Tema: klima
Låsby-projektet I Låsby mellem Aarhus og Silkeborg påtænker Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og Skanderborg Kommune at samarbejde om et projekt, der har til formål dels at forny kloaksystemet, dels at skabe kapacitet til håndtering af skybrud. I dag løber rørlagte vandløb syd for byen ind i kloaksystemet. Derfor kniber det med kapaciteten i kloaksystemet, når det regner. Det er derfor hensigten, at de rørlagte vandløb skal åbnes og ledes uden om kloaksystemet. I Ådalen ned gennem Låsby er der lagt op til etablering af et rekreativt område med bl.a. udekøkken, soppebassiner og barfodsparkour, der i tilfælde af kraftig regn skal fungere som regnvandsbassin. Der er også planlagt grønne korridorer og en (vand)samlingsplads centralt i byen, der både skal fungere som regnvandsbassiner og et reakreativt område med stier, friluftsscene og ”sail-in bio” mv. Projektet er resultatet af en borgerinddragelsesproces, hvor kommunen og forsyningen har bygget videre på borgernes idéer. Parterne påtænker, at dele af projektet skal gennemføres som medfinansieringsprojekter, og dele af projektet som traditionelle spildevandsprojekter med grønt fokus.
Lovgivningen indeholder ikke megen vejledning om udgiftsfordelingen.
Alternativer til medfinansiering Som følge af den store usikkerhed omkring de nye medfinansieringsregler arbejder flere kommuner og forsyninger for at finde alternative samarbejdsformer om klimatilpasningen. Det er hverken idéer til fysiske anlæg eller tekniske kompetencer, der mangler tværtimod. Men parternes spørgsmål om udgifts- og ansvarsfordeling er tæt på at drukne de gode projekter i usikkerhed om, hvad der kan lade sig gøre rent juridisk. Mange steder vælger parterne derfor at samarbejde om ”traditionelle” spildevandsprojekter. Forsyningen etablerer bassiner, som kommunerne ”fylder op” med en fx en skateboardrampe. Forsyningen afholder alle udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse for så vidt angår regnvandshåndteringen – og kommunen afholder alle udgifter til rekreative formål. Det sker også i form af kvalitetsprojekter, hvor fx mindre vandløb i byerne optages som en del af spildevandsanlægget - og overfladearealerne anvendes til rekreative formål. Det er bl.a. tilfældet i Herlev og Gladsaxe, hvor Nordvand (Gladsaxe Spildevand A/S) og HOFOR Spildevand Herlev A/S inddrager kapaciteten i Kagsåen til at hånd-
tere regnvandet fra oplandet. Spildevandsanlægget (det tidligere vandløb) etableres med et grønt fokus, så arealerne omkring anlægget kan anvendes af kommunerne til rekreative eller miljømæssige formål.
Differentieret serviceniveau Kommunen er i sin spildevandsplan forpligtet til at fastlægge et serviceniveau for spildevandshåndteringen. Et spørgsmål, som ofte rejses i forbindelse med planlægningen af klimaprojekter, er, om det serviceniveau, parterne vedtager for det konkrete projekt, også binder parterne for eventuelle senere projekter. Kommunerne er forpligtet til at behandle alle borgere lige. Det er derfor som udgangspunkt ikke muligt for kommunerne at fastsætte forskellige serviceniveauer i kommunen alt efter, om der er tale om et industrikvarter eller kolonihaver. I praksis sker der dog en vis prioritering af de områder, hvor en oversvømmelse vil have størst omkostninger. Forsyningerne er forholdsvis frie i tilrettelæggelsen af investeringer og drift, når forsyningen overholder sit prisloft. Det er forsyningerne, der har den fornødne fagkundskab til at vurdere, hvilke områder der bør prioriteres. Spildevandssystemerne renoveres løbende, og der vil derfor ofte rent faktisk
være tale om et differentieret serviceniveau i kommunen. Flere forsyninger indgår fx aftaler med landmænd om, at regnvand kan tilbageholdes på landmandens marker for derved at undgå, at der sker oversvømmelser i byen. I sådanne tilfælde foretager forsyningen netop en prioritering; det kan bedre betale sig at lade landmandens afgrøder oversvømme fremfor at lade områder i byen oversvømme. Spildevandsplanerne udstikker myndighedernes mål for spildevandshåndteringen. Forsyningerne er alene forpligtet til at dimensionere systemet til at håndtere den almindelige regn. Kloakkerne skal være forsvarligt dimensioneret i henhold til de normer, der gælder ved etableringen. Forsyningerne er ikke retligt bundet af kommunernes spildevandsplaner. Selvom lovgivningen rejser mange spørgsmål, er der rigtig mange gode idéer og initiativer, der bliver søsat. De projekter, der allerede er gennemført, viser, at hvor der er samarbejdsvilje, finder de fælles klimaløsninger også en vej gennem det juridiske landskab
Teknik & Miljø / April 2014
25