Korshærsblad #1 2019

Page 1

TEMA: FATTIG I DANMARK | NR. 1 | FORÅR 2019

KORSHÆRS BLADET Vi har et problem

Det her er virkeligheden

En dårlig investering

Fattigdom.

Ingen penge, for lidt mad, intet sted at sove

Fattige børn risikerer at blive fattige voksne

Den er stigende, og den skader os alle


Indhold TEMA: FATTIG I DANMARK

3 I Leder 4 I Uden mad og drikke duer børnene ikke 6 I Vi har et problem i Danmark 8 I Lige børn leger bedst - ulige børn er udenfor 9 I Fattigdom blandt børn i Danmark 10 I Økonomisk fattigdom i Danmark 12 I De har ikke hjemme nogen steder 13 I Hjemløshed i Danmark 16 I Er det ikke folks egen skyld? 22 I Kort nyt 24 I Til eftertanke

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier


LEDER

3

Livets ret Påsken nærmer sig med kristendommens forkyndelse af, at livet sejrer over døden. Her henter Kirkens Korshær inspiration til at kæmpe for menneskers muligheder, for der er så meget lille død, der ødelægger livet, allerede i det levende liv. Påske er også en hverdagsbegivenhed –livet kan sætte sig igennem, og vi kan hjælpe hinanden til at folde det ud. Vi kan løfte de åg, som tynger. Ikke alle åg kan løftes ”Fattigdom alene, men vi kan hjælpes ad, generation og der kan gøres noget.

manglende uddannelse og generel magtesløshed hos mange fattige mennesker. De nedsatte ydelser mærkes hos de i forvejen fattige og gør situationen om muligt endnu mere håbløs og desperat. Det mærker vi bl.a. i efterspørgslen på mad og tøj i Kirkens Korshær.

fastholder efter generation i en position med få eller ingen muligheder for at forbedre deres livssituation”

Vi vil medvirke til at afskaffe fattigdom. Derfor gør vi opmærksom på, at fattigdommen er ødelæggende for mennesker. Vi har sammen med en række andre organisationer skrevet et åbent brev til folketingets medlemmer om fattigdommen blandt børn i Danmark. Brevet kan læses på side 19.

Fattigdom er et åg, der tager håb og kræfter til forandring fra små og store. FN’s første Verdensmål er at afskaffe fattigdom inden 2030. Det Helle Christiansen mål har Danmark tilsluttet Chef for Kirkens Korshær sig. Så selvom det hedder et Verdensmål, er det også et Danmarks-mål, vi som samfund politisk har forAt afskaffe fattigdom skal være en prioritet for pligtet os til at nå. Danmarks-mål nr. 1. alle, uanset politisk tilhørsforhold. Derfor inviterer Kirkens Korshær til et samarbejde om at afhjælpe Der er en grund til, at afskaffelse af fattigdom er fattigdommens konsekvenser her og nu og samtidig mål nr. 1. Fattigdom fastholder generation efter forebygge fattigdom og social udsathed ved fælles generation i en position med få eller ingen mulighebeslutninger, der letter og løfter det tyngende åg. der for at forbedre deres livssituation. I dette Korshærsblad kan der læses mange konkrete eksempler Påsken fortæller i billeder, sang og det kristne evanpå, hvordan det sker, også i Danmark. Man kan på gelium om opstandelse, at der er håb for livet. Det den baggrund sige, at ”fattigdom er roden til meget håb skal mærkes i verden, også i konkret hjælp til ondt”. Men det er udtrykket ”Lediggang er roden til fattige mennesker. alt ondt”, som lader til at inspirere politiske beslutninger om nedsættelse af ydelser som kontanthjælp. Glædelig påske! Det skal være et incitament til at komme i arbejde, men det støder imod psykisk og fysisk sygdom, Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær


KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

4

Uden mad og drikke duer børnene ikke Børn, der må klare skoledagen med knurrende mave? Ja, sådan ser virkeligheden også ud i Danmark i 2019. Det er svært at få gode karakterer og begå sig socialt uden mad nok i maven, så Kirkens Korshærs medarbejdere hjælper med madpakker.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

En skive hvidt brød. Når den frokost er spist, klarer du lige matematikken og stavningen, så du kan bryde den sociale arv og få en uddannelse. Ikke? Sådan er hverdagen for nogle børn i Danmark. Der er ikke flere penge på kontoen den 20., den 15., den 10. i måneden, og så må man jo klare sig med det, der er. Måske får mor og far ikke noget frokost, fordi børnene fik det, der var. Det er hårdt arbejde at være fattig. Især hvis du er sulten. Men hos Kirkens Korshær på Christianshavn i København smøres der madpakker, så børnene får en solid, nærende frokost med i skole. Bananer, gulerødder, nødder, figenstænger og juice og hjemmebagte boller og rugbrød med leverpostej, ost eller fisk diskes der op med. Fordi det skal være godt. Det skal smage godt, være sundt, give energi.

- Hvis ikke vi smurte de madpakker, ville børnene få noget med, men det ville ikke være nærende eller mættende. Og hvis de ikke har energi eller kan koncentrere sig, bliver skolen en dårlig oplevelse, siger Helle, der arbejder med de børn og unge, der kommer i det familiestøttende arbejde på Christianshavn. Flere og flere og flere madpakker

En skolemadpakke. Det lyder ikke af meget. Men sådan kan den stigende fattigdom i Danmark også se ud. Børn, der ikke har det godt i skolen, fordi maven er tom og energien i bund. Og det går den forkerte vej. For tre år siden smurte medarbejderne en eller to madpakker om dagen. I dag smører de mellem 10 og 15 madpakker hver dag. - Forældrene har opbrugt alle muligheder, så efterhånden rammer kontanthjælpsloftet flere og flere af dem, siger Helle. Forældrene har det svært økonomisk, og nogle af


TEMA: FATTIG I DANMARK

5

Børnene var sultne og trætte efter skole, fordi de ikke havde fået mad nok i løbet af dagen. Derfor smørrer medarbejderne nu madpakker til dem.

dem har også en psykisk lidelse som stress eller depression. Nogle bor sammen med deres børn på et lille værelse, hvor der ikke engang er et køleskab. Ingen penge, intet overskud – intet køkken - så er det svært at lave mad.

familier kan få et frirum. Fri fra bekymringer. Et rum med fællesskab. Her tager de på udflugter sammen, de tegner og bager og taler og leger sammen, mens forældrene kan få en kop kaffe sammen med andre voksne. Ikke nødvendigvis tale om hverdagens problemer, men få fri fra dem.

Derfor er madpakkerne så god en hjælp. - Forældrene fortæller os, at vi løfter en byrde fra deres skuldre, fortæller Helle, som er glad for at kunne hjælpe dem, men: - Det burde ikke være nødvendigt i 2019. Men det er det altså.

For tre år siden var børnene tit sultne og slatne om eftermiddagen efter skole, når de kom hen til det familiestøttende arbejde på Christianshavn. De havde ikke særligt meget overskud til de sjove aktiviteter. Det var før, medarbejderne fik ideen med at smøre madpakker til børnene. I dag ser det anderledes ud, for selvom børnene stadig godt kan være sultne om eftermiddagen, så er de sjældent helt energiforladte.

Et frirum

Børnene elsker madpakkerne. De får mad nok. De får mad, de selv må vælge. Og endelig vil deres klassekammerater bytte med noget af deres mad. De er ikke anderledes mere. De er en del af fællesskabet. På Christianshavn har de en såkaldt børnecafe og en ungeklub, så både små og større børn fra sårbare

Madpakkerne er vigtige. - Vi lægger rigtig meget kærlighed i de madpakker, fortæller Helle.


KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

6

Vi har et problem i Danmark Der findes fattigdom i Danmark. Sådan svarer eksperter i både økonomi, i samfund og i socialt udsatte. Så kan man diskutere nok så meget, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, og hvor mange penge en person på kontanthjælp med et, to, tre osv. børn har før og efter skat. Der er mennesker i Danmark, der mangler.

”Lige muligheder findes ikke” Torben M. Andersen Professor i økonomi ved Aalborg Universitet Medlem af det ekspertudvalg, som i 2013 foreslog den fattigdomsgrænse, som SRSF-regeringen vedtog, og som VK-regeringen afskaffede i 2015.

Den værdi, at vi alle skal have lige muligheder – den findes reelt ikke. Der er familier med så få ressourcer, at de ikke har samme muligheder for f.eks. at få en uddannelse, som andre mennesker har. De kan ikke få hverdagen til at hænge sammen pga. dårlig økonomi eller en psykisk eller fysisk sygdom, som ovenikøbet gør det svært for dem at få og varetage et job. De kan ikke hjælpe deres børn i skolen eller betale for de aktiviteter, der giver børnene det netværk, der gør skolen til en god oplevelse.

Social mobilitet er tæt knyttet til fattigdom. Fattigdom begrænser ens muligheder for at deltage i samme aktiviteter som andre, og det gør en forskel og skaber en situation, som det er svært selv at komme ud af. Det kræver ressourcer at komme op at stå. Det er sværere at flytte sig for dem, der har få ressourcer. Fattigdom som den, vi har mest af i Danmark, betyder, at du starter bag de andre. Og at du sikkert ikke indhenter dem, når løbet går i gang.


TEMA: FATTIG I DANMARK

7

”Skamfuldt at være fattig” Stefan Bastholm Andrade Seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)

Fattigdom betyder social eksklusion, hvor man bliver lukket ude af samfundet. Man ses ikke socialt, ens vilkår anerkendes ikke, og man omtales kun i tredje person – som en del af et problem. Der hersker i dag et stærkt etos om, at hvis du tager dig sammen, så klarer du dig. Du skal præstere det samme som de andre. Problemet er, at nogle mennesker har svært ved at følge med i det ræs. Så selvom fattigdom forstået som den form, vi ser i fjerne lande, ikke er udbredt i Danmark, så kan der være en skjult fattigdom: Folk skammer sig, fordi fattigdom i et land som Danmark gør dig anderledes. Der er skam forbundet med ikke at kunne give sine børn de samme ting og muligheder, og så trækker du dig, f.eks. fra fødselsdage og andre sociale begivenheder,

der koster penge. Og det går den forkerte vej, det er ikke skjult: Flere og flere danskere er på meget lave ydelser. Og hvis vi sænker ydelserne for de svageste, så bliver de endnu mere sårbare. Dels er fattigdom et problem i forhold til et spørgsmål om retfærdighed: bør nogle mennesker lide afsavn? En anden årsag er, at fattigdom kan svække samfundets sammenhængskraft. En lang række studier har fundet sammenhænge mellem fattigdom og sociale problemer som f.eks. psykisk sygdom, kriminalitet og sundhed. Fattigdom i familier har også negative konsekvenser for børnene, som vil have vanskeligere ved at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

”Fattigdom er en dårlig investering” Jørgen Elm Larsen Lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet

I Danmark betyder fattigdom, at man har så få ressourcer, at man er afskåret fra ar leve et almindeligt liv med fritidsaktiviteter, børnefødselsdage, sund mad, gå til tandlægen, købe medicin.

dårligere, og at chancen for at få en uddannelse og et job falder.

Og det kan ikke undgås, at det går ud over børnene, men også ud over de voksne, der f.eks. undlader at spise, så børnene kan få mad, eller som undlader at købe den medicin, som de har brug for.

I lande som USA, hvor der er stor ulighed og fattigdom, er der langt flere sociale og sundhedsmæssige problemer end i lande med mindre ulighed og fattigdom – og det er også en vindersag for de rigeste med mindre ulighed og fattigdom, fordi de også får et kvalitativt bedre liv. Fattigdom og ulighed har en negativ indflydelse på tilliden til hinanden og sammenhængskraften i et samfund.

På lang sigt er det en dårlig investering at sende børn ud i fattigdom. Forskning viser, at fattigdom øger risikoen for, at karaktererne i skolen bliver

Børnene starter bagud og fortsætter bagude.


KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

8

Lige børn leger bedst - ulige børn er udenfor Sådan her ser virkeligheden ud, der hvor Kirkens Korshærs medarbejdere hver dag møder mennesker, der har brug for hjælp, støtte og omsorg. Ikke mindst børnene kan have det svært.

”De børn, vi møder, skiller sig ud i forhold til normaliteten. Vi har børn, der kommer hos os, som fortæller, at de jo ikke har tid til at holde fødselsdag. Men i virkeligheden handler det om, at de ikke har penge og ressourcer, og at der i virkeligheden heller ikke er så mange at invitere. Ved juletid oplevede vi, at der var problemer med nissegaver. Nogle børn elsker den leg, for andre er det endnu en situation, hvor man skal hjem og hente penge til gaver. Puha, hvordan klarer man den. For at løse det lavede vi en gaveindsamling på Aalborg Hovedbibliotek – det var helt vildt, som folk gav deres ting videre. Og på den måde fik børnene mulighed for at vælge nissegaver, og vi fik mulighed for at give julegaver.” Lene Højland Laursen Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Aalborg.

”Når den økonomiske fattigdom kombineres med den sociale fattigdom, bliver livet tungt. Er forældrene fattige, bliver børnene ofte stigmatiserede. Det er som en ond spiral, der er svær at komme ud af. I disse familier ser vi også misbrug og partnervold, der er rigtig mange børn med diagnoser, og hvis deres mor eller far havde lidt overskud, ville de kunne håndtere det bedre. Der er ikke mange relationer eller netværk, der er særligt brugbare hos disse familier. Alt i alt bliver det derfor fattigdom i det brede spektrum.”

”Hvordan du går klædt, det er også et udtryk for fattigdom, altid at gå i genbrugstøj – og aldrig have noget nyt. Der er bare ikke penge til det. Der er en øget bevidsthed hos børn om, at hvis de ikke ser sådan og sådan ud, er man ikke med. Det er umuligt at leve op til. Det er endnu en side af fattigdom, at mange børn bliver isoleret. Det koster at gå til spejder og fodbold, og børnene finder på forklaringer på, hvorfor man ikke går til de ting, men så pludselig er man ude af nogle sammenhænge.”

Hanne Okwera

Per Meldgaard

Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde på Drejervej i København.

Kirkens Korshærs sociale arbejde i Randers


TEMA: FATTIG I DANMARK

9

Fattigdom blandt børn i Danmark 64.500 børn levede i 2017 under fattigdomsgrænsen – den fattigdomsgrænse, Danmark har forpligtet sig overfor FN til at arbejde ud fra. - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Fattigdom i barndommen er i voksenlivet forbundet med højere arbejdsløshed og dårligere helbred, der øger risikoen for permanent udgrænsning fra arbejdsmarkedet. Det er dermed også tæt forbundet med en lavere livsindkomst og en forøget risiko for selv at blive fattig som voksen. Der er sociale forskelle i den psykiske trivsel, idet unge fra de socioøkonomisk svage hjem oftere rapporterer om ind- og udadvendte adfærdsproblemer, psykiske lidelser, selvmordsforsøg, ensomhed og lav livstilfredshed. Børn fra de privilegerede lag er mere beskyttede mod disse risikofaktorer. Det er veldokumenteret, at børn og unge, der vokser op i familier med få socioøkonomiske ressourcer, som følge af barrierer for social mobilitet har lavere sandsynlighed for at få en lang uddannelse eller en høj social position på arbejdsmarkedet som voksne, sammenlignet med børn og unge fra mere ressourcestærke hjem. - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Børn og Unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018

Børn fra økonomisk trængte familier har det både fysisk og psykisk dårligere end deres ikke -trængte jævnaldrende. Bl.a. har de tit hovedpine: ”ManBørn tænker så meget over det, at familier det ligesom over fysisk inde i og hovedet. Man ligger og tænker på det, fra økonomisk trængte har koger det både psykisk dårligere end deres når man skal sove.” ikke-trængte har de titanalyse hovedpine: - Børnerådet. Pige jævnaldrende. i 8. klasse citeretBl.a. i Børnerådets af unge fra økonomisk trængte familier/Børne indblik nr. 6/2015

”Man tænker så meget over det, at det ligesom koger over inde i hovedet. Man ligger og tænker på det, når man skal sove.”

Du kan i Korshærsbladet nr. 2/2018 læse mere om de fattige familier, som vores medarbejdere hjælper i hverdagen.

- Børnerådet. Pige i 8. klasse citeret i Børnerådets analyse af unge fra økonomisk trængte familier/Børneindblik nr. 6/2015

Du kan i Korshærsbladet nr. 2/2018 læse mere om de fattige familier, som vores medarbejdere hjælper i hverdagen.


KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

10

Økonomisk fattigdom i Danmark Der har været megen debat om, hvorvidt man overhovedet kan tale om fattigdom i Danmark, et af verdens rigeste lande. Sådan her ser virkeligheden i hvert fald også ud. ”Vi ser fattigdom i en lang række farver og nuancer. Brugerne hernede i varmestuen er de mest udsatte i Esbjerg. De har fået en ordentlig økonomisk nedtur og har ikke råd til at købe mad. Når vi åbner om morgenen, er der altid morgenmad, som brugerne får gratis. Der bliver også lavet varm frokost, som man betaler 25 kr. for, hvis man altså kan, ellers laver vi en ordning med dem. Vi har nogle gode aftaler med bagere i Esbjerg, så sandwiches der ikke er blevet solgt, får vi herop. Vi har også frostmad, vores brugere får med hjem.” Camilla Aae Kirkens Korshærs sociale arbejde i Esbjerg

Mens indkomsterne for de 90 pct. bedst stillede i befolkningen er steget, har de 10 pct. fattigste færre penge end før. Især er antallet af kontanthjælpsmodtagere, der lever i fattigdom, steget de seneste år. Den økonomiske udsathed koncentreres hos sårbare grupper, mens de mest ressourcerige familier ser ud til at stå bedre og bedre over tid. - VIVE Børn og Unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018

• Over 200.000 danskere er socialt udsatte. De har så store problemer med økonomi, relationer og helbred, at de har svært ved at få livet og hverdagen til at hænge sammen. Størstedelen af dem er på overførselsindkomst. • 1 million danskere er i risikozonen for at blive socialt udsatte. Deres problemer er ikke så store, at de ikke kan holde skruen i vandet, men rammes de af f.eks. arbejdsløshed eller sygdom, så vælter læsset. • Halvdelen af de udsatte har undladt at spise tre måltider om dagen, fordi de ikke havde råd. • Hver tredje har undladt at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd. • Hver femte har ikke kunnet betale deres husleje til tiden, fordi de ikke havde råd. - TrygFonden og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Fællesskabsmålingen, 2017


TEMA: FATTIG I DANMARK

11

”Vi ser mange af de unge mødre, der mangler en del tænder. De ser typisk fejlernærede ud, er blege/grå i ansigtet med sorte rande under øjnene. Vi har mødt en ung enlig mor med sklerose, der har svært ved at forsørge sine tre børn. Vi er ærlig talt meget overvældede over den fattigdom, vi allerede har været vidne til i vores første år som varmestue. Familierne tager kontakt til mig, og så aftaler vi, hvad de har brug for, hvilket altid er mad, og så henter de tre poser med mad, en pose med kød, en pose med tørvarer og som regel en pose med mælkeprodukter.” Maria Benzon Kirkens Korshærs sociale arbejde på Lolland Falster

”De familier, der kommer hos os, er udfordret på mange planer. Der er flere af dem, for ikke at sige de fleste, der ikke har et særligt stort rådighedsbeløb. Når udgifterne er betalte, er der nærmest ikke flere penge. De har ofte ikke en uddannelse eller erhvervserfaring, og de har ikke et stærkt netværk. Alle de faktorer sammenlagt gør, at de er alvorligt udfordret på livet. Man skal klare sig på trods. De klarer den, men de lever i sandhed også under et konstant pres.” Jonas Jakobsen Kirkens Korshærs sociale arbejde i Aalborg

5 I 2017 levede 258.705 mennesker i relativ fattigdom i Danmark Dvs. de har en lav indkomst, lav formue og er ikke studerende - Danmarks Statistik

4

%

3

258.705 203.760

228.280

2 1

2015

2016

2017


12

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

De har ikke hjemme nogen steder Flere og flere mennesker bliver hjemløse i Danmark. Dem møder Kirkens Korshærs medarbejdere ude i den virkelighed, hvor mennesker er nødt til at sove på gaden og ingen steder hører hjemme. ”Fattigdom viser sig på mange måder i det moderne samfund. Jeg ser det i natcafeen, på noget så enkelt som det tøj, vores hjemløse brugere går i. Det er det eneste, de ejer og har. Det er et billede på fattigdom, kun at eje, hvad du går og står i. Du kan ikke have den luksus at kalde det dit yndlingstøj og tage det frem ved særlige lejligheder. Bliver det vådt, bliver det smidt ud. Derfor er tøjdonationer af kæmpe værdi for os, fordi brugerne får muligheden for at vaske og skifte tøj, eller bare få noget nyt, når de er helt gennemblødte. Vi har nogle skabe, som de kan bruge, som er låst af. Der er rift om de skabe, for i dem kan man gemme noget, og det giver en følelse at have noget af værdi. Sådan noget som vi andre gør, uden vi så meget som tænker over det. Fattigdom er også, at man ikke har et sted at være, et sted at hvile, et sted at lade op. Almindelige mennesker går jo hjem på et tidspunkt for at lade op,

være sig selv. Vores brugere hviler sig måske her et par timer, men et hjem det har de ikke.” - Patrycja Wyszomirska, Kirkens Korshærs sociale arbejde på Hillerødgade i København ”Vi ser mange fattige, også en del, der ikke får mad hver dag. Nogle får kun mad en enkelt gang om dagen, og flere har hele dage uden mad. Hjemløse, der ingen penge har, får mad hos os og får mad med til weekenden. Om sommeren låner vi frostelementer ud, så mælk og yoghurt kan holde sig lidt. Her om vinteren kan vi ikke gøre andet end at give kager, rugbrød m.m. med på vejen.” - Maria Benzon, Kirkens Korshærs sociale arbejde på Lolland Falster


TEMA: FATTIG I DANMARK

13

Hjemløshed i Danmark 7000

Antallet har været stigende, i hvert fald siden man begyndte at tælle hjemløse i 2009.

6000 5000

Antal

Minimum 6635 mennesker i Danmark er hjemløse.

4000 3000 2000 1000 0 2009

2011

2013

2015

2017

”Hjemløshed opstår typisk i et samspil mellem individuelle sårbarheder som fx psykisk sygdom og misbrugsproblemer, og samfundsmæssige forhold som fx boligmangel eller arbejdsløshed. Socialt udsatte borgere vil typisk være i højere risiko for at blive ramt af langvarig eksklusion fra arbejdsmarkedet og af generel boligmangel i samfundet. Således skal hjemløsheden også ses som en del af et bredere billede af den sociale marginalisering og eksklusion, som socialt udsatte borgere ofte oplever på forskellige livsdimensioner som dårligt helbred, arbejdsløshed, mangel på socialt netværk og en ustabil boligsituation, og hvor samfundsmæssige forhold som boligmangel kan forstærke og forværre den sociale marginalisering, som de udsatte borgere oplever i deres liv. For en del hjemløse borgere går et marginaliseringsforløb langt tilbage i livet, herunder til barndommen og ungdommen. Nogle vil have oplevet omsorgssvigt i barndommen, og for mange er en psykisk sygdom brudt ud i ungdomsårene eller det tidlige voksenliv, eventuelt ledsaget af misbrugsproblemer. Hændelser senere i voksenlivet kan også medvirke til en social marginalisering. For eksempel kan en skilsmisse være en medvirkende årsag, og forskellige faktorer kan spille sammen, fx hvis et samlivsbrud ledsages af accelererende misbrugsproblemer.” - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Hjemløsetælling 2017 Du kan læse et interview med forsker Lars Benjaminsen om, hvorfor hjemløsheden i Danmark er stigende, i Korshærsbladet nr. 3/2018


HOLSTEBRO

JYLLAND NORD OG MIDT

SILKEBORG

VIBORG

RANDERS

Foto: Hus Forbi-sælger Allan Andersen

BRØNDERSLEV

AALBORG

HER HJÆLPER KIRKENS KORSHÆR


VEJLE

HERBERG

KORSHÆRSPRÆSTER

SAMTALETJENESTE

FYN OG SYDJYLLAND

VARMESTUE/VÆRESTED

ESBJERG

HERNING

STOFINDTAGELSESRUM

NATVARMESTUE

ODENSE

FREDERICIA

SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

BOFÆLLESSKAB

SØNDERBORG

NORDBORG

HORSENS

SILKEBORG

SKÆVE BOLIGER

GÅRD

BØRNE- OG FAMILIESTØTTENDE ARBEJDE

SVENDBORG

AARHUS

KORSØR

RÅDGIVNING FOR MIGRANTER

ARRESTHUSARBEJDE

SKÆLSKØR

SLAGELSE

DIANALUND

HOLBÆK

ØST FOR STOREBÆLT

RINGSTED

NYKØBING FALSTER

ROSKILDE

HELSINGØR

KØBENHAVN


16

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

Er det ikke folks egen skyld? Kan du ikke bare… få et job? Tage en uddannelse? Spare på pengene? Hvis der findes fattige mennesker i Danmark, så må det være, fordi de gør noget galt. Ikke?

TEKST: Martha Madsen FOTO: Isaac Production

Hvis du ikke har råd til at give dine børn en madpakke med i skole, så må du vel få dig et job. Ikke? I et land som Danmark, et af de rigeste, mest lige og lykkelige lande i verden, hvor ledigheden ovenikøbet er lav, så må fattigdom være et valg… ikke? Kan de ikke bare få sig et job?

af dem har haft det, vi ville kalde en helt normal opvækst. Vi hører om seksuelle overgreb og rigtig meget misbrug, så de har ikke haft gode forudsætninger, siger Lene Højland Laursen. - Så er der ikke noget at sige til, at man selv får noget at slås med, konstaterer Lene tørt.

- ”Kan du ikke bare…” Det siger man jo ikke til én, der har brækket benet! Man er bare ikke altid sin egen lykkes smed. Vi skal huske, at der ikke altid skal så meget til, før man rammer bunden. Sygdom, fyring, skilsmisse, uheld, siger afdelingsleder i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Aalborg Lene Højland Laursen.

Og har man noget at slås med, så er det svært at slås med så meget andet oveni.

Dem, der har svært ved at få og beholde ordinære jobs, har ofte rigtig meget med sig i bagagen. - De er alle vokset op i noget forfærdeligt rod. Ingen

- Har man sociale og psykiske problemer, er det ret uoverskueligt at komme i gang med en uddannelse, og det er også svært at komme ud på arbejdsmarkedet, forklarer Hanne Okwera, leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde på Drejervej i København, hvor socialt udsatte mennesker kan få noget at spise, tøj, en sovepose.


TEMA: FATTIG I DANMARK

Dem, der ikke kan

Dem, der kan tage et almindeligt job, de har gjort det. Der har været opsving i Danmark de sidste år, og det har skabt jobs til dem, der kan. Men hvad med dem, der ikke kan? Det er den virkelighed, landets socialrådgivere står i. - Dem, som mine medlemmer ser i dag, er dem, der har andre problemer end bare ledighed. De har psykiske, fysiske og sociale problemer, der gør, at de ikke kan arbejde på samme vilkår som alle andre, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup. Deres fysiske og psykiske helbred betyder, at de ikke kan stå ved et samlebånd, gennemføre en uddannelse eller bare være sammen med andre mennesker i længere tid. Men de bliver ramt af kontanthjælps-

17

loftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen alligevel. - Man straffer mennesker for ikke at reagere på noget, som de ikke kan reagere på. De kan ikke reagere på incitamentet i kontanthjælpsloftet, bl.a. fordi mange har helbredsproblemer. Helbred er afgørende for, om man kan komme i job, men der mangler en erkendelse af, at helbredet er væsentligt, siger Jørgen Elm Larsen, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Dem, der har problemer, skal have en anden slags hjælp end dem, der ikke har. Det nytter jo ikke noget at forsøge at få én i job, der ikke kan – og så straffe vedkommende bagefter, fordi de ikke kan. Hvad hjælper det? Det, der skal til, er et andet menneskesyn i systemet, mener Mads Bilstrup. Et, hvor


KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

18

der tages højde for det enkelte menneskes vilkår, muligheder og begrænsninger. Husleje eller mad?

Hvis ikke noget ændrer sig, så får fattigdommen konsekvenser. Når du først ligger ned med helbredsproblemer og dårlig økonomi, kan det være svært at komme op at stå igen ved egen hjælp. Det er bl.a. derfor, vi har vores velfærdssystem. Og, understreger, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Stefan Bastholm Andrade, den danske og skandinaviske velfærdsmodel er blandt de mest effektive i verden. - Vi kan godt give vores borgere nogle af de bedste leveforhold – det viser alle komparative undersøgelser, siger Stefan Bastholm Andrade. Men: - Hvis vi sænker ydelserne for de svageste, så har de svageste færre penge. Og så bliver de endnu mere sårbare, forklarer han. Og det kan have store konsekvenser. Det ser socialrådgiverne. - Mine medlemmer ser flere, der har økonomiske problemer, også efterhånden folk, der ellers er velfungerende. De må vælge mellem at betale huslejen eller at kunne købe mad hele måneden. Nogle socialrådgivere skal til at vurdere, om forældrenes økonomi ligefrem går ud over barnets tarv, fordi der ikke er råd til mad nok, fortæller Mads Bilstrup. Så måske er det ikke folks egen skyld, at de er fattige. Men det er dem, der skal leve med konsekvenserne.


Februar 2019 Kære Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, BØRN SKAL TRIVES OG HAVE DE BEDSTE MULIGHEDER FOR AT KOMME GODT I GANG MED LIVET. Det er vi heldigvis enige om i Danmark. Ikke desto mindre ser vi desværre det ene eksempel efter det andet på, at det gode børneliv langtfra er alle forundt, og vi er en række organisationer, der er oprigtigt bekymrede. BØRNEFATTIGDOMMEN I DANMARK STIGER, OG KURVEN ER STEJL. Fra 2016 til 2017 steg antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever i relativ fattigdom i Danmark. Fagpersoner omkring børnene oplever konsekvenser på nærmeste hold. Tøj, der ikke passer til årstiderne, fejlernæring og socialt afsavn er blot enkelte eksempler fra listen. Der er ingen tvivl om, at den uhyggelige udvikling blandt andet skyldes indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen. Når I skærer i ydelserne til de voksne, rammer I ganske enkelt de allersvageste i samfundet: børnene. Med finansloven for 2019 vil antallet af fattige børn i Danmark kun stige i takt med, at der indføres endnu lavere ydelser til udvalgte grupper af ledige. Det er almindeligt kendt, at fattigdom i barndommen påvirker uddannelses- og jobmuligheder senere i livet. Børn, der vokser op i fattigdom, har bare ikke samme fremtidsmuligheder som deres jævnaldrende. Det er et alvorligt samfundsproblem. Børnefattigdommen har heldigvis også fundet vej til den politiske dagsorden, og der er ikke uenighed om, at vi har udfordringer. Men de løser ikke sig selv, og alle vores gode hensigter kan ikke stå alene. Så kære Lars og Mette. Lad os sammen sikre, at Danmark tager et ambitiøst skridt for at knække den stigende børnefattigdomskurve. Lad os skrue op for forventningerne til netop disse børns fremtid og som samfund møde dem med det modsatte af den polarisering, de og deres familier oplever i dag. Det kommende regeringsgrundlag må og skal indeholde en langtidsholdbar løsning, som gør op med skævhederne på børneområdet. Hvad vil vi som land kendes for i omverdenen? Ikke børnefattigdom, i hvert fald. Som organisationer, der kæmper for gode børneliv, står vi klar til dialog og samarbejde med jer. Børnene er vores alles fremtid.

Med venlig hilsen Per Christensen Formand for 3F

Thorkild Olesen Formand for Danske Handicaporganisationer

Robert Olsen Forstander for Kofoeds Skole

Peter Poulsen Formand for BROEN Danmark

Mads Bilstrup Formand for Dansk Socialrådgiverforening

Elisa Rimpler Formand for BUPL

Grete Christensen Formand for Dansk Sygeplejeråd

Julie Kyndesgaard Formand for Københavns Forældreorganisation, KFO

Mette With Hagensen Formand for Børnerådet

Per K. Larsen Landssekretær for EAPN.DK

René Skau Björnsson Formand for Børnesagens Fællesråd

Mona Striib Formand for FOA

Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår

Puk Draiby Generalsekretær for Foreningen Grønlandske Børn

Anders Bondo Formand for Danmarks Lærerforening Christian Friis Bach Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp

Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær Kim Simonsen Formand for HK Danmark

Flora Ghosh Direktør for Liva Rehab Ninna Thomsen Direktør for Mødrehjælpen Dorthe Ploug Hansen National chef i Red Barnet Benny Andersen Formand for Socialpædagogerne Steen M. Andersen Generalsekretær i UNICEF


20

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

I over 100 år har Kirkens Korshærs medarbejdere besøgt landets arresthuse og talt med de indsatte, der havde behov for at lette hjertet. Tre medarbejdere har i dag det arbejde at banke på celledørene og spørge, om den indsatte vil tale. Svaret er sjældent nej. Det handler ikke om at ændre den indsatte, det handler om at være tilstede for et andet menneske. Ofte handler samtalerne om skyld og skam og afsavn. Her ses arresthusmedarbejder Jens Anders Brogaard.

Uanset om det er vinter eller sommer, er det ubehageligt, utrygt og usundt at sove uden for i Danmark. Kirkens Korshær driver væresteder i 27 byer, men det er desværre ikke altid nok til at dække behovet for hjælp. Derfor har det været nødvendigt at drive nødovernatningssteder. Her står de tre medarbejdere Malene, Amalia og Ana Maria klar i Hellig Kors Kirke i København til at tage imod de hjemløse mennesker, der ikke har kunnet komme ind på herbergerne og natvarmestuerne. Nødovernatningen drives i samarbejde med Hellig Kors Kirke.


TEMA: FATTIG I DANMARK

21

Sommeren nærmer sig, men det ikke alle, der glæder sig. For økonomisk sårbare mennesker betyder sommerferien tit bekymringer. Derfor sørger medarbejderne på Kirkens Korshærs tilbud til sårbare familier for, at børnene uanset forældrenes økonomi har noget at glæde sig til. Sommerlejre og oplevelser giver både børn og voksne fri fra en hverdag fuld af afsavn. Og så er livet bare mindre trist, når man kan have det rart sammen med andre.

Man kan altid ringe til Sct. Nicolai Tjenesten, hvis man mangler nogen at tale med. Sidste år ringede telefonen over 45.000 gange i tjenesten, der primært er bemandet af frivillige. Ring på tlf. 33 12 14 00 for København og 70 120 110 for de lokale tjenester, mandag til lørdag 09-03, søndage og helligdage fra 13-03 året rundt. Foto: Massimo Fiorentino


KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

22

Kort nyt

Hjemmegroet sund mad.

Lys tændes for unge hjemløse. Foto: Helle Arensbak Hansen www.arensbak.net

Grønne fingre gav pris

Lys i mørket

Det sociale frikort

Kirkens Korshærs sociale arbejde med sårbare børnefamilier på Christianshavn har modtaget bydelens Anerkendelsespris. Prisen gives til initiativer, der har gjort en positiv forskel for områdets beboere og bidrager til den lokale udvikling. Medarbejderne i det sociale arbejde har sammen med familierne og en lokal legeplads skabt en byhave med grøntsager, som bliver sået, vandet og til sidst spist af de ofte økonomisk trængte familier.

Der bliver flere og flere hjemløse mennesker i Danmark, især er antallet af unge hjemløse stigende. På billedet ovenfor tænder Aarhus et lys for hver af byens 378 unge hjemløse mennesker. Aarhus er den by i Danmark med flest unge hjemløse.

Personer med ”særlige sociale problemer” kan fra 1. januar 2019 tjene op til 20.000 kroner uden at blive trukket i deres ydelser. Initiativet er særligt rettet mod personer, der bl.a. har psykiske vanskeligheder og er langt fra beskæftigelse og uddannelse.

Kirkens Korshær i Aarhus stod sammen med andre organisationer bag arrangementet for at gøre opmærksom på den triste udvikling.


KORT NYT

23

Hjemløs udsat for mordforsøg I februar vågnede en hjemløs mand heldigvis, før ilden i hans sovepose havde bredt sig fra fodenden. Ukendte gerningspersoner havde sat ild til ham, mens han lå og sov under et halvtag på Skodsborg Station på Sjælland. Det er desværre ikke kun vejret, der gør livet hårdt for hjemløse mennesker i Danmark. De lever med risikoen for at blive overfaldet eller berøvet, mens de sover. Heldigvis tager politiet sagen alvorligt.

Boliggaranti Odenses hjemløse mennesker er blevet garanteret et sted at bo. Byens fem boligselskaber har lavet en aftale med Odense Kommune, der giver mulighed for et samarbejde mellem alle aktører. Kommunens akutteam kan nu på et fælles, månedligt møde med boligselskaberne danne sig et overblik og fordele boligerne.

En glædelig påske for hjemløse og fattige mennesker Nu er det snart påske, en højtid, hvor familier og venner samles. Derfor fejrer Kirkens Korshær også påske i vores varmestuer og på vores væresteder mange steder i landet. Der bliver bl.a. holdt påskefrokoster med sild og smørrebrød, hvor man kan hygge sig sammen. Der er sikkert også påskeæg til børnene. Højtiderne er en pause fra hverdagen, og sådan én fortjener alle, ikke mindst dem, hvis hverdag er svær. Glædelig påske!

Din sidste hilsen hjælper Vi tilbyder gratis advokatbistand, hvis du ønsker at tilgodese Kirkens Korshær i dit testamente. Kontakt vores advokat Erik Dreves Andersen på telefon: 33112308 eller e-mail: eda@ dreves.dk. Som velgørende organisation er Kirkens Korshær fritaget for boafgiften. Det betyder, at det testamenterede beløb går direkte til arbejdet for fattige mennesker i Danmark. Har du spørgsmål eller særlige ønsker til, hvad din gave skal øremærkes til, kan du kontakte Tenna Kristiansen på telefon: 40402021 eller e-mail: tenna.k@ kirkenskorshaer.dk.


KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

24

Til eftertanke

”Det, jeg virkelig brænder for, er at få nogle penge i kassen” I 2019 fortsætter tidligere korshærspræst Jørgen Lasgaard jagten på ildsjælene. Dem, der gør en forskel. Denne gang har han besøgt Bodil Noes, der i en årrække har arbejdet frivilligt i en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker i Skanderborg. TEKST: Jørgen Lasgaard

Jeg besøger Bodil Noes, der er frivillig medarbejder i Højvangens Genbrug i Skanderborg. En butik, Kirkens Korshær driver i samarbejde med Y´s Men. Bodil har sagt ja til interviewet, fordi hun også gerne vil være med til, at de frivilliges stemme i organisationen bliver hørt og respekteret. Jeg har selv oplevet Bodils brændende engagement, da hun fortalte om Kirkens Korshærs arbejde til en gruppe konfirmander, der var på besøg i butikken og gerne skulle motiveres til at være med til Kirkens Korshærs landsindsamling. - Jeg er vokset op på et husmandssted som den ældste af fire søskende. Vokset op med krav om stor ansvarlighed, og at man skulle kunne mange praktiske ting for at få det hele til at nå sammen og økonomisk til at løbe rundt. Alle ressourcer skulle

udnyttes. Plastikposer blev vasket og hængt til tørre og brugt igen, fortæller Bodil og fortsætter: - Da jeg gik på efterløn som 60-årig, blev jeg inviteret til at være med i butikken af en tidligere kollega. Hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet i dagligvarebutikker og i flere sammenhænge været leder af forretningen. Det første års tid skulle jeg vænne mig til en kultur, der er baseret på frivillighed, og som jo var anderledes end det, jeg var vant til fra mit arbejde som leder. Efter to år blev jeg valgt ind i butiksbestyrelsen og fik større mulighed for at anvende min butikserfaring. Senere er jeg blevet inviteret til at deltage i storkredsarbejde og regionsudvalg. Der fulgte nye spændende opgaver med. I dag føler jeg, at det er meget givende at indgå i det store arbejdsfællesskab, og jeg er glad for at kunne bidrage med mine erfaringer.


TIL EFTERTANKE

25

HUSK Husk at elske, mens du tør det. Husk at leve, mens du gør det.

- Piet Hein

Bodil Noes, gift og bor i eget hus i Højvangen, Skanderborg. Har to børn og fem børnebørn. Har været aktiv i Højvangens Genbrug i snart syv år.

Gør det gode arbejde muligt

- Det, jeg virkelig brænder for, er at få nogle penge i kassen. Omsætningsfremgang. Jeg hører til dem blandt Kirkens Korshærs folk, som ser sig selv som købmænd. Vi er nogle, der er gode til at stille varer op og indrette butikken. Finde de rigtige varer og sætte den rigtige pris på. Det giver en fælles arbejdsglæde, når vi ser gode resultater af disse initiativer. Jeg spørger: Penge i kassen til hvad? Bodil svarer: - Til det gode formål at skaffe hjælp til socialt udsatte. Behovet bliver større og større. Alle mennesker er noget værd, det slogan bakker jeg fuldt op om. Jeg har selv stået ude ved kanten, hvor jeg virkelig havde behov for hjælp. Den var jeg heldigvis så

fornuftig at tage imod, og jeg fik tilbudt den rigtige hjælp. Men jeg kan sagtens forstå, at man kan komme så langt ud, at man ikke magter at gøre det arbejde, som der også skal til for at kunne tage imod hjælpen. Jeg har kæmpe respekt for de medarbejdere, som kan rumme og håndtere og hjælpe de socialt udsatte, men det kan jeg selv slet ikke have med at gøre. Men så gør jeg jo så en indsats for dette ved at skaffe midler til det gode arbejde. - Jeg har selv et stort behov for at komme ud blandt andre mennesker. Det er godt med et arbejdsfællesskab, der tjener et godt formål. Foruden at hjælpe Kirkens Korshær med overskuddet, så tjener arbejdet også et miljømæssigt formål. Ligesom det er godt, at mindrebemidlede kan købe gode varer til overkommelige priser.


26

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

Fællesskab og næstekærlighed

Jeg har det godt med at være i et fællesskab, der er præget af hæderlighed og omsorg for hinanden, som det er tilfældet i Højvangens Genbrug. Du møder også spændende mennesker blandt medarbejderne, som har en lang livshistorie, og det giver gode snakke i frokoststuen. Vi har det også sjovt og hyggeligt med hinanden. Omkring Kirkens Korshærs formål som en del af folkekirken, der tænker jeg sådan: At vi overhovedet eksisterer med planter og dyr og rent vand og intelligens, det er i sig selv et mirakel. Det er udtryk for skabelse. Jeg har ikke behov for at sætte navn på hvem, der har skabt verden. Men det er afgørende vigtigt, vi passer på den verden, vi har fået givet. Og det er et vigtigt udtryk for næstekærlighed, at vi giver vores verden videre til vores efterkommere på en ordentlig måde. Det har vi store udfordringer i forhold til. Men et lille bitte skridt i den rigtige retning finder sted, hvor man genbruger den trøje, som slet ikke er slidt op. - Jeg kan godt være tynget af min opdragelse til stor ansvarlighed. Nogle gange er det godt også bare at kunne lade opvasken stå. Huske at bruge tid på at være sammen med familien og andre, der betyder noget for én. Huske at prioritere det vigtigste. Og så også give plads til at kunne fejle.

- Billedet symboliserer arbejdet i en genbrugsbutik. Vi skal passe på miljøet. Passe på skønheden fra åkanden, og vandet skal være rent. Naturen præsterer en fantastisk mangfoldighed og evnen til at gro på et blad på et vandspejl. Genbrug er en vigtig brik i at bevare naturen og begrænse forurening.


TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.) Jeanette Bauer j.bauer@kirkenskorshaer.dk Martha Madsen (redaktør) m.madsen@kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Jeanette Bauer og redaktører.

Kirkens Korshær ønsker glædelig påske!

Forsidefoto Isaac Production Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 8127 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 1/2019 blev afsluttet den 20. februar 2019 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk


HJÆLP HJEMLØSE IND I VARMEN

MOBILEPAY TIL 330055 Brug girokortet midt i bladet På Kirkens Korshærs varmestuer og herberger kan hjemløse få en pause fra det hårde liv på gaden. Her tilbyder vi et måltid mad, et varmt bad og et trygt sted at sove. Fordi alle mennesker er noget værd.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.