Issuu on Google+

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

APRIL 4 u 2004


KTCs høringssvar! APRIL 2004 Nr. 4 • 95. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Abonnementspris: Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl. I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

På de efterfølgende sider i dette blad kan du læse Kommunalteknisk Chefforenings høringssvar om Strukturkommissionens betænkning. I høringssvaret tager vi udgangspunkt i, at Betænkningen er et godt og solidt dokument for det videre arbejde med en ny opgavefordeling og myndighedsstruktur i Danmark. Vi har taget afsæt i Strukturkommissionens overordnede målsætninger om at sikre • At opgaveløsningen er så tæt på borgerne som muligt • At vi får en enstrenget myndighedsstruktur • At der sker en effektivisering af opgavevaretagelsen KTC peger i høringssvaret på, at vi tror på, at den brede kommunemodel med betydeligt færre og større kommuner er den rigtige løsning, og at en sådan model kan danne udgangspunkt for at overføre opgaver til de nye kommuner. Vi har valgt at fokusere på 5 fagområder som er centrale for teknik- og miljøområdet og som kan optimeres i forhold til de 3 overordnede målsætninger. • • • • •

Planområdet Naturbeskyttelses- og vandområdet Miljøområdet Jordforureningsområdet Vejområdet

Vi ønsker, at man i det videre arbejde med strukturreformen forholder sig eksplicit og præcist til teknik- og miljøområdet og disse 5 fagområder i særdeleshed. Teknik- og miljøområdet er måske ikke det tungeste område blandt de kommunale opgaver, men området har væsentlig betydning for borgernes og virksomhedernes vilkår og oplevelse af det offentliges service og effektivitet. Og mulighederne for at forfølge Strukturkommissionens overordnede mål ligger lige for på området. Derfor er det vigtigt, at teknikog miljøområdet ikke bliver en parentes, når den endelige struktur skal fastlægges. Der har ikke været tid til at gennemføre en lang proces frem mod udarbejdelsen af det endelige høringssvar, og alligevel synes jeg det er lykkes at få mange nuancer og facetter med i høringssvaret. Tak til vores faggrupper og tovholdere på de enkelte fagområder, der har bidraget til udarbejdelse af høringssvaret. Og tak til Kommunernes Landsforening for et godt samarbejde om udarbejdelsen af høringssvaret. For hver af de 5 fagområder er der udarbejdet bilag, som kan læses på Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk/struktur. Teknisk direktør Peter Clausen Fmd. for Kommunalteknisk Chefforening

Forsiden: Helsingborg Havn. Det funkislignende byggeri er fra 1998. Hele Havneområdet er blevet besøgt af rigtig mange danske kommuner. Foreningen af Danske Planchefer (se artiklen s. 58) anbefaler et inspirationsbesøg. Foto: stadsarkitekt Henrik G Berthelsen, Horsens Kommune, og formand for Danske Planchefer

3


SIDE 8

INDHOLD SIDE 13

Leder Af Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Høringssvar fra KTC om Strukturkommissionens Betænkning Af Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Viborg ifølge Lund og Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Viborg Kommune: Intern partnering og medarbejdermotivation . . . . . . . . . . . . 10 Fælleskommunal udlicitering Af Jens Ingolf Nørgaard og Bjarne B. Jensen, I/S REVAS . . . . . . . . 13 Excellence til Teknik & Miljø i Gentofte Kommune Af Thomas Brems Langkilde og Jørgen Steen Knudsen, Gentofte Kommune . . . . . . . . . . . . . . 16 Fra Danmark til verdensmarkedet! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 »Vand i kælderen« – opsøgende orientering Af Mads Uggerby, Niras A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Kommunesammenlægning og kloaksanering Af Jan Fjorder, Bornholms Regionskommune . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Side 34

Ny anvisning om olieudskillere Af Inge Faldager, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Side 23

Side 20

CE-mærkning af afløbsprodukter Af Inge Faldager, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 25 år med NO-DIG af Jørgen M. Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Side 36

Internethåndtering af rotteproblemer i Roskilde Kommune Af Lis Richardy, Roskilde Kommune og Anders Faber, Carl Bro . . . 38

Side 26 Side 40

Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen for ejendomme i det åbne land Af Jørgen Witt, MiljøPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Kommunens kloakforsyning som et aktieselskab Af Jørgen Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Side 43 Side 38

Hegnssyn – hjælp til et godt naboskab Af Else Hjortkilde, Græsted-Gilleleje Kommune . . . . . . . . . . . . . . 45 SIDE 56

Vejforum 2004 Af Tim Larsen, Vejforum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Lettere at købe tropisk træ Af Anne Abildgaard, COWI A/S og Christian Lundmark Jensen, Skov- og Naturstyrelsen . . . . . . . . . . 50 Kommunale udbud og udliciteringer af grønne driftsopgaver – analyse af markedet Af Christian Lindholst, Christine Nuppenau, Karen Sejr og Thomas Barfoed Randrup, Skov & Landskab, KVL . . . . . . . . . . 53

SIDE 50

SIDE 59

Danske Planchefer Af stadsarkitekt Henrik G Berthelsen, Horsens Kommune, og formand for Danske Planchefer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Udbud: Hadsund-sagen Af Torben Korsager, Delacour, Århus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 OPP – hvad skal vi nu med det…..? Af Lene Ravnholt, Jens Chr. Binder og Henrik Kærgaard NIRAS . . . 61

SIDE 58

GIS- en brugervenlig indgang til det offentlige Af Steen I. Knudsen, Det Digitale Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . 67 Mindeord – i anledning af Kurt Ojgaards død . . . . . . . . . . . . . . 71 Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

SIDE 67


Høringssvar fra KTC om »Strukturkommissionens Betænkning« Af teknisk direktør Peter Clausen, fmd. for KTC Kommunalteknisk Chefforening (KTC) er en interesseorganisation, der organiserer primærkommunernes tekniske chefer og cheferne for de fællekommunale selskaber på teknik- og miljøområdet. KTC peger på den brede kommunemodel KTC mener at Strukturkommissionens betænkning er et gennembearbejdet og solidt dokument, der generelt er et godt grundlag for fremtidssikre beslutninger om opgavefordeling og myndighedsstruktur i den offentlige sektor i Danmark de kommende årtier. Strukturkommissionen har ikke i sine modelovervejelser forslag til de store ændringer på teknik- og miljøområdet, formentlig fordi disse områder ikke rummer de mest økonomisk og administrativt tunge opgaver i den kommunale hverdag. Men teknik- og miljøområdet er et forvaltningsområde, der med sin faglige bredde samt blanding af myndighedsog driftsområder kan give problemer med den faglige bæredygtighed i mindre kommuner med få administrative ressourcer. Det er samtidig et område, som påkalder sig stor opmærksomhed fra den almindelige borger og virksomhed.

5 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

For området sætter i vid udstrækning rammer for borgere og virksomheders muligheder for udnyttelse af ejendom og infrastruktur. Endvidere er det et område, hvor der i opgavevaretagelsen forekommer overlapninger og dobbeltadministration mellem amter og kommuner. Derfor peger KTC på den brede kommunemodel som grundlag for den fremtidige opgavefordeling, da der i denne model vil være mulighed for at etablere den faglige bæredygtighed og de faglige miljøer, der kan sikre kvaliteten samt den faglige udvikling inden for Teknik- og miljøområdets forskellige myndigheds- og driftsområder og matche de krav, som borgere, virksomheder og lovgiver stiller på området.

Yderligere muligheder på teknik- og miljøområdet i den brede kommunemodel Den brede kommunemodel med betydeligt færre og større kommuner giver

mulighed for en ændret opgavefordeling på teknik- og miljøområdet, som Strukturkommissionen ikke har beskæftiget sig med, men hvor kommissionens overordnede målsætninger kan opfyldes. Der kan peges på fem områder, hvor det anbefales at overføre yderligere opgaver til de nye og mere bæredygtige kommuner: 1. Planområdet, hvor de større kommuner må have overført kompetence til at inddrage større virksomheder, butikscentre og de bynære landområder i kommuneplanlægningen for at kunne planlægge »hele« kommunen, og derud over må de have mere indflydelse på regionplanlægningen. 2. Naturbeskyttelses- og vandområdet, hvor kommunerne må have kompetence til at forvalte de bynære andele af landskab og natur, og forvalte indsatsplanlægning, myndighed og drift på vandområdet. 3. Miljøområdet, hvor alle godkendelser og tilsyn må overføres til kommunerne af hensyn til koordineringen og synergien med den øvrige kommunale sagsbehandling. 4. Jordforureningsområdet, hvor kortlægning, indsatsplanlægning og myndighedsudøvelse må overflyttes til kommunerne for at sikre borgere og virksomheder en entydig og forenklet indgang til løsning af problemerne med den forurenede jord.

5


5. Vejområdet, hvor de nye kommunestørrelser gør det unødvendigt at bevare det regionale vejforvaltningsniveau, så der fremover kun er statsveje og kommuneveje. Strukturkommissionens overordnede målsætninger er bl.a. • Opgaveløsning så tæt på borgeren som muligt • Enstrenget myndighedsstruktur • Effektivisering af opgavevaretagelsen

en god dialog om beliggenheden af f.eks. støjende anlæg osv. På vejområdet vil større kommuner betyde, at grænsen mellem veje af regional og lokal betydning forskyder sig. Det betyder, at myndighedsopgaverne for en stor del af det regionale vejnet fremover bør flyttes til kommunerne. De praktiske erfaringer viser, at borgerne først og fremmest henvender sig

De fem opgaveområder ser således ud i disse målsætningers lys:

Opgaveløsning så tæt på borgeren som muligt På planområdet varetager amterne i dag den regionale planlægning og arealreguleringen for det åbne land. En naturlig følge af den brede kommunemodel vil være, at en række af amternes opgaver på planområdet flyttes til kommunerne. For borgerne er tilhørsforholdet til henholdsvis byeller landzone ikke afgørende for, hvad der opleves som lokale problemstillinger. Derfor bør planlægningen for land og by i højere grad tænkes sammen i en kommuneplan, der også omfatter temaer som f.eks. bynær natur samt naturforvaltning og –genopretning inden for kommunens grænser. Desuden vil f.eks. planlægningen for detailhandel samt beliggenheden af visse forurenende virksomheder, turisme/fritidsanlæg samt offentlige institutioner med fordel kunne overføres til kommunerne. Placeringen af mange af disse anlæg kræver et lokalkendskab, som det ikke kan forventes, at meget større regioner vil være i besiddelse af. Samtidig er der tale om sager, der har stor borgerinteresse. Kommunerne er som den myndighed, der er tættest på borgerne, bedst klædt på til at etablere 6

myndighedsafgørelser på teknik- og miljøområdet. Det betyder, at borgere og virksomheder må indhente afgørelser fra flere myndigheder i én og samme sag. En reform bør føre til, at der etableres en enstrenget myndighedsstruktur. På miljøområdet handler det om at kommunerne bør varetage miljøgodkendelses- og tilsynsopgaven for alle virksomheder også for de store miljømæssigt komplicerede virksomheder, der i dag godkendes af amterne. Dertil kommer, at kommunerne samtidig bør overtage opgaver i forbindelse med VVM screeninger og VVM godkendelser af samtlige virksomheder. En sådan ændring vil betyde, at virksomhederne kan få en samlet etablerings- eller udvidelsestilladelse fra den og samme myndighed (miljøgodkendelse, byggetilladelse, spildevandstilladelse, krav om affaldshåndtering, screening for VVM, og eventuel endelig VVM godkendelse). Det er en betydelig forbedring i den service, den enkelte virksomhed tilbydes, og samtidig får kommunerne nemmere ved at levere en helhedsorienteret sagsbehandling. Specielt inden for landbrugsområdet vil en enstrenget miljøforvaltning være en væsentlig lettelse for den enkelte landmand.

Enstrenget myndighedsstruktur

På plan- og naturbeskyttelsesområdet handler en enstrenget myndighedsstruktur bl.a. om at overføre følgende opgaver fra amt til kommune: • VVM – dvs. miljøvurdering af et givent projekt. • Tilladelser som følge af natur-, grundvands- og vandløbsbeskyttende foranstaltninger i det åbne land. • Afgørelser i relation til regionale stiforbindelser, adgangsforhold mv.

Strukturkommissionen har undladt at belyse det faktum, at der i dag ikke er en klar opgavefordeling i relation til

Det vil betyde, at borgere kun skal henvende sig ét sted for at få en konkret sag

til kommunen, hvis der er spørgsmål til en vej. Set fra et borgersynspunkt vil det derfor være mest hensigtsmæssigt, at så mange veje som muligt overføres til kommunerne.

6 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


behandlet, fordi planmyndigheden vil være sammenfaldende med miljø- og byggesagsmyndigheden. Det understøtter yderligere principperne om »én indgang til den offentlige sektor«. Også i forbindelse med jordforurening er der behov for at forenkle til en enstrenget myndighedsstruktur. I dag er det amtet, der kortlægger alle forurenede arealer og bestemmer hvilken indsats, der skal iværksættes. Kommunerne bør overtage disse opgaver, da de har tæt tilknytning til kommunernes planlægning, arealanvendelse og byggesagsbehandling. Dertil kommer, at både amt og kommune i dag er involveret i flytning og genanvendelse af forurenet jord. Et udvidet kommunalt ansvar vil betyde, at kommunen får kompetencen til at give tilladelser og stille vilkår til genanvendelse af jorden. Det vil styrke sammenhængen til det tilsyn kommunerne allerede i dag fører med korrekt anmeldelse og anvendelse af den forurenede jord. samtidig vil en sådan opgavefordeling ligge i forlængelse af princippet om, at borgere og virksomheder bør have én indgang til den offentlige sektor.

(vedligeholdelse og drift af grønne arealer og vandløb). På vejområdet foreslår KTC konkret, at de nuværende 10.000 km amtsveje fordeles med 2000 km til staten, som dermed får ansvaret for de 3700 km overordnet vejnet i Danmark, som forbinder landsdele, regionale centre og trafikknudepunkter , og 8000 km til kommunerne, som i forvejen forvalter 60.000 km veje, hvoraf en del er i samme klasse, som de veje, der hermed foreslås overtaget fra amterne. En reduktion af antallet af forvaltningsled vil reducere udgifterne til koordinering og muliggøre bedre prioritering af ressourcerne på tværs.

Mere detaljeret beskrivelse KTC har via sine faggrupper og i samarbejde med KL udarbejdet 5 bilag, der mere detaljeret beskriver områderne, hvor der ønskes overført yderligere opgaver til kommunal varetagelse i den brede kommunemodel. Det drejer sig om Bilag 1: Planområdet Bilag 2: Natur- og vandområdet Bilag 3: Miljøområdet Bilag 4: Jordforureningsområdet Bilag 5: Veje Alle 5 bilag samt øvrigt materiale om KTC`s strukturarbejde kan findes på KTC`s hjemmeside www.ktc.dk/struktur n

På vejområdet er der også tale om, at myndighedsstrukturen med fordel kan forenkles. I dag er der amtsveje, som gennemskærer byzone. Dette vanskeliggør den lokale planlægning, idet to forvaltningsniveauer skal inddrages, ligesom det giver anledning til unødig forvirring blandt borgerne om hvem, der har ansvaret for vejen.

Effektivisering af opgavevaretagelsen I sig selv rummer en enstrenget myndighedsstruktur potentiale for effektiviseringsgevinster – alene i kraft af, at dobbeltadministration undgås – og at der ikke skal afsættes de samme ressourcer til koordinering over myndighedsgrænserne på enkeltsagsniveau. Endvidere vil en samling af opgaven give et større volumen i opgavevaretagelsen i kommunerne, hvilket vil gøre det lettere at fremme et godt fagligt miljø, der også i fremtiden kan sikre udvikling og rekruttering af kompetente medarbejdere. Dertil kommer, at der på teknik- og miljøområdet også er en række områder på driftssiden, hvor både amt og kommune rører i gryden. Det gælder f.eks. på vejområdet og i relation til naturpleje 7 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

7


Viborg ifølge Lund og Nielsen! Formand for Teknik- og miljøudvalget i Viborg Kommune, Jens Chr. Lund og teknisk chef Niels Kristoffer Nielsen er enige om rollerne i det daglige samarbejde. Viborg har et højt planlægningsniveau, og det giver potentielt mange interessekonflikter. Fagligheden på myndighedsområdet og afklarede roller er derfor vigtige elementer i arbejdet.

Du er stødt på ham før – Jens Chr. Lund – nok i forbindelse med hans job som oberst og sikkert i forbindelse med udtalelser i TV om udstationeringer af danske tropper, kasernelukninger eller militærsamarbejde med Baltikum. Eller måske når han holder sit foredrag »Verden ifølge Lund«. Han brænder for sagen, og kan lide at være i rampelyset. Men han er også manden, der har haft mere end 400 baltiske militærpersoner til privat middag i hjemmet i Viborg over årene, fordi samarbejde og demokratiopfattelse ikke kun formidles på en skolebænk på kasernen, men også handler om mennesker og om at se en dansk oberst på strømpesokker hjælpe til i køkkenet inden middagen !

Formandstanker 2002 -2005 De fælles værdier for arbejdet i Teknik- og miljøudvalget, Viborg Kommune. Uddrag er Jens Chr. Lunds værdisæt for arbejdet i Teknik- og miljøudvalget: De fælles værdier bør være: · Åbenhed og dialog · Samarbejde og respekt · Handlekraft og resultatorientering · Helhed og sammenhæng · Jeg vil som formand være 100 % loyal over for hele udvalget. Det bety-

8

Udover jobbet som oberst på Skive Kaserne, så er Jens Chr. Lund socialdemokrat, medlem af Viborg Byråd og formand for Teknik- og miljøudvalget i Viborg Kommune. Og det er i denne egenskab vi har taget en snak med Jens Chr. Lund, og Viborg Kommunes tekniske chef Niels Kristoffer Nielsen, der har været teknisk chef i Viborg i 6 år.

Politikerrollen »Politikere bør være personer som dybest set ikke har tid til at være politikere! Eller mere direkte skal politikere være folk som er forankret og har deres virke i forskellige erhverv – det giver fokus på de væsentlige ting og de store linier og det er godt for demokratiet«,

der bl.a. at jeg vil undgå at dele af udvalgets medlemmer på forhånd har aftalt en flertalsbeslutning. · Jeg vil som formand orientere udvalget maksimalt om mine observationer, mine oplevelser og informationer. · Jeg vil forsøge at undgå at politikere bliver sagsbehandlere. Det kan næppe undgås, at vi kommer til at behandle enkeltsager, men vi bør give så klare holdninger og visioner, at forvaltningen får en klar forståelse af udvalgets holdninger.

vurderer Jens Chr. Lund. »Politikernes rolle er at skabe rammerne, og de skal repræsenterer alle dele af samfundet!«. I Teknik- og miljøudvalget i Viborg er der 3 socialdemokrater og 2 venstrefolk, men i dagligdagen lægger udvalgsformanden meget vægt på ikke at splitte udvalget, og socialdemokraterne i udvalget holder således ikke formøder, men lægger vægt på en åben dialog i udvalget. »Det hører til sjældenhederne, at vi har flertalsafgørelser i udvalget, og de par gange vi har haft det, har det været på kryds af partiskel,« fortæller Lund. »På Teknik- og miljøområdet er der mange større sager, hvor det er vigtigt, at vi prøver at opnå bred enighed – fx på et spørgsmål som for eller imod betalt parkering. Modsat er der også spørgsmål som simpelthen er for små til at vi kan besvære borgerne ved at være uenige«. Udvalgsformanden lægger også vægt på at holde et højt informationsniveau til udvalgsmedlemmerne og udsender stort set dagligt en e-mail med orientering til alle medlemmer. I relation til borgerne, så har udvalgsformanden den klare holdning, at direkte henvendelser til ham som udgangspunkt besvares af forvaltningen. Man har derfor ikke nogen fordel af at stile et brev til formanden. Modsat afholder Viborg Kommune ifølge formanden »usigeligt mange borgermøder«, hvor man er i dialog med borgerne. Fokus på borgermøderne er at lytte til borgerne på et tidligt tidspunkt i processen, og ikke at politikerne skal forsvare positioner, der ikke kan ændres. Lund fremlagde iøvrigt ved starten af den nye Byrådsperiode et værdisæt for arbejdet i Teknik-og miljøudvalget, se faktabox med uddrag heraf.

Udvalgsmøder og delegation Teknik- og miljøudvalget i Viborg Kommune holder møde hver 14. dag, og har en relativ stor og klar delegation til Forvaltningen. Alligevel er der et relativt 8 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


stort antal sager på dagordnen til hvert møde. »Det er Teknisk Forvaltning, der sætter dagsordnen til Teknik- og miljøudvalgsmøderne« fortæller teknisk chef Niels Kristoffer Nielsen. »Vi sætter da sager på dagsordnen som vi har delegation til at afgøre og vi gør det ud fra en vurdering af, hvorvidt der er »politisk sprængstof« i sagen. Min vurdering er, at vi egentligt er meget godt på bølgelængde med udvalget i disse vurderinger,« fortæller Niels Kristoffer Nielsen. Udvalgsformand Jens Chr. Lund erklærer sig enig: »På den ene side er det vigtigt, at forvaltningen tager ansvaret for dagsordnen, men samtidigt er det også hensigtsmæssigt, at vi ser og træffer beslutninger i en række konkrete sager. Så kan borgerne se at det er en politisk beslutning, og så er den endeligt afgjort.« Viborg Kommune har som nævnt en relativt omfattende kompetence- og delegationsplan, den trænger måske til en opdatering, men giver som udgangspunkt den tekniske chef stor kompetence. Med hensyn til frekvensen af møder, så er det i Viborg drøftet at ændre frekvensen fra 14. dages møde til 1. gang om måneden, i første omgang i dele af året, men det er ikke besluttet endnu. Antallet af sager vil betyde nogle meget lange dagsordner, og nogle meget lange møder, og det er man i første omgang ikke indstillet på.

Serviceniveauer og faglighed »Politikerne blander sig ikke i den daglige drift« fortæller Niels Kristoffer Nielsen, »men vi lægger op til nogle beslutninger om, hvordan serviceniveauerne skal være på de enkelte områder, fx på Vejområdet med udgangspunkt i Vejman-programmet og på de grønne områder, og så administrerer vi derudfra. Det mener jeg er den rigtige arbejdsdeling mellem politikere og embedsfolk«. »Vi har i Viborg et relativt højt planlægningsniveau, og det betyder potentielt mange interessekonflikter, og henvendelser fra advokater. Det er min vurdering, at vi har stor kompetence på myndighedsområderne og er tunede til at håndtere de forskellige procedureregler. Vi har en forvaltningsstørrelse, hvor vi kan have den nødvendige faglighed i huset« fortæller Niels Kristoffer Nielsen.

Viborg og strukturdebatten Viborg har med 43.000 indbyggere en størrelse, hvor man målt på netop 9 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

Formand for Teknik- og miljøudvalget i Viborg kommune, Jens Chr. Lund og teknisk chef Niels Kristoffer Nielsen.

størrelsen godt kan fortsætte som kommune. Der er imidlertid indledt nærmere drøftelser med 3 nabokommuner om sammenlægning, hvilket i givet fald vil betyde en ny storkommune på ca 73.000 indbyggere. På det tekniske område, har de 4 tekniske chefer – fra Viborg og nabokommunerne taget et først initiativ til at mødes og få drøftet, hvordan et eventuelt samarbejde eller en eventuel sammenlægning kunne håndteres. Hvilke arbejdsområder skal en optimal forvaltning dække, hvilke kompetencer er der brug for, hvordan kunne forvaltningen se ud osv. I selve Teknisk Forvaltning er man også meget fokuseret på forandringer, og det drøftes løbende hvordan man kan håndtere udfordringerne med en positiv tilgang. Indstillingen er vigtig – og så har man internt i Viborg Kommune øvet sig i skala 1:1 med de ændringer, der er foretaget i organisationen, se særskilt artikel herom. I øvrigt er der et godt samarbejde i regi af »Viborg-egnens Erhvervsråd« med 9 kommuner og i miljøcenteret

samt det fælleskommunale affaldsselskab I/S Revas.

Tillidsforhold til borgerne For både Jens Chr. Lund og Niels Kristoffer Nielsen, er det vigtigt, at have et godt tillidsforhold til borgerne. Det betyder bl.a., at rejser som Udvalget foretager skal have et klart defineret formål. En studierejse er ikke en gulerod, som kompensation for dårlig løn som byrådsmedlem, men en mulighed for inspiration, som kan give bedre kvalitet i opgaveløsningerne i Viborg Kommune. Og der er ingen grund til at tage til Italien for at hente inspiration, hvis det er i Hillerød den kan hentes. En konsekvens af denne indstilling er bl.a. at der altid laves en rapport fra en given studietur, hvori opsummeres, hvad man har set og fået inspiration til. Blandt andet lavede man en meget udførlig og flot afrapportering fra KTC´s faglige studietur til Lyon sidste år. -mna 9


Viborg Kommune:

Intern partnering og medarbejdermotivation! I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2003 blev det i Viborg Kommune klart, at der skulle spares 10 % på Teknisk Forvaltnings driftsområder. Dette satte en positiv proces i gang, som endte med en ny og optimeret driftsorganisation med fokus på effektivitet, videndeling og medarbejderinddragelse.

Et besparelseskrav på 10 % opnås ikke ved naturlig afgang eller uden at det kan mærkes. I Viborg Kommune blev Teknisk Forvaltning i forbindelse med budget 2003 mødt med krav om besparelser på 10 %, og var således tvunget til at tænke nyt og anderledes, såfremt besparelseskravet skulle have en positiv udgang. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejderrepræsentanter på driftsområdet til udarbejdelse af forslag til en mulig løsning. I efteråret 2002 gennemførte Forvaltningen som led heri et fremtidsværksted med deltagelse af alle 80 ansatte fra driftsområderne og de relevante personer fra administrationen. Driftsområderne bestod dengang af en Materielgård (vejområdet og grønne områder) og Skov og Landskab (skovområdet). Fremtidsværkstedet pegede på 3 overordnede ting som afsæt for det videre arbejde: • En sammenlægning af Materielgård og Skov og Landskab ville give en bedre udnyttelse af materiel og mandskab • Sammenlægningen kunne betyde besparelsesmuligheder i ledelseslaget • En ny struktur på området, der i højere grad inddrog medarbejdernes kompetencer, formodedes at kunne udvikle sig mere dynamisk med større produktivitet til følge 10

Forandringsprocessen endte med vedtagelsen af en nye organisation, Park & Vej, i Økonomiudvalget allerede samme efterår. Et vigtigt fundament i processen har været medarbejdernes positive indstilling til projektet. Fra medarbejdersiden kunne man fra start se behovet for en omlægning og perspektiverne i selvstyrende grupper og øget kompetence til den enkelte. Dette er også blevet vigtige elementer i organisationsomlægningen. Fremtidsværkstedet var også en mulighed for at aktivere de ideer og den viden som medarbejderne har på en ny måde. I processen har man ligeledes været på flere inspirationsbesøg bl.a. i andre kommunale organisationer. Besøgene er gennemført som fællesture for medarbejdere fra driftsområdet og forvaltningen, og har tillige haft til formål at etablere kontakter og skabe et tillidsforhold parterne imellem. Dette har også været med til at give udviklingen et positivt skub og skabe forudsætning for øget videndeling.

Udlicitering eller hjemtagning af opgaver Viborg Byråd godkendte i 2001 en udbudspolitik, der tillige omhandlede

muligheden for at hjemtage allerede udliciterede opgaver. I forbindelse med besparelseskravet blev det politisk overvejet, hvorvidt en øget udlicitering kunne give de nødvendige besparelser. Fra forvaltningens side blev i stedet argumenteret for en hjemtagning af en række opgaver, der gennem årene var overgået til private entreprenører eller udliciteret. Holdningen i driftsafdelingen var den, at man gerne ville ekspandere og i konkurrence søge at »generobre« de pågældende opgaver samt andre opgaver, der kunne bydes på indenfor kommunalfuldmagtens rammer for gennem en ekspansion at skabe større dynamik, effektivitet og handlekraft i afdelingen. Forslaget blev politisk godkendt og der bydes nu på mange nye opgaver i driftsafdelingen.

Opdeling i bestiller og udfører Ved starten af omdannelsesprocessen blev i forvaltningen bl.a. overvejet etablering af en BUM-model vedr. driften. Dette for at få skabt klare snitflader mellem bestiller- og udførerfunktionen og bedre gennemskuelighed i udgiftsniveauet på driften. Herved kunne også ske en sammenligning af den kommunale driftsorganisations effektivitet i forhold til tilsvarende private firmaer - en såkaldt »markedsgørelse«. Ved nærmere vurderinger af forskellige organisationsmodeller endte man dog med at konkludere, at etablering af kontrollerfunktionerne i forbindelse med en BUM-model, ville kræve ansættelse af yderligere 2 personer, hvilket ikke var hensigtsmæssigt midt i en stor nedskæring, når man ikke samtidig troede på, at man herved kunne opnå en tilsvarende besparelse. Opdelingen i bestiller og udførerfunktionen er hovedsagelig blevet gennem-

10 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Info Vision Et database koncept

Affald

Miljø Social

Teknik

Info Vision er et modulopbygget database koncept, der understøtter flere arbejdsområder herunder administration og sagsbehandling vedrørende affaldsindsamling, opgaver på miljøområdet, planlægning på dagplejeområdet og drift af grønne områder.

Geodata Danmark Geodatacentret I/S Energivej 3 4180 Sorø Tlf. 5786 0400 Fax. 5786 0414 www.geodata.dk

11 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

GIS Danmark A/S Fredericiagade 10-12 6000 Kolding Tlf. 7399 1100 Fax. 7399 1199 www.geodata.dk

11


ført i praksis og der er klare snitflader aftalt vedrørende arbejdet. Mange af de elementer og mål som ligger i en BUMmodel - herunder en tilpasning til markedsvilkår - har man alligevel formået at indarbejde i det, der endte med at blive den endelige organisation: • Der er indført mål- og rammestyring for de enkelte driftsområder • Efter det 2. år vil der kunne indføres kontraktstyring - såfremt det politisk ønskes! • Der foretages udbud af et driftsområde om året for løbende at måle driftsafdelingens konkurrenceevne herunder omkostningsniveau og pris i forhold til markedsprisen. Driftsafdelingen afgiver også selv bud på opgaven.

Viborg Kommune:

Uddrag af organisationsplan Medarbejderne Medarbejderne er fundamentet for forvaltningens daglige virke og succes. Det forventes derfor: • At medarbejderne selv tager initiativer, herunder • Er interesserede i udviklingen af egne og forvaltningens kompetencer • Er aktiv i såvel faglig som teknologisk udvikling • Arbejder selvstændigt • Er i stand til at træffe afgørelser i egne sager

Volumen og udvikling Teknisk Forvaltning har beregnet, at man pt. på driften har en udliciteringsgrad på 69 %. Driftsorganisationen skal have en basisstørrelse på 35 mand for at klare basisopgaverne og vinterberedskabet. Der arbejdes med lønsumsstyring i afdelingen. Den faktiske bemanding i sommerhalvåret er på ca. 80 mand, heraf er en stor del beskæftiget via arbejder for fremmed regning. Målet er vedvarende at finde den mest effektive løsning af opgaverne, og have det rigtige volumen. Faktisk er man nok nået et mætningspunkt i forhold til at indtage fremmede opgaver med den nuværende organisation.

• Er aktive i videndeling og koordinationen af sager i forvaltningen

Intern partnering I den nye Park & Vej er fokus i meget stor udstrækning på tillid, videndeling og mange af de »bløde« elementer og værdier som er i en partneringmodel. Teknisk chef Niels Kristoffer Nielsen benævner også gerne den nye organisation for »intern partnering«. Dette begreb er fundet dækkende for den situation, der opstod, da det blev klart,

www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk 12

at BUM modellen blev for dyr og kontraktstyringen blev for stiv at arbejde med. I stedet blev løsningen, at bestillere og udførere i højere grad ville se hinanden efter i kortene og lære af hinanden i de daglige arbejdsprocesser. Bestillernes teoretiske viden skal i det daglige suppleres med de udførendes praktiske viden i en »vidensdelingsmodel«, der for alle parter blev fundet mere hensigtsmæssig, idet alle kompetencemæssigt får noget ud af modellen. Under overfladen og »intern partnering« begrebet ligger en fundamental ændring af den indstilling som ledelsen har til organisation og til ledelsens holdninger til medarbejderne og medarbejderkompetencer. På papiret har indstillingen hele tiden været i orden, men i realiteten har processen omkring skabelsen af den nye organisation og ansættelsen af et par nye mellemledere gjort forankringen ægte. Forvaltningens slagord »Hvis du ikke kan træffe din leder – kan du selv træffe afgørelsen«, summerer godt holdningen til organisation. I en længere periode har en driftslederstilling stået ubesat, og dette har også betydet, at mange sjak er blevet kastet ud i at skulle være selvstyrende gruppe, og selv at tage ansvar for løsningen af en given udfordring. Det er en udfordring, når medarbejderne før har været vant til at spørge om tilladelse til selv de mindste ting. For at klæde organisationen på til at arbejde med de nye tilgange, afholder man i foråret et internt undervisningsforløb med fokus på det at arbejde i selvstyrende grupper. Der er kommet en ny ånd og indstilling til tingene, hvor folk fra parkområdet hjælper i vejområdet og vice versa, når der er behov, og kapacitetsudnyttelsen muliggør det. Samtidig betyder den nye ånd, at man er parat til at håndtere de udfordringer som måtte komme i forbindelse med eventuelle sammenlægninger med andre kommuner på en konstruktiv og positiv måde.

Efterskrift For god ordens skyld skal nævnes, at den skitserede besparelse på 10 % på driftsområdet ikke blev gennemført fuldt ud. Bl.a. betød den igangsatte omdannelsesproces samt besparelser i den øvrige del af den kommunale organisation, at besparelsen til dels blev fundet andetsteds. Denne artikel bygger på samtaler med teknisk chef Niels Kristoffer Nielsen, og medarbejdere i Viborg Kommune. -mna 12 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Fælleskommunal udlicitering Af fmd. Jens Ingolf Nørgaard (V), I/S REVAS' bestyrelse og direktør Bjarne B. Jensen, I/S REVAS Det fælleskommunale affaldsselskab I/S REVAS med centrum i Viborg har udliciteret eller på anden måde udlagt 82 procent af sine opgaver til private virksomheder

I/S REVAS (Renovations Samarbejde Viborg Amt Syd) stiftet i 1988. Seks medlemskommuner: Karup, Fjends, Viborg, Møldrup, Tjele og Bjerringbro Håndterer årligt 110.000 tons affald 82 procent af alle aktiviteter udliciteret/udlagt til cirka 50 private virksomheder

De jævnligt fremførte påstande om, at udliciteringen af offentlige opgaver er gået i stå, har ikke hold i virkeligheden. I hvert fald ikke på affaldsområdet. Og slet ikke, hvis man ser på det fælleskommunale affaldsselskab I/S REVAS, der dækker kommunerne Viborg, Karup, Fjends, Møldrup, Tjele og Bjerringbro. Vi har opgjort, at 82 procent af opgaverne inden for I/S REVAS udføres af private virksomheder. Hovedparten - cirka 66 procent af aktiviteterne - er direkte udliciterede. De resterende cirka 16 procent af opgaverne udføres efter tilbud af en lang række private virksomheder. Totalt set har vi således aftaler med cirka 50 private leverandører og aftagere I selskabets bestyrelse - og dermed i de kommuner, vi tegner - er der enighed om, at så mange opgaver som overhovedet muligt skal udføres af private virksomheder. Vi tror på, at det sikrer den største effektivitet i håndteringen og bortskaffelsen af affaldet. Dermed er det den bedste garanti for, at de borgere og virksomheder, vi skal betjene, får mest miljø for pengene.

uden at gå på kompromis med den miljømæssige effektivitet. Tværtimod lever vi til fulde op til såvel den nationale affaldsmålsætning som målsætningen i vore seks interessent-kommuner. At vi er kommet så langt med hensyn til udlicitering og effektivitet, skyldes ikke nogen bestemmelse i vores vedtægter, men en afspejling af holdningen i de seks kommuner, vi repræsenterer. Samtidig er vi meget bevidste om, at I/S

26 medarbejdere Formand: Jens Ingolf Nørgaard, medlem af Viborg Byråd (V). Direktør: Bjarne B. Jensen.

REVAS som et offentligt selskab er forpligtet til at fastholde en høj miljømæssig kvalitet i de opgaver, som vi løser for

Effektiv opgaveløsning Vi har ikke konkrete tal for det, men det er vores indtryk, at vi er helt i top blandt de fælleskommunale affaldsselskaber, hvad udlicitering og økonomisk effektivitet angår. En position, vi har opnået 13 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

I/S Revas har opgjort at selskabet udliciterer 82 % af opgaverne.

13


Det samme gælder indsamlingen af dagrenovation. Her er det ligeledes I/S REVAS og ikke de enkelte medlemskommuner, der har den overordnede styring, mens private virksomheder, står for indsamlingen og transporten.

borgere og virksomheder. Således er vi både certificerede efter ISO 14001 og tildelt det europæiske miljømærke EMAS. Også derfor er der grænser for, hvor mange opgaver der kan lægges ud til private virksomheder. Skal tingene, også miljømæssigt, fungere optimalt, er det nødvendigt med en organisation af en vis størrelse. For eksempel ville det stride mod såvel vores miljømæssige målsætning som almindelig sund fornuft at overlade driften af I/S REVAS' affaldsdeponi til en privat virksomhed. Mens vi i overensstemmelse med den nationale målsætning på området ønsker at deponere mindst muligt affald, ville pågældende virksomhed have en driftsmæssig interesse i at få tilført så store affaldsmængder som muligt. Vores interesser ville altså være klart modstridende.

Enkel organisation

Fællesordninger Et centralt element i den måde, som I/S REVAS arbejder på, er de fællesordninger, der er etableret, siden selskabet blev stiftet i 1988. Det er således I/S REVAS, der ejer og driver de mange hundrede »bobler« til henholdsvis papir/aviser og flasker/glas, som straks ved selskabets dannelse blev opstillet rundt om i medlemskommunerne. Ligeledes var det selskabet, som siden etablerede og stadig driver de seks store genbrugsstationer - én i hver medlemskommune - hvor private kan aflevere genbrugsmaterialer. Også den fælleskommunale erhvervsgenbrugsplads ejes og drives af I/S REVAS. Der er almindelig enighed om, at det både er billigere og væsentligt mere effektivt at organisere tingene på denne

måde fremfor at lade de enkelte medlemskommuner stå for driften af f.eks. genbrugsstationerne. Når medarbejderne på genbrugsstationerne er ansat hos os og ikke hos de enkelte kommuner, har de mulighed for at rokere og f.eks. dække hinanden ind ved ferier o.l. Ligeledes kan vi udstikke nogle fælles, overordnede rammer for, hvordan de skal udføre deres arbejde, og dermed give borgere og virksomheder i medlemskommunerne ensartede vilkår. Arbejdet med at transportere og videre-forarbejde materialerne fra såvel »bobler« som genbrugsstationer er udliciteret til private virksomheder.

Vi foretrækker fællesordningerne og den måde, de fungerer på hos os. Der er for os ingen tvivl om, at vi har en væsentligt mere enkel og effektiv - og dermed også billigere - organisation, end hvis de samme opgaver var lagt ud til hver enkelt kommune. Som et fælleskommunalt selskab har vi en væsentligt kortere beslutningsvej, end der er mulighed for at anlægge i det kommunale system. Samtidig er det fortsat efter loven den enkelte kommune, der har myndighedskompetencen på området. Alt afhængig af kommunens størrelse har hver medlemskommune valgt ét eller flere medlemmer til bestyrelsen for I/S REVAS. Herudover har hver kommune udpeget en tekniker til den såkaldte teknikergruppe, der løbende følger arbejdet i I/S REVAS, og som sammen med selskabets egne teknikere udarbejder de forskellige ordninger og regelsæt, som selskabet agerer efter i sit daglige arbejde. Vi vurderer, at det er en god måde at organisere tingene på i et fælleskommunalt samarbejde. På den ene side har vi en betydelig frihed til at løse vores opgaver så effektivt og billigt som muligt. Og på den anden side kan politikere og embedsmænd i de enkelte kommuner hele tiden følge med i, hvad der foregår. Ligesom de enkelte byråd og kommunalbestyrelser jo hvert år bliver orienteret om vores budget og regnskab.

Fælleskommunalt samarbejde

Direktør Bjarne B. Jensen, I/S Revas

14

Bestyrelsesformand Jens Ingolf Nørgaard, I/S Revas

Vi tror på det fælleskommunale samarbejde. Et samarbejde der også vil være behov for i de væsentligt større kommuner, der ventes at komme ud af den igangværende strukturdebat. Selv om de mindste kommuner fremover vil få måske 25.000-30.000 indbyggere, vil der fortsat være en række opgaver, som de ikke har kompetence eller kapacitet til selv at løse. Det kan både dreje sig om specialopgaver, som overføres fra de nuværende amter, eller nye, mere komplicerede opgaver, som vil opstå i fremtiden. ■ 14 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Synspunkt •

Synspunkt • Synspunkt

Retssikkerhed i det kommunale tilsyn Af borgmester Kurt Hockerup, fmd. for KL`s Udvalg for Teknik- og miljø Kan vi ikke længere føre tilsyn med manglende flydelag på gyldebeholdere uden forudgående varsling? Spørgsmålet rejses uvilkårligt når talen nærmer sig lovforslaget om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Men det er desværre kun et af de mange spørgsmål der rejser sig. Lovforslagets tekst og de tilhørende bemærkninger er så uklare, at det er meget svært at gennemskue konsekvenserne af forslaget for de kommunale tilsyn. Som forslaget ser ud lige nu tyder alt dog på, at vi godt vil kunne føre tilsyn med manglende flydelag og andre øjebliksbilleder uden varsling. Ifølge §5, stk 4. punkt 1 kan kravet om varsling fraviges hvis øjemedet med tvangsindgrebet vil forspildes, hvis forud underretning er givet. Hvis man graver længe nok i bemærkningerne til lovforslaget, så vil man også opdage, at der i lovbemærkningerne er åbnet op for at blandede tilsyn – forstået som samlede tilsyn af øjebliksbilleder og indretning – kan foretages uden forudgående varsel. Det er dog så godt gemt i de meget omfattende bemærkninger at formanden for Folketingets Retsudvalg, er blevet nød til at bede justitsministeren bekræfte om dette er en korrekt fortolkning af §5 i lovforslaget. Antager vi, at ministeren fastholder denne fortolkning er det udelukkende rent indretningsmæssige tilsyn, der skal varsles forud for tilsyn. Forslaget vil give en masse ekstra papir-arbejde, men med de fortolkninger der ligger i bemærkningerne tyder alt på, at vi på trods af de nye varslingsregler stadig

15 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

vil kunne gennemføre et effektivt tilsyn. Men forslaget kan meget vel alligevel give problemer for den kommunale håndhævelse. Vi har i Vallensbæk, som jeg formoder, at det er tilfældet i de fleste andre kommuner, krævet oplysninger efter miljøbeskyttelsesloven uden at spekulere over selvinkriminering. Hvis der er rimelig grund til at tro, at en virksomhed overtræder den maksimale lugtgrænse, har vi bedt virksomheden få bekostet en lugtmåling. Med det nye forslag vil de administrative myndigheder ikke længere kunne bede en virksomhed om at betale for en lugtmåling, med mindre denne alene skal bruges i den administrative sag i forbindelse med administrativ håndhævelse. Forslaget skelner således mellem tilsynsmyndighedens undersøgelsesbeføjelser i en administrativ sag og en straffesag. Da der er et stort sammenfald, mellem de oplysninger tilsynsmyndigheden skal bruge i en forvaltningssag, og de oplysninger, der vil blive brugt i en straffesag, er sondringen meget problematisk og upraktisk Det eksempel, der blev brugt ved høringen i Folketingets Retsudvalget, var situationen hvor arbejdstilsynet en aften foretager et kontrolbesøg i en kiosk for at se om en person under 18 år i strid med arbejdsmiljøloven er alene i forretningen. Den tilsynsførende kan igennem vinduet se en pige, der ser meget ung ud, men om hun er under 18 år, kan den tilsynsførende selvfølgelig ikke se. Ifølge forslagets §9, stk 2 kan den tilsynsførende gå

ind og spørge pigen om hendes alder, hvis undersøgelsen alene gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandling af andre spørgsmål end fastsættelse af straf – men problemet er, at det er de samme oplysninger, der skal bruges i den administrative sag og i straffesagen. Den samme situation vil den miljømedarbejder, der bliver opmærksom på en gylleforurening være i, hvis han i forsøget på at følge forureningen tilbage til kilden krydser marker og løfter brønddæksler. Skal han tilkalde politiet? Svaret er ja, hvis der kan blive tale om at bruge oplysningerne i en straffesag og ikke alene til administrativ håndhævelse. Diskussionerne gik højt om fortolkningen af §9 stk 2 ved Retsudvalgets høring over forslaget. Jeg har på KL’s vegne opfordret udvalget til at få gjort det meget klart, hvordan reglerne skal forstås. Hvornår skal tilsynsmyndigheden overdrage en sag til politiet, og hvornår kan myndigheden selv fortsætte med en administrativ håndhævelse – det skal der fuld klarhed over. Efter min mening harmonerer retssikkerhed dårligt med uklare regler. Jeg håber meget, at folketinget vil rette op på manglerne i lovforslaget og give klare regler som myndigheder og politi kan administrere uden samarbejdsbesvær. Alt andet ville være uacceptabel for de berørte personer og virksomheder.

15


Excellence til Teknik & Miljø i Gentofte Kommune Af økonomisk konsulent Thomas Brems Langkilde og teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen, Gentofte Kommune Organisatoriske ændringer der griber ind i folks selvopfattelse, trækker dybe spor i virksomhedens normale måde at virke på. Teknik & Miljø i Gentofte har indført en systematisk anvendelse af principperne i den offentlige kvalitetspris, der bygger på den såkaldte »excellence – model«. Processen er sat i gang og det er vores overbevisning at arbejdet med modellen vil højne Teknik & Miljøs kvalitet, effektivitet og serviceniveau. Skal det lykkes, skal alle med, og hvis alle skal med må alle inddrages.

E

xcellence modellen er et resultat af mange års udvikling. Modellen udspringer af en række store europæiske virksomheders praktiske erfaringer. Virksomheden stiftede en forening til fremme af kvaliteten i europæiske virksomheder. Gennem deres samarbejde opdagede man, at visse virksomheder, trods mange lighedspunkter både i produktion, økonomi, størrelse osv., klarede sig langt

bedre på markedet. For at løse denne gåde, kortlagde man hvad de bedste gjorde på stort set alle områder, og sammenlignede dem med deres umiddelbare markedsfæller. Resultat blev samlet i en model der beskrev eller udstak rammerne for hvad der gjorde en »excellent« virksomhed. Modellen er derfor en model der bygger på praksis og som løbende revideres i takt med udviklingen.

Økonomisk konsulent Thomas Brems Langkilde

Teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen

16

Modellen anvendes efterhånden af mange virksomheder, og bygger grundlæggende på idéen om, at organisationer yder deres bedste i det øjeblik man systematisk ser på resultater og den forudgående indsats i sammenhæng. En måde at gøre det på, er gennem selvevalueringer med udgangspunkt i modellens 9 hovedkriterier for »excellence« at kortlægge og synliggøre de gode og mindre gode sider af organisationen og dens mange enheder.

»Danmarks bedste tekniske forvaltning« I Gentofte har vi forsøgt over en længere årrække at trimme forvaltningen gennem mål og rammestyring, kontrakt styring, indførelsen af udbredt dokumentation og registrering af ydelser, gennemførelse af målinger af organisationens tilstand m.m. alt sammen i forsøget på at skabe det vi kalder »Danmarks bedste Tekniske Forvaltning«. Hvis en sådan virksomhed skal bygges op, skal de forskellige byggesten passe sammen – der skal findes en berettiget plads til dem i konstruktionen. Hos os er en række spørgsmål dukket op, efterhånden som flere og flere sten er lagt i virksomheden Teknik & Miljø i Gentofte Kommune. Hvad er formålet og sammenhængen i de ting vi sætter i gang, og virker de efter hensigten? Får vi nok ud af de ting vi laver? Spørgsmål som vi havde et udtalt behov for at få besvaret. For at undgå at mange af de tiltag vi allerede har iværksat skulle dø hen, og dermed miste deres berettigelse som gode initiativer, har vi haft brug for en systematisk gennemgang af vores mange aktiviteter, rapporter, statistikker, undersøgelser og meget mere. Gennem arbejdet med kvalitetssikring og styring opstod behovet for et fælles system for samtlige enheder i organisationen. Efter en del research på markedet 16 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


valgte ledelsen Excellence – modellen, ud fra den overbevisning, at modellen kan hjælpe med at besvare vores spørgsmål og efterfølgende justere en række af vores byggesten. Nogle læsere med kendskab til og erfaring med indførelsen af nye organisatoriske forbedringer, og excellencemodellen, vil nok påstå, at der her er tale om en overordentlig ambitiøs proces. Det er muligvis også rigtigt. Det at starte mange nye tiltag uden at være sikker på, at de eksisterende passer ind, kan enten føre til, at de eksisterende aldrig bliver til noget (og det kan vise sig at være en fejl), eller også stresses organisationen, så effektiviteten langsomt men sikkert daler.

Bygger på eksisterende aktiviteter Men vi har haft en klar fordel. De aktiviteter vi har valgt at sætte fokus på i starten, er i høj grad aktiviteter, der i større eller mindre grad allerede eksisterer i organisationen. Der er ikke tale om helt nye og ukendte normer og processer, men derimod om en videreførelse af, og i visse tilfælde en genoplivning af allere-

17 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

Excellencemodellen.

de eksisterende aktiviteter, og ikke mindst brugen af dem. Fokus på forbedringer af disse eksisterende aktiviteter, kombineret med visse nye, intensiveres og gøres synlige. Vi har konstateret et behov for bedre sammenhæng i vores mange opfølgningsaktiviteter. Tilvejebringelse af disse ting er netop modellens store styrke. Den tvinger virksomheden til at fokusere på de sammenhænge der skal være, og herunder også om der er en sammenhæng mellem de ønskede resultater og

de forudgående indsatser. Med modellen sker der således løbende justeringer og ændringer af virksomhedens indsats i henhold til undersøgelserne af organisationens evne til at leve op til kriterierne. Eksempelvis er arbejdet med opstillingen og gennemførelsen af målsætningerne og forsøget på efterfølgende at måle, en stor del af vores udviklingsarbejde i forbindelse med målstyring og kontraktstyring. Sammenhængen mellem Teknik & Miljøs mål og overordne-

17


de målsætninger har ikke tydeligt været bundet sammen af »den røde tråd«. Har indsatsen givet det ønskede resultat? Blev det klart for alle? Det er dette univers man bevæger sig dybere ind i med excellence - modellen. Gennem systematisk fokusering og indarbejdelse af modellen i de daglige arbejdsrutiner m.m. opnår man en helhed og fremdrift, der for os at se, er god og effektiv.

Selvevaluering Måden hvorpå vi har grebet opgaven an, er som udgangspunkt gennemførelsen af selvevalueringer rundt omkring i hele organisationen. I denne fase er det vigtigt at have personer der er gennemgående og lokale. Personer der samtidig kender modellen og kan assistere i selve selvevalueringen. Selvevalueringer er iværksat som en proces, hvor de berørte og relevante medarbejdere besvarer spørgsmål eller vurderer sin egen organisation ud fra modellen. Spørgsmål som – Gør I sådan og sådan? Hvad er I gode til og hvad er I ikke så gode til? Hvordan forbedrer vi så det, der kan forbedres? - er vigtige at stille i selvevalueringer. Personer der skal støtte og gennemføre en sådan proces kan stort set kun findes inden for egne rækker. Indføringen i modellen tager omkring 2 arbejdsdage på kursus. Efterfølgende opnåelse af erfaringer og herunder omskrivninger / tolkninger af modellen til lokale forhold. En opgave der tager længere tid.

Men interne »specialister« til gennemførelsen af processen er uvurderlig. Fordelen ved anvendelsen af denne model er netop at den dels favner meget bredt, men også at den meget detaljeret beskriver, hvad de forskellige kriterier for den gode virksomhed indeholder. Dette sker gennem eksempler, og med udgangspunkt i dem, er det langt nemmere at skræddersy spørgsmålene til hver enkelt selvevaluering, og dermed få de bedst tænkelige resultater frem. Selvevalueringerne er hovedhjørnestenen i arbejdet med modellen, og det er gennem disse at modellen tages i praktisk anvendelse. P.t. har vi således evalueret 2 kriterier indenfor ledelse og strategi med deltagelse af samtlige ledere. Samtidig har alle medarbejdere på vores temadage gennemført en lignende og meget bred evaluering af hele organisationen gennem deres egen arbejdssituation. Det har indtil videre givet uvurderlige input til at igangsætte og revidere de mange projekter og aktiviteter i Teknik & Miljø, således at de opfylder modellen og samtidig imødekommer medarbejdernes idéer og forbedringsønsker.

Illustration af processen. Der findes efter vores mening den fejlagtige opfattelse, at mange organisatoriske tiltag og ændringer udelukkende udspringer af en topledelses ønske om at fremstå som moderne. At det er et

Tilpasning af modeller til egen organisation er alfa og omega i arbejdet med organisationsudvikling.

18

motiv kan ikke afvises, men stort set alle retninger, tanker og ideer på organisationsudviklingsmarkedet har en berettiget og nødvendig plads i èn organisation. Dermed bliver diskussionen om gennemførelsen af ændringer eller ej uinteressant, og det interessante består i at finde de rigtige ændringsmodeller. Sådan er det nu, sådan har det altid været og sådan vil det også være fremover. Tilpasse idéerne til sin egen verden er alfa og omega både i udvælgelsen af modeller og i implementeringen af modeller. Vi tvivler på om, der overhovedet findes organisationer hvor den hurtige og dramatiske ændring af organisationen kan lykkedes og samtidig opfylde formålet med ændringen. Netop denne fremgangsmåde har været fremherskende i Teknik & Miljø i Gentofte. Gennem en længere årrække har vi arbejdet med forskellige tiltag indenfor styring m.m. i organisationen, men aldrig i deres rene form. Ændringerne er altid tilpasset organisationen både hvad angår tempo og indhold. Efter vor bedste overbevisning er det lykkedes, således at samtlige medarbejdere i dag anser Intern kontraktstyring som en naturlig del af organisationens udvikling frem mod en bedre og mere effektiv offentlig service. Som det fremgår er denne fremgangsmåde, ikke overraskende, valgt ved indførelsen af »Excellence – modellen« i Teknik & Miljø i Gentofte. Vi er pragmatikere. Vi er praktikere. Vores organisation er overvejende handlingsorienteret. Hvis det virker som en god idé, så gør vi det, og så må der justeres hen ad vejen. Virker det så virker det, og virker det ikke må vi finde på noget andet. En sådan tankegang og metode må nødvendigvis tage tid, fordi der skal være plads til at træde forkert undervejs. En pointe, der ikke kan fremhæves nok. Igen ses at selve tanken omkring det at arbejde med forandringer, passer ind i excellence – modellen. I modellen er netop det at lære af erfaringer den væsentligste metode til forbedringer. Mange organisationer, også vores, har behov for »den røde tråd« der binder undersøgelser, refleksioner over egen samlet indsats og fokus på forbedringer sammen, i den stadige ambition om at blive bedre. Det er vi nu efter 11/2 års opvarmning i det små klar til at kaste os ud i. Tiden vil vise om vi har valgt den rigtige metode, og om der kan findes en plads til den store nye sten i fundamentet. Vi er ikke i tvivl. ■ 18 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


HOTLINE - svar på ny lov om byfornyelse

SBS Byfornyelse har etableret en ny hotline, hvor kommunerne kan få støtte til konkret vurdering af mulighederne inden for rammerne af »Lov om byfornyelse og udvikling af byer«.

Byfornyelsen har altid været et vanskeligt område at arbejde med. Mange års »lov-lapperier« har til tider været svære at finde rundt i. 1. januar er den nye »Lov om byfornyelse og udvikling af byer« imidlertid trådt i kraft. Loven er på mange måder udtryk for en forenkling. Men den nye lov vil helt sikkert også give anledning til mange spørgsmål, ikke mindst i indkøringsfasen. SBS Byfornyelse har derfor iværksat en Hotline-service for alle kommuner. Målet med denne Hotline er fortsat at kunne hjælpe kommunerne med at vurdere konkrete muligheder indenfor lovens område. Og samtidig et ønske om at besvare alle spørgsmål, som loven måtte give anledning til, på en hurtig og kvalificeret måde. Det er specielt bestemmelserne om bygningsfornyelse, der har undergået en gevaldig forandring. Initiativet er ikke længere hos kommunen. Nu er det den enkelte husejer, der selv skal søge om at få del i støttemidlerne. Hvordan håndteres denne situation bedst muligt? Og hvordan kan kommunen skrue et værdigrundlag for bygningsfornyelsen sammen? Når man så er kommet så langt, hvor langt kan man så egentlig gå i den forhandlede finansiering? Der er også spørgsmål til områdefornyelsen. Det er jo er et helt nyt begreb, om end det på mange måder ligner den helhedsorienterede byfornyelse. Og 19 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

bygningsforbedringsudvalgenes kompetence er blevet ændret. Hvad betyder det, helt konkret?

Dette er blot en lille del af de spørgsmål vi har hørt siden loven blev kendt. Og baggrunden for at vi nu lancerer SBS Hotline. SBS Hotline vil være bemandet med erfarne rådgivere, der arbejder med den nye lov. Dem kan alle kommuner gratis og helt uforpligtende ringe til og drøfte generelle og konkrete spørgsmål. Åbningstiden vil være tirsdage og torsdage kl. 10 – 12, på telefon 82 31 25 00 eller 82 32 26 50. SBS Hotline tilbydes helt frem til sommer, og SBS håber at den kan være en god hjælp i det daglige arbejde. ■

Foto: scanpix

Af Paul Børling, SBS

19


Fra Danmark til verdensmarkedet! Danmarks flagskib på spildevandsområdet igennem mange år, Krüger a/s, er nu del af den verdensomspændende koncern Veolia Water. Det giver adgang til den nyeste viden og teknologi på aktivitetsområderne, og også en god position til at give en vurdering af de danske udfordringer på området. Stads- og havneingeniøren har taget en snak med Krügers administrerende direktør Klaus Landeværn Andersen.

Vandmiljøplan 1 fra 1987 var med til at gøre Danmark til et foregangsland på miljøområdet, med afsæt i en ophedet diskussion om døde hummere i Kattegat og et reelt og stort behov for at få moderniseret spildevandssektoren. »Der er ingen tvivl om, at den første vandmiljøplan fra 1987 og kravene til spildevandsudledninger gav Danmark en hel unik position på spildevandsområdet, og var med til at give os en international profil på området, som vi i en eller anden udstrækning stadig har i dag,« fortæller Klaus L. Andersen. »For Krüger betød vandmiljøplanen og kravene til de danske kommuner bl.a., at vi voksede fra 400 ansatte til ca. 1.400 ansatte i 92-93, da aktivitetsniveauet var størst. I forhold til know how blev vi placeret i top 3 i verden, og fik dermed mulighed for at løse opgaver i hele verden fra Nordamerika til Australien.« »Vi kan også i dag mærke, at det er en styrke at komme fra Danmark, når vi fx byder på opgaver i Østeuropa. Vi har et godt ry for at levere kvalitet, og samtidig har vi haft god hjælp fra de forskellige statslige støtte- og finansieringsordninger. Fremover skal vi i større udstrækning vende os mod EU og internationalt støttede projekter. Direkte støtte og finansiering er væsentlige parame20

tre for at vi kan komme ind på det internationale marked«. Men Krügers administrerende direktør konstaterer også, at den danske

Administrerende direktør Klaus Landeværn Andersen, Krüger A/S.

position på området ikke er så enestående mere.

Nye fokusområder Krüger har i dag igen 400 ansatte, og omsætningen er ligeligt fordelt mellem opgaver i Danmark og i udlandet. »Hjemmemarkedet« defineres som Skandinavien, Baltikum/Østeuropa og Tyskland. På spildevandsområdet er det danske marked ikke det samme fundament som det var en gang. »Der er jo dybest set ikke sket mange stramninger i forhold til spildevandsudledninger fra renseanlæg siden vandmiljøplan 1, og dermed mangler den »danske motor« som kan drive teknologiudviklingen. Og kravene i dag defineres i EU. I dag er det bl.a. USA der er førende på området, fordi man bl.a. er tvunget til at genbruge vandet til vanding. Vi skal selvfølgelig ikke beklage, at Danmark har været foregangsland og at vi ikke har det samme behov for at genbruge vand som man har mange andre steder. Men det er jo nøden og statslige krav, der driver teknologiudviklingen,« konstaterer Klaus L. Andersen. Krüger har i dag spredt aktiviteterne over 5 hovedområder – vandforsyning, spildevandsbehandling, slamhåndtering, afløbsområdet og jordrensning. På spildevands- og afløbsområdet er det optimering, SRO - Styring, Regulering og Overvågning af eksisterende anlæg, der er de væsentligste fokusområder. »Optimering og SRO-redskaberne er vigtige i de kommende år, hvor mange små kommuner skal lægges sammen, og på forsyningsområderne finde ud af at binde tingene sammen og udnytte kapaciteten bedst muligt. Vi ser frem til at tilbyde vores ekspertise på disse områder,« fortæller Klaus L. Andersen. 20 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Spildevand og fremtiden I dag er realiteten, at mange renseanlæg overholder udledningskravene med god margin, og at begrænsningen for at optimere fx fosforfjernelsen yderligere, kan være balancepunktet mellem statsafgiften og udgiften til fældningskemikalier. »Realiteten i dag er, at know-how og teknologi til at reducere udledningen af såvel kvælstof som fosfor yderligere er til stede – det er et politisk valg om man vil stramme skruen. Dette indgår selvfølgelig i det store spil, hvor også landbrugets udledninger er en brik. Jeg konstaterer blot, at mulighederne for forbedret rensning fra punktkilder er til stede.« I øvrigt vurderer Klaus L. Andersen, at vi står i dag også overfor udfordringer omkring smittekim, resistente bakterier, miljøfremmede stoffer, hormoner/hormonlignende stoffer osv., der givet er en trussel mod vort vandmiljø og vandforsyning. Det er en udfordring, der kræver nye teknologier. Indtil videre er der to renseanlæg i Danmark, der hygiejniserer spildevandet ved hjælp af UV og det første projekt med hygiejnisering af overløbsvand er på vej i Københavns Nordhavn, hvor Krüger netop har vundet en kontrakt til

Danmark har på grund af vandmiljøplan 1 haft en førerposition på teknologi til spildevandsrensning.

filtrering og UV behandling af opspædet kloak- og regnvand fra et overløbsbygværk. Opgaven udføres for Københavns Energi og omfatter projektering, levering og indkøring af et anlæg til behandling af 500 l/s for opnåelse af

badevandskvalitet. Projektet er det første af sin slags i Europa og er støttet af EU som et udviklingsprojekt. Anlægget tages i drift til september 2004 og vil være en god reference for resten af Europa. ➜

KURSUS:

OFFENTLIGT – PRIVAT PARTNERSKAB (OPP) - ny væsentlig kontraktsform Regeringen har i den såkaldte konkurrenceevnepakke taget initiativ til at fremme anvendelsen af OPP-kontrakter i offentligt byggeri i Danmark. I regeringens rapport ”Staten som bygherre” fra august 2003 pålægges de statslige bygherrer ved alle nye byggerier at overveje disse gennemført ved nye samarbejdsformer, herunder ved Offentligt-Privat Partnerskab. Karakteristisk for OPP-kontrakter er at de primært anvendes inden for bygge- og anlægsområdet og at det er den private part, der forestår både opførsel, drift og finansiering af det projekterede arbejde. Endvidere vil den private part typisk levere en række supplerende ydelser. For at realisere intentionerne i erhvervsevnepakken, har Erhvervs- og Boligstyrelsen bl.a. taget initiativet til udarbejdelsen af en standardkontrakt for OPP-projekter. Denne opgave er udført af et konsortium med underviseren på nærværende kursus advokat Michael Gjedde-Nielsen, Viltoft & Høberg-Petersen Advokataktieselskab, som primus motor. Kurset henvender sig til ansatte i stat, amter og kommuner, rådgivningsfirmaer, advokater, entreprenør- og udviklingsfirmaer, finansieringsvirksomheder m.v., der overvejer at engagere sig i OPP-kontrakter.

INDHOLD ❏ Erfaringer fra udlandet. ❏ Muligheder/barrierer for OPP i Danmark. ❏ Gennemgang af standardkontrakt. ❏ Hvordan afgøres om en OPP-kontrakt er fordelagtigere end en traditionel kontraktsmodel. ❏ Tilrettelæggelse af udbud af OPPkontrakter, udbudsretlige og kommercielle overvejelser. ❏ Gennemgang af relevante offentligretlige regler. ❏ Baggrunden for reglerne i standardkontrakten. ❏ Alternativer til reglerne i standardkontrakten.

Kursusvederlaget incl. frokost udgør kr. 3.200,00 + moms, i alt kr. 4.000,00 pr. deltager. Kurserne afholdes den 03.05.2004 på Ingeniørforeningens Mødecenter, København og den 04.05.2004 på Munkebjerg Hotel, Vejle. Specificeret kursusindbydelse kan rekvireres hos:

JURIDISK KURSUSCENTER ADVOKATKONTORET PREBEN BANG HENRIKSEN SLOTSPLADSEN 2 9000 AALBORG TELEFON 98 12 28 00 FAX 98 12 28 15

21 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

21


bekendt for branchefolk ikke mange private aktører, der har driftsansvaret for kommunalt ejede renseanlæg. De kan tælles på en hånd – Farum, Søllerød, , Græsted-Gilleleje samt Lyngby-Tårbæk, hvor Krüger driver slamforbrændingsanlægget. Det synes at være et nordsjællandsk koncept med begrænset udbredelse. For Klaus L. Andersen er der ikke meget magi i, hvorvidt driften er offentlig eller privat. »Det vigtige er, at de kommunale organisationer finder de mest effektive løsninger. Alle kommuner kan ikke have spidskompetencer på alle områder, men det er ikke afgørende om man køber rådgivning eller udliciterer driften 100 %. Det centrale er at finde den bedste løsning, og se mulighederne frem for begrænsningerne. Det forventer jeg som samfundsborger, at de driftsansvarlige gør. Mange gode aktiviteter er i gang i kommunerne, fx benchmarking, som kan være et godt redskab til effektivisering. Men det er vigtigt, at målet ikke blot er at retfærdiggøre sin egen position«.

Vand til Oslo

Kun få kommunale renseanlæg drives af private.

I øvrigt vurderer Klaus L. Andersen, at slamområdet bliver et andet væsentligt indsatsområde i fremtiden, dels p.g.a. de potentielle konflikter ved afsætning til landbrugsjord dels p.g.a. skrappere krav til slambortskaffelsen fra EU.

kombineret med, at vi har nogle meget professionelle driftsorganisationer, der er meget bevidste om personalekompetencer og uddannelse giver os trods alt en gunstig position«! Dette må siges at være en flot cadeau til de kommunale driftsorganisationer.

Professionelle driftsorganisationer

Privat drift

Klaus L. Andersen vurderer, at Danmark på en række områder er foran internationalt. »Mange lande har strengere krav til spildevandsudledninger end Danmark. Men i forhold til myndighedernes håndhævelse af krav og ligeledes aktørernes lovlydighed, så er det min vurdering, at Danmark er foran. Dette

Krüger leverede i 2001 et nøglefærdigt slamforbrændingsanlæg til Renseanlæg Lundtofte og har efterfølgende stået for driften af anlægget, som netop har fået EU's miljøpris i kategorien »Renere teknologi« for et energieffektivt og miljøvenligt slambehandlingsanlæg. Men på spildevandsområdet er der som

22

Krüger vandt i 2003 i samarbejde med en norsk partner opgaven med at bygge et nyt vandforsyningsanlæg til Oslo til en værdi af 550 mill. kr.. Anlægget, Oset Vannrenseanlegg, skal, når det er færdigt i 2008, stå for 90 % af vandforsyningen til Oslo. Anlægget indeholder de nyeste teknologier, bl.a. anvendes Krügers Actiflo-proces, filtrering og UVdesinficering. Kontrakten indeholder en option på 15 til 20 års drift. At Krüger kan vinde denne ordre illustrere positionen på vandområdet, og også, at vandområdet får stadig stigende betydning for virksomheden. I forhold til Danmark ser Klaus L. Andersen i dag en positiv situation, hvor vi endnu ikke har haft behov for at rense vores drikkevand, der er rigeligt med drikkevand og stadig mulighed for at tage nye kildepladser i brug. »Men jeg frygter, at man overser nogen af de faresignaler, der er. Bl.a. viste en undersøgelse fra 2003, at 30 % af de danske vandboringer, overskrider værdierne på mangan, jern og ammonium. Kan vi blive ved med at finde nye kildepladser, hvis så stor en del af boringerne er truede? Vi håber ikke rensning af vores drikkevand bliver nødvendig, men teknologien og ekspertisen til at gøre det, den har vi.« -mna 22 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Vand i kÌlderen opsøgende orientering af Civilingeniør Mads Uggerby, Niras, Rüdgivende ingeniører og planlÌggere A/S Ny national funktionspraksis for kloaksystemer øger kloakforsyningernes behov for at kende kloakkens funktion i praksis. Aalborg Kommune har samarbejde med private skadeservicefirmaer allerede øget kendskabet vÌsentligt.

Ny national funktionspraksis for kloaksystemer er under udarbejdelse i DANVA-regi. Heri fokuseres pü skadesvoldende begivenheder. Spørgsmület er, om kloakforsyningerne i Danmark ved tilstrÌkkeligt om, hvor opstuvning i kloakken bliver en skadesvoldende begivenhed og har overvejet mulighederne for at agere og forebygge fremtidige skader? Med en ny national funktionspraksis øges behovet for at vide prÌcis, hvor kloakken giver vand i kÌlderen – eller med andre ord at kende kloakkens funktion i praksis.

Aalborg Kommune er pü forkant I Aalborg Kommune har Kloakforsyningen foregrebet begivenhedernes gang og sikret sig aftaler med skadeservicefirmaer om overdragelse af oplysninger om udrykninger til vandskader efter skybrud fra og med 2001. Derved opnüs et glimrende grundlag for at orientere de berørte borgere om bl.a. ansvars- og forsikringsforhold, typiske ürsager til skader samt muligheder for at forebygge fremtidige skader. DÊt er i Aalborg Kommune mundet ud i folderen Vand i kÌlderen. Samtidig opnüs en forbedret viden om kloakkens funktion i praksis, som har vÌret grundlag for at gøre reklame for Kloakforsyningens gode serviceniveau. 23 ¡ Stads- og havneingeniøren 4 ¡ 2004

ren - som udgangspunkt er borgernes eget ansvar. Under kraftig skybrud har kloaksystemerne ofte ikke en chance for at aflede de enorme vandmÌngder. Det betyder, at vandet finder ind i husene via kÌlderafløb, lyskasser, kÌlderskakte osv., og kloakforsyningerne modtager en rÌkke henvendelser fra mere eller mindre tilfredse borgere. Alle disse henvendelser skal naturligvis svares pü en professionel og serviceminded facon, og kloakforsyningerne skal placere ansvaret i den aktuelle sag. Derfor krÌver hver enkelt henvendelse ikke ubetydelige administrative ressourcer – i 2002 modtog Aal-

Oplysningerne fra skadeservicefirmaerne anvendes ligeledes ved planlĂŚgning og prioritering af kloakfornyelse, herunder valg af de optimale saneringstiltag, hvor 3 / $ 1 / Â? * * ( 5 6 ( 0 , 1 $ muligheden for at indgĂĽ aftaler med enkelte ejendomme om lokal bortskaf6HPLQDUHWV WWHUIRNXVSnSODQFKHIHQV felse af regnRJSODQO JJHUQHVLPDJH vandet kan vĂŚre et godt 7RUVGDJGHQPDML2GHQVH alternativ til traditionel 3URJUDP kloaksanering.

➜

5

.RPPXQLNDWLRQ IRUYLGHUHNRPQH

'HWJRGHGHWVN¥QQHRJGHQ¥NRQRPLVNHEXQGOLQMH 8GRYHUSU ULHQ /\WWHUGHWLORV" 0HQQHVNHWRJSDUDJUDIIHUQH  

Motivation Kloakforsyningerne har en rĂŚkke fordele ved at orientere forsyningens kunder, inden skaderne sker. Ikke mindst skader, der - som vand i kĂŚlde-

&DIpGHEDWHIWHU¿UHLQVSLUHUHQGHEXGIUDRSO JVKROGHUQH 0nOJUXSSH6HPLQDUHWHUnEHQ IRUDQVDWWHLDPWHURJNRPPXQHU 'HOWDJHUSULV0HGOHPPHUNU ,NNHPHGOHPPHUNU

IRUHQLQJHQ GDQVNHSODQFKHIHU

7LOPHOGLQJ,QGHQGHQPDMWLO SHPK#NROGLQJGN

6HPHUHSnZZZNWFYLGHQGN

23


udrykninger til vandskader, borg Kommune over 150 henidet firmaerne p.t. ikke er vendelser af denne type (inkl. gearet til registrering af gengangere)! vandskadernes årsag. NIRAS I Danmark skal kloakforsyforetager derfor en vurdering ningerne som udgangspunkt af de enkelte udrykninger ud kun aflede vand fra stueplan, fra nedbørsregistreringer og jf. vejledning fra Miljøstyrelsen antallet af samtidige udrykom »Betalingsregler for spildeninger. vandsanlæg«. Størstedelen af Ud over Falck og ISS er henvendelserne omkring opaftaler med firmaerne Polystuvet kloakvand drejer sig gon og Skadeservice Danimidlertid om vand i kælderen. mark ligeledes på trapperne. Forebyggende orientering Forsikringsoplysningen vuromkring dette forhold forvenderer, at disse fire firmaer står tes derfor at reducere antallet for minimum 85-90 % af det af ressourcekrævende henvensamlede antal udrykninger til delser væsentligt. vandskader af denne type i Under ekstreme regnhændDanmark. Yderligere kontakelser, der overstiger dimensiotes en række relevante lokale neringskriteriet for kloakken, er firmaer, der antages at foregener som følge af opstuvet tage de resterende 10-15 % kloakvand desuden hændelige af oprydningsarbejdet efter og ligger uden for kloakforsyvandskader. ningernes ansvarsområde. Folderen »Vand i kælderen« bl.a. til orientering af borgere berørt af opstuvet kloakvand. Såfremt de berørte borgere er orienteret om dette forhold, inden skaden opstår, må det Kloakforsyningens gode forventes, at antallet af ressourcematisk registrering af skadeservicefirmaserviceniveau - fuldskalaforsøg krævende henvendelser falder. ernes viden. i 2002 Selv ved helt ekstreme regnhændelser Skadeservicefirmaerne stillede sig i opleves gener imidlertid kun hos en første omgang skeptisk over for de juriKloakforsyningen i Aalborg Kommune meget lille del af de ca. 42.000 ejendiske forhold ved en systematisk overdeltog (ufrivilligt) i et fuldskalaforsøg i domme, der er tilsluttet det offentlige dragelse af sådanne personfølsomme sommeren 2002, hvor vejrguderne testkloaksystem i Aalborg Kommune. Kloakoplysninger. Derfor blev en uvildig jurist ede kloaksystemets funktion under flere forsyningen har derfor målrettet oriente- bedt om en vurdering, og med henvisekstreme regnhændelser med både lanringen til de ejendomme, hvor opstuvet ning til Persondatalovens § 6 stk. 1 litra ge og korte varigheder - og endda det kloakvand tidligere har medført skader. 6, var det hendes vurdering, at loven værst tænkelige: En kombination. Der giver hjemmel til overdragelse af de blev i alt registreret 4 regnhændelser ønskede oplysninger til offentlig forvaltmed gentagelsesperioder på 10 - 25 år. ningsvirksomhed. Hen over sommeren modtog KloakBorgerhenvendelser Denne afklaring af de juridiske forhold forsyningen et stort antal henvendelser banede vej for, at NIRAS i 2002 kunne fra borgere, der var generet af opstuvet Henvendelser direkte til Kloakforsyninforanledige en aftale mellem Kloakforsykloakvand - i alt 83 henvendelser fra forgen registrerer og håndterer Aalborg ningen i Aalborg Kommune og henskellige ejendomme. Kommune efter en fast procedure. F.eks. holdsvis Falck og ISS om overdragelse af Men bedømt ud fra oplysningerne fra anvendes det viste skema under samtaFalck og ISS var yderligere 627 ejenlen med de enkelte borgere, hvorved det sammenhørende adresser og datoer for udrykninger til vandskader. I første domme berørt af opstuvet kloakvand sikres, at alle relevante forhold omkring omgang overdrages oplysninger om alle ved de kraftige regnhændelser i sommehændelsen belyses og registreres. ren 2002. Udover de borgere, der henvender Sammenlagt har Kloakforsyningen sig direkte til kloakforsyningerne, afvikler således opnået kendskab til 710 ejenen lang række borgere selv skaderne domme med stuvningsproblemer i forefter opstuvet kloakvand i fællesskab bindelse med kraftig regn. Derudover med deres forsikringsselskab og et skamå det påregnes, at ejerne af et antal deservicefirma. Erfaringen viser faktisk, ejendomme har anvendt andre skadeat kun en lille del henvender sig direkte servicefirmaer eller selv har afhjulpet til kloakforsyningerne. problemerne uden at kontakte Kloakforsyningen, Falck eller ISS. Vurderet på baggrund af fuldskalaforAftaler med skadeservicesøget i 2002 er kloaksystemet i stand til firmaer i Aalborg Kommune at håndtere regnhændelser med gentagelsesperioder på 10 - 25 år for ca. 95 Da Falck og ISS tidligere har leveret % af ejendomme tilsluttet det offentlige oplysninger om udrykninger til vandskakloaksystem. For langt størstedelen af de der i forbindelse med enkeltstående skytilsluttede ejendomme leverer Kloakforbrudshændelser, fik Kloakforsyningen i Skema til registrering af borgerhenvendelser. syningen således et serviceniveau, der er 2001 den idé at foretage en mere syste24

24 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


væsentligt bedre end forventeligt på baggrund af de gældende dimensioneringskriterier (ingen opstuvning over rørtop ved 2-års regn for fællessystemer og 1-års regn for separatsystemer). Af de ca. 5 %, der oplever gener som følge af opstuvet kloakvand, viser erfaringerne fra 2002, at kun omkring 1 ud af 10 henvender sig til kloakforsyningen.

Folderen »Vand i kælderen« – orientering og reklame! De godt 700 ejendomme, der i sommeren 2002 var berørt af opstuvet kloakvand, fik inden »regntiden« satte ind i 2003 tilsendt folderen »Vand i kælderen« (jf. billede) fra Forsyningsvirksomhederne. Folderen oplyser på en letforståelig måde borgerne om ansvars- og forsikringsforhold, forebyggelse af skader samt typiske årsager til opstuvning af kloakvand. For enhver virksomhed er reklame et naturligt middel til at gøre opmærksom på de gode produkter, virksomheden leverer til kunderne. Den opsøgende orientering i folderen er derfor kombineret med lidt reklame for det ganske uundværlige produkt, Kloakforsyningen servi-

cerer sine kunder med - reklamen underbygges af fuldskalaforsøget i 2002.

Aftaler om lokal bortskaffelse I 1997 fik kloakforsyningerne med »Bekendtgørelsen om betalingsregler for spildevandsanlæg mv.« hjemmel til at yde kompensation til ejendomme, der ønsker at bortskaffe regnvand lokalt, og dermed delvis udtræder af den offentlige kloakforsyning. Kompensationen kan være op til 40 % af det nugældende tilslutningsbidrag. Aftalen forudsætter dog enighed mellem kommunen og den/de enkelte ejere. Denne mulighed er i mange tilfælde fordelagtig for både den offentlige kloakforsyning og ejeren. I relation til den nye nationale funktionspraksis kan det være et godt værktøj til at reducere belastningen frem for at opdimensionere kloakken. Ofte er alternativet - f.eks. separatkloakering - væsentlig mere bekostelig for såvel kloakforsyningen som for den/de enkelte ejere. Der findes mange andre eksempler på, at lokal bortskaffelse kan være et godt alternativ til mere traditionelle løsninger - f.eks. hvor fremføring af stik over privat grund og nyanlæg ved separering i små bysamfund kan undgås.

Opsummering Opsøgende orientering forventes at kunne reducere kloakforsyningernes administrative ressourceforbrug til behandling af borgerhenvendelser, der er affødt af opstuvet kloakvand. Ideen er, at reducere antallet af henvendelser fra de berørte borgere ved at gøre opmærksom på ansvars- og forsikringsforhold, forebyggende foranstaltninger og typiske årsager til skader. Orienteringen målrettes til de berørte ejere i samarbejde med skadeservicefirmaerne, der i Aalborg Kommune leverer oplysninger om udrykninger til vandskader i forbindelse med skybrud. Samtidig opnår Kloakforsyningen et væsentligt forbedret kendskab til kloakkens funktion i praksis - et godt udgangspunkt for at vurdere hvor kloaksystemet lever op til den kommende nationale funktionspraksis. Med henblik på at afhjælpe stuvningsproblemer og dermed leve op til den gældende funktionspraksis kan muligheden for at kompensere for enkelte ejendommes bortskaffelse af regnvand på lokal grund være et godt alternativ til mere traditionelle kloaksaneringstiltag. Frem for forøgelse af kloakkens kapacitet kan belastningen måske reduceres, og den lokale grundvandsdannelse kan øges. ■

ISS Damage Control samler det bedste fra de bedste indenfor kloak- og industriservice. ISS Damage Control samler aktiviteterne fra 6 tidligere selvstændige virksomheder, som alle har været en del af ISS i en årrække. Sammenlægningen har betydet en udvikling af de stærkeste kompetencer fra de enkelte virksomheder, indenfor TV-inspektion, kloak- og industriservice, der er nogle af vore kerneområder. Det lokale nærvær gør det muligt at styrke relationen til vore kunder, så vi i højere grad kan tage højde for den enkelte kundes ønsker og behov.

Rydagervej 27 2620 Albertslund Tlf.: 43 64 69 39

Smedevænget 15 4700 Næstved Tlf.: 55 70 04 84

Kløvkærvej 4 6000 Kolding Tlf.: 75 52 43 22

Svanevej 5 4400 Kalundborg Tlf.: 59 51 03 81

Ladhavevej 19 4970 Rødby Tlf.: 54 60 16 45

Glyngørevej 20 7800 Skive Tlf.: 97 52 28 22

25 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

25


Kommunesammenlægning og kloaksanering Jan Fjorder, Forsyningschef, Bornholms Regionskommune Vi har tidligere i Stads- og havneingeniøren bragt artikler om kommunesammenlægningen og dannelsen af den nye regionskommune på Bornholm. I denne artikel uddyber regionskommunens forsyningschef udfordringerne bl.a. på kloakrenoveringsområdet og med harmonisering af vandafledningsafgifter.

Ude i Østersøen – 135 km fra København, 37 km fra Sverige og 88 km fra Tyskland – ligger Bornholm. Øen er kendetegnet ved en fantastisk naturrigdom med landets 3. største skov, Almindingen, midt på øen. Ja, skov, strand, klipper og idylliske byer er karakteristiske kendetegn for Bornholm. Indtil kommunesammenlægningen i 1970 bestod øen af 21 købstads- og sognekommuner. Allerede på det tidspunkt talte mange varmt for en fremtid med kun én administrativ enhed på øen. Men det endte dengang med en opdeling i fem primærkommuner og en amtskommune. Der skulle gå yderligere 33 år før ’én ø – én kommune’-tanken blev en realitet. Men så den 1. januar 2003 så Bornholms Regionskommune dagens lys.

Forud var gået en vejledende folkeafstemning, hvor tre fjerdedele af øens vælgere sagde ja til en sammenlægning af de administrative enheder. Senere blev der afholdt valg til Regionsrådet. Dette begyndte sit virke – med titel af Sammenlægningsudvalg – den 1. juli 2002 og arbejdede altså et halvt år med organisering af den nye Regionskommune sideløbende med at de gamle kommunale råd afsluttede deres virke.

Den nye organisation Sammenlægningsudvalget valgte en styreform der er inspireret af Skanderborg Kommune og Vestsjællands Amt, der bygger på princippet ’Central styre – decentral ledelse’. Ideen er, at organi-

Regionsrådet valgte at kombinere gammelt og nyt i sit logo, for at udtrykke ønske omforandring, der hviler på historiske værdier, Bornholms egenart og kvalitet.

sationen opdeles i selvstændige virksomheder, som baserer deres virke på en aftale (kontrakt) med Regionsrådet. Jeg har hørt nogen sige, at vi mere eller mindre har atomiseret organisationen. Det er dog ikke korrekt! Men der er foretaget en gennemgribende opdeling.

ONDT I VEJNET OG ØKONOMI? Glem de ubehagelige overraskelser og få styr på økonomien. En funktionskontrakt med os lægger faste rammer for vejnettets vedligeholdelse og økonomien bag. Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk 26

26 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Først i 29 såkaldte politikområder, som igen er opdelt i ca. 120 virksomheder. Langt størstedelen af virksomhederne er de eksisterende institutioner – f.eks. skoler, plejehjem og børnehaver – men også de tidligere forvaltninger er nu opdelt i selvstændige enheder. På det tekniske område ser opdelingen sådan ud: Politikområde 17 BAT BOFA Forsyningsvirksomheden Politikområde 18 Plan & Byg Politikområde 19 Vej & Park Bornholm Vejvirksomheden Politikområde 20 Faste Anlæg

gange om måneden og drøfter tværfaglige opgaver, fælles tiltag og andre områder, som man finder det hensigtsmæssigt at have ’fælles fodslag’ omkring. De nye virksomheder er fordelt rundt på øen i de tidligere rådhuse. Det har både fordele og ulemper. Fordelene er bl.a., at der ikke er behov for at bygge nyt og at administrationen fortsat er synlig på hele øen. Ulemperne er, at beslægtede virksomheder kan ligge langt fra hinanden og at mange medarbejdere nu – efter bornholmske forhold – har langt til arbejde. På det tekniske område ligger de to tidligere etablerede virksomheder, BAT og BOFA, i Rønne, hvor også Vej & Park Bornholm har til huse. I Tejn er ca. 70 medarbejdere i Natur & Miljø, Faste Anlæg og Plan & Byg placeret og i Nexø ca. 35 medarbejdere i Vej- og Forsyningsvirksomhederne.

Virksomhedsdannelsen Da opdelingen i politikområder og virksomheder var på plads i oktober 2002, blev alle chefstillinger opslået internt. På det tekniske område var der seks chefstillinger, der skulle besættes foruden en leder af fagsekretariatet. Den tidligere tekniske chef i Nexø Kommune gik på pension pr. 1. januar 2003 og stillingen i Rønne Kommune havde været vakant i over et år. Så der var fire tekniske chefer ’tilbage’ som nu blev chefer i fire af de nydannede virksomheder. I Vej & Park Bornholm blev den tidligere driftsleder fra Rønne Kommune ansat som entreprenørchef og i Forsyningsvirksomheden fik jeg jobbet som chef. Undertegnede var tidligere afdelingsingeniør i Rønne Kommune med ansvar for forsyning og miljø.

Politikområde 21 Natur & Miljø BAT og BOFA er henholdsvis trafik- og affaldsbortskaffelsesvirksomheder, som før sammenlægningen havde status af fælleskommunale virksomheder og Vej & Park Bornholm er en entreprenørvirksomhed. De øvrige fem virksomheder er dem, der i en mere traditionel organisation ville udgøre teknik- og miljøforvaltningen. Der er ikke længere forvaltninger med beføjelser over virksomhederne. De stående udvalg har heller ikke længere driftsansvar. Det ligger i virksomhederne og legaliseres gennem de aftaler, som årligt indgås mellem virksomheden og Regionsrådet. Dels for at sikre rådgivning og sparring til det politiske niveau og dels for at binde organisationen sammen er der etableret en direktion med mindre fagsekretariater på de enkelte fagområder. Endvidere findes nogle stabsfunktioner – f.eks. Personalesekretariat, Budgetsekretariat og IT-sekretariat. Visse virksomheder benævnes leverandørvirksomheder. De har 0-budget og lever af at sælge ydelser til de øvrige virksomheder. Det gælder f.eks. entreprenørvirksomheden Vej & Park Bornholm. For at sikre den overordnede koordinering af tværfaglige opgaver, er der etableret fagråd. På det tekniske område består fagrådet af cheferne for de tekniske virksomheder og lederen af fagsekretariatet samt den direktør, som bl.a. har det overordnede ansvar for det tekniske område. Fagrådet mødes en til to 27 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

27


Der skal laves ny planlægning og findes fælles retningslinier for kloakrenovering, når kommuner lægges sammen.

Chefernes første opgave var at beskrive de nye virksomheder, med opgaver, organisation, forventet personalebehov m.v. Derefter forestod opgaven med at dimensionere virksomhederne. De ’gamle’ tekniske chefer havde udarbejdet præcise opgørelser over hvad deres tidligere medarbejdere havde været beskæftiget med, og da snitfladerne mellem de nye virksomheder var diskuteret på plads, kunne den endelige personalenormering tildeles. Primo december 2002 blev medarbejder- og afdelingslederstillinger opslået internt, og alle medarbejdere kunne søge på dem, og inden vi gik på juleferie havde stort set alle modtaget besked om deres fremtidige arbejdsområde og arbejdsplads. Der skulle dog gå tre måneder før flytningen reelt blev påbegyndt og først omkring sommerferien var alle på plads i deres nye virksomhed.

Forsyningsvirksomheden Forsyningsvirksomheden i Bornholms Regionskommune varetager kloakforsyning på hele øen, vandforsyning hvor den ikke varetages af private vandværker og varmeforsyning fra halmvarmeværker i to mindre bysamfund. Bornholms Regionskommune er med sine 588 km2 arealmæssigt landets største kommune – endnu! Kommunen har godt 44.000 indbyggere. 17.000 ejendomme er tilsluttet det offentlige 28

kloaknet og der afregnes efter en årlig afledt vandmængde på 2,3 mio. m3. Kloaksystemet består af 560 km afløbsledninger foruden stikledninger, 175 pumpestationer og overløbsbygværker og 7 større renseanlæg samt flere mindre renseanlæg i landområder. Det største renseanlæg – Rønne-Hasle Renseanlæg med en kapacitet på 72.000 pe – er opført i 1996 i et samarbejde mellem tidligere Rønne og Hasle kommuner. Virksomheden leverer vand til 10.500 ejendomme og her afregnes efter et årligt forbrug på 1,5 mio. m3. Vandledningssystemet består af 670 km. vandledninger, 9 vandværker med i alt 49 boringer, 8 højdebeholdere og 14 trykforøgere. Det største vandværk – Smålyngsværket – er opført i 1979 i et samarbejde mellem tidligere Nexø og Aakirkeby kommuner. Vandværket leverer nu ca. 500.000 m3 vand årligt, men har været helt oppe på næsten 1.200.000 m3 i 1990, så anlægget har stor reservekapacitet. Virksomheden har i alt 42 medarbejdere som er fordelt med 16 i forvaltningsdelen og 26 i driftsenhederne. Forvaltningsdelen er fysisk placeret i gode velfungerende lokaler på det tidligere Nexø Rådhus. Her foregår planlægning, projektering, ledningsregistrering, takstadministration m.v. Forvaltningen er organiseret i to afdelinger – henholdsvis for kloak/spildevand og Vand/Varme – samt et sekretariat. Afdelingerne er gearet til selv at udføre en væsentlig del af såvel planlægnings-

som projekteringsopgaverne. Der er dog også i nogen grad behov for, at visse opgaver udføres af private rådgivende ingeniørfirmaer. Hidtil har entreprenørafdelingerne i de enkelte kommuner udført en stor del af entreprenørarbejdet for forsyningsenhederne. Fremover vil en stor del af opgaverne blive udbudt til private entreprenører. Vej & Park Bornholm opfordres dog til at afgive kontrolbud, og når det viser sig, at en opgave løses bedst og billigst i eget regi, vil Vej & Park Bornholm blive tilbudt at udføre opgaven. Organisering af virksomhedens driftsenheder følger samme princip som i forvaltningen. Driftslederne for henholdsvis Kloak/Spildevand og Vand/Varme er placeret i forvaltningen – dels for at sikre at driftserfaringer indgår i den daglige opgaveprioritering og dels for at rette fokus mod samdrifts- og stordriftsfordele. Kloakområdet er opdelt i tre distrikter med base i Rønne, Nexø og Tejn på de tre største renseanlæg. Området varetages af 13 medarbejdere. Vandområdet er inddelt i 2 områder – Nord og Syd – med base i Olsker og Nexø. Området varetages af 9 medarbejdere. De to halmvarmeværker passes af 2 medarbejdere. Den daglige ledelse i de enkelte distrikter varetages af en driftsmester. Det er nu ved at være et år siden virksomheden blev samlet. Selve virksomhedsdannelsen forløb forholdsvis smertefrit. De 26 medarbejdere i driftsenhederne blev fordelt på en lidt anden måde rundt på øen, men fortsatte ellers nogenlunde med at virke med det de hele tiden havde arbejdet med. De 16 medarbejdere i forvaltningsdelen skulle jo søge deres stillinger, og jeg er glad for at kunne sige at de alle 16 havde søgt til Forsyningsvirksomheden. Der er medarbejdere fra alle 5 gamle kommuner og også en enkelt fra den tidligere amtskommune.

Hvilke væsentlige problemer stødte vi på i forbindelse med sammenlægningen? Planlægningsfasen opfattes af mange som meget kort. Det samme gælder perioden med virksomhedsbeskrivelse, dimensionering, ansættelse af medarbejdere og fysisk flytning. På den anden side er ingen interesseret i at perioden skal være for lang. I perioden er al fokus rettet mod organisationsdannelse og ’hvad skal der nu ske med lille mig!’ og de egentlige arbejdsopgaver kommer derfor til at lide under manglende opmærksomhed. Men enten et halvt års tid mere til planlægning m.v. eller også accept af en turbulent opstart, hvor 28 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


meget flyder – men altså i så fald med bred politisk accept. IT og telefonbetjening viste sig at skabe væsentlig større problemer end forudset. På trods af nøje planlægning og valg af kendte teknikker var der i flere måneder store vanskeligheder med kommunikationen både internt og eksternt. Det medførte forståeligt nok megen kritik! Andre problemer var i nogen grad forudsigelige. Sammenlægningsudvalget og direktionen havde på visse administrative områder valgt lidt forkromede løsninger. Et helt nyt regnskabs- og ressourcestyringssystem – Kommunedatas KOMPAS – skulle implementeres overalt i organisationen i løbet af 2003. Der blev valgt edb-baseret sags- og dokumenthåndteringssystem til journalisering, hvor oplæring og indkøring beslaglagde mange ressourcer. Der er ingen tvivl om, at en sammenlægning er et velvalgt tidspunkt for indførelse af nye mere effektive arbejdsmetoder. Men det er også kendt, at komplekse administrative systemer sjældent fungerer tilfredsstillende fra dag eet. Set i bakspejlet, kunne indførelse af de nye systemer sikkert med fordel have foregået over en længere periode. Det der typisk er sket – og som også er fremgået af læserbreve, avisartikler og TVudsendelser – er, at når vitale områder ikke har virket tilfredsstillende i længere perioder, er det for udenforstående blevet opfattet som om det er kommunesammenlægningen eller den valgte organisationsform der har skylden for alle fortrædelighederne, selv om det sikkert i vid udstrækning skyldes mere teknisk betonede problemer. Hvilke problemer har sammenlægningen medført specielt for personalet? I første omgang – indtil alle stillinger var besat medio december 2002 – var det største problem nok, hvor man skulle arbejde og hvad man skulle arbejde med. Afstande på Bornholm er ikke så store, men mange medarbejdere har per tradition bosat sig tæt på deres arbejdsplads og var bestemt ikke glade for at skulle arbejde på den anden side af øen. Et andet problem var, at det forud for sammenlægningen blev politisk bestemt, at der inden for de første tre år efter sammenlægningen skulle spares 7,5% på det administrative personale. Der var heldigvis en del vakante stillinger, som man havde valgt ikke at besætte tæt på sammenlægningen, som medførte at de første 3-4% blev klaret uden afskedigelser. Men efterfølgende er der sket afskedigelser for at opnå resten af besparelsen. Når man ser dette i lyset af, at alle måtte løbe hurtigt og yde en ekstra indsats for at få enderne til at 29 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

Kloakrenovering i Rønne.

hænge sammen, er det forståeligt, at det har givet anledning til frustrationer. Nu er besparelsen opnået og der er ro omkring personalenormeringer. Det første år har været hårdt for alle, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er bred enighed om, at det er det rigtige vi

har gjort. Sammenlægningen har givet et løft. Før sad mine medarbejdere alene eller få stykker sammen i hver sin lille kommune. Nu sidder vi 16 i forvaltningsdelen, som arbejder med samme fagområde. Det har åbnet mulighed for

Trafikværn

NYT FRA DAV

Stålværn Højde 50 cm. Opfylder kravene til Euro Norm EN 1317-2 og sikkerhedsklasse T3.

Stålværn Højde 90 cm. Opfylder kravene til Euro Norm EN 1317-2 og sikkerhedsklasse T3 og H2.

BSWF

System Spengler

Betonværn Højde 115 cm. Opfylder kravene til Euro Norm EN 1317-2 og sikkerhedsklasse T3 og H2.

DAV leverer og monterer disse effektive og fleksible trafikværn-løsninger til alle behov. Midlertidige vejændringer - beskyttelse af vejarbejdere - kollisionsvenlig konstruktion.

Kontakt DAV med henblik på fyldig og informativ præsentation.

Dansk Auto-Værn A/S Tietgensvej 12 · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 82 29 00 · Fax 86 82 29 50 Grønningen 10 F · 4130 Viby Sj. · Tlf. 48 17 31 42 · Fax 48 14 04 42 www.dansk-auto-vaern.dk

29


et fagligt fællesskab som vi ikke havde tidligere, hvor den enkelte medarbejder havde langt mere forskelligartede opgaver. Det har også medført, at den enkelte medarbejder kan specialisere sig indenfor de faglige discipliner. Et lidt overordnet problem har med selve dimensioneringen af virksomhederne at gøre. Da jeg i sin tid skulle sammensætte de medarbejderkompetencer, som jeg skønnede var vigtigst, så fokuserede jeg meget på at skabe en faglig dygtig virksomhed. Det har dog hele tiden stået klart, at virksomhederne skulle være selvstændige og at så mange administrative opgaver som muligt skulle ligge i virksomheden. Men den side af sagen havde ikke min fulde opmærksomhed – og det samme gælder for mange andre ledere. Det har medført, at vi mangler medarbejdere med kompetencer f.eks. indenfor det personale- og regnskabsmæssige. Disse opgaver skal også løses og det har betydet, at jeg efterfølgende har måttet foretage visse justeringer i arbejdsopgaver. Hen ad vejen må jeg så justere medarbejderkompetencerne så alle områder bliver tilgodeset. Overordnet sker der også netop nu en evaluering af organisationen og snitfladerne. Det vil uden tvivl munde ud i, at der bliver lidt færre virksomheder og også at visse mere komplicerede funktioner ikke længere skal foregå i virksomhederne men samles i stabsfunktioner – f.eks. ansættelse og afskedigelse, regnskabsafstemning o.l.

Virksomhedsaftalen I det første år agerede virksomhederne uden en aftale med regionsrådet. Men efter budgettet for 2004 var vedtaget medio oktober 2003 begyndte arbejdet med at formulere virksomhedsaftalerne for 2004. Det væsentlige indhold i aftalerne er • en beskrivelse af virksomheden med en række faktuelle oplysninger, • virksomhedens mål – de overordnede politiske mål og virksomhedens egne mål og en ydelsesbeskrivelse, • budget – altså den økonomiske ramme og forudsætningerne for budgettet • og endelig et afsnit om hvad central styring og decentral ledelse betyder for virksomhedslederens ageren i dagligdagen. ’Central styring’ indebærer at politikerne afstikker kursen. I praksis foregår det ved dialogmøder, hvor f.eks. lederne af de 30

tekniske virksomheder forelægger virksomhedernes forslag til politiske målsætninger og prioriterede ydelser for Teknik & Miljøudvalget. Forslagene diskuteres og tilrettes før endelig formulering i aftalen. Aftalen godkendes endeligt i Regionsrådet. Aftalen for 2004 kalder vi en 1. generationsaftale. Den skal nu bruges, evalueres og tilpasses så aftalen for 2005 nok bygger på 2004-aftalen, men bliver bedre og mere operationel. Målet er, at vi efter denne treårsperiode er helt på plads med aftalesystemet. I Forsyningsvirksomhedens aftale indeholder afsnittet om målsætninger først de prioriterede ydelser. Det er de ydelser, som er formuleret i dialog med Teknik & Miljøudvalget. Her er oplistet seks punkter f.eks. • Det har høj prioritet, at det omfattende system af forsyningsledninger og anlæg vedligeholdes og renoveres efter behov. I 2004 vil arbejdet med udarbejdelse af fornyelsesplaner på vand- og kloakområdet blive indledt. Som grundlag for disse planer skal manglende oplysninger om ledningssystemers beliggenhed og tilstand fremskaffes og indtastes i de respektive databaser. • På grund af kommunesammenlægningen skal der udarbejdes en ny samlet spildevandsplan, som beskriver de kommende års tiltag på spildevandsområdet, og en tilsvarende vandforsyningsplan. • Forsyningsvirksomheden har fortsat fokus på områder hvor der kan opnås effektiviseringer og rationaliseringer og dermed besparelser som følge af kommunesammenlægningen – f.eks. samkøring af vagtordninger, nedlæggelse af mindre renseanlæg, tilpasning af antal medarbejdere m.v. Derefter oplistes en række mål, som virksomheden selv har sat sig på kort sigt som f.eks. • Der vil i 2004 blive sat fokus på oplæring af relevante medarbejdere i anvendelse af virksomhedens projekterings- og ledningsregistreringsværktøjer – MicroStation, DasGraf, VandGraf, Mapinfo m.fl. • Anlæg til overvågning af renseanlæg, vandværker m.m. skal samkøres og/eller opgraderes med henblik på at sikre leveringssikkerhed og effektivisering. Det er helt klart, at målene her og nu har to hovedsigter, nemlig – især fra

politisk side – rationaliseringsgevinster og – især fra virksomhedens side – samordning af data og indførelse af fælles systemer til projektering, overvågning m.v. Dette er nok en helt forudsigelig situation. Begge områder er vigtige. I dag, hvor benchmarking er et mantra, er det vigtigt at organisationen trimmes. Men det er også vigtigt, at vi i løbet af forholdsvis kort tid får opbygget en homogen virksomhed. Der var noget forskellig standard i de nu sammenlagte kommuner på mange områder. Det gælder f.eks. • ledningsregistrering generelt • kloakrenovering • udbygning af vandforsyning i landområder På ledningsregistreringsområdet havde de bornholmske kommuner heldigvis valgt samme værktøj nemlig ledningsregistreringsprogrammerne DasGraf og VandGraf. Det har i høj grad lettet samkøringen. Kommunerne har i de senere år prioriteret ledningsregistrering højt. Dette omfatter på kloakområdet også TV-inspektion af afløbsledninger. I den tidligere Rønne Kommune er samtlige 170 km. kloakledninger TV-inspiceret og det betyder at vi nu kan koncentrere indsatsen på dette område i de øvrige bysamfund på øen. På kloakrenoveringsområdet havde et par af de tidligere kommuner udarbejdet handlingsplaner for kloakfornyelse og var godt i gang med gennemførelsen. I tidligere Rønne Kommune blev der således for få år siden vedtaget en handlingsplan, som indebar en årlig renoveringsudgift på 8-9 mio. kr. i 15 år. Tidligere var der blevet brugt ca. 3 mio. kr. årligt. For at kunne gennemføre denne plan måtte vandafledningsafgiften naturligvis hæves hvilket skete over en kortere årrække.

Kloakrenovering i Regionskommunen Med kommunesammenlægningen skulle vandafledningsafgiften harmoniseres. For 2003 meddelte Indenrigsministeriet dispensation til at opretholde forskellige vandafledningsafgifter i de tidligere kommuner. Men fra 2004 skulle afgiften harmoniseres. Der blev opnået politisk enighed om, at den harmoniserede afgift skulle beregnes som et vægtet gennemsnit af de fem tidligere gældende vandafledningsafgifter minus 50 øre. Beløbet reguleres efter Danmarks Statistiks Nettoprisindex. 30 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


På vandområdet er det ikke et lovkrav at taksterne skal harmoniseres i forbindelse med en kommunesammenlægning. Det valgte vi alligevel at gøre ud fra den overordnede betragtning, at en kommunesammenlægning bør medføre, at så mange områder som muligt harmoniseres. Også den nye vandtakst blev beregnet som et vægtet gennemsnit af de tidligere takster minus 50 øre. At begge afgifter efter en gennemsnitsberegning blev nedsat med 50 øre skal signalere en forventning om, at en sammenlægning nødvendigvis må medføre en rationaliseringsgevinst. Virksomheden har imidlertid ikke lovet at kunne opnå en besparelse på dette niveau fra år eet. Men arbejdet med at trimme virksomheden er allerede påbegyndt. Der er f.eks. udarbejdet en plan for nedlæggelse af flere mindre renseanlæg inden for de nærmeste år og de vagtordninger som var gældende i de tidligere kommuner er sagt op og bliver erstattet af mindre forkromede ordninger. Det vurderes også i øjeblikket om antallet af medarbejdere i driftsenhederne er optimalt i forhold til dels de nye opgaver og dels om visse opgaver fortsat skal løses i eget regi eller af private aktører. Men når dette er sagt, står det også klart at på kloakrenoveringsområdet har vi ikke flere penge nu end vi havde tidligere. Nu er beløbene blot lagt sammen. Der skal i løbet af 2004 udarbejdes en samlet spildevandsplan for hele øen, og der skal i løbet af de næste par år udarbejdes en samlet handlingsplan for kloakfornyelse. Først derefter kan vi sige om det nu afsatte beløb på ca. 18 mio. kr. til formålet er tilstrækkeligt. Umiddelbart kan man sige, at når en kommune som Rønne arbejdede målrettet efter en fornyelsesplan, så må dette arbejde nu nødvendigvis indrette sig efter en større samlet plan. Betyder det, at den allerede igangværende kloakrenovering står som taber i sådan en kommunesammenlægning? Nej, det mener jeg ikke! Bornholm er som bekendt et udkantsområde, med alt hvad deraf følger. Det var nogle forholdsvis fattige kommunale enheder der blev lagt sammen. Det bliver de ikke pludselig rige af! Lige så lidt som når to mindrebemidlede ’singler’ vælger at flytte sammen. De er stadig mindrebemidlede! Men det giver alligevel nogle muligheder som de ikke havde før – én husleje, ét kostbudget, én bil osv. Det samme gælder i forbindelse med en kommunesammenlægning. Det gælder blot om at have øje for de fordele der helt klart er og så udnytte dem. 31 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

Fokuserer vi på kloakrenovering er der mange åbenbare fordele ved en større enhed. Jeg har allerede peget på områder som fælles ledningsregistreringssystemer, vagtordninger og nedlæggelse af mindre effektive renseanlæg. Men også i forbindelse med planlægning og udførelse af den meget omkostningstunge kloakrenovering er der bestemt noget at hente. Den større ekspertise i forvaltningen medfører mere gennemarbejdede projekter, hvor alternative renoveringsmetoder indgår. Indsatsen kan koncentreres om de områder, der er mest lidende, hvor også udførelsen kan billiggøres af større samlede projekter. Den større enhed gør det desuden nemmere at udnytte konkurrencefordele. Når større anlægsarbejder, større mængde af TV-inspektion eller flere løbende meter kloakrenovering efter No-Dig princippet udbydes, må det formodes, at det er muligt at høste gavn af en øget interesse fra entreprenørernes side og dermed øget konkurrence. I den nye Forsyningsvirksomhed i Bornholms Regionskommune er det intensionen her efter sammenlægningen, at få opbygget en sund virksomhedskultur med fokus på faglighed og god betjening af brugerne. Vi har ikke én kommune der nu har optaget de andre. Nej, alle medarbejdere er kommet med deres specielle viden og arbejdsmetoder og nu er opgaven at finde den bedste fællesnævner. Det første år har arbejdsmæssigt været hårdt men med mange lærerige udfordringer. Vi er i en spændende proces, hvor vi nu godt tør sige at lyset for enden af tunnelen, ikke bare var lyset fra et modkørende tog, men – som vi havde håbet – omridset af en organisation med fagligt velfunderede virksomheder, der er gearet til at møde udfordringerne i et samfund præget af forandring. På grund af Bornholms Regionskommunes specielle geografi – med vand på alle sider – forventer vi ikke at overvejelserne efter Strukturkommissionens rapport, medfører større ændringer for os – og da slet ikke når emnet i dag er kloakforsyning. Men skulle det vise sig, at også I bliver ’ramt’ af en sammenlægning, skal I vide, at vi meget gerne står til rådighed med den erfaring vi indtil nu har oparbejdet. ■

Bureau for offentlig kommunikation

Frederikshavn Fredericia København

Denne artikel har været bragt i FKS´50 års jubilæums program.

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk


Ny anvisning om olieudskillere Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut Er de olieudskillere vi anvender i afløbssystemerne gode nok, og bruger vi dem rigtigt ? Rørcentret har udgivet en ny anvisning om olieudskillere.

Olie- og benzinudskillere har man kendt siden starten af 1900-tallet, og i »Forskrifter for afløb fra ejendomme« fra 1924 er benzinudskillere nævnt. Det var normalt brandvæsnet og kommunen, der bestemte udformningen. Siden da har benzin/olieudskillere levet et stille liv. De er blevet brugt, fordi det stod i loven, at man skulle, med det er først inden for de sidste 20 år, at der er blevet sat fokus på, om de overhovedet fungerede. I 1974 blev den tvungne VA-godkendelsesordningen indført, og for at opnå en VA-godkendelse blev benzin/olieudskillere afprøvet efter en tysk norm, der angav, at den skulle kunne udskille 97 % af den tilførte olie i prøvningssituationen. I 1985 havde man 6 VA-godkendte udskillertyper i Danmark. I 2003 er der 25. I starten af 90'erne blev man opmærksom på, at olien, der blev tilført en olieudskiller, ofte var emulgeret, enten fordi man brugte sæber, eller fordi man brugte højtryksspuler. Når olien er emulgeret, løber den lige igennem en olieudskiller uden at blive udskilt. Dette satte gang i udviklingen. Der blev udviklet nye typer af olieudskillere, der bedre kunne udskille emulgeret olie, de såkaldte koalescensudskillere. Desuden blev man opmærksom på, at nogle sæber emulgerede olien så kraftigt, at den var umulig at udskille, selv i en koalescensudskiller. 32

Europæisk standard og ny anvisning Mange af disse nye erfaringer er inddraget, dels i den danske byggelovgivning og miljølovgivning, hvor der findes regler for udformning og anbringelse af benzin/olieudskillere. Desuden er der netop vedtaget en Europæisk standard for olieudskillere. DS/EN 858 – Olieudskillere. Denne standard består af en obligatorisk del, der angiver, hvilke krav der stilles til en olieudskiller, for at den i fremtiden skal kunne CE-mærkes. Til standarden hører også en frivillig del, der angiver regler for projektering og dimensionering af olieudskilleranlæg. Alle disse nye tiltag er samlet i en ny anvisning om olieudskillere, som Teknologisk Institut har udgivet i marts 2004. Lovgivning og miljøkrav: Henvisninger til gældende dansk lovgivning der er relevant, når der arbejdes dels med nye anlæg, dels med vedligeholdelse af benzin/olieudskillere. Valg, dimensionering og projektering af olieudskillere: Her beskrives, hvilke udskillertyper der findes, og hvornår man skal anvende traditionelle gravimetriske udskillere, og hvornår man skal anvende koalescensudskillere. Desuden angives, hvordan man dimensionerer udskilleren og sandfang samt ledningerne før og efter.

Drift og vedligehold: Drift og vedligeholdelse er vigtigt. Dels skal udskillere tømmes og fyldes med vand , inden de igen tages i brug. Dels er det meget vigtigt for udskilleres funktion, at man har styr på de processer, der foregår før udskilleren. Selv den bedste udskiller kan ikke udskille olien, hvis man bruger de forkerte sæber eller kører med unødvendige høje tryk på højtryksspuleren. Tæthedsprøvning: Her gennemgås reglerne for, hvordan en udskiller kan tæthedsprøves, og hvornår den skal kasseres på baggrund af tæthedsprøvningen. Desuden angives de erfaringer, som mange danske kommuner har gjort med tæthedsprøvning af eksisterende olieudskillere. Ældre udskillertyper: her gennemgås de ældre typer af olieudskillere, man kan finde i eksisterende anlæg. Reparationsmetoder: I dette afsnit gennemgås de reparationsmetoder, som kan anvendes til reparation/renovering af utætte udskillere. Vurdering af ældre udskilleres funktion: I et anlæg, der er 20 år gammelt, kan produktionsprincipper mv. godt have ændret sig meget i 20 år. Kan den eksisterende udskiller fungere tilstrækkelig effektivt med den nye belastning ? I dette afsnit er der opstillet metoder, der kan anvendes til at vurdere eksisterende udskillere, før der tages beslutning om reparation kontra udskiftning. Anvisningen er rettet mod kommunale sagsbehandlere, ejere af olieudskilleranlæg, entreprenører og producenter/ leverandører af anlæg. Anvisningen kan købes hos Byggecentrums Boghandel, telefon 7012 0600. ■ 32 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Helhedsorienteret Parkforvaltning INDBYDELSE TIL KONFERENCE 5. M A J 2 0 0 4

Præsentation og diskussion af et nyt servicekoncept for offentligt-privat samarbejde vedrørende drift af grønne områder

DEN KONGELIGE VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Konferencen sætter fokus på fremtidens udbud af grønne driftsopgaver gennem projektet Helhedsorienteret Parkforvaltning – HelPark. HelPark anviser nye veje til forbedrede samarbejdsformer og optimale faglige løsninger, hvor planternes dynamik, den arkitektoniske helhed, den gartneriske kompetence samt borgernes ønsker er i højsædet. Konferencen består bl.a. af indlæg vedrørende: Udliciteringsrådets forventninger til offentligt-privat samspil inden for det tekniske område set i lyset af Strukturkommissionens betænkning Erhvervs- og Boligstyrelsens forventninger og prioriteringer til løsning af fremtidens offentlige serviceopgaver Præsentation af HelPark konceptet Kommentarer til HelPark fra bl.a. Kammeradvokaten, Kommunernes Landsforening og Danske Anlægsgartnere Håndværksrådets holdning til, om det private erhvervsliv er gearet til de fremtidige udfordringer inden for offentligt-privat samarbejde Se hele konferenceprogrammet på www.SL.kvl.dk.

Praktiske oplysninger Tilmelding til Karin Gregersen hurtigst muligt på krg@kvl.dk eller tlf. 7588 2211. Prisen for abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste er 2.400 kr. og for ikke-abonnenter 3.000 kr. ekskl. moms. HelPark er et udviklingsprojekt, der gennemføres af Skov & Landskab, Herning Kommune, NIRAS Rådgivende Ingeniører og Hedeselskabet. Projektet er finansieret af Erhvervs- og ARRANGØR

Boligstyrelsen.

Skov & Landskab

Yderligere oplysninger fås hos projektsekretær Karen Sejr, ksp@kvl.dk.


CE-mærkning af afløbsprodukter Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut Brugerne tror, at CE-mærkning er et kvalitetsstempel. Det er det ikke.

Hidtil har vi haft krav til mærkning af vores afløbsprodukter inden for skel, og i forbindelse med VA-godkendelse er der altid sket en 3.-parts kontrol af produkterne. Dette giver sikkerhed for brugeren. Denne sikkerhed forsvinder, når vi skal begynde at anvende CE-mærkede produkter. CE-mærkningen giver ikke garanti for kvalitet, og den lægger et langt større ansvar ud til kommunen og brugerne end den kendte VA-godkendelse. I den europæiske standardiseringsorganisation CEN har man i de seneste 30 år arbejdet på at udfærdige fælles europæiske standarder. På vand- og afløbs-

området bliver det til mere end 200 standarder, som på sigt skal erstatte vores nationale standarder. Af disse bliver kun et fåtal harmoniserede. Kun produkter, der produceres efter en harmoniseret standard, kan CEmærkes, og CE-mærkningen er obligatorisk.

CE-mærket CE-mærket er det eneste obligatoriske overensstemmelses-mærke, der må anvendes inden for EU's indre marked, og erstatter derfor eventuelle nationale

Ajstrup Byvej 18 • 8340 Malling • Tlf. 8693 2593 E-mail: agraf@agraf-byplan.dk Web: www.agraf-byplan.dk

34

overensstemmelses-mærker, fx VA-godkendelsen. Reglerne om CE-mærkning gælder også byggevarer, der udelukkende produceres til hjemmemarkedet. CE-mærkede byggevarer må ikke underkastes nationale krav om nye prøvninger eller godkendelser, men skal frit kunne sælges i alle lande, der er omfattet af det indre marked. Anvendelsen af byggevarer – også CE-mærkede – skal som hidtil ske efter national lovgivning. Dette indebærer, at landenes nationale krav til håndtering af farlige stoffer, til last og sikkerhed mv. respekteres, således at et byggeprodukt, der er i strid med disse regler, fortsat ikke kan anvendes, selv om det er CEmærket. CE-mærket giver ikke oplysninger om kvalitet. Derfor er det muligt at supplere CE-mærket med frivillige mærker. Brugen af frivillige mærker forudsætter dog, at disse ikke kan forveksles med CEmærket.

Afløbsområdet På afløbsområdet forventes der at komme harmoniserede standarder for følgende produkter: betonrør og –brønde, plastrør, rustfri stålrør, dæksler, stigetrin og brøndstiger, glaserede lerrør, afløbsrender, pumpeanlæg, vakuumventiler, højvandslukker, septiktanke, minirenseanlæg samt olie- og fedtudskillere. På nuværende tidspunkt er det kun standarderne vedrørende pumpeanlæg, der er så langt, at man kan CE-mærke produkterne.

VA-godkendelsen forsvinder I forbindelse med VA-godkendelser er vi vant til 3.-parts kontrol i forbindelse med godkendelsen. 34 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


For de fleste af afløbsprodukterne gælder det, at man i CEN har placeret produkterne i den »laveste« kategori vedrørende 3.-parts kontrol. Dette medfører, at det er producenten eller importøren selv, som angiver, at hans produkt er kontrolleret og opfylder kravene i standarden. Når et produkt kan CE-mærkes, bortfalder VA-godkendelsen og dermed den 3.-parts kontrol, som vi er vant til.

Markedskontrol Det er kommunen, der i forbindelse med en byggesagsbehandling skal/kan kontrollere, at relevante produkter er CE-mærket, og at relevant dokumentation foreligger. Hvis kommunen opdager, at der mangler CE-mærkning eller dokumentation for, at standardens krav er opfyldt, skal de underrette ejeren samt Erhvervsog Boligstyrelsen. Det er derefter Erhvervs- og Boligstyrelsen, der giver fabrikanten påbud om at rette op på forholdene. Alle led i byggeriets omsætning, altså både grossister, entreprenører, rådgivere mv. er forpligtet til at medvirke til markedskontrollen.

CE-mærkning af afløbsprodukter halter.

Fremtiden Afløbssystemer bliver gravet ned, og hidtil har vi kunnet glemme dem i 50 år. Sådan bliver det ikke nødvendigvis i fremtiden, hvor vi kan risikere at grave produkter ned, der ikke opfylder vores

nuværende kvalitetskrav. Der stilles derfor store krav til myndigheder, fabrikanter, entreprenører og brugere, hvis vi også i fremtiden skal have afløbssystemer, der kan holde i ca. 50 år. ■

Effektive spildevandsløsninger

Miljø og økonomi... Tidligere talte vi om miljøomkostninger - i dag taler vi om miljøinvesteringer. Som leverandør af komplette spildevandsløsninger inden for renseanlæg og afløbssystemer ved vi, at det forpligter - for også investeringerne på miljø- området skal give det bedste afkast. Vi løser opgaven gennem målrettet effektivitet i alle faser af ethvert projekt: I planlægningen, projekteringen og etableringen af anlægget. Og gennem tekniske løsninger, der muliggør sikker og mangeårig drift - uden ubehagelige ekstra omkostninger.

Besøg os på www.envidan.dk

JYLLAND Vejlsøvej 23 • 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

www.kompagniet.com

Sådan er vi med til at sikre en sund økonomi i et godt miljø.

SJÆLLAND Fuglebækvej 1B • 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • envidan@envidan.dk

35 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

35


25 år med NO-DIG

Af Jørgen M. Andersen I 1979 blev den første egentlige kloakrenovering med NO-DIG metoden i Danmark gennemført i Holstebro. Per Aarsleff A/S Rørteknik fejrer 25 års jubilæum for introduktionen af No Digledningsrenovering i Danmark

Endnu sidst i 1970'erne foregik renovering af underjordiske kloakledninger i Danmark udelukkende ved opgravning og omlægning - ofte i forbindelse med uforudsete skader som sammenskredne vejbaner, oversvømmelser o.lign. Men så introduceredes den opgravningsfri renoveringsteknik. Det skete, da

Holstebro kommune i 1979 fik renoveret en bid hovedledning med Insituform-metoden, opfundet og patenteret af den engelske ingeniør og opfinder Eric Wood få år forinden. Per Aarsleff A/S Rørteknik stod for operationen, der lykkedes.

Siden Aarsleff i 1979 introducerede No Dig-metoden i Danmark, har en stor udvikling af elektroniske værktøjer til styring af strømpe-installationer under jorden fundet sted.

36

I år kan Aarsleff således fejre 25 året for den første No Dig-renovering , som virksomheden foretog med licens på strømpemetoden, som Insituform-metoden hurtigt kom til at hedde. Den går kort fortalt ud på at fore den gamle ledning med en strømpe af syrefast polyesterfiber, imprægneret med harpiks, som i blød tilstand krænges ind med vand- eller lufttryk. Når Insituform-strømpen er på plads i det gamle rør, hærdes den med varme.

Holdbarhed Hvor længe kan den holde? Det blev belyst i et analyseprojekt, Århus kommune og Aarsleff Rørteknik gennemførte i perioden 1999 - 2002 med Teknologisk Institut som kontrollant. Strømpens levetid kunne efter 20.000 timers test dokumenteres til mindst 100 år. Fra starten var der betydelig interesse for den nye metode til ledningspleje uden opgravning, da TV-inspektioner allerede havde afdækket stort behov for renoveringer. At løse opgaven på traditionel vis med langvarige opgravninger i eksempelvis tæt befærdede bydele med vanskeligt tilgængelige ledninger ville økonomisk og teknisk være tæt på det uoverkommelige. »No Dig-renoveringer viste sig at være løsningen«, husker en tidligere spildevandschef i en fynsk storkommune næsten 25 år efter, at han bestilte den første No Dig-renovering af en kloakledning. Den tekniske chef i en stor sjællandsk kommune supplerer: »Det vigtigste er, at No Dig-teknikken gør det muligt at planlægge en langsigtet indsats, hvor der renoveres i prioriteret rækkefølge, baseret på viden om ledningstilstanden, hentet ved TV-inspektion«. 36 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


IT og kloakrenovering Ikke blot introduktionen af No Dig-teknikken var med til at ændre synet på ledningsrenovering. Det samme var udviklingen af nye IT-værktøjer, bl.a. databaser til oplagring og behandling af driftsinformationer, softwareprogrammer til systematisering af TV-optagelser, styring af kloakfunktioner, kapacitetsanalyser mv. Et effektivt grundlag for strategisk ledningspleje tog form i samarbejdsprojekter med store kommuner som København, Odense, Aalborg og Århus som pionerer. Uden at ændre i strømpemetodens grundidé har Aarsleff løbende engageret sig i dens videreudvikling, så den i jubilæumsåret dækker de fleste dele af et ledningsnet. Banebrydende var f.eks. udviklingen af den såkaldte cutter til genåbning af stik og »hatprofilen«, som muliggør No Dig-renovering af hovedog stikledninger under ét. Også brøndrenovering har gennemløbet en betydelig teknisk udvikling. Et nyt arbejdsområde åbnedes med udviklingen af strømpemetoden til også at kunne benyttes ved renovering af lodrette ledninger, f.eks. faldstammer og ventilationskanaler. Parallelt med udviklingen af No Digteknikkerne til gravitationsledninger er der fulgt op med nye teknikker til trykledninger, så der anno 2004 foreligger No Dig-værktøjer til langt flere formål, end nogen fra starten havde forestillet sig.

Nostalgi Ved et 25 års jubilæum bør der selvsagt være plads til en smule nostalgi. Det er der også hos Rørteknik, hvor man mindes, hvordan de første strømper blev syet på en hollandsk kyllingefarm, hvor der var plads til at rulle filten ud i lange baner. Resultatet af anstrengelserne hjembragtes derefter i turistbus. Hjemme blev imprægneringsharpiksen blandet i brugte kar og mælkejunger fra

Mindre strømper kan i dag installeres med lufttryk, hvortil Aarsleff har udviklet ny teknologi.

nedlagte mejerier. Harpiksen blev fordelt i strømperne med havetromle. Den første modernisering af strømpeproduktionen skete med investering i gamle ruller og gummiunderlag fra en tæppe-

fabrik. Elektronisk produktionsstyring i større stil tænkte ingen på dengang. Det billede har ændret sig totalt. ■

Teknik- og miljøudvalg - udvalgsformand og forvaltningschef på COK - Den Kommunale Højskole, Kystvej, Grenaa

afholdes den 9. - 11. juni 2004 I kan se indbydelsen og tilmelde jer på www.cok.dk. Tilmelding kan også ske på telefon 8959 5959

37 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

37


Internethåndtering af rotteproblemer i Roskilde Kommune Af Lis Richardy, Roskilde Kommune og Anders Faber, Carl Bro Gruppen I mange år har administrationen i forbindelse med administration af rottebekæmpelse været en langsommelig og svær proces med håndskrevne skemaer og sedler, optagede telefoner og træffetider, som ofte hindrer folk i at aflevere deres anmeldelse om rotter. Roskilde Kommune introducerer nu et webbaseret anmeldelsessystem.

opmærksomme på problemet og kan Roskilde Kommune vil i løbet af foråret handle derefter. benytte internettet i kampen mod rotRottekonsulenten kan efterfølgende terne. Det nye, webbaserede system, registrere, hvad der er gjort for at der er udviklet af Carl Bro Gruppen, skal afhjælpe rotteproblemerne, og hvornår lette rottebekæmpelsen for både borgeder er gjort en indsats. Bl.a. kan udlagt re, kommune og rottekonsulenten. Ved gift, opsatte fælder, tilsyn og kommuniat benytte det nye system registreres og kationen mellem kommunen og rottebehandles henvendelser fra borgerne konsulenten registreres i systemet. Derhurtigt, da borgerne kan kommunikere direkte med kommunen og rottekonsulenten alle døgnets timer. Det betyder, at borgerne ved hjælp af internettet kan angive de observerede uregelmæssigheder som f.eks. rotteekskrementer eller nedsunkne fliser på en formular på kommunens hjemmeside, og henvendelsen registreres i en database, hvor det også registreres, om der er fødevarefremstilling på adressen. Samtidig sender systemet automatisk en e-mail til kommunen og til rottekonsulenten, så de med Geografisk registrering af rotteanmeldelser. det samme bliver 38

med sikrer man, at alle data på sagen er samlet ét sted, og konsulenten overholder sin notatpligt.

Muligheder Kommunen og rottekonsulenten kan få registreringerne vist på et kort, og det giver dem et billede af, hvor mange tidligere anmeldelser, der har været i et bestemt geografisk område. Desuden kan rottekonsulenten anvende systemet i forbindelse med de faste, halvårlige tilsyn på bl.a. landbrugsejendomme, Roskilde Kommune undersøger også muligheden for at udlevere håndholdte PDAer til rottekonsulenterne. Det giver konsulenterne direkte og online adgang til sagsrelevante informationer, og konsulenterne kan dermed foretage sagsbehandlingen på stedet, hvilket giver en præcis sagsbehandling og sparer en del tid. I øjeblikket overvejer Roskilde kommune desuden, om de ønsker systemet udvidet, så de kan registrere brud og driftsforstyrrelser på kloaknettet. Det vil styrke bekæmpelsen af rotter og være et godt redskab i forbindelse med planlægningen af f.eks. kloakrenoveringer. Systemet, der er udviklet til henvendelser vedrørende rotter, kan også anvendes til håndtering af dagrenovation, storskrald, haveaffald, standpladser, afhentning af glas og papir, vandledningsnet, kloakering, tømning af bundfældningstanke og snerydning. ■ 38 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Er der råd til alt det sus og dus? Elsparefonden yder et skattefrit tilskud til forbedring af ventilationsanlæg i offentlige og almennyttige institutioner. Der gives tilskud til justeringer af anlægs luftgennemstrømning, en timer til regulering af driftstid samt køb af en Spareventilator®. Elsparefondens tilskudssatser er maks. 2.000 kr. pr. anlæg ved justering af luftgennemstrømning, 1.000 kr. til en driftstimer samt 3.000 kr. til en Spareventilator® plus 2.000 kr. for hver kW, anlægget er på.

Vidste du, at op mod en tredjedel af kontorers elforbrug går til ventilation? Oven i købet er anlægget ofte ineffektivt eller indstillet forkert, så det kører hele tiden – også når der ikke er behov for det. De mest energiforbrugende kontorer bruger faktisk tre gange så meget strøm som de mindst energiforbrugende. Så der er virkelig penge at spare ved at sætte en stopper for alt det sus og dus. For selvom du ikke er inviteret, er det dig, der betaler for elfesten. Elsparefonden har indledt en kampagne, der gør det nemt, sikkert og billigt at nedsætte ventilationens skjulte elforbrug. Benyt dig af de mange tilbud: Oversigter over de mest energieffektive ventilationsanlæg, som anbefales af Elsparefonden, gode priser, råd og vejledning. Eller få lavet et ventilationstjek, som viser dig, om ventilationsanlægget kører ordentligt. Ring til Elsparefonden på telefon 70 26 90 09 og hør om dine muligheder for at få kontant tilskud til at forbedre ventilationsanlægget. Gør noget – www.sparel.dk

Få kontant tilskud fra

39 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

39


Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen for ejendomme i det åbne land Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S

Tilbudspligt om kontraktligt medlemskab

Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen er en særlig ordning, som kun vedrører enkeltejendomme med helårsbolig i det åbne land i de tilfælde, hvor kommunen meddeler påbud om forbedret spildevandsrensning. I sådanne tilfælde skal ejeren sammen med påbudet tilbydes kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen med den konsekvens, at kommunen - selv om anlægget er privat ejet - forestår både anlæg, drift og vedligeholdelse af det påbudte anlæg mod opkrævning af kloakbidrag efter samme regler, som gælder for ejendommene under kloakforsyningen.

Efter § 7a i betalingsloven for spildevandsanlæg gælder tilbudspligten alene for /1/: • Enkeltejendomme med helårsbolig i det åbne land med eksisterende udledning til vandløb, søer eller havet, eventuelt via et markdræn og kun i forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4.

Reglerne om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen blev indført i 1997 ved ændringer af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., for at give kommunerne bedre mulighed for at regulere udledningen af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land. Samtidig giver reglerne om kontraktligt medlemskab mulighed for at opnå

en bedre økonomisk ligestilling mellem grundejere i kloakerede områder og enkeltudledere i det åbne land, der i visse tilfælde skal have tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. I artiklen gennemgås reglerne for kontraktligt medlemskab belyst ved eksempler på ansvarsfordelingen mellem kloakforsyningen og grundejeren i forskellige situationer.

Undtagelser fra kravet om tilbudspligt Tilbudspligten gælder ikke for: • Ejendomme uden eksisterende udledning til en recipient, f.eks. ejendomme med nedsivning eller samletank • Sommerhuse • Erhvervsejendomme • Fælles udledning fra 2 eller flere ejendomme i det åbne land. • Landbrugsejendomme med afledning af spildevand, herunder tag- og overfladevand, fra såvel stuehus som driftsbygninger. Selv om en landbrugsejendom er omfattet af definitionen på en erhvervsejendom, bemærker Miljøstyrelsen i 2001vejledningen til betalingsloven /2/: »En landbrugsejendom, hvor der er særskilt spildevandsudledning fra boligen, og hvor kommunalbestyrelsens påbud om forbedret rensning alene retter sig mod boligens udledning, er også omfattet af tilbudsforpligtelsen.«

Ejendomme i det åbne land, der påbydes forbedret rensning, skal tilbydes medlemskab af den kommunale kloakforsyning.

40

Dvs., at landbrugsejendomme, der både har afledning af spildevand fra stuehuset og driftsbygningerne, herunder tag- og overfladevand, ikke vil være omfattet af tilbudspligten. 40 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Valg af alternativ løsning Ejeren af en ejendom i det åbne land, der har fået tilbudt kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, kan: • Afslå tilbudet og selv gennemføre en løsning, der lever op til den påbudte forbedrede rensning. • Tage imod tilbuddet, men vælge en anden løsning, der rensemæssigt lever op til den påbudte, og i den forbindelse selv afholde eventuelle merudgifter.

Konsekvenser ved kontraktligt medlemskab Økonomisk ligestilling Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at en ejer af en helårsbolig i det åbne land ligestilles økonomisk med andre ejere af ejendomme, der er tilsluttet kloakforsyningen. Ejeren af ejendommen skal derfor betale standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag, ligesom de direkte tilsluttede ejendomme under kloakforsyningen. Det betyder, at ejendomme med afledning af både regn- og spildevand betaler fuldt standardtilslutningsbidrag, mens ejendomme, der kun afleder hus-

spildevand, hvilket vil være det normale i det åbne land, betaler 60% af det fulde bidrag. Tilslutningsbidraget forfalder ved kontraktens underskrift. Forpligtigelser for kloakforsyningen Kontraktlig medlemskab af kloakforsyningen medfører, at kloakforsyningen, jf. betalingslovens § 7a, stk. 2, på ejerens vegne (anlægget forbliver privat) skal sørge for og bekoste etablering, drift og vedligeholdelse af den påbudte renseløsning, hvor der kan være tale om etablering af nedsivningsanlæg, typegodkendt biologisk minirenseanlæg, biologisk sandfilteranlæg og rodzoneanlæg, afhængig af renseklasse. Forpligtelser for grundejeren Efter betalingslovens § 7a, stk. 4 skal grundejeren selv afholde udgiften til ledninger på egen grund frem til den påbudte spildevandsløsning og selv afholde udgifter til etablering og drift af bundfældningstank samt eventuelle udgifter til elektricitet og vand til den valgte spildevandsløsning. Tømningsudgifter påhviler kloakforsyningen Da det er kloakforsyningen, der er ansvarlig for tømning af bundfældnings-

tanken ved kontraktligt medlemskab, jf. lovens § 7a, stk. 5, påhviler udgifterne til selve tømningen af tanken kloakforsyningen.

Miljøstyrelsens supplerende bemærkninger Miljøstyrelsen har i 2001-vejledningen om betalingsloven følgende supplerende bemærkninger til, hvorledes udgifterne til den valgte spildevandsløsnings etablering, drift og vedligeholdelse bør fordeles: Spildevandsledninger »Det er ikke i loven præciseret, hvor snittet mellem grundejerens spildevandsledninger og den valgte spildevandsløsning skal lægges. For at lave et administrativt enkelt snit bør dette snit lægges umiddelbart efter bundfældningstanken. Det er således kloakforsyningen, der skal afholde udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af eventuelle ledninger efter bundfældningstanken, uanset hvor langt fra tanken anlægget placeres, og uanset om anlægget placeres på fremmed

Effektive økologiske afløbssystemer! Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum. Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer er VA godkendte og lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

Almindelig nedsivning

NYHED

Ifö EcoTrap 2300P bundfældningstank lige til at grave ned. Nu med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe, type AP 12.40.

YHED!

Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr. N Nu leveres tanken med integreret tømningsrør. Det har den fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm. GAP med glat inderside Glasfiberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning. Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation. Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

- Gennemtænkte tanker om tanke Pumpenedsivning

Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö. Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

41 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05. E-mail post@maxsibbern.dk Homepage www.maxsibbern.dk

41


ejendom. Grundejeren skal således alene afholde udgifter til kloakledninger frem til bundfældningstanken. Hvis bundfældningtank ikke er nødvendig for ejendommes tilkobling til anlægget, afholder grundejeren udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af ledningen frem til renseløsningen.«

Pumper Hvis pumpning af spildevand er nødvendig, har Miljøstyrelsen følgende bemærkninger til udgifternes fordeling: »Hvis pumpen er placeret før bundfældningstanken og dermed anvendes til at transportere spildevandet frem til bundfældningstanken, vil udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af pumpen påhvile grundejeren. Hvis pumpen derimod placeres i forbindelse med bundfældningstanken eller efter tanken, må pumpen anses som en integreret del af den lokale renseløsning, og udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af pumpen vil derfor påhvile kloakforsyningen.«

Elforsyning Hvis renseløsningen kræver elforsyning gælder efter Miljøstyrelsens fortolkning: »Udgifter til elektricitet til den valgte renseløsning påhviler efter lovens § 7 a, stk. 4, grundejeren. Dette gælder også eventuelle udgifter til ændring af ejendommens elforsyning, herunder ændring af eltavle. Lægning af elkabler til en pumpeløsning bør derimod antages at være en del af den kommunale tilbudsforpligtigelse, da elkabler må anses som en integreret del af renseløsningen.« Det sidste må dog kun gælde i tilfælde af, at pumpeløsningen indgår som en nødvendig del af selve renseløsningen, idet alle udgifter vedrørende eventuel nødvendig pumpning af spildevandet frem til bundfældningstanken, påhviler ejeren, jf. ovenfor under pumper.

Eksempler

Eksempler på fordeling af kloakforsyningens og grundejerens forpligtelser ved kontraktligt medlemsskab af kloakforsyningen, hvor grundejeren i alle tilfælde ejer det samlede anlæg (E=ejeren, K=kloakforsyningen).

42

Fordelingen af ansvaret mellem grundejer og kloakforsyningen for spildevandsanlæggets etablering, drift og vedligeholdelse i forskellige situationer, er illustreret i følgende figurer. ■ 42 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Kommunens kloakforsyning som et aktieselskab Af konsulent Jørgen Andersen, Otterup I denne artikel beskrives nogle hovederfaringer fra bl.a. Faaborg kommune, der kan være brugbare for kommuner, der (eventuelt efter en kommunesammenlægning) overvejer at overføre kloakforsyningen til et kommunalt aktieselskab.

Når en kommune beslutter at drive kloakforsyningen videre som et kommunalt aktieselskab bliver der en meget tydelig adskillelse af den kommunale myndighedsopgave og den daglige drift. Det har både fordele og ulemper. Det er ikke ligegyldigt hvem der vælges ind i aktieselskabets bestyrelse, eller hvorledes en samarbejdsaftale mellem byråd og aktieselskab udformes. Ligeledes er det vigtigt, at der skabes et konstruktivt samarbejde mellem teknisk forvaltning og medarbejderne i A/S.

lertid vise sig at være meget uhensigtsmæssig, idet der kan opstå inhabilitet i udvalget, hvis der er personsammenfald mellem aktieselskabets bestyrelse og kommunens Forsyningsudvalg eller Teknik- og Miljøudvalg. Det kan resultere i, at almindelige myndighedsopgaver som godkendelse af takster, regulativer og behandling af klagesager skal sendes direkte videre til behandling i økonomiudvalget. Det bliver den administrative sagsbehandling ikke hverken nemmere eller smidigere af, og det bliver ikke nemmere for borgerne at finde ud af.

Hvem skal vælges til bestyrelsen i A/S? Bestyrelsen i et 100 % kommunalt aktieselskab vil typisk være medlemmer af byrådet. Det er nærliggende at vælge medlemmer af Forsyningsudvalget eller Teknik- og Miljøudvalget. Det kan imid-

Hvorfor en samarbejdsaftale? I de fleste kommuner er driften af den kommunale kloakforsyning en selvstændig opgave, der udføres af en eller flere medarbejdere. Det er almindeligt, at

»spildevandsafdelingen« er ansvarlig for den overordnede spildevandsplanlægning, udstedelse af påbud, udarbejdelse af regulativer, takster, budgetlægning, budgetkontrol, overordnet tilsyn og løbende kontakt med driftspersonalet i »marken«. Myndighedsopgaven og driftsopgaven er ikke adskilt. Den tekniske direktør har det overordnede administrative ansvar overfor det politiske udvalg og byråd. Når en kommune vælger at adskille myndighed og drift og vil drive kloakforsyningen videre som et A/S, skal der udarbejdes en tydelig og veldefineret kompetencefordeling mellem myndigheden og driftsvirksomheden. Det har især betydning fordi: • Der skal være sammenhæng mellem kommunens spildevandsplan og A/S virksomhedens anlægsbudget og takstpolitik. • Der skal være sammenhæng mellem A/S virksomhedens nye kloakprojekter i det åbne land og tidsfristerne for kommunens påbud om bedre rensning i det åbne land. • Kommunen har ansvaret for spildevandsplanen opfyldelse, men har ikke direkte indflydelse på A/S-virksomhedens budget og planlægning. • Kommunen udsteder påbud om forbedring af defekte spildevandsanlæg og påbud om bedre rensning i det

HØRER DINE VEJE TIL DE MISERABLE? Nye begreber som funktionsudbud og partnering er effektive midler mod bl.a. forsømte veje og økonomiske tømmermænd. Vi ser det som fremtidens samarbejdsformer.

Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk 43 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

43


Kommunens kloakforsyning kan organiseres i et aktieselskab – hvilke fordele og ulemper giver det?

åbne land, men det er driftsvirksomheden, der har det daglige samarbejde med brugerne. • Det skal aftales hvem der fører tilsyn med gamle og nye spildevandsanlæg, hvem der holder møder med borgerne o.s.v. • Det skal aftales hvornår en klage skal behandles af driftsvirksomheden, og

Hvorfor er en konstruktiv samarbejdsaftale så vigtigt? For at kommune og driftsvirksomhed kan bevare troværdighed i forhold til borgerne skal der være et velfungerende

Borgerinformation

Påbud om bedre spildevandsrensning i det åbne land medfører en del borgerhenvendelser. Borgerne skal opleve at planlægningsmyndighed og driftsvirksomhed giver den samme information.

Procedure for klagesager

Driftsvirksomheden skal føre journalsag over alle klager fra forbrugerne, hvis det ender med at blive en klagesag, som myndigheden skal behandle.

Planlægning

Når byrådet giver påbud om bedre spildevandsrensning til ejendomme i det åbne land, skal A/S virksomheden være budgetmæssig forberedt på at modtage nye medlemmer i kloakforsyningen. Når byrådet godkender en ny lokalplan og en ny byggemodning, skal A/S virksomheden være klar til at udføre de tilhørende kloakprojekter.

Klagevejledning

44

hvornår den skal det behandles af kommunen som klagemyndighed.

Procedure for behandling af klager fra borgerne. Hvornår skal klagen behandles 1. Administrativt i driftsvirksomheden 2. Administrativt i myndighedsdelen 3. Af bestyrelsen i driftsvirksomheden 4. Af byrådet som klagemyndigheden.

og konstruktivt samarbejde mellem kommune og driftsvirksomhed. Borgerne skal have en positiv oplevelse af, at der er sammenhæng og styr på opgaven:

Konklusion Der er både fordele og ulemper ved at drive kloakforsyningen som er aktieselskab. Fordele: • A/S virksomhedens økonomiske muligheder er mere fleksibel end kommunens. • A/S virksomheden kan formodentlig drive professionel upolitisk virksomhedspolitik. • Der gennemføres en forandringsproces, der kan bruges til personaleudvikling. • En klar deling mellem myndighed og drift. Ulemper • Den sammenhængende planlægning fordeles på flere ansvarlige. • Byrådet har ikke samme indflydelse på spildevandsplanens gennemførelse. • Sagsbehandling af A/S virksomhedens økonomi og takstpolitik påføres et ekstra administrativt led i forbindelse med myndighedens godkendelse. ■ 44 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Hegnsyn - hjælp til et godt naboskab Af fuldmægtig Else Hjortkilde, Græsted-Gilleleje Kommune I denne artikel er der redegjort om lovgrundlaget for hegnsynet og dets kompetence samt givet anvisning på den praktiske administration

Er der noget naboer kan blive uvenner over, er det hegn mellem deres ejendomme. Næsten fra tidernes morgen har der været uenighed om hegn. Hvortil går deres ejendom, hvordan skal hegnet være, og hvordan skal det vedligeholdes? På mange ejendomme er der efterhånden under udstykningen udfærdiget tinglyste servitutter, ligesom en del lokalplaner indeholder bestemmelser om hegn. Det gør det hele lettere. Kan naboer ikke blive enige om et fælleshegn eller et eget hegn på egen

grund langs skel, kan de henvende sig til hegnsynet i den kommune, hvor deres ejendom er beliggende og bede om hjælp i form af et hegnsyn. Ofte har kommunen en sekretariatsfunktion, hvor der kan gives råd og oplysninger om hegnslovens bestemmelser.(Lovbekendtgørelse nr. 717 af 06.08.2001 med ændringer i medfør af lov nr. 138 af 07.03.1990 og lov nr. 9 af 03.01.1992) Hegnsynet berammer og foretager åstedsforretning, når der foreligger en skriftlig begæring om hegnsyn. Parterne indkaldes ved rekommanderet brev. Det

er kun hegnsynet, der kan foretage åstedsforretninger og afsige kendelser i medfør af hegnsloven.

Hegnsynets sammensætning og kompetence Det er kommunalbestyrelsen, der udpeger en formand og to hegnsynsmænd samt suppleanter til et hegnsyn. I hegnsynet skal et af medlemmerne være plantekyndig, og et medlem skal være bygningskyndig. Suppleanterne skal svare hertil. Hegnsynets sammensætning er lovbestemt, og i tilfælde af et retsligt efterspil på en kendelse i en hegnsag kan det blive besværligt for hegnsynet og kommunen, hvis reglerne ved udpegningen af hegnsynsmedlemmer ikke er overholdt. Når hegnsynet er udpeget, er hegnsynets virke uafhængig af kommunalbe-

DAKOFA KONFERENCE om hjemmekompostering, centralbehandling og forbrænding - ikke et spørgsmål om enten eller! Mandag den 24. maj 2004 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Kommunerne skal i deres affaldsplaner redegøre for den fremtidige håndtering af organisk affald, og der redegøres på konferencen for nationale og internationale strategier på området. Med konkrete eksempler fra ind- og udland vises det, hvornår kommunerne mest fordelagtigt kan indsamle

det organiske affald sammen med restaffaldet og føre det til forbrænding, anvise det til hjemmekompostering eller indsamle det separat mhp. biologisk behandling.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . 2.000,Ikke medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500,Tilmeldingsfrist

17. maj 2004

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 45 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

45


Sekretariatsfunktion

»Det kan ofte være svært at få sin nabo med til at vedligeholde et hegn«.

styrelsen. Hegnsynets kendelser kan alene indbringes for domstolene. Klagevejledning oplyses i kendelsen og i et eventuelt forlig. Et hegnsyn er ikke underlagt borgmesteren, kommunalbestyrelsen eller den kommunale administration. Det er alene hegnsynets formand sammen med hegnsynets medlemmer, der kan behandle og afgøre en hegnsag. Der kan kun klages til de kommunale politikere, hvis hegnsynets medlemmer ikke har optrådt korrekt, og det er den

pågældende kommunalbestyrelse, der kan afsætte et hegnsynsmedlem. Tilsynsrådet eller Ombudsmanden kan ikke blande sig i et hegnsyns afgørelser, da disse er endelige administrative afgørelser. Kontrolmuligheden for et hegnsyns afgørelser er alene domstolene, hvor en grundejer kan indbringe sagen mod naboejeren. Det er ikke hegnsynet, der skal indklages for retten, men modparten. Forvaltningsloven er som noget særligt ikke gældende i hegnsager.

Hegnsynet kan anmode kommunalbestyrelsen om sekretærbistand. Kommunen har ikke pligt til at yde sekretærbistand, men mange kommuner fungerer i dag som sekretariat for hegnsynet og opkræver også honorar for hegnsynet. Kommunens pantefoged kan i medfør af hegnsloven inddrive honorar til hegnsynet, og der er fortrinsret som for kommunale skatter. Det er en god ide at have et sekretariat for hegnsynet i kommunen til rådgivning af borgerne og anvisning af, hvordan der begæres et hegnsyn og give oplysninger om hegnslovens bestemmelser. Det er ikke så lige til at læse og forstå hegnsloven for menigmand. Ofte er en forklaring og oplysning om, hvad hegnsloven går ud på, nok for en borger til selv af kunne klare sine problemer med et hegn. I en begæring om hegnsyn er det klageren, der skal sørge for, at alle oplysninger til brug for foretagelse af åstedsforretningen er tilstede. På hjemmesiden www.hegnsloven.dk er der et forslag til en begæring om hegnsyn, hvor der bedes om alle de oplysninger, der er nødvendige. Det kan anbefales at bruge dette forslag til en begæring. En anden årsag til at have et hegnsynssekretariat er, at medlemmerne i et hegnsyn meget nemt kan blive inhabile ved besvarelse af henvendelser fra borgerne om hegn inden et hegnsyn, at medlemmet har givet gode råd osv. Har en hegnsynsformand eller et medlem af hegnsynet med eller uden sin vilje før et hegnsyn udtalt sig om et hegnsspørgsmål, kan situationen hurtigt udvikle sig til, at suppleanten må indkaldes. Hegnsynssekretæren bliver ikke inhabil, uanset hvor meget sekretæren rådgiver og besvarer spørgsmål fra borgeren. Det, sekretæren rådgiver om, kan ikke gøres gældende ved et hegnsyn som en påstand og/eller en henvisning. Det er og bliver hegnsynet, der alene kan afgøre en hegnsag om fælleshegn eller eget hegn, og alle tvister skal henvises til at blive afgjort af hegnsynet.

Ankemuligheder

»Høje træer i skel giver næsten altid problemer – især for »skygge-ejendommen«, der ofte vil kræve et hegnsyn«.

46

I Græsted-Gilleleje Kommune, der har mellem 20-25 sager om hegnsyn årligt, er der indbragt ca. 2 afgørelser årligt efter, at ankesystemet blev afløst af domstolsprøvelse ved de civile domstole, hvor der kun blev klaget højst 1 gang hvert andet år til landvæsenskommissionen. Da den nye kontrolinstans blev indført, var meningerne i hegnsynskredse 46 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


ellers, at meget få sager ville blive indbragt for retten. Erfaringen med domme i hegnsager er, at hegnsynsforretninger skal være endnu mere korrekte, og de processuelle regler i retsplejelovens § 338 skal være overholdt. Parterne skal sørge for, at de nødvendige oplysninger er tilstede. Det er forhandlingsprincippet, der er gældende, og de relevante oplysninger og påstande, der alle gøres gældende, skal fremføres under åstedsforretningen. Det er de påstande og det materiale, der fremkommer under åstedsforretningen, hegnsynet bedømmer sagen efter - dog med hensyntagen til bestemmelser i hegnsloven og de faktiske forhold på stedet. Kan hegnsynet på nogen måde gøre det, skal hegnsynet søge at få parterne til at indgå forlig. Forlig indføres også i hegnsynets protokol. Påstande og fremlagt materiale skal omhyggeligt føres til protokol. De fleste hegnsager er heldigvis ligetil, og mange ender med forlig. Der er en tendens til, at mere besværlige hegnsager svulmer op med mange skriftlige henvendelser fra parterne, også selv om en hegnsag i princippet alene skulle indeholde en begæring om hegnsyn med eventuelle bilag, en protokol med kendelse eller forlig og afregning.

Praktiske erfaringer Kommer henvendelserne fra parterne efter berammelse og inden åstedsforretningen, sender Græsted-Gillelejes Hegnsyn kopi til modparten, idet en part skal have adgang til at blive bekendt med henvendelsen og udøve sin ret til at udtale sig, om ikke andet så under selve åstedsforretningen. Egentligt er det parten, der skal sørge for at sende kopi til modparten, men det er sjældent, at en part er klar over dette. Derfor vælger Græsted-Gilleleje Kommunes Hegnsyn at fremsende modtagne henvendelser til modparten. Det er her kontradiktionsprincippet, der er gældende. Er der rigtig megen korrespondance fra en part, beder hegnsynet parten konkretisere sin påstand og begrundelse meget kort. Når der er foretaget åstedsforretning, er det slut med indlæg i sagen. Eventuelle senere henvendelser fra parterne henlægges i sagen uden kommentar til parten udover, at sagen betragtes som afsluttet. Parten kan gå i retten. Ønsker parten sagen genoptaget for hegnsynet, kræver det en ny begrundet begæring om hegnsyn, og sagen starter forfra. Det er i den sidste ende kommunalbestyrelsens ansvar, at hegnsynet funge-

rer. Det sparer kommunernes teknisk forvaltninger for mange tidskrævende klagesager, hvis hegnsynet gør arbejdet ordentligt. Kommunerne må nok erkende, at det i dag ikke er praktisk muligt, uden at Kommunen stiller sekretariatsbistand til rådighed for hegnsynet. Græsted-Gilleleje Kommunes Hegnsyn har udfærdiget en lille publikation »Hegn - et godt naboskab«, der kan hentes på kommunens hjemmeside. Der henvises også til www.hegnsloven.dk. Her er der mange gode råd og oplysninger at finde og til stadighed en opdatering af afgørelser fra retspraksis og administrative afgørelser. En lovkommentar med titlen »Hegnsloven - Naborettens regler om hegn, træer og anden beplantning«« skrevet af lektor, cand.jur. Bendt Berg, er anbefalelsesværdig at anskaffe. Den kommer i en ny udgave i 2004. I Nordsjælland har hegnsynssekretærer sluttet sig sammen i en mindre erfagruppe, der holder 3-4 møder om året på skift i kommunerne. I erfagruppen udveksles erfaringer og drøftes særlige problemstillinger, der opstår i en sagsbehandling. Af og til får erfagruppen materiale og afhandlinger om hegnsyn, som tages op og drøftes. Erfagruppen har nu eksisteret i 4 år og det har været meget lærerigt for deltagerne. ■

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S - en aktiv sparringspartner for et bæredygtigt miljø Mød os på DanMiljø 27.-29. april Stand G5810

Vi arbejder som rådgiver, bygherrerådgiver eller på grundlag af partneringaftaler inden for områderne: • • • • • • •

Vandindvinding Vandforsyning Spildevandsplanlægning Kloakfornyelse Renseanlæg Slamløsninger IT-løsninger

Se mere på www.hedeselskabet.dk

Aalborg 99 35 16 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10

Vi er 230 engagerede medarbejdere, der gennem tæt samarbejde og videndeling med kunden, skaber effektive og kundetilpassede løsninger.

47 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

47


Vejforum 2004

Af Tim Larsen, formand for Faggruppen i Vejforum, tim.larsen@vejtid.dk Find kalenderen frem og reserver allerede nu d. 1. – 2. december til din deltagelse i Vejforum 2004. Her har du lejlighed til at møde andre fagfolk og kollegaer til årets event inden for vejsektoren, hvor der er et sandt eldorado af viden og know how samlet på ét sted. Stedet er – lige som de foregående år – Hotel Nyborg Strand. Det faglige program er en af hovedhjørnestenene for, at også dette års Vejforum skal blive en succes. Vi har i faggruppen lyttet til de tilbagemeldinger, der kom fra de tidligere år om, hvad der var godt, og hvad der var skidt ved arrangementet. Vi har også prøvet at se ind i fremtiden og filosoferet over, hvad morgendagen kan bringe. Alt dette er komprimeret i Indkaldelse af foredrag og ideer til workshops, hvor vi opfordrer alle til at komme med indlæg til foredrag og ideer til workshops. Tidsfristen for indsendelse af indlæg til foredrag og ideer til workshops er d. 10. maj 2004, så indtil denne dato har du selv indflydelse på det faglige indhold af dette års Vejforum. Både indkaldelse af foredrag og ideer til workshops, eksempel på resumé af indlæg og forslag til workshop kan hentes fra Vejforum’s hjemmeside www.vejforum.dk. Tilmelding af indlæg og workshops kan foretages direkte fra hjemmesiden. Faggruppen mødes i maj og sammensætter det endelige program for Vejforum 2004.

Udstilling I år vil vi prøve at integrere udstillingen i det faglige program således, at der vil være en rød tråd mellem det faglige og det spektakulære. Udstillere kan hente et ansøgningsskema fra www.vejfo48

rum.dk. Sidste frist for at tilmelde sig er også her d. 10. maj 2004.

Indlæg Som før nævnt har du selv en meget stor indflydelse på det faglige program. Har du noget på hjerte, som kan have en interesse for en større kreds, så er det med at komme i gang ved tastaturet. Uden en stor opbakning med mange forslag til indlæg bliver der ingen succes. Selv om du ikke skulle komme med et indlæg, vil vi gerne vide, hvilke emner i Indkaldelse af foredrag og ideer til workshops, du er interesseret i at høre mere om. Vær opmærksom på, at et indlæg giver gratis adgang til foredragsholderen den pågældende dag.

Workshops Som noget nyt vil vi i år prøve at kombinere faglige indlæg med workshops, således at der indledes med et kort, generelt fagligt indlæg om et aktuelt emne som optakt til efterfølgende branche- eller interesseopdelte workshops. Mødelederen for de enkelte workshops deltager gratis den pågældende dag.

Netværk Et af formålene med Vejforum er foruden det faglige også at styrke det kolle-

Tim Larsen

giale samvær i form af faglige og personlige netværk. Dette element kan også være en god grund til at deltage i Vejforum. Måske vil dette netværk vise sig at være guld værd på et senere tidspunkt, hvor det mindst ventes. Sidder du med et specifikt problem, kan du være forvisset om, at det gør en af dine kolleger nok også et sted i cyberspace – endda måske også med problemløsningen – så hvorfor ikke slå op i deltagerlisten eller finde visitkortene frem. Hjælpen er måske kun to museklik borte, hvis netværket til dine kolleger er skabt. Viden er til for at kunne deles med andre.

Fest og farver Det hører sig til, at der også skal være fest og farver ved et arrangement som Vejforum. Derfor afholdes der også igen i år et stort aftensarrangement mellem de to faglige dage. Aftensarrangementet består foruden god mad og underholdning også i muligheden for at få en svingom – eller en uforpligtende kollegial snak! Så derfor er der al mulig grund til allerede nu at reservere den 1. og 2. december i kalenderen, hvor vi mødes til VEJFORUM 2004 på Hotel Nyborg Strand, og glem nu ikke: • at indsende dit evt. forslag til indlæg eller workshop til vej-eu@vd.dk • at sende en mail med, hvilket emne du er interesseret i til vej-eu@vd.dk • at sende en evt. tilmelding til udstilling til vej-eu@vd.dk ■ 48 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Ve j f o r u m 2 0 0 4 Vejsektorens medarbejdere indbydes til at komme med indlæg til Vejforum 2004. Forslag til indlæg kan fremsendes inden for følgende emner: Organisation og finansiering Partnering Funktionskontrakter Ændringer i vejsektoren Vejforvaltning, love og regler Love og cirkulærer Naboret Ekspropriation Vejregler CEN standarder Planlægning og projektering VVM (Vurdering af virkning på miljøet) Visualisering Geometrisk vejprojektering Kollektiv trafik og vejgeometri Geoteknik Borgerdeltagelse Bløde trafikanter Tilgængelighed Udbud Licitation Anlæg Belægninger Materialer Broer og tunneler Vejafvanding Maskiner Vejudstyr Afmærkning Beplantning Udførelse og kvalitetssikring Drift Mandskab og materiel Renhold Vejvedligeholdelse Vintertjeneste Vejtilstand Vejarbejde Vejen som arbejdsplads Arbejdssikkerhed Arbejdsmiljø Ledninger Trafikafvikling Trafikteknik Trafikledelse Trafikplanlægning Trafiksanering Trafikantinformation Trafikantomkostninger ITS (Intelligent Transport Systems) Miljø Miljøledelse Forurenet jord Genanvendelse Støjbekæmpelse Grønne områder og beplantning Byrummet og dets møbler Forskning og udvikling Listen skal ikke opfattes som udtømmende. Alle forslag til emner vil blive vurderet af faggruppen, der også vil vurdere de fremsendte indlæg. Indlæggene er tidsmæssigt fastsat til 20

minutter med 10 minutters efterfølgende diskussion. Vær opmærksom på, at et indlæg giver gratis adgang til foredragsholderen den pågældende dag.

17. august 2004 Tilbagemelding om accept/afslag af indlæg og workshops

Artikler

1.-2. december 2004 Vejforum 2004

28. august 2004 Endeligt program klar til udsendelse

Inden afholdelsen af Vejforum opfordres indlægsholderne til at fremsende en artikel, der dækker indlæggets indhold. Alle disse artikler vil blive lagt på Vejforum’s hjemmeside. Der er endvidere mulighed for, at nogle af artiklerne vil blive bragt i Dansk Vejtidsskrift eller stads & havneingeniøren enten før eller efter Vejforum.

Workshops Der indkaldes også forslag til workshops på konferencen. En workshop vil vare minimum 2 timer og vil typisk handle om et aktuelt emne, hvor der ønskes en debat, men hvor der endnu ikke foreligger forsknings- og/eller udviklingsresultater, analyser eller praktiske erfaringer. En workshop vil normalt starte med et kort oplæg om emnet ved ordstyreren. På baggrund af oplægget gennemføres i mindre grupper en grundig debat blandt workshoppens ca. 25 deltagere, og workshoppen afsluttes med en fælles drøftelse af resultaterne/konklusionerne fra de enkelte gruppers arbejde. Indlederen (ordstyreren) for de enkelte workshops deltager gratis den pågældende dag. For at få arrangeret en workshop, skal der fremsendes 1 A4-side med følgende oplysninger: Debatemne Baggrund og formål Forslag til indleder (ordstyrer)

Udstilling på Vejforum 2004 På Vejforum 2004 vil der også være en udstilling, hvor vejsektorens leverandører medvirker. I år vil vi prøve at integrere udstillingen i det faglige program således, at der vil være en rød tråd mellem det faglige og det spektakulære. Udstillere kan hente et ansøgningsskema på www.vejforum.dk.

Vejforum 2004 Vejforum afholdes d. 1.-2. december 2004 på Hotel Nyborg Strand. Vejforum omfatter 1 1/2 dag – fra frokost den første dag til sidst på eftermiddagen den anden dag – men kan udvides med tværgående arrangementer på førstedagens formiddag samt dagen før selve hovedarrangementet.

Formål med Vejforum Formålet med Vejforum er at give vejsektorens ledere og medarbejdere indsigt i den tekniske, organisatoriske og administrative udvikling inden for vejområdet og dette områdes sammenhæng med hele transportsektoren. Vejforum samler samtidig mange af de øvrige aktiviteter, der arrangeres i vejsektoren.

Vejforums målgruppe

Faggruppen vil gerne satse på, at workshops bliver så aktive som muligt.

Målgruppen er alle vejsektorens ansatte i stat, amter og kommuner samt i den rådgivende sektor, hos entreprenører, leverandører og uddannelsesinstitutioner m.v.

På www.vejforum.dk kan ses et eksempel på et forslag til indlæg eller workshop.

Faggruppe Der er nedsat en faggruppe, der består af følgende medlemmer:

Tilmelding af workshops kan foretages direkte fra hjemmesiden.

Tilmelding af indlæg og workshops Optages et resumé af indlæg/workshop på Vejforum, vises det på www.vejforum.dk Forslag kan også fremsendes til: VEJFORUM c/o VEJ-EU Elisagårdsvej 5 Postboks 235 4000 Roskilde E-mail: vej-eu@vd.dk

Tim Larsen (formand) . . . . . Dansk Vejtidsskrift Hans Faarup . . . . . . . . . . . . . . . . . . Århus Amt Frank Hagerup . . . . . . . . . . Vestsjællands Amt Harry Lahrmann . . . . . . . . Aalborg Universitet Ole-Jan Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NCC Jens E. Pedersen . . . Vej- og Byplanforeningen Jane Olesen . . . . . . . Frederikshavn Kommune Otto Schiøtz (sekretær) . . . . . . . . . . . . VEJ-EU Søren Fogh . . . . . . . . . . . . . . . Vejdirektoratet Jan Sørensen . . . . . . . . . . . . . . Vejdirektoratet Niels Tørsløv . . . . . . . stads & havneingeniøren

Arrangementsansvarlig

Tidsfrister 10. maj 2004 Frist for indsendelse af resumé af indlæg og forslag til workshop samt tilmelding til udstilling

VEJ-EU Elisagårdsvej 5 Postboks 235 4000 Roskilde Telf.: 46 30 71 68 E-mail: vej-eu@vd.dk

www.vejforum.dk

49 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

49


Lettere at købe tropisk træ

Anne Abildgaard, COWI A/S og Christian Lundmark Jensen, koordinator for international skovpolitik, Skov- og Naturstyrelsen

Figur 3. Det Maritime Ungehus - model oversigt (PLOT arkitekter)

Vi bruger tropisk træ til havnefronter, byggeri og møbler. En ny vejledning gør det nemmere for professionelle og private købere at sikre sig tropisk træ, der er lovligt og bæredygtigt produceret

har meget tropisk træ en lang naturlig varighed og stor styrke. Og tropisk træ kan godt være både lovligt og bæredygtigt produceret. Desuden har de tropiske lande også god brug for indtægterne fra salg af tømmer.

Der forsvinder 15 mio. ha naturlig skov om året i troperne. Det svarer til tre gange Danmarks størrelse. Den ulovlige fældning af tropisk træ er med til at rydde skovene og ødelægge livsvilkårene for lokale folk og for den enorme rigdom vilde dyr og planter, der lever i skovene. I juni 2003 offentliggjorde Miljøministeriet en ny vejledning om offentligt indkøb af tropisk træ, og her i foråret 2004 kører ministeriet en informationskampagne, som skal øge kendskabet til den. Vejledningen har til formål at gøre 50

det lettere for indkøberne at sikre sig lovligt og bæredygtigt produceret tropisk træ. Med vejledningen i hånden kan offentlige - og private - indkøbere b.la. se, hvordan de kan stille krav til det træ, der skal anvendes i byggeprojekter, til inventar osv. Og det er dét, det handler om - at stille krav til det tropiske træ, ikke at styre uden om det, bare fordi det er tropisk træ. Tropisk træ har en række gode egenskaber, som gør det velegnet og miljøvenligt til mange formål. For eksempel

Er træet lovligt Det kan imidlertid være svært at vide, om træet er lovligt og bæredygtigt produceret, og det er nødvendigt at stille strenge krav til den fremlagte dokumentation, hvis man vil have ordentlig garanti for det. Nogle har god dokumentation for træets vej fra skoven til byggeriet, hos andre kan dokumentationen være mangelfuld. Vejledningen beskriver hvilke krav man kan stille, og hvordan man kan vurdere fremlagt dokumentation. 50 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Stil krav tidligt i processen Det kan tage nogen tid at skaffe tropisk træ med tilstrækkelig god dokumentation for lovlighed og bæredygtighed. Derfor er det vigtigt allerede tidligt i processen at overveje hvilke minimumskrav, man ønsker opfyldt, og i det hele taget planlægge sine indkøb i god tid. Den nemme vej er at stille krav om certificeret tropisk træ. Vejledningen peger her på to muligheder: FSC, der anses som en troværdig garant for lovligt og bæredygtigt produceret tropisk træ samt MTCC, der anses som en troværdig garant for en skovdrift, der er lovlig og på vej til at blive bæredygtig. Disse certifikater kan imidlertid til en række forskellige anvendelser være vanskelige at skaffe, og det tilrådes altid at forberede indkøbet i god tid. Ved offentlige udbud må det ikke kræves, at træet er mærket med et bestemt certifikat, men det er tilladt forlods at oplyse, at man anser dette eller hint mærke som værende tilstrækkelig god garanti for at ens krav er opfyldt. Alligevel skal der altid åbnes mulighed også for alternativ dokumentation. I private udbud kan der godt stilles krav om specifikke certifikater.

Uvildig tredjepartsvurdering Alternativ dokumentation kan have forskellig karakter. Den kan underbygges med oplysninger om skovdriftsprincipperne og kontrolmetoderne, kopier af koncessionsaftaler, eksporttilladelser, oprindelsescertifikater og andre myndighedserklæringer samt erklæringer fra leverandører og underleverandører m.m. Et dokumenteret og evt. certificeret miljøledelsessystem kan også underbygge erklæringer om lovlighed og bæredygtighed. Vejledningen beskriver dette nærmere, og det anbefales, at den alternative dokumentation om muligt underkastes en vurdering fra en uvildig tredjepart med markedsindsigt og kendskab til skovbrugsforhold i troperne.

Tropisk træ anvendes til mange formål Den største del af det tropiske træ vi anvender herhjemme, bruger vi især til havnebyggerier, og der er en stigende tendens i forbruget af tropisk træ til både havnefronter og deckings. Men det bliver også brugt til broer, gulve, vinduer og døre samt møbler til hus og have. Det er typisk træsorter med handelsnavne som fx azobé, teak, mahogni, merbau, meranti, jatoba og doussié. Der er endvidere en række andre muligheder for at finde egnet træ, også blandt mindre kendte arter.

benyttet ved bolværksrenoveringen ved Skt. Jørgens Sø. Københavns Havn A/S er meget interesseret i at bruge miljøcertificeret træ i vore bolværksprojekter. Vi stiller faktisk krav til det i vore udbudsprojekter. Vore entreprenører melder imidlertid ofte tilbage, at man ikke kan få pæle i de dimensioner vi efterspørger (typisk 250x250 mm eller 300x300 mm i længder på 8-10 m). Endvidere er der lang leveringstid. Det er også vanskeligt at få styrkeforholdene

Anvendelser for tropisk træ: Havnebyggeri (bolværk, deckings) Broer Bådaptering Skibsdæk Kajakker og kaproningsbåde Trægulve Vinduer (fx teak og mahogni) Døre Møbler Havemøbler Krydsfinér, fx til indvendig beklædning i byggeriet Terrassebrædder Køkkener Inventar og bygningssnedkeri Brugskunst

for de alternative FSC-certificerede træarter dokumenteret. Vi må derfor på nuværende tidspunkt konstatere, at det er det muliges kunst at få miljøcertificeret træ til bolværksprojekter. Københavns Havn A/S har de bedste intentioner og er meget interesseret i resultatet af arbejdet med at forbedre Miljøstyrelsens Miljøvejledning om tropisk træ. - udtaler Henriette Pedersen, Københavns Havn A/S.

- vi har løsningen!

Københavns Havn stiller krav til tropisk træ Københavns Havn A/S har benyttet FSCcertificeret træ (Piquia fra Brasilien) på en prøvestrækning på 15 m i Svanemøllehavnen og FSC-certificeret træ (Masaranduba fra Brasilien) langs promenaden ved Den lille Havfrue. Masaranduba er endvidere af Københavns kommune 51 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

NBC Marine Gl. Strandvej 416 3060 Espergærde tlf. 4917 0072 fax. 4917 5272 www.nbcmarine.dk

51


DLH 's arbejde med miljø i produktkæden »Fremskaffelse af troværdig alternativ dokumentation er et område, som kan tackles på forskellig vis, men udgangspunktet må være, at leverandørerne selv har en troværdig underleverandørbase. I DLH iværksatte vi for to år siden Projekt God Leverandør (Good Supplier Project, GSP), som er en systematisk vurdering af DLH’s leverandører med hensyn til miljø og menneskerettigheder. Forenklet sagt ønsker vi at omsætte vores værdigrundlag i praksis i leverandørkæden, så vi får en forøget samhandel med de bedste leverandører og får motiveret de knap så gode til nogle forbedringer, samt får luget de dårligste ud. Det er en lang proces, og vi kan ikke skabe mirakler på rekordtid, men vi ser et stort potentiale i projektet. GSP er først og fremmest et internt redskab til at vurdere og udvælge gode leverandører. Tilsvarende bliver vi selv »målt og vejet« af vores egne kunder - og med den nye miljøvejledning vil vi opleve det i stigende omfang fremover. Det er en interessant udfordring, som vi ser frem til.« - udtaler Miljøchef Erik Albrectsen, DLH Group A/S ■

- også Københavns Kommune stiller krav Københavns Kommunes Uddannelsesog Ungdomsudvalg lægger vægt på de miljøorienterede kvaliteter, også når forvaltningen bygger skoler og ungeinstitutioner. Regelsættet for hvordan

Københavns kommune bygger, fremgår af Vejledningen om Miljøorienteret byfornyelse, som af Borgerrepræsentationen er gjort til generelt gældende for alt kommunalt byggeri. Kommunen er langt med byggeriet af Det Maritime Ungehus (se foto)

Figur 1. Bro ved Nike's hovedkvarter i Hilversum, Holland. Broen er bygget af FSC certificeret Massaranduba (Manilkara bidentata). Bygherre: Nike European Headquarter (foto: Precious Woods & Van der Berg). Research af Søren Ring Ibsen, WWF

52

Hvordan kommer vi videre? Læs vejledningen og brug den som inspiration når du skal planlægge et nyt byggeri, en havnefront eller andet, hvor du overvejer at bruge tropisk træ. Der bliver afholdt en konference om tropisk træ i Den Sorte Diamant i København den 10. maj 2004. Konferencen vil med udgangspunkt i vejledningen give en række praktiske eksempler på, hvordan man opnår lovligt og bæredygtigt tropisk træ. Vejledningen findes både på dansk og engelsk og kan fås via Frontliniens netboghandel: www.netboghandel.dk, tlf. 70 12 02 11 Elektroniske udgaver kan downloades fra Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (www.skovognatur.dk/skov/tropisktrae). Her findes også en mere udførlig baggrundsdokumentation ligesom der gives yderligere oplysninger om konferencen i Den Sorte Diamant, og links til anden relevant information om tropisk træ.

52 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Kommunale udbud og udliciteringer af grønne driftsopgaver – analyse af markedet Af forskningsassistent Christian Lindholst, Ph.D.-studerende Christine Nuppenau, forskningsassistent Karen Sejr og professor Thomas Barfoed Randrup, Skov & Landskab, KVL. I denne artikel præsenteres en række resultater fra en undersøgelse af kommunale udbud og udliciteringer af grønne driftsopgaver. Undersøgelsen omfatter 90 udbud i 59 kommuner i perioden fra 1997 til starten af 2003. Undersøgelsen bidrager til at belyse markedet for grønne driftsopgaver. Et velfungerende ’grønt’ marked er forudsætningen for vellykkede udbud og udliciteringer. Artiklen er sammen med artiklen i Stads- og havneingeniøren nr. 3 et bidrag til baggrundsforståelsen af projektet Helhedsorienteret Parkforvaltning, der præsenteres på en konference på KVL den 5. maj 2004.

Markedet og de grønne driftsopgaver Indenfor den kommunale drift af grønne områder er det blevet almindeligt at udbyde og udlicitere opgaver med det formål at effektivisere opgavevaretagelsen. I 1999 var det således knap en fjerdedel af de danske kommuner, som benyttede sig af udbud og udlicitering af grønne driftsopgaver og ligeså man53 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

ge havde planer om at udbyde grønne driftsopgaver i fremtiden. Fra politisk hold er der gennem en række initiativer og formelle krav forsøgt at sætte ekstra skub i anvendelsen af private entreprenører i den kommunale opgavevaretagelse. Således kan det forventes, at der i de kommende år vil ske en yderligere udvikling inden for den kommunale drift af grønne områder.

Hovedmålet med at sende kommunale driftsopgaver i udbud og udlicitere er forventningen om større omkostningseffektivitet. Et andet mål med kommunalt udbud kan være at afprøve effektiviteten af egen organisation. Der kan være flere gode grunde til, at kommunerne ikke ønsker at udlicitere deres opgaver. Det kan eksempelvis være ønsket om at bevare muligheden for at kunne gribe ind og ændre i driften på kort sigt, eller at kunne tilpasse driften til nye krav og behov. Indtil nye rammer for udbud og udlicitering bliver tilgængelige, er udlicitering således i stor udstrækning et spørgsmål om en afvejning af ønsket om omkostningseffektivitet med andre politisk bestemte ønsker. Ifølge den seneste landsdækkende undersøgelse af udbud og udlicitering i de danske kommuner (Kommunernes Landsforening 2001), har kommunerne bedre erfaringer med udbud og udlicitering af grønne driftsopgaver end øvrige opgaver. De aftalte ydelser er blevet leveret og besparelser er opnået i mere end halvdelen af tilfældene. Endvidere har kommunerne oplevet færre problemer med udlicitering af grønne driftsopgaver end med øvrige opgaver. Indenfor den kommunale parkforvaltning er der almindelig enighed om, at udarbejdel-

53


delige i markedet for grønne driftsopgaver. Således vil den typiske udlicitering af en grøn driftsopgave have en kontraktstørrelse Begrænset Begrænset på omkring 750.000 udbud 58% udbud 70% kr./år, en kontraktlig løbetid på 3 år med mulighed Offentligt for forlængelse i 2 år og Offentligt udbud 42% udbud 30% være en geografisk bestemt opgave i en melEU-udbud (>1,8 mio. kr.) Udbud (<1,8 mio. kr.) lemstor kommune vundet Fordeling indenfor kategori af en privat entreprenør i et begrænset udbud. Som det ses i figur 1 er den mest udbredte udbudsform det entreprenører i den ’grønne branche’ begrænsede udbud. I begrænset udbud samt en række databaser, herunder opstiller kommunen en række kriterier, Dagbladet Licitation og Udbudsportasom en bydende entreprenør skal opfyllen. Undersøgelsen omfatter 90 udbud de, eller den udvælger en række entreaf grønne driftsopgaver fra i alt 59 komprenører, der menes kvalificerede til den muner. Fordi det ikke har været muligt udbudte opgave. Det er særligt de at foretage en fuld undersøgelse af større opgaver i EU-udbud (>1,8 mio. samtlige udbud og udliciteringer, eller kr.), der udbydes i begrænset udbud. udtage en repræsentativ stikprøve, er Ved mindre udbud er det mere alminderesultaterne ikke dækkende i statistisk ligt at anvende offentligt udbud. En del henseende. Derimod kan de præsentesmå grønne driftsopgaver udbydes ved rede data give en række ’bedste bud’, underhåndsbud, hvor tilbud indhentes der kan give et kvalificeret fingerpeg på anden vis. Underhåndsbud udgør om, hvordan udbud og udlicitering af omkring 10 til 15 procent af de samlede grønne driftsopgaver har taget sig ud i udgifter i kommunerne. Underhåndsde senere år. bud har ikke været omfattet af vores undersøgelse. Udbudstypen kan opdeles i geografisk Undersøgelsens resultater udbud, hvor et afgrænset område i kommunen sendes i udbud, funktionsbestemt Med de data undersøgelsen har fremudbud, hvor eksempelvis kommunens bragt kan vi sige noget om: udbudstype legepladser sendes i udbud, og totaludog –form, kontrakternes længder, fordebud, hvor alle opgaver i kommunens lingen af de vundne udbud på private og park- og vejafdeling sendes i udbud. I kommunale entreprenører, størrelsen af figur 2 ses det at over halvdelen af de udliciterede opgaver, sammenhænudbudene er geografiske udbud, mens gen mellem kommunestørrelse og udbudstype, samt sammenhæng mellem totaludbud og funktionsbestemt udbud Selve undersøgelsen tegner sig næsten ligeligt for den resteudbudstype og vindende entreprenører. rende andel. Geografiske og funktionsUndersøgelsens resultater kan samI undersøgelsen er der indhentet tilgænbestemte udbud betyder at kommunen menfattes i et oprids af det mest almingelige data fra rådgivende firmaer og bevarer driftsopgaver i egen organisation. Herved bevarer kommunen en Figur 2 - Udbudstype viden om drift af grønne opgaver, der er vigtig i forhold til varetagelsen af funktionen som bestiller og udbyder af grønne driftsopgaver. I figur 3 ses det at udbudstypen ikke Funktionsbestemte fordeler sig jævnt i forhold til kommuneudbud størrelsen. Geografiske udbud er 22% anvendt af alle kommunestørrelser, men Geografiske udbud de fleste geografiske udbud forekommer 53% i de mellemstore kommuner i størrelsen fra 16.000 op til 49.999 indbyggere. Da Totaludbud 25% de fleste danske kommuner ligger i dette interval, er dette ikke så overraskende. Derimod er det interessant, at mellemstore og større kommuner anvender geografiske udbud langt mere end mindre kommuner. Mindre kommuner har derimod totaludbud som den mest sen og anvendelsen af en fælles standard for udbud og udlicitering har bidraget til 100% dette resultat. 80% Forudsætningen for at opnå omkostningseffektivitet 60% gennem udbud og udlicite40% ring er tilstedeværelsen af et velfungerende marked. 20% Det vil sige, et marked 0% hvor der er konkurrence mellem entreprenørerne om at tilbyde den laveste pris på en given ydelse og hvor kommunerne er i stand til at gennemskue priserne og kvaliteten. Uden et velfungerende marked er der ingen garanti for, at udbud og udlicitering vil føre til større omkostningseffektivitet. Det vil heller ikke være muligt at afgøre, om den kommunale parkforvaltning er mere eller mindre omkostningseffektiv end de private entreprenører. Om de hidtidige erfaringer med udbud og udlicitering af grønne driftsopgaver er dækkende for, hvad man kan opnå fremover, er således i vid udstrækning afhængig af, hvor godt markedet for grønne driftsopgaver har fungeret. Gennem en undersøgelse af kommunale udbud og udliciteringer af grønne driftsopgaver fra primo 1997 til primo 2003 vil vi fokusere på nogle væsentlige aspekter vedrørende markedet for grønne driftsopgaver. I forbindelse med undersøgelsens resultater vil vi fremhæve nogle udfordringer, for den nuværende praksis i kommunale udbud og udliciteringer af grønne driftsopgaver.

54

Figur 1 - Udbudsform og størrelse

54 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Bud baseret på hidtidig praksis

55 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

18

Andel af alle udbud (%)

16 14 12

Funktionsbestemte udbud

10

Geografiske udbud

8

Totaludbud

6 4 2 10 0. 00 0 >

-1 00 .0 00

50

-4 9. 99 9 30

-2 9. 99 9 16

8

-1 5. 99 9

-7 .9 99 4

-3 .9 99

0

Kommunestørrelse (antal indbyggere)

ger. Dette er naturligvis ikke hensigtsmæssigt i forhold til at afprøve, om udlicitering eller egenproduktion er det mest omkostningseffektive. Samtidig giver det en ulige konkurrencesituation i forhold til private de entreprenører.

Hvilke private entreprenører? Vellykket udbud og udlicitering er selvfølgeligt afhængigt af de private entreprenører, der findes på markedet. Nogle erfaringer siger, at specielt større entreprenører byder på udbudte opgaver. Dette kan medføre en uheldig monopolisering af markedet, fordi et marked, hvor en eller få store entreprenører kan bestemme prisen, ikke er fuldt ud konkurrencedygtigt. Vi mener dog, at de større entreprenører i øjeblikket konkurrerer om markedsandele og at der med tiden vil indfinde sig en balance i markedet Dermed bliver der også plads til de mindre entreprenører og anlægsgartnere, som har taget driftsområdet op og som har kompetence på området. Endvi-

Figur 4 - Vindende entreprenør og udbudstype 80 Andel udbud vundet (%)

Når kommunerne afgiver et bud, er dette erfaringsmæssigt baseret på en opgørelse af hidtidige udgifter og regnskabspraksis og ikke ud fra de totale omkostninger et givent udbudsmateriale vil indebære for en eventuel kommende entreprenør kommunal som privat. Der er derfor en risiko for at budet ikke er direkte sammenligneligt med tilbud fra en privat entreprenør, der vil være udarbejdet på grundlag af de totale omkostnin-

Figur 3 - kommunestørrelse og udbudstype

0

benyttede udbudstype. Funktionsbestemte udbud benyttes af alle kommuner på nær de allermindste og de allerstørste. Kontraktsummerne varierer meget i størrelse, fra under 100.000 kr./år til over 5.000.000 kr./år, men langt de fleste kontrakter har en mindre kontraktsum på under 500.000 kr./år. De udbud der ikke er EU-udbud går fra 23.000 kr./år til 724.000 kr./år for laveste bud. Variationen i kontraktsummerne indikerer, at der bør være et marked for entreprenører af forskellig størrelse. Kontraktlængden er oftest på 3 år og næsten alle de undersøgte udbud har en kontraktlængde på 3 eller 4 år. Almindeligvis er der mulighed for forlængelse af kontrakten, men ikke altid. Den tilknyttede mulighed for forlængelse er typisk på 1 eller 2 år. I figur 4 ses det, at det er de private entreprenører, der vinder de fleste udbud. Dog har kommunerne i forhold til totaludbud en større andel af de vundne udbud, end de private entreprenører. Det er særligt de mindre kommuner, hvor driftsbudgettet typisk er mindre end 5 mio. kr./år, der benytter totaludbud. Dette antyder, at driftsafdelingerne i de mindre kommuner i højere grad end i de større kommuner vinder udbudte opgaver. Dette underbygges af, at totaludbud er mere omfattende og derfor er sværere for private entreprenører at håndtere. Samtidig har de mindre kommuner sjældent den faglige ekspertise og størrelsen til at udbyde dele af driftsopgaverne og samtidig bevare en hensigtsmæssig organisation. Vores undersøgelse viser også, at der på markedet findes konkurrencedygtige kommuner i forhold til de nuværende rammer for udbud og udlicitering af grønne driftsopgaver.

70 60 Funktionsbestemte udbud

50

Geografiske udbud

40

Totaludbud

30 20 10 0 kommunal Entreprenør

Privat

dere er der mange anlægsgartnere, som kun har mindre erfaring med driftsopgaver og som må betragtes som potentielle udførere af grønne driftsopgaver. En undersøgelse, som for tiden udføres i et samarbejde mellem Skov & Landskab og Danske Anlægsgartnere, undersøger potentialet og interessen blandt private anlægsgartnere for at deltage i markedet for grønne driftsopgaver.

Afrundning Det er ikke alle relevante spørgsmål som vores undersøgelse kan give svar på, men en række interessante forhold omkring det ’grønne marked’ er blevet belyst. Mange forhold har indflydelse på hvordan dette marked vil se ud i fremtiden. I forhold til diskussionen om strukturændringer i kommunerne, er det relevant at fremhæve, at totaludbud under de nuværende udbud og udliciteringsformer kan forventes at blive mindre udbredt end i dag, hvis de mindre kommuner forsvinder. Funktionsbestemte og geografiske udbud vil således blive endnu mere anvendte. Hertil kan det tænkes, at markedet vil vokse og derfor kræve mere af entreprenørerne. Kommunerne har derfor en interesse i at udvikle markedet og ’opdrage’ potentielle entreprenører, således at man kan høste et optimalt udbytte af udbud og udlicitering af grønne driftsopgaver. ■ 55


Mere om Frederiksberg Nye Bymidte

Af Chefrådgiver Peter Anker Olsen, Carl Bro Gruppen Frederiksberg Nye Bymidte er placeret i hjertet af Frederiksberg og derfor er en af de største udfordringer koordineringen med de mange omliggende projekter og naboer.

Som beskrevet i Stads- og Havneingeniøren nr. 10. 2003 er Frederiksberg Kommune i gang med at skabe en ny og anderledes bymidte med oplevelser som er inspireret af bl.a. Barcelona og Lyon. Inden man kan glæde os over oplevelser med natur, vand, lys og lyd er der mange forhold, der skal planlægges og koordineres i en del af Frederiksberg, hvor nye projekter næsten står oven på hinanden. Realiseringen af Frederiksberg Nye Bymidte omfatter ca. 18.000 m2 og er opdelt i etape 1, 2, 3, og 4, hvor etape 1 er afsluttet.

fra byggepladsen hvor gravemaskiner, dozere og håndværkere i det næste halve år vil være en farlig cocktail. Samtidig er udvidelsen af Frederiksberg Hovedbibliotek i fuld gang. Udvidelsen befinder sig i en nyopført bygning beliggende under den kommende Falkoner Plads. Det betyder f.eks., at ovenlysene til biblioteket skal

Falkoner Plads Etape 2 er netop startet i januar 2004. Den omfatter den nye Falkoner Plads mellem det nye Frederiksberg Gymnasium og Frederiksberg Hovedbibliotek. Hovedadgangen til gymnasiet sker fra Falkoner Plads, så en af opgaverne her består i at udelukke opfindsomme elever 56

Lys i belægningen – Frederiksberg Nye Bymidte.

monteres samtidig med, at belægningsarbejderne sker på pladsen. To eller flere entreprenører på det samme areal er både en tidsmæssig og økonomisk udfordring, der løses med en kompetent projektleder, der tilbringer en del tid på byggepladsen.

Holger Tornøes Passage og Solbjerg Torv Øst og nord for det nye Frederiksberg Gymnasium ligger etape 3 som indeholder områderne Solbjerg Torv og Holger Tornøes Passage. Desuden udføres nye have- og parkeringsarealer til Lejerbos ejendom på Sylows Allé. Under jorden er etape 3 spækket med ledninger, rør og bassiner til gas, el, vand, kloak, fjernvarme, telefon og Frederiksberg Net. Det gælder i øvrigt hele området, så der skal i alle faser søges flest mulige oplysninger om disse forhold for at sikre, at projektet kan udføres som forventet. Som grundlag for projekteringen bruger vi et planlægningsværktøj, der indhenter digitale ledningsoplysninger fra alle ledningsejere i området. Disse data kombinerer de samlede planer udført i AutoCAD som indeholder de tilgængelige informationer. Desværre foreligger alle oplysninger ikke digitalt. Derfor er nogle ledninger overført fra gamle håndtegnede planer. Resultatet viser en labyrint af forskellige forhindringer i jorden. For at verificere den reelle 56 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


placering af de vigtigste ledninger, er der netop foretaget prøvegravninger, der desværre viser at ledningerne ikke er placeret som vist på tegningerne. Så når gravemaskinerne går i gang skal det ske med yderste forsigtighed for at hindre at nogle af disse genstande i jorden bliver beskadiget eller ødelagt.

Solbjerg Plads og Solbjerget Etape 4 dækker arealet mellem Frederiksberg Hovedbibliotek og Handelshøjskolen og er derfor det største område i bymidten. Hele arealet befinder sig umiddelbart ovenpå tunnelrøret på Metrostrækningen mellem Frederiksberg Station og Solbjerg Station. At arbejde ovenpå metroen betyder både i planlægningen af projektet, og i udførelsesperioden begrænsninger i belastningen fra maskiner, jord og belægninger. Der er desuden en del forhindringer, når ledninger, rør og brønde skal lægges. Derfor benyttes der mindre maskiner og jorden fjernes i mindre lagtykkelser. En anden udfordring, der er forbundet med bebyggelse ovenpå metroen er beplantning af træer, da man ikke er sikker på, hvordan rødderne fra træer vil påvirke tunnelrøret.

Solbjerg Plads - Frederiksberg Nye Bymidte.

Selve koordineringsarbejdet af Frederiksberg bymidte er i høj grad med til at påvirke det færdige resultat, da det er betydningsfuldt for, hvordan de forskellige problemer og udfordringer løses undervejs i forløbet. Frederiksberg Nye Bymidte står klar, når kalenderen er ved at skifte til 2005. ■ Alle illustrationer: SLA Landskabsarkitekter.

Områdefornyelse løfter byen

Bygherre: Frederiksberg Kommune Arkitekt: SLA Landskabsarkitekter Bygherrerådgiver: Carl Bro Gruppen Totalentreprenør: Aarsleffgruppen I/S

Med sbs får du løsninger, der hænger sammen fra start til slut.

Kommunen kan skabe vækst i byen med forandring og fornyelse – og det er oven i købet med støtte fra staten. Hos sbs rådgiver vi om alt fra idé, finansiering og borgerinddragelse til færdig løsning, når I skal i gang med et fornyelsesprojekt. Ring til os og hør, hvordan I kan gøre byen mere attraktiv. Vi stiller gerne op til et uforpligtende møde, hvor vi kan diskutere mulighederne – eller giver et bud på, hvordan vi vil løse opgaven for jer. sbs København I Ny Kongensgade 15 I 1472 København K I tlf 8232 2500 I sbs Århus I Fredensgade 36 I 8000 Århus C I tlf 8232 2650 I sbsby.dk

57 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

57


Danske Planchefer

Af stadsarkitekt Henrik G. Berthelsen, formand for Danske Planchefer På blot tre måneder har 80 kommuner fundet sammen og dannet et netværk »Danske Planchefer«, hvor fællesskabet ikke blot skal styrke den enkelte planchefs faglige og centrale rolle i de politiske diskussioner, men også udvikle de ledelsesmæssige værktøjer.

P

rimærkommunerne står overfor væsentlige planlægningsmæssige udfordringer i fremtiden. Resultatet af strukturkommissionens arbejde og de øgede ønsker og krav til at se helheden, vil sætte planlægning og samarbejde og ikke mindst planlæggerne - i en meget central rolle. De kommunale plan,-og udviklingschefer og deres medarbejdere står som aldrig før med en meget brugbar og bæredygtig værktøjskasse i denne sammenhæng.

D

en igangsatte strukturdebat, den strategiske planlægning, de politiske ønsker om branding, projektudvikling mellem offentlige og private investeringer, arkitektur og bæredygtighed, strategiske miljøvurderinger, nationale og internationale butikskæder og deres arkitektur, belysningspolitik og mange andre aktuelle emner er på dagens dagsorden. Emner, hvor planlæggerne kan bruges og vil bruges !

P

lanlæggerne er i fuld gang med at opdatere værktøjskassen. Den løbende fornyelse af planloven og det igangværende generationsskifte,

58

hvor de helt nødvendige og nye spændende værktøjer skal finde sammen med de kendte værktøjer, er bare begyndelsen til en spændende fremtid. Danske Planchefer kunne være chefredaktør på værktøjskassens lille bog om gode råd og ideer.

A

ulaen på COK – Den Kommunale Højskole i Grenå kan mange ting. Hvem har ikke oplevet, at det rum summer af liv, musik og sang, aftaler og muligheder.

Aulaen var netop det rum, der lagde ramme til, at et par store, mellemstore og mindre kommuner fandt sammen om, at danne et netværk. Det var ikke kun lysten til at deltage i den igangsatte strukturdebat, men også ønsket om, at binde det kommunale Danmark sammen, -på planlæggerniveau.

D

er er godt 90 kommuner i Danmark,- der i organisationen har en plan/udviklingschef, hvor funktionen , enten hører under Teknisk Forvaltning, Borgmesterkontoret eller som selvstændig funktion under Kommunaldirektøren. Denne brede organisationsvifte og ikke mindst de meget forskellige uddannelser er en stor styrke for netværket. Danske Planchefer håber, at netværket kan bidrage til, at Plan, -og udviklingscheferne i den enkelte kommune, -stor som lille, kan blive et stærkt kort i de løbene politiske diskussioner. Horsens Kommune lagde ramme til foreningens stiftende generalforsamling, umiddelbart før årsskiftet 2003/2004. Landsplanafdelingen v / Vicedirektør Niels Østergård, KL v/ chefkonsulent Maj Green, KTC v/ Teknisk Direktør Michael Jentsch og Direktør Johan Bramsen, NIRAS.-gav i den forbindelse deres fire bud på, -og opbakning til et tættere planlægger-Danmark. Yderligere oplysninger om Danske Planchefer, herunder indbydelser til temamøder,vedtægter mv. kan ses på WWW.KTCVIDEN.DK. under bjælken »debat«. ■ 58 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Hadsund-sagen

Af advokat Torben Korsager, Delacour, Århus Klagenævnet for Udbud afsagde den 13.01.2004 kendelse i en udbudssag mellem E. Pihl og Søn A/S og Hadsund Kommune. Ved kendelsen fastslog klagenævnet, at kommunen under udbuddet havde handlet i strid med udbudsreglernes ligebehandlingsprincip og i strid med Bygge- og Anlægsdirektivet. Klagenævnet fandt disse overtrædelser så alvorlige, at nævnet annullerede kommunens beslutning om at indgå kontrakt med en anden tilbudsgiver, uanset at kontrakt var underskrevet og uanset at et arbejde til ca. kr. 170 mio. var påbegyndt.

Sagen vedrørte udbud af en totalentreprise omfattende opførelse af ny skole, gymnastiksal og svømmehal samt pligt til at købe Hadsund Gl. Skole og videresælge denne efter en ombygning. Efter en prækvalifikationsrunde blev der alene afgivet to tilbud på arbejdet. Det ene tilbud blev afgivet af et konsortium med KPC Byg A/S som konsortieleder og Carl Bro A/S som deltager. Det andet tilbud blev afgivet af et konsortium med E. Pihl og Søn A/S som leder. Arbejdet blev tildelt KPC-Byg konsortiet. Konsortiet ledet af E. Pihl og Søn A/S indgav herefter klage over udbudsforretningen. Klagen var baseret på en række påstande om overtrædelse af udbudsreglerne samt en påstand om annullation af tildeling af ordren til KPC-Byg konsortiet. Klagenævnets stillingtagen til flere af påstandene er interessant.

udbuddet udarbejdet en udviklingsrapport om området. Der var i udbudsmaterialet henvist til udviklingsrapporten, men rapporten var ikke vedlagt udbuddet. Det blev under sagen oplyst, at rapporten blandt andet indeholdt »..bag-

grund, forudsætninger og gennemgang af de retlige og faktiske forhold« samt skitseforslag og byggeprogram for udvikling af området. Rapporten indeholdt endvidere »Beregninger vedrørende de samlede økonomiske konsekvenser..ved igangsætning af forslaget,..« og »Overordnede betingelser for udbud af Vision Hadsund Skole, herunder fastlæggelse af om - og i givet fald hvordan - hele løsningen skal udbydes i et samlet EU-udbud af totalentreprisen, samt opstilling af kriterier for udvælgelsen..«. Udarbejdelse af udbudsbetingelser og bistand under udbudsforretningen blev ydet af en anden ekstern teknisk rådgiver, og Carl Bro Projektudvikling A/S var ikke involveret i selve udbuddet. E. Pihl og Søn A/S gjorde gældende, at KPC-Byg konsortiet - i strid med ligebehandlingsprincippet - under udbuddet havde en afgørende konkurrencemæssig fordel, idet man via Carl Bro A/S havde adgang til udviklingsrapporten. KPC-Byg konsortiet bestred, at man havde opnået nogen fordel, da udviklingsrapporten alene indeholdt en analy-

Forhåndsviden om projektet Carl Bro Projektudvikling A/S (et datterselskab til Carl Bro A/S) havde før 59 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

Klagenævnet for Udbud har afsagt kendelse om totalenterprise bl.a. omfattende opførelse af en ny skole, dog ikke den viste skole.

59


se af, om kommunens grundidé var realistisk og da udbudsbetingelserne blev udarbejdet af en anden teknisk rådgiver. Konsortiet gjorde endvidere gældende, at E. Pihl og Søn A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at KPC-Byg konsortiet overhovedet havde set rapporten og at KPC-Byg konsortiet havde opnået en konkret fordel gennem rapporten. Klagenævnet lagde til grund, at der var tale om et omfattende og kompliceret projekt med kort frist for tilbudsafgivelse. Klagenævnet udtalte, at der var grund til at antage, at KPC-Byg konsortiet ved sit kendskab til rapporten havde haft en sådan særlig viden, at konsortiet havde en fordel ved på kortere tid end konkurrenten at kunne udarbejde et gennemarbejdet tilbud. Man fandt derfor samlet, at KPC-Byg konsortiet havde haft en betydelig konkurrencemæssig fordel ved udarbejdelsen af tilbuddet. Klagenævnet bestemte derfor, at kommunen havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved at prækvalificere KPC-Byg konsortiet. Klagenævnets afgørelse - og sagens tilrettelæggelse - er interessant af flere grunde. For det første må man notere, at E. Pihl og Søn A/S ikke gjorde gældende, at KPC-Byg konsortiet skulle være fravalgt på grund af inhabilitet hos Carl Bro gruppen. Det havde været nærliggende (men altså ikke nødvendigt) at hævde inhabilitet hos Carl Bro og dermed KPC-Byg konsortiet allerede fordi et Carl Bro selskab havde været så dybt involveret i projektet før udbuddet. Man kan kun gisne om baggrunden for, at inhabilitet ikke blev gjort gældende, men det er et faktum, at deltagerkredsen ved udbud af større bygge- og anlægsopgaver i forvejen er forholdsvis begrænset. Strenge regler om inhabilitet vil yderligere begrænse deltagerkredsen, hvilket ikke altid er i de bydendes interesse. For det andet må man notere, at Klagenævnet i en situation som den foreliggende ikke pålægger den klagende part at bevise, at besiddelsen af rapporten rent faktisk udgjorde en konkurrencefor-

Find din leverandør på de

GULE SIDER bag i bladet! 60

del. Derimod pålægges KPC-Byg konsortiet indirekte en bevisbyrde for, at besiddelsen af rapporten ikke udgjorde en fordel. Med Klagenævnets ord: »Indklagede har ikke godtgjort, at det har forholdt sig anderledes«. For det tredje må det noteres, at konsekvensen af forholdet efter Klagenævnets kendelse er ganske alvorlig. KPCByg konsortiet burde ikke have været prækvalificeret. Hertil kommer, at forholdet tillægges vægt ved beslutningen om, at tildelingen af ordren til KPC-Byg konsortiet skal annulleres, jfr. nedenfor.

Uhensigtsmæssig vægtning af underkriterier Kommunen havde ved udbuddet fastsat tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud med 4 definerede og vægtede underkriterier. Kommunen havde endvidere valgt at lade nogle fastsatte beregningsmodeller indgå i udbudsbetingelserne. Kommunen blev under pointtildelingen opmærksom på, at beregningsmodellen kunne føre til, at to af underkriterierne - hver med en vægtning på 10% kunne være eneafgørende for valg af tilbudsgiver. Kommunen valgte derfor at afvige fra det i udbudsbetingelserne fastsatte om anvendelse af de to underkriterier. Man argumenterede med, at ændringen var neutral i den konkrete sag, idet ændringen i relation til det ene underkriterium var til fordel for den ene tilbudsgiver, mens ændringen i relation til det andet underkriterium var til fordel for den anden tilbudsgiver. Klagenævnet udtalte, at kommunen ikke havde haft pligt til at angive beregningsmodellerne i udbudsbetingelserne. Kommunen havde imidlertid valgt at lade modellerne indgå i udbudsbetingelserne og var derfor bundet heraf også selv om anvendelsen af modellerne gav uforudsete problemer. Klagenævnet fastslog generelt, at en udbyder enten må anvende en offentliggjort beregningsmodel eller annullere udbuddet. Da det lå klart, at modellerne ikke gav et sagligt grundlag for tildeling, burde kommunen have annulleret udbudet. Klagenævnet fastslog herefter, at kommunen havde handlet i strid med Bygge- og Anlægsdirektivet ved ikke at annullere udbudet. Afgørelsen er illustrerende for udbyders pligt i de situationer, hvor udbyder efter tilbudsafgivelsen konstaterer, at et besluttet og offentliggjort pointsystem eller vægtningssystem viser sig at føre til

usaglige resultater. I den situation har udbyder altså pligt til at annullere udbudet. Udbyder kan ikke ændre eller modificere pointsystemet - heller ikke selv om resultatet af en sådan ændring er neutral overfor tilbudsgiverne.

Konsekvenser Klagenævnet fandt kommunens overtrædelser af udbudsreglerne så alvorlige, at nævnet bestemte at annullere kommunens beslutning om at indgå kontrakt med KPC Byg konsortiet. Henset til karakteren af overtrædelserne er resultatet måske ikke så overraskende. Det er imidlertid værd at notere, at Klagenævnets beslutning træffes uanset at E. Pihl og Søn A/S først på et ret sent tidspunkt klagede over udbudsforretningen. Kommunen traf den 07.02.2003 beslutning om at indgå samarbejdsaftale med KPC Byg konsortiet, og skriftlig samarbejdsaftale blev indgået den 27.02.2003. Først den 27.05.2003 indgav E. Pihl og Søn A/S klage til Klagenævnet. Det har hidtil været praksis i Klagenævnet, at passivitet hos den klagende part udelukker de alvorligste konsekvenser, såsom annullation, men Klagenævnet fandt åbenbart i denne sag, at overtrædelserne var så alvorlige, at annullation var påkrævet uanset den udviste passivitet. Det er endvidere værd at notere, at E. Pihl og Søn A/S ved klagens indgivelse den 27.05.2003 fremsatte anmodning om, at klagen skulle have opsættende virkning, hvilket Klagenævnet afviste den 20.06.2003. Baggrunden for Klagenævnets beslutning om ikke at tillægge klagen opsættende virkning fremgår desværre ikke af kendelsen. Kommunen besluttede 10 dage efter Klagenævnets kendelse om ikke at tillægge klagen opsættende virkning at indgå totalentreprisekontrakt med KPC Byg konsortiet. Den beslutning fortryder kommunen nok i dag. Beslutningen er meget indgribende for kommunen, der som udgangspunkt er tvunget til at annullere kontrakten med KPC Byg konsortiet - på et tidspunkt, hvor kontrakten for længst er underskrevet og hvor arbejdet er påbegyndt. En sådan annullation vil givetvis medføre et betydeligt erstatningskrav fra KPC Byg konsortiet. Hertil kommer, at E. Pihl og Søn A/S allerede under klagenævnssagen varslede erstatningskrav. Sagen vil under alle omstændigheder medføre store økonomiske tab for kommunen. ■

60 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


OPP – hvad skal vi nu med det…..? Af Lene Ravnholt, chefkonsulent i Bygherrerådgivning, Jens Chr. Binder, seniorkonsulent i Miljø & Udbud og Henrik Kærgaard, udviklingschef På Tværs, alle NIRAS. Offentlige- Private Partnerskaber – OPP – er meget på dagsordenen i øjeblikket, både i relation til staten og til kommuner og amter. Det føres således frem med stor energi og mange initiativer af regeringen via Erhvervs- og Boligstyrelsen – men hvad handler det egentlig om? Er det en ny »systemreligion«, der kan løse alverdens problemer - med de sædvanlige resultater! Eller er det en ny bureaukratisk plage for et i forvejen rigeligt plaget decentralt demokrati og forvaltningssystem? Vi tror, det er præcist, hvad vi vælger at gøre det til – og i denne artikel forsøger vi at komme lidt bagom al den officielle larm om emnet og fokusere lidt på, hvordan vi kan få noget godt ud af det.

OPP er af Økonomi og Erhvervsministeriet blevet introduceret som en ny arbejdsdeling mellem den private og den offentlige sektor. Gennem brug af konkurrence søger man at sikre, at offentlige bygge- og anlægsopgaver bliver organiseret mest hensigtsmæssigt og effektivt – og ikke mindst, at offentlige ydelser defineres og videreudvikles,

samtidig med at private virksomheder får adgang til nye markeder. Modellen er skabt efter inspiration fra erfaringer i bl.a. England, Holland og Finland, hvor den oprindelig blev anvendt som svar på en meget nedslidt offentlig bygningsmasse og infrastruktur, som ikke kunne genoprettes ved offentlige midler. I stedet valgte man at

lade private investorer håndtere problemet og brugte OPP som redskab. Man fandt ud af, at metoden var anvendelig til mere end alternativ finansiering. Det viste sig nemlig, at modellen også kunne bruges til at sikre høj kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. OPP i bygge- og anlægssektoren er et samlebegreb for flere samarbejdsformer, der kan optræde i forskellige varianter, alt efter hvad den offentlige part vil. I stedet for - som man er vant til - først at betale for etablering og siden for drift og vedligehold, udbyder den offentlige myndighed i en OPP-model design, finansiering, byggeri og drift og vedligehold som en samlet opgave. Herefter betaler den offentlige myndighed en til formålet etableret privat virksomhed for den samlede leverance over en periode på op til tredive år. Myndigheden fastsætter kravene til service og betaler løbende for leverancen, mens den private til gengæld har stor frihed til, hvordan servicen skal leveres. Den private leverandør kan efter periodens udløb eventuelt overdrage byggeriet til den offentlige myndighed. I et OPP-projekt betaler den offentlige part således kun én virksomhed for den samlede service. Den offentlige part betaler ikke til den private part, før byggeriet er taget i brug. Derefter betales løbende i resten af aftaleperioden. Man kan sige, at modellen i virkeligheden mere ligner et længerevarende

HVAD ER DER I VEJEN MED VEJEN? Selvfølgelig skal vi tænke grønt, men derfor behøver vejbelægningen ikke ligne en græsplæne. Lad os fjerne den uønskede vegetation. Vi har de alternative løsninger, der tager størst mulig hensyn til miljøet Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk 61 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

61


• Indgåelse af rammeaftale med OPPrådgivere til brug for statens og kommunernes køb af professionel rådgivning sættes i værk; • Statslige pilotprojekter - et nyt fængsel i Østdanmark, et nyt magasin for Rigsarkivet og et antal vejprojekter (fra trafikaftalen af 5. november 2003) undersøges med henblik på evt. OPP-organisering. Hertil kommer to pilotprojekter fra investeringsplanen 2003 – et parkeringsanlæg i Ørestad og en tunnel ved Roskilde fjord;

lejeforhold end en entreprisekontrakt. I det hele taget gælder det for OPP, at det mere er tilrådighedsstillelsen af den faste ejendom samt tilkoblet service, der er hovedmålet for aftalen – og ikke selve opførelsen af en bygning. Ideen er også, at parterne fordeler de risici, der er knyttet til projektet, således at risikoområder håndteres af den part, der kan gøre det bedst og billigst. Partnerskabet hviler på parternes incitamenter med vægt på åbenhed om mål og resultater – ikke mindst, fordi det giver mulighed for, at de opstillede mål løbende kan tilpasses i samarbejdsforholdet efter indgåelse af kontrakt. Ved at fokusere på, at såvel offentlige som private enheder i sådanne samarbejder udnytter deres kernekompetencer, er tankegangen at realisere det fornyelses- og effektiviseringspotentiale, der kan opstå i et sådant samarbejde. Ved at øge brugen af udbud og fokusere på økonomiske incitamenter er målet også at fremme effektiviteten i den offentlige opgaveløsning – og ikke mindst at skabe øget gennemsigtighed omkring de reelle omkostninger, der er forbundet med at levere ydelser fra det offentlige. OPP kan anvendes på mange områder. I udlandet har man OPP-erfaringer fra udbygning af infrastrukturen med anlæg af broer, veje, jernbaner og tunneler, men også med bygninger og bygningsdrift (kontorer, skoler, institutioner, sygehuse, kaserner m.m.). I Økonomi- og Erhvervsministeriet regner man også med, at byomdannelses- og byfornyelsesprojekter er relevante i OPP-sammenhæng. På længere sigt vil modellen måske også vise sig at være egnet på de mere traditionelle serviceområder som daginstitutioner, skoler, plejeboliger m. m? 62

Hvad sker der i Danmark hvor langt er vi? Selvom der findes en række eksempler på offentlige-private samarbejder, der kunne minde om OPP-projekter, har vi herhjemme endnu ikke set fysiske og konkrete eksempler på OPP. Der har dog været meget debat, idéer og tanker – så forståeligt nok har der længe været en vis utålmodighed i retning af se mere konkrete initiativer. Derfor er det godt, at der med Regeringens handlingsplan for OPP fra januar 2004 nu er kommet handling på ordene. Ifølge planen sættes der en række konkrete initiativer i gang for at fremme OPP, herunder blandt andet: • Etablering af to puljer på i alt 200 mio.kr. for 2004 og 2005 til amter og kommuner, der kan søge om dispensation fra lånedeponeringsreglerne, når de sætter et OPP-projekt i gang; • Der er udviklet to såkaldte comparatorer, (public sector comparator og private sector comparator) som kan bruges til at vurdere økonomiske konsekvenser ved OPP; • Alle større statslige bygge-, anlægsog forsyningsprojekter vurderes mht. OPP-egnethed; • Der udarbejdes klare retningslinier for kommuners fritagelse fra lånedeponeringsreglerne i forbindelse med OPP-projekter; • OPP- standardkontrakter med tilhørende vejledninger udarbejdes til brug for offentlige og private aktører;

• Regionale pilotprojekter på trafikområdet - der er afsat en pulje på 25 mio. kr., hvor amter og kommuner kan søge om tilskud til undersøgelser af, om regionale trafikprojekter kan gennemføres i en OPP-model; • Der er afsat en pulje på 6 mio. kr. for at støtte udviklingen af pilotprojekter på bygge- og boligområdet. Handlingsplanen er blevet godt modtaget af de organisationer på det private område, hvis medlemsvirksomheder, man forventer, vil komme til at spille en rolle som private parter/leverandører i OPP- samarbejder. Der er rigtig meget ros og mange anerkendende ord – stor opbakning og parathed. Med andre ord: Alle dem, der får umiddelbare fordele af det, er klar til at gå i gang (sært nok eller hvad?) – men…

Hvad handler det så egentlig om? – og hvad er fordele, ulemper m. m? Vi finder faktisk, at der – udover de rent formelle, administrative og tekniske overvejelser – er en lang række væsentlige spørgsmål, det er yderst relevante og interessante at stille i relation til OPP, og hvor svarene absolut ikke er klare og entydige. Det vil vi lege lidt med i det følgende i en slags dialogform, hvor vi forsøger at give nogle mulige svar med kursiv: • Hvad nyt er der i OPP i forhold til visse af de mere omfattende udliciteringer, der er gennemført i Danmark i de senere år og i forhold til langsigtede lejekontrakter med et godt samarbejde mellem lejer og udlejer? Ikke så meget faktisk, når vi skærer ind til kernen – så hvorfor alt det postyr kunne man spørge? 62 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


• Er OPP noget helt særligt? – eller blot et naturligt udviklingstrin i en generel tendens mod øget samarbejde mellem den offentlige og den private sektor i industrilandene og velfærdssamfundene? Det er måske på mange måder et naturligt udviklingstrin – men måske kommer det ikke videre af sig selv, uden at nogen skubber på? Derfor er handlingsplanen jo et skridt i den rigtige retning – det er fint, der kommer lidt »muskler« på! • Hvorfor er det egentlig så vigtigt med et øget samarbejde mellem den offentlige og den private sektor? Tjah…øhh – det officielle og politisk korrekte svar er jo, at vi kan noget forskelligt, og derfor kan supplere hinanden godt ved løsning af visse typer af komplicerede opgaver, og at vi kan lære noget af hinanden, fordi vi er forskellige. Er der mon også nogle uofficielle og mindre politisk korrekte svar, som måske er mere relevante og interessante? • Hvordan er egentlig erfaringerne med OPP og andre lignende koncepter rundt omkring i verden? – er de entydigt positive, og hvis ikke, er der så et mønster? Svaret her er, at der er meget, meget blandede erfaringer – lige fra overordentligt positive til meget dårlige, og at det er svært at finde et mønster, der peger på en bestemt model eller nogle bestemte principper og systemer som værende de bedst egnede til denne type af samarbejdsmodeller. Der er altså ikke én sikker løsning generelt, og der er masser af muligheder for at få det til at gå galt. Én ting er i hvert fald sikkert – et dårligt projekt kan ikke »reddes« ved at blive gennemført som OPP. • Men der må da være forklaringer på, at det ofte går godt, men også ofte skidt? Ja, måske – men der er altså ikke nogen generelle forklaringsmodeller; måske handler det helt enkelt om, at når man har dygtige folk til tingene, kan man altid få det til at fungere, og når man har kluddermikler, går det ofte galt? – i så fald gælder det jo om at skaffe sig af med kluddermiklerne (hvis man har sådan nogle?) og få fat i nogle af de dygtige.

masser af erfaringer med i kommunerne og mange andre steder – men det kunne da godt være, at det kan blive endnu bedre med OPP? • Men handler det så overhovedet om OPP? – er det ikke blot et spørgsmål om at samle nogle dygtige folk til at lave tingene? – og hvis man ikke kan det, så lade være med at lave noget? Jo, dette er bestemt meget centralt! men der er nu også andre ting i det – og selvom alle folkene er dygtige, kan det godt gå galt alligevel på grund af kulturforskellene mellem den offentlige og den private sektor. Det er jo også kulturforskellene, der er årsagen til at så mange fusioner i den private sektor over hele verden ikke lykkes, så kulturforskelle er en meget

alvorlig sag, som man også er nødt til at arbejde med i forbindelse med OPP. • En af fordelene ved OPP er, at man kan opnå ekstern, privat finansiering, og det er jo fint, at man ikke selv skal finde pengene til investeringen – men privat finansiering er jo normalt dyrere end egenfinansiering? Ja, det er rigtigt – derfor skal samarbejdet mellem parterne være så effektivt, at det kan kompensere for dette – og helst mere end kompensere – og dette er faktisk et vigtigt krav. • Det kan også være en fordel, at man får placeret ansvaret for anlæg og drift af bygninger og tekniske anlæg samme sted (hos den private aktør) – det giver et samlet ansvar for total-

Affald – en branche med udfordringer og udvikling Reno-Sam Konference den 13. maj 2004 i Holstebro En række af tidens markante politiske og tekniske debattører kommer med oplæg på dagen. Vi forsøger at dække hele paletten af meninger – for det er gennem konstruktiv uenighed udvikling sker. Reno-Sam ser frem til et udbytterigt årsmøde, hvor meninger kan brydes til gavn for udviklingen af affaldssektoren. Deltag i eftermiddagens workshops og debat om: ■ Større kommuner – hvad betyder det for affaldsselskaberne ■ Fordele og ulemper ved liberalisering af forbrænding og deponering af affald ■ Regulativer, gebyrer og genbrugspladser – hvad kan være vejen frem.

Konferenceprogram kan fås hos sekretariatet for Reno-Sam, tlf. 46 75 66 61 via e-mail ha@renosam.dk eller ses på www.renosam.dk

• Men hvis man har de dygtige folk, virker det så ikke, selvom man ikke bruger OPP? Jo, det gør det, og det er der jo også 63 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

63


økonomien og måske en reduceret risiko for »byg-og-forsvind-adfærd« hos de private entreprenører? Det er jo rigtigt, men man kunne jo argumentere med, at ansvaret også i dag i de fleste tilfælde er placeret samme sted (nemlig i det offentlige) – og hvorfor fungerer det så egentlig ikke? Er det fordi de offentlige aktører er dårligere end de private? – eller måske fungerer det i virkeligheden meget godt?

• Det fungerer godt de steder, hvor man har kompetencerne i det offentlige og skidt, hvor man ikke har dem – eller hvis man har dem, men ikke kan udnytte dem organisatorisk og/eller ledelsesmæssigt. Kan OPP hjælpe på det? Så her er vi tilbage ved de dygtige og kluddermiklerne igen – og måske også ved det forhold, at mange af de offentlige organisationer er store og komplicerede – og politisk styrede – og derfor

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok.dk Hvor og hvordan vil vi bo? udfordringer til en kommunal boligpolitik for borgmestre, kommunalpolitikere samt chefer og ledere med ansvar for kommunens boligpolitiske initiativer samt repræsentanter for boligorganisationer Kursusperioder: 02.05. – 04.05.2004 Konference for Miljømedarbejdere i Kommunerne for miljømedarbejdere i kommuner og amter Kursusperioder: 05.05. – 06.05.2004 Den kommunale jurist for amtskommunale og kommunale jurister Kursusperiode: 09.05. – 11.05.2004 Styrk kommunens medarbejderressourcer for mellemledere, afdelingsledere og institutionsledere i amter og kommuner Kursusperiode: 11.05. – 14.05.2004 Budgetlægning og budgetopfølgning - afdelingsledere for budgetansvarlige afdelingsledere – primært under forvaltningschefniveau i kommunernes og amternes administrationer Kursusperiode: 01.06. – 04.06.2004 Teknik- og miljøudvalg – udvalgsformand og forvaltningschef for formanden for teknisk udvalg og den tekniske chef som par Kursusperiode: 09.06. – 11.06.2004 Situationsbestemt ledelse (SLII) for chefer og ledere i kommuner og amter, der har direkte personaleledelse Kursusperiode: 09.06. – 11.06.2004 Køb og salg af fast ejendom for medarbejdere med ansvar for gennemførelse af køb og salg af kommunale ejendomme og grunde Kursusperiode: 16.06. – 18.06.2004 Grunduddannelse i ledelse for ledere under forvaltningschefniveau i amters og kommuners administration samt ledere i amters og kommuners decentrale enheder Kursusperiode (2 hold): Hold AN: Modul 1: 22.08. – 27.08.2004 og modul 2: 20.10. – 22.10.2004 Hold AO: Modul 1: 21.11. – 26.11.2004 og modul 2: 16.01. – 19.01.2005

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

64

har svært ved at løse visse typer af opgaver, der kræver særligt fokus og kontinuitet som f.eks. drift af bygninger og tekniske anlæg – så måske kan OPP faktisk hjælpe her? Men det kunne jo også være en mulighed at udvikle den offentlige sektor til at være mere professionel på disse områder? – måske er der også en vej videre her? – helt uden OPP eller andre nye koncepter? • Er der ikke også helt konkrete og oplagte ulemper ved OPP? Hvis man ellers kan få det til at fungere godt, er den største ulempe for en kommune nok, at man mister nogle økonomiske frihedsgrader på kort sigt, fordi nogle årlige driftsmidler er bundet over en meget lang periode i OPP-samarbejdet og derfor ikke kan disponeres til andre ting i en kritisk situation. På den anden side er dette jo en måde at sikre nogle meget store, materielle samfundsværdier i form af vore bygninger og tekniske anlæg mod kortsigtede, politiske overgreb – og dette vil selvfølgelig på langt sigt føre til større økonomiske frihedsgrader, end man har i kommunerne i dag. Men det kan da være et svært perspektiv at glæde sig over indenfor rammerne af en fire års valgperiode, hvor man gerne vil skabe nogle synlige, positive resultater. • …og hvad skal vi så lige gøre? Vores agt med ovenstående lille dialogleg er at demonstrere, at de indlysende og umiddelbare fordele ved OPP i forhold til mange andre ting faktisk ikke er særligt indlysende og åbenbare (selvom mange i øjeblikket hævder det). Når dette ikke er tilfældet, er det rimeligt at stille nogle mere grundlæggende spørgsmål og at forholde sig til, at dette med OPP ikke er så enkelt. Det handler ikke blot om et nyt koncept og nogle nye værktøjer fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, men om nogle meget grundlæggende overvejelser i kommunerne og andre steder. Vi er faktisk meget forskellige i den private og den offentlige sektor – mere forskellige end vi kan lide at tale om til hverdag. Derfor er der selvfølgelig også meget at lære af hinanden ved et tættere samarbejde – hvis vi vil – det er jo i forskellene, at energien til udvikling ligger. Hvor det så med tiden vil bære hen, kan vi selvfølgelig ikke vide. På den anden side, kan det vel ikke blive så galt endda – alle opgaverne skal stadig udføres, og for en meget stor dels vedkommende er det i virkeligheden ikke muligt at skrue særligt meget op eller ned for ressourcerne i praksis – så 64 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


arbejdsopgaverne og arbejdspladserne vil stadig være der. Men måske kan vi finde måder at få mere kvalitet for ressourcerne på i fællesskab – både for borgerne og for medarbejderne? Det er da ikke noget dårligt perspektiv og nok værd at arbejde lidt med! Så måske skal vi vise hinanden den tillid at gå seriøst i gang med det? Og der findes faktisk nogle væsentlige, positive erfaringer, som man kan sammenligne OPP med! Store dele af den private sektor over hele verden har i de sidste 10 år eller mere arbejdet intenst med begrebet »outsourcing«. Essensen her er, at man selv fastholder sine kerneopgaver, og lader andre gøre resten – men det er afgørende, at disse andre er bedre til det, end man selv er (det, man outsourcer er deres kerneopgaver). På den måde laver alle det, de er bedst til, og det er jo altid en god idé. Det er imidlertid også vigtigt at forstå, at succeserne i outsourcing er snævert knyttede til længerevarende partnerskaber, hvor man arbejder tæt sammen i mange år i gensidig tillid og respekt, udvikler nye idéer sammen, udvikler hinanden og hele tiden arbejder på at gøre tingene bedre og billigere. Der er altså ikke tale om, at man hele tiden byder alting ud til et stort antal leverandører i konkurrence, som man gør med mange ting i det offentlige i Danmark i dag. Denne outsourcing-bølge i den private sektor er ansvarlig for en stor del af de produktivitetsstigninger, der er skabt i denne sektor globalt i de sidste ca. 10 år – det er altså i alt væsentligt en uomtvistelig succes, så her er der faktisk noget at lære af i relation til at få noget godt ud af OPP, nemlig følgende:

Sværere er det faktisk ikke – men det er sikkert også svært nok for os alle – for det er jo en del anderledes, end det normalt foregår i dag. Og faktisk er der også en del regler, der vanskeliggør etablering af denne type af samarbejder i dag – det skal man dog ikke lade sig stoppe af, det er endnu ikke lykkedes at udarbejde et regelsæt, der forhindrer ordentlige mennesker i at opføre sig fornuftigt (og det vil heller aldrig lykkes!), så kan vi finde ud af, hvad vi vil, kan vi helt sikkert også gennemføre det.

Hvordan får vi det til at virke i praksis? Her er det afgørende at gøre sig klart, at gode OPP-samarbejder ikke opstår blot ved at bruge de værktøjer og vejledninger, som Erhvervs- og Boligstyrelsen i øjeblikket er ved at udvikle. Etablering af et godt OPP-samarbejde må og skal finde sted gennem en udviklings- og dialogproces mellem de involverede parter. Dette kan f.eks. i en kommune ske gennem følgende faser, der her blot er

meget overordnet skitseret for at give et indledende indtryk af, hvilke kompetencer og forudsætninger en sådan proces kræver: 1. Politikere og ledelse må spørge sig selv, om man har nogle væsentlige muligheder for at forbedre håndtering, drift og vedligehold af bygninger og tekniske anlæg, herunder etablere en fælles opfattelse af, hvilke problemer der er, hvori de består, og hvordan de skal prioriteres. 2. For de 1 – 2 højst prioriterede problemstillinger vurderes alternative muligheder for løsning, herunder • Begrænsede udliciteringer af særligt kritiske områder; • OPP-lignende løsninger for større delområder; • Udvikling af kommunens kompetencer og/eller organisation; • Kombinationer af ovennævnte løsninger; • For de mest realistiske alternati- ver gennemføres en helhedsvurdering, f.eks. i form af en SWOTanalyse eller tilsvarende, og man

• Det er helt afgørende at finde ud af, hvad ens kerneopgaver og kernekompetencer er – og har man egentlig et særligt klart billede af det i en typisk dansk kommune? – og hos dens leverandører for den sags skyld? • Det er helt afgørende, at partnerskaberne er langvarige, tætte og intense, foregår i gensidig tillid og respekt og i tæt dialog og er udviklingsorienterende og produktivitetsorienterede for begge parter. Alt dette kommer selvfølgelig ikke af sig selv, men kræver at man investerer tid og omhu i samarbejdet fra begge sider og arbejder intenst med at få det etableret og skabe den nødvendige tillid, respekt og dialog etc. – at man lærer af hinanden og indretter sig efter hinanden. 65 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

65


etablerer enighed om, hvad man vil satse på at udvikle. Virker OPP attraktivt for en af de prioriterede problemstillinger, skal man herefter finde ud af, hvilken rolle man selv vil spille i et OPP-samarbejde, og vurdere den nødvendige kompetence- og organisationsudvikling hertil; Vurdere karakter og sammensætning af det private konsortium, der er brug for som partner, herunder aktørerne i konsortiet (finansvirksomhed, entreprenør, leverandør, rådgiver, særlige specialister etc., etc.); Se på mulige konkrete aktører til at danne konsortiet og særligt centrale aktører, nøgleaktører; Etablere enighed om, hvad man har fundet frem til og beskrive det i et arbejdspapir, som kan bruges i det videre arbejde. Men så bliver det lidt svært med den videre dialog med parterne, der ville være en helt naturlig selvfølge overalt i den private sektor – for hvad med udbudsreglerne? En OPP-konktrakt vil på grund af sin størrelse normalt skulle udbydes efter EU’s bygge -og anlægsdirektiv. Afhængig af opgavens karakter vil valget typisk komme til at stå mellem begrænset udbud eller udbud efter forhandling. Hertil kommer, at når det nye udbudsdirektiv træder i kraft i Danmark – forventeligt i efteråret 2004 - vil man formentlig kunne bruge reglerne om konkurrencepræget dialog. Ved udbud efter forhandling skal man huske på, at denne særlige procedure er en undtagelsesbestemmelse i Bygge- og anlægsdirektivets artikel 7, stk.2.c, som kan bruges, »når arbejdets art eller de hermed forbundne risici ikke muliggør en forudgående samlet prisfastsættelse«. Undtagelsesbestemmelser fortolkes normalt indskrænkende af EF-Domstolen, og spørgsmålet om, hvorvidt udbud efter forhandling kan bruges på OPPprojekter, kan ikke besvares generelt. Det må afgøres efter en helt konkret vurdering af det enkelte projekt. Der vil sandsynligvis inden længe blive adgang til at bruge de nye regler om konkurrencepræget dialog, der gøre det muligt at prækvalificere et antal potentielle tilbudsgivere til at drøfte udbudsgrundlaget sammen med den offentlige part, som herefter alene fastlægger udbudsvilkårene. Vi regner umiddelbart med, at adgangen til at forhandle med de prækvalificerede, efter at udbudsmaterialet er udsendt, vil blive ligeså begrænset som efter de gældende 66

udbudsregler. Det er dog umiddelbart positivt i relation til de nye samarbejdsmodeller, at de nye EU-regler om konkurrencepræget dialog er på vej til at blive gennemført i Danmark. Der findes imidlertid endnu ikke en offentliggjort version af det nye direktiv i den danske gennemførelse, så man kan på nuværende tidspunkt ikke beskrive de nye udbudsregler mere præcist. Forhåbentligt bliver det muligt inden for rammerne af disse nye regler, at etablere en dialog og et udviklings- og forhandlingsforløb med de mulige spillere i et eller flere private konsortier i en fase 4, f.eks. ved at • Gå i dialog med den eller de nøgleaktører, der er identificeret med henblik på i fællesskab at finde frem til det rigtige bud på en konsortiemodel, identificere en indledende, mulig model for samarbejdet og beskrive denne; • Gå i dialog med forskellige aktører eller hele konsortier og videreudvikle samarbejdsmodellen i en fælles proces med en meget høj grad af åbenhed og tillid frem mod en model, der opleves som fordelagtig for alle parter på det grundlag, der kan overskues i øjeblikket; • Erkende, at det kan blive nødvendigt at udskifte nogle af aktørerne undervejs for at finde frem til den rigtige løsning og de rigtige konsortier – og effektuere dette, når det er nødvendigt; • Beskrive den resulterende model – som parterne er enige om - overordnet med formål, mål, aktører, roller, ansvar, opgaver, succesforudsætninger, aktiviteter, organisation, samarbejdsmodel, spilleregler om genforhandling m. v., styringsparametre og økonomi; Den resulterende model skal herefter udbydes og omsættes i en kontrakt i en fase 5. Dette vil i praksis være til at overskue, når dialogen og udbudsrunden er afsluttet og man er enige om, hvad samarbejdet skal udrette og indeholde. Aftalen vil antagelig normalt kunne etableres på baggrund af den nye standardkonktrakt, der er på vej fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Det anbefales stærkt at anvende professionel juridisk bistand til denne del af processen i et OPPsamarbejde. Bemærk at det afgørende i alle faserne er enighed mellem parterne – og at denne enighed skal skabes i en meget åben, direkte og ærlig dialog undervejs; der skal ikke være stukket noget under stolen, for det dukker altid

frem igen på det mest ubelejlige tidspunkt! Det er altså processen mellem parterne, der er afgørende for succes med OPP-samarbejder og ikke principper, værktøjer, standardkontrakter og meget andet – disse ting kan da være rare at have, men er kun ornamenter på processen, der er det centrale og altafgørende for succes.

Er OPP så vejen frem? Vi mener, at OPP kan være en væsentlig vej frem. Men vi tror til gengæld også, at det forudsætter, at vi investerer den nødvendige tid og de nødvendige kræfter i forarbejdet, i at finde de rigtige samarbejdspartnere og den rigtige samarbejdsmodel og i at få samarbejdet til at fungere. Alt dette skal ske i den konkrete situation i den konkrete kommune. Vi kan ikke bruge generelle modeller og principper til meget i praksis. Vi mener også, at OPP kan blive en fordel i forbindelse med en kommunalreform, hvor kommunerne bliver større, og hvor den enkelte kommune får flere kompetencer at spille på og med – og dermed flere aktiver at sætte ind i OPPsamarbejder. Dette er dog under forudsætning af, at de større kommunale organisationer, som vi vil se efter en kommunalreform, generelt bliver mere fleksible og dynamiske, end de oftest er det i dag – og især bliver bedre til at arbejde projektorienteret på tværs af forvaltningsområder, fag og sektorer. Det samme vil gælde de leverandørfirmaer, der skal være de private partnere i OPP-samarbejderne. For alle parter vil gælde, at evnerne til at arbejde udviklingsorienteret og tværfagligt i et samarbejde mellem mange parter – og til at udvikle, skabe og drive sådanne samarbejder på en systematisk og målrettet måde – i høj grad skal udvikles fremover. Dette vil ikke kun være nødvendigt i forbindelse med OPP, men i forbindelse med stadig flere af de udfordringer og opgaver, som et stadigt mere kompliceret samfund i stadig hurtigere udvikling hele tiden vil blive konfronteret med i fremtiden. Vidensamfundet er over os, og det bliver helt sikkert udfordrende og ofte besværligt – men det bliver heldigvis ikke kedeligt!

■ 66 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


GIS - en brugervenlig indgang til det offentlige Af Steen I. Knudsen, projektkonsulent, Det Digitale Nordjylland

tidssikret« GIS-serviceløsning, der vil blive en integreret del af Aalborg Kommunes informationsportal.

GIS fortjener mere opmærksomhed. Mange steder har man nemlig erfaret, at brugen af GIS gør den enkelte borgers - og medarbejders - informationssøgning mere intuitiv/brugervenlig og dermed - ikke at forglemme - mere effektiv. I regi af Det Digitale Nordjylland har en række projekter i snart tre år arbejdet med netop at forbedre borgernes muligheder for at selv at indhente diverse offentlige informationer ved hjælp af af GIS. Læs her om tre af projekternes resultater, erfaringer og videre perspektiver.

Projektets idé

I en tid hvor alt hvad der kan digitaliseres bliver digitaliseret - og hvor mængden af elektronisk tilgængelige informationer derfor vokser eksponentielt både for borgere og sagsbehandlere - er geografiske stedpositioner af fysiske lokaliteter ironisk nok en smart måde at få styr på den virtuelle verdens informationsmæssige uoverskuelighed.

kommer, at man har valgt en IT-arkitektur der muliggør, at de udviklede ‘serivces’ let kan intergreres i kommunens øvrige - herunder fremtidige - elektroniske serviceydelser. »Det Aktive Aalborgkort« udgør med andre ord en »frem-

67 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

• mere effektiv sagsbehandling • bedre service til borgere og virksomheder • styrkelse af nærdemokratiet Og dette vel at mærke på en måde, så der også fremover let vil kunne udvikles og tilbydes nye ‘services’ således, at alle relevante informationer og arbejdsgange efterhånden vil blive digitaliseret. Man har derfor valgt at udarbejde »servicepakker« successivt på forskellige områder, og dernæst at integrere disse på kommunens hoveddomæne (www.aalborg.dk).

Teknologi & organisation

Det Aktive Aalborgkort Dette gælder ikke mindst projektet »Det Aktive Aalborgkort«, hvor man ikke alene stiller diverse GIS-’services’ til rådighed, men hvor man også har sammenkædet traditionelle geografiske informationer (som f.eks. kommune og lokalplaner) med en lang række statistiske informationer (fra f.eks. kommunen og fra Danmarks Statistik). Hertil

Den overordnede idé bag »Det Aktive Aalborgkort« er kort fortalt at give borgere og virksomheder en hurtig og intuitiv let primært kort-baseret adgang til relevante kommunale/offentlige informationer. Målene er, at projektet skal resultere i en:

Men for at komme dertil, har projektet naturligvis været nød til at træffe nogle teknologiske- og organisatoriske valg. Teknologisk har projektet valgt og at udviklet en ITarkitektur, der muliggør en sikker, effektiv og intuitiv adgang til alle relevante informationer. Således har man fra begyndelsen af indtænkt projektets løsninger i Eksempel på GIS- søgning

67


kommunens dataorganisation og informationsstruktur, hvilket har betydet, at projektets resultater ikke fremstår som nye edb-øer, men som en del af den digitale forvaltning og som en del af www.aalborg.dk (naturligvis XML-baseret). Dermed er de teknologiske forudsætninger på plads for en fortsat udbygning af nye ‘web-services’ udviklet efter samme koncept. Organisatorisk har man i projektet valgt en ny og unik samarbejdsform mellem private og offentlige myndigheder i form af en partnerskabsmodel i stedet for det traditionelle kunde-/leverandørforhold. Således har den daglige projektledelse ligget uden for kommunen. Man har endvidere anvendt BUMmodellen kombineret med systematiske og udtømmende kravspecifikationer, herunder brug af »use casemetoden« samt løbende dokumentation, hvorved unødvendig programmering har kunnet undgås.

Projektets resultater Som allerede nævnt er projektets mål at yde en bedre og mere effektiv service som samtidig understøtter og styrker nærdemokratiet (ved at give adgang til alle relevante informationer og ved at muliggøre kommunikation mellem borgere/virksomheder og kommunen). Projektet har derfor arbejdet for at muliggøre, at borgere/virksomheder kan • foretage analyser på de indhentede informationer, og herunder på denne baggrund fremsætte nye forespørgsler, • kommunikere med kommunen f.eks. ifbm. kommuneplansrevisioner, • få overblik over gældende bestemmelser og restriktioner i lokalplaner. Men der er selvsagt mange steder at tage fat, og man kan jo ikke det hele på én gang. Derfor har projektet valgt at begynde med at udvikle og tilbyde adgang til servicepakker på udvalgte områder. De første servicepakker omfatter: • Vejviser Her finder man kort, matrikelkort, kommunale adresser og andre kommunale temaer. • Kend dit lokale område Som giver kommunens borgere, sagsbehandlere og politikere let adgang til informationer om geografiske områder i Aalborg Kommune. Man kan se 68

statistiske tabeller eller de samme data på et kort. Kortet kan også vise aktuelle vejviser-emner. Et vejviseremne og et statistisk tema kan vælges enkeltvis eller de kan evt. kombineres. • Kommuneplan Der indeholder oplysninger om gældende kommuneplan, planredegørelse samt forslag til ny kommuneplan (pt. for Nørresundby og Sydvestområdet). Man har som borger/virksomhed dermed fået en lang række muligheder for at indhente og behandle informationer om f.eks.: ens egen ejendom (set på vejkort, matrikelkort, eller fra luften); se hvordan ens kvarter så ud i gamle dage; hurtigt at få et overblik over hvilke lokalplaner og kommuneplans-bestemmelser der gælder for ens egen eller andres ejendomme; undersøge hvilke f.eks. børneinstitutioner, skole etc. der findes i det område, som man er interesseret i, samt mulighed for at indhente diverse statistiske oplysninger om det udsøgte område. Men prøv selv på www.detaktiveaalborgkort.dk! Det bør også nævnes, at den udviklede digitale kommuneplan er meget avanceret i dansk sammenhæng. Dette grundet interaktiviteten og det dynamiske sammenspil mellem kort- og tekstinformationer, men også fordi denne digitale kommuneplan som den først i Danmark har været anvendt i gennemførelsen af en ren digital kommuneplansrevision, og fortsat vil blive anvendt hertil.

Perspektiver Der er ingen tvivl om, at Aalborg Kommune med dette projekt er kommet et væsentligt skridt nærmere »digital forvaltning«. Nu er fundamentet på plads for så vidt angår GIS og integrationen til andre relevante systemer. Der vil fremo-

GIS-billed fra www.aalborg.dk

ver - på den etablerede IT-arkitektur ske en fortsat udbygning og videreudvikling af digitale ‘services’, og det vil alt sammen ske som en naturlig integreret del af kommunens hjemmeside. Med andre ord vil de udviklede ‘web-services’ optræde dér, hvor der er brug for dem. De indhøstede implementeringserfaringer tilsiger bl.a., at man fremover vil arbejde mere fokuseret på ‘take up’, altså på at udbrede kendskabet og brugen af de tilbudte ‘services’, ligesom der fortsat i den interne sagsbehandling arbejdes videre på at gøre hele sagsbehandlingen digital (ikke mindst i forbindelse med indførelse af ESDH i forvaltningen).

Den Digitale Amtsgård Et andet omfattende GIS-projekt i regi af Det Digitale Nordjylland er en del af Nordjyllands Amts projekt »Den Digitale Amtsgård«. Dette projektet har gjort rigtig meget ud af at udtænke en optimal IT-infrastruktur/arkitektur, og er kommet frem til en model, som efterkommer den nationale politik på området (se evt. »Hvidbog om IT-arkitektur« på www.vtu.dk). Den udviklede IT-arkitektur har bl.a. muliggjort, at borgere/virksomheder på flere sagsområder kan betjene sig selv bl.a. ved at kunne indsende digitale ansøgninger indeholdende kortdata døgnet rundt. Dermed er hele sagsgangen - inkl. anvendte kort digitaliseret fra brugeren afsender f.eks. en ansøgning til den modtages/journaliseres, sagsbehandles, afgøres og kundgøres for ansøgeren. For at kunne tilbyde denne service har projektet bl.a. udviklet en GISløsning der er integreret i en digitalblanket, som projektet i dag tilbyder alle amter at benytte. Projektets idé Projektet »Den Digitale Amtsgård« er et meget stort digital forvaltningsprojekt (læs evt. mere om alle delprojekterne på www.dda.nja.dk). Her omtales »kun« den del af projektet, der vedrører de GIS-relaterede sagsområder. Det har længe været forbundet med store udfordringer at skulle indføre digital forvaltning på sagsområder, hvori indgår diverse kortdata, men skal man meningsfuldt kunne tale om digital forvaltning, så skal dette aspekt også kunne håndteres. Og det er lige netop, hvad nogle 68 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


af delprojekterne under »Den Digitale Amtsgård« har gjort. Med andre ord at give brugere/virksomheder adgang til kortdata, som også kan bearbejdes digitalt samt indgå umiddelbart i den videre sagsbehandling. Projektets overordnede mål har været at opnå en: • bedre service via døgnåben selvbetjening, • større åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen ved at gøre beslutningsgrundlaget tilgængeligt, • større borgerdeltagelse i høringsfaser, • reduktion af sagsbehandlingstiden, • effektivisering af sagsbehandlingen og afledt heraf en reduktion på 1315 årsværk, • organisatorisk og teknisk parathed til at tage nye borger- og virksomhedsservices i brug. Teknologi & organisation En væsentlig bestanddel af det at indføre digital forvaltning er at etablere den rette IT-arkitektur. Denne udfordring har projektet »Den Digitale Amtsgård« løst, og dermed teknologisk banet vejen for den GIS-integrerede blanketløsning. Udviklingen af infrastrukturen i Den Digitale Amtsgård har to centrale styringsopgaver;

og lav grad af afhængighed til de enkelte produkter. • Arkitekturen skal kunne skaleres op efter behov, således at denne ikke grundlæggende skal ændres. Som GIS platform/kortmotor på Internettet i selvbetjeningstjenesterne bruger Amtet ArcIMS fra ESRI. ArcIMS´s funktion i arkitekturen er ikke kun at være standard kortvisningsfunktion. En Standard ArcIMS løsning er designet til publicering, og ikke til integration. Det har betydet, at amtets GIS leverandør har udviklet et Java modul til håndtering af integrationen.

Modulet er baseret på ArcIMS grundkomponenter. Det kan derfor ikke betegnes som en standard ArcIMS, som kører i selvbetjeningstjenesterne. »Den Digitale Amtsgård« er - som alle andre digital forvaltnings projekter også et stort organisatorisk projekt, der samtidigt har været kendetegnet ved og betinget af - et tæt samarbejde med de involverede private leverandører/projektpartnere. Der har været en høj grad af brugerinddragelse i projekterne, og som fremgangsmåde i forhold til arbejdsgange/processer har man anvendt ‘usercases’.

Jordens bedste valg

i bund og grund

• at få teknikken til at hænge sammen på tværs af de mange anvendelsesområder, • at sikre en rettidig levering af de fælles tjenester, der skal anvendes på tværs af flere områder, så man fx. ikke står med en færdigudviklet internetsagsbehandling, men mangler den digitale signatur eller ikke kan journalisere de interaktive kort som virksomhederne tegner på. Derfor har man etableret en åben ITarkitektur med veldefinerede grænseflader, hvor data og regler/logik kan anvendes på tværs af systemer og anvendelsesområder. Den nye arkitektur er kendetegnet ved åbenhed, sikkerhed, fleksibilitet og skalerbarhed (rapport herom kan downloades på Nordjyllands Amts hjemmeside www.nja.dk). Følgende principper gælder for IT arkitekturen: • Arkitekturen skal bestå af åbne systemer og komponenter, som kommunikerer via standard grænseflader. • Arkitekturen kan betragtes som en række byggeklodser, der kan kombineres på mange forskellige måder og med fremtidige systemer, således at der opnås en høj grad af fleksibilitet 69 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

• Kartering og jordbehandling • Vi renser jorden i hele Danmark • 6 pladser til jordrens over hele landet • Rensning af jorden on-site Grav dybere på www.soilrem.com

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

69


Projektets resultater For så vidt angår anvendelsen af GIS, har »Den Digitale Amtsgård« opnået en række centrale ting bl.a.: • etablering af selvbetjenings-’services’ ved en række ansøgningssager (opgravning, vejnabosager, vandindvinding, tilskud til Miljøvenlig Jordbrug, landzoneadministration), herunder mulighed for at følge egne sager på internettet, • udvikling af en model over Nordjylland i 3D. Modellen er baseret på et digitalt luftfoto, der er »lagt« over en højdemodel. 3D værktøjet anvendes til visualiseringer i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter, hvor ændringerne kan visualiseres i 3D, se f.eks. www.3.limfjordsforbindelse.dk og www.3d.nja.dk), • etablering af medarbejderportaler der - udover at indeholde elektronisk sags- og dokumenenthåndtering integreret med GIS - også bidrager til vidensdeling i organisationen, • adgang til drikkevandsmålinger, miljødata og brugerinvolvering i planlægningsprocessen. Hertil kommer naturligvis alle de andre delprojekter (som f.eks. digital signatur) som også de GIS-relaterede delprojekter nyder godt af. For en mere uddybende beskrivelse af ovennævnte samt af de andre delprojekter henvises til www.dda.nja.dk

Perspektiver Perspektiver i »Den Digitale Amtsgård« er omfattende og spændende. Dette ikke mindst fordi den udviklede IT-arkitektur samt de tilhørende ‘services’ uden større problemer vil kunne overføres til og anvendes af - andre offentlig myndigheder; ikke mindst af de andre amter i landet. Principperne bag IT-arkitekturen udgør i dag en væsentlig del af den nationale politik på området, eftersom den netop sikrer en optimal (gen-) anvendelse af ny- og eksisterende teknologi samtidig med, at spørgsmålet om integretation til andre offentlige/private IT-systemer tilgodeses. Udover herved at gøre digitaliseringen af det offentlige lettere rent teknologisk giver det også mulighed for en mere økonomisk digitalisering af det offentlige. Men for brugerne (borgere/virksomheder) består de mest spændende perspektiver selvfølgelig i, at de konkrete offentlige elektroniske ‘services’ nu kan blive langt mere sammenhængende på 70

tværs af diverse administrative skel. Set i det perspektiv har »Den Digitale Amtsgård« ydet et væsentligt bidrag til, hvordan digital forvaltning kan indføres i Danmark.

Digital demokrati i det åbne land Ofte er udgangspunktet for GIS-projekter i det offentlige fokuseret på byområder. Et af Det Digitale Nordjyllands GISprojekter tager derimod afsæt i »det åbne land«. Projektet »Digital demokrati i det åbne land« giver borgere/virksomheder elektronisk adgang til relevante serviceinformationer samt mulighed for en mere aktiv inddragelse af borgerne i planlægningen, administrationen og driften af det åbne land. Alt sammen ved hjælp af en nyudviklet GIS-løsning, der også gerne skulle lette og effektivisere administrationen af vandløbene.

Projektets idé Hvorfor ikke både give borgerne/virksomhederne en bedre service og kommunerne et IT-administrationsværktøj i forbindelse med administrationen af vandløb i det åbne land? Denne idé har projektet »Digital demokrati i det åbne land« indløst ved bl.a. at udvikle et GISværktøj, hvor borgerne i de enkelte kommuner vil komme til at opleve en bedre betjening i form af en øget brugervenlighed og tilgængelighed til informationer, og hvor de administrative procedurer vil blive forenklet ved ajourføring og revision af data og ved udarbejdelse af beslutningsoplæg.

Teknologisk løsning For at kunne indfri projektets ambition, har det været nødvendigt at udvikle et helt nyt IT-administrationsværktøj til den offentlige forvaltning til håndtering af den daglige vandløbsadministration, kaldet VandløbsGIS. VandløbsGIS kan registrere informationer for både punkter, streger og flader. VandløbsGIS er udviklet i MapInfo, men der er aftaler om udvikling i ArcView.

Projektets resultater Med VandløbsGIS: • kan man - via en GIS-platform - klare de fleste vandløbs administrative opgaver i kommunen,

• har de 3 projektkommuner nu mulighed for en ensartet håndtering af den daglige vandløbsadministration og derved nemmere udveksling af data/erfaringer, • samles alle data på en nem og overskuelig form, hvorved der kan skabes en direkte dialog med borgeren, og derved et væsentlig højere serviceniveau. Til kommunikation mellem borgerne/ virksomhederne og de tre kommuner, er der etableret en fælles indgangsside til de tre kommuners hjemmeside, hvor der er en oversigt over generelle informationer i forbindelse med kommunernes daglige administration af vandløb. Alle relevante meddelelser/nyheder fra kommunen meddeles på denne hjemmeside, således at borgerne til stadighed er informeret om kommunernes tiltag på vandløbsområdet. Og endelig er der på hjemmesiden etableret et debatforum, hvor der kan stilles spørgsmål, og der er mulighed for at debattere forskellige emner. Endvidere er der på hjemmesiden adgang til kommunernes Web-GIS, hvor man - på de vandløb, som har indgået i projektet - kan hente forskellige informationer såsom oplysninger om grødeslåning, forureningstilstand, rørbroer etc.

Perspektiver Perspektiverne i VandløbsGIS, de tilhørende hjemmesider og WebGIS er mange – især når kommunerne først kommer godt i gang med at anvende VandløbsGIS’en som: • En mere enkel og effektiv administration. • Udveksling af data mellem kommuner indbyrdes og videre til amterne. • Kan i princippet anvendes til administration af alle naturtyper. • Kan skabe bedre overblik i forbindelse med indsatsplaner i større vandområder (f.eks ved spildevandsplanlægning i det åbne land). • Direkte administration via WebGIS. • Hurtigere og nemmere og mere informativ kontakt/information til borgerne. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S har nuværende tidspunkt solgt løsningen til 12 – 15 kunder.

■ 70 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Mindeord I anledning af tidligere redaktør Kurt Ojgaards død. Bestyrelsen modtog i slutningen af marts det triste budskab, at bladets tidligere redaktør var død, efter nogle års svær sygdom. Vi har i bestyrelsen – ja i hele Kommunalteknisk Chefforening – meget at takke Kurt Ojgaard for. Han var, om nogen, den person, der formåede at udvikle og fastholde Stads- og Havneingeniøren som det absolut førende blad inden for det samlede kommunaltekniske område, ja i nogen henseender på hele det offentlige (tekniske) område. Kurt Ojgaard blev engageret som redaktør i 1986, og i 1991 indgik bestyrelsen en aftale med Kurt, der betød, at han fik det samlede ansvar for bladets drift, herunder annoncesalget og abonnements- og bogholderiarbejdet. Med mindre justeringer gjaldt den aftale, indtil Kurt, på grund af sygdom, måtte forlade redaktørjobbet i begyndelsen af 2003.

Kurt bidrog i høj grad til indholdet i bladet med velskrevne artikler, spændende interviews (senest marts dette år) og ikke mindst særdeles gode reportager fra foreningens mange tilbagevendende begivenheder, såsom årsmødet, forårskonferencen, de regionale seminarer og Den tekniske Chef på Den Kommunale Højskole. Samt i de senere år fra foreningens studieture. Disse reportager har altid været illustreret med mange levende fotografier, ofte af medlemmerne i muntert selskab. Også fotokunsten beherskede Kurt til fulde. Ved sin afgang som redaktør gav Kurt tilsagn om hjælp og støtte til vores nye redaktør, hvilket blev givet i det omfang sygdommen tillod det. Det har vi i bestyrelsen og Michael været meget taknemmelige for, idet det har betydet, at bladets standard og omfang har kunnet fastholdes i overgangsperioden. Hermed vil jeg endnu engang, på bestyrelsens vegne, sende en stor tak til Kurt Ojgaard, ligesom vore tanker går til Mette, der har været Kurts trofaste støtte gennem årene, også på bladet. Og til deres søn Anders. På bestyrelsens vegne udtaler jeg: Æret være Kurt Ojgaards minde. Hans-Jørgen Bøgesø Teknisk direktør Kolding Kommune

Vi har i bestyrelsen, i alle årene, været yderst tilfreds med aftalen, der jo har været et vigtigt økonomisk fundament for mange af foreningens aktiviteter. Kurt Ojgaard formåede endvidere, med god indsigt i det samlede kommunaltekniske område, at give bladet et udseende og et indhold, som vi i bestyrelsen er stolte af.

stads& havne ingen iøren fa g b l a fo r te d k o g m il n ik jø

Novem ber 11 ◆

ne n v a h & stadsingeniøre stads&havne ingeniøren ad fa g b l n ik k fo r te jø m o g il

LI 6/7 JUNI-JU

2

◆ 200

fa gb la d fo r te kn ik og mi ljø

NOVEMBER 11 ◆ 2002

71 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

99

Kurt Ojgaards flotte fotos har præget Stads- og havneingeniøren igennem to årtier. Her 3 eksempler på smukke forsider fra de forgangne år.

71


&

20 gårdprojekter præmieret med en mio. kr.

Blandt de i alt 234 kreative forslag fra hele Danmark som Realdania modtog i forbindelse med idékonkurrencen: »Bevaringsværdige gårdejendomme – nye anvendelsesformer«, har dommerkomiteen nu valgt 20 vindere. De er hver præmieret med 50.000 kroner. De mange forslag giver forskellige bud på, hvordan man på en ny måde kan anvende bevaringsværdige landbrugsejendomme, der har udtjent deres oprindelige formål – en udfordring der

Set Sket vokser i omfang. Man regner med, at op mod 15.000 landbrug i løbet af de næste 10 år nedlægges og bygningerne skal dermed enten rives ned eller anvendes til andre formål. Allerede i dag er over 60 mio. kvadratmeter landbrugsbygninger gjort

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet................................03.-04. ......maj Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer....................................05.-06. ......maj Produktorienteret miljøarbejde - fremtidens miljøarbejde ..........12.-13. ......maj Procesteknik 2 .............................................................................................12.-14. ......maj Tilsyn med anlægsarbejder - afløbssystemer ....................................17.-18. ......maj Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering ..........17.-18. ......maj Restaurering af mindre vandløb............................................................17.-18. ......maj Grønne regnskaber ....................................................................................25.-26. ......maj Procesteknik 3 .............................................................................................01.-02. ......jun. Overskudsjord og afgiftsforhold....................................................................01. ......jun. Grundkursus for åmænd..........................................................................02.-03. ......jun. Sikkerhed og sundhed på renseanlæg .................................................07.-08. ......jun. Vandløbsplanter..........................................................................................14.-15. ......jun. Ansvarsfordeling ved privat og offentlig kloak................................26.-27. .....aug. Grundkursus for åmænd ..........................................................................30.-31. .....aug. Grundkursus i spildevandsrensning ............................................30. aug.-03. .....sep. Vandløbsøkologi..........................................................................................06.-07. ......sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

72

overflødige i landbrugsmæssig sammenhæng. Og af dem regnes omkring halvdelen for bevaringsværdige. På den baggrund indbød Realdania i efteråret 2003 alle til at deltage med ideer og forslag til, hvordan man kan anvende bevaringsværdige landbrugsejendomme, der ikke længere kan bruges til deres oprindelige formål. Realdania har afsat i alt 30 mio. kr. til projektet, hvis formål er at bidrage til at dæmme op for det tab af kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som en del af de truede landbrugsbygninger repræsenterer.

KOMMUNAL AARBOG 75 ÅR – og stadig aktuel! Da Kommunal Aarbog udkom første gang i 1930 fyldte afsnittet om kommunerne 300 sider, hovedsagelig navnene på de ca. 12.000 medlemmer af byråd og sogneråd. I 2004-udgaven er der 900 sider om kommunerne. Det er ikke de nu 4673 kommunalbestyrelsesmedlemmer, der tager pladsen, men hele den kommunale administration. Når den ikke fyldte meget i 1930-udgaven, skyldtes det hovedsagelig, at den var ikke eksisterende for flertallet af kommuner i 1930. De folkevalgte klarede det hele selv. Når bogen er vokset i sidetal år for år, skyldes det også den elektroniske udvikling, med optagelse i bogen af faxnumre, mail- og webadresser. Den elektroniske udvikling har ikke gjort bogen over-

flødig. Der er mange der ved, at det er hurtigere at finde oplysninger i en veldisponeret bog end at søge på nettet, hvor oplysningerne kan være svære at finde og man ikke altid ved, hvor nye oplysningerne er. Hvis man ikke mener, at de årligt 100% kontrollerede oplysninger i Kommunal Aarbog er tilstrækkelig aktuelle, findes de nyeste oplysninger på Kommunal Aarbogs Database, www.kombog.dk. Den kan bl.a. anvendes til udskrivning af navne og adresser på politikere, en mulighed, der ikke findes andre steder. Nyt i jubilæumsudgaven af årbogen er de fælleskommunale ligningscentre og ligningssamarbejder samt de nye Erhvervsservicecentre.

FKS -50 års jubilæum FKS kan i år fejre 50 års jubilæum, og kan se tilbage på en flot udvikling gennem årene. Idag har FKS 65 medarbejdere, der arbejder med registrering, TV-inspektion, spuling og oprensning og vedligeholdelse af kloaksystemer. I forbindelse med jubilæet har FKS afholdt en række seminarer over landet, hvor over 200 mennesker fra kommuner og virksomheder har hørt oplæg om TV-inspektioner, stikledninger, partnering og kloaksanering. Oplæggene blev holdt af en række erfarne branchefolk, der gav en gav et godt og nuanceret billede af ufordringerne på området. En flot og sober måde at fejre jubilæum på. 72 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


International hædret med ny pris En projektleder fra COWI modtager i dag som den første nogensinde »DEN DANSKE BRO- OG TUNNELPRIS«. Civilingeniør Lars Hauge modtager prisen for sin koordinerende og fremsynede rolle i store danske og internationale broprojekter. Blandt andet har hans indsigt været efterspurgt, da Kina anmodede om ekspertviden i forbindelse med opførelsen af verdens største bro af sin art. Lars Hauge havde ansvaret for detailprojektering af Stonecutters Bridge i Hong Kong, der har et frit spænd på 1018 meter. Nordisk Vejteknisk Forbund (NVF), Udvalg 32 – Broer og Tunneler – er initiativtager til prisen, som overrækkes til en person, der indenfor de senere år har ydet en særlig indsats eller opnået betydningsfulde resultater indenfor broog tunnelområdet i Danmark. Lars Hauges arbejde og internationale erfaring er udover broen i Hong Kong også kommet mange andre danske broprojekter til gode. Prisen er et rejselegat på kr. 20.000 og NVFs Udvalg 32 vil også i årene fremover uddele prisen til relevante og kompetente personer.

København: lettere at aflevere papir og glas til genbrug Hver af de omkring 21.000 villaer og rækkehuse i Københavns Kommune får snart en beholder til opsamling af papir. Og som noget nyt omfatter papir-ordningen også bøger af enhver art, så nu kan familierne slippe af med både aviser, bøger, ugeblade, brevpapir, kuverter og telefonbøger på den nemmest tænkelige måde: I fremtiden henter R98 nemlig alt papiraffald ved havelågen. 73 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

selsvejledning for Uponor Roadshow 2004 på www.uponor.dk.

Danmark får en ny by

21.000 hustande i København får snart en beholder til opsamling af papir.

1. marts vedtog Københavns Miljø- og Forsyningsudvalg en ny serviceordning for papirgenbrug, og renovationsselskabet R98 er nu i fuld gang med at planlægge indkøb og levering af de mange nye papirbeholdere. Den endelige model er valgt, og allerede fra slutningen af maj måned i år vil de første husejere modtage beholderen. - Vi forventer at få indsamlet mere papir til genbrug, og det giver en bedre økonomi i indsamlingsordningen, simpelthen fordi vi får en større indtjening, når vi sælger papiret, siger udviklingsdirektør Jes König fra R98. Vores store opgave med at få indført den nye papirordning vil være løst i marts til næste år, hvor alle villa- og rækkehusbeboere har modtaget deres egen papirbeholder.

viser udstillingen Uponors tids- og omkostningsbesparende No-Dig løsninger, der i stigende omfang anvendes til renovering af vand- og spildevandsledninger. Uponor Roadshow 2004 er på landevejene i begyndelsen af maj. Interesserede kan se udførligt program og kør-

Et område i Frederikssund Kommune bliver til en helt ny by i Danmark - med et areal på størrelse med Ørestaden. Byen begynder at skyde op i 2010 En ny by er på vej til Frederikssund Kommune i Nordsjælland - komplet med boliger, erhvervsvirksomheder, butikker, sportsfaciliteter og servicetilbud. S-tog vil gå lige til døren. Området ligger ved Store Rørbæk på S-togsstrækningen mellem Ølstykke og Frederikssund i den vestlige del af Frederiksborg Amt og er et af de få ubebyggede områder langs S-togsnettet i Hovedstadsregionen.

Anlægstekniske Anlæ produkter ● ● ● ● ● ● ●

Geotextiler Geonet Erosionsprodukter Afvandingsrender Drænmåtter Plastmembraner Bentonitmembraner

● ● ● ● ● ●

Græsarmering Kantskinner Støttemure Støjskærme Gabioner Miljønet m.m.

Se meget mere på

Uponor Danmarksturné Uponor Roadshow 2004 består af en kæmpe show trucker og en mega trailer, der er indrettet, så de besøgende ved selvsyn kan få et godt overblik over virksomhedens forskellige rør- og brøndsystemer til bl.a. regn- og spildevand, vandforsyning, afløb - samt nedsivningsanlæg og udskillersystemer. Herudover

www.byggros.com Specialuddannede medarbejdere står gerne til rådighed med beregnings- og løsningsforslag.

Byggros A/S · Springstrup 11 · 4300 Holbæk Telefon 59 48 90 00 · Fax 59 48 90 05 info@byggros.dk · www.byggros.com

73


KONFERENCER

&U

DSTILLINGER

DANMILJØ 2004 27. - 29.04.04 Messecenter Herning www.damiljoe.dk

Tropisk træ - med god samvittighed Konference den 10. maj 2004 på det Kongelige Bibliotek Tilmelding på www.frontlinien.dk

Politisk Forum 2004 KL og KTC 29.- 30. 04.2004

Reno-Sam Konference den 13. maj i Holstebro Oplysninger på www.renosam.dk

Helhedsorienteret Parkforvaltning Den Kongelige Veterinær- og landbohøjskole 5.05.2004 www.sl.kvl.dk

Via Nordica 2004 Nordisk Vejteknisk Forbunds 19. kongres. København 7. – 9.06 2004 www.mobilitet.dk

»Boligpriserne i Frederikssund er markant lavere end i København, og vi oplever et boom i tilflytningen af børnefamilier fra København. Potentialet for at bosætte sig i den nye by er enormt, og det vil kun blive endnu større, hvis den forventede befolkningstilvækst i regionen fortsætter,« siger Frederikssunds borgmester Knud B. Christoffersen (S). Byens endelige størrelse er endnu ikke fastlagt, men Frederikssund Kommune arbejder bl.a. med en model på 6.000 boliger, mellem 3.000 og 6.000 arbejdspladser og 12.000 til 15.000 indbyggere.

Vejsvin bliver jaget vildt Vejsvin kan nu se frem til at blive jagtet med nye og helt utraditionelle midler i Fyns Amt, hvor en forårskampagne skal vænne bilisterne fra at bruge rabatten som skraldespand. I de kommende uger kan man møde en ny slags patruljevogn på de fynske amts-

veje. Patruljevognen tilhører amtsvejvæsenet og er i virkeligheden en af de lastbiler, amtsvejvæsenet normalt bruger, når de samler affald langs amtets veje. »Normalt forsøger vi at genere trafikken så lidt som muligt, når vi gør vores arbejde«, siger distriktsingeniør Helge H. Jørgensen fra Fyns Amts Vejvæsen, der står bag kampagnen. »Men i de næste uger gør vi opmærksom på os selv med store skilte bag på vognen og ved at uddele en folder, der fortæller om problemet med alt for meget affald langs vejene.« Fokus på konsekvenserne Kampagnens gennemgående tema er at affaldet ikke forsvinder, bare fordi det bliver smidt ud af bilen: Nogen skal jo rydde op! En lille folder fortæller kort og præcist om hvad det koster amtet – og hermed de fynske bilister – at rydde op efter vejsvin. Folderen bliver uddelt på rastepladser, servicestationer og andre steder, hvor amtets vejsvinspatrulje møder vejsvin og andre bilister.

KTC nyt Nye medlemmer 19.02 Teknisk direktør Jens Peder Matthiesen Vejen Kommune 25.02 Økonomi- og planchef Jens-Henrik Ebbesen Vamdrup Kommune 15.03 Direktør Mikael Schultz Miljøcenter Østjylland

Udkast til ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen Udkast til ny bekendtgørelse om indberetning af farligt og forurenende gods og udkast til ny bekendtgørelse om nødområder Forslag til grunddokument om miljøtilsynet i.f.m strukturreformen Grundnotat om jordforurening Lovforslag om udlæg af sommerhusområder Økonomisk-administrativ høring af lovforslag om miljøvurderinger af planer og programmer Bekendtgørelse om struktur, opdatering og drift af bygnings- og boligregistret (BBR) Emballagedirektivet Bekendtgørelse om støtteberettigede ombygningsudgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovændring - Fremme af privat udlejningsbyggeri Grunddokument vedr. vejene

KTC Viden Center Høringssager I perioden 20. februar – 22. marts 2004 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Forslag til grundnotat om natur Lovforslag om forsøg med salg af almene familieboliger samt støttede private andelsboliger m.v. Forslag til midlertidige aflastningsboliger til ældre og demente. Forslag til lov om ændring af lov om ejerlejligheder og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

Ved udgangen af marts måned 04 var der registreret 4289 brugere af KTC Viden Center, og der er indlagt 776 filer og dokumenter. Endvidere er der tilmeldt 822 til kompetencenettet. I månedens løb blev en medarbejder fra Søllerød Kommune, bruger nr. 4.000 på KTC Viden Center.

HAR DU VANDVEJE? Lad os vedligeholde rabatter, grøfter, brønde og ledninger, så du sikrer vejbelægningen en længere levetid. Effektiv afledning af overfladevand mindsker risikoen for akvaplaning og glatte kørebaner. Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk 74

74 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask. Korsnäs Packaging Nordic A/S, Stigsborgvej 36, 9400 Nørresundby. Tlf. 96 32 32 32. Fax 98 17 02 74. E-mail: nordic@korsnas-packaging.com Web: www.korsnas-packaging.com Renovationssække. Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63. E-mail: allan.sylvest@norba.com • www.geesinknorbagroup.com Renovationsbiler, satellitvogne, mobile og stationær komprimatorer, affaldscontainer, veje- og kommunikationsudstyr, underground affaldssystemer. Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30. NTM renovationsaggregater - renovationsvogne affaldscomprimatorer - affaldscontainere DME vejesysteme

Administrativ databehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Affaldsbehandling Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: www.agraf@agraf-byplan www.agraf-byplan.dk

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Beton- og stenvarer

Containere TITAN Containers International A/S. Tlf. 43 71 27 27 / 70 23 17 18 / 86 26 45 45. E-mail: dk@titancontainer.com Fax 70 23 16 17. Udlejning og salg af skibscontainere, alle typer. Find os på internet http://www.titancontainer.com. Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240 Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05. E-mail: aasum@aasumsmedie.dk Homepage: www.aasumsmedie.dk Dansk produktion af miljø- og affaldscontainere til indsamling, transport og opbevaring af alle yper organisk og miljøfarligt affald.

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til knusning og sortering samt rundballe- og firkantpresser til emballering af affald.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk MATIERE® betonelement firkant- og buetunneller.

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Forurenet jord Broer og tunneller Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

75


Leverandør til teknisk forvaltning

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 823339433. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63. E-mail: allan.sylvest@norba.com • www.geesinknorbagroup.com • www.sulo.de Affaldskurve, affaldsstander,underground affaldssystemer samt individuelle løsninger til affaldsøer. SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

76

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01. Enghaven 4, 7500 Holstebro. Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Glasfiberprodukter

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GIS ARTOGIS a/s Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med speciale i den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse. Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologo BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø. Tlf. 57 86 04 00. Fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding. Tlf. 73 99 11 00. Fax 73 99 11 99. -mail: info@geodata.dk • Internet: www.geodata.dk Uvildig GIS-rådgivning, drift af grundkort, internet/ intranet GIS, miljø-og virksomhedsdatabaser, ledningsregistrering, konvertering, undervisning.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15, 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Redskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylin der-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

76 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00. NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: pmdiving@peter-madsen.dk www.peter-madsen.dk Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner). Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Informationsdesign, Østerbrogade 135, 2100 København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33. E-mail: info@informationsdesign.dk Web: www.informationsdesign.dk Informationsdesigns speciale er at organisere og præsentere teknisk information, så den bliver til klar tale for borgere og forbrugere. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald. Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning. Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63. E-mail: kompost@get2net.dk • www.kaersholm.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald og til sortering af kompost. Rådgivning om kompostering. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dk-TEKNIK ENERGI & Miljø Tlf. 39 55 59 59 – www. dk-teknik.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kortfremstilling

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. Cowi A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer landsdækkende dataindsamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning Golder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal 2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57. www.golder.com Rådgivning i forbindelse med planlægning, udbud og gennemførelse af nedrivningsarbejder.

Kørende materiel Stenderup Maskiner A/S Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dk Gummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, minigravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07. E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Miljørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivninger med kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning af asfalt og beton, oprydning efter brand samt oprensning af forurenet jord. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

77 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

77


Leverandør til teknisk forvaltning

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Scanning Dansk Scanning ApS Scanning af tegnings- og dokumentarkiver. www.IT-knowhow.com

Rør- og brøndrenovering Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: tommy.bro.christensen@skanska.dk Strømpeforing, rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, TV-inspektion incl. deformationsog faldmåling, punktrenovering, stikrenovering, cutterarbejde og styret underboring. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Opgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde og pumpestationer. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavilloner og mandskabsfaciliteter Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05. E-mail: mail@flexator.dk • www.flexator.dk Skoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter. Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

78

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugere J. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80. E-mail: jhl@hvidtved.dk • www.hvidtved.dk Slamsugere og slamafvandingsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Kontakt Ole Bech Jensen. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Kontakt Klaus M. Jensen. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, EU-udbud og udlicitering. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk <http://www.cowi.dk> Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05. E-mail: lauridsen-hi@lauridsen-hi.dk www.lauridsen-hi.dk Lev. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvandslukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af genbrugsplast. Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling. Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vd.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg. Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03. Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

78 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røggasrensning. Inja Trading, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@injatrading.dk • www.injatrading.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik, Dyssevej 14, 4683 Rønnede Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Spildevandsrensning 5-2000 PE. NOVADANA/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyr

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. www.perstrup.dk • E-mail: info@perstrup.dk Betonelementtanke, PESTRUP TANKEN.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ringkøbing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail: stjernholm@stjernholm.dk • www.stjernholm.dk Sandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesi og afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygværker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Betonelementtanke, PERSTRUP TANKEN. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

79 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner, Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

79


Afsender: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

Maskinel Magasinpost

FREMTIDSORIENTERING OG BÆREDYGTIGHED

Der er masser af sund fornuft i at tænke i helheder og helhedsløsninger. Det, vi gør i dag, har betydning langt ind i fremtiden – og det samme gælder for det, vi ikke gør. Når teknik således er nøgleordet til at forstå, hvad Per Aarsleff A/S Rørteknik arbejder med, er service og miljø nøgleord for, hvordan vi gør det. Fællesnævneren er en overordnet bevidsthed om aktivt ansvar – for fremtiden såvel som for samtiden.

Rent praktisk udmønter vores fremtidssikring sig i, at vi altid tilstræber miljøvenlige og langtidsholdbare løsninger – bl.a. i valget af materialer og metoder. Men hvis kontinuiteten skal bevares, skal også tilgængeligheden sikres. Per Aarsleff A/S Rørteknik registrerer derfor samtlige renoveringsdata, så eftertiden får indsigt i nutidens rør- og kabelføring. Det er blot et af vores bidrag til kvalitets- og miljøsikring af fremtiden.

Hovedkontor Lokesvej 15 DK-8230 Åbyhøj Denmark Tel +45 8744 2222 Fax +45 8744 2449 Afdeling Øst Industriholmen 2 2650 Hvidovre Tel +45 3679 3333 Fax +45 3679 3449 www.aarsleff.com


Stads & Havneingeniøren - april 2004