KORSHÆRS BLADET
Når fattigdom hænger ved
Da influencer Sofie Amalie Hejn voksede op, var pengene små. Den dag i dag sætter barndommens oplevelser stadig tydelige spor.
Stjernestunder
Indimellem er der brug for magi for at få familielivet til at spille. Oplev, hvordan Kirkens Korshærs familietilbud drysser stjernestøv.
Handleplan er et must Knap 50.000 børn lever i fattigdom i Danmark og mangler basale ting, der kan ødelægge deres nutid og fremtid.
Indhold
Tema: Børnefattigdom
Vi skal have et Danmark uden børnefattigdom
Når der ikke er penge, handler alt om penge
Stjernestunder for hele familien
Kirkens Korshær mener: Vedtag en handleplan mod børnefattigdom
Syv udvalgte anbefalinger til at bekæmpe fattigdom
Fattigdom er ikke noget, børn selv vælger
Jeg får så meget tilbage
Til eftertanke: Vi skal insistere på at møde, se og forstå hinanden
Udsatte har brug for fysisk og mental varme
ÅRSMØDE 2025
ÅRSMØDE
Med temaet: ”Dér, hvor ingen andre er…” holder Kirkens Korshær årsmøde 14. til 15. juni i Vingsted. Du kan læse mere om programmet og tilmelding på: kirkenskorshaer.dk/aarsmoede-2025
Følg Kirkens Korshær på de sociale medier
REPRÆSENTANTFORSAMLING
Alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær har mulighed for at overvære repræsentantforsamlingen 15. juni. Læs mere på: kirkenskorshaer.dk/repraesentantforsamling-2025
Vi skal have et Danmark uden børnefattigdom
Maven knurrer store dele af skoledagen. Der er ingen vinterjakke i frikvarteret. Og ofte må de finde på undskyldninger for, hvorfor de ikke kan tage i svømmehallen eller være med i andre sociale aktiviteter.
Børnefattigdommens grimme ansigt viser sig alt for ofte i vores ellers så rige land. Tusindvis af børn lider hver dag store afsavn. Og med afsavnene følger større risiko for dårligere trivsel og ringere muligheder i resten af livet. Det viser forskning. Og det ser vi hver dag i Kirkens Korshær.
dom. At børnenes afsavn bare skyldes, at forældrene ikke kan finde ud af at lægge et budget.
Det er ganske enkelt ikke rigtigt.
- Alle børn fortjener en god barndom og en god start på livet. Uden fattigdom og afsavn.
Langt de fleste er gode forældre, som kæmper alt, hvad de har lært. Og selvom nogle af dem slås med flere ting på én gang, er et centralt problem, at de skal forsøge at få hverdagen til at hænge sammen på en indtægt, som de fleste af os ville have svært ved at klare os på.
Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær
I vores familietilbud og familiegrupper gør vi en stor indsats for at afhjælpe konsekvenserne af børnefattigdom. Med omsorg. Med fællesskab. Med hjælp til det basale. Men vi kan kun nå en brøkdel af de børn, der lever i fattigdom. Der er brug for politisk handling.
Vi har i Kirkens Korshær tidligere foreslået en fattigdomslov, som skal forpligte vores folkevalgte politikere til at bekæmpe al fattigdom blandt både børn og voksne. Og senest har vi sammen med 20 andre organisationer udarbejdet et forslag til en handleplan mod børnefattigdom.
I den offentlige debat bliver jeg nogle gange mødt med påstande om, at der ikke er tale om ægte fattig-
Uanset årsagerne til afsavnene – og hvilke ord vi bruger til at beskrive dem med – er én ting dog sikkert: De gør ondt, og dét er uacceptabelt. Alle børn fortjener en god barndom og en god start på livet. Uden fattigdom og afsavn.
I dette korshærsblad kigger vi nærmere på børnefattigdommen. På dens konsekvenser og på, hvad vi som samfund kan gøre for at afskaffe den.
For vi skal have et Danmark uden børnefattigdom.
Jeanette
Bauer
Chef
for Kirkens Korshær
Når der ikke er penge, handler alt om penge
Influencer Sofie Amalie Hejn voksede op med en enlig mor nær Helsinge, og familiens fattigdom påvirker hende stadig i en sådan grad, at hun ikke kan sove om natten eller smide madrester ud.
Tekst: Tobias Sonne Olsen Foto: Sofie Amalie Hejn
Mange forældre i en presset økonomisk situation gør alt, hvad de kan, for at skåne deres børn for store afsavn. Børnene spiser først, så der altid er mad til dem. Fritidsaktiviteter og oplevelser prioriteres højere end forældrenes egne behov, fordi børnene altid kommer i første række.
Sådan ser hverdagen ud for mange familier i Danmark, der lever i fattigdom. Forældrene gør alt for at beskytte deres børn mod den barske virkelighed. Men uanset hvor hårdt de kæmper, sætter opvækst i fattigdom spor, der kan mærkes resten af livet.
Sofie Amalie Hejn har over 70.000 følgere på Instagram og TikTok, hvor hun deler glimt fra sit liv. Her viser hun alt fra sine veninders koncerter til nye samarbejder med kosmetikbrands. Men hendes platform er også et rum, hvor hun åbent fortæller om noget mere alvorligt: sin angst – og ikke mindst sin økonomiske angst.
Hver en krone blev vendt
Den økonomiske angst, som Sofie Amalie Hejn bærer med sig i dag, er dybt forankret i hendes barndom.
Hun voksede op med en mor, der på trods af et fast arbejde – blandt andet med rengøring – kæmpede for at få økonomien til at hænge sammen. Hver en krone blev vendt og drejet, og prioriteringerne var aldrig til diskussion: Sofie Amalie kom altid først.
Selvom hendes mor gjorde alt for at skærme hende fra den økonomiske virkelighed, og for at hun ikke skulle føle sig forkert, så kunne Sofie Amalie alligevel mærke den pressede økonomi. Der var små tegn, små afsavn, som i øjeblikket virkede uskyldige, men som senere i livet har sat sig som en del af hendes forståelse af penge og tryghed. Ét minde står særligt klart for hende – en helt almindelig aftensmad, som afslørede mere, end hendes mor måske ønskede.
“Vi fik kylling, grøntsager og ris, men da maden blev serveret, var der ikke kylling på min mors tallerken. Hun sagde, at det var fordi, hun ikke var så sulten. Efter jeg havde sagt tak for mad, og min mor havde spist sine ris og grøntsager, tog hun mine små kyllingerester og spiste dem.”
Det var ikke en enkeltstående episode, men et
61.000 følgere på TikTok
Opvokset i Helsinge
Studerer film- og medievidenskab
Bor på Østerbro i København med sin kæreste
Medforfatter til bogen ”Sådan har jeg det”, hvor syv unge fortæller om deres udfordringer med mentalt helbred
Sofie er kendt for sin juleindsamling, der hjælper økonomisk trængte familier i julen
Blå bog: Sofie Amalie Hejn
tilbagevendende billede på, hvordan hendes mor levede – altid med Sofie Amalie som førsteprioritet, altid med sig selv som den sidste i rækken.
“Hun ville hellere undvære mad, end hun ville se mig gå sulten i seng.”
Den ubetingede kærlighed og opofrelse, hendes mor viste, sidder stadig i Sofie Amalie i dag. Ikke kun som et minde, men som en grundlæggende følelse af, at økonomisk usikkerhed kan ramme, selv når nogen gør alt, hvad de kan, for at forhindre det.
Vigtigheden af at være sparsommelig
Sofie Amalies mor har i hele hendes barndom forsøgt at lære hende at være sparsommelig. Når moren spiste hendes kyllingerester helt ind til brusken, handlede det om, at maden ikke skulle gå til spilde.
Sofie Amalie fik også at vide, at når man handlede, kiggede man ikke kun på prisskiltets store tal. Nej, man skulle kigge nærmere på kilopriserne, så man vidste, om det var det billigste, man var ved at købe.
Sofie Amalie forklarer, at når man vokser op i en familie, hvor der ikke er mange penge, så handler alt om penge. Hvis de skulle noget, så handlede det ikke kun om, hvorvidt de havde lyst, men om der var råd. Kunne de bruge de penge, det koster at tage ind til København for at gå en tur, eller skulle pengene bruges på noget andet i løbet af måneden?
“Når min mor og jeg talte om økonomi, var det ikke for at lægge et voksenansvar på mine skuldre. Det var for, at jeg skulle forstå, at hun ikke sagde nej, fordi hun ikke gad – men fordi vi simpelthen ikke havde råd. Men hun ville altid sørge for, at jeg havde vinterstøvler og ordentlig mad.”
Økonomisk angst påvirker stadig
For Sofie Amalie Hejn har økonomi altid været et tema
– det har været en grundlæggende præmis i hendes liv. Og er det stadig.
Fra det øjeblik, hun var gammel nok til at arbejde, har hun knoklet. Som studerende arbejdede hun i perioder mere end 30 timer om ugen – oven i sit studie. Ikke kun fordi hun nød at have et arbejde, men fordi frygten for ikke at have penge nok drev hende.
Hun kalder det selv økonomisk angst. Og det er en følelse, der er uløseligt forbundet med hendes opvækst.
“Jeg bor sammen med min kæreste. Vi har det godt, og vi tjener penge, men alligevel kan jeg bryde grædende sammen, hvis han smider mad ud, som vi kunne have brugt til en suppe, eller grøntsager, der kunne spire på altanen. Det sidder så dybt i mig, at man skal strække alting så langt som overhovedet muligt.”
Angsten sniger sig ofte ind, når dagen stilner af, og hun ligger i sengen om aftenen.
“Hvis jeg begynder at tænke på, hvilke regninger der kan komme næste måned – eller om priserne stiger – kan jeg mærke, hvordan min krop går i alarmberedskab. I virkeligheden ville det nok ikke vælte vores budget, men jeg er vokset op med, at hvis noget bliver dyrere, så må man undvære noget andet. Den følelse sidder stadig fast i mig, og min krop reagerer, som om det hele kan ramle.”
I dag prøver Sofie Amalie at give sig selv lov til at bruge penge på små luksusgoder uden at lade den dårlige samvittighed tage over. For hende kan noget så simpelt som at købe trelags toiletpapir føles som et lille oprør – en sejr over den indgroede frygt for at bruge to kroner mere end det billigste alternativ. Men selv med de små sejre tager hun med stor sandsynlighed den økonomiske angst med sig resten af livet. Den blev grundlagt i barndommen, og den forsvinder ikke lige med det samme.
En hverdag med fattigdom
Børn i fattigdom oplever i højere grad, at de mangler basale ting, der giver et godt liv og understøtter deres trivsel.
Ingen morgenmad før skole
Større ensomhed og mistrivsel i skolen
Mangel på vintertøj
Ingen madpakke eller madpakker, der ikke er nærende
Bekymringer for familiens økonomiske situation
Ikke råd til at være en del af jævnaldrendes fritidsliv
Grafik: Benjamin Hansen
Stjernestunder for hele familien
Kirkens Korshærs familietilbud spænder vidt og rummer alt fra Familiegrupper for gravide og småbørnsforældre til mentortilbud for teenagere. Kom med til familieaften i Vinderup.
Tekst: Rikke Bolander
Foto: Lea Meilandt
“Rødt lys” råber en syvårig dreng, mens han lynhurtigt snurrer rundt mod sin storebror og deres jævnaldrende kammerat i den anden ende af en meget lang gang.
De står bomstille, indtil han igen vender ryggen til dem og giver meldingen ’grønt lys’. Nu må de skynde sig længere frem, indtil han igen vender sig. Den, der først når hele vejen uden at ’gå over for rødt lys’, har vundet.
Lege bliver til traditioner
Fordelingsgangen i Vinderup Kirke- og Kulturhus er som skabt til ’Rødt lys, grønt lys’, og det er efterhånden blevet lidt af en tradition, at Sigurd og hans storebror Svend leger den sammen med de andre børn, når de er til familieaften eller andre arrangementer med Kirkens Korshær.
De er kommet her, siden Sigurd, der nu går i 1. klasse, sad på sin mors arm. Den plads er i dag overtaget af lillebror Sofus, efternøleren, der med sine vakse, blå øjne betragter det muntre kaos, der udspiller sig omkring ham. Nogle børn limer fjer og pailletter på deres fastelavnsmasker, og et par stykker spiller ’Hvem er hvem’. På gulvet sidder en pige på 2-3 år og sætter Duplo-blomster omhyggeligt på alle fingrene.
Det er Lone Merrild Rasmussen og Karen Doktor,
der er værter for aftenens fællesspisning i Vinderup. De er henholdsvis afdelingsleder og socialrådgiver i Kirkens Korshærs familietilbud i Holstebro, og det er her, de et par timer forinden tager imod mig for at fortælle om deres arbejde.
Familiegrupper giver fællesskab
Det er Karen Doktor, der fortæller om de Familiegrupper, som de har både her i Holstebro, Ulfborg, Vinderup og snart i Struer. De er for forældre, der venter sig, eller har børn under tre år. Mange bruger familiegruppen som erstatning for den kommunale mødregruppe, forklarer Karen.
“Nogle er med en enkelt gang eller to, og så finder de ud af, at de ikke kan spejle sig i de andre mødre. Eller de kan ikke overskue tanken om, at de skal have dem hjem på besøg. Det kan være på grund af diagnoser eller angst, der gør, at det kan være rigtig svært at få nogen indenfor.”
En forhindring kan også være, at der allerede tidligt på måneden ikke er ret mange penge at gøre godt med.
“For mange er det en lettelse at komme herned, for her har vi sørget for kaffe, te og brød, og vi sørger for, at snakken går. Vi har værtskabet. Det er en anden måde at komme ind i et fællesskab på,” fortæller hun.
Børnene er selvfølgelig med, og det ene hjørne er da også indrettet hyggeligt med skumgulv, puder og bamser, men det er ikke nogen legestue, understreger Karen Doktor.
“Der er ikke fokus på, at vi skal ned på gulvet og lege med børnene. Det kan vi gøre indimellem selvfølgelig, men det egentlige fokus er at give de voksne et fællesskab og nogle kompetencer,” siger hun.
Forældrenes ansvar
Et andet centralt element i familietilbuddet er de mange udflugter, der bliver arrangeret, og den årlige sommertur.
“Børnene har brug for at kunne komme i skole og sige, at de har oplevet noget. Og vi vil gerne have, at børnene og de voksne oplever noget sammen,” fortæller Lone Merrild Rasmussen.
Snart går turen for eksempel til Baboon City, et stort indendørs legeland i Herning, men selvom Lone og Karen er med, gør de meget ud af, at det er forældre -
nes udflugt, siger hun. Kirkens Korshær skaber bare rammerne.
“Når vi mødes, så er børnene altid forældrenes ansvar. Selvfølgelig vil vi gerne se, når de hopper på trampolin eller rutsjer ned, men de er afsted sammen med deres forældre,” siger hun, og Karen Doktor supplerer:
“Ideen er, at vi giver familierne nogle oplevelser sammen, nogle stjernestunder og gode minder.”
De understreger, at de selvfølgelig altid er klar til at hjælpe med at håndtere konflikter eller svare på spørgsmål. Men et af de helt væsentlige formål er netop at hjælpe forældrene med at være forældre.
Fra graviditet til teenageår Udflugterne og de forskellige arrangementer er desuden med til at skabe netværk mellem familier, der kan spejle sig i hinanden. Det samme er Fællesskabsgruppen, der består af ti kvinder – alle mødre – og som slet og ret handler om egenomsorg.
“De her kvinder knokler for deres børn og for alle de andre krav, der bliver stillet til dem. De overforbruger simpelthen sig selv,” fortæller Lone Merrild Rasmussen.
Hver anden torsdag mødes kvinderne og deler livshistorier, lærer om smertehåndtering eller om craft-psykologi, altså hvordan håndarbejde kan være godt for sjælen. De har også lavet bål, fået læst højt og fået tilbudt fod- eller håndbad.
“Vi skaber noget sammen – både så de får en relation til hinanden, og så de føler, at der faktisk er nogen, der har omsorg for dem,” fortæller Lone.
Familietilbuddet favner altså bredt og rummer desuden Forældrecaféen, hvor man kan komme uden sine børn og få hjælp til det, der tynger. Derudover findes der også Ventor, hvor en voksen frivillig bliver matchet med en udsat teenager.
Man kan altså få hjælp, fra man bliver gravid, og helt til børnene bliver 18 år. Derfor ender Lone og Karen indimellem med at spille en vigtig rolle i familiernes liv gennem mange år, og netop det er også en stor for-
del i socialrådgiverens og afdelingslederens arbejde.
“Hvis ikke vi har relationen til dem, så kan vi ikke gøre ret meget. Det er der, arbejdet rykker noget. Det er også der, vi nogle gange kan skille os rigtig meget ud i forhold til en kommunal familiebehandler eller -rådgiver. Vi oplever dem sammen med deres børn på andre måder,” siger Lone Merrild Rasmussen.
Tid til at være familie
Da pap, limstifter og brætspil efter en times tid er blevet pakket væk, samler Lone alle børn og voksne på den lange gang. I fællesskab får de lavet en række efter højde. Sofus er gået omkuld i sin barnevogn, men ellers går rækken helt fra den mindste på tre måneder, der ligger på sin fars arm, til de halvstore tweens og forældrene til sidst.
Efter en enkelt fællessang med fagter, som alle ser ud til at kunne i forvejen, er der håndvask på programmet og derefter hjemmelavede kyllingefrikadeller med sovs, kartofler og salatbuffet til.
Ved bordene går snakken. En pige prøver at gætte alle de voksnes alder, hvilket ikke er nemt. Når man
selv er otte år, er 45 og 65 nærmest det samme. Ellers bliver der talt om almindeligheder. Erfaringer med brugte barnevogne, gode råd om søvn og frustrationer over børn, der hellere vil have slik end aftensmad.
En ung mor med lyserødt hår ser på sin 4-årige søn, der spiser suppehorn med brun sovs, agurker i tern og grønne ærter. Hun fortæller, at hun og hendes mand faktisk er flyttet fra Vinderup, men at de stadig kommer hver gang, der er fællesspisning.
“Man glemmer nogle gange at lege med børnene i en stresset hverdag. Her er der ligesom plads til at have
fokus på at være sammen som familie,” siger hun.
Da klokken bliver 18 er familieaftenen slut. Sofus er vågnet og er sulten, så mens han får en tår mælk, hjælper hans storebrødre Karen og Lone med at samle stole sammen og rulle duge ind, før de til sidst får en krammer og et “hav det rigtig godt, til vi ses igen”.
For de fleste familier kommer nemlig igen. Forældrene kommer for at få rådgivning og støtte og for at få nogle velfortjente stjernestunder med deres børn. Om det så bare er for et par timer, før hverdagen melder sig igen, så er det noget, de kan tage med sig.
Kirkens Korshær mener
Vedtag en handleplan mod børnefattigdom
Børnefattigdom rammer tusindvis i Danmark. Derfor opfordrer
Kirkens Korshær politikerne til at vedtage en handleplan med konkrete initiativer inden for alle relevante områder, så ingen børn skal vokse op og mangle det basale.
Foto: Lea Meilandt
Knap 50.000 børn lever i fattigdom i Danmark. De risikerer at mangle basale ting som nok og varieret mad, nødvendigt tøj og legetøj, fællesskaber og stabile relationer. Det er afsavn, som kan være ødelæggende for deres nutid og fremtid.
Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Alle børn har ret til at vokse op med de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig. Ingen bør vokse op med basale afsavn.
Derfor arbejder Kirkens Korshær for at gøre børnefattigdom til fortid i Danmark.
Hvad er fattigdom?
Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse, men den mest benyttede er Danmarks Statistiks mål for relativ fattigdom. Ifølge det er man – i grove træk – fattig, hvis man som familie har en årsindkomst under halvdelen af det, der er typisk for en sammenlignelig familietype. Det er denne ind-
komst, som udgør fattigdomsgrænsen.
Det er overvejende familier med én eller flere forældre i kontanthjælpssystemet, der falder under fattigdomsgrænsen. Der er dog også familier, hvor forældrene enten er på en anden type overførselsindkomst (for eksempel førtidspension), har et lavtlønnet job, er selvstændige eller slet ikke har nogen indkomst.
Forslag om fattigdomslov
Gennem verdensmålene har Danmark forpligtet sig på at halvere andelen af danskere i fattigdom inden 2030. I dag ligger vi stadig over niveauet i 2015, og i 2023 steg antallet af børn i fattigdom endda efter et par år med fald.
Der er behov for en større politisk indsats på området.
For at bekæmpe børnefattigdom – og fattigdom generelt – har vi i Kirkens Korshær foreslået en bindende
Relativ fattigdom
Danmarks Statistiks grænse for relativ fattigdom lå i 2023 på 19.030 kroner om måneden i disponibel indkomst for en familie på én voksen og to børn. For en familie med to børn og to voksne lå grænsen på 24.977 kroner. Dette svarer nogenlunde til niveauet for de såkaldte minimumsbudgetter, som er eksperters vurdering af, hvad det som minimum kræver for forskellige familietyper at leve et sundt, men beskedent liv.
fattigdomslov. Den forpligter blandt andet den siddende regering til at udarbejde en handleplan for, hvordan den vil bekæmpe fattigdom. Desuden skal regeringen hvert år måles på, om den har gjort nok for at bekæmpe fattigdom.
Ideen blev stillet som beslutningsforslag i Folketinget i maj 2024. Trods opbakning fra Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre blev forslaget ikke vedtaget.
I december 2024 blev en ny kontanthjælpsreform vedtaget. Reformen indeholder forbedringer for nog-
Centralt for udspillet er anerkendelsen af, at det er nødvendigt at sætte ind på en lang række områder. Fordi mennesker er forskellige. Og fordi fattigdom er et komplekst problem.
Nogle familier har brug for bedre og mere individuel hjælp til at komme i job. For andre er det dog ikke en mulighed, da de ikke er i stand til at varetage et job. Derfor er det nødvendigt at hæve de laveste ydelser.
Mange familier i fattigdom kæmper med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, som bidrager til deres afsavn. Derfor er et centralt budskab i udspillet,
le familier i fattigdom. Desværre vil den for andre betyde et markant fald i indtægt.
For de fleste familier i fattigdom vil reformen ikke gøre den store forskel. Ifølge ministeriets udregninger vil reformen blot løfte 4.000 børn ud af fattigdom – i 2045. Det er langt fra nok – eller hurtigt nok.
Handleplan mod børnefattigdom
Derfor har vi i Kirkens Korshær sammen med en række andre organisationer udarbejdet et udspil til en handleplan mod børnefattigdom. Den kommer med 40 anbefalinger til, hvordan vi som samfund kan bekæmpe børnefattigdom.
at de skal have mere håndholdt hjælp til at håndtere udfordringer i dagligdagen.
Endelig fokuserer udspillet på, hvordan vi kan sætte ind i de andre arenaer, hvor børn befinder sig til daglig – i daginstitutionen, skolen og fritidslivet. Det er nødvendigt, hvis vi vil afbøde konsekvenserne af fattigdommen.
Formålet med udspillet er at inspirere politikerne. At vise dem, hvor mange forskellige områder, de kan sætte ind på. Og dermed også vise, at der ikke er nogen undskyldning for at lade være.
7 udvalgte anbefalinger til at bekæmpe
bør nefattigdom
Udspillet ’Danmark uden børnefattigdom’ blev offentliggjort i november 2024. Det er skabt af Kirkens Korshær og 20 andre organisationer og kommer med 40 anbefalinger til, hvordan vi som samfund kan bekæmpe børnefattigdom. Her kan du læse syv af anbefalingerne.
1
Ret til en barndom uden fattigdom
Børnekonventionen giver børn ret til “den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling”. Vi ønsker, at myndigheder og politikere forpligter sig til at efterleve konventionen. Derfor foreslår vi, at en barndom uden fattigdom bliver en rettighed, der er sikret ved lov i Danmark.
3
2
Løft i ydelser til familier i fattigdom
I dag er det ikke alle offentlige ydelser, som sikrer et rimeligt levegrundlag. Derfor er vores forslag, at niveauet for ydelser løftes for alle familier i fattigdom, så de kommer over fattigdomsgrænsen.
Håndholdt indsats for at sikre job
For at sikre flere et arbejde foreslår vi en mere individuelt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, som tager afsæt i familiens ønsker og behov. Den type indsats er der blandt andet god erfaring med i Gellerup i Aarhus.
Økonomisk rådgivning og støtte til at klare gæld
Nogle familier i fattigdom har svært ved at overskue deres private økonomi. Derfor ønsker vi bedre muligheder for at få støtte til at lægge budget, opnå sanering af gæld og blive rådgivet om sin økonomi.
Bedre vilkår i daginstitutioner
Nok dygtige pædagoger i børns institutioner er vigtigt, hvis vi skal hjælpe børn i udsatte positioner med at blive en del af fællesskabet. Derfor skal der være bedre normeringer i særligt de områder, hvor der bor mange udsatte familier
Ret til en indsats, der tager hensyn til helheden
Familier, der har det svært socialt og sundhedsmæssigt, skal have ret til en håndholdt støtte i hverdagen til at klare både små og store udfordringer. Støtten skal gå på tværs af økonomi, sundhed og sociale problemer
Stop egenbetaling i skolen
I skolen er der mange skjulte udgifter til for eksempel fester, ture, gaver, skoletasker og computere. Det kan gå ud over de børn, der ikke har penge til at betale dem. Derfor foreslår vi, at egenbetaling i skolen så vidt muligt fjernes for familier i fattigdom.
Grafik: Benjamin Hansen
Fattigdom er ikke noget, børn selv vælger
Fattigdom risikerer at have store konsekvenser for børn på både kort og lang sigt. Det er budskabet fra seniorforsker
Rune Vammen Lesner, en af landets førende forskere i børnefattigdom
Tekst: Kjartan Andsbjerg
Foto: Massimo Fiorentino & pressefoto
Når mor og far ikke har råd til en vinterjakke til lille Ole. Og når storesøster Kirsten ikke har penge til at tage med veninderne i svømmehallen. Så risikerer det at have voldsomme konsekvenser for både børnenes trivsel i nuet og deres muligheder i fremtiden.
Det forklarer Rune Vammen Lesner, seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd. Som en af de førende danske forskere i børnefattigdom er han dykket ned i konsekvenserne af at vokse op under trange kår. Og forskningen peger kun én vej, forklarer han. Fattigdom gør ondt. På en lang række områder.
”Når man ser på helt små børn, så er det sundhedsproblemstillinger, studierne finder effekter på. Når de er blevet lidt ældre, så er det adfærd. I skolealderen begynder man at se effekter på resultater i skolen, fravær, mental trivsel og den slags. Det er selvfølgelig forskellige ting i forskellige aldre, men vi skal huske, at det er alle de ting, man måler på. Det peger på, at børnefattigdom har konsekvenser bredt set.”
Gør ondt både nu og senere Børnefattigdom gør altså ondt i nuet. Men det kan også have store konsekvenser for børnene på langt sigt.
”Når familien mangler penge på kort sigt, kan vi se, at børnene på længere sigt klarer sig dårligere på beskæftigelse, uddannelse og sundhed.”
Når børnefattigdom har så store negative konsekvenser, har det ifølge Lesner mindst tre forskellige årsager. Først og fremmest skyldes det konkrete afsavn i hverdagen, der kan skade barnets udvikling.
”Der kan mangle nogle ting i hjemmet. Boligforholdene kan være dårlige. Der kan mangle ordentlig mad på bordet. Man går måske og fryser. Der mangler måske legetøj, skoleredskaber og en computer. Det er konkrete afsavn, som ikke er en problemstilling i mange familier i Danmark, men som faktisk er det for en stor gruppe danske børn.”
Det rammer relationer
Oven i de materielle afsavn kommer sociale afsavn, som også kan have stor negativ påvirkning på børns udvikling, forklarer Lesner.
”Vi ved, at de rette fællesskaber er afgørende for både trivsel og udvikling af sociale kompetencer, som de får brug for senere. Meget forskning viser, at de sociale kompetencer er helt afgørende for, hvordan man klarer sig blandt andet i uddannelse og beskæftigelse.”
21%
kunne ikke give børnene frugt eller grøntsager hver dag.
10 %
kunne ikke give børnene de nødvendige måltider
2 4 %
kunne ikke give børnene gave med til klassekammeraters fødselsdage.
I 2019 vedtog Folketinget et midlertidigt tilskud til familier med børn under 15 år, hvor en eller begge forældre var berørt af kontanthjælpsloftet og/eller den daværende integrationsydelse (nu SHO-ydelse). En undersøgelse fra VIVE blandt familierne viste, at de havde oplevet en række afsavn det seneste år, fordi de ikke havde penge nok.
4 8 %
kunne ikke betale for, at børnene gik til faste fritidsaktiviteter
4 5 %
kunne ikke holde fødselsdagsfest for klassekammeraterne.
3 4 %
måtte undvære børnebøger, legetøj og lignende til de mindste.
35 %
kunne ikke give børnene nødvendigt tøj eller fodtøj.
7 %
kunne ikke give lægeordineret medicin til børnene.
Grafik: Benjamin Hansen
Hvorfor ender børn i fattigdom så uden for fællesskaber? Ifølge Lesner skyldes det helt oplagte ting som at mangle penge til ”børnefødselsdage, fritidsaktiviteter og transport til forskellige aktiviteter”. Men det handler også om mindre oplagte ting.
”Det kan være, at man går i andet tøj end andre børn og ser anderledes ud. Det kan også være, man ikke har en mobil eller en computer, så man ikke kan være med online. Måske holder man igen i fællesskaberne som coping-strategi for at undgå, at man bliver sat i en situation, hvor man bliver nødt at afsløre, at familien mangler penge. For vi skal ikke glemme, at der i Danmark stadig er en stigmatisering omkring fattigdom, og det er noget, de her børn også oplever.”
Den sidste hovedårsag til, at børnefattigdom kan
have voldsomme konsekvenser for børn på både kort og lang sigt, er, at det lægger et stort pres på familierne, forklarer Lesner.
”Hvis familier er pressede i længere tid, kan det påvirke forældrene og udvikle sig til skadelig stress.
Det kan for eksempel være, at de ikke ved, om de kan blive boende i deres bolig, om de kan betale regningerne sidst på måneden, eller om gælden vokser, og der ikke kan komme mad på bordet.”
Det er særligt relationerne, som tager skade i de situationer, uddyber Lesner.
”Vi ved, at skadelig stress er problematisk i familier, fordi det kan påvirke relationerne. Det er både mellem
forældrene, men også mellem børn og forældre. Hvis man har fokus på, at regningerne skal betales, så man kan blive i boligen, er der måske ikke overskud til, at man kan sidde på gulvet og lege. Og hvis børn selv udvikler skadelig stress, ved vi, at det kan påvirke både immunforsvar og indlæringsevne.”
Hvad skal vi gøre?
Lesner fremhæver, at det selvfølgelig primært er for børnenes skyld, at vi som samfund skal bekæmpe fattigdom. Men der er også økonomiske argumenter for at gøre det.
”Der foreligger ikke cost-benefit-analyser på det. Men ser vi bredere på, hvordan det bedst kan betale sig for staten at bruge penge på borgerne, så er der størst økonomisk gevinst på udsatte grupper og børn. Forskningen peger på, at det er en gruppe, hvor omkostningen ved at bruge penge ikke er så stor på sigt.”
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad vi kan gøre for at bekæmpe børnefattigdom. Og her peger Lesner særligt på familiernes økonomi.
”Man kan tage fat om roden af problemet og forsøge at skaffe familierne flere penge. Langt størstedelen
af dem er på offentlige ydelser – og på de lave af dem – så et konkret redskab kunne være at hæve ydelserne.”
Lesner bemærker, at et løft i ydelser kan være svært at gennemføre politisk. Men der er også andre ting, man kan gøre for familier i fattigdom.
”Noget andet er beskæftigelsesmulighederne. Vi ved, at forældrene allerhelst vil være selvforsørgende. Kan man hjælpe nogle af familierne videre med nogle helhedsorienterede indsatser? Vi må acceptere, at det kan være svært for nogle familier, men så kan det være, at vi får dem videre på en form for beskæftigelse, som stadig vil kræve støtte (fra det offentlige, red.).”
For dem, hvor beskæftigelse ikke er en løsning, peger Lesner på, at stat, kommuner eller NGO’er kan gå ind og afbøde forskellige afsavn hos børnene og få dem ind i fællesskaber. Noget skal der i hvert fald gøres, afslutter han.
”Vi skal huske på, at børnene ikke selv vælger fattigdom. De er blevet født et sted, hvor der mangler penge, og det har langsigtede konsekvenser for dem. I mine øjne er det et samfundsproblem.”
Blå bog: Rune Vammen Lesner
Seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Førende ekspert inden for en række områder, blandt andet ulighed og social arv, køn og identitet, børn, børnefattigdom og konsekvenserne heraf. Han har også forsket i modeller, der kan udregne konsekvenser af offentlige investeringer.
Cand.scient.oecon. og ph.d.
Jeg får så meget tilbage
Else har skiftet Nørrebro ud med Falster og styrer nu gryderne i Kirkens Korshærs varmestue i Nykøbing Falster. Her har hun, hvad hun selv kalder jordens bedste arbejdsplads.
Tekst & foto: Charlotte Lund Dideriksen
Det blæser, tågen hænger i gaderne, og selvom januarsolen for længst er stået op, så ligger området ved togstationen i Nykøbing Falster halvmørkt hen. Men i varmestuen er der både varmt og lyst.
Her har et par dusin mennesker taget plads. Nogle sidder i grupper og får en sludder over den dampende kaffe, andre sidder for sig selv med avisen eller deres telefon. En enkelt får sig en lille lur i et hjørne.
Her er kaffe på kanden, boller og småkager. Og i dag er der tilmed en lokal spillemand, der har taget plads i varmestuen. Han fylder rummet med sine dæmpede, varme violintoner og forårssange som ”Katinka, Katinka, luk vinduet op” og ”Den gamle skærslippers forårssang”.
Køkkenfrivillig to dage om ugen
I hjertet af det hele finder vi Else, der efter et langt arbejdsliv i København, blandt andet på en ungdomspension for udsatte børn, er flyttet hjem til barndomsegnen. Nu styrer hun gryderne i varmestuen som køkkenfrivillig to dage om ugen.
”Jeg var lidt forbeholden, da mine nye naboers datter Britta tog mig under armen og med herned første gang. Men det er jo jordens bedste arbejdsplads. Vi
tager hånd om hinanden og hjælper hinanden. Og så er det jo en stor tillidserklæring at kunne være der for folk, når de har det svært,” fortæller hun.
”Du dør af kedsomhed”
Hun tilføjer, at vennerne fra andelsboligforeningen på Nørrebro i det indre København blev noget forbavsede, da Else fortalte at hun rykkede pensionistlivet til Falster. ”Du dør af kedsomhed,” sagde de.
Men det kommer altså ikke til at ske lige foreløbig, for Else har travlt med venner, styrketræning og ikke mindst, at der kan stå frokost på bordet til de omkring 50 mennesker, der dagligt finder vejen til varmestuen.
”Mit arbejde er primært at lave mad, både til hverdag og fest. Vi havde en pragtfuld juleaften hernede lillejuleaften med 60 brugere. Vi fik and, flæskesteg, risalamande, spillede bank og hyggede os så dejligt. Det var sådan en skøn dag. Det er det, der er med det her sted. Jeg kommer med så lidt, men jeg får så meget igen.”
100 æg, tak
Fortællingen bliver afbrudt af en telefon: ”Kan du skaffe 100 æg til næste uge,” spørger hun ind i røret.
Næste torsdag er der nemlig biksemad på menuen, og der skulle jo gerne være spejlæg nok til alle. Og gerne to. Og så er det jo dejligt, at en af de andre frivillige kender en, der har høns.
For sådan skal der være i en varmestue. Plads til at sænke skuldrene, slappe af og møde lidt omsorg.
”I mit arbejdsliv arbejdede jeg med børn, der havde det svært. Jeg kan godt se lidt af de børn i de brugere, der kommer her. Folk der kommer med nogle tunge ting i bagagen, og stedet her hjælper med at lette et tungt hjerte. Man kan være her og bare være og så gå lidt mere beriget herfra igen.”
Den frivillige forskel Kirkens Korshær har godt 8.500 frivillige på landsplan. Uden den store indsats, som de lægger i det sociale arbejde og i genbrugsbutikkerne, kunne Kirkens Korshær ikke eksistere.
I hvert nummer af Korshærsbladet interviewes en frivillig medarbejder fra enten det sociale arbejde eller en af vores genbrugsbutikker.
Fra arkivet
Kirkens Korshær driver i dag 17 familietilbud over hele landet. Fælles for dem er, at de er tilpasset lokale familiers behov.
Arbejdet med udsatte og fattige familier med børn – at hjælpe svagt stillede kvinder og styrke børns vilkår – blev hurtigt en prioritet i Kirkens Korshærs virke.
Der blev iværksat en social indsats med tøj- og maduddeling samt husbesøg hos udsatte familier, som korshærssøstre og -brødre mødte gennem gademissionen.
Mødregrupper, syværksteder, udflugter, børnehaver og feriekolonier er blot nogle af de mange aktiviteter, som Kirkens Korshær skabte i det 20. århundrede. I 1970’erne blev et reelt familiestøttende arbejde grundlagt. Det lagde kimen til det familiearbejde, der udføres i dag.
På billedet er en korshærssøster på familiebesøg i begyndelsen af 1940’erne.
Til eftertanke
Vi skal insistere på at møde, se og forstå hinanden
Det må ikke være pengene, der er i fokus, når vi hjælper udsatte familier. Vi skal være åbne over for, hvordan vi hjælper bedst muligt, så børn får plads til at være sig selv og føle sig som en del af fællesskabet. Sådan lyder budskabet fra korshærspræst Frans Rossing Andersson.
Tekst: Frans Rossing Andersson, korshærspræst, Aalborg Kommune
Når vi taler om sociale problemer i det her land, har vi en tendens til at holde det på afstand og vurdere det udefra. Tale om definitioner og tal, tænke i rammer og mål for ydre hjælp.
Men hjælpen bør ikke begynde med at holde noget ud i strakt arm. Den skal begynde med det modsatte: Med nærvær og kontakt – og med at vi insisterer på at møde, se og forsøge at forstå hinanden. Byde hinanden ind i det livsvigtige fællesskab.
Det er det kristne budskab, og det er fundamentet for Kirkens Korshærs sociale arbejde.
Værdien af det stærke fællesskab Når vi taler børnefattigdom, kan det simple ønske om nærvær og at se den enkelte let blive kompliceret. For børn er ikke alene om deres livssituation. Og meget ofte rimer børnefattigdom på forældre med lav arbejdsindkomst, usikre ansættelser, deltidsjob – måske er de endda helt uden for arbejdsmarkedet.
Det er ikke for at udpege syndebukke, men for at understrege, at også her kan fællesskabet hjælpe til. For vi er skabt til at bære hinandens byrder. Det kristne
fællesskab kalder os til at være hinandens støtte, så ingen skal stå alene. Når vi ser en familie, der kæmper, skal vores spørgsmål ikke være: ”Hvorfor er de havnet der?” men: ”Hvordan kan vi hjælpe dem med at finde en vej videre?”
Uanset om fællesskabet er Kirkens Korshær, kirkens åndelige fællesskab, sportsklubber eller idébaserede organisationer, så besidder fællesskaberne et enormt potentiale: For her kan vi være os selv, og er der brug for det, kan vi blive samlet op af dem, der har ressourcerne til det.
Følelsen af at være udenfor
Fattigdom gør noget ved et barn. Det er ikke kun mangel på mad, varmt tøj eller en seng at sove i – det er også en følelse af at være udenfor.
Børn, der oplever økonomisk usikkerhed, bærer ofte en tung byrde af bekymringer, de aldrig burde bære.
De har ondt i maven over en fødselsdagsinvitation, fordi de ved, at der ikke er råd til en gave. De holder sig tilbage i skolen, fordi de ikke vil skille sig ud. De kan ikke gå med de andre børn i biografen, for der er ikke råd til en billet.
Men vi er skabt til fællesskab, og ingen børn skal stå udenfor. Når vi som kirke og som samfund møder disse børn og deres familier med varme og forståelse, kan vi måske bryde den negative spiral. Jesus siger: ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem.” Det er en påmindelse om, at vi har et ansvar for at sikre, at intet barn skal kæmpe sin kamp alene.
Skæbner kan forandres
Børn i fattige familier lever ofte med en følelse af, at de ikke har kontrol over deres eget liv. Selvom de hurtigt lærer at prioritere de vigtigste udgifter, må de ofte takke ja til hjælp, selvom de helst ville have haft friheden til at vælge selv.
Denne mangel på autonomi og mulighed for selvbestemmelse understreger endnu en dimension af børnefattigdom: Følelsen af at være fanget i en skuffende virkelighed uden redskaber til at ændre den.
Men fattigdom og social udsathed er ikke uundgåelige skæbner – de kan forandres, når mennesker ser hinanden og rækker ud. Ethvert menneske er skabt i
Guds billede og har uendelig værdi. Derfor må vi insistere på at være et samfund, der ser og forstår – og hjælper, når vi kan.
Plads til at være sig selv Vi skal være mere åbne for, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter familierne. Vi må ikke kun have det økonomiske aspekt i fokus.
For vigtigst af alt er det, at børn oplever at blive set og får plads til at være dem, de er. At de er en del af fællesskabet. De skal have plads til at udvikle sig og tage del i de aktiviteter, der er en naturlig del af opvæksten, uden at være tyngede af økonomiske bekymringer.
Sidst men ikke mindst skal børnene – sammen med deres forældre og med støtte fra fællesskabet – have plads, tid og hjælp til at udvikle følelsen af at være kompetente i deres eget liv. For det er afgørende for, at man føler sig rustet til livet, både med de udfordringer, som allerede findes, og dem, der vil komme i fremtiden.
Til eftertanke
De 21 korshærspræster har deres faste gang på Kirkens Korshærs arbejdssteder. Her står de til rådighed for nogle af samfundets mest marginaliserede og udsatte mennesker gennem sjælesorg, andagter, vielser og begravelser. I ’Til eftertanke’ reflekterer korshærspræsterne på skift over deres arbejde, teologi og diakoni.
Udsatte har brug for fysisk og mental varme
Fattigdom i barndommen har store konsekvenser, og uligheden i Danmark vokser. Det er på tide, at Folketinget vedtager en egentlig fattigdomslov, skriver Karsten Hønge, medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti.
Tekst: Karsten Hønge, medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti Foto: Marie Hald
Kirkens Korshær og andre frivillige hjælpeorganisationer giver ikke bare helt nødvendig, konkret hjælp til udsatte mennesker. Det er ikke kun varme gennem mad, vintertøj og husly, de sørger for. De giver også den varme, der opstår, når mennesker hjælper hinanden. Medmenneskelighed, omsorg og kærlighed giver håb, og det har fattige brug for.
Kirkens Korshær viser oprigtigt engagement og respekt for andre mennesker, når ansatte og frivillige nægter at finde sig i social uretfærdighed. De nægter at resignere, og apati er ikke en mulighed. De tager situationen i egne hænder, og de insisterer på at ændre den iskolde sociale virkelighed. Det er handling i stedet for afmagt. Der er huller i vores velfærdssamfund, og Folketinget burde binde nettet strammere – og med mindre masker. Men indtil det sker, er jeg vild med, at Kirkens Korshær gør hårde og svære liv lidt lettere.
På høje tid med fattigdomslov
Jeg er også vild med Red Barnet, Røde Kors, DUI Leg og Virke, Frelsens Hær, Dansk Folkehjælp og de
mange lokale foreninger og sociale initiativer. Vi skal ikke acceptere hjemløshed, og vi kan ikke leve med, at Danmark har knap 50.000 fattige børn. Det har været tydeligt i juletiden, hvor køen efter hjælp har været rekordlang. Fattigdom i barndommen er en tatovering, som er svær at vaske af senere i livet.
Det er på høje tid, at Folketinget vedtager en egentlig fattigdomslov med tilhørende handleplan. 21 forskellige sociale organisationer har allerede lagt en stribe glimrende forslag på bordet, så der er ingen undskyldninger for ikke at komme i gang.
Børn er kun børn en gang. De kan ikke vente i årevis.
Uligheden stikker af Når vi kan vedtage en klimalov, som med bindende mål forpligter regeringer, kan vi vel også vedtage en lov, som halverer antallet af fattige inden 2030? Handleplanen skal indeholde initiativer på både nationalt og kommunalt niveau og på tværs af sektorer.
Gennem mange år er der trykket på pedalen, så den
sociale og geografiske centrifugalkraft slynger de svagest stillede ud til siden. Og i vores lille samfund er der blevet for stor afstand mellem top og bund. Nogle familier har høj indkomst og fed friværdi, mens andre familier hænger fast med det yderste af neglene. Uligheden stikker af, og det slider samfundet i stykker.
Ja, der er virkelig tale om parallelsamfund, hvor der er en verden til forskel mellem de rigeste og de fattige, som tålmodigt står i kø efter julehjælp. Fattige og udsatte har brug for handling og håb.
Den vigtigste anerkendelse af mit politiske arbejde nogensinde fik jeg af en række sociale organisationer på Folkemødet på Bornholm i sommer. Sammen med Enhedslistens Victoria Velasquez modtog jeg årets stafet for at have arbejdet med fattige og udsatte.
Stafetten er et rundt orange metalrør og står på mit kontor på Christiansborg. Det symboliserer det vigtigste i politik, nemlig at lette byrderne for dem, som lever på den økonomiske og sociale skyggeside.
KORSHÆRS BLADET
Kirkens Korshær (Fælleskontor)
Nikolaj Plads 15 1067 København K
Tlf. 33 12 16 00
www.kirkenskorshaer.dk
Giro 540-1429
CVR 8288 3711
Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark.
Redaktion
Jeanette Bauer (ansv.)
Morten Østergaard (redaktør)
Korrektur
Néné La Beet
Layout
Jan Hesselvig Krogh
Tryk
Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107
Forsidefoto
Lea Meilandt
Billedet er fra en fastelavnsfejring i et af Kirkens Korshærs familietilbud.
Korshærsbladet
Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.
Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00
Chef for Kirkens Korshær
Jeanette Bauer
Formand for hovedbestyrelsen
Ian Ørtenblad
Redaktionen af Korshærsbladet NR. 1/2025 blev afsluttet den 20/3-25
Skriv til Korshærsbladet på kommunikation@kirkenskorshaer.dk
Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029
