FORSYNING
Opgravningfri fornyelse og afpropning af stikledninger Der findes i dag en række forskellige metoder til opgravningsfri fornyelse af stikledninger - fra såvel hovedledning som igennem vandlås i en nedløbsbrønd. Ligeledes findes der flere metoder til opgravningsfri afpropning af døde stikledninger. / Af forretningsudviklingschef Peter Ellegaard Larsen, Per Aarsleff A/S pel@aarsleff.com
I Danmark er der igennem de seneste år sket en stor udvikling inden for metoder til opgravningsfri fornyelse, spuling og TV-inspektion af stikledninger – alt sammen udført fra hovedledning. De mest effektive metoder begrænser nedsættelsen af ledningstværsnittet. Der findes også mindre effektive metoder, hvor der typisk indføres rør med mindre dimension, hvilket dog medfører en stor og i de fleste tilfælde helt uacceptabel reduktion af ledningstværsnittet. I det følgende introduceres seks metoder til effektiv opgravningsfri fornyelse af stikledninger. Fælles for de seks metoder er, at de medfører minimale gener for beboere, erhvervsdrivende og trafik. Desuden er der generelt klare økonomiske fordele forbundet med at anvende disse opgravningsfri metoder.
1. Kort hatprofil
Figur 1. Kort hatprofil
Foto 1. Uimprægneret hatprofil
En kort hatprofil er et tæt overgangsprofil udført af syrefast polyesterfiber. En kort hatprofil består af skygge og endeløs puld. Den skræddersys altid til den givne opgave ude på arbejdspladsen, hvor den desuden imprægneres med harpiks. Ved installation monteres en kort hatprofil på et værktøj, som overvåget af et TV-kamera trækkes frem til den aktuelle stikledning. Når værk-
tøjet er positioneret, presses først skyggen på plads, og herefter trykkes pulden op i stikledningen. Efterfølgende udhærdes hatprofilen, og værktøjet trækkes ud igen. Da der ikke sker en fornyelse af selve stikledningen, bruges denne metode til sikring af en tæt overgang mellem hoved- og stikledning. Længden af en kort hatprofil er min. 30 cm og forbi første samling på stikledningen.
2. Lang hatprofil En lang hatprofil installeres på samme måde som en kort hatprofil, blot med den forskel, at stikledningen strømpefores helt frem til brønd eller vandlås på vejbrønd. Strømpeforingen udføres med en strømpeforing af syrefast polyesterfiber imprægneret med harpiks. Figur 2. Lang hatprofil
3. Strømpeforing - fra hovedledning op i stikledning Strømpeforing af stikledning udført fra hovedledningen og op i stikledningen er i princippet en lang hatprofil udført uden skygge i hovedledningen. Der opnås således ikke nogen tæthed mellem hoved- og stikledning, når denne løsning vælges. Også her kan der strømpefores helt frem til vandlås på vejbrønd.
66
TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010
Figur 3. Strømpeforing fra hovedledning og op i stikledningen
c