børn og Kunst.

Arbejdsgrupperne skal have grønt lyst fra forvaltningscheferne, bl.a. for at skabe det rette ejerskab.

Det vil betyde, at der nemmere kan afsættes ressourcer, både til medarbejderes deltagelse i arbejdsgrupperne, men også til evt. økonomisk støtte til aktiviteter. Opmærksomheden henledes på, at på dagtilbudsområdet er alle midler ude decentralt i modsætning til skoleområdet.

Forvaltningsmæssig forankring KLC Viborg er fremadrettet forankret i Børn & Unge, som varetager daglig drift og videreudvikling af portalen. KLC Viborg har en bred og tværfaglig profil. Derfor anbefales det, at KLC Viborg-teamet har en tæt dialog med 1-2 følgegrupper. En lille, tæt og bredt sammensat faggruppe med en sparringspartnerfunktion omkring KLC Viborg evt. med reprænsentanter fra erhverv, foreningsliv, og kulturinstutioner og med mulighed for at kalde andre aktører ind til sparring.

Derudover anbefales der en følgegruppe med fokus på aldersgruppen 0-6 år, hvor pædagogisk konsulent på dagtilbudsområdet er repræsenteret.

21

Forvaltningen Kultur, Service & Event vil samarbejde med Børn & Unge om at klæde kulturinstitutioner på til den kommunikative opgave i forhold til at udbygge og synliggøre KLC Viborg-portalen.

Evaluering Der har fra starten af projektet ikke været defineret en klar strategi ifht. undersøgelsesdesign og plan for evaluering. Der bliver først ansat en evaluator til at varetage evaluering og afrapportering i projektets sidste år. Den manglende kontinuitet i undersøgelsesdesign sammenholdt med flere projektledelsesskift har resulteret i, at der ikke foreligger hverken kvantitative eller kvalitative undersøgelser fra projektets start eller midte, der kan anvendes som sammenligningsgrundlag og målbare indikatorer for den samlede udvikling i projektet.

Økonomi Projektet har været funderet i en meget ambitiøs projektbeskrivelse. Virkeligheden blev en økonomi, der blev indskrænket ifht. det ønskede. Det havde givet projektgruppen mere ro til at skabe et realistisk projekt, hvis der havde været større mulighed for at korrigere projektets mål ifht. det ændrede budget.

På sigt kan det være en svær opgave at videreføre alle de forløb, der er udviklet i projektet. Der har i udviklingsgrupperne været forskellige fokus på det at udvikle driftsrettede forløb, således vil nogle forløb være økonomisk svære at drifte efter projektperioden. Det har derfor været nødvendigt at korrigere nogle af de udviklede forløb, så de tilpasses de faktiske økonomiske muligheder.

Projektet anbefaler, at der i fremtiden er fokus på at udvikle forløb, som tager udgangspunkt i en realistisk økonomisk praksis.

Synlighed En stor udfordring i projektet har været at skabe synlighed omkring og kendskab til KLCV. Det er ved projektets afslutning ikke lykkedes i så vid udstrækning som ønsket, at ’få hul igennem’ til såvel skoler og dagtilbud som til udbydere indenfor foreningsliv og virksomheder. Årsagerne kan bl.a. ligge i, at der fra start ikke har været det fornødne fokus på Åben Skole i forbindelse med skolereformen,

22

og at der først ved projektets afslutning nærmer sig en forankring og forpligtelse omkring KLC Viborg i skolernes PLC – de nye pædagogiske læringscentre.

Projektet anbefaler derfor et øget samarbejde med /forpligtelse hos dagtilbud samt skolerne og deres PLC, som skal fungere som kanal for videndeling og synlighed ind i skoler/dagtilbud – et netværk af KLC Viborg-ambassadører til afløsning for det tidligere Kulturpilot Netværk. Endvidere anbefales det, at ’Dialogforum for Børnekultur’ altid har KLC Viborg på dagsordenen, og at der genskabes forpligtende forum for samarbejde, videndeling og udvikling mellem udbydere og brugere.

KONKLUSION Det to-årige udviklingsprojekt KLC Viborg har opfyldt sine hovedmålsætninger: 

at skabe nye samarbejder på kryds og tværs af eksterne læringsmiljøer samt skoler og dagtilbud



at udvikle nye og kvalitative læringsforløb igennem aktionslæringsforløb



at gøre det lokale guld tilgængeligt via online portalen klcviborg.dk.

Det er lykkedes at konsolidere KLC Viborg i Børn & Unge-forvaltningen i Viborg Kommune samt videreføre et samarbejde mellem forvaltningerne Kultur, Service & Events samt Børn & Unge i en ny tværforvaltnings ’chefgruppe for børnekultur’. Erfaringerne fra projektperioden er vigtig læring, som tages med i det fremtidige KLC Viborgs videre arbejde med de eksterne læringsmiljøer.

Et vigtigt fokuspunkt fra projektet er, at det kan være en udfordring for udbydere, der ikke er vant til at arbejde med såvel faglige mål som pædagogiske læreplaner, at tilrettelægge og beskrive tilbud og forløb mhp. Forenklede Fælles Mål og læreplanstemaer. Det er derfor en fordel også for de mangeartede udbydere, at KLC Viborg i fremtiden er placeret i Børn & Unge-forvaltningen, da der er behov for et aktivt KLC Viborg, der kan give faglig sparring til alle slags udbydere i forhold til lærere og pædagogers behov og ønsker om indhold.

Fokus på facilitering af samarbejder og fortsat udvikling af nye partnerskaber og nye forløb er endnu en vigtig læring fra projektfasen. Disse opstår og vedligeholdes ikke af sig selv eller uden en forpligtelse og forankring fra forvaltningsmæssig side. Den opbyggede portal er en fantastisk platform for formidling af eksterne læringstilbud og forløb; den kan dog ikke stå alene og erstatte

23

værdien af fysiske møder mellem forskellige professioner og de relationer, der opstår, som fører til nye samarbejder.

En væsentlig pointe er, at kvalitet koster såvel tid som afsætning af ressourcer. Et aktivt samarbejde mellem skole/dagtilbud og eksterne læringsmiljøer med høj kvalitativt, der skaber ny læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge, kræver prioriteringer i form af tid til samarbejder og refleksion, dedikerede midler til fortsat udvikling og engagement fra alle sider.

Projektets udviklingsmidler har været et uvurderligt afsæt for arbejdet med KLC Viborg. Erfaringerne fra solide partnerskaber, mellem skole, dagtilbud og kulturinstitutioner baner nu vejen for nye partnerskaber med kommunens foreningsliv og for etableringen af samarbejder med områdets virksomheder. Mange flere står nu sammen om at fylde KLC Viborg med tilbud og forløb, som skaber dannelse og ny læring. Værdisættet fra børnekulturstrategien om, at børn og unge skal opleve trivsel, livsglæde, engagement og meningsfuldhed samt få mulighed for at opleve udviklingsmuligheder og nye fællesskaber, er indfriet med KLC Viborg og vil fremover være med til i Viborg Kommune at sikre: ”at alle børn bliver så dygtige, de kan”.

24