Krogen 2016

KROGEN Magasin om livet på Krogerup Højskole

BYE BYE, SUGARDADDY Et portræt af Jørn Faurschou

KAN DET GRATINERES? Du kan komme smeltet ost på mere, end du tror

SOM TRE DRÅBER VAND Et genetisk mirakel og et kosmisk sammentræf

BYE BYE, SUGARDADDY

Et portræt af Jørn Faurschou

SOM TRE DRÅBER VAND

Et genetisk mirakel og et kosmisk sammentræf

KAN DET GRATINERES?

#6 – Juni 2016

Du kan komme smeltet ost på mere, end du tror

Leder

Har de sidste seks måneder været det hele værd?

Tekst: Sophia Brødegaard Blitz, Chefredaktør Foto: Caroline Jansby

DET er det spørgsmål, jeg stiller mig selv, nu hvor tiden på Krogerup snart er forbi. Det har været en tid fyldt med nye venskaber, uforglemmelige samtaler og mavekrampende grineflip. I det sidste halve år har jeg drukket flere Vestfyen, end hvad godt er. Jeg har fået kilometre i fingrene i journalistik, leget med porcelæn i keramik og lært at valse sammen med resten af danseholdet. Der er gået Thula Sizwe i mine mandage, og jeg har nydt hver og en.

Men er det et halvt år værd?

Fra alle de fede temafester til den hyggelige spooning og den obligatoriske pizza dagen derpå. Fra køen i spisesalen til solskinstimerne under den store bøg. Fra badeturene til bordtennistuneringerne.

Om min tid er blevet brugt fornuftigt? Det er ikke til diskussion. Jeg er så glad for mit valg. Jeg er så glad for at have været her sammen med jer. Jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med, om samfundet mener, at jeg har spildt min tid. At jeg burde have færdiggjort min uddannelse, inden jeg er fyldt 25.

Jeg er sikker på, at vi alle er blevet nogen bedre mennesker af at være på højskole. Det kan samfundet aldrig tage fra os eller give os på en anden måde. De sidste måneder har vi lært hinanden at kende, og vi har lært os selv at kende.

Det gjorde jeg ikke på økonomistudiet.

Fra tykke bøger til solskin under bøgen Nogen har altid vidst, at de skulle på højskole.

Det har jeg ikke. Jeg kom til Krogerup direkte fra økonomistudiet på Københavns Universitet. Her brugte jeg al min tid på tykke bøger, besværlige teorier og uendelige regnestykker. Hver dag skrev jeg mange siders noter med ny viden, som jeg skulle forholde mig til. Det var vigtigt at følge med, for eksaminerne ventede lige om hjørnet.

Jeg lærte, fordi jeg skulle. Ikke fordi jeg havde lyst.

At tage på højskole var derfor en kæmpe forandring.

Min verden blev ændret totalt, da jeg droppede studiet og skrev mig på venteliste til hele fire linjer her på skolen i stedet.

Det er altså meget tilfældigt, at jeg endte her. Det er tilfældigt, at jeg går på Journalistik og Medier. Ikke mindst er det tilfældigt, at jeg er blevet chefredaktør for dette magasin.

Og jeg kunne aldrig være disse tilfældigheder foruden!

Jeg har sådan nydt alt det, vi har oplevet sammen.

Fællesskabet fortsætter Vi har haft det så godt. Men vi kan ikke komme udenom, at tiden er ved at være gået.

Det hele er snart forbi. Nu er det vores opgave at bibeholde det gode fællesskab. Selvfølgelig kommer vi til at mangle Natkassen, tirsdagsfesterne og parken.

Men jeg er sikker på, at vi finder på noget. For vores fællesskab er værd at bygge videre på.

Fællesskabet er lige netop, hvad dette nummer af Krogen handler om. Magasinet er fyldt med artikler om alle de skøre og sjove ting, vi har oplevet sammen.

Det er et blad, som vi kan tage frem igen og igen for at mindes tiden på Krogerup.

Jeg håber, at det er lige så sjovt at læse, som det har været at lave.

Rigtig god fornøjelse!

2

Indhold

4

Nyheder på Krogen

Krogen #6: Juni 2016

6

Side Sex

Udgiver: Krogerup Højskole

7

Side Kærlighed

Chefredaktør: Sophia Brødegaard Blitz

8

Interview: Krogerups trillinger

Redaktionssekretærer: Alberte Ritchie Green, Emma Louise Ellehøj, Johanne Rolskov Albrechtsen og Kathrine Gjesing Hansen

10 K-matrix 11 Crossing Borders om højskoleopholdet 12 Ost i maden: Hvor går grænsen?

Billedredaktør: Mette Grube Condrup

14 Genbrugsmode

Journalister: Alberte Ritchie Green, Emil Bay Christensen, Emma Louise Ellehøj, Ida Dengsøe, Janne Dalby Ewert, Jesper Enevoldsen, Johanne Rolskov Albrechtsen, Jonathan Højberg, Kathrine Gjesing Hansen, Lina Kirk, Louise Hyhne Rohard, Marie Nørgaard Skadhauge, Mette Grube Condrup, Natasha Jahanshahi, Nicolai van Hauen, Philip Sigetty, Sara Mering, Sophia Brødegaard Blitz, Stine Løcke Nielsen og Stine Nørgaard Brauer

15 MayBeats Festival 2016 20 Tre portrætter af tre udvalg 22 Hovedfagsquiz 23 #khf16 24 Drømmeværelset 26 Plakat: Alt hvad jeg ejer

Foto: Caroline Jansby, Caroline Kabel Stenild, Kira Pejtersen, Fie Franciska Frühwirth, Ida Fessel og Merethe Abildgaard Knudsen

28 Portræt: Krogerups filmlærer takker af 32 FC Krogen

Forsidefoto: Caroline Jansby

34 Guide til Jylland 35 Guide til København

Bagsidefotos: Caroline Jansby

36 Krogerup i tal

Illustrationer: Pernille Strøm Øster, Petrea Brøgger Conradsen og Janne Dalby Ewert

38 Økonomien i Natkassen 40 Dagbogsminder

Layout: Jacob Birch Studio

43 Klumme: Ny på Krogerup

Tryk: Hørdum & Engelbreth ApS

44 Tre skarpe fra Luca Beckwith

Oplag: 500

45 Erotisk novelle

Korrektur: Redaktionen

46 Horoskoper

Kontakt: Gule Stue, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk, Danmark

48 Mærk Kødet 50 Oldfruens rengøringstips

Tak til: Vores fantastiske undervisere, Jesper Himmelstrup, Ulrich Quistgaard og Kurt Strand, for jeres uendelige visdom og ukuelige optimisme.

Fotoholdet, for at bidrage med en masse skarpe billeder - særligt Jansby. De flotte illustrationer fra de dygtige tegnere på skolen. Og til alle elever, lærere, pedeller og oldfruer, der har svaret på vores mange spørgsmål.

52 Gamle elever: Tiden efter højskolen 54 Krogen A-Z

Web: krogerup.dk

3

Nyheder på Krogen Tekst: Natasha Jahanshahi, Sophia Brødegaard Blitz og Janne Dalby Ewert

Det er rygende svært Flere drenge fra Krogerup har valgt at kvitte smøgerne… næsten.

Nyt valgfag er stor succes

“Vi ryger for meget og vil gerne ryge mindre”, fortæller højskoleelev Morten Berggren og fortsætter: “Så vi lavede en plan over, hvor meget vi hver især røg. De fleste var oppe på mere end 12 cigaretter om dagen. Nu prøver de fleste at holde sig under 12 om dagen. Hvis man ryger mere og bryder ’reglen’, skal man gå alene ned til Fakta og hente en kasse øl. Det er meget vigtigt, at man er alene på gåben”, fortæller Morten, hvis personlige mål er at komme ned på 10 cigaretter om dagen.

“Vi har nogle frirum, der hedder, at hvis vi øl-bowler eller drikker alkohol, må vi godt ryge som svin, men det er kun til fester”.

Spørger man Morten, hvordan rygestoppet går, er han optimistisk: “Det går godt. Jeg tror, at jeg har røget seks smøger i dag. Før røg jeg uanede mængder - jeg røg bare, når jeg havde lyst”.

Han er en af Danmarks yngste højskolelærere og ejer af et af de skarpeste overskæg i Danmark; 22-årige Mikkel Vinther har i løbet af forårsholdet 2016 startet det nye valgfag, Sociale Medier med stor succes.

“Det har været fantastisk at starte et nyt valgfag op”, fortæller læreren i det nye fag Sociale Medier på Krogerup Højskole, Mikkel Vinther, der ikke er helt ny på Krogerup. Udover at være tidligere elev, har han også frivilligt undervist interesserede højskoleelever i sociale medier: “Denne her gang har jeg fået lov til at have det som et rigtigt fag, hvor man pludselig har større krav til hinanden”, fortæller den unge mand, der føler, at det nye fag er blevet taget godt imod.

“Eleverne virker glade. Jeg synes også, at de virker udfordrede – heldigvis – også nogle gange på disciplin. Højskole er nok det mest privilegerede sted, man kan undervise. Det er fedt at være højskolelærer”.

Krogerup skriver historie For første gang på Krogerup Højskole er der indført værelsesskift efter rejserne.

For nogen betød det en opgradering fra et køjesengs-værelse til et eksklusivt ’to sengs-værelse’ ...For andre gik det den anden vej.

“Det betyder meget for mig”, fortæller Mose, der er gået fra et køjesengsværelse til et dobbeltværelse: “Det er dejligt, at jeg ikke længere skal klatre hele vejen op i øverste køje. Jeg synes helt klart, at Krogerup skal fortsætte med værelsesskift efter rejserne. Jeg mener, at det andet er unfair. Jeg opfordrer helt klart til værelsesskift”.

En af de elever, der har været i den modsatte situation af Mose, er Anne, der

4

har måtte vinke farvel til sit store værelse på 40’er-gangen: “Jeg var lidt skeptisk til at starte med, fordi det var så meget mindre, men jeg er blevet glædeligt overrasket. Den eneste ulempe er, at man ikke kan kigge på hinanden, når man skal til at falde i søvn. Jeg tror, det ville føles mere som et hjem, hvis man havde det samme værelse gennem hele opholdet, men jeg kan også godt se, at det er mere retfærdigt at bytte halvvejs”.

Chokeret højskoleelev finder brugt kondom Merethes frisørsalon: Betal med is, øl eller krammere Allerede i starten af F16 åbnede Merethes Frisørsalon på Krogerup Højskole. Som tiden er gået, er salonen blevet populær, og flere er blevet stamkunder.

“Det er faktisk ikke min saks. Det er min kærestes, som jeg har lånt. Jeg bad ham købe saksen, fordi jeg skulle klippe hans hår, og jeg kunne ikke klippe ham med en køkkensaks”.

Der gik ikke lang tid, før kunderne strømmede til: “Jeg tror, at jeg har klippet omkring 20”, fortæller Merethe, der ikke har overvejet at tage betaling for klipningen.

“Haha. Ej, det er ligesom lidt for sent nu. Men altså de kan jo betale med is, øl eller krammere. Eller andet lækkert”.

Hvad der tegnede til at blive en helt almindelig morgen på Krogerup Højskole, endte for de to værelseskammerater Alberte Ritchie Green og Anne Sofie Nissen med at blive en traumatiserende start på dagen.

“Alberte og jeg skulle i bad”, fortæller øjenvidnet Anne Sofie Nissen. “Jeg kigger ned på gulvet, og så ligger der et brugt kondom. Så tænker man, der er jo nok nogen, der har haft det sjovt derinde”.

Episoden fandt sted på badeværelset på 20’er-gangen og spekulationer, om hvem der har fornøjet sig i badet, startede straks: “Man har jo altid nogle overvejelser.

Jeg tænker, at det kunne have været Amalie og Oliver. Jeg tror, det var omkring det tidspunkt, de begyndte at ses. De har jo begge to roomies… men jeg er ikke helt sikker”.

Fundet af det brugte kondom på skolens fællesarealer er hverken det første eller sidste. Siden da er der gjort fund af brugte kondomer i det portugisiske køkken, i gården ved spanske køkken og så-

Blodet strømmer på Krogerup Har man gået på Krogerup Højskole dette forår, har man ikke kunnet undgå at høre om den berygtede OrganiCup. Næsten alle skolens piger har anskaffet sig menstruationskoppen, og der jubles over afskeden med bind og tamponer. Mød den erfarne OrganiCup-bruger Sofia Spacciante og få gode råd til brugen af den populære menstruationskop.

“I starten skulle man lige vænne sig til det, men så har det virkelig fungeret upåklageligt siden. Det er rart ikke at skulle tænke på tamponer og bind. Jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt selv, men jeg har hørt fra nogen, at de kan blive panikslagne, når den skal ud”, fortæller Sofia, der opdagede OrganiCup ved et Facebook-opslag.

“Det vigtigste at huske på, når man skal prøve den for første gang, er, at man

læser brugsanvisningen. Og så skal man tage sig tid. Man skal huske at folde den rigtigt, for den skal ikke bare lige op. Og så skal man udligne vakuummet, når den skal ud igen, for ellers hiver man hele sit underliv med ud”.

Ved dette års MayBeats sørgede Sofia for, at OrganiCup blev en af sponsorerne: “Det var en stor succes. Næsten alle piger på skolen har en cup nu, som jeg selvfølgelig håber, at de bliver glade for”.

5

gar på taget ned mod Tyr og Orm-gården.

Der er endnu ingen kondom-spredere, der har tilkendegivet deres identitet. Sagen om de aflagte kondomer forbliver derfor uopklaret.

Side Sex Tekst: Sara Mering og Johanne Rolskov Albrechtsen Illustration: Janne Dalby Ewert

Sexologen svarer Hvad er god sex?

Det er en udveksling, hvor vi er nærværende og til stede, og hvor sanserne er på sit højeste. Og så er det sådan set underordnet, om det er noget mega sårbart eller en anden form for sex. Hvis jeg skal svare helt kort, så vil jeg sige, at det skal være impulsstyret sex.

Amanda Lagoni, underviser i sex, kærlighed og kommunikation

Og hvordan får man det?

Ved at være bevidst om, hvad der sker i vores sanser - i vores krop. At vi har alle sanser i spil og kommer væk fra hovedet.

Krogens bedste sex-spots

Hvad skal man kalde kønsdelene?

Ha! Når jeg underviser, siger jeg enten pik eller penis, og så siger jeg vagina eller skede. Hvis jeg selv har sex, så tror jeg, at jeg siger fisse og pik. Man må jo kalde det, hvad man vil.

Scenen

Hvilket indtryk har du af sexlivet på højskolen?

Intet! Jeg plejer at have en smule, men jeg har meget lidt i år. I taler måske om jeres erfaringer, men der bliver ikke talt særligt meget om relationer på højskolen. Nogle af holdene har i højere grad gjort det. Jeg har ikke noget indtryk af, om I knalder på kryds og tværs eller ej. Jeg har faktisk lidt et indtryk af, at man ikke gør, men det er bare en formodning.

Fordele: Der er mørkt og til tider madrasser, puder og andet blødt. Og så er der mulighed for at udleve sine ‘dramatiske’ fantasier.

Ulemper: Ikke så lydtæt og nogle gange fyldt med ishockeystave og bordtennisbat.

Er den bedste sex altid med én, man kender?

For mig, ja. Jeg har haft den samme mand i ti år. Det er det nok ikke for alle. Jeg tror måske, nogen kan slappe af på en anden måde sammen med en fremmed. Der er ikke på samme måde så meget at miste. Men jeg tror den allerbedste sex sker, når der både er overgivelse og tilstedeværelse, og det kræver tillid. Det oplever vi som regel kun, med en vi kender.

Vaskekælderen

Hvad er din løsning på vores overtal af piger?

Det håndterer I ved at have fokus på ’polariteten’. For kvinder kan sagtens gå i det maskuline og være kontrollerende, retningsgivende og initiativtagende. Andre kan være overgivende, bløde og sårbare, og så bliver der skabt en polaritet kvinderne imellem.

Det giver en sund energi.

Fordele: Ingen kender til det. Det er belejligt placeret lige ved siden af Natkassen, så festen kan hurtigt fortsætte blandt puderne.

Ulemper: Du kan nok ikke komme derind, for der er altid låst…

Fordele: Meget lydtæt og perfekt til folk, der foretrækker kølige jordoverflader og duften af skyllemiddel. Kan eventuelt benyttes, mens vaskemaskinen er tændt.

Ulemper: Thor!

Det hemmelige puderum

6

Side Kærlighed Tekst: Sara Mering og Johanne Rolskov Albrechtsen Illustration: Janne Dalby Ewert

Kærlighedstips fra Love Mama Hvad skal man gøre med sin højskoleflirt, når vi stopper?

Man skal holde liv i den ved at ses efter højskolen, hvis den er kilde til stor glæde. Danmark er et lille land.

Rikke Forchhammer, forstander

Hvordan er man en god partner?

Man er en god partner, hvis man forstår indimellem at tilsidesætte sine egne behov og virkelig lytte til partnerens behov og tanker. Altså virkelig lytte. Og man er en god partner, hvis man lægger tid, lyst og godt humør i forholdet.

Hvordan får man en kæreste?

Ved ikke for desperat at lede efter en og ved at stimulere sit eget selvværd, udstråling og humør. Man falder for et menneske, der hviler i sig selv, og som ikke er bange for at udstråle overskud.

Top 5: Bedste kærlighedssange

Hvordan har dette hold været kærlighedsmæssigt i forhold til de andre hold?

I har været meget kærlige over for hinanden, og det er der også kommet nogle skønne kærestepar ud af – det plejer der nu også at gøre!

1. Right next to the right one Tim Christensen 2. All you need is love The Beatles 3. Love on top Beyoncé 4. Can you feel love tonight Elton John 5. De første kærester på månen Tv-2

Hvordan kender man forskel på forelskelse og et ’crush’?

For mig er der ingen forskel, men måske ligger der mere fascination end forelskelse i et ’crush’. En forelskelse giver dette helt fantastiske sug i maven og en fornemmelse af, at man er jordens mest vidunderlige menneske. Mere af det!

7

Krogerups trillinger Tekst: Ida Dengsøe og Natasha Jahanshahi Foto: Caroline Jansby

De deler ikke DNA. De er ikke jævnaldrende. Alligevel går de under betegnelsen Krogerups trillinger.

I begyndelsen var der kun de to tvillinger, Lotte og Sigrid, men med dette års forårshold er det nyeste skud på stammen, Sofia, stødt til søskendeflokken.

Fra tvillinger til trillinger –I er jo blevet kendt som Krogerups trillinger. Hvordan startede det?

Sigrid: Jeg har ikke selv lagt mærke til, at der skulle være noget dér, men Lotte og jeg hører fra andre, ansatte og nye elever, at det er helt umuligt at kende forskel på os.

Lotte: Nogle gange, når vi kom på arbejde, kiggede vi på hinanden og var sådan lidt: “Nå, har du det tøj på, som jeg på en måde også har på?”

Sigrid: En dag tænkte vi: vi går all-in og får Mads til at tage nogle billeder af os, hvor vi bytter om på tøjet. Jeg har Lottes på, Lotte har mit på. Vi tager nogle ’mindfucking-blowing pictures’.

Sigrid: Det peaker for mit vedkommende en dag, hvor jeg står og snakker med en elev ude på gangen. Jeg ser Lotte komme gående fjernt ude i mit synsfelt. Min første tanke er: “Der går jeg”. Det var virkelig en ’okay, så er der lidt om det’ – oplevelse.

Lotte: Var det i går, du (Sigrid) sendte mig et billede af paven? Sigrid som paven! Jeg

tænker: “Nej, jeg ligner paven!”. Det bliver lidt spejlagtigt.

Sofia: I sidder også altid ved siden af hinanden til morgensamling. I sidder på samme måde. Dét kan være forvirrende.

De første fire uger var det svært at kende forskel på jer.

Sigrid: MEN så viser det sig, at vi har fået en trilling. Det er først på Burma-turen, at det sker. Der bliver taget et gruppeselfie i lufthavnen. Vi smækker det helt uskyldigt op på Facebook, ankommer til destinationen og får internet igen. Så ser vi, at Facebook er helt færdig over, at jeg er blevet klonet. Gamle elever skriver: Hvad foregår der? De sender screenshots med cirkler rundt om Sofias og mit ansigt.

“Hvem er det her?!”. Her går det op for mig, at der er noget om snakken. Klonfaktoren er i top.

– Er det kun på ydersiden, eller er det også på indersiden, at der er ligheder?

Lotte: Jeg tænker altid, at indersiden skinner igennem det ydre.

8

Sigrid: Ja, vi har noget med humor. Lidt sort galgenhumor, lidt morbidt, sarkastisk.

Sofia: På bekostning af andre.

Lotte: Gerne spidst og ondskabsfuldt.

Sofia: Der er dog lidt med den politiske korrekthed, dér stikker jeg ud! Jeg kan jo ikke politisk ukorrekthed.

Sigrid: Nej, og der er vi jo iskolde.

I forhold til forskel i det indre er Lotte jo mere glad for stilhed og for sit eget selskab.

Sofia: Jeg kan godt lide larm.

Lotte: Ja, så på den måde kan det for mig godt være ret hårdt at være trilling. Det er da ikke nogen hemmelighed. Til tider tænker man bare: Hvorfor? Hvorfor er jeg ikke bare alene? Men det er et lod i livet.

– Har I nogle tips til, hvordan man kan få jeres look?

Sigrid: Det starter med korte ben.

Sofia: Jeg er ikke helt så lavstammet.

Lotte: Der er sket det, at den ene trilling fik benene ved fødslen. De to andre måtte jo dele, hvad der så var tilbage.

Sofia: Det starter egentlig med brillen.

Sigrid: En god markant brille. Mørkt hår er også at foretrække.

Lotte: Ja, op med det i en hurtig knold.

Ikke tænke for meget over den.

Og så har man engang – man aner ikke hvornår – købt en skjorte. Den er der stadig i skabet. Man tager den på nogle gange.

Sigrid: Og så er det noget med: Lås for Guds skyld i hoften, når du går! Den skal sidde helt stabilt, så man får den lidt vraltende, bestemte gang.

Lotte: Jeg tror også, der er noget med at stå lidt udadvendt med fødderne.

Eventuelt kan man også godt have et lille hofteknæk.

Sigrid: Der er også noget med lidt overbalance.

Lotte: Ja, nogen vil kalde det ’flugtposition’. Men man kan også bare sige, det er åbent.

Sofia: Og noget med gestikulation, tror jeg også. Store armbevægelser når man forklarer.

Skabt i et laboratorium – Kan I forklare den genetiske baggrund bag jeres lighed?

Lotte: Vi kommer fra et laboratorium.

Sofia: Lotte og jeg har på en eller anden måde krydset vores gener og derudaf lavet Sigrid, som jo er midterpunktet.

Sigrid: Ja, for ser man direkte på Lotte og Sofia, mangler der et mellemled. Der er det så, jeg kommer ind i billedet. Da vi lagde ”tvillingebilledet” (Det billede Mads tog) på Facebook, skrev min far: Hvem er faren? Der blev jeg lidt utryg. Jeg ved ikke, om det var ment i sjov, men jeg var lidt forvirret et øjeblik. Mine forældre har da været hippier fra den store klinge, så man kan selvfølgelig ikke udelukke, at det var lidt et hint fra Jørgen Dahl. Men ellers er der ikke noget genetisk, så vidt jeg ved af.

Det er et kosmisk sammentræf.

Den grå trilling – Hvem af jer har de pæneste briller og det lækreste hår?

Sigrid: Jeg har jo lidt med håret, fordi det

9

jo med lynets hast er ved at miste sin mørke glød. Så der er lidt panik der. Vi taler 1-2 år, så er jeg den grå trilling. Og der vil helt sikkert være noget look-a-like-effekt, der forsvinder som dug for solen.

Sofia: Men så må vi jo farve det gråt.

Solidarisk.

– Hvad skal der ske, nu hvor en tredjedel af jer snart forlader Krogerup?

Sofia: Det snakker vi ikke om.

Lotte: På en måde ser jeg et potentiale i at have en trilling ”udsendt” i verden. Så er der mange ting, man kan infiltrere og gøre.

Sigrid: Og møde flere. Man kan jo sige, vi er rimelig stavnsbundne her. Vi kan kun inkludere de folk, der kommer her til os.

Men Sofia kan jo være spydspidsen.

Lotte: Du skal ud at værge.

Sigrid: Og udbrede det glade budskab.

Sofia: Ellers må jeg tilkaldes, hvis der virkelig skal laves rav i den.

For at danne et overblik over Krogerups mange mærkværdigheder, har vi lavet denne K-matrix. Den indeholder alt det, vi bruger mest af vores tid på heroppe. Lige fra det mest geniale til det absurd-latterlige. Alt er selvfølgelig ment i sødeste sjov.

Finkultur Tekst: Jonathan Højberg og Emil Bay Christensen

Faget journalistik

Vores allesammens Tillermand

Krogerup Højskole

Meatless Mondays Kor Louisiana-­besøg

Jørn med solbriller på til morgensamling

Tirsdagscafé

Højskolebibelen

At lade som om, at man læser avis om morgenen for at slippe for at snakke med folk

Yellow Fellows

Morgensamling

Latterligt

Drake i Natkassen

Kærester hjemmefra

Genialt Krogerup F.C. Gyserfilm i lillesal

Sex udenfor værelserne

Natmad i det spanske Natkassen Remove

Event

”Helt sikkert mate”

Kondomet i det portugisiske køkken

Nøgenløb

Lavkultur 10

Når grænser brydes Tekst: Lina Kirk og Stine Løcke Nielsen Foto: Fie Franciska Frühwirth

Navn: Yukari Alder: 29 år Land: Japan

Navn: Rim Alder: 25 år Land: Algeriet

Navn: Misa Alder: 21 år Land: Japan

Hvorfor valgte du at tage på højskole i Danmark?

Jeg var interesseret i den danske kultur og det danske velfærdsamfund, så det ville jeg gerne lære mere om. Derudover valgte jeg også højskolen for at udvikle mit sprog, hvilket jeg har mulighed for på faget Crossing Borders.

Hvad synes du om højskoletanken?

Jeg kan rigtig godt lide den. Højskole giver dig mulighed for at vokse, få mere selvtillid og være med i et fællesskab 24 timer i døgnet. Du lærer noget nyt hver dag, og så har du ingen eksaminer at bekymre dig om.

Hvad har været det sværeste ved at komme til Danmark?

Helt klart maden! Jeg savner japansk mad.

Hvad er den største forskel mellem dit hjemland og Danmark?

Jeg synes, naturen er meget smuk i Danmark. I Tokyo, hvor jeg kommer fra, er der mange høje bygninger, derfor er det nogle gange svært at se himlen.

Hvordan er det at gå på den internationale linje?

Der er den her sprogbarriere, og mit engelsk kan være et problem. Jeg synes alligevel, at menneskerne på skolen er rigtig søde og gode til at inkludere os.

Tror du en højskole ville kunne fungere i dit hjemland?

Ja, det tror jeg. Det er anderledes i Algeriet, uddannelsessystemet er ikke lige så godt, og vi bliver undervist i at svare læreren det facit, der står i vores skolebøger. Jeg tror en højskole ville hjælpe folk til at blive mere innovative og tænke mere selvstændigt.

Har du følt nogen personlige forandringer ved tage på højskole?

Jeg føler, at jeg er blevet bedre til at kommunikere på engelsk her på skolen.

I Algeriet har jeg ikke haft nogen at tale engelsk med, så jeg har kun kunnet øve mig på at tale engelsk derhjemme.

11

Hvad tænker du om den danske drukkultur?

Vores alkoholkultur er meget anderledes end her i Danmark. Hvis der er festival, eller hvis der bliver afholdt en speciel begivenhed, drikker vi også alkohol.

Vi har en drukkultur, men vores egen.

Er der et minde, der står mere frem end et andet fra dit højskoleophold her i Danmark?

Det er svært at sige én ting. Jeg tror bare selve det, at have været på højskole, er et minde, jeg altid vil huske resten af livet.

Kan det gratineres?

Tekst: Marie Nørgaard Skadhauge og Ida Dengsøe

Det kære køkkenpersonale har fundet sig i meget dette forår. Gang på gang har Jill og Nicolai til morgensamlinger modtaget ris og ros om alt fra skrabeæg til brunchen og mangel på mad. De søde kokke har skulle lægge øre til meget og har gjort deres absolut bedste for at imødekomme alle vores ønsker. Tak for det! Ét rygte har Krogerup-køkkenet dog endnu ikke rystet af sig: Den grænseløse gratinering. Vi husker alle det aftensmåltid, hvor gårsdagens salat med quinoa, quorn og edamamebønner blev forvandlet til en suspekt udseende sovs med revet parmesan på toppen. En aften hvor selv den mest Klovborg-glade Krogerup-elev måtte spørge: Findes der grænser for hvilke retter, der kan klare en omgang smeltet ost?

Frygt ej, kære læser! Vi dedikerede en dag til gratineringen, gik i køkkenet og testede fem måltider ud fra spørgsmålet: Kan det gratineres?

Morgenmad kl. 08.00 – Gratineret ostemad Dagens første måltid. Du skal have en solid start på dagen. Ostemaden er en klassiker, her ses den i en nyfortolkning.

Beskrivelse: Rund, mild og dejlig lun.

Funktion: Potentiel natmad, SUvenlig, tømmermænds-venlig Vi mener: “Man har lyst til en bid mere”, “Man kan aldrig få for meget ost”, “Den forkæler din tunge.”

Antal oste: Fem. Kan det gratineres?: Ja!

Formiddag kl. 10.00 – Gratineret frugt (vandmelon og banan) Den lille sult har meldt sig, og der er stadig flere timer til frokostpausen. Hvis du ikke føler, den sædvanlige portion frugt mætter nok, er den gratinerede version værd at prøve.

Beskrivelse: Stuetemperatur, fugtig, udvandet.

Funktion: Madpakke-potentiale, SU-venlig.

Vi mener: “Lun frugt har aldrig gjort noget godt for nogen”, “God holdbarhedsforlængelse af din halvrådne frugt”.

Antal oste: En. Kan det gratineres?: Nej.

12

Frokost kl. 12.30 – Gratineret pasta Alle elsker italiensk mad! Med denne ret får du en nem intro til det italienske køkken, hvor selv nybegyndere kan være med.

Beskrivelse: Knasende, sprødt, mild i smagen, italiensk touch.

Funktion: Madpakkepotentiale, date-mad, svigerforældre-mad, SU-venlig.

Vi mener: “Kan med fordel gratineres. Topkarakter!”

Antal oste: Fem. Kan det gratineres?: Ja, sagtens!

Eftermiddag kl. 16 – Slik-fondue 80’ernes hofret –fonduen, genopstår her med et helt nyt tvist. Sådan har du aldrig smagt din lakridskonfekt.

Beskrivelse: Usammenhængende, fed, smagløs.

Funktion: Intet potentiale, falder udenfor kategori. Osten egner sig ikke til fondue-formatet.

Vi mener: “Absolut ikke en oplevelse værd.

Ubehageligt!”

Antal oste: Ingen.

Kan det gratineres?: Nej!

Aftensmad kl. 18 – Gratineret tangsalat med rejer Tangsalaten har det sidste halve år delt spisesalen i to. Hvem siger egentlig, at alt godt fra havet ikke tåler 200 graders varmluft med lidt mellemlagret på toppen?

Beskrivelse: Opkastfornemmelse, et mix mellem det italienske og asiatiske køkken.

Funktion: Intet potentiale, falder udenfor kategori Vi mener: “Selv Shu ville være chokeret, ikke okay!”

Antal oste: -1.

Kan det gratineres?: Nej, nej og atter nej!

Natmad kl. 02 – Gratineret snickers Klokken har passeret midnat. Lækkersulten melder sig, og da din promille er pænt høj, kaster du dig ud i et kulinarisk eksperiment af dimensioner: Du begynder at gratinere… en chokoladebar.

Beskrivelse: Klæg, oversød, svær at sluge.

Funktion: Date-mad.

Vi mener: “Lugter lidt af toast”, “Popper voldsomt i mikrobølgeovnen”, “Fin sammenhængskraft mellem ost og bar.”, “Spild ikke kalorierne på denne snack”.

Antal oste: En. Kan det gratineres?: Nej!

13

Mit bedste genbrugsguld Tekst og foto: Sara Mering

Ellen: Sølvtrøje fra Rødekors – 60 kr.

Nederdel fra Rødekors – 40 kr.

Skjorte fra Kirkens Korshær – 50 kr.

Glimmerkjole fra genbrug i Istanbul – 50 kr.

Matilde: Kimono fra genbrug i Bronx – ca. 60 kr.

Kjole fra genbrug i Istanbul – 50 kr.

Sweateren fra Igen i Snekkersten – 20-30 kr.

Nederdelen fra lille vintagebutik i Istanbul - 70 kr.

Katrine: Grøn skjorte fra genbrug i München – 20 kr.

Gul skjorte fra ”Guts gemmer” i Vejle – 40 kr.

Blå skjorte taget fra fars klædeskab.

Sort skjorte fra Episode i København – 60 kr.

Anna Maria: Taske fra Røde kors på Nørrebrogade– 60 kr.

Kjole fra genbrug i Nice – ca. 200 kr.

Kimono fra Japan – 100 kr.

Bukser fra genbrugsbutik i Sevilla – 15 kr.

14

MayBeats

MayBeats Festival 2016 Tekst: Lina Kirk Foto: Kira Pejtersen

Solen står højt på himlen. Luften er varm og dufter af kolde fadøl og syrlige sjusser. Stemningen er i top, og smilene rundt omkring er nemme at spotte.

Kæmpe farve fest “Vi holder en kæmpe farvefest i år!”, udbryder Nanna Juel Mauritzen, eventelev og musikbooker på dette års festival.

“I år har vi valgt at sætte stort fokus på diversitet. Derfor har vi på eventholdet valgt at støtte op om Sabaah, en organisation der støtter op om LGBT+ personer med etnisk minoritetsbaggrund”.

Nanna tager sit plastickrus op til munden, smiler og drikker derefter en kæmpe slurk af sin mørkegule øl med hvidt skum på toppen.

Alt er gennemført til punkt og prikke, og farverige skilte og tønder stråler i solen.

Pile med pink og blå skrift peger ned mod Kaffe, Køn og Krop-teltet. Her bliver der afholdt foredrag om kvindekroppen og menstruation.

Midt på græsplænen står en bunke af paller i plateauer, som giver udsigt ud over de mange baner, hvor der afvikles diverse drukspil.

“MayBeats er en nonprofit festival, som Krogerup Højskole afholder hvert eneste år. Det går ud på, at elever, som har en lille eventmager i maven, får lov til at lave en stor festival sammen”, siger Nanna stolt.

Fest til den lyse morgen Mørket falder på, og folk bevæger sig langsomt, og nu mere vaklende på benene, indenfor. Rummene er pyntet op i forskellige temaer. Her kan nævnes den UV-belyste natbar, hvor der serveres alt fra søde cidere til salte lakridsshots. Rundt om hjørnet ligger den store sal, hvor også indendørsscenen befinder sig. Det er tydeligt at se, at vi

befinder os under havets overflade.

Flot oppyntet med gopler og havdyr hængende ned fra loftet.

Sidst, men ikke mindst, bliver dørene til det lille gule rum åbnet. Normalt kaldes stedet for Pejsestuen, men i nattens anledning er det forvandlet til en mystisk hule, hvor den ildrøde drage, som er placeret på væggen, svajer i takt med toner fra DJ’en.

Tidligt på morgenen ses de sidste standhaftige Krogerupelever slentrende mod deres værelser, nogle alene, andre måske med nye bekendtskaber. En ting er dog helt sikker: MayBeats Festival 2016 var en storslået og vellykket fest.

15

MayBeats

Interview med

M

A

A

N

Tekst: Stine Løcke Nielsen og Jonathan Højberg

En sommeraften til MayBeats 2016 mødes vi med 2/3 af festivalens hovednavn – MAAN. Røgen hang tungt i lokalet, mens drengene åbnede op, for hvad der ikke lignede den første øl.

Hvordan startede jeres samarbejde?

Peter: Vi startede med at lave musik hver for sig. Mig og JU havde en fælles ven, som hedder Andreas, og han introducerede os for hinanden. Vi klikkede rimelig godt fra starten.

fra start, men det var jo noget fucking lort, vi lavede.

JU: Vi havde også en skodmikrofon, som aldrig fik det til at lyde godt, og så bagefter tænkte jeg; Okay, det er grinern nok, og vi har det sjovt med det, men...

Hvad var det, der gjorde, at I klikkede?

Peter: Vi mødtes nogle aftenener, og så blev jeg pænt solgt til hans beats. Så prøvede vi at lave nogle numre.

Vi tænkte, at det skulle være perfekt

Peter: Vi ville ikke selv gide at lytte til det.

JU fandt så det studie, som vi stadig bruger den dag i dag. Et delestudie ude på Toftegårdsplads til 100 kr. om måneden. Så begyndte vi at blive venner, og så skete der

16

nogle ting. Specielt efter at JU’s ven Benz kom ind i billedet. Vi fandt noget fælles, fik nogle fællespreferencer. Vi begyndte at ramme en lyd.

I udgiver snart jeres første single “Kong Henri”, hvad er tankerne bag den?

Peter: Vi sad en dag og snakkede i en park med en flaske billig rosé og jokede lidt over det at føle sig som en rigtig levemand uden at leve noget, der er i nærheden af et ekstravagant liv.

MayBeats Så sad vi i parken og sang: “som Henri – kong Henri”, og så havde vi nærmest et omkvæd. Da vi gik i gang med nummeret, udviklede det sig til at handle om at stræbe efter noget mere, “det gode liv”, med Kong Henri som en metafor for dette. Så glemte vi lidt nummeret igen, fordi vi begyndte at arbejde på en masse andet materiale, og der gik omkring et halvt år, hvor vi ikke lavede noget på det. Da vi så hørte, at han gik på pension, fandt vi nummeret frem igen og tænkte: “Nu skal det fandme laves færdigt.”

JU: Generelt, når jeg producerer, tænker jeg først og fremmest på lyden. Når jeg laver beatet, har jeg på forhånd ingen idé om, hvad det kunne handle om tekstmæssigt. Kong Henri var eksempelvis ikke tænkt som et hit til at starte med. Jeg følte mig bare frem.

Peter: JU sender mig beats, og så føler jeg mig bare frem og prøver at skrive en tekst, jeg selv synes, er fed. Så mødes vi og får det indspillet. Vi sender det til en gut, der hedder Thor, som har mixet alle vores numre. Han snakkede med Playground Records, som kontaktede os. Derefter blev vi ved med at sende numre til dem. Da vi så sendte dem “Kong Henri”, blev de rigtig tændte, og det var der, at pladekontrakten blev en realitet.

Hvad tænker I om at slå igennem på den danske musikscene – der er jo også andre, der laver noget af det, I laver?

Peter: Vi laver det, vi gerne vil, og så fik vi bare sendt det ud igennem de rigtige kanaler. Og så må folk jo selv bedømme, om de synes, det er fedt eller ej. Det bliver super kedeligt at høre på folk, der har lavet musik i præcis den boldgade, som kan fungere.

Det er et safecall.

JU: Hvis vi ikke alle sammen har det godt med det, vi laver, og det ikke bare er mig, Maan og Benz som laver musik. Hvis alle vennerne ikke har det godt med det, vi laver, så dropper vi det og laver noget nyt.

Peter: Jeg er meget perfektionistisk omkring mine tekster og mit flow. Altså, vi skiller os måske ud, fordi vi har en lyd, som på den ene side kan fremstå dum og ironisk, men samtidig synes vi, at vi rammer en vis teknisk finesse, som gør, at det ikke lyder som alt det andet.

JU: Det er ikke sådan, at vi tænker, at vi skal skille os ud, og at der er en skabelon for det. Det tror jeg ikke, at man må tæn-

ke for meget over, så bliver det bare sådan for søgt.Måske er det en kliché, men altså vi gør jo bare, hvad vi gør. Det er fucking simpelt, vi laver bare musik, vi synes lyder godt.

JU: Jo, helt sikkert.

Peter: Det er bare gået så fucking hurtigt.

Vi vil gerne ud til et så bredt et publikum som muligt, samtidig med at vi holder det ægte.

Peter: Ja! Og skud ud til Benz, som desværre ikke kunne være her i dag, da han spiller Softball.

Hvis I skulle give et råd til andre, som gerne vil lave et break i den danske musikscene, hvad skulle det så være?

Peter: Fucking arbejd for det! Det er hårdt arbejde. Men hold det ærligt i forhold til hvad man selv kan lide, og ikke hvad man tror, folk gerne vil have.

Det er måske der, succesen ligger?

Peter: Der er en tendens til, at folk tænker rigtig meget over, hvordan de laver musik nu til dags.

De tænker, at der kun er én måde at lave musik på, og én slags rap som hitter, og derfor fortænker folk det. Det synes jeg ikke, at vi gør.

Hvad er Peter god til?

JU: Han er fantastisk til at lytte til et beat og så bare skrive, hvad at der falder ham ind.

Han rammer præcist hver gang, og så er han bare fucking teknisk dygtig i forhold til så mange andre danske rappere på scenen lige nu. Han er en kynisk culottesteg.

Hvad er JU og Benz gode til?

Peter: Benz og JU laver bare fucking hits, mand! De er bare fucking gode til at lave beats. Benz og JU er virkelig stærke i melodier og har et øre for, hvad der lyder fedt – også rapmæssigt. Hvis jeg står i boksen og ikke kan finde ud af, hvordan jeg skal lægge min linje, kommer de altid med en vild ide.

JU: Og så fordi vi er så gode venner. Der er ikke noget med ikke at turde at sige, hvis man synes, at noget skal ændres eller kunne blive gjort bedre.

Hvor ser I jer selv om 5 år?

Peter: Jeg tør slet ikke at tænke på, hvor jeg er om 5 år.

JU: Jeg ser mig selv som Danmarks største producer.

Peter: Vi vil fucking gerne spille til klassikerne, Distortion og festivalerne, men vi vil også gerne spille på Crazy Daisy i Næstved ik’?

17

Tre sange i lytter til?

Peter: “Stadig Brian” – Cav og Sim har sin gang i en fucking sindssyg ting, som der er ingen andre, der laver i Danmark. Og så er jeg med på nummeret. Det kommer snart.

Peter: Future med “Blood On The Money” – fordi at Future er den sygeste.

Peter: Mew med “Snow Brigade” fordi at jeg på et tidspunkt spillede trommer, og det er et sindssygt nummer at spille trommer til. Så det hører jeg ret meget.

JU: Alle sange på Skeptas nye album “Konnichiwa”

Peter Hulgård Nielsen (MAAN, 21 år, frontmand, rapper) Jacob Skytte Bensby (Benz, 21 år, producer) Oskar Justesen (JU, 21 år, producer) Musikgenre: Hiphop

MayBeats

MayBeats bløder igennem Tekst: Kathrine Gjesing Hansen og Sophia Brødegaard Blitz Foto: Caroline Kabel Stenild

De to kvinder, Maja Nyvang og Sine Cecilie Laub, har, som de selv formulerer det, givet medierne ”deres første menstruation”. Med deres nye bog ’Gennemblødt’ under armen mødte de op på årets MayBeats.

Et pink sofaarrangement i græsset indrammer græsplænen foran det hvide telt. Små hjerter og balloner hænger hist og her og matcher en farverig collage af kvindemagasiner fra en svunden tid. Dette års MayBeats er fyldt med alle regnbuens farver, og her i teltet ’Kaffe, køn og krop’ hyldes kroppen. Den menstruerende krop.

Maja Nyvang og Sine Cecilie Laub har netop været oppe og fortælle om deres nye bog ’Gennemblødt’, der blev udgivet blot en uge før festivalens start.

Bind og tamponer Idéen opstod ud fra kønsroller i retorikken: ”Vi fandt ud af, at emnet menstruation er ret underbelyst. Det var svært for os at finde ordentlig materiale. Så tænkte vi, at det giver endnu mere grund til faktisk at skrive en bog om menstruation”, fortæller Sine Cecilie Laub.

De to kvinder skrev deres speciale i retorik, hvor de undersøgte reklamer for bind og tamponer. Efter at have færdiggjort opgaven, mente de at kunne skrive en hel kulturhistorisk bog om emnet.

Et oplysningsprojekt Medierne fik hurtigt nys om historien, og de to kvinder fandt sig selv på forsiden af Politiken få dage efter udgivelsen. ”Vi vil gerne starte en samtale. Det er jo fint, at medierne har startet en samtale, men vi håber, at den samtale, der kan fortsætte, er lidt mindre fuld af sådan noget ’ad, hvor er det ulækkert og klamt’, og lidt mere fuld af erfaringsudveksling, historiedeling og informationsdeling”, fortæller

De to forfattere læser op fra deres nye bog Gennemblødt på dette års MayBeats.

Maja Nyvang. Sine nikker og tilføjer: ”Det er en eller anden form for oplysningsprojekt egentlig.”

To siders sensation Især begrebet ’Freebleeding’, hvor man ikke bruger remedier som bind og tamponer, har tiltrukket meget opmærksomhed. Især fordi at Sine Cecilie Laub selv dyrker det. Det er de to nyudklækkede forfattere meget bevidste om: ”Det fylder to sider i bogen, ikke? Så der har været en lidt forkert fremstilling af det. Men det er også interessant, at det kan skabe så meget furore, om man bløder i afbleget vat eller bomuld. Det er lidt vildt”, fortæller Maja Nyvang.

Selv håber de, at der fremover er mulighed for, at menstruationsdebatten kan blive nede på jorden: ”Vi håber, at folk, der rent faktisk har læst bogen eller har nogle indvendinger omkring bogens pointer, kommer frem i lyset”, siger Sine Cecilie Laub.

Der er noget, der spirer derude Selv er de to forfattere glade for at nå ud til et yngre publikum, end dem, der har været meget aktive i seneste uges debat.

Men for dem er invitationen til MayBeats også et tegn på noget større:

18

”Jeg synes, det er rigtig fedt, at I har lavet en scene om køn og krop, for det viser jo, at der er noget, der spirer derude.

At det ikke kun er nogen, der sidder i et elfenbenstårn i et akademisk værelse og taler om det. Men der er liv i noget, og der er en eller anden nerve omkring alt det her køn”, forklarer Sine Cecilie Laub.

Forfatterne smiler. Måske var der nogle, der fik deres første menstruation til MayBeats 2016.

MayBeats

Voxpop fra Kusseteltet

Josefine Vissholm Søe, 22 år

Claire Maguire, 21 år

Mathias Bonde, 20 år

Hvad synes du om teltet?

Jeg synes faktisk, at det er helt vildt sjovt.

Der hvor jeg kommer fra, der har vi ikke sådan noget her. Jeg har aldrig set sådan noget før! Jeg kommer fra Vestjylland, men jeg tror ikke, at det er fordi, vi har flere fordomme derude, i hvert fald ikke de unge mennesker. Det er ikke sådan jeg fornemmer det i hvert fald. Men der er bare overhovedet ikke det samme fokus på det.

Lige før vi snakkede om, at jeg selv havde haft en situation omkring det her emne. Jeg var i skole, og jeg skulle skifte tampon. Jeg skulle derfor have min tampon op af min skoletaske. Så var jeg sådan lidt, hvor skal jeg lige gøre af den, for det var midt i timen. Så det endte med, at jeg tog den op i ærmet. Der er jo ingen, der går med dem fremme, men hvorfor er det egentlig pinligt? Det er derfor et meget relevant emne, synes jeg. Derfor er det fedt, at der her telt er her.

Hvad synes du om teltet?

Jeg har jo kun lige set Cecilie Bødker, men jeg synes, at det er rigtig godt. Vi havde en diskussion, med en af vores veninder, som gik her sidste år, omkring feminisme, kvinde kend din krop osv. Jeg har også selv læst om det og er begyndt at interessere mig for det. Så det er fedt at komme herhen –møde nogle af de mennesker man ser i medierne, høre dem snakke og se, hvordan de er som personer. Men det er måske også bare fordi, vi er fra Jylland.

Så jeg synes, at det er mega fedt, det er noget jeg gerne vil vide mere om. Jeg skal selv på højskole til august, så jeg håber da også, at der bliver diskuteret de her ting der. Det er nemlig ikke noget, vi snakker om, hvor jeg kommer fra. Når man snakker om feminisme ude ved os, så bliver det hurtigt sat sammen med hippier og rødstrømper, og det er der heller ikke noget galt i. Men det har måske en lidt negativ klang, synes jeg. Man møder for eksempel ikke mandlige feminister, i hvert fald ikke nogen, som står frem.

Det er super fedt, at der også er noget andet end musik på festivalen.

Hvad synes du om teltet?

Ja, det er meget kvindeligt, men jeg har stadig fået noget ud af det. Jeg synes bare, at det bekræfter mine fordomme.

Det er ikke så meget for mænd det her sted. Den første talk, (Tomas Lagermand Lundme) den var jeg rigtig meget for. Jeg føler nemlig, at det er sådan, vi alle har det. Vi er jo alle for ligestilling, men jeg synes bare, at feminisme, det er sådan et stærkt ord. Det bliver bare meget sådan, at det er os mod dem. Kvinderne kæmper for, at kvinderne ikke bliver undertrykt, men det gør vi selvfølgelig alle sammen.

Så feminister det er vi jo alle. Når jeg siger det med fordommene, så er det fordi, at dem der har talt her i teltet er meget ekstreme.

Hvad synes du om kussomaten?

Det har jeg aldrig hørt om før. Først tænkte jeg, ”ej det er mærkeligt”. Men altså jeg tror, det er en god grænse at overskride.

Hvad synes du om at kussomaten?

Jeg overvejer at gøre det. Jeg tror, at det kunne være fedt.

19

Lad os starte et udvalg Vi har delt glæden ved søde sager, løbetræning i skoven og miljøets ve og vel. Her finder du tre portrætter af tre klubber, der med deres forskellighed har været med til at forme foråret 2016 på Krogerup Højskole.

Tekst: Natasha Jahanshahi og Kathrine Gjesing Hansen Foto: Natasha Jahanshahi Valgkamp. Revolutionsudvalget kom på banen, da der skulle vælges repræsentanter til Krogerups generalforsamling.

“Hovedkonflikten i Revolutionsudvalget var først, om det gav mening at kalde sig kommunist. Om det overhovedet giver mening at tilkende sig en eller anden form for isme”, fortæller Johan og kigger på Rasmus. Andrea Hejlskov fascinerede dem begge, men satte gang i en mindre krise, da hendes nære fællesskab i skoven ikke direkte kunne forenes med Karl Marx’ tanker om den centralstyrede stat. Johan læner sig tilbage i stolen: “Jeg tror, at vi som mennesker er lidt for primitive til at overskue, hvordan konsekvenserne af vores handlinger påvirker andre i en globaliseret verden”.

NÅR PROGRESSIVITET OG ØL GÅR HÅND I HÅND – REVOLUTIONSUDVALGET “Jeg ser Bjarne oppe på en stol på et bord.

Han river i Karl Marx-plakaten helt alene, der er ingen andre, han siger: ‘Åårh det lort, det lort, det skal bare ned!’. Det er heller ikke alle, der er lige begejstrede”, fortæller Johan Hagemann.

Han og Rasmus Wiwe griner begge. De synger socialistiske slagsange til karaokeaften, dyrker pop-up-kunst af Karl Marx og

kalder sig selv for Revolutionsudvalget.

“Vi føler, at skolen godt kunne være progressiv, for det er jo her, man kan være det”, forklarer Rasmus.

Hvilken isme?

Med øl på bordet trives diskussionslysten blandt medlemmerne, men de er ideologisk splittede:

20

En progressiv bevægelse Selvom Revolutionsudvalget ikke vedkender sig nogle af ismerne, spøger de stadig i drengenes overvejelser. Rasmus uddyber: “Grunden til, at jeg til dels tror på kommunismen, er, at jeg ikke kan se, hvad alternativet er. Jeg tror ikke på, at kapitalisme og neoliberalisme er den bedste måde at styre verden på”.

Rasmus og Johan giver hinanden ret og uret. Udvalget er ikke enige i, hvilken revolution Krogerup skal undergå, men progressivitet skal der til.

KROGERUP HAR FÅET GRØNNE FINGRE – GRØN FRONT Som et resultat af idéudveksling med lærerholdet fik miljøudvalget Grøn Front stablet projektet på benene. Haven på skolens østside kommer til at bidrage med friskhøstede urter til køkkenet. ”Lærerne har snakket om det over nogle årgange, men de har ikke rigtig haft tid til det. I år har de dog både anlagt en ovre ved lærerboligerne, og så har vi sat gang i den her ved køkkenet”, fortæller Maria Friis Andersen og smiler.

Jord under neglene På de små skilte ses sorter som ’Æble-’ og ’Chokolademynte’. Men Maria mener også, at Grøn Front med urtehaven byder på andet end det spiselige: ”Jeg tror, at det giver noget nyt i forhold til de fleste klubber, der foregår indenfor. Jeg tror, at det er meget rart, at de efterføl-

Maria Friis Andersen viser rundt i den nye urtehave.

gende elever kan være med i noget, der foregår udenfor, hvor de kan rode lidt i jorden”, forklarer Maria og kigger ned på bedene.

Marias idé til udvalget og eget engagement spirede selv op fra jorden:

”Jeg tror, at det er fordi, at jeg har haft Økologi som valgfag og derfor har fået lidt smag for planter og jord”, fortæller hun og griner.

DEMOKRATI I EN KAGEFORM – BRUNSVIGERKLUBBEN

Rasmus Mosegaard i 60’er-køkkenet - Brunsvigerklubbens højborg.

“Merethe og jeg startede Brunsvigerklubben, fordi vi følte, at det kunne være lidt svært på skolen i starten. Vi ville lave noget hyggeligt, som ikke foregik i Natkassen”, fortæller Mose, der ønskede at finde et alternativ.

Gennem kageklubben fik han etableret et fællesskab af mennesker, der mødes hver søndag for at svinge piskeriset. Klubben er navngivet efter den klistrede kage fra Fyn, der har en speciel plads i Moses hjerte: “Brunsvigeren er vanvittig sød, men den er bare god. Jeg synes, det er noget af det mest stolte, vi har i Danmark … også selvom den er fra Fyn”.

21

Ikke en eksklusiv klub Op til hver søndag smider alle medlemmerne deres bedste kageopskrifter op på Facebookgruppen, hvor alle bliver hørt: “Når alle opskrifterne så er lagt op, så samler vi dem i en meningsmåling, og på helt demokratisk vis vælger vi så en kage”.

Selvom der har hersket en del mystik omkring kageklubben, understreger Mose, at alle er velkomne: “Jeg ved, at der er nogle, der tror, at det er en hemmelig klub, men alle må være med”.

Hvilket hovedfag er du?

På Krogerup højskole findes der seks forskellige hovedfag med hver deres helt specielle elever.

Her kan du tage testen, der afgør, hvilket hovedfag DU tilhører.

Tekst: Emma Louise Ellehøj og Johanne Rolskov Albrechtsen Er du vegetar?

JA

NEJ

Er du vegetar af miljømæssige årsager?

JA

Er du vild med rene linjer?

Var du i København 15 gange i sidste uge? ?

Drømmer du om at vælte systemet?

JA Har du et ønske om at starte en revolution?

Have you used the word mango lately?

NEJ

JA

Do you wear a wintercoat even though it’s summer?

JA Du er en klassisk Verden Brænderelev! Skynd dig ud, og kom i gang med at vælte systemet.

Du skal redde verden, en linsebøf af gangen …

Kan du se dig selv til poolparty?

JA

NEJ

NEJ

JA

NEJ

JA

NEJ

Kalder du din lærer for sugardaddy?

Føles Bjarnes lejlighed som dit andet hjem?

NEJ NEJ

Har du kreeret mærkelige installationer i skoven?

NEJ NEJ

NEJ

JA You’re definently a Crossing Borders student. You lived through five months of freezing Danish weather.

Congrats!

JA

NEJ

Ved du, hvor fotolokalet ligger henne?

JA

JA

Du går helt sikkert på Storbyens Puls!

Du har en veludviklet æstetisk sans, og dit outfit er altid on point. Skynd dig hjem, og plej din Instagram.

Du går helt sikkert på FILM. Efter en rejse til LA med alt betalt af din sugardaddy er du klar til at indtage Hollywood og filmverdenen med storm.

22

Er du et generelt talentfuldt og fantastisk menneske?

JA Tillykke! Du er stensikkert Journalist.

Du er et overlegent menneske på alle områder og rummer alt det, de andre hovedfag kun kan drømme om.

NEJ

JA Du er en typisk Fotoelev. Der er ingen, der forstår, hvad du laver, når du tilbringer timer i mørkekammeret.

Men det er helt sikkert kunst!

#KHF16

23

Drømmeværelset kommer til Krogen Tekst: Alberte Ritchie Green, Johanne Rolskov Albrechtsen, Sara Mering Foto: Sara Mering

Det kendte livsstilsprogram er vendt tilbage, og for første gang nogensinde har værterne sat kurs mod en højskole.

De kaster om sig med chiffonpapir og Drake-citater, når et drengeværelse forvandles fra losseplads til ’love cave’.

Drømmeværelset er startet op igen. De to nye værter Johanne, overfladeekspert, og Alberte, pudedesigner, er taget ud på Krogerup Højskole. Her har Johan på værelse 17 nomineret sin roomie, Johannes, til at få en værelses-makeover. Døren til værelse 17 går op, og pigerne træder indenfor. Johan forsøger ihærdigt at rydde op, men rodet er alle steder. Tøjet flyder på gulv, stol og seng. Hvad der engang var et gulv, er nu en legeplads for nullermænd og beskidte underbukser. Alberte og Johanne sætter sig ned med Johan for at snakke om hans roomie: ”Johannes er ret glad for rød. Det er vi begge faktisk.” Pigerne ser rødt, og idéerne flyver allerede rundt i deres hoveder.

Johan forklarer, at deres hverdag er rutinepræget. ”Det er tit sådan, at Johannes går i bad tidligere end mig om morgenen. Jeg ligger og sover, og så kommer han ind, og begynder at tørre hår. Det står på i 10 minutter måske, og så kan jeg så også

vågne.” Det at tørre hår er en central del af Johannes’ liv, men hvor er hårtørreren?

Johan fortsætter:

Johan byder velkommen på værelse 17

”Hårtørreren? Den er i Berlin. De er væk i 3 dage. Han har simpelthen valgt at pakke i en lille håndbagageagtig rygsæk, men

24

sin rimelig store hårtørrer, den kan han dårligt undvære.” Hårtørrer og farven rød.

Sådan er Johannes altså udadtil. Men pigerne vil gerne kende den ’rigtige’ Johannes. ”Han er et virkeligt, virkeligt, virkeligt ordentligt menneske. Både med hensyn til værelsesorden men også som person.

Moralsk er han virkelig, virkelig sej, og det er også en af grundene til, at jeg synes, at han fortjener, at der skal gøres lidt ekstra for ham.” fortæller Johan med kærlighed i stemmen. Nu kan pigerne ikke vente længere. Let’s get to it! Den babyblå farve, der dækker værelset, bliver pakket ind i rødt papir. Et citat fra Drake bliver hængt op på væggen. Lamperne får rødt skær af crepepapir. Lækre planter bliver sat i vindueskarmen. Imens får Johan lov til at male et lille personligt maleri til Johannes, som skal illustrere deres harmoniske forhold. Da maleriet er færdigt, bliver det sidste præg sat på værelset. Nu er drømmeværelset fuldendt, og vi mangler bare Johannes…

Scan QR-koden for at se hele make-over-processen og Johannes’ reaktion!

25

26

27

28

Den buddhistiske Don Juan Tekst Mette Grube Condrup og Marie Nørgaard Skadhauge Foto: Caroline Jansby

Når forårssemestret snart går på hæld, siger skolen samtidig farvel til filmlærer Jørn Faurschou. Vi kender ham som Krogerups ukronede konge; levemanden aldrig set uden kasket og solbriller.

Samtidig er han far til fire, buddhist og en flittig yogaudøver.

Vi har mødt damecharmøren og familiefaderen til en snak om kærlighed, livskriser og de fem tibetanere.

T

il sit lærerforedrag fortalte Jørn Faurschou om at nusse Mick Jagger i nakken. I skolens Facebookgruppe poster han billeder af sin frokost, krokodillepaté. Han er på for-

navn med alle de danske skuespillere men forstår ikke, hvorfor det skulle være noget særligt. For som han siger: “I branchen kender vi jo alle sammen hinanden.”

Kort sagt: Jørn har levet et vildt liv.

Det er dog ikke noget, der er steget ham til hovedet. Det mærker vi hurtigt, da vi bliver budt velkommen i det lille, orange bondehus i Gurre tæt ved Helsingør.

Her bor højskolelæreren med sin kone Ene og deres yngste søn, Lucas. Jørn har købt croissanter, og hunden Timo logrer dovent rundt i køkkenet, mens vi bliver budt på kaffe og småsludrer om stort og småt.

Tonen er fra start slået an; uformel og afslappet.

29

Vi er nysgerrige og spændte på, hvad Jørn kan fortælle os. Hvad er hoved og hale i alle de røverhistorier, vi har hørt? Hvordan var det nu med damerne? Hvad er det vildeste, der er hændt ham?

Det med damerne Enhver Krogerupelev kender Rikkes ’Love Mama’-aften, hvor eleverne kan få svar på deres kærligheds- og sexspørgsmål. Hvad alle elever ikke ved er, at Jørn engang indvilligede i at lave pendanten ’Love Papa’.

Det blev en aften, han sent glemmer: ”Det var fand’me sjovt, men det tog fuldstændig overhånd. Det kom ALT for tæt på! Eleverne var så chokerede over mit liv,” fortæller Jørn fornøjet og bekræfter straks

alle vores fordomme om filmlærerens fortid som damernes ven. ’Love Papa’ blev dog aldrig til mere end én aften. Ifølge Jørn skyldes det, at de mandlige elever blev misundelige, da de hørte ’Love Papa’s mange farverige historier: “De blev skide sure simpelthen.”

Dét til trods, lokkede vi et lille scorefif ud af Jørn til fyrene på Krogerup anno 2016: “Lyt til kvinderne. Lyt til, hvad de siger, de er så kloge! Det er meget nemmere at få dem med ind i sengen, hvis du har siddet og lyttet hele aftenen, end hvis du har bøvet dig med sprut og været åndssvag. Lyt,

fandt sammen med sin kone.

Ene var kæreste med Jørns ven Anthony. Engang, hvor Jørn skulle til USA, spurgte Anthony, om han ikke kunne låne Jørns lejlighed, mens han var væk; Anthony og Ene var blevet uvenner. Da Jørn vendte hjem fra USA, havde Anthony på tragisk vis hængt sig i lejligheden. Til begravelsen blev Jørn spurgt, om han ikke ville se lidt efter Ene og hendes lille datter Clara. ”Jeg begyndte at ringe lidt til Ene og spørge: ’Hvordan går det?’ og skrive postkort, når jeg var på skiferie. Jeg synes jo, hun var lidt lækker, ik’?”

Da Jørns datter Laura senere på året skulle konfirmeres, inviterede han Ene. Festen blev holdt på Sydsjælland, og JØRN OM KROGERUP da gæsterne var gået, ringede han rundt for at sikre sig, at alle var kommet Man tror bare, det er et arbejde at godt hjem: være højskolelærer. Men altså, det er ”Jeg ringede også lige til jo et døgn­arbejde. En livsstil. Man skal Ene. ’Jaja, hun var hjemforberede sig hele tiden. me’. Nå, så gik jeg i seng.”

Det bedste er at være sammen med Jørn, der ikke har været de unge. At rejse med dem, komme filminstruktør forgæves, kender sin fortælleteknik rigtig tæt på dem og høre lidt om og lader ordene hænge deres drømme og visioner. Det er lidt i luften, som var det fantastisk at sammenligne det med, en filmscene. hvordan man selv var, da man var ung “Der gik en halv time, så og se, hvordan tiden har ændret sig. ringede telefonen igen: ’Hej, det er Ene! Jeg vil godt sige dig én ting. Du skriver til mig fra Frankrig, at du synes, jeg skulle lyt, lyt,” siger Jørn og fortæller da om sin være der, og nu ringer du til mig og spørfascination af kvindernes mundtøj: ger, om jeg er kommet godt hjem. Ved du, ”Jeg har været med til sådan nogle kvin- hvad jeg synes, du skulle? Jeg synes, du dekomsammener. Hvorfor kan I sidde i ti- skulle komme over til mig nu!’ Jeg sagde: mevis på en café uden at sige noget? Så ’Det kan jeg da ikke. Min datter ligger lige siger de: ’Jamen, der bliver da sagt noget. inde ved siden af og sover. Hun er lige bleVi skal bare lige vende det fra alle mulige vet konfirmeret!’ Ene svarede bare: ’Du kan vinkler.’ Jeg synes, det er fantastisk”. sagtens nå hjem, inden hun vågner’”.

Jørn ryster let på hovedet og griner: Det med kærligheden ”Så gik jeg over til hende, og vi har væ”Armen, det er en lang historie med Ene,” ret sammen siden.” siger Jørn, da vi spørger, hvordan han

30

Det med buddhismen Det er en varm Jørn, der taler om Ene. Til næste sommer har de sølvbryllup, og meget har ændret sig, siden de blev gift.

Blandt andet har Ene introduceret Jørn til buddhismen. Noget, der har haft stor betydning for ham: “Jeg prøver at leve et meget buddhistisk liv. Buddhismen giver mig ro og overbærenhed over for folks forskelligheder, dumheder og ligegyldigheder. Ting, som folk synes er vigtige, dem synes jeg mange gange ikke er vigtige”, fortæller Jørn og uddyber: ”Jeg kan ikke rigtig bekymre mig om, hvorvidt der er ryddet op på den og den gang på højskolen. Jamen sådan er livet.

Tag det, som det er. Du kan ikke lave om på det alligevel.”

Før i tiden praktiserede Jørn buddhismen ved at chante. Chanting er en form for buddhistisk meditation, hvor man reciterer egne mantraer eller hellige tekster for at skabe ro i sindet. Jørn chanter ikke mere.

Til gengæld starter han altid dagen med de fem tibetanere; fem buddhistiske øvelser: “Der er også en sjette tibetaner. Den dyrker jeg ikke. Det er seksuel afholdenhed,” siger Jørn med et kækt smil. Straks kender vi charlatanen igen.

Det med Lucas Efterhånden som Jørn har indviet os i både sit kærlighedsliv og sin religion, tør vi godt spørge lidt ind til nogle emner af mere seriøs karakter. Snakken ledes over på livets store øjeblikke, og hvordan nogle episoder er skelsættende for resten af tilværelsen. ”En af de største og værste ting jeg har oplevet, det er med min søn, Lucas”.

Jørn holder en kort kunstpause, og et øjeblik lytter vi bare til den idylliske fuglesang udenfor. ”Min søn kommer cyklende hjem. Han er 13 år. Han bliver kørt ned i en højresvingsulykke af en lastbil og sidder fast oppe under den. Jeg er til møde og bliver ringet op: ’Din søn er på vej til Rigshospitalet. Han er blevet kørt ned af en lastbil’. Jeg er sådan

helt: ’Hvad?! Er der sket noget?’”

Lægen i ambulancen holder telefonen ned til Lucas’ øre, så Jørn kan høre fra Lucas selv, hvordan han har det. Men Lucas er meget ilde tilredt. Det eneste, han siger til sin far, er: ’Jeg skal nok klare den, far’”. ”Da jeg kommer ind på hospitalet, står der 20 sygeplejersker og læger og klipper tøjet af ham. Han er fuldstændig blodig.

Jeg falder om og besvimer,” fortæller Jørn, der stadig er tydeligt påvirket, når han fortæller om hændelsen.

Hele familien er efterhånden ankommet til hospitalet, men Jørn er slet ikke tilstedeværende. Det var hårde beskeder, de modtog den aften. Jørn og Ene fik at vide, at Lukas skulle scannes og røntgenfotograferes, så de kunne se, om hjernen havde taget skade. Jørn var ude af sig selv: ”De dør jo af de der højresvingsulykker, de fleste”.

Efterhånden begyndte alting heldigvis at lysne. Scanningen viste ikke noget, og røntgenbillederne var bedre end forventet.

Det eneste, der var galt, var armen: ”Så kom der en læge og sagde: ’Ja, det ligner jo en amputation’. Skære hans arm af?! Ene og jeg sad bare og kiggede på hinanden. Jeg kunne intet høre. Jeg var inde i en boble. Pludselig kunne jeg se en sygeplejerske komme løbende ned af gangen: ’De er begyndt at sætte kobbertråde i hans arm!’ Så skulle han alligevel ikke have armen af. Så bliver man rigtig, rigtig glad”.

Det hele endt altså godt. I dag har Lucas næsten ingen mén.

Det med rygningen “Jeg fortæller altid historien om Lucas, når man snakker om rygning. Det skal man bare stoppe med. Så siger folk: ’Det kan du sagtens sige’. Jeg siger: ’Nej, for jeg har sgu røget i mange år’, fortæller Jørn kontant.

Efter ulykken havde Jørn det meget skidt: ”Måske er det noget med far-søn-forholdet, men alle andre kom hurtigere over ulykken end jeg. Jeg kunne ikke komme over det. Hver gang jeg kører forbi stedet, tager jeg en dyb vejrtrækning”.

JØRN I TAL • Kone: Ene, yoga- og mindfulness­instruktør, gift i 1992 • Far til fire: Flemming 51, Laura 41, Clara 27, Lucas 21 • Emmy-priser: 2 (Rejseholdet og Ørnen) • År på Krogerup: 7 • Spillefilm og tv-serier: 8

Jørn begyndte til psykolog. Han kunne ikke forholde sig til, hvorfor der fandtes så meget uretfærdighed. Hos psykologen fik han et frirum. Til den sidste session fortalte han, hvad Lucas havde sagt til ham fra hospitalssengen: ”Han sagde: ’Far, jeg husker, da jeg lå under lastbilen og ikke kunne trække vejret. Så var det som om, jeg fløj op over bilen. Jeg kunne se mig selv oppefra. Så kiggede jeg op. Der var et stort lys, det var ligesom en engel. Det var bare så dejligt og roligt. Man havde lyst til at gå derind. Men jeg vidste, at hvis jeg gik derind, ville jeg aldrig se min mor og far mere. Så trak jeg vejret rigtig hårdt indad. Så var jeg under bilen igen.”

Da Jørn havde fortalt historien, sagde psykologen: ”Ved du hvad Jørn? Nu skal du vise Lucas, at du er glad for. at han valgte dig og livet fremfor døden. Det har han fortjent.

Han skal ikke se på en grædende far, der er ked af det. Vis ham, at du er glad for det”. Og det gjorde Jørn: ”Så gik jeg ned på gaden, og så skulle jeg lige til at tænde

31

min smøg, men så sagde jeg til mig selv: ’Nårh nej, min søn valgte livet. Jeg skal vise min tak. Jeg har ikke røget en cigaret siden.

Det er nu otte år siden”.

Det med Jørn Halvanden time er fløjet forbi, da vi rejser os fra stolene i det hyggelige køkken på gården. Vi har fået afmystificeret verdensmanden. Han elsker stadig høj cigarføring, men han er nu pillet ned af den høje hest, vores fordomme ellers havde placeret ham på. Lige så fascinerende Jørn er, lige så rundtosset bliver man over hans kontrastfyldte liv.

Måske er det dét, der gør ham så spændende. Begynder han først sine røverhistorier, taber man let kæben. Den kommer dog hurtigt på plads igen, når man hører om kærligheden til familien og roen i buddhismen. Vi fascineres stadig af de mange drengerøvshistorier, men da vi kører hjem, er vi mest af alt høje over mødet med en hjertevarm mand.

Vi vil gerne udnævne os selv til Jørnfans.

FC Krogerup Tekst: Alberte Ritchie Green og Nicolai van Hauen Foto: Nicolai van Hauen

Navn: Oliver Hvid-Hansen “Olli” Nummer 18 Position: Højre dør eller 3. målmand Styrke: Min styrke er styrke Svaghed: At jeg ikke bruger min styrke nok

Johan Aagaard Hagemaan – “For stor autoritet til at have et kælenavn”.

Nummer 15 Position: Central midtbane

Frederikke Qvist Matthiesen “Freden” Nummer 16 Position: Højre kant

Styrke: En insider som Jon Dahl Svaghed: Min vægt gør, at jeg flyver væk som en fjer i de fysiske dueller.

Styrke: Eneste feminine energi på banen (måske med undtagelse af Magnus).

Svaghed: Altid uvished om kampstart grundet grov kønsdiskrimination.

H/V: 192 cm / 68 kg

H/V: 175 cm / 60 kg

Scorereplik: “Vil du mærke mine muskler?”

Scorereplik: “Skal jeg holde dine bolde?”

Funfact: Ynder at hyggesnakke med mine modspillere på banen.

Funfact: Jeg kan tackle Don Mütz.

Jacob Houlberg “Coach” Nummer 19 Position: Midterforsvar/central midtbane

Magnus Fuglsang “Isco” Nummer 22 Position: Central midtbane

Frederik “Jallov” Nummer 3 Position: Højre bak

Styrke: God fysik Svaghed: Dårlig kondition

Styrke: Overblik Svaghed: Hovedstødsdueller

Styrke: Fysik Svaghed: Alt andet

H/V: 189 cm / 82 kg

H/V: 185 cm / 75 kg

H/V: 180 cm / 75 kg

Scorereplik: “Hej, jeg hedder Jacob.”

Scorereplik: “Har du noget desinficerende for du er rimelig dirty?”

Scorereplik: “Your daddy must be a drug dealer – why?

– Cause you’re dope”

H/V: 187 cm / 75 kg Scorereplik: “Da jeg blev født, kunne jeg vælge mellem at være god i sengen, eller at have en god hukommelse.. og hvad var det nu, jeg skulle sige?”

Citat: ”Det her er voldfrådern”.

Funfact: Er blevet anmeldt for børnevold.

Funfact: Tisser mindst 10 gange om dagen.

Funfact: Er en hidsigprop på banen

32

Citat: “Kan ikke næste kamp drenge.”

August “Boye” Nummer 10 Position: Offensiv midtbane

Ferdinand Hendricks “Verdi” Nummer 5 Position: Midtbane

Emil “Bay” Nummer 11 Position: Højrekant

Styrke: Teknik Svaghed: Skadet

Styrke: Teknik Svaghed: Hovedstød

Styrke: Hurtighed Svaghed: Mit dårlige ben

H/V: 184 cm / 82 kg

H/V: 177 cm / 60 kg

H/V: 195 cm / 76 kg

Scorereplik: “Hvis jeg var en and, og du var mit vand, så ville jeg aldrig gå i land.”

Scorereplik: “Vil du smage min pibe?”

Scorereplik: “Har jeg ikke set dig nede i Irmaen?”

Funfact: Holdets topscorer

Funfact: For vild på kvindetoilet.

Funfact: Jeg græder hver gang jeg ser King Kong.

Emil Bobek “White Heskey” Nummer 1 Position: Målmand

Christian Bruhn “Glasben” Nummer 4 Position: Midtbane

Jonathan Højberg “Den lyse Yaya Torue” Nummer 7 Position: Fri rolle

Styrke: Relativt god med fødderne Svaghed: Nordsjællands svageste fødder

Styrke: God på låget Svaghed: Skadesramt

Styrke: Kan altid sætte sin modspiller.

Svaghed: Laver flere assists end mål.

H/V: 192 cm / 90 kg

H/V: 185 cm / 70 kg

H/V: 193 cm / 88 kg

Scorereplik: Hvordan skal du have dine æg her til morgen – hårdkogte eller befrugtede?

Scorereplik: “Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?”

Citat: “Det her kan godt gå hen og blive en lang kamp.”

Funfact: Søn af Preben Elkjær

Scorereplik: “Skal du med ud og have en cigaret?”

Citat: “Jeg er bedre end dig.”

Funfact: Jeg ér bedre end dig.

33

Guide til Jylland Tekst: jyderne

Her får du en guide til, hvordan du får det bedste ud af en tur til Jylland, undgår slåskampe og oplever lidt af den jyske charme.

DET SKAL DU IKKE GØRE: – Kommentere på dialekt – medmindre du vil have en Mokai i nakken, så bare lad være.

– Tro du kender Jyllands geografi – du har sikkert ikke brugt meget tid i hovedlandet, så lad være med at tro, at du ved, hvor ting er. Bare følg os – de indfødte.

– Du kan ikke cykle til alt – 8 kilometer til den nærmeste købmand er meget normalt.

– Tage til Skagen i uge 29 – smid nu de fucking sejlersko ud, de er pisse grimme!

– Vi mødes ikke i centrum – vi mødes i bymidten!

– Tro at alle har kørekort – selvom det kan virke, som om alle har kørekort, så er det ikke helt rigtigt. Der findes altså offentlig transport i hele Danmark.

– ”Sådan der” – det kan man ikke sige!!!!

– ”Det kommer snart på Jylland” – for det første hedder det ikke på Jylland! For det andet så slap af, det handler ikke altid om at komme først.

– Vi ses IKKE på floor, vi ses på dansegulvet!

– Fint – vi mener faktisk, at det er fuldstændig fremragende!

– Nørrebro, Østerbro og Vesterbro – de findes også andre steder end i København!

DET SKAL DU GØRE: – Tage til ringridning i ringridningens fødeby Sønderborg – spørg Anne Sofie eller Sofie.

– Postgården – hvis turen går til Hjørring,

så er et besøg på Postgården for at drikke Louises fisse et must!

– Vesterhavet – pak badetøjet og nyd Danmarks bedste strande.

– Det Blå Ishus i Tversted – danmarks ultimativt bedste isvafler, og man kan få guf mellem kuglerne for to kroner ekstra!

– Fiskehuset i Ringkøbing – altid et velsmagende besøg værd, og i sommerperioden er du heldig at blive betjent af ingen ringere end Janne Dalby.

– Legoland – ”Everything is awesome.

Everything is good when you’re part of a team”.

– Skagen – tag til grenen, smid en fod i hvert hav og mærk moder natur på bedste vis. Slut dagen af ved Solnedgangkiosken og se solen gå ned.

– Randers Regnskov – hvis du ikke har råd til en tropisk rejse, er dette et udmærket alternativ.

– Skanderborg Festival/Northside – der findes andre festivaller end Roskilde Festival, og både Northside og Skanderborg Festival er værd at tjekke ud.

AARHUS – Moesgaard Museum – hvis du ikke er til Aros’ moderne kunst, så tag et smut til Moesgaard og lær mere om vores forfædre.

– Godsbanen – kulturhus. Huser både mindre filmvisninger, spillestederne Atlas og B-Huset samt natklubben Double Rainbow.

– Mejlgade for mangfoldighed – Jyllands Distortion bare med federe musik og uden

34

klamme smart-asses. Slap af med jeres hvide sneaks, så fede er de heller ikke.

– Øst for Paradis – hold en finkulturel pause og nyd en film, som resten af Danmark måske ikke har set.

– Kapsejlads – lækre veltrænede unifyre smider trøjen og sveder (på den lækre måde) AALBORG – Karneval – folk er villige og i billige kostumer. Husk masser af alkohol.

– Vesterå – lækre cocktails lavet fra bunden blandet med DK’s bedste house-dj’s.

– Gaden – Nordeuropas længste festgade!

10 shots for 49 kr og 2 liter øl for 59 kr – behøver man at sige mere?

– Kunsten – nyrenoveret arkitektdesignet museum med fede udstillinger.

– Platform4 – musikscene med Gulddamer til 15 kr. og joints der bare venter på at blive splittet.

– Skurbyen – botilbud for hjemløse mennesker i Aalborg. Badebro, varm atmosfære og hyggelige værtshuse.

– Kridtgraven – jrystalklart vand og badebroer! Perfekt til en varm sommerdag.

– Siloerne på havnen – fyld rygsækken med øl, bryd ind i den 80 meter høje silo og nyd udsigten over fjorden.

Guide til København Tekst: Emma Louise Ellehøj og Jonathan Højberg

Her får du en guide til, hvordan du integrerer dig bedst muligt i København, undgår turistfælder samt tips og tricks til, hvordan du skjuler din sande identitet som jyde.

DET SKAL DU IKKE GØRE: – Strøget – særligt enden ned mod Rådhuspladsen er forfærdelig. Her er ikke andet end skrald og turistshops.

– Nyhavn – hold dig væk og undgå at betale overpris for en flad fadøl sammen med alle de fulde svenskere.

– “Jydestrædet” a.k.a Vestergade – Flamingo Bar, A-bar, Tyrolia, Night Fever er alle steder, du bør holde dig langt væk fra. Vi ved godt, de har knæklys, men nej.

– Brunch i Indre by – lad vær med at bestille en eller anden (lorte)brunch på en eller anden åndsvag dyr café. Hvis den hedder noget ala Cafe Oscar/Norden/Europa/Emma/Munter/Zirup, skal du gå langt uden om.

– Segways – den behøver vi ikke at forklare – Frederiksberg & Østerbro – hvis du ikke har så meget tid, så drop disse to kvarterer – det er bare steder, man bor.

– Techno i Kongens have – techno er en jydeting. Vi ved, det kan være svært, men fralæg dig al lyst til tramp, når du krydser broen. På forhånd tak!

– Fisketorvet/CinemaxX – der findes ikke en ærlig københavner på Fisketorvet.

Hvis du skal i biografen, så tag Dagmar eller Grand.

– Cykeltaxa – ideen er der, men du fortryder det lige så snart, du hører prisen.

– Svaneformede cykelbåde ved søerne – det er ikke en rigtig sø, det er et pissoir.

Gå rundt om den, hvis du absolut skal være der.

DET SKAL DU GØRE: – Lær at cykle! – hvis der er noget, der kan gøre en københavner vred, så er det folk, der cykler langsomt eller fylder på cykelstierne. Skån dig selv fra at blive råbt af og kør ordentligt.

– Christiania – husk at lade være med at løbe, tage billeder, eller være bange (der sker ingenting). Sæt dig i stedet ned ved søen, slap af med en Faxe Kondi og “spis en is.”

– Halvandet – det er måske en smule langt væk, men der er vildt hyggeligt. Hop på cyklen eller prøv evt. en Uber (det er skide smart).

– Bryggen – bliv på Vesterbrosiden og find en badebro. Så undgår du dine andre rejsekammerater fra Jylland. Reglen om ingen technomusik gælder også her.

– Tag i Parken – se en fodboldkamp og råb efter folk fra Brøndby (de er ikke københavnere).

– Kebab – når du skal have natmad, så tag på Kebabistan, Konya på Istedgade eller Beity på Nørrebrogade. Ikke alle “rullekebaber” smager ens. Sig “durum”, ellers forstår de ikke, hvad du mener – Burger – prøv Yoburger eller Tommys i Kødbyen. Her er der ingen rucola i burgeren.

– Papirøen – der er fremragende mad og liggestole med havudsigt. Tag havnebussen eller cyklen derud.

– Kioskh – drik en kop kaffe og spis en croissant med alle de andre københavnere, der spiller smarte på Sønder Boulevard.

35

– Kødbyen – vi ved godt, at det er en kliché, men der er fandme lækkert – både om dagen og om natten.

– Dupont og Dupont – i Griffenfeldsgade.

Perfekt sted hvis du får hjemvé. Her kan du spille bordtennis.

– Brassmonkey – køb en drink i en bowle formet som en vulkan med ild i midten.

Det taler for sig selv.

– Bæst – byens bedste cocktails. Bestil en Maverick, den smager af Solero-is.

– Crash kollegiefester – Især Panum. Der er mange sygeplejersker – Sigurdsgade – det skulle være det helt nye skud på stammen, så tag derhen før den dør.

– DISTORTION – tag til gadefesterne og nyd København fra sin bedste side. Intet slår Distortion.

– Condesa – Sara Frost plejer at være der.

Hun er lækker.

Sandheden om

F’16 Hvem er Krogerup F’16 egentlig? Kvindebedårere, man-eaters eller håbløst forelskede? Kødspisere, vegetarer, alkoholikere eller larmehoveder? Jeres mange svar giver et helt eksklusivt indblik i, hvem vi har været som hold.

Tekst: Louise Hyhne Rohard og Stine Nørgaard Brauer

36

Sex og kærlighed Sengene (og mange andre steder på skolen) bliver ivrigt brugt til lagengymnastik. 18 af skolens drenge har haft sex på højskolen. Tilsvarende har 33 af skolens piger. Det svarer altså til, at hver aktive fyr har været sammen med to piger i gennemsnit . ”Jeg har været sammen med to piger.

Det skete egentlig ret spontant. Festerne tager overhånd nogle gange. Det er svært, når man har en roomie, men så må man finde kreative alternative steder. Der går sport i den: Hvem kan have sex det mærkeligste sted?”

Det kan altså godt ende i nogle lidt akavede situationer, når man hygger sig med sin udkårne på en skole, hvor over 100 andre mennesker kan vandre ind, når som helst. 8 drenge og 13 piger har opdaget nogle i at have sex. ”Det var en lørdag aften. Festen var i fuld gang, folk var fulde, og vi var på couplehunt – sultne efter gossip. Og der...

På en stol i vaskekælderen fik vi, hvad vi søgte. Et par var i fuld gang. Jeg skyndte mig grinende væk derfra. Så husk lige at låse døren!

Savner drenge Man kan godt fornemme, at pigerne savner flere drenge. Mange af skolens drenge er efterhånden afsat, og så må man jo gå på jagt efter vennerne. 14 af skolens piger har nydt godt af kød udefra. Det samme gælder for 9 af vores drenge.

7 drenge og 6 piger har haft det ekstra hyggeligt til festerne. De er de få ’udvalgte’, der har mysset med mere end 3. ”Jeg tror bare, at jeg gik ind til højskolen med den indstilling, at jeg ikke ville begrænse mig selv. Når jeg er i godt humør, og det er en god fest, så sker det bare nemt, at jeg får kysset en dreng eller to. Det jo bare helt vildt enormt hyggeligt at kysse med folk.”

Når man har en roomie, kan det være svært at få stillet sine lyster. Halvdelen af drengene, 14 styk, har hygget med sig selv i badet. 5 af pigerne ligeså. ”Jeg var i bad. Der kom en ind og stod på den anden side af badet. Jeg vidste ikke, hvem han var. Et host afslørede dog personen. Vi begyndte at snakke i ca. 5 min, hvor der så efterfølgende opstod stilhed i 5-10 min. Nogle dage senere samlede vi op på den pludselige stilhed

”Nå, onanerede du også i badet forleden?” ”Haha ja”.

Med så mange søde, dejlige mennesker, er det ikke underligt, at man finder en at blinke til, nusse med og måske og kysse lidt på. Noget tyder dog på, at drengene er ekstra hyggelige. 15 af drengene, altså over halvdelen, påstår, at de har en højskoleflirt. Bemærkelsesværdigt er det, at der er 3 færre piger, nemlig 12, der siger de har en flirt. Hmm... Har en af pigerne gang i flere? ”Jeg har en lille højskoleflirt. Jeg tror mest bare, det er sådan lidt hyggeligt. Jeg ved ikke, om det skal føre til noget, eller om det bare er hygge. Det er rart at have nogle at kysse og kramme med. Det kan jeg godt lide. Jeg er sådan en rigtig krammefyr, når det kommer til stykket.”

Amor har også været forbi Krogerup.

Han har skudt lidt heftigere efter drengene end pigerne. 12 drengene siger, de er blevet forelskede på højskolen og 9 piger ligeså.

Krop og sind Alkohol, en masse olie i maden, kage og en generel hygge-snack-kultur kan være lidt streng for vægten. 9 af skolens drenge og hele 40 af pigerne har taget på. ”Vi drikker super meget, spiser meget slik og bevæger os overhovedet ikke. Jeg vil meget hellere hygge med slik og chips og kage og øl end at løbe en tur.”

Efter Verden Brænder har sat fokus på kød og klima, er det blevet trendy at være vegetar. Eller er det? Kun 1 dreng og 9 piger har ladet sig omvende. ”Jeg er blevet vegetar pga. Verden Brænder-kampagnen. Jeg vidste ikke, at kød er så sindssyg skadeligt for klimaet.

Lige nu går det meget godt med at holde det. Køkkenet er gode til at lave buffet, så der er mange valgmuligheder for vegetarer også. Jeg fortsætter måske med at være vegetar, når opholdet slutter.”

Den berygtede lammegryde glemmer vi ikke. Den deler vandene. Halvdelen af drengene, 14 styk, kan godt lide den. Kun 11 piger, altså under en femtedel, spiser retten med velbehag. ”Skal du ikke med ud at have en smøg?” Rygerne har sit eget lille fællesskab, som er blevet udvidet med flere af skolens elever. 8 drenge og 10 piger er begyndt at ryge.

37

Krogens banditter Hører du til en af dem, der har råbt lidt for højt på 40’er gangen kl. 2 om natten? Eller som havde svært ved at stoppe musikken kl. 23? Du er ikke alene. 25 drenge og 50 piger har larmet efter kl. 23.

Har du drukket lidt for mange øl på en hverdagsaften? Og er den dejlige, varme seng lidt for svær at forlade klokken 8.45?

21 drenge og 15 piger har undladt at møde op til morgensamlingen og er blevet hentet. Skam jer.

Nogle gange føles det, som om toilettet er flere kilometer væk fra værelset.

Hvad gør man så? Tisser i håndvasken!

Det tyder på, drengene bor længst væk fra toiletterne. 13 drenge har tisset i håndvasken, mens kun fire piger har gjort det samme. ”Det måtte ikke være på mit eget eller en af mine veninders værelse, så det blev på Johan og Jallovs værelse. Undskyld drenge. Jeg husker, at jeg måske hældte noget sæbe i vasken bagefter. Det var egentligt ikke så svært. Det ene ben lidt oppe og styr strålen. Det er altid rart at tisse, når man er fuld – det er en forløsning” De kære håndvaske skal finde sig i meget. Ikke kun tis, men også bræk. Her ser fordelingen dog anderledes ud. 4 drenge og hele 11 piger har drukket lidt for mange Vestfyen og haft problemer med at nå ud til toiletterne.

Er køkkenet låst, og er du virkelig sulten, er der især et sted, hvor du med stor sandsynlighed kan finde mad: Det spanske køkken. Næsten halvdelen af pigerne, nemlig 25, og 8 af drengene, har haft lange fingre i det spanske køleskab. ”Jeg har stjålet noget toast og ost og noget mad, der havde stået der længe.

Jeg var rigtig sulten. Jeg har ikke dårlig samvittighed. Når man stiller mad i spanske, er det lidt allemandseje.”

Fakta: 62 piger og 27 drenge har besvaret spørgeskemaet.

Den store afsløring: Natkassens svindlere Tekst: Janne Ewert Dalby Foto: Caroline Jansby

Alle snakker om det, men ingen ved det. Siden Natkassens bar kom op at stå, har der hersket tvivl om dens økonomi. Vi har klargjort regnskabet fra d.

3. februar til d.17. maj, og spurgt nogle af de bedste natkassebesøgende. Læs hvordan det står til.

Jonathan Højberg, 20 år

Karl Hanghøj Skibsted, 22 år

Hvor mange øl tror du, at du har drukket siden d. 3. februar?

Jeg ved det ikke. Måske 100 øl.

Hvor mange øl tror du, at du har drukket siden d. 3. februar?

Uha. Siden d. 3. februar? Der skal jeg bruge en lommeregner. Jeg var ude at rejse i en måned, så det er 2,5 måned, at jeg har været i natkassen cirka tre gange om ugen. Hvis lørdagsfesterne også gælder, så har jeg nok drukket 114 øl fra Natkassebaren.

Hvor mange øl har du betalt for?

Selv har jeg nok ikke betalt for så mange.

Hvis jeg så fortæller dig, at du har drukket 14 øl fra Natkassebaren, og det svarer til 98 kr., er du så overrasket?

Jeg kan godt se, at det lyder mærkeligt, ja.

Hvor mange øl har du betalt for?

Jeg tror måske, at jeg har betalt for 100 øl.

Hvis jeg så fortæller dig, at du har drukket 32 øl fra Natkassebaren, og det svarer til 224 kr., er du så overrasket?

Ja, jeg er overrasket, fordi jeg tror, at jeg har betalt mere. Men altså, det kan vel godt passe…

Hvorfor tror du, at det ikke stemmer overens?

Jeg vil så sige, at tit lægger Magnus ud for øllene. Og så har jeg heller ikke altid min mobil på mig nede i Natkassen. Nogle gange er der også andre, som køber en kasse, og så betaler vi andre over MobilePay til ham eller hende. Så jeg tror faktisk, at der er meget få øl, som jeg ikke har betalt for. Jeg tror heller ikke, at jeg drikker så mange øl fra Natkassen som andre gør. Jeg køber tit alkohol nede i Fakta – og det er ikke engang løgn.

Hvorfor tror du, at det ikke stemmer overens?

Man kan glemme at betale, fordi man er fuld. Måske fordi det er MobilePay. Det er nemmere med kortet. Men jeg ved det sgu ikke. Den er nem at slippe for, ik’? Det er svært at sige. Jeg har i hvert fald drukket mere end 32 øl fra Natkassen, det er jeg ret sikker på.

38

Caroline Jansby, 19 år,

Mikkel Zacho Storm, 21 år

Hvor mange øl tror du, at du har drukket siden d. 3. februar? Årh, hvor mange uger er det? 10-12 uger tror jeg. Så for satan.

Det er garanteret fordi, at jeg ikke har overført nok penge til Natkassen. Det er alt for mange øl, jeg har drukket. Jeg har faktisk slet ikke lyst til at vide det. Måske har jeg drukket 150 øl. Ej måske 100 Vestfyen. Ej, måske 115 øl... 113 øl.

Hvor mange øl tror du, at du har drukket siden d. 3. februar? Øh, jeg tror, at det må være mellem 70-80 øl fra Natkassens bar.

Hvor mange øl har du betalt for?

50 øl har jeg måske betalt for. Jeg tror slet ikke, at jeg har betalt for alle øllene. Jeg har nok betalt for 80 øl i alt.

Hvis jeg så fortæller dig, at du har drukket 126 øl fra Natkassebaren, og det svarer til 882 kr., er du så overrasket?

Det er jeg meget overrasket over. Det er jeg fordi, jeg ikke havde regnet med, at jeg havde drukket så mange øl. Jeg havde heller ikke troet, at der ville ryge så mange penge på øl. Jeg drikker slet ikke så meget, når jeg er derhjemme. Måske er det også fordi, at jeg overfører for andre. Når det så er sagt, så synes jeg, at det plejer at gå op. Altså når jeg overfører for en, så overfører personen på et andet tidspunkt. Så er der selvfølgelig også de øl, som jeg har købt i Fakta eller Brugsen, så jeg har drukket flere øl end forventet.

Hvis jeg så fortæller dig, at du har drukket 156 øl fra Natkassebaren, og det svarer til 1092 kr., er du så overrasket?

Hahaha! Jeg er godt nok overrasket. Jeg sagde 150 øl til at starte med, og så har jeg betalt for 156. Jeg skulle have holdt fast i de 150 øl. Jeg sletter den her optagelse, og så siger jeg 150 øl igen!

Jeg er overrasket over den samlede pris på øllene, det er ret mange penge.

Hvad gør du for at få betalt?

Jeg skriver en SMS til mig selv. Nogle gange sætter jeg en streg på min arm for hver øl, som jeg tager fra Natkassen, eller også overfører jeg bare med det samme. Hvis jeg dagen efter ikke lige helt husker hvor mange øl, som jeg købte, så overfører jeg bare lidt ekstra penge over MobilePay. God elev, ja.

Hvor mange øl har du betalt for?

Jeg tror, at jeg har betalt for det samme antal. Det er 70-80 øl.

Det vil jeg mene.

Hvad gør du for at få betalt?

Jeg får betalt for alle mine øl, fordi jeg er en god dreng, haha! Jeg overfører bare ret hurtigt efter jeg har taget en øl. Jeg har altid min telefon på mig i Natkassen. Jeg har hørt, at der nogen der sætter streger på deres arm for at huske hvor mange øl, som de har drukket. Der er også nogle, der husker at overføre for hver tiende øl. Men det tror jeg ville gå galt. Jeg overfører hele tiden løbende.

Men, men, men… Selvom det ser særdeles sort ud for Natkassens økonomi, kan vi med glæde fortælle, at Natkassen har et overskud på omkring 2.000 kr. Så der må være mange dygtige betalere, som ihvert fald ikke har en fremtid i RKI. Det er endnu ikke afgjort, hvad pengene skal bruges på.

39

Kære dagbog…

Tekst: Mette Condrup og Ida Dengsøe Illustrationer: Pernille Strøm Øster

Der er gået 5,5 måned, siden vi første gang stod rådvilde foran den hvide herregård en kold januardag. Det føles som evigheder siden.

Selvom det er en tid, mange af os lykkeligt har glemt, vil vi bede jer genoplive de mange følelser fra den første tid. Flere af jer har i løbet af opholdet skrevet jeres inderste tanker ned i små dagbøger. Vi har fået lov til at åbne nogle af de første sider…

D

en 10. januar 2016, sneen falder over Danmark. Fra Lemvig til Lyngby pakkes kufferter og biler med vinterhuer, dyner og badetøj - bagage til et halvt år. Spændingen vokser på bagsæderne, mens bilerne kanter sig vej gennem det snedækkede landskab mod Humlebæk.

10. JANUAR 2016 Den første dag er forbundet med akavede, meningsløse samtaler, stedforvirring og navnelege, men heldigvis også gå-på-mod.

40

11. JANUAR 2016 Allerede efter de første 24 timer på skolen, bliver vi mere forhåbningsog fortrøstningsfulde. Enkelte navne hænger ved, og vejen til spisesalen bliver velkendt – du er i hvert fald gået derop tre gange. Dog kender du endnu ikke til meatless monday eller placeringen af Red Tiles. Og hvem er Garba egentlig?!

12. JANUAR 2016 Det er din tredje dag, og du er nede med højskolen.

Når du snakker med din mor, har du travlt med at fortælle, hvor meget du owner højskolelivet. Du er allerede indesluttet i Krogerups osteklokke og glemmer alt om din mor og kæreste.

13. JANUAR 2016 Du kan nu genkende de fleste ansigter og hilser hjemmevant på gangene. Dog har din hukommelse indimellem svært ved at holde trit med de 110 navne. Heldigvis sidder det rutinepræget på din ryggrad at svare på, hvor du er fra, hvor gammel du er, og hvad dit hovedfag er.

41

10.-17. JANUAR 2016 Første uge er fuld af blandede følelser. Vi er fulde, frustrerede og fascinerede. Det er en tid med mange førstegangsoplevelser.

Det er med glæde og en vis skepsis, at vi går den kommende tid i møde.

DEN KOMMENDE TID Det begynder at blive godt. Du spiser linser hver mandag. Du kender navnet på andre end din roomie.

I den første hjemmeweekend kigger du på badevægten og tænker: Åh nej, ikke mere tirsdagskage til den dame/herre! Heldigvis lever optimismen i bedste velgående, og du føler dig knyttet til Krogen.

Om få dage bliver vores osteklokke slået i stykker. Eventyret på herregården er forbi, snip, snap, snude. Virkeligheden kalder på os – studie, lejlighed og det nederen servicearbejde i Brugsen. Inden vi ved af det, står Krogerup tom, og vi er igen spredt for alle vinde i det ganske land.

Vi forlader en højskole badet i solskin og ikke begravet i sne. Stedet, der har dannet ramme om det, vi sammen har skabt de sidste seks måneder. Noget, vi aldrig får igen, noget der ikke kan genskabes, noget helt unikt for os alle.

Vi lukker dagbøgerne nu. Flashbacket er forbi. Vi suger de sidste dyrebare sekunder ud af stedet og hinanden. Så meget, at vi helt fortaber os og glemmer den svære begyndelse. Nu, hvor slutningen nærmer sig, vil vi bare sige: Tak for lån af jeres dagbøger, tak fordi I tog på Krogerup i foråret 2016 og tak for alle minderne.

42

Klumme

Den nye dreng i klassen Tekst: Emil Bay Christensen Foto: Ida Fessel I min relativt korte levetid har jeg taget et væld af dårlige beslutninger.

For det første har jeg været en doven hund hele mit liv, hvilket afspejler sig i mine karakterer og dermed mine fremtidsmuligheder.

For det andet fandt jeg tidligt en stor glæde ved usunde ting, såsom alkohol og cigaretter, hvilket ikke just har haft en positiv indflydelse på mit helbred eller min kondi.

For det tredje fandt jeg også glæden ved ting, som den danske stat endnu ikke har lovliggjort, hvilket formentlig heller ikke har haft den mest positive indflydelse på hverken min krop eller min intelligens.

Jeg har gjort en masse dumme ting i min relativt korte levetid – men at starte på Krogerup Højskole er ikke en af dem.

Muligheden for at være dig selv Det er svært at sige præcis, hvad det er, som Krogerup gør ved én. I en tid, hvor voksenlivet for alvor begynder, og hvor man stadig prøver at få de sidste puslespilsbrikker i hovedet til at passe, er Krogerup Højskole med til at guide dig imod din endelige identitet.

Man træder ind som et ufærdigt produkt, og før man ved af det, føler man sig mere livsklog end nogensinde før. Den enorme fælleskabsfølelse, der opstår på en sådan institution, er på mange måder med til at forme dig som person. Den sikkerhed, du føler blandt dine medmennesker, giver dig mulighed for at være dig – og kun dig.

Romantisk og klichéfyldt bullshit Noget af det første, jeg tænkte på, efter mit Krogerup-eventyr startede, var, hvor fantastisk mange forskellige mennesker her er. Der er plads til alle; lige fra den cigarettiggende, solbrune bornholmer til den Jesus-lignende århusianer. Selvom folk kommer fra så mange forskellige steder, føler man alligevel, at alle har samme hjem – nemlig Krogerup.

Dette lyder unægteligt som en omgang romantisk Hollywood-bullshit. Det er svært at komme udenom, for Krogerup er på mange måder klichéernes højborg.

En klog mand ved navn Knud Romer sagde engang, at klichéer er klichéer, fordi de fungerer. Det er jeg helt enig i. Derfor mener jeg bestemt ikke klichéer som noget negativt.

Tværtimod er klichéerne Krogerups hjerte – årsagen til, at alle føler sig hjemme og velkommende.

For altid Krogerup Jeg kan ærligt sige, at når jeg en dag tænker tilbage på min ungdom som en sort-lunget og halvfordrukken gammel mand, kommer min Krogerup-oplevelse til at stå skarpere end noget andet. På få uger har jeg fået bekendtskaber, jeg håber og tror vil holde hele livet. Og netop dette, følelsen af fælleskabet, er dét, du får på Krogerup. Én måned her svarer til et år i det virkelige liv. Selvom det føles som om, at tiden går ufatteligt hurtigt, tager man så utroligt meget med fra den korte tid, man er her.

Så hvordan afrunder man en klichéfyldt tekst om et klichéfyldt sted?

Drengene fra Angora sang tilbage i 2004, at ”det var så fedt, ja så fucking hot at gå på højskole.”

Angora-drengene ramte den. Lige i røven.

43

Lucas lyksagelige livseliksir Tre anekdoter fra pedellen Luca Beckwiths fire år på Krogerup.

Tekst og foto: Nicolai van Hauen og Philip Sigetty

Luca Beckwith sidder fornøjet på sin traktor efter et par timers græsslåning. Her tænker han tilbage på forrige begivenheder på Krogerup, der har gjort indtryk på ham.

Fortælling: Den skjulte lejr Gennem tiden har man snakket om de forsvundne lokaliteter, Atlantis og El Dorado.

De viser sig at være overgået af et helt nyt mindre sagnomspundet sted. Den mytiske skjulte lejr i Humlebæk blev igangsat af Luca og et par venner i forbindelse med en tidligere MayBeats-koncert: “Jeg tror, vi overdækkede 50 kvadratmeter. Vi overdækkende den med presenninger, havde hængekøjer og byggede et ‘køleskab’ i jorden. Så smed vi kroge i træerne og hængte hængekøjerne i dem.

Vi lå fire gutter deroppe i en weekend”.

Lejren var ikke på skolens grund, derfor var de ikke omfattet af skolens reglement.

Underteksten hertil, må være op til den enkelte læser.

Hvis man ønsker at gå på jagt efter denne skjulte skat, giver Luca gerne en detaljeret rutevejledningen.

Teori: Har orgier fundet sted på Krogerup Højskole?

Sex er et naturligt element i det eksperimenterende ungdomsliv. En højskole fyldt med over 100 mennesker skaber seksuelle spændinger. Luca har selv stiftet ufrivilligt bekendtskab med, hvad der kunne insinuere orgielignende tendenser for et par år tilbage.

“Nogle havde brudt ind i mit depot på 60’er-gangen. Der er en loftlem, hvor de havde brudt ind ude fra loftet ned i depotet og brugt det som bollerum. Jeg kom tilbage fra ferie og fandt madrasser, dyner og alt muligt derinde. Jeg tror ikke, at der kun har været ét par derinde”.

Tendens: Lærer-elev-“samtale” Lærer-elev-forholdet, der har været gennem folkeskolen og ungdomsuddannelsen, har nu taget en mindre drejning.

44

Alt erotik er juridisk tilladt på højskolen – noget der ifølge Luca udnyttes.

Afgangsfesten – den sidste berusede Krogerup-aften, hvor vi skråler semesteret af med et brag af en fest. Her er der tilsyneladende chance for, at afskedskrammet med læreren bliver transformeret til afskedshygge: “Der har da været gange, hvor nogle andre har været sammen med nogle på afslutningsaftenen. Der har været nogle rygter om … Ej, I må ikke. Jeg kan ikke huske hvem, meeen øh …”.

Luca afkræfter dog selv at have haft seksuel interaktion på højskolen. Tonelejet er dog tøvende, når han fortæller om en pige fra sit første år, han havde et godt øje til.

– Snakkede I bare sammen?

“Jaaa”.

Novelle

50 Shades of Krogerup Tekst: Jonathan Højberg og Emil Bay Christensen Foto: Johanne Rolskov Albrechtsen

H

an brummede, bulrede og klaskede. Jeg spændte og stønnede i min overgivelse til ham. Der var ild i hans øjne. Der var vand i mine. Det var dyrisk. Han var løvernes konge, og jeg var hans dronning.

Der var kommet tydelige aftryk af mine rystende hænder på den duggede rude. Hans knæskaller brændte bag mig i friktionen mod det glatte laminerede plastikgulv – men han var ligeglad. Lyset i køkkenet var slukket. Den eneste belysning var måneskæret, der på smukkeste vis oplyste vores glinsende kroppe. Scenen var sat, og det var for sent at bakke ud. Vi var hovedrollerne i hvad vi begge vidste, ville blive et uløseligt mysterium om kærlighed og begær.

Med ét tog han fat i mig og kastede mig hensynsløst ned på gulvet, imens hans gladiator svang sit sværd i mit Colosseum.

Smerten af den pludselige kontakt med gulvets hårde overlade blev overdøvet af min enorme trang til mere. Vores bevægelser var i takt med pulsslagene, der bankede. Vi var i symbiose. Mine arme krøllede sig fast om hans nakke, mine ben om hans liv, og jeg kunne mærke hans penis bore sig gennem mine fugtige læber. Vi var nærmest limet fast af saltet fra vores sved. Hans hofter dansede, og min mund sang opera. Det var et kort glimt af paradis. Vi var Adam og Eva, der spiste af æblet – dette var vores syndefald.

Med ét fandt jeg mig selv siddende oven på hans svulmende slange.

Tiden var ikke en faktor, den var forsvundet ud i ingenting. Lydene blev højere og højere, stødene stærkere og stærkere og kroppene vådere og vådere. Jeg kunne mærke hans negle i mine bryster, og som modsvar rev jeg hans ryg til blods. Det var her, i dette moment, at jeg kunne mærke hans flydende manddom gennem gummivæggen indtil min kvindelighed. Vores kroppe gik i krampe, og klimakset var stærkere, end noget vi nogensinde havde følt før. Vi åndede ud og bevægede os væk fra hinanden – lige indtil vores øjne mødtes. Den enorme lyst vi før havde følt, virkede pludselig så langt væk. I hans øjne så jeg ikke længere den lidenskab, jeg før havde set – jeg var forvandlet fra dronning til ingenting.

Det var for overvældende. Så jeg løb – og jeg så mig aldrig tilbage.

Solen stod nu over Krogerup, og jeg humpede tilbage til køkkenet.

Slangen havde skiftet ham. Gummiet fra i går lå nærmest ensomt på køkkengulvet. Det var tydeligt, at det var brugt – det var faktisk slet ikke til at tage fejl af. Måden hvorpå væsken sivede ud af enden, som om den prøvede at stikke af fra noget, den ikke ville indrømme. Det var historien om kondomet i køkkenet. Men også en historie om to mennesker – et mysterium. Et mysterium, I stadig ikke har løst. Hvem var Adam, og hvem var Eva? Det finder I nok aldrig ud af – og det er muligvis også for det bedste lige nu.

– xoxo Jonathan og Emil

45

Horoskoper Tekst: Alberte Ritchie Green og Stine Nørgaard Brauer Illustrationer: Petrea Brøgger Conradsen

46

Vandmanden (20. januar – 18.februar) Alting har en ende, og nu er Krogerup slut.

Du bruger derfor al din tid på Messenger for at holde kontakten med alle de fantastiske mennesker fra højskolen. Bare rolig, vi glemmer dig ikke.

Løven (22. juli – 22.august) Du har været Kongen af Krogerup under opholdet og har nydt at blive tilbedt af alle os andre. Nu er Krogerupkronen faldet af, og du leder desperat efter en ny formue og et nyt sted at blive tilbedt.

Fisken (19. februar – 19.marts) Efter utallige dagdrømme på højskolen har du nu fået en åbenbaring: religiøsitet er vejen frem. Din nye tro står i vejen for de gode venskaber, du fik på Krogerup.

Heldigvis har I samlet en lille gruppe fra højskole, som sammen dyrker Rikke Forchhammer.

Jomfruen (23. august – 22.september) Du har brugt højskolen til at fordybe dig i ingenting og stirre ud i luften. Det er pludseligt gået op for dig, at højskolen har en ende, og du står uden fremtidsplaner og bolig. Derfor byder du velkommen til Krogerup E16.

Vægten (23. september – 22.oktober) Du har brug for balance i din tilværelse, og du står nu mellem valget af to uddannelser. Skal du vælge at blive den nye Amanda Lagoni med en sexologuddannelse eller yogalærer som Kenneth Christensen?

Det hele handler om at finde dit indre dyr.

Vædderen (20. marts – 19.april) En af dine spytpagter fra aftener med lummerspillet i Natkassen er ikke blevet indfriet, og du er nu meldt til nøgenløbet på Roskilde Festival. Du går all-in for at vinde, og hele Krogerup har mange gange set din flotte, nøgne krop.

Skorpionen (23. oktober – 21.november) Du har været enormt aggressiv på højskolen, og var det mon dig, der smadrede døren til biblioteket? Desuden har du brændt inde med alt sladderen fra højskolen og udgiver nu en bog med gossip i bedste Mean Girls-stil.

Tyren (20. april – 20.maj) Du elsker natur og har fundet en lille gård på landet. Blomsterne er sprunget ud, og mellem to halmballer har dit sexdrive taget overhånd med stalddrengen eller malkepigen. Du skal nu indhente alt det sex, du ikke fik på højskolen.

Skytten (22. november – 20.december) Dit største problem på højskolen har været den daglige rengøring, og nu er du endelig fri. Desværre er alle dine penge gået til lunkne Vestfyen, og du har brug for et job.

Det eneste, der er ledigt, er jobbet som rengøringskone.

Tvillingen (21. maj – 20.juni) Dine sociale kompetencer har udfoldet sig på Krogerup. Du lå altid i nussegrupper i Pejsen eller parken. Nu har du pakket rygsækken og rejser ud i verden for at bungeejumpe og finde det bedste sted at nusse.

Krebsen (21.juni – 21.juli) Du har grint højest af samtlige jokes på højskolen, selv når ingen har leet. Det har været en tryg tid, og du tog Lovemamas råd til dig og fandt din eneste ene på Krogerup. I har besluttet jer for at tage på en romantisk ferie, hvor I besøger Saeed på Maldiverne.

Stenbukken (21. december – 19.januar) Du er den eneste, der har taget højskolen meget alvorlig og er intolerant overfor larm efter 23. Dit forsøg på at klatre op ad rangstigen med din viden fra højskolen ender ud i, at du bliver vores allesammens nye statsminister.

47

Vores spisevaner er ikke sort-hvide Tekst: Louise Hyhne Rohard og Kathrine Gjesing Hansen

Store bøffer af papmaché, der sveder på Kultorvet. Debatevents og læserbreve. Forårets kampagne fra Verden Brænder går under navnet ”Mærk kødet – det gør kloden” og skal sætte fokus på danskernes kødforbrug.

P

å få dage blev køkkenets vegetarliste udvidet med næsten 20 Verden Brænder-elever. Den kødfrie dag er for mange ikke længere kun forbeholdt mandagen.

Efter at kufferterne var blevet pakket ud fra Burma og Mexico, udformede Verden Brænder manifestet til deres kampagne ”Mærk kødet”. Viktoria Uhrskov forklarer: ”Først og fremmest er det en klimakampagne, som sætter fokus på danskernes kødforbrug. Det er af klimahensyn og ikke på grund af dyrevelfærd. Den vinkel i debatten er ikke så kendt.”

Tallene står klart. Hele husdyrssektoren står for 15 procent af den samlede drivhusgasudledning, herunder står kvæg alene for over 10 procent.

Er du klimatar?

For at ændre folks adfærd kan man ændre, hvordan man omtaler problemet. Derfor vælger kampagnen at kaste et nyt begreb ind i køddebatten. Du kan nu kalde dig for ’klimatar’. ”Vi prøver lidt med klimatar, for at understrege klimavinklen. Det har været sjovt at indføre en helt ny betegnelse. Vi synes, at sproget kan være en barriere, fordi man skal sige, at man er vegetar, hvis man ikke vil have kød. Vi vil gerne prøve at opløse den sort-hvide kassetænkning og gøre opmærksom på, hvad man spiser”, fortæller Viktoria og folder hænderne.

Signe Carlsen, der også er en del af

klimakampagnen, har selv taget begrebet til sig. Hun mener, at det er et skridt i den rigtige retning, hvis man erklærer sig for klimatar: ”Når man vælger at kalde sig klimatar, har man allerede gjort en del, for det vidner om, at man skærer ned på sit kødforbrug”.

Ny farve på kødpaletten En nuance i den ellers sort-hvide debat er skabt. ”Mærk kødet” vil gerne belyse det felt, der kan ligge mellem livet som vegetar og livet som kødelsker. Men Viktoria betegner selv debatten som et minefelt: ”Mange synes, at det er frækt, at vi blander os så meget. Jeg bliver personligt ofte mødt med spørgsmålet: ”Jamen hvem holder I med? Kødspiserne eller vegetarerne?”. Det er virkelig sjovt at arbejde med, for det er jo ikke det, det handler om.

Vi er for klimaet”.

Oksekødet er vejer tungt på vægtskålen, da det udgør 40 procent af fødevareindustriens samlede CO2-udslip. Til sammenligning udgør svin 9 procent og kylling 8 procent. ”Mærk kødet” mener derfor en bevidsthedsændring kan gøre en forskel for miljøet. Og denne forandring skal ikke kun være på dansk grund: ”Vi vil jo gerne opnå, at der på verdensplan bliver spist mindre kød, fordi kød forurener rigtig meget. Det er vores allerstørste mål”, forklarer Signe.

48

Kampagnen bliver personlig ”Røde bøffer er måske min livret, så det er lidt op af bakke. Men hvad er vigtigst? Ens egen nydelse eller at være mere bæredygtig?”, spørger Rasmus Wiwe med korslagte arme.

Han kender til den svære omlægning og prøver selv at skære ned på kødet ved at være på skolens vegetarliste. Han er bestemt ikke den eneste af eleverne på Verden Brænder, der prøver kampagnens budskab på egen krop. Inge Scheel Kelstrup balancerer også mellem weekendens tømmermandspizza og skolens variationer af bønnegryde: ”Ja, jeg kan godt lide kød – det er ikke nogen hemmelighed. Det kan godt være svært, når man på skolen får fire ens måltider, kun med ost på. Men jeg var til farmors fødselsdag med koldt bord uden at spise kød”, hun smiler stort og tilføjer: ”Nu er det for real”.

Signe Carlsen påpeger, at de forskellige kødtyper ikke er lige store klimaskurke: ”Oksekød er klart værst. Så jeg tænker over at vælge kylling, fisk og svin – ikke oksekød”.

Den individuelle nedskæring er altså gennemgående for elevernes fortolkning af begrebet klimatar. Du behøver ikke at bade i linser for at redde verden – i hvert fald ikke i første omgang.

Signe Carlsen og pasta carbonara ”Carbonara er min livret! Jeg har det ikke skidt med at have taget bacon. Svinekød sviner ikke så meget.

Jeg ville have det slemt, hvis jeg spiste 250 g oksekød om dagen”.

Rasmus Wiwe og flæskesteg ”Det var altså en helt vildt god flæskesteg – det var grumt. Hvis jeg, ved at få mit lille stykke flæskesteg, kan spise mindre kød, så har jeg ikke dårlig samvittighed”.

Inge Scheel Kelstrup og en chicken nugget ”Folk synes, det er grineren, at jeg godt kan spise en nugget, når jeg er fuld. Men det er kylling, og det er ikke så slemt. Jeg har ellers skåret meget ned på kødet”.

49

Her får du Oldfruens vidunder-fif til rengøring Tekst: Janne Dalby Ewert Foto: Merethe Abildgaard Knudsen

I 2016 er det 10 år siden, at Janne Bill Hansen begyndte på Krogerup Højskole. I dag er hun oldfrue og med en masse erfaring på bagen. Du får her – kvit og frit – nogle uundværlige rengøringsfif, tips og sparemuligheder, så du er klar til at forlade Krogen som et selvstændigt rengøringsapparat.

Engangsklude – skal de genbruges eller smides ud?

Det er ressourcespild at smide engangsklude ud, for de kan sagtens genbruges.

Man bruger nemlig ikke mange ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen, fordi kludene er så lette. Jeg vil ikke anbefale at bruge skyllemiddel, når man vasker klude hver dag eller nogle gange om ugen. Det gør jeg for at spare, for det er spild af skyllemiddel, når man ofte vasker klude.

Generelt når man bruger skyllemiddel, så ødelægger man deres sugeeffekt. Så brug aldrig skyllemiddel til håndklæder, viskestykker og klude. Det er spild! Men smid kluden ud, hvis den er ulækker.

Når man skal gøre sin lejlighed ren, hvor skal man så starte og slutte?

Du skal altid starte med at rydde op! Derefter skal du starte din rengøring oppefra, det er jo logisk nok, når skidtet falder ned.

Det handler ikke så meget om, hvilket rum du starter i, men det handler om, at du hele tiden har rene klude og rent vand.

Det er vigtigt, at du også husker at tørre andet end overflader af. Tør eventuelt bordoverflader af, men husk derefter at tørre bordbenene, det gælder også dine stole.

Det er selvfølgelig ikke noget, som du skal gøre hver dag, men det er vigtigt, at man husker det. Dørene i din lejlighed er også

vigtige, men du kan lave en ’snyderengøring’ i hverdagen ved hurtigt at tørre dørhåndtaget af.

Hovedrengøring – hvad tænker du?

Jeg anbefaler, at man gør hovedrent to gange om året, hvor man rigtigt kommer i bund. Men det handler om, hvor meget man sviner og roder i sin lejlighed, og hvor mange mennesker der bor i lejligheden. For én person støver ikke nær så meget som fire.

Hvis du har husdyr, så vil jeg anbefale, at du støvsuger flere gange om ugen.

Ellers vil jeg mene, at man kan nøjes med at støvsuge en enkelt gang om ugen.

Måske kan man trække den helt til hver 14. dag, hvis du så gør det meget grundigt og husker at vaske dit gulv.

Tre bud på den absolut bedste rengøring: 1. Køkken og toilet. Toilettet, fordi det er der, vi spreder bakterier. Der var engang én, der sagde til mig, at et badeværelse skal være så rent, at man kan spise i rummet. Det er vigtigt at få aftørret toilettet og brættet jævnligt, så slipper du også for at lave en hovedrengøring så ofte. Du kan hurtigt med en skuresvamp holde dit badeværelse rent.

2. Det er vigtigt, at du smider dit skrald

50

ud. Det gælder både køkken og badeværelse.

3. Hold viskestykker og karklude rene. En karklud bør skiftes hver dag. Det er vigtigt, at sådan nogle ting er rene, så man ikke spreder bakterier og snavs.

Sparetips Hvis man jævnligt er over sin lejlighed, her mener jeg håndvask og toilet på badeværelset, så behøver man ikke mange rengøringsmidler. Men hvis dit toilet er ved at kalke til, så kan man bruge eddike til at afkalke i stedet for at bruge uhyre mange penge på rengøringsmidler. Det vigtige er, at eddiken får lov til at trække i nogle timer, inden du igen skyller ud. Ellers når eddiken ikke at opløse kalken. Brug så toiletbørsten til at skrubbe eddiken og skyl derefter ud.

Når du skal pudse dine spejle, behøver du heller ikke dyre rengøringsmidler. Der er vand og en skefuld opvaskemiddel en effektiv og billig mulighed for et rent spejl.

Jeg er simpelthen ikke fortaler for alle de dér spraymidler. En klud dyppet i noget vand med lidt opvaskemiddel og så et tørt viskestykke bagefter, det giver det samme resultat, som hvis du havde et dyrt rengøringsmiddel. Det er billige tips, og så sparer du en masse penge i længden.

Fulde navn: Janne Bill Hansen Født: 1964 Bopæl: Humlebæk Arbejdsår på Krogerup: 10 år Erhvervserfaring: Opvokset med rengøring.

Tidligere har hun arbejdet med mad Hemmelige sider: Janne er en dansemus, og hun har gået til linedance i mange år

Hvordan kan man halvere tiden på rengøring?

Det kan du ved at holde orden, så du ikke skal starte med den helt store oprydning hver gang. Hvis du tager en lille smule rengøring et par gange i ugen, så vokser det dig ikke over ørerne.

Fif Hvis du skal lægge dit tøj i blød så brug opvaskemiddel, det er genialt til mange ting, fordi det er fedtopløsende.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit vaskepulver er for stærkt til dit tøj, og derved får det til at falme, så er et godt fif at dyppe et lille stykke af vrangen for at se, om det afbleger tøjet.

En klud har faktisk flere sider. Hvis man folder kluden to gange, så har man faktisk fire rene overflader. Så behøver man ikke hele tiden at skylle den i det rene vand.

Håndklæder skal vaskes et par gange om ugen – minimum én gang om ugen.

Sengetøj skal normalt vaskes hver 14. dag.

51

Hvordan overlever man efter højskolen?

Tekst og foto: Emma Louise Ellehøj

Det kan virke fuldstændig uoverskueligt at skulle tilbage til en verden, hvor det ikke er socialt acceptabelt at drikke Vestfyen til daglig. Hvor folk hverken kan synge med på Shosholoza eller bryder ud i klapsalver, hver gang du åbner munden. Heldigvis er der andre, der har klaret det før os. Her er eleverne fra efterårsholdets råd til, hvordan du overlever, når post-højskoledepressionen for alvor melder sig.

Sofie Vilstrup – Storbyens Puls Hvordan var den første tid efter højskolen?

Det var tomt. Man vågnede jo op derhjemme og var helt alene lige pludselig. Man kunne ikke bare gå hen til alle sine venner.

Man vænnede sig dog hurtigt til at være hjemme, for vi var rigtig gode til at se hinanden, efter vi var stoppet. Lige i den tid, hvor man er kommet hjem, er alle arbejdsløse, så folk har rigtig meget tid til at se hinanden.

Hvad savnede du mest?

Hele hyggetingen ved at gå på højskole. At man bare lige kunne banke på hos nogen og spørge, om de ville se en film eller spille et spil. Man kunne bare gøre alle de der hyggelige ting uden at skulle tænke over det. Man behøvede aldrig finde et sted at mødes. Det var så let det hele.

Har du et godt råd til, hvordan man klarer sig ude i den virkelige verden?

Bliv ved med at se hinanden. Sørg for at lave nogle arrangementer, hvor man holder kontakten. Vi skal for eksempel på Roskilde sammen. Især lige i den første tid efter er det en rigtig god ide at drikke nogle øl sammen.

52

Mats Magnussen – Journalistik og Medier Hvordan var den første tid efter højskolen?

Lige da jeg stoppede, var alle virkelig kede af det. Den sidste dag stod alle og græd. Jeg skulle direkte i lufthavnen og hente min kæreste fra Sydafrika, så jeg var bare glad for at se hende og ikke så ked af det til at starte med. Da der så gik noget tid, begyndte jeg at savne højskolen rigtig meget.

Hvad savnede du mest?

Jeg savnede, at hver dag når jeg stod op, så var der et eller andet helt sindssygt spændende at lave. Det var det, der var det fantastiske ved at være her. Hver dag var en ny dag, hvor der var et eller andet helt vildt spændende på programmet.

Har du et godt råd til, hvordan man klarer sig ude i den virkelige verden?

Når du kommer hjem fra højskolen, er du helt depri. Du har det forfærdeligt og græder. Lige efter det skal du tænke: ”Okay, jeg har haft det for sygt på højskolen. Nu skal jeg have det for sygt igen.” Så begynd at spare op, og tag ud at rejse. Det er helt sikkert en god idé at rejse, for det er på en måde lidt ligesom at være på højskole.

Anders Mikkelsen – Storbyens Puls Sophus Andersen – Film Hvordan var den første tid efter højskolen?

Anders: Stille og rolig. Jeg drak bare øl og chillede med dem fra højskolen.

Hvad savnede du mest?

Anders: Tre måltider om dagen. Man stod op - så var der mad.

Frokosttid - så var der mad. Aften - så var der mad. Det var meget rart. Jeg savnede også sammenholdet selvfølgelig.

Sophus: Festerne! De var fucking fede.

Anders: Jeg savnede ret meget, at når man var fuld, så var der ret mange flere piger end drenge. Det var ret fedt.

Sophus: Ja, problemet var bare, at alle de pæne piger havde kærester.

Har du et godt råd til, hvordan man klarer sig ude i den virkelige verden?

Anders: Skriv til folk, og drik nogle øl med dem.

Sophus: Vær aktive i jeres Facebookgruppe. Bare del lort derinde. Del alt. Folk synes, det er fedt.

Anders: Bare skriv: ”Jeg drikker øl på den her bodega. Kom!” Sophus: Vi plejer bare at skrive: ”Vi er nogle gutter, der sætter os på Nørre Bodega, drikker nogle øl, ryger nogle cigaretter og ser noget bold. Kom, hvis I har lyst”. Det er der som regel mange, der har lyst til. Folk savner jo hinanden.

53

Krogen

A-Z Tekst: Louise Hyhne Rohard og Stine Nørgaard Brauer

A rgumentation. På en fagligt stærk sko-

le som Krogerup er det helt essentielt, at man har sine argumenter i orden. Man skal kunne debattere alt fra, hvorvidt vegetarer også kan spise fisk og kylling, til om feminisme skal hedde feminisme.

B randalarm. Festen var på sit højeste en

nat i februar, men pludselig får ’Hips don’t lie’ en skinger tone. Først efter lidt tid går det op for de sportsudklædte festdeltagere, at det ikke bare er et dårligt remix.

Brandalarmen er gået i gang. Eleverne valgfarter ud foran skolens bygninger og står, hvad der føles som timer i den kolde nat, og venter på brandbilerne. Alt dette postyr skyldes en røgmaskine.

C rossing Borders. Det må være virkelig

grænseoverskridende at komme til et helt fremmed land, men vi er så glade for, at I er her.

D yner og andre pranks. Gulvet fyldt

med vandglas, dyner på Jallovs værelse, en smuk billedserie af Ludvig på væggen og Karl Marx, der dukker op forskellige steder på skolen. Pranks gør hverdagen (og festerne) sjovere.

E ftertragtede drenge Det er i forvejen

svært, når der er halvt så mange drenge som piger. Oveni det er mange af drengene efterhånden afsat. Derfor er de få studs, der er tilbage meget eftertragtede.

Kommer der kød udefra, er singlepigerne som gribbe.

FC Krogerup. ”Koooom så Kroogen”.

Heppekoret møder trofast op med tromme og kampråb. Jacob er klædt i coach-jakkesæt og en stor del af Krogens drenge i hvidt og blåt. Intet andet hold i serie 5 kæmper så hårdt som vores hold.

Det er ikke uden grund, at drengene og Frederikke er så elsket.

M

skolen. Dog er der to ord, der ubevidst påvirker vores beslutninger. Vi larmer ikke, stjæler ikke og roder ikke. Ganske simpelt fordi vi lever efter konceptet ’Good Style’.

ayBeats. Foråret er i luften, og sommeren nærmer sig. Nuværende og gamle elever, venner og familie er samlet i parken og er badet i solens stråler til dette års MayBeats. Alle har arbejdet hårdt for at gøre alting klar, og vi kan nu slappe af med en kold øl fra baren til lyden af upcoming bands.

H øjskolesangbogen. Med klaver og

N øgenløb. Lørdag kl. 02 på red tiles kan

G ood style. Der er ingen regler på

alt for lyse toner er morgensangen en uundværlig del af morgensamlingen.

Hvordan skulle vi ellers huske ’Vårvise’, alle 6 vers til ’Hvor du sætter din fod’?

Eller spille rundt om bordet, når der ikke er flere bat?

man være tilskuer til et smukt syn. Nøgne pige- og drengekroppe gør klar til løb.

Bryster og baller blottes. Er du modig nok, kan det være, at du selv deltager.

OrganiCup. OrcaniCup er blevet et fæ-

I ngen stress. Peters lyd er trængt ind i

vores hoveder og ”Ingen stress” sidder nu klistret til vores stemmebånd. Det er, og vil altid være, vores sang.

nomen blandt pigerne på skolen. Menstruation fylder generelt en del på højskolen.

Vi har haft oplæg om det, set billeder af det og diskuteret det. Blandt andet i ’Kaffe, Køn og Krop’-teltet til MayBeats.

Januar. For de fleste af os startede

Pejsehygge. Tømmermændene har så

det hele en kold januardag – nærmere bestemt den 10. Forventningsfulde og nervøse for, hvad opholdet skulle bringe, mødtes vi med roomies og kommende venner.

småt lagt sig. Efter en lang dags dovenskab er det godt, at der sker noget. Søndag aften kl. 20 er der pejsehygge. Vi har både haft besøg af Love Mama, holdt bål- og spilleaften, skrevet postkort og lavet tai-chi.

Kage. Vi er besat af kage. Foruden kage Q uizzer. Jansby og Emil er værter til til Krogerup Café og pejsehygge har vi selv startet Brunsvigerklubben, hvor vi bager kager en gang hver anden uge. For lige at toppe den har keramikholdet lavet en kageordning. Vi går ikke ned på sukker!

torsdagsquizzer, der handler om alt mellem himmel og jord. For eksempel øl, 12-ugers-elever, disneyfilm og musik.

L ouisiana. Med gratis adgang til Louisi-

get har hver anden onsdag eftermiddag budt os. Så meget at removetimerne lider af massivt mandefald.

ana er det svært at holde sig væk fra kunsten og de smukke omgivelser. Eleverne går ikke kun frivilligt derover, men bliver også slæbt med af lærerne, da samtlige af de kreative fag har besøgt Louisiana for at få inspiration.

54

R emove. Cross-fit, karate, yoga osv. MeS kader. Brækkede arme, forstuvede fødder, flækkede øjenbryn, ødelagte knæ…

Det er farligt at tage på højskole. Især er det farligt at spille fodbold (og løbe nøgenløb).

Tirsdage og torsdage – de såkaldte

drikkedage. Når folk alligevel drikker øl til Krogerupcafe om tirsdagen, er det naturligt, at hyggen fortsætter i Natkassen. Det er dog ikke tilstrækkeligt at drikke tirsdag og lørdag, så torsdag er også blevet offer for indtagelse af alt for mange øl.

U dklædning. Hvad er en lørdagsfest

uden udklædning? Vi har både klædt os ud som indianere, nørder, gamle mennesker, nexus og en enkelt som Kim Kardashian. Genbrugen i Humlebæk er helt sikkert glad for, at vi går all-in på udklædningen.

Vestfyen. En øl til 7 kr. har suget sig fast til folks læber. Tomme Vestfyen-flasker står overalt på skolen.

X-kærester. Det kan være lidt svært at

være på højskole, når man har en kæreste derhjemme. Mere end 10 af skolens elever kender til dette. Break-ups er (desværre) en naturlig del af højskolelivet.

Yellow fellows. ”Toiletpapiret er som

sandpapir”. Rengøringen og larmen er også helt gal. Elsket og hadet er denne kære fellowshipgruppe, der ALTID har noget på hjerte. Hvad er en fredagsmorgensamling uden Signes tale?

Zez. I vil blive savnet. Men heldigvis ses vi snart igen.

55

I øvrigt mener jeg...

”... at meatless monday er totalt overvurderet!”

“... at den jyske dialekt er den smukkeste, og I burde alle tage den til jer.”

“... at snackskuffen aldrig kan blive for fuld.”

“... at allemandsretten skal indføres i Danmark. Fri bivuak og bær til alle!”

“... at økologi med Aastiderne er lig med gratis arbejdskraft.”

“... at 24 uger nærmere føles som 24 timer (og at overdrivelsen fremmer forståelsen).”

“... at DSB bør sætte prisen ned på togbilletter. Det er for dyrt at komme fra udkantsdanmark.”

“... ikke, at det ville gøre noget, hvis vi sang bare én oktav lavere til morgensamling”

“... at 9 ud af 10 gange er snaps og tequila en god idé.”

“... at alle der har gjort rent i det spanske køkken burde få en æresmedalje!”

“... , at folk, der ryger, imens de cykler, har for travlt.”

“... at det er helt okay(!) at gå kold kl.23.00 på en lørdag.”

“... at vi burde få Shake Shack i Danmark.”

“... at det burde være social acceptabelt at have velour på i alle sammenhænge.”

“... at en konkurserklæring er på sin plads, hvis komforten har været uden stress.”

“... at intet menneske er perfekt, men et fællesskab har potentialet til at blive det.”

“... at man ikke er alkoholiker, bare fordi man drikker hver dag.”

“... at burger er Guds gave til mig.

Og alle andre.”

“... at intet er tæt på, før det er sket.”