Page 1

#02 februar 2013

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Ledelsesudfordringen 2013:

Visionær og nærværende på samme tid

HAVNE:

PLANLÆGNING:

DIGITALISERING:

TRAFIK & VEJE:

Danske erhvervshavne – et overset vækstpotentiale

Nye mål og visioner for udvikling af åbent land

Fem kommuner tester fuldt digitale kommuneplaner

Centrale KTC-forslag finder vej til Trængselskommissionen

1


Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Det betaler sig at holde varmen... ...indenfor

Energispild koster dyrt. Vi tror på, at omfattende energirenovering af landets bygninger er vejen frem, når varmebudget, indeklima og arbejdsmiljø skal optimeres. Se mulighederne på grontmij.dk


TEMA

Ledelse 8 Behov for nærværende ledelse I de kommende år forlader 20.000 ledere de offentlige kontorer, og forvaltningerne sættes under pres. Det betyder ifølge professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby, CBS, at det samlet set vil blive sværere at være leder: - Lederne skal udøve mere nærværende ledelse og skal gå endnu mere ind i at understøtte selvledelse blandt medarbejderne, og det hele skal udføres mere effektivt.

14 Tilmelding åben til ”Alletiders ledelse i Teknik og Miljø” COK byder i samarbejde med KTC velkommen til ”Alle tiders ledelse i Teknik og Miljø”. Konferencen foregår den 14. og 15. marts, og du kan tilmelde dig nu. Årets tema er ledelse i bevægelse og bevægende ledelse, fordi ledelse handler om at være på vej - tænke nyt - tænke ud af vante rammer uden at sætte autopiloten på download af fortidens løsninger.

16 Ledernetværk spiller en afgørende rolle Netværk for ledere vil fremover spille en afgørende rolle, hvis kommunerne skal undgå, at vigtig viden forsvinder, når 50 procent af de kommunale ledere forlader arbejdsmarkedet inden for de næste ti år. Ideen med ledernetværk er, at nye ledere understøtter og inspirerer hinanden. En del af løsningen kan også være mentorordninger med erfarne og måske endda pensionerede kommunale ledere.

21 Ny formand for ledelsesfaggruppen Den 46-årige Marianne Spang Bech, centerchef for Center for Teknik & Miljø i Faxe Kommune, er udpeget som ny formand for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation.

23 Topkarakter til Den Offentlige Lederuddannelse En helt ny evaluering af Den Offentlige Lederuddannelse på diplomniveau peger på, at hele 77 procent af de adspurgte ledere, der er ved at tage Den Offentlige Lederuddannelse, oplever uddannelsen som relevant for deres daglige arbejde som ledere. Og mere end to ud af tre angiver, at de i høj eller meget høj grad har fået nye ledelsesværktøjer.

26 Teknik- og miljødirektør er Årets Kommunale Beslutningstager Thorbjørn Sørensen fik i 2012 prisen ”Årets Kommunale Beslutningstager”. Hvordan er recepten, og hvad kan andre lære af den ledelsesstil, de bruger i Middelfart? - Det handler om at turde tage de første skridt til at forandre, handle og sætte udvikling i gang; det er helt centralt i ledelelsopgaven, vurderer Thorbjørn Sørensen.

28 Guldborgsund går nye veje Guldborgsund Kommune har påbegyndt en kritisk evaluering af organisationen og går nye veje for at hente inspiration. KTC’s faggruppeformand, Ebbe Møller Olesen, om de ledelsesmæssige udfordringer i Guldborgsund. .

3


Indhold

feb 2013

L EDER

 ere nærvær og nye 8 Megenskaber

6

Er vi dygtige nok? Af Jørgen Lerhard, direktør i Høje-Taastrup Kommune og KTC-bestyrelsesmedlem

L EDEL SE

8 12 14 16 19 21 23 26 28

Ledelse i Teknisk Forvaltning: Mere nærvær og nye egenskaber Udlicitering på teknik- og miljøområdet – 4.500 medarbejdere forsvundet Chef i Teknik og Miljø: Årets tema – Ledelse i bevægelse – bevægende ledelse Seks råd om styrkebaseret talentudvikling En anderledes master…. Marianne Spang Bech: Vi ledere skal turde at sparre med hinanden Den Offentlige Lederuddannelse på diplomniveau – når uddannelse gør en forskel i praksis Grøn udvikling i Middelfart: Det hele begyndte i sofaen! Ledelsesmæssige udfordringer vokser

HAVNE

37 38 40 43

Infrastruktur i havnene ligger i top Sikring af havne skal tilpasses trussel Lad os bruge havnene – alt andet er spild ADP havne i udvikling

FOR SY NING

16

Styrkebaseret talentudvikling

44 46

Klimatilpasning af byerne, nye muligheder Spildevandsløsninger uden borgerne må gå fra hus og hjem

DIGITAL ISERING

48

Fem kommuner tester fuldt digitale lokalplaner

PL ANL ÆGNING

50 52

En bedre verden begynder lige her Ny rapport om planlægning af åbent land

TR AF IK & VE J E

Trængselskommissionens idekatalog Odense Kommune guider bilisterne gennem byen

55 56

K TC

 ad os bruge 40 Lhavnene

58 58 59

Faggruppernes fokusområder 2013 Faggrupper i offensiven Fremtidens Danmark - 90 procent af os bor i byen

BY G & BOLIG

Digitale byggetilladelser boomer i Assens Ny faggruppe for Byggelov

60 61

NAVNE og KORT NYT

62

Seminarer om pesticidfri drift Nye KTC-medlemmer Torben Nøhr i TV-Avisen: Klage-sager et stigende problem i kommunerne


Besparelsesgaranti på menneskelig adfærd

”Kommunen vil gerne have en option på brugeradfærd, hvor ESCOleverandøren skal garantere besparelserne gennem arbejdet med brugeradfærd i bygningerne”, står der nogle gange udbudsmaterialet fra kommuners ESCO-udbud. At det kun er en option skyldes, at kommunerne godt ved, at det er svært at påvirke adfærd. Desuden løber de typisk tør for penge, når teknikken og klimaskærmen er renoveret. At kommunen ønsker sig en garanti for besparelsen - og får den - er ren gambling fra ESCO-leverandørens side. Derfor bliver der ofte fedtspillet på garantiens størrelse. For det første kræver en garanti, at man kan måle adfærdens samlede effekt på energiforbruget, hvilket er meget svært. For det andet kræver en garanti, at det rent faktisk kan forudsiges eller beregnes, hvor meget der kan spares. Det er der imidlertid ikke ret meget erfaring for og sjældent tidligere eksempler at hente hjælp fra. Sidst, men ikke mindst, kræver en besparelsesgaranti, at man holder sig til energiforbruget i de bygninger, hvor brugerne færdes og energiforbruget kan måles. Typisk er det skoler eller institutio-

ner, der bliver valgt. Her er der børn og børn er fantastiske, når det kommer til at ændre adfærd. Nu er der bare lige den udfordring, at når vi laver en større energirenovering på en skole, så realiseres energibesparelserne tydeligst ved hjælp af teknologiske hjælpemidler. Vi erstatter ikke blot alt lys med LED-armaturer. Vi gør det typisk også sensorstyret for at sikre, at der kun er lys, hvor der er liv. Når vi skifter eller optimerer ventilationen er effekten af anlægget styret elektronisk ved hjælp af CO2 målere m.v., og når vi sætter nye termostater op, gør vi dem automatiske, så de selv slår fra, når ungerne glemmer at lukke vinduerne. Flere eksempler fra konkrete projekter vil berette om mere teknologi og mindre indflydelse, for det er sådan det virker. Vi gør mere eller mindre adfærden overflødig. Javist, vi skaber leg og indlæring, men hvordan kan man spare på noget, man ikke kan betjene? Er det så en dum idé at arbejde med adfærd? Nej, overhovedet ikke. Men man skal vælge sine kampe og sit fokusområde med omhu. Dem, der har størst indflydelse på energiforbruget skal være dem, der søges påvirket

EnergiMidt | Tietgensvej 2-4 | 8600 Silkeborg | Tlf. 7015 1560 info@energimidt.dk | www.energimidt.dk

mest. Teknikere og andre med direkte adgang til at styre energiforbruget skal derfor have særlig opmærksomhed i forbindelse med adfærdsregulering og uddannelse. Børnene er også vigtige interessenter i forhold til at skabe energibesparelser, men her skal perspektivet være bredere. For det første skal energiadfærd være en del af undervisningen og ikke være løsrevne kampagner med kort tidshorisont. For det andet skal kampagnen ikke bare være rettet imod de bygninger, som projektet er knyttet til, og dermed betales ud fra, men deres adfærd generelt. Der vil være mange kilowatttimers besparelse at hente, når de kære små vender op og ned på familiens måde at tænke energi på. For en kommune vil det bidrage til at spare masser af CO2 i det kommunale regnskab. Det er bare ikke til at måle. Udfordringen med at skabe og beregne værdien er tydelig. Men vi vil som energiselskab appellere til, at kommunerne i videst mulig omfang søger at kapitalisere yderligere på energirenoveringerne ved også at bringe brugeradfærd i spil. I tilfældet brugeradfærd skal vi sammen glemme alt om garantier, der alligevel ikke kan holdes. I stedet skal vi sammen skabe strukturer, hvor vi skaber mest mulig værdi på toppen af energirenoveringen. EnergiMidt er Danmarks fjerdestørste energiselskab. Vi har årtiers erfaring med energirenovering og er ESCOpartner på nogle af landets mest innovative ESCO-projekter. Vi er uafhængige af komponentleverandører og vores mål er at gennemføre ESCOprojekter i et holistisk perspektiv, der skaber værdi for alle parter. Læs mere på www.energimidt.dk/ESCO

Solceller

biobrændSel

Styring af brugSvand

køling

genanvendelige materialer

LySStyring

led lyS

iSolerede bygninger

biokedel

ventilation


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk

Er vi dygtige nok? Jørgen Lerhard Direktør i Høje-Taastrup Kommune og KTC-bestyrelsesmedlem

Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 725,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

6

I en tid, hvor den offentlige sektor er voldsomt presset, både for så vidt angår forventningerne til vores service, men som bekendt også på de ressourcer vi har at yde servicen for, er det naturligt, at vi som offentlige ledere overvejer, om vi har de rigtige kompetencer til at løse opgaverne og indfri forventningerne. Er vi i tilstrækkelig grad gearet til at yde den service, herunder ikke mindst den digitale service, som borgerne forventer? Er den tværfaglige indsats stærk nok, så borgere og virksomheder oplever, at der både er en indgang til kommunen, men måske lige så vigtigt en udgang? Også i den tekniske sektor har vi rigtig mange super dygtige og engagerede medarbejdere. Og vi har rigtig mange medarbejdere, der leverer ”varen” måske også ud over, hvad man kan forvente – kommunale ildsjæle er der mange af. Men vi må nok erkende, at de krav, der stilles til os, betyder, at vi er nødt til dels at kompetenceudvikle de medarbejdere, vi har, men også se på om vi hele vejen rundt har de rigtige medarbejdere. Der er brug for andre typer af kompetencer, end de meget stærke teknisk/faglige profiler vi normalt har ansat, selvom de fortsat er en vigtig del af opgaveløsningens fundament også i de tekniske områder. Måske skal vi på trods af kommunesammenlægningerne også erkende, at alle 98 kommuner måske ikke skal have alle kompetencer, men at vi i større grad arbejder på tværs af kommunegrænserne – en udvikling, der allerede er i gang. Og så skal vi i højere grad end i dag arbejde med at tiltrække yngre medarbejdere og inddrage dem i diskussionerne af vores opgaveløsning. Morgendagens løsninger skal dels bygge på erfaringer, men også på friske øjne, der ser tingene på en anden måde end os, der har været i ”systemet” i mange år. Ikke mindst udnyttelsen af de digitale værktøjer lider under, at mange af de ledere, der skal træffe beslutningerne, selv har svært ved at overskue mulighederne. En stærk, men også fordomsfri ledelse, der tør lade sig udfordre, er helt afgørende for, at vi bliver tilstrækkeligt innovative og i stand til fortsat at udvikle vores opgaveløsning. Den diskussion deltager KTC også aktivt i, ikke mindst i faggruppen for Ledelse, Kompetence & Organisation.


Tænk frem. Tænk sammen. Tænk videre … Stærke forbindelser holder vores samfund i bevægelse. Sammen med vores kunder og partnere arbejder vi hver dag med at udvikle sammenhængende og langsigtede løsninger for udbygning og vedligeholdelse af vores infrastruktur, der optimerer hensyn til mennesker, mobilitet og ressourcer. Se mere på: www.ramboll.dk


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: byg ledelse & bolig

Ledelse i Teknisk Forvaltning:

Mere nærvær og nye egenskaber

8


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Lederne i Teknisk Forvaltning skal i stigende grad understøtte selvledelse blandt medarbejderne. Desuden skal lederne være både visionære, nærværende, effektive og tværfaglige på samme tid.

Af | Michael Nørgaard, cand.tecnh.soc, fagskribent

I de kommende år forventes det, at 20.000 ledere vil forlade de offentlige kontorer. Det sætter forvaltningerne under pres, og øvelsen er at få dem til at blive lidt længere og at rekruttere nye ledere. En udfordring, der krydser de mange andre faglige og organisatoriske udfordringer, som sætter rammerne for de tekniske forvaltninger. Det betyder ifølge professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby, CBS, at det samlet set vil blive sværere at være leder. - Ledelsesopgaven i Teknisk Forvaltning kræver nye egenskaber hos lederne, der også generelt vil få en større opgaveporte-

følje. Lederne skal udøve mere nærværende ledelse og skal gå endnu mere ind i at understøtte selvledelse blandt medarbejderne, og det hele skal udføres mere effektivt, lyder det fra Ole Fogh Kirkeby. I forhold til opgaverne i de tekniske forvaltninger, så vil håndtering af vand og klima-relaterede opgaver komme til at betyde endnu mere på det tekniske område i 2013. Dette er også afsæt for Ole Fogh Kirkebys vurderinger af ledelsesopgaven. - Der skal nogle nye dimensioner i opgaveløsningen. Det betyder blandt andet, at discipliner skal krydses, og at der skal

Professor i ledelsesfilosofi, Ole Fogh Kirkeby, CBS, peger på, at klimaløsningerne fremover skal opprioriteres hos de kommunale ledere.

» Fortsættes side 10

Afskaf privatbilismen. Køb en båd! At sejle i båd i stedet for at køre, er måske ikke den bedste løsning på klimaforandringerne, selvom de kommende oversvømmelser vil give rig mulighed derfor, hvis vi ikke gør noget. Kunne I tænke jer en klimatilpasningsplan, der tager hensyn til miljø, værdier, miljø og samfund, så kan Orbicon kortlægge risikoen på de forskellige områder, så I kan foretage en samlet prioritering. Hvis I gerne vil inddrage folk, og knytte det sociale område med miljø og natur, er klimatilpasningsområdet en enestående mulighed for fællesskab omkring skabelsen af ny natur i bynære omgivelser. Derudover har vi også den hardcore ingeniørmæssige knowhow der gør, at vi kender til hele paletten af løsningsmuligheder og er med til at udvikle nye metoder. Hvilken fremtid foretrækker I?

www.orbicon.dk info@orbicon.dk


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

IALOG

D

Nærvær Effektivisering Tværfaglighed

tænkes i tværfaglighed i større udstrækning end tidligere. Klimaopgaverne skal i det hele taget opprioriteres, også hvis vi skal realisere et eksport-potentiale, som kan være i klimaløsningerne, siger Ole Fogh Kirkeby. Også lektor Birgitte Hoffmann, Aalborg Universitet, der blandt andet forsker i innovation og bæredygtig udvikling, peger på fagopdelingerne som et område, hvor der skal fokuseres. - Klimaindsatsen kræver, at opgaverne løses på tværs af de eksisterende fag og organisationer, og dette sker kun i begrænset omfang i dag. Derfor skal der opbygges nye strukturer, der matcher behovet for at arbejde tværfagligt, siger Birgitte Hoffmann. Tilgangen kræver ifølge Birgitte Hoffmann en ledelse, der koordinerer, er lydhør over for nye perspektiver og ikke mindst tænker visionært og ikke lader sig stoppe af eksisterende praksis. Disse kvaliteter i lederskabet er aktuelle både lokalt og nationalt og administrativt og politisk. - På vandområdet kan man sige, at selskabsdannelsen har gjort det sværere på grund af de rammer og rationaler, som følger af selskabsdannelsen, som i overvejende grad sigtede på benchmarking. Det betyder, at selskaberne og kommunerne skal arbejde under et krydspres, og det er ikke noget, der forbedrer vilkårene for tværgående og tværfaglige klimaløsninger, eller gør ledelsesopgaven nemmere, lyder det fra Birgitte Hoffmann. Hun peger på, at der er store forventninger til, at kommunerne går ind og løfter klima-opgaverne og et stort pres for, at de skal udfolde innovative løsninger til fordel for væksten i Danmark. - Det er en større omstillingsproces, og det kræver særlig fokus fra ledelsen for at skabe rammer for de medarbejdere, der skal udvikle ny viden, nye samarbejder og nye

10

praksisser. Det kræver desuden øget dialog mellem kommuner og ministerier for at sikre, at regulering og incitamenter bakker op om den komplekse omstillingsproces. Samtidig er realiteten, at ledelsesopgaven, arbejdet med innovation og tværfaglighed bliver løftet meget forskelligt fra kommune til kommune, og det afspejler den lokale politiske og administrative ledelse. Det er afgørende at geare kommunerne på dette område, hvis vi skal løfte klimatilpasningen og udnytte potentialerne for vækst og udvikling, siger Birgitte Hoffmann.

Borgerkontrol med åbne processer En anden dimension, som får stigende betydning i den kommende tid, er samarbejdet med borgere og frivillige. Det handler både om, at det offentlige overdrager opgaver til borgerne og om, at borgerne selv tager ansvar for opgaver, som måske ikke tidligere er blevet udført. Det vurderer Ole Fogh Kirkeby. - Vi vil i stigende omfang se styrket borgerkontrol, hvor vedligeholdelsen af infrastruktur og velfærdsydelser vil blive udført af borgerne. Forvaltningerne får dermed en mere rådgivende rolle i modsætning til den traditionelle rolle, som er mere serviceorienteret, siger Ole Fogh Kirkeby. Denne udvikling stiller også nye krav til medarbejdere og ledelse. Det stiller krav om dialog og nye samarbejdsrelationer. Birgitte Hoffman er helt enig og peger på, at en særlig udfordring heri handler om at bringe den lokale viden og hverdagspraksis i spil i forhold til den professionelle viden og praksis i gensidige læreprocesser. Birgitte Hoffmann peger også på, at den nye situation kræver, at man tænker frem og sikrer, at kompetencerne bliver en del af uddannelserne. Det handler om tværfaglige discipliner og faciliteringskompetencer.

Ole Fogh Kirkeby taler om ”De nye teknikere”, der skal videreuddannes med vægt på de sociale og humanistiske perspektiver på det tekniske område. Teknikeren skal ifølge filosoffen være utopist. En del af udfordringen bliver også, at man i stedet for at tale om bærerdygtighed – om at bringe balance i miljøsystemerne – taler om at opbygge modstandskraft, så systemer og mennesker kan klare sig i en verden i ubalance.

Fokus på næste generation KTC-formand, teknik- og miljødirektør Torben Nøhr vurderer, at de tekniske forvaltningers helt store udfordring bliver rekruttering fra de kommende generationer af teknikere. - Vi skal have synliggjort arbejdet i de tekniske forvaltninger og have fortalt historien om de både spændende og vigtige opgaver, som vi løser i forvaltningerne. Udfordringen er særligt aktuel i forhold til ingeniørerne, vurderer Torben Nøhr. Rekrutteringen handler i Torben Nøhrs perspektiv også om at tænke nyt, når der skal rekrutteres, og trække nye faggrupper ind på områder, hvor der ellers er et stærkt regime af én eller få faggrupper. - Måske skal den næste ingeniør, du ansætter, være en sociolog, siger Torben Nøhr. Samlet set vurderer Torben Nøhr, at de tekniske forvaltninger i dag står i en meget gunstig situation. - Vi har fået mange nye og yngre medarbejdere, nye faggrupper er faktisk på vej ind i forvaltningerne, og vi har fået en mere ligelig kønsfordeling. Det giver alt i alt meget mere dynamik i forvaltningerne, siger Torben Nøhr. Den udvikling betyder også, at der er et god rekrutteringsgrundlag til lederstillinger, når mange ledere i de kommende år forsvinder fra kommunerne.


Lersø Park Allé

Kunstgræsspecialister OK grøn anlæg tilbyder alle ydelser fra rydning og jordarbejde til etablering af dræn, kloak, bund- og bærelag. Vi leverer og udlægger kunstgræs i markedets bedste kvaliteter, etablerer lys og hegn samt alt tilhørende udstyr til fuldt færdigt anlæg. Vi udfører også pleje og vedligehold af eksisterende kunstgræsbaner. Tjek vores referencer på ok-as.dk

Kulbanevej i Valby

Kulbanevej i Valby

Blovstrød

drømmefabrikken.dk

Lynge

Allerslev i Lejre

Bellahøj Idrætsanlæg

Allerslev i Lejre


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Udlicitering i Teknisk Forvaltning

4.500 medarbejdere forsvundet De tekniske forvaltninger er ifølge opgørelser det sted i de kommunale forvaltninger, hvor der er forsvundet flest medarbejdere. En vigtig forklaring er udlicitering på vej- og parkområdet samt på rengøringsområdet.

Af | Michael Nørgaard, cand.tecnh.soc, fagskribent

I perioden 2010 til 2012 er området ”Teknisk Drift” det område, hvor der er forsvundet flest medarbejdere på det kommunale område, nemlig cirka. 4.500 medarbejdere eller 13,5 procent. Nedgangen berører blandt andet specialarbejdere, gartnere og brolæggere og i væsentligt omfang rengøringsassistenter, der er reduceret med næsten 25 procent. En vigtig forklaring er, at opgaverne, der varetages af de berørte faggrupper, i større udstrækning konkurrenceudsættes og enten udliciteres eller løses mere effektivt af den kommunale organisation. KTC-formand, Torben Nøhr, peger dog også på, at det tekniske område i en vis udstrækning ofte må holde for, når der mangler penge i kommunekassen. Politikerne vil have tendens til at prioritere de områder, hvor der er brug for ”varme hænder” frem for mere tekniske driftsopgaver, lyder vurderingen. Antallet af akademikere i kommunerne generelt er i samme periode steget med 5,8 procent.

Kommunale bud er vigtige Konkurrenceudsættelse betyder enten, at opgaverne bliver i en given kommune eller udliciteres til en privat aktør. Udlicitering betyder som udgangspunkt ikke, at medarbejderne mister deres arbejde, men virksomhedsoverdrages og løser opgaverne som del af en privat virksomhed. - Konkurrenceudsættelse giver mange steder en god proces, hvor de kommunale bud på opgaverne er vigtige for, at vi kan få de bedste priser og de bedste løsninger, uanset hvor opgaverne ender. Vi oplever, at vi faktisk sparer væsentligt på de opgaver, vi konkurrenceudsætter. På rengøringsområdet har vi i Køge sparet 14 millioner kroner om året, siger Torben Nøhr. Århus Kommune har oplevet, at kvaliteten i forbindelse med udbud af rengøringsopgaver blev for ringe, så opgaven måtte kaldes tilbage og genudbydes, så øvelsen er ikke altid uproblematisk.

Nedgangen berører blandt andet specialarbejdere, gartnere og brolæggere og i væsentligt omfang rengøringsassistenter, der er reduceret med næsten 25 procent.

Bedre dialog mellem forvaltning og politkere I de seneste år er konkurrenceudsættelsen på vej- og parkområdet øget væsentligt. Nogle velkendte sager er gået i hårdknude, men generelt tegner der sig et billede, hvor kommunerne har høstet besparelser og har fået effektiviseringer. Alt peger på, at tendensen med øget udlicitering vil fortsætte; i hvert fald er økonomien fortsat en driver for kommunerne til at konkurrenceudsætte opgaverne. Men der er andre faktorer end økonomien, der driver udviklingen. Aalborg Kommune har omkring 15 procent af de opgaver, der konkurrenceudsættes, udliciteret. Parkforvaltningen er igennem de seneste ti år blevet reduceret med 25 medarbejdere, og dette har været en kæmpe udfordring. - Vores erfaring er, at besparelser og konkurrenceudsættelse også har givet fordele. Vi har været nødt til at drøfte kvalitet med vores politikere på en ny måde, for de besparelser, vi har gennemført, har ikke kunnet hentes ved mere effektiv drift. Dette har betydet, at politikerne er kommet tættere på opgaveløsningen og prioriteringerne, og at vi har fået et godt tillidsforhold mellem forvaltning og politikere, siger stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg. Hun fremhæver også den dimension, at det øgede fokus på kvalitet og medarbejderinddragelsen omkring konkurrenceudsættelse betyder, at medarbejderne i de udførende afdelinger tager større ansvar og udviser større kreativitet. Kirsten Lund Andersen peger også på, at dialog med brugerne – borgerne – og med de private samarbejdspartnere kommer i fokus på en ny måde, når der skal optimeres og kvalitetsudvikles.


Vejen til fremtidens kommune Mød også

Paneldebat om Teknik & Miljøs rolle i det nye kommunestyre Vi diskuterer grøn omstilling, nye samarbejder og frivillighed som ressource

Diskussions-battle om fremtidens landbrugsland

Deltag i temamøder om klimatilpasning, grøn vækst, vand-og naturplaner, omstilling af energi, ny ejendomsstrategi, digitale muligheder, styring af forsyningsselskaber, innovative indkøb og udlicitering, samarbejde mellem kommunerne, og lokalpolitisk lederskab.

Tag med på faglige udflugter i Næstved og omegn

Den 2. og 3. maj 2013 på Hotel Menstrup Kro og Grønnegade kaserne i Næstved

Kommunernes Netværk 2013 for medarbejdere på teknik- og miljøområdet

Klima-, energiog bygningsminister Martin Lidegaard

Tilmeld dig nu på

www.kl.dk/politiskforum13

KL’s konference for Teknik & Miljø

Politisk Forum 2013

I 2013 fortsætter KL’s netværk på teknik- og miljøområdet. De seneste år har 80 kommuner været medlem af et eller flere af KL’s netværk på teknik- og miljøområdet. Her har de delt erfaringer og skabt kontakter på tværs af kommunegrænser. Og det fortsætter de med i 2013. På netværkene har vi fokus på aktuelle faglige udfordringer og løsninger. KL Teknik og Miljø faciliterer nu 10 forskellige netværk for kommunale medarbejdere, der arbejder indenfor områderne; affald, fundraising, industri, klimatilpasning, energi, landbrug, vand- og natur, vandsektor, vej- og trafik samt det åbne land. Herudover faciliteres også et netværk for kommunale miljøjurister.

Kommunernes Netværk

Bliv medlem af Kommunernes Netværk og få mulighed for at sparreKommunernes med kolleger fra hele landet.

Netværk

på Teknik og Miljøområdet

på Teknik og Miljøområdet

Kommunernes Netværk

Kommunernes Netværk

på Teknik og Miljøområdet

på Teknik og Miljøområdet

Læs mere om Kommunernes Netværk på www.kl.dk/netvaerk


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Chef i Teknik og Miljø

Årets tema – Ledelse i bevægelse – bevægende ledelse 14. og 15. marts 2013

Traditionen tro byder COK i samarbejde med KTC endnu engang velkommen til ”Alle tiders ledelse i Teknik og Miljø”, hvor du og din chefgruppe får et professionelt frirum til at arbejde med jeres lederskab.

Af | Hanne Lykke, chefkonsulent, COK

Årets tema er ledelse i bevægelse og bevægende ledelse, fordi ledelse handler om at være på vej – tænke nyt – tænke ud af vante rammer uden at sætte autopiloten på download af fortidens løsninger. Det handler om at skabe merværdi for færre ressourcer uden tab af kvalitet og effektivitet. Ikke nogen helt nem opgave. Ledelse handler også om at bevæge andre – at have noget på hjertet, at ville noget med sit lederskab – nå ud over rampen og gribe og smitte medarbejderne med glæde, engagement og handlekraft. Skabe resultater sammen med andre og gennem andre. At være rollemodel og tage sit lederskab på sig.

Årets tema er ledelse i bevægelse og bevægende ledelse, og der stilles skarpt på, hvordan du og dit lederteam: • Skaber nye dagsordener for ledelse og forvaltning • Skaber innovative læringsmiljøer og gennemtænkt vovemod • Udvikler sammenhængskraft og bevægelse gennem jeres engagement • Udvikler samspillet med politikere, erhvervsliv og fremtidens borgere.

Tilmeld dig ence årets konfer i om ledelse bevægelse

14

Dansk forvaltningspolitik i fremtiden En bred kreds af forvaltningsforskere har udviklet et bud på en ny dansk forvaltningspolitik. Et debatoplæg, der giver sit bud på, hvordan man kan styrke den offentlige sektor, så den bliver bedre til at løse centrale opgaver i velfærdssamfundet. Vi har sat professor Jacob Torfing, Roskilde Universitet, stævne og har fået ham til at sætte fokus på, hvordan vi får skabt en ny balance mellem politisk og økonomisk styring og bedre kvalitet – og nye og kreative løsninger gennem fælles ansvar.


Rammesætning og formålsledelse afrundes af en tur i maskinrummet hvor vi åbner op for fire workshops hvor vi dykker ned i: Workshop 1: Revision af regelstyring, målesystemer og Value for Money systemer Hvordan skaber vi en meningsfuld og resultatfokuseret styring – hvordan spiller de sammen med bæredygtige evalueringsmetoder V/ professor Lotte Bøgh Andersen. Workshop 2: Grøn vækst gennem innovation og partnerskabsaftaler Samarbejde mellem de offentlige og private aktører i såkaldte OPP-projekter, der rummer et stort potentiale for det danske samfund. Ifølge en opgørelse fra KPMG er der på seks udvalgte områder et markedspotentiale for OPP på 27 milliarder kroner V/ professor Carsten Greve

Alle workshops sekunderes med kommunal sparring, så vi sikrer sammenhæng mellem teori og implementeringsmuligheder i praksisfeltet. Efter en formiddag med ny forvaltningspolitik i teori og praksis byder vi velkommen til debattør og entreprenør, Jacob Bøtter, som er aktuel med bogen Unboss. Han vil ryste op i os og give os et andet udsyn på fremtidens medarbejdere. Intet mindre end et jordskred, mener Jacob, at vi har foran os. Hierarkierne skal brydes ned, og kommunikationen bryder grænser. At unbosse er et bud på en proces, der evner at forvandle en konventionel organisation til en, der bedre opfylder organisationens formål, som er mere bæredygtig og dermed også mere attraktiv at være en del af. Efter et fornyet udsyn – så skal vi i bad med Picasso, hvor professor, Lene Tanggaard, vil bringe vores kreativitet i spil – som den helt afgørende vækstfaktor i fremtiden. I dette nedslag i kreativitetens verden åbnes den store sorte boks – og vi får aflivet en lang række myter om at kreativitet kun er for de få. Tanggaard giver sit bud på hvordan! Vi runder dagen af med kommunerne i bevægelse, hvor vi får sat praksis på det at unbosse og skabe kreativitet – det sker i workshoppen Open Space. Efter de faglige indslag så holder IDA generalforsamling, inden networkning og fælles middag. Fælles morgensang i salen byder næste dag velkommen, og således opmuntret skaber vi ledelse i bevægelse – bevægende ledelse med vo-

Workshop 3: Faglighed – De fagprofessionelles rolle Vi spænder elestikket ud mellem øget faglighed og behovet for at se helheder og sammenhæng. Vi dykker ned i, hvordan vi skaber bedre vidensdeling og problemløsninger og åbner op for mere samarbejdsdrevet innovation. V/ Professor Jacob Torfing Workshop 4: Brugerdreven innovation og værdibaseret kommunikation Der er derfor behov for at udvikle kommunikationsformer, der fremmer en klar og præcis information til og dialog med interessenter, så der åbnes op for nye former for demokratisk medborgerskab, som fremmer ejerskab til offentlige løsninger. V/ Lektor Lone Christensen

res kompetente guide-instruktør og foredragsholder, Jens Arentzen. En tale skal bevæge den, der lytter. Derfor må en leder, der skal virke gennem andre, mestre talens kunst. Og i sin tale gennem nærvær, med gennemslagskraft og billeddannende kommunikation skabe motivation og forandring hos de mennesker, der tales til. Den kunst kan læres, fordi du som leder har noget på hjertet, du gerne vil formidle. Vi får med Jens Arentzen en formiddag, hvor du selv mærker kommunikationskunst på din krop gennem oplæg og øvelser. Vi kan kun opfordre til, at du og dit lederteam deltager i årets lederdage og bliver klogere på, hvordan du griber morgendagens udfordringer og spiller sammen med fremtidens medarbejder i et kreativt arbejdsmiljø, der åbner op for forstandigt vovemod - lad dig rive med og bliv en del af Alle Tiders Ledelse i Teknik og Miljø. Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i forsyningsselskaber og de kommunale teknik- og miljøforvaltninger. Igen i år en stor opfordring til, at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement. Selve konferencen løber over to dage, men vi giver mulighed for, at konferencedeltagerne kan møde op aftenen før til uformel networkning og socialt samvær, inden det hele går løs i kampen om ressourcerne. I COK takker vi endnu engang for et godt og konstruktivt samspil med KTC omkring lederdagenes udformning og indhold.

af den Ny runde e uddannels succesfulde

8. sæson

Bygherrekompetencer Uddannelsen for bygherrer og bygherrerådgivere Du får:

• Styrket dine kompetencer på bygherrens kerneområder • Et solidt afsæt for din egen udvikling og din håndtering af projekter • 3 x 3 dage med afsluttende eksamen og diplom • Effektivt mix af indlæg, opgaver, cases og drøftelser • Indlæg fra praktikere og eksperter med fingeren direkte på byggepulsen Mere end 125 har fulgt uddannelsen – og der har de seneste år været udsolgt på de velevaluerede moduler, så det er nu du skal tilmelde dig.

1. moDUl 18.-20 . jun I 2013


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Seks råd om styrkebaseret talentudvikling Kommunerne skal i de nærmeste år finde 20.000 nye ledere. På ti år er det næsten halvdelen af de offentlige ledere, der forlader arbejdsmarkedet til fordel for yngre kræfter. Derfor er der brug for rekruttering og strategisk kompetenceudvikling.

Af | Hanne Lykke og Ditte Møllegaard Christensen, chefkonsulenter, COK

Det bliver en stor udfordring for kommunerne at finde og udvælge de rigtige nye ledere, som kan bidrage til at højne kvaliteten af fremtidens velfærdssamfund. Og kravene er store i en tid, hvor der kræves mere for mindre, og hvor udviklingen går så stærkt, at vi ikke længere kan være sikre på morgendagens dagsorden. Vellykket rekruttering og strategisk kompetenceudvikling bør gå hånd i hånd, hvis de nye lederes indtog i de danske kommuner skal blive en succes. I COK har vi gennemført 300 lederafklarings- og lederudviklingsforløb i hele landet. Erfaringerne har vi samlet i seks gode råd til styrkebaseret talentudvikling, som kan hjælpe din organisation til et skærpet fokus på faldgruber og potentialer i rekrutteringen af morgendagens ledere.

1. Find morgendagens talenter Den store udskiftning blandt lederne stiller kommunerne over for særligt to store udfordringer; at finde ledertalenter og at udvikle disse talenter. Og her er det i første omgang vigtigt ikke at kaste sig ud i en impulsiv og forhastet rekrutteringsproces. Morgendagens ledere skal nemlig rekrutteres ud fra morgendagens dagsorden, og ikke blot ”fordi vi mangler en leder”. Det er visionen og de strategiske pejlemærker, der udpeger retningen for kommunen og derfor også for rekrutteringen. Spørg jer selv hvilke kompetencer, der er nødvendige for at skabe en effektiv og kompetent kommune i fremtiden? Det handler om en klar

16

Netværk for ledere vil fremover spille en afgørende rolle, hvis kommunerne skal undgå, at vigtig viden forsvinder, når 50 procent af de kommunale ledere forlader arbejdsmarkedet inden for de næste ti år. Ideen med ledernetværk er, at nye ledere understøtter og inspirerer hinanden. En del af løsningen kan også være mentorordninger med erfarne og måske endda pensionerede kommunale ledere.


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Talent for ledelse skal trænes og udvikles i den virkelighed, som lederen står i til hverdag. Heldigvis er udbuddet af talentudviklingsprogrammer mangfoldigt, og der er rigtig mange, gode tilbud på hylderne. Hos COK arbejder vi både med afklaringsforløb og egentlige talentudviklingsprogrammer med afsæt i styrkebaseret talentudvikling.

sammenhæng mellem rekrutteringsstrategi og organisationens strategi koblet op mod opgaveporteføljen.

2. Få øjnene op for jeres talentfulde lederspirer Når lederrollen er defineret ud fra morgendagens dagsorden, er der behov for at afklare, hvilke talenter, der findes internt i den enkelte kommune, og hvilke ledere, der skal hentes udefra. Undersøg om jeres talentfulde medarbejdere er fagspecialisttalenter eller ledelsestalenter. Det er jo ikke nødvendigvis den dygtigste specialist, der bliver en dygtig leder. At arbejde med talenterne i organisationen giver medarbejdere med lyst til og talent for ledelse mulighed for personlig afklaring af, om de ønsker at gå ledervejen. Samtidig giver et afklaringsforløb medarbejderen indsigt i, hvad der skal til for at blive leder – generelt og særligt i forhold til fremtiden i den konkrete kommune. Den personlige afklaring styrker den enkelte medarbejder, men forløbet giver samtidig den rekrutteringsansvarlige en solid viden om kommunens talenter og udviklingsmuligheder. Det kan i sidste ende spare kommunen for både økonomiske og ressourcemæssige omkostninger. 3. Stil skarpt på snublesten De nye ledere er identificeret og ansat i en ny stilling. Men det er kun første skridt i opgaveløsningen, for mange faldgruber gør, at debuten som leder ofte er mere vanske-

lig end først troet. Hvis den nye leder ikke besidder kompetencer og værktøjer til at understøtte lederrollen, kan intern rekruttering skabe mere støj, end organisationen kan bære – med tab for værdikæden og for talentet rent personligt. Og hvilke udfordringer er det så, den ny leder møder i sin nye funktion? Væksthus for ledelse, der er et samarbejde om offentlig ledelse mellem KL, Danske Regioner og KTO, har i en undersøgelse fra 2008 afdækket hvilke snublesten, der gør lederlivet vanskeligt for nye ledere. Undersøgelsen viser, at nye ledere generelt er glade for deres job – men også, at de oplever udfordringer i det nye job. Lederne efterlyser især: •  En tydelig forventningsafstemning og klare succeskriterier inden opstart •  Ledernetværk på tværs og støtte til at træde i karakter som leder under opstarten •  Hjælp til både at holde fokus – og et højt energiniveau. En vellykket rekruttering bør derfor følges op med kompetenceudvikling, der sikrer lederen en god debut og tænker hans eller hendes rolle ind i kommunens ledelsesværdikæde. Det gælder også for internt rekrutterede ledere. Hvad enten de hentes opad eller på tværs i organisationen, repræsenterer transitionen til et nyt ledelsestrin nye ledelsesmæssige udfordringer, der kalder på andre kompetencer.

17


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

4. Fokuser på personlig autencitet og organisatorisk værdiskabelse At træde i karakter som leder og finde sin rolle i relationen med både nye medarbejdere, kolleger og ledere er en stor udfordring for de nye ledere - og særligt i starten. I kraft af deres lederrolle oplever de nye ledere pludselig større afstand til tidligere kollegaer. Det kan for mange være en krisefyldt periode, indtil nye netværk skabes. Det kræver derfor tid og støtte at finde sig selv i den nye rolle. På det personlige plan handler det om integritet og autencitet. Man skal kende sig selv, sine egne styrker og sit eget værdisæt for at kunne stå inde for organisationens værdier og mål. Som leder – og særligt som ny leder – bliver lederskabet meget personligt. Samtidig skal den nye leder fra dag et være i stand til at skabe værdi og levere resultater – selv og i samarbejde med sine medarbejdere. Han eller hun skal være resultatorienteret og leve op til politiske forventninger om øget kvalitet og mere service for færre ressourcer, og samtidig skal han eller hun sikre, at medarbejderne trives i sit arbejde. Det bliver essentielt at kunne skabe synergi mellem medarbejdernes styrker, motivation og behov, så afdelingen når sine mål og resultatkrav. Den nye leder vil være splittet mellem på den ene side at have behov for tid til at finde sig selv i den nye rolle og på den anden side at skulle levere resultater fra dag et. Balancen mellem det personlige lederskab og den organisatoriske værdiskabelse er et

20.000 ledere forventes at forlade de offentlige kontorer i løbet af de næste ti år.

18

vilkår i kommunal ledelse, så sørg for at de nye ledere får tid og lejlighed til begge dele.

5. Lad strategi og styrker føre an Kravene til de nye ledere er mange. Det kræver holdninger. Det kræver mod, viljestyrke og værdier, og det kræver solide samarbejdsevner, gennemslagskraft og et løsningsfokuseret mind-set. Det kræver kompetenceudvikling. Talent for ledelse skal trænes og udvikles i den virkelighed, som lederen står i til hverdag. Heldigvis er udbuddet af talentudviklingsprogrammer mangfoldigt, og der er rigtig mange, gode tilbud på hylderne. Hos COK arbejder vi både med afklaringsforløb og egentlige talentudviklingsprogrammer med afsæt i styrkebaseret talentudvikling. Med et styrkebaseret talentudviklingsprogram sættes fokus på værktøjer og metoder, der kan finde og forløse ledertalenternes potentialer og transformere disse til øget organisatorisk trivsel, handlekraft og ikke mindst resultater, der kan aflæses på bundlinjen. Styrkebaseret talentudvikling er baseret på evidensbaseret forskning, som viser, at de bedste ledere har greb om sin egen udvikling og det relationelle samspil. De kan skabe et organisatorisk mind-set, der bygger på optimisme og håb. Et sådant mind-set bidrager til at løfte organisationen i krise- og forandringstider. Ud over det styrkebaserede fokus er koblingen mellem teori og praksis central for fremtidens lederafklarings- og talentudviklingsforløb. Forløbet skal have en klar

og tydelig sammenhæng med den opgave og det opdrag, den enkelte leder har og det niveau, der udøves ledelse på. Derfor er det kritisk for talentudviklingens succes, at udviklingen af den enkelte leder er koblet til den konkrete kommunes strategiske mål og værdier, og at målene for forløbet udarbejdes i samarbejde med den nærmeste chef. Sørg for at kombinere de teoretiske input med konkrete eksempler og refleksioner over handlinger i hverdagen. Glem abstrakt og virkelighedsfjern ledelsesteori og vælg et fagligt teoretisk grundlag, som gør det muligt for lederen at omsætte teori til handling i hverdagen.

6. Husk, at de nye ledere er nye Det er vigtigt at finde de rigtige ledertalenter og understøtte opstarten med kompetenceudvikling. Men det er mindst lige så vigtigt at følge op på den nye leders trivsel og udvikling. Når 50procent af kommunernes ledere forsvinder over de næste 10 år går masser af tavs viden; rutiner, genveje og gode idéer tabt. Gennem ledernetværk, hvor nye ledere understøttes og inspireres af hinanden, og mentorordninger med erfarne og måske endda pensionerede kommunale ledere, kan man undgå, at vigtig viden forsvinder ud af kommunen og i stedet forankres i organisationen.


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

En anderledes master… Fra officer til studerende på RUC er et kvantespring. Men Carsten Leth, medlem af KTC’s Faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation, tog springet. Til foråret er han færdig med en to-årig master-uddannelse i organisationspsykologi, MPO. Her er hans beretning.

Af | Carsten Leth, driftschef på Materielgården, Roskilde Kommune

Heldigvis var min chef med på, at jeg kunne påbegynde en master. Men hvilken master? Med min baggrund som uddannet linjeofficer med en grunduddannelse og videreuddannelse inden for ledelse i forsvaret, og efterhånden 25 års praktisk erfaring som leder i flere forskellige organisationer, var det klart for mig, at det skulle være en master, som havde målrettet fokus på ledelse. Samtidigt har jeg i snart mange år været meget opmærksom på de dynamikker, som er i spil mellem medarbejderne i en organisation – måske især når man ændrer på dens form og funktion. Jeg havde tit oplevelsen af at gøre det rigtige i ledelsesgerningen – men også ofte ikke helt viden om, hvorfor det lige var det rigtige. Sidste uddannelse var afsluttet i 1996 – nu var det på tide at få noget teori puttet på. Jeg mente ikke en MPA, eller måske MPG, kunne give mig det, jeg søgte, så valget faldt på en MPO, eller nærmere betegnet: en master i organisationspsykologi. Og så på RUC af alle steder! – en noget interessant tanke, når man har haft sin gang i forsvaret. Men det var faktisk netop en tidligere officerskollega, som anbefalede studiet varmt ud fra egne meget positive oplevelser fra studiet. Jeg skulle dog have platformen på plads. Støtten var der hjemmefra, men også organisationen med 120 medarbejdere, en ledergruppe, administration m.v. skulle være i trygge hænder under mit studie. Jeg var helt klar over, at det var noget af en mundfuld, idet masteren er to-årig og normeret til et halvt årsværk i hele perioden: Altså et halvt årsværk oven i de i forvejen godt og vel 37 timer. Svaret var en god souschef –

som heldigvis har stået distancen sammen med en række mellemledere, som har taget ansvar i perioden. Væsentligt, når chefen skal koncentrere sig om et studie også. Og det kan varmt anbefales. Dels er det en fantastisk oplevelse at læse igen, at kunne hengive sig til organisationsteoretiske modeller og tale ledelse blandt kompetente studiekolleger. Studiekollegerne er generelt engagerede og erfarne, halvt fra det private og halvt fra det offentlige, og ligeledes halvt ledere og halvt konsulenter. Der arbejdes koncentreret med blandt andet det psykodynamiske felt, hvor fokus er at blive mere bevidst om de ubevidste processer, som udspiller sig i mennesker, grupper og organisationer. Herigennem sikres en bedre forståelse for, hvad man som leder har med at gøre. Der veksles mellem tilstedeværelsesdage på RUC, netklyngedebatter på baggrund af læst litteratur, essaysopgaver og endelig flere tre-fem dages arbejdskonferencer som internat. Massivt fokus på ledelsesdiskussioner, erfaringsudveksling, dygtige undervisere og så meget væsentligt: En fantastisk netværksdannelse. Uddannelsen afsluttes med masterskrivning, enkeltvis eller i grupper. Min interesse og fokus på organisation, ledelse og kompetenceudvikling skal også findes i mit arbejde i faggruppen LKO. Her har jeg været med siden 2007, og nu hvor jeg afslutter min master til foråret, glæder jeg mig til igen at kunne kaste mig over arbejdet i faggruppen. Spændende og relevant ”nebengeschäft”, og så i godt selskab med kompetente ledelseskolleger fra andre dele af det tekniske Danmark.

Om masteruddannelsen MPO er en to-årig masteruddannelse på Roskilde Universitet. Der optages årligt cirka 35 studerende. Krav til optagelse er minimum bachelor, professionsbachelor eller relevant diplomuddannelse. Hvis du er interesseret i at høre mere om studiet, er du velkommen til at skrive til Carsten Leth: carstenleth@roskilde.dk. Du kan også gå på nettet for at få yderligere oplysninger: http://www. ruc.dk/uddannelse/efter-og-videreuddannelser/ masteruddannelse/mpo/


KTC og EnviNa fortsætter successen – og samler igen hele den danske natur- og miljøsektor til en storslået konference

med hvem? – medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

29.-30. maj 2013 Nu åben for tilmelding www.naturogmiljo2013.dk

I samarbejde med:

Faglig samarbejdspartner:

Nyborg Strand 29.-30. maj 2013

Konferencen arrangeres af:


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Ny faggruppeformand i KTC

Vi ledere skal turde sparre med hinanden I krisetider forventes det, at chefen har ledelsesmæssigt overskud, går forrest og trækker læsset. Derfor er det ekstra vigtigt at finde netværkskolleger at sparre og dele viden med. Men det er landets teknik- og miljøchefer generelt dårlige til, og derfor har KTC’s nye formand for faggruppen for Ledelse, Kompetence & Organisation, Marianne Spang Bech, en ambition om at få cheferne til at række hånden frem. Af | Lilli Marie Nielsen, journalist og redaktør

Den 46-årige Marianne Spang Bech, centerchef for Center for Teknik & Miljø i Faxe Kommune, er udpeget som ny formand for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation. En af hendes ambitioner er at få teknik- og miljøcheferne til at sparre mere og dele mere viden med hinanden og med det private. - Mange ledere sidder med ansvaret for et kæmpe stort område, og det skriger på, at vi bruger hinanden meget mere for at undgå, at vi bliver for sårbare som chefer. Vi står midt i en udfordrende tid, og som ledere skal vi have overskud, gå forrest og trække de andre med, og derfor er det ekstra vigtigt at sætte fokus på ledelseskompetencer og sætte tid af til ledelse. Jeg har haft stor gavn af netværkskolleger, som jeg sparer med, men mange andre står alene i en travl og udfordrende hverdag. Vi er nødt til at stå sammen i en svær tid og dele viden med hinanden, og ikke alle sammen opfinde den dybe tallerken en gang til, fastslår Marianne Spang Bech. Hun vil gerne brede ledelsesbegrebet ud. - Det kan være meget svært som chef at indrømme, at man kommer til kort og har brug for nye input. Vi står nogle gange i et ledelsesfelt, hvor vi ikke har været før, og her er det vigtigt at kunne finde sparring og modet til at gøre noget, vi ikke plejer. Vi skal blive bedre til at strække hånden frem. Vi skal lære at ”parre” os med andre, som for eksempel er ledelsesmæssigt stærke på et område, hvor vi selv er svage. Det er min vision med faggruppen i KTC, men jeg og faggruppen kan ikke gøre det alene. Det kræver, at lederne bakker op og italesætter det, som er svært. For først, når vi udfordrer os selv og gør noget andet, end vi plejer, rykker vi som ledere. Og det gavner vores organisationer, understreger Marianne Spang Bech. Et af faggruppens fokusområder de kommende år vil være rekruttering af nye medarbejdere. - 20.000 offentlige ledere går på pension i løbet af ti år, men hvordan får vi den næste generation til at søge job i kommunen. Det offentlige har stadig ry for at være det sted, man får job, hvis alt andet glipper, og mange tror sikkert stadig, at de kommunalt ansatte ikke løber lige så stærkt som dem i det private. På den måde

slås vi med gammeldags fordomme. Vi skal derfor bruge mere tid på at fortælle om alle de spændende opgaver, vi kan tilbyde på teknik- og miljøområdet i kommunerne. Brede budskabet ud. Her ligger en stor og også væsentlig opgave for faggruppen, siger Marianne Spang Bech, som også gerne vil iværksætte en ny hvervekampagne sammen det private erhvervsliv inden for teknik- og miljøområdet. Marianne Spang Bech, - I Teknik og Miljø i Faxe Kommune ny formand for faggruppen for Ledelse, Komptence har vi netop ansat tre nye folk fra det & Organisation. private. Og på den måde shopper det offentlige og det private hinandens medarbejdere inden for teknik- og miljøområdet. Men måske er tiden inde til at få afklaret, om vi skulle gå sammen og lave en hvervekampagne for at få nye folk og næste generation til at interesse sig for området generelt, påpeger Marianne Spang Bech. Faggruppen har også planer om at søsætte en række underfaggrupper, hvor ledere har mulighed for at dele viden med hinanden på konkrete områder eksempelvis via ktc.dk. Indtil videre er der forslag til en underfaggruppe for ledere, som studerer ved siden af jobbet. Et andet initiativ, der arbejdes med, er et forum på nettet, hvor der kan anmeldes bøger inden for ledelse, organisation og kompetenceudvikling. Marianne Spang Bech opfordrer KTC-medlemmer til at følge med i KTC´s nyhedsbrev, hvor faggruppen vil fortælle om nyheder og underfaggrupper. Herudover har den nye formand planer om at invitere kompetencer fra det private erhvervsliv ind til faggruppens møder for at give ny inspiration til organisationer og udvikle kompetencer. Faggruppen for Ledelse, Kompetence & Organisation mødes næste gang den 13. marts 2013.

21


KLIMA

KOMMUNIKATION

LEVERANDØRSTYRING

MILJØTEKNOLOGI

STRATEGI & LEDELSE

horisont gruppen horisont gruppen

Opret jobopslag på CSR.dk Du kan nu oprette jobopslag på CSR.dk – Danmarks største inspirationskilde til drift og ledelse af den bæredygtige virksomhed. • Ram mere end 12.000 besøgende pr. måned • Dit jobopslag kommer på forsiden af CSR.dk • Mulighed for flermedial job-annoncering i magasin, nyhedsbrev og på web • Få en konkurrencedygtig kontaktpris

Introduktionstilbud: Opret jobopslag for kun kr. 2.000,Kontakt produktchef Malene Lindgren allerede i dag og vær med fra start. Malene Lindgren – Email: ml@horisontgruppen.dk – Tlf. 3247 3126

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619 Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi erhvervsmedier der bringer vækst og værdi


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Den Offentlige Lederuddannelse på diplomniveau – når uddannelse gør en forskel i praksis Alle kommunale ledere med ansvar for personale og økonomi fik med trepartsaftalen i 2007 ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Med i aftalen lå, at både kommuner og den enkelte leder skulle opleve en øget fleksibilitet og overskuelighed ifht. udbuddet af efteruddannelsesmuligheder – blandt andet ved at der var flere udbydere at vælge imellem, og at man kunne kombinere modulerne, som man ville. Af | Jeanet Hardis og Martin Nielsen, chefkonsulenter, COK

I 2009 så Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) lyset, som svaret på kommunale lederes behov for formel kompetenceudvikling. Uddannelsen blev gjort sammenlignelig med den eksisterende lederuddannelse på diplomniveau. Og DOL har vist sin berettigelse og har lige siden opfyldt et stigende behov hos kommunerne. De politiske mål med at introducere en konkurrerende diplomlederuddannelse var at få etableret et højtkvalificeret udbud, som skulle give den enkelte offentlige leder en fleksibel, generel ledelsesfaglig og praksisnær lederuddannelse. Og det mål lever uddannelsen op til. En helt ny evaluering af Den Offentlige Lederuddannelse på diplomniveau peger på, at hele 77 procent af de adspurgte ledere, der er ved at tage Den Offentlige Lederuddan-

nelse, oplever uddannelsen som relevant for deres daglige arbejde som ledere. Og mere end to ud af tre angiver, at de i høj eller meget høj grad har fået nye ledelsesværktøjer.

Faglighed er ikke længere nok Som offentlig leder er det i dag ikke længere nok at være den bedste fagmand. Ledelse er blevet en selvstændig og professionel disciplin, som du skal kunne mestre for at skabe nye resultater og bedre offentlig service. Denne holdning deles også af de kommunale praktikere, som har store krav til og begyndende gode erfaringer med, at bedre ledelse inden for det enkelte fagområde, og på tværs af fagområder, også skaber bedre offentlig service. Ifølge professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet har behovet for leder-

uddannelse at gøre med, at det offentlige gennem de seneste år har gennemgået en lang række reformer, som stiller større krav til ledernes evne til at tænke langsigtet og strategisk omkring ledelse og økonomistyring. Cocktailen bestående af politisk lederskab, faglige, økonomiske og personalemæssige hensyn og stor offentlig bevågenhed betyder, at der sjældent er simple løsninger. ”De, der sidder på lederposter i det offentlige, har ofte ikke nogen lederuddannelse forud for deres job. De er ofte rekrutteret på baggrund af deres faglige viden som jurist, sygeplejerske eller pædagog. Og der er ikke ledelsesfaglige elementer i de uddannelser, så de er ikke klædt på til det store økonomi- og personaleansvar, som de får som ledere. Og derfor bliver de nødt til at blive uddannet i det efterfølgende, når de er blevet ledere,« siger Kurt Klaudi Klausen.

DOL er målrettet den kommunale leders virkelighed Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) har som mission at højne ledelseskvaliteten i den offentlige sektor – og dermed kvalificere velfærd til borgere og brugere. Uddannelsen kvalificerer ledere i den offentlige sektor til professionel varetagelse af de mange og komplekse ledelsesopgaver - på en unik måde, der styrker det personlige lederskab, relationen til medarbejderne og kommunens strategiske satsninger. Ikke mindst Teknik og Miljø har i mange år kendt til de mere komplekse styringskrav,

23


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

hvor privatiseringer og privat/offentlige samspilsformer er blevet født og udviklet med henblik på innovation, forandring og fornyelse. Evalueringsrapporten fra 2012 bekræfter billedet af, at kommuner, der anvender Den Offentlige Lederuddannelse, vægter kravet til fleksibiliteten ifht. tilrettelæggelse og gennemførelse meget højt og at dette forhold vejer tungere end for eksempel udgifterne forbundet med lederuddannelsen. Hermed spores også en adfærdsændring hos kommunerne i valg af efter- og videreuddannelse til deres ledere: De ønsker at komme tættere på og få indflydelse på, hvad der foregår før, under og efter undervisningen. Det fordrer en anden og tættere dialog mellem udbyder af lederuddannelsen og arbejdsgiveren i sammensætningen af et lederuddannelsesforløb på diplomniveau, hvor den praksisnære del af undervisningen tilpasses de lokale forhold på arbejdspladsen. Erfaringer fra de kommuner, der har anvendt DOL til deres ledere de sidste tre år viser, at jo mere der har været tænkt over kobling mellem, hvad der foregår i undervisningslokalet og hjemme på arbejdspladsen, desto større er sandsynligheden for, at den nye viden og læring er relevant for lederen og tages i anvendelse i lederens daglige ledelsespraksis.

Undervisning kobler til praksis Med DOL er fokus flyttet fra den enkelte leders personlige udvikling til kommunens eller den enkelte afdelings strategiske organisationsudvikling. På den måde bliver kompetencegivende lederuddannelse kombineret med udvikling og strategiske tiltag. DOL kan anvendes som ’metode’ eller værktøj til at integrere organisatoriske

udviklingsprojekter og strategiimplementering. Dette behov er blevet aktualiseret de sidste fem-ti år, hvor mange kommuner har lavet større tværgående projekter, samtidig med at der er sket en decentralisering af ledelsesopgaven. Det betyder, at kommunerne nu i højere grad bliver styret og ledet af strategiske pejlemærker, hvilket fordrer tiltag, der giver lederne kendskab, engagement, medejerskab og medskabelse i forhold til den samlede strategi. Konkret betyder det, at tilrettelæggelsen af DOL skal afspejle organisationsudviklingen i den konkrete kommune. Som uddannelsesudbyder har COK gode erfaringer med organiserede læringsgrupper, hvor lederne trækker på hinandens viden og erfaringer og kobler til de nye ledelsesforståelser, de præsenteres for. Nogle kommuner er begyndt at tage koblingen til praksis et skridt videre, idet man har øje for,

Om COK COK er kommunernes uddannelsescenter, hvor vi arbejder sammen med én eller flere kommuner om at udvikle skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau. Uddannelsen tager afsæt i og spiller sammen med den pågældende kommunes organisation, ledelsestilgang, værdier og prioriteringer og er integreret med kommunens øvrige ledelsesudviklingsaktiviteter. Samtidig giver DOL’en mulighed for at skræddersy et forløb til den enkelte kommune eller afdelings behov og de opstillede strategiske indsatsområder. Modsat uddannelser, der udbydes under ”lov om åben uddannelse”, er udgangspunktet for DOL, at den formelt tilrettelægges, så der kun er ledere fra én bestemt kommune, der deltager på forløbet. Det betyder, at forløbene typisk tilrettelægges, så de udelukkende rammer de specifikke behov, den enkelte kommune har. Hermed bliver fokus forskudt fra et individuelt lederudviklingsperspektiv til et organisatorisk perspektiv, hvor der arbejdes specifikt med, hvordan den kommunale organisation når de opstillede mål. Undervisningskvaliteten sikres yderligere ved, at hovedparten af underviserne har ledererfaring på direktør, afdelingschef- eller kontorchefniveau, typisk fra den offentlige sektor.

24

hvordan den ny viden hos lederen kan bringes i spil og skabe effekt og værdi for arbejdsgiver. Blandt andet ved at anvende et koncept, hvor lederen mødes med sin leder både før, under og efter deltagelse i DOL. Herved får man forventningsafstemt, hvad lederuddannelsen skal bruges til i forhold til det konkrete ledelsesansvar og lederens opgaveportefølje.

DOL styrker kommunal service KL og COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) har for nylig gennemført deres egen evaluering af DOL´en – den første af sin slags med særlig fokus på den organisatoriske effekt og merværdi, der kommer ud af lederuddannelse. Evalueringen viser, at Den Offentlige Lederuddannelse skaber bedre kommunal service og dermed gavner borgerne i sidste ende. De kommunale topchefer i undersøgelsen vurderer, at DOL har gjort ledelsen mere professionel og styrket sammenhængskraften i kommunen samt givet lederne en bedre strategisk forståelse. Størstedelen peger på, at DOL allerede i høj eller nogen grad har styrket den kommunale service over for borgerne. En af de første kommuner til at benytte DOL var Næstved, hvor det er obligatorisk for lederne at deltage på uddannelsen. Børne- og kulturdirektør, Per B. Christensen, fortæller, at man blandt andet ønskede en fælles tilgang til ledelse og at styrke ledelse ved, at lederne bedre kan kvalificere og begrunde deres beslutninger.


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Modulerne på Den Offentlige Lederuddannelse knyttes ofte til en række undervisningsfri perioder, som giver lederne mulighed for at afprøve deres nye ledelsesværktøjer hjemme i egen organisation. Dette har været med til at styrke forankringen af ledernes nye viden og kompetencer.

- Det er langt mere komplekst både fagligt, ledelsesmæssigt og politisk at drive en kommune i dag, end det var tidligere. Vi lever i en tid, hvor mange ledere føler sig i en indholds- og budgetmæssig klemme mellem det, borgerne vil have, og det, der kan stilles til rådighed. Det gør, at kravene til lederen om at kunne performe og agere i det krydspres er blevet langt højere, siger Per B. Christensen. KL taler med samme stemme, når de siger, at det handler om, at lederne bygger oven på deres faglighed med de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer, så de både kan træffe svære beslutninger og samtidig inddrage medarbejderne. Derfor er KL selvsagt meget tilfredse med, at Den Offentlige Lederuddannelse giver den ønskede effekt . Evalueringen viser også, at lederne selv, deres nærmeste chef og deres medarbejdere oplever, at DOL gør en forskel. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de føler sig mere som ledere og er blevet bedre til at uddelegere. En af lederne udtrykker det således: ”Før var jeg først og fremmest

socialpædagog – dernæst leder. Nu er det omvendt. Nogle af hovedkonklusionerne fra evalueringen er, at ledere, der har været på DOL, og deres omgivelser oplever, at lederne er blevet bedre til at tænke og handle i sammenhænge på tværs af organisationen, i relation til fælles opgaver og fælles borgere. Evalueringen konkluderer samtidig, at de er blevet skarpere på det strategiske lederskab, at de nu trækker på et fælles sprog og en fælles forståelse for ledelse, og at de i forlængelse af lederuddannelsen i højere grad evner og har lyst til at iværksætte og lede forandringer. Link til Den Offentlige Lederuddannelse hos COK: http://cok.dk/dol


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Grøn udvikling i Middelfart:

Det hele begyndte i sofaen! Middelfart er blevet synonym med grønne udviklingsprojekter, der har skabt resultater og vakt opsigt – også uden for landets grænser. Centralt placeret i den udvikling er teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen.

Af | Michael Nørgaard, cand.tecnh.soc, fagskribent

Det hele begyndte i sofaen! Der lå Middelfarts teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen og læste Ingeniøren og et indlæg om, at ESCO var taget i anvendelse i Sverige. Kan de i Sverige, så kan vi vel også bruge det i Middelfart, var konklusionen. Resten er historie, der i 2012 blandt andet mundede ud i, at Thorbjørn Sørensen fik prisen ”Årets Kommunale Beslutningstager”. Hvordan er recepten, og hvad kan andre lære af den måde, de gør det på i Middelfart?

Et skridt foran - Efter kommunalreformen kastede vi os over nogle grønne udviklingsprojekter, hvor mange andre kun fokuserede på sikker drift. Dermed kom vi et skridt foran og fik lagt grundstenen til en kultur i organisationen, der tænker i udvikling, lyder det fra Thorbjørn Sørensen. Udgangspunktet på teknik- og miljøområdet har i høj grad tidligere været fokuseret på lovpligtige opgaver som myndighed med alt, hvad det indebærer af paragraffer og klagevejledninger. En ramme, der ifølge Thorbjørn Sørensen nok ikke er det bedste udgangspunkt, hvis man ønsker en organisation, der har fokus på udvikling. Derfor er det nødvendigt at overveje at bruge ressourcerne på en lidt anden måde. - For os har det været helt centralt at tage afsæt i de store udfordringer, som sam-

26

fundet har på teknik- og miljøområdet. Det drejer sig især om den grønne omstilling af samfundet. Altså løse opgaver inden for miljø, natur, klima og energi og samtidig skabe vækst, udvikling og arbejdspladser. Her er kommunen en stor spiller, der har mange kompetencer og ressourcer. Tænk på, at seks-syv procent af borgerne er ansatte i kommunen, så vi kan bidrage til vækst og udvikling. Dermed har vi både et kæmpe ansvar for at gøre en miljømæssig indsats og en mulighed for at påvirke og inspirere adfærden hos rigtigt mange borgere, siger Thorbjørn Sørensen, der understreger, at det også handler om at være mere entreprenant og sætte mere fokus på handling og resultater i stedet for på strategier og planer. Fremtidens vindere er dem, der kan skabe og realisere konkrete resultater og projekter ude i den virkelige verden. Sideløbende har Middelfart oplevet en stigende placering på DIs og Dansk Byggeris lister over erhvervsvenlighed. Dette er også et spejl på den udvikling, som er sket i forvaltningen. - Nogen spørger mig, om det skyldes, at vi bare giver lov til alting, men det er selvfølgelig ikke tilfældet. Det handler om at være lidt mere serviceminded og fokusere på råd, vejledning og dialog i myndighedssagerne. Den tilgang er også en del af den kultur, vi har fået opbygget, siger Thorbjørn Sørensen.


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Årets Kommunale Beslutningstager

Nedskæringer i Teknisk Forvaltning Siden kommunalreformen har man måttet spare ti årsværk i Teknisk Forvaltning i Middelfart. Den situation er ikke ulig så mange andre steder. De mange udviklingsprojekter, som blev skudt i gang med ESCO, betyder imidlertid, at Middelfart har fået et tilsvarende antal projektstillinger tilført, og det har bidraget til at skabe en ny kultur, hvor den traditionelle opgaveløsning er suppleret med banebrydende grønne projekter, som skaber vækst og arbejdspladser. Nye projekter skabes ofte i samarbejde med private virksomheder, borgere og organisationer. - Samlet har vi fået projektfinansiering på omkring 140 millioner kroner i perioden. De stillinger, det har banet vejen for, er projektansættelser med en slutdato, men det er jo en del af det at være indstillet på omstilling. Jeg tror, vi vil se den slags i stigende grad i fremtiden, siger Thorbjørn Sørensen. Politisk engagement Helt centralt for realiseringen af de mange udviklingsprojekter og Middelfarts grønne strategi har været, at politikerne har været indstillet på at prøve noget nyt og har set de fordele, som en grøn strategi vil kunne give. - Vi må kvittere for, at vores politikere har haft modet til at prøve noget nyt; vi har fået opbakning til de ideer, vi er kommet med, og vi har fået opbygget et solidt til-

lidsforhold mellem administration og politikere. Det har betydet, at vi har fået så frie tøjler – så omfattende delegation – at vi kan agere hurtigt, hvilket også er en forudsætning både på mange af de igangværende projekter, og når vi skal realisere nye, siger Thorbjørn Sørensen. Et vigtigt perspektiv i forhold til det politiske niveau er også, at de grønne udviklingsprojekter er med til at gøre Middelfart kendt for noget positivt. De gode fortællinger giver markedsføringsmæssige fordele og virker også selvforstærkende på en kultur med fokus på udvikling. En kvittering for arbejdet og succesen er, at repræsentanter fra Middelfart er inviteret til ni andre lande for at fortælle om de grønne projekter. EU`s energiministre har også haft bud efter Middelfart Kommune.

Samarbejde og integration - Da vi startede ud med vores udviklingsprojekter, oplevede vi egentligt, at det var nemmere at samarbejde med partnere uden for kommunen, men det har ændret sig. Måske fordi vores eget perspektiv også har ændret sig; det er naturligt, at vi skal arbejde ud over vores eget fagområde og løfte flere udfordringer med de ting, vi gør. Bosætning, turisme, sundhed og jobskabelse er blot nogle af de andre fagområder, som vi kan påvirke med vores indsats, siger Thorbjørn Sørensen.

Han vurderer også, at Teknisk Forvaltning er rykket tættere på andre områder, og at det giver resultater. Det handler om at se på opgaverne på nye måder, lyder budskabet. I Teknisk Forvaltning har recepten på succes været at placere de mange udviklingsprojekter i de eksisterende fagområder og ikke placere det hele i en udviklingsafdeling; det har givet gode integrerede løsninger, hvor de medarbejdere, der kender det aktuelle fagområde, bliver del af udviklingsprojektet og den kultur, som følger med.

En beskeden mand Thorbjørn Sørensen er ikke manden, der ønsker at fremhæve sin egen rolle; resultaterne i Middelfart er en holdindsats, hvor mange har haft betydning for de resultater, der er opnået. - Det handler om at turde tage de første skridt til at forandre, handle og sætte udvikling i gang; det er helt centralt i ledelsesopgaven, vurderer Thorbjørn Sørensen. - Udviklingskulturen er på mange måder selvforstærkende. Medarbejderne tør komme frem med nye ideer, når kulturen inviterer til det, og også de eksterne samarbejdspartner, fonde og andre ved, at vi i Middelfart kan få tingene til at ske, og det baner veje for mange nye projekter, siger Thorbjørn Sørensen.

27


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

”For every complex problem, there is an answer - that is simple, neat and wrong!”

Ebbe Møller Olesen

28


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Faggruppeformand i KTC:

Ledelsesmæssige udfordringer vokser De ledelsesmæssige udfordringer på det tekniske område bliver stadig større i disse år, ligesom kompleksiteten i de opgaver der skal løses. Guldborgsund Kommune har påbegyndt en kritisk evaluering af organisationen og går nye veje for at hente inspiration: Ledelsesparadigmer, krydspres, Wicked problems, paradokser, narrative fortællinger, New Public Governance, netværksbaserede løsninger, eksperimenterende adfærd, samarbejdsdreven innovation og grænsekrydsende lederskab.

Af | Ebbe Møller Olesen, fagchef i Guldborgsund Kommune og formand for KTC’s faggruppe for Miljø & Grundvand

Også offentlige teknik- og miljøchefer skal kunne lede gennem paradokser! - og se at New Public Governance er det naturlige valg af styringsregime? Paradokset paralyserer. Paradokset skal derfor løses gennem alternative måder at tænke på - og - Paradokset er indlejret i alt socialt liv og kan derfor ikke løses - kun leves! (Lotte S. Lüscher, 2012). De ledelsesmæssige udfordringer på det tekniske område bliver stadig større i disse år, ligesom kompleksiteten i de opgaver der skal løses. Heldigvis følges disse forhold løbende op af spændende artikler og diverse bøger om lederadfærd baseret på den nyeste forskning - og tænkning. Lotte S. Lüschers her anmeldte bog ”Ledelse gennem paradokset - Om ledelsesmæssig handlekraft i organisatorisk kompleksitet” er et sådant eksempel, men også andre danske

fremstillinger bør nævnes, og her især tidligere kommunaldirektør Klaus Majgaards artikler fra 2008-2012 om: ”Slip paradokserne løs”, ”Jagten på autencitet i offentlig ledelse/Kampen om styringen” i ”Økonomistyring & Informatik” samt Ingerslev/Andersens artikel fra 2012 til Børne- og Kulturchefforeningen om ”Grænsekrydsende lederskab i den offentlige sektor”.

Kritisk evaluering i Guldborgsund Kommune I Guldborgsund Kommune har vi i forbindelse med tilgangen af kommunaldirektør Claus Thykjær påbegyndt en kritisk evaluering af organisationen og i den forbindelse søgt ud over vore egne (fag) grænser for at få ny inspiration til de processer, som vi ønsker at igangsætte. Vi har derfor været omkring emner som ledelsesparadigmer, krydspres, Wicked problems, paradokser, narrative

» Fortsættes side 30

29


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

fortællinger, New Public Governance, netværksbaserede løsninger, eksperimenterende adfærd, samarbejdsdreven innovation og grænsekrydsende lederskab m.m. Udgangspunktet har nemlig været en analyse af vores aktuelle situation i kommunen og en nu erkendt fælles forståelse af, at vi ikke kun er i en aktuel krise, men at vi må opfatte den økonomiske og demografiske udfordring som blivende rammevilkår for arbejdet. Det store spørgsmål er således vores økonomistyring, men også mega-styring eller MEGA-Governance er på tapetet. Vi kan jo identificere fire grundlæggende paradigmer i den udskældte offentlige styring: Det bureaukratiske paradigme, det professionelle paradigme, New Public Management (der har været det fremherskende i de sidste 25 år) og det humanistiske paradigme. Hver har sin egen historie og sætter bestemte grundværdier som afsæt for styringen – nemlig henholdsvis: Retssikkerhed, faglighed, effektivitet og menneskelig vækst. Med et paradigme menes et grundlæggende tankesæt, som er bestemmende for, hvilke spørgsmål der overhovedet kan stilles, og hvordan de kan gribes an i en styringsmæssig sammenhæng. De sidste års litteratur om emnet forkaster alle New Public Management, som jeg frit oversætter som DJØF’isering eller markedsgørelse. I NPM er borgerne reduceret til brugere. Ydelserne er mere efterspørgselsafhængige, og man får kun det, som man har et berettiget behov for. De ansatte skal være serviceproducenter, som evalueres gennem brugertilfredshedsundersøgelser. Politikerrollen er reduceret til alene at sætte generelle mål og rammer. NPM kan lidt populært siges at være væsensfremmed for ”det offentlige”, mens

30

det postmoderne styringsregime New Public Governance (NPG) skal indeholde en hel del af hver af de fire forrige paradigmer. Og vores naturlige valg af styringsregime!

Forny den offentlige sektor ”Hvis vi vil forny den offentlige sektor, er vi nødt til at turde stå ansigt til ansigt med dens grundlæggende paradokser.... Én strategi er at konstituere paradokset som et vilkår, der kendetegner de offentlige organisationer som systemer. Lederens opgave er her at »håndtere« sådanne dilemmaer og krydspres. En anden tilgang er at anskue paradokser som et grundlæggende træk ved den måde, vi skaber og vedligeholder mønstre i vores indbyrdes samspil – i den fortløbende organisering af de offentlige aktiviteter. Paradokser skal her ikke blot håndteres. De er en spore til refleksion og fornyelse – og får os til at se med nye øjne på aktiviteterne og deres organisering. Hovedpointen er, at vi må skabe processer, hvor en kreativ fortolkning og bearbejdning af paradokserne er mulig”. Det skriver Klaus Majgaard i 2008 med udgangspunkt i cases fra Børn- og Ungeforvaltningen i Odense. ”Vi vælger at forblive i den spænding, som paradokset udgør, ikke desto mindre kan vi reformulere siderne i paradokset og dermed skabe nye betydninger og synliggøre nye handlemuligheder”. Majgaard identificerer dernæst følgende generelle paradokser: • Politisk konkurrence og profileringskrav over for ønsket om kontinuitet og langsigtede mål • Stramme budgetter over for ambitionerne om høj kvalitet i kerneydelserne


let at læs e

digiTale

planer • Hensynet til sikker drift over for ønsket om innovation • Kortsigtede præstationskrav over for langsigtede udviklingsmål • Imødekommenhed over for krævende brugere versus den institutionelle integritet • Retssikkerhed og standardisering over for behovet for at udvikle unikke relationer til borgerne • Ønsket om central styring og stordrift over for ønsket om decentral autonomi og mangfoldighed

Kunne det ikke være dejligt, hvis

NPM – ikke det naturlige svar I artikler fra 2011/12 analyserer Majgaard blandt andet udsagn fra faglige organisationer som BUPL, DLF og FTF om offentlig styring og NPM. Han peger på: ”.... at hver paradigme definerer sin måde at være rationel på. At være rationel vil sige at kunne give konsistente begrundelser af vores handlinger, og det at kunne give begrundelser er grundlæggende for vores status som aktører, altså som fortolkende og handlende væsener. Vi virkeliggør os som aktører i spændingsfeltet mellem rivaliserende måder at forklare vores handlinger. Paradigmerne udgør derfor også forskellige tilgange til at definere og begrunde sin autonomi og integritet som aktør i styringen. Konkret udfolder kampene sig i sammenstød mellem NPM som officiel styringsideologi og forskellige professionskulturer. Konflikten går slet og ret på, hvad der opleves som meningsfuldt og relevant, når vi skal begrunde vores handlinger i styringsmæssige sammenhænge, altså når vi aftaler mål og planer, effektuerer dem og følger op. I NPM appelleres der til aktørerne om at være autonome ved at tage styringsansvaret på sig. Men i den fagprofessionelle diskurs opleves NPM’s styringsterminologi som udvendig og frem-

målgruppen.

nogen gad at læse og bruge de fine planer, kommunen laver? Ryst posen næste gang, I skal lave en plan. tænk den som en kommunikationsopgave og målret struktur, indhold og form til

tankegang kan hjælpe med at gøre den digitale plan til en god hjemmeside, som er nem for brugeren. Kontakt Claus eller stener for at høre mere.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

» Fortsættes side 32


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

» Fortsat fra side 31

med i forhold til det, der konstituerer meningen og kvaliteten i de faglige arbejdsprocesser. Den trækker et sæt af fortolkningsmodeller ned over de faglige arbejdsprocesser, som ikke formår at indfange det, der opleves som det væsentlige og værdiskabende. NPM opleves følgelig som indgribende, kontrolorienteret og forvanskende for det faglige arbejde. Altså som et overgreb mod aktørernes autonomi. Følgelig kritiseres eller boykottes styringen. Samtidig indeholder den professionsbårne kritik af styringen åbninger og muligheder. Den giver også bud på, hvad en relevant styring ville være, og flere steder udtrykkes også vilje til at forpligte sig på hensyn, som ligger uden for den professionsorienterede logik. Også oprøret har en positiv kerne, som kan give afsæt til styringsmæssig fornyelse. Kampene afdækker et større rum af muligheder for at definere os som handlende og rationelle i en styringsmæssig sammenhæng”. Det er således oplagt, at NPM ikke mere er det naturlige svar!

Skal chefer lede gennem paradokser? Tilbage står hovedspørgsmålet: Skal offentlige teknik- og miljøchefer så ikke også lede gennem paradokser? Og kan vi overhovedet det? Lotte S. Lüschers bog bygger især på eksempler fra private virksomheder, men i bogen introduceres en række brugbare angrebsvinkler og begreber, som kan hjælpe til ”ledelsesmæssig handlekraft - med paradokset som følgesvend”. For eksempel er jeg blevet glad for udtrykket: ”Sikker-nok handlegrund”, der illustrerer bevægelsen i processen fra kompleksitet, over problemformulering, dilemmaer (enten/eller), paradokset (både-og) til = ”sikker-nok-handlegrund”. Et udtryk, som vi som teknikere kan nikke genkendende til fra hverdagen. Og opdelingen i det organisatoriske paradoks (organisationens liv), rolleparadokset (modsatte krav) og tilhørsparadokset (dobbelte bindinger), der er indgang til et bredere begreb, der ikke kun handler om faglige problemstillinger.

Eget fagområde i spil Hvis vi skal bringe vores eget fagområde i spil, kunne det være ved at undersøge, om vi har tilsvarende paradokser og diskussioner med vore mange professionskulturer. Jeg kunne starte fortællingen med: • På planområdet den kortsigtede kamp om afvikling af tyndt befolkede områder for, at andet kan bevares eller udvikles, og det langsigtede fokus på ”den store fortælling”, der vil kunne give styrefart • På natur- og miljøområdet det meget aktuelle begreb: Mere service - mindre myndighed • På vejområdet den evigt aktuelle kamp mellem asfaltkontoen og pengene til vintervedligeholdelsen • Paradokset mellem arbejdet i KTC-regi for enklere lovregler, hvor vi hver gang bliver trukket i DUT, og effektiviseringer hjemme i kommunen inden for eksisterende lovrammer, men hvor besparelsen scores • Og man kunne helt sikkert blive ved, men kan jeg allerede høre et kor af ingeniører, biologer, geologer, arkitekter og folk fra DJØF?

Ledelsesteorier anvendes i Teknik og Miljø Umiddelbart synes disse ledelsesteorier således også at kunne anvendes inden for Teknik og Miljø. På en eller anden måde kan man dog få den tanke, at vores teknokratiske indstilling og vore fasttømrede professionskulturer kan komme til at virke hæmmende for en sådan udvikling. Områdets kommunale lidenhed i forhold til de store velfærdsområder og den stærkt udprægede specialisering i fagområder peger i samme retning. På den anden side vil løsningen af tilsyneladende komplekse problemer, brugen af moderne kommunikationsteknologier, netværksdannelser på blandt andet sociale medier og nye begreber som ”grænsekrydsende lederskab” virker naturligt for mange KTC-folk.

Hvis vi vil forny den offentlige sektor, er vi nødt til at turde stå ansigt til ansigt med dens grundlæggende paradokser...

32

”For every complex problem, there is an answer - that is simple, neat and wrong!” Er det ikke netop den helt rigtige udfordring?


ve jfor um

2 0 1 2

|

I n d L æg

|

work sh oP

Rapportering 5.-6. december 2012 på hotel nyborg strand

Rekord mange deltagere, studerende og virksomhedsudstillere og masser af debat, inspiration og muligheder for at dyrke netværket. Sådan er opsummeringen af Vejforum 2012. I denne rapportering kan du læse om hvordan deltagerne evaluerede Vejforum 2012, nogle glimt fra åbningen og afslutningen. Læs også sidste nyt om VIADANIA, der nu har ansat en projektleder, der for alvor skal skubbe gang i samarbejdet.

ww w. v e j fo r u m . d k

|

ud s TI LLI n g


Fremtidsvisioner og trængsel i fokus Fællesseancerne på Vejforum havde fremtidsvisioner og trængsel på programmet. Åbningsseancen på vejforum 2012 bød på de visioner for, hvordan vejnettet og transporten vil udvikle sig i fremtiden. I fremtidsforsker jesper Bo jensens perspektiv byder fremtiden på mere belastning på vejnettet og mere asfalt. ”vi vil få brug for en ny forbindelse fra jylland til sjælland over samsø og der skal langt flere motorvejskilometer og flere baner til i københavns-området, på fyn og i det østjyske, hvor der vil ske en stor udvikling i befolkningstætheden i fremtiden,” lød det fra jesper Bo jensen, der ikke havde meget forventning til at andre trafikformer end vejtrafikken kan få større betydning. et fremtidsscenarie er også, at byerne ændrer sig og opdelingen i funktioner vil være mindre udtalt. Arbejde, fritid og andre funktioner vil blande sig på arealerne i den moderne by og der vil komme krydsfelter, hvor de forskellige funktioner mødes, lød vurderingen fra fremtidsforskeren. Mere cykling og kollektiv trafik også på afslutningen af vejforum var de store perspektiver i spil med oplæg fra Trængselskommissionens formand, Leo Larsen. han vurderede dog alternativer til biltrafikken noget mere positivt. ”der er i dag et stor pres i københavnsområdet, hvor indbyggertallet stiger med 1000 personer om måneden. det betyder i sig selv et øget pres på trafikken og en stor del af den stigning i trafikken skal opsuges af kollektiv trafik og cykling, ”lød det fra Leo Larsen, der også vurderede, at ITs måske kan give en kapacitetsforbedring på 15-20 % formanden pegede på, at organiseringen af arbejdet, der skal minimere trængsel kunne være bedre. ”vi har et meget stort tab i dag som følge af manglende samarbejde og dårlig planlægning mellem de offentlige trafikselskaber. Presset er nu så stort, at nødvendighedens lov vil betyde, at der må ske noget. Trængsels-

kommissionen vil også komme med ideer til, hvilken organisation, der skal til for at føre de mange ideer til løsninger ud i livet,” sagde Leo Larsen. kommissionen har været stærkt kritiseret og vurderet at være uarbejdsdygtig p.g.a. den brede sammensætning. men sådan oplever Leo Larsen ikke arbejdet. ”kommissionen er meget sammensat, men det er meget positivt, at ingen deltagere i arbejdet – fra cyklistforbund til fdm har reddet deres kæpheste på en måde så det har været ødelæggende for arbejdet og det synes jeg er rigtigt positivt,” sagde Leo Larsen uden at foregribe, hvorvidt det vil blive nemt at komme med en samlet anbefaling.

Vejforum samler branchen Vejforum 2012 var det 12. i rækken af det store branchearrangement, der igen slog alle rekorder med mere end 1050 deltagere. vejforum må nu for alvor siges at være et arrangement, der samler branchen. I sammenhæng med kommunalreformen var det en udfordring at få en bred kommunal repræsentation. denne udfordring er ikke længere aktuel og der er balance mellem deltagere fra kommuner, vejdirektoratet, rådgivende ingeniører og entreprenører på et niveau, hvor man kan konkludere, at de relevante aktører er velrepræsenterede og at arrangementets status som en bred branchebegivenhed er veletableret. Stor tilfredshed vejforum 2012 udsender et evalueringsskema som anvendes til at vurdere og justere det efterfølgende års arrangement i forhold til både det faglige og det praktiske. I alt har 474 deltagere i vejforum 2012 afleveret evalueringsskemaer (mod 546 i 2011), hvilket giver et godt grundlag.


det var i spørgeskemaet tre overordnede kategorier. På spørgsmålet ”hvordan vurderer du det samlede faglige udbytte” ligger + 90 % af svarene i kategorierne ”godt”, ”meget godt” og ”overordentligt godt”. dette er yderst tilfredsstillende og der er kun beskedne ændringer i forhold til 2011. På spørgsmålet ”hvordan vurderer du tiden til de enkelte indlæg” er der sket en markant æn-dring, idet omkring 20 % vurderer, at tiden til de enkelte indlæg er for kort. nogle indlæg er forkor-tet fra 20 min. til 10 min og dette havde 24 % af dem, der svarede på spørgeskemaet bemærket. På spørgsmålet om ”hvordan var muligheden for at dyrke netværk” ligger + 95 % i kategorierne fra ”god” til ”overordentlig god”. I forhold til 2011 er kategorien ”overordentlig god” øget og katgorien ”mindre god” er næsten forsvundet. dette må siges at være en fin kvittering for de formål som er vejforums vigtigste; muligheden for at dyrke netværk.

2012

2011

Hvordan vurderer du det samlede faglige udbytte? overordentlig godt meget godt godt mindre godt dårligt Ikke relevant

Hvordan vurderer du tiden til de enkelte indlæg? for lang Passende for kort Ikke relevant

udviklingen på vej- og trafikområdet. samlet set scorede åbningen i bedømmelserne rigtigt flot med +95 % i kategorier fra god til udmærket. Indledningen er også en god anledning for organisationen til at præsentere emner, temaer og budskaber m.m. som er af interesse for sektoren i bred forstand og disse muligheder er forsat i fokus vejforums organisation. Afsluttende plenum-debat med Leo Larsen den afsluttende plenum-debat med oplæg af formanden for trængselskommissionen Leo Larsen og opponenter styret af dr1-journalist søren Carlsen scorede også pænt i evalueringerne, men dog væsentligt dårligere end åbningsseancen, idet ca. 15 % vurderede, at plenumdebatten var ”mindre god”. måske var der for lidt debat, ligesom nogle opfattede temaet udelukkende som relevant for hovedstadsområdet. Udvikling af indhold og aktualitet På vejforum 2012 blev også afprøvet en række nye initiativer; bl.a. med afsæt i ideer og anbefalin-ger fra tidligere års evaluering af vejforum og på forslag fra vejforums faggruppe. her er vurderet tre. Plakatsession (bemærket af 22 %) som et nyt element blev afprøvet en plakatsession, hvor oplægsholdere præsenterer deres projekt ved en væg med plancher/ plakater. der var mange deltagere i salen og 35 % deltog i sessionen. og + 70% tog godt imod det nye tiltag med vurderingen fra god til overordentlig god, mens omkring 25 % vurderede tiltaget til at være mindre godt eller dårligt. der var kritik af at plakaterne hang i for kort tid. Plakatsessionen vurderes at være en god variation i programmet, men den skal finde sin placering og måske afvikles over længere tid samtidigt med andre sessioner; af hensyn til kapaciteten.

Hvordan var muligheden for at dyrke netværk? overordentlig godt meget godt godt mindre godt dårligt Ikke relevant

Fælles seancer – åbning og afslutning vejforums struktur består af mange typer af seancer – workshops, sessioner, plakatsessioner osv., hvor deltagerne er spredt. I de sidste par år er de fælles seancer blevet opprioriteret; åbningsseancen og fra 2011 en afslutnings-seance, som der blev taget vel imod og som også i 2012 vurderedes at have været vellykket. målsætningen for de fælles seancer har tidligere bl.a. været formuleret som ”at skabe en lidt bredere fælles referenceramme blandt deltagerne”. Ligeledes har det været målet at servere en national dagsorden for konferencedeltagerne.

Mobil hjemmeside (bemærket af 18 %) vejforum nye mobile hjemmeside blev bemærket af 18% af deltagerne og der blev stort set taget godt imod den. 18 % er dog et lavt tal, da det formentligt er mere end 50 % af deltagerne, der har en smartphone. den mobile hjemmeside bør fastholdes og udvikles. den giver mulighed for dynamiske opdateringer, og kan med bedre markedsføring får en større udbredelse.

Åbningen 2012 ved åbningen er en meget stor del af vejforums deltagere samlet. vejforums formand indledte og hovedtaleren var fremtidsforskeren jesper Bo jensen, der gav et bud på forskellige scenarier for

Korte indlæg (bemærket af 24 %) Betydningen kortere indlæg er tidligere nævnt og gav altså et signifikant negativt udslag på vurderingen, idet omkring 20 % vurderer, at indlæggene er blevet for korte. det centrale – som


vejforums faggruppen tidligere har peget på – er, at der skal være variation mellem korte og lange indlæg og mellem dialog og oplæg. men de er måske blevet for korte og uden rigtig tid til diskussion. faggruppen tager det med i tilrettelæggelsen af vejforum 2013. Stor virksomhedsudstilling I 2012 var der et rekord-antal deltagere på 46 i virksomhedsudstillingen. udstillerne vurderede stort set udstillingen meget positivt og eneste rigtigt signifikante resultat er, at de fysiske rammer for udstillingen af 10-15 % blev vurderet som ”mindre gode”. dette spejler sig dog ikke, når man laver en rundspørge blandt udstillerne, der stort set har været tilfredse. det er klart, at den fysiske spredning kan betyde store udsving i den opmærksomhed som man som virksomhed får. dette vil være uundgåeligt med en struktur som på nyborg strand og med det rekordstore antal udstillere. 80 % af de deltagere, der har svaret på spørgeskemaet, deltog i udstillingen og vurderer den stort set positivt. kommentarer fremhæver, at udstillingen er et godt sted til networking og at udstillingen på dag 2 måske er mindre besøgt. Tilmeldingen og selve afviklingen scorede fra virksomhederne fra god til overordentligt god i + 90 % af udsagnene.

Succes giver udviklingsmuligheder

Antallet af studerende på Vejforum 2012 var 67 og dermed det højeste antal nogensinde; det er et resultat af en vedholdende indsats fra branchen. siden 2010 har vejforum og organisationerne bag haft særligt fokus på at udvikle relationen mellem vejsektoren, uddannelsesstederne og de studerende. I 2011 kørte kampagne ”vi er på vej med noget stort”, for-annonceringen af projektet viadania og antallet af studerende med 69 stort set fordoblet siden 2010. dette må siges at være et resultat af en meget målrettet og bevidst indsats fra sekretariatets og sektorens side. Projektet viadania er et nyt sektor-samarbejde, der skal understøtte rekruttering af studerende og nyuddannede til vej- og trafikområdet. de studerende, der deltog i vejforum 2012 fik, som en del af arbejdet med viadania, til opgave at tage dialog med virksomhedsudstillerne om, hvordan de stiller sig til studenterjobs, praktikpladser og trainees. svarene peger på, at sektoren generelt er meget interesseret i at tilbyde både studenterjobs og praktikpladser. når det handler om egentlige traineeordninger, så vurderer de mindre virksomheder, at de er for små til at rumme en trainee.

Layout: www.shc.dk

succes hele vejen rundt! det er konklusionen efter vejforum 2012, hvor der var deltagerrekord og en evaluering, der var rigtig positiv. sekretariatschef i vej-eu, der afvikler vejforum, jens e. Pedersen er selvfølgelig tilfreds. ”jeg synes det er særdeles gunstig situation for vejsektoren, at vi har et arrangement med så stor succes. vi har bred repræsentation fra hele sektoren, og det giver os et godt afsæt for at prøve noget nyt,” lyder det fra jens e. Pedersen. ”vi har mange gode input og ideer vi kan arbejde videre med for at forbedre og udvikle tilbuddene på vejforum,” siger jens e. Pedersen og peger på, at der bl.a. skal gøres en indsats for få endnu flere indlæg fra kommunerne som nok har været underrepræsenteret i forhold til indlæg fra vejdirektoratet og de private. ”vi er også opmærksomme på, at virksomhedsudstillingen har stor betydning for mulighederne for at networke og har også overvejelser om at udvikle på denne del af arrangementet. virksomhedsudstillingen er et godt omdrejningspunkt for dialog og snak om faglige spørgsmål i tiden mellem sessioner og workshops,” siger jens e. Pedersen. ”vi er i gang med at kigge på de rigtigt mange kommentarer som er kommet i forbindelse med evalueringerne. vi takker alle dem, der har taget sig tid til at udfylde skemaerne og give kommentarer. vi tager det hele med i planlægningen af vejforum 2013,” siger jens e. Pedersen.

Flere studerende på Vejforum

Tekst: Publicpress

Vejforums succes giver muligheder for fortsat udvikling. Mange har givet kommentarer i forbindelse med evalueringen og det er guld værd for arrangementet.


Teknik & Miljø / Februar 2013 Havne

Infrastruktur i havnene ligger i top En velfungerende infrastruktur er afgørende for, at havnene kan udvikle erhvervsaktiviteterne og styrke erhvervslivet generelt. Ifølge FRIs nyeste rapport om den danske infrastruktur, så står det faktisk helt godt til.

Af | Sofie Gravers Jacobsen, konsulent, Danske Havne

Myten er, at havne forfalder og forlades. Virkeligheden er en anden. Danske havne er gode til at vedligeholde og udvikle deres områder. Det konkluderer Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, i sin rapport over den danske infrastruktur. FRI offentliggjorde i november 2012 sin anden State of the Nation rapport over dansk infrastruktur. Den kommunale infrastruktur, særligt veje og broer, får knubbede ord med på vejen. Bedre ser det ud på statens veje og i havnene. Det er ikke blot den tekniske stand, rapporten forholder sig til. Men nok så interessant er også hele udbygningen og udviklingen i havnene, der er gearet mod fremtiden – danske havne har ’en positiv fremtidssikring’. fem millioner nye kvadratmeter og investeringer for fem milliarder kroner. Det er de danske erhvervshavnes planlagte udvidelsesplaner for de kommende to år. Yderligere syv millioner kvadratmeter planlægges i årene derefter. Formålet er naturligvis at sikre vækst og beskæftigelse ved at tiltrække nye virksomheder og fastholde eksisterende virksomheder ved at tilbyde nye services og samarbejds- og udviklingsmuligheder. Men der er nok at tage fat på. Havnene har langt hen ad vejen fået sat deres vedligehold i system med årlige gennemgange og langvarige vedligeholdelsesprogrammer. Det gælder for kajer, bolværk, moler, veje, ledningsføring etc. Det gælder for den oprensning og vedligehold, der er af bassiner og sejlrender – de blå veje. Havnene er ansvarlige for drift, vedligehold og udvikling af infrastrukturen på havneområdet og ind til havnen fra søsiden. Havnene har også brug for bedre adgangsforhold til havnene. Danske Havne peger på en række projekter – vi kalder det Havnepakke 3 – hvor staten bør prioritere vejbyggeri uden for havnen.

forbindelsesveje. Ved det nyligt afholdte World Economic Forum i Davos fremhævede A.P. Møller Terminals i deres rapport ’Enabling Trade: Valuing, Growth Opportunities’, at utilstrækkelig transportinfrastruktur hindrer global økonomisk vækst. Rapporten tydeliggjorde sammenhængen mellem en moderne havn og udviklet indenlands-infrastruktur og et lokalsamfund i vækst med en global markedsadgang.

Vandveje kræver også vedligehold Politisk og i befolkningen har der ikke været meget fokus på vandvejene og deres vedligehold. Måske, fordi det ikke kræver store anlægslove at udbygge en sejlrende. Måske, fordi man tror, at det passer sig selv og bare er der. Men tag ikke fejl, det er både økonomisk, administrativt og driftsmæssigt en stor opgave. En opgave for den enkelte havn. Traditionelt et område og en aktivitet, der er relativ enkel. Alligevel er der mange hensyn at tage ikke mindst i forhold til miljøet. Det er derfor nødvendigt med noget ”produktudvikling”. Der skal findes flere forskellige muligheder ud over den traditionelle klapning til søs og spulefelterne på land. Vi skal brede viften ud. Danske Havne vil derfor tilskynde til projekter, der i videre udstrækning udnytter sedimenterne til strandfordring, kystbeskyttelse, værn mod klimaforandringer etc. Det er vigtigt, at det er bæredygtige løsninger, hvor der tages højde for både miljø, klima, økonomi, administration og drift. En god infrastruktur til søs kan bidrage til en optimering og aflastning af infrastrukturen på land.

Søtransport kan mindske slid på grå veje Udover statens egne veje bør der gives en håndsrækning ved kommunale veje, der kan gavne erhvervslivet i form af bedre muligheder for billig og effektiv transport. Hvis adgangsvejene til havnene bliver bedre, kan det øvrige vejnet aflastes, fordi der slides mindre og bliver mindre trængsel. Det er tankevækkende, at hver fjerde lastbil, vi ser på de danske veje i dag, er på vej til eller fra en havn. Så havne kan hjælpe både kommuner og stat med at få deres veje til at holde længere – svaret er: mere til søs. Samtidig er en effektiv og sammenhængende logistik vigtig for virksomhederne, så alene derfor bør der sættes fokus på effektive 37


Teknik & Miljø / Februar 2013 Havne

Sikring af havne skal tilpasses trussel Terrorsikring har siden 2004 ændret bybilledet i de danske havnebyer. For at modtage internationale skibe kræves nemlig særlige sikringstiltag i havne. Efter otte år med maritim sikring er tiden kommet til at nuancere kravene og sikre havne, hvor det giver mest mening. Af | Bjarne Løf Henriksen, konsulent, Danske Havne

Siden 2004 har havne sikret internationale skibsanløb mod terrorhændelser. Det betyder særlige planer for håndtering af skibe, last og mennesker på havnen. Sikring mod terrorhændelser er en nødvendighed for at drive en international forretning og handel i de danske havne. Havnene skal overvåges, og adgangskort er blevet en naturlig løsning. Vores medlemmer oplever i sammenhæng med terrorsikringen administrativt bøvl og omkostninger i et omfang, som tydeligvis ikke har været med i overvejelserne, da man lavede reglerne. Det ligner mere en helgardering med stramme regler i tilfælde af, at der skulle være en terrorhændelse på en havn. For i sidste ende er det jo myndighedernes ansvar. Havne skal afsætte midler til investering i udstyr som hegn, porte og kameraer. Dedikeret personale håndterer sikringsopgaven, afholder øvelser, sørger for bemanding eller overvågning hele døgnet. Der afses tid til løbende at evaluere terrortruslen og udforme passende sikringsplaner.

Forskellig risikoprofil Sikringskravene opleves ofte som et nødvendigt onde. Men kravene deles af alle lande gennem globale FN regler, der pålægger både myndigheder, shippingbranche og havne at sikre de maritime aktiviteter.

38

Meget har ændret sig siden 2004. Containere, olie og gas var i første række i 2004. Det er containere fortsat. Men skibe, der sejler med gas og olie, er moderniseret i en grad, der har sænket trusselsniveauet. Til gengæld er gødning og krydstogt kommet i fokus. Det peger i retning af risikoprofiler for den enkelte aktivitet. Det bør afspejles i krav til sikring, så vi bevæger os væk fra tanken om, at alt har en iboende trussel og er farligt. Det er tid til lempelser. Det er svært at definere terrorisme. Det betyder, at de blå erhverv i mellem linjerne sikrer sig mod terrorisme, sabotage, blinde passagerer, illegale indvandrere, asylansøgere, sørøveri og væbnede røverier, tyveri, trafikgener og overraskelsesangreb. Men den konkrete sandsynlighed for terrorangreb på den enkelte havn eller truslen mod typen af aktivitet, for eksempel kalk, færgedrift eller containere, har ikke været med i vurderingen af havnes sikringstiltag.

Positive sidegevinster Flere havne har også oplevet positive sidegevinster ved at skærme havnen af. Sikring har nedsat antallet af tyverier, og man udnytter havnearealerne bedre, og så har havnenes ansatte og kunder også fået et mere sikkert arbejdsmiljø. Kystdirektoratet har nedsat en arbejdsgruppe, der i 2013 skal se på en mere logisk håndtering af maritim sikring.


HoFFmann · anlæg Vandbygning & Fundering

Få en løsningsorienteret partner til alle havne- og vandbygningsopgaver uanset størrelse Hoffmann løser alle former for havne- og vandbygningsopgaver i hele Danmark uanset størrelse. Vi udfører både nybygning, renovering, reparations- og serviceopgaver. Et sikkErt arbEjdsmiljø I Hoffmann har vi meget ambitiøse mål inden for arbejdsmiljø. Det langsigtede mål er, at samtlige medarbejdere undgår arbejdsskader, herunder fysisk og psykisk nedslidning. Et samarbejde med Hoffmann har derfor et stort fokus på en sikker arbejdsplads og høj daglig trivsel for alle involverede parter. mEnnEskEligE og tEkniskE rEssourcEr Vi råder over en veluddannet medarbejderstab, der er klar til at tage nye udfordringer op. Inden for vandbygning og fundering har vi det nødvendige antal medarbejdere såvel på ledelsessiden som på maskinfører- , håndværkerog specialarbejdersiden. Til mindre opgaver har vi tilmed sjakformænd.

Ud over vores menneskelige ressourcer råder Hoffmann over en moderne og effekiv materielpark, herunder rammemaskiner og flåder, der sætter os i stand til at løse hovedparten af en given opgave. udvikling og knowhow Hoffmann er branchens ældste entreprenørvirksomhed. Vi har gennem årene udført adskillige entrepriser, hvilket har sikret en stadig udvikling og vedligeholdelse af vore ressourcer og en udbredt knowhow inden for alle grene af branchen. Vi går altid efter en løsningsorienteret og smidig arbejdsproces med involvering fra alle parter. vElkommEn i Et skadEfrit hoffmann mød en løsningsorienteret partner: Jesper Heegaard · Tlf.: 6012 4734 · jhe@hoffmann.dk Hoffmann A/S · Tlf.: 8747 4747 Edwin Rahrs Vej 88 · 8220 Brabrand

Kajanlæg · DæKmoler UDDybning · StenarbejDer

færgelejer · bUnDSiKring betonKonStrUKtion · HavleDninger

lyStbåDeHavne · HavneService KyStSiKring

fUnDering · betonpæle Stålpæle

Vi har bl.a. udført: Hanstholm Havn, Grenaa Nordhavn, Amager Strandpark og Blue Reef.

Vi har bl.a. udført: Vesterø Havn, Bøjden - Fynshav, Aalborg - Egholm, Spodsbjerg - Tårs.

Vi har bl.a. udført: Udvidelse af Skærbæk Lystbådehavn, servicearbejder Rødby Havn, servicearbejder Helsingør Havn.

Vi har bl.a. udført: Byggegrube for Codan, byggegrube for A.P. Møller, pæleramning på Stigsnæs, pæle og spuns for Skodsborg Sundhedscenter.

få ydErligErE information på www.hoffmann.dk Hoffmann A/S er en del af Veidekke-koncernen - en af Skandinaviens førende entreprenører og ejendomsudviklere. I Danmark havde vi en omsætning på ca. 1,5 mia. kr. i 2011. Vi beskæftiger godt 500 medarbejdere på kontorer i Brabrand, Fredericia, Næstved og Glostrup. Med vores forretningsfilosofi sætter vi mennesket i centrum: Vi vil skabe det bedste resultat for byggeriets brugere gennem et løsningsorienteret samarbejde med vores partnere og med fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø for alle ansatte på byggepladsen.


Teknik & Miljø / Februar 2013 Havne

Lad os bruge havnene – alt andet er spild Kommunerne har et stort aktiv i havnene. Men det kan udnyttes og udbygges endnu mere. Direktør Jane Wiis, Danske Havne, opfordrer til, at havnene får mere opmærksomhed, fordi de kan bidrage endnu mere til udvikling og vækst overalt i landet.

40


Teknik & Miljø / Februar 2013 HAvne

Af | Jane Wiis, direktør, Danske Havne

Jeg er født og opvokset i Frederikshavn og har senest haft havnene i Frederikshavn og Skagen tæt inde på livet i mit seneste job som kommunaldirektør i Frederikshavn. Det var klart ikke bare for mig, men for alle i Frederikshavn Kommune, at havnene er et helt afgørende aktiv i kampen for at skabe beskæftigelse og vækst. Erhvervshavnene i Danmark er i fuld gang med en stærk og målrettet forretningsudvikling, som derfor skal have langt større fokus på nationalt plan i den verserende vækstdagsorden.

Havnene er vækstmotorer Danmark har mange erhvervshavne. 80 ud af landets 98 kommuner har en havn. Der er naturligvis meget stor forskel på havnenes størrelse, deres lokale, regionale og nationale betydning og deres aktiviteter. Der er også stor forskel på den bevågenhed, de har i den lokale, regionale og nationale erhvervsudvikling. Det er dog et faktum, at de danske erhvervshavne i den grad har potentiale som små, mellemstore og i nogle tilfælde meget store vækstmotorer. Havne er meget store og betydende transportcentre. 80 procent af den danske udenrigshandel kommer igennem havnene. 20 procent af vores indenlandske gods kommer igennem havnene, og hver fjerde lastbiltur kommer fra eller er på vej til en havn. Millioner af mennesker tager færgen for at komme på arbejde eller ferie. Nok så vigtig er alle de arbejdspladser, der er afhængige af godstransporten. Det gælder både de virksomheder, der er afhængige af, at der kommer råvarer til deres fabrikation og de virksomheder, der skal have deres produkter sendt ud af landet. Det gælder de direkte havnerelaterede virksomheder, der servicerer og udvikler produkter til skibsfarten rundt om i verden. De maritime virksomheder er en af de helt store bidragsydere til dansk eksport. Det skal vi blive meget bedre til at udnytte. Alt i alt er havnene eksponent for åbenlyse samfundsøkonomiske gevinster, uanset om der tales om trængsel, miljøbelastning eller jobskabelse. I Danske Havne arbejder vi meget hårdt for at åbne alles øjne for det faktum, at de danske erhvervshavne ligger inde med en meget vigtig, men ofte overset,

del af Danmarks vækstpotentiale - også når vi taler om grøn vækst!

Forretningsudvikling i fokus Havnene har på rekordtid udviklet sig til forretningsorienterede virksomheder i et hårdt og konkurrencepresset regionalt og globalt marked. Den tilpasning af havnenes infrastruktur og forretningsområder retter sig tydeligvis imod mere ”specialisering” i åbenbare styrkeområder og nicheaktiviteter. Der sker det, som vi også ser i alle andre virksomheder i international konkurrence, at det er ”core business”, som får mere og mere fokus. Vejen til optimeringen af havnenes kommercielle resultater betyder også, at de urentable forretningsområder lukkes ned eller sælges fra. Det betyder også, at havnene skal være handlekraftige og fremsynede. Det kræver stor konkret beslutningskraft og investeringsvilje hos ejerne, i bestyrelserne og det kræver gode rammebetingelser generelt. Der er mange gode eksempler: I Kalundborg lykkedes det havnen at skubbe på udviklingen og udbygningen af den medicinske klynge. Vigtigt for virksomhederne er, at de kan få deres råvarer ind og opbevaret i bufferlagre, der sikrer kontinuert og sikker råvareforsyning. Lagerfaciliteter kan havnen være garant for. Der oparbejdes en række kompetencer og viden i området, som kan give en selvforstærkende effekt. Virksomhederne kan rekruttere kvalificeret og specialiseret arbejdskraft. Grenaa Havn A/S har satset på at finde sin niche inden for energiproduktion. Havnen har været initiativtager til oprettelsen af netværk med lokale service – og håndværksvirksomheder, Norddjurs Wind Power. Det er lykkedes at blive udskibningshavn for de mange havvindmøller, der skal sættes op ved Anholt. Der er gjort store bestræbelser på at tiltrække biogasfabrikation, hvor råvarer kan komme ind med skib og blive forarbejdet på havnen uden yderligere transport og gene. Det er ikke bare de store virksomheder, der nyder godt af initiativerne. De mange mindre, lokale håndværksvirksomheder bliver underleverandører. Netop de opgaver kan være udslagsgivende for, at de får en sund og god forretning, så de fastholdes i lokalområdet.

41


Teknik & Miljø / Februar 2013 HAvne

Det samme gør sig gældende, når det lykkes Hirtshals Havn at få en rig i havn for renovering. Alle lokale kræfter trækker i samme retning, så nye kompetencer opbygges, og det kan blive lettere at trække opgaver til næste gang. 400 mand kommer i sving blot ved vedligehold og renovering af en rig, så der er et stort potentiale. Aalborg Havn A/S tiltrækker flere og flere arbejdspladser til havneområdet. Virksomheder med produktion og virksomheder med logistik- og transportbehov. Forbindelse til Grønland styrkes og udbygges i takt med, at der kan opstå nye forretningsområder. På trods af krise og nedgang mange steder et godt eksempel på, at det lykkes at skabe arbejdspladser på havne. Aarhus Havn trækker den største del af læsset, når vi ser på godsdistribution af national betydning. Med det store jyske opland og som bindeled ud i verden, danner havnen ramme om mange arbejdspladser, som rækker længere ud i samfundet. Samtidig er havnen garant for, at vi som forbrugere får de varer, vi efterspørger.

Skal vi tage hul på fremtiden?

Jeg kunne blive ved, alle vores betydende erhvervshavne har tilsvarende historier at fortælle – de konkrete resultater ligger på bordet – potentialet til mere ligger lige for.

Havnene skaber konkrete resultater Men resultaterne kommer ikke af sig selv. Det kræver strategisk fremsyn, professionalisering af forretningen og hårdt salgs- og markedsføringsarbejde. Nye virksomheder kommer heller ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde og en fornuftig planlægning. Hårdt arbejde, fordi beliggenheden skal sælges. Ikke blot på de kompetencer og den infrastruktur der er i havnen, men først og fremmest på det erhvervsklima, der er i kommunen. Havnen kan være initiativtager, men det kræver et større samspil. Samspil med virksomheder i området, med kommunen både i planlægning og administration og med politikere og borgere. Kommunen eller byen skal nemlig også ville sin havn. Havnen skal have passende rammer til at virke og udvikle. Det kan kræve forståelse og smidighed i forhold

til planlægning og forståelse for det erhvervsområde, som havnen er midt i byen. I min tid i Frederikshavn Kommune blev der aldrig sat spørgsmålstegn ved, om havnene skulle være der. Derimod var udfordringen at skabe de fornødne rammer for, at havnene kan udvikle sig, også når f.eks. værftet lukker ned, og nye virksomheder skal opbygges. Det er lykkedes – værftslukningernes 7.000 tabte arbejdspladser er vundet tilbage, og der er store planer for udbygning og udvikling i både Frederikshavn og Skagen. Der er muligheder for at skabe langt mere, der kan bidrage til vækst og miljø. Jeg har været rundt og besøge en lang række havne de seneste måneder. Jeg er imponeret over de udviklingsplaner og det initiativ og den forretningssans, der på trods af krisesnak og den åbenbare konjunkturfølsomhed, hersker. Havnene laver resultater på trods af de svære odds. Det er ikke ti fugle på taget, vi taler om, men helt konkrete resultater, som jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at skabe fokus på.

På tur med kollegerne dagsProgram – alle dage 11.00 Ankomst til Transport 2013 11.15 Guidet rundtur på messen 13.00 Frokost 13.45 Foredrag med Georgia Boy

dkk 125,-

årets store transPortfest lørdag den 6. aPril 2013 Lækker buffet og natmad, standup med Carsten Bang og topunderholdning af Sweethearts.

dkk 499,-

Tilmelding til transport@mch.dk

Velkommen til TRANSPORT 2013. 4 dage i Herning, hvor vi skal mødes, se alt det nye, blive klogere, hygge, diskutere og networke Vi har sat politikere og topledere fra brancheforeningerne i stævne for at diskutere nye regler, muligheder og udfordringer.

Besøg de mange udstillere og bliv inspireret af nyheder og fremtidig teknologi. Kombiner en faglig dag med socialt samvær med kollegerne. Vi glæder os til at se dig!


Fredericia Havns centrale beliggenhed giver erhvervslivet vækstmuligheder

ADP havne i udvikling Associated Danish Ports ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Havne med central placering – midt i Danmark, tæt på motorvejen og jernbane – en beliggenhed, der forpligter. Af | Jens Peter Peters, adm. direktør, ADP

Havnenes centrale beliggenhed med let adgang til videre distribution ad motorvejsnettet samt en vanddybde ned til 15 meter bliver fremhævet, når vi i samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere pejler os frem til fremtidens muligheder. Vi har en tæt dialog med vores samarbejdspartnere for at være på forkant med udviklingen. Det har været en udfordring i de seneste år, hvor den finansielle krise har sat sit præg på dagligdagen, men vi har hele tiden det langsigtede perspektiv for øje. ADP har været meget bevidste om de muligheder, som havnenes centrale placeringer giver erhvervslivet ikke kun i Region Syddanmark men i hele landet. Derfor har investeringerne i kaj- og baglandsarealer samt infrastruktur været betragtelige de seneste år – og de har vist sig at være rigtige.

Investeringer giver vækst Væksten inden for håndtering af fyldte containere de seneste fem år er hos ADP steget med 175 procent, vel at mærke i et stagnerende marked. Fredericia Havn er blevet Region Syddanmarks containerhavn med seks ugentlige afgange til forbindelseshavne i Nordeuropa med adgang til hele verden. 80 procent af udenrigshandlen sker via havnene, og alternativet hertil vil for en stor del være transport af containerne på lastbiler – på et i forvejen overbelastet motorvejsnet. En forudsætning for denne vækstkurve er rigtige investeringer. I årene 2010-2012 har ADP investeret i kajer, baglandsarealer og infrastruktur på Fredericia og Nyborg havne for i alt 250 millioner kroner. I Fredericia har det især været en ny containerkaj og –arealer, der har dannet grundlag for ovennævnte vækst. Forbindelsesled til Baltikum Et andet vigtigt og opadgående forretningsområde for ADP er RO/ RO trafikken mellem Fredericia Havn og Baltikum og Rusland. Det vil sige trailere, der bliver kørt til havnen på lastbiler, sejlet til Baltikum og kørt videre derfra på lastbiler til blandt andet Moskva og andre større russiske byer. De store RO/RO færger kan betragtes

som 3,2 kilometer parkeringsareal, der sejler på den blå motorvej. Disse færger tager også en stor del landbrugsmaskiner med. Her er igen tale om en betydelig aflastning af vejnettet.

Nyborg Havn giver vindmølleindustrien muligheder I Nyborg har investeringerne i nyt kaj- og baglandsareal forberedt havnen til nye forretningsmuligheder. Her giver de store baglandsarealer især mulighed for vindmølleindustrien, og havnen har allerede været udskibningshavn for fire store havvindmølleprojekter. En virksomhed med innovativ produktion af vindmølletårne i ’samlesæt’ etablerede sig i 2012 på Nyborg Havn, hvor havnearealerne gav mulighed for hurtig etablering af store produktionshaller. Tæt dialog med kunder, politikere og borgere ADP investerer langsigtet – i tæt dialog med samarbejdspartnere for at kende markederne. En tæt dialog med politikere er en forudsætningen for, at erhvervshavne kan udvikle sig i harmoni med de byer, vi ofte er placeret tæt på. Politikere skal kende forudsætningerne for, at Danmarks havne kan hjælpe erhvervslivet med skabe vækst. Uden en god infrastruktur kan erhvervshavnene ikke yde den optimale service. Vi tager gerne en dialog med politikere og repræsentanter fra kommunerne, viser vores havne frem og beskriver aktiviteterne og forudsætningerne for en videre positiv udvikling, så erhvervs- og privattrafikken kan fungere side om side. Også byernes borgere bliver orienteret om havnenes tiltag. Det sker i Fredericia blandt andet under den årlige havnesejlads for byens borgere med turbåden Tenna II. Her inviterer ADP på en times gratis sejlads med en guide fra havnen, der fortæller om havnens historie, aktuelle skibe i havn samt udviklingsplaner og giver borgerne mulighed for at stille spørgsmål. Besøg www.adp-as.com for yderligere information.

43


Teknik & Miljø / Februar 2013 Forsyning

Klimatilpasning af byerne, nye muligheder Spildevandsselskaber kan fremover finansiere klimatilpasning over taksterne. Her skitseres finansieringsgrundlaget.

Af | Niels Philip Jensen, Konsulent, KL

Det er aftalt i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2013, at kommunerne skal inddrage klimatilpasning i kommuneplan 2013. Her blev det aftalt, at investeringer i nogle konkrete projekter om klimatilpasning fremover kan finansieres over vand- og spildevandstaksterne. Alt tyder på, at et nyt regelsæt kommer på plads, således at spildevandsselskaberne kan finansiere klimatilpasningen over taksterne. KL er glad for aftalen, der giver kommunerne reel mulighed for at klimatilpassse byerne over en årrække. Bemærk, at den aftalte finansiering er bedre for kommunen i 2013 og 2014 end de følgende år. KL anbefaler derfor alle kommuner med relevante projekter at sætte arbejdet i gang NU. Det vil både hjælpe i forhold til klimatilpasningen og i forhold til beskæftigelsen. Her skitseres finansieringsgrundlaget, som det tegner sig medio januar 2013. De nye regler gælder for kommunale (og private) klimatilpasningsprojekter, Det vil sige de tilfælde, hvor forsyningen ikke kan være ejer af løsningen. Der er en forudsætning for sådanne projekter: •  at det skal dokumenteres, at klimatilpasningsprojektet er billigere/mere effektivt end et traditionelt spildevandsprojekt (kloakering) •  at selskaberne i 2013 og 2014 højst kan finansiere projekter på 1 procent af kommunens veje pr år •  at kommunens risikokortlægning fra og med 2015 skal lægges til grund; selskaberne kan således kun finansiere projekter, som løser et problem identificeret ved risiko-kortlægningen

44

For 2013 og 2014 gælder det, at de relevante investeringer kan finansieres 100 procent over taksterne. Fra 2015 og frem vil det kun være muligt for spildevandsselskaberne at finansiere op til 75 procent af investeringerne, mens de resterende 25 procent vil skulle afholdes af det kommunens skattefinansierede område. Det nye regelgrundlag tager højde for, at flertallet af kommunerne endnu ikke har lavet klimatilpasningsplaner. Det er derfor muligt allerede nu at sætte klimatilpasningsprojekter i gang uden at de indgår i en klimatilpasningsplan. Derved får kommunerne gode muligheder for at udnytte, at selskaberne kan medfinansiere op til 100 procent af investeringerne i 2013 og 2014. I det omfang forsyningerne ikke har nået deres prisloft, kan de selv beslutte at finansiere projekter, når ovennævnte forudsætninger er opfyldt. Forsyninger, som vil bryde prisloftet i 2013 ved etablering af de kommunale projekter, skal søge Forsyningssekretariatet om nyt prisloft. Forsyningssekretariatet vil gennemføre en supplerende ansøgningsrunde herom, denne runde forventes i marts 2013. De nye regler indeholder to forskellige finansieringsmodeller. En model gælder for kommunale veje og projekter vedrørende vandløb i byzone. En anden model gælder for projekter vedrørende vandløb i landzone og projekter i rekreative områder. For projekter vedrørende kommunale veje og projekter vedrørende vandløb i byzone gælder, at de kan takstfinansieres fuldt ud i 2013 og 2014. Fra 2015 er der en kommunal medfinansiering på mindst 25 procent i sådanne projekter. For projekter vedrørende vandløb i landzone og projekter i rekreative områder gælder, at de kan finansieres efter et nyt meromkostningsprincip. I meromkostningsprincippet er det afgørende ikke, hvem der rent faktisk har det største behov, eller hvem der initierer processen. Meromkostningsprincippet indebærer, at der


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

uanset ”rækkefølgen” tages udgangspunkt i, at kommunen dækker grundomkostningerne til projektet, og at spildevandsselskabet dækker meromkostningerne, der skyldes hensyn til håndteringen af regnvand. Den nye finansieringsmodel indebærer, at kommunerne vil skulle afholde anlægsudgiften til en række projekter, som finansieres over taksterne. Modellen medfører, at kommunerne vil kunne lånefinansiere anlægsudgiften. I praksis ændres den kommunale lånebekendtgørelse således, at kommunerne har automatisk låneadgang til de udgifter, som et vand- eller spildevandsselskab yder bidrag til medfinansiering af.

I lånets løbetid betaler vand- eller spildevandsselskabet herefter afdrag til kommunen i årlige rater. Derudover betaler selskabet de tilknyttede driftsudgifter – både i lånets løbetid og efterfølgende. Samlet set kommer det således ikke til at være udgiftsneutralt for det skattefinansierede område.

Afskedsreception Direktør for Forsyningsvirksomhederne, Knud Sloth, stopper 31. marts sit virke i Aalborg Kommune. I den anledning afholdes der reception torsdag den 14. marts, kl. 14-17 på Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby.

45


Teknik & Miljø / Februar 2013 forsyning

Spildevandsløsninger uden borgerne må gå fra hus og hjem Vi har de seneste måneder hørt om borgere, der risikerer at skulle gå fra hus og hjem, fordi de skal have kloakeret eller skal etablere individuelle renseløsninger. Hedensted Kommune har succes med en klar strategi om individuelle spildevandsløsninger i åbent land. Der er givet 950 påbud, hvoraf der allerede er fundet en løsning på over 600 af ejendommene. Kun en enkelt borger er meldt til politiet.

Af | Ingeniør Pernille Øster, Hedensted Kommune, Afdelingsleder Mette Christensen, Hedensted Kommune (per. 1. februar teknik- og miljøchef i Varde Kommune)

Under 1 procent politianmeldt i Hedensted Kommune I Hedensted Kommunes arbejde med individuelle spildevandsløsninger er det lykkes os at komme langt i forhold til borgere, der ikke kan klare opgaven økonomisk. Det er ikke fordi, borgerne i Hedensted er specielt velhavende, men fordi vi fra administrationens side har været opmærksom på den økonomiske problematik fra starten, og har indrettet vores måde at arbejde på derefter. Vi har således givet omkring 950 påbud, og af dem er der i dag etableret en løsning på over 600 af ejendommene. Vi har politianmeldt én borger, men det skyldes ikke økonomiske problemer, at denne lodsejer ikke vil etablere renseløsning - det er rent principielt. For at få den gode proces i vores arbejde med spildevandsrensning i det åbne land har vi fokuseret på, at tre forhold skal være i orden: • Vi skal have de rigtige kompetencer • Vi skal have gode relationer med parterne • Vi skal have en parathed Kompetencer Spildevandsfagligt er dette område ikke særligt kompliceret, men med den mængde af sager, vi får hen over skrivebordet, får vi et unikt overblik. Til gengæld skal kompetencerne inden for det lovgivningsmæssige være helt på plads. Vi bruger denne viden til at signalere sikkerhed: ja, det er det, der skal til. Men også i høj grad til at se muligheder for borgeren indenfor lovens rammer. Vi holder fast i, at for eksempel fristforlængelser skal være saglige, samtidig med at vi udnytter vores viden om lovgivningen i vores vejledning af borgerne. Dertil kommer de personlige kompetencer, der er uhyre vigtige. Vi skal have et team med robuste folk, der kan klare at lægge ører til mange sure kommentarer og sørgelige historier, men som er i stand til at få sagen videre på en konstruktiv måde. Vi skal have medarbejdere, der mestrer den aktive lytning og som har stor empati. Relationer Vi har gjort os klart, hvem aktørerne i disse sager er. Når borgerne i Hedensted Kommune skal have spildevandsanlæg på 950 ejendomme, så er det en væsentlig omsætning ved kloakmestrene, som derfor er meget væsentlige aktører.

46

Det er vigtigt, at kloakmestrene kan følge med, og at de leverer et korrekt stykke arbejde. Det hele går lettere, hvis at vi har et gnidningsfrit samarbejde med dem. Vi lægger ikke skjul på, at vi har stor respekt for deres arbejde og viden, og til gengæld stiller vi vores viden til rådighed. To sæt viden, der ofte komplimenterer hinanden og i det gode samarbejde oplever vi, at 2+2 giver mere end 5. Vi har haft kontakt til alle lokale kloakmestre, og tilbudt alle et besøg. Vi afviklede disse besøg over tre dage, og brugte dem til at vise, hvem vi er samt til at fortælle om vores arbejdsgange. Vi er meget opmærksomme på, at kloakmesteren ofte er borgerens rådgiver, og ham der for eksempel søger om tilladelsen til den ønskede renseløsning. Vi bruger samarbejdet med kloakmesteren aktivt. Har en borger en underskreven aftale med en kloakmester, og han kommer i tidsnød, får de fristforlængelse jf denne kontrakt. Vi kan også aftale med kloakmestrene, hvilken rækkefølge de bør tage deres kunder med baggrund i frister, hvis de har rigeligt med ordrer. Kloakmestrene kan også kontakte os for fristforlængelse, hvis der er vejr, grundvandstand eller andre forhold, der kan gøre det dyrere at etablere et anlæg på et givet tidspunkt. Når vi møder borgeren, er vi meget opmærksom på at møde vedkommende med respekt og at få etableret relationer til borgeren. Vores kommunikationsstrategi indebærer, at når vi henvender os til flere borgere, er det skriftligt, mens henvendelser til den enkelte er mundtligt. Dertil bruger vi målrettede borgermøder. Samtidig tager vi enhver henvendelse fra en borger som en invitation til dialog.


Teknik & Miljø / Februar 2013 forsyning

Når vi sender varsel til påbud om spildevandsrensning, inviteres der samtidig til et møde med naboer mm. Her gives fælles information, men der gives også mulighed for en snak med en af sagsbehandlerne om den enkeltes muligheder. Vi får sat ansigt på borgeren, og borgeren får sat ansigt på os. Vi bruger naturligvis breve og skriftlige tilladelser i det omfang, det er juridisk krævet. Men når noget går skævt, for eksempel at tidsfrister ikke overholdes, så lægger vi vægt på at bruge alle kanaler for at få kontakt med borgeren.

Parathed Vi har det synspunkt, at når vi beder vores borgere om at investere så mange penge, så skal vi behandle dem ordentligt. Vi er altid parate til at tale med borgeren og har korte sagsbehandlingstider. I 2012 havde vi cirka 95 procent af alle sager behandlet indenfor 2 uger. Samtidig har vi lavet en ”straks”-ekspedition. Det er typisk kloakmestrene, der søger tilladelsen på vegne af deres kunde. De kan møde op med en ansøgning, og efter en kort snak kan de drikke en kop kaffe eller gå i Brugsen, og bagefter får de tilladelsen med hjem. Det benyttes i omkring 10 procent af ansøgningerne. Vores løsning med meget målrettede ansøgningsskemaer på hjemmesiden og et godt samarbejde med kloakmestren gør, at de kan og vil søge elektronisk. Måske ofte aftensarbejde for denne lille selvstændige erhvervsdrivende... Som offentlig ansat har vi jo notatpligt. I disse sager er det meget vigtig ikke alene at overholde denne pligt, men at bruge notaterne aktivt og sikre, at de er let forståelige og let tilgængelige. Således oplever borgeren en sammenhængende behandling, ligegyldigt hvilken sagsbehandler de får fat i den dag.

Organiseringen 950 påbud er en stor opgave, men med teamet som den organisatoriske enhed, der løser opgaven, er det lykkes os at effektivisere opgaven betydeligt. Spildevandsteamet tager alle beslutninger selv med undtagelse af politianmeldelser. At teamet er den organisatoriske enhed, har vist sig at være en vigtig parameter. Det er ikke den enkelte medarbejder, der sidder med sagen, men teamet. Teamet er sammensat, så det tilsammen besidder en lang række personlige kompetencer, og de kender hinandens stærke og svage sider, så de kan udnytte dette optimalt. At teamet fysisk sidder sammen er ligeledes vigtigt. Kulturen Vores indstilling er, at vi er til for borgerens skyld. Vi skal have renset spildevandet i det åbne land - for borgernes skyld - og den kommunale administration skal hjælpe borgerne gennem denne svære opgave ved at stille vores kompetencer til rådighed på en ærlig, faglig og løsningsorienteret måde. Vores tilgang er, at vi har stor respekt for såvel kloakmestrene og deres viden og arbejde, samt borgerne og deres vilkår. Vores tilgang er desuden, at beslutninger er truffet af mennesker, og de kan laves om af mennesker. På denne måde får vi gjort ”dem inde på kommunen” menneskelige og til at tale med. Og dermed har vi mulighed for at hjælpe de borgere, der har hjælp behov. Vores udgangspunkt er, at vi ikke siger nej - vi finder løsninger.

47


Teknik & Miljø / Februar 2013 digitalisering

Fem kommuner tester fuldt digitale lokalplaner

I sommeren 2012 satte Naturstyrelsen og KL sig for at undersøge muligheden for at lave en fuld digitalisering af lokalplaner. Fem kommuner bidrager med at udvikle og afprøve en datamodel for lokalplaner. På sigt skal en fælles datamodel give mulighed for at formidle kommunernes lokalplanarbejde bedre og blandt andet gøre det lettere at anvende plandata i for eksempel den kommunale byggesagsbehandling. Af | Berit Mathiesen, konsulent, KL

En del af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi Projektet er en del af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. På planområdet indebærer strategien, at borgere og virksomheder skal have et nemmere og samlet overblik over de forskellige planer, der regulerer anvendelsen af et område eller en grund. Der er også fokus på at gøre myndighedernes administration af de fysiske planer mere sammenhængende, gennemskuelig og effektiv.

Hvad er fuldt digitale lokalplaner? Mange kommuner arbejder allerede i dag med digitale visninger af kommunens planer. Fuldt digitale lokalplaner indebærer, at kommunerne opbygger og præsenterer deres lokalplaner efter en fælles skabelon eller datamodel, der gør det muligt at søge direkte på afgrænsede bestemmelser i en lokalplan. Fremfor ”blot” at præsentere en lokalplan digitalt vil en fælles datamodel sætte en række overordnede rammer for, hvordan en lokalplan udformes.

Pilotprojektet om fuldt digitale lokalplaner afsluttes 1. marts 2013, hvorefter der skal tages stilling til en landsdækkende udrulning af en fælles datamodel. Allerede den 19. marts afholdes en åben workshop for alle interesserede, hvor pilotprojektets resultater præsenteres.

En fælles datamodel sætter rammer for lokalplanlægningen Ålborg, Horsens, Frederikshavn, Høje Taastrup og Gladsaxe kommuner deltager i udviklingen af datamodellen sammen med Naturstyrelsen, KL og Grontmij, der er konsulent på projektet. Efter at have brugt efteråret til at udvikle datamodellens opbygning og struktur er kommunerne nu i fuld gang med at teste datamodellens anvendelse i lokalplanlægningen.


Teknik & Miljø / Februar 2013 digitalisering

Brug af (nye) medier i lokalplanen Flere kommuner er allerede begyndt at anvende alternative medier i deres planarbejde. Eksempelvis planlægger Frederikshavn Kommune, at deres kommende planstrategi udkommer som film fremfor på papir. En vigtig del af datamodelarbejdet er at sikre, at forskellige medier for eksempel brug af lydspor eller videoklip i højere grad kan inddrages som en del af opbygningen og præsentationen af planerne.

Det hidtidige arbejde har vist, at det giver rigtigt god mening med en fælles datamodel. Den bidrager blandt andet til at tydeliggøre, hvilke bestemmelser planen indeholder og giver mulighed for at præsentere lokalplanerne på nye og mere spændende måder over for både borger og politikere. Men en fælles datamodel for lokalplaner indebærer samtidig at kommunernes lokalplansarbejde forandres: - Datamodellen betyder at vi går væk fra papiret som det informationsbærende medie. Denne ændring åbner en række muligheder for effektiv digital sagsbehandling, for eksempel ved byggesagsbehandlingen. Men det betyder også, at dagens praksis i forhold til at udarbejde og administrere lokalplaner skal ændres. Væk er ”kortbilag 2”, faste sidereferencer og ideen om lokalplanen som ét samlet papirdokument. I stedet får vi muligheden for at servere relevante plandata i KMD-structura på politikernes Ipad eller i borgerens selvbetjeningsløsning, når han laver en byggeansøgning, siger Torben Kjeldgaard Larsen fra Aalborg kommune.

Forskellen mellem ”skal” og ”kan” I projektgruppen har man også debatteret, hvordan en opdeling af lokalplaner i normative - såkaldt bestemmende – dele og så de mere informativt beskrivende – såkaldt frivillige – dele, kan sikres. Snitfladerne mellem disse to er ikke alle steder lige tydelige i den nuværende lokalplan-praksis, hvilket ofte giver udfordringer i for eksempel den efterfølgende byggesagsbehandling. En fælles datamodel betyder, at kommunerne fremover skal være mere eksplicitte om, hvad der er krav, og hvad der er ønsker og hensigter i et givent lokalplanlagt område.

Lokalplanernes geografiske afgrænsning Hvor kommunerne før har benyttet begreber som ”delområder” og ”kortbilag” i lokalplanerne, åbner datamodellen mulighed for, at der til hver bestemmelse knyttes et geografisk objekt. Det kan være en vejstrækning, et byggefelt eller afgrænsningen af en given anvendelse. De geografiske objekter er således knyttet til en bestemmelse i lokalplanen, og den kan også benyttes som en rumlig afgrænsning, Det vil sige et byggefelt i 3D. Den objektorienterede datamodel er en nytænkning af lokalplanlægningen, som naturligt udfordrer lovgivningen og der forestår derfor en lovafklaring af blandt andet dette emne. Fuldt digitale lokalplaner på sigt I løbet af foråret skal der tages stilling til, hvordan fuldt digitale lokalplaner kan udrulles til alle kommuner. Der arbejdes derfor parallelt med testarbejdet på en vurdering af både effektiviseringspotentialer og forventede udgifter ved en fuld udrulning. Det er forventningen, at der kan træffes endelig beslutning om en udrulning sommeren 2013.

Workshop Workshop for alle interesser den 19. martsede 2013. Der afholdes en åben workshop den 19. marts 2013 i Middelf art for alle interesserede . Det koster kr. 500 at deltage. Tilm elding kan ske via www.kl.dk/fu ldt-digitale-lok alplaner

49


Teknik & Miljø / Februar 2013 Planlægning

En bedre verden begynder lige her Er bæredygtighed relevant for en kommune? Kan bæredygtighed betale sig? Roskildes planchef giver bud på et svar.

Af | Jan Bille, planchef i Roskilde kommune

Bæredygtighed handler om den helt store udfordring - at redde vores planet fra undergang. Det er noget, der angår os alle. Men er det noget, en kommune skal handle på? I Roskilde mener vi ja. Bæredygtighed betyder, at man handler ”økonomisk ansvarligt”, beskytter ressourcerne og skaber bedre levevilkår for sig selv og andre. Det handler også om, hvordan borgerne bor og lever i den enkelte kommune. Det handler om gode levevilkår, trygge rammer og og en fremtid, der er værd at tænke sig. Dem kan vi understøtte og planlægge henimod. Men der er mange barrierer, der skal overvindes: Det er svært at bryde vante rutiner, og bæredygtighed kan være dyrt og tager tid. Desuden skal borgere og virksomheder ændre adfærd – brænde mindre CO2 af, bruge vedvarende energikilder, passe på naturen og give plads til mangfoldighed.

Roskilde Kommunes udfordringer Netop i denne tid er erhvervslivet i Roskilde såvel som i andre kommuner under pres. Vi skal sikre en fortsat udvikling af kommunens virksomheder, fordi de er vigtige for byen.

Hvis vi ikke handler nu på trafikområdet, vil vores fremtidige vækst blive truet af transport-forstoppelse. Vi vil opleve en stigning i antallet af biler, der vil kræve massive investeringer i forbedringer af vejnettet. I dag er bymidten vores mest betydningsfulde handels- og kulturcenter, og den indeholder den største koncentration af arbejdspladser i kommunen. Men bymidtens overlevelse og fortsatte tiltrækning afhænger af den rette balance mellem handel, bosættelse, kultur, uddannelse og erhverv. Hvis handelen i bymidten svækkes, vil det få store negative konsekvenser for bylivet. Roskilde Kommunes andel af de globale klimaforandringer stiller krav til kommunens indsats, og der forventes et højt ambitionsniveau. Hvis vi ikke går ind i opgaven, vil vi stå svagt i konkurrencen med andre byer om at tiltrække nye borgere og virksomheder, specielt inden for videnserhverv og miljøteknologi. Det eksisterende byggeri og trafikken, der står for den største andel af CO2-udslip og ressourceforbrug, kan ikke ændres på kort sigt. Derfor kan det blive svært at høste resultater her og nu.

Hvad gør vi? Bæredygtighed skal være en del af vores løsning på de overordnede dilemmaer og vores lokale udfordringer. Det kræver samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, en robust og sammenhængende indsats i kommunen, samt at vi udnytter de værktøjer, vi har, bedst muligt. I Roskilde bestræber vi os på at have en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, uden at vi drukner i detaljer eller går død på, at vi vil det hele på en gang. I vores klimaplan har vi beskrevet indsatser inden for CO2-reduktion og energirenovering, trafik, byudvikling og affald. Klimaplanen er aktuelt fulgt op af en busplan, cyklistplan, særlige bestemmelser om lavenergibyggeri i vores lokalplaner, strategisk energiplanlægning, klimatilpasningsplan og ”Blå og Grøn strategi” for at nævne de vigtigste. Disse initiativer er allerede realiserede eller er ved at blive det.

50


Teknik & Miljø / Februar 2013 Planlægning

De bredere, mere langsigtede bæredygtighedsinitiativer er:

Udvikling af nye erhverv • Eksperimenter med strategisk energiforsyning og trafik i et nyt erhvervsområde ved Risø/DTU. • Lokaliseringsmulighed for nye erhverv i attraktive miljøer som f.eks. Musicon, Roskilde Universitet, Risø Park, Bymidten, Festivalområdet m.v. • Gøre kommunen attraktiv for den arbejdskraft, der er knyttet til disse virksomheder blandt andet ved velfungerende bolig- og fritidsområder, et rigt kulturliv, god offentlig og privat service samt oplevelsesrige naturområder. • Sikre arbejdspladser inden for miljøteknologier ved en bevidst satsning på Grøn Vækst.

Attraktive bymiljøer • Fortsat udvikling af bymidten, hvor bylivet skal understøttes gennem byfortætning, nye boliger, butikker, erhverv, nye byrum, aktiviteter og trafikal fredeliggørelse. • Udvikling af Musicon til en tæt by med nye typer boliger og erhverv inden for kreative brancher. Bæredygtig trafik • Tilrettelægge vores byer bevidst transportreducerende med korte afstande mellem de vigtigste daglige mål. • Placere kollektive trafiklinier og cykelstier dér, hvor der bor flest mennesker. • Udnytte stationsnærhedsprincippet ved at samle de mest intensive erhverv omkring stationerne. • Flytte transporten fra biler til tog, busser, cykler og gående.

Kan vi styre og måle indsatsen? De midler, vi planlæggere har til at styre udviklingen, er kommuneplanen, lokalplaner, miljøvurderinger, politikker, vejledninger, planer, strategier og kampagner. Vi har f.eks. med vores ”vejledning i bæredygtighed” forsøgt at udarbejde et smidigt værktøj, der både kan bruges til at vurdere et projekts indhold af bæredygtige elementer og være en vejledning for bygherrer i, hvordan man kan opnå disse mål. Vejledningen kombinerer den lovpligtige miljøvurderingsscreening med kommunens mål.

Attraktive boligområder • Boligområder med identitet og et godt netværk med Trekroner som eksempel. • Eksperimenter med nye biotoper og anvendelse af regnvand. • Optimale betingelser for et godt hverdagsliv for børn og voksne i form af gode og velbeliggende. butikker, offentlige institutioner, natur og fritidsområder. • En mangfoldig by med stor diversitet i boformer. • Bæredygtigt byggeri med lavenergi og vedvarenede energiforsyning.

Klimatilpasning • Håndtering af øgede vandmængder i byens grønne områder. • Overfladisk afledning af regnvand i grøfter, kanaler og søer. Kultur, bevægelse og oplevelser • Videreudvikle byens mange muligheder for kulturel og kropslig udfoldelse. • Understøtte det aktive kulturliv og skabe gode rammer for oplevelser og events i byen og på landet.

Hvad får vi ud af det? Resultatet af en bred og sammenhængende indsats er først og fremmest, at vi kan medvirke til at reducere CO2-udslippet, beskytte naturen og få en mere bæredygtig trafik. Derudover håber vi, at indsatsen vil skabe bedre levevilkår for borgerne og gøre kommunen attraktiv for investeringer i bosætning, uddannelse og erhverv. For bæredygtighed og udvikling er ikke hinandens modsætninger, tværtimod. Bæredygtighed og udvikling skal følges ad og styrke hinanden.

51


Teknik & Miljø / Februar 2013 Planlægning

Ny rapport om planlægning af åbent land Tre eksempelkommuner viser vej i udpegning af områder til biogas og store husdyrbrug. Erfaringerne er samlet i en ny rapport ”Landbruget og Landskabet i kommuneplanen”. Af | Camilla Rosenhagen og Berit Mathiesen, konsulenter, KL

Når kommunerne i 2013 reviderer kommuneplanerne, sættes nye mål og visioner for udviklingen af det åbne land. Anledningen er blandt andet, at der med KP13 stilles nye krav om udpegninger til fælles biogasanlæg samt store husdyrbrug. Desuden har mange kommuner valgt at bruge kommuneplanrevisionen til at revidere udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder. Der er med andre ord skabt fornyet fokus på det åbne land og den klassiske afvejning af benyttelse og beskyttelse.

Nyt udviklingsprojekt sat i gang foråret 2012 Naturstyrelsen igangsatte derfor i foråret 2012 et nyt udviklingsprojekt der med KL som partner og med støtte fra Realdania skulle inspirere kommunerne til den kommende planlægningsopgave. Projektet tog udgangspunkt i tre eksempelkommuner - Esbjerg, Skive og Faaborg-Midtfyn - der repræsenterer en række forskellige landbrugsstrukturelle og landskabelige udfordringer. Kommunerne fik gennem projektet mulighed for at deltage i et rådgivningsforløb med henblik på at udarbejde en samlet landbrugsplanlægning. I projektet er der arbejdet med både indhold (udpegning, retningslinjer og redegørelse) og proces (dialog med aktører og interessenter). Erfaringer og resultater er nu samlet i en afsluttende rapport ”Landbruget og Landskabet i kommuneplanen” udgivet af Naturstyrelsen i januar 2013. Stort fokus på dialogen De nye planemner er i høj grad knyttet til landbrugserhvervet og dets fremtidige udviklingsmuligheder. Derfor har dialogen med landbruget omkring kommunernes afvejning af interesserne i det åbne land, haft stort fokus i eksempelkommunernes arbejde. Jordbrugserhvervene, det vil

52

sige landbrug, skovbrug og gartnerier, har stor indflydelse på mange landdistrikters udvikling med hensyn til beskæftigelse og indtægts- og bosætningsmuligheder. De har også en væsentlig indflydelse på landskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige værdier. Og selvom ny miljøteknologi giver nye perspektiver for integration af natur- og miljøhensyn i jordbrugsdriften, spiller hensyn til disse beskyttelsesinteresser fortsat en vigtig rolle. En af erfaringerne fra projektet er, at en tidlig og positiv dialog med lokale repræsentanter for jordbrugserhvervet er helt central. Det medvirker blandt andet til at sikre, at landbrugsplanlægningen baseres på et opdateret vidensgrundlag og ikke mindst erhvervets forventninger til de kommende års udvikling. Ofte kan repræsentanter for det lokale jordbrugerhverv have viden og erfaringer, der kan bidrage til at konkretisere internationale og nationale tendenser og udviklinger inden for jordbrugssektoren på lokalt niveau. Ikke mindst er lokal forståelse for kommuneplanlægningen for jordbrug en forudsætning for – og det første og afgørende skridt mod – at planlægningens mål kan realiseres på længere sigt.

Tværgående samarbejde i forvaltningerne Et andet vigtigt tema i eksempelkommunernes arbejde har vist sig at være det tværfaglige samarbejde mellem forvaltningerne. Særligt i forhold til retningslinjer for og udpegninger af områder til store husdyrbrug er det væsentligt, at der inddrages viden og erfaringer fra de medarbejdere i kommunen, der arbejder med miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det er reglerne i husdyrgodkendelsesloven (lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug), der regulerer mulig-

heder og vilkår for etablering og udvidelse af husdyrbrug, Derfor er det vigtigt, at retningslinjer for og udpegninger af områder til store husdyrbrug udformes i tæt dialog og forståelse med kommunens landbrugsmedarbejdere, der fremadrettet skal anvende landbrugsplanlægningen i administrationen af reglerne og de konkrete miljøgodkendelser, landzonetilladelser osv.

Jordbrugsanalyser og landskabskaraktermetoden Flere af eksempelkommunerne har som første skridt i processen udarbejdet en jordbrugsanalyse. Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser skal baseres på den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. I jordbrugsanalysen beskrives jordbrugserhvervenes betydning såvel erhvervs- og samfundsøkonomisk som natur- og miljømæssigt. Med en grundig jordbrugsanalyse opnås der et mere klart billede af landbrugsstrukturen og variationer i landbrugserhvervets betydning i kommunen. Jordbrugsanalysen er et dokumentationsgrundlag og kan på lige fod med f.eks. en landskabsanalyse fungere som et godt udpegningsgrundlag for de forskellige landbrugsrelaterede udpegninger. En stor andel af kommunerne har allerede gennemført eller er i gang med at gennemføre landskabskarakteranalyser, hvor der blandt andet tages stilling til sårbarheden af landskabernes særlige karakteristika og oplevelsesværdier. Kommunernes udpegning af områder til store husdyrbrug og placeringen af fælles biogasanlæg kan bygge på vidensgrundlaget og udpegningerne fra disse LKM-analyser. Erfaringerne fra blandt andet Esbjerg Kommune viser, at kommunens landskabskarakteranalyse har haft indflydelse på udpegningen af arealer til husdyrbrug over 500 dyreenheder (DE).


Teknik & Miljø / Februar 2013 planlægning

Esbjerg Kommune forventer, at analysen ved den kommende enkeltsagsbehandling kommer til at danne baggrund for dialog om beliggenhed og udformning af landbrugsbyggeri inden for de udpegede arealer.

Tværkommunal sammenhæng i biogasudpegningerne Seks kommuner i Trekantområdet har samarbejdet om en fælles kommuneplan, herunder fælles udpegninger af områder til biogasanlæg. I den afsluttende rapport er dette samarbejde beskrevet som et eksempel på fordele ved en tværkommunal koordinering af de nye plantemaer. I Trekantområdet har man udpeget 11 strategiske interesseområder til biogas. Disse interesseområder er skabt ud fra en analyse lavet af Biogas-rejseholdet kombineret med viden om husdyrbrugenes placering og størrelse. Et konsulentfirma har efterfølgende lavet en analyse af, hvor anlæggene skulle placeres. Kommunerne har kvalitetssikret det endelige resultat med udgangspunkt i viden om blandt

andet landskab og infrastruktur. En af fordelene ved det tværkommunale samarbejde har været, at det har givet mulighed for en omkostningseffektiv kortlægning af, hvor der er mest potentiale for biogasanlæg. Det har med andre ord været muligt at spare penge til konsulenter. En anden fordel er, at man har kunnet udpege steder med det bedste ”gylleopland” uden skelen til kommunegrænser. Det giver potentielt også større forsyningssikkerhed for kommende biogasanlæg, at man udpeger den optimale beliggenhed ift. de væsentligste faktorer, og ikke kun tænker til kommunegrænsen. Placeringen af biogasanlæg handler ikke kun om, hvor der er flest husdyrbrug, men også om at finde de bedste lokaliseringsmuligheder ift. for eksempel naturbælter, motorveje, nitratfølsomme områder mv. Samarbejdet over kommunegrænserne gør det også muligt i de enkelte kommuners planlægning fremadrettet at tage hensyn til, hvor der er konkrete planer om et biogasanlæg i nabokommunen.

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Landbr landsk uget og kommuabet i neplane n Erfaringer og resultater fra landbrugsplanlægning i Esbjerg, Skive og Faaborg-Midtfyn kommuner samt fra plansamarbejdet i Trekantområdet

Landbruget og landskabet i kommuneplanen 2

Erfaringe Esbjerg r og resultate r , fra plans Skive og Faaborfra landbrugspla amarbe gjdet i Tr Midtfyn kom nlægning i ekantom muner samt rådet

Landbruget

Du kan læse mere om resultaterne fra de tre eksempelkommuner i den afsluttende rapport, der kan downloades på: http://www.naturstyrelsen.dk/ Planlaegning/Projekter/Landbruget OgLandskabetIKommunplanen/

NELLEMANN SURVEY • Single- og multi-beam • Kystnære opmålinger • Havneopmålinger • Volumenberegninger • Projekteringsgrundlag • Uafhængig kontrolmåling Thyborøn Havn

Afskåret Skanseodde Fyr

Nellemann Survey A/S udfører både single- og multi-beam søopmåling. Firmaet kan endvidere udføre 3D laserscanning, tekniske opmålinger mm. Kig ind på vores hjemmeside: www.nellemannsurvey.com - hvis du vil vide mere.... NELLEMANN SURVEY A/S Strandvejen 18 | Box 20 | DK-9100 Aalborg | Tlf. +45 98 13 46 55 | Fax +45 98 11 56 26 E-mail: info@nellemannsurvey.com | www.nellemannsurvey.com | CVR 33586736

og lands

kabet i

kommunepl

anen 2


HELE DANMARKS MØDESTED

TRANSPARENTE VISIONER 2013 2013-20…? NYT HOTEL MOD MOTORVEJEN. NYE VÆRELSESFLØJE MOD VANDET OG ENGEN

DE Ø M G A D -

,

KR. 585

ed k! Nu m ) (Bemære mødepakker d e r e opgrad ØGN RENCED KONFE 3,. . 1bb.e4lt3 KeR værelse d lt o

id

ærelse Enkeltv 18,KR. 1.8

KAPACITET •

426 værelser pr. 1. juni 2013.

Over 30 fleksible møde- og konferencelokaler fra 2-1.000 personer.

Auditorium til 200 personer.

Ved jernbane og motorvej.

500 gratis, videoovervågede P-pladser og 4 Better Place pladser.

REALITETER Vores vision er at projektere og virkeliggøre drømme. Til glæde, gavn og behag for vores 270.000 årlige gæster. Drømme og visioner for stedet har vi haft vældigt mange af lige siden etableringen i 1899. Det stopper slet ikke her, for vores visioner rækker langt og arbejder med udvidelser, der på sigt vil fordoble værelseskapaciteten. Også de drømme skal såmænd nok blive realiseret…

Østerøvej 2 5800 Nyborg Tlf. 65 31 31 31 www.nyborgstrand.dk


Teknik & Miljø / Februar 2013 trafik & veje

Trængselskommissionens idekatalog KTC-formand Torben Nøhr kvitterer for, at Trængselskommissionen inddrager centrale forslag fra det udspil, som KTC kom med i 2012. Af | Michael Nørgaard, cand.tecnh.soc, fagskribent

Trængselskommissionens idekatalog er ude, og KTC-formand Torben Nøhr kvitterer for de anbefalinger, som kommer fra kommissionen. De er også i den sidste tid blevet luftet af formanden, Leo Larsen, i forskellige sammenhænge, blandt andet på Vejforum 2012 i december, hvor han fortalte om arbejdet i Trængselskommissionen. - Jeg har noteret mig, at to af de anbefalinger som KTC præsenterede i 2012, også har fundet vej til Trængselskommissionen, siger Torben Nøhr. Det handler om etableringen af ”parkér og rejs-anlæg” ved trafikknudepunkter som skal gøre det nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem trafikformer. Ligeledes er forslaget om motorvejs-busser, der skal køre i et reserveret spor på motorvejene, med i overvejelserne hos kommissionen. Som en dimension på dette forslag har regeringen netop fremsat et forslag om, at busser, der opfylder en række særlige betingelser til indretning og sikkerhed, skal have lov til at køre 100 km/t på motorveje imod nu 80 km/t. Torben Nøhr genkender også anbefalingerne om, at den fremtidige byudvikling skal ske nær trafikknudepunkter.

Optimering af det nuværende system Leo Larsen har ligeledes fremhævet én anden af KTC’s - og vejsektorens - mærkesager, nemlig optimering af det eksisterende trafiksystem.

- Vi kan konstatere, at flere kommuner har haft succes med at optimere lysreguleringer og afvikling af trafikken, blandt andet med ITS. Vi ser eksempler på, at smartere afvikling af trafikken kan give en øget kapacitet på op til 20 procent, siger Torben Nøhr. ITS, Intelligente Transport Systemer, er systemer, der kan udnytte IT og anden ny teknologi til at overvåge og styre trafikken og informere trafikanter og brugere om trafikken.

Københavnerudspil I slutningen af januar kom 14 kommuner i københavns-området med deres bud på et trafikudspil, som de har sendt til Trængselskommissionen. Centralt er blandt andet havnetunnellen, der skal forbinde Helsingør-motorvejen og Amager-motorvejen, så trafikken fra nord til syd ikke skal over den indre by. Dette har allerede fået en hård medfart fra Gentoftes borgmester, Hans Toft, der frygter, at havnetunnellen og trafikforslagene fra de 14 kommuner blot vil flytte trængselsproblemerne til Lyngbyvej og Gentofte. Overborgmester, Frank Jensen, fastholder, ifølge Berlingske, at havnetunnellen er vigtig, så gennemfartstrafik kan flyttes fra den indre by. Overborgmesteren peger også på, at udbygningen af metro-systemet mod Sydhavnen og Ny Ellebjerg som et projekt, der bør fremmes. Etableringen af letbaner er også et forslag fra de 14 kommuner.

KTC’s tre mærkesager KTC afleverede i 2012 tre konkrete forslag til Trængselskommissionen: • Etablering af trafikterminaler, hvor motorveje krydser jernbanenettet • Udvikling af en offentlig/privat RejseApp • Tilladelse til motorvejsbusser, der kører i spor reserveret til køretøjer med mere end en person

55


Teknik & Miljø / Februar 2013 trafik & veje

Odense Kommune guider bilisterne gennem byen Nye internetbaserede værktøjer skal hjælpe de odenseanske bilister nemmest muligt gennem byen, mens en række trafik- og byudviklingsprojekter realiseres. Byen skal være nem at komme til og fra, men bilister, der skal fra den ene ende af Odense til den anden, henvises til den nye ringvej. Af | Projektleder Helle Petersen og kontorchef Thomas Jaap, Trafik og Anlæg, Odense Kommune

Odense by vil gennemgå store forandringer i tiden frem til 2024. Byens vision er ”At lege er at leve”, og det betyder, at vi har sat fokus på at udvikle en bæredygtig og levende bymidte, hvor vi passer på hinanden og vores miljø. Helt konkret har visionen blandt andet udmøntet sig i et projekt, der skal omdanne byens store gennemfartsvej, Thomas B. Thrigesgade, til et nyt byudviklingsområde med boliger, erhverv og masser af spændende aktiviteter for borgere og besøgende. Desuden vil det nuværende ”hul” i ringvejen – Odense Havn, der nu deler byen – blive lukket. Det sker, når den nye Odins Bro tværs over havnen åbner i 2014. Omdannelsen af midtbyen til et bæredygtigt og let tilgængeligt storbycentrum samt etableringen af en ringvej, der når hele vejen rundt om byen og har kapacitet til at klare fremtidens trafik, betyder, at en række trafikprojekter skal realiseres i de kommende godt ti år.

Detaljer skaber overblik Det er imidlertid meget vanskeligt for borgerne at forholde sig til og få et overblik over, hvad planerne for fremtiden og virkeliggørelsen af visionen betyder her og nu. Derfor har vi udviklet nogle hjælpemidler til trafikanterne – en detaljeret plan over trafikken 2013-15, en ruteplanlæger og et kort over ventetider ved byens store lyskryds. Tilsammen giver det et overblik over de mange trafikprojekter i byen og guider bilisterne nemmest og hurtigst muligt fra A til B før, under og efter de trafikomlægninger, der løbende iværksættes for at realisere den store vision i 2024. Den oprindelige Trafik- og Mobilitetsplan fra 2008 er nu ændret på en række afgørende punkter, og det gør det endnu mere vanskeligt for bilisterne at få et overblik. Derfor har vi i første omgang gjort det mere overskueligt ved at lave en plan, som udelukkende beskæftiger sig med de trafikprojekter, der sættes i gang de næste to år. Planen ”Trafik i Odense 2013-2015” er et værktøj, som findes både på kommunens hjemmeside og i trykt version. Allerede på nuværende tidspunkt er der gennemført omtrent cirka 30 større eller mindre trafikprojekter i byen. De næste to år vil vi igangsætte et tilsvarende antal. Mange omlægninger og ombygninger løser lokale trafiksikkerheds- eller trængselsproblemer, men nogle trafikomlægninger har været iværksat af hensyn til den overordnede plan og på tidspunkter, hvor bilister og andre trafikanter har haft svært ved at se formålet med dem.

56

Derfor indeholder planen nu en detaljeret beskrivelse af hvert eneste af de projekter, vi vil igangsætte frem til og med 2015. Derudover fortæller vi klart om formålet med det enkelte projekt. Et skema giver et hurtigt overblik over effekten for forskellige trafikanter samt for trafiksikkerheden lokalt.

Behovet styrer projekterne Bilisterne kan få oplysninger om lige præcis de projekter, der ligger på den rute, de vil benytte. De vil kunne se det overordnede formål og sammenhængen med trafikplanen i øvrigt. Nogle gange er den lokale effekt af et enkelt projekt meget begrænset, men det kan være nødvendigt med en omlægning af hensyn til trafikken andre steder i byen. Det er helt afgørende, at trafikanterne kan se formålet med trafikomlægninger, som er planlagt af hensyn til helheden eller på grund af forventninger til fremtidens trafik. Men det er lige så

Nogle steder som for eksempel her, hvor venstresvingbanen er for kort og de venstresvingende derfor spærrer for øvrige bilister, er det ganske indlysende, hvilke løsninger der skal til. Andre steder løser ombygninger ét sted måske problemer helt andre steder, og så er det nødvendigt med et overblik og en supplerende forklaring. (Foto: KommunikationsTanken).


Teknik & Miljø / Februar 2013 Trafik & veje

Ud over en beskrivelse af hvert enkelt projekt og dets sammenhæng med hele planen, viser et billede med tydelig markering af de kommende ændringer, et kort samt en grafisk ”effektvurdering” præcist, hvad det enkelte projekt går ud på. Her er formålet at reducere trafikken ligeud, hvor en beboelsesvej generes af stærk trafik. (Illustrationer: Odense Kommune)

afgørende, at sådanne projekter først iværksættes, når behovet rent faktisk er der. Odense Kommune har tidligere været tidligt ude, fordi vi jo ikke kan iværksætte alle projekter på en gang. Denne praksis ændrer vi nu. Vi fortæller om de enkelte projekter, og det kan godt være, at vi forbereder nogle fremtidige omlægninger – for eksempel en ensretning af en vej, som i fremtiden vil få kapacitetsproblemer – men vi iværksætter ikke selve omlægningen, før trafikmålinger viser, at det rent faktisk er nødvendigt.

Fra A til B nu og i fremtiden Det ændrer dog ikke på, at omfanget af vejarbejder og trafikomlægninger bliver ganske overvældende i Odense de kommende to år. Den overordnede idé med, at trafikanterne let skal kunne komme ind og ud af bymidten men benytte ringvejen, hvis de ikke har ærinder i centrum, gør, at mange vil opleve, at de om et år eller to skal køre en anden vej, end de er vant til. Det giver naturligvis en vis usikkerhed hos pendlere og alle andre, der ønsker at bruge mindst mulig tid på transport. Vi forsøger at komme denne usikkerhed til livs med en nyudviklet ruteplanlægger, der ikke som eksisterende kortværktøjer nøjes med at kigge på forholdene her og nu, men også ser ind i fremtiden. Det foregår ganske enkelt ved at taste en start- og en slutadresse ind. Ruteplanlæggeren viser ikke blot rute og forventet køretid i dag, men også i 2015. Ruteplanlæggeren kan foreløbig kun ses på nettet, men hvis behovet opstår, vil vi muligvis også udvikle en app til smartphones. Der er dog stadig en del spørgsmål omkring trafiksikkerhed og eksisterende navigationssystemer, som skal afklares først. Men fra 1. februar har bilister kunnet se på en hjemmeside, om køretider og strækninger bliver længere eller kortere i 2015 – og hvor meget i givet fald. Ruteplanlæggerens beregninger bygger på en

række testkørsler fra 2012, og viser et gennemsnitligt tidsforbrug i dagtimerne. I myldretiden vil det tage længere tid, mens køretiden på andre tidspunkter bliver kortere. Vi har selv indtastet en række ruter, og i mange tilfælde er forskellen på i dag og 2015 relativt små. Typisk vil en tur fra den ene ende af byen til den anden tage lidt kortere tid på grund af den nye ringvej og Odins Bro. Det vil tilsvarende måske tage et par minutter længere at komme ind til midtbyen. Nogle steder kan bilisterne allerede nu teste deres kommende rute, men mange ruter vil først åbne i løbet af perioden. Ruteplanlæggeren er et dynamisk værktøj, og ”i dag” vil altid vise den helt aktuelle situation.

Mindre ventetid Mange af de trafikprojekter, som vil blive sat i gang i Odense i den nærmeste tid har til formål at reducere trængsel og ventetider i kryds. Allerede i dag oplever mange bilister urimeligt lange ventetider, hvor to trafikerede veje krydser hinanden, og med den forventede større trafik i fremtiden, bliver problemerne større – med mindre vi gør noget. Derfor indeholder ”pakken” til bilisterne også et kort med informationer om ventetider for 76 lysregulerede kryds i Odense. Bilisterne kan se den aktuelle ventetid i krydsene, og samtidig viser kortet, hvad ventetiden vil være i 2024 efter en ombygning af krydset, og hvad den vil være, hvis der IKKE bliver gjort noget. I sidstnævnte tilfælde vil bilisterne mange steder komme til at vente mere end tre minutter, og det er rigtig lang tid, hvis man skal igennem fire-fem lyskryds, inden man er fremme. Når det gælder ventetid ved krydsene kan vi godt lave beregninger frem til 2024. Ruteplanlæggeren kigger kun to år frem, fordi effekten af den kommende letbane ikke tages med i beregningerne endnu. Letbanen og øvrige trafiktiltag bliver en del af kommende planer og ruteberegnere. Heri vil vi også kunne beregne køretider for andre transportformer, så trafikanterne får et endnu bedre grundlag for at træffe de rigtige valg omkring deres transport. Det er ikke blot et spørgsmål om at vælge den rigtige rute, men det handler også på sigt om at give trafikanterne værktøjer og argumenter til at ændre vaner. Det bliver emnet i trafikplanen fra 2015 og frem.

57


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Faggrupper i offensiven I smukke omgivelser ved Kolding Fjord bød KTC’s formand, Torben Nøhr, de 120 deltagere velkommen til årets faggruppe-konference. Her opfordrede han faggrupperne til at spille med musklerne og være offensive.

Faggruppernes Fokusområder 2013:

Af | Lilli Marie Nielsen, journalist og redaktør

Mens vintersolens stråler varmede brostenene udenfor, bød Torben Nøhr en fyldt mødesal velkommen til årets faggruppe-konference på Koldingfjord. Her kom han med en offensiv opfordring til faggrupperne: - Kommunerne er under pres, velfærden er under lup, der skal rationaliseres, og opgaverne skal løses billigere. Også i sådan en situation, er det vigtigt, at kommunerne taler med én stemme, og derfor er KTC’s faggruppearbejde så vigtigt. Selvom det er en presset tid, så beder KTC’s bestyrelse faggrupperne om at være offensive. Faggrupperne har de faglige muskler og skal blande sig i debatten og sætte fokus på aktuelle problemstillinger. Og hvis faggrupperne vurderer, at der er behov for at gøre en ekstra indsats på et centralt område, så sig til. KTC har ressourcer at trække på, sagde Torben Nøhr blandt andet i sin velkomsttale på faggruppe-konferencen.

Faggruppemedlemmer besøger kredse Samtidig fremhævede han, at faggrupperne er vigtige kilder til gode historier til fagmagasinet Teknik & Miljø, fordi de har fingrene på den faglige puls. Det betyder, at der er en forventning om, at alle faggrupper – mindst én gang om året - skal levere en artikel til bladet. Og derudover er det oplagt at komme frem med sine synspunkter på dknyt.dk og altinget.dk og i andre faglige medier. På årets faggruppe-konference blev det i øvrigt besluttet, at alle kredsudpegede faggruppemedlemmer fremover skal besøge sin kreds mindst én gang om året. Beslutningen blev truffet for at sikre en god dialog mellem KTC’s kredse og faggrupper. Endelig opfordrede Torben Nøhr faggrupperne til at bruge www.ktc.dk som en vigtig kanal og hjælpemiddel i det daglige arbejde.

200 høringssvar om året Torben Nøhr henviste også til KTC’s ”Håndbog for godt faggruppearbejde”, som sætter rammerne for foreningens og KL’s forventninger til faggruppearbejdet. Her fremgår det, at høringssvar fortsat er en kerneopgave for faggrupperne – hvert år udarbejdes der cirka 200 høringssvar. Det svarer til omkring ét om dagen. - Men det fremhæves endnu stærkere i håndbogen end før, at høringsarbejdet ikke kan stå alene. Der skal også fokuseres på udvikling, for KTC er optaget af at sikre de bedst mulige løsninger af kommunernes opgaver på teknik- og miljøområdet, som det fremgår af foreningens mission og vedtægter. Derfor er det vigtigt, at faggrupperne konstant er bevidste om, hvilke holdninger, de har til udviklingen af en given sag og ikke nøjes med et teknisk svar på en aktuel høring . KTC’s faggruppeformænd og KTC’s bestyrelse rykker også tættere sammen og diskuterer de faglige spørgsmål mere, fordi der afholdes temamøder om centrale udfordringer. Og begge parter er også i løbende dialog med KL om alle centrale emner, der er på den faglige og politiske dagsorden, sagde Torben Nøhr.

KL i tæt samspil med KTC På faggruppe-konferencen gav kontorchef Eske Groes, KL, desuden et overblik over de aktuelle og kommende udfordringer i 2013. Han benyttede lejligheden til at takke faggrupperne for et godt stykke arbejde, som har stor betydning for KL.

Veje & Trafik: • Rekruttering af vejingeniører – der skal sættes ind allerede i 10. klasse og teknisk skole • Store besparelser som følge af ny vejlov – der skal søges påvirket Klima, Energi & Ressourcer: • Vækst og grøn omstilling • Strategisk energiplanlægning • Affaldsstrategi Kommunal Ejendomsdrift: • Ny undersøgelse om tendenser i kommunal ejendomsdrift • Optimering af bygningsdrift Plan: • Klimaplanlægning • Digitaliseret planlægning • Forenkling af planloven – et væsentligt udviklingsområde

Faggrupper i arbejdstøjet Fagpolitik, udvikling og aktuelle problemstillinger var i fokus for konferencens praktiske del, hvor alle faggrupper holdt individuelle møder med repræsentanter for KTC’s bestyrelse og KL’s konsulenter på teknik- og miljøområdet. Ved et afsluttende statusmøde mellem faggruppeformændene og KTC’s bestyrelse blev der gjort status, som viser et faggruppearbejde i topform. Med det faglige engagement og en enorm spændvidde er KTC’s faggrupper i stand til at byde ind på alle faglige aspekter på teknik- og miljøområdet.

Natur & Overfladevand: • Ny proces i anden planperiode af vandplaner • Mere reel inddragelse og samarbejde i den nye periode • Påvirkning af miljømålsloven er et vigtigt indsatsområde her og nu • Klimatilpasning er nu organiseret med en ny underfaggruppe

Digital: • Kommunerne skal være forrest i digitaliserings-toget, ellers overtager staten • Koordineringsopgaven i fokus – skal kunne kommentere og være på forkant • Digitalisering/Rationalisering – alt er i spil • Kommuner skal lukke gammeldags kanaler og i stedet bakke op om digitale systemer som f.eks. Diadem

Miljø & Grundvand: • Afrapportering fra Natur- og Landbrugskommission • Tilsynsbekendtgørelsen • Gebyrbekendtgørelsen • Vænne sig til, at den økonomiske krise er ”New Normal” – og derfor medvirke i diskussionen af, om der skal miljøreguleres så detaljeret i fremtiden

Byggelov: • Skabe én indgang til byggesagsbehandling • Proaktive på byggelovsområdet, sikre at opgaven bliver hos kommunerne • Paradigmeskifte – væk fra skruer og beslag til procesorienteret arbejdsgang • Gebyrstrukturer


Teknik & Miljø / Februar 2013 Tema: ledelse

Fremtidens Danmark

90 procent af os bor i byen Danmark bevæger sig med hastige skridt ind i byernes æra. I 2050 vil 90 procent af danskerne bo i en by, viser en rapport, som Realdania og Mandag Morgen har udarbejdet. Den tiltagende urbanisering giver kommunerne masser af nye udfordringer, både når det handler om byplanlægning, boliger, landdistrikter og transportsystemer. Mandag Morgens ansvarshavende chefredaktør, Bjarke Møller, malede på KTC’s faggruppe-konference et levende billede af Danmark anno 2050. 2050 i tal

Af | Lilli Marie Nielsen, journalist og redaktør

• 9 ud af 10 danskere bor i byer

Urbanisering er MEGA-TRENDEN frem mod 2050. Det fastslår rapporten ”2050 Der bli’r et yndigt land”, som Realdania og Mandag Morgen i fællesskab har udarbejdet. Danmark skal de kommende fire årtier gennem en omfattende grøn omstilling, og rapporten tegner et fremtidsbillede af, hvordan den omstilling vil forandre landet. - Vi er på vej ind i byernes æra. Ni ud af ti danskere vil i 2050 bo i byerne. Det er her, de globale virksomheder holder til, her kreativiteten blomstrer, her de gode transportmuligheder er, her det sker. Derimod så forsvinder de mindre samfund ude på landet. De unge flytter væk for at studere og arbejde og vender ikke tilbage, fastslog ansvarshavende chefredaktør, Bjarke Møller, på KTC’s faggruppe-konference. Byboerne vil i stigende grad køre i el-biler og cykle på super-cykelstier, og derfor vil der i 2050 ikke være den samme støjbelastning som i dag - byerne vil blive mere stille. Rapporten peger også på, at 90 procent af bygningsmassen i 2050 vil være den samme som i dag, men det vil være nogle langt mere teknologi-tunge byer og boliger. Solceller på taget, græs på ydervæggene og masser af gadgets indenfor i hjemme.

Den skræddersyede rejse På transportområdet vil den skræddersyede rejse være i fokus. - Allerede hjemmefra bestiller man en cykel eller el-bil på en offentlig p-plads, som kører hen til toget. Der satses massivt på den kollektive trafik for at undgå spildtid i bilkøer, og teknologi og transport vil i meget høj grad smelte sammen , sagde Bjarke Møller. Desuden vil vores mentalitet ændre sig: Vi reparerer i stedet for at købe nyt, vi

lejer i stedet for at eje, vi deler og låner og mindsker vores materialeforbrug. Brug-ogsmid-væk kulturen forsvinder og erstattes af brug- og-behold.

1.000 landbrugsbedrifter i 2050 I 2050 vil landbrugserhvervet også have ændret sig markant. Der vil være færre landbrugsbedrifter – fra i dag 25.000 til kun 1.000 bedrifter i 2050. Til gengæld vil de være større og i stigende grad bestå af etage-byggeri (så der også kan være bedrifter i byerne). Landbruget vil være drevet af teknologi, robotter styrer markarbejdet – de gode jorde vil der være bedrifter på, resten vil være omdannet til naturparker. Og fremtidens landmand har formentlig en ph.D grad for at klare sit arbejde. - I 2050 vil landbruget være præget af en organisk tankegang. Det vil være hele Danmarks spisekammer. Landbrug bliver til energibedrifter, og ALT genanvendes. Biomasse vil spille en stor rolle, sagde Bjarke Møller. Grøn vækst vil stadig være et omdrejningspunkt, miljø vil være et kæmpe forretningspotentiale, og innovation og lederskab vil være den nye vinderstrategi. Hvor mange kommuner i 2050? Efter oplægget fra Bjarke Møller var der ivrig spørgelyst og livlig debat på faggruppekonferencen. Eksempelvis ville KTC’s formand Torben Nøhr, gerne vide, hvor mange kommuner der findes i 2050? Og selvom svaret ikke fremgår af rapporten, så forudser chefredaktøren, at antallet af kommuner i 2050 vil være halveret. Det vil sige 49 kommuner…!

• Næsten hver anden bornholmer er mere end 65 år gammel • 1.5 millioner danskere bor i det østjyske bybælte fra Randers til Kolding • 4,5 mio indbyggere bor i byregionen København/Malmö • 40.000 københavnere er flyttet ind i den grønne bydel Nordhavn • København har 170.000 flere indbyggere • Danmark har 1.000 storlandbrug, 20 agroindustrielle klynger og 3 højteknologiske bioraffinaderier • 80 procent af al transport sker på elektricitet • 500.000 pendler ind til København hver dag • Vores boliger bruger 50 procent mindre energi • Næsten 100 procent af vores boliger er koblet på fjernvarme og fjernkøling • 9 ud af 10 københavnere har højst 600 meter til en metrostation • 40 procent af vores fødevarer er økologiske • Horsens har 25 procent flere borgere, Aarhus 16 procent flere og København 21 procent flere. • Læsø har 15 procent færre borgere, Lemvig 11 procent færre og Lolland 10procent færre. • Det koster 4 gange så meget at bruge el kl. 18.00 som kl. 01.00. • 20.000 danskere arbejder med at udvikle teknologi til elbiler • Over 50 procent af al persontransport er kollektiv • 100 procent af vores energi og el kommer fra vedvarende energikilder Kilde: Rapport ”2050 Der bli’r et yndigt land”

Hent rapporten ”2050 Der bli’r et yndigt land” kan frit downloades på http://www.realdania.dk/Presse/Nyheder/2012/Rapport2050_270312.aspx

59


Teknik & Miljø / Februar 2013 byg & bolig

Butikker hæver boligværdien

Digitale byggetilladelser boomer i Assens Slut med papir. Borgerne i Assens Kommune har for alvor fået smag for digitale byggetilladelser. På bare et år er antallet af digitale byggetilladelser steget fra kun syv procent til hele 74 procent, skriver dknyt. - I foråret 2012 besluttede vi at sætte ekstra fokus på at digitalisere vores interne arbejdsgange og samtidig motivere borgere og rådgivere til at bruge vores digitale selvbetjeningsløsning, siger chef for Byg, Beredskab og Ejendom i Assens Kommune, Lars Evald Jensen. Det er blandt andet sket ved, at kommunens ansatte ringede til rådgivere og håndværkere for at motivere dem til at søge digitalt. Samtidig anbefalede byggesagsbehandlerne helt konsekvent selvbetjeningsløsningen over for borgerne.

Der er gode penge i at have en bolig, som ligger tæt på en butik. En ny undersøgelse viser nemlig, at forretninger har stor betydning for boligernes værdi, og det anbefales, at det perspektiv tænkes med i fremtidens byudvikling. Den konklusion er miljøminister, Ida Auken, enig i. Hun håber, at undersøgelsen kan være en hjælp til kommuneplanerne 2013. - En af de interessante ting ved denne her undersøgelse er, at den viser, at det, der ligger butikker tæt på boliger, betyder meget for boligernes værdi. Det perspektiv skal man tage med, før man som borgmester går ind og ønsker sig et storcenter i udkanten af byen, for der er stor forskel på, om kontorer og butikker er placeret, så de kommer til at bidrage til bylivet, eller om de bliver placeret, så de isoleres, siger Ida Auken ifølge dk-teknik.

Forskellen er…

... at din konkrete ledelsessituation er omdrejningspunktet Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udvikler og målretter dine ledelsesevner til nye krav og udfordringer på et stadigt forandrende arbejdsmarked.

af diplom i ledelse og med mange års erfaring er Metropol et oplagt valg for din videreuddannelse.

Uddannelsen er for dig, der er – eller snart bliver – leder i offentlige virksomheder og institutioner. Som den største udbyder

Find ud af hvad der gør forskellen for dig. Nye hold starter i uge 15 og 35, se mere på www.phmetropol.dk/dil

Kompetencegivende efter- og videreuddannelse

Professionshøjskolen Metropol Tagensvej 18 2200 København N tlf. 72 48 75 00 www.phmetropol.dk


Teknik & Miljø / Februar 2013 Byg & bolig

KTC

Ny faggruppe for byggelov Gennemskuelige byggesagsgebyrer, kompetenceudvikling og dialog mellem aktørerne er nogle af de centrale arbejdsområder for KTC’s byggelovsfaggruppe og den nyvalgte faggruppeformand, Mikael Kjær-Jensen.

KTCs faggruppe for Byggelov – udgangspunkt for arbejdet Byggesagsbehandlingen er til stadighed i politikernes og offentlighedens søgelys, både lokalt og nationalt. Fokusfeltet er her en erhvervsvenlig, hurtig og korrekt sagsbehandling, og byggebranchen og byggelovgivningens interessenter giver ganske markant udtryk for et ønske om en styrkelse af den kommunale dialogbaserede byggesagsbehandling. Lokalt er der konstant et politisk fokus, idet byggesagsbehandlingen er et af flere parameter i forbindelse med kommunernes erhvervsfremmeindsats og erhvervspolitik.

Af | Michael Nørgaard, cand.tecnh.soc, fagskribent

DABYFOs formand, afdelingsleder Mikael Kjær-Jensen, Haderslev, er formand for KTC’s nye faggruppe Byggelov, der er én af tre nye faggrupper, der udspringer af den tidligere faggruppe for Byg & Bolig. Mikael Kjær-Jensen har været formand for DABYFO siden 2009 og med i foreningens arbejde siden 1997. Han peger på en række hovedindsatsområder, som faggruppen vil fokusere på i den kommende periode. - Et helt centralt tema for faggruppen vil være arbejdet med byggesagsgebyrer; emnet er løbende i vælten, og kommunerne opkræver – fuldt lovligt – meget forskellige gebyrer for byggesagsbehandlingen. Vi forstår godt, at dette kan virke vilkårligt på bygherrer og rådgivere, så det er væsentligt, at vi får skabt gennemskuelighed omkring gebyropkrævningen. Der er jo netop tale om et gebyr og ikke en skat, siger Mikael Kjær-Jensen, der peger på, at kommunerne har meget uens vilkår for byggesagsbehandlingen. Han efterlyser bedre vejledningsmateriale fra statens side om gebyrerne og er klar til fortsat dialog med de forskellige aktører i byggeriet om byggesagsgebyrer.

Dialog og kompetenceudvikling Et andet centralt arbejdsområde for faggruppen tager afsæt i den udvikling, som er i gang med optimering af myndighedssagsbehandlingen i kommunerne. Centralt er, at bygherrer og rådgivere på

den ene side og myndigheder på den anden side skal afstemme forventninger til sagsforløb og tidsrammer i byggesagerne. Ofte bliver det en konkurrence mellem kommunerne om at have de korteste sagsbehandlingstider, men det handler ifølge Mikael Kjær-Jensen om, at parterne skal have forståelse for hinandens arbejdsbetingelser, og at dette opnås gennem dialog og klare rammer for det enkelte forløb. - Vi vil i denne sammenhæng gerne fokusere på vores egne kompetencer også. Der er brug for andre kompetencer end de traditionelle tekniske og vi skal selvfølgelig rustes til at arbejde med dialog og projektledelse på en anden måde end tidligere, siger Mikael Kjær-Jensen. Han peger på de gode erfaringer som flere kommuner har med forhåndsdialog med bygherrer og rådgivere som et område, der står højt på dagsordenen hos faggruppen for Byggelov. Faggruppen indgår i den kommende tid i dialog med de forskellige aktører på området om de centrale emner i arbejdet. Mikael Kjær-Jensen peger også på, at man på byggelovsområdet med fordel kan orientere sig mod de øvrige europæiske lande for at trække på de erfaringer, som er her. For eksempel gennem organisationen CEBC, Consortium of European Building Control Læs mere om faggruppen på www.ktc.dk og om DABYFO på www.dabyfo.dk

Medlemmer i Faggruppen for Byggelov 1) Mikael Kjær-Jensen, Haderslev Kommune (formand), mije@haderslev.dk 2) Åse Nielsen, Faaborg-Midtfyn Kommune, aani@faaborgmidtfyn.dk 3) Dennis Krøjmand Berg, Viborg Kommune, dkb@viborg@dk 4) Jane Petersen, Åbenrå Kommune, jpet@aabenraa.dk 5) Birgitte Kofoed, Rudersdal Kommune, biko@rudersdal.dk 6) Gert Havgaard, Skive Kommune, GERT@skivekommune.dk 7) Mette Preisler, Københavns Kommune, metpre@tmf.kk.dk 8) Kim G. Pedersen, Ålborg Kommune, kip-teknik@aalborg.dk Faggruppen ønsker yderligere repræsentation fra Fyn, Det sydlige Sjælland og Lolland/Falster.

Formand for DABYFO, afdelingsleder Mikael Kjær-Jensen, Haderslev, er formand for KTC’s nye faggruppe for Byggelov.

61


Teknik & Miljø / Februar 2013 kort nyt & navne

Miljøchef fra Hedensted til Varde Mette Christensen, tidligere miljøchef i Hedensted kommune, tiltrådte 1. februar som chef for Teknik og Miljø i Varde Kommune. Mette Christensen er uddannet kemiingeniør og har haft både private og offentlige stillinger som konsulent, underviser og leder. Ansættelsesstederne har været COWI, Elsam, Odense teknikum, Vejle Amt, TW Novadan og Region Syddanmark, inden hun i 2009 kom til Hedensted Kommune som miljøchef. Mette Christensen afløser i Varde Kommune Niels Gregersen, der er gået på pension.

Afdelingschef i Miljøministeriet ny direktør i Dragør kommune

Torben Nøhr i TV-Avisen:

Klage-sager et stigende problem i kommunerne TV-Avisen satte i februar fokus på de mange klagesager, som lander hos landets kommuner. Eksempelvis har Esbjerg Kommune de seneste fire år brugt 2.000 timer på at behandle klager fra en enkelt borger. Men Esbjerg er ikke alene. Ifølge TV-Avisen oplever flere kommuner, at nogle borgere klager så meget, at det holder kommunernes ansatte beskæftiget på fuld tid. KTC’s formand, Torben Nøhr, peger på, at en af grundene er, at det er blevet lettere at komme i kontakt med kommunen. -Via email kan man dag og nat sende klager til kommunen, og selvom kommunen har svaret, kan der allerede en time efter komme en ny henvendelse fra den samme borger, siger Torben Nøhr til TV-Avisen 21 Søndag. Torben Nøhr peger også på, at folk er blevet mere vedholdende, når de klager. - Grænsen for, hvornår borgerne vil acceptere en afgørelse, har flyttet sig. Grænsen er blevet sænket, så der er flere, der siger ”nej, det tror vi ikke på, det må laves om, vi har vores ret”. Der har været en klar stigning i antallet af klager til kommunerne. Konsekvensen er, at vi bruger både tid og penge på opgaver, som egentlig ikke er særligt relevante, påpeger Torben Nøhr. lmn

KTC byder velkommen til 5 nye medlemmer: Michael Herold, Driftsleder Køge Kommune

Tommy Abraham Mostrup, Adm. Direktør Hjørring Vandselskab A/S

Søren Søndergaard Kjær, Direktør for Plan & Teknik Dragør Kommune

Mads Gammelmark, Teknisk direktør Odder Kommune

Mette Margrethe Elf, Centerchef Københavns Kommune

Søren Søndergaard Kjær tiltrådte den 1. februar stillingen som direktør for Plan & Teknik i Dragør kommune. Han er cand. agro og har en lang karriere i Miljøministeriet, fra fuldmægtig og kontorchef til økonomichef. Siden 2007 har Søren Søndergaard Kjær været afdelingschef på forskellige områder og været en central person i Miljøministeriet som chef for den politisk- økonomiske afdeling.

Claus Bo Frederiksen, Helsingør, skifter fra teknik til forsyning Den nuværende centerchef for Teknik og Miljø i Helsingør Kommune, Claus Bo Frederiksen, er fra 1. januar 2013 blevet projektchef i Helsingør Forsyning.Claus Bo Frederiksen kom i 2006 til Helsingør kommune, hvor han har udfyldt opgaver som bygningschef og siden chef for Plan & Byg, inden han 1. januar 2011 blev centerchef for den samlede teknik- og miljøafdeling.

Seminarer om pesticidfri drift Kommunale Park- og Naturforvaltere inviterer i samarbejde med Miljøstyrelsen til tre seminarer i Roskilde, Kolding og Aalborg om erfaringer med drift og vedligehold uden brug af pesticider I kommunerne er invasive plantearter som for eksempel Kæmpe bjørneklo og Japansk pileurt og bekæmpelsen af ukrudt på de befæstede arealer nogle af de områder, hvor de største udfordringer ligger og hvor der er behov for udvikling af ny viden og nye midler. Ligeledes er der en udfordring i forhold til brugen af pesticider på private fællesarealer. Centrale temaer på seminarerne er blandt andet • Bekæmpelse af invasive plantearter uden at øge brugen af pesticider • Bekæmpelsesstrategier/opdatering af eksisterende bekæmpelsesstrategier for invasive arter • Inddragelse af borgere og interesseorganisationer i arbejdet • Udfordringer med at fastholde et lavt pesticidforbrug/total udfasning af pesticider på blandt andet de befæstede arealer Formålet med seminarerne er at skabe debat, dialog, erfaringsudveksling mellem deltagerne og give deltagerne viden og ideer til det videre arbejde med invasive arter og reduktion i pesticidforbruget samt at give input til Miljøministeriets arbejde på området . De tre seminarer afholdes d. 10.4 i Roskilde, d. 18.4 i Aalborg og d. 19.4 i Kolding. Deltagelse er gratis. Læs mere om arrangementet og tilmelding på www.parkognatur.dk


Teknik & Miljø / Februar 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSbehandling

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Nordgroup a/s Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Byggematerialer

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Arbejdsmiljø Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

FACILITY MANAGEMENT

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Grontmij A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRAS

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63


Teknik & Miljø / Februar 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Geodata Danmark

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Grontmij A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Havnecon Consulting ApS ®

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

64

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Orbicon A/S

Dækbark fra Kold

Indeklimaundersøgelser

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Fugtskader

Teknologisk Institut

IDRÆTSANLÆG

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Kommunikation og design Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.


Teknik & Miljø / Februar 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

MILJØMÅLING

Planlægning

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Grontmij A/S COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Leif M. Jensen A/S Nellemann & Bjørnkjær I/S

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LIFA A/S

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

LUGTMÅLINGER Revision Grontmij A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

Alectia

NEDSIVNING RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver. Mød os på alectia.com

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

65


Teknik & Miljø / Februar 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning SLAMBEHANDLING Uponor A/S,

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S SPILDEVANDSRENSNING

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Svømmebade

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

66

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.


Teknik & Miljø / Februar 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning VANDFORSYNING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEJUDSTYR

Er det svært at skabe dialogen?

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

67


Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Tillykke med iSOcerTificeringen!

Foto: Michael Damsgaard

Bedre resultater gennem lederskaB og faglighed

niraS ønsker herning Vand a/S Tillykke med iSO 14001-certifikatet NIRAS A/S

www.niras.dk

Teknik & Miljø - februar 2013  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you