Page 1

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 11

DECEMBER 2018

ÅRGANG 118

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

ÅRSNUMMER – DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ 2018

Tilsyn fremmer grøn forretningsudvikling I PLASTINDUSTRIEN

AARHUS FORBEREDER SIG PÅ

AT BLIVE FOSSILFRI TEKNIK & MILJØ

1

DECEMBER 2018

DEN CIRKULÆRE ØKONOMI ER KOMMET FOR AT BLIVE


God mobilitet er en forudsætning for at skabe levende byer, hvor det er nemt, sikkert og bæredygtigt at komme rundt. Hos Rambøll leverer vi skræddersyede mobilitetsløsninger, der understøtter det gode byliv for borgerne, hvad enten de bor i Silkeborg eller Singapore.

GOD MOBILITET (SKABER LEVENDE BYER)

Fotograf Rasmus Hjortshøj

Læs mere på: www.ramboll.dk/mobilitetibyen

VI ER 14.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE, DER SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI OG MANAGEMENT CONSULTING.


LEDER

DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR FÅR NY ROLLE Direktør for Økonomi og Teknik Hillerød Kommune Og formand for KTCs bestyrelse

Borgernes problemer kan blive til virksomhedernes næste forretningsområder. Ikke ved at løse problemerne billigere, men på nye måder. I bedste fald kan nogle af de traditionelle problemområder i den tekniske sektor blive til ressourcer for virksomheder. Teknik- og miljøforvaltningerne kan skubbe til udviklingen ved at samle de relevante aktører. Teknik om Miljøforvaltningernes rolle er under forandring i disse år. Fra at have fokus på at sikre borgernes rettigheder gennem (formel) myndighedsbehandling og holde vores budgetter, omfatter vores rolle nu også samskabelse, innovation og civilsamfund. At være en stærk kommune, handler ikke bare om compliance og performance, men også om innovation og om rammer for et stærkt civilsamfund. Forandringen påvirker hele kommunen, men den er særlig tydelig på det tekniske område: Vores aktiviteter vedrører alle borgere og virksomheder i kommunen, selvom vi kun forvalter ca. 5 pct. af kommunernes budgetter. I den tekniske sektor er vi vant til at løse en lang række forskelligartede problemer for vores borgere og virksomheder: Bortskaffe affald, lappe huller i vejen, sikre et godt miljø og udvikle det næste boligområde i kommunen. Vi er dermed i en unik position til også at skabe forbindelser mellem problemer og ressourcer og mellem borgere, virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner. Det betyder, at vi kan spille en central rolle i forhold til udvikling

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

af nye løsninger på alt, lige fra spildevandshåndtering til mobilitet og sundhed.

FRA PROBLEMER TIL RESSOURCER Når vi traditionelt har inddraget private virksomheder i opgaveløsninger, har det været gennem udbud for at få opgaverne løst bedst og billigst. Fremover skal vi blive bedre til også at inddrage virksomheder på andre områder og på nye måder. Dermed kan vores opgaver – som altså er borgernes problemer – blive til virksomhedernes næste forretningsområder. Ikke bare ved at løse opgaverne billigst, men ved at løse dem på nye måder. I bedste fald kan nogle af de traditionelle problemområder i den tekniske sektor blive til ressourcer for virksomheder: • Affaldsområdetergodtpåvejtil at blive en ressource i den cirkulære økonomi. • Spildevand ligeså, gennem symbiosesamarbejder mellem virksomheder og de kommunale forsyningsselskaber. • Overfladevand kan blive det næste forretningsområde, hvor

virksomheder og myndigheder arbejder sammen om nye løsninger, der skaber værdi for både private og offentlige parter. • De kommunale data er måske det største potentialeområde. Her skal vi i gang med at skabe samarbejder om nye løsninger, der kan nyttiggøre data. Det skal ske sikkert og på en måde, så borgerne oplever, at de får nytte af den data, de dybest set selv har bidraget til. Det kræver, at vi i teknik- og miljøforvaltningerne, går forrest og samler aktører til vidensdeling og idéudvikling. Det kan vi, for det er os, der kender de lokale problemer og udfordringer, os der kender de lokale aktører og kan se på tværs af disse aktører. Endelig er det også os, der har legitimiteten til at samle aktørerne om nye løsninger. I dette nummer af Teknik & Miljø har vi samlet gode eksempler på, hvordan teknik- og mijøområdet gør en forskel for borgere og kommuner. Jeg er sikker på, at borgerne oplever, at vores forvaltningsområde er meget større den de 5 pct., som budgettet viser. God læselyst!

Tryk PE Offset A/S

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Forsidefoto Kuben Management A/S

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning. DECEMBER 2018

TEKST / LARS MØRK

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér! Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3


TEMA ÅRSNUMMER – DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ 2018

KØBENHAVN BRUGER SATELLITDATA I ANALYSER

KOMMUNER OG VANDVÆRKER SKAL GØRE MERE FOR AT BESKYTTE GRUNDVANDET

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune vil have satellitdata til at indgå som en naturlig del af forvaltningens arbejde. Data er allerede sat i spil, og særligt i arbejdet med den nye kommuneplan forsøges det at få forankret analyser fra satellitter. SIDE 26

Vi skal sikre, at vandværkerne har kræfter til at løfte opgaven og beskytte grundvandet. Det kan ske ved samarbejde mellem vandværker eller ved sammenlægninger. Kommunerne bør skabe et overblik over forsyningsstrukturens robusthed som katalysator for en dialog om fremtidens vandforsyning. SIDE 14

DEN CIRKULÆRE ØKONOMI ER KOMMET FOR AT BLIVE

AARHUS FORBEREDER SIG PÅ AT BLIVE FOSSILFRI AffaldVarme Aarhus tager vigtige skridt lige nu for at forberede fjernvarmesystemet i Aarhus til en fossilfri fremtid. Der er indledt et samarbejde med A.P. Møller Holding. Planen er, at der fra 20212024 – om alt går vel - kan hentes varme op fra jorden til ca. 100.000 aarhusianere.

Fremtidens velstand og velfærd vil være tæt forbundet med graden af cirkularitet, grønne forretningsmodeller og smart design af produkter. Det er ikke mere et spørgsmål, om vi skal omstille til den nye, økonomiske virkelighed, men hvornår og hvordan. Den danske affalds- og ressourcesektor er klar til at møde de stigende krav.

SIDE 20

SIDE 44

TILSYN FREMMER GRØN FORRETNINGSUDVIKLING I PLASTINDUSTRIEN DECEMBER 2018

Ved hjælp af kommunale data om fx ressourceforbrug og affald ansporer Esbjerg Kommune virksomheder til mere bæredygtige og miljørigtige løsninger. Med afsat i principperne om cirkulær økonomi understøtter kommunen dermed den grønne vækst i det lokale erhvervsliv. SIDE 16

4

TEKNIK & MILJØ


STILRENT DESIGN

VALGFRI GRAFIK OG FARVE


Indhold

13

14

DECEMBER 2018

22

6

Får du nok? Notifikationer fra ktc.dk…

Tilsyn fremmer grøn forretningsudvikling i plastindustrien

Aalborg satser på letbane på gummihjul

TEKNIK & MILJØ

3

L EDER

Den kommunaltekniske sektor får ny rolle

5

Temaindhold

6-7

Indholdsfortegnelse

KTC

KTCs bestyrelse er konstitueret

8

10

Gør op med den kaotiske sagsbehandling af diger

12

NYESTE indhold på ktc.dk

13

Får du nok? Notifikationer fra ktc.dk…

ÅRSNUMMER

14

Kommuner og vandværker skal gøre mere for at beskytte grundvandet

16

Tilsyn fremmer grøn forretningsudvikling i plastindustrien

18

Kommunale geodata-behov kommer i fokus

20

Aarhus forbereder sig på at blive fossilfri

22

Aalborg satser på letbane på gummihjul

24

Ny drejebog sætter mål for vand på terræn

26

København bruger satellitdata i analyser

28

Marina City skal være fyrtårn for cirkulær økonomi


30

Randers lukker plastkredsløbet med en palle

34

Hedensted engagerer borgerne i byens vandudfordringer

36

Kommuner får cirkulær økonomi til at rulle

40

Byggebranchen kan undgå blå blink

42

Compas baner vej for grønne forretningsideer

44

Den cirkulære økonomi er kommet for at blive

TRAFIK & VEJE

46

‘Min Rejseplan’ var højdepunkt på ITS Verdenskongres

48

Kommuner bør have en strategi for fodgængere

BYGGERI

50

Nye vejledninger viser vej til bedre og billigere byggeri

LEDELSE

52

Luft ud i dit ledelsesrum

54

Mobning opstår i fællesskabet

56

Branson taler om ledelse i København

26

Marina City skal være fyrtårn for cirkulær økonomi

30

Randers lukker plastkredsløbet med en palle

50

Nye vejledninger viser vej til bedre og billigere byggeri

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2018

Indhold

7


KTC

KTCS BESTYRELSE ER KONSTITUERET

KTCs bestyrelse konstituerede sig fredag den 26. oktober og består af:

Lars Mørk, Hillerød. Formand

Der skete ingen ændringer i referencemedlemmerne til faggrupperne. Fordelingen er:

Thomas Barfoed, Fredensborg. Næstformand

Michel van der Linden, Kalundborg

Michael Sloth, Vejle. Kasserer

Eva Kanstrup, Herning

Agnete Thomsen, Allerød

Flemming Lehbert Sørensen, Rebild

DECEMBER 2018

KTC-FAGGRUPPER REFERENCEBESTYRELSESMEDLEM Planlægning - PLAN

Agnete Thomsen

Natur og overfladevand - NOV

Thomas Barfoed

Miljø og grundvand – MIG

Thomas Barfoed

Klima, energi og ressourcer - KER

Flemming Lehbert Sørensen

Digital forvaltning – DFO

Michel van der Linden

Byggelov – BYG

Michel van der Linden

Kommunale ejendomme – EJD

Michael Sloth

Almene boliger – ALM

Agnete Thomsen

Vej, trafik og trafiksikkerhed – VTT

Eva Kanstrup

Ledelse – LED

Michael Sloth

Kystbeskyttelse (ADHOC)

Flemming Lehbert Sørensen

Du finder altid en opdateret medlemsliste for faggrupperne på KTC.dk, følg dette link. http://www.ktc.dk/ktc-faggrupper 8

TEKNIK & MILJØ


ØREMÆRKEDE MIDLER TIL VEJAFVANDING BETALER SIG

I kommunerne er der efterhån-

se af vejbrønde og stikledninger.

”Vi havde en formodning om, at det

den en gryende bevidsthed om,

Sådan lyder meldingen fra Morten

stod galt til, men vi har ikke afsat

at stikledninger fra vejbrønde på

Andersen, markedsansvarlig for

økonomi tidligere til at tage ordent-

offentlige veje er i dårlig stand man- vejafvanding i Aarsleff Rørteknik.

ligt hånd om det. Derfor har vi kun

ge steder. Planlagt og langsigtet

foretaget akut brandslukning uden

vedligeholdelse af vejafvandingssy-

Næstved Kommune er en af de

egentlig at have overblik over de

stemet kræver dog en øremærkning kommuner, som ønsker at være på

konkrete og mere dybdeliggende

af midler og en synliggørelse af pro- forkant med vejafvandingen, der

skader,” siger Morten Toft Hansen,

blemernes omfang. Sker det, er der

ifølge inspektioner har vist sig at

Park- og vejchef i Næstved Kom-

til gengæld mange penge at spare.

være i så dårlig stand, at lednings-

mune, og fortsætter:

nettet flere steder er brudt sammen. For rigtig mange kommer det som

”Med de øremærkede midler kan vi

en overraskelse, at ledningernes

Lokalpolitikerne i kommunen har fra

nu foretage en målrettet og langsig-

tilstand og kvalitet er så dårlig. Det

2019 afsat tre millioner kroner årligt

tet vedligeholdelse af vores brønde

kun ganske få, der arbejder med en

i anlægsbudgettet for at sikre en

og stikledninger.

målrettet indsats for vedligeholdel-

planlagt og effektiv vedligeholdelse.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding


KTC I ALTINGET

KTC:

GØR OP MED DEN KAO

SAGSBEHANDLING AF D TEKST / SALLY HUNTINGFORD

DECEMBER 2018

Medlem af KTC’s faggruppe for Natur og Overfladevand

Lodsejere med forsvundne diger overlades til et administrativt cirkus af kafkaske dimensioner, hvor de sendes frem og tilbage mellem kommuner og Slots- og Kulturstyrelsen. Løsningen er at gøre kommunen til sagsbærende part, skriver Sally Huntington fra KTC.

V

ed kommunalreformen 1. januar 2007 delte man myndigheden på administrationen af de beskyttede sten- og jorddiger mellem kommunerne og Slots- og Kulturstyrelsen. Kommunerne kan dispensere. Slots- og Kulturstyrelsen har tilsynet og kan meddele påbud. Det er mildest talt kaotisk, og særligt lodsejerne er ladt fuldstændigt i stikken. Jeg kan godt forstå, at lodsejerne bliver forvirrede og helt desperate til sidst. Det er vi sådan set også i kommunerne. Lad mig prøve at skitsere forløbet i en typisk sag: Vi opdager, at et dige er forsvundet i forbindelse med anden sagsbehandling. Vi vurderer, at det er et ulovligt indgreb. Vi kontakter lodsejeren og oplyser om sagen. Lodsejeren opfordres til at søge en dispensation og oplyses om, at der kun kan dispenseres i særlige tilfælde.

ANSØGNINGER OM DISPENSATION AFVISES Når kommunen har modtaget en ansøgning fra lodsejeren, kontakter de det lokale museum og tager på besigtigelse sammen med lodsejeren og ofte også hans konsulent. Det lokale museum kommer med en 10

TEKNIK & MILJØ

udtalelse om det fjernede diges kulturhistoriske værdi. På baggrund af den og kommunens egne vurderinger træffer vi en afgørelse, som lodsejeren kan klage over, hvis han vil. Vi meddeler afslag på langt størstedelen af de ansøgninger, vi får. Allerede her er der mange lodsejere, der undrer sig. ”Hvorfor siger I, at jeg skal søge en dispensation, hvis I alligevel ikke vil dispensere?” Jeg kan godt forstå dem. Når vi har givet et afslag på dispensation, eller vi ikke hører fra lodsejeren, sender vi sagen til Slots- og Kulturstyrelsen. Det er dem, der har tilsynet og eventuelt kan påbyde, at diget skal reetableres. Vi oplyser lodsejeren om, at vi har sendt sagen til Slots- og Kulturstyrelsen.

TILBAGE TIL START IGEN OG IGEN Efter en længere periode, til tider flere år, kontakter Slots- og Kulturstyrelsen lodsejeren. De indleder med at oplyse ham om, at han kan søge dispensation hos kommunen – og så varsler de et påbud. Det er første gang, lodsejeren bliver slået tilbage til start. Lodsejeren kontakter selvfølgelig kommunen og spørger, om han nu kan forvente en dispensation?


lodsejeren – ikke kommer ud på besigtigelse og stort set ikke kan træffes per telefon heller. Derfor ringer han til kommunen. Nogle gange vender lodsejeren tilbage og har et forslag til et dige, der ikke er registreret som beskyttet – og som han vil foreslå som erstatning for det fjernede dige. Eller han ringer og spørger om, hvordan han skal reetablere det fjernede dige. Eller han spørger, om der må plantes træer på det reetablerede dige. Vi kan kun henvise ham til Slots- og Kulturstyrelsen. Og så er han ligesom slået tilbage til start for tredje gang. Eller han ansøger om dispensation til en gennemkørsel. Og kortet på Miljøportalen er ikke rettet til, for det er kun Slotsog Kulturstyrelsen, der må rette i det – ikke kommunerne. Behøver jeg at sige, at kortet ikke er opdateret? Det er et administrativt cirkus af kafkaske dimensioner!

OTISKE

DIGER

”Nej,” siger kommunen, ”det har du allerede fået afslag på.” Lodsejeren klasker telefonrøret på i arrigskab. Kort efter får han et nyt brev fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det er et påbud om reetablering. I påbuddet oplyser Slots- og Kulturstyrelsen lodsejeren om, at han kan gøre det ulovlige forhold lovligt på to måder: ved at reetablere det fysisk – eller ved at søge en dispensation hos kommunen. Så er han slået tilbage til start igen. Lodsejeren kontakter selvfølgelig straks kommunen og siger: ”Det forstår jeg ikke ... I brevet står der, at jeg skal søge kommunen om dispensation. Det troede jeg, at jeg havde gjort?” ”Du har ret”, siger kommunen, ”vi forstår det heller ikke.” Lodsejeren sukker dybt og lægger røret stille på.

ADMINISTRATIVT CIRKUS AF KAFKASKE DIMENSIONER Når lodsejeren har fået et påbud fra Slots- og Kulturstyrelsen, skulle man tro, at sagen sluttede for kommunen, men det gør den ofte ikke. Det hører jo med til historien, at dem, der behandler sagerne i Slots- og Kulturstyrelsen – og altså skriver alle brevene til

OPLAGT AT EFFEKTIVISERE OG AFBUREAUKRATISERE Jeg synes simpelthen ikke, vi kan være det bekendt! En ting er, at vi bøvler med det i kommunerne – og det er galt nok – men lodsejerne hænger i et lovløst limbo i årevis! Der er hverken op eller ned på sagsgangen, og de ved ikke, hvor de skal henvende sig. Så vidt jeg husker kommunalreformens mantra, var det noget med ”én indgang til det offentlige” – og vi har haft en hel række af regeringer i forskellige farver, der har talt om ”afbureaukratisering”. Her er et område, som efter min mening ret nemt kunne effektiviseres, decentraliseres og gøres meget mere smidigt samtidig – og det ville kunne mærkes ude hos lodsejerne med det samme. Slots- og Kulturstyrelsen er jo også ved at sande helt til i sager, fordi sagsgangen er så barok. Sidst jeg hørte nogle tal var det vist over 600 eller 800 sager, de havde liggende – og de er tre-fire medarbejdere, der arbejder med området. Det er da ikke i orden! VILDT OG BORGERNÆRT Her kommer så forslaget til den gode løsning: Kommunen bliver den sagsbærende part. Det vil sige, at al kommunikation mellem lodsejer og myndighed foregår med kommunen, så der er én indgang for lodsejeren. Kommunen skal stå for at håndhæve hele loven, både dispensationer, påbud og reetableringer. Slots- og Kulturstyrelsen skal uddelegere deres myndighed til udvalgte lokale museer, som så både kan udtale sig om digets kulturhistoriske værdi, foretage besigtigelser sammen med kommunerne og stille vilkår ved håndhævelsessager – ja, de kan måske ovenikøbet være til stede under reetableringen og anvise, hvordan det skal gøres. Det bliver vildt. Eller måske ovenikøbet borgernært! Kommunen skal have pligt til at høre Slots- og Kulturstyrelsen via det lokale museum, før der træffes afgørelse. Gensidigt skal det lokale museum forpligtes til at have en relativt kort svarfrist på for eksempel fire uger. Kommunen følger op på den fysiske lovliggørelse og retter i korttemaet på Miljøportalen. Jeg ved godt, at der er nogle økonomiske og andre forhold, der skal på plads, før det kan effektueres, men helt ærligt: Hvor svært kan det være? Det kan umuligt blive værre, end det er i dag.

Dette indlæg blev første gang bragt i Altinget.dk den 31. oktober 2018.


KTC

FÅR DU NOK?

NOTIFIKATIONER FRA KTC.DK… TEKST / JESPER HEDEGAARD

KTC

DECEMBER 2018

ILLUSTRATION/ Kaboompics, Freepik.com

12

TEKNIK & MILJØ

P

å grund af mængden af ondsindede og uønskede e-mails der hver dag udsendes til mange tusinde virksomheder og -privatpersoner, er det en stigende udfordring for os i KTC, at sikre at dine e-mailnotifikationer rent faktisk når helskindet frem til din indbakke. Det er et problem, som vi i den seneste tid har brugt mange ressourcer på at løse. Vi har gennemgået logs på vores mailservere for helt konkret at undersøge, hvor stort problemet er for de mails der afsendes fra ktc.dk. Resultaterne er (desværre!) helt entydige! – alle de mails vi har lavet stikprøver på, ER blevet afsendt fra mailserverne til de tilsigtede brugere/e-mailadresser

– og altid inden for få sekunder! Det efterlader os med noget fejlfinding og fejlrettelser, som ikke kan foretages af os- men, Det skal foregå hos slutbrugeren – hos Jer derude! Heldigvis er det ikke så svært – og der skal kun 3 små trin til, for at du selv kan sikre dig, at flest mulige notifikationer fra ktc.dk, også når helt frem til din indbakke. På www.ktc.dk kan du læse om de 3 primære fejlkilder til at notifikationerne ikke når frem til dig – og du kan også se de tilhørende løsningsforslag…

Løs problemet: På forsiden af www.ktc.dk, eller via dette link http:// www.ktc.dk/artikel/ faa-styr-paa-dinektc-notifikationer

– eller scan QR koden med din mobiltelefon…


NY VIDEN

NYESTE indhold NYESTE på ktc.dk K påindhold ktc.dk

TC NETVÆRK er KTCs videndelingsplatform, hvor brugere kan oprette og drive digitale netværk med kollegaer i sektoren i lokalområdet, regionen, eller på tværs af landet. KTC NETVÆRK er KTCs videndelingsplatform, hvor brugere kan oprette og drive digitale netværk med De seneste 2 måneder, er der tilgået 174 nye kollegaer i sektoren i lokalområdet, regionen, eller på tværs af landet. indholdselementer elementer i 40 forskellige netværk. Derudover er der oprettet 102 unikke kommenDe seneste 2 måneder, er der tilgået 174 nye indholdselementer elementer i 40 forskellige netværk. tarer til det nye indhold. Se detaljerne i grafen TEKST / Derudover Se detaljerne i grafen herunder. herunder. JESPER HEDEGAARDer der oprettet 102 unikke kommentarer til det nye indhold. I samme periode er der sendt 23 høringer fra KTC KL til KTCs faggrupper via ktc.dk

I samme periode er der sendt 23 høringer fra KL til KTCs faggrupper via ktc.dk

ILLUSTRATION/ Rawpixel.com, Freepik.com

Gå til www.ktc.dk for at starte dine egne digitale netværk, eller

Gå til www.ktc.dk for at starte dine egne digitale netværk, eller kontakt jh@ktc.dk +45 2555 kontakt jh@ktc.dk +45 2555 2828 for 2828 demo for demo

Nyt indhold på ktc.dk - fra 21-09 til 20-11-2018 Nyt indhold på ktc.dk - fra 21-9-2018 til 20-11-2018 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

174

102

48

51

43 23

8

1 1

Arrangement Nyhed

Dokument Høring

Diskussion Indhold i alt

Doodle Kommentarer

ÅBEN FOR TILMELDING? JA!

DECEMBER 2018

På årets Plantekongres får du den nyeste viden fra eksperter fra ind- og udland, der vil berige dig med nye forskningsresultater, nyt om teknologier, erfaringer fra praksis og udfordre dig til debat og nye tænkemåder. Vælg mellem 88 sessioner og sammensæt et program, som passer præcist til dig. Tilmeld dig nu på Plantekongres.dk

PLANTEKONGRES2019 MCH HERNING KONGRESCENTER 15.-16. januar

TEKNIK & MILJØ

13


ÅRSNUMMER

KOMMUNER OG VANDVÆRKER SKAL GØRE MERE FOR AT BESKYTTE GRUNDVANDET TEKST & FOTO / FLEMMING LEHBERT SØRENSEN

DECEMBER 2018

Direktør for teknik og miljø, Rebild Kommune Medlem af KTCs bestyrelse

14

TEKNIK & MILJØ

Vi skal sikre, at vandværkerne har kræfter til at løfte opgaven og beskytte grundvandet. Det kan ske ved samarbejde mellem vandværker eller ved sammenlægninger. Kommunerne bør skabe et overblik over forsyningsstrukturens robusthed som katalysator for en dialog om fremtidens vandforsyning.

I

mange områder af landet er det små vandværker, som forsyner borgerne med drikkevand. Det har fordele, men også ulemper. Det sidste især fordi de små vandværker har svært ved

at sikre beskyttelsen af grundvandet. Der er brug for, at vi har robuste vandværker og velfungerende samarbejder imellem vandværkerne. Vandværkerne skal have en effektiv administration, gode

tekniske anlæg, gode vandressourcer, god forsyningssikkerhed og fornuftig økonomi. I Danmark har vi en ret unik viden om vores grundvandsreserver og viden om, hvad vi kan gøre


DEBAT GRUNDVANDSBESKYTTELSE ER EN INVESTERING Etablering af en vandfond kan være en måde I fællesskab at løfte indsatsen på. Det er en samarbejdsform, som flere kommuner med succes har faciliteret. Der laves en solidarisk vandfond, hvor vandværkerne indbetaler et beløb pr. m3 af samme størrelsesorden som for eksempel grundvandsafgiften til grundvandskortlægning. Formålet er, at alle bidrager til den fremtidige beskyttelse.

KOMMUNERNE HAR FOKUS PÅ DET FORKERTE I kommunerne har vi haft blikket stift rettet mod at lave indsatsplaner, og det er en relevant faglig opgave, som kan hjælpe vandværkerne. Det er bare nødvendigt også at arbejde bredere og ikke mindst med forsyningsstrukturen, så det sikres, at vandværkerne har kræfter til at løfte opgaver og beskyttelsestiltag. Det kan ske ved samarbejde mellem vandværkerne eller ved sammenlægning af vandværker. Kommunerne bør skabe et overblik over, hvor robust vandforsyningen er i kommunen. En analyse af det kan bruges som katalysator for dialog om fremtidens

vandforsyning. Strukturer på tværs af kommunegrænser bør ikke være en udfordring, men det er det i praksis nogle gange alligevel. Alene forskellig organisering og tidsmæssige forskydninger i tiltag kan godt besværliggøre arbejdet med at organisere og forbedre grundvandsbeskyttelsen, men da det er et langsigtet arbejde, er det i praksis næppe der, den egentlige udfordring er. Der er flere processer, som kan lede til strukturændringer og øget samarbejde mellem især de små vandværker. Det er oplagt at facilitere et samarbejde, hvor vandværkerne inden for et relevant område i et vandsamarbejde på for eksempel fem-ti vandværker går sammen om at løse udfordringerne. På sådanne strukturmøder bør følgende diskuteres: nødforbindelser, sammenlægning, grundvandsbeskyttelse, vandkvalitet, administrative opgaver og forsyningsområder. Kommunerne kan og bør stille krav om at indgå i sådanne samarbejder, såfremt det ikke sker frivilligt.

HVORDAN BESKYTTER VI BEDST GRUNDVANDET? Det ligger som en politisk forudsætning, at vi beskytter grundvandet mod forurening, så vi også i fremtiden kan hente drikkevand fra undergrunden. Det er et bæredygtigt og godt princip. Det er muligvis alligevel nødvendigt at stoppe op og overveje aktiv vandrensning med bl.a. kulfilter på vandværkerne. Men skal vi virkelig tage det skridt? Valget mellem brug af rensemetoder og den langsigtede beskyttelse hænger sammen. Vi skal helt sikkert i gang med en mere effektiv beskyttelse, hvis ikke rensning for alvor skal tages i brug. Måske skal vi i en periode ty til rensning af drikkevandet, men vi kan godt sikre vores drikkevandsressourcer, så vi fortsat kan hente vores drikkevand direkte fra undergrunden. Rent drikkevand er det 6. af FN´s verdensmål, og et delmål er, at vandkvaliteten skal forbedres ved at reducere forurening. Vi har i Danmark muligheden for at vise vejen for en bæredygtig anvendelse af grundvandsressourcerne, så det skal vi forpligte os på. TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2018

for at sikre rent drikkevand. Statens kortlægning pågår løbende, og kommunerne laver indsatsplaner for beskyttelsen af grundvand, men det er et arbejde, som i rigtig mange tilfælde kan være næsten spildt arbejde. Det skyldes, at mange små vandværker har udfordringer, det kan være organisatoriske, faglige eller økonomiske. Vi kan konstatere, at resultatet er, at ressourcerne til at gennemføre en tilstrækkelig indsats for beskyttelse af grundvandet i mange tilfælde ikke er tilstede.

INFORMATION OM DRIKKEVANDSOMRÅDERNE I Rebild Kommune arbejder vi med et forslag om at opstille informationsskilte i to projektområder, hvor vi gør opmærksom på, hvor drikkevandet kommer fra, og hvor det er ekstra sårbart. Inspirationen er fra Sverige, hvor man i mange år har haft skiltning om ’vattenskyddsområder’ og Tyskland, hvor man har ’wasserschutzgebiete’. Vi mener, det er nødvendigt at vide, hvor det især er vigtigt, at man ikke skal ”fucke med sit grundvand” som Bodil Jørgensen siger i kampagnen mod batterier i skraldespanden. Vi vil øge bevidstheden hos borgerne, og i en situation med akut forurening kan vi formodentlig sikre en hurtigere respons.

15


ÅRSNUMMER

Tilsyn fremmer grøn forretningsudvikling i plastindustrien TEKST / CHRISTINA EGSVANG FØNS

Miljøchef Esbjerg Kommune

Ved hjælp af kommunale data om fx ressourceforbrug og affald ansporer Esbjerg Kommune virksomheder til mere bæredygtige og miljørigtige løsninger. Med afsæt i principperne om cirkulær økonomi understøtter kommunen dermed den grønne vækst i det lokale erhvervsliv.

E

sbjerg Kommune bruger tilsynsrollen til at få gang i den altafgørende dialog med virksomhederne om cirkulær økonomi. Lige nu tilbyder kommunen et kampagnetilsyn til virksomheder, der fremstiller eller forarbejder emner af plast. Under tilsynet har kommunens medarbejder fokus på dialogen om forbrug af ressourcer og affaldsfraktioner, herunder om virksomheden anvender affaldsressourcer i produktionen. - Virksomhederne har taget godt imod den udvidede service fra kommunen. Målet med besøgene er at sætte gang i nogle tankeprocesser, så virksomhederne begynder at tænke anderledes i forhold til produktion og affald. Det handler også om, at virksomheden overvejer, hvad der sker med produktet, når det forlader slutbrugeren, siger formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune Søren Heide Lambertsen.

I stedet for at tænke affald, skal vi alle blive bedre til at tænke ressource. Det gælder både kommuner og virksomheder. Udfordringen ligger i at gøre det på en måde, så virksomheden oplever en gevinst - gerne økonomisk. Citat: Karen Sandrini, formand for Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune

Et andet aspekt af tilsynet fokuserer på, om andre virksomheder kan anvende den pågældende virksomheds affaldsressourcer, eller om virksomheden kan vedligeholde eller genbruge hele eller dele af det fremstillede produkt efter dets levetid med henblik på at fastholde størst mulig værdi i produktets levetid.

DECEMBER 2018

INDIVIDUALISERET DIALOG Esbjerg Kommune inddrager ikke kun produktions- og forarbejdningsvirksomhederne, men også de firmaer, som håndterer affald fra virksomhederne. Alt dette foregår selvfølgelig på en måde, så forretningsfølsomme oplysninger ikke videregives. - I stedet for at tænke affald, skal vi alle blive bedre til at tænke ressource. Det gælder både kommuner og 16

TEKNIK & MILJØ

virksomheder. Udfordringen ligger i at gøre det på en måde, så virksomheden oplever en gevinst - gerne økonomisk. Men ofte vil det være relevant at inddrage andre parter i processen, siger formand for Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune Karen Sandrini. Det gør sig også gældende, når tilsynssamtalen slår ind på, om virksomheden producerer overskudsvarme eller udleder varmt vand. I fællesskab kigges der på hele værdikæden for energi, vand og råmaterialer i stedet for kun at fokusere på et mindsket energiforbrug. I forhold til overskudsenergi har kommunens repræsentant mulighed for at inddrage kompetencer fra DIN Forsyning, som kan fortælle mere om løsningerne. Erfaringerne viser, at tilsynsmodellen passer godt i forhold til den individualiserede dialog, som er nød-


DEBAT

Rådgivning via tilsyn og facilitering via af netværk skal spore virksomheder i Esbjerg Kommune ind på cirkulær forretningsudvikling.

vendig i forhold til at afdække potentialer og muligheder i den enkelte virksomhed.

INSPIRATION TIL EN GRØN FORRETNINGSMODEL Udover tilbuddet om et tilsynsbesøg får virksomhederne også mulighed for at deltage i en længere erfaringsudveksling om cirkulær økonomi. Sammen med Esbjerg Erhvervsudvikling og CLEAN tilbyder Esbjerg Kommune plastvirksomheder at deltage i forummøder, som har til formål at støtte virksomhederne i den cirkulære forretningsudvikling som det naturlige skridt, hvor miljø og bæredygtighed ikke modarbejder rentabilitet og vækst. Her møder virksomhederne

sparring, og der er også mulighed for at få hjælp til at udvikle nye forretningsmodeller, hvor virksomhederne har cirkulær økonomi som en integreret del af deres forretning og strategi. Via CLEAN får virksomhederne adgang til professionel og konkret rådgivning og mulighed for at få refunderet 50 pct. af udgiften til ekstern rådgivning om grønne forretningsplaner. Med på sidelinjen er også Dansk Materiale Netværk for at bidrage med specialiserede kompetencer, som måske ikke findes i lokalområdet. Til forummøderne inviteres nogle stærke kapaciteter til at berette om, hvordan deres virksomhed tænker bæredygtighed, design, kundernes forventninger og økonomi sammen med en grøn omstilling. Fx deltog Lidl Danmark ved første forummøde og Designskolen i Kolding deltager ved næste forummøde. På sigt vil Esbjerg Kommune gerne udbrede ordningen med tilsyn med fokus på cirkulær økonomi til andre virksomhedstyper som fx biotekvirksomheder.

CIRKULÆR ØKONOMI handler om at forlænge produkters levetid, undgå affald og om at bevare værdien i ressourcerne længere, herunder reducere energi- og vandforbrug.

Du behøver ikke at flyde med strømmen En dag på kontoret for Andreas Li Madsen, Orbicon

DECEMBER 2018

Men du kan være med til at måle og analysere på den. Andreas Li Madsen er taget på arbejde ved Gudenåen, hvor han udfører en bathymetrisk opmåling. Vi skal nemlig både sikre os mod oversvømmelser og sikre naturtilstanden. Det er en flot dag på kontoret, og det giver mening at være med til at holde øje med naturen. Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se udfordringer blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os. I Orbicon kan du komme til at arbejde som rådgiver inden for bl.a. miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning. Se mere på orbicon.dk/karriere og

TEKNIK & MILJØ

17


ÅRSNUMMER

TEKST / PER HAMMERHOLT

FOSAKO’s Forretningsudvalg, Underfaggruppe til KTC’s faggruppe for digital forvaltning ILLUSTRATION/ Iconicbestiary Freepik.com

E

KOMMUNALE GEODATA-BEHOV KOMMER I FOKUS Samarbejdet i GeoDanmark mellem stat og kommuner tager i tre nye projekter afsæt i kommunale behov på geodataområdet. Projekterne har fællestitlen ”GeoDanmark i spil” og er blevet til via en undersøgelse af kommunale behov.

r det muligt både at opnå rationaler og samtidig øge kvaliteten af det arbejde i kommune og stat, som baserer sig på geografiske grunddata? Svaret er ja, mener FOSAKO, der er den kommunale paraplyorganisation på geodataområdet. FOSAKO har fået et ”ja” fra GeoDanmarks bestyrelse til at igangsætte beskrivelse af tre projekter, der skal trykprøve påstanden. Projekterne er samtidig et bud på en konkret udmøntning af GeoDanmarks nye strategi.

GEODANMARK I SPIL Det overordnede projekt hedder ”GeoDanmark i spil”, men i praksis er der etableret tre projekter med frikøbte eksperter fra kommuner rundt i landet og med deltagere fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) til at udfærdige de endelige projektbeskrivelser. Projektbeskrivelserne forelægges GeoDanmarks bestyrelse i december, hvor bestyrelsen tager den endelige beslutning om, hvorvidt projekterne iværksættes. Hvis det sker, tager projekterne for alvor fart i starten af 2019.

DECEMBER 2018

PROJEKT 1: EFFEKTIVISERING VIA FÆLLESSKAB I dag udarbejder de enkelte kommuner kortgrundlag i konkrete situationer, fx i forbindelse med turisme, naturprojekter, planlægning, til daglig sagsbehandling etc. Tanken med projektet er, at der centralt i GeoDanmark udvikles en vifte af tilpassede baggrundskort, og at disse udstilles fra centralt hold som Web-services. Der er et stort 18

TEKNIK & MILJØ

rationale i, at arbejdet kun sker en gang, og at staten og 98 kommuner betjener sig af samme grundlag.

PROJEKT 2: SIKKERHED OG KVALITET I KORT På kommunale og statslige hjemmesider opleves ofte, at baggrunden for geografisk info er Google Maps eller andre gratistjenester. Formodningen er, at valget skyldes den nemme tilgængelighed, men vi kender ikke kvaliteten af tjenesterne, hverken aktualitet, nøjagtighed eller fuldstændighed. Ønsket er på sigt, at offentlige informationstjenester anvender GeoDanmark-data i stedet, idet disse data er grunddata og har en kendt kvalitet. Til sagsbehandling er der behov for kortdata med stor aktualitet. Samtidig er der behov for høj driftsstabilitet og hastighed i de services, som udstiller kortdata, så de kan indgå som grundlag for en effektiv sagsbehandling. SDFE arbejder løbende på at forbedre driftsstabilitet og hastighed af sine services og har i 2017 gennemført en række forbedringer. Projektet skal understøtte de nuværende initiativer på området. PROJEKT 3: FORBEDREDE ARBEJDSGANGE Både i kommuner og stat arbejder sagsbehandlere med specialiserede fagsystemer, som baserer sig på geografiske data. Målet med projektet er at skabe en sammenhæng mellem data i fagsystemerne og GeoDanmarks data, eksempelvis at data fra vejadministrationssystemerne kan tilgås og opdateres via GIS-systemerne og vice versa. Der er påbegyndt arbejde om emnet i

regi af GeoDanmarks Ajourføringsforum, hvor såvel vejadministration som vandløbsadministration arbejder på en sammenhæng til GeoDanmark data. Projektet vil accelerere og understøtte arbejdet.

KTC STØTTER PROJEKTERNE Jakob Harding Kirkegaard, formand for KTC´s faggruppe for digital forvaltning er begejstret for initiativerne. - Efter en periode at have arbejdet for flere relevante og gode statslige initiativer - fx Vejklassificeringen, Danmarks adresseregister, den kommende ejendomsvurdering m.fl. er det godt at se, at der også sættes fokus på kommunale behov, udtaler han. Han fortsætter: - I KTC-perspektiv ser jeg initiativerne som en fortsættelse af det voksende, tværkommunale samarbejde på digitaliseringsområdet, herunder arbejdet med datadrevet forvaltning og skabelse af sammenhæng i en kompleks IT- og digitaliseringsarkitektur. Jeg håber, at initiativerne kan indgå som byggeklodser i det løbende arbejde med at skabe et effektivt, digitalt forvaltningsgrundlag. FINANSIERING OG ORGANISERING AF PROJEKTERNE Med henblik på at sikre, at der er den fornødne fremdrift i projektbeskrivelserne, bliver de kommunale deltagere frikøbt til arbejdet. Finansieringen sker fra GeoDanmarks kommunale ”projektpulje”, og de udgifter, som staten har, afholdes af SDFE. Foreløbig er der fundet deltagere til udarbejdelse af

GEODANMARK GeoDanmark er et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) og Danmarks 98 kommuner med det formål at drive og udvikle det Fælles Geografiske Administrationsgrundlag og at stille det til rådighed for medlemmerne, øvrige offentlige myndigheder og offentligheden som frie grunddata.


DEBAT

de endelige projektbeskrivelser. Udover projektdeltagerne deltager en person fra FOSAKO´s forretningsudvalg i hver af de tre projektgrupper. Hvis projekterne iværksættes, forventes det, at udgifter til projekterne, fx konsulenthjælp, der opstår undervejs, deles på samme vis som GeoDanmark er finansieret, nemlig ligeligt mellem stat og kommuner. Ved iværksættelse af projekterne forventes det, at der frikøbes kommunal arbejdskraft samt at kommunerne via geodatasamarbejderne arbejder aktivt for projekternes gennemførelse. GeoDanmarks bestyrelse har udnævnt to personer fra bestyrelsen til at agere projektejere, og hele bestyrelsen udgør projekternes styregruppe.

PROJEKTERNES EFFEKTER På kort sigt vil gennemførelse af projekterne understøtte GeoDanmarks strategiske målsætninger og øge anvendeligheden af GeoDanmark data, både generelt og i udvalgte forvaltningsområder. Derudover vil projekterne effektivisere og kvalitetsforbedre arbejdsgange i både staten og i kommunerne. På den lidt længere bane vil gennemførelse af projekterne understøtte den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis målsætninger om grunddatabegrebet, idet GeoDanmarks data er udpeget til at være autoritative grunddata. Derudover vil projekterne understøtte, at kommunikation via kort sker på samme grundlag, både kommunikation mellem offentlige forvaltninger og mellem det offentlige og borgerne, og da data er frit

FOSAKO FOSAKO er en sammenslutning af fem kommunale geodatasamarbejder – Geo Fyn, GeoMidt, GeoNord, GeoØst og Sydkort. FOSAKO består af et forretningsudvalg, hvor sekretariatet for hvert af de fem geodatasamarbejder er repræsenteret. FOSAKO´s forretningsudvalg er tilknyttet Kommunalteknisk Chefforening (KTC) som en underfaggruppe til KTC´s Faggruppe for digital forvaltning.

tilgængelige også kommunikation med det private erhvervsliv. Visionen på den helt lange bane er, at alle offentlige instanser og private aktører inden for geodataområdet arbejder direkte op imod

de samme - mest aktuelle, mest fuldstændige og mest nøjagtige - data, og dermed opnår stor værdiforøgelse i form af sikkerhed i beslutningsgrundlaget i forvaltningerne.

BEBYGGELSESPLAN OG UDVIKLINGSPLAN

IDÉUDVIKLING OG STRATEGI

?

UNDERSØGELSE OG ANALYSE

§

LANDSDÆKKENDE SPECIALISERET PLANRÅDGIVING

LOKALPLAN OG KOMMUNEPLAN

BORGERINDDRAGELSE

DECEMBER 2018

KURSUS OG UNDERVISNING

MILJØVURDERING OG MILJØKONSEKVENSVURDERING

RÅDGIVNING §

WWW.LE34.DK TEKNIK & MILJØ 19


ÅRSNUMMER

AARHUS FORBEREDER SIG PÅ AT BLIVE FOSSILFRI TEKST / ANNI KÆR PEDERSEN

Freelance journalist

AffaldVarme Aarhus tager vigtige skridt lige nu for at forberede fjernvarmesystemet i Aarhus til en fossilfri fremtid. Der er indledt et samarbejde med A.P. Møller Holding. Planen er, at der fra 2021-2024 – om alt går vel - kan hentes varme op fra jorden til ca. 100.000 aarhusianere.

Rådmand fra Aarhus og direktører fra NRGI og Ørsted underskrev samarbejdserklæringen den 1. november 2018.

DECEMBER 2018

I 2050 skal Danmark være fossilfri – det er den politiske målsætning i det danske Folketing. Skal det nås, kræves der en transformation af energisystemet og en samfundsændring, hvor aktørerne i energisektoren allerede nu griber den politiske ambition og sætter handling bag de politiske mål. I Aarhus gør de noget radikalt ved det – og det selvom der ikke i den danske lovgivning er sat navn på, hvem der har opgaven med at koordinere og skabe transformationen af vores energisystem. Med Aarhus Kommunes rådmand Bünyamin Simsek (V) i spidsen tages i disse år vigtige skridt i det kommunale selskab AffaldVarme Aarhus for at få gjort fjernvarmesystemet i Aarhus klar til en fossilfri fremtid. Der er nemlig indledt et samarbejde med A.P. Møller Holding. Planen er, at der fra 2021-2024 – om alt går vel - kan hentes varme op fra jorden til ca.100.000 aarhusianere. Men det stopper ikke her. Den 1. november 2018 deltog 40 beslutningstagere og vigtige aktører fra forsyningsselskaber i Aarhus, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Energistyrelsen mfl. i et strategiseminar om Aarhus Kommunes fremtidige energisystem i et bredere perspektiv. Dagen blev afsluttet med, at der 20

TEKNIK & MILJØ

mellem Ørsted, NRGI og Aarhus Kommune blev underskrevet en fælles erklæring om det videre samarbejde.

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING Aarhus Kommunes klimaindsats hviler på kommunens klimastrategi og Klimaplan 2016-2020. Klimaplanen sætter retningen for, hvor der i de kommende år skal gøres en særlig indsats for at fremme den grønne omstilling. Det gælder indenfor energi, transport, bygninger og industri. I Aarhus Kommunes Klimasekretariat arbejder chefkonsulent Louise Langbak Hansen med den del af klimaindsatsen, der vedrører energi og således med strategisk energiplanlægning. - Målet er at lave en planlægning, der gør energiomstillingen både bæredygtig, rettidig og omkostningseffektiv. Hovedpointen i forhold til vores strategiske arbejde er ikke alene at reducere CO2-udslippet. Det handler i lige så høj grad om at få klargjort infrastrukturen til at kunne håndtere 100 pct. vedvarende energi. Uden dette greb – så kommer vi ikke i mål, siger Louise Langbak Hansen. Fx viser Aarhus Kommunes analyser, at det er realistisk med 27.000 elbiler i Aarhus i 2030. I dag er


REPORTAGE

GEOTERMISK ENERGI At Aarhus Teknik og Miljø, Aarhus Kommune og A. P. Møller Holding nu arbejder på at kunne hente grøn varme/termisk varme op af jorden nævnes som den hidtil største danske satsning på geotermisk fjernvarme. Geologiske undersøgelser viser, at undergrunden omkring Aarhus er egnet til at blive brugt til at hente geotermisk energi fra – og således brugt til at levere grøn energi til fjernvarmekunderne. Der blev den 23. oktober 2018 underskrevet et Letter of Intent – eller sagt med andre ord – lavet et første håndslag på fælles intentioner om at ville lave en leveringsaftale mellem det kommunale affaldsselskab AffaldVarme Aarhus og A.P. Møller Holding - Vi har allerede sagt farvel til kul og olie i den aarhusianske varmeforsyning, men vi vil skridtet videre. Vi vil have et energisystem, som i mindre grad bygger på afbrænding af biomasse og i højere grad bygger på brændselsfri og vedvarende energi, og det kan vi få med geotermi. Derfor er jeg glad for, at A.P. Møller Holding vil sætte sin ekspertise og sine ressourcer ind på at udvikle geotermisk fjernvarme i stor skala, fortæller rådmand Bünyamin Simsek Han fortsætter: - Det er vigtigt for mig, at vi sikrer os konkurrencedygtige priser, en kompetent samarbejdspartner, og at vi skærmer varmekunderne for den økonomiske risiko, der selvfølgelig er, når man skal udvikle, etablere og siden drive et geotermisk anlæg i 30 år. Det er derfor afgørende for Aarhus, at A.P. Møller Holding vil tage risikoen fra start til slut, slutter Simsek. MÅLET ER EN FÆLLES ENERGISTRATEGI I 2020 Louise Langbak Hansen ser aftalen med A. P. Møller som et blandt mange vigtige skridt i retning mod et fossilfrit energisystem i Aarhus. For at komme bedst igennem den grønne omstilling, skal kommunen være åben for alle slags samarbejder. Hun forklarer, at det er paradoksalt, at ingen har ansvaret for at koordinere udvikling af energisystemet. Ikke staten, ikke kommunen og ikke energiselskaberne. Men Aarhus Kommune har valgt at tage opgaven på sig, fordi det er vigtigt af hensyn til borgerne og erhvervslivet. - Vi samarbejder med de væsentlige aktører omkring udvikling af energisystemet i Aarhus. Der er mange interesser i spil, både kommercielle, forsyningsmæssige og lovgivningsmæssige, som gør opgaven kompleks, men ikke mindre afgørende, siger Louise Langbak Hansen. Aarhus står foran store investeringsbeslutninger i energianlæg og energiinfrastruktur. Blandt andet er elnettet i byen aldrende, og varmekontrakten mellem Ørsted og Affaldvarme omkring fjernvarme fra Studstrup udløber i 2030 (Studstrup-værket leverer i dag 50 pct. af fjernvarmen til aarhusianerne). Det giver

Tidsplan for udarbejdelse af Energistrategiplanen for Aarhus: 2018: Kortlægning af alt energiforbrug og -produktion i Aarhus. 40 væsentlige interessenter var indbudt til strategiseminar om fremtidens energisystem i Aarhus i november. Tiltrædelse af en fælles samarbejdserklæring om strategisk energiplanlægning (Aarhus Kommune, NRGI, Ørsted) 2019: Der udarbejdes analyser og scenarier. De 40 indbydes igen til strategiseminar i efteråret for at give retning for det videre arbejde.

et åbent planlægningsvindue nu, som aktørerne har valgt at arbejde med i fællesskab. Det er første gang at Aarhus Kommune på den måde inddrager hele beslutningstagerniveauet omkring energisystemet. Samarbejdet blev indledt i 2017, og den første opgave har været at lave en fælles kortlægning af alt omkring energien i Aarhus. En projektgruppe har blandt andet set på udfordringer, trends, rammevilkår og muligheder for elnettet, fjernvarmesystemet, Studstrupværket, bygningsmassens energiforbrug, industrien, e-mobilitet, affaldsforbrænding osv. Næste år gennemføres en række analyser og scenarier, og derefter inviteres igen til dialog med aktører og beslutningstagere. I 2020 er det målet, at der vedtages en Energistrategiplan, som alle parter har bidraget til at udarbejde, og som vil blive det fælles afsæt for investeringer og indsatser i grøn omstilling frem mod et fossiltfrit Aarhus.

KOMPLEKSITET OG VASKEMASKINER - Det kræver en kæmpe indsats fra alle involverede at nå i mål med den sidste del af den grønne omstilling. Vi må forvente, at der bliver større fluktuation i, hvornår der laves energi. Dertil kommer, at vores samlede energisystem bliver langt mere komplekst og med mange flere forskellige energikilder, lagermuligheder, behov for fleksibilitet og digitale løsninger. Meget forsimplet skal vi i fremtiden vænne os til, at vaskemaskinen først tænder, når energien er billig, fordi vinden blæser, eller der er sol nok, slutter Louise Langbak Hansen.

Tidsplan (foreløbig) for arbejdet med geotermi i Aarhus: Efteråret 2018: Underskrift på Letter of Intent. 2018/2019: Eventuel varmeleverancekontrakt indgås (tidspunktet kan rykke).

DECEMBER 2018

der knap 450 elbiler og 100 offentlige ladepunkter i kommunen. Hvis der ikke allerede nu tages skridt til at forberede ladeinfrastrukturen og elnettet, vil det blive dyrt og besværligt at få omstillet personbiltransporten. En anden vigtig, strategisk indsats i Aarhus er at arbejde med muligheden for at udnytte varmen i jorden til grøn energi.

2019-2020: A. P. Møller Holding etablerer de første efterforskningsbrønde. 2020-2024: De første geotermiske anlæg bygges, afhængigt af efterforskningens resultat.

TEKNIK & MILJØ

21


ÅRSNUMMER

TEKST / ANNI KÆR PEDERSEN

Freelance journalist ILLUSTRATIONER/ Cobe

Aalborg satser på letbane på gummihjul Fra 2023 vil landets første BRT-busser køre på en 12 kilometer lang strækning i Aalborg. Letbanen, der kører på gummihjul, kan transportere langt flere passagerer end traditionelle busser - og så undgår aalborgenserne ledninger, skinner og en masse teknologi i bybilledet.

FAKTA BOKS: BRT-konceptet tilpasses og justeres til den enkelte bys behov og geografi. Der er tale om et busbaseret kollektivt transportsystem. Undertiden omtales BRT som en ”overjordisk undergrundsbane”, hvor der opnås større fleksibilitet og lavere anlægs- og driftsomkostninger end ved metro eller letbane. Efter internationale standarder skal følgende driftsoptimeringer være gældende, for at man kan tale om et BRT-system:

DECEMBER 2018

• Trace anlagt så man undgår trængsel • Stationer med forudbetaling af billetter • Stationer med niveau svarende til bussernes gulve • Prioriteret lysregulering, så BRT-bussen får grøn bølge BRT blev taget i brug første gang i Curitiba i Brasilien i 1974 og er siden kommet til i en række byer i verden – blandt andet Rio de Janeiro, Nantes og Strasbourg.

22

TEKNIK & MILJØ

B

RT (Bus Rapid Transit) – eller forklaret lige ud ad landevejen - letbane på gummihjul. Det bliver fremtiden i Aalborg – forventeligt fra og med foråret 2023. Med velvilje fra Region Nordjylland (15 mio. kr.), Aalborg Kommune (245 mio. kr.) og staten (250 mio. kr. fra Trafikstyrelsens Pulje til Busfremkommelighed) er der nu penge til at få hjulene på Aalborgs nye BRT-busser til at dreje rundt på en godt 12 kilometer lang trafik-livsnerve igennem Aalborg.

POLITISK PROCES - Med Aalborg Kommunes politiske beslutning får vi med vores nye BRT-system en smart by med busser i et højklasse trafiksystem. Det er første gang, at man i Danmark bruger BRT-busser, fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Han tilføjer, at med BRT-busserne undgår byen ledninger, skinner og en masse teknologi i bybilledet, og busserne kan transportere langt flere personer end traditionelle busser. - Der hvor BRT-busserne skal køre fra 2023, har vi alle-


REPORTAGE

MYNDIGHEDSBEHANDLING OG UDBUD Projektet fik i 2015 en VVM-tilladelse. Også lokalplanen er nu politisk godkendt med opbakning fra et enigt byråd. Med plangrundlaget på plads er de nødvendige ekspropriationsforretninger sat i gang. Den busentreprenør, der kommer til at vinde Aalborg Kommunes busudbud, skal stille de særlige BRT-busser til rådighed. En testperiode for BRT-kørsel forventes i begyndelsen af 2023. Aalborg Kommune planlægger driften med køretøjer, som er op til 25 m lange, for at sikre den nødvendige kapacitet. For at få lov til at køre med så lange busser, skal der enten foreligge en dispensation fra Færdselslovens Dimensioneringsbekendtgørelse, eller også skal bekendtgørelsen ændres. Ifølge bestemmelserne i den nuværende bekendtgørelse må busser maksimalt være 18,75 meter lange. - Aalborg Kommune er i tæt dialog omkring godkendelsesprocessen med Færdselsstyrelsen. Der er aftalt en køreplan for de forskellige godkendelsesscenarier, afhængigt af hvilken bustype der vælges, og hvor den er produceret, fortæller projektchef Helle Bøhl-Møller fra BRT Sekretariatet i Aalborg Kommune. Hun er optimistisk i forhold til, at processen kommer til at køre uden problemer. Også i forhold til entreprenørarbejdet kører der lige nu en udbudsproces. For at planlægge projektet og lave udbudsmaterialet har Aalborg Kommune benyttet sig af en række forskellige arkitekter

og ingeniører. Entreprenørarbejdet forventes at vise sig i bybilledet til foråret.

VEJBANERNE ADSKILT FRA ANDEN TRAFIK De nye BRT-busser får i nogen grad sin egen vejbane, idet der skabes et trængselsfrit trace. Trængselsfrit men ikke trafikfrit, da der fortsat skal være mulighed for varekørsel, for at beboere kan komme til og fra egen ejendom, og tante Oda fra skal også kunne komme fra klinik til privaten eller blive hentet til eftermiddagskaffe. Cyklisters færdsel langs BRT-traceet vil overordnet set ikke blive begrænset. Faktisk betyder BRT-projektet, at der nogle steder bliver lavet bedre faciliteter for cyklister. HOLDER TIDSPLANEN? På spørgsmål om, hvorvidt Aalborgenserne i 2023 kan regne med

en ca. 12 km lang busbane serviceret med BRT-busser, kommer der et entydigt ja fra projektchef Helle Bøhl-Møller. - Vi har udarbejdet en robust tidsplan, som i rimeligt omfang giver plads til uforudsete hændelser og samtidig sikrer et hensyn til byens daglige drift, siger hun.

FAKTA BOKS: BRT-bussen i Aalborg skal efter planen – fra og med 2023 - køre fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Nyt Aalborg Universitetshospital. Aalborg Kommunes prognoser for fremtidige transportbehov understøtter beslutningen om, at BRT-busserne skal køre helt ud til Væddeløbsbanen – også fordi der skal være plads til at vende og parkere busserne. Der bliver 22 stationer i alt, og der vil ca. være 7,5 minutter mellem hver afgang. Op til 34.000 passagerer om året forventes at gøre brug af den nye BRT-bus.

DECEMBER 2018

rede en bybus. Den kører helt op til kapacitetsgrænsen med 1600 personer/time svarende til en bus hvert andet minut i den travleste periode. Med udsigt til yderligere transportbehov på grund af byudvikling og dagpatienter, ansatte og besøgende til det nye universitetshospital – så stod vi – da vores Letbaneprojekt ikke fik opbakning i Folketinget i 2015 - med en særdeles brændende platform. Vi måtte handle hurtigt, klippe en hæl og hakke en tå - og vi pegede i den forbindelse politisk på BRT-løsningen, siger Thomas Kastrup-Larsen. Projektet gik dermed fra at være et Letbaneprojekt styret af regler og finansieringsmuligheder relateret til banedrift til at være et projekt

TEKNIK & MILJØ

23


ÅRSNUMMER

NY DREJEBOG SÆTTER MÅL FOR VAND PÅ TERRÆN Et nyudviklet koncept kan anvendes af kommuner og vandselskaber i planlægningen af klimaprojekter. En drejebog viser hvordan.

TEKST / GITTE NORMAND ANDERSEN

Aarhus Kommune INGE HALKJÆR JENSEN OG ANNE LAUSTSEN

Aarhus Vand JAN JEPPESEN OG MADS UGGERBY

EnviDan A/S

I

VUDP-projekt 1188.2017 har Aarhus Kommune, Aarhus Vand, EnviDan A/S og Københavns Universitet udarbejdet et koncept og en drejebog for fastsættelse af lokale mål for vand på terræn. Konceptet bygger på principperne i Skrift 31 og sikrer en samfundsøkonomisk optimal investering i klimatilpasning. I de samfundsøkonomiske beregninger sammenholdes omkostninger til klimaindsatser med afledte skadesbesparelser. Yderligere kan der indgå kvantificerede merværdier ved blå-grønne løsninger. Endvidere er der udarbejdet en skabelon for samarbejdet mellem forsyning og kommune, så beslutningsprocessen og behandlingen af klimaprojekter effektiviseres.

DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Et vigtigt resultat af projektet er en ny skabelon for samarbejdet mellem forsyning og kommune, som sikrer, at beslutningsprocessen og behandlingen af klimaprojekter effektiviseres fra den indledende planlægning til detailprojektering. I den forbindelse vil der blive udviklet et beslutningstræ, der anskueliggør nødvendige (politiske) beslutninger og afledte konsekvenser ved til- og fravalg af klimaprojekter – både i forhold til den aktuelle planlægningsfase og i senere faser. Samlet set skal metoden beskrives og politisk behandles som et tillæg til spildevandsplanen, inden den implementeres i praksis.

DECEMBER 2018

EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE OG KVALITETSLØFT Til at foretage cost-benefit ana-

lysen er der udviklet et nyt værktøj, der bygger på principperne i Skrift 31. Værktøjet inkluderer topografiske oplande, som potentielt omfatter mange klimaprojekter – som alle håndteres på én gang. For hvert projekt sammenlignes de samlede udgifter med og uden klimatilpasning, og det vurderes om hvert enkelt klimatilpasningstiltag tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger. Resultaterne understøttes af robuste usikkerhedsberegninger ved Monte Carlo metoden. Hermed sikrer vi grundlaget for at kunne foretage den mest optimale samfundsøkonomiske investering. Værktøjet kan yderligere kvantificere sidegevinster ved blå-grønne løsninger, trafikdæmpning og bynatur og inkludere disse i cost-benefit-analysen. Sidegevinsterne kvantificeres på baggrund af ’huspris-metoden’.

Figur 1: Princip for fastsættelsen af lokale mål for vand på terræn ved ’Aarhus Metoden’. Fra Spildevandsplan 2017-2020, Aarhus Kommune.

24

TEKNIK & MILJØ


Kort Nyt – fra hele Danmark /

DYR

KLIMA

Røde og gule flag markerer vildsvinehegnet Langs den dansk-tyske grænse bliver linjen af røde og gule flag i disse dage længere og længere. Flagene, der markerer, hvor det kommende vildsvinehegn skal ligge, opsættes nemlig lige nu af Naturstyrelsen og COWI. De røde flag markerer selve hegnet, mens de gule flag markerer grænsen for det fem meter brede vedligeholdelsesbælte op til hegnet. Arbejdet med at opsætte selve hegnet starter først i det nye år, og hegnet forventes færdigt i løbet af 2019. Kilde: Naturstyrelsen.

KLIMARÅDET AFGØR:

ELBILER ER BEDST FOR KLIMAET

Som en del af Klimarådets nye analyse ”Flere elbiler på de danske veje” har rådet i et baggrundsnotat gennemgået en række analyser af elbilers samlede CO2-aftryk i forhold til biler, der kører helt eller delvist på fossilt brændsel. Konklusionen er, at selv om fremstillingen af især batterier, er en klimatung proces,

vil elbiler på den lange bane kunne bidrage betydeligt til at reducere Danmarks CO2-udledning inden for de ikke-kvotebelagte sektorer. Samtidig vil effekten af flere elbiler på de danske veje blive forstærket i takt med, at Danmark opfylder målet om, at elforsyningen skal baseres på 100 procent vedvarende energi.

KONVERTER DIN VIDEN

“GO DIGITAL” PÅ KTC.DK

Deltager du i ERFA grupper, faglige netværk eller mellemkommunalt samabejde? Så kender du behovet for at have en velfungerende digital platform

BESTIL GRATIS DEMO PÅ JH@KTC.DK +45 2555 2828

DECEMBER 2018

Brug KTC NETVÆRK! Det er nemt og hurtigt - og så er det GRATIS.... Du kan GRATIS benytte KTC NETVÆRK til at understøtte den digitale videndeling mellem kommuner og andre aktører, omkring alle emner indenfor det kommunaltekniske område. Der findes over 200 digitale netværk på ktc.dk. Log ind og se, om der er et netværk for dig, eller opret dit eget. Ring 2555 2828 og bestil en gratis demo til dit næste ERFAmøde, styregruppemøde, eller få en 1/2 times demo via Skype.

SKRIV TIL JH@KTC.DK, ELLER RING +45 2555 2828

TEKNIK & MILJØ

25


ÅRSNUMMER

Tørken i sommers har haft effekt på vegetationen i Amager Fælled i København

TEKST / EMIL MØLLER RASMUSSEN

DECEMBER 2018

GIS-konsulent i Bydata Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune

Grønne områder i København. Områderne er skabt på baggrund af en analyse af et satellitbillede

26

TEKNIK & MILJØ

KØBENHAVN BRUG SATELLITDATA I ANA

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune vil have satellitdata til at indgå som en naturlig del af forvaltningens arbejde. Data er allerede sat i spil, og særligt i arbejdet med den nye kommuneplan forsøges det at få forankret analyser fra satellitter.


NY VIDEN

GER ALYSER

KORTLÆGNING AF GRØNNE OMRÅDER Med kommuneplanen 2015 besluttede Borgerrepræsentationen i København, at der frem mod kommuneplan 2019 skulle udarbejdes en analyse af behovet for store og mellemstore grønne områder i København. Bydata har sammen med kontoret Klima og Byrum arbejdet på at analysere borgernes sammenhæng til det grønne. Tidligere har TMF kun kortlagt de offentlige tilgængelige grønne områder. Kortlægningerne viser, at de offentlige grønne områder udgør ca. 25 pct. af byens areal. Satellitanalysen viser derimod, at en langt større del af Københavns areal er dækket af vegetation. Satellitanalysen giver altså et mere nuanceret billede af, hvor grøn København er, da analysen også kortlægger andre grønne strukturer end de offentlige tilgængelige grønne områder - fx private haver, grønne gårdhaver, fællesarealer i forbindelse med almene boliger, grønne tage, træer og buske. - Vi kan bruge satellitanalysen til at fastsætte et mål i kommunepla-

Vi kan bruge satellitanalysen til at fastsætte et mål i kommuneplanen om, at vegetationsdækket skal øges i København fx til 50 pct. Citat: Rikke Hedegaard Christensen, Klima og Byrum

nen om, at vegetationsdækket skal øges i København fx til 50 pct. Ved løbende at gennemføre analysen har Teknik- og Miljøforvaltningen mulighed for at følge op på, hvordan det går med at indfri kommunens målsætninger om at blive en grønnere by, siger Rikke Hedegaard Christensen fra kontoret Klima og Byrum.

EN BEHOVSDREVET FREMGANG Hvad der startede som en relativt simpel analyse af Københavns grønne strukturer, er resulteret i interesse for mulighederne af de afledte resultater fra satellitter i andre projekter. Det undersøges for eksempel, om satellitdata kan indgå i et projekt med at skabe et datasæt over byens træer, samt om de kan bruges som valideringsgrundlag for de forskellige typer af byrum, København består af. Erfaringerne fra Københavns Kommune viser altså, at der er plads til satellitdata i den kommunale forvaltning: Data bidrager med stærkere evidensgrundlag i forhold til politiske beslutninger, der er sået interesse for satellitdatas potentialer i forvaltningen, og det har skabt et fokus på, hvordan teknologien kan bruges til at understøtte kommunens politiske visioner. Alt sammen drevet og udviklet på baggrund af konkrete behov fra forretningen.

DECEMBER 2018

I

Københavns Kommune arbejder Bydata på at inddrage data fra satellitter i en bredere del af Teknik- og Miljøforvaltningens arbejdsgange. Det forventes, at datakilden har mulighed for at understøtte forretningen på helt nye måder, hvilket vil komme hele værdikæden til gode. Det vil understøtte smartere arbejdsgange i forvaltningen, bedre løsninger for borgerne og bedre beslutningsgrundlag for politikerne.

et udsnit af København, hvor bånd, der får vegetation til at træde frem, er kombineret

TEKNIK & MILJØ

27


ÅRSNUMMER

Marina City skal være fyrtårn for cirkulær økonomi Kolding vil være en cirkulær økonomi-kommune. En hjørnesten i ambitionen er en ny bydel, Marina City, hvor cirkulær økonomi bliver et grundprincip for al planlægning, anlægsarbejde, byggeri og drift.

Marina City i Kolding vil være eksempelområde på cirkulær økonomi.

TEKST / ASTRID BAKKEGAARD CRAMER

Kolding Kommune BILLEDER/ Kolding Kommune

DECEMBER 2018

COBE arkitekter for visualisering af Marina City

28

TEKNIK & MILJØ

400 boliger ved vandkanten og Danmarks mest attraktive lystbådehavn. Den kombination er rammen for en ny bydel, Marina City, der er det hidtil største byudviklingsprojekt til dato i Kolding. Ambitionerne er store. Ikke mindst i ønsket om at skabe en bæredygtig bydel etableret med cirkulær økonomi som fundament, der kan fungere som et eksempel for cirkulær økonomi inden for bygge- og anlægsbranchen. I praksis vil det sige, at cirkulær økonomi skal præge både selve byggeriet og drift, vedligehold og brugernes adfærd, når Marina City står færdig. I første omgang er der konkrete planer om delvist at opfylde det nye område med nyttiggjorte materialer som fx byggeaffald, slagger og jordmaterialer, og så skal cirkulær økonomi indgå i både byggemodningen, områdets forsyning og som et krav til de forskellige byggeprojekter i området. - Vores mål er, at Marina City – når de første dele efter planen står klar til lystsejlere og borgere i 2021 – skal være et fyrtårn for vellykket og attraktiv investe-

ring i cirkulær økonomi inden for byggeri og anlæg, og så bliver det nye byområde certificeret efter DGNB-systemet, forklarer Torben Gade, som er projektchef for Marina City og tilknyttet By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune. Han fortsætter: - Kommunen er med en investering på ca. en halv mia. kr. en af de store bygherrer i projektet, blandt andet i forhold til anlægsarbejdet, så på det punkt har vi alle muligheder for at implementere cirkulær økonomi. Blandt andet skal vi etablere et nyt 8 hektar stort område ude i vandet, og her vil det være oplagt at nyttiggøre materialer til landvindingen. Den cirkulære tankegang vil også komme til at præge i så stor udstrækning som muligt, når vi byggemodner og fx laver veje, stier, p-pladser, grønne områder, nye moler og broer.

BRYDE VANETÆNKNINGEN Senere er der planer om at invitere til og understøtte deleøkonomiske initiativer, fx delebiler og –både. En-


NY VIDEN

OM MARINA CITY OG SAMARBEJDET MED TURNTOO I Kolding Byråds samarbejdsgrundlag er cirkulær økonomi udpeget til at spille en nøglerolle i kommunens aktiviteter. Visionen er at gøre Kolding Kommune til centrum for cirkulær økonomi i tråd med FN’s Verdensmål. Ud over at sikre en bæredygtig udvikling er ambitionen blandt andet at gøre cirkulær økonomi til en vækstmotor for virksomheder i Kolding Kommune.

SPARRING MED INTERNATIONALE EKSPERTER For at sikre det mest optimale

resultat har Kolding Kommune allieret sig med nogle af verdens dygtigste, når det gælder cirkulær økonomi, nemlig den hollandske konsulentvirksomhed turntoo med Thomas Rau i spidsen. Turntoo har bl.a. udmærket sig gennem innovativ tænkning på en række felter, gennem bogen ’Material Matters’, gennem sit arbejde med at muliggøre genanvendelse af byggematerialer og gennem en række byggeprojekter. - Det er ganske enkelt et scoop, at vi har fået muligheden for at samarbejde med turntoo og får sparring på internationalt niveau. Den inspiration vi får fra dem, er helt uvurderlig, siger Torben Gade og tilføjer: - En af Thomas Raus pointer, der kom frem på den første workshop, vi holdt i september, er, at cirkulær økonomi handler om at etablere et nyt mindset, og det er vi godt i gang med, nu, hvor vi forbereder de første anlægs- og grundudbud i projektet. Derfor er timing også et vigtigt element, hvis vi skal lykkes med vores ambitioner. Vi tænker cirkulær økonomi ind i projektet så tidligt som muligt i processen, så det kan indgå i al planlægning og alle udbud. Samarbejdet med turntoo løber

i 2. halvår 2018 og består af en række workshops med indbudte deltagere og har blandt andet mundet ud i en række anbefalinger til Marina City og en offentlig temadag.

Thomas Rau, tv, fra turntoo, og Torben Gade fra Marina City.

OM MARINA CITY OG SAMARBEJDET MED TURNTOO Marina City er en ny bæredygtig bydel, der skal ligge på sydsiden af Kolding Fjord og rumme et tiltrækkende bolig- og havnemiljø samt Danmarks mest attraktive marina - den største uden for hovedstadsområdet med ca. 1.000 bådpladser. Foruden lystbådehavn og boliger skal der anlægges en promenade med cafeer, klubhuse, erhverv, værksteder, park og andre aktiviteter tilknyttet lystbådehavnen. Læs mere på kolding. dk/marinacity. Samarbejdet med turntoo er kommet i stand i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, EIB, som har bistået Kolding Kommune med at ansøge EU-programmet URBIS om støtte. Midlerne fra URBIS skal bruges til at gøre cirkulær økonomi til et omdrejningspunkt i Marina City og til at lave en strategi for cirkulær økonomi for hele Kolding Kommune.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2018

delig er det også et ønske, at projektet skal understøtte udviklingen af nye forretningsmodeller, hvilket er én af de helt store udfordringer. Torben Gade håber, at Marina City-projektet, med cirkulær økonomi som en grundpille, kan være med til at påvirke markedet, inspirere og måske endda tvinge leverandørerne til at gå nye veje, udvikle nye services og produkter. - Heldigvis oplever vi, at der er stor interesse for og velvilje til at tænke cirkulært. Blandt andet har vi et tæt samarbejde med de lokale forsyningsvirksomheder, EWII og BlueKolding, om at udvikle et lokalt fjernvarmesystem, som skal opvarme bygningerne med overskudsvarme fra spildevand, fortæller Torben Gade. I det hele taget handler cirkulær økonomi, ifølge Torben Gade, først og fremmest om at bryde vanetænkningen og finde nye, kreative tiltage i en konservativ branche, der hører blandt dem, der producerer mest affald - omkring 4 millioner ton byggeaffald årligt. - Det er svært at gisne om, hvor langt vi kan nå med cirkulær økonomi i et projekt som dette, da vi langt hen ad vejen betræder nyt land. Men jeg tror virkelig på, at vi kan komme langt med at tænke ud af boksen, gå i dialog med markedet og lade os inspirere af udenlandske eksempler, siger Torben Gade.

29


ÅRSNUMMER

TEKST / KLAUS BRENDSTRUP KOHBERG

Kommunikationsansvarlig, Randers Kommune Natur og miljø Affaldskontoret

DECEMBER 2018

FOTOS/ MV Plast og Randers kommune

Randers lukker plastkredsløbet med en palle Snavset husholdningsplast kan være svært at afsætte. Det måtte de også erkende i Randers, men en god dialog med lokale erhvervsdrivende og en samlet portion mod har resulteret i en bæredygtig løsning: en palle støbt af genbrugsplast.

30

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

POTENTIALET ER TYDELIGT Med løftet om at den indsamlede

plast skal gå til genbrug in mente, valgte Jørgen Niemann Jensen og Affaldskontoret at opbevare mix-plasten på Randers Affaldsterminal, som er kommunens affaldsbehandlingsanlæg og deponi. Stille og roligt tårnede plast-ballerne sig op som et monument over den udfordring, der stadig ikke var løst. - Vi havde et samarbejde med Dansk Affaldsminimering om sortering og afsætning af plast, og det ærgrede Kim Dalsgaard fra Dansk Affaldsminimering lige så meget som mig, at vi ikke kunne afsætte mix-plasten. I 2015 fik vi støtte af Miljøstyrelsen til et demonstrationsprojekt, der undersøgte mulighederne for at udnytte værdierne i blandt andet træ og plast. Projektgruppen bestod primært lokale virksomheder, der mødtes på Randers Affaldsterminal. Alle deltagerne så de forskellige materialer liggende på pladsen, herunder de forskellige plastfraktioner.

FORRETNINGSMODELLEN TAGER FORM En af deltagerne i demonstrationsprojektet var den randrusianske plastproducent MV Plast, der blandt leverer de farverige kroppe til Hoptimisterne. For dem var turen rundt på Affaldsterminalen en øjenåbner, forklarer Jørgen Niemann Jensen. - Det var tydeligt, at MV-plast så potentialet i de opstuvede plastmængder – både for miljø og bundlinje. Det efterfølgende demonstrationsprojekt viste da

DECEMBER 2018

N

ytter det noget? Hvad bliver det til? Bliver det ikke bare brændt alligevel? Der er mange spørgsmål blandt borgerne, der troligt sorterer deres genbrugsmaterialer, men ikke helt kan gennemskue den komplekse rejse, plastikken begiver sig ud på fra den forlader deres indkørsel. Det er derfor, de er så glade for deres nye plastpalle i Randers Kommune. Den er støbt af indsamlet husholdningsplast fra Randers og er et konkret bevis på, at borgernes indsats ikke er forgæves. Pallen bliver støbt af det forurenede plast fra genbrugsindsamlingen, som har været umuligt – eller i bedste fald vanskeligt – at genbruge for de danske kommuner. Men nu er koden knækket i samarbejde med innovative randrusianske virksomheder. Plasten bliver vasket, sorteret og granuleret af Dansk Affaldsminimering i Langå, der leverer den råvare, MV Plast kan bruge i forskellige produkter – i første omgang den lokalt verdenskendte palle. - Vi begyndte med at indsamle plast fra husholdningerne 1. januar 2013. Dengang var priserne bedre, og vi var sikre på, at vi kunne afsætte det hele efter sortering på vores anlæg, fortæller Jørgen Niemann Jensen, affaldschef i Randers Kommune. Samtidig var vi også ret klare i spyttet og udtalte, at når det indsamles til genbrug, så skal det gå til genbrug. Det var måske lidt modigt, men det løfte til borgerne har været vores ledestjerne i hele processen. - Vi valgte ret tidligt at sortere husholdningsplasten i 3 forskellige fraktioner: HDPE, PET og mix. HDPE og PET er nemme at afsætte med fornuftig økonomi, men den tredje fraktion, der består af alt muligt blandet plast, var sværere at afsætte. Det vil sige, vi kunne slet ikke afsætte det, bl.a. fordi det også indeholder potentielt forurenet plast som kødbakker og emballage med både etiketter og lidt madrester.

Jørgen Niemann Jensen, affaldschef i Randers Kommune

TEKNIK & MILJØ

31


ÅRSNUMMER

DECEMBER 2018

også, at det rent faktisk kunne lade sig gøre at vaske og sortere den besværlige plastfraktion og efterfølgende støbe med det. Så langt så godt. For at projektet kunne blive til mere end et forsøg, skulle virksomhederne investere i vaskeanlæg og støbemaskine. Det kræver både tiltro og forpligtelse fra alle parter. Randers Kommune indgik derfor i 2016 efter forhandlingerne var på plads en 3-parts aftale mellem Randers Kommune, Dansk Affaldsminimering og MV Plast. - Aftalen var i bund og grund ganske enkel. Vi leverede vores mængder til Dansk Affaldsminimering og de leverede så råvaren videre til MV-Plast. Dermed var der basis for at gå i gang med at udvikle og føre projektet ud i livet. Og som sagt, så gjort. I dag er Randers Kommune er ikke yderligere involveret i projektet end at vi leverer råvaren, og så er det ellers virksomhedernes kommercielle interesser, der driver værket. For Jørgen Niemann Jensen er det afgørende, at Randers Kommune har været med til at sætte noget i gang, som har udviklet sig – og helt sikkert vil udvikle sig yderligere – til gavn for Randers Kommune og selvfølgelig for virksomhederne selv. Og potentialet i plastkredsløbet er ikke kun lokalt, nu hvor der kommer mere og mere fokus på den plast, der bliver sendt til forbrænding, tilføjer han.

32

TEKNIK & MILJØ

KOMMUNEN ER EN VIGTIG SPARRINGSPARTNER Fra Randers Affaldsterminal prøver Jørgen Niemann Jensen og hans medarbejdere at sælge sine ”råvarer” til det lokale erhvervsliv gennem et samarbejde med Erhverv Randers og kommunens egen erhvervsafdeling. Sidstnævnte har lavet et plastiknetværk, der med inspiration fra plastpallens business case undersøger nye muligheder for lokale symbioser. Det er ifølge Jørgen Niemann Jensen et skridt i den rigtige retning, for de tekniske forvaltninger kan ikke skabe nye værdikædesamarbejder alene. Samtidig er der ofte andre grene af kommunen, der har større netværk i erhvervslivet. Opgaven for kommunen er derfor at skabe tværfagligt rum, hvor der er åbenhed og højt til loftet. - Det gælder om at komme i dialog med lokale iværksættere og prøve idéerne af – og vi skal som kommune være åbne for også at prøve tingene af. Hvis vi er alt for firkantede i vores tilgang og samarbejde med erhvervslivet, så sker der ingen udvikling. Vi er derfor altid åbne over for andre, der har nogle ideer, og vi vil også gerne være med – det kunne jo være, at det udviklede sig til noget positivt for både Randers Kommune og de pågældende virksomheder, slutter Jørgen Niemann Jensen.


Kort Nyt – fra hele Danmark /

HELBRED

Spil Tetris mod bekymringer Hører du til typen, der har hang til computerspil som eksempelvis Tetris, er der godt nyt fra forskerfronten. Eksperimenter med Tetris viser nemlig, at computerspillet er en aktivitet, der udfordrer os lidt, men ikke for meget, og dermed har potentiale til at hensætte os i en tilstand af ”flow”. Flow skal forstås som en tilstand, hvor vi er så engagerede, at vi glemmer verden omkring os, men samtidig ikke oplever, at vi anstrenger os hårdt. Flow-tilstanden har en dæmpende effekt på, hvor meget vi bekymrer os, så Tetris-pauser kunne gå hen at blive en del af arbejdspladsens stresspolitik.

PLASTAFFALD

Illustration: Freepik.com

Kilde: Videnskab.dk

FRA PLASTAFFALD I HAVET TIL SOLAFSKÆRMNING I DANMARK

FRA MUGGENT BRØD TIL DYREFODER

MUDP-støttet forsøg har vist, at soldaterfluelarver er gode til at omsætte bioaffald til proteinrigt dyrefoder. Samtidig hjælper de med at sortere affaldet.

Et MUDP-støttet forsøg gennemført af Tekonologisk Institut i Aarhus og virksomheden MD Aps i Hjørring har vist, at soldaterfluelarver effektivt omsætter bioaffald fra husholdninger og kan oparbejdes til proteinrigt dyrefoder. I forsøget blev 1.400 kilo bioaffald omdannet til 300 kilo insektbiomasse, mens larverne i form af deres afføring samtidig producerede 200 kilo insektgødning til anvendelse på marker. Herudover viste det sig, at laverne ikke spiste emballage-rester fra eksempelvis plast, som ved en fejl var havnet i bioskraldespanden. Disse materialer blev nemmere at sortere fra, når larverne havde omsat bioaffaldet. Kilde: Miljøstyrelsen.

Nu kan danskerne skærme deres hjem og arbejdspladser med soldug, der er fremstillet af affaldsplast, som er fisket op af verdenshavene. Middelfart-virksomheden Mogens Rasmussen A/S, der er specialiseret i sol- og vindafskærmning har netop lanceret en soldug, som er fremstillet af genbrugsplast fra havet.

- Det er selvfølgelig bare en dråbe i havet, men vi er stolte over at være med til at afhjælpe problemet. Og samtidig er soldugen også med til at skabe et bedre indeklima i for eksempel kontorbygninger, siger Peter Gjerløff, direktør for Mogens Rasmussen A/S. Kilde: Mogens Rasmussen A/S.

BYGGETILLADELSE

Chatbot klarer byggesager i Helsingør Helsingør Kommune har lanceret en chatbot, det vil sige en software, der kan svare på spørgsmål, som skal hjælpe kommunens borgere, når de skal søge om byggetilladelse. Chatbotten kan på nuværende tidspunkt svare på generelle spørgsmål og hjælpe borgerne med at finde frem til de rette ansøgningsblanketter i forhold til netop deres byggesag. Dermed sparer kommunens sagsbehandlere tid og kan koncentrere sig om tilladelserne. I chatbotten er indbygget en grad af kunstig intelligens, så den med tiden bliver klogere af at svare på borgernes spørgsmål, og planen er, at chatbotten i fremtiden skal udbygges med andre funktioner.

DECEMBER 2018

BIOAFFALD

Kilde: Danske Kommuner.

TEKNIK & MILJØ

33


ÅRSNUMMER

HEDENSTED ENGAGERE BORGERNE I BYENS VANDUDFORDRINGER Med det nye værktøj 3Di bliver klimatilpasning noget, enhver kan tale med om – og engagere sig i. NIRAS rådgiver Hedensted Kommune om brug af programmet, som gør komplekse mønstre for oversvømmelser nemmere at forstå. I Hedensted Kommune er klimaudfordringerne både regn, højtstående grundvand, oversvømmelser fra vandløb og stigende havvand. Her er en cykelsti ved at blive skyllet væk i et beboelsesområde ramt af oversvømmelse.

TEKST / LASSE BYRDAL

Niras

DECEMBER 2018

ILLUSTRATION/ Hedensted Kommune

34

TEKNIK & MILJØ

H

edensted Kommune tager nu et nyt værktøj i brug for at træffe bedre beslutninger og inddrage borgerne mere i kommunens klimatilpasningsprojekter. Programmet 3Di, som er udviklet i Holland, vil gøre, at alle kan forstå udfordringerne, som i Hedensted kommer fra fire primære trusler – nemlig øget nedbør, højtstående grundvand samt oversvømmelse fra vandløb og fra stigende havvandstand. - Inden for bare få hundrede meter kan borgerne være udsat for flere forskellige af disse klimaudfordringer. Det kan for eksempel være et lavtliggende sommerhusområde, som både risikerer oversvømmelse fra havet, fra vandløb og fra regn på samme tid, siger Niels Rauff, som er skov- og landskabsingeniør i Hedensted Kommune. Når de forskellige oversvømmelsesscenarier bliver præsenteret i det hollandsk udviklede værktøj 3Di, er der farver og simple animationer, som viser vandets

bevægelser, effekten ved forskellige regnmængder og konsekvensen, hvis for eksempel et dige bryder sammen eller en pumpe går i stykker.

BORGERDREVET KLIMATILPASNING Og netop formidlingen af klimatruslernes konsekvenser er en meget vigtig forudsætning for, at klimatilpasning ikke kun er noget, eksperter i hydrologi kan forstå. - Med 3Di-værktøjet har vi for eksempel kunnet vise nogle simple videoer til borgerne, der illustrerer, hvordan vandet oversvømmer først stranden, siden sommerhusområdet og til sidst løber ind i selve byen i takt med, at havvandstanden stiger. Vi har oplevet, at sådan en video virkelig gør, at borgerne får øjnene op for, at ’det her er noget, vi må håndtere’. Det vil vi nu gøre brug af for flere af de områder, hvor oversvømmelser truer – både i byen og på landet, siger Niels Rauff. Han fortsætter: - Vi har et mål om, at borgerne i Hedensted skal


NY VIDEN

ER

R Oversvømmede haver og veje i et villa­kvarter i Hedensted by. Ved massiv regn kan kloakker og vandløbene, der skal aftage overflade­vandet, ikke følge med.

BEDST I VISUALISERINGEN Netop nu er de hollandske leverandører af 3Di-programmet i færd med at klargøre værktøjet, så det kan vise de lokale vandudfordringer i Hedensted Kommune. Omkring udgangen af 2018 vil NIRAS som rådgiver for Hedensted Kommune afvikle en række workshops, hvor borgere og kommunens klimaplanlæggere i fællesskab ved brug af 3Di skal diskutere udfordringer og løsninger.

- Vi står ofte i det dilemma, at det er svært at gå i dialog med alle de forskellige parter i et klimatilpasningsprojekt, når det kommer til de tekniske analyser. Med det her værktøj er den tekniske indsigt ikke nødvendig for at kunne træffe de vigtige beslutninger, fortæller seniorprojektleder i NIRAS Esben Ravn Iversen. - I sammenligning med andre af de værktøjer, vi normalt bruger, har 3Di den samme ’motor’ til at beregne scenarier for oversvømmelser. Det særlige ved 3Di er, at det har et helt fantastisk modul til at præsentere analyserne. På den måde kan også landskabsarkitekter, byplanlæggere, politikere, jordejere og almindelige borgere få mulighed for at sidde med ved bordet og forstå klimaudfordringerne, tilføjer han.

DECEMBER 2018

have mulighed for at tage ansvar og involvere sig i de lokale udfordringer, som kommunen har. Det gælder også for klimaforandringerne. Vi håber, at der vil opstå fællesskaber, hvor borgerne hjælper til med at løse udfordringerne. Og her gør det nye værktøj, at alle kan bidrage.

TEKNIK & MILJØ

35


ÅRSNUMMER

Kommuner får cirkulær økonomi til at rulle Kommunerne spiller en vigtig rolle i omstillingen til et ressourceeffektivt samfund, hvor flere materialer bliver genbrugt og genanvendt. De sjællandske kommuner vil nu sætte skub i den cirkulære økonomi i to nye indsatser. TEKST / SOFIE HOUGAARD NIELSEN

Gate21

DECEMBER 2018

BILLEDER/ Ingrid Riis

36

TEKNIK & MILJØ

S

idste år kom regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi med en række anbefalinger til, hvordan den cirkulære økonomi kan blive styrket som et led i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, hvor ressourcer cirkuleres og genanvendes bedre. Advisory Boardet pegede på, at kommunerne spiller en afgørende rolle i omstillingen. Kommunerne

har dagligt kontakt med borgere og virksomheder, indkøber store mængder materialer og håndterer enorme mængder affald – områder, som er centrale inden for cirkulær økonomi. I to nye indsatser samler kommuner på hele Sjælland, universiteter og affaldsselskaber derfor handsken op og arbejder på tværs af kommunegrænser med at blive mere cirkulære. Arbejdet i indsat-

serne koordineres af partnerorganisationen Gate 21. RUC og den grønne tænketank CONCITO deltager som videnspartnere.

SAMLER KOMMUNER OG AFFALDSSELSKABER I HOVEDSTADSREGION I Partnerskab for Cirkulære Kommuner (PARCK) vil kommunerne teste innovative løsninger og sparre med hinanden om metoder,


NY VIDEN

PARTNERSKAB FOR CIRKULÆRE KOMMUNER I projektet Partnerskab for Cirkulære Kommuner (PARCK) deltager Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune, BOFA, Vestforbrænding, Norfors og Region Hovedstaden. Gate 21 driver projektet, og RUC og CONCITO deltager som videnspartnere. Projektet har derudover 15 følgekommuner, der følger erfaringer og resultaterne tæt. Interesserede kommuner kan stadig henvende sig, hvis de ønsker en større indsigt i projektets fremskridt og erfaringer. Finansiering: Projektet er støttet af Region Hovedstaden. Varighed: August 2018 – januar 2021. Mere information: Seniorprojektleder i Gate 21 Jesper Bøttcher: jesper. boettcher@gate21.dk.

Albertslund Kommune indviede i november 2018 byttebørsen ”Byt et bræt” på genbrugsstationen.

arbejdet mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden. De to partnere har slået pjalterne sammen for at undersøge, hvordan de hver især kan bruge deres store indkøbskraft til at sikre mere genbrug og genanvendelse i forbindelse med indkøb af tekstiler. I samarbejde med aktører inden for

tekstilmarkedet vil de udvikle et roadmap for cirkulære indkøb, som viser, hvordan indkøb kan fremme en cirkulær omstilling. På Bornholm arbejder kommunen sammen med Bornholms Affaldsbehandling (BOFA) og Roskilde Universitet om projektet BYG360°. Her kortlægges ressourcer og materialer i byggeaffald, når en bygning bliver revet ned, med henblik på at lade materialerne indgå i en ressourcebørs. Da Bornholm ikke eksporteTEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2018

viden og resultater. Det sker i fem målrettede caseforløb, der tager fat på temaerne direkte genbrug, byggeri, erhvervsudvikling, indkøb og tekstiler. - Vi som kommuner kan ikke sidde hver for sig og løse denne udfordring. Vi har brug for et stærkt samarbejde, både internt i kommunen og med virksomheder og borgere, så vi sammen får skabt de gode erfaringer, der kan bringe os videre. Med ’Partnerskab for Cirkulære Kommuner’ tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning, udtaler Morten Slotved, borgmester for Hørsholm Kommune. Én af casene i PARCK er sam-

37


ÅRSNUMMER

CIRKULÆR SJÆLLAND Projektet ”Cirkulær Sjælland” vil fokusere på at udvikle, demonstrere og skalere tværkommunale indsatser i den cirkulære økonomi. Der vil være særligt fokus på to spor: 1) genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald og cirkulært byggeri og 2) bioøkonomi og hvordan restprodukter fra fødevareproduktionen kan anvendes til højværdiprodukter. Derudover vil der være tværgående indsatser med blandt andet kompetenceforløb. Størstedelen af kommunerne og affaldsselskaberne i Region Sjælland bakker indsatsen op. Projektet er under opstart og interesserede kommuner kan henvende sig til Gate 21. Gate 21 driver projektet, og RUC deltager som videnspartner. Finansiering: Projektet er støttet af Region Sjælland. Varighed: Oktober 2018 – december 2020. Mere information: Programleder i Gate 21 Line Bech: line.bech@gate21.dk.

DECEMBER 2018

LINEÆR ØKONOMI:

38

TEKNIK & MILJØ

rer affald i samme grad som andre kommuner, er det nemmere at spore flowet i byggeaffaldet og sikre, at materialerne bliver brugt så effektivt som muligt.

FLERE INDUSTRIELLE SYMBIOSER OG MERE BIOØKONOMI Region Sjælland har sammen med kommuner i regionen vedtaget en plan, der skal sikre regionen en førerposition inden for grøn omstilling og cirkulær økonomi. Flere kommuner er allerede godt i gang med omstillingen, fx Kalundborg Kommune, hvor der er flere industrielle symbioser; Næstved Kommune, der har oprettet Ressource City, som skal udvikle sig til en hel

bydel med fokus på affald og ressourcer og Guldborgsund og Odsherred kommuner, der bruger bioøkonomiens potentialer i den grønne omstilling. De sjællandske kommuner er ved at starte et projekt, som skal synliggøre og skalere kommunernes styrker gennem fælles kompetenceforløb og to konkrete indsatser. Den ene med fokus på bygge- og anlægsaffald og den anden med fokus på bioøkonomi. - Sammen bruger vi vores forskellige styrkepositioner til at sørge for, at de sjællandske kommuner kan gå foran i den grønne omstilling ved at bruge konkrete erfaringer mere systematisk henover kommunegrænserne, siger Michel van der Linden, der er direktør i Kalundborg Kommune – én af de cirkulære sjællandske kommuner.

PROJEKTER SKAL GØRE CIRKULÆR ØKONOMI KONKRET Potentialerne for den cirkulære omstilling er især store i byerne. En rapport fra 2017 fra Ellen MacArthur Foundation – en international tænketank for cirkulær økonomi – satte tal på, hvor stor en del af samfundets forbrug, der sker i byerne: byerne står for 75 procent af forbruget af naturressourcer, 50 procent af den globale affaldsproduktion og 60-80 procent af udledningen af drivhusgasser. - Den cirkulære tankegang er helt rigtig, når det kommer til at håndtere den ressourceudfordring, vi har, siger Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank CONCITO, som er med til at drive PARCK. - Nu samler vi en masse konkrete initiativer, der foregår derude, så vi kan få noget erfaring med, hvordan gør vi i praksis. Jeg kunne godt tænke mig, at cirkulær økonomi og cirkulær omstilling bliver meget mere konkret, så vi kan se, at det giver rigtig god mening for klimaet og ressourceforbruget.


Stort & småt om natur & miljø /

KYSTBESKYTTELSE

NU BEGYNDER KYSTBESKYTTELSE I HJØRRING KOMMUNE Regeringen og en bred aftalekreds har tidligere på året afsat 10 mio. kroner til en ekstraordinær kystbeskyttelsesindsats ved Lønstrup, Løkken og Nørlev, hvor sommerhusgrunde trues af havet. Indsatsen bliver nu ført ud i livet med sandfodring. Et sandsugerskib vil lægge i alt ca. 120.000 m³ sand på revlen langs kysten ud for Lønstrup, Løkken og Nørlev. Det svarer til ca. 6.000 fyldte lastbiler.

VEJR

Sandfodringen ventes gennemført i år og vil forstærke kysten og reducere kysttilbagerykning i de udsatte områder. Grundlæggende er det grundejernes eget ansvar at beskytte deres huse. Men regeringen har ekstraordinært afsat nogle overskydende midler. I et længere perspektiv er et op til grundejerforeningerne og kommunen at finde ud af, hvordan de vil beskytte strækningen.

VÅDOMRÅDER

Ny indsats sikrer mere præcise varslinger og bedre statistik om fremtidens stormfloder Data fra vandstandsmålere i vores kystvande er et vigtigt redskab til at kunne beregne vandstande, når stormfloderne rammer. De gør os endvidere klogere på fremtidige stormfloder. Kystdirektoratet og DMI sætter gang i en indsats for at højne kvaliteten af data fra marine vandstandsmålere over hele landet. Centralt i den nye indsats er en vandstandsmålermanual. Manualen giver ejere af vandstandsmålere og de medarbejdere, der servicerer og drifter vandstandsmålerne rundt om i landet, et bedre grundlag for at tilvejebringe målinger af høj og sammenlignelig kvalitet på tværs af de mere end 100 marine vandstandsmålere i danske farvande.

Over de næste par uger genetablerer Naturstyrelsen de naturlige vandforhold langs en del af vestkysten for at skabe flere lysåbne vådområder. Nærmere bestemt lukkes der knap 8,5 kilometer grøfter langs vestkysten fra Agger Tange og op til Hanstholm. Derudover skabes der 12.500 kvadratmeter levesteder til padder, fordelt på vandhuller og søer i forskellige størrelser. Udover lukningen af grøfter vil Naturstyrelsen genslynge 624 meter vandløb i Hanstholm Vildtreservat.

Se mere: http://omkystdirektoratet.kyst.dk/pages/visnyhed. asp?newsguid=163085

Se mere: https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2018/ oktober/padder-og-fugle-faar-glaede-af-envaadere-vestkyst/.

PADDER OG FUGLE FÅR GLÆDE AF EN VÅDERE VESTKYST

FUGLELIV

MARGRETHE-KOG SKAL TILTRÆKKE ENGFUGLE OG OPSAMLE VAND I EKSTREMT VEJR de insekter og andre smådyr, som vadefuglenes unger lever af. Projektet skal gøre Margrethe-Kog til et internationalt mekka for ynglende engfugle i sommerhalvåret. Som bonus vil området kunne fungere som et kæmpemæssigt reservoir på tre millioner kubikmeter for Vidåens

vandmasser, hvis der opstår akut behov for klimasikring af Tønder By i forbindelse med længerevarende stormvejr. Se mere: https://naturstyrelsen. dk/nyheder/2018/oktober/margrethe-kog-skal-tiltraekke-engfugle-og-opsamle-vand-i-ekstremt-vejr/ TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2018

Naturstyrelsen arbejder med et nyt, ambitiøst naturprojekt, som skal tiltrække endnu flere engfugle til Margrethe-Kog i Tøndermarsken i yngletiden. Ved at hæve vandstanden på i alt 466 hektar i den sydøstlige del af det inddæmmede område skabes optimale betingelser for

39


ÅRSNUMMER

Byggebranchen kan undgå blå blink En stor del af byggebranchen er så præget af vanetænkning, at værdiskabende nytænkning og ny viden ikke sættes i spil. Behovet for nyskabelse er presserende – og selve byggeprocessen er et oplagt sted at starte.

TEKST / ANDERS THANNING

Udviklingschef, Kuben Management A/S FOTOS/ Helen Høyer Mikkelsen

B

yggebranchen er i dag badet i blåt lys og katastrofeblink. Ulykken er mangel på rettidig omhu, hvilket har store konsekvenser for både samfundet, byggeriets parter og fremtidige brugere. Den vane- og traditionsprægede byggeproces kan heldigvis udvikles til at være mere værdiskabende. Det kræver kun, at hvert byggeprojekt anerkendes som værende

SKANDERBORG FÆLLED

DECEMBER 2018

Skanderborg Fælled er et godt eksempel på en proaktiv byggetilgang, som startede med en idé om at skabe et dynamisk samlingspunkt for hele kommunen. Med tiden blev idéen – ved hjælp af en tilgang baseret på rettidig omhu, god inddragelse af bygherrerådgiver, udbudsstrategisk rådgivning, dialog, brugerinddragelse og dannelse af konsortier – til et vellykket multifunktionelt hus, som brugerne havde plads i allerede inden indflytning.

40

TEKNIK & MILJØ

enestående. Anerkendelsen forårsager, i bedste fald, et fokusskifte fra business as usual til de fremtidige, faktiske brugere af byggeriet. Et byggeri, hvor mennesker trives. Det opnås gennem procesledelse, prioritering af tværfaglighed, samarbejde og kontinuerlig dialog. Herudover er nyttiggørelse af den bedste erfaring med til at skabe gode og velfungerende byggerier. I opgøret med vaneprocesser må enhver del af byggeprocessen revurderes med udgangspunkt i den konkrete situation. Det er i de indledende faser, at fundamentet for resten af byggeriet støbes. De skal have langt mere opmærksomhed, end de har fået hidtil.

BYD KOMPLEKSITETEN VELKOMMEN I byggebranchen må og skal vi ikke lade os skræmme af den stigende kompleksitet. Vi skal tværtimod byde den velkommen med åbne arme. Kompleksiteten er nemlig en ganske oplagt motivation til at

gentænke arbejdsprocesser, som kan håndtere de mange krav til bedre byggerier. Med andre ord er kompleksiteten løftestang for kvaliteten. Det er i hvert fald sådan, det burde være. I tilgangsrevurderingen er det ofte en udfordring at finde frem til, hvad visionen og idégrundlaget bag byggeriet er. I den forbindelse er det en ærgerlig misforståelse, at rådgiverydelser først er nødvendige senere i byggeprocessen. Tværtimod er rådgivningen i særdeleshed en effektiv ligetil-løsning i de indledende stadier af byggeprocessen, fordi det er i samråd med rådgiveren, at visioner, idéer og brugerbehov omsættes til solide beslutningsgrundlag. En god bygherrerådgiver vil også understrege vigtigheden af forventningsafstemning samt rettidige og gennemarbejdede kontraktlige forhold, så byggeprocessen forløber glat og uden tvister.

LØFT I FLOK GIVER GODE RESULTATER I langt de fleste tilfælde er et vel-


NY VIDEN

lykket byggeprojekt resultatet af løft i flok. Der skal samarbejdes på tværs af fagområder, så projektet ses fra flere perspektiver og løftes af nødvendig specialistviden. Vi samarbejder heldigvis mere end nogensinde før i byggebranchen, men der er stadig plads til forbedring. Det er formålsløst at bygge i et vakuum, og derfor er god inddragelse af brugerne både et oplagt og nødvendigt tiltag i byggeprocessen. En veltilrettelagt brugerinddragelse er et godt redskab til at skabe målrettet værdi og øget livskvaliteten i det færdige byggeri. En bygning er nemlig aldrig bare en bygning. Enhver bygning er en værdifuld kulturkomponent i det fælles rum, som mange har kærlighed for og interesse i.

FOREBYG BLÅ BLINK Tidlig involvering af bygherrerådgivere og tekniske rådgivere samt rettidig involvering af entreprenører er med til at forebygge fremtidige problemer og såkaldte blå blink. I den forbindelse er målet med tidlig rådgiverinvolvering at træffe gode beslutninger – frem for hjælp til at rette op på dårlige beslutninger. Det er ikke alene, når problemerne opstår, at rådgiverydelser er nødvendige. De er brugbare igennem hele processen fra bearbejdning af de første idéer til operationel implementering – og deres værdiskabelse vil normalt være størst, jo tidligere gode rådgivere trækkes ind. På den baggrund er det selvsagt en mistolkning, at tidlig rådgivning kun handler om opkvalificering af interne kompetencer og ressourcer. Det er nemlig blot én af de ting, som rettidig omhu tilvejebringer. Den gode rådgiver har eksempelvis også det fulde overblik over gældende regler og regulativer, som byggeriet skal leve op til. På den baggrund er rådgiveren – med sin ansvarshavende rolle – lynafleder for eventuelle komplikationer, fejl og mangler. DET KAN GÅ GALT Fraværet af rettidig omhu kan føre store konsekvenser med sig. I værste fald kan én enkelt fejl - som måske synes ligegyldig – være skyld i, at et helt byggeri skal rives ned. Inden et byggeprojekt påbegyndes, er det derfor vigtigt at få foretaget en grundig undersøgelse af eksisterende forhold såsom forurening, forsyning og ledningsnet, da disse kan have stor indflydelse på

byggeriet. Det er med denne viden, at bygherrerådgiveren kan arrangere en hensigtsmæssig procesrækkefølge med udgangspunkt i det specifikke byggeri og fokus på kvalitet, tid og økonomi. I sidste ende er det således kvalitetsmæssigt fundamentalt at afdække risici og afvikle fejl før igangsættelse af byggeriet. Her er en ekstern granskning en god måde at sikre sig mod fremtidig modstand såsom budgetoverskridelser, interessentkonflikter og andre uforudsete forhold.

DER ER HÅB FORUDE Der er ingen genveje til at skabe høj værdi i byggeprocessen. Vi er nødt til at skabe forandring og forankring af nye tilgange, hvor udgangspunktet nødvendigvis er det konkrete byggeprojekt frem for en i forvejen fast defineret og standardiseret byggeproces. Tidlig inddragelse af rådgivere - og rettidig inddragelse af entreprenører - er et oplagt greb, som klart bidrager til dannelsen af mere værdiskabende byggeprocesser.

LÆS MERE OM VÆRDIFULDE BYGGEPROCESSER I FØLGENDE ARTIKELTRIOLOGI: Fagentrepriser udfordrer bygherrer mere end totalentrepriser, Teknik & Miljø marts 2018 God og tidlig involvering af rådgivere skaber de bedste byggerier, Teknik & Miljø juni 2018 Eksterne Rådgivere skaber merværdi og udvikling, Teknik & Miljø september 2018

TEGN ABONNEMENT PÅ DECEMBER 2018

TEKNIK & MILJØ RING TIL ANN PÅ 7228 2804 TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 885,- PR. ÅR

41


ÅRSNUMMER

COMPAS BANER VEJ FOR GRØNNE FORRETNINGSIDEER Producerende iværksættere har svært ved at finde rammerne og midlerne til at gå fra idé til produkt – fra skitse til en håndgribelig vare. Det kan sætte en stopper for skalering af virksomheden. Udfordringen har fået en idé til at spire i Hedensted.

TEKST / MERETE VALBAK

Projektleder Compas

C DECEMBER 2018

ompas skal være et fyrtårn nationalt og internationalt i Hedensted for cirkulær økonomi. Her praktiseres grønne forretningsmodeller og implementering af FN’s 17 Verdensmål i produktionsvirksomheder. Compas skal danne rammerne om det, der skal være et fællesskab for cirkulære partnerskaber – iværksættere, virksomheder, Hedensted Kommune og instanser imellem. Fællesmålet er grønne forretningsmodeller og praktisering af cirkulær økonomi med produktion i førersædet. Et af de helt centrale omdrejningspunkter er også partnerskaberne, der på

42

TEKNIK & MILJØ

mange måder skal være med til at skalere virksomhederne. Projektet etableres med et ønske om at bane vejen for de iværksættere og virksomheder, som vil en bæredygtig fremtid og med et ønske om at skalere deres virksomhed. Det er folk, som har forstået, at vi nu skal arbejde for en grønnere fremtid. Det kreative og innovative hus slår sine folder i rå lokaler, der skal opbygges af spild- og genbrugsmaterialer, generelt bæredygtige elementer, som danner rammerne om et produktionsvenligt miljø. Compas vil foruden produktionen rumme grønne arrangementer og et socialt bæredygtigt ansvar.

Ansigterne bag huset bliver alt fra entreprenører, ingeniører, designere m.v., og virksomhederne kan både have lokale rødder eller komme langvejs fra. Compas skabes af og med dem, der skal bruge det og ikke til dem, der skal bruge det.

COMPAS Compas er et erhvervshus på 1800 m2 bestående af analogt værksted, digitalt værksted, makerspaces, Re-Do station med bæredygtige materialer, samt kontorer og konferencefaciliteter. Her bor iværksættere og små virksomheder, der alle arbejder med cirkulær økonomi og som enten allerede har produktion eller ønsker at lave produkter.


NY VIDEN

FAKTA

TVÆRGÅENDE RELATIONER Et par eksempler på de tværgående relationer: Det tværgående samarbejde stopper ikke ved, at projektchef og projektledelse er fra to forskellige afdelinger i kommunen. Det handler for eksempel også om at man på beskæftigelsesområdet har nogle ledige kvadratmeter i en lagerhal, hvor Compas kan flytte ind, og i øvrigt har man ind imellem nogle borgere, der har brug for noget fornuftigt at lave. Her er det helt essentielt, at der er en åben tilgang til at samarbejde, og at vi ikke lukker os sammen om egne kerneopgaver. Hvis et komplekst projekt skal have flyvehøjde, er det helt afgørende, at vi ”spiller hinanden gode” internt.

Helt essentielt er det også, at Compas er sat i verden for at realisere de helt overordnede mål for Hedensted Kommune, som blandt andet er vækst – mere specifikt i form af iværksættere, produktionsvirksomheder og tilflyttere. Compas kan bidrage til at realisere de mål. Sidst men ikke mindst er der den politiske forankring. I Hedensted Kommune er der et Klima- & Energiråd, der er sammensat af politikere og borgerrepræsentanter. Klima- & Energirådet har haft en afgørende betydning for Compas, da rådet har forudsætningerne for at gå lidt mere i dybden med emnerne, inden de bringer det ind i byrådet.

KAN MAN TALE OM EFFEKTIVISERING? Hvordan kan man tale om effektivisering i et udviklingsprojekt som Compas? I Hedensted Kommune synes vi, at Compas er et svar på effektiviseringen. I Compas er partnerskabet mellem virksomheder og kommunen svaret på, hvordan vi kan få mest værdi for pengene. Og hvordan så det? Hvem er bedst til at rekruttere iværksættere? Kommunen eller en iværksætter? Hvem er bedst til at sikre at skabe øget velfærd? Kommunen eller en iværksætter? Vi synes, at svarene er entydige. I sidste ende handler det om at gøre det, vi hver især er bedst til og at stole på det, den anden gør. Derfor er svaret også, at hvis vi for alvor vil effektivisere og have mere for pengene, så skal vi turde gå ind i nogle skæve samarbejder, og vi skal turde invitere nogle andre lidt mere ind i maskinrummet.

Compas har lavet partnerskaber med følgende virksomheder: TrÆls er et bæredygtigt træhus med flair for cirkulær økonomi og grønne forretningsmodeller. TrÆls producerer produkter, primært ud af træ, til salg og udlejning samt producerer bæredygtige bymiljøer, faciliteter til events, messer, arrangementer m.m. TrÆls er underleverandør til andre virksomheder, der har mere specifikke ønsker til produkter, miljøer m.m. TrÆls ejes af Anders Koed Jensen. VIRKEVÆRK bruger planter af alle slags til at skabe finurlige universer og smukke dekorationer samt sarte, håndlavede papirsblomster og blomsterfyldte møbler til udendørs events. Det skal skabe stemning af natur. VIRKEVÆRK har ydermere sans for dekoration af beplantning i miljøer og tænker bæredygtigt i sine løsninger. Charlotte Virkelyst er ejer. Noeberg skaber bæredygtige indretninger, der giver overskud, økonomi, bæredygtighed og trivsel. Karen, der driver Noeberg, har en stor passion for at skabe optimale rumløsninger, der fungerer i dag med respekt for morgendagens udfordringer.  A Little Story drager ud i landet for at opsnuse de særlige steder, smukke hjem og gode historier. Dem opsætter og kommunikerer A Little Story efterfølgende i ord og billeder. A Little Story består af designer Camilla Skøtt og journalist Mette Maje Skøtt.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2018

HVILKEN ROLLE HAR KOMMUNEN? Ideen til Compas blev skabt i maj 2018, hvor iværksættervirksomheden TrÆls henvendte sig til Hedensted Kommune og havde de første ideer til projektet med under armen. Med budgetaftalen for 2019, besluttede byrådet at sætte skub under udviklingen af Compas. Internt er projektet forankret i et samarbejde mellem flere sektorer, herunder miljø og erhverv. Erhvervschef Carsten Steffensen tror, at det er forklaringen på, at projektet allerede nu er blevet forankret politisk. - Vi har sat tingene lidt på hovedet. Skabt en tæt indbyrdes afhængighed mellem hinanden både imellem afdelinger og imellem kommune og virksomheder. Det kræver noget mod både fra embedsmænd og politikere, og det kræver, at man af og til tør slippe tøjlerne for en stund, siger han.

43


ÅRSNUMMER

Den cirkulære økonomi er kommet for at blive Fremtidens velstand og velfærd vil være tæt forbundet med graden af cirkularitet, grønne forretningsmodeller og smart design af produkter. Det er ikke mere et spørgsmål, om vi skal omstille til den nye, økonomiske virkelighed, men hvornår og hvordan. Den danske affalds- og ressourcesektor er klar til at møde de stigende krav.

TEKST / OLE MORTEN PETERSEN

DECEMBER 2018

Direktør, DAKOFA

44

TEKNIK & MILJØ

O

ECD har netop præsenteret ”The Global Material Resource Outlook to 2060”, der giver et opsigtsvækkende billede af det fremtidige ressourceforbrug. Den nye rapport forudsiger, at jordens ressourcer på mindre end 45 år vil komme under et dobbelt så stort pres, som det er tilfældet i dag. Ved at sammenholde fremskrivninger af data for blandt andet befolkningstilvækst, indkomststigninger og forbrugsvaner tegner man således et foruroligende billede af efterspørgslen på de globale ressourcer. I rapporten har OECD forsøgt at forudse udviklingen med udgangspunkt i blandt andet de forventede forbedringer inden for genanvendelsesteknologier. Undersøgelsen viser, at til trods for at det forventes, at genanvendelsesindustrien vil vokse væsentligt hurtigere end mine- og mineralindustrien, og at der vil ske et væsentligt skift fra forbrug til serviceydelser, så for-

ventes den støt stigende efterspørgsel efter ressourcer alligevel at betyde, at forbruget af virgine og sekundære ressourcer vil øges med stort set samme hastighed.

”MONSTERET SKAL TÆMMES” Rapporten dykker direkte ned i den problemstilling, som blev rejst på DAKOFAs årskonference i september, hvor professor Martin Stuchtey, som er strategisk rådgiver for World Economic Forum og Ellen MacArthur Foundation, argumenterede for, at man på overordnet niveau er nødt til at ”tæmme monsteret” og dermed styre og balancere de knappe ressourcer aktivt frem for udelukkende at holde fokus på de teknologiske løsninger. Vi skal altså anlægge et systemisk perspektiv førend den cirkulære økonomi kan lykkes, for ellers risikerer vi, at rebound-effekten vil ramme os i nakken, og at ressourceforbruget vil løbe løbsk.


DEBAT

DANMARK PÅ VEJ MOD EN CIRKULÆR DAGSORDEN Dermed er der alt i alt lagt op til, at Danmark skal kridte skoene i indsatsen for dels at forebygge affaldsdannelsen og dels at sikre, at så meget af det, vi nu alligevel skiller os af med, bliver genbrugt og genanvendt som overhovedet muligt. Regeringens nedsatte Advisory Board for cirkulær økonomi udmeldte i juni 2018, at Danmark skal bestræbe sig på at transformere den nuværende lineære økonomi til cirkulær økonomi. ”En økonomi, hvor vi bevarer produkter og materialer i kredsløb og udnytter deres værdi så̊ længe som muligt. Det kræver et paradigmeskifte. Ambitionen er, at Danmark bliver et foregangsland i denne omstilling, ved at gentænke den måde vi designer, producerer og forbruger på”, som det fremgår af afrapporteringen fra Advisory Board. Den 1. september i år fik vi så regeringens ”Strategi for cirkulær økonomi”. Strategien, som har fået titlen: ”Mere værdi og bedre miljø gennem design, forbrug og genanvendelse”, indeholder seks indsatsområder og 15 initiativer, og der er afsat i alt 116 mio. kr. til strategiens initiativer. Mere ensartethed i de kommunale indsamlingsordninger for at skabe større, homogene mængder til genanvendelsesindustrien, lige markedsvilkår for affald og genanvendte råvarer samt liberalisering af indsamling og genbrug/genanvendelse af elektrisk og elektronisk affald er blot nogle af de initiativer, der i følge regeringen vil fremme den

cirkulære økonomi i Danmark. Desuden er der fokus på byggeog anlægsaffald samt biomasse, som for begges vedkommende har såvel kvalitative som kvantitative aspekter i bestræbelserne på at opnå et paradigmeskifte for så vidt angår materialestrømmene i Danmark. Endelig foreskriver strategien, at der oprettes en pulje til håndtering af reguleringsmæssige barrierer for cirkulær økonomi lige som produktion og design naturligvis er sat under den generelle lup for at reducere ressourcetrækket maksimalt.

VI ER KLAR! Nu går vi så og venter på den nye, nationale affalds- og forebyggelsesplan og en plastikhandlingsplan – og måske på lidt længere sigt en ny forsyningsstrategi. Hvad der kommer til at fremgå af de respektive planer og strategier, og hvad der konkret kommer ud af det i den virkelige verden, må tiden vise. Men sikkert er det, at resten af verden er i fuld gang med at omstille til en mere bæredygtig og cirkulær samfundsorden, og at fremtidens økonomiske og materielle fundament for velstand og velfærd vil være tæt forbundet med graden af cirkularitet, grønne forretningsmodeller og smart design af fremtidens produkter. Den cirkulære økonomi er således kommet for at blive, og det er ikke mere et spørgsmål om vi skal omstille til den nye, økonomiske virkelighed men mere et spørgsmål om, hvornår og hvordan. Den danske affalds- og ressourcesektor er klar til at møde de stigende krav, og den folkelige opbakning virker også til at være gunstig for et seriøst momentum for øget grad af cirkularitet. Derfor må Danmark siges at være klar til at tage skridtet, så vi ikke bare kommer på omgangshøjde med andre firstmovers, men også kommer et skridt foran med de erhvervs- og miljømæssige fordele det vil medføre i en verden med øget kamp om de sparsomme ressourcer.

DAKOFA Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (DAKOFA) er en selvejende medlemsorganisation og kompetencecenter for hele den danske affalds- og ressourcesektor. DAKOFAs ca. 260 medlemmer omfatter bl.a. centrale og lokale myndigheder, private organisationer, forskningsinstitutioner, kommuner, kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber, affaldsproducenter, affaldsbehandlere, vognmænd, rådgivere og leverandører. DAKOFA betragtes som den eneste forening på området, hvor både private og offentlige medlemmer kan mødes i et apolitisk forum.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2018

FN OG EU BAKKER OP At det ikke bare er OECD og Martin Stuchtey, der råber vagt i gevær, fremgår af såvel FN’s som EU’s seneste initiativer inden for området. FN har som underpunkt til det 12. af de i alt 17 verdensmål, at der inden 2030 skal opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer, samt at affaldsmængden ligeledes inden 2030 skal reduceres væsentligt gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. EU rører også mærkbart på sig og formulerer nu tydeligt, at tilblivelsen af de nye affaldsdirektiver skal ses mindst lige så meget som udtryk for en erhvervs- som en miljødagsorden. Ud af en hel stribe EU-tiltag vil det umiddelbart nok blive kravene om obligatorisk indsamling af organisk affald fra 2023 og tekstilaffald fra 2025, der bliver mest tydelig for den enkelte borger. For sektorens folk vil det tillige komme til at fylde en hel del at skulle implementere og leve op til en ny og mere restriktiv beregning af genanvendelsesprocenten. I dag gøres en nations succes på affaldsområdet i høj grad op ved hjælp af en procentsats, som viser hvor meget affald, der bliver indsamlet til genanvendelse. Frem over vil det skulle gøres op i, hvor store mængder der reelt bliver genanvendt – altså efter frasortering af det ikke-genanvendelige.

45


TRAFIK & VEJE

‘Min Rejseplan’ var højdepunkt på ITS Verdenskongres TEKST / METTE BENDER

Videnskabsjournalist

Robotbiler og ændring af borgeres transportvaner var på programmet på årets ITS-verdenskongres, der blev afholdt i Bella Center i september. Svend Tøfting, formand for ITS Danmark, kalder kongressen for den bedste nogensinde. Ved Vejforum 2018 rapporterede han fra kongressen.

S

elvkørende biler. Mobility as a service. Ændring af vaner. ITS Verdenskongres for intelligente transportsystemer fandt sted i september i Bella Center i København. Den danske ’Min Rejseplan’ tilbød gratis transport til de 10.000 deltagere fra knap 100 lande, som kunne bevæge sig frit rundt i hovedstandsområdet under kongressen. Førerløse busser kørte delegerede fra metrostationen til Belle Center og ud til demonstrationer på området omkring Bella Center. Den internationale kongres tilbød mere end 250 planlagte sessioner med oplæg og debat, og 400 aktører udstillede deres produkter og viden. Bag den danske succes står Svend Tøfting, projektleder i Regional Udvikling i Region Nordjylland, bestyrelsesformand i ITS Denmark og bestyrelsesmedlem i ITS Europe. I ti år har han arbejdet for at få den globale ITS-kongres til Danmark. I år lykkedes det. - Den danske lidt afslappede tilgang gav god stemning. Højdepunktet var efter min mening præsentationen af ’Min rejseplan’, en udvidelse af ’Rejseplanen’, der som den første i verden kobler offentlig transport med private transportmidler som taxi, delebil og cykeludlejning, siger han.

DECEMBER 2018

REJSE OVER GRÆNSER ’Min rejseplan’ modtog under kongressen over 125.000 forespørgsler om dagen. 4.500 downloadede forsøgs-app’en. - Gennem denne form for ’seamless travelling’ er ITS i stand til at øge bevidstheden om alternative transportmuligheder og påvirke folk til at ændre vaner. ’Min rejseplan’ er nu på vej til at blive landsdækkende som en del af ’Rejseplanen’. Vi arbejder på at få flere taxafirmaer og andre udbydere af alternative transportmidler med, siger Svend Tøfting, der har været med til at udvikle app’en. Den danske app blev præsenteret i kategorien MAAS, Mobility As A Service. Den er udviklet i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab. - App’en giver brugeren overblik over potentielle ruter og mulige kombinationer af transportmidler i 46

TEKNIK & MILJØ

Busser helt uden chauffører kørte ved ITS-kongressen deltagerne mellem metrostationen og Bella Center.

rejser fra et punkt til et andet. Som Rejseplanen giver den også adgang til at betale samlet for rejsen, siger Svend Tøfting.

STOR POLITISK INTERESSE FOR ITS Endnu et højdepunkt var ifølge Svend Tøfting et ’High Level Round Table’ bestående af 25 transport-

ministre og borgmestre fra hele verden. Heriblandt overborgmester Frank Jensen fra Københavns Kommune. - Det overordnede emne var at sikre god mobilitet i fremtiden, trods øget trafik. Der var enighed om, at de nye teknologiske muligheder her er et vigtigt værktøj. Det er nyt, at der er så stor internati-

’Min rejseplan’ var en af ITS-kongressens helt store tilløbsstykker. Her ses en ’MAASterclass’, hvor deltagerne undervises i app’ens principper.


NY VIDEN

Det overordnede emne var at sikre god mobilitet i fremtiden, trods øget trafik. Der var enighed om, at de nye teknologiske muligheder her er et vigtigt værktøj onal opmærksomhed om ITS på politisk niveau. Beslutningstagerne har for alvor fået øjnene op for muligheden for gennem ITS at påvirke borgeres måde at bevæge sig omkring i blandt andet storbyer, mener han. Svend Tøfting mener, det har været den bedste ITS-kongres nogensinde. - Jeg ved godt, at jeg ikke er upartisk, men vi har fået virkelig gode tilbagemeldinger. Københavns Kommune lagde ryg til, og det er jeg taknemmelig for. Vi havde desuden et godt samarbejde med de nordiske lande, som har støttet os på alle måder, siger han. Svend Tøfting rapporterede ved Vejforum 18 den 5. og 6. december fra ITS-kongressen. Han modtog i forbindelse med kongressen en hæderspris fra Ertico for sit arbejde med verdenskongressen og med ITS gennem mange år.

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

Den nationale konference på natur- og miljøområdet

Samarbejde

Vil du deltage som oplægsholder og faglig inspirator? Kontakt ktc@ktc.dk for yderligere information.

Natur, miljø og planlægning

Hotel Nyborg Strand den 27. og 28. maj 2019

Bæredygtighed

DECEMBER 2018

VerdeNSmåleNe er Vore mål

TEKNIK & MILJØ

47


TRAFIK & VEJE

KOMMUNER BØR HAVE EN STRATEGI FOR FODGÆNGERE TEKST / MICHAEL NØRGAARD

Freelancejournalist

Mobilitetsplanlægning kan reducere trængsel og miljøpåvirkning, men fodgængere glemmes ofte. På Vejforum inspirerede tre internationale oplægsholdere til at arbejde med gang i mobilitetsplanlægning.


DEBAT

FÅ EN STRATEGI! Opfordringen fra Pablo Celis er klar: Kommunerne bør have en strategi og en holdning til gang og fodgængere. - Gang giver ligesom cykling mange positive effekter. Det er klimavenligt og sundt og kan bidrage til at reducere trængsel. Derfor skal vi øge kendskabet og få skabt plads til denne transportform. En politisk vedtaget strategi, der understøtter

prioriteringen, kan være en forudsætning, siger Pablo Celis. Han henviser til Norge, der har en national gangstrategi og til Oslo, der har en kommunal gangstrategi, som gode eksempler på, hvordan man kan arbejde strategisk med den mest simple transportform af alle.

TRE INTERNATIONALE OPLÆGSHOLDERE Vejforums session A5 om mobility management bød på tre inspirerende internationale oplægsholdere, der havde bud på, hvordan man griber opgaven an: Bonnie Fenton, Rupprecht Consult, Tyskland fortalte om FLOW-projektet, der bl.a. fokuserer på, hvordan gang og cykling kan bidrage til at reducere trængsel, og hvordan det kan demonstreres og kvantificeres. Udviklingsdirektør Bronwen Thornton fra organisationen Walk21, der organiserer internationale konferencer og rådgiver om gang, fortalte om Walk21s arbejde med mobilitetsplanlægning og gav inspiration til, hvordan man kan få mere fokus på gang. Afdelingsleder Anne Bertine Fagerheim, Rambøll Norge, fortalte om Oslos ”Gåstrategi”, som bl.a. har til formål at øge andelen af gående ved at gøre det trygt og attraktivt at gå. Gåstrategien skal også bidrage til grøn mobilitet og bæredygtig byudvikling. Denne artikel er også bragt på Vejforum.dk

DECEMBER 2018

G

ode forhold for fodgængere er en vigtig del af arbejdet med mobilitet og byudvikling, men i mange byer bliver gang og fodgængere glemt. Sådan lyder budskabet fra projektleder Pablo Celis, der var sessionsleder på Vejforums session om mobility management. - Mange af os bruger gang hver dag som ét af flere transportmidler, og det er helt afgørende, at hele transportkæden fungerer og er tryg og behagelig for at være et godt alternativ. Vi har i en del år haft en massiv satsning på cykling, men vi har brug for, at der skabes gode forhold for både cyklister og fodgængere, siger Pablo Celis. Han mener, at fodgængere og gang skal være del af mobilitetsplanlægningen, og at fodgængere skal prioriteres på lige fod med andre transportformer, hvis vi vil have et smidigt og effektivt transportsystem i vores byer.

TEKNIK & MILJØ

49


BYGGERI

Nye vejledninger viser vej til bedre og billigere byggeri TEKST / BIRGITTE LUNDBLAD

Kontorchef, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen KARSTEN GULLACH

Chefkonsulent, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ILLUSTRATION/ Makyzz Freepik.com

To nye vejledninger med en eksempelsamling om udbud af byggeri i kommuner og den almene sektor skal bidrage til at fremme en effektiv udbudsproces og anvendelse af fleksible udbudsformer, så der opnås bedre og billigere byggeri

D

e kommunale og almene bygherrer udbyder mange opgaver, og derfor er det vigtigt, at de har relevant viden om, hvordan de såkaldte fleksible udbud kan gennemføres. Fleksible udbud giver mulighed for en tættere dialog om projekterne inden indgåelse af en kontrakt og dermed bedre mulighed for at sikre et godt slutprodukt. To nye vejledninger klæder kommuner og almene boligorganisationer bedre på til at håndtere fleksible udbud, men de har også fokus på andre mere ”avancerede” muligheder i udbudsreglerne.

UDBUD AF NYBYGGERI OG RENOVERING FOR 20 MIA. KR. I de senere år har de kommunale og almene bygherrer opført nybyggeri og udført renoveringsarbejder for omkring 20 milliarder kroner årligt. Offentligt og alment byggeri spiller derfor en markant rolle i den samlede byggeaktivitet i Danmark, og selv små effektiviseringsgevinster kan give store besparelser i hele byggeriets ’fødekæde’. Der er på den baggrund god samfundsøkonomi i at sikre, at udbudsprocessen for det kommunale og almene byggeri er god, effektiv og med så lave omkostninger som muligt. I den aktuelle højkonjunktur er det ekstra vigtigt, at de offentlige og almene bygherrer søger at afdække markedet, inden byggearbejderne sendes i udbud, og at der tilrettelægges en god udbudsproces. Herunder at bygherren overvejer, om et såkaldt fleksibelt udbud er relevant i den konkrete situation.

DECEMBER 2018

EFTERSPØRGSEL EFTER VIDEN OM FLEKSIBLE UDBUD Velplanlagte udbud giver mere konkurrence, nedbringer omkostningerne, når der skal indgås aftaler med byggeriets parter, og giver et bedre byggeri med færre forsinkelser, fejl og mangler. Med udbudsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2016, øges muligheden for en tættere dialog mellem bygherre, rådgiver og entreprenører via de såkaldte fleksible udbud. Dén type udbud indebærer, at der som en del af udbudsprocessen kan gennemføres dialog eller for50

TEKNIK & MILJØ

handling med de entreprenører, der byder på en given opgave. På den måde øges chancen for, at bygherren modtager tilbud, der så præcist som muligt matcher de ønsker, der er til byggeriet. Med andre ord: parternes ressourcer kan anvendes optimalt, og innovationen øges. Kommunerne har i den forbindelse efterspurgt øget viden om den praktiske brug af disse fleksible udbud inden for lovgivningens rammer. I et samarbejde med KL – etableret med det formål at belyse, hvordan der sikres billigere almene boliger – har flere kommuner og boligorganisationer generelt tilkendegivet, at de oplever udbudsreglerne som komplekse. Det gælder især mindre bygherrer, som ikke bygger så ofte. Dertil kommer, at entreprenører har peget på det hensigtsmæssige i at inddrage entreprenørerne tidligt blandt andet for at sikre, at de planlagte projekter er bygbare.

SKRIDT-FOR-SKRIDT VEJLEDNINGER For at give konkret hjælp til at bruge fleksible udbud, hvor det er relevant, har Rambøll for Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen udarbejdet to vejledninger med fokus på brug af denne udbudsform i byggeri i kommuner og den almene sektor. Vejledningerne har som fælles målsætning at fremme bygherrernes brug af markedsafklaring og -dialog, inden den egentlige udbudsproces går i gang. Baggrunden er, at kommunerne har en vigtig rolle ikke bare som bygherre for kommunalt byggeri, men også som bestiller af og driftsherre for nye og renoverede bygninger, fx skoler og daginstitutioner, som administrativ myndighed for nybyggeri og renovering af almene boliger samt som støttegiver til alment nybyggeri. Ligeledes spiller de almene boligorganisationer også en vigtig rolle som både bygherre og driftsherre for mange nybyggede og renoverede bebyggelser. Den udfordring imødekommes med en koordineret indsats, hvor de to nye vejledninger supplerer hinanden: der er dels en målrettet vejledning om fleksible udbudsformer i kommunalt byggeri, dels en bredere vejledning om udbud af byggeopgaver i alment nybyggeri og renovering.


NY VIDEN

VEJLEDNINGER UNDERSTØTTER MÅL OM EFFEKTIVT BYGGERI På et overordnet niveau er det regeringens målsætning gennem velplanlagte udbud, byggeprocesser og effektiv drift af offent-

ligt og alment byggeri at øge nytte og tilfredshed med denne store del af den danske bygningsmasse hos byggeriets parter, brugere, beboere, bygningsejere og samfundet som helhed. Begge vejledninger er blevet til i et tæt samarbejde med kommuner og den almene boligsektor samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og indeholder mange eksempler på best practice, som kommunale og almene bygherrer kan lade sig inspirere af. Ikke mindst anviser de nye vejledninger en række værktøjer, der tilsammen vil bidrage til målsætningen om lavere transaktionsomkostninger og effektiv brug af ressourcer i forbindelse med udbud. Med de store beløb, det offentlige og almene byggeri arbejder med, skal det være muligt at gå nye veje og øge effektiviteten. De to vejledninger og eksempelsamlingen kan ses på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2018

De to vejledninger suppleres af en fælles eksempelsamling, som helt konkret giver eksempler på, hvordan fleksible udbud og andre mere ”avancerede” muligheder er brugt i praksis og med hvilken effekt. Formålet med vejledningen om udbud i kommunalt byggeri er især at skabe øget opmærksomhed på de fleksible udbudsformer, så de kan blive taget i brug, hvor det er relevant. Vejledningen om udbud i den almene sektor har primært fokus på, hvordan udbudsprocessen kan optimeres ved at udnytte de mange muligheder, udbudsreglerne giver. Denne vejledning findes i to versioner, én for nybyggeri og én for renovering.

51


LEDELSE

Når foråret kommer, er det tid til forårsrengøring. Vi skurer gulve og vægge for at komme vinterens dårlige indeklima til livs. Traditionen med at fatte støvkosten og give hulen en omgang gælder også for dit vilkårsog mulighedsrum som chef eller leder på Teknik- og Miljøområdet.

TEKST / MARTIN NIELSEN

Chefkonsulent, COK

D

it vilkårs- og mulighedsrum som chef eller leder på Tenik- og Miljøområdet afspejler de handlemuligheder, du har som leder. Som altid er ’rummet’ præget af store lovreformer, styringsrationaler, vækstdagsordner med samtidige anlægslofter, affaldsog energiudspil, driftsoptimeringer og mestring af løsningsfokuserede forhåndsdialoger og samskabende ejerskabende aktørprocesser. Der er nok at tage sig af.

DECEMBER 2018

KEND DINE GRÆNSER – OG BRYD DEM! Handlemulighederne opleves vidt forskelligt fra kommune til kommune – ja, selv inden for samme organisation og afdeling. Hvorfor er det så sådan? Tag fx den effektbaserede økonomistyring, der giver bevillinger til at skabe resultater frem for at styre efter rammer og normeringer. De kommunale diskussioner om denne model er mange, og det giver givetvis god mening på de klassiske borgernære velfærdsområder. Men hvad med Teknik- og Miljøområdet? Hvordan kobler den effektbaserede økonomistyring sig på dit vilkårs- og mulighedsrum som leder inden for teknik og miljø? Eller hvordan oplever du dit personlige handlerum, når du indgår som en del af et lederteam, som har en helhed at tage vare på og skal få alt til at swinge? Hvor er dilemmaerne i forhold til at være tro over for sig selv? Hvordan træder du i karakter som menneske samtidig med, at du tager rollen som leder (i et lederteam) på dig? 52

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

LUFT UD I DIT LEDELSESRUM

ET TILLØBSSTYKKE I mere end 25 år har COK afholdt konferencen Chef i Teknik og Miljø. Hvad får ledere og chefer til at deltage i en konference, som ikke en gang har skiftet navn igennem de mange år? COK har talt med et par af deltagerne fra tidligere konferencer. På hver sin måde fortæller de om betydningen af at få et fælles afsæt som samlet chefgruppe, og at det er vigtigt, at konferencen formår at skabe en tydelig sammenhæng mellem oplæg og hverdagspraksis. - Vi tilmeldte os konferencen som chefgruppe, fordi vi gerne vil holde fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker på området. Vi er optaget af at høre noget, der går på tværs af vores arbejdsområder. Det er vigtigt for os at holde os opdaterede, og det kan vi med konferencen Chef i Teknik og Miljø, siger Karina Kisum Jensen, der er planchef i Ikast-Brande Kommune.

Vi er optaget af at høre noget, der går på tværs af vores arbejdsområder. Det er vigtigt for os at holde os opdaterede, og det kan vi med konferencen Chef i Teknik og Miljø Citat: Karina Kisum Jensen, Planchef i Ikast-Brande Kommune

Louise Lyng Bojsen, der er centerchef i Bornholms Regionskommune, bekræfter også, at konferencen Chef i Teknik og Miljø samler ledergruppen på solskinsøen. - I den ledergruppe, som jeg sidder i, prioriterer vi at komme afsted sammen, så vi kan få nogle fælles input. Vi synes, at de tidligere års konferencer har været gode, og derfor har vi også tilmeldt os i år. Næste års tema med at tænke filosofi ind i ledelse virker interessant, fortæller Louise Lyng Bojsen.

PLANLÆGNING IGANG Allerede nu er COK og KTC´s faggruppe for ledelse i gang med at planlægge næste års Chef i Teknik og Miljø. Konferencen bliver afholdt på Hotel Koldingfjord i dagene 28. og 29. marts 2019. Traditionen tro har sidste års deltagere bidraget til indholdet ved at pege på aktuelle emner og problemstillinger, der optager kommunerne. Vi glæder os til at byde alle gengangere såvel som førstegangsdeltagere velkommen på næste års Chef i Teknik og Miljø.

DECEMBER 2018

KONFERENCE CHEF I TEKNIK OG MILJØ 19 Konferencen Chef i Teknik og Miljø 19 sætter fokus på dit vilkårs- og mulighedsrum som leder. Et ledelsesrum, der på den ene side består af rammer og vilkår, som kun vanskeligt lader sig ændre eller påvirke. Det kan være lovgivning, økonomistyring, politiske beslutninger, budgetter, it-systemer, servicemål, overenskomster osv. Men disse rammevilkår skal holdes op mod dit faktiske mulighedsrum, som også består af det mandat, du får af andre gennem organisatorisk legitimitet og medarbejdernes følgeskab. Endelig skal du holde dit vilkårs- og mulighedsrum op mod den måde, du iscenesætter og positionerer dig selv på, og den måde du får sat dine egne ambitioner, drømme og visioner i spil på. Det er alle disse kroge og afkroge, som konferencen inviterer til at få luftet godt og grundigt ud i. Derfor handler dit personlige vilkårs- og mulighedsrum måske mere om dit personlige mind-set og evnen til at udfordre dig selv - end det handler om ledelsesrummets vilkårsramme?

TEKNIK & MILJØ

53


LEDELSE

MOBNING

OPSTÅR I FÆLLESSKABET TEKST / THOMAS DAVIDSEN

Freelancejournalist

E

Vi skal holde op med at gå på jagt efter krænkere med småpsykopatiske personlighedstræk på den ene side og ømskindede ofre for mobning på den anden. I stedet skal vi fokusere på at skabe en arbejdspladskultur, hvor det er i orden at sige fra, mener erhvervspsykolog Mille Mortensen.

n af de mest grundlæggende iboende kræfter, som opererer i menneskets instinkter, har at gøre med oplevelsen af at høre til i et fællesskab, der giver mening for os. Store mængder af belønningshormonet dopamin sendes ud i organismen, når vi føler, vi er vigtige, værdifulde og hører til. Det stik modsatte gør sig gældende, hvis vi oplever os selv som marginaliserede, ekskluderede eller udstødte. Ifølge cand.mag. i psykologi og forsker ved Københavns Universitet på Institut for Psykologi, Mille Mortensen, er det meget stærke sociale kræfter, som slippes løs, så snart et samvær mellem mennesker er institutionaliseret. - Det er ligegyldigt, om oplevelsen af eksklusion finder sted i familien, i fodboldklubben eller på arbejdet – det der afgør, hvor traumatiserende det opleves at blive holdt udenfor, er, hvor vigtig institutionen er for os. Vi kan forholdsvist nemt tåle ikke at føle os velkomne i fællesskaber, der ikke betyder det store for os. Men når de nærmeste kolleger ser ud til at rotte sig sammen mod én, er det noget ganske andet. Mobning er noget af det mest angstprovokerende og stressende et menneske kan opleve, og vi bliver syge af det, hvis det står på over tid, siger Mille Mortensen. Hun er i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på en Ph.d. om mobning.

DECEMBER 2018

GRADEN AF TRYGHED En af de vigtigste konklusioner på hendes feltarbejde er, at mobning handler om de sociale kræfter, der opstår i fællesskabet i langt højere grad, end det handler om individuelle krænkere og ofre. - Det er graden af tillid og tryghed i arbejdsfællesskabet, som er afgørende for, om mobning opstår. Derfor skal vi fokusere på at skabe en arbejdspladskultur, hvor det er i orden at sige fra. Mobning 54

TEKNIK & MILJØ

opstår midt i et fællesskab, og skal derfor altid forebygges kollektivt. Vi gør det modsatte. Når der er mobning på en arbejdsplads, så er automatreaktionen at gå på Sherlock Holmes-jagt efter krænkere med småpsykopatiske personlighedstræk på den ene side. Og komme ømskindede ofre for mobning, der ikke kan tåle mosten, til undsætning på den anden. I stedet skal

vi stille spørgsmålet: Hvad er det i vores arbejdspladskultur som gør det oplagt eller lige frem nødvendigt, at han eller hun mobber? siger Mille Mortensen.

DEN HÅRDE TONE Mange medarbejdere oplever det som en adgangsbillet til fællesskabet at bidrage til en kontant


NY VIDEN

ALLE KAN KRÆNKE Der bliver talt meget om krænkelser på arbejdet i disse #metoo-tider, og den debat har Mille Mortensen deltaget i med de præcis samme perspektiver som med mobning: - Vi skyder os selv i foden, hvis vi ser seksuelt krænkende handlinger som noget, der foregår mellem én eller flere krænkere og et offer. Når der er virksomheder, der aldrig oplever mobning eller chikane, er det ikke fordi, medarbejderne her er bedre mennesker. De arbejder blot i en bedre arbejdskultur. Der er videnskabelig dokumentation for, at vi alle under de forkerte omstændigheder kan blive krænkere, siger Mille Mortensen. #Metoo-kampagnen startede med en skuespillerinde, som var blevet krænket af en magtfuld boss i Hollywood, hvorpå andre stod frem med den samme oplevelse. Det kunne være billedet på en klokkeklar sag, hvor manden er krænkeren og kvinderne ofre. Det kunne også være historien om, hvad kvinderne lavede på andet og tredje møde med filmproduceren, når de var blevet krænket allerede på det første. Ingen af synsvinklerne er konstruktive, mener Mille Mortensen. - Hvis der i Hollywood havde eksisteret en arbejdskultur, hvor den, der oplevede sig seksuelt krænket, sagde det højt til tre-fire kolleger, havde problemet måske ikke udviklet sig. Man havde sagt fra helt fra begyndelsen, og Harvey Weinstein var blevet stoppet, før han var

kommet i gang. Min forskning viser, at der ikke findes vidner til hverken mobning eller seksuelt krænkende handlinger. Hvis man ved, at det foregår, så har man to muligheder: Enten protesterer man, eller også bliver man en del af problemet, en del af en kultur, der tillader, at det foregår. Derfor er spørgsmålet, vi må stille os selv: Hvordan får vi skabt en kultur, hvor det er i orden at sige fra? siger Mille Mortensen.

DIALOG I DET SÅRBARE RUM Det hele handler om tillid, mener hun. - Hvis tillid er tilstede, er alting meget nemmere. Men hvis den ikke er, så er kræver det et håndværk, en kompetence, at skabe den. Ledere skal blive dygtigere til at facilitere en dialog i det sårbare rum. Det må være legitimt at sige, ’jeg oplever humoren i hverdagen som grænseoverskridende’, siger Mille Mortensen. Hun sammenligner det med dialogen i et parforhold: Tingene skal tages, mens de er små, så de ikke får lov til at vokse sig store. - Vi kan ikke forlange, at det skal ske i personlig tillid, hvis den ikke er der. Men vi kan træne os selv i at skabe en faglig og professionel tillid, som styrer slagets gang, også når de involverede personer er følelsesmæssigt ramt, siger Mille Mortensen. Hun mener, at vi skal tage feedbackkulturen mere alvorligt. - Det handler om at skabe tilstrækkelig meget tillid til, at sårbarhed kan blive en del af fagligheden. Så man ikke frygter, at hvis man siger det højt, at man har oplevet noget som grænseoverskridende, så er der en reel risiko for, at den anden efterfølgende går ud på gangen og siger, ’nu skal I bare høre, hvilken petitesse Mille blev såret over’. Grunden til den reaktion handler som regel også om frygten for at gøre sig sårbar. Det er jo det samme som at sige, at man ikke er perfekt. Det er der ingen der er, men sådan vil de fleste af os gerne fremstå, siger Mille Mortensen. Hun erkender, at det er en bøvlet vej at skulle skabe en ny samtalekultur.

- Men så er det heller ikke mere kompliceret. Redskaberne findes. Og alt tyder på, at #metoo-kampagnen har sat et stort aftryk allerede i den kollektive bevidsthed om krænkelser af enhver slags på arbejdspladsen. Så vi skal ikke ud og opfinde en kultur, der ikke findes i forvejen. Øvelsen består snarere i at åbne op for en kultur, som i forvejen banker på fra alle sider, siger Mille Mortensen.

SÅDAN KOMMER LEDEREN MOBNING TIL LIVS Arbejdet med at sætte en stopper for mobning begynder med, at medarbejderne og ledelsen sammen beslutter sig for en ændring af den arbejdskultur, de er utilfredse med, mener Mille Mortensen. Hun nævner fire ledelsesredskaber til at komme mobning til livs: DET ER VIGTIGT, AT DU SOM LEDER: 1. Gør dig professionelt sårbar Før man kan forebygge mobning, skal der tillid til. Noget, som mange ledere har svært ved at opbygge. Det skyldes, at mange medarbejdere ser lederne som en slags supermennesker, der aldrig begår fejl. Vis dem, at du ikke er ufejlbarlig. 2. Skab dialog Du skal turde tale om det, der ikke fungerer i jeres arbejds fællesskab. Også selvom det kan være svært i en arbejdskultur, der hidtil ikke har tilladt, at man viser sårbarhed. 3. Træn medarbejderne i kollegial faglig feedback At give feedback behøver ikke at tage lang tid, og der findes mange gode metoder til formå let. Find metoder der er så nem me, at der kommer en eller an den form for feedback fra med arbejderne til ledelsen hver dag. 4. Følg op Det, der virker i praksis, er de små skridt, I tager hver dag. Vi ved alle sammen, hvor farligt det kan være at køre for stærkt, og alligevel gør vi det. Så bliv ved med at arbejde systematisk for, at jeres fælles kultur bevæger sig i den rigtige retning ved at spørge ind til medarbejdernes oplevelse.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2018

omgangstone, som i mange tilfælde er drillende, ironisk eller endda sarkastisk, viser Mille Mortensens feltarbejde. - For nogle virker ironien og de grove jokes befriende og som en ventil i hverdagen, mens det for andre kan virke grænseoverskridende, belastende og ligefrem krænkende. Mine studier viser, at når vores grænser bliver overskredet, betragter vi det som helt umuligt at sige fra overfor tonen, fordi vi er bekymret for at blive stemplet som ’den, der ikke kan tåle mosten’, siger hun. Jo flere, der bidrager til en hård tone, jo sværere bliver den at ændre. Forsøger man at sige fra, risikerer man at blive den næste, der står for skud. - Derfor fortsætter ansatte med at omgås hinanden på en måde, som mange egentlig ikke synes, er i orden. Det går ud over både trivslen og vidensdelingen blandt kollegerne, og i yderste konsekvens går det ud over kvaliteten i arbejdet. Man skal ikke undervurdere, hvor meget mental energi der går til spilde, hvis et team går rundt med en følelse af, at man skal være forberedt på hvert øjeblik at skulle tackle en nedgørende tone, siger Mille Mortensen.

55


LEDELSE

TALER OGSÅ TIL LEDERE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Branson taler om ledelse i København

Personlig handlekraft, stærkt lederskab og effektiv eksekvering af den gode idé. Det er, hvad mange drømmer om for at opnå succes som ledere – uanset om de arbejder i den offentlige eller private sektor. Nu kan ambitiøse danskere hente inspiration fra en af verdens mest karismatiske topledere, når Richard Branson gæster København.

TEKST / LINE UNOLD

Redaktør

Richard Branson er forretningsmanden, der altid har trådt sine egne fodspor. Manden, der blev iværksætter som 16-årig, og som hverken lod ordblindhed, udfordringer eller modstand bremse sig. I dag står han i spidsen for et imponerende imperium af virksomheder gennem Virgin Group, har modtaget talrige priser og anerkendelser og er hædret af det engelske kongehus. Han har været omtalt som en af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden og blev for et par år siden kåret som den mest inspirerende og beundrede forretningsmand over de sidste fem årtier.

DECEMBER 2018

DYRK DE GODE IDÉER Innovation har længe været et flittigt debatteret emne i den offentlige sektor. Richard Branson er en af verdens mest efterspurgte talere og har over årene også talt for tusindvis af offentlige ledere. I England løser Virgin Group blandt andet opgaver indenfor sundhedssektoren og togdrift, og ser man udover 56

TEKNIK & MILJØ

forskellene mellem det offentlige og den private sektor, er principperne i god ledelse de samme. Masser af medarbejdere har masser af idéer, som offentlige ledere skal lære at dyrke. - At være en god lytter er helt afgørende for at være en god leder. Du er nødt til at lytte til de menige medarbejdere. Det er dem, som befinder sig i frontlinjen, siger Richard Branson. Samtidig ligger der et vigtigt lederansvar i at give feedback, som er konstruktiv og motiverende: - Specielt når du er på et højt niveau i en organisation, kan kritik være ødelæggende for en medarbejder. Jeg foretrækker at rose medarbejderne for det, de gør rigtigt, og det fører typisk til, at de gør mere af det samme. Ikke altid, men det er sådan, jeg altid har gjort, siger Branson.

TAG VED LÆRE AF IVÆRKSÆTTERE For mange iværksættere er Richard Branson noget af en rockstjerne, og hans koncern støtter i dag


NY VIDEN

Derfor er det også som offentlig leder værd at overveje sin egen synlighed på nettet og få en klart defineret rolle.

VÆR PÅ SOM LEDER – ALTID! Et andet emne, der ligger Richard Branson på sinde, er synlig ledelse. Mange

OTTE TIPS TIL GOD LEDELSE FRA RICHARD BRANSON: Når du overvejer en god idé, så pas på ikke at drukne den i detaljer. At tænke helt enkelt og klart er det sværeste. Tag chancen. Det er den bedste måde at udfordre dig selv på, så hav det sjovt og flyt dine personlige grænser. Glæde er den hemmelige ingrediens i succesfulde organisationer. Lyt til dine følelser også på jobbet. Dine instinkter og følelser er der for at hjælpe dig. At bede om hjælp er en styrke, ikke en svaghed. Det vil ikke lykkes dig at klare alt selv, og det vil være alt for hårdt at forsøge. En ting er sikker indenfor ethvert forretningsområde… Både du og alle andre begår før eller siden fejl. Afgørende for alle vigtige og gode arbejds- og forretningsmæssige relationer er, at der også er plads til humor. Gør medarbejderne så dygtige, at de ville kunne søge videre, men sørg for at behandle dem så godt, at de ikke har lyst.

DECEMBER 2018

iværksætteri med både rådgivning og investeringer. Også den offentlige sektor kan hente inspiration i iværksætteres måde at agere på. Både i forhold til at få idéer og udvikle dem og i relation til at forholde sig aktivt og konstruktivt til forandringer. - Iværksættervirksomheder hylder et åbent sind. De tiltrækker folk, som er drevet af optimisme, og som helt af sig selv forbereder sig på mange forskellige fremtidsscenarier. De synes ganske enkelt, at det er sjovt at tænke frem i tiden, og derfor er ildsjæle en styrke for en organisation, siger Richard Branson.

ledere kunne lære meget af at være meget mere i øjenhøjde med deres interessenter, og i den private sektor har sociale medier ændret kravene til særligt topledere: - Enhver topleder bør være synlig på nettet, repræsentere virksomheden og lade både kunder og medarbejdere få indblik i deres verden. Derigennem kan de nu og her få den feedback, som kan være helt afgørende for deres forretnings skæbne. Virksomheder bruger stadig tusindvis af kroner på spørgeundersøgelser, som ingen gider udfylde, fordi de håber at få afdækket, hvad de ansatte og kunderne egentlig mener. Hvis de i stedet for var tilgængelig på sociale medier, ville de langt hurtigere blive langt klogere, og have kanalerne til at svare, udtrykke sympati, dele og – ikke mindst – at sige tak, siger Richard Branson. Overført til den offentlige sektor har man mange steder haft udfordringer med at finde balancen i brugen af sociale medier, fordi det typisk kun er politikerne, der for alvor bruger dem. Men god rådgivning kræver indsigt i, hvad borgerne mener. Derfor er det også som offentlig leder værd at overveje sin egen synlighed på nettet og få en klart defineret rolle. Eller sagt på en anden måde: der kan være brug for at træde tydeligere frem på scenen for at vise netop personlig handlekraft og det stærke lederskab, som giver andre lyst til at være med: - En stærk tro på det, du laver, kan gøre hele forskellen for, om noget lykkes eller bliver en fiasko. Hvis du ikke er stolt af det, du laver, hvorfor skulle andre så være det? siger Branson. Der er mulighed for at høre Richard Branson til marts, hvor han er hovednavn på Awaken Business Summit i København. En ny type lederkonference, som i løbet af to tætpakkede dage vil inspirere, motivere og undervise deltagerne i bedre ledelse, øget iværksætteri, bedre præstationer og mere mentalt overskud.

Tænk som en marathonløber: Pyt med at du er styrtet. Så længe du stadig bevæger dig fremad!

TEKNIK & MILJØ

57


Leverandørregister /

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S Vi effektiviserer processer, yder forretningsrådgivning og udvikler standard ERP-løsninger baseret på Microsoft-teknologi. Inden for det offentlige har vi stor erfaring med at digitalisere økonomi-, sags- og ressourcestyring samt tidsregistrering. Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner. Se mere på elbek-vejrup.dk

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk bygherrerådgivning samt proces- og projektudvikling i forbindelse med nybyggeri, renovering og udvikling af det byggede miljø. www.kubenman.dk

ENERGIOPTIMERING

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Kuben Management A/S Den bedste energi er den, vi ikke skal bruge. Den gennemtænkte udnyttelse af ressourcer bidrager til et bæredygtigt samfund og skaber ny værdi. Kuben Management rådgiver om helhedsløsninger i byggeriet - også i driften. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg A/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

REVISION

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

RÅDGIVNING

EnviDan A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidan.dk

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi. Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

DECEMBER 2018

AFLØBSREGULERING

www.mosbaek.dk

58

TEKNIK & MILJØ

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

RÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

LE34 VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, udstykning, ekspropriation, vejforvaltning, planlægning, klimasikring, arealog rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

LANDINSPEKTØRER

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Orbicon A/S Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger inden for blandt andet Miljø, Forsyning og Byggeri. Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk


Leverandørregister /

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPILDEVANDSAFLEDNING

RIA WATECH AS Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

DECEMBER 2018

Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

TEKNIK & MILJØ

59


Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Tungmetaller i vandet? Sådan lever I op til udledningskravene - enkelt og effektivt Det kan være omkostningskrævende at overholde grænseværdierne for tungmetaller i vandet. DANSAND® Blueguard er et olivinbaseret filtermateriale, der binder tungmetaller til sin overflade via kemisk adsorption. Processen skaber stærke bindinger af de forurenende stoffer uden risiko for senere udvaskning.

DANSAND® Blueguard renser

Drænvand fra kunstgræsbaner Afløb fra byggepladser Regnvand fra zinktage Processpildevand Med DANSAND® Blueguard kan I etablere driftssikre anlæg med lang levetid og lave udgifter til vedligehold – samtidig med at I overholder grænseværdierne. Kontakt Ivan Mortensen for rådgivning til dimensionering af dit DANSAND® Blueguard filter: +45 40 56 58 22 ; im@dansand.dk

dansand.dk/miljoe

Profile for Teknik & Miljø - KTC

Teknik & Miljø - December 2018  

Teknik & Miljø - December 2018