Teknik & Miljø - Februar 2019

Page 1

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 2

FEBRUAR 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

PLANLÆGNING

TÆT OG HØJT I AALBORG:

Bymidten ændrer sig radikalt

Boliger er vigtigere end perfekte, lugtfri forhold

BEVARING KAN SKABE VÆRDI OG VÆKST TEKNIK & MILJØ

1

FEBRUAR 2019

AARHUS CENTRUM:


MOBILE MAPPING Få et års landmåling på få timer Mobil laserscanning gør det hurtigt, sikkert og effektivt at planlægge vejudvidelser, ekspropriering eller placering af knudepunkter – uden at vi behøver måle på vej og lave afspærringer. Mobil laserscanning har mange anvendelsesmuligheder: Vektorisering til projektering – et prisvenligt alternativ til traditionel landmåling. Asset mapping af skilte, lygtepæle, by- og vejudstyr samt reetablering af afmærkning. Kontrol af afvanding og volumen til LAR. Kortlægning af vejtilstande.

LER-LOVEN Digitalisering af ledninger og anlæg Mølbak Landinspektører A/S er specialiseret i digitalisering af blandt andet forsyningsledninger, vejafvandning og gadebelysning. Vi hjælper ledningsejere med at blive klar til LER-lovens krav: Opmåling af forsyningsledninger. Indsamling af data og opbygning af databaser. Digitalisering – også af de tekniske papirtegninger. Rådgivning – også om interne processer.

7020 0883 · molbak@molbak.dk · www.molbak.dk


LEDER

VERDENSMESTRE Direktør, Allerød Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

BOLIGER OG PRODUKTIONSERHVERV I den lidt mindre ende af skalaen er der i øjeblikket fokus på samspil mellem boliger og produktionserhverv. Med planlovsrevisionen sidste år blev det vedtaget at kommunerne i deres planlægning skal tage hensyn til produktionsvirksomhederne, herunder deres drifts- og miljøvilkår samt deres udviklingsbehov. Nogle steder kan det fint løses, blot ved at skabe erhvervsområder i god afstand fra boligerne eller måske snarere nye boligområder placeres tilstrække-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

lig langt fra eksisterende erhvervsområder. Andre steder, som i fx Århus, kræver det at placere boliger på en erhvervshavn en mere nuanceret tilgang, og derfor er de kommet med en konkret model for, hvordan det kan løses. Se artiklen i bladet herom.

i spil. Ros for at ville det spadestik dybere i det faglige grundlag for reguleringen. Men hvis man skal komme lidt malurt i bægeret, så har det været en langsommelig proces. Hvordan en snitflade mellem miljølovgivning og kommunal planlægning virker i praksis, er

Det fremmer de bedste løsninger at sætte interessenterne rundt om samme bord, og bringe alle relevante synspunkter i spil. VERDENSMESTRE I KOMMUNAL INTERESSEVARETAGELSE Der er nedsat en arbejdsgruppe mellem Erhvervsministeriet, KL, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og Miljø- og Fødevareministeriet, der skal arbejde med at kvalificere grundlaget for en stillingtagen til, om planlovgivningen, og evt. relevant miljølovgivning, kan og skal muliggøre boliger i den tætte by med oplukkelige vinduer og altaner i områder/i højder, belastet af lugt, og i så fald på hvilke vilkår. Arbejdsgruppen har fået stillet en meget lang række faglige spørgsmål, som de skal forsøge at svare på. De skal være færdige inden sommeren 2019. Det fremmer de bedste løsninger at sætte interessenterne rundt om samme bord, og bringe alle relevante synspunkter

det kommunerne, der kan belyse. Faggrupperne i KTC arbejder med de store linjer, men også helt ned i de små detaljer. Det er dem, der bidrager på fornemste vis med rigtig mange høringsbidrag og med deltagelse i forskellige arbejdsgrupper. Faggrupperne består af fagpersoner fra forskellige kommuner, og den samlede sum af viden, som de repræsenterer, er uvurderlig. Faggrupperne er dem, der reelt skaber et nuanceret, nørdet og fagligt grundlag for beslutningerne, og dermed også grundlaget for kommunernes interessevaretagelse. Alle bidragsyderne i faggrupperne er dem, der gør, at vi kunne blive verdensmestre i kommunal interessevaretagelse. Så stor tak til dem for indsatsen – den er guld værd.

Tryk PE Offset A/S

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Forsidefoto Thomas Mørkeberg

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

FEBRUAR 2019

TEKST / AGNETE THOMSEN

Danmark er blevet verdensmestre – måske ikke i alt, selvom vi gerne vil være det. Ved starten af et nyt år gør de fleste sig tanker om, hvad der kan gøres bedre i det nye år. Det gælder også på planlægningsområdet. Fysisk planlægning siges at være grundlaget for en langsigtet udvikling af velstanden. Men det er jo ikke al langsigtet planlægning, der er vellykket - meget laves jo om, når samfundsforholdene ændres, eller når byudviklerne er blevet klogere på, hvad der skaber en god by. Bare tænk på ghettoerne, så ved man, at ikke alt lykkes, som det var hensigten. I det nye år kommer vi til fortsat at arbejde med koblingen mellem boligpolitik og planlægning. Det er vigtigt både i de store byer som i mindre bysamfund. Det er også vigtigt, hvis vi samtidigt vil lykkes med at skabe de bæredygtige byer, som er FN’s verdensmål nr. 11 handler om.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér! Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3


TEMA

BEVARING KAN SKABE VÆRDI OG VÆKST Betragter vi bygningsarven og -miljøerne som en ressource i udviklingen af lokalsamfund, vinder vi som samfund. Analyser viser, at vi vægter kulturmiljøer højt, både når vi vælger feriedestination og bolig. SIDE 10

DET MENER MAN I AARHUS:

BOLIGER ER VIGTIGERE END PERFEKTE, LUGTFRI FORHOLD

PLANLÆGNING

Det er vigtigere at skabe kvalitetsboliger til borgerne end at skærme dem mod ufarlige lugtgener. Det er holdningen i Aarhus, hvor kommunen i flere år har arbejdet på at finde løsninger for sameksistens for erhverv og boligområder. SIDE 16

Byplanlægning er udsat for billedstorm

TITLER SIKRER IKKE KVALITET I BYUDVIKLING Odenses politikere har fravalgt at ansætte en stadsarkitekt. I stedet vil kommunen forfølge en kultur, hvor høj kvalitet i byudviklingen sikres gennem en bred og kvalificeret faglighed og god dialog med investorer og bygherrer.

Byplanlægning- og udvikling er på lystavlen. Lynetteholmen, Bestsellertårnet og Hvidovres ni holme trækker artikler og indslag i landsdækkende medier og diskuteres mange steder i mange sammenhænge. Men hvad er det for en opfattelse, der diskuteres ud fra? Hvad er det for billeder, vi har af begreberne?

SIDE 18

SIDE 14

TÆT OG HØJT - NY HØJHUSPOLITIK FOR AALBORG KOMMUNE

BYMIDTEN ÆNDRER SIG RADIKALT FEBRUAR 2019

Vores by skal vokse. Men vi ønsker ikke at indtage de jomfruelige grønne arealer i byens kanter. I stedet kan vi optimere anvendelsen af de eksisterende bymæssige arealer - eller vi kan komprimere byen ved fortætning. Der kan tilbygges på eksisterende bygninger, grundens areal kan udnyttes bedre - eller der kan bygges i højden. SIDE 26

4

TEKNIK & MILJØ


ØREMÆRKEDE MIDLER TIL VEJAFVANDING BETALER SIG 1.

2.

3.

1. Vand på vejen, 2. Nedslidt vejafvanding, 3. Renovering af stikledning uden opgravning.

I kommunerne er der efterhån-

se af vejbrønde og stikledninger.

”Vi havde en formodning om, at det

den en gryende bevidsthed om,

Sådan lyder meldingen fra Morten

stod galt til, men vi har ikke afsat

at stikledninger fra vejbrønde på

Andersen, markedsansvarlig for

økonomi tidligere til at tage ordent-

offentlige veje er i dårlig stand man- vejafvanding i Aarsleff Rørteknik.

ligt hånd om det. Derfor har vi kun

ge steder. Planlagt og langsigtet

foretaget akut brandslukning uden

vedligeholdelse af vejafvandingssy-

Næstved Kommune er en af de

egentlig at have overblik over de

stemet kræver dog en øremærkning kommuner, som ønsker at være på

konkrete og mere dybdeliggende

af midler og en synliggørelse af pro- forkant med vejafvandingen, der

skader,” siger Morten Toft Hansen,

blemernes omfang. Sker det, er der

ifølge inspektioner har vist sig at

Park- og vejchef i Næstved Kom-

til gengæld mange penge at spare.

være i så dårlig stand, at lednings-

mune, og fortsætter:

nettet flere steder er brudt sammen. For rigtig mange kommer det som

”Med de øremærkede midler kan vi

en overraskelse, at ledningernes

Lokalpolitikerne i kommunen har fra

nu foretage en målrettet og langsig-

tilstand og kvalitet er så dårlig. Det

2019 afsat tre millioner kroner årligt

tet vedligeholdelse af vores brønde

kun ganske få, der arbejder med en

i anlægsbudgettet for at sikre en

og stikledninger.

målrettet indsats for vedligeholdel-

planlagt og effektiv vedligeholdelse.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding


Indhold

3

L EDER

Verdensmestre

5

Temaindhold

8

KTCs faggrupper giver stor værdi

KTC

7

Find ny viden på KTC.dk

8

KTCs faggrupper giver stor værdi

TEMA: PLANLÆGNING

10

Bevaring kan skabe værdi og vækst

14

Byplanlægning er udsat for billedstorm

16

Boliger er vigtigere end perfekte, lugtfri forhold

18

Titler sikrer ikke kvalitet i byudvikling

22

Teknisk direktør i Aarhus flytter til hård ghetto: ’Vi håber at være med til at ændre bydelen’

26

Ny Højhuspolitik for Aalborg Kommune Bymidterne ændrer sig radikalt

32

Partnerskaber skal styrke cirkulær økonomi

CIRKULÆR ØKONOMI

30

Grønne partnerskaber kræver kompetent facilitering

32

Partnerskaber skal styrke cirkulær økonomi

AFFALD OG RESSOURCER

34

GPS på containere effektiviserer arbejdet i Kolding

LEDELSE

36

Medarbejdere tager selv lederrollen i fremtidens organisation

38

Undgå stress – skab flow i dit team

NATUR & MILJØ

40

Esbjerg renoverer med bæredygtigt robinie-træ

FEBRUAR 2019

42

6

Ny strategi for regn- og spildevand i Gladsaxe

TEKNIK & MILJØ

FORSYNING

42

Ny strategi for regn- og spildevand i Gladsaxe

TRAFIK & VEJE

44

Ny type vejstribe kan øge trafiksikkerheden


NY VIDEN

KTC

FIND NY VIDEN PÅ KTC.DK Kommunerne er gode til at drive ERFA og dele viden i fysiske netværk og faglige grupper. Men er de blevet digitaliseret for nylig? Hvis ikke, kan vi i KTC hjælpe! For man kan gratis* drive digitale netværk på ktc.dk

TEKST / JESPER HEDEGAARD

IT & Specialkonsulent, KTC

O

g der er mange ressourcer at spare, ved at snakke med ligesindede i andre kommuner om deres problemløsning og daglige praksisser, hvad enten man er på chefgangen, eller i driften. Det er der mange der gør (Se graf), men der er stadig plads til mange flere daglige besøgende! Vil du selv finde ligesindede, kan du gå til www.ktc.dk for at starte digital videndeling, eller kontakte jh@ktc.dk +45 2555 2828, hvis du gerne vil have nogle flere detaljer om platformen.

Nyt indhold på ktc.dk - fra 20. november 2018 til 28. januar 2019

*hver kommune betaler gennem kontingent, så løsningen er gratis for det enkelte medlem/ netværk

KONVERTER DIN VIDEN

“GO DIGITAL” PÅ KTC.DK

Deltager du i ERFA grupper, faglige netværk eller mellemkommunalt samabejde? Så kender du behovet for at have en velfungerende digital platform

BESTIL GRATIS DEMO PÅ JH@KTC.DK +45 2555 2828

FEBRUAR 2019

Brug KTC NETVÆRK! Det er nemt og hurtigt - og så er det GRATIS.... Du kan GRATIS benytte KTC NETVÆRK til at understøtte den digitale videndeling mellem kommuner og andre aktører, omkring alle emner indenfor det kommunaltekniske område. Der findes over 200 digitale netværk på ktc.dk. Log ind og se, om der er et netværk for dig, eller opret dit eget. Ring 2555 2828 og bestil en gratis demo til dit næste ERFAmøde, styregruppemøde, eller få en 1/2 times demo via Skype.

SKRIV TIL JH@KTC.DK, ELLER RING +45 2555 2828

TEKNIK & MILJØ

7


KTC

KTCS FAGGRUPPER GIVER STOR VÆRDI TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC

KTCs faggruppekonference er en smeltedigel af faglighed, hvor alle medlemmerne af de 11 faggrupper bliver inviteret til to dage med fokus på deres fagligheder. Størstedelen af programmet er afsat til faggruppernes store arbejde med at indsamle, strukturere og bearbejde viden om det kommunaltekniske område.

K

FEBRUAR 2019

TCs faggrupper leverer høringsbidrag til KL om hele det kommunaltekniske område. Det sikrer, at kommunernes virkelighed bliver grundigt beskrevet og bliver direkte afspejlet i de høringssvar, som KL afgiver. Stor tak og mange roser til alle deltagerne i faggrupperne for deres store viden og engagement. Både KTCs formand Lars Mørk og Mette Jensen, kontorchef for Teknik- og Miljø i KL, indledte deres oplæg med at takke alle tilstedeværende. De understregede begge, at KTCs faggrupper er en vigtig leverandør af faglig viden

8

TEKNIK & MILJØ

Kommentarer til KTCs faggruppe konference på KTCs Linkedin side.


REPORTAGE

til KL og arbejdet for kommunal interessevaretagelse. Den store samling af viden fra alle dele af det kommunaltekniske område gør, at konferencen i år også blev brugt til at kortlægge udfordringerne med rekruttering af medarbejdere. Faggruppen for Ledelse stod for at skabe et overblik over alle fagområderne. Det første resultat af dette arbejde bliver en artikel i et kommende nummer af Teknik- & Miljø.

Fredagen var dedikeret diskussioner i faggrupperne, hvor KLs konsulenter også deltog.

FEBRUAR 2019

Cirkulær økonomi var emnet, som afsluttede torsdagens program. DTU gav et spændende oplæg om emnet. KTCs sekretariatschef umiddelbare refleksion var, at kommunerne vil være en vigtige og relevante partnere i at udvikle den cirkulære økonomi. Fredagen var dedikeret diskussioner i faggrupperne, hvor KLs konsulenter også deltog. Fredagen bidrog til, at samarbejdet blev styrket, og de seneste faglige problemstillinger grundigt diskuteret.

TEKNIK & MILJØ

9


TEMA / PLANLÆGNING

TEKST / PERNILLE STOKTOFT

FEBRUAR 2019

Planlægger, Oddershede Lolland Kommune

Bevaring kan skabe værdi og vækst Betragter vi bygningsarven og -miljøerne som en ressource i udviklingen af lokalsamfund, vinder vi som samfund. Analyser viser, at vi vægter kulturmiljøer højt, både når vi vælger feriedestination og bolig.

10

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

HISTORISKE LANDSKABER GIVER IDENTITET Landskabet i og udenfor byerne med bygninger, veje og pladser, vidtstrakte marker og skove er resultatet af tusinder af års menneskelig påvirkning ved opdyrkning, byggeri og nedrivning. Landskaberne omgiver os alle i det daglige, og de sætter rammerne for, hvordan vi lever livet. Arkitekturen og dens omgivelser angår derfor os alle. De bestemmer, hvordan vi bevæger os fra a til b, og de fortæller vores fælles historie. Med deres fysiske fremtoning beretter bygninger og landskaber om, hvornår og til hvilket formål de blev opført og formet, og de fortæller om de forandringer, de gennem tiden har undergået. Det giver os en forståelse for, at vi er en del af en større sammenhæng, hvor generation på generation har præget landskabet til det, det er i dag. Bygningerne og landskaberne bidrager derfor til

vores identitet, den sociale sammenhængskraft og er med til at sikre det gode liv.

ÆNDRINGER SKABER DEBAT OG KONFLIKT Vores omgivelser kan betragtes som en kollektiv erindring, der har taget fysisk form. Med bygningerne og landskaberne ”husker” vi udover vores egen levetid – måske flere hundreder år tilbage i tiden. Strukturerne i landskabet – vejens forløb, torvepladsens placering og det åbne lands opdeling med diger og skove – bliver en del af vores selvforståelse. Derfor vækker det ofte store følelser, når dele af vore landskaber rives ned eller ændres til ukendelighed. Private bygninger har alle dage været en privat sag, men fordi de er en del af det miljø, vi alle omgiver os med, er de samtidig også en fælles sag. Bygherrer, der har tid og økonomi som altafgørende prioriteter, vægter naturligt egeninteresser i deres samtid over fællesskabets interesser over generationer, og det resulterer gerne i valg af materialer, der ikke matcher oprindelige kvalitetsmaterialer eller nedrivning og nybygge-

FAKTA: SAVE-metoden (survey of architectural values in the environment): Bygningen vurderes på en skala fra 1–9 på fem parametre: Arkitektonisk værdi, Kulturhistorisk værdi, Miljømæssig værdi, Originalitetsværdi, Tilstandsværdi. De fem parametre opsummeres til en overordnet bevaringsværdi inddelt i tre grupper: 1-3: Høj bevaringsværdi, 4-6: Middel bevaringsværdi, 7-9: Lav bevaringsværdi.

FEBRUAR 2019

I

december 2018 publicerede fonden Dansk Kyst– og Naturturisme sin undersøgelse om turister og gæsters oplevelser i Maribo. Konklusionen på undersøgelsen er, at byens turister sætter pris på den bynære natur og de hyggelige bymiljøer med god atmosfære og gamle huse. Er det muligt at indtænke den viden om, hvad der tiltrækker turister og gæster, når der træffes politiske planbeslutninger i kommunerne? En tilgang, hvor den kortsigtede økonomiske gevinst for den enkelte bygningsejer erstattes af langsigtet værdiskabelse for hele samfundet, kræver politikernes lydhørhed – både overfor borgernes ønsker og overfor eksperternes vurderinger af, hvad der er værdifuldt at bevare.

TEKNIK & MILJØ

11


TEMA / PLANLÆGNING

ri fremfor renovering af det eksisterende. De langsigtede samfundsinteresser og de kortsigtede private interesser tørner ofte sammen og er årsag til konflikter, frustrationer og debat i lokalsamfundene.

POTENTIALER VED BEVARING De sociale effekter ved bevaring kan være svære at måle på, og de kan dermed let negligeres, hvis ikke de støttes op af kontante costs & benefits. For mange kommuner betragtes evnen til at kunne tiltrække turister og nye borgere som mest værdifuldt. Den ovenfor nævnte undersøgelse af turister og gæsters oplevelser i Maribo peger på, at det i høj grad er de historiske miljøer, der trækker turister til byen. I 2015 publicerede Realdania en analyse af bygningsarvens værdi i kroner og ører. Analysen viste, at 83 pct. af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge mål for ferier og udflugter. Således genererer en by som Ribe en massiv årlig omsætning fra bygningsarvsturister ved at vedligeholde og rehabilitere sin bygningsarv. Samtidig er det også de historiske miljøer, der løber med sejren, når vi køber bolig. Samme analyse konkluderer, at de fredede, bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer rummer en betydelig økonomisk merværdi i forhold til den jævne bygningsmasse. Gennemsnitligt sælges bevaringsværdige enfamilieshuse til priser, der ligger 18 pct. højere pr. kvadratmeter end andre enfamilieshuse i samme kommune. Målt på bundlinjen kan det altså betale sig for kommunerne at bevare de historiske miljøer, fordi de tiltrækker mennesker, der lægger penge i turisterhvervet og engagement i området.

FEBRUAR 2019

KOMMUNER SKAL SIKRE FÆLLES INTERESSER Med hjemmel i ejendomsretten kan enkeltindivider ændre i landskabet, mens kommunen skal sikre, at det sker i overensstemmelse med fælles interesser for

12

TEKNIK & MILJØ

kvalitet i de fysiske miljøer. Når investorer rydder gamle karaktergivende miljøer for at opføre nyt byggeri, sker det med øje for en hurtig økonomisk gevinst. Lokalpolitikerne skal her sikre fællesskabets interesser i en demokratisk proces. Ofte er det kommunernes tekniske udvalg, der træffer afgørelser for større ændringer i det fysiske miljø. Beslutningen træffes på basis af høringssvar fra offentligheden og en faglig vurdering fra den kommunale administration. Til den faglige vurdering benytter kommunernes planlæggere sig ofte af redskaber som bl.a. SAVE, der kan pege på, om bygningen og miljøet er så værdifuldt, at det bør bevares. Det er en national interesse, at kommunerne i deres planlægning tager hensyn til bevaringsværdierne. Der sker dog ofte det, at politikerne vælger at se bort fra faglige anbefalinger og høringssvar og dermed beskyttelsen af samfundets interesser for i stedet at sikre de private interesser. Kunne man i stedet betragte bygningsarven og miljøerne som en ressource, som bruges aktivt i en attraktiv udvikling af lokalsamfundene, så vinder vi som samfund.


Kort Nyt – fra hele Danmark /

CIRKULÆR ØKONOMI

GENANVENDELSE

Fælles standarder for indsamling af plastaffald

Et udpluk af piktogrammerne som Dansk Affaldsforening har udviklet sammen med KL, Miljøstyrelsen og futu.

PIKTOGRAM PÅ EMBALLAGE Siden januar i år er det blevet lidt nemmere at være affaldsbevidst forbruger: Nu kan man se på pikto­grammer på emballagen, hvordan det skal sorteres. Som den første virksomhed i Danmark, har fødevareproducenten Naturli’ lanceret en emballage med et piktogram fra det piktogramsystem, som. Det skal gøre det lettere for forbrugeren at affaldssortere den tomme emballage korrekt og på den måde sikre, at plastikken bliver genanvendt. At fremme en mere ensartet sortering og indsamling af husholdningsaffald indgår som en del af initiativerne i regeringens Strategi for cirkulær økonomi. Regeringen vil gå i dialog med kommunerne, branchen og relevante myndigheder om at standardisere sorteringen og indsamlingen af affald

i hele landet, så forbrugeren møder de samme sorteringsmuligheder og piktogrammer både derhjemme og i sommerhuset.

Miljø- og Fødevareministeren vil have fælles standarder for kommunernes indsamling af plastaffald for at øge genanvendelsen. Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen vil have fælles ordninger for sortering og indsamling af plastaffald på tværs af kommuner. Det skal gøre affaldssorteringen nemmere for borgerne og affaldsbehandlingen bedre for aftagervirksomhederne og samlet resultere i en højere genanvendelsesprocent. I dag indsamler og genanvender kommunerne cirka en tredjedel af det danske plastemballageaffald. Heraf estimerer plastbranchen, at den står for 55 procent, mens kun 17 procent af plastaffaldet fra husholdninger genanvendes. Den standardiserede sortering og indsamling af plastaffald bliver et af elementerne i regeringens kommende plasthandlingsplan.

Kilde: Dansk Affaldsforening

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

GRØN ENERGI

De kommende seks store datacentre på dansk jord vil lægge beslag på en meget stor del af den grønne strøm i Danmark. Således vil deres forbrug på syv TWh i 2030 svare til 62,5 procent af strømmen fra de tre nye, store havmølleparker, som blev aftalt i energiforliget. Hver af de tre parker får en kapacitet på mindst 800 MW, hvilket er det dobbelte af Anholt Havmøllepark. Et forbrug på syv TWh

svarer til elforbruget i 1,75 millioner danske husstande, men energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) påpeger, at forbruget allerede er indregnet i energiaftalen, og at datacentrenes store elforbrug ikke udgør en hindring for, at energiaftalens mål om 55 procent vedvarende energi i 2030 kan nås. Kilde: Ingeniøren.

TEKNIK & MILJØ

13

FEBRUAR 2019

DATACENTRE VIL SLUGE DEN GRØNNE STRØM


TEMA / STOFOMRÅDE PLANLÆGNING

BYPLANLÆGNING ER UDSAT FOR BILLEDSTORM Byplanlægning- og udvikling er på lystavlen. Lynetteholmen, Bestsellertårnet og Hvidovres ni holme trækker artikler og indslag i landsdækkende medier og diskuteres mange steder i mange sammenhænge. Men hvad er det for en opfattelse, der diskuteres ud fra? Hvad er det for billeder, vi har af begreberne?

TEKST / LISE KONGSGAARD

FEBRUAR 2019

Afdelingsleder Teknisk Forvaltning, Byplanafdelingen Rødovre Kommune medlem af Planfaggruppen FOTOS/ Lise Kongsgaard, fra Berlin.

14

TEKNIK & MILJØ

B

yplanlægning kan ses som det klassiske begreb om at sætte rammer og retning for en udvikling, der inddrager og afvejer hensyn til alle dele af samfundslivet - funktionalitet, æstetik, sundhed, miljø, natur, kultur, økonomi mm. Både det der kan måles og vejes, og det der ikke kan. Planlægningstraditionen her i landet er at se afvejningen af forskellige, modstridende hensyn som et demokratisk anliggende, hvor offentligheden og de

direkte berørte kan være med og sætte præg på resultatet. Planlægningen fastlægger rammerne om det gode liv og skaber muligheder, tryghed og velfærd.

TEKNOKRATISK STYRING ELLER ØKONOMISK MAGT Samtidig kan byplanlægning ses som et teknokratisk styringsredskab, hvor stat og kommuner tildeler afmålte rettigheder og begrænsninger i den private ejendomsret. Planlægningens

indholdsbegreber kan systematiseres og ensrettes i databaser, som udregner plusser og minusser for økonomisk vækst. Planlægning skaber klarhed, entydighed og ensartethed. Byudvikling kan ses som det konkrete, fysiske udtryk for økonomisk vækst. Landvindinger og store byggerier initieret af magtfulde private og offentlige virksomheder, som har styrke til at udarbejde analyser og datagrundlag og vilje til at gennemføre projekterne på


DEBAT

”Det handler ikke om, at det ene billede skal vinde over det andet billede. En endelig sandhed findes ikke."

dette blik måske betragtes som aktions-planlægning, der skaber alliancer i mange kombinationer, fællesskaber og sammenhæng.

UDFORSK BILLEDERNE I SAMTALE Der findes utallige syn på, hvad byplanlægning og byudvikling er, og et samlet og skarpt billede er svært at fremkalde. Begreberne flimrer for det indre blik og glider ind over hinanden i vilkårlig uorden. Men sluk endelig ikke!

Det handler ikke om, at det ene billede skal vinde over det andet billede. En endelig sandhed findes ikke. Det handler om at gøre os klart, hvad det er for billeder, vi taler ud fra, og hvilket syn det giver os på konkrete planer og projekter. Det handler om at udforske egne og andres billeder og blive klogere af det. Det handler om at fastholde demokratisk samtale og debat, fordi byplanlægning og byudvikling former de fysiske rammer for en fremtid, der angår os alle.

FEBRUAR 2019

langt sigt, uanset eventuel skepsis eller modstand fra omgivelserne. Byudvikling skaber forandring og fremgang. Men byudvikling kan også ses som syntesen af de fysiske forandringer og måden at beslutte og realisere forandringerne på. Byudvikling kan beskrives som et dynamisk samspil mellem ejere, brugere, interessegrupper, planmyndigheder m.fl. om, hvordan og af hvem byen skal formes og bruges. Byudvikling kan med

TEKNIK & MILJØ

15


TEMA / PLANLÆGNING

DET MENER MAN I AARHUS:

Boliger er vigtigere end perfekte, lugtfri forhold TEKST / LUISE PAPE RYDAHL

Forvaltningschef Aarhus Kommune

Det er vigtigere at skabe kvalitetsboliger til borgerne end at skærme dem mod ufarlige lugtgener. Det er holdningen i Aarhus, hvor kommunen i flere år har arbejdet på at finde løsninger for sameksistens for erhverv og boligområder.

M

ed ændringen af Planloven L 121 i foråret 2017 skete der en markant opstramning af mulighederne for byudvikling nær forurenende erhverv. Opstramningen skete uden skelen mellem sundhedsskadelig og ikke sundhedsskadelig forurening. Da vi i Danmark for mange år siden startede med at regulere samspillet mellem miljø og planlægning, var det ud fra ét princip: Afstand. Vi ved i dag, at byspredning giver dårligere byer. Den tætte by er nødvendig for, at vi kan løse fremtidens udfordringer. Den er svaret på håndtering af fremtidens mobilitets- og klimaudfordringer og giver større kvalitet for borgernes liv. Flere tilbud, tryghed, byliv, mobilitet, bæredygtighed og økonomisk vækst. Integrationen mellem boliger og arbejdspladser har også vist sig at være en løftestang til at skabe mere trygge, levende og bæredygtige byer. Derfor er fortætning også et af de grundlæggende principper i Planloven.

FEBRUAR 2019

MANGE ÅRS TÆT SAMSPIL Dette er baggrunden for, at det er vigtigt at finde løsninger, så erhverv og boliger kan sameksistere, hvilket vi har udviklet i Aarhus Kommune igennem mange år i tæt samspil med ministerierne og erhvervslivet. Efter § 15b og 11a, stk. 1., nr. 8, skal der tages hensyn til lugt, støv eller anden luftforurening, når der udlægges arealer til boliger, kontorer, rekreative formål m.m. Lokalplanbestemmelsen i § 15b betyder, at der selv med en godkendt ramme ikke kan lokalplanlægges for følsom arealanvendelse som fx boliger. Der er forskel på konsekvenserne af lugt, støv og luftforurening. Lugt er primært en gene, mens støv og anden luftforurening kan være sundhedsskadeligt. Lugt reguleres af miljøgodkendelser med udgangspunkt i Lugtvejledningen fra 1986 og måles ved lugtenheder (LE). Administrationspraksis mange steder 16

TEKNIK & MILJØ

(også i mange tilfælde hos Miljøstyrelsen) efter Lugtvejledningen har i mange år været, at man ud fra et proportionalitetsprincip har lagt en grænse på 10 LE i virksomhedernes miljøgodkendelser. I forbindelse med det igangværende arbejde med at revidere lugtvejledningen har Miljøstyrelsen fået udarbejdet en rapport, der viser, at der ikke er mange klager fra høje afkast med en grænse på 10 LE. Det kan skyldes, at de største koncentrationer forekommer i nattetimerne, hvor turbulensen er lille, og røgfanen er mere samlet. Samtidig betyder metoden bag lugtvejledningen, at der kun må ske overskridelse syv timer om måneden.


miljøgodkendelserne. På den måde er virksomhedernes råderum og udviklingsmuligheder intakt – det reguleres som hidtil af miljøgodkendelserne efter de samme grænser. Samtidig åbnes der for, at der kan bygges kvalitetsboliger i nogle af byens mest værdifulde og attraktive områder. Der er tale om en juridisk holdbar model, hvor begge parter tilgodeses og kan sameksistere. Samfundsmæssigt er gevinsten betydelig.

BARRIERE FOR UDVIKLING Alternativet, med den nuværende lovgivning, er, at produktionserhvervene i praksis bliver en barriere for byernes udvikling. Det vil presse byerne til at afveje og prioritere mellem boligog erhvervsinteresser, og på sigt kan det få konsekvenser - også for erhvervene. Beslutningen om på sigt at nedlægge havnen i Kolding til fordel for byudvikling er et godt eksempel på dette. Det er ikke den udvikling, vi ønsker i Aarhus. Vi ønsker at bygge på muligheder, synergi, udvikling og samarbejde mellem by og havn og at finde løsninger for sameksistens. Det kræver et medspil fra alle parter, også fra lovgiver.

PLAN

Gennem vores specialistviden skaber vi tryghed i hele

PLANlægningsprocessen og på en lang række andre fagområder

• Monitering • Scanning • Måling • Ejendomsret • Vejlovgivning • Forvaltningsret • Kurser

FEBRUAR 2019

DEBAT

KAN VÆLGE MELLEM ÅBNE VINDUER ELLER LUGT I Aarhus Kommune har vi den holdning, at det er vigtigere at skabe kvalitetsboliger til borgerne end at skærme dem for lugtgener, som ikke er sundhedsskadelige og fortrinsvis forekommer om natten. Det er ikke rimeligt at afskære borgerne fra udendørs opholdsarealer. Vi ønsker at give borgerne et valg – at de kan bruge deres altan og åbne deres vinduer – og lukke dem, når de synes, det lugter. Der skal i disse boliger være mekanisk ventilation med indtag fra området uden lugt over grænsen, så de kan få ren luft, når vinduer og altaner er lukkede. Udgangspunktet er, at miljøgodkendelsernes grænser skal overholdes, hvor mennesker kan opholde sig i tilknytning til deres bolig. Men vi foreslår, at altaner og vinduer i områder, lejlighedsvis belastet af lugt, ikke skal ”tælle med” i de udendørs opholdsarealer, og dermed heller ikke ved fastlæggelsen af grænsen for lugt i

Vi har en

Interesseret i at høre mere? Så ring på 63 13 68 00 LIFA har i alt 10 kontorer i Danmark. Find os på lifa.dk

TEKNIK & MILJØ

17


TEMA / PLANLÆGNING

ODENSE:

Titler sikrer ikke kvalit i byudvikling TEKST / JEANETTE W. OLSEN

Byplanchef ANNE VELLING

Adm. direktør

FEBRUAR 2019

By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

18

TEKNIK & MILJØ

Odenses politikere har fravalgt at ansætte en stadsarkitekt. I stedet vil kommunen forfølge en kultur, hvor høj kvalitet i byudviklingen sikres gennem en bred og kvalificeret faglighed og god dialog med investorer og bygherrer.

I

den seneste tid har vi i Odense - i lighed med andre byer - diskuteret, om vi skulle have en stadsarkitekt. Det er en spændende debat, som fortæller os, at der har været godt gang i investeringslysten, hvilket giver mange projekter. Når der er mange projekter, er der meget at diskutere, og vi oplever en oprigtig interesse for udviklingen fra Odenses borgere. Heldigvis. For det er en gave for enhver by, når borgerne engagerer sig i kvaliteten og resultatet af byudviklingen. I dag har syv danske kommuner en stadsarkitekt, og flere er på vej. Således har også Esbjerg besluttet at ansætte en stadsarkitekt. Det er heller ikke ukendt for Odense, som havde en stadsarkitekt frem til 1968, hvor stillingen forsvandt til fordel for en byplanchef. I modsætning til Esbjerg ændrer Odense ikke på modellen i denne omgang. I stedet har politikerne valgt et to-årigt forsøg med et rådgivende organ, som skal være med til at højne kvaliteten i byudviklingen.

RÅDGIVENDE ORGAN By- og Kulturforvaltningen er i gang med at udforme praktikken, og vi forventer at præsentere et forslag først på året. Planen er, at det rådgivende organ skal evaluere og drage læring ud af færdige projekter samt kigge fremad og komme med input til Odenses udvikling. Ambitionen er en række overordnede principper eller målsætninger, som politikerne kan vælge at tage til sig, og som dermed bliver en rettesnor for embedsmændene. Det kan ikke sammenlignes med en stadsarkitekts rolle – og så alligevel. For en stadsarkitekt er ikke en fast defineret stilling. I stedet er der store forskelle fra by til by. Fra ledende embedsmand til rådgiver. HANDLER OM FAGLIGHEDEN Det kan være både effektivt og brugbart med en stadsarkitekt, som blåstempler et projekt eller en udvikling. Hvis alle vel at mærke retter sig efter det. Men


DEBAT

heder som landskabsarkitekter, ingeniører og naturligvis arkitekter med flere. De kan løse stadsarkitektens opgave, hvis der er politisk opbakning til det. Under alle omstændigheder skal vi som kommune og forvaltning hele tiden styrke vores faglighed bredt. For hvis vi ønsker at påvirke kvaliteten i byggeriet, handler det i høj grad om dialog med investor og bygherre. Selvfølgelig udarbejder vi lokalplaner, som giver mulighed for at styre byggeriet, men der er altid et vist spillerum for projekterne, og her er samtalen vigtig.

TÆT OG DAGLIG DIALOG Derfor skal vi ruste vores ansatte til at være i konstant og konstruktiv dialog med investorer og bygherrer. Det er i dialogen, at projekter kan rettes og tilpasses. Hvor der kan findes gode løsninger og udtryk, som kan være til gavn for både projektet og byen. Der skal være forståelse for helheden i projektet, og

FEBRUAR 2019

tet

byudvikling handler om mere end æstetik og arkitektur. I visse situationer er økonomi og lokalpolitiske hensyn vigtigere, og det giver ofte modsætninger. Samtidig kan det være udfordrende, hvis en stadsarkitekt går hårdt til et projekt, som har et politisk flertal i ryggen. En stadsarkitekt kan til gengæld være en betydelig ressource, når vedkommende bliver prioriteret og brugt og har en solid politisk opbakning til sin linje. Det er en vej, som man sagtens kan vælge. Imidlertid har alle kommuner mange medarbejdere og chefer, som kan meget af det samme. Odenses byplanafdeling er eksempelvis bredt sammensat af faglig-

TEKNIK & MILJØ

19


FEBRUAR 2019

TEMA / PLANLÆGNING

her skal dialogen bruges til at finde de løsninger, som både højner kvaliteten i byggeriet og øger værdien af projektet for investorerne. Det er ofte få og mindre justeringer, der gør en stor forskel for kvaliteten og udtrykket af det færdige byggeri. Vi tror, at det er grundigt, dagligt arbejde og dialog, som sikrer god arkitektur i bybilledet. Det er vigtigt at huske, at de helt store projekter ikke er dem, der fylder mest. I Odense er vi ved at opføre det Ny H.C. Andersens Hus – tegnet af japanske Kengo Kuma – som er et imponerende museumsbyggeri i Danmark. Det er bare ikke hverdagen. Størstedelen af byggerierne er helt almindelige og praktiske hverdagsprojekter, hvor det sandelig også er muligt at hæve barren for kvalitet og æstetik, og det skal vi naturligvis gøre. Her er det dialogen, den tætte kontakt og de mange fagligheder, som kan gøre en forskel. Naturligvis vil en stadsarkitekt også kunne bidrage

kitekt eller ej. I sidste ende er det politiske lederskab det vigtigste redskab, hvis man har ønsket om at sikre kvalitet og æstetik i byggeriet. Sammen med politikerne skal vi have fastlagt klare og tydelige retningslinjer for kvalitet i byggeriet, som embedsmændene skal rette sig efter. På den måde bliver der sat en retning for den helt nødvendige dialog med investorerne, så vi får skabt projekter til glæde og gavn for alle parter. Retningen er dog kun første skridt. Det er vigtigt, at der bliver holdt fast i beslutningerne om kvalitet. Hvis der bliver for mange skiftende signaler, ved markedet ikke, hvad det kan regne med. Det skaber usikkerhed, og det er vores erfaring, at investorer hellere vil mødes af præcise, lidt skrappere krav til kvaliteten

på disse områder, men i Odense Kommune vil vi fortsat forfølge en kultur, der binder de mange fagligheder sammen og understøtter dialogen. På den måde vil vi kunne løse opgaven til gavn for hele byen. Husk, man må gerne hyre arkitektkompetence ind udefra. Det kan være nyttigt at få friske øjne på et projekt, og det kan til tider være en fordel, at vedkommende ikke er en del af dagligdagen i byen og kan se fordomsfrit på et projekt.

end skiftende krav fra projekt til projekt. Det kunne i princippet godt være placeret hos en stadsarkitekt, men det giver reelt en del politisk magt til en ikke folkevalgt person, og det skal man være parat til. Fagligheden er til stede i forvaltningen, herunder den konstante, positive dialog med omverden. Det er fundamentet for den gode kvalitet i byudviklingen, som får nuværende og kommende borgere til at opleve Odense som et attraktivt sted at leve det gode liv.

DET POLITISKE LEDERSKAB Når alt kommer til alt, er det efter vores vurdering ikke afgørende, om en by vælger at ansætte en stadsar20

TEKNIK & MILJØ


Tal og tabeller om teknik og miljø /

Biogasproduktionen er fordoblet er biogassen ved at finde nye anvendelser som en væsentlig og anderledes brik i Danmarks vedvarende energisystem. Cirka 44 procent af biogassen ledes nu ind i naturgasnettet, og 53 procent anvendes til elproduktion, mens anvendelse af biogas til varmeproduktion næsten er ophørt. Kilde: DAKOFA.

Kilde: Vejdirektoratet.

io

ga

ledes i naturgasnettet

san er vendels

DET BETALER SIG AT KØBE GRØNT

FEBRUAR 2019

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at der nu kan være penge at spare ved at vælge det grønne alternativ. Når stat, regioner, kommuner og offentligt ejede virksomheder hvert år bruger 300 milliarder kroner på indkøb, sætter det skub i både innovation og konkurrence, at der stilles grønne krav til produkterne. Undersøgelsen sammenlignede 15 udvalgte produktgrupper, som fylder meget i de offentlige indkøb – blandt andet maling, arbejdstøj og skrivebordslamper. Heraf var 11 enten billigere eller lå på samme prisniveau som konventionelle produkter, mens det for de sidste fire produktgrupper gjaldt, at prisen for det grønne produkt lå højere.

Illustration: iconicbestiary / Freepik

Kampagner rettet mod både lastbilschauffører og cyklister, flere krav til lastbilers spejle samt ombygning af kryds, bærer nu frugt. I slutningen af 1990’erne var der flere år, hvor helt op til 40 cyklister enten kom til skade eller mistede livet i en højresvingsulykke, men siden Højresvingsgruppen blev nedsat i 2005, er dette antal nu stærkt reduceret. Vejdirektoratets foreløbige tal viser nemlig, at i 2018 var der tre cyklister, som mistede livet i en højresvingsulykke, mens ni kom til skade. Året før var der fem dræbte og ti tilskadekomne. Højresvingsgruppen har netop udgivet et hæfte, som beskriver indsatserne mod højresvingsulykker gennem de sidste to årtier. Hæftet kan findes på www.vejdirektoratet.dk.

anvendes i elproduktion

44%

Illustration: macrovector www.freepik.com

FÆRRE HØJRESVINGSULYKKER

53%

B

I løbet af de seneste tre år er biogasproduktionen i Danmark fordoblet. Der blev i 2017 produceret 11,2 PJ (petajoule) biogas, svarende til syv procent af den indenlandske, vedvarende energiproduktion. Stigningen i biogasproduktionen fra 2014 til 2017 kommer fra de husdyrgødningsbaserede biogasanlæg, hvis andel af produktionen er steget fra 73 procent til 87 procent, mens produktionen fra andre typer af anlæg har været uændret i perioden. Samtidig

Den danske produktion af biogas er fordoblet på tre år og udgør nu syv procent af den vedvarende energiproduktion.

Kilde: Miljøstyrelsen.

TEKNIK & MILJØ

21


TEMA / PLANLÆGNING

TEKNISK DIREKTØR I AARHUS FLYTTER TIL HÅRD GHETTO:

’Vi håber at være med til at ændre bydelen’ Teknik- og Miljø i Aarhus Kommune og teknisk direktør Henrik Seiding flytter. Fra og med 2019 vil magistratsafdelingen ikke længere være at finde på 4 adresser, spredt ud over hele Aarhus. Forvaltningen vil i stedet være samlet i en nyopført kontorbygning i et af de områder i Aarhus, der er på regeringens ghettoliste; Gellerupparken.

TEKST / ANNI KÆR PEDERSEN

Freelance journalist

Kontorhus som OPS:

FEBRUAR 2019

Det nye kontorhus er bygget som OPS uden krav om kommunal garantistillelse. A. Enggard er totalentreprenør – og den fremtidige drift skal firmaet KlaverJørgen stå for. Kvadratmeterprisen er på niveau med, hvad en gennemsnitlig kommunal arbejdsplads koster i drift/år.

22

TEKNIK & MILJØ

F

lytningen til Gellerup har to formål, fortæller Henrik Seiding, en tidlig morgen få dage inde i 2019. Jeg har sat ham møde på rådhuset i Aarhus midtby – en placering, hvor han fremover kun skal være deltids. -Vores flytning har både politiske perspektiver og organisatoriske begrundelser, fortæller Henrik Seiding, der i den grad glæder sig til at få alt i sin forvaltning samlet og på plads under nyt tag.

POLITISKE PERSPEKTIVER Byrådet har på den store klinge tegnet et fremtidsbillede af, hvordan bydelen i Gellerup skal være i 2030. Bydelen er med sine ca. 15.000 indbyggere i dag fysisk og socialt isoleret fra resten af Aarhus. I Byrådets vision skal området i 2030 være ude af ghettolisten, have et blomstrende byliv, en mangfoldig beboersammensætning, have et sikkert og


INTERVIEW

Regeringens ghettoplan:

trygt nærmiljø og være baseret på en oplevelsesrig arkitektur. At flytte Teknik og Miljø til området er et af en lang række tiltag, der i disse år gennemføres af Aarhus Kommune, af de almene boligselskaber og af en lang række udviklere. Direktørgruppen i Aarhus Kommune er styregruppe for den kommunale indsats i Gellerupparken, for at få skabt en anden bydel med en anden beboersam-

mensætning og et andet liv. Teknik og Miljø har lavet åbningstrækket for at starte processen hen imod den ændrede dynamik for Gellerup-området. -Vi har allerede i en årrække været i gang med at åbne op med ny infrastruktur. Vi har således lavet Karen Blixen-Boulevard – bydelens nye bærende hovedstrøg, hvor der med tiden, udover vores kontorbygning, skal være butikker, bibliotek, iværksætterhus, medborgerhus og kulturcampus, fortæller Henrik Seiding I Teknik og Miljø har vi travlt med at justere lokalplanerne, så de passer med de ønsker og behov, som ligger i besluttede fysiske helhedsplaner for de almene boligområder. Vi arbejder med byfortætning, og med nedrivning i tæt samarbejde med Brabrand Boligforening.

Når den nye kontorbygning bliver klar i løbet af 2019, vil der også være et iværksætterområde til at understøtte et inkubatormiljø, et kafferisteri, en restaurant og en cafe.

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2019

Ifølge Regeringens seneste ghettoplan skal de ghettoområder, der har været på ghettolisten i 4 år – de såkaldte hårde ghettoer - nu tage mere drastiske skridt for at få områderne ud af ghettolisten. Gellerupparken og et nærliggende område Toveshøj, falder ind under kategorien hårde ghettoer. Målet er, at der maksimalt i området må være 40 % almennyttige familieboliger.

23


TEMA / PLANLÆGNING

Når hele vores nye kontorbygning bliver klar i løbet af 2019, skal stueetagen være med offentlig adgang. Der skal være et iværksætterområde til at understøtte et inkubatormiljø, et kafferisteri, en restaurant og en cafe.

ORGANISATORISKE BEGRUNDELSER -Planen om at få en mere optimal placering af hele teknik- og miljøforvaltningen, med ca. 1200 medarbejdere, har været diskussionsemne siden 2013, siger Henrik Seiding, og fortsætter: -Heldigvis for os i Teknik og Miljø er det faldet sådan ud, at vi flytter i vores nye kontorhus i Gellerup fra januar 2019. Henrik Seiding er kisteglad for den beslutning og er sikker på, at det kommer til at betyde rigtigt meget. -Vi har i den seneste tid arbejdet med beskrivelse af vision, mission

FEBRUAR 2019

Vi har en ambition om at få ændret mail dialog til en samtale. Det kommer til at betyde ufatteligt meget i kvalitet og i tid, at man lige kan stikke forbi kollegaens kontor på etagen nedenunder. Citat: Henrik Seiding, teknisk direktør, Aarhus Kommune 24

TEKNIK & MILJØ

og 4-årige pejlemærker for vores nye – nu fysisk samlede organisation. Vi skal ryste tiden med uheldige historier om ledelse i Teknik og Miljø af os. Vi har brug for at arbejde med den måde vi tænker os selv på, at få fortidens spor i selvbevidstheden børstet væk, få ranket ryggen og sat fælles retning. Mursten tager os kun noget af vejen, hvorfor jeg som direktør har lagt vægt på at supplere med at få skabt vores vision, mission og fælles pejlemærker. -Hele det nye kontorhus er meget bevidst skabt transparent og i glas. De nye fysiske rammer giver plads til pop-up behov – og har fleksible rammer til at understøtte alternative måder at være sammen og tale sammen på, forklarer Henrik Seiding. -Vi har igennem de sidste mange år, på mange forskellige fysiske adresser, fået udviklet en kultur, hvor vi sender en e-mail om alt. Der har været en tendens til, at selv små ting behandles som en høring, og lige pludselig bliver svaret et notat. Vi har en ambition om at få ændret denne dialog til en samtale. Det kommer til at betyde ufatteligt meget i kvalitet og i tid, at man lige kan stikke forbi kollegaens kontor på etagen nedenunder. Det at vi får chefgruppen og direktionen synlige og tilgængelige, det bliver også et kæmpeplus, understreger Henrik Seiding. -De nye fysiske rammer betyder, at fx rådmanden og jeg langt nemmere kan samle hele organisationen til en kort briefing, fortæller Henrik Seiding videre. Og de nye fysiske rammer giver plads til at lave faglige fredage og medarbejderevents - alt sammen noget, der vil kitte organisationen bedre sammen. -Næste step er, at organisationen og alle medarbejderne skal beskrive vores fælles værdigrundlag – med præsentation ved vores første fælles medarbejderdag i august 2019.

MODSTAND MOD FLYTNING? Henrik Seiding fortæller, at der har været bemærkelsesværdige få kritiske røster i forhold til at flytte hele Teknik og Miljø til Gellerup. Der har helt naturligt været bekymringspunkter i forhold til parkeringsplads, sikkerhed, og hvad

Ny mission og vision: Teknik og Miljø i Aarhus Kommune arbejder ud fra en mission om, at de skal være med til at skabe attraktive og bæredygtige rammer for livet i Aarhus. Samtidig har de en vision om, at de skal være blandt byens bedste arbejdspladser og gøre Aarhus til en god by for alle.

det betyder at faste skriveborde er droppet, og at der på daglig basis kun er 70-80% af medarbejderne, der har adgang til et skrivebord. Grundlæggende har alle medarbejderne set frem til at tage de nye rammer i brug – størstedelen af medarbejdere kommer fra adresser og placeringer, der umiddelbart ikke har været mere attraktive.

KOM IGEN OM 10 ÅR Tag en tur op og ned ad Karen Blixens Boulevard en søndag eftermiddag i begyndelsen af 2019 og spørg, hvad forbipasserende i Gellerup synes om, at Teknik og Miljø flytter til bydelen. Det vil du nok ikke få så meget ud af, betoner Henrik Seiding, hvilket jeg bekræfter fra mit forsøg på at lave en vox-pop foran den nye Teknikog Miljøbygning. For lige nu ligner området mest af alt en byggeplads. Borgerne skal se og mærke forandringen, som vi er en del af. Og der må jeg bare konstatere, at dynamikken ikke er skabt endnu. -Kommer du tilbage om 10 år vil du se en forandret bydel med stor sammenhængskraft til Aarhus. Du vil se butikker og liv som alle i Aarhus har lyst til at handle ind i – og du vil tage i badeland - et verdensbad – der udover at tiltrække Aarhusianere – tiltrækker meget bredt geografisk. I kulturcampusområdet tjekker du op på de varierende og spændende kulturelle tilbud, mens børnene tager en klatretur på vores kendte klatremur – eller er i gang med at spille med i en af vores kendte sportsturneringer, slutter Henrik Seiding – med en samtidig åben invitation til, at Teknik- og Miljø magasinet vender tilbage i 2029.


Kort Nyt – fra hele Danmark /

GRUNDVAND

TRANSPORT

VANDPANELET ANBEFALER Der skal screenes for væsentligt flere pesticider i grundvandsovervågningen og suppleres med overfladeovervågning, lige som der skal udarbejdes yderligere vejledninger til kommuner og vandværker om håndtering af fund og boringskontrol. Samtidig skal Danske Regioner have plads i Vandpanelet, der skal gøres til et permanent udvalg. Det er nogle af anbefalingerne i Vandpanelets afrapportering til Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Vandpanelet blev nedsat af Miljøstyrelsen i 2017 efter fund af desphenyl-chloridazon i drikkevandet, og Vandpanelets rapport kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk Kilde: Miljøstyrelsen.

AFFALD

Over det seneste års tid har Dansk Affaldsforening, KL og Miljøstyrelsen stået i spidsen for at definere et sæt landsdækkende, fælles sorteringskriterier for 12 husstandsindsamlede affaldsfraktioner. Nu kan du læse opsamlingerne, der ligger til grund for de fælles sorteringskriterier. Opsamlingerne er skrevet på baggrund af de workshops, der har været afholdt i løbet af projektet. Forud for hver workshop har Dansk Affaldsforening kortlagt alle 98 kommuners sorteringsvejledninger for husstandsindsamlet affald og identificeret typer af affald, som sorteres forskelligt på tværs af kommunerne - fx sort plastik, som nogle kommuner tillader i plastikaffaldet, mens andre kommuner ønsker det til restaffald. Til projektets workshops har deltagerne

så diskuteret og søgt løsninger på disse forskelle - og det er lykkedes hver gang. Det har fx betydet, at sort plastik - som i dag er en udfordring for plastiksorteringsanlæg - i fremtiden bør sorteres som plastik ud fra argumentet om, at almindelige mennesker ikke skal være plastikeksperter. I stedet er det emballageindustrien og affaldssektorens opgave at løse udfordringerne med sort plastik. Læs her: https://www. danskaffaldsforening.dk/ faelles-sorteringskriterier Kilde: www.danskaffaldsforening.dk

Kilde: Vejdirektoratet.

Illu: Macrovector - freepik.com

FÆLLES KRITERIER FOR SORTERING

Halvanden times kortere rejsetid mellem København og Aarhus og mindre belastning på Storebælt og den fynske motorvej vil være nogle af konsekvenserne af en fast forbindelse over Kattegat. Det er Vejdirektoratet nået frem til i en ny, strategisk analyse af forbindelsen. Analysen, der er gennemført på et overordnet screeningsniveau, forholder sig alene til de trafikale og finansielle konsekvenser af forbindelsen og er udarbejdet i samarbejde med Sund & Bælt samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Rapporten kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside: www.vd.dk

SKOLE & SAMFUND

SENERE SKOLEDAG GIVER BEDRE KARAKTERER

Da skolemyndighederne i Seattle i USA for nogle år siden besluttede, at skoledagen skulle starte en time senere, så amerikanske forskere deres snit til at undersøge effekten af ændringen blandt 15-16 årige elever. Resultatet af undersøgelsen viste, at eleverne i gennemsnit sov 34 minutter mere om natten, og at deres karaktergen-

nemsnit blev forbedret med fem procent. Samtidig oplevede flere skoler, at eleverne blev mere punktlige om morgenen. Resultaterne skal dog tages med forbehold for langtidseffekten af, at eleverne vænner sig til at møde senere.

FEBRUAR 2019

Foto: Dansk Affaldsforening

Spar halvanden time mellem København og Aarhus

Kilde: Videnskab.dk

TEKNIK & MILJØ

25


TEMA / PLANLÆGNING

På Østre havn bygges der højt og tæt – måske for tæt? Naboskabet til havnebassinet skal sikre lys og luft.

TÆT OG HØJT - NY HØJHUSPOLITIK FOR AALBORG KOMMUNE

BYMIDTERNE ÆNDRER SIG RADIKALT TEKST / THOMAS BIRKET-SMITH

FEBRUAR 2019

Arkitekt MAA, By- og Landskabs­forvaltningen, Aalborg kommune

26

TEKNIK & MILJØ

Vores by skal vokse. Men vi ønsker ikke at indtage de jomfruelige grønne arealer i byens kanter. I stedet kan vi optimere anvendelsen af de eksisterende bymæssige arealer - eller vi kan komprimere byen ved fortætning. Der kan tilbygges på eksisterende bygninger, grundens areal kan udnyttes bedre - eller der kan bygges i højden.

I

alle større danske byer ser vi højhuse skyde op – og debatten er i gang i alle medier: Er der udelukkende tale om profitmaksimering eller er de danske byer omsider ved at træde i karakter som rigtige, tætte, urbane metropoler? Der er utvivlsomt byudviklere som, med et fast blik på bundlinjen, ønsker at presse bebyggelsesprocenten så højt op som muligt. Men dette sker som en reaktion på et marked som i høj grad efterspørger boliger i de centrale byområder – danskerne vil have moderne boliger i centrum – og helst med udsigt. Vi er altså på vej til radikalt at ændre måden vores bymidter ser ud på – det bliver tæt og højt. Denne tendens med højere byggeri skal vi som byplanlæggere naturligvis reagere på. Hvorledes optager vi denne relativt nye bygningstype i vores


NY VIDEN

Det er vigtigt at placere højhuset rigtigt i forhold til det eksisterende landskab. De eksisterende højdedrag og karakteristiske landskabstræk skal ikke svækkes af dominerende højhuse.

Højhusets base udgør en vigtig væg i byens rum og skal formgives omhyggeligt. Her skal indgange placeres, facaden skal have et varieret udtryk og udearealet skal ikke domineres af parkering men af grønne opholdsmuligheder.

byer, uden at sætte eksisterende kvaliteter over styr – og kan højhuse bidrage til at udvikle ny interessante byrum og typologier? Hvordan finder vi balancen mellem fortæt-ning som understøtter byliv og kvalitetsfuld vækst og for tæt-hed med skyggefulde og forblæste byrum til følge. Myndighedsarbejdet med højhuse sker selvfølgelig med kendte redskaber som gedigen planlægning og i den opfølgende byggesagsbehandling i tæt dialog med ansøgerne. Men som supplement til disse afprøvede metoder har mange kommuner, og også Aalborg, haft en højhuspolitik. I over 10 år har vi her defineret et højhus som en bygning på over 10 etager og/ eller over 35 meter. Desuden som en bygning som i skala skiller sig tydeligt ud i forhold til den omgivende bebyggelse. I byen har vi med dette udgangspunkt udpeget de områder som, efter en helhedsvurdering, blev fundet egnede til placering af højhuse. Ved ønske om opførelse af et højhus skal der udarbejdes en konsekvensredegørelse indehol-

FEBRUAR 2019

Et højhus må ikke fremtræde som en mur, eller monolit – det skal have base, torso og krone og det skal forholde sig til grundens topografi.

TEKNIK & MILJØ

27


TEMA / PLANLÆGNING

Højhuset Larsen Waterfront er et ungdomsboligbyggeri på 16 etager placeret prominent på havnefronten umiddelbart ved siden af Musikkens Hus.

dende skyggediagrammer, vindanalyser og volumenstudier. Alt sammen materiale som skal kvalificere myndighedsarbejdet.

FEBRUAR 2019

Imidlertid har synet på højhuse ændret sig på en række punkter: - Fortætning er blevet et vigtigt indsatsområde i planlægningen. - Højhuse ses ikke kun som solitære objekter, men som en del af byfortætningen - Sammenhæng med vækst, mobilitet og fortætningsknudepunkter (Vækstaksen) - Ændret syn på byliv og tæthed. - Øget fokus på bylandskab, skala og kontekst. 28

TEKNIK & MILJØ

- Bæredygtighed er en del af alle aspekter af byudviklingen - Øget pres fra developere omkring økonomisk optimering

KONTEKSTEN ER AFGØRENDE På baggrund af dette er Aalborg Kommune derfor på vej med en revideret version af højhuspolitikken med hjælp fra Jaja-Architects. I den nye politik har vi vendt definitionen om: Det vigtige er ikke husets størrelse i sig selv, men om det VIRKER som et højhus i forhold til den kontekst det er anbragt i. Det vil sige at en 7 etagers bygning kan være et højhus, hvis det står blandt treetagers huse.


NY VIDEN

Politikken tager udgangspunkt i en skalabetragtning: Et højhus påvirker byen på forskellig måde i large, medium og small. I den store skala, large, er det topografien og bylandskabet som er i fokus. Hvordan placerer man et højhus i forhold til et højdedrag – for foden, på siden eller på toppen? Hvad med de eksisterende pejlemærker i byen – kirketårne, ældre højhuse osv.? Desuden har stationsnærhedsprincippet også betydning. Vi ønsker bymæssig koncentration fx omkring BRT-linjens stationer – her kan man bygge højere og tættere. Endelig har vi i modsætning til den tidligere højhuspolitik ikke udpeget konkrete steder, hvor der kan opføres højhuse. Omvendt udpeger vi byområder, hvor vi IKKE ønsker højhuse: Den historiske midtby, brokvartererne, parcelhus-/havebyområder og de centrale grønne parker. Mellemskalaen, medium, handler om arkitektur og byrum: Højhuset skal formgives. Vi ønsker ikke huse der virker afvisende eller monolitagtige. De skal forholde sig til deres omgivelser – byrummet, landskabet. De skal være opbygget differentieret med en base, torso og krone så de kan give oplevelser både på afstand og helt tæt på. Desuden skal de gerne rumme forskellige boligtyper, størrelser og funktioner.

MIKROKLIMAET SKAL VÆRE I ORDEN Endelig – i det mindste skalatrin small – beskrives, hvorledes højhuset skal sikre et ordentligt mikroklima: Der må ikke skabes vindtunneler eller skygge på

vigtige opholdsarealer. Og desuden skal det bidrage til bylivet: Indgangen skal være placeret ud mod den vigtigste gade, stuefacaden skal være oplevelsesrig og indbydende og rumme offentlige funktioner.

Ud over selve Højhuspolitikken, revideres den eksisterende bygherrevejledning. Processen består nu af to trin: 1. Projektredegørelsen - som på et overordnet niveau belyser projektet. 2. Konsekvensanalysen – som går tættere på det konkrete projekt, med henblik på en detaljeret analyse og beskrivelse af byggeriet og dets konsekvenser for det lokale bymiljø.

Myndighedsarbejdet tager udgangspunkt i dette materiale, men det er bygherrens ansvar at sikre at projektet samlet påvirker byen på en positiv måde. Det er håbet at vi i Aalborg med dette nye værktøj vil kunne sikre mere kvalitetsfyldte bymiljøer – også med højhuse.

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG!

ER DU MED? - ELLERS ER DET PÅ TIDE!

DU VED HVEM D U ER

MEN GØR VI??

Du går glip af vigtig viden, hvis din e-mail og adresse ikke er opdateret på www.ktc.dk

OPDATER DINE OPLYSNINGER MED 4 SIMPLE TRIN: 1: LOG PÅ KTC.DK 2: KLIK PÅ TANDHJULET 3: OPDATER DINE STAMDATA 4: SÆT BILLEDE PÅ DIN PROFIL

FEBRUAR 2019

KTC sender jævnligt informationer om foreningen, samt nyheder om arrangementer, netværk og konferencer ud til hele medlemskredsen. Hvis din brugerprofil ikke er opdateret, går du glip af vigtig viden! OPDATER DIN BRUGERPROFIL ALLEREDE I DAG!

KONTAKT OS PÅ SUPPORT@KTC.DK - ELLER TELEFON +45 7228 2804 HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

TEKNIK & MILJØ

29


CIRKULÆR ØKONOMI

GRØNNE PARTNERSKABER KRÆVER KOMPETENT FACILITERING Mange kommuner har mål om grønne partnerskaber, cirkulære byer, bæredygtige samarbejder m.v. Det kræver en kompetent facilitering for at lykkes. Samtidig er facilitering en proces med mange udfordringer, som vi her starter en erfaringsudveksling om.

TEKST / IVAR LYHNE

Lektor Aalborg Universitet MORTEN BIDSTRUP RAMSHEV

Post doc Aalborg Universitet LONE KØRNØV

FEBRUAR 2019

Professor Aalborg Universitet

30

TEKNIK & MILJØ

R

essource City i Næstved, Det Cirkulære Nordjylland, Circular City i Region Midtjylland, Kalundborg Symbiosis, osv. Armbevægelserne er store og målene ambitiøse, og det er også nødvendigt for at løse mange samfundsmæssige problemstillinger. De store ambitioner indebærer mange forandringer, mange aktører, mange systemer og mange ressourcer, der danner ramme om komplekse omstillingsprocesser. Det giver et stort behov for kompetent facilitering, hvor flere aktører sammen tager ansvar for at koordinere og engagere initiativer og ressourcer i en fælles indsats frem mod målet. Med erfaringer fra forskellige kommuner og særligt det aalborgensiske projekt Miljø++ vil vi i denne artikel skitsere nogle af udfordringerne i faciliteringen af grønne partnerskaber. Vores intention er at skabe en debat om, hvordan man som kommune, privat virksomhed eller anden lokal aktør bedst faciliterer de grønne partnerskaber som indspark til en bredere dialog om, hvordan vi som samfund får sat mere skub i den grønne omstilling. Faciliteringen af komplekse processer, såsom grønne partnerskaber, kræver en god portion gåpåmod, en evne til at engagere, en række kompetencer indenfor projektledelse, forandringsledelse, kommunikation og faglige kompetencer indenfor bæredygtighed, teknologiforståelse, m.v. Dertil kommer udfordringer i at etablere en velfungerende proces mellem partnerne, herunder bidrage til at skabe tillid og gensidighed. I det følgende beskrives nogle centrale udfordringer i forhold til større, grønne partnerskaber:

gensiske eksempel har nye politiske prioriteringer og myndighedssager påvirket tilgange og retning på uforudsete måder. For eksempel har den store landspolitiske opmærksomhed på plast givet uventet stærk medvind til ambitiøse plastinitiativer i Aalborg. Interesser er dynamiske, og i ”management”-litteraturen skrives der en del om, hvordan uforudsigelige ”emergent strategies” løbende påvirker og ændrer partnerskabers udvikling. Faciliteringen af de dynamiske interesser er en udfordrende proces, der skal skabe arenaer for en løbende udvikling af partnernes relationer og nye muligheder i samarbejdet – og undgå at de dynamiske interesser udvikler sig til skævvridninger eller indsnævringer af samarbejdet.

1. DYNAMISKE INTERESSER Partnerskaber er ofte bygget op om en stærk fælles interesse i bæredygtig omstilling, men der vil ofte være et hav af forskellige hensyn, strategier og initiativer, som vil påvirke partnerskabet. I det aalbor-

3. NYE KRAV OG MULIGHEDER I RELATIONEN MELLEM VIRKSOMHEDER OG MYNDIGHED Lovgivning og forvaltningen heraf kan være et meget vigtigt emne i faciliteringen af nye løsninger i partner-

2. USIKKERHEDER I FREMTIDENS GRØNNE TEKNOLOGIER Den indbyggede kompleksitet i grønne partnerskaber indebærer en række usikkerheder om, hvordan samfundsproblematikker løses, herunder om valg af teknologier, adgangen til markeder, adfærd, investeringer m.v. I faciliteringen af de grønne samarbejder skal derfor balanceres mellem at understøtte en strategi målrettet og samtidig vise omstillingsparathed og fleksibilitet til at rumme de mange eksterne usikkerheder. Erfaringerne fra Greenlab Skive og andre symbioser viser, at der er brug for en stærk vision og målrettede indsatser, men at der samtidig og især efterfølgende skal være fleksibilitet i at tilpasse og udvide løsningerne til nye muligheder og partnere.


DEBAT

FAKTABOX: Miljø++ er et samarbejde mellem Aalborg Havn, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet samt erhvervslivet og borgerne om at udvikle erhvervsområdet i Aalborg Øst til en inkubator for grønne partnerskaber indenfor cirkulær økonomi – med vækst, arbejdspladser og miljøgevinster til følge. ”Kommunale rammevilkår som facilitator for vækst i bæredygtige erhvervsområder” er støttet af regionale udviklingsmidler under Region Nordjyllands Vækstforum. Det blev afsluttet med udgangen af 2018 og var en del af samarbejdet Miljø++.

forudsætter en gensidig tillid, der kan være skrøbelig, når gamle myndighedssager med dårlige erfaringer spøger i kulissen.

4. DYNAMISK ELLER STABIL ORGANISERING AF PARTNERSKABER? Større, grønne partnerskaber om at løse samfundsudfordringer indebærer en modsætning mellem stabilitet og dynamik i organiseringen af faciliteringen og rollefordelinger. Partnere har brug for en vis stabilitet for at vide, hvad de investerer tid og ressourcer i. Omvendt kan de komplekse og dynamiske processer i udviklingen af partnerskaber skabe behov for at redefinere både organisering og rollefordeling. Erfaringerne fra projektet Miljø++ viser, at kerneaktørernes roller og forventninger til fremtidig organisering af partnerskaber udvikler sig løbende. Dynamikken er vigtig for at sikre en facilitering, der modsvarer opståede behov. Modsat kan dynamikken true ejerskab og skabe forvirring blandt interne og eksterne aktører. I de kommende år vil der komme endnu flere ambitiøse grønne partnerskaber og en række af dem vil støde ind i de nævnte og andre udfordringer. Ved at italesætte dem og dele erfaringer kan vi hjælpe hinanden til at håndtere dem på kvalificerede måder. Samarbejdet Miljø++ i Aalborg er kommet langt med at opbygge kompetencer til at håndtere udfordringer som disse og deler gerne løbende ud af erfaringerne. FEBRUAR 2019

skaber. Der kan være behov for utraditionelle samarbejder mellem virksomheder og myndigheder i fx at håndtere ressourcer og skabe de rette rammer for udvikling af løsninger. Miljø++ partnerskabet i Aalborg har netop udgivet en rapport om, hvordan kommunale rammevilkår kan være med til at facilitere samfundsmæssige grønne løsninger. Her peges på et behov for en fælles indsats på tværs af kommune og virksomheder i at sikre, at lovgivningen overholdes samtidig med, at der skabes fleksibilitet til at skabe nye løsninger. Det indebærer blandt andet, at myndigheden inviteres mere med i virksomhedens tidlige tanker om nye løsninger, så snubletrådene fjernes tidligt. Det

Se mere om Miljø++ på www.miljoeplusplus.dk samt www.baeredygtigesynergier.dk

TEKNIK & MILJØ

31


CIRKULÆR ØKONOMI

Partnerskaber skal styrke cirkulær økonomi TEKST / SOFIE HOUGAARD NIELSEN

Gate 21 ILLUSTRATION/ Rawpixel.com - freepik.com

For at kunne udnytte det fulde potentiale af cirkulær økonomi har kommunerne brug for mere viden og konkret erfaring. To nye projekter sætter fokus på emnet og deler viden om cirkulær økonomi gennem en række masterclasses.

T

o nye projekter sætter fokus på cirkulær økonomi. Det ene projekt, Partnerskab for Cirkulære Kommuner, drives i samarbejde med Roskilde Universitet og CONCITO. I projektet fokuseres der på cases inden for indsatsområder som

PARTNERSKAB FOR CIRKULÆRE KOMMUNER Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune, BOFA, Vestforbrænding, Norfors og Region Hovedstaden deltager i projektet. Projektet har derudover 25 følgekommuner, der følger erfaringer og resultaterne tæt. Gate 21 driver projektet, og RUC og CONCITO deltager som videnspartnere. Projektet er støttet af Region Hovedstaden.

FEBRUAR 2019

Mere information kan fås hos seniorprojektleder i Gate 21 Jesper Bøttcher: jesper.boettcher@gate21.dk.

32

TEKNIK & MILJØ


REPORTAGE

SAMARBEJDE SKAL HJÆLPE CIRKULÆR ØKONOMI PÅ VEJ Masterclassen bød på oplæg om

DE NÆSTE MASTERCLASSES 25. april 2019: Om cirkulære indkøb. 12. september 2019: Om forankring i kommunen. Masterclasses er åbne for interesserede kommuner med henblik på at udbrede kendskab og viden. Læs mere om Gate 21’s arbejde og arrangementer inden for cirkulær økonomi på: www.gate21.dk/ cirkulaeroekonomi

den kommende nationale affaldsplan og Helsingborg Kommunes strategi for cirkulær økonomi, som har medført, at kommunen er blevet udnævnt ”årets miljøkommune” to år i træk. Dagen sluttede med en workshop, hvor kommunerne diskuterede deres næste skridt mod en mere cirkulær økonomi. - Jeg hørte især, at kommunerne var optagede af, hvordan de kan bruge affaldsplaner til at styrke den cirkulære økonomi, og også hvordan arbejdet med cirkulær økonomi kan bidrage til at opfylde andre mål. Det kan for eksempel være mål for beskæftigelse, innovation og partnerskaber, for affaldsplanerne har relationer til andre mål, siger Thomas Budde Christensen. Nogle kommuner vil arbejde med verdensmål og andre har en strategi for grønne offentlige indkøb. - Det gælder så om at få koordineret målene og planerne, så den næste generation af affaldsplaner kan lidt mere end blot at håndtere affald, uddyber han.

TRE KOMMUNALE HOVEDUDFORDRINGER Thomas Budde Christensen peger på tre udfordringer for kommunerne i forhold til den cirkulære økonomi. - Den ene handler om politisk vilje og lederskab i kommunerne. Hvor meget vil vi som kommune det her? Den anden handler om

kompetencer: Hvis de forskellige fagområder, forvaltninger og strategier skal spille sammen, skal der være andre end affaldsmedarbejderne, der ved noget om cirkulær økonomi. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor gode de er til at arbejde på tværs af forvaltningerne. Den tredje udfordring er, at gebyrfinansieringen af affaldsplanerne gør det svært at kombinere arbejdet med den cirkulære økonomi med andre indsatser inden for eksempelvis erhverv, forklarer han.

PROJEKT CIRKULÆR SJÆLLAND UNDER OPSTART Størstedelen af kommunerne og affaldsselskaberne i Region Sjælland har givet tilsagn om at deltage i projektet Cirkulær Sjælland, der er under opstart. Gate 21 leder projektet og Roskilde Universitet er med som videnspartner.

FEBRUAR 2019

affald og ressourcer, indkøb og byggeri. For at få skabt viden på tværs af casene afholdes tværgående masterclasses, som skal bidrage til kommunernes generelle kompetenceopbygning inden for cirkulær økonomi. - Formålet er både at etablere erfaringer i kommunerne med arbejdet med cirkulær økonomi gennem cases, der kan bidrage til den cirkulære økonomi, og at skabe en platform, hvor kommunerne kan udveksle deres erfaringer med hinanden, forklarer Thomas Budde Christensen. Han er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Universitetet er med i begge projekter om cirkulær økonomi og stod for afholdelsen af den første masterclass i januar 2019.

Projektet er støttet af Region Sjælland. Mere information kan fås hos programleder i Gate 21 Line Bech: line.bech@gate21.dk.

TEKNIK & MILJØ

33


AFFALD OG RESSOURCER

GPS på containere effektiviserer arbejdet i Kolding GPS’er på genbrugspladsernes containere og komprimatorer effektiviserer arbejdet i Kolding Kommunes renovationsafdeling - og sparer penge. Næste mål er GPS på miljøstationer hos borgerne.

TEKST / MADS BISP AGERSNAP

Kommunikationskonsulent, Kolding Kommune

FEBRUAR 2019

ILLUSTRATION/ Mads Bisp Agersnap

34

TEKNIK & MILJØ

G

enbrugspladserne i Kolding Kommune huser i dag omkring 250 containere, og overblikket over dem halter. Hvor står de? Hvad bliver de brugt til? Hvor mange kilometer kører de? Der er mange usikkerheder, og derfor har Kolding Kommune, Renovation igangsat en proces, der kan give svar på spørgsmålene. – Ved at udstyre containerne med en GPS bliver vi klogere på, hvordan de forskellige containere skal bruges, og den viden giver os en pejling af, hvordan vores fremtidige containerinvesteringer skal se ud. Jeg forventer, at kan vi reducere

GPS’en er placeret på ydersiden af containeren, så den ikke er i vejen og kan få det optimale signal.

antallet af containere fra 250 til kun 200, fortæller Rasmus Vestergård, driftsleder i Renovation. Han fortsætter: – Det giver en stor økonomisk besparelse, og borgerne skal opleve, at vi effektiviserer. Det skal bl.a. kunne mærkes på nye servicetiltag og nye løsninger, der gør det nemmere for borgere at sortere deres affald korrekt.

EFFEKTIVISERING OVER HELE LINJEN Hele arbejdsprocessen fra ledelse, planlægning, indkøb og til selve driften på genbrugspladserne og i

logistikafdelingen bliver optimeret på baggrund af GPS’ernes præcise data. GPS’erne har også en direkte indvirkning på optimering af arbejdet – især i Renovations logistikafdeling. Arbejdstiden kan bl.a. optimeres ved, at lastbilchaufførerne ikke bruger tid på at lede efter en bestemt container, og ved at lastbilchaufføren præcist ved, hvor på genbrugspladsen containeren skal stilles. – At arbejde ud fra data betyder, at vi ikke længere skal arbejde ud fra fornemmelser og følelser. Lastbilchaufføren kan bl.a. stille con-


NY VIDEN Rasmus Vestergård: Driftsleder Rasmus Vestergård (th) introducerer den nye GPS til genbrugsvejleder Carsten Falk.

Ved at udstyre containerne med en GPS bliver vi klogere på, hvordan de forskellige containere skal bruges, og den viden giver os en pejling af, hvordan vores fremtidige containerinvesteringer skal se ud. Citat: Rasmus Vestergård, driftsleder i Renovation

taineren, hvor han ved, den skal stå, i stedet for hvor han tror, den skal stå. Det gør det også meget mere overskueligt, når den skal hentes igen, siger Rasmus Vestergård.

ET SKRIDT MOD MERE TEKNOLOGISK FREMTID FAKTA: Kolding Kommune, Renovation går forrest med at vise værdien i Info om GPS-netværk teknologien og først i Danmark til Netværk: Sigfox at bruge denne slags GPS. DrømDækning: Hele Europa mene rækker videre. RenovatiIngen antenneinstallationer on vil gerne have en GPS på alle GPS’en kører uden SIM-kort deres miljøstationer, der måler fyldningsgraden. – GPS’en skal udvikles, så den er i et prisleje, hvor det kan betale sig at have den på alle miljøstationerne ude ved borgerne. Hvis vi ved, hvilke beholdere der er fyldt, skal vi nemlig ikke køre forgæves på faste ruter. Og det er en effektivisering, der både gavner borgeren og miljøet, afslutter Rasmus Vestergård.

TEGN ABONNEMENT PÅ

RING TIL ANN PÅ 7228 2804 TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 885,- PR. ÅR

35

FEBRUAR 2019

FEBRUAR 2019

TEKNIK & MILJØ


LEDELSE

MEDARBEJDERE TAGER SEL LEDERROLLEN I FREMTIDENS ORGANISA TEKST / MARTIN NIELSEN

Chefkonsulent, COK ILLUSTRATION/ Freepik.com

Formanden for regeringens ledelseskommission, Allan Søgaard, løftede i begyndelsen af december 2018 sløret for én af de kommende anbefalinger: Et kritisk syn på begrebet ’span of control’ eller det såkaldte ledelsesspænd. Der findes ganske enkelt ledere i det offentlige med alt for mange medarbejdere under sig. Men er flere ledere løsningen? Det offentlige Danmark er gået for langt i en retning, der handler om at fjerne ledere. Nu er spørgsmålene, om der bare er brug for endnu flere offentlige ledere, eller om vi bør stille os selv spørgsmålet, om der overhovedet er brug for formelt udpeget ledere med retten til at lede og fordele? Hvad nu hvis fremtidens organisationer – også inden for Teknik og Miljø – slet ikke har behov for flere ledere, men blot mere og bedre ledelse?

FEBRUAR 2019

ET BELGISK SYNSPUNKT Den belgiske forfatter og tidligere McKinsey-konsulent Frederic Laloux har brugt to år på at undersøge 12 forskellige virksomheder, som alle på et tidspunkt i organisationens udvikling er gået væk fra den almindelige hierarkiske måde at drive virksomhed på og over til en organisationsform, hvor der er masser af ledelse, men ingen formelt udpegede ledere. I bogen Reinventing Organizations (2014), på dansk Fremtidens Organisation, beskriver han organisationsforandringen. Laloux’ pointe er, at nutidens fremherskende forståelse af ledelse er baseret på en præmis om, at en organisation kan og skal styres fra toppen. At det er ledelsens særlige ansvar at besvare spørgsmål – både om driften og fremdriften af organisationen, afdelingen eller teamene. I fx de kommunale Teknik og Miljø-afdelinger synes dette ’verdensbillede’ dog langt fra den virkelige dagligdag, som er langt mere nuanceret og flertydig end de klassiske forestillinger om ledere, der bedriver effektfuld og retningsanvisende ledelse. I lærebøger om offentlig ledelse fastholder vi tillige en metafor om et rationelt system, fordi en sådan opfattelse implicit antager, at systemer kan designes, styres og moduleres fra et centralt sted. Vi står med andre ord i en situation, hvor de teoretiske beskrivelser af, hvordan man også lykkes som ledere i det offentlige, er

36

TEKNIK & MILJØ

grove forsimplinger af den virkelighed, ledere befinder sig i.

SELVLEDELSE FREM FOR LEDERE I stedet argumenterer Laloux for organisationsformer, hvor omdrejningspunktet er selvledelse, helhedstænkning og organisationens evolutionære formål. Medarbejderne, der til dagligt har med organisationens konkrete opgaver, problemer og løsninger at gøre, er også dem, der bedst kan varetage ledelse i forbindelse med selve opgave- og problemløsningen. Ultimativt betyder det, at fremtidens organisation slet ikke har brug for flere – eller nogle – formelt udpegede ledere. Ledelse er noget medarbejderne tager på sig. Dog betyder det ikke, at ledelse er forsvundet. Nærmere tværtimod. De organisationer, som Laloux har undersøgt, har stor ledelseskraft. En ledelseskraft der viser sig ved, at medarbejderne er handlekraftige og meget forandringsfleksible i deres daglige virke. Når der ikke er langt fra tanke over beslutning til udførelse, foregår ledelse løbende og af de personer, som skal føre beslutningen ud i livet. Hermed er det muligt at opnå det, som rigtig mange ledere og medarbejdere i det kommunale landskab higer efter - nemlig mening og forståelse af kerneopgaven. Laloux tilbyder en forståelse af organisationen, som bliver skabt ud af et hverdagsliv med masser af ledelse – her forstået som ledelse af mikroprocesser. Ledelse foregår i konkrete samtaler mellem kolleger, samarbejdspartnere, borgere og brugere, og ledelse kommer hermed til at handle om, hvordan deltagerne agerer i forhandlingsrummet på mikroniveau, hvor mange intentioner og dagsordener er i spil.


NY VIDEN

LV

ATION

MAGTEN BLIVER FLYDENDE Men hvis fremtidens organisation intet formelt hierarki har og dermed heller ingen ledere, hvor bliver magten så af? Magtspillet i organisationer er jo netop dynamisk og konstant til forhandling i relation til andre i og uden for organisationen. På mange kommunale arbejdspladser er det netop sådan, at respekt og anerkendelse for en leders magtposition ikke følger med ledertitlen, men er noget, lederen skal gøre sig fortjent til gennem sine daglige interaktioner med medarbejderne. For at ledere kan skabe og opretholde en magtposition,

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

Den nationale konference på natur- og miljøområdet: Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Bæredygtighed

bæreDygtigheD

Samarbejde Natur, miljø og planlægning

FEBRUAR 2019

VerDensmålene er Vore mål

må de konstant gøre sig fortjent til medarbejdernes engagement og opbakning, hvilket kan være en overordentlig svær opgave afhængigt af dynamikkerne i den enkelte organisation. Ledelse i fremtidens organisationer vil ikke være præget af fraværet af magt. Den opstår og forhandles i alle relationer på arbejdspladsen, i familien og i parforholdet. I stedet vil magten blot være mere ’flydende’ og oftest forhandles i spændet mellem medarbejdernes erfaringer, best pratice og solide fagligheder, og ikke som i det traditionelle hierarki mellem den formelle leder og medarbejder. Man hører af og til sætninger som ”ledelse handler om at træffe de rigtige beslutninger”, ”ledelse handler om at skære igennem” eller ”ledelse handler om at følge tingene til dørs”. Og det lyder alt sammen rigtigt og passer som fod i hose med den traditionelle og generaliserede opfattelse af ledelse. Det synes dermed også at betyde, at kvaliteten af offentlig ledelse bliver endnu bedre, hvis vi øger antallet af formelle ledere. Spørgsmålet er bare, om vi ikke burde fokusere endnu mere på ledelse frem for ledere i fremtidens offentlige organsationer?

natur

hotel nyborg strand den 27. og 28. maj 2019

ViDen

TEKNIK & MILJØ

37


LEDELSE

Flowtilstanden er ikke bare effektiv. Flere eksperter og konsulenter bruger i dag flow som redskab i stressforebyggelse.

TEKST / THOMAS DAVIDSEN

Freelancejournalist

FEBRUAR 2019

FOTO/ Nensuria - Freepik.dk

38

TEKNIK & MILJØ

Undgå stress SKAB FLOW I DIT TEAM F low er en positiv koncentreret tilstand, hvor al din opmærksomhed er samlet om én bestemt aktivitet. Aktiviteten er lige præcis så udfordrende og krævende, at du må anvende mange ressourcer for at klare den. Til gengæld er den samtidig så overkommelig, at du ikke knækker halsen på den. Det var den ungarske psykologiprofessor med det svære navn - Mihalyi Csikszentmihalyi - der i midten af 70´erne præsenterede teorien om flowtilstanden, hvor indlæring og opgaveløsning foregår effektivt og nærmest flyvende. Man glemmer tid og sted, man har meget nemmere adgang til kreativitet, og man kan arbejde i lang tid uden at blive træt. Flowbegrebet var i mange år knyttet til ud af boksen idéudvikling og performance på scenen og i sportsverdenen – men nu sker der noget nyt. Der er forskere og konsulenter, som i dag arbejder ganske an-

derledes operationelt med flow i teams. På ganske almindelige arbejdspladser er der nogle store fordele ved at interessere sig for flow som styrende instrument, mener direktør i Gnist Mads Bab, som sammen med bl.a. Statens Institut for Folkesundhed har fået en stor fondsbevilling til at udvikle nye værktøjer, der kan understøtte teamflow.

IDENTIFICER FLOWBARRIERNE I Teknik & Miljø i Herning har han kørt en længere proces med at få teams i Vej & Park i flow. Det er rammerne, der er afgørende, fortæller han. -Du kan ikke komme i flow, uanset hvor positiv og engageret en person du er, hvis ikke rammerne understøtter det. Det første man skal sikre sig, hvis man vil arbejde målrettet med at skabe flow er at få identificeret, hvad der hæmmer medarbejderne i et specifikt team i at få flow-oplevelser på arbejdet. Hvor er knasterne? Hvad hæmmer energien? Forhindringerne er meget forskellige fra team til team og fra medarbejder til medarbejder, siger Mads Bab, som identificerede en alvorlig barriere for nogle af medarbejderne i Vej & Park i Herning. -Kommunikationen i teams og mellem teams er rykket over på nettet. Hvis man får en god idé eller har en mening om noget, så foregår det i dag på kommunale platforme, hvor dem, der ikke er vant til at kommunikere skriftligt, holder sig tilbage fra at bidrage, fordi de ikke føler, de er skriftligt kompetente. De medarbejdere kom på et kursus i, hvordan man skriver bedre og mere forståeligt på nettet. Det ene tiltag gav et stort løft i selvtilliden og fællesskabsfølelsen. Hele processen medførte, at sygefraværet faldt dramatisk, siger Mads Bab.


NY VIDEN

Forhindringerne er meget forskellige fra team til team og fra medarbejder til medarbejder, siger Mads Bab, som identificerede en alvorlig barriere for nogle af medarbejderne i Vej & Park i Herning. Det medvirker til individuelt flow, fordi baren hæves og målet sættes tilpas højt. I en kollektiv sammenhæng er det også den fælles ambition og det fælles fokus på feedback, der skaber teamflow, siger Mads Bab.

FLOW VS STRESS Flow er den modsatte tilstand af stress. Det betyder, at eliminerer man de faktorer, som forhindrer medarbejderne i at komme i flow, så har man samtidig fat i en effektiv nøgle til stressforebyggelse, mener flowforsker på DPU Frans Ørsted Andersen, som blandt andet har skrevet bogen ’Flow i hverdagen’ (Dansk Psykologisk Forlag, 2013). -Flow minder om stresstilstanden på den måde, at de begge er ’oppe at køre’-tilstande. Men deres effekter på kroppen og sindet er stik modsatte af hinanden. Er man i flow, har man skabt et boldværk mod stress, viser forskningen, som først fornyelig har dokumenteret tilstandens indvirkning på fysiologien. Vi ved nu, at vi i flowtilstanden kan anstrenge lige

Flow minder om stresstilstanden på den måde, at de begge er ”oppe at køre”-tilstande. Men deres effekter på kroppen og sindet er stik modsatte af hinanden. Er man i flow, har man skabt et boldværk mod stress… så meget, som når vi er stressede - men uden, at det bliver usundt. Kroppen og kemien i kroppen bliver så at sige låst fast i et sundt leje, hvor der er balance i vejrtrækning, hjerterytme, puls og kortisonniveau. Tilstanden forhindrer, at giftige stoffer sendes ud i kroppen. Stik modsat stresstilstanden, der slår reguleringsmekanismerne i stykker, så et stof som kortison begynder at angribe vores immunforsvar, siger Frans Ørsted Andersen. Rolleklarhed, forventningsafstemning, konstruktiv feedbackkultur og gode sociale relationer er nogle af de vigtigste områder, der skal være på plads for at en arbejdskultur understøtter flow. Det er præcis de samme områder, man skal have styr på for at forebygge stress, pointerer Frans Ørsted. -Sætter man det mål i et team at understøtte flowoplevelser, er man i fuld gang med at forebygge stress – på en meget effektiv måde. Det er vores erfaring, at det er en mere motiverende historie at sende ud i en organisation – ’vi vil skabe flow’ - end den mere bekymrede, og måske efterhånden også lidt fortærskede , ’nu skal vi forebygge stress’. Der er ydermere den fordel ved arbejdet med flow, at det fokuserer fuldstændig på arbejdsopgaven – den forbedrede almene trivsel og arbejdsglæde er blot en sideeffekt. Målet er, at kunne arbejde legende let og super effektivt på samme tid, siger Frans Ørsted.

5 FLOWREDSKABER 1 Sørg for at ressourcer (tid og kompetencer) matcher arbejdsbyrde og udfordring 2 Definer klare og konkrete mål for alle arbejdsopgaver og projekter – gør dette sammen med medarbejderne 3 Tal ofte og løbende om opgaven eller projektets fremdrift FEBRUAR 2019

PSYKOLOGISK TRYGHED Den anden vej til mere teamflow er at tilføre elementer på arbejdet, der skaber flow. Et universalmiddel er at give folk ansvar og muligheder, mener han. -Lad selv dem, der er nederst i hierarkiet, vælge deres egen arbejdsopgave, når det er muligt. Lad dem interagere med borgerne. Det giver et signal om, at der er tillid til, at alle kan tage det ansvar at repræsentere en kommune udadtil. Hvis man bliver vist tillid, så vokser man. Oplevelsen af at være i flow er nært knyttet til oplevelsen af at vokse. En arbejdskultur, der lægger vægt på, hvad medarbejderne iagttager, og hvad de evt. har af forslag til forbedringer, understøtter flow. Hvis medarbejderne har tillid til, at de kan indgå i dialoger, blive hørt, endda være kritiske, så giver det en psykologisk tryghed, som er den måske vigtigste faktor for, at et team kan komme i flow, siger Mads Bab. Derudover er det vigtigt for teamflowet, at der er klare fælles mål, pointerer han. Det kan være dagligt eller ugentlig, at man aftaler, hvad man vil nå. Målet skal ikke bare fastsættes af ledelsen, men i et samspil med gruppen. Det er afgørende, at man stopper op og tjekker, hvor langt man er nået og giver hinanden feedback på, hvordan arbejdet er gået.

4 Minimer forstyrrelser og giv plads til faglig fordybelse 5 Sørg for en høj grad af psykologisk tryghed, hvor du opfordrer til eksperimenteren og accepterer, at der fejles Kilde: Direktør i Gnist, Mads Bab.

TEKNIK & MILJØ

39


NATUR & MILJØ

ESBJERG RENOVERER MED BÆREDYGTIGT ROBINIE-TRÆ TEKST / DJON BANG

Esbjerg Kommune har renoveret det rekreative område, Skøjtesøerne i Bramming for 1,2 millioner kroner. Materialevalget er bl.a. bæredygtigt robinietræ, som har samme egenskaber som trykimprægneret træ.

S

Journalist

FEBRUAR 2019

køjtesøerne i Bramming, der er et centralt og populært rekreativt område, er netop blevet renoveret via en bevilling på 1,2 millioner kroner fra Esbjerg Kommune. Der er etableret en 2,1 meter bred gangsti rundt om begge søer, og der er lavet en solid kantsikring i robinie-træ, som sikrer, at jorden ikke skrider. Dertil er der etableret et terrændæk, en platform i robinie-træ, ud over vandet på den mindste af de to søer, som populært kaldes ishockeysøen. Med valget af robinietræ har kommunen sikret sig en langtidsholdbar og miljørigtig løsning – et bæredygtigt alternativ til trykimprægneret træ. Robinie-træet er fra bæredygtige plantager i EU og er ekstremt holdbart, idet andelen af kernetræ er næsten 100 pct. Robinie er en af de løvtræssorter, der har mindst andel af såkaldt splinttræ. Splinten er ca. 10 millimeter, og når den er fjernet, er resten rent kernetræ. Til sammenligning har egetræer splinttræ helt op til 60 millimeter – altså seks gange så meget.

Til den omfattende og bæredygtige renovering af Skøjtesøerne i Bramming er der medgået mere end 1.000 styk naturpæle af robinie-træ og 1.700 løbende meter savede robiniebrædder til kantsikring samt næsten 90 robinie-brædder og fire splintfri robinie-helpæle til platformen ud over vandet i den mindste af søerne.

40

TEKNIK & MILJØ

MODSTANDSDYGTIG MOD SVAMPE Robinietræ har en kugleformet og delvist lukket cellestruktur, som gør, at svampesporer har svært ved at trænge ind og angribe træet. Robinie har desuden et højt indhold af naturlige garvesyrer, der slår svampe ihjel. Ifølge langtidsforsøg på Teknologisk Institut er holdbarheden – gravet ned i jorden – mellem 18 og 34 år. Robinie er som bæredygtigt alternativ til trykimprægneret træ


NY VIDEN

bl.a. oplagt at bruge ved projekter hvor træet er i permanent kontakt med jord eller vand, samt hvor det er vanskeligt at inspicere. Desuden er det oplagt at bruge ved projekter, hvor man ønsker, at det skal indgå i naturen på en æstetisk og naturlig måde. Før medarbejdere fra Esbjerg Kommune etablerede den godt to meter brede gangsti, var det ikke muligt at spadsere rundt om søerne. Ved at benytte stabilt vejgrus på stien kan ikke blot gående og motionsløbere, men også dårligt gående og kørestolsbrugere nyde godt af naturen ved Skøjtesøerne.

VerDenSmålene er Vore mål

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

Den bedste måde at begrænse rovdrift i regnskovene og brugen af giftigt, trykimprægneret træ må være at finde et alternativ – og

dér er robinie-træ oplagt. Det gror i Europa, og vi køber det fra plantager i Slovakiet, Ungarn, Tyskland og Polen.

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø? Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Bæredygtighed

bæreDygtigheD

Samarbejde Natur, miljø og planlægning

FEBRUAR 2019

DYRKET I EUROPA Firmaet SkovTrup.dk ved Hobro har til kantsikringen leveret over 1.000 stk. robinie pæle og op til 2.000 løbende meter båndsavede brædder. Direktør for SkovTrup.dk Søren Gøttrup siger: - Vi sælger kun træ, som vi kan stå inde for. Derfor sælger vi heller ikke trykimprægneret træ, der er deponi-berettiget efter brug. Vi sælger heller ikke træ fra troperne, da man ikke altid kan stole på de dokumenter, der følger med træet.

natur

hotel nyborg Strand den 27. og 28. maj 2019

ViDen

TEKNIK & MILJØ

41


FORSYNING

Ny strategi for regn- og spildevand i Gladsaxe Den københavnske forstadskommune og vand- og spildevandsselskabet Novafos ønsker at skabe det bedst mulige grundlag for, at politikerne i kommunen kan vælge en overordnet fremtidssikker strategi for afløbssystemet. TEKST / JESPER WITH

FEBRUAR 2019

Journalist

42

TEKNIK & MILJØ

G

ladsaxe Kommunes politikere ønsker at basere deres beslutninger om fremtidens regn- og spildevandssystem på en overordnet strategi. Holdningen hos kommune og Novafos er, at det giver god mening at foretage en overordnet planlægning, der sætter rammen for, at detailløsninger indenfor regn- og spildevand spiller sammen - både i kommunen selv og med nabokommunerne. Vand anerkender som bekendt ikke kommunegrænser. Her er det Krügers rolle som rådgiver at opstille og analysere forskellige scenarier teknisk, miljømæssigt og økonomisk, så kommune og Novafos får et fyldestgørende grundlag for at vælge en strategi for de kommende årtiers håndtering af regn- og spildevand. - Vi ønsker, at de investeringer, vi vælger for at styre regn- og spildevand i fremtiden, selvfølgelig skal reducere skader mest muligt, men samtidig må de meget gerne give ekstra værdi for borgerne fx i form af rekreative områder, hvor vi laver regnvandsopsamling på overfladen. Der er stort fokus på at blive en grøn kommune, og det giver mening at bruge vandet aktivt i den proces, siger Daniel Grube Pedersen, der er projektleder i Gladsaxe Kommune. Det er også i tråd med Gladsaxes nye kommunestrategi, hvor FNs Verdensmål om bæredygtig udvikling er integreret i selve måden, man tænker og arbejder på i hele kommunen.

WORKSHOP SOM KICKSTART For at sætte skub i udviklingen af den overordnede strategi, inviterede kommunen, Novafos og Krüger til en workshop, hvor flere end 50 deltagere fra kommuner og forsyninger diskuterede kapacitet og vandmængder, vandkvalitet og myndighedskrav, byplanlægning og -udvikling, virkemidler og drift samt konkrete udfordringer i og omkring Gladsaxe. Især recipienterne på grænsen af og rundt om kommunen var et stort diskussionsemne. - Resultaterne fra workshoppen bidrager til projektsamarbejdet mellem Gladsaxe Kommune, Novafos og Krüger, der skal føre til den nye overordnede strategi. For Novafos har den givet mange gode input og har bl.a. styrket samarbejdet mellem os og naboforsyningsselskaber som Hofor og Lyngby-Taarbæk Forsyning, siger Cathrine Ellegaard Haukrogh der er projektleder i Plan, Rens og Afløb hos Novafos. Novafos er blevet enige med Gladsaxe Kommune om at få én fælles strategi, hvor man tænker rørledninger i jorden sammen med tiltag på overfladen. Det skal føre til, at investeringer i løsninger for regn- og spildevand sker i samspil, så man bruger pengene rigtigt. - Situationen i Gladsaxe er lidt speciel, fordi kommunen ikke har adgang til havet, og al spildevand sendes til renseanlæg uden for kommunen. Problemerne skal løses forskelligt alt efter de lokale


REPORTAGE oplandsforhold og de skal også løses på tværs af kommunegrænser. Vi er vant til at samarbejde med naboerne, men nu skal vi også gøre det som led i en overordnet strategi, siger Cathrine Ellegaard Haukrogh. For Novafos er det lige så vigtigt at finde ud af, hvad afløb og rørledninger skal kunne klare i fremtiden, som hvilke opgaver der skal løses på overfladen. Man vil gerne hjælpe borgerne med at undgå skader ved ekstremregn, men man må ikke overinvestere. - Vi skal i samspil med kommunen finde frem til et rimeligt serviceniveau for vand på terræn. Nogle steder er der større problemer end andre. Hvad koster det at løse en udfordring under jorden i forhold til over jorden? Det kan aldrig blive helt præcist. Men nu får vi en overordnet strategi at arbejde ud fra, siger hun. Novafos og Gladsaxe Kommune har også tidligere arbejdet med en strategi om at tænke både i rør under jorden og overfladeløsninger, der skaber en mere grøn og levende by. - Men vi skal styre vandet på den bedst mulige måde og er nået frem til, at vores gamle strategi ikke var tilstrækkelig. Anlæggelsen skal foregå sådan, at der ikke laves separate løsninger, uden at de er tænkt ind i kommunens overordnede planlægning og også sker i samarbejde med nabokommunerne, når det giver mening, siger Daniel Grube Pedersen.

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2019

KATALOG MED FORSLAG - Krüger udarbejder et katalog, hvor vi opdeler kommunen i et antal oplande, da der er store lokale forskelle i kommunen. Ud fra de informationer vi har om hvert delopland laver vi en række forslag til, hvilken retning man kan vælge at gå i fremtiden, selvfølgelig ud fra hvad der også giver mening i de omkringliggende oplande. Der bliver lavet cost-benefit-analyse på de forskellige løsninger, så vi får analyseret hvilke skader man undgår for de forskellige scenarier. På den måde får man et udgangspunkt for at vælge overordnede serviceniveauer, siger Alex Torpenholt Jørgensen, der er projektleder for Krüger. Scenarierne indeholder forskellige løsninger både over og under jorden og inkluderer også lokale renseløsninger, og gennem hele analysen bliver der taget højde for forventede klimaændringer. Recipientforholdene er en vigtig faktor, som Krüger har et indgående kendskab til via opgaver med overvågning og modellering af ferskvandssystemet i og omkring København. Forslagene er sammenlignelige, så det er muligt at måle dem på samme parametre og derved gøre det muligt for politikerne at vælge den bedste løsning. - Forslagene holder sig selvfølgelig indenfor de gældende skrifter og vandrammeplaner, men de forholder sig også til kommunens overordnede målsætninger, som at Gladsaxe ønsker at være en grønnere by. De forholder sig samtidig til nabokommunernes krav på grund af de særlige recipientforhold i kommunen. Derfor er der behov for det store overblik i form af en overordnet strategi, for at puslespillet kan gå op, når man først begynder at detailplanlægge og projektere. siger Alex Torpenholt Jørgensen. 43


TRAFIK & VEJE

Ny type vejstribe kan trafiksikkerheden

TEKST / JOHNNY DAMM FEBRUAR 2019

Regionschef ØST, Eurostar Danmark A/S FOTOS/ Jesper Galsgaard

44

TEKNIK & MILJØ

Det er en velkendt problematik, at det kan være svært at se striberne på de danske veje og motorveje, når det er mørkt og vådt. Det går ud over fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Den nyudviklede vejstribe Longdot kan ændre det, fordi den giver større synlighed, færre støjgener og en øget orienteringstid på 50 procent.


NY VIDEN

øge

T

rængsel og dårlig mobilitet er en hæmsko for væksten. Danske Regioners rapport fra 2017 ’Fremtidens Transport’ slår fast, at fremtidens trafik vil stige, og at der vil opstå større trængselsproblemer. Regeringen har da også meldt ud, at der bør investeres væsentligt i vores vejinfrastruktur, og at rammen for offentlige investeringer skal øges med ca. 20 mia. kr. fra 2021-2025. Effektiv kørebaneafmærkning er især afgørende, hvis vi skal gøre det let og sikkert for danskerne at komme til og fra arbejde, og lettere for virksomhederne at kunne transportere varer. Samtidig er det nødvendigt at finde løsninger, som kan imødekomme støjramte borgere.

De støjsvage egenskaber betyder, at den nye vejstribe kan bruges i støjfølsomme områder. Derfor vil det ikke længere være nødvendigt at gå på kompromis med synligheden af striberne inden for 150 meter af bebyggelse Citat: Jesper Wraae-Bess, administrerende direktør i Eurostar Danmark A/S

forhindrer støjen, at striberne kan bruges til andet end kantlinjer, forklarer Jesper Wraae-Bess, administrerende direktør i Eurostar Danmark A/S, der siden 2016 har samarbejdet med Vejdirektoratet og Geveko Markings om at udvikle en støjsvag vejstribe med høj synlighed. Den nye vejstribe har fået navnet Longdot. -Den lange prik bryder hurtigere ud af vandoverfladen, og vandet ligger ikke ovenpå striben. Longdot kombinerer den rigtig gode refleksion fra den profilerede linje og er mindst ligeså lydløs som den plane linje. Med den nye vejstribe vil bilisterne kunne orientere sig 75 meter frem. Det betyder, at vi får 50 procent

FEBRUAR 2019

SYNLIG NY VEJSTRIBE ØGER ORIENTERINGSTIDEN MED 50 PROCENT Halvdelen af året foregår den danske myldretidstrafik i mørke, som ofte også er den mest fugtige og regnfulde periode af året. Det gør det svære at se de nuværende striber på vejene og øger derfor risikoen for kødannelser og trafikulykker. -Der findes i udgangspunktet to typer vejstriber på de danske veje – almindelige, plane striber og de profilerede rumlestriber, der støjer, når dækkene rammer stribernes kanter. De flade striber er støjfrie, men de er samtidig svære at se i mørke, og når det er vådt. Det er derimod lettere at se de støjende rumlestriber, da deres mønster reflekterer billygterne. Til gengæld

TEKNIK & MILJØ

45


TRAFIK & VEJE

længere tid til at orientere os og reagere i trafikken sammenlignet med den plane stribe. Det har stor betydning for trafiksikkerheden, forklarer Jesper Wraae-Bess og tilføjer: -To sekunder regnes normalt for den nedre grænse for en forsvarlig orienteringstid. Men når du kører i mørke og vådt føre, er din orienteringstid ved almindelige plane vejstriber faktisk under to sekunder på vores motorveje. Med nye Longdots kommer orienteringstiden op over tre sekunder. Det giver en mindre anstrengt, mere komfortabel og ikke mindst mere sikker kørsel. LAVT STØJNIVEAU TIL GAVN FOR BORGERNES SUNDHED OG TRIVSEL Longdot er testet af Vejdirektoratet på Tirstrup Lufthavns arealer og på Vejdirektoratets officielle teststrækning ved Gørlev, hvor striberne er blevet fulgt fra udlægningen til de voldsomme fysiske test med sneplove. Det er imidlertid ikke kun stribernes holdbarhed og den øgede orienteringstid, som testes. Vejdirektoratet har også fore-

FAKTA OM LONGDOT: • Vejstriben Longdot er udviklet i stribeudviklingsgruppen, der er faciliteret af Vejdirektoratet • Longdot øger bilisters orienteringstid med 50 procent • Den nye vejstribe er mere synlig i mørkt og vådt føre • Den er støjsvag og larmer ikke, når køretøjer passerer vejstriben • Longdots kanter bryder hurtigere ud af vandoverfladen og giver refleksionen tilbage • Vejstriben giver større mobilitet og en mere sikker kørsel • Longdot kan erstatte alle eksisterende plane kant- og midtlinjer FEBRUAR 2019

• Longdot testes i øjeblikket på Vejdirektoratets officielle teststrækning ved Gørlev • Longdot forventes at opnå en nordisk certificeringsordning i sommeren 2019. Herefter kan vejstriberne udlægges på hele vejnettet

46

TEKNIK & MILJØ

taget støjmålinger af de ovale prikker, som ligger i forbandt. Konklusionen i rapporten er klar: Den nye vejstribe har et meget lavt støjniveau. Ved 80 kilometer i timen reducerer Longdot støjen med 0,3 decibel sammenlignet med den nuværende plane vejstribe. Det skyldes, at bilernes dæk ikke rammer kanterne, når de passerer striben. -De støjsvage egenskaber betyder, at den nye vejstribe kan bruges i støjfølsomme områder. Derfor vil det ikke længere være nødvendigt at gå på kompromis med synligheden af striberne inden for 150 meter af bebyggelse. Med Longdot kan vi øge synligheden i byområder, uden det medfører støjgener. Den nye vejstribe kan også være med til at bekæmpe den massive trafikstøj i de kommuner, der er plaget af støj fra omkringliggende motorveje, som påvirker mange menneskers sundhed og trivsel, siger Jesper Wraae-Bess.

DET DANSKE VEJNET SKAL TEGNES OP PÅ NY Hos Vejdirektoratet er der store forventninger til den nyudviklede vejstribe, der allerede bruges som forsøgsafmærkning ved blandt andet vejarbejde. Det fortæller fagprojektleder hos Vejdirektoratet, Kenneth Kjemtrup: -I fremtiden forventer vi især at bruge Longdot til at øge trafiksikkerheden og fremkommeligheden på vores tresporede motorveje. Med de eksisterende vejstribers begrænsede synlighed trækker bilisterne i dag ud til kantlinjen i mørkt og vådt føre, så de bedre kan orientere sig. Resultatet er, at vi ikke udnytter de tre spors kapacitet optimalt. Det går ud over fremkommeligheden og øger risikoen for kødannelser. Med Longdot kan vi fremover få trafikken bedre fordelt. Det vil være til glæde for bilisterne, vejnettet og trafiksikkerheden. Kombinationen af høj synlighed og lav støjgene åbner op for, at vejstriben i fremtiden kan bruges på motorveje, landeveje og i byområder. Det kræver dog, at der investeres massivt i en fremtidssikring af de danske veje. -Det er vigtigt, at der fra politisk side bliver tildelt flere midler til vejområdet. Med de midler, der er til rådighed i dag, vil det tage 30 år at udrulle den nye vejstribe på hele det danske vejnet. Det er for lang tid, hvis vi vil sikre bedre fremkommelighed og øget trafiksikkerhed, siger Jesper Wraae-Bess.


Leverandørregister /

ADVOKATBISTAND

BYGHERRERÅDGIVNING

RÅDGIVNING

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

Fokdal Springvand

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

LANDINSPEKTØRER

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi. Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

SLAMBEHANDLING

AFLØBSREGULERING REVISION

www.mosbaek.dk BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling. FEBRUAR 2019

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

TEKNIK & MILJØ

47


Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

VI SKIFTER

NAVN ARCHILAND BLIVER TIL NORDiQ. EFTER 3 MEGET SPÆNDENDE OG LÆRERIGE OPSTARTSÅR, ER VI NU KLAR TIL NÆSTE FASE AF VORES UDVIKLING. DET MARKERER VI I FØRSTE OMGANG MED NAVNESKIFTE.

NORDi Nordiq Group er en medarbejder-

ejet rådgivningsvirksomhed. Vi er ingeniører, arkitekter og byplanlæggere og arbejder primært i Danmark og Kina. Som strategi- og proceskonsulenter rådgiver vi byens beslutningstagere. Som eksperter indenfor vand og miljø rådgiver vi kommuner, forsyninger, entreprenører og developere bredt indenfor håndtering af forurening i jord og byggematerialer, indvinding af grundvand, monitorering, kontrol og udbudsprocesser.

WWW.NORDIQ-GROUP.COM