Page 1

#08 august 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Park & natur

KTC mener:

Uheldig opgavefordeling Regnvand og byens grønne struktur Kløverstier – nye ruter der bygger bro

KTCs Innovationspris:

Planlægning:

Klima:

KTCs studietur til Holland:

Vinderne af KTCs innovationspris afgøres af medlemmerne

Esbjerg Kommuner laver 21 landsbyplaner

Banebrydende samarbejde om klimatilpasning på tværs af tre kommuner

På besøg i digegrevernes land

Foto: Heidi Lundsgaard


Alvaro Fonseca Ingeniør

Alle tale r om at s bæredyg kabe t i g fremtide e løsninger i n s Vi gør de megabyer. t allered e . Se, det e r Grontm ijhed. Rent drikkevand i megabyen Dhaka

Dhaka er hovedstad i Bangladesh og verdens hurtigst voksende storby med ca. 400.000 tilflyttere årligt. Rent drikkevand er en mangelvare for de 12 millioner indbyggere, og sundhedsudfordringen er enorm. Nu skal fremtiden sikres.

Vi rådgiver om etableringen af et renseanlæg, projekterer renoveringen af 2.500 km vandledninger og fører tilsyn med opførelsen af et vandværk, der omdanner 500.000 m3 flodvand til drikkevand – dagligt. Det svarer til en tredjedel af Danmarks årlige vandforbrug. Læs mere på grontmij.dk


TEMA

Park & Natur 22 KTC mener:  heldig opgavefordeling i forhold til anvendelse af EU Landdistriktsmidler til U natur- og miljøprojekter.

24 Kløverstier - nye ruter der bygger bro 10 kommuner er i gang med at udvikle et nyt koncept for afmærkede stier til friluftsliv, motion og oplevelser. Ambitionen er at udbrede konceptet til alle 98 kommuner i løbet af de kommende tre år.

32 Nye vilkår for planlægning i det åbne land Strukturreformen har på mange måder givet nye vilkår for at planægge i det åbne land.

34 Vand i Byer Vaner og strukturer er stærke på spildevandsområdet og branchen skal forny sig, hvis potentialet for udvikling af klimatilpassende løsninger skal udnyttes.

36 Grøn fornyelse med LAR

26 Regnvand og byens grønne struktur Den aktuelle regnvandsudfordring er en unik mulighed for at tænke klimatilpasning og oversvømmelsesrisiko sammen med udviklingen af den bæredygtige blå og grønne by. Byens form og topografi spiller en central rolle.

LAR-projektet i andelsboligforeningen Vilhelm Thomsens Alle i Valby i København er et godt eksempel på det potentiale, der er for at kombinere LAR, kloakrenovering og fornyelse af friarealer.

38 Stort potentiale for LAR i boligforeninger Boligselskaber og – foreninger har et stort potentiale for at bidrage til klimatilpasning af vore byer og tænke det sammen med forbedring af de grønne rekreative muligheder.

39 Forsyningen står for det hele Bornholms Forsyning har prøvet en ny tilgang til afkobling af regnvand.

28 Naturplejeportalen  Naturplejeportalen indeholder en oversigt over lysåbne naturtyper og pleje­ metoder, der kan vedligeholde naturtyperne og de arter, der er knyttet til dem. Portalen er rettet mod kommunale naturforvaltninger og andre, der tilrettelæg­ ger og udfører naturpleje.

40 Stor interesse for grøn ingeniøruddannelse Den nye uddannelse som have- og parkingeniør har sit første år på bagen og mærker stor interesse fra den kommunale verden.

3


Indhold

KTCs Innovationspris:

10 Vinderne af KTCs innovationspris afgøres af medlemmerne Præsentation - Innovative projekter:

12 Innovation kan være en proces på tynd is

42

Fælles om fremtidige energirenoveringer

Mobil inddatering har skærpet konkurrenceevnen på Entreprenørgården i Silkeborg Kommune markant.

14 Den tekniske forvaltning som igangsætter af vækst og udvikling Det startede med en dyrehave, fortsatte med en beslutning om at være grøn vækstkommune og udviklingen vil tilsyneladende ingen ende tage, når det handler om vækst og udvikling i Middelfart Kommune

16 Alle venter på Digital Offentlig Byggesagsbehandling

evelopment plan cale 1:3000

4 m

Aug 2011

50m

100m

KCAP Architects&Planners, Fakton, Rambøll

DOB er et af de mest omtalte projekter inden for teknik og miljø-området de senere år, for der er stor interesse for projektet, der én gang for alle skal samle viden, forbedre sagsbehandlingen og reducere udgifterne i forbindelse med byggesagsbehandling hos såvel kommuner som borgere, håndværkere og rådgivende arkitekter og ingeniører. Præsentation - Innovativ leder:

18

Plads til udfoldelse fremmer innovation

Innovative idéer er mere end velkomne i Genbrug og Affald i Herning Kommune, hvor afdelingsleder Hans Meinhardt lægger vægt på, at de ansatte er deres egen direktør.

20 Innovation er også hårdt arbejde Kommuner laver 62 E21sbjerg landsbyplaner

Hårdt arbejde, høje krav og tomme pengekasser er et godt udgangspunkt for innovative løsninger. Miljø:

42 Fælles om fremtidige energirenoveringer 44 Kom med i KIMO! Klima :

48 Banebrydende samarbejde om klimatilpasning på tværs af tre kommuner Tre kommuner i Nordsjælland er gået sammen om et klimatilpasnings- og miljøprojekt, der skal mindske risikoen for oversvømmelser fra Usserød Å, skabe flere rekreative områder og give bedre vandkvalitet.

52

Hvad gør vi, når vinden ikke blæser?

25 kommuner og KL er gået sammen om strategisk energiplanlægning

Pla nlægning:

58 Livet i landsbyerne 60 Tværfaglighed er nøglen til fremtidens byudviklingsprojekter 62 Esbjerg Kommuner laver 21 landsbyplaner 64 Indsigelser afvises - dog med markante undtagelser Tra fik:

Cykler er en god 68 forretning for København

68 Cykler er en god forretning for København 70 KTC mener: Frivilligt vejarbejde

KTCs studietu r til Holland:

72

På besøg i digegrevernes land

40 kommunalpolitikere, direktører i teknik- og miljøforvaltninger og ditto chefer og medarbejdere har været en tur i Holland med KTC for at studere, hvordan hollænderne tackler udsigten til klimaforandringernes indflydelse på vandstanden i verdenshavene, tørke og mængden af nedbør


VERDENS SMUKKESTE OVERSVØMMELSE Det skal bare væk. Og det kan ikke gå stærkt nok! Oversvømmelser af gader og kældre er ved at blive dagligdag i Danmark. Med COWIs 3D-terrænmodeller laver vi effektive afvandingskanaler, der holder byen tør. Og vi stopper ikke her. Kanalerne og vandbassinerne kamufleres nemlig som smukke haveanlæg eller små søer i byens parker. Vandet kan jo lige så godt gøre lidt nytte, når nu vi alligevel skal trækkes med det. Vi kan også lave en løsning til dig, hvor vi slår to fluer med ét smæk. Se selv på www.cowi.dk


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: Park & Natur www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk sats & Layout Marianne Nordentoft.dk

Drømme om retning, relatio­ ner og råderum

Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kom­ munal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre. Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Min sommerferie er slut, og nu sidder jeg og kigger på kalenderen: et spændende halvår venter forude med valg til Folketinget. Som om det stadig var ferie i liggestolen falder jeg i staver og drømmer, at jeg qua mit job kunne få fem ønsker opfyldt. Så ville jeg ønske, der i Danmark kom en langt mere åben, fri og kvalificeret debat om visioner, værdier og prioriteringer. En debat, der ikke handlede om at vinde, at nedgøre eller udstille modstanderne, om at få ret, men en debat som handler om at finde nye og bedre løsninger, der kan skabes større tilslutning til. Så ville jeg ønske, at den kommende regering hurtigt indgik en række brede og langsigtede forlig om energi- og klimapolitikken, om natur- og vandplanerne, om den kollektive trafik og rejsekortet, og om en Kattegatforbindelse. Tænk, hvis der i disse forlig også var balance mellem mål og midler, mellem politiske udmeldinger og de godkendte budgetbeløb. Tænk en gang. Så ville jeg ønske, at der kom et langt bedre samarbejde mellem staten og kommunerne med mindre kontrol og mere tillid, hvor der var klare retninger og råderum til at gennemføre, hvor der var tid til dialog før beslutninger blev truffet, og hvor der bagefter var vilje, loyalitet og penge til at gennemføre de trufne beslutninger. Så ville jeg ønske, at borgerne i dette land hurtigt indser, at vi lever over evne, at vi forbruger langt mere, end vi tjener, at vi ikke længere kan få renteog afdragsfrie lån, at vi indstiller os på en livsstil, der svarer til det, vi yder set i globalt perspektiv. Endelig ville jeg ønske, at fødevarerne og den almene madkultur fik et gevaldigt løft samtidig med at dansk landbrug gennemgik en ny gennemgribende revolution i samme størrelse som udskiftningen og senere andelsbevægelsen. Langt mere lokal produktion og forarbejdning, selvrespekt og stolthed over de producerede råvarer. Langt mindre kontrol og langt mindre miljøbelastning såvel i Danmark som i Sydamerika, hvor alle proteinerne hentes. Det vil helt naturligt give rigere og renere natur. Pludselig får jeg noget galt i halsen. Den kommunale eftermiddagskaffe, som jeg i drømme har forvekslet med rigtig italiensk espresso, viser sig at være så elendig at jeg får et akut ildebefindende. Hvad er det for noget, jeg egentlig sidder og drikker? Hvad er det for et land, jeg befinder mig i? Med et bliver jeg revet tilbage i den danske virkelighed, hvor vi virkelig trænger til retning, relationer, råderum, dialog, innovation og samarbejde. Det skal være mit håb for os alle, og det må da helt klart være den nye regerings højeste mål for os alle. Søren Peter Sørensen

ISSN 1902-2654

Teknik- og miljøchef Silkeborg Kommune


LYSTFISKERNE ELSKER DET

Thomas Dueholm Blicher

Ringkøbing-Skjern forsyning er i gang med en omfattende centralisering på

Projektchef, Anlæg & Forsyning

spildevandsområdet. Det giver færre renseanlæg, bedre økonomi og mindre

T: 9630 6558

udslip af fosfor og nitrat til vandløbene.

E: tdb@niras.dk Kai Krogholm Christensen Projektleder; Anlæg & Forsyning

NIRAS er totalrådgiver på udbygning af anlægget i tarm og nedbrydning af anlægget i Skjern. Projektet løber frem til 2013.

T: 9630 6433 E: kai@niras.dk

NIRAS A/S

www.niras.dk


Teknik & Miljø / August 2011 navne

Nyt om

Navne

Aarhus Kommune henter ny direktør i Fredericia Erik Jespersen, der kommer fra lignende stillinger senest i Fredericia og før det i Slagelse, ansættes som ny direktør for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Erik Jespersen har været i Fredericia Kommune siden januar 2006. Erik Jespersen kom til Fredericia Kommune fra en stilling som teknisk direktør i Slagelse Kommune. Erik Jespersen er 44 år og uddannet som landinspektør fra Aalborg Universitet. Han har endvidere en masteruddannelse i offentlig administration (MPA). Erik Jespersen har ud over konkrete erfaringer med topledelse indenfor Teknik og Miljøs opgaveområde også de nødvendige personlige og faglige kompetencer til at kunne lede og støtte såvel organisationen som det politiske niveau i løsningen af både de aktuelle og de mere langsigtede udfordringer. ”Jeg er meget glad for valget af Erik Jespersen. Der var mange kvalificerede ansøgere, men jeg er ikke i tvivl om, at vi har valgt den helt rigtige til posten som direktør for

Nyt bestyrelsesmedlem i KTC Direktør for teknik og miljø Jørgen Lerhard, Høje-Tåstrup kommune, er pr. 1. juli 2011 indtrådt i KTCs bestyrelse. Han afløser som suppleant til KTCs bestyrelse i Hovedstaden Trine Lindegaard Holmberg, der med udgangen af juni måned er fratrådt stillingen som teknisk direktør i Gentofte kommune og derfor træder ud af KTCs bestyrelse. Jørgen Lerhard har igennem en årrække været medlem af KTC og har siden 2006 været direktør i Høje-Tåstrup kommune.

8

Nyt ansigt i KTC KTC har fået en ny medarbejder, Lars Madsen, som 1. august afløste Henning Nørsgaard som foreningens salgsmedarbejder. Lars Madsen skal sælge annoncer til KTCs medier: fagbladet Teknik & Miljø samt KTC Portalen. Lars Madsen har mange års erfaring med annoncesalg fra blandt andet Dagbladet Børsen og Månedsmagasinet Erhverv. Teknik og Miljø i Aarhus. Erik Jespersen har stor erfaring med det område, han nu skal stå i spidsen for, og jeg er sikker på, at han i lighed med sin forgænger, Carl Nielsen, vil blive en fremragende direktør,” siger rådmanden for Teknik og Miljø, Laura Hay. Erik Jespersen tiltræder som direktør for Teknik og Miljø den 15. august 2011. I KTC er Erik Jespersen kendt som formand for faggruppen LKO, Ledelse, kompetence og organisation.

Ny teknisk direktør i Herlev Kommune

Ny mand i spidsen for vandplanerne

Tony Christensen er fra den 1. august ansat som teknisk direktør i Herlev Kommune. 56-årige Tony Christensen har siden 1988 været ansat i Miljøministeriet, fra 1997 som kontorchef. Tony Christensen har en bred erfaring fra flere styrelser under Miljøministeriet, senest som ansvarlig for vandplaner og spildevandstilsyn for Sjælland. ”Jeg har haft mange gode år i Miljøministeriet, men jeg kan mærke, at jeg gerne vil arbejde med bredere problemstillinger, og det kan jeg som teknisk direktør i Herlev. Teknisk Forvaltning i Herlev Kommune har et stort ansvar overfor borgerne, fordi opgaverne er meget borgernære – veje, kloakering, vandforsyning og andre områder, hvor borgerne bliver påvirket, hvis vi ikke løser opgaverne. Jeg ser frem til at løse de forskelligartede opgaver sammen med gode kolleger i kommunen”, siger Tony Christensen.

Naturstyrelsen har 1. juni sat en ny mand i spidsen for det store arbejde med vandplanerne. Det er Thomas Bruun Jessen, som er udnævnt til ny kontorchef for vandplanerne. Han kommer fra en anden stilling som kontorchef i Naturstyrelsen, hvor han har haft ansvar for området Vandsektor, Byer og Klimatilpasning, der blandt andet har fokus på spildevand. Thomas Bruun Jessen afløser Jørgen Bjelskou, der efter 13 måneder på posten forlader posten til fordel for et job i Grundfos, hvor han har fået job som public affairs-chef.


Fremtidens byer - miljø og mennesker Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver. Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves. Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø. Vi bygger en grøn fremtid sammen

www.orbicon.dk


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: ktcs innovationspris

Vinderne af

KTCs innovationspris afgøres af medlemmerne KTCs Innovationspris synliggør den tekniske sektors innovation og styrker det kommunaltekniske område

KTC uddeler to priser: Den ene pris gives til et innovativt projekt. Den anden pris gives til en innovativ kommunal teknisk leder under topchef-niveau.

Af | Ane Marie Clausen, sekretatiatsleder, KTC

KTC uddeler for første gang i år en innovationspris til et innovativt projekt og en innovativ leder i den kommunaltekniske sektor. Formålet med prisen er at synliggøre gode eksempler på innovation på det kommunaltekniske område både internt i foreningen og eksternt over for omverdenen. Der findes allerede i dag en kommunal innovationspris, som uddeles af KL, men denne pris dækker hele det kommunale felt. Derfor vil KLs innovationspris kun sjældent tilfalde det tekniske område, alene fordi det tekniske område kun udgør en begrænset del af den kommunale verden. Ligeledes uddeles årligt en kommunal lederpris til årets bedste kommunale leder på henholdsvis topchef- og afdelingschefniveau. Denne pris uddeles af COK og Væksthus for ledelse. KTC bakker op om begge disse priser, men mener, der er et særligt behov for at synliggøre den tekniske sektors innovation for at styrke det kommunaltekniske område.

10

Det er medlemmerne af KTC, som afgør, hvem der skal modtage prisen. Vinderne udvælges af KTCs medlemmer, som skal afgøre hvilke kolleger og kommuner, de finder mest innovative og værdige til at modtage KTCs innovationspris. Alle medlemmer af KTC får d. 22. august tilsendt en adgang til at stemme på de fem kandidater til innovationspriserne, som præsenteres over de næste sider. Læs om de spændende og innovative projekter, der er indstillet af kolleger og samarbejdspartnere over det ganske land. Læs selv med på de følgende sider og se, hvem der vinder innovationspriserne i oktober-nummeret af Teknik & Miljø.

Prisuddeling finder sted på KTCs årsmøde i september De to vindere vil blive offentliggjort og få overrakt Innovationspriserne på KTCs årsmøde torsdag den 22. september 2011. Årsmødet 2011 står i innovationens tegn ,og der vil være gang i udvikling af nye innovative ideer under selve konferencen, så vinderne kommer i innovativt selskab. De to vindere vil blive offentliggjort på www.ktc. dk samme dag og desuden præsenteres vinderne i Teknik & Miljø i oktober.

Motivation for KTC s innovationspris: KTCs innovationspris gives til et kommunalt innovationsprojekt, der har skabt nye eller bedre løsninger inden for teknik – og miljøområdet, og som bidrager til attraktive løsninger og en mere effektiv teknisk service eller drift uden at kræve flere ressourcer end før. Prisen kan gives enten til et projekt eller til en person, der medvirker til innovation i hverdagen, eller til et særligt innovationsprojekt, der markerer den kommunale tekniske sektor.


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: ktcs innovationspris

1 Digital Offentlig Byggesagsbehandling, DOB – kandidat til KTCs Innovationspris til Innovative projekter.

Stem på de kand syne idater, du s, ska l vind e 22. aug ust får alle m af KTC edlem tilsend mer t en ad stemm gang ti e på d l at e fem kandid innova ater til tionsp riserne .

4x5 AFE FILM 4x5 AFE FILM

2 Middelfart - den grønne vækstkommune - kandidat til KTCs Innovationspris til Innovative projekter.

4x5 AFE FILM

4x5 AFE FILM

3 Mobilinddatering på Entreprenørgården i Silkeborg Kommune – kandidat til KTCs Innovationspris til Innovative projekter.

4x5 AFE FILM

5 Morten Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune – kandidat til KTCs Innovationspris til Innovative leder

4 Hans Meinhardt, afdelingsleder Genbrug & Affald, Herning Kommune – kandidat til KTCs Innovationspris til Innovative leder.

11


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: ktcs innovationspris

Innovation kan være en proces på tynd is Mobil inddatering har skærpet konkurrenceevnen på Entreprenørgården i Silkeborg Kommune markant

Af | Irene

Brandt Roien

Foto | Anette

”Vi vil gerne foreslå ’Mobilinddatering ved Entreprenørgården i Silkeborg Kommune’ som et innovativt projekt til KTCs innovationspris i 2011, da dette projekt efter vores vurdering lever op til KTCs målsætning for innovative projekter.” Sådan skrev Silkeborg Kommunes entreprenørchef Asbjørn Dam Jørgensen til KTC, da han indstillede entreprenørgårdens mobile inddatering til KTCs Innovationspris. Projektet er udviklet som en naturlig fortsættelse af selvstyringen på Entreprenørgården, hvor der med den øgede selvledelse ikke længere er behov for at komme på kontoret hver dag. Med mobilinddatering er dette blevet gjort muligt, da dette projekt giver mulighed for at fjernstyre opgaverne og mange andre administrative og økonomiske fordele. ”Mobilinddateringen udgør sammen med selvstyringen i dag det vigtigste grundlag for vores konkurrenceevne. Mange kommuner samt Naturstyrelsen har det sid-

Entreprenørchef Asbjørn Dam Jørgensen, formand Kurt Daugaard Karlsen og specialarbejder Erling Kristoffersen står alle tre inde for, at mobil inddatering er et ægte innovativt projekt.

12

ste års tid vist stor interesse for projektet,” konstaterer Asbjørn Dam Jørgensen.

Konkurrence giver innovation Han konstaterer også, at innovationsevnen på Entreprenørgården hænger nøje sammen med kravet om at være konkurrencedygtig i en rendyrket BUM-struktur, hvor der arbejdes med nul-budget, og indtægterne afhænger af mængden af bestillinger fra Entreprenørgårdens kunder. ”Når vi ikke bare kan hæve pengene ved kasse 1, så opstår de gode idéer, for som man siger: Nød lærer nøgen kvinde at spinde,” siger Asbjørn Dam Jørgensen. Entreprenørgårdens konkurrenceevne har rod i tre ting: selvstyring i de 17 teams, fjernstyring af opgaver med mobil inddateringen og medarbejderne kører direkte ud på arbejdsstedet hjemmefra. Alle tre ting som den mobile inddatering binder sammen og forstærker ved at medarbejderne med mobil inddateringen hele tiden er koblet op på Entreprenørgården. Populært sagt har medarbejderne med mobilinddateringen ressourceog økonomistyringen med i lommen. ”I begyndelsen var vi meget optaget af, at vi kunne spare administrative ressourcer ved mobil inddatering. Siden har vi opdaget mange andre fordele ved programmet, og i er det vigtigst for os, at hele organisationen nu er blevet mere fleksibel end tidligere,” fortæller Asbjørn Dam Jørgensen. Implementering med omtanke Det er sin sag at introducere en mobil digital løsning på en arbejdsplads, hvor nogle medarbejdere aldrig havde sendt en

sms, før de blev bedt om at skifte arbejdssedlerne ud med mobil registrering af opgaveløsningen. ”Da vi blev præsenteret for konceptet snurrede det noget i hovedet, for det gjaldt om at finde den rigtige måde at sende beskeden videre til medarbejderne på,” fortæller Kurt Daugaard Karlsen, der er formand for afdeling Idræt/institutioner. Han fortsætter: ”Vi valgte nogle medarbejdere ud, som blev ambassadører på projektet, og de fik mulighed for at afprøve det, inden alle teams fik udleveret telefoner. I tre måneder afprøvede ambassadørerne den mobile inddatering, hvor vi også fik tilpasset systemet til deres ønsker.” Dermed var al modstand ikke elimineret. ”Jeg kan godt forstå modstanden fra folkene. Hvis man er over 60 og aldrig har rørt ved en telefon uden drejeskive, så er det her en stor udfordring. Derfor var det også vigtigt, at vi døgnet rundt stod parat med opbakning, når de løb ind i problemer med telefonerne,” fortæller Kurt Daugaard Karlsen. Han tilføjer: ”… men jeg ved også, at hvis jeg i dag gik ud og spurgte folkene, om de ville tilbage til de gamle arbejdssedler, så ville de kaste tomater efter mig!”

Data genbruges Specialarbejder Erling Kristoffersen har ansvaret for at klippe græsset på idrætspladserne. Han fortæller: ”Det tog en uge, så havde jeg fundet ud af, hvordan det virker med telefonen, for det var nemt at lære, og jeg er rigtig glad for den mobile inddatering. Så snart


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: ktcs innovationspris

Specialarbejder Erling Kristoffersen har hver dag traktoren og mobiltelefonen med sig hjem. Så kan han udnytte arbejdstiden optimalt uden at spilde tid på hverken overflødig transport eller papirarbejde.

Mobilinddatering på Entreprenør­ gården i Silkeborg Kommune: jeg er færdig med arbejdet, registrerer jeg tidsforbruget, hvad jeg har lavet, og hvilke maskiner, der er blevet brugt til opgaven, så skal jeg ikke spekulere mere over dét.” Erling Kristofferesen og hans kollegaer skal altså ikke længere sidde og udfylde timesedler efter fyraften, for når oplysningerne er registreret i computeren, kan de danne grundlag for både lønsedler og fakturaer til Entreprenørgårdens kunder.

Ledelsesværktøj De sidste to vintre har sat vinterberedskabet på en hård prøve i hele landet; men i Silkeborg Kommune var der styr på udgifterne. ”For med mobil inddatering er vi løbende ajour med økonomien og kan dokumentere, hvordan vinterudgifterne udvikler sig fra dag til dag. Ikke mindst vores udvalgsformand var utroligt glad for at blive holdt orienteret løbende,” fortæller Asbjørn Dam Jørgensen. Kurt Daugaard Karlsen tilføjer: ”Tidligere skulle jeg bruge mindst et par timer for at få indkaldt vinterberedskabet, når der skulle saltes eller køres med sneplov Entreprenørgården i Silkeborg Kommune • 130 medarbejdere i 17 selvstyrende teams fordelt på tre afdelinger. • Årlig omsætning 85 mio. kr. • Motto: Det åbenlyse valg • Slogan: Vi udfører alle opgaver stort som småt - og vi gør det godt!

uden for normal arbejdstid. I dag sender vi en besked ud via folkenes mobiltelefoner. Så får de direkte besked om, hvor de skal køre, hvornår de skal køre, og hvad de skal gøre. det eneste de skal sørge for er, at tage mobiltelefonen med, når de går i seng!”

Udfordringer under vejs Kurt Daugaard Karlsen understreger, at han i dag er glad for, at han ved projektets start ikke havde helt overblik over, hvad overgangen til mobil inddatering indebar - for eksempel at alle de indkøbte telefoner på et tidspunkt skulle udskiftes, fordi de første telefoner ikke kunne håndtere opgaven. ”Jeg havde nok valgt, at lade det ligge; men vi var nødt til at tænke på konkurrenceevnen - og sådan er det jo nok ret ofte: at en innovativ proces ofte bringer os ud på den tynde is,” fortæller Kurt Daugaard Karlsen. Asbjørn Dam Jørgensen supplerer: ”Vi fik idéen til mobil inddatering, da vi var på besøg hos en privat entreprenør, hvor vi kunne se, hvor mange ressourcer den mobile løsning sparede entreprenøren for. Siden er det os, der har haft besøg af kollegaer fra andre kommuner og fra Naturstyrelsen, som har været her forbi for at lære af vores erfaring, som er, at det her er innovation, der virker.”

Fjernstyring af opgaver KM5 ressourcestyringssystemet er indrettet sådan, at Entreprenørgården kan sende nye opgaver ud fra økonomisystemet (Navision) til medarbejderne på mobilen. Samtidig er økonomisystemet aktiveret og klar til at modtage data retur fra medarbejderne. Det gør det muligt for os at sende regningen umiddelbart efter at opgaven er udført. Færre fejl Med KM5 ressourcestyringssystemet bliver medarbejderne guidet gennem kontoplanen på mobilen med de tilladte kombinationer, hvormed inddateringsfejl undgås. Hertil kommer den store fordel, at medarbejderne indtaster de anvendte ressourcer online i løbet af dagen. Overblik via Log Systemet giver mulighed for at se, hvilke op­ gaver medarbejderne er i gang med her og nu, hvilket giver et langt bedre overblik over igangværende opgaver i forhold til tidligere. Nøgletal Systemet giver mulighed for indsamling af valide nøgletal på udvalgte opgaver. På disse opgaver kan medarbejderen ikke få godkendt sine timer uden først at have ind­ dateret antal udførte enheder. Så når man har slået fodboldbanen, indtaster man det slåede antal kvm. sammen med timer for mand og maskine. Administrativ kvalitet Alt dette indebærer, at Entreprenørgården kan sende den rigtige regning til tiden, hvilket er lige så vigtigt, som at opgaven er udført i den bestilte kvalitet til tiden. Vil du vide mere om leverandøren af ressourcestyringssystemet: www.km5.dk 13


Teknik & Miljø / August 2011 KTCs Innovationspris

Foto: Heidi Lundsgaard.

Naturparken Hindsgavl Dyrepark er mere end blot et rekreativt naturområde i stor skala. Her startede Middelfarts Kommu­ nes strategiplan, der skal sikre, at kom­ munen er en grøn vækst kommune, og her går natur, sundhed, erhvervsfremme og bosætning op i en højere enhed, kon­ staterer Middelfart Kommunes teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen.

Den tekniske forvaltning som igangsætter af vækst og udvikling Det startede med en dyrehave, fortsatte med en beslutning om at være grøn vækstkommune og udviklingen vil tilsyneladende ingen ende tage, når det handler om vækst og udvikling i Middelfart Kommune - og drivkraften bag succesen er kommunens tekniske forvaltning Af | Irene Brandt

Når man taler om innovation i forbindelse med teknik- og miljøforvaltningerne er det svært at komme uden om teknik- og miljøforvaltningen i Middelfart Kommunen. Forvaltningen hér har på enestående vis sat sig i spidsen for en lang række innovative tiltag, som har placeret kommunen på verdenskortet. Derfor sendte teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen også to indstillinger til KTCs innovationspris til innovative projekter. Dels kommunens energirenoveringsprojekt, som er en del af Middelfart Kommunes strategiplan: ’Middelfart - den grønne vækstkommune’, og selve strategiplanen, som endte med at blive én af tre nominerede projekter til KTCs Innovationspris til innovative projekter. ”Begyndelsen til strategiplanen blev taget, da kommunen besluttede at omdanne Hindsgavlhalvøen til Danmarks næststørste dyrehave, hvor natur, sundhedsfremme, er-

14

hvervsfremme og bosætningspolitik går op i en højere enhed. Næste skridt var ESCOsamarbejdet om energirenovering af kommunens bygninger. ESCO-samarbejdet er resulteret i, at samtlige kommunale bygninger er blevet energirenoveret og udstyret med den nyeste teknologi inden for energistyring - uden at det har kostet Middelfart kommune en krone. Tværtimod kommer vi til at ’tjene’ penge på ESCO samarbejdet i takt med at energipriserne stiger. Dertil kommer, at brugerne af bygningerne har fået et bedre indeklima, hvilket for eksempel betyder bedre læringsmiljøer i kommunens skoler, og sidst men ikke mindst har energirenoveringerne skabt mindst 35 nye jobs i den hårdt belastede byggebranche. Succesen med energirenoveringerne i ESCO-regi er blevet så stor, at Middelfart Kommune i dag arbejder på at etablere et ESCO-samarbejde omkring

vej- og gadebelysningen i hele kommunen,” fortæller Thorbjørn Sørensen. Som teknik- og miljødirektør i Middelfart Kommune har Thorbjørn Sørensen selv en stor del af æren for, at Middelfart Kommune er kommet langt gennem innovativ tænkning; men han deler gerne æren for de gode resultater med hele sin forvaltning og ikke mindst med kommunens byråd. ”Der er ikke mange kommunalbestyrelser, der tør at prioritere det tekniske område højest i kommunen; men det tør kommunalbestyrelsen her i Middelfart Kommune. Efter kommunalreformen satsede de fleste kommuner på sikker drift; men i Middelfart fik vi muligheden for at vise, at det tekniske område udover kerneydelsen også kan skabe vækst og udvikling i lokalsamfundet og projekter, der giver overskud i kommunen,” siger Thorbjørn Sørensen.


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: ktcs innovationspris

Nyttige netværk I arbejdet med at øge innovationskraften i Middelfart Kommune har Teknik- og Miljøforvaltningen taget skridtet væk fra de traditionelle netværk og samarbejdspartnere, som ofte har været afgrænset til nabokommuner og lokale virksomheder. ”Vi indgår i dag i netværk, som tager afsæt i fælles interesser og fælles behov, hvilket har vist sig at være særdeles gavnlig for den innovative udvikling i kommunen. Værdien af disse netværkssamarbejder synliggøres blandt andet ved, at de virksomheder

med glæde bidrager med 200 arbejdstimer og 15.000 kroner om året, for at indgå i vores Grøn erhvervsvækst-samarbejde. Det gør de jo kun, fordi det kan betale sig,” konstaterer Thorbjørn Sørensen. Samarbejdet foregår også internt i Middelfart Kommune på tværs af de traditionelle forvaltningsstrukturer, hvilket blandt andet har betydet, at Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder med erhvervsfremme - hvilket selvfølgelig foregår i et tæt samarbejde med kommunens Erhvervscenter. ”Åbenhed over for samarbejde er én

af de vigtigste kommunale kompetencer i dag,” konstaterer Thorbjørn Sørensen. Han fortsætter: ”Via offentlig/private-samarbejder har vi i Middelfart Kommune vist, at vi kan skabe synergi og vækst, som både betyder kommunale besparelser og vækst til de virksomheder, vi samarbejder med - og det er vel at mærke en vækst, som rækker ud over lokalområdet, for eksportmulighederne for de virksomheder, der sammen med kommunerne udvikler de nye, innovative læsninger, har vist sig at være rigtig gode.”

De grønne vækstprojekter i Middelfart Kommune - projekter for mere end 100 mio. kr. Middelfart-modellen Energirenovering af kommunale bygninger for 44 mio. kr. Energibesparelse på godt 20%. Projektet er selvfinansierende. Rollemodel for ESCO-projekter Middelfart, Kalundborg og Gribskov kommuner har fået 10 mio. kr. med henblik på at være rollemodel for ESCO-projekter offentlige bygninger i Danmark ESCO light Energirenovering af privatboliger, som støttes af de lokale forsyningsselskaber. Energirenoveringen udføres af lokale håndværkere, som har gennemgået energiuddannelse udviklet i samarbejde med Center for energibesparelser i bygninger. Støttebeløb på 800.000 kr.. Naturparken Hindsgavl Dyrehave Middelfart Kommune har etableret Danmarks næststørste dyrehave. Staten og Arbejdsmarkedets feriefond har støttet projektet med 13,3 mio. kr. Natur- og aktivitetscenter I forbindelse Naturparken Hindsgavl Dyrehave etableres et naturog aktivitetscenter opført som et passiv hus energimæssigt. Friluftsrådet og Lokale- og anlægsfonden har støttet projektet. I alt er der indsamlet 8 mio. kr. til centeret.

Kultur- og naturformidling Region Syddanmark har støttet kulturformidling i forbindelse med Naturparken Hindsgavl Dyrehave med 160.000 kr. Friluftsrådet har støttet ansættelse af en kultur- og naturformidler med 660.000 kr. Min klimaplan Region Syddanmark har støttet projektet, som fokuserer på energirenovering i private boliger. Byområder i Strib og Gelsted er pilotområder. Region Syddanmark og EU støtter projektet med 900.000 kr. Der deltagere seks forskellige partnere i projektet. Naturgenopretning To naturgenopretningsprojekter ved Hønnerup og Lunge bjerge har fra staten og private opnået 1 mio. kr. i støtte. Naturens dag Middelfart kommune arrangerer i 2011 for 4. gang naturens dag i samarbejde med 30-40 lokale foreninger. Naturens dag besøges af 3-4000 borgere. En god omvej Etableret af et aktivitets område for unge mennesker ved Nørre Aaby jernbanestation er blandt vinderprojekterne i konkurrence udskrevet af Realdania og Lokale- og anlægsfonden. Støttebeløb 1,5 mio. kr.. Kløverstier Middelfart kommune er blandt pilotkommunerne, som sammen

med Friluftsrådet udvikler konceptet ”Kløverstier” Energiplanlægning Middelfart kommune deltager i et internationalt projekt omkring energiplanlægning. Projektet har deltagere fra Sverige, Tyskland, Belgien, Holland, Skotland og Danmark. Middelfart kommune deltager sammen med Green Network. Den danske del af projektet støttes af EU med 3,5 mio. kr. Cykelprojekt. Middelfart kommune er projektholder på et EU-projekt med fokus på sundhed, motion og energibesparelser i forbindelse med cykling. Projektets samlede projektsum er 5,5 mio. kr. Kommunen har i 2011 også modtaget støttet fra Statens cykelpulje til cykelstier (1,5 mio. kr.). Mobilitet Middelfart kommune deltager i projektet Formel M, som laver kommunale demonstrationsprojekter om mobilitet Borgere og klima Middelfart kommune deltager i projektet CIDEA, som fokuserer på borgeres adfærd i forhold til energi og klima Elbiler Energistyrelsen har støttet Middelfart Kommune med knap 200.000 kr. i forbindelse med

køb af kommunens første elbil. Middelfart kommune tester nu 3 forskellige elbiler og har fået 5 ladestandere stillet op i kommunen. Kommunen deltager i ”test en elbil”, så borgerne kan prøvekøre elbiler. Grøn erhvervsvækst Region Syddanmark og EU har støttet Middelfart Kommune og 12 samarbejdspartnere i forbindelse med et projekt, som fokuserer på energirenovering og erhvervsfremme. Den samlede projektsum er 11 mio. kr. Erhvervsprojekt – Danish Water Services Middelfart Kommune har i samarbejde med blandt andet Odense Kommune og TreFor skabt et firma med fokus på eksport af miljø- og energiteknologi inden for vandsektoren. Der er etableret datterselskab på Filippinerne. Danfoss og Grundfos deltager i projektet. Region Syddanmark og EU har støttet projektet med 8 mio. kr. Erhvervsprojekt – Danish Energy Performance. Et projekt a la Danish Water Services med fokus på energisektoren. Middelfart Kommune er partner i projektet og skal bidrage med viden om ESCO-projekter. Det er Energimidt og Odense Fjernvarme, der er hovedkræfter i projektet. Region Syddanmark og EU har støttet projektet med 4,9 mio. kr.

15


Teknik & Miljø / August 2011 KTCs Innovationspris

Alle venter på Digital Offentlig Byggesagsbehandling Digital Offentlig Byggesagsbehandling, DOB, er et af de mest omtalte projekter inden for teknik og miljø-området de senere år, for der er stor interesse for projektet, der én gang for alle skal samle viden, forbedre sagsbehandlingen og reducere udgifterne i forbindelse med byggesagsbehandling hos såvel kommuner som borgere, håndværkere og rådgivende arkitekter og ingeniører

Af | Irene Brandt

”Der er tre gode grunde til, at DOB skal modtage KTCs Innovationspris,” skrev projektchef Michael Larsen fra Vejle Kommune i sin indstilling af DOB-projektet, Michael Larsen er medlem af projektets ledelsesgruppe, og de tre gode grunde, han peger på i sin indstilling er: • Samarbejde om et agilt udviklingsprojekt på tværs af den offentlige sektor for at høste det samle effektiviseringspotentiale • En serviceorienteret arkitektur, som bringer offentlige data i spil og effektiviserer udvikling, implementering og drift • Demonstration, effektmåling og beslutningsgrundlag for et fornuftsbaseret samarbejde om udvikling af digitaliseringen. Oprindelig havde DOB-projektet udspring i fire sjællandske kommuner. Siden er to jyske kommuner kommet til. Samarbejdet foregår derfor mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, EBST, og KL samt Vejle, Aarhus, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Rudersdal kommuner. I sidstnævnte kommune er Iben Koch tekniske direktør, og hun fortæller om DOBprojektet, at hun synes, det er helt oplagt at projektet er kandidat til KTCs Innovationspris. ”DOB-projektet er et af de mest omtalte projekter, som alle glæder sig til at få del i, og inden for de faglige miljøer er interessen for projektet meget stor,” siger Iben Koch. Birgitte Kofoed, der er bygningsinspektør i Rudersdal Kommune, supplerer: ”DOB-projektet er ikke alene enestående i Danmark. På verdensplan er vi formodentlig også de eneste, der har udviklet en intelligent byggesagsansøgning med ensartede landsdækkende dokumentationskrav.”

16

Projektet skaber et beslutningsgrundlag for en landsdækkende digitalisering med radikale ændringer i håndteringen af byggesager og ejendomsdata. I beslutningsgrundlaget vil indgå en vurdering af, hvilke metoder (herunder finansieringsmodeller), der skal bringes i anvendelse for at opbygge og vedligeholde den nødvendige infrastruktur. ”Takket være DOBs evne til at definere sagstyper og guidningen gennem ansøgningen vil DOB-projektet på sigt kunne danne grundlag for digitalisering på mange andre områder i kommunerne - ikke alene i de tekniske forvaltninger, hvor der er helt oplagt at genbruge modellen, men også i andre kommunale forvaltninger.,” siger Iben Koch.

Alt på ét sted EBST er projektansvarlig i DOB, hvilket sikrer, at gældende regler for byggeri, som administreres i EBST, er en integreret del

af DOB; men derudover trækker DOB på alle de andre registre, som ligger inde med data, der er relevante i forbindelse med en byggesagsansøgning. ”Resultatet er, at vi har samlet alle relevante oplysninger på den pågældende ejendom ét sted. Fra gældende regler til historiske data, som er tilvejebragt gennem indskanning af historiske data på alle ejendomme,” siger Iben Koch. Hun understreger, at drivkraften bag projektet er at give borgerne en bedre service og samtidig nedbringe sagsbehandlingstiden gennem tilvejebringelsen af kvalificerede ansøgninger. ”Når grundlaget for at starte sagsbehandlingen gennem brugen af den intelligente, digitale ansøgning er blevet bedre, forventer vi selvfølgelig, at vi sparer tid - i kommunen såvel som hos byggeriets parter. DOB tilgodeser alles behov,” siger Iben Koch

Et ønske blev opfyldt Arkitekt Mikkel Madsen fra Tvede Råd­ givende Ingeniører i Charlottenlund er én af de rådgivere, der har fulgt udvik­ lingen af DOB, og som bruger DOB i sit arbejde. ”Nogle gange kan man få det indtryk, at noget digitaliseres for digitalise­ ringens skyld; men DOB har helt klart sin berettigelse; og den digitale byg­ gesagsansøgning imødekommer et ønske, vi længe har haft i byggebran­ chen,” siger Mikkel Madsen.

Han fremhæver brugervenligheden, overskueligheden og ikke mindst den indbyggede tjek-liste som rigtig gode elementer i DOB. ”Det er også vores erfaring, at sagsbe­ handlingstiden er blevet forkortet, i de kommuner, hvor vi i dag kan indsende byggeansøgningen digitalt,” tilføjer Mikkel Madsen.


Del dit projekt Birgitte Kofoed fremhæver et andet interessant element i DOB: muligheden for at invitere samarbejdspartnere ind i det projektrum, som indeholder ens egen byggeansøgning. ”Via denne deling kan bygherre, rådgivere og håndværkere oprette en byggeansøgning allerede fra projektets start og bruge DOB til at samle alle de oplysninger, som skal tilvejebringes inden ansøgningen indsendes til kommunen. Bygherren og dennes samarbejdspartnere kan tilføje og slette oplysninger, indtil man er helt enige om, hvordan byggeriet skal udformes,” fortæller Birgitte Kofoed. Iben Koch supplerer: ”DOB er anvendelig for alle - fra den uprofessionelle ansøger til de rådgivende firmaer, som alle kan indsende deres byggesagsansøgning via DOB. Hvis der er punkter, der ikke er tilstrækkeligt belyst, får man løbende besked under ansøgningsprocessen om, hvad man mangler at oplyse, før kommunen kan behandle ansøgningen. Hermed er der grundlag for en væsentlig hurtigere sagsgang i kommunen. Vores udgangspunkt, da vi startede projektet, var, at hver kommune kan spare en time pr. byggesag, hvis alle ansøgninger indsendes gennem DOB. På landsplan er der 90.000 byggesagsansøgninger pr. år. Så det er store beløb, der kan spares i kølvandet på indførelsen af DOB.” For at kvalificere effektiviseringspotentialet i DOB, blev der ved projektets start gennemført en før-måling af tidsforbruget i forbindelse med byggesagsbenhandlingen. For nylig er der gennemført en efter-måling;

Foto: Michael Altschul

Iben Koch (tv) og Birgitte Kofoed har store forvent­ ninger til Digital Offentlig Byggesagsbehandling.

men resultatet af denne måling er endnu ikke offentliggjort.

tidssikret webbaseret løsning til ansøgning om byggetilladelse. Planen er, at de første kommuner kan komme på løsningen fra efteråret 2012. Den nye landsdækkende, fælleskommunale løsning skal i videst muligt omfang baseres på DOB. Iben Koch: ”Min Digitale Byggesag udvikles i KOMBIT i samarbejde med KL og en lang række kommuner på baggrund af de erfaringer, vi har høstet i DOB. Som demonstrationsprojekt har DOB dermed vist vejen og skabt et reelt grundlag for en landsdækkende løsning.”

Vide perspektiver: ”I takt med, at DOB bliver landsdækkende vil flere og flere begynde at benytte den digitale byggesagsansøgning. Vi er allerede inde i en positiv udvikling, og i Rudersdal Kommune modtager vi nu en tredjedel af alle byggesagsansøgninger digitalt; men vi vil meget gerne have mulighed for i højere grad at bruge byggesagsgebyrerne til at fremme brugen af den digitale ansøgning ved simpelthen at give rabat til dem, der afleverer deres ansøgning digitalt,” fortæller Iben Koch. Om dette ønske kan imødekommes, forhandles i øjeblikket Projektets styregruppe: mellem KL og EBST. Institution Navn Iben Koch fortsætter: EBST, Formand Henning Steensig ”Derudover ser ví DOB som EBST Søren Rude en mulighed for digitalisering af Rudersdal Kommune Iben Koch byggeriet i en helhed, fra bygVejle Kommune Henrik Børsting Aagaard ningens opførelse til bygningen Gentofte Kommune Lis Bjerremand tages i brug - og senere i forbinKL Eske Gros delse med ejendommens drift, for data fra byggesagsansøgning, Projektets ledelsesgruppe: kan nyttiggøres til driftsmæsInstitution Navn sige formål langt ud over selve EBST, Projektleder Else-Marie Ulvsgaard ansøgningen.” EBST Carsten Graversen Landsdækkende fra oktober 2012 1. juli 2011 var der første møde i styregruppen til Min Digitale Byggesag (MDB). Frem til oktober 2012 skal der udvikles en landsdækkende, brugervenlig og frem-

Rudersdal Kommune Birgitte Kofoed Vejle Kommune Michael Larsen Gentofte Kommune Jesper Dichmand KL Jannik Egelund Lyngby Taarbæk Kommune Sidsel Poulsen Gladsaxe Kommune Erik Scheldon Århus Kommune Thomas Brun

17


Teknik & Miljø / August 2011 KTCs Innovationspris

Plads til udfoldelse fremmer innovation Innovative idéer er mere end velkomne i Genbrug og Affald i Herning Kommune, hvor afdelingsleder Hans Meinhardt lægger vægt på, at de ansatte er deres egen direktør

Af | Irene Brandt

Afdelingsleder Hans Meinhardt fra Genbrug og Affald i Herning Kommune er indstillet til KTCs Innovationspris i kategorien en innovativ leder. Han står i spidsen for en organisation, hvor de innovative løsninger næsten står i kø. Foto: Birgitte Rødkær

Det er KTCs faggruppe for Digital forvaltning, der har indstillet afdelingsleder Hans Meinhardt fra Genbrug og Affald i Herning Kommune til KTCs Innovationspris -i kategorien en innovativ leder. Begrundelsen er, at Genbrug og Affald de sidste år har gennemført en række innovative tiltag. ”Hos Genbrug og Affald i Herning Kommune taler de ikke kun om digitalisering - de gør det!” skrev faggruppens formand, Eva Kanstrup, i sin indstilling; og som det fremgår af listen i faktaboksen, er det faktisk ikke småting, som via sms-teknologi og de muligheder mails og internet giver,

18

er blevet blevet forvandlet til innovative løsninger til gavn for borgere, personale, samarbejdspartnere og kommunens økonomi. ” … men besparelser skal ikke være det eneste motiv for at være innovativ. Der er så mange andre gode grunde til at holde verden i bevægelse - for eksempel at give borgerne en god betjening og de rigtige svar på de rigtige spørgsmål. Vi er også et brugerbetalt område, som siden kommunesammenlægningen både har kunnet fastholde priserne fra 2007 og betale af på vores gæld. Så vi behøver slet ikke at være innovative af økonomiske årsager,” forklarer afdelingsleder Hans Meinhardt. Han fortsætter: ”Det handler mere om, at vi har idéerne og mulighederne for at gennemføre dem og så er det selvfølgelig dét, vi gør.” Hans Meinhardt understreger også, at det ikke er ham personligt, der udvikler de mange innovative løsninger, som Genbrug og Affald har lagt navn til de sidste år. ”Jeg har en utrolig dygtig medarbejder, Bjarne Kallesø, der er civilingeniør og en meget dygtig programmør og it-udvikler. Det er ham, der har designet løsningerne,” forklarer Hans Meinhardt; men uden en chef, der giver rum og bakker op, var det nok ikke alle de nye tiltag fra Genbrug og Affald, der var blevet gennemført.

Nytænkning i netværk Hans Meinhardt var så heldig, at han i 1971 som næsten nyuddannet ingeniør fik arbejde i et rådgivningsfirma, hvor direktøren gav sine medarbejdere albuerum, og hvor der var højt til loftet. På sin egen krop mærkede Hans Meinhardt, hvordan friheden, tilliden og ansvaret gjorde ham selv og kollegaerne til dygtigere medarbejdere, og det er denne ledelsesstil, han siden selv har praktiseret i sine lederjobs. ”Derudover er jeg meget inspireret af et tilbud, jeg fik, da jeg flyttede til Herning som rådgivende ingeniør. Jeg blev af Herning Kommunes erhvervschef inviteret til at deltage i en ’opfindergruppe’, og det resulterede i, at jeg i en årrække arbejdede sammen med en række særdeles spændende personer i opfindergruppen. Blandt disse var deciderede opfindere samt fabrikanter, der var særdeles kreative og havde/ eller fik opbygget store virksomheder. Jeg er overbevist om, at sådanne former for netværk er med til at udvikle ens forhold til nytænkning,” siger Hans Meinhardt. Innovation i stedet for bøvl Som myndighed er man ikke herre over, hvilke love man skal administrere - endsige om lovene er fornuftige. Reglerne om affaldsgebyrer fra virksomheder for brug af genbrugspladser, er én af de ustyrlige regler, kommunerne er sat til at administrere, hvilket har ført til mange opfordringer til regeringen om at finde en bedre løsning. I Herning er de heller ikke imponeret over reglerne, og forude kunne man se, at der


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: ktcs innovationspris

Digitalisering – vi gør det i Genbrug og Affald i Herning Kommune Nedenstående projekter viser en kom­ munal leder og hans projektgruppe, der virkelig tror på at digitalisering er den rigtige vej frem, og de snakker ikke kun om det - de fører idéerne ud i livet:

ventede en masse bøvl, når alle kommunens virksomheder potentielt kunne finde på at ansøge om at blive fritaget for at betale gebyr for brug af genbrugspladsen. ”Vi besluttede at finde en it-løsning, som kunne aflaste os med denne opgave, og Bjarne udviklede en internet-baseret ansøgning, som 99% af virksomhederne endte med at benytte, med det resultat, at alt bøvlet blev til en hurtig, automatisk selvbetjeningsløsning, som ikke har belastet vores administra tion nævneværdigt,” fortæller Hans Meinhardt. I dag er der 11 kommuner, som benytter denne it-løsning. Hans Meinhardt understreger, at én af de rigtig gode ting ved de mange itløsninger, som er blevet udviklet i Genbrug og Affald, er, at de alle er baseret på GISinformationer, og at data fra én løsning kan genbruges og ’snakke sammen’ med data i de andre løsninger. ”Udover at vores data kan bruges til bedre dialog med borgere og samarbejdspartnere, bruger vi dem også til dokumentation, hvilket sparer os for slagsmål og problemer. Vi ved præcis, hvornår hver eneste skraldespand i hele kommunen er blevet tømt, og hvis spanden ikke er blevet tømt, fordi den var overfyldt, så har vognmanden med det samme sendt os et foto af den overfyldte spand. Med disse data er det betydeligt nemmere at imødekomme klager fra borgerne, for der er ikke så megen diskussion: enten har de ret - eller også har de ikke,” siger Hans Meinhardt.

brugt systemet til beregning af deres gebyr.

Kanalstrategi i praksis – elektroniske ansøgninger fra over 99%

Affaldsweb Genbrug og Affald valgte at lave eget IT-system til håndtering af alt inden for affald, da der på daværende tidspunkt ikke fandtes et system, der opfyldte behovet. Systemet håndterer behol­ derbestykninger, tømninger, beskeder og billeder fra skraldemænd (herunder brug af PDA og android-telefon), kom­ munikation med renovatøren, journa­ lisering af mails fra borgere, afregning til ejendomsskattebillet mm.

For at minimere administrationen i for­ bindelse med fritagelsesansøgninger (fritagelse for erhvervsaffaldsgebyr) krævede Genbrug og Affald at ansøg­ ning kun kunne ske via et selvbetje­ ningssystem på hjemmesiden. I alt kom 1.307 ansøgninger og det vurde­ res, at ca. 10 blev håndteret af persona­ let ved personlig fremmøde eller over telefonen. Dvs. under 1% kunne ikke sende elektronisk.

SMS/e-mail-service – nu implemente­ ret i fem andre kommuner Borgerne kan få besked dagen før tømning og kommunen kan informere pr. sms og e-mail om forskydninger og andet. - Fem andre kommuner bruger i dag løsningen.

Fritagelsessystemet udviklet i Genbrug og Affald blev videreformidlet til andre kommuner, så der i dag er 11 kommu­ ner, der bruger systemet til håndtering af fritagelsesansøgninger.

Giv besked om en overfyldt glaseller papcontainer på sms Hvis en borger ser en overfyldt glas- el­ ler papcontainer kan de sende en sms, som går direkte til vognmanden, som forestår tømningen. Tilfredshedsundersøgelse pr. e-mail og sms 3000 borgere fik en mail-invitation til en brugerundersøgelse og ca. 600 borgere fik en sms om, at de kunne ud­ fylde spørgeskemaet på kommunens hjemmeside. 2000 svarede i løbet af få dage.

Sortering af virksomheder til beregning af erhvervsgebyr Genbrug og Affald lavede et system til sortering af virksomheder efter den nye affaldsbekendtgørelse og brugte et regneark til beregningen. Systemet blev efter aftale med Erhvervs- og Sel­ skabsstyrelsen gjort frit tilgængelig for andre kommuner. 41 kommuner har

Udvikling af nyt IT system – nu imple­ menteret i 11 andre kommuner

Genbrug og affald på facebook – www.facebook.dk/genbrug Genbrug og Affald valgte i forbindelse med udsendelse af en husstands­ omdelt folder også at etablere en facebook-side. Det er målet at kunne informere om affald på en anderledes måde og måske nå nogle andre bor­ gergrupper. Siden giver også mulighed for debat med brugerne.

Ruteplanlægning af storskraldsaf­ hentning og beholderudkørsel For at optimere ruterne ved stor­ skraldsafhentningen og beholderkørsel blev der lavet et system, så vognman­ den kunne se afhentninger på et kort og lave en ruteoptimering og dernæst overføre ruten til sin Tomtom-GPS

Registrering af containere på genbrugspladser P.t. udvikler Genbrug og Affald en ny sms-løsning for afhentning, affaldsre­ gistrering og afregning af containere på genbrugspladserne.

19


Teknik & Miljø / August 2011 KTCs Innovationspris

Innovation er også hårdt arbejde Hårdt arbejde, høje krav og tomme pengekasser er et godt udgangspunkt for innovative løsninger Af | Irene Brandt

”Jeg indstiller hermed Middelfart kommunes klimachef, Morten Westergaard, til KTCs innovationspris,” sådan indleder teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen, Middelfart Kommune, sin indstilling af kommunens klimachef til KTCs Innovationspris til ledere under topchefniveau. Morten Mejsen Westergaard lægger efterfølgende ikke skjul på, at han er taknemmelig over indstillingen. Han sidder med kaffekruset foran sig ved det lille mødebord i sit alt andet end ryddelige kontor i Nørre Aaby, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen i Middelfart Kommune har adresse. Mellem bøger, charteks og mapper i reolerne troner små havenisser og andet kitsch, og på væggen vidner en plakat med et fotografi af Graham Watson fra cykelløbet Liege-Bastogne-Liege om Morten M. Westergaard store fritidsinteresse: cykelløb. Man kunne med andre ord få den tanke, at et overfyldt kontor er befordrende for innovative løsninger; men i virkeligheden handler det nok

mere om, at alsidighed og et godt netværk fremmer adgangen til innovative løsninger. ”Innovation kræver, at man tør prøve noget nyt, kan arbejde tværfagligt, og at man kan lade sig inspirere,” siger Morten M. Westergaard. Når han skal bruge citater, der illustrerer dét at være innovativ, griber han til Pippi Langstrømpe og Thomas Edison. Den første siger: ”Det har jeg ikke prøvet før. Så det kan jeg godt.” Den anden er kendt for at beskrive arbejdet som opfinder med ordene: ”1% idérigdom og 99% hårdt arbejde”. Gennem sine uddannelser: den samfundsvidenskabelige basisuddannelse ved Aalborg Universitet, landinspektør og master i læreprocesser har Morten M. Westergaard en indsigt i humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, som giver ham mulighed for at kombinere alle tre discipliner, når idéerne opstår. ”Derudover er det vigtigt, at man har høje ambitioner på projekternes vegne. De skal give mening og være bæredygtige på

samfundsplan,” siger Morten M. Westergaard. Han lægger vægt på, at det meningsskabende i et projekt strækker sig hele vejen fra forskningsidé til faktura. ”Hvis jeg ikke tjener min løn ind hver dag, er jeg ikke god nok!” konstaterer Morten M. Westergaard, og han lader sig ikke nøjes med at være fundraiser, for projekterne skal kunne leve videre, når støttemidlerne er brugt - ellers er de intet værd samfundsøkonomisk.

Masser af muligheder Tværfaglighed er én vej til innovation. Parallelt med denne vej placerer Morten M. Westergaard samarbejdet mellem offentlige og private aktører. I Middelfart Kommune er ESCO blevet en helt fantastisk succes, som rækker langt ud over Danmarks grænser. ”I disse år er der masser af muligheder og meget at hente i snitfladen mellem det tværfaglige og det tværsektorielle,” konstaterer Morten M. Westergaard, men uden et

Projekter/tiltag hvor Morten M. Westergaard har spiller en afgørende/væsentlig rolle. Shared space Morten M. Westergaard var projektleder på dansk Shared Space (by- og trafik­ planlægningsprojekt) Konceptet har nu sit eget institut (Holland) og er et koncept, der anvendes i Europa. Morten havde et tæt samarbejde med Hans Monderman, der var leder af instituttet i Holland. Der gennemførtes i 2006 et konkret sha­ red space projekt i Ejby Bymidte.

Trafiksikkerhed i det åbne land Shared Space er godt for lavhastigheds­

20

områder i byer – men ikke for veje i det åbne land. Det førte til et samarbejde mellem Ejby kommune med Morten M. Westerga­ ard som projektleder og Vejdirektoratet om landets første trafiksikkerheds­ gennemgang af eksisterende veje i det åbne land. Alle kommunale veje i kommunen fik en gennemgang af en trafiksikkerhedsrevisor.

Speedbusters Trafiksikkerhedsprojekt for unge men­ nesker. Et innovationsprojekt, som udvikles i samarbejde med Trygfonden. I

den 4-årige projektperiode reduceredes antallet af ungeuheld med ca. 50% og antallet af dræbte faldt til 0. Flere trafik­ ministre har udtryk deres begejstring for projektet.

Cykler uden grænser Morten er pt. projektleder på et EU-pro­ jekt om cykler uden grænser. Der delta­ ger fire danske og to tyske kommuner. Der er blandt andet udviklet er det første CO2 cykleregnskab i Danmark, ligesom der arbejdes med cykelpolitik. Se http:// www.cyklerudengraenser.eu/


Foto: Heidi Lundsgaard.

Teknik & Miljø / August 2011 Tema: ktcs innovationspris

Før kommunalreformen var Morten M. Westergaard projektleder i teknisk forvaltning i Ejby Kommune. I denne funktion skabte Morten M. Westergaard banebrydende trafiksikkerhedsprojekter, som har givet genlyd nationalt og internationalt. Morten M. Westergaard var blandt andet den gennemgående person og skaber af et nyskabende trafiksikker­ hedsprojekt omfattende unge bilister benævnt Speedbusters. Speedbuster-projektet reducerede unges trafikuheld markant og blev hædret med en flise foran rådhuset i Ejby.

modigt byråd og en ledelse, der bakker op hele vejen, kunne Morten M. Westergaard efter eget skøn ikke gennemføre de mange succesrige innovative projekter og tiltag, han enten har stået i spidsen for eller været aktiv deltager i. ”Samtidig er det specielt på klimaindsatsen, vi i dag gør os gældende i Middelfart Kommune, og klimaforbedrende aktiviteter har vist sig at være meget lette at ’sælge’ til borgere, erhvervsliv og politikere, fordi den appellerer til alle - uanset om det er isbjørnene eller konkurrenceevnen, der optager folk,” siger Morten M. Westergaard.

ESCO Light Morten M. Westergaard er idéskaber og projektleder på dette projekt, som handler om energirenovering af private boliger. Projektet omfatter uddannelse af lokale håndværkere i samarbejde med Videncenter for energibesparelser. De lokale energiselskaber er inddraget og giver blandt andet tilskud til energire­ noveringsprojekter. Et projekt, der har klimaminister Lykke Friis interesse. ESCOmmuner Morten M. Westergaard er en væsentlig aktør i innovationsprojekt om ESCO

Høje ambitioner og snævre rammer Tilsvarende er det Morten M. Westergaards erfaring, at overlæggeren kun kan sættes for lavt. ”Hvis bygningsreglementet for ti år siden havde stillet krav om lavenergi-byggeri, så havde Danmark og ikke Tyskland i dag været førende på verdensmarkedet. Vi kan se, at vores ESCO light-projekt har forbedret de lokale bygningshåndværkeres konkurrenceevne, fordi de i dag har en faglig indsigt og kunnen, som andre håndværkere ikke har,” siger Morten M. Westergaard. Han klynker ikke over finanskrisen - tværtimod:

i Kalundborg, Gribskov og Middelfart kommuner. Der udvikles ESCO - model­ ler samt hjemmeside med værkstøjs­ kasse specielt rettet mod de danske kommuner.

El-biler Morten M. Westergaard har været driv­ kraft i at Middelfart Kommune nu afprø­ ver tre forskellige typer el-biler og er i gang med opstilling af fem ladestationer i kommuner. Kommunen deltager også i projektet ”test en elbil”.

”I det første ti-år af det 21. århundrede glemte vi helt at være innovative, fordi der var penge til det hele. Jeg kan godt lide at få begrænsninger og arbejde inden for snævre rammer. Når de ikke er til stede, ender det ofte i selvtilstrækkelighed, og i at man køber sig ud af det hele. Min erfaring er, at det fremmer et godt samarbejde, når der ikke er ressourcer til alt det, man gerne vil. Min definition på innovation kan derfor være, at innovation opstår, når man bliver presset ud i situationer, hvor man er tvunget til at fremelske ny viden og nye muligheder,” siger Morten M. Westergaard.

Klimatilpasning Initiativtager til samarbejde med Vi­ dencenter for klimatilpasning og hele kommunens tekniske forvaltning samt kommunens spildevandsselskab. Formidling Morten M. Westergaard bidrager til vi­ densdeling med kommunale kollegaer. Det gøres ved foredrag i ind- og udland samt ved skriftlig formidling. Senest ved artikler i de tre første numre af KTCs medlemsblad, Teknik & Miljø, i 2011

21


Teknik & Miljø / August 2011 Natur

KTC mener:

Kommunal opgave og kommunale muligheder i anvendelse af EU Land­ distriktsmidler til natur- og miljøprojekter Af | Flemming Lehbert Sørensen, Natur og Miljøchef. Formand KTCs faggruppe for natur og overfladevand, NOV.

KTC-faggruppen Natur og Overfladevand ser både nye opgaver og nye muligheder i den EU-pulje, som bl.a. kommunerne kan få medfinansieret natur- og miljøprojekter fra. I perioden 2010 – 2013 er der 110 mio. kr. pr. år fra EU til at skabe nye arbejdspladser, forbedre konkurrenceevnen, skabe renere miljø og bedre natur samt mere attraktive levevilkår i landdistrikterne. Kommuner, stat og regioner kan få del i midlerne i form af EU-medfinansiering af egne aktiviteter. 40 mio. kr. går hvert år til de Lokale Aktionsgrupper. Tilbage er der altså 70 mio. kr. pr. år til fordeling i perioden. Beløbet til natur- og miljøprojekter er ikke besluttet, men i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. pr. år kunne være et bud. Den organisatoriske model er altså, at kommuner og region skal sætte sig sammen i hver region, og så skal de lave et samlet program for de forskellige emner. Kommuner og regioner kommer på regionsniveau til at konkurrere om den samlede pulje, idet midlerne bl.a. fordeles på baggrund at de samlede programansøgninger fra hver region. Det er helt op til kommuner og region, hvordan man nærmere organiserer denne gruppe i hver region. Det er KKR, Kommunekontaktrådene der koordinerer den kommunale involvering. Hvad angår natur- og miljøprogrammet har faggruppen haft den bekymring, at regionerne fik en rolle i arbejdet med at stikke retningslinjer ud for anvendelse af midler på natur- og miljøområdet. Region Midtjylland melder dog ud, at regionen ikke har muligheder for at medfinansiere natur-

22

og miljøprojekter og i øvrigt heller ikke har kompetencer til at udfærdige programpakken for natur- og miljøprojekter. Der er nu via KKR udpeget to kommunale personer, som skal formulere programmet. Regionernes fokus er på erhvervsudviklingsdelen af programmet, dvs. nye arbejdspladser, konkurrenceforbedring m.v. Her ser regionerne sig selv i en meget central rolle. Regionerne mener, at koordineringen mellem kommuner og regioner bedst sker i regi af vækstfora, og at de overordnede regionale prioriteringer bør være dem, der er i erhvervsudviklingsstrategierne. Der er lagt op til, at programgrupperne afleverer deres programmer den 1. oktober 2011 til FødevareErhverv, som så godkender programmerne og tildeler hvert program en budgetramme. Efterfølgende er der lagt op til, at programgrupperne sender prioriterede projektansøgninger til FødevareErhverv eller LAGerne. Det er FødevareErhverv, som står for den endelige sagsbehandling i relation til de i alt fem bekendtgørelser, som dækkes at de nævnte emner. Der er generelt et ønske om mere overordnede og strategiske projekter – meget gerne tværkommunale. Som det ser ud lige nu i de midtjyske kommuner, har vi altså stor indflydelse på udformningen af natur- og miljøprogrammet og det bliver en kommunal programgruppe, der sender projekterne til FødevareErhverv i prioriteret rækkefølge. I forbindelse med arbejdet med Grøn Vækst vådområderne har vi med stor succes koordineret og prioriteret projekterne

kommunerne imellem. Administrationsmodellen – etablering af de såkaldte Vandoplandsstyregrupper (VOS) har været relativ tung, og vi skulle meget gerne finde en mere smidig model for dette program. De lokale prioriteringer af projekter og inddragelse af det politiske system vil ske helt naturligt, og tværkommunalt behøver vi ikke formalisere et samarbejde på de enkelte fagområder. Det gør vi efter behov. Det er ikke helt klart, hvordan prioriteringen skal formaliseres i forhold til natur- og miljøprogrammet, men vi bør vælge en ubureaukratisk model. Vi har på natur- og miljøområdet masser af tiltrængte projekter og generelt få midler. Med et bredt og velformuleret natur og miljøprogram kan vi få medfinansieret nogle af de projekter, som ikke direkte er en del af vand- og naturplanerne (Miljømålsloven). Lidt paradoksalt ser det altså ud til, at vi som led i Grøn Vækst - får en mulighed for at arbejde med lokalt prioriterede natur- og miljøprojekter. Paradoksalt, fordi vi har en klar (ubehagelig) forventning om ,at Miljøministeriet vil kræve, at en stor del af de kommunale naturplejemidler skal omprioriteres for at nå de direktivsatte natur- og miljømål. Situationen er altså den, at staten formodentlig tager midler fra kommunerne med den ene hånd og samtidig fodrer os med krummer fra Landdistriktsprogrammet med den anden. Det sidste kræver arbejde med programformulering, projektbeskrivelser og -ansøgninger og ikke mindst, at kommunerne har tilbageværende midler til medfinansiering.


UDDRAG FRA PROGRAM Better parks for better cities General Manager Neil McCarthy, Parks Victoria, Melbourne De grønne områders betydning for den kommunale klimatilpasning Centerchef Jon Pape og Lykke Leonardsen, Center for Park & Natur, Københavns Kommune

DANSKE PARKDAGE Den grønne sunde by 28. - 30. september 2011 i København

Hvordan indretter vi byen med mere vand? Professor Marina B. Jensen, Skov & Landskab Urban Gardening – bevægelsens udvikling Forfatter Signe Wenneberg Bynaturen og livskvalitet Seniorforsker Lars Kjerulf Petersen, DMU, AU

De økonomiske vilkår i fremtiden i kommunerne Professor Bent Greve, RUC Hvordan kan kommunerne effektivisere driften af det grønne? Direktør Jakob Kristensen, Grøn Vækst A/S

Helhedsorienteret drift som afløser for New Public Management Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

PARALLELLE SESSIONER Lommeparker og sundhed Perspektiver på en mere effektiv kommunal parkforvaltning Udsatte gruppers placering i byen, deres brug og værdier af grønne områder Fremtidens bytræer under ændrede klimabetingelser

TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser Tilmeldingsfrist er d. 25. august 2011.

ARRANGØRER Skov & Landskab, KU

For tolvte år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år går turen til København, en by med store ambitioner ikke mindst med henblik på at profilere sig som en grøn by, bl.a. som verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025. Med udgangspunkt i værtsbyen København handler Danske Parkdage 2011 om aktuelle emner som: • Hvordan omsætter vi visioner om klimatilpasning til helt konkrete initiativer inden for planlægning og forvaltning af byens grønne områder? • Hvordan indretter vi fremtidens grønne byrum til gavn for folkesundheden både fysisk og mentalt? • Hvordan opretholder vi kvaliteten i en økonomisk presset tid? Ledelse og management i offentlige virksomheder. Målgruppen for konferencen er den grønne sektor som helhed, både fagfolk og politikere. Alle, både offentligt og privat ansatte, er meget velkomne. Der er mulighed for at deltage i hele eller dele af konferencen.

Kommunale Park- og Naturforvaltere Københavns Kommune

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: Park & Natur

Kløverstier

nye ruter der bygger bro Af |

10 kommuner er i gang med at udvikle et nyt koncept for afmærkede stier til friluftsliv, motion og oplevelser. Ambitionen er at udbrede konceptet til alle 98 kommuner i løbet af de kommende tre år. En sti, fire ruter - bundet sammen af et let genkendeligt firkløver. Det er essensen i et nyt stikoncept i 10 kommuner, med navnet Kløverstier, der udspringer fra en stander i et bycentrum. Herfra forløber fire ruter á fire forskellige længder. Hver rute får sin egen farvekode som en skiløjpe. Grøn er 2½ km, blå 5 km og rød 7½ km, mens den sorte kan være af en længde på mindst 10 km, der passer til den lokale by og oplandets indhold af natur, kulturmiljø og friluftsoplevelser. Ambitionen med kløverstierne er, at få folk ud i den friske luft og give adgang til oplevelser.

Samler interesser Ruterne vil kæde eksisterende faciliteter, oplevelser, udfordringer, formidling og motionsmuligheder sammen på nye måder. ”Kommunernes borgere og turister får med kløverstierne muligheden for at kombinere motion, bevægelse og frisk luft med natur- og kulturoplevelser. Vil man eksempelvis gå, cykle eller løbe 5 km, vil den blå kløversti føre en forbi en række spændende interessepunkter. Det kan for eksempel være byens udendørs kunst, historiske bygninger, parker, fitnessområder eller parkour-udfordringer. Målgrupperne for stierne er både lokale borgere, turister og forretningsrejsende, men også for eksempel børn på tur med deres klasse, institution eller dagplejer,” siger Pia Hansen, udviklingskonsulent i Brøndby Kommune. Målet med stikonceptet er at formidle gode motionsruter, fortællinger og oplevelser, der er i byen. Nogle stier bliver tematiserede, mens andre formidler et bredere udsnit af kommunens tilbud.

24


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: park & natur

Kløverstierne bygger broer Kløverstiernes brede sigte gør dem ideelle at tage fat på fra flere forskellige forvaltninger. Pilotkommunerne fremhæver, at arbejdet med kløverstiprojektet har været et godt tværfagligt projekt, og at der er sammensat arbejdsgrupper med deltagere fra både teknik og miljø samt sundheds-, skole-, og kultur- og fritidsforvaltningerne. Dette tværfaglige samarbejde i kommunerne har været frugtbart og spændende for alle parter. Erfaringerne fra pilotprojektet viser desuden, at kløverstiprojektet ikke kun bygger broer mellem forvaltningerne, men også mellem byer samt land og by. Ruterne er med til at skabe nye fysiske forbindelseslinjer, til at lede brugerne forbi oversete steder og til at skabe dialog på tværs. Inddrager borgere og lokale organisationer Lokale organisationer, foreninger og private ildsjæle har typisk et stort kendskab til områdets værdier og historie samt et godt indblik i lokale behov. Derfor er et afgørende element i kløverstikonceptet inddragelsen af lokale borgere og organisationer, da udpegningen af interessepunkter på ruterne og ruternes forløb skal ske på baggrund af en borgerinddragende proces. ”I pilotkommunerne har interessen for kløverstierne og den borgerinddragende proces været meget positiv. Der har været afholdt borgermøder, vandreture og workshops. Alle har været godt besøgt

og borgernes viden om lokalområderne og forslag har vist sig uvurderlige for den videre proces” siger Johanne Leth Nielsen, projektleder Kløverstiprojektet. Pilotkommunerne fremhæver, at kløverstierne også er med til at åbne borgernes øjne for nye måder at se byen på, borgernes interesser bliver kortlagt og måske glemte natur- og kulturværdier bliver bragt frem i lyset. En anden fordel der fremhæves er, at projektet kan være med til at etablere stier hvor kommunen typisk ikke kan. Lodsejeraftaler er i pilotfasen flere steder kommet meget nemt i hus, da forslagene er blevet præsenteret for lodsejerne af lokale borgergrupper, ildsjæle eller foreningsmedlemmer. Inddragelsen af lokale borgere er også med til at skabe en følelse af medejerskab hos brugerne af stierne og dermed stor velvilje til at passe på dem og til at bidrage til vedligeholdelsen. Også private firmaer kan bidrage til kløverstierne ved eksempelvis at lade ruterne passerer deres jord eller lade deres forretning, gårdbutik, café, hotel eller lignende være et interessepunkt på ruten. På den måde opnås en synergieffekt gennem gensidig markedsføring af tilbud.

Der følger tilskud med Kløverstikonceptet bliver let tilgængeligt for nye kommuner at implementere i arbejdet med friluftsliv og sundhed. Udover de 40 nye stiruter i pilotkommunerne munder ind-

satsen ud i en kløversti-manual - en opskrift til andre kommuner, der ønsker at etablere kløverstier. Manualen skal gøre det let at sammensætte en tværfaglig arbejdsgruppe i kommunen, involvere borgere og lokale organisationer, udvælge interessepunkter til formidling og fastlægge spændende ruteforløb. Alle kommuner, der etablerer en kløversti, kan desuden få et tilskud på 25.000 kr. til skilte og stolper samt økonomisk tilskud til indvielsesarrangementer og foldere.

Med mobilen på kløverstien Formidlingen, der er et bærende element for kløverstierne, skal foregå via kommunens hjemmeside og trykte foldere og via en applikation til smartphones, der forventes lanceret i forbindelse med indvielsen af de første kløverstier. Applikationen kommer til at tilbyde både formidling af oplevelser langs kløverstierne og en bevægelsesorienteret del til tracking af løbeture, cykelture og gåture. Når man som besøgende kommer til en ny by, vil applikationen vise, hvor de nærmeste ruter er, og man vil kunne orientere sig om oplevelsestilbudene. Det gør det eksempelvis nemt for løberen at gennemføre sin 5 km tur, og samtidig opleve den by, der besøges, gennem formidlede interessepunkter. Interessepunkterne vil man kunne læse om på Internettet og på smartphones før, under eller efter turen.

Pilotkommunerne

Hvis du vil vide mere

Hvem står bag?

De 10 kommuner er: Aabenraa, Brønd­ by, Høje-Taastrup, Kolding, Middelfart, Norddjurs, Odsherred, Rebild, Ring­ købing-Skjern og Vejle. Kløverstierne i pilotkommunerne forventes at blive indviet i forbindelse med skolernes mo­ tionsdag fredag den 14. oktober 2011.

Tirsdag den 20. september 2011 af­ holdes informationsseminar for nye kommuner, som ønsker at etablere en kløversti. Det er gratis at deltage. Der er et maksimalt deltagerantal på 40. Semi­ naret afholdes i Friluftsrådet, Scandia­ gade 13, 2450 København VS. Læs me­ get mere om projektet og seminaret på www.kløversti.dk eller kontakt projektle­ der Johanne Leth Nielsen, Friluftsrådet på tlf. 33280435.

Projektet er forankret i Friluftsrådet, og bakkes op af et solidt partnerskab bestående af Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Dansk Firmaidrætsforbund.

Scan hvis du vil vide mere om Kløversti.

For mere information om involvering af frivillige henviser vi til Friluftsrådets publikation ”Stier - inspiration til plan­ lægning og forvaltning”. Kan rekvireres gratis på tlf. 33790079.

Partnerskabet håber, at alle kommuner vil være interesseret i at etablere Kløverstier og lade de fire ruter opfylde en del af ambitionen om, at udnytte kommunernes eksisterende kultur- og naturmæssige kvaliteter til at øge sundhed og livskvali­ teten for borgerne, som mange kommu­ ner har som målsætning i de kommunale planstrategier. Projektet er finansieret af Nordeafonden og Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv med i alt 6,5 mio. kr.

25


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: Park & Natur

Regnvand og byens grønne struktur Den aktuelle regnvandsudfordring er en unik mulighed for at tænke klimatilpasning og oversvømmelsesrisiko sammen med udviklingen af den bæredygtige blå og grønne by. Byens form og topografi spiller en central rolle. Af | Ole Fryd, Antje Backhaus og Marina Bergen Jensen. Skov & Landskab, Københavns Universitet

Det er en gammel nyhed at regnen kommer, at kloakkernes kapacitet er under pres, og at der venter kommunale investeringer i milliardklassen. Siden 2008 har vi refereret til Spildevandskomiteens anbefaling om at øge afvandingskapaciteten med ca. 30% for at imødekomme klimaforandringer kombineret med KLs overslag, der påregner kloakinvesteringer i omegnen af 2,7 milliarder kroner om året over de kommende 30 år. Desværre er disse estimater være yderst usikre. Måske er det en fordobling eller tredobling af afvandingskapaciteten, der skal til – måske mere, måske langt mindre. Det kræver at vi kan håndtere byens regnvand på en fleksibel og tilpasningsdygtig måde. Samtidig ser det ud til at den aktuelle regnvandsudfordring kan bruges som løftestang for udviklingen af fremtidens klimavenlige, grønne og bæredygtige by. Gennem de sidste tre år har forskningsprojektet Black, Blue and Green (www.2bg. Figur 1. Oversvømmelseskort bruges til identifikation af afstrømningsretninger og oversvømmelsesudsatte lavninger. Hvor der er overlap med eksisterende grønne områder og ønskede sammenhængende grønne forbindelser laves en kombineret blå-grøn struktur. Oversvømmelseskort for København udarbejdet af COWI til Københavns Kommunes Klimaplan, august 2009. Til højre: Skitse af kombineret blå og grøn struktur for det københavnske opland til Harrestrup Å.

26

dk) undersøgt muligheder og begrænsninger for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i stor skala. I et tænkt eksempel fra København afkobles cirka 2/3 af tagene, vejene, parkeringspladserne og fortovene fra det eksisterende kloaknet med henblik på alternativ håndtering af regnvandet ved brug af byens grønne struktur. Neden for præsenteres nogle af resultaterne.

Koblede afkoblinger I lille skala kan LAR-anlæg bl.a. omfatte grønne tage, regnbede, vandgennemtrængelige belægninger og faskiner implementeret inden for den enkelte matrikel. På kvartérsniveau kan der være tale om grønne trug langs vejene, lokale tørre og våde bassiner eller regnvand, der kan indgå som rekreativt element i lommeparker. I stor skala kan LAR-anlæg tænkes sammen med styrkelsen af en sammenhængende grøn struktur i byen - herunder kobles til planlægningen og udviklingen af grønne forbindelser, stisystemer, biokorridorer og kvaliteten af de bynære vandløb. Grundlæggende kan LAR tænkes som et system af ’koblede afkoblinger’. Det vil sige et system af lokale løsninger, der er forbundet via overløbsstrukturer. Balancen mellem anlæg på matrikelniveau, kvartérsniveau og byniveau vil afhænge af det enkelte oplands muligheder og begrænsninger, ligesom de lokale terræn-, jordbunds- og grundvandsforhold vil definere graden af nedsivning, fordampning, tilbageholdelse og transport af regnvand. Koblingen af regnvandsudfordringen til overordnede hydrologiske dynamikker, topografiske præmisser og strategiske


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: park & natur

målsætninger for byudvikling vurderes at rumme et stort potentiale for udviklingen af en mere klimarobust og bæredygtig by. Det kan måske ligefrem revolutionere den måde, vi tænker og restrukturerer vores byer.

Integreret blå og grøn struktur På byniveau arbejdes med et system af linier og punkter. Linierne refererer til de afstrømningsretninger regnvandet kan forventes at følge, hvilket er defineret af det lokale terræn i kombination med menneskeskabte anlæg som veje og bygninger. Punkterne refererer til lokale lavninger og eksisterende grønne områder, der kan indgå i regnvandshåndteringen. Til identificering af linier og punkter bruges et oversvømmelseskort udarbejdet i GIS. Denne information kombineres med information om eksisterende grønne områder og de langsigtede ønsker om sammenhængende grønne forbindelser i byen. Hvor der er overlap mellem afstrømningsretninger og grønne forbindelser kan disse kædes sammen (Figur 1). Det kan f.eks. medføre, at eksisterende veje omlægges i delvist grønne tracér eller trafiksaneres og helt omdannes til grønne strøg i byen (Figur 2). På sigt kan man forestille sig byen gennemskåret af sammenhængende grønne strukturer, der i udgangspunktet vil fremstå som tørre, men som af og til vil være våde og fungere som transportvej eller rense- og nedsivningsforanstaltning for regnvand. I visse tilfælde vil der være sammenhæng mellem lavninger og placeringen af eksisterende grønne områder, men oftest vil der være langt flere lavninger end offentligt tilgængelige grønne områder. I lille skala kan enkeltparceller, der fungerer som prop for overfladeafstrømningen omdannes til lommeparker med en dobbeltfunktion som regnvandsmagasin i tilfælde af kraftig nedbør. I større skala kan omdannelsen af tidligere industriområder tænkes at indgå som del i en større LAR løsning så arealet ikke alene håndterer regnvand på egen grund,

men også har en overkapacitet til at håndtere regnvand fra arealer beliggende længere opstrøms. På denne måde etableres over tid et system af punkter, der relaterer sig til de topografiske forhold og fungerer som svampe, der magasinerer og tilbageholder regnvand. Punkterne kan endvidere vælges strategisk i forhold til de mest optimale nedsivningsforhold i oplandet. Bebyggelser beliggende i lavninger kan designes til at tolerere fluktuerende vandstande, f.eks. ved at være bygget på plateauer eller stolper, ligesom landskabskarakteren og plantevalget vil afspejle vandets dynamiske variation. Ved at kombinere våde og tørre elementer og etablere trug og vandhuller med f.eks. forskellige tværprofiler, næringsstofgradienter og lys-skyggeforhold forventes biodiversiteten også at kunne fremmes. Samtidig opstår et net af grønne forbindelser, der sandsynligvis vil bidrage positivt til borgernes oplevelse af bynatur.

Behov for viden og samarbejde Det er ikke uproblematisk. Vi mangler stadig meget viden om det faktiske design af sådanne systemer, herunder belysning og afvejning af risici for mennesker, dyr, recipienter, bebyggelser og anlæg i lyset af vandmængder og vandets kvalitet. I de kommende år vil dette bl.a. blive undersøgt i regi af partnerskabet Vand i Byer (www.vandibyer.dk) og innovationsprojektet Byer i Vandbalance (www.byerivandbalance. dk), der kigger på muligheden for at koble klimatilpasning med grundvandsdannelse, vandføring i bynære vandløb og biodiversitet. Udviklingen af den bæredygtige blå og grønne by er en fælles opgave, der kræver samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer. Landskabsarkitekter, byplanlæggere, hydrologer og ingeniører spiller en afgørende rolle, men også biologer, miljøkemikere, økonomer og ikke mindst borgere og beslutningstagere skal på banen, for at vi i fællesskab kan udvikle de mest hensigtsmæssige og integrerede løsninger.

Figur 2. Skitse af blå-grøn parkvej. Eksisterende veje, der vurderes at kunne indgå i byens overordnede blå-grønne struktur suppleres med anlæg, der f.eks. understøtter transport, magasinering, fordampning, rensning og/eller nedsivning af regnvand.

27


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: Park & Natur

Nye vilkår for planlægning i det åbne land – om integrerede projekter i kulturlandskabet Med strukturreformen og amternes nedlæggelse fik kommunerne som bekendt ansvaret for planlægningen i det åbne land ligesom administrationen af størstedelen af lovgivningen for dette område blev overført til kommunerne. Dette har på mange måder givet nye vilkår for at planægge i det åbne land.

Af | Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet (jpr@life.ku.dk)

Dette er udgangspunktet for programmet ’Dialogbaserede projekter i kulturlandskabet’ – Diaplan – hvor vi forsøger at udvikle modeller for, dels hvordan man metodemæssigt gennemfører planprocesser, der typisk involverer flere fagområder og forskellige former for aktører, dels for hvordan fremtidens landskaber konkret kan indrettes så de understøtter de mange forskellige funktioner, der i dag knytter sig til det åbne land fra fødevare- og energiproduktion til bosætning, friluftsliv samt en righoldig natur og kulturhistorie. ’Vi’ er forskere fra Skov & Landskab og Syddansk Universitet, fire kommuner,

Region Sjælland, Friluftsrådet og Videncentret for Landbrug i Skejby. Realdania og Tipsmidlerne har herudover støttet programmet. I de første to år anvendes den største del af indsatsen på at understøtte fire konkrete projekter med viden, metoder og ideer til planløsninger for derigennem at indhøste erfaringer med nye tilgange. I den sidste del formidles erfaringerne til relevante fagmiljøer, og vi slutter med at udgive en bog om integreret planlægning for kulturlandskabet. De fire konkrete projekter, som udgør programmets ’laboratorium’, er:

1. Lokalpark Sønderlem Vig og Flyndersø (Skive Kommune) 2. Landskab og landsbyer i Morsø Kommune (Morsø Kommune) 3. Landbrugets fremtid i Jammerbugt Kommune (Jammerbugt Kommune) 4. Geopark Odsherrred – etablering af en Unesco godkendt ’geopark’ med den geologiske arv omkring Odsherredbuerne (Odsherred Kommune) Inspireret at den engelske planlægningsprofessor Patsey Healeys ideer om samarbejdsdreven planlægning og formulering af rumlige strategier arbejder vi med fire processer, som i forskellige former og med forskellig vægt optræder i enhver strategisk plansituation, i enhver ’landskabsstrategi’, som vi ser det. Er opgaven, at man skal udforme en strategi for kulturlandskabets fremtid, dvs. en ramme for fremtidige, konkrete initiativer (rekreative stier for eksempel) eller planer (for en landsby) skal man forholde sig til, hvordan man vil håndtere disse processer. De fire emner er ikke klart afgrænsede fra hinanden, ligesom de forløber sideløbende (eller i det mindst med tidsmæssige overlap) i den samlede proces. Endelig er de også indholdsmæssigt indbyrdes tæt forbundne.

1. Diskussion af den overordnede fortælling Hvad handler planopgaven om, og hvordan >

28


Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S og Modtagestationen Vendsyssel I/S udfører affaldsopgaver for interessenterne samt borgere og virksomheder i området. Begge selskaber har en politisk valgt ledelse. Den daglige ledelse og administration af begge selskaber varetages af Affaldsselskabet Vendsyssels øverste ledelse bestående af direktør, teknisk chef og administrationschef. Alle Affaldsselskabet Vendsyssel Vests anlæg er miljøcertificeret. Affaldsselskabet har eksisteret i sin nuværende form siden 1988.

Er du minded for forretning?

Ny direktør til Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S (AVV) AVV er et fælleskommunalt selskab, som omfatter Brønderslev og Hjørring Kommuner. AVV tager sig primært af indsamling og behandling af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. AVV udfører administrationen for Modtagestationen Vendsyssel I/S (MV) med Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Læsø som ejerkommuner. Direktøren vil have ledelsesansvar for såvel AVV som MV. Vi forventer, at vores nye direktør i dette spændende job kan sikre, at AVV fortsat er et meget veldrevent og udviklende affaldsselskab. Du skal derfor blandt andet:  have erfaringer med at servicere en bestyrelse eller lignende forum  være dygtig til at lede gennem ledere ved at motivere og inspirere  udøve ledelse baseret på værdier og anerkendende involvering  have viden og indsigt i en virksomhed, der drives i selskabsform  kunne se dig selv ansat i en virksomhed, som skal udøve service over for borgerne  være god til relationer  have bredt kendskab til økonomistyring. Vi tilbyder dig en organisation med ca. 100 dygtige, loyale, ansvarsbevidste og engagerede medarbejdere. Til stillingen er udarbejdet en job- og personprofil, der fortæller meget mere om jobbets indhold og forventninger til kandidaterne. Job- og personprofilen kan ses på www.avv.dk eller på www.klk.kl.dk. Stillingen ønskes besat på kontraktvilkår med en årsløn på ca. 790.000 kr. ekskl. pension og kontrakttillæg. Du kan fortroligt henvende dig til og få nærmere oplysninger hos formand for bestyrelsen Ole Ørnbøl , tlf. 4122 3050, konstitueret direktør Jens August Borg, tlf. 6161 3572 eller til chef for KL’s Konsulentvirksomhed, KLK, Bente Buhl Rasmussen, tlf. 4032 6183, der er konsulent på ansættelsesopgaven. Ansøgningen med angivelse af fortrolig mailadresse sendes til chefsekretær Lone Sørensen på mail loe@kl.dk , så den er modtaget senest onsdag den 15. september 2011 kl. 9.00.

Konsulentvirksomhed


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: Park & Natur

> mobiliseres der interesse for området og/ eller planen som helhed? Hvad enten initiativet er født i et lokalsamfund, i en lokal forening eller i kommunens forvaltning, så er det en central opgave at skabe bred interesse om opgaven – både for at få støtte til realisering og for at undgå modstand.

2. Statusafklaring Klare forestillinger om målene forudsætter som bekendt – hvis der skal være en chance for at forfølge dem - at man ved, hvor man er, og (dermed) hvor man kom fra. Jo flere der deltager i et strategiarbejde, jo mere sammensat ’man’ er, des vanskeligere bliver det at skabe enighed. Ikke kun om, hvor man vil hen, men også om hvad den aktuelle status og dens historiske baggrund er, om hvad der er problemstillingens kerne. Med til situationsbeskrivelsen hører også afklaring af, hvordan opgaven skal udføres, hvem der skal gøre hvad og med hvilke beføjelser. 3. Mobilisering af vidensressourcer Landskabet er komplekst og omfatter både naturbetingede og samfundsmæssige processer. En central opgave i enhver plansituation er at etablere det nødvendige vidensgrundlag. Når det handler om demografiske forhold, trafik og miljø- og naturressourcer er der som regel brugbar statistik og kortgrundlag til rådighed. Handler det om værdier knyttet til den lokale natur, kulturmiljøet, landbruget og landskabskarakteren skal der som regel foretages en selv-

30

stændig indhentning af information. Det kan ske gennem anvendelse af såvel eksterne som interne ressourcer og med større eller mindre bidrag fra lokale borgere.

4. Udvikling af strategiske ideer og projekter Fingerplanen for København er et kendt eksempel på en strategisk idé, som har haft stor indflydelse og som stadig er levende. Sådanne samlende rammer for udviklingen opstår ikke ud af det blå – de skal formuleres og accepteres, ligesom de helst også skal rumme bud på nøgleprojekter, som afgørende kan drive strategien fremad og – ideelt – sætte gang i en positiv udviklingsspiral. I mange byfornyelsesprojekter er dette lykkedes i stor udstrækning (bl.a. baseret på de bitre erfaringer man gjorde med topdown planlægning på Nørrebro i 1970erne), men hvordan gør man det i det åbne land? Selvom man har erfaringer på gode samarbejdsdrevne projekter (eksempelvis Skjern Åens genopretning, planlægning af vandindvindingsområdet ved Dragstrup i Ålborg Kommune og Odderbækområdet i Vejle Kommune kan nævnes som eksempler) er der stadig meget at lære – ikke mindst i forhold til erhvervslandbrugets udvikling i samspil med landskab og lokalsamfund. I de første måneder har vi været godt rundt i de omtalte processer og har bl.a. afholdt fortællingsworkshops i flere af projekterne med det formål at skabe interesse for pla-

nerne og få forskellige faglige perspektiver på bordet på et tidligt tidspunkt i forløbet. I et enkelt af projekterne (Jammerbugt Kommune) har vi afholdt en teaterworkshop med det formål at etablere et fælles udgangspunkt (begrebsmæssigt) for at analysere og diskutere de kommunale planrammer for landbrugets fremtid. Videre har vi gennemført et par interviewbaserede undersøgelser af land- og skovbruget i henholdsvis Skive og Morsø kommuner, hvor målene har været dels at få mere viden om de pågældende ejendomme og ejernes fremtidsplaner for disse, dels at få information om de lokale værdier og interessen for fremtidige samarbejdsprojekter. Endelig har der været afholdt en række faglige temadage – alt sammen med det perspektiv at udvikle grundlaget for integrerede planlægning for fremtidens kulturlandskaber. Alle de gennemførte forløb dokumenteres relativt detaljeret, og i løbet af 2012 starter vi formidlingen af de indhøstede erfaringer til de øvrige kommuner og andre interesserede fagfolk. Efter programmets afslutning er det håbet, at vi er kommet et pænt stykke længere med udvikling af en ny planpraksis for det åbne land. Resultaterne offentliggøres løbende på hjemmesiden www.diaplan.dk ,hvor man også kan læse mere detaljeret om programmets faglige temaer og de fire projekter.


Det er her græsset er grønnere Rådgiver

i landskabs- og bygningsplanlægning Vi søger snarest en medarbejder til Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø , som i samarbejde med arkitekter, byggefolk, miljøkonsulenter og juridiske eksperter kan udvikle projekter og yde rådgivning omkring fysisk planlægning på jordbrugsbedrifter og i jordbrugslandskabet. Vores samarbejdsparter er landbrugsvirksomheder, herunder større gårde og godser, rådgivningsvirksomheder, myndigheder og universiteter. Jobprofil Du skal • medvirke til at udvikle og formidle ny viden om fysisk planlægning • deltage i projektforløb, f.eks. lokaliseringsplanlægning for landbrug • have indsigt i og kunne udvikle viden og produkter om tekniske anlæg i landskabet • udvikle og formidle viden om bygnings-, anlægs- og landskabsarkitektur • medvirke til at innovere på fremtidens bygninger i det åbne land, og det landskab de indgår i.

Videncentret for Landbrug er fælles viden- og innovationscenter for Dansk Landbrugsrådgivning. Centret løser en række viden-, udviklings- og forretningsopgaver for de 31 rådgivningscentre i Dansk Landbrugsrådgivning, gartnere, fødevarevirksomheder og andre uden for landbruget. Vi er cirka 550 medarbejdere i en moderne og dynamisk virksomhed, der tilbyder gode arbejdsforhold og muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Derudover har vi en række attraktive personalegoder som sundhedsforsikring, indkøbsaftaler, personaleforening og sociale aktiviteter. Læs mere på www.vfl.dk

Se mere om stillingen på www.vfl.dk/job og helst inden den 5. september.

DLBR er et partnerskab mellem 32 rådgivnings- og vidensvirksomheder. Vi er 3.500 medarbejdere, som rådgiver og servicerer landmænd på alle områder. Kunder er derudover gartnerier og andre erhverv. Vi har fælles kompetenceudvikling, arbejder på tværs af centre og løser internationale opgaver. Se dlbr.dk/job


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: Park & Natur

Naturplejeportalen Naturplejeportalen indeholder en oversigt over lysåbne naturtyper og plejemetoder, der kan vedligeholde naturtyperne og de arter, der er knyttet til dem. Portalen er rettet mod kommunale naturforvaltninger og andre, der tilrettelægger og udfører naturpleje.

Af | Rita Merete Buttenschøn, Skov & Landskab, Københavns Universitet, rmb@life.ku.dk, og Tine Skafte Nielsen, Naturstyrelsen, tsn@nst.dk

Naturplejeportalen er udarbejdet af Skov & Landskab. Den findes på Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.naturstyrelsen.dk/ Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/ Paragraf3/Naturpleje/Naturplejeportalen.htm En stor del af de beskyttede lysåbne naturtyper som f.eks. overdrev, ferske og salte enge samt visse skovtyper er udviklet og vedligeholdt gennem flere århundreders drift med græsning, høslæt og anden udnyttelse. Disse naturtyper er afhængige af en fortsat drift eller naturpleje, hvis de skal bevares som lysåben natur. I regeringens plan for Grøn Vækst fra 2009 er der mål om, at der skal sikres en ekstensiv drift og pleje af ca.160.000 ha lysåbne natur. Naturplejeportalen omfatter primært naturtyper, der er beskyttede i medfør af naturbeskyttelsesloven (§ 3 naturtyper) og skovloven (egekrat) samt småbiotoper: Overdrev De mest artsrige overdrev har kontinuerligt været drevet med græsning gennem mange år, det er derfor vigtigt at græsningsdriften opretholdes. Mange overdrev er meget små, og det samlede areal er lille; men stadigvæk er overdrev levested for mange forskellige arter af planter, svampe og dyr. Heder Hedens dværgbuskesamfund er

32

mange steder forsvundet i takt med at græsning og anden drift er ophørt og er erstattet af græsser eller buske.

Vandløb og de omgivende arealer bør betragtes som et hele, når der skal planlægges for vedligehold og restaurering af vandløb.

Ferske enge. De ferske enge gav hø til vinterfoder og sommergræsning. En naturlig hydrologi er forudsætningen for en rig flora og dermed også fugle, padder og insekter.

Søer og vandhuller En god vandkvalitet er en forudsætning for, at søer og vandhuller kan være gode levesteder for fisk, padder, planter. Der er anbefalinger om vedligehold, oprensning og etablering af søer og vandhuller. Egekrat, stævningsskove og græsningsskov er eksempler på skovtyper med et stort naturindhold. Fortsættelse af traditionel drift, der sikrer lysindfald til skovbunden og bevarelse af dødt ved, er vigtige faktorer til at sikre et rigt plante- og dyreliv.

Strandenge er beliggende langs beskyttede kyster og påvirkes i varierende grad af at blive overskyllet med saltholdigt vand. Strandenge er traditionelt blevet drevet med afgræsning med kvæg, heste og får. Småbiotoper er vigtige levesteder og trædesten for mange vilde dyre- og plantearter. De har stor betydning for, at dyr og planter kan sprede sig i landskabet. Moser og kær Moser har en vidt forskellig plantevækst afhængig af vandstandsforhold og jordbundens naturlige indhold af næringsstoffer. En del af moserne har ligesom de ferske enge været anvendt til græsning og høslæt, mens andre har været naturligt lysåbne vedligeholdt af høj vandstand og lav næringsstoftilstand. Tilgroning med buske og træer fremmes mange steder af reduceret vandstand og tilførsel af næring.

Overdrev og heder Overdrev og heder regnes for de naturtyper, der har haft den største tilbagegang i Danmark, både hvad angår areal og naturindhold. Der findes i dag ca. 29.000 ha overdrev og 77.000 ha hede. De findes begge på tør og næringsfattig bund og overgangen mellem dem er flydende og til dels påvirket af driften. Overdrev er domineret af græsser og urter. Hederne er relativt mere artsfattige og er domineret af dværgbuske og andre arter, der er tilpasset sur og mager jord.. Overdrev og heder er levested for en række specialiserede og sjældne plante- og dyre-


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: park & natur

Naturpleje  ræsning på de Himmerlandske heder med jysk kvæg, en G gammel dansk husdyrrace, der er hårdfør og egnet på heden

arter, bl.a. sommerfugle og andre insekter. Næringsbelastning og ophørt drift betyder mange steder at plantevæksten bliver mere ensartet både med hensyn til artssammensætning og struktur. Lysninger med åben, lav plantevækst forsvinder og med dem spiremulighed for lyskrævende planter og levesteder for varme-elskende dyr. Plejemetoderne efterligner i nogen grad den historiske anvendelse af overdrev og heder. Græsning har været den traditionelle drift af overdrev. Hederne har ligeledes i høj grad været anvendt til græsning. Selvom vi især forbinder får med den historiske græsning på hederne, er udbredelsen af store fårehold forholdsvis ny i Danmark. Fårene blev først for alvor udbredt i 16-1700-tallet, mens kvæg har haft større betydning som husdyr på heden gennem tiderne. I dag er græsning med kvæg den mest udbredte plejemetode på overdrev og hede, men heste anvendes i stigende omfang. Desuden vedligeholdes en del heder af periodisk slåning og afbrænding, mens tørveskrælning og jordbearbejdning anvendes i mere begrænset omfang.

Prioritering af indsatsen Der er ikke ressourcer til eller praktiske muligheder for at pleje alle de områder, der

er under ændring som følge af ophørt eller ændret drift. Det er derfor nødvendigt at prioritere indsatsen og målrette den mod de områder, hvor man får mest natur for pengene. Derfor bør prioritering af opgaverne ske i følge ’Brandmandens lov’, der siger, at man først og fremmest skal sikre de naturområder, hvor naturværdierne er størst:

‘Brandmandens lov’ 1. Bevare det endnu uskadte, (dvs. sikre ’uspoleret’ natur) 2. Reducér den skadelige påvirkning (Beskytte med bufferzoner, naturbrak) 3. Genoprette og udvide delvist ødelagte områder (pleje) 4. Etablere nye naturområder i sammenhæng med de eksisterende Målet med portalen er at give en nemt tilgængelig oversigt over plejemetoder og deres effekt. Hvilken plejemetode man skal vælge på en given lokalitet afhænger af den aktuelle tilstand, det potentielle naturindhold og det præcise mål med plejen.

Naturpleje er betegnelse for natur­ nære driftsformer eller anden form for aktiv indsats, der har til formål at bevare eller forbedre naturty­ pers biologiske mangfoldighed og naturmæssige værdi. Ved naturnære driftsformer forstås her drift uden anvendelse af gødskning, tilskuds­ fodring, omlægning og sprøjtning. Der kan skelnes mellem første­ gangspleje og vedligeholdende pleje. Førstegangspleje er et en­ gangsindgreb, som gennemføres ved at iværksætte pleje på arealer, der har ligget i længere tid uden drift. Vedligeholdende pleje er den drift, der herefter skal udføres for at bevare den ønskede tilstand. Naturgenopretning er større ind­ greb, der søger at genskabe en forsvunden tilstand i områder, som er helt ændret ved menneskelige indgreb. Grænsen mellem natur­ genopretning og førstegangspleje er ikke skarp, men ved naturgenop­ retning vil udgangspunktet typisk være, at den oprindelige tilstand er grundlæggende ændret, mens den ved naturpleje kan genskabes ved en genoptagelse eller efterligning af den tidligere driftsform.

33


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: Park & Natur

Vand i Byer

Klare beslutningsoplæg til politikerne!

Regnvejret 2. juli over Østdanmark satte igen fokus på behovet for klimatilpasning i byerne. Her er det Frederiksberg, der står under vand.

34

Foto: Scanpix

Vaner og strukturer er stærke på spildevandsområdet og branchen skal forny sig, hvis potentialet for udvikling af klimatilpassende løsninger skal udnyttes. Og så skal branchen komme med klare oplæg til politikerne.


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: park & natur

Vand i Byer Partnerskabet Vand i Byer adresserer udfordringen omkring tilpasning af byer til et ændret klima og arbejder dermed inden for temaet energi-, klima- og miljøteknologier. Partnerskabet vil bidrage til at realisere vi­ sionen om Danmark som klimarobust grønt foregangsland og etablere Danmark som det globale demonstratorium for bæredygtige vandtekno­ logier, systemløsninger og integreret vandressourceforvaltning. Der er mere end 80 aktører med i partnerskabet, og der kommer stadig flere til. www.vandibyer.dk

Af | Michael Nørgaard

Det strategiske og visionære arbejde skal styrkes, hvis klimatilpasningen for alvor skal komme i omdrejninger! Det kræver samarbejde udover de traditionelle parter på tværs af fagligheder og organisationer Sådan lød et af budskaberne til deltagerne på sommermødet i partnerskabet ’Vand i Byer’, hvor flere kommuner og også KTC deltager. Afsenderen var lektor Birgitte Hoffmann fra DTU Management, og et af formålene var at udfordre selvforståelsen hos deltagerne i ’Vand i Byer’ og at inspirere til at skabe bedre og mere klimarobuste byer og øget innovation i spildevandsbranchen. ”At skabe udvikling på spildevandsområdet er som at vende en supertanker. Vi har at gøre med en sektor, der med 100 års historie er meget stærkt forankret i alle led – på uddannelserne, i de tekniske løsninger, i organisationerne og hos de professionelle,” sagde Birgitte Hoffmann. Hun fortsatte: ”Vand i Byer er et bud på, hvordan der kan skabes innovation i samarbejde mellem private og offentlige aktører og vidensinstitutioner. Målet er at skabe klimarobuste, bærerdygtige byer, der ikke udelukkende er kloakbaserede; men hvis der for alvor skal skabes nye løsninger, så skal der retning på udviklingen, og der skal fokus på vision i samspillet mellem teknikere, byplanlæggere og selvfølgelig politikere.” Birgitte Hoffmann pointerede, at det er vigtigt at tage græsrødderne alvorligt:

”I 1962 blev vindmøller dømt ude, men en praktisk orienteret energibevægelse fik skabt udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi kan koble tingene, eksperimentere og ikke griner af vandbranchens paralleller til vindmøllerne. Vand i Byer kan være udviklingsafdelingen, hvor nybruddet skabes,” sagde Birgitte Hoffmann. Opfordringen ligger fint i tråd med centrale formål med partnerskabet, nemlig udvikling af nye klimarobuste, attraktive og bæredygtige byområder og ny værdiskabelse omkring vand i byer via effektivitet i produktmodning og markedsføring.

Klare budskaber til politikerne Også Concito-formand Martin Lidegaard – som er ambassadør for partnerskabet - havde gode råd til Vand i byer, og efterlyste flere planer og mere handling fra både stat og kommuner i forhold til klimatilpasningen. Han stillede det retoriske spørgsmål om, hvem der koordinerer den sammenhængende indsats, når opgaverne er placeret i spildevandsselskaberne med pointen, at tingene bliver splittet op i stedet for, at der bliver fokuseret på helheden. ”Kommunerne skal tænke strategisk og på tværs i organisationerne. Vandfolk og byplanlæggere skal tale sammen og myndigheder og forsyninger skal koordinere for at matche udfordringen,” sagde Lidegaard. Han fortsatte: ”Aktørerne i Vand i Byer har en vigtig rolle at spille. Politikerne siger de vil priorite-

rer klimatilpasningen, men de er under hårdt pres fra mange sider. I skal blive enige om det nødvendige fokus i de strategiske satsningsområder i forhold til forskning og udvikling og så skal politikerne have præsenteret nogle handlingsorienterede pakker.”

Branding af LAR Partnerskabet Vand i Byer sætter løbende projekter i gang, og man har bl.a. også et indsatsområde, der hedder ’Branding af LAR’. Herom fortalte seniorkonsulent Hanne Kjær Jørgensen fra TI, der varetager sekretariatsfunktionen for Vand i Byer. ”Lokal afledning af regnvand er et vigtigt satsningsområde for Vand i Byer, og vi har derfor også oprettet hjemmesiden www.laridanmark.dk . Siden er allerede i funktion, men udkommer til oktober i en stærkt forbedret og brugervenlig udgave. www.laridanmark.dk skal fortsat være en database over eksisterende anlæg,” fortalte Hanne Kjær Jørgensen. Målet er at fremme videndeling omkring LAR blandt danske aktører og præsentere danske LAR-kompetencer både nationalt og internationalt. Projektet skal på sigt føre til, at der kan skabes en række referencesteder for praktisk anvendelse af LAR i Danmark. Referencestederne er en lang række forskellige LAR-løsninger forskellige lokaliteter i Danmark, både i forbindelse med kommunale bygninger, veje og anlæg og på privat grund i erhvervsområderne og boligkvartererne.

35


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: Park & Natur

Grøn fornyelse med LAR i København LAR-projektet i andelsboligforeningen Vilhelm Thomsens Alle i Valby i København er et godt eksempel på det potentiale, der er for at kombinere LAR, kloakrenovering og fornyelse af friarealer. Erfaringerne fra projektet viser, at det er vigtigt, at de kommunale forvaltninger arbejder helhedsorienteret. Af | landskabsarkitekt Niels Lützen og cand. techn.soc. Michael Nørgaard

Der bliver talt og skrevet meget om lokal afledning af regnvand, men de konkrete eksempler på gennemførte projekter i Danmark er få. Mange interesserede valfarter til Augustenborg i Malmö og bruger andre udenlandske referencer til at illustrere mulighederne. Status illustreres af, at landet mest aktive kommune, når det drejer sig om at informere om LAR, Københavns Kommune, reelt har haft 65 frakoblinger af regnvand på tre år. I perioden 2009-2010 og til foråret 2011. Det tal bliver der snart ændret på, for alene LAR-projektet i A/B Vilhelm Thomsens Alle i Valby omfatter 135 lejligheder.

Baggrund for projektet A/B Vilhelm Thomsens Alle er et godt eksempel på en type byggerier, der er mange af. Bygget i 1921 i tre-etager og i rød teglsten. Den kommunale ejendom blev i 1998 til en andelsboligforening. Udgangspunktet var herefter, at afløbsinstallationerne var nedslidte, hvilket gav problemer med utætte ledninger og oversvømmelser. Bestyrelsen i andelsboligforeningen havde dog en vision om at finde alternative løsningsmodeller for afledning af tag- og overfladevand. Samtidigt var bygninger og friarealer nedslidte, så samlet set var der et større renoveringsbehov. Logikken er her, at når man alligevel skal i gang med at renovere, så kan en helhedsbetragtning give god mening, og man kan få mere for pengene. Et godt incitament er også muligheden for at få tilbagebetalt tilslutningsbidrag fra kloakforsyningen – i dette tilfælde Københavns Energi. Beløbet andrager 22.700 kr. pr boligenhed, og det bliver til en startkapital, når ejendommen har 137 boligenheder. Det tilbagebetalte beløb dækker hele udgiften til håndtering af regnvandet, som er lidt dyrere end en traditionel løsning og omtrentligt 20% af de samlede anlægsomkostninger ved projektet. Dette omfatter også belægninger, skure, kloakrenovering, cykelstativer m.m.. Projektdetaljer Centralt i projektet er lokal afledning af regnvand, der håndteres og nedsives på ejendommen. Andre elementer i renoveringen er grønne tage på skure, sam-

36

spil mellem beplantning og regnvand samt mere grønne og imødekommende opholdsarealer. Asfaltbelægninger, der stor set alle er fra bebyggelsens opførelse, brydes op, og der anlægges flisebelægninger samt forskellige overfladebelægninger, hvor regnvandet kan sive igennem. Køreveje og bredder på stier skal overholde handicapkrav samt krav fra brandvæsnet. Samlet set vil regnvandet blive forsinket, fordampe fra render og bassiner, blive optaget af planterne eller blive ført til nedsivning. En særlig udfordring er at finde planter til regnbede, der kan klare ydersituationerne med tørke henholdsvis oversvømmelse. Her er valgt stauder som gul og blå iris, mjødurt, bukkeblad samt forskellige græsser, der trives i naturområder med svingende vandstand. De valgte buske og træer er hyld, tørst, pil, solbær, og lignende robuste arter. I det oprindelige projekt var det planen, at der skulle opsamles regnvand til vaskeri og til vanding af haveanlæg. Vaskeriet blev droppet, fordi det var for dyrt, mens der stadig samles vand til havevanding. I øvrigt renoveres facader, og der etableres dræn og sikring af fundament.

Kapacitet til regnvand I projektet er forudsat, at alt regnvand håndteres på ejendommen – enten nedsiver eller fordamper fra regnbede og åbne vandrender, der som nævnt også er del af det grønne, rekreative område. Regnvandet samles i Rundgården, hvor render og regnbede over jorden er en


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: park & natur

Nedsivning under belægning Herhjemme er der endnu ikke lavet normer for, hvordan bærelaget skal sammensættes, når en belæg­ ning skal kunne nedsive regnvand, men samtidig skal kunne holde, så belægningen af brosten ikke sætter sig. Her har hovedentreprenøren LKGruppen valgt forholdet 1:4, altså 1 del grus til hver 4 dele skærver. Dette forhold forsinker regnvandet nok til at opnå fordampning, og samtidig ligger skærverne tæt nok til, at underlaget låser sig.

vigtigt del af anlægget. Under jorden består anlægget af tre primære anlæg med nedsivningskasetter, som er forbundet: 1) Nedsivnings-kasetter i Rundgården – som har overløb, når det er halvt fyldt. Overløb til kassetter i areal mod Vilhelm Thomsens Alle 2) Nedsivnings-kasetter i areal mod Vilhelm Thomsens Alle med overløb til kassetter i hovedanlægget 3) Nedsivnings-kassetter i hovedanlægget på ejendommens sydøst-side under grønt område. En teknisk detalje er, at der er lagt bassindug ud oven på kassetterne i hovedanlægget. Det er gjort for at forhindre, at de suger alt regnvandet ned, så den nye græsplæne ikke visner med det samme. Dette illustrerer, hvor effektivt nedsivningsanlægget er. Basis-kapaciteten i regnvandsanlægget er dimensioneret til en 10-års-regn, men reelt vil den indbyggede overkapacitet betyde, at overbelastning først vil ske ved en 100-års regn. Ved en overbelastning vil opstuvning ske fra hovednedsivningsanlægget og bagud i system for i værste fald at fylde ledig kapacitet i kassetter og vil til sidst oversvømme regnbede i Rundgården. Ejendommens bestyrelse er klar over, at man overtager ansvaret for eventuelle oversvømmelser, når man afkobles fra det offentlige system. Modsat kan man sige, at ejendommen som tilsluttet til et overbelastet offentligt system også har en risiko for

oversvømmelse, hvor ansvaret ikke altid entydigt er kommunens. Så spørgsmålet er, hvor meget større risikoen og ansvaret reelt er. Ejerskabet og ansvaret for regnvandsafledningen omsættes i Vilhelm Thomsens Alle til en drifts- og vedligeholdelsesvejledning som viceværterne får ansvaret for. I et lidt større perspektiv end denne ejendom kunne man efterspørge en mellemform, hvor en ejendom som udgangspunkt selv håndterer regnvandet ved LAR, men at det offentlige system tilbyder en overløbsmulighed i et ”worst case scenario”. Overløbet vil ske med en så stor forsinkelse, at belastningen i det offentlige system allerede vil være aftaget. Muligheden for overløb kunne kapitaliseres for kloakforsyningen ved en reduktion af det tilslutningsbidrag, der tilbagebetales.

Relation til kommunen/ myndighedernes rolle I relation til Andelsboligforeningen Vilhelm Thomsens Alle har myndighederne været meget samarbejdsvillige – det tilkendegiver alle involverede parter. Det er mange kom-

munale forvaltninger, der er involverede og der skal navigeres rundt imellem disse. Er samlet vurdering er, at de enkelte forvaltninger optræder meget professionelt, men ikke koordinerer så godt. F.eks. var det en vigtig del af projektet, at der skulle etableres et nedsivningsområde på den nærliggende kommunale grund. Under den afsluttende sagsbehandling stillede kommunen krav om, at driften skulle varetages af Københavns Kommune, og den usikkerhed kunne andelsboligforeningen ikke leve med. Så man valgte at flytte nedsivningsområdet ind på egen grund. Det medførte, at 10 små nærhaver måtte ofres i løbet af 14 dage, og det var ikke populært i bebyggelsen; men man foretrak denne løsning frem for at udstede en blanco-check til den kommunale driftsafdeling. Kommunen kunne måske have spillet ud med denne betingelse langt tidligere i processen. Samtidig må alle parter erkende, at der her er tale om et pionerarbejde, hvor både myndigheder, rådgivere, bygherre og entreprenører, har gennemgået en læreproces, der sikkert kan gøre fremtidige LAR-forløb mere smidigt.

37


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: Park & Natur

Stor potentiale for LAR i boligforeninger Boligselskaber og – foreninger har et stort potentiale for at bidrage til klimatilpasning af vore byer og tænke det sammen med forbedring af de grønne rekreative muligheder. Af | Michael Nørgaard

Lokal afledning af regnvand (LAR) kan være nøglen til helhedsorienterede pro­ jekter, der skaber grøn fornyelse, bedre rekreative muligheder og samtidigt bidrager til klimatilpasning. I boligfor­ eninger og -selskaber er potentialet stort – og der er mange projekter i støbeskeen rundt i landet. Orbicon er én af de rådgivere, der har sat indsatsen i boligforeninger på dagsordnen. Med afsæt i en vurdering af, at der er et stort potentiale, men også et behov for at kommuner og forsy­ ninger kan gøre meget for at fremme sådanne projekter. ”Beslutningsprocesserne i en bolig­ forening kan ofte være kringlede, når et fornyelsesprojekt skal i gang. Hel­ hedsorienteringen, hvor alt fra kloakre­ novering, renovering af bygninger og grønne områder til boligsociale hensyn skal inddrages, gør, at beslutningerne skal forberedes godt, inden et projekt kan skydes i gang,” siger byplanlægger, arkitekt m.a.a. Hanne Wiemann Niel­ sen fra Orbicon A/S. “Jeg tror, en vigtig pointe er, at der ikke er én opskrift på, hvor tingene skal starte. Det kan være en ildsjæl eller en visionær bestyrelse, der kan sætte tingene i gang.” Kommunerne og forsyningerne kan gøre en stor forskel i forhold til at skabe engagement i boligselskaber, lyder det fra Hanne Wiemann Nielsen: ”Information, inspiration og åbenhed er vigtige indsatsområder, hvor kom­ munerne kan gøre en forskel. For disse projekter er på mange måder nyt land.”

38

På tværs Også i kommunerne er der behov for at tænke nyt og på tværs af de klassiske søjler i forvaltningerne. ”Et LAR projekt starter måske med behov for kloakrenovering, mens det er landskabsarkitekter, der ender med at designe det projekt, som samler mange forskellige hensyn i en helhedsorien­ teret løsning. En løsning, der på én og samme gang forbedrer de landskabsar­ kitektoniske kvaliteter og den biologiske mangfoldighed, så projektet bidrager til den bæredygtige byudvikling. Derfor skal kommunerne og forsyningerne også have en helhedsorienteret tilgang, der går på tværs af forvaltninger og faggrup­ per, og være opmærksomme på relatio­ nen mellem de forskellige planområder. Virkeligheden går på tværs i denne type af projekter,” siger Hanne Wiemann Nielsen, der endvidere foreslår, at kom­ muner og forsyninger tager initiativ til lokale demonstrationsprojekter, der viser andre boligområder, hvordan de kan komme i gang med denne type projekter.

Augustenborg i Malmø er et eksempel på et stort boligområde, hvor regn­ vandshåndtering, byfornyelse og sociale hensyn er kombineret. Her et regn­ vandsbassin i området.


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: park & natur

Vand i Byer

Forsyningen står for det hele Af | Michael Nørgaard

Bornholms Forsyning har prøvet en ny tilgang til afkobling af regnvand. Forsyningen har udført LAR-anlæg for borgerne og samtidigt tilladt overløb af regnvand fra disse private LAR-anlæg. Pilebroen i Allinge på Bornholm er et traditionelt parcelhuskvarter fra 1970erne, som indtil for nylig havde en klassisk fælleskloakering; men oversvømmelse af haver, vand i kældre og gamle betonrør gav problemer for forsyningen, der derfor udtænkte idéen med at frakoble regnvandet fra 48 ejendomme fra den offentlige kloak og hjælpe borgerne med at etablere nedsivning. Forsyningen fik i 2009 godkendt en spilde­ vandsplan, så de formelle rammer var på plads. Frakobling af regnvand skal opfylde visse betingelser bl.a skal det ske frivilligt. Så herefter begyndte dialogen med borgerne omkring projektet og den praktiske gennemførsel.

Skeptiske beboere Umiddelbart var beboerne både skeptiske og interesserede, fortæller kloakmester John W. Hansen fra Bornholms Forsyning: ”Vi må sige, at der var en del negative forventninger til projektet hos beboerne. Projektet omfatter 48 ejendomme, og der mødte 80 personer op til det første orienteringsmøde. Det viser vist meget godt, hvor stor interessen var,” siger John W. Hansen. Bornholms Forsyning opstillede også en skurvogn i lokalområdet, hvor beboerne på angivne tidspunkter kunne komme forbi og drøfte LAR-løsningen på deres ejendom. ”Beboerne gav os ret i, at den løsning, vi foreslog, faktisk ville løse flere proble-

mer, og vi kunne derefter indgå aftaler med alle ejendomme i området om frakobling af regnvand.”

Forsyning udfører arbejder på privat grund Et særligt element i projektet på Pilebroen har været, at Bornholms Forsyning faktisk har taget ansvaret for etableringen af faskine-anlæg, der er udført på de 48 ejendomme. Dermed har forsyningen gjort det meget nemt for den enkelte ejendom. ”Der har selvfølgelig været dialog med de enkelte omkring placeringen på grunden og løbende information og dialog, da det altså er Bornholm Forsynings entreprenører, der har udført arbejderne på privat grund,” fortæller John W. Hansen. Efter færdiggørelsen overtager ejendommene selv ansvaret for nedsivningsanlægget. Måden at udføre arbejdet på er aftalebaseret men usædvanlig, da det normalt er ejendommens ejer selv, der står for arbejdet. Fordelen ved denne samlede løsning for Bornholm Forsyning er i øvrigt, at man slipper for at kontrollere og føre tilsyn med, at ejendommene udfører frakoblingen og etablerer et lovligt anlæg. Økonomi På det formelle plan finansieres nedsivningsanlægget på den enkelte ejendom på Pilebroen af tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. Ifølge reglerne kan forsyningerne tilbagebetale op til 40% af tilslutningsbidraget, når en ejendom frakobles. ”Nedsivningsprojektet har kostet lidt mindre end det maksimale beløb, som er foreskrevet i loven, og derfor har vi kunnet udbetale 1000 kr. til hver enkelt ejendom,” fortæller John W. Hansen.

”For forsyningen vil der helt sikkert være penge at spare på driften. Allerede nu kan vi konstatere, at vores pumper kører væsentligt mindre end før, da der er afskåret regn og drænvand, der hidtil er blevet pumpet til Tejn Renseanlæg. Her har vi opnået en ikke ubetydelig besparelse på elforbrug og udledning af CO2.”

Overløb fra private anlæg På otte ud af de 48 ejendomme har man vurderet, at der var risiko for oversvømmelse af LAR-anlægget, da det var en meget lerholdig jord på disse ejendomme. Derfor har man etableret et overløb, der føres væk fra den enkelte ejendom og til en grøft. Ligeledes er der etableret en grøft for at forbygge oversvømmelse af en række ejendomme. I øvrigt er forsyningens spildevands- og regnvandsledninger renoverede, og der er etableret faskiner ved de enkelte vejbrønde. Disse har overløb til en regnvandsledning og en vigtig funktion er at forsinke afstrømningen ved større regnskyl.

39


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: Park & Natur

Line læser til have- og parkingeniør. Her laver hun landskabsanalyse øvelse i Barokhaven i Fredensborg

Stor kommunal interesse for grøn ingeniøruddannelse Den nye uddannelse som have- og parkingeniør har sit første år på bagen og mærker stor interesse fra den kommunale verden. Flere studerende har allerede fået tilbudt praktikpladser, selvom der er mere end et år til den første praktik. Det tyder på et behov for ledere, der både er fagligt og akademisk funderede. Af | Anette Ketler

Det første hold studerende fra den nye have- og parkingeniøruddannelse kan holde sommerferie med ro i sjælen. Selvom studiet er nyt, ser det ud til, at der er stor bevågenhed fra den kommunale verden og dermed gode udsigter til job i fremtiden. ”Erhvervet tager rigtig godt imod os, når vi er på besøg i kommunerne,” fortæller studieleder Susanne Ogstrup. ”Vi møder stor imødekommenhed og hjælpsomhed, når vi spørger kommunerne om muligheden for at få rundvisninger eller oplæg om aktuelle, grønne projekter i de kommunale forvaltninger; og flere studerende er allerede blevet tilbudt praktikpladser, selvom der er mere end et år til den første praktik.” Uddannelsen er den eneste i Danmark, hvor man bliver specialist i ledelse af byens grønne områder. Den er også den eneste uddannelse, hvor både de dygtigste

40

forskere på området og erfarne praktikere underviser i fællesskab. Det giver en uddannelse, der ligger solidt placeret mellem det akademiske og erhvervsmæssige niveau. Det er en mangeårig efterspørgsel fra bl.a. tekniske forvaltninger, der har fået Skov & Landskab under Københavns Universitet i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland og Roskilde Tekniske Skole til at starte den byorienterede, grønne uddannelse. ”Det er især ledere i teknik- og miljøforvaltninger, statslige styrelser og i anlægsgartnerfirmaer, der har efterspurgt naturspecialister med indsigt i byernes kulturmiljøer,” siger Susanne Ogstrup. ”Man har simpelthen manglet eksperter, der på den ene side har kendskab til de særlige opgaver, der er forbundet med f.eks. en historisk park eller en park med mange besøgende, med fodboldbaner, kirkegårde,

legepladser osv.; og på den anden side have det ledelsesmæssige og ikke mindst det driftsøkonomiske perspektiv med, når disse grønne områder skal projekteres og plejes.”

Skærper faglige profil Ivan Hyllested Petersen er formand for den følgegruppe, der er knyttet til have- og parkingeniør uddannelsen. Han er også chef for forvaltningen for veje og grønne områder i Roskilde Kommune og har fulgt uddannelsen, fra den blev til. ”Have- og parkingeniører skærper den faglige profil, vi gerne vil rekruttere efter. Traditionelt har vi ansat mennesker fra søsteruddannelsen skov- og landskabsingeniører; men de har naturligt manglet kendskab til projekter i parker og byområder og til den klassiske park- og havekultur og ikke mindst pleje af samme. Have- og parkingeniørerne


Teknik & Miljø / August 2011 Tema: park & natur

Have- og parkingeniørerne bliver undervist i rådmåling.

vender så at sige profilen om og har kernekompetencer netop her.” Ivan Hyllested Petersen ser to stillingstyper, som have- og parkingeniørerne naturligt vil passe til. Den ene er arbejdsleder, typisk på en kommunal materielgård. Den anden er den administrative medarbejder, der udarbejder driftsplaner, og som tager sig af den politiske sagsbehandling, dvs. kører driften, så den hele tiden udvikler sig i forhold til den politiske og – ikke mindst – økonomiske situation.

Skal have fingrene i jorden De første have- og parkingeniører udklækkes i 2014, og de vil have vidt forskellig baggrund. Adgangsgivende er nemlig både en gymnasial og en grøn erhvervsfaglig uddannelse. En håndfuld studerende er kommet direkte fra gymnasiet, en anden gruppe har en erhvervsuddannelse som anlægsgartner eller landmand med i bagagen og en tredje gruppe har været i gang med andre, længerevarende uddannelser. En af sidstnævnte er Marie Krøgh West. Egentlig ville hun være arkæolog. Arkæologistudiet blev bare ikke, som hun havde forestillet sig. ”Der var en masse teori og udenadslære. Alligevel holdt jeg ud det første år, for der var en udgravningstur til Jordan i udsigt. Turen blev en fantastisk oplevelse, men da jeg kom hjem og studiet fortsatte, fandt jeg ud af, at det er de færreste, der kommer til at arbejde med udgravning i praksis. Det gik ikke, kunne jeg mærke. Det gik op for mig, at jeg havde brug for en uddannelse, hvor jeg i bogstaveligste forstand har fingrene i jorden.” Dét har Marie fået på have- og parkingeniørstudiet. Her passer fordelingen af det praktiske og teoretiske hende godt, ikke mindst måden det spiller sammen på.

”Det er en befrielse at få lov at lære på en naturlig måde, hvor det, jeg læser, stort set med det samme bliver omsat til praksis. Så forstår jeg det og kan se, hvilken betydning det har for mig i mit fag.”

Et overflødighedshorn En tredjedel af de studerende har en erhvervsfaglig baggrund - også Jakob Lundgaard Lykkebo, som tidligere både har arbejdet som brolægger i sin fars firma og haft en karriere som rockmusiker. Med studiet som have- og parkingeniør ønsker han at opgradere sin brolæggerbaggrund og kombinere sine kreative sider med interessen for arbejdet med natur og anlæg. ”Det lugter nok af, at jeg søger andre græsgange uden for vores lille familiefirma. Uddannelsen som Have- og parkingeniør giver mig mulighed for at søge mod større projekter, for eksempel i den kommunale verden. Min storebror skal nok sørge for at drive firmaet derhjemme videre.” Starten af studiet er tilrettelagt, så de studerende får en bred introduktion til, hvad studiet går ud på, og hvad de kan bruge det til. Det har passet Jakob godt. ”Vores opstart har været et overflødighedshorn af indtryk. Vi har været nye steder hele tiden: På tegnestuer, hos gartnere, på forvaltninger. Det har været rigtig fedt, og jeg har virkelig fået udvidet horisonten i forhold til, hvad vi kan bruge uddannelsen til.” I løbet af det første år har Marie, Jakob og de andre studerende haft designfag, plantefag, landskabsarkitektur og AutoCAD. Til næste år kommer de til at fokusere mere på drift, økonomi og ledelse. I slutningen af studiet skal de studerende vælge et speciale, som kan være bytræer og bynatur, havedesign, sports- og friluftsanlæg eller sti- og vejdrift.

Have- og parkingeniør Studiestart: September 2011 Ansøgningsfrist: Der er stadig ledige pladser. Brug (blankt) ansøgningsskema fra www. optagelse.dk, der sendes til Roskilde Tekniske Skole, Køgevej 172, 4000 Roskilde. Adgangskrav: • Eksamen på gymnasieniveau eller • Erhvervsuddannelse som skov- og naturtekniker, anlægsgartner, pro­ duktionsgartner, væksthusgartner, greenkeeper eller landmand eller • Fra 2012: Jordbrugsteknolog/Land­ skab og Anlægslinjen får 2 års merit Studievarighed: 4 år med to praktikperioder. Uddannel­ sen er SU-berettiget. Studiesteder: Skovskolen i Nødebo, periodevist på Roskilde Tekniske Skole Karrieremuligheder: Kommunernes park-, teknik og na­ turforvaltninger, Slots- og Ejendoms­ styrelsen, Banedanmark, Vejdirek­ toratet, Naturstyrelsen samt private virksomheder. Yderligere information: Studieleder Susanne Ogstrup, sog@life.ku.dk | t. 30505183.

41


Teknik & Miljø / August 2011 miljø

Fælles om fremtidige energirenoveringer ”Vi kan ikke være geniale alene”, sådan lød det fra partner i Ai-gruppen, Tomas Snog efter konferencen Fronthouse. Her blev der stillet skarpt på, hvordan kommunale og private aktører i fællesskab kan løfte ambitionsniveauet for danske energirenoveringer Af | Loa Brix, Gate 21

Niels Carsten Blume, Teknisk direktør i Albertslund Kommune.

Energirenoveringer af almene boliger og kommunale bygninger var på dagsordenen, da partnerorganisationen Gate 21 afviklede konferencen Fronthouse d. 16. juni. Konferencen var en del af projektet Plan C, der arbejder med at skabe en ny og mere ambitiøs renoveringspraksis i Danmark. Til konferencen mødtes flere end 200 offentlige og private beslutningstagere og aktører hos entreprenørvirksomheden NCC for at diskutere, hvordan de bedst muligt kan udnytte de flere hundrede milliarder, der skal bruges på renovering af almene boliger og offentlige bygninger i Danmark over de næste tyve år. Hvordan får vi mest mulig vækst og energirigtighed for pengene, var det overordnede spørgsmål.

Vi skal udfordres af andre Blandt deltagerne på konferencen var partner og chefarkitekt i Ai-gruppen Tomas Snog. Efter en konference med opera,

42

skrækindjagende klimatableauer, stemning for forandring og eksempler på energirenovering i praksis, fortæller han: - Vi kan ikke være geniale alene. Vi skal udfordres af andre i vores professionelle arbejde, så vi gør os mere umage. Så får vi bedre løsninger. Det er konferencen med til at sikre. I dag har vi løftet blikket og set mod himlen. Alle deltagere anstrenger sig og ser på, hvad lige netop de kan bidrage med i samarbejdet.

Kommunernes udfordring En af de kommuner, der tager energirenoveringer af almene og kommunale bygninger meget alvorligt, er Albertslund Kommune. Albertslund har ligesom mange andre kommuner i Danmark mærket stramningerne på blandt andet byggebudgetterne. - Derfor er det også vigtigere end nogensinde før, at investeringssummerne bliver udnyttet optimalt. Hvis vi skal udnytte chancen til at sikre vores bygninger langt ud i fremtiden, skal vi have mange flere energibesparelser for renoveringspengene, end vi er vant til, siger Niels Carsten Blume, direktøren for Miljø- og Teknikforvaltningen i Albertslund Kommune. Han fortsætter: - Et tæt offentligt-privat samarbejde skaber udover de kontante resultater, som et lavere energi- og ressourceforbrug, ofte helt ny viden. Den viden kan omsættes i nye produkter og koncepter, som forhåbentlig efterfølgende kan afsættes på vores eksportmarkeder. Og dermed bidrage til at skabe vækst og velfærd. Det fik Front-

house sat godt i spil, forklarer Niels Carsten Bluhme.

Om Gate 21 Gate 21 er en partnerorganisation, der arbejder for at skabe grøn vækst og innovation i Danmark. Gate 21s projekter udvikles og realiseres i et samarbejde mellem offentlige aktører, det private erhvervsliv og forskningsinstitutioner. Læs mere på: www. gate21.dk Om Plan C Plan C har samlet 35 af de bedste og mest relevante kræfter i hovedstadsregionen i et strategisk partnerskab, heriblandt Københavns og Vestegnens kommuner, virksomheder indenfor byggeri og cleantech, samt forsknings- og videninstitutioner. I perioden 2010-2013 vil partnerskabet arbejde med projekter, der skal vise vej igennem de hidtil oplevede lovmæssige, kulturelle og kompetencemæssige barrierer for at gennemføre energirigtige renoveringsopgaver med merværdi. Projektet er støttet af EU’s regionalfond og erhvervsfremmemidler fra Region Hovedstaden. Projektleder Sif Enevold om Plan C - Projektet Plan C vil gerne bidrage til at kommuner og boligselskaber, sammen med byggebranchen, kan hæve overliggeren ved at tænke innovativt og visionært, og renovere til mere ambitiøse energistandarder end det gældende bygningsreglement kræver. Bygninger renoveres typisk med 30-50 års


Teknik & Miljø / August 2011 miljø

mellemrum. Derfor er det vigtigt, at vi bruger pengene rigtigt hver gang vi renoverer og får højest mulig energirigtighed her og nu, siger Sif Enevold, der er projektleder i Gate 21-projektet Plan C. - En stor del af de kommunale bygninger og almene boliger, der blev bygget inden oliekrisen i 70’erne, er i dag store energislugere med dårlig isolering og utidssvarende el- og varmeinstallationer. Kommunernes og boligselskabernes investeringer skal udnyttes optimalt, og de rigtige energirenoveringsløsninger skal udvikles i samarbejde med byggebranchen. Det vil uden tvivl betyde store besparelser på den lange bane, fordi vi kan undgå fremtidige ekstrarenoveringer. Samtidig vil det tjene miljøet nu og her, forklarer Sif Enevold.

Læs mere på www.plan-c.dk

For yderligere information, kontakt venligst: Gate 21 | PR-konsulent Loa Brix | loa.brix@gate21.dk | t: 31450143

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

43


Teknik & Miljø / August 2011 miljø

Kom med i KIMO! Den danske afdeling af Kommunernes Internationale Miljø Organisation, KIMO, har formuleret en strategi og handleplan for udvikling af en slagkraftig organisation, der kan sikre borgernes og kommunernes forventninger til og krav om et rent havmiljø og uforurenede danske kyster. Derfor bør flere af Danmarks kyst- og fjordkommune være med i KIMO.

Af | Poul Sig Vadsholt, Koordinator KIMO Danmark og teamleder miljø, Varde Kommune Foto | Rud Friborg.

Danmark har en 7.300 kilometer lang kyststrækning, og uanset hvor man er i landet, er der aldrig mere end 52 kilometer til kysten. Derfor vedkommer de danske kyster os alle. Rammer en olieforurening kysten, er det kommunernes ansvar at handle. Det kræver ofte en samlet koordinering og en hurtig indsats. Det kan være en stor udfordring for en kommune hurtigt nok at sikre borgerne og turisterne en ren strand.

Død fugl med maven fuld af plastikaffald.

Internationalt samarbejde KIMO er en international organisation, der har mere end 150 kommuner som medlem og er repræsenteret i Irland, Storbritannien, Isle of Man, Færøerne, Holland, Belgien, Tyskland, Danmark, Sverige, Norge, Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland. Organisationen er senest i 2008 blevet udvidet med Østersø-området. KIMO Danmark, der er den nationale afdeling af KIMO, har i dag ti medlemskommuner hovedsagelig på den jyske vestkyst. Den danske indsats varetages af en national bestyrelse med en repræsentant fra

44

hver kommune og en sekretariatsfunktion, der varetages af Varde Kommune. Formand Jørgen Nørby, viceborgmester i Lemvig Kommune, repræsenterer KIMO Danmark i KIMOs internationale bestyrelse. Oprettelsen af KIMO skete ud fra et stort og nødvendigt behov for at finde varige løsninger på de mange forureningsbeslægtede spørgsmål, der truede den langsigtede sundhed i det nordlige Europas havmiljø. Da forurening af havmiljøet er et komplekst problem, der ikke holder sig inden for nationale grænser, var det nødvendigt at skabe en organisation, der kunne koordinere lokale (kommunale) interesser på et internationalt plan. KIMO blev grundlagt i Esbjerg i august 1990 med målsætning om at beskytte, bevare og forbedre havmiljøet i de nordlige europæiske have. Siden er organisationen vokset, og den har i dag sit internationale sekretariat på Shetlandsøerne og nationale netværk i en række lande. I Østersø-området er der oprettet et regionalt baltisk forum. KIMO lobbyer proaktivt ministre til at anerkende væsentlige miljøproblemer og fremme lovgivning, der beskytter havene og kystsamfundene. Gennem forskning og demonstrationsprojekter sættes miljøproblemer som f.eks. dumpet ammunition og kemiske våben, marint affald, mikroplastik, container tab, transport af radioaktivt affald mv. på den internationale politiske dagsorden. Hvis én kommune har et konkret miljøproblem, vil der være 150 kommuner til at tale den enkelte kommunes sag, og hvis

KIMO ønsker en vigtig sag fremmet, vil den samtidig kunne sendes til 15 miljøministre i 15 forskellige lande. Det giver hurtig respons og gør KIMO til en slagkraftig organisation.

Internationale projekter Bestyrelsen har i sin strategiplan prioriteret samarbejdet om internationale projekter for at promovere KIMO Danmarks mærkesager og skabe indtægtsdækket virksomhed i bestræbelserne på at udvikle grundlaget for et selvstændigt sekretariat. KIMO Danmark har tidligere med stor succes deltaget i Save the North Sea projektet i 2002-2004 og andre mindre EU-projekter. KIMO Danmark deltager med 18 andre partnere i en ansøgning om projekt “Marint affald”, der hører til under EUs 7. rammeprogram for forskning. Region Teramo i Italien vil stå for at koordinere projektet, der som noget nyt dækker hele det europæiske område med platforme i Nordsøen, Østersøen, Middelhavet og Sortehavet. Projektet har som hovedmål at indsamle og udbrede viden om marint affald samt fremhæve de bedste europæiske løsninger for at reducerer påvirkningen fra affaldet og fjerne det fra havet. Der vil i forhold til den internationale regulering blive undersøgt, hvilke politiker der er på plads, og hvor der er mangler. I forbindelse med projektet oprettes webdatabase, nationale fora for dialog, udarbejdes undervisningsmateriale og en europæiske videokonkurrence for skoleelever om marint affald.


Teknik & Miljø / August 2011 miljø

Stranden på Rømø forurenet med paraffin.

Projektet løber over tre år i perioden 2012-2014, og det forventes, at KIMO Danmark skal bidrage med lidt mere end et årsværk i projektperioden. Projektet er kommet videre, og de deltagende partnere bidrager med at fremsende det resterende materiale. Tilsagn til projektet gives til sommer med endelig godkendelse i december 2011 og opstart i januar 2012. KIMO er internationalt ved at formulere en ansøgning for et eget EU-projekt, der har som mål at reducere strandgæsternes henkastede affald ved at bearbejde offentligheden, erhverv knyttet til stranden samt skolebørn. Aktiviteterne vil være at undersøge og fjerne henkastet affald fra stranden, at præsentere strandgæsterne for deres henkastede affald og dets konsekvenser, at holdningsbearbejde strandgæsterne og at opfordre erhverv til at forbedre deres affaldssystemer og -håndtering. KIMO gennemfører forskning og samarbejder med forskningsinstitutioner for at sikre præcis viden og dokumentation. Senest med afdelingen for zoologi på Gøteborg Universitet i et projekt, der skal undersøge toksiciteten af mikroskopiske plastik partikler i forhold til fisk. KIMO vil som organisation blandt andet være med til at sikre, at resultaterne fra projektet spredes til OSPAR, HELCOM og EU.

KIMOs fokusområder I dag udgør skibstransport ca. 70% af al godstransport, og der sejler hvert år mere end 100.000 fartøjer gennem danske far-

vande. Den tætte trafik gør, at der døgnet rundt er en risiko for olieudslip og anden forurening af danske farvande. Ulykkerne rammer tilfældigt, og derfor er det betydningsfuldt at have et fællesskab, der kan sikre borgernes og kommunernes forventninger til og krav om er højt beskyttelsesniveau samt et rent havmiljø og uforurenede danske kyster. KIMO har særligt fokus på det marine affald, da der tilføres havet store mængder, selvom der er klare regler for, at affald ikke må tilføres havet. Det er urimeligt at bruge havet på denne måde, og det har en række konsekvenser for fugle og dyrelivet, sejladssikkerhed, fiskere, kystkommuner mv., hvilket KIMO har dokumenteret i rapporten ”Impacts of Marine Debris an Oil – Economic & Social Costs to Costal Communities”. KIMO vil gerne bidrage til, at befolkningen får et ejerskab til havet og dets mange naturgivne rigdomme på samme måde, som vi har det til naturen og naturværdierne på landjorden. Vi skal helt væk fra den kedelige opfattelse af, at havet er en ’blå hylde’, hvor man smider sit affald hen, når man er færdig med det. Det kommer vi kun ved aktiv og vedvarende information og holdningspåvirkning. I havet skader affaldet fiskernes fangster, og det koster tabt arbejdsfortjeneste, når nettene skal renses for affald. På kysterne skal kommunerne fjerne affaldet, hvilket er en bekostelig affære, som kommunerne selv må udrede.

Det marine affald er også til skade for dyrelivet, da dyr bliver indviklet i det eller spiser det for føde, hvilket kan have katastrofale konsekvenser. I Save the North Sea-projektet har KIMO været med til at påvise, at døde Mallemukker ofte har et stort indhold af plastik i maven. Mallemukkerne indtager plastik for føde eller fodrer deres unger med plastik. Når plastik er i en Mallemukmave bliver det der, hvilket betyder, at der bliver mindre plads til føde og til sidst er der risiko for, at udgangen bliver en langsom død. KIMO har lige nu fokus på, hvad der bliver af den megen plastik, der tilføres havmiljøet. Svaret er, at plastik ikke forsvinder, men bare bliver mindre, mindre og mindre, og at koncentrationen af mikroskopiske plastikpartikler i havmiljøet er stigende. Ny forskning har påvist, at meget giftige miljøfremmede stoffer koncentreres på overfladen af de mikroskopiske fragmenter af plastikaffaldet, og at der så er risiko for, at det indtages af dyr og opkoncentreres i fødekæden. KIMO arbejder sammen med førende forskere inden for området for at få belyst problemets karakter og omfang. KIMO Danmark arbejder også med en række andre områder, hvoraf kan nævnes de klimatiske ændringers påvirkning af havmiljøet og kyststrækninger, udledning og transport af radioaktive stoffer og affald, forureningen fra skibstransporter, forurening fra dumpede kemiske våben og sunkne skibsvrag, forurening fra olie- og gasindustrien, containertab i havet og udledning af kemikalier og andre stoffer til havet og meget andet. >

45


Teknik & Miljø / August 2011 miljø

Udvalgsformand Karsten Filsø finder affald på stranden

Bunker med armeringsjern, der er skarpe som knive

>

KIMO kan ikke acceptere, at havet bruges som losseplads På KIMO konference afholdt ved Vejers Strand 12. april blev kommunale repræsentanter fra hele landet præsenteret for de nyeste data for mængderne og udgifterne til det marine affald, som 11 kommuner modtager på den jyske vestkyst. De 11 kommuner har i perioden 20072009 i gennemsnit hvert år indsamlet i størrelsen 975 tons affald på den jyske vestkyst, og det er noget overraskende i samme størrelse som data fra 2002 og 2004. KIMO må derfor med beklagelse konkludere, at Nordsøen fortsat bruges som losseplads, og at der skønsmæssigt tilføres mindst 20.000 tons affald til Nordsøen hvert år. De 11 kommuner har i gennemsnit pr. år haft en udgift på 7,2 mio. kr. til indsamling og bortskaffelse af affaldet. I perioden fra år 2002 og 2004 til 2007-2009 er udgiften til den kommunale indsats vokset med mindst 60%, svarende til ca. 10% hvert år. Karsten Filsø, formand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima i Holstebro Kommune, deltog i konferencen og var med til at gennemgå de mange indsamlede genstande. Karsten Filsø udtaler ”Jeg er ganske rystet over de mange forskellige typer affald, vi har fundet på stranden i Vejers. Det viser med al tydelighed, at Nordsøen fortsat benyttes som en losseplads, og at der skal gøres en ekstra stor og fokuseret indsats

46

for at få det stoppet. Som medlem af KIMO vil Holstebro Kommune være med til at gå foran i denne indsats” Det er kommunerne, der har opgaven med at rense strandene for affaldet, der året rundt skyller ind fra havet. Det er en opgave, som kommunerne gerne påtager sig, men det er ikke rimeligt, at kommunerne ikke bliver betalt for indsatsen, og det er helt urimeligt, at kommunerne bliver straffet med uretfærdige afgifter, når affaldet bortskaffes til forbrænding eller deponi. Formand Jørgen Nørby udtaler: ”Jeg frygter for, at den voldsomme kommunale vækst i udgifterne til strandrensning på næsten 10% hvert år kan føre til, at de økonomisk hårdt trængte kommuner vil skære ned på strandrensningen, og at det kan få en række negative konsekvenser for hele turistbranchen. Kommunerne har fortsat et uafklaret forhold om betalingen for rensning af strandene, og det er ikke rimeligt, at kompensationen ikke tilnærmelsesvis står mål med indsatsen.”

Holstebro Kommune er medlem af KIMO Danmark Holstebro Kommune, som i dag udgøres af de tidligere Vinderup, Ulfborg-Vemb og Holstebro Kommuner, har været med i KIMO Danmark i en lang årrække. Det har været en helt naturlig videreførelse af UlfborgVembs oprindelige medlemskab.

Holstebro Kommune har haft stor glæde og udbytte af medlemskabet af KIMO Danmark, da kommunen har fundet et samarbejde, der kan tage vare på nogle af de væsentlige interesser, som kommunen har. Hvis kommunen har en lokal problemstilling om havmiljø eller kysten, vil KIMO bringe det videre til de nationale myndigheder. Samarbejde har direkte båret frugt i forhold til, at danske kommuner får dækket deres udgifter til oprensning af kysten, når der sker olieforurening som følge af, at et tankskib f.eks. vælger at rense sine tanke til havs, selvom det er strengt forbudt. Lige nu har Holstebro Kommune problemer med bunker fra krigen. Når betonen er eroderet bort af vind og bølger, står armeringen tilbage, ofte som skarpe knive i vandkanten. Kommunen er bange for, at det kommer til at koste menneskeliv og vil gerne have risikoen fjernet. Dog lader det til, at ingen central myndigheder vil tage sig af sagen. Det er i en sådan sag, at KIMO træder til for at få landets beslutningstagere til at forholde sig til, om det nu også kan være rimeligt. Kommunens borgere skal opleve, at KIMO er organisationen, der på den ene side tager sig af den forurening og de problemstillinger, de møder på kysten, og på den anden side tager sig af de store forureningsspørgsmål, som er meget komplicerede og kun kan ændres gennem mange års vedvarende internationalt arbejde.


Teknik & Miljø / August 2011 miljø

KIMO Danmark er den nationale afde­ ling af Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KI-MO), der er en organisation af kommuner og associe­ rede organisationer, som samarbejder om at skabe et bedre havmiljø. KIMO International har mere end 150 medlemmer fordelt på Irland, Stor­ britannien, Isle of Man, Færøerne, Holland, Belgien, Tyskland, Danmark, Sverige, Norge, Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland. Organisa­ tionen er senest i 2008 blevet udvidet med Østersø-området. I Danmark er der i dag 10 medlemskommuner på den jyske vestkyst.

KIMO Danmarks Strategiplan for 2010-2013 KIMO Danmark vil med sin Strategiplan 2010-2013 skabe nødvendige forbedringer af havmiljøet for at sikre naturværdier og skabe optimale forhold for lokale kystsamfund og brugerne af kystmiljøerne. Dette skal bl.a. ske ved at, KIMO Danmark: • arbejder for, at havmiljøets politiske fokus udvikles og styrkes • arbejder med den forbyggende og afhjælpende indsats mod forurening af kyst- og havmiljø • foregår med et godt eksempel ved at lave tiltag, der kan forbedre miljøtilstanden i havmiljøet Med strategiplanen vil KIMO arbejde for, at Danmarks havmiljø ses i en helhed frem for som enkelte havområder. Det er vigtigt at sikre et stærkt nationalt og internationalt samarbejde om havmiljø i KIMO organisationen og at skabe opmærksomhed om de vidtrækkende konsekvenser som forurening af havmiljøet fører med sig. Det er bl.a. et mål for KIMO at få dannet nationale og internationale netværk, der kan kommunikere faglig viden og erfaringer internt i organisationen og eksternt i forhold til andre organisationer, der også har som målsætning at beskytte havmiljøet. Der skal i løbet af planperioden skabes et økonomisk råderum, så det er muligt

Fakta om KIMO Danmark som en del af KIMO International: KIMO Danmarks strategiplan skal ses som en del af KIMO’s internationale strategiplan, og der ønskes sikret en årlig tæt samkøring for at optimere på organi­ sationens samlede ressourcer. KIMO International tegner organisatio­ nen internationalt og har status som observatør ved Nordsø Ministerkon­ ferencer, komiteen af Nordsø Senior Officials (CONSSO), Oslo-Paris kom­ missionen (OSPAR) og Helsingfors kommissionen (HELCOM) for beskyttel­ se af havmiljøet i henholdsvis Nordøst Atlanten og det Baltiske hav, den Inter­

at etablere et selvstændigt sekretariat for KIMO Danmark med en fuldtidsansat koordinator.

Behov for at kyst- og fjordkommuner bakker op Det har stor betydning, at mange kyst- og fjordkommuner bakker op om KIMO Danmark, og at organisationen på sigt også udvikles til at være landsdækkende bestående af mange kommuner med kyster og fjorde. Målsætningen betyder, at KIMO Danmark skal øge medlemsantallet med mindst 20 nye medlemmer i planperioden. Desuden vil KIMO Danmark sikre sig medlemmer med geografisk repræsentation, så de bredt set dækker hele Danmark. KIMO Danmark har i dag ti kommuner som medlemmer. Kommunerne ligger hovedsageligt på vestkysten af Jylland og udgør en mindre del af det samlede potentiale på op til 70-75 kommuner med kyst eller fjord, som kan blive medlem af KIMO Danmark. Fra kommuner i Østersø-området, der på det regionale niveau har et baltisk forum, spørges der til den manglende udbredelse af KIMO Danmark i øst Danmark. Kommunerne i Østersø-området vil gerne have danske samarbejdspartnere og håber derfor på, at flere kommuner bliver medlem i KIMO Danmark. Bliv medlem af KIMO Danmark Kommunerne har tilkendegivet, at betalingen for medlemskab af KIMO Danmark ikke har

nationale Maritime Organisation (IMO) (som en del af WWF delegationen). Den har endvidere forbindelse til Europa Parlamentet og Kommissio-nen og sen­ der sine repræsentanter til forskellige faglige dialogmøder i forskellige lande. KIMO Danmark har på det nationale niveau sin egne mærkesager, der søges løst nationalt eller bringes på interna­ tionalt niveau, hvor alle kommunerne eller landene kan stå bag den enkelte kommunes sag.

en skræmmende størrelse. Betalingen skal dog stå mål med forventningerne om udbyttet ved at være medlem af organisationen. Interesserede kommuner har mulighed for at få observatørstatus i en periode og inviteres til at deltage i nationale bestyrelsesmøder og det internationale årsmøde. Der afholdes nationalt bestyrelsesmøde tirsdag den 27. september hos Thisted Kommune. Til mødet inviteres oplægs-holder om relevant fagligt emne. Der vil også være mulighed for at deltage som observatør ved KIMOs internationale årsmøde og årets internationale konference, der afholdes i Aberdeen den 7.-9. oktober 2011.

Yderligere oplysninger fås hos: Chair/Board Member Viceborgmester Jørgen Nørby Lemvig Kommune Mob: 2945 5261 jorgen.norby@lemvig.dk National koordinator Poul Sig Vadsholt Varde Kommune Mob 2538 1288 posv@varde.dk

47


Teknik & Miljø / August 2011 klima

Banebrydende samarbejde om klimatilpasning på tværs af tre kommuner Tre kommuner i Nordsjælland er gået sammen om et klimatilpasnings- og miljøprojekt, der skal mindske risikoen for oversvømmelser fra Usserød Å, skabe flere rekreative områder og give bedre vandkvalitet. Med assistance fra NIRAS er planen udarbejdet på blot tre måneder, men lovgivningen udgør en barriere.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Da den idyllisk beliggende Usserød Å i Nordsjælland flød over sine breder i august 2010 efter ekstrem regn, oversvømmede den over 50 boliger og anrettede skader for 250 millioner kr. Værst gik det ud over Fredensborg Kommune, der kort efter at vandet havde trukket sig tilbage og efterladt ødelagte kældre, gulve og inventar, indkaldte borgmestrene fra Hørsholm og Rudersdal til et møde om det fremtidige beredskab for Usserød Å.

”Motivationen for at indkalde til et fællesmøde var klar nok for os: Vi befandt os på en brændende platform med oversvømmede huse langs åen gennem Kokkedal, der lokalt havde oplevet mere end en 100 års regnvejrshændelse,” siger plan- og klimachef i Fredensborg Kommune Christian Peter Ibsen og fortsætter: ”Det var ikke første gang, Usserød Å gik over sine bredder, og da åen løber igennem tre kommuner, stod det klart for alle,

at det måtte være en fælles opgave at gøre noget, også selvom det altid går hårdest ud over Fredensborg, fordi vi ligger for ’enden’ af åen. De tre borgmestre blev hurtigt enige om, at miljøcheferne skulle trække i arbejdstøjet og sammen udarbejde et fælles, koordinerende beredskab og en helhedsorienteret strategiplan, der kunne mindske risikoen for oversvømmelser og forbedre vandmiljøet.”

Tværkommunal strategi I marts 2011 kunne en tværkommunal arbejdsgruppe – bestående af kommunernes tre miljøchefer, tre forsyningsdirektører og rådgivningsfirmaet NIRAS – fremlægge en strategi for klimatilpasning og miljø, konkrete forslag til indsatser samt en beredskabsplan for Usserød Å. Indsatskataloget, som er udarbejdet af NIRAS på baggrund af en tæt dialog med alle involverede parter, indeholder omkring 60 forslag og projekter, der behandler forhold omkring organisation, juridiske aspekter og anviser fysiske løsninger. På grundlag af de foreslåede indsatser har de tre miljøchefer og NIRAS siden udarbejdet en handleplan for 2011-2012, som politikerne i hver kommune forventes at vedtage i løbet af sensommeren. Hermed tages der fra efteråret 2011 fat i konkrete indsatser. Fredensborg Kommune vedtog dog allerede i foråret at etablere et dige og udvide åens kapacitet på særligt udsatte steder – et projekt til knap 10 mio. kr.

48


Teknik & Miljø / August 2011 klima

En god samarbejdsproces Ifølge Christian Ibsen er der tale om en helt ny måde at samarbejde på for de tre kommuner. ”Det nye er, at alle parter på tværs af kommuner og sektorer har en fælles vision for, at Usserød Å skal være et positivt og samlende element, hvor vi ser åen som en helhed og med en koordineret indsats minimerer risikoen for oversvømmelser, forbedrer miljøkvaliteten og styrker de rekreative værdier. Det betyder ikke, at vi kan tvinge hinanden til at gøre bestemte ting, men at vi holder hinanden op på fælles indsatser. F.eks. kan vi i Fredensborg hjælpe Hørsholm ved at udvide vandkapaciteten hos os, fordi vi har mere plads, og det er billigere at gøre her,” siger Christian Ibsen. Miljøchef i Hørsholm Frank Steen er også glad for det nye samarbejde:

”Det nye initiativ har markant fremmet forståelsen for den enkelte kommunes problemer og muligheder og har på det administrative niveau sikret et fremragende samarbejde og en stor tillid administrationerne imellem. Der indgår mange og komplekse forhold i problemerne omkring Usserød Å, hvorfor samarbejdet har sikret, at alle gode kræfter og al den viden, der gennem årene er samlet mange steder i de enkelte forvaltninger, er blevet nyttiggjort. En anden fordel er, at vi ved at samarbejde på tværs forbedrer vores mulighed for at få EU-støtte.” Natur- og miljøchef i Rudersdal Lis Thodberg fremhæver samarbejdsprocessen: ”Det har været et meget intensivt arbejdsforløb, hvor vi i flere måneder mødtes hver uge, selvom alle havde en fuld kalender. Ud over at vi i arbejdsgruppen har haft en særlig god kemi, har vi haft stor

opbakning fra vores borgmestre – også her i Rudersdal, selvom vi kun har få hundrede meter af den otte kilometer lange å og ikke har været så hårdt ramt af oversvømmelserne. Men vi skulle alligevel have udarbejdet en beredskabsplan, hvilket kun har været en fordel for os at gøre i den tværkommunale arbejdsgruppe.”

Fælles indstilling som nøgle Lis Thodberg mener, at en stærk vilje til at løse problemerne har været nøglen til samarbejdets succes. ”Vi har alle sammen haft den indstilling, at det ikke nyttede noget at sætte sig ned og fokusere på, hvor svær en problematik vi stod over for både med hensyn til økonomi, juridiske forhold og organisering på tværs. Vi har fra starten sagt, at det skulle lykkes, og at vi bare måtte tackle problemerne >

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer: 5.800 Ikke-medlemmer: 7.400 Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

DAKOFA Årskonference 2011: Den ultimative affaldsplan - Ressourcestyring i markedet? Den 15.-16. september 2011 på Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, Aalborg Staten skal nu udarbejde en 12-årig national affaldshåndteringsplan, som skal revideres hver 6. år, og kommunerne affaldsplaner, der skal tage udgangspunkt i den nationale plan. Udfordring nr. 1 er, at planerne skal være færdige samtidig - nemlig 01.01.13. Planprocessen skal derfor igang nu. Udfordring nr. 2 er, at ressourcerne i affaldet skal håndteres bedre, og i et marked, da det genanvendelige og forbrændingsegnede affald er eller i planperiodens løb må forventes konkurrenceudsat. Årskonferencen præsenterer veje til at nå målet med indspark fra ind- og udland. Om aftenen er der årsfest, og fredag er der affaldsrelevante ekskursioner. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

49


Teknik & Miljø / August 2011 Klima

> undervejs eller lægge dem frem på bordet til senere løsning. Derfor har vi stadig en del knaster, vi ikke har fået løst, men som så bare er blevet formuleret som en del af de projekter og indsatser, vi skal i gang med nu.” ”Det mest utrolige er, at vi har formået at få strategien og forslag til indsatser på plads på kun tre måneder, hvilket i princippet er umuligt! Hvis bare én af kommune havde stillet sig i vejen – for eksempel ved at skulle bruge nogle måneder på at finde penge til projektrådgiveren – var projektet nok gået i stå.” Netop det at have en rådgiver med i arbejdsgruppen har ifølge Lis Thodberg haft stor betydning: ”Vi var fra starten klar over, at der var tale om et stort procesarbejde, hvorfor det var vigtigt for os at få koblet en rådgiver på, der ud over den faglige indsigt også havde en god evne til at kommunikere og stor forståelse for både at udvikle og styre processen. Det har NIRAS levet op til.” I forløbet har der også været plads til en del borgermøder især i Fredensborg, hvor en særlig arbejdsgruppe af borgere med teknisk og faglig indsigt har haft indflydelse på flere af indsatsforslagene.

Lovgivning som barriere Selvom forsyningsselskaberne har været med i processen, udgør grundlaget for deres medvirken en af de helt store knaster for det fremtidige samarbejde, idet den nye ’Lov om kommuners afståelse af vand- og spildevandsforsyninger’ ikke rigtigt tager højde for behovet for klimatilpasning. Markedschef i NIRAS’ afdeling for vand og forsyning Henrik Lynghus forklarer: ”Det er svært at placere ansvar for håndtering af oversvømmelser efter den nye lov, da forsyningsselskaberne i princippet kun har ansvar for, at kloakkerne inden for kommunegrænsen er vedligeholdt og dimensioneret korrekt, og at renseanlæggene virker. For at få forsyningsselskaberne inddraget, skal kommunerne derfor først ind og ændre forsyningsselskabernes grundlag og pålægge dem at deltage i finansiering af klimatilpasningsinitiativer. Den proces kan tage både halve og hele år.” Miljøchef Frank Steen, Hørsholm, tilføjer: ”Det er meget vigtigt, at vi får forsyningsselskaberne med fremover, da de enkelte vandselskaber og deres investeringer i kloaksystemerne har stor betydning for både oversvømmelser, vandløb og natur. Derfor skal det sikres, at selskaberne spiller

Klimatilpasnings- og miljøprojekt udnytter landskabet Blandt nogle af de fysiske forslag i indsatskataloget er: • Øge kapaciteten i Usserød Å på udsatte strækninger • Etablere naturlige regnvandsbassiner, der også fungerer som rensningsanlæg • Genåbne rørlagte vandløb • Etablere dige og afværgeforanstaltninger ud for udsatte boligområder • Gennemføre intelligent måling og styring af afstrømningen i Usserød Å • Regulere udløbet fra Sjælsø, så vandføringen i åen sænkes ved store regnskyl Læs mere: ’Klimatilpasnings og miljøstrategi for Usserød Å’ (http://www.horsholm.dk/ Borgerservice/Miljo-natur-og-affald/Klima-og-energi/~/media/08BAD4EBED674 B1D9AF0772E40C25529.pdf)

50

en aktiv rolle i realiseringen af strategien – især at de finansielt kan bidrage til projekter med et bredt formål, der umiddelbart går udover deres primære opgaver.” Tina Otterstrøm Jensen, direktør i Hørsholm Vand Aps, medgiver, at der er en lovgivningsmæssig barriere: ”Selvfølgelig har vi som forsyningsselskab et ansvar for at være med i et spændende og visionært projekt som Usserød Å-projektet – alene af den grund, at vi jo udleder til Usserød Å. Men vi bliver nødt til at være dem, der siger: ’Hvad siger reglerne?’. For lige nu er vi bundet på hænder og fødder, fordi alt endnu er så nyt og ukendt på grund af selskabsgørelsen af os. Og hvad angår klimatilpasning, savner vi i den grad nogle klare retningslinjer fra Forsyningssekretariatet om, hvad vi må og ikke må. Dermed kan vi bedre møde kommunerne i øjenhøjde og samarbejde på lige fod – uden at de først skal pålægge os at samarbejde!”


V EJ FO R UM

201 1

|

IN D L Æ G

|

WO R K S HO P

|

U DST ILLING

Invitation 7.- 8. december 2011 på Hotel Nyborg Strand

Tilmelding til Vejforum åbner torsdag den 15. september 2011 Overnatning Tilmelder du dig senest den 30. september 2011, deltager du i lodtrækningen om enkeltværelserne. Primo oktober får du en mail, om du er tildelt et enkeltværelse – og hvor. Enkeltværelserne er fordelt på hoteller i Nyborg og Odense. Da Hotel Storebælt er lukket i år, bliver vi nødt til at anvende hoteller i Odense, hvis ikke endnu flere vælger at bo på dobbeltværelse. Alle dobbeltværelserne er på Hotel Nyborg Strand. Se mere om værelserne på vejforum.dk

Se hele det faglige program på: vejforum.dk

Fagligt indhold Vejforum 2011 byder på et spændende fagligt program med mere end 90 indlæg og workshopper.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Vejforum 2011 på Hotel Nyborg Strand, den 7. - 8. december 2011.

www.vejforum.dk

Underholdning En kendt kunstner kommer og underholder efter festmiddagen. Derefter er der dans til to orkestre. Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk Alle skal tilmelde sig også indlægsholdere og udstillere. Det har betydning for muligheden for at få enkeltværelse.

Priser for deltagelse i Vejforum Tilmelding før den 15. oktober 2011 1 dag 1.550,- kr. 2 dage 3.100,- kr. Tilmelding efter den 15. oktober 2011 1 dag 1.650,- kr. 2 dage 3.300,- kr. Prisen dækker deltagelse i Vejforum og frokost. Desuden kan du bestille overnatning og deltagelse i festmiddagen. I år udbyder vi mange dobbeltværelser i et forsøg på at undgå, at nogen skal overnatte i Odense. Men da Hotel Storebælt er lukke i år på grund af renovering kan det blive svært. Vælger du at bo på dobbeltværelse er prisen 525,- kr. Et enkeltværelse koster fra 730 – 1.280 kr. afhængig af, hvilket hotel du kommer til at bo på. Festmiddag 700,- kr. Sidste tilmeldingsfrist 15. november 2011. Spørgsmål, kontakt VEJ-EU, tlf. 7244 7192.


Teknik & Miljø / August 2011 Klima

Hvad gør vi, når vinden ikke blæser? 25 kommuner og KL er gået sammen om strategisk energiplanlægning Af | Irene Brandt

KL og kommunerne har sammen været på workcamp for at se nærmere på, hvordan kommunerne kan hjælpe med til at gøre Danmark fossilfrit i 2050. Der er enighed om, at kodeordet er strategisk energiplanlægning i kommunerne. Det skal spille sammen med en langsigtet plan for omlægningen til et fleksibelt energisystem. Omstillingen kan kun ske i samarbejde med kommunerne.

… 70 - 80% af vores energi i 2050 vil derfor komme fra vind, sol og bølger, som giver en fluktuerende elproduktion - og hvad gør vi, når vinden ikke blæser? Udviklingsdirektør Dorthe Vinther, Energinet.dk

Workcampen blev indledt med en konference, hvor eksperter, politikere, kommunaltekniske direktører og embedsmænd fra staten bidrog med indlæg, der kunne sætte workcampens tema i perspektiv. Udviklingsdirektør Dorthe Vinther fra Energinet.dk var første oplægsholder, og hun indledte med at skitsere baggrunden for, at kommunerne kommer til at arbejde med strategisk energiplanlægning - fra Klimakommissionens arbejde til EUs krav om 80-95% reduktion i emissionerne. ”Energistrategi 2050 rummer to udfordringer og én mulighed: Den første udfordring er forsyningssikkerheden, som kommer under pres, samtidig vil klimaudfordringen fortsætte, mens muligheden består i at udnytte den voksende efterspørgsel efter grøn teknologi,” sagde Dorthe Vinther. Hun pegede på, at der er seks indsatsområder, som kan bidrage til at nå målet, og

52

hendes udgangspunkt for valg af indsatsområder er, at elektricitet bliver fremtidens energiressource. Derfor skal vi satse mere på: vindenergi, biomasse, biogas, at få kul ud af kraftværkerne, energieffektivitet, et intelligent elsystem samt en fælles international indsats.

Fluktuerende energi Danmark har adgang til fem ressourcer, som kan gøre os uafhængige af fossile brændstoffer: vind, sol, bølge, biomasse og biogas. Dorthe Vinther vurderer, at vind-energien er den energiressource, som har det absolut største potentiale - for eksempel er det uudnyttede potentiale i vindenergi dobbelt så stort som det energibehov, Danmark skønnes at have i 2050. Biomasse og biogas er stort set udnyttet maksimalt i dag og vil ikke kunne dække behovet for energi. ” … 70 - 80% af vores energi i 2050 vil derfor komme fra vind, sol og bølger, som giver en fluktuerende elproduktion - og hvad gør vi, når vinden ikke blæser? Det bliver fremtidens udfordring,” sagde Dorthe Vinther. I dag producerer elværkerne strøm, når forbrugerne bruger strøm. I fremtiden vil det blive omvendt: Forbrugerne bliver nødt til at tilpasse sig produktionen af elektricitet. Det kræver integration mellem de forskellige forsyningskilder, så overskudsenergi fra vindproduktionen kan lagres som fjernvarme og indfasning af varmepumper i takt med at olie- og gasfyr udfases. Samtidig skal energiforbruget reduceres markant gennem energieffektiviseringer. Kommunernes udfordring Dorthe Vinther rundede sit oplæg af med en skitsering af de udfordringer kommunerne står overfor:

• Produktion: Find egnede pladser til vindmøller, biogasanlæg, geotermianlæg m.m • Varmeplanlægning: Tænk i nationale og internationale rammer, og sørg for at planlægningen både rummer el og gas • Transport og infrastruktur: Tænk allerede nu på omlægningen fra olie til el, gas og biofuel ved at tænke tilgængeligheden af disse brændsler ind i infrastrukturen – og dermed give forbrugerne incitament til at skifte transportmiddel • Det fremtidige energisystem er fleksibelt: Tænk Smart Grid ind i alle investeringer……

I klima- og Energiministeriet har vi fået øjnene op for betydningen af kommunernes indsats på det her område, og jeg lover, at vi i fremtiden vil være lydhøre over for, hvad kommunerne kan bidrage med. Afdelingschef Anne Højer Simonsen, Klima- og Energiministeriet

Hvad er en strategisk energiplan? Afdelingschef Anne Højer Simonsen fra Klima- og Energiministeriet, afdelingschef Erling Friis Poulsen fra KL og teknisk direktør Erik Jespersen fra Fredericia Kommune havde fået til opgave at forklare, hvad en strategisk energiplan egentlig er. Anne Højer Simonsen lagde ud med at slå fast, at samarbejde mellem stat og kommuner er en forudsætning for implementering af regeringens Energistrategi 2050 - ikke mindst omkring strategisk energiplanlægning. Energieffektiviseringer, varmeforsyning fra vedvarende energi samt etablering af vindmøller og biogasanlæg bliver de tre vig-


Teknik & Miljø / August 2011 klima

tigste områder for kommunerne i arbejdet med at gennemføre Energistrategi 2050.

Regeringen foreslår i sin energistrategi 2020-50, at der afsættes 20. mio. kr. til at støtte samarbejdet mellem lokale virksomheder, energiselskaber og kommuner om strategisk energiplanlægning. Lidt har også ret, men der skal væsentligt flere vedvarende midler til, hvis kommunerne skal løse opgaven samlet som en obligatorisk opgave. Afdelingschef Erling Friis Poulsen, KL

”Vi står over for en proces, der kommer til at vare fra nu og frem til 2050. Det kommer ikke nødvendigvis til at gå hurtigt, for regeringen har fastlagt, at indsatsen skal foregå, når den er omkostningseffektiv - for eksempel når man alligevel skal udskifte forsyningsnettet. Vi skal med andre ord ikke træffe alle beslutningerne nu - det ville være både dyrt og dårligt for Danmark at gøre. Samtidig skal vi vænne os til at tænke energibesparelser, før vi tænker energiforsyning, for det er det mest robuste og effektive, vi kan gøre, hvis vi skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050,” sagde Anne Højer Simonsen. Hun fortsatte: ”I klima- og Energiministeriet har vi fået øjnene op for betydningen af kommunernes indsats på det her område, og jeg lover, at vi i fremtiden vil være lydhøre overfor, hvad

kommunerne kan bidrage med. Vi vil for eksempel meget gerne samarbejde med kommunerne omkring en harmonisering af indsatsen og målene i forbindelse med kraftvarmeproduktion, hvor de beslutninger, kommunerne i dag har incitament for at træffe, ikke harmonerer med regeringens mål.” Anne Højer Simonsen sluttede af med at understrege, at der skal fuld fart på planlægningen men ro på implementeringen, for det kan blive dyrt at køre for hurtigt.

Lidt har også ret Afdelingschef Erling Friis Poulsen fra KL var enig med Anne Højer Simonsen: ”Den strategiske energiplan skal håndtere en omstilling over de næste 40 år. Omstillingen skal ske ved hjælp af teknologier, som endnu ikke er udviklet, så jeg kan kun tilslutte mig regeringens opfordring om ikke at trykke for hårdt på speederen,” sagde Erling Friis Poulsen og fortsatte: ”Mange kommuner har sat en proces i gang med udarbejdelse af klimaplaner og formulering af klimamål. Det rejser en række strategiske spørgsmål som for eksempel, hvordan kommunerne kan opretholde en billig og dynamisk energiforsyning på længere sigt? Hvordan kommunerne kan omstille fra fossile brændsler til vedvarende energi? Hvordan kommunerne kan udmønte de kommunalpolitiske udmeldinger om at reducere CO2 -udledningen? Klimakommissionens har anbefalet at strategisk energiplanlægning gøres til en kommunal opgave, og peger i sin anbefaling på, at kommunerne i fremtiden skal have an-

svaret for den strategiske energiplanlægning i Danmark. Altså ansvaret for planlægningen af omstillingen fra en fossil energiforsyning til en ikke-fossil energiforsyning. Regeringen foreslår i sin energistrategi 2020-50, at der afsættes 20. mio. kr. til at støtte samarbejdet mellem lokale virksomheder, energiselskaber og kommuner om strategisk energiplanlægning. Lidt har også ret; men der skal væsentligt flere vedvarende midler til, hvis kommunerne skal løse opgaven samlet som en obligatorisk opgave. Så vi glæder os til at se, om der kommer flere penge til kommunerne til dette arbejde.”

Forudsætningen for at man kan skabe robuste og fleksible strategier er, at man har overblik over energiforbruget. Dette skabes gennem indsamling af data og vurdering af data.” Teknisk direktør Erik Jespersen, Fredericia Kommune.

Erling Friis Poulsen gav også sit bud på, hvad en strategisk energiplan er; men han startede med at slå fast, at en strategisk energiplan ikke er en varmeplan! ”Mens varmeplanlægningen udelukkende fokuserede på varmeforsyningen, fokuserer den strategiske energiplanlægning også på koblingen mellem forsyning og forbrug og samspillet mellem energieffektiviseringer og forsyning. Den forholder sig til en >

Hvad fortæller tallene? I forbindelse med afholdelsen af KLs workcamp om strategisk energiplan­ lægning, SEP, havde KL indhentet data om energiplanlægning i kom­ munerne. Her er et par tal fra denne undersøgelse:

Om Energiregnskaber: • 71% af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har lavet en kortlæg­ ning over den kommunale energifor­ syning ved hjælp af energiregnskab og/eller energistrømme. • I 70% af disse kommuner har kom­ munen helt eller delvist selv stået for kortlægningen af energiforholdene.

• 7  3% af de deltagende kommuner oplyser, at de nødvendige data ikke er til rådighed.

Om tværkommunalt samarbejde: • 66% af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har erfaringer med at samarbejde med andre kommuner om projekter og/eller planlægning inden for energiområdet. Om et bredt kommunalt ejerskab: • 23% af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har ikke en formule­ ret politik på energiområdet. • Tilsvarende har 21% af kommunerne ingen handlingsplaner på energiom­ rådet.

• 3  5% af kommunerne bruger ca. ½ årsværk på energi-, varme- og andre relaterede energiplaner. Resten bru­ ger mere, for eksempel bruger 8% 2 årsværk.

Om vedvarende energi, VE: • 73% af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, benytter vindenergi, 35% benytter biogas, 48% benytter sol­ energi og 40% benytter andre vedva­ rende energikilder - for eksempel: flis, jordvarme, biomasse, geotermi etc. • 63% af kommunerne har særlige am­ bitioner og mål for anvendelsen af VE i energiforsyningen.

53


Teknik & Miljø / August 2011 klima

Få overblik over betydningen af de vigtigste parametre, der d kan k reguleres l Knapper man kan skrue på, og se k konsekvenserne k di direkte kt på å energistrømmene Elbesparelser til belysning

Vindkraft

Isolering i bygninger

Virkningsgrad på åk kraftvarme ft

19. juni 2011

Fifur 1.

> række strategiske aspekter i forbindelse med omstillingen til vedvarende energikilder og en forsyningsstruktur, som har snitflader til andre dele af den kommunale planlægning. Takket være den meget decentrale forsyningsstruktur i Danmark kan denne omstilling kun foregå lokalt i kommunerne. Planlægning for et fossiltfrit Danmark er den vigtigste kommunale opgave i relation til den del af klimaarbejdet, der omhandler reduktion af CO2, og her kan kommunerne skabe grundlaget for omstillingen lokalt væk fra en fossil energiforsyning,” sagde Erling Friis Poulsen.

Udfordringen på klimaområdet er et globalt problem; men løsningen findes lokalt. det starter det sted, hvor mennesker finder de rigtige løsninger og handler. derfor bruger vi vores borgere i Thisted Kommune, for projekter, der starter nedefra, bliver til noget.” Byplanarkitekt Lise Fogh Degn, Thisted Kommune.

Obligatorisk opgave ”Det er afgørende, at kommunerne tænker tværkommunalt i den strategiske energiplanlægning for at undgå suboptimering. Det tværkommunale samarbejde som et af de bærende strategiske fundamenter vil for eksempel have betydning for den fremtidige forsyningsstruktur i det åbne land,” sagde Erling Friis Poulsen og fortsatte:

54

”Det er derfor afgørende, at alle kommuner samtidigt arbejder med den strategiske energiplanlægning for at sikre, at kommunerne relaterer sig til omstillingen i det samlede energisystem og ikke kun har fokus på egne energiressourcer. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne har et fælles afsæt for opgaven og nogle fælles forståelsesrammer, der gør, at alle arbejder i samme retning. Det er derfor nødvendigt, at opgaven bliver obligatorisk gennem en lovmæssig regulering, og at der afsættes de nødvendige midler, for i et samlet samfundsøkonomisk perspektiv har vi ikke råd til at lade være.”

Data bag handling Teknisk direktør Erik Jespersen fra Fredericia Kommune fulgte op på de foregående indlæg med en række betragtninger, som bekræftede pointerne fra de foregående oplæg: Besparelser først, ansvarlig håndtering af råstoffer, brug af smart grids, samarbejde etc. Erik Jespersen havde derudover også et rigtig godt bud på, hvordan man som kommune skaber sig et overblik over energiområdet: ”Forudsætningen for at man kan skabe robuste og fleksible strategier er, at man har overblik over energiforbruget. Dette skabes gennem indsamling af data og vurdering af data,” sagde Erik Jespersen. I Fredericia Kommune har man zoomet fra billedet af de samlede danske energistrømme til energistrømmene i Fredericia Kommune. Det er sket ved hjælp af

eksisterende data for området samt nogle kvalificerede generelle antagelser. På sektorniveau er det blevet opgjort, hvordan energiforbruget dækkes i henholdsvis husholdningerne, til transport, i handels- og servicesektoren samt i produktionserhvervene. Derefter er der for hver enkelt sektor lavet en procentvis opgørelse over, hvad energien bruges til - for eksempel udgør forbruget af energi til rumvarme 83% af energiforbruget i husholdningerne. Endelig kan man på baggrund af de indsamlede date skabe sig et overblik over betydningen af de vigtigste parametre, der kan reguleres. (Se fig. 1)

Projekter, der bliver til noget I Thisted Kommune er man så godt som i mål med Energistrategi 2050. I hvert fald er 85% af den offentlige varmeforsyning og 100% af kommunens elforbrug i dag baseret på vedvarende energikilder. Byplanarkitekt Lise Fogh Degn fra Thisted Kommune fortalte, hvordan kommune er kommet så langt: ”Mennesker, teknologi og økonomi er hjørnestenene i Thisted-modellen. Vi har baseret modellen på kendte teknologier, samarbejde, lokal beslutningskraft, lokal planlægning og de løsninger, der er økonomisk fordelagtige,” sagde Lise Fogh Degn. Hun fortsatte: ”Udfordringen på klimaområdet er et globalt problem; men løsningen findes lokalt. Det starter det sted, hvor mennesker finder de rigtige løsninger og handler. Derfor bruger vi vores borgere i Thisted Kommune ud fra devisen: Projekter, der starter nedefra, bliver til noget.” Skaber arbejdspladser Lise Fogh Degn fortalte, at kommunens administration havde lovet kommunalbestyrelsen, at indsatsen ville give arbejdspladser, og indtil videre er løftet blevet indfriet. I dag produceres Thymøllen i kommunen, og der etableres tre testcentre til henholdsvis store havvindmøller, hustandsvindmøller og bølgeenergi i kommunen. Derudover har projektet ’Mulighedernes land’ affødt fire underprojekter i kommunernes landdistrikter.


regnvejr kan ikke planlægges Det kan landskaber og rekreative områder. Kraftige regnmængder stiller store krav til opsamling af spilde- og regnvand. Landskabsplanlægning i parkanlæg som Vigerslevparken i Valby sikrer skjult, underjordisk afvanding med øje for naturens egen æstetik og til gavn for vandmiljøet.

www.ramboLL.DK


Teknik & Miljø / August 2011 Byg & bolig

Nyt fra

Byg & Bolig Min Digitale Byggesag – så er styregruppen i arbejdstøjet 1. juli 2011 var der første møde i styregruppen til Min Digitale Byggesag (MDB). Frem til oktober 2012 skal der udvikles en landsdækkende, brugervenlig og fremtidssikret webbaseret løsning til ansøgning om byggetilladelse. Planen er, at de første kommuner kan komme på løsningen fra efteråret 2012. Den nye landsdækkende fælleskommunale løsning skal i videst muligt omfang baseres på DOB-pilotprojektet , der afsluttes 31. december 2012.

Den nye løsning kommer til at hedde Min digitale Byggesag (MDB), og den vil blive bygget op i overensstemmelse med den fælleskommunale rammearkitektur for at sikre kommunerne de bedst mulige rationaliseringsmuligheder fremover. Styregruppen består af Phillip Hartmann, Gladsaxe kommune (formand); Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune; Eske Groes, KL og Thomas R. Christiansen fra KOMBIT.

Danske boligområder med høj risiko for PCB-gift kortlagt Det kræftfremkaldende stof PCB findes i boliger over hele landet, men vi mangler i Danmark et mere præcist overblik over udbredelsen. Rådgivervirksomheden Grontmij har nu kortlagt problemerne i landets kommuner ud fra offentlige data. I flere områder må flere tusinde boliger forventes at indeholde den farlige gift. Takket være kortlægningen er det blevet lettere at gå systematisk til værks i forhold til at komme problemet til livs. Kombineres kortene med boligejernes egne oplysninger, får boligejerne nemlig et godt udgangspunkt for at sætte målrettet ind over for problemerne med PCB. Udfordringerne omkring PCB i danske boliger har fået stigende opmærksomhed det

seneste års tid. Erhvervs- og Byggestyrelsen har sammen med Socialministeriet for nylig udgivet en vejledning til at afhjælpe forhøjede PCB-niveauer i bygninger, og med kortene fra Grontmij er et mere præcist overblik over problemets omfang nu muligt. Kortene viser, at udfordringerne med PCB er særlig udtalte i nogle afgrænsede områder af landet, men de er reelle for de fleste kommuner. De optalte boligenheder har mellem 15 og 30 procent sandsynlighed for at indeholde PCB. En boligenhed er en lejlighed, et enfamiliehus, et kollegieværelse eller lignende. Risikoen for PCB i boligen er højere i lejligheder, i byggeri af betonelementer og i forbindelse med visse typer renoveringer foretaget fra 1950erne og frem til 1977.

Hvad koster fejl i byggeansøgningen? I artiklen: Sunde boliger og effektive kommuner i Teknik & Miljø nr. 6-7 er Michael Larsen fra Vejle Kommune blevet fejlciteret. Han skulle ifølge artiklen have udtalt, at erhvervslivet ifølge en rapport fra COWI kan spare 17 mia. kroner, hvis der ikke er fejl i byggesagsansøgningerne. Dette tal er ikke korrekt. Ifølge rapporten fra COWI kan der spares 17 mia. kr., hvis alle processer omkring planlægning, bygning og vedligeholdelse af bygninger digitaliseres. Rapporten vurderer også, at den sparede sagsbehandlingstid i kommunerne beløber sig til 150 mio.kr., som kommunerne kan spare ved at digitalisere byggesagsbehandlingen. Derudover vurderer Michael Larsen, at der er potentielle besparelser på mellem 2 mia. og 4 mia. kr. for bygherrerne - alene ved sparet ventetid hvis byggeansøgninger indsendes fuldt oplyste og i forbindelse med ibrugtagningstilladelse for byggerierne. Redaktionen beklager fejlen.

KL’s MiljøJurauddannelse

Deltager du i uddannelsen, vil du

for erfarne miljøsagsbehandlere og ledere

• få et bredt kendskab til juridiske problemstillinger på hele miljøområdet • blive miljøjuridisk generalist på hele miljøområdet • blive god til at servicere det politiske system i kommunerne i komplekse miljøjuridiske sager • blive en bedre miljøjuridisk med- og modspiller over for borgere, advokater og andre myndigheder

KL’s Miljøjura opruster og udvikler miljømedarbejdere i kommunerne - de gode miljømedarbejdere bliver endnu bedre og klædes på til de nye udfordringer på natur- og miljøområdet. Sikker myndighedsdrift og kvalificeret betjening af politikerne sikres bedst gennem kvalificerede medarbejdere.

Uddannelsen består af 7 moduler af 2 dage og starter i oktober 2011. Læs mere på www.kl.dk/MiljoJurauddannelsen-Hold-M

56


Konference

Den 13. september 2011 afholder Danske Anlægsentreprenører konferencen Byudvikling eller Byafvikling - se muligheder! på det nye Hotel Bella Sky i København. Vær med når arkitekt Jan Gehl og andre spændende fore­ dragsholdere giver dig en unik mulighed for at få inspiration til at gå nye veje, der kan skabe udvikling og værdi for kom­ munernes borgere, brugere og erhvervsliv.

Den kendte tv­vært Steffen Kretz vil som ordstyrer bringe dig gennem alle dagens faglige indlæg. Du får samtidig den perfekte lejlighed til at netværke med andre fagfolk fra både kommuner og erhvervsliv, der ønsker at se muligheder for fremtidens byudvikling. Se programmet og tilmeld dig på

www.danskeanlægsentreprenører.dk


Teknik & Miljø / August 2011 planlægning

Livet i landsbyerne Der var engang en lektor, som provokerede ved at foreslå, at vi lige så godt kan nedlægge landsbyerne. KTC Kreds Nordjylland inviterede lektoren, som hedder Jørgen Møller, til at uddybe sit synspunkt på et kredsmøde Af | Irene Brandt

at bevare det bedste fra landsbymiljøerne tager Jørgen Møller afsæt i sin helt egen trosbekendelse:’ ”Jeg tror, at planlægning er altafgørende, at vi skal tænke langsigtet, strategisk og i helheder. Jeg tror på en fordomsfri dialog i åbenhed, og at det vil vare mange år at genoprette landsbyernes fysiske tilstand,” sagde Jørgen Møller. Han slog også fast, at hverken forskere eller kommuner kan gøre ret meget ved det strukturelle niveau, som bestemmes af

EU og staten; men til gengæld er kommunerne vigtige for landdistrikternes udvikling. Desværre er kommunerne dog ofte på kant med landdistrikterne - for eksempel når skoler bliver lukket i landsbyerne. ”Det er et dogme, at ildsjælene i landsbyerne tænker kortsigtet og at politikerne i kommunerne tænker langsigtet; men hvad nu, hvis det i virkeligheden forholder sig stik modsat?” spurgte Jørgen Møller, og han er nok ikke den eneste, der kan komme i tanke om et eksempel eller to, der kunne pege i denne retning.

Foto: Gerth Hansen/Scanpix

”Det er rigtigt, jeg har sagt, at vi lige så godt kan nedlægge landsbyerne - i hvert fald nogle landsbyer,” bekræftede lektor, arkitekt MAA Jørgen Møller, der til daglig er tilknyttet Institut for samfundsudvikling og planlægning ved Aalborg Universitet, da han på KTCs Kreds Nordjyllands kredsmøde i Mariagerfjord Kommune gav sit bud på fremtiden for landdistrikterne og de mindre bysamfund og landsbyer. I sit arbejde med at dokumentere livet i landsbyerne og ikke mindst i indsatsen for

Jørgen Møllers vision for det gode landsbyliv:

Smuk natur i Mariagerfjord Kommune lokker beboerne til landsbyerne

58

• smukke landsbyer • moderne liv • entreprenører • fællesskab - tage godt imod tilflyttere • god offentlig service • landsbynetværk • transparente udviklingsprocesser


Teknik & Miljø / August 2011 planlægning

Forfald er også bynært Det er først og fremmest naturen, der tiltrækker og fastholder beboerne i landsbyerne; men i øjeblikket foregår der et udskilningsløb, hvor nogle landsbyer trodser konjunkturerne og vokser, mens andre forfalder. ”Måske er det et tegn på, at vi har for mange landsbyer i Danmark. Vi bliver nødt til at diskutere det og finde løsninger,” sagde Jørgen Møller og fortsatte: ”Jeg vil gerne understrege, at de forfaldne og nedslidte landsbyer findes overalt. De er ikke et udkantsfænomen. Selv i landsbyer, der ligger tæt på større byer, er der nogle steder masser af faldefærdige huse.” Hæv overliggeren Jørgen Møller benyttede lejligheden til at opfordre kommunerne til at tage hånd om problemerne: ”Der er noget galt med bygningsmassen i landsbyerne. Alt er ikke stokroser og bindingsværk; men ildsjælene i landsbyerne kan ikke selv løse dette problem. I må som myndighed hæve overliggeren, for der er alt for megen forfald, og der lugter fælt af gylle, grise og halmfyr i de danske landsbyer,” sagde Jørgen Møller. Alt efter, hvem man spørger, er livet på landet enten rodet, grimt og præget af stedet som de forspildte muligheders land eller smukt, stemningsfuldt, livgivende, inspirerende, rettidig omhu, mangfoldighed - for folk er heldigvis forskellige. ”Det hårde eller det herlige liv? Vi ved det ikke, for der findes meget lidt evidens i Danmark om livet i landsbyerne. Vores egen forskning på instituttet peger på, at der sandsynligvis findes ca. 5.616 landsbyer i Danmark. Heraf har mere end 4.500 landsbyer færre end 200 indbyggere,” sagde Jørgen Møller. For 140 år siden i andelsbevægelsens gry udsprang projekterne af fællesskabet i landsbyerne, som igen var tæt forbundet til landbruget. Siden har landbruget mistet enhver betydning for livet i landsbyerne og i 1980erne var det idrætshalbyggerierne, der samlede befolkningen i landsbyerne og i det nuværende projektmagernes årti, udspringer fællesskabet af projekterne - fra forsamlingshusets renovering til fælles sankthansbål og byfesten. Pendlersamfund ”I 1960erne var hele landsbyen med til at fejre landmandens nye svinestald. I dag er

der ikke lykønskninger til landsmanden, der bygger nyt. I stedet er der naboklager og modstand, når de få tilbageværende landmænd i landsbyen ønsker at udvide bedriften,” sagde Jørgen Møller og fortsatte: ”I dag er landsbyerne urbane landsbyer i landdistrikterne, og de engang så selvbærende landsbyer er reduceret til pendlersamfund. Det moderne liv på landet, hvor alle fordelene skal høstes, kræver først og fremmest mobilitet. Udviklingen har betydet, at vi ikke længere bor sammen i landsbyerne men ved siden af hinanden og begrebet ’lokalsamfund’ giver mange steder ingen mening mere.” Ifølge Jørgen Møller er der tre grunde til at folk alligevel gider bo i landsbyerne: Kulturlandskabet, de mennesker, der bor der, og de billige kvadratmeterpriser. ”I den landsby, jeg selv bor i, er stort set alle de formelle mødesteder i landsbyen nedlagt: skolen, mejeriet, telefoncentralen, frysehuset, brugsforeningen, smedene, præstegården, ornecentralen, klostret og herregården. Der er dog stadig liv i forsamlingshuset, kirken, idrætsforeningen - og postkassen og busstoppestedet har vi da stadig,” sagde Jørgen Møller.

Landadel og ildsjæle Jørgen Møller skelner mellem tre typer af beboere i landsbyerne: landadelen, ildsjælene og alle de andre. ”Landadelen står for naturplejen, de driver landbrug som hobby med kødkvæg og heste på markerne. De betyder meget for landskabet og for landsbyen, for de bygger også dyrt - desværre lægger alt for mange fra landadelen også sortglaserede tagsten på taget!” sagde Jørgen Møller og fortsatte: ”Ildsjælene holder liv i landsbylivet, og de landsbyer, der har mange ildsjæle, klarer sig godt, for de er gode til at tiltrække de kommunale midler. Alle de andre er der, fordi de sætter pris på de gratis glæder, naturen kan tilbyde.” Forfalden, forarmet eller afrakket Jørgen Møller benytter sig af tre analytiske begreber, når han skal beskrive den fysiske performance, som præger landsbyerne: forfald, forarmet og afrakket. ”Forfald kendetegnes ved bygninger, der står og falder sammen eller er mislig-

holdte. Forarmet kendetegnes ved silvaniseringen, som kommer til udtryk i tilbygninger og vedligeholdelsesarbejde, der strider mod bygningernes oprindelige arkitektur. Forarming kendetegnes også ved forhaver, der er blevet til holdepladser eller er fyldt med gammelt skrammel. De steder, hvor vejene er hullede og busstoppestederne er grimme, er det kommunen, der bidrager til det forarmede udtryk. Endelig er andre landsbyer præget af at være afrakkede. De er magre og afpillede som gamle øg,” sagde Jørgen Møller. Han fortsatte: ”Landsbyerne er i dag præget af uomsættelige huse med det resultat, at landsbyerne i dag står som monumenter over en svunden tid og gårdene som gravstene over et uddødt landbrug,” sagde Jørgen Møller.

Hvis borgerne vil På dette tidspunkt i foredraget kunne man godt blive grebet af trøstesløsheden og forstå provokationen: Luk landsbyerne; men selv provokationens ophavsmand, Jørgen Møller, har bevaret optimismen. ”Hvis beboerne i landsbyerne vil, og de kan blive enige, så kan det blive meget smukt i landsbyerne. Nogle steder skal der ikke mere til, end at man klipper alle hækkene inden sankthans. Andre steder skal der mere til, og kommunernes udfordring er at støtte transformationen og bidrage til skabelsen af den bæredygtige landsby; men det forudsætter, at der er en god befolkningspyramide i landsbyerne, som igen kan skabes gennem et aktivt foreningsliv og en god offentlig service inden for en rimelig afstand og ikke mindst et kollektivt trafiktilbud. Man kan også forestille sig temalandsbyer, hvor folk med specifikke interesseområder flytter sammen, men det kræver vision i kommunerne og indarbejdelse i kommuneplanen,” sagde Jørgen Møller. Han fortsatte: ”Det er også kommunerne, der skal påtage sig opgaven med at prioritere og gruppere landsbyerne med udgangspunkt i deres udviklingsmuligheder. Dér, hvor der slet ikke er håb, skal landsbyerne efter dialog og planlægning nedlægges. Til gengæld vil der sandsynligvis i fremtiden blive mulighed for at udstykke de store landbrug, som lukker i takt med at landdistrikterne bliver grønnere og vådere, til mindre fritidslandbrug.”

59


Teknik & Miljø / August 2011 planlægning

Tværfaglighed er nøglen til fremtidens byudviklingsprojekter Partnerselskabet FredericiaC, der består af Fredericia Kommune og Realdania By, har afholdt en international, tværfaglig konkurrence om udviklingen af selskabets arealer mellem Frederi-cias bymidte og Lillebælt. Resultatet er en bred vifte af løsningsforslag med spændende per-spektiver for byudvikling på de tidligere industriarealer på byens havn. Af | Maya Afrrmann, Pluss leadership

I august 2010 udskrev FredericiaC en international parallelkonkurrence, hvor et mindre antal hold i sidste ende skulle udarbejde hver sit forslag til en udviklingsplan for selskabets arealer. Parallelkonkurrencen er en konkurrenceform, der kombinerer elementer fra en traditionel konkurrence og et parallelopdrag. Tværfaglighed har været et helt centralt og afgø-rende element i konkurrencen. Kravet om tværfaglighed kommer af et ønske om, at resultatet af konkurrencen skal afspejle den faglige kompleksitet, som et projekt af denne kaliber inde-holder. Forhold som byliv, bæredygtighed, detailhandel, fremtidige erhverv, økonomi, borgerinddragelse, håndtering af jordforurening osv. er alle sammen elementer, der skal bely-ses og håndteres inden for én samlet udviklingsplan. Det kræver, at de deltagende hold har alle kompetencerne på holdet og formår at få tværfagligheden i spil i de konkrete løsningsfor-slag. Tværfagligheden er i løbet af konkurrencen blevet understøttet af en række dialogaktiviteter, hvor holdene har diskuteret forskellige problemstillinger med eksperter og fået inspiration til arbejdet med udviklings-

60

planen gennem konferencer og seminarer, hvor også byens interessenter har været en aktiv og givende part.

Et projekt med mange udfordringer De udvalgte hold har derfor foruden arkitekter og ingeniører også været bemandet med særli-ge kompetencer som kunstnere, antropologer, miljøspecialister, økonomer, kommunikations-folk m. fl. Det overordnede mål for projektet er at omskabe den tidligere industrigrund - midt i et aktivt erhvervsområde - til en moderne og attraktiv bydel. Området ligger ud til Lillebælt mod syd med fæstningsbyen, voldanlægget, Shells udskibningsterminal og fødevarevirksomheden Rahbekfisk som nærmeste naboer, og har således en meget central placering i byen. Tidligere lå gødningsfabrikken Kemira og Fre-dericia Skibsværft på arealet, der i alt udgør cirka 20 hektar. Der knytter sig en række udfordringer til projektet, som holdene har skullet håndtere i deres forslag til udviklingsplaner. Området ligger tæt på en af Danmarks største erhvervshavne, og anlæg ud i van-

det kan derfor have betydning for besejlingsforhold. Mod øst grænser området op til Shells udskibningsterminal, hvilket ligeledes har betydning for besejlingsforholdene. Shell-terminalen er en risikovirksomhed, karakteriseret som en kolonne 3 virksomhed, og der er udlagt en 500 meters planlægningszone rundt om terminalen. Kommunen inddrager altid risikoforholdene i overvejelserne, når der planlæg-ges for mere følsom arealanvendelse end den eksisterende inden for denne zone. Projektområdet er forurenet i forskellig grad som følge af den industri, der har været på området Problematikken vedr. forurening og risiko er nærmere beskrevet i en selv-stændig artikel i Teknik & Miljø (juninummeret). Da området ligger helt ud til vandet, er det også nødvendigt at tænke eventuelle fremtidige vandstandsstigninger med ind i planlægnin-gen, ligesom områdets placering ud til vandet har stor betydning for de mikroklimatiske forhold i området. Konkrete svar på udfordringerne Konkurrencen er afsluttet og de fire forslag til udviklingsplaner er blevet vurderet og bedømt.


Teknik & Miljø / August 2011 planlÌgning

5756#+0#$+.+6;

1.5. Sustainability environmental, social and health aspects forms part of planning and solutions  

:LQGSRZHU  'LVWULFWKHDWLQJ

+HDWSXPS

3RZHUSODQW

+HDW6WRUDJH

%LRJDVSODQW

(OHFWULFDOFDUV /RFDOUHF\FOLQJ

:DVWH LQFLQHUDWLRQ

6RODU3ODQW

5HF\FOLQJ VWDWLRQ

   

'LVWULFWFRROLQJ /RFDODQGDUHDSODQV



*UHHQ%XLOGLQJ&RGH

18

Udviklingsplanerne indeholder en lang rÌkke konkrete løsningsforslag pü de udfordringer, som er nÌvnt herover. Tre ud af fire hold foreslür, at man etablerer en fysisk barriere mod Shell, der kan fü en sikkerhedsmÌssig afskÌrmende effekt, samtidig med at den visuelt og rekreativt vil tilføre omrüdet vÌrdi. Barrieren kan enten vÌre i form af en vold eller en mur, og det skal nu undersøges, hvilken udformning barrieren skal have for at den mest optimalt kan skÌrme ved et eventuelt uheld pü terminalen. I alle forslag bestür bebyggelsen inden for planlÌgningszonen primÌrt af er-hverv, og det miljøfølsomme funktioner er placeret uden for zonen. Pü Rahbekfisk foreslür et hold, at der installeres et sprinkleranlÌg over ammoniaktankene, der kan reducere spredningen af ammoniakdampe ved et eventuelt uheld. I et af forslagene er kanaler det overordnede strukturerende element i omrüdet. Jorden fra kanalerne, der ikke er forurenet eller kun lettere forurenet, bruges til at hÌve det øvrige terrÌn. Med terrÌnhÌvningen kan parkering etableres halvt nedgravet vel at mÌrke uden at man graver ud – og samtidig sikrer man omrüdet mod eventuelle fremtidige vand-standsstigninger. Langs kajkanten undlader de fleste hold at bygge ud i LillbÌlt, süledes at besej-lingsforhold for tankskibe og containerskibe er uÌndrede. Selvom skibene ikke som udgangspunkt ikke skal tÌt pü kajen, skal der vÌre manøvreplads, hvis et skib kommer ud af kurs.

6HDZDWHU

KCAP Architects&Planners, Fakton, Rambøll

TvÌrfagligheden skinner igennem Vi kan se, at der er tÌnkt pü tvÌrs af faglige grÌnser i de konkrete løsningsforslag, og at de input, som holdene har füet gennem konkurrenceprocessen, afspejler sig i forslagene. StÌrke byrumsmÌssige helhedsgreb er tÌnkt sammen med hündtering af jordforurening, parkeringsløsninger og etapedelingen. BÌredygtigheden er tÌnkt sammen med borgerinddragelse, økonomi og etapedeling. Bylivet er tÌnkt sammen med kulturen, detailhandelen, sundhed og miljø. Holdene har tÌnkt tvÌrfagligt, og det har givet tvÌrfaglige resultater – til glÌde for projektet, byen og de fremtidige beboere og brugere. Indfriede forventninger Det er slüende, at man i det fire projektforslag i den grad kan mÌrke, at holdene har taget idÊen om en udviklingsplan til sig. Forslagene har elementer fra traditionelle arkitektforslag, men de er i langt højere grad karakteriseret af en procesorienteret tilgang med fokus pü udvik-lingsmuligheder, fleksibilitet, byliv og attraktorer i forhold til erhvervsudvikling. Forslagene har udover de bymÌssige vinkler ogsü i meget høj grad vÌgtet bÌredygtighed i form af strategier for Ìndret adfÌrd i forhold til eksempelvis transport og energiforbrug, bybranding via grøn energi, interessante metoder til hündtering af regnvand, klimasikring osv. Samtidig er forholdet til den eksisterende by et gen-

nemgüende element i alle forslag, og der er konkrete forslag til løsninger og funktioner, der kan medvirke til at realisere projektets overordnede vision. Samtlige forslag giver interessante bud pü, hvordan borgere og interessenter kan inddrages i udviklingen, süledes at der skabes ejerskab til projektet. Endelig forholder forslagene sig realistisk til büde anlÌgs-, drifts- og markedsøkonomi – et forhold, som har stor betydning for den efterfølgende realiseringsopgave. Med disse forslag til udviklingsplaner har vi füet dokumenteret, at det kan lade sig gøre at skabe et attraktivt bolig-, erhvervs- og kulturomrüde pü et areal, der har de udfor-dringer, som FredericiaC har. Det viser konkurrencens resultater. Udfordringerne skal blot hündteres helt fra projektets begyndelse.Her er tvÌrfaglighed, lÌring, dialog og samarbejde de afgørende faktorer. FredericiaC skal i løbet af efterüret i samarbejde med udvalgte rüdgivere fra de deltagende hold udarbejde den endelige udviklingsplan for omrüdet. Holdene er hver isÌr stÌrke pü forskellige punkter, og derfor vil den endelige udviklingsplan vil formentlig indeholde elementer fra flere af holdenes forslag. LÌs konkurrenceforslagene og dommerbetÌnkningen pü www.fredericiac.dk

61


Teknik & Miljø / August 2011 planlægning

Esbjerg Kommuner laver 21 landsbyplaner Esbjerg Kommune har siden 2009 været i gang med at lave udviklingsplaner for 21 udvalgte landsbyer. Efter arbejdet med de første 14 landsbyplaner tegner processen og hele idéen bag landsbyplanerne sig til at blive en stor succes; både i forhold til resultatet og i forhold til samarbejdet mellem landsbyerne og kommunens politikere og administration.

Af | Landskabsarkitekt Steen Gelsing, Vej & Park, Esbjerg Kommune

Hovedmålet med landsbyplanerne er, at der bliver sat fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og dens særlige karaktertræk, sådan at en fortsat udvikling vil kunne ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Dette for både at øge interessen for landsbyerne blandt disses egne indbyggere og kommende tilflyttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanerne danner baggrund for landsbyernes videre fysiske planlægning og æstetiske udvikling. For de større og mere overordnede visioner er det planen, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning, vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag, når kommuneplanen revideres. Lige fra begyndelsen af samarbejdet med lokalrådene har det været et mål med landsbyplanerne, at de skal have en form og

62

et indhold, så de er et godt grundlag for, at lokalråd og borgergrupper selv kan gå ud og søge penge til realiseringen af projekterne. Der er ikke bundet kommunale anlægskroner til realiseringen af planernes projektforslag. Dette er klart meldt ud fra begyndelsen, så der var enighed om forventningerne til den færdige landsbyplan og dagligdagen herefter.

Arbejdsprocessen Landsbyplanerne bliver til i et udviklingssamarbejde mellem den enkelte landsbys lokalråd, planlæggere fra Esbjerg Kommunes Planafdeling og Vej & Parkafdeling, samt to eksterne konsulentvirksomheder. Selve udviklingsprocessen har ændret sig en smule undervejs fra de første syv planer, til de syv udkast, der nu er i offentlig høring. Hvor man ved de første syv landsbyplaner udelukkende samarbejdede med Lokalrådenes bestyrelser, og først til sidst under præsentationen af den færdige landsbyplan inddrog hele landsbysamfundet, har vi ved

de næste syv planer valgt at starte med store workshopmøder, hvor hele landsbyen var inviteret. Fordelen med den sidste model har klart været, at arbejdet med landsbyplanerne er blevet bedre forankret i lokalsamfundene, og der har været mange flere idéer at arbejde videre med. På disse workshops har hver by valgt en følgegruppe på 5-7 personer blandt de fremmødte og lokalrådets bestyrelsesmedlemmer. Følgegrupperne har efterfølgende været de meget aktive medspillere i udviklingssamarbejdet. Konsulenterne bearbejdede de indkomne ideer og visioner og landsbyplanerne blev i skitseform på flere møder fremlagt for følge­grupperne til drøftelse og godkendelse. Følge­grupperne har udpeget de tre til fire indsatsområder, som man gerne ville have, at konsulenterne lavede mere detaljerede forslag til. Det er følgegruppernes opgave undervejs i forløbet, at sørge for at holde baglandet orienteret. Flere følgegrupper har


Teknik & Miljø / August 2011 planlægning

21 Landsbyplaner for 21 landsbyer i Esbjerg Kommune: 2009-10 Vedtagne Store Darum, Vester Ved­ sted, Lustrup-Damhus, Grimstrup, HunderupSejstrup, Bryndum, Jernved-Jernvedlund.

2010-11 Udkast i offentlig høring Vilslev-Jedsted, Mandø by, Farup, Vejrup, Vester Nebel, Roager, Guldager.

2011-12 Hostrup-Koksspang, Endrup, Spandet, Var­ ming, Skads-Andrup, Tarp, Øster Vedsted

Landsbyplanerne kan ses på www.esbjergkommune.dk

valgt at holde informationsmøder i forsamlingshusene, og de fleste har informeret på landsbyernes hjemmesider. Udkastene til Landsbyplanerne sendes ud i offentlig høring, samtidig med at der holdes borgermøder, hvor politikerne og konsulenterne præsenterer løsningsforslagene for landsbyerne. De færdige landsbyplaner godkendes af Byrådet og lægges ud på kommunens hjemmeside.

Landsbyplanernes indhold Hver landsbyplan består af en historisk del, en analysedel, en indsatsplan, løsningsforslag på udvalgte indsatsområder samt en liste over, hvor man kan søge støtte til realiseringen af planens indsatsforslag. Den indledende historiske del fortæller kort om landsbyens historie og udvikling, sagn, særlige bygninger, kirkestier, vadesteder, handelsliv og lignende illustreret med gamle kort og billeder. Analysedelen er en gennemgang af landsbyens særlige karakteristika, landskabelige og fredningsmæssige bindinger, samt en analyse af byen og dens nærmeste opland. I analysedelen gennemgås desuden landsbyens infrastruktur og gældende kommuneplanbestemmelser. Som en tommelfingerregel har man sagt, at landsbyens opland inden for ca. en kilometer inddrages i landsbyplanen. Analysen munder ud i en overordnet Indsatsplan for landsbyen, hvor alle forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres samt de tre mere detaljeret bearbejdede indsatsfor-

slag. Disse tiltag kan være af en konkret karakter, som er lige til at gå til, men også af en mere langsigtet karakter, der kræver stillingtagen ved kommende kommuneplanrevisioner.

Erfaringerne Ved de første syv landsbyplanerne drejede indsatsforslagene sig især om byernes trafiksikkerhed. Man ønskede hastighedsdæmpende foranstaltninger, og man ønskede forskønnelsesforslag til de gennemgående veje. Ved de næste syv landsbyplaner drejer indsatsforslagene sig især om muligheden for at komme ud i det omgivende landskab. Man ønsker natur- og motionsstier, der kan føre beboerne uden for bygrænsen og gerne ud til nærliggende naturområder. I alle planerne har der været store ønsker om at få nogle samlings- og aktivitetspladser på byernes centrale grønne områder. Der er også i alle planerne ønsker om at få udlagt arealer til kommende byudvikling, og her har målet været at få foreslået arealer og bebyggelsesmønstre, der matchede landsbyernes eksisterende bebyggelsesstruktur. Det har været meget vigtigt under hele forløbet at få præciseret, at Landsbyplanen ikke er et bindende planredskab, men en idésamling. Der har hos enkle lodsejere været en smule skepsis, omkring hvorvidt nogle af de foreslåede indsatser pludselig ville blive realiseret uden videre af kommunen, fordi de jo var politisk ’vedtagne’! det har derfor været vigtigt at fortælle de pågældende, at landsbyplanernes idéer netop er idéer, som ikke bliver realiseret uden en yderligere

planlægning og dialog med de berørte. Enkle udtrykte i starten skepsis omkring landsbyplanernes formål. Var det nu bare endnu en smuk kommunal plan, som ender på en støvet hylde? Her har lokalrådene i stor grad påtaget sig ansvaret for, at det ikke kun er ’kommunens’ plan, men at det i høj grad er ’landsbyens’ plan, og at de selv har et stort ansvar for, at landsbyplanerne bliver mere end bare nogle smukke hensigter på et stykke papir. Selv om landsbyplanerne ikke er et planredskab, har vi oplevet, at de bruges, når der skal vurderes, om nye tiltag i byerne kan finde sted. Det er både kommunens planlæggere, der bruger planerne, men også de lokale, der med planen i hånden argumenterer for eller imod nye tiltag. Dette kan kun opleves sådan, at planerne bliver taget seriøst.

Landsbyplanerne er udarbejdet af: Preben Skaarup Landskab v/ land­ skabsarkitekterne Rikke Storgaard Nordmann og Trine Lybech Madsen. Helene Plets Tegnestue v/ landskabs­ arkitekt Helene Plet i et samarbejde med Ketner Olsen arkitekter v/ land­ skabsarkitekt Christina Olsen. Fra Esbjerg Kommune deltog fast byplanlægger Kristine Dagnæs-Han­ sen fra Planafdelingen og landskabs­ arkitekt Steen Gelsing fra Vej & Park (projektleder)

63


Teknik & Miljø / August 2011 planlægning

Indsigelser afvises – dog med markante undtagelser I 2. delrapport i et forskningsprojekt om lokalplaner, der udføres af AP Byplanrådgivning, undersø-ges behandlingen af indsigelser, og der lægges op til debat om planlæggernes roller.

Af | Arne Post

Undersøgelsen støttes af Grundejernes Investeringsfond og Dreyers Fond, og omfatter 2 lokalpla-ner fra samtlige kommuner. Pr. 1. 11. 2010 var ca.170 endeligt vedtaget, resten aflyst eller ikke færdigbehandlet. Samlet er fremsat mere end 3.200 indsigelser mod 85% af de endeligt vedtagne lo-kalplaner. Alene 26 (15%) forslag har ikke medført indsigelser. Langt de fleste indsigelser er afvist. Indsigelser har dog medført, at mindst TRE lokalplaner er opgivet, og der er sket større eller min-dre ændringer i de fleste andre. I 1. delrapport (se Teknik & Miljø, maj 2010) konstateres, at der er mange problema-tiske bestemmelser i lokalplanerne. Ved den endelige vedtagelse er i nogle tilfælde tilføjet yderli-gere bestemmelser, der er upræcise eller savner lovhjemmel. Ved mere end 85% af de endeligt vedtagne lokalplaner har kommunalbestyrelsen i tiltrådt forvaltningens indstilling. Ved de øvrige har det – med enkelte markante undtagelser – alene drejet sig om detailbetonede ændringer. Disse er ikke altid helt heldige. Et eksempel er æn-dring fra ’skal’ til ’kan’ og tilføjelse af ’så vidt muligt’ til flere bestemmelser. Herved er den fleksibilitet, der er i præcise bestemmelser, hvorfra der kan dispenseres, ændret til usikkerhed. Henvendelser fra overordnede myndigheder tages til følge, uanset om de er formule-ret som indsigelser eller bemærkninger, Og ved knap 40% af lokalplanerne har kommunen selv benyttet muligheden for at foretage mindre ændringer.

64

Planen ikke altid gjort færdig Ca. 75% af lokalplanerne er endelig vedtaget på seks måneder eller derunder efter vedtagelsen af forslaget. I nogle tilfælde er det måske gået for stærkt? I alt fald er der en del tilfælde, hvor lokal-planen vedtages uden at planlægningen er gjort færdig. Det kommer især til udtryk ved ulovhjem-lede kompetencenormer om, at forskellige forhold efterfølgende skal godkendes af kommunalbe-styrelsen. Der er også eksempler på, at der efterfølgende skal ske undersøgelse af trafikforhold. For eksempel at det er en forudsætning for lokalplanens gennemførelse, at trafikken i et vejkryds kan afvikles. Dels er der ikke lovhjemmel til sådanne bestemmelser, dels skulle det nok være løst som led i den planlægning, en lokalplan bør være udtryk for. Der er også eksempler på, at detaljer efterfølgende skal løses i dialog mellem kom-munen, grundejere og naboer. Det kan måske være en tilfredsstillende løsning, selv om sådanne bestemmelser ikke har hjemmel i planloven? Overvejende politisk enighed Der var mindretal i kommunalbestyrelsen ved vedtagelsen af ca. 12% af forslagene. Kun halvdelen blev fastholdt ved den endelige vedtagelse. Herudover var der mindretal ved ca. 6% som følge af indsigelser. Der har således helt overvejende været politisk enighed om lokalplanerne og

om be-handlingen af indsigelser. Det viser dog, at muligheden for at modsætte sig en lokalplan – både ved vedtagelse som forslag og ved den endelige vedtagelse – fungerer i det lokale demokrati. Det skal samtidigt bemærkes, at der er flere tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har afvist velargumenterede indsigelser uden at kommentere dem. Man skulle ellers forvente, at kommunalbestyrelsen i respekt for inddragelse af borgerne i planlægningen, udtrykkeligt forholdt sig til indsigelserne.

De politiske beslutninger Når planlæggere i en kommune skriver indstilling til fagudvalget om den endelige vedtagelse, vil den typisk være formuleret, så protokollatet kan lyde: ”Forvaltningens indstilling tiltrådt”. Hvilket den også bliver i de fleste tilfælde. Dette indebærer, at det i realiteten er planlæggeren, der for-mulerer den politiske beslutning.


AFFA LD

Teknik & Miljø / August 2011 Tema: park & natur

At det ikke altid er helt let viser sig i formuleringer om, at ”byrådet har ønsket at …” eller ”det er politisk vurderet at ...” eller ”muligheden for … bortfaldt i forbindelse med den politi-ske behandling af forslaget”. Det oplyses ikke, hvad der er baggrunden for byrådets ønske eller for den politiske vurdering og behandling. De politiske værdier, der ligger bag sådanne formuleringer, kommer ikke til udtryk. Det politiske indhold bliver derfor i praksis defineret som: Det politikerne ønsker gennemført. Den kommunale planlægger kan stå over for et dilemma, når der skal skrives indstil-ling om behandling af indsigelser. Hvis der i en indsigelse er peget på sagligt velunderbyggede ar-gumenter mod forslaget, skal sagsbehandleren så fremhæve disse og indstille, at indsigelserne ta-ges til følge? Eller i stedet se kommunalbestyrelsens vedtagelse af forslaget som udtryk for vilje til at gennemføre planen og indstille, at indsigelserne afvises? Der er eksempler på, at forvaltningen indstillede, at indsigelserne blev afvist, men hvor kommunalbestyrelsen alligevel besluttede at tage dem til følge og opgive lokalplanen. I så-danne tilfælde burde sagsbehandleren måske have råderum til at gøre opmærksom på momenter i indsigelser, der taler for at imødekomme dem? Bl.a. med baggrund sådanne problemstillinger lægges i rapporten op til debat om, hvordan planlæggerens rolle som rådgiver af kommunalbestyrelsen kan udfyldes.

Sidste fase Jeg arbejder nu på den sidste del af undersøgelsen. Mere end 80% af kommunerne har svaret på spørgeskemaer om stade for realiseringen og forskellige andre lokalplanerfaringer, herunder om lokalplaner med bestemmelser om klimatilpasning. Mange er samtidigt kommet med inspirerende kommentarer om lokalplanlægning, ønsker om vejledning fra Naturstyrelsen mv.

DU FÅR EN APP Til efteråret får alle danske

Slutrapporten vil bl.a. indeholde overvejelser – og oplæg til debat – om: • Hvordan lokalplaner og planlægningsprocessen kan gøres lettere at forstå, herunder for borgerne. • Planlægning kontra enkeltsagsbehandling samt muligheder for skønsmæssige beføjelser. • Lokalplaners karakter og nytte.

kommuner en affaldsapp, som

Herudover kunne det være interessant at få mere viden om spørgsmål som: • Hvordan oplever indsigerne processen, og har de hidset sig op uden grund? • På hvilket niveau forstår borgernes og politikerne en lokalplan? • Sker kommuneplanlægning i for vid udstrækning gennem lokalplanlægning?

skabet kan lægge målrettet

borgerne gratis kan hente ned på deres smarte telefon. Den er Tankegang ved at udvikle. Kommunen eller affaldssellokal information direkte ud på affalds-appen. Hør mere hos Bolette eller Claus i Tankegang.

Men det er det forhåbentligt andre, der tager sig af. Rapporterne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside under Planlægning/Det dan­ ske plansy-stem/Lokalplanen/Udgivelser

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

65 vanebrydende visuel kommunikation


Teknik & Miljø / August 2011 Planlægning

Nyt om

Planlægning

Ny kampagne sætter fokus på de stedbundne potentialer i yderområderne Danmarkskortet forandres radikalt i disse år. Væksten sker i de større byer og byregioner, mens en del yderområder har oplevet afvandring og negativ vækst. Med en ny kampagne vil Realdania over de næste fem år sætte fokus på udviklingen i de danske yderområder. Kampagnens vision er at vise nye veje til, hvordan man kan øge livskvaliteten i Danmarks yderområder med udgangspunkt i de stedbundne potentialer. Den økonomiske ramme for dette nye yderområdeinitiativ udgør ca. 260 mio. kr. Heraf har Realdania afsat 144 mio. kr. til kam-

pagnen. En del af kampagnen gennemføres som et koordineret initiativ i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet. Udviklingen i yderområderne er bl.a. kendetegnet ved befolkningstilbagegang, relativ høj ledighed og en stor andel tomme boliger; men yderområderne er også rige på smukke landskaber, udstrakte kyststrækninger og velbevarede naturområder. De besidder den ro og plads til eftertænksomhed, som ofte er en mangelvare i storbyen. Koncentrationen af frivillige ildsjæle i yderområ-

Nu lanceres den nye indberetningsside på Plansystemet Plansystemet har fået en ny indberetningsside med mulighed for at indberetning af både planDK2 og planDK3 temaer. Den nye indberetningsside er bygget op mere intuitivt, hvor brugeren nemmere kan overskue de forskellige planers tilknytning til hinanden. Plansystemet har lavet to typer vejledninger til den nye indberetningsside: en kort vejledning, som giver overblik og en hurtig start på siden; samt nogle mere grundige vejledninger til indberetning af lokalplaner og kommuneplaner, som forklarer hvert skridt fra oprettelse af en kladde til en plan er i forslag. Desuden er der test-filer til alle de nye PlanDK3 temaer (kommuneplanretningningslinjer), så de både kan lægges op gennem indberetningssiden eller gennem upload-siden.

Plansystemets nye indberetningsside findes på: http://indberet.plansystem.dk/ Vejledninger og test-filer kan findes på: h tt p : / / w w w. p l a n s ys t e m d k . d k / E m n e r / hvordan/hvordan_forside.htm Mulighed for at øve sig på indberetning. Den nye indberetningsside ligger også på Test-systemet, så der er rig mulighed for at øve sig over sommeren. Til at teste nye og gamle temaer, så kan man som altid anvende: http://test.indberet.plansystem.dk/ http://test.upload.plansystem.dk http://test.kort.plansystem.dk/

derne er høj, og landsbyboerne er nogle af de mest tilfredse borgere i Danmark! De stedbunde potentialer er omdrejningspunktet for Realdanias kampagne, der bliver gennemført som en koordineret indsats foldet ud i tre delinitiativer. • Besøgssteder på særlige destinationer. Dette delinitiativ skal vise vejen ved at udnytte de stedbundne naturressourcer som dynamo for yderområder. • Potentialet i yderområder • Kvalitet i kysternes turistbyer

10 års byudvikling i København Sommerens store udstilling i Dansk Arkitektur Center giver indblik i den massive fysiske forandring, København har været igennem de seneste 10 år - fra storskala byudvikling i Ørestad til nye kulturinstitutioner og grønne byrum i de gamle brokvarterer. Og vender samtidig blikket mod fremtidens byudvikling med spørgsmålet: hvordan kan vi bygge videre på de seneste 10 års erfaringer og fortsat skabe bæredygtige rammer for fremtidens vækst og velfærd? Udstillingen er den tredje og sidste i rækken af Copenhagen X udstillinger om ny arkitektur og byudvikling i hovedstaden.

Speciel entreprenør // Slam håndtering Totalløsninger til offentlige og private virksomheder Oprensning eller etablering af : Slammineraliseringsanlæg · Regnvandsbassiner Søer/vandløb · Strande · Havne Specielopgaver med Long Reach

Distribution af : Spildevandsslam · Sø-sediment · Klassificerede jordtyper Eksport af slam m.v. · Nyttiggørelse af slam m.v Opbevaring på K5 depoter

Hammersholt Erhvervspark 32 · 3400 Hillerød · T: 4817 1775 · Mail: fmt@fmtas.dk

66

www.fmtas.dk


Menneske – maskine – miljø Belos har taget størst mulige miljøhensyn ved konstruktionen af alle Belos modellerne. Dieselmotorer fra Kubota, verdens førende producent indenfor bl.a. reduktion af udstødningsgasser, opfylder

EU-norm stage lllA. Den effektive forbrænding giver ikke alene ekstrem ren udstødning, men også en god driftsøkonomi. Hver dråbe diesel udnyttes.

Mød os på Have & Landskab den 24.-26. august på Stand 15

Trans Pro 3440

Trans Giant

Trans Pro 4560

Intensivt udviklingsarbejde har resulteret i denne unikke Trans Pro 3440 model, der selvom kompakt er karakteriseret ved høj ydeevne. Den lever derfor fuldt op til professionelle brugeres krav til en komplet redskabsbærer med høj gennemtestet effektivitet og brugervenlighed. Førerhuset er markedets mest rummelige og skabt til lange arbejdsdage.

Trans Giant er en god økonomisk investering med indbygget fleksibilitet og store anvendelsesmuligheder. Her er der overflod af kraft, så den kan anvendes hver dag året rundt. Hurtigt redskabsskift og høj transporthastighed minimerer spildtiden. Den høje tekniske kvalitet samt den gode driftsøkonomi giver effektive dage med lave timeomkostninger – året rundt.

Udviklingsarbejdet med Trans Pro 4560 er sket i nært samarbejde med vore kunder. Resultatet er en effektiv redskabsbærer, hvor også komfort og miljø er i højsædet. Trans Pro 4560 er en af markedets mest effektive og driftsikre redskabsbærere. Bosch Rexroth 2-trins motorer på samtlige hjul giver et højt start- og arbejdsmoment, samt en høj transporthastighed på 40 km/t.

Belos redskabsbærere har eksisteret som mærke i Danmark i mere en 25 år og har som importør af de svenskproducerede maskiner stået for kvalitet og driftssikkerhed. Fra marts i år er Belos blevet overtaget af Kärcher A/S, der er et datterselskab i Kärcher koncernen med hovedsæde i Tyskland og en omsætning på 1,4 mia. euro. Koncernen er repræsenteret i 192 lande, har 47 datterselskaber og 7.000 medarbejdere på verdensplan. Fusionen imellem Belos og Kärcher er ideel: Belos har lang tradition for udvikling og salg af redskabsbærere til bl.a. den grønne sektor og Kärcher har lang tradition for produktion af rengøringsmaskiner til både det professionelle marked og hobbysegmentet.

Find den nærmeste Belos forhandler på www.belos.dk. Rekvirer Belos brochurer på tlf. 70 20 66 67.


Teknik & Miljø / August 2011 trafik

Cykler er en god forretning for København Cykelinvesteringer betaler sig. Det viser Københavns Kommunes nye cykelregnskab, der bl.a. peger på, at byens nye cykelbro Bryggebroen alene indkasserer samfundet en gevinst på 93 mio. kr i alt. Af: Lillan Clemmensen, kommunikationskonsulent

De københavnske cyklister har siden 2006 kunnet smutte over Københavns Havn ad cykelbroen Bryggebroen. Uden at blive forstyrret af biler og busser kan cyklisterne her kappe adskillige minutter af deres transporttid, og den mulighed har rigtig mange københavnere benyttet sig af. Men broen er mere end en populær genvej. Den er også en rigtig god investering, ikke mindst fordi cyklisterne sparer en masse tid. ”De 9.000 cyklister, der dagligt krydser Bryggebroen, sparer hver 12 minutters transporttid, i forhold til før broen blev bygget. På et år er det samlet set over 500.000 timer, som de kan bruge på noget andet,” siger programchef for cykelområdet i Københavns Kommune Andreas Røhl. Ud over at cyklisterne sparer tid, har den nye bro også fået københavnerne til at cykle mere. Ifølge en ny rapport fra Aalborg Universitet siger 30 procent af cyklisterne, der bruger Bryggebroen, at de cykler mere efter broen er kommet. De ekstra cykelture bidra-

68

ger positivt til københavnernes sundhed, fordi cyklister er mindre syge og lever længere. ”Når du hopper i sadlen, kommer du ikke bare fra A til B – du bliver også sundere. Den ene undersøgelse efter den anden viser, at fysisk aktivitet er med til at forlænge vores levealder. Her er den daglige cykeltur til og fra arbejde en nem måde at få presset motion ind i en travl hverdag,” understreger Andreas Røhl. Og gør man sundhedseffekterne og tidsbesparelsen op i kroner og ører, giver Bryggebroen i alt en gevinst for samfundet på 93 mio. kr. Dermed overstiger de samfundsøkonomiske gevinster overstiger altså langt omkostningerne til at bygge og vedligeholde broen.

Cykling er sundt for smfundsøkonomien Københavns Kommune har siden 1996 lavet et cykelregnskab hvert andet år. Siden har flere kommuner som Århus og Frederiksberg også sendt et cykelregnskab på

gaden. Ligesom København var den første by i verden til at lave et cykelregnskab, er det kommunen selv, der har taget initiativ til at udvikle en samfundsøkonomisk model, der kan beregne gevinsten ved cykeltiltag. Modellen er med bistand fra COWI baseret på Transportministeriets egen model for samfundsøkonomiske beregninger, som bruges til at afgøre, om offentlige investeringer i infrastruktur er fornuftige. ”Vores beregninger sætter en fed streg under, at cykelinvesteringer skal tages alvorligt i den langsigtede trafikplanlægning på landsplan,” siger Andreas Røhl Helt konkret viser de samfundsøkonomiske beregninger, at hver kilometer, københavnerne tramper i pedalerne, giver samfundet en gevinst på 1,22 kroner. Omvendt koster det 69 øre for hver kilometer asfalt, hovedstadens bilister lægger bag sig.

Flere anlægsprojekter på vej Københavns Kommune varsler allerede fle-


Teknik & Miljø / August 2011 trafik

Cykelinvesteringer – Priseksempler på trafikale tiltag. Transportform CYKEL

BIL METRO S-TOG BUS

Priseksemoler 1 km cykelsti Net af cykelsuperstier (300 km) i hovedstadsområdet Nordhavnsvejen Udvidelse af motorvejen Roskilde - Fløng 1 km Metro Cityring Evt. overhalingsspor Holte-Bernstoffsvej Københavns Kommunes årlige tilskud til busdrift

Københavns Cykelregnskab 8 mio. kr. 900 mio. kr. 1.800 mio. kr. 2.000 mio. kr. 1.000 mio. kr. 1.500 mio. kr. 400 mio. kr.

Kilde: Københavns Cykelstrategi 2011-2025

re store anlægsprojekter på cykelområdet, der skal skabebedre forhold for at cykle til skole og fritidsaktiviteter, flere pendlerruter og bedre fremkommelighed og komfort for cyklisterne i hovedstaden generelt. Snart får Bryggebroen selskab af en ny cykel- og gangbro over Inderhavnen, der sammen med en grøn cykelrute mellem Amager og Christianshavn skal knytte byen bedre sammen på tværs af havnen. Mellem 3.000 og 7.000 cyklister forventes at benytte den nye forbindelse dagligt. Desuden har de københavnske politikere netop afsat 38 mio. kr. til en cykelhøjbro, der skal forbinde Bryggebroen med Dybbølsbro ved Fisketorvet som en del af kommunens vækstaftale. ”Vi investerer i øjeblikket historisk mange penge i cykelprojekter i København, og alene i 2010 blev der afsat over 150 mio. kroner til nye cykelprojekter. Men det er også nødvendigt, hvis vi skal nå vores mål om at blive verdens bedste cykelby, for der er et stykke vej endnu,” understreger Andreas Røhl.

Kommunen har et mål om at cykeltrafikken skal stige yderligere Ifølge Andreas Røhl er en del af løsningen flere og bredere cykelstier: ”Vi kan ikke komme uden om, at det allerede kniber lidt med pladsen på cykelstierne i dag, og det nytter ikke noget, hvis det skal være attraktivt og trygt at cykle. Derfor er mere ”luft” i cykeltrafikken generelt et af vores højt prioriterede indsast områder, enten via bredere cykelstier eller ved at etablere alternative ruter de steder, hvor der ganske enkelt ikke er plads til at udvide cykelstierne. Der skal være plads til både børnefamiliernes ladcykler, vennerne, der gerne vil sludre mens de cykler, og pendlere, der skal hurtigt til og fra arbejde.” Københavns Kommunes første cykelregnskab udkom i 1996, og det nye cykelregnskab baserer sig på tal fra 2010 og bygger derudover på telefoninterview med 1.025 tilfældigt udvalgte københavnere og Transportvaneundersøgelsen fra DTU Transport.

• Københavns cyklister cykler mere end nogensinde. I 2008 cyklede københav­ nerne 1,17 mio. km på en hverdag. I 2010 cyklede kø­ benhavnerne endnu mere, og tilbagelagte 1,21 mio. km per dag - Altså 40.000 km. mere dagligt. • Færre cyklister kommer til skade i trafikken. I 2010 har der været et rekordlavt antal ulykker blandt cyklisterne med 92 tilskadekomne cykli­ ster mod 252 i 1996. • Stor tilfredshed med cykel­ byen. De københavnske cyklisters tilfredshed med København som cykelby er steget med 8 procentpoint, så hele 93 % er tilfredse eller meget tilfredse i 2010, mod 85 % i 2008. • Københavns cyklister føler sig tryggere end nogensinde. 67 % af cyklisterne føler sig trygge i 2010 mod 51 % i 2008. Der er dog fortsat et stykke til at nå Københavns Kommunes mål om, at 80 % af cyklisterne skal være trygge i 2015.

Foto: Troels Heinen

69


Teknik & Miljø / August 2011 ktc mener: Trafik

KTC mener:

Frivilligt vejarbejde Af | Ib Doktor, formand for KTC-faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed.

I Varde Kommune har frivillige udført anlægsarbejde på en flere kilometer lang cykelsti, hvortil flere lodsejere har afstået de nødvendige arealer. I Esbjerg Kommune udførte en gruppe beboere frivilligt en fortovsstrækning på omkring 80 meter. Eksemplerne illustrerer ganske godt, at borgernes forventninger og krav om serviceydelser fra det offentlige, ikke mindskes i takt med en stadig mere anstrengt offentlig økonomi. Inden ideen om frivillige initiativer på vejområdet bliver alt for udbredt, er der bestemt gode grunde til at stoppe op og tænke lidt over konsekvenserne ved udbredt brug af frivillige hænder til at udføre anlægsarbejder på kommunens veje. Jeg bygger på en antagelse om, at disse frivillige arbejder typisk sker i fritiden (weekend – arbejde), involverer forskellige borgere med forskellige kompetencer og har adgang til det nødvendige maskingrej, som borgere almindeligvis normalt ikke har. Kigger vi vejloven igennem, stilles der ikke krav til, hvem der udfører anlægsarbejder, men det er vejbestyrelsen (byrådet), der har pligt til at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver, ligesom det er vejbestyrelserne, der bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på vejene og afholder udgifterne dertil. Ser vi på, hvordan det frivillige arbejde udføres og er organiseret, er der flere ting, der springer i øjnene. Vejen er en farlig arbejdsplads – det skal man ikke spøge med. Spørg blot de vejarbejdere, der dagligt må springe for hurtigkørende bilister, der trodser skiltning og hastighedsnedsættelse. Flere er blevet dræbt under udførelsen af deres arbejde på vejen. Derfor giver det god mening, at kommunen kræver af entreprenøren, at personalet har gennemgået kurset ’Vejen som arbejdsplads’. Kurset giver medarbejderen de nødvendige værktøjer til at håndterer de farlige situationer.

70

De frivillige har næppe gennemgået et sådant kursus. Under anlægsarbejdets udførelse kan der ske skader på 3.-mands ejendom, det kan være såvel materielle skader som personskader, der normalt dækkes af en forsikring tegnet af entreprenør og/eller bygherren. Uheld kan opstå som følge af utilstrækkelig og evt. manglende skiltning i forbindelse med anlægsarbejdet. Hvis én af de frivillige får en arbejdsskade på grund af forkert løft, hvem dækker så for skaden? Er det kommunens forsikring eller …..? De frivillige har næppe tegnet forsikring mod pludseligt opståede uheld/ulykker. Opbygning af vejkonstruktioner herunder fortove, kræver specialiseret faglig viden om jordbundsforhold og materialers egenskaber. Kravene til kvalitetsdokumentation er høje og kan kun leveres af uddannet personale, der kender til niveauet for dokumentationen. Fortovsarbejder for eksempel, skal med dagens driftsmidler holde i mere en 100 år! Den krævede kvalitet for anlægsarbejdets udførelse kan, med al respekt for de frivillige, ikke leveres af frivillige, der måske nok har lagt en indkørsel til carporten, men ikke i en udførelse og til en kvalitet, der skal holde flere menneskealdre. Kommunerne risikerer, at stå med anlægsarbejder der, på den korte bane, kræver ekstraordinær drift – og vedligeholdelse på grund af for dårlig kvalitet ved leveringen. Ethvert anlægsarbejde – stort eller små – følger de entrepriseretlige regler for aflevering til bygherren. Det vil sige, at der et år efter aflevering til kommunen, skal udføres en såkaldt et-års- mangelgennemgang. Derved sikrer kommunen sig, at mangler og udbedring sker for entreprenørens regning. Tilsvarende gælder for fem- års gennemgangen. For både entreprenør og bygherre er det et kendt og velgennemprøvet forløb, som reguleres via entrepriseretlige bestemmelser

godt hjulpet af en kontrakt, der fastlægger de juridiske spilleregler for begge parter. En gruppe af frivillige kan være svær at definere som én juridisk part, og hvem af de frivillige har lyst til at møde frem, et år efter fliserne blev lagt i fortovet for ikke at tale om fem år senere. De frivillige kan være spredt for alle vinde. Det er uklart, hvem der juridisk tegner for den frivillige personkreds , kommunen kan pålægge at udbedre mangler ved anlægsarbejdet. Ved anlægsarbejder skal der altid – næsten altid – en rendegraver eller lignende med til, at klare de tunge opgravningsopgaver, flytning af materialer m.v. Sådanne maskiner står næppe hjemme i indkørslen ved privaten, den skal som regel findes i en momsregistreret virksomhed! Mon ikke det nærmer sig kanten af sort arbejde? Det skulle undre mig, om ikke der blandt de frivillige til den type opgaver dukker en håndværker op, der i fritiden laver sort arbejde for kommunen. Frivillig arbejde på vejene synes at konflikte med skattelovgivningen! Uviklingen er efterhånden betænkelig set fra en faglig vinkel. I mange år har vejvedligeholdelsen lidt under manglende midler til nye asfaltslidlag, nu kommer tilsyneladende det næste, at frivillige skal ind og løse en kerneopgave med den risiko, at vejenes driftsomkostninger reelt stiger, fordi kvaliteten af anlægsarbejdet ikke lever op til basale kvalitetskrav. Dét giver ikke flere penge til den samlede vejvedligeholdelse i kommunerne. I KTC mener vi, at frivilligt arbejde på kommunevejene er en dårlig idé. Vi risikerer for meget ved det, trafiksikkerhedsmæssigt, arbejdsmiljømæssigt og ikke mindst med risikoen for at stå med dårligt udførte arbejder, der på sigt bliver dyrt for samfundet


Hold byen ren for ukrudt med et skumbad

Ne j, det er ikke gas! Vi har udViklet eN m il jøsk åNsom og Co 2 - fri metode til ukrudtsbek æ mpelse.

NCC Roads har udviklet en ny termisk metode til at bekæmpe ukrudt miljøvenligt. Produktet hedder Spuma. Det fjerner ukrudtet ved, at vi dækker det med varmt vand og et lag isolerende skum. Skummet er miljøneutralt. Det består af majs- og kokossukker og er godkendt af Miljøstyrelsen som pesticidfrit produkt. Skummet afdamper hurtigt og efterlader ingen skadelige stoffer. Spuma skåner både grundvand og andre omgivende planter. Men det bekæmper ukrudt særdeles effektivt. Vil du høre mere om NCC Roads’ mange initiativer inden for miljø- og klimaforbedringer, så ring til os på 76 96 23 23.

NCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23


Teknik & Miljø / August 2011 ktcs studietur – Holland 2011

På besøg i digegrevernes land 40 kommunalpolitikere, direktører i teknik- og miljøforvaltninger og ditto chefer og medarbejdere har været en tur i Holland med KTC for at studere, hvordan hollænderne tackler udsigten til klimaforandringernes indflydelse på vandstanden i verdenshavene, tørke og mængden af nedbør

Af | Irene Brandt

”Holland er verdens mest sikre delta, og fortsatte investeringer skal sikre, at det også forholder sig sådan i fremtiden!” Sådan præsenterede digegreve Patrick Poelmann fra De Stichtse Rijnlanden, der er ét af de i alt 26 Hooghemraadschaps (lokale vandmyndigheder) i Holland, sit land for studiegruppen fra Danmark, der i begyndelsen af juni var på en fire-dages studietur til Holland, for at få et indblik i, hvordan hollænderne tackler klimaudfordringerne, som i Holland primært handler om imødegå føl-

40 kommunalpolitikere, direktører i teknik- og miljøforvaltninger og ditto chefer og medarbejdere har været en tur i Holland med KTC for at studere håndteringen af vand.

72

gerne af tre ting: Mere vand i havet, ekstreme regnvejrsepisoder samt tørke. Digegreverne er folkevalgte og en betydningsfulde personer på lige fod med for eksempel borgmestrene. Hvert Hooghemraadschap udskriver skatter, som er øremærket til arbejdet med vand, der i Holland handler om drikkevandsforsyning, kloakering, markvanding, regnvandsstyring, digebyggeri og sluser. Det meste af landet ligger et godt stykke under havets overflade. Samtidig er Holland lokaliseret i det store delta omkring Rhinens udmunding. Digeløsningen, som vi i Danmark kender fra for eksempel det vestlige Sønderjylland, hvor diger og sluser ved åernes udløb i havet sikrer den lavt liggende marsk bag digerne mod oversvømmelser fra Vesterhavet, kan ikke løse de hollandske problemer. Truslen kommer ikke kun fra havet men også fra Rhinen, der konstant strømmer mod havet og truer med at oversvømme Holland indefra, hvis sluserne mod havet holdes lukkede i for lang tid. ”I århundreder har vores tilgang til problemet været at bygge diger alle vegne: mod havet og langs floder og kanaler.

Indsatsen var koncentreret om at holde vandet i havet og i vandløbene og at lede regnvand ud i havet hurtigst muligt. Denne strategi følger vi ikke mere, for vi kan ikke løse fremtidens udfordringer ad denne vej. I stedet er strategien nu at leve med vandet,” sagde Patrick Poelmann.

Deltaprogrammet Indsatsen mod følgerne af klimaforandringerne er i Holland forankret i Deltaprogrammer. Målet er at landet fortsat skal være sikkert og beboeligt. Sikkerheden skal nås gennem tiltag, der beskytter landet og befolkningen mod oversvømmelser. Tilsvarende sikres livsbetingelserne gennem tiltag, der skal sikre konstant adgang til tilstrækkeligt drikkevand, hvilket er en udfordring i Holland, som primært bruger overfladevand til drikkevand, hvilket igen betyder at langvarig tørke er en stor trussel mod landets drikkevandsforsyning. Det nyeste mål for Deltaprogrammet er, som Patrick Poelmann formulerede det: at leve med vandet og udnytte de specielle muligheder som vandet giver et land som Holland. ”De gældende regler for, hvordan vi i fremtiden bedst beskytter Holland mod oversvømmelser, daterer sig tilbage til 1960erne, og de dækker ikke længere vores behov. I løbet af 2011 skal vi træffe en række principielle beslutninger for fremtiden og senest i 2017 skal der ligge en endelig plan for indsatsen,” fortalte Patrick Poelmann.


Teknik & Miljø / August 2011 ktcs studietur – Holland 2011

Grontmij på hjemmebane I forbindelse med studieturen traf den danske delegation Enrico Moens, der er program manager climate and sustainability hos Grontmij. Enrico Moens deltog på besøget i Leidsche Rijn, hvor han sammen med Martijn Jongens fra De Stichtse Rijnlanden fortalte om bydelen; men inden besøget i Leidsche Rijn fortalte Enrico Moens om den nyeste tiltag i Deltaprogrammet inden for kyst og digesikring i Holland - også her er udgangspunktet: at leve med vandet.

Byplanlægning I takt med at hollænderne har besluttet sig for at leve med vandet i stedet for at bekæmpe det våde element, er byplanlægning blevet et væsentligt element. Indtil for få år siden byggede hollænderne huse efter de samme principper som for eksempel i Danmark. I dag kan man ved selvsyn opleve, at vand er blevet et integreret element i byplanlægningen, og husene ligger nu i vandet på flydende betonklodser eller bliver bygget på pæle. Holland er Europas tættest befolkede land, og hver kvadratmeter tæller. De sidste ti år har den øgede velstand betydet, at familierne, som tidligere har levet sammen i tre-generations-fællesskaber, er blevet splittet op i kernefamilier, som vi kender det i Danmark. Det betyder, at en række nye byområder er blevet etableret med indbyggertal på langt over 100.000 i hvert byområde. Samtidig skal der afsættes store arealer til opmagasinering af vand. Tidligere tiders løsninger fraviges nu, og det vand, som man hidtil har brugt store ressourcer på at ekspedere ud i havet, tilbageholdes. For udsigten til lange tørkeperioder som følge af klimaforandringerne er for Holland lige så skræmmende, som udsigten til monsterregn og stigende vandstand i havet. Dels er de fleste gamle huse i Amsterdam piloteret på pæle af træ, som vil begynde at rådne, hvis de ikke konstant er omgivet af fugtig

jord. Dels er jordbunden i Holland mange steder tørvejord, som er sårbar over for udtørring. Langvarig udtørring vil få tørvejorden til at sætte sig med det resultat, at landet kommer til at ligge endnu lavere. De hollandske byplanlæggere har løst denne udfordring gennem integration af by-områder og vandreservoirer, så hollænderne i fremtider kommer til i høj grad at bo på vandet.

Leidsche Rijn og Rijnenburg Deltagerne på studieturen blev præsenteret for to af de nye byområder, som ligger lige uden for Utrecht. Den ene bydel, Leidsche Rijn, blev påbegyndt i 1998 og ventes at være fuldt udbygget i 2020. Til den tid vil der bo 100.000 indbyggere i bydelen. Bydelene er en blanding af beboelse, kontorer og forretninger. Bydelens målsætning er at være selvforsynende med vand. Det betyder, at alt overfladevand opstuves i bydelen, hvor det opbevares i et sammenhængende 85 km langt kanalsystem. For at holde vandet rent er der iværksat en række foranstaltninger fra påbud om at benytte hundetoiletter og forbud mod bilvask til mekanisk cirkulation af vandet i kanalerne ved hjælp af fem pumpestationer. Inden regnvandet ledes ud i kanalerne filtreres vandet i sandfiltre, rodzoneanlæg eller rørsump. Vandstanden i kanalerne varierer i løbet af dagen med ca. 30 cm; men ved >

”Planlægningen i dag handler om, at vi i takt med klimaændringerne ikke kan bekæmpe vandet. I stedet tilpasser vi byerne til øgede vandmængder, og vi vil i fremtiden give floderne plads til at gå over deres breder, uden at de oversvømmer digerne. Derfor vil digerne blive placeret længere væk fra floderne og eventuelle bebyggelser mellem floden og det tilbagetrukne dige skal placeres på varder, pæle eller være flydende, så de kan klare en oversvømmelse af landskabet,” fortalte Enrico Moens. Han beskrev også, hvordan digerne, som i dag lægger beslag på store arealer i det arealfattige land, fremover vil blive etableret som brede diger med plads til bebyggelse og veje på digekronen, så arealet kan udnyttes. ”Materialet til disse diger vil vi hente fra havet i form af sand og ler,” fortalte Enrico Moens. Han fortalte også om tankegangen bag princippet ’building with nature’, som handler om, at lade naturen klare arbejdet. ”For eksempel er vi begyndt at lave kystbeskyttelse med hjælp fra havet, hvor vi udnytter, at havet er god til at flytte store mængder materialer og aflejre disse langs kysten. Ved at placere en meget stor bunke sand et strategisk sted på kysten har vi ad denne vej fået kystsikret en lang kyststrækning,” fortalte Enrico Moens.

73


Teknik & Miljø / August 2011 ktcs studietur – Holland 2011

Ijburg Bydelen Ijburg er gennem de sidste ti år blevet bygget på kunstige øer i floden Ij i Amsterdam. Når bydelen er udbygget er der boliger til 45.000 indbyggere og arbejdspladser til 12.000. Billederne viser den nyeste del af byen, som er etableret henholdsvis på pæle og henholdsvis på flydende betonkar, som er fortøjet til kraftige pullerter. Beboerne har tilpasset sig livet på vandet, hvor selv den haveglade kan få sine drømme opfyldt.

Vandskatter i Holland Total indtægt i De Stichtse Rijnlanden i 2009: 93,4 mio. euro:

Hvem betaler vandskat: • borgere • Bygninger og industri • natur • det åbne land - samlet indtægt. 45,4 mio. euro Øvrige vandskatter: • Kloakeringsskat - indtægt: 53,4 mio. euro • Vandrensningsafgift - indtægt: 0,05 mio. euro • Andre indtægter: - 5,4 mio. euro

74

Hvordan anvendes skatteindtægten? Samlede udgifter i 2009 i De Stichtse Rijnlanden: 93 millioner euro, som blev brugt til: Sikre diger: Dræning: Rent drikkevand: Adm. udgifter:

9,0 mio. euro 29,0 mio. euro 50,3 mio. euro 4,7 mio. euro

De Stichtse Rijnlanden: 350 ansatte 60 km. floddiger 440 km. sekundære diger Hovedvandløb: 1.300 km. mindre vandløb: 8.000 km. renseanlæg: 17


Teknik & Miljø / August 2011 ktcs studietur – Holland 2011

Rijnenburg planlægges som en bæredygtig bydel efter vugge til vugge-principperne.

Holland Fakta og statistik - 2009/10

> ekstreme vejrsituationer kan variationen nå op på 60 cm. ”Men det handler også om, at vi hele tiden er i kontakt med beboerne i Leidsche Rijn. Kommunikation er en meget vigtig ting, når den enkelte beboer skal have forståelse for, at hans eller hendes adfærd har stor indflydelse på vandkvaliteten i bydelen. Hvis alle bare lader deres hundes efterladenskaber ligge på digerne, bliver de skyllet ned i kanalerne, næste gang det regner, og så vil kanalerne hurtigt blive forurenet,” forklarede Martijn Jongens, der er rådgiver hos De Stichtse Rijnlanden.

På pæle for klimaet Umiddelbart syd for bydelen Leidsche Rijn planlægger myndigheder en ny bydel; Rijnenburg, som skal huse 7000 boliger fordelt på 1100 ha samt erhvervsbyggeri på yderligere 100 ha. Denne bydel bliver endnu mere end Leidsche Rijn en klimatilpasset bydel. Rijnenburg skal bygges bæredygtig efter vugge til vugge-principperne og være klimasikret i enhver henseende. I Holland er de forskellige landområder beskyttet af såkaldte digeringe, som er dimensioneret til at kunne modstå naturkatastrofer af variabelt omfang. Nogle områder er således beskyttet i et omfang, der reducerer risikoen for oversvømmelser til én gang pr. 10.000 år. Andre - som for

eksempel området omkring Utrecht - er beskyttet i et omfang, der reducerer risikoen for oversvømmelser til én gang pr. 1.250 år; men Rijnenburg designes til at overleve, selv hvis et digebrud opstår på digering 44, der beskytter området. Løsningen er flydende huse og huse bygget på pæle, som placeres i områder, der kan oversvømmes, når der falder store regnmængder i bydelen. Som i Leidsche Rijn skal Rijnenburg være selvforsynende med vand. Derudover skal Rijnenburg også kunne producere energi og tilbageholde drivhusgasser fra området.

Grænseoverskridende vandsamarbejde Rhinens betydning for Holland som ressource og trussel kan ikke overvurderes. det grænseoverskridende samarbejde med de lande, Rhinen passerer på sin vej til deltaet i Holland, har derfor høj prioritet. Derudover har Holland tre planer for håndtering af vand: en national, en provins- og en regionsvandplan. ”I et land, der stort set befinder sig under havets overflade er vandhåndtering en særdeles kontrolleret proces,” fortalte Eilard Jacobs, da studieturen lagde vejen forbi Waternet i Amsterdam, som er det selskab, der har ansvaret for alt arbejde med vand i byen. Han fortsatte: ”Kanalerne følger havniveau, så vi kan udlede vand fra kanalerne til havet via >

Det samlede areal er 33.948 km2. I dette tal indgår ikke vandløb, der er bredere end seks meter. Hvis vandløb og vådområder regnes med dækker Holland et samlet areal 41.526 km2. Omkring 60% af befolkningen lever under havets overflade. Det højeste punkt i Holland er Vaal­ serberg i provinsen Limburg. Det er 321 meter over havets overflade. Det laveste punkt i landet, som ligger i Prins Alexander Polder nordøst for Rotterdam er 6,76 meter under ha­ vets overflade.

Befolkning: 16,6 mio. Antal husstande: 7,35 mio. Bruttonationalprodukt pr indbygger: € 34.000 Gennemsnitlig indkomst: € 32.000 brutto Gennemsnitsprisen på et hus: € 233.858

Kilde: www.nederland.nl

75


Teknik & Miljø / August 2011 ktcs studietur – Holland 2011

Leidsche Rijn I 1998 begyndte udbygningen af Leidsche Rijn ved Utrecht, siden er boligrække efter boligrække og kanal efter kanal kommet til. Det nyeste tiltag er husbåde, der som i Ijburg består af huse bygget på flydende betonklodser, Byen holder på sit vand og er selvforsynende med denne vigtige ressource. Overfladevand opstuves i kanalerne og gemmes til senere brug. Langs gaderne er der etableret flade grøfter, såkaldte wadis, som det meste af tiden ligger grønne hen men bliver vandførende til kanalerne ved kraftig nedbør. Mellem husene ’oppe på land’ er der legepladser til børnene, hvor vandet er i spil, og staudehaver til glæde for beboerne, der bor så tæt i bydelen, at der ikke er plads til ret meget have ved boligerne. Den lange. røde bygning, der ses i baggrunden på det øverste billede er et godt eksempel på, at man i Holland ikke rutter med pladsen. I virkeligheden er bygningens primære funktion at være støjvold mellem motorvejen og Leidsche Rijn; men for at udnytte den plads, en støjmur optager, er støjmuren bygget som et langt smalt hus, hvorfra en autoforhandler sælger sine biler. Læg også mærke til den høje bødestraf på 50 euro for at sætte affald uden for affaldsskakten.

76


Teknik & Miljø / August 2011 ktcs studietur – Holland 2011

Oklahoma Vand var hovedtemaet på KTCs studietur til Holland; men det tætbefolkede land udfordres på mange måder, som kan være interessant for danskere med rødder i den kommunaltekniske sektor. På turen mellem de forskellige besøgssteder introducerede turens guide, arkitekt Poul Børling, deltagerne til en række spændende byprojekter - blandt andet huset Oklahoma, som på utraditionel vis har løst et klassisk problem: Man vil gerne bygge mere, end bebyggelsesprocenten for lokalområdet giver tilladelse til, hvilket har ført til, at store dele af huset ’hænger’ på bygningens ene side som kubistiske kasser. > sluserne, når det er lavvandet; men i takt med at vandstanden i havet vil stige, skal vi bruge mere og mere energi på at pumpe vandet fra kanalerne ud i havet. Udfordringen i Holland er på én gang at håndtere øgede nedbørsmængder, øget vandstand i havet, tørre somre og den klimatiske påvirkning af temperaturen i byerne, der ventes at stige.” I Amsterdam kan løsningen på udfordringerne beskrives med to ord: fleksibilitet og styrke. Fleksibilitet handler om grønne tage, byer på øer og nedkøling af byen. Styrken handler om beskyttelse af lavtliggende arealer og sikre løsninger.

Vandrammedirektivet i Holland Implementeringen af EUs Vandrammedirektiv i Amsterdam-området hører også til Waternets opgaver. ”I Holland ligner diskussionen om vandplanerne diskussionen i Danmark. Vi tager implementeringen af direktivet meget alvorligt, for vi er meget sårbare over for følgerne af den opstrøms forurening af de store floder,” sagde Eilard Jacobs. Målene i Holland skal nås i perioden 2015-2027. Til den tid skal den økologiske status i vandløbene være god. Status i dag er, at mange vandmiljøer er forurenede med næringssal-

te, og at den økologiske tilstand i vandløbene er dårlig - nogle steder så dårlig, at målet er sat højere end i EUs Vandrammedirektiv. På ét område adskiller arbejdet med vandplanerne i Holland sig dog markant fra arbejdet i Danmark: I Danmark er 97% af vandløbene klassificeret som naturlige vandløb, der alle er omfattet af indsatsen. I Holland er 3% af vandløbene i denne klasse. 80% er klassificeret som kulturpåvirkede vandløb, mens resten er modificerede vandløb.

Spildevandshåndtering I Holland er 80% af kloaknettet enstrenget; men i Amsterdam nyder man i dag godt af, at en fremsynet vandråds-bestyrelse i 1921 besluttede, at al kloakering fremover skulle være tostrenget. Resultatet er, at 95% af kloaknettet i Amsterdam i dag er tostrenget, hvilket har sparet det lokale vandråd for en udgift på 300.000.000 euro, som det ville have kostet at adskille spildevandet fra regnvandet i dag. Innovation Eilard Jacobs sluttede af med at fortælle om en række innovative idéer, som for fremtiden skal give landet endnu større gavn af alt det vand, som præger landet på godt og ondt. ”Vi arbejder med at generere vedvarende energi fra vand, som på mange måder

kan bidrage til vores energiforsyning,” fortalte Eilard Jacobs. Overfladevand, grundvand, spildevand og drikkevand - alle former, vand kan antage, er i spil, når hollænderne i fremtiden skal afkøle eller opvarme huse, bruge biogas eller varmepumper.

Martijn Jongens fortæller om Leidsche Rijn.

De årlige vandudgifter for en familie i Amsterdam Vandforsyning Kloakafgift Spildevandsafgidt Faste udgifter til nettet

173 euro 108 euro 158 euro 100 euro

Total udgift pr. år

539 euro

77


Teknik & Miljø / August 2011 Nyt fra ktc

Velkommen til 4 nye medlemmer i KTC Ole Bladt-Hansen Teknik- & Miljøchef, Hedensted Kommune Christian Peter Ibsen Plan- og klimachef, Fredensborg Kommune Bent Peter Larsen Direktør, Varde kommune Uffe Høybye Trafik- og vejchef, Middelfart kommune

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................24. maj Benchmarking og nøgletal på renseanlæg ........................................................25. maj Ekstern støj...................................................................................................................26. maj Vandhuller, gadekær og regnvandsbassiner...............................................30.-31. maj Afløbsjura - hvad er praksis? ..........................................................................30.-31. maj Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus..............................6.-7. jun. Spildevandsafledning i det åbne land ..............................................................6.-7. jun. Plantebestemmelse ......................................................................................................7. jun. Temadag om PCB..........................................................................................................8. jun. Besigtigelse af naturarealer.................................................................................8.-9. jun. Sæt power på dit lederskab 3 .............................................................................8.-9. jun. Træf for renseanlægspersonale................................................................................9. jun. Dambrugsgodkendelse .............................................................................................14. jun. Drift af pumpestationer 1 ...............................................................................14.-16. jun. Grundkursus for åmænd..................................................................................14.-16. jun. Styr på miljøet ............................................................................................................15. jun. Procesteknik 2 .....................................................................................................15.-17. jun. Træf for renseanlægspersonale, Roskilde ...........................................................16. jun. Landskabsvurderinger i landbruget......................................................................16. jun. Grundkursus for åmænd .................................................................................29.-31. aug. Grundkursus i spildevandsrensning (intro 29.-30. aug.).................31. aug.-2. sep. Screening af vandløb.............................................................................................7.-8. sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

78

Topledelse i teknik og miljø – gratis informationsmøde Med kompetenceudviklingsforløbet sætter vi fokus på, hvordan den tekniske sektors krydspres spiller sammen med det krydspres, du agerer indenfor, når du som direktør navigerer blandt de facetter, som god ledelse er. Den tekniske direktør som medspiller i organisationen er et fokuseret og fagligt kvalificeret kompetenceudviklingsforløb, der bringer ledelsesfagets mange facetter i spil i en teknik og miljøkontekst. 08.09.2011 i København og Aarhus Den kommunale landbrugsuddannelse Samarbejdet mellem kommunen og landbruget handler ikke kun om kontrol, men også om vejledning og forebyggelse. Et godt og troværdigt samarbejde kan være - sammen med bedre tilsyn og kontrol - med til at få fokus på ressourceoptimering, og kan på den måde være værdiskabende og medvirke til at forebygge fremtidige miljøproblemer. Grunduddannelsen består af 4 grundlæggende fagområder, som rulles ud over 2 moduler med hver 2 sammenhængende dage: Miljøgodkendelse af husdyrbrug I Miljøgodkendelse af husdyrbrug II Kontrol af vilkår, herunder gødningsregnskaber m.m. Tilsyn og håndhævelse samt kontrol med krydsoverensstemmelse. 02.11. - 03.11.2011 (1) og 09.11. - 10.11.2011 (2) på Den Kommunale Højskole i Grenaa Kommunal entreprenørledelse - Ledelse i første række COK udbyder i samarbejde med foreningen Kommunalt EntreprenørForum en ny offentlig lederuddannelse, som henvender sig til holdledere inden for vej-, park- og kloakområdet. Uddannelsen sætter fokus på kommunal entreprenørledelse i teori og praksis. Læs mere på cok.dk Efterår 2011 start 30.08.2011 modul 1 Taxiloven - finurligheder, finter og faldgruber På kurset vil du få indsigt i: Taxilovgivningen, herunder opdateringer på lovmæssige nyheder. Uddeling af bevillinger. Den daglige administration. Fastsættelse af antallet af bevillinger og takster i netop din kommune og behandling af klagesager. 06.10. - 07.10.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Find vej i masteskoven Bliv klogere på den gode sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om opstilling af master og antenner til radiokommunikation. Få en grundlæggende indsigt i Masteloven og samspillet med bygge- og planlovgivningen. Du bliver præsenteret for en mastevejledning udarbejdet for Gladsaxe kommune, som kan give inspiration til arbejdet i din egen kommune. Undervisningen veksler mellem indlæg og gruppearbejde med cases. 29.09.2011 på Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel i Odense Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6300


Teknik & Miljø / August 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning COWI A/S

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

St. Kongensgade 69 1264 København K. T. 3314 35 36 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

AFFALDSINDSAMLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAF

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Keepfocus A/S

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg. T. 8921 2199 • F. 8921 2198. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente­ rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Odensevej 95 • 5260 Odense T. 6311 4900 • F. 6311 4949 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Cimbrergården, Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, f­ontæne m.m.

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

79


Teknik & Miljø / August 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­ tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

GEOGRAF A/S

Hejrevang 8 • 3450 Allerød. T. 4816 6700 • F. 4816 6701. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

®

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

80

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge. T. 7026 8900 • F. 7026 9700. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Orbicon A/S

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

BAC Corrosion Control A/S

Grontmij A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

COWI A/S

Intergraph Danmark A/S

COWI A/S

Dækbark fra Kold

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S

Grontmij A/S

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

CG Jensen A/S

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

IDRÆTSANLÆG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

LIFA

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.


Teknik & Miljø / August 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s

T. 7012 4412 • F. 7012 4413. E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

LEDNINGSRENOVERING Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

KOMPOSTERING find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

COWI A/S

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46406800250 • F. +466800259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

NATUR- OG VANDMILJØ

Uponor A/S

PUMPER

Grontmij A/S

Orbicon A/S

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

NEDSIVNING

LUGTMÅLINGER find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

LIFA GIS·IT

RØR- OG BRØNDRENOVERING

COWI A/S

Grontmij A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NCC Construction A/S,

LUFTFOTO Grontmij A/S

Orbicon A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

81


Teknik & Miljø / August 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Grontmij A/S

SLAMSUGERE

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/S

Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

SCANNING

B.V. Electronic A/S FORCE Technology

er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

Scan-Tegn A/S

E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

SLAMBEHANDLING Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Orbicon A/S

Miljørådgivning og planlægning. Aalborg T. 9930 1200 Viborg T. 8728 1100 Århus T. 8738 6166 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 www.orbicon.dk

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46 406800250 • F. +46 6800259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid. Dimensioner op til 3600mm.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria A/S

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

HOBAS Scandinavia AB

Østerbro 5 • 7800 Skive T. 9752 5022 • F. 9752 9254 E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe­stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total­ entreprise.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

82


Teknik & Miljø / August 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning

SPRINGVAND OG BASSINER

VARMEFORSYNING ZENZO GROUP ApS

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Pond team

T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Strømpeforing

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

VEDVARENDE ENERGI

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

Østerbro 5 • 7800 Skive. T. 9752 5022 • F. 9752 9254. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188. E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S

Hadsundvej 17 • 9550 Mariager. T. 9668 7888 • F. 9668 7890. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com

Brøste A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Munck Asfalt a/s

B.V. Electronic A/S

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Grontmij A/S

COLAS DANMARK A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup. T. 4598 9898 • F. 4583 0612. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk. T. 4565 0300 • F. 4565 0330. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby. T. 4526 3333 • F. 4593 1334. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia. T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­ vand.

83


DEN RIGTIGE VINDER

Mette Vangkilde Gram Civilingeniør, Anlæg & Forsyning T: 9630 6460 E: mvg@niras.dk Jens Chr. Binder Chefkonsulent, Anlæg & Forsyning T: 9630 6522 E: jeb@niras.dk

NIRAS ER EKSPERTER I UDBUD OG KONTRAKTER. VI HAR LANG ERFARING INDEN FOR VEJ- OG PARKDRIFT SAMT AFFALDS- OG FORSYNINGSOMRÅDET. VI HJÆLPER KOMMUNER OG FORSYNINGER MED AT AFKLARE BEHOV, FORMULERE UDBUD SAMT VÆLGE DET BEDSTE TILBUD. VI SIKRER, AT DEN RIGTIGE VINDER.

NIRAS A/S

www.niras.dk

Teknik & Miljø - august 2011  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you