Issuu on Google+

#08 august

2012

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Park & Landskab

Ida Auken: Frivillighed spiller en kæmpe rolle Københavnerne vilde med storbyhaver

PARK & LANDSKAB:

DANSKE PARKDAGE:

DIGITALISERING:

LEDELSE:

Graffiti – fra hærværk til lovlig kunst

Grønne Fællesskaber skaber herlighed!

Kommunerne digitaliserer i blinde

KTC: Nødvendigt med asset management

Foto: Offentligt toilet, som Kolding Kommune har stillet til rådighed for byens graffitimalere


Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog

Det er dejligt med udsigt til vand... ...bare ikke i kælderen

Fremtiden byder på masser af regn. Vi tror på, at intelligente løsninger gør vand til en ressource – ikke et problem. Se mulighederne på grontmij.dk


TEMA

Park & Landskab 8 Ida Auken: Frivillighed bliver afgørende - Frivillighed kan spille en kæmpe rolle, når vi skal skabe, passe og pleje og få folk ud i den bynære og vilde natur, siger miljøministeren til Teknik & Miljø.

18 Facebook øger borgerinvolvering i Aalborg I 2010 var det slut med gynger og karruseller i byens Tivoli. Via sociale medier som Facebook lykkedes det Aalborg Kommune at involvere borgerne i at omdanne forlystelsesparken til en offentlig bypark.

20 Forskningschef: Udenlandske tilstande i dansk parkforvaltning - Man nærmer sig den tradition for parkforvaltning, som vi kender fra England og USA, hvor sponsorer, private og frivillige traditionelt spiller større roller, end de gør i Danmark, siger Kjell Nilsson, forskningschef ved Københavns Universitet.

28 I kø for at få lovlig graffiti I Kolding har kommunen haft så stor succes med at ændre hærværksgraffiti til lovlig anerkendt kunst, at der nu ligefrem er ventetid på at få malet byens ydermure. Faktisk er der kø frem til 2013.

32 Green Space Award – nyt kvalitetsstempel I flere år er der arbejdet hårdt på at udvikle et kvalitetsstempel for parker og bynære, grønne områder. Udviklingsarbejdet nærmer sig sin afslutning, og de første delresultater offentliggøres på Danske Parkdage i Aalborg.

42 Tre trends i den moderne park- og naturforvaltning Tre hovedstrømninger leder i dag innovationen af de organisatoriske værktøjer i den offentlige forvaltning: Øget integration af markedet, øget integration af borgere/brugere og fokus på ”bred bundlinie”.

48 Den kommunale verden set med private rådgiverbriller 26 Storbyhaver er kæmpe hit i København I New York, Berlin og London er community gardens og urban farming allerede et udbredt fænomen. Nu spreder storbyhaverne sig også til København, hvor frivillige kræfter får tingene til at gro.

GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning har 50 års erfaring som privat rådgiver i den kommunale verden. Hvordan er det egentligt at samarbejde med landets kommuner?

3


Indhold

August 2012

LEDER

6 ommuner 54 Kdigitaliserer i blinde

Kan man forvente frivillighed? Det centrale spørgsmål bliver, hvordan vi kan forvente frivillighed, så det ikke bliver til et krav, skriver Lene Jensen, direktør i Lejre Kommune og KTC-bestyrelsesmedlem.

DIGITALISERING

54

Fremtidsforsker: Kommuner digitaliserer i blinde Kommunerne skal sætte ind med et digitalt sporskifte, hvis ikke digitaliseringen skal ende som en ny, katastrofal IC4-sag, påpeger fremtidsforsker, Jesper Bo Jensen.

55

Unge kræver mobile hjemmesider De unge er vant til at få svar her og nu på sms eller mail. Og de forventer også at få et hurtigt svar fra kommunen. Derfor bør landets kommuner kommunikere langt mere på mobilen, vurderer fremtidsforsker.

LEDELSE

56

Slam er en 59 stigende udfordring

Miljøvenlig asset management Et af de seneste forsøg på at tænke grønt i vejsektoren er introduktionen af miljø-indikatorer i asset management systemer. Men det er hverken nemt eller hurtigt gjort.

58

KTC-formand: Absolut nødvendigt med asset management i Danmark - Uden at inddrage det politiske niveau, kommer vi ikke videre. Jeg forestiller mig et samarbejde mellem KTC, KL, Asfaltindustrien og Bygherreforeningen. Asset management er ikke bare en god ide. Det er en absolut nødvendighed, siger KTC’s formand, Torben Nøhr.

TRAFIK & VEJE

59 Slam er en stigende udfordring for havnemyndigheder Med nye stramninger i EU’s miljølovgivning er deponering af slam blevet en stigende udfordring for havnemyndigheder i hele EU. Kolding Havn gennemfører som den første i Danmark et pilotprojekt med at stabilisere havneslammet med cement.

61

ej- og Bromuseum 61 Vlukker

Vej- og Bromuseum lukker Transportministeriet har besluttet at lukke Danmarks Vej- og Bromuseum fra 1. september 2012. Lukningen kommer kun godt ét år efter, at museet åbnede. Det er Dansk Vejhistorisk Selskabs hjertebarn, som nu må dreje nøglen om, skriver Carl Johan Hansen, næstformand i DVS.


Kan man regne et skybrud ud?

Tja, det lyder besynderligt. Men det kan man faktisk godt. Faktisk så godt, at vi på millimetermål kan forudsige, hvor meget vand der skal til, før en vej, viadukt eller bygning står under vand. Vi kan også beregne, hvordan I bedst forbereder jer på klimaforandringerne. Og vi kalder til kamp mod vandmasserne med markedets mest vandtætte klimaløsninger. Så slipper I for flere regninger på grund af vandet. Kom ind i kampen på cowi.dk/vandkamp


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre. Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Kan man forvente frivillighed? Vi har alle kort før sommerferien offentliggjort vores vandhandlingsplaner – og når den offentlige debat er gennemført, og stormen forhåbentligt har lagt sig – så kalder hverdagen og de praktiske løsninger igen på vores opmærksomhed. Vi skal gennem frivillige løsninger og aftaler gennemføre en meget væsentlig indsats for den danske natur. Frivillighed er blevet et centralt tema i hele den offentlige debat - og har sågar fået sit eget år. Det er ikke længe siden, at vi hørte om det store haveparty hos Dronningen, hvor der kom frivillige fra alle dele af landet. Vi mødte rådgiveren i patientforeningen, idrætslederen og organisatoren af besøgsvennerne, som med stolthed fortæller, hvordan de i hverdagen er noget fra andre. Vi kender frivillighed fra mange dele af samfundet. Det interessante kunne være at spørge, hvad det er, der driver de enkelte frivillige til at gøre en indsats, og hvad er det, de føler, de får igen. Hvorfor vælger den travle far at være fodboldtræner flere eftermiddage om ugen, hvorfor kommer den engagerede mor hver gang børnehaven kalder på opbakning til forældredagen, og hvad får den erhvervsaktive til at stille op som besøgsven for ensomme ældre. Måske kan svaret på dette spørgsmål være med til at gøre os kloge på, hvad det er for følelser og behov, som vi skal imødekomme hos de grundejere og andre parter, som vi skal have til at bakke op om de fælles frivillige løsninger for vores natur. Men ligesom der i den sociale omsorg er et dilemma mellem frivillig indsats og faglig indsigt, så er der også på naturområdet et dilemma. Er det den frivillige løsning, som kan forhandles med en velvillig lodsejer, der giver den bedste natur, eller vil en tvungen løsning i et velvalgt område være den bedste løsning for den danske natur? Loddet er lagt i den frivillige kurv – så nu skal vi i kommunerne sikre, at vi er parat til at tage udfordringen op. Jeg vil glæde mig til ved næste haveparty også at se landmanden fra Vestjylland og godsejeren fra Fyn, som stolte fortæller Dronningen, at de frivilligt er med til at skabe mere og bedre natur. At vandløb på deres ejendomme har opnået en høj miljømæssig kvalitet. Jeg håber også at møde den aktive naturplejer og hende, der dyrker økologiske gulerødder i den grønne kile. Mon denne drøm bliver til virkelighed – det er ikke til at vide, men det er nu, at chancen er der. Det centrale spørgsmål bliver – hvordan kan vi forvente frivillighed - så det ikke bliver til et krav.

Lene Jensen ISSN 1902-2654

Direktør Lejre Kommune


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Tænk frem. Tænk sammen. Tænk videre … Stærke forbindelser holder vores samfund i bevægelse. Sammen med vores kunder og partnere arbejder vi hver dag med at udvikle sammenhængende og langsigtede løsninger for udbygning og vedligeholdelse af vores infrastruktur, der optimerer hensyn til mennesker, mobilitet og ressourcer. Se mere på: www.ramboll.dk

7


Ida Auken: Frivillighed spiller en kæmpe rolle Af | Michael Nørgaard

Grønne Fællesskaber skaber herlighed! Sådan lyder temaet for Danske Parkdage, der afholdes i Aalborg i september. Teknik & Miljø har inviteret miljøminister Ida Auken til at give sit syn på konferencens hovedspørgsmål, som også er centrale for hele sektoren. Ministeren kvitterer blandt andet for, at kommuner tænker grønne områder som en helhed mellem forebyggelse, sundhed, natur og rekreativ udfoldelse.

8

Foto: Claus Bjørn Larsen.

Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Miljøministeriet er det centrale ministerium for park- og naturområdet. Det handler om alt fra biodiversitet til klimasikring og samarbejde med frivillige ved løsning af de mange opgaver. Samarbejde og partnerskaber er et af temaerne på årets udgave af Danske Parkdage. Teknik & Miljø har spurgt Ida Auken, hvordan hun mener, at kommunerne kan omsætte visioner for planlægning og forvaltning af byens grønne områder med partnerskaber og samarbejder. - Det er vigtigt, at der er et bredt partnerskab mellem stat, kommuner, private og organisationer, så vi kan få ambitiøse visioner for planlægning af byers grønne områder. Når vi planlægger et projekt, skal vi udnytte de forskellige kompetencer og viden i samarbejdet fuldt ud, så vi kan få det bedste resultat. Vi skal for eksempel udnytte, at kommunen har kendskabet til det lokale miljø, og at organisationerne blandt andet er rigtig gode til at involvere borgerne i projektet, siger miljøminister Ida Auken og fortsætter:

- Jeg kan nævne et projekt som ’Bedre grønne oplevelser i byen’, hvor Aabenraa Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Vejle Kommune har vist konkrete eksempler på grøn planlægning i et samarbejde med Friluftsrådet og Miljøministeriet. Formålet var at videreudvikle den grønne planlægning på både overordnet og detaljeret niveau, så børn, unge og voksne i byerne får adgang til gode naturoplevelser. Der er rigtig godt gang i samarbejdet rundt om i landet, når det kommer til planlægningen af byernes grønne områder, fordi vi er så gode til at udnytte hinandens viden og kompetencer, og det skal vi blive ved med.

Frivillighedspolitik på vej Som man kan læse i flere andre artikler i dette nummer af Teknik & Miljø, så er frivillighed et stort tema på park- og naturområdet. Temaet er centralt, både fordi der er stor interesse for at løse opgaver på frivillig basis, men også fordi man i samarbejdet kan løse flere og

Vejen til en sikker fremtid Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner. Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med: • Workshops • LAR-screeninger og idéprojekter • Nedsivningstests • Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om: • Bæredygtigt byggeri • Renoveringer • Drift og vedligehold

www.orbicon.dk 9 info@orbicon.dk


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Miljøminister Ida Auken understreger, at frivillighed kan spille en kæmpe rolle i indsatsen for at få folk ud i den bynære og vilde natur. Hun ser frem til, at Naturstyrelsen i 2013 kommer med en ny frivillighedspolitik.

prioriterede park- og naturopgaver. Ida Auken understreger, at frivillighed fremover kan komme til at spille en endnu mere central rolle: - Frivillighed kan spille en kæmpe rolle, når vi skal skabe, passe og pleje og få folk ud i den bynære og vilde natur. Naturstyrelsen indledte sidste efterår et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet om netop flere frivillige i naturen. Naturstyrelsen er også ved at udarbejde en frivillighedspolitik for, hvordan man kan involvere flere frivillige i arbejdet med naturen, som jeg forventer, vil være klar i 2013. Det skal gerne være sådan, at hvis man som borger eller organisation vil hjælpe med at give naturen en hjælpende hånd, så skal der også være mulighed for, at man kan være med, siger ministeren til Teknik & Miljø.

Grønne byrum for alle De grønne områder skal opfylde mange formål for mange forskellige aldersgrupper. Hvordan indretter vi fremtidens grønne byrum tidssvarende og til gavn for forskellige målgrupper herunder ungdommen? Ida Auken lægger vægt på, at der skal være plads til alle. - Der skal i vore byers grønne områder både være plads til unge, som gerne vil bruge områderne til f.eks. at bade, at stå på rulleskøjter mm. og til de ældre, der gerne vil nyde stilheden. Derfor er jeg glad for, at eksempelvis havnebadene i Aalborg og København er blevet en så stor succes – her har det offentliges store indsats med at forbedre kvaliteten af vandet båret frugt. Netop at sammenbinde den blå og grønne struktur er vigtig for mig samt at sørge for, at der er plads til alle. Hvordan selve den præcise indretning skal være, vil jeg lade blandt andre de mange dygtige by- og landskabsarkitekter ude i landet tage sig af. Men jeg synes, at man skal lade sig inspirere af nogle af de fine eksempler fra vellykkede samarbejdsprojekter, siger Ida Auken og fortsætter: - Det er også afgørende, at byens grønne struktur er sammenhængende. Den grønne struktur begynder i mange byer med det ene eller flere træer på byens torv, og fra det træ skal der gerne være grønne forbindelser og områder igennem den tætte by helt ud til de grønne landskaber, der omkranser byen. På den måde sikrer man også, at alle får gavn af strukturen – dem, der for eksempel bor helt inde i byen og dem, der bor længere ude.

10

Adgang til grønne områder På de store strategiske linjer lægger ministeren særligt vægt på to ting. Det ene er befolkningens adgang til grønne områder, som er vigtig for folks trivsel – og både adgangen til kyster, de rekreative værdier og de grønne kiler i vore byer er emner, som ministeren mener, at kommunerne bør tage med i deres planlægning. Det andet er biodiversitet. - Jeg lægger stor vægt på naturindholdet eller biodiversiteten i de grønne områder. Byernes grønne områder skal have en god biodiversitet, hvilket vi har arbejdet med i et projekt, som er gennemført sammen med Friluftsrådet, siger Ida Auken. På tværs – sundhed, forebyggelse og natur Kommunerne sparer, og det rammer også området. Gør kommunerne nok for at sikre, at parker og grønne områder spiller en rolle ift. til klima, sundhed, forebyggelse og rekreative udfoldelser i bred forstand? Teknik & Miljø har bedt ministeren om at pege på nogle projekter og indsatser, som understøtter regeringens målsætninger. - Der findes allerede nogle virkelig gode eksempler på kommuner, der tænker grønne områder som en helhed mellem forebyggelse, sundhed, natur og rekreative udfoldelser. Mit indtryk er, at kommunerne er gode til at være kreative samtidig med, at de løser et problem. Rabalder Parken i Roskilde er et fint eksempel på en innovativ løsning, hvor et teknisk regnvandsbassin samtidig fungerer som skaterpark og rekreativt anlæg. Når der ikke står vand i bassinet, er der plads til fri leg for skatere og andre, som har lyst til at boltre sig i en anderledes bypark. Men når regnen for alvor kommer, kan anlægget opsamle store mængder vand og indgår på den måde i klimasikringen af Roskilde, påpeger ministeren.


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Solcellenørderne på hastigt indtog Det er indiskutabelt den samme sol, der skinner overalt på kloden. Men på grund af jordens form og dens varierende overflade rammer solens lys på forskellige måder. Mange steder forhindres solens stråler ligefrem i at nå helt frem til overfladen fordi skyer, bjerge og andre forhindringer er i vejen. Det er nok ikke noget, du har skænket ret mange tanker. Naturligvis med undtagelse af dine tre ugers sommerferie, hvor der, gud forbyde det, ikke må være en sky på himlen. Men er du beslutningstager i forhold til indkøb af solceller til din kommune bør du være opmærksom på, at mange forhold kan få indflydelse på den mængde kilowatt-timer du kan forvente at producere på egne anlæg. Kører du rundt i Danmark, vil du opleve, at vindmøllerne ikke er spredt i landskabet med rund hånd. Nogle steder er der mange og andre steder slet ingen. Det er ikke fordi, investorerne klumper sig sammen i særlige egne af landet, men sim-

Der er så meget dokumenteret viden til rådighed, at det virker ret dumt ikke at bruge den. Mange tror eksempelvis, at solceller er lige så simple at forholde sig til som stabilgrus. pelthen fordi det blæser mere nogle steder end andre. Fænomenet med de forskellige vindforhold har folkene i vindmølleindustrien arbejdet med i årevis. Det er præcis det, der forklarer spredningen på møllerne. Solindstrålingen er en mindst lige så kompleks størrelse som vinden. Ligesom vindmølleindustrien arbejder med forskellige mølletyper til forskellige placeringer, arbejder

solcelleindustrien også med materialer og monteringsbeslag, der sikrer bedst mulig energiproduktion under forskellige forhold. Det er her nørderne kommer ind i billedet. For rigtig mange af de målinger, der foretages i udlandet kan ikke umiddelbart bruges til at bestemme solens evne til at lave energi på vores breddegrader. Her må vi drage egne erfaringer, og det er der, takket være den voldsomme interesse for solceller, flere og flere der gør. Nørderne regner på tagets vinkel i forhold til solens vinkel, der både varierer gennem dagen og over året. De tester anlæg, der producerer mere energi ved diffust lys, som vi har meget af i Danmark. Og de samler flere nyttige erfaringer, der bliver nedskrevet, husket og delt. Det giver bedre produktion til dem, som lytter til og lærer af nørderne. Om vi er i blandt dem, må du selv afgøre. Men for os er det naturligt, at der følger rådgivning med solceller, der nok har stabilgrusets lange levetid, men er noget helt helt andet.

www.energimidt.dk/offentlig 11


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

De frivillige og naturopgaverne:

Partnerskab

forbedrer Natura-2000 værdier i Danmark

Løsning af naturopgaverne kalder på kreativitet. Faaborg-Midtfyn Kommune har fået mulighed for at bevare og forbedre forholdene i Natura 2000-området, Bøjden Nor, med EU-midler i et samarbejde med frivillige. Ifølge udvalgsformand Grete Justesen er det et eksempel på, at kommunerne tager naturopgaverne alvorligt.

Foto: Heidi Vinther, Faaborg-Midtfyn Kommune.

12


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Vi har værktøjet til at komme hele vejen rundt

– og m andsk abet til at betjene det

NCC Roads Vejservice plejer og vedligeholder alle vej- og trafikarealer. Både den sorte asfalt og de grønne områder. Vi servicerer og passer på Danmarks veje. Men vi sikrer også, at vejene passer på dig via afmærkning, skiltning, vejtilsyn m.v. Med vores grønne fingre og røde maskiner håndterer vi nyanlæg og vedligehold af områder med græsplæner, planter, buske og træer. Herudover anlægger vi cykelstier og mindre veje samt servicerer og sikrer togbanestrækninger. Og når vinterens is og sne dækker land og by, rykker vi ud og rydder det af vejen. Vil du høre mere om NCC Roads Vejservice, så ring til os på 76 96 23 23.

13 NCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Af | Michael Nørgaard

I 2010 modtog en dansk kommune for første gang - som koordinerende støttemodtager - EU LIFE+ midler. Midlerne er øremærket til at bevare og forbedre forholdene i Natura 2000-området ved Bøjden Nor, som ligger på Sydfyn. EU-støtten dækker halvdelen af omkostningerne, mens Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med Fugleværnsfonden og Karen Kriger Fonden finansierer resten af de 8,6 mio. kroner, som projektet koster. Projektet har blandt andet omfattet etablering af vådområder, vandhuller, fugleøer og besøgsfaciliteter. - Jeg synes, at Bøjden Nor-projektet er et eksempel på, hvordan de danske kommuner handler for at sikre og forbedre den mest skrøbelige danske natur, og sikre både beskyttelse og benyttelse, siger Grete Justesen, formand for Faaborg-Midtfyn Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, og tilføjer: - Den fremtidige indsats i de værdifulde Natura 2000-områder ligger nu fast og er beskrevet i statens Natura 2000-planer og i kommunernes Natura 2000-handleplaner. Projektet i Bøjden Nor viser klart, at kommunerne er forberedt og klar til at realisere naturplanerne og sætte handling bag ordene.

Fotos Heidi Vinther, Faaborg-Midtfyn Kommune.

Frivillige løser drift og vedligehold Grete Justesen peger også på, at samarbejdet med de private er vigtigt, både for finansieringen og for løsningen af de fremtidige opgaver med drift og vedligeholdelse. - Fugleværnsfonden har engagerede folk, som et par gange om måneden tager ud og løser de løbende vedligeholdelsesopgaver, og det betyder, at denne opgave ikke belaster vores budget. Det gør det meget nemmere at få politisk opbakning til at gå ind i

Mere info: Projektets hjemmeside: http://www.fuglevaernsfonden.dk/fuglevaernsfonden/ projekter/life-bojden Kontakt: Biolog Claus Paludan, cpalu@faaborgmidtfyn.dk

14

denne slags projekter, konstaterer Grete Justesen og understreger, at samarbejdet med private og frivillige er vejen frem for at få løst naturopgaverne. Opgaverne i Bøjden Nor handler blandt andet om at sikre, at stier er fremkommelige, at der er ryddet op, og at fugletårnet og andre besøgsfaciliteter er i orden.

Bøjden Nor Bøjden Nor er en del af det Europæiske Natura 2000-netværk. Inden for disse områder har myndighederne en særlig forpligtigelse til at sikre og forbedre naturværdierne. Bøjden Nor består af lavvandet kystlaguner omgivet af strandenge og overdrev. I forbindelse med Natura 2000-planlægningen er bevaringsstatus for disse habitatnaturtyper blevet vurderet. Og konklusionen er, at området har en ugunstig bevaringsstatus, hvilket skyldes forskellige trusler såsom fragmentering, udtørring samt tilgroning med træer og buske. Derudover er bevaringsstatus dårlig på grund af for høj næringsstofbelastning fra oplandet. Restaurering af overdrev Hovedformålet med LIFE-projektet er at bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus gennem restaurering af især naturtypen overdrev. Også på nationalt plan prioriteres denne naturtype højt med hensyn til restaurering. Restaureringen sker ved at opkøbe omdriftsarealer og konvertere dem til udyrkede arealer, som med tiden kan udvikle sig til overdrev. Et andet mål er at opnå gunstig bevaringsstatus af kystlagunen og strandengene ved at reducere næringsstofbelastningen fra oplandet. Derudover er målet at etablere nye levesteder for den truede strandtudse, Bufo calamita. Kig forbi Projektarealet ved Bøjden Nor udgør 91 ha. Når projektet slutter i 2013, vil 25 ha agerjord være omdannet til tørre græsarealer med en mosaik af små vådområder og vandhuller til strandtudsen. I selve noret er der etableret fugleøer, hvor blandt andre vadefuglene kan yngle i fred. Anlægsarbejdet fandt sted i vinteren 2011/2012, og interesserede opfordres til at besøge det restaurerede område, hvor besøgsfaciliteterne er blevet stærkt forbedrede med stier, informationstavler og en folder. Projektets budget er cirka 8,6 mio. kroner, hvoraf EU afholder 50 procent, Karen Kriger Fonden 30 procent, Fugleværnsfonden 6 procent og kommunen de resterende 14 procent.


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Herning:

Giv plads til udvikling på tværs Projekter, der fremmer alsidig brug af grønne områder, behøver ikke at udspringe fra parkforvaltningen. Initiativet kan komme fra andre forvaltninger, borgere eller erhvervsfolk. Under alle omstændigheder er en tillidsfuld dialog vigtig. I Herning har Park-teamet afsat driftsmidler til en borgersamarbejdspulje.

Et af målene i Herning Kommunes parkpolitik er samarbejdet med borgerne. Derfor forsøger Parkteamet at få mest mulig dialog med borgerne omkring udformning og vedligeholdelse af de grønne områder, torve og pladser i de bymæssige områder, uanset om det er lokalråd, borgergrupper eller lokale initiativgrupper. Et af tiltagene er en pulje, afsat inden for Park-teamets driftsmidler, til projekter, der udvikler alle byens grønne områder og samspillet mellem kommunen og borgerne. På den måde løftes større opgaver, end de afsatte midler i sig selv rækker til, og teamet er på den måde med til at skabe lokalt engagement og ejerskab. Puljen kan søges af alle foreninger, organisationer, borger- eller brugergrupper, så mange forskellige grupper får mulighed for at indgå i et partnerskab. Det er ofte projekter, som borgerne selv har taget initiativ til, og som kommunen lægger jord og konsulentbistand til. Betingelserne for at opnå tilskud er, at projekterne har lokalt ejerskab og dermed øget brug af arealet, at der som minimum er offentlig adgang til arealet og sidst, men ikke mindst, at projektet opfylder mindst et af parkpolitikkens mål. Desuden skal borgerne selv bidrage med 50 procent af finansieringen i form af eksempelvis levering af arbejdskraft, materialer og/eller egne midler. Støtte gives alene til anlægsprojekter, og kommunen påtager sig ikke driftsudgifter, der er afledt af projektet. Ofte er den fremtidige drift overdraget til ansøger. Udfordringen ligger i at få tilstrækkeligt gennemarbejdet materiale fra borgergrupperne. Det er svært, når man brænder for en idé og har det hele i hovedet, at få bragt det ned på papir og vedlagt en tegning. Borgergrupperne føler ofte ikke, at processen går hurtigt nok, og det er her, vi som rådgivere må træde til og hjælpe. Det er vigtigt, at ansøgningerne bliver behandlet hurtigt, men også at holde godt øje med, at processen ikke løber af sporet. For at få en grundig projektbeskrivelse og et detaljeret budget, allerede når ansøgningen sendes frem, hvilket som bekendt fremmer processen i udførelsesfasen, er kommunens fagfolk nødt til at tilbyde borgergrupperne råd og vejledning i ansøgningsfasen. Dette

Foto: Ole Jørgensen,

Af | landskabsarkitekterne Hans Henrik Schmidt, Anne Kirstine Kjær og Tine Kierkegaard, park-teamet i Herning Kommune

kræver ressourcer, men de er givet godt ud, når projektet endelig sættes i gang. For at lette ansøgningsproceduren er der udarbejdet vejledningsfolder på maks. et foldet A4-ark og et ansøgningsskema med vejledende spørgsmål.

Eksempler på samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune og internt i kommunen: Legeplads i Haderup – et samarbejde med en lokal borgergruppe Haderup landsby, der ligger 31 km nord for Herning, huser et gammelt kulturhistorisk lystanlæg fra 1910’erne. Anlægget har op gennem årene været byens samlingspunkt og har igennem de senere år været vedligeholdt af borgerne, som sidste år søgte om tilskud til at udvide den eksisterende legeplads med legeredskaber, der fremmer motorisk udvikling af især børn. Samarbejdet mellem kommunen og

15


Foto: Ole Jørgensen,

Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Tarzan-banen i Sønder Anlæg i Herning.

borgerne om projektet har været rigtig godt, netop fordi der har ligget en færdig projekttegning og -beskrivelse af legepladsen.

Vildbjerg Søpark – et samarbejde med en lokal forening Vildbjerg ligger cirka 16 km nord vest for Herning. Søerne blev udgravet i den gamle ådal i 1991, og tre år senere stod anlægget færdigt. Op gennem årene har parken været delvist vedligeholdt af borgerne via den lokale forening ”Vildbjerg Søpark”, der arbejder for at bevare området som et offentligt rekreativt område uden sponsorreklamer eller andre lignende indtægter, hvorfor der bliver betalt kontingent. Parken bliver brugt til mange forskellige arrangementer, medlemmer kan fiske i søerne, der afholdes Vildbjerg Cup (Europas fjerde største ungdomsturnering i fodbold), orienteringsløb, friluftsteater og meget andet. Foreningen har i år fået midler fra puljen til renovering af stierne i anlægget. Der er udarbejdet en overenskomst mellem kommunen og foreningen, hvor vilkårene for vedligehold og anvendelse er ridset op. Birk Centerpark – et samarbejde med mange interessenter Birk Centerpark, der er en selvstændig bydel lige øst for Herning, udgør et unikt område i international klasse, som ikke findes tilsvarende i hele Nordeuropa. Området blev skabt af blandt andre tekstilfabrikant Aage Damgaard, hvor målet var at integrere erhverv, uddannelse, kunst, landskab og arkitektur. Senere sikrede Sven Ingvar Andersson i 2001, gennem en masterplan, områdets landskabelige kvaliteter og fremtidige udvikling.

16

Samarbejdet omkring planlægning, udvikling og driftsforhold foregår i tæt dialog mellem Herning Kommune og områdets grundejere, institutioner, skoler og museer ud fra en respekt om at fastholde og udvikle områdets særlige karakter og identitet.

Fuglsang Sø området i Herning – et samarbejde mellem flere forvaltninger Området ligger i den nordlige del af Herning By. I efteråret 2011 fik Kultur og Fritid i Herning Kommune et tilbud om at være pilotprojekt på en helt ny model af fitnessredskaber. I et tæt samarbejde med Sundhed og Ældre samt Park-teamet blev der fundet en egnet plads ved Fuglsang Sø i nærheden af skole, spejderhus, kolonihaver samt både belastede og ikke belastede kvarterer, med henblik på at lokke så mange – specielt ikke aktive – ud at dyrke motion i grønne omgivelser. Tillige blev to romaskiner placeret ved kajakklubben på den anden side af søen. Tre udvalg gik sammen om at bevillige anlægsmidler til projektet i november 2011, og i marts 2012 blev anlægget indviet. Vores erfaring er, at de projekter, der fremmer den alsidige brug af de grønne områder, ikke altid behøver at udspringe fra den forvaltning, der har ansvaret for de grønne områder, men kan udvikles i et tæt samarbejde med de parter, der enten føder idéen eller er interessenter i projektet. Det er dog vigtigt, at der netop er en tillidsfuld dialog, uanset om det er forvaltninger, borgere eller erhvervsfolk der indgår, og at man er lydhør overfor hinanden – ellers er det dømt til at mislykkes. Hvis blot man tør give frirum til udvikling på tværs, kan det lade sig gøre.


Se hvordan du får flere kunder

Business Partner ®

www.csr.dk

CSR Business Partner Erhvervsmagasinet CSR samt csr.dk giver adgang til et nyt marketingværktøj, der sikrer din virksomhed ekstra synlighed og mulighed for at påvirke målgruppen på en helt ny og effektiv måde. Læs mere på www.csr.dk/bliv-business-partner

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Facebook øger borgerinvolvering i Aalborg Aalborg Byråd besluttede i december 2010 at afvikle forlystelsesparken Tivoli Karolinelund og igangsætte en omdannelsesproces til offentlig bypark med en bred involvering af offentligheden. Som noget helt nyt har kommunen brugt Facebook. Af | kommunikationskonsulent Trine Egeberg Elkjær, Aalborg Kommune

Facebook og kreative workshops i Påfuglens selskabslokaler var blandt de tiltag, som Aalborg Kommune søsatte for at involvere borgerne.

18


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Men hvordan opnår man en bred involvering af borgerne? Hvordan kan man invitere borgerne til en debat om fremtiden, når mange stadig ærgres over tabet af det der var, nemlig byens tivoli? I Aalborg lykkedes det ved at bringe en bred vifte af borgerrettede aktiviteter i spil – både fysisk, i virkeligheden og virtuelt på Facebook. I efteråret 2011 var fremtiden for Karolinelund til debat i otte uger. I løbet af debatperioden var der en række aktiviteter, som på hver deres måde appellerede til forskellige grupper af borgere. Blandt de mere traditionelle aktiviteter var der oplæg på Aalborg Stadsarkiv. Borgerne kunne også møde repræsentanter fra projektet, da Aalborg Kommune slog info-telt op i gågaden eller lavede børneog familieevent i et butikscenter i efterårsferien. Blandt de mere eksperimenterende tiltag blev der holdt en fem timers kreativ workshop, hvor kommunen (i samarbejde med Kreativitetslaboratoriet) inviterede borgerne til at indgå i en skabende proces, hvor de skulle anvende deres viden uhæmmet for sammen at få ideer til parkens fremtid.

Debatside på Facebook Som supplement til de fysiske borgermøder og debataftener blev der etableret en projektside på Facebook. Inden den officielle debatperiode gik i gang, var siden med til at varme op til debatten med tilbuddet om at skabe et online, virtuelt mødested for alle med interesse for projektet. Under den officielle debatperiode på otte uger, kunne borgerne komme med deres ideer til parkens fremtid direkte på Facebook. Alle ideer, som kommunen modtog på Facebook, indgik som input til den efterfølgende politiske behandling på lige fod med de indlæg, kommunen modtog via mere traditionelle kanaler. Den synergi-effekt, der opstod mellem de fysiske møder (i virkeligheden) og virtuelt (på Facebook) bevirkede, at byrådets ønske om bred involvering blev tilgodeset. Evaluering Vi har evalueret, hvad vi har fået ud af at bruge Facebook som supplement i debatperioden. På ti områder har vi opnået en effekt. Vi kan blandt andet konkludere, at vi har opnået et bredere demografisk engagement, end vi traditionelt oplever. Vi har også formået at skabe synlighed og kendskab til projektet, fastholde borgerne i dialogen, identificere nye partnerskaber og skabe transparens imellem borgerne og kommunen. Endelig har brugen af nye medier og metoder bidraget til at understøtte den mentale omdannelsesproces hos borgerne i Aalborg. I virkeligheden har Aalborg Kommune oplevet, hvordan kommunen med dialogbaserede og sociale medier og aktiviteter kan understøtte den demokratiske proces og skabe interesse og opmærksomhed omkring udviklingen af kommunen. Se også: Projektsiden på Facebook: www.facebook.com/nykarolinelund

Mountainbiking i multifunktionelt bynært naturområde I 2011 blev der i Danmark solgt 70.000 mountainbikes, og tallet har været støt stigende de seneste ti år. Også i Aalborg Kommune har mountainbikere drønet rundt i naturen, og der har været tiltagende konflikter mellem MTB-ryttere og andre brugere. Etablering af en MTB-rute i tæt dialog med cykelklubberne har givet succes. Af | Lars Delfs Mortensen og Estrid L. Stephansen, Aalborg Kommune

I 2010 valgte Aalborg Kommune en offensiv, men klar forvaltningsstrategi: MTB-sporten skulle rummes, men på en række ufravigelige vilkår. I 2011 blev der således åbnet fire MTB-ruter. MTB-cykling er så kun tilladt på disse spor, til gengæld holder kommunen sporene i orden, så de er og farbare året rundt. I et samarbejde mellem Kultur & Fritid samt Park & Natur forvaltningerne blev der rejst penge og lavet inddragelse med en række nøgleaktører. Ruterne har forskellig længde og sværhedsgrad – og ikke mindst mulighed for vidt forskellige naturoplevelser. Park & Natur har gennem hele processen haft løbende dialog med klubberne om, hvad der skulle til, for at de nye ruter kunne blive en succes. Godt et år efter etableringen har kommunen gennemført en brugerundersøgelse, og meget tyder på, at strategien: “Her har I alle mulighederne. I er selv ansvarlige for at udvise det nødvendige hensyn, som sikrer, at tilbuddet bliver ved at være der”, er blevet bredt accepteret og integreret,blandt andet fordi de involverede MTB-klubber på fornemste vis har spredt budskabet i deres netværk. Læs mere om MTB-ruterne i Aalborg på www.ktc.dk.

19


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Danske Parkdage:

Slip borgernes kræfter løs! Parkforvaltningerne undergår store omvæltninger i disse år. Udlicitering betyder, at private entreprenører i stigende grad løser opgaver, og at partnerskaber og frivillige indgår i flere sammenhænge. Det giver nye muligheder og arbejdsbetingelser.

Fotos: Julia Gram-Jensen

Af | Michael Nørgaard

Et centralt tema på årets udgave af Danske Parkdage, der afholdes i Aalborg i dagene 12. til 14. september, er frivillighed og samarbejdet med frivillige om løsning af forskellige park- og naturopgaver. Frivillige har i mange år løst, hvad mange nok vil opfatte som traditionelle offentlige opgaver. Konstruktionen er nok mest udbredt på det sociale område, men mange park- og naturprojekter med frivillige er også i fuld gang rundt om i landet; der er flere eksempler i dette blad. Den store ambition er at sikre bedre forhold for naturen og at beskytte og sikre sårbare naturområder, men også sikre, at det er attraktivt for borgere og turister at bruge naturen og de grønne områder. I publikationen ”2050 - Der bliver et yndigt land”, udgivet af Realdania og Mandag Morgen peges der på, at partnerskaber og frivillighed er vigtige faktorer som grundlag for at skabe fremtidens byer og grøn vækst. Partnerskaber handler blandt andet om at udnytte komplementære styrker og kompetencer. Frivillighed handler om at slippe borgernes kræfter løs for at styrke lokalsamfundenes sammenhængskraft, innovation og ressourcer.

Samarbejde kræver investering Det kan måske være besnærende at se de frivilliges indtog som en mulighed for at gennemføre besparelser eller overdrage opgaver til de frivillige ildsjæle. Men den vinkel er for snæver, påpeger kontorchef og formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, Lene Holm: - Det er vigtigt, at vi ikke tror, at det frivillige arbejde er gratis; for det er et to-vejs samarbejde, man har med de frivillige. Det kræver koordinering, organisering og anerkendelse. Og der er selvføl-

20

gelig også visse udgifter til f.eks. materialer, redskaber og ”kaffe og kage”, siger Lene Holm og tilgøjer: - Hvis man ser traditionelt og snævert på det, er det at engagere frivillige på den korte bane formentlig en decideret ”dårlig forretning”, da opgaverne typisk tager meget tid at få sat i værk. Der er ingen garanti for, at opgaverne løses 100 procent, og vi er derfor fortsat nødt til at have et beredskab til at samle op. Lene Holm peger også på, at man inden for park- og naturområdet typisk har faglige uddannelser, der ikke nødvendigvis har rustet medarbejderne til at arbejde med frivillighed. Man skal derfor være indstillet på kompetenceudvikling og samarbejde med sociologer, humanister og andre, således at der kan skabes holdbare tværfaglige løsninger.

Behov for samarbejdsmodeller Det, kommunerne kan bidrage med i samarbejdet med de frivillige, er ofte koordinering og administrativ assistance, eksempelvis i form af støtte til organisering af indsatser og arrangementer. De frivillige kan også have brug for hjælp til at søge støtte til projekter eller få rådgivning om lovgivningen. - Vi har et stort netværk, så vi kan sætte folk i forbindelse med hinanden samt med politikere, presse mv. Og endelig råder de frivillige sjældent over nogen særlig stor maskinpark, og det kan derfor være nødvendigt med assistance fra en vognmand eller udlån af redskaber. - De frivillige skal støttes, hvis samarbejdet mellem os skal bære frugt, påpeger Lene Holm og fortsætter: - Vi bør have klarere rammer for, hvad parterne kan forvente i samarbejdet mellem de frivillige aktører og kommunerne. For at undgå misforståelser er det nødvendigt at tage stilling til, hvor mange ressourcer vi som kommuner vil bruge på samarbejdet, og hvad vi gerne vil have ud af dette. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at organisationsstrukturen for det frivillige arbejde i sin kerne er forskellig fra virksomhedsstruktur: Det er løst struktureret omkring fællesskaber, båret af personligt engagement og af aktiviteter, som er meningsgivende for den enkelte. - Vi skal derfor være opmærksomme på ikke at komme til at institutionalisere det frivillige arbejde i samarbejdet med de frivillige.


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Høslætarrangement på et kommunalt areal i Frederiksværk Kommune. Høet trækkes væk på presenning.

Ellers mister vi de frivilliges engagement. Vi må have en struktur, hvor ideerne kommer fra de frivillige selv, siger Lene Holm.

På tværs En vigtig dagsorden på park- og naturområdet er selvfølgelig også at se opgaverne i sammenhæng med andre fagområder og i den helhed, som borgere og virksomheder oplever dem. I den sammenhæng er samarbejdet med de frivillige også meget aktuelt. - Når opgaven med at engagere frivillige er vigtig, er det blandet andet fordi, at vi på den måde bidrager til at opfylde mål i helt andre sektorer, f.eks. i forhold til at skabe rammer for nye fællesskaber, fremme sundheden og understøtte demokratiet og lokalsamfundets sammenhængskraft. Set i det perspektiv er den investering, som vi skal gøre i det frivillige arbejde uden tvivl småpenge, konkluderer Lene Holm og fremhæver, at der er interessant, hvordan vi måler værdien af disse synergieffekter. - Jeg ser gode alliancemuligheder med vores kollegaer i andre sektorer. Vores park- og naturdagsorden hænger fint sammen med kultur- og fritidstilbud, og sundhedsperspektiverne er indlysende og veldokumenterede, siger Lene Holm. Del af et paradigmeskift De frivilliges stigende indtog i på park- og naturområdet ser forskningschef Kjell Nilsson, Skov & Landskab, Københavns Universitet, som en del af et igangværende paradigmeskift i parkforvaltningen, hvor en række andre elementer også spiller med. - Grundlæggende står parkforvaltningerne i en situation med mange udfordringer. Finansiering er kun en del af udfordringen. Herudover skal opgaverne efter politisk ønske i større udstrækning konkurrenceudsættes, og brugere og borgere skal inddrages i større omfang end tidligere, konstaterer Kjell Nilsson. Særligt inddragelsen af brugerne stiller nye krav, kræver dialog og mere synlighed fra forvaltningerne. Udvikling af nye arbejdsformer og redskaber er derfor vigtige; kvalitetsstemplet Green Space Award kan ifølge Nilsson være et bud på et redskab, der kan understøtte disse krav, og også være med til at synliggøre værdien af den indsats, der gøres på park- og naturområdet.

Frivillige trækker i fællesskab elletræer op i rigkær under tilgroning.

Foto: Julia Gram-Jensen

Gammeldags høslæt med le er blevet populært de sidste par år, og arrangementerne har god søgning.

Nye rammer for planlægningen Paradigmeskiftet sætter ifølge Kjell Nilsson også nye rammer for planlægningen, og han stiller spørgsmålstegn ved, om de store planer i stil med Fingerplanen er realiserbare i dag. -Forudsætningerne for planlægningen ændres meget hurtigt, der er mange flere aktører og mere debat. Se for eksempel på udviklingen i de erhvervsområder, som en gang blev udstykket til industri, men som efterfølgende er erstattet med helt andre virksomheder. Skejbyområdet i Aarhus er et godt eksempel på, hvordan uddannelse, boliger, sygehusplanlægning og planlægning af industriområder skal gå op, og hvor komplekst det er, konstaterer Kjell Nilsson. Udlicitering af alt Partnerskaber og samarbejder med private får større betydning, og omfanget af konkurrenceudsættelse og udlicitering er formentligt større end nogensinde. - Vi har ikke før set, at man udliciterer alle opgaver i en forvaltning. Jeg vurderer, at man nærmer sig den tradition for parkforvaltning, som vi kender fra England og USA, hvor sponsorer, private og frivillige traditionelt spiller større roller, end de gør i Danmark, siger Kjell Nilsson. Community Forests i England er et eksempel, hvor den engelske stat, lokale myndigheder, private samarbejdspartnere og frivillige er lykkedes med at plante titusindvis ha af skov, etablere cykelruter og har fået åbnet store arealer for offentligheden. I USA er der også en lang tradition for ”charity” og frivilligt arbejde, hvor private yder en indsats for lokalområdet. I dansk sammenhæng er, der nok i en vis udstrækning stadig en forventning om, at betaling af høj skat også betyder, at opgaverne skal løses af det offentlige. Frivillighed og partnerskaber på park- og naturområdet er blandt temaerne på årets udgave af Danske Parkdage, der arrangeres i et samarbejde mellem Kommunale Park- og Naturforvaltere og Skov& Landskab ved Københavns Universitet.

21


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Flere frivillige i naturen 1/3 af danskerne vil gerne udføre frivilligt arbejde - hvis de bliver spurgt. Lad os sammen spørge dem, om de vil med ud og arbejde frivilligt i og for naturen.

Af | Sektionsleder Mads Ellegaard, Friluftsrådet

De fleste kommuner har gode erfaringer med at inddrage borgerne i idé- og planlægningsfaser, høringer og borgermøder om det grønne. Men hvorfor ikke gå skridtet videre og invitere dem til også fysisk at være med til at øge kvaliteten af de grønne områder, af resten af naturen og deres eget liv? I dag er der vækst inden for frivilligt arbejde, og Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Naturstyrelsen mener, at der er et stort potentiale for at få flere frivillige til at engagere sig naturen.

Deltagelse og inddragelse Vi skal omstille Danmark til en grøn økonomi og sikre, at krisen ikke udhuler den grønne velfærd. Skal Danmark forsat være et land, hvor danskerne har grøn velfærd i form af friluftstilbud og oplevelser i naturen, må vi satse på nye former for deltagelse og inddragelse, og løse opgaverne på nye måder, tænke i frivillighed og partnerskaber mellem det offentlige og borgerne. Derfor skal dét at være frivillig i naturen med årene rangere lige så højt i danskernes bevidsthed som de tre andre blade i fir-kløveren: det sociale område, idrætten og kulturområdet.

Opgaver i naturen til de mange frivillige I 2010 udførte 43 procent af danskerne frivilligt arbejde, heraf 18 procent inden for social- og sundhedsområdet (Frivillighed.dk). En landsdækkende undersøgelse viser, at kun en procent af befolkningen udfører frivilligt arbejde inden for en bred definition af miljøområdet (Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning, 2007). Udvikling og vedligeholdelse af byens grønne og blå områder er en opgave, som mange kommuner overvejer at inddrage frivillige mere i. En ny rapport fra Realdania og Mandagmorgen omhandler scenarier for Danmarks grønne fremtid, og her er frivillighed et af pejlemærkerne for byerne i 2050: ”For at styrke lokalsamfundenes sammenhængskraft, innovation og ressourcer skal borgernes kræfter slippes løs. Mange borgere ønsker at bidrage som frivillige til samfundet, og det skal kommunerne invitere til og facilitere.”(2050 Der bli’r et yndigt land, 2012). Et godt eksempel på danskernes parathed til at yde frivilligt arbejde for naturen er Miljøministeriets forårs-borgertopmøde om biodiversitet, hvor 51 procent af de 175 deltagende udtrykte,

• Planlægning, etablering og vedligeholdelse af afmærkede ruter som f.eks. mountainbikespor, ridestier, langrendsspor og vandrestier • Udarbejde rammeaftaler for udvikling og drift af udvalgte grønne områder, skove, fortidsminder, kunstværker mv. i samarbejde med frivillige • Naturovervågningen: tælle fugle, registrere planter og finde spor efter pattedyr • Plante træer og buske til glæde for dyr, fugle, insekter og mennesker • Ørredpleje; udsætning af yngel, etablering af gydepladser • Etablere ko- eller fåregræsserlaug • Fjerne uønsket opvækst eller invasive arter • Bygge og passe friluftsfaciliteter som sheltere, borde-bænke, formidlingstavler • Levende formidling om naturen • Pleje af fortidsminder • Kommunen stiller grej til rådighed og borgerne slår, græs, klipper kanter, slår med le, passer blomsterbede, planter skov osv.

22

Fotos: Danmarks Naturfredningsforening

Konkrete eksempler:


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

at de gerne ville udføre frivilligt arbejde med det formål at øge biodiversiteten. I Friluftsrådet, DN, DOF og Naturstyrelsen tror vi på, at naturen kan tiltrække et stort antal frivillige. Et tæt samarbejde med kommunerne vil kunne være med til at styrke interessen hos de danskere, der allerede bruger naturen, og åbne naturen for de danskere der har glemt den. Det handler både om den bynære natur, og om den natur der ligger lidt længere væk.

Frivillighed til debat på Natur & Miljø 2012 På Natur & Miljø 2012 i maj var frivillighed på dagsordenen i åbningsdebatten. Her pegede blandt andre KTC’s formand Torben Nøhr på, at: - Kommunerne skal koncentrere sig om det faglige arbejde, og vi kan for eksempel ikke love at holde øje med samtlige $3 områder. Her vil den frivillige indsats kunne bruges. Og Sportsfiskerforbundet ville kunne overvåge fiskeområder for bare at tage et eksempel. Den frivillige indsats er ikke bare en god ide. Det er også nødvendigt. Frivilligt arbejde ude i naturen vil underbygge borgernes involvering, tilknytning og ejerskab. Et samarbejde med frivillige kan tilføre energi, glæde, nye kræfter og skal ikke erstatte den offentlige indsats, men være med til at øge den samlede nytteværdi. Rundt om i landet findes mange eksempler på frivilliges arbejde i og for naturen. Det sker både på kommunale områder, i statsskovene, på militære øvelsesarealer og på private jorde. Lad os koble de mange, der gerne vil yde et stykke frivilligt arbejde, hvis de bare bliver spurgt, med den perlerække af opgaver og muligheder, der ligger ude i naturen. Fortæl om potentialerne for at være frivillig i naturen: beskriv muligheder, opgaver og forventninger. Fokus på frivillige giver udbytte Både stat og kommuner arbejder med frivilligpolitikker og -strategier, mange kommuner har ansat frivilligkonsulenter, og der er blevet indført en årlig, national frivillighedsdag osv. Idrættens Analyseinstitut har i rapporten ”Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, vist, at foreninger der har en vedtaget frivil-

lighedsstrategi også tiltrækker markant flere frivillige. Det kan med andre ord godt betale sig at fokusere direkte på de frivillige, men det kræver formel styring og praktisk planlægning - både i organisationer og i kommuner.

Frivillighedsunivers Gennem en synlig og systematisk indsats kan der engageres mange flere frivillige i naturen. Forestil jer et frivillighedsunivers, der f.eks. indeholder platforme for frivillige, der vil gøre en forskel for naturen, dem der vil arbejde frivilligt i naturen, for samarbejde med humanitære organisationer om at bruge naturen som en del af deres arbejde, for at skabe tættere sammenhæng mellem dem der ”udbyder” opgaver og muligheder og så dem, der gerne vil være med til at løfte. Et univers, der er med til at brande naturen som en del af vores dagligdag, som både har brug for hjælp, og som samtidig kan tilbyde frisk luft, dejligt fysisk arbejde, motion, sundhed, sociale fællesskaber og meget mere. For selvom et træ måske ikke har brug for at blive krammet har vi stadig brug for at kunne give naturen og friluftslivet et stort, varmt og frivilligt kram.

Friluftsrådet vil meget gerne høre om gode eksempler fra kommuner, der allerede samarbejder med frivillige i naturen, og lige så gerne idéer og tanker om både konkrete ønsker til samarbejde og forslag til, hvor det fysisk kunne finde sted. Send de gode eksempler og forslag til frivilligheds­ projekter i naturen til: mel@friluftsraadet.dk

23


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Frivillighed i naturen Frivillige i naturen handler om at fremme naturforståelse, engagement og friluftsliv, og kun i begrænset omfang om at spare.

Af | naturchef Flemming Kruse, Vordingborg Kommune og bestyrelsesmedlem i Kommunale Park- og Naturforvaltere

I lighed med en lang række andre kommuner har Vordingborg i flere år prioriteret samarbejdet med frivillige om grønne områder og natur højt. Vores interesse i at samarbejde med frivillige styres primært af en intention om at fremme naturforståelse, engagement og friluftsliv. Vores forventning til at kunne spare på den kommunale drift er begrænset. Med ansættelse af en naturvejleder kom der for alvor fokus på frivillighedsprojekter i naturen. Naturvejlederen har som hovedopgave at arbejde for borgerinddragelse og igangsætte små naturprojekter og hermed at fremme naturforståelse og opbakning til at forbedre natur og friluftsliv. Naturvejlederen støttes med løntilskud fra Friluftsrådet. Vordingborg Kommune har lagt en samlet plan for borgerinddragelse, formidling og forandring af park- og naturområdet. Planen bygger på en overordnet strategi- og prioriteringsplan, et naturformidlingsprojekt og udarbejdelse af grønne udviklingsplaner for samtlige kommunens 16 lokalområder. Projektet sætter fokus på nye oplevelses- og anvendelsesmuligheder i grønne områder, naturarealer, stier, fortidsminder, strande og idrætsanlæg. Der ses helhedsorienteret på områderne i forhold til sundhed, klima, biodiversitet og traditionelle grønne værdier. Et centralt element i planen er de grønne udviklingsplaner, hvor borgernes lokale interes-

24

ser og engagement skal udfolde sig. I dialogen med borgerne er frivillighed i naturen et helt centralt emne, og fokus ligger i lokale aktivitetsgrupper.

Stor interesse, men opbakning er nødvendig Vordingborg Kommunes erfaringer, midtvejs i projektet (tre år) er, at der er et stort potentiale for borgerinddragelse, lokalt engagement og frivillighed i grønne områder og naturen. Det er også vores erfaring, at det kræver ressourcer at hjælpe frivillige i gang. Mange borgere har en stor interesse og vilje til at gøre noget godt for naturen og fællesskabet, men mangler et basalt kendskab til jord, dyr og planter, og det holder dem tilbage fra at gøre noget. Her er opbakning fra kommunens park- og naturmedarbejdere vigtig for at sætte gang i frivilligheden.

Se mere: www.Vordingborg.dk/Borgere/Natur, vandløb og grønne områder.


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Eksempler på igangværende og gennemførte projekter: Fjord til Fjord Stien I 2007 tog en gruppe borgere initiativ til at etablere 50 km vandre- og ridesti mellem Dybsø Fjord og Præstø Fjord, - deraf navnet Fjord til Fjord-stien. Vordingborg Kommune støttede projektet med et mindre kontant beløb, gode råd, kortmateriale og materialer. Borgerne traf selv alle nødvendige aftaler med lodsejere om anvendelse af markveje m.v. Gadekærsprojekter Vordingborg Kommune har over 80 gadekær og branddamme. Vi har lavet en registrering af gadekærenes rekreative, kulturhistoriske og biologiske værdi. En beslutning om en kommunal istandsættelse er afhængig af, at der kan dannes et gadekærslag, der vil stå for den efterfølgende pleje. Der er p.t. omkring ti aktive gadekærslaug, og vi håber, at der hvert år kan oprettes et-to nye laug. Blomster i Bårse I den kommunale prioritering er sommerblomster forbeholdt vores købstæder. I landsbyen Bårse har en borgergruppe påtaget sig at pleje en blomsterplantning langs hovedgaden. Der er p.t. kun dette ene blomsterlaug, men vi håber at kunne støtte igangsætning flere steder. Høslettelaug Mange små naturområder lider under mangel på pleje og gror til. I mange tilfælde vil høslet være den rigtige løsning. Høslet er blevet en populær aktivitet, og der er landet over mange gode eksempler. Kommunens første høslettelaug begyndte i 2011 og plejer et lille rigkær på Sjællands sydkyst. Vi har håb, om at der hvert år kan etableres et nyt høslettelaug.

Kogræsningslaug En anden måde at pleje naturområder på er afgræsning med dyr. I kommunen er der to store græsningslaug, der laver vigtig naturpleje på Møns Klint og Knudshoved. I foråret 2012 er Nyråd Kogræsserforening startet op på to hektar kommunal eng. Der er planer om at udvide opgaven med flere arealer i Nyråd. Vi håber på flere græsningslaug i kommunen. Sportsfiskere Danmarks Sportsfiskerforbund foretager hvert efterår en optælling af havørredernes gydegruber i kommunens mange vandløb. Arbejdet er en vigtig opfølgning på arbejdet med prioritering og forbedring af forholdene i vandløbene. Ren Strand Vordingborg Kommune har 385 km kystlinie, - Danmarks længste. I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, grundejerforeninger, spejdere og andre interesserede er det lykkedes at få organiseret en årlig renholdelse af en stor del af kommunens strande. Kommunens støtter aktivitetsdagene med solhatte, annoncer, sodavand, kager samt bortskaffelse af det indsamlede affald. Planteprojekter Planteprojekter er populære aktiviteter. Traditionelt støtter kommunen nationale planteaktiviteter, f.eks. Plant Et Træ og Genplant Planeten, men også helt lokale plantedage prioriteres. Senest har frivillige plantet en to hektar stor løvskov ved Nyråd.

Fuglekasser Vordingborg Kommune fik ved kommunalreformen i 2007 Vandrefalken på Møns Klint som ansvarsart af Miljøministeren. I samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening er der nu opsat tre falkekasser på høje bygninger og Møns Broen. Vandrefalken har dog ind til nu ikke benyttet af tilbuddene, men har etableret sig med endnu to ynglepar på Møns Klint. I samarbejde med DOF opsættes der også kasser til stor skallesluger og hvinand. Beværterhuset I Vordingborgs naturcenter i Vintersbølle Skoven har den Lokalhistoriske Forening påtaget sig at vedligeholde et lille bindingsværkshus med kalkning, maling og rengøring. Kommunen betaler alle materialer. Vordingborg Naturfond Som en udløber af samarbejdet i Vordingborg Kommunes Grønne Råd (Miljørådet) har lokale repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk forening etableret Vordingborg Naturfond. Kommunen har støttet etableringen af Vordingborg Naturfond med 175.000 kroner Naturfonden har til formål at sikre naturområder i Vordingborg Kommune gennem aftaler eller opkøb. Det ses som særdeles positivt, at der med Vordingborg Naturfond skabes grundlag for et folkeligt engagement i naturbevarelsen. Fonden vil skaffe yderligere midler til sit arbejde ved salg af støttebeviser, donationer, salg af merchandise, sponsorbidrag og nationale puljer, fonde og organisationer.

25


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Storbyhaver i København

Byhaven2200: I Hørsholmparken på Nørrebro har en gruppe frivillige omdannet et hjørne af parken til storbyhave for lokalområdet. Det er blandt andet et forsøg på at etablere positive aktiviteter på et sted, hvor der før var udfordringer med pushere.

Flere københavnere tager initiativ til frivillighed i byens grønne områder. En konference, kommuneplanen og en pose penge har understøttet det frivillige arbejde. Erfaringerne fra København understreger, at klare aftaler med de frivillige er en vigtig forudsætning for succes. Af | landskabsarkitekt Lærke Knudsen og landskabsarkitekt Christine Nuppenau, Københavns Kommune

Community gardens, urban farming, storbyhaver eller urbane madhaver… storbyens beboere vil have frisk luft, de vil dyrke deres egne fødevarer, og de vil have naturoplevelser. Storbyhavefænomenet kendes især fra New York, Berlin og London, mens der herhjemme er have- og dyrkningsprojekter i gang i f.eks. København, Køge, Århus og Fredericia. Men selvom det er spændende at lade sig inspirere af det store udland, skal man være opmærksom på, at forudsætningerne og lovgivningen dér ofte er en anden, og at der dermed er andre muligheder for at igangsætte og gennemføre haveprojekter i byen.

Stigende interesse for storbyhaver I København oplever vi en stigende interesse for storbyhaver (community gardens). Flere og flere københavnere har fået mod på at stikke fingrene i jorden, og små haveprojekter er begyndt at skyde op de mest uventede steder i byen. Tendensen til at ville ud i det fri spænder vidt, fra dyrkning af krydderurter og blomster i lommeparker eller grøntsager på taget til skolehaver, bier og fårehold. Storbyhaverne opstår ofte som en blanding af kommunalt og privat initiativ. Men, uanset hvem der skaber rammerne, så er brugerne af haverne frivillige, der engagerer sig i fællesskabet omkring haven og lokalområdet. Haverne tiltrækker folk i alle aldre, både småbørnsfamilier, studerende, pensionister, borgere af forskellige

26

nationaliteter osv. I haverne opstår der et rum, hvor der er plads til og interesse for at hjælpe hinanden og sammen få tingene til at gro.

Sådan kom vi i gang I 2010 kickstartede kommunen arbejdet med frivillighed i det grønne med en konference. Målet var at italesætte mulighederne for at bidrage til byens udvikling og egen dagligdag gennem grønne aktiviteter. Den daværende Teknik- og Miljøborgmester gjorde storbyhaverne og frivillighed til en mærkesag, og det var samtidig startskuddet til et nyt fokus i forvaltningen. Kommuneplanen lægger op til, at københavnerne skal blande sig og selv være med til at skabe den by, som de gerne vil have, og i 2011 var der afsat en pulje på 400.000 kroner til projekter, der ”Gør byen grønnere”. Interessen var stor, og 57 projekter søgte tilsammen om cirka 1.5 mio. kroner. 22 lokale grønne projekter blev sat i gang i samarbejde med borgere, initiativgrupper, lokaludvalg, kunstnere, boligforeninger mfl. for at gøre byen grønnere og styrke det lokale byliv. Der blev primært bevilliget midler til selvhjælp; altså midler til planter, frø, jord og materialer. Der blev ikke i 2012 bevilliget penge til nye projekter, men Københavns Kommune støtter op med hjælp og rådgivning, når københavnere har lyst til at tage initiativ til grønne projekter i byen.


Foto Anders Find

Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Frivillige er i fuld gang med at plante i Byhaven2200.

Majporten: Lommepark på Amager, hvor der i en del af parken er etableret små beboerbede, som lejes ud til interesserede i lokalområdet. Lommeparken blev indviet i april 2012, og allerede nu er frivillige i fuld gang med at passe anlægget.

Se flere Københavnerhaver på: Vores erfaringer Hvor er der plads? I København er der ikke mange ledige arealer, og der er kamp om pladsen, så det handler om at være opfindsom, når nye grønne oaser skal etableres. Storbyhaver kan etableres i gårde, på legepladser, på taget, sammen med en virksomhed, på boligselskabers store græsplæner osv. Er jorden forurenet? Som udgangspunkt er jorden i København lettere forurenet, og jordforurening er ofte en udfordring, når byens tomme pletter og tomter skal udnyttes på nye alternative måder. Anbefalingen er, at der enten dyrkes i højbede med ren jord eller på arealer, hvor jorden er udskiftet til ren jord. Er det pænt? I storbyhaver, som er baseret på frivillighed og aktiv inddragelse af beboere i lokalområdet, er livet i haven præget af fællesskab, glæden ved at dyrke og se ting gro - og af frivillige, der på forskellig vis tager initiativer i haverne, der ofte er midlertidige og drives af lokale ildsjæle, som drømmer om at få jord under neglene. Resultatet er ofte et lidt kaotisk, selvgroet og frodigt udtryk. Æstetisk er der med andre ord en forskel på udtrykket i de frivilliges haver og i de arkitekttegnede anlæg, som vi normalt omgiver os med. Er det varigt? Ofte vil storbyhaverne have en midlertidig karakter, netop fordi de afhænger af frivilliges indsatser for at blive etableret og udvikle sig. Desværre betyder dét, at midlertidighed og frivillighed kan være en skrøbelig kombination, hvis ildsjælene flytter videre. Det bedste er selvfølgelig, hvis den næste generation af frivillige er klar til at tage over, så der fortsat er nogen, som er klar til at tage ansvar og sætte nye initiativer i gang.

www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/GroenneOmraader/ ProjekterIDetFri/Storbyhaver/BlivInspireret.aspxFrivillighed i det fri – Inspirationskatalog http://kk.sites.itera. dk/apps/kk_publikationer/pdf/761_icf6FiTJRa.pdf Se desuden Hausenbergs’ rapport ”Dyrk din by” om frivillighed og at dyrke i fællesskab i udsatte boligområder www.mbbl.dk/publikationer/dyrk-din

Guide til etablering af fælles byhaver www.mbbl.dk/publikationer/dyrk-dit-nabolag

Indbygget i midlertidigheden ligger også nogle udfordringer af økonomisk og organisatorisk karakter. Der skal helst være klare aftaler med de frivillige om havernes drift, om finansiering af tiltag undervejs og om afviklingen af haverne, når projektet udløber. Særligt afvikling af haver, som har været en stor succes i lokalområdet, kan være en udfordring.

Effekten er en bedre by – og gladere københavnere… Center for Park og Natur oplever, at stadigt flere københavnere tager initiativ til frivillighed i byens grønne områder. Det kan være lokale ildsjæle, der brænder for projekter, som kan være med til at løfte et område. Eller sociale arrangementer, hvor folk planter blomster i en park. Samtidig er der borgere, der henvender sig og gerne vil løse en opgave, som de enten har særlige kompetencer til at udføre, eller blot fordi de har lyst til at gøre en ekstra indsats. Erfaringer fra New York viser, at når borgerne deltager aktivt i deres lokalområde, så falder problemerne med hærværk, og besøgstallet samt trygheden i området stiger. Storbyhaver og andre lokale grønne projekter skaber desuden mere og anderledes byliv, ligesom de bidrager til større sundhed og livskvalitet.

27


i t i f f a r G Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

fra hærværk til lovlig kunst Kolding Kommune har som andre byer været plaget af ulovlig graffiti. I foråret 2012 iværksatte kommunen et projekt for at ændre hærværksgraffiti til lovlig anerkendt graffiti. Midlerne har blandt andet været dialog, politisk opbakning og målrettet mediearbejde. Et af resultaterne er, at der nu er kø for at få udsmykket bygninger med lovlig graffiti.

Graffiti før og efter på offentligt toilet i Kolding. Byens borgereer begejstrede for, at hærværksgraffitien er afløst af pæn udsmykning, og graffitimalerne er glade for at have fået chancen for at vise, hvad de kan.

Før

Kolding Kommune nedsatte i foråret 2012 et projekt med deltagere fra graffitimiljøet, Designskolen Kolding, Værestedet Gademix, CityKolding, politi, Tre-For som en af installationsejerne samt med kommunale repræsentanter fra social, kultur, børne-unge og driftsområdet.

28


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Af | cand. scient., biolog Lotte Madsen, Kolding Kommune


Hvis en storby vil fjerne graffiti, kræver det, at der stilles vægge til rådighed for graffitimalerne. Det kan lyde selvmodsigende, men frirummet til den lovlige graffiti kan være en nødvendig del af løsningen, der holder hærværket nede. Det kræver frivillige, butikker, private eller andre, der vil stille mure til rådighed. Og det kræver frivillige graffitimalere, der dropper ”tags” og den ulovlige graffiti og holder sig til graffiti på udvalgte og lovlige steder. Kolding er ligesom landets øvrige storbyer plaget af store mængder uønsket graffiti i den indre by. Både på kommunens bænke, skraldespande og andet fast byinventar. Men også på de forskellige installationsejeres bokse og på butikkernes bygningsfacader, tunneller, broer og andre passager. I foråret 2012 startede kommunen et projekt op for at ændre på det.

Graffiti som kunst Graffiti er ikke kun hærværk, det er også en udtryksform og kunst, når det er placeret, hvor det er lovligt. Det er første erkendelse, man må gøre sig som kommunal medarbejder, der skal bidrage til at få hærværket fjernet. Der gemmer sig kreative mennesker bag ved graffitien, der også ønsker at være en anerkendt del af samfundet, at blive set og hørt. Der gemmer sig også frustrerede unge, som gerne skal flyttes til samvær med gode voksne rollemodeller, også gerne blandt de lovlige graffitimalere og andre subkulturer. Det blev også hurtigt klart, at det i høj grad handler om at finde lovlige vægge til graffitien, gerne de fri af slagsen, som alle må benytte, men også vægge til inviterede graffitikunstnere. Vi ønsker at dreje en stemning hos medierne og befolkning fra velbegrundet negativitet til velbegrundet anerkendelse af graffitimalerne. Ønskede et kreativt værksted Kolding Kommune har været heldige, at det har været muligt fra starten af projektet at inddrage gode folk fra graffitimiljøet til at hjælpe med forståelse, indsigt og dialog med miljøet. Det har været altafgørende for, hvor langt vi er nået. Kommunen inviterede ret hurtigt i forløbet alle bygningsejere, graffitifolk og andre interesserede til åben dialog og fælles inspiration for, hvordan vi veksler hærværksgraffiti til lovlig anerkendt graffiti. På et møde stillede flere bygningsejere straks en væg til rådighed for lovlig graffiti for indbudte graffitimalere. Kommunen stillede også en central toiletbygning til rådighed. Som noget meget vigtigt stillede omkring 50 mennesker fra subkulturene op til mødet for at fortælle politikerne, at de ønsker sig, at kommunen stiller lokaler til rådighed for et ”kreativt værksted”, at de blev hørt og anerkendt. Signalet på mødet fra politikerne var anerkendelse og imødekommelse af ønsket. Det gjorde en positiv forskel. Flere vil have graffiti For første gang kunne vi næste dag i avisen se, at de negative signaler var vendt. Der har i den efterfølgende periode været fokuseret på graffitievents og masser af pressedækning af den positive slags. Det positive smitter, flere bygningsejere og én installationsejer har meldt

tilbage, at de gerne stiller vægge til rådighed for indbudte graffitikunstnere, noget koordineres gennem kommunen andet gennem graffitifolket selv. Flere spændende graffitievents venter hen over sommeren og efteråret. Faktisk er der så mange, der gerne vil have noget malet, at der nu er kø frem til næste år. Nogle af dem, der før satte hærværksgraffiti, er også begyndt at holde sig i skindet, for der er en indbygget selvjustits i gruppen - de gode rollemodeller påvirker.

I ungdomsskole og kreativt værksted I sommerferien var der undervisning i graffiti for dem, der måske ellers keder sig, og det følges op til efteråret med graffitiundervisning i ungdomsskolen. Samarbejdet med ungdomsskolerne, SSPér og de sociale boligmedarbejdere er central. Derudover vil der resten af 2012 blive søsat et nyt pilotprojekt. Kommunen har fundet egnede lokaler til et ”kreativt værksted” for den nye forening ”Kultur Logen”. En forening for de foreningsløse subkulturer. Foreningen har selv ansvaret for driften, men der er en styregruppe med repræsentanter fra kommunen og foreningen. Flere skal rense hærværket væk Samtidig arbejder Kolding Kommune med at fjerne hærværksgraffiti, så snart det opstår. Det er nemlig ikke interessant at sætte sine ”tags”, hvis ikke de forbliver eksponeret særligt længe. Driftssiden er ren praktisk, hvor gennemgang og afrensning af egne bygninger og byinventar i et defineret område er sat i system. Det smitter af, når en række af kommunens centrale broer og tunneller er blevet afrenset for graffiti. Bygningsejerne er begyndt at følge trop, for nu kan de se, at det kan betale sig at gøre noget. Kommunen har allerede opfordret bygningsejerne tidligt i forløbet, og den indsats bliver fulgt op, for effekten er først optimal når alle er med. Handleplan Kolding Kommune er stadig undervejs i projektet og ikke i mål endnu. Til efteråret ligger første handleplan klar til den videre indsats. Der har været seks meget væsentlige faktorer gennem det nuværende forløb: • God dialog med spydspidser og rollemodeller i graffitimiljøet • Vende mediebilledet gennem positive artikler, interviews og events med stor synlighed • Positiv effekt, når graffitikunst fremhæves, og alle kan se og diskutere, mens kunsten bliver til • Vilje fra graffitimalere, der vil hærværksgraffiti til livs, fordi alternativerne er attraktive • Anerkendelse og politisk opbakning • Bredt funderet projekt/styregruppe Vil du vide mere Kontakt: Projektleder Lotte Madsen, LLMA@kolding.dk eller tlf 7979 7434

29


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Frivillighed i områdefornyelsen – muligheder og barrierer Med udgangspunkt i studier af områdefornyelser i Skive, Frederiksberg og Gedser kommuner diskuteres, hvad fornyelsen kan lære os om inddragelse af frivillige i lokale byudviklingsprojekter. Artiklen er baseret på et igangværende forskningsprojekt om frivillighed i byfornyelsen. Af | seniorforsker

Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Aalborg Universitet

Frivilligheden blandt danskerne er støt stigende, og der er bred enighed om, at et større frivilligt engagement er nødvendigt i den fremtidige byudvikling. Det gælder også områdefornyelse, der giver kommunerne mulighed for at igangsætte en fem-årig udvikling i udsatte byområder, med støtte til både fysiske forbedringer og sociale processer. Vores undersøgelse giver en række bud på, hvad der skal med i overvejelserne, hvis flere frivillige skal engageres i lokale byudviklingsinitiativer: Graden af frivillighed kan være meget forskellig i forskellige byområder. Der er en generel tendens til, at der i mindre byer er flere frivillige foreninger pr. indbygger end i større byer (figur 1). Og inden for den enkelte kommune kan der være store forskelle på bymidter og landsbyer, som det f.eks. er tilfældet i Skive Kommune. Typisk bor man kortere tid i bymidterne og har derfor ikke det store ejerskab til og engagement i området. Omvendt er der ofte en stærk dynamik, engagement og handlekraft i de omkringliggende landsbyer, hvilket har ført til flere områdefornyelsesindsatser. Som en informant siger: ”Vi må selv skabe værdi, vi er ikke født med en sølvske i munden som i København”.

Frivillighed er noget, man skaber Frivillige er meget forskellige og skal behandles som sådan. I vores studier skelner vi mellem foreningsfrivillige (deltager med afsæt i en fritidsinteresse eller hobby), mødeentusiasten (der ofte deltager i borgermøder), handlingskatalysatoren (igangsætter konkrete aktiviteter ud fra motiver som pligtfølelse og egen interesse), og personligt opfordrede frivillige (som er blevet direkte adspurgt, men ellers ikke deltager i frivilligt arbejde). De frivillige kan have forskellige styrker i forskellige dele af processen, hvilket skal tænkes ind i planlægningen. Frivillighed er noget, man skaber, det er ikke kun noget, der er givet på forhånd. En indsats om et konkret projekt kan føre til, at de involverede selv fortsætter som frivillige i andre sammenhænge. I Søndermarkskvarteret på Frederiksberg førte et initiativ til, at en-

30

Figur 1: Foreninger pr. 1.000 indbyggere (2010) i de tre kommuner og i landet som helhed. Baseret på udtræk fra Ankestyrelsens statistik om antal frivillige foreninger i danske kommuner, og oplysninger om indbyggertal i de tre kommuner (Statistikbanken).

gagere beboerne i områdefornyelsen eksempelvis til dannelse af en ældreforening, der blandt andet har etableret frokoststue og lokale haver i området. Frivillighed er ikke kun noget, man skal se som en ydelse mod de udsatte grupper (f.eks. lektiehjælp) – det er også de udsatte selv, der skal engagere sig i frivilligt arbejde for at få færdigheder og netværk. Frivillige skal selv bidrage til at sætte dagsordenen for projektet for at få engagement og ejerskab til indsatsen. Man kan ikke forvente et helhjertet frivilligt engagement i en indsats, som 100 procent er defineret af kommunen på forhånd. Når områdefornyelsen ofte har vist sig velegnet til at skabe lokalt frivilligt engagement, er det fordi borgere, foreninger, erhverv m.m. inviteres til selv at sætte dagsordenen for visioner og projekter i bydelen. Det giver ofte et stort engagement i opstart og gennemførsel. I Gedser har der eksempelvis til to borgermøder i forbindelse med starten af områdefornyelsen deltaget hhv. cirka 20 og 10 procent af byens befolkning.

Kommunens rolle varierer Kommunens rolle kan være meget forskellig; i nogle tilfælde er man igangsætter, og må overveje i hvilket omfang og hvilken form det er relevant at opsøge frivillige, og i givet fald hvilke. Det skaber en


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

udfordring i forhold til mobilisering af de frivillige, og kendskab til lokalområdet og dets foreningsliv, organisationer m.m. I andre sammenhænge er det de frivillige selv, der opsøger kommunen med forslag til projekter, der kræver medfinansiering og opbakning fra kommunen. I de tre kommuner har de frivillige foreninger en lang række ideer og visioner for projekter i byen. Her er det en udfordring for kommunen at prioritere mellem forskellige forslag, overveje balancen mellem egennytte og det fælles bedste, og definere kommunens rolle i samarbejdet. En vigtig rolle for den lokale indsats er vejviser og kontaktskaber mellem lokale frivillige og kommune. For mange frivillige er det svært at finde vej i den kommunale tilskudsog forvaltningsverden, og her kan en lokal indsats som områdefornyelse skabe dette link. Danske og udenlandske erfaringer viser, at det for frivillige sociale organisationer er af meget stor betydning at have en relation til kommunen eller andre myndigheder, og at en lokal byfornyelsesindsats kan skabe dette.

Frivillighed i flere dele af processen Som planlægger gælder det om både at indtænke frivillighed fra start ved eksempelvis at overveje, om det er en særlig kommunal dagsorden, der skal forfølges, eller om der er plads til, at ideerne kommer fra de frivillige selv. Samtidig må muligheden for frivilligt engagement stå åben undervejs, f.eks. samarbejdsmuligheder med

raksis

miljøp ok.dk/

www.c

lokale frivillige organisationer. Ved fornyelsen af Skive Anlæg tilbød værestedet Den Blå Viol at tage sig af de lokale udsatte, der opholdt sig i anlægget og til tider chikanerede de besøgende – en indsats, der både kom de udsatte og de besøgende i anlægget til gode. I andre tilfælde er der i forvejen etableret frivilligt arbejde i området, og man må derfor overveje, hvordan områdefornyelsen bedst muligt bidrager til og drager nytte af denne indsats. I Søndermarksområdet på Frederiksberg har man således et meget vellykket samarbejde mellem områdefornyelse og igangværende social indsats, fordi man på rådhuset har formået at skabe et godt samarbejde mellem de involverede forvaltninger.

Store potentialer Erfaringerne fra de tre områder viser, at der er rige muligheder for at skabe et lokalt engagement baseret på frivillighed – men at vilkårene er meget forskellige. I takt med at kommunerne bliver opmærksomme på de store fordele, der er ved et frivilligt engagement, vil der uden tvivl komme flere initiativer på området. Det kan eksempelvis være etablering af lokale socialøkonomiske virksomheder, eller at uddelegere større lokalt ansvar for opgaver i lokalområdet, eksempelvis med inspiration fra ’Business Improvement Districts’, som kendes flere steder fra udlandet.

Kursus for nye medarbejdere i natur- og miljøforvaltningen

KOMMUNAL MILJØPRAKSIS Kompetencer og værktøjer til en effektiv, faglig og resultatskabende natur- og miljøpraksis.

Hvor og hvornår? grenaa den 11.-13. september 2012

du er ansat på grund af din faglighed, men hvis du vil skabe resultater i natur- og miljøforvaltningen, har du behov for supplerende tværfaglige kompetencer og dialogværktøjer i dit samspil med politikere, borgere og øvrige interessenter.

Pris 11.300 kr. ekskl. moms

lær hvordan det politiske og administrative system spiller sammen og få indblik i de rammevilkår, du skal arbejde under. vi arbejder bl.a. med: Kvalitetsstyring på miljøområdet retsgrundlag og kommunal sagsbehandling Konflikthåndtering i praksis – rollespil med dig som aktør Miljøarbejde i praksis – i spændingsfeltet mellem politik og faglighed Projektstyring og projektarbejde – det tværfaglige samspil.

Kontakt Chefkonsulent Hanne lykke t: 8779 6316 e: hl@cok.dk

Koordinator Helle nielsen t: 8779 6320 e: hn@cok.dk

COK annonce

31

udviklet i samarbejde med Kl, miljøstyrelsen KtC og envina


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Green Space Award

Et nyt kvalitetsstempel for parker og grønne områder

Siden 2009 har et stort nordisk netværk arbejdet på at udvikle et nyt kvalitetsstempel for parker og bynære grønne områder. Udviklingsarbejdet nærmer sig sin afslutning, og delresultater præsenteres og demonstreres på Danske Parkdage 2012 i Aalborg. Her gives et overblik over kernen i det ny kvalitetsstempel. Af | adjunkt Andrej Christian Lindholst, Statskundskab, Aalborg Universitet, afdelingsleder Marianne Jensen, Park og Natur, Aalborg Kommune og professor Cecil C. Konijnendijk, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Kvalitet i de offentlige serviceydelser er i dag et vigtigt fælles anliggende, der vedrører både politikere, borgere/brugere og forvaltningerne. Den grønne sektor har tidligere manglet et fælles udgangspunkt for at forstå og tale om kvaliteten af vores parker og grønne områder på tværs af forskellige interesser og aktører. Et skandinavisk partnerskab har i de seneste to år arbejdet på at formulere et kvalitetsstempel, der kan bidrage til at udvikle, anerkende og markedsføre bynære grønne områder af høj oplevelsesmæssig og rekreativ kvalitet. Friluftsrådet og Realdania har støttet projektet med økonomiske midler. Kernen i kvalitetsstemplet består af et sæt af kvalitetskriterier, der er grupperet under temaer for henholdsvis: A. Struktur og generelle aspekter B. Funktionalitet og oplevelser C. Forvaltning og organisation

I figur 1 er strukturen i bedømmelsesskemaet angivet. Kriterierne er grupperet under de tre temaer og delt op i henholdsvis hovedog underkriterier. Hvert underkriterium bedømmes på baggrund af et parkbesøg og/eller gennemgang af dokumenter og materiale om parken. Der tages noter og gives en karakter for hvert underkriterium. De enkelte karakterer vægtes og lægges sammen til en samlet karakter. I den endelige bedømmelse indgår også en begrundet udtalelse, der fremhæver områdets særlige kvaliteter.

Hvilke parker? Alle typer og størrelser af parker og grønne områder i byen eller nær byer kan i princippet ansøge om en bedømmelse. Kirkegårde, naturområder og bynære skove kan ligeledes være aktuelle. Pladser og åbne byrum med et grønt islæt kan også blive bedømt, men der skal være en grøn identitet i form af beplantninger, som udgør en

Tema

Hovedkriterier

Eksempler på underkriterier

Struktur og generelle aspekter

Størrelse, karakter og placering

I hvilken grad er parken integreret i en større, sammenhængende grønstruktur?

Adgangsforhold

Hvordan vurderes tilgængeligheden til parken?

Rekreation og sociale aspekter

Hvordan bedømmes parkens muligheder når det gælder brug gennem året, på forskellige årstider?

Kultur & historie

I hvilken grad er kulturelle og/eller historiske aspekter prioriteret i (forvaltnings)planer eller andre dokumenter

Natur og biodiversitet

Findes der gamle og bevaringsværdige træer i parken?

Landskab og æstetik

Er der i parkens belægninger, udstyr/faciliteter mv. brugt smukke, solide og bæredygtige materialer?

Miljø og klima

Hvordan vurderes parkens bidrag til lokal klimatilpasning?

Styring/inddragelse

Har parken en særskilt strategisk forvaltningsplan der fastsætter strategiske visioner, mål og prioriteter for området?

Drift

Hvordan fremstår driftsniveauet i forhold til parkens ønskede funktioner, faciliteter og karakter?

Kommunikation og information

Hvordan vurderes formidling af parken i selve parken?

Funktionalitet og oplevelser

Forvaltning og organisation

Figur 1. Temaer, hovedkriterier og eksempler og delkriterier i bedømmelsesskemaet

32


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

væsentlig del af anlægget. I udgangspunktet er det den ansvarlige forvaltning, der ansøger om at få et grønt område bedømt. Der er dog ikke noget til hinder for, at andre kan ansøge om at få et grønt område bedømt. Det kan f.eks. være forvaltere af privatejede parkanlæg eller en sammenslutning af borgere.

Dommergerning og bedømmelse En ansøger skal inden bedømmelsen vælge hvilke aspekter, der skal lægges særligt vægt på i bedømmelsen. Bedømmelsen sikres således at ske i overensstemmelse med det grønne områdes overordnede særlige formål og karakter. En uddannet dommerkomite forestår bedømmelsen. Gennemgangen og bedømmelsen af et grønt område tager udgangspunkt i et forstudie af diverse dokumenter samt en tur rundt i området. Kvalitetskriterierne og retningslinjer er forsøgt gjort så entydige som muligt for at undgå ’smagsdommeri’. Samtidigt har det også været vanskeligt at lave kriterier, der er entydige og stadig meningsfulde i forhold til kvalitetsstemplets formål. Erfaringen fra projektet viser dog, at på trods af eventuelle forskelle i vurdering af individuelle kriterier er der enighed om det samlede indtryk. Afprøvningen af bedømmelsesskemaet viser, at en erfaren dommerkomite kan gennemgå og bedømme et grønt område på cirka to timer. Bedømmelsen af det grønne område opsummeres i en kvantitativ vurdering (karakter) samt en kvalitativ udtalelse. Såfremt området lever op til kravene, bliver området tildelt en udmærkelse og vil indgå i et skandinavisk netværk af særligt udmærkede parker og bynære grønne områder. IT infrastruktur Kvalitetsstemplet skal anvende en IT infrastruktur, der i princippet gør ordningen papirløs. Dommergerningen tager udgangspunkt i en mobil applikation og en central database inkl. hjemmeside. Både dommergerning og administration af ordningen bliver derfor hurtig og nem. Perspektiver Kvalitetsstemplet indeholder forskellige dele – bedømmelsesskema, pointsystem, dommergerning m.m., som er afprøvet hen over sommeren 2012. Udviklingsprocessen har resulteret i sektorens bedste bud på et sæt af fælles kvalitetskriterier for byens parker og grønne områder – set ud fra et rekreativt og oplevelsesmæssigt perspektiv. Når kvalitetsstemplet implementeres fuldt ud, må det forventes, at det løbende skal tilpasses og udvikles i forhold til eventuelle nye erfaringer. Sættet af kriterier og bedømmelsesskema vil også kunne bruges mere uafhængigt. Der tegner sig nogle spændende forvaltningsmæssige perspektiver i forhold til eksempelvis anvendelsen af kvalitetsstemplet som hjælp til opstilling af udviklingsmål for forvaltningen af parker og grønne områder, benchmarking i forhold til egne eller andres parker eller opstilling af målsætninger for samarbejde i offentlig-private partnerskaber.

33


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Green Space Award

Kvalitet skal inspirere Parkernes og de grønne områders svar på Michelin-stjernerne – kvalitetsstemplet Green Space Award – præsenteres på Danske Parkdage 2012. Målet er at styrke bevidstheden om kvalitet og den værdi, som parker og grønne områder skaber. Miljøminister Ida Auken hilser initiativet velkomment.

Af | Michael Nørgaard

Kongsgatan i Malmö.

Parkforvaltningen i Malmø har et slogan som på flotteste vis summerer, hvad aktiviteterne på park- og naturområdet handler om: ”Et Malmø, hvor man hellere vil være ude end inde!” Den ambition er også et langt stykke hen af vejen dét, som Green Space Award handler om. Det skal være attraktivt for borgerne at bruge parkerne og naturen. Det er vigtigt for levevilkår, sundhed og rekreative muligheder. Klimaperspektivet ved anlæg og drift får stadig stigende betydning og er en del af dagsordnen for Green Space Award. Grundlæggende skal bevidstheden om de elementer i anlæg og drift, som skaber kvaliteten, styrkes hos både politikere, forvaltere og brugere. Og så skal parkforvalterne inspirere hinanden. Og inspirationen er eet af de perspektiver som, miljøminister Ida Auken fremhæver ved ordningen. - Jeg synes, at Nordic Green Space Awards er et rigtig fint forum til at fremvise nogle af de bedste ideer og projekter med grønne områder fra hele Norden. Forhåbentligt vil det bidrage til bedre grønne områder i fremtiden, og være med til at markedsføre og skabe opmærksomhed om grønne områder af høj kvalitet og forhåbentlig inspirere. Det er positivt,” siger miljøminister Ida Auken.

34

Første bedømmelse i Aalborg I forbindelse med Danske Parkdage i Aalborg fra 12. til 14. september foretages den første bedømmelse af en park efter Green Space Awardsystemet. Forud er gået en række tests, hvor fagdommere har bedømt forskellige parker og arbejdet med kriterierne (selve bedømmelsessystemet og kvalitetskriterierne er beskrevet på de foregående sider). Stadsgartner i Aalborg og næstformand i Kommunale Park- og Naturforvaltere, Kirsten Lund Andersen, ser frem til at få besøg af Green Space Award-dommerne. -Vi har mange parker, som vi er stolte af, og det bliver rigtig spændende at få besøg af dommerne, og få deres bedømmelse på én af vores parker, siger Kirsten Lund Andersen og tilføjer: - Vi har været igennem en lang periode, hvor der har skullet prioriteres i indsatsen på park- og naturområdet og har haft en god og nødvendig dialog med det politiske niveau om kvalitet og prioriteringer. Det har skærpet bevidstheden om kvalitet i hele systemet hos os. Aalborg Kommune har i samarbejde med Aalborg Universitet fået udarbejdet en række brugerundersøgelser, der dokumenterer, hvordan parker bruges og hvordan brugerne vurderer parkerne. Brugerinddragelse – og dialog er eet af de kriterier, som indgår ved bedømmelsen efter Green Space Award. - Brugerundersøgelserne har blandt andet dokumenteret, at Jomfru Ane Parken i Aalborg har 860.000 brugere om året, og at 20 procent af dem kommer mere end 200 km fra Aalborg. Denne dokumentation har været utrolig vigtig for dialogen med vores politikere. Vi har fået skabt synlighed og har fået et helt andet grundlag for at vurdere, hvad Aalborgs borgere får for de penge, som anvendes på park- og naturområdet, konstaterer Kirsten Lund Andersen. Brugerundersøgelserne har bl.a. givet presseomtale lokalt og regionalt – og her i fagbladet. - Jeg tror, at Green Space Award også kan understøtte brugerinddragelse og dialog mellem forvaltninger, politikere og brugere, siger Kirsten Lund Andersen.


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Kongsgatan i Malmö.

Kvalitet – på tværs af faggrænser Erkendelsen af betydningen af parker og grønne områder er stigende, og målet med Green Space Award er at løfte bevidstheden om dette blandt brugere og beslutningstagere yderligere. Centralt er også erkendelsen af, at parker og grønne områder har fået en bredere betydning, der rækker langt ud over det traditionelle park- og naturfaglige område og ind på social- og sundhedsområdet, miljøog klimaområdet og det kulturhistoriske område. Dette afspejles i høj grad i de kriterier som lægges til grund for bedømmelsen af parker og grønne områder efter kvalitetsordningen. De dækker blandt andet rekreation og sociale aspekter, kultur, historie, miljø og klima. Det nordiske perspektiv Projektet, Green Space Award, gennemføres i regi af Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN) og foreningens søsterorganisationer i Norge og Sverige Bad, Park og Idrett (BPI) og Foreningen Svenske Stadsträdgårdsmästere (FSS). Og i øvrigt i tæt samarbejde (partnerskab) med Skov & Landskab, Københavns Universitet samt en bred kreds af forvaltere, professionelle sammenslutninger og friluftsorganisationer i Danmark, Norge og Sverige. Fra Danmark deltager blandt andet andre også en række kommuner. Der er i alt 25 partnere på Nordisk niveau. Projektet er finansieret både gennem egne midler og gennem tilskud fra Realdania og Friluftsrådet i Danmark samt Movium partnerskab i Sverige. Målet er, at den nordiske forankring kan bibringe endnu en dimension til kvalitetsudviklingen af parker og grønne områder, fordi der er endnu mere viden, erfaringer og faglighed at trække på, samt forskellige traditioner og historie, som kan styrke udviklingen i de enkelte lande.

Læs mere om status for arbejdet med projektet på www.greenspaceaward.com Projektorganisation Projektejer: Kommunale Park- og Naturforvaltere, Danmark Projektkoordination, -administration og -ledelse: LIFE – Skov og Landskab Nationale projektansvarlige: Norge: Bad, Park & Idrett (BPI)
Sverige: Foreningen Sveriges Stadsträdsgårdsmästere (FSS) Danmark: Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN)

Partnere: Bad, Park & Idrett, Norge, Bergen Kommune, Norge,
Foreningen Sveriges Stadsträdsgårdsmästere (FSS), Sverige, Friluftsrådet, Danmark, Gøteborg Kommune, Sverige,
Kommunale Park- og Naturforvaltere, Danmark, Københavns Kommune, Danmark, Luleå Kommune, Sverige, Lund Kommune, Sverige,
Malmø Kommune, Sverige, Odense Kommune, Danmark,
Oslo Kommune, Norge,
Randers Kommune, Danmark,
Sandnes Kommune, Norge,
Slagelse Kommune, Danmark,
Slots- og Ejendomsstyrelsen, Danmark, 
Skov & Landskab, Københavns Universitet, Danmark, 
Stavanger Kommune, Norge,
 Uppsala Kommune, Sverige, Vordingborg Kommune, Danmark,
Aalborg Kommune, Danmark,
Århus Kommune, Danmark

Andre samarbejdspartnere International Federation of Parks and Recreation Administration (IFPRA),
SGS Environmental & Management Consultancy,
ALNARP- SLU, 
MOVIUM

35


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Veckans Park i Malmö Veckans park är en aktivitet, som gatukontorets drift- och underhållsavdelning genomför för att skapa en dialog med parkernas besökare. Af | Sten Göransson, Gatukontoret, Malmö stad

Grundtanken med Veckans park är att skapa en dialog med brukarna genom att vara synliga och möta medborgarna ansikte mot ansikte och att få höra vad malmöborna tycker om skötseln. Gatukontoret besöker några parker per år under våren och hösten. Satsningen på Veckans park startade år 2006. Satsningen är en del av en större strategi för att bli mer omvärldsorienterade. Varje år genomförs två enkätundersökningar som bygger på tusen telefonintervjuer vardera och årligen får avdelningen cirka 20 000 e-brev och

telefonsamtal om synpunkter och felanmälningar. Dessa resulterar i 13 500 registrerade ärenden.

Annonsering Gatukontoret signalerar sin ankomst med att annonsera i dagstidningar och på Malmös webbsida. I anslutning till den park som ska besökas placeras en sex meter hög skylt och i parken sätter man upp tält där det bjuds på kaffe och underhållning.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

36


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

GATUKONTOR ET

Handbok för bru

kardialog

Version 1.0 2010-04-15

Besökare, som representerar olika åldrar, passar på att prata med gatukontorets representanter och skriver ner sina förslag på förbättringar. Parkerna väljs ut så att de tre skötselentreprenörerna har minst en vardera och så att parkerna representerar olika geografiska områden. År 2011 besöktes sex parker och i år ska man besöka fyra parker. I genomsnitt lockar varje arrangemang ett hundratal besökare och resultatet blir mellan 40 och 50 användbara förslag, som både rör den aktuella parken och närmiljön. Många tar chansen att till exempel diskutera trafikfrågor. Många förslag handlar om åtgärder som stärker tryggheten i parkerna, till exempel luftigare miljö och bättre belysning. Inledningsvis förväntade vi att få många klagomål på bristande underhåll av rabatter och att gräset klipps för sällan, men de förekom nästan inte alls. De flesta verkar vara ganska nöjda med parkernas standard.

Exempel på synpunkter som kommit fram under ett av parkbesöken 2011: Vanåsparken den 6 september kl. 18-20 • Höj kullen så att pulkaåkningen blir bättre • En lekplats för äldre barn • Fotbollsplan • Ta bort de nyplanterade träden i slutet på pulkabacken • Korggunga, eller större gunga • Boulebana • 2 fotbolls-/multisportsmål Konceptet med Veckans park har utvecklats till besök på Malmös badstränder. Under augustimånad besöks någon av Malmös badplatser för att få synpunkter på strändernas skötsel och hur de kan bli bättre. Här riktar vi oss främst till barnfamiljerna och förlägger därför aktiviteterna till eftermiddagar.

Arne Mattsson lockar många åhörare när han berättar om parkens träd och växter.

Foto: Lars Bendroth

Foto: Göran Nilsson

Förslagen på hemsida I direkt anslutning till att förslagen lämnats in vid ett arrangemang publiceras de på gatukontorets hemsida. Förslagsställarna ska få en snabb respons och vi vill visa att det händer något konkret. Inom en vecka meddelas vilka åtgärder som kommer att göras direkt och vad som kommer att åtgärdas på sikt. Prioriteringarna förklaras och blir tydliga. Främsta beviset på att vi på gatukontoret verkligen gör något av det som parkbesökarna önskar är att det sker konkreta åtgärder.

Gatukontoret har fått många konstruktiva och bra idéer och det som är möjligt försöker vi åtgärda ganska snabbt. Den här formen för kommunikation har kommit för att stanna. Framför allt lär vi oss vad brukarna tycker är viktigt och mindre viktigt. Vi måste prioritera i vår verksamhet och ju bättre underlag för att prioritera rätt desto större måluppfyllelse får vi.

I parken sätter man upp tält där det bjuds på kaffe och underhållning.

37


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Danske Anlægsgartnere, Skov og Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere har sat fælles kompetenceudvikling og erfaringsudveksling på dagsordenen. To seminarer under titlen Succesfulde Udbud er afholdt, og en ny fælles kvalitetshåndbog er under udarbejdelse. Af | Michael Nørgaard

Ny fælles kvalitetshåndbog

om drift af grønne områder

38


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Konkurrenceudsættelse og udlicitering er i fokus på park- og vejområdet. Både de kommunale udbydere og de bydende bruger meget tid og mange ressourcer på udbudssagerne, så dialog og optimering er vigtig. Det er én af årsagerne til, at Danske Anlægsgartnere, Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere sammen har igangsat et arbejde med at udarbejde en kvalitetshåndbog for området. Centralt i arbejdet har været to dagseminarer under titlen Succesfulde Udbud, eet afholdt i 2011 og eet i 2012. Denne artikel bygger på debat og indlæg fra seminaret i 2012, der blev afholdt i juni måned.

Mere plads til leverandørkompetencer Konkurrenceudsættelse har været højt på den politiske dagsorden i 20 år, og cirka 25 procent af opgaverne sendes i dag i udbud. Tidligere har der været aftaler mellem KL og regeringen om måltal for konkurrenceudsættelsen, men disse er ikke fornyet efter regeringsskiftet, og KL forventer ikke nye måltal. Fokus er i stedet på afbureaukratisering og intelligent offentlig efterspørgsel. Sådan lød vurderingen fra chef for offentlig-privat i KL, Rikke Thorlund Haahr, på seminaret Succesfulde Udbud 2. - Udbud er en god ide, når de private kan tilføre merværdi i form af kompetencer eller organisatoriske fordele, og organisationen har behov for nytænkning og innovation, sagde Rikke Haahr og tilføjede: - Vi oplever, at der er mere fokus på, hvordan man efterspørger – og hvordan man får mest muligt ud af de kompetencer, der er hos de private. Men i dag er der stadig meget bureaukrati omkring udbudssagerne og trusler om klagesager. Hun efterlyste mere metodefrihed og plads til leverandørkompetencer, hvilket stiller flere krav og plads til den løbende dialog og opfølgning. Og det kræver udvikling af fælles sprogbrug og standarder. Et andet ønske er muligheden for længerevarende kontrakter med langsigtet fokus på totaløkonomien. Debatten viste, at mange – både udbydere og bydende – oplever bureaukratiet omkring udbudssagerne som tungt. Klagenævnets afgørelser er for restriktive, og det sætter grænser for det kreative, lød én af kommentarerne. Stort potentiale for udbud Fra Håndværksrådet fortalte Frank Kaarsholm om rådets syn på udbud af drift af kommunale grønne områder. Og budskabet var klart og enkelt: ”Det er en god ide, bare se at komme i gang.” Tendensen med, at kommuner udbyder hele områder, og udbuddene bliver større og større, sætter ifølge Frank Kaarsholm de mindre virksomheder under pres; de små og mellemstore virksomheder har simpelthen mindre chancer for at vinde udbuddene. Kaarsholm pegede på, at tallene fra udliciteringsrådet viser, at besparelsespotentialet er stort. Kan der udbydes for 2 mia. kroner med et gennemsnitligt besparelsespotentiale på 10 til 20 procent, så er der sparet 200 til 400 mio. kroner. Dialog på velbeskrevet grundlag Advokat Anders Christensen fra Horten pegede på fordele og ulemper ved de forskellige udbudsformer, og de overvejelser man skal gøre sig ved udbud.

Han pegede på, at udbyderens størrelse og organisation har betydning for styrkeforholdet mellem udbyder og entreprenør. - Vejdirektoratet er f.eks. en stærk organisation, som entreprenørerne har respekt for. Måske er forholdet et andet, når det handler om en lille kommune. Derfor er det vigtigt med dialog på grundlag af en skrap aftale, hvor pligter og rettigheder er beskrevet, konstaterede Anders Christensen. Han pegede også på, at der kan være store prisforskelle på små udbud, hvor man ofte udbyder efter laveste pris, fordi det – ifølge ham – er relativt nemt at beskrive det grønne i detaljer. Vælger man udbudsformen ”økonomisk mest fordelagtigt”, så er beskrivelserne vigtige, og det er som regel en ulempe for de små virksomheder. Dem, der er bedst til at skrive, er dem, der vinder, lød budskabet. Anders Christensen henledte opmærksomheden på, at det er muligt at indgå længerevarende kontrakter, 6 + 2 år er en mulighed, og at nogle opgaver fra området er faktisk undtaget fra kravet om EU-udbud.

Succesfulde Udbud sætter fokus på udlicitering af grønne driftsopgaver i det offentlige, foreløbigt gennem to temadage og udarbejdelse af en håndbog. Formålet er at skabe en fælles kompetenceudvikling og erfaringsudveksling mellem udbydere og udførende. Bag projektet står Danske Anlægsgartnere, Skov & Landskab på KU og Kommunale Park- og Naturforvaltere.

Udvikling på udbydersiden Fra flere sider blev det konstateret , at udbudsaktiviteterne er rettet mod udfører, og at der på bestillersiden ikke er sket meget. Det handler blandt andet om at tilpasse organisationen og etablere kompetencer, der kan matche en ny situation, hvor udbyderrollen er stærkere og fokuseret på dialog med de udførende. Adjunkt Christian Lindholst, Statskundskab, Aalborg Universitet pegede i sit indlæg på fire punkter, hvor udbyderne også kan styrke deres indsats, nemlig i forhold til virksomhedsoverdragelsen. Det handler om at få fornyet politikker for det sociale ansvar, at få en overdragelsesplan hos udbyder og sikre aktiv integration på den nye arbejdsplads. Ligeledes at sikre, at der sker opfølgning på medarbejdervilkår, når overdragelsen af medarbejdere har fundet sted. Fælles kvalitetshåndbog på vej Centralt i projektet Succesfulde Udbud er – udover de beskrevne udfordringer – udarbejdelse af en kvalitetshåndbog, som en række repræsentanter fra de tre arrangerende organisationer er i fuld gang med. Palle Kristoffersen, Skov og Landskab, der koordinerer arbejdet, fortalte om arbejdet med kvalitetsbeskrivelserne, og de forskellige elementgrupper – græs, blomster, buske osv. – der indgår i arbejdet. Formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, Lene Holm, fortalte, at man forventer, at der kan foreligge et fælles produkt i løbet af efteråret.

39


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Arkitekter vandt Elforsk 2012-prisen

Danskerne: Ja tak til grøn udlicitering Drift og vedligehold af kommunens veje, parker og grønne områder løses både bedre, billigere og mere effektivt af private virksomheder end af kommunerne selv. Det er konklusionen i en ny undersøgelse om danskernes holdning til udbud af en række traditionelle kommunale opgaver, som Megafon har gennemført for HedeDanmark. - Det er et faktum, at mange kommuner har akut behov for at spare penge for at få budgetterne til at hænge sammen. Samtidig kræver borgerne mest mulig velfærd for skattekronerne, og det er HedeDanmarks erfaring, at det grønne område er et af de steder, hvor kommunerne både kan høste millionbesparelser, og hvor politikerne samtidig har den største vælgeropbakning til udlicitering, siger adm. direktør Carsten With Thygesen fra HedeDanmark.

Siden 2005 er mængden af udbud inden for vej- og parkområdet næsten tredoblet fra cirka 12 til i dag 35 procent. - Undersøgelsen dokumenterer, at hvis kommunerne skal spare penge inden for drift og vedligehold, bør dette ske inden for vej- og parkområdet, siger Thomas Barfoed Randrup, forretningsudvikler i HedeDanmark. lmn

Arkitekturens Dag 2012 handler om hverdagens arkitektur

Ny kunst- og arkitekturfestival for børn og unge Hvordan ville byen se ud, hvis børn og unge kunne bestemme? SamVærk - en ny kunstog arkitekturfestival for og af børn og unge mellem 6-18 år – giver svaret på en åben live udstillings- og performanceplatform på Vor Frue Plads i København. SamVærk er den første kunstfestival i Danmark, hvor børn og unge selv udstiller, fremfører og kuraterer deres egne skabende udtryk i professionelt regi. En række skoler vil i samarbejde med etablerede kunstnere og arkitekter omdanne Vor

Elforsk-prisen blev i år tildelt et banebrydende, digitalt redskab, A+E:3D, der gør det enkelt for arkitekter at lave energiberegninger på deres design meget tidligt i processen. A+E:3D giver arkitekter mulighed for at arbejde med energieffektivitet, når de formgiver projekter. Det er det eneste værktøj af sin slags, der er baseret på det danske bygningsreglement. Ideen opstod i forbindelse med et forskningsprojekt hos Henning Larsen Architects. A+E:3D kan downloades på www.apluse.dk.

Frue Plads i København til kreativt bylaboratorium fra den 31. august til 7. september. Festivalen er gratis og åben for alle. - Det er vigtigt at inddrage børn og unge i den kreative proces, det også er at skabe en by og dens rum. Festivalen giver dem mulighed for at udforske, hvad en god by er, og til at blive nysgerrige efter at vide mere om arkitektur og byggeri, siger projektleder i Realdania, Stine Lea Jacobi.

En pølsevogn på torvet, et busstoppested, legepladsen, skolen, indkøbscentret eller det lokale bibliotek. Hverdagen er fyldt med byrum og bygninger, som har stor betydning for vores dagligdag. På Arkitekturens Dag den 1. oktober 2012 vil Arkitektforeningen i samarbejde med kommuner, skoler, kulturinstitutioner og tegnestuer landet over få os alle til at se på hverdagsarkitekturen omkring os med et nyt blik: Hvad er potentialerne, hvordan kan vi højne kvaliteten af det, vi allerede har, og hvordan ønsker vi, vores omgivelser og byer skal se ud i fremtiden? Det sker med arrangementer landet over – fra byvandringer og udstillinger til workshops og foredrag.

Miljøkurser på Ferskvandscentret Kurser inden for stort set alle Teknik & Miljøs fagområder – sammen med COK Læs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursus Følg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

v ej for um

201 2

|

In d l æg

|

Wo r k s ho p

|

U dst IllI ng

Invitation 5.- 6. december 2012 på hotel nyborg strand

Tilmelding til Vejforum åbner fredag den 14. september 2012 Overnatning tilmelder du dig senest den 30. september 2012, deltager du i lodtrækningen om enkeltværelserne. primo oktober får du en mail, om du er tildelt et enkeltværelse – og hvor. Enkeltværelserne er fordelt på hoteller i nyborg og odense, da ho-tel storebælt er lukket i år, bliver vi nød til at anvende odense, hvis ikke endnu flere vælger at bo på enkeltværelse, hvorimod alle dobbeltværelserne er på hotel nyborg strand. Se mere om værelserne på vejforum.dk

Se hele det faglige program på: vejforum.dk

Fagligt indhold Vejforum 2012 byder på et spændende fagligt program med mere ned 90 indlæg og workshopper.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Vejforum 2012 på hotel nyborg strand, den 5. - 6. december 2012.

www.vejforum.dk

Underholdning En meget kendt kunstner kommer og underholder efter festmiddagen. derefter er der dans til to orkestre. Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk. Alle skal tilmelde sig også indlægsholdere og udstillere. Det har betydning for mulig­ heden for at få enkeltværelse.

Priser for deltagelse i Vejforum Tilmelding før den 15. oktober 2012 1 dag 1.550,- kr. 2 dage 3.100,- kr. Tilmelding efter den 15. oktober 2012 1 dag 1.650,- kr. 2 dage 3.300,- kr. prisen dækker deltagelse i Vejforum og frokost. desuden kan du bestille overnatning og deltagelse i festmiddagen. I år udbyder vi mange dobbeltværelser i et forsøg på at undgå, at nogen skal overnatte i odense. Men da hotel storebælt er lukke i år på grund af renovering kan det blive svært. Vælger du at bo på dobbeltværelse er prisen 540,- kr. Et enkeltværelse koster fra 750 – 1.280 kr. afhængig af hvilket hotel du kommer til at bo på. Festmiddag 700,- kr. sidste tilmeldingsfrist 15. november 2012 spørgsmål, kontakt VEJ-EU, tlf. 7244 7192

41


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Tre innovative trends i park og naturforvaltningerne Tre hovedstrømninger leder i dag innovationen af de organisatoriske værktøjer i den offentlige forvaltning. Det drejer sig om øget integration af markedet, øget integration af borgere/brugere, samt fokus på en ’bred bundlinje’.

Af | Andrej Christian Lindholst, adjunkt, Aalborg Universitet

Park- og naturforvaltningerne anvender de tre hovedstrømninger i innovationen af både egne organisationer og de services og ydelser, de leverer. Der er en del eksempler på park- og naturforvaltninger, der integrerer en eller to hovedstrømninger i deres innovative processer. Der er dog kun få - eller ingen – der forsøger sig med integration af alle tre hovedstrømninger. Udbud og udlicitering med fokus på ’bedre og billigere’ drift fylder det meste af dagsordenen vedrørende anvendelse af markedsløsninger i det offentlige. Der udbydes og udliciteres en stadigt større mængde opgaver, og erfaringen viser, at der er direkte besparelser at hente på driftsbudgetterne. En gennemsnitlig anslået procentsats for direkte besparelser på park- og vejområdet ligger på omkring 10 procent. En vellykket udlicitering forudsættes af, at egen organisation og støttesystemer er forberedte.

Øget integration af markedet En række sideeffekter kan dog udvande de direkte gevinster ved udlicitering. Dette sker eksempelvis indirekte via forringede vilkår for medarbejdere og udstødning fra arbejdsmarkedet og mere direkte gennem øgede udgifter til administration og kontrol, samt et manglende fokus på rekreative og sociale funktioner og udvikling i driftsfasen. Der er stadig brug for innovation og integration af nye markedsløsninger. Integration af udviklingsmidler i driften via udlicitering er – trods åbenlyse fordele – endnu ikke afprøvet af danske park- og naturforvaltninger i større udstrækning. På vejområdet anvender Vejdirektoratet partnering som model for kontraktsamarbejde ved driftsopgaver. Samtidig gennemfører Vejdirektoratet det første offentlig-private partnerskabsprojekt (OPP) inden for vejområdet herhjemme. En effektiv udnyttelse af OPP og andre innovative markedsløsninger kræver en ny tilgang i forvaltningen, som bygger på en klar opstilling af målsætninger og en optimal fordeling af risiko mellem parterne. Traditionelle opfattelser af ejerskab, finansiering, ansvar, ekspertise og styring bliver sat i spil. Anvendelse af nye modeller i fuld skala kræver stort politisk mod og opbakning samt under-

42

støttende retningslinjer og lovgivning på området. I forhold til de udbredte tilgange til udlicitering er mulighederne for innovative offentlig-private løsninger ikke afprøvet i større udstrækning endnu.

Øget integration af borgere/brugere Kommunerne og de enkelte forvaltninger har en lang tradition for inddragelse af borgere og brugere igennem det kommunale plansystem og ikke mindst den offentlige debat. En række nationale interesseorganisationer har længe været en del af forvaltningens med- og modspillere i forhold til friluftsliv og aktivitet i det grønne. Inddragelsen kan også række ud over høring og handle om etablering af dialog og uddelegering af beslutningskompetence. Borgeren og/eller brugeren bliver her medbestemmende i større eller mindre grad i forhold til planlægning, design eller drift. Borger- og brugerinddragelsen er italesat under et slogan om ’frivillighed’, og der er håb om større anvendelse af frivillige indsatser i drift og forvaltning. Eksemplerne omfatter blandt andet brugerdrevne byhaver og fødevarefællesskaber. Arbejdet med frivillige kræver samtidig en anden tilgang til ledelse og motivation, end når det drejer sig om professionelle. Udforskning af mulighederne i IT og virtuelle medier i forhold til borger- og brugerinddragelse er også først lige begyndt. Individets tilknytning til de nære omgivelser i lokalsamfundet har længe været betragtet som truet af fremkomsten af informations- og netværkssamfundet. Samtidig rummer anvendelse af IT og virtuelle medier mulighed for nye - og uudforskede - tilknytninger til de nære omgivelser. Eksempler på IT-teknologier er applikationer til mobiltelefoner og internetbaserede sociale grupper. Den brede bundlinje Den brede bundlinje omhandler samfundsmæssige og politisk ønskede mål og resultater. Park- og naturforvaltningerne har på det strategiske niveau for længst fået øje på den brede bundlinje. I plandokumenter og strategier optræder mål og temaer, der vedrører


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Figur 1. Integrationstendenser i den offentlige innovation

sociale og rekreative muligheder, sundhed og helbredsmæssige effekter, miljøvenlig drift, bidrag til klimatilpasning og et bedre lokalt miljø. Hertil kan nævnes et attraktivt grønt nærmiljøs øgede huspriser, konkurrencedygtighed i forhold til arbejdskraft, borgere og virksomheder samt udvikling af forvaltningens organisation og medarbejdere. I forhold til de nedarvede organisatoriske rutiner og vaner omkring drift og udvikling kræver den brede bundlinje både en redefinering og ny operationalisering af de kvaliteter park- og naturforvaltningerne arbejder med. Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune arbejder eksempelvis med deres egen version af en bred bundlinje via deres total quality management (TQM) inspirerede kvalitetsmålinger i en helhedsorienteret driftsstrategi (HOD). I strategien er der fokus på måling bundlinjerne: Økonomi, faglighed, borgertilfredshed og medarbejdertilfredshed. Strategien bliver også anvendt til udvikling af en ny organisationskultur, hvor bestiller- og udførerenheder integreres (på ny). Den brede bundlinje kan også handle om at skabe et større handlerum for forvaltningen i forhold til ydelser, der er formuleret af

og tilpasset lokale muligheder og behov. Nye perspektiver på kvalitet er også i spil – eksempelvis gennem udvikling og anvendelse af nye ’kvalitetsstempler’.

Integration af de tre hovedstrømninger Den store udfordring i dag er ikke at håndtere en eller to af de tre hovedstrømninger. Udfordringen er at udvikle og håndtere værktøjer og forvaltningsmodeller, der integrerer alle tre hovedstrømninger samtidigt. Figur 1 illustrerer de tre hovedstrømninger og de integrationstendenser, der er opstået i den offentlige organisation. Forvaltningen er ikke i centrum længere, da det er den brede bundlinje, som er i fokus for de forskelige interessenter og aktører i den politisk afgrænsede offentlige kontekst. Såfremt at innovationen understøtter integrationen yderligere, vil der opstå egentlige overlap og ikke bare armlængde-relationer mellem de forskellige dele inden for den politiske kontekst. Eksempelvis ved at borgere/brugere og markedet/ virksomheder i større grad uddelegeres medbestemmelse i forhold til målsætningerne i den brede bundlinje.

- vi glæder os til at se dig til Digital nutid – kommunal fremtid Nørretorv 22 · 4100 Ringsted · Telefon 57 67 11 01· www.ringstedkongrescenter.dk

43


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

I en tid, med begrænsede ressourcer og en samtidig hastig byudvikling, begynder vi i Herning Kommune at se positive effekter af kommunens parkpolitik og indførelsen af Helhedsorienteret drift

Af | Finn Stengel Petersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget, Herning

44

Herning Kommune vedtog i 2010 en ny parkpolitik, som både beskriver, hvilke indsatsområder kommunen vil arbejde med, grundlaget for, at vi fokuserer på netop disse områder, og hvordan vi vil opfylde målene. Herning har en lang tradition for at skabe fine parkanlæg – anlæg, som er skabt nærmest ”på trods”, fordi vind og vejr samt jordens bonitet har budt på store udfordringer. I dag fremstår parkerne som anlæg af høj arkitektonisk kvalitet – nogle velplejede, andre desværre lidt forsømte. Samtidig udvikler Herning og de nærmeste omegnsbyer sig hastigt. Parkpolitikken skal hjælpe os i Byrådet og fagfolkene med at sikre bevaringen og udviklingen af den bynære grønne struktur i kommunen. Det skal forstås sådan, at de grønne områders tilstedeværelse og indhold sikres og fortsat udvikles. Målet er, at vi til stadighed har en bred vifte af grønne tilbud med mange formål og funktioner. Parkpolitikken er en konkretisering af målsætningerne i foregående kommuneplaner og bygger overvejende på den hidtidige praksis i forvaltning af det grønne. Desuden er betragtninger om det grønne i kommunens øvrige politikker inddraget, så parkpolitikken er også en tværfaglig opsamling og udbygning af kommunens visioner for det grønne. Parkpolitikkens ti mål udspringer af kommunens vision for byernes grønne områder: ”Det bynære grønne skal skabe gode rammer, der bidrager til sundhed og opfordrer til mangfoldig brug, og som tilgodeser borgernes skiftende behov.” De grønne områder bør have forskellig karakter i udformning, beplantning, plejeniveau etc. Formålet er, at så mange som muligt kan have glæde af de grønne områder, at den grønne struktur som helhed er varieret og oplevelsesrig, og at de enkelte grønne områder eller elementer tilfører omgivelserne en særlig karakter.


Foto: Ole Jørgensen,

Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Ved at vi i fagudvalget årligt får fremlagt en status for, hvordan det er gået med at opfylde målene, og hvilke mål vi som politikere og forvaltning vil fokusere på det kommende år, bliver parkpolitikken et styringsredskab ift. retningen af vores indsats. Samtidig synliggør vi indsatsen og værdien i at have en bynær grøn struktur af høj kvalitet. Det skal også hjælpe os med at fastholde budgettet i en tid, hvor der spares. Her har vi en udfordring i at overbevise om, at det kan betale sig at fastholde midlerne også til ”det grønne”. En af to vigtige forudsætninger for, at vi lykkes med at realisere parkpolitikken, er, at den implementeres i kommuneplanen, så den også forpligter. Det forudsætter dog, at både vi som politikere og forvaltninger tager ejerskab til kommuneplanen – også for de grønne områder. Den anden vigtige forudsætning, der skal nævnes her, er implementeringen af politikken i driften – ikke bare inden for eget regi, men også i driften af de udliciterede områder. Siden 2010 har driftsafdelingen arbejdet med at indføre Helhedsorienteret Drift (HOD) i samarbejde med flere eksterne parter. Vores fælles mål er blandt andet at sikre kvaliteten i vores grønne områder trods besparelser og reducerede rådighedsbeløb. Det fælles ansvar for at løfte opgaven er den bærende idé, og kernen i samarbejdet er et dynamisk og tillidsbaseret partnerskab. Det er, når vi selv skal sige det, faktisk lykkedes rigtig godt i Herning Kommune. Den nye driftsform skal samtidig hjælpe os ud af den situation, at vore fagfolk i Park-teamet primært tager sig af ”brandslukning”. I stedet skal vi udstyre driftsafdelingen med parkpolitikken og udviklingsplaner for de grønne områder, så driftsafdelingen til gengæld kan hjælpe forvaltningen ved selvstændigt at varetage driften uden at behøve mandat til at beskære et træ – forenklet sagt. Med andre ord er BUM-modellen udskiftet med et forpligtende, udviklende og helhedsorienteret samarbejde. Det skulle gerne ende med, at der herved frigives ressourcer til arbejdet med de overordnede spørgsmål, såsom de langsigtede mål for den grønne struktur og udviklingen af de enkelte grønne områder. Både vi politikere men også borgerne må erkende, at pris og kvalitet hænger sammen – men vores mål er fortsat at forbedre bymiljøet ved at skabe varierede og levende grønne områder.

45


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Bevægelseshubben – et redskab for bevægelsesstrategier JUUL | FROST Arkitekter har udviklet bevægelseshubben, der er et arkitektonisk koncept, som fremmer bevægelseskulturen. Konceptet er blandt andet implementeret i en bevægelsesstrategi for 11-17 årige piger i Gladsaxe Kommune.

Af | Helle Juul, Arkitekt maa, Ph.d. indehaver JUUL | FROST Arkitekter

Foråret 2012 gennemførte JUUL | FROST Arkitekter udviklingsprojektet ”Bevægelseshubben – et tilpasningsdygtigt koncept” som et pilotprojekt, der viser, hvordan man via enkle og målrettede arkitektoniske indgreb kan fremme fysiske aktiviteter i urbane sammenhænge samt landets kommuner, forstæder, skoler, SFOer og campusområder. Idéen om bevægelseshubben tager udgangspunkt i visionerne for udviklingen af Den Sunde By, og en central del af denne vision er WHO’s sundhedsbegreb, der fokuserer på fysisk, psykisk og social sundhed. Konceptet er fra starten udviklet ud fra en helhedsorienteret optik, så der i forbindelse med folks fysiske udfoldelser ligeledes er integreret visuelle, intellektuelle og trygge oplevelsesmæssige dimensioner. I kombination med WHOs sundhedsbegreb har JUUL | FROST Arkitekter ladet sig inspirere af konceptet Active Living, hvor tværfaglige grupper samarbejder for at udvikle og realisere områder/faciliteter, der inspirerer folk til at leve et aktivt hverdagsliv for proaktivt at imødekomme den lurende fedmeepidemi, som er en realitet i mange vestlige lande.

Hvad er en bevægelseshub? Bevægelseshubben er et arkitektonisk koncept, der fremmer bevægelseskulturen i varierede sammenhænge. Ordet hub er inspireret af den digitale verden, hvor den identificerer et digitalt udvekslingspunkt, der på en og samme tid samler og spreder digitale signaler. Overført til arkitekturens verden og et urbant miljø betegner hubben et mentalt koncept eller fysiske tiltag, der samler og spreder mennesker, aktiviteter samt bevægelseslinjer og flows. Bevægelseshubben består af et større system af mindre hubs, der på forskellige måder kan kædes sammen til en større helhed, således at bevægelseskonceptet kan udfoldes over et større område som eksempelvis en kommune eller et større campusområde. I løbet af udviklingspro-

46

cessen har tegnestuen diskuteret: Hvad kendetegner en bevægelseshub? Hvordan sikrer man, at bevægelseshubben bidrager til et aktivt (hverdags)liv? Hvor lidt skal der til for at skabe en bevægelseshub (omklædningsfaciliteter, indikation af løberuter, opstilling af træningsredskaber)? Hvordan kan IT integreres i konceptet? Og hvordan imødekommer man forskellige livsformers/målgruppers varierede behov for fysisk aktivitet? I forhold til den sunde by identificerede tegnestuen en række parametre, som skal være til stede i forhold til en vellykket realisering af bevægelseshubben. Det handler om at sikre frirum til spontan bevægelse, sikre at der er bevægelsesfaciliteter, hvor folk bor eller befinder sig, udvikle platforme for samvær og uformelle mødesteder.

Tilgængelighed er alfa og omega Tilgængelighed er et afgørende parameter for bevægelseshubbens succesfulde implementering. Det skal være enkelt og nemt at be-


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

væge sig og leve et fysisk aktivt og sundt hverdagsliv. Det konkrete output af projektet, ”Bevægelseshubben – et tilpasningsdygtigt bevægelseskoncept”, er en digital udgivelse, der kan downloades fra www.juulfrost.dk. Udgivelsen er delt op i to dele, hvoraf første del kortlægger de udfordringer og potentialer, som bevægelseshubben skal forholde sig til. Som metodisk ramme anvendes en af JUUL | FROST Arkitekter udviklet byudviklingsmetode, værdibaseret potentialeplanlægning, der med en helhedsorienteret optik på byudvikling opererer med fire behovskategorier: by, rum, livsformning og krop. Derudover er bevægelses-forbrugere udviklet som begreb, og deres vaner, adfærd og brugsmønstre i forhold til deltagelse i fysiske aktiviteter er blevet kortlagt. Projektet er implementeret i en bevægelsesstrategi for Gladsaxe Kommune i forhold til en konkret målgruppe – piger mellem 11-17 år. Kvalitative interviews resulterede – sammenholdt med rapporter fra blandt andet Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, i indsigt i de bevæggrunde, der eksisterer i forhold til de unge pigers lave, fysiske aktivitetsniveau.

Bevægelseshubben bredes ud I den konkrete kontekst resulterer bevægelseshubben i en kommunal bevægelsesstrategi for en københavnsk forstadskommune. Sideløbende med arbejdet på bevægelseshubben har tegnestuen qua deres rådgivningsydelser for Danmarks Tekniske Universi-

tet udviklet et koncept for active living/løbestier på DTU campus Lyngby, ligesom tegnestuen har arbejdet på et større campusbevægelsesprojekt, der kan udfoldes på en række campusområder i Skandinavien. Projektet viser, at det med enkle midler er muligt at optimere rammerne for fysiske udfoldelser i nærheden af brugerne. Tegnestuens kortlægning af teenagepigernes vaner og behov i Gladsaxe, har givet værdifuldt input til at igangsætte tiltag, der møder pigerne, hvor de er. I forbindelse med arbejdet har JUUL | FROST Arkitekter udviklet en metodik, der medfører, at de konkrete forslag i Bevægelseshubben let kan overføres til andre kontekster og målgrupper. Håbet er, at landets andre kommuner, universiteter og skoler henter inspiration og aktivt arbejder med arkitektoniske tiltag, der fremmer bevægelseskulturen. Det handler om vor alles velbefindende – so get moving! Bevægelseshubben er støttet af campuspuljen, der er et samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund samt Lokale- og Anlægsfonden. Bevægelseshubben kan downloades fra www.juulfrost.dk.

47


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

GBL arbejder med bæredygtighed i det fysiske rum, miljømæssig og teknisk bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. Et dugfriskt eksempel er LIVEspace, der er et pilotprojekt, som GBL udvikler sammen med Vejle Kommune. Projektet er et idékatalog for intelligent håndtering af regnvand på byens overskudsarealer. Byens bagsider rummer anderledes kvaliteter end byens polerede byliv, og der kan udvikles nye aktiviteter, der integreres med LAR (Lokal Afledning af Regnvand) og vedvarende energianlæg og danner derved nye klimaforbedrende arealer. Byens overfladevand, som er en af fremtidens klimatiske præmisser, skal ikke fortrænges men fremelskes som et aktiv til byens brug og liv, lyder filosofien fra GBL i Kolding.

Privat rådgiver i kommunal verden:

Benhård priskonkurrence præger markedet Af | Lilli Marie Nielsen

GBL i Kolding har som en af de få tegnestuer i Danmark 50 års erfaring som privat rådgiver i den kommunale verden. Men hvordan er det egentlig at samarbejde med landets kommuner set med private rådgiverbriller? GBL’s administrerende direktør, Torben Gade, vurderer, at kommunerne i dag fokuserer for lidt på kvalitet og for meget på pris. Først kommunalreformen i 2007. Dernæst den økonomiske krise i 2008. To skelsættende begivenheder, der har haft vidtrækkende konsekvenser for samarbejdet mellem landets kommuner og de private rådgivere inden for by- og landskabsplanlægning. Sådan lyder erfaringen fra GBL gruppen for by & landskabsplanlægning i Kolding, som i år kan fejre sit 50 års jubilæum - en sjælden begivenhed i danske rådgiverkredse. Men det er lykkedes for GBL at bevare blækket på tegnebrættet, og tegnestuen har dermed et indgående kendskab til, hvordan det er at være privat rådgiver i en kommunal verden.

48

- Før kommunalreformen leverede vi i nogle af de små kommuner en ret ensidig rådgivning, idet vi kom med en plan og nogle forslag, og så sagde kommunen som regel tak og klappede hælene sammen og forelagde det hele for politikerne. I dag er det helt anderledes, vurderer administrerende direktør i GBL gruppen for by & landskabsplanlægning i Kolding, Torben Gade, og fortsætter: - Forvaltningerne er blevet større, og kommunerne har dermed fået langt flere kompetencer inhouse. For den private rådgiverbranche er det langt mere positivt udfordrende at samarbejde med kommunerne i dag, fordi forvaltningerne er så kompetente. Vi kan på ingen måde slippe af sted med venstrehåndsarbejde. Vi er på en helt ny måde tvunget til at udvikle os og have nye tilbud på hylderne og være helt opdateret på, i hvilken retning udviklingen bevæger sig, for eksempel i forhold til nye måder at håndtere regnvand på. Blandt andet har vi brugt en del tid på at nytænke LAR.

Finanskrisen presser priserne Derudover vurderer Torben Gade, at den globale økonomiske krise har haft lige så stor indflydelse på samarbejdet mellem kommuner og private rådgivere som selve kommunalreformen. fortsættes side 51


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Opfordring til udfordring ”Opfordring til udfordring” er titlen på GBL’s og Kolding Kommunes vinderforslag i konkurrencen ”EN GOD OMVEJ”, som Realdania og Lokale- og Anlægsfonden udskrev i 2010. Der har netop været afleveringsforretning, betonen er knap tør! Af | Lise H. Thorsen, arkitekt MAA, MDL og Christian Hylgaard arkitekt MAA, projektleder (tekst og billedtekster)

”Opfordring til udfordring” udfordrer overskudsarealerne i byens ubebyggede mellemrum. På tværs af tomme parkeringsarealer og potentielle byggefelter i Kolding bys sydlige centrum, den østvestgående jernbane og Kolding Å, har GBL skabt tre steder med afsæt i begreberne ”færden”, ”spillet” og ”legen”. Det arkitektoniske koncept er at binde sydbyen sammen med midtbyen gennem den uformelle og uorganiserede idræt og bevægelse i spontanitet og lyst. De tre omveje er alle opført på kommunalt areal og udviklet i tæt dialog med Kolding Kommune. ”EN GOD OMVEJ” sætter fokus på, hvordan den fysiske ramme kan skabe bedre vilkår for det aktive hverdagsliv med fokus på bevægelse i det fri, lige der hvor man bor eller færdes i det daglige.

Færden Ved området Riberdyb i Kolding fortættes infrastrukturen i krydsfeltet mellem å, gågade og jernbane. Under det store kastanietræ ”svæver” den runde platform ud over åen. Om aftenen oplyses den runde form diskret af LED-belysning. Parkeringspladsens kobling til midtbyen manifesteres visuelt, og knuden bindes. Et dynamisk sted på ruten, et godt sted at sidde.

Spillet I et infrastrukturelt knudepunkt ved busstationen på Brostræde i Kolding opfordres folk til at bevæge sig lidt mere. Her er bygget et rum for aktivitet, der i sin formgivning opmuntrer til at være aktiv i hverdagen, i en pause eller på vej hjem. En skæv opstregning af velkendte boldbaner, der blandes med hinkeruder og andre stregfigurationer, åbner for nye fortolkninger af spillets regler. Den brede mur i varierende højder samt hullerne heri giver blandt andet gode opholdsmuligheder for tilskuere. Multibanen kan også bruges af de nærliggende fritidsog sportsforeninger.

Legen På sydsiden af åen, ved den gamle jernbanebro, brydes det flade landskab i udfordring og leg. Gummikugler, der ”triller” ned ad skrænten, opfordrer til leg eksempelvis ”jorden er giftig” eller bare som siddepladser ved åen. På kanten af stien og broen er en skulpturel installation, bestående af tre svævende ringe, med indvendig LED-belysning, som transformeres til en lysskulptur om aftenen.

49


Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

Å-steder GBL gruppen for by & landskabsplanlægning kan i år fejre sit 50 års jubilæum som privat rådgiver i den kommunale verden. Et af tegnestuens nyeste kommunale projekter er opførelsen af 4 ud af i alt 15 Å-steder, som med tiden skal bygges langs Kolding Å for at skabe sammenhæng med midtbyen og lystbådehavnen. Hvert Å-sted er bygget op om stedets særlige flora og fauna – og i særdeleshed landskabsarkitektens største faglige dedikation, genius loci, stedets ånd. Af | Lise H. Thorsen, arkitekt MAA, MDL og Christian Hylgaard arkitekt MAA, projektleder, GBL (billedtekster)

VINDEN I PILETRÆERNE… er det første Å-sted, man møder, når man bevæger sig mod øst langs med Kolding Å ud mod Kolding fjord. Pladsen omkranser en gruppe eksisterende piletræer, og på tværs af stien går et trædæk ud over vandet, hvor man kan sidde og opleve åens stille forløb i aftenskumringen. Piletræerne skæres fri af fladen med bænke, der i et cirkelslag giver gode siddepladser under trækronerne, der er oplyste i natten. Som nedfaldent stjernedrys animeres fladen af lys i belægningen. Spejlkuglen reflekterer pilens rastløse løv mod himlen, og et tilsvarende cirkulært bålsted er hotspot for storytelling, hvor man i de kølige sommernætter kan lune sig ved bålet.

TINGSTEDET… er en forlængelse af den indre gård ved det nye domhus, der med en betonflade skyder sig ud mellem to bygninger på tværs af stien til åbrinken. I betonfladen udspares runde huller, hvor karakteristiske å- og fjordplanter skaber et rigt og varieret dyre- og insektliv til gavn for naturen og glæde for mennesker. En terrassering af betonen skaber gode siddepladser for både motionister og brugere af domhuset. Tallet 1241, der er nedfældet i betonen, refererer til domhusets juridiske funktion. Med lov skal land som bekendt bygges.

KNUDEPUNKTET…

SPOR I NATUREN… er det fjerde Å-sted og ligger ved selve udmundingen af Kolding Å. Her er et udstrakt, åbent rum, hvor Naturbeskyttelseslovens §3 værner om et frodigt plante- og dyreliv. En træbro for enden af stien spænder på tværs ind i skov- og vådområdet mod syd, mod nord ud over åen og fjordlandskabet. På selve stien er i en betonflade nedstøbt dyrespor fra blishøne, hejre, rådyr og ræv. Plancher og trækasser er del af de klassiske undervisningsredskaber til de mange skolebørn, som har glæde og gavn af å, fjord og bælt.

50

er et udendørs fitnessfelt, der naturligt ligger i et krydsningspunkt mellem stien og ”Sorte Bro”, der passerer Kolding Å mod nord. Cirkulære felter spændt ud mellem flader af stenmel skaber små pladser til redskaber, så den aktive motionist og naturelsker kan opleve kroppen yde max i et befriende grønt rum, hvor alle sanser er tændt, og lyden af ens eget åndedræt fortoner sig ind i naturens eget lydrum af piblen, rislen, og raslen.


TRAF I K

Teknik & Miljø / August 2012 Tema: Park & landskab

 er er i dag en benhård priskonkurrence på D udbudsmarkedet, hvor den laveste pris vægter mest hos kommunerne, når de skal finde en rådgiver, vurderer Torben Gade.

- Vi oplever i høj grad, at der er blevet strammere økonomiske rammer i kommunerne, som i dag er meget mere påholdende med at lægge opgaver ud til konsulenter. Men når det sker, så er konkurrencen skærpet markant. Der er i dag en benhård priskonkurrence på udbudsmarkedet, hvor den laveste pris vægter mest hos kommunerne, når de skal finde en rådgiver. Vores erfaring er, at ideoplægget i vores udbudsmateriale tæller 10 procent, hvorimod prisen vægter 50 procent eller mere, vurderer Torben Gade.

Priskonkurrence er en glidebane Han mener, at den benhårde priskonkurrence er en glidebane, som går ud over kvaliteten i by- og landskabsplanlægningen i Danmark. - Der er ikke tid til eftertanke og udvikling af de ekstraordinære løsninger, og det er en farlig glidebane på lang sigt. Generelt i både arkitekt- og ingeniørbranchen er der i øjeblikket stor bekymring for konsekvenserne af priskonkurrencen. Vi frygter, at der vil ske flere fejl i planlægningen og projekteringen, og at der vil være dårligere holdbarhed i de udførte anlæg og dermed en mindre samfundsmæssig værdi, understreger Torben Gade, som gerne ser, at der kommer et øget fokus på kvalitet. - Når der primært fokuseres på pris, så løser man regnvandsproblematikken med regnvandsbassiner og et tankanlæg og slut. Men med fokus på kvalitet kunne man i forbindelse med en regnvandsløsning aktivere et helt byområde, som ellers var sygnet hen, med nye motionsmuligheder eller integrere et energianlæg eller noget ny natur. Det er dét ekstra, som gør, at kommunerne på længere sigt vil få mere for pengene, hvis de fokuserer på kvalitet og langtidsholdbare win win-løsninger, siger Torben Gade. GBL udfører blandt andet helhedsplaner og renoveringer af udsatte boligområder, udvikling af nye bydele, udformning af byrum, lokalplan- og

kommuneplanlægning, landdistriktsudvikling og landskabsanalyser. En stor del af tegnestuens opgaver vindes via konkurrencer. GBL har i dag 14 ansatte og rådgiver kommuner i hele landet. Profilen er grøn med fokus på klima, og de gennemgående værdier er anstændighed, ansvarlig og bæredygtighed. En del af medarbejderne har tidligere været ansat i en kommune, og det er et meget bevidst valg. - På den måde kender vi processerne og beslutningsvejene, kulturen og sproget i en forvaltning, og vi ved, hvordan det er at arbejde i en politisk organisation. Den erfaring gør, at vi alle taler samme sprog, når vi sidder rundt om bordet, og der er en ligeværdig sparring mellem os som rådgiver og en kommune, siger Torben Gade. En anden væsentlig erfaring er, at kommunerne agerer meget forskelligt, både når det gælder procedurer, kultur, manualer mv. Derfor må man som privat rådgiver være parat til hurtigt at omstille sig. - Kommunerne arbejder ud fra samme lovgrundlag, men alt andet er forskelligt fra kommune til kommune lige fra it-udstyret til arbejdskulturen, og derfor skal vi hele tiden tilpasse os stilen det pågældende sted. I nogle kommuner er der én kontaktperson, i andre ti. Nogle steder er den kommunale projektmedarbejder et postkontor, der videresender mails. Andre steder er problemstillingerne clearet af, inden mailen ryger videre til tegnestuen. Men jo større en kommune er, jo tungere er den at danse med, fordi flere gerne vil ind og markere sig. Gamle købstadskommuner som blandt andre Aabenraa, Skanderborg og Haderslev har en fin størrelse, som gør, at de er flade og dynamiske i strukturen, og man kan som rådgiver hurtigt danne sig et overblik, siger Torben Gade.

GOD VINTER Det er lige nu, du skal planlægge vinteren. Hvis du vil slippe for telefonstorm, når det sner og vejene er glatte – så prøv Tankegangs mobilløsning til trafikanter. Den giver online besked om snerydning og glatførebekæmpelse og svar på borgernes hyppigste spørgsmål. Se mere på klarvej.dk og ring til Tankegang for at få et besøg eller tilbud.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

51


tilmeld dig ktC’S ÅrSmØde 20.—21. Sep. 2012

24/7-samfundeT: digital nutid — kommunal fremtid


KTC årsmøde 2012

KTC sætter på dette årsmøde fremtidens effektive digitale kommune til debat og refleksion. Konferencen giver udsyn og perspektiv, men vil også give plads til at bringe de gode digitale eksempler frem, blandt andet via KTC’s innovationspris. Du vil møde oplæg fra ind- og udland; fra stød i mellemgulvet til oplæg, der varmer i hjertet. Konferencen giver plads til at lufte din digitale frustration eller begejstring, og ledelse af digitale processer vil være i centrum.

PROGRAm UDSYN Mød trendsætteren, eksperten og den kreative praktiker — Soulaima Gourani, årets Young Global Leader 2012 — Lars Frelle Pedersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen — Morten Saxnæs, DialoguePeople – NetPeople Er Danmark i den offentlige digitale førertrøje – eller har vi mulighed for at komme det? NUDGING En anderledes måde at vejlede og optimere borgeradfærd ad frivillighedens vej. Konferencier på årsmødet er Henrik Føhns, studievært på Harddisken, P1. Besøg den digitale markedsplads og mød digitale eksempler helt fra Gedser til Skagen: Ideudveksling, videndeling og netværk.

På årsmødet uddeles KTCs INNOVATIONSPRIS 2012

SøG INSPIRATION I eT Af De 5 SPOR 1 Ledelse af unge digitale medarbejdere – de unge digitale årgange 2 APP-LAB – kommunal APP-udvikling 3 Barrierer for digital succes – love og regulering 4 Kommunal ejendomsdrift – effektiv forvaltning 5 Work smarter – not harder – prioritering og effektivisering PeRSPeKTIV Digitale analfabeter på ledelsesgangen. Den største barriere for at få gevinst af digital kommunikation v. Karin Sloth, Karin Sloth kommunikation PRAKTISKe OPLYSNINGeR Hvornår Årsmødet afholdes d. 20. og 21. september Hvor Ringsted Kongrescenter Tilmelding Tilmelding på www.ktc.dk.


Teknik & Miljø / August 2012 digitalisering

Fremtidsforsker:

Kommuner digitaliserer i blinde Kommunerne digitaliserer hen over hovedet på borgerne uden at vide, hvad de reelt har brug for. Og det er et kæmpe problem. Borgerne skubbes ud af forvaltningen og reduceres til sager i stedet for mennesker. Derfor skal kommunerne sætte ind med et digitalt sporskifte, hvis ikke digitaliseringen skal ende som en ny, katastrofal IC4-sag. Det mener fremtidsforsker, Jesper Bo Jensen. Af | Lilli Marie Nielsen

- Kommunerne ved reelt ikke, hvilke digitale løsninger, borgerne har brug for, for det har de ikke undersøgt. Så lige nu bliver der mange steder bare digitaliseret lidt tilfældigt ud fra, hvad kommunerne tror, at borgerne mangler. Men den holder ikke, fastslår fremtidsforsker, Jesper Bo Jensen, fra Center for Fremtidsforskning i Aarhus. Han fremhæver to grundlæggende fejl ved den måde, som kommunerne digitaliserer på i øjeblikket. Den ene er hele tankegangen bag opbygningen af de kommunale hjemmesider. - Tag en næsten hvilken som helst kommunal hjemmeside og kig grundigt efter, hvordan den er opbygget. Så opdager du, at hjemmesiderne er strikket sammen efter, hvordan kommunen er bygget op, og det er meget uhensigtsmæssigt, når der skal digitaliseres. For borgerne tænker overhovedet ikke i de kasser og afdelinger, som kommunen er delt op i, og derfor er det ofte svært at finde frem til den information, man leder efter, siger Jesper Bo Jensen og fortsætter: - Kommunerne digitaliserer fra kommunerne og ud til borgerne. Men den er helt gal. Hvis det skal virke, skal der tages udgangs-

punkt i borgernes tankegang og dermed digitaliseres fra borgernes synsvinkel og ind til forvaltningen. Der er virkelig behov for at dreje vinklen 180 grader og tænke ud af den traditionelle kommunale boks her.

“One size – fit’s all” dur ikke Det andet problem, ved den nuværende måde at digitalisere på, er sproget på de kommunale hjemmesider, som mange steder er totalt gammeldags, og som mange unge borgere ikke forstår. Derfor skal kommunerne differentiere deres digitalisering, påpeger fremtidsforskeren. - Kommunerne laver løsningen ”one size – fit’s all”. De differentierer overhovedet ikke, og det er en fejl. Jeg har iværksat en læseundersøgelse med 5-6 unge, hvis opgave var at læse SKAT’s hjemmeside. Jeg ved godt, at det ikke er en kommune, men dog stadig en offentlig myndighed, som faktisk gør det meget godt. Og undersøgelsen viser, at sproget på hjemmesiden henvender sig til

Unge kræver mobile hjemmesider Nutidens unge er født digitale. Det stiller helt særlige krav til kommunerne, som bør kommunikere meget mere med de unge på mobilen, understreger fremtidsforsker.

54

Glem alt om trykte ansøgningsformularer og noget så totalt oldschool som kuverter og frimærker. De unge i dag gider ikke alt det bøvl. De vil bare have et svar her og nu. - De unge er vant til at få svar her og nu på sms eller mail. Og de forventer også at få et hurtigt svar fra kommunen. De unge er helt uforstående over for et ansøgningsskema, som skal printes ud og sendes i en kuvert. Dét kan de slet ikke forholde sig til.

Det går alt for langsomt, påpeger Jesper Bo Jensen, Center for Fremtidsforskning i Aarhus. Derimod forventer de unge, at de kan komme i kontakt med kommunen og få et svar, så snart de har behov for det. - De unge er socialt-digitale. De er vant til at være i kontakt med hinanden hele tiden, og de forventer det samme af kommunen. Men kommunen sender jo ikke lige


dem over 50 år. Løsningen passer overhovedet ikke til de unge, og heller ikke til dem med dårlige dansk sprogskaber. Derfor skal kommunerne sadle om og huske, at de skal kommunikere til forskellige mennesker, påpeger fremtidsforskeren. Men dét kræver en ny kommunal tankegang, der tager udgangspunkt i borgerne. - Problemet er lige præcist, at digitaliseringen reducerer mennesker til sager. Det er lige som om, at mennesker slet ikke findes i den offentlige forvaltning. Man har alle mulige betegnelser som borger, klient, ansøger og mange andre, men mennesker findes ikke. Og det bør der laves om på, siger Jesper Bo Jensen.

Frygter ny IC4-skandale Han frygter, at digitaliseringen i kommunerne ender med at blive en farceagtig sag som hele den skandaleombruste IC4-føljeton, hvis ikke kommunerne gentænker hele digitaliseringstankegangen. - Kommunerne skal selvfølgelig ikke stoppe med at digitalisere. Der er gode eksempler, hvor det giver god mening. For eksempel er det da super smart, at man kan skrive ens barn op til en vuggestueplads på nettet, fremfor at man som nybagt far skal stå med gylp på trøjen nede på forvaltningskontoret. Men fremover skal kommunerne digitalisere mere intelligent. Det vil sige, at de bør iværksætte fokusgrupper og lave dybdeinterviews for at finde ud af, hvad borgerne egentlig har brug for, understreger Jesper Bo Jensen og tilføjer:

Fremtidsforsker advarer mod, at digitaliseringen i kommunerne kan ende som de forkætrede IC4-tog, som her er taget ud af drift og står stille på baneområdet i Århus.

- Ellers er jeg bange for, at digitaliseringen i kommunerne bliver et af de projekter, som aldrig rigtig lykkedes, ligesom en dårlig IC4sag. Derfor skal kommunerne bruge de næste par år på at finde ud af, hvordan borgerne tænker, og lur mig, om ikke borgerne i Frederikshavn, Køge og Odense ligner hinanden. Så her vil kommunerne i høj grad have gavn af at samarbejde på tværs og sammen finde ud af, hvad borgerne er for en størrelse, og hvad de har brug for digitalt. Det vil løfte den kommunale service på sigt og give flere glade borgere i den anden ende. Og det kan lade sig gøre, tag SKAT som eksempel igen. Alle har snakket om, hvor let det er at komme ind og se restskatten og forskudsopgørelsen.

uanset hvor og hvornår. De unge bruger mobilen til alt og har den altid med, så selvfølgelig er det her, at kommunerne er i kontakt med de unge, siger Jesper Bo Jensen.

De unge er socialt-digitale. De er vant til at være i kontakt med hinanden hele tiden, og de forventer det samme af kommunen.

Foto: Scanpix.

en besked tilbage med det samme. Der er jo heller ikke døgnåbnet, og mange steder nedlægges telefonrådgivningen. Så kontaktbehovet stiller fremover særlige krav til kommunerne, siger Jesper Bo Jensen. Desuden påpeger han, at kommunerne fremover bør have mobile hjemmesider. - Det er simpelthen et fundamentalt krav, at kommunerne skal have hjemmesider, der passer til mobilen, så det bare virker

Foto: Scanpix.

Teknik & Miljø / August 2012 digitalisering

55


Teknik & Miljø / August 2012 Ledelse

Miljøvenlig asset management Hele verden har fokus på miljø- og klimabesparelser. Organisationer og virksomheder bliver mere miljøorienterede, og de europæiske vejdirektorater følger trenden. Et af de seneste forsøg på at tænke grønt i vejsektoren er introduktionen af miljø-indikatorer i asset management systemer. Men det er hverken nemt eller hurtigt gjort.

Asset management programmet består af syv projekter og finansieres af 13 lande.

Af | Mikkel Bruun, BRUUN Communication, og Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet.

Traditionelt defineres asset management som “et system, hvor ting af værdi (asset) for en organisation eller gruppe overvåges og vedligeholdes (manage)”. Dette kan både gælde håndgribelige værdier og mere abstrakte som ophavsrettigheder og goodwill. Således er asset management en systematisk måde at udføre, vedligeholde og opgradere værdier billigst og bedst muligt. I vejfaglig terminologi er værdier selvfølgelig veje og bygværker med alt, det indebærer. Kunsten er at sætte dette i system, også i en tid, hvor der stilles nye krav fra omverdenen til at tænke holistisk og favne både sikkerhed, fremkommelighed, miljøvenlighed og økonomi i dagligdag og strategi. I 2010 anerkendte det europæiske netværk Conference of European Road Directors, CEDR, at der var brug for at sammenstille og forske i asset management systemer, og man iværksatte et fælles-finansieret forskningsprogram - Asset Management programmet - hvor 13 lande deltager som bestyrelse, og hvor syv store projekter går i dybden med udfordringerne. Programmet løber frem til 2013, men nogle af de første resultater kan allerede nu omtales.

Key performance indicators Europas vejforskere forsøger til stadighed at definere og justere på de vigtigste kriterier eller belæg for at prioritere de tilgængelige ressourcer til vejadministration. Et centralt begreb er ”key performance indicators” eller

56

KPIs, som bruges til at måle, hvor godt en administrationsindsats virker på en række nøgleområder som eksempelvis omsætning, produktion og antal kunder, men også på mere svært målbare faktorer som brugertilfredshed og socialt ansvar. At sætte tal på miljømæssige faktorer kan til dels siges at tilhøre den sidste kategori, men asset management programmet forsøger nu at opstille mere objektive kriterier (KPIs) for, hvordan man måler værdien af forskellige tilgange til miljø- og klimaudfordringerne. I vej- og transportsektoren bliver KPIs traditionelt brugt i forbindelse med omkostningerne ved at bygge og vedligeholde infrastruktur.

To projekter - et fælles mål Vejene har mange interessenter, vigtigst er nok trafikanterne, men selvfølgelig også vejens ejere, de folkevalgte og samfundet som helhed. Alle har en fælles interesse i at få mest valuta for de penge, der årligt investeres i vejområdet – og i de seneste år, med ”tvillinge-krisen” økonomi og klima – er emner som støj, luft, vand, CO2-reduktion, og natur-ressourcer kommet mere i fokus. Asset management programmet tager disse udfordringer op ved at introducere miljø-KPIs. To af projekterne tog på sig at forske i miljøvenlig asset management: EVITA (Environmental Indicators for the Total Road Infrastructure Assets) og SBAKPI (Strategic Ben-

chmarking and Key Performance Indicators). Begge projekter består af deltagere fra flere lande; Frankrig, Østrig, Storbritannien, Serbien, Portugal, Slovenien og Danmark (DTU).

EVITA – interessenternes forventninger Projektet ledes af det franske institut for videnskab og teknologi for transport, udvikling og netværk, IFSTTAR. Det vigtigste formål for EVITA projektet er udvikling og integration af nye og eksisterende KPIs, hvor man tager interessenternes forventninger i betragtning. Så en del af arbejdet har været at sætte navn på disse interessenter samt at undersøge, hvor godt de nuværende europæiske KPIs lever op til forventningerne, i forhold til relevans, funktion og pålidelighed. Projektet fandt frem til tre fokusområder, som


Teknik & Miljø / August 2012 Ledelse

Fra en workshop om miljøvenlige og sociale emner for Europas vejforvaltninger.

interessenterne efterspørger handling på: Støj, luft og vand samt naturressourcer.

SBAKPI –nye indikatorer SBAKPI projektet ledes af Transportforskningslaboratoriet, TRL i Storbritannien og har DTU som projektdeltager. Målet med projektet er at anlægge et strategisk og holistisk syn på vejvedligeholdelse. Man har blandt andet fundet frem til mulige synergier i registreringen af luft- og støjbelastede områder, men har også sat fingeren på problemer med at sammenligne og samkøre målinger, som ikke altid er lige kompatible. Tilsammen har projekterne indsamlet en mængde data via en frivillig benchmarking mellem vejadministrationer og andre nøglespillere. Der er udfra disse undersøgelser blevet identificeret 11 strategiske KPIs, inden for en social ramme (sikkerhed, tilfredshed, udvikling, rejser) og en miljømæssig ramme (luft, vand, affald, klimaforandinger og biodiversitet). Samlet set er de to projekter snart klar til at give deres bud på et redskab, der vil kunne udvide begrebet asset management til også at tage miljøhensyn. Læs mere om asset management programmet: https://sites.google. com/site/assetcall/home

Projekterne har undersøgt interessenternes forventninger til vejene

57


Teknik & Miljø / August 2012 ledelse

Torben Nøhr:

Nødvendigt med asset management i Danmark Asset management er et strategisk prioriteringsredskab, som KTC’s formand Torben Nøhr meget gerne vil indføre i Danmark. Han foreslår et fremtidigt samarbejde mellem KTC, KL, Asfaltindustrien og Bygherreforeningen. Af | Ane Marie Clausen, KTC

Asset Management betyder styring af aktiver og er et kendt begreb inden for driftsøkonomi. Metoden bygger dels på vurdering af aktivernes værdi og dels på langsigtede beregninger af nedslidning og vedligehold, som optimerer levetiden for investeringerne. - Det er et strategisk prioriteringsredskab. Et værktøj, vi har brug for i Danmark, siger Torben Nøhr, formand for KTC, og tilføjer: - Hvis asset management blev en del af aftalegrundlaget mellem kommunerne og regeringen, blev kommunen nødt til at tænke længere end budgettet for det indeværende år og erkende følgerne for økonomi og service af for eksempel at lade veje og skoler forfalde og i stedet bruge pengene på at bygge et kulturhus.

Australsk ekspert på besøg i Danmark KTC arrangerede i maj en mindre konference om Infrastructure Asset Management i samarbejde med Rambøll. Her fik KTC inspiration fra Chris Champion, som er chef for det australske KTC. - Enhver kommune er nødt til at kende værdien af sine veje, bygninger og øvrige kapital. Den er også nødt til at regne på konsekvenserne af at vedligeholde veje, på forskellige niveauer. Det nytter ikke at bygge nyt, hvis dine aktiver taber værdi, fordi de ikke vedligeholdes, siger Chris Champion. I Australien er mange veje bygget i 60’erne og 70’erne og nærmer sig deres udløbsdato ligesom i Danmark. Samtidig er befolkningsudviklingen stagnerende. - Vore kommuner besidder store værdier, men indtægterne falder. Derfor er det vigtigt at anvende de begrænsede ressourcer meget bevidst, påpeger Chris Champion, Chief executive officer i Institute og public work engineering Australia. Faste metoder hjælper til bedre prioritering Det australske kommunaltekniske institut har støttet af moderniseringsmidler fra regeringen udviklet de beregningsmodeller, der hjælper kommuner til at lægge langsigtede planer for vedligeholdelse i en asset management plan. Modellen er nu indkørt overalt og indgår i grundlaget for de årlige økonomiforhandlinger mellem delstatsregeringer og kommuner. Chris Champion mener, at modellen kan implementeres i hele verden. Også i Danmark.

58

Situationen i Australien for 15 år siden minder om krisen i Danmark i disse år, hvor kommunerne mangler penge til at vedligeholde og forny deres infrastruktur. Danmark kan lære af Australiens erfaringer med asset management, mener KTC’s formand, Torben Nøhr,

- Danmark har vel samme behov som alle andre lande for at sikre den bedst tænkelige forvaltning af sine investeringer, siger han. Chris Champions fremhæver, at ikke kun teknikere, men også chefer og politikere kan anvende den viden, som modellen skaber. -Når teknikere og økonomer taler samme sprog, skabes der en fælles forståelse for nødvendige prioriteringer. Det styrker forvaltningens dialog med politikerne, påpeger han.

Kriser medfører øget behov for styring Torben Nøhr finder det interessant, at Australien for 15 år siden, da de tog fat på Asset Management, stod med en offentlig sektor præget af økonomisk krise. - Situationen kan ligne den, som vi i disse år oplever. Kommunerne mangler penge til at vedligeholde og forny deres infrastruktur, og det gør det bydende nødvendigt at anvende og styre de eksisterende ressourcer bedst muligt, siger Torben Nøhr og hæfter sig ved, at Australien under krisen i 1990’erne besluttede at få styr på deres infrastruktur. - Jeg synes, vi skal gøre det samme nu. Udsigterne for tilstanden af kommunernes veje og bygninger er ikke god, med mindre vi her og nu retter kursen op. Den australske model vil være rigtig god inspiration for os, fordi den i stort omfang involverer det strategiske niveau, som fører handling med sig, understreger Torben Nøhr og tilføjer, at arbejdet med asset management skal foregå på alle planer. - Uden at inddrage det politiske niveau kommer vi ikke videre. Jeg forestiller mig et samarbejde mellem KTC og KL, Asfaltindustrien og Bygherreforeningen. Asset management er ikke bare en god ide. Det er en absolut nødvendighed, konkluderer han.


Teknik & Miljø / August 2012 Trafik & veje

Fremtidens havneslam er stabiliseret med cement Som den første havn i Danmark gennemfører Kolding Havn et pilotprojekt med cementstabilisering af cirka en hektar af havnens indspulingsbassin.

Af | Vibeke Lund Arkil, journalist

Med de nye stramninger i EU’s miljølovgivning er deponering af slam og bundsediment blevet en stigende udfordring for havnemyndigheder i hele EU. I Kolding havn er der op til 18 meter ned til fast bund, så med de nye krav om sikring af havnens indspulingsbassin, stod Kolding Havn over for en udfordring. En traditionel løsning med en ny spunsvæg ville være meget bekostelig, og alternativet med en sandpudeudskiftning/jorddæmning ville indebære en betydelig risiko for nedsynkning på grund af den ekstra vægt. Samtidig ville det ikke give havnen mulighed for at bygge videre på bassinet.

Stort set vedligeholdelsesfri I samarbejde med COWI besluttede Kolding Havn at vælge en løsning, som indebar cementstabilisering af en 18 meter bred randzone, helt ned til 4,5 meters dybde. - Den helt store fordel ved cementstabilisering er, at det ikke øger vægten af det stabiliserede slam nævneværdigt, og at man på den måde kan sikre sig helt mod nedsynkning på grund af blød bund. Samtidig er der tale om en løsning, der

i forhold til en traditionel væg er stort set vedligeholdelsesfri, ligesom den giver helt andre muligheder for forskønnelse, forklarer Sophus Hjort, rådgivende ingeniør hos COWI. - En af de ting, der også betød meget for os i valget af denne løsning, er, at vi efterfølgende kan fjerne den trækonstruktion, vi har i dag og lave en stenkastning, både ud mod havet og ind mod Kolding Å. Det vil give afslutningen mod åen en tiltrængt ansigtsløftning, siger Klaus Andersen, Kolding Havn.

Levetid forlænget På det stabiliserede planum etableres efterfølgende en dæmning med kronekant i kote +2,3, hvorved der sker en kapacitetsforøgelse på ca. 50.000 m³. Dette giver Kolding Havn et sikkert indspulingsbassin de næste mange år frem.

beton flydebroer    ‐    fortøjningsbomme    ‐   komplette anlæg 

NBC Marine

tlf. 49 17 00 72          ‐          www.nbcmarine.dk          ‐          info@nbcmarine.dk 

59


Teknik & Miljø / August 2012 trafik & veje

Havneslam:

Nyudviklet udstyr og metode til Danmarksdebut Da Kolding Havn sidste år besluttede sig for at cementstabilisere deres indspulingsbassin, var det velvidende, at der var tale om en udfordring: Det var aldrig gjort før – i hvert fald ikke i Danmark. Af | Vibeke Lund Arkil, journalist

Der var brug for en entreprenør med opfindsomheden i orden, da Kolding Havn og COWI i sommeren 2011 udbød opgaven med cementstabilisering af del af havnens indspulingsbassin i licitation. Godt nok var der i udlandet gjort nogle erfaringer med det, men der var ingen sikkerhed for, at de erfaringer kunne overføres til forholdene i Kolding Havn. Arkil A/S Miljøteknik vandt licitationen i konkurrence med udenlandske firmaer og stod nu foran en række udfordringer med at få teknikken til at virke i praksis. Den første var at undgå en gigantisk sky af cementstøv. - Den mest anvendte metode til stabilisering af havneslam indbefatter brug trykluft, som blæser cement i tør form ned i det jordmateriale, man ønsker at stabilisere. Det indebærer naturligvis, at der ved de terrænnære jordlag opstår en sky af cement, som vinden i værste fald kan bære mange kilometer væk, forklarer Steffen Larsen, sektionsdirektør i Arkil A/S Miljøteknik. I Kolding Havn ligger marinaen blot hundrede meter fra indspulingsbassinet – og samtidig ville en traditionel dansk sydvestenvind sende cementskyen langt ind over et stort beboelsesområde nordøst for havnen.

kubikmeter, siger Steffen Larsen. En GPS-sender i gravemaskinen logger mixerens placeringen, samtidig med at et fintfølende vægtsystem kontinuerligt registrerer cementforbruget, når mixeren arbejder sig ned igennem slammet, - data hvormed det præcise forbrug af cement i hvert enkelt mixet felt kan dokumenteres med stor præcision. - Det er meget enkelt på papiret, men når udstyret skal kunne behandle fem tons cement i timen, ja så tog det en del tid og forsøg at få hele opstillingen til at spille i praksis. Og da både gravemaskine, blandeanlæg og cementsilo er for tunge til at kunne køre på en jernpladevej udlagt på havneslammet, er vi nødt til at etablere kørevejen oven på den cementstabiliserede slam – populært sagt i fri frembygning. Når slammet er hærdet natten over, forlænges vejen med 5-7 meter, inden gravemaskinen er klar til at køre i position for udføre den næste dags produktion, forklarer Steffen Larsen.

Mobil tvangsblander - Vi var nødt til at bruge våd cement for at undgå mulige støvgener og de deraf forventeligt uundgåelige klager. Det krævede så til gengæld, at vi fandt en metode til at blande våd cement homogent i slammet helt ned til 4,5 meters dybde, forklarer Steffen Larsen. Løsningen blev det, Steffen Larsen populært kalder en krydsning mellem en tvangsblander og en stavblender. Ved hjælp af en specialudviklet mixer hvor vand og cement opblandes til en slorry, en slangepumpe og nogle specialkonstruerede boremotorer/slammixere monteret på en 45 tons gravemaskine, mixes cementpastaen ned i havneslammet og den underliggende havbund til 4,5 meters dybde.

Arbejder dobbelt så hurtigt De første måneder fra projektets start gik tiden med at løse de tekniske udfordringerne og få det konstruerede materiel til at fungere i praksis. Men efter en del indledende vanskeligheder, mixer Arkil A/S Miljøteknik nu helt op til 500 kubikmeter om dagen – dobbelt op i forhold til de 2-300 kubikmeter, der var forudsat i udbuddet. Og entreprenøren forventer, trods udviklingsperioden at kunne aflevere til tiden d.1. september. - Vi har brugt en del ekstra ressourcer og belastet ”udviklingskontoen” ganske kraftigt for at få det til at virke, lige som vores medarbejdere har udvist et stort engagement og leveret den fornødne ekstraordinære indsats, men vi ser det som en god investering. Det kan jo være en interessant løsning for mange andre havne, og herudover kan metoden med fordel også bruges til stabilisering af blødbundsområder inde i lande, fastslår Steffen Larsen.

Hvert kilo logges - Vores næste udfordring var dokumentationen. For at sikre at styrken overalt er tilstede, er det afgørende, at vi kan dokumentere, at vi præcist har blandet den rette mængde cement i hver eneste

60


Teknik & Miljø / August 2012 trafik & veje

Transportministeriet har besluttet at lukke Danmarks Vej- og Bromuseum fra 1. september 2012. Lukningen kommer kun godt ét år efter, at museet åbnede. Det er Dansk Vejhistorisk Selskabs hjertebarn, som nu må dreje nøglen om, skriver Carl Johan Hansen, næstformand i DVS.

Danmarks Vej- og Bromuseum lukkes Af | Carl Johan Hansen, Næstformand i DVS, Dansk Vejhistorisk Selskab c/o Vejdirektoratet

På Danmarks Vej- og Bromuseums hjemmeside www.vejogbro.dk står nu den lakoniske meddelelelse: Transportministeren har meddelt, at museet skal afvikles og udstillingsaktiviteterne lukkes 1. september 2012. Det er Dansk Vejhistorisk Selskabs hjertebarn, som vi har kæmpet for i flere år for at få op at stå igen, efter det tidligere Danmarks Vejmuseum på Farø måtte lukkes i 1996. Det lykkedes som bekendt med Trafikaftalen i 2003, hvor et af punkterne netop var genoprettelsen af et vejmuseum. Der er altså er knapt en måned tilbage til, at vi kan studere og høre historien om de danske veje og broer. Den vigtigste transportform i Danmark, som afvikler 91 procent af al persontransport og godt 80 procent af al godstransport, skal ikke mere have et museum, hvor dens betydning for Danmarks udvikling i fortiden fortælles. Den transportform, som har været en væsentlig faktor i

skabelsen af det samfund, vi har i dag – og et samfund, som fortsat skal udvikles og derfor har brug for trafikforbindelser.

1 år, 2 måneder, 10 dage Lukningen sker efter Vej & Bro Museet blot har været åbent siden 21. juni 2011, altså 1. september kun i 1 år, 2 måneder og 10 dage – og det for et interesseret publikum på ca. 60.000 om året. Og det er efter staten har investeret ca. 33 mio. kroner i de forberedende arbejder og i anlægget af Vej- & Bro Huset, som skulle være første etape af museet. Begrundelsen for lukningen har været, at staten ikke ville støtte med 2,6 mio. kroner om året til driften – et beløb, som er minimalt i forhold til transportministeriets milliardstore budget. Men situationen er altså nu, at Vej & Bro Museet må lukke dørene for publikum ved udgangen af august, mens resten af

året skal bruges til afvikling af museet. Det er meningen, at samlingen, udstillingen m.v. så vidt muligt skal overføres til andre museer o.lign. Dette er den forfærdelig triste og også på en måde meget uvirkelige og absurde situation for Vej & Bro Museet – hvornår har man hørt om et statsstøttet museum blive lukket igen efter at have været åbent for publikum i blot ét år? Men skynd jer med at lægge vejen forbi (og besøge) Vej & Bro Museet – der er knapt en måned til, at museet for Danmarks veje og broer lukkes.

Samsø vinder EU-pris Energiakademiet på Samsø har vundet en prominent EU-pris for indsatsen for at omdanne Samsø til ø, der kan forsyne sig selv med energi. Desuden bliver akademiet også hædret for sit arbejde med at nå øens mål om at blive landets førende kommune, når det handler om

bæredygtig energiplanlægning. I alt deltog 64 projekter fra 23 forskellige lande i konkurrencen. I juni/juli udgaven af Teknik & Miljø kan du læse mere om både Energiakademiet og Samsø Kommunes bæredygtige strategi.

61


Teknik & Miljø / August 2012 Navne nyt

Ny organisering i Randers skal give bedre service Teknik og Miljø i Randers organiserer sig nu på en helt ny måde og har udvalgt fem områder, der skal styrke servicen over for borgerne og erhvervslivet. De fem områder er: Digitalisering, ledelse, kommunikation, arbejdsprogrammer og tidsregistrering samt service for erhvervslivet. Dermed forsvinder den traditionelle opbygning med driftsområder som eksempelvis veje og trafik, natur og klima mv. Ændringerne betyder også, at der ikke længere er et sekretariat, men derimod en chefgruppe, hvor hver chef også har ansvar for et tværgående område. - Nu får hver chef ansvar for at drive en udviklingsopgave, hvor det overordnede mål er at styrke vores evne til service. På

Allerød-direktør med ansvar for plan, teknik og miljø den måde bliver organisationen bedre til at tænke i helheder, og opgaven med udvikling bliver forankret i hverdagen, siger direktør for Miljø og Teknik, Lene Andersen, som tiltrådte stillingen for knap et halvt år siden.

Agnete Thomsen bliver ny direktør med særligt ansvar for plan-, teknik- og miljøområdet i Allerød Kommune. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør i Naturstyrelsen og er oprindeligt uddannet forstkandidat, hvilket er en uddannelse i skovbrugsvidenskab. Hun har siden 2001 fungeret som leder i staten.

Ny chef for natur og miljø på Bornholm

By- og udviklingsdirektør til Kolding

Per Schriver ny chef i Skive

37-årige Louise Lyng Bojesen er ansat som ny afdelingschef for natur og miljø i Bornholms Regionskommune. Louise Lyng Bojesen, der er cand. scient. i biologi, har i forvejen været konstitueret i stillingen i et år.

40-råige Thomas Boe tiltrådte 1. august stillingen som ny by- og udviklingsdirektør i Kolding. Han kommer fra en stilling som direktør for Teknik og Miljø i Billund. Thomas Boe er uddannet skov & landskabsingeniør, vildtforvalter og HD i Organisation og Ledelse.

Skive Kommune har ansat Per Schriver, områdechef i Miljøcenter Aalborg, som ny naturog miljøchef. Han efterfølger Holger Prahm, der fratrådte i oktober sidste år. Per Schriver er 49 år og cand.scient. (biologi). Han tiltrådte stillingen 1. august.

Ny direktør i Svendborg

Fra Bornholm til Hedensted

NIRAS-direktør til Horsens

Hedensted Kommune har ansat 49-årige Martin Petersen, projektchef ved Bornholms Regionskommune, som ny chef for teknik- og miljøområdet. Martin Petersen, der tidligere har været teknisk direktør i flere kommuner, efterfølger i Hedensted Ole Bladt Hansen, der er blevet kommunaldirektør i Billund.

Den 44-årige Tom Heron bliver ny direktør for Teknik og Miljø i Horsens. Tom Heron er cand. scient. i geologi med speciale i maringeologi. Han kommer fra en stilling som direktør i NIRAS, rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, hvor han har været ansat siden 1993.

Svendborg Kommune har ansat en ny kultur, udvikling- og erhvervsdirektør. Det bliver den 51-årige Torben Jørgensen, der fortsætter i den stilling, han har besat som konstitueret direktør siden maj. Han overtager stillingen efter den tidligere direktør Tim Jeppesen, som forlod posten for at blive kommunaldirektør i Fredericia Kommune.

Formandsskifte i FOTdanmark

EnviDan får ny administrerende direktør

FOTdanmarks bestyrelsesformand, Søren Bonde Hansen, har valgt at takke af som formand og overlevere posten til Stefan Birkebjerg Andersen, direktør for Odenses By- og Kulturforvaltning. FOTdanmarks nye bestyrelsesformand, Stefan Birkebjerg Andersen, der til dagligt er direktør for Odenses By- og Kulturforvaltning, tiltrådte som formand for FOTdanmark den 26. juni 2012.

Morten Fjerbæk er ny administrerende direktør for det rådgivende ingeniørfirma, EnviDan. Han er uddannet ingeniør med speciale i miljø og har siden 1996 især arbejdet med opgaver inden for spildevandsområdet. Morten Fjerbæk afløser Simon Boel, som var med til at etablere firmaet i 1995. Simon Boel fortsætter som chefkonsulent i EnviDan.

62

Ny centerchef i Greve Den 58-årige Peter Zahlekjær bliver ny chef for Center for Teknik & Miljø. Han har, ud over en fortid i forsvaret og senest ansættelse i den private sektor, solid ledelsesmæssig erfaring fra den offentlige sektor. Peter Zahlekjær, der kommer fra en stilling som administrationschef hos Alex Poulsen Arkitekter A/S, har tidligere siddet i en række kommunale topposter blandt andet som Kommunaldirektør i Sorø og Hillerød Kommuner og som Teknisk Direktør i Høje-Taastrup Kommune.


Teknik & Miljø / August 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Orbicon A/S

AFFALDSbehandling

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Broer, strand, sti, park NBC Marine

Badebroer - Broer til park - Stisystemer www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Grontmij A/S

Byggematerialer

ALECTIA A/S

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S Teknologisk Institut

Grontmij A/S

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

ENERGIBESPARELSER

FORSYNINGSTEKNIK

Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Arbejdsmiljø

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

COWI A/S

Teknologisk Institut

Grontmij A/S

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63


Teknik & Miljø / August 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fugtskader

COWI A/S

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Franck Geoteknik A/S

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Industrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Geodata Danmark

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Nellemann Survey A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

LIFA A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

64

Havneentreprenør til store og små opgaver i havnen www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

COWI A/S

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Rohde Nielsen A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Andreasen & Hvidberg K/S

Grontmij A/S

Hoffmann A/S

NBC Marine

CG Jensen A/S

Intergraph Danmark A/S

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Orbicon A/S

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

®

VEKSØ A/S

Dækbark fra Kold

Orbicon A/S

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­ fontæne m.m.

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Havnecon Consulting ApS

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk


Teknik & Miljø / August 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KLOAKERING, TRYKSAT

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning BDO

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Revision

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

LUGTMÅLINGER NEDSIVNING LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Planlægning

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

FORCE Technology

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Vandmand A/S

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Orbicon A/S ZENZO GROUP ApS

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

KOMPOSTERING

Uponor A/S

Leif M. Jensen A/S

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

NATUR- OG VANDMILJØ

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46 4068 00250 • F. +46 4068 00259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

PUMPER LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

HOBAS Scandinavia AB

Leif M. Jensen A/S

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

65


Teknik & Miljø / August 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Dynatest Denmark A/S Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grontmij A/S Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 4585 9522 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46 4068 00250 • F. +46 4068 00259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid. Dimensioner op til 3600mm.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Bascon A/S

Bascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivning, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivning og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser. Aarhus: T. 8731 4400 København: T. 3975 7000 Læs mere på www.bascon.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel samt fosfor til landsbrugs- og industriformål. Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Proagria RIA Watech AS

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

EnviDan A/S J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

66


Teknik & Miljø / August 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Svømmebade

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TOILETBYGNINGER

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Danvægt A/S Colas Danmark A/S

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

VEJUDSTYR

vægte 0g VEJEUDSTYR

ZENZO GROUP ApS

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Grontmij A/S

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF Uponor A/S

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen

Byggros A/S

DANFO DANMARK A/S

PURUS as

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Er det svært at skabe dialogen?

Vandmand A/S Teknologisk Institut

Orbicon A/S

Uponor A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Pankas A/S

VANDFORSYNING

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

67


Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

DEN GRØNNE SAMMENHÆNG

Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent, Planlægning T: 4810 4688 E: mgb@niras.dk

NIRAS SER GRØN BYPLANLÆGNING I ET HELHEDSPERSPEKTIV.

Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk

OG SKABER LANGTIDSHOLDBARE LØSNINGER.

KLIMATILPASNING, FORSYNING, BORGERINDDRAGELSE OG BYUDVIKLING ER ALTID INTEGRERET I VORES GRØNNE RÅDGIVNING. DET GIVER BESPARELSER

NIRAS A/S

www.niras.dk


Teknik & Miljø - august 2012