Page 1

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

MARTS 3  2005


6ANDI#/7) 6ANDRESSOURCER +ORTLGNING 0LANLGNING (YDROLOGI (YDROGEOLOGI

6ANDRENSNING 0LANLGNING 0ROJEKTERING &ORNYELSE 32/

6ANDFORSYNING

6ANDKVALITET -ONITERING 'RUNDVANDSFORURENING

s6ANDRAMMEDIREKTIVET s/VERORDNETSEKTORPLANLGNING sŒKONOMI s4ARIFSTUDIER s2EGULERINGOGLOVGIVNING s+APACITETSOPBYGNING s/RGANISATION s/00 s$RIFTSRÍDGIVNING s-ILJ’LEDELSE

2ECIPIENTEROG VÍDOMRÍDER 2ECIPIENTUNDERS’GELSER 5DLEDERKRAV .ATURGENOPRETNING 2EGULATIVER

3PILDEVANDS RENSNING 0LANLGNING 0ROJEKTERING &ORNYELSE 32/ $RIFT

#/7)3VENDBORG 

#/7)6IBORG 

#/7)6EJLE 

#/7)/DENSE 

#/7)±RHUS 

#/7)+OLDING 

#/7)!ALBORG 

#/7)(OLSTEBRO 

#/7)%SBJERG 

0LANLGNING 0ROJEKTERING &ORNYELSE 32/

6ANDFORBRUG 6ANDBESPARELSER 2ENERETEKNOLOGI

!m’B 0LANLGNING 0ROJEKTERING &ORNYELSE 32/ /VERSV’MMELSER

#/7)!ABENRAA 

#/7)!3 0ARALLELVEJ +ONGENS,YNGBY 4LF WWWCOWIDK


Tradition eller strategi MARTS 2005 Nr. 3 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk

Det går som en rød tråd igennem hele strukturreformen, at de nye kommuner får det primære ansvar for sine borgeres ve og vel, både i de øjeblikkelige serviceopgaver, men også i de mere strategiske opgavesæt. En af disse er planopgaven. Mens vi nu har et system, hvor ansvaret er delt mellem flere niveauer, vil det være kommunerne, der skal løfte opgaven fremover. Men der vil ikke blot være tale om en simpel sammenlægning af to hidtil adskilte opgaveløsninger, for det er vel såmænd enkelt nok. Hvis man nøje læser de oplæg, der er fremkommet om emnet i de seneste år, står det klart, at man fra centralt hold ønsker at lægge meget mere vægt på den kommunale planlægning som det strategiske grundlag for udvikling af hver enkelt kommune. Og det er vigtigt at notere sig, at dette ikke alene går på arealplanlægningen – måske mindst af alt. I stedet er der lagt op til, at den kommunale planlægning skal være det egentlige instrument til udvikling af hele vores servicestruktur. Man kan så spørge sig, hvilke krav det vil stille til den tekniske sektor, som traditionelt har set sig som den ansvarlige for kommuneplanens fremstilling. Hvis kommuneplanen skal kunne løfte intentionen om at være: - strategisk i sit sigte vedr. kommunens økonomi- og erhvervsgrundlag. - helheds- og udviklingsorienteret i forhold til alle kommunale serviceydelser. - troværdig i sin inddragelse af borgerne.

Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk

så må det give anledning til overvejelser allerede nu. Det være sig omkring selve organiseringen af arbejdet, men også om, hvilke kvalifikationer, de fagansvarlige skal have adgang til under hele arbejdet.

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk

Og det vil være en godt strategi at indtænke disse problemstillinger, så snart processen omkring dannelsen af den nye kommune begynder. Herigennem vil sektoren få en stor mulighed for at placere sig centralt i beslutningsprocessen på et område, der notorisk vil blive tillagt en langt større vægt end hidtil. Der vil nemlig være tale om et dokument, der vil få en stor politisk bevågenhed, hvis alle intentioner følges.

Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Abonnementspris: Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Hvis opgaven skal lykkes, må vi også være i stand til at tænke kreativt. Vi skal bort fra at tænke kommuneplan som udelukkende et arealreguleringsinstrument. Kommuneplanen skal indeholde visioner omkring alle de serviceområder, der eksisterer, og det vil udfordre vores traditionelle fagforståelse. Måske skal vi rekruttere andre faggrupper til opgaven. Og sidst men ikke mindst, vil der være et stort krav om, at kommuneplanen vil kunne bruges som katalysator for en alvorlig og troværdig diskussion med kommunens borgere. Også denne opgave vil udfordre os fagligt. For nu vil vi også skulle møde og servicere borgeren på en mængde nye områder. Lad os derfor gå ind i opgaven med åbent sind – frigjort fra traditionernes snærende bånd. Direktør Mikael Jentsch Frederikshavn Kommune og næstformand i KTCs bestyrelse

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl. I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forside: Skærehoved til tunnelbyggeri, Lyon. Foto: mna

3


INDHOLD SIDE 6

Leder: Tradition eller strateg Af direktør Mikael Jentsch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Kort- og geodata har strategisk betydning . . . . . . . . . . . . . . . 10

SIDE 10

Geodataområdet og kommunalreformen Af Bente Neerup, Geoforum og Hjørring Kommune . . . . . . . . . . . 12 Synspunkt: Ny struktur på Geodataområdet Af Bente Neerup, Geoforum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Mod til fornuft – Om fremtidens deponering af affald Af formand Vagn Larsen, RENOSAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Side 20

Fællesskaberne og demokratiet Af direktør Morten Therkildsen og teknisk direktør Henrik Rolsted, Reno Djurs I/S Side 27

. . . . . . . . . . . . . . 20

Fra Bum til Bump Af Martin Haaning og Torben Ladefoged, Rambøll Management . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Med skoven som nabo Af Anders Busse Nielsen, Jasper Schipperijn og Karen Sejr, Skov & Landskab, KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

SIDE 32

SIDE 46

Nærkontakt med huse Af Jan Gehl, Lars Hedebo Olsen og Solvejg Reigstad, Center for Byrumsforskning / Realdania Forskning, Kunstakademiets Arkitektskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Ny hjemmeside om miljøforvaltning af spildevand Af Jesper Raad Petersen, Herlev Kommune, Carsten Thirsing, Lynettefællesskabet I/S, Kristina Buus Madsen og Ulf Nielsen, DHI Institut for Vand og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Spildevandsplanlægning for offentlige og private spildevandsanlæg Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . . 40 Vejforum 2005 Af Tim Larsen, formand for Faggruppen i Vejforum . . . . . . . . . . . 44 Det betaler sig at bekæmpe støj - og især støjen fra vejtrafik Af konsulent Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro . . . . . . . . . . 46

SIDE 49

Vejportalsamarbejdet giver resultater Af afdelingschef Hans Jørgen Larsen og webredaktør Henriette Ussing, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . 49 SIDE 58 SIDE 52

Cyklen for alle – cykelhandlingsplan for Fredericia Kommune Af direktør Jens E. Pedersen, Dansk Cyklistforbund . . . . . . . . . . . . 52 Vejpartnering i Søllerød Kommune Af Susanne Baltzer, Vejdirektoratet, Morten Larsen, Pankas A/S samt Niels Strøm og Gudmundur Asgeirsson, Søllerød Kommune . 56 Naturgenopretning af søer i Pandrup Kommune Af kommuneingeniør Knud Nørgaard, Pandrup Kommune og civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . 58 Et lille atmosfærisk dioxinnedfald med stor virkning Af Mads Hovmand, Science Consult og Jørgen Vikelsøe, Danmarks Miljøundersøgelser . . . . . . . . . . . . . 60

SIDE 60

Vejmiljøprisen 2004 til Herning af projektleder Jens Arne Olesen og vejchef Klaus Bach Andersen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . 63 Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

SIDE 63

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67


DER ER JO IKKE NOGET DER BYGGER SIG SELV Et godt byggeri er bygget af de rigtige materialer. Af viden og erfaring. Af mennesker der ved hvad de gør og taler om. Og specielt hvornår de gør hvad. For jo tidligere vores kompetencer kommer i spil jo bedre byggeri. Derfor er vi med fra første tanke til sidste spadestik. Det er den eneste måde vi kan sikre at det byggeri vi leverer, er det byggeri vi gerne vil levere.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK


Forskellige interesser men godt samarbejde i Frederiksborg Amt Kommuner og Amt i Frederiksborg Amt har etableret en forberedelsesorganisation som skal tage hul på det administrative samarbejde omkring implementeringen af kommunalreformen. Grundlaget for samarbejdet blev lagt på et borgmestermøde i september 2004 og det konkrete arbejde som nu er i gang i en lang række arbejdsgrupper blev sat i gang på et »kick-off-arrangement« i december med mere end 200 deltagere fra kommuner og amt. »Forberedelsesorganisationen for kommunalreform« som samarbejdet hedder, er styret af en koordinationsgruppe, der består af alle kommuners kommunaldirek-

tør og amtsdirektøren. I det daglige styres arbejdet af en styregruppe, der har ansvaret for at tilrettelægge, samordne og overvåge arbejdet i hele forberedelsesorganisationen og tage initiativer til undervejs i forberedelses- og implementeringensperioden at foreslå evt. nødvendige ændringer af forberedelsesorganisationen og dens opgaver. Styregruppen sammensættes af amtsdirektøren og fire kommunaldirektører. Formand for styregruppen er kommunaldirektør Mogens Hegnsvad, Græsted-Gilleleje Kommune. «Vi har hidtil oplevet et meget positivt samarbejde med amtet i projektet« for-

tæller kommunaldirektør Mogens Hengsvad. »Et af formålene med dannelsen af organisationen er at få skabt et fælles fundament og en fælles ramme, der kan sikre en god proces. Vi har selvfølgelig forskellige interesser, men hidtil er det lykkedes at arbejde med stor åbenhed om de forudsætninger og den viden, der ligger til grund for arbejdet. Vi når til et punkt, hvor der skal træffes nogle afgørende valg på de forskellige fagområder, men åbenhed og den positive tilgang bør give os det bedst mulig grundlag for beslutningerne,« siger Mogens Hengsvad. På teknik- og miljøområdet er der nedsat 2 arbejds-

Gigantisk havneomdannelse i Køge Køge Kommune har fremlagt planforslag for en stor omdannelse og udbygning af kommunens havnearealer. Forslaget, der er i offentlig høring frem til 9. maj, skal skabe grundlag for etablering af et jorddepot, en havneudvidelse og et nyt rekreativt strandområde på sydsiden af havnen. Et vigtigt grundlag for projektet er, at mulighederne for at deponere forurenet jord i Hovedstadsområdet er ved at være brugt op og skabelsen af et 40 ha stort jorddepot ud for Junckers Industrier mellem Køge Havn og Køge Marina skal give den tiltrængte deponeringskapacitet. I det store projekt sker også en udvidelse af Køge Marina og syd for havnen 6

forbedres de rekreative muligheder ved påfyldning af sand på badestrandene.

Udover de kommunale planforslag, så har HUR udarbejdet forslag til Regionplan-

grupper, én om amtsveje og én om natur- og miljøopgaver samt fysisk planlægning. Arbejdsgruppernes opgave er at analysere det udpegede område og at forberede opgaveomlægninger fra amtet til kommunerne med forslag til implementering. [Forberedelsesorganisationen tager udgangspunkt i et værdisæt, hvorefter »enkeltpersoner, der indgår i det fælles arbejde, skal arbejde ud fra den værdi og forståelse, at de på samme tid både arbejder med et givent mandat og en given kompetence i deres egen kommune/amt og arbejder for forberedelsesorganisationen, hvor der træffes fælles beslutninger, der vedrører det fælles forberedende arbejde«] Se mere om forberedelsesorganisationens arbejde på www.amtsopgaver.dk mna

tillæg med VVM-redegørelse og Roskilde Amt har udarbejdet forslag til miljøgodkendelse. Se mere om projektet på www.koegekom.dk

6 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Trafikken må ind i regeringens energistrategi Regeringen bør indarbejde energiforbruget til trafik og transport i samlede energipolitik. Sådan lyder opfordringen fra Elsam og Dansk Energi til regeringen, der skal fremlægge en energistrategi for de næste 20 år til foråret. Det skriver www.danskenergi.dk Opfordringen kom frem på en energikonference, som WEC, Risø og Dansk Energi har afholdt i København. Energiforbruget i transportsektoren tegner sig for en tredjedel af energiforbruget i Danmark. Transportsektoren mangler omstillingsevne, sagde Elsams adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen på konferencen og efterlyste en energistrategi, der definitivt gør op med dogmet om, at energisektoren er en undtagelse, der ikke kan tales om, når der skal lægges en energistrategi. Elsam fremlagde i fjor en omfattende vision, »VEnzin«, der kan kæde el- og fjernvarmeforbruget sammen

7 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

med energiforbruget i transportsektoren. Hjørnestenen er i visionen at bruge vedvarende energi som energikilde i transportsektoren. Dansk Energis direktør, Hans Duus Jørgensen, er på linie med Peter HøstgaardJensen. Hans Duus Jørgensen opfordrede regeringen til at indtænke energiforbruget til trafik og transport i den forestående energistrategi. Det er nødvendigt af hensyn til klimapolitikken og den fremtidige forsyningssikkerhed, sagde han. Kilde:www.danskenergi.dk

BYNÆR SKOV og/eller

SKOVBYGGELINIER?

28. - 29. april 2005

Nye opgaver nye – nye muligheder Husk konferencen Politisk Forum 2005 i dagene d. 28. og 29. april i Århus om opgaverne på teknik- og miljøområdet og strukturreformen. Se mere om programmet på www.kl.dk

DONG køber aktier i Energi E2 fra kommuner DONG har indgået aftaler med Hillerød Kommune, Roskilde Kommune, Helsingør Kommune og Slagelse Kommune om at købe de fire kommuners aktier i Energi E2 svarende til en ejerandel på i alt 3,63 procent. Aktierne er købt til en samlet pris på 617 mio. kroner. Prisen er baseret på en samlet værdi af Energi E2 på 17 mia. kroner. Samme værdi lå til grund for DONGs køb af Københavns Energis aktier i Energi E2. Ligeledes har DONG indgået aftale med Frederiksberg Kommune om, at DONG køber Frederiksberg Forsynings el-virksomhed, herunder en ejerandel i Energi E2 på 2,26 procent, for samlet én mia. kroner. Som en del af aftalen påtager DONG sig den daglige drift af kommunens øvrige

forsyningsvirksomhed inden for varme, bygas, kloak og vand. »For Frederiksberg Kommune har det ud over borgernes forsyningssikkerhed været afgørende at bevare de

synergier, der hidtil har været opnået ved samdrift af de forskellige forsyningsarter«, siger borgmester Mads Lebech og fortsætter: »Det har endvidere været vigtigt med en løsning, der sikrer de flest mulige arbejdspladser og kommunens værdier i de omvæltninger, der sker i energisektoren«. Kilde: DONG

Norske Kommuner får støtte til sammenlægning Strukturomlægninger er også på vej i Norge. Mens de danske kommuner og amter må låne sig frem for at dække udgifterne til fusioner, tilbyder den norske regering tilskud både før, under og efter en sammenlægning. 117

mio. norske kroner over 15 år plus éngangstilskud til veje, broer og bredbånd kan en enkelt sammenlagt kommune få fra staten. Det skriver Amternes politiske magasin Mandat. Se hele artiklen på www.arf.dk

7


Søg job hos kommunen! KTC arbejder for at sikre rekrutteringen af medarbejdere til de tekniske forvaltninger i fremtiden og foreningen deltog derfor i år i Karrieredagene. Karrieredagene er en landsdækkende job- og informationsmesse, der henvender sig til studerende fra de videregående uddannelser. Karrieredagene afholdes hvert år i begyndelsen af marts måned i de fire universitetsbyer; Aalborg, Århus, Odense og København. KTC deltog på messerne i Aalborg og København. KTC var på messen repræsenteret af vidensformidlingskonsulenten, 3 medarbejdere fra teknisk forvaltning i Ringsted Kommune og teknisk direk-

tør Carsten Torrild, Ringsted, der er medlem af Faggruppen for rekruttering og kompetenceudvikling. »Vi har haft rigtig god kontakt til de uddannelsessøgende på de 2 messer, og jeg tror, at KTCs deltagelse kan bidrage til at profilere de tekniske forvaltninger i de studerendes bevidsthed« fortæller teknisk direktør Carsten Torrild. »KTC er i forbindelse med deltagelsen også blevet inviteret til at deltage i et arrangement om job og karriere i Aalborg til august med en præsentation af job- og karrieremuligheder i de tekniske forvaltninger, så vores tilstedeværelse er blevet bemærket og har virket efter hensigten«, siger Carsten Torrild. - mna

Det ny ledningsejerregister, LER Modsat hvad man kunne forvente, er LER ikke et register over ledninger i den danske undergrund. LER indeholder til gengæld oplysninger om de personer og virksomheder, som ejer ledningerne. LER er baseret på lov om registrering af ledningsejere, L119, af 24. februar 2004, som blev vedtaget med bred politisk enighed. Loven har betydning for alle ledningsejere og graveaktører, dog er private borgere undtaget. Man får adgang til LER via hjemmesiden www.ler.dk For at indberette til og forespørge i registret skal man logge på med en digital signatur. LER administreres til dagligt af et sekretariat, som drives af COWI A/S. Her kan alle ledningsejere og graveaktører henvende sig og få råd og vejledning til, hvordan registret anvendes. LERs brugere kan også vælge at tilkøbe hjælp til indberetning og forespørgsel hos sekretariatet eller andre private virksomheder. Graveskader koster hvert år samfundet store summer i erstatning, for ikke at tale om besværet ved brud på forsyningsledninger af forskellig art. Det vurderes, at LER vil medføre en samlet besparelse på 100-150 mio. kr. om året. Mere om LER på www.ebst.dk og www.ler.dk

8

Billeder fra KTCs deltagelse i Karrieredagene i København. Folderen »Søg job hos kommunen« var lavet til formålet og var en del af præsentationsmaterialet.

Superbredbånd til elkunder i Randers Energi Randers melder sig i rækken af energiselskaber, som er klar til at tilbyde superbredbånd til både virksomheder og private husstande. Selskabet gider ikke vente på fiberforbindelser til hvert enkelt hjem og tilbyder i stedet 16 megabit-forbindelser via TDC's rå kobber. Energi Randers er således fra 1. april klar med forbindelser med en hastighed på op mod 16 megabit i sekundet til omkring 45.000 husstande i Randers og Hobro. Selskabet lægger ikke fiberkabler helt ud til slutbrugeren, men har i samarbejde med Updata Danmark nøjedes med at skabe en fiberfor-

bindelse fra Randers til Hobro samt forbindelse fra nogle få telefoncentraler til kraftvarmeværket i Randers. Fra telefoncentralen til den enkelte kunde benyttes TDC's kobbernet, og det er ifølge samarbejdspartneren Updata afgørende, fordi man hurtigt får skabt et kundeforhold. - Du ser de store udmeldinger om fiber-til-hjemmet, men der er ingen forretning i at vente otte år med at komme ud til kunderne. Hovedtemaet er, at vi kan tilbyde at komme ud og få fat i kunden her og nu, siger direktør Henrik Hildebrandt til Computerworld. Kilde: Computerworld 8 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Perfektionist?

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb el-tavler gadebelysning trafikregulering tele- og kabelanlæg højspændingsanlæg brøndboring brandhaner springvand overvågning målere

ELTEL NETWORKS tilbyder professionel, elektronisk totalovervågning af din virksomhed 24 timer i døgnet. Vi overvåger for brand- og vandskade, indbrud og tyveri, produktionsstop og uregelmæssigheder i energiforsyningen som f.eks. temperatursvingninger, der kan få indflydelse på produkterne. Ring og hør mere. Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

ELTEL NETWORKS Grøndalsvænge Allé 13 2400 København NV Tel. : +45 33 95 29 29 Fax.: +45 33 95 29 20 www.eltelnetworks.com


Kort- og geodata har strategisk betydning Kort- og geodataområdet har stort potentiale i forhold til de borgerrettede funktioner i kommunerne og det er vigtigt, at topledelsen i kommunerne indser dette. Dette var et af budskaberne på møderækken »Administrationsgrundlaget for det nye Danmark – FOT«.Mere end 370 deltagere viser den store interesse og bevågenhed området har i kommunerne.

De mange aktører på kort- og geodataområdet bruger mange forskellige systemer, hvilket gør koordinering og samordning af data i nye kommunale struktur og sammenlægningen til en særlig udfordring. Dette var udgangspunktet for de 7 halvdagsmøder som KMS, KL og KTC har gennemført i samarbejde i perioden fra november til marts over hele landet. Møderækkens formål var at formidle budskabet om nødvendigheden af en fælles geografisk infrastruktur og behovet for et fælles geografisk administrationsgrundlag og at beskrive mulige

løsninger og værktøjer. Ligeledes skulle møderne tage hul på diskussionerne om den fremtidige organisering og økonomi på området.

Strategisk betydning KTCs formand Peter Clausen understregede i sin indledning af møderne, at kort – og geodata er vigtige strategiske værktøjer og at de kommunale kortsamarbejder/FOSAKO er nogle af de vigtigste aktører og målgruppe for indsatsen. Peter Clausen vurderede også, at der

»Når opgaven både er historisk, men også er underlagt et stort tidspres, er det fordi man næppe kan forestille sig, at strukturreformen kan gennemføres på et administrativt hensigtsmæssigt og overskueligt grundlag, uden at vi er i stand til relativt ubesværet at udveksle og sammenlægge myriader af data i de ny geografiske enheder. FOT kan således betegnes som en del af grundlaget for strukturreformens gennemførelse.« Uddrag af lederen i S&H nr. 6 2004, skrevet af Jørgen Marstrand, Herning

netop nu var stigende erkendelse hos topledelserne i amter og kommuner af, at geodataområdet er vigtigt, hvilket er et godt udgangspunkt for at komme videre og få indsatsen opprioriteret. Teknisk direktør Phillip Hartmann, Brøndby, lagde i sine indlæg også vægt på områdets strategiske betydning, og sagde bl.a., at området er centralt for de borgerrettede funktioner og udviklingen af den digitale forvaltning. Hartmann fortalte i øvrigt om et udvidet samarbejde som er på Københavns vestegn på kort- og geodataområdet, og påpegede de mange muligheder for fælles indsamling af data, fx fælles flyfotokortlægning.

Fra sektorspecifikke data til helhedsorientering

Et af FOT-møderne blev holdt i Aalborg. I alt deltog mere end 370 deltagere på landsplan.

10

Formand for Servicefællesskabet for Geodata, Jesper Jarmbæk, Kort & Matrikelstyrelsen talte om det grundlæggende behov for etablering af en fælles geografisk infrastruktur. Et behov som er yderligere aktualiseret af kommunalreformen. 10 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Jesper Jarmbæk konstaterei en eller anden form indgå de, at området i dag er møder med kortsamarbejderpræget af en meget sektoropne. delt organisering af data, og en grundopfattelse, der er skabt før den digitale forvaltOverblik over ning blev muliggjort. Dette økonomi på vej betyder, at hver sektor admiI forbindelse med gennemnistrerer ud fra data som er førelse af møderækken har genereret ud fra egne behov KTC udsendt et spøgeskema og skabt til egne systemer. om betalingsstrømme ved Der er således mange ukoorproduktion af tekniske kort til dinerede registreringer og samtlige kommuner. Formålet nogle grundlæggende elemed spørgeskemaundersøgelmenter som flere har brug sen er at tilvejebringe et overfor, fx vedrørende veje og Teknisk direktør Phillip Hartmann, Brøndby var én af oplægsholderne på blik over økonomi og finansiebygninger. Og dette giver møderne. ring af tekniske kort som kan problemer og unødvendige anvendes i de kommende forudgifter, og grundlæggende handlinger om strukturreformen. arbejde med FOT. Ligeledes understrebarrierer som ikke kan overskrides uden Spørgeskemaet indeholder spørgsmål gede Arne Kirt Hansen områdets vigtige der er stor opmærksomhed på området. om indtægter og udgifter på tekniske Jesper Jarmbæk sagde, at Kommunaltek- relation til den digitale forvaltning, bl.a. kort, den kommunale organisering af skal det fremtidige geodatasystem kunnisk Chefforening og Geoforum er vigtiområdet, personaleforbrug, finansiering, ne integreres med de forskellige systege aktører i arbejdet og at der synes at mer til elektronisk dokumenthåndtering. ajourføring m.m. I alt har 160 kommuvære etableret en fælles opfattelse af ner svaret på spørgeskemaet, og de indbehovet for et nyt samordnet system. komne svar er pt under bearbejdning. Perspektivet og mulighederne er mange Opsummerende kan konstateres, at – bl.a. i forhold til den digitale forvaltOrganisering og økonomi man har forventninger til, at kortproning og i forhold til økonomisk optimeduktion og ajourføring bliver billigere på I flere sammenhænge har det været ring på området. Principperne i en fællængere sigt – systemerne bliver billigeles geografisk infrastruktur, hvor alle sek- fremme, at man har forventninger til, at re, når der er etableret et fælles grundetableringen af et fælles geodatasystem torer som udgangspunkt trækker på lag. kan spare penge. Realiteten er nok, at standardiserede basisdata. Et vigtigt Et perspektiv er også fælles udvikling etableringen af det nye system vil give udgangspunkt for et sådan system er, at af administrative systemer med geogrameromkostninger på 30 %, mens man alle aktører anlægger et helhedsorientefisk komponent, fx FESDH. på ajourføring og vedligeholdelse forret syn på det datagrundlag, der admimna mentligt kan spare 30 %. Det konstatenistreres udfra. rede Philip Hartmann i et indlæg om Jarmbæk pointerede vigtige elementer som vedligeholdelse, specifikation og den fremtidige organisering og økonomi på geodataområdet. Hartmann ansvar for data og at der ligger en Hvad er FOT? understregede værdien af en højere og diskussion om, hvordan data stilles til FOT – Fælles objekttyper - er betegens standard på området, og at der blirådighed. Fra flere oplægsholdere blev nelsen for objekttyper, fx skov eller ver opbygget fælles kompetencer hos understreget, at kort ikke kun er kort, bygninger, der både indgår i de tekmedarbejderne i de enheder, der driver men administrationsgrundlag og det niske kort og i de topografiske kort. systemerne. Fælles kompetencer giver betyder, at tilgængeligheden af data Begrebet er beskrevet i Principaftastørre fleksibilitet. skal være stor. Data skal være til rådiglen indgået mellem KL og KMS i Philip Hartmann skitserede en model hed og kunne hentes af de aktører, der 1997. for organisering af området som tager har brug for dem Principaftalens model indeholder en udgangspunkt i, at kommunerne og Jarmbæk fortalte, at et forslag til EUopdeling af objekttyperne i 3 grupKMS i et samarbejde skaber en fælles direktiv blev fremsat i 2004, og dette per geografiske infrastruktur, der er så enkel indebærer opbygningen af en infra1. Tekniske objekttyper - der findes i som mulig. Modellen skal være retfærstruktur for geografisk information i EU. de tekniske kort dig, men ikke milimeter-retfærdig. Systemet er døbt INSPIRE, og er i øje2. Topografiske objekttyper - der findes i de topografiske kort »Servicefællesskabet for Geodata« blikket i en forberedelsesfase, der skal 3. Fælles objekttyper (FOT) - der skal fastlægge indhold i strukturen og udmøntes i et direktiv i 2006, og har en bruges i begge korttyper og som tage sig af drift og økonomi samt etabimplementeringsfase frem til 2013. der samarbejdes om. lering, vedligeholdelse og udvikling. Desuden skal der nedsættes en styreSe mere om FOT på www.xyz-geogruppe med repræsentanter fra KL, KTC data.dk, som er hjemmeside for SerMange amtslige dataarkiver og KMS samt evt. ledningsejere, der styvicefællesskabet for Geodata Formanden for KTCs faggruppe for Edb rer arbejdet. Se overheads fra møderne om og informatik Teknisk chef Arne Kirt Philip Hartmann sagde, at man i »Administrationsgrundlag for det Hansen påpegede i et indlæg udfordrinløbet af forårsmånederne færdigbearbejnye danmark –FOT« på på gen med, at amterne benytter et meget der et forslag til organisering af områwww.ktc.dk stort antal dataarkiver, og at dette det, hvorefter dette sendes i høring med understreger vigtigheden af et målrettet en frist »ultimo 2005«. I høringsfasen vil 11 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

11


Geodataområdet og kommunalreformen Af Bente Neerup, Geoforum og Hjørring Kommune

Geoforum Danmark har lavet en udredning om geodataområdet som skal bidrage til en fremadrettet og konstruktiv udvikling på området i forbindelse med implementeringen af den nye administrative struktur i Danmark. I dette indlæg fortælles om de problemstillinger, der sættes fokus på i udredningsarbejdet.

Udviklingsarbejdet vedrørende anvendelse af geografisk information har gennem mange år været lidt af en niche hos mange myndigheder. Det skyldes historisk set, at arbejdet har krævet avanceret teknisk udstyr og eksperter til løsning af alle typer af opgaver – selv almindelig brugerbetjening. Forholdene har heldigvis ændret sig. I dag har

den teknologiske udvikling medført, at brugeradgangen er tilpasset standardbrugerflader og at løsninger ofte kan integreres med f.eks. kontorpakker. I dag er udfordringen at skabe integrerede, tværgående løsninger jf. strategien for digital forvaltning, herunder arbejdet med at få defineret og implementeret en fælles offentlig IT-arkitektur.

I Håndbog for arkitektur for digital forvaltning hedder det: »Den offentlige sektor i dag er i høj grad opdelt i øer eller siloer.« og – »Mange steder i den offentlige sektor efterspørges samarbejde om interoperabilitet og standardiserede snitflader mellem systemer. Der er et udbredt ønske om at kommende it-investeringer skal fremme genbrug og samtænkning på tværs af nuværende skel, for at kunne udvikle organisation og kompetencer.« I de integrerede, tværgående løsninger er GIS-funktionaliteten blot én type værktøj ud af flere. Sagt med andre ord: Anvendelsen af geografiske data og specifik funktionalitet (geografisk søgning, navigering i kort, zoom ud, zoom ind m.v.) er ikke det essentielle, men blot et redskab til at løse de daglige opgaver. Det rykker ved den gængse opfattelse af, at brugen af geografisk information er forbeholdt medarbejdere med særlige kompetencer. Området har også kun i begrænset omfang haft ledelsesmæssig og politisk fokus som strategisk platform. Disse opfattelser er meget udbredte - især udenfor de tekniske områder - og det til trods for at rigtig mange myndigheder i dag anvender GIS. En opgørelse viser, at det gør alle amter og 92 % af kommunerne, se figuren. Situationen i dag er, at både geodatafolk og IT-folk sidder med viden og erfaringer, som ikke bliver brugt optimalt. Dette kan ingen være tjent med – og slet ikke borgere og virksomheder, der i sidste ende er målgruppen i strategierne for den digitale forvaltning. Geografisk information kommer først til at indgå som fælles administrativt grundlag i de integrerede løsninger i den digitale forvaltning, når GIS-medarbejderne kommer i tæt dialog med kollegerne, der administrerer den generelle IT-infrastruktur.

 12

12 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


6LNULQJDIVNROHYHMHPHG YDULDEOHKDVWLJKHGVWDYOHU $QYHQGHOVHVRPUnGHU ‡ 8QGHUVW¡WWHUHYHQWXHOVNROHSDWUXOMHL GHQQHVDUEHMGH ‡ )XOGJ\OGLJHUVWDWQLQJIRUVNROHSDWUXO MHEOLQN ‡ *RGNHQGWDISROLWLHW ‡ 1HGV WWHUJHQQHPVQLWVKDVWLJKHGHQ WLOVNLOWHWKDVWLJKHGVEHJU QVQLQJ ‡ (IIHNWSnYLVWJHQQHPHYDOXHULQJV UDSSRUW

)RUGHOH ‡ 7LOYLUNHWLO\VGLRGHWHNQLN ‡ $XWRPDWLVNO\VUHJXOHULQJDIO\VGLR GHUQH DQWLEO QGLQJ

‡ 7LGVV\QNURQLVHULQJYLD*60QHWWHW ‡ *60NRPPXQLNDWLRQPHOOHPVNLOWRJ 3& ‡ 3&EDVHUHWGULIWVRYHUYnJQLQJPHG IHMOKnQGWHULQJRJORJERJ ‡7LO±RJIUDNREOLQJVWLGHU ‡9DIEUXGW ‡7DYOHO\VHULNNHHOOHUNXQGHOYLVW ‡'DJOLJWLOEDJHPHOGLQJRPDQO JJHWIXQJH UHU

*LOOHOHMHVNROH

‡ $XWRPDWLVNPRGWDJHOVHDI(PDLO YHGIHMOSnVNLOW ‡9DIEUXGW ‡7DYOHO\VHULNNHHOOHUNXQGHOYLVW

‡ $XWRPDWLVNWLO±RJIUDNREOLQJDIVNLOW ‡ 7LO±RJIUDNREOLQJVWLGHUNDQIRUSUR JUDPPHUHVnUIUHPLWLGHQ ‡ %OLQNHQGHU¡GFLUNHOYHGIRUK¡M KDVWLJKHGUDGDUDNWLYHUHW 2SWLRQ

‡ .DQRPVWLOOHVORNDOWHOOHUYLDDXWRPD WLNWLODWYLVHÀJKDVWLJKHGVEHJU QV QLQJHU NPW

13 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

1DYHUYHM '.5RVNLOGH 7HOHIRQ  )D[  :::ROVHQHFRP (PDLOLQIR#ROVHQHFRP

13


En anden barriere er imidlertid, at datagrundlaget stadig kan være vanskeligt tilgængeligt. En af årsagerne hertil er, at de geografiske data ofte lagres lidt kompliceret i den offentlige forvaltning. Det vil - med en teknisk formulering sige, at beskrivende data om virkelighedens fysiske objekter typisk håndteres og lagres i traditionelle databaser, mens den geografiske repræsentation af objekterne lagres fuldstændig adskilt i særskilte, grafisk orienterede databaser. Et godt eksempel på dette er data om bygninger. Der er gennem mange år registreret en lang række oplysninger i BBR, mens registrering af den geografiske udstrækning har en helt anden oprindelse i de topografiske og senere mere detaljeret i de tekniske kort. De to typer af registreringer har i dag hver deres tekniske definitioner og er placeret i to helt forskellige typer tekniske løsninger, hvorfor data ikke umiddelbart kan integreres. Skal der opnås fuldt udbytte af den geografiske information er det nødvendigt, at der tænkes og arbejdes i »hele objekter« svarende til virkeligheden. Dvs. at der for ethvert objekt er en entydig sammenhæng mellem den geografiske beskrivelse og al den øvrige beskrivende information i de digitale registreringer. Dette fokusområde illustreres i rapporten med eksemplet ESDH og GIS.

En fælles infrastruktur for geografisk information En af de væsentlige - og ofte oversete forudsætninger for, at digitalisering kan »bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum«, som det hedder i visionen for digital forvaltning er etablering og vedligehold af de grundlæggende data, der skal bruges ved opgaveløsningerne. Med andre ord: ingen portalløsninger eller tværgående administrative systemer vil fungere optimalt, før datagrundlaget er i orden. Data skal være let tilgængelige, aktuelle, troværdige og standardiserede, så de uden problemer kan integreres i alle relevante opgaveløsninger. Et krav, der yderligere forstærkes, når borgere og virksomheder skal modtage service eller selv kunne servicere sig med udgangspunkt i samme datagrundlag. Der skal altså etableres et fælles datagrundlag, der kan fungere som et fælles administrationsgrundlag. Ikke at forstå som et nyt system, men derimod som et koncept for et samspil, hvor bestemte betingelser skal være opfyldt for at data 14

GEO-Forum Danmark arbejder på landsplan for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Dette søges gennemført ved at • skabe en aktiv og synlig dialog om udvikling, produktion og anvendelse af geografisk information såvel teknisk som politisk, • informere og rådgive fagmiljøet, politikere, centraladministrationen, kommuner og amter samt befolkningen i almindelighed, • fremme samarbejdet mellem organisationer, firmaer, institutioner og enkeltpersoner, som arbejder med geografisk information, • medvirke til at hæve det faglige niveau ved efteruddannelse, foredrag, seminarer og anden faglig aktivitet, • støtte undervisning og forskning, • udpege kompetente personer til udvalg og udredningsarbejde, • optræde som høringsinstans for myndighederne, • deltage i internationalt samarbejde, • udgive fagtidsskrift og andet fagligt relevant materiale.

og systemer kan indgå heri. Det skal bygge på forskellige typer af datasamlinger, som i så høj grad som muligt forbedrer og genbruger eksisterende data og systemer. For at dette fælles grundlag også kan blive til gavn ved løsning af alle de mangeartede opgaver, der involverer geografisk information, er det nødvendigt at få skabt en velfungerende fælles infrastruktur for denne information, som kan være en del af fundamentet for et fælles administrationsgrundlag. Forudsætning for en effektiv infrastruktur er • at den er fuldt områdedækkende og fungerer på alle niveauer • at den altid er til stede og tilgængelig

• at den er standardiseret og harmoniseret – også internationalt • at der afsættes de nødvendige ressourcer til udvikling og vedligeholdelse, med forståelse for, at der er tale om en lang tilbagebetalingstid • at den vedligeholdes regelmæssigt • at der er klare retningslinier mht. ansvar for infrastrukturens drift, vedligeholdelse og udvikling • at der er gode forbindelser til beslægtede infrastrukturer. Denne infrastruktur findes ikke i dag, men der er mange aktiviteter i gang både for at skabe de nødvendige overordnede rammer, herunder politisk accept, og for at skabe det tekniske grundlag. At opbygge og vedligeholde en infrastruktur er en stor opgave, som kræver koordinerede indsatser på flere niveauer. Det kræver bl.a. forandringer i arbejdsgange og IT-infrastruktur samt udførelse af en række éngangsopgaver – alt sammen noget der under alle omstændigheder skal arbejdes med i forbindelse med den kommende ændring af den administrative struktur. Disse forandringer vil ikke kun involvere den offentlige sektor, men også den private. Det er derfor meget væsentligt, at kommunalreformen udnyttes til en koordineret indsats på infrastrukturområdet.

Internationale tiltag Det initiativ, som især har sat fokus på geodata-området i EU, er arbejdet i INSPIRE (Infrastructure for Spatial Information in Europe). Der er i 2004 fremsat et forslag til EU-direktiv. I forslaget hedder det: »Med dette direktivforslag skabes der en retlig ramme for oprettelsen og driften af en infrastruktur for geografisk information i Europa med henblik på at formulere, gennemføre, overvåge og evaluere Fællesskabets politikker på alle niveauer og informere offentligheden.« Inspire vil bane vej for en gradvis harmonisering af geodata i medlemsstaterne. Inspire fokuserer pt. på miljøpolitik, men kan anvendes af andre sektorer og også senere udvides til at omfatte f.eks. landbrug, transport og energi. De mere konkrete mål er, at optimere mulighederne for at udnytte allerede disponible data ved at stille krav om dokumentation af eksisterende geodata, og ved at etablere tjenester, som kan lette adgangen til geodata og øge deres indbyrdes kompatibilitet, samt ved at rydde hindringer for udnyttelsen af geodata af vejen. 14 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


15 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Sektorspecifikke data

Sektorspecifikke data

M E T A D A T A

Sektorspecifikke data

måske i forhold til den accelererende proces omkring strukturreformen. Dette kan forstærkes af, at der generelt – og ikke kun omkring geografisk information - mangler fokus på datagrundlagets store betydning for mulighederne for at realisere visionerne om den digitale forvaltning. Det kommer bl.a. til udtryk omkring arbejdet med IT-infrastruktur igangsat af Projekt Digital Forvaltning. Her arbejdes der meget med fælles standardiseret IT-arkitektur, men knap så meget med det datagrundlag, der skal anvendes. Men uden et tilstrækkeligt, aktuelt og tilgængeligt datagrundlag vil ingen løsninger fungere i praksis. Det skal dog her nævnes, at KL, ARF, Den digitale Taskforce og Miljøministeriet efter beslutning i bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning har nedsat en projektgruppe, som indenfor miljømini-

steriets ressortområde skal sørge for at overgangen til den nye administrative struktur forløber så godt som muligt, herunder at omlægningen rettes mod udvikling og gennemførelse af en fælles digital forvaltning. Dette arbejde retter sig i høj grad mod datagrundlaget. Geoforum vil i dette projekt tage afsæt i basisdata-konceptet, fordi det skal blive rygraden i den fremtidige infrastruktur for geodata. Udvalget til nytænkning vedrørende basisdata har udarbejdet rapporten »Basisdata – forståelsesramme og analysemodel til kategorisering af basisdata«, som er blevet godkendt af SFG´s bestyrelse november 2004. Heri defineres bl.a. en forståelsesramme for basisdata og en metode til at udpege dem. Basisdata omfatter både geografiske referencedata, multisektordata og metadata. I rapporten udpeges endvidere en række aktuelle referencedata med anbefaling af, at der indenfor de samme temaer udvikles en tilsvarende række objektorienterede data, som kan udgøre fremtidens referencedata. Det er vigtigt at få referencedata på plads, fordi det er disse data, som alle andre geodata skal relatere sig til, for at der opnås en sammenhængende infrastruktur på geodataområdet. Da der endnu mangler et stykke vej, vil vi prioritere implementering af en fælles infrastruktur for referencedata højt, hvorfor det udgør projektets andet fokusområde. Dette fokusområde illustreres i rapporten med objekttyperne adresser, veje, vandløb og bygninger som eksempler. 

Sektorspecifikke data

Reference til udredningen er udsendt eller oplyst til: • Servicefællesskabet for geodata, styregruppe og sekretariat • Alle medlemmer af Geoforums INFO-netværk • Nøglepersoner i KL og KtC • Deltagere på Landinspektørforeningens Faglige Møde på Nyborg Strand • Og hermed til alle medlemmer af Geoforum

Sektorspecifikke data

Servicefællesskabet for Geodata (SFG) blev nedsat af Den Digitale Taskforce i 2002. Det overordnede formål er bl.a. at sikre at investeringer på området opnår den bredest mulige erhvervs- og samfundsmæssige udnyttelse og at geodata bidrager til den generelle digitalisering af forvaltningen, som regeringen prioriterer højt. Både offentlige og private dataansvarlige, producenter og brugere af geodata indgår i servicefællesskabet jf. kommissoriet. I styregruppe og sekretariat sidder repræsentanter for staten, amter og kommuner. Der er opstillet en række strategiske målsætninger og igangsat flere konkrete aktiviteter. Mere om dette kan ses på SFG’s hjemmeside www.xyz-geodata.dk De fleste aktiviteter er endnu kun på idé og projektniveau, mens det er småt med den praktiske implementering, fordi denne nødvendigvis indebærer omlægning af opgaver og et dertil hørende ressourceforbrug. Det kræver også en stor engageret indsats af nøglepersoner, som er meget engagerede i emnerne og problemstillingerne. Da servicefællesskabets indflydelse på udviklingen er baseret på samarbejde mellem parterne, jf. kommissoriet, er der ingen direkte beføjelser knyttet til dette organ. Det er argumenternes vægt og den fælles nytte af de anbefalinger, man kan blive enige om, som er grundlaget for samarbejdet og for den praktiske realisering af de opnåede resultater. Der er heller ingen finansiering knyttet til Servicefællesskabet. Disse forhold kan indebære et problem for fremdriften i de nødvendige tiltag, især

Se hele rapporten på www.geoforum.dk

Sektorspecifikke data

Nationale tiltag

FAKTA-boks

Sektorspecifikke data

Som det gælder for EU-direktiver er der lang vej til en fuld implementering. Implementeringen vil forløbe trinvist over de næste ca. 10 år - forudsat en forventet vedtagelse af direktivet ultimo 2006. Men INSPIRE skal etableres på et netværk af nationale infrastrukturer for geografisk information, som det er medlemsstaternes ansvar at etablere og drive. Så der er al mulig grund til allerede nu at sikre, at nationale tiltag er i overensstemmelse med INSPIRE. Andre projekter på europæisk plan inden for IST-programmet (Information Society Technology) har arbejdet for at fremme en europæisk infrastruktur for stedbestemt information. Det gælder f.eks. for GINIE (Geographic Information Network In Europe) og ETeMII (European Territorial Management Information Infrastructure).

Multisektor data Geografiske referencedata

Figur: Forståelsesramme for basisdata – basisdata er indeholdt i den stiplede kasse. Kilde: Basisdatarapporten.

15


Synspunkt •

Synspunkt • Synspunkt

Ny struktur på geodataområdet Af Bente Neerup, Geoforum Geoforum har med udgangen af januar måned udsendt en udredning om kommunalreformen. Foreningen ønsker hermed at yde et bidrag til, at der sker en fremadrettet og konstruktiv udvikling på geodataområdet i forbindelse med implementeringen af den nye administrative struktur. Geodataområdet skal som udgangspunkt forstås meget bredt, idet geodata defineres som alle data, der rummer en direkte eller indirekte henvisning til et bestemt sted eller et geografisk område. Geodata er grundlaget for den geografiske information, som vi alle anvender i større eller mindre grad både arbejdsmæssigt og privat – de fleste nok uden at tænke nærmere over det. Den øgede digitalisering af den offentlige forvaltning og af samfundet som helhed har imidlertid øget behovet for en effektiv udveksling og anvendelse af aktuelle og troværdige data. Det gælder også for geodata, der - som en del af et fælles administrationsgrundlag - kan bidrage til at forbedre og effektivisere opgaveløsningen i såvel den offentlige som den private sektor. Implementeringen af kommunalreformen vil betyde, at der under alle omstændigheder skal bruges ressourcer på at omlægge geodata og tilpasse organiseringen af området. Det bør tilstræbes, at disse ressourcer bruges bedst muligt og resulterer i den størst mulige nyttevirkning i de nye organisationer. De hidtidige erfaringer peger på, at arbejdet med geodata har en tendens til at føre sit eget liv ved siden af øvrige arbejdsprocesser. Opgaveflytninger i forbindelse med kommunalreformen vil muligvis fjerne nogle af disse problemer, men næppe dem alle. Der vil oven i købet opstå nye både i forbindelse med sammenlægning af kommuner og i forbindelse med overførsel af opgaver fra amter til stat og kommuner. Geoforum konstaterer dog med glæde, at mange gode kræfter nu arbejder med disse problemstillinger. Det gælder især Servicefællesskabet for Geodata (SFG) og de parter, der indgår heri, men også andre aktører som KTC (Kommunal Teknisk Chefforening). Det er imidlertid vores vurdering, at der i

16 · Stads16 og havneingeniøren 2 · 2005

høj grad er behov for at få samlet op og skubbet på udviklingen – både på centralt niveau og lokalt hos de enkelte myndigheder – for at sikre, at såvel anvendelse af geografisk information som produktion af geodata optimeres. Også den private sektor skal være aktive medspillere, dels som producenter og udviklere og dels som brugere af det fælles geografiske administrationsgrundlag. Dette samspil er fundamentet for en dynamisk og innovativ udvikling, der kan medvirke til at sikre Danmark en førerposition ved realisering af visionerne for digital forvaltning. Projektets anbefalinger kan resumeres således: Den overordnede koordinering af geodata skal styrkes og beføjelser til realisering bør samles ét sted Servicefællesskabet for Geodata er et godt initiativ og skal fortsat have ansvar for koordinering, idéudvikling og samarbejde, men den fremtidige decentrale part i Servicefællesskabet for Geodata (kommunerne) skal styrkes for at kunne matche det centrale niveau. Derfor bør der oprettes kommunale kompetencecentre, der kan agere på kommunernes vegne. SFG har ingen direkte beføjelser eller ressourcer til at realisere idéer og projekter, men må i samarbejdets ånd skabe konsensus og overlade til de deltagende parter at stå for finansieringen. Det betyder at udviklingen går langsomt og til tider i forskellige retninger. Derfor bør beføjelser til • at fastlægge ansvar og opgaver for hver myndighed og • at kanalisere ressourcer i samme retning

Disse data omfatter basisdata – især referencedata – og kravene indebærer, at der sker • en entydig fastlæggelse af ansvar for data vedr. standardisering, registrering, opbevaring og distribution • en sikring af ressourcer til varetagelse af disse opgaver – her er omflytning af ressourcer og sammenfald med andre udgiftskrævende opgaver i forbindelse med strukturomlægningen vigtige elementer. Synliggørelse, dialog og kompetenceopbygning Geoforum vil meget gerne bidrage til øget synliggørelse af geodataområdet, en forbedret dialog og en større indsats vedr. kompetenceopbygning. For det første skal der etableres et langt tættere samarbejde mellem geodata-folk og IT-folk på alle niveauer. For det andet skal den tradition, der er for tætte relationer mellem den offentlige og den private sektor på geodataområdet, videreudvikles til nye samarbejdsformer og nye løsninger. For det tredje skal der generelt arbejdes med at forbedre informationen på alle niveauer: politisk niveau, topledelse og de enkelte medarbejdere.

fremover placeres hos et centralt organ med myndighed og ressourcer til at realisere aftaler, ny lovgivning, standarder etc. Det forudsættes, at det fremtidige fælles administrationsgrundlag er et åbent koncept med åbne snitflader.

Rapporten afsluttes med Geoforums forslag til det videre arbejde: • Geoforums bestyrelse vil tage initiativ til en diskussion af ansvar for og finansiering af en implementering af en fælles infrastruktur for geografiske basisdata. • Implementeringen af den fælles infrastruktur for geografiske referencedata bør igangsættes nu. • Der skal sættes gang i udviklingen af værktøjer til at få integreret geodata i tværgående løsninger og arbejdsprocesser • Information og kompetenceudvikling skal styrkes på alle niveauer.

Der skal stilles krav til indhold, kvalitet, aktualitet og tilgængelighed for de mest anvendte geodata

Se omtalen på de foregående sider og læs hele rapporten på www.geoforum.dk

16 16 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Mod til fornuft - om fremtidens deponering af affald Af formand Vagn Larsen Reno-Sam. Reno-Sam ønsker, at det også i fremtiden er kommunerne, der ejer og driver deponeringsanlæggene. Der er flere årsager til, at dette er en god idé.

Fremsynet helhedstænkning og planlægning er en undervurderet styrke. Når man taler om deponering af affald, er Danmark et forbillede for andre lande. Der er ingen garantier for, at konkurrence om deponering af affald vil medføre noget godt – snarere tværtimod. Den nye regering skal derfor være yderst varsom med at sætte et særdeles velfungerende, økonomisk effektivt, miljømæssigt forsvarligt og sikkert system til deponering af affald over styr.

Miljøet i højsædet Igennem mange år har den danske affaldspolitik været baseret på en tanke-

gang, hvor forebyggelse og genanvendelse prioriteres højest efterfulgt af forbrænding, hvor energien udnyttes og derefter som sidste mulighed deponering. Deponering har lavest prioritet, fordi ressourcerne i affaldet ikke udnyttes ved denne håndteringsform. Og fordi deponering samtidig indebærer forøget risiko for forurening af luft, jord og grundvand. Med øjnene rettet imod de politiske målsætninger er det lykkedes kommuner og affaldsselskaber at få mængderne af affald til deponering til at falde jævnt over de sidste 10 år. I dag deponeres kun 9% af den samlede affaldsmængde.

Det er der ingen andre europæiske lande der gør bedre. Hvis en privat aktør får mulighed for at eje og drive deponeringsanlæg, er der næppe nogle der tror på, at det fortsat vil handle om at få mindst muligt affald ind på sit anlæg. Private aktører vil med hånden på pengepungen ikke være tilskyndet til at sende mere affald til genanvendelse eller forbrænding, hvis det samtidig betyder, at indtjeningen på eget anlæg vil falde. Deponering af affald, er derfor et område, der ikke kan styres af økonomiske interesser alene. Den hidtidige succes der har været med at begrænse mængderne af affald til deponering, vil få trange vilkår, hvis området konkurrenceudsættes.

Klar ansvarsfordeling – tak Deponier ophører ikke med at udgøre en potentiel miljørisiko den dag, de er fyldt op og lukker. I mange år efter ned-



DAKOFA-konferencer om Fremtidens affaldsforbrænding

Fremtidens erhvervsaffald

Tirsdag den 5. april 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Tirsdag den 26. april 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

og om Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . Til/frameldingsfrister, hhv.

2.050,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,-

29. marts 2005 og 19 .april 2005.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 17 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

17


lukningen skal det sikres, at emissionerne til miljøet ikke medfører gener. Nye regler sikrer, at de kommunale ejere igennem den periode anlægget er i drift oparbejder en sikkerhedsstillelse, der kan anvendes den dag anlægget skal nedlukkes og efterbehandles. Hvis ansvaret i hele driftsperioden samt for nedlukningsog efterbehandlingsfasen er placeret hos kommunerne, vil der ikke være tvivl om, hvem der skal betale, hvis der en dag opstår en uforudset forurening, som ikke kan klares af sikkerhedsstillelsen. Der er sikkert mange der kan huske de ubehagelige forureningssager så som Klitgårds Plantage og Cheminovas Høfte 42. Sager, hvor der er lange og frugtløse juridiske trakasserier om, hvem der skal bære forureningsansvaret. En sådan situation ønsker vi ikke på deponiområdet. De fremtidige ansvarsforhold skal være helt klare. Den eneste og mest elegante måde det kan gøres på er at fastholde kravet om, at det kun kan være kommunerne der kan eje og drive deponier i fremtiden. Opgaven skal ligge hos kommunerne, der ikke går konkurs og som med sikkerhed også kan løse opgaven om 30 år.

Vanskeligt at placere affaldsdepoter Kommunerne skal i dag sikre, at der er kapacitet til at håndtere de mængder affald, der skal deponeres. Erfaringerne viser, at dette langt fra er en populær eller let opgave. Der er ingen prestige eller politiske stemmer i at have et deponeringsanlæg liggende i sin kommune. Hvis kommunerne i fremtiden ikke forpligtes til at sikre, at der er kapacitet til bortskaffelsen af affald, er det RenoSams bud, at lokaliseringen vil blive

langt vanskeligere end den allerede er. Alle kommuner vil i sådanne tilfælde – ikke overraskende – ønske sig, at det private affaldsdepot bliver placeret i nabokommunen. Hvis vi derfor skal have mulighed for at finde egnede deponeringspladser i et tæt befolket land med væsentlige grundvandsinteresser som Danmark, er det absolut nødvendigt at pålægge kommunerne dette upopulære ansvar. Der skal dog ikke være tvivl om, at vi gerne påtager os dette upopulære ansvar, fordi det er nødvendigt for at løse en væsentlig samfundsmæssig opgave. Kommunerne er på denne måde den eneste troværdige garant for, at der også i fremtiden er forsyningssikkerhed for deponering af affald. Flere steder i landet ser man nu, at kommuner og affaldsselskaber er gået i gang med at drøfte mulige samarbejder om den fremtidige deponeringsopgave. Mange deponier skal som følge af nye strammere regler fra EU lukke senest i 2009. Et samarbejde om deponering af affald vil betyde, at kapaciteten på de videreførte anlæg strækkes - og dermed vil der gå længere tid, inden det er nødvendigt at investere i nye anlæg. Det er forventningen, at der via samarbejde kan hentes væsentlige effektiviseringsgevinster. Reno-Sam ønsker en effektiv affaldssektor til gavn for samtlige borgere og virksomheder i Danmark. Samarbejde om drift af deponeringsanlæg i større områder kan være med til at sikre en fornuftig økonomi, hvor borgeres og virksomheders penge ikke bruges til at finansiere anlæg, før det er nødvendigt. Ved at forankre deponeringsopgaven hos kommunerne gør man det muligt at fokusere på den samlede samfunds-, planlægnings- og miljømæssige mest fornuftige løsning.

Omkostninger ved forbrænding og deponering i EU - 1998 1400 1200

Kr. pr. tons

1000 800 600 400 200

Ø st ri Be g lg D ien an Lu ma xe rk m bo Fr rg an k Ty rig sk la n H d ol la n Sp d an ie Sv n er ig En e g G ræ lan ke d nl an d Irl an d Ita lie Po n rtu ga l

0

Omkostninger ved forbrænding og deponering i EU – 1998.

18

FORBRÆNDING DEPONERING

Internationale erfaringer skal ikke efterlignes Andre EU-lande har flere erfaringer med konkurrence på affaldsområdet, end vi har herhjemme. Der er mange afskrækkende eksempler. I Tyskland har liberaliseringen således ført til, at meget store mængder affald bliver håndteret på deponier, som ikke lever op til de kommende EU-krav. I Storbritannien, som har det mest liberale affaldsbehandlingssystem, ender ca. 80% af affaldsmængderne på deponi. Ressourcerne og energien i affaldet udnyttes således ikke, men i stedet får kommende generationer lov til at kæmpe med de miljømæssige udfordringer, der skabes af det nuværende engelske system. Til sammenligning genanvender vi 65% af vores affald. Vi forbrænder og udnytter energien i ca. 26% og deponerer kun ca. 9% af affaldet i Danmark. Selvom de internationale løsninger ikke er bedre, kunne man muligvis tro, at de så i det mindste var billigere, men det er de ikke. Danmark har de absolut billigste priser, når det gælder deponering af affald. En af de få – men ikke opløftende – danske erfaringer om konkurrenceudsættelse af deponeringsområdet stammer fra Fyn. Her ejede og drev en privat aktør et deponi, hvor der var indgået langtidskontrakter med en række kommuner. Kontrakterne var skruet sådan sammen, at kommunerne efter nogle år kom til at betale over dobbelt så meget som andre kommuner for at få deres affald deponeret – og den dyre regning blev sendt videre til borgere og erhvervsliv, som skulle af med deres affald. Det synes vi i Reno-Sam ikke er noget, vi skal stræbe efter. Selvom kommuner og affaldsselskaber gør det fremragende på deponeringsområdet, vil vi bestræbe os på at gøre det endnu bedre. Der er allerede initiativer i gang, som vil medvirke til at hente de effektiviserings- og rationaliseringsgevinster der kan være. Her tænkes dels på de nævnte samarbejder om at få opfyldt de deponier, der som følge af EU´s deponeringsdirektiv skal nedlukkes indenfor en kort årrække, men også det, at en lang række deponier i dag arbejder med benchmarking, som sætter fokus på omkostningsstrukturer, kvalitet, samarbejde og effektivisering af deponeringsområdet. Så hav mod til fornuft om den fremtidige deponering af affald – lad kommunerne tage skraldet!  18 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Verden i Danmark Landskabsarkitektur mellem problemløsning og dyrkningskunst

Konference fredag d. 13. maj 2005

Dyrkningens æstetik Rainer Stange, professor, Institut for Urbanisme på Arkitekt- og Designhøgskolen og Snøhetta AS, Oslo

Unnatural Nature Benedetta Tagliabue, Enric Miralles – Benedetta Tagliabue E.M.B.T. Architects Associated, Barcelona

Poetry and Technology Bart Brands, Karres en Brands Landschapsarchitecten, Hilversum

Det kendte og det enestående Steen Høyer, professor, Kunstakademiets Arkitektskole, København

Flowtion Stig L. Andersson, SLA Landskabsarkitekter, København

Inspiration og analogi Kristine Jensen lic. arch, Århus Hvor Dansk Arkitektur Center, DAC, Strandgade 27B, 1401 København K. Hvordan Tilmelding skal ske senest d. 6. maj 2005 på www.sl.kvl.dk under kurser og efteruddannelse eller til Karin Gregersen på krg@kvl.dk eller på tlf. 3528 1710. Tilmeldingen er bindende. Ved afmelding senest to uger før debiteres halvdelen. Ved senere afmelding debiteres hele prisen. Hvor meget Det koster 2.200,- kr. for medlemmer af Danske Landskabsarkitekter, Akademiske Arkitekter samt abonnenter påSkov & Landskabs Videntjeneste at deltage. Andre 3.000,- kr. Priserne er ekskl. moms. Studerende 500,- kr. inkl. moms. Hvem Konferencen arrangeres af Danske Landskabsarkitekter og Center for Skov, Landskab og Planlægning – KVL, Afdeling for Parker og Urbane Landskaber. Læs mere Hele programmet kan ses på www.sl.kvl.dk under kurser og efteruddannelse.

19 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

19


Fællesskaberne og demokratiet Af direktør Morten Therkildsen og teknisk direktør Henrik Rolsted, Reno Djurs I/S I kølvandet på debatten om strukturreformen har der på ny været kritik af de kommunale fællesskaber. Udgangspunktet for kritikken er påstanden om, at der i fællesskabskonstruktionen er indbygget et demokratisk underskud, eftersom de deltagende kommuner overdrager kompetence til et indirekte valgt styringsorgan. Trods kritikken mener denne artikels forfattere, at der er gode grunde til, at der også i fremtiden løses opgaver på tværs af kommunegrænser i regi af kommunale fællesskaber.

Kritikken af fællesskabernes påståede demokratiske underskud indledtes allerede forud for kommunalreformen i 70´erne. Med kommunalreformen kom der større og dermed mere bæredygtige kommuner; men trods målet om øget bæredygtighed, og dermed et potentielt mindre behov for at organisere opgaveløsningen på tværs af kommunegrænser, eksisterer der i dag 1.835 kommunale og amtskommunale samarbejder. (Jensen og Elmelund-Præstekær, 2004). Der er næppe tvivl om, at den igangværende kommunalreform helt i over20

ensstemmelse med intentionerne vil betyde en kraftig reduktion i de mange fælleskommunale samarbejder. I hvert fald på kort sigt. Med udgangspunkt i kendsgerningen om, at historien vedvarende gentager sig selv, er det imidlertid meget sandsynligt, at der på længere sigt vil komme en ny opblomstring af fællesskaber. Spørgsmålet er, om forventningen om en sådan udvikling bør give anledning til bekymring om demokratiets tilstand? Ud fra en vurdering af væsentlige demokratiske kriterier må svaret være nej.

Handler demokrati kun om at træffe beslutninger? Begrebet demokrati er som regel knyttet til processen i forbindelse med de politiske beslutningers tilblivelse. Ud fra gængse demokratiske kriterier spiller resultaterne af processen derimod en sekundær rolle. Der kan imidlertid med god ret stilles spørgsmålstegn ved, om opfyldelsen af alle ideelle kriterier for en demokratisk proces også vil sikre de resultater, som borgerne måtte ønske sig. Med andre ord: Er et demokrati med effektive beslutningsprocesser garanti for, at de løsninger, som er resultatet af den demokratiske proces, også er effektive? Ikke nødvendigvis. Ifølge den tyske politolog Fritz Scharpf kræver et demokratisk samfund, at der også sker en effektiv opgaveløsning på grundlag af principper, hvor den endelige kompetence, og dermed retten til politisk prioritering, ligger hos folket. Ifølge Scharpf er demokratisk legitimitet afhængig af, at de offentlige myndigheder besidder »kapacitet til at løse problemer, som kræver kollektive løsninger« (Togeby, Andersen, Christiansen, Jørgensen og Vallgårda, 2003, s.18).

Effektiv opgaveløsning Demokratisk deltagelse er således ikke et mål i sig selv. Scharpf går så vidt som at 20 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


sige, at demokrati degenererer til et »socio-psykoterapeutisk arrangement for tilfredsstillelse af deltagelsesmæssige behov«, hvis ikke det tager hensyn til resultaterne af politiske beslutninger i betydningen effektivitet i problemløsningen. (Wolf, 2002, s. 39). Ved at inkludere den effektive opgaveløsning som demokratisk kriterium, udvider Scharpf den gængse opfattelse af, at demokrati kun vedrører processen i forbindelse med de politiske beslutningers tilblivelse. Demokrati handler med andre ord ikke blot om »input«, men også om »output«. Demokratisk legitimitet kræver således, at den demokratiske proces suppleres med et krav om effektiv opgaveløsning. Kun herved sikres et demokrati, som i mere end én betydning kan levere det, som borgerne ønsker og efterspørger. Og sådan bør det være.

Nærdemokrati kontra systemeffektivitet Den amerikanske politolog Robert A. Dahl argumenterer for det repræsentative demokrati, selv om ethvert repræsentativt styre efter Dahls opfattelse har indbygget et demokratisk underskud. Dahl angiver størrelse som en afgørende faktor, idet både antallet af personer i en politisk enhed og dens geografiske udstrækning har konsekvenser for demokratiets udformning. Dahl beskriver følgende dilemma mellem nærdemokrati og systemeffektivitet: »Jo mindre en demokratisk enhed er, des større er dens potentiale for borgernes medbestemmelse, og des mindre er behovet for, at borgerne delegerer styrets beslutninger til repræsentanter. Jo større enheden er, des større er dens mulighed for at behandle de problemer, der er vigtige for borgerne, og des større er behovet for, at borgerne delegerer beslutninger til repræsentanter.« (Dahl, 2000, s. 88). Ud fra en snæver input-orienteret demokratiopfattelse kan de fælleskommunale selskaber med en vis rimelighed kritiseres for det indirekte valg. Udvides demokratiopfattelsen imidlertid, er fællesskaberne udtryk for, at fællesskabets interessenter i en demokratisk proces har foretaget en afvejning i dilemmaet mellem nærdemokrati og systemeffektivitet. Denne politiske stillingstagen er efter vor opfattelse både nødvendig og demokratisk legitim.

Strukturreformen peger på større enheder Dilemmaet om nærdemokrati kontra systemeffektivitet er kardinalpunktet i vurderingen af de kommunale fællesskaber. Forliget om strukturreformen kan betragtes som en stillingtagen i samme dilemma. Eftersom strukturreformen tager stilling til dilemmaet ved at pege på større enheder, kan det hævdes, at strukturreformen handler mere om effektivitetsfremme end om demokratifremme. Men samtidig har reformen indbygget en effektivitetsbegrænsende faktor, fordi reformen forudsætter, at ca. 30.000 indbyggere skal være sigtepunktet for opnåelse af bæredygtige kommuner. Strukturreformen »lukker« derfor diskussionen om, hvad der er den mest hensigtsmæssige forvaltningsstørrelse i forhold til mange konkrete opgaver. Her kan fællesskabskonstruktionen imidlertid være den platform, der kan sikre optimering af visse opgaveløsninger, som ikke kan løses optimalt inden for de nye storkommunegrænser. Vi er vant til at tænke demokrati i forhold til entydigt definerede geografiske enheder: Stat, amt/region og kommune. Men den »virkelige« verden passer ikke nødvendigvis ind i kommunalreformens administrative inddeling. I en stadig mere kompleks og grænsenedbrydende verden er en sektorsammenlægning i form af et kommunalt fællesskab en fortrinlig konstruktion, som sikrer demokratiske dyder som åbenhed, gennemsigtighed og effektivitet. Visse opgaver kræver åbentlyst større oplande end forudsat i strukturreformens administrative inddeling – f.eks. affaldsforbrænding og -deponering. I forbindelse med løsning af sådanne opgaver kan fællesskaberne betragtes som den løsningsmodel, som ud fra demokratiske kriterier er både legitim og hensigtsmæssig.

Fællesskab kontra kattelem Efter vor opfattelse er fællesskabskonstruktionen mere demokratisk bæredygtig end »kattelemmen« i forliget om strukturreformen. I medfør af det foreliggende forslag til Lov om forpligtende kommunale samarbejder udpeger Indenrigs- og sundhedsministeren de grupper af kommuner, hvis kommunalbestyrelser skal samarbejde efter reglerne i loven, og udpeger, hvilken kommunalbestyrelse der er bemyndiget til at varetage udøvelsen af

Nyt byvåben

Den nye kommune har behov for at omsætte sin vision og idégrundlag til en stærk og kommunikerende grafisk profil, der samler organisationen indadtil og sender klare budskaber til borgere og virksomheder. Tankegang kan tilbyde en koncentreret proces, hvor resultatet bliver nyt logo og navnetræk, samt en designmanual, der indeholder vejledning i brug af kommunens nye grafiske profil. Klik ind på www.nyekommuner.dk og få inspiration.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

21 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Bureau for offentlig kommunikation


Konklusion

Åbenhed, gennemsigtighed og effektivitet er også centrale i affaldssektoren.

opgaverne på vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen af kommuner. Udøvelsen af opgaverne må ikke varetages af de delegerende kommunalbestyrelser. Her kan der i udpræget grad tales om demokratisk underskud, eftersom kommunalbestyrelsen i den enkelte katte-

qÊ}iœÌiŽÃ̈iÌÊ`iÀʈŽŽiÊÃ̜««iÀÊ̈

ÌÊ}i˜˜i“ÌiÃÌiÌʎÛ>ˆÌiÌëÀœ`ÕŽÌ “i`ʓ>ÃÃiÀÊ>vÊvœÀ`ii]ÊL°>°\ UÊÃ̜ÀÊi˜iÀ}ˆœ«Ì>}iÃi Uʅ©ÌÊÃÌ>À̓œ`Տ UÊÃ̜ÀÊvœÀC˜}iÃi Uʏ>˜}̈`Ç`ÀC˜iۘi “«œÀÌ©Àʜ}Ê`ˆÃÌÀˆLÕÌ©À\

/iivœ˜ÊÈÈÊ££Ê™™ÊÈÈʱÊÜÜÜ°LÕÀV…>À̅°`Ž

22

lemskommune reelt sættes uden for indflydelse. Det kan godt være, at opgaverne kan løses økonomisk effektivt – men hvor er demokratiet i forhold til beslutningsprocessen? Eksemplet taler for, at fællesskabskonstruktionen fortsat vil og bør være interessant i kølvandet på strukturreformen.

Ud fra en vurdering af, at det må kræves af et godt demokrati, at det kan levere effektive løsninger, må de kommunale fællesskaber grundlæggende betragtes som demokratisk uproblematiske. Praksis - forstået derved, at fællesskaberne lever i bedste velgående trods politologisk kritik – viser, at demokratiet virker, og at folkeviljen gennemføres uanset den offentlige affaldssektors organisering. Essensen af demokrati er, at der er overensstemmelse mellem den offentlige politik og borgernes præferencer. Når alle nuancer skæres bort, er den vigtigste konklusion, at kritikken af det demokratiske underskud i de fælleskommunale affaldsselskaber er en teoretisk begrundet kritik. For fællesskaberne virker: Vælgerne får i al væsentlighed, hvad de ønsker, mens de mekanismer, hvorigennem de politiske krav omdannes til politiske beslutninger, spiller en minimal rolle. Der skal ved både etablering og drift af kommunale fællesskaber holdes fokus på de centrale faktorer: Åbenhed, gennemsigtighed og effektivitet. Hvis disse elementer er fornuftigt indtænkt i fællesskabet, er det muligt at opnå en både legitim og hensigtsmæssig balance i dilemmaet mellem nærdemokrati og systemeffektivitet. Derfor er der ingen grund til at være betænkelig ved en kommende udvikling, som kommer til at ligne udviklingen efter sidste kommunalreform: Nye fællesskaber vil skyde op, fordi ansvarlige politikere gør det, de grundlæggende er valgt til, nemlig at sikre effektive løsninger, som er legitimeret af borgernes præferencer.

Referencer: Jensen og Elmelund-Præstekær (2004): Christine Pihlkjær Jensen og Christian ElmelundPræstekær: Demokrati – strukturdebattens grimme ælling. Fyns Amts hjemmeside: http://www.fyns-amt.dk/wm142305. Togeby, Andersen, Christiansen, Jørgensen og Vallgårda (2003): Lise Togeby, Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck Jørgensen og Signild Vallgårda: Magt og demokrati i Danmark - Hovedresultater fra Magtudredningen. Aarhus Universitetsforlag. Århus. Wolf (2002): Klaus Dieter Wolf: Contextualising Normative Standards for Legitimate Governance beyond the State. Kap. 2 i Jürgen R. Grote og Bernard Gbikpi (eds.): Participatory Governance. Political and Societal Implications. Leske + Budrich, Opladen (afsnit 2.3, pp. 38-42). Hemsbach. Dahl (2000): Robert A. Dahl: Om demokrati. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København.

22 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Fra BUM til BUMP Af Manager Martin Haaning og business manager, Torben Ladefoged, Rambøll Management Bestiller og Udfører er blevet adskilt, men med hvilke resultater? Er der opnået den ønskede konkurrencedygtighed og en øget professionalisering? Har Bestiller og Udfører fundet sig på plads i de nye roller? Hvor går udviklingen hen i dag - også set i lyset af øvrige initiativer i retning af Partnerskaber? Det korte svar på disse spørgsmål er, at BUM har været et lille skidt i den rigtige retning, men der er dukket udfordringer op, som BUM ikke umiddelbart har kunnet løse. Fremtiden synes med fordel at kunne baseres på øget grad af Partnerskab.

Med etablering af Bestiller-UdførerModtager-modeller (BUM) blev der sat fokus på det offentliges konkurrencedygtighed på det tekniske område, særligt på Udførersiden. Der blev også sat fokus på at sikre en fair og gennemskuelig konkurrence i forhold til det private. 23 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Forfatterne har været involveret i udviklingen i en lang række kommuner, herunder bl.a. i de tekniske forvaltninger i de store kommuner som København, Aalborg og Odense. Vi har været med i etableringsfasen, i de seneste år gennemført evalueringer af de konkrete erfaringer med BUM, og har endelig

deltaget i optimeringstiltag hos Udførerenhederne. På den baggrund giver vi i artiklen et overblik over erfaringerne med samt et bud på fremtidsudsigterne for BUM.

Forventningerne til BUM Etableringen af BUM-modellerne startede i en vis forstand med spørgsmålet om det offentliges konkurrencedygtighed, og herunder implicit med en mulig trussel om udlicitering. Der var i samme forbindelse et klart ønske om en øget professionalisering og en større klarhed i forhold til ydelser og omkostninger på det udførende niveau. I den sammenhæng var BUM med sin adskillelse i Bestiller og Udfører en oplagt mulighed. Bestilleren koncentrerer sig om at fastlægge hvilke ydelser, der skal købes og i hvilken kvalitet, mens Udfører koncentrerer sig om at levere ydelserne mest muligt effektiv. Ofte med større frihedsgrader i forhold til opgavernes tilrettelæggelse end tidligere. Anvendelse af udbudsinstrumentet i forbindelse med BUM gav samtidig en mulighed for at tjekke konkurrencedygtigheden af Udførers produktion og krævede i øvrigt, at ydelserne (og omkostningerne) blev mere klart defineret.

 23


BUM står overfor en række fremtidige organisatoriske udfordringer

Spørgsmålet er så, om der med BUM er opnået de forventede resultater – eller om der er andre interessante erfaringer?

De positive erfaringer På positivsiden har man på det tekniske område taget et betydeligt skridt i retning af synliggørelse af omkostningerne ved de forskellige opgaver. I tilknytning hertil er der også taget et skridt i retning af at definere indholdet i og kravene til

,, ,,

BUM har været et lille skidt i den rigtige retning

Erfaringerne viser også, at Udførerfunktionerne generelt er blevet sat under større pres for at levere effektivt. Dette er særligt kommet til udtryk gennem en øget fokus på konkurrence og konkurrenceevne, hvor man på udvalgte områder har gennemført licitationer. I nogle sammenhænge har de offentlige Udførerenheder vist sig at være fuldt konkurrencedygtige, men – jf. nedenfor – har dette dog ikke været tilfældet i alle sammenhænge. Endelig har BUM som udgangspunkt vist sig at være en hensigtsmæssig model til at bevare »forsyningssikkerheden« og Udførers kendskab til lokalområdet – under forudsætning af, at der er et fornuftigt samarbejde mellem de to enheder.

De negative erfaringer driftsopgaverne. Dvs. der er skabt en betydelig større viden om, hvad der rent faktisk leveres og til hvilken pris. Dette har videre betydet, at det har været muligt at »flytte« opgaver fra det man typisk kalder kategori 1(løbende regning) til kategori 2 og 3 (aftalte enhedspriser eller licitationer). 24

Som hovedoverskrift for de negative erfaringer er det fristende at skrive »optimistisk selvbedrag«. Virkeligheden har vist sig at være anderledes end forventet – og ofte har det ikke været helt så enkelt at få udarbejdet ydelsesbeskrivelser, synlige omkostninger osv. som først antaget.

Flere Udførerenheder er vågnet op til nogle ubehagelige overraskelser omkring egen konkurrenceevne og har i den forbindelse også oplevet at trygheden i at repræsentere en intern »forsyningssikkerhed« ikke har været helt så stor.

,,

Den øverste ledelse indtager en dobbeltrolle som chef for både Bestiller og

Det har således vist sig at være en stor udfordring at gøre den offentlige virksomhed fuldt konkurrencedygtig med ét hug på trods af de indlysende fordele i en fast indtjening i form af relativt faste bestillinger fra Bestillerfunktionen/egen kommune. Det er der flere årsager til. Der har ofte været en forventning (hos begge parter) om at levere »som vi plejer« og ikke »som aftalt« – det kan være vanskeligt at skifte arbejdsform fra den ene dag til den anden. Videre er der en række offentlige, sociale forpligtelser samt 24 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


løn/pensionsforhold, tillidsmandssystemer og administrative forpligtigelser, som ikke i samme omfang gælder for private entreprenører, og som ud fra en konkurrencemæssig vinkel stiller offentlige Udførere dårligere end tilsvarende private entreprenører. Endelig stiller kommunalfuldmagten grundlæggende offentlige Udførerfunktioner dårligere end private entrepre-

,,

Det vil være nødvendigt at arbejde hen mod en mere dialogorienteret struktur

,,

nører, da det ikke er muligt at konkurrere på det samme marked. Private kan så at sige konkurrere på den offentlige virksomheds »hjemmemarked«, men den offentlige virksomhed har ikke adgang til at forsøge sig på det private marked. Typisk har fokus været på at udvikle effektiviteten hos Udfører, mens det ikke er så enkelt at vurdere, om også Bestiller har bidraget til en samlet effektivisering. I nogle tilfælde kan det konstateres, at

de besparelser, der er opnået gennem effektivisering af Udfører, er gået delvis tabt i øget ressourceforbrug hos Bestiller til udarbejdelse af ydelsesbeskrivelser, opfølgning og – som det vil fremgå – kontrol.

»Fra venner til modpoler« En anden negativ erfaring findes på det organisatoriske og kulturelle område. Der er flere steder opstået en markant polarisering mellem Bestiller og Udfører – man kan kalde det en bevægelse »fra venner til modpoler«. De ofte så berømmede vandtætte skotter mellem Bestiller og Udfører er blevet så tætte, at dialogen og hermed forståelsen og den gensidige respekt mellem parterne forsvinder. Resultatet har været en omfattende kontrolindsats hos Bestilleren på grund af manglende tillid og diskussioner om Bestillers frihed til at entrere med private entreprenører vs. hensynet til Udførers kapacitetsudnyttelse. En diskussion, som i sidste instans kan kobles op på spørgsmålet, om målet med BUM er optimering af de enkelte ydelser (bedst og billigst) eller sikring af den samlet set mest

hensigtsmæssige løsning, set fra en kommunaløkonomisk vinkel? Skal parterne varetage hensynet til den samlede økonomi eller alene fokusere på egen bundlinie? Og hvis der skal varetages et hensyn til den samlede økonomi: Hvem bestemmer så i virkeligheden hvad og hvornår? Præcis i hvilke situationer er det nødvendigt at »bryde« med den definerede rollefordeling? Det er oplagt, at i en situation, hvor parterne agerer som modpoler, har det vist sig vanskeligt at finde et rationelt svar på netop det spørgsmål.

Chefens dobbeltrolle I forhold til forvaltningsledelsen har ovenstående skabt en særlig udfordring i og med, at den øverste ledelse indtager en dobbeltrolle som chef for både Bestiller og Udfører. I praksis har det vist sig at være en vanskelig balancegang at agere på en måde, hvor man ikke – i det mindste i parternes opfattelse – havner i rollen som enten den beskyttende chef, der holder hånden over Udførerfunktionen eller som den kontraktlige modpart, der bakker Bestilleren op.



Vandløbsadministration i

det nye Danmark Fremtidens vandløbsadministration under den nye strukturreform vil stille høje krav til fremtidssikrede, brugervenlige IT systemer til håndtering og sammenlægning af data. Systemer der kan skabe overblik og hvorfra der kan præsenteres data i let og overskuelig form til brug i forvaltningen.

Vi udvikler fremtidssikrede værktøjer, som gør vandløbsadministrationen mere interessant og betydeligt lettere end i dag. Eksempler på fordele: • Nem sammenlægning af data mellem myndigheder. • Højt serviceniveau for borgerne. • Systematiserer henvendelser, tilsyn og afgørelser. • Let adgang til registrerede og beregnede data. • Frit valg mellem kotesystemerne DNN og DVR90. • Adgang til data på fælles platform for hele forvaltningen. • Brug af systemerne kræver ikke specialviden. • Geografisk overblik. • Forenkler regulativrevision.

og VA S P IS øbsG Va n d l For yderligere information, kontakt: Århus Henrik Vest Sørensen 87 38 61 20 Roskilde Preben Boock 46 30 08 14 Ålborg Jesper Madsen 99 30 12 10

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg Viborg Århus Esbjerg Odense Roskilde

99 30 12 00 87 28 10 00 87 38 61 66 36 97 36 36 66 15 46 40 46 30 03 10

me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet-me.dk

Med den nye version af VASP kan man i VandløbsGIS f.eks. bestille længde- og tværprofiler ved at markere en vandløbsstrækning på GIS-kortet.

25 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

25


De fremtidige udfordringer – hvad kommer der til at ske? Ovenstående viser, at det gennem BUM har været muligt at håndtere nogle af de udfordringer og opnå nogle af de resultater, som var forventningen, da man begyndte at anvende denne form for organisering. Men det fremgår også, at der har været en række negative erfaringer. BUM står på den måde overfor en række fremtidige organisatoriske udfordringer. For det første vil det være afgørende at finde en samarbejdsform, hvor der er en mere ligeværdig dialog mellem parterne. En udfordring, der på mange måder minder om den udfordring, der kendes fra hele udbudsområdet, hvor tidligere tiders mere rå udlicitering i dag suppleres med mere Partnerskabsorienterede udbud med en betydeligt større vægt på, at den hensigtsmæssige opgaveløsning er et fælles anliggende og stiller krav til begge parter. For det andet vil det være væsentligt at fortsætte udviklingen i retningen af mere præcise ydelsesbeskrivelser og præcise omkostningsopgørelser. Selvom opgaven har vist sig vanskeligere end først forventet, er det vigtigt at fortsætte udviklingen og udnytte de positive erfaringer, der allerede er gjort. Vi ser i den forbindelse en særlig udfordring i også at sætte fokus på

,, ,,

Muligheden for en videreudvikling af BUM i retning af BUM-Partnerskaber er til stede

Bestillerenhedernes effektivitet og ydelser. Fokus har i høj grad været på det udførende niveau, men der bør i højere grad arbejdes med formulering af ydelsesbeskrivelser og kvalitetskrav for Bestillerenhederne gerne koblet med enhedspriser, så der også er fuld synlighed om de ydelser, som Bestillerne skal levere. Dette er ikke mindst koblet til at finde et hensigtsmæssigt niveau for kontrolopgaven men selvsagt også for samlet at styrke effektiviteten i det bestillende led. Kan BUM håndtere disse udfordringer? Spørgsmålet er - set i lyset af disse udfordringer - hvad fremtiden for BUM er? Er det realistisk og muligt at håndtere udfordringerne inden for rammerne af BUM? Eller er andre organiseringer mere hensigtsmæssige? Som vi ser det, er der principielt tre 26

Groft sagt er nogle offentlige virksomheders største aktiv kommunen selv som kunde, og her vil der være klare begrænsninger i, hvor megen kundeforpligtelse, der kan »sælges med«. Privatisering vanskeliggøres også af helt konkrete forhold som tilstedeværelse af medarbejdere med tjenestemandsrettigheder.

Der er en række offentlige forpligtelser, som ikke i samme omfang gælder for private entreprenører

alternativer: En tilbagevenden til den tidligere forvaltningsmodel, en videreudvikling af BUM eller egentlig privatisering gennem salg. Hertil kommer varianter og mellemløsninger, som ikke skal behandles i det følgende, men som naturligvis for den enkelte kommune bør indgå i overvejelserne. Tilbagevenden til forvaltningsmodellen vil blive betragtet som tilbagegang Førstnævnte afhænger i sagens natur af de lokale politiske forhold og vil møde betydelig modstand. Det er også klart, at modellen vil møde modstand fra privat side, hvor man vil stille spørgsmålstegn ved, om de fremtidige konkurrencevilkår i en sådan situation indebærer en reel konkurrencesituation. Privatisering er relevant men aktuelt ikke særlig realistisk Privatisering kan være et led i løsningen, men kan kun de færreste steder betragtes som en realistisk mulighed på kort sigt. Igen er der spørgsmålet om den politiske vilje til at afgive den kontrol med opgaveløsningen og den forsyningssikkerhed, der ligger i at have en kommunal leverandør. En endnu større barriere vil ligge i private investorers interesse i tidligere offentlige selskaber. Udgangspunktet vil være at betalingsvilligheden for at overtage offentlige virksomheder er begrænset og i særdeleshed, hvis virksomheden ikke hidtil har leveret et konkurrencedygtigt resultat – såvel i markedet som på den økonomiske bundlinje.

Muligheder i tilpasning af BUM til øget grad af Partnerskab Endelig er der som nævnt muligheden for en videreudvikling af BUM i retning af BUM-Partnerskaber, eller BUMP. En sådan videreudvikling kan hjælpes på vej ved at sikre en række forhold. Udviklingen kræver for det første, at der i højere grad udvikles fælles mål og en fælles forståelse af, at fokus bør være på en løsning, der er bedst og billigst ud fra en samlet, kommunaløkonomisk vinkel. Herunder ligger et krav om en optimering på både Bestiller og Udførerside. I forlængelse heraf vil det være nødvendigt at finde en anden opgavefordeling mellem parterne baseret på mere tillid og større frihed under ansvar samt mindre kontrol. Dette vil ikke mindst kunne etableres gennem en mere fælles planlægning af

,,

Der er en særlig udfordring i også at sætte fokus på Bestillerenhedernes effektivitet og ydelser

,,

årets gang, hvor hensyn til Udførers kapacitet og budgetter bør indgå i overvejelserne. Udfører må på den anden side acceptere, at man kun løser opgaven, hvor man reelt er konkurrencedygtig og dermed respekterer udbud af områder, som ikke er omfattet af Partnerskabet. Partnerskab stiller i udpræget grad krav om, at begge parter udviser princippet om »open books«. BUMP er ikke etableret fra den ene dag til den anden. Uanset dette er det vores vurdering, at det i en eller anden form vil være nødvendigt at arbejde hen mod en mere dialogorienteret samarbejdsstruktur og et mere fælles ansvar for det samlede resultatet. Vel at mærke mens man fastholder og videreudvikler styrkerne ved de etablerede BUM-organiseringer, nemlig fokus på synlige omkostninger, klare ydelseskrav og en øget effektivisering hos begge parter.  26 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Med skoven som nabo Arbejdsredskaber til planlægning og forvaltning af bynær skov Af Anders Busse Nielsen, Jasper Schipperijn og Karen Sejr, Skov & Landskab, KVL Skoven er et pusterum, et sted, hvor man kan slappe af, få frisk luft og opleve naturen, og derfor må den gerne ligge »lige i nærheden«. I et nyt hæfte, NeighbourWoods, beskrives nye arbejdsredskaber der kan hjælpe forvaltere og planlæggere med at udvikle bynære skove til en god nabo.

Hvordan en bynær skov bliver en god nabo, har været det centrale spørgsmål i det netop afsluttede forskningsprojekt NeighbourWoods, som er finansieret af EU og udført af partnere i syv europæiske lande med Skov & Landskab som koordinator. På dansk kalder vi Neighbourwoods for bynære skove. En »rigtig« bynær skov ligger i umiddelbar nærhed af boligen, dækker først og fremmest lokale behov og er integreret i lokalsamfundet som det daglige friareal og som udflugtsmål. Bynære skove kan dog også være større, sammenhængende bynære naturområder, bestående af både skov og andre landskabstyper. Eksempler på det sidste er Dyrehaven, Vestskoven og de engelske »Community Forests«, hvor skove, enge, søer og græsningssletter tilbyder skovgæsten forskellige og varierede oplevelser. Skovene kan have meget forskellige historiske udgangspunkter. Dyrehavens historie rækker f.eks. helt tilbage til tidligere tiders kongelige jagtskove, mens Vestskoven er en nyligt etableret skov, der fra starten har været tænkt ind i en bymæssig sammenhæng. 27 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

NeighbourWoods – udvikling og afprøvning af arbejdsredskaber Gennem NeighbourWoods projektet er der udviklet en række metoder og arbejdsredskaber, der kan hjælpe planlæggere, formgivere og forvaltere med at gøre bynære skove til gode naboer. Arbejdsredskaberne er udviklet og afprøvet i forbindelse med eksisterende skove og skovrejsningsprojekter i syv europæiske lande, spændende fra større bynære landskaber til små skove integreret i boligområder. De forskellige delprojekter har fokuseret på at finde løsninger på en række forhold, der kan være medvirkende til, at en bynær skov ikke udnyttes til fulde af de lokale borgere og tillægges mindre social betydning i lokalsamfundet. Typiske barrierer for brugen af skoven er dårlige adgangsforhold pga. trafikale barrierer, manglende cykelstier og/eller offentlige transportmuligheder. I skoven kan mangel på stier på tilsvarende vis være medvirkende til, at gøre en bynær skov mindre attraktiv. Manglende involvering af lokalsamfundet i forvaltningen

En bynær skov kan være en del af et større sammenhængende naturområde bestående af skov, åbne græsningssletter og søer som f.eks. her i Dyrehaven nord for København. Foto: Jasper Schipperijn

af deres bynære skov, kan på samme vis nedsætte brugen. Oplever lokalsamfundet, at det er de andre, der bestemmer, svækkes deres ejerskabsfølelse og tilhørsforhold til skoven. I NeighbourWoods projektet er der udviklet arbejdsredskaber, som kan hjælpe forvaltere og planlæggere med ovenstående udfordringer.

Lokale, regionale og nationale strategier som ramme Byer udvikler sig til stadighed, og der bliver hele tiden taget strategiske beslutninger om arealomdannelser, byudvikling, infrastruktur, sociale og økonomiske processer osv. Bynære skove skal være en naturlig del af disse processer og strategier. Strategien for den bynære skov Ayazmo Park i Stara Zagora i Bulgarien er et godt eksempel, hvor en bynær skov er kommet på den lokalpolitiske dagsorden og tænkt ind i den overordnede parkpolitik og integreret i lokale landskabsplaner. Strategien for Terzolle Dalen ved Firenze i Italien er et eksempel på en regional strategi, der har medført, at arealet har fået status som et beskyttet naturområde. Visionen spiller desuden sammen med Firenzes byplan, hvor forbedring af bymiljøet er et af indsatsområderne. Rammeaftalen mellem Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrel-

 27


forskellige friluftsorganisationer samt forskellige private aktører som f.eks. landmænd og andre lodsejere bør også involveres, ligesom lokale erhvervsfolk, vandværker og forskellige private virksomheder kan være med til at rejse penge og dermed støtte udviklingen af en bynær skov.

Udformning og design

Et godt naboskab kræver bl.a. en god dialog. Dette gælder også for brugere, beboere, planlæggere og forvaltere af bynære skove. Foto: Jasper Schipperijn

sen), Københavns Kommune og Københavns Energi, om etablering af 8 nye bynære skove i hovedstadsregionen (sammenlagt 2.600 ha), er et dansk eksempel på et tværgående samarbejde om udvikling af nye bynære skove på regionalt plan. Endelig er Danmarks skovrejsningspolitik et eksempel på en national strategi, hvor et af målene er at fordoble skovarealet inden for 80-100 år. Her er bynær skovrejsningsprojekter højt prioriteret i kraft af deres betydning for friluftsliv og 28

beskyttelse af drikkevandsressourcer, hvorfor de har gode chancer for at få tildelt skovrejsningstilskud fra staten Strategier skal både styre udviklingen og fungere som en fælles forståelsesramme for de involverede aktører. Derfor er det afgørende at inddrage alle lokale parter. I Danmark er kommunen, de nye regioner og den statslige skovmyndighed selvskrevne deltagere i udviklingen af visioner for en bynær skov. Interesseforeninger som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening og

Lokalsamfundets mange forskellige krav og ønsker til en bynær skov stiller særlige krav til udformningen. Det kræver ikke blot faglig indsigt, men også at brugernes ønsker og meninger afdækkes og nøje indarbejdes i planen. Generelt værdsætter brugerne en varieret skov. Skoven må ikke blive opfattet som et sammenhængende grønt massiv. Skovgæsten skulle gerne få en varieret oplevelse af forskellige skovtyper, åbne områder og vand. Tilsvarende er etableringen af rekreative faciliteter et centralt emne i udformningen af bynære skove, da mange aktiviteter stiller særlige krav til skovens udformning. Et eksempel på dette er Amsterdamse Bos i Holland, der netop har ovennævnte kvaliteter. Her veksler landskabet mellem spændende blandingsskove, åbne græsarealer og søer, hvori rekreative faciliteter er indarbejdet. Der kan også være behov for at justere udformningen af eksisterende bynære skove. Måske har beboersammensætningen og de lokale behov ændret sig, så driften ikke længere er i overensstemmelse med beboernes forventninger. En spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af parken Chico Mendes i Firenze viste f.eks., at kun 18% mente, at der var nok faciliteter til sociale og rekreative aktiviteter. De ønskede bl.a. flere kiosker og udskænkningssteder, legepladser og faciliteter til forskellige slags spil. Et udtryk for, at mange bynære skove bruges som mødesteder, hvor man ikke kun kommer for at nyde naturen, men også for at være sammen med andre.

Flersidig forvaltning og drift Bynære skove, der bruges til rekreation, kan have meget forskellige størrelser, udtryk og funktioner, og derfor må både forstfolk og andre fagfolk involveres i forvaltningen. Når disse fagfolk mødes, er det almindeligt, at der opstår »sproglige« problemer, fordi man er vant til at bruge hver sit fagsprog. Derfor er det vigtigt at etablere en fælles referenceramme, ligesom arbejdsmetoderne skal være klare for alle. I forbindelse med 28 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


udarbejdningen af en ny driftsplan for skovomrüdet Ronneby Brunn i Sverige, holdt forstfolk, økologer og landskabsarkitekter derfor nogle af deres møder ude i selve skoven for at fü en bedre forstüelse af hinandens sprog og referencerammer og dermed forbedre kommunikationen. Driften af bynÌre skove handler om andet og mere end at plante og fÌlde trÌer. I skoven Ronneby Brunn har man lavet en integreret driftsplan, som ogsü fokuserer pü driftsinitiativer, der kan understøtte skovens mange sociale og kulturelle vÌrdier. Flersidig forvaltning, som ogsü har vÌret praksis herhjemme siden slutningen af 1980’erne, integrerer büde sociale, kulturelle, økologiske, miljømÌssige og økonomiske aspekter. Det krÌver en omfattende videnbase med oplysninger om f.eks. den rekreative brug, kulturhistoriske elementer, biodiversitet og de mest besøgte steder i skoven. Brugerne kan vÌre en god kilde til en del af disse oplysninger.

Brugerne – en vigtig partner En parkafdeling eller det lokale skovdistrikt sidder sjÌldent inde med detaljerede oplysninger om f.eks. den rekreati-

I NeighbourWoods er der udviklet arbejdsredskaber inden for fem omrüder: Strategi: Hvordan laver man en politik eller vision for etablering og forvaltning af bynÌre skove? Design: Hvordan udformer man en ny bynÌr skov eller omdanner en eksisterende skov til at kunne dÌkke mange forskellige lokale behov? Forvaltning: Hvordan føres strategiske og formgivningsmÌssige intentioner ud i livet i den daglig drift? Videngrundlag: Hvordan afdÌkker man de vÌsentlige økonomiske, lovgivningsmÌssige, kulturelle, økologiske, landskabelige forudsÌtninger og lokalbefolkningens behov? Brugerinddragelse: Hvordan involveres de forskellige grupper af brugere og interesseparter i den strategiske planlÌgning, udformningen og müske oven i købet i driften af en bynÌr skov?

ve brug, naturindhold eller skovens kulturelle betydning. Én ting er at have en fornemmelse af, hvordan folk bruger skoven og hvilke naturvÌrdier de rummer - men hvad er det prÌcist, brugerne ser og gør? Har de forslag til forbedringer? Og hvad med dem, der ikke bruger skoven: Hvorfor har de ikke glÌde af omrüdet? Hvilke fugle findes i omrüdet, og hvor yngler de? Og hvad med truede dyre og plantearter – er der südanne i omrüdet? Der er ingen tvivl om, at man kan forbedre forvaltningen af de bynÌre skove ved at inddrage lokale eksperter og brugerne. Brugerinddragelse gør det desuden lettere at forebygge og løse eventuelle konflikter, ligesom lokal opbakning kan vÌre en afgørende støtte for dem, der arbejder for etableringen af flere bynÌre skove, f.eks. i forbindelse med kommunens overordnede planlÌgning.

Spørgeskema gür dybere Der findes ikke nogen skabelon for, hvordan perfekt brugerinddragelse foregür, bl.a. fordi hver situation krÌver noget sÌrligt. Sociokulturelle undersøgelser kan vÌre det første skridt pü

++ ++-ILJÂ’TEKNIK!3 6EMMELEVs.YBORGs'LATVED

+ALUNDBORGs%SBJERGs!ALBORG

2Â’DBY

D L O H E T S D E *ORDENSB D N U R G G O D IBUN DLING N A H E B D R JO G O KARTERING ANMARK $ LE E H I G IN N S JORDREN

++-ILJÂ’TEKNIK!3q3/),2%-!3q$ANSK*ORDRENS!3+UMLEHUSVEJ ÂŒM 2OSKILDE 4LF 29 ¡ Stads- og havneingeniøren 3 ¡ 2005

29


ne bynære skov. Et initiativ, der virker meget lovende i forhold til planlægning og forvaltning af bynære skove.

Danske skove er bynære

Alle skove er potentielle udflugtsmål, og det handler derfor om at indarbejde hensynet til den rekreative brug i arbejdet med planlægning, udformning og forvaltning af Danmarks skove. Foto: Karen Luise Høgsbro

vejen til at få afdækket brugen af skoven og ønskerne til den. I Telford i England har man f.eks. brugt en spørgeskemaundersøgelse til at identificere de mest populære skove samt hovedattraktioner og barrierer for brugen af skovene. Et spørgeskema er et godt redskab til at identificere behov, ønsker og eventuel utilfredshed blandt beboerne i lokalområdet. Resultaterne er oftest meget konkrete og troværdige. Desuden er spørgeskemaundersøgelser et fleksibelt redskab, der let kan tilpasses forskellige situationer. Det kan dog være ret dyrt og tidskrævende at gennemføre. Desuden giver de kun begrænset mulighed for samspil mellem eksperter, forvaltere og brugere, hvorfor de ikke nødvendigvis indfanger alle relevante oplysninger om de sociokulturelle forhold. Vil man have mere dybdegående billeder af brugernes ønsker, er man derfor nødt til at bruge andre metoder, f.eks. interview og fokusgrupper. I Telford gav et spørgsmål om folks ønsker til træarter og skovtyper f.eks. ikke noget brugbart svar. Derfor arrangerede man en workshop for brugerne, hvor der blev vist fotos af forskellige skovtyper. Deltagerne kunne så kommentere og give karakter, alt efter hvor attraktive de fandt skovtyperne.

Brugerråd til løbende dialog Offentlige møder kan også være mere formaliserede og fungere som bruger30

råd. I alle danske statsskovsdistrikter har man f.eks. etableret brugerråd med repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Idrætsforbund, samt amter og kommuner inden for distriktet. Desuden har nogle råd repræsentanter fra landboforeninger, jagtforeninger og andre lokale organisationer samt medlemmer indvalgt på offentlige møder. Brugerrådene har ingen beslutningsret, men fungerer som rådgivere for forvalterne og som talerør for de vigtigste interessegrupper. Den løbende dialog med brugerråd og skovrejsningsråd sikrer desuden, at alle involverede parter får tilbagemeldinger på deres bidrag. Ud over at være et talerør for de sociokulturelle interesser, kan brugerråd også være en vigtig partner ved kortlægning af naturgrundlaget. Lokale »eksperter« og den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet kan således hjælpe med kortlægning af f.eks., hvilke fuglearter der findes i et bestemt område, og hvor de yngler, udbredelsen af truede dyreog plantearter, fortidsminder osv. Brugerrådene dækker meget store områder, og derfor er modellen ikke altid nok i forhold til den enkelte bynære skov, der skal fungere i en meget lokal sammenhæng. I erkendelse af dette har man i forbindelse med etableringen af Himmelev skov nord for Roskilde oprettet et lokalt skovrejsningsråd, hvor medarbejdere fra kommunen, repræsentanter fra statsskovsdistriktet og brugere arbejder specifikt med den-

Det danske landskab består af forholdsvis megen bymæssig bebyggelse, og man kan derfor godt postulere, at stort set alle skove i Danmark er bynære. I betegnelsen bynær skov ligger dog også, at skovens berettigelse hænger mere sammen med rekreative formål end forstlige og økonomiske formål. At alle skove er potentielle rekreative udflugtsmål, understreger vigtigheden af at indarbejde rekreationshensyn i arbejdet med planlægning, udformning og forvaltning af skovene. I hæftet »NeighbourWoods – med skoven som nabo«, er resultater og erfaringer fra forskningsprojekter i hele Europa omsat til konkrete anbefalinger og vejledninger for realisering af bynære skoves fulde potentialer. Den 3.- 4. maj afholder Skov & Landskab sammen med Skov- og Naturstyrelsen seminaret »Med skoven som nabo – at planlægge og forvalte en bynær skov«. Her fremlægges resultaterne fra NeighbourWoods projektet og relateres til danske erfaringer med design og udformning, strategisk planlægning, brugerinddragelse, drift og publikumsønsker, samt økonomi, lovgivning og samfundsøkonomiske værdier ved bynære skove. Seminaret henvender sig til personer og grupper, der formulerer politik inden for området eller forvalter og planlægger bynære skove, herunder lokale myndigheder og politiske beslutningstagere samt interesseorganisationer og andre personer, der har interesse i og beskæftiger sig med bynære skove. Program og tilmelding til seminaret kan findes på www.sl.kvl.dk under Kurser og efteruddannelse eller fås ved henvendelse til Karin Gregersen på tlf. 3528 1710. 

Læs mere om rammeaftalen på www.skovognatur.dk/aktuelleemner/skovrejsning/samarbejde. Hæftet »NeighbourWoods – med skoven som nabo« kan hentes og bestilles på papir på www.sl.kvl.dk under publikationer>udgivelser>populære hæfter.

30 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Det er også i din interesse at undgå graveskader

Fra 1. marts 2005 har alle ledningsejere pligt til at indberette deres interesseområder til ledningsejerregistret – LER. Danmark har endelig fået sit første landsdækkende ledningsejerregister, som skal sikre: • • • •

færre graveskader på ledningsnettet bedre overblik over ledningsejerne mindre sagsbehandling ved graveforespørgsler færre og mere præcise forespørgsler til ledningsejere.

Klik ind på www.ler.dk og hent yderligere information og vejledning.

31 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

31


Nærkontakt med huse Af Jan Gehl, Lars Hedebo Olsen og Solvejg Reigstad, Center for Byrumsforskning / Realdania Forskning, Kunstakademiets Arkitektskol Haves: Lukkede, selvoptagede bygværker. Ønskes: Åbne, alsidige, interessante og trygge byer

Det historiske udgangspunkt for byer har helt fra begyndelsen været udvekslingen mellem farende folk på stier og faldbydende i boder. Med tiden har veje afløst stier og huse boder, men kontakten mellem de rejsende og de blivende er blevet ved med at være det centrale. Efterhånden er mange byfunktioner flyttet inden døre, og butikker, institutioner og organisationer er blevet større. Byhusene er i samme proces også blevet større og tilsvarende indadskuende og selvtilstrækkelige. Men borgerne skal stadig gå i byerne og være i kontakt med husene, ligesom byhusene fortsat er vægge i byrummet. Byhusene er under forandring, men ikke menneskers krav og ønsker til gode byhuse, og netop her ligger udfordringen. For hvordan lander man de store huse i en by, hvor menneskene er præcis lige så små og langsomme, som de var for 100 og 1000 år siden? Og hvordan styres byomdannelserne, så de eksisterende butikker og byhuse ikke lukker sig mod byen? 32

Langs med en kant Husenes stueetagefacader er vigtige, både når det gælder enfamiliehuset, det fritliggende kontorhus og byhuset. Der stilles mange forskellige funktionskrav til stueetagerne, afhængig af husets placering, funktion og de rum, der omgiver huset. I alle tilfælde øges kravene til facadeudformningen i takt med menneskers daglige brug og færden langs facaden, samt facadens beliggenhed. Jo flere besøg, des vigtigere bliver facadekvaliteten. Gåture kan være mere eller mindre vinkelrette på facaden. Man går til og fra, man går hen imod, ind i og ud fra. Hertil kommer de parallelle bevægelser, hvor man går forbi eller langs med husene. Når man opholder sig ved huse, er det fordi man står, sidder eller er i gang med aktiviteter. Beboere og brugere kommer ud for at holde pauser eller står i døren for at få lidt frisk luft, og de handlende flytter handel og varesorti-

ment ud langs facaden. Også for de bybrugere, der ikke selv bor i husene, er stueetagefacaderne et attraktivt opholdssted. Den meget tydelige kanteffekt fortæller om menneskers særlige glæde ved at opholde sig i kanten af rummene, hvor opholdet er lidt mere diskret, og hvor udsigten til rummet er specielt god. Støttepunktseffekten refererer til glæden ved at stå eller sidde ved et holdepunkt, en niche, et hjørne, en søjle eller andet, der definerer et opholdssted og giver både psykologisk og praktisk fysisk støtte til at gøre ophold netop dér.

Detaljer med alle sanser Mulighederne for at se er endnu et væsentligt krav omkring nærkontakt. Menneskets biologiske historie har betinget, at synet overvejende er frontalt og horisontalt. Yderligere drejes hovedet under almindelig gang ca. 10° nedefter for at få det hele med. Så opefter ser vi reelt ikke særlig meget. Færdes man på fortovene i byen opleves husene under forskellige vinkler. Alt efter gadens bredde ses husene på den modsatte gadeside mere eller mindre som helheder, men som regel på en vis afstand, der indebærer at oplevelsen er mindre intens. Helt anderledes er oplevelsen af den nærmeste husfacade. Her er man helt tæt på, kan se, høre, dufte og føle alle detaljerne, ikke blot i stueetagen men ofte tillige i udstillingsvinduet 32 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


og inde i butikken. Der er i bedste fald rigeligt at se på. På tværs af facaderne er det ønskeligt, at man kan se ud fra husene og gerne også ind i husene, så aktiviteterne inde i husene og ude i byrummet kan være i visuel kontakt og inspirere hinanden. Og på langs af facaderne er det ønskeligt, at de gående, der har meget god tid til at opleve det hele, præsenteres for en interessant og afvekslende spadseretur, når de færdes langs byens facader. Derfor bliver rytmen i oplevelsestilbud, antallet af døre, vinduer, nicher, søjler, butiksvinduer, vareudstillinger detaljer, skilte og krummelurer af stor betydning for gåturens oplevelsesrigdom. Og endnu mere interessant bliver turen, hvis detaljer og udstillinger er udformet med omhu, og hvis der også er noget at lugte til og røre ved, så alle nærsanserne kan aktiveres. I den menneskelige kommunikation er de korte afstande også afstanden for de intense og følelsesmæssige stærke oplevelser, mens kommunikationerne på de større afstande er følelsesmæssigt afladede og upersonlige. Det er de samme sanser vi bruger når vi oplever huse, og det er erfaringerne om nærhed, betydning og følelsesmæssig intensitet som vi oplever ved mødet med mennesker, som vi overfører til mødet med husene.

At opleve gader Oplevelsen af byens rum afhænger af synsvinklerne, afstanden og i meget høj grad af den hastighed, vi bevæger os

med, igennem rummene. Mennesket er indrettet til at opfatte og behandle sanseindtryk, når det bevæger sig med 5 km/t, og til den hastighed svarer en særlig 5 km/t arkitektur. I denne skala er rummene små, og detaljer og skilte ses tæt på og kan derfor være små og raffinerede. 5 km/t skalaen tilbyder kort fortalt det bedste af to verdener. For enden

af gaden ses måske rådhustårnet og bjergene i det fjerne, mens man samtidig, helt tæt på, har den intensive kontakt med stueetagefacaderne. Overfor den langsomme arkitektur står 60 km/t arkitekturen langs bilvejene. Her er både de store rum og de store skilte en nødvendighed, og da det ikke er muligt at opfatte detaljer under køreturene, præges denne arkitektur af de glatte, detaljefattige huse. Moderne byer er i meget høj grad præget af forvirringen omkring de to skalaer, hvor de gående ofte er henvist til at spadsere rundt i 60 km/t bylandskaber, og hvor nye byhuse udformes som oplevelsesfattige og kedsommelige 60 km/t huse. Men de mennesker, der færdes i byerne i dag, er ligeså små og langsomme, som de altid har været, og kravet om god 5 km/t arkitektur langs gåruterne er derfor uændret.

Hvor bygning og by mødes – før og nu I de gamle byer var byrummene formet primært på gåtrafikkens præmisser med små bygningsenheder, og beskedne butikker, og en omhyggelig og varieret behandling af berøringsfladen mellem hus og by var en selvfølgelighed. Funkti-

 33 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

33


eksisterende husrækker, er udgangssituationen en ganske anden. Bygningsenhederne er bl.a. på grund af udviklingen i økonomien og bilernes voksende betydning blevet stadig større, og de forretninger og virksomheder, der er tilbage i gadeplanet, er blevet tilsvarende store og har ofte betydelige dele af facaden lukket af mod gaden. Den rationelle moderne byggeteknik bidrager yderligere til stordriften med store formater og spejlblanke, »less is more« facader. Samfundsudviklingen og de hertil udviklede arkitekturidealer har i dagens situation skabt en byarkitektur, hvor den meningsfulde nærkontakt imellem by og bygning, imellem mennesker inde og ude, næsten pr. automatik er faldet væk. Byerne er ikke indbydende at gå i og især ikke om natten, hvor de tillukkede bygninger skaber bekymring og utryghed.

Stueetagernes betydning for bylivet

oner og indgangsdøre måtte ligge tæt, og de gode varer måtte præsenteres passende. Byens rum blev næsten pr. automatik intense og oplevelsesrige

34

med korte afstande og stor variation af funktioner. I de nye byer og bydele, samt hvor nye funktioner og bygninger indpasses i

Samspillet imellem bylivet og stueetagerne har igennem årene været genstand for en række undersøgelser. Senest er der ved Center for Byrumsforskning, Realdania Forskning ved Kunstakademiets Arkitektskole gennemført en undersøgelse af sammenhængen imellem byliv og stueetager i syv bygader i København. Undersøgelsen havde til formål at afdække sammenhænge mellem stueetagens indhold, udformning og karakteren af gåaktiviteter og ophold i gaderummet. Undersøgelsesområderne omfattede facadeudsnit, der både rummede lukkede ensformige facader med få døre, vinduer og funktioner og facadeudsnit der var åbne og varierede med mange døre, vinduer og funktioner. Foran disse facadeudsnit blev de forbipasserendes hastighed, aktiviteter og adfærd registreret og sammenlignet. Undersøgelsens resultater tegner et klart billede af, at inaktive og lukkede facader passiverer og får folk til at bevæge sig hurtigt væk. Derimod går fodgængerne langsommere forbi byens åbne og aktive facader, flere standser op og flere forskellige aktiviteter finder sted. Det er i øvrigt vigtigt at slå fast, at aktivitetsniveauet i en gade er et kvantitativt mål for, hvor mange mennesker der er at se på. Et højt aktivitetsniveau er ikke nødvendigvis det samme som en bedre bykvalitet, idet faktorer som f.eks. lavpris-supermarkeder og hæveautomater ofte er placerede i lukkede og passive facadeudsnit men har et højt besøgstal. Alligevel viste undersøgelsen, at folk 34 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Ìndrer adfÌrd, nür stueetagen indbyder til ophold og pauser. Foran de aktive facader sagtnede fodgÌngerne markant gütempoet og der foregik syv gange sü mange aktiviteter som foran de passive. Det kan derfor konkluderes, at det er vÌsentligt at sikre et bymiljø med levende kanter, og det anbefales, at büde eksisterende og nye byer har en facadepolitik, der sikrer transparens, variation i funktioner, mange enheder og døre, en lille skala og mange detaljer.

NÌrkontaktarkitektur – i eksisterende byomrüder Ganske mange byer har i ürenes løb arbejdet med at sikre eller forbedre stueetagernes attraktivitet. Fra de danske byer huskes kampagnerne for at begrÌnse udbredelsen af passive bankfacader langs hovedgaderne, og i mange lokalplaner beskrives generelle krav til stueetagernes indhold og transparens. Og somme tider ogsü til materialer og detaljering. Princippet med at give stueetagerne en sÌrlig udformning er fast tradition i England og Irland, hvor butiksfacader og skiltning für en omhyggelig detaljering uanset hvor meget eller lidt, der i øvrigt er gjort ved resten af huset. Tilsvarende principper burde anvendes pü gadehuse i al almindelighed, uanset om de er nye eller gamle i konsekvens af, at det kun er stueetagen, der opleves pü nÌrt hold. I andre dele af verden findes eksempler pü en ganske mülrettet indsats for at forbedre stueetagernes attraktivitet og forhindre etableringen af nye, passive bygningsenheder i de eksisterende bygader. Byer som Melbourne, San

Francisco og Stockholm har introduceret forskellige redskaber og regler omkring emnet, men ofte tages problemerne desvÌrre først op, nür betydelige skader pü bykvaliteten allerede er sket, og emnet er blevet smerteligt aktuelt. Et første skridt omkring en facadepolitik vil vÌre at fü kortlagt attraktiviteten af stueetagerne langs byens gader. Hvor store er problemerne i denne by? Hvor finder vi problemerne? Er der omrüder,

der i sÌrligt stort omfang er belastet med uattraktive facader? Og hvor i byen findes de attraktive facader? Alle disse problemstillinger belyses igennem en facadeattraktivitets-analyse. En undersøgelse af situationen büde ved dag og ved nat vil i øvrigt ofte vÌre meningsfuld. Det nÌste trin i arbejdsprocessen vil sü vÌre specifikt at undersøge situationen langs byens vigtigste gader og



:HE*,6 ,QWUDRJLQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPWRJKXUWLJW EDVHUHWSnDOOHJÂ QJVHGDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ  Ă‚  $OOHUÂĄG Ă‚ 7HOHIRQ   Ă‚ )D[   Ă‚ JHRJUDI#JHRJUDIGN Ă‚ ZZZJHRJUDIGN

35 ¡ Stads- og havneingeniøren 3 ¡ 2005

35


gåruter og herudfra fastlægge i hvilke gader og strøg, der skal stilles store krav til facaderne, og hvor det er forsvarligt at operere med mere beskedne krav.

Nærkontaktarkitektur i nye bydele Sammenlignes stueetage-kortlægninger fra Stockholm og København illustreres problemerne omkring de nye bydele og de nye huse tydeligt. Bygningerne, de funktionelle enheder og byggeelementerne, er store i Stockholms moderne bycenter. Gaderne er brede og trafikken hastig. De store monofunktionelle bygninger vender ryggen til gaden og knapper facaden til. Den glatte, strukturløse »corporate-architecture« føjer de sidste led til i kæden af faktorer, der skaber de afvisende, uinspirerende bylandskaber. Her er bilisten målgruppen og skal helst kunne køre direkte ind i stueetagernes garageanlæg. Men alle bilister bliver fodgængere, når bilen er parkeret. Dilemmaet opstår, når man samtidig ønsker en levende, attraktiv og gåvenlig by. Alt er blevet større, blot ikke de mennesker, der skal gå langs husene. En tilsyneladende umulig konflikt der nødvendiggør en meget bevidst indsats for at sikre attraktive stueetager i de nye bydele og nye byggerier. At det kan klares, er der heldigvis flere eksempler på. I nye bydele som Almere ved 36

Amsterdam, Java Island i Amsterdam og Vauban ved Freiburg er der ved omhyggelig planlægning skabt attraktive bymiljøer, hvor mennesker kan færdes til fods langs interessante og oplevelsesrige facader. Når det gælder de nye byområder og byggerier er det i øvrigt væsentligt at analysere opgaverne for at fastlægge, hvor nærkontaktarkitekturen skal bringes i spil. Hvor er de vigtigste gangstrøg? Hvilke facader er de væsentligste? Hvor kommer folk i den nye bydel til at røre ved husene? Hvor og hvordan kan udformningen af de nye byggerier bidrage til liv og vitalitet i den nye bydel?

Om samtaler mellem by og bygning »I don´t do context« lød svaret fra arkitekten Frank Gehry, da han blev spurgt

om sine overvejelser i forbindelse med indpasning af det nye Juridiske Fakultet i den smukke University Campus i Cleveland, USA. Mange udmærkede argumenter kan føres frem til forsvar for det markante og enestående bygværk, der får sin særlige styrke i kraft af afvigelser fra sammenhæng og omgivelser. Af og til kan det være forfriskende, at bygningerne ikke samtaler i et nærværende sprog med de mennesker der passerer til og fra eller forbi. Men problemet er naturligvis, når undtagelserne og den manglende samtale bliver almindelig praksis for udformning af nye byggerier, når de store og mindre Gehry´er lader de nye bygninger lande fra stor højde og uden formildende omstændigheder langs gader og torve. De store enheder og de magtfulde bygherrer gør det ikke nemt for byggeriets parter at få overskud til at sikre nærkontakten. Yderligere kan der konstateres en betydelig forvirring omkring skalaforhold i spændingsfeltet mellem den store og den lille skala, og imellem den hurtige og den langsomme arkitektur. Uanset vanskelighederne er det imidlertid en udfordring, der må og skal tages op. Når der bygges nye huse, hvor mennesker færdes, så må husene lære at samtale meningsfuldt med byrummene og de forbipasserende. Bygning og byrum må opfattes som en helhed, et samlet anlæg med en smukt koordineret fælles vejrtrækning. Der er forsat mennesker, der går i byens rum - også i de nye byer. Desuden har næsten alle byer en målsætning om, at man skal kunne gå i byerne, at byerne skal være levende og trygge, og at det er komfortabelt, sundt og bæredygtigt at gå, cykle og køre med offentlige transportmidler. God nærkontaktarkitektur er vital for gode byer, og stueetagerne må, traditionen tro og ud fra gode sanselige argumenter, have en helt speciel, detaljeret og imødekommende udformning. Ønsket er levende, attraktive og trygge byer.

Artiklen opsamler hovedkonklusionerne fra forskningsartiklen »Nærkontakt med Huse« bragt i Arkitekten nr. 9/2004. Fotos ved Jan Gehl og Lars Gemzøe.  36 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


6IANVENDERDENNYESTETEKNOLOGI /PGRAVNINGSFRIFORNYELSEAFAm’BSSYSTEMERIKOM MUNERNESTILLERKRAVOMENKONSTANTUDVIKLINGAF PRODUKTER MEDARBEJDEREOGMETODER

)UDVIKLINGENBASERER!ARSLEFF2’RTEKNIKSIGPÍDENNYESTE COMPUTER OGVISUALISERINGSTEKNOLOGI +VALITETENSIKRESGENNEM)3/ CERTIlCERINGAFSALG PRODUK TIONOGFABRIKATIONSAMTTURNKEYPROJEKTLEDELSE 3AMFUNDSANSVAROGMILJ’BEVIDSTHEDSIKRESGENNEMCERTIl CERINGIMILJ’LEDELSEOGARBEJDSMILJ’OVERALTIPRODUKTION LABORATORIER LAGREOGKONTORER !ARSLEFF2’RTEKNIKSTTERSTANDARDENNUOGIFREMTIDEN xFORNYELSEMEDPERSPEKTIV

WWWAARSLEFFCOM


Ny Hjemmeside om miljøforvaltning af spildevand Af Jesper Raad Petersen, Herlev Kommune, Carsten Thirsing, Lynettefællesskabet I/S, Kristina Buus Madsen og Ulf Nielsen, DHI - Institut for Vand og Miljø. Lynettefællesskabet I/S har sammen med ejerkommunerne skabt et åbent videncenter om miljøforvaltning af spildevand på http://viden.lyn-is.dk. Med videncentret kan kommunerne effektivt forebygge og regulere forureningskilder.

Videncentret samler og formidler viden om miljøforvaltning af spildevand. Tanken er, at videncentret skal øge kompetencen og samarbejdet imellem kommuner, virksomheder og renseanlæg om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i spildevand, der ledes til renseanlæg. Hjemmesiden henvender sig primært

til kommunernes miljømedarbejdere, men er offentligt tilgængelig og kan derfor bruges af alle med interesse for spildevand. Det gælder også renseanlæg, virksomheder, interesseorganisationer og borgere, som fremover får mulighed for at få et større indblik i kommunernes miljøforvaltning af spildevand.

Videncentret giver dig mulighed for at få viden om forureningskilder i oplande til renseanlæg på http://iden.lyn-is.dk.

38

Lynettefællesskabet I/S Lynettefællesskabet I/S ejer og driver renseanlæggene Lynetten (750.000 PE) og Damhusåen (350.000 PE). Anlæggene behandler spildevand fra de otte ejerkommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre, hvilket svarer til et samlet oplandsareal på ca. 123 km2. Anlæggene behandler tilsammen mere end 90 millioner m3 spildevand fra industri og husholdning svarende til en forurening fra ca. 1,1 mio. mennesker (PE). Spildevandet renses for organisk stof, fosfor og kvælstof ved hjælp af mekaniske, biologiske og kemiske processer.

Dagligt redskab På Videncentret kan du allerede nu hente op mod 100 forskellige dokumenter om spildevand, og der kommer stadig flere til. Blandt dokumenterne er der eksempler på tilslutningstilladelser, brancheparadigmaer, målerapporter, kampagnemateriale og rapporter om emner som miljø- og sundhedsskadelige stoffer, særbidrag og arbejdsmiljø. Derudover er der afgørelser fra Miljøstyrelsen og Miljøklagenævnet med relevans for spildevand i oplande til renseanlæg. Videncentret samler på denne måde alle de offentligt tilgængelige dokumenter, der er relevante for den daglige miljøforvaltning af spildevand, på ét sted. Dokumenterne er opdelt efter brancher og emner, som gør det nemt og overskueligt at finde den relevante information. Samtidig er der på hjemmesiden en søgefunktion, der gør det muligt at søge direkte i teksten i dokumenterne, så du finder alle de dokumenter på hjemmesiden, der indeholder et enkelt eller flere ord. 38 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Fremover behøver du derfor kun at lede ét sted, hvis du ønsker at få mere viden om, hvordan f.eks. cadmium er reguleret i forskellige brancher og hvilke koncentrationer, der er målt i spildevand. Eller hvis du ønsker at få et indblik i hvilke miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der kan være et problem i en specifik branche. Det er målet, at videncentret er det sted, hvor kommunernes sagsbehandlere henter viden og inspiration til spildevandsregulering af virksomheder. Kommunerne har længe efterlyst bedre muligheder for at udveksle viden og erfaring på spildevandsområdet. Ofte sidder miljømedarbejderen med et konkret problem om f.eks. udledning af et miljøskadeligt stof fra en virksomhed og mangler konkrete oplysninger om regulering og forekomst af stoffet i spildevand. I dag kan det være en vanskelig og tidskrævende opgave at finde oplysningerne hos andre kommuner og renseanlæg. Med videncentret bliver det nemt og hurtigt at finde en bred vifte af tidssvarende information om spildevand og konkret regulering af forureningskilder. Videncentret bliver på denne måde et meget nyttigt værktøj i forbindelse med kommunernes miljøforvaltning af spildevand.

Videndeling og samarbejde på spildevandsområdet Indtil nu er der dokumenter fra 12 udgivere på hjemmesiden. Det drejer sig om Lynettefællesskabet I/S og Lynettefællesskabets ejerkommuner, Århus Kommune samt Miljøstyrelsen og Miljøklagenævnet. Lynettefællesskabet I/S vil dog også tilbyde andre kommuner at bidrage med information til hjemmesiden. Ønsker kommuner, amter, renseanlæg, virksomheder eller andre, der har relevante dokumenter om spildevand, at dele deres viden med andre, er der mulighed for at uploade nye dokumenter direkte til hjemmesiden. Det kræver dog, at man i første omgang henvender sig til Lynettefællesskabet I/S og bliver registreret som bruger. På denne måde kan Videncentret på sigt blive et godt forum for udveksling af konkrete erfaringer og viden om miljøforvaltning på spildevandsområdet, hvor alle aktører har mulighed for at bidrage. Videncentret vil kunne bruges af miljømedarbejdere i kommunerne sammen med KTC Viden Center. KTC Viden Center vil fremover have et link til Videncentret under emnet »Spildevand«. På samme måde er der på hjemmesiden et direkte link til KTC Viden Centers mange 39 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Lynettefællesskabets kommuner og oplandet til Renseanlæg Lynetten og Damhusåen.

muligheder for at udveksle viden. Kommunernes Landsforening vil også henvise til videncentret fra deres hjemmeside.

Lynettefællesskabets Miljøgruppe Videncentret er udarbejdet i en projektgruppe under Lynettefællesskabets Miljøgruppe. Miljøgruppen er et samarbejde mellem Lynettefællesskabet I/S og ejerkommunerne, jf. boksen. Kommu-

nerne ligger alle i oplandet til renseanlæggene Lynetten og Damhusåen, som ejes og drives af Lynettefællesskabet I/S. Lynettefællesskabets Miljøgruppe har igennem de seneste 9-10 år gennemført en lang række projekter, som har resulteret i en omfattende viden om forureningskilder i renseanlæggenes oplande og erfaringer med, hvordan forurening fra kilderne kan forebygges og begrænses. Det er bl.a. denne viden, som kommunerne ønsker at formidle gennem Videncentret. 

39


Spildevandsplanlægning for offentlige og private spildevandsanlæg Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S I de kommunale Spildevandsplaner skal der være foretaget en afgrænsning af, hvilke spildevandsanlæg der er offentlige, og hvilke der er private, således at det klart fremgår, hvem der har ansvaret for anlæggenes etablering, drift og vedligeholdelse. I modsat fald vil der være mulighed for, at spildevandsanlæg, der hidtil har været anset for fælles private, automatisk opnår status som offentlige spildevandsanlæg under den kommunale kloakforsyning. Efter 1. juli 1999, hvor den nugældende Spildevandsbekendtgørelse trådte i kraft skal der i de kommunale spildevandsplaner være foretaget en afgrænsning af, hvilke spildevandsanlæg, der er offentlige, og hvilke der er private.

Ved offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere Kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse, mens der ved private spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, der ikke falder

ind under definitionen på offentlige spildevandsanlæg /1/. Det viser sig, at det i mange tilfælde er meget vanskeligt at foretage en nøjagtig afgrænsning af, hvilke dele af kloaksystemerne, der er offentlige, og hvilke der er private. Dette gælder især for de ældre kloaksystemer, hvor man efter tidligere lovgivning nok har skelnet mellem offentlige og private anlæg, men hvor man ikke altid har sørget for at fremtidssikre kendskabet til, hvilke anlæg, der er private, f.eks. ved tinglysning på de berørte ejendomme. Man har mere set på den praktiske side af sagen. F.eks. er regn- og spildevand fra rækkehusbebyggelser ofte blevet tilsluttet den offentlige kloak gennem fælles private stikledninger langs bebyggelsen inde på grundene uden, at ledningernes private status med de rettigheder og forpligtelser, herunder økonomiske, der følger med, er blevet sikret ved tinglysning af deklaration på de berørte ejendomme.

Afgrænsning af kloakoplande Efter Miljøbeskyttelsesloven skal en Spildevandsplan indeholde oplysning om bl.a. /2/: »Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger«. Efter ikrafttrædelse den 1. juli 1999 af den nugældende Spildevandsbekendtgørelse er overholdelse af denne lovbestemmelse ikke tilstrækkelig. Efter Bekendtgørelsen skal planen suppleres med oplysning om: »De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet.« Afgrænsningen mellem offentlige og private kloakerede oplande skal klart og tydeligt fremgå af Spildevandsplanen

40

 40 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Marts 2005

Orientering om kontrolordningen: Kontrolordningen er en frivillig ordning oprettet i 1986. Dens formål er at sikre, at de tilsluttede virksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kvalitet, og at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling. Kontrolordningen skal sikre, at de tilsluttede virksomheders organisation, personel, uddannelse, udstyr og egenkontrol til stadighed er i orden. Dette sker ved bl.a. kontrolbesøg på virksomhederne og ved løbende stikprøvekontrol af udførte TV-inspektionsarbejder. Kontrollen udføres af uvildige tekniske konsulenter med reference til et Kontroludvalg på 8 personer med repræsentanter for Kommunalteknisk Chefforening, DANVA, Teknologisk Institut, Forsikring og Pension, Foreningen af rådgivende ingeniører og Dansk Byggeri. De tilsluttede virksomheder er nu opdelt i 2 grupper: • Trin 1, der inspicerer ledninger op til og med Ø 160 mm • Trin 2, der inspicerer ledninger i alle dimensioner Trin 1 gruppen, der består af autoriserede kloakmestervirksomheder, der udfører TV-inspektion, er ny og blev oprettet den 1. januar 2005. Gruppen udvides løbende med nye virksomheder, og en ajourført fortegnelse vil kunne ses på www.DTVK.dk

Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning

INFORMERER

Følgende virksomheder er nu godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 2 (inspektion i alle dimensioner) Albertslund TV Inspektion ApS

Lyngholm TV-lnspektion ApS

Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf.: 43 64 69 39

Avedøreholmen 58, 2650 Hvidovre. Tlf.: 36 77 00 77

Bangsminde Maskinstation ApS

Aut. Kloak- og Entreprenør Birger Madsen

Bangsmindevej 14, 9900 Frederikshavn. Tlf.: 98 48 22 77

Bøgballe TV Inspektion Fasanvej 5, 7171 Uldum. Tlf.: 75 67 80 04

Ringkøbingvej 179, 7660 Bækmarsbro. Tlf. 97 88 10 09.

Simon Moos TV-Inspektion A/S Kallehave 23, 6400 Sønderborg. Tlf.: 74 41 56 80

Dansk Inspektions TV Ved Lunden 4, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 86 25 09 33

Johs. Ø. Mortensen A/S Kviumvej 2, 7560 Hjerm. Tlf.: 97 46 40 99

DM Inspektion - TV ApS. Engelsholmvej 21 Sdr. Borup, 8900 Randers. Tlf.: 70 27 23 22

Nordjysk Kloak & Industriservice A/S

Eriksen Inspektions TV

Leon Petersen Kloakservice A/S

Lundeborgvej 12 9220 Aalborg Øst Tlf.: 70 10 80 00

Valmuevej 11, 9520 Skørping. Tlf.: 98 39 23 32

Industribuen 19A, 2635 Ishøj. Tlf.: 43 73 41 00

FKS A/S

Rico’s TV Inspektion

Tværvejen 15, 5580 Nørre-Åby. Tlf.: 64 42 10 82 Nordjyllands afd.: Tlf.: 98 46 60 12

Hovedgaden 27, 4420 Regstrup. Tlf.: 59 12 10 38

Haderslev Slamsugerservice A/S

Måde Industrivej 17, 6705 Esbjerg. Tlf.: 76 10 44 00

Stürup A/S Ingeniør- og entreprenørfirma

Trin 2 gruppen består hovedsageligt af TV-inspektionsfirmaer, der var medlem af den oprindelige DTVK-ordning uden trinopdeling.

Langkær 29, 6100 Haderslev. Tlf.: 74 52 60 24

Information: Kan ske ved henvendelse til sekretariatet eller på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Vandværksvej 14, 4440 Mørkøv. Tlf.: 59 27 47 02

Fårevej 14, 6771 Gredstedbro. Tlf.: 75 43 26 67

Leif M. Jensen A/S

Syd Slam A/S

Sydvestvej 70, 2600 Glostrup. Tlf.: 43 96 15 66

Industrivej 46, 4683 Rønnede. Tlf.: 70 20 51 41

Kontrolmærket er registreret, og må kun anvendes af tilsluttede virksomheder, hvis rapporter m.v. i øvrigt altid skal være forsynet med kontrolmærket.

S.P. Jensen A/S Kloak & Miljøservice

Trio Inspektions TV

Holst Kloakservice Skanderborg A/S Horsensvej 6A, 8660 Skanderborg. Tlf.: 86 51 16 90

JK-Kloakservice ApS

Sydjysk Kloak- og Industriservice A/S Kløvkærvej 4, 6000 Kolding. Tlf.: 75 52 43 22

Sydvest Jysk Kloak TV

Flødalsvej 18, 9230 Svenstrup. Tlf.: 98 38 14 66

Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03

Kajs TV-inspektion A/S

Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning I/S

Sdr. Jernløsevej 8, 4420 Regstrup. Tlf.: 59 18 33 88

Køster Entreprise A/S

Frederikshavnsvej 235A, 9800 Hjørring. Tlf.:98 92 16 87

Ydunsvej 3, 3400 Hillerød. Tlf.: 48 22 02 00

Per Aarsleff A/S

Virksomheder der ikke længere er tilknyttet DTVK:

Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 87 44 22 22 Øst for Storebælt: Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf.: 36 79 33 33

Bakkegård A/S Industri & Kloak TV L.R. TV-inspektion Skanska Danmark A/S Sydjysk Kloak-TV, Agerskov

Ajourført fortegnelse vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside: www.DTVK.dk

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Sekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00


Dette har Miljøstyrelsen følgende bemærkninger til i 1999-vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen /3/: »Det fremgår ikke direkte af definitionen på et offentligt spildevandsanlæg, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen har ansvaret for et spildevandsanlægs vedligeholdelse og drift, men dette bør fremgå af spildevandsplanen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2. Definitionen må således sammenholdes med afgrænsningen af kloakoplande i spildevandsplanen og øvrige oplysninger om, hvilke anlæg kommunen i sin egenskab af kloakforsyning har etableret, drevet og vedligeholdt. Der er efter lovens § 28, stk. 4 tilslutningspligt for ejendomme, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen fører stikledning frem til den enkelte ejendoms grundgrænse, eller frem til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg, som skal tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg. I et offentligt kloakopland må en ledning, der går ind over en ejendom for at betjene en anden ejendom, derfor antages at være offentlig, medmindre andet er tinglyst på ejendommen eller direkte fremgår af særskilte dokumenter, idet kommunen ellers ikke har opfyldt sin forsyningspligt. Hvis det ikke af tingbogen eller de nævnte dokumenter fremgår, at der er tale om et privat spildevandsanlæg, er ledningen, der løber over en anden ejendom, en del af det offentlige spildevandsanlæg. Dette

Eksempel på kloakering af en rækkehusbebyggelse på selvstændigt matrikulerede ejendomme. Spildevandsledningen er placeret under gulvene, medens regnvandsledningerne ligger i husenes for- og baghaver

betyder, at kommunalbestyrelsen skal stå for ledningens vedligeholdelse og drift.« I Betalingsloven for spildevandsanlæg er endvidere bestemt, at udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg dækkes af bidrag fra de berørte ejendomme, der afleder spildevand til det offentlige spildevandsanlæg, mens udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse af private spildevandsanlæg, påhviler de ejendomme, der er tilsluttet anlægget /4/. Efter ændring af Spildevandsbekendtgørelsen den 1. juli 1999 er der således mulighed for, at fælles private ledninger kan få status som offentligt spildevandsanlæg, hvis det ikke af Spildevandsplanen, en tinglyst deklaration eller andet f.eks. af materialet fra byggesagen - klart kan dokumenteres, at de er private. Kloakforsyningen får dermed pligt til at overtage og bekoste drift, vedligeholdelse og fornyelse af anlæggene.

Et konkret eksempel Figuren viser et eksempel fra »virkelighedens verden«. Der er tale om en ældre rækkehusbebyggelse på selvstændigt udmatrikulerede grunde. Spildevand og regnvand er tilsluttet offentlig kloak via en spildevandsledning under gulvene og 2 regnvandsledninger i bebyggelsens for- og baghaver. Placeringerne er godkendt i forbindelse med byggesagsbehandlingen, idet ledningerne i den forbindelse blev betragtet som en privat del af det samlede byggeri. Hvis den private status fremover skal sikres opretholdt, skal det fremgå af Spildevandsplanen, at de regn- og spildevandsledninger, der ligger inde på parcellerne 1-5, er private.

Hvis det ikke af planen eller på anden måde klart fremgår, at ledningerne er private, vil ledningerne over parcellerne 2-5 frem til grænsen for parcel nr. 1 automatisk kunne opnå status som et offentligt spildevandsanlæg med deraf følgende forpligtelse for kloakforsyningen til drift og vedligeholdelse af ledningsanlæggene. Når ledningerne som i eksemplet har en meget uhensigtsmæssig beliggenhed i haver - og værre endnu under bebyggelsen - kan manglende oplysninger i Spildevandsplanen om oplande med fælles private spildevandsanlæg inden for offentligt kloakerede områder, ligge som tikkende bomber under kloakforsyningens økonomi, fordi »fejlen« måske først opdages, når ledningerne på et tidspunkt er nedslidt og skal fornys efter krav fra grundejerne.

Konklusion Efter nugældende lovregler skal afgrænsningen mellem offentlige og private kloakerede oplande klart og tydeligt fremgå af Spildevandsplanen. Hvis det viser sig, at oplysningerne om afgrænsningen mellem offentlige og fælles private spildevandsanlæg er utilstrækkelige, bør planen snarest revideres, eventuelt ved et tillæg, der tydeliggør, hvilke fælles private spildevandsanlæg, kommunen betragter som private. Når Spildevandsplanen er endelig vedtaget efter den 8 ugers offentlige fremlæggelse, bør oplysningerne i Spildevandsplanen om, hvilke anlæg der er private, og reglerne for deres drift og vedligeholdelse, sikres ved tinglyst deklaration på de berørte ejendomme. I modsat fald vil ejerne af et spildevandsanlæg, som efter kommunens hidtidige administrationspraksis har været regnet som et fælles privat spildevandsanlæg, med rette kunne hævde, at anlægget er offentligt eller offentlig overtaget og derfor hører under kloakforsyningens ansvarsområde. 

Referencer /1/Spildevandsbekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4). /2/Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om lov om miljøbeskyttelse. /3/Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1999, Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. /4/Lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

42

42 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


NYE OPGAVER NYE MULIGHEDER TEKNIK OG MILJØ I FREMTIDENS KOMMUNER

TORSDAG DEN 28. APRIL OG FREDAG DEN 29. APRIL 2005 PÅ HOTEL RADISSON SAS I ÅRHUS

Arrangeret af KL, teknik og miljø i samarbejde med KTC

43 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

43


Vejforum 2005 Af Tim Larsen, formand for Faggruppen i Vejforum Tim Larsen

Efter succesen i 2004 med over 700 deltagere er tiden nu kommet til at varsko om dette års Vejforum, der afholdes d. 29. og 30. november 2005 på Hotel Nyborg Strand. Vejforum 2005 vil byde på et varieret fagligt program med indlæg og workshops, ligesom der vil være lejlighed til at styrke det faglige netværk. Det hele garneres med en festmiddag med underholdning i topklasse. Så derfor – i egen interesse – reserver allerede nu dagene i kalenderen.

Fagligt program Det faglige program fastlægges af en faggruppe med baggrund i forslag til indlæg og workshops fra alle i vejsektoren. Som i de tidligere år har vi i faggruppen lyttet til de tilbagemeldinger, der kom fra deltagerne om, hvad der var godt, og hvad der var skidt ved sidste års arrangement. Det har vi taget ad notam. Der har bl.a. været flere kommentarer om, at nogle af indlæggene har været ren firmareklame uden meget fagligt indhold. Denne type indlæg vil vi selvfølgelig prøve at undgå i år i forbindelse med vor udvælgelse. Vi har som tidligere år prøvet at se i krystalkuglen og filosoferet over, hvad der kan være af interessante emner i 2005. I Vejforum 2005 Call for papers (Indkaldelse af indlæg og/eller ideer til workshops) har vi listet disse emner. Listen skal ikke opfattes som en facitliste, men som et udgangspunkt. Vi opfordrer alle til at komme med oplæg til indlæg og ideer til workshops for derigennem at gøre listen komplet. Tidsfristen for indsendelse af oplæg til indlæg og ideer til workshops er d. 25. april 2005, så indtil denne dato har alle indflydelse på det faglige indhold af dette års Vejforum. 44

Eksempler på indhold af oplæg til indlæg og ideer til workshops kan hentes fra Vejforum’s hjemmeside www.vejforum.dk. Tilmelding af indlæg og workshops skal foretages direkte fra hjemmesiden. Faggruppen mødes i maj og sammensætter det endelige program for Vejforum 2005.

Udstilling Sidste år havde vi succes med at integrere udstillingerne i det faglige program, således at der var en rød tråd mellem det faglige og det spektakulære. Det gør vi også i år. Udstillere kan hente et ansøgningsskema fra www.vejforum.dk. Sidste frist for at tilmelde sig er også her d. 25. april 2005.

Indlæg Som tidligere nævnt har du selv en meget stor indflydelse på indholdet af det faglige program. Uden en stor opbakning med mange forslag til indlæg bliver der ingen succes. Selv om du ikke skulle komme med et indlæg, vil vi gerne vide, hvilke emner i Indkaldelse af indlæg og/eller ideer til workshops, du er interesseret i at høre mere om. Vær opmærksom på, at et indlæg giver gratis adgang til Vejforum den pågældende dag for indlægsholderen.

Workshops Som sidste år vil vi fortsætte med at kombinere faglige indlæg med workshops, således at der indledes med et kort, generelt fagligt indlæg om et aktuelt emne som optakt til efterfølgende branche- eller interesseopdelte workshops. Mødelederen for de enkelte workshops deltager gratis i Vejforum den pågældende dag.

Netværk Foruden det rent faglige er et af formålene med Vejforum også at styrke det kollegiale samvær i form af det faglige og personlige netværk. Netop nu, hvor kommunalreformen er ved at skulle udmøntes i praksis, er det mere nødvendigt end nogensinde før at have et godt netværk, måske til nye kolleger eller beslutningstagere.

Fest og farver Igen i år afholdes et stort aftensarrangement mellem de to faglige dage. Aftensarrangementet består foruden god mad og underholdning også i muligheden for at få en svingom – eller en uforpligtende kollegial snak! Husk derfor allerede nu at reservere den 29. og 30. november 2005 i kalenderen, hvor vi mødes til VEJFORUM 2005 på Hotel Nyborg Strand, og glem nu ikke: at indsende dit evt. oplæg til indlæg eller workshop gennem www.vejforum.dk at tilkendegive, hvilket emne du er interesseret i på www.vejforum.dk at sende en evt. ansøgning til udstilling gennem www.vejforum.dk at orientere dig på www.vejforum.dk  44 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


VEJFORUM

2005 Indhold Fagligt kan emnerne gå fra vejplanmæssige overvejelser til og med driftsledelse af vejnettet. Som eksempler kan nævnes vintertjeneste, vejlovgivning og intelligent vejudstyr. Indlæg Alle inden for vejsektoren indbydes til at komme med indlæg til Vejforum 2005. Forslag til indlæg kan fremsendes inden for følgende emner: Organisation og finansiering Funktionskontrakter Partnering / Offentlig Privat Partner (OPP)

CALL FOR PAPERS Indkaldelse af indlæg og/eller ideer til workshops 29.–30. november 2005, Hotel Nyborg Strand

Listen skal ikke opfattes som udtømmende. Alle forslag til emner vil blive vurderet af faggruppen, der også vil vurdere de fremsendte indlæg.

Tidsfrister

Indlæggene er tidsmæssigt fastsat til 20 minutter med 10 minutters efterfølgende diskussion. Du har selv stor indflydelse på det faglige program. Uden en stor opbakning med mange forslag til indlæg bliver Vejforum ingen succes.

Frist for indsendelse af resumé af indlæg og/eller forslag til workshop samt tilmelding til udstillingen

Vær opmærksom på, at et indlæg giver gratis adgang for indlægsholderen den pågældende dag. Der må kun være én indlægsholder pr. emne.

Tilbagemelding om accept/afslag af resumé af indlæg og forslag til workshops og tilbagemelding om accept/afslag af udstillingsønsker

Vejforvaltning, love og regler

Forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren er også meget velkomne, selv om du ikke selv ønsker at stå for fremlæggelsen. Faggruppen vil medvirke til at finde en indlægsholder til et sådant indlæg.

EU direktiver og CEN standarder Love og cirkulærer Vejregler Ekspropriation Vejsagsbehandling Trafikdata

Workshops Der indkaldes også forslag til workshops på konferencen. En workshop vil vare minimum 2 timer og vil typisk handle om et aktuelt emne, hvor der ønskes en debat, men hvor der endnu ikke foreligger forsknings- og/eller udviklingsresultater, analyser eller praktiske erfaringer.

25. april 2005

15. juni 2005

25. august 2005 Endeligt program udsendes 28. september 2005

Planlægning og projektering VVM (Vurdering af virkning på miljøet) Borgerinddragelse Geometrisk vejprojektering Byrum, inventar og vejarkitektur Visualisering Geoteknik Udbud og licitation

En workshop vil normalt begynde med et kort oplæg om emnet ved ordstyreren. På baggrund af oplægget gennemføres der i mindre grupper en grundig debat blandt workshoppens ca. 25 deltagere, og workshoppen afsluttes med en fælles drøftelse af resultaterne/konklusionerne fra de enkelte gruppers arbejde. Indlederen (ordstyreren) for de enkelte workshops deltager gratis den pågældende dag. På Vejforum’s hjemmeside www.vejforum.dk kan ses et eksempel på et forslag til en workshop.

Frist for indsendelse af artikel til godkendte indlæg 29. og 30. november 2005 Vejforum 2005 Udstilling På Vejforum 2005 vil der også være en udstilling, hvor vejsektorens leverandører medvirker. Som tidligere år vil vi prøve at integrere udstillingen i det faglige program, således at der vil være en rød tråd mellem det faglige og det spektakulære. Udstillere kan hente et ansøgningsskema fra www.vejforum.dk Sidste frist for at tilmelde sig er 25. april 2005. Vejforum 2005 Vejforum holdes d. 29. – 30. november 2005 på Hotel Nyborg Strand.

Anlæg Afmærkning Belægninger Broer og tunneler Maskiner Materialer Udførelse og kvalitetssikring Vejafvanding Forurenet jord og genanvendelse Vejudstyr og beplantning

Drift Mandskab og materiel Renhold Miljøledelse Vejtilstand Vejvedligeholdelse Vintertjeneste Vejbelysning

Tilmelding af indlæg og/eller forslag til workshops For at få optaget et indlæg på konferencen, skal der fremsendes et resumé på ca. en A4 side. Resuméet skal indeholde titel, beskrivelse af indlæggets baggrund og hovedindhold og helst angive emne eller emner fra ovennævnte emneliste, samt hvem indlægget primært henvender sig til (målgruppe). På www.vejforum.dk kan ses et eksempel på et resumé af et indlæg, der tidligere har været præsenteret på Vejforum. For at få arrangeret en workshop, skal der fremsendes et resumé på ca. en A4 side med følgende oplysninger: Debatemne Baggrund og formål Forslag til indleder (ordstyrer) Hvem workshoppen primært henvender sig til (målgruppe) På www.vejforum.dk kan ses et eksempel på et forslag til en workshop som tidligere har været præsenteret på Vejforum.

Vejarbejde Arbejdsmiljø og -sikkerhed Ledninger Afmærkning af vejarbejder

Trafikledelse ITS (Intelligent Transport Systems) Trafikantinformation Trængsel Trafiksikkerhed Systematisk uheldsbekæmpelse Trafiksikkerhedsrevision Skolevejs arbejde Kampagner

Tilmelding af indlæg og workshops skal foretages direkte fra Vejforums hjemmeside. www.vejforum.dk senest d. 25. april. Artikler Som betingelse for gratis deltagelse i Vejforum på indlægsdagen skal indlægsholderne senest d. 28. september 2005 fremsende en artikel, der dækker indlæggets indhold. Alle disse artikler vil blive lagt på Vejforum’s hjemmeside. Der er endvidere mulighed for, at nogle af artiklerne vil blive bragt i Dansk Vejtidsskrift eller Stads og havneingeniøren enten før eller efter Vejforum.

Den officielle åbning af Vejforum foretages den 29. november kl. 11:00 og afslutningen er kl. 16:00 den 30. november. Formål med Vejforum Formålet med Vejforum er at give vejsektorens ledere og medarbejdere indsigt i den tekniske, organisatoriske og administrative udvikling inden for vejområdet og dette områdes sammenhæng med hele transportsektoren. Vejforum samler samtidig mange af de øvrige aktiviteter, der arrangeres i vejsektoren. Vejforums målgruppe Målgruppen er alle vejsektorens ansatte i stat, amter og kommuner samt i den rådgivende sektor, hos entreprenører, leverandører og uddannelsesinstitutioner m.v. Faggruppe Alle indkomne forslag til indlæg og workshops samt tilmelding til udstilling behandles af en faggruppe, der herefter sammensætter det endelige program for Vejforum 2005. Faggruppen har følgende medlemmer: Tim Larsen (formand) Dansk Vejtidsskrift Frank Hagerup (sekretær) Dansk Amtsvejingeniørforening Anker Lohmann Hansen Trafikdage/Aalborg Universitet Hans Faarup Amternes Vejchefkreds Jan Sørensen Vejdirektoratet Jane Olesen Kommunal Vejteknisk Forening Susanne Krawack Vej- og Byplanforeningen Niels Tørsløv KTC / Stads og havneingeniøren Ole-Jan Nielsen Asfaltindustrien Søren Fogh Vejdirektoratet Arrangementsansvarlig VEJ-EU att.: Birgitte Moos Elisagårdsvej 5 Postboks 235 4000 Roskilde Telf.: +45 4630 7168

E-mail: vej-eu@vd.dk www.vejforum.dk


Det betaler sig at bekæmpe trafikstøj Af konsulent Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro Trafikstøj er et væsentligt miljøproblem, der giver forringede levevilkår, øget risiko for sygdomme og lavere ejendomspriser i de ramte områder. Artiklen beskriver problemet og påpeger, at en »stille side« på en ejendom kan dæmpe problemet. Metoden praktiseres bl.a. i Göteborg. Blandt samfundets mange miljøproblemer er støjen en særlig størrelse. Støjen generer mange mennesker, og den påvirker deres sundhed, men den hober sig ikke op i naturen og bliver derfor ofte taberen, når myndighederne skal prioritere mellem bekæmpelse af forskellige miljøproblemer. Ophobet forurening i jord, vand og luft er mere kontante problemer, som der skal bruges penge til at mindske. EU’s direktiv om vurdering og styring af ekstern støj tvinger nu myndighederne til at tage støjproblemet mere alvorligt. Støjen medfører samfundsøkonomiske omkostninger, som man på det seneste har forsøgt at opgøre. En undersøgelse udført af Miljøstyrelsen viser, at priser på huse med mere end 55 dB ved »almindelige« veje falder med 1,2% pr. dB og ved motorveje med 1,6% pr. dB. Til sammenligning har Københavns Kommune finansieret en undersøgelse, som viser, at huspriserne falder med 0,49% for hver dB stigning af støjniveauet over 55 dB. Ifølge Miljøstyrelsens strategi for begrænsning af vejtrafikstøj er geneomkostninger afspejlet i husprisreduktioner 46

på støjramte boliger og sundhedsomkostninger fra øget risiko for hjertesygdom og forhøjet blodtryk. For de 150.000 boliger i Danmark, der er belastet med mere end 65 dB kan samfundet spare 270 mio. kr. pr. år ved 1 dB støjreduktion. Der er altså al mulig grund til at bekæmpe støjen fra vejtrafik. Men, hvordan har det enkelte menneske det egentlig med støj? – ikke blot støjen fra vejtrafik, men de samlede støjpåvirkninger over døgnet, ugen og året. Der mangler samlede vurderinger af, hvad enkelte mennesker udsættes for af spidsværdier og støjdoser gennem længere perioder ikke blot fra vejtrafik, men fra alle kilder, og hvordan denne samlede støj påvirker deres sundhed. Det vurderes, at en samlet støjbekæmpelse med fokus på det enkelte menneske kun kan gennemføres af sundhedsmyndighederne. Det er en udfordrende opgave, og tiden er næppe moden hertil, selvom en indsats fra sundhedsmyndighedernes side måtte forventes at kunne føre til, at støjudsatte personer blev sundere, og at

samfundet kunne indkassere en velfærdsøkonomisk sidegevinst. Selvom sundhedsmyndighederne skulle komme på banen, ville der fortsat være et stort behov for videreførelse af igangværende initiativer til bekæmpelse af ekstern støj og især vejtrafikstøjen.

Støjkilderne Mennesker påvirkes af mange forskellige støjkilder. 1. I det eksterne miljø er det støj fra trafikmidler, der dominerer. Heraf udgør støj fra vejtrafik i størrelsesordenen 90% af problemet, når det opgøres efter antal stærkt støjbelastede boliger. 2. Nabostøj er et andet væsentligt problem, som forekommer både indendørs mellem lejligheder og udendørs fra aktiviteter i private haver eller fra indendørs aktiviteter for åbne vinduer. 3. Endelig er støj i arbejdsmiljøet internt på virksomheder et stort problem for nogle mennesker. De nævnte støjkilder generer tilsammen og påvirker sundheden.

Støjgener fra vejtrafik Støj fra vejtrafik kan opfattes som generende for mennesker, der opholder sig i forskellige situationer: 46 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


-

indendørs i boliger indendørs på arbejdspladser eller i institutioner udendørs i haver eller rekreative arealer ved færdsel langs veje

Støjen kan genere mennesker, der skal sove, slappe af, tale sammen, koncentrere sig, se TV eller høre radio. Der kan være stor forskel på individuelle reaktioner på den samme støj. Graden af gene varierer, afhængigt af hvilken aktivitet mennesker er i gang med. Mange undersøgelser viser, at det især er langtidspåvirkningen i og ved boliger af daglig trafik f.eks. fra befærdede bygader eller motorveje i det fjerne, der generer. Men også støjende passager af især tunge køretøjer kan være stærkt generende.

Vejtrafikstøj i byer Den største del af vejstøjproblemet forekommer i byerne, hvor boliger med mere end 65 dB støjbelastning er koncentreret. Hvis de værst støjbelastede skal hjælpes først, må det være her, kræfterne skal sættes ind. I denne forbindelse forventes byens lydmæssige kvaliteter at komme stærkt på dagsordenen ved, at der bl.a. fokuseres på følgende emner: - stille facader - stille områder - lydisolation af boliger - by- og trafikudvikling

gader og veje fortsat vil være temmelig høje. Herunder lægges der stor vægt på bevaring og udvikling af stille pladser og stille sider af bygninger. For lejligheder med mindst en stille side, er den svenske definition for den stille side: »En lejlighed med adgang til en stille side må højst have et støjniveau på denne side på LAeq,24h = 45 dB. For det totale lydniveau fra ventilationsanlæg og andre installationer gælder grænseværdien for ekstern industristøj om natten LAeq,22-07h = 40 dB«. De svenske studier viser, at der er stærk sammenhæng mellem gene og

lydniveau, og at adgang til en stille side i boligen mindsker genen med 10-20% i eksempler med vejtrafik ved den mest eksponerede side. En stor majoritet af befolkningen foretrækker at sove med delvist åbne vinduer. Hvis lydniveauet fra vejtrafik ud for soveværelsesvinduer ikke overskrider LAeq, 22-06h = 40-44 dB, kan vinduerne holdes delvist åbne uden at forårsage omfattende søvnforstyrrelser (ca. 10% forstyrrede). Ved højere lydniveauer øges søvnforstyrrelserne stærkt.

Foreningen for Energi & Miljø

ARRANGEMENTER Foreningen for Energi & Miljø i Sydjylland Inviterer til temaeftermiddag for medlemmer og andre interesserede Tid: Sted:

Onsdag den 6. april 2005 kl. 14-17 (Erstatning for det aflyste arrangement 23. februar) Økolariet. Dæmningen 11. Vejle.

Emne: Genbrug og økologi Spændende aktuelt tema, der viser hvordan Vejle har bragt sig i førerposition mht. genbrug og økologi. Foredraget suppleres med en rundtur i Økolariet, der er et nyt oplevelsescenter om natur, miljø og forbrug. Fagfolk fra amt og kommune har skabt en spændende udstilling, der v.h.a. interaktive medier, speciel lyssætning, skjulte lydkilder, lugte, varme, fugt og naturtro kulisser pirrer publikums nysgerrighed. Siden indvielsen i 2003 har Økolariet været en stor succes. Program og tilmelding forefindes på www.ffem.dk

I denne artikel vil der blive fokuseret på stille facader, og de øvrige emner vil blive taget op i kommende artikler.

Foreningen for Energi & Miljø i Midtjylland

Stille facader

Tid: Sted:

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj er anført, at medlemslandene kan rapportere tal til Kommissionen om, hvor mange personer, der bor i boliger med en stille facade, dvs. en boligs facade, hvor støjen er mere end 20 dB lavere end ved den facade, der har den højeste støjbelastning. Idéen stammer fra Sverige, hvor man arbejder med begrebet »Lydlandskab« (Soundscape). Der arbejdes med forskningsprogrammet: »Ljudlandskap för bättre hälsa«, hvor idéen er at udnytte variationer i akustiske lydlandskaber for at fremkalde et betragteligt forbedret miljø for befolkningen. Endda også hvis lydniveauerne mod kraftigt trafikerede 47 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005



Inviterer til temaeftermiddag for medlemmer og andre interesserede 14. april 2005 kl. 14.00 – 17.00 Elmuseet, Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro

Emne: Energibesparelser i praksis Tangeværket: Natur, teknik og historie Tangeværket er Danmarks største vandkraftværk og ligger ved Tange Sø. Værket er et imponerede anlæg med sine turbiner, generatorer, indløbskanal, den store dæmning og Danmarks største kunstige sø. Historien om værkets bygning er en gyser om teknologiske visioner, dygtig ingeniørkunst, politiske interesser, flytning af gårde, hårdt arbejde og et landskab, der blev ændret for altid. Efter en rundvisning på Tangeværket mødes vi og diskuterer de gode energibesparelsesprojekter som I har gennemført. Så det er på dette møde I skal hente de ideer der kan tjene både jeres medlemskab af foreningen hjem – og meget mere til. Program og tilmelding på www.ffem.dk

Foreningen for Energi & Miljø Paul Bergsøes Vej 6 • 2600 Glostrup • www.ffem.dk

47


Mennesker påvirkes af mange forskellige støjkilder

banestøj

flystøj industristøj

vejstøj

motorbane

naboer udendørs

naboer indendørs

skydebaner støj i arbejdsmiljøet

Undersøgelsesresultaterne betyder, at soverum, balkoner og udendørs opholdspladser i de fleste tilfælde skal placeres ved den stille side. For at sikre mulighed for rekreation, afslappet samtale og lytning indendørs, skal opholdsrum have ekstra god lydisolering, hvis vinduerne vender mod en side, som eksponeres for højere lydniveauer end

LAeq,24h = 46-50 dB (rekreation) og LAeq,24h = 53-57 dB (afslappet samtale og lytning).

Göteborg eksempel Byen har en befolkning på 480.000 indbyggere. Støjulemperne fra vejtrafikken

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok.dk /dkh Offentlige ejendomsdata – kvalitetssikring i en sammenlægningstid for ledere og medarbejdere der varetager opgaver vedrørende anvendelse af ejendomsdata, herunder vurderinger samt medarbejdere, der varetager registerførerfunktioner på BBR, ESR, Planregistret, krydsreferenceregistret m.v. Kursusperioder: 20.03. – 23.03.2005 Konference for Miljømedarbejdere i Kommunerne for miljømedarbejdere i kommuner og amter Kursusperioder: 20.04. – 21.04.2005 Budgetlægning og budgetopfølgning for afdelingsledere i forvaltninger for budgetansvarlige afdelingsledere – primært under forvaltningschefsniveau i kommunernes og amternes forvaltninger. Kursusperioder: 10.05. – 13.05.2005

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

48

søges nedbragt med flere midler, hvoraf »stille facade« er en interessant mulighed. Den stille facade findes ofte på den side af en bolig, der vender væk fra trafikken. Som tommelfingerregel regnes der med, at støjen skal være 20 dB lavere end på den mest belastede facade, før den kan betegnes som stille. Lidt paradoksalt kan nedbringelse af støjen fra helt andre kilder end køretøjerne på vejene, f.eks. ventilations- og kølesystemer i baggårde, i nogle tilfælde være et middel til reduktion af vejstøjgener. I Göteborgs bycenter er der blevet arbejdet med forbedring af støjforholdene for beboerne af en blok, der er belastet af vejstøj på alle sider. Problemet forsøges mindsket med stille facader. I blokkens baggård er der mange støjkilder i forbindelse med 35 ukoordinerede ventilations- og kølesystemer, som anvendes af mange restauranter, caféer og anden aktivitet i bygningsblokken. Facaderne er altså ikke stille under de nuværende forhold, men det er hensigten, at gøre tilværelsen for blokkens beboere mere tålelig ved at gøre facaderne i baggården mere stille. Der er rimelige vejledende støjgrænser for de enkelte aktiviteter, men problemet er, at der ikke er grænser for den samlede støj. Göteborg Kommune forsøger nu at gøre noget ved problemet ved for hver enkelt støjkilde kun at tillade en støj på facaden, der er 10 dB under den vejledende støjgrænse. Overholdelse af kravet eftervises ved at måle støjen 1 meter fra støjkilden, hvorefter støjen ved facaden beregnes. Kommunen skønner, at ca. halvdelen af støjkilderne overskrider den vejledende støjgrænse minus 10 dB. Nødvendige ændringer kan omfatte alt fra indkapsling af ventilationssystemer til udskiftning eller fjernelse af hele systemer.

Konklusion Da vi i Danmark skal i gang med at støjkortlægge og udarbejde handlingsplaner i henhold til EU-direktivet, og da der foreligger en strategi for begrænsning af vejtrafikstøj anbefales det, at anvende »stille facade« som et af virkemidlerne, der skal i brug. Vi har ikke i Danmark undersøgelsesresultater svarende til det svenske »Ljudlandskap för bättre hälsa«. Derfor kunne vi anvende den svenske viden, når der skal gennemføres støjbekæmpelse i Danmark. Dette vil især have betydning for støjbekæmpelse ved boliger belastet med mere end LAeq,24h = 65 dB.  48 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Vejportalsamarbejdet giver resultater Af afdelingschef Hans Jørgen Larsen og webredaktør Henriette Ussing, Vejdirektoratet

Efter en opstartfase på godt et år giver vejportalsamarbejdet nu for alvor resultater: Med fire nye services kan medlemmer af samarbejdet høste konkrete fordele i den daglige forvaltning

Kommunernes Landsforening/ Kommunalteknisk Chefforening, Vejdirektoratet og Amtsrådsforeningens tog medio 2003 initiativ til et samarbejde om digital forvaltning og udvikling af digitale services. Nu giver samarbejdet nye resultater. I november 2003 vistes de første konkrete resultater, idet trafikministeren og ledende repræsentanter for de medvirkende parter med et »klik« åbnede netstedet vejportal.dk. På vejportal.dk var den væsentligste service en søgemaskine specielt udviklet til vej- og trafikområdet. Søgemaskinen binder alle de vej- og trafikrelevante offentlige hjemmesider sammen, for at gøre det så nemt som muligt for brugerne at finde oplysninger på tværs af de administrative grænser. Samtidig blev funktionerne: Vejen i billeder for statsveje og de fleste amtsveje samt graveansøgninger præsenteret. Med i samarbejdet var fra starten de etablerede netsteder trafikken.dk og vejsektoren.dk

Behov udmøntet i services Gennem hele 2004 er der arbejdet intensivt på at udmønte en række af de 49 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

formulerede ønsker til værktøjer eller konkrete services. Med de fire nye services bliver det bl.a. nemmere for borgerne at finde frem til den rette vejmyndighed og at søge om skiltning. To services retter sig mod dem, der arbejder med henholdsvis sagsbehandling og hjemmeside i vejforvaltningerne. Alle services kan findes via vejportal.dk. Alle parter har medvirket i en række forskellige arbejdsgrupper og dermed sikret, at de forskellige services udvikles på basis af de behov, som medarbejderne kender fra dagligdagen. En række af de specifikke services kan kun anvendes af medlemmerne – marke-

Samarbejdets hovedmål Vejportalsamarbejdets hovedmål er sammen at udvikle den digitale vejforvaltning for at kunne tilbyde bedre service til borgerne og udnytte den teknologiske udvikling til effektiviseringer og forenklinger i forvaltningen. En væsentlig forudsætning for dette er etablering af fælles datastandarder.

ret med en »hængelås«. Ligeledes er det kun medlemmerne, som på deres hjemmeside kan skilte med, at de deltager i samarbejdet om digital vejforvaltning.

Elektronisk ansøgning om skiltning Der er udviklet en service, så ansøgning om særlig servicevejvisning og lejlighedsskiltning kan ske elektronisk. Servicen er udviklet, så ansøgninger til de myndigheder, der er medlemmer af vejportalsamarbejdet, sker via en elektronisk blanket, som automatisk sendes til vejmyndighedens officielle e-postkas-



Klagevejledning Afdelingsleder N.E. Hansen, Fyns Amt: »Det nye materiale om klagevejledning kan medvirke til, at de forvaltningsretlige krav opfyldes, da det bl.a. præciseres, hvornår en sag skal forsynes med klagevejledning, og hvad den skal indeholde. Det kan forhåbentlig gøre sagsbehandlingen nemmere, så man på dette område føler sig på sikker grund. Samtidig har vi arbejdet med at uddybe klagevejledningen og skrive den i et mere moderne sprog, så det forhåbentlig bliver nemmere for borgerne at forstå, hvad den indebærer.«

49


punkt i arbejdet med materialet Anbefalinger til en vejforvaltnings hjemmeside. Hensigten har bl.a. været at udarbejde et materiale, som alle vejforvaltninger kan støtte sig til i arbejdet med hjemmesiden, så alle hver for sig ikke skal opfinde »den dybe tallerken«. Materialet rummer dels en række generelle anbefalinger til arbejdet med hjemmesiden. Dels oversigter over hvilke emner, en vejforvaltning med fordel kan have på sin hjemmeside. Til hvert emne er der gode eksempler og råd til indholdet. Kun ansatte i de vejforvaltninger, som er medlemmer af vejportalsamarbejdet har adgang til materialet.

Der er udviklet en service, så ansøgning om særlig servicevejvisning og lejlighedsskiltning kan ske elektronisk. Foto: Frederiksborg Amt

Webservicen: Hvem er vejmyndighed

se. Ansøgeren får i sin indbakke en bekræftelse med besked om fremover at henvende sig til den pågældende vejmyndighed. Hvis ansøgeren stiler ansøgningen til ikke-medlemmer af samarbejdet, stilles en blanket i pdf-format til rådighed. Blanketten skrives ud, fyldes ud og sendes med posten.

Der gives eksempler på klagevejledninger, og på hvordan de kan formuleres, så modtagerne bedre kan forstå dem. Desuden informeres i materialet om Vejdirektoratets Myndighedsafdelings procedure ved modtagelse af en klage. Kun ansatte i de vejforvaltninger, som er medlemmer af vejportalsamarbejdet har adgang til materialet.

Med servicen Hvem er vejmyndighed kan man zoome ind på et kort, klikke på en vejstrækning og få vist den vejmyndighed, der »ejer« vejen samt vejens eller strækningens navn. Servicen foreligger i en første version, hvor der bl.a. endnu ikke henvises til »ejerne« af private veje og fællesveje. Alle har adgang til at benytte servicen, som findes på vejportal.dk og på trafikken.dk (under Vejene).

Gode råd til vejforvaltningens del af hjemmesiden

Grunden lagt til vejsektorens datastandardisering

Hvordan kan hjemmesiden bedst tage højde for hyppige borgerhenvendelser til vejforvaltningen, og hvor kan det bedst betale sig at bruge kræfterne i stedet for. Det har bl.a. været udgangs-

Fra samarbejdets start har standardisering af vejsektorens datagrundlag stået øverst på prioriteringslisten. Med den forestående kommunalreform er dette nærmest blevet et uundværligt led i den oprydning og strømlining, der er nødvendig på IT-området. De første resultater i dette væsentlige arbejde er også i hus: I november 2004 godkendte domænekomiteen de første udvekslingsstandarder for vejdata, som er blevet til i en arbejdsgruppe igangsat af vejportalsamarbejdet. Standarderne indgår som elementer i servicen Særlig servicevejvisning, og er derfor udviklet i et tæt samspil med vejportalprojektgruppen for denne service. Standarderne er beskrevet i XML, som er det »sprog«, der er valgt som standard for datakommunikation i den offentlige sektor i Danmark. Standarderne skal optages i infostrukturbasen, hvor information om indholdet af alle offentlige databaser samles (mere om XML og infostrukturbasen på oio.dk).

Hjælp til sagsbehandling: Klagevejledning Materialet henvender sig til sagsbehandlerne i vejmyndighederne og rummer bl.a. information om, hvornår en sag skal forsynes med en klagevejledning, og hvad klagevejledningen skal indeholde.

Anbefalinger til en vejforvaltnings hjemmeside Fuldmægtig Christina Hansen, Helsingør Kommune: »At der nu findes anbefalinger, specielt til kommunale vejtekniske hjemmesider, er forhåbentlig med til, at andre store og små kommuner kommer med på banen for, via internettet, at få informeret borgerne om regler, forpligtigelser, projekter og lign. i den offentlige vejsektor. Hvis man fx. er en kommune som starter fra bunden for at få bygget en hjemmeside op for det vejtekniske område, kan man på den nye vejportalservice hente oplysninger om, hvad der med fordel kan lægges på hjemmesiden. Men også hvad der ikke kan anbefales at lægge på, fordi det måske rent vedligeholdelsesmæssigt er en større opgave, som ikke modsvares af den relevans, det har for brugeren (borgeren). Jeg har allerede fået lagt mange af de anbefalede informationer på vores egen hjemmeside og kan allerede nu mærke, at borgerne bruger dette i stedet for f.eks. at ringe og skrive til Park & Vej.«

50

50 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Linkpakken Linkpakken er et mindre grafisk element, som medlemmer af vejportalsamarbejdet kan indbygge på egen hjemmeside. Linkpakken rummer vejportallogo, søgefelt til vejportalsøgemaskinen og links til de services, der er udviklet, herunder også de nye borgerrettede services: Særlig servicevejvisning, Lejlighedsskiltning og Hvem er vejmyndighed. Via linkpakken bliver det nemmere for borgerne at finde frem til de services, der er udarbejdet.

Vejportalsamarbejdet i 2005 Styregruppen for samarbejdet har vedtaget et budget, således at der kan arbejdes videre med uforandret ambitionsniveau. Som i 2004 bliver arbejdet med datastandardisering et projekt med meget høj prioritet. Der skal nu bygges videre på de første standarder, som blev godkendt af Vejregelrådet/domænekomiteen i 2004. Desuden vil nye services blive udviklet og de eksisterende videreudviklet. Bl.a. skal der arbejdes på at koble en kortløsning til Særlig servicevejvisning og Lejlighedsskiltning, og der

51 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Særlig servicevejvisning og Lejlighedsskiltning GIS-koordinator Ole Dittmer Andersen, Nykøbing-Falster Kommune: Fordelene er først og fremmest, at det med on-line ansøgningerne sikres at, alle for sagen relevante oplysninger er med fra starten. Samtidig sikres en god vejledning til ansøgerne som en del af selve ansøgningsproceduren. Der er med løsningen sigtet mod at give en ensartet ansøgningsprocedure uafhængig af, hvilken vejmyndighed der søges hos. Integrationen af løsningerne for Særlig servicevejvisning og Lejlighedsskiltning med øvrige vejportal.dk løsninger giver f.eks. ansøgere mulighed for at finde ud af, hvem der rent faktisk er vejmyndighed det sted, de ønsker skiltet opstillet, og dermed hvor de skal ansøge. I en senere fase af projektet vil data fra ansøgningerne blive afleveret til vejmyndigheden i OIOXML-format, hvorved vejen til integrationen med f.eks. vejadministrationssystemer, ESDH, GIS, Økonomisystemer ligger helt åben.

arbejdes videre med vejledningsmateriale til sagsbehandlere.

Flere medlemmer ønskes Med til forventningerne og ambitionen i 2005 hører, at flere kommuner end de nuværende 47 bliver tilsluttet samarbejdet. Det er vores håb, at denne artikel giver mod på at indgå som medlem.

Mere information Mere information om de nye services hos/ved Hans Jørgen Larsen (vejportalstyregruppens sekretær) tlf. 33 41 33 36, e-post hjl@vd.dk eller hos Henriette Ussing, vejportalsekretariatet, tlf. 33 41 33 09, e-post htu@vd.dk. 

51


Cyklen for alle - Cykelhandlingsplan for Fredericia Kommune Af direktør Jens E. Pedersen, Dansk Cyklist Forbund Fredericia Byråd ønsker med en Cykelhandlingsplan at sætte fokus på cykeltrafikken i kommunen. Artiklen indeholder en gennemgang af planen og de overvejelser, der ligger bag. Kommunen har bedt Dansk Cyklist Forbund om at bidrage til cykelhandlingsplanen med forbundets kompetence og erfaring indenfor området, og arbejdet er derfor blevet udført af Cyklistforbundet i samarbejde med kommunens teknikere og politikere. Der har undervejs været afholdt et borgermøde og en offentlig høring, hvor planforslaget er blevet fremlagt til debat.

I 1995 vedtog kommunen en Trafik- og Miljøhandlingsplan, som generelt forbedrede forholdene for alle trafikanter. Med den nye cykelhandlingsplan rettes opmærksomheden direkte mod cykeltrafikkens vilkår med det formål, at reducere antallet af ulykker og få flere til at cykle. Vilkårene for cykeltrafikken styres og påvirkes af en lang række forhold, herunder trafik- og miljøpolitikken, politikken for byernes udvikling og kommuneplanlægningen. Ved at samle trådene fra disse områder i en Cykelhandlingsplan og ved at gennemføre handlingsplanens intentioner om et sammenhængende cykelrutenet med skiltede ruter og god cykelkomfort samt muligheder for cykelparkering, kan Fredericia blive en af de bedste cykelbyer i Danmark.

Baggrund for planen Cykelhandlingsplanen for Fredericia Kommune vil gennem forbedring af cyklisternes forhold bidrage til at realise52

re nogle af de centrale mål i kommunens øvrige sektorplanlægning. Miljøpolitikkens målsætninger om at reducere trafikkens miljøbelastning, nås ikke ved at sætte grænser for mobiliteten men ved at omlægge en del af trafikken fra bil til cykel. Jo flere der cykler, des færre biler er der på vejene, og jo bedre glider trafikken. Dermed bliver mobiliteten og fremkommeligheden i byområderne forbedret. Samtidig vil nogle ekstra kilometer på cyklen bidrage til at forbedre sundhedstilstanden hos mange. Kommunes trafikpolitiske mål er en velfungerende og bæredygtig trafik, og en sikring af de bløde trafikanter senest i 2012. Bypolitikken taler om, at cykelstinettet skal udbygges for at forøge trafiksikkerheden. Kommuneplanens mål er at reducere antallet af trafikulykker og øge trygheden for de lette trafikanter især på skolevejene. Trafik- og Miljøhandlingsplanen fra 1995 har bidraget til en lang række forbedringer på trafik- og miljøområdet, som har gjort det sikrere at være cyklist i Fredericia.

Artiklens forfatter, direktør Jens E. Pedersen, Dansk Cyklist Forbund

Fredericia ligger lavt, når det gælder cykelulykker både sammenlignet med andre byer af samme størrelse og i forhold til de tre større byer i amtet. Samtidigt bliver der cyklet mere i Fredericia end i nabobyerne. Betingelsen for fortsatte forbedringer og fastholdelse af den gunstige udvikling er, at der foretages en langsigtet og koordineret indsats på cyklistområdet. Planens centrale aspekt er at udpege og etablere et hovedrutenet. Men hovedrutenettet alene gør det ikke. De øvrige aspekter er: Cykelparkering, skiltning, vedligeholdelse, kørekomfort og kampagner. Fordelen ved at have en samlet handlingsplan er, at man på ethvert tidspunkt kan gå ind og se hvilke investeringer, der giver de største forbedringer. Ligeledes kan man få et overblik over, hvilke kvalitetsforbedringer, der kan opnås ved, at der tilføres området flere ressourcer. Mere konkret kan der være tale om, at man prioriterer at lukke nogle huller i stinettet. Eller at man i forbindelse med

 52 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


andet anlægsarbejde udbygger og forbedrer stinettet, der hvor man alligevel er i gang, og dermed opnår billigere løsninger samlet set.

Status for cykeltrafikken En undersøgelse af transportvaner foretaget af Vejdirektoratet viser, at cyklen benyttes i ca.18% af alle ture i Fredericia, og at der cykles ca. 1,2 km pr. tur i gennemsnit. Tallene er opgjort for perioden 1998-2001. Det generelle billede for hele landet er, at der cykles mest og længst i de største byer. Odense, som i flere år har prioriteret cykeltrafikken og i en periode har været udnævnt som National Cykelby, ligger i opgørelsen lige efter den mest cyklende storby København. Fredericias andel af cykeltrafikken er højere end de tre andre store byer i amtet. Den relativt større andel af cyklister ses som et resultat af den hidtidige indsats på cykelområdet i Fredericia. Men en sammenligning mellem Fredericia på den ene side og Kolding, Vejle og Horsens på den anden side skal dog også medtage, at de tre fjordbyer er vanskeligere at færdes i på cykel end Fredericia. I Fredericia Kommune falder antallet af personskader med cyklister fra 8 i 1999 til 5 i 2000. Herefter stiger antallet. Status for 2003 er, at antallet af personskader med cyklister ligger på samme niveau som for 5 år siden. Ses der på antallet af ulykker, hvor cyklister er involveret, men hvor der ikke er personskade, er tallet derimod kraftigt stigende. Årsagerne til dette er uklare, men et gæt kan være, at uheldene bliver mindre alvorlige som følge af generelle trafiksaneringer - f.eks. lavere fart.

Handlingsplanen indeholder forslag til hovedstinet inddelt i et hierarki i 3 klasser: Primære trafikruter, sekundære trafikruter og oplandsstier.

net forbedres med højklassede stiforbindelser, og der etableres et sammenhængende skiltet stinet i hele kommunen, vil cykeltrafikkens andel af den samlede trafik kunne øges. En særlig indsats omkring byens skoler, idrætsanlæg, fritidsaktiviteter og indkøbsområder kan også skaffe flere cyklister på gaden. Og endelig vil kampagner, der rettes mod ændrede trafikvaner, og som sætter fokus på cyklen som transportmiddel, også kunne fremme udviklingen. Cykling er i høj grad et spørgsmål om livsstil.

Problemudpegning En detaljeret opgørelse af personskadeuheld med cyklister for perioden 19992003 afslører 4 ulykkesbelastede kryds og 1 uheldsbelastet strækning:

Cyklingens potentiale i Fredericia Fredericia Kommune har i en årrække gjort en stor indsats for at forbedre trafiksikkerheden og udbygge faciliteterne for cykeltrafikken. Forbedringer, som har gjort det mere attraktivt at bruge cyklen som transportmiddel. Men der er stadig store uudnyttede potentialer for øget brug af cyklen i kommunen. Byen er overskuelig og mange af de daglige mål ligger inden for afstande, der kan køres på cykel. Hvis det eksisterende sti53 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Her er kun lidt plads til cyklister

Rundkørslen ved Danmarks Port/Fr.III´s plads (6 personskadeulykker) Vejlevej - Vestre Ringvej (5 personskadeulykker) Nordre Ringvej - Treldevej (3 personskadeulykker) Snoghøj Landevej - Lyngsoddevej (3personskadeuheld) Generelt ligger Fredericia Kommune lavt i ulykkesstatistikken. Den relative tilskadekomst af cyklister i Fredericia er på 2,3 ulykker pr. 1000 indbyggere Sammenlignet med en lang række byer mellem 30.000 og 60.000 indbyggere ligger Fredericia bedst.

Borgerinddragelse Kommunens miljøafdeling afholdte i maj 2004 en workshop om Cykelhandlingsplanen. Formålet med mødet var at få udpeget supplerende problemer og »missing links« af stinettets daglige og lokalkendte brugere. Ved workshoppen deltog bl.a. repræsentanter fra cyklistforbundets lokalafdeling i Fredericia. Følgende steder blev ved workshoppen udpeget som særligt problematiske: Danmarks Port/Fr.III´s plads Farlig og uoverskuelig rundkørsel med tæt trafik Vejlevej Flere lokaliteter på Vejlevej er 53


problematiske: Tunnelen under banen, udkørselen fra Madsby Legepark samt krydsene langs Vejlevej. Treldevej Strækningen mod Trelde Næs er problematisk pga. manglende stifaciliteter. Købmagergade og Sjællandsgade Dårlige og utrygge forhold for cyklister. Vestre Ringvej og Kolding Landevej Tæt trafik skaber utryghed.

Skoleveje De mange skoler ligger i sagens natur spredt ud over hele kommunen, men de fleste skoler og idrætsfaciliteter er lokaliseret i relation til cykelstinettet. Langt fra alle skoler har dog trafiksikre skoleveje. Og der bør i tilknytning til handlingsplanen afsættes ressourcer til en egentlig skolevejsundersøgelse, hvor proble- Velorganiseret cykelparkering i centrum er vigtig merne omkring skolerne kan lokaliseres og indsatsen prioriteres i forUtryghed hold til de mest trafikfarlige lokaliteter. Der kan være mange forskellige forhold, I den forbindelse er det positivt at se, som gør, at man ikke vælger at cykle at mange af kommunens skoler er gået også når det drejer sig om ture, afstande aktivt ind i den offentlige debat, der har og trafikmål, hvor cyklen objektivt set været omkring Cykelhandlingsplanen.

Fibertex Geotextiler

Mål og virkemidler

– for bedre bygge- og anlægsløsninger

Fibertex Geotextiler

Filtrering

Beskyttelse Separering

• Trafikanlæg • Byggeri • Terrænanlæg • Affaldsdepoter • Vandbygningsanlæg

B10 MARKETING

Fibertex Geotextiler

Fibertex sikrer god økonomi, hurtig udførelse og længere levetid. Fibertex Geotextiler indgår i mange løsninger inden for byggeri og anlæg:

Dræning

Det er Fredericia Kommunes målsætning for cykeltrafikken at: Cyklens andel af den samlede transport i kommunen skal øges med 25% inden år 2012. Antallet af ulykker med cyklister i 2012 skal være på samme lave niveau som i år 2000.

Fibertex Geotextiler

Fibertex Geotextiler

ville være det mest logiske valg. Valg af transportform er ikke altid objektivt begrundet. Valget kan være bestemt af en følelse af utryghed. Men der kan også være reelle årsager til at fravælge cyklen. Uoverskuelige kryds og strækninger, manglende homogenitet i stisystemet eller mærkbare ændringer i trafikbelastningen fra en strækning til en anden. Der kan være tale om, at der er et »hul« i stinettet, manglende skiltning eller vanskelige orienteringsforhold. Mere kontante forhold kan være tung trafik eller indviklede regler, f.eks. at cyklisterne har vigepligt hele vejen rundt i rundkørslen. Eller at cykelparkeringsforholdene er mangelfulde og skolevejen uoverskuelig. Uanset om det drejer sig om fornemmelse af utryghed eller konkrete forhold, påvirker det befolkningens trafikale adfærd. Ældre tør ikke, og børn får ikke lov til at cykle. Og man får dermed ikke udnyttet det eksisterende potentiale. Derfor bør fysiske forbedringer følges op med kampagner, der viser disse forbedringer og påpeger deres positive konsekvenser for trafiksikkerheden.

Et sammenhængende stinet vurderes at være essentielt i forhold til at forbedre forholdene for cykeltrafikken på lang sigt. Hver eneste »link«, der føjer dele af det eksisterende net sammen, vil være fremmende for cykeltrafikken. Hvis flere skal cykle, skal der være klare fordele forbundet med at vælge cyklen. Disse fordele nås gennem det sammenhængende net af cykelstier, som sikrer cyklisternes komfort og fremkommelighed. Et stinet, der i sin udformning sikrer tryghed og sikkerhed for cyklister-

 54

54 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


binde de enkelte bysamfund • give adgang til rekreative områder af særlig kvalitet

Sekundære trafikstier De sekundære trafikstier udgør »fødestierne« til de primære trafikstier. Cykeltrafikmængderne er her så betragtelige, at der også stilles særlige krav til stinettets vedligeholdelse samt cyklisternes sikkerhed og fremkommelighed. Kravene til de sekundære trafikruter vil i høj grad være de samme, som kravene til de primære trafikruter.

Oplandsstier Cykelsti inde i rundkørslen

ne, skal suppleres med en tilstrækkelig og differentieret cykelparkering.

Handlingsplan Cykelhandlingsplanen indeholder et forslag til et hovedrutenet, hvor de manglende stistrækninger i videst muligt omfang skal søges etableret inden for planperioden 2004 - 2012. Hovedrutenettet er udpeget med baggrund i et ønske om at målrette indsatsen og ressourcerne på den del af stinettet i kommunen, som vurderes at have størst betydning for den eksisterende og fremtidige cykeltrafik. En ensartet prioritering af hele hovedrutenettet kan imidlertid vanskeliggøre forståelsen og beslutningsprocessen, og derfor er hovedrutenettet inddelt i et hierarki af 3 stiklasser:

• forbinde større boligområder med cykeltrafikkens vigtigste rejsemål (skoler, uddannelsesinstitutioner, større arbejdspladser m.m.) • udgøre et samlet rutenet, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at færdes på cykel • det skal i videst mulige omfang for-

55 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Øvrige stinet Det øvrige stinet udgør lokalstier, trampestier og øvrige oplandsstier af mindre betydning. Udbygningprioriteringer samt vedligeholdelse følger på det øvrige stinet standardforskrifterne. Det udpegede hovedrutenet med inddeling på stiklasser fremgår af kortene.

Afslutning

Primære trafikruter Sekundære trafikruter Oplandsstier Hovedrutenettet forløber primært langs det eksisterende vejnet med udgangspunkt i Fredericia by. Uden for Fredericia by forbinder hovedrutenettet til en vis grad oplandsbyerne med hinanden, og via radialer er der sikret adgang til Fredericia by fra alle større bysamfund. Hovedrutenettet skal som det væsentligste:

Oplandsstierne udgør ringforbindelserne mellem oplandsbyerne i kommunen og stierne har i særdeleshed betydning for adgangen til kommunens rekreative mål. Strækninger med betydelige gener fra den øvrige trafik og uden cykelfaciliteter opprioriteres ved fremtidige udbygninger. Belysningen på oplandsstierne er ofte mangelfuld, og det tilstræbes, at vej- og stiforløb på disse strækninger som minimum udstyres med kantstriber.

Planen har været forelagt Teknisk Udvalg efter offentlighedsfasen og bearbejdning af høringssvarene. Udvalget ønskede konkrete forslag og ønsker fra byens skoler til sikring af børnenes skolevej. Disse ønsker bliver medtaget i et kommende temamøde, hvor de økonomiske behov og den endelige prioritering af indsatsen drøftes. Det skal være trygt for ældre at cykle

 55


Vejpartnering i Søllerød Kommune Af Susanne Baltzer, Vejdirektoratet, Morten Larsen, Pankas A/S samt Niels Strøm og Gudmundur Asgeirsson, Søllerød Kommune Søllerød Kommune har en partneringkontrakt med Pankas A/S om udlægning af nye asfaltlag i perioden 2004-2007. I 2004 startede samarbejdet op med partneringworkshop og fastsættelse af mål for perioden. Det første års asfaltudlægning er nu afsluttet og erfaringen viser, at partneringprocessen har forbedret kommunikationen og at ansvaret er uddelegeret på en måde så spildtid er reduceret.

Søllerød Kommune begyndte i 20012002 at interessere sig for de nye udbudsformer og nye måder at samarbejde med asfaltentreprenørerne på. Søllerød valgte at forsøge sig med en partneringaftale, fordi kommuneingen-

iørerne havde en masse asfaltkompetence og erfaring, og derfor ønskede en partner der kunne sparres med omkring belægningsvalget. Vejdirektoratet deltog som rådgiver på udbudsmateriale og partneringworkshop.

Partneringaftalen i Søllerød Kommune er en aftale der bygger på funktionskrav. Kommunen udbød ca. 30 vejstrækninger. For hver vejstrækning skulle entreprenørerne give en pris for to belægningsløsninger; dels prissætte en løsning som kommunen har angivet i udbuddet, og dels komme med deres egen alternative løsning. For hver af disse løsninger skulle entreprenøren fastsætte en levetidsperiode, altså i hvor mange år entreprenøren vil garantere at belægningen kan overholde funktionskravet. Ved tildelingen af kontrakten blev der primært konkurreret på de årlige omkostninger. Ved konkurrence på årlige omkostninger har det stor betydning om belægningen kan holde 7, 10 eller 15 år. Derfor vil kontrakter på funktionskrav give et incitament til, at der lægges vægt på langtidsholdbarhed, når der udvikles nye belægninger, og det er jo både i bygherrernes og trafikanternes interesse. Søllerød Kommune fik tilbudt levetidsperioder fra Pankas, der varierede mellem 6 og 16 år, alt afhængig af den enkelte stræknings trafikmængde og nuværende tilstand.

Partnering

Kontrakten blev underskrevet ved tingstedet i Søllerød. Tingstedet er blevet et symbol på partnering, fordi det er et sted hvor man sætter sig ned og snakker sammen til man finder den bedste løsning.

56

Hovedidéen i en partneringaftale er, at partnerne ved aftalens start aftaler hvilke succeskriterier (også kaldet målsætninger) de har ved aftalen, sådan at man i fællesskab kan arbejde for at opfylde kriterierne. Succeskriterier for kommunen kan f.eks. være, at asfaltbudgettet udnyttes så præcist som muligt, altså at der laves en meget tæt budgetopfølgning, så kommunen ved om de kan bestille mere arbejde eller må holde igen. Det vil også typisk være at undgå klager fra borgerne, at minimere administrationen, at minimere spildtid for entreprenøren, eller at sikre ham fleksibilitet med hensyn til udlægningstids56 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Kr.

punktet. Succeskriterierne Udførelsesproces optikan være enkle og billige meres. Et af de opfølgHandlings- og betalingsplan at opfylde. Det kræver ningsskemaer der blev 50 bare at den anden part aftalt på workshoppen, var bliver gjort opmærksom et der koncentrerede sig 40 på dem, og at partnerne i om arbejdet »i marken«. Levetidsperiode 30 fællesskab finder nogle Entreprenørens formand løsninger til at opfylde og kommunens formand 20 kriterierne. På den måde udfylder skemaet i fælles10 ligner et partnerskab et skab, og skal beskrive hvad ægteskab… der gik særligt godt og 0 I Søllerød-aftalen var hvad der gik utilfredsstil1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 processen med at definelende. Det samles der selvre succeskriterierne og følgelig op på, så arbejdet År forslå hvordan de kunne forløber endnu bedre opfyldes, allerede startet i Handlings- og betalingsplan for Søllerøds partneringaftale. næste år. udbudsmaterialet og ved tilbudsgivningen. DerudTillid er vigtig! For at opnå et rigtig over havde Pankas og Søllerød KommuHusentreprenør? godt samarbejde er det selvfølgelig vigne samlet 11/2 dags workshop, hvor sucJo, det er vel også det man kalder for en ceskriterierne igen blev vendt, så alle tigt at begge parter har fuld tillid til hinhusentreprenør. Men efter et udbud kan havde samme opfattelse af det skrevne anden. Særligt åbne regnskaber kræver man ikke være sikker på at blive partner ord. Ved workshoppen vil der være flere tillid. Der kan være personer der ikke med en entreprenør man kender. Partdeltagere end der har været involveret egner sig til partnering. nering giver en række værktøjer til at ved udbuds- og tilbudsmateriale. opbygge det gode samarbejde med. Og Særligt er det vigtigt at få både kommu- Alles kompetencer og viden bliver i samarbejdsperioden sker der en systenens og entreprenørens formænd med. brugt. Søllerød og Pankas fastsætter matisk optimering, så måske kan partneTankerne blev konkretiseret og årets arbejder og belægningsvalg ud fra ring give et endnu mere givtigt samarudmøntet i en fælles aftale og handen fælles gennemgang af strækningerlingsplan. Derudover blev der lavet to ne. Det sikrer at begge partneres erfarin- bejde med den vante entreprenør.  opfølgningsskemaer, der skal sikre at ger og kendskab til vejen kommer frem. partneringsamarbejdet holdes på sporet i de følgende år, og at partnerne bliver klogere af erfaringerne og dermed kan gøre asfaltarbejdet, skiltningen, informationen til borgerne, eller hvad det nu kan være, bedre næste år.

- vi har løsningen!

Hvordan er det så gået? Søllerød Kommune har fået ny belægning på 20 procent af arealet der blev givet tilbud på. Derudover er der lagt asfalt på et par cykelstier. Erfaringerne er følgende: Forsøg med åbent regnskab. Cykelstierne var ikke prissat i tilbuddet. Prisen blev sat ved at Pankas fremlagde de reelle materiale og timepriser. Partnerne forhandlede sig frem til at Pankas skulle have en fortjeneste på 7 procent, og derfra kunne den samlede pris sættes. Kommunikationen forbedres så tidsforbrug mindskes. En workshop er en god investering. Partnerne, ikke kun ingeniørerne men også formændene, har fået et rigtigt godt forhold til hinanden. Det øger arbejdsglæden og motivationen, og giver reelt et mindsket tidsforbrug. Når formændene også kender hinanden, deres beføjelser og rammerne for aftalen, kan de nemlig træffe mange beslutninger på stedet, uden at involvere ingeniørerne. 57 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

NBC Marine tlf. 49 17 00 72 fax 4917 5272 mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

57


Naturgenopretning af søer i Pandrup Kommune

Af kommuneingeniør Knud Nørgaard, Pandrup Kommune og civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S.

En af de to søer, hvor det blev sikret, at vandspejlets hidtidige niveau blev bevaret.

I Pandrup Kommunes sommerhusområder er spildevandsafledningen uden for beskyttelsesområder for vandindvinding baseret på nedsivning under forudsætning af en mindsteafstand på 0,50 meter mellem nedsivningsdræn og grundvandsspejl - om nødvendigt ved en grundvandssænkning.

Problemstillingen

Afdræningen af et konkret område i kommunen var imidlertid så effektiv, at to søer udtørrede. Amtet krævede derfor retablering af forholdene på en sådan måde, at både Naturbeskyttelseslovens regler om forbud mod ændringer i naturlige søer på over 100 m? og minimumsafstanden på 0,50 meter mellem sivedræn og grundvand blev overholdt. Løsningen af dette problem fandt sted på en meget enkel måde. Nordjyllands Amt bemyndigede i 1993 Pandrup Kommune til at give tilladelse til nedsivningsanlæg for husspildevand i kommunens sommerhusområder udenfor beskyttelseszonen på 300 meter 58

fra 2 vandværkers boringer. I alt ca. 4000 sommerhuse nedsiver spildevandet under overholdelse af bl.a. følgende vilkår i amtets nedsivningstilladelse: »Afstanden fra såvel eksisterende som nyetablerede sivedræn til højeste grundvandsstand skal være mindst 0,50 meter, men så vidt muligt større.« I større sammenhængende områder med for høj grundvandsstand kan minimumsafstanden opnås ved en grundvandssænkning, men der er også mulighed for lokalt at anvende hævet nedsivning /1/.

I et område i kommunen var dræningen så effektiv, at der skete udtørring af to søer. Efter Naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer på over 100 m2. Som tilsynsmyndighed krævede amtet derfor, at kommunen retablerede forholdene på følgende vilkår: »Miljøkontrollen ønsker snarest redegørelse for, hvad kommunen vil foretage for at sikre, at vandspejlet i søerne fremover vil være uændret i forhold til perioden før afdræningen. Det skal bemærkes, at problemet skal løses under hensyntagen til, at vilkårene i amtets bemyndigelse af 3. september 1991 overholdes.« For at genskabe et permanent søvandspejl i de 2 søer var det nødvendigt at hæve grundvandsstanden, men spørgsmålet var, om det var muligt at hæve vandspejlet til et niveau, hvor der både igen kom vand i søerne, og der samtidigt var mulighed for at nedsive spildevandet under overholdelse af kravet om mindst 0,50 meter mellem sivedræn og grundvandsspejl. 58 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


En meget enkel løsning Det lykkedes at løse problemet på en meget enkel måde. Der blev i nogle udvalgte drænbrønde neden for søerne indrettet reguleringsanordninger . Ved at montere lodrette afløbsrør på brøndenes afløbsside steg grundvandet igen, men ikke højere end til overkanten af afløbsrøret, hvor koterne til overløbskanten blev valgt således, at mindsteafstanden på 0,50 meter mellem sivedræn og grundvandsspejl fortsat kunne forventes overholdt. I retableringsperioden blev vandspejlsniveauet i søerne og grundvandsstanden løbende registreret. Af figur 1 og 2 ses tydeligt effektiviteten af denne enkle afhjælpningsmetode. Der kom igen vand i de 2 søer, uden at nedsivningsmulighederne blev forringet.

1991-1994

28,50

28,40

28,30 Drænniveau

28,20

28,10 Drænniveau hævet ved etablering af opføringsrør i nov. 1993

28,00 Dræn etableret sep./okt. 1992

27,90

27,80 nov-91

mar-92

jul-92

nov-92

mar-93

jul-93

nov-93

mar-94

jul-94

nov-94

Vandspejlskote

Figur 1. Vandspejlsniveau i sø på matr. nr. 4ar i perioden 1991-1994.

Vandspejlsvariation i sø på matr. nr. 4bf i perioden 1991-1994

Anvendelsesmuligheder

28,80

Metoden kan anvendes i andre tilfælde, hvor en afdræning har utilsigtet virkning på naturen på grund af for stor udtørring. F.eks. kan metoden anvendes til regulering af afstrømningen fra uhensigtsmæssigt drænede landbrugsarealer i nærheden af vådområder, omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

28,60 28,40 28,20 28,00 søen er tør

27,80

Drænniveau hævet ved etablering af opføringsrør i nov. 1993

27,60 27,40

Dræn etableret sep./okt. 1992

Drænniveau

27,20 27,00 nov-91

Referencer /1/Stads- og havneingeniøren nr. 10, 1992: »Nedsivning og grundvandssænkning i Pandrup Kommunes sommerhusområder.«

jul-92

nov-92

mar-93

jul-93

nov-93

mar-94

jul-94

nov-94

Vandspejlskote



59 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

mar-92

Figur 2. Vandspejlsniveau i sø på matr. nr. 4 bf i perioden 1991-1994.

59


Et lille atmosfærisk dioxinnedfald med stor virkning

Af Mads Hovmand, Science Consult og Jørgen Vikelsøe, Danmarks Miljøundersøgelser Dioxin akkumuleres i de øvre jordlag, i havets sedimenter og i fisk. Målinger gennem to år giver en størrelsesorden for tilførslen fra atmosfæren, der synes at være et vigtigt led i transportvejen.

Dioxin er en af de mest potente industrigifte der kendes. Siden Seveso ulykken i Norditalien har dioxin som forurenende stof været i fokus. I de industrialiserede lande er der gennem de sidste 20 år foretaget målinger af dioxin i omgivelserne og i fødemidler. Dioxiner og furaner (PCDD/F) er en fællesbetegnelse for polychlorerede dibenzo-p-dioxiner henholdsvis polychlorerede debenzofuraner. I Danmark er der gennemført målinger af emissioner fra skorstene (forbrænding), koncentrationer i spildevand, slam og jord, men antallet af data er dog stadig stærkt begrænset. Det skyldes, at både indsamling og analyse af dioxinernes og 60

furaners mange forbindelser (congenerer) er ret kostbare. Toksiciteten af de forskellige congenerer er meget forskellig. For at få et let og sammenligneligt billede af den toksiske belastning af jord, afgrøder, dyr og mennesker, omregner man koncentrationerne af de enkelte congenerer i prøverne til en af de internationale toksicitetsækvivalenter benævnt WHO-TEQ, henholdsvis I-TEQ. Toksicitetsækvivalenterne udregnes som en vægtning af giftigheden af hver congener i forhold til den giftigste congener, 2378-TCDD (også kaldet Seveso-dioxin). I-TEQ anvendes traditionelt til atmosfæriske målinger,

men for sammenlignelighedens skyld er alle værdier omregnet til WHO-TEQ i denne artikel. I øvrigt har forskellen mellem de to toksicitets ækvivalenter været mindre end 15% i vore prøver.

Dioxins forekomst Dioxin forekommer i slam fra spildevand og i en række industriproduktioner. Tidligere har spildevand fra papirfremstilling indeholdt store mængder dioxin. Man finder derfor store mængder dioxin bundet i sedimenterne uden for de store svenske og finske papir- og kemikaliefabrikker i den østlige del af Østersøen. Allerede i 1980erne blev man klar over, at der var en stor udledning med spildevand og flodvandet af klorholdige organiske forbindelser i den østlige Østersø og at nogle af disse forbindelser blev opkoncentreret i fisk med højt fedtindhold og i marine pattedyr. Dette har medvirket til en række undersøgelser af fisk og andre biota i Østersøen og de danske farvande. Internationale organisationer som »Helsinki Commission« har samlet data fra landene omkring Østersøen, dels for at kvantificere udledningerne af PCDD/F til omgivelserne og især til havet, dels for at få et billede af koncentrationerne i Østersøens spisefisk og bunddyr. EU-kommissionen har ved en forord60 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


ning i 2001 fastsat grænseværdier for indholdet af dioxin i forskellige fødemidler. I Danmark har Fødevaredirektoratet foranlediget PCDD/F-analyser af forskellige fødemidler. En undersøgelse fra 2002 rapporterer relativ høje koncentrationer i fede fisk fanget i de danske farvande. Sild havde en gennemsnitlig dioxinkoncentration på 2 – 2.5 ng WHO-TEQ / kg fisk (friskvægt). Undersøgelser rapporteret i 2004 viser, at sild fra den østlige del af Østersøen i de fleste tilfælde ligger over EUs grænseværdier på 4 ng WHO-TEQ/kg, dette gælder også vildlaks i vægtklasser over 6 kg. Komælk og modermælk fra mennesker har også været i fokus med forhøjede dioxinkoncentrationer. Det har vist sig, at udledninger af dioxin til omgivelserne i dag er domineret af emissioner til atmosfæren. Miljøstyrelsen anslår i en rapport fra 2003, at danske udledninger direkte til vandrecipienter er mindre end 1 % af det, der emitteres til luften og et lignende forhold gælder, ifølge EU-kommisionens dioxinkatalog, for hele EU. Dioxin dannes ved forbrænding og affaldsforbrænding har hidtil været den største kilde, men denne er nu nedsat betydeligt ved forbedret røgrensning. Dioxin dannes også ved forbrænding af træ og halm og kan genfindes i asken fra flis og halmforbrænding. Dette forhold har givet anledning til problemer med tilbageførsel af aske til de skove og marker, hvorfra brændslet er »høstet«. Problemet er endnu ikke løst og afventer yderligere undersøgelser. Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser startede i 2001 en større dioxin undersøgelse – »Det Danske Dioxinmåleprogram« – der også omfatter et landsdækkende måleprogram for atmosfærisk nedfald af dioxiner gennemført i samarbejde med Science Consult. Præliminære resultater fra denne undersøgelse er omtalt i en række Statusrapporter fra DMU. I dette indlæg summeres og perspektiveres målingerne af det atmosfæriske nedfald.

Målinger af atmosfærisk nedfald Resultater af målinger fra 3 danske målestationer for atmosfærisk nedfald er gengivet i figur 1. Værdierne angiver den gennemsnitlige årlige atmosfæriske tilførsel af dioxiner (PCDD/F) til hav og til landarealer udtrykt som mg WHOTEQ / km2 per år. Resultaterne viser en relativ ensartet fordeling af dioxin nedfaldet over landet. Et ensartet nedfald over Danmark 61 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Figur 1: Skitse der viser den årlige tilførsel af dioxiner og furaner ved atmosfærisk nedfald. Beregnet på grundlag af målinger fra 3 danske målestationer.

er også tidligere vist for andre forureningskomponenter som svovlforbindelser og tungmetaller. Et jævnt og ensartet nedfald over Danmark indikerer, at forureningskomponenterne er emitteret flere hundrede km fra Danmark og er spredt i atmosfæren under forureningens transport over store afstande. De europæiske industriområder er store kilder til dioxin. Danske kilder bidrager til den generelle belastning i Nordeuropa, men kun med en forholdsvis lille andel.

Nedfald over landområder. Nedfald af dioxiner over landområder som marker og skov består dels af stof tilført med nedbør, dels tilførsel af dioxiner i gasform og som partikler (tørdeposition) direkte til vegetationsoverfladerne. På en enkelt af de 3 danske målelokaliteter, en skov i Nordsjælland, er der foruden målinger af dioxiner i nedbør også målt dioxiner i luften, i løvfald og i



Galvanisk korrosion?

COBALCH flangeisolering anvendes til alle rørsystemer som galvanisk korrosion og katodisk beskyttelse, som f.eks. mellem rustfrit og galvaniseret stål. COBALCH flangeisolering anvendes ikke blot til nye flangesamlinger, men er også velegnet til ombygning af eksisterende flangesamlinger til isolerende flangesamlinger. COBALCH isolerende koblinger for olietankanlæg.

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com 61


mængden optaget i den årlige produktion af pelagiske fisk i det betragtede havområde svarer altså til ca. 0.5 % af den mængde dioxin, der er tilført de samme havområder med atmosfærisk nedfald. Det er derfor sandsynligt at en stor del af den dioxin, der findes i de frie vandmassers organismer stammer fra nedfald. Resten af den tilførte dioxin, dvs. hovedparten , ender før eller senere i bundsedimentet, hvor det i en vis udstrækning indgår i stofomsætningen. Levetiden af dioxin i bundsedimentet er meget lang, man regner med halveringstider på op til 100 år. Derfor sker der formentlig en fortsat akkumulering af dioxin i sedimentet. Den gennemsnitlige koncentration i den vestlige Østersø og bælterne er ca. 20 ng WHO-TEQ/kg tørstof sediment . Da den geografiske fordeling af sedimentet er meget uensartet og da der ikke foreligger oplysninger om sedimentprøvernes alder, er det vanskeligt at omregne dioxin koncentrationen i sedimentet til akkumuleret mængde dioxin per km2 havbund. den nedbør, der drypper gennem trækronerne. Ud fra disse resultater kan den totale atmosfæriske tilførsel (nedbør + tørdeposition) estimeres. Den gennemsnitlige årlige atmosfæriske tilførsel af dioxiner til dette skovareal svaret til 2.1 mg WHO-TEQ / km2 . Det ses af figuren, at næsten 50% af nedfaldet skyldes, at partikler og gasser deponeres på trækronerne og senere tilføres skovbunden, mens resten tilføres med nedbøren. Målinger af dioxiner i de øverste 1020 cm af skov- og agerjord viser, at der er akkumuleret dioxin svarende til mellem 65 og 180 mg I-TEQ / km2 , hvilket svarer til mellem 30 og 90 års akkumulering af dioxin med den nuværende belastning med atmosfærisk nedfald. Det skal dog understreges, at undersøgelsen af skovjorde bygger på få prøvetagninger, mens markjord er bedre undersøgt.

Nedfald over hav De tre danske målestationer ligger mindre end 20 km fra kysten, målestationen på Bornholm dog mindre en 0.5 km fra kysten. Nedfaldsmålinger fra to danske stationer sammenholdt med målinger fra to nordtyske kyststationer er anvendt til at estimere den atmosfæriske tilførsel af dioxiner til det vestlige Østersø. Dioxin tilførslen med nedbør er noget mindre over havet end over land, fordi den årlige nedbørsmængde er mindre over 62

havet. Afsætning af gasser og partikler (tørdepositionen) er også mindre over havet end over land, fordi vegetationen på land, især skov, har en aktiv filtrerende evne over for atmosfærens indhold af gasser og partikler. Vi estimerer tørdepositionen på havoverfladen til ca. 10% af tilførslen med nedbør. Den totale atmosfæriske tilførsel til vestlige Østersø bliver på basis af målinger fra de fire stationer estimeret til 1.1 mg WHOTEQ/km2 om året eller ca. halv så meget som over land. Selv om dioxin er tungtopløseligt i vand, må man forestille sig, at en del af den dioxin der tilføres havoverfladen optages af mikroorganismer og plankton i den fri vandmasse. Da dioxin opløses i fedtstoffer i organismerne og samtidig er svær nedbrydelig, vil det opkoncentreres i fødekæden og ende i fisk, fugle og havpattedyr. Den største produktion af biomasse af fisk i den fri vandmasse (de pelagiske fisk) ligger på de »fede« fisk sild og brisling, men makrel og laks er også repræsenteret i denne gruppe. Ud fra data fra ICES (International Council for the Exploration of the Sea) er produktionen af biomasse for pelagiske fisk estimeret til 2400 kg/km2 per år for vestlige Østersø og Bælterne. Forudsat at de sild, der er analyseret for dioxin i Danmark, er repræsentative for biomasseproduktionen af pelagiske fisk, så kan det estimeres, at der i denne biomasse produktion findes dioxiner svarende til 5 mμ WHO-TEQ/km2. Dioxin-

Konklusion To års målinger viser, at det atmosfæriske nedfald af dioxiner ligger mellem 1 – 2 mg WHO-TEQ/ km2 om året, svarende til næsten 100 g årligt på hele Danmarks landareal. Danske dioxin-emissioner til atmosfæren er til sammenligning gjort op til 50 - 200 g/år. Den dioxinkoncentration, der er fundet i overfladejord svarer til mellem 30 og 90 års nedfald med den nuværende depositionsbelastning. Deposition over hav udgør pr. km2 ca. halvdelen af depositionen over land. For vestlige Østersø og bælterne gælder det, at den mængde dioxin, der per år deponeres på havoverfladen via atmosfæren, er mere end 100 gange større end den mængde, der akkumuleres i fiskebiomassen. 

Litteratur: Dioxin måleprogram, Statusrapport april 2004. J. Vikelsøe. DMU Roskilde. Dioxin in Air and Deposition in Denmark. M.F. Hovmand, J Vikelsøe, H.V. Andersen, Elsebeth Johansen and Rossana Bossi. Rapport fra DMU, 2005. Kortlægning af dioxinforurening samt kilder til dioxinforurening i Østersøen. Miljøprojekt Nr. 796. Miljøstyrelsen. 2003. Dioxins in the Baltic Sea. Helsinki Commission, 2004. Samlet rapport over dioxin i laks og sild fra Østersøen. Fødevaredirektoratet, juni 2004. 62 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Vejmiljøprisen 2004 til Herning Af projektleder Jens Arne Olesen og vejchef Klaus Bach Andersen, Herning Kommune Vejmiljøprisen er indstiftet af den danske afdeling af Nordisk Vejteknisk Forbunds miljøudvalg, der præmierer det bedste vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde, som er udført ved brug af alternative metoder, som skåner miljøet.

Fakta

om Th orup

vej fø r omby

•Komm una gning lastbiltra l trafikvej på landet fik. med 1.2 •5,0 m kør 00 bile r i døgne af vejen ebane med ødelagte t. En del er udvide •Hullet rabat som t for år tilbage kanter på 2 km •En del . lan Ve følg g strækni jpro e af tra file ng. Re •Mange fikuheld, dog undvigemanø t er meget sten fladt. kla mest ma vrer. •Eksister ger over ød terielle elagte ende kør skader dæ kortere . k og rud strækni ebane uden er (ste væsen nger). •Under tlige bæ nslag). bunden reevne er sand probleme (hedes lette) r (kun på 1. PR OJE

Metod

2 nov 200

e ved omby

KT FOR

SID EU

4 Sideudvid

gn

ing •Køreb ane •I rabatte n udvides fra 5,0 •Køreb n fjernes de øve 0 til 6,25 m. anen tilb •Rende agefræ rste ca. 8 cm ses n i •Rabat tromles og der , hvor den er en bredde på ter gennem ødelagt. •Næste ne reguleres udlægges ca. snitligt . 8 cm gab Materialet gen år lægges 62 cm i hver vej bruges i renden nyt slid i renden side. lag ove . . r hele vej en og den opstrib es.

else

DV IDE

LSE AF

Tilbagefræ snin

65 cm

Ny GAB

8 cm

30 cm

2. TRA DIT ION

50 cm

EL SID

EU DV

Sideudvid else Ny GAB

20 cm

Ny stab ilgru

40 cm

J

Eks . asfa Eks . mac ltlag adam

IDE LSE

Tilbagefræ

65 cm

8 cm

THORU PVE

g

Ny GAB

Eks ister ende raba (Knust t asfalt, gl. beto n, grus ) Underbu nd: San d

30 cm

sning

Ny GAB

s Eks . asfa Eks . mac ltlag adam

Ny bund sikring GAB grus asfa ltbet on

Figur 1:

Årets vejmiljøpris 2004 blev på Vejforum tildelt Herning kommune for udvidelsen af 2 km af Thorupvej, der er en kommunal trafikvej. Thorupvej har en trafik på ca. 1.200 biler og en del tung trafik. Vejen var meget nedbrudt i kanterne, fordi den var for smal i forhold til trafikmængden. Hvad har en udvidelse af en vej med miljø at gøre, vil nogen måske spørge? Men det har det, og Thorupvej er et rigtigt Dogme-projekt: utraditionelt og lavet på en meget enkel og dermed meget billig måde. Der er sparet på materialer, på jordflytning og på jordrens.

Den traditionelle metode Traditionel vejbygning siger, at en vejudvidelse skal laves ved at fjerne rabatten i 70 cm's dybde, køre jorden væk, og da den er forurenet af biltrafikken, skal den køres til jordrensning. Herefter skal nye materialer køres til for at stabilisere rabatten og den udvidede kørebane. På Thorupvej ville metoden 63 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

betyde, at 3.000 m3 jord skulle fjernes, og at få det renset ville alene koste 1.800.000 kr. Herefter skulle der køres 3.000 m3 sand og grus til rabatterne. Samlet ville udgiften til en traditionel vejudvidelse blive 3-4 mill. kr.

Miljøprisprojektet Det utraditionelle projekt opererer med at fjerne kun 8 cm fra rabatten, komprimere den og lægge asfalt i stedet. Filosofien er, at den gamle rabat i tidens løb er blevet godt komprimeret af trafikken og har løbende fået tilført stabilgrus eller knust asfalt. Derfor kan man genbruge rabatten som bærelag for asfalten. Besparelsen er til at tage at føle på. Projektet har kun kostet 800.000 kr. og er gennemført på 2 uger, hvor en normal vejudvidelse ville have generet trafikken i månedsvis. Vi har i 3 år arbejdet på at udvikle metoden og vore hidtidige erfaringer fra en førsøgsstrækning på en tilsvarende vej, Linåvej har været særdeles gode. De to

17 nov

Metode r til

sid eud

vid else

. 2004

Linåve j ble Resultate v i 2001-2002 t har væ udvide t efter nog ret god t. enl

unde sam

me prin

cip som

Thorupve

j.

veje ligger på en stor hedeslette mellem Herning og Karup, og underbunden består derfor af sand. Det kan være en forklaring på, at metoden fører til et godt resultat. På grund af det flade terræn er der næsten ingen niveauforskel mellem vejen og de omgivende marker, og det er også med til at billiggøre udvidelsen af vejen. Vi må tilstå, at vi i starten var tvivlende over for, om metoden ville føre til en god løsning på lidt længere sigt. Det tror vi på nu, og der er så mange penge sparet på nuværende tidspunkt, at man til den tid har råd til flere efterbehandlinger, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidig har vi opnået en betydelig miljøgevinst i form af et lavt forbrug af materialer og få gener for trafikken i arbejdsperioden.  63


KVF-seminarer om sammenlægning af vejforvaltninger Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) afholder i foråret to seminarer om sammenlægning af vejforvaltninger. KVF´s arbejdsgruppe om sammenlægning har siden seminarerne som foreningen afholdt i efteråret udarbejdet notatet »Kommunal Vejforvaltning 2007«, som er lagt på KVFs hjemmeside på Vejsektoren.dk medio marts. Dette arbejde, der er støttet af SAMKOM og det igangværende sammenlægningsarbejde i kommunerne er baggrund for, at KVF inviterer til seminarer: Tirsdag d. 12. april 2005 i Skanderborg, Kulturhuset Skanderborg, Parkvej 10, 8660 Skanderborg Onsdag d. 13. april 2005 i Roskilde, Beredskabsstationen, Gammel Vindingevej 10, 4000 Roskilde Tilmelding hurtigst muligt og senest 5. april til KTC’s sekretariat på mail: bkl@ktc.dk Deltagelse i seminaret er gratis, men der betales 150 kr. for kaffe og frokost. For yderligere oplysninger se KVFs hjemmeside www.vejsektoren.dk/kvf

Elektroniske værktøjer til affaldsplanlægning KL og Videncenter for Affald skal i samarbejde med offentlige affaldsplanlæggere i 2005 udarbejde konkrete elektroniske værktøjer til affaldsplanlægning i kommuner, amter/regioner og staten. Værktøjerne stilles gratis til rådighed for brugerne via 64

internettet. Værktøjerne vil samtidig medvirke til et godt grundlag for erfaringsudveksling og erhvervsudvikling. Værktøjerne skal også være med til at understøtte initiativer og opfylde konkrete punkter i regeringens affaldsstrategi 2005-2008. Projektet består af fire faser: 1. Afdækning af behov og konkretisering af de værktøjer, der skal udvikles, herunder afholdelse af workshop. 2. Indsamling og bearbejdning og koordinering af informationer i tilgængelige databaser m.v. 3. Udvikling af (elektroniske) værktøjer på internettet. 4. Implementering og formidling af værktøjer. Projekt igangsættes med støtte fra Det kommunale Momsfond. Mere information: Anders Christiansen, Videncentret tlf:7021 8032 eller Christina Føns, Kl, 3370 3411

Præcisering til artiklen:

stedeværelsen af cykler, barnevogne eller flækøkser ikke er i stand til at stoppe den biologiske proces! Det kan lade sig gøre. Anlægget i Audebo i Odsherred er dokumentationen. Det er derfor både rigtigt og forkert, når professor Thomas Christensen, DTU i rapporten »Statusredegørelse om organisk dagrenovation« konkluderer, at sortering og bioforgasning ikke er økonomisk rentabelt. Det er korrekt i relation til det lukkede biogasanlæg i Århus, men det er ikke korrekt generelt betragtet. Biogasanlæg med tilhørende kompostering fungerer perfekt, hvis det designes

efter biologiske principper.« kilde:Miljøstyrelsen, 2003 Forfatterne v. Henrik Mortensen, Solum, præcisere: Vor formulering er forkert. Professor Thomas Christensen har alene foretaget en vurdering af det to-delte indsamlings- og behandlingssystem i Århus Kommune. Denne vurdering er af Miljøstyrelsen anvendt som et element i »Statusredegørelse om organisk dagrenovation«, hvor man – ukorrekt efter vores erfaringsdata – konkludere at sortering og bioforgasning ikke er økonomisk rentabelt. Thomas Christensen og DTU er ikke forfattere til denne statusredegørelse. 1)

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Procesteknik 1 ..............................................................................................06.-08 ......apr. VOC-bekendtgørelsen .......................................................................................07. ......apr. Drift af pumpestationer 1........................................................................11.-13. ......apr. Vandløb og det åbne land - nu og i fremtiden ........................................14. ......apr. Håndtering af regnafstrømning ............................................................14.-15. ......apr. Grønne indkøb i det offentlige......................................................................18. ......apr. Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak ...................................18.-19. ......apr. El på renseanlæg ................................................................................................26. ......apr. Restaurering af mindre vandløb............................................................09.-10. ......maj Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet ................................10.-11. ......maj Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer ....................................11.-12. ......maj Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering ..........12.-13. ......maj Procesteknik 2 ..............................................................................................17.-19 ......maj Praksis i park og vej - udvikling med miljøhensyn..........................18.-19. ......maj Værdiskabende miljøledelse ..................................................................23.-24. ......maj Tilsyn med anlægsarbejder......................................................................30.-31. ......maj Grundkursus for åmænd ..........................................................................30.-31. ......maj Biologisk vandløbsbedømmelse .............................................................01.-02.......juni Slambehandling ..........................................................................................01.-03.......juni

Økonomi og miljø i sortering af dagrenovation i SH nr. 1 2005 I nævnte artikel skrev forfatterne: »Løsningen er et biologisk robust system, hvor selv til-

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

64 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


En ny revideret udgave af HEGNSLOVEN Den foreliggende lovkommentar er 3. udgave, og forfatteren er som ved de tidligere udgaver lektor, cand. jur. Bendt Berg. Forfatteren er ansat ved det juridiske fagområde ved Landbohøjskolen og har en fortid som jurist i et ministerium og i en større kommune. Endvidere beskæftiger forfatteren sig med advokatvirksomhed og har gennem de seneste år drevet en succesfuld kursusvirksomhed om hegnsloven. Forfatteren har mange års erfaring med hegns- og nabosager og har i mere end 20 år skrevet artikler om emnet. Forfatteren har egen hjemmeside med internetadresse www.hegnsloven.dk, der løbende orienterer om retspraksis og supplerer lovkommentaren - særdeles relevant for de, der i praksis beskæftiger sig med emnet, herunder advokater og tekniske forvaltninger. Den 1. juli 2001 blev lov om landvæsensretter ophævet, og som følge heraf blev hegnsloven samtidig ændret. Tidligere kunne hegnsynenes kendelser, med få undtagelser, ankes til landvæsenskommissionerne. Efter lovændringen kan alle hegnsynskendelser nu indbringes for byretterne til prøvelse, med ankeadgang til landsretterne. Der er tale om domstolsprøvelse efter grundlovens ' 63. Den nye udgave er kraftigt udvidet i forhold til 2. udgaven fra 1993. Bogen indeholder en samlet ajourført beskrivelse af hele retsområdet, såvel hegnslovens regler som de beslægtede regler i naboretten om træer og anden beplantning. Bogens indhold af kendelser og aktuelle domme er stærkt udvidet, og i mange tilfælde suppleret med forfatterens egne instruktive kommentarer. Såvel de private som de offentlige hegnsregler er uddybende beskrevet, herunder ikke mindst de vanskeligt 65 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Brug KTC Viden Center i sammenlægningsprocessen KTC Viden Centers funktioner kan bruges til at oprette et midlertidigt intranet for projektgrupper i kommuner, der er i færd med at fusionere. I de næste mange måneder vil en stor del af landets kommuner koncentrere sig om at håndtere den meget omfattende reformproces, det er at lægge to eller flere kommuner sammen. Det er en proces, der berører samtlige forvaltningsområder, også det tekniske. Når to eller flere kommuners tekniske forvaltninger skal fusionere til en ny enhed, kræver det et omfattende forarbejde. Det kræver møder, arbejdsgrupper og udveksling af dokumenter på kryds og tværs mellem forvaltninger, der måske ikke tidligere har haft en fælles samarbejdsplatform. Det vil være naturligt, at man i den proces overvejer at bruge internettet som platform for arbejdsgrupperne – et sted, hvor man kan lægge sine mødereferater, fælles arbejdsdokumenter, strategiplaner, nyhedsbreve og så videre. Her kan KTC Viden Center være en løsning – for en sådan funktion eksisterer allerede på netværket.

KTC Viden Center rummer muligheden for, at kommuner, der er i gang med at fusionere, kan oprette deres eget debatforum for de tekniske afdelinger. Vi kan uden videre etablere en menustruktur, der giver mulighed for at gemme arbejdsdokumenter i en struktureret form og på en fælles platform. Kommunerne kan også få oprettet et særskilt debatforum på nettet, hvor aktuelle emner kan drøftes og ideer kan udveksles. Oven i købet kan KTC Viden Center etablere et sådant forum i løbet af meget kort tid i stedet for at kommunerne skal til at overveje indkøb af specialløsninger. Hvis du ønsker at vide mere om denne mulighed på KTC Viden Center, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 89 21 21 16. Status for KTC Viden Center: Antal brugere: 4150 Antal dokumenter: 1025 Antal kompetenceprofiler: 970 Af Morten Leth Jacobsen

tilgængelige områder om vejhegn, skelforhold, genoptagelse og tvangsfuldbyrdelse. Ligeledes har forfatteren meget detaljeret beskrevet hegnslovens procedureregler og hegnsynenes virke og sagsbehandling. Forfatteren har bibeholdt bogens systematik fra de tidligere udgaver, hvilket er et must. Den detaljerede og systematiske indholdsfortegnelse foran i bogen gør denne unik som opslags- og håndbog og er en sand guide for enhver som indgang til alle spørgsmål om emnet. Fremstillingen i bogen er klar og enkel, så selv vanskeligt tilgængeligt lovstof bliver forståeligt, og det er et gennemgående træk i bogen, at denne afspejler forfatterens store pædagogiske erfaring fra dennes mangeårige undervisningsvirksomhed på forvaltnings- og universitetsniveau. Bagest i bogen har forfatteren bl.a. optrykt et register

 65


over relevante trykte domme og kendelser, helt op til 2004, den seneste vederlagsbekendtgørelse for hegnsynene samt uddrag af læhegnsloven, ligesom bogen slutter med et udførligt stikordsregister som nøgle til hegnslovens emneliste. Sagsområdet hegnssager er som en del af naboretten noget helt specielt. Det er et område, som kun få har beskæftiget sig med, og det kræver både forvaltnings- og procesretlig indsigt at håndtere hegnssagerne korrekt. Lovkommentaren er meget grundig ved beskrivelse af, hvorledes de to systemer fungerer sammen i hegnssager. Lovkommentaren er i dag den eneste ajourførte beskrivelse af fagområdet. Der er altså ingen vej udenom. Bogen bør anskaffes af såvel hegnsynene, de

tekniske forvaltninger, advokater og andre, der beskæftiger sig med emnet. Den kan varmt anbefales. Af Poul Kleiminger, sekretariatschef,

Nyt havneprojekt i Malta Carl Bro Gruppen har fået overdraget opførelsen af et havneprojekt i Malta, på øen Manoel Island ud for hovedstaden Valetta. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt, som Carl Bro Gruppen har fået som følge af grundige forundersøgelser af bl.a. miljø og vandforhold i forbindelse med anlæggelsen af en marina, der skal være en del af Valettas byudvikling. Opgaven består dels i at opføre en dækmole, der skal beskytte den fremtidige mari-

na og dels i at bygge en bro fra Valetta til Manoel Island. Naturforholdene omkring Manoel Island og Valetta gør projektet til en spændende udfordring. Nogle steder er vanddybden op til 30 meter og dette, kombineret med meget specielle bundforhold, stiller store krav til dækmolens konstruktioner. Manoel Island er en klippeø, og molen skal udgå fra en klippeskråning. Ved opførelsen af molen er det desuden vigtigt, at der vises respekt for de smukke omgivelser i form af gamle, karakteristiske borge og bygninger. Carl Bro Gruppen anvender sin erfaring fra internationale havneprojekter rundt om i verden til at løse opgaven i Malta. Blandt andet anvendes der en helt speciel konstruktion, der tidligere er anvendt ved havneprojekter i bl.a. Grønland, hvor der er lignende geologiske forhold. Kilde:www.carlbro.dk

3

2

2

• •

3

3

5

4

3

• 2

1

5

• 1

Spulebrøndkarme med dæksel til vej eller fortov. Flydende eller faste. Runde eller firkantede.

2

Spulebrøndkarme med dæksel til private haver.

3

Rendestensriste diagonale og slynget, med og uden hængsel.

4

Store brøndkarme, flydende eller faste, lette og svære dæksler eller riste samt

Rendestensrist med 4 affasede flanger til pladsarealer Fast rendestensrist til flisebelægning.

Firkantet brøndkarm med rist til flisebelægning.

BØTKERS Kvaglundsvej 81 DK-6705 Esbjerg Ø Telefon 76 76 66 66 . Telefax 75 14 09 34

66

Massivt elspild på standby Flere og flere elapparater står og snurrer i hjemmene landet over, selv om de ikke bliver brugt, det viser en undersøgelse fra ELFOR. En typisk familie kan spare 700 kr. ved at slukke for fjernsynet, PC`eren, printeren osv. på stikkontakten i stedet for at nøjes med at slukke på afbryderknappen på apparatet. ELFOR følger op med en landsdækkende TV-kampagne for at få os alle sammen til at stoppe elspildet, der på landsplan beløber sig 1,2 mia. kr om året. Kampagnen kører i marts. Få overblik over standby-forbruget i hjemmet og besøg. Kilde www.danskenergi.dk

fjernvarmedæksler 5

KTC nyt Nye medlemmer:

PN STØBEGODS -det er os, der er i vejen

den fremtidige inddeling af de danske kommuner. Det er positivt, at langt de fleste kommunesammenlægninger er aftalt frivilligt og lokalt. Det betyder, at det kun er meget få steder, at de nye streger på Danmarkskortet bliver tegnet fra centralt hold. - Det er flot, at det har kunnet lade sig gøre. Det viser, at kommunerne har taget opgaven alvorligt. Og det er et vidnesbyrd om en meget stor forandringsparathed i kommunerne, siger KL’s formand Ejgil W. Rasmussen. Se aftalen om den nye kommunale inddeling på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk Kilde:www.kl.d

KL roser aftale om de nye kommuner KL noterer med tilfredshed, at et bredt politisk flertal i Folketinget er nået til enighed om

02-02 Direktør Anders Buur Bækgaard Odense Vandselskab as 14-02 Adm. Direktør Ove Neumann Nuuk Kommune

Rundedage: I april måned kan følgende fejre: 60 år 02-04 Direktør Carl Nielsen Århus Kommune 05-04 Forvaltningsdirektør Jens Nielsen Dragsholm Kommune 18-04 Forsyningschef Søren Dall Silkeborg Kommune Høringssager: I perioden 27. jan. – 23. feb. 05 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Bekendtgørelse om aktiv informationspligt Baggrundsrapport for projekt vaskepladser Revision af deponeringsbekendtgørelsen  66 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse Arbejdsmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Energibesparelser Badebroer og badeanlæg

Administrativ databehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil. Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. L elementer/betontanke/vægelementer.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Affaldsbehandling Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

67 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88. K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning.

Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

67


Leverandør til teknisk forvaltning

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

68

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Grønne områder, -vedligeholdelse Grafisk databehandling - IT-GIS

JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90. Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi. BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

68 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

69 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Miljømåling, udførelse af Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Nedrivning Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl. Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder. Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

69


Leverandør til teknisk forvaltning Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

70

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

70 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005


Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Stena Miljø A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Toiletbygninger

Tæthedsprøvning af tanke

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

71 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2005

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Vejarbejde, udførelse af

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Springvand og bassiner

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

71


,QYLWDWLRQWLOVHPLQDUHU

-RUGIRUXUHQLQJ

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

)RNXVSnMXULGLVNHSUREOHPVWLOOLQJHU 'HQPDMSn6FDQGLF5RVNLOGH HOOHU 'HQPDMSn4XDOLW\+RWHO$XVWUDOLD9HMOH 9LJHQQHPJnUGHPHVWDOPLQGHOLJWIRUHNRPPHQGHSUREOHPHUGHUE¡U WDJHV K¡MGHIRUYHGEHKDQGOLQJDIMRUGIRUXUHQLQJVVDJHU 9LInUEODVYDUSnI¡OJHQGHVS¡UJVPnO ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡

+YRUQnUNDQIRUXUHQLQJVXQGHUV¡JHOVHUSnE\GHV" +YRUQnUNDQGHUXGVWHGHVRSU\GQLQJVSnEXG" )RUYDOWQLQJVUHWOLJHSUREOHPHULIRUELQGHOVHPHGSnEXG 5HWVVWLOOLQJHQYHG OGUHIRUXUHQLQJHU .RUWO JQLQJDIIRUXUHQHGHDUHDOHU 2SUHQVQLQJYLDY UGLWDEVRUGQLQJHQIRUEROLJHMHUHRPGLVSRQHULQJDI IRUXUHQHWMRUGLQGHQIRUHQHMHQGRPPP

,QGO JYHG

6¡UHQ6WHQGHUXS-HQVHQ$GYRNDW3K'$GYRNDWILUPDHW3OHVQHU 3RXHO3HGHUVHQ-XULVW0LOM¡NRQWUROOHQ.¡EHQKDYQV.RPPXQH

‘YULJHDUUDQJHPHQWHU

) OOHVNRPPXQDOHVHOVNDEHU +YRUGDQIRUYDOWHUYLVW\UHOVHVORYHQV†SURIHVVLRQHOW ±QXRJLIUHPWLGHQ" 'HQPDM6FDQGLF%\JKROP3DUN+RUVHQVHOOHU 'HQPDM6FDQGLF*ORVWUXS

(NVSURSULDWLRQHOOHUIULYLOOLJDIWDOH" +YDGVLJHUORYJLYQLQJHQRPWDNVDWLRQRJHNVSURSULDWLRQ KYRUGDQ JHQQHPI¡UHVSURFHVVHQGHUI¡UHUWLOGHQIULYLOOLJHDIWDOHLSUDNVLV" 'HQPDM4XDOLW\+RWHO+¡MH7DDVWUXSHOOHU 'HQPDM6FDQGLF.ROGLQJ

/ VPHUHSnZZZVHPLQDUHUGN HOOHUULQJ   



 

  

 

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113

Stads & Havneingeniøren - marts 2005  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you