Teknik & Miljø - Maj/Juni 2021

Page 46

VAND

Ny samlet adgang til data om terrænnær hydrologi - baner vej for bedre håndteri af klima under forandring Mere end hver tredje af landets kommuner har problemer med stigende terrænnært grundvand. Det er et problem, at der kun findes få målinger af dybden til terrænnært grundvand i Danmark og dermed begrænset viden om, hvordan dybden udvikler sig over tid. Derfor er der udviklet nye løsninger, der gør data og modelberegninger om terrænnært grundvand let tilgængelige, når Danmark skal klimatilpasses. TEKST / EVA BØGH

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) & HANS JØRGEN HENRIKSEN

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Fig. 1. Terrænnært grundvand i 10 m grid og pejledata kan sammenstilles i HIP.

46

TEKNIK & MILJØ

Å

rsnedbøren i Danmark er øget med ca. 100 mm over de seneste 150 år, og langvarig regn om vinteren skaber i stigende grad problemer med grundvandet, der trænger ind i kældre og kloaksystemer. Det får vandløb til at flyde over og oversvømmer veje, jernbaner og andre arealer. Derfor er der under Digitaliseringsstrategien (20162020) udviklet nye muligheder for at tilgå målinger og modelberegninger om terrænnært grundvand i et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP) på Hipdata.dk. Udvalgte modelberegninger vises også

Mest sandsynlige vinterdybde (10 m)

i værktøjet KAMP sammen med miljø- og plandata på klimatilpasning.dk for at understøtte kommunale klimatilpasningsopgaver. I HIP udstilles det fulde datagrundlag inklusiv modelusikkerheder.

NYE MULIGHEDER FOR KLIMATILPASNING MED BEDRE DATA OM TERRÆNNÆRT GRUNDVAND HIPdata.dk visualiserer målinger og landsdækkende modelberegninger om terrænnært grundvand, vandløb, havvandsstand mm. for at give indsigt i terrænnære hydrologiske forhold på tværs af kommunegrænser. De samme modelberegninger vises i KAMP. Modelberegningerne bag visningerne er udviklet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) til screeningsformål. Det skal understøtte samarbejde om klimatilpasning og bruges til byplanlægning og til at udpege egnede områder til nedsivning eller tilbageholdelse af vand. Der kan også downloades randbetingelser fra HIP til at udvikle mere detaljerede lokale modeller og kort, der er konsistente på tværs af kommunegrænser og kan anvendes til detailplanlægning. BEDRE ADGANG TIL TERRÆNNÆRE GRUNDVANDSDATA GIVER NYE MULIGHEDER Håndtering af klimaændringer kræver viden om, hvordan de terrænnære hydrologiske forhold forventes at udvikle sig i fremtiden. Denne viden kan tilvejebringes med en hydrologisk model. Udvikling af en hydrologisk model kræver data. Under udviklingen af HIP har landets regioner tilgængeliggjort alle deres pejledata, der viser målte dybder til terrænnært grundvand. Det har muliggjort udvikling af en model, der kan beregne dybden til terrænnært grundvand i unik høj opløsning (100 m grid) på landsdækkende skala. Samtidig er der anvendt maskinlæring til at udvikle kort for vinter- og sommerdybden i 10 m grid for hele landet (Fig. 1). Læs mere på hipdata.dk. HISTORISKE MODELBEREGNINGER OG MÅLINGER KAN SAMMENSTILLES I HIP Modelberegninger i HIP giver indblik i de daglige variationer i dybden til terrænnært grundvand over tid. Det giver også mulighed for at sammenligne med de terrænnære pejledata, der findes forskellige steder i landet fra forskellige tidsrum. Ofte er der kun én JUNI 2021


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.