stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø
NOVEMBER 11 ◆ 2004
Fremtidens håndtering af vand
• Effekter af klimaændringer COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3400 medarbejdere hver især er det på deres.
• Vandværker, kildepladser og renseanlæg • Geologisk, geofysisk og grundvandskemisk kortlægning • Renovering og fornyelse af afløbsnet, bassiner og vandledninger • Nyttiggørelse af data fra SRO-anlæg og måleprogrammer • Risikovurdering og sikring af vand- og afløbsanlæg • 3D visualisering af oversvømmelser
COWI Svendborg 62 21 43 11
COWI Viborg 98 79 69 00
COWI Vejle 76 42 64 00
COWI Aabenraa 74 61 45 51
COWI Odense 63 11 49 00
COWI Århus 87 39 66 00
COWI Kolding 76 33 86 00
COWI Silkeborg 87 22 57 00
COWI Aalborg 99 36 77 00
COWI Holstebro 96 12 72 30
COWI Esbjerg 79 18 17 77
FremtidHaandtVand_2004.indd 1
Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 www.cowi.dk
F.R.I.
28-10-2004 14:52:17
stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø
NOVEMBER 2004 Nr. 11 • 95. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk
En lykkelig skilsmisse I denne tid, hvor strukturreformen debatteres indgående, kommunerne indgår nye ægteskaber, mange kommuner bliver til færre og større kommuner, gættes der på omfanget af opgaverne fra amterne til kommunerne. Inden for det tekniske område vil hovedparten af vejområdet sandsynligvis overgå. Omfanget af opgaver til kommunerne på natur- og miljøområdet står mere uklart. På planområdet overføres amternes administrative opgaver til henholdsvis kommuner og stat. Kommunalteknisk Chefforening har igennem årene haft et godt samarbejde med amternes tekniske forvaltninger lokalt. Jeg vil opfordre til, at man lokalt i KTC’s kredse fortsætter dette gode samarbejde i forbindelse med den kommende bodeling.
Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk
Amterne løser i dag tværgående opgaver, som ikke nødvendigvis matematisk kan tildeles de nye kommuner. Alene af den grund vil der fortsat være behov for koordinering, som skal indpasses i en ny geografi.
Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk
Amterne har i dag medarbejdere med stor viden og tekniske systemer, som er vigtige i lokalområdernes drift og udvikling af de tekniske områder. Af hensyn til borgere og til virksomheder er det vigtigt, at viden og teknik fastholdes og videreføres efter kommunalreformen.
Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk
Tag kontakt til jeres kolleger i amterne og få sat en proces i gang snarest.
Sats, reproduktion og tryk: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk
Borgerne, som betaler vores løn, bliver taberne, hvis vi ikke på professionel vis i god tid pejler os ind på opgavefordelingen.
Abonnementspris: Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre
Jørgen Steen Knudsen KTC`s bestyrelse Teknisk Direktør, Gentofte Kommune
Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl. I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947
Forsidebillede: Minetårn fra minemuseet Zeche Zollern i Ruhr.
3
'Â?MMFT TQJMMFSFHMFS WFE VECVE PH VEMJDJUFSJOH BG LPNNVOBMUFLOJTLF ESJGUTPQHBWFS
INDHOLD FO JOGPSNBUJPOTQKFDF GSB ,PNNVOBMUFLOJTL $IFGGPSFOJOH PH %BOTL #ZHHFSJ
SIDE 6
SIDE 7
Side 17 Side 20 BelĂŚgningsniveauer
SANDVIG ALLINGE
Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2
Vang
Tejn
Niveau 3 Niveau 4
Olsker
Rutsker
GUDHJEM
Rø
Melsted
HASLE Klemensker
Ă˜sterlars Bølshavn
Ă…rsballe
Listed
SVANEKE
Nyker Ă˜stermarie Vestermarie
Ă…rsdale
Nylars
RĂ˜NNE LobbĂŚk
AAKIRKEBY NEXĂ˜ Pedersker SnogebĂŚk
Side 23
SIDE 27 SIDE 30
SIDE 28 SIDE 41
SIDE 33
SIDE 46
SIDE 55
SIDE 64
SIDE 69
SIDE 70
Leder af teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udvikling af den tekniske forvaltning Af teknisk direktør Torben Juul-Olsen, Thisted Kommune, og afdelingsleder Thorkil Neergaard, Niras . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tekniske chefer pü Fyn pü døgnseminar Af teknisk direktør Birthe Papsø, Middelfart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kan kommuner ekspropriere til golfbaner? Af Jens Flensborg, advokat, Århus, og Hanne Mølbeck, advokat, København, begge Bech-Bruun Dragsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . KommunesammenlÌgning – kulturmøder og arbejdsmiljø Af projektleder Thomas Fløe, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejforum 2004 Af Per Clausen, Vejdirektoratet, formand for Vejforum . . . . . . . . . . . . TvÌrgüende vejforvaltning pü et samlet vejnet Af Jette Bork og Marianne Koch, Bornholms Regions Kommune og Synnøve Klitgürd, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SÌby Kommune vÌrdisÌtter sine veje Af kommuneingeniør Karsten Thorn, SÌby Kommune og markedschef Jørn R. Kristiansen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . Visioner for cykeltrafik Af civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . Udbud af asfaltarbejder efter partneringprincippet Af chefrüdgiver Erling Kristiansen, Carl Bro A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejsektoren pü New Zealand Af afdelingsingeniør Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . En samlet plan for vejbelysningen Af teknisk chef Mogens Norup Thomsen, GrÌsted-Gilleleje Kommune og kommunikationskonsulent Morten Kidal, NESA . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bro- og BelÌgningsindeks for kommuner Af Mette Dam Mikkelsen og Anette Jensen, SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . Miljøvenlig ukrudtsbekÌmpelse Af entrepriseleder Carsten Berg Nielsen, NCC Roads A/S . . . . . . . . . . . Kommunalteknisk Vejforening sÌtter fokus pü kommunalreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VÌrktøjer til bÌredygtig byudvikling Af Jesper Ole Jensen og Morten Elle, BYG-DTU, Sektionen for PlanlÌgning og Ledelse af Byggeprocesser, . . . . . . . . . Nyt fra KlagenÌvnet for udbud Af advokat (H) Torben Korsager, Delacour, Advokatfirma . . . . . . . . . . ByplanlÌgning: At vove et øje Af Hanne Moe, Ringsted Kommune og Egon Fruelund, Kalundborg Kommune, medlemmer af Danske Planchefer . . . . . . . . . . . . . . . . . . Miljøvurdering af planer og programmer Af Lone Kørnøv, Kørnøv Consulting ApS og Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S . . . . . . . . . Perspektiver pü partnerskab i parkforvaltningen Af Christian Lindholst, Skov & Landskab, KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sniffermetoden afslører luften fra renseriet Af Karsten Fuglsang, Force Technology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samarbejde skaber bedre miljø Af Jane Birch Andersen, Rambøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Miljørigtige kloakker – et godt emne for benchmarking Af forsyningschef Torben Sønnichsen, Rødovre Kommune . . . . . . . . . Kommuner køber hjÌlp til brandsyn Af beredskabschef Lone Henriksen, Hillerød Kommune og informationschef Ole B. Kristensen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fotos fra Ruhr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
7 12
14 17 19
20
23 28 30 33
36
38 41 45
46 52
53
55 57 61 64 67
69 71 72 75
RUBICON
Hvad ved asfaltbisser om miljø? Tarco har en målsætning om at være Danmarks grønneste asfaltvirksomhed. Det bliver vi kun, hvis målet er kendt af alle. Også af dem, der gør det grove arbejde. Derfor har vi indstiftet Månedens Miljø Idé som belønning for det bedste forslag til, hvordan Tarco bliver endnu bedre til at passe på miljøet. At være god til at lægge asfalt betyder nemlig ikke, at man er ligeglad med alt andet.
TARCO, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg, tlf. 63 31 35 35, www.tarco.dk
'Â?MMFT TQJMMFSFHMFS WFE VECVE PH VEMJDJUFSJOH BG LPNNVOBMUFLOJTLF ESJGUTPQHBWFS
FO JOGPSNBUJPOTQKFDF GSB ,PNNVOBMUFLOJTL $IFGGPSFOJOH PH %BOTL #ZHHFSJ
Ny pjece om udbud og udlicitering Dansk Byggeri og Kommunalteknisk Chefforening har udsendt en fĂŚlles pjece om udbud og udlicitering. Pjecen kan hentes pĂĽ KTC`s hjemmeside www.ktc.dk.
6
Dansk Byggeri og Kommunalteknisk Chefforening startede i marts müned en dialog om udbud og udlicitering og afholdt et seminar med deltagelse af 30 kommunaltekniske chefer og ledere fra entreprenørvirksomheder. Klart og entydigt udbudsmateriale, fÌlles retningslinier for omkostningsberegning, mere übenhed i udbudsprocessen og grundig information ved virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. Det var nogle af konklusionerne fra seminaret, der i øvrigt blev omsat i 15
overordnede anbefalinger. Seminaret og dialogen mellem de 2 foreninger er nu mundet ud i udgivelsen af en fÌlles pjece om FÌlles spilleregler ved udbud og udlicitering af kommunaltekniske driftsopgaver. Pjecen er udsendt til KTC`s medlemmer og formÌndene for de tekniske udvalg i kommunerne. Pjecen kan hentes pü KTC`s hjemmeside www.ktc.dk under menupunktet Beretninger, rapporter, m.v. ■6 ¡ Stads- og havneingeniøren 11 ¡ 2004
Udvikling af den tekniske forvaltning Af teknisk direktør Torben Juul-Olsen, Thisted Kommune, og afdelingsleder Thorkil Neergaard, Niras Et fælles blik ind i fremtiden har givet kommune og rådgiver nye vitaminer til arbejdet med at udvikle og drive fremtidens tekniske forvaltning. Mange andre udfordringer end den nok så omtalte kommunalreform trænger sig nemlig på. Et fælles udviklingsforum mellem tre kommuners tekniske forvaltninger og Niras har bearbejdet nogle af de udfordringer, der trænger sig på. I det tema indgår også spørgsmålet om, hvorledes relationen mellem kommune og rådgiver forventes at udvikle sig fremover.
Thisted Kommunes tekniske forvaltning havde i foråret 2003 en drøftelse af forvaltningens forskellige arbejdsområder, herunder en drøftelse af, hvilke opgaver der kan betragtes som forvaltningens kerneopgaver, og hvilke opgaver der kan betragtes som periferiydelser. Formålet med denne drøftelse var at få en afklaring for såvel medarbejdere som ledelse af, hvilke mangeartede opgaver der løses på en teknisk forvaltning, og hvilket ressourceforbrug der afsættes til løsningen. Hvilke opgaver er det væsentligt fortsat at have på tæt hold? Hvilke opgaver kan med fordel lægges andre steder hen? Og hvordan skrues samarbejdet med de eksterne parter sammen?
I kølvandet på denne drøftelse arbejdede forvaltningen med en revision af den gældende målsætning, som havde fungeret uændret siden 1995.
Nye mål lagt fast I efteråret 2003 gennemførte forvaltningen en temadag om emnerne med fokus på struktur, kerneopgaver, målsætning og værdigrundlag. Denne temadag mundede ud i en vedtagelse af en ny målsætning for forvaltningen, der fastsatte en række konkrete initiativer, som forvaltningen ville arbejde med i løbet af det kommende år. Disse konkrete initiativer er bl.a. effektivisering af IT-anvendelsen i opgaveløsningen, herunder modernisering af kommunens hjemmeside. Der skal arbejdes med fælles løsninger på fællesopgaver, ligesom der skal arbejdes udviklingsorienteret i tværgående projektgrupper. Der skal også afvikles en teambuildingsdag for forvaltningens medarbejdere. Ovennævnte tiltag evalueres på en temadag i efteråret 2004, hvorefter der sættes nye mål for det kommende år.
➜
Opgaven blev taget op i erkendelse af, at forvaltningen står over for følgende udfordringer: • begrænsede ressourcer • krav om effektivitet • udliciteringer • strukturændringer 7 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Thisted Kirke.
7
Et offentlig-privat udviklingsforum I fortsættelse af temadagen i november 2003 havde forvaltningen en drøftelse med Niras om mulighederne for etablering af et såkaldt fælles udviklingsforum. Det blev hurtigt klart, at denne idé skulle afprøves. Formålet med dette udviklingsforum har primært været at bytte verdensbilleder mellem rådgiververdenen og den offentlige sektor, at bibringe begge parter en større forståelse for de muligheder, der er i udviklingen af fremtidens tekniske forvaltning og den rollefordeling, der - også i forhold til rådgiveren - i fremtiden helt sikkert bliver udfordret. Projektet blev afviklet i foråret 2004 som tre sammenhængende workshops med deltagelse af ledere og faglige nøglepersoner fra teknisk forvaltning samt medarbejdere fra Niras. I processen skulle deltagerne afdække de mest påtrængende strukturelle og faglige temaer, som vil præge teknisk forvaltnings udvikling i de kommende år
med henblik på at kunne udarbejde proaktive handlings- og projektforslag til videre bearbejdning. Intentionen var, at projektet skulle resultere i et idékatalog for relevante udviklingsprojekter og nye samarbejdsformer og afprøve og udvikle nye værktøjer i praksis. Det var måske lige ambitiøst nok den tidsmæssige ressource taget i betragtning, men i fællesskab nåede vi faktisk et godt stykke vej.
Flere kommuner med i det fælles udviklingsforum Det var oprindelig tanken at søge udviklingsforummet gennemført i såvel en jysk som en sjællandsk kommune og i den forbindelse skabe mulighed for nye netværker. Den del af projektet måtte dog opgives, da det øjensynligt ikke var muligt at få en sjællandsk kommune med på ideen. Inden selve opstarten forelå imidlertid strukturkommissionens betænkning, og
KONSEKVENSER:
Dårligere service
HOVSA-løsninger
Manglende overblik
Stresset hverdag
Manglende beredskab i forhold til organisatorisk forandring
Ressourcespild / oplevet knaphed
Mindre effektiv arbejdstilrettelæggelse
FOKUSOMRÅDE:
Manglende sidemandsoplæring
Foranderlig verden: Nye uforudsete opgaver og hurtige sceneskift
ÅRSAGER:
Hyppige skift i politisk fokus
Individualisering af produktionen
For lidt kompetenceudvikling og videndeling
Manglende tradition for ressourcestyring
XX
Nye opgaver og krav fra kunder Metode: Figuren viser, hvordan fokusområdet (problemet) kædes sammen med årsager (nederst) og konsekvenser (øverst). Der er her tale om en arbejdskopi et sted midtvejs i processen. Når problemtræet er gennembearbejdet vendes problemet i en positiv reformulering til en målsætning, mens årsager / konsekvenser omformes til projektaktiviteter / resultater. Hermed er grovskitsen til et nyt projekt ved at være klar.
Figur: Problemtræ
8
set i lyset af denne besluttede Thisted Kommune at invitere deres to nabokommuner, Hanstholm og Sydthy, til at deltage i gennemførelsen. En række politiske signaler pegede i retning af, at det kunne vise sig at være en god måde at udvikle et i forvejen godt samarbejde mellem de tre forvaltninger på. Resultatet blev, at alle tre kommuner stillede med repræsentanter til det fælles udviklingsforum.
Workshop 1: De vigtigste udfordringer På den første workshop gennemførte forvaltningerne en præsentation af de fagområder, der er i en teknisk forvaltning, med efterfølgende gruppearbejde. Målet var konkret at få identificeret og drøftet en række af de vigtigste udfordringer for kommunerne samt at få identificeret muligheder og barrierer for den tekniske forvaltning i fremtiden. Fra konsulenternes side blev der samtidig sat fokus på nogle af de mere generelle trends, som formodes at præge de kommende års udvikling. Der blev nedsat fire tværgående arbejdsgrupper, og i løbet af dagen kom en række spændende problemstillinger frem, omhandlende bl.a. følgende emner: • marginalisering af teknisk forvaltnings sagsområder i forbindelse med et øget fokus på de bløde værdier i lokaldebatten og ikke mindst den kommende strukturændring • bearbejdning af kulturforskelle / værdier / indre barrierer - og ikke blot arbejdsgange, organisationsstrukturer osv. i forbindelse med sammenlægninger • optimering af interne arbejdsgange og processer, så den enkelte borger får mere valuta for hver skattekrone, herunder mulighederne for øget delegering samt større fokus på anvendelse af udlicitering / udfordringsret / partnerskaber og nye samarbejdsmodeller med teknisk forvaltnings eksterne samarbejdspartnere • bedre kvalitet i de leverede ydelser, bedre dokumentation og deklaration af ydelserne med henblik på at bringe borgere og kunder endnu mere i centrum. Øget anvendelse af integrerede IT-systemer skal være med til at understøtte denne proces • øget behov for personaleledelse frem for faglige chefer, øget anvendelse af værdibaseret ledelse frem for tykke 8 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
personalehündbøger med regler om alt • fokus pü behovet for personaleudvikling süvel fagligt som personligt, herunder behovet for integrering af det personale, der ikke sidder i nøglepositioner. • øget anvendelse af projektorienterede arbejdsgange og øget fokus pü intern videndeling, süledes at forvaltningens kernekompetencer og -viden ikke tabes pü gulvet ved f.eks. et kommende generationsskifte i forvaltningen
Workshop 2: Prioritering Pü den anden workshop blev resultaterne af den første workshop diskuteret og tematiseret. Herefter blev nye arbejdsgrupper nedsat, som arbejdede videre med følgende prioriterede temaer: 1. teknisk forvaltnings rolle i fremtiden/opbrud i kerneopgaver 2. vÌrdier og produktionsapparat 3. modernisering af teknisk forvaltnings ansigt udadtil 4. servicedeklarationer, beskrivelse af kvalitet og arbejdsgange m.v.
ProblemtrĂŚer Problemstillingerne blev konkretiseret ved anvendelse af ÂťproblemtrĂŚ-metodenÂŤ med grundig analyse af ĂĽrsager og virkninger og med udarbejdelse af forslag til projektmĂĽlsĂŚtninger. Som illustration af metoden vises i figur 1 et af de udarbejdede problemtrĂŚer.
Helhedsorienteret kvalitetsudvikling
VĂŚrdier, mĂĽl og strategier
Organisation, indsats og processer
Resultater og nøgletal
Figur: Helhedsorienteret kvalitetsudvikling.
Workshop 3: Helhedsorienteret kvalitetsudvikling vejen frem I den tredje og afsluttende workshop blev de udarbejdede problemtrÌer lagt frem til diskussion for samtlige deltagere i processen, og der udspandt sig en god og inspirerende debat om en rÌkke af de problemstillinger og ürsagssammenhÌnge, der blev afdÌkket ved anvendelsen af metoden. SÌrligt fokus satte deltagerne pü spørgsmület om, under hvilken overordnet ramme eller ledelsesmodel de forestüende forandringsprocesser kan og bør gennemføres. I den forbindelse var der enighed om fremover at søge at anvende et vÌrktøj kaldet kvalitetsudviklingsmodellen i sü stort et omfang som muligt i forbindelse med udarbejdelse af en strategisk udviklingsplan for teknisk forvaltning. Modellen udgør tillige skelettet i den mere avancerede Business Excellence-model, som ogsü andre kommuner har benyttet sig af. Princippet i kvalitetsudviklingsmodellen er løbende at søge at tilpasse mülsÌtninger med indsats (i form af f.eks.
proces, arbejdsgange eller procedurer) og se, om resultatet er i overensstemmelse med det, borgerne og politikerne efterspørger. Er der ikke et fornuftigt eller politisk fastlagt forhold mellem de tre størrelser, er der behov for at vurdere pü behovet for justeringer, enten i form af Ìndret mülsÌtning eller indsats.
Hvad lÌrte vi sü? Forvaltningen: Det er forvaltningens opfattelse, at vi i forløbet fik afdÌkket en rÌkke vigtige problemstillinger og fik tilegnet os nogle metoder, som vi efterfølgende kan bearbejde nÌrmere, süledes at vi i dag stür bedre rustet til at møde de udfordringer, vi stür over for i Fremtidens Tekniske Forvaltning. Undervejs i forløbet var der nogen usikkerhed om, hvor vi var pü vej hen, men netop det, at vi positivt gav plads til usikkerheden og tvivlen om, hvad der sker, übnede nye muligheder for at se, hvordan vi i fremtiden skaber nye løsninger.
➜
:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU
+HMUHYDQJ Ă‚ $OOHUÂĄG Ă‚ 7HOHIRQ Ă‚ )D[ Ă‚ JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă‚ ZZZ JHRJUDI GN
9 ¡ Stads- og havneingeniøren 11 ¡ 2004
9
Teknisk forvaltning har i dag et godt grundlag for at arbejde videre med sine målsætninger og udviklingsplaner. Rådgiveren: Fra rådgiverens synsvinkel lå et af de mest interessante aspekter fra det fælles udviklingsforum i den udfordring, det er at sætte sig ud over de sædvanlige rådgiverattituder, herunder trangen til at styre og »processe«. Også det at være med til at »læse indenad« i dialogen med en organisation uden på forhånd at skulle have svarene på dette og hint parat udgjorde en
interessant øvelse, da vi samtidig også var medansvarlige for, at den samlede gruppe kom frem med nogle kvalificerede svar. Ligeledes var det naturligvis inspirerende at »være med på en lytter«, når repræsentanter fra tre kommuner drøftede fælles praktiske udfordringer og problemer i den kommende sammenlægningsproces. Det helt konkrete læringsrum, som det fælles udviklingsforum udgjorde, har også givet anledning til nye overvejelser
om, hvorledes partnerskabet mellem rådgiver og kommune kan udvikles i fremtiden. Vi valgte selv at sætte vores egen rolle til beskuelse - og det var lærende. Deltagerne efterlyste blandt andet en mere forpligtende samarbejdsmodel, hvor rådgiveren sætter sig selv mere på spil i processen - f.eks. i forbindelse med at indgå mere aktivt i opfølgningen og tage medansvar for, at de mange fine anbefalinger, som rådgivernes rapporter ofte flyder over med, både kan og vil blive realiseret - også i den virkelige virkelighed i kommunerne.
Konklusion Processen med det fælles udviklingsforum skabte en anderledes og inspirerende grobund for en god diskussion og en kvalificeret bearbejdning af nogle væsentlige fremtidstemaer, som både forvaltning og rådgiver har mange interesser i. Samtidig blev der sat et frugtbart fokus på nogle væsentlige årsagssammenhænge, således at kommende forandringsprojekter i højere grad sætter ind mod årsagerne frem for virkningerne af et givet problem. Har kommunen f.eks. et vedvarende problem med klagesager, er det ikke nok at forbedre borgernes adgang til at klage (selv om dette kan være nok så relevant). Der må også sættes ind på at finde årsagerne til klagerne: Har informationsniveauet været for dårligt, er datagrundlag og kort ajourført, har sagen været for ukyndigt behandlet osv.? Et vigtigt resultat er tillige påpegningen af, at der bør etableres en overordnet ramme for den organisatoriske og faglige forandring, der skal finde sted, hvor mål, opgaver, ressourcer, kvalitetsparametre og konkrete resultater osv. ses i en samlet ledelses- og udviklingsmæssig helhed. Tilbage står arbejdet med at skabe forandringerne i praksis og herunder få afklaret spørgsmålene omkring teknisk forvaltnings kerne-/periferiydelser og spørgsmålet om intern/ekstern produktion mv., som blev rejst indledningsvis. Kvalitetsudviklingsmodellen vil her blive sat på prøve som den ledelsesmæssige ramme, der skal kunne håndtere blandingen af intern produktion, udlicitering, partnerskaber og andre driftsmåder, hvor forvaltningen på den ene eller anden måde slipper kontrollen med opgaverne, i hvert fald for en stund. Selve ansvaret for et kvalitetsmæssigt godt slutresultat slipper man jo aldrig fra. ■ 10
10 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Perfektionist?
ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb el-tavler gadebelysning trafikregulering tele- og kabelanlæg højspændingsanlæg brøndboring brandhaner springvand overvågning målere
Så er KE Partner den rette.
KE Partner A/S Grøndalsvænge Allé 13 2400 København NV
Uanset hvilken opgave du skal have udført på forsyningsnettet, kan KE Partner hjælpe dig. Vi tager os af entreprenøropgaver, der spænder lige så vidt, som de anlæg vi udfører. Fra etablering af nye anlæg til drift og vedligehold af eksisterende.
Tel. : +45 33 95 29 29 Fax.: +45 33 95 29 20 E-mail: info@kepartner.dk
Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.
13909-KEP/3 ann 185x265L.indd 1 11 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
www.kepartner.dk
20/10/04 13:43:59
11
Strukturreform:
Tekniske chefer på Fyn på døgnseminar Af teknisk direktør Birthe Papsø, Middelfart Kommune KTC-kredsen på Fyn har for alvor taget hul på udfordringerne i strukturreformen og har afholdt et døgnseminar med deltagere fra Fyns Amt og med indlæg fra KL og KMD. En del af den organisatoriske udfordring illustreres ved, at en »ny gennemsnitskommune« på 50.000 indbyggere skal modtage 12 amtslige medarbejdere på vejområdet og ca. 20 på miljøområdet !
Formålet med at afholde et døgnseminar var at give tid til at drøfte de nye udfordringer som kommunalreformen giver. Af samme grund deltog også to lederrepræsentanter fra Fyn Amt. Det var berigende for alle på denne måde at kunne mødes og have mulighed for sammen at drøfte hvordan der kan tages fat på de kommende udfordringer. Kredsen havde sammen med KMD sammensat et spændende program, der dækkede bredden med både generelle betragtninger om de kommende strukturforandringer og de mere konkrete udfordringer på it-området, med speciel fokus på opgaver i relation til KMD. Det var et spændende døgn, hvor der både var lejlighed til at få det nyeste input om, hvor langt kommunalreformen er, at få faglige input til hvordan it kan være et godt hjælpemiddel samt et rum til at mødes og diskutere i.
arbejdet med strukturreformen var kommet. I løbet af et par timer formåede Eske Groes at give det meget sigende budskab, at der kan stilles mange flere spørgsmål end der kan besvares. Opgavefordelingen indenfor teknik og miljø er langt fra klarlagt. Eske Groes nævnte bl.a. at af de ca. 200 lovforslag som fagministerierne sidder og arbejder med, så er, ca. halvdelen indenfor teknik og miljøområdet. Eske Groes havde også fokus på det skisma der ligger i at mange kommunale fællesskaber får deres eget liv uafhængigt af de enkelte byråd, hvorfor en prioritering af disse områder sjældent får
Byens udvikling
Byens grundøkonomi
Byens drift
den samme politiske styring og bevågenhed som de øvrige kommunale områder. Mange steder er det ikke længere byrådene som er bestiller den kommunale service. En måde at løse dette på er, at fællesskabet i sine vedtægter har stående, at kommunerne hvert år i forbindelse med budgettet bestiller opgaverne for det kommende år i miljøcenteret. At strukturreformen er meget mere end sammenlægning af kommuner, gav Eske Groes følgende tanke på: alm. matematik siger, at for en ny kommune med f.eks. 50.000 indbyggere, så vil der være ca. 12 medarbejder fra amtet til vejområdet og ca. 20 til miljøområdet. Eske Groes henviste i øvrigt til den meget udmærkede procesguide som kan findes på KL’s hjemmeside www.kl.dk/kommunalreform. Det er en god ide at abonnere på nyheder herfra.
Byens fysiske rammer 100 lovforslag om teknik- og miljø Kontorchef Eske Groes fra KL gav status for, hvor langt 12
Claes Nue fra KMD holder oplæg på KTC-kreds Fyns døgnseminar.
KMD havde lejlighed til at berette om, hvordan de havde forestillet sig at gribe nogle af it-udfordringerne an. KMD så roligt fremtiden i møde, men 12 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
havde nogle foretrukne bud på hvordan reformen kan gennemføres, så også det IT-mæssige går lettest muligt, fortalte Claes Nue fra KMD. F.eks. vil der intet være i vejen for, at der i de nye kommuner kan være veje med samme navne, det skal it-systemerne nok komme til at kunne klare. KMD berettede endvidere om et nyt koncept, der skal give kommunerne mulighed for • Bedre service for borgere og virksomheder (gennem hurtigere sagsbehandling) • Besparelser i myndighederne (ved mere effektiv sagsbehandling) • Bedre styring • Mere cost effektive løsninger samt at kunne håndtere strukturreformen. KMD kalder konceptet for byens fysiske rammer, der indeholder 3 delkoncepter, • Byens udvikling, som tager hånd om de arbejdsgange der er involveret i at ændre på kommunens fysiske udseende eller det administrative grundlag herfor. • Byens drift, som omhandler arbejdsopgaverne for driften og vedligeholdelsen af byens fysiske infrastruktur. • Byens grundøkonomi, som vedrører kommunens opgaver med beregning og opkrævning af skatter, bidrag og brugerbetaling fra kommunens ejere og brugere af fast ejendom. Rundt om disse 3 delkoncepter ligger endvidere et samlet opgaveområde i form af de borger- og erhvervsservices, som giver brugere af ejendomme og infrastrukturer adgang til at betjene sig selv. Samlet tager konceptet altså udgangspunkt i »digital forvaltning«, både i forståelsen effektiv, elektronisk sagsbehandling og i forståelsen selvbetjening. De enkelte delkoncepter består af en række løsninger og ydelser, som tilsammen giver kommunen mulighed for at vælge at sammensætte en model, der passer til egne arbejdsprocesser.
Mange veje fører til Fyn.
KMD har endvidere i dag stor fokus på rollerne både som leverandør af enkelte ydelser, som totalleverandør og som koordinator. Alt i alt havde vi i KTC-Fyn et godt,
spændende og berigende døgn, som også blev muligt ved, at Fyns Amt gav os mulighed for at se de nuværende amtsopgaver på tæt hold. ■
HAR DU VANDVEJE? Lad os vedligeholde rabatter, grøfter, brønde og ledninger, så du sikrer vejbelægningen en længere levetid. Effektiv afledning af overfladevand mindsker risikoen for akvaplaning og glatte kørebaner. Se mere på vores hjemmeside
www.ncc-roads.dk 13 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
13
Kan kommuner ekspropriere til golfbaner? Af Jens Flensborg, advokat, Århus, og Hanne Mølbeck, advokat, København, begge Bech-Bruun Dragsted Ejendomsretten er ukrænkelig, men hensyn til almenvellet kan gøre ekspropriation til et nødvendigt redskab i planlægningen. I artiklen vurderes den kommunale praksis med udgangspunkt i konkrete sager og to afgørelser fra Naturklagenævnet i ekspropriationssager. I dagspressen er det fra flere sider blevet anført, at offentlige myndigheder gennem de seneste årtier har udvidet området for, hvad der kan eksproprieres til. Spørgsmålet er, om man har bevæget sig for langt væk fra grundlovens oprindelige intention. Grundloven ser ekspropriation som et ekstraordinært indgreb, som sker i strid med én af et liberalt samfunds frihedsrettigheder, ejendomsrettens ukrænkelighed. Særligt ekspropriation til golfbaner har givet anledning til omtale. Her kan man diskutere, om ekspropriation er »nødvendig for almenvellet«.
Som advokater har vi en god erfaring med ekspropriationsområdet, og vi vil derfor gerne bidrage med vores input i debatten. Virkeligheden og problemstillingerne er nemlig efter vores opfattelse oftest noget mere nuancerede, end de til tider fremstilles.
Ejendomsrettens ukrænkelighed Ejendomsretten er ukrænkelig. En borger er kun forpligtet til at afstå sin ejendom, hvis dette sker 1) ved lov, 2) hvor
almenvellet kræver det og 3) mod betaling af fuldstændig erstatning. Programerklæringen om ejendomsrettens ukrænkelighed kan give nogle det fejlagtige indtryk, at der ikke kan foretages indgreb i ejendomsretten overhovedet. Men det er langt fra tilfældet. Hvis betingelserne er opfyldt, kan der eksproprieres. Lidt provokerende kan man sige, at ejendomsretten ikke er ukrænkelig, og at den reelle grundlovsbeskyttelse alene består i, at man er sikret fuldstændig erstatning. Men princippet om ejendomsrettens ukrænkelighed skal stadigvæk tages meget alvorligt. Det er vores indtryk, at kommunerne og ikke mindst kommunalpolitikerne generelt er tilbageholdende, når det drejer sig om ekspropriation. Samtidig bliver ekspropriationsbeslutninger både efterprøvet af klageinstanser og domstole.
Hvornår kan eksproprieres? Der findes en lang række lovbestemmelser, der giver myndigheder adgang til at ekspropriere. Den mest vidtrækkende findes utvivlsomt i planlovens § 47. Ifølge planloven kan en kommune ekspropriere fast ejendom, hvis ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Det er denne regel, som kan bruges ved ekspropriation til golfbaner. Dermed er der imidlertid ikke skabt et tag-selv bord for danske kommuner. Fra det tidspunkt, hvor ideen om en ny golfbane formes, og frem til det tidspunkt, hvor en ekspropriation kan komme på tale, er der et langt forløb, hvor såvel borgere og andre myndigheder har været inddraget.
Kan kommunerne ekspropriere til golfbaner?
14
• Byrådet skal vedtage at offentliggøre et forslag til lokalplan. • Forslaget skal derefter sendes i 14 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
høring, hvor offentligheden har mulighed for at komme med indsigelser, som efterfølgende vil indgå i den politiske behandling. • Amtet kan desuden nedlægge veto mod lokalplanforslaget. • Til sidst skal et flertal i byrådet endeligt vedtage lokalplanen. Er der massive borgerindsigelser i offentlighedsfasen, vil det ofte føre til, at et lokalplanforslag falder til jorden. Vedtagelse af en lokalplan er derfor en lang proces, hvor kommunens politikere skal afveje ønskerne om den fremtidige udvikling for kommunen i forhold til de øvrige hensyn, som måtte gøre sig gældende. Når en lokalplan er vedtaget, vil det normalt være muligt at realisere projektet. Hvis ejeren af en ejendom inden for lokalplanens område ikke ønsker at medvirke til realiseringen og ikke ønsker at sælge arealet, kan byrådet vælge at ekspropriere.
Almenvellet… Men ekspropriation kan kun ske »hvor almenvellet kræver det«. Det er især dette krav, der er i spil, når ekspropriationer
til fordel for golfbaner er på tale. I kravet om almenvellet ligger først og fremmest, at ekspropriationen skal tjene »almene, saglige, samfundsmæssige interesser«. Der kan være forskellige politiske opfattelser af, hvad der nærmere ligger i den elastiske formulering, og den politiske vurdering bliver i praksis - og med rette sjældent efterprøvet. Hvis man er utilfreds med, at de folkevalgte politikere eksproprierer til fordel for golfbaner, skal man ikke gå til domstolene, men derimod vælge nogle andre politikere. Men kravet om almenvellet indebærer også, at det enkelte indgreb ikke må gå videre end påkrævet. En ekspropriation må ikke omfatte et større areal end nødvendigt. Myndigheden skal altid begrænse sig mest muligt. Her er der ikke tale om en politisk, men en juridisk vurdering. Ejeren af arealet har derfor mulighed for at klage over ekspropriationen til Naturklagenævnet eller rejse sag ved domstolene. I sådanne sager bliver der foretaget en tilbundsgående prøvelse af, om den enkelte ekspropriation har været nødvendig.
To sager om golfbaner Netop vedrørende ekspropriation til fordel for golfbaner kan nævnes to afgørel-
©\ZbVh`^cZc e kZ_edgiVa#Y` Zg H h`g¨YYZghnZi i^a kZ_hZ`idgZc · Wgj\ YZc [#Z`h# i^a Zc ]jgi^\ aVcYhY¨`" `ZcYZ hXgZZc^c\ V[ Zi [V\dbg YZ# :g Y^c `dbbjcZ bZY ^ YZiiZ hVbVgWZ_YZ4
ser fra Naturklagenævnet, som illustrerer prøvelsen. I den ene sag havde en kommune eksproprieret ca. 1,7 ha til brug for en privat golfbane. Naturklagenævnet godkendte ekspropriationen med henvisning til, at det var nødvendigt at ekspropriere arealet for at anlægge 2 af banens 18 huller (det øvrige areal var købt i fri handel). I den anden sag var der udarbejdet en lokalplan for en 18huls golfbane med en tilhørende 9-huls øvebane. Arealet, der skulle bruges til 18-huls banen, var købt i frivillig handel, men det var ikke muligt at købe det areal, som skulle bruges til øvebanen. Kommunen eksproprierede derfor dette areal på ca. 20 ha. Naturklagenævnet tilsidesatte imidlertid ekspropriationen bl.a. med henvisning til, at det var muligt at etablere en golfbane på det eksisterende areal. Kravet om nødvendighed var ikke opfyldt.
Vurdering af nødvendighed Som et tredje eksempel kan nævnes en sag fra Viborg, hvor et areal på ca. 4,5 ha blev eksproprieret til brug for forlængelse af en almen flyveplads. Forlængel-
➜
Yk^`a^c\ V[ Zi hiVcYVgY^hZgZi YViV\gjcYaV\ Zg Zc J ]Zai XZcigVa de\VkZ ^ hVbVgWZ_YZi · d\ Zi k¨hZcia^\i aZY ^ [dgWZgZYZahZgcZ i^a `dbbjcVagZ[dgbZc# Zi Zg cZbbZgZ d\ W^aa^\ZgZ hVbbZc Vi jYk^`aZ 9 Y^\^iVaZ a©hc^c\Zg d\ hZgk^XZh · YZi h`Zg \ZccZb kZ_edgiVahVbVgWZ_YZi bZaaZb VbiZg! `dbbjcZg d\ KZ_Y^gZ`idgViZi#
@dbbjcVaiZ`c^h` 8]Z[[dgZc^c\
15 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
15
Etableres golfbaner af hensyn til almenvellet?
sen var nødvendig for at få støjen fra svæveflyvning reduceret, da man herefter ville kunne installere spiloptræk i stedet for optræk med motorfly. Naturklagenævnet tilsidesatte ekspropriationen. Hensynet til landmanden, som fik gennemskåret sin største og mest regulære mark, var større end det almene hensyn til brugerne af flyvepladsen. Nævnet lagde især vægt på, at forlængelsen ikke var nødvendig for driften af flyvepladsen, samt at der fandtes en alternativ flyveplads inden for kortere afstand. Den enkelte kommune kan ikke endeligt beslutte, hvad der er nødvendigt i grundlovens forstand. Praksis viser, at Naturklagenævnet ikke viger tilbage for at tilsidesætte ekspropriationer i de tilfælde, hvor en kommune har lavet en overfortolkning. Det er ikke alene Naturklagenævnet, men også domstolene, der vurderer, om den enkelte ekspropriation nu også er nødvendig. I en sag fra Als Sund, besluttede Sønderborg Kommune at ekspropriere 660 m2 fra en frugtplantage beliggende ud til Als Sund for at anlægge en offentlig sti. Formålet med stien var at give borgerne mulighed for at gå en tur i området og danne sig et indtryk af de kampe, der fandt sted langs kysten under krigen i 1864. Vestre Landsret fandt, at ekspropriationen var nødvendig for at realisere det »kulturhistoriske formål«. Landsretten fremhævede desuden, at det, der var opnået ved ekspropriationen, var rimeligt i forhold til de
gener, som ekspropriationen havde medført for ejeren af frugtplantagen. Heller ikke i Højesteret fik ejeren medhold, men sagen kunne meget vel have fået et andet udfald, hvis det var 660 m2 beboelsesejendom eller driftsbygninger og ikke var 660 m2 frugtplantage, der var blevet eksproprieret.
Politisk vurdering af »almenvellet« Sagerne viser, at der kan være stor forskel på vurderingen af begrebet »almenvellet«. Nogle vil mene, at etableringen af en golfbane eller en flyveplads tjener almene interesser, mens andre foretrækker offentlige stier med kulturhistoriske formål. Det er helt umuligt at blive enige om hvilke hensyn og interesser, der kan henføres til almenvellet. Det er netop derfor, at hensynet til almenvellet som det helt klare udgangspunkt er en politisk og ikke en juridisk vurdering. I nogle tilfælde gennemfører kommunerne ekspropriationer, når investorer ikke kan købe den nødvendige jord i fri handel. Enten fordi lodsejerne ikke vil sælge, eller fordi der ikke kan opnås enighed om prisen. Denne fremgangsmåde kritiseres til tider med henvisning til, at kommunerne ikke på denne måde via ekspropriation skal hjælpe investorerne med at gennemføre projekter, som investorerne ikke har kunnet gennem-
føre via frivillige aftaler. Denne kritik er vi ikke enige i. Det er tværtimod vores indtryk, at myndighederne generelt er meget tilbageholdende, når det drejer sig om ekspropriationer. Hvis en kommune har besluttet at anlægge en golfbane, vil kommunen formentlig i første instans forsøge at købe den nødvendige jord i fri handel. Hvis det lykkes, og alle er enige, er den gode stemning i kommunen sikret. Men det er vigtigt at understrege, at kommunerne på ingen måde er forpligtet til at forhandle med lodsejerne. Tværtimod kan der være mange gode grunde til at skride direkte til en ekspropriation. Hvis man eksproprierer, følger man et fast regelsæt, der nøje regulerer parternes rettigheder og forpligtelser. Man undgår pressede forhandlingssituationer, hvor enkelte lodsejere kan få skyhøje og urealistiske priser for deres ejendomme. Hvis man eksproprierer, er lodsejeren sikret »fuldstændig erstatning«. En erstatning, der bliver fastsat af en uafhængig instans (ekspropriations- eller taksationskommission), der har stor erfaring med vurdering af ejendomme. Dermed får ejeren dækket det tab, han har lidt hverken mere eller mindre. Det er politikerne, der vurderer hvilke interesser, der tjener almenvellet. Er man som borger utilfreds med vurderingen, må man vælge nogle andre politikere ved førstkommende lejlighed. Ekspropriation er alene et teknisk hjælpemiddel til at gennemføre såvel anlæg af golfbaner og flyvebaner som stier. Det klare udgangspunkt er fortsat, at ejendomsretten er ukrænkelig. Som myndighed skal man grundigt overveje, om den enkelte ekspropriation er nødvendig, og man skal være parat til at dokumentere det over for såvel klageinstanser som domstole. Desuden skal man altid vise stor respekt og hensyn over for de borgere, der bliver berørt af ekspropriationen. Ejendomsretten er en menneskeret, og en ekspropriation er et meget voldsomt indgreb for den enkelte. Det er vores erfaring, at myndighederne generelt er opmærksomme på dette og tager de nødvendige, individuelle hensyn. ■
BANEBRYDENDE VEJTÆNKNING – NCC ROADS! Åbenhed, fælles udbytte af høstede besparelser, øget sikkerhed, samarbejde i stedet for kontrol, bedre arbejdsmiljø. Partnering indenfor vejdrift er et ganske nyt begreb. Vi har allerede gode erfaringer på det spændende område og ser det som vejen frem. Se mere på vores hjemmeside
www.ncc-roads.dk 16
16 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Kommunesammenlægning - kulturmøder og arbejdsmiljø Af projektleder Thomas Fløe, Carl Bro Gruppen I en situation, hvor sammenlægninger mellem forskellige kommuner er sat på dagsordenen skal meget store personaleorganisationer med forskellige kulturer samkøres.
Hver gang kulturer, der ikke tidligere har været i kontakt med hinanden, mødes, er der risiko for, at kulturelt betingede konflikter, og modsætninger bliver hovedfokus. Det kan skyldes, at man i forsøget på at forstå kulturer er tilbøjelig til at tage udgangspunkt i forskellene, da det er i grænsefladen mellem to ligheder, at kulturel forskel kan erkendes og finder sine udtryk. Hvis der i mødet mellem forskellige kulturer fokuseres på forskellene, er der risiko for, at den gode proces blokeres og bliver konfliktfyldt. I stedet bør man fra starten fastholde fokus på lighederne mellem kulturerne, da det gør processen mindre vanskelig og potentialet for synergi mellem forskellige kompetencer forøges væsentligt. Arbejdsmiljøet er et godt eksempel på et område, hvor der kan opnås synergi og en styrkelse af den samlede indsats.
hvor vedkommende gerne vil blive ved med at være ansat. Det er en positiv spiral! Derfor oplever mange kommuner i disse år, at arbejdsmiljøet er et af de vigtigste elementer i personalepolitikken, og nogle af de vigtigste omdrejningspunkter er: • psykisk arbejdsmiljø • personhåndtering • arbejdsmiljøledelse • forebyggelse af arbejdsulykker • en samlet indsats i sikkerheds- og medindflydelsesorganisationerne
En fælles arbejdsmiljøstandard bør både omfatte arbejdsmiljøforholdene i kommunens institutioner og afdelinger samt systematiske fremgangsmåder til at forebygge arbejdsmiljøproblemer.
Systematik i arbejdsmiljøindsatsen Med systematiske fremgangsmåder kan det nye kommunefællesskab sikre, at der gennem en fastholdelse af det bedste fra de oprindelige kommuners arbejdsmiljøindsats skabes et fælles grundlag for den fremtidige indsats. Kommunerne har mulighed for at være på forkant med denne udvikling ved allerede nu at øge systematikken i arbejdsmiljøindsatsen. Det betyder, at eventuelle beslutninger om indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem, der kan
➜
Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet handler ud over de fysiske rammer også om kulturen på arbejdspladsen. Hvilke normer og uformelle adfærdsregler findes der? Hvordan kommunikeres der? Hvordan trives den enkelte medarbejder socialt? Hvis arbejdspladsen er god, vil medarbejderne også yde en bedre service overfor brugere og borgere. En høj kvalitet i det produkt eller den service, som arbejdspladsen og medarbejderen leverer, giver den enkelte medarbejder et højt selvværd og gør arbejdspladsen attraktiv og til et sted, 17 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Arbejdsmiljø handler også om kultur, normer og uformelle adfærdsregler, og hvis arbejdsmiljøet er godt, opnås synergi og en styrkelse af den samlede indsats.
17
Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok.dk Planchefen 2004 Danske Planchefers årsmøde for planchefer, ledende medarbejdere i planafdelinger samt ledende stabsmedarbejdere, der arbejder med planlægning/kommuneplanlægning Kursusperiode: 18.11. – 19.11.2004 Chefer i Norden - udvekslingsprogram for chefer i amtskommunale og kommunale forvaltninger samt ved sygehuse Kursusperiode: 4 dele i foråret 2005. Ring for yderligere oplysninger eller se på www.cok.dk Partnerskab, udbud og udlicitering fra a-z for chefer, stabsmedarbejdere og andre, der arbejder med konkurrenceudsætning af driftsopgaver Kursusperiode: 04.01. – 07.01.2005 Planlægning i praksis (modul 2) for planlæggere i kommuner og amter, der er beskæftiget med kommuneog lokalplanlægning samt større tværfaglige planlægningsopgaver Kursusperiode: 26.01. – 28.01.2005 Kreative proces- og dialogværktøjer for ledere og medarbejdere, der ønsker at opgradere egen værktøjskasse af kommunikations-, præsentations- og dialogredskaber til atlede engagerede og kreative møder, projekter og processer Kursusperiode: 30.01. – 01.02.2005
forpligtelser og samtidig medvirke til at profilere kommunen som en foregangsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet. Ideen har flere fordele, bl.a.: Den er rationel, da opgaver kan fordeles. Det må forventes, at en ressourcekrævende del af opgaven med at opbygge og indføre arbejdsmiljøledelse vil dreje sig om at få overblik over kommunens niveau, få hævet den arbejdsmiljømæssige standard og få indarbejdet arbejdsmiljøledelsessystemet på kommunens institutioner og afdelinger. Et samarbejde vil give mulighed for at uddelegere opgaver med at udvikle enkeltelementer i et arbejdsmiljøledelsessystem. Den vil skabe netværk og synergieffekt. Den primære dialog ved indførelse af arbejdsmiljøledelse vil naturligt forekomme inden for kommunens organisation. Der vil dog være behov for, at de primært involverede personer, kan få en snak med ligestillede om muligheder, fremmende og hæmmende faktorer, faldgruber og gode virkemidler i projektet. Konkurrenceelementet Arbejdsmiljøcertificering er en klar profileringsmulighed for en kommune. Den kan anvendes i bestræbelserne for at tiltrække og fastholde medarbejdere og i forhold til borgerne, som kan se, at det offentlige går i spidsen for at højne kvaliteten i arbejdsmiljøet og skabe gode arbejdspladser.
Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.
dokumentere indsatsen, vil få bedre tid til at blive indarbejdet i organisationen. Hermed sikres en god mulighed for, at alle niveauer i kommunen kan inddrages. Inddragelsen, der betyder at flest mulige høres, vil øge muligheden for at alle parter føler et medejerskab der giver dem lyst til at skabe et kulturmøde der beriger virksomheden. Achilleshælen i et ellers velopbygget arbejdsmiljøledelsessystem er at få folk til at føle medejerskab. Forudsætningerne for at et arbejdsmiljø-
ledelsessystem er egnet og effektivt, er, at: • Systemet er tilpasset kommunens organisation og arbejdsopgaver. • Systemet er indarbejdet i organisationen som en hjælp i arbejdsdagen. • Systemet sikrer en løbende forbedring i arbejdsmiljøet og kan dokumentere dette. En systematisk tilgang til arbejdsmiljøet kan sikre gennemførelse af de lovmæssige
Der bygges bro over kulturforskelle Carl Bro Gruppen har som arbejdsmiljørådgiver erfaring i at assistere kommunen/kommunerne sikkert igennem en proces, der vil resultere i, at der er etableret et driftsklart arbejdsmiljøledelsessystem. Processen kan understøtte, at der bygges bro over kulturforskelle, og at en forståelse af kulturforskellene kan udvikle sig til en forståelse for potentialet i at udnytte synergierne i forskellighederne. ■
Bygherrerådgiver i Roskilde Kommune? Ansøgningsfrist d. 24. november Søger du en ny medarbejder eller et nyt job? Så brug jobdatabasen på www.stadhavn.dk
18
18 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Vejforum 2004
Af Per Clausen, Vejdirektoratet, formand for Vejforum.
I en tid med forandring forude har vi vel alle et behov for videndeling, for faglig opladning og for god kontakt til »netværket«. Om det er derfor, at Vejforumdagene tiltrækker en deltagelse af hidtil uset omfang, ved jeg ikke; men det er nok ikke uden betydning, at vi p.t. står i startblokkene til en ny vejforvaltning i Danmark. Tilmeldingen til det 4. Vejforum i dagene 1.-2. december på Nyborg Strand har været flot – vi bliver flere end nogensinde før – og det er også glædeligt, at tilmeldingen er så bred. Bred i den offentlige sektor fra stat, amter og kommuner, og bred i den private sektor fra rådgivere, entreprenører og leverandører. Jeg har særligt bemærket den voksende deltagelse fra kommunerne. Vi har gjort meget for at udnytte den samlede konferencekapacitet i Nyborg, men må nok se i øjnene, at sene tilmeldinger ikke kan imødekommes. Som årets formand for Vejforum tror jeg på, at opbakningen også er et resultat af valg af det rigtige program med relevans for mange. 64 faglige indlæg under fem hovedoverskrifter og 7 workshops. Mange faglige nyheder vil blive præsenteret, og det faglige program er vel et udtryk for, at vi arbejder i en sektor, der er nytænkende og i udvikling. Men det stiller netop krav til os alle om at følge med. I disse år formes vore fremtidige roller for alvor. Den offentlige part som den effektive bestiller og den private part som den effektive udfører. Hvem sikrer så en fortsat innovation på vejområdet? Ja, begge parter har vel en rolle, men hvilken? Måske giver Vejforum svaret? I vores dagligdag er også en række andre forandringstendenser: 19 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
trafikken. I det kommende tiår skal vi finde det rette omfang af »den instrumenterede vej«. Hverken for lidt eller for meget. Nye samarbejdsformer: Som i byggeriet skal vi i anlægssektoren arbejde med udbudsformer og samarbejdsmodeller. De to sektorer har helt forskellige problemstillinger; men vi kan sikkert alligevel lære af hinanden. Totalentreprise, OPP og partnering skal være bolde, som vi kan jonglere sikkert med.
Vejvæsenets operatørrolle: Traditionelt har vi arbejdet med vejenes anlæg, drift og vedligehold. Hertil kommer i stigende grad et behov for overblik over trafiksituationen, især ved vejarbejder, kommunikation med trafikanterne, samspil med politi og udrykningstjenester, det hele støttet af digitale værktøjer. Vi skal skabe bedst mulig udnyttelse af den eksisterende vejkapacitet. Alle aktiviteter på vejene skal tilrettelægges ud fra en vinkel om bedst mulig afvikling af trafikken. De samfundsøkonomiske omkostninger ved mangelfuld trafikafvikling er nu så store, at de bliver afgørende for vore beslutninger i en række situationer. Vejenes instrumentering: Luftfart og jernbanetrafik udnytter i dag de digitale muligheder i langt større grad end vejtrafikken. Med bilernes øgede instrumentering øges presset på også at udnytte informatikkens muligheder i vej-
Elektroniske arbejdsprocesser: Fremtidens arbejdsmarked – også vejsektoren – vil virke på baggrund af en elektronisk platform. ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndtering) er med stormskridt på vej ind i den offentlige forvaltning, og alle arbejdsprocesser mellem bestiller og udfører vil fremover blive understøttet digitalt. De digitale værktøjer skal udvikles, drives og forbedres. Og vi skal alle kende dem og kunne bruge dem. Ikke mindst i kontakten mellem offentlig forvaltning, private samarbejdsparter og borgere vil mediet være digitalt i stigende omfang. Og vi ved, at dialogen med borgerne vil vokse. Hertil kommer så en udvikling af de traditionelle vejingeniørfag og en opfyldelse af de trafiksikkerhedsmæssige mål, en mindskelse af støj og emission og et nødvendigt miljøhensyn. Hvordan opnår vi det? Vejforvaltning, vejdrift, trafikafvikling, trafikplanlægning og trafiksikkerhed er hovedoverskrifterne for Vejforums faglige indhold i 2004. De enkelte indlæg rammer forhåbentlig noget relevant i tiden, således at vi alle kommer hjem med en ny faglig ballast og med nye svar. Og så er det herligt at netværke med gamle og nye bekendte. Vi ses i Nyborg. ■ 19
Tværgående vejforvaltning Af Jette Bork og Marianne Koch, Bornholms Regionskommune og Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet
Udgangspunktet - 1. januar 2003 Alle kommunerne på Bornholm anvendte VEJMAN. Der var stor spredning på hvilke fagmoduler hver vejmyndighed havde i brug. Nexø, Åkirkeby og Rønne havde stor fokus på belægningsvedligehold, og de data som understøttede denne opgave, var mere eller mindre tilstede. Hasle havde indstillet arbejdet med VEJMAN i 1998, og Allinge-Gudhjem havde kun vejdata på papir. Amtet anvendte VIS, hvor alle uheldsdata for hele øen i øvrigt også var registreret.
Vejvirksomheden - Bornholms Regionskommune (BRK) kan nu i praksis håndtere hele det bornholmske vejnet på tværs af den gamle amts- og kommunestruktur.
Vejvirksomheden på Bornholm er i øjeblikket i gang med en større harmonisering af data. Det sker ud fra ønsket om at kunne foretage en samlet prioritering og budgettering for hele det vejnet, som BRK nu administrerer. Værktøjet hertil er det nye fælles vejforvaltningssystem som Vejdirektoratet er i gang med at etablere. Systemet og data skal bl.a. kunne håndtere, at kvalitetskravene på det overordnede vejnet er større (anderledes) end Vang på det lokale vejnet.
samlet ét sted, en del af de tidligere kolleger er flyttet til Tejn Rådhus, mens Vejvirksomheden er i Nexø - i alt 18 personer, med en god blanding af tidligere ansatte fra kommunerne og amtet. Alle folk med erfaring indenfor området.
SANDVIG ALLINGE
Niveau 1
Niveau 2
Tejn
Niveau 3
Niveau 4
Olsker
Rø
Intern struktur
20
Vejvirksomheden har brugt en del ressourcer på harmonisering af alle eksisterende data. Registre fra AllingeBelægningsniveauer Gudhjem Kommune og Hasle Kommune blev bragt op på samme niveau som Nexø og Åkirkeby Kommune. - Allinge-Gudhjem GUDHJEM Kommune: papirregistret Melsted blev lagt ind i VEJMAN af en systemkyndig medarØsterlars bejder med lokalkendBølshavn skab, hvorefter samtlige Listed SVANEKE data blev kontrolleret Østermarie - Hasle Kommune: eksisterende data i VEJMAN Årsdale og VEJOPS blev kontrolleret af en systemkyndig medarbejder med lokalkendskab. Niveau 0
Rutsker
Den 1. januar 2003 blev amtet og de 5 kommuner på Bornholm slået sammen til Bornholms Regionskommune. Dette medfører ændringer i arbejdsgangene for vejforvaltningen. Vejvirksomheden varetager drift, anlæg og myndighedsopgaver indenfor vejområdet. Det drejer sig om 1.099 km veje, heraf 270 km tidligere landeveje. Dertil kommer det regionale cykelvejnet. De fem tekniske virksomheder er ikke
Indsamling og harmonisering af data:
HASLE Klemensker
Årsballe Nyker
Vestermarie
Nylars
RØNNE Lobbæk
AAKIRKEBY
NEXØ Pedersker Snogebæk
Oversigt over belægningsniveauer på Bornholm.
Inden sammenlægning af de 5 kommunale systemer, blev der lagt et stort arbejde i at etablere et »sammenhængende« vejnet.
➜ 20 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
> Actiflo®
Unikke produkter til
Afløbssystemer > Bøjeklap
> Hydrotech filtre
> Vakuum-
> UV behandling
skyllesystem
> Kaskadespjæld
> Sier og riste
> Helhedsløsninger, der ser afløbssystemer i sammenhæng med renseanlæg og recipienter
Åbyhøj Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk
21 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk
Søborg Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk
21
d. Lokalveje uden bus/boligveje/cykelveje e. Adgangsveje/stier i eg, tracé Alle veje blev gennemgået og set med nye og ens øjne for at sikre konsekvens. Eksempler: - Skolebusruter på landet blev placeret på niveau 2 veje alene fordi der kører skolebus. - Fredenlundsvej - lille vej på landet ikke blind men kun med få nedlagte landbrug - blev placeret på niveau 4. - Visse tidligere landeveje blev nedprioriteret til en mere passende plads i den store sammenhæng. - Små veje på landet som er en del af det regionale cykelvejnet placeres på niveau 3 alene af den grund.
Samkøring af de 5 VEJMANregistre
Vejnumre: - Adresser blev justeret og CPR-kontoret tildelte alle veje nye CPR-koder, herunder nyt administrationsnummer (nu 400. Før: Amt: 40 Kommunerne: 401, 403, 404, 405 og 409. - Hver af de 5 kommuners registre gennemgik en konvertering af vejnumre. Nogle steder fra løbenummer til vejkoder fra før 1. januar 2003 og derefter til de nye CPR-koder. - Bynavn blev tilføjet efter vejnavn hvor vejnavnet havde mere end én CPR-kode. Eks: Kirkevej som ligger i både Listed, Rønne, Gudhjem og Rutsker. - Der blev etableret et sammenhængende vejnet, hvor stationeringen fx på nogle strækninger måtte vendes. Med udgangspunkt i ét samlet vejnet, kunne arbejdet med de øvrige fagmoduler påbegyndes. BRK har først og fremmest fokus på belægningsvedligehold og dermed de data, der danner grundlag for en tværgående prioritering – hovedeftersyn til VEJOPS. 22
Klassificering af veje Forvaltning og administration af veje kræver en klassificering. Veje har forskellige funktioner, samme vej har måske endda forskellige »niveauer« Vejloven har sine klassificeringer, for Bornholms vedkommende havnede alle veje i status 1 og 2, privat fællesvej og kommunevej. Opgaver i forbindelse med trafiksikkerhedsarbejde og belægningsvedligehold kræver en yderligere klassificering i såkaldte vejklasser, hvor klassificeringen sker ud fra den faktiske trafikmængde: Vejklasser: 1. Trafikvej i by 2. Lokalvej i by øvrige 3. Trafikvej på land 4. Lokalvej på land øvrige Herefter foregik der en udpegning af trafikknudepunkter, som det overordnede vejnet skulle forbinde. Endelig kunne der foretages en klassificering efter vedligeholdelsesniveau: a. Overordnet vejnet b. Trafikveje med busrute c. Lokalveje med bus/industri
Inden sammenkøringen af de 5 tidligere kommuners vejforvaltningssystemer, tildelte man hver vejstrækning en bydelskode, så alle veje fik en »geografisk identifikation«- fx kan man få udskrift med samtlige veje i de enkelte byer. Bornholm blev opdelt i 3 distrikter med hver sin kode, målrettet efter de praktiske opgaver for tilsynsfolk. Endelig var hver database klar til sammenkøring - eet samlet vejnet - med nyt administrationsnummer 400. BRK ventede bevidst længst muligt med at ændre det administrative vejnummer til ovennævnte var på plads.
Kommende aktiviteter Landevejene ligger forsat i VIS-databasen. De hidtidige vejnumre er bibeholdt for at holde samling på strækningerne – men alle strækninger er suppleret med de nye CPR-koder. Alle uheld ligger fortsat stedfæstet med de gamle vejkoder, men i forbindelse med afslutning på 2004 – konverteres alle uheld til det nye samlede vejnet.
På VEJFORUM Vejvirksomheden deltager i workshoppen »Sammenlægning af Vejforvaltningssystemer« på VEJFORUM, hvor ovenstående uddybes og hvor der er mulighed for at spørge ind til de mange praktiske problemstillinger, Vejvirksomheden har taget stilling til.
■ 22 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Sæby Kommune værdisætter sine veje
Af kommuneingeniør Karsten Thorn, Sæby Kommune og markedschef Jørn R. Kristiansen, Carl Bro Gruppen Med indførelsen af omkostningsbaseret regnskab (OBR) - herunder registrering af de fysiske aktiver og deres værdier - er kommunerne på vej ind i en ny æra. Sæby Kommune går foran på området og kombinerer de nye regnskabsprincipper med indførelsen af Asset Management med henblik på en fremtidig optimal drift og vedligeholdelse af kommunens infrastrukturelle aktiver. Til dato har der i kommunernes regnskab ikke kunnet påvises nogen økonomisk gevinst ved at vedligeholde det kommunale vejnet. Dette skyldes, at vejnettet ikke har og ikke har haft nogen bogføringsmæssig værdi. Med OBR vil en værdiforringelse af vejnettet på grund af manglende vedligeholdelse løbende blive afspejlet i åbningsbalancen og - som noget helt nyt - udgøre en omkostning. Med OBR skabes der mulighed for ikke blot at bogføre værdien af de kommunale aktiver, herunder infrastrukturen og vejkapitalen, men løbende at eftervise den økonomiske effekt af den daglige indsats på drifts- og vedligeholdelsesområdet. 23 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Med Asset Management (AM), som er et langsigtet planlægnings- og simuleringsværktøj, bliver det muligt med udgangspunkt i OBR (åbningsbalancen) at konsekvensberegne, prognosticere og planlægge en optimal fremtidig indsats på området allerede i målsætnings-, strategi- og budgetfasen.
Systematisk vejvedligeholdelse i mange år Sæby Kommune har arbejdet med en systematisk vedligeholdelse af vejnettet i mange år, hvilket afspejles af blandt andet SAMKOM´s Belægningsindeks. I betragtning af, at kommunen i starten af 90erne var på katastrofekurs med
hensyn til tilstanden på vejnettet, er det i dag tydeligt, at en strategisk, systematisk og vedholdende indsats for at opretholde værdien af aktiverne (vejkapitalen) har medført synlige resultater. Samtlige større og belastede veje er sikret lang holdbarhed, og turen er nu ved at være kommet til boligvejene. Politisk set er det gennem årene selvfølgelig blevet drøftet, hvorfor pengene hvert år skulle gå til forudbestemte veje, og ikke til subjektivt set dårligere veje her og nu. Til trods for de forskellige synspunkter, er man hver gang endt med at fastholde den økonomiske optimering frem for en prioritering af indsatsen. I dag kan Sæby Kommune derfor dokumentere, at en systematisk hensyntagen til opretholdelsen af aktivernes værdi på langt sigt har resulteret i et bedre vejnet og en bedre økonomi.
Fordele og ulemper ved nøgletal I forbindelse med de igangværende aftaler om sammenlægning af kommunerne taler man ofte om kommunernes indbyrdes gode og/eller dårlige økonomi. Nogle kommuner menes at have en god økonomi, mens andre menes at have en dårlig økonomi. ➜ 23
Figur 1. Eksempel på beregnet udvikling af den samlede værdi af aktiverne (blå linie) på vej nr. 1930 som funktion af fremover kun at nødreparere vejen (rød linie). Den gule linie viser en evt. retlinet bogføringsmæssig afskrivning. Det ses, at faktiske værditab udvikler sig væsentligt hurtigere end det bogførte.
Dette rejser spørgsmålet om, hvad begrebet »økonomi« reelt er udtryk for i en kommune. De fleste vil nok mene, at en god økonomi er det samme som at have en god likviditet. Så kan man jo spørge sig selv, om en kommune, der har en dårlig likviditet, men til gengæld har aktiver af høj værdi (eksempelvis et godt vedligeholdt vejnet) ikke er lige så godt stillet som en kommune med en god likviditet, men med alle sine aktiver (hele vejnettet) totalt nedslidt? Mon ikke sådanne spørgsmål kunne blive aktuelle, når OBR er endeligt indkørt og begynder at finde anvendelse i kommunerne? Samme problematik findes med hensyn til nøgletallene. Disse afspejler hverken det værditab eller den værditilvækst, man opnår ved at undlade at vedligeholde henholdsvis vedligeholde sine aktiver. Oftest afspejler nøgletallene kun udgifterne. Sæby Kommune har længe interesseret sig for nøgletal, f. eks. Ecco-nøgletal. Nøgletallene for kommunen ser imidlertid dårlige ud, når der ikke tages højde for kommunens vejlængde for ikke at nævne den værdiforøgelse, som man har tilført de infrastrukturelle aktiver. Det er derfor meget vigtigt at gøre sig klart, hvad nøgletal er, og hvad de anvendes til. - Nøgletal knytter sig til forhold, der er resultatet af politiske beslutninger - Udviklingen i nøgletal set over nogle år kan afspejle, hvordan der er prioriteret for ikke at nævne optimeret - En ekstraordinær indsats – indhentning af efterslæb – medfører stigning i nøgletal - Nøgletal er således ikke udtryk for emnets kvalitet 24
-
-
Figur 2. Eksempel på beregnet udvikling af den samlede værdi af aktiverne (blå linie) på vej nr. 1930 som funktion af løbende at vedligeholdelse vejen (rød linie). Den gule linie viser en retlinet bogføringsmæssig afskrivning af vejen uden hensyntagen til den faktiske værdiforøgelse, der opnås ved at vedligeholde vejen. Figuren viser derfor også, at åbningsbalancen (egenkapitalen) løbende bør opskrives, når der er gennemført væsentlige vedligeholdelsesopgaver
Broer, vejbelægningers og fortoves nedbrydning fremgår ikke direkte af nøgletal Ofte siger nøgletal intet om vejkapitalens værditab- eller forøgelse
Sæby Kommune udarbejder investeringsplaner med udgangspunkt i vejvedligeholdelsessystemet RoSy. Investeringsbehovet her og nu er DKK 27,5 mio., hvis det resterende økonomiske efterslæb ønskes fjernet på én gang. Det økonomiske efterslæb har været støt faldende gennem flere år, ligesom antallet af vejstrækninger under det serviceniveau, som kommunen i sin målsætning har valgt at tilbyde sine borgere, er støt faldende. Med udgangen af 2004 vil samtlige trafik- og forbindelsesveje have nået den ønskede standard. Adgangsvejene vil nå målet i løbet af de næste 5-6 år, mens boligvejene forsat (jf. efterslæbet) må vente endnu en årrække.
Pilotkommune for Asset Management Siden 1991 har den systematiske indsats på vejnettet været baseret på det nævnte vejvedligeholdelsessystem. Allerede i 1992 fik systemet tilført de nødvendige egenskaber til beregning af ændring og udvikling i »værdien af vejkapitalen«. Egenskaber, der i sine grundfunktioner lægger op til at sikre værdien af aktiverne (vejkapitalen) med de lavest mulige omkostninger. Noget som samtidig er en af grundpillerne i et egentligt Asset Management System.
Systemet er siden blevet forbedret væsentligt - også på dette område. Dette skyldes ikke mindst, at systemet anvendes i et større udviklingsprojekt i Tyskland, hvor det er godkendt til at skulle bruges i forbindelse med de nye offentlige regnskabssystemer. I Tyskland hedder de nye regnskabssystemer ikke OBR, men NKF (Neues Kommunales Finansmanagement) henholdsvis NKR (Neues Kommunales Rechnungswesen) - alt afhængigt af, i hvilket Bundesland man befinder sig. Det kan derfor virke lidt omvendt, at selv om de nævnte funktioner først fandt udbredelse og anvendelse i Danmark, så er det i Tyskland, at man nu officielt adopterer disse egenskaber til fuld og hel anvendelse i de offentlige regnskabssystemer. Årsagen er uden tvivl, at Tyskland er foran Danmark, når det drejer sig om den praktiske indførelse af de nye omkostningsbaserede regnskabssystemer. Desuden har det været befordrende for processen, at de metoder, som RoSy anvender til værdiansættelse af aktiverne, er i grundlæggende overensstemmelse med den tyske lovgivnings krav. Metoder, erfaringer og knowhow bør naturligvis også komme Danmark til gode. Sæby Kommune og Carl Bro har derfor startet et samarbejde om videreudvikling af det bestående vejforvaltningssystem, således at det kan anvendes til ikke blot generering af en åbningsbalance, men også som et egentlig Asset Management System, som omfatter den samlede infrastruktur. I Sæby Kommune inddrages i første omfang kun belægninger, sideanlæg, 24 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
rabatter, grøfter, fortove, skilte, lysanlæg, gadelys, autoværn og broer, men systemet forberedes til også at kunne håndtere en lang række af de øvrige objekter til fremtidig glæde for alle brugere af systemet.
Adskillelse af drift og vedligeholdelse Begreber som omkostningsbaseret regnskab, Asset Management osv. er alle nye begreber, som vi kommer til at omgås i fremtiden. Sammenlignet med situationen i dag vil man opleve at komme væsentligt tættere på begreberne i forbindelse med planlagte anlægsinvesteringer, da man også skal forholde sig til den efterfølgende vedligeholdelse og drift. Dette vil føre til nye spændende betragtninger, som i øvrigt allerede indgår som et naturligt element i de kommende OPP-projekter (Offentlig Privat Partnerskab), hvor man sandsynligvis ikke vil komme ud for, at nogen vil bygge en ny vej uden også i konstruktionsfasen at have taget hensyn til de efterfølgende omkostninger til vedligeholdelse og drift? Et aspekt i den forbindelse er, at man sikkert kan forvente væsentlig større fokus på effekten af eksempelvis en besparelse på de løbende drifts- og vedligeholdelsesarbejder. Når der i dag gennemføres besparelser i kommunerne, sker det ofte samtidig på vedligeholdelses- og driftskontoerne. I fremtiden vil det være oplagt at skille disse konti ad og holde dem adskilte. Dels fordi en manglende vedligeholdelse af et aktiv (f. eks. en bro) kan få stor indflydelse på dets værditab og dermed de omkostninger, man må bogføre i sit regnskab, og dels fordi driften har mindre indflydelse på et sådant værditab, men oftest opleves af borgerne som en serviceforringelse.
Lille Nytorv i Sæby.
den private sektor i værste fald gå konkurs, hvis man taber værdien af alle sine aktiver. Et andet problem er beslutningen om, at det for det infrastrukturelle områdes vedkommende (som det eneste område) indtil videre er frivilligt at opgøre og bogføre værdierne af aktiverne i åbningsbalancen. Dette kan i værste fald føre til, at mens den øvrige offentlige sektor vil kunne fremvise dokumentation for, at det er optimalt at tilføre penge til et
givet område, så vil dette ikke kunne lade sig gøre for det infrastrukturelle område. En situation, som næppe er holdbar i længden, hvorfor det må forventes, at flere kommuner vælger at følge Sæby Kommunes eksempel og »gå foran for ikke at blive bagefter«. I de senere år er der på lovgivningsområdet endvidere kommet nye love til, hvilke taler for relevansen af at forholde sig optimalt til de infrastrukturelle aktiver. Eksempelvis kan nævnes ændringen
➜
Manglende lovgivning Desværre mangler der i Danmark i modsætning til i eksempelvis Tyskland lovgivning på området. Der synes at mangle en bevillingslov i relation til opgørelse af aktiverne (omkostningerne). Hvad skal der eksempelvis ske, hvis det viser sig, at en kommune grundet en god vedligeholdelse af aktiverne opnår større værdier efter 5 år end dem, som er bogført (afskrevet) i regnskabet, og hvad skal der ske, hvis værdien er lavere? Til sammenligning kan man i 25 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Figur 3. Figuren viser sammenhæng mellem det nye omkostningsbaserede regnskab (OBR) og Asset Management systemet (AMS). Systemet leverer såvel den årlige åbningsbalance til regnskabet men beregner også hvilke vedligeholdelsestiltag, der under hensyntagen til andre forvaltningsområder langsigtet er optimale. Systemet er derfor også helt ideel til besvarelse af »hvad nu hvis?« spørgsmål.
25
af styrelsesloven med Lov nr. 373 af 6. juni 2002, »Ret for private til at udfordre kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber ved at afgive bud på udførelse af kommunale opgaver«. En kommune kunne i denne forbindelse komme ud for at få et eksternt tilbud på at overtage hele den kommunale infrastruktur. Hvordan beviser kommunen i det tilfælde sin egen indsats og konkurrencedygtighed ved kun at se på udgifterne og ikke samtidig også at se på værdien af aktiverne? I forhold til ændringen i styrelseslovens § 62 af 6. juni 2002, der omhandler krav til udarbejdelse af en Servicestrategi, har aktivernes værdi naturligvis også en betydning. Om end af en mere indirekte karakter. Endelig er der jo så grundlaget for det hele, nemlig Betænkning 1369 »Det fremtidige budget- og regnskabssystem«, som jo har til formål at • etablere en fortegnelse over kommunens aktiver, • de reelle omkostninger forbundet med at producere kommunale ydelser, • forbedre grundlaget for økonomisk styring, • muliggøre økonomiske sammenligninger med private såvel som andre kommunale udbydere, • kunne foretage en mere retvisende opgørelse af kommunens egenkapital. Her angives det, at aktiverne skal inddeles i følgende kategorier: Obligatoriske • Grunde og bygninger • Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler • Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr • Anlægsarbejder under udførelse Frivillige • Udgifter til udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle aktiver • Varebeholdning og lager • Grunde og bygninger bestemt til videresalg • Infrastrukturelle aktiver kan registre-
res, men indgår ikke i åbningsbalancen pr. 1. januar 2004, herunder veje, broer, fortove mv. Det nuværende udgiftsbaserede budget- og regnskabssystem vil fortsat være fundamentet for kommunernes regnskaber, men elementer fra det omkostningsbaserede system vil komme til. Etableringen af åbningsbalancen er første skridt i omkostningsregistreringen.
Foreløbige resultater og forventninger Der er i forbindelse med pilotprojektet udarbejdet en drejebog, hvis første aktivitet blev igangsat i marts måned 2004. Planen er, at resultat og system tilpasset Sæby Kommunes behov skal ligge klar med udgangen af 2004. Da der er tale om en overbygning og en delvis udbygning af det vejforvaltningssystem, som kommunen allerede er i besiddelse af, forventes det, at det i praksis vil være muligt at udbygge, udvikle, opsætte samt gennemføre de nødvendige beregningstiltag inden for det relativt korte tidsrum, der er til rådighed. Projektet indebærer, at både kommunens medarbejdere og Carl Bro må »spæde« til projektet. Det har derfor været nødvendigt forud for beslutningen om at indlede samarbejdet at inddrage både kommunens medarbejdere og kommunens politikere i beslutningsprocessen - herunder gennemførelse af en afgrænsning af projektets omfang. I den forbindelse har det været en stor hjælp, at Sæby kommunes eksisterende data sammen med det tyske »setup« har kunnet anvendes til at vise faktuelle delresultater. På denne måde har det været muligt på forhånd at anskueliggøre, hvordan slutresultatet kan komme til at se ud. Det skal dog på forhånd siges, at en 100-procents opsætning til tyske forhold - den store detaljeringsgrad og tysk grundighed taget i betragtning - næppe
vil blive det grundlag, som hovedparten af de danske kommuner ender med at vælge. Uanset hvad der måtte blive valgt, skal man dog være opmærksom på, at når man først har låst sig fast på givne forudsætninger for sine værdiopgørelser, så bør disse fremover ikke uden videre ændres uden samtidig også at have foretaget en konsekvensberegning – ganske som man gør i forbindelse med al anden god regnskabsskik. I øjeblikket er de nødvendige »ekstra« dataregistreringer ved at blive gennemført, ligesom de første beregninger og optimeringer på enkelte delstrækninger er foretaget med henblik på en verificering af de såkaldte livscyklusberegninger. Når disse er afstemt, og alle data for de ønskede elementer er registreret, og metoderne for værdiregistreringer af disse er indbyrdes fastlagt, vil de første realistiske vejnetberegninger kunne gennemføres, således at det samlede resultat kan foreligge inden årets udgang.
Afsluttende bemærkninger Øvrige områder i den kommunale forvaltning skal også igennem denne øvelse. Hvis infrastrukturen ikke er med, lades vejene mv. i stikken, og hvad værre er, ingen kan se sammenhængen i budget/regnskab mellem vedligeholdelsesindsats og vejkapitalens bevarelse/nedskrivning, hvis den årlige afskrivning ikke kan beregnes via omkostningsregnskabet. Sæby Kommune ønsker ikke at komme til at stå i sådan en situation og har derfor taget action på dette område. Sæby kommune og Carl Bro er enige om at søge at udbrede erfaringer fra projektet mest muligt. Dels gennem SAMKOM-arbejdet, dels gennem Vejforum, men også gennem andre kanaler. Samtidig opfordres til, at flere kommuner slutter op omkring aktiviteterne for på den måde være med til at sikre, at infrastrukturområdet ikke bliver overset i de processer og udfordringer, som vi alle kommer til at stå overfor i fremtiden. ■
ONDT I VEJNET OG ØKONOMI? Glem de ubehagelige overraskelser og få styr på økonomien. En funktionskontrakt med os lægger faste rammer for vejnettets vedligeholdelse og økonomien bag. Se mere på vores hjemmeside
www.ncc-roads.dk 26
26 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Vejprisen 2004 gik til Grenaa Kommune Af Birgit Kaarøe, Grenaa Kommune, Ole Sørensen, Carl Bro as og Per Christensen, Arkitema Grenaa Kommune har modtaget Vejprisen 2004 for Kommunens samlede strategi for bymidten og ombygning af stationsområdet. Fra slutningen af halvfjerdserne har Grenaa Kommune gennemført en målbevidst planlægning for at sikre et bedre bymiljø. Der blev i 1979 afholdt en arkitektkonkurrence om en centerplan, og der blev udarbejdet en overordnet trafikstruktur for Grenaa by. Det blev et mål at bevare bykernen og fredeliggøre denne for trafik, at sikre byens særpræg og at skabe et godt grundlag for Grenaa som egnscenter og turistby.
Byomdannelsens gennemførelse I overensstemmelse med Kommunens mål for trafikfredeliggørelse af bymidten og styrkelse af by-miljøet er der i perioden 1988-2004 gennemført en række forskellige tiltag bl.a. omfattende etablering af et sammenhængende fodgængerområde i hele bymidten, ny udformning af 5 torve, omlægning af Centerringaden og Havnevejen, anlæg af
27 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
cykelstier og rundkørsler samt etablering af en ny trafikterminal og ombygning af stationspladsen. Den samlede kommunale anlægsudgift for de nævnte projekter udgør ca. 45 mio. kr. ekskl. moms og ekskl. statsstøtte fra diverse puljer på ca. 11 mio. kr. Hertil kommer bidrag fra de handlende til etablering af gågaderne og Torvet på 1,6 mio. kr. samt bidrag fra Færdselsstyrelsen og DSB på 2,5 mio. kr. til etablering af trafikterminal og stationsplads. For en kommune af Grenaas størrelse (19.000 indb.) er der tale om en betydelig indsats. Trods økonomiske stramninger har byrådet fastholdt, at projekterne skulle gennemføres, så der blev opnået en helhedsløsning. Det er endvidere fastholdt, at den arkitektoniske og materialemæssige kvalitet skulle være af høj standard. Udformningen af gader og byrum er blevet gennemført i en proces, hvor offentligheden har været inddraget i alle planlægningens faser, idet der har været
nedsat en følgegruppe med repræsentanter for forskellige foreninger og interessegrupper. Der har således været bred opbakning til de gennemgribende forandringer, der over en kort årrække er sket i byen, og der er blandt byens borgere og de mange besøgende udbredt tilfredshed med resultatet. Grenaa Kommune modtog i 1998 Byplanprisen for planlægningsprocessen i forbindelse med omlægning af torve og pladser i bymidten og de gode byrum, der er opnået derigennem. Resultatet af Grenaa Kommunes arbejde har nu medført, at Vejprisen 2004 er tildelt Grenaa Kommune, idet juryen bl.a. har udtalt: »Grenaa Kommune har forstået at fastholde en kvalitetspræget strategi for at skabe et helstøbt bymiljø«, og at det indtryk, besøgende i Grenaa får, er en »historisk by med moderne undertoner. Herigennem tegnes et billede af en by, der ønsker at træde i karakter og blive husket af den rejsende«. Projektet for trafikterminalen og stationspladsen var udarbejdet af Arkitema i Århus og Carl Bro as i tæt samarbejde med Grenaa Kommunes Plan- og Vejafdeling, DSB og Århus Amt. ■
27
Visioner for cykeltrafik
Af civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune, Park- og Vejafdelingen Odense er kendt som en aktiv cykelby. Det netop afsluttede Cykelbyprojekt medførte en fremgang i cykeltrafikken på 20 %, således at hver 4. tur i kommunen nu foregår på cykel.
Typisk vil man efter en så massiv indsats som Odense har haft i forhold til cykeltrafik, se en afmatning i aktiviteterne og dermed et fald i cykeltrafikken. Det er imidlertid ambitionen, at Odense med en ny formuleret cykelpolitik fortsat vil udbygge cykeltrafikken. For tiden gennemføres en række nye aktiviteter:
Information Stivejvisningstavlerne i Odense er nedslidte og overholder ikke de nye vejregler. Derfor er der udviklet et nyt standerdesign, som både er pænt og robust. Designet er anvendt i bymidten og i
Vollsmose, mens der i resten af byen anvendes et billigere tilsvarende koncept. Der er udpeget 10 nye lokale stiruter, som navngives og nummereres. Pt. er der opsat 150 nye standere. Hjemmesiden www.cykelby.dk har eksisteret i 6 år og er netop omlagt til et nyt design. Siden har bl.a. en funktion, der kan beregne din forventede levealder afhængig af kost og motion mv. Den interaktive cykelruteplanlægger er en meget benyttet funktion. På rådhuspladsen har der været en workshop, hvor man kunne dekorere cykler. Samtidig gav det mange en anledning til at få en snak om cykeltrafik, og der var kontakt med 150 personer.
15.000 cyklister tilmeldte sig projektet med kørelys for cyklister.
28
Med titlen ’Verdens værste tour’ blev der afholdt et cykelforedrag om en rejse i Rusland. Arrangementet havde 150 tilhørere og skulle opmuntre til cykelferie mv.
Handlingsorienterede kampagner Med henblik på at opmuntre børn til at cykle blev der gennemført cykelarrangementer på 11 skoler i samarbejde med skolefritidsordningerne. De gode vaner er vigtige, da de kan påvirke langt ind i det voksne liv. Arrangementet blev annonceret bredt til 19.000 børn, og det fik sin egen hjemmeside www.cykelbyt.dk. Der blev arrangeret: • Gratis check og justering af børnecykler • Salg og køb af brugte børnecykler på stedet eller på nettet. • Cykelcirkus • BMX show • Besøg af CykelAnton
➜
Ved Cykelbyt-arrangementerne kunne man bl.a. få gratis cykelservice – det var der mange der havde brug for. 28 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
De guidede ture for seniorer opfyldte et behov hos en hidtil overset gruppe.
På baggrund af succes med et tidligere initiativ, blev der indgået aftaler med 50 indpendlende bilister. De modtog en foldecykel, og prisen reduceres med 2 kr. for hver kilometer, de cykler over 1 år. Hensigten er, at de parkerer bilen i byens udkant og cykler videre derfra. Rekrutteringen skete igennem 150 radiospots målrettet indpendlende bilister samt annoncering i de fynske kystbyer. På baggrund af den stigende gruppe af aktive ældre, blev der arrangeret 11 guidede cykelture for seniorer på 60-70 år, med henblik på at kombinere naturoplevelser, historie og miljø med cykling og sundhed. 250 deltog i arrangementerne, og der blev uddelt 10.000 turbeskrivelser til de, der selv kan køre turene igennem.
Resultatet af BMI konkurrencen blev vist på hjemmesiden.
cykelhjelme er svære at få almindelige voksne til at benytte, blev målgruppen udvalgt til de cyklister, der kommer i kontakt med skadestuen. Målgruppen har ofte ikke fået en hovedskade, men har været tæt på. De tilbydes en cykelhjelm til 1/2 pris efter eget valg. Omkring 100 cyklister får tilbudet hver måned. Firmaet Reelight har taget patent på nogle nye cykellygter, der ikke bruger batteri. Det løser mange praktiske problemer for cyklisten, og samtidig opnås der kørelys døgnet rundt. 2000 odenseanske cyklister udstyres med lygterne og ved hjælp af en kontrolgruppe og selvrapportering over internettet belyses den sikkerhedsmæssige effekt.
Konkurrencer og information Sikkerhed og sundhed Problemer med overvægt og de deraf afledte følgesygdomme har gjort, at vi valgte at gennemføre en cykel- og sundhedskampagne medio 2003 målrettet midaldrende mænd. Med begrebet ’smid sækken’ blev cyklen markedsført som en sund løsning i avisannoncer, busreklamer, husstandsomdelte kort og som reklamer på TV2. Derudover kunne man møde kartoffelsækken på byens gader. 75% af de adspurgte kunne huske kampagnen og 11% sagde, at de ville cykle oftere. I forlængelse af den årlige Vi Cykler til arbejde 2004 blev der afholdt en konkurrence om Body Mass Indekset. Ved at indtaste højde og vægt før og efter kampagnen kunne deltagerne medvirke i en sundhedskonkurrence. 700 deltog, og for mændenes vedkommende kunne der ses en forbedring. I samarbejde med en producent blev der startet en cykelhjelmskampagne for voksne medio 2004. I erkendelse af, at 29 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
I 2004 blev der gennemført et storstilet samkørselsprojekt på Odense Universitetshospital. I forlængelse af dette blev der også lavet en cykelkonkurrence for de medarbejdere, der bor tæt på. Knap 1000 cyklister har deltaget om en række præmier, der var betinget af deres brug af cyklen. I kraft af at alle deltagere fik monteret cykelcomputere, kan den samlede effekt opgøres. Et vigtigt led i cykelstrategien er at fastholde de eksisterende cyklister. Det kan bl.a. ske igennem en præmiering af dagligdagens cyklister. Der er uddelt æbler og chokolade til 5000 cyklister, der også modtog informationsmateriale om Cykelbyen. Der er oprettet et cykelambassadørkorps bestående af 86 almindelige aktive cyklister. De har fået månedlige nyhedsbreve, små gaver og opfordringer til cykelvenlige aktiviteter. Hensigten er, at disse nøglepersoner i høj grad kan sælge cykling til en stor kreds af venner og bekendte.
Transport I samarbejde med Kildemoes er der udviklet og designet en ny type cykelkurv, der er fastmonteret på siden og kan foldes ud efter behov. Der vil blive uddelt foldekurve til 1000 cyklister med henblik på at understrege cyklens anvendelighed som et godt transportmiddel til indkøbsvarer mv. Brugernes holdninger evalueres.
Cykelpolitik Odense cykelpolitik bliver beskrevet i en ny cyklistplan, der samtidig skal sikre en fremdrift. Endvidere beskrives cykeltrafikkens udvikling ud fra nogle centrale nøgletal med henblik på at sikre, at udviklingen til stadighed går den rigtige vej: • 21 faste cykeltællestationer • TU-undersøgelser • Opgørelser af børns transportvaner hvert 4. år Økonomisk er der ikke muligheder for tilskud fra staten. Odense har derfor fået støtte til 2 EU projekter, der på hver sin måde er med til at fremme cykeltrafikken: • TARGET2, der støtter stivejvisning og cykelkampagner. • MOBILIS, der vil implementere direkte markedsføring, interaktiv cykeltræning for børn og en trafikmodel for cykeltrafik. Der er således lagt flere grundsten, der skal sikre, at Odense også bliver en aktiv cykelby i fremtiden.
■ 29
Udbud af asfaltarbejder efter partneringprincippet Af chefrådgiver Erling Kristiansen, Carl Bro as
Med målsætningen »Mere for pengene i et godt samarbejde« udbød Vejle Kommune og Gladsaxe Kommune i foråret 2004 de kommende 3-4 års asfaltarbejder på partneringlignende vilkår, kaldet asfaltpartnering. I artiklen beskrives principperne for udbudene, der kommenteres af afdelingsleder Arne Mølgaard, Vejle Kommune og Vej & parkchef Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune.
»Vore veje er under nedslidning og den investerede vejkapital falder konstant. Dette skal bremses, og der skal tilføres flere penge til nye slidlag. Dette er dog ikke let, og derfor ønskede vi at gennemføre et alternativt udbud i forhold til traditionelle udbud af vore asfaltarbejder. Vi var sikre på, at et udbud over flere år med mulighed for, at entreprenøren fik større frihed til selv at planlægge og optimere de planlagte arbejder ville give Periode – år
1
2
3
4
5
6
7
flere kilometer slidlag for de samme penge. Valget faldt på et partneringudbud over 3 år med mulighed for forlængelse i 1 år«, fortæller afdelingsleder i vejafdelingen Arne Mølgaard fra Vejle Kommune. Hensigten var bl.a. at indgå en entrepriseaftale, hvor der i et forpligtende samarbejde med den valgte entreprenør blev mulighed for at optimere arbejdet løbende f.eks. gennem udvikling af nye metoder og produkter end de udbudte. 8
9
1 0
Aftaleperiode Garantiperiode Figur 1. Aftaleperiode og garantiperiode ved asfaltpartnering
30
1 1
1 2
1 3
1 4
1 5
1 6
1 7
1 8
1 9
En måned efter starten af udbudsprocessen i Vejle Kommune påbegyndte Gladsaxe Kommune et tilsvarende udbud med samme målsætning og efter samme skabelon. Gladsaxe Kommune havde dog et yderligere ønske, nemlig at følge intentionerne i kommunens støjhandlingsplan, og udbudsmaterialet blev derfor udformet således, at der på strækninger med generende støjbelastning blev foreskrevet støjreducerende asfaltbelægninger. Begge udbud blev gennemført i foråret 2004 i samarbejde med Carl Bro as, som løbende har forestået tilstandsregistreringer og optimeringer af asfaltvedligeholdelsen. Carl Bro as arbejder i denne forbindelse som bygherrens rådgiver, og rådgivningsarbejdet fortsætter efter indgåelse af entrepriseaftalerne. Resultatet af tilstandsregistreringerne og den efterfølgende økonomiske optimering af asfaltarbejderne indgår som en helt naturlig del af partneringsamarbejdet mellem bygherre og entreprenør.
Hvad er asfaltpartnering? Asfaltpartnering er en samarbejdsform, hvor parterne forpligter sig til et samarbejde om planlægning, optimering og udvikling af metoder og produkter for vedligeholdelsen af kørebanebelægninger, cykelstier og beslægtede arbejdsområder. 30 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Tankegang udvider i København Arbejdet udbydes over en to-delt periode: 1. En aftaleperiode på 3-4 år med mulighed for forlængelse i 1-2 optionsår, såfremt bygherren og entreprenøren bliver enige herom. 2. En garantiperiode, hvor slidlagene på hver enkelt strækning skal vedligeholdes i op til 15 år. Konkurrenceparametrene er: • Tilbudssum (vægt 30 %) • De gennemsnitlige årlige tilbagediskonterede omkostninger for slidlagsarbejder og reparationsarbejder (vægt 50 %) • Samarbejde (vægt 20 %) Arbejdet udbydes til tilstandskrav, som skal være overholdt i hele garantiperioden. Grænseværdierne for den krævede tilstand fastlægges ud fra kommunens servicestrategi for vejnettet. Grænseværdierne opdeles i servicekategorierne 1 (høj), 2 (mellem) og 3 (lav).
Udbudsgrundlaget Grundlaget er den løbende tilstandsregistrering og beregningen af de økonomisk optimale vedligeholdelsesarbejder. For Vejle og Gladsaxe kommuner blev der udbudt slidlagsarbejder på følgende vejlængder: Vejle Kommune: 58 km af kommunens samlede vejnet på ca. 375 km, fordelt på 116 delstrækninger.
holm
ne Misfeldt
Lo ente Tolstrup
B
Gladsaxe Kommune: 37 km af kommunens samlede vejnet på ca. 145 km, fordelt på 154 delstrækninger. Udover selve optimeringsberegningen blev der i forbindelse med udbudene foretaget en besigtigelse af de enkelte strækninger, før det endelige valg af metode og produkter. På baggrund heraf blev der udarbejdet tilbudslister, hvor tilbudsgiverne skulle afgive tilbud både på udførelse af slidlag på de enkelte strækninger og på udførelse af vedligeholdelsesarbejder i den tilbudte garantiperiode. For at holde styr på de mange data fik alle tilbudsgiverne udleveret en CD-ROM med en elektronisk udgave af tilbudslisten, hvor alle beregningsformler var klar til brug. Tilbudsgiverne skulle herefter »blot« udfylde enhedspriser for de enkelte poster i tilbudslisten.
Her er Tankegangs nye team i København. Vi har udvidet staben fra 1 til 3 kommunikationsrådgivere for bedre at kunne dække behovet hos kommuner i Østdanmark. Velkommen til Lones to nye makkere, Bente og Christian. Dem skal I nok høre nærmere fra. I kan også besøge dem på Gasværksvej 16 på Vesterbro.
Frederikshavn København
Udbudsprocessen
T: 70 12 44 12
Allerede i udbudsprocessen blev det besluttet at lægge vægt på samarbejdet
www.tankegang.dk
➜ 31 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Bureau for offentlig kommunikation
Christian Eges
mellem kommunen og den kommende entreprenør. Som en del af udbudsmaterialet blev der derfor udarbejdet en målsætning, som tilbudsgiverne skulle kommentere på. Endvidere skulle tilbudsgiverne redegøre for deres forslag til den praktiske gennemførelse af samarbejdet. Udbudsmaterialets tilbudslister bestod af to sæt tilbudslister, nemlig ét med bygherrens forslag til slidlag på de enkelte vejstrækninger og ét, hvor tilbudsgiveren kunne give sit forslag til belægninger på de samme veje. På denne måde kunne man allerede i tilbudsfasen opfordre entreprenørerne til at bidrage med erfaringer og forslag til nytænkning. Efter licitationen blev der gennemført en afklaringsrunde, hvor tilbudsgiverne enkeltvis kunne redegøre for deres tilbud, og hvor bygherren kunne stille uddybende og afklarende spørgsmål, forud for det endelige valg af entreprenør. Herefter blev det endelige resultat fra licitationen opgjort ud fra de opstillede konkurrenceparametre. Efter licitationen blev der afholdt et afklaringsmøde, hvor tilbudsgiverne enkeltvis kunne redegøre for deres tilbud, og hvor bygherren kunne stille uddybende og afklarende spørgsmål, forud for det endelige valg af entreprenør. Endvidere blev der gennemført to samarbejdsworkshops med den vindende entreprenør, én før kontrahering og én efter kontrahering – begge med fokus på samarbejdet. Partnering-ånden blev således implementeret i både udbudsprocessen og entrepriseperioden.
Fase Udvælgelse af vejstrækninger Udarbejdelse af udbudsmateriale Tilbudsberegning Licitation Afklaringsrunde 1. workshop – partneringworkshop Kontrahering Aftaleperiode 2. workshop – samarbejdsworkshop
3-4 år
Figur 3. Udbudsprocessen ved asfaltpartnering
Udbudsperioden og aftaleperioden ved asfaltpartnering: Resultater Resultatet af de afholdte licitationer blev: Vejle Kommune: Entreprenør: LMK Vej A/S. Entreprisesum: 17,6 mio kr. ekskl. moms. Gladsaxe Kommune: Entreprenør: NCC Roads A/S. Entreprisesum: 20,1 mio kr. moms.
Hvad er der så opnået? Fordelene for bygherrerne har først og fremmest været: • Lavere entreprisesummer • Længere garantiperioder og lavere reparationsomkostninger i garantiperioderne • Aftale om samarbejde i hele entrepriseforløbet • Mulighed for udvikling og uddannelse af bygherrens personale • Størstedelen af årets arbejder kan udføres i foråret og sommermånederne
Nyudlagt asfaltslidlag på Skolesvinget i Gladsaxe Kommune
32
Ca. 6 måneder
Fordelene for entreprenøren er først og fremmest: • Fast aftale i flere år • Aftale om samarbejde og medindflydelse på valg af metoder og produkter • Mulighed for planlægning og optimering sammen med bygherren såvel i det enkelte år som over hele perioden. • Omfanget af årets arbejder kan planlægges i samarbejde, og delarbejder kan fremrykkes eller udskydes til fælles bedste.
Hvad er forventningerne til det fremtidige arbejde ? Workshops og kontraktforhandlinger er for begge entrepriser forløbet i en meget positiv ånd, og entrepriserne er kommet godt fra start. Både kommuner og entreprenører har forpligtet sig til aktivt at bidrage til samarbejde og udvikling gennem hele entrepriseperioden, og de bliver målt på det ved regelmæssige »temperaturmålinger«, hvor parterne skal vurdere og bedømme hinandens evne til at leve op til samarbejdsaftalen. »Vi konstaterede ved drøftelserne om partneringaftalen, at NCC ligesom vi, prioriterede vort fælles partnering-projekt meget højt« siger Ivan Christensen. »Nu ser vi frem til, at det gode samarbejde fortsætter, og at partnering-ånden kan holdes ved lige, også hvis der opstår vanskelige situationer. Der vil givet være et behov for, at vi alle engang imellem stopper op i de kommende år og husker hinanden på, at det ikke er en traditionel aftale der er indgået men en partneringaftale, med alt hvad dette indebærer«, slutter Arne Mølgaard. Kun fremtiden kan vise, om forventninger bliver indfriet i hele entrepriseperioden, men med den gode start og de forpligtende samarbejdsaftaler er der skabt et godt grundlag for et godt entrepriseforløb. ■ 32 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Vejsektoren på New Zealand På Vejforum 2003 modtog Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet, Asfaltindustriens rejselegat bl.a. for en »særlig indsats for dansk vejbygning og en særlig indsats for udvikling af funktionsudbud og vejpartnering.« Rejselegatet bragte Gunnar Dinesen til New Zealand, og han skriver her om indtryk fra studieturen.
Asfaltindustrien uddeler hvert 2. år et rejselegat til en person der har gjort en særlig indsats for branchen og vejområdet. Næste uddeling er i forbindelse med Vejforum 2005. Ideer og forslag til modtagere kan sendes til Asfaltindustrien. Kontaktoplysninger m.m. kan findes på www.asfaltindustrien.dk
Af afdelingsingeniør Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet Ved Vejforum 2003 beærede Asfaltindustrien mig med sit rejselegat for min deltagelse i udviklingen af nye udbudsformer. I begrundelsen henviste direktør Ib Frandsen specielt til arbejdet med funktionsudbud og med partnering til kommunale veje. Begge emner finder jeg meget interessante, ikke mindst, hvis udbuddene kan laves enkle, effektive og skabe »win – win« situationer for alle parter, og reducerer nogle af de mindre gode sider ved udbud og konkurrence. Med de udbud, som jeg kender ved, at Vejdirektoratet har været rådgiver er dette vist lykkedes rimeligt. Et af de emner jeg mener, der bliver overset i disse år, er emnet »kontinuitet«.
Overfladebehandling. Highway syd for Christchurch: 33 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Det lyder måske lidt gammeldags, men fundamentet i både forvaltning og produktion er en passende blanding af 1. kontinuitet, erfaring, kompetence- og videnopbygning, og af 2. udvikling i metoder og udførelse. New Zealand er et af de lande, hvor man har ændret mest på jobfordelingen mellem byggeriets parter, forlød det, og som har eksperimenteret meget med udbud. Det ville jeg gerne studere lidt selv.
New Zealand Da England trådte ind i EU i 1970érne fik New Zealand en overgangsordning, så landets produktion fortsat kunne sælges frit til England. Ved udløbet af den-
ne overgangsordning blev New Zealand kastet ud i en økonomisk krise af dimensioner. Denne blev imødegået på mange måder fra fjernelse af produktionstilskud i landbruget og industrien mm, til radikale omlægninger af den offentlige administration, herunder ikke mindst ved hjælp af udbud, frasalg og udlægning af opgaver Også på vejområdet skete der omfattende omlægninger af administrationen og der er siden eksperimenteret meget med udvikling af forskellige udbudsformer. New Zealand her 3.8 mio indbyggere og den gennemsnitlige befolkningstæthed svarer til Norges. Ikke mindst på Sydøen er der mange små og isolerede samfund. Den samlede vejlængde er som den danske. ➜
Vej mod Queenstown, Sydøen. Overfladebehandlet.
33
TRANSIT TRANSIT´s organisation skal ikke beskrives detaljeret her. Den indeholder 5 områder dækkende Highway management, standarder, interessent relationer og info, strategi og kommunikation, finans og myndighed samt IT, og endelig administration af ejendomme samt kommercielle aktiviteter. Under Highway management er der 7 regionale kontorer. Mit indtryk: Vel en rimelig veltrimmet organisation selv om der blev sukket over: - omkostningerne til udbud og kontrol, - de administrative byrder ved hyppige målinger af effekt og udbytte - mangel på egen erfaring i udførelse og i kontinuitet ved skiftende rådgivere og entreprenører.
Vurderingindtryk. Disse stammer fra samtaler i organisationerne TRANSIT og OPUS, besøg og besigtigelser på lokale vejanlæg og læsning af materialer.
Offentlig og privat opgavefordeling I forbindelse med ovennævnte omlægning af den offentlige administration, skete der i 1988 en opdeling af det daværende »Ministry of Works« i: - management /administration (TRANSIT) - consultans, dvs. ingeniør aktiviteter (OPUS) - contractors, dvs. entreprenør aktiviteterne. De to sidstnævnte blev privatiseret og frasolgt til flere sider i 1996 til både lokale og udenlandske firmaer. Rådgivningsvirksomheden OPUS, som fortsat er en stor rådgiver for TRANSIT, er mig bekendt nu ejet af et firma i Malaysia. Samtidig med denne udskillelse ville man fastholde de centrale funktioners forpligtigelse til at yde rådgivning og til videndeling med lokale myndigheder og virksomheder i det tyndt befolkede land med store transport behov. Siden er etableret TRANSFUND, New Zealand, som modtager de statslige bevillinger og fordeler disse til såvel statsveje via TRANSITprojekter, som til lokale projekter, samt til baner, stiprojekter til turistmål m.m.
Udbudsformer Med henblik på at udvikle området indhentes erfaring ved at eksperimentere med forskellige metoder. I de kommende år til34
stræbes udbudene fordelt på 3 hovedtyper. - traditionelle kontrakter - hybride kontrakter - funktionsbaserede kontrakter De traditionelle kontrakter har ofte haft en tidshorisont på fra 1 til 3 år. Byg/driftsherren har en kontrakt med rådgiver. Denne styrer via kontrakt(-er) entreprenøren i perioden med mulighed for kontraktforlængelse i 1 år i op til 3 gange afhængig af tilfredshed med arbejderne. Hybridmodellen betragtes som et trin hen imod de rene funktionsbaserede kontrakter. Modellen er indført for at skabe viden og erfaring hos leverandørerne og for at udvikle udbudsgrundlaget. Der indgås partnerskab mellem entreprenører og rådgiver i flere år. Deres evne til at leve op til udbudskravene og målene vurderes løbende af en ekstern auditør, via partners egne måleprogrammer. Erfaringerne har været svingende, hvorfor det har taget nogen tid at komme til de funktionsbaserede kontrakter. De funktionelle kontrakter, der endnu er nye, er organisatorisk baseret på inte-
gration mellem rådgiver og entreprenør og en fælles indsats for om at optimere indenfor de opstillede funktionskrav og indenfor en fx 10 årig budgetramme. Den faste budgetramme er god for alle parter, men det kræver løbende indberetning om opfyldelse af krav. Disse kan være ret omfattende – dokumentation i omfang, i alvor og kompleksitet i sammenvægtning i forskellige indeks om både overflade og bæreevne – ting der måles jævnligt. Dertil kommer der mere sæsonbetonede driftsmæssige opgaver som fx renholdelse, afvanding, snerydning m.m., hvor om skal indberettes månedligt. Ved det første større udbud efter denne model, i Western Bay distriktet, ville en større entreprenør etablere sig med egen »entreprenør afd.«. Denne mulighed fik OPUS´s rådgiver til selv at byde på projektet (og vandt) og så kontrahere entreprenører. Det var ikke lige meningen. Det var mit indtryk, at hos partnere bliver de driftsmæssige kontrolindberetninger alt for omfattende. Der var stor lydhørhed, grænsende til forundring om omfanget af krav i danske kommunale funktionskontrakter.
Partnering Jeg vil her kort nævne nogle eksempler på projekter hvor partnering blev benyttet. I visse projekter er indbygget dannelse af partnerskab med elementer af partnering. Ved et stort anlægsprojekt i Taunaugo blev der etableret en partnering aftale med TRANSIT, distriktsområdet osv., men også med borgergrupper, kulturelle interessenter i lokale fænomener. De direkte ansvarlige etablerede kontorfællesskab medens man til grupper m.m. etablerede kontaktmøde og personer, idé kasser, hjemmesider med dialogmuligheder osv. Endelig evaluering ikke afsluttet helt endnu, men stor tilfredshed udtrykkes i artikler. Men eksemplet viste også at det ikke er »tornefrit«, således er en central deltager fundet uegnet og måtte udskiftes. I turistområdet Queenstown på Sydøen skulle en smukt beliggende indfaldsvej sideudvides. Projektet var geoteknisk kompliceret og der skulle anlægges stier for cykler og gående samtidigt. Udsigten til søer og sneklædte bjerge netop på denne vej 34 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Kilder: TRANSIT: Statement of intent 2004 TRANSIT: Long term procurement strategy Dec 2000. TRANSIT and Taurango city: Route J & P opening OPUS, Evan Hunter m. fl.: A Review of efficiencies and associated issues under output and performance based contracts.
Ferdalton Road reconstruction project: Partnering hensigtserklÌring (Charter): Partnere er forpligtet pü succes for projektet VÌrdier: - Ìrlighed, tillid og fairness - samarbejde, übenhed og gensidighed - forpligtelse, respekt og trovÌrdighed FÌlles fokus o Etablere positivt samarbejdsrelationer. Herunder nÌvnes fx gensidig respekt for forretningsmÌssige mül, sikring et godt image for alle parter, fornuftig gensidige løsninger og minimere overraskelser. o Interessent-tilfredshed, herunder müling/hurtig reaktion pü opstüede problemer, god information og høj jobtilfredshed o Sikkerhed under arbejdsudførelse, for miljø og trafikanter. o Omkostninger, herunder kommercielle og finansielle mül, etablering af win – win team ünd. o Høj kvalitet og ingen fejl. samt at leve op til projektplanen Der laves action planer dÌkkende alle punkterne.
OPUS, Opus overhead samling. TRANSIT and Western Bay of plenty: Performance based contract, tender documents (ca. 10 cm. tyk). UPSR New Zealand: State Highway 20mt Riskill Extension, Auckland. Queenstown Counsel and MWH: Frankton Highway 2001 MWH works news re. Christchurch Fendalton road reconstruction,
Statsvejnettet: var velkendte turistviews og ønskedes opretholdt i byggeperioden. Arbejdet blev udført efter partneringmodellen og omfattede ogsü turistorganisationerne og erhvervslivet. Der blev udtrykt stor tilfredshed med modellen. En lÌre her er dog at det er vigtigt, at alle interessenter har egne midler og/eller kalkulerbare interesser med inden i projektet.
Partnering blev ogsĂĽ benyttet ved et projekt nĂŚr Christshurch, Fendalton Road Reconstruction. Projektet omfatter vejen, stier og fortove, belysning, fĂŚrdselsreguleringer og meget mere. Jeg har fĂĽet lov at bringe en opsummeret udgave af deres partnering hensigtserklĂŚring og mĂĽlen/fukuspunkterne. Disse er gengivet i box herover. â–
-
10.700 km (~ 12 % af vejnettet)
-
vĂŚrdi ca. 10.6 mio. NZ$ (~ 4 kr.)
-
46 % af trafikarbejdet pĂĽ statsvejene
-
slidtage mest overfladebehandling (design levetid 7 ĂĽr).
-
Totalbudget 2004: 885 mio.NZ$.
.Â’GLEPERSONER MED FAGLIG STOLTHED 2ESPEKT FOR FAGET OG GLÂ?DE VED ARBEJDET ER NATURLIGE DELE AF KULTUREN I #/7) &AGLIG STOLTHED OG DIALOG FYLDER MEGET I MEDARBEJDERNES BEVIDSTHED 6I SÂ’GER FOR TIDEN NYE OG ENGAGEREDE MEDARBEJDERE DER VIL VÂ?RE MED TIL AT GÂ’RE EN STOLT ARBEJDSPLADS BEDRE
$RIFT OG VEDLIGEHOLD #/7) SÂ’GER NYE MEDARBEJDERE MED ERFARING
&OR MERE INFORMATION SE
INDENFOR DRIFT OG VEDLIGEHOLD PĂ? VEJOMRĂ?DET
WWW COWI DK *OBS?#AREER JOBS?VACANCIES ASP
!NSÂ?TTELSESSTED ER ,YNGBY ELLER /DENSE
ELLER KONTAKT 3ENIOR &AGLEDER *ASPER +YNDI
$U SKAL VÂ?RE MED TIL AT SKABE UDFÂ’RE OG LEDE OP GAVERNE SĂ? DU SKAL VÂ?RE UDADVENDT OG I STAND TIL AT
TLF JPK COWI DK #/7) ! 3 0ARALLELVEJ +ONGENS ,YNGBY
GENNEMFÂ’RE KUNDEMÂ’DER VÂ?RE PROJEKTLEDER MM 6I ARBEJDER BL A MED !LMEN DRIFT VINTERYDELSER VEJBELYSNING BELÂ?GNINGS FORVALTNING VEJLOVGIVNING BROFORVALTNING ORGANISA TIONSVURDERING #/7) ER EN FÂ’RENDE NORDEUROPÂ?ISK RĂ?DGIVNINGSVIRKSOMHED 6I ARBEJDER MED INGENIÂ’RTEKNIK MILJÂ’ OG SAMFUNDSÂ’KONOMI OVER HELE VERDEN UNDER HENSYN TIL MILJÂ’ OG SAMFUND #/7) ER FÂ’RENDE PĂ? SIT FELT FORDI VORES MEDARBEJDERE HVER ISÂ?R ER DET PĂ? DERES
35 ¡ Stads- og havneingeniøren 11 ¡ 2004
35
En samlet plan for vejbelysningen Af teknisk chef Mogens Norup Thomsen, Græsted-Gilleleje Kommune og kommunikationskonsulent Morten Kidal, NESA Græsted-Gilleleje Kommune har udarbejdet en samlet Vejbelysningsplan for arbejdet med vejbelysningen i kommunen. Dette er sket i tæt samarbejde med NESA som en udløber af NESA´s store projekt for kabellægningen af lavspændingsnettet. Kabellægningen giver nemlig samtidig kommunerne en enestående mulighed for at renovere og opdatere kommunens vejbelysning. Som konsekvens af en voldsom storm omkring juletid i 1999, hvor mange luftledninger blev revet ned, og hvor mange husstande var uden strøm i flere dage eller uger, besluttede NESA et stort projekt, der over 10 år skal erstatte luftledningerne med kabler i jorden. Luftledningerne forsyner primært de enkelte ejendomme med el, men er samtidig også forsyningsnet for vejbelysningen. Da Græsted-Gilleleje Kommune valgte at gå ind i dette projekt med fornød-
ne bevillinger til en samtidig udskiftning og renovering af vejbelysningen, besluttede kommunen ved samme lejlighed, at der skulle udarbejdes en egentlig Vejbelysningsplan – eller Vejbelysningsmanual som kommunen benævner det - således at der kunne foretages en målrettet indsats. Kabellægningen udføres i nært samarbejde mellem den enkelte kommune og NESA, og lokale ønsker kan indpasses i den samlede planlægning. Vejbelysningen skal ændres i forbindelse med kabellæg-
På de større veje er »Københavner-armaturet« meget anvendt. Her et eksempel på anvendelsen i en større rundkørsel.
36
Vejbelysningsplanens formål: • at sikre sammenhæng i brugen af vejbelysning • at sikre høj kvalitet • at sikre at der både tænkes funktionelt og æstetisk/skulpturelt, så det bidrager positivt til det visuelle miljø • at sikre, at vejbelysningen er med til at skabe oplevelsesrige rum i byen og ved trafikanlæg • at sikre anlægs- og driftsmæssige forbedringer, bl.a. ved begrænsning af typer af armaturer og master • at sikre overholdelse af vejregler omkring belysning af trafikanlæg • at sikre en hensigtsmæssig udfasning af eksisterende lamper
ningen, da armaturerne i de fleste tilfælde sidder på de gamle elmaster, der demonteres, når ledningerne er lagt i jorden.
De meget lidt charmerende gittermaster med lysstofrør forsynet fra luftledninger vil i fremtiden blive udfaset og erstattet af mere tidssvarende modeller og samtidigt vil forsyningen ske fra kabler i jorden. 36 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Formålet med planen Vejbelysningsplanen skal sikre hurtige og effektive beslutningsprocesser samt kvalitet og nytænkning i moderniseringen og renoveringen af udendørsbelysningen. Kommunerne har traditionelt en række planlægningsværktøjer som f.eks. lokalplaner, affaldsplaner og spildevandsplaner, medens de færreste har en samlet plan for udendørsbelysningen. Hvorfor egentlig ikke? Det spørgsmål stillede Græsted-Gilleleje Kommune sig selv og NESA, da det stod klart, at el-ledningerne skulle lægges i jorden. Kommunen foreslog derfor, at parterne sammen udviklede et pilotprojekt, og den ide var NESA straks med på. I løbet af et halvt års tid blev de forskellige tråde samlet, og Europlanarkitekterne blev tilknyttet projektet. Det er afgørende for begge parter at få et planredskab, der ikke ligger og samler støv. Den skal være handlingsorienteret, og så må den ikke være dyr at udarbejde. Moderniseringen af udendørsbelysningen blev integreret i arbejdet med at pille luftledningerne ned. Her forsvinder de master, som mange belysningsanlæg sidder på, og NESA anbefaler generelt, at man bruger lejligheden til at undersøge, om det er på tide at modernisere udendørsbelysningen og ved samme lejlighed at få mulighed for at opnå en driftsbesparelse ved at renovere vejbelysningen samtidig med kabellægningen.
Formålet Formålet for Græsted-Gilleleje Kommune er, at udendørsbelysningen skal styrke trafiksikkerheden og skabe trygge »rum«, når vi færdes uden for hjemmets fire vægge. Og så lægges der selvfølgelig vægt på æstetikken. De enkelte elementer – armaturer, master
og omgivelser – skal sikre en helhed i udtrykket for kommunens byrum, og manualen bidrager positivt til at skabe et godt visuelt miljø. Den nye Vejbelysningsplan har forslag om holdninger og krav til belysning på trafikveje, lokalveje, trafikanlæg, pladser og stier. En række datablade præsenterer forskellige armaturer, deres anvendelsesområder, drift og vedligehold. De valgte armaturer og master er prioriteret ud fra driftshensyn, herunder driftsøkonomi og muligheden for individuel styring af de årlige antal brændetimer. Dette opnår Græsted-Gilleleje Kommune ved at benytte NESA´s Smart Light system. Smart Light giver mulighed for en meget fleksibel vejbelysning. Belysningen kan tidsstyres og slukke, dæmpe eller forstærke lysstyrken via elektroniske kommandoer, der så gennemføres centralt hos NESA. Det er en oplagt måde at få besparelser på. I planens datablade med armaturtyper introduceres ydermere et redskab til at bestemme armaturernes status i lyspolitikken. Et rødt felt indikerer eksempelvis, at lygten skal udfases. Det giver overskuelighed i forhold til de beslutninger, der er taget om armaturtyper.
Vejbelysningsplanen har afsnit om: • • • • •
Vision Lyspolitik Bycentre Bysamfund Det åbne land
Og datablade om: • Trafikveje • Lokalveje • Særlige trafikanlæg • Pladser • Stier • Effektbelysning • Anlægsoversigt
Lyspolitik
Vejbelysningsplanen giver alle relevante parter i kommunen og NESA indblik i de politiske ønsker. Der skal være sammenhæng i brugen af vejbelysningen, der skal være oplevelsesrige rum i byen og ved trafikanlæg, og så skal der sikres anlægs- og driftsmæssige forbedringer bl.a. ved begrænsninger af typer af armaturer og master. Endelig skal vejreglerne naturligvis overholdes, og de eksisterende lygter skal udfases på en hensigtsmæssig måde. Den politik er nu formuleret samlet, så alle involverede kan danne sig et hurtigt overblik og få de relevante rettesnore. Vejbelysningsplanen blev endelig godkendt af Byrådet den 30.08.2004 og kan ses på kommunens hjemmeside: www. ggk.dk – Veje og Trafik. Under rubrikken »Set og sket« i bladet kan læses nærmere om NESA´s kabellægning af luftledninger. På mange af kommunens stier anvendes fortsat den meget gængse og ■ smukke »Albertslund-parklampe«.
HVAD ER DER I VEJEN MED VEJEN? Selvfølgelig skal vi tænke grønt, men derfor behøver vejbelægningen ikke ligne en græsplæne. Lad os fjerne den uønskede vegetation. Vi har de alternative løsninger, der tager størst mulig hensyn til miljøet Se mere på vores hjemmeside
www.ncc-roads.dk 37 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
37
Bro- og Belægningsindeks for kommuner Af Mette Dam Mikkelsen og Anette Jensen, SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet SAMKOMs rapporter med nye opdaterede nøgletal om tilstanden af de kommunale broer og belægninger er nu udkommet.
Dette års Broindekset bygger på viden om broer i 66 af landets kommuner, svarende til 29 % af alle kommunebroer i Danmark. Kravet for deltagelse i Broindekset er, at kommunens dataindsamling bygger på den systematik, der er beskrevet i vejreglen »Eftersyn af bygværker«. Broindekset indeholder tekniske nøgletal (oplysninger om antal broer og størrelse samt hovedtilstandskarakter) og økonomiske indekstal (oplysninger om udgifter til vedligeholdelse og reparation).
stand og 5 en fuldstændig nedbrudt bro. Broer med en hovedtilstandskarakter på ≥ 2 kræver udbedring. I Broindekset 2004 er den gennemsnitlige hovedtilstandskarakter, vægtet efter de enkelte broers areal, beregnet til 1,64. Af de 1813 deltagende broer kræver 609 (svarende til 34 %) udbedring. Dette svarer til, at ca. 43 % af bygværksmassen, vægtet på areal, bør repareres.
Udvikling af Broindekset fra 2001 til 2004
Resultater fra Broindekset 2004
De kommunale broers tilstand er forbedret en anelse de seneste to år. Broernes gennemsnitlige tilstand er dog sta-
Hovedtilstandskarakteren gives på en skala fra 0-5, hvor 0 er den perfekte til-
TK Akkumuleret hovedtilstandskarakter for 66 kommuners 5 4frekvenskurve, 3 2 1 0 procent 2004 0 11 17 43 broer 92 100 procent 2001 0 13 19 42 92 100 procent 1998 0 16 28 51 96 100
Akkumuleret frekvens i %
100
80
60
40 1998 2001
20
Belægningsindeks 2003
2004
0 5
4
3
2
Hovedtilstandskarakterer
Fig. 1. Akkumuleret frekvenskurve for hovedtilstandskarakteren]
38
dig dårlig, og det vurderes, at broerne ikke vedligeholdes økonomisk optimalt. Bevillingerne følger kun trit med nedbrydningen, men der er ikke midler til at forbedre broernes tilstand, hvilket på længere sigt kunne mindske reparationsbehovet. Figur 1 viser den akkumulerede frekvenskurve for hovedtilstandskarakteren. Heraf ses procentdelen af broarealet på landsplan, der er i en ringere forfatning end en given hovedtilstandskarakter. Af figuren ses det f.eks. at 43 % af bygværksmassens areal i 2004 havde en hovedtilstandskarakter større end eller lig med 2. Kurven kan således bruges til at vurdere udviklingen i bromassens tilstand: Jo mindre arealet under kurven er, jo bedre er tilstanden. Trods det øgede kommuneantal (fra 49 til 66) har resultaterne på landsplan ikke ændret sig væsentligt fra 2001 til 2004. Arealet under den akkumulerede frekvenskurve, er faldet fra 2,16 til 2,13. Dette svarer til en minimal forbedring af bromassens tilstand, hvilket må skyldes at der i mange kommuner foregår en indsats for reparation af broerne, der nu ca. svarer til nedbrydningstakten. Fra 1998 til 2001 er arealet under den akkumulerede frekvenskurve faldet fra 2,41 til 2,16. Dette store spring skyldes primært en ændring af, hvilke broer der blev medtaget i Broindekset. Fra 2001 blev der kun medtaget broer med en spændvidde større end 2 m (i modsætning til tidligere, hvor broer med spændvidder helt ned til 1,5 m blev medtaget). Mange små og skadede bygværker med spændvidde mellem 1,50 m og 2,00 m blev således udtaget af Broindekset fra 2001.
1
0
I modsætning til Broindekset, som beregnes hvert 3. år, beregnes Belægningsindekset årligt. Dette års Belægningsindeks bygger i år på data fra 124 38 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
kommuner, svarende til skadesregistreringsdata fra 25.600 km kommuneveje (43 % af det kommunale vejnet). Belægningsindekset består af tre indeks, der tilsammen giver et samlet overblik over belægningernes tilstand. Det strukturelle Indeks (SI) er at samlet udtryk for vejkonstruktionens strukturelle tilstand, mens det Funktionelle Indeks beskriver det serviceniveau, som vejbelægningen tilbyder trafikanterne og vejens naboer. Begge indeks angives på en skala fra 0 (kritisk) til 10 (perfekt). Endeligt angiver Fornyelsesindekset (AI) indsatsen på slidlagsområdet i de sidste 10 år, idet AI angives som et vægtet gennemsnit af de arealer, der har fået nyt slidlag, som procent af det samlede areal.
Resultater fra Belægningsindekset 2003 Figur 2 og 3 viser et »groft« overblik over nogle af resultaterne fra 2003 for det samlede vejnet i kommunerne. Det tilstræbte niveau for de tre nøgletal bygger på en konkret vurdering i den enkelte kommune. Da der ligeledes ikke er sat grænseværdier (f.eks. ved angivelse af om en given værdi svarer til at vejene er gode, acceptable eller utilfredsstillende), kan indeksene ikke umiddelbart anvendes til en absolut kvalitetsvurdering af vejnettet.
Fig. 2. Strukturelt Indeks 2003.
Brugen af resultater fra Belægningsindekset Det er svært at give en eksakt beskrivelse af tilstanden af et vejnet med f.eks. en FI-værdi på 8, da ensartede værdier for FI og SI kan fremkomme fra mange forskellige kombinationer af skadesbilleder i kommunerne. I tabel 1 (side 40) er der alligevel forsøgt at give en beskrivelse af et typisk vejnet med en FI- eller SI-værdi på henholdsvis 10, 8 og 6. I tabellen er der anvendt følgende betegnelser for alvoren af skaderne: »Skadesfrit«: ingen skader, »Lidt skadet«: skader på 0-10 % af vejnettet, »Jævnt skadet«: skader på 10-50 % af vejnettet og »Meget skadet«: skader på 50 – 100 % af vejnettet. Ved brugen af beskrivelserne i tabellen skal man huske på, at der blot er tale om eksempler og ikke fyldestgørende beskrivelser af vejnettets tilstand i den enkelte kommune. Til en sådan beskrivelse må de enkelte kommuner ty til de supplerende oversigter over skadesbilledet, som hver deltagende kommune i Belægningsindekset modtager.
➜ 39 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Fig. 3. Funktionelt Indeks 2003.
39
1998 (21 kommuner)
Total
1999 (53 kommuner)
10
2000 (76 kommuner) 8
2001 (102 kommuner)
6
2002 (118 kommuner) 2003 (124 kommuner)
4 2 0 FI
SI
AI er et mål for slidlagsfornyelsen i de sidste 10 år, hvor indekset angives som et vægtet gennemsnit af de arealer, der har fået slidlagsfornyelse indenfor den seneste 10 års periode, som procent af det samlede areal. Under forudsætning af, at der har været en jævn udskiftning af slidlagene over de sidste 10 år, kan en AI-værdi på 4 opfattes som en fornyelse af slidlagene på ca. 4 % af vejnettet hvert år.
Udvikling af Belægningsindekset fra 2001 til 2004 Figur 4 viser udviklingen i Belægningsindekset på landsplan over perioden 19982003. Udviklingen i de tre indeks er vist for hver af de fire vejklasser samt for de deltagende kommuners samlede vejnet.
SI- eller FI-værdi 10
8
6
AI
Tendenserne for udviklingen på landsplan indikerer i store træk en svag stigning for SI og FI for alle vejklasserne (eller en uændret ringe/rimelig tilstand alt efter temperament). Der kan naturligvis være andre udviklingsbilleder i de enkelte kommuner. Ved tolkning må man huske på, at især i de første år var beregningerne baseret på et meget spinkelt datagrundlag (ca. 1/12 af det kommunale vejnet i 1998 og ca. 1/5 i 1999). Herudover vil en eventuel vejnedbrydning ikke ske spontant, men igennem en længere årrække.
Yderligere oplysninger For yderligere og mere detaljerede oplysninger om Bro- og Belægningsin-
Eksempel på skadesbillede Et perfekt vejnet uden nogen form for revner, krakeleringer, slaghuller, sætninger og lapper. Et vejnet, hvor en stor del (ca. 40-50 %) af vejnettet er skadesfrit, mens en tilsvarende del (4050 %) er lidt skadet. Den resterende del af vejnettet (ca. 10 %) er jævnt eller meget skadet. Et vejnet, hvor en del (ca. 20-30 %) af vejnettet er skadesfrit, mens en lidt større del (40-50 %) er lidt skadet og (20-30 %) er jævnt skadet. Den resterende del af vejnettet (ca. 5 %) er meget skadet.
Figur 4: Udviklingen i Belægningsindekset på landsplan over perioden 1998-2003.
dekset henvises til rapporterne »Broindeks april 2004 - et overblik over broer, brotilstand og broreparationsbehov på kommunale veje i Danmark« og »Belægningsindekset 2003 – et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet ved udgangen af 2003«. Begge rapporter kan bestilles hos Schultz Information, tlf. 43 22 73 00, schultz@schultz.dk eller ses på vejsektoren.dk under Specielt for kommuner \ Bro- og Belægningsindeks. Flere oplysninger om SAMKOM findes på www.SAMKOM.dk, mens eventuelle spørgsmål kan rettes til SAMKOM-sekretariatet ved Anette Jensen, ane@vd.dk, tlf. 33 41 34 59 eller Mette Dam Mikkelsen, mdm@vd.dk, tlf. 33 41 31 98. ■
Hvad koster det at forbedre Belægningsindekset? Det har vist sig, at der tilnærmelsesvis er lineær sammenhæng mellem forøgelsen i budgettet og forbedringen af Belægningsindekset, og at størrelsen af den beregnede forbedring er omvendt proportional med udgangstilstanden (dvs. at forbedringer i Belægningsindekset bliver dyrere at opnå, desto bedre vejnettet er). Med udgangspunkt i et årligt »referencebudget« på 2,25 kr./m2, har det vist sig, at der skal investeres mellem 0,20 kr./m2 og 0,45 kr./m2 ekstra for at forbedre Belægningsindekset med 0,1 over en 5-årig
Tabel 1: Eksempel på skadesbilleder
40
40 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Af entrepriseleder Carsten Berg Nielsen, NCC Roads A/S Da Miljø- og Energiministeren i 1998 indgik aftale med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen om udfasning af pesticider på offentlige arealer inden 1. januar 2003, var der en forventning om stor interesse for udvikling af ikkekemiske metoder til ukrudtsbekæmpelse på offentlige arealer. Den altafgørende og billige metode er dog næppe fundet endnu, men ved afprøvning af et nyt system ser det ud til, at man er kommet et stykke ad vejen. I artiklen beskrives de første erfaringer med systemet i Danmark.
Termisk ukrudtsbekæmpelse med varmt skum er som metode kendt i store dele af verden bl.a. i Australien, på New Zealand, i USA, i England, Frankrig, Portugal og Tyskland. I Danmark er metoden ny, og blev første gang blev demonstreret i Faaborg i april 2002. Metoden kom herefter til almindeligt kendskab i forbindelse med »Have & Land«-messen i Slagelse i maj 2003. Udlægningsprincippet består i udlægning af varmt vand kombineret med udlægning af et biologisk nedbrydeligt organisk skum, som forsvinder efter få minutter uden, at efterlades nogen form for forurening eller miljøbelastning. Skummet består af en blanding af varmt vand og plantesukker udvundet af majs og kokos.
det opvarmede skum ud på den uønskede vegetation under præcis styring af temperatur, tryk og mængde. Der opnås et hurtigt resultat ved brug af metoden, idet varmen nedbryder cellestrukturen i planterne. Varmebehandlin-
gen går således dybere ned i planterne, og svækker dermed deres vækst. Da der ikke er nogen forurening af det behandlede område, er det samtidig muligt at tilplante arealet umiddelbart efter behandlingen. Udlægningen af vand og skum foregår med et udlægningshoved, der er forbundet til anlægget med isolerede slanger. Udlægningen kan ske både med håndkraft og på velegnede strækninger maskinelt. Erfaringer fra udlandet viser, at man det første år normalt skal foretage tre til fire udlægninger og de efterfølgende år to til tre udlægninger, hvilket er væsentlig færre behandlinger end ved de øvrige pesticidfri metoder. Systemet er effektivt overfor alle former for ukrudt. Det påvirker ligeledes også forskellige typer frø, idet disse på grund af varmepåvirkningen mister spireevnen. Der findes flere former for ekstraudstyr, f.eks. en speciel lanse til bekæmpel-
➜
Forureningsfri metode Systemet er udviklet til bekæmpelse af uønsket vegetation på og omkring fortove, kørebanekanter, helleanlæg, parkeringspladser og plantearealer m.v. For at opnå den optimale effekt, pumpes 41 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Behandling på knoldebro og brostensbelægning, Amager. Foto: NCC Roads A/S
41
Behandling på brostensbelægning, Fredensborg. Foto: NCC Roads A/S
se af bjørneklo, samt et specielt mundstykke til fjernelse af tyggegummi på granitfliser i gågader. Systemet kan anvendes stort set alle steder, idet der ikke er fare for ildspåsættelse, ligesom planter og træer ikke beskadiges.
Niveau og behandlingsstrategi Skov & Landskab og Miljøstyrelsen udgav i november 2002 hæftet Ukrudtsbekæmpelse på belægninger. Heri beskrives niveauer og strategier for ukrudtsbekæmpelse på baggrund af et treårigt forsøg med ukrudtsbekæmpelse på fortove. Systemet blev - som tidligere beskrevet - først introduceret i Danmark i foråret 2002, og var derfor ikke en af de metoder, der blev sammenlignet i forsøget. Vejledningen til valg af niveau og behandlingsstrategi er dog et godt udgangspunkt. For et givent såkaldt maksimalniveau beskriver Vejledningen 12 termiske behandlinger fra midten af april til udgangen af oktober. Maksimalniveauet kan fastholdes med 3-4 behandlinger pr. år. Første behandling sker ultimo april/primo maj, anden behandling medio juni, tredje behandling medio august og fjerde og sidste behandling ultimo september. Efter 1-2 års ukrudtsbekæmpelse med systemet kan der reduceres til 2-3 årlige behandlinger. 42
På tilsvarende vis kan et såkaldt normalniveau fastholdes med 2-3 behandlinger pr. år og et minimalniveau med 2 behandlinger pr. år. Det endelige antal behandlinger ved maksimal-, normal- og minimalniveau afhænger dog bl.a. af spredningen af ukrudt fra naboarealer. Det gælder såvel ved indgroning, som det gælder frøspredning. Er der i en længere periode ikke udført ukrudtsbekæmpelse, bør der ske en oprydning, inden behandlingerne i forhold til det valgte niveau sættes i værk. Det kan være i form af et ekstra antal behandlinger med systemet, ved ukrudtsbørstning eller ved en kombination af de to metoder. Forekomst af meget dødt organisk materiale og/eller snavs omkring ukrudtsplanterne giver en dårligere effekt af den enkelte termiske behandling uanset hvilken termisk metode, der anvendes. En ukrudtsbørstning er derfor ofte at foretrække, hvor der forekommer meget dødt organisk materiale og/eller snavs.
Økonomi på kort og langt sigt En enkelt ukrudtsbekæmpelse med systemet er i forhold til andre termiske metoder dyr. Men sammenlignes varigheden af den enkelte ukrudtsbekæmpelse, er varigheden for systemet væsentlig længere end andre termiske metoder. Tilsvarende - som for andre termiske metoder - varierer varigheden dog hen over vækstsæsonen (kortest varighed i
april – juni, længst varighed i juli – september). Ved starten af vækstsæsonen 2004 var der tydelig reduktion i ukrudtsmængden på arealer, hvor der var foretaget ukrudtsbekæmpelse med systemet i 2003. Efter at have anvendt systemet i knap to vækstsæsoner på egne og eksterne opgaver er det tydeligt, at omkostningerne set over én vækstsæson med termisk ukrudtsbekæmpelse er ens, uanset hvilken termisk metode, der anvendes. På arealer, hvor der i 2004 arbejdes i anden vækstsæson, ses for det meste en reduktion i omkostningerne i forhold til andre termiske metoder. Det svarer til de erfaringer, man har gjort sig i andre lande, hvor systemet anvendes: At besparelsen på ukrudtsbekæmpelsen skal ses over et antal vækstsæsoner, således at der med aftaler i 3-4 vækstsæsoner kan være besparelser på 10-25 % set i forhold til andre termiske metoder. Der er i 2003 og 2004 udført større sammenhængende ukrudtsbekæmpelse med systemet i bl.a. Horsens Kommune, Nordborg Kommune, Ribe Kommune, Vejle Kommune, på opgaver for Slotsog Ejendomsstyrelsen og Nationalmuseet samt en række mindre opgaver for forskellige andre kommuner og amter.
Prøvebehandling af bjørneklo Systemet kan også benyttes til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. I dag sker bekæmpelsen typisk ved opgravning af planten, planter slås med le, bestande slås ned med slagleklipper, eller der sker afgræsning med får. Enkelte steder anvendes sprøjtemidler. Bekæmpelse, der typisk skal gentages flere gange om året og i mange år, inden bestanden af Kæmpe Bjørneklo forsvinder. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo sker med en speciel lanse, hvormed den enkelte plante stikkes i ca. 10 sekunder. Planten stikkes, så der sker varmepåvirkning af stængel og rod, hvorved planten går ud. Forsøg i Tyskland på Biologische Bundesanstalt für Land- und Forstwirtshaft i Braunschweig i 2003 viser 100 % døde planter ved behandling 19. juni, mens behandling senere på året giver et ringere resultat med kun 68 og 25 % døde planter. Forsøget er fortsat i 2004. Indtil nu er der i Danmark kun udført to prøvebehandlinger af Kæmpe Bjørneklo. Begge på et begrænset areal i Esbjerg. Behandlingen blev udført i august og september 2003 på et areal, hvor Kæmpe Bjørneklo igennem flere år
➜ 42 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Tyggegummi, alger og graffiti Systemet kan ud over ukrudtsbekæmpelse anvendes til at fjerne tyggegummi, bekæmpelse af algebelægninger, almindelig renhold med højtryksspuling og til at fjerne graffiti. Tyggegummi fjernes med en speciel lanse, der behandler hver enkelt tyggegummiklat, således at der sker en neddeling og krystallisering af tyggegummiet, der herefter kan skylles i kloakken eller opsamles med feje-sugebil. Selv om der sker behandling af hver enkelt tyggegummiklat, kan der hurtigt og effektivt behandles store arealer i f.eks. gågader og ved indgange til offentlige bygninger eller forretninger. Arbejdet udføres typisk som aften og/eller natarbejde for at undgå gener for brugere og forretningsdrivende. Der er i foråret 2004 fjernet tyggegummi for Vejle Kommune i gågaden i Vejle og hen over sommeren løbende fjernet tyggegummi og snavs ved indgange til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.
Behandling omkring gadetræ. Foto: NCC Roads A/S
Fremtid og udvikling
Effekt 1 uge efter behandlingen. Foto: NCC Roads A/S
er slået ned med slagleklipper. Ved behandlingen i august havde planterne en højde på ca. 30 cm. Det var nemt at stikke ned i planten, og dermed ramme korrekt. Her er registreret en behandlingseffekt på 100 % i det begrænsede felt i september og oktober 2003 samt i maj 2004. Behandlingen i september blev udført ca. 3 uger efter sidste slåning på arealet med slagleklipper. Planterne var således mellem 3 og 8 cm. høje med tæt græs omkring de enkelte planter. Det var svært at stikke planterne korrekt. Her er registreret en behandlingseffekt i felterne på mellem 25 og 75 % i oktober 2003 og maj 2004. Indtil videre er konklusionen, at Kæmpe Bjørneklo skal bekæmpes i maj-juni 44
måned, og de bør ikke slås ned inden behandlingen med Waipuna, som er systemets produktnavn. I 2005 forventes udført et antal opgaver med bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo på udvalgte arealer for at få endnu flere erfaringer.
Systemet er nyt i Danmark og vil givet udvikle sig i løbet af de kommende år. Ikke kun i form af, at NCC Roads A/S kommer i besiddelse af flere anlæg, men også udvikling af anlæggene til større kapacitet og lettere og hurtigere udlægning I august 2004 er NCC Roads A/S i gang med at teste en lastbil monteret med udstyr til at ukrudtsbekæmpe bl.a. langs kantsten og på helleanlæg. Med store vandtanke reduceres tidsforbruget til tankninger og dermed en øget effektivitet på opgaven. Systemet indgår i forsøg, der afvikles af Skov og Landskab med ukrudtsbekæmpelse på vejarealer. Der pågår interne forsøg med bekæmpelse af ukrudt, som er registreret, som særlig besværlig at bekæmpe med både termisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det gælder f.eks. Strandvejbred, der ses som et tiltagende ukrudt på helleanlæg. I de kommende år vil der ske en fortsat udvikling af Waipuna systemet. ■
Dækningsgrad
Maximal højde/brede på ukrudtsplante
Antal planter med max. størrelse
Maksimalniveau
1 promille
1 cm
10
Normalniveau
1 procent
3 cm
10
Minimalniveau
5 procent
5 cm
20
Oversigt over niveauer
44 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Kommunalteknisk Vejforening sætter fokus på kommunalreformen Kommunalteknisk Vejforening – KVF – har ved 2 velbesøgte medlemsmøder i oktober for alvor taget hul på diskussionerne om, hvordan strukturforandringerne skal håndteres på vejområdet. Formålet med seminarerne var at give input til foreningens medlemmer og foreningens arbejde med anbefalinger om kommunalreformen. »Kommunalreformen vil ændre jobbet for de fleste kommunale medarbejdere. Mange vil skifte arbejdsplads og få nye kollegaer. Med nye forvaltninger og opgaver skal vi finde os tilrette i justerede, måske mere specialiserede profiler, ligesom vi i fremtiden må bære en større del af vejsektorsamarbejdet.« Med dette udgangspunkt afholdt KVF 2 seminarer i henholdsvis Vejle og Roskilde. Det overordnede mål var at ruste medarbejderne til de kommende forandringer. Inden seminarerne havde KVF lagt notater på foreningens hjemmeside på Vejsektoren.dk/kvf med nøgletal og scenarier som oplæg til drøftelserne. Et oplæg på seminaret havde anskueliggjort udfordringen ved et regnestykke, der sagde, at en fremtidig kommunal vejforvaltning vil bestå af 12 medarbejdere mod i dag 3 medarbejdere. Dette siger noget om den organisatoriske udfordring som medarbejderne på vejområdet i kommuner og amter står over for.
•
•
•
•
•
fra andre landsdele, for forskellene er til tider store. mange divergerende synspunkter på effektiviteten af forskellige organiseringsformer v. vejdrift - fra de traditionelle over BUM til virksomhedsoverdragelse. hele vejdriftsorganiseringen bør være på plads 1.1.2007 af hensyn til betjening af borgerne og trafikafviklingen, ikke kun vintertjenesten. kommune- og amtsfolk må i gensidig dialog og læring samt overvinde fordommene om hinanden. ønske om fælles tilstandskrav til de nye og overordnede veje, ikke mindst hen over kommunegrænserne, og deltagerne bad KVF tage emnet op. der vil ske en større jobmæssig specialisering, som mange, men ikke alle, glædede sig til. Ikke alle ønskede lige stærk jobmæssig specialisering; der
God debat og dialog Notater fra seminarerne er lagt på KVF´s hjemmeside Oplæg og dialog på seminarerne pegede bl.a. på • at det var godt at se nogle konkrete tal som man kan forholde sig til og deltagerne ønskede flere opfølgende arrangementer i 2005. • inspirerende at være sammen med kollegaer, også 45 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Workshop i forbindelse med møde i KVF.
Find mere om Kommunalteknisk Vejforening og arbejdet med kommunalreformen på www.vejsektoren.dk/KVF
pegedes på moderne teamsamvirke, • større kommuner og mere kontraktstyring kræver mere IT og tidssvarende data, midler til kompetenceudvikling (kurser, netværk, osv.) samt øget uddelegering. Ikke mindst ved seminaret i Roskilde blev vigtigheden i at være motiveret og i front understreget for at vejområdet, som er et lille område i kommunen, kan få indflydelse. I tværgående kontakter kan man med fordel se på fælles ønsker, forventninger, visioner og mål. En af dialoggrupperne udtrykt det også optimistisk: »Det bliver skægt«.
Tilfreds formand De 2 seminarer med tilsammen mere end 90 deltagere blev i øvrigt afholdt som led i foreningens arbejde med at udarbejde et papir med anbefalinger som medarbejderne kan bruge i overgangsfasen. Papiret skal kunne bruges som idegrundlag og tjekliste for medarbejderen i hele overgangsfasen. »Vi er meget tilfredse med det flotte fremmøde til seminarerne, debatten og dialogen. Vi oplevede, at deltagerne havde stor glæde af arrangementet og samtidigt har KVFs arbejdsgruppe fået et meget vigtigt input til det videre arbejde«, siger KVFs formand Jane Olesen, Frederikshavn Kommune. mna 45
Værktøjer til bæredygtig byudvikling Af Jesper Ole Jensen og Morten Elle, BYG-DTU, Sektionen for Planlægning og Ledelse af Byggeprocesser »Livscyklusvurdering«, »Bymiljøindikatorer« m.m. – der er mange forskellige værktøjer og principper at vurdere bæredygtighed på i forskellige sektorer. Men hvor meget benyttes værktøjerne egentlig i praksis, og hvad bidrager de med når de bruges? Et igangværende EU -forskningsprojekt PETUS er i gang med at undersøge dette. Målet er at etablere en database, som praktikere kan benytte når det rette værktøj skal findes. Brugen af værktøjer og metoder er blevet et helt centralt emne i bæredygtig byudvikling. Der stilles i stigende grad krav om, at bæredygtighed skal kunne måles og dokumenteres, hvilket igen stiller krav om brug af indikatorer og benchmarking, og af vurderings- og planlægningsmetoder, både før, under og efter projekter er gennemført. I de europæiske lande er der mange forskellige værktøjer og metoder i brug lokalt, der skal sikre bæredygtige beslutninger byggeri, byudvikling og infrastruktur. I EU-forskningsprojektet PETUS (Practical Evaluation Tools for Urban Sustainability) er en gruppe europæiske forskere 46
og praktikere ved at undersøge, hvilke værktøjer der bruges i praksis, og hvorfor nogle værktøjer fungerer bedre end andre. Målet er at opbygge en database over brugbare værktøjer, som kan benyttes af praktikere til at gøre lokale projekter og politikker mere bæredygtige, og lade sig inspirere af bæredygtig byudvikling i andre europæiske lande og byer. Udgangspunktet for PETUS har været en konstatering af, at en række af de værktøjer, der er udviklet på et mere teoretisk niveau ikke er anvendt i praksis til at vurdere projekter, der bliver betegnet som bæredygtige. I en tidlig fase af projektet har vi kunnet konstatere, at det bestemt
ikke er fordi, at der mangler værktøj, at beslutninger ofte tages uden brug af værktøj til at støtte dem. Der er udviklet mange hundreder af værktøjer. Mange har tilsyneladende tilstræbt at udvikle den helt perfekte måde at vurdere bæredygtighed på, men uden at tænke over, hvad der fx kræves af data-input og hvordan metoden rent praktisk implementeres. Samtidigt kan vi dog konstatere, at der er mange værktøjer og metoder, der faktisk bliver brugt i praksis.
Hvilke værktøjer og metoder er i spil? I praksis er det mange forskellige værktøjer, der benyttes af kommuner, rådgivere, bygherrer, forsyningsselskaber og andre, for at gøre projekter og indsatser mere bæredygtige. Nogle af de typer værktøjer, der bruges, er: • Beregningsværktøjer, fx LCAberegningsværktøjer • Procesværktøjer, fx metoder til involvering af aktører • Vurderingsmetoder til at vægte »æbler mod bananer«, fx Multi-Criterie-Analyser • Generelle metoder, fx VVM-vurderinger og SMV-procedurer • System-simuleringsværktøjer til 46 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Nogle gode eksempler på brug af værktøjer Bæredygtig planlægning nyt byområde (UK)
Tvær-sektorielle projekter. Eksempler:
North Hoyle Offshore Wind Farm (UK) Bro over Donau i Vidin (BG)
EIA; Socio-economic Impact Assessment; CCW National Seascape Strategy m.fl. EIA report
Byggeri Byudvikling
Projekt
(afgrænset I tid og skala)
Biogas-system i Bourgas (BG)
Strategic map (EIE-olienne); Framework for Wind-farms implementation Multicriteria Analysis
Projekt Vurdering af Emporium bygge-koncept (NL)
Værktøj
Open Space Policy i Graz (AU) Kommunal energi-strategi i Graz (AU) Vandspareindsats i København (DK) Grønne områder i Renne (FR)
catalogue of measures
Pedestrian Master Plan for the city of Liege (Bel) Energi effektivisering, Gabrovo (BG) Transport strategi, Helsinki (FIN)
indicators and benchmarks for performance evaluation Performance indicators GIS, indicators, charters and agreements Pedestrian Master Plan Ranking Criteria for Priority Assessment Impact Assessment, weighted multi-criteria-analyses
Byudvikling i Lyon (Fr) Genopretning af Dobrich City Park (Bul) Teglmosegrunden (DK)
Værktøj Energy system simulation (TNO, CORE, ECN), energy system analysis (PARAP, VHK) m.fl. Miljørigtig Projektering T-RNSYS, H.Q.E, B.R.E.E.A.M., Socio-town-planning analysis, P.R.A.S., Raw materials list Procedures, Diagnosis, Specifications, charters m.fl. Two-level target criteria Stedsanalyse BRE Sustainability checklist m.fl.
Tvær-sektorielle politikker. Eksempler:
Sektor-specifikke politikker. Eksempler: Politik
Bæredygtigt byggeri i DR-Byen (DK) ECUB-området i Bruxelles (Belg)
Llandarcy Urban Village (UK)
lokalområde
Værktøjerne er knytte til forskellige typer indsatser for bæredygtighed i byerne. Der er indsatser, som foregår indenfor én bestemt sektor, og indsatser der går på tværs af sektorerne – ligesom der er indsatser for bæredygtighed der består af projekter, og contra kontinuerlige indsatser (politikker, handlingsplaner mm.). Dette er illustreret i tabel 1 , som viser en typologi over indsatser for bæredygtig byudvikling, med eksempler fra de omkring 60 case studier, der er gennemført under PETUS. Brugen af et bestemt værktøj eller metode er ingen garanti for, at projektet bliver mere bæredygtigt, eller bedre på andre punkter. Der er mange gode eksempler på, at brugen af et værktøj har bidraget væsentligt til at fremme bæredygtigheden af et projekt eller en politik.
Porte des Alpes, regnvandshåndtering (Fr) Cost-benefit analyse af trafikprojekter (FIN) Vindmøllerpark i Wallonien (Bel)
Værktøj Ecological Toolbox; Salt Marsh Restoration Method; AMP 3 Process Map; m.fl. Indicators, agreements, Charters Cost/benefit analyse
by-niveau
• • • •
Tvær-sektorielt
Sektor-specifikke projekter. Eksempler: Projekt Gowerton outfall (UK)
Politik
•
Sektor-specifikt
(kontinuerlig, dækkende hele sektoren)
•
beregning af forskellige scenarier (fx for et regnvandssystem eller et varmesystem) under forskellige forudsætninger Guidelines, fx kommunale retningslinier for bæredygtigt byggeri »Framework tools«, eller rammeværktøjer, der inkluderer og kombinerer flere forskellige typer værktøjer, der ofte er brug for i et projekt Handlingsplaner (nationale og lokale) Indikatorer og målsætninger Tjeklister - og en lang række meget sektor-specifikke værktøjer
Politik Bæredygtig bygningsdrift (DK) DPL2-indicator (Leeuwarden, NL) Miljøstyring i det kongelige Teater (Bel)
Værktøj Grønt Diplom
Helhedsorienteret fysisk planlægning (AU) Miljøovervågning i Breda (NL) Dogme 2000 (DK)
Checklist
DPL2 indicator Environmental Management Control Panel
Environmental monitoring Indikatorer, monitorering, certificering
Tabel 1.
I Wales har BRE Sustainability Checklist for Developments værktøjet været anvendt i udviklingen af Llandarcy Urban Village, ca. 1300 acres tidligere industriområde. Værktøjerne har givet beslutningstagerne et overblik over de mest miljøvenlige alternativer, og gjort dem opmærksom på elementer de havde overset, herunder planlægning af busruterne, den overordnede energi-strategi for området, og spørgsmålet om tæthed. The BRE Sustainability Checklist for Developments blev i konkurrence med andre værktøjer valgt som værktøj til at sikre den overordnede bæredygtighed bl.a. på grund af at det giver en samlet score for en række bæredygtighedstemaer, og
fordi det er blevet peer-reviewet af ledende eksperter på området. Miljøstyring i små virksomheder (Belgien) I Belgien er værktøjet »Environmental management control Panel« udviklet som et miljøstyringsredskab til mindre virksomheder og institutioner (private som offentlige), hvor de traditionelle værktøjer som EMAS and ISO 14001 er for omfattende. Værktøjet er med succes blevet brugt af det kongelige teater i Bruxelles i en periode, som et første skridt til at etablere en bæredygtig forvaltning. Værktøjet opstiller på en overskuelig måde indikatorer på en bæredygtig drift på forskellige områder (luft,
➜
PindPromotor
Ring og hør mere om Inreco’s bud på mere vejstrækning - og glæd dig til vores priser.
14508
Inreco er den moderne og effektive samarbejdspartner, der fokuserer på kvalitet baseret på højtudviklet specialistviden - kombineret med innovation, menneskelig kompetence og omhu. Med Remix - der er avanceret genbrug af vejmaterialer - opnår vi høj vejstabilitet, lang holdbarhed og minimale følgeomkostninger.
7000 Fredericia . Telefon 7556 2588 . www.inreco.dk 47 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
47
affald, energi, støj, transport og andre). Desuden står værktøjet ikke alene; dels er det tilpasset andre politikker, dels ydes der rådgivning til brugerne af værktøjet. Brugen af værktøjet kræver ikke en radikal omlægning af sagsgange, men motiverer gennem synligheden ændringer af de daglige rutiner. Hertil kommer at Control Panel anses for et godt redskab til kommunikation. Bæredygtig byudvikling i Graz Med sit miljøprogram »Ökocity 2000 – på vej til Bæredygtig byudvikling i Graz« har kommunen udviklet et integreret concept til at inddrage Oversigt fra udviklingsplanen af Dobrich park så mange aspekter af bæredygtighed som muligt. Det indebærer, at der hvert 3. år gennemog motiverer politikerne til at omformuføres evalueringer af indsatsen og konlere en politik, der bringer dem tættere ceptet. Der bruges et katalog over indipå målsætningerne. katorer, målsætninger benchmarks for vurdering af indsatsen i forskellige sekto- Omdannelse af Dobrich Bypark rer. Der fokuseres på 8 elementer af (Bulgarien) bæredygtighed, og 9 handlingsplaner Target Criteria Procedure (TCP) er et værksom kommunen har formuleret på tøj i to niveauer– det kombinerer natioområdet. Med programmet bliver komnale kriterier (NLPC) med lokale kriterier munens politik transparent og målbar, (LTCP) indenfor urban infrastruktur. Det
er udviklet og benyttes i forbindelse af det nationale program (Beautiful Bulgaria Project (BBP)) for byfornyelse i områder med arbejdsløshed og infrastruktur med behov for udbedring. Ud fra NLPC’s 12 nationale kriterier vurderes det hvor succesfulde man har været til at kombinere de sociale aspekter med fornyelse af infrastrukturen. BBP giver finansiel støtte på 50 % af budgettet til kommuner, der har opfyldt disse kriterier, og dette motiverer kommunerne til at definere relevante målsætninger i deres lokale kriterier LTCP. Genopretning af Dobrich Bypark sigter mod en grøn struktur, der forbinder bycenteret med byens randområder. Parken blev erklæret nationalt monument I 1999, og der var behov for at genoprette driften af parken og brugen af den i et socialt perspektiv. De lokale kriterier LTCP, udviklet af kommunen med henblik på deltagelse i »Beautiful Bulgaria«, viste sig at være et godt værktøj til dette. Kulturværdier, forventet sociale konsekvenser, og popularitet af events i parken var nog-
le af de kriterier, der blev formuleret i målsætningerne. De konkrete forbedringer omfattede fornyelse af belysning, en stor variation af beplantningen, genopbygning af fodgængersti mm. Værktøjet er i øvrigt blevet overført til andre sektorer og er blevet taget op af andre kommuner.
Kopieer OVERZICHT
Ontwerp
EXAMPLE
Resultaten
Plaats
cijfer
energie
Aantal woningen
7,6
materialen
7,3
afval
8,1
Type woning
water
7,5
Gebruiksoppervlak
binnenmilieu
7,7
Netto-inhoud
integrale woonkwaliteit
9,0
Terreinoppervlak score
Opdrachtgever
Groene Financiering
Architectenbureau
Kommunale retningslinier for bæredygtigt byggeri, Tilburg Værktøjet GPR2 (Gemeentelijke Praktijk Richtlijn) er udviklet af Tilburg kommune i Holland, og er blevet brugt over en årrække med stor succes. Det er en frivillig ordning, hvor rådgiver og bygherre ved nybyggeri kan vælge selv at gennemføre en miljøevaluering af bygningen med GPR2, og måske opnå et miljøcertifikat. Ved at udfylde data i et Excel-regneark vil værktøjet udregne en total score i 6 forskellige områder: energi, materialer, affald, vand, indeklima og praktisk bokvalitet. Scoren går fra 5 til 10, hvor 5 repræsenterer en traditionel bygning der overholder bygningsreglementet. Hvis der opnås en score på over 7 i alle moduler får bygningen et GPR-certifikat. 75% af
Ingevoerd door
Nationaal Pakket
Datum invoer
maat
verplicht
10
40
voldoet niet
keuzepunten
88
150
voldoet niet
vast
10
v/d 39
variabel
24
v/d 118
Laatste wijziging Afgedrukt
28 oktober 2004
GPR2 DuBo Tilburg
GPR er udformet som et Excel-ark, hvor man udfylder oplysninger indenfor 6 kategorier, og der indenfor hver udregnes en samlet score. Der udregnes også scorer i forhold til »Groene Financiering« (en national finansieringsordning, hvor der gives lavere renter til bæredygtigt byggeri) og »Nationaal Pakket«(de nationale retningslinier for bæredygtigt byggeri).
de evaluerede bygninger får en score på mere end 7 på disse moduler. Enhver ændring i bygningen kan øjeblikkeligt aflæses på miljø-scoren, hvilket gør værktøjet let at bruge og meget populært blandt arkitekter, developere og andre. Eksempelvis bruger ejendomsmæglere i nogle tilfælde bygningens GPR-score som salgsparameter når
den skal sælges. Flere hollandske kommuner har kopieret konceptet, og det er siden 1995 blevet brugt på over 5.000 bygninger i og udenfor Tilburg. Kommunen har for nylig udarbejdet en ny version, GPR3, der er ved at blive taget i brug. Den er baseret på LCA-analyser i modulerne for materialer, energi og
➜
vand, ligesom der er udviklet modeller for kontorbyggeri, skoler og eksisterende byggeri.
gøres et nummer ud af, at et byggeri er opført med brug af Miljørigtig Projektering, hvilket dog i sig selv ikke er nogen garanti for at byggeriet er bæredygtigt). Der er imidlerHvordan anvendes tid mange eksempler på, at værktøjerne? der opnås resultater med bruI projekterne (både de sektorspegen af værktøjerne, på forskelcifikke og de tværsektorielle) brulige måder, herunder: ges værktøjerne i høj grad til pro• Værktøjerne demonstrerer jektering af løsninger, og til at en større vifte af mere bærevurdere og vælge mellem mulige dygtige løsninger, som alternativer. Det omfatter LCAaktørerne i udgangspunktet analyser, VVM-vurderinger, Multiikke havde øjne for kriterium-analyser og en række • Værktøjet indebærer nye andre, herunder meget sektorbeslutningsprocedurer, der specifikke værktøjer. Metoder til involverer relevante aktører og at inddrage og samarbejde med brugere, der er med til at kvaandre aktører i projekter efterlificere beslutningen spørges ofte, og benyttes i praksis • En vurdering eller evaluering særligt i de tværsektorielle projekaf bæredygtigheden af et proter indenfor byfornyelse og kvarjekt eller en politik kan motiveterløft, hvor de sociale og økonore aktørerne til at forbedre miske aspekter af bæredygtighed resultatet. Det er et af hovedstår højt på dagsordenen. Et kenprincipperne i brugen af indidetegn ved mange bæredygtigkatorer og grønne regnskaber: heds-projekter er, at der indgår at kortlægning, synlighed af mange værktøjer på samme tid til miljøbelastningen og samLlandarcy Urban Village er planlagt til at omfatte 2.500 boliger, at løse forskellige opgaver. Det er menligningen med andre i sig 2 65.000 m til butikker/industri, en folkeskole, legepladser, parker og derfor sjældent at man kan nøjes selv er motiverende for en indfællesfaciliteter. med ét værktøj til at gennemføre sats. Det gælder også i praksis bæredygtige projekter. mange steder. Hertil har evaluPolitikker for bæredygtighed er stort skabe overblik over status, problemer og eringer en tilsvarende virkning. Fx set altid baseret på indikatorer, sammen muligheder. Brug af bestemte værktøjer har evalueringen af Folehavens med monitorering og årlige evalueringer eller vurderingsmetoder kan ofte være vaskeri virket motiverende til at foreller opgørelser. Vilkårene for den med til at legitimere bæredygtigheden i bedre anlægget, og det samme er tværgående indsats er anderledes end i et projekt, og at give virksomheden eller tilfældet for i andre evalueringer – sektor-politikkerne. I de tværgående indinstitutionen en grøn profil. det er så tilsvarende paradoksalt, at satser på by-niveau (fx Agenda-21 indsatEt andet motiv til at bruge et værktøj grønne projekter rent faktisk sjældent ser) må man prøve at påvirker forskellige kan være at deltage i et udviklingsproevalueres systematisk. sektorer til at vedtage politikker eller jekt, hvor det i praksis ofte viser sig, at • Værktøjet synliggør og legitimerer handlingsplaner for bæredygtig udvik»værktøjsmagerne« selv er kraftigt involnogle løsninger mere end andre ling. Udfordringen er typisk at forandre veret i projektet. Brugen af værktøjer er • Der følger spin-off’s med brugen af miljøindsatsen i de forskellige forvaltninsåledes ikke noget, der »bare« fungerer. værktøjet. I Graz har KEK-programger, og få dem til at føle ejerskab til indDe aktører, der bruger værktøjerne formet fx etableret en win-win situation satsen. Indikatorer og grønne regnskaber tolker dem ofte på deres egen måde så for administratorer og politikere, der med efterfølgende evalueringer kan skade passer til den særlige sammenhæng nu bruger KEK som markedsføring af be opmærksomhed omkring indsatsen, værktøjerne skal bruges i. Det er der ikke deres politik. Et andet eksempel er særligt hvis de enkelte forvaltninger – noget forkert i, tværtimod, men det Dogme-2000, hvor der har været eller andre aktører udenfor kommunen – betyder, at det samme værktøj kan brumange sidegevinster. Fx har kortlæghar været med til udvælge indikatorer og ges meget forskelligt. I Ørestad er det ningen af kommunernes institutioner målsætninger. fx en meget tillempet udgave af Milværet med til at forbedre sundheden jørigtig Projektering, hvor rådgiver i i madplanerne, ligesom miljøstyrinsamarbejde med bygherre har valgt gen har vist sig at være et effektivt dele af MRP fra. styringsredskab på andre niveauer i Hvorfor anvendes en forvaltning.
værktøjerne?
De foreløbige undersøgelser i PETUS viser, at aktørerne (konsulenter, bygherrer, kommuner, amter m.fl.) har meget forskellige motivationer for at benytte – eller ikke benytte – værktøjer. Det kan være krav der kommer udefra (fra lovgivning, fra den der finansierer projektet etc.) eller det kan være frivilligt, til at 50
Hvad er effekten af at anvende værktøjerne?
Barrierer og problemer
Hvilke resultater opnås der så med at bruge værktøjerne? Det er ikke altid at brugen af et værktøjer eller en metode i sig selv gør et projekt eller en politik mere bæredygtig (selvom der fx ofte
Der kan være forskellige problemer forbundet med at bruge værktøjerne, eller faktorer, der virker demotiverende for at gå i gang. Nogle af de faktorer, vi har fundet i forbindelse med projektet er: 50 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
• Der er ikke kendskab til bygget forskningslogik – men værktøjet. Der er lang vej hvor der ikke gøres meget ud mellem teori og praksis af brugervenligheden, hvor (og omvendt). Kendskakravet til input af data er bet til værktøj, udviklet i uoverstigeligt, hvor sammenandre lande er meget hængen mellem input og begrænset. output er uigennemskuelig. • Værktøjet er for kompliceEn anden del af forklaringen ret og kræver for mange er manglende kommunikatiressourcer – eller også on mellem teoretikere og opfattes værktøjet bare praktikere, og praktikere imelsom værende for komplilem. Mange gode værktøjer ceret og ressourcekrævenbliver ikke brugt i praksis fordi de. Det tager tid at lære, der gøres for lidt ud af at implementere og anvende markedsføre dem, ligesom et givet værktøj – derfor kendskabet til mange af de vælger mange ’ad hoc’ værktøjer, der benyttes med løsninger igen og igen. succes i praksis, er for begProgrammet »Ökocity 2000 – på vej til Bæredygtig byudvikling i Graz« og • Værktøjet kan være for rænset. Det er disse gab vi dets implementering var grunden til at Graz som den første Europæiske komabstrakt eller for case-speønsker at mindske med mune blev tildelt «he European Sustainable City Award« i 1996 cifikt til at anvende i den PETUS-projektet. Målet er at konkrete situation. Ofte er etablere en database over det vanskeligt at overskue alle reletøjet kan godt være ressourcebæredygtigheds-værktøjer fra alle sektovante parametre i den konkrete krævende, selv om det fremstår som rer og erfaringer med brug af dem, som beslutningssituation. simpelt, netop fordi det ikke kun kan være en hjælp og inspiration for • Værktøjet mangler legitimitet, pålidekræver let tilgængelige data. praktikere, der arbejder med bæredyglighed eller gennemskuelighed. Legitig byudvikling. Hvis nogle af læserne timitet er særligt et problem med de har gode eller dårlige erfaringer med mange værktøjer der efterhånden er værktøj i forbindelse med bæredygtig på markedet. Problemet er, at de udvikling, er de meget velkomne til at Afslutning »autoriserede« værktøjer ofte er sende os erfaringerne på en e-mail: Det paradoksale er, at der er mange meget tunge at danse med, mens joj@byg.dtu.dk. værktøjer som ikke bruges i praksis, samværktøjer der er lettere at bruge ofte tidig med at mange praktikere efterspører udviklet af brugerne selv, og ofte Der kan læses mere om PETUS-projektet ger værktøjer som kan hjælpe dem med (men ikke altid) mangler legitimitet, på: http://www.petus.eu.com/ nogle meget konkrete og forståelige prohvis det skal bruges i andre sammenhttp://www2.byg.dtu.dk/proj_webs/ blemer relateret til bæredygtighed. hænge petus/index_petus.htm En del af forklaringen er, at mange • De data, der er behov for, findes ikke, værktøjer laves af forskere, med en indeller er ikke (let) tilgængelige. Værk■
Super•Cor® - er navnet på store tunnelrør i korrugeret stål. Spændvidde op til 25 meter.
GG Construction ApS Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV • Tlf.: 98-189500 • Fax: 98-189096 info@ggconstruction.dk • www.ggconstruction.dk 51 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
51
Nyt fra Klagenævnet for Udbud (perioden 1. juli til 30. september 2004) Af Torben Korsager, advokat (H), tk@delacour.dk, DELACOUR Advokatfirma • I en kendelse fra 9. juli 2004 tog Klagenævnet stilling til betingelserne for at anvende kriteriet »det mest fordelagtige bud«, jf. Tilbudslovens § 8, stk. 1, nr. 2. og Tilbudsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 2. Klagenævnet udtalte, at der ud over underkriteriet »pris« skal fastsættes andre kriterier, der er anvendelige for at udbyder kan fastlægge hvilket bud, der er mest fordelagtigt. Derfor kan tildelingskriteriet »mest fordelagtige bud« ikke anvendes, såfremt det eneste underkriterium er »pris«. Klagenævnet slog fast, at udbyderen havde handlet i strid med Tilbudsloven ved ikke at fastsætte andre egnede tildelingskriterier end »pris«. Udbyderen havde endvidere handlet i strid med Tilbudsloven ved at indlede forhandlinger med andre tilbudsgivere end lavestbydende, idet det reelle kriterium var »det laveste bud«, da ikke andre underkriterier var fastsat. Klagenævnet udtalte yderligere, at kriteriet »kvalitet« som udgangspunkt er anvendeligt i forbindelse med anvendelse af tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«. Endvidere slog Klagenævnet fast, at udbyder ikke kan forbeholde sig retten til at vælge frit mellem de indkomne bud, samt evt. at forkaste alle. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med en kendelse afsagt den 13. september 2004. Den forbigåede tilbudsgiver havde under sagen nedlagt påstand om, at beslutningen om at indgå kontrakt med en tilbyder skulle annulleres. Uanset at klagenævnet konstaterede, at udbyder på væsentlige punkter groft havde overtrådt Tilbudsloven, tog Klagenævnet ikke annullationspåstanden til følge, da klager først havde indbragt sagen for nævnet 13 måneder efter at være blevet gjort bekendt med kontraktstildelingen. Klagenævnet udsatte behandlingen af klagers erstatningskrav på kr. 321.000,00. • I Klagenævnets kendelse fra 26. august var der tvist om nogle forhold vedrørende vinterforanstaltninger. Udbudsmaterialet indeholdte her et klart krav om, at alle vejrligsforanstaltninger skulle være inkluderet i det afgivne tilbud. Alligevel valgte udbyder at acceptere et tilbud, der henviste til Danske Entreprenørers Standardforbehold hvoraf det fremgik, at vejrligsforanstaltninger skulle betales som ekstraudgift eller gav ret til fristforlængelse. Klagenævnet udtalte, at forbehold om vejrligsforanstaltninger angik et grundlæggende element, og at udbyder på den baggrund havde været forpligtet til at se bort fra det ellers antagne tilbud som ukonditionsmæssigt. Klagenævnet annullerede udbyders tildeling af kontrakten. • Klagenævnet behandlede i en kendelse afsagt den 30. august 2004 spørgsmålet, om et privat byggefirma var omfattet af tilbudsloven. Byggefirmaet havde indgået aftale med et alment boligselskab om opførelse af nogle boliger. Byggefirmaet skulle stå som bygherre og efterfølgende overdrage grund med boliger til boligselskabet. Klagenævnet udtalte, at konstruktionen havde til formål at skaffe boligselskabet boligerne, uden at boligselskabet skulle stå som bygherre. Boligselskabet var på denne baggrund omfattet af tilbudsloven og havde tilsidesat denne ved ikke at følge reglerne om licitation.
52
• Klagenævnet udtalte i øvrigt vedrørende et andet spørgsmål i sagen, at et forbehold om bygherrens sikkerhedsstillelse var et grundlæggende element. Udbyderen havde derefter været berettiget til at afslå et bud, der stillede forbehold om, at bygherren skulle stille sikkerhed. • I en kendelse fra 29. september 2004 tog Klagenævnet atter stilling til valg af underkriterier til »det økonomisk mest fordelagtige bud«. Udbyder havde ud over underkriteriet »pris« fastsat kriteriet »håndværksmæssige kvalifikationer«. Klagenævnet udtalte: »Et kriterium kan ikke anvendes som underkriterium til tildelingskriteriet ’det økonomisk mest fordelagtige bud’, hvis der ved kriteriet reelt stilles krav til tilbudsgiverne og deres egnethed til at udføre pågældende bygge- og anlægsarbejde.« Sådanne kriterier er kun anvendelige til en evt. prækvalifikation. Udbyder havde herved overtrådt tilbudsloven ved ikke at fastsætte andre underkriterier end »pris«. Klagenævnet har i to kendelser behandlet spørgsmål vedrørende erstatningsudmålingen. Begge kendelser vedrører erstatningsudmålingen på tidligere afsagte kendelser. • Indklagede kommune havde i kendelsen af 20. august 2004 i strid med Indkøbsdirektivet taget et ukonditionsmæssigt tilbud i betragtning. Klager fremførte, at dennes tilbud var det eneste konditionsmæssige, og indklagede derfor havde været forpligtet til at antage dette tilbud. Klager ville altså have fået ordren, såfremt indklagede ikke havde handlet i strid med Indkøbsdirektivet. Klager krævede erstatning i form af den positive opfyldelsesinteresse opgjort som klagerens bruttoavance på ca. 33 % eller kr. 1.667.664. Klagenævnet gav klageren medhold. Klagenævnet gav dog ikke klageren medhold i udmålingen, men udtalte: »I overensstemmelse med sædvanligt anvendte principper for udmåling af erstatning til positiv opfyldelsesinteresse fastsættes erstatningen som svarende til den sædvanlige nettoavance vedrørende den leverance, som klageren ville have fået ved at få tildelt kontrakten.« Nettoavancen blev herefter af klagenævnet fastsat til kr. 150.000. • I en kendelse fra den 13. september, havde indklagede handlet i strid med Tilbudsloven ved blandt andet ikke at have fastsat underkriterier til kriteritet »det økonomisk mest fordelagtige bud«. Klagenævnet fastslog, at en forbigået tilbudsgiver (klager) havde ret til erstatning i form af den positive opfyldelsesinteresse. Under processen havde forhandlinger ført til et nyt tilbud fra klager med en nedsat pris. Klager havde opgjort sit erstatningskrav på baggrund af priser fra første tilbud fratrukket omkostninger til underentreprenører. Omkostningerne var delvist dokumenterede. Erstatningskravet var opgjort til kr. 1.796.563 Klagenævnet udtalte, at da klager havde indladt sig på forhandlinger med tilbudsgiver, skulle priserne ved andet tilbud lægges til grund. Klagenævnet udtalte endvidere, at der ved erstatningsberegningen skulle tages hensyn til klagerens generelle omkostninger og projektrisiko samt at klageren i et vist omfang må antages at have haft mulighed for i stedet at påtage sig andre opgaver. Klagenævnet fastsatte erstatningen til kr. 650.000.
52 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
At vove et øje Af Hanne Moe, Ringsted Kommune, og Egon Fruelund, Kalundborg Kommune, Medlemmer af Danske Planchefer Byplanlægning er indviklet. Debat i planchefernes forening om, hvordan man formidler faglighed i et krydsfelt mellem paragraffer, penge og politik
»I må turde tale Roma midt imod!« Sådan lød den overraskende melding fra en garvet politiker til de rundt regnet 50 danske planchefer, der havde sat hinanden stævne i Odense en dag i maj. Og forsamlingen labbede budskabet i sig med stort velbehag. For er vi efterhånden som embedsfolk blevet så vant til at aflæse det politiske spil, at vi siger det, politikerne gerne vil høre, i stedet for at stå fast på vores faglighed? Nu er Villy Larsen, SF'er og mangeårig rådmand i Odense, nok ikke repræsentativ for alle byrødderne rundt om i de danske kommuner. Men det er nu alligevel tankevækkende, at en politiker med mange års erfaring efterlyser fagligt modspil fra os planlæggere og planchefer. I optakten til seminaret havde vi faktisk stillet os selv og hinanden det 53 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
modsatte spørgsmål: Er vi gode nok til at kommunikere med politikere, borgere og bygherrer på deres præmisser? Eller oplever de os mest som verdensfjerne, halvgamle idealister med hængerøv i fløjlsbukserne og urealistiske forestillinger om planøkonomi og social retfærdighed? Nej, så slemt stod det nu ikke til, mente Bent Skovsen, direktør for NCC Ejendomsudvikling. Hans erfaring er, at plancheferne er blevet mere modne og tolerante gennem årene, men at man stadig kan møde en rigoristisk holdning hos sagsbehandlerne. Bent Skovsen konstaterede, at den gamle »vi alene vide«-rolle er ude, og at det i dag gælder om at skabe respekt via sin faglighed. Han synes, at der generelt er en imødekommende holdning i kommu-
nerne. Det er, når de overordnede myndigheder kommer ind i billedet, at det bliver svært! (Ja, den kan man jo så filosofere lidt over i disse strukturændringstider... hvem gider mon påtage sig rollen som bussemand og varetage de overordnede hensyn i den nye struktur?) Der er simpelthen for mange myndigheder involveret i et planforløb, mente Bent Skovsen – og her var han helt på linje med borgerne, hvis man kan tage en aktiv borger fra Odense, Karen Maigaard, til indtægt for, hvad borgerne sådan i almindelighed mener. Det var Karen Maigaard, der opfordrede plancheferne til, at vi må »turde vove et øje«. For hende som borger er det vigtigste, at kommunen har en vision. Karen Maigaard citerede fra Odense Kommunes vision om, hvordan Glasvejskvarteret skulle udvikle sig, og konstaterede med tilfredshed, at situationen i dag til forveksling ligner den poetiske og i nogles ører måske lidt flyvske drøm, som kommunen nedfældede på et stykke papir mange år tidligere. Samtidig mindede Karen Maigaard dog om, at det er vigtigt, at forandringer sker i et stille og roligt tempo, så folk kan nå at vænne sig til dem i stedet for bare at stritte imod og gøre modstand. Hvad der til gengæld er fløjtende uinteressant
➜ 53
Foreningen Danske Planchefer blev stiftet i september sidste år og har mere end 100 medlemmer fra kommuner i hele landet. Ud over at diskutere faglige spørgsmål er ideen med netværket også at give hinanden sparring omkring rollen som leder, som politisk rådgiver og som kommunens ansigt over for bygherrer og borgere. Under overskriften »Kommunikation for viderekomne« mødtes foreningen i maj måned for at diskutere planchefens image og evne til at kommunikere med de daglige samarbejdspartnere. At det er en disciplin for viderekomne, er man ikke i tvivl om, når man tænker på det tætte spind af jura, komplicerede planprocesser, økonomiske interesser og politik, som faget er spundet ind i. Derfor er det heller ikke nok at kunne betjene en overheadprojektor - at skabe respekt om fagligheden kræver mere end det. For at få nogle bud på, hvad samarbejdspartnerne oplever som god kommunikation, havde foreningen inviteret fire oplægsholdere: Direktør for NCC Ejendomsudvikling Bent Skovsen, udviklingschef i Rema 1000 Jan Poulsen, rådmand i Odense Villy Larsen og borger i Odense Karen Maigaard. Foreningens formand Henrik G. Berthelsen bød velkommen, og bestyrelsesmedlem Hanne Moe kridtede banen op til de to cafédebatter mellem oplæggene. Næste begivenhed bliver årsmødet i Grenaa 18.-19. november, hvor blandt andet den nye kommunestruktur er på dagsordenen. Mere information om foreningen kan fås på www.ktcviden.dk eller ved henvendelse til sekretær Peter Hee, pemh@kolding.dk.
for borgeren, er at høre om alle de regler, en planlægger er nødt til at overholde. Som borger er man også ligeglad med, hvem myndigheden er, mente Karen Maigaard, bare den ikke forhindrer en i at gøre det, man gerne vil. Det sidste vakte dog nogen diskussion under den efterfølgende cafédebat, for hvis man skal forklare borgeren, hvorfor et planforløb tager så lang tid og er så kompliceret, er man vel nødt til at fortælle om de mange regler og procedurer? Drømmen om den brede, demokratiske deltagelse er et af de fundamenter, planlovgivningen hviler på. Meget energi er i årenes løb gået med at forsøge at nå ud til Maren i Kæret med det glade budskab om den gode plan. Men Maren i Kæret findes slet ikke mere, mente Karen Maigaard, som pegede på, at alle borgere i dag har rigelig adgang til informationer, og at et mere påtrængende behov er hurtig og effektiv kom-
munikation med kommunen. Altså, når man som borger sender en email, forventer man at få en hurtig respons! Ikke nødvendigvis straks et fuldt og dækkende svar, men i hvert fald en tilkendegivelse om, at ens spørgsmål er blevet hørt, og at der arbejdes på sagen. Jo, Maren i Kæret lever endnu, replicerede Villy Larsen – og både af hensyn til hende og til politikerne er det tvingende nødvendigt, at planlæggere og planchefer gør sig umage for at tale almindeligt dansk. Vi er verdensmestre i at bruge svære ord som »visualisering« og andre fremmedord, som ingen andre forstår, og det må vi se at vænne os af med, lød rådet fra politikeren. Om demokratihensynet i planlovgivningen mente både politikeren og de to developere, at det på nogle måder har taget overhånd. Især er det et problem, når politikere lader sig styre af stærke enkeltborgere med gode kontakter. Og
lokalplaner er efterhånden blevet et juridisk skoleridt, fordi kommunerne af frygt for senere klager låser sig fast på en masse detaljer. Selvfølgelig er der indsigelser, som er relevante og skal tages alvorligt, men der er sandelig også mange brokkehoveder, som kun tænker ud fra devisen »ikke i min baghave«. Politikere og planlæggere bør tage hinanden i hånden og sige fra over for brokkehovederne, lød budskabet til plancheferne. Til gengæld bør bygherrer og developere selv gøre en indsats for at få en god dialog med naboerne. Udviklingschef Jan Poulsen fra dagligvarekæden Rema 1000 havde gennem ti års arbejde med projektudvikling lært, at nabodialog er vejen frem til et vellykket projekt. Bygherren må selv sørge for at stikke fingeren i jorden ved at undersøge holdningen i lokalområdet og må være villig til at levere trafikanalyser og andet, som kan kvalificere debatten med borgerne. Et andet hot emne i forbindelse med dialogen mellem borgere og bygherre var 3D-illustrationer. Bent Skovsen fra NCC havde erfaret, at forventningerne til de nye teknikker er høje, og at det er vigtigt at være præcis med, hvad illustrationer skal kunne bruges til. Hvor virkelighedstro skal de være, og hvor meget skal de binde projektet? I cafédebatten optog dette emne mange af deltagerne, som pegede på, at et godt projektmateriale og gode illustrationer fra bygherren er en af de vigtige ingredienser i et vellykket planforløb. Et godt samspil mellem planlægger og politiker er, set fra bygherrens synspunkt, en forudsætning for en god proces. Svage politikere, der eksempelvis tøver med at stå ved det planforslag, de har sendt ud, og i stedet bruger lokalplanen som et afstemningsværktøj, fremmer ikke processen. Så opfordringen til planchefen var: skab respekt om din faglighed og vær dygtig til at sælge dit budskab til politikerne. Og så kan vi jo lade Villy Larsen få det sidste ord: Vi har brug for, at nogen gider skabe helhed i tingene – og så må planchefen være parat til at tage slagsmålet! ■
SKAL DET VÆRE OS TO? Åbenhed, fælles udbytte af høstede besparelser, øget sikkerhed, samarbejde i stedet for kontrol, bedre arbejdsmiljø. Vejpartnering er et ganske nyt begreb. Vi har allerede gode erfaringer på det spændende område og ser det som en af vejene frem. Se mere på vores hjemmeside
www.ncc-roads.dk 54
54 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Miljøvurdering af planer og programmer Af Lone Kørnøv, Kørnøv Consulting ApS og Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S
Hvad gør en miljøvurderingsproces effektiv? Hvordan kan vi sikre kvalitet i miljøvurderingen af planer og programmer? I artiklen diskuteres det, hvordan en miljøvurdering kan gennemføres effektivt, og hvad kvalitet er i forhold til miljøvurderinger.
Kommunerne har siden 21. juli 2004 haft til opgave at miljøvurdere planer og programmer, som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Lovkrav om at inddrage miljø i planlægningen er ikke nyt i planlægningen. Men med lovkravet om miljøvurdering af planer og programmer vil der i også praksis blive et øget fokus på miljøforhold i planlægningen. 55 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Hvad gør en miljøvurdering effektiv? En miljøvurdering bliver først og fremmest effektiv af, at politikerne er lydhøre for miljøvurderingens konklusioner og anbefalinger. En meget ressource- og tidskrævende miljøvurderingsproces uden efterfølgende politisk forståelse og hensyntagen gavner ikke miljøet.
En miljøvurdering med effekt til fordel for miljøet En miljøvurdering får effekt, når planens/programmets miljømæssige konsekvenser minimeres som følge af miljøvurderingen. Det kan ske ved at miljøvurderingen har ført til: - at der er foreslået og indarbejdet ændringer i planen/programmet, som er til miljøets fordel - at planen/programmet er blevet mere klar i formuleringerne i forhold til miljøet, men også på andre områder - at der er konsensus mellem planens/programmets mål, retningslinier og handlinger - at der er valgt en helt ny strategi for et tema eller et fysisk område, som er til fordel for miljøet
Faktorer, som påvirker tidsforbruget Der har siden fremlæggelse af lovforslaget været diskussioner omkring imple-
➜ 55
Effektivitet i miljøvurderingsprocessen Der er flere erfaringer – såvel danske som internationale – som peger på forskellige forhold, der er vigtige at have for øje for at sikre en effektiv miljøvurderingsproces for planer. Erfaringerne er: -
-
-
-
-
-
At starte tidligt Hvis miljøvurderingen påbegyndes for sent i planprocessen, eksempelvis efter planudkast er formuleret, vil resultatet sandsynligvis være at miljøvurderingen har lidt eller ingen indflydelse på planen. At involvere politikere For at tilpasse omfang, niveau og præsentation til politikerne er det vigtigt at involvere dem allerede inden miljøvurderingen påbegyndes og metoder vælges. At miljøvurderingen holdes simpel For at være gennemsigtig og ressourcemæssig fornuftig bør miljøvurderingen og metoden hertil holdes simpel. At fokusere på de vigtigste miljøforhold En god afgrænsning er vigtig dels af ressourcemæssige årsager men i høj grad også for at sikre, at det netop er det væsentligste beslutningsgrundlag, der bliver lagt frem for såvel politikere som offentligheden. At bygge på eksisterende planarbejde Af ressourcemæssige hensyn og for at sikre at miljøvurderingen ikke bliver en proces og et dokument for sig bør opfyldelse af kravene om miljøvurdering bygge på det arbejde, som allerede finder sted i kommunerne i dag. Der er bl.a. tale om kortlægning af miljøforhold og overvågning. At inddrage kompetencer på tværs af afdelinger/forvaltninger For at dække det brede miljøbegreb i miljøvurderingen er det vigtigt, at trække på kompetencer fra forskellige afdelinger/forvaltninger.
Disse erfaringer er uddybet i Europa-Kommissionen, 2004; Hvidtfeldt og MøllerJensen, 2001; Hvidtfeldt og Kørnøv, 2002; Kørnøv og Hvidtfeldt, 2003 og på www.dcue.dk.
menteringen af de nye krav og behovet for ressourcer til at løfte opgaven. Vi vil ikke gå ind i diskussionen om, hvorvidt denne opgave er ressourcefastsat tilstrækkeligt, men i stedet fokusere på de faktorer, som påvirker tidsforbruget til at udarbejde en miljøvurdering af en plan eller et program.
Lovkravene til miljøvurderinger af planer og programmer er knyttet til miljøstatus, overvejelse af alternativer, miljøvurdering, dokumentation, overvågning m.v. Alle disse krav påvirker minimumstidsforbruget for udførelsen af miljøvurdering. Opfyldelse af lovkravene vil dog kræve meget forskellige ressour-
Hvad kan påvirke tidsforbruget? Forhold, som påvirker, hvor lang tid det vil tage at udføre en miljøvurdering, og som kommunerne selv kan være med til at påvirke, er eksempelvis: 1. Mængden og kvaliteten af eksisterende data over miljøstatus -
kortlagt gennem miljøhandlingsplan, grønne regnskaber, Agenda 21 plan osv.
2. Villigheden til at dele data og til at samarbejde i forhold til at indsamle nødvendige data -
såvel internt mellem afdelinger/forvaltninger i kommunen samt mellem kommunen og andre parter som eksempelvis interesseorganisationer.
3. Hvorvidt der er enighed om hvad de væsentligste miljøforhold er. 4. Hvorvidt miljøvurderingen er godt afgrænset -
56
Fokusering på de væsentlige miljøforhold og udelukkelse af mindre betydende miljøforhold i vurdering og præsentation.
ce- og tidsforbrug, afhængig af den konkrete plan/program, og det faktum, at kommunerne ikke har samme udgangspunkt for at løfte opgaven. Nogle kommuner vil være godt klædt på, fordi de har erfaring med at inddrage miljøforhold i planlægningen og eksempelvis har de nødvendige data over miljøstatus. I de første forsøg med at foretage screening og udarbejde miljøvurdering må der påregnes et ekstra ressourceforbrug for at opbygge kompetencen i kommunen.
Miljøvurderingens kvalitet Afslutningsvis skal det pointeres, at selvom en plan eller et program ikke ændres som følge af en miljøvurdering, kan miljøvurderingen alligevel have været af god kvalitet og haft positive effekter. Miljøvurderingen kan eksempelvis have ført til: 1. at der er opnået en bedre forståelse for miljø – også på tværs af afdelinger og forvaltninger 2. at beslutningsprocessen er blevet mere gennemsigtig for politikere, embedsmænd og offentlighed 3. at miljøvurderingen har givet inspiration til at forbedre planen, når den skal revideres (Kørnøv, 2004). Forfatterne er netop nu i gang med metodeudviklingen til miljøvurdering af planer og programmer. Metoden vil blive præsenteret i Miljøministeriets vejledning, som forventes at udkomme ved årsskiftet 2004/05. ■
Forfatterne vil gerne i dialog med flere kommuner, som netop nu er i gang med miljøvurdering af planer og programmer. Lone Kørnøv er ejer af Kørnøv Consulting ApS og lektor på Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Lone kan kontaktes på mail kornov@kornov.dk eller på telefon 98 23 0030. Joy Alrøe Andersen er planlægger hos Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, www.hedeselskabet.dk. Joy kan kontaktes på JOY@hedeselskabet.dk eller på telefon 87 386184.
56 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Perspektiver på partnerskab i parkforvaltningen
Af ph.d.-studerende Christian Lindholst, Skov & Landskab, KVL Inden for det grønne område er partnerskabsmodellen relevant i forhold til en række af de driftsopgaver man varetager. Til gengæld er vores viden om partnerskaber og kendskabet til partnerskaber forholdsvist begrænset. Et nyt forskningsprojekt med udgangspunkt i dansk parkforvaltning vil i de kommende år sætte fokus på partnerskab i den grønne sektor. Denne artikel belyser nogle centrale forhold vedrørende partnerskab som ny samarbejdsmodel. Udlicitering har op gennem 90’erne konsolideret sig som alternativet til offentlig egenproduktion, når private entreprenører har skulle deltage i løsningen af offentlige driftsopgaver inden for parkforvaltning. I forhold til denne traditionelle udlicitering er udlicitering efter en partnerskabsmodel på flere punkter en afgørende anderledes måde at varetage driftsopgaver på. Blandt andet kræves der en række nye faglige og organisatoriske kompetencer og perspektivet i partnerskab vil 57 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
på længere sigt være forskelligt i forhold til den traditionelle udlicitering. Selvom et partnerskab fordrer en fælles ramme og et tæt samarbejde om mål og midler, vil perspektiverne i partnerskab også være forskellige for henholdsvis den offentlige myndighed og den private entreprenør. For den private entreprenør vil partnerskab eksempelvis være et alternativ til traditionel udlicitering, hvorimod partnerskab for den offentlige myndighed udgør et alternativ til både den traditionelle udlicitering og egenproduktion.
Effektivitet og fleksibilitet Ideen med traditionel udlicitering er at varetagelsen af de offentlige opgaver kan effektiviseres gennem etablering af markedsbaseret konkurrence om klart formulerede opgaver. Ideen i partnerskab er at effektivisering af de offentlige ydelser gennem en markedsbaseret konkurrence kombineres med et tættere samarbejde om udvikling og løbende tilpasning af både mål og midler. Hvor traditionel udlicitering hovedsageligt betoner effektivitet, kombinerer et partnerskab effektivitet med fleksibilitet. På grund af den politiske kontekst fordrer mange offentlige ydelser en højere grad af fleksibilitet og løbende tilpasning, end det der kan opnås ved traditionel udlicitering. Partnerskab er derfor umiddelbart en interessant måde at anvende private entreprenører på i den offentlige opgavevaretagelse.
De enkelte dele og helheden Traditionel udlicitering er velegnet, der hvor opgaverne kan formuleres præcist og hvor de ikke forventes at ændre sig nævneværdigt i kontraktperioden. Part-
➜ 57
ring er forholdet mellem bestiller og udfører hovedsageligt styret af den skrevne kontrakt. Når et samarbejde indledes som et partnerskab gøres rollerne som bestiller og udfører mere flydende og dette kræver andre faglige og organisatoriske kompetencer hos den private entreprenør og den offentlige myndighed.
To alternativer for den private entreprenør
nerskab er derimod velegnet, hvor opgaverne ikke kan formuleres præcist og hvor de forventes at forandre sig i kontraktperioden. I praksis er det dog ikke altid så enkelt, at skelne mellem typer af opgaver og hvilken samarbejdsmodel, der er den optimale. Dette skyldes, at de mere rutinemæssige opgaver ofte indgår i en række foranderlige og overordnede sammenhænge. Opgaverne inden for det grønne driftsområde illustrerer dette ganske godt. I de senere år har man løftet en stor opgave med at definere og standardisere de enkelte del-elementer, samt plejen og vedligeholdelsen heraf, inden for det grønne driftsområde. Herigennem har man blandt andet gjort en række af de opgaver man løser mere synlige. Dette kan anvendes internt i den offentlige organisation, fx når man beskriver grønne driftsopgaver i plejeplaner, eller eksternt, fx når man skal dokumentere, hvilke aktiviteter man udfører over for politikere og borgere. Med et sådant udgangspunkt i de enkelte del-elementer i en park kan helheden og de overordnede formål med parken dog let træde i baggrunden. Den form for udlicitering vi har været vidne til op gennem 90’erne har forstærket denne tendens, da en klar formulering af opgaverne på elementniveau har været anset som en afgørende forudsætning for at kunne anvende private entreprenører. Udover driftsbesparelser kan et andet synligt resultat af vellykket udlicitering derfor let blive statiske og kedelige grønne områder, der har mistet deres funktioner i forhold til menneskelige og samfundsmæssige behov. 58
De grønne driftsopgaver er således ikke kun rutinemæssige opgaver, der kan formuleres en gang for alle. Grønne områder er dynamiske helheder og den måde man organiserer driften heraf, herunder anvendelsen af private entreprenører, må tage behørigt hensyn hertil. Partnerskab synes at være et godt bud herpå.
Ændrede og nye roller For den private entreprenør betyder et partnerskab, at man skal forholde sig anderledes til de offentlige opgaver, man byder på og eventuelt vinder, end ved traditionel udlicitering. Ved traditionel udlicitering har det været afgørende i et godt udbudsmateriale at specificere en given mængde af en given opgave/ ydelse. Således har den private entreprenør på baggrund af et klart specificeret udbudsmateriale, kunne udregne relevante priser og tilrettelægge hvordan opgaverne løses mest økonomisk. I en vundet licitering har den private entreprenør ideelt set kun skulle forholde sig til de opgaver, der angives i udbudsmaterialet. Det har været det offentliges opgave at definere og kontrollere opgaverne i sin rolle som bestiller og den private entreprenørs at løse opgaverne gennem sin rolle som udfører. Herigennem har der været opstillet en klar arbejdsdeling mellem den offentlige myndighed og den private entreprenør, hvor der principielt ikke har været nogen fordring om et egentligt samarbejde. I en traditionel udlicite-
For den private entreprenør betyder partnerskab, at der nu er to måder at skulle løse udbudte offentlige opgaver på. Hvad et partnerskab kræver af faglige og organisatoriske kompetencer hos den private entreprenør, er stadig ikke fuldt ud afklaret, men nogle erfaringer viser, at et partnerskab kræver personer, der er parate til at tale med og lytte til modparten. Herigennem kan partnerne i fællesskab tilpasse mål og midler, på baggrund af den viden begge parter besidder. Ved traditionel udlicitering er sådanne kompetencer principielt irrelevante, da opgaverne skal løses på baggrund af det på forhånd specificerede udbudsmateriale. Partnerskab kan også betyde at de af entreprenørens medarbejdere, der indgår i et konkret partnerskab vil blive sat i en række dilemmaer, mellem de forpligtigelser et samarbejdet fordrer og de mere overordnede mål i den organisation de tilhører. Eksempelvis betyder et partnerskab, at den private entreprenørs medarbejdere får et større ansvar for at opgaverne løses i forhold til helheden og de overordnede målsætninger med de grønne områder. Dette betyder, at man eventuelt må være parat til at ændre i driften og tage initiativer efter andre hensyn end rent driftsøkonomiske. De
Et forskningsprojekt vil i de kommende tre år sætte fokus på hvordan partnerskaber kan anvendes i den grønne sektor. Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for og konsekvenserne af at anvende partnerskab inden for det grønne område. Herigennem vil også den almindelige forståelse af det offentlig-private samspil blive øget. Forskningsprojektet foregår i et samarbejde mellem Hedeselskabet, Vejdirektoratet og Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL. Parterne finansierer projektet med hver en tredjedel.
58 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
medarbejdere og deres respektive organisationer, der indgår i et partnerskab, skal derfor også besidde andre og nye kompetencer end medarbejdere og organisationer, der løser opgaver i en traditionel udlicitering.
...men tre alternativer for den offentlige myndighed Introduktionen af partnerskab betyder, at den offentlige myndighed nu har tre alternativer at vælge imellem, når man overvejer hvordan opgaverne skal varetages. Alternativerne er offentlig egenproduktion, anvendelsen af private entreprenører på basis af klart formulerede opgaver (traditionel udlicitering), og anvendelsen af private entreprenører på basis af fælles udvikling og tilpasning af opgaver (partnerskab). Hvert alternativ indeholder selvfølgelig en række forskellige muligheder for hvordan opgaverne løses. Forskelligheden i den måde forvaltningerne i dag er organiseret på, er et umiddelbart eksempel på mangfoldigheden heri. Ligeledes kan der tænkes mange måder at udlicitere og indgå partnerskaber på. Hvordan partnerskaber fremover skal forme sig er i høj grad op til forvaltningerne og entreprenørerne selv af afgøre. Selvom en parkforvaltning allerede har anvendt private entreprenører til løsning af driftsopgaver, kræver et partnerskab noget andet af parkforvaltningen og dennes medarbejdere end ved den traditionelle udlicitering. For at få det fulde udbytte af et partnerskab er det eksempelvis nødvendigt at formulere de overordnede målsætninger for kommunens grønne områder og ikke kun specificere de mere rutinemæssige opgaver. Dette kan være en længere proces, hvor man må undersøge hvordan forskellige typer af brugere anvender eller oplever et grønt område eller hvordan det grønne område kan understøtte langsigtede sundhedsmæssige, økonomiske eller sociale behov i lokal området.
partnerskab indebærer, at den private entreprenør opnår en særlig viden om de specifikke opgaver, som partnerskabet har løst og den partner man har haft. Det vil være forholdsvist ressourcekrævende for andre entreprenører at opnå denne viden. Den private entreprenør, der indgår i et partnerskab, har derfor en umiddelbar konkurrencefordel i forhold til andre entreprenører, når en opgave bliver udbudt på ny. En hensigtsmæssig overdragelse af medarbejdere kan minimere konkurrencefordelen, fordi medarbejderne besidder en stor del af den særlige viden. Omvendt kan virksomhedsoverdragede være tids-
og ressourcekrævende for en privat entreprenør. Alt i alt må det forventes, at anvendelsen af partnerskab indebærer en tendens til, at der vil være færre om buddet, når driftsopgaverne udbydes på ny. Det vil igen sige, at konkurrencen formindskes og at den enkelte offentlige myndigheds incitament til at anvende private entreprenører mindskes på sigt. Endvidere kan det også blive sværere for nye entreprenører at komme ind på markedet. I dag er det sådan, at en offentlig udbyder skal vælge det bud i en udbudsrunde, der er ’økonomisk mest
➜
Jordens bedste valg
i bund og grund
• Kartering og jordbehandling • Vi renser jorden i hele Danmark • 6 pladser til jordrens over hele landet • Rensning af jorden on-site Grav dybere på www.soilrem.com
På kort og lang sigt Allerede i dag er det en udfordring for de offentlige udbydere at skabe og vedligeholde et konkurrencedygtigt marked. Et konkurrencedygtigt marked er almindeligvis forudsætningen for at anvendelsen af private entreprenører kan føre til besparelser. Når en offentlig myndighed og en privat entreprenør indgår i et partnerskab bliver denne udfordring endnu større. Et vellykket 59 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com
59
fordelagtigt’. Dette er rimeligt, når man anvender traditionel udlicitering, både på kort og lang sigt. Når opgavernes karakter tilsiger, at et partnerskab er den bedste samarbejdsmodel, bliver det tillige en udfordring, at der også på længere sigt stadigt vil være et konkurrencedygtigt marked. Partnerskab indebærer derfor, at de offentlige udbydere i fællesskab ikke kun tænker økonomisk på kort sigt, men også tænker på hvordan fremtidens marked vil blive. Både private entreprenører og offentlige myndigheder har en fælles strategisk interesse i at skabe og vedligeholde et både konkurrencedygtigt og kompetent marked. Partnerskab mellem private entreprenører og offentlige myndigheder må derfor ikke kun være partnerskab om konkrete opgaver, men bør også være et fælles anliggende om til stadighed, at kunne sikre gode grønne ydelser i dagens samfund. Dette udgør en af de store udfordringer ved introduktionen af partnerskab som samarbejdsmodel.
Er partnerskab omkostningseffektivt? Nogle hævder at et partnerskab ikke vil være ligeså omkostningseffektivt som traditionel udlicitering og at et partnerskab vil indebære højere omkostninger for den offentlige myndighed. Blandt andet kan det være svært for en offentlig myndighed at gennemskue hvilken privat entreprenør, der vil være den økonomisk mest fordelagtige, fordi priserne i en udbudsrunde ikke kan sammenlignes direkte når opgaverne ikke formule-
res på forhånd i udbudsmaterialet. Det nyudviklede HelPark-koncept indeholder et udmærket forslag til løsning af dette problem. I HelPark-konceptet skelnes der mellem opgaver, der kan formuleres på forhånd (basis- og tillægsopgaver) og opgaver der formuleres undervejs (udviklingsopgaver). Herigennem skabes der både mulighed for en fair konkurrence gennem enhedspriser på basis- og tillægsopgaver og en større grad af fleksibilitet gennem tillægs- og udviklingsopgaver. En anden indvending er, at det er ressourcekrævende at skulle indgå i et tættere samarbejde, der fx kræver regelmæssige møder og dialog. Hertil kan det siges at den løbende udvikling af mål og midler et partnerskab sigter imod, bør indebære at man bedre kan tilpasse ydelserne til de aktuelle menneskelige og samfundsmæssige ønsker og behov således, at de opgaver man udfører, i størst mulig udstrækning svarer til de aktuelle ønsker og behov. Udover muligheden for driftsoptimeringer sikrer man dermed at ressourcerne også bliver brugt på de rigtige opgaver. Den forholdsvis lange kontraktperiode et partnerskab almindeligvis fordrer, mindsker også omkostningerne med at skulle forny kontrakter. Herigennem kan både den offentlige myndighed og den private entreprenør spare tid og ressourcer, der således kan anvendes til varetagelsen af de egentlige opgaver, driftsoptimeringer etc. De samlede erfaringer fra vejsektoren herhjemme viser, at der er besparelser at hente gennem udlicitering af driftsopgaverne i forhold til egenproduktion. Hertil
viser vejdirektoratets foreløbige erfaringer med partnerskab, at man kan opnå yderligere besparelser på driften gennem udlicitering i en partnerskabsmodel. Principielt er der ikke noget, der taler imod, at dette ikke kan opnås på andre offentlige driftsområder.
Forskning i partnerskab og parkforvaltning Inden for parkforvaltningen er de konkrete erfaringer med partnerskab spredte og få og der er mange uafklarede spørgsmål i forbindelse hermed. Et forskningsprojekt på Skov & Landskab, KVL i samarbejde med Hedeselskabet A/S og Vejdirektoratet vedrørende mulighederne i partnerskab inden for driftsområdet i parkforvaltningen og den grønne sektor vil i de kommende år søge ny viden, der kan omsættes i praksis. Partnerne finansierer projektet med en tredjedel hver. Projektet vil blandt andet belyse muligheder og forudsætninger for partnerskab fra både den private entreprenørs og den offentlige myndigheds synsvinkel. Herunder vil projektet belyse hvordan man vælger mellem traditionel udlicitering og partnerskab, samt hvilke organisatoriske og faglige forudsætninger de forskellige udliciteringsformer kræver. Resultaterne vil være tilgængelige for alle og være relevante for både parkforvaltere og entreprenører, samt andre aktører inden for de forskellige driftsområder i den offentlige forvaltning. Resultaterne vil således bidrage til den almindelige forståelse af offentlig-privat samspil. ■
DAKOFA-konference om affald i naturen Tirsdag den 14. december 2004, kl. 09.3016.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Affald i naturen og på offentlige steder er et stigende problem, og på konferencen fremlægges erfaringer fra Vejdirektoratet, Århus Amt, Københavns Kommune og en strandrenserpatrulje vedrørende affald, der smides langs vejene, ved stranden og andre offentlige arealer. Hvad koster det samfundet, og hvad kan der gøres for at mindske mængden? Hvilken betydning har serviceniveau og f.eks. vægtafhængigt renovationsgebyrer?
Også statslige initiativer, der påvirker affaldsmængden, inddrages sammen med overvejelser om indførelse af bøder for at smide affald på offentlige steder. Endelig præsenteres bløde redskaber som informations- og undervisningskampagner. Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . Tilmeldingsfrist
2.000,3.500,-
7. december 2004
UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 60
60 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Sniffermetoden afslører luften fra renseriet Af Karsten Fuglsang, Force Technology Ny metode udviklet under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for Jord- og grundvandsforurenening, kan billigt og hurtigt lokalisere, hvor der sker en kraftig indtrængning af perchlorethylen til boliger fra renserier og på forurenede grunde
Perchlorethylen (PCE) kan trænge ind i boliger via betongulve og etageadskillelser fra forurenet jord og fra renserier. Det er meget vanskeligt at bestemme hvordan indtrængningen fordeler sig over gulvet. Der kan være områder med særlig stor indtrængning, hvor man med fordel kan sætte ind for at mindske indtrængningen. Med en ny metode betegnet »sniffermetoden« er det muligt hurtigt og billigt at kortlægge fordelingen af indtrængningen over et gulv. Metoden kan med fordel bruges til kontrol af afværgeforanstaltninger og i forbindelse med en egentlig måling af indtrængningens størrelse. Metoden er udviklet og testet af Force Technology som et projekt under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for Jord- og Grundvandsforurening.
lægning med sniffermetoden kan kvantitative metoder benyttes på udvalgte delområder til at bestemme indtrængningen. Herved vil den samlede indtrængning kunne bestemmes mere præcist. Forurening med perchlorethylen forekommer typisk under ejendomme med nuværende renserier, eller hvor tidligere renserier har været beliggende.
Indtrængning til boliger på forurenede grunde Man vil typisk ved hjælp af en beregningsmodel forsøge af bedømme, om der er risiko for uacceptabel indtrængningen fra jordforurening under tidligere renserier. Beregningsmodellen er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 af 1998, som bl.a. beskriver de såkaldte afdampningskriterier /2/. Afdampningskriterierne sætter grænser for indtrængningen af dampe fra jordforurening til indeluften, og for at kontrollere indtrængningen, må dens størrelse bestemmes, eller der må foretages målinger af indeluften. Nyere undersøgelser har vist, at beregningsmodellen ikke altid kan bruges til at forudsige kraftige indtrængninger. Dette gælder, hvis indtrængningen sker fra områder på gulvet, hvor det ikke er muligt at udføre måling af poreluftkoncentrationer. En sådan situation kan
➜
Baggrund Miljøstyrelsen iværksatte i 2003 udvikling og test af »sniffermetoden« til udpegning af områder på gulve, hvor der sker en særlig kraftig indtrængning af perchlorethylen (PCE) til indeluften i boliger /1/. Idéen var at udvikle og validere en hurtig og billig målemetode, som kan bruges til en orienterende kortlægning af indtrængningen af PCE fra en overflade med f.eks. revner og sprækker. Ud fra den orienterende kort61 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Indtrængningen af perchlorethylen fra forurenet jord under gulvet i en krybekælder måles ved hjælp af foliemetoden. Målestedet er udpeget ved hjælp af sniffermetoden.
61
typisk opstå omkring rørgennemføringer, faldstammer o.l., hvor der er synlige revner i gulvet og samtidig forekommer en forurenet zone under gulvet. Indtrængningen fra sådanne områder kan være helt dominerende i forhold til den samlede indtrængning fra gulvet. Indtrængningen fra sådanne »hot spots« kan kvantificeres ved hjælp af foliemetoden, som er udviklet for Miljøstyrelsen af FORCE Technology /3/, /4/.
passende »aflukke« over området, hvorfra indtrængningen skal lokaliseres, blev et mundstykke, som vist i figur 1, konstrueret. Mundstykket består af en folie af en lamineret alu/plast-folie. Alufolien er gastæt, og på ydersiden er lamineret med en plastfolie, som bl.a. anvendes til udtagning af lugtprøver, anses den for at have minimal adsorption af organiske gasser. Figur 2. »VaporCover«, benyttet sammen med ppb-RAE PI-detektor.
Indtrængning til boliger over eksisterende renserier Med renseribekendtgørelsen fra 2003 er der fastsat grænser for, hvor stor indtrængningen af PCE fra eksisterende renserier til lejligheder må være. Hvis bidraget fra renseriet er over de fastsatte grænser, skal der foretages afværgeforanstaltninger. Det vil i denne forbindelse være relevant at benytte sniffermetoden til hurtigt og billigt at udpege områder, hvor særlig høj indtrængning forekommer fra renserier til lejligheder, for dermed at kunne udpege områder, hvor etageadskillelsen mellem renseri og lejlighed bør tætnes. I det følgende gives en kort beskrivelse af sniffermetoden og resultatet af den test af metoden, der er gennemført. For en nærmere beskrivelse henvises til /1/.
den overflade, man ønsker at undersøge. Luften under prøvetagningsmundstykket måles med en »sniffer«, som er en gasdetektor, der kan måle den pågældende gas – i dette tilfælde er gassen PCE. Prøvetagningsmundstykket lægges ned over området, sådan at det er mest muligt aflukket. Efter at mundstykket har ligget i få minutter, kan afdampningen til det aflukkede luftvolumen i mundstykket kontrolleres for indhold af gasser ved hjælp af snifferen. Der blev indledningsvis udført en test af sniffermetoden i laboratoriet, hvorunder metoden blev optimeret. Der blev herefter udført en felttest på fire forskellige steder, som repræsenterede forskellige anvendelsesmuligheder for metoden.
»VaporCover« mundstykke til prøvetagning Princippet i sniffermetoden Den nye metode kaldes »sniffermetoden«, og den består af et prøvetagningsmundstykke, der lægges ned over
Det var fra projektets start hensigten af finde den mest effektive tætning på et mundstykke, som samtidig er flexibel og hurtig at flytte fra sted. For at opnå et
Gasdetektor til hurtig, orienterende måling af PCE Som gasdetektor til måling af PCE blev en fotoionisationsdetektor af typen »ppb-RAE« fundet velegnet. Denne detektor blev fundet egnet til måling i koncentrationsområder ned til 0,5 mg PCE/m3. Gasdetektoren ses på figur 2 til »sniffermåling« med den første prototype af VaporCover.
Undersøgelsen - Felttest Sniffermetoden blev afprøvet på 4 forskellige lokaliteter: Case A Indtrængning af PCE fra forurenet jord under et nedlagt renseri Case B Indtrængning af PCE fra forurenet jord under et eksisterende renseri Case C Indtrængning af PCE fra forurenet jord under en privat bolig nær et tidligere pelsrenseri Case D Indtrængning af PCE til lejligheder over et eksisterende renseri Resultaterne af PCE målingerne med fotoionisationsdetektoren blev under felttesten valideret ved hjælp af en kalibreret PAS detektor mrk. Brüel & Kjær 1302 (PAS: Fotoakustisk spektrometri).
Hovedkonklusioner
Figur 1. Opbygning af mundstykke »VaporCover«: (a) set fra oven, (b) set fra siden med gasdetektor tilsluttet. (1): Gastæt alu/plast-folie indeholdende finkornet fyldningsmateriale, der tynger folien ned mod overfladen og dermed sørger for en højere grad af tætning; (2) gastæt folie, område uden fyldning; (3) teflonslange; (4) gasdetektor.
62
Indtrængning af PCE fra forurenet jord Sniffermålingerne kunne under felttesten på alle de valgte lokaliteter udføres på relativt kort tid og udgjorde et effektivt værktøj til udpegning af områder med kraftig indtrængning. Indtrængningen kunne efterfølgende bestemmes kvantitativt på de udpegede områder ved hjælp af foliemetoden. 62 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Ved at opstille en korrelation mellem resultater af målinger med sniffermetoden og kvantitative målinger af fluxen på udvalgte punkter var det muligt at beregne den samlede indtrængning fra hele gulvet. Korrelationen blev brugt til en omregning fra resultatet af sniffermålingerne i de enkelte punkter til en flux i enheden mikrogram/m3/time. Ud fra rummets volumen og luftskiftet i rummet kan bidraget til koncentrationen af PCE i indeluften herefter beregnes. Afdampningskriteriet kontrolleres på denne måde mere præcist end efter de hidtil benyttede metoder, hvor der typisk anvendes måleresultater fra ganske få punkter, ofte ud fra 1-2 poreluftmålinger udført under gulvet i rummet, og en efterfølgende beregning af det teoretiske diffusive/konvektive bidrag. Det konkluderes sammenfattende, at sniffermetoden blev fundet meget velegnet til brug ved en indledende kortlægning af indtrængningen af PCE til indeluften i boliger, der er beliggende på lokaliteter med forurenet jord. Sniffermetoden kan f.eks. bruges til udpegning af »hot spots« med særlig stor indtrængning, når en traditionel indeluftmåling har vist forhøjede koncentrationer af PCE. Ud fra en efterfølgende måling med foliemetoden kan det sam-
lede bidrag til indeluften fra jordforureningen herefter beregnes.
Indtrængning af PCE fra eksisterende renserier Endvidere blev det ved feltforsøg vist, at sniffermetoden også kan bruges til at lokalisere områder med særlig store utætheder i etageadskillelser mellem renserier og lejligheder. Dette kan benyttes med stor fordel i forbindelse med etablering og kontrol af foranstaltninger, der skal tætne etageadskillelser mellem renseri og lejligheder i henhold til renseribekendtgørelsen /6/. Testen i lejligheden over renseriet afslørede blandt andet en kraftig utæthed i etageadskillelse under et dørtrin i lejligheden, og denne information vil være særdeles nyttig i forbindelse med afværgeforanstaltninger, der skal reducere indtrængningen.
Indtrængning af andre gasser Afprøvningen af sniffermetoden fokuserede i projektet på brug i forbindelse med kortlægning af indtrængning af PCE. Afhængig af den valgte gasdetek-
tors følsomhed og selektivitet vil metoden kunne bruges til bestemmelse af mange andre gasformige forbindelser, herunder andre flygtige organiske forbindelser. Prøvetagningsmundstykket VaporCover, som udvikledes i forbindelse med projektet, produceres nu kommercielt af fa. Instrumatic AS. Litteratur 1. Udpegning af områder med indtrængning af perchlorethylen til indeluften: »Sniffermetoden«. Miljøprojekt for Miljøstyrelsen 2004 (under publikation). 2. Miljøstyrelsen (1998). Oprydning på forurenede lokaliteter. Vejledning Nr. 6, 1998. 3. Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden - Del 1. Laboratorieundersøgelse. Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen. Kan downloades fra: http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2001/87-7944-793-7/pdf/87-7944794-5.PDF 4. Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden. Del 2. Felttest. Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen. Kan downloades fra: http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2001/87-7944-795-3/pdf/87-7944796-1.PDF 5. Miljøministeriets bekendtgørelse om etablering og drift af renserier nr. 532 af 18/6 2003.
■
BEROTECH Berotech har specialiseret sig i ledningsrenovering med NoDig-metoden PRODUKTER BEROLINA-LINER BEROTECH-LINER PUNKTREPARATION OVERGANGSLØSNING/HATPROFIL BRØNDRENOVERING HÅNDRENOVERING FRÆSNING MED ROBOT GLASFIBERTANKE KONTROLORDNINGER Vi installerer Berolina-liner overalt i Europa
Medlem af Kontrolordning for ledningsrenovering Medlem af Güteschutz Kanalbau
Berotech A/S . Hoptrupvej 6 . DK-6500 Vojens . Tlf.: +45 70 21 42 24 . www.berotech.dk . Mail: fj@berotech.dk
63 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
63
Samarbejde skaber bedre miljø Af Jane Birch Andersen, Rambøll Hvordan får man alle de gode idéer ført ud i livet, når det handler om miljøledelse? Et miljønetværk i Them Kommune har haft succes med at overføre teori til praksis. Samtidig har netværket skabt en bedre forståelse imellem to spildevandsproducerende virksomheder og det kommunale renseanlæg.
blev gennemgået. Sideløbende arbejdede man i virksomhederne med at opbygge en miljøhåndbog, og med i det hele taget at få miljøforbedringerne ført ud i livet. Susanne Kornvig fra Rambøll har fungeret som konsulent og projektleder i netværket, og hun er også med denne torsdag formiddag.
Medarbejderne skal inddrages
Det er torsdag den 2. september om formiddagen. En gruppe mennesker hilser glade på hinanden i et lokale på Them Rådhus. Det er et år siden, de sidst har været samlet. Snakken går, og gensynsglæden er stor. Gruppen består af medarbejdere fra Them kommune, Winther Cykler, Them Andelsmejeri og Them kommunale renseanlæg – de danner tilsammen et miljønetværk, der blev startet for godt 2 år siden. Det var Them Kommune, der tog initiativet til samarbejdet. De virksomheder, der blev inviteret til at deltage i netværket, var de virksomheder i kommunen, der producerede mest spildevand, 64
og det kommunale renseanlæg, som modtager spildevandet. Formålet med netværket var først og fremmest at reducere den samlede miljøbelastning fra de enkelte virksomheder – både spildevand og andre væsentlige miljøpåvirkninger. Dernæst ønskede Them Kommune at skabe en større forståelse og et bedre samarbejde mellem de virksomheder, der producerer spildevandet, og renseanlægget, der skal rense vandet. Et samarbejde, der går på tværs af private og kommunale interesser. Det første år fulgte gruppen et projektforløb med en række seminarer, hvor elementerne i et miljøledelsessystem
Anledningen til at gruppen mødes igen er, at Bente Refslund, der er Agenda 21medarbejder i Silkeborg Kommune, har skrevet et masterspeciale i læringsprocesser, der handler om miljøledelse til hverdag. Bente Refslund har taget udgangspunkt i de tre virksomheder i netværket og har fokuseret på, hvordan det er gået med at få implementeret de mange idéer i hverdagen. Hun har brugt lang tid på at interviewe ledere og medarbejdere om arbejdet med miljøforbedringerne, og nu vil hun præsentere sine pointer for gruppen. - Når en virksomhed skal indføre et miljøledelsessystem, er det altafgørende, at medarbejderne er med på idéen - at så mange som muligt »ejer« projektet. Det er derfor vigtigt, at ledelsen fortæl64 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
ler medarbejderne, hvorfor de fremover skal gøre tingene anderledes, fortæller Bente Refslund i sit oplæg for netværksgruppen. - Det nytter ikke noget at lave håndbøger og procedurer for arbejdet, hvis medarbejderne ikke kan gøre, det de skal, og hvis der ikke er sat ressourcer af til, at de kan lære det, forklarer Bente Refslund. Og så er det i øvrigt ikke kun virksomheden, der skal tilpasses det formelle, men også det formelle, som skal tilpasses virkeligheden, så det kan lade sig gøre rent praktisk, fortsætter hun. Oplæg fra de tre virksomheder viser, at de netop har formået at inddrage medarbejderne. De har alle haft succes med at få tingene til at fungere i praksis. Virksomhederne har ikke blot fået styr på det formelle - lavet miljøhåndbøger med miljøpolitik, miljømålsætninger, procedurer, registre og skemaer, men også fået helt konkrete resultater, som kun kan opnås, hvis medarbejderne er med på idéen.
Man kan nå langt ved hjælp af snusfornuft Produktionschef Leif Thomsen og kvalitets- og miljøkoordinator Johan Valentin fra Winter Cykler har netop erfaret, at man kan nå langt, når medarbejderne er positivt indstillet og ved hjælp af simpel snusfornuft. I løbet af de to år har de blandt andet reduceret deres vandforbrug – og dermed mængden af spildevand - med 44%. - Bare ved at sige til medarbejderne, at nu skal vi spare på vandet, opnåede vi allerede en stor besparelse, forklarer Johan Valentin. De nye vandbesparende toiletter har også gjort deres, og virksomheden har desuden sørget for at minimere den portion vand, de bruger til fremstillingen af cykler. Virksomheden har også reduceret antallet af kemikalier fra 180 til 103, og elforbruget er faldet. I løbet af aften- og nattetimerne er det blevet muligt at begrænse lyset til de områder, hvor medarbejderne arbejder. Tidligere var hele hallen oplyst. Virksomheden er desuden begyndt at registrere elforbruget ved de forskellige maskiner. Det er muligt at se, hvis en process bruger uforholdsvis meget el. Det kan være, at maskinen er i stykker og skal udskiftes. Og så er der det nye affaldssystem, hvor medarbejderne sorterer pap og plast for sig. Pappet bliver presset i den nye pappresse og solgt, mens plasten bliver afleveret til genbrug. Før kostede det 140.000 kr. at komme af med pap65 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
pet – nu dækker indtægten transporten af pappet.
Affald til genbrug På Them Andelsmejeri A/S har de også gjort noget ved den store mængde affald. - I dag har vi én container affald om ugen, før havde vi, jeg ved ikke hvor mange containere, siger driftsleder Bjarne Andersen. Medarbejderne er begyndt at sortere affaldet i større grad end de gjorde før. Alt pap bliver sorteret fra, presset og foræret væk mod gratis afhentning. Andelsmejeriet er også begyndt at sælge de skorper, der bliver skåret af osten undervejs i produktionen i stedet for at brænde dem. Skorperne bliver brugt til smelteost, som igen bruges til så forskellige ting som dyrefoder, skosåler og briller. Medarbejderne var i starten lidt vrangvillige, fortæller Bjarne Andersen, men virksomheden har gjort meget for at inddrage dem, og stemningen har ændret sig siden. Medarbejderudviklingssamtaler er i gang, og der er lavet uddannelsesplaner for mange af medarbejderne.
Fugle, insekter og gnavere er skadedyr, når de forurener, ødelægger og bærer smitte. MORTALIN servicerer med forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr.
DUER
MYRER
HVEPSE
FLUER
.
. .
Mus Rotter Træskadedyr Mosegrise Muldvarpe
UDDANNELSE MORTALIN tilbyder rådgivning og uddannelse i skadedyrsbekæmpelse.
Selvtilliden er blevet bedre Them kommunale renseanlæg består kun af fire medarbejdere, og miljøarbejdet har i høj grad hvilet på driftsleder Bent Hollegaards skuldre. Han er derfor utrolig glad for at have deltaget i miljønetværket – samarbejdet har givet ham en større selvtillid til at gå i gang med miljøarbejdet. Bent Hollegaard har lavet en miljøledelseshåndbog, der blandt andet indeholder faste procedurer for, hvad man gør i forskellige situationer. Han er også i større grad begyndt at tænke på det daglige ressourceforbrug. Der er planer om at koble digitale elmålere på styringen, så en alarm går i gang, hvis energiforbruget enten stiger eller falder. Forbruget af vandværksvand er også faldet dramatisk med cirka 90-95 %, fordi renseanlægget er begyndt at bruge det rensede spildevand i stedet for vandværksvand, hvor det kan lade sig gøre. I det hele taget har miljøarbejdet medført en større systematisering på mange områder, fortæller Bent Hollegaard. Ud over at registrere forbruget af varme, el og vand, er renseanlægget også begyndt at registrere forbrug af arbejdstimer og materialer.
➜
EGENKONTROL Implementering og undervisning i egenkontrol.
Tryk 70 15 10 69 og aftal tid for et uforpligtende møde.
Bråbyvej 74 -76 . 4690 Haslev Tlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 69 info@mortalin.dk . www.mortalin.dk – der er viden til forskel
65
Them og miljøet
Netværksgruppen foran rådhuset i Them.
Større forståelse Bent Hollegaard mener også, at miljønetværket i høj grad har skabt en større forståelse mellem virksomhederne og renseanlægget. - Virksomhederne har fået øjnene op for, hvad et renseanlæg er for en størrelse. De har fået en forståelse for, at renseanlægget ikke er nogen kloak, og at
Produktionen af cykler er i gang.
66
man ikke bare kan trække bundproppen ud, siger Bent Hollegaard. Modsat mener han også, at han selv har fået en større forståelse for virksomhedernes situation. Og så er det blevet lettere at løfte røret og ringe til virksomhederne, hvis der er problemer med det spildevand, som de udleder. For nu kender han de ansvarlige fra netværket.
Them kommune har altså deltaget i netværket på to måder – både som kommune og med en repræsentant fra det kommunale renseanlæg. Them Kommunen har i løbet af de to år kortlagt og vurderet miljøtilstanden i kommunen for bedre at kunne planlægge og arbejde med bæredygtighed. Det har blandt andet resulteret i en letlæselig pjece tænkt til skoleelever, men andre kan også få meget ud af den. Pjecen tager udgangspunkt i Them Kommune som et geografisk afgrænset område og forklarer, hvor forskellige typer forurening kommer fra samtidig med, at den giver en indsigt i, hvad der er de primære kilder til belastning af miljøet i lige netop Them. Udover at se på, hvordan Them bidrager til drivhuseffekten, og hvor de fleste tungmetaller og kemikalier kommer fra, beskæftiger pjecen sig også med, hvor meget en mobiltelefon rent faktisk kan forurene, fra den bliver produceret, til den bliver smidt væk. Pjecen er lagt ud på kommunens hjemmeside.
Holder hinanden til ilden Alle i netværket er enige om, at samarbejdet i høj grad har været med til at holde dem til ilden. De har fået input og inspiration til miljøarbejdet fra konsulenten samtidig med, at de enkelte virksomheder har fået indblik i andre virksomheders arbejdsbetingelser og tilgang til arbejdet. Der er kommet en bedre forståelse mellem tilsynsmyndigheden (Them kommune), virksomhederne og renseanlægget, og samarbejdet har samtidig været med til at lette virksomhederne for en hel del arbejde. De har blandt andet lånt beredskabsplaner og medarbejderhåndbøger hos hinanden som inspiration til at lave deres egne. Det første år – selve opbygningsfasen - blev betalt af Miljøstyrelsen og Them Kommune. Pengene er brugt til konsulentbistand fra Rambøll, men nu er kassen tom. Kommunen og virksomhederne har dog alligevel valgt at fortsætte både med samarbejdet og med den individuelle rådgivning fra Rambøll - for egen regning. De håber på at få flere virksomheder med i netværket, og de vil fremover mødes en gang om året for at få inspiration til det forsatte arbejde med miljøet og for at holde hinanden oppe på miljøarbejdet. ■ 66 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Miljørigtige kloakker – et godt emne for benchmarking Af forsyningschef Torben Sønnichsen, Rødovre Kommune: Rødovre Kommune deltager i en landsdækkende benchmarking aktivitet under Danva, som har til formål at skabe overblik og sammenlignelighed over omkostningerne i de mange forskellige kommunale og private forsyninger. Der er jævnligt offentlig interesse for kloakkernes tilstand, naturligt nok, fordi kloakforsyning er en betydelig miljøopgave, som kan løses på mange forskellige måder.
Hele ideen med at anlægge og drive kloakanlæg udspringer fra en tid, hvor dårlig hygiejne forårsagede betydelige sundhedsproblemer. Kloakforsyning blev senere en betydelig del af miljøpolitikken og blev omfattet af miljølovgivning. Spildevandet skulle ikke blot væk fra de steder hvor folk boede og havde drikkevandsledninger men også renses for senere udledning til naturen. Kloakarbejderne der foretager vedligeholdelse af kloakkerne har gennem jobbet påtaget sig en sikkerhedsrisiko som omfattes af kloakforsyningernes arbejdsmiljøpolitik. Men også anlægsarbejder kan give arbejdsmiljøproblemer. Tunge løft som kan give rygskader, dårlige arbejdsstillinger ved slåning af grøftekanter, indsnusning af smittekim ved arbejder i pumpestationer, arbejde med rottegift og rotter, ved skæring i PVC holdige plastledninger og inhalering af styrendampe ved strømpeforinger.
Københavns VandForsyning/KE var så aktiv til at få indført og som jo er ekstremt besparende i forhold til tidligere tiders opgravninger ved ledningsrenoveringer. I Rødovre Kommune har vi som så mange andre kommuner fået erfaring med de mange typer af strømpeforinger
der tilbydes af entreprenører i Danmark. Udbudene bliver som regel udarbejdet af rådgivere der ikke altid kender fordele og ulemper ved de forskellige typer strømpeforinger. I hverdagens travlhed stoler vi som regel på rådgiverne og lader dem udbyde til firmaer, der er opført i kontrolordningen for strømpeforinger.
Glasfiberstrømpe med UV lyshærdning Den økonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige strømpeforing er glasfiberstrømpen med UV-lyshærdning. Det vi er faldet for i Rødovre ved valget af glasfiberstrømpen med UV-lyshærdning er, at den ligger så jævnt og glat igennem hele forløbet. Den er hurtig at installere med minimale ulemper for den kørende trafik og styrendampene bliver ikke frigjort i nær samme mængder som ved
➜
Arbejdsmiljø I denne artikel behandler jeg strømpeforínger ud fra et arbejdsmiljø og miljømæssigt aspekt. De såkaldte No-dig (opgravningsfri) metoder som især Geert Fischer tidl. 67 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Kloakrenovering efter no-dig metoden.
67
firmaer der kan udføre den type entreprenøropgave. Så der er rigelig konkurrence på dette område – selv i Danmark.
Anbefaling fra rådgiver
Arbejdsmiljøet ved kloakrenovering er et vigtigt hensyn.
damphærdningen. Styrenen støder man jo af og til på når man passerer disse stømpeforingsbiler. Styrenen er meget ubehagelig at indånde og den kan formentlig også påføre renseanlægget og senere recipienten betydelige skader. Dertil kommer det sikkerhedsmæssige og miljømæssige aspekt ved dampfremstillingen ved damphærdning. Dampgeneratorer i tætbebyggede områder er ikke uden risiko for befolkningen og dertil den konstant kørende dieselmotor som regel uden partikelfilter.
Miljørigtige anlægsopgaver Københavns Kommune har indført visioner for miljørigtige bygge- anlægsopgaver, hvor der blandt andet anbefales at undgå anvendelse af PVC-holdige materialer, hvilket jo diskvalificerer de strømper, der er produceret af PVC. Dertil er der krav om partikelfiltre på lastbiler og busser i byen. Anvendelse af dampgeneratoren ved damphærdning synes ikke at kunne opfylde de ønskede miljøvisioner idet forbrændingen fra dieselmotorerne ska-
ber partikelforurening samt forbrænder betydelige mængder fossile brændstoffer. Af andre ulemper ved damphærdning er styringen af processen hvor selv mindre vandmængder i lunker i kloakrørene nedsætter temperaturen og dermed hærdningseffektiviteten. Ved lyshærdningen sker der en jævn fremadskridende lyspåvirkning fra UVlamperne inde i strømpen nede i kloakken, hvilket sikrer en meget ensartet hærdning. Dette sikrer at strømperne er gennemhærdnede i hele forløbet, samt at afgivelsen af styren er minimal fordi styrenen opbygges i strømpen under den effektive hærdningsproces. Hvis der afgives mere styren til omgivelserne er dette måske et tegn på at hærdningen ikke er sket komplet. Lyshærdningen er kontrollabel og synlig og sker i det tempo der er nødvendig for den optimale hærdning.
Udbud
Rødovre Kommunes rådgiver har medgivet glasfiberstrømpen med lyshærdning følgende anbefalinger: • Der arbejdes med lave enhedspriser. • Strømpen anses som den bedste teknologi på markedet. • Da den hærdnes med lys er den meget fleksibel og kan således lagres, og installeres hurtigt. Dette reducerer blandt andet mulighederne for oversvømmelsesgener for lodsejere ved fx pludselig regn. Ved svære skader på regnvandsledninger er strømpens fleksibilitet og styrke afgørende for et godt resultat uden folder og uregelmæssigheder. • Hærdning med lys anses også for bedre end hærdning med damp eller varmt vand ud fra miljø- , arbejdsmiljø- og energimæssige forhold.
Styr på styrenen Alt i alt mener vi i Rødovre Forsyning, at den mest miljørigtige og økonomisk mest attraktive løsning på strømpeforinger er glasfiberstrømper med lyshærdning. Det er dog en udfordring til kontroludvalget at klassificere de udbudte typer af strømpeforinger og eventuelt verificere de miljømæssige perspektiver ved valg af strømpetype og hærdningsproces. Så kan der forhåbentlig komme mere »styr på styrenen«. Vi forventer os i hvert fald lidt mere af strømpeforings – entreprenørerne. Alt i alt må det jo være en miljømæssig forankring der skal være med til at optimere og benchmarke på de metoder der vælges i kloakforsyningerne.
Der findes i Danmark tre virksomheder som kan tilbyde at udføre denne type strømpeforing og i Tyskland er der 11
■
SKAL DU HAVE RUSKET OP I ASFALTEN… eller betonen eller… Vi er altid klar til hurtig udrykning, når du ønsker det. Vi har mere end 25 fræserhold, og både maskiner og mandskab er toptunet. Se mere på vores hjemmeside
www.ncc-roads.dk 68
68 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Kommuner køber hjælp til brandsyn Af beredskabschef Lone Henriksen, Hillerød Kommune og informationschef Ole B. Kristensen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Manglende bemanding til brandsynsarbejde svækker brandsikkerheden. Vikarer kan hjælpe med at løse et akut problem.
Syv ud af ti danske kommuner gennemførte ikke alle lovpligtige brandsyn i 2003. Det fremgår af en opgørelse fra Beredskabsstyrelsen, som viser, at der sidste år manglede at blive udført 1.781 ud af i alt 30.541 krævede brandsyn. Statistisk set går det dog den rigtige vej. Efter et enkelt år med tilbagegang, fra 2001 til 2002, viser tallene for 2003, at det igen går fremad med antallet og andelen af gennemførte brandsyn. Alligevel er det beklageligt, at det i dagens Danmark fortsat ikke er muligt for alle kommuner at leve op til deres forpligtelse på området. Det betyder nemlig, at mange mennesker risikerer at komme til at leve livet farligere end de burde, fordi kontrolbesøgene har til for69 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
mål at sikre overholdelse af brandlovgivningen i et stort antal butikker, forsamlingslokaler, institutioner og virksomheder. Det er manglen på kvalificeret mandskab, der er en af de væsentlige årsager til, at kommuner sakker bagud med brandsynsarbejdet. Det skyldes enten utilstrækkelig personalenormering eller pludselig personalemangel på grund af sygdom og fratrædelser. Da det kræver særlige kvalifikationer at kunne gå brandsyn, vil der ofte gå et pænt stykke tid med at få ansat, oplært og indkørt en ny medarbejder. Derfor er nogle kommuner begyndt at trække på ekstern assistance. Det sker efter vikarprincippet og har vist sig at være en praktisk
Frederiksborg Slot, som huser Det Nationalhistoriske Museum, hører til landets største kulturhistoriske skatte. Slottet er i tidens løb blevet ramt af flere alvorlige brande, senest i 1859, da det imponerende renæssanceslot næsten blev totalskadet. Ikke mindst derfor er der god grund til, at brandsikkerheden tjekkes ved årlige brandsyn.
måde at afhjælpe problemet på i en overgangsperiode.
Hillerød kommune udfører alle brandsyn Den løsning har Hillerød Kommune valgt. Tidligere var kommunen blandt dem, som ikke opfyldte sin brandsynsforpligtelse på grund af manglende ressourcer. Det blev der dog vendt op og ned på for tre år siden, da kommunens beredskabskommission, med borgmester Nick Hækkerup i spidsen, ikke længere ville acceptere denne tilstand. Ud over, at loven skulle overholdes, mente kommissionen, at brandsynsarbejdet ville have så stor en præventiv effekt, at det ville lønne sig i sidste ende, fordi der ville være mindre at komme efter for hver brandsyn. Resultatet blev en ændret prioritering af ressourcerne og en 69
Fakta om brandsyn: Reglerne om brandsyn fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 2003, som ændret ved Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 378 af 19. maj 2004. Bekendtgørelserne pålægger kommunalbestyrelsen at foretage brandsyn af fredede bygninger, hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker mv. samt brandfarlige virksomheder, oplag og bygninger mv. For de fleste af de nævnte bygninger, lokaler og oplag mv. afhænger brandsynskravet af specifikke forhold som objekternes størrelse, indretning, indhold og brug mv. Gennemførelsen af brandsynene tager udgangspunkt i de såkaldte driftsmæssige og tekniske forskrifter, som er udstedt af Beredskabsstyrelsen. Kravet til brandsynenes hyppighed varierer. For eksempel skal der gennemføres årlige brandsyn på hoteller og plejeinstitutioner med mere end 10 sovepladser, mens brandfarlige virksomheder mv. skal synes hver andet eller hvert femte år, afhængigt af virksomhedskategori, oplagsforhold mv. Hvis der i forbindelse med brandsynene konstateres mangler, der medfører særlig brandfare og risiko for personer eller miljø, kan kommunalbestyrelsen udstede forbud mod benyttelse. Er manglen af mindre betydning kan man nøjes med at give påbud om afhjælpning. Kommunalbestyrelsen skal hvert år indsende beretning over de gennemførte brandsyn til Beredskabsstyrelsen.
beslutning om, at alle brandsyn skulle gennemføres. Da det mandskabsmæssige problem ikke kunne løses på kort sigt, så kommunen sig om efter ekstern assistance til brandsynsarbejdet. Det resulterede i en kontakt til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), som blandt andet arbejder med brandteknisk rådgivning, undervisning og inspektion. DBI beskæf-
tiger en række inspektører med de fornødne brandsynskvalifikationer og kunne derfor tilbyde at påtage sig arbejdet. Brandsyn er imidlertid en myndighedsopgave, og derfor blev den planlagte ordning forelagt for Beredskabsstyrelsen, som er overordnet myndighed på området. På den baggrund er der tilrettelagt en procedure, som indebærer,
Frederiksborg Slot er et af de mere markante brandsynsobjekter i Hillerød kommune. Dette og mange andre brandsyn udføres af inspektør Henrik Nielsen, DBI, der arbejder for Hillerød Kommune i faste perioder. Ved det nylige brandsyn på Frederiksborg Slot blev Henrik Nielsen (i midten) ledsaget af slottets sikkerhedschef Bo Thustrup (til venstre). Det daglige brandsynsarbejde udføres i øvrigt i tæt samspil med Hillerød Kommunes viceberedskabschef Morten Schou (til højre).
70
at kommunen udsteder et personligt ansættelsesbevis til den DBI-medarbejder, som skal gå de pågældende brandsyn. Derved arbejder inspektøren direkte under kommunens arbejdsgiveransvar i brandsynsperioderne På det grundlag blev der indgået en aftale, som indebærer, at Hillerød Kommune ansætter en DBI-inspektør midlertidigt til at gå brandsyn i én uge hver måned. Aftalen omfatter udførelse af det praktiske brandsynsarbejde og den tilhørende rapportering. Det indgår, at brandsynsrapporterne ved afslutningen af hver ansættelsesperiode (arbejdsuge) gennemgås med beredskabschefen. Herunder kan det blandt andet drøftes, om der er forhold, der skal følges op på i forvaltningen.
Fleksibel ordning Ordningen er fleksibel og fungerer i praksis som en vikaransættelse, der fra kommunens side kan ændres med ganske kort varsel. Der afregnes et fast honorar til DBI, som afholder alle medarbejderudgifter samt udgifter til kørsel og mobiltelefon mv. I Hillerød kommune har det vist sig at have en positiv effekt, at alle de krævede brandsyn bliver gennemført. Det betyder, at virksomheder og institutioner ved, at de bliver kigget efter i sømmene, og derfor er de mere grundige. I starten var der mange forhold at påtale, men situationen blev hurtigt bedre, og i dag er den brandsikkerhedsmæssige standard de fleste steder virkelig god. I forbindelse med brandsynene giver brandsynsmedarbejderen sig også tid til at informere om, hvorfor brandsikringen er nødvendig, og det har bidraget til at give en bedre forståelse for arbejdet. Hillerød Kommune er godt tilfreds med DBI’s brandsynsassistance, som også er blevet benyttet af flere andre kommuner. Ordningen har således givet sit bidrag til, at den landsdækkende brandsynsstatistik er blevet forbedret på det seneste. En ulempe ved ordningen er, at det naturligvis ikke er gratis for en kommune at få opgaver udført på konsulentbasis. Derfor er man i Hillerød nu i gang med at få uddannet en medarbejder, der kan overtage de kommunale brandsyn inden for overskuelig tid. Hillerød har omkring 475 brandsynssteder, som medfører, at der på årsbasis skal udføres knap 300 brandsyn i kommunen. ■ 70 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Fotos fra Ruhr KTC`s studietur til Ruhr i september var en rundtur i flotte og spektakulære fotomotiver. Vi bringer her et par udvalgte billeder indsendt af nogen af turens mange fotografer. Alle turdeltagere modtager en CD med billeder fra turen.
Turens mål og udgangspunkt var Düsseldorf med Rhinen som et væsentligt og centralt aktiv for byen. »Rheinturm« er et meget markant vartegn for byen – ved indgangen til Mediehavnen og ved delstatsparlamentet for Nordrhein-Westpfahlen. Tårnet er færdigbygget i 1982, er 234 m. højt med en roterende restaurant i 172 m. højde. Tak til fotograferne – vi iler med et par flasker.
Rheinturm fanget i glasfacaden på Stadttor, et kæmpe administrationskompleks. Fotograf: Lars Enevoldsen, Frederikshavn Kommune
Rheinturm i horisonten med Stadttor til venstre. Fotograf: Jens Nørgaard Nielsen, KMD
Mediehavnen og Frank Gehrys byggerier set fra Rheinturm. Fotograf: Peter Jørgensen, Roskilde Kommune
&
Kommunal byggesagsbehandl ing skal styrkes
Der er behov for at styrke den byggetekniske del af kommunernes byggesagsbehandling. Erhvervs- og Byggestyrelsen igangsætter derfor en række initiativer i samspil med kommunerne Erhvervs- og Byggestyrelsen har offentliggjort rapporten: »Udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling – et debatoplæg«. Vicedirektør for Erhvervs- og Byggestyrelsen, Jesper Rasmussen udtaler: - Debatoplægget peger på en række områder i byggesagsbehandlingen, hvor der er behov for en indsats, hvis kommuner-
Set Sket nes byggesagsbehandling skal opfylde kravene i byggelovgivningen. Det er vores forventning, at vi gennem tæt dialog med kommunerne og iværksættelse af konkrete initiativer kan opnå reelle forbedringer, så vi kan undgå mere detailregulering og kontrol. Se mere på www.ebst.dk
Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Psykisk arbejdsmiljø og konflikthåndtering - genbrugsst. ............01.-02.......dec. Praktisk drift af afløbssystemer.............................................................06.-08.......dec. Landzoneadministration ..................................................................................06.......dec. Ventilation på skoler, børneinstitutioner og kontorer ...........................06.......dec. Kommunal parkdrift i fremtiden...................................................................09.......dec. Slamhydrolyse .............................................................................................13.-14.......dec. Udbud af kloakopgaver ............................................................................07.-09. ......feb. Genbrugsstationer - træf for pladsmænd .................................................08. ......feb. Virksomhedstilsyn og administration ..................................................08.-09. ......feb. Driftslederen 2005 - Renseanlæg .........................................................21.-22. ......feb. Planloven i praksis .....................................................................................22.-23. ......feb. Skimmelsvampe i bygninger...........................................................................24. ......feb. Håndtering af jord - flytning, genanvendelse, deponering..........24.-25. ......feb. Driftslederen 2005 - Genbrugsstationer ....................................28. feb.-01. ....mar. Grundkursus i spildevandsrensning .............................................28. feb.-04. ....mar Miljøgodkendelser......................................................................................03.-04. .....mar. Træf for park- og vejfolk .................................................................................07. .....mar.
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk
72
Elsparefonden giver forbrugerne pengene ti gange igen Elsparefonden er en god investering – både for forbrugerne, samfundet og miljøet. Det er en af konklusionerne i en netop afsluttet evaluering, som Rambøll Management har foretaget af Elsparefonden. Evalueringen viser, at Elsparefonden har opnået 28 pct. større besparelser end ventet og tilmed givet forbrugerne pengene ti gange igen. Elsparefonden som noget nyt har brugt markedet til at sikre elbesparelser. Elsparefonden har skabt større udbud og lavere priser på energieffektivt udstyr, fx hvidevarer og A-pærer. Læs mere på www.elsparefonden.dk
Miljøministeren om Bilka i Horsens »Højesteret har klart tilkendegivet, at byggeriet af Bilka i Horsens er ulovligt. Min politiske holdning er, at man ikke på den baggrund uden videre kan lave planlægningen om med tilbagevirkende kraft og lovliggøre Bilka«, sagde miljøminister Connie Hedegaard den 24. oktober. Hun mener, at fortolkningen af planloven må være uafhængig af, hvem der bliver underkendt. Ligegyldigt om det er Christiania eller Dansk Supermarked. Connie Hedegaard understreger, at man lokalt og regionalt naturligvis skal arbejde på at finde en løsning, og hun regner med at modtage et bud på, hvordan problemstillingen kan løses inden for et par måneder. www.mim.dk
Kabellægning af NESA´s luftledninger Muligheden for at få renoveret kommunernes belysningsanlæg opstår bl.a. i kraft af NESA´s kabellægning af lavspændingsnettet. Det er et meget stort projekt, som foregår i en række faser. Kabellægningen sker i tæt samarbejde med de 43 kommuner på Sjælland, hvor kablerne lægges i jorden. Lokale ønsker indpasses i den samlede planlægning, og hver kommune opdeles i et antal mindre kabellægningsområder, der som hovedregel ikke bliver kabellagt samtidig - det giver færrest gener. Vejbelysningen skal ændres idet, lygterne i de fleste tilfælde sidder på de gamle elmaster, der demonteres når ledningerne er lagt i jorden. Det sker også i tæt dialog med kommunen. Lige før arbejdet starter, sender NESA et brev til beboerne i området og annoncerer i den lokale presse. Brevet fortæller, hvornår arbejdet begynder, og hvor lang tid man forventer, det vil tage. Hvor forholdene kræver det, bliver der undervejs givet trafikinformation til Københavns Radio. NESA arbejder efter en række deltaljerede servicemål, som entreprenørerne kender, og de tager deres del af ansvaret. Kvalitetssikring sker ved hjælp af en præcis tidsplan for hvert område og et indarbejdet koncept for kabellægningen. NESA undersøger kundetilfredsheden efter kabellægningen er afsluttet i hvert enkelt område. Se også artiklen »En samlet plan for vejbelysningen« side 37. 72 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Haderslev Kommune modtager Klassikerprisen 2004 Haderslev Kommune er blevet udvalgt til at modtage Vejdirektoratets »Klassikerprisen 2004«. Prisen uddeles for første gang i år, og formålet med prisen er at sætte fokus på den fortsatte udvikling af smukke veje i Danmark. I år gives den til Haderslev Kommune for et vejprojekt, der er kendetegnet ved en udformning, der på en gang værner om vejens nutidige funktion i et boligområde og vejens historie. Vejprojektet er en renovering af »St. Klingbjerg«, der er en 750 år gammel vej. Her har akademiingeniør og projektleder Hans Ole Hede fra Haderslev Kommune i 2002 haft ansvaret for istandsættelsen af vejens kloaknet, belægning og belysning. Juryen begrunder tildelingen således: »St. Klingbjerg« er bevaret gennem den seneste gaderenovering, uden at der er sket ændringer, der har kunnet forandre det oprindelige udtryk, som gaden og de omkringliggende gader har haft formentlig i mange hundrede år. Samtidig fremtræder det som et roligt og velfungerende gademiljø, hvor der både er plads til krukker med blomster og belysning. Parkeringsarealer er anbragt i særlige p-områder i kvarteret, hvorved bebyggelsen har kunnet bestå intakt – det historiske forenet med nutidens behov«.
affaldsløsninger til den rigtige pris«, siger Vagn Larsen, formand for Reno-Sam. Effektivisering i affaldssektoren falder i tråd med den offentlige og politiske interesse, der generelt er for offentlige forsyningsselskabers ydelser. »Generelt viser selskabernes nøgletal, at vi kan være stolte over vores danske affaldshåndtering«, siger Vagn Larsen. »Sammenlignet med udlandet er affaldsbehandlingen helt i top og priserne helt i bund«. En række af landets fælleskommunale affaldsselskaber og kommuner har gennemført et større benchmarkingprojekt for at skabe et reelt og validt sammenligningsgrundlag. Projektets resultater gør det muligt at sammenligne de enkelte driftsaktiviteter omkring affaldshåndtering. Hensigten er at måle sig mod hinanden for at lære. Nu foreligger de første resultater, hvoraf de vigtigste præsenteres i pjecen »Affaldshåndtering – effektivt og miljøbevidst«. Se mere på www.renosam.dk
Støjmesse Miljøstyrelsens og Vejdirektoratets støjmesse er vel overstået. Ca. 200 personer fra stat, amter, kommuner, private firmaer og organisationer deltog på messen, der var en opfølgning på regeringens vejstøjsstrategi. På www.vejsektoren.dk ligger referater fra de forskellige stande på støjmessen.. Også en ny rapport om støjbekæmpelse i byer vil blive lagt på siden. www.vejsektoren.dk
Kommunale affaldsselskaber effektiviserer Affaldsselskaber og kommuner sætter fokus på effektivisering. »Vi ønsker at levere de miljømæssigt bedst mulige 73 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
www.ktc.dk
Kommuner og advokater - kan de bruge hinanden? Forestil dig: En offentlig sektor, der ser helt anderledes ud end i dag, og en lang række juridiske uklarheder. Kritiske og velorienterede borgere, der stiller større krav til den kommunale forvaltning. Embedsmænd under pres i det spændingsfelt, hvor politiske mål og gældende ret brydes. Blot tre områder, som betyder store udfordringer for kommunerne. Advokatsamfundet holder en temadag i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Temadagen tager med indlæg og workshops fat i en række situationer, hvor kommuner og advokater med fordel kan indgå samarbejder. Deltagelse i arrangementet er gratis. Programmet for tirsdag den 18. januar 2005: 9.30-10.00 Morgenbrød 10.00-10.20 Velkomst Advokat Sys Rovsing Koch, formand for Advokatrådet 10.20-11.05 Det juridiske univers i den nye kommunale struktur Hvilke juridiske udfordringer følger af øgede krav til kommunernes opgaveløsning og kommunalreformen. Kontorchef Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand. 11.05-11.20 Pause 11.20-12.00 Win Win situationer for både kommuner, borgere og advokater På hvilke områder kan fremtidens kommune med fordel inddrage advokatbistand. Fuldmægtig i Århus Kommune, ph.d., tidligere medlem af Århus Byråd Frederik Gammelgaard. 12.00-13.00 Frokost 13.00-14.15 Workshop 1: Damagecontrol - samspillet mellem politisk og juridisk ansvar En politisk valgt ledelse og et objektivt embedsværk – politiske mål og gældende ret brydes. Hvor kan politikerne trække på advokater – og hvor skal et evt. ansvar placeres? Professor Jørgen Grønnegård Christensen og kontorchef Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand. Workshop 2: Alternativ konfliktløsning De traditionelle metoder til behandling af konflikter fører ikke altid til den bedste løsning for parterne. Alternativ konfliktløsning (mediation) kan på en række områder indenfor den kommunale forvaltning skabe mere tilfredshed hos parterne. Advokat Marlene Plas og forvaltningsdirektør Lars Møgeltoft Poulsen, Skanderborg Kommune. 14.15-14.30 Kaffe 14.30-14.50 Kommentar Kontorchef Vibeke Vinten, Kommunernes Landsforening 14.50-15.00 Afrunding og afslutning Dagens ordstyrer, generalsekretær Henrik Rothe, Advokatsamfundet. Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Tilmeldingsfrist: Mandag den 3. januar 2005. Tilmelding: service@advocom.dk eller telefax 33 93 17 55 Oplys om du ønsker workshop 1 eller 2 (først til mølle-princippet)
Kontaktperson: Romana Gromnitza, rgr@advocom.dk, tlf. 33 96 97 73.
73
KTC s bestyrelse
Peter Clausen
Mikael Jentsch
KTC nyt Bestyrelsens konstituering Følgende bestyrelsesposter blev fordelt på det konstituerende bestyrelsesmøde: Formand, teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør Kommune, valgt direkte på generalforsamlingen i 2003.
Jørgen Marstrand
Bestyrelsens repræsentation i Paraplyen, »De 5 chefforeninger« er formand og næstformand. Som det tredie medlem blev Søren Peter Sørensen valgt. Valg til SAMKOM blev teknisk direktør og formand for trafikfaggruppen Jacob Madsen, Næstved Kommune. Bestyrelsen er repræsenteret ved Jørgen Marstrand og endvidere har bestyrelsen udpeget kommuneingeniør Karsten Thorn, Sæby Kommune.
Nye medlemmer Næstformand, direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune
07.10 Forvaltningsdirektør Hans Jørn Laursen Brande Kommune Rettelse: I september numeret af stads & havneingeniøren under KTC Nyt havde vi angivet navnet på det nye medlem i Ørbæk mangelfuldt. Det beklager vi. KTC-medlemmet i Ørbæk Kommune er: afdelingsleder Lotta Dybdahl Sandsgaard.
Sekretær, teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning Kommune Kasserer, teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg Kommune Bestyrelsens kontakt til Stads & havneingeniøren teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen.
Runde dage 50 år 26.12 Økonomi- og planchef
Søren Peter Sørensen
Jørgen Steen Knudsen
Jens-Henrik Ebbesen Vamdrup Kommune
Status på KTC Viden Center 11/04
70 år 20.12 Fhv. miljøchef Jørn Andersen Tidl. Aarhus Kommune
På KTC Viden Center er der nu 873 dokumenter. 100 kommuner har bidraget med materiale til KTC Viden Center, og der er plads til meget mere! Kom med dine erfaringer og gode idéer og del dem med dine kolleger i andre kommuner. Der er 4760 brugere på vidensdelingsnetværket. 905 personer har oprettet sig i Kompetencenettet, hvor de har stillet sig til rådighed for spørgsmål fra deres kolleger indenfor deres fagområde. Det kan du også gøre og dermed være med til at øge vidensdelingen kommunerne imellem. Du bestemmer selv hvor mange spørgsmål du ønsker at modtage, når du er oprettet som kompetenceperson. Gå ind under Kompetencenettet på www.ktcviden.dk og læs mere. Du kan også kontakte Helle Husum på mail: heh@ktc.dk eller tlf. 8921 2116. ■
Jubilæum Den 1. december 2004 har teknisk direktør Torben Juul-Olsen, Thisted Kommune 25 års jubilæum. Der afholdes reception i rådhusets kantine den 3. december 2004 kl. 13,00 for inviterede gæster, herunder KTC-medlemmer. Udover at være medlem af KTC, så er Torben Juul-Olsen også formand for KTCs kreds 13 (Viborg Amt).
Høringssager I perioden 2. oktober til 21. oktober 2004 har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Ny bekendtgørelse om særtransporter Dispensation for brug af særlig sættevogn Lovforslag om EE-affald Miljøstyrelsens miljøvejledninger Momsbekendtgørelsen
www.ktc.dk
VIL DU HAVE FLOTTE RABATTER… Korrekt vedligeholdelse af rabatter, grøfter, brønde og ledninger medfører en forlængelse af vejbelægningens levetid. Vi har de rigtige metoder og det mest effektive materiel. Se mere på vores hjemmeside
www.ncc-roads.dk 74
74 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Leverandør til teknisk forvaltning
H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask. Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30. NTM renovationsaggregater - renovationsvogne affaldscomprimatorer - affaldscontainere DME vejesysteme
Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk MATIERE® betonelement firkant- og buetunneller. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.
Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.
Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn
Administrativ databehandling
Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk
Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Brobygningstømmer af glasfiberarmeret genbrugsplast
Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.
Affaldsbehandling Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.
Containere Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Græsarmeringssten i plast
Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til knusning og sortering samt rundballe- og firkantpresser til emballering af affald. M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.
Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.
75 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240 Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05. E-mail: aasum@aasumsmedie.dk Homepage: www.aasumsmedie.dk Dansk produktion af miljø- og affaldscontainere til indsamling, transport og opbevaring af alle yper organisk og miljøfarligt affald.
Brandsikring
Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.
Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.
Forurenet jord Broer og tunneller Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01
SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.
RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning.
MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.
TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.
75
Leverandør til teknisk forvaltning Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
Gade- og parkinventar DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90. Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Bænke, borde, affaldskurve, Pullerter SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.
Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg.
76
Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.
Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01. Enghaven 4, 7500 Holstebro. Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.
Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.
Grafisk databehandling - GIS ARTOGIS a/s Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med speciale i den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse. Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi. BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.
GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.
Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.
Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15, 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Redskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylin der-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.
Grønne tage ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.
76 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00. NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: pmdiving@peter-madsen.dk www.peter-madsen.dk Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Havnetømmer af glasfiberarmeret genbrugsplast Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner). Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk
Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.
Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Informationsdesign, Østerbrogade 135, 2100 København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33. E-mail: info@informationsdesign.dk Web: www.informationsdesign.dk Informationsdesigns speciale er at organisere og præsentere teknisk information, så den bliver til klar tale for borgere og forbrugere. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.
Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald. Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning. Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63. E-mail: kompost@get2net.dk • www.kaersholm.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald og til sortering af kompost. Rådgivning om kompostering. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.
Idrætsanlæg
77 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk
Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener.
Miljømåling, udførelse af Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk
Kørende materiel Stenderup Maskiner A/S Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dk Gummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, minigravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.
Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.
Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.
Legepladser Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Faldunderlag af gummi (Godkendt & Certificeret)
ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.
Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.
Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.
Nedrivning Golder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal 2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57. www.golder.com Rådgivning i forbindelse med planlægning, udbud og gennemførelse af nedrivningsarbejder. Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07. E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Miljørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivninger med kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning af asfalt og beton, oprydning efter brand samt oprensning af forurenet jord. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.
77
Leverandør til teknisk forvaltning
Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk
Rør- og brøndrenovering TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Opgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde og pumpestationer. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.
Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk
Pavilloner og mandskabsfaciliteter Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05. E-mail: mail@flexator.dk • www.flexator.dk Skoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter. Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.
Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk
78
Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.
Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vd.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.
Scanning Dansk Scanning ApS Scanning af tegnings- og dokumentarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.
Slam og slamsugere J. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80. E-mail: jhl@hvidtved.dk • www.hvidtved.dk Slamsugere og slamafvandingsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.
Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05. E-mail: lauridsen-hi@lauridsen-hi.dk www.lauridsen-hi.dk Lev. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvandslukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af genbrugsplast. Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.
Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.
GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.
Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.
Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.d
Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg. Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03. Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering.
78 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Betonelementtanke, PERSTRUP TANKEN. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ringkøbing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail: stjernholm@stjernholm.dk • www.stjernholm.dk Sandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesi og afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygværker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.
Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.
Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.
Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.
Springvand og bassiner
Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.
TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.
Veje- og måleudstyr
GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.
Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.
Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk
Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.
KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. www.perstrup.dk • E-mail: info@perstrup.dk Betonelementtanke, PESTRUP TANKEN.
Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.
TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining.
Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.
Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk
Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.
Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk
Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser.
Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
Varmeforsyning AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.
Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.
Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.
Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.
ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.
Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.
Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.
Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk
Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.
PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.
Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Græsarmeringstyper i plast
RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.
TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.
79 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner, Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m
79
Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113
Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146
6LNULQJ DI VNROHYHMH PHG YDULDEOH KDVWLJKHGVWDYOHU $QYHQGHOVHVRPUnGHU 8QGHUVW¡WWHU HYHQWXHO VNROHSDWUXOMH L GHQQHV DUEHMGH )XOGJ\OGLJ HUVWDWQLQJ IRU VNROHSDWUXO MHEOLQN *RGNHQGW DI SROLWLHW 1HGV WWHU JHQQHPVQLWVKDVWLJKHGHQ WLO VNLOWHW KDVWLJKHGVEHJU QVQLQJ (IIHNW SnYLVW JHQQHP HYDOXHULQJV UDSSRUW
)RUGHOH 7LOYLUNHW L O\VGLRGHWHNQLN $XWRPDWLVN O\VUHJXOHULQJ DI O\VGLR GHUQH DQWLEO QGLQJ
7LGVV\QNURQLVHULQJ YLD *60 QHWWHW *60 NRPPXQLNDWLRQ PHOOHP VNLOW RJ 3& 3& EDVHUHW GULIWVRYHUYnJQLQJ PHG IHMOKnQGWHULQJ RJ ORJERJ 7LO ± RJ IUDNREOLQJVWLGHU 9 DIEUXGW 7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW 'DJOLJ WLOEDJHPHOGLQJ RP DQO JJHW IXQJH UHU
*LOOHOHMH VNROH
$XWRPDWLVN PRGWDJHOVH DI ( PDLO YHG IHMO Sn VNLOW 9 DIEUXGW 7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW
$XWRPDWLVN WLO ± RJ IUDNREOLQJ DI VNLOW 7LO ± RJ IUDNREOLQJVWLGHU NDQ IRUSUR JUDPPHUHV nU IUHP L WLGHQ %OLQNHQGH U¡G FLUNHO YHG IRU K¡M KDVWLJKHG UDGDUDNWLYHUHW 2SWLRQ
.DQ RPVWLOOHV ORNDOW HOOHU YLD DXWRPD WLN WLO DW YLVH ÀJ KDVWLJKHGVEHJU QV QLQJHU NP W 80
1DYHUYHM '. 5RVNLOGH 7HOHIRQ )D[ ::: ROVHQH FRP 80 · Stads- ( PDLO LQIR#ROVHQH FRP og havneingeniøren 11 · 2004