Jul med traditioner
14
Kristeligt Dagblad
Lørdag 27. november 2010
Traditioner Selvom tiderne er skiftet, fejrer forfatter og journalist Lise Nørgaard jul, som hun altid har gjort det. Gentagelsen er en måde at mindes på
Ingen jul uden salmer og risengrød AF JOHANNE DUUS HORNEMANN
I journalist og forfatter Lise Nørgaards hjem har man altid spist risengrød til jul. Og vel at mærke inden selve julemaden, så sulten ikke var for stor, når anden kom på bordet. For selvom hun kommer fra en velstillet familie, der nok havde råd til at spise sig mæt i andesteg, var det ikke fint at vise, at man havde mere råd end andre, heller ikke til jul. Risalamande var til gengæld noget nymodens, simpelt pjat, der aldrig fandt vej til det nørgaardske hjem. Lige indtil den dag, hvor Lise Nørgaards datters svigermor af sin bedste vilje ankom med en stor skål af den hvide dessert og dertilhørende kirsebærsovs som sit bidrag til julebordet. ”Jeg havde lovet min datter ikke at skrige og hyle, og jeg holdt mit løfte, men risalamanden vendte sig i munden på mig,” siger Lise Nørgaard. Hun griner lystigt, mens hun fortæller historien, for julen er traditionernes holdeplads, det ved hun, og hun har kæmpet en hård kamp for, at julen holdes nogenlunde, som man gjorde det i hendes barndomshjem for snart 100 år siden. ”Jeg vil gerne have, det skal være, som det altid har været. Der er noget med gentagelsen, som er vigtig. Gentagelsen kæder erindringen sammen helt tilbage til dengang, man var barn. Det er en måde at mindes på.”
Lise Nørgaard har sat sig til rette i den lysegrå Wegnerstol i sin lejlighed ved Skodsborg nord for København. Det er let at glemme, at hun rent faktisk er 93 år og har oplevet flere årtier end de fleste. Hun rykker frem i lænestolen, når der er noget, hun forarges over, hun bryder ud i højlydt latter, når hun ironiserer over sig selv eller an-
”Gentagelsen kæder erindringen sammen helt tilbage til dengang, man var barn. Det er en måde at mindes på.”
0 For Lise Nørgaard er julestemningen knyttet tæt sammen med familien. – Foto: Peter Kristensen.
dre, og hun fortæller julehistorier tilbage fra barndommen med en detaljerigdom, som var det sket i går. Når hun ser tilbage, er den største forandring ved julen, at den i dag handler om at få og rage til sig. Det forsøger hun ihærdigt at kæmpe imod – også inden for egne rækker. ”I dag er julestemning en materialistisk ting, men dengang jeg var barn, viste man ikke sin velstand ved at give børnene alt, hvad de pegede på. Det legetøj, vi ikke brugte mere eller ikke havde været gode nok til at passe på, blev sendt til reparation. Det skrammede trælegetøj kom hen til træskomanden på hjørnet og blev malet op og sat ordentligt sammen. Dukkerne kom på klinik på Østergade i København, og så blev tingene givet videre til børn, der ikke fik så meget. Min søster og jeg skulle også med min mor rundt og dele julekurve ud til de mindre bemidlede. Det gjorde vi hvert år.” For en del år siden slog hun i en artikel til lyd for en julekalender, hvor børnene fik små pligter hver dag i stedet for gaver eller chokolade for at nedtone gaveræset lidt og i stedet vække til eftertan-
ke. En dag kunne de eksempelvis besøge en gammel barnepige, en anden dag kunne de hjælpe til i køkkenet og så videre. ”Mine læsere og mine børnebørn var ved at dø af grin. Aldrig havde de hørt noget så sindssygt, så den idé faldt til jorden med et brag.” Hvad er julestemning for dig? ”Julestemningen er knyttet tæt sammen med familien. I mange år holdt vi jul med børnene hos mine forældre. Så holdt jeg julen, og nu holder mine døtre den. Og når vi sidder samlet rundt om bordet, bliver jeg varm om hjertet.” Lise Nørgaards familie er stor. Med børn, børnebørn, oldebørn og svigerbørn bliver de nemt over 20 til jul, men der er også svigerfamilier at passe, så hvert år samles hele familien lillejuleaften og ønsker god jul til dem, der holder jul et andet sted. Det er også lillejuleaften, at træet pyntes med nyt og gammelt, som det altid er blevet det, og weekenden inden er der blevet bagt brunkager og vaniljekranse, tit efter samme opskrift, som der blev bagt efter i barndomshjemmet. ”Juleaften mødes vi så i vores pæne tøj, og en af betin-
gelser er, at man kan julesalmerne. I mine forældres hjem var det en selvfølge, og min mor var meget musikalsk, så vi sang ofte salmerne trestemmigt. Hos os er dansen om juletræet ikke noget, der skal overstås hurtigt. Vi synger mange salmer, og vi kan dem udenad. Det er en slags adgangsbillet. Ellers bliver det ikke jul.”
Selv holder hun meget af ”Julen har bragt velsignet bud”. Et sted lyder teksten: ”Du fattige spurv, flyv ned fra tag med duen til julegilde.” Som barn tænkte hun grundigt over sætningen, fordi hun troede, at den lille spurv kom flyvende med juledugen, der jo var stor og tung for sådan en lille fugl. Da hendes mor så fortalte, at det var duen og ikke dugen, som spurven kom med, blev
hun trist til mode. For det måtte da være en fattig familie, der blev sunget om, siden de kun skulle have en due at spise til jul og ikke and, ligesom hende. ”Jeg tror, der er mange, der slet ikke aner, hvorfor vi fejrer jul, og som slet ikke kender de myter, der knytter sig til julen. Ikke fordi folk skal være religiøse, men det er en kultur, som trues af uvidenhed. Man kendte sin historie dengang og baggrunden for de kristne højtider. I dag har man mors dag, fars dag, halloween og valentinsdag og andre pengekrævende fjollerier fra Amerika i stedet for at holde dem, der er tradition for herhjemme.” ”Bibelens budskab er fredens budskab, og det er julen dermed også. Vi har bare ikke været så gode til at tage imod det. Det er selvfølgelig
ikke alle, der har et ukristeligt forhold til julen. Mange har offervilje, men budskabet drukner nemt i forlorne grangrene, gaver og den slags.” I år holder hun jul hos sin datter Anne. Fuldtallige bliver de ikke, men 13-15-stykker når de i hvert fald op på. De fleste går i kirke om eftermiddagen, som familien altid har gjort det, men de senere år er Lise Nørgaard blevet hjemme og ser i stedet gudstjenesten i fjernsynet. ”I år er der seriøs snak om, at vi skal skifte traktementet helt ud med noget mere moderne. Og så må jeg sidde og tænke mig til risengrøden, mens jeg måske spiser marineret laks, hvis det går så galt. Men jeg glæder mig nu alligevel til jul.” duus@k.dk
L ise N ø r gaard 4 Født i 1917 i Roskilde. Uddannet journalist ved Roskilde Dagblad. Har arbejdet som journalist ved Politiken, Ugebladet Hjemmet, hvor hun var chefredaktør i 1975-77, og Berlingske Tidende. Hendes forfatterskab omfatter blandt andet ”Med mor bag rattet”, ”Volmer, portræt af en samfundsstøtte” og erindringerne ”Kun en pige” og ”De sendte en dame”. Har været forfatter og medforfatter til en række radiospil og tv-serier, bedst kendt er hun som forfatter til tv-serien ”Matador”. Er blevet tildelt en række priser, deriblandt Publicist-Prisen og De Gyldne Laurbær. Lise Nørgaard var gift med journalist Jens Nørgaard fra 1951 og til hans død i 1984. Har fire børn samt flere børnebørn og oldebørn. Bor i Skodsborg nord for København.