Teknik & Miljø - januar 2013

Page 62

Teknik & Miljø / Januar 2013 kort nyt

KTC byder velkommen til 7 nye medlemmer: Torben Mølgaard, Plan & Miljøchef Struer Kommune Lars Gullev, Direktør VEKS

Ny formand for KTC’s ledelsesfaggruppe Marianne Spang Bech skal fremover stå i spidsen for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation. Den 46-årige Marianne Spang Bech, centerchef for Center for Teknik og Miljø i Faxe Kommune, er udpeget som ny formand for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation. Som nyuddannet miljøtekniker blev hun ansat i Rødovre Kommune, hvor hun avancerede fra tekniker til mellemleder og senere til miljøchef i 2003. Efter 18 år i Rødovre Kommune fik hun lyst til nye udfordringer og blev natur- og miljøchef i Lejre Kommune. I 2011 fik Marianne Spang Bech stillingen som myndighedschef i Teknik & Miljø i Faxe Kommune, hvor hun senere samme år blev valgt som en af ti centerchefer i forbindelse med ny organisation og centerstruktur. Sideløbende med sin karriere har Marianne Spang Bech videreuddannet sig blandt andet inden for ledelsesområdet. I 2011 færdiggjorde hun diplomuddannelsen i Ledelse på University College Sjælland, og derudover har hun blandt andet en grunduddannelse i Ledelse fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling samt LEAN- og coachinguddannelse.

Martin Petersen, Fagleder Ringkøbing-Skjern Kommune Jørgen Chris Madsen, Chef, AffaldGenbrug Vejle Kommune Lars Peter Salhøj, Chef for Sekretariat, Plan & Klima Randers Kommune Kim Dahlstrøm, Afdelingschef, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Lars Hansen, Servicedirektør Slagelse Kommune

Lars Mørk ny direktør i Hillerød Lars Mørk bliver den nye direktør for økonomi og teknik i Hillerød Kommune. Han kommer fra en stilling som teknisk direktør i Ringsted. Lars Mørk, der tidligere har været formand for KTC’s Kreds Sjælland, tiltræder den nye stilling 1. februar. Direktørstillingen i Hillerød blev ledig, efter at Rasmus Bjerregaard blev kommunaldirektør i Furesø.

Stig Werner Isaksen ny direktør i Aabenraa Stig Werner Isaksen bliver fra 1. februar direktør for Kultur, Miljø & Erhverv i Aabenraa Kommune. Det er en ny forvaltning, som lægger den nuværende Teknik- og Miljøforvaltning sammen med Kultur, Fritid og Erhverv. Stig Werner Isaksen kommer fra en stilling som vicedirektør og områdechef i Kolding Kommune.

KTC Hovedstaden får ny kredsformand Søren Johnsen, direktør i Brøndby Kommune, er ny kredsformand i KTC Hovedstaden. Søren Johnsen erstatter chef for By og Miljø Birgitte Dyrvig Carlsson, Hillerød Kommune, der er fratrådt sin stilling og dermed også kredsformandsposten. Næstformand i KTC Hovedstaden er fortsat Philip Hartmann, teknisk direktør i Gladsaxe Kommune. Michel van der Linden, direktør i Gribskov Kommune, indtræder som medlem i kredsbestyrelsen, og Allan Carstensen, chef for Teknik- og Miljøområdet i Rudersdal Kommune, er kasserer og suppleant.

62


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.