Jul&Advent | 25
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016 FORTSAT FRA FORRIGE SIDE Hun peger på, at forordet ”Juletårer” i kalenderbogen tager udgangspunkt i, at især december kan være tung for mange. ”Jeg tror ikke, at der er noget voksent menneske, der ikke har oplevet en tung december. Vi er mange, der hen ad vejen oplevede nogle tunge december-måneder, som vi glade lagde fra os, da vi kom hen forbi dem. Men når man først har oplevet det, er man en lille smule urolig for, hvornår det kan komme igen.” ”Det har jeg også selv oplevet, især ved min skilsmisse. Men det er det, denne bog gerne vil videregive til læserne, at der ikke er noget at være bange for. Man skal ikke frygte fremtiden heller. Man skal turde huske de dårlige december-måneder og forsone og forlige sig med dem. For glæden er altid i sigte. Det er min erfaring.” ”Ligegyldig hvor mørkt livet bliver, har jeg set, både for mig selv og for andre, hvordan der kommer glæde igen. Men oftest glæde på en måde, som vi dog aldrig havde forestillet os. Det er det, der ligger i juleenglens ’glæd dig’ i Juleevangeliet. At der er et glædeligt budskab, og budskabet er, at der altid er mere glæde i sigte.” ”Vi har en ulykkelig tendens til at se livet som en linje, hvor det begynder i barndommen, topper i ungdom og modenhed, og så går det ellers ned ad bakke. I modsætning hertil fastholder evangeliet, at der uanset alder altid er mere glæde i sigte. Ultimativt får vi lovet, at der er glæde i Guds lys. Og det er en glæde, der er så langt større, end vi overhovedet fatter det. Derfor siger jeg sammen med både juleenglen og påskeenglen: ’Frygt ikke!’. Vær ikke bange for noget som helst – glæd dig!”. Men hvorfor har vi så svært ved at finde glæden? kunne man spørge. ”Vi er rigtig gode til at tælle de mørke timer og have styr på dem, men glæden har vi
WWVi har en ulykkelig tendens til at se
livet som en linje, hvor det begynder i barndommen, topper i ungdom og modenhed, og så går det ellers ned ad bakke. I modsætning hertil fastholder evangeliet, at der uanset alder altid er mere glæde i sigte.
KATHRINE LILLEØR, SOGNEPRÆST
ikke på samme måde tal på i vores liv. At få det perspektiv ind i dit og mit liv er på alle måder mere befordrende for tilliden, for håbet og for forventningen.” ”Men det ville jo slet ikke være en pointe hverken til jul med juleenglen eller til denne bog at tale om glæden, hvis det ikke i virkeligheden er en modsigelse af al den sorg og afmagt, som findes i denne verden. Det er ikke altid let i dette liv. Det er ikke let at få en livstruende sygdom, det er ikke let at få døden som følgesvend på en så konkret måde, som diagnoser for eksempel kan. Det er heller ikke let at blive forladt, se sit ægteskab gå i stykker eller blive fyret og ende på kontanthjælp.” ”Men det, som jeg bare har set, og som jeg samler på af livshistorier, er, hvordan mennesker gang på gang har været i stand til at hæve sig og løfte sig ud over smerten ved at vende blikket et andet sted hen. For derpå at ankomme til nuet i en grad, som man ikke tror er muligt,” siger Kathrine Lilleør. Sjove historier som den om den strenge tavse kordegn, der pludselig viser en anden og mere fandenivoldsk side af sig selv, om at sige ja til den forkerte, der viser sig at være den rigtige, og om personligheder fra Lilleørs familie som gammeljomfruerne Lut og Rigmor er også med i kalenderbogen. Og som en sidste kalendergave efter den 24. december en juleprædiken, der handler om tvivlen.
Den ramte blandt andet Jesu mor, Maria, da hun fik besøg af englen Gabriel, der forkyndte, at hun skulle føde Guds søn. For Gud er alt muligt, lyder det i prædikenen. ”Gud er Gud. Og hvis man et øjeblik tænker det logisk igennem, kan man jo nok forstå, at Gud findes ikke, fordi vi tror på ham. Gud findes uanset, om vi tror eller ej. Sådan er det. Man troede aldrig, man skulle blive glad igen, og så blev man det. Der er noget, der er så beviseligt større, hvad enten man tror eller ej i dit og mit liv. Og dette større giver glæde og baner vej for glæde, hvad enten du havde forestillet dig det eller ej.” ”Mange gange får man som præst lov til at opleve mennesker, hvor livet tilsyneladende er helt lukket ned. Og så følger man dem, og en dag står de over for en og siger: Tænk, jeg er så glad, og jeg, der aldrig havde troet, at jeg blev glad igen. Men det blev de altså. Og det var ikke en kraftanstrengelse fra deres side, det var en gave. Det er det løfte, vi får til jul, at glæden venter altid, den var der ikke kun, den er der, og den skal også være.” ”Julen varsler en fortælling om Gud og os, der er større, end vi kan forestille os. Og som jo også derfor varsler og fortæller os, at dette liv er andet og mere og på nogle punkter også mindre og mørkere, end vi havde forestillet os. Især det, der skuffer, slår vi os hårdt på. For det er jo også på den hårde måde det, som erfaringen og levet liv gi-
0 Billedkunstner Vibe Bredahl har illustreret julekalenderbogen med tegninger til hver dag i december. – Tegning af Vibe Bredahl fra ”Glæd dig!”. Lilleør-Glaeddig-Lay-1qFIN.indd 11 ver en, at man opdager, hvor lidt man har kunnet styre, og at der lægges en livsbane ud, som man selv har mere eller mindre indflydelse på.” ”Sådan kan jeg i hvert fald se i bakspejlet på mit liv. Og at glæden bestemt ikke altid var der, hvor jeg forestillede mig, at den skulle være. Tværtimod har nogle af de gange, hvor jeg har troet, at nu skulle det rigtig være morsomt, så var det det overhovedet ikke. Det har H.C. Andersen skrevet eventyret ’Lykkens galocher’ om. Lykken er et andet sted, end man regner med.” ”Det er det, som evangeliet om julenat intonerer: At der skal være glæde. Men hvori glæden præcis kommer til at
bestå, det kommer du til at opleve på din livsbane. Det vil vise sig, og helt sikkert på andre måder, end du havde fantasi til at forestille dig. En ting loves der dog, og det er, at der efter døden vil være glæde og intet andet end glæde.” Spørger man Kathrine Lilleør, om vi ligefrem har en forpligtelse til at glæde os, lyder svaret: ”Ja, det har vi. For det er den alvorlige side, som jeg indirekte skriver i bogen, hvor jeg ligger lidt på lur. Det, jeg ligger på lur med, er, at vi har en tendens til at privatisere kristendommen. Alt bliver privatiseret i dag på en sådan måde, at det kun an-
Kathrine Lilleør
0 Kathrine Lilleørs nye bog, ”Glæd dig! – 24 livshistorier”, er en julekalender med et kapitel til hver dag i december op til jul med tegninger af billedkunstneren Vibe Bredahl.
3 Født i Gentofte 1964. Cand.theol. fra Københavns Universitet 1991. Sognepræst i Risbjerg Kirke, Hvidovre, 1993-1999 og i Slagslunde-Ganløse Kirker 1999-2014. Sankt Pauls Kirke i København fra 2014. 3 Har skrevet ph.d.-afhandling om H.C. Andersens eventyr og historier ”Fra hjerte til hjerte” samt flere bøger, deriblandt ”Kvinde, hvorfor græder du?” og ”Kærlighed er. Fortællinger fra mit liv”. 3 Mor til tre døtre fra et tidligere ægteskab. Bor i København med sin mand, direktør i Tandlægeforeningen Joakim Lilholt.
14/10/16 går mig og mig selv, min14.50 tvivl og min ked af det-hed. Men sandheden er jo, at livet ikke kun handler om dig selv, men dit liv angår også de mennesker, der omgiver dig.” ”Hvis du går tynget rundt, får det en effekt på den måde, du møder dem på, og det får en effekt på de mennesker, der elsker dig, at du går rundt der og er så kroget ind i dig selv. For når man glæder sig og er umiddelbar glad i låget, så kan man ikke lade være med at vende sig mod verden og række ud,” siger Kathrine Lilleør og tilføjer: ”Det er den opgave, vi har i dette liv, at vi skal lade glæden løfte os ud af vores sorger, så vi kan glemme os selv i andre.” J