Teknik & Miljø - maj 2007

MAJ 2007 • NR. 5

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

Rekruttering: Dyrk kvinderne!

Kvindelige tekniske direktører:

Hvorfor er der ikke flere?

Nye metoder kaprer medarbejdere Uddannelser og kompetence

Prydplanter i parker og grønne områder

Spildevand: Rørcenterdage 2007

Skrald: Tønder tjekker tilfredsheden

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Skal vi sammen flytte hegnspæle?

Det planstrategiske arbejde i kommunerne er under forandring. Tiden kalder på ambitiøse og perspektivrige kommuneplaner, der kan bruges som styringsværktøj for kommunens helhedsplanlægning på tværs af sektorer.

Brug os til at facilitere jeres proces omkring planstrategien, og lad os sammen sikre det optimale udgangspunkt for arbejdet med at flytte kommunens hegnspæle.

Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Få kvindelige tekniske direktører Der er ikke ret mange af dem – de kvindelige tekniske direktører! Traditioner, rollemodeller og familiemønstre er dele af forklaringen på det beskedne antal. Læs mere om hvor mange der egentligt er og om årsagerne til at der ikke er flere – sådan som fire kvindelige tekniske direktører selv ser det!

Der er også et politisk ansvar, for de manddominerede teknik- og miljøudvalg er måske tilbøjelige til at vælge mænd til direktørstillingerne!

Læs fra side 24

Rift om kvinderne!

Der bliver rift om kvinderne i fremtidens tekniske forvaltninger – både som menige medarbejdere og som ledere! Derfor er der en kæmpe udfordring for de tekniske chefer i at headhunte og talentpleje de 25-30-årige kvindelige medarbejdere mener Lars Lundgaard. Teknik- og miljøforvaltningerne har gode muligheder for fortsat at tiltrække dygtige medarbejdere, men det kræver, at de får ansvar og plads til udvikling – lyder buddet fra flere sider. Læs også om, hvad der skal til for at tiltrække medarbejdere – helt til Thisted!

Tema om rekruttering fra side 16 – 23. Læs også om uddannelser fra side 52.

Stauder og bjørneklo!

De er nu smukke begge to, men ikke lige populære. Læs om hvordan kommunerne kan hente inspiration i Sverige til større brug af prydplanter, fx stauder, i parker og på grønne områder.

Enköping Kommune nær Stockholm betragtes sammen med en række andre svenske kommuner som et af de bedste eksempler på en kommune hvor det er lykkedes at bruge prydplanter og især stauder på en effektiv måde.

Læs også om en ny håndbog om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, der er udsendt i et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder.

Tønder og affaldet

Læs fra side 36

Fem af kommunerne i Ny Tønder Kommune tilhørte allerede samme affaldsselskab. Men

Bro, bro brille!

resultatet var ikke givet på forhånd, da fokus

En bro til Tyskland kan få enorm betydning for udviklingen på Lolland-Falster. Men efter mere end 10 år med mange undersøgelser og politiske møder er der endnu ikke indgået en regeringsaftale mellem Danmark og Tyskland om en fast Femern Bælt forbindelse. Tyskland er fortsat bremseklods for det store anlægsprojekt. Men hvorfor tøver man i Tyskland? Læs fra side 32

faldt på harmonisering af affaldssystemet.

Forskelle i affaldsordningerne var markante.

En brugerundersøgelse gav inspiration og argumenter til overvejelserne bag harmonisering af affaldssystemet i Ny Tønder Kommune.

Læse side 50

KTCs faggrupper!

KTCs faggrupper er blevet omorganiseret samtidigt med kommunalreformen. I dette nummer præsenterer fem af faggrupperne sig selv og deres forventninger til fokusområderne i det kommende år.

Læs mere fra side 65

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder MAJ 2007 • NR. 5

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G HAVN E I N G E N I Ø R E N

Rekruttering: Dyrk kvinderne!

Kvindelige tekniske direktører:

Hvorfor er der ikke flere?

Nye metoder kaprer medarbejdere Uddannelser og kompetence

Prydplanter i parker og grønne områder

Spildevand: Rørcenterdage 2007

Skrald: Tønder tjekker tilfredsheden

Forsidefoto: Colourbox UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

Ingen kommunal klima-hokus-pokus!

Flere kommuner må tage ansvar og gå i gang med konkrete og ambitiøse projekter, der kan nedbringe udledningen af CO2

Og så er der Energibyen nordenfjords, der har ambitioner om at omstille byens private og offentlige forbrug til vedvarende energi og også har formuleret andre fordele - end det med at undgå oversvømmelser og tørke - ind i indsatsen. Nemlig,

/ Af chefredaktør Michael Nørgaard

•

på vedvarende energi •

Bosætning – attraktivt at bo i og besøge en bære-

•

Uddannelse – tæt samarbejde med universiteter

dygtig by

EU's klimaeksperter stiller spørgsmålstegn ved Danmarks klimaplan som regeringen har sendt til Kom-

og tekniske uddannelser

missionen i marts 2007 – 8 måneder forsinket. Det Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 55.

E-mail: info@grafikom.dk

Erhvervsfordele – nye arbejdspladser med fokus

handler bl.a. om CO2-kvoter til kraftværker og industri, forventede fremtidige gevinster, der medregnes nu,

•

Profil – byen bliver kendt og kan markedsføre sig som grøn by

om beregningen af CO2-optaget i skove og landbrugsjord og om hvorfor offshore-sektoren skal have så

Flot og enkelt formuleret! Tages udfordringen op i

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

mange kvoter. Angiveligt løber det op i 37 spørgsmål,

kommunerne, så kan det bidrage til at løfte de tekni-

som der skal svares på. Ikke værre end flere andre

ske forvaltningers opgaveløsning fra de traditionelle

Abonnementspris: Kr. 580,00 + moms om året for 11 numre

EU-lande, men spørgsmålene til Danmark er ifølge

opgaver til helhedsorienterede og tværgående løsnin-

eksperter reelle. Pinligt for et land med værtskab for

ger. Det kan give forvaltningerne nyt indhold og mat-

FNs klimatopmøde højt på dagsordnen? Hokus-

che de politiske ønsker – og klimaudfordringen.

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.

I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006!

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 1902-2654

pokus? Måske – det må vurderes, når vi ser svarene!

Og man kunne tilføje, at ambitioner og visioner på dette felt også kan blive et aktiv, når det handler om

Kommuner viser vejen!

rekruttering af medarbejdere til både offentlige og pri-

En række kommuner har i mange år haft høje ambiti-

vate virksomheder.

oner på miljø- og energiområdet og et aktivitetsniveau,

Planer og markedsføring gør det ikke alene, men

der er mere end taknemmelige papirplaner! Agenda

det er første skridt mod handling og projekter, der

21-arbejde, Dogme-kommuner og Albertslund, der

reelt nedbringer udledningerne. Alle kommuner må

har været fyrtårn og spydspids i mange år. Skive Kom-

tage fat på udfordringen – uden hokus-pokus! Verden

mune fik i år en flot Energi & Miljø-pris for en lang og

venter ikke på nogen!

vedholdende indsats gennem 30 år - og et rådhus der forsynes med energi fra solvarme og rapsolie.

VI LÆGGER ASFALT MED ØRET Hvis der er en ting vi er gode til, er det at lytte. Vi gør meget for at forstå opgavens omfang og økonomi fra starten og er derfor i stand til at udføre den på bedste vis. Det handler jo ikke bare om at lægge asfalt, men om at gøre det på den rigtige måde. Og jo, vi lægger også støjsvag asfalt.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK/ROADS

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Rekruttering

Grøn inspiration m.m.

16 I Øget konkurrence om medarbejdere

36 I Gør din kommune grønnere !

Kommunerne får en stor udfordring med at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere i fremtiden.

De danske kommuner kan hente inspiration i Sverige til større brug af prydplanter i parker og på grønne områder.

42 I Slå til mod kæmpebjørnekloen

20 I Dyrk kvinderne !

De dygtige medarbejdere kan tiltrækkes, men de stiller krav!

22 I Nye metoder kaprer medarbejdere Thisted Kommune har brugt nye metoder for at få for at få nye medarbejdere til byen.

Ny håndbog om bekæmpelse af kæmpebjørneklo er udsendt!

46 I Landbrugsarealer og forureningsundersøgelser Den bare mark, hvor der tidligere havde været frugtplantage, viste sig at være forurenet med bly og arsen!

24 I Velkommen i herreværelset!

Antallet af kvindelige tekniske direktører er beskedent. Men hvorfor er der ikke flere?

26 I Stillingsopslag appellerer til mænd!

Stillingsopslagene til direktørstillingerne appellerer til mænd.

27 I Spot de kvindelige ledertalenter!

Gør en forskel som kvinde – spot de kvindelige ledertalenter og hjælp dem videre!

50 I Skrald: Tønder tjekker tilfredsheden En brugerundersøgelse gav input til harmonisering af affaldssystemet i Ny Tønder Kommune.

Kompetence og uddannelse 52 I Uddannelse af fremtidens tekniske chefer på DTU! Nyuddannede bygningsingeniører fra DTU bliver ikke teknisk chefer i deres første job. Men de har kompetencerne…

Transport 28 I Bustransport - de nye regioner og kommunerne Ændrede økonomiske og administrative vilkår for den offentlige busdrift i Danmark!

32 I Femern Bælt forbindelsen – hvad er status?

Tyskland er fortsat bremseklods for Femern Bælt forbindelsen. Men hvorfor tøver man i Tyskland?

56 I Bæredygtige byplanlæggere Ny planlæggeruddannelse har set dagens lys. Bæredygtig byudvikling er i fokus.

60 I Bedre kommunikation i forvaltningen af bynære skove Skov & Landskab på forkant med internationalt kursus med deltagere fra ni lande.

Diverse 62 I Rørcenterdage: Klimaændringer og kloakker!

22

Hvordan skal borgerne forholde sig til klimaændringer? Nyt informationsmateriale på vej.

64 I Erfaringer med nedsivningsanlæg Ny vejledning om nedsivningsanlæg på vej.

65 I KTCs faggrupper

42

62

KTCs faggrupper er blevet omorganiseret samtidigt med kommunalreformen. I dette nummer præsenterer fem af faggrupperne sig.

69 I KTC Nyt

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

Danmark under vand...

Klimaforandringer og vandrammedirektiv Det handler om masser af vand – men har de to ting ellers noget til fælles? Ja, det har de.

Planlægning af kommunens indsats kan give løsninger, der på én gang klimasikrer byer og opfylder vandrammedirektivets krav. En ekstra bonus kan endda være nye vådområder til gavn for både mennesker og natur.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund.

COWI er førende på sit felt, fordi vores 3500 medarbejdere hver især er det på deres.

COWI rådgiver bl.a. inden for klima, miljø, natur, jura, planlægning, vand og borgerinddragelse.

www.cowi.dk

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Megaprojekters politik og planlægning!

Fredag den 8. juni 2007, kl. 13 prc., forsvarer professor, dr. techn.

Bent Flyvbjerg sin afhandling "Megaprojekters politik og planlægning: Problemer, årsager, løsninger" for dr. scient. graden ved Aalborg Universitet.

DJØF-chefer bekymrede for kvalitetsreform I kommuner og regioner er der flere DJØF-chefer, som tror, at kvalitetsreformen vil påvirke deres ledelsesvilkår negativt end det omvendte. De er trætte af Christiansborg. Det skriver DJØF-bladet.

Afhandlingen udforsker den lovmæssighed, hvorefter store projekter

Kun 28 procent af DJØF-cheferne i kommuner og regioner tror, at

designes, så de gang på gang går galt, med store budgetoverskridelser,

regeringens kvalitetsreform vil påvirke deres ledelsesvilkår positivt.

forsinkelser og underskud til følge. Som aktuelle danske eksempler kan

41 procent ved det ikke, og 30 procent tror, den vil påvirke deres

nævnes Københavns metro, DR Byen, Musikkens Hus i Aalborg, den

ledelsesvilkår negativt. Det viser en ny undersøgelse fra DJØF.

elektroniske patientjournal og Joint Strike Fighter flyet. Afhandlingen forklarer desuden, hvordan man kan løse problemet.

Forsvaret finder sted i Auditorium B, Fibigerstræde 15 (ved søen), Aalborg Universitet, 9220 Aalborg Øst. Forsvarshandlingen er offentlig og vil foregå på dansk/nordisk.

"Det billede må vendes. Indholdet af reformen er endnu uafklaret. Men hvis dét ender med at blive resultatet, er vi kommet fra asken til ilden," siger Per Hansen, der er formand for DJØF Offentlige Chefer. www.djoef.dk

Landbruget forurener vandmiljøet!

DN har udsendt en resolution om landbruget forurening af vandmiljøet. ”De danske farvande har det elendigt. En væsentlig årsag til elendigheden er udledningen af alt for mange næringssalte. Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, det vil være muligt at nå målene for vandmiljøet uden væsentlige stramninger i vilkårene for dansk landbrugs udledninger. Husdyrbrugslovgivningen bør ændres således, at vi ikke risikerer at tilladelser til udvidelse af husdyrbrug om ganske få år skal købes tilbage for skatteydernes penge,” skriver DN i resolutionen. ”I mere end en menneskealder har vi været vidne til, at de indre farvandes levedygtighed er blevet ringere og ringere. Hen på sommeren kan der igen forventes et voldsomt iltsvind med massedød til følge.

Enhver kan se, at der er noget galt, når et farvand som Limfjorden i dag stort set er uden fisk. Traditionelt erhvervsfiskeri med garn findes ikke længere,” hedder det videre i DNs resolution. www.dn.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Havne investerer milliarder De danske havne har siden 2001 investeret

til gavn for samfun-

ikke mindre end 5,4 milliarder kroner i nye

det”.

kajer, bassiner og kraner. Investeringerne har

Havnene er også

været stigende - 1,3 milliarder investeres i

blevet spurgt om, hvil-

år.

ke planer og forventDet viser en rundspørge, som brancheor-

ninger de har til inve-

ganisationen Danske Havne har foretaget

steringer i fremtiden.

blandt sine medlemmer.

Her var svaret, at der

Formand for Danske Havne og borgme-

er planlagt investerin-

ster i Fredericia, Uffe Steiner Jensen, ser tal-

ger for over 8 milliar-

lene som en bekræftelse på havnenes tro

der i den nærmeste

på fremtiden: ”Det viser, at de danske hav-

fremtid. Dertil kom-

ne er parate til at tage udfordringerne på sig.

mer forventninger om

Steiner Jensen. ”Internationale undersøgel-

Store investeringer er nødvendige, for gods-

investeringer på yderligere et tocifret milli-

ser viser, at de danske havne er blandt de

mængderne ventes fordoblet inden for de

ardbeløb i perioden frem til 2025.

mest effektive i verden. De mange nye inve-

næste 20-25 år. Havnene har afgørende

”Investeringerne vil skabe yderligere

betydning for at fremtidens godstransport

effektiviseringer og bedre forhold for trans-

kan afvikles effektivt og økonomisk fornuftigt

portører og havnevirksomheder”, siger Uffe

steringer skal være med til at fastholde den position.”

Kilde:Danske Havne

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kampagne mod højresvingsulykker En ny kampagne sætter fokus på de farlige situationer, der kan opstå mellem cyklister og lastbiler. De tragiske højresvingsulykker skal forebygges og det kræver, at både cyklister og lastbilchauffører bliver mere opmærksomme på hinanden. Cyklisterne skal lære at placere sig, så de ikke risikerer at blive overset.

Kampagnen er blevet til på baggrund af Havarikommissionens rapport om højresvingsulykker, der udkom i oktober 2006. Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dansk Cyklist Forbund står bag kampagnen, som kører fra den 7.- 27. maj 2007. Formålet med kampagnen er at fortælle cyklisterne, hvor de er særligt i fare for at blive overset, når en lastbil skal svinge til højre. Ansvaret ligger hos chaufføren, men cyklisterne kan også selv være med til at forebygge ulykkerne. Fra 2000-2005 er der årligt dræbt omkring 10 cyklister i højresvingsulykker. I 2006 faldt tallet til 6 dræbte og antallet af alvorlige personskader faldt også markant. I 2007 er der indtil maj sket to dødsulykker.

Kampagnen kommer samtidigt med at Færdselssikkerhedskommissionen d. 7. maj vedtager en ny ambitiøs handlingsplan for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken frem til 2012.

Mere info på www.sikkertrafik.dk

Grøn efteruddannelse i ledelse, brugerinddragelse og borgerdialog Sted Skov & Landskab Nødebovej 77a 3480 Fredensborg

I efteråret 2007 tilbyder Skov & Landskab, Københavns Universitet to erhvervstilpassede kurser inden for ledelse og brugerinddragelse

Studieleder

Faglig ledelse af pleje- og vedligeholdelsesopgaver Få styrket dine kompetencer i planlægning og styring af driftsopgaver samt kvalitetsbeskrivelser og driftsoptimering af grønne områder. Kurset starter den 27. august.

Karsten Kring Skov & Landskab kk@life.ku.dk tlf. 3528 1778

Kurserne udbydes som led i Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed TDP. Læs mere om de enkelte kurser og Parkdiplom TDP på www.SL.life.ku.dk > Efteruddannelse > Parkdiplom.

Tilmelding På www.SL.life.ku.dk Tilmeldingsfrist den 29. juni (gælder begge kurser)

Brugerinddragelse og borgerdialog Få indsigt i hvordan du inddrager brugere af grønne områder, hvornår brugerinddragelse og dialog er relevant og få konkrete metoder til at håndtere konflikter. Kurset starter den 10. september.

Læs mere om Parkdiplom TDP på: www.SL.life.ku.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

KTC-årsmøde 7. til 9. september:

KTC og klimaet!

Dagsordnen er global, men det er i kommuner-

Årets virksomhedsudstilling har 32 udstillere,

ne, der skal handles! Derfor sætter KTC fokus på

der alle er klædt på til at diskutere klima og ind-

indsatsen mod klimaforandringer! Det sker, når

sats mod klimaforandringer og så foregår det

KTC holder årsmøde i dagene 7. til 9. september

hele jo i Frederikshavn, hvor de jo nok er klar

i Frederikshavn. Den 8. september er dagen,

med en event som man ikke lige glemmer! Altså

hvor hovedkonferencen finder sted og her bliver

udover de faste som f.eks. Skagen!

Detailleret program udsendes i starten af juni!

aktuelle oplæg og paneldebatter som i samspil med årets virksomhedsudstilling, lægger op til

Sæt kryds i kalenderen nu!

dialog og debat om klimaudfordringen. Konferencier på dagen er journalist Trine Sick.

Ingeniører er blevet mere stressede Hver tredje henvendelse til IDA's (ingeniørforeningen) direkte linie, er fra stressede medlemmer, en stigning fra hver femte for to år siden. I 2005 havde hver femte person i den anden ende af røret problemer med eksempelvis uforklarlig angst, rygsmerter eller koncentrationsbesvær. Året efter var hver tredje henvendelse fra et medlem med stress-symptomer.

Ingeniørforeningen i Danmark peger på et stort tids- og arbejdspres som den største stressfaktor. Men også egne høje forventninger og perfektionisme, der ikke kan opfyldes, spiller ind.

Formanden for Ansatte Ingeniørers Råd, Leif Dyrmose opfordrer derfor virksomhederne til at holde et vågent øje med deres ansattes ve og vel, hvis de vil undgå stå tilbage med langtidssygemeldte medarbejdere. »De menneskelige omkostninger er alt for høje, så kurven skal knækkes. Manglen på ingeniører i rigtig mange brancher og i det offentlige medfører tydeligvis, at der skal løbes hurtigere.

Men hvis konsekvensen er, at flere går ned med flaget, bliver situationen for alvor uholdbar,« siger Leif Dyrmose i en pressemeddelelse.

Det skønnes, at stress og stressrelaterede sygdomme årligt koster det danske samfund op til 10 milliarder kroner.

Kilde: www.ing.dk

Journalist Trine Sick er konferencier ved KTCs årsmøde.

Grønne råd i kommuner er ’win-win’ Alle kommuner bør have et grønt råd, mener den radikale miljøordfører Johs. Poulsen. De grønne råd består af repræsentanter fra kommunen, de grønne organisationer og landbruget - og giver en ’win-win’-situation. En frivillig ordning med lokalt afsæt vil samtidig overflødiggøre indgreb fra Christiansborg.

Med kommunalreformen har kommunerne overtaget en lang række opgaver på miljø- og naturområdet fra amterne. ”Der er ingen tvivl om, at det bliver en stor udfordring for kommunerne. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne diskuterer naturplaner og miljø med de grønne organisationer. Grønne råd kan hjælpe med at skabe den viden omkring miljøet på samme måde, som de gjorde i amterne,” siger Johs. Poulsen, miljøordfører for Det Radikale Venstre.

De grønne råd har med baggrund i deres sammensætning god mulighed for at højne kvaliteten af de lokale initiativer med udvikling og forbedring af naturen, samt beskyttelse af sårbar natur.

Rådene gør det samtidig nemmere for lokale organisationer at komme igennem systemet - og nemmere for kommunalpolitikerne at træffe kompetente beslutninger på miljø- og naturområdet.

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Århus får ny havnefront

Tårnet bliver 130 meter, hvortil kommer en glasoverbygning på 10-12 meter, så den samlede højde bliver 140-142 meter.

Århus Kommune har igangsat udviklingen af de bynære havnearealer i Århus. Etape 1, der omfatter den nuværende Pier 4 – den alleryder-

”Vi har omhyggeligt studeret både de velfungerende nye havne-

ste del af Århus Havn mod nord, består af udvikling af en ny bydel

fronter og de mange, som vi synes, ikke fungerer, og set på, hvordan

på ca. 60.000 kvadratmeter.

vi kan gøre det meget bedre, så vi får Danmarks bedste og mest

Udviklingsprojektet består af både privat og alment boligbyggeri

levende bydel ved havnen i Århus. Området vil derfor både tilbyde

på ca. 40.000 kvadratmeter og erhverv på ca. 20.000 kvadratmeter.

aktiviteter for beboerne og for hele byen. Vi har arbejdet med faste

Der bliver ca. 400 boliger, heraf ca. 100 almene boliger samt ca.

attraktioner som fx havnepromenaden langs nordkanten af området,

300 ejerboliger (heraf ca. 270 lejligheder og 30 rækkehuse).

udsigtscafeer eller en tur op i Skybar på toppen af højhuset. Der vil

Som noget helt nyt har Light*house inddraget eksperter i bymiljø

være plads til fleksible og sæsonbetonede elementer og til mere

med omfattende erfaring fra havnemiljøer i udlandet (Australien,

enkeltstående begivenheder som f.eks. indslag i forbindelse med

New Zealand, USA og Norge) helt fra start for at sikre en levende,

Århus festuge”, siger professor Jan Gehl fra Gehl Architects.

attraktiv og tryg bydel. Både for de mennesker, der bor og arbejder i

Light*house er et konsortium, bestående af Udviklingsselskabet af

bydelen, men også som destination og udflugtsmål for byens befolk-

30.08.2006 og de to almene boligforeninger, Arbejdernes Andels

ning og besøgende. Intentionen er at skabe et trygt nærmiljø, som

Boligforening (AAB) og Boligforeningen Ringgården. Udviklingsselska-

gør op med de traditionelle blokke og i stedet danner små grupper

bet af 30.08.2006 ejes af Keops Development A/S og K/S Frederiks-

af rækkehuse, så beboerne hører til i et mindre fællesskab og kender

bjerg Ejendomme (50 % hver).

naboerne.

Se mere på projektets website på: www.lighthouse-aarhus.com

Kæmpelastbiler:

Mere støj, forurening og alvorligere uheld En ny rapport fra det tyske miljøministerium fjerner alle de fordele,

skulle testes i Danmark. De 60 tons tunge modulvogntog viser sig

som har overbevist politikerne om, at vi også skal forsøge os med

at være en belastning for både miljøet og sikkerheden. Folketinget

60 tons tunge modulvogntog på de danske veje.

har netop givet grønt lys for tre års forsøgsperiode.

Kæmpelastbilerne kører allerede på de svenske veje, så det var lastvogne fra broderlandet, der stillede op, da de nye modulvogntog

Kilde www.ing.dk

kommunale forvaltninger til at være forretningsorienterede virksomheder

OVERBLIK / FOKUS PÅ DET FAGLIGE

”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.

Fokus på det faglige

| fax +45 7020 2087 | www.elbek-vejrup.dk

Vi vil udvikle

Mange af samfundets vigtigste opgaver løses og vedligeholdes i teknisk forvaltning og forsyningerne. Infrastruktur, vand, varme, byggeri, planlægning samt drift af veje og grønne områder – bare for at nævne nogle.

Det kræver overblik, overskud og stor faglig indsigt.

Det sidste har medarbejderne.

Overskuddet får de, når overblikket er der.

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086

Når de mange hundrede medarbejdere i fællesskab skal løse opgaverne, er det nødvendigt med et godt afsæt og sikkerhed for, at prioriteringen er i orden, og at økonomien holdes.

Elbek & Vejrup leverer fagsystemer til styring af økonomi og ressourcer i teknisk forvaltning og forsyning.

Fagsystemer fra Elbek & Vejrup holder teknisk forvaltning og forsyningen i gang.

Charlotte Hylleberg Mortensen Markedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem, og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.

14 TEKNIK & MILJĂ˜ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Besked til kommuner og landmĂŚnd om husdyrgodkendelser

KTC STUDIETUR 2007:

Til MANCHESTER og LIVERPOOL

Miljøministeren erkender, at der er problemer med det miljøgodkendelsessystem til husdyrgodkendelser og skriver i en pressemeddelelse: "Der svirrer lokalt mange kedelige historier om, hvor svÌrt det har vÌret for kommunerne at fü rigtig gang i sagsbehandlingen af de nye husdyrgodkendelser. Det nye IT-ansøgningssystem har ogsü stüet for skud. Jeg har derfor taget initiativ til, at Kommunernes Landsforening, Dansk Landbrug og Miljøministeriet mødes hver anden uge for at samle op pü de seneste meldinger ude fra landet. Initiativet har til formül at sende nogle fÌlles og ensartede, klare svar pü de udfordringer, som kommuner og landmÌnd naturligt oplever i brugen af südant et helt nyt godkendelsessystem.

Det er vÌsentlig, at vi für gang i sagsbehandlingen büde af hensyn til miljøet, men ogsü af hensyn til landmÌndene for at de kan dri-

LĂŚs mere pĂĽ side 49

ve deres erhverv", siger miljøminister Connie Hedegaard (K). kilde: www.mim.dk

Mere end autovĂŚrn www.dansk-auto-vaern.dk

Beton autovĂŚrn

BrorĂŚkvĂŚrk

StĂĽlautovĂŚrn

TraďŹ kvĂŚrn

Beton autovĂŚrn

TrĂŚ autovĂŚrn

PükørselsdÌmper

Eftergivelig autovĂŚrns-ende

EURO-ET

CAT-350

Spengler BSWF

Tertu

TraďŹ kvĂŚrn

TraďŹ kvĂŚrn Spengler BSWF

Mastefundamenter

Portaler

Bestil et konsulentbesøg Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg Grønningen 10 F, 4130 Viby SjÌlland Tlf. 86 82 29 00 ¡ fax 86 82 29 50 Tlf. 48 17 31 42 ¡ fax 48 14 04 42 E-mail: info@dansk-auto-vaern.dk E-mail: viby@dansk-auto-vaern.dk

$ANSK !UTO 6Â?RN ! 3

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15

KTC Portalen er gået i luften KTC har sammenlagt sine 3 hjemmesider på KTC Portalen.

KTC Portalen er samlingssted for foreningens medlemmer og faggrupper og opdaterer samtidig de kendte funktioner fra KTC Viden Center. Dette tidsskrift, Teknik & Miljø, har også sin hjemmeside under den nye KTC Portal.

Der er tale om en helt ny organisering af foreningens hjemmesider, som udover at samle foreningens aktiviteter på en ny platform – og i nyt design, skal give aktører i sektoren

mulighed for en samlet indgang til nyheder, faglig viden og kollegiale netværk.

Det offentlige mangler 300-400 ingeniører Det koster skattekroner, at det offentlige ikke kan tiltrække ingeniører til ledige stillinger. Det mener de offentligt ansatte ingeniører selv. De efterlyser højere løn og bedre seniorordninger.

Som noget nyt, kan også private aktører – ansatte i stat og regioner tegne en brugerprofil. Du fin-

der KTC Portalen på adressen: www.ktc.dk

Nyt Rambøll-kontor på Sjælland Det er langt fra kun hovedstadsområdet, der trækker væksten på Sjælland. De mange opgaver på Sjælland får nu rådgivervirksomheden Rambøll til at åbne endnu et kontor på Sjælland, nemlig i Næstved. Sjælland står som region overfor en spændende tid, hvor der vil ske yderligere erhvervsmæssig vækst.

Kontoret i Næstved bliver blandt andet etableret for at tilbyde

Halvdelen af de offentligt ansatte ingeniører mangler kolleger her

nuværende og potentielle medarbejdere at arbejde uden for København.

og nu på grund af ubesatte ingeniørstillinger. Det fører til dårligere

Med Rambøll-kontorerne i Næstved, Køge og Slagelse er det målet at til-

service, øget brug af eksterne konsulenter og røde tal på kommu-

trække de bedste medarbejdere fra lokalområderne.

nernes budgetter, vurderer ingeniørerne selv.

”Vi oplever i stigende grad, at vores medarbejdere har lyst til at arbejde tæt på, hvor de bor og i smukke omgivelser, og derfor giver det rigtig god

I en undersøgelse, som Ingeniørforeningen har foretaget blandt de

mening for os at etablere kontor i Næstved. Medarbejderne får lokal for-

godt 3.300 offentligt ansatte ingeniører, svarer halvdelen, at der er

ankring i Næstved med mulighed for at deltage i udfordrende projekter

ubesatte ingeniørjob på deres arbejdsplads. Det bliver til i alt 300

lokalt, på Sjælland, i Danmark og internationalt. I praksis betyder det, at en

til 400 ledige stillinger, vurderer IDA.

medarbejder normalt har sin daglige gang på sit lokale kontor, mens medarbejderen i andre perioder eksempelvis kan arbejde på udfordrende

Det fører til dårligere service over for borgerne, mener 87 procent

industri-, byggeri- og hospitalsprojekter i Skandinavien eller ude i verden.

af de kommunalt ansatte ingeniører. En af dem er Preben Mac, der

Det afhænger helt af, hvad medarbejderen er dygtig til og har lyst til,”

er formand for IDA Kommunal og selv ansat i Hvidovre Kommune.

siger direktør Verner Hansen fra Rambølls Region Fyn/Sjælland.

»Sagsbehandlingstiden bliver simpelthen længere, og borgerne får ikke den service, de kan forvente. Vi mangler blandt andet byggesagsfolk hos os, og det betyder længere ventetid for borgere, der for eksempel skal have udbygget parcelhuset eller have lavet ny carport,« siger Preben Mac til Ingeniøren.

Harmonisering af ydelser og services er en integreret del af vores løsninger.

Mange offentligt ansatte ingeniører går på pension i disse år, og strukturreformen har sat skub i afgangen. 34 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de har oplevet, at deres kolleger har søgt væk som konsekvens af reformen, skriver Ingeniøren.

Kilde: www.ing.dk

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

16 TEKNIK & MILJØ I REKRUTTERING

Øget konkurrence om medarbejdere Færre yngre og flere ældre danskere - samt stigende afgang af medarbejdere, der går på pension. Kommunerne får en stor udfordring med at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere i fremtiden. / Af Joel Goodstein

de krav til kommunernes rekrutte-

komme hjem og hente børn, så

ringsindsats. Skal man genindføre tje-

kan vi tilbyde det. Hvis man er god

nestemandssystemet, som professor

til sit arbejde, så har man et fast

Jørgen Grønnegaard Christiansen har

job hos os. Der er stadig en anden

foreslået. Skal man til at servere frugt

tryghed i den offentlige sektor end i

og massage? Eller skal man finde på

den private, men det betyder ikke,

noget helt tredje - eller fjerde?

at vi ikke har travlt,” siger Ole Møl-

Roskilde Kommune, melder ikke

som kom fra tidsbegrænsede pro-

om problemer med at finde

jektansættelser på private tegnestu-

arbejdskraft – indtil videre. At Ros-

er. I øvrigt har der vist sig en tydelig

kilde Kommune ikke er ramt af

tendens til, at de kommunale job

rekrutteringsproblemer på teknik-

på alle niveauer er særligt attraktive

og miljøområdet tilskriver Ole MølFrugt og massage. Det er nogle ste-

ler kommunens beliggenhed i for-

der en del af lokkemaden, når jag-

hold til både hovedstadsområdet

ten går ind på nye kommunale

og det øvrige Sjælland.

medarbejdere. Den tid er for

ler, der bl.a. har ansat arkitekter,

Ole Møller, teknisk direktør i

”Vi ligger geografisk og trafikalt

Teknisk direktør Ole Møller, Roskilde: Kontakt til borgere og politikere er en attraktiv del af jobbet i en kommune.

for kvinder. Roskilde Kommune har ansat et stort antal kvinder de seneste år, så der nu er ved at være kønsbalance i Teknisk Forvalt-

I dag er det ikke arbejdsgiveren,

ning.

længst forbi, hvor alene udsigten til

fantastisk godt som et knudepunkt i

der allernådigst tilbyder et job - det

Ole Møller peger endelig på

et fast - måske livslangt – job kan

forhold til vores opland. Desuden

er ansøgeren, som lige skal overve-

muligheden for at arbejde i et mil-

sikre tilgangen af medarbejdere. I

har kommunen et godt image, så

je, om jobbet overhovedet har

jø, hvor man har kontakt til både

dag er kommunerne ude i den

indtil nu har vi ikke haft store pro-

interesse.

borgere og politiker:.

måske vanskeligste situation

blemer med rekruttering. Men vi

nogensinde, når det gælder om at

begynder at mærke virkningerne af

job skal rumme udvikling, indflydel-

der er ikke noget mere spændende

sikre medarbejdere til de fremtidige

de små ungdomsårgange, og der

se og ansvar. De vil selv,” siger Ole

end at arbejde i en politisk organi-

opgaver. Der er nærmest historisk

er stor medarbejderafgang til pensi-

Møller, som peger på, at kommu-

sation, hvor man både skal levere

lav ledighed og dermed stor kon-

onering. Boomet i byggesektoren

nerne har nogle særlige kvaliteter i

nogle konkrete ydelser til borgerne

kurrence fra det private arbejdsmar-

har også suget mange af de med-

forhold til den private sektor. Og de

og samarbejde med politikerne om

ked. Men også på længere sigt

arbejdere, der ellers ville have søgt

kvaliteter skal man gøre opmærk-

at udvikle kommunen,” siger han.

blinker advarselslamperne...

job hos os. Vi kan stadig få vores

som på, når man søger efter med-

stillinger besat, men der er færre

arbejdere:

Befolkningsudviklingen vil give flere ældre og færre yngre danskere,

kvalificerede ansøgere end tidlige-

og det vil – alt andet lige – stille øge-

re,” siger Ole Møller.

”De unge har nogle klare krav. Et

”Hvis man vil have stabile arbejdstider og vide, at man kan

”Jeg er måske miljøskadet, men

Også brug for humanister Ole Møller er formand for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompeten-

TEKNIK & MILJØ I REKRUTTERING 17

Der bliver rift om medarbejderne i fremtiden.

ce og Organisation. I faggruppen

prioriteret. Hvis vi skal have en dia-

chefernes resultatkontrakter, så det

skal man drøfte kommunernes

log med skolerne om nødvendig-

bliver taget alvorligt, lyder en af

rekrutteringssituation, og i forlæn-

heden af bestemte uddannelser,

hendes overvejelser.

gelse heraf kan det måske blive

står vi os bedst ved at finde andre

aktuelt at indlede et samarbejde

organisationer med samme interes-

gælder det om at fortælle, at områ-

med andre organisationer, bl.a. for

ser, f.eks. entreprenører og rådgi-

det favner bredere end de rent tek-

at sikre uddannelsen af bestemte

vende ingeniører,” siger han.

niske opgaver. Der er også brug for

I Odense Kommune er Lene

medarbejdere, som har humanisti-

Holm kontorchef for Park og Natur.

ske og sociologiske kompetencer.

faggrupper, som der er ved at opstå mangel på.

”Inden for det tekniske område

Selv om der ikke aktuelt er rekrutte-

De opgaver, vi løser, sker jo ikke for

med brancheforeninger og fagfore-

ringsproblemer i hendes område,

teknikkens egen skyld, men for bor-

ninger for at få en dialog med sko-

ser hun en stor fremtidig opgave i

gerne, og derfor er det vigtigt at

ler og læreanstalter. Vi kan se, at

at gøre kommunerne til attraktive

have medarbejdere som udover

der f.eks. mangler vejingeniører, for-

arbejdspladser. Måske skal rekrutte-

nogle tekniske kvalifikationer også

di den uddannelse er blevet ned-

ring ligefrem være et element i

gør sig nogle tanker om hvilket

”Det er oplagt, at vi går sammen

natursyn, man skal udvikle en kommune efter,” siger Lene Holm.

Hvad siger tallene?

Omkring 200.000 medarbejdere ventes at forlade den offentlige sektor inden for de næste 10 år.

Gruppen af danskere i alderen 20-34 år er blevet 16 procent mindre i løbet af de seneste ti år.

Sygefravær, gennemsnit pr medarbejder: I kommuner 11,9 dage pr. år, i staten 8 dage pr. år.

Kun 6 pct. af de 16-19-årige foretrækker et job i det offentlige, mens 47 pct. foretrækker et job i det private erhvervsliv. De resterende har ingen præference.

21 procent af de offentligt ansatte har enten søgt væk eller seriøst overvejet at skifte job. Det viser en undersøgelse blandt 3.700 medlemmer af forbund i FTF.

Der skal også gøres op med for-

Kontorchef Lene Holm, Odense: Rammerne skal gøre det muligt at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen.

ansvarlighed på både kort og langt

dommene om kommunerne som

sigt, at kunne tænke udviklingsori-

stillestående arbejdspladser, der

enteret, have politisk tæft og kunne

ikke kan hamle op med det private

aflæse samfundstendenser,” siger

arbejdsmarked, når det gælder sta-

Lene Holm, som også er formand

tus, dynamik og udviklingsmulighe-

for Kommunale Park og Naturfor-

der. Kommunerne har noget, som

valtere.

mange private virksomheder ikke

Hun mener endvidere, at kom-

har, mener hun, nemlig en mulig-

munerne – herunder hendes egen

hed for at arbejde ”i samfundets

– bør overveje, om deres lønniveau

tjeneste”.

på sigt er attraktivt nok til at kunne

”Når man arbejder i en kommune, arbejder man for en bundlinje, som ikke kun er økonomi, men en

tiltrække tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere. ”Jeg så en overskrift i avisen: De

meget mere varieret størrelse, som

unge vil redde verden, score kas-

handler om borgertilfredshed,

sen og være hjemme klokken halv

18 TEKNIK & MILJØ I REKRUTTERING

fem. Det første kan man langt hen

fortælle gode og sande historier,

ner, der ligger langt fra amtsgårdene

de tekniske chefer nærmer sig pen-

ad vejen få opfyldt i vores kommu-

der viser, at kommunen gør en for-

– og nogle af de kommuner, der i

sionsalderen, og den ældre alders-

ne, men de to sidste kniber det

skel for borgerne,” siger hun.

kraft af et stort areal har brug for

profil er generelt ved at indfinde sig

mange nye medarbejdere til opga-

– også i de tekniske forvaltninger.

verne i det åbne land,” siger hun.

Derfor skal der en langsigtet og

nok lidt mere med…”.

I forhold til fastholdelse af med-

Stadig i et vakuum

Der er også meldinger fra flere

systematisk rekrutterings- og mar-

arbejdere mener Lene Holm, at

I KL er man opmærksom på, at der

man særligt skal være opmærksom

i flere kommuner mangler medar-

kommuner om, at det er vanskeligt

kedsføringsindsats i gang. Det er

på et fænomen som stress og på

bejdere i de tekniske forvaltninger,

at rekruttere og fastholde medarbej-

først og fremmest en udfordring,

at skabe nogle fleksible rammer for

siger Maj Green, vicekontorchef i

dere på byggesags- og vejområdet.

lederne må tage til sig” siger Maj

arbejdet, så medarbejderne kan få

Kontoret for Teknik og Miljø.

Manglen på specifikke kompetencer

Green, som forventer, at KL og

kan ikke løses fra dag til dag, men

kommunerne må i et tættere sam-

menlægningerne er stadig uafklaret.

må ske gradvist med efteruddannel-

arbejde om indsatsen.

Vi har ikke et samlet overblik, men

se af nuværende medarbejdere, fag-

man vil give sin kommune et

det lader til, at mange af amternes

lige netværk og samarbejder over

skarp konkurrence om medarbej-

brand, som der bl.a. arbejdes på

teknik- og miljømedarbejdere har

kommunegrænsen og forsøg på at

dere fra det private arbejdsmarked,

her i Odense. Et brand skal have

søgt til staten eller private virksom-

rekruttere fra gruppen af ledige, bl.a.

og derfor gælder det om at skabe

forankring i virkeligheden. Hvis man

heder, og det efterlader lige nu nog-

akademikere, mener Maj Green.

spændende og udviklende arbejds-

overvejer at søge job, spørger man

le kommuner med personaleman-

nogen, der kender kommunen, om

gel i tilknytning til de nye opgaver.

slags vakuum efter strukturrefor-

kommunerne, som adskiller dem

det er et godt sted. Så opgaven er

Det gælder måske især i kommu-

men, og måske vil problemerne

fra private virksomheder. Det er

løse sig hen ad vejen, når reform-

bl.a. muligheden for at arbejde i et

panikken har lagt sig,” siger hun.

politisk system, hvor mange af ram-

familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. ”Men man skal passe på, hvis

”Situationen efter kommunesam-

”Kommunerne er stadig i et

Men én ting er den aktuelle situ-

Udfordringer for kommunerne - Mange medarbejdere går på pension de kommen de år - Små ungdomsårgange at rekruttere fra - Bedre lønninger hos private arbejdsgivere - Imageproblemer vedr. løn, karrieremuligheder og jobindhold - Politiske initiativer til ”kvalitetsreform” og ”kvalitetsgarantier” i den offentlige service - Udlicitering eller ej?

”Man må forvente en fortsat

pladser og profilere de forhold i

merne for vores hverdagsliv bliver

ation i kølvandet på reformen,

skabt. Man bidrager til beslutninger,

noget andet er den mere langsigte-

som gør en forskel. Og så skal vi

de demografiske udvikling med fle-

være gode til at arbejde med ele-

re ældre og færre yngre danskere.

menter som f.eks. kompetenceud-

Hvordan skal kommunerne tackle

vikling, projektorganisering og

den udfordring?

udviklingsopgaver, som kan bidrage

”Det tekniske område i kommu-

til at profilere kommunerne som et

nerne vil formodentlig også blive

spændende sted at arbejde” lyder

ramt af den ændrede aldersprofil i

et par af forslagene til en kommu-

befolkningen. Vi ved, at mange af

nal profilering fra Maj Green.

TEKNIK & MILJĂ˜ I REKRUTTERING 19

=gdq fg¸_o k† odg am`hod_`i))) Uponor Academy for VVS-branchen er en stor succes i Glostrup, og der Œbnes derfor endnu et Uponor Academy i Hadsund for VA-branchen.

PÂŒ Uponor Academy afholdes seminarer og kurser. Her fÂŒr du optimeret din tekniske tilgang og kompetence gennem en kombination af teoretisk og praktisk undervisning. Kundetilpassede kurser og modulopbyggede kurser er desuden en mulighed. Og som en ekstra service Ă&#x;ytter vi ogsÂŒ gerne undervisningen ud i din virksomhed.

buchs.dk

Uponor Academy klžder dig professionelt pÂŒ til at imÂżdegÂŒ klimaforandringer og fremtidens krav til rÂżrsystemer. www.uponor.dk viser vejen.

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 DK-9560 Hadsund

T F W E

+45 99 52 11 22 +45 98 57 20 22 www.uponor.dk infrastruktur.dk@uponor.com

20 TEKNIK & MILJØ I REKRUTTERING

Nye metoder kaprer medarbejdere Thisted Kommune har brugt nye metoder for at få tilstrækkeligt med medarbejdere. Det er ikke nok at annoncere, man skal være opsøgende, siger den tekniske direktør.

besat. Det drejer sig om ingeniører,

nogen ansøgninger til en ledig

biologer, agronomer og HK’ere.

ingeniørstilling. Vi inviterede de

”Ikke alle de nyansatte har de

nyuddannede ingeniører til Thisted

spidskompetencer, som amtets

for at vise dem forvaltningen og for-

medarbejdere havde, men jeg for-

tælle om vores opgaver, og hvordan

venter, at vi nok skal få dem klædt

vi arbejder. Ud af de seks ingeniører,

på til at løse opgaverne,” siger Tor-

som besøgte os, søgte de fem på

ben Juul-Olsen.

stillingen, og en af dem fik den så. Vi har ligeledes indgået aftale med en

/ Af Joel Goodstein

Både tiltrække og fastholde

ingeniørstuderende, som skal lave

Til besættelse af ingeniørjob har

en del af sit afsluttende speciale i

kommunen nu indledt et samarbej-

vores miljøafdeling, og vi har i vores

Teknisk direktør Torben Juul-Olsen, Thisted, har taget nye metoder i brug for at kapre medarbejdere.

de med Aalborg Universitet for at få

kvalitetsmål bl.a. sagt, at vi årligt skal

direkte kontakt til nyuddannede

have mindst to specialestuderende

ingeniører. Og det har allerede

hos os,” fortæller Torben Juul-Olsen,

sted Kommune, som skulle overta-

administrative medarbejdere, og

givet resultat.

som mener, at jobmarkedet fremo-

ge en række teknik- og miljøopga-

den store rekrutteringsopgave har

ver fra Viborg Amt. Ud af sytten stil-

gjort det nødvendigt for kommu-

linger havde kun fem af amtets

nen at gå nye veje for at få fat på

medarbejdere ønsket at følge med

medarbejdere med de rette kvalifi-

til den nye Thisted Kommune.

kationer.

Den 31. december 2006, dagen før kommunalreformen trådte i kraft, manglede der 12 medarbejdere hos teknisk forvaltning i Thi-

Udover de 12 ubesatte stillinger til

”Vi arrangerede en besigtigelses-

de opgaver, som kom fra amtet,

tur for interesserede ansøgere, som

måtte teknisk direktør Torben Juul-

blev kørt rundt i bus en lørdag

Olsen også sige farvel til ti af sine

eftermiddag. Der deltog 20-25 per-

hidtidige medarbejdere, som valgte

soner, som blev vist rundt i en del

at takke af i forbindelse med kom-

af kommunen, både for at se på

munesammenlægningen.

naturen, de kommunale anlæg og

”I alt skulle vi udskifte 20-25

nogle af vore mange bomulighe-

procent af medarbejderne i forvalt-

der” fortæller Torben Juul-Olsen.

ningen i forbindelse med kommu-

Efter turen og pressens omtale

nalreformen,” fortæller Torben Juul-

af den kom der 230 ansøgere til

Olsen. Til daglig er han chef for 87

de tolv stillinger, som alle nu er

”Vi kontaktede Aalborg Universitet efter, at der ikke var kommet

ver kræver, at man som kommunal arbejdsgiver er proaktiv.

Hvad kan tiltrække og fastholde medarbejdere?

- Job med personlig og faglig udvikling - Kommuner med de rigtige værdier - Karrieremuligheder - Højere løn - Efteruddannelse - Hensyn til familien – ”det hele liv”.

- Seniorpolitik - Personalepleje: Sundhedsordninger m.m.

TEKNIK & MILJØ I REKRUTTERING 21

Thisted fik bid! Seks ingeniører var på besigtigelse i Forvaltningen, femsøgte det ledige job og een fik jobbet!

”Vi har lært, at traditionel annoncering ikke er nok, hvis man vil have

nalepleje er vigtige elementer. ”Vi har ansat medarbejdere, som

lige ansatte, når man tager højde

hjemmefra med opkobling til kom-

for, at privatansatte typisk selv beta-

munens it-systemer.

tilstrækkeligt med kvalificerede

tidligere har været i private rådgiv-

ler frokostpausen og også bidrager

ansøgere. Det er nødvendigt at pro-

ningsfirmaer, og de siger, at opgaver-

mere til deres pension.

filere sig og være med i nye spænd-

ne i kommunen er lige så spænd-

”Vi skal have skudt hul i myten

ende projekter, som f.eks. Ӂben

ende som i deres tidligere job, så

om de store lønforskelle, for den er

land” med Skov- og Naturstyrelsen

jeg mener, kommunerne har meget

ikke så stor, men det er en anden

På ét punkt kan Torben Juul-

og Realdanias ”Landsbyer og Land-

at byde på i konkurrencen med det

ting, vi skal blive bedre til at fortæl-

Olsen dog ikke tilbyde sine medar-

distrikter”,” siger han.

private arbejdsmarked. Men det skal

le,” siger han.

bejdere helt optimale vilkår. Efter at

Men én ting er at tiltrække nye

jo fortælles,” siger han.

For at skabe mere fleksible

medarbejdere. En anden er at fast-

Torben Juul-Olsen vurderer i

arbejdsforhold for bl.a. medarbej-

holde dem. Her mener Torben Juul-

øvrigt, at det er så som så med løn-

dere med børn, er der ved at blive

Olsen, at både jobindhold og perso-

forskellen mellem private og offent-

indført mulighed for at arbejde

”Vi ved, at der er behov for at kunne arbejde hjemmefra ind imellem, og målet er, at alle medarbejdere får mulighed for det,” siger han.

forvaltningen er flyttet til Hurup, er der ingen kantine: ”Vi skal selv have madpakker med,” lyder det med beklagelse.

RenoSam er sammenslutningen af 35 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer i Danmark og på Færøerne.

HALVDAGSEMINAR OM HARMONISERING INDEN FOR RENOVATION

Hvordan er kravene til harmonisering? Hvilke ordninger skal harmoniseres?

TID 18. juni 2007 kl. 12.00 - 15.30 :: STED Danva, Danmarksvej 26, 8660 Skanderborg PRIS 900 kr. medlemmer/1.2oo kr. ikke medlemmer TILMELDING den 5. juni til jn@renosam.dk Læs mere om seminaret på www.renosam.dk

RenoSam :: Vesterbrogade 24, 2 sal tv. :: DK-1620 København V :: Tlf: +45 46 75 66 61 :: Fax: +45 46 75 64 82 :: renosam@renosam.dk

22 TEKNIK & MILJØ I REKRUTTERING

Dyrk kvinderne!

Teknik- og miljøforvaltningerne har gode muligheder for fortsat at tiltrække dygtige medarbejdere, men det kræver, at de får ansvar og plads til udvikling, siger konsulent Lars Lundgaard.

dere. Han peger i den forbindelse på to store udfordringer for den fremtidige rekruttering til kommunerne: Geografisk mobilitet og kønsroller. ”Familien har typisk højeste prioritet, og det jo dejligt, men det er en reel problematik, når det gælder om at besætte job i udkantsområ-

/ Af Joel Goodstein

derne. Højt uddannede er ofte gift med højt uddannede, og hvis der ikke er attraktive job til begge ægtefæller, kan det være svært at få

Når kommuner skal finde de bed-

dem til at flytte til et andet sted i

ste kandidater til lederjob, bruger

landet,” siger han. Derfor må

de ofte et konsulentfirma. Et af

særligt udkantskommuner være

dem er Lundgaard Konsulenterne,

forberedt på den øgede konkurren-

og her siger direktør Lars Lundga-

ce om medarbejderne. Det er her

ard om den fremtidige rekruttering

ansøgerfelterne i forvejen er de

til kommunerne:

mindste, og hvor det er sværest at

”Man må skelne mellem ledere og menige medarbejdere, når man taler om rekruttering. Det er ikke

skaffe de rigtige job til to ægtefælLars Lundgaard er ikke i tvivl – kvinderne skal lokkes mere på banen!

ler.

Også de klassiske kønsroller

mit indtryk, at der er problemer

sætter en stopper for mange talent-

te og talentpleje de 25-30-årige

Talenter skal plejes

med at rekruttere ledere til de tek-

fulde lederemner blandt kvinderne,

kvindelige medarbejdere. Selv om

Lars Lundgaard er dog ikke så

niske forvaltninger – indtil videre.

mener Lars Lundgaard:

tendensen ikke er så tydelig endnu,

bekymret for rekrutteringen til tek-

kan der opstå problemer med

nik- og miljøsektoren som f.eks. til social- og sundhedssektoren.

Chefjob er normalt så attraktive, at

”Der bliver uddannet mange

der altid er et fornuftigt antal

dygtige kvindelige lederemner,

rekruttering også på chefniveau,

ansøgere”.

men mange kvinder vælger at for-

hvis man ikke får opdyrket alle de

”De tekniske forvaltninger er

Lars Lundgaard vurderer, at

blive menige medarbejdere, fordi

talentfulde medarbejdere, man har,

spændende arbejdspladser med

rekrutteringsproblemerne i første

det passer bedst med familielivet.

og det kræver, at man får lokket

meningsfyldte opgaver, og det vil

omgang vil kunne mærkes, når der

Derfor er der en kæmpe udfordring

kvinderne mere på banen, end de

altid tiltrække holdningsstærke,

skal rekrutteres menige medarbej-

for de tekniske chefer i at headhun-

er i dag,” siger han.

begavede medarbejdere, som ger-

TEKNIK & MILJĂ˜ I REKRUTTERING 23

Markedsføring skal kommunerne synlige og attraktive for de unge – sÌrligt kvinderne.

ne vil arbejde med f.eks. miljø og

opgaver i en projektorganiseret

viser, at de fleste unge er tiltrukket af

ve ved med at kunne tiltrĂŚkke til-

byudvikling,� siger han. Fordi med-

struktur.

en karriere i den private sektor.

strĂŚkkeligt mange af de unge, som

arbejderne i de tekniske forvaltnin-

�De tekniske chefer har gode

�Der venter kommunerne en

er under uddannelse og pĂĽ vej ind

ger typisk er de bedst uddannede i

muligheder for at løsne op for de

meget stor markedsføringsindsats i

pü arbejdsmarkedet,� siger Lars

en kommune, kan man ogsĂĽ

stive hierarkier og pĂĽ den mĂĽde til-

de kommende ĂĽr, hvis man skal bli-

Lundgaard.

uddelegere meget ansvar og løse

trÌkke og udvikle medarbejdere, som vil arbejde selvstÌndigt og tage ansvar, og det skal man markedsføre sig pü,� siger Lars Lundgaard.

Han mener ikke, at regeringens

SĂĽdan tiltrĂŚkkes og fastholdes medarbejdere:

�kvalitetsreform� vil vÌre en hÌmsko for de tekniske forvaltningers rekruttering. De tekniske forvaltninger har i mange ür arbejdet med kvalitetssikring, og kvalitetsreformen er i langt højere grad rettet mod pleje, sundhed og undervisning, lyder

- Skabe kommunalt image, som skal synliggøres,

hans vurdering.

Alt i alt er Lars Lundgaard �relativt

f.eks. som innovations-

fortrøstningsfuld�, nür det gÌlder de

kommune

tekniske forvaltningers mulighed for

- VÌre attraktiv arbejds plads med synlige vÌrdier og plads til dygtiggørelse

mende ür. �Men det afhÌnger af, hvor dygtige de tekniske chefer er til at skabe

ledelseshierarkier – opga-

moderne arbejdspladser med plads

ver skal løses i netvÌrk og

til at udvikle medarbejdernes talen-

projektorganisering

ter,� siger han.

+OM PĂ? '2!4)3 SEMINAR s %FFEKTIV BYGGEPROCES OG KORTERE BYGGETID s -ERE PRODUKTIVITET OG FÂ?RRE PROBLEMER s 3TÂ’RRE OVERBLIK OG BEDRE BESLUTNINGER ,Â?S MERE OG TILMELD DIG PĂ? VS BYGGECENTRUM DK

Den offentlige sektor lever under

kernen i medarbejdernes

konstant mediebevĂĽgenhed, typisk

identitet

omkring enkeltsager, og det er med Kilde: Lars Lundgaard

VI SER BYGGESTYRING MED

at rekruttere medarbejdere de kom-

- Pas pĂĽ med topstyring og

- Respekt om faglighed –

.OGLE SER BYGGEROD

til at skÌrpe kravene til plejen af kommunernes image. Undersøgelser

,AUTRUPVANG " "ALLERUP 4ELEFON

24 TEKNIK & MILJØ I REKRUTTERING

Velkommen i herreværelset!

Antallet af kvindelige tekniske direktører er beskedent – vi har det på fornemmelsen! Hvor mange er det egentligt der er og ……. hvorfor er der ikke flere ?

ner udgør ca. 7,5 %. Men det er

potentielt rekrutteringsgrundlag.

ikke tal, der overrasker de kvindeli-

Men rollemodellerne mangler:

ge tekniske direktører som vi har talt med!

”Det spiller ind, at kun få kvinder søger disse stillinger, bl.a. fordi der er så få rollemodeller og fordi stil-

Vanetænkning og rollemodeller

lingerne er vanskelige at bestride,

De traditionelle tekniske opgaver

rollemønstret er stadig sådan, at

som på AC-området har været

kvinder påtager sig det største

varetaget af mandlige ingeniører og

ansvar på hjemmefronten, og har

arkitekter har haft afgørende betyd-

svært ved at overlade ansvaret til

Teknisk direktør og kvinde synes

ning for, at ledelsen på området

mændene, selv om de måtte være

ikke at være to størrelser, der hæn-

har været og i dag bliver varetaget

parate til at tage det. Opdragelsen

ger sammen. Den konklusion kan

af mænd. Men opgaverne og

og det vi har set hjemme er svært

man hurtigt komme frem til, hvis

uddannelsesmønstret har ændret

at sætte sig ud over. Jobbet skal

man kigger på hvor mange kvinde-

sig over årene og der er mange

give mulighed for og plads til et pri-

lige tekniske direktører der faktisk

kvindelige ac`ere på teknik- og mil-

vatliv ved siden af - men det håber

bemærkningen: ”Du ser da ikke

er i kommunerne. Antallet er 6 ud

jøområdet. Men rekrutteringen til

og tror jeg, at fremtidens ledere af

specielt teknisk ud!”

af en bestand på 98 kommuner.

lederjobbene er ikke fulgt med.

begge køn vil kræve” siger Birgit

/ Af redaktør Michael Nørgaard

Og det giver en procentandel på

Om årsagerne siger teknisk

mens man har mindre børn. Køns-

Herslund.

Også teknisk direktør Trine

Teknisk direktør Trine Holmberg, Gentofte.

De kvindelige tekniske direktører er måske heller ikke så udpræget tekniske, for der synes at være en

kvindelige tekniske direktører i sam-

direktør Birgit Herslund, Greve

me størrelsesorden.

Kommune: ”Der er i meget stor

Holmberg, Gentofte, understreger

overvægt af DJØF`ere blandt dem

udstrækning tale om vanetænkning

vanetænkningen – både hos dem

der er. Det antyder, at de kvinder

kommunalreformen. KTC – Kom-

hos dem der ansætter toplederne.

der ansøger og dem der ansætter:

der har været med til at bryde

munalteknisk Chefforening – havde

Blandt politikerne er teknik- og mil-

”Jeg tror folk typisk forestiller sig, at

mandsdominansen, i en

før kommunalreformen ca. 9 %

jøområdet totalt domineret af

en teknisk direktør er en mand og

udstrækning kommer i spil på

kvindelige medlemmer.

mænd og det spiller absolut ind,

når det i en udtrækning gælder

andre kvalifikationer og kompeten-

når ansættelsesudvalgene træffer

både dem, der ansætter, og også

cer end de traditionelle tekniske.

medlemskreds også en række

deres beslutning. Så ansvaret ligger

de potentielle ansøgere, så er

ledere lige under direktørniveau,

også hos politikerne.”

Og billedet var det samme før

Efter reformen omfatter KTCs

DJØF`er og direktør Iben Koch,

resultatet næsten givet. Da jeg blev

Rudersdal Kommune, er ikke over-

Birgit Herslund påpeger, at der

præsenteret for kommunalbestyrel-

rasket over status. ”Vi kommer ikke

centandelen af kvinder i denne

er mange kvinder ansat på teknik-

sen som den nye tekniske direktør i

udenom, at teknik- og miljøområ-

topledergruppe på små 200 perso-

og miljøområdet og dermed et

kommunen, kom en politiker med

det traditionelt har været et fagom-

men dette ændrer ikke ved, at pro-

TEKNIK & MILJØ I REKRUTTERING 25

Kvinder kan godt svinge taktstokken i teknisk forvaltning – men kun få gør det!

råde domineret af mænd. Der er

Ifølge avisen.dk siger ligestillings-

og sektorer er en nødvendighed for at løse opgaverne bedst muligt.

stærke traditioner tilbage til tiderne,

forsker Karen Sjørup fra Center for

hvor forvaltningschefen var stadsin-

Ligestillingsforskning, Roskilde Uni-

Og teknisk direktør Helle Søe-

geniør eller kommuneingeniør. Og

versitetscenter, at bymiljøet meget

berg, Herlev er på linie: ”Det er ikke

man skulle både være mand og

vel kan ændre udseende.

så enkelt som blomster! Min erfaring

ingeniør for at få jobbet. Sammen-

Det betyder noget for de fleste

som leder er, at grupper fungerer

holdt med at der generelt er få

kvinder, at omgivelserne er pæne,

bedst, hvis der er en tilnærmelsesvis

kvindelige topchefer, så er det ikke

så bymiljømæssigt vil vi se mange

ligelig fordeling af de to køn i en

overraskende, at vi ikke er længere

flere blomster og farver i stedet for

gruppe eller en direktion. Og en

fremme på teknik- og miljøområ-

det mere kolde og stålagtige, vurde-

godt fungerende gruppe leverer alt

det”, siger Iben Koch.

rer forskeren ifølge avisen.dk. Udta-

andet lige samlet det bedste resul-

lelsen er møntet på kvindelige kom-

tat,” konstaterer Helle Søeberg.

Flere blomster…..?

Hvordan kan kvindelige topledere

munaldirektører, men alligevel….. ”Jeg bliver altså meget træt, når

Iben Koch: "Nej, flere blomster vil ikke være resultatet. ”Jeg tror

på teknik- og miljøområdet gøre en

jeg hører, at nogen mener, at vores

først og fremmest, at vi kan gøre en

forskel?

bidrag er flere blomster!” siger tek-

forskel ved, at de lederteams vi

nisk direktør Trine Holmberg. ”Jeg

indgår i, fungerer bedre, når begge

mener generelt, at det er en fordel

køn er repræsenteret. Det er min

for organisationer og for sektoren

erfaring i mange sammenhænge,

somheder og Park&Vej-virksomhe-

som helhed, at der er en mangfol-

at vi har brug for det mix. Vi bidra-

der - her generaliserer jeg virkelig

dighed af forskellige typer af ledere,

ger på forskellig vis. Hvis vi skal

meget - er mere rå, mindre

der agerer som de mennesker de

generalisere, er det måske noget

omsorgsfulde og mere ensporede.

er. Men der er naturligvis store indi-

med, at vi som kvinder ofte har

viduelle forskellige indenfor hvert

fokus på dialogen og måske er lidt

Netværk skaber vejen

køn. Hvis jeg skal pege på noget, vil

mere åbne og uhøjtidelige omkring

Vejen skal banes for flere kvindelige

jeg sige, at jeg alt andet lige opfat-

magtstrukturer og positioner.

ledere – det er de fire teknisk

ter det som, at kvindelige chefer

Direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune.

Birgit Herslund sætter tingene

Teknisk direktør Helle Søeberg, Herlev Kommune.

direktører vi har talt med ikke i tvivl

generelt er meget ’nede på jorden’,

lidt på spidsen: ”Det er godt for

direkte og ikke højtidelige omkring

området med en kønsmæssig

deres roller – ikke at det modsatte

mangfoldighed på topchefniveau,

april udsendt en undersøgelse, der

gælder alle mænd. Og det tror jeg

som vi jo har blandt medarbejder-

viser at kvindelige ingeniører vurde-

er godt i en tid, hvor samarbejde

ne. De rene mandearbejdspladser,

rer, at det er de faglige kvalifikatio-

på kryds og tværs af organisationer

som vi kender fra Forsyningsvirk-

ner der fremmer deres karriere og

om.

IDA – Ingeniørforeningen – har i

26 TEKNIK & MILJØ I REKRUTTERING

Stillingsopslag appellerer til mænd!

Forklaringerne på hvorfor der ikke er flere kvindelige direktører på teknik- og miljøområdet er mange.

Stillingsopslagene er en af dem.

kvinder får lukkede spørgsmål – ja/nej

de ikke har orienteret sig imod den type jobs

spørgsmål, mens mænd i større udstrækning

og de kan mangle den nødvendige selvtillid

får åbne spørgsmål, der inviterer til at man

til at slå igennem, vurderer Susan Münster.

kan folde sig ud. Og det understøtter ulighe-

Susan Münsters tilfælde skete ud fra et ønske

markedsføre sig selv.”

om en bedre balance mellem arbejdsliv og

Men der er nybrud og Susan Münster ser -

/ Af redaktør Michael Nørgaard

Og så er der selvfølgelig fravalget, som i

den, da mænd har lettere ved at sælge og

om ikke en tendens - så et antal eksempler Kvinde og to tidligere ansættelser som tek-

på, at de kommunale ansættelsesudvalg ger-

nisk direktør giver konsulent Susan Münster,

ne vil se kvinder i det udvalg af kandidater

Mercuri Urval, et godt afsæt for at kunne vur-

som de præsenteres for. Og det er et udtryk

dere de mekanismer og barrierer, der har

for en øget bevidsthed om, at kønnet har en

betydning for, at antallet af kvindelige tekni-

betydning.

privatliv. Det er ikke tilfredsstillende at arbejde altid.

ske direktører er så beskedent som det er. nisk direktør i en kommune, simpelthen fordi

Teknisk Forvaltning er andet end teknik!

arbejdsmængden blev for stor og ikke levne-

Kvinders tilgang til jobbet er en anden end

de tid og overskud til andre ting.

mænds og derfor har det ifølge Susan

Susan Münster fravalgte selv jobbet som tek-

Münster betydning hvilken profil ansættelses-

Opslag er for kedelige!

stedet ønsker, når man vælger direktør,

”Da jeg fik øje på jobbet som teknisk direktør

”Mænd er nok i større udstrækning resultato-

i Rødovre Kommune og besluttede at søge

rienterede og hvis målet er resultater her og

det, så skilte opslaget sig ud i mængden med

nu, så falder valget i større udstrækning på en

billeder og visioner for arbejdet som tiltalte

mand. Kvinder er til processer og de tager tid

mig som kvinde,” fortæller Susan Münster.

og den tålmodighed har ansættelsesstederne

”Men det generelle billede er, at direktørop-

ikke altid.”

Facts om Susan Münster:

slag udfærdiges, så de ikke appellerer til kvinder. De skrives i stor udstrækning af mænd til

Kompetencer og fravalg!

Uddannet bygningsingeniør og tidligere

mænd. Man skriver til nogen man kender i

Der kan også være en række individuelle for-

ansættelser som stabschef i det fælleskom-

forvejen. Faktisk er der undersøgelser, der

klaringer på, at antallet af kvindelige tekniske

munale affaldsselskab VEGA, teknisk chef i

viser, at kønnet også har betydning for hvor-

direktører er så beskedent: De har måske

Lejre kommune og Rødovre kommune. I dag

dan en ansættelsessamtale forløber. F.eks. at

ikke kompetencerne, fordi de grundlæggen-

konsulent i Mercuri Urval.

når de netværker, så er det med

kendskab til ansøgerne. Det er vig-

andre kvinder.

tigt at deltage i ledernetværk og

Dette er i modsætning til mandlige ingeniørledere som lægger stor

ikke nødvendigvis kun inden for teknik- og miljøområdet.”

Uddannelserne er også vigtige fordi, kvinderne generelt gerne vil l føle sig velkvalificerede og her-

ter. Direktør Iben Koch siger: ”Jeg tror, at der er flere kvindelige ledere på vej af den enkle årsag, at vi

under veluddannede i forhold til de

generelt ansætter flere kvinder på

job som de søger, og de derfor vil

teknik- og miljøområdet. Det er jo

påpeger, at førlederuddannnelse ,

søge flere lederstillinger, hvis de

ikke længere et særsyn at se en

hvor der bl.a. sættes fokus på, hvad

også faktisk er udannede som

kvindelig spildevandsingeniør eller

bekræfter vigtigheden af at have de

ledelse og magt egentlig er, kan

ledere på et førlederkursus, påpe-

vejingeniør. Det er så vores opgave

rigtige netværk:

bidrage til at kvinderne får jobbene

ger Helle Søeberg

at hjælpe dem på vej til lederjob-

vægt på, at deres netværk kan hjælpe deres karriere.

Teknisk direktør Birgit Herslund

”Kvinder skal være mere aktive

Teknisk direktør Helle Søeberg

og give et godt grundlag for at age-

Flere peger på, at det er vigtigt,

bet.” Trine Holmberg er enig, men

deltagere i netværk - da rigtigt

re som topchef i en politisk ledet

at være målrettet i forhold til at

understreger at man selvfølgelig

mange job besættes via personligt

organisation.

opmuntre potentielle lederkandida-

altid i det konkrete tilfælde skal

TEKNIK & MILJØ I REKRUTTERING 27

Spot de kvindelige ledertalenter!

Birgit Herslund fortæller, at hun

Gør en forskel som kvinde – spot de kvindelige ledertalenter og hjælp dem videre!

Det er et af budskaberne fra Birgit Herslund.

Og den med flere blomster og

ud over opmærksomhed på resulta-

smukkere byer tror Birgit Herslund

ter, har haft meget opmærksomhed

heller ikke på: ”Jeg mener ikke, at

på kollegers og medarbejderes triv-

jeg har gjort en forskel på de fysi-

sel, også i privatsfæren. ”Det giver

ske resultater af TFs arbejde ude i

tillid, selvtillid og glæde er min erfa-

virkeligheden. Det er ledelse, med-

ring. Nogle mænd mestrer ikke "det

arbejderudvikling, trivsel og god

Teknisk direktør Birgit Herslund,

hele menneske", men de yngre

borgerbetjening, jeg har i fokus, og

Greve Kommune, har i mange år

mandlige ledere er generelt godt på

hvor jeg bevidst bruger også mine

været kvinde i den mandeverden

vej - måske med inspiration fra den

feminine sider”.

som teknik- og miljøområdet har

nye far-rolle, som de selv prøver”,

været. Først som kontorchef i KLs

vurderer Birgit Herslund.

kontor for teknik og miljø, derefter

Teknisk direktør Birgit Herslund, Greve Kommune.

-mna

kontorchef i Miljøministeriet og siden 1995 som teknisk direktør i

ledere, når de har været bedst

Greve. Og bevidstheden om det at

egnende og jeg har arbejdet syste-

være kvinde i en mandeverden har

matisk med at spotte de kvindelige

været høj hele vejen.

ledertalenter i min egen organisati-

”Jeg er sikker på, at jeg har gjort

on og givet dem uddannelse,

en forskel som kvindelig leder, og

træning og coaching for at få

medarbejdere og chefer har

nogen af dem til at søge lederstil-

bekræftet mig i det og jeg har

linger”. Desuden har Birgit Herslund

været rollemodel for andre kvinder

fungeret som coach og mentor for

med ambitioner,” fortæller Birgit

en yngre kvindelig teknisk chef og

Herslund. ”Jeg har ansat kvindelige

også selv haft stor glæde af det.

Vi leverer økonomi- og ressourcestyring, der skaber overblik.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

28 TEKNIK & MILJØ I TRANSPORT

Bustransport - de nye regioner og kommunerne Kommunalreformen har med virkning for kommunerne - med et slag medført ændrede økonomiske og administrative vilkår for den offentlige busdrift i Danmark. / Af Jens Mogensen, Nordjyllands Trafikselskab, Jan Øhlenschlæger, Aalborg Kommune og Jørgen Birk, COWI.

des alle udgifter til lokal bustrans-

ventes at være driftsklar på Sjæl-

destinationer uden for dette områ-

port indenfor kommunen samt

land og Lolland/Falster i 2008 og

de. Disse systemer forventes at

udgifter til fælleskommunale ruter,

vest for Storebælt i 2009. Dette

køre uændret i en årrække, men

der ikke har regional status. Udgif-

system vil for rejsende, der benyt-

med nødvendig tilpasning af takst-

ter til regionale ruter dækkes af

ter flere typer offentlige transport-

strukturen senest ved overgang til

regionen.

midler betyde, at der kun skal bru-

Rejsekortet.

Foruden økonomisk decentrali-

ges én rejsehjemmel. Vest for Sto-

sering af den kollektive bustrans-

rebælt er Nordjyllands Trafikselskab

Realtidsinformation til brugerne

port er vejnettet nu delt mellem

og det tidligere Vejle amts Trafiksel-

Der er både i Danmark og i vore

stat og kommuner.

skab tilsluttet Rejsekortet.

nabolande gennemført undersøgel-

Den nye ansvarsfordeling, med

Flere af de gamle trafikselskaber

ser, der klarlægger værdien af

kommunernes øgede bidrag til

har i en årrække haft elektroniske

driftsmæssig realtidsinformation til

bustransport, vil formentlig med-

billetsystemer, der dækkede selska-

brugere og hvad brugere af de

føre større krav i trafikselskabernes

bets geografiske område, med

offentlige transportsystemer opfat-

bestyrelser (hvor kommunerne har

mulighed for at udstede billetter til

ter som god service.

flertal) om kvalitet og effektivitet Situationen for den offentlige bus-

ved anlæg og drift af den kollektive

drift før og efter kommunalrefor-

trafik.

men har både ligheder og forskelle.

Effektivisering af anlæg og drift

De lovmæssige rammer fremgår af

er derfor en nødvendighed, hvis

lov nr. 582, Lov om trafikselskaber

den offentlige bustransport skal

dateret 24. juni 2005.

fungere mindst ligeså godt og

Efter nedlæggelse af amterne har hvert regionsråd etableret et

effektivt som hidtil - gerne bedre.

Pålidelige data om rejsemønstre

eller flere trafikselskaber i regionen

og kørsel er en forudsætning for

for koordinering af bl.a. den offent-

god planlægning og korrekt ind-

lige bustransport mellem regionens

tægtsfordeling.

kommuner og naboregioner. Trafikindtægter fra salg af kort og billetter

Initiativer for bedre transportløsninger

m.v., samt et tilskud fra de delta-

Elektroniske billetsystemer

gende kommuner og regioner. De

I Danmark er implementering af

enkelte kommuner afholder såle-

Rejsekortet i fuld gang. Systemet

selskaberne finansieres gennem

AVL systemet leverer realtidsdata om de enkelte bussers GPS position.

TEKNIK & MILJØ I TRANSPORT 29

Efter kommunalreformen er den offentlige bustransport direkte underlagt kommunerne.

Det brugerne sætter størst pris

alle busserne i regionen.

Der er tilkoblet flere systemer til

på, er vished for at busser og tog afgår til tiden, at vente- og køretider

PubTrans databasen, herunder:

til næste stop vises og at rejsetiden

•

•

•

lagre realtidsdata og distribuere dis•

Disse systemer udveksler indbyrdes

tavler, perron- og stoppesteds-

plan- og realtidsdata via PubTrans

skilte - VMS

databasen.

Trafikledelsessystem for over-

AVL systemet bruger køreplan-

vågning af trafikafviklingen - TL

data i busserne og leverer realtids-

Web-server, www.busser.nu, for

data til databasen om de enkelte

brugerinformationer via inter-

bussers GPS position ved hjælp af

udvalgte signalanlæg - TSP

nettet

trådløs GPRS kommunikation. I

Database for historiske plan- og

bussen kan chaufføren fx se, om

Dynamisk busallokeringssystem

•

Skiltesystem for informations-

Busprioritering for busser ved

ring af busser - AVL

Nutidens teknik åbner en lang

se data som information via over-

Automatic Vehicle Location System for styring og monite-

er så kort som mulig. række muligheder for at indsamle,

•

•

sigtstavler på stationer, bustermina-

for busterminalen i Aalborg -

realtidsdata for udarbejdelse af

bussen er rettidig, foran eller forsin-

ler, stoppestedstavler, hjemmesider

DACT

driftsstatistikker mmm.

ket i forhold til køreplanen.

Signalprioritering for busser sker

og mobiltelefoner. Realtidsinformation kan også benyttes til driftstek-

på grundlag af definerede kriterier

niske formål, fx at give prioritet i lys-

for aktuel forsinkelse, busrute, uge-

regulerede kryds til forsinkede bus-

dag og tid på dagen. Bussen anmo-

ser eller til dynamisk allokering af

der om prioritering før passage af

busser til bestemte påstignings- og

et lysreguleret kryds. Hvis oven-

afsætningsperroner på en buster-

nævnte betingelser er opfyldt, kan

minal.

signalanlæggets styreapparat - i muligt omfang - forlænge en grøn-

Region nord er godt på vej

periode eller afkorte en rød-periode

Det er besluttet, at Nordjyllands

i bussens kørselsretning.

DACT systemet bruger busser-

Trafikselskab vil indføre Rejsekortet.

Det ventes ifølge den gældende

nes realtidsdata for ankomst og

tidsplan at finde sted i 2009.

leverer information om perronallokering til databasen. Systemet væl-

Desuden har Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab - med

ger - på baggrund af et defineret

støtte fra EU's 5. rammeprogram,

regelsæt - perron for ankommende

VIVALDI under CIVITAS - etableret

busser.

Skiltesystemet bruger realtidsda-

et bustelematik system.

ta for information til chauffører og

Systemet er opbygget omkring en central database - PubTrans, der indeholder køreplaninformation for

Brugerne sætter størst pris på, at vente- og køretider til næste stop vises og selvfølgelig at rejsetiden er så kort som mulig.

passagerer om bussers ankomstog afgangstider samt perrontilde-

30 TEKNIK & MILJØ I TRANSPORT

ling. Informationen vises på infor-

ser og tog i Danmark og i vore

mationstavler, perron- og stop-

nabolande er www.rejseplanen.dk.

pestedsskilte.

Et vigtigt indlæg ved konferen-

kan dermed øge vores viden om

cen er en præsentation af det sam-

trafikken. Se www.its-danmark.dk

lede bustelematik system med en

for yderligere information.

kørende demo-bus,

både trafikselskabet og busentre-

Aalborg er udstillingsvindue til verden

prenører adgang til at følge trafikaf-

I dagene 18.-20. juni 2007 afhol-

udnytter IT og anden ny teknologi

sikre en bedre og mere sikker tra-

viklingen. Kommunikationen med

des en verdenskongres - ITS 07 - i

til at overvåge og styre trafik eller til

fikafvikling, med samtidigt fokus på

PubTrans databasen sker via inter-

Aalborg, hvor temaet er Intelligente

at informere trafikanter og brugere.

rettidig og fyldestgørende informati-

nettet.

Transport Systemer.

ITS anvendes til at opsamle data og

on til trafikanterne.

Med trafikledelsessystemet har

ITS omfatter systemer, der

ITS vil i fremtiden - i højere grad end nu - blive implementeret for at

For Aalborg-området har trafik-

Realtidsdata vises på trafikselskabets hjemmeside

portalen www.aalborg-trafikinfo.dk

www.busser.nu. Brugere har såle-

været i drift i mange år.

Det seneste tiltag, hvor trafikin-

des mulighed for at følge trafikafvik-

formation fra flere parter for både

lingen i regionen.

bus, tog, metro, bil og cykeltrans-

Plan- og realtidsdata lagres i en database for historiske data. Disse

port integreres er

data udgør et værdifuldt grundlag

www.trafikken.dk/hovedstaden.

Alle initiativer der er med til at

for at udarbejde driftsstatistikker mm., som grundlag for bl.a. den

fremme transport og -sikkerhed

fremtidige køreplanlægning. Buste-

samt øge realtidsbaseret brugerin-

lematik systemet er et fuldskala

formation til glæde for alle hilses

projekt, der har fungeret i regionen

derfor særdeles velkommen.

siden begyndelsen af 2004.

Projektet er gennemført - i tæt samarbejde med Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), nu Movia - af Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab med rådgivning fra COWI vedrørende strategi og systemarkitektur, kravspecifikation, EU-udbud, test og projektsparring.

Et efterhånden velkendt redskab til planlægning af rejser med bus-

Realtidsinformation til brugerne er en mulig del af et veludviklet bussystem.

Danmarks foretrukne vandrådgiver

www.niras.dk

Netop nu renoverer vi fx de 14 km lange Thorsbroledninger efter “No-dig” metoden, så vi kan sikre, at de 750.000 borgere i 8 omegnskommuner og København forsynes med frisk grundvand mange år fremover.

32 TEKNIK & MILJØ I TRANSPORT

Femern Bælt forbindelsen

– hvad er status? fensee den 20. februar 2007 i Ber-

ring af landanlæg på dansk side

og driftsselskab (som Øresundsbro

lin, hvor mange havde en fornem-

kan løbe op i ca. 5 mia. kr., mens

Konsortiet) der optager et lån med

melse af, at der kunne komme en

opgradering af landanlæggene på

statsgarantier på 50 pct. til hvert af

klar tysk melding på, hvorvidt man

tysk side er anslået at løbe op i ca.

de to lande. Når anlægsfasen efter

ville broen eller ikke. Men det skete

7 mia. kr. På dansk side vedrører

6-8 år er tilvejebragt, betales broen

ikke. I stedet fik mødet en afslut-

opgradering af landanlæggene pri-

tilbage af brugerne gennem de vel-

ning, hvor det fra den tyske trans-

mært jernbanen, der skal elektrifi-

kendte brotakster. Ifølge de seneste

portminister Wolfgang Tiefensee

ceres på hele strækningen Ring-

trafikprognoser med en forudsat

lød, at broen ikke havde topprioritet

sted-Rødby Havn samt etablering af

realrente på 3,5 pct., vil en Femern

i Tyskland, at danskerne generelt

2 spor på den nuværende enspo-

Bælt forbindelse have en tilbagebe-

var mere interesserede i broen end

rede strækning mellem Vording-

talingstid på ca. 25 år, hvilket er

tyskerne og sidst men ikke mindst,

borg og Rødby Havn. Endvidere

betydeligt bedre end både Store-

at der i Tyskland var udarbejdet et

skal der ses nærmere på forholde-

bæltsforbindelsen og Øresundsfor-

nyt forslag til finansiering og bolden

ne på Masnedsundbroen og Stor-

bindelsen der før anlægsfasen ope-

nu ligger på den danske banehalv-

strømsbroen. På tysk side drejer

rerede med en tilbagebetalingstid

del. Fra dansk side lød det fra trans-

det sig om etablering af 2 spor på

på henholdsvis 30 og 35 år. Pga.

portminister Flemming Hansen, at

store dele af strækningen Lübeck-

den store efterfølgende realiserede

tyskerne nu for første gang troede

Puttgarden samt elektrificering. Her-

trafikvækst på Storebæltsforbindel-

på de udarbejdede trafikprognoser

til kommer, at en 4 sporet motorvej

sen på ikke mindre end 130 pct. i

som grundlag for økonomien i bro-

skal føres helt op til Puttgarden.

2005 og på Øresundsforbindelsen

Fonden Femern Bælt Forum og

en, at man var kommet et skridt

Der mangler fortsat ca. 30 km.

på ikke mindre end 60 pct. i 2005,

chefkonsulent Brian Gardner Mogensen,

nærmere en regeringsaftale og at

Landanlæggene forventes at skulle

vil disse forbindelser formentlig få

Grontmij | Carl Bro

man nu på dansk side vil drøfte det

skattefinansieres over de to landes

en reduceret tilbagebetalingstid,

foreliggende finansieringsforslag fra

respektive finanslove.

forudsat trafikvæksten holder og

Efter mere end 10 år med mange undersøgelser og politiske møder er der endnu ikke indgået en regeringsaftale mellem Danmark og Tyskland om en fast Femern Bælt forbindelse. Tyskland er fortsat bremseklods for det store anlægsprojekt. Men hvorfor tøver man i Tyskland?

/ Af projektleder Heidi Kure Borre,

Tyskland.

Statsgarantimodellen, som er blevet anvendt som finansierings-

En regeringsaftale om en fast

man ikke vælger at reducere i brotaksterne i stedet.

Femern Bælt forbindelse mellem

Økonomien i broen

model ved både Storebæltsforbin-

den danske og tyske regering lader

Femern Bælt forbindelsens kyst til

delsen og Øresundsforbindelsen,

det nye tyske finansieringsforslag,

fortsat vente på sig, selvom der

kyst forbindelse er anslået til at

har været det danske udspil under

kan der kun gisnes om, da de to

med jævne mellemrum i årenes

koste ca. 30 mia. kr. og er foreslået

hele den langvarige optakt til en

ministre har valgt ikke at delagtig-

løb har været gjort tilløb hertil.

finansieret ved ”statsgarantimodel-

regeringsaftale. Modellen bygger i

gøre offentligheden i det eksakte

Senest på ministermødet mellem

len”. Ved siden af kyst-kyst forbin-

al sin enkelhed på, at der etableres

indhold. Tyskland har dog altid

Flemming Hansen og Wolfgang Tie-

delsen er det anslået, at opgrade-

et bi-nationalt dansk-tysk bygherre-

været om end særdeles skeptiske

Hvad der konkret er indholdet i

TEKNIK & MILJØ I TRANSPORT 33

Det forventes, at Tyskland og Danmark holder møde om milliardprojektet i slutningen af maj.

over for statsgarantimodellen pri-

af de tyske landanlæg, men deri-

Rostock-Gedser mener man lige-

infrastrukturmæssige forbindelseslini-

mært ud fra en tankegang om, at

mod brugerne.

frem, at færgeruten med en bro vil

er i øst og vestlig retning, mere end i

være lukningstruet.

nord sydlig retning. Mange tyske

der af principielle årsager, bør indgå en eller anden form for privat kapi-

Holdninger i Tyskland

tal i projektet. I det tyske regerings-

Det er et faktum, at tyskerne gene-

Mecklenburg-Vorpommern herun-

heder m.v. er optaget af markederne

program foreslås en fast Femern

relt set aldrig har været så ”forel-

der ikke mindst bystyret i Rostock

i Central- og Østeuropa - ikke mindst

Bælt forbindelse organiseret som

skede” i en fast Femern Bælt for-

særligt optaget af Rostock Havns

markederne i Polen og Tjekkiet. Her-

et OPP (offentligt-privat-partner-

bindelse som danskerne. Det er

udviklingsmuligheder som havn.

til kommer naturligvis de ”gamle” for-

skab) projekt. Måske indeholder

primært delstaten Schleswig-Hol-

Konkret drejer det sig om, at man

bindelseslinier mellem Tyskland og

det tyske finansieringsforslag, at

stein og metropolen Hamburg, der

ønsker at udvikle Rostock Havn til

det øvrige Vesteuropa – Frankrig,

Danmark skal påtage sig en større

er ”motorer” i argumentationen for

en fremtidig stor hub med en

Benelux-landene samt de sydeuro-

del af garantien end de 50 pct. på

at bygge en bro til Danmark. Her er

vanddybde, der kan tage de helt

pæiske lande.

kyst-kyst forbindelsen. Et andet for-

man optaget af forbindelseslinierne

store containerskibe ikke mindst fra

hold er finansieringen af de tyske

mellem det europæiske kontinent

Rusland. Et såkaldt trafikalt øster-

dagen i Tyskland er regeringspartier-

landanlæg, som med al tydelighed

og Skandinavien og relationerne

søknudepunkt med omladefacilite-

ne med CDU og SPD i udgangs-

volder problemer for Tyskland, som

mellem nordtyskerne i Schleswig-

ter mellem vandvej, vej og jernba-

punktet for en Fast Femern Bælt for-

lige nu er i gang med infrastruktur

Holstein og Danmark samt ikke

ne. Ønsket underbygges af en fak-

bindelse. Partiet FDP er også officielt

investeringsplan, hvor alle delstater

mindst Sverige er gode.

tuelt voldsomt stigende container-

tilhænger af, at der bygges en bro til

trafik i Østersøen.

Danmark, mens miljøpartiet De

i Tyskland har alenlange ønskelister

I delstaten Mecklenburg-Vor-

til diverse infrastrukturprojekter. I

pommern er man indædte mod-

det spil er en fast Femern Bælt for-

standere af en Femern Bælt forbin-

bindelse kun et projekt blandt

delse primært pga. af forestillinger

mange, hvorfor konkurrencen mel-

om, at en fast Femern Bælt forbin-

lem delstaterne om at få del i inve-

delse som konsekvens vil medføre

steringsmidler til infrastrukturprojek-

tab af færge- eller færgerelaterede

ter formentlig er hård.

arbejdspladser hos Scandlines i

Måske indeholder det tyske

Rostock. Der er ca. 2500 arbejds-

finansieringsforslag, at landan-

pladser i direkte og indirekte tilknyt-

læggene på tysk side lægges ind i

ning til Scandlines. Opfattelsen er,

kyst-kyst forbindelsen og tilbagebe-

at færgeruterne Rostock-Gedser og

tales over brotaksterne, hvilket

Rostock-Trelleborg som en konse-

betyder, at de tyske skatteborgere

kvens af en Femern Bælt forbindel-

ikke skal finansiere opgraderingen

se vil blive alvorligt svækket. For

Endvidere er politikerne i

I det øvrige Tyskland tyder meget på at fokus primært er på trafikale og

beslutningstagere, erhvervsvirksom-

Ser man på partierne i Forbunds-

grønne og PDS er modstandere af en bro. Da CDU og SPD alene har et

Vores løsninger fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

34 TEKNIK & MILJØ I TRANSPORT

Visualisering af broens landanlæg.

I Danmark er der ikke ændringer

meget stort komfortabelt flertal i For-

skal også nævnes, at foruden at

bundsdagen, skulle der i udgangs-

Wolfgang Tiefensee er transportmini-

i opbakningen til en Femern Bælt

til nu brugt ikke færre end 1/4 mia.

punktet ikke være politiske proble-

ster er han også udviklingsminister

forbindelse, som forsat støttes af

kr. til eksterne analyser af forskellige

mer. Men så forenklet kan det allige-

for delstaterne i det gamle DDR, hvil-

regeringspartierne og Socialdemo-

forhold – fx økonomi, trafikprogno-

vel ikke stilles op. For internt i rege-

ket betyder, at han også har ansvaret

kraterne, hvilket i sig selv udgør et

ser, fysisk udformning, landanlæg,

ringspartierne er der delte opfattel-

for at skabe udvikling i disse områ-

meget stort parlamentarisk flertal.

påvirkning af natur og miljø m.v.

ser. De personer som er valgt til For-

der. Og i Mecklenburg-Vorpommern

bundsdagen i delstaten Mecklen-

anses en Femern Bælt forbindelse

burg-Vorpommern, hvilket bl.a. tæller

og har været det længe. Der er ind-

Hertil skal lægges de ressourcer, som henholdsvis den danske og

for at skabe det modsatte af udvik-

Medens vi venter på en regeringsaftale

de to nøglepersoner, forbundskan-

ling. Sidst men ikke mindst er der

Medens vi venter på en regerings-

centraladministrationer, samt de

sler Angela Merkel samt transportmi-

noget der tyder på, at det igang-

aftale om en Femern Bælt forbin-

ressourcer som organisationer og

nister Wolfgang Tiefensee, tager

værende salg af Scandlines spiller en

delse kan det konstateres, at pro-

myndigheder på begge sider af

naturligvis specielle hensyn til deres

rolle for beslutningen om en Femern

jektet er det mest gennemanalyse-

Femern Bælt har brugt på mere

politiske baglande i delstaten. Det

Bælt forbindelse.

rede infrastrukturprojekt til dato –

lokal- og regionaløkonomiske ana-

tyske stat har brugt i de respektive

lyser af Femern Bælt forhold og fremtidige effekter af en fast Femern Bælt forbindelse - fx på erhverv, arbejdsmarked/beskæftigelse, turisme, bosætning m.v. Dette overstiger langt den økonomi og de ressourcer, der blev brugt i forbindelse med de analytiske forarbejder til henholdsvis Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Umiddelbart vil det også være vanskeligt at finde flere analysetilgange, med mindre man er svært kreativ.

Næste milepæl i den lange beslutningsproces forventes at være et nyt ministermøde mellem Flemming Hansen og Wolfgang TieDet tredje store danske broprojekt – måske på vej.

fensee forhåbentlig i foråret 2007!

Viden der bringer mennesker videre

Havne binder mennesker og handel sammen på tværs af verdenshavene.

Rambøll projekterer for øjeblikket: Krydstogtterminal i København, havneudvidelse og tørdok i Skagen, færgeleje i Hirtshals, kajrenovering på Langelinie i København, molehoveder i Frederikshavn, udvidelser i Aalborg og Aalbæk havne, udvikling af Sydhavnen i Vordingborg, bolværker i Vejle havn, marina i Handbjerg, VVM for Thyborøn og Århus havne, dybtvandsindtag på Enstedværket, tørbulk kaj i Halmstad, containerkaj i Wallhamn, udbygning af Skandiahamnen i Göteborg, greenfield containerhavn i Qeqertarsuaq i Grønland, fiskerihavn i Libyen, greenfield multipurpose industrihavn på Sri Lanka, industrihavn på Zanzibar, Karaikal Port i Indien, Chennai Port i Indien, Ennore Port i Indien---

Knowhow om havne www.ramboll.dk

36 TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M.

Gør din kommune grønnere!

De danske kommuner kan hente inspiration i Sverige til større brug af prydplanter i parker og på grønne områder.

gerne med henblik på om muligt at

Ved brug af nøgletal i en ben-

overføre erfaringerne til en dansk

chmarking situation er det væsent-

sammenhæng.

ligt at der er sammenlignelighed

Projektets formål var dermed at

RESUME:

mellem de værdier og de enheder

undersøge om Enköpings brug af

som undersøges. Udgangspunktet

Den svenske kommune,

prydplanter kan bruges som inspi-

var derfor at finde kommuner i

Enköping er kendt for sin

ration for kommuner og andre

Danmark som har samme størrelse

bemærkelsesværdige brug af

offentlige forvaltninger i Danmark.

og indbyggertal som Enköping og

prydplanter og især stauder,

studerende, KVLKøbenhavns Universitet

Det var ikke et mål med opgaven

hvor demografi, geografi og organi-

men er det realistisk for dan-

Thomas B. Randrup, Professor, KVL,

at give konkrete svar på hvordan

seringen af den grønne sektor lig-

ske kommunale parkforvaltnin-

Skov & Landskab, Københavns Universitet

erfaringerne fra Enköping kan over-

ner Enköpings. Og ikke mindst skul-

ger at lade sig inspirere og lave

føres.

le de danske kommuner bruge

noget tilsvarende? En opgave

prydplanter i et omfang og en kvali-

udarbejdet på Skov & Land-

/ Af Christian Philip Kjøller, Landskabsarkitekt-

Projektets metode

tet som tåler sammenligning med

skab har sammenlignet park-

Enköping Kommune nær Stock-

Via udregning af centrale nøgletal

Enköping Kommune. Desuden

forvaltningen i Enköping med

holm betragtes sammen med en

er der foretaget en sammenligning

skulle det være muligt at skaffe

otte danske kommuners brug

række andre svenske kommuner

af Enköping kommune og dens

eller beregne arealmæssige og

af prydplanter. Via denne sam-

som et af de bedste eksempler på

brug af prydplanter med tilsvarende

økonomiske nøgletal for kommu-

menligning anvises et potentia-

en kommune hvor det er lykkedes

kommuner i Danmark.

nernes brug af prydplanter.

le for at danske kommuner

For at skaffe et repræsentativt

kan satse mere på brugen af

der på en effektiv måde. I Enköping

meget få nøgletalsundersøgelser

udvalg af danske kommuner blev

stauder og sommerblomster,

bliver stauderne især brugt i for-

som beskæftiger sig med offentlige

tre personer fra det faglige miljø

end tilfældet er i dag.

hold til publikums oplevelse men

grønne områder i Danmark. De til-

interviewede. De tre var daværen-

også på en måde som effektivise-

gængelige undersøgelser holder sig

de formand for Kommunale Park-

rer driften og dermed bliver drifts-

generelt på et overordnet plan og

og Naturforvaltere, Peter Bjørno

udgifterne holdt på et acceptabelt

beskæftiger sig ikke med specifikke

Jensen, tidligere koordinator for

niveau.

plantningstyper som nærværende

Kommunale Park- og Naturforval-

mening har størst erfaring med

projekt. Et andet gennemgående

tere’s sommerblomstkonkurrence

stauder og sommerblomster. Inter-

Projektets formål

træk i undersøgelserne er, at der er

Rikke Kroier, samt Jane Schul eks-

viewene resulterede i en liste med

Formålet med dette projekt var at

mange forbehold i forhold til de

tern lektor i Planteanvendelse ved

14 kommuner.

undersøge brugen af prydplanter i

enkelte nøgletal og at det er svært at

KVLSkov & Landskab. De tre blev

Enköping, herunder især økonomi-

bruge dem til at sammenligne for-

spurgt om at nævne de danske

blev kontaktet og 8 kommuner

en i driften af prydplanteplantnin-

holdene i de forskellige forvaltninger.

kommuner som efter deres

kom med i selve undersøgelsen.

at bruge prydplanter og især stau-

I de sidste 10 år er der foretaget

Kommunernes parkforvaltninger

TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M. 37

Nogle af de kommuner som ikke

deltage af andre årsager.

deltog, var ikke sammenlignelige

For at få de relevante oplysnin-

Målet var at få oplysninger om

blomsterbede- og kummer samt

antal indbyggere i kommunen, det

staude- og rosenbede. Desuden

med Enköping. Andre kommuner

ger fra de 8 kommuner blev der

samlede parkareal- og budget, og

blev kommunerne bedt om en

havde ikke registreringer af de rele-

udarbejdet et kort spørgeskema

desuden at få oplysninger om

beskrivelse af parkforvaltningens

vante oplysninger eller kunne ikke

som blev udsendt til kommunerne.

antal, areal og budget for sommer-

organisering, herunder om plejen

L;BAECC;D J?B

=6K: D< A6C9H@67

'%%,

IB7=;BI; (/#)' 7K=KIJ (&&-

8[iª] h[ji ijªhij[ kZij_bb_d] \eh \W]\eba _dZ[d \eh ^Wl[" fWha e] bWdZiaWX KZij_bb_d][d ÅdZ[h ij[Z f I[bWdZ_W ¸ @[hdX`[h]] hZ[d" 9$7$ Eb[i[dil[`" IbW][bi[

LLL#=A*#9@

6 GG6 C < ¢ G: G/ :Wdia[ 7db©]i]Whjd[h[ È Iael e] BWdZiaWX È CWia_db[l[hWdZªh[hd[ FWha e] L[` È :Wdia FbWdj[iaeb[[`[h\eh[d_d]

38 TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M.

af prydplanter bliver udført af kom-

nisk Forvaltning. Parkforvaltningen

munens egne folk eller om den bli-

er en selvstændig afdeling i

ver udliciteret. Efter at svarene på

Enköping kommune mens den

spørgeskemaet kom ind blev der

oftest ligger i en fælles vej- og park-

stillet opklarende og uddybende

forvaltning i de danske kommuner.

spørgsmål til kommunerne. De ind-

Den gartneriske pleje bliver udført

komne tal blev behandlet og de

af Enköpins parkkontors egne

blev opstillet som nøgletal, dog var

ansatte, mens den i de danske

de indkomne oplysninger for som-

kommuner ofte bliver udført af en

merblomsterkummer så usikre og

selvstændig kommunal driftsafde-

hvilende på så forskellige forudsæt-

ling efter bestiller-udfører modellen.

ninger at en sammenligning ikke gav mening.

Det lå udenfor opgavens mulig-

Størrelsesmæssigt ligger de danske kommuner mellem 20.000 og 200.000 indbyggere hvor Enköping

heder og tidsramme at opstille spe-

kommune har omkring 40.000 ind-

cifikke faglige definitioner. For at en

byggere. Undersøgelsen viser at

benchmarkingundersøgelse er

parkarealet per indbygger i de 8

brugbar er det nødvendigt at de

danske kommuner varierer mellem

sammenlignede talværdier stam-

3m2 til 50m2. Den store spredning

mer fra sammenlignelige produkter.

kan forklares med historiske og

Det vil i undersøgelsens sammen-

geografiske forhold i de enkelte

hæng sige at staudebede skulle

byer, men også at der i faget ikke

have den samme definition i de

findes en entydig definition af et

forskellige kommuner og at der

parkareal. Enköpings parkareal på

skulle indgå sammenlignelige tal i

27m2 per indbygger ligger forholds-

deres driftsbudget. Selve kvaliteten

vis tæt på gennemsnittet for de

af produktet, staudebedet, er ikke

medvirkende danske kommuner,

medtaget i denne undersøgelse.

som er på 21m2.

Parkbudgettet i de danske kom-

Resultater

muner varierer mellem 174 kr og

I Enköping kommune er parkfor-

396 kr. per indbygger med et gen-

valtningen ligesom hos de fleste

nemsnit på 274 kr. I Enköping er

danske kommuner en del af Tek-

parkbudgettet på 175 kr. hvilket er

TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M. 39

Tabel: Nøgletal: Sammenligning af parkbudgetter og udlagte bede m.m. i et gennemsnit af danske kommuner og den svenske by Enköping.

Gns. Danske kommuner

Enköbing

Parkbudgettet (drift) i forhold til indbyggertal

274 kr /indbygger (174 kr til 396 kr)

175 kr /indbygger

Parkbudgettet (drift) i forhold til parkarealet

29 kr / m2 (4,80 til 85 kr)

6,50 kr. / m2

Staudebede i samlet andel af ’blomster’

65 %

98 %

Sommerblomstbede i samlet andel af ’blomster’

18 %

2%

Rosenbede i samlet andel af ’blomster’

17 %

Indarbejdet i staudebede

Prydplanter per indbygger

0,06 m2 (0,03 til 0,12 m2)

0,5 m2

Andel af prydplanter af det samlede parkareal

0,7 %. (0,1 % til 1,9 %)

1,9 %

Prydplantebudget / indbygger

9,50 kr. / indbygger (3 til 18 kr / indbygger)

31,50 kr. / indbygger

Prydplantebudget (drift) i forhold til det samlede parkbudget

3,5 % (1 % til 7 %)

18 %

Driftsbudget for sommerblomstbede

450 kr. / m2 (300 til 600 kr / m2)

500 kr/ m2

Driftsbudget for staudebede

90 kr. / m2 (40 til 173 kr / m2)

43 kr / m2

Driftsbudget for rosenbede

86 kr. / m (66 til 176 kr / m )

Indarbejdet i staudebede

2

2

sammenligneligt med de laveste

kommuner angiver at arbejde med

højeste andel og betydelig højere

budgettet for sommerblomstbede

budgetter i de danske kommuner.

alle tre typer bede, dog har enkelte

end det danske gennemsnit.

ligger omkring 500 kroner per m2 i

Hvis parkbudgettet fordeles på

kun to typer af bede. I Enköping er

parkarealet i kommunerne ses en

98 % af bedarealet stauder mens

foreligger der mere eller mindre

varierer driftsbudgettet for sommer-

noget større spredning med bud-

de resterende 2 % er sommer-

komplette oplysninger om drifts-

blomstbede mellem 300 og 600

getter varierende fra 4,80 kr. per

blomster. For de danske kommu-

budgettet for prydplanterne. Hvis

kroner per m2 med et gennemsnit

m til 85 kr. per m . Der er en ten-

ner er den gennemsnitlige forde-

budgettet for prydplanter betragtes

på 450 kroner per m2. I Enköping

dens til at kommuner med et lavt

ling af bedarealet 65 % staudebe-

i forhold til indbyggertallet ligger de

er driftsbudgettet for staudebede

parkareal per indbygger har et højt

de, 18 % sommerblomstbede og

danske kommuner mellem 3 og

43 kroner per m2, mens gennem-

parkbudget per parkareal, hvilket

17 % rosenbede.

18 kroner per indbygger med et

snittet i de danske kommuner er

gennemsnit på 9,50 kroner.

90 kroner per m2, varierende mel-

2

2

For de danske kommuner ligger

ikke er overraskende når der er

For 5 af de danske kommuner

Enköping. I de danske kommuner

omtrent det samme parkbudget

tallene for arealet prydplanter per

Enköping ligger noget højere med

lem 40 og 173 kroner per m2. For

per indbygger i kommunerne. Gen-

indbygger mellem 0,03 og 0,12 m2

et budget for prydplanter på 31,50

rosenbede er driftsbudgettet i de

nemsnittet for de danske kommu-

per indbygger med et gennemsnit

kroner per indbygger. I de danske

danske kommuner på 86 kroner

ner er 29 kr. per m2 mens

på 0,06 m2. Arealet af prydplanter

kommuner udgør budgettet for

per m2 og dermed på niveau med

2

Enköping ligger på 6,50 kr. per m .

er markant højere i Enköping hvor

prydplanter mellem 1 % og 7 % af

budgettet for stauder. Budgetterne

Tallene viser at Enköpings park-

der er 0,5 m2 prydplanter per ind-

det samlede parkbudget med et

varierer mellem 66 kroner og 176

forvaltning på det generelle niveau

bygger. Hvis man betragter hvor

gennemsnit på 3,5 %, hvorimod

kroner. Enköping har som nævnt

ligner de danske kommuner kom-

stor del af parkarealet der udgøres

driften af prydplanter udgør 18 %

ikke deciderede rosenbede.

munen sammenlignes med, dog

af prydplanter er forskellen stadig

af det samlede budget i Enköping.

således at Enköpings budget ligger

tydelig om end ikke så markant. I

Dvs. at 5 gange så stor en del af

Tallene viser at parkforvaltningen i

i den lave ende.

de danske kommuner udgør pryd-

det samlede budget går til pryd-

Enköping har næsten 100 kr. min-

planterne mellem 0,1 % og 1,9 %

planter i Enköping i forhold til de

dre per indbygger end den gen-

sante forskelle når tallene for pryd-

af det samlede parkareal med et

danske kommuner, hvilket dog skal

nemsnitlige danske kommune. Tal-

panter gennemgås. Prydplanter er

gennemsnit på 0,7 %. Der er en

sammenlignes med at der er 10

lene viser også at der i Enköbing

som nævnt i denne undersøgelse

tydelig sammenhæng mellem de

gange så stort areal prydplanter per

prioriterers at anvende 10 gange så

sommerblomster, stauder og roser i

danske kommuner, der har en stor

indbygger i Enköping.

mange prydplanter, målt per areal-

bede. Enköping har sommer-

andel prydplanter af parkarealet og

blomst- og staudebede men ikke

at de opgiver et forholdsvis lille

terne for de forskellige typer pryd-

danske forvaltning. Dette opnår de

deciderede rosenbede. Hvor der er

parkareal per indbygger. I Enköping

planter ses det at der ikke er nogen

ved at have et næsten halvt så

brugt roser i Enköpings parker er

kommune optager prydplanterne

væsentlig forskel på budgettet for

stort driftsbudget per m2 staude-

de indarbejdet i staudebede eller

1,9 % af parkarealet på højde med

sommerblomster mellem Enköping

bed, som man har i de danske

buskplantninger. De fleste danske

de danske kommuner med den

og de danske kommuner. Drifts-

kommuner.

Der viser sig derimod interes-

Når man kigger på driftsbudget-

enhed, som i den gennemsnitlige

40 TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M.

der ligger bag resultaterne. Er de et

bruge ca. 20 % af parkbudgettet på

uklart om det vil være hensigts-

parkbudgettet (18%) bruges til

resultat af den bevidste parkpolitik i

drift af prydplanter, at prydplanter

mæssigt at realisere potentialet i

prydplanter i Enköping kan det

Enköping eller den måde parkfor-

optager ca. 2 % af arealet i kom-

alle sammenhænge, ligesom

antages at øvrige opgaver i forvalt-

valtningen er organiseret på? Skyl-

munernes parker og at der er 0,5

potentialet både kan realiseres i

ningen af byens parker og grønne

des resultaterne de gartneriske

kvadratmeter prydplanter per ind-

kvaliteten i plantningerne som i

områder får en forholdsmæssigt

medarbejdere og styringen af deres

bygger i kommunen. Det er dog

mængden af dem.

lavere del af budgettet. Tallene kan

arbejdsopgaver? Skal forklaringen

antyde at den store budgetandel

findes i et bevidst design af parker

for prydplanter er fulgt af et lavere

og grønne områder som tager hen-

serviceniveau for resten af parkfor-

syn til den fremtidige drift og i en

valtningen, men er nok snarere et

planteanvendelse som respekterer

Enköping er kendt for sine parker. I de sidste 20 år har

udtryk for at parkforvaltningen i

de biologiske forudsætninger som

byens stadsgartner, Stefan Matsson, arbejdet med at udvik-

Enköping prioriterer parkforvalt-

ligger i plantematerialet og brugen

le byens parkforvaltning. Byen har en formuleret parkvision

ningsopgaven meget hårdt, og at

af dem på en konstruktiv måde?

Når så forholdsvis stor en del af

synlighed af prydplanter er et effek-

Spørgsmålet er dog om ikke

og markedsfører sig som en ’park- og trädgårdsstad’. Arbejdet i byens parkforvaltning har også ført til udviklingen af

danske kommuner kan lade sig

de såkaldte fickparker. Fickparkerne er små rumligt afgræn-

Hvis erfaringerne fra Enköping

inspirere af Enköbing? Vi mener at

sede områder i byrummet eller i større parker, og er karak-

skal bruges konstruktivt vil det være

inspirationen kan sættes på en kort

teriserede ved frodig beplantning af prydplanter og et mini-

interessant at have en nærmere

formel; 20 : 2 : 0,5. Det bør være

mum af græs. Fickparkerne er strategisk placeret i byrum-

undersøgelse af de forudsætninger

realistisk for danske kommuner at

met og anvendes til kortere eller længere ophold.

tivt middel.

I kommunen lægges der vægt på at bruge planter som giver oplevelser gennem hele året, og i designet af parker-

10 års erfaring betyder, at vi kan integrere vores fagsystemer i alle centrale systemer.

ne tages der hensyn til en forholdsvis nem langsigtet vedligeholdelse. Brugen af sommerblomster begrænses til udvalgte steder med mange mennesker da de betragtes som et forholdsvis dyrt element. Enköpings planteanvendelse er bl.a. inspireret af Piet Oudolfs tanker.

Der kan læses mere om Enköpings parker på kommunens hjemmeside, www.enkoping.se/parker.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M. 41

Ny topledelse i Krüger A/S fremmet til direktør for VWS’s aktiviteter i

Leif Bentsen - ny direktør for Krüger’s danske division

Nord- og Sydamerika samt Australien.

Ole Røsdahl, direktør for Krügers danske divi-

Krügers nye administrerende direktør er Terry

sion, skal også ud og repræsentere Krügers

Mah, 42 år, der i løbet af de seneste 10 år

teknologier og værdier i udlandet og hans

har gjort international karriere indenfor

position overtages derfor per 1. juli 2007 af

Krüger. Først som direktør for selskabet

Leif Bentsen, 45 år. Leif Bentsen er allerede

Krüger Inc. i USA, der i dag er et succesfuldt

et velkendt ansigt i branchen, idet han gen-

firma. Siden blev Terry bestyrelsesformand

nem en årrække har været chef for Krügers

for Krügers svenske søsterselskab Hydrotech,

afløbsaktiviteter i Danmark. Leif er uddannet

der er specialiseret i produktionen af skive-

bygningsingeniør og kom til Krüger i 1991

og tromlefiltre. Terry kommer senest fra en

som projektleder efter at have været fem år i

position som Executive Vice President i

afløbskontoret hos Stadsingeniørens Direkto-

Krüger A/S med ansvar for selskabets aktivi-

rat i Københavns kommune. Leif arbejdede

teter i Sverige, Holland og Belgien. Det var

på det danske marked op gennem

Som et led i den stadigt stigende internatio-

bl.a. Terry, der var ansvarlig for opkøb og inte-

1990’erne og havde derefter nogle år med

nalisering af Krüger A/S og moderselskabet

grering af Krügers nye selskab i Sverige: VA-

international projekter, hvorefter han vendte

Veolia Water Solutions & Technologies (VWS)

Ingenjörerna, der består af 45 medarbejdere

tilbage til det danske marked som afdelings-

er Krügers administrerende direktør Klaus

fordelt på 8 kontorer i Sverige.

chef for Krügers afløbsafdeling.

En international Krüger-mand Terry Mah indtager nu posten som administrerende direktør for Krüger A/S. Klaus Landeværn Andersen, tidligere administrerende direktør, er forfremmet til direktør for VWS i Nord- og Sydamerika samt Australien. Ole Røsdahl, direktør for Krügers danske division er ligeledes forfremmet og Leif Bentsen overtager funktionen som direktør for det danske marked

Landeværn Andersen per 1. juli 2007 for-

KK M Dansk Jordrens A/S

t

te f i k

Kalundborg . Esbjerg . Aalborg

Vemmelev . Nyborg . Glatved

is v ar h 7 l: 0 0 i t 2 j a vn a m n .

K.K. Miljøteknik A/S Rødby

1 . r P

. Rensning af forurenet jord . Kartering af jord . Håndtering af overskudsjord . Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald . Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

42 TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M.

Slå til mod kæmpebjørnekloen Ny håndbog om bekæmpelse af kæmpebjørneklo er udsendt i et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder.

/ Af Mads Sønnegaard Poulsen, Orbicon, og Poul Erik Pedersen, Hedeselskabet

spredt sig massivt i det danske

om, hvilke metoder der er bedst

som at slå i en dyne. Den kommer

landskab.

egnede til de forskellige områder

bare igen og igen. Det gælder

og årstider.

både, når man rent praktisk skal fin-

- Kæmpebjørnekloen er en trussel mod alle mod værdifulde natur-

Der er udarbejdet en praktisk

områder som enge. Hvor Kæmpe-

oversigt over metoderne, hvor smi-

sprøjte, udsætte dyr der kan græs-

bjørnekloen først har sat rødder,

leys angiver, hvilke metoder der er

se osv., men det gælder også i den

kan intet andet gro, og der er så at

gode i den enkelte situation og

større sammenhæng.

sige ikke længere så meget plads til

hvilke der ikke kan anbefales. Fol-

vores oprindelige arter, fortæller

deren indeholder også en kort

med at bekæmpe kæmpebjørne-

Søren Gabriel fra Orbicon.

beskrivelse af hvad den enkelte

kloen langs et vandløb, hvis der lidt

metode går ud på, hvor og hvornår

længere opstrøms ikke gøres noget.

- Planten er næsten overalt, hvor

de ud af, om man skal slå den,

Det hjælper jo ikke at gå i gang

Kæmpebjørneklo udgør en stor

den overhovedet kan gro. Vi har

den bør benyttes og hvad man skal

trussel mod vores oprindelige

undersøgt mange kilometer vand-

være forsigtig med.

natur. Den spreder sig med lynets

løb, og kæmpebjørnekloen står så

hast, er utroligt svær at få bugt

godt som alle steder langs bredder-

redskab til dem der praktisk skal ud

kloen vil opblomstre igen, fortæller

med, og den er giftig.

ne, hvis der ikke er dyr der græsser

og bekæmpe bjørnekloen. Om det

Søren Gabriel.

eller jorden dyrkes, fortsætter

er ansatte i kommuner, lodsejere

Søren Gabriel.

eller ansatte i private firmaer.

Derfor har Hedeselskabet i samarbejde med virksomhederne Orbi-

Folderen er ment som et arbejds-

Så kommer der bare flere frø med vandløbet, og kæmpebjørne-

- Derfor hjælper vi mange kommuner med at udarbejde indsats-

Én enkelt kæmpebjørneklo sæt-

Orbicon og HedeDanmarks erfa-

Universitet og Plantedirektoratet

ter omkring 20.000 frø. Derfor kan

ringer med at planlægge og udføre

udarbejdet hæftet »Praktisk

den sprede sig meget hurtigt, og

bekæmpelse af kæmpebjørneklo

bekæmpelse af kæmpebjørneklo«.

det kan især ses langs vandløb,

har dannet grundlag for udarbejdel-

Der er håb forude

Folderen er støttet af Skov- og

veje og jernbaner, hvor frøene

sen af »Praktisk bekæmpelse af

Mange steder har både det offentli-

spredes hurtigt og effektivt.

kæmpebjørneklo.« Skov- og

ge og private lodsejere arbejdet på

Naturstyrelsen, Plantedirektoratet

at bekæmpe kæmpebjørnekloen,

con og HedeDanmark, Københavns

Naturstyrelsen og giver praktiske anvisninger i, hvordan kæmpebjørne-

planer mod kæmpebjørnekloen, fortsætter han.

kloen bekæmpes mest effektivt, sik-

Start bekæmpelsen i tide

samt Center for Skov & Landskab

men ikke altid med succes, fordi

rest og med mest hensyn til miljøet.

Allerede i starten af maj, skal der

på Københavns Universitet har lige-

det er en vanskelige opgave. Men

handles. Planten skal helst bekæm-

ledes bidraget til det faglige indhold

der er håb forude, for erfaringer

En trussel mod naturen

pes inden den bliver en halv meter

og kvalitetssikringen af hæftet.

viser, at det faktisk godt kan lade

Kæmpebjørnekloen kommer oprin-

høj. Når den først begynder at få

deligt fra Kaukasus og blev indført i

blomster og frø, er det langt mere

Har kommunen en plan?

HedeDanmark. Hun er produktchef

sidste halvdel af 1800-tallet som

vanskeligt. I »Praktisk bekæmpelse

- Har man ikke den rigtige strategi

inden for vandløbsvedligeholdelse i

en haveplante. Siden har den

af kæmpebjørneklo« kan du læse

mod kæmpebjørnekloen, er det

selskabet.

sig gøre, fortæller Rikke Schultz fra

TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M. 43

44 TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M.

Bjørneklo spreder sig med stor hast og er giftig!

I den tidligere Kjellerup Kommu-

- Efter flere års indsats har vi nu

Rodstikning betyder, at man

Sidste år kunne HedeDanmarks

ne - nu Silkeborg Kommune - har

så meget kontrol over situationen,

skærer plantens rod over med en

å-mænd se, at kæmpebjørneklo

HedeDanmark i flere år arbejdet

at vi kan nøjes med at rodstikke

spade ca 10 cm under jorden og

spredte sig fra et privat vandløb og

med at bekæmpe kæmpebjørne-

planterne. Det sker, når vore å-

trækker planten op. Det er en

ned i et kommunevandløb.

kloen i forbindelse med vandløbs-

mænd går igennem vandløbene

metode, der kun kan anvendes, når

vedligeholdelsen.

hvert forår, fortæller Rikke Schultz.

der er få planter.

- Vi konstaterede, at der måtte stå kæmpebjørneklo i den øverste del af det private vandløb og lavede så en aftale med kommunen om, at vi kunne bekæmpe planterne der. Man er nået rigtig langt, når man kan se, hvor kilden til spredning af kæmpebjørneklo findes, konstaterer Rikke Schultz.

I det tidligere Århus Amt har HedeDanmark bekæmpet kæmpebjørneklo i blandt andet Lilleåen.

Her har virkningen været, at de private lodsejere omkring vandløbet også er begyndt at bekæmpe de giftige planter.

- Det, at amtet gik foran, havde en positivt afsmittende effekt, der viser, at hvis man for eksempel som kommune går forrest og viser vejen, så får man også lodsejerne med, forklarer produktchefen.

Sådan får du håndbogen Håndbogen kan hentes som pdf-fil på www.hedeselskabet.dk/bjorneklo. Du kan også rekvirere den ved at ringe til Hedeselskabet på tlf. 87 Tabel: Bjørneklo – oversigt over bekæmpelsesmetoder.

28 11 33.

”Vi er gået efter at få en klar identitet.

Vi fortæller, hvem vi er og hvad vi står for.”

Andreas Duus, teknisk direktør, Hjørring Kommune. www.tankegang.dk . Midtpunkt 40 9900 Frederikshavn . Telefon: 70 12 44 12 VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

46 TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M.

Før udstykning:

Landbrugsarealer og forureningsundersøgelser Det var på landet. Salget af parcelhusgrunde var i fuld gang. Med et gik alt i stå: Den bare mark, hvor der tidligere havde været frugtplantage, viste sig at være forurenet med bly og arsen. Grundkøberne overvejer nu at anlægge sag mod kommunen.

sagen, om der kunne være jordfor-

Der blev udført et par boringer ved

urening med pesticider på arealet.

mergelgraven.

Til alles overraskelse var den

Punktkilder: Afgrænset

om, at der både på frugtplantager,

øverste halve meter af overfladejor-

lokalitet, der arealmæssigt

gartnerier og maskinstationer kun-

den forurenet med bly.

På dette tidspunkt var alle enige

ne findes jordforurening i både jord og også nogen steder i grundvan-

Flere parceller inddrages

det, men væsentligst kun på grund

Efter fundet af bly tæt på mergel-

af og i den nærmeste omegn af

gravsgrunden rekvirerede kommu-

punktkilder (ref. 1,2), hvor der f.eks.

nen prøveudtagning på de tilstø-

er opbevaret og / eller håndteret

dende grunde.

større mængder sprøjtemidler, evt. i koncentreret form.

Skude & Jacobsen A/S, Rådgivende ingeniører

I første omgang regnede kom-

f.eks. et grundvandsopland.

Liniekilder: Kilder med form som linier gennem landskabet, f.eks. være kloakledninger eller dræn.

mune og rådgiver med at kunne

Fladekilder: Forurenings-

afgrænse forureningen til at ligge

kilder, der dækker store are-

ger i lang afstand fra de punktkilder,

omkring den tidligere vej til mergel-

aler.

man havde kendskab til i forbindel-

graven. Denne gik gennem flere af

Karakterisering af forure-

se med drift af frugtplantagen og

de nyudstykkede parceller. På kort

ningskilder (ref. 3)

ingen kunne derfor have mistanke

tid blev det konstateret, at fire par-

om jordforurening, der kunne være

celler var forurenet med bly i den

i konflikt med den påtænkte bolig-

øverste halve meter af jorden. Lige-

anvendelse.

ledes var kobberindholdet væsent-

ten af 1800-tallet. Blyarsenat blev

Guldborghaveudstykningen lig-

/ Af Abelone Christensen og Jacob Jensen,

udgør en meget lille del af jordoverfladen i forhold til

ligt forhøjet. Da noget tydede på en

anvendt til bekæmpelse af bl.a.

2006 et areal i Guldborg med hen-

Første forureningsfund

fladeforurening, besluttede kom-

frostmålere og æbleviklere i æble-

blik på salg af 16 parcelhusgrunde.

Køberen af en grund (grund 5),

munen at udvide undersøgelses-

træer i en del af denne plantages

Arealet er en del af en tidligere frugt-

der grænsede op til en kendt mer-

området med yderligere 12 muligt

driftsperiode.

plantage, hvorfra der siden 2001 er

gelgrav, var bange for, at den tidli-

berørte grunde i udstykningen.

udstykket parcelhusgrunde.

gere mergelgrav kunne være foru-

Sakskøbing Kommune udstykker i

Rådgiver udarbejdede en histo-

Alle efterfølgende prøver blev derfor også undersøgt for arsen.

Det samlede billede var, at jorden

Landbrugsarealer betragtes

renet, og da den lige netop berører

risk redegørelse for aktiviteterne på

generelt som rene, hvad angår

den grund, han ønsker at købe, vil-

denne frugtplantage. Brug af kob-

på samtlige 16 parcelhusgrunde i

jordforurening. Da dette areal imid-

le han forinden køb have lavet en

ber som sprøjtemiddel er velkendt,

udstykningen havde et forhøjet ind-

lertid havde været drevet som

forureningsundersøgelse, og det får

men hvor stammede blyet fra? Bly-

hold af bly, kobber og arsen ned til

frugtplantage, overvejede kommu-

han, i første omgang for egen reg-

arsenat var en mulighed. Her hav-

en halv meters dybde. Det drejer sig

nen i forbindelse med udstyknings-

ning, senere betaler kommunen.

de været dyrket æbler siden mid-

foreløbig om et areal på 23.600 m2.

TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M. 47

Figur 1: Luftfoto med angivelse af undersøgelsesområder, grund 5, de 4 grunde og alle 16 grunde.

Ingen kortlægning – ingen undersøgelsespligt Arealet i Guldborghave var ikke V1kortlagt.

•

kan der findes rester af dem i

mæssig risiko, at en mulig foru-

jorden eller grundvandet i dag?

rening kræver en offentlig ind-

nuværende arealanvendelse –

sats, f.eks. hvis der er bolig på

kan der være så stor sundheds-

arealet? Skal man helt undgå at

bruge arealet til følsom anvendelse?

•

grundvandsforholdene – er der værdifuldt grundvand, der skal

Amternes kortlægning på Vidensniveau 1 sikrer, at mulige forureninger, som kan udgøre en sundhedsmæssig eller miljømæssig risiko, bliver undersøgt nærmere før ændret arealanvendelse, anlægsar-

Hvordan lukker du rundt om rør og kabler, som skal igennem beton vægge eller gulve?

bejder eller jordflytninger på arealet. Efter undersøgelsen kan arealet udgå af kortlægningen ("frikendes"), eller man kan tage de nødvendige forholdsregler overfor den fundne forurening jf. Jordforureningslovens §8 (ref. 4).

V1-kortlægningen foretages på baggrund af en historisk redegørelse for arealet: Hvis der på en frugtplantage er en høj grad af sandsynlighed

Den originale LINK SEAL® murtætning installeres hurtigt og nemt.

for, at der er forurenet med pesticider, kan arealer på tidligere frugtplantager således blive V1-kortlagt.

I vurderingen indgår •

afgrødetyper – forskellige afgrøder tiltrækker forskellige insekter, som kan bekæmpes med

- Tryktæt fra begge sider - indvendig og udvendig - Den er elektrisk isolerende - Absorberer støb, lyd og vibrationer - Tryktæt for 5.5 bar Tætningen leveres med de ønskede antal segmenter.

Tilpasning eller andre tidskrævende metoder er ikke længere nødvendige.

forskellige midler!

•

driftsperiode – har der været

COBALCH ApS

håndteret pesticider i mange

Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

år? Hvilke typer pesticider brugte man? Er de nedbrudt eller

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 cobalch@cobalch.com www.cobalch.com

48 TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M.

1. generationspesticider, anvendt fra slutningen af 1800-tallet

2. generationspesticider anvendt fra midten af 40-erne

3. generationspesticider anvendt fra sidst i 70-erne

Arsen- kobber og

DDT,

Pyrethroider

kviksølvforbindelser,

Parathioner,

Glyphosat

Svovlforbindelser,

Phenoxysyrer,

Pyretriner

Triaziner

Eksempler på pesticider anvendt gennem de sidste 100 år (ref. 3)

Fundet niveau på Jordkvalitetskriterium Afskæringskriterium grundene 0-0,5 m Bly

50-360

40

400

Kobber

130-450

500

1000

Arsen

30-100

20

20

Tabel 1: Fundne niveauer af bly, kobber og arsen på de undersøgte grunde (ref.1).

med skal beboerne undgå kontakt

kommunen har rekvireret under-

med jorden. På de grunde, hvor

søgelser på yderligere 5 grunde,

der er bygget bolig, skal forurenin-

hvor forureningen endnu ikke er

gen fjernes med offentlige midler,

afgrænset.

hvilket ifølge amtets nuværende prioritering vil sige med en tidshori-

Læring

sont på ca. 20 år. De grundkøbere,

Sørg for en grundig historisk rede-

som endnu ikke har bygget, skal

gørelse inden udstykning af landbrugsarealer til boliganvendelse.

beskyttes mod en mulig forure-

søgelsespligt overfor en lille, sløjfet

ved byggeriet sørge for, at den foru-

ning?

mergelgrav.

renede jord udskiftes med ren jord

Grundejer har heller ikke under-

eller at hele grunden befæstes.

Grundkøberne har nu organise-

Såfremt driftsperioden indikerer, at der kan have været anvendt

Da kun punktkilder som vaskeplad-

søgelsespligt efter Jordforurenings-

ser, oplagspladser o.l. anses for

lovens §8 på arealer, som ikke er

ret sig i en grundejerforening med

undersøgelserne omfatte alle flade-

væsentlige, vil V1-kortlægning be-

kortlagt (ref.4).

henblik på at rejse et erstatnings-

kilder og ikke kun de velkendte

krav overfor kommunen for at have

som gårdspladser og veje.

grænses til nærmere bestemte are-

ikke-nedbrydelige pesticider, bør

aler omkring disse. Gårdspladser og

Udstykningen kortlægges

veje kan dog også blive kortlagt,

Indholdet af bly i overfladejorden

hvis det kan sandsynliggøres, at de

ligger i rådgivningsniveauet (imellem jordkvalitetskriteriet og

Kommunens håndtering af sagen

ændret arealanvendelse på kortlag-

har været udsat for en massiv ukrudtsbekæmpelse.

afskæringskriteriet). Efter den nye

Kommunen betalte for alle under-

nen som jordforureningsmyndig-

jordforureningslov vil blyindholdet

søgelserne, og der blev undervejs i

hed skal høres i disse sager. V1-

ligere påvist forurening i mergelgra-

ikke medføre kortlægning, og area-

processen afholdt flere beboermø-

kortlægning varetages fremover af

ve, stammende fra anvendelse af

let kan med enkle forholdsregler

der med deltagelse af beboere, der

Regionen.

disse til f.eks. bortskaffelse af tom

anvendes til boligformål. F.eks. skal

allerede havde bygget, købere, der

pesticidemballage. Forureninger i

beboerne reducere kontakten med

skulle i gang med at bygge, beboe-

mergelgrave vurderes udelukkende

jorden ved at vaske hænder og

re på nabogrunde til de forurenede

at være knyttet til grundvandet og

skrælle deres kartofler, og kommu-

arealer samt naturligvis den lokale

ikke til arealanvendelsen.

nen skal anvise deponering af jor-

presse.

I Storstrøms Amt havde man tid-

Da Guldborghave ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og udenfor ind-

den, hvis boligejerne vil fjerne jord fra grunden.

Med fundet af arsen over

solgt forurenede byggegrunde.

Fra 1. januar 2007 er det kommunerne, der er myndighed for

Kommunen gik fra første fund åbent ud med den ny viden, og samarbejdet mellem de forskellige

vindingsopland til almen vandforsy-

afskæringskriteriet bliver arealet

aktører er forløbet godt og kon-

ning (ref.5), har amtet ingen under-

kortlagt på Vidensniveau 2. Her-

struktivt. Sidste nyt i sagen er, at

te grunde (JFL §8), mens Regio-

Referencer: 1. Pesticidanvendelse i forskellige brancher, AVJ 2000 2. Erfaringsopsamling – amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder, AVJ 2002 3. Kemiske stoffer i miljøet, Gads Forlag 2000.

4. Lov om Forurenet Jord af 2. juni 1999 med ændring af 24. maj 2006 5. www.stam.dk 6. Forureningsundersøgelse, Guldborghave, Skude & Jacobsen, Vordingborg 2006

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 49

KTC STUDIETUR 2007:

MANCHESTER og LIVERPOOL Et femetagers hus, Urbis, på en af byens dyreste grunde, der på ikke-

Vi får bl.a. mulighed for at møde:

kommerciel basis er helliget udstillinger og debatter om begrebet

•

byen og det urbane. Indretning af hippe lejligheder i gamle bomulds-

at sælge postkort og plakater og nu har et af de mest succesrige

spinderier og pakhuse. Tilføjelser til det oprindelige industribyggeri og nybyggerier ved attraktive kanaler igennem byen. Nyskabende byrum.

engelske projektudviklingsfirmaer.

•

Byplanchefen der kan fortælle om hvordan samarbejdet får det

•

Kultur-planlæggeren der kan dokumentere værdien af store

Et high-tech teater i en gammel børsbygning og idræts- og kulturbyggerier i stor skala som løftestang for en omfattende byomdannelse.

Den fremsynede developer fra ”Urban Splash”, der startede med

bedste frem i alle i et ellers hidsigt marked. sports- og kulturbyggerier i nødlidende byområder.

Der er spændende i de nordengelske storbyer Manchester og Liverpool for tiden. Mange gode kræfter samarbejder for at løfte byerne

Studieturen har base i Manchester, men bringer os også på en

ud af industrisamfundets udtjente strukturer. Netop derfor er der

heldags udflugt til Liverpool.

meget for os at lære om partnering og konstruktive samarbejder, bl.a.

Turen afvikles 7. – 11. november 2007. Detaljeret program følger.

i partnerskaber, OPP, o.l.

Men sæt allerede nu kryds i kalenderen!

KTC’s studietur bringer os tæt på nogle af de mest spektakulære omdannelsesprojekter i de to byer. Vi skal bl.a. se på og høre om: •

Hvordan en helt ny fremtidsorienteret bydel etableres i et tæt industriområde, tæt på Manchesters centrum – i et frugtbart samarbejde med eksisterende beboere og trendsættende rådgivere.

•

Hvordan store idrætsbegivenheder og –anlæg er anvendt til at løfte nødlidende byområder.

•

Hvordan der på spektakulær vis bygges om og til og nyt i forbindelse med de store industrikomplekser som byerne er så rige på.

•

Hvordan der bruges opsigtsvækkende kulturbyggerier, bl.a. af Daniel Liebskind, 3xNielsen, o.a. stjernearkitekter på at skabe opmærksomhed der rækker ud over fodbold og musik.

50 TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M.

Skrald:

Tønder tjekker tilfredsheden En brugerundersøgelse gav inspiration og argumenter til overvejelserne bag harmonisering af affaldssystemet i Ny Tønder Kommune. / Af sektionsleder Niels Vedel, Tønder Kommune og Frank Larsen COWI A/S.

fortovskant? og skulle der afregnes

klar til gennemførelse i forsomme-

efter beholderstørrelse, eller efter

ren 2006.

affaldets faktiske vægt?

Undersøgelsens resultater gav

Spand eller sæk - Skel eller standplads Undersøgelsen viste en tendens til

Sådanne grundlæggende

indspil på en lang række væsentli-

en mere positiv holdning overfor

spørgsmål, gav hurtigt næring til

ge forhold og mens nogle af resul-

containere frem for sække/stativer

diskussion og eftertanke i arbejds-

taterne helt matchede forventnin-

og typisk fremførte argumenter for

gruppen, som skulle levere et

gerne var andre resultater mere

sækkesystemer omkring hygiejne

oplæg til harmonisering af affalds-

overraskende og gav stof til efter-

og lugt mv. kunne ikke finde

systemet. Der kunne regnes øko-

tanke.

opbakning i undersøgelsen.

betragtninger på forskellige scenari-

Afregningsform

borgerne tilsyneladende ikke var uvil-

nomi og opstilles affaldstekniske

Mere overraskende var det, at

er. Men kendskabet til borgernes

Kun en af sammenlægningskom-

lige til selv at skulle køre affaldsbe-

I Danmarks sydvestlige hjørne

mening og brug af ordningerne var

munerne havde vægtbaseret afreg-

holderen ud til fortov inden tømning

medførte den kommunale kabale

begrænset og mange argumenter

ning og arbejdsgruppen sigtede da

og tilbage til standpladsen efter tøm-

en sammenlægning af Højer, Bre-

for og imod de enkelte systemer

også mod en volumenafregning

ning. Direkte adspurgt var der kun 3

debro, Skærbæk, Løgumkloster,

var båret af subjektive holdninger,

frem for en vægtafregning. Bruger-

% af dem, som er vant til dette

Tønder og Nr. Rangstrup Kommu-

som ikke helt kunne underbygges

undersøgelsen understøttede, som

system, der havde en negativ hold-

ne. Selvom 5 af disse kommuner

af faktuel viden.

forventet, dette sigte - men det skal

ning til dette. Ordningen letter skral-

bemærkes, at selvom 29 % havde

demandens arbejde og eliminerer al diskussion om adgangsforhold.

tilhørte samme affaldsselskab var resultatet ikke givet på forhånd, da

Brugerundersøgelse

en negativ holdning til vægtbaseret

fokus faldt på harmonisering af

Arbejdsgruppen besluttede derfor,

afregning slog dette ikke igennem i

affaldssystemet. Forskelle i affalds-

at lade COWI gennemføre en bru-

den generelle tilfredshed.

Genbrug og storskrald

ordningerne var markante og den

gerundersøgelse, som skulle afsløre

Afregningsformen havde en positiv

Brugerundersøgelsen fik sin mest

nedsatte arbejdsgruppe stod over-

borgernes holdninger til affaldsord-

indvirkning på borgernes sortering

afgørende indflydelse i forhold til

for mange spørgsmål, som ikke

ningerne og dermed inspirere og

og "historierne" om affaldskaos på

valget af indsamlingssystem for

kunne besvares med tørre tal eller

danne grundlag for sammenstyk-

rastepladser, når der afregnes efter

genbrugelige materialer. Fortovsind-

tekniske overvejelser alene. Skulle

ning af et harmoniseret affaldssy-

vægt, fik samtidigt et skud for

samlingen, som var systemet i 5 af

restaffaldet fremover indsamles i

stem.

boven.

de 6 kommuner, fik gode skudsmål

papirsække?, som i den ene halv-

En gennemgang af de eksiste-

Der var nemlig ingen borgere,

overordnet set, men de detaljerede

del af kommunerne, eller i 2-hjule-

rende ordninger skabte grundlaget

som i den anonyme undersøgelse,

spørgsmål afslørede, at borgernes

de spande?, som i den anden halv-

for udformning af de enkelte

svarede ja på spørgsmålet om de

anvendelse af systemet lod meget

del af kommunerne. Skulle affaldet

spørgsmål og brugerundersøgelsen,

havde afleveret affald på rasteplad-

tilbage. I nogle af kommunerne var

hentes inde hos borgeren eller ved

i form af 500 telefoninterviews, var

ser.

deltagelsen helt nede omkring 20-

TEKNIK & MILJØ I GRØN INSPIRATION M.M. 51

Ny Tønder Kommune vælger på baggrund af undersøgelsen af indsamle genbrugsmaterialer i et beholdersystem.

30 % af husstandene! Helt ander-

Ringeordningen for storskrald

ledes så det ud for systemet i Nr. Rangstrup Kommune, hvor hus-

store roser til genbrugspladserne,

spektiver, f.eks. er der mulighed for

opfattes generelt positivt selvom få

som nok er borgernes yndling i

at benchmarke med en lang række

kender ordningen og endnu færre

affaldssystemet. Brugerundersøgel-

andre kommuner, som har fået gen-

standen har en ekstra beholder til

benytter den. Det er en nicheord-

sen var en stærk grundpille for

nemført lignende undersøgelser.

genbrugsmaterialer. Tilfredsheden

ning, men med stor værdi, hvis

beslutningerne om nye fælles ord-

Men det mest spændende perspek-

var også her i top og samtidigt var

man har vanskeligt ved at benytte

ninger i Tønder Kommune.

tiv er nok, at undersøgelsen kan

deltagelsen i systemet oppe på

genbrugspladsen.

Resultaterne leverede inspiration og

gentages efter harmoniseringen når

argumenter, som kunne anvendes

de nye ordninger er blevet imple-

hele 98 %. Tønder Kommune vælger - ikke mindst på den baggrund

Perspektiver

direkte i planlægningen og i den

menteret og borgerne forhåbentligt

- at indsamle genbrugsmaterialer i

Flere andre elementer blev under-

efterfølgende information til borger-

er blevet endnu mere tilfredse med

et beholdersystem.

søgt og som forventet var der bl.a.

ne. Undersøgelsen har mange per-

deres affaldssystem.

DAKOFA-konference

Nye slambekendtgørelse og -vejledning Onsdag den 6. juni 2007 kl. 09.00-16.00 på Hotel H.C. Andersen, Odense

Konferencen, der gennemføres i et fagligt samarbejde med DANVA, fremlægger Miljøstyrelsens overvejelser om revisionen af bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter i jordbruget, ligesom de nyeste initiativer på EU-niveau samt effekten af de danske affaldsafgifter på slamhåndteringen diskuteres.

Også spørgsmålet om fordele og ulemper ved tilbageførsel af organisk affald til jorden diskuteres, herunder klima-aspekterne.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA- og DANVA-medlemmer . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,Til/frameldingsfrist 30. maj 2007

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

52 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE

Uddannelse af fremtidens tekniske chefer på DTU! Nyuddannede bygningsingeniører fra Danmarks Tekniske Universitet bliver ikke teknisk chefer i deres første job. Men via deres uddannelse har de kompetencer til at arbejde helhedsorienteret med teknik, byudvikling, samarbejde og ledelse. / Af Lektor, civilingeniør, Ph.D. Susanne Balslev

Bykvalitet gennem teknologisk ledelse

har evnet at oversætte abstrakte miljømæssige målsætninger til en

tekniske og strategiske perspektiv

Byernes kvalitet er afgørende for

enkel historie om bymæssige kvali-

på byudvikling, og herunder de pro-

levevilkår og for social og økono-

tet, som knytter de forskellige

cesser som fremmer eller bremser

misk vækst. Ikke mindst for et krea-

aktører sammen: Man skal kunne

bæredygtig byudvikling. Vi har 3

tivt erhvervsliv, udvikling af netværk

bade i havnen.

særlige indsatsområder:

På BYG•DTU fokuserer vi på det

•

og samarbejder og tiltrækning af

Planlægning og ledelse af tek-

arbejdskraft. Det er en central

Urban management

nisk infrastruktur handler om

udfordring for faget at synliggøre

Den tekniske infrastruktur betragtes

udvikling af metoder og værk-

denne kobling og at styrke og

ofte som den usynlige by, som nok

tøjer, der sikrer, at det samlede

udvikle ledelsesmæssige strategier

er vigtig, men som det ikke er let at

kompleks af infrastruktur og

og værktøjer på byniveau.

fastholde politisk interesse for. Der er

bygninger er sikkert, fleksibelt

brug for, at profilere faget og fortæller

og ressourceeffektivt. Aktuelt

Havnebadet i København er et

Nielsen, Lektor, civilingeniør, Ph.D.

godt eksempel på hvordan bykvali-

de væsentlige historier, der synliggør

arbejder vi fx med et projekt

Morten Elle og Lektor, civilingeniør, Ph.D.

tet også skabes med tekniske

vigtigheden af dette arbejde: Ledelse

om integreret regnvands- og

Birgitte Hoffmann, alle BYG-DTU,

løsninger og at en velfungerende

af det teknologiske kompleks af tek-

spildevandshåndtering. Resulta-

Institut for Anlæg og Byggeri

og teknologisk avanceret by profile-

nisk infrastruktur, bygninger og bru-

terne fra dette projekt er rele-

rer København overfor både borge-

gere kan sikre velfungerende, tekno-

vant især for lokalplanlægning

re, erhvervsliv og internationale

logisk avancerede byer.

og implementering af vandram-

Disse kompetencer er vigtige på alle niveauer i en offentlig teknisk

aktører.

Vi har præsenteret Havnebadet i

medirektivet.

Byudvikling i dag er en kompleks miks af byplanlægning og •

Samarbejdsformer i byudviklin-

forvaltning – i en byplanafdeling, på

København i flere internationale

sektorplanlægning kombineret med

borgmesterkontoret, i en teknisk

sammenhænge. Adskillige har tro-

ledelsesaspekter med strategiarbej-

gen, der handler om erfaringer

afdeling, et lokalt agenda 21 center

et, at vi har manipuleret med bille-

de, organisationsudvikling og sam-

med OPP, strategiske partner-

eller som rådgiver for en kommu-

derne – for det kan da ikke være

arbejde. Vi vil derfor argumentere

skaber, borgerdeltagelse og

ne. BYG•DTU styrker området

rigtigt, at vandet i en storby er så

for at udvikle og profilere vores fag

andre relevante samarbejdsfor-

’Urban Management’, der sætter

rent! Vi kan så fortælle, at det kan

under en fælles ’hat’ - urban mana-

mer. Her evaluerer vi erfaringer

fokus på fokus på udvikling af stra-

lade sig gøre at bade i byens cen-

gement. På trods af det engelske

med f.eks. udlicitering af drift og

tegisk planlægning og ledelse af

trum, fordi man bevidst har udviklet

navn bygger fagområdet på de

vedligehold af både forsynings-

byernes tekniske infrastruktur og

byens tekniske infrastruktur og

danske traditioner for tværfaglig-

anlæg og kommunale bygnin-

inviterer til dialog med de nye kom-

anvender avancerede metoder til

hed, langsigtet planlægning og

ger. Aktuelt har vi fx et projekt

muner om forskning og undervis-

dens drift. Vand og vandkvalitet er

samarbejde med de relevante

om sparring til bygherrer om at

ning inden for fagområdet.

kommet på dagordenen, fordi man

aktører herunder brugerne.

påvirke ressourcebevidst bygge-

TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE 53

Den 15. juli 2002 sprang den første københavner i havnebadet i det centrale København. Rent badevand midt i byen vækker opsigt internationalt.

•

ri. Et andet eksempel er en

også bredere om at se byen

udvikling i de nye kommuner. Der

håndbog om metoder til bor-

som en ramme for at styrke kre-

står allerede i planloven at kommu-

også at håndtere samarbejde

gerdeltagelse og læring i lokal

ativitet og læring blandt byens

neplanlægningen skal styrke en

og partnerskaber med brugere,

byudvikling.

aktører. Vi forbereder fx et pro-

samfundsudvikling på et bæredyg-

interessegrupper, private firma-

jekt om ’kreative byrum’. Et

tigt grundlag. Konkretisering og rea-

er mm.

Læring og innovationsprocesser,

andet eksempel er Miljøstyret

lisering af dette i praksis er en stor

der er afgørende for byernes

bygningsdrift i boliger, der under-

udfordring. Der er brug for at indar-

bæredygtighed og (internationa-

søger barrierer og fremmere

bejde bæredygtighedsstrategier på

le) konkurrence. Det handler om

under forskellige ejerformer.

alle kommunale niveauer. Behovet

•

•

At udvikle myndighedsrollen til

At omstille og udvikle byernes infrastruktur til at understøtte bæredygtig byudvikling

•

At undgå kassetænkning og

for at forstå og udvikle nye meto-

regelstyring og udvikle helheds-

vationer i bygninger og teknisk

Bæredygtig byudvikling

der til urban management afspejler

tankegang, når der skal udvikles

infrastruktur og sikre erfaringsop-

Et centralt og tværgående arbejde

en række udfordringer, hvoraf vi

samling og læring. Det handler

handler om sammenhæng og

mener de væsentligste er:

at øge implementering af inno-

GIS

planer og findes løsninger •

At tænke langsigtet og strate-

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

54 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE

anvende infrastrukturudvikling til

der vil blive brugt, og ikke kun

overordnede principper som fx

at skabe nye bymæssige kvali-

bedømt af en underviser.

bæredygtighed

teter

gisk og koble det lokale med Eksempler på forskningstemaer inden for

•

urban management: • Bygningers livscyklus fra

•

analysere interessekonflikter i

Invitation til samarbejde

vedligeholdelse af den kommu-

forbindelse med konkrete plan-

På BYG•DTU laver vi også forskning

nale ejendomsmasse.

lægningsmæssige tiltag og

og innovation i samarbejde med

mobilisere de relevante res-

kommuner, rådgivende virksomhe-

sourcer til samarbejde og udvik-

der, NGO’er mm. Vi har mange

ling

gode samarbejdspartnere, og vil

At styrke aspektet af drift og

•

ide til design, opførelse, drift og brug

Nyuddannedes kompetencer

iværksætte og vurdere forskelli-

gerne udvide kredsen gennem

energi- og vandforsyning,

der kommer til at prøve kræfter

ge typer af offentligt-privat sam-

samarbejde i forsknings- og udvik-

samt til afløb og affalds-

med udfordringerne og bidrage til

arbejde i konkrete bymæssige

lingsprojekter. Vi ved, at den daglige

håndtering

udviklingen. Det er centralt for vore

sammenhænge

travlhed kan spænde ben for at

facilitere borger- og brugersam-

tænke projektorienteret og give sig

arbejder

tid til at etablere et samarbejdspro-

samarbejde med beboergrup-

jekt. Men når I laver noget nyt, eller

per om forbedringer i et givet

bevæger I jer ud i et projekt med

• Teknisk infrastruktur til

Vi uddanner mange nye ingeniører,

studerende, at de kan arbejde med • Samarbejdsformer mellem byens aktører

•

•

det komplekse samspil mellem teknisk infrastruktur, bygninger og

•

deres brugere i byerne. Samtidig • Samspil og konflikter i omstillingsprocesser • Metoder til integration af bæredygtighed i plan- og beslutningsprocesser • Kommunal strategisk

skal de håndtere de forskellige skalaer i planlægningen fx koble det regionale og det lokale niveau. Vi

ge med, dokumentere og være

turelle sammenhænge.

sparringspartnere. Med de større kommuner forventer vi at se, at fle-

Vi værdsætter en tæt dialog med

re kommuner igangsætter udvik-

sen, kan:

aftagerne om de nødvendige kom-

lingsprojekter af lokal, national eller

•

gennemskue de overordnede

petencer. Vi er også meget glade for

international karakter, og her vil vi

strategiske spørgsmål i forbindel-

tilbud om gæstelærere, censor-

gerne undersøge mulige synergi

se med byudvikling på et givet

arbejde, dialog med studerende om

med aktiviteterne på DTU.

sted og udarbejde en strategisk

konkrete problemstillinger til projek-

byudviklingsplan

ter, praktikpladser, studenter jobs og

Sektionen for Planlægning og

anvende principperne om kom-

andre former for støtte til et attraktivt

Ledelse af Byggeprocesser

paktby, funktionsintegration, gen-

læringsmiljø. Det er værdifuldt og

BYG•DTU, Brovej, Bygning 118

anvendelse af byarealer og stati-

inspirerende for de studerende at

Danmarks Tekniske Universitet,

onsnærhedsprincippet i konkret

møde den virkelige verden og arbej-

2800 Lyngby

planlægning af byområder.

de med analyser og løsningsforslag

www.byg.dtu.dk

ningsprocesser

Udpluk fra forskningsstrategi for Urban Management

strategisk betydning vil vi gerne føl-

når de har gennemført uddannel-

• Planlægnings-og beslut-

portsystemer

boligområde arbejde i tværfaglige og interkul-

stræber efter, at vore studerende,

udvikling

• Byers struktur og trans-

•

•

extern.dk

Programmet med de fleste seere Vi glæder os over fortsat stigende seertal, siden vi præsenterede DAS2005 og DASXT for snart to år siden. Programmerne er tilmed i dag de mest sete.

Vi har koncentret os om at optimere effektiviteten, overblikket og kvalitetssikringen for at kunne tilbyde en meget stor brugervenlighed.

Dialogen med brugerne om håndteringen af afløbsdata er en af årsagerne til successen.

Læs mere på: www.das2005.dk

www.niras.dk

Dorte Juul Sørensen Produktchef, DAS Tlf. 9630 6541 · das@niras.dk

56 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE

Bæredygtige byplanlæggere En ny planlæggeruddannelse har set dagens lys. Det er Københavns Universitets biovidenskabelige Fakultet, der udvider landskabsarkitektuddannelsen med en linie i byplanlægning til en ny uddannelse kaldet Landskabsarkitektur og Bydesign. Grundlaget er bæredygtig byudvikling af fremtidens byer og landskaber. / Af Sociolog, seniorprojektleder Niels Helberg, COWI A/S

afsæt i de gode erfaringer med den velrenommerede landskabsarkitektuddannelse, og tilpasses kommunernes nye planlægningsopgaver.

Faktaboks: Ny uddannelse i Landskabsarkitektur og bydesign Bacheloruddannelsen i Landskabsarkitektur og Bydesign uddan-

Landskabsarkitektur og bydesign

ner bachelorer, der

Uddannelsen kaldes Landskabsarki-

• har grundlæggende kundskaber i relation til udvikling, plan-

tektur og Bydesign. Kernen i studiet er ifølge studiebeskrivelsen kombi-

lægning, formgivning og forvaltning af det fysiske miljø i byer og det åbne land,

nationen af æstetiske, funktionelle,

• kan gennemføre projekter inden for byplanlægning og land-

sociale og biologiske overvejelser i

skabsarkitektur, herunder analysere problemstillinger, foreslå

bestræbelserne på at finde de bed-

strategier og løsninger, samt kommunikere disse til andre på

ste løsninger ved udformningen af

en måde, så de kan indgå i en politisk proces.

byer og landskaber.

I forbindelse med strukturreformen har kommunerne overtaget en række nye planlægningsopgaver - ikke mindst i det åbne land. Ifølge forskningschef Gertrud Jørgensen,

Uddannelsen har en fælles grundfaglig profil med grundlæggende kundskaber om bl.a. byers og landskabers naturgrundlag og økologi, byers og landskabers historiske udvikling, menneskers forvaltning af naturressourcerne m.v.

Hertil kommer to faglige specialiseringsprofiler: fagpakke Land-

Center for Skov, Landskab og Plan-

skab og fagpakke Byplan. Byplan-pakken har fokus på planlæg-

byplanlægger på mange forskellige

lægning, er det specielle ved den-

ning og forvaltning af byer og bynære landskaber. Projektarbej-

måder. Der uddannes planlæggere

ne planlæggeruddannelse, at den

de med analyse, opstilling af forslag og præsentation suppleres

på arkitektskolerne, på Aalborg Uni-

tager udgangspunkt i det natur-

med grundviden om byudvikling, byer som biologisk-økologisk

versitet, på Danmarks Tekniske Uni-

grundlag, som byerne bygges på.

ramme, planlægningsmetoder og -redskaber, kommuneplan-

versitet og på Københavns Univer-

Det gør man for så vidt også i den

lægning samt planjura.

sitet, primært Geografisk Institut.

eksisterende landskabsarkitektud-

Uddannelsen er placeret under Det biovidenskabelige Fakultet,

dannelse, men det nye er, at det

Københavns Universitet.

I Danmark kan man uddanne sig til

Nu kommer der endnu en planlæggeruddannelse. På det tidligere

"grønne" suppleres med en gedi-

KVL - nu Det Biovidenskabelige

gen viden om planlægningens jura,

Fakultet under Københavns Univer-

planlægningens processer samt de

sitet - opbygges en planlæggerud-

bypolitikker, som ligger bag byernes

dannelse, som i vidt omfang tager

udvikling.

Yderligere informationer fås hos arkitekt og forskningschef Gertrud Jørgensen, tlf. 35 28 18 28, eller studieleder Per Stahlschmidt, tlf. 35 28 17 92

TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE 57

Bypolitikker og planlægningsprocesser er i fokus på den nye uddannelse.

"Landskabsarkitekterne har et

skab med andre planlæggere, skal

udmærket kursus i planlægning"

kunne formulere sig både skriftligt

siger Gertrud Jørgensen, "men det

og mundtligt og skal kunne struktu-

fokuserer på byerne og deres fysi-

rere et omfattende materiale på en

ske udformning, og der er stor

forståelig måde. "Jeg kan godt lide

efterspørgsel efter det, der ligger

beskrivelsen af den nye uddannel-

bagved det fysiske - bypolitikkerne

se" siger han, "hvis de studerende

og planlægningsprocesserne".

kan lære alle de ting, der er omtalt

Det er ikke meningen, at de nye

i beskrivelsen, så lover det godt. For

planlæggere skal være formgivere

mig er det de rigtige knapper, der

på niveau med f.eks. arkitekterne.

trykkes på".

Men de skal kunne håndværket

I Hjørring Kommune fremhæver

omkring kommune- og lokalplan-

plan- og udviklingschef Helle Las-

lægningen, og de skal gøre det

sen, at evnen til at udfolde og visu-

med et solidt udgangspunkt i det

alisere sine forestillinger på bag-

grønne og det bæredygtige.

grund af en solid baggrundsviden vil være en afgørende kvalifikation

Aftagerne

hos en ny planlægger. "For vores

Et vigtigt succeskriterium for en ny

kommune er det meget væsentligt,

planlæggeruddannelse er, om der

at planlæggeren har en landskabs-

vil være efterspørgsel efter den

æstetisk tilgang ud over det biologi-

blandt de mulige aftagere, dvs.

ske udgangspunkt" siger Helle Las-

først og fremmest kommunerne og

sen, "landskabet er en knap res-

de større konsulentfirmaer. Er der

source, og det vi laver derude skal

behov for endnu en planlæggerud-

minsandten se ordentligt ud!"

dannelse? Er det klart, hvad der

Desuden skal en ny planlægger

adskiller den nye uddannelse fra

i Hjørring Kommune have fokus på,

de eksisterende?

hvordan man skaber liv i de byer,

Udviklingschef Jeppe Als fra Hel-

man arbejder med. Ifølge Helle

singør Kommune vil i en ansættel-

Lassen ser den nye uddannelse

sessituation lægge vægt på, at en

lovende ud, men hun så gerne en

ny planlægger først og fremmest

lidt større vægt på det designmæs-

skal kunne indgå i et arbejdsfælles-

sige.

KL’s MiljøJurauddannelse for erfarne miljøsagsbehandlere og ledere KL’s MiljøJurauddannelse opruster og udvikler miljømedarbejdere i de nuværende og kommende kommuner – de gode miljømedarbejdere bliver endnu bedre og klædes på til nye udfordringer efter opgave- og strukturreformen.

Sikker myndighedsdrift og kvalificeret betjening af politikerne sikres bedst gennem kvalificerede medarbejdere.

Deltager du i uddannelsen, vil du: z

få et bredt kendskab til juridiske problemstillinger på hele miljøområdet

z

blive miljøjuridisk generalist på hele miljøområdet

z

blive god til at servicere det politiske system i kommunerne i komplekse miljøjuridiske sager

z

blive en bedre miljøjuridisk med- og modspiller over for borgere, advokater og andre myndigheder

Uddannelsen består af 7 moduler af 2 dage og starter efter sommerferien 2007. Læs mere på www.kl.dk/miljoejura

58 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE

Bærerdygtighedsbegrebet er centralt i de kommende år – tiden må vise om den nye uddannelse også er!

Ikke nogen light-uddannelse

nelsen, men det kan de studeren-

Idéen med et sådant bachelor-

Spørgsmålet er imidlertid, om de

de fra andre planlæggeruddannel-

projekt, der formuleres og gennem-

ling og planlægning vil den nye

studerende kan nå at komme til-

ser heller ikke. For alle planlægger-

føres hos en praktikvært, bifaldes af

uddannelse kunne slå bro over den

strækkelig meget rundt om de

uddannelser gælder, at de har

både Jeppe Als og Helle Lassen.

kløft, som ofte opstår mellem den

mange vigtige elementer i uddan-

særlige kvalifikationer på særlige

Jeppe Als påpeger dog, at et kom-

traditionelle byplanlægning og den

nelsen, eller om der bliver tale om

områder og en generel planlæg-

munalt værtskab for en bachelor-

specialiserede, kommunale mil-

en "byplanlægger-light" uddannel-

ningskompetence på andre områ-

studerende forudsætter, at den stu-

jøplanlægning. Også gabet mellem

se, hvor kandidaterne kan lidt af

der.

derende i forvejen er fortrolig med

naturforvaltning og byplanlægning

"Vi lægger stor vægt på den

projektarbejde og med at arbejde

kan uddannelsen være med til at

praktiske del af uddannelsen" siger

relativt selvstændigt - ellers koster

mindske. Det kan bl.a. betyde nyt

Gertrud Jørgensen, "Det afslutten-

det for mange ressourcer for kom-

liv til Agenda 21 arbejdet i mange

om, at der er tale om en byplan-

de bachelor-projekt skal gennem-

munen.

kommuner.

læggeruddannelse, der går i dyb-

føres hos en godkendt praktikvært i

den med de centrale elementer i

form af en kommune, et privat fir-

men uddannelsen er først rigtig

dygtig i den forstand, at den med

byplanlægningen?

ma m.v., som stiller den konkrete

brugbar i praksis, når man også har

tiden kan finde sin naturlige plads

opgave og støtter den studerende i

den 2-årige kandidatuddannelse.

blandt de andre planlæggeruddan-

at der bestemt ikke er tale om en

projektforløbet. Det betyder, at den

En kandidatuddannelse i Land-

nelser kan kun fremtiden vise. Det

light-uddannelse.

studerende får et konkret indblik i

skabsarkitektur og bydesign vil iføl-

vil i starten kræve åbenhed og

vilkårene på en kommende

ge Gertrud Jørgensen kvalificere

samarbejdsvilje hos de mulige afta-

arbejdsplads".

kandidaterne mindst lige så godt til

gere, men det vil også kræve, at de

planlæggerstillingerne som andre

kommende kandidater viser sig at

planlæggeruddannelser. Og med

kunne tilføre byplanfaget ny inspira-

tanke på det åbne lands planlæg-

tion uden at slække på de faglige

ning vil de have særlige kvalifikatio-

dyder, som i dag præger byplan-

ner, som mange af aftagerne for-

lægningen, når den er bedst.

hvert uden at gå i dybden med noget af det.

Kan man overbevise aftagerne

Til det svarer Gertrud Jørgensen,

De studerende vil ikke kunne alt, når de er færdige med uddan-

Tjek vores referencer.

Bachelor-uddannelsen er treårig,

ventes at efterspørge i de kom-

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

omkring naturgrundlaget for udvik-

Om uddannelsen også er bære-

Her tænker jeg naturligvis på

mende år.

helhedstænkning, tværfaglighed,

Er uddannelsen bæredygtig?

kreativitet, gennemslagskraft og

Der er næppe tvivl om, at bære-

engagement. Som byplanlægger

dygtighedsbegrebet står centralt i

skal man helst brænde for sit fag -

de kommende års byplanlægning.

og dette engagement skulle gerne

Med en stigende miljøbevidsthed

indgå som en bærende del af

og en stigende opmærksomhed

ethvert planlæggerstudie.

buchs.dk

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I KOMPETENCE OG UDDANNELSE 59

FREDERIKSHAVN Tirsdag 12. juni

AALBORG Mandag 11. juni

HERNING Torsdag 7. juni

AARHUS Fredag 8. juni

HORSENS Fredag 1. juni

HILLERÂŻD Tirsdag 29. maj

ESBJERG Onsdag 6. juni

RÂŻRCENTERDAGENE Ons- torsdag 13-14. juni

KOLDING Mandag 4. juni

ODENSE Torsdag 31. maj

SLAGELSE Onsdag 30. maj

Kmjbijn`m d gjf\g` ]tĂ?`m))) Uponor Roadshow 2007 tager pÂ&#x152; DanmarksturnÂ&#x17D; fra tirsdag den 29. maj 2007 Ă? og her pržsenterer vi de seneste produktnyheder og masser af aktiviteter.

Bliv klždt pÂ&#x152; til fremtiden pÂ&#x152; Uponor Roadshow 2007: ÂĽ Konsekvenser af Âżgede regnmžngder ÂĽ Uponor Academy for VA-branchen ÂĽ Uponor teknisk hÂ&#x152;ndbog ÂĽ Produktnyheder inden for drikkevand og spildevand Vi kÂżrer rundt i hele landet fra maj til juni og glžder os til at byde rigtig mange interesserede velkommen. www.uponor.dk viser vejen.

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 DK-9560 Hadsund

T F W E

+45 99 52 11 22 +45 98 57 20 22 www.uponor.dk infrastruktur.dk@uponor.com

60 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE

Bedre kommunikation i forvaltningen af bynære skove – Skov & Landskab på forkant med internationalt kursus

Byernes liv og aktiviteter har indflydelse på skove og grønne områder, både i byen og i dens nære omgivelser. Derfor har grønne forvaltere brug for kommunikationsredskaber og strategier til at håndtere bylivets behov og fastholde en grøn profil på den politiske dagsorden. Skov & Landskab har netop afholdt et internationalt kursus, hvor deltagere fra ni lande blev en del klogere på kommunikation i den grønne forvaltning.

byens vækst, behovene for rekreative muligheder, håndtering af miljøproblemer m.m.

For forvaltere af bynære skove og andre grønne områder betyder det, at deres arbejde ofte drejer sig mere om byens indbyggere og deres behov end om træer og buske. Det er en voksende udfordring, og mange efterspørger den viden og de færdigheder, der skal til for at kommunikere med f.eks. lokalpolitikere, presse, borgergrupper, kollegaer og andre interessenter.

Internationalt kursus Med det som afsæt arrangerede Skov & Landskab, der nu er en del af Københavns Universitet, et inter-

/ Af Cecil C. Konijnendijk, woodSCAPE consult og

nationalt kursus under overskriften:

Jasper Schipperijn, Center for Skov, Landskab og

”Communication in urbanised fore-

Planlægning, Københavns Universitet,

stry and green-space management”

jsc@life.ku.dk

– på dansk ”Kommunikation i for-

Kurset blev afholdt på Skovskolen, der er en del af Skov & Landskab. Skolen ligger midt i Grib skov. Foto: Cecil Konijnendijk.

valtningen af bynære skove og

De fleste byer i den vestlige verden har en grøn struktur, der består af

grønne områder”. Kurset løb over

fra syv europæiske lande, Australi-

timers introduktion, efterfulgt af en

fem dage i slutningen af november

en og USA. De fleste arbejdede i

gruppeopgave, hvor deltagerne

2006.

offentlige skov- og parkforvaltninger

diskuterede og afprøvede kommu-

(især kommuner), men der var

nikationsredskaberne på forskellige

Formålet var at formidle grund-

skove, parker, naturområder, land-

læggende begreber i kommunikati-

også deltagere fra universiteter og

cases. Underviserne var førende

brugsarealer, gadetræer, private

on i den grønne forvaltning, baseret

ikke-statslige organisationer.

internationale eksperter, der også

haver o.l. Både i og omkring byen

på den nyeste viden fra forskning

Hvert af kursets fire overordne-

påvirkes disse områder løbende af

og praksis. I alt deltog 15 kursister

de temaer blev indledt med en to-

fungerede som vejledere for grupperne.

TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE 61

På kurset var der deltagere fra ni lande. Foto: Wanda Zwart.

meget på grundlag af ret enkle

virksomhed, baseret på en aktuel

efterfølgende workshop analysere-

idéer, hvis man kommunikerer på

konflikt om udvidelse af en motor-

de deltagerne fordele og ulemper

den rigtige måde og får tilstrækkelig

vej gennem et hollandsk naturom-

ved de metoder, Tove Enggrob

medieopbakning.

råde.

Boon havde præsenteret.

Idéer med gennemslagskraft var

Skovskolen i Grib skov.

På det fjerde og sidste tema

også et centralt tema i markeds-

præsenterede seniorforsker Tove

Kurset afholdes også i 2007

føringsmodulet, som Patrick Quist

Enggrob Boon fra Skov & Landskab

Deltagerne kom med mange positi-

stod for. Han er svensk ekspert i

forskellige sider af kommunikation

ve tilbagemeldinger, og derfor har

markedsføring af udearealer og gav eksempler på events og projekter, som har vakt politisk interesse og bevirket, at folk er blevet mere stolte af deres by. Projekterne spænder fra store udendørs belysningsinstallationer til mindre forbedringer i parker. Quist understregede, at det er vigtigt at arbejde ud fra en klar vision og at blive bedre til at markedsføre gode ”grønne” ideer.

Gruppearbejdet så på muligheder-

Fra pressekontakt til borgerinddragelse

ne for ”grøn” profilering af en ræk-

På temaet om pressekontakt gav

landske by Arnhem ved hjælp af

den britiske miljøaktivist og tv-

kort- og langsigtede projekter og

mand Chris Baines deltagerne et

events.

indblik i sine omfattende erfaringer

ke byer fra Detroit i USA til den hol-

Evelien Verbij fra Holland holdt

Gruppearbejde var en væsentlig del af kurset og gav bl.a. deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer. Foto: Cecil Konijnendijk.

med pressen. Med eksempler fra

oplæg om politik og lobbyvirksom-

bl.a. sine egne dokumentarpro-

hed. Et centralt spørgsmål i hendes

med offentligheden med fokus på

Skov & Landskab besluttet at genta-

grammer i tv og storstilede mil-

indlæg var, om forvaltere af grønne

metoder til borgerinddragelse. Hun

ge kurset den 26.-30. november

jøkampagner, demonstrerede han,

områder skal gå ind i lobbyvirksom-

præsenterede eksempler fra prak-

2007. Man kan få flere omlysninger

hvad der virker, og hvad der ikke

hed – og i bekræftende fald – hvor

sis, bl.a. inddragelsen af borgerne i

hos Jasper Schipperijn på

gør. Et af Chris Baines centrale bud-

er så de etiske grænser? Øvelsen i

det aktuelle projekt om etablering

jsc@life.ku.dk eller www.sl.life.ku.dk

skaber var, at man kan udrette

gruppen var et rollespil om lobby-

af nationalparker i Danmark. I den

> Kurser.

62 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Klimaændringer og kloakker!

Hvordan skal borgerne i en kommune forholde sig til klimaændringer? Ved de, hvad det indebærer, og er der noget, de selv kan gøre for at afhjælpe gener i deres eget hus? Nyt projekt munder ud i informationsmateriale som kan bruges af kommunerne.

medføre flere oversvømmelser fra kloaksystemet. Vi ved dog nok til at starte arbejdet med at mindske konsekvenserne af disse oversvømmelser.

Ovenstående er et citat fra den sammenfatning, ”Klimaændringer og kloak”, som Rørcentret, Teknologisk Institut udarbejdede i september 2005 på baggrund af en rundbordssamtale, som blev afholdt i september 2005 (se

/ Af Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret, Teknologisk Institut

http://www.teknologisk.dk/byggeri/17495,1).

Af sammenfatningen fremgår det, at det formentlig ikke er muligt i fremtiden at give alle borgere

Der findes en række klimamodeller,

samme sikkerhed mod oversvøm-

der forudsiger, at klimaet er i gang

melse, som de har i dag. Men alle-

med og fortsat vil ændre sig.

rede nu eksisterer der mange tiltag,

Eksempelvis forventes døgnned-

som dels kan nedsætte regnvands-

børsmængderne at stige med 20

tilstrømningen til kloaksystemet og

%. Modellerne dækker ikke ned-

dermed mindske risikoen for over-

lige afhandlinger, som ikke er

børsmængder under et døgn, men

svømmelse.

særligt let tilgængelige for den

med kommuner, producenter m.v.

enkelte borger.

igangsat et projekt, hvor der udar-

klimaforskerne forventer, at time-

Klimaet betyder formentligt stigende vandmængder – hvordan ruster borgerne sig?

Rørcentret har derfor sammen

Projekt ”Klimaændringer og kloak”

Desuden er det svært for den

bejdes noget let tilgængeligt mate-

enkelte borger at vide, hvad han

riale, der beskriver - så simpelt som

Mange borgere har svært ved at

eller hun selv kan gøre for at for-

muligt – dels hvad klimaændringer-

mod mere nedbør. Vi ved ikke,

forholde sig til, hvad ”klimaændrin-

hindre oversvømmelser i kælderen

ne betyder for afløbssystemerne,

hvor stor ændringen bliver for de

ger” helt konkret betyder for deres

– eller hvilke muligheder han eller

dels hvad man selv kan gøre for

regnskyl, som har indflydelse på

afløbssystem. Hvis man søger fx

hun helt konkret har for at mindske

ikke at få oversvømmelse i kælde-

kloaksystemernes funktion, men vi

søger på ”klimaændringer” på

regnvandsbelastningen på kloaksy-

ren. Endelig beskrives det, hvad

ved, at disse klimaændringer vil

Google, er det primært videnskabe-

stemerne.

man selv kan gøre for at mindske

nedbørsmængderne kan stige med 100 % i løbet af de næste 100 år.

Vi ved, at klimaet vil ændre sig

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

Kom til Rørcenterdage 13. og 14. juni 2007 på Teknologisk Institut, i Taastrup Konferencemoduler onsdag den 13. juni

Konferencemoduler torsdag den 14. juni

Spildevandsafledning i det åbne land Status på indsatsen i det åbne land/vandrammedirektiv m.v.

Erfaringer med nedsivningsanlæg samt nye krav til septiktanke Hvordan går det – hvilke erfaringer har vi?

Den kommunale adm. af spildevandet i det åbne land

Rotter Rotters færden i kloaksystemet Fup og fakta og rottelåse Kommunal rottebekæmpelse, helst uden brug af gift Effektivisering af rottebekæmpelse ved hjælp af IT

Mest for entreprenører Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen vedr. autorisationsloven Dræning og isolering af kældervægge Etablering af dræn ved hjælp af no-dig metoder Renovering af kloak på blød bund – opstropning Ledningsejerregisteret LER Planer for afløbssystemer Risikovurdering og beredskabsplaner Strategiplaner i forbindelse med øgede krav til kommunerne Forsyningssikkerhed og kloakrenovering Oversigt over undersøgelsesmetoder Kloakfornyelse Nyt fra kontrolordningen for ledningsrenovering Dybtliggende afløbstunneler Rammeaftaler for No-dig arbejder Acceptkriterier ved TV-inspektion af strømpeforinger

Nye anlæg – ledninger og bassiner Udbudsparadigma for nyanlæg. CE-mærkning og frivillige mærkningsordninger Traditionelle bassiner og alternativer Rørlægning af Lersøgrøften – erfaringer fra praksis Omlægning af store hovedledninger Hvad betyder klimaændringerne for kloaksystemerne?

Modellering af klimaændringer Information til borgerne om klimaændringer og kloak Klimaændringernes betydning for grundvandsstanden Klimatilpasning på kloakområdet Håndtering af regnvand i byer Hvordan kan regnvand i byer håndteres?

Nedsivning af regnvand – en 0-løsning Udnyttelse af LAR (lokal afledning af regnvand) i spildevandsplanlægningen Vandets kvalitet – metoder til fjernelse af urenheder i tagog vejvand

Program kan rekvireres på Rørcentret, Teknologisk Institut, telefon 7220 2290 eller på email roercenter@teknologisk.dk, eller kig på vores hjemmeside www.teknologisk.dk/byggeri/13368

Udstillere på Rørcenterdagene 2007 A & O. Johansen A/S ACO Plastmo Agrometer A/S AL Kloak AL-Laser A/S Alnino Connect ApS Berotech Biokube A/S Blücher Brødrene Dahl A/S Cady Aqua Conrol Carl Stahl Danrope A/S C-TV, Tekniske artikler Dannozzle Danpipe A/S Desmi A/S

ELTEL Networks A/S EXPO-NET DANMARK A/S Gavatec I/S Glynwed A/S GM Plast A/S Grundfos DK A/S Grønbech & Sønner A/S Helge Lønhart A/S Hydro Systems ApS IBF Langaa ISS Kloak- og Industriservice ITT Flygt ApS Jan Olsson A/S JKL Teknik KAISER AG Fahrzeugwerk Krüger

KWH PIPE (DANMARK) AS Lauridsen Handel-Import A/S Lauridsen Rørteknik A/S Leif M. Jensen A-S Max Sibbern A/S Mosbaek A/S NCC Danmark A/S NIRAS Nordisk Højtryk A/S Nyrup Plast Orbicon Per Aarsleff A/S PN Støbegods Rambøll Randers Jernstøberi A/S Ridgid Scandinavia A/S

Roco A/S Sanistål Scanpipe A/S Scan-Plast A/S SFL International A/S Skanska Danmark A/S Stennevad A/S Sven Pitzner, Ingeniørfirma Trelleborg Forsheda AB Ulefos NV Uponor A/S V. Brøndum A/S Watercare ApS Watersystems ApS Wavin A/S Zacho-Lind A/S

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Erfaringer med nedsivningsanlæg Praktiske erfaringer indhentet hos Kommuner og kloakmestre indgår i Miljøstyrelsens nye vejledning om nedsivningsanlæg op til 30 pe.

at komme med forslag til forbedringer af vej-

jøstyrelsen, at de væsentlige forslag til

ledningen, samt ønsker til nye emner, der

ændringer i Miljøstyrelses vejledning om

evt. kunne behandles i den reviderede vej-

nedsivningsanlæg er gengivet og begrundet i

ledning.

Rørcenter-anvisning 013. Denne Rørcenter-

Erfaringsindsamlingen er blandt andet

anvisning rummer desuden vejledning om

gennemført ved en række møder i august

emner/områder, som ikke er berørt i Miljøsty-

2006, hvor ca. 300 repræsentanter for kom-

relsens vejledning fx nedsivning i lerjord,

Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2 Nedsivnings-

muner og kloakmestre deltog for at give

samt tilføjelser og uddybende tekst til Mil-

anlæg op til 30pe, 1999 bliver revideret i

deres mening til kende. Erfaringerne og kom-

jøstyrelsens vejledning.

løbet af 2007. Revisionen skyldes dels, at

mentarerne fra disse møder indgår nu dels i

amterne er nedlagt, og at det nye administra-

et oplæg til revision af Miljøstyrelsens vejled-

Vil du vide mere?

tionsgrundlag derfor skal beskrives, dels at

ning dels i en ny Rørcenter-anvisning 013 –

På de kommende Rørcenterdage den 13. og

bundfældningstanke i fremtiden skal være

Erfaringer med nedsivningsanlæg.

14. juni 2007 vil der være indlæg om disse

/ Af Inge Faldager, Rørcentret

Miljøstyrelses vejledning om nedsivnings-

CE-mærkede.

emner.

I forbindelse med revisionen er der gen-

anlæg forventes at skulle i offentlig høring,

nemført en erfaringsindsamling, hvor kom-

inden den bliver udgivet igen. Dette er en

Erfaringer med nedsivningsanlæg købes hos

muner og kloakmestre har haft mulighed for

langvarig proces. Derfor er det aftalt med Mil-

Byggecentrums Boghandel, tlf.: 70 12 06 00.

Desuden kan Rørcenter-anvisning 013 –

regnvandsbelastningerne på klo-

kan man som borger stille krav til

vere til kloakmestrene – eller lade

aksystemerne.

det højvandslukke, som kloakme-

det være bilag til den udarbejdede

Hvordan får jeg mere at vide om projektet?

steren ønsker at installere – så

spildevandsplan i kommunen.

Projektet forventes afsluttet efter-

Det udarbejdede materiale adskiller sig væsentligt fra de folde-

man sikrer sig, at man får noget,

re, som flere kommuner allerede

der rent faktisk virker allerede første

Udgivelse

terdagene, der afholdes den 13. og

har udarbejdet, ved at være mere

gang?

Oplæg til folder mv. bliver udgivet

14. juni 2007 på Teknologisk Insti-

af Rørcentret samt anbringes på

tut i Taastrup, vil arbejdet blive præsenteret på konferencerne.

konkret.

Desuden vil der blive udarbejdet

året 2007, men allerede på Rørcen-

En måde at undgå oversvøm-

eksempler på tekniske retningslinier

Teknologisk Instituts hjemmeside.

melser i sin egen kælder kan være

fra en kommune til kloakmestrene

Rørcentret leverer råtekst, tegninger

at installere et højvandslukke –

fx ”Retningslinier for etablering af

og fotos, der kan finpudses og

se:

men hvad betyder det helt konkret?

højvandslukke i XX Kommune”,

gøres personlig af den enkelte

www.teknologisk.dk/byggeri/13368

Skal gulvet brydes op? Og hvordan

som kommunen direkte kan udle-

kommune.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

KTC-faggrupperne

KTC Faggruppe – Forsyning

ber, der er organiseret som aktieselskaber,

Faggruppefor-

de stordriftsfordele, ved at være selvfinansi-

mand:

erende samt generelt have konkurrencedyg-

direktør Knud

tige priser, hvilket også afspejler sig i de

Sloth, Aalborg

landsdækkende benchmarking-projekter. Så

Kommune

de nye lovgivningsmæssige krav om sel-

Uddannet fra

skabsudskillelse på vandområdet er ikke

scient.pol.-

den mest lykkelige beslutning for vores

uddannelsen

organisation.

samt ved at omfatte alle ovennævnte forsyningsarter. Vores organisation er karakteriseret ved en maksimal udnyttelse af de iboen-

Faggruppens arbejdsform vil primært foregå

ved Århus Universitet i

Faggruppen ”Forsyning” omfatter de traditio-

via elektroniske høringer mv., idet specielt

1978. Fra

nelle forsyningsområder: Gas, el, varme,

affaldstemaet og sandsynligvis også vandte-

1981 ansat ved Forsyningsvirksomhederne

vand, spildevand og affald. Faggruppens pri-

maet i en overgangsperiode vil afføde et vist

– først som leder af Administrationen og fra

mære sigte er drift og anlæg, men gruppens

mødebehov.

1992 som direktør og fra 2000 også som

virke vil være meningsløs, hvis ikke der hol-

direktør for forsyningspligtselskabet: AKE

des fokus på forsyningssektorens rammevil-

Faggruppens hovedfokus vil blive vandre-

Forsyning a/s.

kår i form af myndighedslovgivningen på

formen samt opfølgning på regeringens

Forsyningsvirksomhederne i Aalborg er unik-

området. Det er følgelig aftalt, at høringssvar

affaldspolitiske debatoplæg. Men også den

ke ved fortsat at være kommunalt organise-

mv. koordineres med faggrupperne: Miljø og

nye effektiviseringsrapport på fjernvarmeom-

ret, bortset fra Elforsyningens datterselska-

Grundvand samt Natur og Overfladevand.

rådet vil afføde et behov for opfølgning.

KTC Faggruppe – Byg- og bolig

sagsbehandling skal vendes. Områ-

at der under faggruppen nedsættes

Byggesager er meget andet end den

det skal opprioriteres og udvikles

en undergruppe om den kommuna-

tekniske byggesagsbehandling. Byg-

digitalt. På bygherreområdet skal vi

le bygherrefunktion. Området er

geriets indplacering og udformning i

fortsat medvirke til udvikling af nye

inde i en betydelig udvikling, der

omgivelserne får stadig større betyd-

Faggruppeformand:

udbuds- og samarbejdsformer og

kræver en tilsvarende oprustning i

ning lokalt, hvor der arbejdes aktivt

KTC-sammenhæng. Interesserede

med kvalitet i by- og boligområder-

må gerne henvende sig!

ne. Opgaven bliver derfor fremover

kvalitet i byggeriet.

Navn; Iben Koch Kommune: Rudersdal

at sikre, at denne styringsmulighed

Kommune

Faggruppens over-

Stilling: Direktør

ordnede arbej-

Faggruppens udfordringer: Med den

ikke svækkes, og at borgerne får en

Uddannelse: Cand.

deområde: Udover

nye udpegning via KTC-kredsene til

hurtig, smidig og kompetent bygge-

Techn. Soc.

de tre hovedområ-

faggruppen er der sket en stor

sagsbehandling.

Tidligere beskæftigelse:

der for faggruppen

udskiftning i gruppen. Opgaven er

Teknisk Direktør i Gund-

- byggesager/byg-

nu at få den nye gruppe til at funge-

Fokuspunkter: Byggepolitisk Hand-

sø Kommune og Vice-

gelov, bygherre-

re og finde ud af, hvordan vi dækker

lingsplan og implementering af nyt

kontorchef i KL.

funktionen og støt-

de forskellige områder bedst af. På

bygningsreglement

tetboligbyggeri -

det faglige plan er det særligt bygge-

Hensigtserklæring: Faggruppen dæk-

dækker faggruppen også beredskab,

sagsområdet, der forventes at blive

ker tre store hovedområder - bygge-

fast ejendom, udstykning og hegn-

aktivt her i 07. Erhvervs- og Bygge-

sager/byggelov, kommunal bygher-

syn mv.

styrelsen har i en Byggepolitiske Handlingsplan lagt op til nye måder

refunktion og støttet boligbyggeri som hver for sig har stor betydning i

Ad hoc grupper/underudvalg. Da

at organisere byggesagsbehandlin-

kommunerne. På byggesagsområ-

faggruppens fagområder spænder

gen på. En certificeringsordning er

det vil opgaven først og fremmest

vidt og dækker meget forskellige

muligvis på trapperne. Samtidigt er

være at få området ind i en positiv

kompetencer i de kommunale for-

et nyt bygningsreglement under

udvikling. Kritikken af kommunernes

valtninger, vil det være nødvendigt,

implementering i kommunerne.

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC-faggrupperne

KTC Faggruppe – Miljø og grundvand Faggruppeformand: Navn: Trine Holmberg Kommune: Gentofte Kommune Stilling: Direktør for Teknik & Miljø Uddannelse: cand. scient. i biologi, Ph.D., Master of Public Policy Tidligere beskæftigelse: Vicekommunaldirektør i Bramsnæs Kommune, Afdelingschef og sektionsleder i Teknisk Forvaltning i Gentofte Kommune, AC-tekniker i Miljøstyrelsen

til erhverv og beskæftigelse ville blive afgørende for de kommunale prioriteringer.

Beslutningen om overførelsen af opgaverne blev ledsaget af beslutninger om indførelse af en kvalitetsstyringsordning for myndighedsopgaverne på natur og miljøområdet, om indførelse af flere statslige retningslinier for behandlingen af sagerne og siden hen af beslutningen om selskabsgørelse af vandsektoren.

Offentlighedens opmærksomhed vil naturligvis være rettet mod kommunernes løsning af de nye opgaver, og netop nu er der generelt en øget opmærksomhed på natur og miljøspørgsmål som følge af de seneste internationale rapporter om miljøtilstanden og klimaet.

Men tiden er slut, hvor den der lever stille lever godt, så det er ikke nok bare at løse opgaverne på tilfredsstillende vis, kommunerne bør samtidig være proaktive og udadvendte, og kommunikere de positive

Faggruppen:

historier aktivt.

Faggruppen bekæftiger sig med følgende områder: Miljøbeskyttelses-

Med sin reduktion i antallet af forvaltningsniveauer er kommunalrefor-

loven, VVM-området (Landbrug), Grundvand, Kvalitetsstyringsloven,

men desuden en chance for at øge dialogen mellem de statslige sty-

Miljømålsloven, Jordforurening, Spildevand, Affaldsmyndighed, Agenda

relser og miljøcentre og kommunerne, så den gensidige forståelse kan

21, Sektordata og Lovstof. På flere områder vil der være snitflader til

øges. Det er en chance kommunerne bør gribe, så det kan tydelig-

andre faggrupper.

gøres over for styrelserne, at man nu har med væsentlig større og mere kompetente kommuner at gøre. Med afsæt heri skal kommu-

Faggruppen skal tegne KTC og dermed kommunerne indenfor de

nerne gøre deres indflydelse gældende bl.a. på ny lovgivning, så

nævnte områder. Et af de helt centrale temaer i debatten frem mod

unødig regelstyring undgås. De nye regler bør i højere grad udformes

vedtagelsen af kommunalreformen var spørgsmålet om kommunerne

som rammer, som kommunerne kan udfylde med udgangspunkt i

ville være i stand til at løse de ny opgaver på et tilstrækkeligt højt fag-

lokale forhold og prioriteringer. Det er faggruppens mission at sikre

ligt niveau og uden at snævre kommunalpolitiske interesser i forhold

denne indflydelse så vidt muligt.

Nyt om vand og spildevand

KTC-faggrupperne tværgående sammenhænge at

KTC Faggruppe – Digital Forvaltning

være med til at skabe merværdi i den daglige opgaveløsning i den offentlige administration med afsæt i de kommunale opgaveløsninger)

Faggruppeformand: Navn: Kjeld Bussborg Johansen

Faggruppens overordnede arbejds-

Kommune: Svendborg Kommune

område:

Stilling: Teknisk Direktør

Digital forvaltning med primær

Uddannelse: Ingeniør

fokus på tværgående digitaliserings-

Tidligere beskæftigelse:

projekter, som FOT, Danmarks mil-

Har tidligere været beskæftiget

Faggruppen Digital forvaltning vil

som: Rådgivende ingeniør - som

indgå som sparringspart for øvrige

byggesagsbehandler - som Entre-

faggrupper i forhold til digital servi-

prenør - som afdelingschef inden

ce i forhold til borgere, virksomhe-

for drift og anlæg - som amtslig

der og øvrige interessenter inden

Vejchef.

for offentlig administration. Fag-

Hensigtserklæring:

gruppen ønsker med afsæt i

jøportal, BBR, digital tinglysning, ledningsregistrering, vejportalen, plansystemet, ESR, sektorstandardiseringsarbejde osv. samt fokus på digital service.

Ad hoc grupper/ underudvalg: Det kommende arbejde omkring digital forvaltning er tænkt organiseret via en struktur med den nedsatte faggruppe som styregruppe understøttet af underudvalg og ad hoc grupper efter en nærmere fast-

Energibyen

vokser frem

læggelse i faggruppen af indsatsområder.

Faggruppens udfordringer: Den umiddelbare udfordring vil ligge i at gå fra Digital Forvaltning til Digital Service - en situation hvor borgeren / virksomhederne tænkes i Centrum. Dvs. at der i det kommende arbejde med udfordringer skal tænkes service udefra og ind med afsæt i digitalisering som opgavetilgang.

Fokuspunkter 07-08: Det overord-

Frederikshavn er gået i gang med at realisere en ambition om at forsyne byen med vedvarende energi. Det er en god historie, som du lige har fået.

Tusinder af andre skal have den, for de skal deltage i projektet og bidrage til det.

Tankegang hjælper med at fortælle de gode historier om Energibyen og om perspektivrige projekter i resten af landet.

nede fokus eller udfordring ligger bl.a. i følgende: Ved anvendelse af IT ændres

Hør mere om kampagnen hos: Stener Glamann i Tankegang.

der kravfokus til bl.a. mere digital selvbetjening mere digital borgerservice og digital ledelse. - Der vil være et væsentligt større dokumentationskrav. - De forpligtende samarbejder øges, hvilket indebærer endnu større fokus på den tværgående opgaveløsning.

Konkrete fokuspunkter vil indgå i faggruppens videre arbejde.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC-faggrupperne

Oversigt over medlemmer i faggrupperne

KTC Faggruppe – Plan Faggruppeformand: Formanden for faggruppe Plan er Ole Stilling, direktør for Teknik, Ejendomscenter og IT, Hillerød Kommune. Ole Stilling er uddannet cand. techn. soc. og har siden november 2001 været ansat i Hillerød Kommune som direktør.

Hensigtserklæring: Gruppen er et diskussionsforum, hvor udvikling og kvalificering af planlægningen er i fokus. Pointer fremdrages og holdninger til udvikling/løsninger udvikles.

Emner med udspil formidles fx i korte artikler i foreningens blad og/eller som input i KL’s servicering af det politiske niveau.

Gruppens opgave generelt Formålet med gruppen er at holde KTC – og det danske kommunale planområde – fagligt fremme i skoene ved at forholde sig proaktivt til centrale udspil og ved at sætte den debat-mæssige dagsorden på området.

Gruppemedlemmerne bidrager personligt til debatten, høringerne mv. Det er intentionen, at gruppemedlemmerne i større grad skal organisere/skaffe oplysninger fra sit netværk til gruppens arbejde.

Fokuspunkter: Medtænkning af håndhævelsessiden Skilte-vedtægter (slogans ud af skilte) Den almene sektors betydning i planlægningen Optimering af borgerinddragelse

Navn

Kommune

BY og Bolig (BBO) Bo Rune-Dalager Holbæk Ann Hamborg Viborg Jesper Dichmann Sørensen Gentofte Herdis Bonnichen Kolding Iben Koch, (faggruppefmd.)

Rudersdal Mette Presler København Søren Vestergaard Frederikshavn Plan (PLA) Ole Elmer Kerteminde Hans Holt Poulsen Ringkøbing-Skjern Bruno Andersen Guldborgsund Ole Stilling, (faggruppefmd.)

Hillerød Lone Schock Ballerup Mette Odgaard Mylin Høje-Tåstrup Hanne Moe Ringsted Per Alstrup Mariagerfjord Natur og Overfladevand (NOV ) Ingeborg Svennevig Holstebro Per Frydenlund Nielsen Gentofte Bjarne Svendsen Køge Lene Holm Odense Anna Sofie Poulsen Bornholm Egon Dall, (faggruppefmd.)

Vejle Flemming K. Larsen Gentofte Flemming Bach Thisted Veje, Trafik og Trafiksikkerhed (VTT) Jørgen Marstrand, (faggruppefmd.) Herning Klaus Ole Møgelvang Ballerup Søren Balsløv Guldborgsund Arne Gynther Syddjurs Jacob Madsen Egedal Lars Bach Esbjerg Ivar Sande Vejen Lene Krull Roskilde Asger Rahbek Hansen Hjørring Miljø og Grundvand (MIG ) Knud Søndergaard Odense Lotte Lodbjerg Kjær Solrød Lars H. Olesen Rudersdal Trine L. Holmberg, (faggruppefmd.) Gentofte Inger Holck Gregersen Aarhus Per Møller, Wc København Henrik Winther Nielsen Brøndby Peter Risegaard Jakobsen Hjørring Forsyning (FOR) Harry Kristensen Aalborg Forsyning Bjørn Nielsen Hvidovre Jan Hvidtfeldt Andersen Ringsted Carsten Nystrup Gentofte Gunnar Hansen Kolding Knud Stoth, (faggruppefmd.)

Aalborg Forsyning Søren Dall Silkeborg Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation (LKO) Jørgen Lerhard Høje-Tåstrup Ejvind Mortensen Frederikssund Ole Møller, (faggruppefmd.)

Roskilde Erik Jespersen Fredericia Carsten Leth Albertslund Kåre Jørgensen Viborg Frede Aagren Aalborg DFO = Digital Forvaltning Orla Johansen Høje-Tåstrup Kjeld Bussborg Johansen,(faggruppefmd.)

Svendborg Jesper Brandt Greve Esther Jensen Kerteminde Per Hammerholt Silkeborg Marianne Lessél Frederiskhavn Arne Kirt Hansen Frederikssund

Kreds

K2 K4 K1 K3 K1 K1 K5 K3 K4 K2 K1 K1 K1 DP K5 K4 K1 K2 K3 K1 K3 KEF K5 K4 K1 K2 K4 K1 K3 KEF KVF K5 K3 K2 K1 K1 K4 K1 K1 K5 K5 K1 K2 K1 K3 K5 K4 K1 K1 K2 K3 KEF K4 K5 K1 K3 K2 K3 K4 K5 K1

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 69

KTC-nyt

Vejdirektør er fyldt 60!

Vejdirektør - og tidligere KTC-formand - Henning Christiansen fyldte 60 år den 15. maj 2007 og han står midt i den største organisatoriske ændring i

Nye medlemmer i perioden 29. marts - 7. maj 2007 Teknik og Miljødirektør

Kjeld Gregers, Favrskov Kommune

Vicedirektør

Birger Johansson, I/S Vestforbrænding

Centerchef center for Trafik

Niels Tørsløv, Københavns Kommune

Direktør

Hardy Götze, Allerød Kommune

Direktør

Ole Pagh Sperling, Københavns Kommune

dansk vejvæsens historie. En ændring han selv står i spidsen for og har arbejdet intenst med de seneste 3-4 år. Med kommunalreformen overtog Vejdirektoratet 2100 kilometer vej og 400 medarbejdere fra de nu nedlagte amter. Sagt med andre ord er der tale om en fusion mellem 13 virksomheder, så statsvejnettet nu afvikler over 40 procent af den samlede vejtrafik.

Henning Christiansen er uddannet cand. techn. soc. ved Roskilde

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Universitetscenter i 1977 og var den første kandidat overhovedet, som blev uddannet på det dengang nye universitet. Han begyndte sin karriere i Miljøministeriet som sekretær og blev senere fuld-

Vi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

mægtig og kontorchef. Inden han kom til Vejdirektoratet i 1997 var

Kend dine vandløb ............................................................................................29.-30. maj.

Administration af naturbeskyttelseslovens §3.........................................29.-30. maj.

Dynamisk affaldsplanlægning - og rammebetingelser for 5. generation affaldsplaner ...............................31. maj.

Planlægning af kloakfornyelse ................................................................31. maj-1. jun.

Kommunesammenlægning - status og nye udfordringer ...............................6. jun.

Grundkursus for åmænd.......................................................................................6.-7. jun.

Ekstern støj................................................................................................................7.-8. jun.

Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet.............................................................11. jun.

Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis ...................................................11.-12. jun.

Praktisk håndtering af kvælstofproblemer ........................................................12. jun.

Områdeklassificering - workshop om den nye vejledning............................12. jun.

Idéfasen i miljømålsloven - Hvad gør vi?...........................................................13. jun.

IT- værktøjer og GIS- strategi i kloakforsyningen...........................................14. jun.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug...................................................................14.-15. jun.

Slambehandling ..................................................................................................21.-22. jun.

El på renseanlæg .......................................................................................................27. aug.

Grundkursus for åmænd.......................................................................................3.-4. sep.

Spildevandsslam - administration og kvalitetsforbedring ..............................5. sep.

Grundkursus i spildevandsrensning (Intro 3.-4. sep.) ..................................5.-7. sep.

Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................10.-11. sep.

Ekspropriation i praksis.............................................................................................11. sep.

mune med et område under sig, der spændte fra el, vand og var-

han i en årrække direktør for Teknisk Forvaltning i Roskilde Komme til planlægning og veje. Som teknisk direktør var han endvidere formand for Kommunalteknisk Chefforening, KTC, og har derfra et stort netværk, der i dag er udgangspunktet for det endnu tættere samarbejde mellem Vejdirektoratet og kommunerne om vejnettet i Danmark som fulgte med kommunalreformen.

Høringssager I perioden 29. marts - 6. maj 07 her faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Vejregler for geometrisk udformning af veje og stier i åbent land Vejregler for geometrisk udformning af veje og stier i åbent land Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

med flytning af jord

Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse af landbrug Udkast til vejledning om kystbeskyttelse Sbi-anvisning om Bygningsreglementet Vejledning om landskabskaraktermetoden Udkast til rapport om organisering af jernbaneoverkørselsområdet Byggepolitisk handlingsplan

70 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Spildevandsteknisk Forening holder årsmøde i Hedensted

tående lejlighed for leverandørerne

være leveringsdygtige i alt fra ar-

til på uformel vis at møde deres

bejdshandsker, over blandt andet

kunder. Og i år tror jeg faktisk, at

kemikalier, måleudstyr og rådgivning

udstillerne ser mere frem til årsmø-

til nøglefærdige renseanlæg. Udstil-

Alle sejl er sat når det traditionsrige

Formand for Spildevandsteknisk

det end ellers, for den kommunale

lingens nettoareal bliver ca. 2.300

årsmøde i Spildevandsteknisk Fore-

Forening, Otto Andersen, udtrykker

verden er jo helt ny i forhold til sid-

m2.

ning løber af stablen den 8. juni

stor tilfredshed med at udstilleran-

ste år”.

2007 i Hedensted kommune i

tallet endnu en gang er over de

Østjylland.

magiske 100.

”Løbende tæt kontakt mellem

Fagudstillingen er målrettet spildevandsbranchen men andre bes-

brugere og leverandører er vigtig,

lægtede brancher, f.eks. procesindu-

Årsmødet er mest kendt for den

”Personligt tror jeg, at det hæn-

både her og nu og af hensyn til

strien, er også meget velkomne på

store spildevandstekniske fagudstil-

ger sammen med, at udstillerne er

fremtiden. Det er ikke kun vigtigt for

udstillingen, som er åben fredag

ling, men har som vanligt også

meget begejstrede for vores udstil-

dem, der skal sælge, men i lige så

den 8. juni 2007 i tidsrummet

ingredienserne generalforsamling,

lingskoncept. Det giver en helt

høj grad for dem, der skal købe.

9.00-15.00. Der er gratis adgang til

ledsagertur og fest.

særlig intimitet og stemning, når det

Der er løbende brug for teknisk

udstillingen.

tekniske udstyr vises frem i det fri.”

rådgivning og dialog, ligesom der

Fagudstillingen bygges op på sel-

Der forventes stort rykind til års-

ve Hedensted Renseanlæg, som lig-

Formanden forklarer videre:

løbende skal foretages udskiftninger

mødeudstillingen. Såvel branchens

ger lige udenfor byen Daugaard.

”Årsmødets udstilling er en enes-

af det spildevandstekniske udstyr.”

firmaer (rådgivere og leverandører),

På Spildevandsteknisk Forenings

som folk fra landets kommuner

hjemmeside www.stf.dk findes den

(driftspersonale og teknisk admini-

aktuelle udstillerliste, inkluderende

strativt personale) og fra private

links til de udstillende firmaers

renseanlæg vil møde talstærkt op.

hjemmesider. Et kig på listen fortæller, at de tilstedeværende firmaer vil

Der forventes op imod 1.000 besøgende til udstillingen.

DANVA-vejledning om Miljømålsloven!

Nyt fra COK Fra sokkel til kip For ledere og medarbejdere der har været beskæftiget med byggesagsbehandling igennem minimum et par år, og/eller som har gennemført kurset Byggesagsbehandling - grundlæggende på COK - Den Kommunale Højskole eller et tilsvarende kursus.

Kursusperiode: 17.06 – 20.06.2007 Projektledelse for administrative medarbejdere og andre der skal til – eller netop er begyndt at arbejde med projekter Kursusperiode: 18.06. – 20.06.2007 Ledelse i praksis - lederen som coach (modul 2) For afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere i regioner og kommuner.

Kursusperiode: 17.06. – 20.06.2007 Grunduddannelse i ledelse For ledere under forvaltningschefniveau i kommuners og regioners administration samt decentrale ledere Kursusperiode: 28.-31.08.2007 (modul 1) og 23.-26.10.2007 (modul 2) Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Sommeren 2007 vil være startskuddet til en hel ny og spændende aktivitet på vandområdet. Vi taler om iværksættelsen af en idéfase, der vil give borgere, kommuner og forsyninger mulighed for at komme med betragtninger, idéer mv. Staten vil som vanddistriktsmyndighed kunne lade sig inspirere af disse input i det følgende arbejde med vandplanen, som ifølge Miljømålsloven skal foreligge i udkast 2008.

DANVA har lavet en vejledning, der skal inspirere forsyningerne og kommunerne i forbindelse med Idéfasen. Vejledningen præsenteres på en temadag d. 22. maj. Nærmere oplysninger på www.danva.dk

KTC Årsmøde 2007 Sæt kryds i kalenderen ud for dagene den 6. til 8. september 2007, hvor KTC holder årsmøde i Frederikshavn.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndighedsbehandling: KMD Structura Byggesag, KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal.

Løsningerne understøtter sammenhængende processer og indfrier behovet for tæt integration mellem bygge-, miljø- og plansagsbehandling.

Andre løsninger der understøtter opgaverne i teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødatabasen (E&M), Ejendom Decentral, KMD Ejendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring, Løn og Ledelsesinformation (Essentia), Forbrugsafregningsystemet FAS C/S og KMD Web GIS. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.

Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

Leverandør til teknisk forvaltning BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER BETON OG STENVARER

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

GADE- OG PARKINVENTAR Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS og ESRi. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup.

Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik.

Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73 RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup.

Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand.

Tlf. 70 13 66 66.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KULTURMILJØ Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14.

E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Leverandør til teknisk forvaltning Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer.

Brug hovedet - før du bruger penge.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39.

Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75 www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.

Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE VANDFORSYNING

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

Leverandør til teknisk forvaltning

Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Seminar om kunstgræs Mandag d. 18. juni i Ikast

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Skov & Landskab inviterer til seminar om kunstgræs, hvor alle interesserede er velkomne. Her præsenteres anlægs-, drifts- og spillemæssige aspekter, samt de tilknyttede miljømæssige problemstillinger.

Formålet med dagen er desuden at skabe et netværk omkring kunstgræs.

I Danmark er der kommet fokus på, om kunstgræsbaner udgør en miljørisiko bl.a. i forhold til overflade- og grundvand. Granulater af gamle bildæk brugt som indfyld og salt for at hindre frost om vinteren er nogle af de faktorer, der sættes spørgsmålstegn ved.

Som afslutning på seminaret besøges Ikast Stadome, som er Danmarks første »4. generationsbane«.

Program 09.00 Registrering og kaffe 09.30 Velkommen og introduktion Anne Mette D. Jensen, Skov & Landskab 09.55 Opbygning/anlæg af kunstgræsbaner, herunder Ikast Stadome.

Brian Jensen, Fletco tæpper og Anders West, PV-Sand 10.20 Spillekvalitet og spillernes indstilling til kunstgræs Per Andersen, U19 landsholdstræner, DBU 10.45 Kaffe 11.00 Mulige miljøskadelige stoffer Nils Nilsson, Teknologisk 11.25 Udgør kunstgræsbaner en risiko for vandmiljøet?

Bertil Ben Carlson, Rambøll

11.45 Myndighedernes overvejelser og krav ved tilladelse til anlæg af kunstgræsbaner NN 12.10 Frokost 13.10 Drift og vedligehold af kunstgræsbaner Lasse Lindholm, Prodana 13.35 Driftserfaring fra Ikast Stadome NN, Idrætsskolerne Ikast 14.00 Afsluttende diskussion og oplæg til yderligere aktiviteter i DK Marina B. Jensen, Skov & Landskab 14.45 Kaffe 15.15 Besøg på Ikast Stadome

Tilmelding Seminaret er åbent for alle. Tilmeldingen foregår online på www.SL.life.ku.dk > Kurser under kurset »Seminar om kunstgræs«. Tilmeldingsfrist er den 28. maj. Yderligere oplysninger hos Anne Mette Dahl Jensen tlf. 3528 1706

Pris Deltagelse i seminaret koster 750 kr. for abonnenter på Skov og Landskabs Videntjeneste, 1000 kr. for øvrige. Prisen er ekskl. moms.

Sted Hotel Medi, Kirkegade 2, 7430 Ikast

Al henvendelse til: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113