Højskole for alle

4 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. oktober 2016

Det handler ikke kun om råkost og motion, men også om refleksion Man går forgæves på Ubberup Højskole, hvis man leder efter en hurtig slankekur. Det handler om de langsigtede livsstilsændringer, hvor vægten er symptomet på noget bagvedliggende

livsstil AF CAMILLA ARNSBERG arnsberg@k.dk

07.30: Morgenbuffet med blandt andet havregrød, diverse mælke- og yoghurtprodukter, rugbrød og pålæg, kompot, frugt og gulerødder i stave.

En dag på Ubberup Højskole i Kalundborg foregår i faste rammer. På højskolen kan man ikke lære pileflet og heller ikke tage specialsyede kurser, der kan give adgang til journalistuddannelsen eller politiskolen. Der er kun én linje: livsstilslinjen.

0 På Ubberup Højskole føl­ ger man Sundheds­ styrelsens kostanbefalin­ ger: mange grøntsager og begrænsede mængder fedt og sukker. Og så står der ellers motion på program­ met. – Alle fotos: Jens Welding Øllgaard.

10.30: Mellemmåltid bestående af hjemmebagt rugbrød, knækbrød, pålæg, frugt og gulerødder i stave.

Håret er hvidt og dækker ikke længere hele issen. Fugerne i ansigtet er dybe og skyder som trærødder rundt om de smilende øjne. Steen Brixner er 69 år og pensioneret havariinspektør, men hans otium foregår ikke i hængekøjen.

Han sidder i en opholdsstue på Ubberup Højskole iklædt en sort sports-T-shirt og et håndklæde kastet over skulderen.

Han har lige tid til en snak, inden han skal til cirkeltræning. Han har type 2-diabetes, såkaldt gammelmandssukkersyge, og tidligere på året blev han ramt af en blodprop i hjernen. Derfor syntes lægen, at det var en god idé, hvis Steen Brixner kom i form og tabte sig, fortæller han og klapper sig på maven. ”Det der med at tage sig selv i nakken og komme op og dyrke motion hver dag, det kan det godt halte lidt med. Så er det bedre at komme herop og få sat det hele i system, og jeg føler mig ligesom en spejderdreng på lejr, når jeg er her,” siger han.

13.00: Frokost. Quinoabøffer, kokoskartofler, råkost med blåbær, jordskokkesalat og salatbar.

På Ubberup Højskole spiser eleverne seks gange om dagen. Men der er ingen stenalderkost, 5:2-kure eller andre af nymodens kosttrends, forklarer forstander Lisbeth Trinskjær. I stedet følger skolen Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mange grøntsager og begrænsede mængder fedt og sukker samt filosofien om, at alt er tilladt i de rette mængder. ”Det perfekte er det godes fjende. Der skal være plads til en øl med dren-

sekund, man har sagt det, har man både erkendt, at der er noget, der er anderledes, end man gerne ville, og man har sat en forventning i gang hos andre.”

WWJeg føler mig

ligesom en spejderdreng på lejr, når jeg er her.

20.00: Mellemmåltid bestående af kvark med kompot og eksotisk mysli. Knækbrød, vegetabilsk pålæg, frugt og gulerødder i stave.

STEEN BRIXNER, PENSIONERET HAVARIINSPEKTØR, 69 ÅR

gene og bacon i weekenden.

Hvad angår sundhed, leder mange efter den hurtige løsning, men det tror vi ikke på her. Der er kun én vej, og den er den langsigtede ændring,” siger forstanderen.

Derfor er hovedmåltiderne også opstillet som buffet, og der er ingen af de ansatte, der tæller kalorierne på det, eleverne øser op. Eleverne skal selv træffe det oplyste valg. ”Der er så mange friske og lækre grøntsager, så man kan jo spise, til det står ud af ørerne,” griner Steen Brixner, der har købt højskolens kogebøger, så han kan fortsætte med den sunde kost, når han kommer hjem.

15.30: Mellemmåltid bestående af grovboller, to slags ost, marmelade, frugt og gulerødder i stave.

Der er ingen furer at spore i hendes ansigt, og de træer, der slår rødder omkring hendes øjne, er blot små spirer endnu. Hendes lange hår er sat op i en hestehale, så det

0 Signe Goldbæk og Steen Brixner går begge efter den langsigtede livsstilændring.

ikke kommer i vejen, når hun skal til træning om lidt.

Rejsekonsulent Signe Goldbæk er 22 år, og hun tog beslutningen om at tage på Ubberup Højskole for at skabe en fysisk såvel som psykisk forandring. ”Jeg var nået til et punkt i mit liv, hvor jeg begrænsede mig selv i alt for meget. Ting, som jeg inderst inde gerne ville,” fortæller Signe Goldbæk, som har undgået at tage i byen med veninderne. Det er ikke rart, når man føler, at det hele ryster under en, som hun siger.

Ligesom Steen Brixner har hun et konkret mål om at tabe sig, men hun er også taget på højskole for at få den mentale proces med. ”Jeg er meget fokuseret på, at det skal være et afbalanceret mål for

mig, så jeg kan holde livsstilen, når jeg kommer hjem.

Det skal være okay at træde ved siden af, og i stedet for at blive sur på mig selv, når det sker, så skal jeg nyde det og være bevidst om de valg, jeg tager.”

17.30: Aftenbuffet med blandt andet svinemørbrad med rosmarin og hvidløg, skysauce, kartofler, asiatisk pæresalat og salatbar.

I det obligatoriske fag ”Rød Tråd” arbejder eleverne med de årsager, der kan ligge til grund for deres livsstil og selvopfattelse. Og dét arbejde har ramt en nerve hos Signe Goldbæk. ”Det har rørt mig at grave dybere ned. Jeg kan mærke, at der er noget inde bagved,

som jeg skal lære at håndtere. Det er hårdt, men relevant, og jeg er nødt til at lære at acceptere mig selv, som jeg er, før jeg kan forvente, at andre kan gøre det samme.”

Selvom højskolen tilbyder et bredt sortiment af fag inden for motion og ernæring, så er grundholdningen, at vægten er et symptom. At der som regel ligger noget andet bag den livsstil, man fører.

Derfor skal eleverne reflektere over deres egne mønstre og beslutninger.

Forstander Lisbeth Trinskjær, som underviser i ”Rød Tråd”, fortæller, at den mentale del af livsstilsændringen kan være hård for mange af eleverne. ”Det er sårbart at sige, at der er noget i ens liv, som man gerne vil lave om. I det

Ubberup Højskole blev bygget som fattiggård i 1882 og omdannet til pigehøjskole i 1899. Siden har stedet været både sygepleje-højskole, holistisk højskole og jazz-højskole, inden skolen i 2000 sadlede om til udelukkende at fokusere på livsstilsændringer. I tiden derefter blev Ubberup landskendt, da TV 2-programmet ”Livet er fedt” blev optaget på højskolen. Programmet fulgte i adskillige sæsoner almindelige, overvægtige danskere, der fik hjælp til at tabe sig. I dag ser forstander Lisbeth Trinskjær tilbage på programmet som både en velsignelse og en forbandelse. ”Vi fik jo virkelig vores navn ud, men det var også med til at fastfryse et billede af, hvad det er, vi laver her.”

Hun mener, at højskolen har ændret sig meget siden ”Livet er fedt”. ”Tidligere skulle eleverne hver morgen løbe op på Bøgebjergbakke og have sat et kryds af en lærer. Det kunne vi aldrig drømme om at gøre nu. Dengang var vi en slankeskole, og der blev tænkt meget i her og nu-resultater. I dag har vi fokus på den lange J bane.”