#01 januar 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Vejen mod et helstøbt ejendomscenter Hvor er byggesagsbehandling på vej hen?

Behov for videnscenter for kommunal ejendomsdrift

ktc:

ledelse:

Trafik & veje:

Planlægning:

Udfordringer i det nye år

Samspil mellem udvalgsformand og direktør er centralt

Når flere myndigheder deler VVM

Ida Auken: Vindmølleplanlægning er en vigtig opgave

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Det betaler sig at holde varmen... ...indenfor

Energispild koster dyrt. Vi tror på, at omfattende energirenovering af landets bygninger er vejen frem, når varmebudget, indeklima og arbejdsmiljø skal optimeres. Se mulighederne på grontmij.dk

TEMA

Byggeri & kommunal ejendomsdrift

10 Behov for videndeling om kommunal ejendomsdrift Det kommunale ejendomsområde får stadig stigende betydning med alt, hvad det indebærer af drift, vedligeholdelse og energioptimering. Kommunerne har en fælles interesse i at sikre videndeling og understøtte fælles udvikling af smarte, digitale værktøjer. Sådan lyder budskabet fra KTC og KL i fællesskab.

12 Benchmarking af ejendomsmarkedet på vej De fleste kommuner centraliserer ejendomsområdet i disse år, men vælger at organisere sig på forskellige måder. KTC-faggruppen for Kommunal Ejedomsdrift vil nu formidle de mange erfaringer - i første omgang gennem benchmarking.

14 Vejen mod et helstøbt ejendomscenter At samle et center som ejer, vedligeholder og servicerer alle kommunale ejendomme kræver en stor portion viden om, hvilke gevinster man har i sigte, og hvilke veje man skal gå, for at opnå disse. Det er erfaringen i Frederikshavn Kommune.

19 Byggepolitisk strategi – KTC synspunkt Desværre er der kun lyttet til byggebranchens private virksomheder i forarbejdet til regeringens byggepolitiske strategi. Det er en mangel, mener KTC, der gerne samarbejder om at udvikle et standardiseret arbejdsgrundlag for den kommunale byggesagsbehandling.

20 Billigere gebyrer i Lemvig med ny opkrævningsform Lemvig Kommune har droppet standardgebyrer i byggesager og afkræver nu kun penge for den reelle arbejdstid. Sammen med et medarbejderforløb om optimering af sagsgange har det betydet væsentligt lavere gebyrer.

24 Byggesagsbehandling på vej mod 2020 Kommunerne tager i 2014 et tigerspring i forhold til standardisering af ansøgningsprocessen for byggesager. Det kan forlede nogen til at tro, at der ikke er behov for lokal sagsbehandling mere. Men moderne byggesagsbehandling handler om meget mere end byggelovgivning.

26 Digitale ansøgninger klar i marts Om et par måneder kan 94 kommuner tage det digitale ansøgningssystem Byg & Miljø i brug og sandsynligvis spare tid i behandlingen af bygge- og miljøansøgninger. KOMBIT fortæller, at systemet guider ansøgere til at indlevere al korrekt dokumentation sammen med ansøgninger.

30 Bæredygtig certificering vinder indpas Den tyske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, DGNB, har siden 2011 sat sig præg på dansk kontorbyggeri og bliver nu tilpasset danske forhold for boliger, hospitaler og bydele. I modsætning til andre systemer bygger DGNB på et sæt kriterier og indikatorer, der gør det bæredygtige målbart.

Indhold

januar 2014

l eder

ehov for 10 Bvidendeling

ra service til 21 Fsamarbjede i Odense

6 8

Nyt år og nye teknik- og miljøudvalg Af Søren Gais Kjeldsen

TEMA BY GGERI & KOMMU NAL EJENDOMSDRIFT

Behov for videndeling om smart kommunal ejendomsdrift Benchmarking af ejendomsmarkedet på vej Vejen mod et helstøbt ejendomscenter i Frederikshavn Kommune Synlige synergier i Silkeborg Bedre udnyttelse af ressourcer En ny byggepolitisk strategi på vej Billigere gebyrer i Lemvig med ny opkrævningsform Fra service til samarbejde i Odense Space management baner vej for nye løsninger Byggesagsbehandling på vej mod 2020 Digitale bygge- og miljøansøgninger klar i marts Digitalisering kalder på nytænkning Bæredygtig certificering vinder indpas i dansk byggeri Når entreprenører går konkurs

10 12 14 16 18 19 20 21 22 24 26 28 30 32

KTCs mærkesager i 2014

DIGI TALISERING

34 35

Potentiale i frie data Verden er fuld af dårlige webkort

LEDELSE

36 38 41 42 44

KTC: Få ny inspiration i Rotterdam Makkerskab i Holstebro Ejerstrategier – et nyttigt arbejdsredskab Den nye fokuskommune anno 2020 Konferencen Chef i Teknik og Miljø: Årets tema er kerneopgaver og værdiskabelse

TRAFIK & VEJE

Vejdirektoratet og KTC lancerer nyt digitalt kommuneatlas Sikkerhedszoner på menuen VVM delt mellem flere myndigheder – giver det problemer? Rekord på Vejforum

46 47 48 50

FORS Y NING

51 52

Film om spildevandsløsninger i det åbne land Sjælland for døgnåbne genbrugspladser

PLANLÆGNING

illebro Ådal som 56 Sforbilledligt projekt

Ida Auken: Vindmøller er at tage ansvar

KLI MA

55 56 58 60

Den smarte by kræver lederskab Sillebro Ådal som forbilledligt klimatilpasningsprojekt Bekendtgørelse kan stoppe helhedsorienterede klimatilpasningsprojekter København kortlægger sollys på byens tage

NAVNE OG KORT NYT

Navne og kort nyt

KTC og EnviNa fortsætter successen – og samler igen hele den danske naturog miljøsektor til en storslået konference

med hvem? – medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

20.-21. maj 2014 Sæt kryds i kalenderen Læs mere på www.naturogmiljo2014.dk

I samarbejde med:

Odense Congress Center 20.-21. maj 2014

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk

Nyt år og nye teknik- og miljøudvalg

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Med 2014 tages der hul på et nyt kapitel i kommunerne. De nye politikere er begyndt deres arbejde. Nye er kommet til, men der er også en del, som fortsætter på deres poster. Vi påbegynder nu den 3. valgperiode siden kommunalreformen trådte i kraft. Det betyder, at der har været stor udskiftning i byråd og udvalg og at fokus i højere og højere grad er den nye kommune som en samlet enhed. Det bør give de bedste forudsætninger for helhedsorienterede og fremadrettede løsninger. På teknik- og miljøområdet er der stor politisk interesse, både nationalt og lokalt, da vi på dette område skaber rammerne for velfærden. I Holstebro har vi siden reformen haft mottoet ”Teknik og Miljø – en del af din hverdag”. Et meget sigende motto, da borgerne dagligt færdes på vejene, bevæger sig i naturen, drikker vand og producerer affald. Resultaterne af kommunalreformen er blevet evalueret, og på trods af de strenge økonomiske krav har kommunerne bevist, at vi både kan håndtere opgaverne og overholde de aftaler, som indgås med regeringen. I 2014 tyder alt på, at vækst og udvikling kommer til at fylde i alle de opgaver, vi bliver involveret i. KTC har stor forståelse for løbende behov for omstilling og tilpasning, og ser frem til at bidrage aktivt i denne proces. Men vil samtidig rejse en lille advarsel i forhold til at høste mulige gevinster, før de faktisk kan realiseres. KCT interesserer sig for, at den lokale indflydelse forsat opretholdes, idet området har stor betydning for borgernes hverdag. Derfor mener vi, at området varetages bedst lokalt og borgernært. Vi glæder os til samarbejdet mellem politikere og administration i de næste fire år.

Kontrolleret oplag: 2.621 eksemplarer i perioden 1. juli 2012 - 30. juni 2013. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

Søren Gais Kjeldsen Teknik- og miljødirektør i Holstebro Kommune og næstformand for KTC

Rambøll har de erfaringer og den indsigt, der skal til for at designe fremtidens sygehuse og gøre overgangen til drift så smidig som mulig.

Se mere om sygehuse på ramboll.dk/hospitaler

VI eR 10.000 IngenIøReR, deSIgneRe og RådgIVeRe I 20 lAnde og SKAbeR bæRedygtIge helhedSløSnIngeR Inden FoR byggeRI, tRAnSpoRt, MIljø, eneRgI, olIe & gAS og MAnAgeMent ConSUltIng.

Visualisering af Universitetssygehus Køge: Rådgivergruppen USK I/S, et konsortium af C.F. Møller, Alectia og Rambøll

Ambitiøse sygehusprojekter kræver erfArne rådgivere (og store visioner)

Teknik & Miljø / Januar 2014 ktc

KTCs mærkesager i 2014 Teknik- og miljøområdet er et område med meget stor nationalt og lokalpolitisk fokus. Her skabes rammerne for den lokale velfærd. Mange områder bliver i disse år centraliseret eller underlagt snævre statslige bindinger, men på det kommunaltekniske område har kommunerne fortsat stor lokal handlefrihed. Det er en handlefrihed, der er værd at bevare og kæmpe for. I KTC forventer vi at lokale opgaver inden for plan, miljø, natur, veje og byudvikling fortsat vil være en meget vigtig del af den kommunale sektor. Af | Torben Nøhr og Søren Gais Kjeldsen, formand og næstformand for KTC

KTC vil søge at få en stærk faglig indflydelse på udmøntningen af de store evalueringer og reformer, der er på vej i 2014. I den henseende vil vi gerne fremhæve følgende fire punkter:

Vandsektoren behøver styring I forbindelse med evaluering af vandsektorloven mener KTC, at det er uholdbart, at der ikke er en klar kompetencefordeling imellem kommunens planlægning og spildevandselskabernes investeringsplaner. KTC har arbejdet aktivt for at sikre et bedre grundlag for kommunernes og spildevandsselskabernes arbejde. Det er ikke tilfredsstillende for hverken byråd/kommunalbestyrelser eller vandselskaber, at der ikke er klarhed over opgavefordelingen. Fra KTCs side er holdningen, at det må være kommunerne, der planlægger og prioriterer, mens det er vandselskaberne, der udfører opgaverne.

Affald er mere end ressourcer Et andet væsentligt område er regeringens ressourcestrategi. KTC er enig i, at der skal være opmærksomhed på genanvendelse af affald, dog er det også vigtigt, at der vises hensyn til de allerede foretagne samfundsmæssige investeringer i affaldsforbrændingsanlæg. Derfor opfordrer vi regeringen til, at der skal sikres en langsigtet afviklingsstrategi på disse investeringer. Varmeforsyningen skal omlægges, da varmebehovet reduceres, idet bygninger klimasikres på en ny måde. Derfor er det KTCs opfattelse, at der er et behov for at se på affaldets resurser, afbrænding af affald og klimasikring i sammenhæng. Ny miljølov – er det muligt? Det tredje område er miljøministerens nylige udspil om at iværksætte arbejdet med en helt ny miljølovgivning. KTC er enig i at

Teknik & Miljø / Januar 2014 ktc

miljølovgivningen skal gennemarbejdes og opdateres, så lovgivningen fremstår mere klar og præcis. KTC bakker op om, at reguleringen skal ske efter udledning og ikke efter produktion. På den måde opnås mere korrekt regulering og en større ensartethed med regulering af virksomheder. KTC har igangsat arbejdet med sine anbefalinger til den overordnede lovstruktur, der er første skridt og en nødvenlige forudsætning for en gennemgribende reform. Tidsplanen for første fase er urimeligt kort, og vi forventer at blive inddraget dybere i den videre proces omkring en ny miljølovgivning.

Planloven – på plejehjem Endelig har KTC fokus på planloven, som, vi lidt spøgende har sagt, skulle på plejehjem. Planlov og miljølov spiller sammen, og det er derfor væsentligt, at rammerne i planloven bliver administrerbare. Planloven kan i sin nuværende form ikke anvendes til de åbne og dynamiske udviklingsprocesser, der er i både borgere, investorers og politikeres interesse i mange byomdannelses- og udviklingsprojekter. Når visionsprocesserne er gennemført til alles tilfredshed, skal en ny planproces omdanne de dynamiske planer til konkret lokalplanlægning. KTC ser frem til at deltage i den kommende proces i udformning af en ny planlov, der skal sikre en mere tidssvarende planlægning i en dynamisk hverdag.

KTC er i arbejdstøjet og vil medvirke aktivt til at påvirke udviklingen, siger KTCs formand Torben Nøhr og næstformand Søren Gais Kjeldsen.

KTCs bestyrelse og faggrupper har derudover løbende fokus på alle øvrige kommunaltekniske områder fra klima og energistrategi over byggelovgivning til vejlovgivning. KTC vil i hele 2014 i tæt samspil med KL fokusere på, at lovgivningen passer med den kommunale virkelighed. Et samarbejde KTC ser frem til.

VI ER I GANG MED AT OPDRÆTTE LAKS PÅ LAND Da en af vores kunder ville opdrætte laks på land, blev vi bedt om at miljøsikre projektet, så det ikke blev lige så naturstridigt som det lyder. I dag opdrætter man laks på et stort anlæg på landjorden i Hirtshals. Anlægget får frisk havvand fra Skagerak, som det renser, recirkulerer, leder til lokal nedsivning og dermed belaster miljøet mindst muligt. Ud over at opdrætte laks på land er vi mere end 500 rådgivende ingeniører, der lige nu bl.a. har travlt med at opføre Skandinaviens største solcellepark, lave PCB-screeninger for Banedanmark og undersøge vandkvaliteten i Beirut Havn. Se mere på orbicon.dk

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Behov for videndeling om kommunal ejendomsdrift Det kommunale ejendomsområde får stadig stigende betydning med alt, hvad det indebærer af drift, vedligeholdelse og energioptimering. Kommunerne har en fælles interesse i at sikre videndeling og under-støtte fælles udvikling af smarte, digitale værktøjer. Sådan lyder budskabet fra KTC og KL i fællesskab.

Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent

I begyndelsen af 2013 afsluttede KTCs Faggruppe for Kommunal Ejendomsdrift en undersøgelse af, hvordan ejendomsområdet i kommunerne er organiseret. Den viste bl.a., at der er sket en markant stigning i centraliseringen af de driftsorienterede opgaver på ejendomsområdet i kommunerne, og at 42 kommuner har et selvstændigt center eller en selvstændig afdeling, der varetager ejendomsområdet. Undersøgelsen pegede bl.a. også på, at der er et voksende vedligeholdelsesefterslæb i mange kommuner, en forventning til stigende konkurrenceudsættelse og en økonomi, der er væsentlig og så stor, at der forventeligt er mange penge at spare ved optimering af organiseringen. I alt 68 kommuner deltog i undersøgelsen. - Undersøgelsen dokumenterer den store betydning, som ejendomsområdet har fået i forvaltningerne. Ejendomsområdet er ikke kun en vedligeholdelsesopgave, men omfatter alt, hvad Facility Management indebærer. Det er et stort og vigtigt driftsområde, hvor KTC også skal støtte kommunernes arbejde, siger teknisk direktør og medlem af KTCs bestyrelse, Lene Jensen, Lejre Kommune. Området forventes også at indgå i de kommende økonomiforhandlinger. Derfor er redskaber, som kan dokumentere, hvordan økonomi og vedligeholdelse hænger sammen, vigtige. - Vi oplever, at det er et område, som næsten alle kommuner står tøvende overfor, fordi det er et helt nyt fokusområde med

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

”Ejendomsområdet har stor betydning på mange niveauer. Det har for eksempel betydning for kommunernes klimaindsats, og det har betydning for de mange interessenter, der gør brug af faciliteterne. Det medfører naturligvis stort fokus fra både politikere og borgere.

egen faglighed, som vækker mange følelser i de kommunale forvaltninger, lyder vurderingen fra Lene Jensen. Hun peger på, at etableringen af et ejendomscenter er en udfordring, som ofte medfører personalemæssige ændringer, nye ledelsesområder og tab af styring hos institutioner, som traditionelt har haft råderet over egne lokaler og praktiske medarbejdere. - Det er KTCs holdning, at fokus på den kommunale ejendomsdrift vil styrke kommunerne – både økonomisk og ved at optimere de mange nedslidte og udtjente kommunale bygninger. Derfor skal dette område højt på dagsordenen i 2014, siger Lene Jensen.

- Vi oplever et behov for grundlæggende at kunne styre anvendelsen af bygninger og faciliteter bedre. Det handler både om kapacitetsudnyttelse og smart styring af varme og lys, der følger anvendelsen. Folkeskolereformen er formentligt også et element, der vil øge presset på de kommunale faciliteter, og det forstærker også behovet, siger Lene Jensen og fortsætter: - KTCs holdning er, at der er behov for, at kommunerne i fællesskab efterspørger udvikling af digitale værktøjer, og at vi stiller krav til, hvad de skal kunne. Jeg kunne forstille mig, at vi specificerede, hvad værktøjerne skal kunne og så udbyder udviklingen af løsningen til private.

Efterspørger smarte løsninger Lene Jensen peger på, at ”smarte” løsninger, hvor man anvender kommunikations- og informationsteknologi til at styre og dokumentere indsatsen, også er en vigtig dimension, som kalder på mere viden. - Ejendomsområdet har stor betydning på mange niveauer. Det har for eksempel betydning for kommunernes klimaindsats, og det har betydning for de mange interessenter, der gør brug af faciliteterne. Det medfører naturligvis stort fokus fra både politikere og borgere, siger Lene Jensen. Hun peger bl.a. på optimal udnyttelse af de kommunale bygninger som et område, hvor kommunerne med fordel kan udvikle smarte værktøjer i fællesskab.

Offentligt-privat samarbejde - Det er i det hele taget et område, hvor der er stor gevinst ved at dele viden på tværs af den offentlige og den private sektor. Der er væsentlige erfaringer med strategisk ejendomsdrift i det private, og mange virksomheder er vant til at optimere bygningsdrift. Jeg synes derfor, at det vil være meget relevant at samarbejde med organisationer, der har viden om ejendomsdrift og Facility Management – for eksempel Bygherreforeningen eller etablerede Facility Management-netværk, siger Lene Jensen. KTC og KL på linje KL introducerede opgaven med at etablere et videnscenter for kommunal ejendoms-

drift i økonomiforhandlingerne i 2013, men havde ikke held med at tilvejebringe finansieringen denne vej. Men det betyder ikke, at opgaven er nedprioriteret i KL. - Tallene viser, at 42 kommuner har en eller anden form for center eller afdeling med varierende opgaveportefølje på ejendomsområdet. Vi vurderer, at lige så mange er i gang med at samle ejendomsopgaverne, og at denne proces vil tage yderligere fart, når de nye kommunalbestyrelser samles, siger kontorchef Eske Groes, KLs kontor for Teknik og Miljø. - Det understreger, at der er behov for videndeling og erfaringsudveksling om, hvordan man løser opgaven bedst og mest effektivt. Kommunerne er i fuld gang med opgaven, og vi har ikke brug for udredninger og analyser, men for at understøtte det arbejde, som allerede er i gang. Omorganiseringerne inkluderer mange forhold med personalemæssige og ledelsesmæssige implikationer, og vi skal sikre, at ændringerne gennemføres effektivt. Derfor er der behov videndeling, siger Eske Groes. Københavns Kommune, der var én af de første til at samle ejendomsopgaverne, har i forbindelse med budget 2014 besluttet at lægge yderligere funktioner ind under den centrale forvaltning, og det indikerer ifølge Eske Groes også, at den centrale løsning er den rigtige.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Benchmarking af ejendomsområdet på vej De fleste kommuner centraliserer ejendomsområdet i disse år, men vælger at organisere sig på forskellige måder. KTC-faggruppen for Kommunal Ejedomsdrift vil nu formidle de mange erfaringer - i første omgang gennem benchmarking.

Af | Morten Hallgren, formand for KTCs faggruppe for Kommunal Ejendomsdrift og afdelingschef, Center for Ejendomme, Næstved Kommune

KTC faggruppen for Kommunal Ejendomsdrift vil meget gerne samarbejde med kommuner og en eller flere vidensinstitutioner om benchmarking, siger formanden for faggruppen Morten Hallgren.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

KTC-faggruppen for Kommunal Ejendomsdrift blev dannet i foråret 2013. Forud for dannelsen af faggruppen blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at få et indtryk af udviklingen af ejendomsdriftsområdet i kommunerne. 68 kommuner valgte at svare på spørgeskemaet, hvilket giver faggruppen et godt indtryk af, hvad der optager kommunerne både i forhold til organisering af ejendomsområdet og til de faglige udfordringer. I forhold til organisering er der en klar udvikling mod en centralisering af ejendomsområdet i ejendomsafdelinger eller selvstændige ejendomscentre. Besvarelserne giver et klart billede af, at ansvaret for de traditionelle opgaver inden for bygningsvedligeholdelse og energibesparelse forsat centraliseres og herunder også budgetansvaret for løsning af opgaverne. Undersøgelsen viser endvidere, at der i forbindelse med centraliseringen af ejendomsområdet i stigende grad tilknyttes ejendomsdrifts- og serviceopgaver samt tværgående administrative opgaver som udlejning af bygninger, forpagtninger og arealforvaltning. Personaleudviklingen inden for ejendomsdriftsområdet viser en klar tendens til en centralisering og stigning af medarbejdere med byggefaglige kompetencer. Tilsvarende er der sket en centralisering af administrative medarbejdere inden for ejendomsområderne. Den største stigning er dog sket i antallet af servicemedarbejder.

Et kvalificeret bud Udviklingen på personaleområdet underbygger udviklingen i forhold til centralisering af ansvaret for løsning af ejendomsdriftsopgaverne i kommunerne. Der er ved besvarelserne ikke redegjort for baggrunden for den stigende centralisering. Et kvalificeret bud kunne være, at vedvarende krav til besparelser og effektiviseringer har synliggjort behovet for at kunne prioritere de afsatte ressourcer til ejendomsdrift på tværs i kommunen og ud fra faglige kriterier. Samtidig giver centraliseringen på ejendomsområdet muligheder for at udnytte stordriftsfordele ved blandt andet fællesindkøb. Spørgeskemaet viser klart, at der sker en centralisering. Det er dog meget svært at udlede af undersøgelsen, hvad centraliseringen betyder for organiseringen i kommunerne. Det er imidlertid tydeligt, at der ikke er en foretrukken organiseringsmodel, men mange forskellige måder at organisere sig på - lige fra centrale ejendomsadministrationer til selvstændige ejendomscentre med tilknyttet driftspersonale. Behov for formidling af erfaringer De forskellige måder at organisere ejendomsområdet på i kommunerne kunne godt tyde på, at der er et behov for at formidle erfaringer med organisering på tværs af kommunegrænser. Så vidt jeg kan se, er den sidste rapport, som beskæftiger sig med ejendomsadministration i kommuner og regioner, fra maj 2008. KTC faggruppen for Kommunal Ejendomsdrift har drøftet mulighederne for at medvirke til at formidle erfaringerne med de forskellige organisationsformer. Faggruppen har taget hul på emnet ved at prioritere benchmarking i kommunerne som det tema, vi vil sætte fokus på, og vi vil meget gerne samarbejde med flere kommuner og en eller flere vidensinstitutioner om emnet.

I 2013 har staten ønsket at sætte fokus på ejendomsdriften i kommunerne. Dels med henblik på at formidle bedst praksis, men også dels for at identificere et eventuelt effektiviseringspotentiale. Initiativet fra staten er foreløbigt endt med, at der skal gennemføres en foranalyse af området i 2014. Foranalysen gennemføres af KORA i samarbejde med tre kommuner. Jeg ser frem til analysen, som forhåbentlig vil kunne skabe grundlag for en samlet analyse af den kommunale ejendomsdrift. Jeg forventer samtidig, at resultatet af foranalysen kan skabe et godt grundlag for KTC faggruppens arbejde med at få skabt et anvendeligt og fremadrettet benchmarkingsredskab for kommunernes ejendomsdrift.

Efterslæb af vedligeholdelse Som nævnt blev der i spørgeskemaet spurgt om, hvilke temaer kommunerne vægter højt. I tilbagemeldingerne peger kommunerne på håndtering af vedligeholdelsesefterslæbet og optimering af kommunernes arealanvendelse. Grunden til, at jeg hæfter mig ved netop disse to temaer, er, at vedligeholdelsesefterslæbet har været genstand for opmærksomhed fra byggebranchen. Senest i Rambølls analyse fra 2010 for Dansk Byggeri, hvor værditabet i den offentlige bygningsmasse ved det nuværende vedligeholdelsesniveau vurderes til cirka 98 milliarder kroner. Håndteringen af vedligeholdelsesefterslæbet har naturligvis stor interesse for de kommunale ejendomsadministrationer, når ressourcerne til bygningsvedligeholdelse er begrænsede. I bestræbelserne på at optimere de ressourcer, der er til rådighed til bygningsdrift i de enkelte kommuner, er det derfor naturligt, at der sættes fokus på kommunernes arealanvendelse, så der bliver færre kvadratmeter at vedligeholde, og at de dyre kvadratmeter afvikles. Centraliseringen af kommunernes ejendomsadministrationer giver mulighed for at igangsætte tværgående analyser af arealforbrug med henblik på optimering af anvendelsen, så de afsattes driftsbudgetter kan anvendes på færre kvadratmeter. Udfordringen i kommunerne for at udnytte mulighederne for at optimere arealanvendelsen er så, om det traditionelle ejerskab, som fagudvalgene har til ”deres”, kan flyttes til et udvalg, som får et fælles ansvar for kommunens samlede bygningsmasse. Flere kommuner har allerede taget den konsekvens og placeret ansvaret for bygningsmassen i økonomiudvalget. Centralisering af ansvar Under alle omstændigheder er det min vurdering, at en centralisering af ansvaret for bygningsmassen er nødvendig, for at der kan udarbejdes valide nøgletal for ejendomsdriften og arealanvendelsen. Nøgletal som er nødvendige for at udvikle ejendomsdriften i kommunerne og sikre et nødvendigt grundlag for effektiviseringer. Det er min vurdering, at arealforvaltning blive en af de store opgaver for ejendomsområdet og vil i øvrigt også blive et tema i den foranalyse, som KORA skal gennemføre for staten.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Ejendomscenteret varetager dagligt drift og rengøring af kommunens bygninger.

Vejen mod et helstøbt ejendomscenter Etableringen af et samlet ejendomscenter er et stort udviklingsprojekt, der kalder på aktiv medvirken, tillid og forståelse i alle dele af organisationen. Det er erfaringen i Frederikshavn Kommune. Af | Simone L. Jensen, kommunikationsmedarbejder, Frederikshavn Kommune

Efter kommunesammenlægningen stod Frederikshavn Kommune over for en stor udfordring. De tre tidligere kommuner havde varetaget ejendomsdriften på vidt forskellige måder, og nu var der et tiltagende behov for at gå ad nye veje. Et politisk ønske om en mere strategisk organisering af opgaver på ejendomsområdet bredte sig, og det blev begyndelsen på en samlet Facility Management organisation i Frederikshavn Kommune med ansvar for en professionel håndtering af den kommunale bygherre- og driftsherre funktion.

Fordele og forandringer At samle et center, som ejer, vedligeholder og servicerer alle kommunale ejendomme, kræver en stor portion viden om, hvilke gevinster man har i sigte, og hvilke veje man skal gå, for at opnå disse. En business case bestilt af Frederikshavn Kommune pegede på en række fordele ved at indføre en mere central opgaveløsning på ejendomsområdet, der førhen var placeret på de enkelte institutioner og skoler. Business casen konkluderede blandt

andet, at man ved samlet at koordinere opgaverne på ejendomsområdet kunne opnå et besparelsespotentiale på otte til ti millioner kroner ud af et samlet potentiale på cirka 150 millioner kroner. Business casen pegede også på, at en samlet enhed kan harmonisere serviceniveauet, så alle kommunens bygninger får samme service. Desuden gør en central organisering det muligt at tænke hele vejen rundt i totaløkonomiske løsninger. Business casen lagde grundstenen til et enigt byråds beslutning om at etablere

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

Fakta • E jendomscenteret i Frederikshavn Kommune består af en stabsfunktion og tre afdelinger: Bygherre & Anlæg, Drift & Service og Beredskab & Logistik. Drift & Service er opdelt i fem serviceområder med hver sin serviceleder. • E jendomscenteret refererer til Økonomiudvalget. Førhen var ejendomsdriften fordelt i de politiske fagudvalg, men ved at flytte ejerskabet fra fagudvalgene sikrer kommunen en tværgående prioritering af ejendomsområdet. • E jendomscenteret har i dag ansvaret for mere end 400.00 m2 fordelt på ca. 350 bygningermed en værdi på op til 2,1 milliarder kroner.

Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter. Man lavede en treårig implementeringsplan og nedsatte en styregruppe med tværgående repræsentanter fra de enkelte fagudvalg samt en følgegruppe bestående af blandt andre repræsentanter fra driften og de faglige organisationer.

En intern huslejemodel Med en ny struktur følger samtidig en stor forandring hos de involverede medarbejdere. Forandringen består blandt andet i, at opgavestyringen placeres centralt i Ejendomscenteret, og det giver en naturlig modstand hos eksempelvis skole- og institutionsledere, fordi de ikke længere kan disponere frit over driftspersonalets tid og ressourcer. For at imødekomme denne interessekonflikt er der indført en ”klippekorts ordning”, hvor man decentralt i bygningerne får råderet over et bestemt antal af driftspersonalets timer. Ejendomscenteret har indgået en overordnet huslejeaftale med fagcentrene, som klart beskriver rolle- og ansvarsfordeling mellem Ejendomscenteret som ”udlejer” og bygningsbrugerne som ”lejere”. I huslejemodellen fastlægges det overordnede serviceniveau, som institutioner og skoler kan regne med, at Ejendomscenteret

leverer. Serviceniveauet bliver beskrevet i en SLA (Service-Leverance-Aftale), der på bygningsniveau beskriver de behov, som hver enkelt bygning har, og den ydelse, som Ejendomscenteret leverer. På et strategisk niveau bidrager huslejemodellen med mulighed for bedre styring af ressourcer og omkostninger ved ejendomsdriften, og samtidig kan Frederikshavn Kommune bruge modellen til at sammenligne nøgletal for ejendomsdriften med andre kommuner. Dog oplever man i denne forbindelse en udfordring, idet kommunernes økonomistyring ikke tilgodeser detailstyringen på ejendomsområdet. Det betyder, at man ikke entydigt kan pege på, hvordan man opbygger kontoplaner med mulighed for at trække sammenlignende nøgletal ud og skabe benchmarking kommunerne imellem. Netop dette emne har KTC-faggruppen for Kommunal Ejendomsdrift bemærket over for ministeriet og KL, hvilket har resulteret i, at KORA igangsætter en analyse i kommunerne. I første omgang er man i dialog med udvalgte kommuner, herunder Frederikshavn Kommune, for at lave en analyse, der fremadrettet kan bruges mere operationelt.

Kloge kvadratmeter Frederikshavn Kommune er som mange andre kommuner uden for vækstområderne påvirket af en negativ demografiudvikling. Det betyder, at der i fremtiden vil være behov for langt færre bygninger, hvor de, som er tilbage, skal være tidssvarende, attraktive og energioptimerede. Det handler altså om kvalitet frem for kvantitet. På skole- og dagtilbudsområdet har man de seneste år arbejdet med helhedsplaner på områderne, og fremtiden kalder på flere lignende tiltag. Ejendomscenteret har netop lavet et udbud på et digitalt Facility Management system (FM system), som skal give et systematisk overblik over kommunens ejendomsportefølje. Disse data skal blandt andet medvirke til at optimere brugen af kommunens bygninger, fordi brugerne får en økonomisk gevinst, når de vælger at dele lokale med andre. Det vil ret beset sige, at jo flere brugere en bygning har, jo flere er der til at betale omkostningerne.

som gør sig gældende på ejendomsområdet i Frederikshavn Kommune. Siden kommunesammenlægningen er den samlede ejendomsmasse reduceret med 30.000 m2, og et stort antal ejendomme er gennemrenoveret, energioptimeret eller nybygget efter fremtidens behov. Nu handler udfordringen om at afvikle alle de overskydende ejendomme, som i mange tilfælde kræver nedrivning eller lokalplansændringer, såfremt de overhovedet skal have en chance på ejendomsmarkedet. Omsætning af ejendomme kræver dog et øget kendskab til investeringsmarkedet, som ikke er en kernekompetence hos kommunen. Derfor har Ejendomscenteret indledt et samarbejde med en ekstern forretningsudvikler, som med sin ekspertise har til opgave at klæde interne medarbejdere på til at håndtere fremtidens udfordringer med salg af bygninger og grunde. En spændende udfordring med et stort økonomisk potentiale for kommunen.

Billedet øverst:Grøn energi giver kommunale bygninger nyt liv og sund driftsøkonomi. Billedet nederst:Vellykkede projekter kræver god forberedelse. Foto: Tom Jensen

Et kig ind i fremtiden Ejendomscenteret er godt i gang med at se på de fremtidige udfordringer og løsninger,

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Synlige synergier i Silkeborg Silkeborg Kommune har nu to års gode erfaringer med at samle al ejendomsdrift i én organisation. Resultatet er blandt andet mere fleksibilitet og klogere kvadratmeter.

Af | Mette Viborg, projektkonsulent, Silkeborg Kommune

I 2012 etablerede Silkeborg Kommune en Facility Management-organisation. Al ejendomsdrift blev samlet i en organisation - Ejendomme - som ejer, driver og servicerer alle kommunens bygninger. Udover ansvaret for teknisk service på alle driftsområder indgår ansvaret for rengøring, planlagt vedligeholdelse og hele energiområdet. Nu, to år senere er synergieffekterne meget synlige.

Uddannelse giver stærkt fagligt fokus I oktober 2013 fik 18 tekniske servicemedarbejdere overrakt deres svendebrev. Gevinsten er et meget stærkere fagligt fokus på bygningsdriften. - Målet er, at halvdelen af vores tekniske servicemedarbejdere om godt et år er uddannede ejendomsserviceteknikere. Og vi er godt på vej. Uddannelsesforløbet har gjort medarbejderen anderledes motiveret i deres arbejde, og de formår at stille mange spørgsmål, fordi de kender mange flere svar, siger Poul Rey, som er sektionsleder i Teknisk Service. Birgitte Høeg, som er nyuddannet ejendomsservicetekniker, fortæller, at hun oplever at have større gennemslagskraft, fordi hendes viden er funderet i en faglig uddannelse.

- Vi har fået redskaber til at kikke mere fagligt på bygningerne. Derfor er det lettere at komme ud i de bygninger, hvor man ikke er så tit, siger hun og fortæller, at organisationen derfor er blevet mere fleksibel. - I starten var mange medarbejdere skeptiske, og ledelsen måtte opmuntre medarbejderne til at tage imod uddannelsestilbuddet. Til foråret starter vi rotationsprojekt 2, og her har alle søgt frivilligt ind – så mange, at vi desværre har været nødt til at sige nej til nogen, fortæller Poul Rey og fortsætter: - En anden vigtig gevinst er, at de uddannede medarbejdere er blevet mere bevidste om, hvad de er gode til, og hvad de er mindre gode til og ikke mindst, hvad deres kolleger er gode til. På den måde har de fået et netværk af 17 uddannede kolleger, som de kan trække på, når der opstår tvivl om en opgave.

Energiforbruget faldt En anden effekt af Facility Management i Silkeborg Kommune har vist sig på energiområdet. Når man samler energistyring og forbrugsafregningen centralt i Ejendomme, forsvinder incitamentet for at spare på varmen på institutionerne. Sådan lød i hvert fald advarslerne. Det har dog vist sig ikke at holde stik. - Det er der to årsager til, siger Lars Thygesen, som er ingeniør i Ejendomme. - For det første er institutionslederne vant til at agere ansvarligt i forhold til energiforbruget. For det andet har vi lavet et energi- og tekniknetværk for de tekniske servicemedarbejdere, som står for den daglige drift i bygningerne. Netværket er med til at fastholde fokus på energiforbruget og overvåger driften lokalt. På den måde overflødiggør vi incitamentsstyringen, siger han. Øget digitalisering Der er i energistyringen fokus på at digitalisere arbejdsgange. Således øges tilgængeligheden til ønsket information uafhængig af tid og sted. Dialogen og samarbejdet med de tekniske servicemedarbejdere om blandt andet energistyringen er blevet tættere efter at medarbejderne er blevet en del af en central organisation.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

I stedet for at udbygge Sorring Skole har Silkeborg Kommune renoveret og udnyttet krogene bedre med fokus på fællesskab og integration af lokaler.

- Vi har påbegyndt et projekt om automatisk måleraflæsning, som betyder, at de tekniske servicemedarbejdere kan overvåge data via deres iPhone. Systemet kan ”pushe” afrapporteringer ud, når der registreres udsving. På den måde kan de tekniske servicemedarbejdere rette op på uhensigtsmæssigheder med det samme, fortæller Lars Thygesen. At de tekniske servicemedarbejdere er en del af en central organisation med ansvar for ejendomsdriften giver rigtig god mening i forhold til styring af energiforbruget. - Det betyder, at vi har en tættere dialog og et tættere samarbejde, fortæller Lars Thygesen. Visionen er at implementere en ensartet og fjernbetjent styring af tekniske anlæg i hele kommunen, og grundstenen til det er netop den samlede ejendomsdrift, idet den giver et bedre overblik og større fleksibilitet. - Når for eksempel vi laver energibesparende foranstaltninger på institutionerne, så høster Ejendomme hele besparelsen og har mulighed for at investere i nye energioptimerende projekter, siger Lars Thygesen.

Kloge kvadratmeter En tredje effekt af Facility Management i Silkeborg Kommune er bedre udnyttelse af bygninger gennem såkaldte kloge kvadratmeter. Den oprindelige udbygningsplan blev således kasseret, da Sorring Skole i kølevandet på voksende elevtal igen skulle skaffe mere plads. Skolen er i stedet blevet gennemrenoveret og tilrettet de nyeste pædagogiske tendenser for læringsmiljøer, samtidig med at antallet af kvadratmeter ikke er øget. - Elevtallet vil altid være varierende, og det er en udfordring at tilpasse bygningen. Hverken for meget eller for lidt plads er optimalt, siger sektionsleder Søren Overgaard. Sorring Skole er blevet udbygget af flere omgange senest i 2010 og derfor besluttede kommunen sig for at gøre noget andet denne gang. - Med centraliseringen af ejendomsdriften er vi blevet mere bevidste om prisen pr. kvadratmeter såvel på anlæg som i drift. Desuden skal kommunens vedligeholdelsesmidler dække hele ejendomsporteføljen, og derfor er vi nødt til benhårdt at prioritere vores midler rigtigt, siger Søren Overgaard.

I stedet for at tilføre skolen cirka 400 ekstra kvadratmeter, som var den oprindelige plan, har et arkitektfirma foretaget en screening af alle lokaler og analyseret, hvad lokalerne bliver brugt til, og hvornår de bliver brugt. - Med udgangspunkt i Stephen Heppell, som er en af guruerne inden for skoleudvikling og læringsrum, fandt vi ud af, at der var det rette antal kvadratmeter til stede, men de skulle udnyttes anderledes. I stedet for at bygge til har vi renoveret skolen, udnyttet kroge til forberedelse, moderniseret toiletter og vi har haft fokus på fællesskab og integration mellem forskellige faglokaler og SFO. Integrationen er blevet til et meget spændende cafemiljø, hvor fællesskab og læring går hånd i hånd, fortæller Søren Overgaard.

Effektiv ejendomsdrift Silkeborg Kommune har nu i to år haft en Facility Managementorganisation, og erfaringerne er meget positive på flere områder end de her nævnte. - Det at igangsætte en forandringsproces har for os betydet, at vi har fået større fokus på opgaveflows og deraf opstår behovet for nytænkning – og vi kan bekræfte, at forandring fryder i en organisation, siger Lene Søgård, ejendomschef i Silkeborg Kommune.

Fakta Tre klare effekter af Facility Management organisation i Silkeborg Kommune: • E t meget stærkere fagligt fokus, der gør organisationen fleksibel. • E t energi- og teknik netværk som overflødiggør økonomisk incitamentsstyring. • F ærre og smartere kvadratmeter giver nye og spændende læringsrum.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Bedre udnyttelse af ressourcer med centerstruktur I Høje-Taastrup har kommunen samlet alle sine Facility Management opgaver i et centralt center, der varetager alt fra anlægsrådgivning til teknisk service, vagtopgaver og rengøring. Centraliseringsprocessen har snart kørt i syv år – med gode resultater på alle parametre.

Af | John Larsen, chef for Center for Ejendomme og Intern Service, Høje-Taastrup Kommune.

Tilbage i 2007 tog man en beslutning i Høje-Taastrup: Hele kommunens ejendomsportefølje skulle samles under Økonomiudvalget, mens ansvaret for at administrere, udvikle og vedligeholde bygningsmassen blev flyttet fra de enkelte centre til en central centerenhed. I dag rummer Center for Ejendomme og Intern Service fem afdelinger, der samlet set håndterer alle kommunens facility service funktioner.

De fem afdelinger er: • Teknisk service – der dækker typiske pedelopgaver på skoler og institutioner. • Anlægsteamet – der rådgiver om ejendomsporteføljens udvikling, herunder nybyggeri og transformering. • Vedligeholdelsesteamet – der fører tilsyn med bygninger og disses tekniske installationer. • Rengøringsafsnittet – der udfører rengøringsopgaver i bygningerne ud fra politisk fastsatte standarder. • Intern service – der bl.a. løser vægteropgaver og sørger for, at borgerne har adgang til kommunale faciliteter. Målet har været en bedre udnyttelse af såvel ejendomme som menneskelige ressourcer. Projektets uofficielle overskrift er ”Kloge kvadratmeter” – forstået som en strategisk optimering af den måde, kommunen udnytter og driver sine bygninger og faciliteter. For den samlede økonomi har centerorganiseringen betydet en besparelse på anslået 10-15 procent. Mindst lige så vigtig er imidlertid de faglige gevinster i form af den tværfaglige sparring om opgaverne, der er mulig i et center med mange kompetencer, samt den koncentration og specialisering af viden og faglighed, som den nye struktur har medført blandt kommunens medarbejdere. Som et eksempel har Høje-Taastrup ikke længere 36 skolepedeller og medhjælpere fast placeret rundt på kommunens i alt ti folkeskoler, hvor de typisk har fungeret som ”alt-mulig-mænd” med meget brede kompetencekrav. I dag er der knyttet to faste servicefolk til hver skole, som refererer til Center for Ejendomme og Intern Service og kan som sådan udfylde opgaver på flere forskellige institutioner i byen – også daginstitutioner.

Derudover har Teknisk Service otte mand placeret centralt, som kan bruges overalt i kommunen, hvor der er behov for deres specifikke faglige kompetencer. Det vil sige, at kommunens egne folk kan udføre mange flere tekniske opgaver på skoler og institutioner, fordi det samlede servicekorps råder over faguddannede elektrikere, VVS’ere, tømrere mv. Det giver mere fleksibilitet, bedre økonomi og en større faglig tilfredsstillelse blandt medarbejderne, som i højere grad kan udnytte deres faglige uddannelse og spidskompetencer. Denne generelle skærpelse af det faglige fokus har været en af de vigtigste gevinster ved centerstrukturen – lige fra den stærke faglige kultur blandt arkitekterne i Anlægsteamet og ingeniørerne i Vedligeholdelsesteamet til det styrkede arbejdsmiljø blandt de 180 ansatte i Rengøringsafsnittet. I øvrigt er sygefraværet blandt de kommunale rengøringsassistenter på få år halveret fra 13 procent til 6,5 procent. Det næste store indsatsområde bliver udviklingen af en digital platform, der kan sikre en endnu bedre udnyttelse kommunens ressourcer og faciliteter. Denne proces vil kræve udviklingen af en smidig, tværgående IT-løsning, som for eksempel en help desk eller en Facebook-lignende platform, der kan gøre akutte behov for service, vedligehold mv. mere synlige endnu hurtigere – og dermed gøre kommunens kloge kvadratmeter endnu smartere.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

En ny byggepolitisk strategi på vej Byggebranchen udgør ifølge Energistyrelsen cirka fem procent af den danske samfundsøkonomi, og har derfor stort potentiale for at bidrage til fremtidens vækst og arbejdspladser. Regeringen har derfor besluttet at udarbejde en byggepolitisk strategi.

Af | Mette Preisler, afdelingschef, Rudersdal Kommune og medlem af KTCs faggruppe Byggelov

Strategien skal - i henhold til kommissoriet – bl.a. medvirke til at understøtte produktivitetsudvikling med fokus på digitalisering i byggeprocessen, sikre opfølgning på overordnede målsætninger, og se på muligheden for en mere effektiv og ubureaukratisk byggesagsbehandling med fokus på yderligere regelforenkling, digital understøttelse og undersøgelse af potentialet ved ændret organisering. Som et led i arbejdet med den byggepolitiske strategi er der gennemført analyser for at identificere de centrale udfordringer for byggebranchen. En af disse analyser omhandler konkurrencesituationen i byggeriet, baseret på data og nøgletal samt på udsagn, der bygger på interviews med interessenter i byggebranchen. Desværre opereres der ikke med interviews af de kommunale bygningsmyndigheder, og konklusionerne baserer sig således alene på udsagn fra byggebranchens private virksomheder, hvilket må siges at udgøre en strukturel mangel i analysedelen. Alligevel konkluderes, at der er plads til forbedringer i forhold til organiseringen af byggesagsbehandlingen for at understøtte byggeriets produktivitetsudvikling. På Energistyrelsens workshop i november 2013 gav byggeriets parter deres bud på barrierer, løsninger og visioner på temaerne gearing af virksomheder til lønsom vækst, øget konkurrence, det offentlige byggeri som driver for vækst og forenklet regulering – alt sammen emner, der bør adresseres i den kommende byggepolitiske strategi fra ministeren. Heller ikke her indeholder resultaterne nogen egentlige overraskelser. Gamle kendinge trækkes af stalden og opleves altså trods mange års initiativer som væsentlige barrierer for byggeriet, og også her peges der på den offentlige byggesagsbehandling. I KTCs faggruppe for Byggelov er vi ikke uenige i, at sagsbehandlingstid og gebyrer er forskellige fra en kommune til en anden. Det er bl.a. derfor, at KL og KTC har givet en udstrakt hånd til et kvalitativt samarbejde med Energistyrelsen om at udarbejde et ensartet, standardiseret arbejdsgrundlag for den kommunale byggesagsbehandling. Det kræver dog, at vores ønsker til indsatser tages alvorligt og prioriteres, så vi ikke med jævnlige mellemrum skal høre på kritik af den byggesagsbehandling, kommunerne leverer og de forskellige gebyrer, der opkræves. Derfor er det bydende nødvendigt, at regel-

forenklinger udgør reelle forenklinger og ikke de tunge bureaukratiske tiltag, der begejstret udmeldes som mindre bøvl. For at sikre ensartethed også på det meget tekniske område af sagsbehandlingen, er KTC indstillet på større brug af certificerede tekniske løsninger, såfremt der medfølger klare retningslinjer for ansvarsdelingen mellem ansøger og bygningsmyndighed. Den byggepolitiske strategi skal i henhold til kommissoriet offentliggøres primo 2014. Et kvalificeret gæt er dog, at den snarere kan forventes til sommer, men det må tiden vise. Ligesom den må vise, hvor modigt man vil arbejde med de udfordringer og konstruktive løsningsforslag, der er fremlagt fra byggeriets side – herunder kommunerne.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Billigere gebyrer i Lemvig med ny opkrævningsform Lemvig Kommune har droppet standardgebyrer i byggesager og afkræver nu kun penge for den reelle arbejdstid. Det betyder væsentligt lavere gebyrer. Af | Annette Johansen, afdelingsleder Bygge- og Erhvervsservice, Lemvig Kommune

Lemvig Kommune har siden den 1. januar 2012 beregnet byggesagsgebyrer efter den medgåede tid, der anvendes til behandling af den konkrete byggesag. Beslutningen om at indføre denne opkrævningsform blev affødt af en orientering af kommunens Teknik- og Miljøudvalg om Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport om gebyrer i otte forskellige kommuner. Kommunalbestyrelsen godkendte efterfølgende at ændre opkrævningsform til medgået tid fremfor den tidligere fremgangsmåde, som tog udgangspunkt i standardgebyrer. Baggrunden for beslutningen var, at betalingen for at få behandlet en byggesag skulle afspejle den faktisk forbrugte tid på opgaven. Dermed bestemmes gebyrets størrelse af, hvilken form for byggeri der søges om, og hvorvidt ansøgningsmaterialet er fyldestgørende. Jo bedre ansøgningen er belyst fra ansøgers side, jo mindre tid skal byggesagsbehandleren bruge til at behandle sagen.

Væsentlige prisfald Ændringen i opkrævningsformen har haft stor betydning for de byggesagsgebyrer, der bliver opkrævet på de forskellige typer af byggerier:

Som det fremgår af tabellen, er det simple byggeri det eneste område, som gennemsnitligt har oplevet en forøget udgift som følge af den ændrede opkrævningsform. Det skyldes blandt andet, at der til

alle byggetyper er det samme tidsforbrug til opstart og afslutning af sagen i journalsystem og BBR samt opfølgning på færdigmeldingsattester. Dette tidsforbrug er uafhængigt af, hvor lang tid den egentlige sagsbehandling tager, og disse opstarts- og afslutningsomkostninger udgør tit den største del af byggesagsgebyret på de simple byggerier. I praksis klares opgaven med tidsregistrering ved at knytte et regneark til sagen, så snart den oprettes. Sagsbehandleren registrerer løbende den tid, der anvendes til opgaven. Der beregnes ikke byggesagsgebyr for afslag på byggeansøgning, principielle tilladelser samt forhåndsdialog, hvor der ikke foreligger en reel ansøgning.

Optimering af processen Ændring af opkrævningsformen har dog ikke stået alene i forhold til at opnå gennemskuelige priser. I foråret 2012 gennemførte de medarbejdere, som arbejder med byggesager et optimeringsforløb omkring sagsgange. Optimeringsforløbet blev indledt med hjælp fra en konsulent fra KL, som havde kompetencer inden for sagsoptimering og blev gennem hele forløbet styret af en intern projektleder. Som et af de første emner arbejdede vi i gruppen med, hvad der giver værdi, og her var hurtig og effektiv sagsbehandling samt gennemskuelige gebyrer nogle af parametrene i forhold til ansøgere. En del af den hurtige og effektive sagsbehandling indebærer styr på de interne sagsgange i administrationen. En byggesag har ofte grene ud til mange andre afdelinger, som f.eks. planlægning, industri, landbrug og natur. En byggetilladelse kan ikke gives, før vi har sikret os, at alle forhold omkring myndighedsbehandling i kommunen er belyst. Den officielle del af Lemvig Kommunes projekt om byggesagsoptimering er afsluttet, men der foregår hele tiden en løbende proces med at justere og stadigt optimere den måde, vi behandler vores byggeansøgninger på.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

Fra service til samarbejde i Odense Ejendom i Odense Kommune justerer på det traditionelle SLA, hvor bogstaverne står for Service Level Agreement. Nu har man skiftet Service ud med Samarbejde. Af | Helle D. Høy, freelancejournalist

SLA er et velkendt begreb inden for Facility Management og et redskab, som Ejendom har brugt til at beskrive den service, den yder til Odense Kommunes fagforvaltninger. Birthe Papsø er kontorchef i Ejendom. Hun fortæller, at man i forbindelse med strukturændringer og skrivning af ny SLA blev bevidst om, at Ejendoms rolle som leverandør af service er uinteressant. - Tidligere havde vi fokus på vedligehold af bygningsmassen. Det har vi ændret på nu. En bestil & udfør-service giver ikke det optimale resultat, hverken for borgere eller de ansatte. Det er i den tætte samarbejdsproces på tværs af alle faggrupper, at de skæve ideer og nytænkende løsninger opstår, siger hun. Derfor har Ejendom nu fokus på at skabe en tværfaglig platform, hvor man i højere grad er sparringspartner for fagforvaltningerne. Formålet er at generere merværdi i forhold til fagforvaltningernes kerneopgaver og derigennem skabe et bedre Odense. Et eksempel på, hvordan vedligehold per refleks er erstattet af kreativt samarbejde, er Skt. Klemensskolen i Odense. Her skulle udtjente lysarmaturer udskiftes. Tidligere ville Ejendom, efter at have modtaget bestilling på opgaven, have sikret, at den blev korrekt udført ved at erstatte lamperne i samme ophængning. Nu er processen anderledes. - Sammen med fagforvaltningen og de involverede parter på skolen, vurderede vi, hvad der ville være den optimale løsning. Der viste sig behov for, at læreren kan variere lysstyrken alt efter, om børnene skal sidde stille og hyggelæse, eller om de skal være aktive, hvilket kræver mere drøn på belysningen, fortæller Birthe Papsø. Tesen er, at individuel belysning giver synlig effekt på indlæringen. Projektet kører i øjeblikket som forsøg. Et andet eksempel er Ejerslykkeskolen, der skulle have udskiftet de gamle, rådne trævinduer. Det ville være oplagt at skifte til nye alu-vinduer, som er nemme at vedligeholde og isolerer bedre. - Med Ejendoms gamle tankesæt ville vinduerne være blevet udskiftet i forhold til klassisk vedligehold. Med vores nye tankesæt, gjorde vi noget andet. Sammen med brugerne udfordrede vi opgaven. Derved fandt vi ud af, at det ville være en stor gevinst, hvis skolen fik vinduer og døre ud til det fri. Så kunne børnene gå den vej ud i frikvarterne, der ville komme frisk luft ind i klasselokalet og lærerne ville få mere veloplagte børn, siger Birthe Papsø.

Via samarbejdet fik skolen en anden og mere bæredygtig løsning. Samtidig fik skolen nye flugtveje. Det gav mulighed for at udnytte det bagvedliggende areal på en helt anden måde. Og ifølge Birthe Papsø er det det, hele manøvren går ud på: At øge bygningernes egenværdi samtidig med, at de inspirerer brugerne til liv og oplevelse. - Vi er klar over, at den innovative måde at angribe vedligehold på stiller krav om lydhørhed og respekt for de faggrupper, der deltager i projektet. Processen tager tid, men vi er godt på vej, og vores mål er, at ovenstående eksempler udvikler sig fra at være enkeltstående til at blive normen, slutter Birthe Papsø.

Blandt andet to skoler i Odense Kommune har i stedet for almindelig vedligehold fået nye løsninger ud af samarbejdet med Ejendom. Skt. Klemensskolen har fået mulighed for at køre et forsøg med individuel belysning, og Ejerslykkeskolen har fået udgang til det fri fra klasseværelserne.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Space Management baner vej for nye løsninger Langsomt er frustration afløst af positivt engagement efter radikal organisationsændring i Odense Kommune har udfordret samarbejdsformerne. Kodeordene er respekt, mod og entusiasme.

Af | Helle D. Høy, freelance journalist

Et stort analysearbejde, som involverede eksperter i space management, gav store aha-oplevelser i Odense Kommune. Blandt andet dokumenterede tilstedeværelsesanalyser, at virkeligheden var en helt anden, end både ledelse og medarbejdere forestillede sig. - Det viste sig for eksempel i en af fagforvaltningerne. Her mente man som udgangspunkt, at de fleste medarbejdere havde daglig kontakt med borgere. Undersøgelsen viste, at 50 procent af de ansatte aldrig var i kontakt med en borger, og de medarbejdere, der mødte borgerne, blot gjorde det i ti procent af deres tid, siger kontorchef Johnny Boye Busch, Ejendom.

Ejendom udfordrer fagforvaltninger Det nye virkelighedsbillede danner nu grundlaget for en radikal, innovativ organisationsændring i Odense Kommune. En udvikling frem mod en organisation, hvor det essentielle ikke er, hvordan bygningsmassen udnyttes maksimalt, men som snarere stiller spørgsmål og udfordrer på alle parametre. Alene for at opnå det optimale, mest værdiskabende og økonomisk mest rentable resultat. Johnny Boye Busch er tilfreds med den nye og mere kreative måde at samarbejde på. Han udtrykker det således: - Når en fagforvaltning kommer og si-

ger, at de skal bruge 35 kontorer, så stiller vi spørgsmålstegn ved det tal. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at udfordre vore samarbejdspartnere på både fakta, metode og mål.

Åbenhed giver positive resultater Lotte Dalegaard Pedersen er funktionschef i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (SAF), Jobrehabiliteringscentret. Hun er en af mange medarbejdere, som har prøvet kræfter med den nye samarbejdsform. Konkret drejede det sig om, at SAF fik øget behov for lokaler i forbindelse med omlægning af projekt for ledige borgere. Hun siger: - Jeg oplevede det meget positivt, at Ejendom gik ind og udfordrede os på funktion og beliggenhed. Opgaven med at skaffe lokaler til os er foregået i en løbende, innovativ proces, hvor vi er kommet tættere på vores og borgernes behov og dermed har kunnet skabe den optimale løsning. Lotte Dalegaard Pedersen mener, at det bemærkelsesværdige ved processen har været den store åbenhed, som begge parter har udvist. Hun har oplevet en god dialog uden begrænsninger, hvor alle muligheder blev vendt. - Vi har en fælles værdifuld interesse i vores projekter. Samtidig er de fysiske rammer og indretningen afgørende for effektiviteten af projekterne og har dermed direkte

betydning for borgerne. Derfor er den innovative proces så vigtig, siger hun.

Ændringer inspirerer – og provokerer Men selvom der er stor åbenhed og positivitet omkring de nye samarbejdsformer, så har der også været sten på vejen. Det handler trods alt om, at man skal skifte hjul på en bil, mens den kører. Det har givet store frustrationer. Pia Bay, kontorchef i Ejendom, siger: - Mange tryghedssøgende ledere og medarbejdere søger i situationer som denne efter allerede gennemtestede koncepter og manualer til ”How to do it”. De findes bare ikke i processer som denne. Samtidig slår hun fast, at hele tankegangen går ud på at erstatte rigide manualer med en samarbejdsplatform, hvor alle muligheder er i spil. Hanne Sørud, chef for kommunens BorgerServiceCenter, har både medvirket i et konkret, afgrænset projekt, og derudover sidder hun i den styregruppe, som arbejder med implementering af organisationsændringerne. Hun siger: - Naturligvis er det udfordrende pludseligt at få stillet en masse spørgsmål, som man ikke er forberedt på. Men det er en meget givende måde at arbejde på, da det skaber nye værdifulde løsninger. Der er ingen tvivl om, at Hanne Sørud er

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

Brikker puslespil

begejstret for den nye måde at samarbejde på, men hun kan også se faldgruberne: - Det kan være svært at prioritere, når så markante organisationsændringer skal implementeres. Alt er i spil, og meget lidt er konkret. Det er en udfordring at få principper og værdisæt udmøntet i praksis. Hanne Sørud er dog ikke i tvivl om, at gevinsten er stor på den lange bane. Den nye indretning af BorgerServiceCenter taler sit tydelige sprog. Indretningen er langt mere åben og tæt på skrankeløs. Nu handler mødet med borgerne om at mødes ”skulder ved skulder”. Det vil sige, at medarbejderne hellere yder hjælp til selvhjælp end traditionel servicering af borgerne. Hanne Sørud siger: - I forhold til vores indretning, tager vi det som en stor cadeau, at en borger kommer ind og siger: ”Hold da op – er det her virkelig et offentligt kontor?”

Gode råd i en vanskelig fase Hanne Sørud har både strategiske og operationelle erfaringer med organisationsændringerne og de nye samarbejdsformer. Hun opfordrer til at gå ind i processer som denne med åbent sind og stole på, at alle har gode intentioner og vil det bedste. På opfordring giver hun disse fem gode råd videre til andre i samme situation:

• Bliv hurtigt konkret • Vær ikke bange for handling • Drag lære af handlingerne • Lad ikke analysearbejdet blokere alt • Sæt skrappe deadlines på projekterne - Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi skal skabe her og nu løsninger samtidigt med, at den langsigtede strategi skal implementeres. Det er vores helt store udfordring, siger hun.

Behov for modige ledere Så radikale organisationsændringer stiller særlige krav til alle berørte. Kodeordene er ifølge både chefer og ledere en respektfuld tilgang til hinandens fagområder og erfaringer. Samtidig kræver det også en god portion mod at gå i forvejen i projekter som dette. Man skal turde sætte sig selv og sit lederskab i spil. - En af vores største opgaver nu er at skabe tryghed i utrygheden. Det kan man kun gøre ved at gå respektfuldt, modigt og entusiastisk til værks, slutter Pia Bay, kontorchef i Ejendom.

Det nye virkelighedsbillede danner nu grundlaget for en radikal, innovativ organisationsændring i Odense Kommune. En udvikling frem mod en organisation, hvor det essentielle ikke er, hvordan bygningsmassen udnyttes maksimalt, men som snarere stiller spørgsmål og udfordrer på alle parametre.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Byggesagsbehandling på vej mod 2020 Kommunerne tager i 2014 et tigerspring i forhold til standardisering af ansøgningsprocessen for byggesager. Ansøgere i 94 af landets 98 kommuner vil blive mødt ensartet i en ansøgningsproces i Byg og Miljø – og vil blive guidet i retning af at levere en ensartet løsning. Men hvor er byggesagsbehandling egentlig på vej hen?

Af | Mikael Kjær-Jensen, formand for KTCs Faggruppe for Byggelov og afdelingschef i Haderslev Kommune

KTC har bakket op om dette vigtige initiativ og opfordret kommunerne til at melde sig til løsningen. Der er ingen tvivl om, at Byg og Miljø vil imødekomme mange af de ønsker, der er rejst igennem de senere år. Men hvor er den kommunale byggesagsbehandling egentlig på vej hen? Dette spørgsmål synes at blive mere og mere påtrængende og relevant at stille. Her er det interessant at kigge på nogle af resultaterne fra et udvalgsarbejde om samarbejde og kompetenceudvikling, som KTCs Faggruppe for Byggelov har igangsat i 2013 og stadig har på dagsordenen i 2014. Vi mener, en del af svaret på spørgsmålet findes her. Det er interessant at bemærke, at signalerne fra byggeriets og byggelovgivningens interessenter samt KTC og øvrige faglige foreninger og organisationer peger i samme retning: Ønsket om en mere gennemgribende ændring og fornyelse af byggelovgivningen og hermed af den kommunale byggesagsbehandling.

Det er KTCs holdning, at den tekniske byggesagsbehandling ikke behøver optage så meget tid, og derfor bør der kigges på nye måder at løse opgaven på, skriver formanden for KTCs Faggruppe for Byggelov, Mikael Kjær-Jensen.

Teknisk byggesagsbehandling kan løses af private Ingen kan vel være uenige i de overordnede formål med byggesagsbehandlingen, nemlig at sikre at det byggeri der kommer op og stå, lever op til de minimumskrav, vi som samfund stiller til sikkerhed og sundhed m.m. Det giver rigtig god mening. Det, der ikke længere synes at give mening eller for den sags skyld værdi, er, at denne vigtige samfundsopgave ligger i kommunen, som ikke længere fører kontrol, men kun arkiverer bygherrens beskrivelser. Sagsbehandlingen løses på vidt forskellige niveauer og med forskelligartet service, som giver det uensartede og ugennemsigtige billede af kommunernes byggesagsbehandling, som vi i de seneste år kontant og vedvarende er blevet konfronteret med. KTC er af den holdning, at den tekniske byggesagsbehandling ikke behøver at optage så meget sagsbehandlingstid, og derfor bør der kigges på nye måder at løse denne opgave på. KTC har i 2013 sammen med KL haft møde med Energistyrelsens direktion og har her givet udtryk for viljen til i samarbejde med staten og byggeriets og byggelovgivningens interessenter om at gå nye veje. Ikke at vi ser statslige centre, en ekstra ny myndighed, som løsningen. Slet ikke! Men snarere autorisationer, certificeringer og lignende som mulige måder at opnå en standardiseret, teknisk byggesagsbehandling på landsplan. Byggesagsbehandling og planlægning hænger sammen Det, der i byggesagsbehandlingen derimod giver værdi ude i de enkelte kommuner, er den dialogbaserede og processuelle tilgang til byggeriet. Det er her, der skabes grundlag for vækst og udvikling – i samklang med kommunale erhvervs- og bosætningsplaner – og med anvendelse af lokal- og kommuneplanredskabet. Det er muligheden for helhedsvurderinger og konkret og individuel stillingtagen inden for rammerne af byggeloven. Det er i lokalplanlægningen at byrådets og kommunalbestyrelsens mål og visioner for den gode by, den bæredygtige by og den gode arkitektur fastlægges. Her bliver den processuelle byggesagsbehandling

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

Sagsbehandlingen løses på vidt forskellige niveauer og med forskelligartet service, som giver det uensartede og ugennemsigtige billede af kommunernes byggesagsbehandling, som vi i de seneste år kontant og vedvarende er blevet konfronteret med.

særdeles værdiskabende i bestræbelsen på at skabe gode byer, arbejds- og levesteder med lokalt præg og særegen bygningskultur og tradition. Lige som byggesagsbehandling og planlægning hænger nøje sammen med kommunernes indsats i forhold til at skabe lokal vækst, udvikling og strukturel tilpasning. Det er en sammenhæng, som kommunerne også har fremhævet i arbejdsgruppen om effektiv byggesagsbehandling.

Byggesektoren forventer sammenhæng og kompetence I processen, hvor faggruppen arbejder på at beskrive kompetencekravene til den moderne, fremtidige byggesagsbehandler, er der foretaget en række interviewes med relevante personer fra byggeriets organisationer og repræsentanter for byggeriets rådgivere. De blev bedt om at svare på følgende spørgsmål: • Hvilket billede har du af den ideelle byggesagsbehandler? • Hvilken service forventer det firma, du arbejder i? • Hvilken betydning har det, at der kun er én kontaktperson? • I hvilket omfang forventes der sparring/råd/vejledning om tekniske forhold? • Hvor går skellet mellem bygherrens/rådgiverens opgave og kommunens opgave? • Hvad forstår I ved en ”professionel” medarbejder i kommunen? • Hvad er godt ved den måde, kommunen arbejder på i dag? • Hvad kunne kommunen gøre bedre? • Er der nye ting, vi skal begynde at gøre?

Konklusionen af interviewrunden viser, at virksomhederne lægger stor vægt på byggesagsbehandlerens evne til at være procesfacilitator, vilje og evne til at tage ansvar for processen, til at gå i dialog med ansøger og i det hele taget hjælpe med at komme fra ansøgning til tilladelse. Samlet er der høje forventninger til byggesagsbehandlerens kompetencer og det vurderes umiddelbart, at det er tvivlsomt, om alle kompetencer kan rummes hos en og samme person. Udfordringen for kommunerne bliver at imødekomme ønsket om, at ansøgeren har én kontaktperson, og at ansøgeren samtidig oplever, at alle de ønskede kompetencer er til stede hos sagsbehandleren. Ansøger vil møde en byggesagsbehandler, der er engageret, proaktiv, saglig og professionel. Ansøger ønsker at opleve sagsbehandleren som en medspiller, der magter at afdække de farbare veje, - samt de veje der ikke er farbare. De ønsker en sagsbehandler, som arbejder på at få alle tilladelser, miljø, fortidsminder, kulturarv, energiforsyning, lokalplanbestemmelser, m.m. på plads samtidig med byggetilladelsen. Det billede, der her tegner sig af, hvor den kommunale byggesagsbehandling er på vej hen, er, at der i højere grad er efterspørgsel på proceskompetencer frem for de tekniske kompetencer omkring et bygningsreglement. Inden for de faglige kompetencer spiller ”plankompetencerne” og evnen til arkitektoniske og kvalitative vurderinger af byggeri og sammenhænge en stadig større rolle. Politisk tæft, kommunikative kompetencer og til dels konfliktløsningskompetencer vil fremover også blive nogle af de vigtige kompetencer i den kommunale byggesagsbehandling, som efterspørges. Udfordringen er, at denne forventning til byggesagsbehandlingen allerede er til stede. Derfor skal der ske en ændring i reguleringen af byggeriet i overensstemmelse hermed.

Der kom mange brugbare udsagn. Ikke kun om forventningerne til byggesagsbehandlernes kompetencer, men også til den måde, sagerne behandles på, kommunernes organisering af byggesagsbehandlingen og meget mere.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Digitale bygge- og miljøansøgninger klar i marts Om få måneder kan 94 kommuner stille et nyt, digitalt ansøgningssystem til rådighed for borgere og virksomheder, der søger om tilladelser på bygge- og miljøområdet. Byg & Miljø, som løsningen hedder, skal bidrage til bedre, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling i kommunerne.

Af | Sabrina Britten-Riis, kommunikationskonsulent, KOMBIT

Snart bliver det nemmere for borgere og virksomheder, der ønsker at bygge nyt, bygge til eller bygge om. Den 31. marts kan 94 kommuner nemlig stille den webbaserede selvbetjeningsløsning Byg & Miljø til rådighed for alle, der ønsker at anmelde eller ansøge om byggetilladelse eller visse miljøtilladelser. Mens kommunen fortsat skal udstede tilladelser, åbner Byg & Miljø for en digital

ansøgningsproces, der giver ansøgeren overblik over dokumentationskrav og eventuelle restriktioner på matriklen. Byg & Miljø skal samtidig hjælpe kommunerne med at leve op til målsætningen i Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi, som lægger op til, at 80 kommuner i 2015 har implementeret digital ansøgning på byggesagsområdet. Digital ansøgning på byggesagsområdet forventes samtidig at blive

en del af Bølge 3 for obligatorisk digital selvbetjening per 1. december 2014.

Stor kommunal involvering Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der har stået bag specificering og indkøb af systemet i tæt samarbejde med flere kommuner, KL og Kulturstyrelsen. 20 kommuner har været involveret i arbejdet med at kravspecificere løsningen, udarbejde use

Byg & Miljø Byg & Miljø er en webbaseret selvbetjeningsløsning til ansøgning om alle byggetilladelser og visse miljøtilladelser. I alt 94 kommuner er tilsluttet bygge-delen, mens 73 kommuner har tilsluttet sig både bygge- og miljødelen. Løsningen omfatter hele bygningsreglementet, byggeri på fredet ejendom og pt. syv miljøløsninger: • Etablering af jordvarmeanlæg • Spildevandsanlæg i det åbne land • Oprensning og udvidelse af sø • Etablering af ny sø • Indvindingsanlæg til drikkevand • Indvinding af vand til markvanding • Anmeldelse af olietank.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

KOMBIT – kommunernes it-fællesskab KOMBIT er et projekthus, der gennemfører kommunernes komplekse fællesindkøb i et kommunalt it-marked under forandring. Sammen med kommunerne arbejder KOMBIT for, at borgere og virksomheder i Danmark får bedre service og mere effektivitet ud af kommunernes digitale løsninger. KOMBIT digitaliserer på kommunernes præmisser og sikrer den kommunale sektor indflydelse og gevinster.

cases og klarlægge arbejdsprocesser, fortæller Sanne Mi Poulsen, projektleder på Byg & Miljø i KOMBIT. I januar 2013 blev Schultz Information – sammen med Atkins, webbureauet SortHvid og TDC Hosting – valgt som leverandør af Byg & Miljø. Siden har otte kommuner dannet projektets kommunale følgegruppe, og de har givet input til alt fra design til regelmatrice, hvor hele lovgrundlaget er beskrevet og nedbrudt i sagstyper, aktiviteter og regler. For at sikre, at brugerne i sidste ende oplever, at systemet er let og intuitivt at benytte, har KOMBIT og Schultz Information arbejdet målrettet med brugervenlighed. Undervejs i projektet er der blevet afholdt to store brugervenlighedstest, hvor både borgere, rådgivere, sagsbehandlere og interesseorganisationer har været med til at bestemme, hvordan Byg & Miljø bedst opfylder brugernes behov.

Det guidede overblik Det har resulteret i et system, der guider brugeren gennem hele ansøgningsforløbet og lader ham eller hende vide, hvilke oplysninger kommunen skal bruge for at kunne behandle netop hans eller hendes bygge- eller miljøansøgning. Løsningen trækker på eksisterende fælles, offentlige data, som er relevante for byggeansøgningen, for eksempel data fra fælles, offentlige registre, GIS-data og visse af kommunernes lokale data. - Byg & Miljø betyder bedre ansøgninger – første gang. Det guidede forløb sikrer, at ansøgeren bliver oplyst om alle relevante forhold og krav, så de indsendte ansøgninger bliver fuldt ud og korrekt dokumenterede, siger Sanne Mi Poulsen.

At indhente supplerende oplysninger fra ansøgerne er typisk én af de store tidsrøvere i forbindelse med bygge- og miljøsagsbehandling, men med Byg & Miljø kan borgere og virksomheder forvente et kortere ansøgningsforløb. Christian Damm, byggesagsbehandler i Vejen Kommune og medlem af den kommunale følgegruppe, fortæller, at man som byggesagsbehandler bruger en stor del af sin arbejdstid på at besvare borgernes spørgsmål i forbindelse med indhentning af byggetilladelser. - Byg & Miljø vil gøre vores arbejde lettere, fordi ansøgerne via løsningen allerede er blevet oplyst om gældende regler. Al den information og vejledning i løsningen skulle gerne betyde, at brugeren sidder med færre ubesvarede spørgsmål, som de ellers normalt ville ringe til kommunen om, siger Christian Damm.

Research inden ansøgning Byg & Miljø giver også brugerne mulighed for at undersøge muligheder og restriktioner på en specifik grund uden at lave en ansøgning til kommunen. Gennem en GISbaseret konfliktsøgning giver Byg & Miljø et førstehåndsindtryk af mulige konflikter. - Byg & Miljø søger aktivt efter for eksempel forurening eller restriktioner i forbindelse med lokalplanerne, og det tvinger ansøgerne til at forholde sig til reglerne og give deres projekter en ekstra tanke, inden de indsender ansøgningen, fortæller Christian Damm og fortsætter: - Vi forventer derfor også, at antallet af reelle afslag vil falde. Med Byg & Miljø kan ansøgerne nå at gennemskue, hvad de skal og må, inden de sender en ansøgning afsted.

Sæt skub i implementeringen For at sikre at også kommunerne oplever gevinster ved det nye ansøgningssystem, har KOMBIT sat alle sejl til for at sikre en vellykket implementeringsproces. Fra januar til marts bliver kommunale superbrugere uddannet i systemet, og en særlig pilotperiode med fem kommuner skal sikre, at løsningen kører sikkert den 31. marts. KOMBIT har også lavet et såkaldt implementeringskit, der skal gøre det lettere for kommunerne at tage løsningen i brug og sikre de mulige gevinster. - I KOMBIT gør vi selvfølgelig alt, hvad vi kan for at støtte kommunerne i implementeringen, men kommunerne skal være opmærksomme på, at deres egen organisation er klar. I princippet kan de bare modtage de nu digitale ansøgninger og sagsbehandle som før, men hvis de virkelig vil høste gevinster, er det nødvendigt at kigge på egne arbejdsgange, datakvalificering og ikke mindst samspillet med eksisterende fag og esdh-systemer, siger Sanne Mi Poulsen.

Byg & Miljø går i luften d. 31. marts 2014. Læs mere på www.kombit.dk/bm

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Digitalisering kalder på nytænkning Det er ikke hverken hardware eller software, der er udfordringen i digitalisering. Det er derimod egne rutiner, praksis og vaner. For at få den fulde gevinst af digitalisering har Hjørring Kommune taget et opgør med ”plejer”.

Af | Torben M. Frandsen, teamleder i Byggeri og Natur, Hjørring Kommune

Digitalisering er hot – muligheder afsøges landet over i kommunernes interaktion med borgerne. Også i Hjørring Kommune. Byggesagsbehandlingen er i proces med at blive digitaliseret, således bliver kommunen fuldt digital på sagsområdet primo 2014, hvor portalen Byg og Miljø implementeres. Regnestykkerne argumenterer for digitaliseringen, teknologien åbner muligheder, men hvad med arbejdets organisering, kutymerne, borgerne? Det har været en præmis i Hjørring Kommune, at arbejdet med at digitalisere byggesagsbehandlingen ikke alene handler om at flytte arbejdsmetoder og rutiner væk fra skrivebordet og op på skærmen. Gør vi det, så høster vi for få gevinster. Hvis regnestykkerne skal have værdi, så skal ”plejer” begraves, og sindet åbnes for nye måder at arbejde på. Således omfatter digitaliseringsudviklingen nytænkning i forhold til arbejdsprocesser,

redefinering af dialogen og kontakten med ansøgere og borgere, en afstemning af forventninger til hinanden, et krav om at kunne slippe kontrollen med tekniske foreskrifter, at skabe større gennemsigtighed, at tænke over vores produktionsomkostninger osv.

Fokus på borgeren Ph.D. stipendat Søren Skaarup, Syddansk Universitet, har undersøgt, hvad borgerne mener om digitale løsninger og fundet nogle meget interessante pointer. Blandt disse er, at der hvor borgeren er usikker, eller det er ugennemskueligt og ukendt, foretrækker borgeren at kunne mødes ansigt til ansigt. Digitaliseringen virker der, hvor processen er gennemskuelig og kendt, og hvor borgeren føler sig på sikker grund. I digitaliseringen af byggesagsbehandlingen i Hjørring har vi stort fokus på borgeren. Løsningerne skal virke for dem og med

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

dem. Vi laver ikke løsningerne med fokus på økonomi og processuel effektivitet og lignende. De gevinster høster vi også, men det gør vi, fordi vores fokus ligger på borgerens brug af løsningerne. Konkret har vi lavet om på dialogstrukturen – inden Hr. Hansen skal lave en ansøgning, kan han digitalt booke os til et møde. Altså i den første fase, hvor usikkerheden er størst, mødes vi ansigt til ansigt for at give overblik, afstemme forventninger, møde ansøger i dennes ståsted. Hermed er det lykkedes at gøre sagsbehandlingen forståelig og gennemskuelig for ansøger. Der er mening med ”galskaben” – også hvis der lander et afslag. Med denne tillidsskabende indgang til sagsbehandlingen kører den derfra oftest 100 procent digitalt – nogle gange skal telefonen i brug eller måske ydereligere et møde. Til at understøtte dette har vi arbejdet meget med det pædagogiske, visuelle og brugervenlige i vores hjemmeside. Præmissen har været, at alt, hvad vi laver i byggesagsbehandlingen, kan borgeren enkelt og overskueligt selv finde og forholde sig til på hjemmesiden. Hvad med det interne? Det primære fokus ligger eksternt – kan vi ikke lave løsninger der virker for borgerne, så løser vi intet internt.

Kultur og vaner Når nu at løsningerne virker ved borgerne, så letter det de interne arbejdsprocedurer helt vildt. Her er det hverken hardware eller software, der volder de store vanskeligheder. Udfordringerne ligger i os selv – kultur og vaner!

Hvis der skal hentes gevinster af at digitalisere, så er det som nævnt alt for beskedne gevinster ved at erstatte det analoge med det digitale. Vores vaner, rutiner, processer, værdier skal tilpasses og udvikles. Så til de indledende dialogmøder handler det om at brobygge, imødekomme, vejlede og turde pege i retninger, der giver projektet vanskeligheder eller muligheder. Det handler om at være tolk mellem regler, myndighed og de fantastiske fornuftige mennesker, der kommer med en ide eller et projekt. Det handler om at være faglig i en helhed – ikke koncentreret til et bygningsreglement. I selve sagsbehandlingen handler det om processer, at stole på standarder og ansøgere og hinanden. At have fokus på, at ventetid ingen værdi rummer og at være borgerens kontakt i processen. Det vil sige processen med at blive digital handler om meget mere og meget andet. Digitaliseringen er din mulighed for at reflekter over egen praksis, egne rutiner, egne vaner. Begrænser man sig der, så tror vi i Hjørring, at udviklingen smutter fra os. Vi vil bruge digitaliseringen til generelt at udvikle vores løsninger og sikre, at Hjørring kan levere sagsbehandlingen til tiden, til prisen og med kvalitet. Det kræver mod, vilje og åbent sind.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Bæredygtig certificering vinder indpas i dansk byggeri Den tyske certificeringsordning DGNB er ved at blive tilpasset danske forhold for boliger, hospitaler og bydele. COWI har været med fra starten, og Lejerbo og Region Nordjylland er blandt frontløberne for henholdsvis DGNB kontor og DGNB boligsystemet i Danmark.

Af | Juliane Münch, DGNB-konsulent og LEED AP, COWI

Den tyske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, DGNB, har siden 2011/2012 været med til at sikre energirigtige, miljøvenlige, økonomisk forsvarlige og sunde kontorbygninger i Danmark. I oktober 2013 blev ordningen udvidet til at omfatte boligbyggeri, og netop nu er boligområdet i pilotfasen. Samtidig arbejder Green Building Council Denmark (DK-GBC) på også at tilpasse ordningen til danske forhold for hospitaler og bydele. DK-GBC fungerer som en uvildig tredjepart for at sikre, at byggeri, som certificeres, opfylder de krav, der bliver stillet i DGNB ordningen. COWI har siden efteråret 2011 taget aktivt del i den danske tilpasning af DGNB og rådgiver p.t. inden for DGNB kontor-, boligog hospitalsprojekter.

Det særlige ved DGNB Der findes flere gennemprøvede systemer til at vurdere og certificere bygningers bæredygtighed bl.a. LEED og BREAM. DGNB adskiller sig fra disse andre certificeringsordninger ved at være mere performanceorienteret og dermed have metodefrihed til at opnå point inden for et stort antal kriterier, der tilsammen sikrer byggeriets bæredygtighed ligeligt fordelt på parametre som miljø, økonomi og sociokulturel kvalitet. Med DGNB får man som bygherre en bedre kvalitet, idet det skal dokumenteres, at bygningen lever op til de stillede krav. DGNB sikrer projektets udførelseskvalitet ved, at der skal gennemføres målinger af

færdigt byggeri og gnidningsfri drift, og der skal fremstilles udvidet projektdokumentation samt detaljerede instruktioner til servicering, inspektion og drift. Dermed sikres ikke kun lavt energi og vandforbrug, men også lavere vedligeholdelse og lavere driftsomkostninger. Byggeriet får højere lejeindtægter og mindre tomgang, hvis byggeriet skal lejes ud, og byggeriets beboere eller brugere har glæde af det gode indeklima og bygninger, der bare virker.

Region Nordjyllands erfaringer Region Nordjylland, som er Danmarks første klimaregion, har besluttet at satse på DGNB-ordningen i forbindelse med opførelsen af fire nye sundhedshuse. Anne Hedegaard, projektleder i Region Nordjylland, forklarer, at DGNB kan bruges i processen og være med til at give byggeriet en mindre problemfyldt udførelsesfase: - Det vil være oplagt at anvende DGNBmodellens 49 kriterier som et værktøj, der skal sikre, at man kommer omkring alle aspekter i byggeriet, både i udbudsfasen, dispositionsforslagsfasen og i den videre projekteringsfase. Samtidig vil man have bedre styr på mange elementer af byggeriet i udførelsesfasen ved at have DGNB-præcertificering at forholde sig til. Dog gør Anne Hedegaard opmærksom på, at det er vigtigt at have kendskab til ordningen helt fra starten af processen, før man udbyder, og at man lader DGNB være del af de indledende konkurrencer og ud-

budsmaterialet. Ellers kan det blive dyrt at omprojektere senere, og man kan blive nødt til at gå på kompromis med de bæredygtige kriterier.

Beslutningseffektiviteten aftager med tiden, hvilket er en vigtig grund til at etablere DGNB tidligt i processen.

COWI har stået for projektering og DGNB rådgivning af Sundhedshus Brønderslev og Sundhedshus Sæby. COWI har her sikret, at projekterne lever op til bæredygtighedskrav og DGNB krav for at opnå DGNB Sølv, samt at dokumentation samles og sendes ind til DK-GBC.

Lejerbo går foran med DGNB Den almene boligorganisation Lejerbo har sammen med Lendager Arkitekter og COWI udviklet et koncept for bæredygtige boliger, der bygger på DGNB-modellen. Konceptet

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

Brønderslev Sundhedshus I/S. Visualisering: KPF Arkitekter

giver på overskuelig vis gode argumenter for at bygge bæredygtigt og giver en konkret vejledning til hvordan. Det er samtidig et værktøj, som Lejerbo kan anvende til at udbrede kendskabet til DGNB og dets særlige kvaliteter. Formålet for Lejerbo er at skubbe markedet til at bygge mere bæredygtigt, og forventningen er, at andre udviklere, boligorganisationer, bygherrer osv. vil gøre brug af konceptet. - Til en boligorganisation som Lejerbo, passer DGNB systemet som hånd i handske. I Lejerbo vil vi have lave driftsomkostninger, vi vil passe på miljøet og lejerne, og vi vil skabe gode social-funktionelle rammer for lejerne. Det er samstemmende med de tre DGNB-områder: økonomi, miljø og det sociale, forklarer Anders Svendborg Andersen, projektleder i Lejerbo. Lejerbo forventer også at kunne bruge konceptet som en del af byggeprogrammet i forbindelse med totalentrepriser.

Målestok for bæredygtigt byggeri Gennem de sidste år har bæredygtighedsbegrebet udviklet sig fra primært at omfatte bygningers energiforbrug i driftsfasen til at blive mere holistisk. Udfordringen ved at arbejde med bæredygtighed er dog, at der som udgangspunkt ikke findes en endelig definition på, hvad bæredygtighed egentlig omhandler, og hvordan det kan måles. DGNB kommer – med udgangspunkt i én ”bæredygtighedsformel” – med et sæt

kriterier og indikatorer for at gøre bæredygtighed målbart. Det særlige ved DGNB og certificeringssystemer for bæredygtighed er desuden markedsføringsvinklen. Bæredygtighed har fået anerkendelse på politisk niveau og er ikke længere kun et emne, som græsrodsbevægelser og idealister beskæftiger sig med. Emnet er blevet til en konkurrenceparameter. Med en bæredygtighedscertificering kan man synliggøre bæredygtighed i projektet, hvilket bliver en afgørende faktor i fremtidens byggerier.

De fem overordnede DGNB kriterier

Om DGNB DGNB blev taget i brug i Tyskland i 2008 og er tilpasset kommende europæiske standarder for bæredygtigt byggeri. DGNB vægter miljø, økonomi og sociale forhold lige meget. Dertil kommer en analyse af den procesmæssige og den tekniske kvalitet. Kvalitet af bygningslokationen indgår ikke i den overordnede vurdering. 49 kriterier bliver bedømt og får point, der regnes sammen til en bedømmelse fra bronze til guld. Hovedparametrene omfatter blandt andet:

Miljø: • Livscyklusvurdering af byggematerialer • Materialernes påvirkning af nærmiljøet • Energiforbrug i bygningen • Vandforbrug • Genanvendelse Økonomi: • Byggeomkostninger og drift • Omkostninger til vedligehold • Fleksibilitet for 3. parts brugere • Bygningens værdi Sociale forhold: • Luftkvalitet • Akustik • Visuel komfort • Brugerindflydelse • Bygningsstruktur og udearealer • Adgangsforhold • Arkitektur og kunst

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: Byggeri & kommunal ejendomsdrift

Når entreprenører går konkurs En lang række entreprenører er gået konkurs som følge af finanskrisen, hvilket også har betydning for de projekter, som kommunerne udbyder. Et nyt eksempel er krakket i E. Pihl & Søn. Spørgsmålet er, hvad kommunerne så stiller op? Udskiftning af en kontraktpart er en væsentlig ændring, der udløser krav om nyt udbud, men der er undtagelser – eksempelvis, hvor udskiftning af en kontraktpart sker som følge af indtrådt konkurs, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Af | Vibeke Westergaard, advokat og partner, Rønne & Lundgren Advokatfirma

Som følge af finanskrisen har mange entreprenører oplevet problemer med at få økonomien til at hænge sammen, og der har været en lang række konkurser i branchen, som også har fået betydning for de projekter, som kommunerne har udbudt. Et nyt eksempel er krakket i E.Pihl & Søn. I sådanne situationer opstår spørgsmålet, om kommunerne altid er forpligtede til at genudbyde et bygge- og anlægsprojekt i tilfælde af leverandørens konkurs, eller om der er tilfælde, hvor det er i overensstemmelse med udbudsreglerne at lade en anden leverandør tage over, uden at dette sker på baggrund af et genudbud.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Tema: byggeri & kommunal ejendomsdrift

Kommunerne er i henhold til Udbudsdirektivet forpligtet til at udbyde bygge- og anlægsarbejder, når tærskelværdien på 37.245.500 kroner (2013 priser) er overskredet. Udbudsprocedurerne kræver ofte en del forberedelse og er tidskrævende for kommunerne, bl.a. fordi risikoen for at få sager for Klagenævnet for Udbud så vidt muligt ønskes undgået. Ændringer af en kontrakt betragtes som indgåelse af en ny (udbudspligtig) kontrakt, såfremt ændringerne er afgørende forskellige fra bestemmelserne i den oprindelige kontrakt, og således illustrerer, at parterne havde vilje til at genforhandle kontraktens grundlæggende elementer. Afgørende for, om en ændring af kontrakten kan ske uden udbud, er dermed, om ændringen er væsentlig. En ændring er som udgangspunkt væsentlig, hvis der f.eks. indføres betingelser, som ville have gjort det muligt for andre end de oprindeligt antagne tilbudsgivere at deltage i udbuddet, hvis aftalen i betydeligt omfang udvides til at omfatte ydelser, som ikke oprindeligt var fastsat heri, og hvis aftalens økonomiske balance ændres til fordel for entreprenøren på en måde, som ikke var forudsat i det oprindelige udbudsmateriale.

Følgerne af finanskrisen Ikke mindst som følge af finanskrisen har mange entreprenører oplevet problemer med at få økonomien til at hænge sammen, og der har været en lang række konkurser i branchen, som har fået betydning også for de projekter, som kommunerne har udbudt. Et nyligt eksempel herpå er krakket i E.Pihl & Søn. I sådanne situationer opstår spørgsmålet, om kommunerne altid er forpligtede til at genudbyde et bygge- og anlægsprojekt i tilfælde af leverandørens konkurs, eller om der er tilfælde, hvor det er i overensstemmelse med udbudsreglerne at lade en anden leverandør tage over, uden at dette sker på baggrund af et genudbud. Der er i princippet tale om, hvorvidt udskiftningen af kontraktparten og eventuelle ændringer af kontraktgrundlaget som følge af konkursen udgør en sådan væsentlig ændring, som i sig selv udløser krav om fornyet udbud/ tilbudsindhentning. Udskiftning af kontraktpart Udbudsdirektivet indeholder ikke regler om spørgsmålet, modsat det nye direktiv,

der endnu ikke er implementeret i dansk ret. Der er kun meget sparsom praksis om spørgsmålet at tage afsæt i. Overdragelse af kontrakten til en ny entreprenør vil indebære risiko for, at kommunen får en klagesag på halsen ved Klagenævnet for Udbud. Dette hænger sammen med, at direkte tildeling af en opgave uden udbud udgør en alvorlig overtrædelse af udbudsdirektivet. Annullation af et udbud med efterfølgende genudbud kan i visse tilfælde være en mulighed. Det er imidlertid langt fra altid, at en sådan løsning vil være optimal for kommunen, særligt fordi der kan foreligge et sådant tidspres, som gør, at fornyet udbud vil medføre et betydeligt ressourcespild som ønskes undgået. Der kan således både opstå forsinkelse og fordyrelse af et betydeligt omfang. Uanset udgangspunktet om, at udskiftning af en kontraktpart er en væsentlig ændring der udløser krav om nyt udbud, er det ikke et ufravigeligt krav, at der sker genudbud eller fornyet indhentelse af tilbud.

Konkurrence- og forbrugerstyrelsens vejledning om kontraktændringer Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har i december 2013 offentliggjort en ny vejledning om kontraktændringer. Heri argumenteres for, at der kan ske udskiftning af en kontraktpart i form af overdragelse af kontrakten til en anden juridisk enhed uden udbud i blandt andet konkurssituationen – forudsat at den nye juridiske enhed opfylder de krav, der oprindeligt blev stillet til tilbudsgivers egnethed, og at der ikke er tale om en omgåelse af udbudsreglerne. Hvis tiden tillader det, kan det være en mulighed at offentliggøre en profylaksebekendtgørelse i henhold til håndhævelseslovens § 4, med henblik på at sikre sig imod sanktionen ”uden virkning”. Det forudses i vejledningen, at der ofte vil være behov for at foretage visse ændringer af en kontrakt, når der sker overdragelse til en ny kontraktpart – ikke mindst i tilfælde hvor kontraktens genstand er et bygge- og anlægsarbejde, hvor eksempelvis risikoen for allerede foretagne leverancer samt forhold med relation til tidsplanen kan kræve en genforhandling.

kontrakten, hvis det som direkte følge af en konkurs ikke er muligt at videreføre kontrakten uændret på de oprindelige vilkår. Herunder eksempelvis fordi en tidsplan for en entreprise forsinkes som følge af en indtrådt konkurs. Her må det som udgangspunkt være tilladt at ændre planen, men kun så der tages højde for den forsinkelse, som er forårsaget af det økonomiske kollaps hos den vindende tilbudsgiver. Der vil gælde et krav om proportionalitet, hvorefter der kun må forhandles de ændringer, som er nødvendige for at opnå formålet med det oprindelige udbud. Eller med andre ord, at ændringerne skal være en direkte følge af konkursen – og skal være proportionale. Praksis har (endnu) ikke taget klart stilling til, i hvilket omfang konkurssituationen udvider rummet for ændringer. Ved den konkrete vurdering af adgangen til at foretage ændringer kan indgå overvejelser over et samfundsmæssigt værdispild ved genudbud som følge af konkursen. Konkurrence- og forbrugerstyrelsens vejledning understøtter, at genudbud ikke er den eneste mulighed, når en entreprenør går konkurs, og kommunerne står med et bygge- og anlægsprojekt som skal færdiggøres. I lyset af at praksis er yderst sparsom, må det dog anbefales, at udskiftning af kontraktparten i konkurstilfælde overvejes nøje, og kun sker når der foreligger vægtige grunde til ikke at genudbyde. F.eks. fordi det haster at få arbejdet afsluttet, og fordi et genudbud vil indebære et betydeligt ressourcespild. Tilsvarende bør ændringer af kontraktgrundlaget alene foretages i strengt nødvendigt omfang, og hvor det er en direkte følge af konkursen. Praksis fra Klagenævnet for Udbud antyder en mere lempelig tilgang, når et kontraktforhold er nødlidende, og det forekommer derfor nærliggende, at udskiftning af kontraktparter og tilhørende ændringer af kontraktgrundlaget, som sker efter ovenstående retningslinjer, vil blive accepteret af Klagenævnet.

Ændringer skal være direkte følge af konkurs Der argumenteres for, at der vil være en videre adgang til at foretage ændringer af

Teknik & Miljø / Januar 2014 digitalisering

Kortdage 2013:

Potentiale i frie geodata for alle Efter knapt et år med fri adgang til geodata står det klart, at frigivelsen har været en stor succes, særligt for borgere og private virksomheder. Tilgangen til den store mængde data kan dog stadig optimeres - også for folk uden for geodatabranchen.

Af | Rikke Schielder, kommunikationsmedarbejder, Geoforum

Publikummet i Teatersalen i Kolding er begejstrede over budskabet. Siden 1. januar 2013, hvor frie data blev en realitet, er antallet af brugere af geodata steget fra 800 til 9000, og af de nye brugere er det særligt private virksomheder og borgere, der har gjort brug af de frie data. Således udgør de to grupper henholdsvis 24 procent og 66 procent af de nye brugere. Publikummet i salen forstår om nogen, hvilke muligheder der ligger i frigivelsen af geodata både for vækst, innovation og for at få skabt et sammenhængende digitalt system, som alle danskere kan hente data fra. Det er kernen af geodatabranchen, der er samlet til de årlige Kortdage, der sidder på stolerækkerne. Og fra scenen bliver der talt til dem, men ikke om dem.

Svært tilgængeligt InformiGIS, som i sit indlæg tegner billedet af mulighederne med fri data fra

det privates perspektiv, er nemlig meget opmærksom på nødvendigheden af at åbne branchen. Jan Juul Jensen fortæller således om ”en branche under transformation, der blandt andet har fokus på synsvinklen fra geo-centric til geo-enabling”, altså at man udvider kommunikations- og samarbejdsplatformen og på den måde opnår meget bedre resultater. Også fra Geodatastyrelsen lyder der samme budskab. En brugerundersøgelse, som styrelsen gennemførte i ugerne 42 og 43 blandt 375 brugere ud af 962 adspurgte, viser nemlig, at mange faggrupper uden for geodata-regi finder det meget svært at downloade lige præcis de data, de søger, og at det generelt er svært tilgængelige systemer, de skal operere i. Derfor understregede Bente Steffensen fra Geodatastyrelsen vigtigheden af netop at fokusere på brugervenlighed og tilgængelighed samt på klar kommunikation.

Områdeleder Mads Bjørn-Møldrup fra Geodatastyrelsen brugte fyrtårnet som symbol på datafordeleren, da han holdt oplæg på Kortdage 2013 i Kolding.

Ét distributionssystem En anden og meget væsentlig del af grunddataprogrammet og et middel til at nå målet om at gøre data tilgængelige er den såkaldte datafordeler. For at tydeliggøre den betydning, som datafordeleren tillægges i fremtidens datadistribution og -tilgang, brugte områdeleder Mads Bjørn-Møldrup fra Geodatastyrelsen i sit indlæg på Kortdage billedet af et fyrtårn som symbol. Datafordeleren skal ifølge BjørnMøldrup blandt andet distribuere alle grunddata i Danmark og sikre en ensartet flytning af grunddata til datafordeleren.

Frie data og datafordeleren er dele af Grunddataprogrammet, som regeringen, KL og Danske Regioner har vedtaget. Programmet skal blandt andet sikre kvalitet i forhold til de forskellige typer data: • Personer • Virksomheder • Adresser • Fast ejendom • Geografi/landkort Læs mere om aftalepakkerne: www.geoforum.dk eller på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside www.digst.dk

Den endelige datafordeler er dog ikke lige rundt om hjørnet. Lige nu er Digitaliseringsstyrelsen, som har ansvaret for datafordeleren, i dialog med fem leverandører og har projektet i udbud. Styrelsen regner med at kunne have en underskrift på plads i maj 2014, og derefter venter processen med at få datafordeleren implementeret.

Og vinderen er… Os alle. For selvom der stadig er et stykke vej endnu, før datafordeleren er en konkret realitet, og der stadig er barrierer og opgaver, der venter for at forbedre datatilgangen, er det klare budskab fra alle kanter, at frigivelsen af data tjener både det offentlige, det private og borgerne.

Teknik & Miljø / Januar 2014 digitalisering

Verden er fuld af dårlige webkort En arbejdsgruppe på konferencen Kortdage 2013 har formuleret et manifest for, hvordan den kommunale verden kommer på bedre veje, når der udformes digitale webkort.

Af | Mikkel Buhelt, PressOffice

I takt med at digitale GIS-løsninger er blevet stærkt udbredt i kommuner og forsyningsselskaber, er den funktionelle og i mange tilfælde smukke kartografi gået fløjten. Kommuner og forsyningsselskaber hælder således lag på lag af deres data ind i deres GIS-systemer uden hensyntagen til brugerne, hvilket mange steder har skabt uoverskuelige og uhensigtsmæssige digitale kortløsninger. På Kortdage 2013 i Kolding den 4.-6. november med deltagelse af 650 danske GIS-ansvarlige og geodata-specialister og 120 studerende tog en arbejdsgruppe udfordringen op og formulerede et manifest, som skal få den kommunale kortproduktion på bedre veje. De fem dogmepunkter i manifestet, som især er rettet mod GISansvarlige i eksempelvis kommuner og forsyningsselskaber, lyder: 1. Stil spørgsmål - hvilken kontekst skal kortet bruges i? 2. Fortæl en historie med dit kort 3. Gør det enkelt – ikke alle informationer er lige vigtige 4. Vær lydhør over for andre faggrupper 5. Giv slip på dit GIS Ifølge Jimmy Holm Olsen fra Cheche, som var facilitator for manifestworkshoppen med 27 deltagere, er verden fyldt med dårlige kort med for mange eller for utilstrækkelige informationer: - Derfor satte vi deltagerne til at udforske, hvordan man får æstetikken og brugervenligheden og kreativiteten tilbage i kortene, siger han.

Kunsten er forsvundet På workshoppen pointerede den svenske kartograf Eva Sahlin, at kartografi – som er læren om kortet som informationsbærer og medium - baserer sig på videnskab, teknik og kunst, og at kort bør udformes i samarbejde mellem teknikere og kunstnere: - Vi er gået fra kunsten og har meget teknik nu. Skiftet er sket hurtigt i løbet af de sidste 10-15 år. I Danmark og mange andre lande underviser man ikke længere i kartografi, men kun i GIS, og det får konsekvenser for, hvordan vi skaber kort, siger Eva Sahlin og uddyber: - Lidt populært sagt kan alle i dag lave et webkort, men ingen lærer at kommunikere på en god måde. I takt med at webkort er

Hvis man hælder for mange data ind på et kort, bliver det uoverskuelig. Et manifest vedtaget på Kortdage 2013 skal sikre mere brugervenlige webkort i blandt andet landets kommuner.

rykket over på nettet og mobile platforme, er det vigtigt, at vi ved, hvordan brugerne anvender kortene, for at vi kan udforme kortene bedst muligt. Men på web mangler de faste konventioner for, hvordan man tegner kort. Hun mener, at det kræver en højere kartografisk kompetence i kommunerne, hvis de skal blive bedre til at fremstille kort, som kan kommunikere tilfredsstillende visuelt og fungere effektivt. - Nogle gange er det som om, man glemmer formålet med kortene. Kommunerne viser bare de data på kortet, som de har til rådighed, siger Eva Sahlin.

Klippede landkort med hæksaks For at fremme nytænkningen blandt workshoppens deltagere valgte kunsttegneren Kasper Heron Købke at klippe et stort traditionelt Danmarkskort fra folkeskolen i stykker med en hæksaks, hvilket næsten var mere, end de kortglade deltagere kunne bære. - Jeg tror, at fremtidens kort vil være individbaserede forstået på den måde, at de er fremstillet ud fra brugerens præferencer, for eksempel på data indsamlet via Google og Facebook eller baseret på kommunens egne data, siger Kasper Heron Købke. Hvis en pensionist får vist et bykort kan f.eks. kirken, rådhuset og plejehjem være fremhævet, mens kortet til en ung person kan fremhæve sportsanlæg, skoler, spillesteder og biografer som pejlemærker, så hver enkelt lettere kan orientere sig ud fra steder, de kender i forvejen. Læs mere om Kortdage 2013 på www.kortdage.dk.

Teknik & Miljø / Januar 2014 ledelse

KTC:

Få ny inspiration i Rotterdam Tag med på studietur til Rotterdam i april med KTC og oplev en by i udvikling og forandring. Turen er målrettet medlemmer af teknik- og miljøudvalg og ledende embedsmænd i den kommunaltekniske sektor. Udbyttet er høj faglig inspiration og mulighed for at dyrke netværk og fagligt fællesskab med andre kommuner. Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Klimaforandringerne bliver gradvist en større udfordring for menneskers og byernes udvikling. Ekstreme vejrforhold, skybrud og oversvømmelser får markante følger for vores eksisterende by- og boligområder og udformningen af disse. KTCs studietur går i 2014 til Rotterdam, Hollands næststørste by. Den har en af de største havne i verden, og byen med dens 600.000 indbyggere har traditionelt været afhængig af havnen. For at opretholde byens velstand og havnens position har byen brug for et løft, som gennemføres i de næste år. For at nå de ønskede mål har bystyret valgt at skabe bedre forbindelse mellem by og havn samt skabe en bæredygtig udvikling med international appel. Byen har ambitioner om at lade flydende bo- og arbejdsmiljøer opføre, og for at forbedre forbindelsen mellem by og havn vil man indføre effektive og miljøvenlige transportsystemer for eksempel i form af offentlige havnebusser. Vi indleder turen med en byvandring i kvarteret syd for centrum, hvor vi ser på udviklingen inden for de seneste år langs floden samt de mange byggerier, der er opført i dette område. Tidligere var der i dette område udelukkende havnefunktioner, men i dag bygges der ny by, boliger og erhverv på de attraktive arealer.

Klimatilpasning i byen Rotterdam er særligt følsom over for klimaændringer på grund af sin placering i Maas/Rhin-deltaet. Bystyret har derfor vedtaget ”Rotterdam Climate Proof”, som bl.a. skal sikre byen mod vandstigning. Derudover har Rotterdam vedtaget at reducere sit CO2-udslip med 50 procent inden år 2025. For at nå dette, arbejder byen tæt sammen med erhvervslivet og med uddannelsesinstitutioner. På studieturen møder vi repræsentanter for Rotterdams kontor for Klima og Bæredygtighed, hvor vi får et oplæg om Rotterdams tilgang til klimatilpasning og den nyligt lancerede kommunale og regionale plan for tilpasningsstrategier. Vi besøger desuden nogle innovative tilpasningsprojekter i byen. Herudover skal vi opleve en innovativ idé i Rotterdam, den første ”vandplads” i verden, Benthemsplein. Under kraftig regn kan pladsen lagre det overskydende regnvand i nogen tid, men det meste af tiden vil pladsen fungere som byrum og legeplads. Pladsen er et eksempel på, hvordan ambitioner vedrørende klimaændringer kan kombineres med livskvalitet i byen. Vi besøger dette klimatilpasningsprojekt sammen med byplanlæggerne, som har stået for pladsens tilblivelse. Offensiv affaldsstrategi Holland gennemførte for et par år siden en offensiv affaldsstrategi, som kan inspirere os til de ændringer, vi står over for i Danmark. På turen vil der derfor også blive mulighed for at høre om Rotterdams affaldsstrategi og håndtering af affald. Affaldet som ressource og processen fra sortering og behandling til genanvendelse. Ligeledes vil vi høre om borgerinddragelse (kildesortering), samt udnyttelse af såvel organisk som uorganisk affald (biogas, plast). Oplev en by i forandring og bliv inspireret til kommende udfordringer på forårets studietur til Rotterdam.

Studieturen foregår onsdag den 2. april til fredag den 4. april 2014.

KTC – Studietur – Rotterdam 2014 Byudvikling, Klimatilpasning, Affaldshåndtering Onsdag den 2. april – fredag den 4. april 2014 Overordnet program Onsdag den 2. april Ankomst til Schiphol Lufthavn.

Formiddag: Transport fra lufthavnen til hotel centralt placeret i Rotterdam centrum foregår på egen hånd. Togbilletter kan købes i Schiphol lufthavn. Rejsetid ca. 30 minutter til Rotterdam. Frokost på egen hånd. Vi mødes i hotel Inntels foyer kl. 14.00. Eftermiddag: Byvandring til det nyeste byudviklingsområde i Rotterdam, Kop van Zuid. Fælles middag incl. 1 glas vin/øl. Torsdag den 3. april

Formiddag: Frokost incl. 1 øl/vand. Besøg/møde i klimaorganisation i Rotterdam vedr. vand, klimatilpasning og sikring af byen. Præsentation af og besøg ved projekter i Rotterdam. Eftermiddag: Nyt centralt LAR projekt, byrum/ny plads i Rotterdam, som bidrager til byudviklingen. Oplæg ved byplanlægger Dir Van Peijke. Sejltur i Rotterdams havn, evt. besøg i universitet indrettet i tidl. havneindustribygninger. Fælles middag incl. 1 glas vin/øl. Fredag den 4. april

Formiddag: Besøg/møde hos Rotterdam Kommune vedr. affald som ressource, fra sortering ogbehandling, til genanvendelse, affaldsstrategi og borgerinddragelse. Frokost incl. 1 øl/vand. Afrejse fra Rotterdam. Transport fra hotel til lufthavnen med bus. På vejen til Schiphol besøges ny klimasikret by, Ypenburg. Eftermiddag: Afrejse individuelt fra Schiphol Lufthavn. Der tages forbehold for ændringer i programmet.

www.ktc.dk

PRAKTISKE OPLYSNINGER: Tilmelding: Foretages på www.ktc.dk/foreningen /aktiviteter/ktc-studieture senest torsdag den 20. februar 2014. Tilmelding er bindende fra denne dato. Turen gennemføres ved 20 tilmeldinger. Pris pr. person: 5.950 kr. ekskl. moms – som dækker ophold, guide, måltider og transport i Holland som beskrevet. Bemærk flytransport er ikke inkluderet, da der er forskellige rejsemuligheder fra Jylland/København. Faktura fremsendes umiddelbart efter 20.2. Flybilletten til Amsterdam/retur kan købes individuelt fra den 24. februar 2014. Prisen inkluderer: 2 overnatninger centralt i Rotterdam i enkeltværelse, Hotel Inntel, Leuvehaven 80, Rotterdam. Offentlig transport i Rotterdam. Privat bustransport til Amsterdam fredag den 4.4. Lejlighedsvis lokal guide og lokale møder med Rotterdam Kommune eller andre virksomheder. To middage og to frokoster. Planlægning af program og deltagelse på hele turen med Arkitekt MAA Dorte Augustenborg. Prisen inkluderer ikke: Flybillet, Afbestillingsforsikring, rejseforsikring. Bemærk: Der er mulighed for tilkøb af individuelt arrangement for to grupper ved ankomst dagen før/hjemrejse dagen efter det samlede arrangement.

Teknik & Miljø / Januar 2014 ledelse

Makkerskab i Holstebro Makkerskab er det ord, der bedst betegner samarbejdet mellem udvalgsformand Karsten Filsø og direktør Søren Gajs Kjeldsen. Tillid, åbenhed og dialog er basis for arbejdsdelingen, hvor politikerne i større grad end nogensinde har fokus på det strategiske og principielle. Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent

En ny byrådsperiode er skudt i gang og i Holstebro betyder det, at samarbejdet mellem udvalgsformand Karsten Filsø (SF) og direktør Søren Gajs Kjeldsen fortsætter. Centralt i det gode samarbejde er tillid og åbenhed lyder det samstemmende fra de to. Og så dækker ordet samarbejde måske ikke fuldt ud relationen; der er tale om et godt og åbent makkerskab. - Vi bruger rigtigt meget tid sammen til møder og drøfter mange sager løbende. Den fælles forståelse og den gensidige tillid er en helt afgørende forudsætning for, at begge parter kan stå på mål for Holstebros politikker og de afgørelser, der bliver truffet, konstaterer Karsten Filsø. Karsen Filsø og Søren Gajs Kjeldsen er meget bevidste om rollerne og arbejdsdelingen mellem embedsmænd og politikere og er også omhyggelige med at drøfte de svære sager. - Vi er blevet færre politikere og det politiske fokus er af mere strategisk karakter. I udvalget tager vi de principielle drøftelser. Dermed har embedsværket fået mere indflydelse på de daglige sager, så det er helt centralt, at rollerne er veldefinerede og at der er et godt tillidsforhold mellem parterne, siger Karsten Filsø og fortsætter: - Selvom vi ikke håndterer, så mange konkrete afgørelser, så er den direkte kon-

takt til borgerne stadig vigtig. Besøget på genbrugspladsen er stadig min mulighed for at mærke pulsen og få ros, ris og kommentarer fra borgerne. Det er også en vigtig del af det af være kommunalpolitiker, siger Karsten Filsø.

Introduktion til ny periode Holstebros udvalg for Natur, Miljø og Klima har netop afholdt det første møde i den nye periode. Her har fokus været på introduktion til arbejdsformen og procedurerne. - Teknik- og miljøområdet dækker et meget stort kompleks af love og regler og der sker løbende mange ændringer. Det skal et udvalg have en forståelse for. Vi har en vigtig opgave med at sørge for, at udvalgsformand og udvalgsmedlemmer får den rigtige og nødvendige information på det rigtige tidspunkt, siger direktør Søren Gajs Kjeldsen. Udvalget for Natur, Miljø og Klima er et af to udvalg, der dækker teknik- og miljøområdet i Holstebro. Teknisk Udvalg med den nytiltrådte formand, socialdemokraten Gubber Kristensen, er det andet. Dialog med interessenter Udvalget for Natur, Miljø og Klima benytter med mellemrum møderne til at drøfte forskellige fagområder eller politikker mere

tematisk. Her får politikerne lejlighed til at gå i dybden med et givet sagsområde og enkeltsager fra a til z, fra strategi til praksis. Landbrugssagerne er et eksempel på et tema, der har været behandlet. Det er et område, der har stor betydning i en kommune med mange landbrug. Temamøder er en god måde at få afstemt forventninger og forvaltning af politikker mellem administration og udvalg. På landbrugsområdet understøtter temadrøftelserne også dialogen med landboforeningerne. - Vi afholder møder to til tre gange om året med landboforeningerne. Her drøftes for eksempel nye love og regler, og hvad erhvervet og forvaltningen kan gøre i fællesskab for at optimere samarbejdet. Det er god tid investeret i disse møder. Vi oplever, at det styrker tillid og forståelse mellem parterne på området, hvor der er mange sager, siger Karsten Filsø. - Tilsvarende har vi et møde med de rådgivere, der arbejder på landbrugsområdet. Vi oplever i alle kommuner, at der er store forskelle i de sager, der fremsendes, og det har betydning for, hvor lang tid sagerne tager at behandle. Fællesmøder kan inspirere og optimere sagsforløbene og spare både forvaltning, rådgivere og landbrug tid, siger Søren Gajs Kjeldsen.

digitalt

Makkerskab. Formand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima, Karsten Filsø, SF, og direktør for Teknik og Miljø i Holstebro, Søren Gais Kjeldsen.

Behandling af klagesager skal speedes op På landbrugsområdet oplever Holstebro ofte, at de klagesager, der ryger videre til Naturklagenævnet går i stå. - Vi har tilfælde, hvor behandlingen af klagesagerne tager op til tre år. Det er meget utilfredsstillende, fordi borgeren står i en uafklaret situation i så lang tid. Det er simpelthen den grundlæggende retssikkerhed, der er på spil, og jeg skal kraftigt opfordre til, at Naturklagenævnet og staten sætter fart på disse afgørelser, lyder opfordringen fra udvalgsformand Karsten Filsø. Vindmølleudbygning med opbakning I mange kommuner oplever man stor modstand mod udbygning af vindmøllekapacitet. Besluttede udbygninger sættes mange steder på standby, fordi borgerne er utrygge ved eventuelle sundhedsskadelige påvirkninger. Denne situation er væsentlig for alle kommuner at håndtere. Det er vigtigt at forberede beslutningen grundigt og have dialog med borgere og interessenter for at håndtere utryghed og usikkerhed om mølleudbygningen, siger Søren Gais Kjeldsen. - Vi er stolte over den proces vi er lykkedes med på vindmølleområdet i Holstebro. Det har været en stor indsats og har også krævet en portion politisk mod, men resultatet er godt og Holstebro giver dermed vores bidrag til, at de nationale målsætninger på vindområdet kan nås, siger Karsten Filsø. Klima – højt på dagsordnen Holstebro har også sin andel af udfordringer som følge af klimaforandringer. Det har man konkret mærket i både 2007 og 2011.

- Vi har det problem, at store vandmængder skal passere forbi Holstebro ved store nedbørsmængder. Vi skal omgå problemet på to måder, dels ved at tilbageholde og forsinke vand i oplandet, dels ved at øge kapaciteten for afledning af regnvand igennem Holstebro, fortæller Søren Gajs Kjeldsen. Holstebro har en vedtagen klimaplan og arbejder nu på de konkrete initiativer, der skal håndtere store mængder nedbør . - I denne sammenhæng er vores spildevandsplan selvfølgelig et vigtigt redskab, men vi har behov for at få indskærpet, at spildevandsplanen selvfølgelig skal understøttes af forsyningsselskabets investeringer. Det gælder i forhold til klima, som det gælder i forhold til byudvikling, siger Søren Gais Kjeldsen, der også efterlyser, at Forsyningssekretariatet udøver en mindre rigid administration af reglerne.

fra WWW TIL STraTEGI alt står på hjemmesiden, og så må brugeren kigge der. den filosofi er ikke gangbar i 2014. Nogle målgrupper fanger vi bedst på Facebook, andre sværger til insta-

Vestjysk optimisme Mindsettet i Holstebro bærer ikke meget præg af udkantsdanmark. Man oplever en god optimisme i kommunen, der har et stigende indbyggertal. - Her er meget god vestjysk iværksætterånd og en indstilling om, at vi har den udvikling, vi selv skaber. Selvfølgelig betyder de nationale beslutninger noget for kommunen, tingene skal gå vores vej også. Vi fik ikke et sygehus, men så fik vi i stedet en motorvej, og den giver os også nogle fordele, konstaterer Karsten Filsø.

gram, Youtube eller Snapchat. Hvad kan de enkelte kanaler, og hvordan kan du bruge dem, så du kommer i clinch med brugerne? Kontakt tankegang og få starthjælp til en digital strategi.

Frederikshavn Køge Vejle T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Eksperterne i skadedyrskontrol Eksperterne i skadedyrskontrol Eksperterne i skadedyrskontrol

Vi kan kan ikke bage Vi kan ikke bage Vi ikke bage detdet bedste brød... bedste brød... det bedste brød...

...men vi kan kan sikre, at din din virksomhed er 100% 100% ...men vi kan sikre, at din virksomhed er 100% ...men vi sikre, at virksomhed er fri for for rotter fri for rotter fri rotter Ratél Ratél er markedets nyeste og mest intelligente rottefælde. Den automatiske fælde er markedets og mest intelligente rottefælde. Den automatiske Ratél er markedets nyestenyeste og mest intelligente rottefælde. Den automatiske fælde fælde monteres i kloakbrønden og fungerer både både som rottespærre og rottefælde, og lukker monteres i kloakbrønden og fungerer som rottespærre og rottefælde, og lukker monteres i kloakbrønden og fungerer både som rottespærre og rottefælde, og lukker derforderfor 100%100% af for af tilgangen af rotter fra den offentlige kloak. for tilgangen af rotter den offentlige derfor 100% af for tilgangen af rotter fra denfraoffentlige kloak. kloak.

Vores moderne teknologi sikrer at dinatvirksomhed forbliver fri for skadedyr. moderne teknologi din virksomhed forbliver for skadedyr. VoresVores moderne teknologi sikrer sikrer at din virksomhed forbliver fri for fri skadedyr.

RingRing og hør hør mere om Ratél Ratél og mere hør mere om Ratél Ring og om

7070 1010 6666 7070 70 10 66 70

ScanScan koden koden Scan koden og se videoen om Ratél se videoen om Ratél og seog videoen om Ratél

Teknik & Miljø / Januar 2014 ledelse

Ejerstrategier – et nyttigt arbejdsredskab Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser er et netværk, som kan klæde ejere og bestyrelser på til at udvikle ”den gode offentlige bestyrelse”. Her spiller ejerstrategier en vigtig rolle.

Af | Jørgen Ulrik Jensen, direktør, Pluss Leadership

Der er en del offentligt ejede virksomheder, der har succes med at stille krav til deres bestyrelser, f.eks. vandt NRGi Årets Offentlige Bestyrelsespris i oktober for sin evne til at sikre de folkevalgte demokratisk kontrol over selskabet og bruge professionelle bestyrelsesmedlemmer til forretningsudvikling af virksomheden. NRGi vandt prisen i skarp konkurrence med Aarhus Havn, som professionelt har forholdt sig til bestyrelsens samlede kompetencebehov.

Rene linier med en klar ejerstrategi Ejerne af offentlige selskaber, f.eks. kommunerne, kan hjælpe sig selv og deres selskaber ved at lave en ejerstrategi. Ejerstrategien skaber klarhed over, hvad ejeren vil med sin havn, sit vandselskab, sit museum og giver rammerne for, hvordan ejeren vil varetage sine helt legitime interesser. Det giver selskabet klare pejlemærker, og de ved, hvad der forventes af dem. Herefter er det lidt forenklet sagt et spørgsmål om at være dygtig til at analysere sig frem til, hvilke potentialer selskabet har, og herefter identificere de kompetencer og det netværk blandt andet bestyrelsen skal have, og den indsats de skal yde, for at selskabet kan løse opgaven. Ejerstrategi sætter kompetencer i spil Ejerstrategien er således et redskab til dels at skelne mellem byråd og selskab, og dels til at se bestyrelsessammensætning i et kompetenceperspektiv. Resultatet kan sagtens være, at den bedste bestyrelse har en eller flere politikere i kredsen, og måske skal bestyrelsesmedlemmerne have et (pænt) honorar for deres indsats. Så forhåbentlig kan journalisterne ved næste valg om fire år holde byrødder og borgmestre op på, om de har leveret i forhold til alle kommunalt-ejede selskabers ejerstrategier – uanset om politikerne selv har siddet i bestyrelserne eller overladt det til professionelle. Ansvaret er under alle omstændigheder politikernes, og det er et ansvar af enorm samfundsmæssig rækkevidde, for de offentligt ejede selskaber er de helt centrale aktører for udvikling og drift af såvel vores forsyning og infrastruktur som vores uddannelsessystem.

Den gode bestyrelse Sammen med KPMG og KromannReumert faciliterer vi i regi af Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser et netværk for de fleste offentlige bestyrelser gennem deres bestyrelsesforeninger. Netværket indsamler og formidler viden, deler medlemmernes erfaringer og stiller en række redskaber frit til rådighed, så ejere og bestyrelser kan blive inspireret og klædt på til at udvikle ’den gode offentlige bestyrelse’, som skaber resultater. Her er f.eks. kodeks for bestyrelsesarbejde, erfaringer med at uddanne bestyrelsesmedlemmer og erfaringer med at ”stille krav” til udpegende organisationer om, at de skal udpege personer med kompetencer og netværk, så bestyrelsen som helhed kan matche de udfordringer, organisationen har. Der er masser af gode erfaringer at trække på, hvis man vil.

Ejerstrategier giver selskaber klare retningslinjer, fordi de tydeliggør, hvad ejerne – kommunerne - vil.

Teknik & Miljø / Januar 2014 ledelse

Den nye fokuskommune – anno 2020 KTCs Faggruppe for Ledelse, Kompetencer & Organisation kigger i krystalkuglen og spår om, hvordan en teknisk forvaltning anno 2020 ser ud. Faggruppen vil udfordre din fantasi og kickstarte en debat hjemme i din egen forvaltning. Af | KTCs Faggruppe for Ledelse, Kompetencer & Organisation

I LKO arbejdsgruppen har vi forsøgt at kigge i krystalkuglen og se på en teknisk forvaltning anno 2020, fordi samfundet i dag er udfordret af den økonomiske krise med blandt andet varigt tab af arbejdspladser i produktionsindustrien, faldende arbejdsstyrke, sigende mobilitet, dannelse af en krævende klasse – og fordi kommunen i dag konstant udfordres på sin produktivitet. Vi har ladet os inspirere af fremtidsforsker Uffe Paludans seks fremtidsscenarier, hvor et tema er rendyrket. Det er ikke en idealtilstand, vi ser for os, men yderpunkter af en tænkt fremtid. Der er ikke tale om ny viden, meget findes allerede i dag, og mange tænkte veje vil være helt utænkelige. Vi ønsker at udfordre din fantasi, din modstand eller begejstring, så du kan bidrage til at starte debatten i din egen forvaltning, debatten om, hvordan jeres fremtid skal se ud. Hvilke kompetencer skal vi ruste os til? Hvordan er organiseringen se ud og hvad kræver det af ledelsen? Peter Bastian har sagt, at hvis man styrer efter fortiden, så har man ryggen til fremtiden. Lad os vende os om og styre med ansigtet til fremtiden. God fornøjelse.

har de love, vi har. Hvorfor planerne har den udformning, de har. På samme måde, som man skal overveje, om et nyt radiohus skal have en koncertsal. I gamle dage var musik direkte transmitteret, og nærhed til en koncertsal vigtig. Derfor havde radiohuset en koncertsal. Men hvad med i dag? Er det en radiostations kerneopgave at drive en koncertsal, et kor og et symfoniorkester? I fokuskommunen ser vi en radikal digitalisering og selvbetjening med fokus på produktet – ikke processen. Man oplever ikke nødvendigvis en discount-kommune, blot en meget fokuseret kommune, hvor det forventes, at der er en stor brugerinvolvering i produktionen af kommunens ydelser. Dette kræver, at kommunen sætter tydelige rammer, og planlægning af de overordnede rammer er alt afgørende. Samtidig arbejdes i sektorplanerne måske mere detaljeret, således at graden af skøn mindskes betydeligt. Dette giver gode vilkår for digitale selvbetjeningsløsninger, idet vi i flere områder har fjernet skøn fremfor objektivitet.

Den nye fokuskommune I den nye fokuskommune har vi gentænkt, hvad en kommune er til for. Som tiden går, glemmer man aktiviteternes oprindelige baggrund – vi tænker ikke over den grundlæggende årsag til, hvorfor vi yder lige præcis de services, vi yder. Hvorfor vi

Eksempler på den fokuserede opgaveløsning: • Veje: Kommunen er ikke vejejer eller vejmyndighed. Der findes alene store statsveje eller private veje. Det betyder, at kommunen ikke har anlæg, drift og vedligehold af veje. Tvister om veje afgøres i det retslige

Teknik & Miljø / Januar 2014 ledelse

system, og grundlaget er præget af objektivitet frem for skøn. • Parker: Park og natur ejes og drives af stat eller private. På samme måde som man i dag forlanger P-plads ved byggeri, kan planlægningen f.eks. kræve naturarealer, når man bygger. • Konflikter er ikke en kommunal opgave: Vejsyn, vandløbssager, gene-klager mm varetages af politi og retsvæsen. • Myndighedsopgaver minimeres: Miljøgodkendelser og byggetilladelser findes ikke. Borgerne er medproducenter og skal selv tage ansvar for at følge loven (f.eks. bekendtgørelse om listevirksomheder og bygningsreglementet). Der foretages en vis mængde stikprøver – akkurat som kontrol af overholdelse af færdselsloven.

Kompetencer Da en af den nye fokuskommunes væsentligste opgaver er at sætte rammerne for borgernes gode liv og deres ageren heri, vil der være et behov gode kompetencer i forhold til at udarbejde entydige og praktiske planer på alle niveauer; kommuneplaner, lokalplaner, sektorplaner mm. Med et syn på myndighedsområdet som en færdselslov, vil det være nødvendigt enten at udstede ”kørekort” og/eller yde en stor vejledningsservice for at få det ønskede produkt. Vi skal således været gearet til

både at vejlede, men også bagefter at kontrollere på stikprøvebasis. Der vil således være et stort behov for, at vi har medarbejdere, der forstår hele opgaven – fra start til slut og fra alle vinkler. Dette skal kombineres med såvel faglige som relationelle kompetencer.

Ledelse opad i forhold til det politiske niveau vil være meget præget af de overordnede politikker og strategier, der vil være en væsentlig kompetence for den fokuskommunale ledelse.

Organisation Mange af opgaverne i den nye forvaltning vil være større projektlignende opgaver eller enkeltsager, der er meget ressourcekrævende, f.eks. håndhævelsessager. Vi vil derfor opleve en organisering meget inspireret af rene projektorganiseringer, og da organisationen nok er en del mindre end i 2013, vil vi også opleve behov for en meget fleksibel måde at anvende arbejdskraften på. Både i og uden for forvaltningen – måske er der endda ikke noget, der hedder teknikforvaltningen længere. Ledelse Ikke alene kommunen er fokuseret – det er organisationen også. Der produceres ikke lange instrukser og procedurer. Organisationen er nødt til at være ledet ud fra tydelige værdier, og alle skal være klar over værdier og mission. Ledelsen i den nye fokuskommune skal – for at kunne udnytte sin arbejdskraft fleksibelt – kunne arbejde med meget stor grad af uddelegering.

Få overblik med LOIS Statistik

- En fleksibel og intelligent løsning, der tager højde for de mange skiftende kommunale planlægningsopgaver. LOIS Statistik giver overblik over: • Aldersfordeling • Til- og fraflytning af borgere • Børn • Bygningssammensætning • Boligtyper og størrelser • Virksomheder – branchetyper • Energiforbrug • Data fra Danmarks Statistik

LIFA GIS IT

www.lifa.dk

Teknik & Miljø / Januar 2014 ledelse

Konferencen Chef i Teknik og Miljø:

Årets tema er kerneopgaver og værdiskabelse Traditionen tro byder COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling i samarbejde med KTC endnu engang velkommen til ”Ledelse til alle tider – alle tiders ledelse”, hvor du får et professionelt frirum til at arbejde med lederskab. Det sker den 20. og 21. marts 2014. Af | Hanne Lykke, chefkonsulent, COK

Årets tema er kerneopgaven og værdiskabelse, fordi offentlig ledelse grundlæggende handler om at skabe værdi for samfund og borgere. Det er ikke nok at skyde en god fart, hvis man ikke ved, hvor man skal hen – og det er heller ikke nok at vide, hvor man skal hen, hvis man ikke har følgeskab.

Fremtiden er begyndt Vi skyder konferencen i gang med oplæg og dialog omkring fremtidens Teknik og Miljøforvaltning – frisk fra fad, hvor vi stiller med tre nyvalgte unge udvalgsformænd (kvinder), som udfordrer os på fremtidens forvaltning og kerneopgave. Med fremtidens politiske budskaber i ørerne udfordrer LKOfaggruppen os på nye lederroller – nye organisationsformer – nye samspilsformer med borgere og erhvervsliv. Et veloplagt og udfordrende dialogoplæg, der sætter fremtidens ledelsesdagsorden i Teknik og Miljø. Kerneopgaven kalder Kerneopgaven er organisationens og fællesskabets opgave og er altid i ental. De fleste ledere og medarbejdere har et bud på, hvad deres kerneopgave er. Men der er ofte lige så mange forskellige bud på, hvad kerneopgaven er, som der er faggrupper og ansatte i organisationen – sådan sat lidt på spidsen. Det giver flimmer og manglende fokus, som igen betyder, at ressourcerne ikke udnyttes optimalt. Kerneopgaven skal skabe retning og mening for organisationen i en samskabende proces med mange aktører. En forudsætning for sammenhængskraft omkring kerneopgaven er at alle ledelseslag i hele organisationen ”trækker i samme retning”. At der opbygges en horisontal sammenhængskraft med

hele ledelseslaget som rollemodel for et værdiskabende arbejdsfællesskab, hvor alle ansatte indgår i et positivt dynamisk samspil.

Anders Seneca, direktør i Dogmekompagniet, foredragsholder og forfatter, udfordrer os på vanetænkning og giver os forskellige udfordringer, som kan gøre os klogere på os selv og organisationen. Livsfarlig ledelse Inden mørket falder på kaster vi lys på skyggesiderne af effektiv ledelse og tager livtag med myterne om, hvad der skaber en god arbejdsplads. Myter omkring motivation, samarbejde og engagement, der ikke bidrager til vækst og udvikling, men i stedet kortslutter udvikling, kreativitet og innovation – og fremmer stress og sygemeldinger. Modsat af hvad vi tror, er det den moderne velmenende leder, der er farlig for sin organisation og sine ansatte. Medledelse, store frihedsgrader og demokrati er roden til ”alt ondt”, fordi der fortsat er de samme krav til resultater og kvalitet, men nu er der blot usikkerhed om, hvem der har ansvaret for hvad, hvilke ressourcer man kan disponere over, og hvordan de forvaltes mest hensigtsmæssigt.

Christian Ørsted, cand.merc. er ledelsesrådgiver, underviser og en hyppigt anvendt foredragsholder og blandt andet modtager af bronzeløven i Cannes, udfordrer os inden middagen på vores forståelse af ledelse og vores ledelsesopgave. Leadership – pipeline På konferencens anden dag ser vi på, hvordan vi kan skabe en stærkere professionel vertikal ledelsesorganisation, der kan bidrage til at skabe værdi, kvalitetsforbedringer og resultater gennem en ny

Teknik & Miljø / Januar 2014 ledelse

ledelsespraksis. Rundturen byder blandt andet på, hvordan vi kan synkronisere alle systemer og aktiviteter gennem forskellige krav til hvert lederniveau – og vi dykker ned i implementeringsmulighederne i egen organisation.

Thorkil Molly-Søholm, studielektor, Institut for læring og filosofi, cand.mag og cand.psych., adm. direktør i LEAD – enter next level A/S, er guide på vores rundtur. Ledergruppen som værdiskabende team Vi slutter konferencen af med et kik ind i samarbejdets svære kunst – vi ser på, hvordan du bringer dig selv i spil, og hvordan du spiller sammen med dine lederkollegaer. Alle grupper fungerer simultant på to niveauer: Et opgaveniveau, hvor energien er rettet mod den opgave, gruppen skal løse i fællesskab, og et relationsniveau, hvor gruppens medlemmer undersøger forholdet imellem sig og tolker på de informationer, som hver enkelt sanser i forbindelse med gruppens interaktion. Sammenhængskraft kan i en organisatorisk kontekst beskrives som gruppers evne til at sanse og bruge hinanden som ressourcer og derigennem opnå en oplevelse af at være gensidigt forbundne. Det kræver, at afstanden mellem lederne i gruppen ikke er for stor, i alle tænkelige henseender, og at organisationen stiller vide rammer til rådighed for gruppernes kontakt med hinanden.

Inge Schützsack Holm, master i organisationspsykologi og cand. merc. RUC, er fluen på væggen, der ved alt om hvad der sker i det interne liv i lederteams. Inge arbejder med afsæt i to forskellige set-ups for dialog og debat – eget lederteam og tværkommunale læringsteams. Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i forsyningsselskaber og de kommunale teknik- og miljøforvaltninger. Igen i år en stor opfordring til, at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement. Selve konferencen løber over to dage, men vi giver mulighed for at konferencedeltagerne kan møde op aftenen før til uformel networkning og socialt samvær, inden det går løs på teknik- og miljøsektorens ledelsesmæssige opgaver. COK takker KTCs LKO-faggruppe for et godt og konstruktivt samspil omkring konferencens udformning og indhold. NB: I direkte forlængelse af konferencen afholder IDA generalforsamling.

Teknik & Miljø / Januar 2014 Trafik & veje

Vejdirektoratet og KTC lancerer nyt digitalt kommuneatlas Alle kan fra januar 2014 finde vej- og trafikdata om landets 98 kommuner på kommuneatlas.samkom.dk. Det nye digitale KommuneAtlas baner vejen for nemmere adgang til videndeling og benchmarking kommunerne imellem. Af | Anette Jensen, ingeniør, og Dorte Mogensen, AC-medarbejder, SAMKOM sekretariatet

Vejdirektoratet har i januar 2014 i samarbejde med KTC åbnet for et nyt digitalt KommuneAtlas med vej- og trafikdata for det danske vejnet. Formålet er at give et helhedsorienteret billede af vejnettet i kommunerne på en brugervenlig og overskuelig måde. Alle data vises på kort, og der kan desuden udtrækkes specifikke data på kommuneniveau.

Benchmarking på den brugervenlige måde Det digitale KommuneAtlas giver mulighed for at danne egne faktakort inden for vej- og trafikfaglige temaer. Kortene er nemme at danne, og data for de valgte temaer præsenteres på overskuelige kort, hvor farvemarkeringer angiver, hvor den enkelte kommune befinder sig inden for foruddefinerede intervaller. Faktakortene kan dannes inden for en række grunddata om indbyggertal, areal, befolkningstæthed, husstande, antal familier og indkomst m.v., og desuden inden for mere vej- og trafikfaglige temaer med specifikke data om eksempelvis pendling, bilparken, transportvaner, tilstanden for belægninger samt tilstanden for de danske broer. Faktakortene giver et visuelt billede af det valgte tema og giver brugerne et hurtigt overblik over hele landet. Kortene indeholder desuden specifikke data for hver enkelt kommune, som fremkommer ved klik på kortet. Disse data kan derefter trækkes ud i en sammenligningstabel, som enten kan udskrives eller overføres til Excel.

KommuneAtlas – vi er afhængige af opdaterede data Det nye digitale KommuneAtlas baserer sig på i denne første version primært på eksisterende data fra Danmarks Statistik og Vejdirektoratet. Men allerede nu arbejder SAMKOM sekretariatet på en udvidelse med yderligere oplysninger fra kommunerne. Målet med de senere versioner af atlasset er at indarbejde data fra kommunerne på den mest hensigtsmæssige og ressourceoptimale måde – både for kommunerne og for os. Derfor arbejder vi på at sikre en så automatiseret dataindsamling som overhovedet muligt. Målet er at kunne genbruge de data, som hver enkelt kommune i forvejen inddaterer, uanset om det foregår i Vejman.dk eller i RoSy. Validiteten af de data, der vises i KommuneAtlas er vigtig. Vi forventer at opdatere data mindst én gang om året, og som en del af den proces vil der være stort fokus på kvalitetssikring af data. Det digitale KommuneAtlas er afhængig af troværdige data, og der vil derfor i den næste version indgå en simpel og effektiv kvalitetssikringsproces hos kommunerne af de data, der overføres automatisk til KommuneAtlas. Det digitale KommuneAtlas er videreudviklingen af SAMKOM publikationen ”KommuneAtlas – kort om veje og trafik”, som er udkommet i 2003, 2004 og 2010

SAMKOM er et landsdækkende samarbejdsforum mellem KTC og Vejdirektoratet, der skaber grundlag for videndeling mellem vejbestyrelserne og medvirker til at udvikle vej- og trafikområdet. SAMKOMs mål er • at bidrage til, at trafikanterne, vejens naboer og erhvervslivet får en ensartet oplevelse af det samlede vejnet, • at opnå størst mulig nytte af de samlede ressourcer til vejformål i Danmark, • at arbejde visionært og strategisk for en fortsat udvikling af vejsektoren. Den primære målgruppe er medarbejdere og ledere i kommunerne og Vejdirektoratet. Hertil kommer det politiske niveau samt borgere og trafikanter, der nås gennem samarbejdet.

Teknik & Miljø / Januar 2014 trafik & veje

Sikkerhedszoner på menuen Der var trafiksikkerhed og navnlig sikkerhedszoner på menuen, da Kommunal Vejteknisk Forening for nylig inviterede kommunerne til temamøde om faste genstande langs veje.

Af | Ulrike Micha Noa Nielsen, kommunikationsmedarbejder, Vejdirektoratet

Kommunerne har efter kommunesammenlægningen i 2007 overtaget administration og vedligehold af de tidligere amtsveje. Der er ekstra meget trafik på disse veje, og det sætter store krav til trafiksikkerheden. Derfor havde Kommunal Vejteknisk Forening, KVF, allieret sig med Vejdirektoratet, som på temamødet gennemgik reglerne for korrekt placering af faste genstande langs veje. Det er ofte de private grundejere, som skaber udfordringer for trafiksikkerheden, da de placerer faste genstande såsom legehuse og store sten på deres grund ud til vejen. Derved bliver sikkerhedszonen overskredet, men da de faste genstande er inde på grundejernes private grund, kan vejbestyrelsen ikke kræve dem fjernet. Derfor opfordrer både KVF og Vejdirektoratet kommunerne til at gå i dialog med de private grundejere, da man ofte kan nå frem til et kompromis, som er til gavn for trafiksikkerheden. For ofte er grundejerne ikke bevidste om, at deres ting kan være til fare for trafikanterne.

Samme krav i by og åbent land Der er forskel på, om sikkerhedszonen er i by eller på åbent land, men det anbefales at anvende de samme krav på veje i tættere bebygget område som på veje i åbent land. Som minimum bør følgende afstande overholdes: • 3 meter ved 60-70 km/h • 1 meter ved 50 km/h • 0,5 meter ved 30-40 km/h • 0,25 meter ved 10-20 km/h Bredden måles fra køresporskanten – eventuel kantbane ligger i zonen. Hvis der ikke er en kantlinje, måles der fra belægningskanten. Man skal være opmærksom på, at der også er krav til sikkerhedszonen til venstre for kørselsretningen. Den skal måles fra midterlinjen eller kantlinjen mod en eventuel midterrabat.

Faste genstande og cyklister Der er stor risiko for, at cyklister bliver involveret i uheld, hvis standere og lignende placeres tættere på cykelstikanten end 0,3 meter. Specielt i skarpe sving kan cyklister have behov for større afstand til faste genstande. Derfor gælder følgende regler for placering af signalmaster i højde:

• 2,2 meters frihøjde over fortov, rabat eller helle • 2,5 meters frihøjde over cykelsti • 5,0 meters frihøjde over vejbane Ved placering af standere og lignende i sideretning bør ingen del af stander, ophæng eller signallanterne være tættere på kørebanen end 0,5 meter – eller nærmere cykelsti end 0,4 meter. Her er der ikke 2,5 meter frihøjde over cykelsti, og der er heller ikke 0,4 meter fra cykelsti. Foto: Vejdirektoratet

Søg rådgivning Kommunerne kan med fordel tænke trafiksikkerhed ind i de projekter og anlæg, som de er ansvarlige for. Man kan eksempelvis vælge at samarbejde med en trafiksikkerhedsrevisor. De er gode til at spotte, hvor der med forholdsvis få midler kan laves justeringer i projektet, som øger trafiksikkerheden. Med kritiske øjne kan de forudsige, hvor der i konstruktionen af anlægget kan opstå fremtidige, trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger for trafikanterne. Uheldige konstellationer kan undgås, hvis kommunerne rådfører sig med trafiksikkerhedsrevisorer, inden deres projekter bliver ført ud i livet. Ligeledes er det ingen dårlig idé, at kommunerne fortager trafiksikkerhedsinspektioner på allerede eksisterende strækninger. Derved kan de være på forkant og opdage signalanlæg, som er placeret uhensigtsmæssigt. Eller der kan være skiltning, som er mangelfuld, overdreven eller direkte misvisende. Disse forholdsvis små rettelser betyder meget for trafikanternes sikkerhed og afviklingen af den daglige trafik og kan i sidste ende være med til at redde menneskeliv. 47

Teknik & Miljø / Januar 2014 trafik & veje

VVM delt mellem flere myndigheder – giver det problemer? Danmarks VVM-regler opleves ofte som komplicerede og bureaukratiske. Det skyldes bl.a., at reglerne overlapper hinanden, og de forskellige bekendtgørelser har en række væsentlige forskelle, der på papiret kan give udfordringer for praksis. Men har vi gennem 25 års praksis lært at kompensere for problemerne? Og vil det kommende EU-direktiv mindske problemerne? Dette undersøges i et igangværende studie med fokus på havneudvidelser.

Af | Malene Søttrup Westergaard, studerende ved Environmental Management and Sustainability Science, Aalborg Universitet

Havneudvidelser på tværs af land og hav er en projekttype, hvor VVM-kompetencen er delt mellem myndighederne i kraft af Kystdirektoratet og kommunen. Kystdirektoratet har myndighedskompetencen for miljøpåvirkningerne for landudvidelsen, mens kommunen har for miljøpåvirkningerne for anlæg oven på landudvidelsen. Samtidig bør der ifølge Naturklagenævnets afgørelse i sagen Kalundborg Ny Vesthavn etableres et samarbejde mellem Kystdirektoratet og kommunen, så der kan udarbejdes en samlet VVM-redegørelse. Der er en række lovgivningsmæssige forskelle i bekendtgørelserne for land og hav, men hvilken betydning har det for gennemførelsestiden, interaktionen mellem myndigheder og ansøger samt for VVMredegørelsens faglige indhold?

Ekstra ventetider for de involverede aktører På grund af den delte myndighedskompetence mellem kommunen og Kystdirektoratet er der en række tidsperioder, hvor myndighederne må vente på hinanden, hvilket trækker processen ud. Ventetiderne fremgår af Figur 1. Grunden til ventetiderne findes i de to bekendtgørelser, som skelner mellem, om det er ansøger eller myndighed, der skal udarbejde VVM-redegørelsen. Kystdirektoratet skal sætte ansøger til det, mens kommunen kan vælge selv at gøre det eller få ansøger til det. Konsekvensen af dette

er, at kommunen i højere grad end Kystdirektoratet har ansvaret for udarbejdelsen af redegørelsen og derved dens indhold. Kommunens embedsmænd har derfor behov for at rette redegørelsen til, inden Kystdirektoratet får den til kommentering. En anden periode med ventetid er ved kommunens politiske behandlinger, der afhænger af faste datoer, som ved overskridelse trækker processen ud. AC-fuldmægtig Anne Binderup ved Kystdirektoratet siger:

- Tidsplanen skal indrettes meget efter kommunen, og det er fair nok, hvis vi også får lov til vores. De er bundet af politiske beslutninger, som ikke kan overskrides. Vi har ikke det samme tidspres som kommunen, der skal have det op i kommunalbestyrelsen. Myndighederne løser denne udfordring ved at have et tæt samarbejde gennem hele VVM-processen, så processen forløber bedst muligt, men uanset samarbejdet medfører de lovgivningsmæssige forhold ekstra ventetider.

Figur 1: Oversigt over myndighedernes processer. Farverne angiver, hvornår de forskellige myndigheder skal foretage sig noget, og manglende farve angiver, at den ene myndighed skal vente på den anden.

Teknik & Miljø / Januar 2014 trafik & veje

Forskellige krav til VVM-redegørelsens indhold Bekendtgørelserne sætter forskellige krav til, hvad VVM-redegørelsen skal indeholde, hvor de ekstra krav for søterritoriet er knyttet til forhold på søterritoriet, og de ekstra krav for landterritoriet er knyttet til forhold på landterritoriet. Bekendtgørelsernes ekstra krav kan dog have lige så stor betydning for søterritoriet som for landterritoriet og omvendt. Dette kan medføre nogle gråzoner, hvor det kan være svært at afgøre, hvem der er myndighed, og det kan give borgerne en oplevelse af, at det er svært at vurdere, hvem de skal klage til. I praksis løses dette ved, at der udarbejdes en samlet VVM-redegørelse, så de forskellige krav her til og de afledte gråzoner bliver mindre tydelige. Endvidere gennemgår myndighederne redegørelsen sammen for at reducere gråzonerne. Myndighederne sætter forskellige krav til VVM-redegørelsens detaljeringsgrad, hvilket kan forklares med, at det enten er embedsmænd eller politikere, der skal træffe den endelige afgørelse. Kystdirektoratet står på mål for transportministeren, hvorfor deres afgørelser skal være velbegrundede og uden fejl, mens politikerne står på mål for borgerne og dermed kan afgørelser baseres på en mere pragmatisk lokalpolitisk

begrundelse. Afdelingsleder i Natur og Miljø ved Lemvig Kommune Thomas Damgaard beskriver det således: - De referer direkte til Transportministeriet, og der er nogle ting, som bare skal være i orden. Vi skal referere til nogle politikere med nogle lokale interesser, hvor det egentlig er vigtigere at finde en løsning, end at vi slavisk følger nogle retningslinjer.

Inddragelse af borgerne – fungerer det? Myndighederne skal afholde de samme offentlighedsperioder, hvor offentligheden får mulighed for at komme med bemærkninger og spørgsmål til projektet. Myndighedernes annoncering foregår på deres respektive hjemmesider, hvilket kan medføre udfordringer for borgerne, da de skal være opmærksomme på nye annonceringer. De fleste borgere besøger med jævne mellemrum kommunens hjemmeside, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet for Kystdirektoratets hjemmeside. Det medfører, at offentligheden kan misse offentliggørelser, som de kunne have bemærkninger til. Ændring af reglerne på vej En VVM-proces med to myndigheder involveret giver derfor en række udfordringer i form af ekstra ventetider samt gråzoner

omkring indhold, hvilket myndighederne har kompenseret for i praksis. Blandt de væsentligste forslag i Europa-Kommissionens nye VVM-direktiv er, at ansøger får ansvaret for redegørelsen, at der kommer tidsfrister for myndighedsfaserne, og at der kun skal være én myndighed. Hvis ansøger får ansvaret for redegørelsen, vil myndighedernes processer i højere grad minde om hinanden. Der vil dog stadig være procesforskelle og ventetider, hvilket kan løses ved at fastsætte tidsfrister og kun have én VVM-myndighed. Dermed vil der kun være ét sæt krav til redegørelsen, og til hvordan borgere og myndigheder skal inddrages i processen. Spørgsmålet er dog, hvordan disse ændringer kan implementeres i den danske lovgivning. Danmarks lovgivning er delt op i sektorer, hvilket kan blive en udfordring for at forme én VVM-myndighed på tværs. Spørgsmålet er også, hvem denne myndighed skal være: Kommunen, regionen, en eksisterende statslig organisation, eller skal der oprettes en helt ny? Og så vil det kræve grundige overvejelser om, hvordan man ændrer en fungerende praksis, der har taget 25 år at nå frem til, og risikerer vi, det tager lige så lang tid eller længere for at implementere nye regler?

Artiklen er udarbejdet af Malene Søttrup Westergaard i forbindelse med et praktikforløb hos Rambøll i Aalborg inden afgangsprojektet på uddannelsen Environmental Management and Sustainability Science fra Aalborg Universitet. Under praktikforløbet blev et større VVM-forløb fulgt bl.a. for udvidelsen af Thyborøn Havn. Projektet udspringer af VVM-processen for Thyborøn Havn og Ole Gregors artikel ”Be-tydelige ændringer på vej i VVM-reglerne” i Landinspektøren august 2013.

Teknik & Miljø / Januar 2014 trafik & veje

Rekord på Vejforum 2013 Vejforum blev åbnet med rekordstort deltagerantal, og der var livlig debat om vejsektorens fremtid under overskriften ”Vejen ud af krisen”. Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Vejforum-formand Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet, kunne den 4. december byde velkommen til det største Vejforum nogensinde. Med 1.075 tilmeldte og 40 udstillere var der lagt op til to spændende og udbytterige dage, hvor faglighed, videndeling og netværk kom i fokus. Men selvom Vejforum var et tilløbsstykke. Må konferencen fremover ikke hvile på laurbærrene, lød det fra arrangørerne. Derfor har Vejforums repræsentantskab, hvor de centrale interessenter sidder, gennem efteråret arbejdet på en ny strategi for Vejforum, som forventes at være klar til foråret. Strategien lægger op til at forny Vejforum, så konferencen bliver ved at holde et skarpt fokus på aktuelle vejemner og også fremover kan samle hele vejsektoren. Erik Birk Madsen bød særligt velkommen til en stor gruppe studerende, som deltog på Vejforum for at lære mere om vejsektoren og skabe nyttige branchekontakter. Ikke mindre end 65 studerende tog imod tilbuddet, som indgår i Viadania-strategien om at styrke relationerne til unge ingeniørstuderende. Det lover godt for den helt nødvendige tilgang til sektoren, så de mange gråhårede, der i løbet af de kommende år forlader branchen, kan blive erstattet af unge kræfter. Erik Birk Madsen bad alle virksomheder og kommuner om at være åbne over for henvendelser fra de unge og om at se positivt på muligheden for praktik, projekter eller job. - Viadania er central for vejsektoren, idet rekruttering af fremtidig arbejdskraft er centralt for fremtidens vejsektor. Branchens image er mænd i orange dragter, der lægger asfalt’. Vi ved i sektoren, at virkeligheden er helt anderledes. Derfor skal vi åbne os og fortælle på nye måder, vi skal samarbejde, og vi skal blive ved i årevis, sagde Erik Birk Madsen.

Udkantområders infrastruktur er en udfordring Torben Liborius, Dansk Byggeri, gav på Vejforum sit bud på konferencens tema ”Vejen ud af krisen”.

- Det er først nu, vejsektoren kommer til at opleve krisen. Gennem en årrække er der investeret store summer i anlægsarbejder, som har opretholdt et højt aktivitetsniveau og en god beskæftigelse på vejområdet. I de kommende år bliver det mindre sjovt at være i vejsektoren, for regeringen satser de største midler på den kollektive trafik og i særlig grad banen frem for vejnettet, skønt der stadig er et voldsomt efterslæb på infrastrukturen i Danmark. Det er vigtigt at opretholde fokus på, at infrastruktur og mobilitet er nødvendige forudsætninger for vækst, sagde Torben Liborius og tilføjede: - Men sektoren skal ikke gå i sort på grund af ændret prioritering. Det bliver en tid, hvor det vil blive nødvendigt at sætte fokus på nye metoder og tænke innovativt, så man opnår mere vej for færre midler.

Mangler penge til udkantskommuner - Der er med de midler, som prioriteres til vejområdet, slet ikke penge nok til at sikre opretholdelse af den helt basale infrastruktur i udkantsområderne, sagde Torben Liborius og efterlyste en national strategi. - Udkantskommunerne er hårdt presset på økonomien, og de står med tilbagegang i befolkningstal og nedgang i beskatningsgrundlaget uden mulighed for at løfte den helt nødvendige opgave, det er at sikre en basal infrastruktur. Her er der behov for en national strategi for at sikre sammenhæng i hele landet. Det var et oplagt område for by, boligog landdistriktsminister Carsten Hansen at komme med et sådant udspil, som kan hjælpe udkantskommunerne med at sikre borgerne et basalt vejnet. Og det skal ikke være en cigarkasse som togfonden, hvor man øremærker nordsøolieskatter til at stå for financieringen. Det bør være en samlet opgave for staten og kommunerne, understregede Torben Liborius.

Teknik & Miljø / Januar 2014 forsyning

Film om spildevandsløsninger i det åbne land Ni kommuner er gået sammen om at bruge film som nyt værktøj til at fortælle borgerne om spildevandsløsninger i det åbne land. Komplicerede budskaber bliver pludselig jordnære og konkrete. Af | Asger Ebdrup, projektleder, KATZENMARK

- Det nye samarbejde er gået rigtig godt, siger Annette Holtze, spildevandsmedarbejder ved Næstved Kommune og koordinator for samarbejdet. - Vi er hurtigt blevet enige om præmissen for samarbejdet og har været gode til at sparre med hinanden. Og frem for alt har vi fået et rigtig godt informationsmateriale til et område, der ikke er helt let at informere om, tilføjer hun. Filmprojektet er et resultat af nye krav til rensning af spildevand i områder, hvor der ikke er kloakeret - typisk i det åbne land. Indtil nu har spildevandet mange steder blot været renset mekanisk i en bundfældningstank. Men det er ikke længere godt nok, hvis man fortsat vil sikre et godt vandmiljø og et mangfoldigt dyre- og planteliv. - For borgeren kan det være en både uoverskuelig og halvdyr affære, at etablere nye, mere grundige renseløsninger, siger Annette Holtze og fortsætter: - Derfor er det vigtigt, at borgerne føler sig godt informeret, inden de vælger en løsning. For det er en beslutning, man kun træffer en gang i sit liv.

ni kommuner denne gang suppleret det traditionelle informationsmateriale med en række film. Filmene gennemgår på en nem og overskuelig måde de forskellige renseløsninger, som man kan vælge imellem. De består af interviews med almindelige mennesker, som allerede har etableret de forskellige renseløsninger, og som derfor med egne ord fortæller om deres valg af anlæg og erfaringer. De er samtidig også vigtige garanter for, at disse løsninger faktisk findes og fungerer i virkeligheden - og ikke kun på ingeniørernes projektblokke. Interviewene er ledsaget af levende billeder og grafik, som viser, hvordan de enkelte anlæg ser ud og fungerer i praksis. - Filmene formidler et teknisk vanskeligt stof på en ny og enkel måde - i øjenhøjde med borgerne. Projektet er også et godt eksempel på, hvordan flere kommuner med succes kan gå sammen om at lave et projekt til fordel for alle, påpeger Annette Holtze. Filmene skal bruges ved borgermøder i de enkelte kommuner og kan ses på kommunernes hjemmesider. Filmene kan også ses på youtube.com/katzenmark

I øjenhøjde med borgerne Hidtil er borgerne i den slags sager typisk blevet informeret gennem pjecer, foldere og borgermøder. Men som noget nyt har

Filmprojektet er et resultat af nye krav til rensning af spildevand i områder, hvor der ikke er kloakeret - typisk i det åbne land. 51

Teknik & Miljø / Januar 2014 forsyning

Sjælland får døgnåbne genbrugspladser Fire døgnåbne genbrugspladser giver virksomheder fra hele landet og borgere i fem midtsjællandske kommuner bedre muligheder for at aflevere affald. 5.000 kunder er tilmeldt ordningen og flere døgnåbne genbrugspladser er allerede på vej.

Af | Kasper Funch Vinding, kommunikations- og vidensmedarbejder, KARA/NOVOREN.

KARA/NOVEREN har en klar vision om at levere høj service, være på forkant med udviklingen i sektoren og skabe nye, effektive totalløsninger inden for affaldshåndtering. Den vision har været en ledetråd for indvielsen af døgnåbne genbrugspladser. - Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan give kunderne nye og bedre muligheder. At døgnåbne flere af vores genbrugspladser har derfor været et helt naturligt skridt for os, siger Thorkil Jørgensen, direktør hos KARA/NOVEREN.

Succes siden 2010 For at sætte handling bag ordene valgte KARA/NOVEREN allerede i 2010 at holde dørene på Sejerøs grenplads åbne hele døgnet. Kunderne tog godt imod tiltaget, og derfor fulgte KARA/NOVEREN i 2012 op på succesen ved at gøre Bregninge genbrugsplads i Kalundborg Kommune til Danmarks første døgnåbne genbrugsplads. Siden da er også genbrugspladsen i Høng samt genbrugspladserne i Viby og Jyllinge i Roskilde Kommune blevet føjet til listen over døgnåbne genbrugspladser. For alle landets virksomheder Ny lovgivning betyder, at erhvervskunder gerne må benytte genbrugspladser, der ligger uden for deres hjemkommune. Derfor er de døgnåbne genbrugspladser en meget

stor gevinst for virksomhederne. Eksempelvis kan en håndværker fra Aalborg på job i Jyllinge, der er tilmeldt de døgnåbne genbrugspladser, nu aflevere sit erhvervsaffald på Jyllinge genbrugsplads, uanset om det er kl. 6 om morgenen eller kl. 23.

Gælder også private borgere Borgerne i Roskilde, Lejre, Kalundborg, Køge og Stevns Kommuner får også stor gavn af den nye ordning. Med skiftende arbejdstider, børn, der skal hentes og bringes, og weekender fyldt med aftaler, har de fleste mennesker en travl hverdag, hvor turen forbi genbrugspladsen ikke altid står øverst på prioriteringslisten. Med de nye døgnåbne genbrugspladser giver KARA/NOVEREN borgerne en fleksibel løsning, hvor de selv kan beslutte, hvornår de vil slappe af med familien, og hvornår de vil køre på genbrugspladsen. Det er udelukkende borgere fra de fem ovennævnte ejerkommuner, hvor KARA/ NOVEREN driver genbrugspladser, der kan benytte ordningen. Dygtige til at sortere Når personalet er gået hjem, er det op til kunderne at sortere affaldet korrekt. Derfor har KARA/NOVEREN anbefalet kunderne at orientere sig i sorteringsvejledningen hjemmefra og kigge godt på skiltene på

pladsen. Det har vist sig at fungere ganske godt. Langt størstedelen af affaldet bliver sorteret korrekt, så stor ros til kunderne for at have taget opfordringerne til sig.

Matcher ressourcestrategi Døgnåbne genbrugspladser flugter fint med regeringens ressourcestrategi, der skal gøre borgere og virksomheder bedre til at sortere affald. Ordningen gør det lettere og mere fleksibelt at komme af med affaldet, og når borgere og virksomheder er dygtige til at sortere, får vi endnu flere ressourcer ud af affaldet. I forvejen genanvendes langt det meste af det affald, som KARA/NOVEREN modtager på genbrugspladserne. I 2012 blev 96 procent af affaldet genanvendt eller udnyttet til energi, tre procent blev deponeret, mens blot en procent blev bortskaffet som farligt affald.

Teknik & Miljø / Januar 2014 forsyning

Døgnåbne genbrugspladser flugter fint med regeringens ressourcestrategi, der skal gøre borgere og virksomheder bedre til at sortere affald. Ordningen gør det lettere og mere fleksibelt at komme af med affaldet, og når borgere og virksomheder er dygtige til at sortere affaldet, får vi endnu flere ressourcer ud af affaldet.

Tyvene holder sig væk Ligesom på andre genbrugspladser var tyverier et problem i begyndelsen, da ordningen blev lanceret i 2010. Problemet blev dog hurtigt løst, da de døgnåbne genbrugspladser blev forsynet med videoudstyr, der filmer ligeså godt i mørke som i dagslys. Derudover er der blevet opsat store projektører, der tænder automatisk, når man kører ind på pladsen uden for normal åbningstid. Det afskrækker tyvene.

glæde, vi skaber blandt vores kunder. Samtidig får vi mere valuta for de store millioninvesteringer, som vores genbrugspladser repræsenterer, da de nu bliver brugt døgnet rundt i stedet for fra kl. 9.00-17.00, siger KARA/NOVERENs genbrugschef Finn Kjær. Derudover er der blevet installeret kameraer, der automatisk registrerer erhvervskunder, når de kører ind på pladsen. Prisen er 150 kr. per besøg ligesom inden for den normale åbningstid.

Døgnåbent betaler sig Videoovervågning af pladsen, skydeporte, nødtelefon og software. At holde døgnåbent har medført en engangsinvestering for KARA/NOVEREN i omegnen af 100.000 kr. pr. genbrugsplads. Det er en fornuftig investering i fremtiden. - Omkostningerne tjener sig hjem mangefold, når man ser det i forhold til den

Bedre arbejdsmiljø for de ansatte De døgnåbne genbrugspladser får flere kunder til at aflevere affald uden for det tidsrum, hvor genbrugspladserne er bemandet med personale, men der er ikke tale om en spareøvelse. Ikke én ansat har mistet sit job på grund af ordningen. Tværtimod har ordningen skabt et endnu bedre arbejdsmiljø, da affaldsmæng-

derne nu er spredt over hele ugen. De døgnåbne genbrugspladser har taget en del af presset fra weekenden, hvor mange kunder typisk har afleveret affald.

Flere på vej KARA/NOVEREN døgnåbner inden længe yderligere to genbrugspladser i henholdsvis Bjæverskov i Køge Kommune og Hårlev i Stevns Kommune. Inden længe indvier virksomheden også Danmarks første handicapvenlige genbrugsplads.

Teknik & Miljø / Januar 2014 planlægning

Vindmøller er at tage ansvar Miljøministeren vil gøre, hvad hun kan, for at hjælpe kommunerne med at planlægge flere vindmøller. Men hun er bekymret for, om målene for 2050 kan nås med det nuværende tempo, skriver hun i denne kronik. Af | Ida Auken, miljøminister

For mig er vindmøllerne langs kysten ved København altid et glædeligt gensyn. De store vindmøller minder mig om, at jeg snart er hjemme efter hårde forhandlinger, et tætpakket program og måske en lang flyvetur. Men de minder mig også om noget meget dansk: Viljen til iværksætteri, ansvar for miljøet, forskning og ikke mindst evnen til at begrænse brugen af fossile brændsler. Med energiaftalen fra marts 2012 satte vi en ambitiøs energipolitisk retning for Danmark frem mod 2020. Det er en aftale, der skaber langsigtede stabile rammer for nødvendige investeringer i vedvarende energi og derfor nedbringer brugen af fossile brændsler. Det er en aftale, der sikrer en bedre energieffektivitet og mere forskning i vedvarende energi og udvikling af demonstrationsanlæg til grøn energiteknologi. Vi er kommet langt med at føre aftalen ud i livet, og der har været bred enighed om og opbakning til energiaftalen i Folketinget, erhvervslivet, kommunerne, interesseorganisationer og i befolkningen. Men den måde, vi fører den ud i livet på, kan blive bedre. Energiaftalen betyder, at der skal opstilles nye vindmøller med en samlet kapacitet på 1800 MW. I de kommende år skal vi desuden vinke farvel til gamle møller med en samlet effekt på 1300 MW, fordi deres levetid er slut. Samlet set betyder det, at der burde være godt gang i planlægningen og udbygningen af vindmøller på land. Siden 2012 og frem til sommeren 2013 er der da også vedtaget lokalplaner for vindmøller for cirka 380 MW. Det svarer til 144 vindmøller. Men den fine udvikling ser ud til at være ved at vende. Det er bekymrende, for det betyder, at det kan blive svært at nå målet om, at energiforsyningen i 2050 er 100 procent baseret på vedvarende energi. Og det er bekymrende, fordi den grønne økonomi har alle forudsætninger for at bidrage massivt til vækst og fastholdelsen og udviklingen af danske arbejdspladser - et potentiale, der ikke bliver udnyttet.

Som miljøminister vil jeg gøre, hvad jeg kan for at hjælpe kommunerne med vindmølleplanlægningen. Regeringen har ved indgåelsen af økonomiaftalen for 2014-2015 etableret en låneordning på i alt 50 millioner kroner til kommuners opkøb af boliger. Det efterlyste KL – nu kommer den. Vi har lavet en hjemmeside for statslig information om vindmøller, www.vindinfo.dk, hvor ministerier giver råd om vindmøller til borgere og kommuner. Der er afholdt workshopper om borgerinddragelse, orientering om nye tiltag, og der bliver løbende lavet undersøgelser om alt fra vindmøllestøjgener og skyggekast til udvikling af metoder til identifikation af områder, hvor det giver mening at nedlægge boliger til fordel for vindmøller. Når jeg taler passioneret om vindmøller, er det fordi, jeg oprigtigt mener, det er vejen frem for Danmark. Og når jeg brændende ønsker, at netop kommunerne holder tempoet oppe, så er det fordi, I kender naturen, I kender naboerne, og I kender alt til de udfordringer, der findes lokalt. Det gør jeg ikke altid. Men jeg vil meget gerne hjælpe jer i kommunerne, og mine medarbejdere vil også meget gerne stille op, når der er borgermøder rundt omkring i landet. I Miljøministeriet arbejder vi hele tiden på nye tiltag, der giver kommunerne bedre værktøjer til kommunikation med borgerne. For der er mange spørgsmål, der trænger sig på og mange usikkerheder, vi skal fjerne. Det er en stor opgave, men det er ikke en umulig opgave. Det er en fælles opgave, som jeg ved, kommunerne gerne tager aktivt del i. For kun på den måde kan vi skabe grøn vækst og en bæredygtig udvikling af vores samfund. Jeg håber, det sker, så jeg i fremtiden kan glæde mig over endnu flere snurrende vindmøller og et på vej Danmark i en mere ressourceeffektiv og bæredygtig retning.

Teknik & Miljø / Januar 2014 klima

Den smarte by kræver lederskab Kommunerne spiller en central rolle i arbejdet med Smart City-konceptet. Det handler om intelligent offentlig efterspørgsel og samarbejde mellem det offentlige, forskningsinstitutioner og private aktører. Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent

Koncepterne Smart Denmark eller Smart City dækker over strategien med at udnytte informations- og kommunikationsteknologi til at skabe intelligente løsninger på væsentlige samfundsudfordringer. Lige fra den grundlæggende velfærd til optimering af energiforbrug, styring af gadelys, trafikafvikling, drift af bygninger og tømning af skraldespande. Regn med, at smart-tilgangen bliver det nye sort, der både inkluderer og erstatter klimatilpasning, bærerdygtighed og tidens fremherskende buzz-words i øvrigt. Det budskab havde 160 personer, der deltog i konferencen Smart Denmark på Christiansborg i december forstået. Når konferencen ikke havde det dobbelt deltagerantal, var det pladsen, der var begrænsende. Teknisk direktør Niels Carsten Bluhme, Albertslund, der er formand for Smart Denmark og KTCs repræsentant i arbejdet, pegede på nogle af de greb, der skal sætte gang i Smart Denmark i kommunerne. - IT spiller en vigtig rolle i Smart Denmark, men det er vigtigt, at vi ikke reducerer strategien til at være et teknologi-fix, der kan løse de store samfundsudfordringer. For det er meget mere. Det handler om at få borgerne involveret og sikre, at strategien kommer ud af direktionslokalerne og finder ejerskab blandt vores medarbejdere, siger Niels Carsten Bluhme og fortsætter: - Vi skal arbejde på tværs og skabe de strukturer i vores organisationer, der kan understøtte strategien. Kommunerne og staten skal være sammen om arbejdet og

bidrage til at sætte dagsordenen. Det kræver lederskab og strategisk byledelse. Han peger også på, at samarbejdet mellem offentlige organisationer, forskningsinstitutioner og private virksomheder er helt afgørende for, at der kan skabes innovative løsninger - konstruktionen er kendt som Triple Helix. Fra mange sider blev der peget på, at organiseringen af opgaverne i dag kan være en barriere for at få igangsat projekter. Centralt i Smart Denmark er, at der skabes konkrete projekter og løsninger. Show-cases, der kan vise, hvad Smart City er.

Målrettet offentlig efterspørgsel Fra DIs formand, IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, var der anerkendelse til det udgangspunkt, som Danmark har i arbejdet med Smart City. - Vores rammebetingelser er gode og vi har en god infrastruktur. Vi ligger højt, når det handler om investering i forskning og udvikling, og vores innovationsperformance er også god. Men skal vi udnytte mulighederne i Smart City, kræver det øget arbejdseffektivitet og en målrettet offentlig efterspørgsel, der i samspil med private virksomheder kan skabe arbejdspladser og eksport, lyder vurderingen fra Lars Mikkelgaard-Jensen. Formanden for Copenhagen Cleantech Cluster, Anders Eldrup understregede kommunernes rolle. - Kommunerne må ikke undervurdere den betydning, de har som efterspørgere af

Fakta Konferencen Smart Denmark var arrangeret af Gate 21 og Copenhagen Cleantech Cluster i samarbejde med en række organisationer, blandt andre KTC og KL. Læs mere på www.gate21.dk

Smart-City-løsninger. Det er lokalt, at tingene sker, sagde han. Som en opsummering fra dagens debat konstaterede Anders Eldrup også, at de mange ord om smarte løsninger skal blive til handling. Centralt er, at løsningerne går på tværs, og at der skal gøres op med silo-tænkningen. Konferencen bød i øvrigt på arbejdet med en række temaer og indlæg fra private og offentlige aktører.

Teknik & Miljø / Januar 2014 klima

Sillebro Ådal som forbilledligt klimatilpasningsprojekt Danmarks største klimatilpasningsprojekt, Sillebro Ådal i Frederikssund, kombinerer både klimasikring, naturgenopretning og rekreative interesser, men koster kun det halve af en traditionel kloakløsning. Processen har ikke været uden sværdslag. God kemi og fælles mål har været det bærende skjold for kommune og forsyning. Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Da miljøminister Ida Auken i september 2013 var med til at indvie Danmarks arealmæssigt største naturog klimatilpasningsprojekt, Sillebro Ådal, kaldte hun det forbilledligt, fordi det kombinerer klimasikring, naturgenopretning og rekreative interesser. Projektet, der strækker sig over den tre kilometer lange Sillebro Ådal i Frederikssund, er i princippet et forsyningsteknisk regnvandsanlæg, der er langt mere effektivt til at håndtere regnvand, hvorfor kældrene i Frederiksund nu er bedre sikret mod oversvømmelse. Samtidig er vandmiljøet forbedret, og hele ådalen har fået mere brugsværdi for borgerne i kraft af bl.a. nye stisystemer, en genslynget å, søer som naturlige regnvandsbassiner, broer og bålpladser. Bag projektet står Frederikssund Kommune og Frederikssund Forsyning i samarbejde med NIRAS.

Egentlig er der tale om to projekter – klimatilpasningsprojektet for Sillebro Ådal og anlæggelse af to trykledninger og pumpestationer gennem ådalen til den nye bydel Vinge. Men det forsyningstekniske anlæg i Vinge er også tænkt som en rekreativ løsning. – Når vi alligevel skulle lave adgangsveje til trykledning og pumpestationer, kunne vi lige så godt anlægge dem som et rekreativt stisystem, der hang sammen med stisystemet i Sillebro Ådal, som vi også har haft ansvaret for, fordi de tjener som adgangsveje rundt om ådalens otte regnvandsbassiner, siger Jørgen Skaarup, plan- og projektchef i Frederikssund Forsyning, der står som projektejer for begge projekter.

Halv pris med dobbelt udbytte Den samlede pris for de to projekter er 26 millioner kroner – fordelt på 9 millioner kro-

”Den største læring er, at det fra start er vigtigt at have projektet forankret både hos politikerne og højere oppe i forvaltningen. Hermed sikrer man, at der er mere opbakning, og at der er nogen, der kan se tingene i større sammenhæng over afdelingsniveau.”

ner for Sillebro Ådal og 17 millioner kroner for Vinge. Kommunens andel er 10 procent af den samlede investering. Overordnet har forsyningen betalt for genslyngning af åen og de otte både våde og tørre bassiner, der er anlagt i forbindelse med slyngningen samt stisystemet. Kommunen har betalt for ’det løse’ som broer og fritidselementer og endvidere gennem de såkaldte fisketegnsmidler betalt for sten og grus til de omkring 50 gydebanker, der er etableret i området. Kommunen har også selv betalt for en tredjedel af stisystemet til Vinge. Ifølge Jørgen Skaarup har Sillebro Ådal-projektet kostet det halve af, hvad et traditionelt regnvandshåndteringsanlæg ville have kostet. – Vi er meget tilfredse med resultatet, fordi vi har fået mere for færre penge: Et bedre regnvandshåndteringsanlæg og en totalløsning til glæde for borgerne. For os er det nemlig vigtigt at tænke ’Frederikssund’ og ikke kun ’Frederikssund Forsyning’. Som forsyning er vores ansvar at returnere spildevand bedst muligt til miljøet, og vi bidrager derfor gerne med rekreative indslag, som i vores optik er ’en utilsigtet naturforbedring’. For som forsyning må vi jo ikke lave naturgenopretning. Det er kommunens ansvar, siger Jørgen Skaarup.

Teknik & Miljø / Januar 2014 klima

Ifølge projektleder i NIRAS Anne Tauby (th.) er ideen bag Sillebro Ådal-projektet at udnytte ådalens naturlige topografi til et reservoir og således bruge de øgede rengmængder til noget positivt for borgeren fremfor at skjule vandet i beton under jorden. Foto: NIRAS.

Glad for utilsigtet naturforbedring Som projektleder fra kommunen er skovfoged Troels Karlog glad for de mange elementer af ’utilsigtet naturforbedring’, kommunen har fået foræret. Men som han pointerer, har hele projektet nydt godt af, at kommunen som ejer af jorden har kunnet stille alle arealer gratis til rådighed for forsyningen. Ifølge Troels Karlog var projektet ikke tænkt ”så stort og forkromet” fra start, men begyndte som et påbud fra det gamle amt om regnvandshåndtering og forsinkelse af regnvand. Siden voksede projektet til også at omfatte naturgenopretning og spildevandsafledning fra den nye bydel. – Det har været en meget lærende proces både for os og forsyningen. Og der er mange ting, vi ville have gjort anderledes i dag, siger Troels Karlog og fortsætter: – Den største læring er, at det fra start er vigtigt at have projektet forankret både hos politikerne og højere oppe i forvaltningen. Hermed sikrer man, at der er mere opbakning, og at der er nogen, der kan se tingene i større sammenhæng over afdelingsniveau. For den her slags projekter involverer mange kommuneafdelinger – også flere, end vi umiddelbart havde forestillet os. For eksempel havde vi ikke regnet med, at vi skulle

lave en ny lokalplan for Sillebro Ådal – hvilket yderligere inddrog planafdelingen og i øvrigt skød projektet et år. Desuden havde vi også folk fra vej-, miljø-, og naturbeskyttelsesafdelingen med på vores naturteam. Jørgen Skaarup supplerer: – Hvis vi havde været i stand til at identificere og samle alle relevante interessenter fra start, havde vi nok kunnet undgå noget af den silotænkning, vi stødte på undervejs, og som deraf følger også visse ’hovsa-løsninger’. Så næste gang, vi laver et lignende projekt – og vi har allerede flere på bedding – vil vi som noget af det første samle relevante sektorer og afdelinger til en workshop for at få overblik over alle interessenter, udfordringer og muligheder. Alle interessenter skal involveres Henrik Lynghus, markedschef i NIRAS, der har været involveret i flere lignende klimatilpasningsprojekter på tværs, er enig i, at det er vigtigt fra start at få alle interessenter med. – Det kan lyde meget langhåret – men når man skal i gang med at lave et klimatilpasningsprojekt med den største synergi og de bedste win-win-fordele, handler det om at få identificeret alle interessenter – fra kommuneafdelinger og interesseorganisati-

oner til børneinstitutioner og erhvervsliv. Og her er der ikke nogen, der er for små! Jeg har for eksempel været med i projekt, hvor der var 15 interessentgrupper. Når man har samlet interessenterne, ser man på, hvad der skal til for, at hver enkelt kan få sine behov opfyldt – hvad der gør lystfiskeren glad, og hvad der tilfredsstiller motionsløberen. Når man har set på alles behov, kommer man til det svære trin, hvor man skal definere projektet, så det netop opfylder alles behov. Eller i alt fald de flestes behov. Det sjove er, at det indtil nu er lykkedes i alle de projekter, jeg har været involveret i, siger Henrik Lynghus og fortsætter: – Når man ikke tænker silofagligt, kan kommunens ansvarlige for naturbeskyttelse få bedre forhold for vandløb og vådområder, ved at forsyningsselskabet laver regnvandskloakering mere intelligent. Dette ville ingen af parterne have opnået, hvis de var blevet siddende i bunden af deres respektive siloer.

Teknik & Miljø / Januar 2014 klima

Både forsyning og kommune bekræfter, at Sillebro Ådal-projektet – som miljøminister Ida Auken har kaldt forbilledligt – nok ikke havde set dagens lys, hvis der havde været et krav om, at kommunen skulle betale en fjerdedel af udgifterne. Foto: NIRAS.

Teknik & Miljø / Januar 2014 klima

Bekendtgørelse kan stoppe helhedsorienterede klimatilpasningsprojekter Selv om miljøministeren har fremhævet Sillebro Ådal som et mønstereksempel på klimatilpasning, vil lignende projekter ikke være mulige fra 2015. Det mener parterne bag Sillebro Ådal på baggrund af en ny bekendtgørelse, der kræver, at kommunerne skal medfinansiere mindst 25 procent.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

– Der må simpelthen være tale om en ’DJØF-bøf’, når bekendtgørelsen – der skulle gøre det lettere for spildevandsselskaberne at medfinansiere klimatilpasningsprojekter – ender med at gøre det modsatte. Det siger markedschef i NIRAS Henrik Lynghus, der har været involveret i flere helhedsorienterede klimatilpasningsprojekter mellem kommune og forsyning. Den omtalte bekendtgørelse – ’Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand’ – trådte i kraft 1. februar 2013 og har som hovedformål at gøre det muligt for spildevandsselskaber at indgå i mere rekreative og helhedsorienterede klimatilpasningsprojekter på tværs af kommune og forsyning. Henrik Lynghus uddyber sin påstand: – I bekendtgørelsen kræves, at kommunernes medfinansiering af de fælles klimaprojekter fra 2015 skal være mindst 25 procent. Dette er ikke realistisk. Kommunerne har hverken incitament eller økonomisk mulighed for at bidrage med så høj en andel. Erfaringsmæssigt er kommunebidraget i helhedsorienterede vandprojekter typisk 5-10 procent. Resten afholdes af forsyningen, der så også opnår en enorm besparelse gennem samarbejdet. Kommunekasserne er trængte, og udgifter til skoler og ældrepleje har oftest en højere prioritet end natur og miljø. Jeg tror ikke, at Sillebro Ådal-projektet var blevet gennemført, hvis Frederikssund Kommune skulle have bidraget med tre gange så stor en udgift.

Bekendtgørelse ville have stoppet Sillebro Både forsyning og kommune bekræfter, at Sillebro Ådal-projektet – som miljøminister Ida Auken har kaldt forbilledligt – nok ikke havde set dagens lys, hvis der havde været et krav om, at kommunen skulle betale en fjerdedel af udgifterne. – Hvis vi som kommune skulle have finansieret 25 procent af Sillebro-projektet, tror jeg ikke, at det ville være blevet til noget. For alle hiver jo i kommunekassen, og et krav om 25 procent ville nok være smertegrænsen – især hvis vi skulle køre det under en over-

skrift som ’naturgenopretning’, siger Troels Karlog, skovfoged fra Natur og Miljø i Frederikssund Kommune. Hans samarbejdspartner fra forsyningen supplerer: – Der er rigelig med kontrol og regler omkring det, at kommuner og forsyninger kan finde sammen om projekter. Derfor skal de selv finde ud af, hvordan de vil fordele udgifterne på grundlag af incitamentet for deltagelsen i det enkelte projekt. Der er ingen tvivl om, at kommunerne skal prioritere benhårdt, hvorfor det bedste er at overlade det meste af ansvaret til forsyningerne, da forsyningerne jo netop har et skarpt fokus på miljørigtig afledning af spildevand. Derfor skal det også være muligt for forsyningerne at være projektejere. Det har vi været for Sillebro Ådal, hvilket ikke ville have været muligt, hvis vores projekt havde været omfattet af den nuværende bekendtgørelse, hvor det kun er kommunerne, der kan få status som projektejere, siger plan- og projektchef i Frederikssund Forsyning Jørgen Skaarup.

Revision af Vandsektorlov som redning Henrik Lynghus sætter sin lid til, at den kommende revision af Vandsektorloven vil rette op på den lovmæssige forhindring. – Hvis tag- og overfladevandsbekendtgørelsen ikke ændres, vil det betyde, at samarbejdet mellem kommuner og forsyninger hører op, og synergiprojekter som Sillebro ikke længere kan gennemføres. Dermed vil kommunerne vælge minimumsløsninger ved naturgenopretning af vandløb, og forsyningerne vil være henvist til at lave traditionelle kloakanlæg, som typisk er dobbelt så dyre som de helhedsorienterede løsninger. Det går i sidste ende ud over alle, fordi vi derved løser det samme problem til dobbelt pris i stedet for at opnå de win-winløsninger, som en helhedsorienteret tilgang medfører, siger Henrik Lynghus, der mener, at en stor del af den danske klimatilpasning kan løses ved projekter som Sillebro: – Alle indsatser, der involverer overfladevand og klimatilpasning, kan løses med helhedsorienteret vandplanlægning – lige fra det åbne land til Rådhuspladsen.

Teknik & Miljø / Januar 2014 klima

København kortlægger sollys på byens tage Københavns Kommune har nu visualiseret på et kort, hvilke tage i byen, der får mest sollys. Initiativet skal motivere borgere og virksomheder til at sætte solceller op.

Af | Tyge Pontoppidan Jensen, landinspektør, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

Nu kan borgere og virksomheder i København se om deres bygning er egnet til placering af solceller. Bag løsningen ligger en omfattende analyse af kommunens 3D bymodel, der er blevet koblet med vejrmodeller for Danmark for at kunne vise, hvilke tage der bliver ramt af tilstrækkeligt med lys til at gøre solceller interessante. Ideen til projektet udspringer af Københavns Kommunes klimaplan, KBH2025, hvor kommunen ønsker at motivere og understøtte københavnske borgere og virksomheders investering i solceller. Målet er, at el-produktionen fra solceller skal udgøre en procent af det samlede elforbrug i 2025, hvilket svarer til en CO2 reduktion på ca. 11.000 ton og ca. 280.000 m2 solceller. Københavns Kommune ønsker herigennem at fremme grøn vækst, opnå erfaring med teknologien samt understøtte udviklingen af bygningsintegrerede solceller. Københavns Kommune har udarbejdet en informationsside om solceller: www.kk.dk/solceller, der skal give borgere og virksomheder det bedst mulige udgangspunkt for at opsætte solceller. Kortløsningen, der beskrives i denne artikel, er en del af grundlaget for denne informationsside, der også indeholder oplysninger om byggetilladelse, økonomi, arkitektoniske retningslinjer for opsætning af solceller,

tilslutning til elnettet, kvaliteten af solceller samt særlig information til boligforeninger. Kortet kan give et fingerpeg om, hvorvidt opsætning af solceller er relevant, men kommunen anbefaler, at man altid indhenter professionel assistance fra en rådgiver for at få en specifik vurdering.

Stor detaljeringsgrad Kortløsningen er baseret på kommunens 3D bymodel. Det er en overflademodel, der gengiver byen med en stor detaljeringsgrad, hvor kviste og tagdetaljer over tre meter er vist. Registreringen af bygningsomridset i 3D har en nøjagtighed bedre end 50 cm. Ved hjælp af bymodellen er samtlige byens bygninger blevet analyseret for egnethed for opsætning af solceller. Det er sket ved at opdele bygningerne i delarealer af maksimalt tre gange tre meter. Inden for hvert af disse arealer er beregnet, hvor stor en effekt solen giver gennem året, opgjort i kwh/m2 pr år. I beregningen er der kun taget hensyn til bygningerne. Der indgår ikke træer, master, terræn og lignende. Det er vores vurdering, at dette fravalg ikke nødvendigvis har den store indflydelse på resultatet i København på grund af bygningernes højde, og som nævnt bør en konkret vurdering ske med inddragelse af professionel rådgivning.

Beregningsresultat i 3D for en af kommunens bygninger. Solens effekt er vist med et farvespektrum fra rød til blå, hvor rød farve giver mest effekt.

Det har været vigtigt at visualisere resultatet på en enkel og intuitiv måde. Derfor viser vi på kortet, om der på den enkelte bygning findes en sammenhængende tagflade, der er egnet til opsætning af solceller. Man kan vælge mellem et areal på henholdsvis 40, 100 og 200 m2. Tagets egnethed visualiseres med farverne gul, orange og rød inden for tre kategorier ”rimelig”, ”god” og ”meget god”. Kategorierne dækker over en årlig solintensitet per m2 på henholdsvis 800 til 900 kw/h, 900- 1000 kw/h og over 1000 kw/h. Bygninger, der ikke umiddelbart

Teknik & Miljø / Januar 2014 klima

Københavns kort over bygninger der er egnede til solceller: www.kk.dk/solceller

er egnede, vises med grå farve. Hvor meget energi, man får ud af dette, vil variere efter solcelletypen. Ud over solværdierne viser kortet en række forhold, som er relevante i forbindelse med opsætning af solceller. For eksempel om bygningen er fredet, om der er en lokalplan osv. Disse oplysninger kan vises, fordi samtlige bygninger i kortet er geokodet, også i 3D, og dermed kan de kobles til den tilsvarende bygning i BBR og andre registre.

Udvikle værktøj Målet med analysen har ikke kun været at skabe et generelt kort over egnende tage, men i lige så høj grad at udvikle et værktøj til at screene bestemte bygninger for, om de er egnede til opsætning af solceller. Det kan være inden for bestemte byområder, bestemte ejerforhold som for eksempel boligforeninger eller de bygninger, kommunen selv ejer. Når man skal vurdere rentabiliteten af solceller, er det væsentligt at afgøre, hvorvidt den energi, der skabes af solcellerne, kan forbruges i bygningen fra time til time, eller den skal føres tilbage til elnettet, idet man får mindre for at sælge el, end man betaler for den el, man køber, og dermed er det bedst at kunne forbruge energien selv. Derfor er forbrugsdata væsentlige, og der er

stor interesse for at få valide data fra forsyningsselskaberne og Energinet.dk. Der pågår netop nu en screening af kommunens egne bygninger. Der er lavet et udtræk af solværdier med tilhørende arealer på de tagflader, hvor bygningen ejes af kommunen. Vi kender forbruget i kommunens egne bygninger, og dermed er det muligt at lave en skarpere analyse af potentialet i solceller for den kommunale bygning end for de øvrige bygninger i kommunen. Tanken er at udpege de 30 – 50 bedst egnede bygninger og arbejde videre med dem. I det videre arbejde vil der blive foretaget en mere detaljeret vurdering med hensyntagen til vedligeholdelsesstand, planlagte bygningsændringer og andre forhold samt en konkret besigtigelse.

Vi har fået positive tilbagemeldinger, og der er givet udtryk for, at løsningen er brugervenlig og giver et godt overblik. Leverandørerne af solceller har også udtrykt tilfredshed, og vi forventer at stille de bagvedliggende data til rådighed for alle via vores dataportal, http://data.kk.dk , så de også kan gøre gavn andre steder. Vi håber at kortet og hjemmesiden vil være en hjælp, så vi når klimaplanens målsætninger om CO2 neutralitet i 2025.

Modeller og programmer Projektet er gennemført med egne data og programmer. Har man ikke en 3D bymodel og programmer, vil det formentlig alligevel være muligt at gennemføre et tilsvarende projekt ved hjælp af højdemodeller eller andre modeller, som på lignende vis giver en indikation af potentialet. For at få den største gavn af projektet er det væsentligt, at bygningerne er geokodet, så der er sammenhæng mellem bygningerne i BBR og kommunens FOT kort.

Teknik & Miljø / Januar 2014 NAVNE / KORT NYT

Formandsskift for KTCs Faggruppe for Natur- og Overfladevand

Ny redaktør af Teknik & Miljø

Flemming Lehbert Sørensen stopper som formand for KTCs Faggruppe for Naturog Overfladevand efter seks år på posten. Ny formand er centerchef Hanne Stensen Christensen, Næstved Kommune. Flemming Lehbert Sørensen udtræder af faggruppearbejdet, men følger arbejdet med evalueringen af vandesektorloven til dørs i underfaggruppen for spildevand.

KTC har ansat den 44-årige journalist Line Bak Unold som ny redaktør af Teknik & Miljø. Line Unold har gennem en årrække produceret Magasinet Flyaway for Cimber Air. De sidste to år har hun arbejdet freelance med kommunikationsopgaver og strategisk pressearbejde til virksomheder, fonde og kommuner. Samt skrevet artikler til diverse rejsemagasiner.

Der er masser af nye opgaver at tage fat på for den nye formand. Hun er blandt andet optaget af at sikre en god naturindsats, og hun har markeret sig i debatten om Natura 2000 og behovet for at sikre sammenhængende naturområder. En af de nye opgaver for faggruppeformanden bliver at medvirke til at udforme KTCs bidrag til Miljøministerens planer om en gennemgribende reform af miljølovgivningen.

Ny formand for Planfaggruppen i KTC Næstformand i Danske Planchefer, leder af afdelingen for plan og byg Poul Hvidberg Hansen, Odsherred Kommune, er fra 1. januar ny formand for KTCs faggruppe for planlægning. Han afløser Karina Kisum Jensen, Ikast-Brande Kommune, som skal i gang med en masteruddannelse. KTC indgik for to år siden et samarbejde med Danske Planchefer, hvorefter KTCs planfaggruppe og bestyrelsen for Danske Planchefer består af de samme medlemmer og har samme formand. For at fordele opgaverne i bestyrelsen har Danske Planchefer bedt KTCs bestyrelse om accept af, at Danske Planchefers næstformand bliver formand for Planfaggruppen. Danske planchefers formand Peter Bakke, Esbjerg Kommune, indgår også i Planfaggruppen, så den ønskede synergi imellem de to foreninger opretholdes.

Line Unold skabte med Flyaway et legendarisk flymagasin, som har vundet flere priser for design og indhold. Derfor ser KTCs bestyrelse frem til at få en kreativ og udviklende redaktør til Teknik & Miljø, og som også kan bidrage til KTCs samlede kommunikation. Line Bak Unold afløser redaktør Lilli Marie Nielsen. Claus Robl bliver Gentoftes nye vej- og parkchef

Tid at søge legat fra Karin og Georg Boyes Fond Det er nu tid til at ansøge Karin og Georg Boyes Fond om støtte til landskabsarkitektstuderendes grupperejser, yngre landskabsarkitekters studierejser og publikationsvirksomhed inden for fagområdet. Ansøgninger til fonden skal sendes senest 1. februar 2014 til fondens bestyrer, advokat Kim Rosenthal Hansen, Halle, Berg & Rosenthal advokater, Rødovre Centrum 205, 2610 Rødovre eller advokat@advokatcentrum.dk. Læs mere om fonden og ansøgningsvilkår på www.boyesfond.dk.

Gentofte Kommune har med tiltrædelse 1. januar ansat Claus Robl som ny vej- og parkchef. Han kommer fra en stilling som centerchef for Renhold i Københavns Kommune. Claus Robl er 46 år og officersuddannet. Han er desuden ivrig cyklist på højt niveau, og ironman-cykelrytteren får nu lidt kortere daglige cykelture fra hjemmet i Hillerød til Gentofte kommune. Claus Robl afløser Niels Christian Kofoed, der er blevet chef for det nyetablerede Nordsjællands Park og Vej. Tidligere teknisk direktør Jørgen Marstrand er død Jørgen Marstrand, som var teknisk direktør i Herning Kommune og et meget aktivt medlem af KTCs bestyrelse igennem en årrække, er afgået ved døden lige før jul. Han blev 70 år. Jørgen Marstrand var civilingeniør og stod i spidsen for de store vejprojekter, der i dag karakteriserer Hernings infrastruktur. Det var også vej- og trafikområdet, der prægede hans engagement i KTC. Han prægede udviklingen af de gode samarbejdsrelationer mellem KTC og Vejdirektoratet og fik løftet kommunernes interesser på vejområdet betydeligt.

Georg Boye i afslappet stil mellem sine lårkorte kvindelige studerende på en ekskursion til Fredensborg Slotshave i maj 1970. Foto: Henrik Fog-Møller.

Teknik & Miljø / Januar 2014 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSbehandling

EFTERUDDANNELSE

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Byggematerialer

Byggecentrum

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk. Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

ADVOKATBISTAND

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Arbejdsmiljø Orbicon A/S Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Grontmij A/S

BROER OG TUNNELLER

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S Broconsult

www.broconsult.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

Teknik & Miljø / Januar 2014 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning FORURENINGSUNDERSØGELSER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Havnecon Consulting ApS ®

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Orbicon A/S

Fugtskader

Indeklimaundersøgelser

Munck Forsyningsledninger a/s Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Kommunikation og design Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Teknik & Miljø / Januar 2014 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Revision

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Orbicon A/S KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING Havnecon Consulting ApS

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Planlægning

LUGTMÅLINGER

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, byggeri, rettigheder ifbm. arealer og ejendomme, vejforvaltning, ekspropriation og planlægning. Effektive drifts- og vedligeholdelsesløsninger. www.le34.dk T. 77332222 E-mail: info@le34.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Alectia

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Grontmij A/S

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

RÅDGIVNING

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Teknik & Miljø / Januar 2014 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING SLAMBEHANDLING

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Fokdal Springvand

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s EnviDan A/S

HedeDanmark a/s

VANDFORSYNING

Fokdal Springvand A/S RIA WATECH AS

Rambøll A/S

SPRINGVAND OG BASSINER

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Svømmebade

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Målrettet annoncering overfor de tekniske forvaltninger? Brug Kommunalteknisk Chefforenings fagblad Teknik & Miljø

kontakt: Salgsleder Lars Madsen Mail: lm@ktc.dk Telefon: 2555 2826

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Louise Kreilgård Seniorkonsulent T: 2019 8792 E: kre@niras.dk Niels Bahnsen Projektchef T: 4017 2884 E: nba@niras.dk

BIoAFFAlD = ReSSouRce

Fremtiden for danskernes organiske køkkenaffald er genanvendelse – ikke forbrænding. Hvorfor? Fordi regeringens kommende ressourcestrategi kræver recirkulation af bioaffaldets næringsstoffer. NIRAS’ nyeste undersøgelser dokumenterer, at kildesortering, biogas og genanvendelse giver bedre miljøøkonomi end forbrænding til kraft/varmeproduktion Ring til Danmarks mest ressourcestærke rådgiver, inden I futter værdierne af.

www.niras.dk

Teknik & Miljø - KTC

Published on Jan 24, 2014

Teknik & Miljø - januar 2014

Published on Jan 24, 2014

ktc-teknikogmiljo

Go explore