Page 1

DECEMBER 2009 • NR.12

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Puslespillet om Teknik og Miljø:

Stor udskiftning af udvalgsformænd Forvrænget billede af byggesagsgebyrer Klimapolitik i Svendborg

Campusudvikling kræver nye planlægningsredskaber

Ny bog: I demokratiets tjeneste

Faldgruber i parkeringsstrategien

God jul og godt nytår!


Flere bæredygtige byer – tak

For os er nøglen til det bæredygtige byrum vores kompetencer inden for klimastrategi. Vi anvender dem dagligt for at skabe en fremtid med endnu flere grønne byer på landkortet. Skives udnævnelse til Energiby 2008 er et eksempel på tankegangen og arbejdsmetoderne hos Grontmij | Carl Bro. I et målrettet samarbejde med kommunen udarbejdede vi en ambitiøs vision for byens energiforbrug og CO2-udledning samt fastlagde fremtidige tiltag inden for klimatilpasning. Vil du også være med til at præge bybilleder med bæredygtige visioner? Se og læs mere på fremtidsvisioner.dk

7543_GCB Tek_miljø_ann_DEC09.indd 1

Skive Kommune. Udarbejdelse og planlægning af klimastrategi. Energiby 2008.

04/12/09 13.06


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Stor udskiftning af udvalgsformænd Kommunalvalget betyder stor udskiftning på formandsposterne i landets

udvalgsformænd må forlade deres post, enten ved regulær udskiftning

teknik- og miljøudvalg. Selvom de endelige konstitueringer først falder på

eller ved sammenlægning og nedlægning af udvalg. Læs også Birgit Hers-

plads efter dette blads deadline, så ser det ud til, at omkring tre fjerdede-

lunds anmeldelse af bogen ”I demokratiets tjeneste. Bogen giver svar på,

le af formændene bliver udskiftet. SF fordobler deres antal af for-

hvad der får politikere til at bruge en stor del af deres fritid på at gå til

mandsposter i de tekniske udvalg, mens Socialdemokraterne mister flest

møder og læse stakkevis af papirer. Hvad driver dem? Hvad kan få dem

formandsposter.

til at give op?

En del kommuner ændrer i udvalgssammensætningen, men mange

Læs fra side 18 og fra side 40

Forvrænget billede af byggesagsgebyrer DR har gjort det igen – sat gebyrer for byggesagsbehandling på dagsordnen og tabt nuancerne i jagten på den gode historie. Tilbage står et billede af kommunerne som ineffektive og griske. Og kommunerne er under pres på dette område. Fra flere sider fremhæves det, at den statslige målsætning om at forenkle byggesagsbehandlingen er prisværdig, men at det samlede regelkompleks i stigende grad opleves stik modsat. Det betyder, at både private og erhverv oplever uforståelige bestemmelser, der kræver mere vejledning og sagsbehandling.

Læs side 56

Kommuner mangler viden om ESCO-projekter Holdningerne til de offentlig private samarbejder om energibesparelser, ESCOprojekter, er delte i kommunerne. Det viser en undersøgelse, som Elsparefonden har gennemført i samarbejde med KTC. Men meget tyder også på, at kommunerne mangler viden om energitjenester. Elsparefonden har derfor samlet erfaringer med energitjenester, så kommunerne lettere kan danne sig overblik over mulighederne. Læs fra side 26

Genbrugspladsen sparer CO2 Et nyt CO2-regnskab fra en af Amagerforbrændings genbrugspladser viser, at genbrugspladsen medfører en årlig klimamæssig besparelse på 4.500 tons CO2. Klima-gevinsten ved at genanvende affaldet overstiger langt den mængde CO2, der opstår ved drift af genbrugspladsen og transport af affaldet. Læs fra side 28. Og nu vi er ved affald – så er programmet til RenoSams årsmøde klar. Se side 17-18 og sæt kryds i kalenderen.


4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder DECEMBER 2009 • NR.12

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Puslespillet om Teknik og Miljø:

Stor udskiftning af udvalgsformænd Forvrænget billede af byggesagsgebyrer Klimapolitik i Svendborg

Campusudvikling kræver nye planlægningsredskaber

Ny bog: I demokratiets tjeneste

Faldgruber i parkeringsstrategien

God jul og godt nytår!

Foto: Istock.

Hvor skal vi hen, du?

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk

/ Af teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre Kommune og

gikortet rummer svar på alt lige fra det store spørgsmål

næstformand for KTCs bestyrelse

om, hvorfor Teknisk Forvaltning er her, og hvad vi skal levere, til spørgsmålet om hvilke interne processer, kompetencer m.m. vi skal sætte fokus på. Strategikortet

Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62

indeholder både eksterne og interne facetter, og både

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk

Kan du huske Hugo, den lille skærmtrold som i starten

det vi skal nå og opnå, og det vi skal gøre og have fokus

af halvfemserne optrådte på TV2 i bedste sendetid?

på.

Det var noget med, at en seer via telefonen skulle styre

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. E-mail: ktc@ktc.dk

Hugo igennem en forhindringsbane med mange udfor-

Spørgsmålet ”Hvor skal vi hen, du?” stiller store krav til

dringer. Hver gang seeren mistede retning og overblik,

ledelsens evne til at tænke tværgående og til at samar-

spurgte Hugo: ”Hvor skal vi hen, du?”.

bejde om at skabe en fælles retning for forvaltningen som helhed. Vi har derfor valgt at kombinere arbejdet

”Hvor skal vi hen, du?” er et meget rimeligt spørgsmål –

med strategikortet med en proces, hvor chefgruppen

ikke kun når det gælder et computerspil, men også i en

arbejder med gruppens indre liv. Det handler om, at

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

organisation. Engagerede og ansvarsbevidste medarbej-

chefgruppen videreudvikler samarbejdet, gruppens

dere vil stille deres ledelse netop det spørgsmål. Jeg er

samarbejdsform og vores lederroller. Målet er, at chef-

UDGIVER:

så heldig, at medarbejderne i min organisation har

gruppen i endnu højere grad end i dag bliver et velfun-

spurgt ledelsen, hvor vi skal hen. Som ledelse har vi

gerende team, som i fællesskab sætter retningen for

ønsket at skabe fælles retning og fokus for en teknisk

forvaltningen som helhed.

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

forvaltning, som løfter et komplekst og forskelligartet opgaveområde, og som har medarbejdere med forskel-

Strategikortet indeholder en masse gode intentioner,

Sats: Grafikom A/S.

lige kompetencer og faglighed. Fælles retning og fokus

men uden chefgruppens fælles indsats og ejerskab til

er væsentligt – ikke mindst i en turbulent tid med man-

strategikortet, bliver det vanskeligt at implementere stra-

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.

ge forandringer og ændrede krav fra vores omgivelser.

tegien og gøre ord til handling Jeg vil klart anbefale, at

Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre.

I Teknisk Forvaltning i Hvidovre Kommune er medarbej-

pens indre liv. Dette skaber også grundlaget for en kon-

dernes spørgsmål og ledelsens ønske om fælles retning

sistent formidling til alle medarbejdere, så de får en fæl-

blevet besvaret ved, at chefgruppen har udarbejdet et

les forståelse, og kan se sig selv som vigtige aktører i

strategikort, som viser forvaltningens vigtigste fokusom-

strategien. Kun en strategi, der er kommunikeret og

råder de næste par år. Strategikortet er inspireret af

giver mening i alle led i organisationen, vil få succes.

man i en strategiproces også arbejder med chefgrup-

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse. Oplag: Kontrolleret af

balanced scorecard, som en lang række offentlige orga-

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Spørgsmålet ”Hvor skal vi hen, du?” er et godt spørgs-

andet, at det på kun en enkelt A4-side formidler forvalt-

mål, og det er vigtigt, at man som ledelse stiller dette

ningens samlede og komplekse strategi.

spørgsmål på organisationens vegne. Spørgsmålet er særligt aktuelt i en tid, hvor der sker en masse i vores

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

nisationer arbejder med. Strategikortets styrke er blandt

78-4-287

Strategikortet indeholder 4 perspektiver: Det samfunds-

omverden, og hvor dagsordenen er under hastig foran-

mæssige perspektiv (”kommunen”), interessentper-

dring – blandt andet i relation til energi, klima og begre-

spektivet (”kunderne”), procesperspektivet (”maskin-

bet bæredygtighed. For at der ikke skal opstå forvirring i

rummet”) og lærings- og udviklingsperspektivet

organisationen i en tid, hvor alt er under forandring, er

(”mandskabet”). De fire perspektiver betyder, at strate-

det godt at besvare spørgsmålet: ”Hvor skal vi hen, du?”.


UDSALG. KLIMAFORBEDRINGER ER BILLIGERE NU END SENERE.

Vi har kompetencerne til at gøre Danmark til foregangsland inden for klimaforbedringer. Du kan læse om vores konkrete projekter på cowi.dk


6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold 18 I Stor udskiftning af udvalgsformænd Mindst to ud af tre formænd for kommunernes teknik- og miljøudvalg bliver udskiftet efter valget. SF fordobler antallet af formandsposter.

54

22 I Nye vådområder for en milliard Miljøministeren har indgået aftale med KL om etablering af nye vådområder og ådalsprojekter i Danmark for en milliard kroner.

Klima 24 I Klimapolitik i Svendborg Svendborg Kommune tager klimaudfordringen op på lokalt plan. Det sker ud fra det internationale bynetværk Cittaslows principper.

36 I Campusudvikling kræver nye planlægningsredskaber For at fremtidssikre campusområder er det nødvendigt at løse fysiske, sociale, lærings- og bymæssige behov i ét samlet greb.

38 I Storbyens vilde natur Bynatur kan have mange kvaliteter, som kan forbedres ved at se på, hvilke forhold der tæller positivt som naturkvalitet.

Diverse

26 I Kommuner mangler viden om ESCO-projekter Holdningerne til de offentlig-private samarbejder om energibesparelser er delte i kommunerne. Det viser en ny undersøgelse fra Elsparefonden og KTC.

28 I Genbrugspladsen sparer 4.500 ton CO2

40 I I demokratiets tjeneste Bogen ”I demokratiets tjeneste” giver svar på, hvad der får mennesker til at bruge en stor del af deres fritid på lokalpolitik.

42 I Faldgruber i parkeringsstrategien

Et nyt CO2-regnskab fra Amagerforbrænding viser, at genbrugspladsen medfører en årlig klimamæssig besparelse på 4.500 tons CO2.

Der er nogle problemstillinger, som kommunerne skal være særligt opmærksomme på ved deres administration af parkeringsområdet.

32 I Innovation i netværk kan sikre klimastrategi Innovation i samarbejdet mellem myndigheder, virksomheder og rådgivere kan udvikle de miljøeffektive teknologier, der er nødvendige for at nå klimamål.

Byer og planer

46 I Funktionsudbud kan indhente vejefterslæb

32

De kommunale veje taber kampen om ressourcer med stort vedligeholdelsesefterslæb til følge. Et funktionsudbud kan bringe vejene op på niveau.

48 I Kortdage 2009: Fagre digitale verden Digitaliseringsgevinsten ligger ikke i mindre omkostninger, men derimod i smidigere systemer til glæde for borgere og medarbejdere. Reportage fra Kortdage 2009.12.02

34 I Nytænkning i byerne presser sig på Klimaudfordringer og kravet om bæredygtige byer kræver, at byudvikling skaber balance mellem mennesker, byer og det omgivende miljø.

50 I Nyt geodatagrundlag skal sikre effektivitet KL og KTC-faggruppen for digital forvaltning har igangsat et udviklingsprojekt, der skal sikre kommunerne et marked for geodata med flere leverandører.

54 I Minkfarme belaster miljøet voldsomt Der har i høj grad manglet fokus på miljøproblemerne i minkavlen – både i Miljøstyrelsen, kommunerne og Dansk Pelsdyravlerforening.

56 I Forvrænget billede af byggesagsgebyrer Gebyrer for byggesagsbehandling er på dagsordnen igen. Tilbage står et billede af kommunerne som ineffektive og griske.

Kort nyt 22

32

58 I Nyt om jura 60 I Erhvervsnyt 62 I KTC-nyt


8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Verdens første saltkraftværk indviet i Norge

Nyt BBR i gang - et par år forsinket Først lød den officielle startdato i december 2007, så forår 2008,

Når ferskvand møder saltvand, frigøres enorme mængder energi.

så efterår 2008, og sidste melding var efterår 2009. Nu blev det så

Hidtil er udnyttelsen af den energi mest blevet betragtet som en teo-

1. december, at Nyt BBR sættes i drift.

retisk mulighed, men 24. november indviede Statkraft i Norge ver-

Det nye Bygnings- og Boligregister skal: Medvirke til at højne

dens første saltkraftværk. I første omgang er der dog tale om en pro-

kvaliteten af de mange bygnings- og boligdata, gøre beregninger

totype, som blot vil levere nogle få kilowatt el til nettet.

og statistik mere præcise, gøre hele systemet billigere at drive samt

”Meningen er først og fremmest, at vi skal lære at drive denne

være mere åbent, så fx ejendomsmæglere og energimærknings-

type anlæg, høste erfaringer med metoden og opbygge vores kompetence, for vi har stadig meget at lære,” erkender kemiingeniør Stein

konsulenter selv kan lægge data ind. Det nye BBR bliver også Danmarks officielle adresseregister.

Erik Skilhagen, der de sidste fem år har arbejdet som projektleder

Parterne bag Nyt BBR er KL, Kommune Holding a/s og Erhvervs-

hos Statkraft.

og Byggestyrelsen.

I Oslofjorden er saltholdigheden 31-32 promille, og det udnyttes

Kilde: dknyt

ved at lade det ferske og det salte vand strømme på hver sin side af en semipermeabel membran. En del af det ferske vand vil trænge gennem membranen, og derved øges trykket på den salte side. Trykket udnyttes til at drive en konventionel vandturbine. Målet er membraner som kan yde 5 W pr. kvadratmeter, og det er

EU: Luften i Danmark er farlig

endnu ikke nået, men der vil blive forsket videre, bl.a. med hjælp fra danske eksperter. I 2015 skal Statkraft være modent til at beslutte, om man vil bygge et kommercielt kraftværk. På globalt plan har Statkraft opgjort potentialet i saltkraft til hele 1600-1700 TWh, svarende til Kinas samlede elforbrug i 2002. Som en tommelfingerregel kan en vandstrøm på én kubikmeter ferskvand i sekundet yde 1MW. Kilde: Ing.dk

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

side

Luften i Danmark er flere steder så fyldt med skadelige partikler, at EU nu slår alarm. Luftforureningen dræber, og derfor skal Danmark sikre renere luft, advarer EU-Kommissionen.

Grontmij I Carl Bro A/S

2

Fersvandscentret

39

COWI A/S

5

Lifa A/S

43

AKZO NOBEL A/S

7

Niras A/S

45

død. Danmark skulle i første omgang have sikret mindre udledning af

Orbicon A/S

9

Geograf A/S

51

de forurenende partikler, der også går under navnet PM 10, allerede i

RGS 90 A/S

11

Skov og Landskab

53

K&S Tree Care ApS

12

Disud

55

Alcontrol

15

RENOSAM

16

Rambøll A/S

21

Tankegang A/S

27

Dakofa A/S

29

Københavns Universitet

31

COK

62

Luftforurening kommer især fra industri, trafik og boligopvarmning og er både skyld i astma, hjertekarsygdomme, lungekræft og for tidlig

2005. Men det er ikke sket, og Danmark har derfor søgt om udsættelse frem til 2011. Men det vil kommissionen ikke være med til, fordi den vurderer, at Danmark ganske enkelt ikke har lagt sig nok i selen for at rette op på udledningen. Foruden Danmark har også Østrig, Belgien, Grækenland, Frankrig, Ungarn, Slovakiet og Rumænien fået påtaler. Danmark og de øvrige syndere skal nu alle tage skridt til at forbedre luften, hvis de vil undgå en sag ved EF-Domstolen. Ifølge Astmaog Allergiforbundet er der årligt 3400 danskere, der dør på grund af den forurenede luft.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Kommuner vil selv kunne indføre miljøzoner I et nyt lovforslag udvides mulighederne for kommunerne til at indføre

ner, der allerede har kunnet etablere miljøzoner, skal spørge om lov til at

miljøzoner. Det foreslås, at alle kommuner kan indføre miljøzoner, og at

udvide zonen til også at gælde for varebiler. KL har anmodet om, at den-

miljøzonen kan omfatte ikke kun lastbiler og busser, men også varebiler.

ne del af regelsættet laves om.

I sit høringssvar udtrykker KL

En miljøzone må kun indføres

støtte til at styrke indsatsen mod

eller udvides, såfremt grænsevær-

partikelforureningen ved, at alle

dierne for luftkvaliteten viser sig at

kommuner fremover kan indføre

blive overskredet. Dette inde-

miljøzoner og ikke kun Køben-

bærer, at kommunen først skal

havn, Frederiksberg, Odense,

have udført en bekostelig under-

Århus og Ålborg. KL finder det

søgelse i størrelsesorden

også positivt, at miljøzonerne ikke

200.000-300.000 kroner. Det fin-

kun kan gælde for lastbiler og bus-

der KL også meget uhensigts-

ser, men også for varebiler, som jo

mæssigt.

udgør en væsentlig kilde til parti-

KL anmoder generelt staten

kelforureningen.

om i højere grad at indføre mere

Der åbnes også for at anvende andre tiltag for at opnå en renere luft end blot regulering af partiklerne, så snart miljøministeren - når loven er vedtaget - har fastsat nærmere regler om det i en bekendtgørelse. Det kan f.eks. være en indsats mod CO2 og ultrafine partikler. KL finder det dog stærkt kritisabelt, at kommunerne først skal spørge miljøministeren om lov til at indføre miljøzoner. Ligesom de fem kommu-

samlede regelsæt, fremfor den mere ensidige sektorlovgivning, som der er tradition for. Kommunerne har behov for at kunne styre trafikken af andre hensyn end luftkvaliteten, f.eks. i forhold til trængsel, CO2-udledning og planlægning af byerne, så flere forskellige transportformer tilgodeses. Kilde: dk.nyt

Vi bygger en grøn fremtid - sammen Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer, der giver bæredygtighedsbegrebet indhold. Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed. Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk


10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Undgå forurenet drikkevand Årsagen har været manglede sikring mod forureningen af det rene

Miljøministerium erkender fejl i DMU-sag

vand. Derfor får vandværker og kommuner nu besked om den kor-

Det var ikke korrekt, da Miljøministeriet før julen 2007 udsendte en

rekte sikring mod tilbagestrømning af forurenet vand

pressemeddelelse, hvor det fremgik, at EU-indberetningerne over

Drikkevand er blevet forurenet i forskellige kommuner de seneste år.

den danske naturs status var lavet af Danmarks Miljøundersøgelser. Det var indberetningerne ikke, og derfor var pressemeddelelsen fejlagtig. "By- og Landskabsstyrelsen burde have sikret en retvisende formulering," hedder det i den redegørelse over forløbet, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har bestilt hos By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. DMU havde vurderet naturens tilstand væsentligt mere negativt end det billede, styrelserne valgte at indberette til EU. Derfor har eksperter og politikere tidligere kaldt pressemeddelelsen for vildledende, hyklerisk og direkte løgn. Nu erkender ministeriet altså, at pressemeddelelsen var fejlagtig. Den alvorlige drikkevandsforurening i Køge i 2007 satte et større

I den 31 sider lange redegørelse fastslår styrelserne, at man hen-

udredningsarbejde i gang hos myndighederne. Hvordan kunne foru-

tede faglig bistand til indberetningerne hos DMU, men at det er sty-

reningen ske og hvilke tiltag kunne man gøre for at forhindret en

relsernes opgave at fortolke EU's habitatdirektiv. I løbet af 2007

gentagelse? Det blev bl.a. afsløret, at sikringer mod tilbagestrømning

opstod der uenighed mellem DMU og styrelserne om, hvordan direk-

af forurenet vand var placeret forkert eller ikke var monteret korrekt

tivet skulle tolkes. Denne uenighed er blevet udlagt som om, at sty-

efter større ombygninger af vandforsyningssystemer.

relsen lagde pres på DMU for at få ændret vurderingerne. Det afviser

Erhvervs- og Byggestyrelsen har på baggrund af udredningsarbejdet lavet en ny vejledning om korrekt sikring mod tilbagestrømning af

styrelserne i redegørelsen. I oktober 2007 blev daværende miljøminister Connie Hedegaard

forurenet vand. Vandværkerne og kommunerne får tilsendt oriente-

(K) informeret om uenigheden, og i december 2007 blev den nyud-

ring om den nye vejledning.

nævnte miljøminister Troels Lund Poulsen (V) ligeledes informeret.

”Forureningen af drikkevandet kan ske, hvis vandinstallationerne ikke er forsynet med sikringer mod en såkaldt tilbagestrømning: Altså at forurenet vand kan løbe baglæns i systemerne og blandes med

Troels Lund Poulsen understregede ved den lejlighed, at man skulle lægge DMU's vurderinger til grund for indberetningerne. Dette faktum har Troels Lund Poulsen flere gange i dette efterår

det rene drikkevand. Nu har vi givet konkrete anvisninger til, hvordan

fremhævet, men af redegørelsen fremgår det tydeligt, at han ikke tog

man etablerer disse sikringer korrekt,” siger kontorchef Dorte Nøhr

stilling til uenigheden om skovenes tilstand, men alene til uenighe-

Andersen, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

den om fremtidsudsigterne.

Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen

Kilde: Altinget.dk

Kolding giver 50 store svinebrug energitjek For at give landmændene chancen for at spare på el, varme og diesel

”Min erfaring viser, at der ofte kan spares store beløb - helt op til

tilbyder Kolding Herreds Landbrugsforening, Kolding Kommune og

100.000 kr. eller mere - på det årlige energiforbrug på større bedrifter,”

EnergiMidt 50 større svinebrug et gratis energitjek. Hvis pilotprojektet

forklarer energikonsulent Kurt Mortensen fra EnergiMidt.

bliver en succes, kan flere af kommunens landmænd få det samme tilbud. Det tilbud, som svineavlerne nu har fået, består af en indledende

Den enkelte landmand bestemmer suverænt, om han/hun vil følge rådene fra energikonsulenten. Det er sjældent gratis at opnå mærkbare besparelser, men typisk vil de investeringer, som energikonsulenten

snak. Viser der sig at være potentiale for mærkbare besparelser på el,

anbefaler, kunne tjene sig selv hjem på to-tre år, men der er også

varme og diesel, tilbydes landmanden et fire timers professionelt ener-

eksempler på tilbagebetalingstider på under en måned.

gitjek af bedriften. Energitjekket følges op af vejledning og en energirapport, som fortæller, hvad der kræves af investeringer og ændringer for at opnå de anslåede besparelser.

Kilde: dknyt


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

DN: Stop husdyrgodkendelser Kommunernes godkendelser til landbruget

ger et reelt beslutningsgrundlag,” siger Ella

har dog vist, at gift, gylle og gødning fortsat

kan vise sig at blive dyre for borgerne. Årsagen

Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks

strømmer ud i naturen, hvorfor vand og natur-

er, at godkendelserne i dag hastes igennem

Naturfredningsforening.

planerne ventes at sætte nye og formentlig

uden at tage hensyn til de opstramninger, der

Vand og naturplanerne er et krav fra EU,

lavere grænser for udledning af bl.a. fosfor og

kommer med de nye vand og naturplaner.

der skal sikre bedre vand og natur i Danmark.

kvælstof/ammoniak til naturen. Hvis de nye

Derfor opfordrer Danmarks Naturfredningsfor-

De er nu snart er et år forsinkede. Planerne

grænser ikke nås, kan kommunen blive nødt

ening til at indføre et fuld stop for nye husdyr-

skal ellers bruges som vejledning for kommu-

til - for skatteydernes penge - at tilbagekøbe

godkendelser, indtil vand og naturplanerne er

nerne, blandt andet når de skal godkende

de tilladelser, der er givet de landmænd, som

på plads.

landbrugets ansøgninger om nye eller større

har fået godkendelser med alt for høje

landbrug. En evaluering af Vandmiljøplan 3

grænser.

”Når de nye planer foreligger, så vil der blive strammet op omkring landbruget. Men har kommunerne givet landmændene tilladelse til at forurene miljø og natur, så kan landbruget efterfølgende kræve erstatning, hvis de nye planer betyder, at de får inddraget godkendelserne. De økonomiske ressourcer til disse erstatninger skal tages et sted fra, og det bliver så enten borgerne eller naturen, der står for skud. Derfor anbefaler vi at indføre et midlertidigt stop for godkendelserne, indtil der forelig-


12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Turbo på digital forvaltning i Danmark

Energipris til Esbjerg Forsyning

Danske kommuners og myndigheders forvaltning er blevet mere til-

Energisparekampagne til det projekt, der mest effektivt sparer på

gængelig, og der er efterhånden mange digitale tilbud til bl.a. virk-

strømmen.

somheder. Det slår rapporten 'Smarter, Faster, Better eGovernment 8th Benchmark Measurement' fast.

Esbjerg Forsynings medarbejdere på Renseanlæg Øst modtog DANVAs Energi Pris 2009. Prisen uddeles i sammenhæng med DANVAs

Fire energibesparende projekter var nomineret til opløbet ved uddelingen på Vandtek 09 i Odense. Vinderen blev Esbjerg Forsy-

Rapporten er lavet af EU-Kommissionens eGovernment og blev offentliggjort i forbindelse med en EU-ministerkonference i Malmø om digital forvaltning. Danmark har flyttet sig fra en 14. plads i 2007

nings medarbejdere på Renseanlæg Øst i Esbjerg for et projekt om returføring af slam. Om vinderprojektet sagde juryen: ”Det er en brillant idé. Ideen til projektet er opstået nedefra i orga-

til en delt 9. plads i år og er blandt højdespringer-landene i under-

nisation og ude på stedet. Den er ikke købt ude i byen. For en meget

søgelsen.

lille investering er der opnået en betragtelig energibesparelse, og det

”Fremgangen i Danmarks placering viser, at udviklingen af den offentlige digitalisering holder et højt tempo. Og de offentlige tjene-

virker med det samme.” DANVA opretter prisen for at øge fokus på – og incitamentet til –

ster bliver rent faktisk brugt flittigt af danske borgere og virksomheder.

at spare på energien på danske vand- og spildevandsforsyninger. Pri-

Vi kan også med undersøgelsen se, hvor der er plads til forbedrin-

sen skal synliggøre og anerkende projekter, der formår at gøre vand-

ger,” siger videnskabsminister Helge Sander.

og spildevandsforsyningerne mere energivenlige, og den indgår der-

Ud af 20 centrale indikatorer scorer Danmark maksimumpoint på de 15, og den danske NemHandel-løsning fremhæves som et eksempel til efterlevelse i resten af Europa. Kilde:dknyt

med i ambitionen om at gøre vandsektoren CO2 -neutral i 2025. Siden januar 2007 har DANVA og Elsparefonden samarbejdet om at skabe elbesparelser i vandsektoren, der bruger omkring 600 millioner kroner på strøm om året. Det beløb kan reduceres med mindst 25 procent, viser undersøgelser.

Forlig om Elsparefondens afløser Loven om at omdanne Elsparefonden til et energisparecenter bliver vedtaget med alle energiforligspartiers stemmer. Forligspartierne blev 1. december enige om et kompromis, der består i, at energiministeren ikke skal godkende lederen, som energisparecenterets bestyrelse udpeger. Det er klima- og energiminister Lykke Friis’ (V) første politiske aftale, som sker mellem de syv partier Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF, Det radikale Venstre og Liberal Alliance. ”Vi har diskuteret uafhængigheden siden januar 2007, og i god vilje til at få afsluttet diskussionen har vi accepteret, at ministeren ikke skal godkende centerets leder, som bestyrelsen udpeger, siger de konservatives energiordfører Per Ørum Jørgensen. Elsparefondens årlige bevilling på ca. 90 millioner kroner flyttes over til et nyt Center for Energibesparelser. Samtidig omdøbes elsparebidraget på 0,6 øre/kWh til energisparebidrag, der skal opkræves hos samtlige slutbrugere bortset fra transport, fremgår det af lovforslaget som den tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) fremsatte den 8. oktober. Organiseringen af energisparecenteret er en kopi af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP. Centeret får en bestyrelse på syv medlemmer, der alle udpeges af klima- og enerSteen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse Fax: 59 18 69 77 www.ks-treecare.dk E-mail: ks@ks-treecare.dk

giministeren. Kilde: Ing.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Barfoed overvejer S-tog på Kystbanen

Teknik & Miljø skal have ny redaktør

Transportminister Lars Barfoed (K) er så træt af uregelmæssighederne på Kystbanen mellem København og Helsingør, at han overvejer at gøre strækningen til en del af S-tog-systemet. "Blandt andet vil det indgå i mine overvejelser, om Kystbanen skal

Fagbladet ”Teknik & Miljø – Stads- og

inddrages i S-tog-systemet for at skabe en mere robust drift," siger

havneingeniøren”

Lars Barfoed ifølge Borsen.dk efter et møde om problemerne på

skal have ny redak-

Kystbanen og i Øresundstrafikken.

tør. Efter 7 år på

DSBFirst overtog driften af Kystbanen i januar 2009. Efter en kao-

Michael Nørgaard

aldrig blevet godt nok, understreger ministeren.

af i marts 2010. Michael Nørgaard

med ekstra kapacitet til at opfange forsinkelser fra Sverige, har det

kom til bladet fra

ikke været tilstrækkeligt. Derfor sætter vi nu yderligere en række initi-

en stilling som

ativer i gang, der skal forbedre kundeoplevelsen og regulariteten på

plan- og udviklings-

Kystbanen," siger Lars Barfoed.

chef i Køge Kom-

Initiativerne går ud på, at Kystbanen skal lære af de gode erfarin-

mune i 2003; i en

ger med S-tog-systemet og indhente ekstern ekspertbistand for at

periode inden hav-

finde nye løsninger til en forbedret regularitet.

de han været med-

"Det vil endvidere blive overvejet, om Kystbanen og Øresundstra-

STA DS OG H AV NEI NG ENI ØR EN

posten takker

tisk start fik DSBFirst efterhånden mere styr på tingene, men det er "Og selv om vi tidligere på året satte ind med en robusthedsplan

DECEMBER 2009 • NR.12

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ

Puslespillet om Teknik og Miljø:

Stor udskiftning af udvalgsformænd Forvrænget billede af byggesagsgebyrer Klimapolitik i Svendborg

Campusudvikling kræver nye planlægningsredskaber

redaktør på bladet.

Ny bog: I demokratiets tjeneste

Faldgruber i parkeringsstrategien

God jul og godt nytår!

fikken på længere sigt skal organiseres anderledes efter den nuværende kontraktperiodes udløb i 2018," siger Lars Barfoed. Kilde: Borsen.dk

”Det har været et stort privilegium at få lov til at arbejde med ”Stadsog havneingeniøren” og bidrage til den udvikling, som er sket med bladet. Det har været en spændende tid, hvor de tekniske forvaltninger, rådgiverne og KTC har været igennem en rivende udvikling, og

KL: Vækstpakke vil sætte gang i kommunernes byggeri

hvor rammerne har været præget af kommunalreformen,” siger

KL er tilfreds med, at der med finanslovsaftalen afsættes to kommu-

videre og sikre, at positionen som et af branchens centrale fagblade

nale lånepuljer til anlæg på sammenlagt 3 mia. kroner.

fastholdes.”

Michael Nørgaard. ”Men 7 år på posten er en passende tid – det må ikke blive rutine og hverdag. Jeg tror, at nye øjne kan bringe bladet endnu et skridt

"I 2010 sætter kommunerne skub i bygge- og anlægsprojekterne.

I perioden har bladet bl.a. ændret stil og navn til ”Teknik & miljø –

Men i budgetterne kom vi ikke helt så langt, som vi forudsatte i øko-

Stads- og havneingeniøren”, og på den indholdsmæssige side er der

nomiaftalen med regeringen. Det kan der blive rettet op på med de

kommet mere fokus på politik og ledelse på bekostning af det faglige

finansieringsmuligheder, der ligger i den nye finanslov", siger KL’s for-

stof, som dog stadig er det vigtigste i bladet.

mand Erik Fabrin.

Michael Nørgaard er uddannet cand.techn.soc. og er tidligere

"I budgetterne for 2010 stiger anlægsudgifterne til ca. 17 mia. kro-

souschef i miljøafdelingen i Roskilde Kommune, forsynings- og mil-

ner. Det er et løft i forhold til 2009, men det er ca. 3 mia. kroner min-

jøchef og plan- og udviklingschef i Køge Kommune. Michael Nørga-

dre, end kommunerne og regeringen havde forventet. Det skyldes, at

ard fortsætter med at skrive til ”Teknik- og miljø – Stads- og havnein-

mange kommuner ikke har penge til at finansiere det høje anlægsni-

geniøren” på freelancebasis.

veau, blandt andet fordi indtægter fra salg af jord og bygninger svigter. Derfor hilser vi lånepuljerne velkommen", siger KL-formanden. "Det er sund fornuft, at der bliver skruet op for anlægsudgifterne.

”KTC har i meget høj grad værdsat Michael Nørgaards arbejde med at producere og udvikle bladet. Gennem de seneste 7 år har bladet fået en helt ny profil og en langt højere grad af aktualitet end

Dels kan det afhjælpe den hastigt stigende arbejdsløshed, og samti-

tidligere. Det er blevet teknik- og miljøsektorens førende blad. KTC er

dig er det en god investering i rammerne om fremtidens velfærd,"

glad for, at det er lykkedes at få en aftale med Michael om, at han

siger Erik Fabrin.

fortsat vil bistå med at skrive for bladet i en periode,” siger KTC’s for-

KL vil nu se på, om finansieringen af de øvrige forslag i finanslovsaftalen er realistisk.

mand, teknik- og miljødirektør Torben Nøhr.


14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Teknisk direktør skifter job Direktør for Teknik og Ejendomscenteret i Hillerød Kommune Ole Stilling valgt at sige sit job op for at blive en del af chefgruppen i COWI. Ole Stilling (47) er cand.

Danskerne har ikke den store tillid til, at kommunerne tager hånd om kloakkerne, og der er langt fra begejstring for kommunernes indsats

techn. soc og har været i Hillerød

med at få borgerne til at benytte kollektiv trafik. Det viser undersøgel-

Kommune i 14 år. Først som

ser foretaget for Ingeniørforeningen (IDA).

plan- og miljøchef, dernæst pro-

Over 60 procent af de adspurgte giver indsatsen for den kollektive

jektchef for biotek-projektet og

trafik karakteren dårlig eller meget dårlig, men kun en enkelt procent

siden 2001 som direktør.

finder indsatsen meget god.

”Jeg har fået et interessant til-

Formanden for Ingeniørforeningens Teknologiudvalg, Jørn Guld-

bud om at komme til COWI’s

berg, er ikke overrasket over udmeldingerne og opfordrer derfor

division for Økonomi, Manage-

kommunalpolitikerne til at rette yderligere fokus på området.

ment og Planlægning, som en

”Størstedelen af trafikanterne har udgangspunkt i en kommune,

del af chefgruppen. Mine primære opgaver bliver blandt

Borgerne utilfredse med kollektiv trafik og kloakker

Ole Stilling.

andet plan- og byudviklingsopgaver i det østlige Danmark samt at være bindeled til COWI’s miljødivision, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Men jeg må da også indrømme, at jeg synes det var svært at fortælle det til mine medarbejdere. For jeg har været utrolig glad for mine år i Hillerød og for de mange dygtige og kompetente medarbejdere, jeg har haft i kommunen,” siger Ole Stilling. Ole Stilling er i øvrigt formand for KTCs plan-faggruppe. KTC vil på førstkommende bestyrelsesmøde udpege en ny formand for faggruppen. Kilde: Hillerød Kommune m.m.

hvor forholdene langt fra er optimale. Det er ofte for besværligt for trafikanterne at komme til at parkere nær en station, og derfor fortsætter de med at tage bilen,” siger han. IDAs undersøgelser viser også, at borgerne i landets kommuner ikke er i tvivl om, at kloaknettet skal vedligeholdes og moderniseres, men de har ikke tiltro til, at lokalpolitikerne vil løfte opgaven. Dermed er danskerne helt på linje med Ingeniørforeningens eksperter, der rangerer kraftigere og mere nedbør som en af de største klimaudfordringer Danmark. ”Hvis ikke vi kommer i gang, vil vi til stadighed se flere oversvømmelser. Oversvømmelserne kan give dårligere vandkvalitet i åer, søer og deraf følgende også dårligere badevandskvalitet. Samtidig vil en generelt højere vandstand føre til oversvømmelser af tekniske anlæg, såsom renseanlæg, pumpestationer og ledninger,” siger Jørn Guld-

Gentofte får europæisk pris for net-betjening

berg, som mener, at det er blevet tid til forebyggelse. ”Skybruddene koster gang på gang trecifrede millionbeløb i skader. Alligevel er der et enormt efterslæb i kommunernes vedligeholdelse og fornyelse på kloakområdet. Der er derfor tydeligvis rum for

Gentofte Kommune har med kommunens selvbetjeningssystem,

en mere systematisk indsats omkring klimatilpasning i den kommu-

Genvej, vundet Den Europæiske Digitaliseringspris, The European

nale planlægning,” siger han.

eGovernment Award 2009, i kategorien ”E-løsninger målrettet borgerne” Borgerne i Gentofte har siden 2007 kunnet få informationer og betjene sig selv over nettet via Genvej, og kommunen udvikler løbende nye servicetilbud på Genvej. I dag er mere end 16 procent af husstandene i Gentofte Kommune aktive brugere af Genvej. Landsgennemsnittet for andre digitale selvbetjeningsløsninger er cirka fem procent. ”Jeg er meget glad og stolt, både på kommunens og borgernes vegne. Genvej er borgernes værktøj og et vigtigt omdrejningspunkt for udviklingen af vores borgerservice. Prisen er et bevis på, at vi har lavet en løsning for vores borgere, der er så god, at den kan inspirere folk fra hele Europa, siger Borgmester Hans Toft (K). En række andre danske kommuner er ved at implementere Genvej for deres borgere, og Gentofte er blevet inviteret til et samarbejde med Østrig, som har en lignende løsning på nationalt plan. Kilde: dknyt

Kilde: IDA


ALcontrol Laboratories er et af Europas ledende analysevirksomheder med 2200 ansatte pĂĽ højt kvaliďŹ cerede laboratorier indenfor miljø- og levnedsmiddelsanalyser i Storbritannien, Holland og Skandinavien. I Danmark anvender vi de svenske laboratorier med ca. 250 medarbejdere. Besøg os pĂĽ www.alcontrol.se.

Salgsspecialist indenfor laboratorieanalyser pü miljøomrüdet Du er drivkraften i at udvikle og styrke vores marked inden for miljøomrüdet i Danmark. Med din tekniske ekspertise og indgüende endskab til markedet har du ansvaret for at opsøge og rüdgive dine kunder frem til den mest optimale løsning. Dine typiske kunder er büde miljøcentre, kommuner, konsulentvirksomheder og private virksomheder med behov for analyser indenfor miljøomrüdet. Du bliver en del af et nordisk team, hvor du har salgsansvaret for miljøanalyser i Danmark. Dine ansvarsomrüder er bl.a: s !FD�KNINGAFMETODEKRAVP�DETDANSKEMARKEDISAMARBEJDEMEDVORESVENSKESPECIALISTER s !NSVARFOREGENKUNDEPORTEF’LJE INKLIDENTIlCERINGAVNYEKUNDER s 3UPPORTERINGGENERELTTILMILJ’KUNDERISAMARBEJDEMEDVORESVENSKESPECIALISTEROGSALGSTEAMETI$ANMARK s -ARKEDSF’REOGFASTL�GGEVORANALYSEPORTEF’LJEOGAPPLIKATIONER s $ELTAGEIARRANGEMENTERINDENFORMILJ’BRANCHEN s 0RIS OGAFTALEFORHANDLINGER s 5DVIKLEVORESLOGISTIKISAMARBEJDEMEDVORESVENSKESPECIALISTER Salgsspecialist med entreprenør ünd Du er uddannet og har erfaring indenfor miljøomrüdet, og har praktisk erfaring med teknisk salg. �Salgsdrive� og resultatsøgende Vi forventer, at du: s HARETUDADVENDTV�SENOGTAGERSELVST�NDIGEINITIATIVERTILATSKABERESULTATER s ERMOTIVERETFOR OGHARGENNEMSLAGSKRAFTTILATUDVIKLEDETDANSKEMARKED s KANSTRUKTUREREOGOMS�TTEMARKEDSINFORMATIONERTILOPERATIONELLEPLANEROGAKTIVITETER s ERHELHEDSORIENTERETOGDELTAGERIALLEOPGAVERIFORBINDELSEMEDIMPLEMENTERING s FORST�RATGODTSAMARBEJDEMEDKUNDENOGKOLLEGERNESKABERRESULTATERNE s MEDDITGODEHUM’ROGPOSITIVESIND BIDRAGERTILETFORTSATGODTARBEJDSMILJ’ s mAIRFOR)4 Gode karrieremuligheder og stor selvstÌndighed IENDYNAMISKINTERNATIONALVIRKSOMHED$UVILARBEJDEMEDETST�RKTPRODUKTSORTIMENT(ARETTEAMAFH’JTKOMPETENTE specialister bag dig. Du vil løbende delTAGEIRELEVANTETR�NINGS OGUDVIKLINGSAKTIVITETER

Interesseret? $UERVELKOMMENTILATKONTAKTESALGSCHEF"ENT-IKKELSENPĂ?3EOGSĂ?MEREOMOSPĂ?WWWALCONTROLSEOG WWWALCONTROLCOM

Ansøgningsfrist mandag den 11. januar 3ENDDINANSÂ’GNINGVIAE MAILTILANSOKAN ALCONTROLSEELLERDIREKTETIL !,CONTROL!" "OX 3% ,INKĂšPING 36%2)'%6IGLÂ?DEROSTILATHÂ’REFRADIG


%% +#

1 $ - .2 , 2 X 1 2 ,  # $  

I=NPOMd*LIAFKDERPLD"LJTBII*LIAFKD

/1.& 1 , 3 ( 1 2 # &  # $ -    , 1 3 2   ,…@AOPA@ *KH@EJCDQO,=NG@=JANOC=@A*KH@EJC  %N=>KNCIAOPANPEH*+BKNI=J@EJ@AJNECOIEJEOPANKCKLI=J@ R3DKNGEH@2EIKJOAJ 3ELOHFIA2FJLKPBKE>OE>CQBQI>KDQLD?BDFSBKEBAPOFDQIFSFHLJJRK>I MLIFQFH3ELOHFIA2FJLKPBKP>AFYOERP!VOdACLO2L@F>IABJLHO>QBOKB CO>C†OPQPLJOdAJ>KALDPBKBOBPLJ?LODJBPQBOFdO +LH>IMLIFQFHHBK?IBSRASFABQQFI*+ESLOE>KP>AdOF?BPQVOBIPBKEBO >CK…PQBKdOPLJCLOJ>KABIIBOK…PQCLOJ>KA#BHLJJRK>IMLIFQFPHB BOC>OFKDBOHLJLDPd3ELOHFIA2FJLKPBKQFIDLABA>CLOIFDPM>OQFBOKB ?>DHLJJRK>IOBCLOJBK?>AE>JS…OBLMJ>KAFBKO…HHBLJPQOFAQB HLJJRKBP>JJBKI…DKFKDBOORKAQLJFI>KABQ3ELOHFIA2FJLKPBKSFI IBSBKABLDFKAPFDQPCRIAQCLOQ…IIBLJBQI>KDQIFSFHLJJRK>IMLIFQFH  -=PI=@ #BOH†OBOPERQQIB?RPJI*LIAFKDERPLD"LJTBIICO>HI #BKKB>CQBKBOPMLKPBOBQ>C#>K%F?BO#>K!†OPLD1>J?†II

. - 2 # &  # $ -    , 1 3 2   ,…@AOPA@ "KISAHH*KH@EJC2GKR>NUJAP*KH@EJC  ,KNCAJG=BBAKCNACEOPNANEJCEQ@OPEHHEJCAJ  5AHGKIIAJPEH*KH@EJC S!LODJBPQBOBKF*LIAFKD (JPNK@QGPEKJPEH1AJK2=IOGKJBANAJ?AKCcNOI…@A S5>DK+>OPBKCLOJ>KACLO1BKL2>J

 /+$5@=JOGAPKLLKHEPEGANA @A>=PPANA=BB=H@GHEI=KCAJANCE

 '5.1%.1+(!$1 +(2$1$ %% +#2%.1!1€-#(-&$- ,AC=PNAJ@OKCJUAOLEHHANACHANBNAIIK@cN R/APAN'AOOAH@=DH(IL=?P>U#=JBKOO %KN>N„J@EJCOOAGPKNAJE$QNKL= R)…NCAJ'=QGKDH1=I>…HH $NB=NEJCANBN=2RANECA R'cGKJ1UH=J@AN2UO=R2RANECA 1AJK2=IOIAJEJC R5=CJ+=NOAJBKNI=J@BKN1AJK2=I .OAPQVOBO)>@L?'2FJLKPBKAFOBHQ†OCLO1BKL2>J  %NKGKOPKCQ@OPEHHEJC  #AJUAEJEPE=PERAN 1BDBOFKDBKLDFHHBJFKAPQJFIG†JFKFPQBOBKP>JQHIFJ>LD BKBODFJFKFPQBOBKE>OE>CQQO>SIQABPBKBPQBdO CC>IAPOBCLO JBKBORKABOFJMIBJBKQBOFKDFHLJJRKBOLDPBIPH>?BOOB DBOFKDBKP>CC>IAPPQO>QBDFBORAPBKAQ>CC>IAPO>JJBAFOBHQFSBQ PH>IFJMIBJBKQBOBPABOBOCLO?BOBAQLDELIAQHIFJ>QLMJ†ABF #>KJ>OHLDABQPH>IABOK>QROIFDSFPC†IDBPLMMd IQABQQBSFI CdPQLO?BQVAKFKDCLO?LODBOBLDSFOHPLJEBABO%LOBKO…HHB >CLMD>SBOKBE>OHLJJRKBOLD>CC>IAPPBIPH>?BOBK@BKQO>I OLIIBKdOABPH>IC†OBPRAFIFSBQ ,BKES>ABOOBDBOFKDBKPCLOSBKQKFKDBOQFIHLJJRKBOKB'S>A BOABS…PBKQIFDPQBRACLOAOFKDBOLDESLOI>KDQEd?BOJ>K>Q SFBOKdBQLJdOKdOABQE>KAIBOLJP>JPMFIIBQJBIIBJ >CC>IAHIFJ>LDBKBODF .LH„CRA@GHEI=KCAJANCEIEJEOPAN AJ@JQEGGA=BGH=NAP  KCIEHF…IEJEOPAN3NKAHO+QJ@/KQHOAJ .OAPQVOBO)>@L?'2FJLKPBKAFOBHQ†OCLO1BKL2>J

# $ ! 3 3Z 1

=BB=H@ONABKNIAJOGKJOAGRAJOAN

+  2  , $ 1 $  . ,  1 $ - . 2 , 2  Y 1 2 , ‚ # $       / Y  6 6 6 1 $ - . 2 ,  # *


3$ 3 $,,  3$ ,  #ALKJANEJCOO=I=N>AF@AP *>KABOEBKQBPDBSFKPQBOMdP>J>O?BGABLDESLOA>KPBO COBJQFABKRACLOABA>KPHBABMLKBOFKDP>KI…D CC>IAP PBIPH>?BOLDHLJJRKBOC†IDBOJBAFKQBOBPPBJRIFDEBABK CLO>QBCCBHQFSFPBOBAOFCQBK>CABMLKFBOLDABOJBAPFHOB BKPRKALDHLKHROOBK@BAVDQFD†HLKLJFMdABMLKFBOKB JdPHBH>KABOEBKQBPBKDBSFKPQMdP>J>O?BGABJBIIBJ ABMLKFBOKB'S>AHLJJBOABKVBABMLKBOFKDPOBDIBOQFI>Q ?BQVABCLOABMLKFBOKBMOLAR@BKQBOKBLDP>J>O?BGABOMd QS…OP>CPBIPH>?BOKB

 /=QOAKCQ@OPEHHEJC  XNOI…@APO™NAPAI=AN 3$, #ALKJANEJCOO=I=N>AF@AP 3$, %KNQ@O„PJEJCANBKNEJJKR=PEKJ 3$, 'ANNAH…OP=BB=H@ 3$,  GPQAHPAIJA #BQBOLDPdJRIFDQ>Q?BP†DBPQ>KABKB  /=QOAKCQ@OPEHHEJC  1ALN„OAJP=JPOG=>OI…@AKCQ@OPEHHEJC  5AHGKIOP@NEJG"KISAHH*KH@EJC  %AOPIE@@=CIA@QJ@ANDKH@JEJC

3. 1 2 # &#$-, 132  3QNAI…@AOPA@"KISAHH*KH@EJC 3 4 1 %=CHECPQN 3 4 1GKH=NEAP 3 4 1#AOECJOGKHAJE*KH@EJC 3 4 1 &KHB   %NKGKOP EBOBCQBOEGBJOBGPB

&K@BKNJ…FAHOA

# $ +3 &

EEJPANAOO=JPAPAI=I…@AN

3$ ,  %KNQ@O„PJEJCANBKNEJJKR=PEKJ #>KJ>OHPH>IFCOBJQFABKIBSB>CFKKLS>QFLK(BKFKQBKPHLK HROOBK@BH>KJ>KFHHBLMOBQELIABBQSBIC…OAPP>JCRKAJBA QFIE†OBKABE†GBI†KKFKDBOLDABOJBAE†GBLJHLPQKFKDBOSBA >QHLKHROOBOBMdFKARPQOFP>JCRKABQPMO…JFPPBO#BQPFAPQB BOBKP?BQVABKABJBA>QHLKHROOBOBMdPH>I>CLOABIBJBKP >IQBOK>QFSBQ‘#>KJ>OHPCOBJQFA‘BO>QHLKHROOBOBMd>QS…OB RKFHLDMd>QPH>?BCLOOBQKFKDPJLABIIBOABOBO?>PBOBQMd LMIBSBIPBOLDAFCCBOBKQFBOFKD

3$ ,  'ANNAH…OP=BB=H@ #BQQ>DBOdOCLOMI>PQ>QKBA?OVABPFK>QROBK

MLPBO>PHBOLPS  #BQQ>DBOdOCLO†ILDPLA>S>KAPAdPBO>C>IRJFKFRJ>Q ?IFSBKBA?ORAQFK>QROBK #BQQ>DBOdOCLOœIQBO@FD>OBQQBO>Q?IFSBKBA?ORAQFK>QROBK ,…KDABK>C>CC>IAPLJIFDDBOFK>QROBKPQFDBO#BOJ>KD IBOFHHBJRIFDEBABOCLO>Q?LODBOBLDSFOHPLJEBABOH>K HLJJB>CJBAABOBP>CC>IA#BQDdOPLJELSBAOBDBIœKQ KdO?LODBOBLDSFOHPLJEBABO?BœKABOPFDMdABOBPBDBK J>QOFHBI/OL?IBJBQLMPQdOMdLCCBKQIFDBPQBABO'SBJE>O >KPS>OBQCLO>Q…KAOBMdABKPFQR>QFLK .DESLOA>K 

3$ ,  GPQAHPAIJA -VQ>CC>IAPO>JJBAFOBHQFSKV>CC>IAP?BHBKAQD†OBIPBLD KVB?VOdA?BQVABO>QABOH>KHLJJB>HQRBIIBBJKBOLM PLJMdKRS…OBKABQFAPMRKHQBORCLORAPFDBIFDB(KAELIABQ FABQQBQBJ>SFIABOCLOC†OPQ?IFSBCLOJRIBOBQRJFAABI?>OQ FKABKdOPJ†ABQ


18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Stor udskiftning af udvalgsformænd Næsten tre fjerdedele af formændene for kommunernes teknik- og miljøudvalg bliver udskiftet efter kommunalvalget. SF fordobler deres antal af formandsposter i de tekniske udvalg, mens Socialdemokraterne mister flest formandsposter. / Af Kristian Jørgensen

udvalg. ”Det lyder umiddelbart som rigtig mange,” lyder reaktionen fra lek-

ver skrevet, men ingen af de for-

jeg vil ikke sige, at jeg er gået efter

mænd, der er tvivl om, er SF’ere.

det, men det passer fint til vores

Dermed har SF’s generelle frem-

politik. Vi har været et miljøparti i

tor og kommunalforsker Roger

gang ved kommunalvalget givet

mange år, også inden det blev

Buch.

resultat, da der skulle uddeles for-

moderne, og i vores valgkamp har

mandsposter i konstitueringen. Den

vi haft det som et af vores tre ker-

kan han ikke sige med sikkerhed,

store fremgang har kun givet SF

neområder; skole, ældre og miljø,”

for der er ikke foretaget systemati-

borgmesterstolen i to kommuner,

siger Vagn Kjær-Hansen.

ske undersøgelser af formandspo-

så måske er partiet blevet kompen-

ster. Generelt er der en udskiftning

seret med udvalgsposter. Ifølge

S må betale

af lokalpolitikere på 35-40 procent,

Roger Buch er posten i et teknik-

Den store taber i spillet om for-

og det medfører naturligt en

og miljøudvalg dog ikke det, partier-

mandsposterne inden for teknik og

udskiftning på formandsposterne,

ne vil vælge først.

Om det er usædvanligt mange

men så stor en andel er overraskende. En af årsagerne er, at borgme-

”Med al ære for teknik og miljø er det ikke et af de tunge udvalg. Det er ikke en af topposterne. Det

Fordeling på partier S: Fra 43 formandsposter til

Kommunalvalget den 17. novem-

steren er udskiftet i halvdelen af

er dem med flest ansatte og pen-

ber betød ikke alene udskiftning af

kommunerne ved dette valg - hvil-

ge, der er mest eftertragtede. En

halvdelen af landets borgmestre og

ket også er en høj andel - og det

anden ting er politiske mærkesager,

et lidt rødere kommunalt dan-

udløser for det meste udskiftning

og det kan meget vel være forkla-

markskort. Valget medførte også

på formandsposterne. Derudover

ringen i forhold til SF,” siger Roger

store omvæltninger i kommuner-

kan en forklaring ifølge Roger Buch

Buch.

nes udvalg på teknik- og miljøom-

være, at mange formænd går på

Han mener dog, at SF også vil

rådet, hvor næsten tre ud af fire

pension og magtposterne ofte går

gå efter de tungere udvalg frem for

Lokal: Fra 2 til 7 formænd

udvalgsformænd er blevet udskiftet

til de gamle, garvede politikere.

teknik og miljø. Men står valget

Enh: Fra 2 til 1 formand

mellem mindre udvalg som miljø

Løsg.: Fra 2 til 0 formænd

i konstitueringsaftalerne.

30 V: Fra 42 til 41 formænd C: Fra 22 til 17 formænd F: Fra 11 til 21 formænd R: Fra 8 til 5 formænd DF: Fra 3 til 5 formænd

SF den store vinder

og kultur, vil det for SF være natur-

del kommuner ændrer i udvalgs-

Ser man på formandsposternes for-

ligt at vælge miljø. Ifølge en af SF’s

anslået, da nogle poster

sammensætningen, men i alt må

deling efter partier, bliver SF den

nye teknik- og miljøudvalgsfor-

endnu ikke var fordelt ved

mindst 92 udvalgsformænd ud af

helt store vinder af formandsposter

mænd, Vagn Kjær-Hansen fra

denne opgørelse. De uafkla-

135 forlade deres post, enten ved

på området med en fordobling fra

Brøndby, har det heller ikke være et

rede poster er talt med som

regulær udskiftning eller ved sam-

11 til mindst 21 formænd. Nogle

mål at sikre sig netop den post.

den siddende formand.

menlægning og nedlægning af

poster er ikke fordelt, da dette bli-

Billedet er noget broget, da en

”Jeg har blandet mig i alting, så

- Tallene i anden række er


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19


20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

miljø blev Socialdemokraterne, der

er altså samtidig dem, der mister

da partiet kun går frem fra tre til

som definerer de opgaver, man

risikerer at være op mod 15 for-

udvalgsformænd. Der ser umiddel-

fem formænd. Ifølge Roger Buch er

skal varetage. Men det er lidt lige-

mænd fattigere, når de sidste afta-

bart ud til at være en naturlig sam-

Dansk Folkepartis godt 8,5 procent

som i Folketinget, når man fordeler

ler er faldet på plads. Et lignende

menhæng. Stik modsat er det

langt fra på niveau med SF’s 14

ministerposter. Så laver man nye

billede tegner sig for Konservative,

nemlig gået for lokallisterne, der

procent, når det kommer til forde-

ministerier for at signalere, at noget

der har fået fire borgmestre mere,

samlet set har fået mere end tre

lingen af formandsposter. Dog kun-

er politisk vigtigt,” siger Roger Buch

men står til at miste fem-seks

gange så mange udvalgsformænd

ne det tyde på en forskel i priorite-

og nævner som eksempel oprettel-

udvalgsformænd.

– dog kun fra to til syv formænd.

ringen, når Dansk Folkeparti ender

sen af Klimaministeriet.

De to partier, der er gået frem

Det bliver modsvaret af, at listerne

med ligeså mange formænd som

med hensyn til borgmesterposter,

tilsammen har fået halvt så mange

Radikale Venstre, der fik i alt 3,7

borgmestre som før valget, nemlig

procent af stemmerne.

tre i stedet for seks.

Borgmestre vs. udvalgsformænd Ser man på fordelingen af borgme-

Mere klimafokus

sterposter i forhold til udvalgsfor-

Venstre tager over

En detalje ved kommunernes nye

mænd inden for teknik og miljø,

84 udvalg inden for teknik og

Det parti med flest formænd på

udvalgssammensætning på teknik-

viser der sig nogle modsatrettede

miljø får ny formand

teknik- og miljøområdet er efter

og miljøområdet er, at en række

tendenser.

8 formænd mister deres plads

Socialdemokraternes tilbagegang

udvalg er blevet sammenlagt,

som følge af sammenlagte

Venstre, der sætter sig på godt 40

nyoprettet eller har fået nyt navn.

borgmesterposter mere, men

eller nedlagte udvalg.

formandsposter mod Socialdemo-

En stor del af de nye navne inde-

mister 13-15 formandsposter. Kon-

36 formænd bliver siddende.

kraternes ca. 30. Det skyldes dog

holder ordet ”klima”, hvilket måske

servative vinder også borgmester-

modpartens fald, da Venstre ikke

viser en tendens til, at kommuner-

poster, 4 styk, men mister 5-6

får flere formænd end før valget.

ne vil fokusere mere på klimaarbej-

udvalgsformænd.

Udskiftninger i tal

Dermed forlader 68 procent af udvalgsformændene deres

Valgets mest entydige taber blev

det. Betydningen af udvalgets navn

Socialdemokraterne har fået 5

SF går med deres gode valg

post

Radikale Venstre, der med deres til-

er dog begrænset ifølge kommu-

frem på begge fronter, dog kun

7 formandsposter var ikke

bagegang nu kun har fem udvalgs-

nalforsker Roger Buch.

med 2 borgmesterposter (fra nul),

afgjort ved bladets deadline.

formænd inden for teknik og miljø

5 helt nye udvalg på området

mod otte før valget. De tabte

højere grad skal håndtere. Men det,

formænd fra 10 til 21. Venstre går

er blevet dannet.

poster er oven i købet de klart

at man skifter navn, er nok mere et

derimod tilbage i begge kategorier

største, som partiet havde: Råd-

signal, end at man vil gøre en mas-

med 8 borgmesterposter færre og

Mindst 12 udvalg på det tekni-

mandsposter i Århus og Aalborg

se nye ting,” siger Roger Buch og

2-3 færre udvalgsformænd. Det

ske område skifter navn (oftest

samt posten som teknik- og mil-

påpeger, at selvom kommunerne

samme sker for Radikale Venstre,

til noget med klima)

jøborgmester i København, der

potentielt kan udrette meget på kli-

der mister deres ene borgmester

- Opgørelsen er foretaget

trods titlerne er regnet som

maområdet, så kræver det, at Fol-

samt 3 ud af 8 formandsposter.

udvalgsposter i denne optælling.

ketinget sætter de økonomiske

inden konstitueringsfristen udløb, og billedet kan derfor have ændret sig.

Endelig er der Dansk Folkeparti, som ikke har høstet samme udbytte af deres valgfremgang som SF,

”Klima er noget, kommunerne i

rammer for det. ”Det har principielt ingen betydning, for man har en lovgivning,

men med en fordobling af udvalgs-

Antallet af kommuner med en borgmester fra en lokalliste halveres fra 6 til 3, men antallet af udvalgsformænd stiger fra 2 til 7.


STIL SKARPT PÅ KLIMAET Klimaændringerne stiller store udfordringer til kommunerne, men åbner samtidig for nye muligheder. Oversvømmelser kan fx udnyttes til rekreative formål og forbedre mikroklimaet i de bynære miljøer. Rambøll skaber overblik, sætter mål og leverer konkrete løsninger med fokus på omkostningseffektiv CO2-reduktion og klimatilpasning.

WWW.RAMBOLL.DK/KLIMA


22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Nye vådområder for en milliard Miljøministeren har indgået aftale med KL om etablering af nye vådområder og ådals-projekter i Danmark for en milliard kroner. Det er en udmøntning af Grøn Vækst aftalen fra juni 2009.

men også interesseorganisationer og andre gode kræfter”, siger Jens Stenbæk, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg. Vådområder og ådalsprojekter indgår i de vandplaner, som sendes i forhøring i kommuner og regioner primo januar 2010. Det sker som led i opfyldelse af EU's vandrammedirektiv. Samtidig sendes 246 Natura 2000-planer i forhøring.

Allerede i starten af det nye år sky-

I aftalen indgår desuden seks

des indsatsen i gang. Kommunerne nedsætter tværkommunale styregrupper inden 1. marts 2010, hvor

Vådområder indgår i de vandplaner som sendes i forhøring i januar 2010.

bilag: 1. Udvikling af administrationsmodeller for vandløbsindsats, Natu-

de skal samarbejde om tilrette-

ra2000 og grundvand

læggelse af de mange store projek-

og det er helt i tråd med ånden fra

fra 2010 til 2015, hvor midler fra

ter under aftalen. Etableringen af nye

kommunalreformen, at staten og

EU's landdistriktsordning udgør en

vådområder vil blive til i et tæt sam-

kommunerne går sammen om at

væsentlig del. Kommunerne får

spil mellem stat og kommuner, hvor

løse denne store og væsentlige mil-

ansvaret for at indfri målsætningen,

staten skal bevilge midler til kommu-

jøopgave. Med aftalen tager vi et

på nær projekter som skal etableres

råder og ådale, inkl. tidsplan

nerne og stå for køb og salg af den

stort skridt i retning af at forbedre

af private lodsejere. I januar 2011 vil

4. Kommissorium for arbejdsgruppe

jord, som skal laves til vådområder.

vandmiljøet i Danmark og sætte

regeringen og KL første gang gøre

Samtidig vil staten og KL danne en

handling bag ordene fra Grøn Vækst

status over aftalen.

national styregruppe, der har til

aftalen", siger miljøminister Troels

opgave at følge den overordnede

Lund Poulsen (V).

udvikling i vandoplandene. I begyn-

Målsætningen er at reducere

2. Økonomi for vådområder og ådale 3. Administrationsmodel for vådom-

vedr. udarbejdelse af administrationsmodel for Natura2000

"Vi er glade for, at der er skabt et

5. Kommissorium for arbejdsgruppe

rigtigt godt udgangspunkt for indsat-

vedr. udarbejdelse af administra-

sen – helt i forlængelse af kommu-

tionsmodel for vandløbsindsats 6. Kommissorium for arbejdsgruppe

delsen af 2010 holder Miljøministeri-

udledningen af kvælstof til vandmil-

nalreformens arbejdsdeling med

et, KL og KTC en fælles teknikerkon-

jøet med 1.130 tons inden 2015,

kommunerne som omdrejnings-

vedr. grundvandsindsatsen

ference med vand- og naturplanerne

svarende til op til 10.000 ha vådom-

punkt for forvaltning af det åbne

I begyndelsen af det nye år hol-

som tema.

råder. Projekter i ådalene skal føre til,

land. Med aftalen skal kommunerne

der Miljøministeriet, KL og KTC

at udvaskningen af fosfor til vandmil-

meget hurtigt i arbejdstøjet. Derfor

fælles teknikerkonference med

Tilfreds minister

jøet reduceres med 30 tons. Der er

ser vi frem til et konstruktivt samar-

vand- og naturplanerne som

"Jeg er meget tilfreds med aftalen,

afsat rundt regnet en milliard kroner

bejde med især lodsejere og staten,

tema.


Få dit eget abonnement på

TEKNIK & MILJØ STA DS O G HAVNE I NGE NI Ø RE N

Kommunevalget er vel overstået og det er tid til at forny og gentegne abonnementer på “Teknik & Miljø - Stads- og havneingeniøren”. Vores blanding af artikler om politik ledelse og faglighed giver god inspiration til debat mellem politikere og forvaltning. Bestil til hele ”Teknik og Miljøudvalget” og få 35 % rabat og ekstra eksemplarer af bladet. Abonnement kan bestilles på www.teknikogmiljo.dk Du er også velkommen til at kontakte vores salgskonsulent Henning Nørsgaard på telefon 46 33 53 61 om køb af abonnementer


24 TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Klimapolitik i Svendborg Svendborg Kommune har besluttet at tage klimaudfordringen op på det lokale plan. Alle kommunens initiativer tager udgangspunkt i det internationale bynetværk Cittaslows principper, der blandt andet indebærer stor borgerinddragelse. / Af klimakonsulent Erik Appel, Svendborg Kommune

Klimaforandringerne skrider hastigt frem, og verden (COP15) står over for enorme omstillinger, der kan sammenlignes med den industrielle revolution, det skal bare ske meget hurtigere. Det kommer også til at gælde for vores egen lille verden i Svendborg. På denne baggrund har vi i administrationen ment, at trusselsbilledet er for alvorligt til, at vi som

Principperne i Cittaslowhjulet danner baggrund for Svendborgs klimapolitik.

kommune kan forholde os passive og bare afvente, at ændringerne

vejledninger til kommunerne fra

nerne direkte ved lov at arbejde

godkendte en klimapolitik, som i

sker, eller at andre myndigheder

både KL og diverse ministerier, sty-

forebyggende med klimaplanlæg-

første omgang prioriterer, hvilke

fortæller os, hvad vi skal gøre. Det

relser, NGO’ere m.fl. Alligevel skal vi

ning.

indsatsområder vi vil fokuserer på,

har som bekendt heller ikke de

(ejendommeligt nok) ikke forvente,

Det er på denne baggrund at

seneste år skortet på gode råd og

at Folketinget vil pålægge kommu-

Svendborg Byråd i maj måned i år

og hvad vi vil søge at opnå med det.


TEKNIK & MILJØ I KLIMA 25

Klimapolitikken vil blive fuldt op af en egentlig klimaplan, der nærmere forpligter kommunen til konkret stillingtagen med hensyn til tiltag og foranstaltninger inden for de indsatsområder, som klimapolitikken har prioriteret. Oplægget til klimapolitikken er udarbejdet af direktørområdet Miljø og Teknik i samarbejde med planlægningsafdelingen under direktørområdet Plan, Kultur og Erhverv og i samråd med Det Grønne Råd. Forinden klimapolitikkens endelige vedtagelse i byrådet, blev det drøftet på et særligt temamøde i byrådet.

Cittaslow-principperne Svendborg Kommune har siden foråret 2008 været optaget i det internationale bynetværk kaldet Cittaslow (se faktaboks), der helt overordnet står for livskvalitet og omtanke. Alle kommunale initiativer tager derfor udgangspunkt i principperne for Cittaslow, således også klimapolitikken. Den har som overordnet mål at forberede kommunen og dens borgere bedst muligt på klimaforandringernes negative og positive konsekvenser, så vi kan sikre en så høj

Forsiden til Svendborg Kommunes klimapolitik.

livskvalitet som muligt, også på lang sigt. og/eller afværgende foranstaltninger

sering som kommunen har kørt

kortlægges med henblik på at frem-

Klimapolitikkens hovedmål er:

der kan komme på tale hvor og

med siden 1993 i egne bygninger.

me beskyttelsen heraf.

1. Kommunen skal vise det gode

hvornår.

Byrådet har allerede taget principiel beslutning om, at stille krav til nybyg-

gerne udfordrer i særlig grad den

Indsatsområder

geri efter bygningsreglementets reg-

fysiske planlægning. Erfaringen og

Klimapolitikken omfatter følgene

ler svarende til klasse1 lavenergibyg-

viden fra de øvrige indsatområder

indsatsområder:

geri.

skal tilgodeses og ”indbygges” i den

eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter. 2. Kommunen skal – blandt andet gennem aktiv borgerinddragelse - gøre en særlig indsats for at

Fysisk planlægning: Klimaændrin-

Kystforvaltning: Kortlægning af

udbrede klimapolitikken gennem

oversvømmelsestruede arealer fra

dialog med borgerne.

havstigninger og ekstrem nedbør,

Vandforsyning: Grundvandsbeskyttelsen skal fortsat prioriteres højt. Spildevandsbehandling: Overbe-

fysiske planlægning. Redningsberedskabet: Redningsberedskabet skal løbede tilpasse sig

med henblik på at udarbejde bered-

lastningsrisikoen (oversvømmelse af

de ændringer, som klimaforandrin-

mål inden for en række indsats-

skabsplaner for den nødvendige

kældre mv.) skal vurderes og mini-

gerne medfører, herunder særlig

områder, som defineres i det føl-

forebyggende og afværgende ind-

meres, bl.a. ved at kræve regnvands-

fokus på oversvømmelsesrisikoen.

gende.

sats. Udfordringen er først og frem-

nedsivning på egen grund.

3. At der opstilles konkrete klima-

4. At klimapolitikken løbende tilpas-

mest at forholde sig til en realistisk

Energiforbrug: Der skal opstilles

Borgerinddragelse: Kommunen skal påtage sig en aktiv rolle for at

ses ny viden og erfaringer.

langsigtet prognose for havstignin-

et CO2-regnskab for alle aktiviteter

informere og involvere borgerne i

Det handler i første omgang i høj

gen i lokalområdet. De mange hav-

inden for kommunens geografiske

den fortsatte proces for tilpasning og

grad om at kortlægge og indhente

neområder udgør en særlig udfor-

område med henblik på at lægge

forebyggelse. Cittaslow-hjulet forud-

data og viden om forholdene for at

dring i denne forbindelse.

en plan for opnåelse af CO2-neutrali-

sættes anvendt som et særligt aktiv

tet, som byrådet tidligere har vedta-

for at sikre, at borgerinddragelsen

get.

sker i overensstemmelse med Citta-

kunne sætte mere konkrete mål og

Byggeri og anlæg: Laveneribygge-

indsatser. På grundlag heraf vil vi

ri og -anlæg skal fremmes mest

efterfølgende udarbejde en egentlig

muligt bl.a. ved at kommunen

klimaplan for, hvilke forebyggende

fortsætter med den energieffektivi-

Naturbeskyttelse: De truede naturtyper, økosystemer og arter skal

slow-principperne.


26 TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Kommuner mangler viden om ESCO-projekter Holdningerne til de offentlig-private samarbejder om energibesparelser, ESCOprojekter, er delte i kommunerne. Det viser en helt ny undersøgelse, som Elsparefonden har gennemført i samarbejde med KTC. Men meget tyder også på, at kommunerne mangler viden om energitjenester. Elsparefonden har derfor samlet erfaringer med energitjenester, så kommunerne lettere kan danne sig overblik over mulighederne.

/ Af Ulrik Jørstad Gade

I Elsparefondens og KTC’s

kvadratmeter kommunale bygnin-

undersøgelse blev kommunernes

ger bliver renoveret via et samar-

tekniske forvaltninger spurgt om

bejde med en ESCO. Middelfart

deres holdning til ”de offentlig-pri-

investerer 44 mio. kroner i renove-

vate samarbejder om energiredukti-

ringen, som en ESCO har garante-

on kaldet energitjenester (ESCO).”

ret vil resultere i en årlig energibe-

På en skala, hvor 1 er negativ og 6

sparelse på 3,4 mio. kroner. Nås

er positiv, landede gennemsnittet

energibesparelsen ikke, betaler

kun lige akkurat på den positive

energitjenesteselskabet differen-

side, og besvarelserne fordeler sig

cen. Også Gribskov, Kalundborg,

over hele spektret.

Kerteminde, Vallensbæk og Køben-

”Endnu er energitjenester ikke

havn har indgået partnerskaber

slået bredt igennem herhjemme.

med ESCO’er - i aftaler der typisk

Jeg tror blandt andet det skyldes, at

garanterer energibesparelser på

kommunerne mangler viden om

20-25 procent.

mulighederne,” vurderer KTC’s for-

Flere andre kommuner er på vej

mand, Torben Nøhr. ”Det er svært for kommunerne at gennemskue på forhånd, hvad de kan vinde ved energitjenester,” siger Poul Erik Pedersen, projektleder i Elsparefonden.

De første erfaringer er i hus Elsparefonden arbejder på at

Hvad er ESCO?

udbrede kendskabet til energitjene-

ESCO er den internationale

ster og give kommunerne bedre

forkortelse for Energy Service

overblik over muligheder og udfor-

Company, eller på dansk ener-

dringer ved de forskellige energitje-

gitjeneste-selskab.

neste-modeller. Erfaringer fra de

Energitjenesteselskaber er

Elsparefonden og KTC har netop

da også kun et par håndfulde dan-

projekter, som allerede er i gang,

private virksomheder, hvis

gennemført en undersøgelse af

ske kommuner, der er gået i gang

kan derfor findes på Elsparefon-

arbejdsområde er at hjælpe

kommunernes arbejde med energi-

med energitjeneste-projekter. Og

dens hjemmeside, så de kan kom-

med at levere energitjenester

besparelser. Undersøgelsen viser

det selvom modellen er populær i

me andre kommuner til gode.

– f.eks. komplette løsninger på

blandt andet, at kommunernes

andre EU-lande. Faktisk er Danmark

holdning til de offentlig-private part-

– sammen med Letland og

de første, som har forsøgt sig med

eller samlede løsninger for

nerskaber, der kaldes energitjenester

Rumænien – et af de lande, der gør

ordningen herhjemme. Kommunen

hele bygninger.

eller ESCO, er delte. Endnu er det

allermindst brug af energitjenester.

er i fuld gang, og knap 200.000

Middelfart Kommune er blandt

varme, ventilation, køling, lys


PRO F I L med udbud af energitjenester. Og

munen også at lade ESCO imple-

nesteselskabet hæfter for differen-

det med god grund. De kommuner

mentere energieffektiviseringerne.

cen, hvis den garanterede bespa-

herhjemme, der har forsøgt sig

Det er dog stadig kommunen, der

relse ikke opnås. Bliver besparelser-

med ordningen, har foreløbigt gode

ejer og finansierer projektet. Kom-

ne til gengæld større end lovet, får

resultater, fortæller projektleder i

munen indgår blot en pakkeaftale

både kommune og ESCO del i den

Elsparefonden Poul Erik Pedersen.

med ESCO om rådgivning, udførel-

ekstra gevinst.

Men der er en række udfordringer

se og drift.

for kommunerne. ”Derfor indsamler vi systematisk erfaringer fra udlandet og fra fore-

Endelig kan kommunen vælge

Denne garanti er ofte det vigtigste politiske argument for at arbej-

full service-modellen, hvor ESCO

de med ESCO. Mens et typisk argu-

varetager alle opgaver.

ment imod ESCO-samarbejde er, at

gangskommunerne herhjemme. På

Energitjenesteselskabet både

en kommune allerede har arbejdet

den baggrund har vi udarbejdet en

ejer, finansierer og gennemfører

systematisk med energibesparelser

række anbefalinger og værktøjer til

effektiviseringerne og står for drif-

og derfor kun har et lille potentiale

de kommuner, der overvejer ener-

ten bagefter. I princippet er aftalen

for yderligere besparelser. Det bør

gitjenester, og de anbefalinger

en lejeaftale, hvor kommunen lejer

kommunen undersøge, for eksem-

lægger vi løbende på vores hjem-

en samlet tjeneste af ESCO – for

pel ved et forstudie, før den beslut-

meside,” siger Poul Erik Pedersen.

eksempel varme og lys. Det er full

ter sig for eller imod ESCO-model-

Dansk Standard og Dansk Byg-

service-aftaler, der oftest nævnes i

len.

geri er desuden ved at udarbejde

debatten herhjemme, selvom det

”I det hele taget bør man opde-

standarder for energitjenester. Det

faktisk er type 3-modellen, der er

le ESCO-projektet i en række faser,

vil gøre det lettere for kommuner-

mest brugt.

for det giver mulighed for løbende

ne at sammenligne tilbud og ydelser fra ESCO’er, når standardise-

Type 3-aftaler dominerer også i Sverige. Kommunerne indgår altså

evaluering. Og kommunen bør kontraktligt sikre sig ret til at justere eller standse processen, hvis resultaterne ikke lever op til forventningerne. Den mulighed har ESCO’en ikke. Selskabet er forpligtet på den aftale, det har indgået med kom-

De fire typer aftaler, kommunen kan indgå med energitjenesteselskabet.

Energ

2020 Ringkøbing-Skjern – 100 % vedvarende

SYNLIGHED SKABER ENERGI Ringkøbing-Skjern Kommune

munen,” siger Poul Erik Pedersen

har et mål om at være selvforsyn-

fra Elsparefonden.

ende med vedvarende energi i

Udbud er nødvendigt

år 2020. Det kræver opbakning

ESCO-projekter er som regel så sto-

og handling i hele kommunen –

ringsarbejdet er fuldført, formentlig

en kombineret rådgivnings-,

re, at de skal i udbud. Det kan

i 2010.

udførelses- og driftsaftale med

være en både tung, dyr og tids-

og det kræver synlighed. Tankegang har udviklet navn,

ESCO, men ejer og finansierer selv

krævende proces for kommunerne,

Formålet med ESCO

anlæg og bygninger. De svenske

fortæller Poul Erik Pedersen:

Ideen med ordningen er, at energi-

myndigheder har fundet, at denne

tjenesteselskabet bidrager med fag-

model giver den største gevinst.

at gennemskue på forhånd, hvad

lig viden, driftspersonale og i nogle

Både i konkrete tal og fordi instituti-

de kan vinde ved energitjenester.

tilfælde også kapital til at gennem-

onen får større viden om effektivi-

Det kræver grundige overvejelser

føre energibesparelserne. Men der

seringerne, når den selv har ejer-

og megen tid at gennemføre et

er mange måder at udforme afta-

skabet og skal fortsætte driften

godt udbud. Alligevel er det først,

len på, afhængig af den enkelte

efter ESCO-aftalens udløb. Viden,

når opgaven er budt ud og budde-

kommunes behov og ambitionsni-

som man også kan bruge i andre

ne kommer ind, at overblikket for

veau. Groft sagt eksisterer der fire

projekter.

alvor tegner sig. ”

skellige krav og muligheder. De

Overblik er alfa og omega

udbudsprocessen, som Elsparefon-

spænder fra ren rådgivning (type

Alle ESCO-projekter uanset type

den arbejder på at give kommuner-

1) til full service (type 4).

skal som minimum være udgifts-

ne et bedre overblik over. Elspare-

neutrale for kommunen på kort

fonden har for eksempel udarbej-

blot rådgiver og honoreres i forhold

sigt, og på lang sigt skal de give et

det en skabelon for et ESCO-udbud

Frederikshavn

til det sparemål, kommunen opnår.

økonomisk overskud. De fleste

til inspiration for kommunerne.

København

En anden mulighed er, at ESCO

ESCO-aftaler indeholder desuden

T: 70 12 44 12

også påtager sig driftsansvar for de

en garanti til kommunen om en

www.tankegang.dk

anlæg, der energieffektiviseres. I

nærmere defineret energibesparel-

den tredje type aftale vælger kom-

se, ligesom i Middelfart. Energitje-

logo og medier til Energi2020 og har planlagt og gennemført den første idédag for 50 beslutningstagere og ildsjæle.

Ringkøbing-Skjern rykker!

Derfor er det blandt andet

typer ESCO-aftaler, hver med for-

Kommunen kan vælge, at ESCO

”Det er svært for kommunerne

vanebrydende visuel kommunikation


28 TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Genbrugspladsen sparer 4.500 ton CO2 Et nyt CO2-regnskab fra en af Amagerforbrændings genbrugspladser viser, at genbrugspladsen medfører en årlig klimamæssig besparelse på 4.500 tons CO2. Klima-gevinsten ved at genanvende affaldet overstiger langt den mængde CO2, der opstår ved drift af genbrugspladsen og transport af affaldet. / Af Helena Nielsen, projektleder på Amagerforbrænding, og Trine Lund Neidel, projektleder hos COWI

vil reducere den samlede CO2-

virksomhederne ifølge en bruger-

mæssige fordele ved den høje

belastning fra driften med omkring

undersøgelse afleverer 105 kg

genanvendelse på genbrugsplad-

6 ton per år.

affald per besøg.

For at sætte fokus på de klima-

serne, har Amagerforbrænding

Besparelsen er blandt andet

Ud fra disse oplysninger og en

bedt COWI lave et CO2-regnskab

opnået ved at skabe energi i solcel-

række antagelser omkring bilerne,

for Vermlandsgade Genbrugsplads.

ler og solfangere, og ved at samle

er det beregnet, at denne transport

CO2 regnskabet inkluderer selve

regnvand fra tagene til toiletskyl.

vil bidrage med et årligt CO2-udslip

driften af genbrugspladsen, trans-

i størrelsesordnen 725 ton CO2.

behandling af de enkelte affalds-

Transport giver CO2udfordringer

brugspladsen, sker det ved, at de

fraktioner indsamlet på pladsen. Ud

Affaldet transporteres til genbrugs-

forskellige containere afhentes af

over Vermlandsgade genbrugsplads

pladsen af personbiler eller små

lastbiler, der kører affaldet til de

driver Amagerforbrænding syv

varebiler. Private borgere kører i

respektive aftagere. Nogle affalds-

andre genbrugspladser under lig-

gennemsnit 2,5 kilometer for at

fraktioner omlastes undervejs til ski-

nende forhold.

komme på genbrugspladsen, mens

be eller større lastbiler, men de fle-

de virksomheder, der benytter

ste fraktioner køres direkte til

forskellige påvirkningstyper: Driften

pladsen, kører omkring 4 kilometer.

behandlingsanlæggene.

af pladsen, transport og genanven-

Private borgere afleverer i gennem-

delse af affaldet.

snit lidt over 50 kg affald, mens

port af affaldet samt håndtering og

Klimaregnskabet er inddelt i tre

Når affaldet køres væk fra gen-

Transport er et væsentligt miljøparameter i forhold til genbrugs-

re CO2, som produktionen af nye

Grønt mandskabshus sparer seks ton

materialer baseret på nye råstoffer

Klimapåvirkningen fra selve driften

fra naturen ville forårsage. For

af genbrugspladsen skyldes energi-

eksempel sparer vi hele to kilo CO2

forbrug til belysning, mandskabs-

for hvert kilo jern og metal, der bli-

hus, komprimatorer og så videre.

Transport af affald i private biler til genbrugspladsen

725

ver indsamlet på genbrugspladsen

På Vermlandsgade Genbrugsplads

Transport af affald fra genbrugsplads til behandlingsanlæg

155

og genanvendt. På Amagerfor-

medførte driften i 2008 et udslip

Behandling af affaldet (23.380 ton)

-5.460

brændings genbrugspladser i

på omkring 30 ton CO2.

Samlet CO2-besparelse

-4.545

Hvis vi genbruger affald, kan vi spa-

hovedstadsområdet er der samtidig

I september 2009 blev der

fokus på miljø og klima i den dagli-

opført et nyt mandskabshus på

ge drift, og derfor vokser den sam-

pladsen, hvor der er lagt stor vægt

lede CO2-gevinst.

på energibesparende tiltag, hvilket

CO2-opgørelse for Vermlandsgade Genbrugsstation 2008 ton CO2

Energiforbrug på genbrugspladsen

30

eller gennemsnitligt 200 kg CO2/ton affald Det giver pote for klimaet, når amagerkanerne afleverer affald på Vermslandsgade Genbrugsstation.


TEKNIK & MILJØ I KLIMA 29

Genbrugspladsen og medarbejdernes energiforbrug tæller også med i CO2-regnskabet.

pladserne. Det forhold, der følges,

Livscyklusvurdering af affald

behandlingen samt eventuelle

kilo materiale fra containeren. På

er fyldningsgraderne for container-

Over halvdelen af den indsamlede

besparelser ved, at genbrugspro-

samme måde sparer genanvendel-

ne. Fyldningsgraden er defineret

affald fra Vermlandsgade Gen-

dukterne erstatter produktion af

se af flasker og emballageglas

som antal ton pr. container ved

brugsplads genanvendes, mens

nye produkter.

tømning. Større fyldningsgrad bety-

resten enten forbrændes eller

der færre transporter. Amagerforbrænding arbejder løbende med

omkring 0,4 kilo CO2 per kilo glas. Besparelsen er meget afhængig af,

deponeres. CO2-regnskabet for de

med jern og metal fra genbrugs-

hvor meget energi der spares ved

enkelte affaldsfraktioner er bereg-

pladsen. Beregningerne viser, at

genanvendelse, da en stor del af

mål for at øge fyldningsgraderne og

net som en livscyklusvurdering. Det

genanvendelse af det metal, der

energiproduktionen er baseret på

dermed mindske CO2–udledningen

vil sige, at regnskabet både inklude-

afleveres på Vermlandsgade Gen-

fossile brændsler, der bidrager kraf-

fra transporterne.

rer direkte udslip og forbrug ved

brugsplads, sparer to kilo CO2 per

tigt til drivhuseffekten.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,-

Til/frameldingsfrist 12. januar 2010

konference

Et eksempel er containeren

Organisk affald – vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel? Tirsdag den 19. januar 2010 i Ingeniørhuset, København Efter nytår bliver det kildesorterede, genanvendelige erhvervsaffald fritstillet og et nyt marked for indsamling af erhvervenes bioaffald åbnes. Vi skal have mere biogas på gylle ifølge ’Grøn Vækstplanen’. Grene, rødder og stød kan energiudnyttes i ny biomasseaffaldsbekendtgørelse og affaldsstrategien del 2 fokuserer på det organiske affald og fosforkredsløbet. Klimaaftalen kræver, at vi binder kulstof i jorden. Samtidig skal regeringen i 2010 fremlægge en plan for vedvarende energiforsyning i Danmark. Efterspørgslen på organisk affald øges fra mange sider. På konferencen fremlægges de mange nye tiltag, og deres konsekvenser for den fremtidige håndtering af det organiske affald, herunder den seneste viden og kommende fokus på ressourcespild i relation til madaffald. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig


30 TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Sorteringsvejledning på genbrugspladsen.

metal på genbrugspladsen hvert år,

Beregningerne er dels baseret

direkte. Dette gælder for eksempel

så derfor bliver den samlede CO2-

på specifikke oplysninger fra aftage-

menligning af forskellige genbrugs-

tøj og sko, hele flasker, mælkekas-

gevinst fra denne fraktion høj. Sam-

re af de enkelte fraktioner, dels på

pladser.

ser og ting, som bliver afleveret til

let medfører de genanvendelige

tidligere gennemførte livscyklusvur-

Det udførte CO2-regnskab skal

byttecenteret. Her sparer man både

fraktioner indsamlet på pladsen, at

deringer og eksisterende data i for-

fremover anvendes til klimamæssig

produktion af materialerne og opar-

der spares omkring 4.300 ton CO2

skellige relevante databaser. Der er

vurdering af fremtidige tiltag for

bejdningen til det færdige produkt,

per år.

derfor forskel på datakvaliteten for

Amagerforbrændings genbrugs-

de enkelte fraktioner, hvilket man

pladser. For eksempel skal det vur-

affald medfører en stor klimamæs-

skal være opmærksom på ved

deres, om der skal gøres en ekstra

sig besparelse, fordi der ved for-

anvendelse af delresultater i andre

indsats for at øge indsamlingen af

ser medfører således en CO2-

brænding produceres el og varme,

sammenhænge.

bestemte affaldsfraktioner. Ved vur-

besparelse i samme størrelsesor-

der erstatter anden energiprodukti-

den som ved jern og metal.

on. Især fraktioner, der har en høj

Noget affald kan genanvendes

hvilket i nogle tilfælde medfører store besparelser. Direkte genbrug af mælkekas-

Også en del af det brændbare

for ikke direkte anvendes til sam-

dering af tiltagene er CO2-gevinsten

Grundlag for endnu bedre klimaprofil

per ton en vigtig parameter. Samti-

brændværdi men lille indhold af

med brændbart affald medregnes,

fossilt kulstof, medfører CO2-bespa-

Det nye CO2-regnskab for Verm-

potentialet for øget udsortering er

at den energi der produceres på

relser ved forbrænding. Den

landsgade Genbrugsstation viser

til stede, og om materialerne vil

forbrændingsanlægget erstatter

brændbare del af affaldet fra Verm-

først og fremmest, at denne gen-

kunne afsættes til relevante aftage-

anden energi – denne energi kan

landsgade Genbrugsplads med-

brugsplads medfører en CO2-bespa-

re.

for eksempel være produceret ved

fører, at der årligt spares knapt

relse. Selvom affaldet køres til gen-

at brænde kul. CO2-regnskabet for

1.000 ton CO2 per år.

brugspladsen i private biler og trans-

I beregningen af CO2-besparelse

Det affald, som hverken kan

porteres væk derfra med lastbiler,

afhænger dels af affaldets brænd-

genanvendes eller brændes, bliver

opvejes CO2-udslippene fra denne

værdi, dels af fraktionens indhold af

deponeret.

transport af, at affaldet sorteres i

de brændbare affaldsfraktioner

blandt andet plast, der bidrager til

Deponering bidrager ikke væs-

mange fraktioner, der behandles på

drivhuseffekten ved at frigive fossilt

entligt til klimaregnskabet ud over

den bedst mulige måde. Det sikrer

CO2 ved forbrænding.

den energi, der anvendes til trans-

en stor CO2-gevinst.

port og til håndtering af affaldet på

CO2-regnskabet for en genbrugs-

Affaldsbehandlingen betyder mest

deponiet, da det deponerede affald

plads er afhængigt af en række

har et meget lavt organisk indhold

lokale forhold. Beliggenheden af

Det indsamlede jern og metal er

og derfor kun i meget begrænset

pladsen i forhold til borgerne og

den fraktion, der bidrager mest til

omfang giver anledning til metane-

aftagere vil eksempelvis påvirke

CO2-besparelsen. Det skyldes dels,

missioner.

transporten, mens kommunens

at der spares meget CO2 per gen-

Bidraget fra deponering udgør

øvrige affaldsordninger vil have stor

anvendt ton, fordi produktion af nyt

på den måde en relativt lille andel

indflydelse på, hvilke typer og

metal er energikrævende. Desuden

af det samlede regnskab for gen-

mængder af affald der afleveres.

afleveres over 1.200 ton jern og

brugspladsen.

CO2-regnskaber som dette kan der-

dig er det vigtigt at vurdere, om


BOLIGENS OG SOMMERHUSETS BETYDNING FOR VELFÆRDEN FORSKNINGSRESULTATER TIL INSPIRATION I KOMMUNERNE

ET KOMMUNALT

ROADSHOW FORÅRET2010 TIRSDAG D. 9. FEBRUAR 2010 ARKITEKTSKOLEN I AARHUS ONSDAG D. 10. MARTS 2010 SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE ONSDAG D. 14. APRIL 2010 SBI HØRSHOLM

LIVSFORLØB OG BOLIGKARRIERE HANS KRISTENSEN Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere KIRSTEN GRAM-HANSSEN Singlernes præferencer og boligvalg GEORG GOTTSCHALK Ældres boliger og flytninger BOLIGMARKED OG BOLIGTYPER MORTEN SKAK Den fremtidige boligefterspørgsel HANS SKIFTER ANDERSEN Udlejningsboligerne på boligmarkedet BOLIGENS OG SOMMERHUSETS BETYDNING METTE MECHLENBORG Parcelhus-forstaden er verdens midte MARK VACHER Hjemmet og den anden bolig i sommerhuset ANNE-METTE HJALAGER Sommerhuse i den kommunale planlægning BOLIGENS ARKITEKTUR PEDER DUELUND MORTENSEN Den moderne bybolig CLAUS BECH-DANIELSEN Bæredygtighed og ny arkitektur

ARRANGØR CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD – REALDANIA FORSKNING WWW.BOVEL.DK Kunstakademiets Arkitektskole Syddansk Universitet Statens Byggeforskningsinstitut Københavns Universitet TILMELDING OG PRIS WWW.COK.DK Konferencer og events SENEST 12. januar 2010 PRIS 950 kroner


32 TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Innovation i netværk kan sikre klimastrategi Succesfuld innovation i samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og rådgivere kan udvikle de miljøeffektive teknologier, der er nødvendige for at nå klimamål. / Af biolog Steffen Damgaard Nielsen, Grontmij | Carl Bro A/S

Innovation er traditionelt foregået internt i virksomheder og organisa-

Det øverste netværk i diagrammet samarbejder om at udvikle en helt ny type vandprøvetager, en såkaldt multi-level sampler. Den kan måle forurening samtidig flere steder i et grundvandsfilter og dermed give mere præcise målinger, hvilket forbedrer muligheden for at sikre dokumenteret rent grundvand. Det andet netværk udvikler et at-line system til måling af bakterier i drikkevandssystemer for at sikre dokumenteret rent drikkevand. Miljøstyrelsen støtter projekterne og deltager i projektfølgegrupper.

tioner, men i mange tilfælde kan Erfaringen fra disse innovations-

bidrage med. Tæt kontakt mellem

og udførende bliver de samarbejds-

udviklingsarbejdet sker i et bredt

netværk er, at udvikling og innovati-

netværkets parter er en forudsæt-

partnere, hvor processen og det

samarbejde mellem produktudvik-

on i det brede samarbejde mellem

ning såvel i den kreative fase til

fælles ansvar for at lykkes kommer

ler og bruger. Denne brugerdrevne

kunde, myndighed og rådgiver

idéskabelse som i selve udviklings-

i fokus. Samspillet og dialogen i

innovation sikrer fælles ansvar for

giver løsninger, der klart overgår,

fasen.

innovationsnetværket er motoren,

innovationsarbejdet, samtidig med

hvad hver enkelt part selv kan

at brugerens behov definerer krave-

udvikle.

der opnås bedre resultater, når

Standardløsninger og lange power point-præsentationer er ikke

der modner og udvikler de virkelig innovative ideer.

nyskabende. I stedet skal den

ne til den miljøeffektive teknologi.

potentielle kreativitet optimeres

Kundens fordel

grundvand og rent drikkevand indgår

Kommunikation og samarbejde

med fælles brainstorming og fælles

Innovationsnetværket vil ofte være

Grontmij | Carl Bro for tiden i flere

Kommunikation og samarbejdsfor-

udviklingsprocesser for at generere

funderet i kundens konkrete pro-

større innovationsnetværk på miljø-

mer er væsentlige elementer for, at

netop de input, der kan føre til ska-

blemstilling, hvor de kendte meto-

og vandområdet. Projekter som på

innovationsnetværket skal lykkes.

belse af nye og anderledes løsnin-

der ikke har givet det forventede

det konkrete plan løser akutte og

Det er nødvendigt med et fælles

ger.

udbytte og løst problemet tilfreds-

væsentlige miljøudfordringer og i et

sprog og en fælles indstilling til

større perspektiv bidrager til at nå de opsatte klimamål.

Med det formål at sikre rent

Resultatet er anderledes relatio-

stillende. Alternativet kan derfor

samarbejde, hvilket kræver forståel-

ner mellem kunde og rådgiver. Fra

være at indgå i en fælles udvik-

se for, at de ”andre” har noget at

at være henholdsvis opdragsholder

lingsproces, hvor forskningsbaseret


TEKNIK & MILJØ I KLIMA 33

Innovation i offentlig-private netværk kan udvikle de miljøeffektive teknologier, som kan sikre vores klimastrategi i overensstemmelse med bl.a. EU’s Vandrammedirektiv. Direktivets formål er blandt andet at forbedre vandøkosystemernes tilstand, fremme bæredygtig vandanvendelse, forurening af grundvand og afbøde virkningerne af oversvømmelse og tørke.

viden omsættes til konkrete løsnin-

Offentlig-private netværk

rammer og betingelser for disse

ninger. Som led i Danmarks over-

ger og ydelser.

Innovation og samarbejde i net-

netværk.

ordnede klimapolitik er det på tide,

I det omfang kunden bliver godt

værk af offentlige og private kan

Der er mange lovende teknolo-

at politikerne beslutter en national

inddraget fra start og kommer til at

være vejen til at nå de opsatte kli-

gier, men der er også et stort

klimaplan med fokus også på inno-

føle ejerskab, bliver det i høj grad

mamål og løse de væsentlige

behov for at få dem bragt i anven-

vation af miljøeffektiv teknologi i

en fortløbende udvikling i takt med,

udfordringer omkring klima, energi

delse. De nye teknologier forbliver

offentlig-private netværk.

at indsigt og viden opbygges, og

og vand, som Danmark og verden

ofte på universiteter og i små

andre ideer popper op.

står over for. Synergien ved det bre-

opstartsvirksomheder, som ikke har

de samarbejde i innovationsnet-

de økonomiske kræfter til at bringe

værk kan være betydelig.

teknologierne i spil.

Kundens rolle vil i høj grad være at bidrage til, at nye og banebryden-

Klimaudfordringerne giver mulig-

Innovation af miljøeffektive tek-

teknologi bliver transformeret til kon-

heder, som det brede samarbejde i

nologier i offentlig-private netværk

krete og værdifulde produkter gen-

innovationsnetværk på mange

besidder et stort potentiale. For at

nem en såkaldt modningsproces.

de idéer i form af forskningsbaseret

måder er kvalificerede til at løse.

drive innovationsnetværkene i den

Måske kunne projektet være

Men det kræver, at politikere og

rigtige retning er der behov for

gennemført uden kundens medvir-

beslutningstagere skaber de rette

sparring og fordelagtige tilskudsord-

ken, men det ville ikke nødvendigvis sikre en tilpasning i forhold til konkrete problemstillinger i forbindelse med anvendelsen. Ligeledes ville det ikke give den ønskede stempling af projektet som værdiskabende i markedet. Deltagelse i innovationsnetværk betyder desuden, at kunden kan profilere sig i forhold til innovation og nyskabelse. Mange kunder er begejstrede for, at innovation er i fokus, hvor den kreative tilgang og den særlige projektkontekst gør netværket til noget unikt, som kunden kan spejle sig i og identificere sig med.

Kulturen er alle steder det bærende element for at lykkes med god innovation, også i offentlig-private netværk. Innovationsprocesserne kan skubbes frem ved at skabe synlighed og faste rammer omkring innovationsarbejdet, hvor både strategi og udvikling af kompetencer er væsentlige. Grundlæggende er det nysgerrigheden og kreativiteten, som driver innovationen


34 TEKNIK & MILJØ I BYER OG PLANER

Nytænkning i byerne presser sig på De klimatiske udfordringer og kravet om bæredygtige byer kræver at byudvikling fremover foregår med en holistisk tilgang, der skaber balance mellem mennesker, byer og det omgivende miljø. / Af udviklingschef Susan Moser og konsulent Maria M. Beyer, Grontmij | Carl Bro A/S

Størstedelen af verdens befolkning lever i urbane miljøer. Det er en stor udfordring for byerne og giver øget pres på ressourcer som rent vand, luft, energi og plads. På samme tid påvirkes samfundet af klimaforandringer, hvis konsekvenser

Motionsplads i Vollsmose.

bliver endnu mere markante i fremtiden. Set i lyset af klimaforan-

på byfortætning og effektiv udnyt-

des æstetiske og rekreative kvalite-

dringerne og den stigende urbani-

telse af arealer, så boliger, erhverv,

ter styrkes og bevares, kan det

afhjælpe problemerne, for eksem-

seringsgrad er det på tide med et

skoler, butikker og offentlige institu-

medføre værdistigninger, som kan

pel regnvands- og overløbsbassiner,

skift i byplanlægningen, så der ska-

tioner ligger tæt ved hinanden. På

give væsentlige gevinster for bolig-

grønne tage og vand som element

bes en bedre balance mellem

den måde skabes sammenhæn-

ejere og kommuner.

i byrumsdesign.

mennesker, byer og det omgivende

gende byer, hvor ressource- og

miljø.

transportbehovet reduceres.

Fokus på klimaet

digt at se på klimaudfordringerne

Klimaet ændrer sig, og mange

for de enkelte områder og handle

Bæredygtig byudvikling

hånd i hånd med en bæredygtig

kommuner oplever allerede nu sti-

derudfra.

Bæredygtighed kan tænkes ind i

økonomi og kan ofte medføre øko-

gende vandstande og kloaker, som

byplanlægningen ved at fokusere

nomiske besparelser. Når et områ-

løber over.

En bæredygtig byudvikling går

Der er mange muligheder for at

I planlægningen er det nødven-

Et uundværligt redskab til dette er en klimascreening, som kan


TEKNIK & MILJØ I BYER OG PLANER 35

Danseplads, før og kommende, i Fælledparken. Foto: Bisgaard Landskabsarkitekter og Københavns Kommune.

dække alle aspekter inden for kli-

Motionspladsen er også et godt

at uderumsdesign sker med fokus

mapåvirkninger og give overblik

eksempel på et fristed, som kan

på bygningsdesign, støjdæmpende

over mulige indsatser med stor

skabe sammenhold beboerne

foranstaltninger samt adskillelse

CO2- eller klimatilpasningseffekt.

imellem og et frisk pust til området.

mellem aktive zoner og stille områ-

Furesø Kommune er en af de kom-

Motionspladser og pavilloner kan

der for derved at skabe et attraktivt

muner, som har fået foretaget en

være med til at fremme sunde

uderum.

klimascreening, og et af de konkre-

bymiljøer, der giver en oplevelse af

te forslag var at få udarbejdet en

livskvalitet og sundhed, og det er

Mødested i forvandling

strategisk energi- og varmeplan, da

ikke forbeholdt store byer. Selv i

Et eksempel på dette arbejde er

der er store CO2-besparelser ved

mindre landsbyer kan det tilføre

Fælledparken i København, der er

konvertering af naturgasområdet.

øget fokus på sundhed og motion.

ved at blive fornyet og opgraderet på flere fronter. Fornyelsen gik i

Desuden var der forslag til forsinkelsesbasinner for at kunne modstå

Pladser til alle

gang i 2009, og mere end 50 eks-

øget frekvens af ekstrem regn.

Hvis man ikke er til leg og udfoldel-

perter med forskellige fagligheder

se på motionspladsen, skal man

fra Grontmij | Carl Bro er involveret

Rum for alle

have mulighed for at opholde sig

i projektet. Den brede faglighed

Begrebet bæredygtighed dækker

på mere traditionelle pladser. Åbne

giver både udtryk for fornyelsens

tre aspekter: Det sociale, det øko-

pladser i byer og landsbyer indby-

kompleksitet, men også at der er

Bæredygtig by- og landsbyudvikling

nomiske og sidst men ikke mindst

der til møder mellem beboere og

fokus på bæredygtighed. Det

Bæredygtighed i byplanlægnin-

det miljømæssige. Bæredygtig

forbipasserende. Pladser er i dag

kræver nemlig helhedstænkning.

gen imødekommes ved bl.a. at

byudvikling handler om at tilgodese

fristeder, hvor alle skal føle sig sikre

hele begrebet, og et eksempel på

og trygge. Det rette anlagte torv i

rekreative parkrum, multibaner og

dette ses i Vollsmose. Boligområdet

byen, ved kirken eller stationen kan

Nordeuropas største skaterpark.

har et nedslående ry, men en

skabe sammenhold og være med

Parkrummene indbyder til leg og

nyanlagt motionsplan tager udfor-

til at forhindre familiers flugt ud af

sport for mennesker i alle aldre, og

hvor ressource- og

dringen op. Motionspladsen er

byerne.

de fungerer på mange måder som

transportbehov reduceres

udstyret med skulpturelle statio-

Luft, lys, lyd og vand samt rekre-

Fornyelsen kommer til udtryk i

motionspladsen i Vollsmose blot i

fokusere på: • Byfortætning og effektiv udnyttelse af arealer • Sammenhængende byer,

• Sammentænkning af

nære motionsredskaber, som

ative uderum er alle faktorer, der

meget større skala. I Fælledparkens

miljømæssige tiltag med

opfordrer børn og voksne til fælles

bidrager til oplevelsen af god livs-

ene hjørne opføres en danseplads,

sociale og økonomiske

og individuel aktivitet hele året

kvalitet. Det er vigtigt, at rekreative

som er rammen for dans og kon-

konsekvenser

rundt – og det er ganske gratis.

zoner opfattes som oaser, der står i

certer, og den vil også fungere som

• Klima Screening

Hermed sikres en social bæredyg-

kontrast til hverdagens travlhed og

lokalt samlingssted.

• Folkesundhed

tighed.

trafikkens larm. Det er derfor vigtigt,


36 TEKNIK & MILJØ I BYER OG PLANER

Campusudvikling kræver nye planlægningsredskaber I disse år er der stærkt fokus på udviklingen af attraktive campusområder, der ses som et stort potentiale for både uddannelsesinstitutioner og de byer, der huser dem. For at fremtidssikre udviklingen af campusområder er det nødvendigt med nye planlægningsredskaber, der sikrer fysiske, sociale, lærings- og bymæssige behov i ét samlet greb.

/ Af Helle Juul, partner, arkitekt maa og ph.d., og Pawel Antoni Lange, cand. mag./ha, Juul | Frost Arkitekter.

man udviklede nye campusområder i større målestok. I dag er der udbredt erkendelse af, at læring og forskning er kontinuerlige processer. Læring er ikke en-vejs kommunikation fra podiet, men foregår overalt. Det opstår

Professionshøjskolen UCC har fået foretaget campusudvikling

også i kraft af sociale relationer ”Fremtidens campusområder”

emmer af liv og aktiviteter uden for

består blandt andet af analyser af

den normale undervisningstid, hvil-

tre internationale universiteter, MIT

ket bidrager til at integrere studie- og

Fremtidens campusområder

(USA), Lancaster (England) og ETH

dagliglivet. Det sker blandt andet

Der er et klart samspil mellem

(Schweiz). Dertil kommer identifi-

ved, at man integrerer campusområ-

læring og den arkitektoniske

kation af en række fremtidsstrategi-

derne med byen, dens rum og funk-

udformning af omgivelserne. Der-

er samt kortlægning af tre danske

tioner. Universiteterne arbejder des-

for er det nødvendigt at nytænke

universiteter, København, Odense

uden i tiltagende grad aktivt på at

universiteternes fysiske rammer -

og Århus.

blive mere synlige, og der er en ten-

internt mellem studerende, undervisere og forskere.

på bygningsniveau såvel som campusniveau. For at høste konkret viden om,

Konklusionen er, at der er en

dens til, at universiteter brander sig

række klare tendenser inden for

ved at åbne sig mod omverdenen.

udviklingen af fremtidens universi-

hvordan man bedst muligt udvikler

teter. Fremtidens campusområder

En verden af mødesteder

fremtidens campusområder iværk-

bliver i endnu højere grad end i

En af de stærkeste tendenser

satte Universitets- og Bygningssty-

dag præget af interdisciplinaritet,

inden for campusudvikling er

Nye tider kræver nye planlægnings-

relsen (UBST) tilbage i 2007 udvik-

hvor tværfaglighed skaber et givtigt

betydningen af uformelle mødeste-

redskaber. I takt med at uddannel-

lingsprojektet ”Fremtidens cam-

fagligt miljø for studerende såvel

der. At studere eller forske på en

se og forskning får øget fokus som

pusområder – fra den akademiske

som forskere. Endvidere opstår der

videregående uddannelsesinstituti-

indsatsområder, skal de fysiske

landsby til urban universitetshub”.

nye faglige hybridformer, der resul-

on handler ikke kun om at indopta-

rammer for landets uddannelsesin-

Juul | Frost Arkitekter gennemførte

terer i endnu udsete kombinationer

ge ny viden og opøve en kritisk

stitutioner nytænkes. Læring og

projektet, der er en del af et større

af fagområder, der lukrerer på syn-

bevidsthed. Studietiden forbereder

forskning foregår under markant

UBST-tiltag, ”Projekt Campus”, og

ergien fra fagenes respektive meto-

de studerende til fremtidens udfor-

andre rammer, end dem der gjorde

indholdet er integreret i publikatio-

der.

dringer på det sociale plan. Dette

sig gældende i 60’erne og 70’erne,

nen ”Campus og Studiemiljø”, som

En anden stærk tendens er, at

finder sjældent sted i det formelle

som er den sidste periode, hvor

styrelsen udgav i sommeren 2009.

campusområder i langt højere grad

læringsrum, men udspiller sig deri-


TEKNIK & MILJØ I BYER OG PLANER 37

Mere liv, tværfaglighed og åbenhed kendetegner udviklingen af campusområder. Det viser analyser fra blandt andet Lancaster, hvor billedet er fra.

mod på steder, hvor folk mødes –

gør en synergieffekt, der ikke blot

planlægningen bliver helhedsorien-

råder et vigtigt parameter i

mødesteder.

styrker campusområdet, men også

teret og tilgodeser alle de behov,

bestræbelserne for at tiltrække flere studerende og forskere.

danner grundlag for en moderne

som campusområderne skal hono-

støttes af nyere byforskning, der

vidensby som en verden af møde-

rere.

pointerer, at fremtidens byer bliver

steder.

Behovet for mødesteder under-

Aktuelt operationaliserer Juul | Frost

funktionsopdelte industriby, hvor

Helhedsorienteret redskabsboks

Iscenesættelse af forskningsbaseret viden og kultur

Arkitekter det analytiske arbejde

Fremtidens videns- og læringspro-

universiteterne ligger som mono-

Et attraktivt campusmiljø er en

med campusudvikling i en større

duktion kommer til at foregå under

funktionelle læringsmaskiner i

kompliceret størrelse. Som en del

rådgivningsopgave for Professions-

projektbaserede former i stadig

udkanten af byen, er fremtidens

af udviklingsarbejdet med ”Fremti-

højskolen UCC, der blandt andet

mere uformelle studie- og arbejds-

byer kendetegnet ved netværk og

dens Campusområder” har tegne-

uddanner lærere, sygeplejersker,

miljøer. En af udfordringer for frem-

hybridprogrammer, hvor faciliteter

stuen udviklet et planlægningsred-

fysioterapeuter og pædagoger. Pro-

tidens campusplanlæggere er at

og funktioner smelter sammen.

skab, der skal fremtidssikre udviklin-

fessionshøjskolen, der har 11.000

sikre, hvordan de fysiske omgivel-

Nye læringsformer afføder et

gen af landets campusområder.

Professionshøjskolen UCC

en kombination af oplevelses- og vidensbyer. I modsætning til den

studerende, har planlagt at samle

ser kan støtte de nye læringsfor-

I forbindelse campusplanlæg-

deres aktiviteter på 2-3 fremtidige

mer.

finde sted i. Derfor giver det ikke

ning arbejder tegnestuen ud fra fire

campusområder, hvoraf ét skal pla-

længere mening at opretholde de

overordnede behovskategorier: de

ceres i Hillerød, mens det eller de

centrale spørgsmål, hvor mange

funktionsrelaterede – og til tider –

fysiske/funktionelle, de sociale, de

resterende skal placeres i Køben-

faciliteter de forskellige fag, der fin-

vandtætte skotter mellem universi-

læringsmæssige og de byrums-

havn.

des på en professionshøjskole eller

tetet og omgivelserne.

mæssige behov. Heraf relaterer de

Tegnestuen rådgiver UCC om

Byer bør sameksistere med

fysiske/funktionelle behov sig til de

hele processen og kortlægger en

støtte interdisciplinariteten. Man

campusområderne, så bylivet kan

bebyggelsesmæssige strukturer og

række potentielle campusområder

kan vende tingene på hovedet og

integreres med campuslivet. Bylivet

de typer bygninger og funktioner,

og står desuden for den konkrete

snarere se problemstillingen som

kan med fordel trækkes ind på sel-

der eksisterer i undervisnings- og

programmering af de bygninger,

et spørgsmål om synlighed. Når

ve campusområdet, og omvendt

forskningsmiljøet, mens de sociale

der er i spil på de mulige lokaliteter.

studerende fra forskellige fag kan

kan campuslivet trækkes ud i byen.

behov relaterer sig til det ikke-aka-

For Professionshøjskolen er

se hinanden, bliver viden automa-

Sådanne udvekslingspunkter

demiske liv, der finder sted på

målet klart. Rektor for UCC, Laust

tisk eksponeret og iscenesat. Her-

kræver steder, hvor folk kan mødes.

campus.

Joen Jacobsen, begrunder campus-

med inspirerer de forskellige fag-

udviklingen med en målsætning

områders særegne metoder hinan-

behov for nye rammer, som de kan

Disse mødesteder, hvad enten de

De læringsmæssige behov for-

I den forbindelse er et af de

et fakultet, kan dele for at under-

findes mellem by og universitet

holder sig til rammerne for under-

om at etablere nye, stærke og

den; campusområderne og lærean-

eller internt på campusområdet,

visnings- og forskningsmiljøet, og

bæredygtige uddannelsesmiljøer,

stalterne bliver fysiske og visuelle

faciliterer en række formelle som

endelig analyserer de byrumsmæs-

så UCC kan skabe flere attraktive til-

mødesteder og udvekslings-hubs.

uformelle situationer, hvor de stu-

sige behov rummet mellem huse-

bud til de studerende og styrke

Det er ikke kun byen, der er sce-

derende, forskere og ansatte kan

ne og campusområdets relation til

deres udvikling af ny viden til pro-

nen for det urbane liv fremtidens.

udveksle med hinanden. Sådanne

omgivelserne.

fessionerne. UCC er i konkurrence

Campusområder er også åbne sce-

med andre uddannelsesinstitutio-

ner for menneskers liv i alle døg-

ner, og her er attraktive campusom-

nets vågne – og halvvågne - timer.

udvekslinger mellem universiteternes brugere og omverdenen mulig-

Ved konsekvent at bruge de fire behovskatageorier sikrer man, at


38 TEKNIK & MILJØ I BYER OG PLANER

Storbyens værdifulde natur Ikke alle typer af bynatur passer ind i de gængse definitioner af naturtyper som overdrev, fersk eng, lavmose, hede og naturskov. Det er naturligvis vigtigt at passe på de områder, der lever op til naturtypedefinitionerne, så byens beboere kan opleve rigtig natur. Men bynatur kan også have andre kvaliteter, som man kan forbedre ved at se på, hvilke forhold der tæller positivt som naturkvalitet.

de finder vi også de faldne kæmper - store gamle træer, der får lov at blive liggende til gavn for et liv af svampe og insekter. Her har naturen en lang kontinuitet og kvalitet. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udviklet et system til vurdering af naturkvalitet for de lysåbne naturtyper, der tæller overdrev, fersk eng, lavmose, hede og strandeng samt for naturskov. På denne skala vil de klassiske naturområder score højt. Hvilken naturkvalitet kan vi så opleve i storbyen? Og hvordan indgår naturen i byboernes liv? Det vil projektet ”Livsstil og Naturkvalitet i Byrummet - LINABY” forsøge at svare på. Artiklen, som kan læses i sin fulde

/ Af seniorforsker Anna Bodil Hald, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet,

Børns leg med parkens blomster er også en værdi af storbyens natur.

længde på www.teknikogmiljo.dk, ser på naturkvalitet.

akademisk medarbejder Charlotte Bøye og videnskabelig assistent Casper Ingerslev Henrik-

Når vi vil besøge den meget fine

sen, Afdeling for Systemanalyse, alle fra Danmarks

blik. Det gælder også de mange,

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

der bor i storbyen. Derfor indehol-

natur med overdrev, orkideenge og

der de fleste byer offentlige parker

naturskov, så søger vi ud af byerne.

og større grønne områder. Ja, når

Langt derude finder vi sjældne

det kommer til stykket, har storby-

plantearter på de afgræssede enge

ens indbyggere sikkert lettere

og overdrev. Her finder vi de gamle

Vi har alle brug for naturen, hvad

adgang til friarealer end borgerne i

egetræer med forvredne stammer,

enten det er på løbeturen, når vi

en landsby, der ofte er omgivet af

overgroet med mos og lav. De har

lufter hunden eller har brug for at

private arealer uden offentlig

visne grene og er hærget med hul-

nyde det grønne i et afslappet øje-

adgang.

ler efter spætter og insekter. Heru-

Læs mere på nettet Dette er kun artiklens indledning. Se hele artiklen med projektets resultater og konklusioner på www.teknikogmiljo.dk.


TEKNIK & MILJØ I BYER OG PLANER 39

KTC samler den tekniske sektor KTCs associerede foreninger er tilfredse med samarbejdet i KTC og bakker op om arbejdet med at styrke den dagsordenssættende rolle.

De associerede foreninger er

”Der kan opnås flere positive

generelt tilfredse med samarbejdet

gevinster af et tættere samarbejde i

ledelsesmæssig eller økonomisk

i KTC´s faggrupper. Samarbejde om

den tekniske sektor” siger Torben

konsekvens for kommunerne må vi

indflydelse på det faglige stof er af

Nøhr efter mødet. ”Det er afgøren-

tale med én stemme. Det er hele

stor fælles værdi og netværksarbej-

de for vore associeringsaftaler, at

målet med KTCs stærke ønske om

det og faggruppernes arbejde kan

der er opbakning til at sikre koordi-

at styrke faggruppearbejdet. Vi skal

ganske givet spille mere sammen.

nerede høringssvar på kommuner-

på den kommunaltekniske sektors

Alle oplever høringsarbejdet som

nes vegne. Der findes selvfølgeligt

vegne vise, at vi bliver mere proak-

tidskrævende, men nødvendigt. Og

områder, hvor de associerede fore-

tive og dagordenssættende” siger

KTC har ved et nyligt afholdt møde,

den mere dagsordenssættende rol-

ninger har særlige faglige interesser

Torben Nøhr

drøftet det nuværende samarbejde

le, som KTC ønsker styrket, er der

og de gensidige forventninger til

stor interesse for at medvirke i.

fremtiden med formændene for

Alle de associerede foreninger

KTC´s associerede foreninger. Det

har medlemmer, der gerne vil inve-

drejer sig om Danske planchefer,

stere tid i ad-hoc-arbejdsmøder,

Kommunal vejteknisk forening,

som kan være et godt redskab til at

Kommunale park- og naturforvalte-

få fremdrift i en faggruppe. Der er

re, Kommunalt entreprenørforum,

også interesse for at drøfte en

Stabsmedarbejdere i tekniske for-

mere fleksibel faggruppestruktur i

valtninger og Envina. 100 Mile, Mil-

fremtiden. Faggrupperne skal have

jøchefernes forening, deltog ikke i

et landsdækkende fagligt bagland,

mødet, da foreningen overvejer sin

som enten kan være i samarbejde

fremtid og om man skal melde sig

med de associerede foreninger

ind i KTC.

eller organiseres via KTC´s kredse

Mødet forløb i en meget positiv ånd og viste, at de mange forenin-

afhængig af, hvor stærkt området er organiseret i dag.

ger udfylder et vigtigt felt i det fagli-

Flere associerede foreninger

ge netværk, som er anderledes end

ønsker et tættere samarbejde med

KTC´s arbejde via faggrupperne. Et

KTC, ikke mindst på IT-området,

stærkt netværksarbejde med fokus

hvor man gerne vil have KTC porta-

på ERFA-udveksling er kernen i de

len som ”hosting” for foreningernes

fleste associerede foreningers virke

egne hjemmesider.

og flere foreninger har både chefer

Teknik & Miljø står stærkt som

og medarbejdere som medlem-

fagligt blad for alle. Flere overvejer

mer. Nogle foreninger er i vækst

at gøre Teknik & Miljø til deres

med meget engagerede medlem-

medlemsblad og ønsker deres fag-

mer, mens andre overvejer fremti-

lige specialer dækket tydeligere i

den i relation til KTC´s nye struktur.

bladet.

og synspunkter. Men når noget har

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus WinBio-brugerkursus ................................................................................................14. jan. Praktisk lederskab 1: Dig selv som leder ....................................................19.-20. jan. Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 18.-19. jan.) ........................20.-22. jan. Boligprogrammer og befolkningsprognoser .....................................................21. jan. Kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet – efter certificeringen .........26. jan. Grundkursus i afløbssystemer ........................................................................27.-28. jan. Udbud af kloakopgaven........................................................................................1.-2. feb. Landbrugstilsyn fra A til Z....................................................................................2.-3. feb. Temadag om ny afværgevejledning........................................................................4. feb. Drift af pumpestationer 1..................................................................................8.-10. feb. Godkendelser og tilladelser på dambrug.......................................................9.-10. feb. Vand i byen .............................................................................................................9.-10. feb. Praktisk lederskab 2: Dialog og kommunikation ......................................10.-11. feb. BAT i landbrugssagsbehandlingen.................................................................10.-11. feb. Risikovirksomheder................................................................................................2.-3. mar. Formanden 2010 - Genbrugsstationer............................................................3.-4. mar. Praktisk drift af afløbssystemer - revideret...................................................3.-4. mar. Mikroskopering af aktivt slam ...........................................................................8.-9. mar. Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus.........................10.-11. mar. Administration af NBL's bygge- og beskyttelseslinier ...................................11. mar. Praktisk lederskab 3: Samarbejde ................................................................15.-16. mar. Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer ........................................15.-16. mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk


40 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

I demokratiets tjeneste - Fortællinger om kommunalpolitikeres drivkraft ”I demokratiets tjeneste” er bogen, som alle kommunalpolitikere, kommunale chefer og medarbejdere ikke vidste, at de mangler at læse. Bogen giver svar på, hvad der får kvinder og mænd til at bruge en stor del af deres fritid på at gå til møder og læse stakkevis af papirer. Hvad driver dem? Hvad kan få dem til at give op?

ner. Kirstine Andersen har udvalgt en række typiske udsagn, som viser den store spændvidde i, hvad der driver den enkelte politiker. Historierne fortælles levende i jeg-form, hvor flere virkelige personer bidrager til hver enkelt historie.

Myter om politikere Der er mange negative myter i omløb om alle politikere: De er magtliderlige, de lytter ikke til borgerne, de meler deres egen kage, de kan aldrig blive enige om noget og opfører sig som en børnehave. Virkeligheden er, at politikere brænder for samfundsforhold, for fællesskabet og for én/oftest flere sager i en sådan grad, at de bruger

/ Af Birgit Herslund

rigtig mange timer på møder, til forberedelse og meget andet. De ca.

Forsiden af bogen ”I demokratiets tjeneste”

2.500 politikere i landets 98 kom”I demokratiets tjeneste” er skrevet

munalbestyrelser får en ringe løn og

af Kirstine Andersen, som mange

ikke megen anerkendelse fra presse

viser en ganske anden virkelighed.

været med til at afholde med kom-

kender fra kurser, som konsulent og

og borgere for deres indsats. Det

En virkelighed, som jeg kan genken-

munalpolitikere og deres topchefer

som forfatter til ”Kierkegaard og

ses også på, at det bliver sværere og

de fra mine 12 år i Kommunernes

som målgruppe.

ledelse”. Bogen er skrevet på basis

sværere at få medlemmer til parti-

Landsforening og 12 år som direktør

af interviews med mange kommu-

foreningerne, og kun få har lyst til at

i en kommune. Jeg har mødt alle

såkaldt almindelige mennesker ken-

nalpolitikere af alle slags: Borgme-

stille op ved valgene. Og de beklik-

typerne i bogen, dels fra tre valgperi-

der til den kommunale hverdag for

steren, udvalgsformanden, oppositi-

kes som nævnt på deres motiver og

oder i Greve Kommune, men også

deres politikere. Det er jo kommu-

onspolitikeren, den nyvalgte, mænd,

hæderlighed.

fra mange besøg i andre kommu-

nerne, der udgør krumtappen i

ner. Og fra de mange kurser og kon-

velfærdssamfundet, og som er den

ferencer, jeg gennem årene har

absolutte leverandør af velfærd.

kvinder, fra by og land, fra sammen-

Derfor er det saliggørende at

lagte og ikke sammenlagte kommu-

læse Kirstine Andersens bog, som

Det er paradoksalt, at så få


TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 41

Udvalgte citater fra bogen Om politikertyper ”Der er tre slags politikere: • Dem, som konstant forsøger at finde ting, der går galt og kan gå galt – controllerne. • Dem, som undrer sig over, at tingene sker. Hov, hvad fanden skete der her? Var der nogen, der traf beslutninger, mens jeg var væk? • Dem, som får tingene til at ske. Det gælder om at tage et bevidst valg, om hvilken politiker, du vil være og selv gøre en indsats for at vise, at du vil være med til at tage ansvar. Ikke være medløber, men en konstruktiv modstander.”

Om drivkraft ”I kommunalpolitik ser du nogle helt andre konstellationer end på Christiansborg. Det er den personlige relation og kærligheden til din Kommunen er også den største

det

arbejdsplads i næsten alle 98 kommuner. 500.000 er ansat i kommu-

nerne, og det er heller ikke dem

De svages talerør Nærhed til virkelighedens problemer

alle, som har kendskab til og forståelse for de dilemmaer, politikerne

Stærkt engagement i lokalområ-

Glæde ved at få indflydelse og

by, din kommune, dit sted, der kan skabe alliancer på tværs af partierne.” ”Som gruppeformand er jeg hele tiden i gang med det politiske spil. Det er en god fornemmelse, når det lykkes at manøvrere en sag igennem. Det er ikke grunden til, at jeg gik ind i politik, men jeg tror, at det er grunden til, at jeg bliver.”

skabe resultater

befinder sig i. •

At skabe brede flertal

Samspillet med borgerne

Politikernes drivkraft og arbejdsmåder

At være i respektfulde processer

”Når vi tager en snak om det, kan de fleste godt se, at det ikke er et

Dialog med borgerne

tagselvbord, vi har. På den måde kan vi være med til at skabe med-

Kirstine Andersen prøver – som hun

At være god til det politiske

borgere frem for forbrugere.”

håndværk

skriver - at fange sjælen i dansk kommunalpolitik, når den er bedst.

Fællesskab på tværs af partier

Hendes oplevelse er, at de fleste

Glæde ved at tage ansvar for helheden

mennesker i kommunalpolitik er gæve, hæderlige, arbejdsomme mennesker, som på hver deres

At få viden og indsigt i samfundet

måde kæmper for det, de tror på.

Prioriteringer ”Økonomien er i den grad grænsesættende for, hvad vi kan. Vi har to hyldemeter med gode projekter og har måske råd til to tommer. Det største dilemma er at prioritere. De første år havde jeg det fysisk dårligt, når vi skulle lave budgetter. De økonomiske dilemmaer var rigtig, rigtig svære.

Hun kommer også godt rundt om

Læs bogen

de mange forskellige måder, kom-

Jeg anbefaler denne bog til alle, der

munalpolitikere arbejder på – de

interesserer sig for samfundsforhold

forskellige kulturer, der er i de enkel-

generelt og kommunalpolitik i sær-

te kommuner. Selv inden for sam-

deleshed. Den er hurtig læst, men

me kommune kan der ske store

meget interessant i sin beskrivelse af

ændringer i måden, der arbejdes

den store mangfoldighed i motiver,

”I den kommune, hvor jeg arbejdede før, havde vi en arbejdsform,

politisk på, hvis fx flertallet skifter

der driver politikerne og den måde,

der minder om et udvidet elevråd, hvor vi sad og snakkede os frem

efter et valg. Især i de ikke helt

de foretrækker at arbejde på. Den er

til et resultat på selve mødet. Som en del af mindretallet var det sjovt

sjældne tilfælde, hvor der er tale om

nyttig for politikere, både garvede og

at være med til de politiske debatter. I den sammenlagte kommune

et partiskifte på valgnatten ved kon-

nyvalgte, som kan få nye briller at se

er arbejdsformen meget anderledes. Her er det meste handlet af før

stitueringsaftalerne.

sig selv med og må være pligt-

møderne, og møderne er mere et sted, hvor beslutningerne konfir-

Her er i stikord de generelle

At se ældreplejen i sammenhæng med skoleområdet, de handicappede, kultur og huller i vejene. Denne tværgående prioritering bliver mig bekendt ikke foretaget andre steder i samfundet.”

Arbejdsform og spilleregler

læsning for kommunale chefer. Den

meres. Tingene er clearet af før mødet i en for mig uigenneskuelig

temaer, som bogen nævner som

kan bl.a. bruges i undervisning og

proces.”

drivkraft for kommunalpolitikerne:

ved interne seminarer i kommuner.


42 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Faldgruber i parkeringsstrategien I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af enkelte udvalgte problemstillinger, som kommunerne skal være særligt opmærksomme på ved deres administration af parkeringsområdet.

(på forhånd) var taget højde for rigtigt mange af de potentielle overraskelser, der ellers kunne være opstået løbende. Dette blev fulgt op med udarbejdelsen af en operationel vejledning til parkeringsvagterne og gennemførelse af løbende omfattende undervisning, samt fastsættelse af et grundlæggende forsigtighedsprincip. Forsigtighedsprincippet er en grundlæggende værdi, der bl.a. indebærer, at der ikke må være berettiget tvivl om pålæggelsen af en afgift. Samtidig med implementeringen af disse og andre kvalitetsudviklingstiltag har

/ Af direktør Anders Møller, Center for Parkering, Københavns Kommune,

der løbende været meget fokus på

advokat Anders Valentiner-Branth, Horten, og

ledelse, trivsel mv. Resultaterne af dette arbejde

advokat Henrik Sauer, Horten

har været meget synlige. Klageprocenten er faldet fra 14 % til under forhold til denne såkaldte alle-

retlige retsgrundsætninger. Har

5 %. Omgørelsesprocenten er tilli-

Parkeringsområdet har karakter af

mandsret. Parkering er også en del

man ikke på forhånd gennem-

ge faldet markant, og af de afgifter,

et masseforvaltningsområde. Admi-

af færdselsbegrebet, og parkerings-

tænkt, hvilke konsekvenser dette

der omgøres, er der et betydeligt

nistrationen af området har endvi-

restriktioner kræver derfor også et

har, vil der i den løbende drift kun-

antal, der skyldes forhold, som ikke

dere for en stor dels vedkommen-

offentligretligt grundlag.

ne komme mange ubehagelige

kan lægges parkeringsvagten til last,

overraskelser.

såsom stjålne biler, havarerede

de karakter af offentlig myndighedsudøvelse.

Når kommunen udøver offentlig myndighed, skal kommunen ikke

Det skete også i Københavns

biler, efterfølgende indsendte billet-

alene være opmærksom på

Kommune tilbage i 2001. Kommu-

ter med korrekt kontrolnummer,

ge for alle, der ønsker at bruge dis-

bestemmelser i loven og i bekendt-

nen gennemførte på den baggrund

parkering af politiets civile køretøjer

se veje til almindelig færdsel, med-

gørelser, da denne offentlige myn-

et kvalitetsudviklingsprojekt, der

på fortov mv. Arbejdsglæden er

mindre der på et offentligretligt

dighedsudøvelse i høj grad også er

bl.a. resulterede i et omfattende

steget betydeligt, og det samme er

grundlag kan gøres restriktioner i

reguleret i almindelige forvaltnings-

administrationsgrundlag, hvor der

effektiviteten, hvorfor færre parke-

De offentlige veje er tilgængeli-


større antal afgifter. Hertil kommer,

Her har vi henset til forsigtig-

at der nu er et overskud i organisa-

hedsprincippet anlagt den fortolk-

kendegivet, at 10 meter reglen

tionen til at påtage sig en række

ning, at færdselstavler ikke – til ska-

også gjaldt i forhold til overliggeren

Formålet med udførelsen af en kontrolopgave eller indførelsen af en parkeringsordning mv.

andre opgaver, såsom ”projekt sik-

de for den bilist, der overtræder

i t-kryds. Vejdirektoratet besluttede

Når færdslen på offentligt tilgænge-

ker by” mv.

den skiltede restriktion – vil kunne

endvidere efterfølgende at medta-

lige vejarealer skal reguleres, skal

håndhæves efter sådanne vejkryds.

ge illustrationen i pkt. 161 i

dette som altovervejende hovedre-

bekendtgørelse om anvendelse af

gel være begrundet i almene hen-

ringsvagter pålægger et betydeligt

Det er vores erfaring, at det er meget væsentligt at administratio-

skal gentages efter dette vejkryds.

Er der tale om et vejkryds, må

Vejdirektoratet havde ellers i en illustration af målereglerne klart til-

nen af et masseforvaltningsområde

standsning eller parkering ikke ske

vejafmærkning, men dette fik ikke

syn. Sådanne almene hensyn vil

hviler på et meget sikkert grundlag.

inden for en afstand af 10 meter

kommunen til at ændre praksis, da

typisk være af færdselssikkerheds-

Der er således stort set ikke et

fra den tværgående kørebanes eller

det afgørende måtte være fortolk-

mæssig, ordensmæssig og byplan-

spørgsmål, der ikke bliver prøvet.

cykelstis nærmeste kant. Også her

ningen af reglen i selve loven, og

mæssig karakter, men der kan også

Vejkrydsreglen i færdselslovens §

er der altså ud fra ordlyden tale om

da medtagelsen af illustrationen

lægges vægt på andre hensyn,

29, stk. 1, nr. 2, er et godt eksem-

en relativ præcis bestemmelse.

som en regel i bekendtgørelsen

såsom miljøhensyn.

pel på intensiteten af den prøvelse,

Bestemmelsen har imidlertid

ikke i sig selv kunne ændre på fortolkningen af loven.

Det er væsentligt, at der skabes

som parkeringsområdet er under-

givet anledning til mange drøftelser

lagt.

i de senere år.

10. september 2009 meddelt Vejdi-

sen af en kontrolopgave, indførel-

Vejkrydsbestemmelsen

ling tages op: Gælder 10 meter-

rektoratet, at 10 meter reglen ikke

sen af en parkeringsordning mv.

De fleste kan godt blive enige om,

reglen på overliggeren i t-kryds? Vi

finder anvendelse i overliggeren, og

Dette gælder lige fra det beslutten-

at vejbegrebet i færdselslovens § 1

vil dog både på vejforum og i sær-

at Justitsministeriet ikke finder anled-

de organ til den, der tager telefon-

sammenholdt med § 2, nr. 26, er

deleshed på det parkeringskursus,

ning til at ændre færdselsloven på

en.

meget bredt. Vejkrydsbegrebet,

som VEJ-EU netop har udbudt,

dette punkt. Justitsministeriet henstil-

som det defineres i § 2, nr. 27, kan

komme ind på mange flere eksem-

ler endvidere, at Vejdirektoratet ænd-

tungtvejende almene grunde at

heller ikke forstås indskrænkende.

pler.

rer bekendtgørelsen om anvendelse

indføre en betalingsparkeringspar-

af vejafmærkning på dette punkt.

keringsordning med hjemmel i vej-

Justitsministeriet har nu i brev af

Her skal alene en problemstil-

klarhed i hele kommunen om, hvad der er formålet med udførel-

Finder man det nødvendigt af

Når to veje krydser hinanden,

For så vidt angår spørgsmålet

burde der derfor være enighed om,

om 10 meter-reglen på overligge-

at her er der tale om et vejkryds.

ren gælder i t-kryds, fandt vi, at der

har håndhævet 10 meter reglen på

på at opnå en ændring af trafikan-

Dette er imidlertid langt fra tilfæl-

var en sådan tvivl om fortolknings-

overliggeren, har kommunen ikke

ternes adfærd, så har dette formål

det. Selv om der er en betydelig

resultatet, at kommunen ikke hav-

et problem med afgifter, der skal til-

betydning ved den fortsatte admi-

almindelig færdsel på f.eks. en

de det fornødne grundlag for at

bagebetales, men havde kommu-

nistration af reglerne.

tankstation, og selv om udkørslen,

håndhæve 10 meter-reglen på

nen ikke selv holdt fast på, at kom-

der tillige er en vej i færdselslovens

overliggeren. Københavns Kommu-

munens praksis skulle hvile på et

betalingsparkeringsordning, så skal

forstand, fra tankstationen krydser

ne – og så vidt vi ved også mange

sikkert grundlag, ville kommunen i

det stå klart for alle, at kontrollen er

en anden vej, så vil mange f.eks.

andre kommuner – har herefter

dag have stået med et markant

et nødvendigt middel til at opnå

vægre sig mod, at færdselstavler

ikke håndhævet dette.

administrativt problem.

den ønskede regulering af bilister-

Da kommunen som nævnt ikke

GIS

lovens § 107, stk. 2, med henblik

Når der føres kontrol med en

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk


44 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Københavns Kommune har gennemført et kvalitetsudviklingsprojekt for parkeringsområdet. Det har betydet et stort fald i antallet af klager.

nes adfærd, hvorfor det intet har

bedste både fra den offentlige og

betalingsparkeringsordning f.eks. er

kommer meget vidtgående i for-

med en ”pengemaskine” at gøre.

den private verden. Men en sådan

indført på private arealer eller på

hold til hidtidig praksis. Dommen

Det er først, når den ønskede

sammenblanding af det private og

private fællesveje, selv om der ikke

viser imidlertid under alle omstæn-

adfærdsregulering begynder at vir-

det offentlige kan ikke på nogen

er hjemmel til dette. Dette fører til,

digheder, at det er væsentligt, at

ke, at den kan mærkes af borgerne.

sikker måde implementeres af en

at kommunen uretmæssigt har

kommunerne er opmærksomme

Også i denne fase – hvor en række

kommune. På tilsvarende vis er en

opkrævet en masse penge og har

på de forvaltningsretlige krav også

borgere erfaringsmæssigt retter

kommune afskåret fra på en sikker

pålagt en række forkerte afgifter,

ved indførelsen af generelle parke-

henvendelse til det politiske niveau

måde i forhold til infrastrukturarea-

hvilket på alle måder er en uhen-

ringsrestriktioner mv.

– skal alle være opmærksomme på

ler med almindelig adgang at ind-

sigtsmæssig situation at bringe sig

det bagvedliggende formål med

føre betalingsparkeringsordninger

selv i.

ordningen. Er det muligt at indføre

og drive parkeringskontrol på et pri-

undtagelser for stort set alle, som

vatretligt grundlag. Derfor kan vi

kan have store konsekvenser viser

Retssager på vejområdet skal anlægges mod Vejdirektoratet

bliver berørt af den tilsigtede

ikke anbefale, at man forsøger at

en nyere dom fra Østre Landsret,

En kommunes afgørelse om over-

adfærdsregulering, såsom beboere,

betræde denne sti.

der dog allerede er indbragt for

tagelse af en privat fællesvej i med-

Højesteret af kommunen. Kommu-

før af vejlovens § 23 blev af vejeje-

erhvervsdrivende, turister, bådejere,

I byområder med en stor trafik-

At fejl efter omstændighederne

sommerhusejere, kolonihaveejere,

intensitet og en høj belastningsgrad

nen havde i en gågadezone indført

ren indbragt for Vejdirektoratet, der

forældre med institutionssøgende

på parkeringspladserne kan det

en tidsbegrænset standsforbudszo-

fandt, at kommunens afgørelse var

børn mv., vil så massive undtagel-

være nødvendigt, at kommunen

ne, der supplerede den allerede

lovlig. Vejejeren stævnede herefter

ser føre til, at den ønskede

optager områdets private fællesveje

gældende parkeringsforbudszone.

kommunen, der gjorde gældende,

adfærdsregulering næppe vil kunne

som kommuneveje for at kunne

En elinstallatør med forretning i

at sagen rettelig burde have været

opnås. Dette gælder selv om det

sikre ordentlige trafikale forhold,

gaden gjorde gældende, at han

anlagt mod Vejdirektoratet, hvorfor

vurderes, at de enkelte hensyn i

herunder ordentlige parkeringsfor-

burde være blevet partshørt. Det

kommunen allerede af denne

princippet i sig selv kan være sagli-

hold. Det er væsentligt, at dette

gav landsretten ham ret i, og da

grund burde frifindes.

ge.

sker på grundlag af en på forhånd

kommunen ikke havde ”godtgjort,

fastlagt ”parkeringsstrategi”, således

at det er utvivlsomt, at en parts-

at kommunen vil blive frifundet, da

kommunen selv at sikre, at kom-

at kommunen går rigtigt frem både

høring … ikke ville have medført

sagen ikke kan anlægges mod

munens praksis hviler på et sikkert

efter vejloven og forvaltningsloven,

en anden afgørelse” fandt landsret-

kommunen.

grundlag.

når kommunen f.eks. træffer

ten endvidere, at kommunens

afgørelser om optagelse af private

afgørelse om indførelsen af den

Er parkeringsordningen indført på den rigtige måde

fællesveje.

tidsbegrænsede standsningsfor-

I disse OPP-tider er der en tendens

er foretaget de nødvendige forbe-

spændende at se, hvad Højesteret

til, at også kommuner vil have det

redelser, hvorved en offentligretlig

når til, da landsrettens dom fore-

Også her er det imidlertid op til

Der er eksempler på, at der ikke

budszone var ugyldig. Det bliver

Byretten har netop tilkendegivet,


Din kilde til viden - også når vandet stiger

Foto: Parti af Århus Å

www.niras.dk

Vores klima ændrer sig. Konsekvenserne er bla. mere nedbør, højere vandstand og flere oversvømmelser. NIRAS bruger bevidst vandet som element i by og land. Fx i Hedensted, hvor vand, natur og byudvikling er integreret, i Aalborg, hvor vi har analyseret klimakonsekvenserne grundigt og ved Århus Å, hvor en renovering både giver nyt liv i byen og sikrer større kapacitet ved ekstremregn. Det forener det smukke med det nødvendige.


46 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Funktionsudbud kan indhente vejefterslæb De kommunale veje er ofte taberne i kampen om ressourcer. Resultatet er ringere og ringere veje med et voksende vedligeholdelsesefterslæb. Et funktionsudbud kan bringe vejene op på niveau, så udgifterne til vedligehold i fremtiden kan nedsættes. Det har Mariagerfjord Kommune fundet ud af og har netop underskrevet en funktionskontrakt på 170 mio. kr.

den hidtil største kontrakt på et funktionsudbud for vedligeholdelse af veje herhjemme. Selv om borgmesteren spøgte med, at han ikke turde skrive under som den første, og selv om 170 mio. kr. er rigtigt mange penge for en kommune af Mariagerfjords størrelse, så var han ikke et sekund i tvivl om, at det var det rigtige at indlede et 15-årigt tæt samarbejde med entreprenøren, Munck Asfalt A/S. En funktionskontrakt handler, som navnet siger, om funktion snarere end om asfalt. Parterne indgår en kontrakt om, at vejnettet skal ”fungere” på en på forhånd define-

Kunsten er at finde balancen mellem for lidt og for meget. At vedligeholde præcis så meget, at summen af omkostninger til vedligeholdelse og det værditab, vejene har på grund af nedslidning, bliver mindst. Det kræver ofte en større investering i starten for at bringe vejene op på det økonomisk optimale niveau. (Grafik: Grontmij | Carl Bro)

ret måde, når kontrakten udløber – typisk efter 15 år. Entreprenøren / Af teknik- og byggechef Lars Højmark,

skal med andre ord aflevere vejene

eksperimentere med nye løsninger

af vejene nemlig lige så meget

i en nøje defineret tilstand, men

og materialer. Det fremmer pro-

”velfærd” som velfungerende

duktudvikling.

ældre- og skolesektorer. Uden en

Mariagerfjord Kommune, og

hvordan det skal ske, og hvornår

markedschef Jørn Riishede Kristiansen,

vedligeholdelsen finder sted, må

Grontmij | Carl Bro

entreprenøren - stort set – selv om. Ved at give entreprenøren frihed

nogenlunde velfungerende infra-

Infrastruktur er også velfærd

struktur kan man jo ikke komme

Det beskrevne serviceniveau er

hen til velfærdsinstitutionerne, og

til at vælge metode og udførelses-

hverken ekstravagant eller usselt,

kommunen kan hverken holde på

”Jeg ryster ikke på hånden – selv

tidspunkt i stedet for at kræve, at

men er en teknisk funderet vurde-

eller tiltrække de skatteydere, der i

om det er den beløbsmæssigt

der bliver smidt en bestemt mæng-

ring af det økonomisk optimale

sidste ende skal være med til at

største kontrakt, jeg nogensinde har

de asfalt på vejene på bestemte

niveau for vejvedligeholdelse. Altså

betale for velfærden.

underskrevet.”

tidspunkter, opnår man, at entre-

hvor man får mest velfærd for pen-

prenøren selv kan vurdere, hvad

gene.

Sådan sagde borgmester Hans Christian Maarup fra Mariagerfjord

der er mest hensigtsmæssigt. Det

Kommune, da han i juli underskrev

giver fleksibilitet og mulighed for at

I Mariagerfjord Kommune er et acceptabelt vedligeholdelsesniveau

En del af velfærds-tankegangen er også, at borgerne skal have lige muligheder, uanset hvor de bor i kommunen. Men det er faktisk ikke


TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 47

”Du må hellere, så jeg ikke hænger på den,” spøgte borgmester Hans Christian Maarup (th) og skubbede kontrakten videre til formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune, Preben Christensen. (Foto: Mariagerfjord Kommune).

tilfældet for mange sammenlæg-

husejer ved, at det er alt for dyrt og

derfor velegnet som udgangspunkt

starten af en 15-års periode for

ningskommuners vedkommende,

besværligt at behandle træværket

for et udbud, hvor det er vejenes

senere at kunne neddrosle vedlige-

når det gælder vejnettet.

hvert år. Omvendt er det endnu

funktion og ikke mængden af

holdelsesindsatsen og spare på lidt

dyrere slet ikke at behandle det –

asfalt, der udbydes. Kommunen

længere sigt.

temmelig forskellig i de fire kom-

for så varer det ikke længe, før man

kan naturligvis vælge et højere ved-

muner plus en lille bid af en femte,

bliver nødt til at skifte det ud. Huset

ligeholdelsesniveau for nogle af

udbuddet for Mariagerfjord Kom-

som helt eller delvist bidrog til

taber i værdi, fordi man skal fra-

vejene, men skal så være klar over,

mune, men det er slet ikke den vig-

Mariagerfjord Kommune, da den

trække prisen for en udskiftning af

at det i princippet er ”spild af pen-

tigste gevinst. Det, som får borgme-

blev skabt i 2007. Dertil kommer, at

døre og vinduer, hvis huset skal

ge” (se illustration).

steren til ikke at ryste på hånden, er

kommunen administrerer en tien-

sælges. En ”passende” balance

dedel af det tidligere Nordjyllands

mellem for lidt og for meget vedli-

Entreprenører kan investere

år er en bedre vejstandard end i

Amts vejnet. Det er derfor en del af

geholdelse er måske hvert fjerde til

Det økonomisk mest fordelagtige

dag, og at der om 15 år vil være 0

funktionsaftalen, at de dårligste

femte år.

niveau ønsker alle landets kommu-

km veje, som ikke er vedligeholdt

I hvert fald var vejstandarden

I princippet er det det samme,

Der er besparelser i funktions-

udsigten til, at der allerede om tre

ner vel at opnå. Men i mange

økonomisk bedst muligt i henhold

først. Senest om tre år skal alle veje

der gælder for veje. Blot er der lidt

tilfælde står kommunernes korte

til de krav, kommunen har opstillet.

i samme vejklasse have samme

flere parametre at regne med end

tidshorisont for politiske prioriterin-

niveau. Det vil sige, at de veje, der

prisen på træbeskyttelse og den

ger i en meget stram kommunal-

under dette niveau. Hvis kommu-

nu er i dårligst stand, skal være

arbejdsindsats, man som husejer

økonomi i vejen for den bedste

nen skulle have anvendt de sam-

opgraderet.

lægger i det. Man skal klassificere

økonomi og bedste kvalitet af

me penge på traditionel vis og for-

vejene, kortlægge opbygning og

vejvedligeholdelsen. Det kræver

delt dem ligeligt over de næste 15

Entydig definition

nuværende tilstand samt ikke

nemlig ofte en stor investering i

år, ville de 160 km ”under niveau”

At have en vedligeholdelsesstan-

mindst beregne vejenes nuværen-

starten at bringe vejenes standard

være vokset til 239 km!

dard, der er ”økonomisk mest for-

de værdi – og det er faktisk kolos-

”på niveau”.

delagtig” er selvfølgelig et ønske fra

sale summer, kommunerne forval-

alle kommuner, og i praksis er det

ter. Desuden skal man beregne,

vejene pludselig får tilført måske

dere: Kommunen, der får bedre og

slet ikke så luftigt og ukonkret, som

hvordan vejen nedbrydes, tage

det dobbelte af ”normalbevillinger-

mere sikker økonomi. Entrepre-

det lyder. I princippet er det bare

hensyn til prisudvikling på asfalt mv.

ne” for, at kommunen kan spare på

nøren, der kan planlægge og effek-

vedligeholdelsen de næste 15 år.

tivisere arbejdet bedre. Og ikke

vejstrækninger skal opgraderes

sund fornuft, der praktiseres af hus-

Den økonomisk mest fordelagti-

Det er nok en illusion at tro, at

I dag er der 160 km veje, der er

Et funktionsudbud på vejvedligeholdelse er et projekt med kun vin-

holdningsøkonomier og private virk-

ge vedligeholdelsesindsats er der,

Situationen for en privat økonomi

mindst borgerne, der får bedre og

somheder i stor stil.

mere sikre veje at køre på.

hvor summen af omkostningerne

eller en privat virksomheds økono-

I sin grundsubstans gælder det

til vedligeholdelse og vejenes vær-

mi er en ganske anden. Her kan

”bare” om at finde balancen mel-

ditab er mindst mulig. Dét punkt er

man godt vælge at give træværket

lem for lidt og for meget. Enhver

fuldstændigt entydigt defineret og

to gange eller at investere massivt i


48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Kortdage 2009:

Fagre digitale verden Mange kommuner har fået den opfattelse, at digitalisering skal give udslag på bundlinjen i form af mindre omkostninger til administration. De forventninger bliver ikke indfriet, for effektiviseringen ligger snarere i smidigere systemer til glæde for både borgere og medarbejdere.

GIS og digitale løsninger i en lang

advarer mod at sætte digitaliserin-

at kommunernes digitalisering ikke

række anvendelsesmuligheder –

gen på autopilot.

har sænket administrationsomkost-

ikke mindst i kommunerne.

”Digital forvaltning gør ikke i sig

ningerne. Det betyder dog ikke i sig

selv den offentlige sektor bedre,

selv, at digitalisering så ikke er en

tingsmedlem for Radikale Venstre

billigere eller mere demokratisk,”

god idé. For eksempel har den

og medforfatter til bogen ”Digital

var Morten Østergaards første og

omfattende digitalisering af SKAT

Forkalkning”, kunne dog som første

centrale pointe.

gjort det meget nemmere at indbe-

Morten Østergaard (R), folke-

hovedtaler tage luften ud af even-

rette og håndtere skatteoplysninger.

tuel digital tomgang. Østergaard er

Formålet i højsædet

Det er bare ikke blevet billigere, for-

ganske vist selv it-entusiast og til-

Morten Østergaard henviste blandt

di man nu skal betale nogle højt-

med it-politisk ordfører, men han

andet til en undersøgelse, der viser,

lønnede it-folk for at holde syste-

/ Af Kristian Jørgensen

600 kortentusiaster skabte en summen af liv på Hotel Comwell i Kolding i dagene 18.-20.november. Her havde årets Kortdage samlet ikke færre end 544 kortfolk + godt 50 studerende til det, der med en af deltagernes ord kan beskrives som ”den årlige fætter-kusine-fest” for dem, der arbejder professionelt med kort. Et blik ned over programmet afslørede hurtigt, at den digitale tidsalder er slået eftertrykkeligt igennem inden for kortverdenen i kraft af et imponerende udbud af

Eksempel på et termografisk kort, der viser varmetabet på en bestemt adresse. De røde felter angiver stort varmetab og dermed behov for energirenovering.


TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49

Geoforum:

Fokus på god brug af GIS Det handler ikke om at indføre nyere og smartere GIS-teknologi, men om at teknologi-investeringer skal give udslag i bedre service og effektiviseringer, mener Geoforums præsident, Michael Israelson.

at der ikke har været råd, eller at der har

Husk uddannelse

været andre udfordringer at tage fat på i køl-

Michael Israelson fremhæver desuden Mor-

vandet på kommunalreformen.

ten Østergaards pointe fra Kortdage om, at

Geoforums præsident er dog fortrøst-

man ikke skal se digitalisering som en måde

ningsfuld over for, at der kommer til at ske

at opnå besparelser, men i stedet bør foku-

nyt i kommunerne. Lige nu er udfordringen

sere på de forbedringer, det medfører.

ikke at effektivisere selve GIS-funktionen,

”Hvis argumentet er, at man skal spare

men i at få anvendt teknologien, så den

penge, og det så viser sig, at det gør man

Kortdage 2009 er overstået, og deltagerne

kommer borgere og medarbejdere mest

ikke, så mister man troværdighed. I stedet

har haft rig mulighed drøfte kort, GIS og digi-

muligt til gavn i form af bedre service og

bør man fokusere på, hvad man opnår ved

talisering og ikke mindst svælge i ny og læk-

effektiviseringer.

at gøre det. Der kan være mange gode grun-

”Jeg synes, at det mest væsentlige fokus

ker teknologi fra de mange udstillere. Kom-

de til at lave digital forvaltning,” siger Michael

munerne var også pænt repræsenteret på

er, hvordan man bruger GIS bedst til at opnå

konferencen, og Geoforums præsident,

serviceforbedringer. Der er en del områder,

Michael Israelson, fremhæver på den front

hvor man kan se noget relevans. Fokus er

re udbredelse og styrkelse af GIS og digitali-

de gode debatter omkring webteknologi i

meget på, hvordan man forbedrer teknologi-

sering er dog, at medarbejderne bliver rustet

kommunerne og FOT.

en i stedet for, hvordan man kan få mere ud

ordentlig til at sikre de bedste løsninger.

”Vi har en ny form for FOT, og det lover

Israelson. En helt central forudsætning for den vide-

af teknologien og sikre sig, at de investerin-

”Set med mine øjne er noget af det vigtig-

godt. Jeg har en forventning om, at det bliver

ger, der har været i data, bliver udnyttet

ste kompetenceopbygning, både på efterud-

en succes, og det var jo ikke givet på for-

bedst muligt,” siger Michael Israelson og

dannelse og universiteterne. Der skal fokus

hånd,” siger han.

fortsætter:

på det, for der er stadig a long way to go.

”GIS er et værktøj, der kan bruges til

Når det kommer til kommunernes anvendelse af GIS generelt, er Michael Israelsons

blandt andet at opnå effektiviseringer, men

vurdering dog, at der ikke er sket en større

det nytter ikke så meget at effektivisere selve

udvikling på det seneste. Det skyldes enten,

værktøjet.”

Udbuddet er for sparsomt og ukoordineret,” siger Michael Israelson.

met gående i stedet for at betale

borgerne til automatisk at benytte

CO2-udslippet med 2 procent om

flere, men knapt så godt betalte

sig af mulighederne.

året til ikke blot at omfatte kommu-

kommunens hjemmeside og se en

nen som virksomhed, men hele

3D-model af området, og de kan

kommunen som geografisk enhed.

indtaste deres egen adresse for at

Et af de områder med størst

se varmetabet. Et stort varmetab vil

tastedamer. ”Vi kan opnå klare forbedringer af den offentlige sektor, men at bil-

”Jeg tror ikke, at borgerne deltager mere, fordi det er mere tilgængeligt.

sparepotentiale er boligerne, der

lyse rødt, mens et lavt varmetab

re skatteprocent, det tror jeg ikke

valtning, skal man være ekstremt

har store varmetab som følge af

lyser blåt.

på,” lød det fra Morten Østergaard.

skarp på, hvad man vil opnå,” sag-

dårlige vinduer, tage eller mure.

de Morten Østergaard, der blandt

Høje-Taastrup Kommune har gen-

ne vide mere om varmetabet i

fokusere på de fordele, digitalisering

andet mener, at man for at sikre et

nemført et stort pilotprojekt for at

deres egen bolig og gøre noget for

kan give. Ofte bliver teknologien sty-

godt resultat bør stille rammebetin-

kortlægge varmetabet for boliger

at rette op på det. Hvis for eksem-

rende for digitaliseringsprocessen,

gelserne for en digitalisering fra

og virksomheder i området Fløng-

pel taget lyser rødt, ringer mange til

fordi man pludselig kan gøre noget

centralt hold og lægge implemen-

Hedehusene. Ved hjælp af overflyv-

kommunen og vil gerne vide, hvad

nyt og spændende, men det ender

teringen ud lokalt.

ning og termofotografering af

de kan gøre ved det. En oplagt

området kan man temmelig

udbygning af kortet ville være at

de os selv ind, at det giver en lave-

Han mener i stedet, at man skal

Hvis man vil lave god digital for-

Borgerne kan så selv gå ind på

med at blive floromvundet og ufo-

Og det virker. Boligejerne vil ger-

kuseret, hvis man ikke starter med

Kort og klima

præcist aflæse varmetabet i de

sammenholde varmetabet med

at have en klar idé om, hvad man vil

Et af de konkrete eksempler på god

enkelte bygninger – og med skråfo-

forbrugsmålinger, men de data må

opnå. For eksempel forsøger mange

anvendelse af GIS i det offentlige

tos kan man endda afgøre, om det

ikke udleveres.

kommuner sig med mere åbenhed

kom fra Høje-Taastrup Kommune.

er taget, vinduerne eller væggene,

ved at gøre en masse oplysninger

Her har man som klimakommune

der er utætte og trænger til energi-

tilgængelige digitalt, men får ikke

udvidet forpligtelsen til at nedbringe

renovering.

Se de termografiske kort fra Høje-Taastrup på www.htk.cbkort.dk


50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Nyt geodatagrundlag skal sikre effektivitet KL har i samarbejde med KTC-faggruppen for digital forvaltning igangsat et udviklingsprojekt, der skal sikre implementering af et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag i kommunerne. Målet er et marked for geodata med flere leverandører, så kommunerne opnår en reel konkurrence.

bejde konkrete forslag til, hvordan

funktioner og løbende kan udvikles

kommunernes geodata, geodatasy-

i takt med de forvaltningsmæssige

stemer og tilhørende interne og

behov og markedsudviklingen.

eksterne servicefunktioner skal ind-

Samtidigt skal det sikres, at driften

rettes, så de både tilgodeser de

tilrettelægges så omkostningseffek-

nye tværgående behov og høster

tivt som muligt ved hjælp af inter-

gevinsterne af markedsudviklingen.

ne og/eller eksterne ressourcer.

Udtrykket ’geografisk forvaltnings-

Det kan indebære radikale

grundlag’ betegner i det følgende

ændringer i forhold til i dag. Det er

det fælles grundlag af geodata, geo-

projektets hensigt at bevare flerle-

datasystemer og servicefunktioner,

verandørmarkedet på geodataom-

som er nødvendigt for at understøt-

rådet men at reducere den enkelte

te den tværgående anvendelse af

kommunes leverandørafhængig-

geodata i kommunerne.

hed. Målsætningen om omkostningseffektivitet indebærer også, at

For 10 år siden var geodataområ-

Målsætning

leverandørernes ydelser til kommu-

det præget af kostbare arbejdsstati-

Det er projektets målsætning at

nerne i langt højere grad end nu

implementere et omkostningseffek-

skal kunne genbruges på tværs af

tivt tværgående geografisk forvalt-

kommune-, system- og leverandør-

ningsgrundlag i et større antal kom-

grænser.

oner beregnet for nogle få højt uddannede specialister. Nu løber 8-årige børn rundt med mobiltelefoner med GPS og kort, og enhver har adgang til uendelige mængder

Eva Kanstrup, teknisk direktør i Herning Kommune, er formand for den kommunale styregruppe for projektet, der skal sikre kommunernes geodatagrundlag.

af geografisk information på nettet.

muner. KL’s projekt om åbne stan-

Projektet skal udmønte sig i en

darder på geodataområdet har i en

konkret tilgang til begrebet ”det

række rapporter givet formodning

geografiske forvaltningsgrundlag”.

Udviklingen er båret af helt nye for-

områder. Men indretningen af geo-

om, at der kan opnås betydelige

Derfor vil projektet udforme speci-

retningsmodeller, der indebærer, at

dataområdet er i mange kommu-

gevinster ved mere effektiv anskaf-

fikke udviklingsplaner for et antal

geodata og geodatasystemer kan

ner fortsat præget af specialister, og

felse, vedligehold og drift af det

kommuner. Heri beskrives, hvordan

erhverves og vedligeholdes for pri-

de anvendte systemer og geodata

geografiske forvaltningsgrundlag i

kommunerne konkret etablerer et

ser, der er en brøkdel af niveauet

er leveret af specialistvirksomheder.

kommunerne. Disse rapporter er et

omkostningseffektivt geografisk for-

for 10 år siden.

Kommunerne har kun i begrænset

væsentligt grundlag for dette imple-

valtningsgrundlag byggende på

omfang høstet gevinsterne af de

menteringsprojekt.

deres forskellige forudsætninger.

I kommunerne pågår en parallel udvikling, hvor geodata bevæger sig at være et område for specialister til at indgå i stadigt flere fag-

nye forretningsmodeller. KL har derfor igangsat et implementeringsprojekt, som skal udar-

Forvaltningsgrundlaget skal ind-

Planerne vil i nogle tilfælde have

rettes, så det muliggør anvendelse

karakter af en migrationsplan, hvor

af geodata i mange forvaltnings-

kommunen bygger videre på den


eksisterende organisatoriske og tek-

taområdet, fælles datamodeller på

slev, Erik Kjær Hansen, Horsens,

sommeren 2010 og dokumenteres

niske infrastruktur. I andre tilfælde

geodataområdet og fastlæggelse af

Bente Neerup, Hjørring, Bo Runge-

løbende på www.kl.dk.

kan planerne indebære forslag til

geografisk forvaltningsgrundlag og

Dalager, Holbæk, og Jens Ole Back,

omlægning af organisationen,

udmøntning af dette i specifikke

KL.

arbejdsdeling mellem interne og

udviklingsplaner for de medvirken-

eksterne ydelser eller teknisk plat-

de kommuner. Det er vigtigt at bemærke, at

form.

Projektet er aftalt med KTC, og KLs formandskab har tiltrådt at pro-

Projektets hovedelementer

jektet finansieres af digitaliserings-

1. Udvikling af fælleskommunal benchmark, som giver en ensartet vurdering af kommunernes omkostninger til geodata. Projektet skal derfor bestemme hvilke kommunale omkostninger, der skal medregnes som geodataomkostninger.

projektets målsætning er at imple-

puljen. Projektet gennemføres i

hængighed og omkostningseffekti-

mentere forandringer i projektets

samarbejde med mindst 20 kom-

vitet nødvendiggør definition af fæl-

løbetid eller i umiddelbart forlæn-

muner. Kommunerne deltager til

les datamodeller. Dette har derfor

gelse af projektet. Projektet skal

en række af workshops, hvor det

særligt fokus i projektet. Det bety-

ikke blot skabe rammer eller forud-

geografiske forvaltningsgrundlag

der, at projektet som minimum skal

sætninger for forandringer.

fastlægges. Kommunerne skal hver

Ambitionen om leverandøruaf-

tilvejebringe et overblik over kom-

Der vil naturligvis være en ræk-

bidrage med 120 medarbejderti-

munale geodata og definere fælles

ke opgaver af opfølgende og vedli-

mer i projektet, hvor halvdelen

datamodeller for en væsentlig del

geholdende karakter. Det forventes,

lægges i de omtalte workshops.

af de medvirkende kommuners

at KTC faggruppen for digital forvalt-

geodata.

ning kan påtage sig disse opgaver.

Kommunerne skal stille oplysninger om geodatasystemer og data til rådighed for projektet samt

Det er projektets målsætning, at

Kilde: KL

udviklingsplanerne vil indebære

Projektets organisation

deres interne og eksterne geodata-

betydelige effektiviserings- eller

Projektet har en kommunal styre-

relaterede omkostninger. Projektet

kvalitetsgevinster i flertallet af de

gruppe med Eva Kanstrup, teknisk

udformer en konkret udviklingsplan

medvirkende kommuner.

direktør i Herning kommune, som

for etablering af et omkostningsef-

formand. Herudover er medlem-

fektivt geografisk forvaltningsgrund-

Projektets indhold

merne Flemming Christensen, Sil-

lag for hver deltagende kommuner.

Projektets indhold falder i 3 hoved-

keborg, Lennart Christoffersen,

Denne plan publiceres som led i

aktiviteter: Fælleskommunal bench

Gladsaxe, Flemming Engstrøm, Fre-

den samlede projektrapportering.

mark af omkostningerne på geoda-

deriksberg, Barbara Frenzel, Hader-

Projektet planlægges at løbe til

2. Udvikling af fælles datamodeller for kommunale geodata. Hensigten er bl.a. af kunne skabe muligheder for stordriftsfordele. Projektet er et implementeringsprojekt, og derfor er målet, at de medvirkende kommuner efter projektet benytter fælles datamodeller. 3. Fastlæggelse af geografisk forvaltningsgrundlag og udmøntning af dette i specifikke udviklingsplaner for de medvirkende kommuner.

KTC:

Faggruppen for digital forvaltning fastlægger strategi frem til 2012 I 2012 skal kommunerne være langt med at sikre digital brugerbetjening på alle områder.

nerne har sikret en ægte digital forvaltning. Derfor skal faggruppen gennem det næste

nemført og der er integration mellem alle de væsentligste systemer. Integration mellem

Det har kommunerne forpligtet sig til i e-

år arbejde med at skabe sammenhæng i det

fagsystemer er derfor et vigtigt indsatsområ-

2012-projektet, som sætter mål for den digi-

digitale arbejde gennem en række indsatser,

de. Et andet element er effektive blanketsy-

tale kommunikation med borgerne. Men før

hvor de vigtigste nævnes her:

stemer til selvbetjeningsløsninger, som er en

kommunikation med borgerne kommer inte-

Kommunikation: faggruppen vil aktivere

gration af digitale redskaber i alle forvaltnin-

baglandet i KTC gennem tættere kommunika-

ger og i alle kommuner.

tion om udfordringer og muligheder på det

forudsætning for at digitaliseringen bliver effektiv. Endeligt vil faggruppen arbejde for at der

digitale område. KTC styrker sit arbejde blandt

bliver udarbejdet anbefalinger til kommunale

ning sat opfyldelse af e2012 som sit mål for

andet i kredsene og der bliver brug for at

IT-strategier, så det sikres at der er overens-

faggruppens arbejde i de kommende to år.

arbejde langt tættere sammen blandt andet

stemmelse mellem de kommunale strategier

Visionen er at der er fuld overensstemmelse

for at få kommunikeret de digitale mål ud til

og de nationale mål.

mellem digital borgerservice og de interne

alle ledere i teknik- og miljøsektoren.

Derfor har faggruppen for digital forvalt-

arbejdsgange på de vigtigste fagområder på teknik- og miljøområdet i 2012, så kommu-

ESDH: Faggruppen vil arbejde aktivt med at sikre, at ”Hvad gælder her” bliver fuldt gen-


52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Nyt produkt:

Løsning til den digitale tinglysning Der har været en del blæst om det nye system til digital tinglysning, som Domstolsstyrelsen indførte 8. september. Men nye applikationer gør det nu meget lettere for alle, der har med ejendomme at gøre, både at hente oplysninger ud af den digitale tingbog og at tinglyse dokumenter.

og brugere, men når systemet er

arbejder med i dag. LIFA er desu-

kørt ind, vil det samfundsmæssigt

ske kort og geografiske informati-

den en af de ca. 10 virksomheder i

give kæmpe fordele, da en stor del

onssystemer (GIS) siden 1988 og

Danmark, som er distributører af

af tinglysningerne vil foregå auto-

udviklede værktøjerne til digitale

data fra den Offentlige Informations

matisk, og tinglysning generelt vil

matrikelkort i slutningen af

Server (OIS), der indeholder data

gå hurtigere.

1990erne, ligesom virksomheden

om alle ejendomme i Danmark.

Udover at alt tinglysning nu skal

står bag digitale værktøjer til matri-

foregå digitalt, så er en af de væs-

kulære sager, som landinspektører

entligste ændringer at servitutter nu skal stedfæstes på baggrund af matrikelkortet. Dette vil medfører at

Fakta om digital tinglysning:

grundejerne kan få et bedre over-

• 82 lokale tinglysningskontorer er 8. september 2009 lagt sammen

blik over hvilke servitutter der hviler på deres ejendom, samt udbredel/ Af Jakob Larsen, landinspektør, LIFA A/S

LIFA har arbejdet med elektroni-

sen af disse.

Forenkler digital tinglysning Det er først og fremmest Domstolsstyrelsens portal til digital tinglys-

til Tinglysningsretten i Hobro. • Den danske digitalisering af tinglysning er den første fuldt digitale tinglysning i verden. • Alle de gamle dokumenter, cirka 75 millioner sider, som var opbevaret i arkivskabe på tinglysningskontorerne, er blevet scannet. • Alle forespørgsler og anmeldelser skal nu foregå digitalt og kan til-

Digital tinglysning har skabt store

ning, der har mødt stor kritik. Blandt

gås via www.tinglysning.dk. Tinglysning sker med digital signatur,

forandringer i behandlingen af

andet kritiseres systemet for at

dog med mulighed for at give fuldmagt på papir til andre med

ejendomsdata, siden systemet blev

være alt for omstændeligt, idet

digital signatur.

indført 8. september 2009. Over-

man f.eks. skal arbejde sig igennem

gangen har mildest talt ikke været

16 skærmbilleder for at gennem-

uproblematisk, men det er faktisk

føre en digital tinglysning af en ser-

et kæmpe skridt fremad.

vitut.

Det nye tinglysningssystem er

I vores løsninger gøres det

• Den digitale tinglysning vil medføre store besparelser, da en stor del af tinglysningerne vil foregå automatisk. Desuden vil det medføre hurtigere tinglysning. • Som noget nyt skal der ske stedfæstelse af servitutter (ret til i be-

den første fuldt digitale tinglysning i

meget lettere for brugerne at hånd-

grænset omfang at råde over en ejendom eksempelvis ved ned-

verden. Langt de fleste opgaver vil

tere tinglysningen. Domstolsstyrel-

gravning af rør og ledninger). Dermed opnås større sikkerhed for,

kunne løses hundrede procent digi-

sens mange skærmbilleder er be-

hvor rettigheden er beliggende, og risikoen for eksempelvis at

talt uden et eneste stykke papir.

grænset til få, og der er derfor store

grave ledninger over i forbindelse med nybyggeri reduceres.

Det giver naturligvis nogle tilpas-

forventninger til udbredelsen af

ningsproblemer for myndigheder

løsningerne.


Skov & Landskabskonferencen 2010 Den 27. januar 2010, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center

Globaliseringen – hvordan pĂĽvirker den os nu og i fremtiden? Det er temaet, nĂĽr Skov & Landskabskonferencen ĂĽbner dørene i 2010. PĂĽ konferencen kan du bl.a. høre om hvordan naturen, vores skove og det ĂĽbne landskab bliver pĂĽvirket af globaliseringen, og om hvilke udfordringer internationale miljø- og naturaftaler, klimaforandringer og globalisering medfører. FĂĽ ogsĂĽ svar pĂĽ: t IWPSEBONBOLPNNFSGSBHMPCBMFNĂŒMUJMMPLBMFLPO trakter om miljøgoder t IWPSEBONBOIĂŒOEUFSFSMFEFMTFPHGSJMVGUTMJWFUJFO globaliseret verden t IWJMLFVEGPSESJOHFSVOJWFSTJUFUFSOFJ%BONBSLTUĂŒSNFE i forhold til globaliseringen Skov & Landskabskonferencen 2010 er stedet, hvor Skov & Landskab stiller med landets førende eksperter inden for planlĂŚgning og forvaltning af landskab, skov og natur. FĂĽ indblik i den nyeste viden og hør, hvordan politikere, topembedsfolk, interesseorganisationer, kommuner og primĂŚre aktører i erhvervslivet omsĂŚtter viden til handling – strategisk sĂĽvel som praktisk. Skov & Landskabskonferencen 2010 er planlagt i samrĂĽd med Skov & Landskabs RĂĽdgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen.

Se hele programmet pü www.sl.life.ku.dk/Kurser – og husk at tilmelde dig online inden den 22. januar samme sted


54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Minkfarme belaster miljøet voldsomt Der har i høj grad manglet fokus på miljøproblemerne i minkavlen – både i Miljøstyrelsen, kommunerne og Dansk Pelsdyravlerforening. Det skriver ”Det Økologiske Råd” i dette indlæg. Rådet mener, at husdyrgodkendelsesloven skal ændres, så belastningen fra minkfarme reduceres.

beregningen for mink, så 1 DE

DØR-forslag til kontrol

vens § 10. Her stilles hverken krav

mink bliver 30 årstæver. Men trods

Ifølge Bekendtgørelsen om mink-

om reduktion af miljøbelastningen

dette vil en minkfarm på 75 DE

farme fra 2002 skal ejere af mink-

eller om en redegørelse for anven-

fremover have et ammoniaktab på

farme på over 600 årstæver senest

delsen af bedste tilgængelige teknik,

3.712 kg N. Det svarer til et

den 31. december 2004 indsende

og godkendelsen er tidsubegrænset.

kvægbrug på ca. 500 DE eller et

eventuelle ansøgninger, der er nød-

Husdyrbrug på over 75 DE er omfat-

svinebrug på ca. 285 DE.

vendige for opsamling af gødning.

tet af lovens § 11 eller § 12, der

Kravet om opsamling skal være

både kræver en reduktion af ammo-

60 miljøtilladelser påklaget

opfyldt senest et år efter, at alle

niakbelastningen på typisk 25% i

Det Økologiske Råd har i de sidste

påkrævede tilladelser er meddelt.

udvidelsen og en redegørelse for

2 år påklaget 60 miljøtilladelser til

For minkfarme med under 600 års-

anvendelsen af bedste tilgængelige

minkfarme, fordi kommunerne ikke

tæver skal ejerne inden udgangen

teknik. Desuden skal miljøgodken-

har stillet krav om anvendelse af

af 2007 indsende eventuelle

delsen revurderes hvert 10. år.

/ Af Hans Nielsen, Landbrugsfaglig medarbejder i

bedste tilgængelige teknik, og har i

ansøgninger, der er nødvendige for

Det Økologiske Råd

den forbindelse konstateret, at der

opsamling af gødning. Kravet om

riserer således minkavlerne vold-

stadig findes minkfarme med over

opsamling skal være opfyldt senest

somt i forhold til de andre typer

600 årstæver, hvor minkgyllen

et år efter, at alle påkrævede tilla-

husdyrbrug.

opsamles på grusbund – selv om

delser er meddelt.

Mink er Danmarks mest forurenen-

dette skulle være bragt til ophør i

de husdyr. Mens ammoniaktabet i

2006.

en kvægstald typisk ligger på 4% af

En årstæve udskiller 5,07 kg

På den baggrund anmodede

Husdyrgodkendelsesloven favo-

Det Økologiske Råd mener derfor, at husdyrgodkendelsesloven skal

Det Økologiske Råd i oktober mil-

ændres, så minkfarme på over 20

jøministeren om at meddele lan-

DE både skal reducere ammoniak-

det udskilte kvælstof, i en svine-

N/år, På grusbund tabes 82% her-

dets kommuner, at de inden 1.

belastningen med 25%, redegøre

stald på 12% og i en slagtekyllinge-

af, enten til luften eller til jorden

januar 2010 skal foretage miljøkon-

for anvendelsen af bedste tilgængeli-

stald på 20%, så ligger det i en

under minkfarmen. Kun de sidste

trol på alle minkfarme, der ikke har

ge teknik og revurderes hvert 10. år.

minkstald på 31% af det udskilte

18% af kvælstoffet (0,9 kg N/års-

opsat gyllerender, og at de skal

kvælstof. Da en dyreenhed er defi-

tæve/år) udbringes som husdyr-

meddele påbud om, at der inden

årstæver, der årligt producerer ca. 14

neret som det antal dyr, der produ-

gødning. Med gyllerender under

1. juli 2010 skal være opsat gylle-

mio. minkskind. Ifølge Danmarks

cerer 100 kg kvælstof (N) ab lager,

burene med ugentlig tømning for-

render under alle bure for at redu-

Statistik er 73% af minkfarmene på

betyder det, at en dyreenhed mink

damper 31% af kvælstoffet som

cere ammoniakfordampningen og

under 2.000 årstæver (67 DE), og

forurener langt mere end en dyre-

ammoniak i stalden og 2% i gylle-

forureningen af jord og overflade-

de producerer 42% af minkskinde-

enhed af andre husdyr.

beholderen. Dermed udbringes

vand/grundvand.

ne. Det er således over 75% af min-

En dyreenhed (DE) er i dag 44 årstæver. Men fra 2010 ændres

67% af kvælstoffet (3,4 kg N/årstæve/år) som husdyrgødning.

Et husdyrbrug på op til 75 DE er omfattet af husdyrgodkendelseslo-

I Danmark er der ca. 2,8 mio.

kfarmene, der er omfattet af de meget lempelige miljøkrav i husdyr-


TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 55

Ammoniaktabet fra minkfarme skal reduceres med 80 % - ligesom på svinefarme. Det mener "Det Økologiske Råd".

godkendelseslovens § 10. Ca. halvdelen af den danske minkproduktion finder således sted på farme under 75 dyreenheder.

ammoniak- og lugtemission, at der

jøstyrelsen om udvikling af mil-

dyravlerforenings modvilje. I de

kan stilles spørgsmålstegn ved den

jømæssigt optimerede minkfarme.

seneste 10 år er antallet af minkfarme

miljømæssige effekt.

Dansk Pelsdyravlerforening har

reduceret med 36% - fra 2.722 til

imidlertid udtrykt skepsis overfor at

1.736. Antallet af mink er steget fra

Den mest miljøvenlige metode

Disse skal derfor ikke redegøre for

er tømning ved vakuum, men den-

udvikle nye miljøtekniske løsninger.

771 til 1.612 årstæver pr farm. De

anvendelsen af bedste tilgængelige

ne teknik er kun udviklet til manuel

De frygter, at der ikke tages hensyn

største minkfarme er på over 15.000

teknik. Der er heller ikke krav om

tømning.

til økonomisk bæredygtighed. De

årstæver og har et ammoniaktab på

mener, at talrige eksempler fra det

over 20.000 kg N/år.

reduktion af miljøbelastningen ved udvidelse eller ændring af produkti-

Fokus på miljøproblemer

øvrige landbrug viser, at det mun-

onen, og miljøtilladelsen ikke er

Der har i høj grad manglet fokus på

der ud i nye krav i lovgivningen

vikling, er det helt afgørende, at der

tidsbegrænset.

miljøproblemerne i minkavlen i

uden tilstrækkeligt hensyn til

udvikles staldsystemer til minkfar-

både Miljøstyrelsen, kommunerne

erhvervets økonomi.

me, hvor ammoniaktabet kan redu-

Mens Miljøstyrelsen har udarbejdet byggeblade for Bedste tilgængeli-

og Dansk Pelsdyravlerforening.

Med denne kraftige strukturud-

Det Økologiske Råd finder, at

ceres med mindst 80% ligesom på

minkfarme ligesom de øvrige hus-

svinefarme. Det er således på høje

brug, så har den ikke udarbejdet no-

opfordret Dansk Pelsdyravlerfore-

dyrbrug skal optimeres miljømæs-

tid, at Miljøstyrelsen tager fat på

gen BAT-byggeblade for minkfarme.

ning til at indgå i et langsigtet

sigt. Miljøstyrelsen må påtage sig

udviklingen af miljøvenlige staldsy-

udviklingsprojekt sammen med Mil-

ansvaret herfor, uanset Dansk Pels-

stemer for mink.

ge Teknik (BAT) for svine- og kvæg-

Der er i vejledningen til Lov om

Miljøministeren har dog for nylig

miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug peget på, at bedste tilgængelige teknik bl.a. er daglig tømning af

DISUD

gyllerenderne, der reducerer ammoniaktabet med 0,3 kg N/års-

Inst. for Bæredygtig Udvikling Rådgivning: Klima, miljø og energi

tæve, men der er ikke udviklet nogen teknologi, der automatisk kan tømme renderne på en miljøvenlig måde. Automatisk tømning af renderne kan kun ske ved bagskyl, hvor tynd minkgylle fra gyllebeholderen pumpes rundt gennem en rørledning

• • • •

Klimaændringer Oversvømmelser Energibesparelser Miljøgodkendelser

• • • •

Vand Spildevand Benchmarking Grønne regnskaber

for at skylle gyllen fra renderne til gyllebeholderen. Ved denne tilbageskylning sker der en så betydelig

Tel. 45 85 95 22

karsten@disud.dk

www.disud.dk

Karsten Krogh Andersen


56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Forvrænget billede af byggesagsgebyrer DR har gjort det igen – sat gebyrer for byggesagsbehandling på dagsordnen og tabt nuancerne i jagten på den gode historie. Tilbage står et billede af kommunerne som ineffektive og griske. / Af chefredaktør Michael Nørgaard

Med forbrugerøjne ser det mærke-

må maksimalt dække de omkost-

ningerne til sagsbehandlingen dæk-

væsentligt under de faktiske

ninger som kommunerne har til

kes ved gebyrer.

omkostninger,” siger teknisk direk-

administration af området. Alterna-

Dansk Byggeri har i en presse-

tør Iben Koch, der er formand for

tivt kan kommunerne vælge at

meddelelse kommenteret, hvad

KTCs faggruppe Byg og Bolig. ”Og

skattefinansiere området eller lave

man mener, er for høje byggesags-

det betyder, at skatteyderne i de

en konstruktion, hvor finansieringen

gebyrer. ”Det er kun et postulat, at

fleste af landets kommuner finansi-

er en kombination af gebyrer og

det er skattefinansieringen, der gør

erer en god del af udgifterne til

skattebetaling. De store prisforskel-

den store forskel i gebyrerne. Hvis

byggesagsbehandlingen. Hvis

le betyder, at kommuner, der ligger

det virkelig forholder sig sådan, bør

Dansk Byggeri ønsker et mere kost-

i den høje ende bliver beskyldt for

kommunerne også kunne frem-

ægte gebyrsystem, vil vi se positivt

at være ineffektive og bruge områ-

lægge den dokumentation, som vi

på en omlægning, men det vil for-

det til at opkræve afgifter til kom-

har efterspurgt. Ingen har endnu

mentligt betyde en generel for-

munekassen. Men betalingen er et

kunnet fremvise et overbevisende

højelse af byggesagsgebyrerne”.

gebyr, og det der ikke gebyrfinansi-

regnskab for de angiveligt svimlende

eres må nødvendigvis skattefinansi-

udgifter ved byggesagsbehandlin-

mæssigt i højere grad at lade geby-

eres.

gen”, siger Torben Liborius, Dansk

rerne afspejle det faktiske tidsfor-

Byggeri, ifølge pressemeddelelsen.

brug til byggesagsbehandlingen.

ligt ud, at der skal være store for-

”Muligvis ville det være hensigts-

behandling som man betaler for et

Gebyrer dækker ikke omkostninger

mellem kommunernes gebyrer

re, der ikke afleverer fyldestgørende

standardtypehus i forskellige kom-

Fra de kommuner vi har talt med

betyder, at ingen reelt ved, hvad

ansøgninger komme til at betale

muner. Forskellene kommer op i

lyder det generelt, at gebyrerne

virksomheder og borgere får for de

forholdsvis mere - for ikke at næv-

mange hundrede procent. I DRs

ikke dækker udgifterne til bygge-

dyre gebyrpenge i kommunerne”

ne de bygherrer, der ikke får afslut-

Kontantudsendelse blev Fredens-

sagsbehandlingen. Der er således

siger Torben Liborius.

tet og færdigmeldt deres byggeri,

borg hevet frem som eksempel; en

et skattefinansieret bidrag til sags-

familie skal betale 27.000 kr. for

behandlingen.

skelle på det gebyr for byggesags-

”De uforklarede store forskelle

Herved vil de bygherrer og rådgive-

og dermed overlader det til kom-

Afliv myterne

munen at følge op og indhente de

Fra KTCs faggruppe for Byg og Bolig

oplysninger, som ofte er stillet som

mens man I andre kommuner skal

Kommunes vedkommende ca. 30

er man åben for at lave en mere

betingelse for byggetilladelsen,”

betale få tusinde kroner. Frustratio-

% af den samlede udgift til bygge-

kostægte pris på byggesagsgebyret.

siger Iben Koch og fortsætter: ”Ofte

nen er forståelig, men situationen

sagsbehandling,” siger Jesper

afspejler de politiske valg som træf-

Dichmann Sørensen chef for Byg-

til arbejdet med byggessagsbe-

en bygherre, der ikke ved besked,

fes i de enkelte kommuner.

ningsmyndigheden i Gentofte. I

handling, færdigmelding og ibrug-

fordi rådgiver ikke har oplyst herom

den høje ende er der eksempler på

tagningstilladelser mv., men hoved-

og er overgået til andre opgaver.

kommuner, hvor 75 % af omkost-

parten af gebyrerne mener vi ligger

Der kunne spares rigtig mange

godkendelse af et enfamilieshus,

Gebyrer for byggesagsbehandling fastsættes af kommunerne og

”Gebyrerne dækker for Gentofte

”Der er et stort ressourceforbrug

må oplysningerne indhentes hos


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 57

Byggesager tager ofte længere tid at behandle end forventet, pga. mangelfyldt ansøgningsmateriale og opfølgende tilsyn.

offentlige udgifter, hvis bygherrer

Mangelfulde ansøgninger

ansøgningsmateriale,” siger Jannik

handling indbefatter, at der kigges

og rådgivere fra start leverede kvali-

Fra KL er der undren over det bille-

Egelund, der henviser til det igang-

til over 20 andre love, samt et

ficerede ansøgninger og i øvrigt

de, der tegnes af byggesagsområ-

værende projekt om digital offentlig

grundkendskab til lokalplaner, servi-

sørgede for at afslutte byggesager-

det fra DR og Dansk Byggeris side:

byggesagsbehandling, hvor der

tutter etc. Et regionalt center vil

arbejdes med nogle tiltag, der kan

desuden forringe den nære borger-

ne, som loven kræver”.

”Vi ved fra undersøgelser, at op

Omkring prisfastsættelsen siger

mod 80 % af byggeansøgningerne

hjælpe ansøgerne med at lave

service, som byggesagsafdelingerne

Iben Koch: ”Når vi skal udregne en

er mangelfulde første gang de ind-

bedre ansøgninger

også udfører. Derudover skal det

timepris for byggesagsbehandling,

sendes. Det betyder, at de skal til-

så har vi jo et fint sammenlignings-

bage til ansøger igen, og det skaber

grundlag i de timepriser, vi normalt

tages med i betragtningerne, at private virksomheder, der laver bygge-

forlænget sagsbehandlingstid og

Ønsker konkurrenceudsættelse

betaler for rådgivnings- eller entre-

dermed også højere gebyrer. De

Fra Dansk Byggeri ønsker man kon-

højere timepriser end kommuner-

prenørydelser inden for byggesekto-

dårlige ansøgninger kommer også

kurrenceudsættelse fordi man

ne. Dertil kommer hele habilitets-

ren.”

fra professionelle rådgivere, og

mener, at byggesagsbehandlingen

spørgsmålet, hvis private rådgivere

altså også fra Dansk Byggeris med-

dermed kan bliver mere effektiv og

både skal ansøge og sagsbehandle

den statslige målsætning om at for-

lemmer,” siger fuldmægtig Jannik

billigere. Man ønsker, at se hele

ansøgningerne,” siger Jannik Ege-

enkle byggesagsbehandlingen er

Egelund fra KL.

byggesagsbehandlingen igennem

lund fra KL.

Fra flere sider fremhæves det, at

prisværdig, men at det samlede

”Yderligere er konsekvensen af

sagsbehandling arbejder med langt

og overveje andre måder, som for

regelkompleks i stigende grad ople-

de mangelfulde ansøgninger vente-

eksempel udlicitering og konkurren-

ves stik modsat. Det betyder, at

tider på op til ca. 70 % af den sam-

ceudsættelse af de ukomplicerede

både private og erhverv oplever

lede sagsbehandlingstid. Det bety-

opgaver til private eller i professio-

uforståelige bestemmelser, der

der meget spildtid for kommuner-

nelle centre.

kræver mere vejledning og sagsbe-

ne at afvente yderligere oplysninger

handling. Erhvervs- og byggestyrel-

og det betyder øgede byggelåns-

sens svar på denne udfordring er,

renter og renter ifm. grundkøb for

at kommunerne, så blot kan sætte

bygherren. Ansvaret for dette er

væk fra kommunerne, mister man

http://www.ebst.dk/bygsags-

byggesagsgebyret op for at finansi-

altså ikke hos kommunerne, men

det lokale og nære kendskab til

behandling

ere disse opgaver.

er en konsekvens af mangelfuldt

kommunerne. En byggesagsbe-

KL mener, at dette er problematisk. ”Tages byggesagsbehandlingen

Læs om Projekt digital Byggesagsbehandling på


Nyt om Jura

Energiforbruget skal mindskes ved om-, til- og nybygning Økonomi- og erhvervsministeren fremsatte den 25. november

Tilsidesat oplysningspligt medførte erstatningsansvar for forurening

2009 et lovforslag, som har til formål at mindske energiforbruget i nye og eksisterende bygninger.

Julsø Ejendomme købte i 2002 en ejendom af Orla W. Grafiske

Lovforslaget giver hjemmel til at stille krav om, at der ved om-, til- eller

Hus. I købsaftalen havde sælger fraskrevet sig ansvaret for grun-

nybygning vælges de bygningsdele og installationer, som er mest energi-

den, og i 2003 blev det konstateret, at grunden var forurenet.

effektive og rentable. De energieffektive løsninger skal være privatøkonomisk rentable, så merudgiften tjenes ind ved energibesparelser. Ved hjælp

Sagen drejede sig om, hvorvidt køber var berettiget til erstatning eller for-

af disse krav mindskes energiforbruget løbende i takt med udskiftning i

holdsmæssigt afslag i købesummen på grund af forureningen. Vestre

forbindelse med almindelig vedligeholdelse af bygninger.

Landsret lagde til grund, at jordforureningen, der var opstået inden købet,

Der sættes med lovforslaget øget fokus på, at det er bygningsejeren,

indebar, at ejendommen ikke uden væsentlige merudgifter kunne anven-

der er ansvarlig over for kommu-

des til bolig. Landsretten fandt på denne baggrund, at ejendommen led af

nen for, at byggeri udføres i over-

en mangel.

ensstemmelse med bygningsreg-

Udbudsmaterialet fra ejendomsmægleren indeholdt ikke oplysninger

lementets krav. Der ønskes ikke

om en eventuel forurening, ej heller om Århus Amts afgørelse af 19. juni

en ny retsstilling, men blot en

2001 om, at ejendommen muligvis var forurenet. Det var således ikke

præcisering af, at retstilstanden

godtgjort, at sælger havde orienteret køber om den mulige forurening. I

fortsat er sådan.

dette tilfælde kunne købers undladelse af at foretage en undersøgelse af

Herudover implementerer lovforslaget Rådets direktiv

forureningsrisikoen ikke tillægges selvstændig betydning. Landsretten fandt derfor, at sælger var erstatningsansvarlig, idet sælger

92/43/EØF om bevaring af

havde tilsidesat sin oplysningspligt. Ansvarsfraskrivelsen i købsaftalen kun-

naturtyper samt vilde dyr og

ne ikke tillægges betydning i denne sammenhæng. Erstatningen blev

planter og Rådets direktiv

skønsmæssigt fastsat til 1.000.000 kroner. Højesteret stadfæstede Lands-

2005/36/EF om anerkendelse af

rettens afgørelse.

erhvervsmæssige kvalifikationer. (L78 Forslag til lov om ændring af byggeloven)

Servicedirektivet implementeres på Miljøministeriets område

(Højesterets dom af 25. november 2009, http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Saelgerafejendomerstatningsansvarligforforureningafgrunden.aspx

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Miljøministeren fremsatte den 29. oktober 2009 et lovforslag,

Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann har den 21. oktober

som vil implementere EU’s servicedirektiv inden for det miljøret-

2009 fremsat et forslag til ændring af lov om byfornyelse og udvik-

lige område.

ling af byer. Lovforslaget har to hovedformål.

EU’s servicedirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

For det første skal forslaget øge boligejernes incitament til at gennemføre

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre mar-

energiforbedringer i deres bolig. For det andet skal forslaget styrke bosæt-

ked) har til formål at sikre et mere velfungerende indre marked for tjeneste-

ningen i landdistrikterne. Gennem forslaget skal det gøres muligt, at yde

ydelser med henblik på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i

støtte til energiforbedrende arbejder på alle ejendomme, hvor der er udar-

EU. Servicedirektivet skal være gennemført i dansk ret senest den 28.

bejdet energimærke med forslag til energiforbedringer. Også mulighederne

december 2009.

for at få støtte til at nedrive ejer- og andelsboliger skal forbedres, således at

Størstedelen af servicedirektivet er allerede gennemført i dansk ret. Med dette lovforslag bringes lovgivningen på Miljøministeriets område også i overensstemmelse med direktivet. Lovforslaget indeholder bemyndigelser i den relevante miljølovgivning til at fastsætte regler om bl.a. sagsbehandlingsfrister og forlængelsesfrister

reglerne sidestilles med de regler, der gælder for udlejningsboliger. Ændringen betyder, at kommunalbestyrelsen på baggrund af forhandling med ejerne kan fastsætte den procentuelle støtte til nedrivning af ejer- og andelsboliger. Lovforslaget har derudover til formål at give kommunalbestyrelserne

samt bemyndigelse til at fastsætte regler til gennemførelse af direktivets krav

mulighed for at støtte istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med

om, at tjenesteydere skal stille visse oplysninger til rådighed for tjeneste-

lignende anvendelse. Dette skal understøtte bosætningen i landdistrikterne.

modtagere. (L50 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love).

(Lovforslag nr. 44 af 2009-10, http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/lovforslag/L44 /index.htm )


I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Ledningsejer skulle bekoste ledningsarbejder Omkostninger til ledningsarbejder skulle betales af ledningsejer, idet kommunen ved ændring af et broanlæg havde varetaget hensyn, som den som vejmyndighed kunne varetage. En kommune gennemførte ændringer af en vejbro over en å, fordi der var

Kommune måtte ikke undlade at standse igangværende, ulovligt byggeri En række sommerhusejere klagede til statsforvaltning Syddanmark over, at Sønderborg Kommune ikke standsede et igangværende byggeri af to sommerhuse, selvom Naturklagenævnet havde erklæret lokalplanen for området ugyldig.

konstateret vandopstuvning og oversvømmelser. Samtidig blev der etableret

Kommunen har i sit høringssvar til statsforvaltningen redegjort for, hvorfor

en faunapassage i broanlægget. Arbejdet medførte omlægning af nogle led-

kommunen ikke mente, at den var forpligtet til at standse byggeriet på

ninger, og myndighederne krævede, at omkostningerne forbundet hermed

trods af Naturklagenævnets afgørelse om lokalplanens ugyldighed. Kom-

skulle afholdes af ledningsejerne.

munen har anført, at byggetilladelserne for de to sommerhuse var begun-

Ledningsejerne afviste at betale omkostningerne og anførte, at broarbejdet var begrundet i åens forhold, hvorfor ledningsejerne var berettigede til at få tabet dækket efter vandloven. Desuden anførte ledningsejerne, at de ikke

stigende forvaltningsakter. Kommunen henviste endvidere til, at grundejerne havde indrettet sig i henhold til tilladelserne. Statsforvaltningen fastslår indledningsvist, at det følger af Planlovens §

med hjemmel i ”gæsteprincippet” i vejlovens § 106 kunne pålægges at

51, at kommunen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort enten

betale omkostningerne, da broarbejdet ikke var begrundet i vejformål.

fysisk, f.eks. ved nedrivning, eller retligt ved efterfølgende tilvejebringelse

Højesteret udtalte, at ”gæsteprincippet” indebærer, at en ledningsejer ”som gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealeje-

af en lokalplan. Statsforvaltningen fastslår, at plangrundlaget for de pågældende ejen-

rens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. ”Gæste-

domme er bortfaldet jf. Planlovens § 13, stk. 2 som følge af, at den ved-

princippet” har fundet udtryk i vejlovens § 106, der omfatter arbejder iværk-

tagne lokalplan er erklæret ugyldig. Kommunen har således haft pligt til at

sat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndighe-

reagere gennem standsningsmeddelelse. Der forelå ikke særlige hensyn,

den kan varetage.

der kunne fritage kommunen fra denne pligt.

Højesteret fandt, at kommunen havde varetaget hensyn til vejens forhold til omgivelserne (vejens indgreb i naturtilstanden og faunaen), og at disse hensyn kunne varetages af kommunen som vejmyndighed. Myndighederne frifandtes og ledningsejerne skulle bekoste ledningsarbejdet. Det var i den

Statsforvaltningen fastslår herefter, at kommunens undladelse af at standse byggeriet gennem standsningsmeddelelse var i strid med planloven. (Statsforvaltningens afgørelse af 4. november 2009, http://www.statsforvaltning.dk/Tilsynsafgørelser/Files/VedhaeftetFil/649.pdf

forbindelse uden betydning, at vandløbsmyndigheden i henhold til vandloven skulle varetage de samme hensyn. (Højesteretsdom af 27. november 2009, http://www.domstol.dk/hojesteret/Documents/Domme/435-2008.pdf)

Lovligt for kommune at støtte forlystelsespark Statsforvaltningen har udtalt, at en kommu-

nende. Spørgsmålet henhører under det, der kal-

varetage visse opgaver uden at have direkte

ne kunne købe og gennem en fond støtte

des kommunalfuldmagtens grænser. Kommuner

lovhjemmel. Disse opgaver skal imidlertid komme

en bypark med forlystelser, da det kom bor-

har på ulovbestemt grundlag mulighed for at

alle borgere til gode, og må ikke udføres med det

gerne til gavn som fritidsaktivitet af kulturel karakter, og da parken ikke blev drevet med fortjeneste for øje.

formål at opnå fortjeneste. Statsforvaltningen udtalte, at det var tvivlsomt om en kommune kan yde støtte til en bypark med forlystelser, men anså det imidlertid konkret

En kommune havde købt en bypark, som gen-

for at være lovligt. De lagde vægt på, at byparken

nem en fond, stiftet og støttet af kommunen, blev

skaber fritidsaktiviteter for borgerne af kulturel og

drevet videre. Kommunen købte parken for at

folkelig karakter, samt at den har stor turistmæssig

kunne disponere over arealet til fordel for kom-

værdi for kommunen, uden at kommunen opnår

munens borgere og kommunens fremtid.

økonomisk vinding herved.

Der er ingen lovgivning, der direkte regulerer hvorvidt en kommune må støtte byparker eller lig-

(Statsforvaltningen Nordjyllands udtalelse af 13. oktober 2009).


Erhvervsnyt

Danske Havne vil have nedlagt istjenesten De danske havne vil ikke længere betale til forsvarets isbrydningstje-

Nem adgang til planer høster anerkendelse By- og Landskabsstyrelsens PlansystemDK, der giver hurtig adgang til

neste. Havnene har i årevis betalt store summer for at holde de tre

en lang række offentlige planer, er nomineret til en ”Oscar” på plan-

gamle isbrydere, der ligger i Frederikshavn, sejlklare. Men isbryderne

området, European SDI Best Practice Award 2009. Æren skyldes bl.a.,

har ikke sejlet i årevis.

at systemet har fået en række offentlige IT-systemer til at spille sam-

”Der har ikke været is i de danske farvande siden 1996. I dag er skibene, der besejler Østersøen, langt større og stærkere end tidligere

men til nytte for myndigheder og borgere. Lokalplaner, kommuneplaner, kort over byzone og landzone er til-

og selv i stand til at bryde is. Havnene har desuden selv bugser- og

gængelige via PlansystemDK. Systemet er et af de første landsdæk-

servicebåde med stor motorkraft, der kan holde havnene sejlbare.

kende IT-systemer med geografiske data, som kan vedligeholdes via

Isbryderne er et fortidslevn”, siger Danske Havnes formand, Uffe Stei-

en almindelig browser over internettet. PlansystemDK kan nås af alle

ner Jensen.

via internettet og kræver ikke, at man installerer særlige programmer.

Nedlæggelsen af istjenesten kræver en lovændring, og den ønsker havnene gennemført hurtigst muligt. Forsvarsministeren nedsatte for tre år siden et udvalg, der skulle undersøge, om istjenesten var over-

Der er heller ikke brug for logon eller password for at få adgang til systemet. ”Det særlige ved PlansystemDK er, at det er så superenkelt at bru-

flødig. Det er der ikke kommet noget ud af. Nu foreslår ministeriet en

ge for alle. Kommuner og stat kan på enkel vis få deres planlægning

ny undersøgelse, og mens man undersøger, skal erhvervet hvert år

ud til befolkningen, hvor de tidligere skulle bruge tid på at offentlig-

betale 20 millioner kroner til beredskabet.

gøre mange forskellige steder. På den anden side er systemet også

Kilde: Danske Havne

smart, fordi hele verden kan få adgang til planerne med nogle få klik på deres PC,” siger chefkonsulent Henrik Larsen fra By- og Landskabsstyrelsen, Landsplan. Selvom kommuner og andre myndigheder kun skal lægge deres planer og kort ud ét sted, er oplysningerne alligevel at finde flere forskellige steder. PlansystemDK er nemlig integreret med en række andre offentlige hjemmesider som bl.a. Danmarks Miljøportal, Den offentlige Informationsserver og BBR-registret. PlansystemDK er udviklet for By- og Landskabsstyrelsen af Grontmij | Carl Bro og LIFA A/S som et projekt under Servicefællesskabet for Geodata. Finansministeriets Digitale Taskforce har medfinansieret projektet og KL, kommunerne, Kort- og Matrikelstyrelsen og Erhvervs-

Dansk top-placering ved VM i cleantech

og Byggestyrelsen har deltaget i samarbejdet. Kilde: By- og Landskabsstyrelsen

Danmark er blandt verdens bedste inden for cleantech, men vi skal geare op for at følge med. Det blev konklusionen efter dansk top 3-

te til det store Award Show i San Fransisco med deres nye gassen-

Niras tegner kontrakt om tv-by i Moskva

sor-teknologi. “Der er mere cleantech i Danmark end nogen andre

Niras skal rådgive det russiske tv-selskab NTV om at bygge en tv-

steder,” lød det blandt andet fra talerstolen.

og multimedieby næsten på størrelse med DR Byen. Det unikke

placering ved det uofficielle VM i USA. Det danske hold fra Danfoss IXA imponerede de 1500 fremmød-

Venture Cup, der har arrangeret den danske indsats ved VM i Cleantech, har op til arrangementet været på udkig efter cleantech-ideer.

samarbejde er initieret på basis af Niras’ rådgivning i forbindelse med både Nyhedshuset og Koncerthuset i DR Byen. Niras’ rolle bliver at udarbejde et dispositionsforslag og at funge-

8 blev udvalgt til den danske finale, men det var tydeligt, at der er behov for at kommunikere begrebet cleantech bredere, sikre de rigti-

re som en slags bygherrerådgiver, projekterende på udvalgte speci-

ge kompetencer og teams samt fortsætte den gode indsats for at

alområder og generelt som rådgiver, hvor det lokale firma OJCS

opdrive danske iværksættere.

Mosproject har brug for at tilføre særlige kompetencer.

“Danmark har et forspring inden for cleantech, men der satses

Kontrakten, som lyder på et tre-cifret millionbeløb, er delt op i

bare så massivt i andre lande, at hvis vi vil beholde vores position

flere faser og løber helt frem til den forventede indvielse om fem

skal vi gøre noget nu”, er budskabet fra Lars Martiny, Risø DTU

år.

Kilde: Niras


Erhvervsnyt

34 kommuner får 150 mio. kr. i nedrivningsstøtte Der bliver i fremtiden længere mellem bilvragene og de sammenstyrtede ladegavle i 34 af landets kommuner. Indenrigs – og socialminister Karen Ellemann har nemlig uddelt regeringens Indsatspulje, som skal gå til at rive forfaldne boliger ned og rydde op på grundene. Lolland og Vesthimmerland er de to kommuner ud af de 34, der modtager størst tilskud på i alt godt 19 og godt 9 millioner kroner. Pengene skal gå til at rive forfaldne huse ned og i øvrigt få ryddet op på grundene. I alt skal det forbedre og gavne de udkants-

Vindmølle-ekspertise til Afrika I de kommende syv år skal Grontmij | Carl Bro være bygherrerådgiver på et nyt stort 200 MW mølleprojekt i El Zayt i Ægypten. Projektet, der er det første storskala vindemølleprojekt i området, finansieres af den ægyptiske stat, EU og den tyske udviklingsbank KfW. Grontmij | Carl Bro er bygherrerådgiver og samarbejder med en lokal rådgiver samt danske underrådgivere på opgaven, som omfatter projektdesign, udbud og kontrahering,

kommuner, som slås med mange forfaldne boliger.

tilsyn under etablering, idriftsættelse og tilsyn under

”Det er et trist syn, når gamle huse står og forfalder, som vi des-

garantiperioden. Mølleområdet ligger 130 km nord for

værre ser nogle steder i landet. Tilskuddene fra Indsatspuljen til

feriebyen Hurghada og er i dag kun en

oprydning og nedrivning skal være med til at skubbe udviklingen i en række yderområder i en gunstig retning. Med de 150 millioner kroner fra staten er jeg sikker på, at vi kan medvirke til at gøre

forblæst ørken med Rødehavs-landevejen som nærmeste nabo. Udover etablering af sel-

landsbyer og landområder i de støttede kommuner mere attraktive at bo og færdes i,” siger Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann i en pressemeddelelse. Ud over statens støtte skal kommunerne selv bidrage med penge i størrelsesordnen 37 millioner kroner. I det kommende år kan der derfor blive sat renovering og forskønnelser i gang i yderområderne for over 187 millioner kroner. Indsatspuljen på 150 millioner kroner blev oprettet som led i kommuneøkonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og KL. Formålet med Indsatspuljen er at understøtte en positiv udvikling i bosætningen i yderområderne. Puljen kan yde tilskud til medfinansiering af kommunernes indsats med forbedringer af det fysiske miljø i yderområder, herunder bl.a. nedrivning og renovering af faldefærdige bygninger samt oprydning af oplagret skrot, udtjente biler og affald mv. på private

ve mølleparken bliver det også nødvendigt at nyetablere den nødvendige infrastruktur, herunder højspændingsforbindelse, transformatorstation og faciliteter til driftspersonalet. ”Ægypten-projektet er spændende, fordi det er stort, og fordi der er planlagt flere efterfølgende store vindmølleprojekter i Rødehavsområdet. Der er ingen tvivl om, at vi med dette store projekt slår vores rolle som rådgiver fast, når det gælder vindmølleprojekter i hele verden, fortæller divisionsdirektør i Grontmij | Carl Bro, Arne Buhl Petersen. Kilde: Grontmij | Carl Bro

grunde.

IDA: Mere fart på klimabyggeri Der er langt fra begejstring at spore, når Inge-

at alt nybyggeri allerede fra 2020 som mini-

husgasser for alvor reduceres er det derfor

niørforeningens bygningseksperter skal dele

mum skal være energineutralt, og med et end-

afgørende, at det lykkes at reducere energifor-

karakterer ud til regeringens indsats for at frem-

nu strammere bygningsreglement, der fremmer

bruget i bygninger,” siger han.

me klimavenligt nybyggeri. 6 ud af 10 af kalder

energiproducerende bygninger, vil eksportmulig-

Erfaringer fra blandt andet Østrig, Tyskland og

indsatsen uambitiøs eller ikke særlig ambitiøs,

hederne på sigt sikre en klimavenlig milliardind-

Schweiz viser, at udviklingen af lavenergihuse og

mens under hver tiende vurderer initiativerne

tjening.

lavenergiløsninger kan fremmes ved at give til-

som meget ambitiøse. Formanden for Ingeniørforeningens Styre-

”Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri, udgør i dag mere end 40 % af

gruppe for Miljø, Energi og Klima, Søren Skib-

det samlede danske energiforbrug og koster

strup Eriksen, forstår udmeldingen. Han mener,

godt 45 milliarder årligt. Skal udslippet af driv-

skud til at opgradere bygninger fra standard til lavenergi. Kilde: IDA


62 TEKNIK & MILJØ I KORT NYT

KTC byder velkommen til Miljø, plan og forsyningschef Lars Christensen, Albertslund Kommune Afdelingschef Peter Hansen, Vejen Kommune Vejchef Dorrit J. Grundstrup, Rudersdal kommune Byg- og planchef Peter Due Østerbye, Lejre Kommune Natur- og Miljøchef Bjarne Vestergaard Poulsen, Sønderborg Kommune Sekretariatschef Regin Atterdag Nordentoft, Lyngby-Taarbæk Kommune Direktør Anne Margrethe Hansen, Egedal Forsyning Miljøchef Christa Jørgensen, Tønder Kommune Drifts- og Anlægchef Hans Dyrby Kloch, Furesø kommune Natur og Miljøchef Bjarne Bringedal Svendsen, Køge kommune Drifts- og Anlægschef Tove Frederiksen, Køge Kommune Teknisk chef Dan Fredskov, Amagerforbrænding Genbrugschef Kirsten Henriksen, Amagerforbrænding Centerchef Gitte Jørgensen, Odsherred Kommune Forsyningschef John Hartvig Mølgaard, Haderslev Forsyningsservice A/S Afdelingschef Erik Pedersen, Frederikshavn Kommune Udviklings- og Administrationschef Frede Aagren, Aalborg Kommune Afdelingschef Bent Westerberg, Frederikshavn Kommune Vej- og Projektchef Christian Refstrup, Guldborgsund Kommune Natur- og Miljøchef Ann Ammitzbo, Favrskov Kommune Bygningschef Ann Hamborg, Viborg Kommune Chef for Virksomhedsmiljø Niels Eriksen, Viborg Kommune Natur og Vandchef Jørgen Jørgensen, Viborg Kommune Planchef Karl Johan Legaard Jensen, Viborg Kommune Plan- og Bygchef Helle Jakobsen, Favrskov Kommune Forsyningsdirektør Jan Hvidtfeldt Andersen, Halsnæs Kommune Drifts- & Anlægschef Michael Herold, Sønderborg Kommune Teknik & forsyningschef Peter Albeck Laursen, Jammerbugt Kommune Sekretariatschef Jimmy Svantemann, Gentofte Kommune Teknisk Chef John Kjær Andersen, Langelands Kommune Teknik & miljøchef Susanne Hartmann Rasmussen, Stevns Kommune Afdelingschef Jan Yttesborg, Svendborg Kommune

Nyt fra COK Byggesagsbehandling og energikrav På kurset får du en grundig gennemgang af bestemmelserne, fokus på byggesagsbehandlerens myndighedsopgaver i forbindelse med reglerne, præsentation af beregningsværktøjet BE06 og mulighed for selv at prøve programmet. Du får også Oplevelsen af en Blower-door test på et af højskolens lokaler og en række eksempler på reglernes anvendelser i forskellige former for byggeri. Den Kommunale Højskole, den 25.01 - 26.01.2010 Byggesagsbehandling, grundlæggende, modul 1 Få styr på det formelle grundlag for byggesagsbehandlingen. Udbydes i samarbejde med Bygningsinspektørforeningen. Den Kommunale Højskole, 18.01.-20.01., 07.06.-09.06.2010 Varmeplansuddannelse for kommunale sagsbehandlere Varmeplanuddannelsen giver en grundig introduktion til kommunernes sagsbehandling efter lov om varmeplanlægning. Hertil kommer særligt en juridisk indføring i, hvordan den kommunale medarbejder griber selve projektgodkendelserne an. Den Kommunale Højskole den 20.01. - 21.01.2010 Chef i Teknik og Miljø – Kreativitetsfremmende ledelse Teknik og miljø bryder med vanetænkning – Visioner, mål og resultatskabelse under snævre rammer. Konferencen sætter fokus på, hvordan den tekniske sektor kan tænke ud af boksen og blive en central aktør i prioriteringsdebatten omkring udvikling af kommunale velfærd. Snævre økonomiske rammer er måske lige netop den gødning der er brug for, for at vi bliver kreative og synlige. Den tekniske sektor skal spille sammen med de øvrige sektorer om at forme fremtidens samfund og være en levevilkår og rammen om det gode liv handler også om rent drikkevand, trafiksikkerhed, rekreative områder, sunde boliger, indkøbsmuligheder, transportmuligheder, bymønstre, infrastruktur, byrum, arkitektur m.v. Priorteringsdebatten kræver helhedstænkning og utraditionelle løsninger – mere for færre penge. Snævre rammer kalder på kreativitet – og dermed også på lederskab af kreativitet. Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i kommunernes teknik og miljøforvaltninger og selskaber. Igen i år er en stor opfordring til at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement. Selve konferencen løber over to dage, men vi giver mulighed for, at konferencedeltagerne kan møde op aftenen før til uformel networking og socialt samvær. Den Kommunale Højskole den 25.03. - 26.03.2010 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364. E-mail: sks@cok.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Leverandør til teknisk forvaltning PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup. Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m. Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

FORURENET JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor weebløsninger GIS og geodata. Læs mere:www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF NEDSIVNING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Leverandør til teknisk forvaltning

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.


66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

SPILDEVANDSRENSNING

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Norconsult Danmark A/S Find os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere. Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud skillere.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

Chef i Teknik og Miljø Torsdag d. 25. – fredag d. 26. marts 2010

Ledelse af kreativitet

På konferencen møder du

Teknik og miljø bryder med vanetænkning - Visioner, mål og resultatskabelse under snævre rammer.

• Fremtidens udfordringer i den tekniske sektor • Personlige udfordringer i forhold til at skabe resultater gennem nytænkning • En ny dagsorden for den tekniske sektor • Utraditionelle løsninger skabt af kollegaer • Indblik i konformitet i gruppeprocesser – hvad har vi lært af Challenger katastrofen

D. 25. – 26. marts 2010 Konferencen sætter fokus på hvordan den tekniske sektor kan tænke ud af boksen og blive en central aktør i prioriteringsdebatten omkring udvikling af kommunal velfærd. Snævre økonomiske rammer er måske lige netop den gødning vi har brug for at blive kreative og synlige! Den tekniske sektor skal spille sammen med de øvrige sektorer om at forme fremtidens samfund og være en central aktør der ikke er til at komme udenom. Trivsel, levevilkår og rammen om det gode liv handler også om rent drikkevand, trafiksikkerhed, rekreative områder, sunde boliger, indkøbsmuligheder, transportmuligheder, bymønster, infrastruktur, byrum, arkitektur m.v Prioriteringsdebatten kræver helhedstænkning og utraditionelle løsninger – mere for færre penge. Snævre rammer kalder på kreativitet – og dermed også på lederskab af kreativitet. Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i kommunernes teknik og miljøforvaltninger og selskaber. Igen i år en stor opfordring til at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement. Selve konferencen løber over 2 dage, men vi giver mulighed for at konferencedeltagerne kan møde op aftenen før til uformel networkning og socialt samvær

På konferencen får du • Ledetråde til at sætte teknik og miljø ind i tværsektoriel sammenhæng • Nye øjne på den tekniske sektors ydelser internt i organisationen og hos slutbrugere • Inspiration og tilpasse forstyrrelser af egen tankevirksomhed • Udvidet dit netværk Er du i målgruppen? Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i kommunernes Teknik- og Miljøforvaltninger og selskaber. Igen i år en stor opfordring til, at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement.

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


Teknik & Miljø - december 2009  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you