Teknik & Miljø - november 2014

#11 november 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Vejområdet:

Behov for investeringer byg & bolig:

Duksen er død – længe leve miljøteams

KTC, Vejdirektoratet og asfaltindustrien:

Akut behov for samarbejde om rekruttering havmiljø:

Olieforurening – en trussel mod kystkommuner

Tema: trafik & veje

Mens vi venter på Ditte …

Det er snart et år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl rasede og ødelagde for millioner af kroner. Er Danmark klar til næste storm? Vi kan forvente flere voldsomme storme i fremtiden, og derfor er klimasikring et samfundsanliggende. Som rådgivende ingeniører ved vi, hvordan de danske kyster, veje og huse skal klimasikres. I Polen sikrer vi lige nu 15.000 km flodstrækninger mod oversvømmelser. Det er en erfaring, vi gerne deler ud af.

Lappeløsninger holder nemlig ikke vand.

Bliv klimaklar til fremtiden. Se mere på grontmij.dk

Følg med. Følg os.

Grontmij A/S - Danmark

KTC og KL stort set tilfredse med den nye vejlov

8 Ny vejlov skal sikre koordinering af gravearbejder Fra politisk side fremhæves organisering af gravearbejder som et vigtigt udgangspunkt for den nye vejlov.

KTC, Vejdirektoratet og asfaltindustrien:

10 Akut behov for offentligt-privat samarbejde om rekruttering

Veje, jernbaner og broer er en grundforudsætning for velfærdssamfundet.

Derfor har offentlige og private aktører en fælles interesse i, at flere unge orienterer sig mod jobs i vejsektoren.

Fremtidens skolevej 12 Droner og GoPro-kamera skaber overblik i trafikken Aalborg Kommune er den første

i Danmark til at bruge optagelser fra droner og GoPro-kameraer i trafiksikkerhedsarbejdet.

vej- og trafiksektoren 22 Støvet skal pustes væk Vej- og trafiksektorens store årlige konfe

rence, Vejforum, sætter i år særligt fokus på rekruttering med udgangspunkt i branchefælleskabet Viadania. Én af de store ledelsesopgaver i vej- og trafiksektoren er at få støvet sektorens image af. Vi bringer her tre bud på, hvad der skal til.

vedligehold af kommunale veje

14 Investeringsbehov synliggøres

Københavns Kommunes projekt ”Et løft til vejene” formidler i et kortfattet, tydeligt og ikke-teknisk sprog investeringsbehovet på vejområdet til de politiske beslutningstagere.

3

Indhold

november 2014

Leder

behov 10 Aforkutsamarbejde

em adgang 26 Ntil vejdata

6

Fremtidens medarbejdere på vej- og trafikområdet. Af Jørgen Jensen.

TRAF IK OG VEJE

8 10 12 14 16 20 22

26 28 30

Gravearbejde skal koordineres bedre Akut behov for offentligt-privat samarbejde Droner og GoPro-kamera skaber overblik i trafikken Behov for investeringer på vejområdet Kort nyt Trafiksikker byplanlægning Støvet skal pustens væk: Rekruttering er en vigtig ledelsesopgave.

Naturfag skaber interesse for vejområdet. Målrettet redskab til branding Nem adgang til vejdata Bølge 3 rammer vejsektoren Digital infrastruktur i gadelamper

LEDELSE

32 Boganmeldelse

ENERGI OG FORSYNING

34

Fra Albertslund til hele verden

P LANL ÆGNING

37 38 40 44

Veje kan bruges til mere end vi aner Sæt konkurrencer på slankekur Nu kan kommuner tøjle vinden Duksen er død – længe leve miljøteams

NATUR OG MILJ Ø

46 48

Kommuner rydder op i vandløbsregler Jagten på skiffergas i Nordjylland

DIGITALISERING

52

Svendborg tæller skilte og striber

KLIMA

konkurrencer 38 Spåætslankekur

54 56

Strategisk energiplanlægning i kommuner Fælles indsats skaber bedre byliv

AFFALD OG RESSOURC ER

58 60

Olieforurening er en trussel mod kystkommuner Fremtidens genbrugsplads er et omvendt supermarked

NAVNE

62

Navnenyt

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014

Fremtidens medarbejdere på vej- og trafikområdet Vej- og trafikområdet i kommunernes tekniske forvaltninger har en udfordring med at sikre sig medarbejdere med de rigtige kompetencer til at løse opgaverne. Det grundlæggende problem er, at for få orienterer sig mod vej- og trafikspecialerne på ingeniørstudierne og at mange forsøger at tiltrække de unge kandidater med ingeniøruddannelse.

Vi oplever nok problemet med rekruttering forstærket i de kommuner som ligger længst væk fra København, Odense og Aalborg. Her er det ikke usædvanligt, at vi får under 10 ansøgere til stillinger som burde være attraktive. Geografien er en del af forklaringen, men spørgsmålet er om vi er gode nok til at brande og markedsføre de tekniske forvaltninger og vej- og trafikområdet med de spændende opgaver og karrieremuligheder, som vi kan byde på.

Spørgsmålet er retorisk. Vi er i direkte kamp med højprofilerede private rådgivere og entreprenører - og andre kommuner - som rettidigt har skruet op for markedsføringen over for de unge. Det er en udfordring som vi skal tage alvorligt og løfte i fællesskab, og jeg ser nogle helt oplagte ting som vi kan gøre.

Vi kan i større udstrækning åbne dørene for de unge studerende, fx i form af praktikpladser, trainee-forløb og samarbejde om eksamensprojekter. Dermed får vi vist, at arbejdet i teknisk forvaltning er langt fra de myter der trives, om at arbejde i en kommune, og vi får unge ambassadører, der bidrager til vores fortælling. Andre tiltag kan rettes mod gymnasier og folkeskoler. Måske kan vi også i større udstrækning efterspørge medarbejdere med anden baggrund end den ingeniørmæssige.

KTC er med i det fælles brancheinitiativ Viadania, som er skabt for at sikre, at medarbejdere med de rette kompetencer tiltrækkes til sektoren. Viadania er forankret i VEJ-EU og arbejder med aktiviteter rettet mod de unge, både i forhold til studievalg og i form af formidling af praktikpladser og trainee-forløb. Viadania viser også brancheflaget på uddannelsesmesserne og bidrager til debat om, hvordan vi rekrutterer fremtidens medarbejdere til vej- og trafikområdet.

Jeg vil her opfordre kommunerne til at støtte brancheinitiativet Viadania.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Jørgen Jensen Direktør, Struer Kommune, medlem af KTCs bestyrelse og VEJ EU’s bestyrelse

ISSN 1902-2654

Den nye bro over Vejle Fjord er et strategisk vigtigt projekt i Togfonden og i realiseringen af Timemodellen. Rejsetiden reduceres betydeligt og skaber stærke bånd mellem hovedstaden og byer vest for Storebælt.

Ny Vejle Fjord Bro på skiNNer (oG rådGiVNiNG i Tråd Med TideN)

Visualisering: trafikstyrelsen, banedanmark og gottlieb paludan architects

www.ramboll.dk

Vi er 10.000 ingeniører, designere og rådgiVere og skaber bæredygtige helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

Tema: trafik & veje

Ny vejlov

Gravearbejde skal koordineres bedre Et par års arbejde med vejloven er blevet til et lovforslag, der i disse uger er på vej igennem Folketinget med bred opbakning. Fra politisk side fremhæves koordinering af gravearbejder som ét vigtigt udgangspunkt for den nye lov. KL og KTC er stort set tilfredse med den nye lov.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc

Ukoordinerede offentlige gravearbejder er vel om noget en stående vittighed; den ene offentlige instans har netop lukket hullet i vejen og så bryder en anden asfalten for at gå i gang igen. Og gravearbejderne tager selvfølgelig altid uforklarligt længe og forringer fremkommeligheden. Måske ikke et helt retvisende billede, det har både KTC og KL tidligere understreget, men perspektivet fremhæves i trafikaftalen som et bredt flertal i folketinget står bag.

- Parterne har noteret sig, at trængslen på vejene er stigende. Fremkommeligheden er bl.a. udfordret af mange gravearbejder på vejene, samt at en vejstrækning i visse tilfælde skal administreres af flere forskellige vejmyndigheder, lyder det i den politiske aftale. Afsættet for lovforslaget er bl.a. et ønske om bedre styring og koordinering af vej- og gravearbejder, samgravning og styring af ledningsarbejder.

Bl.a. får vejmyndigheden også mulighed for at opkræve en bod ved forsinkelser. Ligeledes kan vejmyndigheden lade arbejdet udføre for ledningsejers regning, hvis frister overskrides.

Andre målsætninger med loven er en smidigere trafikafvikling på tværs af vejmyndigheder, herunder bestemmelser om fælles trafikstyringscentral, fremkommelighedsudvalg og mulighed

8

Teknik & Miljø / November 2014

for statslig intervention ved uenighed mellem vejmyndigheder.

Muligheder for differentieret parkeringsafgift Kommunerne får med den nye vejlov mulighed for at differentiere betaling for parkering. Det betyder, at parkering for elbiler eller andre miljøvenlige biler kan gøres billigere eller helt gratis, hvis man ønsker det. En mulighed, inspireret af Norge, som flere har efterlyst.

Tilfredshed med samarbejdet Hvis vi ser på det lovforberedende arbejde, så ligner arbejdet med den nye vejlov det nærmeste man kommer på et ideelt forløb; et forældet og unødigt lovkompleks ændres, så fire love bliver til to love og modernisering og forenkling er i det hele taget omdrejningspunktet. Processen med den nye vejlov har været i gang i et par år og har også undervejs været spået ”at være lige på trapperne”. Men nu er det det sikkert og vist og trafikaftalen fra juni har lagt sporene og indeholder også en bred stemmeaftale i folketinget.

Formanden for KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed, stadsingeniør Michael Kirkfeldt, er også meget tilfreds.

- Lovkomplekset på vejområdet har

virkeligt trængt til en renovering; der har selvfølgelig været hurdler i processen, men grundlæggende må vi sige, at vi har haft en god dialog med Vejdirektoratet, så det nye regelsæt tager et godt afsæt i praksis i den kommunale hverdag. Vi har kun ros til overs for det forløb, der har været, vurderer Michael Kirkfeldt.

Også chefkonsulent i KL, Nikolaj Sveistrup, er tilfreds med den nye lov, der ser ud til at blive vedtaget.

- Den er en meget tiltrængt regelforenkling, hvor de fire gamle love fra starten af 70’erne bliver til to nye love.

Vi har haft et rigtigt positivt forløb. Vi har haft et længere forløb om de økonomiske konsekvenser af den nye lovgivning, men vi er fulde af tiltro til, at de sidste udeståender vil falde på plads – i forlængelse af den gode og konstruktive samarbejdsånd, der har været kendetegnet for lovarbejdet, vurderer Nikolaj Sveistrup.

Lovforslaget giver bl.a. kommunerne mulighed for at pålægge vejentreprenører en bod. Boden var til diskussion på 1. behandlingen i Folketinget, men holdningen i de økonomiske forhandlinger har fra KL været, at det er et godt redskab, men at det forhåbentligt ikke skal anvendes meget i praksis i de fleste kommuner, hvor dialogen er udgangspunktet.

LIGE NU BEKÆMPER VI REGN MED VAND I 2012 blev Lystrup ved Aarhus ramt af massive oversvømmelser på grund af 70-80 mm regn, og vi blev bedt om at sikre, at det ikke sker igen. Vores tilgang er, at det er bedre at have vand på bl.a. grønne arealer, end i kælderen. Så nu er vi i gang med at lave ny natur med små søer, lavninger, grøfter og bassiner, der leder regnvandet væk fra huse og veje.

Udover at bekæmpe regn med vand, har vi lige nu travlt med bl.a. at gøre Amager Landevej grøn, hjælpe en 7. klasse med at klimatilpasse deres egen skolegård og planlægge fremtidens forstad ved Hedehusene. Se mere på orbicon.dk

Tema: trafik & veje

KTC, Vejdirektoratet og asfaltindustrien:

Akut behov for offentlig-privat samarbejde om rekruttering Der er et stort behov for at styrke rekrutteringen af naturvidenskabelige kandidater til infrastruktur-opgaver. Veje, jernbaner og broer er en grundforudsætning for velfærdssamfundet. Derfor har offentlige og private aktører en fælles interesse i, at flere unge orienterer sig mod jobs i vejsektoren.

Af | Per Jacobsen, vejdirektør, Vejdirektoratet, Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, direktør, Aalborg Kommune og Jette Madsen, HR-chef, Munck Gruppen og asfaltindustriens repræsentant i Viadania

Debatten om de videregående uddannelser dukker løbende op. Det diskuteres, om man kan forudse behovet for forskellige typer af kandidater, og om prognoser kan være grundlag for at dimensionere optaget på de enkelte uddannelser. Det er et fremtrædende synspunkt, at dimensioneringen skal afhænge af, om uddannelserne matcher de behov, som offentlige og private virksomheder har.

Det er allerede nu et faktum, at der vil være mangel på tekniske og naturvidenskabelige kompetencer inden for få år. Ikke mindst kompetencer, der kan udvikle fremtidens infrastruktur i form af veje, broer, jernbaner, er en mangelvare. Udbuddet af kandidater matcher ikke efterspørgslen. Det er en samfundsmæssig udfordring, fordi infrastrukturen skaber mobilitet og er grundlag for vores velfærdssamfund.

Det er afgørende for vores velstand både lokalt og nationalt. Derfor skal matchet mellem uddannelse og behov selvfølgelig optimeres.

Motivation til studievalg Regulering af adgang gør det ikke alene. Enhver branche har selv et ansvar for at markedsføre sine spændende jobs

10

Teknik & Miljø / November 2014

og karriereforløb. Vi, i vejsektoren, må erkende, at imaget som vejingeniør nok ikke er det bedste udgangspunkt for en længere samtale med borddamen. Vi ser heller ikke de unge lave stormløb mod de jobs, som vi tilbyder i vejsektoren, selvom der er gode karriere- og indtjeningsmuligheder.

Derfor har vejsektoren en fælles interesse i at skabe et bedre og mere nuanceret billede af arbejdet med infrastruktur. Vejsektoren rummer spændende opgaver, der kræver alle typer af kompetencer fra IT over projektering til viden om arkitektur og landskab.

Karriereforløb med tidligt lederansvar, økonomiansvar og projekter i udlandet er andre muligheder branchen tilbyder.

Det er et langt sejt træk, der skal til for at ændre de unges motivation.

En samlet sektor må løse opgaven Infrastruktur tilvejebringes af mange forskellige aktører; fra de mindste kommuner til de største konsortier. De store nationale vej- og broprojekter vil formentligt ikke få problemer med at rekruttere de nødvendige kandidater.

Men små og mellemstore rådgivere, entreprenører og ikke mindst kommunerne kan i de kommende år for alvor

blive taberne i spillet om de naturvidenskabelige kandidater, hvis branchen ikke formår at tiltrække flere unge.

Problemet løses ikke ved at de store konsortier tager over. For kvalificerede medarbejdere i kommuner og mindre rådgivervirksomheder medvirker til at udbyde opgaver professionelt og sikre, at opgaverne bliver løst i et kvalificeret samspil.

En kompetent vejsektor er også ensbetydende med et stærkt hjemmemarked, der kan danne afsæt for eksport af infrastruktur, som Danmark har været kendt for ude i verden.

Kan vi blive enige om, at dette er det fælles udgangspunkt, så er vejen banet for at staten, kommunerne og private virksomheder i fællesskab kan markedsføre de mange spændende opgaver, som kan gøre vejsektoren synlig for flere unge.

Forfatterne er medlemmer af Viadania, et fælles brancheinitiativ, der har til formål at understøtte rekruttering af medarbejdere til infrastrukturopgaver.

INGEN OPGRAVNING FORNY VEJAFVANDINGEN UDEN PROBLEMER. PATENTERET LED-TEKNOLOGI OG MARKEDETS MEST MILJØVENLIGE METODE. www.aarsleffpipe.dk

Tema: trafik & veje

Fremtidens skolevej

Droner og GoPro-kamera skaber overblik i trafikken Aalborg Kommune er den første i Danmark til at bruge optagelser fra droner og GoProkameraer i trafiksikkerhedsarbejdet. For at få et grundigt overblik over trafikafviklingen i nærområdet omkring skolerne, har Aalborg Kommune taget helt nye og innovative analyseredskaber til sig, som gør det muligt, at observere mange trafikanter på samme tid.

Af | Carsten Krogh, civilingeniør, Aalborg Kommune og René Lund Hansen, civilingeniør, COWI

Aalborg Kommune blev i november 2013 udpeget som en af Vejdirektoratets to ”Trafiksikkerhedsbyer 2014”.

Projektets overordnede vision er at gøre Aalborg til Danmarks mest trafiksikre skoleby. Målsætningen er ved tre udvalgte skoler at nedsætte antallet af tilskadekomne børn og unge til nul, samt at få flere børn til at være selvtransporterende, så de allerede fra en tidlig alder lærer at gebærde sig i trafikken, som forhåbentligt skal smitte af på en bedre trafikantadfærd engang i fremtiden. I processen, frem mod realiseringen af denne vision, har projektet en række delmålsætninger, herunder: • At nedbringe antallet af uheld med børn og unge • At forskyde transportadfærden i retning mod mere brug af gang og cykel til og fra skole • At afprøve nye og innovative tiltag og opbygge et nyt koncept for udformning af skoleveje

Strategisk indsats I forbindelse med Aalborg Trafiksikkerhedsby har Aalborg Kommune i samarbejde med COWI valgt at angribe analysen fra to vinkler. Den ene som en

12

Teknik & Miljø / November 2014

”top-down”-analyse med kortlægning af ruter, de fysiske forhold i skolens nærområde, trafikantadfærd i nærhed af skolen mv. Den anden som en ”bottomup”-analyse, hvor de trafiksikkerhedsmæssige udfordringer afdækkes fra brugernes perspektiv. Denne tilgang giver mulighed for at validere de antagelser, der ligger bag den strategiske indsats for at øge trafiksikkerheden.

Forud for analysen er der afholdt en indledende workshop med deltagelse af skoleledere, skolebestyrelser, elevråd, lærere, politiet, Aalborg Kommune og trafiksikkerhedseksperter. Workshoppen gav de relevante aktører mulighed for at komme med input tidligt i projektet, bl.a. med henblik på at sikre et medejerskab blandt aktørerne.

På baggrund af de indledende drøftelser er der gennemført en række analyser, for at afdække de trafiksikkerhedsmæssige udfordringer, som opleves af elever, forældre og skoleledelse.

Disse analyser indebærer bl.a.: • GIS-kortlægning af elevernes ruter til skole.

• Videooptagelser af udvalgte elevers vej til skole ved hjælp af et GoPro kamera på deres cykelhjelm.

• Droneoptagelser af trafikafviklingen i skolernes nærområde.

• Fokusgruppeinterview med elever fra skolerne med henblik på afdækning af elevernes synspunkter på en række opstillede hypoteser i forhold til rute- og transportmiddelvalg.

• Spørgeskemaanalyse blandt forældrene på skolerne med henblik på afdækning af forældrenes indflydelse på deres børns rute- og transportmiddelvalg, samt forældrenes oplevelse af trafikafviklingen ved skolen og langs deres børns skolevej.

GoPro-kamera som redskab Optagelserne med GoPro-kamera fra cyklister har givet eksempler på flere situationer, hvor cyklister enten selv agerer uhensigtsmæssigt eller må tilpasse sig som konsekvens af medtrafikanters adfærd. Optagelserne med GoPro-kamera kan med fordel anvendes, hvor der ønskes et indblik i elevernes oplevelse af trafikken – og ikke mindst, hvordan eleverne håndterer de konflikter, de uundgåeligt havner i på vej til skole. Indblikket i elevernes adfærd i forbindelse med cykelturen til skolen giver endvidere mulighed for

Tema: trafik & veje

input til, hvad færdselsundervisningen på skolerne kan fokusere på.

Fokusgruppeinterviewene gav et interessant indblik i, hvordan elever betragter trafiksituationer, og ikke mindst, hvordan de på et ofte lavpraktisk niveau tænker løsninger, som kan vise sig oplagte at implementere. Desuden viste interviewene, at eleverne sidder inde med vigtig information om deres skoleveje, som vil være tæt på umulig at påpege gennem de øvrige gennemførte analyser.

Spørgeskemaundersøgelsen har givet nogle ganske præcise indikationer af omfanget af forældrenes indflydelse på deres børns valg af transportmiddel og rute, herunder ikke mindst, hvornår denne indflydelse aftager. Undersøgelsen har desuden givet et godt indblik i elevernes transportmiddelvalg fordelt på klassetrin, hvor der ses en tydelig ændring fra 4. til 5. klassetrin, hvor andelen, der cykler, stiger markant.

Brugen af droner til at give et grundigt overblik over trafikafviklingen i nærområdet omkring skolerne er ikke før set i Danmark, og optagelserne gav i høj grad det forventede overblik. De åbenlyse fordele ved dette redskab i forhold til eksempelvis besigtigelser er, at alle situationer bliver dokumenteret, og det er muligt at observere mange trafikanter på samme tid, ligesom der let kan analyseres på nær-ved-uheld.

Innovative analyseredskaber Anvendelsen af nye, uprøvede analyseredskaber har overordnet set været et spændende og et givtigt element til analysen. Flere af redskaberne kan bruges i fremtidige skolevejsanalyser, herunder GoPro-optagelser, droneoptagelser og fokusgruppeinterview.

Analysen har leveret de ønskede input til det videre arbejde med Aalborg Trafiksikkerhedsby. Der ligger således en omfattende mængde udpegninger af

konkrete lokaliteter, men samtidig ligger der tilsvarende viden om, hvilke generelle udfordringer, der er afgørende for hhv. elevers og forældres oplevelse af en sikker skolevej.

Der er således et grundigt bearbejdet materiale til den videre udpegning af indsatser for projektet, ligesom analysen har givet brugbare input til, hvordan fremtidens skolevejsanalyser kan gennemføres ved brug af nye, innovative analyseredskaber, som distancerer sig fra den klassiske tankegang om besigtigelse suppleret med elevernes udpegede utrygge lokaliteter. Med denne skitserede tilgang er der mulighed for både at høre og inddrage de parter, som vil blive omfattet af ændringerne samtidig med, at Aalborg Kommune kan arbejde med en strategisk tilgang til trafiksikkerhedsarbejdet og udpege de kriterier, som de fremtidige indsatser skal udpeges på baggrund af.

Colas fylder hullerne

– det giver sund økonomi!

Du kan ramme plet i mere end én forstand med vedligeholdelsesprodukter til vejene fra Colas.

Kom og mød Colas på stand 3 på Vejforum i Nyborg den 3. og 4. december og hør mere om alle vores forskellige produkter til dine veje. Vi ser frem til at møde dig.

• PenTack • Vegecol

• Fræsning • Højmodul Asfalt

• Rabatvedligehold • Revneforsegling

Fyld hullerne i vores konkurrence og vind flotte præmier! colas.dk | Tlf. 45 98 98 98

Vejen frem

Tema: trafik & veje

Landsdækkende analyse

Behov for investeringer Københavns Kommunes projekt ”Et løft til vejene” formidler i et kortfattet, tydeligt og ikke-teknisk sprog investeringsbehovet på vejområdet til de politiske beslutningstagere. Erfaringerne har nu inspireret til et landsdækkende projekt i regi af SAMKOM; projektet skal sætte fokus på kommunevejenes tilstand og synliggøre investeringsbehovet i de enkelte kommuner.

Af | Anette Jensen, civilingeniør, SAMKOM-sekretariatet, Vejdirektoratet og civilingeniør Susanne Baltzer, Vejdirektoratet

Manglende vedligeholdelse af de kommunale veje har længe været et omtalt problem. Nu tages der initiativ til en landsdækkende analyse, hvor alle landets kommuner inviteres til at deltage med data om kommunevejenes tilstand. Formålet, med projektet ’Synliggørelse af kommunal vejvedligeholdelsestilstand’, er at sætte fokus på kommunevejenes tilstand og at synliggøre investeringsbehovet i de enkelte kommuner. Projektet er sat i gang af det ’Strategiske Direktørforum’, hvor repræsentanter fra KTC, KL og Vejdirektoratet på direktørniveau mødes og drøfter den strategiske udvikling af vejsektoren. Projektet udføres i regi af SAMKOM – kommunernes og Vejdirektoratets samarbejde om det kommunale vejnet.

Synliggørelse der virker Projektet er inspireret af Københavns Kommune, der med ’Et løft til vejene’ har synliggjort potentialet for vedligeholdelse af kommunens veje for kommunalbestyrelsen. I modsætning til kommunens tidligere genoprettelsesplaner, der primært bestod af ingeniørtunge rapporter, er det lykkedes

14

Teknik & Miljø / November 2014

Københavns Kommune at formidle budskaberne om investeringsbehovet til beslutningstagerne i et kortfattet, tydeligt og ikke-teknisk sprog. Det er sket ved at opstille alternative scenarier for vedligeholdelsen og genopretningen af efterslæbet/investeringsbehovet og ved at tydeliggøre den økonomiske, trafikale og bylivsmæssige nødvendighed af et ordentligt vedligeholdelsesniveau.

Analysen fokuserer på tilstanden og investeringsbehovet i forbindelse med den kapitalbevarende drift af 7 elementer. Vedligeholdelse, der kan karakteriseres som løbende drift, indgår ikke i analysen.

Fastlæggelse af investeringsbehov Hvis der i en årrække er blevet anvendt for få midler til vedligeholdelse, vil der gradvist oparbejdes et investeringsbehov, der kan udtrykkes som forskellen mellem den aktuelle og den optimale tilstand. Den optimale tilstand kan være fastlagt som den vedligeholdelsespraksis, der giver den laveste levetidsomkostning, eller ud fra et politisk bestemt æstetisk eller funktionelt niveau.

I forbindelse med en landsdækkende analyse, kan det være svært at

Indsamling af kommunernes data I marts måned 2015 vil alle landets kommuner blive inviteret til at deltage i den landsdækkende analyse. Indsamlingen af data vil ske indtil september måned 2015 med henblik på en offentliggørelse af resultatet i forbindelse med Vejforum 2015. Det endelige produkt forventes at blive en samlet rapport med oplysninger om investeringsbehovet i de deltagende kommuner samt en vejledning til, hvordan de enkelte kommuner selv kan opstille simple investeringsscenarier.

fastlægge en fælles optimal tilstand for alle landets kommuner. Dels kan der fra kommune til kommune være forskellig holdning til, hvordan denne optimale tilstand skal fastlægges og dels er metoden ikke velegnet til benchmarking, da opgørelsen kun viser akut investeringsbehov og ikke noget om evt. kommende udfordringer og behov.

I projektet har man derfor valgt at arbejde med en definition af investeringsbehov, der – for hvert af de 7

Tema: trafik & veje

på vejområdet

elementer - baserer sig på en vurdering af den gennemsnitlige tilstand af elementerne. Denne gennemsnitlige tilstand sammenholdes med den tilstand gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende renovering svarende til nedslidningstakten. Tilstanden opgøres således i forhold til elementets typiske levetid, som en procentuel restlevetid. En gennemsnitlig restlevetid på 50 procent vurderes som det optimale niveau, der sikrer en løbende udskiftning af elementerne.

Udgangspunkt i eksisterende data For at kunne fastlægge investeringsbehovet er det nødvendigt at kortlægge elementernes faktiske tilstand. Det kan ske ved at benytte allerede eksisterende data eller ved at foretage eftersyn af hele eller dele af kommunens vejnet suppleret med skøn og antagelser. Nogle kommuner vil måske i første omgang nøjes med at deltage i analysen med oplysninger om de elementer, som kommunen har et rimeligt overblik over. Andre vil vælge at deltage med oplysninger om alle 7 elementer. I starten havde Københavns Kommune ikke overblik over alle kommunens elementer, men

efter at have arbejdet med datagrundlaget i flere år, er der efterhånden behov for færre skøn og antagelser.

Eftersynet af elementerne skal gøres så enkelt som muligt, så evt. manglende eftersyn kan foretages hurtigt og effektivt. I projektet er det forsøgt at fastlægge en metode, der dels gør datagrundlaget sammenligneligt, og dels anvender eksisterende metoder, så allerede indsamlede data kan anvendes.

Hvor der ikke findes gængse metoder foreslås en simpel fremgangsmåde, hvor elementets tilstand vurderes efter en 5-trins-skala.

Tilsvarende metode anvendes ved fastlæggelse af oplysninger om priser og levetider for de enkelte elementer.

Her er der givet mulighed for, at kommuner med detaljerede oplysninger om priser og levetider, anvender egne oplysninger, mens kommuner, der ikke har egne oplysninger kan anvende forvalgsværdier for forskellige kategorier af elementer.

Fokus på 7 elementer SAMKOMs analyse skal fokusere på tilstanden og investeringsbehovet i forbindelse med den kapitalbevarende drift af følgende 7 elementer: 1. Kørebaner - på de offentlige veje.

2. Afvanding - brønde, ledninger og pumper, som afvander hele vejanlægget.

3. Cykelstier - med kantsten mod kørebanen, samt cykelstier i eget tracé.

4. Fortove - langs offentlige veje.

5. Broer/bygværker - med spændvidde på minimum 2 m.

6. Gadebelysning - på både offentlige veje og private fællesveje.

7. Signalanlæg - alle byens lyssignaler med tilhørende styringscentral.

Teknik & Miljø / November 2014

15

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Krav om effektiviseringer i vandsektoren Forsyningssekretariatet stiller krav om, at landets 331 største vandselskaber effektiviserer deres drift med i alt 199 millioner kroner i 2015. Chef for Forsyningssekretariatet, Filip Sundram, siger: -Vores krav tvinger vandselskaberne til at have en effektiv drift. Det betyder i sidste ende, at kunderne får en lavere vandregning, end de ellers ville have fået. Mange vandselskaber formår at sænke udgifterne til driften mere, end vi kræver. Det kommer kunderne til gode, fordi lavere udgifter giver selskaberne mulighed for enten at investere mere i for eksempel miljø- eller klimaløsninger eller at give kunderne lavere priser. www.kfst.dk

Jorden set fra oven Transport, energi, vand og fødevarer i meta-perspektiv Kan skovhugst være smukt? Set fra oven dannes de fineste mønstre, men historien bag er skræmmende – store dele af regnskoven forsvinder hver dag. Udstillingen ’Mind the Earth’ på Dansk Arkitektur Center viser klodens forandring gennem udvalgte fotos fra Google Earth, der bringer erkendelser af, hvor mangfoldig, modstandsdygtig, men også sårbar vores klode er.

Udstillingen beskæftiger sig med fire overordnede temaer, med det at bo og bebo som omdrejningspunkt: fødevarer, energi, transport og vand. Derigennem undersøges det, hvordan fremtiden for mennesker, byer og landskab ser ud; hvad skal vi leve af? Hvordan skal vi transportere os? Udstillingen er udviklet i tæt samarbejde med byplanlægger Kasper Brejnholt Bak fra Rambøll

16

Teknik & Miljø / November 2014

og forfatter Morten Søndergaard, der har hver deres tilgang til fotografierne – arkitektens faktuelle over for forfatterens filosofiske tilgang.

Udstillingen kan ses i Dansk Arkitektur Center indtil den 11. januar 2015, i Strandgade 27B, København K

kort nyt

Vil forbyde sprøjtegift i sårbar natur Miljøminister Kirsten Brosbøl vil gøre det forbudt at sprøjte og gøde Danmarks mest sårbare naturområder. Det skal give bedre vilkår for en del af landets mest værdifulde natur og sjældne dyr og planter. Orkideer, sommerfugle, padder og vadefugle er bare nogle af de sjældne, truede arter, der lever i naturområder som ferske enge og strandenge. Den slags natur er bl.a. den særligt beskyttede § 3-natur.

I dag er det tilladt at sprede gylle og gift på en del af §3-arealerne, selvom de er udpeget som beskyttet natur. Og derfor vil miljøminister Kirsten Brosbøl nu, som en del af den kommende Naturplan Danmark, have indført et forbud mod at gøde og sprøjte de dele af vores mest sårbare natur, hvor det indtil videre har været lovligt. www.mim.dk

Træer skal gøre Thisted Landevej mere sikker 76 Nyplantede træer langs Thisted Landevej ved Vadum skal give trafikanterne en bedre fornemmelse af fart. Det er et af flere tiltag fra Vejdirektoratet for at nedbringe antallet af uheld på strækningen. Uheld på et godt 2,1 kilometer langt stykke af Thisted Landevej har fået Vejdirektoratet til at stemple en del af strækningen som en sort plet.

Tre konkrete tiltag skal nu være med til at gøre vejen mere sikker.

Vejdirektoratet planter 76 træer i grupper langs vejkanten på en 1 kilometer lang strækning vest for Vadum.

Mellem grupperne bliver der cirka 40 meter. Når trafikanterne kører på vejen, vil afstanden mellem træerne give dem et indtryk af deres egen fart.

Hvidovre klar med MobilePay Som de første i landet kan Hvidovres borgere nu betale med mobilen, når de køber billetter i svømmehallen og skøjtehallen, eller når de skal betale for pas eller kørekort i Borgerservice. Senere vil løsningen blive bredt ud til fx biblioteker og andre relevante områder.

Efter nytår er KMD klar med en oversigt- og betalingsapp, som vil kunne anvendes i enhver dansk kommune.

Her vil borgeren via app´en få overblik over samtlige økonomiske udeståender med kommunen. Samtidig kan den bruges til nem og hurtig betaling via MobilePay. Kilde: www.hvidovre.dk

Ny formand for Gate 21 Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S), er valgt som ny formand for den grønne partnerorganisation Gate 21. Han afløser Anne Grete Holmsgaard, tidligere folketingsmedlem og nuværende direktør i interesseorganisationen BioRefining Alliance.

Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, der samler danske kommuner, regioner, virksomheder og forskningsinstitutioner i arbejdet med at teste idéer og finde løsninger, der både skal sikre en bæredygtig fremtid og grøn vækst.

www.vd.dk

Temaplan for udgivelserne af Teknik & Miljø 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni/juli

Byggeri & Ejendomsdrift Ledelse & Kompetence + Belysning Digitalisering & Havne Klima Natur & Miljø + Natur & Miljø-konferencetillæg Energi & ressourcer

August September Oktober November December

Park & Landskab Forsyning KTCs Årsmøde + Årsmødetillæg + Årsberetning Trafik & Veje Planlægning

www.ktc.dk

Teknik & Miljø / November 2014

17

Via Trafik udvider i Jylland

Via Trafik er et rådgiverfirma, som udfører trafik- og landskabsplanlægning for kommuner, Vejdirektoratet, trafikselskaber, ejendomsudviklere, arkitekter m.m. Vi er 45 ansatte.

I 2014 kom vi tættere på alle vores kunder med vores nye lokalkontor i Aarhus. Her arbejder vi bl.a. med: • Ny banegårdsplads i Esbjerg • Omlægning af bymidte i Hobro • Infrastruktur til Aalborg Universitetshospital • Ny trafikterminal i Sønderborg • Ny stiplan i Middelfart • Infrastruktur til Odense Universitetshospital • Trafikundersøgelser af Thomas B. Thriges Gade i Odense • Trafikmodel og Parkeringsanalyse i Nyborg • Cykelstiplan i Haderslev • Prækvalifikationer & Tilbud • Og det vi kan gøre for jer?

Kontakt os her: Aarhus. Telefon: 8626 6070 Birkerød. Telefon: 4820 9000 www.viatrafik.dk via@viatrafik.dk

--har åbnet i Aarhus mere endlokalkontor trafikrådgivning

ANNONCE

Ny lov om forsøgsordning og turisme på vej Regeringen vedtog i juni en vækstplan for dansk turisme, og den udmøntes i dels en ny lov om dansk turisme, dels en forsøgsordning, hvorved kommunerne kan indsende 10 projekter med mulighed for at opnå dispensation fra planlovens regler om kystnærhedszone, og fra naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse og klitfredning.

Kommunerne kan allerede nu indsende de første 5 projekter med en deadline den 15. januar 2015. Deadline for de sidste 5 er den 1. maj 2015. Projekterne

skal have et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af udenlandske turister. Endvidere skal etablering af de konkrete projekter ske i tilknytning til de øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turisme og for at understøtte en samlet udvikling i området. Endelig skal projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkring-

liggende natur og landskabet. Der er tale om et vist ambitionsniveau – dette ligger implicit i de grundlæggende kriterier, som projekterne skal opfylde for at komme i betragtning. Derfor er der også tale om projekter, som vil kræve et vist benarbejde af kommunerne.

Advokatfirmaet Rønne & Lundgren afvikler sammen med JUC et kursus om turismeudvikling med afsæt i de nye regler.

Ny lov om dansk turisme og ny forsøgsordning om udvikling af kyst- og naturturisme Advokat Vibeke Westergaard fra Rønne & Lundgren afholder i samarbejde med direktør Lars H. Olsen fra Videncenter for Kystturisme kursus om udmøntningen af regeringens vækstplan for dansk turisme den 4. marts 2015 hos JUC. Vibeke Westergaard er specialiseret i kommunernes retsforhold, herunder plan- og miljøret, ekspropriation, kommunalfuldmagt og forvaltningsret.

Se mere om Vibeke Westergaard samt Rønne & Lundgrens miljø- og forvaltningsretsenhed på www.rl.dk Tilmelding til kurset: Kan ske ved henvendelse til JUC på www.juc.dk/turisme.

www.rl.dk

/

Teknik & Miljø / November 2014

19

Tema: trafik & veje

Vejledning fra Vejdirektoratet:

Trafiksikker byplanlægning Trafiksikkerhed skal indarbejdes tidligt i planlægningen af veje og stier såvel i by som på land. Det reducerer antallet af ulykker.

Vejdirektoratet har i dialog med by- og trafikplanlæggere fået udarbejdet en vejledning om trafiksikkerhed i byplanlægningen.

Af | Winnie Hansen, Vejdirektoratet og Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll

I Danmark er vi gode til at nedbringe antallet af trafikulykker ved målrettet at udforme vores vej- og stinet så trafiksikre som muligt. For at fastholde den gode udvikling, er det imidlertid vigtigt at indarbejde trafiksikkerheden tidligt i planlægningen.

Derfor har Vejdirektoratet fået udarbejdet en vejledning om de mest gængse og aktuelle trafiksikkerhedsspørgsmål, i forbindelse med byplanlægning og byomdannelse.

Vejledningen henvender sig især til byplanlæggere, men også til trafikplanlæggere, som ikke i forvejen har indgående kendskab til trafiksikkerhed.

Emnerne i vejledningen er valgt i dialog med by- og trafikplanlæggere i fem kommuner af forskellig størrelse, fordelt over hele landet.

Dialog gennem hele processen fremmer sikkerheden Et fremtrædende budskab fra både byog trafikplanlæggere i de fem kommuner var, at vellykkede planer og gode løsninger bedst opstår, når trafikplanlæggere og byplanlæggere husker at bruge hinanden og løbende taler sammen undervejs, fra ide til færdig plan.

En succesfuld planlægning kræver også en klar ansvars- og arbejdsfordeling samt respekt for faglige ekspertiser og input, som kommer fra andre myndigheder fx politi og beredskab. Den

20

Teknik & Miljø / November 2014

største effekt opnås, når trafiksikkerhed tænkes ind allerede i den indledende planlægning af kommune- og lokalplaner. Det betyder, at byplanlæggere har en central rolle i trafiksikkerhedsarbejdet og et ansvar for at føre de første trafiksikkerhedsmæssige overvejelser med ind i planlægningen.

Indhold Vejledningen, der i høj grad er baseret på vejreglerne, er tænkt som et opslagsværk, der hurtigt giver svar på de mest almindelige trafiksikkerhedsspørgsmål. Samtidig gives der henvisninger til, hvor det er muligt at søge mere detaljeret viden om de enkelte emner.

Indledningsvist er der en generel introduktion til trafiksikkerhed, den bagvedliggende lovgivning og planlægningsprocessen. Derudover beskrives en række emner, der er udvalgt som typiske problemstillinger i forbindelse med byplanlægningen. Under hvert emne gives en række råd og vejledninger til, hvad planlæggeren bør overveje allerede i den tidlige planlægningsfase.

Tema: trafik & veje

”Det betyder, at byplanlæggere har en central rolle i trafiksikkerhedsarbejdet og et ansvar for at føre de første trafiksikkerhedsmæssige overvejelser med ind i planlægningen”

De enkelte emner er: Sammenhæng til den øvrige by Hverken ved udvikling af et nyt byområde eller omdannelse af et eksisterende område må trafikken til og fra området skabe problemer andre steder. Der skal derfor allerede tidligt i planlægningen foretages vurderinger af de trafikale konsekvenser.

Parkering Fremtidige parkeringsbehov bør altid vurderes i forbindelse med nye eller ændrede byområder. Her er det vigtigt, at antallet og placeringen af parkeringspladser stemmer overens med det faktiske behov for at undgå problemer med fremkommelighed og sikkerhed.

Trafikken i området Mere trafik medfører ofte flere trafikulykker, og det er derfor vigtigt allerede i planlægningsfasen at have en fornemmelse af de fremtidige trafikmængder og størrelsen af de køretøjer, der skal betjene området. Det giver mulighed for at fastlægge vejenes funktioner og udformning så trafiksikkert som muligt.

Shared space Shared space kan gøre det mere attraktivt at færdes og opholde sig i et område for trafikanterne, og det giver mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af byens rum. Der er imidlertid en række forhold omkring hastighed, trafikmængder, balance mellem trafikarter og vejens bredde, der er afgørende for, om det fungerer efter hensigten.

Sikre veje og stier Sammenhængen mellem veje og stier skal tænkes igennem allerede fra starten, da de grundlæggende principper ikke efterfølgende kan ændres. Hvorvidt de trafikale funktioner separeres eller integreres i fælles vejanlæg har stor betydning for et områdes udformning og funktionalitet.

Inventar og materialer Beplantning, belysning, belægninger mv. kan bl.a. bruges til at dæmpe hastigheden og påvirke trafikanternes adfærd.

Det er dog vigtigt, at man ved placering af beplantning og belysning sikrer tilstrækkelig afstand til den kørende trafik, og at valget af belægning tydeligt signalerer, hvem der skal færdes hvor.

Detailhandel Nye butikker eller centre kan medføre sikkerhedsmæssige problemer, hvis ikke de trafikale forhold tænkes ind i planlægningen. Det er især vigtigt at acceptere, at varelevering ofte foregår med store lastbiler, og at dette skal indarbejdes fra starten, så køretøjerne ikke pludseligt er tvunget til at bakke ud over et fortov eller en cykelsti.

Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevisioner er et godt forebyggende værktøj - også i planfasen. Det anbefales at bruge trafiksikkerhedsrevision og at overveje de forhold, som vil indgå i en trafiksikkerhedsrevision allerede undervejs i planprocessen.

Vejledningen findes på www.vejregler.lovportaler.dk

Teknik & Miljø / November 2014

21

Tema: trafik & veje

Vej- og trafiksektoren:

Støvet skal pustes væk Vej- og trafiksektorens store årlige konference, Vejforum, sætter i år særlig fokus på rekruttering med udgangspunkt i branchefælleskabet Viadania. Én af de store ledelsesopgaver i vej- og trafiksektoren er at få støvet sektorens image af. På disse sider bringer vi tre artikler, der på forskellig vis giver eksempler og synspunkter på, hvad der skal til for at understøtte rekruttering af fremtidens medarbejdere.

Rekruttering er en vigtig ledelsesopgave Vej- og trafikområdet har brug for at lade sig udfordre på selvforståelsen, hvis vi skal tiltrække fremtiden medarbejdere. Det er en ledelsesopgave, der bl.a. handler om markedsføring og samarbejde.

Af | Marianne Spang Bech, centerchef, Faxe Kommune, formand for KTCs faggruppe for Ledelse

Når man ser et stillingsopslag for et job i den kommunale del af vej- og trafikområdet, så er der meget ofte nogle ting, der falder i øjnene: Vi er gode til at efterspørge unge medarbejdere med lang og omfattende erfaring fra

22

Teknik & Miljø / November 2014

arbejde i sektoren. Det er jo selvfølgelig selvmodsigende og i en udstrækning et udtryk for, at vi skriver til hinanden i den lukkede klub som vej- og trafikområdet også kan være. En anden ting er, at det ofte – formentligt utilsigtet - lyk-

kes at fremstille jobbene som objektivt kedelige.

Alt i alt ikke umiddelbart en optimal markedsføringsstrategi for en sektor, der har brug for at vende sig mod verden, opruste og gribe de dagsord-

Tema: trafik & veje

ner, der krydser asfaltsporet; og helt grundlæggende sikre, at vi har de medarbejdere og kompetencer, der er nødvendige.

Det er selvfølgelig en karikatur, men jeg mener, at vi har brug for at sætte ledelse på vej- og trafikområdet på dagsordnen. For det er en ledelsesopgave at sikre, at vi i sektoren udfordrer os selv og arbejder med den selvforståelse, der bl.a. spejles i stillingsopslag.

Åbne for de unge Det er selvfølgelig afgørende, at vi markedsfører vores sektor retvisende; vi har spændende opgaver, der rummer alle de udfordringer en ung kandidat kan drømme om. Vi kan også markedsføre os ved at invitere de unge inden for – som praktikanter, som trainees eller når de skal skrive en opgave.

Det kræver lidt tid og ressourcer. Det har mange formentligt ikke tid til at prioritere…. lyder svaret. Men det er en nødvendig investering i fremtiden, hvis vi skal have de unge til at se de perspektiver, der er ved at arbejde i de kommunale vej- og trafikafdelinger.

De unge har som hovedregel ikke mange ideer om, hvad det betyder at arbejde i det offentlige, men til gengæld oplever vi, at mange får sig en positiv hovsa-oplevelse, når de har prøvet. Dermed får vi både en potentiel fremtid medarbejder med en god forståelse for arbejdet i en kommunal vej- og trafikafdeling og en ambassadør for de muligheder vi har at byde på.

Offentligt-privat samarbejde En anden prioritering, som vi også er nødt til at gøre, er at udbygge det

offentligt-private samarbejde som sikrer, at vi har dialog og blander viden og kompetencer på tværs. Det er en nødvendig forudsætning for udvikling og faglighed.

Læs mere på de næste sider

Teknik & Miljø / November 2014

23

Tema: trafik & veje

Tønder Kommune

Naturfag skaber interesse for vejområdet Tønder kommune har som én af blot 15 kommuner implementeret en naturfagsstrategi.

Visionen er, at børn og unge fra kommunen skal møde verden med en forståelse af, at naturfagene er en del af dagligdagen. Strategien er afsæt for et nyt samarbejde mellem kommunen, Viadania og NTS Centret om at skabe interesse for vej- og trafikområdet.

Af | Lars Erik Skydsbjerg, fagchef,Tønder Kommune

Skolereform og helhedsorientering i den kommunale forvaltning er i Tønder Kommune understøttet og konkretiseret igennem et samarbejde mellem skoleforvaltning og teknisk forvaltning.

Samarbejdet tager afsæt i kommunens naturfagsstrategi. Målene for strategien er bl.a. at alle børn får indsigt i natur og teknik gennem skole, uformelle læringsmiljøer og kontakt til erhvervslivet.

Strategien er også et naturligt afsæt for at Tønder Kommune samarbejder med en række eksterne samarbejdsparter om at skabe interesse for vej- og trafikområdet. Indsatsen matcher også vores trafikpolitik og i et lidt bredere perspektiv regionens sciencestrategi.

24

Teknik & Miljø / November 2014

Nyt samarbejde Målene i Tønder Kommunes naturfagsstrategi passer fint sammen med det formål som branchefællesskabet Viadania har, nemlig at skabe synlighed og interesse for vej- og trafikområdet og dermed understøtte rekrutteringen af kandidater, der kan blive fremtidens medarbejdere på området. Derfor har Tønder Kommune, Viadania og ”NTS -Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed” indledt et samarbejde om et udviklingsprojekt.

NTS Centeret står som en naturlig samarbejdspartner mht. det pædagogiske og faglige og er en god medspiller i forhold til at matche den nye folkeskolereform.

Rammen om projektet er at udvikle undervisningsforløb med deltagelse af private virksomheder og den kommunale tekniske forvaltning. Og udgangspunktet er bl.a.: - At der er fokus på ungdomsuddannelser - At tiltrække flere unge til relevante videregående uddannelser

- At skaffe flere praktikpladser til unge på videregående uddannelser Projektet er i opstarten, hvor vi arbejder med at konkretisere og tilvejebringe finansiering.

Skab interesse for vej- og trafikområdet I Tønder Kommune mærker vi, hvor vanskeligt det kan være at tiltrække nye medarbejdere til vej- og trafikopgaverne og vi forudser at det kan blive en endnu større udfordring i de kommende år. Derfor er det naturligt og nødvendigt, at vi arbejder med mange aktiviteter, der kan vende trenden og skabe interesse for fagområdet. Også derfor er vi bl.a. aktive i Kommunalteknisk Vejforening og har også tilsluttet os branchefællesskabet Viadania. Derfor er det også naturligt, at vi som beskrevet med afsæt i naturfagsstrategien laver et samarbejde om vej- og trafikområdet.

Tema: trafik & veje

”Vi har brug for dygtige nyuddannede ingeniører såvel som erfarne specialister inden for fagområdet, og vi har de faglige og professionelle rammer, men vi oplever ikke altid ”value for money” ved traditionel annoncering.”

LinkedIn

Målrettet redskab til branding Det rådgivende ingeniørfirma Niras fik på under et år antallet af followers på LinkedIn til at stige med 200 procent. Formålet med øget fokus på LinkedIn er bl.a. at brande virksomheden over for ingeniørerne på vej- og trafikområdet.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc

På under et år oplevede Niras en stigning på 200 procent i antallet af ’followers’ på deres virksomhedsprofil på LinkedIn. I november 2012 fulgte cirka 2.000 personer firmaet på det sociale medie. I oktober i 2013 var tallet steget til knap 6.000, og i dag er tallet rundet 9000.

Satsningen på LinkedIn skyldes ikke mindst, at Niras, som alle andre på vej- og trafikområdet, skal brande sig blandt nye medarbejdere.

- Vi har brug for dygtige nyuddannede ingeniører såvel som erfarne specialister inden for fagområdet og vi har de faglige og professionelle rammer, men vi oplever ikke altid ”value for money” ved traditionel annoncering. Da 81 procent af alle ingeniører i Danmark har en LinkedIn-profil, var det derfor et oplagt medie, siger forretningschef for veje & trafik i Niras, Torben Henneberg Sørensen

Niras’ succes på LinkedIn beror på tre ting: 1.Et interessant, varieret og jævnligt opdateret indhold på virksomhedsprofilen.

2.En lettilgængelig introduktion til alle medarbejdere om, hvordan de ’brander’ sig selv og Niras på LinkedIn. 3.Udnævnelse af 20 frivillige LinkedInambassadører, der i forvejen havde gode LinkedIn-profiler, og som kollegerne kunne spørge til råd.

Et intelligent miks af artikler Ifølge Dea Buus Marcussen, digitalspecialist i Niras, abonnerer man kun på en virksomhedsprofil, hvis den er værd at bruge tid på. Det er årsagen til, at Niras opdaterer profilen to til tre gange om ugen og bringer et miks af faglige artikler, medarbejdercases, spændende jobopslag og artikler fra andre medier:

- Det er vigtigt, at folk føler, at de får noget interessant og med fagligt indhold, når de følger virksomheden på LinkedIn.

Stort potentiale i ”viral markedsføring” Når Niras valgte at hjælpe medarbejderne i gang på LinkedIn, er det netop for at få dem til at dele nyheder, medarbejdercases, jobopslag og de faglige artikler med deres netværk, fortæller Susanne Junge: - Kan man få sine medarbejdere til at blive bare en lille smule bedre til at sprede indholdet fra LinkedIn, er potentialet i ”viral markedsføring” enormt, siger hun.

Derfor har Niras udformet det, de selv kalder ’Fem Fede Fif’ til at brande sig selv på LinkedIn, som alle medarbejderne har fået udleveret.

25

Tema: trafik & veje

Fremtidens vej- og trafikdata

Nem adgang til vejdata Vejdirektoratet har igangsat et projekt om standardisering, så data om veje, trafik og adresser frit kan udveksles på tværs af systemer og myndigheder. Indsatsen skal ruste vejsektoren til fremtidige udfordringer.

Af | Hans Jørgen Larsen, projektleder, Marie Lanng Pallisgaard, projektsekretær, og Nils Holm, projektkonsulent, Vejdirektoratet.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011 – 2015 har et særligt fokus på grunddata. Indtil videre er data om veje og trafik ikke udpeget som grunddata, men det forhindrer ikke, at vejmyndighederne allerede nu forbereder sig med de nødvendige standardiseringer og tilpasning af systemer. Vejsektoren vil stå langt stærkere, når vi ad frivillighedens vej får klargjort data og de grundlæggende systemer.

Vejdirektoratet satte i 2012 et standardiseringsprojekt i gang i et samarbejde med KL, KTC, FOTdanmark, Geodatastyrelsen og Grontmij. Formålet

Fakta Vejreferencesystemet er den måde hvorpå man refererer til steder på vejnettet. Det gør man ved hjælp af et vejID (vejnummer og forgreningsnummer) og kilometrering/stationering.

26

Teknik & Miljø / November 2014

med projektet er at skabe rammer-ne for, hvordan vejsektorens data kan følge intentionerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og det europæiske rammeprogram for geografiske data INSPIRE. Det sker konkret ved at udforme standardarder for vej- og trafikdata samt for udveksling af data. Standarder vil give mulighed for en sammenhængende digital infrastruktur i vejsektoren med øgede anvendelsesmuligheder af vej- og trafikdata hos både offentlige og private aktører. Standardiserede data vil på sigt kunne bruges og blive genbrugt i mange flere sammenhænge end i dag til stor fordel for alle i samfundet.

For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunikerede standarder for vejreferencesystemet, der er det grundlæggende element for al registrering af egenskaber om vejene, og den trafik der kører på vejene. Nem adgang og bedre deling og distribution af data mellem offentlige myndigheder og mellem myndigheder

og den private sektor medvirker til at effektivisere offentlige processer og planlægningsopgaver.

Mange kommuner har i dag data om egne veje og trafik i flere systemer, fx i et vejforvaltningssystem og i GIS-systemer. Andre data om veje og adresser findes i adresseregistre. Når data bliver standardiserede og refererer til det samme referencesystem, vil data fra forskellige systemer meget lettere kunne udveksles og bruges på tværs af systemerne. Hertil kommer, at data kun skal vedligeholdes ét sted, og data kan derfor bo, hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Standardiseringsprojektet har indtil nu udarbejdet standarder for nogle af de grundlæggen-de data for udveksling af vej- og trafikdata. Systemfolk fra vejman.dk og RoSy har vurderet de tekniske, praktiske og økonomiske omkostninger, der er forbundet med at etablere faciliteter til at udtrække udvalgte data fra de to systemer i et

Tema: trafik & veje

standardiseret XML-format. Erfaringerne herfra skal bruges til at vurdere omkostninger og konsekvenser ved at etablere en grænseflade for standardiseret udveksling af vej- og trafikdata.

Ny model for vejreference I dag anvender forskellige myndigheder og organisationer forskellige metoder til stedfæstelse af vejdata, fx kilometrering, stationering, FOT-vejmidter og CPR vejnavne. Også internt hos myndigheder og organisationer ser man forskellige metoder anvendt i forskellige afdelinger og områder. Det gør det svært at udveksle data. En udløber af standardiseringsarbejdet har derfor været en drøftelse af, hvordan man fx mellem myndigheder nemt kan komme til at anvende hinandens data på tværs af forskellige registre. Dvs. hvordan man, uanset om man hos forskellige myndigheder, fx kommuner, har stedfæstet de samme typer af data med en adresse, en koordinat, en kilometrering eller en stationering, nemt kan få fat i de samme data på tværs af myndighederne. Det kan også være en udfordring inden for samme myndighed at sammenstille flere forskellige typer af data om samme sted, når disse data ligger stedfæstet efter forskellige principper i forskellige registre.

I et udredningsarbejde ved siden af standardiseringsprojektet er det lykkedes at finde frem til en metode for, hvordan man i fremtiden kan udveksle stedfæstede data. Indsatsen er et væsentligt skridt hen imod forenkling af arbejdet med ajourføring, hvor målet er, at data kun skal ajourføres ét sted af én myndighed. Det er vigtigt at bemærke, at alle parter er enige om modellen.

Modellen, som kaldes Vejreferencemodellen, bliver implementeret på FOT geometrien i løbet af 2015. Geodatastyrelsen er ansvarlig for udførelse af den praktiske implementering. Ved at alle relevante myndigheder i fremtiden anvender vejreferencemodellen, vil det på sigt blive muligt at trække vej- og trafikdata ud af vejforvaltningssystemerne og sammensætte dem med helt andre typer data. Og det er en god ting.

Før dette scenarie kan blive til virkelighed udestår en vigtig opgave med at implementere vejreferencemodellen i RoSy hhv. vejman.dk. Når opgaven på et tidspunkt bliver besluttet sat i gang, så må de dataansvarlige hos kommuner og i staten forventes at skulle bidrage hertil. Vi antager, at en meget stor del af dette arbejde klares af systemerne via map matching til FOT geometriens segmenter.

Standardiseringsprojektet tager udgangspunkt i, at denne vejreferencemodel på sigt bliver implementeret.

Når det sker, vil standardiserede data om veje, trafik og adresser frit kunne udveksles på tværs af systemer.

K

Brugeren kan da nemt hente vejdata, der er registreret på tværs af såvel adresser, koordinater, stationering og kilometrering.

Fakta En standard er en teknisk beskrivelse, hvorom der er enighed inden for sektoren.

Standarden kan bl.a. omhandle: • De elementer som reference-systemet er bygget op af • Grænseflader for udveksling af data • Egenskabsdata (fx trafikart eller vejtype)

C

E

LV U G S N 5 E 1 Y 0 B 2 1 0 8 2 O

A

F

N

TEK RKI

TUR

E

R

E

NI TEK

K

N

PLA

G NLÆ

NIN

G

Keynote Speakers: Benedetta Tagliabue, EMBT Torben Schønherr, Schønherr Landskab Danmarks bebyggede areal vokser og vores byområder bliver mere og mere befæstede. Det skyldes dels konkrete behov for mere befæstet areal, dels andre beslutninger i samfundet – og gamle vaner.

På konferencen BYENS GULV, vil 14 foredragsholdere fra ind- og udland, konkretisere tendenser, give indsigt og lægge op til at nytænke byens gulv som en central del af fremtidens by.

Branchens leverandører vil desuden udstille og rådgive om produkter og løsninger til byens gulv.

www.byensgulv.dk

Belægningsgruppen

Teknik & Miljø / November 2014

27

Tema: trafik & veje

Nye regler fra 1. december

’Bølge 3’ rammer vejsektoren Nu ændres vejsektorens digitale ansøgninger som et direkte resultat af tredje bølge i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Proceduren bliver fremover mere brugervenlig, og forvaltningerne vil opleve færre fejl og ansøgninger, der skal afvises.

Af | Flemming Pedersen, projektleder og Hans Jørgen Larsen, chefkonsulent, Vejdirektoratet

Den 1. december 2014 træder nye regler for at ansøge om at grave i og råde over et areal på de danske veje i kraft. Det giver en del ændringer for ansøgerne af de ca. 100.000 tilladelser, der årligt behandles af de danske vejmyndigheder og havne. De fleste vejmyndigheder har i årevis brugt en eller anden form for digital ansøgning, men nu er der kommet en række nye krav til udformning og gennemførelse af ansøgningerne.

Fordelene ved de nye ændringer er at: • Ansøgerne vil opleve en mere brugervenlig og logisk grænseflade, som også ligner andre af de offentlige selvbetjeningsløsninger.

• Brugen af NemLog-in gør det nemmere at identificere ansøger, og leverandøren skal bruge mindre tid på brugeroprettelse og support.

• Der vil være færre fejl i ansøgninger, hvilket sparer tid for ansøgeren og giver hurtigere sagsbehandling.

• Forvaltningen får bedre overblik over kørende sager og er dermed bedre i stand til at planlægge.

28

Teknik & Miljø / November 2014

• Ansøgerens mulighed for brug af udpegning på kort er en facilitet, der giver bedre stedfæstelse og dermed gør ansøgningsstedet mere præcist. Det letter arbejdet for sagsbehandleren.

• De grundlæggende data bliver generelt bedre jo mere de bruges, fordi evt. fejl bliver tydelige.

• Ansøgeren vil allerede under ansøgning have mulighed for at opdage, om ansøgningen konflikter med andre rådigheds- eller gravetilladelser, og det sparer tid for såvel ansøger som sagsbehandler.

Vejsektoren er godt forberedt Baggrunden er regeringens seneste digitaliseringsstrategi, som blev udformet af Finansministeriets Digitaliseringsstyrelse i 2011. Strategien er udmøntet i fire bølger i årene 2012-2015. Bølge 1 og 2 i 2012/13 handlede om elementer i den grundlæggende infrastruktur. Det drejede sig primært om borgerrettede ansøgninger til kommunerne, som skulle være digitale, f. eks. sundhedskort, lægevalg og pas, alt i alt et meget stort

antal ansøgninger. I bølge 3, der afsluttes 1. december 2014, er også vejsektoren inddraget, idet fx ansøgninger om råden over vejareal og gravetilladelser er omfattet. Indholdet i den sidste bølge 4, der er planlagt til gennemførelse i 2015, omfatter ikke det tekniske område.

Vejsektoren har siden 1972 haft tradition for at være på forkant med it-udviklingen og digital forvaltning, idet Vejdatabanken blev udviklet som et it-samarbejde mellem stat og amter. Systemet fik senere en pendant beregnet til kommunal administration.

Digitale ansøgninger har været anvendt i sektoren i mange år i forbindelse med tilladelser, lang tid før de første digitaliseringsstrategier. I dag anvendes vejforvaltningssystemet vejman.dk af Vejdirektoratet og ca. 60 kommuner. De øvrige kommuner anvender overvejende RoSy Web fra Grontmij til håndtering af gravetilladelser.

Indholdet fastlagt i samlelovgivning Indholdet i bølge 3 forpligter kommunerne via økonomiaftalen mellem

Tema: trafik & veje

regeringen og KL. Indholdet er lovgivningsmæssigt fastlagt i en såkaldt samlelov, som blev vedtaget i Folketinget i maj 2014. Samleloven indeholder tilføjelser til eksisterende lovgivning om krav til brug af digitale ansøgninger til både Vejloven og Privatvejsloven, bl.a. omkring råden over vejareal og gravetilladelser. I det seneste forslag til den ny vejlov, som har været i høring medio 2014, men endnu ikke er fremsat i Folketinget, er tilføjelserne med digitale krav skrevet direkte ind i forslaget til lovteksten.

I kommentarerne til den vedtagne samlelov fremgår det, at der fx stilles krav om, at Digitaliseringsstyrelsens 24 brugervenlighedskrav og de såkaldte

tilgængelighedskrav opfyldes. Ansøgeren skal identificere sig ved NemLog-in, hvis der kræves log-in, og virksomheder skal tilgå ansøgningsmodulet via portalen virk.dk, mens borgerne skal ansøge via borger.dk. Endelig skal ansøgeren helst kunne lave sin ansøgning på en bærbar enhed. Dette er væsentlige udfordringer, som stiller krav til leverandørerne af vejforvaltningssystemerne.

om udvidet brug af GIS med kortudpegning ved ansøgningen, samt at ansøgeren skal være i stand til tidligt i forløbet at kunne identificere eventuelle konflikter. Det betyder, at ansøgeren, allerede mens ansøgningen udfyldes, kan få oplysning om, at der er andre aktiviteter på det sted, hvor der søges om tilladelse til at operere på vejarealet.

Ønsker fra kommunerne KOMBIT har i vinteren 2013/2014 afholdt workshops om graveansøgninger og råden over vejareal med en række kommuner. I den forbindelse har man formuleret en række fremtidige ønsker til den samlede løsning. Der er fx ønske

Fakta om begreber: Brugervenlighedskrav. Digitaliseringsstyrelsen står bag vejledningen, der indeholder 24 fællesoffentlige krav, som skal sikre gode brugergrænseflader i digitale selvbetjeningsløsninger.

Bølge 3. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 indeholder en såkaldt bølgeplan.

Den har 4 bølger for overgang til obligatorisk digital selvbetjening for ansøgninger og anmeldelser til den offentlige sektor. Bølge 3 indeholder opgaver for vej- og trafikområdet rettet mod både virksomheder og borgere.

KOMBIT ejes af KL og er kommunernes IT-fællesskab. KOMBIT vejleder kommunerne, bl.a. med hensyn til indkøb og udbredelse af IT-løsninger.

NemLog-in er etableret i et samarbejde mellem kommuner, regioner og stat og udgør en fælles indgang til selvbetjening hos offentlige myndigheder. Login sker ved brug af NemID eller Digital Signatur. Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig myndighed Tilgængelighedskrav. Krav til at offentlige selvbetjeningsløsninger skal overholde bestemte standarder for tilgængelighed, så også fysisk handicappede kan benytte løsningen. Standarden hedder på fagsprog WCAG 2.0.

Virk.dk og borger.dk er de portaler, hvor alle offentlige selvbetjeningsløsninger skal bo.

Tema: trafik & veje

”Street Wi-Fi vil også kunne benyttes som et trækplaster for unge mennesker, der ofte stiller høje krav til både hurtig og stabil adgang til internettet. Derved vil Street Wi-Fi kunne hjælpe med at tiltrække befolkningen til både nye og gamle fællesområder i byens rum”

Street Wi-Fi

Digital infrastruktur i gadelamper Som konsekvens af EU-lovgivning, skal der udskiftes op imod 300.000 gadelamper alene i Danmark. Sammen med LED-teknologien skaber denne udskiftning potentiale for både energibesparelser og begrebet smart city. To danske firmaer har i samarbejde udviklet Street Wi-Fi, som er kombinationen af en meget energieffektiv gadelampe og et Wi-Fi hotspot. På denne vis vil kommunerne kunne skabe store energibesparelser og samtidig sikre byens digitale infrastruktur.

Af | Lars Meyer og Charlotte Sigen, S-Light A/S

30

Teknik & Miljø / November 2014

Tema: trafik & veje

S om en konsekvens af EU forordning

(EF) Nr. 245/2009, skal alle kviksølvarmaturer enten udskiftes eller ombygges til en erstatningslyskilde. For eksisterende armaturer gælder det, at de fortsat kan anvendes, med kviksølvspærer som er leveret på EUs indre marked inden d. 13. april 2015. Som følgevirkning af dette, er der et stort antal gadelamper i Danmark, som enten skal være udskiftet eller ombygget ultimo 2015. I 2010 blev antallet estimeret til at ligge i omegnen 200.000-300.000 lamper.

Set isoleret, vil en så stor udskiftning give en meget stor omkostning, men hvis der træffes de rigtige valg, vil det også skabe potentiale for en stor besparelse på længere sigt. Det er nemlig oplagt, at benytte en ny og væsentligt mere energieffektiv teknologi, som over tid kan betale udskiftningsomkostningerne og endda forrente investeringen. Fx kan energiforbruget, ved anvendelsen af et LED-armatur, ofte reduceres op imod 75 procent, sammenlignet med et kviksølvsarmatur. Med et LED-armatur vil der oven i købet være mulighed for, fx at dæmpe lyset i de sene nattetimer, eller når der ikke er aktivitet i området. Dette vil medføre en yderligere energibesparelse, som kan reducere tilbagebetalingstiden væsentligt.

Street Wi-Fi en del af smart city En udskiftning til nye LED-baserede gadelamper vil ikke kun give en energibesparelse, men også åbne op for en helt ny verden af muligheder. Det er oplagt, at lade de nye armaturer indgå i smart city konceptet. Kort fortalt går smart city ud på, at involverer og digitalisere byer, så byen optimeres ved at kombinerer det fysiske og det sociale med det digitale rum.

I denne sammenhæng vil gadebelysningen kunne spille en meget vigtig rolle. Først og fremmest er gadelampen en ideel placering af udstyr, der indsamler og tilgængeliggøre informationer om og til byen. Placeringen er ideel bl.a. fordi, der i forvejen er trukket strøm til gadelampen, at gadelampen danner et vejrbeskyttet rum for udstyret, at gadelampen er placeret højt

og med ”udsyn” til bymiljøet og ikke mindst fordi at gadelamperne er placeret i hele byen.

Et højaktuelt spørgsmål er nu, hvad kan alt dette så bruges til? Et eksempel kan være, at gadelampen observerer området og registrerer antallet af ledige parkeringspladser og gør informationerne tilgængelige for bilisterne via internettet eller GPS-systemet. I denne sammenhæng kan trafikken også overvåges og hvis der er kødannelser, kan trafikken ledes en anden vej. Et andet eksempel kan være at kombinere en gadelampe med et Wi-Fi hotspot, som kan være til glæde for byens borgere og samtidigt opsamle informationer fra sensorer i bymiljøet og gøre dem tilgængelige over internettet. Sidstnævnte er allerede udviklet og lanceret af firmaet S-Light i Aalborg, som i samarbejde med Bredbånd Nord har udviklet Street Wi-Fi.

Street Wi-Fi som infrastruktur Street Wi-Fi i gadelamperne åbner for en bred vifte af muligheder, der til sammen skaber en ny digital infrastruktur i kommunerne. Udbredelsen af bedre dækning skaber bedre mulighed for brug af internet i bymæssig bebyggelse eller på arealer, hvor der med mellemrum færdes mange mennesker.

Det kunne være på banegårdspladser, rutebilstationer eller ved andre trafikale knudepunkter. I forbindelse med en lufthavn ville det være muligt for pendlere, allerede når de parkerer bilen, at tjekke ind, så de lange køer kunne undgås. Det samme scenarie ville kunne gentages ved forlystelsesparker, teatre, koncerter og andre arrangementer. Et universitet ville kunne tilbyde unge fra hele verden et lukket Street Wi-Fi, som en del af infrastrukturen på campus.

På den måde vil der være let adgang til materiale, vidensdeling og ikke mindst samarbejde.

Store dele af genkendeligheden vi oplever på internettet skyldes cookies og andre digitale fodspor der lagrer vores adfærd og brugsvaner. Ved at opsætte Street Wi-Fi i byens rum, vil en kommune kunne indsamle data om borgerens færden og gøremål, for

på den måde at optimerer byen for borgeren. Endvidere vil Street Wi-Fi kunne benyttes til at tilgængeliggøre byens services over alt i byrummet. Det kunne være simple ting, som fx at købe parkeringsbillet eller se en kalender over arrangementer i byen, men også mere krævende ting, som fx at benytte borgerservice.

Street Wi-Fi vil også kunne benyttes som et trækplaster for unge mennesker, der ofte stiller høje krav til både hurtig og stabil adgang til internettet.

Derved vil Street Wi-Fi kunne hjælpe med at tiltrække befolkningen til både nye og gamle fællesområder i byens rum. Eksempler kunne være en park eller i et gågademiljø, hvor sidste kunne kombineres med reklamer fra butikkerne samt muligheden for online betalingsmidler.

Mulighederne er utallige og Viborg og Brønderslev kommune er allerede i gang med at planlægge brugen af Steet Wi-Fi. Ligeledes vil der i løbet af vinteren og foråret komme flere store anlæg med Steet Wi-Fi til både på Sjælland og i Jylland.

Fakta om S-Light Street Wi-Fi: Hastighed op til 300 Mbit Rækkevidde op til 100m Samtidige brugere op til 512 RADIUS 802.1X sikkerhed (256 samtidige brugere)

Teknik & Miljø / November 2014

31

LEDELSE

Boganmeldelse

Mest for jazz-elskere For at få noget ud af denne bog, skal man nok kende en hel del til jazz. Desuden er det en bog med eksempler, der ligger langt fra den danske, offentlige kontekst, ifølge anmelderen, Mette Christensen.

Af | Mette Christensen, Teknik- og Miljøchef, Varde Kommune. Medlem af KTC faggruppe om ledelse

Karl Weick er oppe i tiden, og Barrett nævner Weick som noget af det første, når han sammenligner jazzbandet og organisationer i al almindelighed. Og jeg holder meget af Karl Weick, så jeg glæder mig til at læse bogen.

Når jeg læser forordet af Jakob Nørlem oplever jeg, at både Barrett og Nørlem har en baggrund med jazz, og en dyb kærlighed til jazz. Men hvad med mig? Opvokset med min enlige mor, hvor musikken mere var i retning af rødstrømperock og Trilles viser - hvad mon jeg kan lære af jazzen?

Bogen handler om ”den ledermentalitet og de forskellige aktiviteter og færdigheder, der gør det nemmere for ledere at forstå og fremme innovationsprocessen”.

Frank J. Barrett gennemgår i bogen syv principper, der giver indsigt i hvordan jazzmusikeren i sin improvisation arbejder med at opøve spontanitet og balance mellem de faste rammer og eksperimentet. Meget relevant når vi alle skal være innovative, kunne sikre forandringer i vores organisationer og være gearet til fremtiden, inden den overhaler os.

Gennem læsning af bogen forstyrres jeg gang på gang af de tanker, at nogen inspireres af jazzen, mens jeg

32

Teknik & Miljø / November 2014

selv nok ville blive mere inspireret af den ledelsesbog, der kunne skrives med udgangspunkt i håndboldspilleres træning og kampe med gode anekdoter om OL-guldkampe og andre dramaer.

Og alle mine kollegaer, der sidder i mange timer på en racercykel på landevejen, kan sikkert bruge disse timer på at reflektere over alt det gode, denne cykeltur kan bidrage til for at gøre deres lederskab endnu bedre.

Så for at få noget ud af denne bog - hvor Weick desværre forsvinder i jazzens improvisationer - skal man nok kende mere til jazz end jeg gør. Og eksemplerne fra organisationerne giver ikke meget værdi for mig, da de for det meste er meget langt fra den danske kontekst for ledelse, som jeg bevæger mig i.

På min reol står en bog, der hedder ”Rock ’n’ Roll ledelse”. Her kan man læse: ”Rocken rummer en overflod af spontanitet, oprørskhed, vildhed og kreativitet. Den er et oplagt studie for en ny model for arbejds- og ledelseslivet”. Så vi skal nok bare læse den bog, hvor billedsproget tiltaler os mest. Og så springe dem over, hvor metaforerne er for langt fra ens egen virkelighed.

Fakta om bogen Titel: Yes to the mess.

Hvad ledere overraskende nok kan lære af jazz.

Forfatter: Frank J. Barrett Forlag: Dansk Psykologisk forlag

Mødestedet for den danske natur- og miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

19.-20. maj 2015 SĂŚt kryds i kalenderen Comwell Kolding 19.-20. maj 2015

I samarbejde med:

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

ENERGI & FORSYNING

d n u l s t r e b l A : a r F n e d r e v e l e H : l Ti

Lys-laboratorium slår dørene op Byplanlæggere fra hele verden kom til Albertslund i september for at se åbningen af DOLLs Living Lab for belysning og mødes med producenter og forskere. Åbningen af det nationale green lab for fotonik var lagt samtidig med konferencen City Under Microscope, som to gange om året afholdes af LUCI, det internationale lysnetværk for byer.

Af | Lone Nyhuus, journalist

Med sin taske over skulderen og solbrillerne i panden går Heidi Jeuken fra Holland, salgschef for Tvilight B.V. målrettet fra sin taxi til indregistreringsbordet for den internationale åbning af DOLL. Sammen med næsten 100 andre professionelle fra hele verden har hun valgt at bruge et par dage med at udveksle seneste viden og erfaringer om lys i LUCI netværket. Torsdag 18. september er

34

Teknik & Miljø / November 2014

helliget Hersted Industriparks nyanlagte testområde for udendørs belysning.

- Det giver rigtig gode muligheder for at se, hvad der rører sig. Også for at kigge den nærmeste konkurrent i lyssensorer og kontrolsystemer, Philips, over skuldrene…, driller hun med et smil, og mens sensommersolen favner Hersted Industripark, går hun sammen med de andre gæster ind i den

store, nedlagte tappehal. Her er mørkt.

De næste mange timer er det her den nyeste viden og de nyeste tanker om lys, skal udveksles - mellem producenter, som Heidi Jeuken, forskere og byplanlæggere.

Først ridser professor Paul Michael Petersen, DTU fotonik nogle af de overordnede bevæggrunde op for at ændre brugen af lys: Ønsket om at reducere

ENERGI & FORSYNING

CO2-udledningen og mindske energiudgifterne. Derefter fortæller Niels Carsten Bluhme, direktør for By, Miljø & Beskæftigelse i Albertslund Kommune og nyvalgt præsident for ELCA, European Lighting Cluster Alliance, hvordan kommunerne i endnu større grad kan sætte rammerne for forandringer: - Sammen med markedet skal kommunerne styre udviklingen imod en mere intelligent brug af lys. Men for at det kan ske, har vi brug for flere kompetencer, mere forståelse og flere kvalificerede personer i kommunerne.

Kløften mellem ønsket om forandring og manglende kompetencer ønsker Albertslund at være med til at bygge bro over. DOLL skaber faciliteter for den nødvendige opsamling og udveksling af viden, erfaring og praksis.

I den efterfølgende paneldiskussion bliver det endnu engang gjort klart, at det er en meget åben og bevægelig branche, vi står over for. En branche, der både indeholder teknologi, materiale og media. Med teknologichef i DOLL, Kim Brostrøms ord: - Det er svært at træffe en beslutning om at købe ny belysning, når verden hele tiden forandrer sig. Ingen her i rummet ved, hvor det ender. Det eneste, vi ved, er, at lys er en oplagt businesscase.

På natlige veje Efter en middag, hvor det nye nordiske, rustikke køkken fusionerede med molekylær gastronomi, er sensommeraftenen så langt fremskreden, at de forsamlede kan kaste sig ud i det

og bese living lab’et med egne øjne: 9,2 kilometer vejstrækning oplyst af 50 forskellige lysprodukter fra 18 danske producenter. Via egen IP-adresse er lamper og armaturer forbundet med DOLL Visitor Centers centrale kontrolrum, hvor data fra lamperne opsamles.

Herfra kan man på samme tid styre produkterne og måle deres energiforbrug og CO2-udledning.

I mindre grupper og ved hjælp af busser og cykeltaxier sendes gæsterne ud i Hersted Industripark. I aftenmørket, kan man se kvaliteten i den enkelte lampe, og i mødet mellem de mange ekspertiser udveksles viden. Om hvor mange lux og hvor stort energiforbrug den enkelte lampe har, og hvordan den styres. Og waaauw, det er virkelig sådan, at når man som cyklist nærmer

ENERGI & FORSYNING

sig, så blændes lyset op. Når cyklisten kører videre, dæmpes lyset.

Der bliver også stillet spørgsmål.

Massevis. Både de helt konkrete. Om styring, vedligehold og udskiftelige dele i det enkelte armatur. Men også de mere overordnede: Skal der overhovedet være intelligent lys? Og hvornår kan det betale sig? Hvad er sammenhængen mellem byens rum og lyset?

Hvor meget vil man få ud af implementeringen af ’smart-cities’? Giver det blot mere besvær end hjælp med al denne overvågning?

De mange muligheder, som lyset giver, stiller os således overfor mange spørgsmål. Fakta eller fremtidsdrøm?

Det vil DOLL være med til at afklare.

Sagt om DOLL

FINLAND Annukka Larsen, lysansvarlig i Jyväskylä, en by nord for Helsingfors med 135.000 indbyggere.

- Som by er Jyväskylä meget bevidst om brugen af lys og lysdesign. I løbet af fem år har vi reduceret vores omkostninger til lys med 40 procent. Det svarer til 800.000 euro om året, og det på trods af, at vi har 80 oplyste stier, bygninger og udendørs skulpturer. Jeg er kommet her til Albertslund for at lære og for at dele informationer med mine kolleger fra hele verden. Og for at se DOLL. Faktisk har jeg en EU ansøgning liggende om at lave et lignende projekt. Men helt ærligt: DOLL gør det bare så godt, at jeg tror, vi skal trække os tilbage og bruge DOLL som testlab. Den eneste udfordring er, at der ikke er så meget dagslys i Finland. Så alle de solcellepaneler, som vi ser her i DOLL, kan vi ikke bruge til noget i vores by. I Finland har vi stadig brug for energi via kabler.

SVERIGE Johan Moritz – lysdesigner, Malmø Stad - Gennem 30 år har Malmø arbejdet bevidst med lys. Den proces har jeg stået i spidsen for de sidste 12 år. Selvom DOLL først lige er begyndt, kan jeg se, at det allerede er godt kendt i hele regionen. Fremtiden vil vise, om det bliver stedet, hvor man udvikler fremtidens tekniske lysløsninger. Som det er nu, vil jeg helt sikkert bruge faciliteterne til at få testet forskellige produkter og på den baggrund udvælge fremtidens lysløsninger i Malmø. Helt essentielt er det dog, at produkterne og styresystemer i DOLL hele tiden opjusteres og opdateres. Ellers kan man ikke bruge det til noget.

UNGARN Zoltan Pap, direktør for lysafdelingen, Budapest.

- Det har været en meget fin oplevelse, og det er altid godt at være en hel branche samlet.

Det har også været rigtigt godt, at være ude om aftenen og helt konkret opleve forskellen på de forskellige armaturer. Jeg kommer gerne tilbage og tager gerne vores og andre samarbejdspartnere med. Vi bliver nødt til at forberede os på fremtiden. Det kan vi bruge DOLL til.

MAROKKO Jebbari El Houssain, politiker valgt af højre-partiet i Rabat.

- Når det gælder energieffektivitet, miljøbevidsthed og kommunikation har Rabat store udfordringer. I DOLL har jeg set nogle løsninger på de udfordringer. Originaliteten forundrer og imponerer; måden, det bliver gjort på. For eksempel cyklisten, der nærmede sig, og lyset der automatisk øgedes. Selvom vi ikke har cykler i Rabat, kan vi bruge den måde at tænke på. Jeg vil forsøge at bringe andre af byens politikere hertil Albertslund. På baggrund af øget viden kan vi træffe mere kvalificerede beslutninger.

Fakta om DOLL DOLLs fokusområde er udendørsbelysning.

DOLL yder bistand til beslutningstagere og planlæggere inden for lysområdet i landets kommuner og hjælper lysproducenter og virksomheder med at udvikle, teste og præsentere belysningsprodukter. DOLL er et nationalt Green Lab organiseret i et konsortium bestående af DTU fotonik, Albertslund Kommune og Gate 21 med støtte fra Energistyrelsen, Vækstforum Hovedstaden og Region Sjælland.

Aktuelt står dansk gadebelysning for et energiforbrug på omkring 350 GWh om året.

De kommende år skal danske regioner og kommuner skifte udendørsbelysning for op til tre milliarder kroner, og ved udskiftning af lyskilder ligger store muligheder for besparelser.

Se mere på lightinglab.dk.

36

Teknik & Miljø / November 2014

Foto: Gate 21

Planlægning

Aktuel udstilling på DAC

Veje kan bruges til mere end vi aner En flise der genererer energi fra fodgængerne? Eller varmefølsom maling der gør opmærksom på tilisede veje? Det er nogle af de kreative projekter, der kan opleves på udstillingen ’Reprogramming the City – nye muligheder for byens rum’ på Dansk Arkitektur Center.

Af | Kristina Neel Jakobsen, Dansk Arkitektur Center (DAC)

Vores byer er storforbrugere af energi – men kan de også selv generere energi?

Det var udgangspunktet for det britiske projekt ’Pavegen’, som er et af de mange internationale og danske projekter præsenteret i udstillingen ’Reprogramming the City’. Pavegen er en flise, der skaber energi fra de mennesker, der hver dag går igennem byen. Når en fodgænger bevæger sig gennem byen, vil trykket fra hans eller hendes fødder blive omdannet til elektricitet, som kan gemmes og bruges til fx gadebelysning eller infotavler. Fliserne er allerede taget i brug flere steder i Storbritannien og i resten af Europa, og en større samling af fliserne kan typisk producere nok energi til at lyse et område op i 12 timer.

Smart Highway kan redde liv Et andet projekt, man kan studere på udstillingen, er Smart Highway. Et projekt, der i sidste ende kan redde

liv på vejene ved at øge sikkerheden.

Det handler nemlig om, at gøre vejene mere interaktive. Som Studio Roosegaard, virksomheden bag Smart Highway, påpeger så ’bruger vi masser af penge, tid og energi på bilerne, mens vejene stadig sidder fast et sted i middelalderen’. Det vil de med enkle principper gøre noget ved – fx ved selvlysende maling, der oplades af solen i løbet af dagen, varmefølsom maling der gør opmærksom på tilisede veje og vindgeneratorer langs vejen, som får kraft af de forbipasserende biler. På den måde kan man udvikle nye typer af veje ved at tilføje nye lag til dem, der allerede findes. Og det er netop pointen ved alle projekterne – man tager noget eksisterende, og giver det nyt liv ved at tilføje eller ændre noget ved det.

Foruden infrastruktur og energiløsninger er der også eksempler på, hvordan man kan producere mad i byen – som det danske projekt Østergro

med bier, høns og haver på taget – eller eksempler på hvordan byggepladser kan gøres til attraktive byrum; f.eks.

Byens Hegn – metrohegnene i København der fungerer som kunstværk og installationer, eller ’Softwalks’ i New York hvor stilladser får påhægtet stole, diske, bænke og urtepotter. En række af de nævnte projekter er i udstillingen bygget op i 1:1, så man kan opleve dem fysisk, mens andre er præsenterede med fotos og tekstmateriale.

Udstillingen er oplagt at bruge som inspiration til at kaste et nyt, innovativt blik på sin by og se nye muligheder i byens rum.

Udstillingen ”Reprogramming the City – nye muligheder for byens rum” vises indtil 4. januar 2015.

Sted: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K. www.dac.dk

Teknik & Miljø / November 2014

37

Planlægning

Arkitektur

Sæt konkurrencer på Arkitektkonkurrencer er et effektivt redskab, når offentlige bygherrer ønsker kvalificerede arkitektoniske løsninger. Men desværre bugner konkurrencer i dag med detaljerede og fastlåste krav, som koster mængder af ressourcer at opfylde. Keep it simple og fokuser i stedet på at skabe merværdi for alle parter, lyder opråbet fra Arkitektforeningen.

Af | Jesper Kock, arkitekt MAA, leder af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling

I Arkitektforeningen tror vi på, at arkitektkonkurrencer er et af de bedste midler til at give bygherrer gode, bæredygtige og innovative projekter.

Det er i konkurrencerne, at man ude på tegnestuerne rykker ved de gængse rammer for arkitektoniske løsninger.

Men udviklingspotentialet indfries kun 100 procent, hvis konkurrenceprogrammerne giver plads til, at de konkurrerende teams lader fantasien blomstre og kreativiteten udfolde sig.

Afleveringskrav hæmmer kreativiteten I dag hæmmer det typiske konkurrenceforløb deltagernes muligheder for at arbejde målrettet på at udvikle kreative løsninger. Den helt centrale udfordring er, at man allerede i konkurrencefasen fra bygherrernes side stiller så mange fastlåste og specifikke krav til afleveringer, at det nærmer sig et omfang, som svarer til tidligere tiders afleveringer i langt mere fremskredne projektfaser.

38

Teknik & Miljø / November 2014

Foto | Adam Mørk

Det kunne muligvis forsvares, hvis de detaljerede afleveringer havde indflydelse på udvælgelsen af vinderprojektet. Men det lader ikke til at være tilfældet, og vores mangeårige erfaring som konkurrencerådgivere bekræfter os gang på gang i, at det er den skarpe, kreative og arkitektonisk gennemtænkte ide, der karakteriserer et vinderprojekt. Samtidig er det vores opfattelse, at arkitekt- og ingeniørvirksomhederne under udarbejdelsen af deres konkurrenceforslag bruger cirka 30 procent af deres tid og ressourcer på at producere overflødig dokumentation – et kæmpespild for alle parter.

Vi mener, at der er behov for at tænke nyt i forhold til konkurrencer, og den måde de er organiserede på. Da konkurrenceprogrammerne sætter rammerne for konkurrencernes gennemførelse og stadfæster afleveringskravene, er det et oplagt sted at sætte ind for at stoppe ressourcespildet. Med veltilrettelagte processer og gennemtænkte

konkurrencegrundlag er det muligt at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i konkurrencefasen – uden at det går ud over projektets kvalitet.

Udbredt konservatisme I Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling oplever vi en udbredt konservatisme, når det kommer til måden, man udskriver arkitektkonkurrencer og formulerer konkurrenceprogrammer på.

De snævre og overdetaljerede programbestemmelser medfører, at bygherrerne låser sig fast i programmerne. De teams, som bygherrerne indbyder, er valgt ud fra en forventning om, at de kan levere et ekstraordinært projekt, som bygherrerne ikke selv havde forudset komme. Men der er ganske enkelt ikke plads til, at arkitekterne for alvor kan udfolde sig kreativt og give bygherren nytænkende arkitektur, da deltagerne er nødt til at forholde sig ganske bogstaveligt til programmets detaljerede kravspecifikationer for ikke risikere

Planlægning

Kort og godt

slankekur

at blive dømt ude. Det bremser innovationen, idet man ofte blot får løsninger på allerede kendte behov frem for nye løsninger på nye behov. Den veltilrettelagte konkurrence bør først og fremmest sikre, at arkitekterne får mulighed for at skabe nye former og funktioner i en kreativ proces. Der skal naturligvis være et konkurrenceprogram, der sætter rammerne for konkurrencen og opgaven, men det er afgørende, at løsningen ikke er fastlagt og fuldstændig defineret, inden de kreative udviklingsprocesser er sat i gang.

Med de mange krav om detaljerede besvarelser bruger det offentlige millioner af kroner i honorarer på bygherrerådgivere og arkitekter. Det er uhensigtsmæssigt, at konkurrenceteams sidder og udarbejder forslag på et alt for detaljeret niveau, når vi ved, at de detaljerede forslag fra de ikke-vindende arkitekter ikke bruges til noget, og tegningerne fra det vindende arkitektteam alligevel skal omarbejdes i det

videre forløb. Man skulle hellere bruge pengene på innovation end på overflødige detaljer.

Det slanke program - et kreativt resultat For at optimere ressourceanvendelsen og få endnu bedre løsninger anbefaler vi, at man bestræber sig på at lave mere åbne konkurrenceprogrammer, der hverken fylder for meget, eller stiller for omfattende og detaljerede afleveringskrav. Vi mener, at det er afgørende, at konkurrenceudskriveren gør sig klart, hvad der er vigtigt at få besvaret som en del af konkurrencen, og hvad der kan løses i viderebearbejdningen af vinderforslaget.

Når vi i Konkurrenceafdelingen skriver konkurrenceprogrammer, arbejder vi ud fra tesen om ’Det slanke program’.

Man skruer ned for kravspecifikationerne, samtidig med at man skruer op for beskrivelsen af de konkrete udfordringer i opgaven. Et program skal på

I dag fylder de fleste konkurrenceprogrammer et meget stort antal sider, når det gælder projektkonkurrencer om byggeopgaver. Det anses for at være normalt. I konkurrencen om Det Kongelige Teaters skuespilhus på Kvæsthusbroen var programmet kun på 24 sider.

Blev resultatet af denne konkurrence så et ringere projekt? Og blev det til et dårligt hus? Nej, tværtimod. Der lader til at være enighed om, at Lundgaard & Tranbergs skuespilhus på Kvæsthusbroen er noget af det bedste i nyere dansk arkitektur. Det var selvfølgelig ikke på grund af det korte program, at resultatet blev så godt, men pointen er, at et længere program ikke ville have gjort nogen som helst forskel, ud over at levere en masse overflødig information.

en inspirerende måde formulere og præcist tydeliggøre, hvad konkurrenceudskriveren ønsker arkitekternes bud på. Samtidig skal både bygherreren og vinderteamet efterfølgende være indstillede på at videreudvikle program såvel som projekt. Ved at arbejde med slanke og åbne programmer giver man de deltagende arkitekter mulighed for at tilføre problemformuleringen nye dimensioner og ikke blot forudsigelige svar på opgaven.

Vi mener, at konkurrenceprogrammer må på slankekur, både med hensyn til omfang, detaljering og sprog, og vi håber, at de offentlige bygherrer er med på ideen. Sammen kan vi udvikle konkurrencer, der ved hjælp af bedre processer og bedre ressourceudnyttelse resulterer i bedre projekter.

Teknik & Miljø / November 2014

39

planlægning

Byplanlægning

Nu kan kommuner

Udvalgte projekter med CFD-analyser af vindkomfort Borgmestervangen, Nørrebro Højhus med studieboliger (2014) Irmabyen, Rødovre Nyt boligkvarter ved Irmakaffetårnet (2014) DR-byen, Ørestad Nord Vindforhold på ny plads (2014) Enghave Brygge, Sydhavnen i København Boliger/erhverv (2012-13) Nordhavn, København Flere byggeprojekter og kvarterer (siden 2012)

40

Kilde: vind-vind.dk Teknik & Miljø / November 2014

planlægning

tøjle vinden Omfattende byggeri på vindudsatte arealer har øget interessen for bedre vindkomfort. Computermodellering har gjort det muligt at tage højde for vind allerede tidligt i kommunernes planlægning af nye kvarterer og byggerier, så de kommende indbyggere og virksomheder får bedre vindforhold.

Af | Nils-Ole Heggland, journalist

Illustration | ELF/Gröning Arkitekter

-Vindkomfortanalyser er kommet for at blive i moderne byplanlægning, ligesom vi har analyser af lys og skygge.

Før kunne man bruge vindtunnelforsøg med modeller af bygningerne, men i dag giver computersimuleringer bidrag tidligere i processen, og med moduleringer er det blevet lettere tilgængeligt at se, hvad ændringer i byggeriet betyder for vindforholdene, siger Claus Gröning, grundlægger af Gröning Arkitekter.

Tegnestuen står bag en række byggerier i hovedstadens nyere – og nogle gange vindudsatte – bydele, deriblandt Enghave Brygge-kvarteret i Sydhavnen og et kommende boligområde ved Irmatårnet i Rødovre.

Netop den omfattende byudvikling i hovedstaden, ofte ved åbent vand og land, har skabt øget interesse for vind, mener Rita Justesen, chef for planlægning og arkitektur i udviklingsselskabet By & Havn.

-Der er bestemt kommet mere fokus på vindforhold, det fik man nok øje for i midten af 1990’erne, da udviklingen af de mange nye områder i København blev sat i gang. De arkitekter, vi samarbejder med, tænker fra starten vindkomfort ind i deres forslag til byudvikling. Og i By & Havn sørger vi for at få masterplanerne for nye kvarterer kvalitetstjekket eller suppleret med vindanalyser, for eksempel som det er gjort i Nordhavn, siger Rita Justesen, der også

Teknik & Miljø / November 2014

41

planlægning

har arbejdet en årrække i Københavns Kommune med planlægning og udvikling af nye bolig- og erhvervsområder.

Smidig proces De klassiske vindtunnelforsøg med fysiske modeller sent i processen suppleres eller erstattes ved udsatte kvarterer eller byggerier ofte af såkaldte CFDmodeller – Computational Fluid Dynamics eller computerbaserede analyser af strømnings-/vindforhold i virtuelle 3D-modeller.

-Vindtunneler bliver normalt brugt ved det færdige projekt, som bliver testet for vindforholdene. Med 3D-modeller kan man ”låne” eller importere data fra arkitekternes systemer og allerede tidligt i udviklingen teste en grovere disponering og ikke kun det færdige projekt. Det giver en meget mere smidig proces, og det er ressourcebesparende med dialog og sparring tidligt i forløbet. I designprocessen kan vi som

arkitekter lynhurtigt se konsekvenserne af ændringer i bygningerne, siger Dorthe Keis, partner i Arkitema, der blandt andet har tegnet det kommende 29 etager høje tårn med ungdomsboliger på Borgmestervangen på Nørrebro.

Dorthe Keis understreger, at vindanalyser langt fra er nødvendige ved alle typer byggeri eller byplanlægning.

-Som arkitekter har vi godt styr på vind og lokalmiljøet, når vi bygger i fire-fem etager. Men kommer vi op i otte-ni etager, bør vi bruge vindanalyser, og der er en tendens til, at vi får flere og flere højhusbyggerier, hvor det blandt andet er vigtigt at sikre gode opholdsarealer.

Vind ved vandet De tre byplanlæggere peger på, at interessen for vindanalyser er steget, dels fordi moduleringer er blevet teknisk mere tilgængelige, dels fordi der bliver bygget på livet løs på vindudsatte om-

råder som Ørestad og alskens havnearealer over det ganske land.

Endelig spiller det ind, at danskerne ganske enkelt har fået mere lyst til at være udenfor: Mens udendørs servering dårligt eksisterede herhjemme i 1980’erne, bugner byerne i dag af cafeer og restauranter, der serverer ude.

Og mange kommuner forsøger at skabe pladser og byrum med liv og leben, om sommeren nærmest i sydeuropæisk omfang.

-Men folk bruger jo ikke pladser og gårdrum, hvis de bliver blæst væk, som Claus Gröning udtrykker det.

Tårne bedst i midten Blandt de firmaer, der udfører CFD-modellering, er Vind-Vind, som fysikeren og it-rådgiveren Per Jørgen Jørgensen oprettede i 2012 sammen med sin søster, Leika Diana Jørgensen, civilingeniør med mange års erfaring inden for byggeri og anlæg fra blandt andre

Her er CFD-analyser oplagte • Høje punkthuse og tårne • Byggeri ved kyster og i højtbeliggende områder • Planlægning af nye kvarterer/ bydele • Større åbne pladser, især ved høje bygninger • Opholdsarealer ved større byggerier/bygninger • Lange lige strækninger med (højt) byggeri på begge sider (”street canyons”) • Områdefornyelse/kvarterløft af arealer med vindproblemer

42

Teknik & Miljø / November 2014

Planlægning

Rambøll, Grontmij og Moe. -Med CFD og vindanalyser er det muligt at kvalificere og vurdere design af bygninger: Er placeringen ok, eller skal der iværksættes tiltag for at afhjælpe eller fjerne gener fra vind? Med modellerne kan bygherre og rådgivere få forslag til at forbedre og udbedre.

Det kan handle om at udforme facader anderledes, om at afskærme med beplantning eller om at flytte, dreje eller på anden vis ændre bygningsvolumen.

Eksempelvis bliver tårne ofte placeret yderligt, men det giver næsten altid vindgener, så generelt er det bedre at placere et tårn midt i bygningskroppen, siger Per Jørgensen.

Storm på legepladsen Vind-Vind mener ligesom Dorthe Keis fra Arkitema, at vindkomfortanalyser næppe er nødvendige ved masser af byggerier, typisk i lav eller normal højde. Samtidig kan analyser dog give

god mening ved store, åbne arealer, for eksempel når Folketinget og de lokale rådhuse afsætter millionbeløb til at renovere og ”løfte” almene boligområder, der ofte har højt byggeri.

-For nylig skulle jeg hente min søn hos en legekammerat, der bor i en bebyggelse med blokke på 16 etager. Så højt byggeri giver vindudfordringer, og jeg lagde mærke til, at mens der nærmest var vindstille på parkeringspladsen, så stormede det på legepladsen.

På den måde kommer beboerne nærmest aldrig til at bruge udearealerne, og boligområderne risikerer aldrig at få den tryghed og kvalitet, politikerne vil skabe. Her kan vindanalyser udpege, hvor de optimale opholdsarealer er, og samtidig vise, hvor generne kan mindskes eller fjernes, så eksisterende udearealer rent faktisk bliver benyttet, siger Leika Diana Jørgensen.

Det kan CFD-vindanalyser • Beregne og vise fremtidige vindforhold ved projekter • Vise, hvor det er hensigtsmæssigt at placere opholdsarealer • Påvise, hvor kvarterer/bygninger får dårlig vindkomfort • Anvise, hvordan gener kan undgås/mindskes - Ved at dreje bygninger - Ved at justere bygningsvolumen - Ved at forskyde facader - Ved at justere overflader (fx altaner/indgangspartier) - Ved at plante fx træer • Bedst at bruge tidligt i planforløb, så projekter kan justeres før endeligt design

Kilde: vind-vind.dk

Teknik & Miljø / November 2014

43

Byg & bolig

Slut med uhumske toiletter

Duksen er død – længe leve miljøteams Fælles ansvar og respekt for rengøring er nøgleord i Sorø Kommune, hvor rengøringsassistenter og skoleelever går sammen om at skabe et bedre arbejdsmiljø.

• Sorø Kommune har netop etableret miljøteams i samtlige 173 skoleklasser i kommunens seks folkeskoler.

• Prisen svarer til en rengøringsassistents løn i et år.

• Projektet er drevet af Teknik, Miljø og Drift i samarbejde med de enkelte skoler.

• Forældre og borgere er orienteret om projektet via forældreintra, pressen og gennem en række små film som kan ses på: http://soroe.miljøteam.dk/om-projektet/

44

Teknik & Miljø / November 2014

byg & Bolig

Af | Signe Foersom, kommunikationskonsulent, Sorø Kommune

Uhumske skoletoiletter er et velkendt problem i alle landets kommuner. En af årsagerne er, at ansvaret for toiletterne ofte fortaber sig i gråzonernes tåger.

For hvis ansvar er det egentlig, når det flyder med tis og papir allerede halvvejs gennem skoledagen? Er det de bygningsansvarlige, som står for inventaret – toiletkummer, skraldespande osv.?

Er det de rengøringsansvarlige, hvad enten rengøringsopgaven er udliciteret eller løses af kommunen? Eller er det skolen – lærerne og eleverne, der selv må stramme op om adfærden på det lille hus? Og som det så ofte sker, når ansvarsplaceringen er uklar, ligger problemet urørt tilbage, fordi alle involverede har hænderne fulde af deres respektive kerneopgaver.

Skruer vi tiden et par år tilbage, var det også sådan i Sorø Kommune.

Behov for nytænkning Men så tog pokker ved Giulia Lorenzen og Niels Borre, som begge er ledere i kommunens Center for Teknik, Miljø og Drift, der også omfatter rengøring og teknisk service.

Giulia Lorenzen fortæller: – Vi kunne jo se, at der var et problem. År efter år dukkede det op i APV’en og gik ud over trivslen både hos lærerne og hos vores egne rengøringsfolk. Så vi satte os for, at det problem ville vi løse – også selvom det betød, at vi undervejs ville blive nødt til at bevæge os uden for vores eget snævre fagområde og tage utraditionelle metoder i brug.

Det var i 2012, at Giulia Lorenzen og Niels Borre satte sig for at løse den gordiske knude med arbejdsmiljøet i skolen og de uhumske toiletter.

Udgangspunktet var enkelt: Et fælles problem kræver en fælles løsning.

Skulle bøtten vendes, var det noget, både rengøringspersonale, lærere og elever skulle involveres i.

To år og en række indsatser senere mener Giulia Lorenzen og Niels Borre at have fundet løsningen, og fra starten af dette skoleår er den nye ordning blevet implementeret på samtlige folkeskoler i kommunen.

Miljøteams med fem elever Metoden er enkel: Den gamle dukseordning er afskaffet og erstattet af et miljøteam på fem elever, der i en måned ad gangen har ansvaret for den daglige grovsoignering af klasselokalet.

Til rådighed får eleverne topmoderne, professionelle rengøringsredskaber – swiffere og fiberklude – som erstatning for nedslidte koste og klamme karklude.

Tidsmålinger under de forudgående pilotprojekter viser, at det tager eleverne ca. tre minutter – eller den tid, det tager at høre en almindelig popsang på iPad’en – at gøre lokalet klar, så det er ”rengøringsparat”, når rengøringsassistenten kommer.

Mere tid til toiletterne For rengøringsassistenten betyder, det at hun kan bruge tiden på det, der egentlig er hendes opgave, nemlig at gøre rent. Når hun ikke skal bruge tid på at sætte stole op, samle skrald op fra gulvet osv., frigiver det så meget tid – og her kommer den helt store gevinst – at rengøringsassistenten kan nå at give toiletterne en ekstra omgang i løbet af dagen. Derfor møder eleverne også sidst på dagen skoletoiletter, som er rene og pæne. Ikke mindst med skolereformens længere skoledage er det et væsentligt bidrag til et bedre arbejdsmiljø.

Samfundsproblem – Man ved, at ca. 50.000 skoleelever i Danmark har fysiske, psykiske eller sociale eller adfærdsmæssige problemer, som direkte skyldes, at de ikke kan komme på toilettet i løbet af dagen, fordi toiletterne på deres skole er for ulækre. En del af disse børn udvikler med tiden alvorlige fysiske eller adfærdsmæssige problemer. Hvis vi kan finde en løsning på det problem, har vi gjort noget vigtigt – ikke bare for vores egne medarbejdere og elever, men for samfundet. Det er for mig en stor motivation, siger Niels Borre.

Ansvar begejstrer Erfaringerne med den nye ordning er gode. Eleverne tager imod de nye op-

gaver i miljøteamet med begejstring og stor ansvarlighed.

- Vi oplever, at når vi skaber en øget respekt og bevidsthed omkring det at holde vores nære omgivelser rene og pæne, så smitter det af på elevernes adfærd i øvrigt. Og vi hører fra flere lærere, at teamsamarbejdet i Miljøteamet gavner det sociale sammenhold i klasserne. Så der er mange positive sidegevinster, fortæller Giulia Lorenzen.

Dialog Med til det fælles ansvar hører også en tættere dialog mellem rengøringsassistenten og den enkelte klasse.

Miljøteamet og rengøringsassistenten kan komme i kontakt med hinanden og skrive små beskeder frem og tilbage, hvis noget skal justeres, eller hvis miljøteamets daglige tørn fortjener et par rosende ord.

– Rengøringsassistenten et gået fra at være en anonym skyggeperson til at være et menneske at kød og blod, som man kalder ved navn og har en fælles opgave sammen med. Når eleverne for eksempel møder Inge, som er oppe i årene og har problemer med ryggen, så får de en helt anden forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at affaldet havner i skraldespanden og ikke ligger og flyder på gulvet. For hvis Inge skal samle madpapir op fra gulvet, så kan hun ikke nå at give toiletterne den ekstra tur. Så sammenhængene bliver meget tydelige for eleverne, siger Niels Borre.

Det bedste sted for børn Gert Jørgensen er nyvalgt borgmester i Sorø Kommune. Han har en ambition om, at kommunen skal blive det bedste sted at bo for børn og familier. Han siger: – Det er jo min og byrådets ambition, at Sorø Kommune skal være det bedste sted i Danmark at være barn. Og med til en god barndom og skolegang hører altså et godt arbejdsmiljø i skolen. Med de nye miljøteams giver vi eleverne en mulighed for at tage et aktivt medansvar i forhold til deres helt nære omgivelser – og vi oplever, at eleverne tager ansvaret på sig og kaster sig ud i deres nye opgave med stor entusiasme.

Teknik & Miljø / November 2014

45

natur & miljø

Administrativ lettelse

Kommuner rydder op Ekstremregn, pres fra EU og en byge af klagesager får nu flere og flere kommuner til at revidere deres talrige kontrakter om vedligehold af vandløb. Målet er harmonisering og klarhed.

Af | Kim Ulrik Schaumann, journalist.

Efter årtiers pause er en bølge af revisioner af kommunernes talrige regulativer, dvs. kontrakter, med private grundejere om de offentlige vandløb sat i gang. Der er over 10.000 km offentlige vandløb i Danmark på privat grund, og de seneste års ekstremregn har skabt et fornyet fokus på vandløbene og deres evne til at afvande. Mange private grundejere har indledt klagesager mod kommunerne, fordi de ikke mener, at kommunerne har opfyldt deres forpligtelser til at oprense deres vandløb og sikre vandgennemstrømningen.

Samtidig stiger presset på kommunernes tekniske forvaltninger også, fordi et EU-direktiv om vandmiljøet skal være implementeret til næste år, selv om det allerede nu ligger fast, at Danmark ikke vil kunne overholde den frist. Implementeringen sker i statens vandplaner, som påvirker kommunernes regulering af de offentlige vandløb, og som først nu er ved at være færdige.

Regulering herfra skal også implementeres i kommunernes regulativer.

Folketinget vil snart agere - Det er bare et spørgsmål om tid, før Folketinget vil lægge pres på kommunerne for at få nogle tidssvarende

46

Teknik & Miljø / November 2014

vandløbsregulativer, forudser biolog Liane Nynne Lohse fra det rådgivende ingeniørfirma Niras.

Det er kommunerne, der har ansvaret for vedligeholdelsen af Danmarks mange offentlige vandløb på privat jord. Kommunernes drift fastsættes i de såkaldte vandløbsregulativer, som der er mange af i hver enkelt kommune. Eksempelvis har Guldborgsund over 290. Regulativerne er en kontrakt mellem de private ejere af vandløbene og kommunerne om vedligeholdelsen og administrationen af de offentlige vandløb på deres jord. Og selvom regulativerne som udgangspunkt skal fastholde vandløbenes afvanding og sikre deres miljøkvalitet, giver forarbejdet til regulativrevisionen også mulighed for at ændre vandløbene – eksempelvis sådan at deres evne til at afvande efter ekstremregn øges.

- Vi har haft en rodebutik uden lige, siger miljøtekniker Åge Ebbesen fra Silkeborg Kommune, som er gået i gang med at revidere vandløbsregulativerne.

Rodebutikken skyldes bl.a., at Silkeborg skal harmonisere praksis fra tiden før kommunalreformen fra fire kommuner og to amter.

Et stigende antal klager - Mange af vores regulativer stammer typisk tilbage fra 80’erne og 90’erne.

De er gamle og umoderne, uensartede og svære at forstå. Så der er stor usikkerhed om, hvad der egentlig gælder, siger Åge Ebbesen. Han forklarer, at de seneste års gentagne erfaringer med ekstremregn, på linje med mange af landets øvrige kommuner, også har givet Silkeborg et stigende antal sager, hvor de private lodsejere klager over kommunens vedligehold af deres vandløb.

Men selv om regulativerne åbner for, at kommunerne i en proces, der bl.a. indebærer en offentlig høringsfase, kan ændre på de enkelte vandløb og skabe bedre afvanding, vil Åge Ebbesen ikke på forhånd love noget til de private grundejere, som primært er landmænd.

- Vi vil få færre klagesager, når vi reviderer og harmoniserer vores regulativer. Det bliver meget mere klart, hvad der gælder. Og der bliver ikke en diskussion om det på samme måde som nu. Det er også borgerservice. Men vores opgave som myndighed er at afbalancere miljøhensyn mod private afvandingsinteresser, pointerer han.

natur & miljø

i vandløbsregler

Klarhed med fællesregulativ For at skabe størst mulig klarhed og enkelthed har kommuner som Silkeborg og Guldborgsund ved hjælp af et koncept fra NIRAS valgt at skabe en ny struktur i deres vandløbsregulativer og lave et fællesregulativ, som i et dokument samler alt det, der er fælles for alle kommunens vandløb. Omkring 80 procent af driften i vandløbet er nemlig fælles for alle vandløb i en kommune.

De sidste 20 procent omhandler det enkelte vandløbs skikkelse og vandføringsevne og antal oprensninger og grødeskæringer, som findes i det specifikke vandløbsregulativ. Nogle af disse specifikke regulativer kan dog også samle flere vandløb i et dokument.

- Forud for udarbejdelsen af det specifikke regulativ bør man lave en helhedsplan for vandløbet, som vi kender det fra Karlstup Mose og Usserød Å, hvor man har en dialog med interessenterne og lægger en strategi for at løse vandløbets nuværende behov. På den måde fremtidssikrer man, at driften af vandløbet tager mest mulig højde for landbrugsinteresser, miljø og klimasikring, anbefaler Liane Nynne Lohse.

Den nye struktur skaber en meget stor administrativ lettelse for kommunerne, som fremover i de fleste tilfælde kan nøjes med at revidere fællesregulativet og alligevel sikre en ensartet og tidssvarende drift af alle vandløb.

- Det er en meget hensigtsmæssig måde at gøre det på; nemlig at samle alt det overordnede og fælles i et dokument, siger Åge Ebbesen.

Biolog Christina Løjtnant fra Guldborgsund Kommune er enig.

- Vi vil med fællesregulativet få et overblik, som vi aldrig har haft før, og vi har fået stillet skarpt på alle de spidsfindigheder, der er i lovgivningen, siger Christina Løjtnant.

Den nye struktur i regulativerne Et fællesregulativ dækker alle generelle bestemmelser i lovgivningen og gælder for alle offentlige vandløb i en kommune. I fællesregulativet fastlægger kommunen alle de valg, som kommunen tager i sin specifikke regulering af offentlige vandløb på private jorder. Når fællesregulativet er udarbejdet, udarbejder kommunen specifikke regulativer for alle vandløb.

De specifikke regulativer omhandler alle de forhold, som er særlige for de enkelte vandløb. Så fællesregulativet skaber overordnede kommunale rammer, mens de specifikke regulativer varetager de enkelte vandløb.

I Silkeborg Kommune er eksempelvis det mindste vandløb, der er omfattet af reguleringen 20 cm bredt, 2 cm dybt og 500 m langt. Det største er Gudenåen, der sine steder er 40 m bred og 3 m dyb.

Regulativerne bør ifølge lovgivningen fornys hvert tiende år, så de følger med tiden.

Teknik & Miljø / November 2014

47

Natur & Miljø

Proces med modstand

Jagten på skifer i Nordjylland

Skifergas-projektets faser: Fase 1: Efterforskning efter skifergas – det vil sige boring af et dybt hul på ca. 4.000 m og udtagning af en kerneprøve. Der indgår ikke hydraulisk frakturering i fase 1.

Fase 2: Test af undergrundens indhold af skifergas ved hydraulisk frakturering. Testboringen forudsætter ny VVM. Fase 3: Kommerciel indvinding af skifergas ved hydraulisk frakturering. Forudsætter nyt plangrundlag og VVM.

48

Teknik & Miljø / November 2014

rgas

Natur & Miljø

Frederikshavn Byråd har vedtaget plangrundlag og VVM, som muliggør efterforskning efter skifergas ved Dybvad.

Der er blandt borgere og interesseorganisationer modstand mod projektet, men Total er i gang med at etablere boreplads og forventer at starte efterforskning efter skifergas i februar 2015.

Af | Søren Steenbock Vestergaard, centerchef for Teknik & Miljø, Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune modtog i oktober 2012 en ansøgning fra energiselskabet Total og Nordsøfonden om at etablere en efterforskningsboring efter skifergas på ejendommen Ovnstrupvej 4 i Dybvad. Allerede på det tidspunkt var der stor modstand mod indvinding af skifergas i Danmark. Kommunen modtog mange henvendelser og spørgsmål omkring sagen, som kulminerede med en større underskriftsindsamling til kommunen og en beslutning i februar 2013 i Frederikshavn Byråd om, at der skulle udarbejdes VVM for efterforskningsboringen (se artikel bragt i ”Teknik & Miljø” i august 2013).

Formidling og involvering Frederikshavn Kommune erkendte på et tidligt tidspunkt, at det store fokus på sagen fra borgere, interesseorganisationer, foreninger og andre myndigheder appellerede til involvering af interessenter og løbende information om projektet. Udfordringen bestod i at

formidle og sagsbehandle fase 1 af et faseopdelt projekt, hvor bekymringen for de natur- og miljømæssige konsekvenser knytter sig til fase 2 og 3.

Med udgangspunkt i den megen interesse for projektet sammensatte Frederikshavn Kommune en proces med forventet vedtagelse af plangrundlaget og VVM i juni 2014. Processen omhandlede afholdelse af foroffentlighedsfase og offentlighedsfase med borgermøde og behandling af indsigelser samt information om projektet via kommunens hjemmeside og den lokale presse.

Plangrundlag og VVM For at muliggøre efterforskningsboringen efter skifergas har Frederikshavn Kommune udarbejdet et kommuneplantillæg og lokalplan for projektområdet.

Lokalplanen er udarbejdet, så fase 1 af projektet kan gennemføres med etablering af en boreplads med tilhørende nødvendige anlæg samt reetablering af pladsen efter endt aktivitet i området.

Teknik & Miljø / November 2014

49

natur & miljø

I VVM’en er en række natur- og miljømæssige forhold beskrevet og vurderet, og der er indarbejdet flere afværgeforanstaltninger i projektet for at begrænse miljøpåvirkningerne. Derud over er der beskrevet yderligere afværgeforanstaltninger i forbindelse med efterforskningsboringen, hvis overvågningen eller driften viser, at der sker uventede påvirkninger af miljøet.

Frederikshavn Kommune miljøvurderer i VVM’en, at ingen af de undersøgte miljøfaktorer vil blive væsentlig påvirket. Langt de fleste miljøfaktorer har ingen eller en mindre påvirkning.

Med det som udgangspunkt besluttede Frederikshavn Byråd den 25. juni 2014 at vedtage plan og VVM for efterforskning efter skifergas.

Tilladelser til fase 1 Som opfølgning på vedtagelsen har Frederikshavn Kommune samt øvrige myndigheder en opgave med at myndighedsbehandle og udarbejde

Billedet t.h.:Borepladsen med forstadie til borehullet, som Total har etableret.

Billedet herunder: Modstandere af projektet har etableret en camp som nabo til Totals boreplads.

50

Teknik & Miljø / November 2014

en række tilladelser, så efterforskningsboringen kan etableres. Indtil videre har Frederikshavn Kommune meddelt VVM-tilladelse og tilladelse til opstilling af overjordisk samletank samt etablering og indvinding fra to vandindvindingsboringer.

Derudover skal der udarbejdes: • Godkendelse af boreprogram og udstyr • Godkendelse af beredskabsplan • Tilladelse til midlertidig ophævelse af landbrugspligten • Udledningstilladelse for overfladevand til Ovnstrup Bæk • Tilladelse til afledning af vand fra indre boreområde til kommunal rensning • Tilladelse til ændring af vejforløb • Samtykke fra Politiet til hastighedsbegrænsning på Ovnstrupvej

Modstand og klager Frederikshavn Kommunes arbejde med sagen vedrørende efterforskning efter skifergas har givet meget omtale i pressen og mange henvendelser til kommunen. Modstanderne følger projektet nøje og har fx etableret en camp som nabo til borepladsen.

Modstanden mod projektet har desuden vist sig i de to klagesager, som kører i øjeblikket i forhold til plangrundlaget og VVM-tilladelsen. Frederikshavn Kommune har modtaget otte klager over plangrundlaget og en klage over VVM-tilladelsen. Klagerne ønsker overordnet, at Natur- og Miljøklagenævnet giver klagerne opsættende virkning, så projektet stoppes. Natur- og Miljøklagenævnet har dog ikke færdigbehandlet klagerne, så Total arbejder fortsat på etablering af borepladsen.

Nyeste udvikling i sagen Den 29. september 2014 sendte Naturstyrelsen en ændring af VVM-bekendt-

natur & miljø

gørelsen, i forhold til myndighedskompetencen, i høring. Med ændringen indføjes i bekendtgørelsen, at ”Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg med direkte henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning eller udvinding”(ny §11, stk.

1, pkt. 6).

Formand for Frederikshavn Kommunes Plan- og Miljøudvalg, Anders Brandt Sørensen udtaler: - Denne sag har indtil nu været håndteret professionelt af kompetente medarbejdere, og vi har lært meget undervejs. Men sagen handler om en principiel holdning til dansk energipolitik nu og i fremtiden. Derfor ville det ikke være rimeligt, hvis sagen skulle afgøres af 31 lokalpolitikere i Frederikshavn Kommune.

Status på plan- og VVM-sag i Frederikshavn Kommune 27. februar 2013 Frederikshavn Byråd beslutter, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for efterforskningsboringen 2. april 2013 Frederikshavn Kommune træffer afgørelse om VVM-pligt for efterforskningsboringen og meddeler afgørelse til TOTAL. VVM- og planprocessen opstartes 12. juni til 10. juli 2013 Foroffentlighedsfase og scoping. Kommunen modtager 31 indsigelser December 2013 Frederikshavn Byråd behandler indsigelser fra foroffentlighedsfasen og beslutter at fortsætte planprocessen.

August 2013 til februar 2014 Frederikshavn Kommune og TOTAL og arbejder på forslag til VVM og miljørapport samt lokalplan og kommuneplantillæg Februar 2014 Frederikshavn Byråd vedtager forslag til plangrundlag og VVM til udsendelse i offentlighedsfase 5. marts til 5. maj 2014 Offentlighedsfase med borgermøde. Kommunen modtager 63 indsigelser.

Juni 2014 Endelig politisk vedtagelse af plangrundlag og VVM 2. juli 2014 Offentliggørelse af plangrundlag og VVM med klagefrist indtil den 30. juli 2014.

Der er modtaget otte klager, som stadig er til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet

Fokus på vejjura LE34 er den stærkeste partner du kan ønske dig til rådgivning om vejlovgivning.

LE34 r åd er over Dan m a rks f ø re n d e sp e cialister in d en fo r rå d g i v n i n g af kommun er o m fo rst å e l s e n o g anve nd els en af vejl ove n o g pri vatvej sloven .

Vi giver præcis og saglig rådgivning, der bidrager til en sikker sagsbehandling.

Konta kt fo r me re i nfo rm at i o n: T h o m as Asm u ss e n Lan d i n s p e kt ø r Part n e r + 4 5 7733 2106 tn a @ l e 34.d k Re n é Ag g e rsbj e rg Ca n d . j u r.

Kon s u l e nt + 4 5 7733 2269 rag @ l e 34.d k

www.le34.dk

LE34

VEJRÅDGIVNING VEJE I LOKALPLANER PRIVATE FÆLLESVEJE VEJSYN OFFENTLIGE VEJE EKSPROPRIATION TAKSATION VEJKURSER DIN UDFORDRING?

digitalisering

Digital registrering

Svendborg tæller skilte og striber Svendborg Kommune tager endnu en tørn med dataregistrering og kobler sig på Det Digitale Anlæg. Med en komplet registrering kan kommunen spare tid og penge.

Af | Søren Holst, projektchef, Geopartner Landinspektører A/S

Svendborg Kommune har siden 2009 haft stort fokus på digital registrering af vejsystemets elementer og allerede konstateret, at der er store effektiviseringsgevinster at hente. På baggrund af de positive erfaringer har Svendborg Kommune besluttet at fortsætte med dataregistreringen. Nu handler det om registrering af vejmarkering.

- Hvis man er ude og køre og prøver at tælle, hvor mange vejskilte der findes over en given strækning, så bliver man overrasket, udtaler Klaus Weitemeyer, landinspektør ved Geopartner Landinspektører A/S, der fungerer som sagsansvarlig på den aktuelle opgave vedrørende registrering af skilte og vejstriber.

Svendborg har i dag ikke et præcist overblik over disse vejelementer, og man ønsker at: • Kunne dokumentere antal og mængder • Sikre en mere præcis budgetlægning ud fra de aktuelle mængder • Levere pålidelige prognoser på, hvad ændrede politiske ønsker kan betyde for udførelsen af opgaver

Overblik sparer tid og penge En komplet dataregistrering udgør grundlaget for eventuelt senere at kunne udbyde driftsopgaven omkring disse elementer. Desuden viser alle erfarin-

52

Teknik & Miljø / November 2014

ger, at et pålideligt datagrundlag også sparer tid og penge i daglig udførsel af opgaver.

- I stedet for at bruge tid på at køre ud og konstatere de faktiske forhold, så kan man i nogle situationer sidde på kontoret og eksempelvis vurdere det aktuelle behov for afstribning på en given strækning, udtaler ingeniør Kim Jensen, Svendborg Kommune.

- Men også i forbindelse med tra-

fiksikkerhedsprojekter vil vi fremover have et komplet overblik over vejmarkeringen for de strækninger, som grænser op til projektet, og det vil samlet set give bedre løsninger, fortsætter han.

Ud fra kendskabet til eksempelvis antallet af skilte og en forventet levetid for disse, har man grundlaget for at opstille et driftsbudget ud fra faktiske forhold og samtidig lave en prognose for fremtidig udskiftning af skiltene.

digitalisering

- Netop muligheden for at kunne svare hurtigt og præcist på, hvad en ændret vedligeholdelsestilstand vil betyde i forhold til økonomi, er den store fordel ved at have et godt registreringsgrundlag, siger Kim Jensen.

Men også en stor træfsikkerhed i budgetlægning er et forhold, som vejer tungt i afdelingen for Vej og Infrastruktur.

- Det giver troværdighed og sikkerhed over for det politiske system, at vi har styr på opgaver og økonomi, fortæller Kim Jensen.

Samarbejde med Geopartner Svendborg Kommune har indgået rammeaftaler på de enkelte projekter med Geopartner fremfor at udføre opgaven selv.

- Geopartner har et setup og en kapacitet, som gør, at selv store registreringsopgaver kan udføres indenfor en ret kort tidshorisont. Skulle Svendborg Kommune selv løse opgaven, kunne vi måske finde en enkelt medarbejder til at løse opgaven, men vi lægger ikke altid selv tidsplanerne. Et politisk ønske om udbud kan ret pludseligt sætte en stram deadline for registreringsarbejdet, udtaler Kim Jensen.

Gennem projektet er der løbende dialog med månedlige opfølgningsmø-

der, som sikrer en god styring. For som Klaus Weitemeyer udtrykker det: - Ved denne type opgaver har vi jo ikke det komplette overblik over antal og mængder, inden vi går i gang, og derfor har vi via en god og løbende dialog mulighed for at drøfte opgavens økonomi og tidsplan.

Kontinuiteten i samarbejdet giver også mulighed for udvikling.

- Den gensidige tillid som opbygges i sådan et partnerskab, gør det muligt at være mere åbne omkring udfordringer og forbedringsmuligheder, og dét skaber bedre løsninger, tilføjer Klaus Weitemeyer.

Frem mod Det Digitale anlæg Kim Jensen fortæller, at kommunen i starten registrerede data i CAD systemet MicroStation.

- Efterhånden som mængden af registreringer voksede, oplevede vi problemer med at finde den gældende version af de enkelte tegninger – og det var vi nødt til at gøre noget ved, siger han.

Derfor har Svendborg Kommune placeret alle data i en Spatial database, som sikrer, at alle data er gemt samme sted, og ingen er i tvivl om, hvilken version er gældende. At en database er Spatial indebærer, at alle gængse CAD

og GIS programmer umiddelbart kan tilgå data, og man derved har lettere ved at distribuere data til alle brugere og samarbejdspartnere - noget som også betyder meget i en travl hverdag.

Men der er også andre udfordringer, som man nu forsøger at tackle.

- I samarbejdet med rådgivere og entreprenører bruger vi lang tid på at udveksle og konvertere data. Ofte er vi nødt til at efterbearbejde tegninger, når vi modtager dem, for at gøre dem tilgængelige i vort system, og det er et område vi har fokus på, konstaterer Kim Jensen.

Derfor har Geopartner implementeret en datamodel, som kendes fra Det Digitale Anlæg. I kommende udbud vil Svendborg Kommune derfor kræve, at data leveres efter denne model. Kim Jensen uddyber: - Vi er nødt til at effektivisere arbejdsgangene mellem bygherre, entreprenører og rådgivere. Ikke blot er der tid at spare, men vi forventer også, at det vil medføre færre fejl. Så bedre kvalitet og økonomi er målet.

Omkring modellen for Det Digitale Anlæg har erfaringerne ifølge Kim Jensen været overvejende positive.

- Vi følger standarden i modellen 100 procent, men den er bygget til at håndtere anlæg, og vi skal også tage hensyn til driften. Eksempelvis har kommunen forpligtigelse til at feje fortovet foran et busstoppested, men ikke nødvendigvis på resten af fortovet, og det forhold skal vi kunne registrere.

Nu kunne man håbe, at med denne komplette registrering af skilte og vejstriber, så er Svendborg Kommune nået helt i mål med dataregistrering. Men som Kim Jensen udtrykker det: - Vi er nået meget langt i Svendborg Kommune, og vi har set, at investeringen i valide data betaler sig, men der er endnu områder, som ikke er fuldstændig kortlagt. For eksempel området omkring vejafvanding. Her registrerer vi i dag alt det, vi kommer i berøring med i forbindelse med projekter, men det vil jo tage mange år, før vi er kommet hele vejen rundt. Men det gælder om at tage et skridt ad gangen og nøje overveje det næste, afslutter Kim Jensen.

Teknik & Miljø / November 2014

53

Klima

Energistafetten

Strategisk energiplanlægning Lokale energiressourcer kan bidrage til at skabe lokale arbejdspladser og vækst, men hvis kommunerne vil sikre at de strategiske energiplaner skal blive til handlinger og investeringer, kræver det at man er aktive på flere fronter samtidig.

Af | Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær, Roskilde Universitet

De danske kommuner er med i den store klima- og energiomstilling. Fremtidens energisystem skal baseres på vedvarende energikilder og der skal findes energibesparelser i både energisystem og slutforbrug. Omstillingen er i høj grad styret af de rammebetingelser som folketinget vedtager. Men skal de nationale energipolitiske målsætninger nås kræver det, at de lokale beslutninger og investeringer, der foretages i disse år, har et strategisk sigte der peger frem mod mere vedvarende energi og øgede energibesparelser.

Kommunerne kan præge udviklingen så der lokalt skabes funktionelle, energiog omkostningseffektive energisystemer. Ved udnyttelsen af lokale energiressourcer kan kommunerne bidrage til at skabe lokale arbejdspladser og vækst. Dette kræver dog en strategisk tilgang til energiomstillingen og en villighed fra kommunerne til at afsætte ressourcer til at arbejde med projekter og interessenter på tværs af sagsområder i kommunerne – og på tværs af kommunegrænserne.

Det er i disse år at fremtidens energisystem designes, når kommunerne eksempelvis planlægger udbygning af fjernvarmesystemer, gennemfører energibesparelsesprojekter, foretager vindmølleplanlægning etc. Tænkes omstillingen strategisk kan den bidrage til: • En reduktion af drivhusgasserne • Skabe lokale arbejdspladser ved at udnytte lokale biomasse ressourcer i energiproduktionen

54

Teknik & Miljø / November 2014

• Øge forsyningssikkerheden • Skabe en økonomisk fordelagtig energiforsyning

De kommunale roller Kommunernes strategiske energiplaner er i dag et frivilligt planredskab. Det kræver indsatser på flere fronter, hvis kommunen vil sikre, at planerne bliver til handlinger og investeringer. Kommunen har flere roller. For det første har kommunen en rolle i forhold til egne aktiviteter. Mange kommuner har selvstændige målsætninger for kommunens egen drivhusgasudledning. Selvom dette er et vigtigt felt er det dog langt fra tilstrækkeligt, da udledningerne fra kommunen kun udgør en mindre andel af de samlede udledninger fra kommunen som geografisk område. Det er derfor vigtigt, at kommunerne er beviste om deres andre roller.

Kommunens anden rolle har den i kraft af myndighedsfunktionen over for borgere og virksomheder. Kommunerne kan hjælpe borgere og virksomheder til at gennemføre energibesparelser eller til at omlægge varmeforsyningen. Her har den strategiske energiplan en vigtig rolle, idet sagsområder bindes sammen og aktiviteter og planer koordineres på tværs af kommunens forvaltninger.

Kommunerne har en tredje rolle som medejere af forsyningsselskaber, affaldsselskaber mv., hvorigennem de kan påvirke beslutninger og investeringer.

Endelig har kommunerne en vigtig rolle som igangsætter og facilitator.

Solrød Kommune har eksempelvis været tovholder på et projekt med et biogasanlæg. Projektet er et eksempel på, hvordan der kan etableres flersidige fordele for virksomheder, landmænd og

Energistafetten Lige nu arbejder partnerskaber mellem kommuner, regioner, universiteter, forsyningsselskaber og lokale virksomheder for at omstille energien i kommunerne. De er finansieret af midler fra energiforliget og den grønne superpulje.

KL og Danske Regioner har taget initiativ til denne energistafet om fremtidens energiplanlægning. Med udgangspunkt i de støttede projekter vil forskellige klummeskrivere komme med deres input til debatten. Fjerde indlæg kommer fra Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær, fra Institut for Miljø, Samfund og Rummeligforandring (ENSPAC) ved Roskilde Universitet.

Energistafetten er et led i indsatsen fra Energipartnerskabet. Læs mere om energipartnerskabet her: www.kl.dk/partnerskab og følg Energipartnerskabets gruppe på dialogportalen her: http://dialog. kl.dk/, hvor du også kan deltage i de månedlige debatter, som klummeskriverne lægger op til.

Mandag den 1. december fra kl. 13 .00 Tankegang, Midtpunkt 40 Frederikshavn

Vi siger tak for firmaet. Tak for engagementet og tak for de mange gode idéer, der er sprunget ud af Caspers knold.

Vi siger tak til alle, der vil hjælpe med at sende Casper herfra på en sjov, tryg og udviklende måde. Det kan I gøre ved at møde frem til

Samarbejder på tværs om strategisk energiplanlægning I Region Sjælland samarbejder kommunerne i STEPS projektet om at gribe udfordringen med de forskellige roller. I samarbejde med energiselskaber og vidensinstitutioner arbejder kommunerne på at udvikle strategiske energiplaner, der bidrager til at indfri energipolitiske målsætninger samtidigt med, at de skaber udvikling og arbejdspladser til gavn for borger og virksomheder i kommunerne. Der er tre hovedfelter, hvor der skal udvikles løsninger: For det første skal der foretages en omstilling af varmeforsyningen. Mange kommuner oplever fælles problemstillinger, der knytter sig til at udvikle løsninger inden for: 1. Omstilling af byområder der har energiforsyning baseret på naturgas 2. Udvikling af løsninger for mindre bysamfund, der primært er opvarmet med individuelle oliefyr 3. Udvikling af løsninger for individuelle husstande i spredt bebyggelse

For det andet skal der foretages en omstilling af el-produktionen. Der skal etableres mere el-produktion baseret på vindkraft, biomasse og biogas. For mange kommuner er det en udfordring at få etableret planlægningsforløb, hvor naboer og interessenter føler sig hørt og inddraget i beslutningsprocesserne.

For det tredje skal der gennemføres energibesparelser. Skal de overordnede energipolitiske målsætninger nås er energibesparelser nødvendige, da det ikke er realistisk, at det nuværende energiforbrug kan dækkes med vedvarende energiressourcer, uden store omkostninger for samfundet.

af

borgere når et projekt designes ud fra en filosofi om at løse flere problemer med en integreret løsning.

CASPERS TAPAS

1. december siger Casper farvel til Tankegang. Efter 28 år som drivkraft og inspirator for vanebrydende visuel kommunikation til teknik og miljø.

i kommuner

Klima

Byudvikling gennem klimatilpasning

Fælles indsats skaber Klimatilpasning kan være en væsentlig drivkraft og finansieringskilde til at skabe merværdi i fremtidens byudvikling. Men kun hvis kommune, forsyningsselskab og borgere trækker på samme hammel. En helhedsorienteret indsats er derfor målet i KlimaByen i Middelfart.

Af | Allan Bruus, direktør i Middelfart Spildevand, Thorbjørn Sørensen, teknik- og miljødirektør i Middelfart Kommune, Anne-Mette Gjeraa, projektchef i Realdania og Helle Baker Norden, projektleder for KlimaByen.

Klimatilpasning er en af de komplekse samfundsmæssige udfordringer, byerne står over for. Den fordrer, at vi formår at flytte fokus fra en fragmenteret, siloopdelt forvaltningspraksis til en helhedsorienteret og samskabelsesdrevet opgaveløsning med fokus på tæt dialog med borgerne.

Med et mere helhedsorienteret fokus bliver det muligt at skabe merværdi udover de tekniske løsninger i form af mere rekreative byrum, mere byliv og generelt øget livskvalitet.

Klimatilpasningsindsatsen bør ikke udelukkende være et mål i sig selv – men tillige en anledning til at forbedre byrummet, så borgerne oplever, de får en grønnere, sjovere og smukkere by gennem klimatilpasning.

At vi skal rykke sammen og løfte på tværs og i flok, når vi arbejder med grænseoverskridende udfordringer som klimatilpasning i byerne, er ikke en ny

56

Teknik & Miljø / November 2014

tanke. Men hvordan får vi samskabelsen til at fungere i praksis?

Svaret er ikke enkelt, men der er gode erfaringer at hente i demonstrationsprojektet KlimaByen i Middelfart, som gennemføres af Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand i partnerskab med Realdania og i tæt dialog med borgere og erhvervsliv i Middelfart.

Organiser indsatsen på tværs En grundlæggende forudsætning for, at samskabelsen mellem kommune og forsyningsselskab kan finde sted, er, at begge parter ser sig selv som aktive medspillere i opgaven med at realisere en klart formuleret vision og en fælles strategi om at udvikle byen gennem klimatilpasning.

I projekt KlimaByen er der derfor fra start etableret en robust tværgående projektorganisation. Styregruppen består af repræsentanter fra partner-

skabet med beslutningskompetence, bistået af projektlederen for KlimaByen.

Den fagligt og organisatorisk tværgående projektgruppe er frontløber for projektet i kommunen og forsyningsselskabet. Derudover er der fra start knyttet en gennemgående teknisk rådgiver, en bygherrerådgiver og en borgerdialoggruppe til organisationen.

I praksis fremmer det samskabelsen på tværs, at alle parter har en pragmatisk og fleksibel tilgang til projektudviklingen. Det handler om at smidiggøre behandlingsgange og om at være parat til at fremrykke investeringer, så det er muligt at investere samtidigt. Og for alle parter handler det om at have en åben og konstruktiv tilgang til dialogen med andre fagområder.

Synliggør den økonomiske gevinst I en tid med stramme budgetter er klarhed om økonomien og tydelighed

klima

bedre byliv i forhold til meningen med og nødvendigheden af investeringen tungtvejende parametre for alle parter.

Det gælder for forsyningsselskaberne, som i henhold til lovgivningen kun må investere i klimatilpasningsløsninger, som er mere eller lige så omkostningseffektive som en traditionel opdimensionering af kloaksystemet. Det gælder for kommunen, som skal spare på blandt andet driftsomkostninger og udgifter til vedligehold af veje og offentlige arealer og anlæg. Og det gælder ikke mindst de grundejere, der skal kunne se en mening med at investere de ca. 24.000 kr. i tilslutningsbidrag, som de kan få tilbage, hvis de afkobler og selv håndterer det regnvand, der falder på deres grund.

I projekt KlimaByen er der derfor lagt vægt på at kommunikere direkte om de økonomiske gevinster og merværdien af investeringen i klimatilpasning. Dette indgår som et centralt element i programmet for KlimaByens arkitektkonkurrence, hvor merværdi er et krav til de løsninger, landskabsarkitekterne skal udvikle.

Arkitektkonkurrence som ramme En anden og meget vigtig nøgle til succes med at udvikle byen gennem klimatilpasning ligger i samskabelsen med borgerne.

Projekt KlimaByen udvikles med afsæt i en tofaset arkitektkonkurrence,

hvor der føres en tæt dialog med borgerne undervejs – bl.a. på dialogmøder, workshops og møder med borgerne i projektområdet. Borgerne har leveret viden om lokale forhold og områdets identitet flere gange i processen, og de får tillige mulighed for at kommentere på de projektforslag, der skal videreudvikles i konkurrencens anden fase i efteråret.

Arkitektkonkurrencen bruges altså som en ramme om den dialogbaserede innovationsproces, hvor samskabelsen mellem borgerne, de konkurrerende landskabsarkitekter og projektets gennemgående tekniske rådgiver er den platform, der skal sikre, at de løsninger, der udvikles, både har et højt innovationsniveau og en stærk forankring i hverdagslivet i projektområdet.

Involver lokale eksperter En god tommelfingerregel for samskabelsen med borgerne er, at de skal kunne kan se, at de konkrete løsninger er tænkt sammen med de behov og ønsker, de i øvrigt har for det sted, de bor.

For nogle borgere er det vand i kælderen, der er det største problem, mens det for andre kan være hurtigkørende trafik gennem området. Sidstnævnte kan for eksempel give anledning til, at klimatilpasningsløsningen i vejanlægget tænkes sammen med fartdæmpende foranstaltninger.

Det er afgørende at tage borgernes bekymringer alvorligt og tidligt og kontinuerligt at gå i dialog med dem for at skabe tryghed om, at de vil få den nødvendige hjælp, når de vælger at håndtere regnvandet på egen grund.

Gør det enkelt Selvom klimatilpasningsudfordringen er kompleks, behøver de tekniske løsninger ikke at være det. Og lægger man op til, at indsatsen kan gennemføres med enkle midler, virker det mere overskueligt for grundejerne at støtte op om indsatsen med LAR-løsninger på egen grund.

Når KlimaByen står færdig i 2017, vil den være det synlige resultat af den samskabelsesproces, som har banet vejen for løsning af det enorme potentiale, der ligger i at bruge investeringen i klimatilpasning som løftestang for byudvikling.

Artiklen er udarbejdet med bidrag fra projekt KlimaByens bygherrerådgiver Bascon og tekniske rådgiver Orbicon.

Teknik & Miljø / November 2014

57

Affald - havmiljø

KIMO: Behov for fælles indsats

Olieforurening er en mod kystkommuner

Plastartikler, olie og anden forurening i havet er en trussel mod et sårbart dyreliv, og dermed også indirekte en trussel mod kystsamfundene.

Af | Torbjørn Vinje, direktør, Norsk Kommunalteknisk Forening og Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Kommunenes Internationale Miljøorganisation (KIMO), satte forurening fra mikroplast og olie på agendaen på konference i Holstebro i oktober.

Konferencen fokuserede på, hvordan forureningen virker på økosystemet og truer landene omkring havet, og udfordringene blev belyst af flere forskere og maritime eksperter fra Sverige og Danmark. I sidste nummer af Teknik & Miljø beskrev en artikel konsekvenserne af plastaffald, men olieudslip er, med den stigende udnyttelse af havet til transport og til store vindmølleparker, en stadig stigende trussel.

58

Teknik & Miljø / November 2014

Foto | Marius Gronenberg

Større fare for olieudslip Den øgede trafik og større skibe rummer risiko for flere olieudslip, først og fremmest fordi den stigende trafik giver risiko for flere ulykker. For eksempel passerer der omkring 12.000 tankskibe og i underkanten af 29.000 fragtfartøjer forbi Skagen hvert år; historien fortæller os at et scenarium, hvor en olietanker kolliderer med et andet skib, sejler ind i en olieinstallation eller en vindmøllepark, er absolut realistisk. Lignende ulykker er sket før – fx da den 250 meter lange «Fu Chan Hai» kolliderede med et andet stort skib ved Bornholm i 2003. Det er bare et spørsmål om tid.

Der er udviklet avancerede modeller for at identificere, hvor der er størst risiko og der foreslås nye ruter og bedre beredskab, så vidensgrundlaget styrkes og effekterne af mulige ulykker kan forudses.

Den fælles marine indsats er vigtig KIMO stiller fælles krav om udvikling af nye sikkerhedssystemer for at reducere risikoen, og for at have et effektivt beredskab i samarbejde mellem lande langs havene.

- Modellerne over fremtidens trusler er vigtige for at stille fælles krav til den internationale transportregulering,

r

affald - havmiljø

Død sule fundet ved vestkysten i 2013. Fuglen er formodentlig død, fordi plasticnettet i næbet har forhindret den i at optage føde.

trussel

Fakta om KIMO • Uafhængig miljøorganisation grundlagt af kommunene omkring Nordsøen, Østersøen og Skagerrak • Grundlæggerne deler en fælles bekymring for miljøtilstanden i Nord-Europas havområder • Gennem organisationen har kommunerne en politisk stemme på internationalt niveau • Medlemmerne deler bedste praksis, og finder løsninger på maritime udfordringer • Organisationen er en vigtig miljøkraft som bidrager til at reducere den maritime forurening • Mere information: www.kimointernational.org

siger Junior Vice President for KIMO Karsten Filsø, som også er formand for den danske afdeling af KIMO. - Kommunerne spiller en stor rolle i denne sag, for vi står med smerten, når forurening af kysterne skal ryddes op. Det alvorlige er natuligvis indvirkningen på dyreliv og natur, men kommunernes økonomi og vore indtægter fra turisme lider også stor skade ved forurening. Derfor står kommuner med kystlinjer i hele det nordeuropæiske område sammen om at påpege mulighederne for en bedre beskyttelsesindsats, slutter Karsten Filsø

Norge uden medlemmer Ideen til KIMO kom oprindeligt fra Vågsøy kommune i Vestnorge. Men i øjeblikket er ingen norske kommuner medlem af KIMO. Til sammenligning er 14 i Danmark, 9 i Sverige og 10 kommuner i de baltiske lande medlemmer. Det var derfor med stor glæde, KIMO-konferencen bød velkommmen til repræsentanter fra KTCs nordiske søsterorganisationer i Norge, Sverige, Finland, Island og Estland, som deltog i konferencen for at suge viden til sig og markedsføre KIMO i deres organisationer.

Teknik & Miljø / November 2014

59

Affald og ressourcer

I detailbranchen har man i årtier arbejdet intensivt med at få kunderne til at lægge flere varer ned i kurven. Nu tænker de kommunale genbrugspladser i samme retning. Dog med modsat fortegn. For målet er her, at kunderne skal lægge ressourcerne tilbage på hylderne.

Af | Niels Remtoft, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening

I Skanderborg ligger Danmarks første omvendte supermarked. Da Renosyd for et par år siden begyndte planlægningen af en ny, stor genbrugsplads, var missionen klar: Kunden og ressourcerne skulle i centrum. Resultatet blev en Værdipark indrettet med inspiration fra supermarkedet og med en klar linje til de miljøgevinster, vi opnår ved at håndtere vores affald korrekt.

Området for haveaffaldet er omkranset af beplantning for at minde os om, at det organiske haveaffald kan blive til nye træer. Ved siden af området for farligt affald er en lille sø for at minde os om, at vi skåner naturen, når vi afleverer batterier, kemikalier og malingrester her frem for at efterlade affaldet i naturen.

-I Værdiparken giver kunden værdierne videre til os til gavn for miljøet, og dermed sætter vi kunden i centrum, fordi de er med til at gøre forskellen, fortæller Annemette Fuglsang, direktør i Renosyd.

Mål og forventninger udvikler Værdiparken i Skanderborg er blot et af eksemplerne på, at landets mere end 300 kommunale genbrugspladser går de nye udfordringer i møde.

Landet rundt udvikler man i dag genbrugspladsen mod styrket service, en samlet oplevelse med det samlede mål at lave den bedste affaldshåndtering til gavn for miljø og økonomi.

Samtidig er de besøgende i dag blevet til gæster, hvormed man sætter kunden og den gode service i fokus.

60

Teknik & Miljø / November 2014

Ressourcestrategiens mål for 50 procent genanvendelse i 2022, et stadig større fokus på at affald er værdifulde ressourcer, kombineret med de generelle forventninger til en høj offentlige service, er med til at drive udviklingen frem.

Proaktiv kundeservice Inspirationen fra supermarkedet finder man også i hovedstaden i samarbejde mellem ARC – Amager Ressourcecenter og Københavns Kommune, som planlægger en ny genbrugsplads i Københavns Sydhavn. Her vil man skabe såkaldte affaldssluser ved indgangen til pladsen, hvor genbrugsvejledere spotter affald, der kan gå til direkte genbrug frem for at blive genanvendt. Det giver ekstra miljøgevinst, og det skaber en mulighed for dialog, fordi medarbejderen møder gæsten med en positiv dagsorden og ikke en løftet pegefinger. Igen i tråd med butikken og supermarkedet, hvor den venlige ekspedient stiller sig til rådighed for kunden.

Vestforbrænding viser vej I supermarkedet er de forskellige varegrupper i kendte områder. Et listigt trick er at placere en varegruppe, fx mejeriprodukter, i den modsatte ende af butikken, så man er sikker på, at kunden kommer forbi så mange bugnende hylder som muligt. Igen kan man med modsat fortegn indrette genbrugspladsen sådan, at man øger

sandsynligheden for, at kunderne afleverer det rigtige affald i rette container. På Vestforbrænding har man udviklet et skiltekoncept, der både guider og informerer. Målet er at få mere genanvendeligt affald ind i systemet i kraft af bedre sortering, samtidig med at kunderne oplever en endnu bedre service. Skiltekonceptet på Vestforbrænding er kendetegnet ved at opdele genbrugspladsen i zoner markeret med farver og specialdesignede piktogrammer til hver enkelt fraktion. Piktogrammerne bruges i al kommunikation til borgerne om affald og genbrug. Skiltekonceptet bruges i dag på genbrugsstationerne i to af Vestforbrændings ejerkommuner, og forventningen er, at flere kommer til.

Medarbejderne i fokus Landet rundt uddanner og efteruddanner kommuner og affaldsselskaber personalet, så de kan imødekomme morgendagens forventninger hos kunderne, bl.a. har Dansk Affaldsforening for nylig sat fokus på service og kundeinddragelse gennem en række temadage, herunder den årlige medlemskonference ”Affaldsdage”, hvor fremtidens genbrugsplads var gennemgående tema.

Det stigende fokus på kundeservice smitter også positivt af på medarbejderne på pladserne, fordi deres faglighed udvides. I dag møder kunderne i Varde ikke pladsmedarbejdere men servicemedarbejdere på

omvendt supermarked

Fremtidens genbrugsplads er et

Affald og ressourcer

genbrugspladsen. Det kan virke som simpel ordleg, men med ord formes også identiteten hos pladsmedarbejderen, er erfaringen fra Varde.

I Varde er medarbejdernes mantra i dag, at en god kundeoplevelse giver god sortering. Et mantra medarbejderne selv har udviklet, ikke et dekret fra oven.

-Vores medarbejdere har taget den nye servicerolle til sig. Der sker noget i os, når vi sætter kunden i centrum. Styrken er samtidig, at forandringerne i høj grad er drevet af medarbejderne selv, fortæller Svend Clausen, affaldsvarmechef i Varde Forsyning.

Ønsker faglært uddannelse Også i Varde har man skelet til supermarkederne for at styrke

kundeoplevelsen. Kundetilfredshedsundersøgelser er integrerede udviklingsværktøjer, og såkaldte mystery shoppers besøger med mellemrum genbrugspladserne. Svend Clausen fremhæver, at der ikke er tale om et ledelsesværktøj til at kontrollere medarbejderne, men et fagligt medarbejderværktøj til at styrke driften af pladsen.

I Varde ønsker man at udvikle området yderligere. Visionen i Varde er få en landsdækkende faglært uddannelse som servicemedarbejder på genbrugspladsen, både fordi kravene til kundeservice vokser, og fordi kompleksiteten i forhold til teknik og sorteringsløsninger samt mere viden om miljøgevinster ved bedre sortering stiller nye krav.

®

...DET BEDSTE FRA ASFALT OG BETON Densiphalt® er det rigtige valg, når du vil have asfaltens fleksibilitet og betonens bæreevne og slidstyrke.

• Minimal vedligeholdelse • Mange farvemuligheder

• Lang levetid • Ideel til tungt trafikerede arealer

Kontakt Arkil A/S – Asfalt for flere informationer på 86 28 30 55 eller asfalt-special@arkil.dk.

Teknik & Miljø / November 2014

61

Nyt om navne

Christian Peter Ibsen - ny direktør i CONCITO

Topledelsen i Mariagerfjord rokerer Direktør Jørgen Basballe frigøres fra Teknik- og miljøområdet og servicedirektør, Jens Nørgaard, overtager hans opgaver pr 1. januar 2015 Jørgen Basballe fortsætter indtil medio 2016 arbejdet med at afslutte store byudviklingsprojekter i de fire hovedbyer i Mariagerfjord kommune. Jørgen Basballe fortsætter desuden som direktør for Arbejdsmarked frem til den 30. juni 2015 og for Kultur & Fritid frem til han fratræder sin stilling den 30. juni 2016.

Nuværende direktør for Kommunal service, Jens Nørgaard overtager den 1. januar 2015 Teknik- og Miljøområdet og har det som sit ansvarsområde, indtil han fratræder den 31. december 2016. Jens Nørgaard fortsætter også som direktør for Sundhed og Omsorg frem til den 30. juni 2015, hvor en ny direktør for Sundhed og Omsorg forventes på plads.

Eske Groes bliver chefkonsulent og KLs teknik- og miljøkontor skal nu have ny kontorchef.

Christian kommer fra stillingen som planog klimachef i Fredensborg Kommune.

Christian Peter Ibsen, der er 43 år og uddannet cand.polit. med fokus på miljøøkonomi, har stor erfaring med klima- og energiområdet.

Han kommer fra en stilling som Planog Klimachef i Fredensborg Kommune, og har tidligere arbejdet med national og international klima- og energipolitik både i Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet.

Stefan Birkebjerg Andersen - ny stadsdirektør i Odense Byrådet har besluttet at ansætte Stefan Birkebjerg Andersen som stadsdirektør efter Jørgen Clausen, der fratræder ved udgangen af 2014.

Stefan Birkebjerg Andersen har været administrerende direktør i By- og Kulturforvaltningen siden april 2012, og har tidligere været udviklingsdirektør i Odense.

Han har også erfaring som vicekommunaldirektør og by- og udviklingsdirektør i Kolding frem til april 2012.

KL har opslået stillingen som kontorchef på teknik og miljøområdet efter at der er indgået aftale med kontorchef Eske Groes om, at han overgår til en chefkonsulentstilling i kontoret med udgangen af 2014.

Efter 40 års ansættelse i KL træder Eske Groes et skridt tilbage med udgangen af 2015.

Eske Groes har haft ansvaret som kontorchef på flere forskellige fagområder, og han har de sidste mange år været kontorchef på teknik- og miljøområdet.

Plante kongres

MØD DINE KOLLEGER

Herning Kongrescenter den 14. - 15. januar 2015 www.plantekongres.dk Hør blandt andet om: • Natura 2000 • Miljøregulering • Nye retentionskort • Vanding i fremtiden • Naturplan Danmark • Fremtidens målrettede regulering 62

Teknik & Miljø / November 2014

- produktion, natur og miljø

• • • •

Emissionsbaseret regulering Drænvandsundersøgelserne Virkemidler i de kommende vandplaner Drikkevandsbeskyttelse

Bemærk: Kongressen er rykket en ugedag, så den holdes onsdag og torsdag.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

BYGGEMATERIALER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.

Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

LIFA A/S Landinspektører Broconsult

Find os på www.lifa.dk

www.broconsult.dk

Teknik & Miljø / November 2014

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

FORURENINGSUNDERSØGELSER

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE Munck Forsyningsledninger a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Hoffmann A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

®

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Intergraph Danmark A/S Teknologisk Institut

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

64

Teknik & Miljø / November 2014

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Grontmij A/S

FUGTSKADER

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

jens johan andersen a/s NIRAS

Teknologisk Institut

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

RÅDGIVNING

REVISION

ALECTIA

BDO

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Dynatest Denmark A/S

Orbicon A/S KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING Havnecon Consulting ApS

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLANLÆGNING

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Geo LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

MILJØMÅLING PUMPER

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Teknik & Miljø / November 2014

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

66

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

Grontmij A/S

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Norconsult Danmark A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Teknik & Miljø / November 2014

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lloyd’s Register ODS

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Grontmij A/S

STØJBEKÆMPELSE

PileByg a/s

PURUS as Miljøservice A/S

Fokdal Springvand

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll A/S

VANDFORSYNING

®

Fokdal Springvand A/S

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kan du undvære synlighed?

Få din annonce med i Teknik & Miljø – og få adgang til hele den tekniske sektor Kontakt salgsleder Lars Madsen på telefon 25 55 28 26 eller mail lm@ktc.dk og hør meget mere om dine muligheder.

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk