Korshærsbladet oktober 2014

Korshærs bladet

Kirkens Korshær / Oktober 2014

Frikvarter for børn i Den Røde Drage - Køb genbrug og nyt samme sted - Kritik af indsatsen over for hjemløse

/ 21 /

Foto: Jeanne Kornum

Korshærs bladet udgives af Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 redaktion@kirkenskorshaer.dk www.kirkenskorshaer.dk Giro: 540-1429 CVR: 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion: Helle Christiansen (ansvarshavende), Lisette Leth-Andersen (redaktør DJ), lisette@kirkenskorshaer.dk, Tlf. 2977 2978 Johannes Holst Hansen, (redaktør af Til eftertanke) jobhansen@mail.tele.dk Tlf. 9726 7414.

Send

Korrektur: Nene La Beet Layout: Andebyreauet Tryk: Tarm Bogtryk A/S

adresseændringer til hovedkontoret på kk@kirkenskorshaer.dk

Oplag: 6.200

Tak for hjælpen

ISSN 1902-2107 Online 2245-7860 Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen og redaktører.

Forsidefoto: Jeanne Kornum.

Janne Kjærsgaard i Den Røde Drage.

Korshærsbladet udkommer seks gange om året. Det sendes til alle støttemedlemmer af Kirkens Korshær. Støttemedlemskab kan tegnes på www.kirkenskorshaer.dk eller ved at ringe på 3312 1600 Chef for Kirkens Korshær: Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.

Nr. 5, 2014 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 28. november 2014.

Indhold/Oktober 2014 Korshærschefen skriver

side 3

Nærvær i børnehøjde

side 4

Den Røde Drage vil i fængsel

side 7

Genbrug flytter sammen med møbelbutik

side 8

Indsatsen over for hjemløse er for ringe

side 10

Årsmødet 2014

side 12

Til eftertanke

side 14

Kort Nyt

side 18

Empati rimer på diakoni

side 19

Kirkens Korshær og Johnny Reimar side 20

/korshærschefen skriver/

Foto: Rune Johansen

“

Mange mennesker hos Kirkens Korshær har svigt og både fysiske og psykiske skrammer og skader med sig fra barndommen.

Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

Kære Anna Du og jeg har aldrig set hinanden, tror jeg, men hver måned har jeg skrevet tak til dig. Foruden Anna har du mange flere for-, mellem- og efternavne, og når jeg skriver takkebreve til dem, som giver gaver til Kirkens Korshær, har jeg lagt mærke til dine specielle navne. Flere gange har jeg tænkt på at skrive, om jeg måtte komme og besøge dig. Jeg vil gerne vide, hvad du tænker om anvendelsen af det pæne beløb, du hver måned sender til Kirkens Korshær. Er det til månedens forbrug af havregryn til morgengrød i Fedtekælderen? Er det bidrag til en is til sommerlejrdeltagere eller til samtalerne i Sankt Nicolaj Tjenesten? Tænker du måske, at god administration koster penge. Eller sender du pengene og tænker, at Kirkens Korshær nok finder en god anvendelse for dem.

I dag så jeg dine navne i en dødsannonce i avisen. Nu får jeg aldrig besøgt dig eller spurgt dig ud om Kirkens Korshær. Det seneste af de mange takkebreve blev det sidste. Familien sagde tak i avisannoncen. Her føjer vi tak fra Kirkens Korshær til. Til dig, Anna, og til de mange, der ligesom du giver og giver. Tak, Anna, og æret være dit minde.

Fortiden bestemmer

Ja, jeg skulle have besøgt Anna. Der er noget, som bliver for sent. Fortiden bestemmer på godt og ondt både nutid og fremtid. Det er aldrig for sent at få en god barndom, lyder det galgenhumoristisk. Men det er for sent, når barndommens hurtige år er gået. Det er kun en overfladisk bliv-mig-fralivet-med-din-kedelige-historie-holdning, som kan påstå andet. Arbejdet i ”Den Røde Drage”, som I kan læse om i bladet her, er et af Kirkens Korshærs bidrag til gode øjeblikke for børn, også i det fængsel, hvor de besøger mor eller far.

Mange mennesker hos Kirkens Korshær har svigt og både fysiske og psykiske skrammer og skader med sig fra barndommen, og de forsvinder ikke, men præger livet igennem. Den stigende hjemløshed og i det hele taget udsathed hos unge afspejler ofte en svær barndom.

Gode øjeblikke

På Kirkens Korshærs årsmøde kunne vi glæde os over de mange gaver til det sociale arbejde i regnskabet for 2013. Gaver til Kirkens Korshær betyder, at vi kan være til stede, når det er nødvendigt, og det er det desværre ofte. Men gode øjeblikke har stor betydning. Dem vil vi bestræbe os på at skabe endnu flere af fremover. /3/

Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Jeanne Kornum

Nærvær i børnehøjde Med leg og fantasi giver Den Røde Drage børn i udsatte situationer et frirum fra deres problemer.

”

Der er bamser. Der er tegninger. Der er bøger.”

Konstateringen kom fra en ca. 7-årig dreng på et kvindekrisecenter, da Den Røde Drage var på besøg. Til slut kom det opsummerende fra ham: ”Men mest af alt er der nok hyggeligheden”.

Janne Kjærsgaard, idemager bag og projektleder for Den Røde Drage, gengiver, hvad børnene siger, når hun og hendes hjælpende dragepassere kommer på besøg med Den Røde Drage.

Det gør de fast på kvindekrisecentre i København og Rigshospitalets patienthave, og senest har dragen også besøgt det åbne statsfængsel i Jyderup. Alle tre steder med ét formål: At skabe et frirum for børn, der er i en eller anden ekstremt udsat situation. ⁃ Vi skaber en time-out for børnene, forklarer Janne Kjærsgaard. ⁃ Vi ved godt, at når man f.eks. ligger på hospitalet på tredje måned og familien er ved at gå op i sømmene, er det rædselsfuldt. Hvis man får et frirum, samler man kræfter, og de kræfter har man brug for til at komme videre på.

Ind imellem er også børnenes forældre med i Den

Røde Drage. Så er dragepasseren meget opmærksom på, at de voksne ikke taler om f.eks. sygdom eller andre problemer. I Den Røde Drage er problemerne sat på pause - og det gælder også for de voksne.

Nærvær er nøglen

Mens campingvognen, der udgør dragen, udadtil er pyntet med en knaldrød drage på grøn baggrund, er vognens indre nærmest indrettet som et børneværelse.

Der er kasser med papir og farver, puslespil, limpistol, piberensere og kogler til de kreative hænder og farverige børnetegninger pryder de mange skabe med skydelåger, som gemmer på udklædningstøj og hånddukker.

På den måde, kan dragepasserne tilpasse aktiviteterne til præcis den gruppe børn, de er ude og besøge, fortæller Janne Kjærsgaard. ⁃ Vi har i virkeligheden ikke noget specielt, men vi har en stemning. Selv om alle dragepasserne er optrædende i deres professionelle virke, kommer vi ikke for at optræde, men for at skabe en stemning, hvor børnene kan optræde og lave noget. For når mor er på hospitalet, har man rigtig meget tid, hvor man ”svæver”. Så hvis børnene får ideer til at lave noget eller lege noget, er det rigtig godt, fortæller Janne Kjærsgaard.

Hun har arbejdet med udsatte børn i mange år. Hun er oprinde• Den røde Drage er en campingvogn og et omrejsende lig uddannet socialarbejder, men kulturværksted for børn. Et rum for børn med samvær og har også været seminarielærer.

Gennem de sidste 23 år har hun aktiviteter omkring historier af enhver art, billedværkstearbejdet professionelt med dukder, børnebøger, dukke- og børneteater. keteater for bl.a. indlagte børn og deres søskende på Rigshospitalet • Den røde Drage hører til Kirkens Korshærs sociale hjælpei skikkelse af ”Den blå heks”. Derarbejde på Drejervej og er etableret i samarbejde med udover har hun arbejdet med teaHeksen Børne-og dukketeater. Som projektleder er Janne ter i et børnekulturhus og udsatte boligområder. Erfaringer hun bruKjærsgaard altid med, når Den Røde Drage tager ud. ger til at skabe stemningen i Den Derudover har hun nogle dragepassere til at hjælpe sig.

Røde Drage, for at give børnene Alle dragepassere er professionelle, udøvende kunstnere. et frirum fra hvad de ellers befinder sig i af problemer og svære ting.

t

Den Røde Drage

/ KORSHÆRSBLADET / Otoberber 2014/

/ a k t u e lt /

Janne Kjærsgaard og de øvrige dragepassere tilpasser altid aktiviteterne til de børn, som møder op. Derfor er dragen proppet med materialer til at være kreativ, bøger og dukker til at fortælle historier med og farver og papir, så børnene selv kan tegne historier. /5/

t Dragepasser Janne Kjærsgaard byder sammen med de øvrige dragepassere børn indenfor til et frikvarter fyldt med fantasi, leg og nærvær.

⁃ Det væsentlige er, at der er nogen til at lege med, og som kan lege. Nærvær, det er det, der skaber frirum og giver mulighed for at flytte sig psykisk, forklarer hun.

Naturlig del af Korshærens arbejde

Den Røde Drage har eksisteret i otte år. Den hører til Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde på Drejervej og opstod, da stedet modtog en donation til fordel for udsatte børn i København.

Leder af arbejdet på Drejervej, Dorte Olsen, var ikke ansat for otte år siden, da Dragen opstod, men hun er glad for, at Korshæren også har dét tilbud. ⁃ Vi bygger jo på en 102 år gammel erfaring med at møde folk i øjenhøjde. Det er vi rigtig gode til i forhold til vores brugere ude i varmestuerne. Men vi har også mange andre gode resurser i organisationen, og Kirkens Korshær gør et stort stykke børne- og familiearbejde mange steder rundt om i landet, påpeger hun.

Hun mener, ligesom Janne Kjærsgaard, at nærværet er en af de særlige ting, Den Røde Drage tilbyder børnene. ⁃ Vi giver børnene et betydningsfuldt øjeblik. Det er det samme, vi gør her på Drejervej, når vi holder netværksmøder, hvor både mødre og børn kan få en god og positiv oplevelse med nærhed, varme og omsorg.

En særlig klub

Når dragepasserne inviterer børnene med til et fri/ KORSHÆRSBLADET / Otoberber 2014/

kvarter med leg og kreativitet, er fuld koncentration en forudsætning for, at frirummet kan skabes. Derfor er ringende mobiltelefoner også forbudt, forklarer Janne Kjærsgaard. ⁃ Man skal holde fokus på den historie, man fortæller, ellers glipper det, og så siver børnene væk. De er så vant til, at de voksne har smartphones eller laver noget andet under samværet. Det er blevet en livsstil. Men børn, der har problemer og er i noget ekstremt, har i den grad brug for nærvær.

Og så længe de voksne tilbyder koncentration og ægte nærvær, kan børnene sagtens koncentrere sig, oplever hun. ⁃ Jeg kan blive temmelig vred over, at børn bliver hængt ud for ikke at kunne koncentrere sig. Men det kan de godt. Det er i høj grad de voksne, som fader ud af samværet. Så derfor går børnene. Men selv helt små børn kan være med til noget koncentreret i timevis - hvis rammerne er rolige.

Alle børn, der deltager i dragens aktiviteter, bliver automatisk medlem af en ganske særlig klub: Klubben for venner af Den Røde Drage. Helt konkret, som tegn på medlemskabet, får børnene en badge til at sætte på tøjet. ⁃ På den måde, kommer de med i en venskabsklub, der kun er for børn, der kender Den Røde Drage, og det betyder altså noget for børnene, pointerer Janne Kjærsgaard.

/ a k t u e lt /

Den Røde Drage vil i fængsel En særlig indsats under Kriminalforsorgen skal hjælpe børn af indsatte.

Det kan Den Røde Drage være med til.

Fremover kan børn af indsatte i de danske fængsler måske også nyde godt af besøg af Den Røde Drage.

Som et led i den såkaldte ’børneansvarligordning’ under Kriminalforsorgen, er der i alle landets fængsler og arresthuse tilknyttet børneansvarlige. De skal styrke relationen mellem de indsatte og deres børn, blandt andet ved at gøre børnenes besøg i fængslerne og arresthusene mere børnevenlige. Og det er Den Røde Drage rigtig god til.

Dragen har været på prøve-besøg i Jyderup to gange, hvor modtagelsen var så positiv, at Kriminalforsorgen nu arbejder på at skaffe penge til tolv besøg om året i fire forskellige fængsler, som hver får tre årlige besøg.

kreativ foretagsomhed og være sammen om at skabe noget.

Og den gode oplevelse bliver siddende i børnene i lang tid efter, mener Elisabeth Toft Rasmussen. ⁃ Den første gang Den Røde Drage var i Jyderup, byggede de drager af Netto-poser. Børnene fik set, at man kan lave noget spændende af noget, de kender fra deres egen dagligdag, og så vil de tænke på dagen, hver gang de ser en Netto-pose fremover. Det er da gennemtænkt!

Vi kan ikke selv

Kriminalforsorgen har nemlig fået øjnene op for, hvad Den Røde Drage kan tilbyde børnene og deres familier: ⁃ Dels er dragepasserne fantastisk dygtige til at møde børnene. Og idet de kommer udefra, og ikke er en del af kriminalforsorgen, kan de bedre end os andre få børnene og deres forældre til at glemme, at de er på besøg i et fængsel, fortæller projektleder for børneansvarligordningen, Elisabeth Toft Rasmussen. ⁃ Børn har godt af pusterum og må gerne glemme et par timer, at tingene er svære, mens de får en god oplevelse med deres far eller mor. Men det er sværere at glemme, hvis det er fængselspersonalet som står for aktiviteten og de er jo heller ikke uddannet til at arbejde med børn. Derfor er det godt med en drage, som kommer ind udefra. Dét er den helt store gevinst for os. Vi kan simpelthen ikke gøre det selv, forklarer hun.

De gange, Den Røde Drage har besøgt Jyderup statsfængsel, har omkring 45 børn og voksne ønsket at deltage hver gang. Og det er rigtig mange, fortæller Elisabeth Toft Rasmussen.

Samvær heler

Noget af forklaringen skal måske findes i, at et besøg af Den Røde Drage ikke er et socialt-psykologisk eller pædagogisk projekt, men et tilbud om et frikvarter fra den svære situation børnene og deres familier er i, mener hun. ⁃ Dragepasserne vil ikke bringe børnene eller familierne et bestemt sted hen. De skal simpelthen bare have en god oplevelse sammen. Nogen vil måske sige, at det ikke ”flytter” noget. Men det ved vi, at det gør. For det er helt sikkert helende for familierne at være sammen om noget positivt ved at blive ført ind i et rum af fantasi og

Fakta • Børneansvarligordningen under Kriminalforsorgen er et 4-årigt, landsdækkende projekt, som løber til og med 2016.  • Formålet er at styrke relationen mellem indsatte og deres børn.

• Over 10.000 gange om året går et barn over dørtrinnet til en af kriminalforsorgens institutioner for at besøge deres mor eller far.

Kilde: Kriminalforsorgen

/7/

Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen

Genbrug i holstebro flytter sammen med møbelbutik Kunderne i Kirkens Korshærs nye genbrugsbutik i Holstebro får mulighed for at handle både nyt og gammelt på samme tid.

Butikken deler nemlig lokaler med en møbelbutik.

Der bliver mulighed for at finde både noget nyt og noget gammelt, når kunderne i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Holstebro i slutningen af måneden slår dørene op for en ny butik. Udover at lokalerne er blevet mere end dobbelt så store i forhold til den nuværende butik på Skivevej, ligger genbrugsbutikkens lokaler nemlig i åben forlængelse af møbelbutikken Kumo.

En sammenflytning som opstod efter et meget jordnært problem, fortæller Dorthe Egede Hansen, genbrugskonsulent i Kirkens Korshær i region midt. ⁃ Det var egentlig en opsigelse fra de nuværende lokaler, som gav anledning til det nye samarbejde.

Der, hvor butikken ligger i dag, skal der nemlig bygges boliger, så lejemålet blev opsagt.

I jagten på nye lokaler faldt valget på Kumos tilbud på grund af de mange kvadratmeter, og derfra tog samarbejdet fart. En allerede eksisterende åbning mellem møbelbutikken og de tilstødende lokaler, som Korshæren lejede sig ind i, gav nemlig muligheden for, at de to butikker delte ikke bare adresse, men også potentielle kunder, fortæller Dorthe Egede Hansen. ⁃ Ejeren af Kumo tilbød, at der blev lukket af, så vi fik vores to ”egne lokaler”, men vi blev hurtigt enige om, at det skulle der slet ikke.

Stort frivilligt arbejde

Derfra gik arbejdet i gang med indretning og planlægning af flytningen. I tæt samarbejde med både den nye udlejer, Henrik Mortensen fra Kumo, men også de frivillige. ⁃ De frivillige er med inde over rigtig mange beslutninger. For det

/ KORSHÆRSBLADET / Otoberber 2014/

er deres butik, det er ikke min. Jeg er bare den udførende del, forklarer genbrugskonsulenten.

For de frivillige betyder flytningen, at de går fra at skulle drive en butik på omkring 400 m2 til en mere end dobbelt så stor butik på 927 m2. Det betyder også, at der skal flere frivillige til, for at vagtplanen skal gå op.

Den laver Børge Holdgaard, som er frivillig butiksleder, eller koordinator, som han helst selv kalder det.

Og selv om fordoblingen af butikken er en lidt stor mundfuld, har han taget udfordringen op med stort gåpåmod. ⁃ Det er spændende. Det bliver en stor omvæltning, men forhåbentlig dejligt. Det, vi hører alle steder fra, er, at store butikker, hvor folk kan købe det hele, er fremtiden, fortæller han.

Børge Holdgaard er heller ikke uerfaren med at åbne butikker. Faktisk var han med til at starte den allerførste genbrugsbutik i Holstebro for 35 år siden. Det var også for Kirkens Korshær. I den butik blev der udelukkende solgt tøj, og det var Børges opgave at holde butikken varm ved at sørge for at petroleums-kakkelovnen fungerede.

Siden har han været tilknyttet Kirkens korshær i forskellige perioder ved siden af sit job som afdelingssygeplejerske, som han i dag er pensioneret fra. ⁃ Jeg synes det er interessant og dejligt at være sammen med gode kolleger og at se nogen resultater selvfølgelig. Rent personligt synes jeg, der er mere fornøjelse ved frivilligt arbejde frem for lønnet arbejde.

Bogormene vokser

Med de ekstra kvadratmeter i den

nye butik, bliver der også mere plads til gruppen af ”bogorme”, som er ansvarlige for bogudsalget i den nuværende butik. Som pensioneret folkeskolelærer og tidligere medarbejder i Folkekirkens Bogcenter har Ole Nymann en passion for bøger, som han bruger sammen med de øvrige frivillige bogorme-kolleger.

Bogudsalget har været i vækst de seneste år i butikken og forklaringen på det er, at der har ligget en niche, som har ventet på at blive samlet op, mener Ole Nymann. ⁃ De ”rigtige” antikvariater lukker på stribe og det efterlader et hul, som vi fylder ud. Folk er ved at få øje på os.

Og så gælder det i øvrigt om at præsentere og prissætte bøgerne rigtigt, forklarer han. ⁃ Hvis vi er i tvivl om, hvad vi skal tage for en bog, går vi på nettet og ser, hvad de tager i København og Aarhus. Og så dividerer vi med to.

Det er jo vestjyder, vi skal sælge til, forklarer han om gruppens prissætning af de antikvariske skatte.

”Win-win” og ”win”

At der kan være noget rigtig godt at komme efter i en genbrugsbutik, er netop en af grundene til at udlejer, indehaver af Møblér med Kumo i Holstebro, Henrik Mortensen, er glad for at få Kirkens Korshær ind som lejer. ⁃ Der er ingen tvivl om, at genbrugsbutikkerne er mere populære end nogensinde. Man kan være heldig at finde noget godt til en billig penge. Hvis vi som udlejer kan finde en genbrugsbutik, som trækker kunder til, er det en ”win-win”-situation, mener Henrik Mortensen.

Med mere end 900 m2 fordelt på

Indehaver af Møblér med Kumo, Henrik Mortensen og Kirkens Korshærs genbrugskonsulent i region midt, Dorthe Egede Hansen, er begge begejstrede for at få hinanden som tætte naboer i Holstebro. Selv om begge butikker har egen indgang, er forventningen, at de besøgende i de respektive butikker vil krydse gangbroen mellem lokalerne, så det vil give nye kunder til begge parter.

Genbrugsbutikken på Gartnerivej • Flytter fra 400 m2 på Skivevej til 927 m2 på Gartnerivej i Holstebro.

• Butikken sælger tøj og sko, ting og sager, møbler og bøger.

• Første åbningsdag er fredag d. 31 oktober.

• Kirkens Korshær i Holstebro har også en genbrugsbutik på Stationsvej og to i henholdsvis Skave og Vemb.

• På landsplan har Kirkens Korshær mere end 230 genbrugsbutikker, som i 2013 havde en samlet omsætning på 114 millioner kroner.

to lokaler, får Kirkens Korshærs nye butik rigeligt med plads til møbler. Men den konkurrence er han ikke bange for. ⁃ Selv om Kirkens Korshær har brugte møbler, køber folk jo nye møbler alligevel, hvis det er det, de vil have. Men det kan jo også være på den måde, at de egentlig kommer for at købe en brugt sofa, men ender med at købe en ny billig sofa hos os.

At Henrik Mortensen mener det, når han siger, at han allerhelst vil have en genbrugsbutik ind som lejer i den anden ende af hans egen butik, viser lejekontrakten. Den er foreløbig på 5 år, så udgangspunktet er, at det er et gensidigt forpligtende forhold, de to parter nu indgår.

Uden nervøs slinger i valsen fra Henrik Mortensens side, da ”Kirkens Korshær er en mere end 100 år gammel organisation, som man ved, hvad står for og som er stabil”, som han formulerer det.

Udover at både han og genbrugskonsulent Dorthe Egede Hansen forventer, at nogle af deres respektive kunder vil besøge den anden part, samt at kunderne får et langt større udvalg af varer, får medarbejdernes arbejdsmiljø også et lille løft, tror Henrik Mortensen.

- Vi forventer lidt mere liv i butikken - også med de frivillige, som vil arbejde her. Det giver også os - som firma - et løft at få nogle dejlige mennesker som daglige samarbejdspartnere, lyder velkomsten fra ham.

/9/

Kilde: Beretning om indsatsen over for hjemløse, Statsrevisorerne 2014. Illustration: Rikke Ahm

Indsatsen over for hjemløse er for ringe Myndighedernes indsats over for hjemløse har ikke været tilfredsstillende. Så klar er Statsrevisorernes melding i en nylig udgivet beretning.

Statsrevisorerne har set på den indsats henholdsvis Socialministeriet, Boligministeriet og fem udvalgte kommuner har gjort de seneste år.

Meget få handleplaner

I undersøgelsen har man bl.a. lavet en stikprøve ved at gennemgå sagsmapperne for 49 hjemløse borgere fra fem udvalgte kommuner: Esbjerg, Hvidovre, København, Aalborg og Aarhus.

Et af formålene var at vurdere, om de hjemløse borgere får en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp, som de har krav på i forhold til Serviceloven. Kommunerne er forpligtede til at tilbyde handleplaner til borgere med alvorlige sociale problemer. Alligevel viser stikprøven af de udvalgte sager, at blot 15 af de 49 hjemløse er blevet tilbudt en handleplan. Og kun i fem tilfælde er udarbejdelsen blevet til noget.

Selv om det er kommunernes ansvar at tilbyde handleplaner, bliver Socialministeriet også kritiseret i beretningen for de manglende handleplaner. De har nemlig ikke – i tilstrækkelig grad – sikret, at kommunerne efterlevede Servicelovens krav.

Ikke nok fokus på unge hjemløse

En anden konstatering i statsrevisorernes beretning er, at antallet af pladser på boformer til hjemløse langt fra matcher antallet af hjemløse. Det gælder specielt tilbud til unge hjemløse.

Hjemløse mellem 18 og 24 år udgør i dag ca. 20 procent af alle hjemløse.

Vejledningen til Serviceloven siger, at unge hjemløse under 24 år helst slet ikke skal bo på almindelige forsorgshjem, men tilbydes særlige pladser til unge. Alligevel viser undersøgelsen, at der samlet set på landsplan kun er 294 pladser målrettet unge hjemløse, mens hjemløsetællingen i 2013 registrerede 1.138 unge hjemløse. Der er altså langt fra de pladser, som der er behov for.

Alt for lange ophold

Samtidig siger Serviceloven, at et ophold på et forsorgshjem skal være af midlertidig karakter. Alligevel havde 13 ud af 49 hjemløse boet på forsorgshjem i mere end et år og en enkelt havde over perioden 1999-2013 boet på forsorgshjem i sammenlagt 11 år.

Stik imod intentionen er unge hjemløses ophold på forsorgshjem længere end øvrige hjemløses. Konkret viser stikprøven i de fem udvalgte kommuner, at 13 ud af 24 unge boede på forsorgshjem mere end et halvt år, og fem af dem boede på forsorgshjem mere end et år.

Statsrevisorerne kritiserer derfor også boligministeriet for ikke i tilstrækkelig grad af følge op på udviklingen i antallet af billige boliger. Evalueringen af Hjemløsestrategien viser nemlig, at manglen på billige boliger er en væsentlig barriere for at få flere borgere ud af hjemløshed./ LLA / KORSHÆRSBLADET / Otoberber 2014/

Læs hele beretningen på kirkenskorshaer.dk

/ny viden/

Fakta • Forsorgshjem er botilbud til hjemløse borgere med særlige sociale problemer. Ud over forsorgshjem dækker betegnelsen også for f.eks. herberger og beskyttede pensionater.

• Antallet af hjemløse er steget med 16 procent fra 2011 til 2013.

• Ved hjemløsetællingen i uge 6 i 2013 var der 5.820 hjemløse i Danmark.

• Antallet af pladser på forsorgshjem er 2.180 på landsplan.

• Antallet af overnatninger på forsorgshjem er det højeste i fem år.

• Den gennemsnitlige opholdstid på et forsorgshjem er steget siden 2007 - trods Hjemløsestrategien.

• Siden 2007 er antallet af billige boliger med huslejer på 3.000 kr. og derunder faldet med 55 procent.

/ 11 /

Foto: Charles Njunguna Tekst: Lisette Leth-Andersen

Årsmødet 2013 Kirkens Korshær holdt årsmøde på hotel Nyborg Strand i dagene 11.-13. september. 527 frivillige og lønnede medarbejdere deltog i år på årsmødet og var med til at gøre weekenden til en fantastisk oplevelse. Tak for deltagelsen.

/ KORSHÆRSBLADET / Otoberber 2014/

/ F oto r e p o r tag e /

1

2

3 1. Korshærspræst i Aarhus, Jørgen Lasgaard, stod for gudstjenesten søndag morgen, akkompagneret af et flot billedshow og levende musik.

2. Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, præsenterede en ny tanke på årsmødet om ”rullende varmestuer” i form af busser. På den måde vil Kirkens Korshær kunne nå længere ud i landet og kan opsøge de brugere, som ikke kan komme til Kirkens Korshær.

4

3. Fotograf og foredragsholder Jacob Holdt, som er kendt for sine ”amerikanske billeder”, fastholdt forsamlingen to timer i træk, da han fortalte om racisme og menneskesyn - blandet med anekdoter fra sit liv blandt nogle af de mest udsatte mennesker.

4. Mange butikker benyttede årsmødet til at få lagret fyldt op med Kirkens Korshærs egne postkort, inden højsæsonen ved juletid går ind.

5. Både samvær og diskussion står på dagsordenen til årsmødet. Der er inspiration at hente – uanset om man er aktiv i butikkerne, på arbejdsstederne eller i kredsarbejdet.

Storskærme sørgede for, at alle deltagere kunne både se og høre foredrag og præsentationer - også selv om de sad på bagerste række.

5

/ 13 /

Til eftertanke af Johannes Holst Hansen

Foto: JHH

ALLE HELGEN ”Hun skal da ha’ et navn - du kan da ikke bare kule min søster ned som en anden hund; hun skal da ha’ en sten med navn på, så vi ved, hun har levet.”

Sådan sad han og skiftevis græd og råbte sin fortvivlelse ud mod søsterens samlever, der hverken havde givet lyd om dødsfaldet eller begravelsen, og som ikke havde kunnet finde penge til at sætte en sten på graven med hendes navn på. ”Hun skal da ha´ et navn – også i døden.”

Når vi fejrer Alle Helgen, så er det for at huske – huske de mennesker, der gemmer sig bag navnene.

Tænde et lys, sige et par ord, mindes, huske, at de er husket af Gud. Også for Korshærens folk er det vigtigt at være et navn – at være husket – at vide sig helgen, med det liv der blev, som det blev; at vide sig helgen, fordi Gud frelser uden bagtanke.

Der er ikke meget ”man” eller ”vi” over evangeliets tale, det er altid en henvendelse til hver enkelt af os; Gud taler altid til et ”du.” Han kalder os ved navn. ”Maria” sagde han, da Maria Magdalena stod ved den tomme grav Påskemorgen; indkroget i sig selv og sin sorg. Hun mistede ikke bare Jesus, da han døde, / KORSHÆRSBLADET / Otoberber 2014/

hun mistede også sig selv… men så sagde han hendes navn. Og hun forstod, at hun ikke var forladt af Gud. Hun var husket og anerkendt af Gud, - så kunne hun igen gå ud og gøre sit og sætte spor blandt mennesker. ”Simon, Johannes´ søn – elsker du mig?” tre gange spurgte han – tre gange fik Peter lov at svare ”ja Herre” – én gang for hver gang, han havde fornægtet Jesus. Peter havde svigtet sin tro og sin Gud, da det virkelig gjaldt – han var indkroget i sit nederlag – og blev genrejst ved Herrens ord: ”Vogt mine lam.” ”Zakæus kom herned.” Forhadt af mennesker - indkroget i sin egen grådighed – og genrejst til ny værdighed ved Jesu´ kalden: ”Zakæus kom herned, i dag skal jeg være gæst i dit hus.” ”Lazarus – kom herud” – sådan blev den døde kaldt ud af gravhulen. ”Lazarus – kom herud. Det evige liv findes – for dig og for alle – kom herud, så alle kan se, at Gud er Herre over døden.”

Gud husker og kender vore navne; og fordi Han frelser uden bagtanke, kan vi ønske hinanden: Glædelig Alle Helgen.

Korshærspræst Kirsten Greve, Viborg

Vi kender det nok alle. Aviser og ugeblade er spækket med artikler, som handler om før og efter. Interviews med kendte eller ukendte mennesker, som alle har gennemlevet en form for krise, eksempelvis depression, alvorlig sygdom eller et barns eller en ægtefælles død, og er kommet ud på den anden side. Artiklen er ofte ledsaget af et sanseligt billede, hvor den ramte f.eks. går i sin store frodige have, eller der er et nærbillede, hvor man måske nok kan se, at sorgen har kostet et par rynker, men øjnene er stadig livfulde.

Pointen med denne slags artikler, og som nok også er grunden til, at vi læser dem, og at de bliver trykt, er at de handler om en ulykke, der er gået over, en sorg som er forsvundet.

Det er der ikke noget i vejen med, det er fint, at man kan læse og se, at man kan komme igennem en stor sorg eller ulykke. Men nogle gange kan man bare godt sidde tilbage med fornemmelsen af, at man skøjter hen over smerten og afmagten. Det bliver måske nævnt med nogle linier, men det er ikke det, man dvæler ved.

Man hæfter sig ved, hvad der var ”før”, og hvad der er ”efter”, ikke det man gik igennem for at komme ”ud på den anden side”. Man kan godt føle, at man næsten bagatelliserer smerten og sorgen. Det skaber et pres for alle, som på den ene eller anden måde er ramt af ulykke. Når det i ugebladene er så nemt at komme igennem det hele og så oven i købet komme ud på den anden side som et styrket menneske, så kan man jo nemt komme til at presse og sige: Nu må du da se at komme over det og komme videre med dit liv.

Krisepsykologi er af nogen blevet kaldt vor tids guldkalv. Undersøgelser viser, at ofte har krisepsykologi ikke nogen effekt, og at det ligefrem nogle gange kan være skadeligt. Hvorfor?

Måske fordi vi tror, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp, og hvis man får hjælp af en udenforstående til at bearbejde chokket og sorgen, så skal man nok hurtigt komme på benene igen. Men sorg kan ikke bare overstås på et øjeblik, det kræver tid, og krisepsykologi kan ikke erstatte tid. Noget andet, som også kan være problematisk ved krisehjælp, er, at man overlader alt arbejdet til den sørgende og psykologen. Familie og venner, som ellers er dem, der kender den ramte bedst, bliver sat ud på sidelinien eller tror, at der ikke er brug for dem. Men det er der – vi kan ikke overlade alt til professionelle.

Kristendom og psykologi synes for mange at være tæt forbundne, men der er også en stor forskel. Kristendommen forkynder et håb, som når ud over denne verden. Et håb om evigt liv.

Sognepræst Jannie N. Fries.

Falslev-Vindblæs

Foto: JHH

Før og efter

En sprække af håb. Hardangervidderne. Foto JHH

Alle har sit Sorrig og glæde de vandre til hobe, lykke, ulykke de gange på rad, medgang og modgang hinanden tilråbe, solskin og skyer de følges og ad.

Jorderigs guld er prægtig muld, Himlen er ene af salighed fuld.

Alle ting har sin foranderlig lykke, alle kan finde sin sorrig i barm.

Tit er et bryst under dyrebart smykke opfyldt af sorrig og hemmelig harm.

Alle har sit stort eller lidt, Himlen alene for sorgen er kvit.

DDS nr. 46, v. 1 og 3 / 15 /

Den store krig Mine tårer er samlet i din lædersæk, de står i din bog.

(Salme 56, 9) Salige er I, som græder nu, for I skal le. (Luk 6,21) 11. november er dagen, hvor den første store verdenskrig sluttede.

Ingen kunne rigtig forklare, hvorfor den begyndte. Men resultatet blev forfærdeligt. Der er blevet grædt i de år. De unge mænd vendte ikke hjem fra slagmarken. I Sønderjylland holdt man i mange år gudstjeneste på denne dag, 11. november kl. 11. Så længe nogen kunne huske krigen og dem, de havde mistet, blev tårer samlet endnu engang i Guds lædersæk, som vi læste. Men i gudstjenesten fik de ordet, der kan få os til alligevel at løfte vort hoved. Måske dette, som Jesus har sagt til os: I som græder nu, skal le. Jeres sorg skal vendes til glæde.

Det er et stærkt udtryk, det med lædersækken. Den kan ikke gå i stykker. Den kan samle det hele op, så det kan bæres. Lædersækken er Guds sæk, og han bærer den for os. Sorgens byrde bliver båret af ham. De tårer, som vi ikke kan holde tilbage, får frit løb og ender hos ham.

Men Jesus trådte ind imellem os og gav os et ord, der bringer os videre. Kristendommen er ikke sorgarbejde. Den er et nyt håb til verden og mennesker, hvis liv bryder sammen. I den store krig var der ingen vindere. Alle havde tabt, alle havde mistet. I menneskers liv er der ingen, der selv kan sejre over tilværelsens mørke og de forkerte valg. Men Jesus kan. Som frelser og Herre træder han ind i vores verden og fortæller os, at alt skal blive godt.

Der er ikke så langt fra gråden til latteren, som vi tror. De er i familie med hinanden. Måske har vi oplevet det. At Gud er på færde i vort liv og vender sorg til glæde.

Ikke en spurv til jorden Ikke en spurv til jorden uden at Gud er med.

Ikke en sjæl mod døden uden hans kærlighed!

Ikke en blomst er visnet, ikke en tåre faldt, uden at Gud har vidst det, han, som er over alt.

Tro det, når stormen hærger bladløse vintertræer!

Tro det, når brænding bryder over de nøgne skær!

Tro det, når ubeskyttet midt i en kamp du står.

Tro det, når helt alene du med en smerte går.

Tro det, når noget brister uden at vokse frem.

Tro det, når nogen mister det, som var alt for dem!

Tro det, når håb går under uden at rejse sig: Ikke en spurv til jorden!

Det er et ord til dig.

Ingeborg Prytz Fougner 1948 Peter Balslev-Clausen 1993

Pastor C. C. Jensen, Kvissel

Den Sønderjyske Soldaterkirkegård i Braine, Frankrig. På kirkegårdsmuren findes navnene på de i alt 5.333 sønderjyder, som faldt under Første Verdenskrig i tysk krigstjeneste. Foto JHH

/ KORSHÆRSBLADET / Otoberber 2014/

Bøn og lystænding for de døde Kære Gud. Tak for alle oplevelser vi fik med dem, der ikke er her længere.

Både de gode og de mindre gode oplevelser.

For alle erindringsfarver hører med på den palet, der er vores fælles menneskeliv. Tak for grin og gråd, for ups and downs, for hverdage og festdage, for sol og regn.

Tak for alt det der bare gik af sig selv og for det lange seje træk. Tak for overflod og ”dét, der kun lige rakte”. Tak for liv og tilværelse. For dét og dén vil jeg tænde lys.

Kære Gud. Tak for alle de forældre, olde- og bedste, der døde i år.

Tak for alt det, de var for os, og alt det, de lærte os. Tak, fordi de gjorde, hvad de kunne og ofte lidt mere til. Tak, fordi de ikke altid gav op - men blev ved og ved. Tak for deres historier og deres sange - for ”de gode gamle dage” og ”i morgen er der atter en dag”. Tak for alle vore mødre og fædre, der døde i år.

For dém vil jeg tænde lys.

Refleksioner

” Lad os ære de døde

ved at glæde os over livet.

Jens Stoltenberg

” Den kærlighedens

gerning at erindre en afdød er en gerning af den trofasteste kærlighed.

Søren Kierkegaard

” Selv når alle eksperter er enige, kan det tænkes, at de tager fejl.

Bertrand Russell

” Gennem mørket ser

Guds øje; dem hans hjerte ynkes ved.

DDS nr. 654, v. 1

Kære Gud. Tak for alle de brødre og søstre, vi har mistet. Tak for alt det, de gav os - og mere til…

Tak for drillerierne og glimtene i øjnene. Tak for de kærlige ord og velmente puf. Tak, at de netop blev mine brødre og søstre og gjorde hele forskellen. Tak Gud for fælles barndom og fælles liv og for MINE søstre og brødre. For dém vil jeg tænde lys.

Kære Gud. Tak for alle de børn, der ikke længere er iblandt os. Tak, fordi vi fik lov til at lære dem at kende. Tak, fordi de blev vores - dine og mine. Tak for deres små smil og deres store...

Tak for bøvlet med dem - og alle glæderne. Tak for armene om halsen og deres løben os i møde. Tak for deres stemmer - både dem, der gik i overgang og dem, der aldrig nåede frem…Tak for hver en centimeter og for hvert et sekund, der blev os til del.

For dém vil jeg tænde lys.

Kære Gud. Tak for alle de familiemedlemmer og alle de venner, der er døde. Nogle døde, fordi de var gamle nok, andre, fordi de var syge eller ramt af ulykke, og helt andre, fordi de ikke ville længere…

Tak for dem alle sammen. TAK at de kom ind i vores liv, for dem ville vi ikke have været foruden. Tak Gud, at DU nu har taget over, og omarmet alle dem, der ikke er her længere. Tak, at det er DIT kærlige blik, der nu kigger på vores døde, for hvor DU er, dér er der godt at være! Og derfor tænder jeg lys.

Fra DR-kirken oktober 2013 Forstander på Diakonhøjskolen Jens Maibom Pedersen

/ 17 /

/kor t nyt/

Varmestuen i Fredericia har fået eget gravsted Det er nu muligt at få sat sin urne ned på varmestuens eget gravsted i Fredericia. Og der er mulighed for at gå over og lægge en blomst eller sende en tanke til den, man har mistet.

Kirkens Korshærs nye gravsted på Trinitatis Kirkegård i Fredericia er placeret i det nordøstlige hjørne af kirkegården – ikke langt fra Varmestuen. Udover tre smukke mænd i keramik, som bærer hver deres byrde, skabt af kunstner Annette Olander, pryder en flot sten gravstedet med ordene:

Transitprogram til hjemløse migranter

Kom til mig alle I, som slider jer trætte, og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

(Mt. 28,11)

Foto: Vibeke Lind

Københavns Kommune har vedtaget at afsætte 3,5 millioner kroner i budgettet for 2015 til et såkaldt transitprogram for hjemløse migranter.

Det er første gang, at der er afsat offentlige midler til at hjælpe hjemløse migranter. Pengene skal dels gå til at private og kirkelige organisationer kan udvide eksisterende tilbud om mad, lægehjælp og overnatning. Derudover skal pengene gå til hjemsendelse af udenlandske migranter i et samarbejde mellem kommunen og relevante organisationer.

Kirkens Korshær satte i august fokus på den manglende hjælp til den voksende gruppe af hjemløse migranter ved en stor konference på Christiansborg.

40 år med Mariatjenesten Vesterbro Ungdomskor underholdt, da Mariatjenesten sidst i august fejrede sin 40 års fødselsdag. Mariatjenesten, som ligger i Maria Kirke på Istedgade i København, havde inviteret alle brugere, naboer, venner af huset og forbipasserende til gadefest for at markere jubilæet og samtidig erindre om, at behovet for steder som Mariatjenesten stadig er presserende.

Nyt årsmærke Årets mærke illustrerer temaet: Mødet med mennesket – mødet mellem mennesker.

Det er Tilia Lind Hasselager, som står bag.

Hvis du ikke var med på årsmødet, hvor alle deltagere fik et ark med hjem, kan årsmærket bestilles på hovedkontoret på tlf. 3312 1600 eller kk@kirkenskorshaer.dk for 25 kroner.

Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk

2014/2015

Empati rimer på diakoni Forståelse og viden er nogle af de ting, arrangørerne af Diakoniens dage i Hornslet gerne vil give de besøgende med hjem, når de byder på foredrag, genbrugsmarked og gudstjeneste.

Af: Lisette Leth-Andersen En inspirerende, debatskabende og fornøjelig weekend i diakoniens tegn. Det er, hvad Syddjurs provsti og Kirkens Korshær lover, når de inviterer til ’Diakoniens Dage’ i Hornslet i weekenden d. 22-23. november.

Arrangementet byder på oplæg og foredrag, og mellem det kan man gøre et godt køb i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker, som i dagens anledning er taget til Hornslet Hallerne med gode varer fra butikkerne.

Det er udviklingen af et godt samarbejde mellem Syddjurs provsti og Kirkens Korshær i region nord, der har skabt grobund for arrangementet, fortæller landssekretær for region nord i Kirkens Korshær, Dorte Tranberg-Krab. Det er første gang, man sammen afholder så stort et arrangement.

- Vi vil gerne styrke samarbejdet mellem folkekirken og Kirkens Korshær. Og vi vil gerne gøre en indsats sammen for at oplyse om den sociale udsathed, der er, og skabe større forståelse, empati og viden, forklarer Dorte Tranberg-Krab.

Til at tale om social udsathed og fælles socialt ansvar er inviteret biskop Kjeld Holm, Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V), næstformand i Folketingets socialudvalg, MF Anne-Mette Winther Christiansen (V) og Lotte Heise.

let Horns

eneste Gudstj

Lotte Heise

smarked Genbrug

kaffe & kage ther MF Anne-Mette Win Christiansen

Biskop Kjeld Holm

Claus Wistoft

Diakoniens dage i Hornslet Er et samarbejde mellem Syddjurs provsti og Kirkens Korshær.

l Lørdag d.22 november er der oplæg, debat, genbrugsboder og konfirmand-aktion i Hornslet Hallerne.

l Søndag d. 23. november kl. 16.00 er der diakoni-gudstjeneste i Hornslet kirke med gæsteprædikant korshærspræst Jørgen Lasgaard.

Se hele programmet på kirkenskorshær.dk

Gratis og åbent for alle

Med blandingen af både oplæg og spændende genbrugsboder, håber Syddjurs provsti og Kirkens Korshær, at arrangementet vil trække mange forskellige mennesker til Hornslet Hallerne.

- Vi håber på, at vi med arrangementet kan tiltrække også de mennesker, som måske ellers ikke er aktive i hverken kirkeligt regi eller Kirkens Korshær, fortæller Dorte Tranberg-Krab.

Arrangementet er gratis for alle, idet Syddjurs provsti betaler for leje af både Hornslet Hallerne og de borde, som skal bruges til markedspladsen lørdag.

Overskuddet fra alt, hvad der sælges fra Korshærens boder, kan derfor gå alene til det sociale hjælpearbejde.

Stormøder i Ribe Stift Med fire stormøder i efteråret sætter også Ribes Stiftsudvalg for Diakoni, Skads Provsti og Malt Provsti fokus på sognediakoniens betydning. Under overskriften ’Var velfærdssamfundet en parentes?’ er fire talere inviteret til at give deres bud på social udsathed, som den ser ud i dagens Danmark. Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, var første taler i rækken d. 17. september og 21. oktober deltager Kirkens Korshær igen i debatten med deltagelse af chef for Kirkens Korshær i Aarhus, Morten Aagaard. Møderne afholdes i henholdsvis Ribe, Ringkøbing, Esbjerg og Billund.

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

“

Jeg vil godt give opfordringen videre til, at man giver lidt på den måde.

Johnny Reimar, sanger og entertainer

Kirkens Korshær og Johnny Reimar For 15 år siden opdagede Johnny Reimar, at der lå en varmestue og et herberg lige rundt om hjørnet, hvor han bor. Det var Stubben, som er en del af Kirkens Korhærs arbejde i Helsingør. Siden har han støttet det lokale arbejde i Kirkens Korshær på mange måder. Han har optrådt til fordel for Stubben, han har lavet en aftale med den lokale bager om, at han kan hente wienerbrød til Stubben, og så har han af og til sin sparebøsse med, når han kommer forbi. ⁃ Jeg har en rigtig god vane med at tømme mine lommer for mønter hver aften. De penge putter jeg i en sparebøsse, og når der ikke kan være mere i den, giver jeg den til Stubben. Der kan være 5-6.000 kroner, som de så kan bruge til at tage på udflugt for eller andet.

Sådan en sparebøsse kunne de fleste af os i virkeligheden måske have, lyder opfordringen fra Johnny Reimar. ⁃ Jeg vil godt give opfordringen videre til, at man giver lidt på den måde. Det kan blive til mange penge, uden at man egentlig mærker det.

Engang fik Johnny Reimar en ide til en donation, der skaffede rigtig mange hjemløse en sovepose. I forbindelse med et job for JYSK, foreslog han, at han fik sit honorar udbetalt i soveposer – hvis JYSK vel at mærke var parat til at doble antallet af soveposer op. Det var de, så adskillige væresteder efterfølgende kunne dele soveposer ud til gadesoverne. Til glæde for alle parter. ⁃ Man har det så dejligt, når man har gjort noget for andre, og man kan mærke, de sætter pris på det. Man sover Kirkens lidt bedre om natten, når man har været et godt menKorshær har mange neske, lyder det fra Johnny Reimar om motivationen forskellige støtter. I 2014 til hans velgørende arbejde. præsenterer vi kendte, der Ud over de hjemløse i Helsingør (og senest også på forskellig vis støtter i Vejle), har Johnny Reimer i mange år støttet børKirkens Korshær.Tak til nehjem i Thailand og Grønland. Han blev i 2000 dem og alle andre slået til ridder af Malteserordenen for sit omfattende støtter. velgørenhedsarbejde. / KORSHÆRSBLADET / Otoberber 2014/

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Anette Lauritsen