Issuu on Google+

Jul&Advent 2016

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 26. NOVEMBER 2016

 Gæt med i •julequizzen og

vind gode præmier side 2

vælger •denNogle traditionelle

familiejul fra og tager på højskole side 6

Midt på Strøget •i København har en skraldeby indtaget pladsen side 10

Hvad betyder •advent for dig? Fire kendte danskere giver deres svar siderne 14 og 15

December har •stadig krølle på

halen: Danskerne foretrækker gris siderne 16 og 17

Sognepræst •Kathrine Lilleør

har skrevet en ny julekalenderbog. Læs interview med forfatteren siderne 24 og 25

På Dyssegaarden •uden for Roskilde

F OTO : L E I F T U X E N

Juledekorationer fra naturens skatkammer Den nordiske natur er et skatkammer af materialer til julepynten. Som denne adventsdekoration, skabt af florist Lars Jon, der er kreativ direktør og medejer af butikskæden Blomsten by Ilse Jacobsen. Afbarkede grenstykker fra skoven i forskellig størrelse er banket sammen med søm. Derefter er

der pyntet med røde pigeonæbler, enebærgrene, husløg, tørrede hortensiablomster og ilex-grene med orange bær. Små sølvglimmerkugler og et drys sølvglimmer på nogle af grenspidserne fuldender det julede udtryk. Fire fyrfadslys er sat ned i dekorationen, som hviler på et fad. Lars Jon, der elsker

jul og glimmer, vil gerne give nogle af sine mange idéer videre. Han viser, hvordan man trin for trin binder en dørkrans af enebær, eukalyptus og lav.

LÆS SIDE 4

Klassiker digteren Emil Aarestrup Vejl. pris

indtil 31.dec. 2016

300,-

Spinning Halls Media Publishing Medieforlaget i Spinderihallerne

Ve

Roman

og sin ven, lægen at portrættere g sætter sig for Aarestrup, Edward Ludwi ældste søn, Carl rup, efter hans rejse gennem digteren Emil Aarest . Det bliver en i Rio de Janeiro går i hånd havde opsøgt ham llets København ungdom i 1800-ta e univers. erotisk rups tiden, hvor vild t i Aarest kender karakter, udtryk med en følsom af karakterer, som Ludwig et mylder ske, der På sin vej møder s billedet af et menne st sammensætte digteren, og gradvi r op i r ham. griber og oprøre nske rebeller trænge og slesvig-holste Det store slag r. Treårskrigen raser, troppe af preussiske hjælpe sker samtiJylland med støtte unkt i krigen og i 1849 er et vendep læge på Fyn. ved Fredericia tes som øverste indsæt rup blodighederne, digt med, at Aarest er hans svar på krigslazaretter dybe skel i Organisering af Danmark og avler alismen fødes i hvorunder nation stedet, hvor befolkningen. sidste leveår og de i hjem rups kampe. Odense bliver Aarest per sine sidste udkæm n rup lægen og digtere lingen Emil Aarest n med digtsam store digters Romanen er samme ts fejring af den ation Medieforlage Poems In Transl død for 160 år siden.

Emil Aarestrup

Poems In Translation

strup

Aarestrup. Slægtning af Emil og psykologi fra Statskundskab

Poems In Translation

SAMLET PRIS

et. med romanen sammen vns Universit udgives Digtene Københa i underHar bl.a. arbejdet og medAarestrup. Vejen til Emil visningssektoren,

trup

Peer Louis Aares

trup jen til Emil Aares

Vejen til Emil Aare

149,-

af de mest betydende Poems In Translation samler nogle den danske guldalderdigtdigte fra denne repræsentant for konventioner og ning. Han bryder ud af tidens litterære digterscene. europæiske den på ind poesi sin p skriver Peer Louis Aarestru

de. behandlingsarbej rfatter Siden 2010 fuldtidsfo romaner bag sig. med en række

Emil Aarestrup

(1800-18

Vejen til Emil Aarestrup Vejl. pris

ng Media Publishi Spinning Halls i Spinderihallerne Medieforlaget

249,-

Julesalmen lever •i bedste velgående i den danske sangskat side 38

ÅRETS JULEGAVE IDE

Poems In Aarestrup EmilTranslation 56) of some of the most Poems In Translation is a collection Golden Age. important works of this poet of Denmark’s conventions of his time Aarestrup breaks free of the literary stage of and writes himself onto the poetic Europe.

sælger de juletræer og flæskestege fra gris af egen avl side 30

Vejen til

Emil Aarestrup 20-06-2016 08:29:35

Roman

Spinning Halls Media Publishing / Medieforlaget i Spinderihallerne www.medieforlaget.dk

Lonely Planet The Travel Book 399,- kr


2 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Vi glæder os til gentagelsen Advent og jul er glædens og traditionernes fest. For mange er december forbundet med store forventninger, og med disse følger også risikoen for skuffelser og smerte, når tingene ikke bliver, som de var engang

klumme AF KARIN DAHL HANSEN LIV&SJÆL-REDAKTØR dahl-hansen@k.dk

I en tid, hvor mad omtales som innovativ, hvor alle ventes at være omstillingsparate, og hvor personlig udvikling omtales som at være på en spændende rejse, kommer adventstiden og julen som et kærkomment pusterum. Her skal alt helst være, som det plejer, flæskesteg med sovs og kartofler er sagen, ingen forventer for alvor fornyelse (tværtimod), og børn som voksne holder fast i traditionerne. I morgen er det først søndag i advent, og med advent kommer forventningen til glæden, der skal komme: Jesu fødsel. Efter et år, der har budt på terrorangreb flere steder i Europa, Brexit og senest et overraskende præsi-

dentvalg i USA, er det, som om julens budskab om håb og glæde i år er ekstra kærkomment. Sognepræst Kathrine Lilleør er aktuel med kalenderbogen ”Glæd dig”, som hun fortæller om i dette tillæg. I bogen beskriver hun, hvordan glæden altid er i sigte, selv når det ser sort og svært ud. Men nogle gange skal man strække sig for at få øje på den, for den kan ligge overraskende steder og komme fra andre kanter end ventet. Det er godt at huske på. For for mange mennesker er december ikke kun årets mørkeste måned, hvad angår dagslys, men også en svær tid, hvor man i særlig grad bliver mindet om, at tingene måske ikke er, som de plejer. En skilsmisse har splittet en familie, et dødsfald har efterladt en tom plads ved bordet, eller alvorlig sygdom har ramt et familiemedlem. Det kan være ekstra tungt, når det ser ud, som om alle de andres glæde er intakt. Det er den som regel ikke.

julequizzen 3 Advent og december er for mange forbundet med quiz og brætspil. Nogle af svarene i Kristeligt Dagblads quiz kan findes i artiklerne i dette tillæg. Andre spørgsmål må man selv finde svarene på. Der er lidt for alle generationer i familien. 3 Hvis du vil deltage i konkurrencen om præmier, skal svarene sendes til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. Mærk kuverten ”Quiz jul og advent”. Du kan også svare pr. mail på konkurrence@k.dk 3 Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 1. december klokken 12. Vi offentliggør navnene på vinderne i avisen lørdag den 3. december.

WWHer skal alt helst

være, som det plejer, flæskesteg med sovs og kartofler er sagen, ingen forventer for alvor fornyelse (tværtimod), og børn som voksne holder fast i traditionerne.

I dette års Jul&Advent-tillæg beskriver en række mennesker, hvordan det er at fejre jul på en anden måde. Flere fortæller om, hvordan de har lukket andre ind i det, der ellers om noget betragtes som en lukket fest forbeholdt den nærmeste familie. En børnefamilie har invite-

1. Hvad betyder advent? 3 a. Ventetid

3 b. Herrens komme 3 c. Nytår

2. Hvad hedder DR’s nye tv-julekalender for hele familien? 3 a. ”Den anden verden”

NISSEN HOS SPÆKHØKEREN

D E T G A M L E E G E T R Æ S S I D S T E D RØ M

DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE S N E D RO N N I N G E N I S J O M F RU E N

H.C. Andersen levede fra 1805 til 1875. Stavemåderne i de originale eventyr er lettere moderniseret, men forfatterens stil og tone er bevaret. Bogen er velegnet til højtlæsning i familien.

3 b. Grøn 3 c. Lilla

3 a. Frankrig

12. Efter jul kommer helligtrekongersdag. Men hvornår ligger dagen?

3 c. Danmark

3 b. 6. februar

8. Hvornår kan fjerde søndag i advent senest ligge?

7. Hvor stammer risalamande fra?

3 b. Indien

3 a. 6. januar 3 c. 6. marts

3 a. Søren Kierkegaard

3 a. 23. december

3 c. H.C. Andersen

3 c. 25. december

3 b. Hans Adolph Brorson

4. Hvilket land kommer traditionen for et juletræ oprindeligt fra?

9. Hvem er digteren bag det berømte juledigt ”Peters Jul”?

14. Hvornår fik adventskransen sit store folkelige gennembrud i Danmark?

3 b. Sverige

3 b. Johan Krohn

3 b. Under Første Verdenskrig

3 b. 24. december

H .C . A N D E R S E N S

3 a. Bernhard Severin Ingemann

3 c. Nikolai Frederik Severin Grundtvig

vintereventyr

vintereventyr

H .C . A N D E R S E N S vintereventyr er den ultimative samling af eventyrdigterens fortællinger om jul, vinter og den hjertets kulde og hårdhed, som kan tage magten blandt mennesker. Udvalget er foretaget af skuespiller og eventyrkender Ellen Hillingsø. Billedkunstner Esben Hanefelt Kristensens streg og farver giver nyt liv til de klassiske eventyr.

H .C . A N D E R S E N S

SNEMANDEN

GRANTRÆET

3 a. Rød

13. En af de mest brugte salmer i adventstiden er ”Blomstre som en rosengård.” Hvem skrev salmen i 1837?

3 b. Ludvig Holberg

3 Dernæst trækker vi lod om to eksemplarer af ”H.C. Andersens vintereventyr” illustreret af Esben Hanefelt Kristensen og med forord af Ellen Hillingsø. Bøgerne er udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag og har en værdi af 300 kroner stykket.

3 a. Søren Østergaard

11. Hvilken liturgisk farve har adventstiden i kirken?

3 c. Niels Olsen

3. Hvem flettede efter sigende verdens første julehjerte?

3 Andenpræmien er et gavekort til Bog&Idé til en værdi af 500 kroner.

6. Hvem spiller gas- og vandmesteren i voksen-julekalenderen ”Andersens julehemmelighed”, som genudsendes denne december?

3 b. Torben Zeller

3 c. ”Tidsrejsen”

3 Vi udlodder to Acer Liquid smartphones til en værdi af 800 kroner stykket.

11 af landets højskoler tilbyder særlige juleophold, og en af dem er Rønshoved Højskole i Sønderjylland. Her fortæller forstander Nina Kjærhus, at de typiske juleelever er modne mennesker, der ønsker at komme væk fra det mest hektiske juleræs. De vender stress og jag ryggen, men ikke julens budskab. De kommer derimod, fordi de søger en jul med nogle helt særlige værdier. Det er det kursus på året, hvor stemningen er bedst og forventningerne højest, fortæller forstanderen. Og sådan er det nok for mange. Stemning og forventninger er formentlig også en af årsagerne til, at netop julen er den tid på året, hvor

unge, der for længst har etableret sig, holder fast i barndomshjemmet. Ifølge traditionsforsker Caroline Nyvang er det ikke usædvanligt, at voksne børn i faste parforhold, der endnu ikke selv har fået børn, besøger hver sin familie juleaften. Julen er så at sige den sidste bastion, hvor man har lov at være barn – også selvom man nærmer sig de 30 år. Præcis som traditionen byder, vil mange i den næste tid sætte sig og skrive julekort. Brevet, der på ganske kort tid er blevet en anakronisme i en sådan grad, at PostNord Danmark er ved at nedlægge sig selv med tårnhøj porto og uregelmæssig postgang, lever fortsat i netop advents- og juletiden. Og skriver man sine julekort i god tid, lover postvæsenet at bringe brevene ud i tide til rimelige B-porto-priser. Og så kan man åbne sin postkasse med forventing om en håndskreven julehilsen. Præcis som man plejer. For i julen vil vi ikke have forandringer. J

Mens vi venter

3 b. ”Juleønsket”

Præmier

ret flygtninge fra asylcenteret til juleaften, mens en anden har inviteret fremmede fra store dele af Jylland til julefest i sit hjem – en nedlagt friskole. Andre igen bevæger sig ud og er frivillige for hjemløse og udsatte borgere – til glæde for de hjemløse, men også for dem selv.

Forord af Ellen Hillingsø Illustreret af Esben Hanefelt Kristensen K R I S T E L I G T DAG B L A D S F O R L AG

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

3 a. Tyskland 3 c. Irland

3 c. Peter Faber

3 c. Under Anden Verdenskrig

3 a. En støøøøøvsuger

3 c. En fooodprocessor

3 b. ”…I know you’d fool me again”

10. Hvad var det, Gertrud Sand i ”The Julekalender” ønskede sig til jul?

3 b. I Lukasevangeliet

3 b. En staaaaavblender

3 c. Juleevangeliet står ikke i Bibelen

3 a. Efter krigen i 1864

15. Fortsæt denne strofe fra den populære julepopsang ”Last Christmas”. ”But if you kissed me now…”

5. Hvor i Bibelen kan man læse den tekst, vi kender som Juleevangeliet? 3 a. I Markusevangeliet

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen og Michael Sørensen Tryk: Dagbladet i Ringsted

3 a. Adam Oehlenschläger

3 a. ”…I’d know it’s christmas again”

3 c. ”…I know that we’d still be friends”


4 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016 2 ”Julen er den bedste årstid på hele året. Jeg kan godt lide mørket, stearinlysene og stemningen. Og som florist kan man lave flotte dekorationer,” siger Lars Jon. På disken til højre ligger de materialer, han bruger til at binde dørkransen med. – Alle fotos: Leif Tuxen.

Ingen jul uden grønt og glimmer Florist Lars Jon holder af det enkle og nordiske udtryk og bruger materialer fra naturen, når han skaber dekorationer til advent og jul

juledekorationer AF DORTE REMAR remar@k.dk

”Se lige de kranse dér,” lyder det fra en kvinde, da hun sammen med sin mand går gennem gårdspladsen, hvor små graner i potter, langhårede græsser, moshjerter, hyacinter, hvide juleroser, ilexgrene med orange bær og andet grønt lyser op denne novemberdag i Hornbæk i Nordsjælland. Det er også nogle meget smukke dørkranse, enkle og alligevel julede, bundet af blød grøn enebær, eukalyptus med blomst og lavgrene og glimtende af sølvglimmer, som trækker blikkene til sig. De to store kranse og en mindre er sat op i et tableau med et grantræ i en æblekasse, to lanterner med levende lys, græskar og kogler med glimmer på og et par røde pigeoner fortæller et helt lille juleeventyr om december, som ikke bare en kold, men også stemningsfuld årstid. Mesteren bag dørkranse og opstilling er Lars Jon, 37 år og florist, som er den oprindelige betegnelse for blomsterdekoratør. Han var i 2008 med til at åbne blomsterforretningen Blomsten by Ilse Jacobsen i Hornbæk, som han ejer sammen med designeren og iværksætteren Ilse Jacobsen og hendes datter Natasha Jacobsen, og som i dag desuden tæller butikker i Carlsbergbyen i København, Greve og Malmø. Lars Jon er kreativ direktør for blomsterkæden, der tidligere i år blev kåret med prisen Børsens Gazelle 2016. ”Det er en anerkendelse af, at vi har en god og sund butik, og det er dejligt, for det er

det, vi knokler for hver dag. Men det vigtigste for mig er at skabe noget, som kunderne godt kan lide, så de kommer igen,” siger Lars Jon. Ud over det daglige arbejde i blomsterbutikkerne står han bag tv-programmerne ”Bord dæk dig” og ”Nordisk jul” på dk4. Dertil kommer bøgerne ”Buket” og ”Nordisk jul”, hvor han deler ud af sine idéer og håndelag i kunsten at binde smukke buketter og skabe juledekorationer og jule- og bordpynt af naturens materialer. ”Jeg kan godt lide at have den tilgang til faget, at man kan give tingene videre. Det kræver, at man bliver bedre og dygtigere til at få idéer,” siger Lars Jon. En af hans mange idéer til dette års advent og jul er dørkranse af blød enebær, eukalyptus med blomst, lavgrene og sølvglimmer. Og hvordan de bliver bundet trin for trin, og hvilke materialer der skal bruges, giver han anvisninger på andetsteds her på siden. Som trøst til dem, der gerne vil gøre det efter, men ikke synes, det bliver helt godt, siger Lars Jon: ”Øvelse gør mester, og det behøver ikke altid at ligne det, jeg laver. Personlighed er det vigtigste. Det kan godt være, at det ikke bliver flot den første gang, men så kan man binde kransen op igen og starte forfra. Det tager tid at lære teknikken.” Lars Jon er født og vokset op på Lolland, hvor han som 15-årig begyndte at arbejde i en blomsterbutik. Her blev han udlært florist som 19-årig og har siden arbejdet forskellige steder i København og Helsingør og i Island, hvor han underviste blomsterdekoratører.

”I Island har man nogle af de smukkeste roser, der bliver dyrket i varmen på vulkaner,” siger Lars Jon, der i dag bor i København og har sommerhus i Hornbæk. Han har altid været vild med naturen og med at skabe noget ud af det, der er der i forvejen. ”I Nordens natur har vi et skatkammer af de mest fantastiske materialer til julepynt. Hvorfor ikke samle familien eller vennerne og gå ud og finde mange af materialerne selv? En formiddag i skoven og en eftermiddag rundt om bordet med dekorationerne kan hurtigt blive en af årets hyggeligste dage. Hvis man samtidig kan kombinere idéerne med enkelte eksotiske materialer og naturligvis masser af glimmer, så bliver det en god jul,” siger Lars Jon, der elsker julen. ”Det er den bedste årstid på hele året. Jeg kan godt lide mørket, stearinlysene og stemningen. Og som florist kan man lave flotte dekorationer. Jeg bliver aldrig træt af jul og glimmer. Det er en fast ting i mit program, at der er glimmer,” siger Lars Jon. Han peger på, at det grønne og naturen er tendensen inden for dekorationer og pynt denne jul i Blomsten by Ilse Jacobsen. Det harmonerer med boligtendensen med farven grøn i alle toner i kombination med det lyse og nordiske. ”Jeg forbinder jul med hygge, og det kan være mange ting og mange farver. Det handler om at sætte sit eget præg,” siger Lars Jon. Den røde farve må gerne være med i hans juleunivers i form af pigeoner og bær. Dertil kommer materialer fra naturen som eukalyptus, enebær, lav, husløg, friske kogler J og mostyper.

Dørkrans med eukalyptus og sølvglimmer trin for trin 2 Det sværeste er at lave formen. Det anbefales at starte med en tyk grundform, der ikke knækker. Bøj et kraftigt stykke ståltråd i flere lag til en cirkelform. Vikl tyndere ståltråd udenom, så formen bliver bred og løs i bunden og tæt i toppen. Formen, der giver en lethed til kransen, skal ligne en taske, man kan tage over skulderen. Ståltråden, som vikles på uden klip undervejs, kan fås i hobby- og blomsterforretninger. 3 Et tykt lag grene af blød enebær lægges ned i den brede bue og omvikles med ståltråd. Mindre stykker enebær bindes på i toppen af kransen.

2 Grene af eukalyptus med blomst bindes på det brede stykke af buen – det giver liv til kransen. Andre materialer fra haven eller skoven kan også anvendes. 1 Et par lavgrene ad gangen bindes lidt tilfældigt og løst på bunden af buen, så de andre ting på kransen kan skimtes gennem lagene. På den øverste del af buen bindes små stykker lavgrene tyndt på.

2 Kransen sprayes med et godt lag spraylim – det skal helst foregå udendørs. Til sidst et gavmildt drys glimmer.

La and


EN GAVE FOR LIVET TIL ÉN DU HOLDER AF

Lad julegaven være et gavebevis, som forvandler fattige og udsatte børns liv

I år kan du give, én du holder af, glæden ved at forvandle børns liv i Asien, Mellemøsten eller Afrika. Når du køber "En gave for livet", er du med til at give børnene en lysere fremtid. Du er med til at give dem flere rettigheder, uddannelse og en tryggere og sundere opvækst. Gavebeviset bliver tilsendt sammen med en flot gavepose lige til at lægge under juletræet.

en ga ve fo r

livet

loka

ki r- l ke

globa l

en gave for livet Gave

bevis kirke 500 k lokal

global

r.

ivet for l e v a g enGav ebevis 300 kr. l

loka

ki rkeobal gl

150 bevis Gave

kr.

Bestil dit gavebevis på www.danmission.dk/gave Støt uden at få tilsendt gavebevis:

sms "HÅB" til 1245 (støt med 100 kr.)


6 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016 2 På Rønshoved Højskole holder forstanderparret Nina og Thue Kjærhus hvert år kurser over julen. De 100 årlige julegæster er stort set alle over 50 år, men ellers er det en blandet gruppe af mennesker, der søger en anden jul end den, de får derhjemme. – Foto: Rønshoved Højskole.

Når et fravalg bliver et tilvalg af et andet fællesskab Det er en sammensat gruppe af mennesker, der fravælger den traditionelle jul. Nogle tager på højskole, andre tager til udlandet, mens andre igen bruger julen på gode gerninger

anderledes jul AF JAKOB RAVN FJORDBO fjordbo@k.dk

Hvert år til jul står tusinder af danske hjem tomme. Nogle af hjemmene fordi husets beboere fejrer jul hos familien et andet sted i landet, andre fordi beboerne søger noget andet end den traditionelle danske jul med familien. Men hvor tager de hen, de danskere, der vælger familiejulen fra, og hvem er de? For 28-årige Camilla Varny var det ønsket om at give noget videre, der fik hende til at springe familiejulen over to år i træk til fordel for en gruppe hjemløse på et lokalt herberg i Aarhus. Juleaftenerne med den store familie i aarhusbydelen Risskov er fulde af gode minder, og netop derfor valgte hun i 2013 og 2014 at holde juleaften for 15 hjemløse borgere på Nødherberget på Aarhus Havn – et sted, hvor hun var frivillig i forvejen: ”Jeg har altid prist mig lykkelig over min store familie, og alle de juleaftener jeg har haft i dens selskab. Derfor ville der ikke gå noget af mig, hvis jeg gav den glæde og varme, jeg selv kommer fra, videre til nogen, der havde brug for den,” siger hun. Og det blev to juleaftener, der var anderledes end noget andet, hun havde prøvet.

”Der kan godt være en lidt rodet stemning til den slags aftener,” huske Camilla Varny. ”Herbergets gæster kom jo direkte ind fra gaden. Mange var påvirkede af alkohol, stoffer eller begge dele, men da først maden kom på bordet, faldt der en ro over folk, og selvom det var et blandet selskab, opstod der en form for hyggelig samhørighed.” Ønsket om at bruge juleaften til fordel for samfundets svageste er Camilla Varny langtfra ene om. 150 kilometer syd for Aarhus, på værestedet Den Blå Oase i Aabenraa, har leder Hanne Reuss Kristesen oplevet en overvældende interesse fra byens borgere om at stille op som frivillig til jul. Derfor har det slet ikke være nødvendigt for lederen at sætte en egentlig rekruttering i gang i år. Men selvom det er en broget skare af mennesker, der hjælper med at få julen for de udsatte borgere stablet på benene, er der alligevel et fællestræk, fortæller Hanne Reuss Kristesen. ”De frivillige er jo typisk mennesker, som vi normalt ikke ser lave frivilligt arbejde hos os, og når man taler med dem om, hvorfor de ønsker at bruge deres juleaften hos os, er der særligt to forklaringer, jeg møder. Nogle har et stærkt ønske om at være frivillig, netop fordi det er jul, mens andre søger over til os,

fordi de af den ene eller anden grund føler, at julen er en svær tid. Det kan for eksempel være nyskilte forældre, der står foran den første jul uden børnene.” ”Hos os er der travlt juleaften, der er gang i den, og når du har nok at se til med at hjælpe andre, er det måske nemmere at glemme din egen smerte. Det eneste, man samlet kan, sige er, at vores frivillige deler en ambition om at skabe en god aften for værestedets gæster.” En anden gruppe mennesker nøjes ikke bare med at forlade hjemmet. De vender hele det vinterkolde Danmark ryggen. Hos Spies Rejser har produktchef Carlos Cebrian ansvaret for sammensætningen af 12 forskellige charterdestinationer, der tilbyder danskere at holde jul i syden. Ifølge produktchefen er det ret nemt at pege på, hvem der flygter fra den danske kulde, når julen nærmer sig: ”Vores gruppe af rejsende, der tager af sted mellem jul og nytår, fordeler sig typisk i to forskellige grupper. Den ene halvdel er børnefamilierne, der udnytter skoleferien mellem jul og nytår til at komme ned til solen. Den anden halvdel er pensionister, der typisk har et ønske om at komme væk fra det danske juleræs.” Og ønsket om at komme væk fra ”juleræset”, er heller ikke fremmed for højskolefor-

2 Organisationen Blå Kors holder jul for udsatte borgere på seks væresteder rundt i landet. Op til jul bliver leder af Den Blå Oase Hanne Reuss Kristesen i Aabenraa ofte kontaktet af en anden type frivillige end normalt, for eksempel af nyligt fraskilte, der tilbyder deres hjælp. – Foto: Jens Bach/Blå Kors.

stander Nina Kjærhus. I Sønderjylland tæt ved den tyske grænse driver hun Rønshoved Højskole med sin mand. Her har parret hver jul siden 2005 åbnet dørene for 100 meget forskellige gæster, heriblandt en del ægtepar, der tidligere har brugt julen på at rejse: ”Det er overodnet en broget flok af elever, der fejrer jul hos os. Men en af de markante grupper, som bliver ved med at vende tilbage, er par over 50 år, som er vant til at være udenlands til jul, men som ofte er blevet trætte af charterturene og palmerne

på Gran Canaria. En anden voksende gruppe er søskende, hvis forældre er døde, og som måske ikke ser meget til hinanden resten af året. De bruger julen på højskolen som en slags base, et årligt samlingspunkt.” Rønshoved Højskole er en af de 11 højskoler landet over, der udbyder kurser i julen, og som gæst kan man ifølge Nina Kjærhus forvente ”en rigtig sønderjysk jul” med traditionelle egnsretter, sønderjysk kaffebord og en tur til et juleudsmykket Flensborg. Og selvom højskolen huser

et bredt udsnit af elever fra cirka 50 år og opefter, har de det tilfælles, at de ikke kommer for at undslippe julen, de kommer derimod, fordi de søger en jul med nogle helt særlige værdier. Og det kan mærkes på gæsterne, siger forstanderen: ”Det er det kursus på året, hvor stemningen er bedst, og forventningerne er højest. Man kan mærke på folk, at de giver en hel masse af sig selv ved både at være hjælpsomme og nærværende, og det er jo egentlig dejligt, når man mærker næstekærligheden i J levende live.” 


GIV EN JULEGAVE DER VARMER

GIV VARME TIL BØRN, DER FRYSER Nu nærmer julen sig. Og for mange af os betyder det hygge, tryghed og varme. Men for alt for mange børn på flugt er det ikke hyggeligt. Det er ikke trygt. Og det er ikke varmt. For dem er det bare vinter, og de fryser. I vores webshop kan du købe julegavebeviser, der giver varmen til børnene der fryser. Når du køber et julegavebevis, får du tilsendt et fint gavebevis, som du kan give videre til én, du har kær. På den måde giver du en gave med mening, og samtidig er du med til at give vintertøj og støvler, til børn der fryser.

Køb julegaver fra 100 kr. på redbarnet.dk/jul


8 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016 2 Sara, en af julekalenderens to hovedpersoner, får adgang til en anden verden befolket med skikkelser fra brødrene Grimms eventyr. – Foto: Per Arnesen/DR.

WWDisneys

genfortællinger af de gamle folkeeventyr har stået meget stærkt. Der er i den tradition en tendens til at se bort fra de eventyr, der ikke ender godt. Det har vi villet gøre op med.

NIKOLAJ SCHERFIG, MANUSKRIPTFORFATTER

Ny tv-julekalender vil tilbageerobre brødrene Grimms eventyr Grimms eventyr danner ramme for dette års nye DR-julekalender, ”Den anden verden”. For Grimm-universet rummer gode og grumme fortællinger om overgangen fra barndom til voksenliv, lyder det fra en af manuskriptforfatterne bag julekalenderen

tv-kalender AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

Dværge, hekse og onde stedsøstre er blot tre af de mange eventyrlige ingredienser i DR 1’s nye tv-julekalender for familien. ”Den anden verden” hedder julekalenderen, som man kan glæde sig til at følge med i gennem december måned. Her får de to 15-årige tvillingesøstre Sara og Anna på magisk vis adgang til en anden verden befolket af karakterer fra brødrene Grimms eventyr, og det usædvanlige møde med folkeeventyrene bliver også søstrenes første skridt ind i en ukendt og til tider farlig voksenverden. Manuskriptforfatterne til ”Den anden verden” er makkerparret Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen, som også stod bag TV 2-julekalenderne ”Jesus & Josefine” fra 2003 og ”Mikkel og guldkortet” fra 2008. I instruktørstolen sidder Lars Kaalund. I julekalenderen medvirker

de to tvillingesøstre, spillet af Caroline Vedel og Fanny Leander Bornedal, i det lokale teaters opsætning af årets juleforestilling. Da Sara træder ind i den magiske eventyrverden, forelsker hun sig i en smuk prins, spillet af Andreas Jessen, og møder en ond dronning, syv små dværge og andre karakterer fra Grimm-universet. Og efterhånden bliver skillelinjen mellem eventyr, teater og virkelighed uklar. Lars Brygmann, Christine Albeck Børge og Sofie Gråbøl er blandt de andre skuespillere på rollelisten til ”Den anden verden”, som er optaget over otte måneder, blandt andet på Egeskov Slot, Nyborg Slot og i Sverige. Men hvorfor egentlig lade moderne teenageres hverdagsliv møde gamle folkeeventyr i en julekalender? Ifølge manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig handler det blandt andet om et træk, som mange Grimm-eventyr har til fælles: ”Rigtig mange af eventyrene handler faktisk om overgangen fra barndommen til

voksenlivet. Og selvom eventyrene måske historisk er blevet læst op på børneværelser, så har de i virkeligheden handlet om voksenlivets farligheder.” Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen kastede sig selv direkte ned i eventyrene, da de begyndte at arbejde på manuskriptet til ”Den anden verden” for to år siden. De læste Grimms samlede eventyr i Villy Sørensens danske oversættelse, og det slog dem, at eventyrene er præget af en renhed. ”Figurerne er enten meget onde eller meget gode. Men der er jo det ved tilværelsen, at den ikke altid har den samme renhed som i eventyrene – tingene er meget mere komplekse end som så, og det hører også med til at træde ind i voksenlivet at opdage det. Derfor ville vi gerne udfordre den sort/hvide verdensforståelse i eventyrene,” siger Nikolaj Scherfig. Også grumheden i Grimms univers bed sig fast i manuskriptforfatterne, da de læste sig gennem de mange even-

tyr. Og mange ved måske, at folkekære eventyr som ”Askepot” og ”Snehvide” gemmer på grusomheder, som eksempelvis Disneys versioner ikke har taget med. ”For eksempel får Askepots onde stedsøstre hakket øjnene ud i Grimms version,” fortæller Nikolaj Scherfig, og fortsætter: ”Og Snehvides stedmor kommer med til sin steddatters bryllup med prinsen. Men hun får til lejligheden glohede jernsko på og ender med at danse sig til døde.” Den grumme morale gør eventyrene levende, mener Nikolaj Scherfig. ”Disneys genfortællinger af de gamle folkeeventyr har stået meget stærkt. Der er i den tradition en tendens til at se bort fra de eventyr, der ikke ender godt. Det har vi villet gøre op med. Man kan sige, at vi forsøger at erobre Grimms verden tilbage fra Disney til en europæisk virkelighed.” Men kan det ikke blive for farligt, hvis man lader Grimms grumme moraler

trænge ind i en familiejulekalender? kunne man spørge. Manuskriptforfatterne til ”Den anden verden” har forsøgt at skabe en balancegang, så julekalenderen ikke bliver for uhyggelig for børn, fortæller Nikolaj Scherfig. ”Men der er noget om, at julekalendere i disse år ikke længere udelukkende foregår i et uskyldigt børneunivers.

Man har set det i ’Tidsrejsen’ (2014) og ’Pagten’ (2009), og vi har på samme måde været optaget af at hive fortællingen ind i en lidt mere voksen virkelighed,” siger han. ”Den anden verden” er da også egnet til børn fra otte år og op efter, mens de mindste i familien kan se julekalendere på andre kanaler, heriblandt TV 2 og Ramasjang. J

ÅRETS JULEKALENDERE PÅ TV 3 DR 1 sender ”Den anden verden”. 3 TV 2 genudsender ”Ludvig og julemanden” fra 2011. 3 TV 2 genudsender ”Alletiders jul” fra 1994 om eftermiddagen. 3 TV 2 Charlie genudsender ”Andersens julehemmelighed” fra 1993. 3 DR 2 sender ”Rytteriets jul”. 3 DR Ramasjang genudsender ”Nissebanden i Grønland” fra 1989. 3 DR Ultra sender ”Hotel Krølle på halen” (svensk julekalender fra 2010).


Julegaven, der glæder to gange! Giv billetter eller gavekort til en kulturoplevelse Se vores spændende program og køb gavekort på akkc.dk

Søndag 8. januar

Arr:

Nytårskoncert 2017 Schönbrunn Festival Orchestra Vienna

AALBORGHALLEN

Søn. 15. og man. 16. januar

Tirsdag 17. januar

Torsdag 19. januar

Tirsdag 31. januar

Vores Sensommer

Best of Musical Starnights

The Bootleg Beatles

Svanesøen

AALBORGHALLEN

AALBORGHALLEN

AALBORGHALLEN

AALBORGHALLEN

Den russiske Nationalballet Moskva

I samarbejde med Feld Entertainment og CSB

Onsdag 15. februar

Torsdag 16. februar

Lør. 18. og søn. 19. februar

Tirsdag 21. februar

Torsdag 23. februar

Tosca

Den Nøgne Sandhed Klædt af til skindet

Disney On Ice - 100 års magi

Hodja fra Pjort

Far’ på færde

AALBORGHALLEN

GIGANTIUM

AALBORGHALLEN

EUROPAHALLEN

Lørdag 25. februar

Fredag 10. marts

Fredag 10. og lørdag 11. marts

Lørdag 18. marts

Fredag 24. marts

Sjove mænd med slips - og Dario

Under My Skin

Rune Klan Live 2017

Elvis - The Musical

Figaros Bryllup

EUROPAHALLEN

EUROPAHALLEN

AALBORGHALLEN

AALBORGHALLEN

AALBORGHALLEN

Lørdag 25. marts

Torsdag 6. april

Lørdag 8. april

Torsdag 20. april

Mandag 1. maj

Nik & Jay

City Singler

SUSPEKT

Irish Dreams

AALBORGHALLEN

AALBORGHALLEN

AALBORGHALLEN

AALBORGHALLEN

Den politiske kandestøber

Ons. 6. - søn. 10. september

Onsdag 20. september

Fredag 29. september

CIRKUSREVYEN 2017

Ingen Panik

Suzi Quatro & The Rubettes

AALBORGHALLEN

Live comedy tour 2017 AALBORGHALLEN

EUROPAHALLEN

GuidOpera

- Live Forår 2017

Eneste koncert i Danmark

Lørdag 6. maj

Boyzlife

- Stories - Laughter - Music AALBORGHALLEN

Barnløs

- Taget på sengen Arr: Agenzy A/S

Søndag 11. juni

Cliff Richard

2017

JUST FABULOUS ROCK ‘n’ ROLL Arr: RIM SKOVDALEN

EUROPAHALLEN

AALBORGHALLEN

DU KAN OGSÅ KØBE GAVEN I VORES BILLETKONTOR, SOM PAKKER GAVEN PÆNT IND, SÅ GAVEN ER LIGE TIL AT LÆGGE UNDER TRÆET

Europa Plads 4, Aalborg · Billetkontor: Hverdage kl. 12-17 · Tlf. 9935 5566

akkc.dk


10 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016 2 I et af Remake Christmas’ værksteder kan man bygge gaver af gamle brædder. Fuglehuse er en af de ting, man kan få hjælp til at lave. 1 Også stjernen til markedets store juletræ er lavet af genbrug. Fem pink fuglehuse udgør således den højest placerede pynt på træet. – Begge foto: Leif Tuxen.

En julelandsby af skrald midt på Strøget Gamle brædder, spande og T-shirts får nyt liv, når projektet Remake Christmas åbner på Nytorv i København. Her bliver affald til julegaver, og det er i god tråd med juleånden og opgøret med overforbruget, siger initiativtageren

genbrug AF CAMILLA ARNSBERG arnsberg@k.dk

De kommer i alle størrelser og farver. Nogle er bløde, og nogle er hårde. Julegaverne, som traditionen tro skal anskaffes den næste måned, ligge under juletræet og åbnes juleaften. I år er der mulighed for, at pakkerne under nordmannsgranen gemmer på et fuglehus eller en T-shirt lavet af skrald. Genbrugsprojektet Remake Christmas slår nemlig dørene op til en julelandsby i midten af København, hvor man hele december kan lave julegaver af affald. Foran Københavns Byret på Nytorv, midt i Strøgets pulserende handelsliv, vil en lille landsby af genbrugstræ åbne den 1. december. De små huse vil indbyde til workshops, hvor affald fra landets folkeskoler og Strøgets butikker forvandles til julegaver. Over husene tårner juletræet sig op. Det er godt og vel fireogenhalv meter højt og bygget af gammelt træ. I toppen sidder julestjernen, som er lavet af fem pink fuglehuse, og i bunden åbner træet sig og danner en scene, hvor der er foredrag om bæredygtighed og koncerter spillet på genbrugsinstrumenter. ”Det smukke ved projektet er, at det ligger lige ved Strøget, overforbrugets højborg,” fortæller Thomas Dambo, der er manden bag Remake Christmas og fortsætter: ”Og det foregår i den tid, hvor overforbruget er størst. Hvis man besøger Remake Christmas, kan man forvente at komme til et sted, hvor alt er bæredygtigt, lavet af genbrugsmaterialer, og hvor alt er gratis. Altså det stik mod-

0 Thomas Dambo er manden bag genbrugsbyen Remake Christmas på Nytorv i København, hvor man i december kan lave julegaver ud af affald. – Foto: Leif Tuxen.

satte af det, der foregår rundt omkring én i den traditionelle julehandel.” Sidste år udfoldede projektet sig i et enkelt træhus på Nikolaj Plads i København. Dengang var omkring 22.000 mennesker gennem workshoppen – heraf 30 skoleklasser. I år kommer Remake Christmas til at have plads til

endnu flere, når det består af syv-otte træhytter, som hver huser en workshop. 2500 T-shirts og fire kasser med forskellige tryk. Det er bare nogle af de ting, der allerede er blevet doneret til Remake Christmas. Et af landsbyens huse kommer derfor til at være et værksted,

hvor man selv kan designe et tryk til en T-shirt. I et andet hus kan man bygge fuglehuse, juletræer, stole eller andre ting af gamle brædder. Det urbane plantefællesskab Tagtomat holder til i et tredje hus, hvor spande og andre beholdere bliver til plantekasser. Når julegaverne er lavet, kan man gå hen i papir-

huset og pakke sine gaver ind i genbrugspapir – også de gaver, man har købt i butikkerne. Hvilke værksteder, der ellers kommer til at være, afhænger af, hvilke ting der bliver doneret til projektet. Og her spiller landets skoler en stor rolle. ”Vi har sendt ønskelister ud til butikkerne på Strøget, fordi vi gerne vil have affaldstyper, som der er meget af. På den måde kan vi bygge en hel workshop op omkring de specifikke ting. Hver formiddag kommer der skoleklasser på besøg, og de har også fået ønskelister ud. De kan måske tage en masse låg med fra skolemælken, eller måske har de en mor eller far med en virksomhed, der har 1000 strikkepinde i overskud. På den måde kommer de hver dag til at bidrage med nye ting,” fortæller Thomas Dambo. Ifølge ham kan et hjemmelavet fuglehus af brugte brædder eller en T-shirt med et personligt tryk noget, som de traditionelle julegaver købt i butikkerne ikke kan. ”Selvfølgelig kommer man i workshoppen ikke til at lave en flot, forkromet appelsinpresser med 20 bevægelige dele. Men i stedet får man hele den menneskelige, sociale og kreative del med. Man kan være sammen om at lave en T-shirt, hvor der står ’farmor er sød’ på. Den er jeg sikker på, at farmor bliver glad for,” siger han. I alle værkstederne i Remake Christmas står frivillige klar til at hjælpe med tilblivelsen af årets genbrugsjulegaver. Sidste år gav Thomas Dambo selv fuglehuse med personlige tegninger på som julegaver. Han vil ikke helt

afvise, at han selv kan komme til at købe nogle julegaver i år, men han mener, at det afgørende er, at man ikke køber ting, der ikke kommer til at blive brugt. ”Vi har et kæmpe problem med affald i verden. Vi er for mange mennesker, og vi laver for meget affald. Vi smider for meget ud og køber for meget nyt. Derfor er det essentielt at finde en løsning på det. Løsningen består nok ikke kun i at lave Remake Christmas, men det kan være, at det kan være med til at skubbe tendensen i den rigtige retning og få folk til at stoppe op fra den stressede i julehandel og have en god oplevelse med deres nærmeste,” siger Thomas Dambo. Frem til den 22. december kan man flette, hamre, plante og trykke sig til hjemmelavede julegaver i Remake Christmas. I sidste ende er det tanken, der tæller, hvad enten gaven er købte eller kreeret, mener Thomas Dambo. Og ifølge ham går tanken bag Remake Christmas godt i spænd med juleånden. ”Det er vigtigt, at vi lærer, at vi kan bruge ting flere gange. Affald kan være smukt, og der er ikke noget forkert eller ulækkert i at give sine ting videre, når man ikke længere kan bruge dem selv. Verden er ikke uendelig, og vi skal passe på den og hinanden. For mig passer Remake Christmas perfekt sammen med det, som julen engang var, inden det hele gik op i legetøjsreklamer og Black Friday. De værdier, der handler om nærvær og samvær, hvor man sidder og hygger sig med sin familie om at flette julehjerter eller lave marciJ pankonfekt.”


Vinterbadefestdag Havbadet i Nr. Vorupør 4. juledag

DET KOLDE GYS upør rammen om julens 4. juledag danner havbadet i Nr. Vor ing, musik, mad, varme store badeoplevelse med lys, stemn avet! bade, saunaer og en dukkert i Vesterh Overnatning på Hotel Klitheden i Nr. Vorupør

vafler, kaffe, gullashPå pladsen er der boder med varme varm chokolade. ... og to suppe, æbleskiver, pølser over bål og barer og masser af musik. Landingspladsen er vinterparadis for

1 nat, 1 x morgenmad og 1 x 3 retters menu/buffet Eget bad og toilet kr. 595,-, fælles bad og toilet kr. 520,2 nætter, 2x morgenmad og 2x 3 retters menu/buffet Eget bad og toilet kr. 1098,-, fælles bad og toilet kr. 948,-

en dag!

Priserne er pr. pers. i delt dobb.vær. Tillæg for enkeltværelse pr. nat kr. 200,-

og se mere på visitthy.dk! Mød op til en vinterbadeoplevelse

Overnatning bestilles på tlf. 96 69 11 22.

0. Festivalen åbner kl. 14.0 Musik fra kl. ca. 15.00 Badning kl. 16.00 Afslutning kl. ca. 18.00

r fri bar med varmt og Badebilletten inkludere omklædningsfaciliteter. varme bade, saunaer og

Strong Ale

Se mere på visitthy.dk og visitnordjylland.dk (også online bestilling af badebilletter) ... eller kontakt Thy Turistbureau på telefon 97 92 19 00. Se også vorupor.dk.

Vorupør

7nord.dk

Entré til pladsen: 20 kr. ge u. 18 år: 100 kr. Badebillet: 200 kr. – un koldt,


12 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Rygterne om julekortets død er stærkt overdrevne Trods elektroniske alternativer, stigende postpriser og færre leveringer af breve lever julekortet stadig i bedste velgående, lyder det fra flere sider. Og det er især unge, der foretrækker det fysiske julekort

julekort AF CASPER PILGAARD CHRISTENSEN pilgaard@k.dk

For mange danskere er julekortet en lige så fast del af juletraditionen som pebernødder, gløgg og at danse om juletræet. Og selvom man kunne tro, at udviklingen ville gå i samme retning som det almindelige brev, som der sendes 68 procent færre af i dag sammenlignet med ved årtusindskiftet, så tyder det ikke på, at julekortet er under pres fra hverken den teknologiske udvikling eller fra de danske portopriser, der er Europas højeste. Julekort-aficionadoer behøver derfor ikke frygte, at postkassen snart er tom for håndskrevne kort med ønske om en god jul fra nær og fjern. Det mener museumsdirektør på Enigma – museum for post, tele og kommunikation Jane Sandberg. Julekortets styrke er netop, at det er en mere omstændelig proces at sende end det elektroniske alternativ. ”Jeg er overbevist om, at julekortet består, for det kan noget helt unikt. Det handler om at sætte sig ned og tage sig tid til at skrive et brev i hånden, hvor man ønsker glædelig jul og måske tilmed gør status over året, der gik. Man kan selvfølgelig også gøre status via e-mail, men den særlige gestus i julekortet er, at det ikke er noget, man kan kopiere og sende til en stor masse med få klik. Det giver det skrevne julekort et særligt personligt præg, der signalerer kærlighed og omsorg.” Det er måske overraskende nok blandt de 18-34-årige, der er størst glæde ved julekortene. I en undersøgelse, Post Danmark foretog i 2015, svarede 75 procent i denne aldersgruppe, at de foretrækker fysiske julekort fremfor en digital hilsen. For alle adspurgte var tallet 71 procent. Derfor vurderer Jane Sandberg heller ikke, at det vil få betydning, at posten efter de seneste ændringer i Post Nord mange steder i landet vil være længere undervejs. Danskerne vil blot få skrevet deres julekort tidligere, for det er helt i tråd med julekortets ånd, at det er noget, man sætter tid af til og lægger en indsats i, forklarer hun. ”Julekortet handler om ritualer, og det er i tråd med dets ånd, at det godt må tage lidt længere tid. Derfor tror jeg kun, det vil betyde, at man sætter sig ned lidt tidligere og skriver sine julekort i stedet for at vente, til julen er lige oppe over.” Samme forventninger har

Portoen på dagtil-dagpost 3 2000: 5,25 kroner. 3 2011: 8 kroner. 3 2015: 10 kroner. 3 2016 (til 30/6): 19 kroner. 3 2016 (fra 1/7): 27 kroner (quickbreve). 3 Det koster 8 kroner at sende et brev i dag, hvis det må være nogle dage undervejs.

2 Traditionen med julekort strækker sig tilbage til industrialiseringen, hvor mange flyttede fra land til by og skulle sende hilsener hjem til jul. Billedet er taget i 1930 eller 1931 på Købmagergades Postkontor i København. – Polfoto/arkiv.

Så mange breve sender danskerne (i millioner) 3 2000: 1444. 3 2003: 1270. 3 2008: 1082. 3 2011: 777. 3 2015: 460. 2 Julekortet vækker fortsat glæde, for i en digitaliseret tid er det både unikt og personligt. – Foto: Polfoto.

Morten Nielsen, kommunikationschef i Post Nord. Han afviser, at de forhøjede priser på quickbreve, et nyt brevprodukt, som posten introducerede i juli år, får større indflydelse på julekortet, for danskerne sender gerne de langsomme breve, når der er tale om julekort. ”De fleste sender stadig deres julekort som det, vi tidligere kaldte for B-post. I modsætning til quickbrevene har der ikke været større prisstigninger på de breve, der er op til flere dage undervejs.” Til gengæld er de breve påvirket af, at mange postkasser landet over nu kun tømmes to gange om ugen. Derfor er de almindelige breve nu op til fem hverdage undervejs frem for op til fire dage. Men baseret på tidligere undersøgelser får det ikke betydning for lysten til at sende ju-

lekort, siger Morten Nielsen. ”Vi lavede en undersøgelse i 2015, og af den fremgår det, at for 85 procent af de adspurgte har det ikke nogen betydning, hvor mange dage en julehilsen er undervejs, så længe den bare når frem i tide.” Så til trods for, at det danske postvæsen ikke nyder den store popularitet blandt danskerne – en tilfredshedsundersøgelse, foretaget af EU-Kommissionen tidligere på året, gav postvæsenet den tredjelaveste score af alle EU lande – så har den lave tillid ikke indflydelse på lysten til at sende breve, når julen nærmer sig. Ifølge Morten Nielsen har juleposten ligget stabilt i de seneste år. ”Danskerne sender omkring 10 procent mere post i december end i resten af årets måneder. Det tal har været stabilt i mange

år, og det vurderer vi ikke vil ændre sig i fremtiden.” Julekortet daterer sig tilbage til 1870’erne. I takt med at industrialiseringen skabte opbrud, fordi flere forlod deres hjemstavn og flyttede til byerne for at arbejde på fabrik, blev julekortet en måde at holde kontakten med hinanden på. Der findes ikke tal på, hvordan udviklingen har været i antallet af sendte julekort, men ifølge Jane Sandberg er det nærliggende at tro, at det toppede i 1997. ”Den samlede mængde breve var rekordhøj i 1997, så det er sandsynligt, at det også var det år, hvor der var flest julekort. Julekortets betydning er fast forankret i den danske juletradition med dertilhørende julemærke. Derfor har julekortet også noget at gøre med at udvise

samfundssind, fordi man ved at bruge julemærket også har støttet et godt formål.” Hos Julemærkefonden, der sælger julemærket, har man imidlertid mærket en nedgang i salget af julemærker. Det forklarer direktør Søren Ravn Jensen, der dog ikke mener, det skyldes hverken priser eller brevenes rejsetid. ”Den øgede digitalisering har haft stor indflydelse på salget af julemærker. I 2003 gav det en indtjening på knap 26 millioner kroner. Sidste år var det beløb faldet til 14 millioner.” Det har betydet, at Julemærkefonden har måttet lægge sig i selen og omstille sig til den nye, digitaliserede hverdag. I dag tegner julemærket sig blot for 22 procent af indtægterne i fonden, hvor det i 2003 stod for to tredjeJ dele.


Gaven til den haveglade Køb magasinet HAVEN som julegave – eller en gave til dig selv – så får du “Mit haveår”, en evighedskalender med gøremål til hver måned, plads til noter og gode huskelister med gratis.

+

JULEGAVE EKSTRA GAVE 5 numre 325 kr. – værdi 525 kr. 10 numre 595 kr. – værdi 795 kr. Køb nu på haveselskabet.dk/gave

– dyrk din haveglæde


14 

Tænk at få et julekort fra dig …

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Det betyder Skal adventstiden bruges på hygge rundt om eller julefrokoster? Læs her om fire kendte

Flemming Jensen: Advent er den tid, mange kalder for december måned FORTALT TIL THILDE THORDAHL ANDERSEN

30,-

tandersen@k.dk

Megaark 5 stk.

Adventstiden er jo den tid, mange kalder for december måned, og det er også det, den er for mig. Vi har da adventskrans derhjemme, men ellers ikke nogle særlige traditioner forbundet til advent.

Vejl. udsalgspris

70,Helark 47 stk.

Vejl. udsalgspris

Jeg har for mange år siden lavet tre tv-julekalendere om Nissebanden. Sidste år spurgte et storcenter, om jeg ville optræde hos dem i min rolle Lunte i adventstiden. Jeg takkede ja, selvom jeg regnede med, at det ville blive hæsligt at optræde for en masse børn, som ikke kunne koncentrere sig. Men da jeg så stod på scenen, var det pludselig en herlig oplevelse. Selvom jeg har lavet tonsvis af børnefjernsyn, har jeg aldrig mødt de børn, jeg har lavet det til. Nu var jeg blandt børnene, og forestillingen blev dagens højdepunkt og noget, jeg hver dag glædede mig til. Der er en umiddelbarhed ved børn og ikke noget snyd. Det er måske lidt sent i livet

0 Det forfladiger tilværelsen, når vi ikke giver os tid til at vente, mener skuespiller og forfatter Flemming Jensen. – Arkivfoto: Katinka Hustad/Polfoto.

at opdage det, men i år skal jeg optræde som Lunte igen. Der er en utålmodighed, som er begyndt at fylde meget i vores samfund. Man vil helst ikke vente på noget, og alting – hvad enten det er nyheder, gaver eller sammenkomster –

skal komme nu, nu, nu. Vi er blevet vant til, at der skal komme et nyt højdepunkt i vores liv hvert tredje minut. Men det forfladiger tilværelsen, når vi ikke giver os tid til at vente. En oplevelse er ikke et punkt, men kulminationen J af en stræben. 

Stine Bosse: Advent minder mig om, at vores livsbetingelser er forskellige FORTALT TIL THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

25,Miniark 10 stk.

Vejl. udsalgspris

Det koster kun 8 kr. at glæde familie og venner med en hjertevarm julehilsen. Og hvis du vil, kan du sætte Julemærker på – og derved støtte Julemærkehjemmenes indsats for udsatte børn.

Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får taget alt det stress ud af ligningen, når det handler om tiden frem mod jul. Jeg kan ikke holde ud at gå ind i et stormagasin i december. Jeg føler mig angrebet af alt det mærkelige glimmer og tingeltangel. Advent er en mørk tid på vores del af kloden, og vi har brug for i den tid at samles og hygge os med hinanden i stedet for at stresse rundt efter alle de gaver. I dag lever jeg et meget privilegeret liv, men da jeg var ung og under uddannelse, havde jeg to små børn og virkelig ikke ret mange penge. Et år op til advent havde jeg kun råd til adventskransen. Jeg var så ulykkelig ved tanken om, at mine børn ikke skulle opleve en adventskrans med lys i, at jeg for første, eneste og sidste gang i mit liv tog noget, der ikke var mit. Jeg stjal fire adventslys i den lokale brugsforening.

0 Advent er en mørk tid på vores del af kloden, og vi har brug for i den tid at samles, mener erhvervsleder Stine Bosse. – Arkivfoto: Leif Tuxen.

Den dag i dag handler jeg der stadig. Hver gang jeg tænder et adventslys, tænker jeg tilbage på det år. Jeg tror nok, jeg har tilgivet mig selv for tyveriet, men det minder mig om, at vores livsbetingelser her i verden er forskellige. Nogle mennesker har en tilværelse, hvor de ikke bare kan købe

det, de gerne vil give deres børn. Jeg tænker på det kristne budskab i adventstiden. Jesu fødsel er for mig et symbol på, at vi som mennesker alle er ufuldkomne, og det stritter på mig, når vi påberåber os, at nogle er mere fuldkomne J end andre.


Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

advent for mig

15

adventskransen, juleforberedelser, eftertænksomhed menneskers forhold til advent

– til og med 30. dec.

Signe Wenneberg: Jeg kan egentlig meget bedre lide advent end jul FORTALT TIL THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

Jeg laver altid en adventskrans ud af alt muligt forskelligt, som jeg finder i naturen. Der indgår ofte små røde æbler, de sidste roser fra haven og små lærkegrene. Den er sjældent ens fra søndag til søndag, men der er altid fire lys i. Min mor og jeg har en sjov diskussion om adventskransen. Jeg vil tænde alle fire lys på én gang allerede fra første søndag i advent, og hun kan slet ikke holde ud, at jeg bryder traditionen med at tænde et lys for hver søndag. Det taler vi om hvert år, og vi bliver aldrig enige. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi dropper den ikke særligt bæredygtige pakkekalender med 24 gange kinesisk bras. I stedet har jeg altid givet mine to sønner en gave hver søndag i advent. De har måske endda fået noget, som de ville have fået alligevel. Som vanter og cykellygter. Jeg kan egentlig meget bedre lide adventstiden end jul. Til jul sidder alle nerverne uden

Ekstra meget jul tors.-søn.

0 Det ville være dejligt med et døgns stilhed en gang om ugen, mener forfatter, foredragsholder og medlem af Det Etiske Råd Signe Wenneberg. – Foto: Finn Frandsen/Polfoto.

på tøjet, og selv voksne mennesker kan blive ret hysteriske, hvis tingene ikke bliver, som de ønsker. På adventssøndagene er der ikke så store forventninger, det er bare hyggeligt. Jeg ville ønske, vi havde 52 adventssøndage om året og

Julens historie Nisserier i Møntmestergården Juleboder med julemad, varme drikke, godter og gaver Ildshow og gøgl Jul’umhej huset Hestevogne Julestue Jazz og meget mere ... Programmet varierer – se dengamleby.dk/jul/program

adopterede jødernes sabbattradition for at have stilletid og samlingstid med familien en gang om ugen. Man slukker alt og holder fred og fri fra skærme og travlhed. Det ville være dejligt med et døgns stilhed en gang om ugen. J

Poul Joachim Stender: Lad os bruge advent til at tænke godt om fremtiden FORTALT TIL THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

Når alle annoncerne peger ind i Magasin og Matas omkring december, peger jeg et andet sted hen. I adventstiden ser jeg mig selv som en modstemme, der peger hen mod kirken og det kristne budskab. Jeg er sikker på, at adventstiden ville blive mere intens, hvis vi begyndte at fokusere på at være sammen og på, hvorfor vi overhovedet fejrer advent. Advent handler om, at Jesus kommer til os. Det er et fantastisk budskab, at han inviterer sig selv indenfor som gæst og forbinder Himlen med Jorden. I adventstiden bruger jeg meget tid på at trøste nogle af de mange mennesker, der har det svært op mod jul. Det er blandt andet de ensomme og dem, der har mistet. Advent er en selvransagelsens tid, og det passer godt med bibelteksterne til de fire søndage i advent, som blandt andet handler om dommedag. Det er en tid, vi kan bru-

ÅRETS JULEGAVE SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER! Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger. Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre. The Book Seat™ er designet til lækker læsning. 0 Advent er en tid, vi kan bruge på at holde dom over os selv, mener forfatter og sognepræst i Kirke Saaby Poul Joachim Stender. – Arkivfoto: Petra Theibel Jacobsen.

ge på at holde dom over os selv. Mange siger, at vi skal leve i nuet, men nuet er også bestemt af, hvilke forestillinger vi gør os om fremtiden. Hvis vi kun ser klimakatastrofer og terrorhandlinger i fremtiden, har vi ikke meget at glæde os over. Men hvis vi i ventetiden frem mod jul til gen-

gæld kan bruge advent til at tænke noget smukt om fremtiden, nemlig at Jesus kommer til Jorden, så præger det vores nu. Se bare på børnene, de er i stand til med store øjne at vente på og glæde sig til den 24. december. Lad os lige som dem bruge adventstiden til at få en god ventetid, hvor vi tænker godt om fremtiden. J 

The lækrefarver. farver. fåsiialt altii13 9 lækre TheBook BookSeat Seat™™fås Find den på: www.bookseat.dk eller ring på: 4640 1295 Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!


16 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

December har stadig

Selvom medierne ofte har skandalehistorier om farlige bakterier i danske grise, synes det ikke med danske traditioner, at der skal mere end et par fødevareskandaler til at slå den af julebordet

julespise AF JAKOB RAVN FJORDBO fjordbo@k.dk

2016 var ikke grisens bedste år i den danske offentlighed. I efteråret kom det frem, at de danske myndigheder i årevis så passivt til, mens udbruddene af den multiresistente bakterie MRSA bredte sig i den danske svinebestand. Bakterien, der kan være potentielt livstruende for mennesker, anslås at have smittet op mod 12.000 mennesker over de seneste 10 år. En smitte, størstedelen af de ramte bærer rundt på uden at vide det. Men grisens rygte har ikke fået danskerne til at ryste på hånden, når årets julemenuer sættes sammen. Ifølge nye tal fra organisationen Landbrug og Fødevarer har forbrugernes efterspørgsel på fersk svinekød været tæt på uændret i de seneste fem år. Mens danskerne i 2011 købte 14 procent mere fersk svinekød i årets fjerde kvartal end resten af året, var det tal i 2015 ste-

get til 18 procent. Tallene opgøres ikke pr. måned, men forbrugerøkonom Marianne Gregersen fra Landbrug og Fødevarer forklarer, at det netop er december, der trækker op i efterspørgslen. Et opsving, der er ret konstant fra år til år: ”Efterspørgslen stiger kraftigt i vintermånederne og i særdeleshed i december, og her er det selvfølgelig juleaften og julefrokosterne, der trækker op. Men forbruget kan faktisk være højere, end det vi ser på tallene her, der ikke tager højde for, at folk spiser mere og mere ude.” Og det er ifølge madhistoriker Else-Marie Boyhus ikke så underligt, for svinekødet har et mere end 6000 år gammelt slægtskab med det danske køkken: ”Grisen har altid været vores foretrukne kødtype, ganske enkelt fordi den har været så tæt på ethvert dansk hjem. I de gamle samfund havde alle husholdninger en gris, der levede af hverdagens affald. Det var almindeligt for alle mennesker, selv folk i byen. I

middelalderen var grise simpelthen en del af gadebilledet, og de forsvandt først fra de danske hjem igen, da grisen fra slutningen af 1800-tallet blev et landbrugsdyr.” Derfor forventer Else-Marie Boyhus også, at der skal mere end et par fødevareskandaler til, før danskerne fravælger grisen i julemåneden. For traditioner og madvaner er svære at bryde, og når det endelig sker, er det typisk på grund af helt praktiske hensyn frem for idéer om dyrevelfærd og sundhed.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

3 Efterspørgslen på for eksempel ribbensteg stiger i vintermånederne. Grisen har altid været danskernes foretrukne kødtype. – Foto: Miriam Dalsgaaard/Polfoto.

DEN VILDE, VOVEDE OG SENE WILLUMSEN J.F. Willumsen (1863-1958) var en kunstner, der gennem hele sit liv formåede at overraske og fascinere. Særligt hans sene malerier, som er vilde og farverige, forargede hans samtid. Med udstillingen Den vilde, vovede og sene Willumsen, ønsker ARoS at vise en overset side af kunstnerens virke, som har været dømt ude af kunsthistorien, men som måske i virkeligheden var forud for sin tid. 26. november - 5. marts Åbningstider: Tirsdag-søndag kl. 10-17 · onsdag kl. 10-22 · mandag lukket

www.aros.dk


Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

krølle på halen

Jul&Advent | 17

at have påvirket danskernes lyst til svinekød i december. Ifølge fagfolk er grisen så tæt sammenvævet FORTSAT FRA FORRIGE SIDE Traditioner er også den forklaring, madsociolog og lektor på uddannelsen i global ernæring og sundhed fra Professionshøjskolen Metropol Christian Stenbak Larsen fremhæver som forklaring på den uforandrede efterspørgsel: ”Traditionerne kalder på, at man laver noget særlig mad til jul. Og selvom der er danskere, der er blevet mere skeptiske over for svinekødet, betyder traditioner mere for de valg, man træffer.” Selv for de danskere, der i dagligdagen har skåret ned på forbruget af svinekød og måske ønsker sig noget andet end flæskesteg juleaften, vil traditionerne veje tungt. For de handler ikke kun om hygge, men også om at leve op til andre menneskers forventninger, siger Christian Stenbak Larsen: ”Traditionernes styrke er i høj grad forbundet med deres sociale karakter. Det er ikke kun ens egne værdier, man skal leve op til i decem-

ber, det er også de gæsters, man inviterer. Serverer man noget andet end det, man plejer at få, skal man pludselig stå på mål for det. Derudover mødes de fleste mennesker for at være sammen og hygge sig under højtider som julen, ikke for at have diskussioner om situationen i dansk landbrug.” Det er dog ikke kun juletiden, der holder liv i danskernes forbrug af svinekød. Da Landbrug og Fødevarer tidligere på året udarbejdede en analyse over danskernes forbrug af forskellige kødtyper, fremgik det, hvordan fersk svinekød fylder mere i indkøbskurven end både oksekød og kylling. De eneste aldersgrupper, som havde et mindre forbrug af svinekød, var unge mennesker mellem 20 og 29 år, der i 2015 spiste en anelse mere J oksekød.

Det spiser danskerne juleaften 3 66 procent spiser and. 3 43 procent spiser flæskesteg. 3 8 procent spiser kalkun. 3 7 procent spiser gås. KILDE: LANDBRUG OG FØDEVARER 2011

3 Traditionen kalder på, at man laver noget særlig mad til jul, for eksempel medisterpølse. – Foto: Polfoto.

særudstilling

djiboutis Farver FotograFier aF Peter bonnén 23.11.16 – 16.04.17

www.davidmus.dk


Julegaver til s NYHED

Elektra af Jakob Melander

Stop op. Fjumreår for voksne

Hæsblæsende krimi af Jakob Melander inspireret af historien om Kain og Abel.

Alle voksne mennesker bør tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers er fyldt op af.

"En læseoplevelse ud over det sædvanlige. Hvis du kun ønsker at læse én krimi i år – så skal du vælge denne." – anmeldelse fra Krimihjerte

Stop op indeholder opfordringer, gode råd og vejledning til alle, der kunne føle sig fristet til at holde et fjumreår.

Fås også som lydbog og e-bog.

Fås også som lydbog og e-bog.

Normalpris kr. 299,95 JULEPRIS kun kr. 249,95 ISBN 978-87-7523-820-0

NYHED

Kun kr. 229,95 ISBN 978-87-7523-846-0

Udkommer 1. december

JULEPYNT!

Stor skindbibel

Julepynt med tro, håb og kærlighed – lige til at hænge på juletræet.

Pragtbibel med guldsnit, fingerregister og fire læsebånd.

Forgyldt. Pris kun kr. 129,95

En gave for livet. Leveres i smuk kassette.

Overskuddet går til forfulgte kristne.

Normalpris kr. 1599,95 JULEPRIS kun kr. 1299,95 ISBN 978-87-7523-781-4

Studiebibelen "Studiebibelen er et uomgængeligt værk for den nysgerrige bibellæser ... et imponerende storværk ... Et værk på 1756 sider, som er en gave og må være et 'must' for enhver hbibellæser ...” Biskop Steen Skovsgaard, Kristeligt Dagblad. ”Det er en vigtig udgivelse. Måske dette bogforårs vigtigste på dansk.” Berlingske 2015 Normalpris kr. 799,95 JULEPRIS kr. 699,95 ISBN 978-87-7523-728-9

Mangaerne

Bibelen som mangategneserie. Fem forskellige Normalpris kr. 129,95 pr. stk. JULEPRIS kun kr. 75,- pr. stk.

Bibelens Største Fortællinger Udvalgte fortællinger illustreret med Maja Lisa Engelhardts unikke værker skabt til bogen. Normalpris kr. 299,95 JULEPRIS kun kr. 199,95 ISBN 978-87-7523-757-9

Find inspiration til endnu flere julegaver på www.bibelselskabet.dk/JUL


l store og små! Bibelhistorier – af Ida Jessen og Hanne Bartholin

Børnebibelen – af Johannes Møllehave I anledning af Johannes Møllehaves 80 års fødselsdag har Børnebibelen fået nye illustrationer af Charlotte Pardi.

Af Ida Jessen og Hanne Bartholin.

Pris kun kr. 279,95 ISBN 978-87-7523-841-5

NYHED Udkommer 24. november

Fås også som lydbog. Normalpris kr. 349,95 JULEPRIS kun kr. 299,95 ISBN 978-87-7523-777-7

www.bibelselskabet.dk

Magneter

Pixibogen: Jesus bliver født

Fem forskellige køleskabsmagneter med citater fra Bibelen.

www.bibelselskabet.dk

Populær pixibog til de mindste. God som kalendergave.

www.bibelselskabet.dk

Stykpris kun kr. 10,-. Køb alle fem for kun kr. 40,-

dk elselskabet. www.bib

Kun kr. 10,ISBN 978-87-11-33676-2

www.bib elselskabet. dk

www.bibelselsk abet.dk

www.bibelselskabet.dk

NYHED Ny malebog

MyldreBibelen + MyldreMaleBibelen Først kom MyldreBibelen illustreret af Esben Hanefelt Kristensen. Nu er MyldreMalebibelen kommet med 48 sider, hvor børnene selv kan sætte farver på Bibelen. MyldreBibelen kr. 199,95 ISBN 978-87-7523-819-4 MyldreMaleBibelen kr. 99,95 ISBN 978-87-7523-831-6 JULEPRIS for begge kun kr. 250,-

Mini-Bibelen Tine Lindhardts populære bibel for de mindste. Normalpris kr. 149,95 JULEPRIS kr. 99,95 ISBN 978-87-7523- 739-5

Mandelgaven: Profetkort Kun kr. 99,95 ISBN 978-87-7523-679-4

Bestil dine julegaver i god tid på www.bibelselskabet.dk/JUL eller ring på telefon 3393 7744.


SÆSON 16 − 17

STORE TEATEROPLEVELSER TIL GODE PRISER —

Mærk stemningen, oplev historierne og bliv overrasket. 2017 har meget at byde på. Giv billetter til Aarhus Teater i gave. Billetter fra 50 – 455 kr. Se mere på aarhusteater.dk

AF

ANDREW LLOYD WEBBER OG TIM RICE

KENNETH THORDAL ISCENESÆTTELSE ELISABETH LINTON SCENOGRAFI PALLE STEEN CHRISTENSEN MARIA H. GYLLENHOF KOREOGRAFI SIGNE FABRICIUS KAPELMESTER JENS HELLEMANN OG SØREN BIGUM KORARRANGØR JACOB LINDBIRK LYSDESIGN MIKAEL SYLVEST LYDDESIGN LARS GAARDE FORLAG NORDISKA APS KØBENHAVN I OVERSÆTTELSE VED

KOSTUMEDESIGN

MEDVIRKENDE

SIMON MATHEW, MIKKEL KAASTRUP-MATHEW, CECILIE STENSPIL, MATHIAS FLINT, JACOB MADSEN KVOLS ANDREA SCHIRMER, MILES HOARE, ASHOK PETER PRAMANIK, THOMAS SIGH, STINE RØNNE CARLOS CARCIA-RIANO, INGEBORG BØRCH, MICHAEL LUNDBYE SLEBSAGER M.FL.

BILLETTER 50 – 455 KR.

STORE SCENE

FRA 22. APR 2017


Jul&Advent | 21

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Næstekærligheden blev født i konflikternes kirke

Fødselskirken er en af verdens ældste fungerende kirker og siges at være det sted, Jesus blev født. Kirken er på en og samme tid fødestedet for det kristne budskab om næstekærlighed og fanget i en konflikt, der hæmmer turistindustrien

julens fødsel SARA MAARUP THOMSEN SKRIVER FRA VESTBREDDEN thomsen@k.dk

Et 15 meter højt juletræ funkler foran falafelboderne. Palæstinensiske kvinder iført tørklæder spadserer forbi russiske turister iført nissehuer. På den ene side af torvet knejser Omarmoskéen. På den anden side Fødselskirken. I højsæsonen mødes den kristne og muslimske kultur alle steder i Betlehem, og intet sted er kontrasten mere udtalt end på Krybbetorvet. Fødselskirken på Krybbetorvet menes at være det sted, hvor Jesus blev født for mere end 2000 år siden. Det er en af de ældste fungerende kirker i verden og blev i 2012 anerkendt som verdenskulturarv af FN’s kulturorganisation Unesco. Gennem tiden har Fødselskirken været hjemsted for både byggerod, religiøse stridigheder og pilgrimsfærd. Ligesom resten af landet bærer kirken spor af konflikten mellem israelere og palæstinensere. De ydre mure er skæmmet af skudmærker fra Seksdageskrigen i 1967 og fra en skudveksling i 2002 under den anden palæstinensiske opstand, intifadaen, hvor israelske soldater belejrede kirken og holdt en gruppe fra den palæstinensiske al-Aqsabrigade indespærret. Selvom Jesus og det kristne budskab om næstekærlighed og fred angiveligt blev født i Betlehem, er det samtidig en by fanget i tilsyneladende uløselig konflikt. Konflikterne mellem israelerne og palæstinenserne, der de seneste år er taget til, har gjort julestemningen trængt for de mange lokale, der lever af turismen i og omkring kirken. Betlehem lider under israelske bosættelser, tjekpoints og adskillelsesmuren, siger Rami Isaac, forsker i palæstinensisk turisme og ansat ved NHTV Breda University of Applied Sciences. ”Pilgrimme og internationale besøgende, der kommer til Palæstina af religiøse årsager, er turistindustriens rygrad, og Betlehem har altid været en af Palæstinas ledende destinationer. Selvom turistindustrien i Betlehem klarer sig udmærket, er den plaget af samme problemer som resten af den palæstinensiske turistindustri,” siger han og fortsætter: ”Tjekpoints og muren, der

0 Jesus menes at være født i Fødselskirken i Betlehem, men der findes ingen historiske fund, der kan underbygge det. Kirken har i flere år været under restaurering. – Foto: Nasser Nasser/Polfoto.

skærer gennem Betlehem, forhindrer turister i at rejse til byen. Israel kontrollerer, hvem der rejser ind og ud, og israelsk propaganda italesætter Betlehem som farlig. Samtidig er det palæstinensiske styre ude af stand til at udvikle en strategi for turismen,” siger han. Siden den anden intifada omkring årtusindskiftet bragte turismen fuldstændig til ophør, er antallet af besøgende steget, viser tal fra PCBS (Palestinian Central Bureau of Statistics). Men tallene er stadigvæk lave i forhold til landets potentiale, og den politiske kontekst gør, at ”et overvejende flertal af turisterne kun ser det hellige land gennem vinduet i en bus, idet de på få timer styrter ind og ud af Betlehem”, som forfatter, freelancejournalist og ekspert i den israelsk-palæstinensiske konflikt Ben White beskrev det i 2009.

2 Fødselskirken i Betlehem er muligvis Jesu fødested, men bærer også spor fra 1700 års konfliktfyldt historie. – Foto: Klaus-Gerhardt Dumrath/Polfoto.

”Den primære årsag til, at turistindustrien i Palæstina ikke opfylder sit potentiale, er, at Israel og israelske bureauer har den fulde kontrol med grænserne og de besøgende. Palæstina er i vidt omfang afhængig af Israels gode vilje, og det reducerer den økonomiske gevinst ved turismen betydeligt,” siger Rami Isaac. Mens konflikten mellem israelere og palæstinensere hænger over kirken, har det trekløver af kirkelige retninger, der bestyrer Fødselskirken, også haft historisk svært ved at enes. Men efter mange års stridigheder og forfald, er det endelig lykkedes de romerskkatolske, armenske og græskortodokse præster og munke at nå til enighed om at restaurere kirken. I dag præger stilladser, kraner og byggerod kirkens indre. Arabisk udseende lamper og overdimensionerede julekugler pryder loftet. Mellem det religiøst forvirrede pynt ligger turister på knæ i en lille grotte i kirkens dyb foran sølvstjernen, der markerer det sted, hvor Jesus blev født. De fleste besøgende kommer for den kristne grundfortællings skyld. For at se sølvstjernen, hvor Jesus er født. Men Fødselskirken er ikke

bare julens vugge. Dukker man hovedet under kirkens lave dør, dykker man samtidig ned i 1700 års historie præget af plyndringer, jordskælv og brande. Blot et par hundrede år efter kirkens opførelse i år 327 blev Fødselskirken brændt og ødelagt under et opgør mellem samaritanere og jøder. Mange århundreder senere blev stridigheder om nøglen til kirken katalysator for den konflikt mellem Det Russiske Imperium og Det Osmanniske Rige, der udløste Krimkrigen. Gennem årene har plyndringer, brande og jordskælv tæret på kirkebygningen. Og i dag er konflikten mellem israelere og palæstinensere, der udspiller sig lige uden for kirkens mure, nået ind i kirkerummet. På trods af plyndringer og ødelæggelser har kirken vokset sig større og fylder i dag hele 12.000 kvadratmeter. Mens kirken er blevet større, er indgangen blevet barberet mere og mere ned, angiveligt for at undgå, at røvere kunne ride ind i kirken på deres heste. Den er lavere end halvanden meter og bliver kaldt Ydmyghedens Port, fordi de besøgende, der kommer til næstekærlighedens fødested, er tvunget til at bøje nakken i respekt. Også selvom det er i J konflikternes midte.


22 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

3 Jannik Kylmann Hansen (29 år) og Sif Petersen (24 år) har været sammen i over seks år. Selvom de deler lejlighed, hund og fremtidsplaner, holder de stadig jul hver for sig. Den fælles jul venter de med, til de selv bliver forældre. – Privatfoto.

Vi holder fast i barndommens jul Selvom Sif Petersen og Jannik Kylmann Hansen har dannet par i over seks år, fejrer de stadig jul hver for sig. Og det er de ikke alene om, fortæller en traditionshistoriker. For mange unge insisterer på at holde fast i barndommens jul lige indtil den dag, de selv får børn

de unges jul AF JAKOB RAVN FJORDBO fjordbo@k.dk

Det er vanskeligt at sætte ord på, for det var egentlig en hyggelig aften, men der manglede noget for 29-årige Jannik Kylmann Hansen, da han holdt jul sammen med sin fem år yngre kæreste Sif Petersen og hendes familie i 2010. Selvom parrets første jul sammen hverken manglede julemad, gaver eller imødekommenhed fra svigerfamilien, følte han sig ikke helt godt tilpas. ”Det var følelsen af hjemlighed, der manglede. Jeg manglede mine nærmeste omkring mig. Dér sad jeg i stedet med en fremmed familie, som jeg har et godt forhold til i dag, men som jeg ikke kendte særlig godt dengang. Jeg var selvfølgelig glad for at være sammen med min kæreste juleaften, men jeg kunne ikke undgå at føle mig alene, som tredje hjul på en date,” siger han.

I Jannik Kylmann Hansens barndomshjem har de et væld af juletraditioner og temmelig faste rammer for, hvordan sådan en aften skal forløbe. Men hos svigerfamilien vidste han ikke rigtig, hvad for et ben han skulle stå på. Kunne han for eksempel tillade sig at insistere på den vanlige tur i kirke? ”Det plejer vi egentlig ikke, men vi kan da godt gøre det for din skyld,” svarede de, da han spurgte til det, og den slags oplevelser var der flere af. ”Jeg blev lidt rådvild, som aftenen gik. Jeg kom med nogle ønsker om ting, jeg altid havde været vant til, men samtidig ville jeg heller ikke tvinge mine traditioner ned over en anden familie, jeg stadig ikke kendte særlig godt. Selvom min svigerfamilie jo var velmenende og gerne ville have mig med, endte jeg med at føle mig lidt udstødt, så det blev en akavet aften,” husker han. Året efter forsøgte kæresteparret sig med en fælles jul.

Denne gang ved at føre begge deres familier sammen hjemme hos Jannik Kylmann Hansens forældre. Men det var heller ikke nogen udpræget succes, siger Sif Petersen. ”Der var alt for mange mennesker. Jeg tror klokken var to, før vi var færdige med gaveudpakningen.” Men det egentlig problem opstod i forældrenes opfattelse af traditioner, husker hun. ”Min mor og far går slet ikke lige så meget op i jul, som Janniks forældre. For dem gør det ikke noget, hvis saucen ikke bliver helt, ligesom den plejer. I Janniks familie ville det være katastrofalt, hvis noget med maden gik galt.” Aftenen med det store juleselskab blev aldrig gentaget. Det følgende år tog Sif Petersen hjem til sine egne forældre, mens Jannik Kylmann Hansen holdt jul med sin familie. ”Det at komme hjem til sine forældre i julen giver mig

følelsen af at være barn igen. Vi hænger gavesokker op på mine søskendes og mine døre, og jeg flytter midlertidigt ind igen ved at komme i god tid og først tage af sted igen dagen efter.” På Det Kongelige Bibliotek i København forsker historiker Caroline Nyvang i danske traditioner, og hun vurderer, at det unge par langtfra er alene om at holde julen adskilt fra deres fælles liv. For i det moderne samfund fylder den gamle tradition stadig noget helt særligt i unge menneskers liv som en aften, der kalder dem tilbage til barndommen, lige indtil den dag de selv får børn: ”Når unge par vælger at holde jul med hver deres familie, handler det i høj grad om, at de går i en form for barndom igen. For børnene er historisk set familiens omdrejningspunkt i den kristne juletradition – også selvom det barn måske er 28 år. Den bane bliver først brudt eller fornyet, når det unge par selv får børn.”

Og sådan har det ifølge historikeren været siden slutningen af 1800-tallet, hvor den hedenske jul, der typisk var en festlig og beruset aften i gode venners lag, gradvist gled over i den kristne højtid, hvor man hyldede barnets plads i familien. Men ønsket om at genopdage barndommen gennem julen er ikke nødvendigvis kun et ønske, der ligger hos de unge, mener Caroline Nyvang. ”I mange moderne familier med voksne børn er der langt mellem børn og forældre. Mor og far måske bor i Jylland, mens børnene studerer i København, og derfor bliver julen den tid på året, hvor børnene kommer hjem. Det giver børn og forældre mulighed for at genopleve et familieliv, der ligger 5, 10 eller 15 år tilbage i tiden.” For Sif Petersen og Jannik Kylmann Hansen skal de adskilte juleaftener ikke fortsætte på ubestemt tid. De vil begynde at fejre høj-

tiden sammen, den dag de bliver en familie: ”Når vi får et barn, vil vi selv holde jul for begge vores familier. Og det, at vores forældre er på udebane hos os, kan forhåbentlig hjælpe os til at lave vore egne traditioner,” siger Jannik Kylmann Hansen. Men skabelsen af nye traditioner er ikke nødvendigvis altid en nem proces, siger Caroline Nyvang. For i traditionsforskningen er julen ikke bare den højtid, danskerne vægter højest. Det er også den tradition, hvis indhold vi har de stærkeste holdninger til. ”Der er for eksempel adskillige historier om folk, der går bananas, hvis værten udskifter flæskestegen med kalkun,” siger historikeren og understreger pointen med et citat fra Peter Fabers ”Sikken Voldsom Trængsel og Alarm” fra 1848: ”Drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting, jorden med, thi den er falsk og hul, rør blot ikke ved min gamle jul.”  J


Giv en julegave, der gi’r mening – også for verdens fattigste

I år er det 10 år siden, at danskerne donerede de første Giv en ged-gaver gennem Folkekirkens Nødhjælp til nogle af verdens mest udsatte mennesker. En ged kan betyde forskellen på liv og død for en fattig familie. Man kan få gedekid, drikke gedemælken, man kan slagte og spise den, sælge kødet videre eller bruge gedelort som gødning i landbruget. En Giv en ged-gave er hjælp til selvhjælp, der virkelig gør en forskel.

Se det store udvalg af meningsfyldte julegaver på givenged.dk


24 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Glæden er altid i vente Sognepræst og forfatter Kathrine Lilleør har skrevet 24 livshistorier, der gør sorger lettere at bære og baner vej for nye forventninger og håb, i julekalenderbogen ”Glæd dig!”

interview AF DORTE REMAR remar@k.dk

Henny glædede sig på sine ældre dage over udsigten fra sin lejlighed på anden sal på Nørrebrogade til Assistens Kirkegård i København. Her var det en daglig lykke at kigge på de høje træer, hvor fugle og egern færdedes, men mest af alt trækronernes skiften gennem årstiderne. Men en dag var det slut. Træerne var blevet fældet for at give plads til metrobyggeriet. Hendes voksne børn var bekymrede, og en dag spurgte datteren, om det var en stor sorg, at træerne var væk. Henny svarede: ”Jo, lige først. Men der står jo stadig mange træer på kirkegården. Jeg skal bare læne mig lidt frem, så kan jeg se dem.” Historien om Henny gemmer sig bag låge nummer otte i Kathrine Lilleørs nye bog, ”Glæd dig! – 24 livshistorier”, der udkom for nylig på forlaget Bianco Luno. Som i en julekalender med et kapitel til hver dag i december op til jul og med fine tegninger af billedkunstneren Vibe Bredahl rummer bogen 24 personlige fortællinger eller livshistorier, som Kathrine Lilleør kalder dem, fordi de alle på hver sin måde har gjort hendes egne sorger lettere at bære og banet vej for nye forventninger, drømme og glæder – også i december. Kathrine Lilleør, der er sognepræst i Sankt Pauls Kirke ved Nyboder i det indre København, skriver under overskriften ”Juletårer” i bogens forord: ”Til dig, der sidder i decembermørkets skygge, tilegner jeg denne kalenderbog. Lad os gå igennem december sammen. Alt bliver ikke, som det var. Ingen jule bliver den samme som de jule, der gik forud. Lykken bliver ikke, som du håbede, glæden er ikke altid dér, hvor man forestillede sig. Men de gamle vidste, at den korteste vej til glæde er forventning. Forventning om det glade, det lykkelige og det gode.” ”Du ved jo ikke, hvad fremtiden bringer,” siger Kathrine Lilleør, der byder på caffe latte og samtale på den stribede sofa i karnappen på fjerde sal i præsteboligen få skridt fra Sankt Pauls Kirke. Som eksempel på, hvordan glæden kan finde vej, hvis vi vender blikket et andet sted hen, nævner hun historien om Henny. ”Hun var en kvinde, der havde gjort rent hele sit liv, og som bestemt ikke havde modtaget i pose og sæk og levet et privilegeret liv set udefra. Men set indefra var hun et meget lykkeligt menneske

0 ”Ligegyldig hvor mørkt livet bliver, har jeg set, både for mig selv og for andre, hvordan der kommer glæde igen. Men oftest glæde på en måde, som vi dog aldrig havde forestillet os. Det er det, der ligger i juleenglens ’glæd dig’ i Juleevangeliet,” siger Kathrine Lilleør. – Alle fotos: Jens Welding Øllgaard.

for det, hun havde, og det, hun havde fået. Nu havde hun fået udsigten til de her træer på Assistens Kirkegård, og så havde de fældet dem. Men så kommer det med, at man bare skal læne sig lidt frem og se, så står der nogle andre træer.” ”Det er nøjagtig, hvad det handler om hver eneste søndag i Sankt Pauls. Det er, hvordan vi får at vide at ’prøv lige at komme her, læn dig lidt frem, løft blikket og se op og se ud’. For der er altid noget, der kan trøste dig der. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi låser blikket fast i diagnosen eller i det ægteskab, der ikke blev, eller den

fyring, der nu overgår en, så er der ikke andet end mørke på mørke,” siger Kathrine Lilleør. Glæden, og hvordan man finder den, løber som en rød tråd gennem julekalenderbogens fortællinger. De spænder vidt fra hendes egen barndom om blandt andet som stor pige at droppe pigeintrigerne i klassen og vælge et enmandsbord og om julebagning med mormoderen, der altid var bekymret for, om klejnerne var gode nok. Og der er historier til de knuste hjerter, som december er højsæson for. Til forældre, der efter en skilsmisse for før-

ste gang skal holde jul uden deres børn. Og til den fortravlede perfekthedssøgende yngre kvinde og hendes modstykke, den yngre mand, der finder på flugtveje for at undgå at blive en voksen mand. Som sognepræst bliver Kathrine Lilleør opsøgt af folk i sognet med ”de problemer, der hører livet til”. ”Det kan både være kærestesorger, problemer med familien og børnene, en datter, der ikke vil se en, og sorg, som pludselig er brudt ud igen efter mange år. Og så er der skilsmisserne, de brudte familier. Kvinder i 40’erne og også mænd, der søger mig i

slipstrømmen af skilsmissen, og hvor jeg oplever, at jeg er det sidste håb, og de sidder lidt overraskede over, at ’så langt ud er jeg kommet, at jeg søger en præst – hvordan synes jeg selv, at det går i mit liv?’” ”Men til deres store forbløffelse har jeg faktisk noget at bidrage med, som hjælper dem til at kunne overskue det kaos og de bristede forventninger, som fylder så meget for dem. Vi mennesker har mange håb og forestillinger om, hvordan vores liv skal være. Mange kæmper hårdt for at få det hele til at gå op.” ”Men det er en misforståelse i tiden, at vi tror, at vi kan

gøre det ved en særlig indsats fra os selv. At vi i høj grad forestiller os, at vi har kontrol over det meste. Det er bare et spørgsmål om at bide lidt mere sammen, så kan man få det derhen. Derfor har vi så svært ved at skulle leve med svigt, fejl, mislykkethed, de andres fejl, men så sandelig også vore egne fejl. Der må man da nok sige, at den store bog, som vi læser op af i kirken, har rigtig meget at sige ind i dette univers,” siger Kathrine Lilleør.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE


Jul&Advent | 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016 FORTSAT FRA FORRIGE SIDE Hun peger på, at forordet ”Juletårer” i kalenderbogen tager udgangspunkt i, at især december kan være tung for mange. ”Jeg tror ikke, at der er noget voksent menneske, der ikke har oplevet en tung december. Vi er mange, der hen ad vejen oplevede nogle tunge december-måneder, som vi glade lagde fra os, da vi kom hen forbi dem. Men når man først har oplevet det, er man en lille smule urolig for, hvornår det kan komme igen.” ”Det har jeg også selv oplevet, især ved min skilsmisse. Men det er det, denne bog gerne vil videregive til læserne, at der ikke er noget at være bange for. Man skal ikke frygte fremtiden heller. Man skal turde huske de dårlige december-måneder og forsone og forlige sig med dem. For glæden er altid i sigte. Det er min erfaring.” ”Ligegyldig hvor mørkt livet bliver, har jeg set, både for mig selv og for andre, hvordan der kommer glæde igen. Men oftest glæde på en måde, som vi dog aldrig havde forestillet os. Det er det, der ligger i juleenglens ’glæd dig’ i Juleevangeliet. At der er et glædeligt budskab, og budskabet er, at der altid er mere glæde i sigte.” ”Vi har en ulykkelig tendens til at se livet som en linje, hvor det begynder i barndommen, topper i ungdom og modenhed, og så går det ellers ned ad bakke. I modsætning hertil fastholder evangeliet, at der uanset alder altid er mere glæde i sigte. Ultimativt får vi lovet, at der er glæde i Guds lys. Og det er en glæde, der er så langt større, end vi overhovedet fatter det. Derfor siger jeg sammen med både juleenglen og påskeenglen: ’Frygt ikke!’. Vær ikke bange for noget som helst – glæd dig!”. Men hvorfor har vi så svært ved at finde glæden? kunne man spørge. ”Vi er rigtig gode til at tælle de mørke timer og have styr på dem, men glæden har vi

WWVi har en ulykkelig tendens til at se

livet som en linje, hvor det begynder i barndommen, topper i ungdom og modenhed, og så går det ellers ned ad bakke. I modsætning hertil fastholder evangeliet, at der uanset alder altid er mere glæde i sigte.

KATHRINE LILLEØR, SOGNEPRÆST

ikke på samme måde tal på i vores liv. At få det perspektiv ind i dit og mit liv er på alle måder mere befordrende for tilliden, for håbet og for forventningen.” ”Men det ville jo slet ikke være en pointe hverken til jul med juleenglen eller til denne bog at tale om glæden, hvis det ikke i virkeligheden er en modsigelse af al den sorg og afmagt, som findes i denne verden. Det er ikke altid let i dette liv. Det er ikke let at få en livstruende sygdom, det er ikke let at få døden som følgesvend på en så konkret måde, som diagnoser for eksempel kan. Det er heller ikke let at blive forladt, se sit ægteskab gå i stykker eller blive fyret og ende på kontanthjælp.” ”Men det, som jeg bare har set, og som jeg samler på af livshistorier, er, hvordan mennesker gang på gang har været i stand til at hæve sig og løfte sig ud over smerten ved at vende blikket et andet sted hen. For derpå at ankomme til nuet i en grad, som man ikke tror er muligt,” siger Kathrine Lilleør. Sjove historier som den om den strenge tavse kordegn, der pludselig viser en anden og mere fandenivoldsk side af sig selv, om at sige ja til den forkerte, der viser sig at være den rigtige, og om personligheder fra Lilleørs familie som gammeljomfruerne Lut og Rigmor er også med i kalenderbogen. Og som en sidste kalendergave efter den 24. december en juleprædiken, der handler om tvivlen.

Den ramte blandt andet Jesu mor, Maria, da hun fik besøg af englen Gabriel, der forkyndte, at hun skulle føde Guds søn. For Gud er alt muligt, lyder det i prædikenen. ”Gud er Gud. Og hvis man et øjeblik tænker det logisk igennem, kan man jo nok forstå, at Gud findes ikke, fordi vi tror på ham. Gud findes uanset, om vi tror eller ej. Sådan er det. Man troede aldrig, man skulle blive glad igen, og så blev man det. Der er noget, der er så beviseligt større, hvad enten man tror eller ej i dit og mit liv. Og dette større giver glæde og baner vej for glæde, hvad enten du havde forestillet dig det eller ej.” ”Mange gange får man som præst lov til at opleve mennesker, hvor livet tilsyneladende er helt lukket ned. Og så følger man dem, og en dag står de over for en og siger: Tænk, jeg er så glad, og jeg, der aldrig havde troet, at jeg blev glad igen. Men det blev de altså. Og det var ikke en kraftanstrengelse fra deres side, det var en gave. Det er det løfte, vi får til jul, at glæden venter altid, den var der ikke kun, den er der, og den skal også være.” ”Julen varsler en fortælling om Gud og os, der er større, end vi kan forestille os. Og som jo også derfor varsler og fortæller os, at dette liv er andet og mere og på nogle punkter også mindre og mørkere, end vi havde forestillet os. Især det, der skuffer, slår vi os hårdt på. For det er jo også på den hårde måde det, som erfaringen og levet liv gi-

0 Billedkunstner Vibe Bredahl har illustreret julekalenderbogen med tegninger til hver dag i december. – Tegning af Vibe Bredahl fra ”Glæd dig!”. Lilleør-Glaeddig-Lay-1qFIN.indd 11 ver en, at man opdager, hvor lidt man har kunnet styre, og at der lægges en livsbane ud, som man selv har mere eller mindre indflydelse på.” ”Sådan kan jeg i hvert fald se i bakspejlet på mit liv. Og at glæden bestemt ikke altid var der, hvor jeg forestillede mig, at den skulle være. Tværtimod har nogle af de gange, hvor jeg har troet, at nu skulle det rigtig være morsomt, så var det det overhovedet ikke. Det har H.C. Andersen skrevet eventyret ’Lykkens galocher’ om. Lykken er et andet sted, end man regner med.” ”Det er det, som evangeliet om julenat intonerer: At der skal være glæde. Men hvori glæden præcis kommer til at

bestå, det kommer du til at opleve på din livsbane. Det vil vise sig, og helt sikkert på andre måder, end du havde fantasi til at forestille dig. En ting loves der dog, og det er, at der efter døden vil være glæde og intet andet end glæde.” Spørger man Kathrine Lilleør, om vi ligefrem har en forpligtelse til at glæde os, lyder svaret: ”Ja, det har vi. For det er den alvorlige side, som jeg indirekte skriver i bogen, hvor jeg ligger lidt på lur. Det, jeg ligger på lur med, er, at vi har en tendens til at privatisere kristendommen. Alt bliver privatiseret i dag på en sådan måde, at det kun an-

Kathrine Lilleør

0 Kathrine Lilleørs nye bog, ”Glæd dig! – 24 livshistorier”, er en julekalender med et kapitel til hver dag i december op til jul med tegninger af billedkunstneren Vibe Bredahl.

3 Født i Gentofte 1964. Cand.theol. fra Københavns Universitet 1991. Sognepræst i Risbjerg Kirke, Hvidovre, 1993-1999 og i Slagslunde-Ganløse Kirker 1999-2014. Sankt Pauls Kirke i København fra 2014. 3 Har skrevet ph.d.-afhandling om H.C. Andersens eventyr og historier ”Fra hjerte til hjerte” samt flere bøger, deriblandt ”Kvinde, hvorfor græder du?” og ”Kærlighed er. Fortællinger fra mit liv”. 3 Mor til tre døtre fra et tidligere ægteskab. Bor i København med sin mand, direktør i Tandlægeforeningen Joakim Lilholt.

14/10/16 går mig og mig selv, min14.50 tvivl og min ked af det-hed. Men sandheden er jo, at livet ikke kun handler om dig selv, men dit liv angår også de mennesker, der omgiver dig.” ”Hvis du går tynget rundt, får det en effekt på den måde, du møder dem på, og det får en effekt på de mennesker, der elsker dig, at du går rundt der og er så kroget ind i dig selv. For når man glæder sig og er umiddelbar glad i låget, så kan man ikke lade være med at vende sig mod verden og række ud,” siger Kathrine Lilleør og tilføjer: ”Det er den opgave, vi har i dette liv, at vi skal lade glæden løfte os ud af vores sorger, så vi kan glemme os selv i andre.” J


26 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Gaver til advent er en ny tradition, der bygger på en gammel Advent står for kirkeårets afslutning og begyndelse advent også tæt forbundet med gaver

adventstraditioner AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

Duften af gran og stearinlys spreder sig i mange danske hjem de fire søndage i ugerne op til jul, hvor adventskransens fire lys bliver tændt ét efter ét. Når de fire lys alle står tændt, er ventetiden ovre, og julen kan for alvor indfinde sig. Den adventstradition har længe fundet sted i mange danske hjem, men de seneste 1015 år er adventstraditionen mange steder blevet kombineret med en adventskalender bestående af gaver, der på hver af de fire adventssøndage gives og åbnes. Adventsgaverne er en ny tradition, men både advent som ventetiden op til jul og idéen om at give gaver i juletiden kan spores tilbage i Danmarks og Europas historie, vurderer Brian McGuire. Han er professor emeritus i historie og har forsket i kristendommen i Danmark. ”Jesu fødsel betyder, at vi får Gud som gave her i verden. For at erkende dette skal vi berige hinanden med gaver, og det har vi ifølge kilderne gjort så langt tilbage, som jeg kan komme i middelalderen. Kilder fra 1100-tallet viser, at den engelske konge Henrik den Anden holdt julehof i sit domæne i Frankrig, hvor der blev udvekslet gaver. Dengang var det først og fremmest adelen og kongefamilien, der udvekslede gaver, men det er noget, der breder sig til store dele af befolkningen i senmiddelalderen, hvor det næsten bliver obligatorisk med julegaverne,” siger han. Selvom der dengang ikke var tale om adventsgaver, går også adventstraditionen langt tilbage. Ordet advent kommer af det latinske adventus domini, som betyder ”Herrens komme”, og adventstiden er tæt forbundet med kirken. ”Herrens år begynder første søndag i advent. Det vil sige, at vi fejrer, at året begynder på ny, og at livet fornyer sig. Og det starter med, at Jesus kommer igen som barn, og derfor er advent i sig selv en fest, samtidig med at den også er en forberedelse til julen, der er den endelige fejring. Idéen om advent som fest gør, at det i forhold til kirkens liturgi er på sin plads at fejre og give hinanden små anerkendelser gennem gaver,” siger Brian McGuire. Samtidig peger han på, at kommercialiseringen og butikkernes interesse i gavesalget har haft stor betydning for udbredelsen af adventsgaver. Benno Blæsild er tidligere museumsinspektør for Den Gamle By i Aarhus og historiker med juletraditioner som sit speciale. Han mener også, at kommercialiseringen er en af årsagerne til udbredelsen af adventsgaver, men at adventsgaverne er i ånd med adventstiden. ”Den første adventskalender, vi har, er sådan set adventskransen, som tæller de fire adventssøndage. Adventskransen er en tysk tradition, som kommer til Danmark forholdsvis sent,” siger han. I årene efter krigen i 1864 blev den tyske adventskrans udbredt i det sønderjyske område, som Danmark havde tabt til Tyskland. Ved Genforeningen i 1920 forblev den tyske adventskrans en del af juletraditionerne i Sønderjylland, men spredte sig først til resten af landet senere. ”Blomsterhandlerne forsøgte at få danskerne til at købe den ’sønderjyske adventskrans’ i november 1937 gennem avisannoncer, der handlede om, at man skulle købe kransen og forberede sig på

og markerer samtidig ventetiden op til jul. I dag er

WWJulen er hele tiden under

forandring og bliver løbende justeret, så den passer til brugernes verdenssyn og dagligliv.

BENNO BLÆSILD, HISTORIKER OG TIDLIGERE MUSEUMSINSPEKTØR

julens komme. Men det var først i julen 1940, at adventskransen slog an. Det var den første jul i en meget mørk tid, og Billed-Bladet skildrede juleforberedelserne hos kongefamilien på Amalienborg. Der blev bragt et billede, hvor dronning Alexandrine og kong Christian X sammen med prinserne står omkring flygelet, og på flygelet står der en adventskrans. Dronning Alexandrine var oprindeligt fra Tyskland og havde haft kransen med sig derfra, og under resten af krigen slog adventskransen virkelig an. Det blev på en måde en del af det at være dansk, at man havde en adventskrans ligesom kongefamilien,” siger Benno Blæsild. Gaverne som en markering af de fire søndage i advent går til gengæld ikke længere end 10-15 år tilbage, vurderer Benno Blæsild. Og her er der også tale om en videreudvikling af en tysk tradition, nemlig julekalenderen af pap, hvor alle 24 dage op til jul har en låge. Den allerførste julekalender blev trykt i Bayern i Tyskland i 1906, mens den første danske julekalender blev trykt i 1932. ”Papjulekalenderne med snemotiv bliver ved til 1950’erne. Tv-julekalenderen og u-landskalenderen overtager i 1960’erne, og så begynder pakkekalenderen også at vise sig, hvor børn får gaver,” siger han. Hvor pakkekalenderen med de 24 gaver har handlet om kvantitet, handler adventsgaverne mere om kvalitet og om en hyggestund, der ikke finder sted på stressede hverdagsmorgener, men på den rolige søndag, mener Benno Blæsild. ”Julen er hele tiden under forandring og bliver løbende justeret, så den passer til brugernes verdenssyn og dagligliv. Generelt i samfundet har man set en reaktion på 2000’ernes forbrugsræs, og jeg tror også, at det er den samme bevægelse, vi ser afspejlet i, at mange går fra pakkekalender til adventskalender,” siger han. Også i juleentusiastens egen familie er pakkekalenderen med 24 gaver skiftet ud med adventsgaver, der gives til både børn og voksne. ”Tidens trend er, at der gerne må være omtanke og rum for fordybelse i de ting, vi gør. Det der med, at man hver eneste morgen får en Marsbar eller Piratos, det er der ikke meget svung over, og det bliver man ikke klogere af. Men det at holde en mini-forjul sammen fire søndage i træk, hvor man får lejlighed til at være sammen om at modtage og åbne gaver, der bliver givet i samme ånd, som de bliver modtaget, det er der egentlig noget meget smukt ved,” siger han. Selvom adventsgaverne er en ny tradition, ser Benno Blæsild det som noget, der rækker tilbage i tiden. ”Det er en ring, der er sluttet, for jeg synes, at man kan mærke, at det er en højtid, der har noget med kirkeåret at gøre, når man bruger adventskalenJ deren.”


Mimi Jakobsen VENDEPUNKTER ★★ ★ ★ “Mimi Jakobsen skriver bevægende erindringsbog om det indviklede forhold mellem hende og faderen, Erhard Jakobsen – og om at ville noget som kvinde, når det ellers er mænd, der bestemmer.” – I N F O R M A T I O N

POLITIKENS FORLAG

Foto: Mew

“Resultatet er en fin, personlig og velskrevet bog om et liv med store succeser og store nedture.” – BERLINGSKE


2 8| Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Julepynt handler mere om traditioner end om mode Hvert år i december fyldes kataloger og butiksvinder med de nyeste juletendenser, men i de fleste hjem er det alligevel det samme julepynt, der får plads i stuen år efter år

julestads AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

På Strøget i København er julegaveindkøbene så småt gået i gang, og butiksvinduerne er pyntet op. I Illums Bolighus, der ligger midt på den travle indkøbsgade, er hvid, sølv, guld og glimmer opskriften på årets juleudstilling. Farverne går igen i alt fra glaskugler til keramik, lysestager og kunstige grankviste og juletræer, hvor den traditionelle grønne farve kun lige kan anes under et lag af kunstigt sne og glimmer. ”Vinterhvid julestue” kalder Illums Bolighus selv dette års udstilling, der har indtaget pladsen bagest i butikkens stueetage. Men selvom Illums Bolighus’ julestue anno 2016 er vinterhvid, er det de færreste danske hjem, der følger trop og lader dette års juleudsmykning forvandle stuen til et vinterhvidt univers. For på trods af, at vi godt kan lide at lade os inspirere af juledekorationer, nye tendenser og designidéer, er det alligevel oftest den samme kasse med julepynt, der bliver båret ned fra loftet år efter år. Det vurderer Louise Byg Kongsholm, der er trendforsker og administrerende direktør hos trend- og konsulentvirksomheden Pej Gruppen. ”Alle boligblade fortæller lige nu om den moderigtige jul i artikler med titler som ’sådan indretter du dit julehjem’, ’sådan ser julehjemmet ud hos de kendte’, og ’dette er årets julefarve’. Og vi som forbrugere kan få lyst til at kigge på det, der er moderne, men oftest er det alligevel det julepynt, som vi har brugt

de sidste 10 år, der bliver fundet frem og hængt op,” siger hun. Grundessensen af julen og dermed også julepynten er nemlig den samme hvert år. Men det er ikke lig med, at vi ikke kan lade os inspirere af de skiftende tendenser, siger trendforskeren. ”Vi skifter meget sjældent det hele ud, men vi kan tage en lille del af den nye mode til os. Det kan være adventskransen, der ser lidt anderledes ud i år, det kan være en ny dug eller en sløjfe i en bestemt farve, som sættes på kransen på døren. Og så kan man spæde lidt til i kassen med julepynt, hvor man kan købe nogle nye pyntegenstande, som passer sammen med det, man allerede har, eller fuldender looket. For mange har den julepynt, man har, meget høj værdi, fordi det er noget, man har arvet eller samlet på gennem flere år, og som ikke mindst signalerer noget om, hvem man er som person og familie,” siger Louise Byg Kongsholm. Hun sammenligner det med, at selvom det blandt andet på grund af kagedronningen Mette Blomsterberg er blevet populært at forsøge sig med nye former for julekonfekt som hjemmelavede karameller og fyldte chokolader, er det stadig klassikere som brunkager, vaniljekranse og klejner, der bliver serveret flest af i julemåneden. ”Man kan ikke ændre for meget ved juletraditionerne, men man kan godt justere lidt på dem,” siger Louise Byg Kongsholm. Samtidig lægger hun også vægt på, at den julepynt, der pryder hjemmet i december, i høj grad er afgjort af, hvem man er.

WWOftest er det

alligevel det julepynt, som vi har brugt de sidste 10 år, der bliver fundet frem og hængt op.

LOUISE BYG KONGSHOLM, TRENDFORSKER

”Selv hos dem, der køber moderne julepynt, er der også elementer af arvegods i den samlede udsmykning, og hvis man er en børnefamilie, er der pynt, som børnene har lavet i børnehaven. Julepynt er ret komplekst og påvirkes af mange ting. Derfor er der heller ikke to hjem, der ser ens ud, for i sidste ende er det meget personligt, og vi bliver præget meget tidligt i livet i forhold til, hvordan vi synes, vores jul skal se ud,” siger hun.

Ifølge Louise Byg Kongsholm handler det ofte om, hvad man er vokset op med. I nogle familier kan der for eksempel være tradition for at have en julehyggedag, hvor man sidder sammen og laver hjemmelavet julepynt, som efterfølgende får plads i vindueskarme, i loftet eller på selve juletræet. Helle Lundsgaard er livsstils- og forbrugerekspert og direktør hos kommunikationsbureauet Drømmefabrikken. Hun vurderer også, at de traditioner, man er vokset op med, er afgørende for, hvordan man ønsker, at ens hjem skal se ud i juletiden. ”Det er interessant i forhold til unge par, der flytter sammen, for der kan det give konflikter, hvis han kommer fra et hjem med kravlenisser, og hun kommer fra et hjem med fine blomsterdekorationer, der har fået et drys guld over sig, og hvor julepynten primært består af hyacinter, der har fået en sløjfe omkring. Det er meget afgøren-

de, hvad der har været traditionen i vores familie, fordi julen om noget er traditionernes tid. Det hører man meget om i forhold til, hvad man spiser til jul, men det gælder bestemt også i forhold til julepynten,” siger Helle Lundsgaard. Helle Lundsgaard vurderer, at julepynten hos de fleste danske familier er en blanding af nyt, gammelt og hjemmelavet, men mener også, at der findes to andre typer hjem. Det ene er det traditionelle, hvor det arvede julepynt og den rød-hvide farve er dominerende, mens Dannebrog og den klassiske tromme har en fast plads på træet. I den anden ende af spekteret findes de moderne, der forsøger at indrette hjemmet, så det ligner en side i et boligmagasin, og her er der ikke plads til klippeklister eller dannebrogsflag. ”I det stylede hjem vil den røde julenisse skrige til himmelen,” siger hun.

0 Mange familier har tradition for at pynte op til jul den første søndag i advent. Selvom moden skifter år til år, er det ofte de samme nisser og julekugler, der bliver fundet frem. – Foto: Johner Images/Polfoto.

Men i sidste ende handler juleudsmykningen også meget om, hvor man er i livet, mener hun. ”Der er meget stor forskel på, om man har børn eller ikke har børn. I børnefamilier er det børnene, der dikterer vilkårene, og jeg vil tro, at det med at have hjemmelavede flettede hjerter, stjerner og musetrapper hængende, er traditioner, som man altid vil have, hvis der er børn i hjemmet,” siger Helle LundsgaJ ard.


GIV EN

TIL EN DU HOLDER AF...

CINEMA SYMPHONY ORCHESTRA TEATERSALEN 20. JANUAR KL. 20.00

POVL DISSING & BAND

HOLSTEBRO revyen ”Hvad ka’ gå galt...??” enu Revym menu i

revy en. Lækker restilling ox før fo b ø k Black B d nge ve Spar pe og menu af billet

31. august - 8. september / Black box

BILLETSALG 9611 7979

MUSIKTEATRET.DK

TEATERSALEN 2. FEBRUAR KL. 20.00

JOHNNY CASH ROADSHOW TEATERSALEN 9. MARTS KL. 19.30


30 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

3 ”Nogle kan lide dem høje og slanke. Andre vil have dem små og tætte,” siger Morten Gjerskov om udvælgelsen af det perfekte juletræ. På Dyssegaarden står 100.000 juletræer. – Foto: Jens Welding Øllgaard.

Jul på gården med gris og gran På juletræsplantagen Dyssegaarden uden for Roskilde kan man få mere end et grantræ med hjem i december. Gården byder nemlig på en række aktiviteter, der involverer både æsler, nisser og frilandsgrise

julemarked

WWBørnene lærer om kvalitet og dyrevelfærd, når de ser dyrene i det fri og forstår, at der er forskel på, hvordan grise har det, inden de bliver til flæskesteg.

AF CAMILLA ARNSBERG arnsberg@k.dk

De render rundt i den friske luft i stien, ganske upåvirkede af vores tilstedeværelse – gårdens grise, som snart bliver til flæskesteg. De fleste står med trynerne i jorden og halerne i sky. På Dyssegaarden i Gundsømagle lidt uden for Roskilde er grisene slagteklar, så de blandt andet kan blive til den flæskesteg, som så mange danskere ynder at spise juleaften. Gården er også en juletræsplantage, og julen er derfor en travl tid, men også en tid til hygge, hvor gårdens værdier gives videre. Når man kører op ad vejen til Dyssegaarden, er der en grøn mur på begge sider. Juletræer, rødgran og normannsgran, så langt øjet rækker – godt og vel 100.000 styk. To gange om året gennemses hvert eneste træ, og grene og top passes til, så de er klar til juletid, hvor familier kommer til gården for at vælge det helt rigtige træ at tage med hjem. Godt og vel 4000 træer ryger der over disken hvert år. Når man spørger gårdejer Morten Gjerskov, hvordan man vælger det perfekte træ, så lyder rådet tilnærmelsesvis som det, der gør sig gældende, når man skal vælge en kæreste. ”Det er meget subjektivt. Nogle kan lide dem høje og slanke. Andre vil have dem

MORTEN GJERSKOV, GÅRDEJER

0 Grisene på Morten Gjerskovs gård er slagteklare. De 40-50 grise bliver til godt og vel et ton julesteg. – Foto: Jens Welding Øllgaard.

små og tætte,” fortæller han. I de seneste otte år har gården forsøgt at gøre det til en totaloplevelse at hente et juletræ eller en flæskesteg. Gennem gårdens terræn ligger nissestien. I skjul af grantræer og buskadser titter nisserne frem, som børnene kan tælle. De kan også møde Harry, Pedro, Oscar og Valdemar, som er gårdens fire æsler. Det ældste, Pedro, er gået på pension, men de andre giver gerne en ridetur. Og børnene kan hilse på gårdens andre dyr – hunden, kattene, hønsene og selvfølgelig grisene. Dyssegaardens grise vejer godt 100 kilo og er omkring seks måneder, når de bliver slagtet.

”Der er godt med stegt flæsk på siderne,” som Morten Gjerskov siger. Af de 40-50 grise, gården har, bliver der omkring et ton julesteg. Dertil kommer alle de andre udskæringer, som blandt andet bliver til de spege- og rullepølser, som man kan købe i gårdbutikken. Halerne bliver brugt i suppe. Indvoldene bruges til julepostejen. Og hovederne koges ind til sylten. ”Det eneste, der ikke bliver brugt, er hylet,” som gårdejeren siger. Frem til jul vil duftene brede sig over Dyssegaarden alle ugens dage. Den søde aroma fra hjemmelavede vafler og æbleskiver. Den dybe, kryd-

rede og kraftige duft af gløgg. Og den salte og fede duft fra Burgerhytten, hvor gårdens julekok har tilberedt frilandsgrisene til ribbensstegs-sandwich, pulled pork-burger og frikadellespyd. I baggrunden kan man høre lyden af hove på den kolde jord, når hestevognen gør sit stop ved gårdbutikken, inden den fortsætter sin rute mod juletræsplantagen. I de år, hvor Dyssegaarden har udvidet sine juleaktiviteter, har Morten Gjerskov kun oplevet en stigende interesse. Han mener, at det blandt andet handler om, at forældre gerne vil give deres børn en oplevelse, der indeholder både nærvær og værdier. Forståelsen af vejen fra tryne i

jord til steg på bord bliver mere klar her, end hvis børnene kun ser kødet i supermarkedets køledisk, mener han. Det er nogle af de værdier, som gården gerne vil give videre til de besøgende. ”Børnene lærer om kvalitet og dyrevelfærd, når de ser dyrene i det fri og forstår, at der er forskel på, hvordan grise har det, inden de bliver til flæskesteg. Og så synes vi også, at det er sjovt at give dem en fornemmelse af tid og vores forbundethed med historien,” fortæller Morten Gjerskov med henvisning til den 4000 år gamle stendysse, der er på grunden og har lagt navn til gården. I en tid og kultur, hvor vores mad skal have det korrekte etiske og kvalitetsmæssige ophav, oplever gårdejeren, at et større segment end tidlige-

re køber produkterne i gårdbutikken, der også tæller oksespegepølser med chili og rullepølser med persille. ”Det er alle mulige forskellige mennesker, der kommer her. Folk køber ikke kun vores varer på grund af smagen, men også, fordi de kan fortælle en historie om, hvad det er, og hvor det kommer fra,” siger Morten Gjerskov. Han er anden generation i sin familie til at holde gården og dyrke jorden. De mange juletræer fylder godt ud på det 32 hektar store landbrug, og de fylder også i det øl og den snaps, man kan købe i gårdbutikken. Dyssegaarden har nemlig både sin egen julesnaps med granekstrakt, appelsinskaller, kanel og stjerneanis og en juletræsbryg med kandis og ekstrakt af grannåle fra plantagens træer. I gårdbutikken summer de mange frysere, hvor de forskellige udskæringer af frilandsgrisene ligger klar. Langt de fleste vælger en kamsteg til juleaften, fortæller Morten Gjerskov, men hvis man ikke er bange for et stykke med lidt mere fedt i, kan man også vælge en nakkesteg eller en ribbenssteg. Uanset hvilken udskæring, man vælger, så er der én ting, alle flæskestegsspisende danskere har tilfælles: jagten på den sprøde svær. Og er man i tvivl om, hvordan ens flæskesteg får den knasende top, så kan man konsultere gårdens julekok, der gladeligt giver et godt råd med på vejen. Så er J julen da reddet. 


LOUISE BOURGEOIS

THE CELLS

TIL 26.2.2017

★★★★★★ Berlingske

★★★★★★

Jyllands-Posten

★★★★★★

Kristeligt Dagblad

“Ekstremt vellykket” Weekendavisen “En af de bedste udstillinger, jeg nogensinde har set” Dagens Nyheter

DANIEL RICHTER

LONELY OLD SLOGANS TIL 8.1.2017 ♥♥♥♥♥ Politiken

★★★★★

Kristeligt Dagblad

★★★★★ Børsen

★★★★★

Jyllands-Posten

“Malerier, der vil få os til at reagere” Weekendavisen

OPLEV OGSÅ TARYN SIMON:

AN AMERICAN INDEX OF THE HIDDEN AND UNFAMILIAR Louise Bourgeois: Structures of Existence: The Cells, installationsfoto fra udstillingen, værker: © The Easton Foundation / copydanbilleder.dk 2016. Daniel Richter, Tarifa, 2001. © Daniel Richter.

Louisianas Main Corporate Partners:

ab


32 | Jul&Advent

Sundhedsræset har invaderet julefreden

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

TEGNING: RASMUS JUUL

Danskerne finder i stigende grad sunde alternativer til chokoladejulekalenderne og den fede julemad, og det er ikke længere unormalt at tage til fitness juleaften. Det er udtryk for et snævert sundhedssyn, som overser den mentale og sociale sundhed, mener ernæringsekspert og filosof

sundhed AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

Landets fitnesskæder kan melde om stigende interesse blandt danskerne for at besøge træningscentret juleaften, opskrifter på sund julemad fylder damebladene, og firmaer melder om stor efterspørgsel på julekalendere, hvor chokoladen er skiftet ud med tørret frugt. Tendensen kan ses som et udtryk for, at danskerne er blevet mere sundhedsbevidste, men den kan også ses som et udtryk for det stik modsatte. Det mener ernæringsekspert Per Brændgaard. ”Det viser, at danskerne simpelthen ikke har forstået, hvad sundhed egentlig er. Alt for mange har et snævert biologisk syn på sundhed, hvor man overser både den mentale og den sociale sundhed,” siger Per Brændgaard. For nylig deltog han i en radiodebat, hvor han blev irettesat af en religionsforsker, da han argumenterede for, at sundhed er blevet en slags ny religion. Religionsforskeren mente nemlig, at der ikke blot var tale om en erstatning, men at sundhed er blevet en religion i ordets leksikale forstand. ”Religionsforskeren slog fast, at disse fortolkninger af sundhed er så dogmatiske, at de lever op til definitionen på en religion. Der er tale om et fast sæt af leveregler, og hvis du overholder dem, får du frelse. Den her fanatisme vil særligt vise sig ved traditionelle højtider, fordi man her bliver mindet om det religiøse,” siger Per Brændgaard og påpeger, at det også skyldes, at julen er fuld af fristelser, hvilket gør det til en tid, hvor man i endnu højere grad kan udmærke sig som ”en ekstra god sundhedsdiscipel”. ”En spinning-time juleaften kan føles meget sundere end enhver anden aften, fordi det

WWEn spinning-time juleaften kan føles

meget sundere end enhver anden aften, fordi det giver følelsen af at trodse det syndige og inaktive liv ved at sidde på cyklen, mens andre sidder derhjemme og æder for meget.

PER BRÆNDGAARD, ERNÆRINGSEKSPERT

giver følelsen af at trodse det syndige og inaktive liv ved at sidde på cyklen, mens andre sidder derhjemme og æder for meget,” siger Per Brændgaard. Morten Ebbe Juul Nielsen, der er lektor i anvendt filosofi på Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Forbandede sunddom”, tror, at ”sundhedsmanien” har sneget sig ind i juledagene, fordi der fra samfundets side er en forventning om, at man dyrker fitness og spiser sundt året rundt. ”Sandheden er, at hvis du vil være noget ved musikken, så skal du være med på sundhedsbølgen. I mange kredse kan der være social kapital at hente ved at vælge kalkun til jul, fordi det er en mager fugl, og Waldorfsalaten skal helst

laves på skyr. Man skal gerne købe hele sundhedspakken, og hele pakken inkluderer naturligvis også julen,” siger Morten Ebbe Juul Nielsen. Den åbenlyse konsekvens af sundhedsmaniens entré i julen er, at der forsvinder tid fra andre meningsfulde ting, man kunne kaste sig over, mener Morten Ebbe Juul Nielsen. ”For hver time, man bruger til fitness, er der én time mindre i selskab med familien, én time mindre til at læse digtsamlinger eller hjælpe sin nabo. Der hersker i visse kredse en mærkelig opfattelse af, at én time i fitness giver to timer igen. Personligt vil jeg mene, at julen traditionelt set er en tid, man bruger sammen med familien, så jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er lidt perverst, at der pludselig

skal presses en 10-kilometersløbetur ind juleaften, ” siger Morten Ebbe Juul Nielsen, der også kan få øje på samfundsmæssige konsekvenser: ”Problemet er, når der opstår en forventning om, at alle i samfundet skal deltage i sundhedsræset. Det risikerer at øge uligheden inden for sundhed, fordi det er de ressourcesvage, som knækker nakken på det. De tænker, at hvis man skal løbe en lang tur juleaften og lave Waldorfsalat på skyr til julemiddagen, før man er sund, så kan det være lige meget.” Bente Klarlund Pedersen, der er professor ved TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, er ligeledes ”træt af at høre om sund jul”. Det afgørende er nemlig ikke, hvordan man lever mellem jul og nytår, men mellem nytår og jul, fortæller hun. ”Men hvis vi skal være alvorlige, så er det faktisk vigtigt, at man holder lidt igen, hvis man har haft et par dage, hvor man har givet den gas med fedt og sukker,” siger hun og fortæller om et forsøg, hvor man undersøgte, hvor hurtigt konsekvenserne af inaktivitet viser sig.

WW I mange kredse kan der være social

kapital at hente ved at vælge kalkun til jul, fordi det er en mager fugl, og Waldorfsalaten skal helst laves på skyr.

MORTEN EBBE JUUL NIELSEN, LEKTOR I ANVENDT FILOSOFI

Raske unge mennesker, som til daglig gik 10.000 skridt om dagen, skulle i 14 dage nøjes med at gå 1500 skridt dagligt. Undersøgelsen viste, at konditionen dalede markant, de tabte ét kilo muskelmasse, der ophobede sig fedt omkring maven, stofskiftet ændrede sig, og de fik større risiko for at udvikle type 2-diabetes. ”Det viser, at det næppe er nogen god idé at bruge 10 timer hver dag i juleferien på at se film med børnene. Men generelt set er det ikke nødvendigt at bekymre sig om ens sundhed i juledagene,” siger Bente Klarlund Pedersen. ”Man behøver heller ikke at gå til fitness juleaften, men man kan i det mindste overveje at gå hen til kirken.” J

Sundhed i julen 3 Landets to største fitnesskæder, Fitness World og Fitness dk, kunne sidste år berette om stigende interesse for at besøge træningscenteret i juledagene. 3 Firmaerne Castus og Frugi har i år julekalendere med tørret frugt på hylderne i de danske supermarkeder.


Humsti Bumsti Storm P. og malerierne

Tag annoncen med og få halv pris på katalogerne: Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne, Carl Frederik Hill. Sveriges store landskabsmaler og udvalgte andre.

1.10.16 – 12.3.17 Tirsdag – fredag kl. 11-20, weekend kl. 11-17

Storm P., Humsti Bumsti, 1945, ARoS


34| Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Advent er fortællingernes tid: En litteraturkritiker, en politiker, en forfatter og et par biblioteksansatte giver her deres bud på, de kristne og dem fra en helt anden verden

læsetid

Politiker og foredragsholder Özlem Cekic, 40 år

AF SARA MAARUP THOMSEN thomsen@k.dk

Litteraturkritiker, teolog og forfatter Doris Ottesen, 70 år ”Jeg ville anbefale Selma Lagerlöfs ’Legenden om juleroserne’, som er en overnaturlig fortælling, hvor skoven pludselig blomstrer med juleroser midt om vinteren. Jeg vil fremhæve netop den, fordi det er en meget smuk historie om kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse. Selma Lagerlöf er en stor fortæller, som formår at vandre ud og ind af virkeligheden i sine historier. H.C. Andersen kan noget tilsvarende, men selvom der er det religiøse, overnaturlige aspekt i hans fortællinger, er han i virkeligheden meget mere realistisk. Fælles for de ældre julefortællinger er, at de så at sige skriver fra en anden verden. Jeg synes, det er svært at finde gode moderne julehistorier. Jeg tror, det har noget

2 ”Legenden om juleroserne” er en smuk historie om kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse, mener Doris Ottensen. – Arkivfoto.

at gøre med, at der er en vis frygt i dag for at blive for sentimental og følelsesfuld, hvilket går i konflikt med julen som hjerternes og følelsernes tid. Hvis jeg skulle pege på en nyere julefortælling, skulle det være Bjarne Reuters ’Et forsinket julebrev’, som er et julebrev fra en ven til en

anden. Bjarne Reuter har som fortæller et forhold til evangeliet, og han har om man så må sige hjertet på rette sted. Jeg synes, der er den rette klangbund i hans fortællinger. Det er ikke, fordi jeg mener, at julelitteratur skal være forkyndende på nogen måde, men der skal alligevel være J en bund i historierne.”

”Jeg ved ikke, om det egentlig er en decideret julefortælling, men når jeg tænker på julen og julens tekster, tænker jeg på, at vi i folkeskolen besøgte kirken i julen og sang salmer, som vi efterfølgende analyserede og forsøgte at finde genklang i i vores egne religioner. Den salme, jeg tydeligst husker fra min barndom, er ’Et barn er født i Betlehem’. Den nynner jeg stadigvæk med på, når jeg hører den. Også fordi det er en historie, der går igen i islam. På den måde var det en sjov salme, som bandt os sammen på tværs af religioner. Hvis jeg skal anbefale et stykke nyere julelitteratur, vil jeg anbefale min egen bog ’Ayses jul’. ’Ayses jul’ er en af meget få børnebøger, som har etniske minoriteter og en pige som hovedperson. Ayse bliver i bogen inviteret til dansk jul af Louises forældre, men Ayses mor mener ikke, at muslimer kan fejre jul, for hvad vil naboerne så tænke,

2 Özlem Cekic’s egen bog ”Ayses jul”, har en pige som hovedperson. – Foto: Samy Khabthani/Polfoto.

og vil det nu påvirke datterens tro? Julen handler også om at åbne døre og gøre noget for sine medmennesker, men samtidig har vi en kæmpe gruppe af muslimer i Danmark, hvor hovedparten aldrig er blevet inviteret til en dansk jul. For mig handler det om at bygge broer mellem religion og kulturer og understrege, at der ikke er noget i

religionen, der forhindrer muslimer i at holde jul. Jeg blev selv inviteret til dansk jul for første gang for tre år siden, og det gjorde så stort indtryk på mig, at jeg tænkte, at det var noget, jeg gerne vilJ le skrive om.”

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

C R AZY C H R I S T M A S 2 0 1 6

Skønne ting fra Provence Stort udvalg til gaver

Provenceduge - Dækkeservietter - Stof - Tasker - Sjaler - Lækre sæber m.m. Keramik fra Provence og Korsika

Firmagaver & Julekurve

Franske & Italienske Delikatesser - Vin & Øl - Kaffe & The

Kalhave KalhaveAntik Antik Kalhavevej Kalhavevej61 61 -- Kalhave Kalhave --7171 7171Uldum Uldum- Tlf. - Tlf. 7567 7567 9166 9166 Åbningstider: Åbningstider: man,ons., tirs, ons, tors tors, og fre.: og fre.: 10-17 10-17 Lør.Lør. og søn.: og søn.: 10-16 10-16

GLASSALEN, TIVOLI NOV 5TH 2016 - JAN 12TH 2017

til juljul Åbent alle alle dage dagefrem fremmod mod jul

HERMAN’S, TIVOLI FRIHEDEN AARHUS

Besøg www.kalhaveantik.dk Besøgvores vores webshop: webshop: www.kalhaveantik.dk

JAN 17TH - 21ST 2017 TICKETS: 3315 1012 OR TEATERBILLETTER.DK OR BILLETLUGEN.DK LONDONTOAST.DK


Jul&Advent | 35

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Gode bud på læsestof til julen

hvilke nyere og ældre julefortællinger man kan kaste sig over den næste måned – både de hedenske,

”Hvis jeg skulle anbefale et stykke ældre julelitteratur, ville det være ’Nissen’, et gammelt svensk digt af en svensk poet kaldet Viktor Rydberg. Harald Wiberg lavede nogle fantastisk smukke akvareller til historien om nissen, der gik rundt på gården en frostklar julenat. Efterfølgende fik man Astrid Lindgren til at lave en tekst, som er den, vi kender i Danmark, men den er ikke nær så fantastisk som digtet af Viktor Rydberg. Den bog har min kone og jeg læst og er blevet fanget ind af. Den har også et element af mystik i sig – ikke det barske element af mystik, men det mere højstemte, poetiske og hyggelige. En nyere julefortælling, jeg ville anbefale, er ’Troldeliv – Julekalenderbogen’, som jeg selv har udgivet i samarbejde med min kone, Sissel Bøe. Det er en bog, der fortæller noget om nissens kulturhistorie, og hvad nissen er som fænomen – en underjordisk

Jette Holmgaard Greibe, bibliotekar, og Sara Bindeballe, biblioteksformidler, på hovedbiblioteket i Aarhus

2 Peter Madsen har sammen med hustruen Sissel Bøe udgivet ”Troldeliv – Julekalenderbogen”. – Privatfoto.

skabning, der passer på og er tæt knyttet til menneskenes steder, men samtidig kan være enormt farlig og lidt borderline. Bogen handler om en generation, der ikke værdsætter nissen og ikke tror på nissen, hvilket er helt ødelæggende for et religiøst væsen. En gud er kun en gud, så længe no-

gen tror på vedkommende. Bogen en sjov blanding af traditioner – både de hedenske og kristne. Det er en bog, der handler om trolde og nisser frem for engle og Jesus-krybber, men da vi var færdige, blev vi også bevidste om, at det faktisk alligevel endte i et kristent budJ skab.”

”For voksne vil jeg anbefale Per Gammelgaards ’Decembers grønne mørke’. Det er 15 skarpe noveller om helt almindelige danskere og alle de sære og rørende følelser, vi bærer på under overfladen. Arthur Conan Doyles ’Den blå karfunkel: En Sherlock Holmes-fortælling’ starter anden juledag 1890. Mens kriminalgåden drejer sig om en stjålet ædelsten, kan man også nyde fortællingen for det stemningsfulde portræt af et frostkoldt London. J.D. Salingers ’Griberen i rugen’ er en klassiker om den 17-årige Holden Caulfield, som er blevet smidt ud af sin kostskole og driver ensom rundt i New York i de sidste dage før juleferien. Skøjtebanen i Central Park og resten af den hektiske, julepyntede storby er fa-

0 Der er noget for enhver smag i buddene fra Aarhus.

scinerende som ramme. Et bud på de bedste julehistorier til børn og barnlige sjæle er ’Julefortællinger’ af Astrid Lindgren, som er en samling af nogle af hendes mest kendte fortællinger om jul i Sverige. Det er den sikre vej til julehumør hos både læser og lytter. Der er ingen tvivl om, at der er en vis no-

stalgi forbundet med bogen, og derudover er den helt fantastisk illustreret. Som højtlæsningsbog er ’Iqbal Farooq og julesvineriet’ af Manu Sareen en forrygende historie. Bogen er en rigtig kalenderbog med 24 kapitler, masser af stemning, gode idéer og J sjove mennesker.”

Klar til en anderledes storbyferie? Her er julegaven til den eventyrlystne

199,pr. stk.

»Fantastisk guidebog«

Henrik Vesterberg, Politiken

111 steder for dig, der vil opleve storbyernes hemmeligheder og skjulte skatte PÅ VEJ I 2017: 111 steder i Barcelona  111 steder i Amsterdam  111 steder på Den jyske Vestkyst  111 steder i New York  111 steder i Paris

Prisen er vejledende.

Tegner og forfatter Peter Madsen, 58 år


36

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

JULEMARKEDER JULEREJSER NYTÅRSREJSER Julemarkeder STOCKHOLM

NORDTYSKLAND

Rejs med til ”Nordens Venedig”, som i december oser af julehygge. På de åbne torvepladser findes hyggelige julemarkeder med masser af lokale varer. Busrejse, dansk rejseleder, godt hotel med morgenmad og udflugter er inkluderet. Rejs med 1/12 el. 8/12.

Hyggelig weekend på godt hotel i Nordtyskland med udflugter til de kendte, flotte julemarkeder i fx Lübeck og Hamburg. Busrejse, hotelophold, morgenmad, aftensmad og udflugt er inkluderet. Rejs med fx 26/11, 1/12, 2/12, 3/12, 8/12, 10/12, 15/12, 16/12.

4 dage. Fra kr. . . . 3.295,-

2 dage. Fra kr. . . . . 888,-

Julerejser BAD MALENTE

JUL I TYROL

Dejlig julerejse til Nordtyskland med ophold på skønt ****hotel, smukt beliggende ned til Dieksee. Busrejse, hotel med swimmingpool, halvpension, julearrangement, kaffe & kage og udflugter til bl.a. Lübeck er inkluderet. Rejs med 23/12.

Hyggelig julerejse til Tyrol med snedækkede alper og hyggelige landsbyer. Desuden udflugter og festlig julekoncert med Die Ladiner. Busrejse, hotel, julemiddag, halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs med 21/12.

4 dage. Fra kr. . . 3.795,-

7 dage. Fra kr. . .

5.795,-

0 Kirsten Eistrup sender en hilsen fra den danske sømandskirke i Singapore. – Privatfoto.

3 Kari Gustafson og hendes familie fejrede sidste år jul sammen med en familie fra et flygtningecenter, og det var en stor oplevelse. – Privatfoto.

En anderledes jul For de fleste er julen forbundet med familiesamvær. føre til en anderledes jul. Her er tre julehilsener

julehilsener INDSAMLET AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

Nytårsrejser BERLIN

HAMBURG

Ønsker man et festligt nytår, er Berlin det rette sted at være. Den store by syder og summer i dagene omkring årsskiftet. Bustransport, hotel med morgenmad, nytårsmiddag, dansk rejseleder og udflugter er inkluderet. Rejs med 30/12.

Nytårsaften på ****Privathotel Lindtner ved Hamburg er en flot, storslået og atmosfærefyldt aften. Busrejse, hotel, halvpension, stort nytårsarrangement med gallamiddag, musik og dans, udflugt og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 30/12.

3 dage. Fra kr. . . . 2.595,-

3 dage. Fra kr. . . . 3.695,-

Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk GODT REJSESELSKAB

Kære danskere, Den Danske Sømandskirke står knejsende midt på sin bakke i et lille stykke regnskov i den ellers så pulserende storby Singapore. Gennem de seneste mere end tre årtier har sømandskirken dannet ramme om højtider for mange danskere, der har været i Singapore. Ikke kun de danskere, der har gjort Singapore til deres hjem for en tid, men også til de mange ”forbipasserende”: rygsækrejsende, turister, studerende og ikke mindst søfolk. Fælles for alle er nok, at når man kommer længere væk fra sit hjemland, opstår der situationer, hvor man konfronteres med sin ”identitet”. Det, der gør, at man er dansk. Ofte falder snakken på det at være dansk, når højtiderne nærmer sig – ikke mindst i julen. For utroligt mange er julen forbundet med noget dansk – forbundet med Danmark. ”Altså rigtig jul, det er i Danmark,” lyder det ofte. Men er det ikke lige vel voveligt at påstå, at Danmark har patent på jul og ju-

lefejring? Jul kan – heldigvis – fejres på forskellige måder rundt­om på kloden og kan altså også fejres ”på dansk” 10.000 kilometer væk fra Danmark. Her handler jul også om nærvær, om samvær, om fællesskab, om tidløshed, om fred og ro. Om et budskab om fred på Jorden. Om Gud selv, der kom til os i en stald i Betlehem (sådan cirka midt mellem Danmark og Singapore). Et budskab så insisterende, at vi bliver nødt til at høre det år efter år. Her, hvor jeg står over for at skulle fejre jul for sjette gang i Singapore, er jeg ikke i tvivl om, at det også bliver ægte jul her. Når vi samles i kirken til julegudstjeneste, kan det godt være, at temperaturen er på den gode side af de 30 grader, og påklædningen er shorts, T-shirts og klipklapper. Men når organisten sætter i med ”Det kimer nu til julefest”, så er det også jul i Singapore. Gudstjenestefællesskab er hos os i sømandskirken altid efterfulgt af samvær udenfor i kirkens gårdhave. Over en lille forfriskning og med en friskbagt julesmåkage ønsker vi hinanden ”Glædelig jul”. Juleforventningerne er i højsædet, børnene er på bristepunktet af spænding og læn-

ges efter julemiddag, juletræ og julegaver. Tilbage er dog en lille gruppe (de seneste år mellem 30 og 40), der fortsætter julefejringen ved kirken. Rygsækrejsende, der på deres rejse i Østen har fundet vej til sømandskirken, turister, der bytter en hotelrestaurant ud med kirken, unge, gamle, ja alle aldre, der af den ene eller anden grund er i Singapore i juledagene. Flæskesteg, andesteg, risalamande, mandelgave, dans om juletræet, pakkeleg, hjemmelavet konfekt. Jo, det hele er her. Sidst på aftenen falder der en forunderlig stilhed over bjerget midt i storbyen. Den evige summen af biler i baggrunden er væk, regnskovens lyde er forstummet, og tilbage er kun den klare tropenat. Så sker det, at himmel og jord smelter sammen, og julens budskab om fred på Jorden føles så utroligt nærværende og selvfølgeligt . Ved midnatstid skilles vi stille og rolige, nærmest andægtige. Vi ved godt, at mange af os måske aldrig vil mødes igen. Men vi ved, at vi har noget sammen, som ingen nogensinde kan tage fra os

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE


37

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Bøger til glæde og eftertanke

299 kr.

er ofte berigende

Men arbejde, omstændigheder eller nysgerrighed kan fra mennesker, der fejrer julen utraditionelt FORTSAT FRA FORRIGE SIDE – at vi har været en lille del af den store og grænseoverskridende julefejring, dér på bjerget, i regnskoven, under tropehimlen, i sømandskirken i Singapore. Rigtig god adventstid og glædelig jul Kirsten Eistrup, sømandspræst i Singapore J Kære alle, Jeg havde sidste år en personlig nedtur, hvor jeg følte, at jeg var blevet behandlet dårligt. Den episode fik mig til at tænke på, at man bør behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville holde juleaften for enlige med børn, som ikke selv har råd til at fejre jul i år. Jeg har skrevet i flere forskellige Facebook-grupper, at jeg gerne vil holde jul for alle, og folk har været meget positive stemt over for mit initiativ. Der kommer 25 forbi i år, og selvom jeg ikke kender et øje, er jeg overbevist om, at det hele kommer til at gå godt. Jeg har heldigvis masser af plads, fordi jeg for fem år si-

den købte en nedlagt friskole på 850 kvadratmeter, som jeg stadig er i gang med at sætte i stand. Selvom jeg bor i Strellev i Vestjylland, har jeg fået tilmeldinger fra så forskellige steder som Horsens, Skanderborg og Svendborg. Jeg har også fået henvendelser fra virksomheder, der gerne vil sponsorere både mad og gaver. Skuespilleren Vicki Berlin har faktisk også henvendt sig for at høre, om vi sammen skulle arrangere noget næste år for eksempelvis hjemløse, og det vil jeg meget gerne. På det tidspunkt håber jeg, at jeg har fået renoveret skolens gymnastiksal, så der er plads til op mod 100 mennesker. Kærlig hilsen Allan Gren Poulsen, selvstændig J Kære alle, I år har min kæreste, mine to børn på syv og ni år og jeg selv skrevet os op som julevenner hos Røde Kors. Sidste år havde vi en nigeriansk kvinde fra asylcenter Kongelunden i København og hendes ét år gamle søn på besøg juleaften. Mine børn var så begejstrede for det, at de har spurgt,

om vi ikke kan få en større familie på besøg i år – eller måske endda to familier. Jeg har tidligere arbejdet på et herberg for hjemløse, hvor jeg ofte tilbragte juleaften, så det var ikke nyt for mig at tilbringe juleaften med nogle, som måske ikke har det så godt. Sidste år kom Joy Osas og hendes søn lige inden aftensmaden, hvor vi serverede mange forskellige ting. Der var flæskesteg, risalamande, amerikanske småkager og en grøntsagstærte til min datter og jeg, som begge er vegetarer. Vi spurgte, om Joy og hendes søn havde særlige ønsker til maden, men i Nigeria har de ikke samme juletradition, så de var åbne for det hele. Efter aftensmaden blev der danset om juletræet, sunget julesange og pakket gaver op. Vi havde ringet til asylcenteret på forhånd for at høre, hvilke gaver de rent faktisk kunne bruge til noget, og det endte med at blive en føntørre til moderen og en bamse til drengen. Det var en fantastisk aften, og jeg kan kun opfordre andre til at gøre det samme. Glædelig jul, Kari Gustafson, juleven hos Røde Kors J

Broderskabet

Temeraire

En nervepirrende spændingsroman om tempelridderne og den hemmelige viden, de bragte hjem fra Det Hellige Land.

Fantasyroman om dragen Temeraire og hans kaptajn Will Laurence, der må kæmpe for England under Napoleonskrigene.



Jyllands-Posten

 Sjællandske

 Berlingske

Korstogene 249 kr.

Den anmelderroste bog giver helt nye vinkler på, hvorfor Vestens kristne drog mod øst.

Alle priser er vejledende.

0 Allan Gren Poulsen holder jul for enlige med børn i sit hjem i en tidligere friskole. – Privatfoto.

199 kr.

129 kr.

Stille København Ssh! Tag med Peter Olesen rundt til 40 stillesteder i hovedstaden.

99 kr.

På sporet af årgang 1946 Julegaven til alle de store årgange fra 1940'erne.


38 | Jul&Advent

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2016

Julesalmerne står stadig stærkt hos danskerne

Julesalmen lever stadig i bedste velgående i den danske sangskat. Det handler i høj grad om minder og nostalgi. Men der er faktisk også en mere videnskabelig forklaring på, hvordan musik påvirker os

musik

Så mange synger disse julesange og salmer, når de går rundt om træet

AF CASPER PILGAARD CHRISTENSEN pilgaard@k.dk

Salmesang er på retræte i blandt andet folkeskolen, og flere gange i løbet af de seneste fem år er det blevet diskuteret, om julesalmer kan være ekskluderende over for eksempelvis muslimer. Alligevel lever salmerne i bedste velgående i den danske bevidsthed, og selv blandt unge forældre er det de klassiske julesalmer, der synges rundt om juletræet. Det handler om at holde traditioner i hævd og give dem videre, forklarer Peter BalslevClausen. Han er tidligere adjungeret professor i kirkehistorie og hymnologi ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. ”Julesalmerne er stadig spillevende hos danskerne, også selvom de visse steder er fortrængt i det offentlige rum. Det skyldes, at salmerne hænger uløseligt sammen med vores forestilling om jul og er en del af den tradition, de fleste danskere er vokset op med,” lyder det fra Peter Balslev-Clausen, der uddyber, at traditionen dermed ikke blot handler om at skue bagud, men også om at give videre. ”I julen oplever mange en form for regression, hvor de går tilbage i barndommen. Og i de minder står julesalmerne centralt. Det er et ønske om at give sin egen barndom videre til ens børn, og derfor kan man se, at selvom julesalmerne måske kan være kontroversielle i det offentlige rum, så er det stadig en tradition, forældre og bedsteforældre overleverer til yngre generationer rundt om juletræet.” En lignende forklaring lyder fra Tore Tvarnø Lind, lektor i musikantropologi ved institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet ”I mange hjem er det tradition at gå i kirke i julen, også selvom man ikke nødvendigvis anser sig selv som synderligt troende. Julesalmerne bliver derved en måde at holde fast i ritualerne, man husker fra sin egen barndom, og give dem videre til de yngre generationer.” Julen er da også den tid på året, hvor der afholdes flest gudstjenester, og hvor kirken har flest besøgende. Men der er faktisk også en biologisk forklaring på, at julesalmen hænger ved i den kollektive bevidsthed. Også selvom salmebogen for en dels vedkommende kun findes frem den ene gang om året. Og for-

0 Musik er i høj grad med til at indvarsle december. Her er det Frelsens Hær, der spiller på Københavns Hovedbanegård. – Foto: Sofia Busk/Polfoto.

klaringen kan en flok hunde hjælpe med. I slutningen af det 19. århundrede udførte den russiske fysiolog Ivan Pavlov forsøg på hunde, hvor han ringede med en klokke, inden de blev fodret. Efter et stykke tid begyndte hundene at savle, når de hørte en klokke. De havde lært at forbinde klokken med fodring. Noget lignende sker, når en julesalme bliver spillet. Vi husker nemlig ikke blot sangens melodi og ord, men også de minder, dufte og smage, vi forbinder med den. Det forklarer Peter Vuust, leder af Center for Music in the Brain og professor ved institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet. ”Julesalmerne fører også tilbage til barndommen og, for de flestes vedkommende, glade minder. Det skaber billeder for vores indre, og det taler til både smags-, syns- og lugtesansen. Og jo flere sanser vi gør brug af, jo bedre husker vi,” forklarer Peter Vuust og uddyber, at det

langtfra er tilfældigt, at julemusikken generelt skaber minder om hygge, ro og tryghed. ”Mennesker forbinder langsom, lav musik uden forvrængning med tryghed og afslapning, og julemusikken spiller på alle de tangenter. Derfor forbinder man den med tryghed og velvære. Det er desuden typisk for julesalmer, at de har et afdæmpet, men positivt budskab.” Derudover er der også et kulturelt aspekt, forklarer Tore Tvarnø Lind, som tilføjer, at julemusikken ikke blot handler om nostalgi og minder, men også om håb. ”Julen og dens lydtæppe vækker håb, for i forestillingen om den varme hygge i familiens skød ligger et ønske om at lægge problemerne og bekymringer på hylden.” En Epinion-undersøgelse fra 2013 viste, at hver fjerde dansker hører julemusik uden for sæsonen. Og det er især hos kvinder,

den hitter. 81 procent af de adspurgte kvinder bekræftede, at de godt kan lide julemusik, mens det tilsvarende tal for mændene var 59. Selvom mange forbinder traditionerne med hygge, så kan de også føles som et åg, forklarer Tore Tvarnø Lind. For idealet om den harmoniske familieidyl kan føles som et pres, hvis glansbilledet krakelerer. ”Julen pakkes ind på en særlig måde, og det gælder også lydtæppet. Men der er også en undertone af, at det ikke kan være anderledes. Og det, kombineret med eksempelvis julestress, kan skabe en følelse af at blive tvangsfodret med julen og ikke at slå til. For en hel del mennesker handler julen også om familiesplittelse, om ikke at slå til i gave- og madræset og idealet om en stor, lykkelig familie.” Og så er det ikke kun julesalmerne, der vender tilbage, som højtiden nærmer sig. Radioen er så småt begyndt at spille “Last

Christmas” og “Søren Banjomus”. Nogle hilser julemusikken velkommen og glæder sig til et genhør med klassikerne. Andre skærer tænder ved udsigten til at skulle høre julehits i ugevis. Rutinens betydning for, om vi kan lide noget eller ej, er kendt fra psykologiens verden. Man er tilbøjelig til at synes godt om visse ting, alene fordi man har oplevet dem før. Det gælder for julemusikken såvel som juletraditionerne. Men der er en grænse, siger Peter Vuust. ”For at en sang skal være langtidsholdbar, skal den indeholde noget genkendeligt, men også noget nyt og komplekst. Hvis musikken er for banal, kommer man til at kede sig, og mange julesange er faktisk gode til at spille på en vis kompleksitet. Det særlige med julemusik er, at det er de samme få sange, der gentages intenst i adskillige uger i træk. Derfor er det naturligt for mange at nå et mæthedsJ punkt.”

3 Højt fra træets grønne top 89 procent. 3 Glade jul, dejlige jul 74 procent. 3 Et barn er født i Betlehem 70 procent. 3 Dejlig er den himmel blå 62 procent. 3 Nu er det jul igen 56 procent. 3 Det kimer nu til julefest 53 procent. 3 Julen har bragt velsignet bud 51 procent. 3 På loftet sidder nissen 47 procent. 3 Dejlig er jorden 47 procent. 3 Juletræet med sin pynt 33 procent. KILDE: ZAPERA FOR KRISTELIGT DAGBLAD I 2007.


4-STJERNET NYTÅR I FLOTTE RAMMER - slut året af med manér

NYTÅRSOPHOLD 1 OVERNATNING 31. dec. – 1. jan.

2.495,Pris pr. pers. i dobbeltværelse Tillæg pr. nat i enkeltvær. 350,-

NYTÅRSOPHOLD 2 OVERNATNINGER 30. dec. – 1. jan.

3.450,Pris pr. pers. i dobbeltværelse Tillæg pr. nat i enkeltvær. 350,-

NYTÅRSFEST 31/12 2016

Nytår, gastronomi og musik i topklasse.

FOR KUN

Halfdanskerne 30/12

1.595,-

Pris pr. person uden overnatning

All Inclusive duo 31/12 Member of:

LÆS MERE PÅ OPHOTEL.DK BESTIL NU PÅ 8654 4744 ELLER INFO@OPHOTEL.DK


Fortællinger du vil dele med andre Til den håbefulde romantiker

Til dem, vil bag facder aden

Til alle, der el en ægte page-tusker rner

HHHHH »Sådan skal en stor roman bare skrives.

Til h en sk ende, der øn slæ elsker gtskr ønike I 30 år har Maria Helleberg

»Til dig, der ... HHHH bestemt ikke synes, at romantikken er død bestemt ikke synes, at romantikken er død eller skal være det!« – Magasinet liv

Joël Dicker, der gav os Sandheden om Harry Quebert-sagen, har skrevet ny roman i samme kategori: Verdensklasse.« – loKalblaDene

»Rammer hjertet og tårekanalerne og fletter genkendelig hverdag og nye oplevelser samsammen ... Og man tuder. Alt er godt.« – FeMina

HHHHH

skrevet om store kvindeskæbner. Nu skriver hun endelig om sin egen familie! Roman om pragt og privilegier, svigt og misbrug på 1. klasse.

HHHHH »Det er ikke altid lige

»Joël Dicker er tilbage i stor stil ... ikke til at lægge fra sig, når man først er gået i gang.«

let at være rig.« – berlingsKe

– HuFFington post

»Endnu en elegant og enestående roman fra den schweiziske bestsellerforfatter.«

»Skarpt blik for livet bag facaden.«

HHHHH

– FeMina

HHHHH »Et på en gang ømt og HHHHH skarpt signalement.« – Kristeligt DagblaD

– Fyens stiFtstiDenDe

– politiKen

– politiKen

Til alle m samfunds ed engagemen t

– litteratursiDen

»En stor fortællers værk.«

m, der Til ha r biografier sluge

Til alle på grønsværen En af fodboldhistoriens helt store profiler. Læs om Cruyffs mange dramatiske kampe – både dem på banen, i omklædningsrummet og på ledelsesgangen.

Romanen om Jørgen. En original og vanvittig morsom historie fra dagens Danmark.

»Uendelig sjov.« – politiKen

HHHHH HHHHH HHHH Dagbla – Kristeligt DagblaD

– berlingsKe

– Fyens stiFtstiDenDe

»Ambitiøs og bidsk roman om familie- og erhvervsliv under finanskrisen.« – politiKen »Med Desertørerne kommer han stærkt fra start. ... en ambitiøs og læsværdig danmarkskrønike om kærlighed, familieliv og ikke mindst de moralske pejlemærker, vi langt hen ad vejen alle synes at have deserteret fra.« – inForMation

HHHHH Til alle danske mænd og koner

– Fyens stiFtstiDenDe

Spionen der hellere ville skrive. Fra den britiske efterretningstjeneste under den kolde krig til en karriere som bestsellerforfatter.

HHHHHH »Helheden er intet mindre end forrygende.« – Kristeligt DagblaD

HHHHH»Duernes tunnel er en fornem biografi. ... svært vellykket erindringsbog.« – JyllanDs-posten

HHHHH – berlingsKe


Jul&Advent2016