Page 1

#12 december 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Internationalt samarbejde

Strategisk byledelse­ – innovation i en globaliseret verden Kvalitetsstempel til parker og grønne områder Klimaændringerne udfordrer os

Foto: Scanpix

Grænsevand

Lederse:

Klima:

Natur:

Forsyning:

Servicemål skal sikre kvaliteten i den kommunale erhvervsservice

Vi er under pres

Manglende indsats for renere søer

Beredskabsplaner for vand­forsyninger mindsker spildtid


Elisabeth Krog Seniorprojektleder

Pure Thinking. Det er, hvad du kan forvente af os, når vi rådgiver om vand. Pure Thinking er vores faglige tilgang. Den er passioneret, rendyrket, kompetent og altid med øje for bæredygtige løsninger, der gavner dig og de kommende generationer.

Du får vandrådgivning med hjerte og hjerne – og internationalt snit. Forankringen er lokal, så du kan være sikker på, at vi har det nødvendige kendskab til lige netop din problemstilling.

Bliv inspireret på grontmij.dk


TEMA

Internationalt samarbejde 14 Strategisk byledelse – innovation i en globaliseret verden I september 2011 startede 20 kommunale topchefer på det treårige masterclass-forløb Strategisk byledelse - innovation i en globaliseret verden, som Realdania, Kommunaldirektørforeningen og KTC står bag.

17 Infrastructure Asset Management KTC stiller forslag om, at der udvikles et dansk koncept for vedligeholdelsesplanlægning af kommunernes aktiver i veje, bygninger og forsyningsvirksomheder.

18 Energiplanlægning rundt om Nordsøen Internationalt projekt inspirer til at tænke anderledes i energiplanlægningen og skaber netværk på tværs af landegrænser.

22 Uformelt og kollegialt samarbejde hen over grænsevandløbene 24 Grænsevand - Et klimaprojekt om grænseoverskridende samarbejde for fælles sikkerhed mod oversvømmelse.

27 Kronik: Kære kommunale miljømedarbejder 30 Grænseoverskridende samarbejde Eksempel og pointer fra ’Cykler uden grænser’

32 Kvalitetsstempel til parker og grønne områder 34 EnviNas internationale arbejde Der fortælles gode historier i kølvandet på de mange internationale samarbejdsrelationer EnviNa indgår i.

37 Den gode studietur

20 Klimaændringerne udfordrer os Hvad er potentialet i at dele erfaringer og skabe netværk mellem  kommuner, på tværs af landegrænser?.

Mange kommunale teknik- og miljøudvalg tager på studieture i ind- og udland for at se på alt fra klimasikring, byudvikling til kollektiv trafik og parkering.

39 Fortæl den gode historie om studieturen

3


Indhold

dec 2011

Leder:

6

Vi har og en ledestjerne

Ledelse:

12

Servicemål skal sikre kvaliteten

12 Servicemål skal sikre kvaliteten i den kommunale erhvervsservice Klima :

40

Vi er under pres

Regeringen kræver kommunal handling, og kommunerne vil have penge til indsatsen - og som minimum mulighed for at finansiere problemerne med kloakvandet uden for kloakkerne gennem spildevandtaksterne. Landbruget vil have vandet væk fra markerne; men Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at vi kan grave os ud af problemerne. Der blev krydset klinger på KLs Skybrudskonference.

45 Miljølove skal tilpasses klimaændringer 46 Skal danske affaldsforbrænding ind under CO2 kvotesektoren? Miljø:

48 Elbiler nu - og i fremtiden

Omstilling fra fossilt brændstof med elbiler.

Natur:

54 

Livø skal være naturens stillekupé

54 Livø skal være naturens stillekupé 57 Manglende indsats for renere søer

Kommunerne bør være mere aktive for at få flere rene søer.

59

Kommunerne er aktive for at få flere rene søer

Det er ikke kommunerne, der ligger på den lade side, når det handler om at skaffe rent vand i de danske søer.

60

Vandplaner bliver bekostelige, hvis de gennemføres slavisk.

By g og Bo lig

64 Nu kan københavnerne følge med i deres byggesager online 66 Bedre udbud giver bedre byggeprojekter Byggeriets parter vil i initiativet Værdibyg i fællesskab løse en række af byggeriets udfordringer. Forsy ning:

68 Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31 RenoSam har offentliggjort en ny rapport om ’Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31’, som peger på en række trends og udfordringer i forhold til deponering af affald.

46

danske affaldsforbrænding

71 Beredskabsplaner for vandforsyninger mindsker spildtid 74 Bedre drift med en ny type online-modeller for ledningsnettet Med en ny type ledningsnetmodel, der anvender realtidsdata, kan Esbjerg Forsyning optimere driften, spare energi og forbedre kundeservice for både vandforsyning og fjernvarme.

76

Teknologien afløser rottegiften i kommunerne


BEDRE KLIMA PÅ RÅDHUSET GIVER LUFT I ØKONOMIEN

Når klimaforandringernes vinde blæser, nytter det ikke noget at stikke hovedet i jorden og gøre, som man plejer. Heller ikke når man står og mangler et nyt rådhus. Derfor brugte vi også miljøvenlige materialer, da vi rejste Viborg Rådhus. Og ved at varme huset op med grundvand, barberer vi en tredjedel af el-regningen, mens lydabsorberende materialer og naturlig ventilation sikrer, at hytten står dejlig frisk hver morgen - helt uden brug af klimaanlæg. Vi kan også skræddersy en energieffektiv løsning til jer, som er rar at opholde sig i.

Se selv på cowi.dk


Teknik & Miljø / December 2011

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk Layout Marianne Nordentoft.dk

Vi har og en ledestjerne

Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre. Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Det er prisernes måned. Årets fodboldspiller, årets sportsstjerne - idrætten er rigtig god til at hylde deres helte. Vi glæder os over deres talent og evne til at lykkes. Vi er også ved at komme godt efter det i kommunerne, herunder på det tekniske område. Vi har fået priser som årets leder, innovationsprisen, nordisk energikommune - you name it - you get it. Tanken har strejfet mig - er det bare varm luft og en markedsføringsmæssig ”gimmick” - fordi vi skal være moderne? Priser, der tildeles en ildsjæl - et menneske eller en organisation - som har formået at skabe en synlig og holdningsmæssig forandring, er med til at inspirere os alle. Det er inspirerende at se, at en ide er grundlæggende forankret og arbejdet med at gøre ideen til virkelighed, er båret af overbevisning om, at det kan og skal kunne lade sig gøre. Jeg læste i det lokale ugeblad, en artikel om en borger, som gennem nogle år havde boet i et forsøgshus, som var renoveret efter højeste energi standard. Ja - det havde været lidt besværligt - og jo - det var nok lidt dyrt sammenlignet med andre løsningen - men hun syntes, at det er den rigtige ide og ved at prøve i fuld skala skulle det nok med tiden blive både praktisk og økonomisk muligt for mange. At se den grundlæggende ide forankret hos dem, der skal få det til at ske - det er en ægte ildsjæl, som vi ikke kan prise nok. Jeg tager hatten af for dem, som i den grad formår at være den ildsjæl, det virker som inspiration for os andre, når tanken om en ny ide skal føres ud i livet. En pris, såvel national som international er en anerkendelse af det arbejde, hvor der ligger mange års målsat og dedikeret arbejde for en ide og en dybtliggende overbevisning. Der er ikke tale om ”quick fix”. Det kan ikke gøres på få år. Vi vinder alle - når frontløberne vinder den store pris. Det viser, at de gode ideer og løsninger findes overalt, hvis vi leder efter dem og tror på, at det kan lade sig gøre. Og i skyndingen skal vi ikke glemme de mange medarbejdere, der dagligt ser det som deres motivation at yde en solid og ordentligt service over for borgere og virksomheder. Denne dedikation kan vi ikke leve uden. Tak for dette år - jeg ser frem til det nye og glæder mig til at møde mange nye ildsjæle.

Lene Jensen ISSN 1902-2654

Direktør Lejre Kommune


Skab plads til eksperterne Selv de allermindste eksperter bliver taget med på råd, når vi bygger. At deres idéer bliver hørt af vores projektledere sikrer en god byggeproces og er jeres garanti for, at det fremtidige byggeri inspirerer til både læring og leg. Når du samarbejder med os om dit byggeri, er der ingen ubehagelige overraskelser. Vi sikrer dig en god totaløkonomi med overblik over de fremtidige udgifter til energi, drift og vedligeholdelse. Og du får selvfølgelig din bygning til tiden og uden mangler.

Læs mere på mth.dk/skolebyggeri


Teknik & Miljø / December 2011 navne

Nyt om

Navne

Michael Kirkfeld ny formand for KTC faggruppen for veje, trafik og trafiksikkerhed VTT-faggruppen har fået ny formand. Bestyrelsen har udpeget vejchef Michael Kirkfeldt, Aarhus kommune, som afløser for vejchef Ib Doktor, Fredericia kommune der har trukket sig af arbejdsmæssige årsager. Michael Kirkfeldt tiltrådte stillingen som chef for Trafik og Veje den 1. maj i år. Michael Kirkfeldt har en årelang erfaring fra vejområdet, idet han de seneste 12 år har været leder af Trafik og Vejes anlægsafdelingen. Aarhus byråd har vedtaget en meget ambitiøs målsætning for Aarhus Kommune. Kommunen skal inden 2030 vokse med 75.000 indbyggere, 50.000 arbejdspladser, 50.000 boliger og 10-15.000 studerende. Trafik og Veje er en meget aktiv deltager for at dette mål bliver opfyldt.

Trafik og Veje er således involveret i mange af de store og spændende projekter som der er blevet igangsat i Aarhus Kommune og Michael Kirkfeldt sidder i projektledelsen eller styregruppen for flere af disse projekter. Derudover er Michael Kirkfeld medlem af Styregruppen for Strategisk Trafikledelse Østjylland Derudover sidder Michael Kirkfeldt som KLs repræsentant i Vejregelrådet, som rådgiver Vejdirektoratet i forhold til vejregler og arbejder for at sikre bred opbakning til vejreglerne hos vejsektorens interessenter. Michael Kirkfeldt er uddannet på Aarhus Teknikum og var før ansættelsen ved Aarhus Kommune beskæftiget inden for elforsyningsbranchen i en årrække.

Ny ejendomschef på Frederiksberg Frederiksberg Kommune har ansat Nicoline Holmblad, tidligere direktør i Søllerød Byg, som chef for FK Ejendomme, der er kommunens ejendomsafdeling med 49 ansatte. Stillingen har været besat ved konstituering siden årets start, da den daværende chef Henrik Schødts rykkede til Danmarks Radio som underdirektør.

Nicoline Holmblad er 44 år og cand.jur. Efter sin eksamen fra Københavns Universitet i 1993 blev hun ansat ved det tysk-danske handelskammer, men skiftede året efter til organisationen Dansk Erhverv som juridisk medarbejder – og var afdelingschef for direktionssekretariatet, da hun i 2009 rykkede til pensionsselskabet Pensam som sekretariatschef.

Hørsholm får ny direktør Den 2. januar 2012 tiltræder Mette Jensen stillingen som direktør for Teknik, Kultur og Arbejdsmarked i Hørsholm Kommune. Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Mette Jensen som ny direktør for Teknik, Kultur og Arbejdsmarked. Hun er valgt ud af et ansøgerfelt på 41 ansøgere. Ansættelsesudvalget motiverer valget af Mette Jensen med hendes stærke ledelseskompetencer, som har været sat i spil i forhold til flere forskellige centre i Halsnæs Kommune, og hendes meget konkrete ideer til fornyelse inden

8

for de centre, hun får ansvar for i Hørsholm Kommune. Mette Jensen kommer senest fra en stilling som arbejdsmarkedschef i Halsnæs Kommune. Før det har hun været udviklingschef i Halsnæs Kommune og sekretariatschef i Halsnæs og den tidligere Frederiksværk Kommune. Direktørstillingen for Teknik, Kultur og Arbejdsmarked har været slået op, fordi åremålsansættelsen af den nuværende direktør, Jesper Daugaard, udløber 31. december 2011.

I slutningen af det samme år blev hun direktør i Søllerød Byg ApS, som hun er medejer af. Det var fra denne stilling, Nicoline Holmblad pr. 1. oktober tiltrådte som ejendomschef i Frederiksberg Kommune. Der var 36 ansøgere til stillingen.

Ny letbanechef og ny ejendomscenterchef Tove Skrumsager Frederiksen forlod sin 1. november sin stilling som ejendomscenterchef i Køge Kommune til fordel for jobbet som chef for letbaneprojektet i ring 3 i Metroselskabet. Eyvind Lindboe er ny ejendomscenterchef f for ejendomscenteret i Køge Kommune.


Nyt om

Navne

Henter topchef i nabokommune

Ny vej- og byrumschef

Fagchef i Teknik har fået nyt job

Nordfyns Kommunes nye kommunaldirektør bliver Morten V. Pedersen, der er direktør i Assens Efter nytår hedder kommunaldirektøren i Nordfyns Kommune Morten V. Pedersen. Han er i dag direktør for By, Land og Kultur i Assens Kommune. Morten V. Pedersen har tidligere været kommunaldirektør Aarup Kommune i fem år og vicekommunaldirektør i Ravnsborg Kommune i fire.

Et enigt ansættelsesudvalg i Teknik og Miljøforvaltningen i Køge Kommune har besluttet at ansætte 46-årige Connie Graul i stillingen som ny vej- og byrumschef. Connie er uddannet ingeniør og har de sidste seks år været ansat som Projektchef i COWI med ansvar for vej- og landskabsprojekter i Hovedstaden. Hendes CV og erfaringer spænder vidt, med chef- og lederstillinger indenfor vej- og parkområdet i Rødovre, Connie selv er spændt på de nye udfordringer.

Kjeld Christensen forlod sin stilling som fagchef i Tekniki Ringkøbink-Skjern Kommune 30. november for at tiltræde i sit nye job som direktør for Vejen Forsyning. Som følge af et organisationstjek i kommunen skal Teknik lægges sammen med Miljø og Natur ved årsskiftet. Fagchef i Miljø og Natur, Jakob Bisgaard, bliver chef for det nye fagområde, og overtog således ansvaret for Teknik allerede den 1. december. Plan, Kultur og Fritid bliver også en del af det nye fagområde.

DIVA DanDas DIVA håndterer: • Åbningsbalance • Benchmarking • Tilgange, afgange og ændringer • Håndtering af projektøkonomi • Afskrivninger

Meget mere end værdifastsættelse - DIVA understøtter en bæredygtig økonomi

Nu kan forsyningerne få den software der skal til for at binde ledningsregistrering, anlægsarkiv og økonomi sammen. Løsningen hedder DIVA. Med DIVA kan I arbejde videre med ledningsregistreringen som hidtil, uden at tage særlige hensyn til værdifastsættelsen. DIVA leverer et fuldkomment og detaljeret overblik over fordelingen af aktiver og viser, hvilken investering der skal til for, at forsyningen kan fastholde sine aktiver. Mere end 20 forsyninger har allerede valgt DIVA. Med de mange udfordringer der i forhold til Vandsektorloven, Årsregnskabsloven, renoveringer og klimatilpasning kan DIVA hjælpe med at bevare overblikket og opretholde en bæredygtig økonomi. www.orbicon.dk/informatik

Aarhus: 87 38 61 66 Aalborg: 99 30 12 00 Roskilde: 46 30 03 10 9 Viborg: 87 28 11 00


Teknik & Miljø / December 2011 miljø

Nyt fra

Miljø

Miljøregler mere enkle for virksomheder og landbrug Miljøminister Ida Auken har netop modtaget en række anbefalinger fra Virksomhedsudvalg II om, hvordan man forenkler reglerne for virksomheder og landbrug uden at gå på kompromis med miljøbeskyttelsen. Fremover vil virksomheder, hvor miljørisikoen er størst, få flere tilsynsbesøg, mens virksomheder, hvor miljørisikoen er lav, får færre tilsynsbesøg. Udvalget foreslår, at miljøtilsynene målrettes via en risikovurdering af virksomhederne. Med udgangspunkt i udvalgets anbefalinger vil der bl.a. komme en ny tilsynsbekendtgørelse for virksomheder og landbrug, en revideret tilsynsmodel og et nyt risikovurderingsværktøj. Forslagene fra Virksomhedsudvalg II vil forenkle miljøgodkendelser af virksomheder og

miljøtilsyn. De nye forslag til mere enkle miljøkrav omfatter mere end 50.000 virksomheder og landbrug. Cirka 6.250 virksomheder er omfattet af reglerne om miljøgodkendelse, og mere end 50.000 virksomheder og landbrug er omfattet af regelmæssige miljøtilsyn. På miljøgodkendelsesområdet anbefaler udvalget, at man styrker arbejdet med BAT (bedste tilgængelige teknik). Det vil gavne miljøet, og det vil gavne danske virksomheders vækst og konkurrenceevne. Danske virksomheder er nemlig leverandører af ny miljøteknologi og gode til at anvende den nye teknologi, som er en central del af regeringens ønske om grøn vækst. Miljøministeriet vil bl.a. aktivt påvirke den EU indsats, der forpligter virksomheder til at anvende BAT.

Tidligere har Virksomhedsudvalg I forslået en række regelændringer på Miljøministeriets område, bl.a. branchebilag og standardvilkår for virksomhederne, som betyder ens miljøkrav for virksomhederne, uanset hvilken kommune de er beliggende i og søger om godkendelse i. Det har leveret store besparelser for virksomhederne på cirka 109 millioner kr. årligt, viser beregninger fra revisionsselskabet Ernst & Young og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (AMVAB-rapport, 2011). De nye indsatser forventes også at give besparelser for virksomhederne. Læs rapporten her: http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2011/11/978-87-92779-24-3.htm

Finanslovsaftale: Ekstra 196 millioner til miljø og økologi

Dambrug kan vokse til gavn for økonomi og miljø

Den grønne del af finansloven for 2012 er nu på plads. Danskerne skal beskyttes mod farlig kemi, indsatsen for beskyttelse af drikkevandet får et løft, og økologien skal fremmes yderligere. Efter forhandlingerne med Enhedslisten om næste års finanslov er der afsat 130 millioner kroner ekstra til Miljøministeriets indsatser til drikkevand og kemi. På Fødevareministeriets område er der afsat 66 mio. kr. til at fremme økologi. I 2012-2013 afsættes der 40 millioner kroner ekstra til at beskytte drikkevandet mod forurening fra sprøjtegifte fra landbruget. Regeringen og Enhedslisten styrker også indsatsen mod farlig kemi og afsætter 48 millioner kroner i 2012-2015. Regeringen og Enhedslisten sætter også fokus på de stadig mere populære nanomaterialer. Der bliver afsat i alt 24 millioner kroner i 2012-2015.

Danske dambrugere kan nu anvende miljøteknologi til at mindske forureningen af vandløbene og samtidig fordoble deres produktion. En samlet bekendtgørelse for dambrug indfører en ny, intelligent regulering, som måler dambrugenes udledning af spildevand og ikke dambrugenes foderforbrug, som det har været hidtil. Det er en løsning, der hjælper både miljø og dambrug og følger op på Akvakulturudvalgets anbefalinger. Den ny dambrugsbekendtgørelse regulerer alle typer ferskvandanlæg med udledning til åer, søer eller kyster. Fødevareministeriet støtter gennem EU’s fiskerifond (EFF-tilskudsordningen) investeringer i dansk akvakultur til miljøeffektiv produktion. Dambrug, der ikke vil investere i den nye produktion, kan fortsætte på den gamle ordning med de nødvendige miljøtilpasninger og samme produktion frem til 2022.

10

Fakta: Regeringen og Enhedslisten har afsat midler til følgende nye initiativer: • Beskyttelse af drikkevandet: 40 millioner kroner i perioden 2012-2013. • Styrket indsats for kemikalier: 48 millioner i perioden 2012-2015. • Bedre styr på nanomaterialer og deres sikkerhed: 24 millioner 2012-2015 • Etablering af mere skov til at sikre bedre beskyttelse af grundvandet i nærheden af byer 18 mio. kr. i perioden 2012-2013. • Fremme af økologi: 66 mio. kr. i perioden 2012-2013.


IntellIgente rammer for fremtIdens uddannelse Skærpede krav og forventninger til undervisningsformer, energioptimering, it og bæredygtighed kræver nye innovative perspektiver på udvikling af skoler og videnbyggeri. Rambølls erfaring med projektering af uddannelsesmiljøer sikrer intelligente rammer for kommende generationers uddannelse.

www.Ramboll.dk


Teknik & Miljø / December 2011 Ledelse

Servicemål skal sikre kvaliteten i den kommunale erhvervsservice Servicemål skal sikre gode rammevilkår for erhvervslivet; de skal vise, hvad man kan forvente i kontakten med kommunen, og de skal i høj grad fungere som internt styringsredskab.

Af | Anja Christensen, Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Ambitionerne er store, når Aalborg Kommune som den første i Danmark offentliggør servicemål for sin erhvervsservice. Initiativet udspringer af kommunens Erhvervsplan 2010-2014 og skal være med til at gøre Aalborg Kommune mere erhvervsvenlig. Kim G. Pedersen, afdelingsleder i Teknik- og Miljøforvaltningen og projektleder på arbejdet med servicemål, fortæller:

Overblik, professionel sparring og klar besked I Aalborg Kommune arbejder man med udgangspunkt i tre overordnede servicemål: • Aalborg Kommune giver dig overblik. • Aalborg Kommune er din pro­ fessionelle samarbejdspartner. • Aalborg Kommune giver dig klar besked. Yderligere information omkring servicemål fås hos: Kim G. Pedersen - t. 9931 2230 Og på kommunens hjemmeside: www.aalborgkommune.dk/ servicemaal.

12

”Servicemål er en række klare formuleringer, som synliggør over for erhvervslivet, hvad man som iværksætter og erhvervsdrivende kan forvente af os som kommune på en række områder; hvilken rådgivning man kan forvente at få, og hvilken service vi tilbyder. Det er en måde at afstemme forventninger med hinanden.”

Hovedet på blokken I Aalborg Kommune er man overbevist om, at servicemålene er med til at forbedre serviceniveauet. De giver en ramme med målbare kriterier, som tillader kommunen at følge systematisk op på, om man nu også gør, som man siger, man gør. ”Servicemålene giver den enkelte virksomhed mulighed for i højere grad at vurdere, om man får det, man er blevet lovet. I forbindelse med evalueringen af servicemålene, vil vi dels foretage interne målinger, og dels interviewe virksomhederne om deres oplevelse med kommunen. Og så lægger vi hovedet på blokken, når vi om et år offentliggør resultatet. Servicemålene styrker derfor også interessen og incitamentet for at levere en større indsats internt,” forklarer Kim G. Pedersen. Internt styringsinstrument Servicemål er en central, fælles satsning for hele kommunens erhvervsservice. Derfor er de formuleret i samarbejde mellem de forvaltninger, som har megen direkte kontakt med erhvervsdrivende og iværksæt-

Direktør Christian Bjerg ser en tydelig sammenhæng mellem arbejdet med kvalitetsledelse og formuleringen af servicemål.

tere. Det involverer Teknik- og Miljøforvaltningen, Forsyningsvirksomhederne, Beredskabscenter Aalborg, Jobcenter Aalborg og Erhvervsafdelingen. Alt i alt præsenterer Aalborg Kommune tre overordnede servicemål. Målene fokuserer på Aalborg Kommune som en professionel samarbejdspartner samt et sted, hvor man får overblik og klar besked. Foruden de overordnede mål, som er fælles for alle de involverede forvaltninger, er der opstillet lokale servicemål for fem centrale erhvervsserviceområder. Som afdelingsleder i Teknik- og Miljøforvaltningen er Kim G. Pedersen særligt involveret i området ’Etablering og Udvidelse’, der dækker over fysisk planlægning, miljøgodkendelse og byggesagsbehandling inkl. brandgodkendelse. Han fortæller:


Foto: Aalborg kommune

Teknik & Miljø / December 2011 Ledelse

”Foruden forventningsafstemning med erhvervslivet, har servicemålene også et meget vigtigt formål internt i kommunen. De skal fungere som et styringsredskab og give en struktur, som gør det lettere at samarbejde på tværs af forvaltningsskel, så vi kan yde en endnu mere målrettet og effektiv sagsbehandling og i højere grad fremstå som en koordineret enhed. Det er et vigtigt mål.

Værdifuld læring Ud over den struktur, de aktuelle servicemål bidrager med, har selve processen ifølge Kim G. Pedersen også bidraget med værdifuld læring: ”Det har været en vigtig og lærerig proces – både for os, som har været involveret i arbejdet med selve formuleringen, men også for medarbejderne i forbindelse med implementeringen – at få lejlighed til at sætte ord på, hvad det egentlig er, vi gør – eller vil gøre – for virksomhederne, og hvordan vi balancerer rollerne som myndighed og serviceorgan. Servicemålene har på den måde skabt en bevidsthed omkring vores service, der vil føre til et mere ensartet niveau.” Kobling til kvalitetsledelse Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har siden efteråret 2009 været ISO 9001-certificeret. Det betyder bl.a., at områder som kompetencestyring, koordinering og kvalitetsmål har et særligt fokus. Direktør Christian Bjerg ser en tydelig sammen-

hæng mellem arbejdet med kvalitetsledelse og formuleringen af servicemål: ”Direktionen har længe haft en særlig interesse i at arbejde med kvalitetsledelse, og i november 2012 vil hele forvaltningen være ISO 9001-certificeret,” fortæller direktør Christian Bjerg, der også glæder sig over, at det tværgående samarbejde i kommunen er i positiv udvikling. ”Vores motto er, at vi arbejder helhedsorienteret med løsninger i fokus, og med det i baglommen går vi også til arbejdet med erhvervsservicemål. Det er meget vigtigt for os at kombinere den faglighed, vi besidder, med de behov vi oplever hos erhvervslivet, og det er min opfattelse, at vores servicemål bidrager til større dialog med erhvervslivet,” fortsætter Christian Bjerg. ”Især evnen til at koordinere internt er med til at forbedre dialogen med erhvervslivet og dermed skabe så gode betingelser som muligt,” vurderer direktøren. Servicemålene implementeres i de daglige rutiner fra efteråret 2011. I 2012 udarbejdes hhv. en halvårsstatus og en afsluttende projektevaluering, som efterfølgende offentliggøres. I Aalborg afventer Kim G. Pedersen spændt resultatet: ”Jeg er spændt på at se, om vi oplever en endnu større tilfredshed blandt de aalborgensiske virksomheder. Vi tror selv på, at arbejdet med og synliggørelsen af servicemål vil føre til et endnu bedre forhold mellem kommune og erhvervsliv.”

Lokale servicemål for fem områder Der er opstillet lokale servicemål for følgende centrale serviceområder: • • • • •

Etablering og udvidelse Iværksættervejledning Virksomhedsudvikling og vækst Rekruttering af arbejdskraft Fastholdelse af medarbejdere ifm. sygdom.

De dækker de væsentligste erhvervsserviceområder i Aalborg Kommune og involverer Teknik- og Miljøforvaltningen, Forsyningsvirksomhederne, Beredskabscenter Aalborg, Jobcenter Aalborg og Erhvervsafdelingen.

13


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Strategisk byledelse – innovation i en globaliseret verden I september 2011 startede 20 kommunale topchefer på det treårige masterclass-forløb Strategisk byledelse - innovation i en globaliseret verden, som Realdania, Kommunaldirektørforeningen og Kommunalteknisk Chefforening står bag. Forløbet sætter fokus på byledelse i en tid præget af globalisering og omstilling til et grønt vækstparadigme. Dansk Arkitektur Center (DAC) er ansvarlig for indholdet og faciliterer masterclass-forløbet Af | Gustavo Ribeiro, Arkitekt MAA, PhD, programchef, Dansk Arkitektur Center Søren Smidt-Jensen, PhD, Senior projekleder, Dansk Arkitektur Center

Strategisk byledelse henter inspiration fra innovativ strategisk planlægning og byløsninger i Danmark og i udlandet. Over tre år vil topcheferne gennem seminarer og studieturer i Danmark og i udlandet få indsigt i, hvordan nogle af de mest innovative byledere fra hele verden håndterer udfordringer, som svarer til dem, danske byer står overfor. Forløbet har fokus på udvikling af redskaber og strategier som topchefer i danske kommuner kan bruge til håndtering af komplekse byudviklingsudfordringer i en globaliseret verden. Realdanias adm. direktør og præsident i IFHP Flemming Borreskov, der er en del af partnerskabet bag masterclassen, siger om forløbet: ”Hvis danske byer skal udvikle sig i en mere bæredygtig retning – miljømæssigt, økonomisk og socialt – spiller de kommunale topchefer en nøglerolle. I dette lys men også i lyset af de finansielle udfordringer danske kommuner står over for i de kommende år, er det helt afgørende, at kommunerne indgår i nye strategiske samarbejder – bl.a. med erhvervsliv, vidensinstitutioner og nabokommuner – for at håndtere de komplekse udfordringer indenfor f.eks. klimasikring, erhvervsudvikling, sundhed og energiforsyning. Der er gode erfaringer i Danmark allerede, men vi kan også lære meget fra udlandet. Vores mål med Strategisk byledelse er, at give de

14

kommunale topchefer adgang til international state-of-the-art viden og inspiration og dermed bidrage til, at de kan løse udfordringerne i deres hjemkommune. De får bl.a. rig mulighed for at skabe nye netværk blandt IFHPs (International Federation for Housing and Planning) medlemsskare, der i dag tæller mere end 350 byer og aktører relateret til byudvikling fra hele verden.” Forløbet, som udvikles over tre år, omfatter de tre temaer: Innovation og byvækst, Intelligente byer [Smart Cities], Innovativ byledelse

Innovation og byvækst Forløbets første år tager afsæt i emnet ’Innovation og byvækst’. Her sættes der fokus på byudviklingsstrategier og konkrete innovative byløsninger, der fremmer grøn vækst. I forbindelse med dette tema bliver følgende spørgsmål blive belyst: • Hvordan kan kommunerne gennem strategisk byledelse promovere innovative løsninger og grøn vækst i en tid præget af omfattende miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer? • Hvordan kan danske kommuner bedst muligt understøtte nye bæredygtige væksterhverv – fra grøn turisme til clean-tech? • Hvordan kan danske kommuner udvikle

Om Masterclass-forløbet Det første hold med i alt 20 deltagere startede i september 2011 og afslutter i juni 2014. Herefter startes kommende hold op i august 2012, 2013, 2014 og 2015. Der er plads til ca. 20 kommuner pr. seminarhold. Målet er, at alle danske kommunale topchefer skal igennem seminarforløbet. Temaerne for de tre forløb er henholdsvis: Innovation og byvækst, Intelligente byer og Innovativ byledelse. Programmet vil sætte fokus på mellemstore til større byer og deres tilsvarende forskellige udfordringer og potentialer. Dette afspejles i seminarerne og studieturene. På studieture i europæiske, asiatiske og nordamerikanske byer møder topcheferne nytænkende og inspirerende borgmestre, tekniske chefer, stadsarkitekter, stadsingeniører, rådgivere, forskere m.m., som giver deres bud på udfordringer og muligheder for byers udvikling - og helt konkret, hvordan bæredygtige løsninger kan implementeres.


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

nye modeller for samarbejde og partnerskaber med private virksomheder? • Hvordan kan kommuner fremme energirenovering og lokal grøn vækst?

Intelligente byer – smart cities Temaet ”Intelligente byer” på forløbets andet år, sætter fokus på, hvordan byer kan anvende den nyeste informations- og kommunikationsteknologi i udvikling og styring af byers komplekse infrastruktur (vand, energi, transport mv.). Informations- og kommunikationsteknologier har f.eks. et enormt potentiale i styring af byers infrastruktur ved at producere real time data om alt fra ledige parkeringspladser til byens samlede energiforbrug. Allerede nu er der flere eksempler på, hvordan sensorer og andre IKT komponenter anvendes til at skabe mere bæredygtige og effektive byer. Internationalt er ’Smart Cities’ et voksende tema inden for byudvikling. I

øjeblikket tester og videreudvikler nogle af verdens største virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (bl.a. IBM, SIEMENS og CISCO) i samarbejde med energiselskaber og byer nye måder at indsamle og håndtere information fra byernes infrastruktur, fra bygninger og fra borgerne. Eksempler herpå findes allerede i byer som Stockholm, Singapore, London, Masdar og Songdo. Fremtrædende forskningsmiljøer inden for fremtidens byudvikling som bl.a. MITs ’Smart Cities Lab, ’Forum on Future Cities’ og Delft Universitet, samt en strategisk fond som Rockefeller Foundation, har ligeledes sat fokus på intelligente byer. Temaet sætter fokus på, hvordan IKT kan være med til at fremme udviklingen af intelligente energi- og transportsystemer som f.eks. smart grids og decentraliseret trafikstyringssystemer. Desuden sætter temaet fokus på den inkluderende by gen-

nem blandt andet udvikling af platforme for borgerinddragelse. I forbindelse med dette tema fokuserer Strategisk byledelse forløbet på følgende spørgsmål: • Hvordan kan IKT være med til at fremme bæredygtig byudvikling? • Hvordan kan intelligente energisystemer øge vores livskvalitet? • Hvordan kan IKT bidrage til at fremme inddragelse af viden fra borgere i byplanlægning? • Hvordan kan informations- og kommunikationsteknologier bidrage til at skabe byer der er bedre at leve i for borgerne?

Innovativ byledelse Forløbets tredje år har fokus på redskaber for innovativ byledelse. Her er der blandt andet tale om udvikling af strategier til at fremme implementering af langsigtet visioner for bæredygtig byudvikling. Her er der >

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

15


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Strategisk byledelse fungerer også som en faglig platform, hvor kommunale topchefer kan dele erfaringer i forhold til de udfordringer og potentialer, de står over for i deres kommuner.

> også fokus på opbygning af mindre fora og større arenaer for inddragelse af interessenter i byudviklingsprocessen fra vision til konkret handling. • Hvordan kan kommuner spille en aktiv rolle i implementering af innovative strategier og byløsninger samarbejde med centrale aktører i byudviklingsprocesser (øvrige offentlige myndigheder, vidensintitutioner og private virksomheder)? • Hvilke nye strategiske redskaber har den kommunale topchef brug for, når der skal skabes en attraktiv byudvikling i lyset at det grønne vækst paradigme?

Lokalt fokus – international platform – globalt netværk Gennem internationale arrangementer og studierejser får deltagerne på Strategisk byledelse mulighed for at opleve og indgå i dialog med fremtrædende eksperter og ledere. En del af forløbet afholdes i forbindelse med internationale konferencer og studierejser arrangeret af International Federation for Housing & Planning (IFHP) [http://www. ifhp.org/], der i en lang årrække har været en toneangivende international organisation inden for byudvikling. Her vil topcheferne få rig mulighed for at skabe nye netværk blandt IFHPs professionelt netværk af medlemmer, der i dag tæller mere end 350 byer

16

og aktører relateret til byudvikling fra hele verden. Derudover kobles Strategisk byledelses faglige seminarer til de arrangementer, som Green Growth Leaders står for [http:// greengrowthleaders.org/]. Green Growth Leaders er baseret på et partnerskab mellem Realdania, Dong, Københavns Kommune og Mandag Morgen og er i dag en førende platform for ledelse inden for grøn vækst på verdens plan. På studierejser i europæiske, asiatiske og nordamerikanske byer skal topcheferne møde nytænkende og inspirerende borgmestre, tekniske chefer, stadsarkitekter, stadsingeniører, rådgivere, forskere m.m., som giver deres bud på udfordringer og muligheder for byers udvikling i dag og i fremtiden – altid med fokus på, hvordan løsninger kan implementeres.

Udveksling af erfaringer mellem topchefer Strategisk byledelse fungerer også som en faglig platform, hvor kommunale topchefer kan dele erfaringer i forhold til de udfordringer og potentialer, de står over for i deres kommuner. Cases fra deltagernes hjemkommuner diskuteres i relation til de internationale input. Allerede i forbindelse med de første to seminar i forløbet har deltagere identificeret centrale problemstillinger vedrørende strategisk byledelse i deres kommuner. Følgende emner er blevet belyst og debatteret: • Behov for klare visioner/missioner i den enkelte kommune • Behov for strategisk samarbejde/partnerskab på tværs af kommunegrænser • Kommunens offensive udviklingsrolle i netværk med andre stakeholders for at skabe nye samarbejdsplatforme • Positiv effekt af konkurrence mellem kommunerne • Behov for ’gode eksempler’ på, hvordan projekter og partnerskaber hænger

sammen i forhold til at forstå udvikling i kommunen • Paradigmeskift i økonomien og implikationer for kommunernes strategiske udvikling • ’Grøn vækst’ handler i flere af kommunerne om udviklingsstrategier og implementering, der knytter sig til bygninger, arbejdspladser og infrastruktur • Udnyttelse af de potentialer, der findes lokalt Links: www.realdania.dk www.ktc.dk www.komdir.dk www.ifhp.org Fremover vil der jævnligt være artikelbidrag om Strategisk byledelse her i bladet.

Partnerskabet bag Strategisk byledelse: Bag forløbet strategisk byledelse er et partnerskab bestående af Kommunalteknisk Chefforening, Kommunaldirektørforeningen og Realdania. Dansk Arkitektur Center (DAC) er ansvarlig for indholdet og faciliterer forløbet. Arrangører fra Dansk Arkitektur Centers CITIES-enhed: Gustavo Ribeiro, arkitekt, Ph.D. Søren Smidt-Jensen, økonomisk geograf, Ph.D. Hvis du vil hører nærmere om masterclass-forløbet er du velkommen til at kontakte Søren Smidt-Jensen ssj@dac.dk


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Infrastructure Asset Management Kommunalteknisk Chefforening, KTC, stiller forslag om, at der udvikles et dansk koncept for vedligeholdelsesplanlægning af kommunernes aktiver i veje, bygninger og forsyningsvirksomheder. Forslaget er inspireret af KTCs deltagelse i den internationale organisation IFME, International Federation of Municipal Engineering.

Af | Torben Nøhr, formand KTC

Vi har længe i Danmark været foruroliget over nedslidningen af veje, kloakker og offentlige bygninger. Vi er gode til at bygge nyt, men dårlige til at vedligeholde det gamle. Det har også været situationen i mange andre lande, men i Australien, Canada og Sydafrika er der udviklet et helt nyt koncept i samarbejde mellem ingeniører og økonomer på det kommunale niveau. Det blev præsenteret på en international konference i Johannesburg, Sydafrika i oktober for kommunale ingeniører. KTCs formand, Torben Nøhr, deltog i konferencen. Konceptet hedder Integrated Infrastructure Asset Management, hvilket desværre er helt umuligt at oversætte til dansk. Men det handler om en sammenhængende langsigtet planlægning for infrastruktur-aktiverne i kommunerne, dvs både nyetablering, renovering og vedligeholdelse set i sammenhæng med en ligeledes langsigtet finansiel planlægning.

Årlig audit Planlægningshorisonten er 25 år eller mere, så der kan tages hensyn til anlæggenes levetid. Der foretages en grundig kortlægning af nuværende status og en planlægning af fremtidigt serviceniveau og herefter beregnes behovet for årlige investeringer. Årligt foretages en audit, revision, for at opgøre aktivernes status. Systemet kan omhandle følgende sektorer • Veje • Kloakker • Vandforsyning

• Spildevand • Bygninger • Elforsyning De kommunale organisationer i Sydafrika og Australien har sammen med ingeniører og økonomer udarbejdet guidelines for, hvordan disse oplysninger indsamles og bearbejdes samt indgår i de officielle kommunale regnskaber. Det har været vigtigt i arbejdet, at det foretages ud fra praktikernes behov og ønsker. Systemet er nu gjort obligatorisk i tre ud af seks stater i Australien. Det vigtige har været at sikre en kontinuerlig vedligeholdelse af bygningsmassen og veje, så der undgås unødige omkostninger ved genopretning eller i værste fald skrotning. Over for politikerne har det været væsentligt at få defineret det langsigtede serviceniveau, og at få dem til at forstå, at vedligeholdelse er lige så vigtigt - om ikke vigtigere - end prestigefyldt nybyggeri.

Fælles metodik Det er måske ikke så nyt, at der udarbejdes langsigtede vurderinger af bygningers vedligeholdelsesbehov, ligesom der på vejområdet indgås funktionskontrakter med private firmaer om vedligehold af slidbaner, men det nye er, at der her er tale om en fælles metodik for alle infrastruktursektorerne, og at det er integreret som en fuldgyldig del af kommunernes budgetlægningsprocedure. For første gang er det i Australien lykkedes at få økonomer og ingeniører til at tale samme sprog. En vellykket Infrastructure Asset Management kan ikke gennemføres

uden en langsigtet finansiel planlægning, hvilket også vil være et nyt initiativ i Danmark: at få vendt den årlige budgetlægning til en langsigtet økonomisk planlægning. I denne indgår ikke kun vedligeholdelsen af kommunens kapitalapparat men selvfølgelig også udvikling i indkomstforhold, demografi og udgiftsbehov samt hensyn til beskæftigelsen.

Det lange perspektiv KTC vil på baggrund af det nye koncept tage kontakt til KLs direktion for at motivere KLs økonomer og fagfolk til sammen med udvalgte kommuner at udvikle et koncept tilpasset danske forhold. Vi har brug for det, så vi bedre kan svare på spørgsmål om behovene for investering i vores vejnet, i vore kloakker og vore bygninger. Spørgsmål, der tit bliver stillet, men som vi ikke kan give systematiske svar på i dag. I stedet har vi overladt scenen til interesseorganisationer som Asfaltindustrien eller rådgivende ingeniørfirmaer, der naturligt har egeninteresser i at fremhæve netop deres sektor. Princippet om en systematisk Infrastructure Asset Management gælder i øvrigt ikke kun kommunerne, men også statens værdier i infrastruktur som banenet og motorveje. Der bør være et nationalt overblik over disse forhold, så det kan indgå i statens overordnede økonomiske politik og i de årlige forhandlinger mellem KL og staten … og når vi taler om Infrastructure Asset Management er det ikke de årlige forhandlinger, der skal afgøre niveauet, men det lange perspektiv.

17


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Projektmøde i Osterholz, Nordtyskland, maj 2011

Energiplanlægning rundt om Nordsøen Internationalt projekt inspirer til at tænke anderledes i energiplanlægningen og skaber netværk på tværs af landegrænser.

Af | Sanne Østergaard Nielsen, erhvervschef -CSR facilitator, Green Network Sekretariatet

North Sea Sustainable Energy Planning (NSSEP) er et Interreg IVB projekt, som er delvis finansieret af midler fra EU. Projektet startede i 2009 og består af medlemmer fra Tyskland, Holland, Belgien, Skotland, Sverige og Danmark. Deltagerne er både kommuner, regioner, universiteter og energiselskaber. Fra Danmark deltager netværket Green Network som partner og Hedensted Kommune, Vejle Kommune, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune er subpartnere. Green Network er projektansvarlig fra Danmark og har den overordnede kontakt til projektlederne. Fra kommunerne er det klimaplanlæggerne,

18

der deltager. Deres daglige arbejde er klimaplanlægning i kommunerne. Der er møde en gang om måneden i den danske gruppe og partnermøde hvert halve år i de forskellige lande. Administrationen af økonomien står Green Network for og en del af projektfinansieringen kommer fra EU. Det overordnede tema for samarbejdet er at udveksle viden og erfaringer om energiplanlægning og i projektforløbet at udvikle værktøjer, som fremmer en mere bæredygtig energiplanlægning. NSSEP afsluttes i efteråret 2011 og i den forbindelse vil der være en afslutningskonference ved Oldenburg University i Tyskland

Klimamål Projektgruppen for North Sea Sustainable Energy planning deltog I COP-15 mødet I København i december 2009. Med klimatopmødet i 2009 er klima sat på den internationale dagsorden. Mange danske kommuner har grebet bolden og deltager aktivt i klimadebatten. Klimaudfordringerne giver mange nye opgaver. Det handler både om at reducere energiforbruget generelt, udfase fossilt brændstof og derigennem nedsætte CO2 udledningen, endelig at udbygge andelen af vedvarende energi. I North Sea Sustainable Energy planning projekt gruppe forsøger kommunerne leve op til de danske klimamål.


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

(projektejer), på konferencen vil det transnationale samarbejde blive præsenteret. Strategisk energiplanlægning Kommunerne i Danmark har i perioden arbejdet med konkrete opgaver inden for klimaplanlægning. Det er målet for kommunerne, at projektet skal fremme en hurtigere reduktion i fossilt brændsel samt fremme andelen af vedvarende energi. Desuden er målet at reducere energiforbruget generelt. Der er i forløbet bl.a. udarbejdet konkrete analyseplaner for vindmøller, biogas, fjernvarme og kommunernes CO2 beregner er blevet revideret. Der er udviklet nye netværk for energibesparelse og mere vedvarende energi, ligesom der er afholdt konferencer og møder. Kommunegruppen i Danmark arbejder for tiden konkret med strategisk energiplanlægning, hvor der vil blive udarbejdet en køreplan for, hvordan kommunerne kan udarbejde planen. Ålborg Universitet har været inde og hjælpe kommunerne med at få et fælles billede af en ’strategisk energiplan’. I planlægningen indgår både kommunernes CO2 beregner og deres forskellige temaplaner samt det politiske mål for mere vedvarende energi. Gennem projektet er der startet et samarbejde med ’Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S’ (TVIS). Det er et lokalt fjernevarmeselskab, som dækker næsten alle de aktive kommuner. Samarbejdet går ud på at kortlægge varmeressourcen i form af overskudsvarme/spildvarme fra virksomheder. Målet er i samarbejde at udarbejde en rapport, som redegør for ressourcen og samtidig belyser de muligheder, der er i at udnytte overskudsvarme i et område med et udbygget fjernvarme net. Det transnationale samarbejde har bestået i, at vi fra Danmark har præsenteret den danske måde at planlægge for både energibesparelse og for mere vedvarende energi. Konkret har der været præsenteret resultater

af CO2 beregneren, vindmølle planer, udkast til strategiske energiplaner og meget mere. Kommunerne har deltaget i spændende partnermøder i de deltagende lande.

Når olien forsvinder ... Skotland har bidraget meget med det sociale aspekt angående konsekvensen af olieindustriens forsvinden i Aberdeen, som følge deraf vil energipriserne stige, og der vil komme et stort behov for nye arbejdspladser. Aberdeen Kommune er partner og i projektet arbejder de med fremtidig byudviklingsplaner og nye energiforsyningsplaner, der samtidig tænker nye arbejdspladser ind. Osterholz Kommune i Tyskland har præsenteret en klimaplan og en vindmølleplan for møller på land. De har allerede en stor andel af solenergi og biogas, men da der er stort energipotentiale i vindmøller på land, skal det også udbygges. Der har i forbindelse med møderne i de forskellige deltagende lande været arrangeret faglige studieture. Ved partnermødet i Danmark var der besøg hos Energinet, TVIS, en institution i Hedensted, der er selvforsynende med energi, og endelig et lokalt pyrolyse og Stirling anlæg etableret på Barritskov Gods. De deltagende kommuner har gennem projektet fået stort udbytte af det nationale netværk mellem de fem kommuner og også det transnationale netværk, som giver både inspiration til at tænke anderledes i planlægningen, men også samtidig giver feed back på det daglige arbejde. På sigt vil Green Network fortsat se efter internationale projekter, som kan give udbytte til både vores medlemskommuner og også til vores erhvervsmedlemmer. Internationale projekter giver også medarbejder et pusterum til at tænke og arbejde anderledes. Det er dog vigtigt, at medarbejderne synes, det er inspirerende, og at sproget ikke er en barriere

Netværk rykker samfundsansvaret Green Network er et erhvervsnetværk for CSR - Corporate Social Responsibility eller på dansk: virksomhedernes samfundsansvar. Rødderne går tilbage til 1994, hvor netværket blev grundlagt som et privat-offentligt samarbejde om at forbedre miljøindsatsen. Siden har Green Network udviklet sig og er i dag engageret i en række aspekter af virksomhedernes samfundsansvar. I netværket har virksomheder, kommuner og deres medarbejdere mulighed for at udveksle erfaringer og høre hinandens gode ideer. På den måde sikres en dynamisk tilgang til CSR - samfundets og virksomhedernes behov er hele tiden i bevægelse, og derfor må Green Network også være det. I Green Network er tilgangen til samfundsansvarlighed ikke bare dynamisk, den er også praktisk. Det udmønter sig blandt andet i de konkrete værktøjer, som Green Network tilbyder medlemmerne. Blandt værktøjerne findes en manual, der guider virksomhederne igennem en kortlægning af deres miljøforhold. Green Networks deltagelse i internationale projekter som North Sea SEP giver mulighed for at understøtte såvel den fortsatte udvikling af relevante værktøjer som at styrke netværksdannelsen. Det kommer både kommuner og virksomheder til glæde.

19


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Klimaændringerne udfordrer os Hvad er potentialet i at dele erfaringer og skabe netværk mellem kommuner, på tværs af landegrænser? Dette spørgsmål stillede Nordisk Ministerråd i forbindelse med en konference for kommunale klimamedarbejdere i september 2011.

Af | Anna Maria Hill Mikkelsen, seniorrådgiver og Jens Lillebæk, chefrådgiver, Grontmij A/S

Kommunerne er med deres placering mellem befolkning og stat nøgleaktører i den fremtidige klimaindsats. Derfor er det ikke mindst i kommunerne, at klimakampen udkæmpes - igennem konkrete tiltag inden for klimatilpasning og reduktionsaktiviteter. Klimakonferencen skulle være med til at sikre, at hele Norden og Canada kan drage fordele af de enkelte kommuners opbyggede kompetencer. Derfor mødtes 35 kommunale klimamedarbejdere fra de nordiske lande og Canada i september. Der blev udvekslet erfaringer og viden i forhold til praktisk håndtering af klimaændringerne på kommunalt niveau.

Tre succeser Inden konferencen havde deltagerne meldt sig til første gruppearbejde under en af tre overskrifter: Vedvarende energi, finansiering eller byudvikling. I det første gruppearbejde blev deltagerne bedt om at udvælge de mest interessante eksempler blandt de 10-15 som blev diskuteret i hver af grupperne, og grupperne udvalgte blandt andre følgende: Succeser med vedvarende energi • Initiativer med involvering af lokalsamfundene, brugerne, brugergrupper, eksempelvis i forbindelse med kvarterløft og anlæggelse af lommeparker i København, men også som det skete gennem ejerlauget bag vindmøllerne på Middelgrunden.

20

• Kommuner, der aktivt arbejder for at øge andelen af vedvarende energi - fra Malmøs mange gode eksempler til danske kommuner, som obligatorisk skal udlægge områder til vindmøller i deres kommuneplanlægning.

Succeser med finansiering • Nye partnerskabsformer mellem kommuner og den private sektor, som eksempelvis aftaler med energibesparelses selskaber (ESCO), hvor kommunerne betaler selskaberne med en del af den opnåede energibesparelse. Eksempler fra Skive og Middelfart. • Urban Villas i Malmø, hvor en gruppe mennesker er gået sammen om at skabe og finansiere en bæredygtig boligform, inspireret af ideerne om baugemeinschaft i Tyskland. Succeser med byudvikling, byplanlægning • Planlægningen af Hyllie ved Malmø, et nyt byområde med ambitiøse retningslinier for energiforbrug, CO2 udledning, og en infrastruktur, der favoriserer cykler, offentlig transport og dele-elbiler. • Fra Canada fremhævede gruppen Green Neighbourhoods i Quebec, og et eksempel fra Calgary med en byplanlægningsproces med et 100 års perspektiv, Imagine Calgary.

Implementeringskraft Det andet tema, som blev behandlet i grupper var implementeringskraft. Evnen til at gøre en forskel. Med den første dags diskussioner af gode projekteksempler i bagagen blev grupperne bedt om at undersøge, hvordan planlæggerne og politikerne i nogle sammenhænge opnår at virkeliggøre deres visioner, ønsker og planer. Ved den afsluttende præsentation fremhævede grupperne syv grunde til succes. • Lederskab. Malmøs borgmester Ilmar Reepalu blev fremhævet som et blandt flere eksempler på at visionær ledelse har skabt resultater. • Grib øjeblikket. Forberedelse til de muligheder, der dukker op. Da København blev ramt af skybruddet i juli var meget af planlægningen klar, efterfølgende var motivationen for realisering af planerne god. • Kommunikation, værdien i at have borgerne med. Som eksempler på god kommunikation blev Energy City byerne i Danmark fremhævet og en No Silly Travel kampagne i Malmø. • Champions, udpeg mestrene. De der gør det godt bliver endnu bedre, når de får ros, og de virker som inspiration for andre. • Godt samarbejde mellem politikere og forvaltning. Letbaneprojektet i Bergen, løftet af den offentlige transport i Odense


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Mobile workshops i form af en fire timers cykelekskursion i København, hvor deltagerne oplevede grøn transport i en tæt beboet by, indgik i konferencen.

og udviklingen af Vest Havnen i Malmø blev nævnt som eksempler. • Fysiske manifestationer, eksempler man kan se, og tage og føle på. Fra helt lokal håndtering af regnvand og lommeparker på Nørrebro til Turning Torso i Malmø. • Win-win. Gå efter muligheder for at skabe vindende situationer for de involverede.

Etablering af netværk Hovedformålene med de tre dages arbejde var videndeling, de gode eksempler og best practise samt ikke mindst at skabe varige netværk mellem de fremmødte klimahandlingsinteresserede. Derfor var halvdelen af tiden forbeholdt gruppearbejde, suppleret med mobile workshops: fire timers cykelekskursion i København, oplevelsen af reel grøn transport i en tæt beboet by som alternativ til bilerne, klatre op i nacellen i en vindmølle og opleve vindmøllerparkerne i Øresund. Gåture rundt i nye bæredygtige boligkvarterer i Malmø, se og diskutere forskellige former for regnvandshåndtering, grønne tage, energieffektivitet og fordelene ved borgerinddragelsen. Konferencen var tilrettelagt så den aktiverede deltagerne i deres egenskab af ressourcepersoner. Sammensætningen af deltagere i forskellige grupper og tilrettelæggelse af procesforløbet efter anerkendende metoder var et fundament for konferencen. I den senere evaluering af forløbet

Kommunal Klimakonference

udtrykte deltagerne, at diskussioner mellem konferencedeltagerne og facilitering af arbejdet i grupper er blandt det vigtigste ved konferencer.

Fremtidens kommunale klimaarbejde Mod afslutningen blev deltagerne spurgt, om konferencens vægt på videndeling og udveksling af erfaringer havde skabt værdi for dem i forhold til deres arbejdssituation. De blev også spurgt om, hvordan de så mulighederne for at øge samarbejdet mellem kommuner på tværs af landegrænserne, hvis det skabte værdi og gav mening. Deltagernes evaluering af konferencen var entydigt, at den her slags udveksling og kontakter skaber værdi. Afsluttende præsenterede grupperne deres forslag til, hvordan de fremadrettet kan fastholde og udbrede netværket af klimainteresserede mellem kommuner og kommunale interesseorganisationer. Vi ved, at flere af deltagerne har været i kontakt med hinanden efter konferencen - helt som det var Nordisk Ministerråds intention og håb. Vi håber, som planlæggere af forløbet, at deltagerne fortsat vil kunne bruge og drage nytte af det momentum, der blev skabt, og at positive erfaringer med samarbejdet på tværs af grænserne vil brede sig. Deltagerne lagde også vægt på, at potentialet i et samarbejde mellem Canada og

I september 2011 stod Nordisk Ministerråd for en klimaworkshop for kommunale medarbejdere med fokus på klimaledelse og proaktiv klimatilpasning. Oprindeligt var projektet tænkt mellem de nordiske lande, men undervejs i forløbet mødtes den canadiske miljøminister med Nordisk Ministerråd, og ideen om at tage Canada med opstod. Derfor deltog også fem canadiske deltagere i konferencen. Mange af de klimarelaterede udfordringer har fælles træk på tværs af Atlanten, og ønsket om videndeling er gensidigt.

de nordiske lande skal udnyttes fremover. En af deltagerne har fortalt om konferencen og værdien af videndeling mellem vores lande i canadisk TV, og allerede på konferencen blev der diskuteret nordisk deltagelse i kommende Canadiske konferencer om samme emner. Baseret på erfaringer fra konferencen, og den feed-back vi har fået fra de kommunale klimamedarbejdere, tror vi på, at det skaber værdi at dele de nordiske erfaringer mellem vores lande. Vores fælles fremtid kommer til se lysere ud, hvis vi øger samarbejdet og videndelingen mellem kommuner og lande

21


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Uformelt og kollegialt samarbejde hen over grænsevandløbene I grænselandet er det ikke sprogforskellene men de administrative strukturer der først springer i øjnene, når danske og tyske myndigheder skal samarbejde om de grænseoverskridende vandløb

Af | Biolog Hans Harald Hansen, Aabenraa Kommunes Miljø- og Naturafdelingen

Det er den sidste fredag i september. Solen stråler fra en himmel, der ellers har været alt andet end skyfri i de sidste to måneder. Jeg ankommer til gården ’Lille Ro’ i god tid. Der er ikke de sædvanlige biler parkeret foran gården, og det ser heller ikke ud til at der holder nogen omme på gårdspladsen. Skulle jeg være gået fejl af klokkeslæt eller dato? Jeg havde da talt med Peter i ugen før, og vi så frem til, at vi skulle mødes i dag. Jeg vælger hoveddøren i stedet for bagindgangen. Jeg kan se, at der er dækket op i køkkenet. Så den er god nok! Julius tager imod på det bedste dansk, man hører på disse kanter. Han viser med stolthed sin stue frem, som han før har gjort det: Dansk design! Jeg er ikke i Danmark, men i Niehuus, på dansk Nyhus, lige syd for grænsen mellem Padborg og Kruså. Mit ærinde er ét af efterårets tre grænsevandløbssyn, og den sidste fredag i september gælder det Krusåen med tilløb. Det er 5. gang, at jeg repræsenterer Aabenraa Kommune, og vi er altid mødtes hos Julius Sørensen. Han stammer i øvrigt fra Tinglev, hvor jeg bor, og taler flot dansk, men ikke så meget, så vi slår hurtigt over i en blanding af tysk og dansk. Jeg spørger Julius, hvor de andre bliver af. Snart kommer Peter og Gerd med efternavnene Petersen og Schmidt. Peter er

22

formand for landvindingslaget ’Wasser- und Bodenverband Flensburger Innenförde’ og Gerd er med en fortid i amtet SchleswigFlensburg teknisk rådgiver i vandløbs- og forvaltningsspørgsmål. Julius er i øvrigt synsmand. Kassereren Holger Scheffler har meldt afbud. Lidt senere kommer Gerds efterfølger Torsten Arms fra amtsforvaltningen i Schleswig. Han repræsenterer den ’nedre’ vandløbsmyndighed i en struktur, hvor delstatens styrelse er den øvre vandløbsmyndighed. I dag er delstaten ikke repræsenteret. Vi er i øvrigt alle gamle bekendte fra min tid i Sønderjyllands Amt, hvor vi sammen lavede et grænseoverskridende Interreg-projekt i Kruså Tunneldal. Som den sidste ankommer Thomas Petersen fra Harrislee kommune. Tyskerne er som regel over-præcise, men denne dag er lidt af en undtagelse. Det er helt normalt, at vi stiller med én eller to deltagere fra dansk side, mens tyskerne stiller med op til flere fra både landvindingslag, styrelse, amt og kommune. Blandt andet sådan afspejles forskellen på vore to landes forvaltningsstrukturer.

Sprogkundskaber Julius’ kone byder på te, kaffe, smurte madder og småkager ved køkkenbordet, og snakken går i en hyggelig atmosfære. De for-

står sikkert alle lidt dansk, men deres sprog er tysk, som jeg forstår og taler efter bedste evne. Man kunne jo godt insistere, men den bedste dialog opnås ved at tale det sprog, de fleste af deltagerne behersker. bliver dog hurtigt sat yderligere på prøve, for der tales også en anden slags tysk, nemlig det for mig velkendte plattysk, hvor jeg forstår sammenhængen, men hvor jeg kun kan sige enkelte ord. Plattysk lyder nærmest som en blanding af tysk, dansk og søn-derjysk. De andre ved, at jeg kan følge med, ellers ville de tale almindeligt højtysk. De fleste af os er dus, men med tyskernes sædvanlige høflighed benyttes tiltalen ’Sie’ også hyppigt. Årets vært ved grænsevandløbssynet byder altid velkommen. I år er det formand Peter Petersen fra den tyske side, men selv når den danske side er vært, mødes vi i Niehuus i Tyskland. Sådan er traditionen. Vi aftaler herefter, hvilke særlige problemer i området, der skal kigges på. Efter formiddagsserveringen begiver vi os til bilerne. Vi fordeler os hensigtsmæssigt for ikke at køre i en lang kortege. Denne dag har jeg Thomas Petersen fra Harrislee Kommune med i bilen.

Grænsevandløbsoverenskomsten Administrationen af vandløbene langs den


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Begsigtigelse 2010: Den gamle kobbermølle, grundlagt af Christian 4., var indtil 1960’erne et industriområde med deponering af miljøskadelige stoffer i ådalen. Harrislee kommune har i 2010 færdiggjort en inddækning af ét af deponierne ved Krusåens bred.

dansk-tyske grænse er fastlagt i ’Overenskomst vedrørende ordningen af vandløbs- og digeforholdene ved den dansk-tyske grænse’ fra 1922. Vand-løbsmyndigheden er mellemstatslig og består af to dommere eller højere embedsmænd og deres suppleanter. Til at hjælpe sig har de hver en sekretær og teknisk rådgiver. Tidligere var den danske formand typisk stats- eller stiftamtmand uden for grænseområdet. Den sidste sekretær indtil kommunalreformen kom fra Århus Amt. Som øvrige kommissionsmedlemmer udpeges en politiker samt suppleant fra hver grænsekommune. Funktionsperioden er på seks år med tre år til hvert land. Kommissionen har reelt ikke fungeret siden kommunalreformen, og den danske stat har først nu udpeget to dommere som dansk formand og suppleant. På grund af den manglende udpegning fra dansk side, har tyskerne reelt haft formandshvervet siden 2005 og har længe godt kunnet tænke sig at blive afløst. De to danske grænsekommuner har for længst foretaget deres udpegninger af kommissionsmedlemmerne og deres suppleanter. Kommissionen træder normalt kun sammen, når der er sager til behandling samt ved overdragelse af formandsposten. Grænsevandløbenes vedligeholdelse fungerer på pragmatisk vis og uden kommissionens indblanding.

Besigtigelse ved Vidåen 2011: Sikkerhed mod oversvømmelse har gennem århundreder været et vigtigt mål i Tøndermarsken. Her besigtiges et nyt ferskvandsreservoir i Vidåens opland, anlagt af det tyske digelag.

Ansvaret er lokalt Ansvaret for vandløbenes vedligeholdelse har de lokale vandløbsmyndigheder langs grænsen. Efter kommunalreformen er det på dansk side Tønder og Aabenraa kommuner. I Tønder Kommune har man desuden Digelaget for Tøndermarsken, så i forhold til sædvanlige danske forhold er det allerede lidt mere kompliceret. Det er dog intet i forhold til strukturen på tysk side! Dige- og landvindingslagene står her for vedligeholdelsen, som lodsejerne betaler til efter partsprincippet. De modtager tilskud fra delstaten, og dets størrelse hænger til dels sammen med valget af skånsomme vedligeholdelsesmetoder. De tyske kommuner har ingen myndigheds-rolle og optræder højst som lodsejere. Amterne udgør den ’nedre’ vandløbsmyndighed og er altid repræsenteret som sådan. Værtskabet går på skift mellem landene. Vandløbsmyndighederne sørger for at sy-nene holdes og for udarbejdelse og udsendelse af protokollen, som affattes på værtslandets sprog. Modtageren må herefter selv få den oversat. Vi har altså at gøre med en struktur, der er ret så forskellig fra den danske, især efter kommunalreformen. Man kan sagtens forestille sig, hvordan det har været for 80-

90 år siden i en spændingstid, da embedsmændene mødtes på hver deres side af den nye grænse og gik langs vandløbene, som blev vedligeholdt ud til midten (= grænselinien). I dag er stive formalia afløst af en mere pragmatisk holdning, hvor danskerne og ty-skerne har ansvaret for hver deres strækninger af grænsevandløbene, som vedligeholdes skiftevis på begge sider af grænsen. Efter synet er der servering på en kro i nærheden. Når vi fra dansk side er værter, slutter vi i Danmark. Her skrives protokollen efter dagens syn, og her træffes de endelige aftaler med hensyn til opfølgende tiltag. Der bliver også tid til almindelig udveksling af informationer og erfaringer. Senest ved 14-tiden skilles parterne. En god tradition er ført videre!

23


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Grænsevand - Et klimaprojekt om grænseoverskridende samarbejde for fælles sikkerhed mod oversvømmelse

Af | Landinspektør Jørgen Nicolaisen, miljømedarbejder ved Miljø og Natur i Tønder Kommune

Tønder Kommune har valgt at se sin geografiske beliggenhed op ad landegrænsen og med Vadehavet mod vest som en chance og ikke en begrænsning. Beliggenheden gør internationalt samarbejde med naboerne mod syd både nærliggende og nødvendig. Tønder Kommune har derfor i sin Stragegiplan 2011-15 netop fastlagt et strategisk tema, der hedder ’Grænseoverskridende’, hvori der blandt andet satses på grænseoverskridende samarbejdsprojekter. På flere områder - f.eks. trafik, beredskab og nationalpark - er der sat projekter i værk.

I forlængelse af Versailles-freden og den nye grænsedragning efter afstemningen i 1920 blev der på baggrund af forhandlinger mellem Tyskland og Danmark indgået en traktat mellem staterne, som skulle tage hånd om alle de praktiske spørgsmål, den nye grænse afstedkom. Traktaten består af i alt 18 overenskomster, hvoraf ’Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse’ fortsat udgør det retlige grundlag for en fælles vandløbsmyndighed – Grænsevandsløbskommissionen - der tager

24

Sikkerhed mod oversvømmelse – et fælles anliggende Et af de igangværende projekter handler om sikkerhed mod oversvømmelse, som i lyset af konsekvenser af klimaændringer er aktualiseret. Store dele af kommunerne både nord og syd for grænsen er beskyttet med diger mod oversvømmelse fra havet og vandløb. Og vandet gør ikke holdt ved landegrænsen. I grænseområdet er der derfor tale om fælles dansk-tyske diger, grænsevandløb og afvandingsanlæg. Sådan har det været i mange generatio-

sig af alle materielle vandløbssager. Overenskomsten fastsætter ligeledes detaljerede bestemmelser for sagsbehandlingen og vandløbenes vedligeholdelse. Kommissionen er sammensat af regeringsudpegede formænd - en dansk og en tysk - samt repræsentanter for de tilgrænsende kommuner og Kreise (amter) på henholdvis dansk og tysk side. Læs evt. mere på http://da.wikipedia. org/wiki/Dansk-tyske_traktat_af_1922 og https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=70184

ner og efter fastlæggelse af den nuværende statsgrænse i 1920, så man også nødvendigheden af at regulere forholdene vedrørende diger og vandløb. Det skete i en mellemstatlig overenskomst om ’Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse’, som stadig udgør det retlige grundlag. Overenskomsten tillægger en særlig Grænsevandløbkommission med lokale repræsentanter fra myndigheder nord og syd for grænsen rollen som vandløbsmyndighed. (se faktaboks) Denne ordning har fungeret tilfredstillende, men har også sine begrænsninger, da arbejdsmåden er domstolslignende og mest minder om de tidligere landvæsenskommissioners. De moderne vandforvaltninger, der eksisterer i dag, har et andet behov for samarbejde og kommunikation end grænsevandløbsoverenskomsten isoleret set muliggør. På denne baggrund er projekt ’Grænsevand’ sat i værk.

Projektets formål Projektet tager konkret udgangspunkt i de udfordringer, der ligger i det fælles vandløbsopland til Vidåen. Oplandet er cirka 1300 km2 stort og strækker sig fra højderyggen mellem Flensborg og Aabenraa i øst til Vadehavet i vest. Godt 2/3 af oplandet er dansk og ca. 1/3 er tysk.


Foto: Kurt Gabs, Tønder

Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Vandløbene fører alt overfladevand fra området til Vadehavet. På dets vej passere det gennem de lave marskområder før det løber igennem Vidåslusen og ud i havet. I marsken ligger landet så lavt, at vandløbene må være inddiget, for at åvandet ikke oversvømmer arealer, byer og bebyggelser ved store afstrømninger. Særlig kritisk kan det blive, når Vidåslusen på grund af høj vandstand i havet lukker. Så hober åvandet sig op mellem ådigerne, hvor vandstanden kan stige 2-3 meter over det omgivende terræn. Forventningerne om klimaændringerne forudsiger et stigende havniveau og hyppigere, stærkere stormhændelser. Samtidig ændres nedbørsmønsteret til mere regn om vinteren. Disse forhold stiller de fælles vandløb og diger over for nye udfordringer, som vi skal håndtere.

Projektet har derfor følgende formål: • Etablering af et blivende samarbejde mellem aktører i vandforvaltningen i Vidåens afvandingsområde og afklaring af usikkerheder mellem parterne • Bevidstgørelse af de deltagende aktører samt offentligheden om regionalt forventelige følger af klimaændringer med konsekvenser for de digede områder, mulige tilpasningsstrategier, samt dertil knyttede pilotprojekter.

• Formulering og formidling af risici i projektområdet, dvs. sandsynligheder og skadespotentiale samt illustrere usikkerheder. • Koordinering mellem parterne og skabelse af fælles beslutningsgrundlag • Afprøvning og realisering af tiltag inden for fælles tilpasningsstrategier (pilotprojekter) • Identificere muligheder for yderlig optimering af samarbejdet. For at nå de opstillede mål gennemfører projektpartnerne tre arbejdspakker i et tæt samarbejde: Arbejdspakke 1 indeholder en fælles undersøgelse af klima-tilpasningsstrategier inden for vandforvaltningen. Der indgår forskellige elementer i undersøgelsen. Igennem et litteraturstudie og interviews af nøglepersoner får vi blandt andet beskrevet de forskellige myndighedsstrukturer på tværs af grænsen, hvilket er nødvendigt, for at vi kan udvikle fælles anvendelige tilpasningstiltag. Samtidig kortlægger vi klimatilpasningsmuligheder, blandt andet med henblik på erfaringsudveksling. Fagfolk fra en lang række myndigheder og organisationer har været inddraget i undersøgelsen.

De inddigede vandløb Grønå og Vidå løber sammen i et nyt vådområde syd for Tønder by og fortsætter mod vest langs grænsen.

I projektet har vi også lagt vægt på, at det politiske niveau på begge sider af grænsen er inddraget. Der er blandt andet afholdt en politiker-workshop, som bidrag til en afstemt klimatilpasnings-værktøjskasse. I arbejdspakken indgår også aktiviteter til formidling af resultaterne til offentlighed. For at muliggøre bæredygtig, fælles og koordineret forvaltning af grænsevandløbene, er der i arbejdspakke 2 opstillet en hydraulisk beregningsmodel, der dækker begge sider af grænsen. Modellen gør det muligt for os, at simulere vandstande, som de vil kunne forventes under forskellige fremtidige klimascenarier. Vi får således mulighed for at vurdere oversvømmelsesrisikoen fremadrettet, ligesom iværksættelse af klimatilpasningstiltag kan konsekvensvurderes. Modellen er et af de elementer, der vil bidrage til et varigt samarbejde og som beslutningsstøtte til helhedsorienterede løsninger på tværs af grænsen. Samtidig forbedres muligheden for vurdering af borgernes sikkerhed mod oversvømmelse. I den 3. arbejdspakke har vi valgt at afprøve nogle af tilpasningsstrategierne og konsekvensberegningerne i praksis. Her gennemfører vi som et pilotprojekt to digetilbagetrækninger henholdsvis syd og nord for grænsevandløbet Sønderå. Formålet er dels at skabe et reservoirområde,

25

>


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

1300 kvadratkilometer fælles vandløbsopland til Vidå strækker sig fra Aabenraa og Flensborg i øst til Vadehavet i vest.

> der kontrolleret oversvømmes, når åen når en bestemt, høj vandstand og dermed vil aflaste ådigerne. Dels forlægges en ådigestrækning bort fra åen, så volumen til opmagasinering af vand mellem ådigerne øges. I begge tilfælde opnås samtidig som sideeffekter forbedringer i forhold til natur og miljø.

Finansiering og samarbejdspartnere Projekt ’Grænsevand’ er muliggjort via støtte fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling under programmet ’INTERREG 4 A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.’. De økonomisk ansvarlige partnere i projektet er Kreis Nordfriesland, (Amt für Kreisentwicklung, Bau und Umwelt), Deich- und

Hauptsielverband Südwesthörn-Bongsiel og Tønder Kommune, (Miljø og Natur).

Projektlederens egne bemærkninger. Det er først og fremmest spændende og udviklende at arbejde sammen med udenlandske kolleger. Men det er ikke bare ligetil at kaste sig ud i et internationalt samarbejde. Det kræver, som alt andet, ressourcer og så måske en lille smule flere ressourcer. Den lille smule flere ressourcer skal blandt andet bruges, fordi forskellige kulturer kræver særlig opmærksomhed, når nye netværk og samarbejderskal etableres og vedligeholdes. Har man allerede bestående kontakter, er det vigtigt at se mulighederne sammen med dem. Man skal også finde sin

Dansk/tysk informationstavle om Sønderå-projektet. Foto: Hans Harald Hansen, Aabenraa Kommune

26

form på nedbrydning af sprogbarrierer både i skrift og tale. Jeg mener også, det er vigtigt, at tænke hele sin organisationen med i projektet – også økonomimedarbejderen – især når der er medfinansiering udefra. Med den følger en lang række formalia, man skal leve op til. Hvis man vil satse stort på ekstern medfinansiering, er der måske endda behov for en fremtid med en tværgående stabsfunktion, der er top-trimmet i forhold til regler og formalia ved f.eks. EUstøttede projekter.


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Kronik

Kære kommunale miljømedarbejder Af | Jens Peter Mortensen, Ph.D. Cand. techn.soc, miljømedarbejder, Danmarks Naturfredningsforening.

Jeg har ofte hørt dig sige, at vi har verdens bedste miljøgodkendelser og miljøtilsyn, men hvor ved du det fra? Er det det danske tilsyns- og godkendelsessystem, der kører i EU? Eller er det EU, der fortæller os, hvordan vi skal godkende og gå på tilsyn? Du har nok talt med dine kolleger i nabokommunen, men har du nogensinde talt med en kollega fra Sverige, Tyskland, England eller Holland? Miljøregulering i andre lande er ikke kun et anliggende for Miljøstyrelsen. For Miljøstyrelsen har ikke jeres erfaring. Så når det kun er Miljøstyrelsen, der deltager i arbejdet på europæisk niveau, så svækkes den danske indflydelse på reglerne og

regeludviklingen i EU. Der er nye regler på vej fra EU for måden at udarbejde miljøgodkendelser på og måden at gå på miljøtilsyn på, og der har kun været en minimal dansk indflydelse på dette arbejde, fordi de kommunale miljømedarbejdere ikke deltager aktivt nok i dette arbejde.

Så hvad kan du gøre? Der er flere muligheder for at deltage aktivt i det internationale arbejde, der sætter rammerne for dit fremtidige arbejde. For det første har natur- og miljømedarbejders forening (EnviNa) en international gruppe, http://www.envina.dk/. På hjem-

mesiden kan du dels finde en lang række kontakter, dels giver EnviNa muligheder for, at du kan deltage i internationalt arbejde lige fra møder, repræsentation og ekspertarbejde i begrænsede perioder til udvekslingsrejser mv. Miljøstyrelsen og den internationale gruppe i EnviNa har for eksempel møder om deltagelse i IMPEL-arbejdet. Der er mange forkortelser i internationalt arbejde og IMPEL er en af dem, jeg ikke kan huske, hvad står for, men det er noget med håndhævelse. Det er IMPEL, der har udarbejdet retningslinjerne, som den kommende nye aftale mellem Miljøstyrelsen og KL om miljøtilsynsfrekvens bygger på. Hvis du vil >

Om sin deltagelse Twinning-projektet i Pitesti skriver Jens Peter Mortensen:

Mit referencegrundlag på bilfabrikker er

ferencer var derfor meget bedre end jeg

dog ikke så stort, da vi ikke har så mange

forventede, og jeg blev også rost for min

af dem i Danmark = 0, men da der er så

indsats – franskmændene er typisk organi-

mange nationale interesser i bilindustrien,

seret med en ekspert per BREF-note, så det

og da Renault lige havde købt Dacia, ville

at kunne gå på tværs af fire syntes de var

franskmændene helst ikke. Jeg har ikke

lidt af en præstation – tværfagliguddan-

bil og kører rigtigt meget på cykel – i min

nelse, erfaringer med problemformulering

kommunale tid både på tilsyn og til og fra

og gruppearbejde er bare en forudsætning

arbejde op til 180 km om dagen. Mine re-

for at klare sig internationalt.”

27


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

> vide mere eller på forhånd vide noget om kravene til fremtidens miljøtilsyn, så kig på IMPELs hjemmeside: http://impel.eu/. For det andet bliver det muligt at arbejde med internationale problemstillinger i forbindelse med implementeringen af det nye miljøgodkendelsesdirektiv (IED) fra EU. Miljøstyrelsen vil nedsætte en arbejdsgruppe for hver industrisektor relevant for Danmark. Selvom du ikke selv kommer til at tage af sted, vil du kunne forberede og støtte den sagsbehandler fra Miljøstyrelsen, der skal repræsentere de danske holdninger. Der er ændringer på vej vedrørende reglerne for udarbejdelse af vilkår i miljøgodkendelser for kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg, husdyrbrug, mv. Ja, husdyrbrugene udgør ca. 2/3 del af miljø-

godkendelserne i Danmark under miljøgodkendelsesdirektivet fra EU. Derudover må du appellere til KL om, at de også deltager aktivt i arbejdet med de nye retningslinjer. KL har et kontor i Bruxelles (http://www.kl.dk/eu/Artikler/39258/2006/07/ KL-pa-plads-i-Bruxelles/), der allerede har været lidt indblandet i de nye miljøgodkendelsesregler. Dette kontor arbejder sammen med Foreningen af regioner i EU (http:// www.aer.eu/) som nogenlunde svarer til KL på det europæiske niveau. EU har nogle programmer for opbygning af miljøadministrationer i nabolandene til EU. Den nationale kontakt til disse programmer går gennem Udenrigsministeriet, men hvis dette synes for langt væk fra den

kommunale hverdag, så følger EnviNas internationale gruppe arbejdet i Udenrigsministeriet og informationer kan hentes her.

Programmerne er inddelt i to typer: ’Twinning’ og TAIEX projekter ’Twinning’-projekter omhandler lande, som står til optagelse i EU. Det er lande som Kroatien og Tyrkiet. Ved ’Twinning’ projekter er der et udbud, som det er meningen, at de forskellige medlemslandes miljøadministrationer skal byde ind på. Tidligere var det gerne blot en administration men i de senere år har det været et samarbejde mellem flere gerne fra forskellige lande. KL kørte i 2003 et projekt i Polen om lokal administration herunder også miljøadministrationen. På miljøområdet

Om Jens Peter Mortensen: Jens Peter Mortensen har været kommunal miljøsagsbehandler i 25 år og samtidigt deltaget i mange internationale projekter. Bl. a.:

Twinning programmet: 2003: KLs projekt i Polen: Implementering af IPPC direktivet. 2006-2007: Miljøstyrelsen var med i et fransk ledet projekt ADEME: Implementering af IPPC direktivet i Pitesti, Rumænien. 2008-2009: Miljøstyrelsen trak sig ud af projektets anden del – de fik ikke noget ud af det – hvorefter Jens Peter Mortensen fortsatte på det franske hold, der fik ny partner, Østrigs Miljøministerium.

Ved siden af siit job i DN deltager Jens Peter Mortensen i TAIEX programmet, hvor det er EU, der styrer projekterne direkte og hvor man som sagsbehandler kan melde sig individuelt. Jens Peter Mortensen deltager som pensioneret med minimum 15 års erfaring i et projekt på den nordlige del af Cypern, hvor han bygger miljøtilsynet op. Der er gode muligheder for kommunale folk at arbejde i dette program, men det lider under en total manglende accept af de lokale miljøchefer! I DN har Jens Peter Mortensen deltaget og repræsenteret DN i VUII arbejdet. DNs internationale organisation hedder European Environmental Bureau, EEB, hvor han har assisteret i arbejdet i Article 13 Forum, der skriver retningslinjerne for arbejdet med udarbejdelse af de nye obligatoriske BREF noter (IE direktivet) altså de nye regler for udarbejdelse af miljøgodkendelser. Gennem EnviNa har Jens Peter Mortensen også deltaget i IMPEL arbejdet

28


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

 er er nye regler på vej fra EU D for måden at udarbejde miljøgodkendelser på og måden at gå på miljøtilsyn på, og der har kun været en minimal dansk indflydelse på dette arbejde, fordi de kommunale miljømedarbejdere ikke deltager aktivt nok i dette arbejde.

deltog over 30 forskellige miljøsagsbehandlere primært fra amterne, nogle private konsulenter og kun en enkelt kommunal miljøsagsbehandler. Den næste danske deltagelse var Miljøstyrelsen, der sammen med Det Franske Miljø- & Energiministerium i 2006 – 2007 deltog i et projekt i Pitesti i Rumænien om implementering af IPPC (miljøgodkendelses) direktivet. Her deltog så hele to kommunale miljøsagsbehandlere. TAIEX-projekter er anderledes, da de vedrører lande, som ikke står på optagelseslisten, men som af sikkerhedsgrunde for EUs medlemslande vurderes vigtige at få en nogenlunde EU-tilrettet demokratisk forvaltning og administration i. Det er lande som Ukraine og den nordlige del af Cypern m.fl. TAIEX-projekter styres direkte fra Bruxelles, fordi der skal være en vis diplomatisk kontrol med eksperterne, der sendes ud. Du kan melde dig på EU-Udvidelseskontorets hjemmeside http://ec.europa.eu/enlargement/taiex/, hvor du kan lægge dit CV mv. Muligheder for deltagelse: • Du skal først og fremmest have en aftale med din lokale chef om, at du deltager i internationalt arbejde: - Der skal være en aftale om tidsforbruget. Hyppigt er det sådan, at det udenlandske arbejde kan sidestilles med et

kursus, hvorfor tidsforbruget går fra i det daglige arbejde. Erfaringerne tyder dog på, at en sådan aftale godt kan opnås i starten af projektet, men at aftalen om tidsforbruget skrider i retning af at skulle bruge ferier og afspadsering senere i projektet. Dette kan ikke anbefales. Chefen skal være klar over, hvad projektdeltagelsen kræver og afsætte den nødvendige arbejdstid ganske som i et kursus, der betales for. - Der skal være en klar aftale om økonomien. I Twinnings-projekter bestemmes økonomien af den deltagende institution. Er det KL eller Miljøstyrelsen, har de en standardkontrakt. Er det TAIEX skrives aftalen med EU Udvidelseskontoret. Der udbetales dels nogle dagpenge som går til fornødenheder under rejsen dels indgår, der en udbetaling til erstatning af lønnen. Der udbetales ikke en egentlig løn, men en erstatning til den institution, der stiller en medarbejder til rådighed.

Twinning projektet i Pitesti Rumænien 2006-2007. Implementering af IPPC direktivet. Et fællesprojekt mellem Det franske Energi og Miljøministerium, ADEME og den danske Miljøstyrelse. Fotoet viser deltagerne minus den franske fotograf på et miljøtilsyn i forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse på bilfabrikken Dacia. Forfatteren til kronikken står midt for i bageste række. Fabrikken havde før murens fald 20.000 arbejdere, der på daværende tidspunkt var reduceret til 6.000. Anlægget var omfattet af 4 forskellige BREF noter.

Hvad får kommunen ud af det: • Betalt efteruddannelse af den enkelte medarbejder. • Udbygget medarbejdernes netværk. • Bunker af inspiration til, hvordan arbejdet kan udføres mere enkelt og effektivt.

29


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Grænseoverskridende samarbejde.

Eksempel og pointer fra ’Cykler uden grænser’ Af | Christa Boisen, Henrik Christoffersen og Morten M. Westergaard, Middelfart Kommune

’Cykler uden grænser’ er et Interreg IVa projekt, der med fordel kan analyseres i forhold til temaet ’Grænseoverskridende samarbejde’. Igennem projektet samarbejdes over den dansk-tyske grænse, på tværs af kommunegrænser, på tværs af fagforvaltninger og på tværs af ’plejer’. Projektdeltagerne er Kiel, Flensborg, Kolding, Svendborg, Esbjerg og Middelfart kommuner. Samarbejdet handler om systematisk og målrettet indsats for at få flere til at cykle.

Formalia for Interreg IVa projektet. Cyklisme er win-win. Reduktion af trafikkens bidrag til CO2-udledningen, forbedre folkesundheden samt afhjælpe den stadig voksende trængsel i byerne. Ved at indsamle og dele viden og erfaringer og fokusere på udvikling skal kommunerne i ’Cykler uden grænser’ blive bedre rustet til at fremme brugen af cyklen. Kommunerne skal bl.a. udvikle og gennemføre en lang række kampagner og aktiviteter med fokus på pendling, børns og unges brug af cyklen samt cykelturisme - lokalt og på tværs af grænsen! Deltagerne skal udarbejde lokale cykelpolitikker og cykelhandlingsplaner, der skal vedtages politisk. Derudover skal kommunerne i fællesskab udarbejde et fælles koncept for et CO2-regnskab for cykeltrafikken, der kan dokumentere den CO2-reduktion,

30

som indsatserne til fremme af cykeltrafik medfører. Projektet har det helt klare sigte, at både de lokale politikere og borgerne involveres, så projektet forankres lokalt. Alene det, at udvikle og gennemføre formalia, skaber læring og indsigt. Dertil er der en række ekstra fordele, der skabes, netop fordi samarbejdet er grænseoverskridende. Det er de ekstra fordele, denne artikel vil fokusere på.

Alle de ekstra fordele … Øge ambitionsniveauet Projektet muliggjorde studieture til hhv. Neumünster, Gronningen og Lund. De to førstnævnte byer udmærker sig ved at være de førende cykelbyer i hhv. Tyskland og Holland. ”Begge byer havde ekstremt gode resultater, trods vidt forskellige forudsætninger. Holland havde en næsten anarkistisk Shared Space tilgang til cyklisme, hvor tyskerne fremmer cyklisme gennem trafikregulering. Fælles for begge var ambitioner. Læringen var, at uanset forudsætninger så kan man sagtens opnå flotte resultater, bare man er ambitiøs,” udtaler leder af trafikafdelingen i Kolding Kommune, Søren Jensen. I Lund, Sverige, har man også opnået flotte resultater for få midler. ”Det gav gejst at se, hvor langt man var kommet i Sverige ved at insistere på at

fremme cyklisme, og hvor dedikeret man var i sin indsats – uanset budgetstørrelser. En pointe var, at mange små konkrete indsatser kan føre til store resultater. Det er jo motiverende,” slutter Søren Jensen. I Esbjerg er klimachef Bodil Ankjær Nielsen enig og uddyber. ”Arbejdet på tværs af grænser giver os indsigt i praksis, der skaber resultater. Vi arbejder med andre ord ikke med alt for abstrakt teori. I stedet får vi et konkret læringsrum, hvor vi har mulighed for at drøfte, hvordan vi normalt gør tingene med mennesker, som gør tingene på en anden måde. I den sammenhæng kan der udvikles meget og der stilles de afgørende spørgsmål til egen praksis – hvorfor gør I det på den måde?” udtaler Bodil og fortsætter: ”Hvis vi bliver ved med at gøre tingene, som vi plejer, så får vi de samme resultater, som vi plejer. Det er jo ikke ret godt i et klima- og energiperspektiv, der skriger på forandring.”

Læringsrum uden grænser Det grænseoverskridende læringsrum er med andre ord med til at skærpe bevidstheden om egen praksis. En indsigt, der kan være vanskelig at opnå blandt ligesindede. Pointen er derfor, at læring og udvikling fremmes ved at udfordre egen praksis og samtidig få indblik i alternative løsninger.


Fotograf: Anders Thormann/Scanpix

Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

I Svendborg sidder projektleder Bente Hansen og ser på den overordnede projektplan for ’Cykler uden grænser’. Tidsplaner, deadlines og afrapporteringsmetoder får ’Cykler uden grænser’ til at fremstå som revisorens drøm, en præcis, omhyggelig og iscenesat drøm, der ikke levner meget til fantasien. Men sådan er det ikke: ”Selvfølgelig er der ting, der skal gøres, men der er de stunder, hvor diskussionerne får brainstormkarakter, der kan kvalificere opgaveløsningen. Netop de stunder skaber en fortrolighed blandt os, der gør, at næste gang der er en udfordring, jamen så ved jeg lige, hvem jeg skal ringe til, hvis jeg har brug for en ny løsning. Jeg får ikke blot et projekt, jeg får et alternativt praksisfælleskab, til de danske netværk, vi ellers kan trække på,” udtaler Bente Hansen. Begrebet praksisfællesskab er et begreb og udtryk for en læringsteori, der vinder stor indpas som metode for læring blandt læringsteoretikere (Se evt. Lave & Wenger; Situeret læring).

Politiske pointer fra Tyskland. I Kiel var der politikertræf for ’Cykler uden grænser’, hvor den politiske prioritering af cyklisme gav stof til eftertanke for de danske politikere. Borgmesteren i Kiel, Peter Todenskino, udfordrede de danske

politikere ved at udtale, at man i Kiel seriøst diskuterede prioritering af ’Asfaltpenge’ efter fordelingen af brugere. Med et modalsplit på 17% cyklister betyder det, at 17% af asfaltkontoen bør prioritere cyklister. Nævnte tankegang var man i gang med at konsekvensvurdere nærmere, hvilket i den grad gav stof til eftertanke blandt de danske politikere. Hvorfor ikke prioritere de sunde vaner efter reelle anvendelsesproportioner? Hvorfor al den autologik i Danmark?

Hvad har gjort indtryk på tyskerne? Fra tysk side var man imponeret over danskernes evne til intern projektorganisering. At sundhedsfolk indgår i den danske organisering sammen med klima- og trafikfagfolk, er relativ nyt for den tyske organisering af cyklearbejdet. De danske kommuners evne til at indtænke og værdsætte sundhedsaspektet i kampagner, meget konkret, var derfor et bidrag til den tyske måde at betragte cyklisme på. At hver cyklet km svarer til en sundhedsgevinst på mindst 1,22 krone er til at føle på, og bidrager til at forstå cykleprojekter som indtægtskilder. Af samme årsag skabte de danske partnere konceptet ’Vi Cykler Stadig til arbejde’, og testede det i fire uger i kommunerne Esbjerg, Kolding, Svendborg og Middelfart. Kampagnen skabte en samfundsgevinst på mindst 300.000 kroner – total set derfor en indtægtsmodel (kampagnen

krævede i øvrigt ikke deltagergebyr, og var billig at implementere). Dermed fastslås også, at grænseoverskridende samarbejde kan fremme gennemførelse af konkrete projekter. I sidste ende handler det jo om at have en mere smart praksis, end man havde før, en praksis der skaber merværdi.

Mennesker skaber udvikling … … ikke projekter i sig selv. Spørgsmålet er derfor: hvem møder man i grænseoverskridende projekter? Nye kulturer, andre organisationsformer, andre fagligheder med videre er altid inspirerende. Der er imidlertid endnu en bonus ved grænseoverskridende samarbejder. Det er, som om der er en tendens til, at grænseoverskridende projekter tiltrækker en betydelig andel af nysgerrige og innovative mennesker. Dermed er deltagerne på forhånd i lærings- og udviklingsmode og modtagelig for ideer og udvikling, fordi de netop er deltagere og ikke kursister, der bare skal tankes op med lærebogsstof. Udgangspunkt er egen hverdag og ikke en generel tekst. Af samme årsag bliver interaktionen mellem deltagerne mere dynamisk – deltagernes læring er nemlig noget, der udvikler sig i respekt for forskellige kulturer og

31


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Nordisk samarbejde – Green Space Award:

Kvalitetsstempel til parker og grønne områder Kvaliteten af parker og grønne områder har stor betydning for levevilkår, sundhed og rekreative muligheder, ligesom klimaperspektivet ved anlæg og drift får stadig stigende betydning. Det nordiske samarbejde ’Green Space Award’ har sat kvalitetsdiskussionen på dagsordnen. Målet er at etablere en fælles nordisk kvalitetsordning for parker og grønne områder. Af | kontorchef Lene Holm, fmd. for Kommunale Park- og Naturforvaltere, daglig leder Helene Bugge, foreningen Bad, Park og Idrett, Norge og formand for foreningen Sveriges Stadsträdgårdsmästere Sten Göransson

Ved danske parkdage i Århus i 2009 var den engelske seniorkonsulent Sidney Sullivan inviteret med for at fortælle om den engelske kvalitetsordning for parker og grønne områder – ’Green Flag Award’ (GFA). GFA-ordningen har til formål at fremme parker af høj kvalitet i England og har siden 1990erne udviklet sig til en kæmpe succes. Beretningen om de grønne flag i England inspirerede en kreds af danske og norske forvaltere til at mødes i Odense i december 2009 for at drøfte mulighederne for at lave en lignende ordning i Norden. Kredsen besluttede at danne et partnerskab med det formål at etablere et nyt nordisk projekt. Projektet er i 2011 startet op i både Norge, Sverige og Danmark og har til formål at udvikle, teste og forberede en grøn kvalitetsordning (Green Space Award) til implementering i de tre lande. Ordningen skal medvirke til at skabe, fremme og markedsføre et netværk af grønne områder af

32

høj oplevelsesmæssig og rekreativ kvalitet i bymiljøet – lokalt, regionalt, nationalt som internationalt. GSA projektet forventes afsluttet i 2012 med tildeling af kvalitetsstemplet til de første parker i forbindelse med Danske Parkdage i Ålborg.

Hvorfor en ny kvalitetsordning? Erkendelsen af betydningen af parker og grønne områder er stigende, og vores mål er, at vi med ordningen kan løfte bevidstheden om dette blandt fagfolk, brugere og beslutningstagere. Ser vi til udlandet, så er særligt erfaringerne fra England som nævnt relevante og spændende at trække på. Dels har England lange og store traditioner på området, og en helt unik kultur på parkområdet. Dels har Green Flag Award været i luften i snart 15 år og kan byde på en række erfaringer med kvalitetskriterier og bedømmelse af parker. Umiddelbart kan den engelske ordning ikke overføres, da den dels

virker meget bureaukratisk og administrativ tung og dels er tilpasset en engelsk kulturopfattelse af, hvad den ’gode’ park er.

Hvad er kvalitet i parker og grønne områder? Projektets to store spørgsmål er: 1) ’hvad forstår vi ved kvalitet i parker og grønne områder?’ og 2) ’hvordan kan vi i praksis arbejde med at øge kvaliteten af parker og grønne områder?’ Projektet indkredser svarene på flere måder. Deltagerne har selv sat ord på de aspekter, de selv finder er vigtige kvaliteter i de områder, de selv forvalter. En arbejdsgruppe har undersøgt og sammenlignet kvalitetsordninger i andre lande. Der er afholdt et åbent kvalitetssymposium i starten af december 2011 med det formål at få en række eksperters syn på, hvad kvalitet er og få diskuteret


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Projektorganisation de forskellige syn på kvalitet i forhold til en praktisk anvendelig kvalitetsordning. Vi kender betydningen af gode og velfungerende parker og grønne områder i vores byer, men det er et åbent spørgsmål, hvordan vi konkrete definerer sådanne kvaliteter i forhold til den praktiske parkforvaltning.

Internationalt partnerskab Projektet gennemføres i regi af Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN), Bad, Park og Idrett (BPI) og Foreningen Svenske Stadsträdgårdsmästere (FSS) i tæt samarbejde (partnerskab) med Skov & Landskab, Københavns Universitet samt en bred kreds af forvaltere, professionelle sammenslutninger og friluftsorganisationer i Danmark, Norge og Sverige. Fra Danmark deltager bl.a. andre også en række kommuner. Der er i alt 25 partnere på Nordisk niveau. Projektet er finansieret både gennem egne midler og gennem tilskud fra Realdania og Friluftsrådet i Danmark samt Movium partnerskab i Sverige. Dermed er projektet også et meget konkret eksempel på internationalt samarbejde mellem offentlige og private interessenter og et billede på den interesse og erkendelse, der for betydningen af parker og grønne områder. Projektorganisering Selve projektarbejdet er organiseret i syv arbejdspakker, herunder pakker for projektstyring, kvalitetskriterier, bedømmelse, dommergerning og formidling/kommunikation samt sponsorering. I hver arbejdspakke er der etableret en ledelse bestående af en nøgledeltager fra hvert land. ’Trojkaerne’

har hver især ansvar for at løse delopgaver i forhold til det overordnede formål. Projektet indeholder således et tværgående samarbejde mellem en lang række deltagere i alle landene. I projektet er der igangsat en innovationsproces, der bygger på aktiv inddragelse og medvirken samt kompetenceudvikling af brugerrepræsentanter og - organisationer, friluftsorganisationer, vidensinstitutioner samt park- og naturforvaltere i hele Norden. Projektet tager udgangspunkt i en fælles (nordisk) forståelse af vigtigheden af ude- og friluftsliv, bevarelsen af lokal variation og karakter, den Nordiske tradition i design og arkitektur, samt fællesskabet og lige rettigheder.

Forankring og perspektiver En referencegruppe er under etablering i projektet. Formålet er at inviteret eksterne interessenter med til at kvalificere delresultaterne i innovationsprocesserne. Tilknytning af en referencegruppe har også til hensigt at udbrede kendskabet og sikre forankringen af en kommende kvalitetsordning. Målet er at få andre øjne på udviklingen af projektet end de meget faglige og dermed gennem dialog også udfordre den faglige selvforståelse blandt branchefolkene. Målet er at øge kvalitet og brug af parker og grønne områder i dialog med brugerne og give indspil til politikerne som skal prioritere parker og grønne områder blandt mange andre aktiviteter. Den brede interesse på tværs af offentlige og private interessenter forventer vi også kan være afsæt for at skabe et stærkt brand og et udgangspunkt for privat medfinansiering og sponsering af den fremtidige ordning.

Green Space Award skal medvirke til at skabe, fremme og markedsføre et netværk af grønne områder af høj oplevelsesmæssig og rekreativ kvalitet i bymiljøet – lokalt, regionalt, nationalt som internationalt.

Projektejer Kommunale Park- og Naturforvaltere, Danmark Projektkoordination, -administration og -ledelse LIFE – Skov og Landskab Nationale projektansvarlige: Norge: Bad, Park & Idrett (BPI) Sverige: Foreningen Sveriges Stadsträdsgårdsmästere (FSS) Danmark: Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN) Partnere: Bad, Park & Idrett, Norge Bergen Kommune, Norge Foreningen Sveriges Stadsträdsgårdsmästere (FSS), Sverige Friluftsrådet, Danmark Gøteborg Kommune, Sverig Kommunale Park- og Naturforvaltere, Danmark, Københavns Kommune, Danmark Luleå Kommune, Sverige Lund Kommune, Sverige Malmø Kommune, Sverige Odense Kommune, Danmark Oslo Kommune, Norge Randers Kommune, Danmark Sandnes Kommune, Norge Slagelse Kommune, Danmark Slots- og Ejendomsstyrelsen, Danmark Skov & Landskab, Københavns Universitet, Danmark Stavanger Kommune, Norge Uppsala Kommune, Sverige Vordingborg Kommune, Danmark Aalborg Kommune, Danmark Aarhus Kommune, Danmark Andre samarbejdspartnere International Federation of Parks and Recreation Administration (IFPRA) SGS Environmental & Management Consultancy ALNARP- SLU, MOVIUM

33


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

EnviNas

internationale arbejde Der fortælles gode historier i kølvandet på de mange internationale samarbejdsrelationer EnviNa indgår i

Af | Henning I. Hansen, koordinator for EnviNa Internationale Gruppe

I Indonesien med ca. 245 mio. indbyggere er der generelt en ufattelig dårlig drikkevandskvalitet. Stort set al drikkevand kommer fra overfladevand/flodvand. Dette vand er meget forurenet. Følgelig tilsættes store mængder klor for at desinficere vandet før det bruges til drikkevand. Klorindholdet er så højt, at det i visse områder af Indonesien giver anledning til nyreskader - som igen giver anledning til en stor trafik med nyretransplantationer- hvor raske men fattige mennesker sælger deres ene nyre. Ovennævnte beskrivelse blev givet til mig af en repræsentant for Indonesiens nationale Environmental Health organisation, der ligesom EnviNa er medlem af IFEH. Hun er ansat som forsker ved et indonesisk universitet. Hun deltager i udvikling af et Environmental Health Index for hele Indonesien til brug for den indonesiske regering. Da hun overværede EnviNas præsentation om systematisk brug af miljø- og bæredygtighedsindikatorer og frameworks for dette, så hun, at det netop var en systematisk tilgang, hun kunne have stor glæde af at benytte, når hun og hendes universitet skulle give anbefalinger til den indonesiske regering i forbindelse med udviklingen af et miljø- og sundheds-index til brug for hele Indonesien.

Overblik Vi afholdt efterfølgende et særskilt møde,

34

hvor mulighederne blev yderligere belyst og kortlagt. Med det rette indikatorframework vil det være muligt, på en systematiske måde, at inddele årsag og således skabe sig et overblik med henblik på at optimere de meget begrænsede ressourcer og sætte ind på det niveau i årsag og virkningsrelationer, hvor der kunne forventes den bedste effekt på såvel kort tid som lang tid. Men mest af alt blot at få et overblik over de mange forskellige påvirkninger - og relationerne mellem disse. Den væsentligste årsag til det dårlige drikkevand, er en helt utilstrækkelig kloakering og mangel på renseanlæg, hvilket medfører, at urenset sanitetsspildevand ofte afledes direkte til floderne. Så det stod hurtigt klart, at et vigtigt målepunkt i relation til drikkevandskvalitet – udover analyser på selve drikkevandet – ville være en fortløbende monitorering på udviklingen i kloakering, og hvordan sanitetsspildevand bortskaffes. Brugen af de rette indikatorer vil kunne medføre, at indsatsen med at opnå en bedre drikkevandskvalitet kan fokuseres på de rette punkter. Vi aftalte, at EnviNa i muligt omfang vil være indoneserne behjælpelig med råd og vejledning i det omfang de måtte ønske det. Ovennævnte er blot ét eksempel på, hvad der er kommet ud af det internationale initiativ, som vi igangsatte i IFEH-regi tilbage i år 2000 om brug af ’Sustainability Indicators’,

der sidenhen i samarbejde med IISD - International Institute of Sustainable Development har udviklet sig til en verdensførende eksempelsamling over indikatorinitiativer, der i øvrigt kan findes på IFEHs hjemmeside: www.ifeh.org/indicators/compendium

Lovgivning sammenlignes På initiativ af EnviNa er det af bestyrelsen for IFEH besluttet at iværksætte et pilotprojekt om sammenligning af lovgivning og regulering på et eller flere af områderne: Drikkevand, spildevand, affald, luftforurening, støj og miljøregulering af industri. Resultatet af dette pilotprojekt fremlægges i Vilnius 2012 til IFEH Verdenskonferencen - med henblik på at involvere alle interesserede medlemsorganisationer i alle 40 lande. Pilotprojektet ledes af EnviNa og derudover deltager de nationale medlemsorganisationer fra Australien, Malaysia og Indonesien. Ideen er kort fortalt, at udarbejde en række matrixer og sammenligninger af landenes lovgrundlag, grænseværdier, regulering og håndhævelser mv. på udvalgte områder. Resultatet af dette pilotprojekt vil i sig selv vil være meget informativt og brugbart - men formålet er også at give baggrund for en dybere erfa-udveksling. De deltagende organisationer vil inddrage relevante medlemmer - herunder eksperter fra universiteterne. Et af områderne, som udvælges i dette pilotprojekt, vil blive drikkevand.


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Den væsentligste årsag til det dårlige drikkevand i Indonesien, er en helt utilstrækkelig kloakering og mangel på renseanlæg, hvilket medfører, at urenset sanitetsspildevand ofte afledes direkte til floderne.

Ligeledes på initiativ af EnviNa er der for den europæiske del ved at blive opbygget en kontaktpersonsmatrix for derigennem at lette og øge kontakten mellem eksperter på de respektive områder i alle landene i EFEH.

Samarbejdende universiteter EnviNa er også aktiv i Afrika via IFEH. Der har vi medvirket til – og gør fortsat - at der nu er opbygget et velfungerende samarbejde mellem mange afrikanske universiteter i en række afrikanske lande. Formålet med dette afrikanske samarbejde mellem universiteterne er at udvikle, forbedre og harmonisere uddannelserne på universiteterne inden for Environmental Health på bachelor- master- og Ph.d.-niveau. Det er en helt afgørende forudsætning for udviklingen i disse lande, at der uddannes velkvalificerede medarbejdere. Den afrikanske universitetssammenslutning hedder: Africa Acadamy for Environmental Health. Læs mere på www.ifeh.org/afa Ovennævnte eksempler på forholdsvist konkrete resultater af EnviNas internationale engagement er ikke fyldestgørende, men tjener til at anskueliggøre og eksemplificere værdien af arbejdet. Mange former Internationalt samarbejde kan i sagens natur have mange former og kan omhandle

alle de forskellige faglige aspekter, som en forening som EnviNa dækker over. Det kan være enkeltprojekter eller mere langvarige samarbejdsrelationer. Vi har søgt at gøre dette gennem samarbejde med andre nationale foreninger som EnviNa. Tilbage i 1997 var det faktisk vor svenske søsterorganisation YMH (Yrkesföreningen Miljö och Hälsa, www.ymh.se), der foranledigede, at det daværende FMK organisatorisk gik ind i det internationale arbejde. YMH er opgavemæssigt og i struktur meget lig EnviNa. Det medførte, at vi blev medlem af den verdensomspændende forening IFEH – International Federation of Environmental Health www.ifeh.org og den Europæiske Gruppe under IFEH, som bærer navnet EFEH – European Federation of Environmental Health. IFEH er en paraplyorganisation for landsdækkende organisationer som EnviNa, med pt. 40 nationer repræsenteret og via de nationale foreninger mere end 60.000 professionelle, primært ansat ved myndigheder i kommuner, regioner eller stat. Da arbejdet med miljø, natur, fødevarekontrol mv. er organiseret forskelligt i mange lande, afspejler dette sig også i en vis diversitet mellem de deltagende nationale organisationer. Styrken i dette samarbejde mellem landsdækkende organisationer ligger i, at der er kontinuitet, og at samarbejdet ikke er så sårbart over for personudskiftninger, da det er organisationer, som står bag. Endvi- >

Foto: Brian Bergmann/Scanpix

EnviNas Internationale Gruppe Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige, EnviNa, har gennem en årrække deltaget i internationalt samarbejde. Før EnviNas stiftelse ved strukturreformen var den tidligere forening FMK, Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, aktive internationalt. Rent organisatorisk rækker dette internationale samarbejde således tilbage til 1997. Ved EnviNas stiftende generalforsamling tilbage i 2006 blev internationalt samarbejde indskrevet som en af foreningens formålsbestemmelser. For at forfølge dette mål, blev EnviNas Internationale Gruppe etableret.

Overordnede formål: • At skabe rammer for at etablere og aktivt deltage i samarbejde og vidensudveksling mellem nationale foreninger og deres medlemmer på tværs af landegrænser • At påvirke udviklingen i en miljømæssig bæredygtig retning. • At påvirke EU lovgivning

Midler: • Deltagelse i bestyrelsesarbejde/øvrige møder • Deltagelse i workshops, seminarer og konferencer • Deltagelse i exchange/twinning programmer • Deltagelse i udviklingsprojekter • Udvikling af og bidrag til website • Udarbejdelse af artikler til internationale magasiner og til websites – såvel som til hjemlige informationskanaler.

35


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

> dere har EnviNa selv direkte organisatorisk indflydelse på paraplyforeningen. Derudover er EnviNa involveret i samarbejde med IMPEL – der står for European Union Network for the Implementation and Enforcement of Environmental Law. Dette er et samarbejde støttet af EU kommissionen, og samarbejdet er målrettet de nationale miljøinspektorater i hver af de deltagende lande. Fra Danmark udgår ledelsen fra Miljøstyrelsen. EnviNa deltager i en referencegruppe under MST, og er derigennem med til at påvirke planlægningen af miljøkonferencer i de deltagende EU lande. IMPELs fokusområder er miljøtilsyn, IPPC/ IED miljøgodkendelser/miljølovgivning samt import/eksport af affald. Der er primært tale om industrimiljøområdet.

På oversigtform er EnviNa engageret i følgende organisationer: IFEH International Federation of Environmental Health

EFEH European Federation of Environmental Health IISD International Institute of Sustainable Development IMPEL European Union Network for the Implementation and Enforcement of Environmental Law EU European Union OECD Organisation for Economic Co-operation and Development FN Forenede Nationer

Nyttevirkning af internationalt arbejde. Man kan nu med re tte spørge – hvad har vi så opnået ved vort internationale engagement. Listen over, hvad der er opnået er ganske lang – men en meget væsentlig pointe er, at vores netværk er blevet betragteligt, og der er skabt et solidt fundament for samarbejde på tværs af grænser, idet vi har let adgang til at knytte kontakter til ressourcepersoner i andre lande.

Resultater - organisatorisk i uddrag) IFEH - EFEH - IISD: • Formand for EFEH (Henning I. Hansen, EnviNa) + sekretær for EFEH (Peter Wade, EnviNa) • Medlem bestyrelse af IFEH og EFEH • Medlem af IFEH Board of Directors • Webmaster for IFEH og EFEH • Webmaster for IFEH/afa – Africa Academy of Environmental Health • IFEH koordinator for IFEH exchange-programme • Projektleder for IFEH Sustainability Indicator Initiative (i samarbejde med IISD) • Ledelse af andre projektrelaterede opgaver. IMPEL: • Medlem af Miljøstyrelsens IMPEL kontaktgruppe

Resultater – fagligt (i uddrag) IFEH - EFEH - IISD: • IFEH Sustainability Indicator Initiative – database med ca. 900 eksempler på indikator initiativer. • Foredrag om initiativet ved mange internationale konferencer – FN, OECD, EU, IMPEL, IFEH, Universiteter, mv.

36

Opfordring Alle interesserede miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige i Danmark opfordres til at indgå i EnviNas internationale arbejde – og alle opfordres til at udnytte det meget store internationale netværk, som EnviNa har adgang til. Ligeledes opfordres ledelserne i de danske miljø- og naturforvaltninger til at understøtte, at medarbejderne bidrager til eller indhenter viden via de etablerede internationale samarbejder. Det vil styrke det hjemlige miljø- og naturarbejde, og det vil også skabe mulighed for, at den viden og erfaring vi har oparbejdet fra det hjemlige arbejde, kan gøre stor gavn i andre lande.

Nogle af de væsentlige resultater: • Input til klimatopmødet i Cancuun. • EnviNa tiltræder OECD Istanbul Declaration (om brugen af bredere indikator frameworks) – som vi selv har været med til at påvirke. • Opbygning af meget omfangsrig website for IFEH. • Udvikling af medarbejder exchange program i 14 dages udvekslingsforløb (omhandlende 40 lande). • Udarbejdelse af helt centrale policy papers om: Brugen af bæredygtigheds miljøindikatorer. (Policy no. 8) Om klimaforandringer og energiforbrug. (Policy no. 9) • Pilotprojekt om sammenligning af miljøforhold og lovgivning i IFEH lande • Udvikling af kontaktpersons matrix for EFEH

IMPEL • Formidling af nyheder fra IMPEL til medlemmer af EnviNa. • Fremme af EnviNa medlemmers deltagelse i IMPEL-konferencer • Planlægning og aktiv deltagelse i seneste IMPEL-konference i Sibiu, Rumænien. • O.m.a.


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Den gode studietur Mange kommunale teknik- og miljøudvalg tager på studieture i ind- og udland for at se på alt fra klimasikring, byudvikling til kollektiv trafik og parkering.

Af | Michael Nørgaard

Typisk vil udvalgene lægge en studietur i starten af byrådsperioden, hvor man mange steder bruger turen som afsæt til inspiration til arbejdet i perioden, men mange tager af sted flere gange i byrådsperioden, for det er også en god måde at sikre fælles tid og fælles inspiration ud over et forhastede udvalgsmøder. På trods af de gode hensigter, intensive programmer med møder med politikere, embedsfolk og besigtigelse af inspirerende projekter, så vil studieturene altid give grundlag for mistænkeliggørelse, særligt når formiddagsbladene kaster sig over emnet med en forhåndsbestemt konklusion. Det er klart, at nogle ture ikke virker overbevisende. En tur til Caribien for at se på biblioteker er svær at formidle. I kommunens interesse I udgangspunktet er det selvfølgelig lovligt at tage på studieture og beskæftige sig med emner, der vedrører og har interesse for det job, man løser for en kommune. Det centrale er vurderingen af om en aktivitet er i kommunens interesse.

Grundlæggende er det i vederlagsreglerne forudsat, at honoraret for at være byrådspolitiker også dækker andre aktiviteter end egentlige møder, og ofte er det tolket, at netop formuleringen af vederlagsreglerne viser, at det er lovligt at afholde studieture. Det antages altså som udgangspunkt, at det er lovligt at afholde en studietur, hvis turens program vedrører og har betydning for løsning af opgaver for kommunen. Ligeledes forudsættes det – bl.a. i flere afgørelse fra Statsforvaltningen – at sådanne ture i et ’vist begrænset omfang kan omfatte turistmæssige aktiviteter. Dette kan bl.a. have baggrund i kommunens interesse i at etablere, bevare og styrke et godt arbejdsklima indbyrdes mellem kommunalbestyrelsens medlemmer og ledelse og til at skabe et godt og konstruktivt samarbejde. Omfanget af disse aktiviteter må inden for en vis grænse bero på et skøn…’. Så det er altså acceptabelt at kigge på La Sagrada Familia, når man er i Barcelona for at se på byplanlægning, men det er en biting, og man skal lave en konkret vurdering.

Samarbejde med private virksomheder Et særligt punkt i den offentlige forvaltning er, at ansatte ikke må modtage gaver eller andre fordele fra private virksomheder. Dette gælder naturligvis også i forbindelse med studieture. Samarbejdet mellem offentlige og private er centralt, og der vil være en vis mødeaktivitet, besigtelser osv. Således også på studieture, hvor et dansk firma jo kan være aktiv på destinationen og har mulighed for at vise et relevant og inspirerende projekt frem. Hvor mange repræsentanter fra danske kommuner har ikke besøgt Philips enestående lysanlæg i Lyon? Her er det de almindelige regler, der gælder og tommelfingerreglen er, at de ydelser, der følger af samarbejde skal stå i et rimeligt forhold til hinanden. Det er derfor nødvendigt at anlægge en vurdering af rimeligheden, og hvor grænsen går. Måske er en let frokost rimelig, men er en tur i operaen og stor middag med dyre vine i forlængelse af at man har besøgt et projekt at gå over grænsen? Vi bevæger os her i feltet mellem habi-

37


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

I 2011 arrangerede KTC en studietur til Holland.

En god studietur

> litetsreglerne, bestikkelse og sund fornuft. I 2007 udgav KL og Personalestyrelsen vejledningen ’God adfærd i det offentlige’, hvor problematikken blev vurderet: ”Offentligt ansatte må selvsagt ikke modtage gaver eller andre fordele, der har karakter af bestikkelse. Dette ville være i strid med straffeloven. ....... Offentligt ansatte bør under alle omstændigheder være yderst tilbageholdende med at modtage gaver eller andre fordele fra borgere og virksomheder. Dette forvaltningsretlige princip gælder generelt og ikke kun, hvor der er et særligt afhængighedsforhold mellem parterne ......Baggrunden er som nævnt, at modtagelse af gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder kan skabe tvivl om den ansattes saglighed og upartiskhed i forbindelse med løsningen af arbejdsopgaverne. Det gælder ikke mindst i tilfælde, hvor der er konkrete tjenstlige relationer mellem den ansatte og den pågældende borger eller virksomhed.” Repræsentanter fra teknik- og miljøområdet er store indkøbere, og derfor skal man selvfølgelig være varsom og omhyggelig. Kommunaldirektørforeningen havde i forbindelse med sagerne i 2010 behov for at understrege, at danske embedsmænd ikke modtager bestikkelse, og at habilitet og uvildighed er centrale kendetegn, og

38

formand Jens Chr. Birch skrev dengang, ”at det er vigtigt at fastslå, at modtagelse af for eksempel en middag eller en koncertbillet hverken kan betegnes som bestikkelse eller tjenstlig forseelse”. Desuagtet må man nok anbefale, at man bruger sin sunde fornuft og overvejer om modtagelsen af en given fordel kan skabe tvivl.

Ledsagere Ser man på de sager, der dukker op i Statsforvaltningerne, så er deltagelse af ægtefæller et gennemgående tema. Igen er det målestokken, at en udgift, der afholdelse skal tjene kommunens interesse, og der skal være proportionalitet mellem udgiften og den kommunale interesse, der tilgodeses. Sagen om Naturgas Midt-Nords studietur til Italien er principiel. Her har selskabets bestyrelse og nogle administrative medarbejdere været på studietur i Italien med et program, som var fagligt og med et par turistmæssige afstikkere. I turen deltog ægtefæller med begrundelsen i de sociale relationer. Ledsagerne betalte selv flybilletter, men fik øvrigt ophold m.m. betalt af selskabet. Ministeriet vurderede ud fra de nævnte kriterier, at det var ulovligt, at selskabet afholdt udgifter til ledsagere.

• S  kal være relevant og ske i kommunens interesse • Omkostningerne skal være rimelige • Man må ikke modtage gaver eller ydelser, der kan skabe tvivl om saglighed eller upartiskhed • Turistmæssige aktiviteter i mindre omfang er acceptabelt • Ægtefællers deltagelse – vær opmærksom på formålet og selvbetaling • Brug sund fornuft – I tvivl om en udgift er rimelig, så betal selv • Lav en god afrapportering – vis frem hvad I har fået ud af turen Links www.kl.dk - publikationen ”God adfærd i det offentlige” og notatet ”Det retlige grundlag for regler om modtagelse af gaver og andre fordele for offentligt ansatte”. www.im.dk - Velfærdsministeriets udtalelse af 9. April 2008 om Naturgas MidtNord I/S`s studietur til Italien www.komdir.dk pressemeddelelse om ”Offentlige ansattes modtagelse af gaver”, 19.3 2010


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Fortæl den gode historie om studieturen Hvis man i udgangspunktet har dårlig samvittighed over at tage på studietur, så har man en dårlig sag. Derfor er åbenhed og fokus på et relevant og fagligt program nødvendigt.

Af | Michael Nørgaard

Historien fortæller om mange politikere, der er hoppet fra deltagelse i en studietur efter, at pressen er begyndt at interessere sig for turen, og dermed er der skabt tvivl om, om turen er helt fin i kanten. Men hvis man er bange for pressen, så er det svært at tage på studietur, for selv den mest intensive og faglige studietur kan blive mistænkeliggjort.

Derfor er det centralt, at man offentliggør et program, så omverdenen kan se, at det man tager af sted for er relevant i forhold til det, der er på arbejdsprogrammet i kommunen - for eksempel et byudviklingsprojekt, en havneudbygning eller en klimaplan. Ligeledes er det en god og indarbejdet praksis mange steder, at man offentliggør en afrapportering fra en afholdt studietur.

Inspirationen Arkitekt og studietursarrangør Paul Børling, som i årrække har arrangeret KTC-studieture er ikke i tvivl om, at der er relevant inspiration at hente på de store projekter. ”Det er kun København, der i Danmark kan matche Lyon og andre af storbyerne på størrelsen, men jeg kan se, at turene sætter skub i diskussioner og processer og måske et stykke hen af vejen også har givet deltagerne mod til at tænke større og mere ambitiøst – uanset hvilken kommune deltagerne kommer fra. Skalaen er en anden, men der er masser af inspiration at komme efter,” siger Paul Børling, der i 2012 tager afsted på sin studietur nr. 100 med kunder Paul Børling arrangerede også fra kommuner, KTCs studietur til Holland juni 2011. boligselskaber og organisationer. Bør-

ling lægger vægt på, at man møder lokale embedsmænd, politikere og eksperter, det er vigtigere end at have en dansk ekspertguide med. ”En anden vigtig gevinst ved turene er også, at et udvalg, som er af sted, får noget aktiv tid sammen og dermed en fælles referenceramme, som, jeg vurderer, er guld værd i dag til dag-arbejdet i kommunen. Dermed kan udgiften til studieturen være givet rigtigt godt ud,” vurderer Paul Børling, der også understreger, at det er vigtigt at være fokuseret på det faglige og være præcis på formålet med turen. ”På den ene side skal man ikke lade sig lokke af geografien og stirre sig blind på fjerne destinationer, men fokusere på, hvor den relevante inspiration er størst. Så Barcelona er ikke bedre end Malmø, København eller Stockholm,” konstaterer Børling. ”På den anden side er prisforskellen på at tage det ene eller andet sted hen i Europa meget beskeden. Priser på fly og hoteller er meget ens,” siger Paul Børling og vurderer, at når man har været af sted, er det vigtigt, at man samler det faglige op og fortæller den gode historie om turen. Det gør oplevelserne til et endnu bedre aktiv for deltagerne og kommunen eller foreningen.

39


Vi er under pres

Kloakvandet hører ikke hjemme i kældrene. Så meget var der enighed om på KLs Skybrudskonference.

Regeringen kræver kommunal handling, og kommunerne vil have penge til indsatsen - og som minimum mulighed for at finansiere problemerne med kloakvandet uden for kloakkerne gennem spildevandtaksterne. Landbruget vil have vandet væk fra markerne; men Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at vi kan grave os ud af problemerne. Der blev krydset klinger på KLs Skybrudskonference Af | Irene Brandt

2. juli i år satte vejret København under vand. Ærgerligt for København; men måske en hjælpende hånd til hele landet. Sådan lød konklusionen i hvert fald fra meteorolog Jesper Theilgaard på KLs Skybrudskonference. ”Det er sket tidligere, uden at det har medført samme opmærksomhed. Hverken underminerede togskinner i Sønderjylland eller oversvømmede huse og veje i Nordsjælland har fået de offentlige myndigheder til at reagere, og hvis regnen ikke tilfældigvis havde ramt København 2. juli, så var det ikke sikkert, at vi sad her i dag,” sagde Jesper Theilgaard. I sit oplæg redegjorde han for, hvorfor vejret forandres, og han konkluderede, at det ikke var sidste gang, at vi havde oplevet voldsomme skybrud i Danmark. Tværtimod vil intensiteten stige i takt med at temperaturen stiger. Han slog også fast, at det ikke er naturen, men vores måde at indrette os på, der er under pres. Dette budskab blev fanget af Martin Damm, formand for KLs teknik og miljøud-

40

valg, som i forlængelse af konferencen har udtalt, at konferencen har været startskuddet til at se på vandet med andre øjne.

 i kan ikke grave os ud af klimaforanV dringerne. De dyrkede marker er kommet for tæt på vandløbene. Det er ikke vandløbene, der er kommet for tæt på markerne.” Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident Danmarks Naturfredningsforening.

”Nu skal arbejdet for alvor i gang, og de fem anbefalinger(se faktaboks) viser os retningen. Som borgere er vi vant til, at kommunen leder vandet væk under jorden, og at det ikke er noget, vi skal forholde os til. Men i fremtiden skal vandet være en del af byen. Og borgerne og kommuner skal tage del i løsningen,” lyder det fra Martin Damm. På selve konferencen startede Martin Damm med at rose regeringen for, at prio-

riterer klimaområdet, og for at de ser klimatilpasning som et ben i en grøn omstilling af erhverv i Danmark. ”Vi har indtil nu følt os lidt alene, når talen faldt på klimatilpasning, og vi glæder os til at få nogle medspillere,” sagde Martin Damm og fortsatte: ”Vi havde for et års tid siden en absurd situation, hvor staten havde lavet en analyse af, hvor meget kommunerne arbejdede med klimatilpasning, og den endte i folketinget som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Den var helt gal, for realiteterne er jo, at kommunerne mere eller mindre var de eneste, der arbejdede med klimatilpasning – de eneste andre var måske forsikringsselskaberne. Og arbejdet med klimatilpasning kan ikke måles på, hvor mange kommuner, der lige døber deres oplæg ’klimatilpasningsplan’. Vi er i kommunerne gået i gang med de værktøjer, den lovgivning og ikke

Arkivfoto: Susanne Mertz/Scanpix

Teknik & Miljø / December 2011 Klima


Teknik & Miljø / December 2011 Klima

mindst den underfinansiering, som står til vores rådighed lige nu. De rammer, vi har nu, er helt utilstrækkelige. Det lovgrundlag, vi har i dag, og de incitamenter, der er på klimatilpasningsområdet, kan IKKE klimasikre Danmark.” Martin Damm efterlyste en modernisering af lovgivningen, så den passer til det paradigmeskifte, vi står midt i. ”Derfor ser vi i KL meget positivt på, at regeringen allerede har tilkendegivet forståelse for disse problemer med reglerne. Vi håber derfor på en hurtig, fælles proces om reglerne, så vi sammen kan sikre et robust Danmark,” sagde Martin Damm.

 kybruddet i København kostede 5 S mia. kr. i forsikringsskader, ½ mia. kr. i skader på kommunale bygninger. Samtidig var vi få minutter fra at måtte evakuere Hvidovre Hospital og rigshospitalet - og dertil kom indfaldsveje, som var afspærrede i flere dage.”

Lykke Leonardsen, Center for Park og Natur, Københavns Kommune.

To udfordringer Martin Damm skitserede to udfordringer, som KL mener, bør indgå i den nationale klimahandleplan, regeringen lægger op til. Den første udfordring handler om, hvordan vi bedst tænker land og by sammen, så vandet fra landet ikke oversvømmer byerne. Martin Damm opfordrede miljøministeren til at sikre sammenhæng mellem klimatilpasning af vores byer og af det åbne land, herunder vandløb og søer. Det kræver nye og innovative løsninger, som KL gerne vil i dialog med ministeren om. Tilsvarende har KL rettet henvendelse til Landbrug og Fødevarer for at få en fremadrettet og løsningsorienteret dialog med landbruget om sammenhængen mellem land og by, når det drejer sig om tilpasning til de nye og større regnskyl. Den anden udfordring handler om, hvordan vi billigst og hurtigst får gjort Danmark til et land, der er robust over for klimaændringerne. En undersøgelse lavet for KL af

Rambøll viser, at alene på spildevandsområdet skal kommunerne øge deres investeringer med 200-600 mio. kr. årligt svarende til 10-30%. ”Men spildevandsområdet er kun et område blandt mange. Også vejene, bygningerne, det åbne land inklusive vandløbene og kysterne kommer under pres. Alene i Københavns Kommune vurderes det, at klimatilpasningen løber op i 5 mia. kr. Der er altså samlet set behov for meget store investeringer. Siden 2009 har KL hvert år taget spørgsmålet op i de økonomiske forhandlinger – dog uden den store succes. Vi håber meget, at den nye regering vil drøfte dette vigtige spørgsmål med os,” sagde Martin Damm og fortsatte. ”Vi har brug for en modernisering af vandsektorloven, sådan at kommunerne kan sætte vandselskaberne til at bidrage til klimasikringen. Ét eksempel er, at spildevandselskaberne skal kunne bruge deres midler, dvs. spildevandstaksten, til at indrette parkeringspladser, parker og andet til opsamlingspladser for vandet, indtil der er plads i kloakkerne. Et andet eksempel er, at spildevandselskaberne skal kunne bruge deres midler til at udskifte kantstene langs veje, så disse veje kan virke som kanaler, der kan lede overskydende vand derhen, hvor det gør mindst skade. Et tredje eksempel er, at spildevandselskaberne gerne må lede vand ud i vores vandløb, men de må ikke sikre disse vandløb mod oversvømmelse, når det virkelig regner. Det vil vi også gerne have lavet om. Som det er i dag, har kommunerne ansvaret for spildevandsplanlægningen, men vi har ikke mulighederne for at styre selve indsatsen, fordi vi ikke har klare beføjelser over for vandselskaber og forsyningssekretariatet. Vi har altså planerne, men ikke mulighederne for at komme fra ord til handling. Hvis disse regler bliver klargjort, så tager vi i kommunerne til gengæld meget gerne ansvaret for at indrette vores byer, for de skal fremover indrettes på en anden måde. Vi skal have mere robuste byer, der kan klare, at det virkelig regner.” Martin Damm afsluttede sit indlæg med at konstatere, at kommunerne allerede har

mere end en håndfuld planer, der handler om klimatilpasning - fra beredskabsplaner til spildevandsplaner, og at disse planer skal indarbejdes i klimaplanerne. ”Nu har man på Christiansborg hørt meget om problemerne i København og omegn. Men man skal ikke tro, at problemerne er de samme, når man kigger rundt i kommunerne. Derfor vil der blive tale om forskelligt fokus og forskellige løsningsmodeller. Det er meget naturligt. Der var jo ikke brug for, at hver kommune lavede en ny klimatilpasningsplan, hvis man stod over for at gennemføre den samme indsats,” sagde Martin Damm.

 ådområder er oplagte til vandreserV voir, men vådområderne skal være varige og landmanden have fuld erstatning én gang, fem-årige ordninger dur ikke!2 Henrik Frandsen, viceformand Landbrug & fødevarer.

Ingen penge Efter Martin Damm gik miljøminister Ida Auken på talerstolen. ”Vi står lige nu over for en gigantisk udfordring med at tilpasse os fremtidens klima og håndtere de store regnmængder. Jeg tror, det er helt afgørende, at vi går til arbejdet med en åbenhed over for nye ideer og nye partnerskaber. Ingen kommune, intet forsyningsselskab og ingen borger kan løse det her problem alene, ”sagde Ida Auken og erklærede, at det har været meget vigtigt for hende at deltage på konferencen og starte dialogen med deltagerne. Hun fortsatte: ”Jeg kommer ikke med den helt store pose penge, som nogen af jer måske havde håbet på. Men jeg kommer heller ikke tomhændet: Jeg kommer med en ny regering, der strutter af energi og initiativlyst!” Energien og virkelysten kommer blandt andet til udtryk gennem en klimatilpasningspakke, der skal styrke og opprioritere indsatsen for klimatilpasning. > ”Pakken bliver en bred palet af initia-

41


Teknik & Miljø / December 2011 klima

> tiver, der med udgangspunkt i regeringsgrundlaget både dækker ny lovgivning, styrket rådgivning og løsningsorienteret dialog,” lovede Ida Auken. Hun fortsatte.

 roblemet er, at vi i dag ikke kan få P forhåndsgodkendt investeringer, der skal takstfinansieres. Godkendelsen i Forsyningssekretariatet sker med tilbagevirkende kræft det efterfølgende år, og vi har ingen garanti for, at investeringen ikke bliver underkendt.

må kunne bruge noget af det til at få synergieffekter ud af den nødvendige klimatilpasning. Kan vi for eksempel ikke på én gang fjerne vandet fra det sted, hvor det gør skade, og samtidig bruge det til gavn for naturen, dyrelivet eller til grønne områder i byerne – frem for at sende det ned under jorden i nogle meget dyre betonrør? Det vil vi i regeringen gerne medvirke til.”

 i skal finde en løsning for de bygninV ger, der er bygget, hvor man slet ikke burde have bygget!”

Lykke Leonardsen, Center for Park og Natur, Københavns Kommune.

”For at få mest muligt ud af de sparsomme midler, gælder det om at løse flere problemer på én gang. På verdensplan står vi med to kriser: den økonomiske krise og klima- og ressourcekrisen. De to kriser hænger sammen og skal også løses sammen. Derfor skal Danmark være et grønt demonstrationsland, hvor nye teknologier bliver udviklet og afprøvet, så de bliver efterspurgt globalt. På mere lokalt plan skal vi også se tingene i sammenhæng. Vand og natur har oprindeligt befundet sig i fine kredsløb. Det har vi i takt med udviklingen af det civiliserede samfund rykket på. Jeg siger selvfølgelig ikke, at vi skal rulle udviklingen tilbage. Men vi har opbygget så utrolig meget viden og teknologi i vores moderne samfund, at vi

Torben Weiss Garne, Forsikring og pension.

Dialogforum Ida Auken lovede at skabe rammerne for en styrket dialog om klimatilpasning gennem lancering af forskellige initiativer, der inddrager interessenter på en ny måde. ”Jeg vil blandt andet nedsætte et nationalt dialogforum, der for første gang samler nøgleaktører og beslutningstagere på området.” Helt overordnet skal vi, hvis det står til Ida Auken, have en national handlingsplan for klimatilpasning. Den nationale handlingsplan skal skabe overblik og sammenhæng mellem statens initiativer for klimatilpasning, og den skal fokusere på alle de positive synergieffekter, der kan være af

Produktet af Skybrudskonferencen: Fem anbefalinger til at sikre et robust Danmark KLs Skybrudskonference er mundet ud i fem konkrete anbefalinger, som KL og kommunerne vil tage med i det videre arbejde med at klimatilpasse Danmark.

Anbefalingerne fra konferencen lyder: 1. Der er ikke længere én løsning. Løsningerne er mange og skal passe til det lokale problem. Derfor er samarbejde et nøgleord. 2. Klimatilpasning skal være til gavn for vores byer og det danske erhvervsliv. 3. Vand er en ressource, som i fremtiden vha. en bred vifte af løsninger skal være en del af by og land. 4. Handleplaner for klimatilpasning kan blive et godt redskab, men finansieringen af løsningerne skal på plads. 5. Mange kommunale projekter bremses, fordi lovgivningen ikke er lavet til klimatilpasning. Derfor skal klimatilpasningen indarbejdes i lovgivningen.

42

klimatilpasning – både i forhold til vand, natur, biodiversitet, infrastruktur, byudvikling, byggeri og fødevareproduktion. ”Regeringen skal drøfte, hvordan den nationale handlingsplan bedst muligt kan tilvejebringes. Men der skal tænkes langsigtet og på tværs af sektorer. Handlingsplanen skal vedtages i regeringen. Et af elementerne kan være en klimatilpasningslov, der understøtter helhedsorienterede løsninger for regnvand og skybrud,” sagde Ida Auken. Hun nævnte derudover en række initiativer, der er på vej: Blandt andet nedsættelsen af en Task Force bestående af et stærkt hold af kompetente mennesker, der skal hjælpe med at få omsat gode ideer til konkrete handlinger og sørge for, at arbejdet skrider fremad. Med i task forcen er også et rejsehold, som etableres i starten af 2012. Det bliver et team af eksperter, som kan rådgive kommuner og virksomheder lokalt.

 et ser jo så enkelt ud at gå fra plan D til løsning til implementering; men det er en ledelsesmæssig udfordring at få det her system til at fungere.”

Jon Pape, Centerchef i Center for Park og Natur, Københavns Kommune.

Konkrete lovinitiativer ”I løbet af 2012 begynder regeringen at rydde de første lovmæssige barrierer af vejen. Som I sikkert alle ved, vedtog Folketinget for et par år siden en helt ny lov for regulering af vand- og spildevandsforsyningerne – Vandsektorloven. Jeg ved godt, at I ikke ligefrem elsker den lov, men den rummer faktisk mange gode initiativer, hvis vi tilrettelægger det rigtigt. Som miljøordfører fulgte jeg med i forhandlingerne af præmisserne for loven, og der er ingen tvivl om, at det ikke var hensigten med loven, at den skulle bremse mulighederne for at investere i klimatilpasning eller gennemføre andre miljømæssige initiativer. Tværtimod var hensigten at høste det potentiale for effektivisering, som fandtes i sektoren, og at udnytte det til gavn for miljøet, til investeringer i sektorens infrastruktur – blandt andet kloakrenovering – eller til lavere priser for forbruger-


Teknik & Miljø / December 2011 klima

ne. Nu, hvor vi har set, hvordan loven virker i praksis, må vi konstatere, at der er brug for nogle meget skarpe regler omkring beslutning af miljø- og servicemål. Da loven blev forhandlet på plads, var alle enige om at evaluere loven efter tre år. Men jeg mener, at problemerne med miljø- og servicemål er så presserende, at vi bør starte arbejdet med de nødvendige lovændringer nu,” sagde Ida Auken, som også lovede, at regeringen vil sikre en hurtig implementering af direktivet. Hvilket betyder, at risikoområder udpeges af staten inden 22. december 2011. Udover at se på mulighederne for indførelsen tiltag, der motiverer grundejere til selv at nedsive regnvandet på egen jord, og en gennemgang af snitfladerne mellem det takstfinansierede og det skattefinansierede område, vi Ida Auken også se på planområdet. ”Der er allerede initiativer i støbeskeen. Jeg vil gå efter, at planloven skal ændres, så I i kommunerne får mulighed for at

lægge vægt på klimamæssige hensyn i lokalplanlægningen.”

Klimatilpasningsstrategier Ida Auken vil forpligte kommunerne til at lave klimatilpasningsplaner inden for de næste to år. ”Benyt chancen for at tænke synergieffekter ind fra starten og etabler et godt samarbejde på tværs af fagområder og kommunegrænser – og mellem kommune og forsyning. Fra statslig side skal vi selvfølgelig nok definere nærmere, hvad planen skal indeholde. Og rejseholdets fornemmeste opgave bliver at rådgive kommunerne om opgaven,” sagde Ida Auken. Resten af konferencen, der varede to dage, blev deltagerne præsenteret for et bredt spektrum af oplæg, som dels dokumenterede behovet for en klimaindsats, og dels gav eksempler på, hvordan konkrete kommuner og beredskaber de senere år har tacklet de udfordringer et ændret klima har

stillet kommunerne overfor. Forsikringsbranchen, landbruget og Naturfredningsforeningen var også på banen og fra Holland, hvor klimatilpasningen er meget langt fremme, var der også inspiration at hente.

 limatilpasning er en mulighed for at K gentænke byerne og vælge designs med multiple løsninger. Marina Bergen, Københavns Universitet.

Hver oplægsholder var derudover blevet bedt om at afslutte sit indlæg med konkrete anbefalinger til klimaindsatsen; men den afsluttende debat mellem deltagerne om konklusionerne på konferencen viste, at ikke alle havde samme fokus, og KL kom efterfølgende på en større redaktionel opgave, da de fem anbefalinger, som skulle være selve konferencens produkt, skulle redigeres.

Diplomuddannelse i drift af veje og grønne områder Efteruddannelse til ledende medarbejdere hos statslige og kommunale driftsherrer, entreprenører og rådgivere Du bliver bedre i stand til at • varetage ledelsesopgaver ved drift af veje og grønne områder • planlægge og rådgive om drift og du får styrket og udbygget dit faglige netværk.

Kursets hovedtemaer er fordelt på tre internatophold Organisering & planlægning

24. jan. - 26. jan.

Indkøb & samarbejde

20. mar. - 22. mar.

Udførelse

8. maj - 9. maj

Kurset er et samarbejdsprojekt mellem Vejdirektoratet og Skov & Landskab ved Københavns Universitet

Tilmelding: www.vej-eu.dk, senest d. 31. december Ansøgningsskema: www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > Parkdiplom Yderligere oplysninger: Lektor og studieleder Karsten Kring, kk@life.ku.dk, 35331778 / 23456718 43


Teknik & Miljø / December 2011 Klima

Nyt fra

Klima

Vand respekterer ikke kommunegrænser ”Flere kommuner og styrelser er i gang med at klimasikre, så borgere ikke får vand i kælderen. Men vi skal ikke opfinde den dybe tallerken to gange. For eksempel kan viden om vandløb, søer, højder, by og land genbruges. Jeg har derfor bedt Kort & Matrikelstyrelsen om - inden årets udgang - at komme med forslag til at sikre, at kommuner, stat og regioner deler og udnytter de nødvendige fælles data,” siger miljøminister Ida Auken. Klimatilpasning er en kompleks og fælles udfordring for stat og landets kommuner. Ar-

bejdet skal derfor udføres i dialog med hinanden og gennem en langsigtet planlægning på tværs af sektorer og myndigheder. Private virksomheder, der har specialiseret viden på området, spiller også en vigtig rolle i klimatilpasningsarbejdet. Miljøministeren vil etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde en national handlingsplan for klimatilpasning og sikre, at EUs oversvømmelsesdirektiv bliver implementeret hurtigt. Herudover skal der udarbejdes handlingsplaner for klimatilpasning i alle kommuner inden for max 2 år.

Radarbølger mod oversvømmelser

Næste gang regnen siler ned over København, er kommunen forberedt.

44

Københavns kloakker er allerede i dag udstyret med pumper, spjæld og bassiner, der kan styre og opbevare spildevandet. Den store teknologiske udfordring ligger at koble vejrdata sammen med de IT systemer, der styrer renseanlæg og kloakker. Projektet testes resten af året over hele Storkøbenhavn og Vestegnen. Det udføres i et samarbejde mellem Lynnettefælleskabet, Spildevandscenter Avedøre, Københavns Energi og ingeniørfirmaet Krüger. Projektet koster 7,3 millioner kroner.

Arkivfoto: Susanne Mertz/BAM/Scanpix

Alle tunge regnskyer bliver i den kommende tid bombarderet med radarbølger, når de nærmer sig København. Radarer skal bruges til at forudse, præcist hvor regn vil falde, så kommunen kan nå at styre kloaksystemet efter det - og dermed undgå oversvømmelser. Det sker ved at åbne og lukke sluser, så udsatte steder bliver afskærmet – eller ved at gøre pumper klar til at sende regnvandet hen til de dele af kloaksystemet, der har mest plads. Dermed undgår man oversvømmelser. Det miljøteknologiske projekt med radarovervågning af regnskyer er sat i gang med en støtte på to milo.kr. fra Miljøministeriet.

”Vand efter oversvømmelser respekterer ingen grænser. Når der skal vælges data til brug for kommunernes arbejde med klimatilpasning, så skal det ske i tæt samarbejde mellem kommuner og stat og på tværs af kommunegrænser. Det nytter jo ikke meget, hvis vandet bare løber fra en kommune videre til nabokommunen. Både stat, kommuner og regioner samt private virksomheder og borgere skal derfor benytte fælles data. Ellers kan vi risikere, at vores indsats i værste fald er spildt arbejde,” siger miljøminister Ida Auken.

Hedensted Kommune udfører klimatilpasning Kort & Matrikelstyrelsens meget specielle gule målebiler har været rundt i Hedensted Kommune for at måle, hvor meget landet hæver sig. Samtidig beregner Danmarks Meteorologiske Institut, hvor meget vandstanden stiger i de danske farvande på baggrund af data fra vandstandsmålere ud for Juelsminde og andre steder. Hedensted Kommune har anmodet KMS om at gennemføre højdemålinger, fordi det er vigtigt med præcise mål for både højden og vandstandsstigningerne, når kommunen skal vedligeholde veje, kloakker og bygninger i områder, der i de kommende år kan være i fare for at blive oversvømmet i forbindelse med skybrud mv. KMS gennemfører højdemåling i kommunerne efter en fast kadence, da landet ikke ligger fast men bevæger sig i højden. DMIs beregninger af vandstanden i Juelsminde viser, at havets vandstand lige nu stiger med tre-fire mm om året, og der forventes en gennemsnitlig vandstandsstigning i de danske farvande på ca. 30 cm over de næste 50 år.


Teknik & Miljø / December 2011 klima

Ny bog:

Miljølove skal tilpasses klimaændringer Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser giver udfordringer i forhold til juraen, og vandsektorloven er blot én af begrænsningerne for en smidig håndtering og tilpasning. Det er et af budskaberne fra forfatterne til bogen ’Klimaændringer i juridisk perspektiv’, hvis force er at skabe klart overblik over de gældende regler.

Af | Michael Nørgaard

Forsikringsselskaber, kommuner og grundejere er nogle af aktørerne i spillet om konsekvenserne af klimaændringerne, der med stigende intensitet snupper dagsordnen. Teknikken er nogenlunde på plads, økonomien er central, men de juridiske rammer for arbejdet med at tilpasse og afværge konsekvenserne burde også være i centrum. De synes ufuldstændige og ude af trit med den betydning og kompleksitet, som ændringerne af klimaet betyder. Det handler om ansvar for tilpasning og ansvar for skader forårsaget af stigende regnmængder. Det er udgangspunktet for bogen ’Klimaændringer i juridisk perspektiv’, som er skrevet af fire advokater fra firmaet Plesner. Bogen indeholder en god og overskuelig gennemgang af de eksisterende regler i forhold til planlægning, regn- og overfladevand, vandløb og kystsikring. Forfatterne peger i forlængelse af bogen bl.a. på, at kommunerne mangler redskaber både til at regulere og finansiere indsatsen.

Uklart ansvar Advokat Søren Stenderup Jensen, der er én af de fire forfattere til bogen, peger på, at ansvaret på en række områder er delt: ”Hvis vi skal pege på en stor udfordring, så er det, at ansvaret for nogle af de nødvendige indsatser er delt. Og det begrænser den nødvendige indsats, for hvem skal tage teten?” spørger Søren Stenderup

Jensen og peger på, at ansvarsdelingen mellem vandselskaber og kommuner kan være særligt problematisk, med mindre parterne er gode til at koordinere. ”Vi vurderer, at man skal bruge en vifte af muligheder for at løse klimaudfordringerne, og derfor skal organisationerne koordinere, både praktisk, men også i forhold til planlægning. Vi kan ikke kloakere os ud af problemerne, men skal bruge en vifte af forskellige midler til at tilpasse og afværge konsekvenserne af klimaændringerne. Én af de vigtigste indsatser er, at klimaindsatsen tænkes med i al planlægning. Ser vi på vandplanerne, så er her et sympatisk mål om, at vandløb skal have et mere naturligt forløb, men det vil reducere vandføringsevnen og formentligt give nogle overraskelser, når de store regnskyl falder,” siger Stenderup Jensen. Største begrænsning er prisloftet Nogle dele af klimaindsatsen er skattefinansierede, andre dele er brugerfinansierede, og andre dele igen kan ingen inden for lovens rammer finde finansiering til. Forsyningsselskaberne, hvor en stor del af håndteringen af regn- og overfladevand, naturligt kunne ligge, er underlagt stramme regler for, hvad de må finansiere. ”Vi ser prisloftet som det største enkeltstående element, der begrænser klimatilpasningen. Derfor er der efter min

vurdering brug for klare politiske signaler om, hvordan reglerne skal tolkes, så de ikke stopper klimatilpasningen,” siger Stenderup Jensen.

Godt overblik Bogens force er overblikket over de centrale regler, som er aktuelle i forbindelse med klimatilpasning. Hvordan er rettigheder og pligter og ansvar i forbindelse med kloakker, og hvordan bedømmes erstatningsansvaret, når skaden er sket – og skal forhold som dimensionering og kapacitet vejes op mod, om forsyningen har overholdt sin vedligeholdelsespligt? Og har man som boligejer ret til at kunne aflede spildevand fra kælderplan? Dette er blot små eksempler fra bogen, hvor også vandløbsområdet og oversvømmelse fra havet behandles.

Fakta Klimaændringer i juridisk perspektiv Af Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen og Ellen Skodborggaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011

45


Teknik & Miljø / December 2011 klima

Skal danske affaldsforbrænding ind under CO2 kvotesektoren? RenoSam og Affald Danmark iværksatte i 2010 en redegørelse om fordele og ulemper ved at affaldsforbrændingsanlæg indgår i CO2-kvotesektoren, blandt i lyset af den indførte CO2-afgift. De foreløbige resultater viser, at den økonomiske effekt af at inkludere affaldsforbrænding tyder på, at Danmark kan realisere et provenu på flere hundreder millioner kroner.

Af | konsulent i RenoSam, Allan Kjersgaard

De danske affaldsforbrændingsanlæg står i dag uden for CO2-kvotesektoren. Det kan dog meget snart ændre sig. I september 2011 har Energistyrelsen formelt anmodet danske forbrændingsanlæg om, at indberette energiproduktionsdata. Dette muliggør, at den danske regering kan ansøge EU Kommissionen om, at danske forbrændingsanlæg indtræder i CO2-kvotesektoren fra 1. januar 20131. Om inkludering vil ske, skal den nytiltrådte regering nu tage stilling til, ligesom sagen formentlig vil blive drøftet nærmere med EU Kommissionen. Men sagen er ikke helt enkel, som det vil fremgå nedenfor. RenoSam og Affald Danmark iværk-

EUs kvotesystem blev indført i 2005 ved implementering af direktiv 2003/87/EF med efterfølgende ændringer og omfatter energiproducerende anlæg samt visse brancher i fremstillingsindustrien og olie/gasindvinding og -raffinering. Anlæggene omfattet af kvotesystemet skal opgøre den årlige CO2-udledning og hvert år returnere CO2-kvoter svarende til udledningen. CO2-kvoter handles på markedet, men herudover modtager kvotevirksomhederne et væsentligt antal kvoter gratis.

46

satte i 2010 en redegørelse om fordele og ulemper ved at affaldsforbrændingsanlæg indgår i CO2-kvotesektoren, blandt i lyset af den indførte CO2-afgift. De foreløbige resultater viser, at den økonomiske effekt af at inkludere affaldsforbrænding tyder på, at Danmark kan realisere et provenu på flere hundreder millioner kroner.

Den europæiske situation omkring affald og CO2 Sverige har inden det seneste år karakteriseret svenske affaldsforbrændingsanlæg som samforbrændingsanlæg, hvis hovedformål er energiproduktion. På den måde, er anlæggene blevet omfattet af CO2-kvotesektoren. De præcise bevæggrunde for den svenske beslutning er ikke offentliggjort. De fleste europæiske lande har hidtil været betragtet som affaldsforbrænding som miljøanlæg i Danmark, hvis hovedformål er korrekt miljømæssig behandling af forbrændingsegnet affald. Det uanset om hovedparten af forbrændingsanlæggene samtidig er energiproduktionsanlæg. Den europæiske forbrændingssektor, repræsenteret ved CEWEP (Confideration of European Waste to Energy Plants), har vurderet om affaldsforbrænding bør omfattes af den europæiske CO2-kvotesektor. Her er holdningen hovedsagelig negativ. Det skyldes især det forhold, at anlæggene primært betragtes som miljøanlæg, som sikrer korrekt behandling af det affald, som er bestemt for forbrænding. Det vil for

eksempel sige, at når plast ikke er fundet økonomisk og miljømæssigt egnet til genbrug eller genanvendelse, bør dette plast kunne forbrændes med nyttiggjort energiproduktion, uden at sektoren skal økonomisk straffes for dette. Forbrænding er en økonomisk og miljømæssig bedre løsning end deponering. I Danmark indførte Folketinget i 2009 en CO2-afgift, der er pålignet energiproduktionen ved forbrænding af affald. CO2 afgiften er beregnet på grundlag af en skønnet mængde fossilt CO2 i affald ganget med CO2 kvoteprisen. De øvrige europæiske forbrændingsanlæg - på nær anlæg i Belgien - er i dag ikke pålignet en CO2-afgift. Hvis alle europæiske anlæg derfor inkluderes i CO2-kvotesektoren, vil de på sigt skulle købe CO-kvoter for den fossile CO2 andel i affald. Det vil økonomisk set være en ekstraomkostning, der kan fjerne incitamentet til udsortering af forbrændingsegnet affald fra affald til deponering. Der findes endnu ikke fælles europæiske metoder eller standarder til løbende, at bestemme affaldets fossile CO2 andel. Øvrige omkostninger ved monitering og deltagelse i CO2-sektoren kan blive uforholdsmæssige høje, især for de mindre forbrændingsanlæg.

Bør danske forbrændingsanlæg inkluderes i CO2-kvotesektoren? Med det nye affaldsdirektiv, hvor forbræn-


Teknik & Miljø / December 2011 klima

Forbrændingsanlæggene bidrager gerne til CO2-reduktion, hvis vilkår for dette er harmoniseret i EU. Ellers må forbrændingsanlæggene frygte, at de økonomiske byrder ved at deltage i kvotesektoren er højere end uden for kvotesektoren, hvilket kan skævvride allokeringen af mængder til forbrænding, så det samlede samfundsøkonomiske og klima- og miljømæssige resultat blot forringes. Arkivfoto: Mads Jensen/Scanpix

dingsegnet erhvervsaffald kan transporteres på tværs af de europæiske lande, vil de enkelte landes forskellige reguleringer af forbrændingsanlæggene CO2-udledning kunne få stor betydning på anlæggenes konkurrenceevne. Derfor må staten generelt arbejde for at sikre harmoniserede energi- og miljøafgifter. Det er en særlig udfordring for Danmark, hvis danske forbrændingsanlæg inkluderes i CO2-kvotesektoren og samtidig er pålagt omfattende energi- og CO2 afgifter. RenoSam opfordrer derfor Regeringen til at sikre, at danske forbrændingsanlæg ikke pålægges nye byrder, som ikke er harmoniseret på europæisk plan. Hvis danske forbrændingsanlæg derfor søges inkluderet i CO2-kvotesektoren, må det derfor efter RenoSams vurdering kræve, • at de nuværende energi- og CO2-afgifter for danske forbrændingsanlæg fjernes og/ eller mærkbart reduceres • at staten går foran og hjælper sektoren med at udvikle både fælles standarder, metoder og udstyr til den nødvendige monitering, således at denne monitering er klar og overkommelig, når anlæggene indgår i CO2-kvotemarkedet fra januar 2013. Det vil generelt være en vigtig forudsætning for at tildele kvoter, at metoden til at bestemme og løbende måle det fossile indhold i forbrændingsegnet affald, følger en fælles europæisk standard. Plast må være

en affaldsfraktion, der tæller med en fossil CO2 andel i forbrændingen, uanset om det er i Danmark eller andet sted i EU. Forbrændingsanlæggene bidrager gerne til CO2-reduktion, hvis vilkår for dette er harmoniseret i EU. Ellers må forbrændingsanlæggene frygte, at de økonomiske byrder ved at deltage i kvotesektoren er højere end uden for kvotesektoren, hvilket kan skævvride allokeringen af mængder til forbrænding, så det samlede samfundsøkonomiske og klima- og miljømæssige resultat blot forringes.

Opfordring fra RenoSam Hvis staten måtte træffe beslutning om, at danske forbrændingsanlæg træder ind i den europæiske CO2-kvotesektor, må staten starte med at kompensere anlæggene for forvridninger i det fælles europæiske marked for forbrændingsegnet affald. Staten må ligeledes sikre at inkluderingen ikke giver anledning til andre retlige tvister i den danske affaldsorganisering og -regulering.

Note 1: Regeringen vurderer nu muligheden for at inkludere de 20 største affaldsforbrændingsanlæg i EU’s kvotesystem fra 1. januar 2013. Anlæg, som er potentielle for kvotesystemet, omfatter i første række anlæg over 20 MW indfyret, hvor energiudnyttelse kan anses for at være et primært formål. Inkluderede affaldsanlæg sættes på den såkaldte NIM-liste over kvoteomfattede anlæg, som skulle være afleveret til Kommissionen 30. september 2011.

47


Teknik & Miljø / December 2011 miljø

Elbiler nu – og i fremtiden Omstilling fra fossilt brændstof med elbiler

Af | Christian Ege, sekretariatsleder og Anne-Mette Wehmüller, trafik- og energimedarbejder. Begge Det Økologiske Råd

Globalt set bruger vi 85.000.000 tønder olie hver eneste dag. Halvdelen af dette forbrug bruges til transport. Det er ikke en udvikling, som er holdbar i længden. Derfor må og skal transporten omstilles fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, hvis vi skal opfylde målsætningen om en max to graders stigning i den globale middeltemperatur. Ifølge FNs klimapanel kræver dette, at lande som Danmark reducerer deres udledning af drivhusgasser med 40% i 2020. Derfor må og skal transporten op i gear. Elbilerne skal ses som led i den grønne omstilling. Men der er mange ting, der skal afklares: Hvad er vækstpotentialerne? Hvad er de infrastrukturelle udfordringer? Hvordan sikrer vi de rette rammevilkår for et nyt elbils eventyr i Danmark? Det Økologiske Råd behandlede disse emner på et elbilsseminar den 26. oktober 2011 på Christiansborg. Arrangementet var velbesøgt med over 100 deltagere samt oplæg fra brancheorganisationer, kommuner og grønne organisationer. Der blev bl.a. præsenteret det igangværende projekt ’Test en Elbil’, hvor 2400 danske familier har været involveret.

Elbilisme samarbejde om luft, støj og klima Trafikkens luftforurening er en væsentlig miljøbetinget dødsårssag i større byer.

48

Disse dødsfald sker som følge af hjertekarsygdomme, blodpropper, luftvejslidelser. Samtidig er støj fra trafikken den største støjkilde i Danmark og forårsager 200 - 500 dødsfald om året. Udgiftsmæssigt svarer det til, at trafikstøjen årligt koster den danske statskasse 2.1 mia. kr. Hertil skal regnes tabt arbejdsfortjeneste (produktion), som følge af bilkøer på vejene. Vi er derfor nødt til både at begrænse biltrafikken og at gå væk fra fossile brændstoffer til transport. Foruden miljø- og klimagevinsten er der 20.000 nye danske arbejdspladser at vinde ved udviklingen af grøn el teknologi til persontransport. Det burde med andre ord have alle ministeriers interesse både Klima & Energi, Finans, Erhverv, Miljø og Transport. Udfordringen bliver at sikre det rette samspil ministerierne i mellem.

Elbiler og grøn vækst Elbiler hænger sammen med udviklingen af et intelligent elsystem - smart grid. Deloitte har udarbejdet en analyse for Dansk Elbils alliance, som viser erhvervsperspektiverne i elbiler og smart grid i Danmark. Hovedkonklusionerne blev fremlagt af vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi og branchechef Lærke Flader, Dansk Elbilalliance: en omstilling til el-køretøjer er et guldæg for den grønne vækst med en potentiel eks-


Teknik & Miljø / December 2011 miljø

Opladning af elbiler om dagen, herunder lynopladning, skal være undtagelsen. Muligheden skal være der - og det kan ligesom batteriskiftestationer skabe tryghed hos elbilsejerne.

portindtægt på 14 mia. kr. Det er en investering, som rummer et beskæftigelsespotentiale på cirka 10.000 på mellemlangt sigt (2020-25) og på langt sigt (2030-2040) cirka 20.000 fuldtidspersoner. Til sammenligning beskæftiger dansk vindmølleindustri i dag ca. 25.000 personer.

Netselskab som stimulator Netselskaberne kan stimulere en udvikling mod et stærkere elnet med mere vedvarende energi og fleksibilitet. ”Vi skal underbygge en udvikling, hvor vi får flere intelligente løsninger (smart grid) - i en fremtid med sammenhængende energisystem, så den fluktuerende el i højere grad bliver integreret i energisystemerne,” lød meldingen fra Dongs Vice President, Knud Pedersen. Skal det lykkes, er det afgørende at satse på energieffektivitet (der er i forvejen krav om meget store mængder vindkraft - og uden besparelser vil vi ikke kunne placere tilstrækkeligt mange vindmøller). Fleksibilitet er afgørende så den høje el-produktion ved høj vindstyrke udnyttes, når der er lav vindkraft. Elbiler kan sammen med varmepumper give denne fleksibilitet - forudsagt at langt det meste opladning foregår om natten - i form af langsom opladning. Opladning om dagen, herunder lynopladning, skal derfor være undtagelsen. Muligheden skal være

der - og det kan ligesom batteriskiftestationer skabe tryghed hos elbilsejerne. Men det skal ikke være den gængse opladningsform. Skarpe prissignaler kan her skabe efterspørgsel på intelligent styring.

Reservation af p-pladser og afgiftsfritagelse for elbiler Det koster penge at vente. Skattereglerne må på plads og afgiftsfritagelsen for elbiler frem til 2015 skal besluttes endeligt. Godt nyt er, at det er med i det nye regeringsgrundlag, ligesom der er lagt op til en afgiftsordning for plug-in hybrid bilerne samt en revision af bilafgifterne generelt, med større CO2-afhængighed. Plug-in hybrid er biler med to motorer - de kører på el, men kan slå over på f.eks. benzin, hvis batteriet er fladt. De kan spille en vigtig rolle i en overgangsperiode, indtil der er kommet batterier med endnu længere rækkevidde på markedet idet en plug-in hybrid også kan bruges, når man har behov for at køre langt på en dag. I Det Økologiske Råd finder vi, at afgiftsfritagelsen for elbiler bør opretholdes, indtil der er en vis volumen i antallet af elbiler - f.eks. 100.000, svarende til ca. 5% af bilparken. Selvom elbiler nedsætter støjproblemer og kan være med til at fremme en grøn omstilling af bilparken, har det aldrig været meningen, at elbiler skal afgiftsfritages på livstid:

”Vi skal ikke glemme, at elbilen er årsag til trængsel i byerne. Elbiler kører også små børn ned og er årsag til trængsel i byen,” som det blev bemærket under den livlige debat i Fællessalen. Det er også vigtigt, at elbiler fremmes via parkeringsregler. Der er rejst tvivl om, hvorvidt kommunerne har lovhjemmel til at fritage elbiler for P-afgift. Socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn lovede at se på, om der er behov for lovændring, der kan sikre kommunerne denne ret.

Elbilens miljøpotentiale Elbilen er ”bedre - for vi kan høre hvad vi siger og så forstyrrer de ikke fuglene”, sådan konkluderede et af børnene fra ’Test en elbil’-projektet. Det er skønt med børnelogik. Men der er stadig mange usikkerheder og uafklarede spørgsmål hos forbrugerne i forhold til det at investere i en elbil. Kan man sælge en elbil brugt, og hvad får man for den? Hvorfor i det hele taget købe en ny elbil, når jeg kan købe en gammel billig bil? Blot nogle af de spørgsmål, som både ’Test en elbil’-projektet og ’Del en Elbil’-projektet er stødt på i spørgeundersøgelserne med førstegangsbrugerne af elbiler.

49


Teknik & Miljø / December 2011 Planlægning

Nyt om

Planlægning Visionært byudviklingsprojekt Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By har indgået partnerskab om udviklingen af en helt ny bydel sydøst for Ringkøbing. I samspil med den kystnære natur vil partnerne skabe bæredygtig og nytænkende byudvikling af høj kvalitet. Kvaliteter, der vil understøtte hele kommunens udvikling og bidrage til at fastholde og tiltrække borgere. Over de kommende 30 år udvikler Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med Realdanias datterselskab Realdania By en helt ny bydel med 1.100 attraktive boliger. Byudviklingsområdet ligger naturskønt ud til Ringkøbing Fjord og grænser op til den sydøstlige kant af byen. Partnerne danner til formålet arealudviklingsselskabet ’Ringkøbing K’. Partnernes ambition er, at byudviklingen i

det kystnære område både skal have kant og være af høj kvalitet. Sammenhængen mellem byen og den oprindelige natur bliver konkret styrket af et unikt naturgenopretningsprojekt i den sydøstlige del af arealet. Det nye rekreative område skal forbindes med hovedstinettet i Ringkøbing og de smukke omkringliggende naturområder. Naturgenopretningsprojektet øger dermed den nye bydels rekreative værdi - ikke alene for beboerne, men for hele byen og dens besøgende. Læs mere på hjemmesiderne www.RingkoebingK.dk, www.RKSK.dk og www.RealdaniaBy.dk

Økonomi sikret for kobling af Esbjerg havn og by En samlet økonomisk ramme på 21 mio. kr. gør det nu muligt at realisere et visionært Landgangsprojekt i Esbjerg med forventet første spandstik i 2013. Realdania har netop bevilget 7 mio. kr. til projektet. Derudover bidrager Pedersen-gruppen med 7,5 mio. kr., Esbjerg Havn med 3 mio. kr. og Esbjerg Kommune med 3,5 mio. kr. Visionen er at genskabe den oprindelige fysiske og mentale sammenkobling mellem

Esbjerg Havn og Esbjerg by. Det skal ske ved den bevaringsværdige Dokhavn. Landgangs-projektet er et de 10 projekter i Planen for sammenhæng mellem Esbjerg Havn og by. Alle 10 projekter forbindes af ’Kleve-stien’ parallelt med havet, der ud for Dokhavnen planlægges at blive til en egentlig havnepromenade, hvorfra Landgangs-forbindelsen føres ned til Dokhavnen. Se mere på www.esbjergkommune.dk/havnogby

Ny fremtid for Bording

Hvad gør man i en mindre stationsby, når industrien lukker, og de fleste butikker har drejet nøglen for sidste gang? I Bording skal tre hold af eksperter i dialog med borgere og erhvervsliv give hvert deres bud på Bordings fremtid. Realdania finansierer projektet sammen med Ikast-Brande Kommune. Bording har indtil for nylig været en driftig erhvervs- og handelsby med en betydelig detailhandel og en aktiv træ- og tekstilindustri. I løbet af de sidste 10 år er de fleste industrier og størstedelen af butikkerne enten lukket eller flyttet. I den samme periode er befolkningstallet steget jævnt og med en kommende motorvej til Århus åbnes nye muligheder. Bording står derfor over for at gentænke sin identitet som by og rolle i kommunen – en proces som Ikast-Brande

50

Kommune sammen med Realdania, byens borgere og erhvervsliv påbegynder med dette projekt. Ni byeksperter fordelt på tre hold, udfordres til at give hvert deres bud på Bordings fremtid. Undervejs i deres udviklingsarbejde vil de tre hold mødes og diskutere med Bordings borgere og udvalgte interessenter. Målet er at få tre forskelligartede bud på Bordings fremtid, som skal danne baggrund for én samlet vision. Visionen, som forventes færdig i sommeren 2012, vil blandt andet skærpe billedet af fremtidige investeringer og afklare de kommunale prioriteringer i Bording.


nye perSpektiver på den bæredygtige virkSomhed Spar 50% 18. årgang Januar 2011 Nr. 01 www.csr.dk

gang 17. år 10 20 Juni Nr. 03 csr.dk www.

Redaktionelle fokusområder:

BÆREDYGTIGHED / MILJØ / CLEANTECH / ENERGI / KLIMA / RECYCLING / LEVERANDØRSAMARBEJDE / GLOBALISERING / ARBEJDSMILJØ / STRATEGI & LEDELSE / KOMMUNIKATION

I

Grænser for deenr

kdasbfrømrinG S e k r 0 a m 0 0 O mm SO 26 CSlaR-tfko  CSr – Corporate So

Tilbud til nye abonnenter: Kun 420 kr. + moms. Du sparer 50%!

CiaL reSponSibiLity

p unikation GrlateisSat bryde l æ f er kk eR næ ek n en rv ku e balanCegang værk Nyt CSR-net vil bekæmpe ds Grønlan er problem eder somh erer k Vir ik n u ser få Rm CS arel esp enwash ere rgibGre Ene , siger n. for e tyrk omere Cen“Eter se ltaterne k tnisk omhed” d resu ks lder fo Ol hol mærigho der sigR med e Ko hemopmel Birgitt rker chef tilbage CS nne mæ Vesta ø r Tr yg retter g e

en med jdet e arbe følger. land rder a 80 de fr le standa gere 0 dele . Nationa 40 ar de t ansv slutte avn af smæssig nd benh e i Kø for samfu mød På et standard al g glob r særli

aftaler

Sfart nnere Skib mod grø rening og partikelforu Skibsfartens skal ned. CO 2-udslip 26 ion Side eviS HS -R stoffer gi  Ro miLjøteKnoLo øS rlige |  et til biti re fa |  rslag uam fo KLima  af fle niKation  spejler sning Kommu t af polit |  Udfa marbej CSR- de  ikke lig. De ikke. LeverandørSa |  er mu uden ede vision eLSe  Strategi & Led eRde omhed nå om tiv-re fj ek gi  dir HveR rde virks tning eKnoLo 40 e bere miLjøt fje ert. Side linj Hver r til ind år eksp |  bund at sp ve kla   , end at bli dsansvar, KLima e om eRe |  mfun Ciale medieR eR m helst at tal ses på saCSR+So =pRobl CSR tion  id år er. de 20hederne famlermmuniKa emeR elbileRne Skal på gaden undg n ikke alt SiVirksom emma Ko sig frem Man læS dig klog er dil satse Better Place-oplevelsesc ab på |  nettet. ind på CSR sk enter skal CSR- jen. Det e  Vi har udvalgt fem overtale forbruge Side arbejd lin 22 bøger, som giver rne. Sam bund ndør svar på typiske CSR-spø Side 25 28 Levera rgsmål. Side |  Side 32   ige Smv’er SanSvarl Samfund til CSR, være bedre SMV’erne skal svar. for Samfundsan mener Rådet Side 34

Reklamefolk skal holdes i kort snor

Skyen arelSer i Store beSp CO2uting giver store Cloud comp

. indb klusionreduktioner Side 20 om in ik

edeLSe

gi & L

•Nyheder •Interviews •Reportager •Ekspertindlæg •Virksomhedscases •Debatstof

18. årgang Marts 2011 Nr. 02 www.csr.dk

Grønne

erhvervSmagaSinet

Strate

Få 12 udgaver af erhvervsmagasinet CSR for kun seks udgavers pris - direkte på dit skrivebord. Magasinet udkommer seks gange årligt og sætter den professionelle CSR agenda via et læseværdigt mix af

y

ibiLit

eSponS

CiaL r

rate So

orpo

Sr – C

inet C

agaS ervSm

erhv

iLity

iaL reSponSib

orporate SoC

aSinet CSr – C

erhvervSmag

Strategi & LedeLSe 

| 

LeverandørSamarbe

jde 

| 

KommuniKation 

| 

KLima 

| 

miLjøteKnoLogi 

(Scan her) eller klik ind på www.csr.dk/borsen Tilbudet gælder kun for nye abonnenter.

Scan 2d barcode med programmet Scanlife. For at hente Scanlife: SMS 1220 eller hent gratis i AppStore eller AndroidMarket


Teknik & Miljø / December 2011 natur

Nyt fra

Natur

Blå områder er vigtige for friluftslivet

Arkivfoto: Terkel Broe Christensen/Biofoto/Scanpix

Friluftsrådet har netop fastlagt temaet for konkurrencen om at blive Danmarks Friluftskommune 2012. Denne gang skal kommunerne sætte fokus på friluftsliv i ’blå områder’, dvs. friluftsliv i tilknytning til sø, å og hav. Vinderen af konkurrencen bliver hædret med en præ-

Blå områder er vigtige for friluftslivet.

mie på 250.000 kr. til nye friluftsfaciliteter og vil samtidig kunne bryste sig med titlen ’Danmarks Friluftskommune 2012’. Temaet for 2012 er valgt, fordi vandet har en stor rekreativ værdi. De fleste mennesker er fascineret af vandet. Vand er med til at give landskabet karakter, det skaber variation og flotte synsoplevelser, og det danner grundlag for et særligt dyre- og planteliv. Vandet giver mulighed for at komme ud at sejle, svømme, fiske og lege. Er der en sti langs vandet, giver det muligheder for at gå, cykle og ride tæt på naturen og opleve årstidernes skiften og naturens mangfoldighed. De ’blå områder’ er med andre ord vigtige for friluftslivet. Konkurrencen skydes i gang i løbet af foråret 2012. Det sker via hjemmesiden www.

friluftskommune.dk. Alle landets kommuner kan deltage. Det kræver blot at kommunerne udfylder et ansøgningsskema og sender det til Friluftsrådet. Vinderen af konkurrencen i 2011 blev Faaborg-Midtfyn Kommune for temaet Adgang til natur og landskaber. Find inspiration til fremme af friluftslivet i ”blå områder”: ·http://www.friluftsraadet.dk/media/60250/ idekatalog_blaa_omraader.pdf ·http://www.blaaflag.dk/ ·http://www.friluftsraadet.dk/media/149734/ sejladsrapport.pdf

Eventyrlig fredning på Møn

Danmark er 10.000 skove

eneste danske levested på det nærliggende Høvblege - vil indvandre til området. Det er ikke kun sjældne planter og dyr, der får de bedste vilkår med fredningen. Nye stier vil også komme publikum til gavn, hvis fredningen gennemføres. Herfra vil man kunne opleve naturen og udsigten over Møns Klint, Østersøen og Klinteskoven. Fredningsforslaget omfatter et areal på i alt 28 hektar, hvilket svarer til 40 fodboldbaner. Danmarks Naturfredningsforening og Vordingborg Kommune har rejst den fredningssag, som Naturstyrelsen nu har besluttet at støtte. Det er nu op til fredningsnævnet at beslutte, om fredningen skal gennemføres.

Foto: Johnny Madsen/Biofoto/Scanpix

Selvom man er begyndt som en pløjemark, kan man godt ende som et blomstrende overdrev fuld af sjældne planter. Det lyder som et eventyr, men er i virkeligheden historien om området ved Hundevængsgård på det østligste Møn, som, Naturstyrelsen mener, skal fredes. Her har 17 års fravær af landbrugsdrift sammen med helt specielle kalkrige jordbundsforhold nemlig medført en sjælden naturtype med et usædvanligt mylder af forskellige blomster. Skovgøgelilje, dueskabiose, knopurt, merian, køllesværmere og markfirben hører til de mange forskellige planter og dyr i området. Desuden er der gode chancer for, at den sortplettede blåfugl - en sommerfugl, der har sit

Et anderledes Danmarkskort

Byfogedskoven

Kirkeklit Kirkemilen

SKAGEN KLITPLANTAGE Kildeklitten Klit Rødstens

Vestensylte

BUNKEN KLITPLANTAGE

Vibeslette Råbjerg Plantage

Østerklit

Gårdbogård Plantage

Porsdal

ØSTERSKOV KLITPLANTAGE Koslet TVERSTED PLANTAGE UGGERBY LILLEHEDEN KLITPLANTAGE

Elkær Plantage

KLITPLANTAGE

Nejst Plantage ÅLBÆK

Odden Plantage Odden Plantage Rugtved Skov Odden Skov Skyttekrog Eskær Skov Vorholt Skov Søndergård Plantage Storgård Plantage Skov Stensbæk Skov SønderElisehøj Plantage

TORNBY KLITPLANTAGE Hjørring-Astrup Skov

Baggesvogn

Slotved Skov Tolne TOLNE SKOV Elling Kommuneplantage Vester Plantage Skårup Skov Skærum Nørrehede Rævdal Skov Skov Møllebakken Tislum Plantage Fylleled Bangsbo Skov VandværksskovGrelshede

Østerskov Fjelsted Bøgsted Plantage Plantage Mølskov Klit Rountved Vandsted Plantage

Bagterp Plantage Plantage

Klitplantage

Frk Rottbølls Kajholm Lund Nørre Rubjerg Skov Bjergbakker Rubjerg Klitplantage

Hjørring Kommunes

Gærum Hedeplantage

Lovkær Skov

SKOV

BØRGLUMKLOSTER Langmose

Flesbjerg

Skov Tidemandsholm Boller Plantage Harken Plantage

Vrangbæk Skov

Ås Plantage Sæbygård Skov Lunken Plantage Søheden Fruerlund Skov

Vester Foldgård

Vejby Plantage Poulstruplund

Nybæk Plantage Hjortnæs Plantage

Boller

Brinken Plantage

Grindsted Plantage Pilegårdsmølle Dyrehave

Hune Plantage

Udholm Plantage

Strængils

Gråbjerg Sande

Skeelslund Skov Brorholt Skov

Råbjerg Slette

Møllebakker

Andebjerg Plantage

Bjerge

Dragstrup Plantage

HALS SØNDERSKOV

Tvebakke

Egensekloster Skov

Bøgeskrænten

HØSTEMARK SKOV

Refsnæs Skov

DYREHAVE

Ågesbanker Plantage Halkhoved

Højris Skov

Krat

Krejbjerg Plantage

ROLD SKOV Stenstrup Lund

Torup Lund Mølleskov Grimsholt Egelund

Plantage

Evaslund Præsteskov Skatskov

Vesterris Plantage Ømark Plantage

Eskær Skov

Hørby

Ettrup Plantage

Bak Royels Plantage

Hov Hede

Lunden

Hermannsgave

Thygeslund Skov Ajstrup

Ulvegalgen

løs hånd placeret Herefter har vi med e på kortet. Du kan skovenes stednavn skoven, hvis du derfor godt køre i bruger dette kort.

HEM SKOV Skrødstrup Nonneholt Dyrby Krat

Ormeskov Krat Apotekerskov

Øls Krat

Brokhede Plantage PLANTAGE LillemølleTrinderup Krat Støvleskaftet Fårup Plantage Buchtrops Plantage C.E. FLENSBORGS Ulbjerg Plantage Nørredal Plantage Halvvejsskov Ulvebjerge LINDUM SKOV

Vadum Plantage

Wilhelminelyst

MARIENHØJ PLANTAGE Lunden Krat

Yderhede Plantage Kongsdal Skov Klosterhøj Inderhede Vesterskov Plantage SØDRINGHOLM SKOV Dresings Plantage Sem Kirkeskov Skov Demstrup Skov

Hannerup Plantage

Plantage Viggo Hvilsom Plantage Åstrupgård Hobro Skov Plantage

Aksellund Knudsskov

Næstild Skalle

VESTER LOVNKÆR

KærHøgholt Skov

Vivebrogård Skov Ouegård Skov Vesterskov Skovshoved Lien Møllekrat Bjørnholm Julianeholm Trudsholm Plantage

Nørager Skov

Klosterlund Skærris

Lysenhede Plantage

Ginderup Plantage

Lerkenfeld Bjerges

Vesterbølle Plantage

Havbjerg Skov

Møllersminde Præstegårds Plantage

Plantage DoverTvolm Skov

Rimmer

Strandgårdens Plantage Bisnap

Lundby Krat

Bakker HedeBonderup Lystskoven

PlantageFrendrup Guldbæk-Hæsum Vegger Plantage HOVHEDE

Skov

SKOV SKOV TORSTEDLUND SIEM Viffertsholm Skov VESTERSKOV Dyrehave SKOV HELLUM SKOV Hovskov JÆGERSBORG Brorstrup ØSTERSKOV Bønderskov HESSELHOLT SKOV Viffertsholm Plantage Eendelen SKOV Grønholt LOVNKÆR STORE ARDEN Fruelund NØRLUND SKOV

URHØJE PLANTAGE Plantage

Sallingsund Plantage HERREDS PLANTAGE SØNDER Højris Plantage Legindbjerge Plantage

Hennings Plantage

Gravlunde Plantage SØNDERHOLM Sebberkloster Hede

over 200.000 I Danmark er der e. registrerede stednavn vi leget lidt med På dette kort har e. skovenes stednavn med store En stor skov er skrevet med små skov teksttyper og en lille teksttyper.

HALS NØRRESKOV Præstens Plantage

Aalborglund

DRASTRUP SKOV PLANTAGE

Skal Plantage

Rugtved Skov

Rævdal Skov

Kærsgård Plantage Råkildegård Skov Volsted Plantage Blåhvæse Oudrup Plantage Skindbjerg Lund Hovheden Plovmandshøj Plantage Purkerne Hjedsbæk Plantage Elleskov Engskov RØNHØJ PLANTAGE Linalyst Plantage Hedegård Plantage Sekshøje Plantage Malle Plantage Grønning Sande Teglgård PlantageHaleskov Tofte Bøge Skivum Nørrekrat Fruesko PlantageNørreskov Lyngholm Øjesø Plantage Gatten TOFTE SKOV Egelund Bjergeskov Teglgårds Hede Bælum Buske Lundgård Skov Vælderskov Jenle Plantage Ravnborg Skov Skov Søttrup Plantage Bjørnsholm Plantage Vedsted Skov Sønderskov Fræer Purker Fredenslund

Kragehøj Myrhøj Plantage Jungetgård

Plantagen

Sindbjerg Plantage

Rønhede Plantage

Christiansminde Kornum Skov Beltoft Plantage

Holtet Holbæk Kær

Hestehave

Margretelund

Holtegård Plantage Hestehave

Rytterplantagen

Færker Hede Havbrohøj Plantage Aars

TREND SKOV TREND STORSKOV

Helgasminde

Irup Skov

Følkær

LODBJERG KLITPLANTAGE Kirkebakker

Sandvad

Bobakker

Falden Skov Fladholt Buskbakke

SKOV

Krattet Pindbakker Fruensbøge

Grevens Hegn

Storemose

Møgelbjerg Plantage

Hvorup Mose

Restrup Skov Kongshøj Skov

Vår Skov

Hornsgård Plantage Kyø

Sennels

Plantage

Dyrhøj Bakker Gjersbøl

Dule Bakker Lyskær Bakker Gravesrimmer Nørkær Bakker

Fruerlund

ØSTERILD KLITPLANTAGE

Korsø Plantage

Koren

Dybdahlsgave

Præstens Bakker

Øster Foldgård

Hankær LÆSØ KLITPLANTAGE Dyndsig Lunden

Holmbæk Plantage Svinehaven

Stolsholt Plantage

Løgtved

Hytten Skov Skarpholt Plantage

Grevsmose Endelt Skov

Vesterskov

Plantage

Geltzers STORSKOV DStenhulsskov DRONNINGLUN Lyngmose Skov

OXHOLM SKOV

PLANTAGE TINGGÅRD Henriksø

MADSBØL PLANTAGE

HJARDEMÅL KLITPLANTAGE Blovsgårde Plantage

Langsande

Vesløs Hede TVED KLITPLANTAGE

VILSBØL KLITPLANTAGE Bodilsande

Rævehale Sande

KLITPLANTAGE KLITPLANTAGE NYSTRUP VANDET Knudsbjerg Plantage KRONENSHEDE Præsteskov Plantage

Skarregård Plantage KLITPLANTAGE Eshøj Plantage Bjergrimme TVORUP Præstegårds Plantage Buskkær Rimme Todbøl Næstrup Skov Skærbæk Plantage

KLITPLANTAGE STENBJERG Marklit Sande Tordenvandsbakker Hvidbjerg Kommuneplantage Istrup Plantage KLITPLANTAGE HVIDBJERG Stengjæv Sande

Korslund Plantage

Melholtgård Skov Melholt Plantage Ørnholt Melholt Skov Vester Gettrup Skov Gravenskær Aslund Tornflage Hou Skov Melholt Centralskoven Plantage Plantage Hvorup og Hedelund Galtrimmen Feltbaneskoven

Rævelund

KLITPLANTAGE KOLLERUP PLANTAGE Hestekast SVINKLØV KLITPLANTAGE FOSDAL PLANTAGE VESTER TORUP Torup Sande KLIM KLITPLANTAGE Storesande Brøndum Li Brændhede TINGSKOV LILD KLITPLANTAGE Blåbærtved Esdal Plantage Bakker

Kirsten Smeds Sande

Bjerge

Plantage Skov

Kælderbakker

Ny Egedal Skov

Skov

Tranum Aktieplantage

PAJHEDE SKOV Digemose

Stensbak Nibstrup Plantage Kølskegård Krat STAGSTED

Grevens Ris

Rævhede Bleggrav Plantage Plantage

Vang Øgdam Koldmose Plantage TRANUM KLITPLANTAGE Dyrehave Branths Plantage

Stenbjerg Hul

Rævebakke Møllehave Skov Bitteby Skov

Plantage Langmose Plantage Kvistskov Dyrheden Skov Grønskov Nymølle Skov Dybvadkær

Tøgerslund

Bjørnssmære

Ørnereden BLOKHUS KLITPLANTAGE

Holbækgård Skov

Hemmed

EMMEDSBO PLANTAGE

PLANTAGE Skov Kjeldsens Sundagergårds Plantage Kås Skov Brigsbjerg Krat Ravnkilde Skov Sortås Krog Plantage ALLESTRUPGÅRD Skov Lunden Estruplund HungstrupLøkken Palmoskær Hulskov Langskov Albæk Plantage Birkelund Plantage Stenkildehøj Plantage Skov NEDERSKOV Bjerre Buske Hald Krat Skov BIGUM SKOV Hvidding Dyrehave Hevringholm Skov Bendeskær OVERSKOV Tornene Trinderup Plantage Tårupgård Lindbjerg Skov Dambakke Egehoved HEDE Nederskov Krabbesholm Skov Fastruplund Skov Fjordplantagen Bustrup Plantage Brøndstrup Plantage SOSTRUP Rødeledshoved Krat Plantage Bjørnhus Skov Vorde Bavnehøj Bredbakke Stenalt Bakkerne Plantage Dopperne Nørreskov Møllekær Dommerby HedeSkov Plantage Bønding Plantage Torup Krat Malvinelund Rejstrup Randers Nørreskov Sønderskov Hvedeland Østrup Skov Venø Plantage Nyholm Plantage Nybo JordbromøllePlantage LIEBES PLANTAGE Gammelby Plantage Dyrehave Kejtenhale Møndal Plantage Sønderhede Plantage Sødal Skov Floes Skov Skive KommuneplantagePlantage SKIVE Skov Karhus Plantage Slyngborg PLANTAGEBrostrøms SkovFlarup Ramten Skov Bavlund

OVERSKOV

Toftum Plantage

PLANTAGE DALGAS Plantage

Dalsgård

Formyre

Skov Sønderskov

Nielstrup

Højholt Skov

Overkopmose Ørbækgård SKOV ØRBÆKGÅRD Neergårdsminde Søren Kannes Plantage Krat Skrikes PlantageNeckelmanns Bakker LØVENHOLM Velds Krat Espelund Vesterskov PLANTAGE Møllekær Hvidbakke Skov Ålemose Undallslund Tastum Plantage Carl Moltkes Plantage Øster Nørreskov Henriettelund ESTVADGÅRD PLANTAGE Grenaa Kommuneplantage Lunden Sahl Kommuneplantage Randers Sønderskov Margrethelund Viskum Skov Søndervium Brunskov Hede Plantage Ludvig Schrøders Plantage Tebbestrup Polderrev Plantage Vinderup Skov Hjerl Bøjstrup Skov Plantage AUNING SKOV Fløjstrup Plantage Løvskal Skov Skjern Skov Velling Bakker Mønsted Kalkværk Skov FJELD SKOV Annebjerg Plantage Karmark Skov PLANTAGE Torsager Skov Skov Tukær Ryom Klemstrup Damme Frisenvold Skov Karlslund Plantage

Boller

Plantage Hesselbjerg

Romalt

Plantage

Skærvad Skov Plantage

KRONHEDE PLANTAGE PLANTAGE

DE KLOSTERHE Flynder Ørs Plantage Ilkær Plantage

Nørre Holmgård

Præstegård Plantage Knopper

Plantage Holmgård Avsumgård Skov

Sækken

Randrup Årup Sortemose Kær STUBBERKLOSTER MØNSTED Stenaltskiftet Fælleskrat Skov Vedø Plantage Daugbjerg Plantage Røverstuen Høbjerg Skov Harebjerg Løjstrup Skov Rødekrat Langskov VIBORG HEDEPLANTAGE Plantage Svineskov Ulstrup Skov Østerskov Nørskov Bjerre Skov Mygind Skov Løkken Rydhave Skov PLANTAGE Egebjerg Gårsdal Krat SKOVRåddenborg Stokkebjerg Langskov Havknude Plantage Skovlyst Essendrup Tusø Skov Fællesjord Ryde SANDMARK Findskov Plantage Vindum Skov Egeskov MORVILLE PLANTAGE SKOV Skov HVILSAGER SKOV Nørlund Gammel Dyrehave Fredskov Birkeskov KATHOLM SJØRUP PLANTAGE FINDERUP PLANTAGE Lille Traneskov Klosterskov Bjerring Toholt Skov Langkær Bjerren SKOV SKOV BråskovHvitvedgård Plantage Højbøge Adellykke Hvorslevgård Skov PLANTAGE Skov Mølgård Plantage

HOULBJERG

ROSENHOLM Poldhovederne

Svejstrup

Tyknet GULDBORGLAND Inderø Skov Sahl Sibirien Skov Kær Hestehave Lunden MANGEHØJE PLANTAGE Svejstrup Hede Skov Hestehave Fruekær Halling SKOV Fruerlund Kipps PlantageStrandplantage PLANTAGESEVEL PLANTAGE PLANTAGE Gudenåcentralens Plantage Åbjerg Skov Plantage Tislund Volstrup Skov Lyngå Skov SOPHIE-AMALIEGÅRD Plantage Dyrehaven Møborg BORBJERG Segalt Kær Balskov Skov Skov Sande Østerlund Skov Skov Nees Skalstrup FELDBORG HAGSHOLM SKOV Gindeskov Krat Winklers Plantage Marsvinslund Birkeskov Borre Skov Hestehave SKRAMSØ PLANTAGE Korrild Hasager Skov Nørreskov Skrald Skov Hyllested Plantage Naur Hede Plantage NORDRE Plantage Sønderskov Plantage Vesterskov Gedehave Skalstrup Skov Vodskov ORMSTRUPVejerslev Skov Botofte Fredskov Snedkerhus Plantage Plantage Kvistrup Hammersmose Havredal Plantage SKOV Burlund Plantage Søndre Plantage Vestre Haurum Skov Gejlund BakkerNorringure Haraldslund Havskov STENDAL PLANTAGE Bakkeskov Kommuneplantage Århus Plantage Granskov

Åbjerggård

Hede

Borum

Skov Hjørret Ulvedal Duelund Skov TINNING SKOV Allingkloster Frijsendal Bakker PLANTAGE Tvis Nordre Hodsager Plantage Tornholm Klapskov BærmoseSkov PLANTAGE Blåkær THEUTS Plantage Dalsgård Skov Nørreskov Himmerig Plantage SKÆRSØ Stovbæk Krat Skovlund Plantage Skov Storskov Kildedal SkovSall SØNDERSKOV FELDBORG PLANTAGE Stenumgårds Plantage Kastrup Skov Lyngsbækgård Plantage Horshede PLANTAGE Storskov Skov Folby Enemærke Skov Plantage Trehøje Plantage Torhøj Plantage SØNDRE Råsted Plantage Ormstrup Hammel Mølleskov Kommuneplantage GEDHUS Knudstrup Plantage Svinedal Østre Plantage Nørreris Skov Lisbjerg PlantageKnebel Damhus Plantage Gammel Dyrehave Provstgård Fuglsø Skov Bjørnkær PLANTAGE Aulum Plantage Vestergård Plantage Vistoft Voldbyholt Skov Lyngballe Skov Serup Skov PLANTAGE Ahl Egedal Mausing Skov HUSBY KLITPLANTAGE Sunds Plantage MYREMALM Høløkke Plantage Plantage HEDE ØLGRYDE GJERN BAKKER Vind Plantage Krat Kvelstrup Skov Skivholme Skov Sønder Plantage Vesterskov Plantage Sjelle Skov Sabro PLANTAGE Eskilskær NØRRE VOSBORG Overholt Plantage Urskov Gjern Elsegårde Skov Ilskov Plantage HARALDSLUND Baskær Skov AKTIEPLANTAGE STRÅSØ Munklinde Plantage Røjen Vandsskov ØsterskovKlintrup Skov Ris Skov Gydeløkke Ørre Plantage PLANTAGE SKJØRRING OVERSKOV Lystbæk Plantage Skov Plantage Stenholt Skov Skov Krarup Skov Sorring Fejsø Plantage PLANTAGE Linnebjerg True Skov Årslev Buchwalds Plantage Sønderskov Brabrand Skov Egekrat Smedskov KRONHEDE PRÆSTBJERG Røddinglund Plantage Skov Gellerup Plantage De unges Skov Lunden Høver Lilleskov Lerballe PLANTAGE Skov HøskovKirkeskov Bruuns PlantagePlantage Plantage Skov Overgård Plantage Hvinningdal Lærkelands Plantage NORDSKOVEN Nordskov Holm Skov Fredskov Lillering KLOVSIG SØNDER Kirkesande TORSTED PLANTAGE Løvbjerg Kolt Nordskov Løvbakke Krat Kobskov Torskov Fuglevrå

ULFBORG

PLANTAGE Plantage ULFBORG Stokholm PlantageRejkær

Rane Ladegård

KOMPEDAL PLANTAGE

Timring Plantage Plantage Staldhøj Plantage Skibbild

VRØGUM

Mattrup

Johanneplantage

Plantage Guldager Plantage

Krat Grimstrup Lunden

Strandskov

STILDE Glibstrup Skov Gesten Skov Kolding Skov Øksenrade Skovløkke Hulkær Plantage Bjøvlund Plantage Hundsbæk Harte Skov Fruebøg NØRRESKOV Store Nørretoft Estrup Hesselmose Skov Stejlebjerg Granholt Plantage Ålund Plantage Midtskov Gelballe Skov Plantage Krat Mørkholt Lyngmose Ravnsbjerg Frueholt Plantage Skov Skovvang

Solbjerg Sloths PlantageBjøvlund Ris Simber Plantage

Gjesing Plantage

Melbjerg Plantage

Hollænderskov Kærgård

FANØ KLITPLANTAGE

Grønnehave

Kloster Skov

Skov

Kolsnap Skov Nustrup STENSBÆK PLANTAGE Kærbro Mose

Skov

Hoppehave Morud Skov Strandskov Åskov Ondemose Holmeskov Tværbæk Lund Mølleskov Margård Skov Søndersø Harndrup Skov Lysenge Skov Storskov Grønbæk Skov Fuglehave Kirkendrup Skov Skov Kalkens Krog Børnetofte Stingsted Skov Ruehede Skov Strandskov Askelund Erbo Lille Skov Børnetofte Katshegne

Lunden

Borgmesterskov Hørløkke Skov Skovbygård Skov Stenderup Ris Bøghoved Skov Humlegård Brorsbøl Skov Sandkule Usholt Skov Haderslev Sønderskov Skov Tyrkær Lund Hasselmose Olufskær Skov Bolet Skov Holm Fillingodde Skurreholt Hejsager Skov Mørkholt Præsteskov Mølholt Hagenbjerg Mølleheld Krinshave Rodeskov Lund Skov Skovby Skov Hytterkobbel

Møllebjergene Renbæk

Kalby Skov

Kalby Plantage

PAMHULE SKOV

Bevtoft

Plantage

Skærbæk Plantage

Friskær Skov

Nørreskov

Sønderballe Skov

Stensgård

Duereds Vænge

Lønholt Skov

Lerskov Plantage Dyrehave

Nørreskov Milkær Skov

Skov

Povlsskov Tranrød Skov Gammelhave Kildespring Egemose Skov Skov Karholm Elsmark

Havnbjerg Skov

Jørgensgård Skov Melved Skov

Skov Hornenæs Sinebjerg Skov

Bøjden Næs

Dyreborg Skov

Sjellerup Skov

NØRRESKOV

ÅRUP SKOV

Skov Store TøndeSkov Lille Tønde

Skov

ÅRTOFT PLANTAGE

Midtmose Hedegårds Have

Frestrup Skov

Vilsbæk Krat Buskmose Skov

Tustoftmade

Skodsbøl Skov

SØNDERSKOV

PLANTAGE LUNDBÆK PLANTAGE Kelstrup Skov Vejbæk Skov BOMMERLUND Folekobbel KELSTRUP PLANTAGE Hønsnap Skov Kobbelskov PLANTAGE Vejbæk Kiskelund Plantage Dyrehave RENS HEDEGÅRD Åbjerg Skov Slipskoven Eggebæk Plantage Skov

PLANTAGE FRØSLEV Beckmanns Plantage Lundvand

Kollund Skov

Piledøbbel

Enemærket Løvehave Alleskoven Pipstorn Kohave Grusmose

Skovhaverne

Hestehave

RisTokkerup Overdrev Dyrehave KASTRUP Stubbeskov Borup

Bøjdenskilde Skov

Pinetum

Erben

Rådmandshave KALBY RIS FYRENDAL SKOV SALTØ SKOV RUDE SKOV

Prisskov

Højeruplund

Vintersbølle

Store Fredskov Orehoved Skov

Skov

Ravnebjerg Skov

Søskov

SKOV STENSBY Lille Fredskov Sandvænge

Dyndshave Eng

Gammel DyrehaveEngelskhave

Nyhave Lymose Skov Skov Grønved Skov Sortsø Vålse VesterskovVesterskov Farnæs SkovFredskov Østerskov Nylukke Skov Arnevænge Skov Resle Skov Valnæs Færgelund Strandskov Fanefjord Skov

Fredskov

Alslev

Korsnæb

Præsteskov Vigsnæs Skov

Ympehave Sortsø Hestehave Slotshaven Kongsnæs Trævænge Nebøllegård Vestervænge Skov Skov Nordskov Tårup Skov Liselund Alstrup Skov Skov Høgholt Skerne Skov Jerris Ovstrup Sullerup Pilelyng

Odden

Hildesvig Skov Kallø Skov

Færgemark

STORSKOV

Østerskov

KORSELITSE ØSTERSKOV Skov

Skov Sæbyholm Græskobbel Hestehave Systofte Skov Teglskov Skovsminde Kransen Hellenæs Skov Hennetved Haver Bødkerskov Sørup Krabbeskov Skovhave Lunden Konabbe Skov Indtægten Drengskov Store Vejlø Skov Torpe Skov Tjennemarke Skov Vesterroder Bloksbjerg Indelukket Tromnæs Skov Lille Vejlø Skov Vesterskov Skytteskov Ravnstrup Skov Helliggejstskov Ellehave Eskebjerghave Volshave Skov Langet Hydeskov Lindeskov Hallerup Skov Tamboskov Sønderskovshaver Galgebanken Nørrehave Indtægten Skov Fodslette Lunde Skov HillestedRomsø Bøgene Indelukket Fjelde Kildemarken Tolsbjerg Jonshave Bøgeskov Ettehave Skov SønderskovSkov Holmeskov Hedevænge Rosmarke Huldegave Præsteskov Næs Skov Kårup Vænger Frostrup Skov Sløsserup Radbjerg Skov Gammel Fredskov Indtægten Bovballe Skov Vimmelmose Ellenæs Hestekobbel Revitse Langet Skov Stubhave Borret Bøget Drostehave Lindeskov Frejlev Skov Favrsted Skov Vesterskov Vindeholme Vindtoft Skov Lindø Alsø Skov Sønderskov Kongeskov Grønnæs Bækkeskov Charlottenlund Grønlund SkovMåhave Lavshave Ny Fredskov Kirkeskov Dyrehave Rappeholm Lystskov Lunden Kragemose Egeskov Søgård Skov Vesterskov Østerskov Lidsø Skov Byhave Paddeskov Folehave Dyrevænge Fiskebæk Skov Hestehave

MERRETSKOV

GRÆNGE SKOV HAMBORG SKOV

HOVEDSKOV

KRISTIANSSÆDE STORSKOV SKOV

Gammelkobbel

Keldskov

Ålholm

Høvænge Errindlev Studehave Dyrehave

RODEN SKOV

Skov

BØTØ PLANTAGE Bøtø Fang

Slotslyngen Klinteløkke Hestehave Borrelyng Troldeskoven Sødeskov Strandskov Stenløse Gudhjem Plantage Krakken Præsteskov Høgeelle Gryet Klintene

Østerlarsker Plantage

Rutsker Plantage Torpebakker Fuglesang

Ellemyr RØ PLANTAGE Stangemarken Splitsskov Risen

Hasle Lystskov Galtebuske Sorthat Blykobbe

Nordskoven Sydskoven Frenne Mark

Klemensker Plantage

Plantage

Nyker Plantage

INDLÆGGET

Curdtslund Rønne

Krækket

Østermarie Plantage

ALMINDINGEN POVLSKER PLANTAGE PLANTAGE

Helvedsbakker

PlantageKlinteskovPludset PARADISBAKKERNE

AAKER

PEDERSKER PLANTAGE PLANTAGE BODILSKER Lobberne Longerne Krakken Pedersker Skov

Hallegård Skov Jomfruskov Soneskov Brandsskov Ellet Højskoven Dueasperne

LEESTRUP SKOV

Sønderskov Lystskov Ugleholt Skov HorsehaveSønderRået Billevænge Havgård Skov Store Rørmose Maderne Horslunde Vesterskov Jyden Skifterne Kohave Skov Skov Højsmarke Byskov Ludvigshave Bønnet Skov Kvindeskov Fredskov Hestehave Næbbeskov Stensgård Stensore Stigmose HejreskovBruntofte Skov Maltved MELLEMSKOV Teofiliskov Søllested Skjoltrup Vænge RosningenNørre Bønneløkke Skov RørmarkKohave Kogangen Dyrehave Hannenov Skov Svingelen Studehave Lindelse Bangsebro Skov Ålebæks Slette SkovHellinge Skov Skov Krogmarken Illebølle Skov MALTRUP SKOV Lindeskov

Søren Tomas Høj

52

Sønderskov

STRANDSKOV Skov Boserup Plantage Tingerup Tykke Hylleholt

Jarsskov Melteskov Faksinge Skov Store Hestehave Skov Lystskoven Mollylund Risby Skov Vesterskov Rakket Hejreskov Bønsvighoved Kohave Holbækvænge Lunden Hastrup Skov Skov Bøget Bellevue Skov Lillemark Skov Neble Rekkende DYRLEV SKOV Hovskov Skov Skalsby Kohave Østermark Spejlsby Teglstrup Skov Egeskov Lukke Skov Vallebo Bugtved Stokket Paradiset Råskov Stubbevænge FredskovStubberup Lilleskov Sønderskov Skov Stengærds Mose Knudsskov Skov Mern Hestehave Ridefogedlukke Togholm Have Græsgangen Oreby Troldbjerg Kohave Viemose Hestehave Udby Skov Kohave Krageskov Bjergene Røstofte Skov Kuskeskov Hestehave Trævænge Plantehaverne KLINTESKOV Viemose Skov Hestehave STORE Bøgeholt Djævlekrog Dyrehave Østerskov Keldbylille Byhave Øksnehøj Råby Oved SkovNørrehave Langebæk Skov

Ravnsholt Haver Skov Kasbækholm Stubtykke Vindeby Skov Nøbbet Østerskov Egholmgård Skov Nøbbet Vesterskov Lunder Torrig Skytteskov Bjergby Skov Bregnehave Roløkke Skov Nybølle Skov Købelev Skov Kastager Skov Enghave Skov Ørby Blåmose Have Lysmose Skov Surskov Bredehave Bøgeholterne Eghave Bondegårds Skov Bøgeskov Bønderskov Hestehaver Løjtofte Skov

Stengade Tvede Skov Storkemose

Skovballe Skov Vårø Skov

Egehoved Skov Botykke

Amager Skov

Stubbene

Skovtofte Hestehave

Vornæs Rugkrog Nørreskov Bukkeskov Tvedeskov Holme Stenodde Skov Hestehave Sømose SkovLilleskov Hegnet Skov

GANNESKOV

Lundeskov

FruerskovLystskov

Hedeskov Græsholmene

Tankefuld

Kohave Viekrog Rønnekær Skov Overskov Horseskov Pederskov Åsø Rantzausmindeskoven Fredskov Mølleskov Hestehave Dyrehave Snaren

Borgnæs Skov

HEGN

Charlottenlund

Græsvænge Kohave Skælskør Lystskov Skovholm Kohave Vænge Skytteskov Fredskov GavevængeOrup Tykke Folehave Elmue Kalvekrogen Have Brandelevholme Lund Hovskov Syllinge Skov Øverste Skovshoved Lund Storskov Kirkeskov Størlinge SkovEverdrup Egeskov Stenskov Snede Kristiansholm Plantage Egemose Klemmen Kirkeskov Lundene Stigsnæs Skov Skov Skov Marbjerg Dyrehave Skov Sjolte Skov Svinesti Plantage Offerlunden Visholm Løjetjørne Karrebækstorp Sofielyst Oregårdsvænge Basnæs Skov Vejlø Skov Rettestrup Skibinge Hovedskov Basnæs Skov Hollænderskov

Karskov Lund Stevneskov Karoline Amalie Rubjerg SkovSvalebølle LungRørskov Broerne Bratten Sudemade Vænge Kohave Sønderskov

Travens Fiskholm Høje Bøge Dyrehave Dyrehave Bregninge Skov Fredskov Have Overskov Eskemose

Skodsborg Eng

Brøndbyskoven

Egø Studemose Skov Kastrup Overdrev Dyrehave Dyrehave Kvierum Katrineholm Skov Overdrev NYGÅRDSVÆNGE Hestehave Fællesskov TVEDEVÆNGE Fensmark SkovHesede Rottetykke Storevænge Kobbelskov SKOVVesterskov Korsør Skov Søhus Plantage Lund Hestehave Kohave Mølleskov Hestehave HESEDE SkovSTENSKOV Klarskov Apager Skov Harpelev Lung Harrested VÆNGE Gåsemose Gerdrup Kohave DENDERUP Tofteskov Bøssevænge

Lindeskov Overdrev

FISKERUP SKOV STORSKOV

Søst Hjelm Varnæs Tykke Havrekobbel Nørre Hesselmark Troldsmose Stenkobbel Naldmose Hesselmark Sønderskov Lusig Skov Hjordkær Skov Sønder Fredskov Holm Syvmandsskov Dyndved Græskobbel Søbolund Østerskov Skov Årslev Skov Stubbæk Skov Vesterskov Oleskobbel Bolderslev SkovHostrup Snogbæk Skov Præsteskov Ullerup Skov Arnkil Fred Holmen Almind Røllum Skov Krat Kiding Tykke AvnbølSottrup Storskov Pinnesholm FuglhesselBlomeskobbel Tekobbel Midtskov Mosen Uge Plantage Bjergskov Rode SnedSkov Fredskov Pulverbæk Skov Sandbjerg Lilleskov Tralskov Ladkær Nøffelskoven Madeskov Holmgård Skov Hørup Skov Stenderup Skov Plantage Dyrehaven Søgård Skov Kværs Rinkenæs Skov Bøffelkobbel Fredskov Lambjerg Indtægt Kragebjerg

Nefeskov

Draved Skov

Sandholm

Skift

Rugbjerg Skov

Tannenhof Skov Rise

Røgel Hede

Gallehus Skov Nørreskov

Rhedersborg Skov Rhedersborg Skov

Bovlund Plantage

ÅVED PLANTAGE

Højbjerg Plantage Soldaterskov

Hovslund Skov

Gammelskov Krat Skovdamhede

LOVRUP SKOV Råbjerg Plantage

Søgård Plantage Tingdal Plantage

Krat

PLANTAGE HØNNING Skærbæk Plantage Mandbjerg Skov Geestruplund Lovrup Skrøp

Kirkeby Plantage Vråby Plantage

Ulvemosehule Skov

Allerup LINDET SKOV Hyrup Hyrup Skov Hønning Egekrat

Ulvemose

Ledøje Plantage

VESTSKOVEN

EICKSTEDTLUND SØNDERSKOV SKOV

Bakkely Skov

Granskoven

Femmændshave Tårup Lilleskov PræsteskovFredskov Fuglehave Bredland Skov Bjørnemose Bredemiste Mellemskov Bøgegrotten Elle Dyrehave Strandskoven Allerup Have Tvedshave Dyrehave Kohave Hestehave Ringe Skov Gammel Ravndrup Vænge Ny Voldtofte Skov Broby Skov Øgårdshave Brenderup Vænge Indhegningen Rygård Skov Møllemose Kobbelskov Indhegningen Rødeland Fjællebro Skov Espe Tingskov Råhave Hagenskov Kræhave Skov Bøgehoved Tokelhaver Mullerup Skov Vester Prisskov Sollerup Frydenborg Flintehave Nordtorpe Skårup Skovhaver Rosenlund Skovløkke Præsteskov Øster Smørhaver Purreskov Ungersbjerg Skov Skov Ugleskov Skov Sønderhave Skelmose Skrams Vænge Strærup Bys Skovhaver Vester Stigtehave Øster Stigtehave Smuttehaver Malsdam Gammelskov Løgismose Skov Bræmlevænge Mørkholm Skov Brændeskov Håstrup Skovhaver Kohave Skov Præsteskov Nørrevænge Enemærket Hellemark Fagsted Lung Hegnedskov Rønnemose Slæbæk Skov Åskov Nyskov Toppenhøje Ryet Kirkeby Vænge Klingstrup Skov Kræmmerhaven Nyvænge Munkebjerg Skov RørmoseBårvekrogMølleskov Ravnebjerg Skov Hovgård Skov Heined Stubhave SkovFrisenvænge Kohave

Voldbro Skoven

Hjartbro SkovPlantage

Toftlund Hvidbjerg Mose Skov

Vrå Skov

Birkelev Plantage

Slotsskoven

Vedskølle Overdrev Frejas Hal STORSKOV GUNDERUP Gjorslev Bøgeskov Munkeskov VALLØ ALSTED Almindevænge Skov Kalven NYRUP SKOV Bolhave Råhoved Boholt Skov GREVINDESKOV Råen NYKOBBEL Enemærket Møllevænge Dyrehave Lunden VALBYGÅRD SKOV Indelukke Professorskov Frederikskilde Skov Engelstofte Skov Østerskov Sofiedal Hestehave Nyskov Vester Kirkeskov Kongeskov Karlsgård Skov LORUP SKOV HASLEV ORNEDMonsholt Tokkeskov Arnøje Hestehave Charlottedal Skov NÆSBYHOLM STORSKOV Capions Skov Hestehave Gammel Skovvænger Østerskov Bolskov STORSKOV Bækken

Skibhusene Tirslund Store Ronæs Skov Fjelsted Skov Skov Bøgeskov Råbæk Vesterskov Skov SkovDyrehaven Midtkær Seest Skov Bjert Skov Sønderskov Kohave Snave Skov Langeskov Baslund Skov Næsbyhoved Møsted Sparretorn Skov Udby Lunde Årligmark Nagbøl Skov Nørremose Skov Storskov Engslet Lund Kobbelskov Bulbro Lunden Blæsbjerg Stapkrog Letmose Skov Vonsild Skov Skovhoved Hovhave Kohave Føns Plantage Østerskov Kongeå Skov Nørreskov Sønderskov Bremerskov Præsteskov SKOV Binderup Vesterskov Ålsbo Banker Frederikkelund Sejerskov Moseskov Røverskov KohaveGrynborg Skov Skov FOVSLET Nørreskov Skibelund Grænseminde Binderup Strandskov ØRSLEV BJERGE Bagmose MaglemoseDyrehave Skov Drenderup Vejrup Skov Dover Bjerge Tellerup Bjerge Ørsbjerg Skov Skov Krat Buskløkker Nyskov Gelting Skov Purhave Grevindeskov Teglværkskov Øghaven Hesbjerg Bjerge Brændeløkke Fredskov Fællesskov Moseskov Hakkehave Hindemae Skov Skodborg Skov Bastrup Skov Håre Bjerge Favrskov Kogang Kopmose SKOV Sjølund Skov Kattergal Københoved Nyhave Skov Kohave Skemark Hvidhave Hjallese Hegning Hjerting Skov Østerbygård Skov Skov TAPSØRESønderskov Rendebjerg Skov Kongeskov Lystskov Røjsmose Lerskov Kohave Højby Skov Kalvehave Langeskov Skov Telegrafskov Frankrig Render Skovhaver Basselund Præsteskov Bodilsdræt Billeskov Skov Langetved Skov Klaskeroj Fredskov Langholm Dastrup Brændholt Høgsholt Hestehave Frueskov Mikkelshave Lune Skov Jakobsskov Østerskov Rødding Skov Præsteskov Barsbøl Skov Lert Skov Simonsskov Barløseborg Skov Nyrup Dam Torpegård Skov Mølleskov Lodskov Sønderskov Slipshavn Skov Præsteskov Skov Kohave Enghave Voldskov Troldeskov Venteløsløkke Skov Tornehave Bøllevænge Orelund Skov SkovTågerup Sønderskov Kobbelskov Nymark Skov Tarup Kragelund Æble Smedeholm Kobbelskov Blangstrup Skov Gårdstedet Grøften Hellerup Plantage Kobbelskov Tågerup Have Plantage Haraldsholm Holt Grønnefald Skanneshave Vejle Granskov Tolshave Skov Ore Skov Kohave Skov Koskov Knæk Enemark Skov Bojsnap Krat Vodskov Skovhave Revsø Aborg Skov Fjællebro Lysholt Rulleskov Dyrehave Kajbjerg Skov Bøgeskov Flægskov Flægmose Lunden Hestehave Bøgeskov Hestehave Kohave Voesbjerg Skov Bukkerup Kohave Emilielund Lindeskov Røjle Skov Smedeskov Hegn Langsted Skov Ravnholt Dyrehave EliselundTvedeløkkePlantagen Yderste Skov Glamsbjerg Lund Dyrehaven

Høgsbro Plantage

HEGN Sjælsø Lund

RUDE

GANLØSE Ryget Fortunens Indelukke SKOV Ermelund FREDERIKSDAL STORE HARESKOV

Lille Hareskov

Østskov

Tranelunden Snevris Ugandaskoven SKOV Møllekrog Fruerskov Borrevejle Skov Hyrdehøj Lunden Friheden Løgtved Plantage STOKKEBJERG Søen Overdrevsskov Skov Drivsåt Astrup Skov Pinseskoven Orekrog Hellede Skov Broskov Stenrand Plantage Skov Tune Landboskov Kongelunden JydeskovSlorup Lille Hejrebjerg Skov Nyvænge Skov Grøntved Overdrev Kisserup Lod Rummet Tornved Overdrev Bjergskov Røgerup Skov SkovMøllervænge VEDEBJERG SKOV Galge Skov Bredevang Hesselmose Skamstrup Seje Urtehus Nederskov Oren Indelukket Trustrup Skov Storskov Helvigstrup Skov Trylleskoven Firemileskoven VINSKOVEN Lilleskov Syvendeskov Troldbjergskoven Stenhus Vænge Stære Skov Mølleskov Skov Lerbjerg Skov Storskov Garnevrå HEJEDE OVERDREV Sandlyng Skov ØstrupPlantage Ebberup Skov Bodal Postskov Lilleskov Andekær Askeskov Vaseskov HØJBJERG SKOVE Rye Skov Klinteskov Marielund Væverskov Orebo SkovOrdrup Skov KeldeskovAtterup Skov MAGLESKOV Ejby Mølleskov Birkholm Klosterskov Skov Kulebjerg Skov Skellebjerg Vænge Høed Skov Skov Kløvested Nordskov Store Enemærke Store Enemærket Høed LilleHestehave Vænge Dyrehave Lille Enemærke Lunden Skovhus BØGESKOV Skov Dyrehave Toppene STORE Lille Åsen Græsmark Skov Ortved Skov Høng Skov Børrelund Østerskov LELLINGE FRIHED Indelukke Nordruplund Skov Kildeskov Bromme Bøgeskov Vrangeskov HUMLEORE Magleholm Nørreskov Billesborg Vedsø Vang Plantage Bjernede Storskov ÅSHØJE OVERDREV Pramskov Dyrehave Grydebjerg Skov Krebsehusvænget Sandås Tykke SKOV SKOV Jærnen Dyrehave V Bulbro Skov MAGLEBJERG Lillevang TÅGERØD MAGLEBY SKOV Magermark OVERDREVSSKO Dyrehave Bildsø Skov Troldholmsmose KOHAVE Haverup Skov

Lindebjerg Skov

Hjortvad Krat

PLANTAGE Keldet Skov STURSBØL Præsteskov Krejsel Holme Hestehave Tværskov Grevindens Tæppe Ege Sønderskov Brogård Plantage Præstens Skov STORSKOV Østerskov Flidsand Hede Ringtved Rygårdsagre Oksenvad Plantage Præsteskov Skov Vesterskov Strandløkke Nustrup Lunden HEDE VARMING Notkær Navtrup Skov Styding Skov Sønderskov Varming Plantage

STORE DYREHAVE Overdrev

Ganløse Uggeløse Skov Eged

Lyngen Maglemose

Skinderskoven DYREHAVE Jonstrup Vang JÆGERSBORG Enemærke Gulddysse Skov

Vesterskov

Bjerreskov Bjerreskov Brøstrup Kokhave Plantage Nybølgård Plantage

Nyvang

Kirkelte Hegn Stasevang Donse

Lystrup Skov RAVNSHOLT Sønderskov SKOV

Sperrestrup Skov

Storgård Plantage

Sømer Skov

Grødsø Saltsø Skov

Egholm Skov Krabbesholm Skov

Enghave Hønsehalsen Gammelgårds Have

Hagested

Skov Lunden Dragerup Vesterskov Dyrehave Storskov Bregnebjerg Eriksholm Skov Lodskov KildeskovFærgerende Bjergsted Dyrehave Boserup Skov Kohave Rørmose Skov Bremerholm Abildhave Strandskov Ordrup Skov Ellehave Bjerregårdsskoven

Grevindeskov

Friskov Forskov Birkemose Randemose Hejrebjerg

Hjortlund Plantage

Tange Plantage

GRIBSKOV

Skov

JÆGERSBORG Skov Krogenlund Christian IX's Hegn Færgelunden Grønlien Luknam Ravnholm Enghave Egelund Farum Lillevang Nyvang ORE Nørreskov Geelskov Douchebad Mose

Sobakke Skov Julianehøj Skov

Dalerne

Hønsehals Skov

Hørby Skov

Avdebo Plantage Skov

Hulmose

FÆLLESSKOV

Fyrbakken Kohave Strandbakken Enghaveskoven Slotshegn Strandstub

Krageholm

Skov Terkelshøj

Fruerlund

Enghave Skov

Freerslev Hegn Indelukket Store Junkerdam

Lystskov Lille Eskemose Lyngby

Store Eskemose Kongens Lyng

Stokkebjerg Skov

Skov Kolås StubberupSkov

Vejrhøj Skov Brydebjerg

Holmeskov Hegn Hejreskov

Plantage Brødeskov TOKKEKØB STUDEHAVE Tykke OverdrevSkovFolehave Næbbegård NORDSKOVEN Bromose Dyrehavemose Høvelte Trørød Skov Langevad Plantage

Annebjerg Skov Ulkerup Skov

Skov Grevinge Skov KONGSØRE SKOV

Høve Skov Jyderup

Næsskov Kårup Skov Løkken

Lejrebjerg Skov

Mareskov Svenstrup Skov Brændemose Skov

Vollerup Skov

Haslund Krat Fæsted

Ribe Plantage Tradsborg

Sønder Farup Bjergplantage Bjergplantage Hede Vester Vedsted Sønder Farup Vesterbjerge

Sandflugtsplantage

SONNERUP SKOV Nakke Skov

Ellinge Indhegning

Mårup Skov Trekanten

Sondrup

Galtlund Skov Palmskov Elkærdam GELLERUP PLANTAGE Plantage Stenbjerghus Ellemose Dyrehave Sønder Vilstrup Nyhave Kassemose Hestehaveskoven Skov VEJERS KLITPLANTAGE Horsbjerge PLANTAGE Otterup Skov Vittrup Krat Egtved Skov Stovstrup Skov Kasmose Biltoft Plantage Katrinebjerg Skov Store Fælsig Munkehætte Kalvehave BALDERSBÆK Jordrup Skov TårupLunden Artbjerge Højskov Lundeskov Skåstrup Frihed Bjørnekær PLANTAGE Karlsskov Bækhede Plantage Hulskov Firemandsskov PLANTAGE KLELUND Råskifte Veerst Skov Uhre Skov Sværmeballe Eghoved Torpelund Skov Ladegårds Skov MOSEVRÅ PLANTAGE Plantage Svinekrog Tyvekrogen VARDE SØNDRE Haveskov Lunden Stavre Skov Snabhave Mellemskov Lindeskov Egholt Skov Ferup Skov Slettemose Skov Hyldelund Sande Kjeldbjerggård Skov Staurby Skov Båring Kohave Mølleskov Ravnbjerg Skov Lilballe Åstrup Plantage Amtsplantagen BORDRUP KLITPLANTAGE Folehave Bøgeskov LØBNERS PLANTAGEPlantage Gejsing Skov Frihed Holse Skov Lundsbjerg Skov Friheden Dyndmose Gettrup Mose Skov BroPedersholm Kosterslev Skovhave Krybeskov Louiselund Skov Svendsstalde Skov OKSBY KLITPLANTAGE Breinholts Plantage PLANTAGE Ratzeburgs Skov Skovhave Bramdrup Munkeskov Stubbjerg Flæsberis

HO KLITPLANTAGE Rødingtoft Sande

Plantage Gåsedam Hammermølle Skov

Risby Vang

Pibervang

Sørup Liseleje Plantage Brødemose Skov Skov Vang Tulstrup Hegn Vinderød Skov Auderød Rankeskov Odderdam Laveskov Arresødal Skov Lunden STENHOLTSVANG Ullerup Skov Sonnerup Skov Selskov GRØNHOLT HEGN Holteskov Grønnesse Skov

Vibrandtsmose

Fællesskoven

Langkær

Horshave Kratlund PLANTAGE Plantage Skovsbøl Krat Lundenæs Plantage Skablund Skov Troldsande SKOVBJERG Donnerup Plantage Skov Løvhøj Kærskov Blåbjerg Plantage Hundshovedgård Plantage Tinnet Krat Provstlund Skov Folbanker Borris-Faster Kommuneplantage SkovStensballe Rydskov Storskov Storebanke Hyvildsande Skov Bygholm Bækmade Skov Østerskov Sejrup Plantage Plantage Plantage Sejrup Krat Rask Skov Åbjerg Lystskov Hestehave ElbækBrakør Skov Kalsehoved Rabæk Egekrat DØVLING PLANTAGE Plantage Hårsbjerg Mølleskov Saksballe Skov Lystskov Plantage Kollemorten Krat Himmerig Hammer Kalhave Skov Tarm Plantage Tarm Knaplund Plantage Præstens Skov Stubberup Boller Nederskov Gundesbøl Plantage Sandbrinkerne Svollibjerg Plantage Havrum Skov Skov Boller Overskov Borre Dyrvig Krat PLANTAGE Skov Lysholt Plantage Alsted SkovSkov Hjelmslund Kæret Lønborg Plantage Rold Skov Lønborggård Plantage Vemmelund Skov Krat Sandballe Svineballe Bjerge Mindstrup Ussinggård Skov PLANTAGE GAMMEL SKOVSENDE Nederskov Skov Ris Enemærket Vostrup Plantage Langkær Brattingsborg SØNDER GRENE Give Plantage Hvolgård Skov Kærskov Dallerup Skov Bjerre Skov Plantage Flyvesandet Sønderby Skov Brosbøl Plantage Ølgod Kommunes Glattrup Skov Skov Ginneskov Skov Hestehave OMME PLANTAGE Bork Plantage Sebberup Skov Ustrup Skov Smidstrup Gundesbøl Plantage Nørre Vognslund Plantage HÅRKÆR PLANTAGE SØNDER Sebberup Agersbøl Præsteskov Skov Egsgård Plantage Teglvænge Præstegård Hilmade Skov Tykmose Hansinelund Plantage Anerbjerge Plantage Styvel Plantage Sønderskov Løgballe Skov Rødemose Ringive Kommuneplantage Skov Skov Trælskov As Hoved Skov PÅBØL PLANTAGE Sønder Hårkær Nørre Lydum Plantage Engum Kær Store Dalby Skov Enemærket Sønder Påbøl Plantage Nørhede Plantage Lydum Plantage Ølgod Jelling Højgård SkovEskebjerg Skov Borchsminde Skov Klejs Skov Humlegård PLANTAGE Båstlund Krat Langkrat Smidstrup Nørreskov Hejbøl GRINDSTED Nørre Jerrig Plantage Hedeager Plantage Plantage Skov Lerbæk Skov Bregnballe Storskov Skrædderskov Krat Skov Barrit Strandore Langhede Plantage Plantage Lindeballe Skov Amlund Skov Skov DueholtLottrup NYMINDE PLANTAGE Klakring Skovhaver Tørvedal Sande Sønderblokke Leerbæk Skov Vestskoven Malle Plantage Povlsensminde Billund Krat Åst Skov Lyseskov Tykke Vilstrup Uhre Storskov Nørreskov Plantage Ålling Nordre Plantage SKOVENE Jennum Skov Nørre Nebel Skov PLANTAGE Skov SkovBagkobbel MUNKEBJERG Frodeslund Plantage UTOFT KLITPLANTAGE GØDDING SKOV Sellerup Skov SKOV Østerskov Sønderskov Løvklint Staksrode Skov STOUBY BLÅBJERG PLANTAGE Plantage Randbøldal Skov Jerlev Skov STRANDSKOV Ullerup Storesande Frøstrup Plantage Skov Bankehave GYTTEGÅRDS Bjergfald Skov RandbølgårdZeilaus Hulbusk Plantage Skov Enighedslund Filsø Plantage Øster Debel Plantage Vesterskov Gårslev SkovHøjen Plantage Lundgård Skov PLANTAGE Ødsted Faldhøje Sønderskov Skov Gauerslund Skov Den gamle Herres Horskær Rottarp Plantage Ansager Kirstinelyst PlantageLunden Hjulbæk Skov Horsted Skov Plantage FREDERIKSHÅB Kirkeskov Elbæk Plantage Foldkær Storskov Haveskov Marielund Plantage KÆRGÅRD ORTEN PLANTAGE Søbjerg Lillelund Haldbjerg Plantage Plantage Fruerlund Østerskov Ammitsbøl SkovBørkop Skov Sommerlyst LIEGÅRD PLANTAGE PLANTAGE Fuglsang VinterlystHesselvig KLITPLANTAGE Nørreskov Nebbegårds Skov Selvejerskov FROMSSEJR PLANTAGE DALAGERGÅRD PLANTAGE Børsmose Plantage Gryden Skov Tågelundgård Fæller Øse Lund SLAUGGÅRD Skov Blåkær Vestermose Langø Plantage Egense Plantage Vesterskov Degnebanker Kirstinebjerg Plantage Lindholm Skov Vesterskov Viuf Skov ÅL KLITPLANTAGE Bastrup Plantage Østerlund HØLLUND SØGÅRD PLANTAGE SkovKronsbjerg Rishave Charlottenlund Egum Skov Holmskov PLANTAGE Fredericia Skov KLITPLANTAGE Øster Plantage Jerstrup Enghave Bøgebjerg Helle Hyllerslev Plantage Burskov Dalene Plantage HOVBORG Knorhave Bølling Sønderskov SkovHerslev Skov Plantage Fredskov Kohave

Kapellet Hoffmanns

Horneby Sand

Kongenshave Hornbæk

Snævret

Vang HARAGER HEGN Krogdal NYRUP HEGN Egebæks VALBY HEGN Plantage Vang HEGN Høbjerg Hegn TinghusKobbel KROGENBERG Ostrup DANSTRUP HEGN Kelleris Hegn

Funder Moselundgård Plantage

Sandet Vester

Skjern

Gilbjerg Skov Fyrsletten Strandhaven

Hegn HEGN Øllemose KLOSTERRIS TISVILDEGræsted HEGN Aggebo Hegn TEGLSTRUP HEGNNederste HEGN Kobbel Gurre Vang Hilkers Krog HORSERØD

Plantage

PLANTAGE ASSERBO På Sandet Tibberup Holme

Skov Nordskov VESTERSKOV VESTERSKOV Adslev SkovKrat Skåde Skov Sejlgård Plantage ØSTERSKOV LINÅHylling Skov Kolskov Storskov Broholt Enemærket PLANTAGE HØRBYLUNDE Snerlund Plantage Dyrehaven HOVERDAL Hørret Skov Moesgård Have Kiddal Plantage Løgager Skov SØNDERSKOV Skelhøj Plantage Plantage Barde Plantage Pisselager Skæggeskov RYE NØRRESKOV Tværskov Skov Olsens Plantage Fløjstrup Skov Hjelm Plantage Sandbæk Mølleskov Bødskov Brande Krat Plantage Havnstrup Plantage Plantage SØNDERSKOV Skov Skovhave Dyrehave Snejbjerg Sparekasses Sanddal Plantage Krat Børgelund HØJKOL SKOV RYE PLANTAGE Sønderskov Mandshoved Østerskov Granlide Plantage Neder Kirkeskov Brejninggård Skov Krattet GLUDSTED Elkær PLANTAGE Ildal Skov Nederskov Boes Skov Tingdal Fuglsang Norslund Skov Skov No Plantage STORE HJØLLUND Favrholt PlantageSKÆRBÆK ADDIT SKOV GrønsigHøjlund Kjelding Bjerg Plantage Skov Pøel Skov Skov Fredskov PLANTAGE Velling Plantage Femhøjsande Plantage Dyrehaven ØstergårdFredhave JYNDEVAD PLANTAGE PLANTAGE Schuberts Plantage VELLING SKOV OVERSKOV BREDLUND PLANTAGE Kolbjerg Plantage Jordbjerggård Plantage Skov MOURIER PETERSENS PLANTAGE LØNDAL SKOV Ejer Skov FensholtSkov Plantage PLANTAGE Sparkærhoved Nørreskov GRANE PLANTAGE Kalskov Karsbæk Plantage Klapmølle Søkrog Balle HARRESKOV PLANTAGE Holt Plantage BIRKEBÆK Teglum PLANTAGE Løvstrupgård Skov HØGILDGÅRD Vennelund Hostenskov PLANTAGE Skov Gunnerskov Løvpurren SKOV KONGSØ Sønderskov Dyrehave Sønderskov Tønning BJØRSLEV FASTERHOLT Lokkenborg Plantage PALSGÅRD Løvstrup Plantage Fiskbæk Plantage Tammestrup Skov Præstelund Lundhof Skov Thyras Plantage Tranholm Plantage Ringknude Skov Træden Skov Dalskov Thestrup Oldrup Krat Tornsbjerg Skov PLANTAGE Sandager Plantage Skov Tykskov Krat Nørreskov Egehoved Storskov Vejlskov Krejbjerg Plantage RING SKOV PLANTAGE NØRLUND PLANTAGE Tornbjerg Plantage DEJBJERG Ma Tunbos Hule Vandmose Skov Halling Skov Brande Plantage Plantage Kollerup Skov Plantage Dejbjerglund HESSELVIG PLANTAGE Flø Plantage Hestehave Hovedskov Søgård Vognbjerg Plantage Stauning Plantage Lyager Ahler Gårde NEDERGÅRD SKOV Stidsmølle Søndermark Brande Plantage Rørbæk Damslund Hansted Skov Hestehave Uldrup Bakker AASKOV Plantage Hesselvig Plantage HASTRUP PLANTAGE MATTRUP SKOVPlantage Vinten SkovJordkildeHestehave Birk Plantage Sondrup Plantage Mose

Kogsgård Plantage Enighed Spåbæk Plantage Grønne Bakker Sørup Sande

Kort & Matrikelstyrelsen, KMS, havde på årets kulturnat fokus på stednavne. Til den lejlighed blev der lavet tre plakater, hvor der bliver leget med navne på byer, vandløb og skove. Kortene var meget populære og vakte stor interesse hos de mange besøgende på Kort & Matrikelstyrelsens stand.

Busene Have

Derfor har KMS valgt at lægge kortene ud på deres hjemmeside. Her kan man downloade plakaterne, printe dem. Du kan downloade de tre plakater her: www.kms.dk


Teknik & Miljø / December 2011 Tema: Internationalt samarbejde

Hvad? At samle hele natur- og miljøsektoren til et brag af en konference, så vi i fællesskab kan sætte retningen for udviklingen af den danske natur og miljøet

Hvem? Medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

Tilmelding fra 15. december www.naturogmiljo2012.dk

I samarbejde med:

Nyborg Strand 22.-23. maj 2012

Konferencen arrangeres af:

53


Teknik & Miljø / December 2011 natur

Livø skal være naturens stillekupé Bæredygtighed. Over de sidste 100 år har Livø været et sted for eksperimenter. Her lå Danmarks smukkeste fængsel for ’kriminelt aandsvage’, og efter anstalten lukkede, kom øen til at huse først en stribe kunstnere og siden en gruppe vietnamesiske flygtningebørn. I dag forsøger Livø igen noget nyt: Øen skal være Limfjordens bedste besøgs- og feriested og Danmarks første selvforsynende energiø. Af | Rie Søgaard Jensen, Dansk Bygningsarv A/S

54


Teknik & Miljø / December 2011 natur

Al energiproduktion sker lokalt på Livø i modsætning til for eksempel Samsø, Ærø og Anholt, som alle er koblet op på fastlandet.

Allerede når man stiger om bord på færgen i Rønbjerg Havn for at tage til Livø, får man fornemmelsen af at være på vej til en anden og mere eksotisk verden. En verden, hvor der er stjerneklart, et velbevaret kulturmiljø og en sælkoloni, som yngler i sensommeren. Hvor man kan stille frekvensen ind på mere stille lyde. Hvor der hverken findes fjernsyn eller biler, og hvor en traktor, der skal gøre det ud for taxa, samler én op, når man ankommer til stedets lille havn. Her er man koblet fra resten af verden. Fremtidens måske største luksus.

Livø får ny forretningsmodel Men de mange kvaliteter til trods er Livø også udfordret. Hvert år kommer færre og færre besøgende hertil, bygningerne er utidssvarende og el- og varmeforsyningen både forurenende og dyr. Det vil Naturstyrelsen Aalborg nu lave om på. Under overskriften Naturens stillekupé skal Livø være Limfjordens bedste besøgssted og refugium og den første ø i Danmark, der bliver selvforsynende med vedvarende energi. Et netop afsluttet forprojekt har undersøgt mulighederne for at føre de ambitiøse mål ud i livet, og næste skridt bliver en realisering i tre faser startende med en sondering efter samarbejdspartnere og finansiering. Projektet skaber et indtægtsgrundlag for fremtidens lokalbefolkning og nytænker øens forretningsmodel, som nu får tre ’ben’: Livøs bygningsmasse skal

sættes i stand og indrettes til overnatning i de autentiske rammer, lokal produktion af vedvarende energi skal etableres - og ikke mindst bliver et forretningskoncept, der udvikler og formidler øens natur, kulturmiljø og lokale fødevarer til turister, også sat i gang.

Kulturmiljø med potentiale Så snart man går i land, synes Livøs potentiale som feriedestination åbenbar. Oplevelserne er her allerede og omfatter blandt andet et unikt, historisk kulturmiljø med kridhvide bygninger, der ligger som perler på en snor langs ’hovedgaden’, øens eneste rigtige vej. For præcis 100 år siden, blev husene første gang taget i brug til forvaring af kriminelle og ’aandsvage’ og mennesker, der ikke passede ind andre steder. Frem til 1961 kom mere end 700 mand til at opholde sig ufrivilligt her i det, der må have været Danmarks yndigste fængsel. Da anstalten lukkede, efterlod den et velbevaret kulturmiljø, som i dag huser øens blot tre familier, et utidssvarende feriecenter, en kro og naturskolen. Nu skal det hele sættes i stand under mottoet: Æstetik og byggeskik anno 18801920. Målet er at fremhæve og fremelske det enkle, det autentiske og helheden gennem brug af traditionelle byggematerialer og en høj standard for vedligeholdelse. Derudover skal sammenhængen mellem bygningernes oprindelige ydre og slidte indre forbedres. Her hersker stadig en lugt

af lejrskole med linoleumsgulve, rungende sovesale og ét stort fælles baderum. Og ikke mindst skal her indrettes et vinterrefugium for kunstnere og mennesker, der blot søger fred og ro og ikke kræver megen anden service end eget værelse og bad, rare fællesrum og muligheden for at købe en fødevarekasse med lokale produkter.

Levende feltlaboratorium Den statsejede Livø Avlsgård er én af hjørnestenene i fremtidens turismeforretning. Her skal Livøs besøgende så vidt muligt kunne købe lokalt produceret frugt, grønt, kød og korn og nyde veltillavede måltider baseret på lokale fødevarer. Og så skal gården udvikles til besøgssted og udstillingsvindue for Naturstyrelsens økologiske landbrug på en måde, der demonstrerer, hvordan landbrug og energiproduktion kan spille sammen. Blandt andet ved at bruge køernes dybstrøelse til at lave biogas af. Også naturen bliver en væsentlig del af turismeforretningen. For selvom det kan lyde som en kliché, er det ikke til at komme udenom: Livøs natur er unik. Den er et miniaturebillede på hele landet og rummer alle de typer flora, der findes i Danmark. Dermed udgør også øens natur et særligt varemærke for øen med oplevelser, man ikke finder magen til noget andet sted. Fra hav til hede, strandenge til overdrev. På Livø finder man både løvskov, nåleskov, søer, moser, spiselige planter og noget så >

55


Teknik & Miljø / December 2011 naatur

De Kellerske Anstalter, der lukkede ned på Livø i 1961, har efterladt et bevarings­ værdigt kulturmiljø.

Livø blev i 2009 optaget i den nationale naturkanon, der rummer 216 eksempler på dansk natur - både den sjældne og den velkendte.

> sjældent som en egeurskov. I klinterne ned mod vandet kan man studere moler og plastisk ler. Og fordi øen er bilfri, kan man slippe sine børn løs. En næsten uhørt frihed for moderne bybørn. Gennemføres Naturstyrelsen Aalborgs vision skal fremtidens Livø være et levende feltlaboratorium, som både aktiverer og formidler naturen. Et sted, hvor man kan sove i hængekøje i den oldgamle troldeskovs krogede egetræer eller tilberede spiselige planter i det fri. Måske kan man komme lidt tættere på sælerne, fiske eller sejle i havkajak.

Den selvbærende ø Også Naturstyrelsen Aalborgs mål om Livø som selvbærende ø bidrager til fortællingen om et enestående sted. Drømmen er, at energiprojektet på Livø vil inspirere andre småøer og afkoblede lokalsamfund til at tænke i lokal produktion af vedvarende energi. Ude i verden har man allerede fået øje på potentialet, og indtil videre skeler det større EU-projekt C2C Islands med interesse mod initiativet i Limfjorden. Visionen kan synes utopisk, men er det ikke. I modsætning til for eksempel Samsø, Ærø og Anholt er Livø koblet fra fastlandet, og al energiproduktion sker allerede lokalt på øen, blandt andet ved hjælp af en dieselgenerator. I fremtiden skal den erstattes med nye vedvarende energiløsninger, der

56

ikke nødvendigvis bliver særligt synlige eller spektakulære. For bæredygtighed, når det er bedst, kan ikke ses. I stedet handler det om at lave løsninger, der falder ind i miljøet og bruger ressourcer fra det økologiske skov- og landbrug på øen: Biogas fra køerne og flis fra skoven. I projektets første realiseringsfase skal fjernvarmenettet og elektricitetsnettet udskiftes og renoveres, og solcelleanlæg og små vindmøller skal anlægges på havnen. Biogasanlæg, høtørringsanlæg og en træfyringskedel etableres også. Og ikke mindst skal den del af de historiske bygninger, der fremover skal i brug som vinterrefugium, nænsomt energirenoveres for at reducere varmetabet. Alle andre bygninger får lov at forblive som de er.

Fra fængsel til fristed Men det mest sjældne, Livø har at byde på, er måske noget helt andet: Stilhed. Også mentalt er øen afkoblet, og når man er her, synes verden uden for langt væk. Det samme gælder øens nære fortid, som kun har afsat små spor på øen, men er spækket med drama. I 1975 slog en journalist sig ned med en gruppe forældreløse, vietnamesiske flygtningebørn. Før dette blev øen besat af en gruppe kunstnere, der med Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby i spidsen gjorde et fejlslagent forsøg på at drive økologisk landbrug, men blev forvist af politiet.

Da øen stadig var ’aandsvageanstalt’ skete det, at barfodede indsatte prøvede at flygte henover isen om vinteren. Som regel mislykkedes flugtforsøget, og den formastelige blev enten fanget igen og sat i isolation eller druknede i Limfjordens isnende vand. Dengang var Livø et sted, man flygtede fra. Lykkes projektet, bliver øens fremtid lige modsat. Et sted, man flygter til.

Følg projektet Udviklingen af Livø er inddelt i tre faser: En to-årig fundraising- og organisationsfase, en tre-årig første realiseringsfase og en fem-årig anden realiserings- og perspektivfase. Naturstyrelsen Aalborg står bag projekt ’Naturens stillekupé’. Miljøstyrelsen og Realdania har bidraget med finansiering til forprojektet.

Følg projektet på http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/ Himmerland/Livoe/GroenLivoe.htm


Teknik & Miljø / December 2011 Natur

Manglende indsats for renere søer Kommunerne bør være mere aktive for at få flere rene søer

Af | Hans Nielsen, Landbrugs- og vandpolitisk medarbejder, Det Økologiske Råd

Søer med spejlklart vand og en rig undervandsvegetation er blevet en sjælden oplevelse i Danmark. Det skyldes, at de fleste søer gennem de sidste 100 år er blevet belastet med spildevand fra husholdninger eller fosfor fra landbruget. Da amterne i 1980erne udarbejdede vandområdeplaner, blev der stillet markante forbedringer af vandmiljøet i udsigt, så bl.a. søerne igen kunne få et rigt og varieret plante- og dyreliv; men vandområdeplanerne blev en fiasko, for der blev ikke blev sat nogen tidsfrist for opfyldelsen af deres målsætninger. I 2000 blev EUs vandrammedirektiv vedtaget, og der blev skabt nyt håb om markante forbedringer af vandmiljøet, fordi der nu blev sat en tidsfrist for opfyldelse af målsætningerne. Udgangspunktet i direktivet var, at alle søer mindst skulle opfylde målsætningen god økologisk tilstand i 2015, men ved særlige forhold kunne fristen forlænges til 2021 og ultimativt til 2027. Håbet om markante forbedringer i 2015 blev knust med Naturstyrelsens forslag til vandplaner, der vil betyde en tilbagegang i antallet af søer med høj økologisk tilstand og stort set ingen fremgang i antallet af søer med god økologisk tilstand i 2015.

Et tilbageskridt for de reneste søer Ifølge forslagene til vandplaner har kun 112 søer fået målsætningen ’høj økologisk tilstand’, selv om der i dag er 131 søer,

der opfylder dette mål. Der er således 19 søer, der bliver degraderet fra høj økologisk tilstand til god økologisk tilstand. Dette er en klar overtrædelse af Vandrammedirektivet, der ikke tillader, at der sker forringelser af søernes tilstand. Og det vil netop være tilfældet, når søer, der i dag opfylder kravene til miljømålet ’høj økologisk tilstand’, fremover blot skal opfylde kravene til ’god økologisk tilstand’. Der er ikke i vandplanerne foretaget nogen vurdering af, om søer, der i dag ikke opfylder kravene til høj økologisk tilstand, vil kunne bringes til at gøre dette ved at reducere de menneskelige påvirkninger og/eller gennemføre restaureringstiltag. For langt størsteparten af søerne skyldes den ringe tilstand, at de enten har en høj intern belastning med fosfor som følge af tidligere forurening, eller en høj ekstern belastning med næringssalte – specielt fosfor fra diffus tilstrømning. Vandplanerne er også et tilbageskridt i forhold til de tidligere regionplaner. Mange søer, der i regionplanerne havde en skærpet målsætning svarende til målsætningen høj økologisk tilstand har nu blot fået målsætningen god økologisk tilstand. Naturstyrelsen har nemlig ikke villet bringe virkemidler i anvendelse, der kunne føre til, at de igen blev så rene, som de tidligere har været. Forslagene til vandplaner er således både naturmæssigt og rekreativt et tilbageskridt for de reneste søer, idet der slet ikke

gøres nogen indsats i vandplanerne for at få genskabt de oprindeligt meget rene søer, som vi har forurenet. Det fremgår endvidere af vandrammedirektivet, at der kan fastsættes strengere miljømål end god økologisk tilstand, nemlig en høj økologisk tilstand, på baggrund af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser. Denne mulighed har Naturstyrelsen slet ikke anvendt i vandplanerne, selv om der vil være store naturmæssige og rekreative gevinster for samfundet ved at få flere meget rene søer. Det gælder f.eks. Furesøen, der har meget store naturmæssige og rekreative kvaliteter, og som blev verdensberømt for at have Nordeuropas rigeste undervandsvegetation efter Carl Wesenberg-Lunds grundige undersøgelser for 100 år siden. Naturstyrelsen er oven i købet ejer af Furesøen.

Kun syv naturligt dybe søer med høj økologisk tilstand Det Økologiske Råd har foretaget en undersøgelse af, hvor mange af de 140 naturligt dybe søer i Danmark, der har fået miljømålet høj økologisk tilstand, fordi denne type søer typisk har en særlig naturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi. Det er kun er syv af disse 140 naturligt dybe søer, der har fået miljømålet høj økologisk tilstand, og alle syv søer opfylder i forvejen dette mål. Fem af søerne ligger ved Silkeborg >

57


Teknik & Miljø / December 2011 natur

> (Almind Sø, Slåen Sø, Nedenskov Sø, Blid Sø og Snabe Igelsø), en på Møn (Aborre Sø) og en på Bornholm (Hammer Sø). Der er således i størstedelen af Danmark slet ingen af de naturligt dybe søer, der har fået målet høj økologisk tilstand. Der findes ellers en række søer, som ville kunne opfylde målet, hvis næringsstofbelastningen reduceres kombineret med en sørestaurering. Det gælder bl.a. følgende ti naturligt dybe søer: Vandet Sø og Sjørup Sø i Nordjylland, Ulstrup Langsø på Djursland, Hampen Sø og Fårup Sø i Midtjylland, Ulse Sø i Sydsjælland, Maglesø v. Brorfelde i Vestsjælland og Furesø, Buresø og Esrum Sø i Nordsjælland.

Få søer med god økologisk tilstand Ifølge Naturstyrelsens forslag til vandplaner har 778 søer fået målsætningen god økolo-

58

gisk tilstand, og 140 af disse søer opfylder dette mål i dag. Men i 2015 vil antallet kun være steget med 18 søer til 158. Denne stigning skal ses på baggrund af, at 19 søer bliver degraderet fra høj økologisk til god økologisk tilstand, så reelt er der ingen fremskridt. For de resterende 620 søer, der ikke opfylder god økologisk tilstand i 2015, bliver vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelse anvendt, idet der meddeles forlængelse af fristen for opfyldelse af miljømålet. Det er ikke oplyst i vandplanerne, om fristforlængelsen gives til 2021 eller til 2027, som direktivet giver mulighed for. Den massive anvendelse af undtagelsesbestemmelsen begrundes med manglende viden, selv om myndighederne har haft 11 år til at indhente den fornødne viden.

Kommunernes indsats Med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne en række af amternes tidligere opgaver på natur- og miljøområdet. Det er skuffende, at kommunerne ikke i langt højere krav er gået aktivt ind i at få forbedret søernes tilstand af hensyn til deres borgere. Hvorfor har kommunerne ikke anbefalet højere miljømål end foreslået af Naturstyrelsen, og hvorfor har de ikke kritiseret den ekstremt ringe indsats for at få restaureret de mange forurenede søer? I Naturstyrelsens forslag til vandplaner, er der kun afsat i alt 980.000 kr. til sørestaurering i Danmark frem til 2015. Det svarer til i gennemsnit 10.000 kr./kommune. Nu har vi fået en ny regering, som i hvert fald siger, at den vil sætte højere mål på sigt. Nu mangler vi at se det realiseret, og her må vi håbe på kommunernes aktive medvirken.


Teknik & Miljø / December 2011 natur

Selvom Naturstyrelsens egen sø, Furesøen, passer fint til kriterierne, har Naturstyrelsen ikke anvendt mulighederne i vandrammedirektivet for, at der kan fastsættes strengere miljømål end god økologisk tilstand på baggrund af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser.

Kommunerne er aktive for at få flere rene søer Det er ikke kommunerne, der ligger på den lade side, når det handler om at skaffe rent vand i de danske søer. Blandt andre Silkeborg Kommune har arbejdet hårdt for at skabe opmærksomhed om fejl og mangler i vandplanerne

Af | Poul Hald Møller, Silkeborg Kommune

Søerne indgår med stor vægt i kommuneplanlægningen hos Silkeborg Kommune på grund af naturværdierne og det store rekreative potentiale for borgerne. Silkeborg Kommune er repræsenteret med ca. 50 målsatte søer i de statslige vandplaner, og 18 af søerne er målsat som badesøer. Silkeborg Kommune har i den offentlige høringsperiode givet en række anbefalinger til staten med henblik på at forbedre indsatsen for kommunens søer. Silkeborg Kommune har netop anbefalet højere miljømål end foreslået af staten, sådan som Hans Nielsen efterlyser, idet miljømålet for økologisk tilstand i seks af kommunens søer anbefales fastsat til høj i stedet for god tilstand i overensstemmelse med hidtidig planlægning, de faktiske naturværdier og flere af søernes beliggenhed i Natura 2000-områder. Ligesom Hans Nielsen peger Silkeborg Kommune i sit høringssvar på den massive anvendelse af undtagelsesbestemmelser. Silkebog Kommune finder det for eksempel uheldigt, at staten anvender den højeste værdi i intervallet i de søer, hvor man i vandplanen ikke har fundet datagrundlaget tilstrækkeligt til at afgøre, om en sø har en høj eller lav referencetilstand. Det uheldige i denne praksis styrkes ved, at den også anvendes i søer i Natura 2000-områder, hvor

Habitatdirektivet ellers fordrer et særligt forsigtighedsprincip. Silkeborg Kommune opfordrer staten til at overveje dette omvendte forsigtighedsprincip erstattet af et forsigtighedsprincip, der tager hensyn til natur- og miljøbeskyttelse, som det er normal praksis ved miljøvurderinger. Silkeborg Kommune har også påpeget, at der mangler anvisninger på handlinger i hele 21 af kommunens søer, hvor målet ikke er opfyldt. Kommunen nøjes ikke med at efterlyse sørestaureringer, men efterlyser også tiltag til at beskytte de mange søer mod yderligere forurening i tiden, indtil der skal ske en indsats. Det anbefales også at finde bæredygtige alternativer til sørestaurering og i højere grad at fokusere på nedbringelse af den eksterne belastning som virkemiddel. I høringssvaret peger kommunen på, at badevandsmålsætningerne og de fastsatte niveauer for klorofyl for flere af kommunens søer ikke harmonerer, idet man med de fastsatte niveauer for klorofyl forsat må forvente så mange blågrønalger i højsæsonen, at vandet er uegnet til badning. En af de søer, som fortsat vil være plaget af alger, er den forholdsvis dybe Bryrup Langsø, hvor kommunen netop anfægter sondringen mellem karakteristika for den lavvandede og dybe sø i det statslige udkast til vandplanen.

59


Teknik & Miljø / December 2011 natur

Vandplaner bliver bekostelige, hvis de gennemføres slavisk Vandplanerne skal nu udmøntes i kommunale handleplaner. Ophør af vedligehold af vandløb vil øge vandspejlet i både vandløb og grundvand og dermed øge risikoen for oversvømmelser og uvedkommende vand i spildevandsledninger. Forsyningerne skal reducere overløb ved bygning af bassiner og rense mere spildevand i det åbne land. Hvis planerne gennemføres slavisk bliver det rigtig dyrt for borgere og virksomheder.

Af | Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

60


Teknik & Miljø / December 2011 natur

Hver kommune skal udarbejde og vedtage en handleplan for, hvordan Vand- og Naturplanerne samt indsatsprogrammet vil blive realiseret. Indsatserne i planerne skal i første planperiode være gennemført i 2015. Vandplanerne foreskriver mindre påvirkning af overfladevand fra vandindvinding og spildevand, bedre fysiske forhold i vandløbene og reduktion af udledningen af kvælstof fra landbruget. Forsyningerne skal sørge for etablering og drift af de nye og renoverede vandforsynings- og spildevandsanlæg. De hermed forbundne ekstra driftsudgifter, afdrag og renter skal ikke medregnes i Forsyningernes prisloft og kan dermed lægges oven i taksterne.

Klimaændringer Vand- og Naturplanerne tager ikke hensyn til klimaændringerne i første planperiode. Det er imidlertid nødvendigt for Forsyningerne at inddrage klimaændringerne allerede i første planperiode for at undgå fejlinvesteringer, da levetiden for nye anlæg er 50-100 år. I følge nye rapporter og videnskabelige artikler fra IEA, IPCC og NASA bliver klimaændringerne hurtigere og voldsommere end tidligere antaget med mere vildt og ekstremt vejr. Efter alt at dømme vil klimaændringerne i løbet af de næste 90 år i Danmark medføre 3-6 graders stigning i temperaturen, 30-60% stigning i årsnedbøren, 50-100% stigning i max nedbøren, 3 - 5 meters stigning i havvandspejlet og 0,3 - 0,5 meters stigning i øvre grundvandsspejl (dog

3- 5 meters stigning nær havet). Skybruddet i København 2. juli 2011 var kun en lille forsmag på, hvad der vil komme mere af. Klimaændringerne stiller således meget store krav til vandløbenes evne til at transportere den stærkt øgede nedbør til havet og til at forbygge, at Danmark drukner.

Ophør af vedligehold af vandløb Ophør af vedligehold af vandløb vil føre til øget hydraulisk modstand og dermed til øget vandspejl i vandløbene og højere sekundært grundvandsspejl under store nedbør og i nedbørsrige perioder. Herved vil der skabes øget risiko for oversvømmelser af infrastruktur, bygninger og marker. Klimaændringernes større og mere intense nedbør vil således yderligere øge risikoen for oversvømmelser. Oversvømmelser kan undgås For at imødegå fremtidens oversvømmelser kan følgende gøres: • Udvide hydrauliske flaskehalse i vandløbene i bredden • Etablere dobbeltprofiler i vandløbene især i de hydrauliske flaskehalse • Etablere vådområder eller søer til opmagasinering af vand • Bygge diger langs vandløbene • Plante skov langs vandløbene • Udføre differentieret, miljørigtig vedligehold af vandløbene Opstuvning i vandløb stammer sædvan-

ligvis fra hydrauliske flaskehalse på korte og flade strækninger. For at øge den hydrauliske kapacitet af vandløbene bør de hydrauliske flaskehalse 1) udvides i bredden som dobbeltprofiler og 2) vedligeholdes med grødeskæring og oprensning, således at vandledningsevnen øges betragteligt ved store nedbør.

Bedre vandledningsevne og økologisk kvalitet Det er muligt på samme tid både at øge den hydrauliske kapacitet af vandløbene og øge den økologiske kvalitet. Ved den rette kombination af øget vandløbsbredde, dobbeltprofiler og differentieret, miljørigtig vedligehold kan både vandledningsevnen og den økologiske kvalitet forbedres. Ved differentieret miljørigtig vedligehold af vandløbene opretholdes eller skærpes vedligeholdelsen i de hydrauliske flaskehalse og på meget flade strækninger. På strækninger, der ikke er hydrauliske flaskehalse og har et rimeligt fald, kan vedligeholdelsen derimod mindskes eller ophøre. For at kunne vælge de rette løsninger til at undgå oversvømmelser og samtidigt øge den økologiske kvalitet er det nødvendigt at skaffe en grundig hydraulisk viden om vandløbene. Til brug herfor er on-line målinger af flow og niveau og hydrauliske modelberegning et godt værktøj.

>

61


Teknik & Miljø / December 2011 natur

>

Nye vådområder Etablering af vådområder kan dels fjerne næringssalte og dels mindske risikoen for oversvømmelser andre steder langs vandløbet. Der skal imidlertid afsættes årlige driftsmidler til vedligehold og pasning. De våde områder vil med tiden skifte karakter, idet sedimenter og planterester vil få terrænet til at stige. Om nogle år vil disse vådområder blive til højere liggende krat eller skov og vil ikke længere være effektive. Med klimaændringernes vådere og varmere klima vil malariamyggen komme igen i Danmark. Dette skal man tage hensyn til ved placering af de kommende vådområder og nye søer til opmagasinering af regnvand. Reduktion af overløb med spildevand Mange overløb aflaster for hyppigt og for meget til recipienten. Reduktion af overløb med spildevand kan ske ved: • Rensning af overløbsvand • Fjernelse af uvedkommende vand i kloaksystemet • Separering af fælleskloakerede oplande • Mere nedsivning i fælleskloakerede oplande • Bygning af spildevandsbassiner • Etablering af større hydraulisk kapacitet i det nedstrøms kloaksystem Ved at bruge og kombinere disse muligheder intelligent og optimalt kan der spares mange penge.

62

Spildevandsbassiner På mange overløb af spildevand skal der etableres nye eller større spildevandsbassiner samt eventuelt nye eller opgraderede pumpestationer. Spildevandsbassiner bør placeres hydraulisk, økonomisk, miljømæssigt og driftsmæssigt optimalt. Bassinerne skal ikke nødvendigvis placeres, hvor der i dag er overløb. Hvis det er muligt kan det ofte svare sig at placere få store bassiner uden for byerne på grunde med rimelige funderingsforhold. Mange små bassiner inde i byerne er dyre at etablere - der er ofte forurenet jord og generne for beboere og trafikanter er store. Overløb kan med fordel renses ved sining, flokkulering, adsorption, bundfældning og desinfektion. Det skønnes således, at udgifterne til spildevandsbassiner kan halveres ved at rense overløbsvandet og ved at placere overløbene optimalt langs vandløbene. Ved udbud af spildevandsbassiner, skal man sikre hensigtsmæssige funktionskrav i form af driftsvenlig og nem betjening, automatisk skylning og renhold af bund og sider, m.v. Anlægsudgiften for et spildevandsbassin med pumpestation ligger ofte på omkring 10 - 25 mio. kr.. Hertil kommer så årlige driftsudgifter til pasning, vedligehold, oprensning og el. Da en stor del af flowet som regel er uvedkommende vand, vil dimensionering

ud fra reducerede arealer af de fælleskloakerede områder føre til fejldimensionering. Da endog afløbskoefficienterne og den hydrologiske reduktionsfaktor ofte er skønnet og ikke målt, fører denne store usikkerhed også til fejldimensionering af spildevandsbassiner i rene fælleskloakerede områder. Korrekt dimensionering af spildevandsbassiner kræver en nøje viden om relationerne mellem nedbør, flow og niveauer. Den nødvendige hydrauliske viden til korrekt dimensionering er kun mulig ved forudgående on-line målinger og hydrauliske modelberegninger. Eksempelvis er i Gilleleje og i Holbæk udbudt etablering af spildevandsbassiner på grundlag af sådanne on-line målinger og hydrauliske modelberegninger.

Uvedkommende vand Under regn er det meste af flowet uvedkommende vand i spildevandsledninger i typiske danske byer med blandede separat - og fælleskloakerede områder. Sporing af dette uvedkommende vand kan effektivt ske med on-line målinger af flow og niveau kombineret med hydrauliske modelberegninger. Eksempelvis er i Holbæk sporet store mængder uvedkommende vand ved systematiske on-line målinger og hydrauliske modelberegninger gennem en 3-årig periode. Ved efterfølgende renoveringer med strømpeforinger m.v. er det uvedkommende vand elimineret, og man har kunnet undgå at bygge dyre spildevandsbassiner i byområder.


Nyt fra

Natur

5 mio. sætter gang i Gudenåen Med hjælp fra undervandskameraer, historiefortællinger på mobilen, udstillinger og nye stier vil Naturstyrelsen sammen med Ferskvandcentret AQUA i Silkeborg gøre Gudenåen til en lærerig oplevelse om åens historie og natur. Med en uddeling på 5,3 mio. kroner har Nordea-fonden skabt muligheden for et pilotprojekt for, hvordan man kan udvikle tilgængeligheden og formidlingen ved Danmarks største å på en moderne og effektiv måde. Projektet ’Oplev Gudenåen fra kilde til fjord’ vil udvikle koncepter for publikumsvenlig å-formidling i udstillinger, i landskabet, på nettet og på mobilen og ad den vej skabe

rum for både oplevelse og læring. Udviklingen vil primært være rettet mod Gudenå-dalen, men det er tanken, at koncepterne skal kunne bruges i andre af landets ådale. Som en naturlig del af projektet skal borgerne langs åen inddrages i både udvikling og udrulning. Testpiloterne bliver borgerne i Skanderborg Kommune, hvor kommunens Grønne Råd bliver involveret. Også en Store Gudenå-dag med inddragelse af borgere, foreninger, virksomheder og institutioner langs åen indgår i projektet. En styregruppe er allerede på plads, og den går nu i gang med at organisere en følgegruppe med repræsentanter for en stribe

interessenter. I begyndelsen af det nye år vil der ligge en plan klar for selve indsatsen.

Fakta: Gudenåen er med sine 146 km Danmarks længste vandløb. Den løber gennem byerne Tørring, Ry, Silkeborg, Bjerringbro, Langå og Randers. Den har sit udspring i Tinnet Krat nordvest for Tørring, 72 m over havet og sit udløb i Randers Fjord, ved Randers. Den er sejlbar for kanofart fra Tørring og afvander et areal på størrelse med Fyn.

Mangler du får? Naturstyrelsen Storstrøm, Arealforvaltning har en mindre fårebesætning af den specielle race Lüneburger, som løbende giver et tillæg af ungdyr. Naturstyrelsen har selv utrolig stor glæde af dyrene, som styrelsen bruger på nogle få meget specielle lokaliteter. Bl.a. til hedepleje, fortidsmindepleje, højmosepleje, skovgræsning, bekæmpelse at invasive arter. Særligt har Naturstyrelsen god erfaring med bekæmpelse af birk (dunbirk) samt ørnebregne.

Dyrene er meget nøjsomme og kan under de rigtige forhold/lokaliteter fint holdes som en helårsgræssende besætning på en naturlokalitet med en minimal tilskudsfodring! I øjeblikket har Naturstyrelsen Storstrøm flere ungdyr, end de selv har brug for. Hvis du har kendskab til kommuner, eller andre partnerskaber, græsningslaug el .lign., som kunne have glæde af disse gode dyr i en kvalificeret naturplejeindsats, kan du kontakte Mikkel Bornø Clausen på tlf: 7254 3000 eller MIBOR@nst.dk

Får af Lüneburgerracen er gode naturplejere

Planer om nyt forsøg med SIC-systemet indstilles Det hidtidige arbejde med at gennemføre et nyt forsøg med brug af det såkaldte SICsystem til kystbeskyttelse på Skallingen ved Esbjerg bliver indstillet af transportminister Henrik Dam Kristensen. Transportminister Henrik Dam Kristensen lægger stor vægt på, at der allerede er gennemført et treårigt statsligt finansieret forsøg med SIC-systemet ved Skodbjerge på den jyske vestkyst. Forsøget blev afsluttet i 2008 og evalueret af to uvildige eksperter.

Konklusionen fra forsøget er entydig. SICsystemet er ikke egnet som kystbeskyttelsesmetode. Henrik Dam Kristensen udtaler: ”I den nuværende statslige kystbeskyttelsesindsats på den jyske vestkyst benyttes kun internationalt anerkendte og dokumenterede metoder som for eksempel sandfodring. Befolkningen skal tilbydes en så høj sikkerhed som muligt mod oversvømmelser og kysterosion.

Staten har allerede finansieret et forsøg med SIC-systemet. Konklusionen på forsøget var, at SIC-systemet ikke er egnet som kystbeskyttelsesmetode. Den konklusion blev uopfordret bakket op af velrenommerede firmaer som DHI og Niras. Da der ikke er et fagligt belæg for at gennemføre et nyt forsøg, har jeg besluttet at stoppe det arbejde, som den tidligere regering satte i gang på dette område.”

63


Teknik & Miljø / December 2011 Byg & bolig

Nu kan københavnerne følge med i deres byggesager online Københavns Kommune har som en af de første kommuner gjort det muligt for borgere og virksomheder at følge deres byggesag online. Godt 12.500 ansøgere vil hvert år få glæde af den nye løsning, hvor de nemt og hurtigt kan følge med i deres sagsbehandling over internettet.

Af | Morten William Nielsen, kommunikationskonsulent, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Københavnere og virksomheder i København slipper nu for at gribe røret og ringe til kommunen eller møde op personligt, hver gang de har brug for en status på deres byggesag. Som en del af kommunens nyeste digitale tiltag Følg din byggesag, vil alle, der fremover sender en byggeansøgning til Københavns Kommune, modtage en kvitteringsmail eller et brev med en byggesagskode. Med koden får ansøgerne adgang til en onlinetjeneste, som viser, hvor langt byggesagen er i sagsbehandlin-

• I Teknik- og Miljøforvaltningens Kundecenter hjælper årligt ca. 15.000 personer i gang med deres byggeprojekter. • ca. 12.500 ansøgere kan hvert år få glæde af Følg din Byggesag • Teknik- og Miljøforvaltningen modtager årligt ca. 40.000 telefonopkald med byggesagsrelaterede spørgsmål • Fremover modtager ansøgerne en kvitteringsmail eller et brev med en byggesagskode fra Københavns Kommune, der giver dem adgang til Følg din byggesag. • Logger ansøgerne ind på kommunens onlinetjeneste, kan de se, om sagen er registreret, under behand-

64

gen. På den måde kan de nemt og hurtigt tjekke udviklingen i deres byggesag på alle tider af døgnet. ”Det er et skridt på vejen mod mere digital selvbetjening, hvor københavnere og virksomheder kan få svar på deres spørgsmål, når det passer dem – og det frigiver ressourcer til at yde en bedre service til dem der for eksempel bliver nødt til at se på nogle byggetegninger hos kommunen,” udtaler teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

ling, venter på oplysninger, og hvornår et svar kan forventes. • Kommunen skal gennem sagsbehandlingen sørge for, at omkring 20 lovområder overholdes, og ansøgningen skal i visse tilfælde også forbi andre aktører som f.eks. Brandvæsnet. • Oplysningerne i Følg din byggesag vedrører kun sagsbehandlingen, dvs. hvor sagen befinder sig, og hvor langt den er i sagsbehandlingen. Selve ansøgningen, oplysninger om ansøger, dokumenter og lignende kan ikke ses. Derfor kan ansøgeren også give byggesagskoden videre til andre parter, som er involveret i byggesagen.

Københavns Kommune er den første kommune i Danmark, der med Følg din byggesag har udviklet en digital løsning, der tilbyder ansøgeren at følge hver enkelt ansøgning og byggetilladelse på samme sag/ sagsnummer. Den nye mulighed er blevet udviklet gennem et samarbejde mellem Københavns Kommune og KMD.

Gør det let for borgerne Oplysningerne i Følg din byggesag vedrører kun sagsbehandlingen, og hverken ansøgning, personlige oplysninger eller dokumenter er synlige. Derfor kan ansøgeren give byggesagskoden videre til andre parter, som er involveret i byggesagen og ønsker at følge processen. Det er kommunens opgave ved byggesagsbehandling at sørge for, at omkring 20 lovområder overholdes. Derfor kan byggesagsbehandlingen være en længere og kompliceret proces, hvor ansøgningen i visse tilfælde, udover det byggetekniske, skal have fokus på f.eks. brand, miljø, trafik og planforhold. Mere tid til sagsbehandling Hvert år modtager Teknik- og Miljøforvaltningens kundecenter i Københavns Kommune ca. 40.000 telefonopkald med byggesagsrelaterede spørgsmål. Digitale tjenester som Følg din byggesag spiller her


Teknik & Miljø / December 2011 Byg & Bolig

en vigtig rolle i at mindske den tid, kommunen skal bruge på borgerhenvendelser, fortæller Lis Napstjert, centerchef i Center for Byggeri i Teknik- og Miljøforvaltningen. Med Følg din byggesag er byggesagsbehandlingen kun et klik væk, og ansøgeren kan selv finde flere af svarene på sine spørgsmål, som f.eks. om byggesagen er registreret, om kommunen venter på oplysninger, og hvornår et svar kan forventes. Og den tid, der spares, kan i stedet bruges på sagsbehandling, hvilket vil give en bedre og hurtigere service til gavn for københavnerne, virksomhederne og kommunen. ”Vi er rigtig tilfredse med løsningen og

ambitionerne er høje. Vi går i retning af at tilbyde gennemsigtighed og hurtigere service med de digitale services. På længere sigt planlægges en udvidelse af Følg din byggesag, så der kommer mere information ud til borgere og erhvervsliv,” udtaler Lis Napstjert. Følg din byggesag er et af flere initiativer, der er sat i værk for at gøre det lettere for borgere og erhvervsliv at kommunikere med Københavns Kommune elektronisk. Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder på yderligere digitale services til borgere f.eks. digital post og forbedrede muligheder for elektronisk betaling.

Få mere information: På dette link kan du se en testversion af Følg din byggesag: http:// byggesagtat.borgerservice.dk/KMD. JI.TAT.ModuleStatus/Default.aspx?p =koebenhavn&Script=true&tatid=65 5110192420089&Script=true&Script= true&Script=true Læs mere på www.kk.dk/sebyggesag

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.575,Ikke-medlemmer 4.200,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

Kommunernes rolle på affaldsområdet Onsdag den 18. januar 2012 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Med gennemførelsen af affaldsreformens fase 1 har kommunernes rolle på affaldsområdet ændret sig, og konferencen sætter fokus på en gennemgang af disse ændringer med konkrete eksempler fra både praksis og lovgivning. Emner som adskillelsen mellem myndighed og drift, det kommunale tilsyn samt regler for den kommunale planlægning og ordninger vil blive præsenteret og drøftet blandt konferencens deltagere ved rundbordssamtaler. På konferencen vil der også blive taget et kig ind i den fremtidige affaldshåndtering i et frit EU marked og kommunernes rolle heri vil blive diskuteret.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

65


Teknik & Miljø / December 2011 Byg & bolig

Bedre udbud giver bedre byggeprojekter Byggeriets parter vil i initiativet Værdibyg i fællesskab løse en række af byggeriets udfordringer. De første vejledninger viser vejen til bedre udbud som grundlaget for en bedre byggeproces, højere produktivitet og bedre kvalitet.

Af | Rolf Simonsen, Sekretariatsleder, Ph.D., Værdiskabende Byggeproces

Byggeri er en løbende udfordring for mange kommuner. Det er en kompliceret proces, hvor mange interesser og aktører skal koordineres. Der er mange udfordringer undervejs, og mange beslutninger der skal tages for at sikre, at man ender med det rigtige resultat. Endvidere udfordres branchen med krav om bedre produktivitet, bedre samarbejde og færre fejl og mangler. Det er udfordringer, som den enkelte part ikke kan løse alene, derfor har byggeriets brancheorganisationer taget initiativ til en række projekter, der fokuserer på at skabe bedre byggeprocesser. Samarbejdet hedder Værdiskabende Byggeproces (Værdibyg) og samler praktikere på tværs af fagene i byggeriet til at udvikle nye værktøjer til byggeprocessen.

Kvalitet som tildelingskriterium En af de første væsentlige problemstillinger, som Værdibyg har taget fat om, er selve måden samarbejdet etableres på –

66

dvs. udbuddet og tildelingen. Denne del af processen er kompliceret og ressourcekrævende, men har også stor betydning for, hvordan den efterfølgende proces forløber. Det er opfattelsen, at et ensidigt fokus på laveste pris sker på bekostning af kvalitet og samarbejdsvilje og medvirker til at ødelægge processen med forøget risiko for fejl, konflikter og fordyrelser til følge. Vejledningen ’Kvalitet som tildelingskriterium’ viser vejen til bedre kvalitet og er en opfordring til udbydere om at anvende underkriterier, der er med til at sikre en god proces og kvalitet. Det kan være kriterier, der bedømmer tilbudsgivernes forslag til eksempelvis projektstyring, logistik, arkitektonisk løsning eller brugerinddragelse. Der anbefales en simpel og gennemsigtig udbuds- og tildelingsmodel med en generel karakterskala for bedømmelse af kriterier. Desuden tilbyder vejledningen udbyderne inspiration, når der skal vælges kvalitative kriterier, gennem en række eksempler på underkriterier, der kan opfattes som bedste praksis på området. Der beskrives eksempelvis kriterier, der fokuserer på de bydendes kompetencer indenfor tidsstyring, projektoptimering eller bæredygtighed.

Tidsplanredegørelsen En anden tilbagevendende udfordring er at få realistiske tidsplaner til byggeprojekter. Værdibyg har i samarbejde med byggeriets praktikere udviklet et nyt værktøj til byggeprocessen; Tidsplanredegørelsen, der sup-

plerer udbudstidsplanen ved at redegøre for de tidsmæssige bindinger og forudsætninger for projekterne. Formålet er at sikre, at udbuddet baseres på en tidsplan, der er tilpasset projektets forudsætninger. Tidsplanredegørelsen bringer nyttig viden fra bygherren og rådgiverne til de udførende og sikrer et mere sikkert grundlag at byde på. Dette sker ved at rådgivere og bygherre tager stilling til tidsmæssige risici og konsekvenser af valg i rådgivnings- og projekteringsprocessen. I sidste ende er det med til at minimere entreprenørernes risikotillæg og dermed give den rigtige pris. Endvidere giver redegørelsens informationer entreprenøren mulighed for at planlægge sit arbejde i overensstemmelse med de faktiske forhold. Tidsplanredegørelsen er et kommunikationsværktøj mellem rådgivere og bygherre og danner grundlag for en dialog om risici ved bestemte valg om eksempelvis udtørrings- og leverancetider og konsekvenser af tidsplansoverskridelser. Redegørelsen vil være med til at hæve kvaliteten af den information, der er til rådighed – både for bygherren og for de bydende. Dette vil betyde mere realistiske samarbejdsvilkår og bedre afstemte forventninger. Ved at hæve informationsniveauet på begge sider, øges ansvaret tilsvarende. Bygherren lægger flere informationer på bordet, men dette betyder også, at entreprenøren ikke længere kan spille på en uklar udbudstidsplan, og at han forpligtes


Teknik & Miljø / December 2011 Byg & Bolig

Om Værdibyg: [Værdiskabende Byggeproces/Værdibyg er etableret i 2008 som et samarbejde mellem: Bygherreforeningen, BAT kartellet, Dansk Byggeri, DANSKE ARK, DI Byggemterialer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ.]

Om Kvalitet som tildelingskriterium

til at tage stilling til de usikkerheder, der identificeres.

Flere vejledninger på vej Vejledningerne er byggebranchens første bud på et fælles grundlag for det at lave gode udbud og tildeling. Ikke blot tilgodeses bygherrens ønske om at få mest kvalitet for pengene, men der tilbydes også en metode, som betyder at tilbudsgiverne bliver valgt på det, de er gode til, frem for at skulle konkurrere på laveste pris på bekostning af kvaliteten.

De to vejledninger og tilhørende eksempelsamlinger er tilgængelige på www. vaerdibyg.dk. Værdibyg er allerede i gang med de næste projekter, der fokuserer på problemstillinger i byggeprocessens faseskift. Der arbejdes bl.a. med emner som projektoptimering, bedre samarbejde og afleveringsprocessen. Resultaterne fra disse projekter vil over de kommende år ligeledes blive præsenteret som konkrete, anvendelige værktøjer og vejledninger til byggeriets parter.

[Vejledningen anviser bl.a., hvordan man kan tildele byggeopgaver på baggrund af: Organisation og bemanding, Samarbejde, Arbejdsmiljø, Kvalitet, Håndtering af mangler, Trimmet Udførelse, Projektstyring, Arkitektur og funktion, Brugerinddragelse eller Bæredygtighed]

Om Tidsplanredegørelsen [Ved udfyldelse af tidsplanredegørelsen skal følgende områder vurderes ift. tidsmæssige udfordringer: Materialevalg, Leverancer, Metodevalg og proces, Myndighedsbehandling, Beslutningsprocesser, Vinterforanstaltninger og Arbejdsmiljø.]

67


Teknik & Miljø / December 2011 forsyning

Deponeringskapaciteten

i Danmark 2011 til 31

RenoSam har offentliggjort en ny rapport om ’Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31’, som peger på en række trends og udfordringer i forhold til deponering af affald. Formålet med rapporten er, at få kortlagt den deponeringskapacitet der er tilgængelig de næste 20 år frem. De væsentligste hovedbudskaber og konklusioner fremgår præsenteres i denne artikel. Af | Cand. Scient René Møller Rosendal og Cathrine Jermiin, RenoSam

Samlet set er der på landsplan kapacitet til de forventede affaldsmængder til deponering frem til ca. 2029, men der er regionale forskelle i kapacitet for de fire affaldsklasser til deponering samt jord til deponering i specialdepot.

68


BEREDS KAB

Teknik & Miljø / December 2011

Deponeringskapacitet er en begrænset ressource, og det er særdeles vanskeligt at få etableret et nyt deponi. Deponier er afgørende som et sikkerhedsnet under hele affaldssystemet - den sidste løsning, når affaldet hverken kan genanvendes eller forbrændes. Deponering er helt afgørende for en samlet effektiv, fleksibel og hensigtsmæssig affaldssektor, som samtidig skal tjene flest mulige formål og hensyn, som f.eks. høj service, effektivitet, billige priser, miljøansvar og forsyningssikkerhed på samme tid.

Arkivfoto: Henrik Pyndt Sørensen/Scanpix

I dag er der samlet 41 deponeringsanlæg som fordeler sig på tre forskellige typer: • Offentligt ejede deponier • Specialdepoter til eget affald (private anlæg) • Offentligt ejede specialdepoter til deponering af f.eks. forurenet jord. Der er siden 2007 sket en væsentlig reduktion i antallet af deponeringsanlæg på ca. 60% som konsekvens af EUs regler. Denne reduktion var en nødvendighed som konsekvens af faldende mængder til deponering, men er også en større reduktion end forventet. Resultatet betyder, at de resterende anlæg i dag modtager større mængder affald end tidligere, hvorfor behovet for deponeringsanlæg fortsat er en nødvendighed. I den seneste Affaldsstatistik 2007 og 2008 fra Miljøstyrelsen fremgår det, at der i 2008 samlet er deponeret 7% af affaldet. Hertil kommer en stor mængde affald fra anlægskilder samt afgiftsfritaget ikke farligt affald, primært jord og sten, som ikke indgår i de 7%. Denne mængde udnytter

reelt kapacitet på landets deponeringsanlæg. Miljøstyrelsen udgav i marts 2010 en rapport om den samlede betydning for kapaciteten på landets deponeringsanlæg, hvori disse mængder indgår. Resultaterne underbygger de konklusioner som denne samt RenoSams tidligere kapacitetsundersøgelse fra 2007 viste. Den samlede produktion af affald i Danmark udgjorde i 2008 15,6 mio. tons, heraf blev 23% ført til forbrænding, 7% blev deponeret, mens 69% blev genanvendt. Dermed er de overordnede sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 opfyldt. Mens der fortsat skal flyttes en mindre mængde fra deponering for at nå ned på målet om 6% inden 2012. RenoSam har igangsat nærværende undersøgelse med henblik på at få kortlagt den deponeringskapacitet, der er tilgængelig pr. 1. januar 2011 dels den deponeringskapacitet der er tilgængelige de næste 20 år frem, dvs. til og med 2031. Dette gøres for at give et overblik over og et redskab til at planlægge deponeringskapaciteten i Danmark de kommende år, og for at dokumentere den effekt implementeringen af EUs deponeringsdirektiv har haft på organiseringen af deponeringsanlæggene i Danmark. Kapacitetskortlægningen kombineres med en fremskrivning af de årligt generede affaldsmængder, ved anvendelse af Miljøministeriets fremskrivningsmodel FRIDA. Undersøgelsen skal dels kunne håndtere og præsentere et generelt billede af kapacitet og affaldsmængder i hele landet som et øjebliksbillede, dels kunne foretage en fremskrivning af deponeringskapacitet og >

VINTER

PÅ NET OG APP Kimer borgerne jer ned, når det fryser og sner? Så giv dem svar på nettet, på Facebook eller på en app, der fortæller om status på vejene og kommunens service. Tankegang har udviklet løsninger, som giver borgerne hurtig besked, mulighed for at spørge og få svar – og som ikke betyder telefonkaos. Ring og få os til at rydde kalenderen for et møde.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

69


Teknik & Miljø / December 2011 forsyning

Fordelingsnøgle ‐ Affaldsdata 2010 0,73%

4,39%

Inert Mineralsk

Inert

16,64%

Blandet

Mineralsk 8,82%

Farligt Jord

Blandet

Figur 2: Fordelingsnøgle affaldsdata 2010 (RenoSam 2011)

Farligt

69,43%

Jord

Restkapacitet Restkapacitet ‐ ikke etableret

Deponeringskapacitet 2011 til 31 ‐ Hele landet 2031 2030 2029 2028 2027 2026

50.000.000,00

2025 2024

Inert

2023

Mineralsk

År 2022 2021

Blandet Farligt

2020

Jord

2019

Restkapacitet

2018

Restkapacitet ‐ ikke etableret

2017 2016 2015 2014

Figur 1: Oversigt over deponeringskapaciteten på landsplan (RenoSam 2011) Region Hovedstaden og Region Nordjylland vurderes som de to regioner, hvor der først og fremmest kan blive kapacitetsmangel indenfor de næste 10 år.

2013 2012 0,00

10.000.000,00

20.000.000,00

30.000.000,00

40.000.000,00

50.000.000,00

Tons

> affaldsmængder på lands og regionsniveau. Det er vigtigt, at kapacitet til deponering af alle affaldstyper inden for en given region. Grundlaget for undersøgelsen er afgrænset således, at kun deponeringsanlæg der har fortsat driften efter 16. juli 2009 indgår. Anlæg der primo 2009 har en miljøgodkendelse, men som nedlukkes inden 16. juli 2009 indgår således ikke i kapacitetsopgørelsen, medmindre de har modtaget deponeringsegnet affald i 2009 eller 2010, som bør indgå i det samlede grundlag. Anlæg til deponering af havbundssediment indgår ikke i undersøgelsen, og udgør en selvstændig problemstilling.

Resultater - Deponeringskapaciteten i Danmark Der har i mange år været rigelig kapacitet til rådighed, men i takt med at flere og flere anlæg lukker får dette ligeledes en betydning for den samlede deponeringskapacitet der er til rådighed. Samlet set er der på landsplan kapacitet til de forventede affaldsmængder til deponering frem til ca. 2029, men der er regionale forskelle i kapacitet for de fire affaldsklasser til deponering samt jord til deponering i specialdepot. Det farlige affald kan pt. kun modtages 5 steder i landet, og vurderes at kunne give

70

problemer særligt i Region Hovedstaden, da kapaciteten til farligt affald løber ud i indeværende år (2011). Ny kapacitet er planlagt, men er først færdig etableret i 2016 – og kan betyde en øget affaldstransport til andre regioner. Som resultatet af denne og de foregående kapacitetsrapporter viste, så er jorden fortsat den fraktion, som der bliver deponeret mest af (se figur 2). Det virker logisk, at vi deponerer jorden hvis den hverken kan renses eller genanvendes, men vi bør ikke fylde deponierne op med jord som evt. kan bruges til andre formål. Derfor bør man undersøge mulighederne for, at den jord der deponeres evt. ville kunne bruges med fordel andre steder. En problemstilling som RenoSam vil tage op med Miljøstyrelsen. Et positivt billede der viser sig er, at vi de seneste år har kunnet registrere faldende mængder til deponering. I 2005 deponerede vi ca. 2.7 mio. tons inkl. jorden og i 2008 var denne oppe på 3.8 mio. tons. Med de nyeste tal kan vi dokumentere, at vi i dag er nede på knap 1,8 mio. tons – dog med en ubetydelig stigning i mængderne fra 2009 til 2010. Det er primært jorden som vi enten er blevet bedre til, at genanvende, eller også ser vi konsekvenserne af Finanskrisen de senere år – herunder et fald i bygge- og anlægsaktiviteten.

Det er endnu for tidligt, at sige noget om denne trend fortsætter de kommende år, men RenoSam vil løbende følge udviklingen. Deponeringskapaciteten er ikke længere noget vi skal tage for givet, men en vigtig ressource der skal og bør værnes om. Vi bør kigge på alternative behandlingsmetoder og samt mulighederne for at hente de ressourcer op der allerede ligger gemt i de gamle lossepladser ved f.eks ’Landfill Mining’ (LFM), for at skabe plads til nyt affald. LFM kunne være en potentiel løsning til at skabe mere kapacitet i fremtiden, som erfaringerne har været det i andre lande. Første LFM projekt er sat i søen, og flere potentielle projekter er på tegnebrættet. I affaldsbranchen arbejdes der ligeledes på højtryk for at finde alternative danske behandlingsteknologier for bla. shredderaffald, som i 2010 udgjorde 160.000 tons årligt. Der findes i dag alternative behandlingsmetoder i udlandet, men det forventes at der kan findes en dansk løsning på problemet inden udgangen af 2014 pga. nye EU-regler på området. Når en sådan mulighed foreligger, kan man udgrave og udnytte ressourcerne i de ca. 1.7 mio tons shredderaffald, der allerede tidligere er deponeret. Rapporten kan downloades på www.renosam.dk


Teknik & Miljø / December 2011 forsyning

Beredskabsplaner for vandforsyninger mindsker spildtid Et stigende antal vandforsyninger udarbejder beredskabsplaner, hvilket både gør indsatsen for kommuner og forsyninger mere effektiv, øger forebyggelsen af forurening og forbedrer dialogen parterne imellem. Forsyningsselskaberne kan med stor fordel bruge hinanden som sparringspartnere, siger NIRAS-rådgiver.

For en del år siden oplevede Preben Dissing – som på det tidspunkt var teknisk direktør i en kommune – at blive vækket af borgmesteren en lørdag morgen, fordi der var opstået en forurening på et privat vandværk. ”Det blev starten på et langt forløb med mange fejl og en masse spildtid, der kunne være undgået, hvis vandværket havde haft en beredskabsplan,” siger Preben Dissing, der i dag er rådgiver i NIRAS og inden for de sidste par år har været involveret i udarbejdelsen af beredskabsplaner for flere vandforsyninger. Om nogle af de mange fejl fra den pågældende forureningssituation siger den daværende direktør: ”Vi brugte politiets højtalervogne til at orientere befolkningen om, at de ikke måtte drikke vandet. Mange kunne ikke høre, hvad der blev sagt og blev derfor unødigt nervøse. Borgmesteren fik studerende til at dele løbesedler ud, hvilket betød, at kommunen af skattemæssige årsager efterfølgende måtte ansætte dem med det administrative ekstraarbejde, det medførte. Selvom nogle borgere stadig ikke havde rent vand, fordi ledningerne i de yderste led ikke var helt gennemskyllede, åbnede vi igen for brug af vandet efter fem dage.”

Øget efterspørgsel på beredskab for vandforsyning Vandforsyninger er ikke underkastet lovkrav om beredskabsplaner, men skal ifølge Preben Dissing være parat til at handle, når der opstår et uheld. ”Som myndighed har kommunerne ansvar for beredskabet inden for alle områder – lige fra at et fly falder ned i en skole til strømsvigt og forurening af drikkevandet. Det siger sig selv, at beredskabsplaner derfor ofte er meget overordnede, hvilket også gælder det generelle beredskab for vandværkerne, da kommunerne ikke har en specialviden her. Når uheldet er ude, har kommunen i de fleste tilfælde blot en telefonliste fra vandforsyningen at gå efter og i bedste fald også en adresseliste over, hvor man kan købe forskellige former for hjælpeudstyr.” I takt med at flere større forureningssager har trukket overskrifter i medierne, bl.a. forurening med spildevand i Køge i 2008 og overfladevand i København 2011, oplever han en stigende efterspørgsel fra forsyninger og vandværker på at få en beredskabsplan. Lyngby-Taarbæk Forsyning og 11 private vandværker i Gribskov Kommune er blandt nogle af dem, der nu har fået en beredskabsplan – og som begge steder også har haft brug for den.

Foto: NIRAS

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Christina Larsson, Gribskov Kommune, brainstormer på risikohændelser på workshop om beredskabsplaner for vandforsyninger, arrangeret af NIRAS.

”En aften i juni sidste år modtog jeg en analyserapport på mail fra et analyselaboratorium, der havde målt en for høj bakteriegrænse på et af vores private vandværker. Jeg ringede til formanden for vandværket, og vi fik arrangeret, at der blev koblet vand fra et andet vandværk til det berørte værk via den ringforbindelse, som er beskrevet i vores redskabsplan. Så efter kun to timer havde borgerne igen rent vand i hanerne,” siger miljøbiolog i Gribskov Kommune Christina Larsson, der er initiativtager til, at >

71


Teknik & Miljø / December 2011 forsyning

Foto: NIRAS

Processen med at udarbejde beredskabsplaner for vandfor­ syninger skærper ofte også fokus på at forebygge. Her lægges nye vandledninger, der findes i mange dimensioner fra 32 millimeter til 1.200 millimeter.

> de private vandværker i samarbejde med kommunen og NIRAS har udarbejdet en beredskabsplan. Forureningen på vandværket skyldtes ifølge Christina Larsson bl.a. ændrede rutiner som følge af, at der var kommet en ny driftsleder, og at vandværket var slidt og overdimensioneret. ”Vandværket er bygget til at producerer mere vand, end det egentlig gør, hvorfor der kunne stå vand i rør og rentvandstanke i længere tid, inden vandet nåede ud til forbrugerne. Det var årsag til bakterievæksten. Efter at krisestaben var blevet samlet om morgenen, og vi med kimsporingen havde fået afdækket årsagen, blev alle dele på vandværket renset ned, nogle ældre dele udskiftet og en rentvandstank taget ud af drift.” I forbindelse med en mindre forurening fik Lyngby-Taarbæk Forsyning brug for sin beredskabsplan allerede to måneder efter, at den var færdig i juni 2011.

Hændelser i fire risikokategorier Lyngby-Taarbæk Forsyning og vandværkerne i Gribskov har udarbejdet deres beredskabsplaner efter samme koncept, men på forskellige måder. ”Begge steder er drifts- og administrationspersonalet mødtes på en workshop, hvor de sammen har udtænkt mulige hændelser for boringer, ledningsnet og vandværker, og hvordan de kunne handle på dem. I Gribskov mødtes vandværkerne på tre endags workshopper, fordelt efter vandværkets størrelse, mens Lyngby-Taarbæk Forsyning på vores

72

initiativ mødtes med Roskilde Forsyning for at bruge hinanden som sparringspartnere.” På workshoppen udleverede Preben Dissing et USB-stik med skabeloner til opbygning og indhold af en beredskabsplan, som deltagerne efterfølgende kunne arbejde videre på hjemme ud fra de diskussioner om scenarier og beredskab, de havde haft på workshoppen. En af hovedtankerne i NIRAS’ skabelon til en beredskabsplan er at inddele hændelser i fire kategorier, hvoraf de to første er mindre og større driftsforstyrrelser, som typisk kan klares af vandværket selv, mens kategori 3 og 4 – henholdsvis ’truet forsyningssikkerhed’ og ’krisesituation’ – involverer kommunen og ofte også en krisestab med repræsentanter fra alle implicerede parter. Bente Bindslev, specialkonsulent i Lyngby-Taarbæk Forsyning, er glad for opdelingen i kategorier. ”Som Preben Dissing pointerede på workshoppen, kan vi aldrig tage højde for alle slags hændelser. Men ved at inddele dem i fire kategorier har vi fået en større bevidsthed om, hvad vi skal gøre hvornår. Desuden har vi også fået mere klarhed over informationsvejen gennem vores egen organisation til kommunens myndighed og embedslægen.” Christina Larsson, Gribskov Kommune, opfatter den kommunale beredskabsplan for vandværkerne som ’en drejebog’. ”Vandværkerne og kommunen har fået et redskab til at håndtere en hvilken som helst hændelse, som betyder, at vi ikke spilder

dyrebar tid ved at gå i panik, fordi vi nu kan hive fat i vores drejebog og se, hvilken kategori hændelsen hører under, og så gøre, hvad der står.” Når uheldet er ude, er netop tidsfaktoren essentiel. ”Enhver forkert handling, der ikke begrænser skaden, vil være uheldig. Det tager typisk mellem to og fem dage, fra vandet forlader vandværket, til det når de yderste forbrugere. Så der er store muligheder for at begrænse skaden, hvis der gribes tidligt nok ind,” siger Preben Dissing.

Sparring på tværs frigiver ressourcer Bente Bindslev synes, det var givtigt at være på workshop med personalet fra Roskilde Forsyning. ”Ud over at det var inspirerende at møde nye mennesker, der arbejder med de samme ting, kunne vi udtænke scenarier og handlinger med flere vinkler, fordi vi har forskellige forhold og erfaringer. Desuden var det en stor fordel, at både drift og administration var samlet, og at vi var væk en hel dag fra dagligdagens rutiner og dermed kunne koncentrere os fuldt ud om emnet.” Selvom det er ideen, at forsyninger og vandværker selv skal udarbejde en beredskabsplan efter at have deltaget i workshoppen, har begge forsyninger i LyngbyTaarbæk og Roskilde dog valgt at betale sig fra det ved at bede NIRAS om at færdiggøre arbejdet. I Gribskov har kommunen og 11 af forsyningsområdets 16 private vandværker selv


Teknik & Miljø / December 2011 forsyning

udarbejdet deres beredskabsplan. Christina Larsson regner med at få de resterende vandværker med. ”De manglende vandværker er drevet af frivillig arbejdskraft – bl.a. i nogle af vores sommerhusområder – der ikke har de samme ressourcer til rådighed som de professionelt ledede vandværker. Dog er et par af de frivilligt drevne vandværker med i det nuværende beredskab, så vi satser på også at få de sidste med over tid.” Preben Dissing medgiver, at mangel på ressourcer er den største udfordring for vandværkernes beredskab. ”Der findes 2.700 vandværker i Danmark, hvoraf de fleste er private og ofte ikke har

en professionel ledelse eller uddannede folk. Netop derfor opfordrer vi vandværker og forsyningsselskaber til at samarbejde på tværs og bruge hinanden som sparringspartnere i udarbejdelsen af en beredskabsplan og sammen tage stilling til mulige hændelser og handlinger.”

Bedre dialog og forebyggelse Ud over at have fået en drejebog for håndtering af forurening har processen med at udarbejde beredskabsplanerne også skærpet både dialog og forebyggelse, siger Christina Larsson. ”Som kommune har vi fået en meget bedre dialog med de enkelte vandværker,

der nu i højere grad orienterer os om, hvad de løbende gør på værkerne. Dertil kommer, at de også er blevet meget mere opmærksomme på forebyggelse af forurening. For eksempel har et par vandværker fjernet nogle afløbsrør, der løb igennem deres rentvandstanke. Værkerne har også fået installeret alarmer, sådan at oppumpningen automatisk stopper, hvis nogen skulle bryde ind på en boring eller et værk.”

Fire risikokategorier Det bærende koncept bag NIRAS’ beredskabsplan for vandforsyning er inddelingen i fire risikokategorier, og hvordan man handler rutinemæssigt.

Kategori 1 • Almindelig driftsforstyrrelse: Driftsalarm, rørbrud, misfarvning af vand i mindre grad, måler- eller installationsproblemer, mindre lokale strømudfald. • Ansvarlig: Driftsvagten handler sammen med det nødvendige mandskab fra vandværket og dets samarbejdsparter. Kategori 2 • Større driftsforstyrrelse: Driftsalarm, større rørbrud, misfarvning af vand i større grad, måler- eller installationsproblemer, større lokale strømudfald, stoppet behandlingsanlæg i op til 12 timer. • Ansvarlig: Driftsvagten tilkalder drifts­ lederen, og de handler sammen med det nødvendige mandskab fra vand­ værket og dets samarbejdsparter.

Kategori 3 • Truet forsyningssikkerhed: Alarm (indbrud eller hærværk), dårlig lugt eller smag af vandet, stoppet behandlingsanlæg mellem 12 og 24 timer, mikrobiel forurening. • Ansvarlig: Driftsvagten tilkalder driftslederen og kommunens vandansvarlige. Disse tager sammen stilling til det videre forløb. Kategori 4 • Krisesituation: Alarm (indbrud eller hærværk), dårlig lugt eller smag af vandet, stoppet behandlingsanlæg ud over 24 timer, tilbagestrømning fra virksomhed, renseanlæg eller lignende, mikrobiel eller kemisk forurening • Ansvarlig: Driftsvagten tilkalder drifts­ lederen og kommunens vandansvarlige. Krisestaben indkaldes.

Håndteringsprocedure Hvis en tankvogn vælter tæt på en vandboring, er der tale om forurening af en kildeplads, hvilket er en kategori 3 – ’truet forsyningssikkerhed’. Efter anmeldelsen af skaden er handlingsrutinen: 1. Forsøge at bremse skaden for eksempel ved at stoppe udslippet 2. Alarmere 112 og tilsynsmyndigheden 3. Afgrænse skadesområdet, så forureningen ikke breder sig unødigt 4. Håndtere hændelsen, som vil være at standse indvindingen

73


Teknik & Miljø / December 2011 forsyning

Bedre drift med en ny type online-modeller for ledningsnettet Med en ny type ledningsnetmodel, der anvender realtidsdata, kan Esbjerg Forsyning optimere driften, spare energi og forbedre kundeservice for både vandforsyning og fjernvarme.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Med et nyt online-system, der anvender realtidsdata, vil man i større forureningssager hurtigere kunne indsnævre forureningsområdet og finde frem til forureningskilden. Det siger Anders Hahn Kristensen, der er faggruppeleder for ledningsnetmodellering i rådgivningsvirksomheden NIRAS. Han har i samarbejde med det danske softwarefirma 7-Technologies, 7T, og Esbjerg Forsyning været med til at implementere en ny type ledningsnetmodel for henholdsvis vandforsyning og fjernvarme i Esbjerg. ”Det nye ved modellen er, at man ved simuleringer online kan se, hvad der konkret foregår nede i jorden. Bl.a. kan man for vandforsyningen beregne og visualisere tryk og flow i ledningsnettet. Før var vi ikke

helt klar over, hvad der foregik dernede. Hvis der for eksempel var noget galt med trykket, kunne vi ikke umiddelbart vide, om det skyldtes et brud på en ledning eller et uventet højt forbrug. Hvis trykforholdene ændres, vil en simulering med det nye værktøj hurtigt kunne vise, hvor der er noget galt og dermed mere effektivt bidrage til, at man kan finde årsagen,” siger Anders Hahn Kristensen. Hvad angår fjernvarmemodellen siger ingeniør Søren Kaffka, Esbjerg Forsyning: ”Modellen giver et mere detaljeret overblik over nettet. Hvor vi før kun kendte tryk og temperatur de steder, der fysisk måltes i nettet, kan modellen nu vise beregnede værdier, hvor vi ønsker det. På sigt kan modellen

Førende online-software Online-modellen for Esbjerg Forsynings distributionsnet for vandforsyningen er et hydraulisk modelleringsværktøj, der viser alle vandrør, vandtryk og vandstrømme. Modellen er baseret på en ny type software, AQUIS Operation, der ifølge Anders Hahn Kristensen fra NIRAS er blandt de førende inden for ledningsnetmodellering i verden: ”AQUIS, der er udviklet af det danske firma 7T, er et solidt og succesrigt produkt, som har fundet anvendelse i dansk og international vandforsyning gennem årtier. Produktet er nu kommet online med et hav af perspektiver og driftsoptimeringsmuligheder til følge.” Modellen for fjernvarme er opbygget på grundlag af softwaren TERMIS Operation og viser alle fjernvarmerør, temperatur, tryk og vandstrøm. Læs mere: http://7t.dk/

74

også vise, hvor mange forbrugere, der berøres af, at vi renoverer en ledning samt sende sms, mail eller brev ud til dem.” For begge modeller gælder, at man i driften kan følge med i den aktuelle situation i ledningsnettet. ”En af de store fordele er, at modellerne på en visuel overskuelig måde både kan vise historiske tilstande i nettet, situationen lige nu og fremadrettede scenarier, som er baseret på kendte forbrugsmønstre beregnet på de seneste data. Dermed kan forsyningerne handle proaktivt og langt mere professionelt, hvilket sikrer borgerne en optimal forsyning af både vand og fjernvarme,” siger Anders Hahn Kristensen og tilføjer, at modellen for fjernvarme først er færdig implementeret medio 2012.

Første større driftstøttemodel i Danmark Om selve modellerne siger Anders Hahn Kristensen: ”Man har kendt til ledningsnetmodeller de sidste 20 år. Disse var i starten kun beregnet for fagspecialister, men blev senere mere brugervenlige. For 15 år siden så de første online-modeller dagens lys, men uden at være direkte anvendelige i den daglige drift. Online-modellerne i Esbjerg Forsyning – som er Danmarks femte største forsyning – er de første af sin art i Danmark, fordi de baserer sig på realtidsdata, der kombinerer en stor mængde information. For vandforsyningen er det bl.a. data om forbrugeradfærd, terrænforhold og re-


Foto: Esbjerg Forsyning

Teknik & Miljø / December 2011 forsyning

gistreringer fra vandværkernes SRO-anlæg. Desuden er modellerne meget brugervenlige, hvorfor medarbejdere fra både ledelse, produktion, planlægning og kundeservice kan betjene dem.” Ingeniør i Esbjerg Forsyning Peter Svinkløv, der arbejder i vandforsyningsafdelingen, har store forventninger til den nye vandforsyningsmodel. ”Lige nu er værktøjet meget nyt for os, og vi er derfor i fuld gang med at lære det at kende. I første omgang vil vi bruge modellen for vandforsyning til at optimere dimensionerne i ledningsnettet i forbindelse med renovering. På længere sigt vil vi også være i stand til at formindske energiforbruget i ledningsnettet og ifølge softwareleverandøren spare op til 20 procent,” siger Peter Svinkløv. Med hensyn til modellen for fjernvarme forventer Søren Kaffka, at den vil være med til at reducere varmetabet i ledningsnettet. ”Beregninger fra NIRAS viser, at vi kan undgå et varmetab på tre-fire procent, hvilket betyder, at vi ud over et lavere CO2udslip anslået vil spare omkring tre millioner kr. årligt,” siger han. Ifølge Anders Hahn Kristensen, NIRAS, vil Esbjerg Kommune også drage fordel af forsyningsselskabets nyerhvervelse. ”Kommunerne udarbejder vand- og varmeforsyningsplaner. I den sammenhæng er det en fordel for kommunen, at det store, centrale forsyningsselskab er en stærk og professionel medspiller. Når man har en

fremsynet og ambitiøs forsyning som Esbjerg Forsyning, har forvaltningen et stærkt fundament for den fremtidige drikkevandsog fjernvarmeforsyning i kommunen. I tilfælde af beredskabssituationer er fordelen ved de nye modeller helt åbenlys, idet man hurtigere kan indkredse, hvad problemer i ledningsnettet handler om og dermed hurtigere handle på dem.” Peter Svinkløv supplerer: ”Som følge af bedre fejlfinding og hurtigere reaktionstid vil kundeservicen automatisk blive forbedret.”

Løbende justering og eksportpotentiale Online-modellerne bliver løbende justeret og videreudviklet af NIRAS og 7T, i takt med at Esbjerg Forsyning bliver mere fortrolig med at bruge dem. Det sker bl.a. gennem månedlige workshops. ”Det har været en spændende, faglig udfordring selv at lære det nye værktøj at kende, sætte sig ind i, hvilke behov Esbjerg Forsyning har og så opstille en brugervenlig model. Og netop fordi det hele er nyt for os alle, arbejder vi fortsat på at forbedre modellerne, da det er vigtigt, at de tilfører forsyningen værdi i forhold til den daglige drift,” siger Anders Hahn Kristensen og fortsætter: ”Desuden stiller en realtidsmodel krav til helt nye procedurer. For eksempel skal alle handlinger på ledningsnettet tastes ind i modellen, så den viser virkeligheden lige nu og her. Modellen er jo ikke tidssvarende, hvis eksempelvis en ledningslukning i for-

John Nørgaard (tv), faglig koordinator for distribution af vand i Esbjerg Forsyning, ser sammen med en kollega på forholdene omkring omlægning af en ledning under Kjersing Ringvej.

bindelse med et brud ikke tastes ind.” Han ser et stort eksportpotentiale i modellen for vandforsyning. ”Forsyning af rent drikkevand er et af de vigtigste emner i verden. Derfor spår jeg vandforsyningsmodellen store eksportmuligheder, fordi den kan hjælpe forsyningsselskaberne med at optimere driften på alle planer – fra lækage-management og energibesparelser til intelligent renoveringsplanlægning.”

Esbjerg Forsyning Vand: Areal: 742 km2 Antal forbrugere: 92.600 Samlet ledningslængde for vandforsyning: 1.280 km Antal vandmålere: 37.250

Fjernvarme: Forsyningsområde: Den gamle Esbjerg Kommune (fra før kommunalreformen) Samlet ledningslængde: 766 km Antal målere: 19.600

75


Teknik & Miljø / December 2011 forsyning

Teknologien afløser rottegiften i kommunerne Langt over halvdelen af landets kommuner bruger i dag højteknologiske rottefælder i kloaknettet, og flere og flere dropper giften helt til fordel for teknologien. Otte kommuner og forsyninger er de næste fire år med i et pilotprojekt, der skal munde ud i de mest effektive og miljørigtige bekæmpelsesmetoder – Heriblandt Københavns Kommune, Holstebro samt Provas i Haderslev.

Af | journalist Henrik Steen Hansen

Holstebro Kommune er én af otte kommuner i Danmark, der de næste fire år er med i et pilotprojekt, der med den nyeste teknologi skal nedbringe bestanden af rotter. Holstebro Kommune har i samarbejde med Vestforsyning Spildevand A/S investeret i 100 elektroniske rottefælder, der uden brug af gift dræber rotter med spyd gennem rygsøjlen. Tiltaget sker som led i en klar miljøstrategi, målrettet renovering af kloaknettet samt ønsket om en mere effektiv rottebekæmpelse i tråd med lovgivningen.

Hvorfor bekæmpe rotter? • Rotter ødelægger kloaknettet. Ved at holde bestanden nede sikres en længere levetid af kloaksystemerne. • Ved at sætte rottefælder op inden større gravearbejde begrænses antallet af rotter i det pågældende område. Det giver færre rotter, der flygter op i stikledninger og andre uforstyrrede steder. • Rotter er raske smittebærere af en lang række alvorlige sygdomme som salmonella, leverbetændelse og influenza. Ved at holde rottebestanden nede bidrages til, at spredningen af disse sygdomme begrænses.

76

Målrettet rottebekæmpelse ”Strategien er, at vi via nøje udarbejdede bekæmpelsesplaner rydder de mest rotteplagede områder først. Efterhånden som vi rydder områder for rotter, renoverer vi beskadigede kloakrør og lukker af med fælder strategiske steder, så rotterne ikke kommer igen og ødelægger de renoverede kloakrør. Med renoveringen minimerer vi samtidig antallet af rotter, der kommer op til overfladen via huller og leder efter føde, hvilket også er til gavn for borgernes sikkerhed,” forklarer Peter Møllnitz. I takt med reduceringen i rottebestanden forventer Peter Møllnitz en besparelse på vedligeholdelseskontoen, der modsvarer udgiften til bekæmpelsen af rotterne. Miljøgevinst Hos Holstebro Kommune ser man med den nye teknologi muligheden for mere miljørigtige og ekstraordinære tiltag i forhold til rottebekæmpelsen. Ifølge Flemming Lehbert Sørensen, chef for Natur og Miljø i Holstebro Kommune, tages der et vigtigt skridt mod en bæredygtig og langsigtet løsning uden brug af gift. Samtidig er der en rød tråd til ny lovgivning. ”Vi ser klare fordele i at bekæmpe rotter effektivt uden brug af gift. Det er vigtigt for os, at rottebekæmpelsen foregår så miljøvenligt og effektivt som muligt. Samtidig er vi på forkant med Miljøministeriets nye rotteplan, der bl.a. lægger vægt på, at jagten på rotter skal intensiveres med den nyeste teknologi, så brugen af gift reduceres,” siger Flemming Lehbert Sørensen.

Massiv bekæmpelse af rotter Erfaringerne fra pilotprojekterne skal munde ud i, at de implicerede kommuner viser vejen og udfærdiger en giftfri og effektiv rottebekæmpelsesplan, som er tilpasset de enkelte kommuners behov, muligheder og økonomi. Pilotprojekterne udføres i tæt samarbejde med den danske virksomhed WiseCon, der er førende i verden inden for teknologisk rottebekæmpelse. ”Med pilotprojekterne investerer kommunerne massivt i elektronisk rottebekæmpelse, hvilket betyder, at de kan fjerne rotter i kloaknettet i eksempelvis større villaområder ad gangen. På denne måde får vi nogle værdifulde erfaringer - Både i forhold til rottebekæmpelsen i store områder, men også i forhold til de skader, rotterne forvolder på kloaknettet,” forklarer Markedschef Per Sørensen fra WiseCon. Rottebekæmpelse sikrer ledningsnettet Provas står for drift og vedligeholdelse af kloakledningerne i Haderslev Kommune, og rottebekæmpelse er vigtig for at sikre ledningerne en længere levetid. I stedet for at bruge rottegift har Provas investeret i 100 intelligente rottefælder, som er placeret strategiske steder i Haderslev Kommunes ledningsnet. ”En stor bestand af rotter finder deres føde i kloakkerne, men for at bygge reder til deres unger, gnaver de sig gennem kloakledningerne og ud i undergrunden. Når vi bidrager til at holde bestanden nede, kan vi altså give vores ledningsnet en længere leve-


Teknik & Miljø / December 2011 Forsyning

tid. Det giver os en økonomisk fordel, som i sidste ende gavner vores kunder,” fortæller anlægschef i Provas, Jan Timmermann.

Fjerner rotter inden kloakarbejde Provas benytter ifølge Jan Timmermann eksempelvis fælderne i forbindelse med gravearbejde ved separatkloakering. Fælderne placeres strategiske steder i ledningsnettet, inden gravearbejdet påbegyndes. På den måde mindskes mængden af rotter både i kloakledninger og på privat grund. Her kan rotten nemlig gøre skade på flere måder. Foruden at være smittebærer af eksempelvis influenza, weils syge og salmonella, ødelægger rotten meget ved at gnave i alt, der er blødere end glas og stål, og den kan derved gøre stor skade. ”Vores rottebekæmpelse foregår udelukkende i det offentlige ledningsnet. Vi bekæmper altså ikke rotter på privat grund. Og derfor er det vigtigt, at folk også selv er villige til at gøre en indsats,” understreger Jan Timmermann. Aflivning uden gift Den elektroniske rottefælde, WiseTrap, fungerer på den måde, at når rotternes bevægelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne. Spyddene trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med kloakvandet og ender enten på renseanlægget eller nedbrydes på sin vej dertil. Fælderne giver via sms eller mail besked om bl.a. skudstatistik, lavt batteriniveau, driftsforstyrrelser mm. ”WiseTrap passer godt til vores virksomhedsprofil, fordi vi ikke blot står for transport og rensning af spildevand, men også for drikkevandsforsyning. Vores ydelser er tæt forbundne med miljøet, og derfor er det vigtigt, at vi tænker i bæredygtige, langsigtede løsninger. Vi ser klare fordele ved på lang sigt ved at bekæmpe rotter uden brug af gift, og det understøtter dermed vores ønske om at handle miljømæssigt ansvarligt,” forklarer Jan Timmermann.

nedbringe bestanden af kloakrotter i kommunen og derved også antallet af rotter på overfladen. Ifølge Morten Otkjær Thune, områdechef i Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, skal dræberfælderne i første omgang udnyttes i forbindelse med akutte skader. ”Strategien på kort sigt er, at vi bruger fælderne i forbindelse med akutte skader på kloakrør. Når vi har konstateret skader, sætter vi ind med WiseTrap fælderne, så vi sikrer, at rotterne ikke kommer op til over-

fladen. På sigt er strategien, at vi vil bevise, at man kan rydde store områder for rotter. Via nøje, udarbejdede bekæmpelsesplaner vil vi rydde de mest rotteplagede områder først, renovere beskadigede kloakledninger og lukke af med fælderne, så rotterne ikke vender tilbage og ødelægger kloakledningerne,” forklarer Morten Otkjær Thune. Ud over Miljøministeriets nye rotteplan, så er der en ny EU-lovgivning på vej, hvor det fra 2013 pålægges medlemslandene at reducere brugen af bl.a. rottegift.

Den elektroniske rottefælde fungerer på den måde, at når rotternes bevægelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne.

Rottebestanden skal reduceres i København Københavns Kommune har en klar intention om, at pilotprojekterne skal være med til at

77


Teknik & Miljø / December 2011 Nyt fra ktc

Velkommen til 4 nye medlemmer i KTC Tony Christensen Teknisk Direktør, Herlev Kommune Michael Kirkfeldt Vejchef, Aarhus Kommune Ina Nielsen Afdelingsleder, Ringsted Kommune Connie Graul Vej- og byrumschef, Køge Kommune

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering.............................31. jan.-1. feb. Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 30.-31. jan.) .............................1.-3. feb. Brugerundersøgelser i praksis...................................................................................9. feb. Videregående procesteknik og avanceret styring af processer ..............9.-10. feb. Vandindvindingstilladelser ..............................................................................27.-28. feb. Håndtering af prisloftet...................................................................................28.-29. feb. ATEX direktivet - hvor er vi i dag? .........................................................................1. mar. WinBio-brugerkursus .................................................................................................1. mar. Grundkursus i afløbssystemer............................................................................5.-6. mar. Landvindmøller - og den gode VVM .....................................................................7. mar. Pumpetræf 2012 FVC .................................................................................................8. mar. Formands- og driftsledertræf 2012 på Genbrugsstationer......................8.-9. mar. Corporate social responsibility (CSR) i praksis .................................................12. mar. Spildevandsdøgn: Samarbejde mellem forsyning og kommune........13.-14. mar. Lokalplaner - hvad siger juraen?..................................................................13.-14. mar. Renovering af afløbssystemet.......................................................................13.-14. mar. Sæt power på dit lederskab ............................................................................14.-21. jun. Pumpetræf 2012 Sjælland .....................................................................................15. mar. El på vandforsyning..................................................................................................20. mar. WinRis brugerkursus - RBU-data på Miljøportalen .......................................21. mar. Kommunale råstofopgaver ....................................................................................22. mar. Pumpetræf 2012 FVC2 ............................................................................................22. mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

78

Chef i teknik og miljø Forårets lederdage for ”Chef i teknik og miljø” handler om vinderstrategier og vindermentalitet. Chef i Teknik og Miljø sætter fokus på, hvordan du og dit lederteam ruster jer til konkurrencen om vækst og udvikling – kom og bliv udfordret af Stine Bosse, Jesper Bank, Christian S. Nissen, Lone Frank, HR–direktøren Herbert Sørensen fra Middelfart Sparekasse – og deltag i slaget på Heden mellem Silkeborg, Herning og Ikast-Brande kommuner. Den Kommunale Højskole i Grenaa den 22.03.-23.03.2012 Lederskab uden formelt personaleansvar COK har udviklet et kompetenceforløb for dig som har en af de vanskeligste ledelsesdiscipliner af alle – lederskab uden formelt personaleansvar. Et forløb for dig, der har det faglige ansvar for at opgaverne løses inden for de ressourcer, der er afsat, inden for den fastlagte tidsramme og i den kvalitet, der er fastlagt politisk. Målgruppen er faglige koordinatorer, teamledere, funktionsledere, auditorer, projektledere, tovholdere m.v., som ikke har personaleansvar. København den 05.12.-07.12.2011 og Den Kommunale Højskole i Grenaa den 09.01.-11.01.2012 Kommuneplan 13, professionel kvalitetsplanlægning Kurset er for dig som arbejder med kommuneplanens revision og ønsker at professionalisere dit arbejde i forhold til kvalitetsudvikling af plangrundlag, metoder og helhedstænkning på tværs af plantemaer. Det gælder i forhold til gennemslagskraft og processtyring af kommuneplanen, herunder digitalisering, demokratiprocesser og budgetsamspil. Du får også mulighed for at arbejde i konkrete workshops indenfor udvalgte temaer, krydret på en bund af en innovativ plankultur. Kurset er bygget op, så du får en blanding af rammer og værktøjer, klædes på juridisk og planfagligt til at håndtere de udfordringer kommuneplan 13 giver netop dig i din kommune. Den Kommunale Højskole i Grenaa den 24.01.-26.01.2012 Byggesagsbehandleruddannelsen Uddannelsen består af ”Byggesagsbehandling – grundlæggende”, ”Byggesagsbehandling – kontrol og service ” og ”Byggesagsbehandling – videregående”. Kurserne kan tages uafhængigt af hinanden. Gennem de sidste godt 10 år har knap 1.850 kommunale byggesagsbehandlere deltaget på et af kurserne, heraf har 270 gennemført hele uddannelsen. Perioderne for 2012 er nu lagt fast og der er åbent for tilmelding

Læs mere på cok.dk hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. T: 8779 6300


Teknik & Miljø / December 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Arbejdsmiljø ALECTIA A/S

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 88 191 000 • www.alectia.com

Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

St. Kongensgade 69 1264 København K. T. 3314 35 36 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

AFFALDSINDSAMLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAF

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Keepfocus A/S

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg. T. 8921 2199 • F. 8921 2198. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibespa­ rende og adfærdsregulerende patente­rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­ fontæne m.m.

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­ tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GENBRUG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

79


Teknik & Miljø / December 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GRUNDVANDSSÆNKNING

COWI A/S

Grontmij A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

GEO

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

Hejrevang 8 • 3450 Allerød. T. 4816 6700 • F. 4816 6701. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

®

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge. T. 7026 8900 • F. 7026 9700. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Havnecon Consulting ApS

LIFA

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as Hoffmann A/S

Nellemann Survey A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

Orbicon A/S

Rohde Nielsen A/S

GEOGRAF A/S

KLOAKERING, TRYKSAT

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Dækbark fra Kold

COWI A/S

80

CG Jensen A/S

Grontmij A/S

Grontmij A/S

Intergraph Danmark A/S

Orbicon A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KOMPOSTERING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort


Teknik & Miljø / December 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Planlægning

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

LUFTFOTO

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

LUGTMÅLINGER

Leif M. Jensen A/S Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING FORCE Technology

er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 88 191 000 • www.alectia.com

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S,

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

COWI A/S

Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

Leif M. Jensen A/S

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

81


Teknik & Miljø / December 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

SLAMSUGERE Wavin

Rambøll A/S

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

SCANNING

Scan-Tegn A/S

E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

HedeDanmark a/s

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

82

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid. Dimensioner op til 3600mm.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 44 85 86 87 Esbjerg T. 36 97 36 36 Odense T. 66 15 46 40 Roskilde T. 46 30 03 10 Viborg T. 87 28 11 00 Aalborg T. 99 30 12 00 Aarhus T. 87 38 61 66 www.orbicon.dk

Østerbro 5 • 7800 Skive T. 9752 5022 • F. 9752 9254 E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe­stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

EnviDan A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

B.V. Electronic A/S

SLAMBEHANDLING

LIFA A/S

GEO

SPILDEVANDSRENSNING

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/S Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning. Kontakt os for en nærmere dialog.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Proagria RIA Watech AS Miljøservice A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk


Teknik & Miljø / December 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning VARMEFORSYNING Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

Pond team

T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

ZENZO GROUP ApS

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive. T. 9752 5022 • F. 9752 9254. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

GG CONSTRUCTION

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TOILETBYGNINGER

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188. E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S

Hadsundvej 17 • 9550 Mariager. T. 9668 7888 • F. 9668 7890. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com

Brøste A/S

Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby. T. 4526 3333 • F. 4593 1334. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia. T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S

Orbicon A/S

Vandmand A/S

DANFO DANMARK A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GG Construction A/S

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S

VEDVARENDE ENERGI

Grontmij A/S ®

Grontmij A/S

VEJUDSTYR

COLAS DANMARK A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup. T. 4598 9898 • F. 4583 0612. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk. T. 4565 0300 • F. 4565 0330. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Munck Asfalt a/s Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­vand.

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

83


Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

HVORNÅR SKER DET IGEN?

Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk Jens Christian Riise Senior projektleder, Klima & Miljø T: 4810 4697 E: jcr@niras.dk

Danske kommuner og forsyningsselskaber står overfor store udfordringer omkring klimatilpasning af vore byer, kloakrenovering, udvikling af infrastrukturen og opfyldelse af vand- og naturplanerne. Ved at sammentænke disse udfordringer i de kommunale strategier og handlingsplaner kan vi opnå optimerede løsninger. Dette kræver helhedsorienteret planlægning, hvor indsatser omkring håndtering af vand, miljøforbedring, natur, rekreative værdier og kulturhistorie integreres i fælles løsninger. Der er penge at spare. Og vi har ikke råd til at lade være.

NIRAS A/S

www.niras.dk

Teknik & Miljø - december 2011  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you