Page 1

Korshærs bladet

Nr. 5/ Oktober 2016

Landsindsamling 2016

Fattigdom i Danmark Interviews om fattigdom med professor Jørn Henrik Petersen, forsker Lars Benjaminsen, fmd. Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau, biskop Peter Skov-Jakobsen, debattør Lars Olsen og kunstner Erik Clausen.

/ 21 /


Foto: Massimo Fiorentino

Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Rie Helmer Nielsen rie.helmer@kirkenskorshaer.dk Heiner Lützen Ank heiner@linjeriet.dk Jørgen Lasgaard (redaktør Til Eftertanke) joelasgaard@gmail.com Martha Madsen, m.madsen@kbh.kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet

Indhold/oktober 2016 Korshærschefen skriver

side 3

Layout Dawdu

At stå i fattigdomskøen

side 4

Tryk Tarm Bogtryk A/S

Interview: Forsker Lars Benjaminsen

side 8

ISSN 1902-2107

Interview: Professor Jørn Henrik Petersen

side 9

Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Kristiansen og redaktører.

Interview: Fmd. Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau

side 11

Interview: Biskop Peter Skov-Jakobsen

side 12

Interview: Debattør Lars Olsen

side 13

Interview: Kunstner Erik Clausen

side 15

Kort Nyt

side 16

Landsindsamlingen i tal og fakta

side 17

Til Eftertanke

side 18

Forsidefoto Massimo Fiorentino Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 9.664 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller tlf. 33121600 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 5 blev afsluttet den 12. oktober 2016 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 16. december. Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Husk at du kan følge Kirkens Korshær på de sociale medier På Facebook kan du dagligt få indblik i de historier, der optager os mest, på Twitter blander vi os i de debatter, der vedrører forholdene for vores brugere, og Instagram er for dig, der interesserer dig for den visuelle del af organisationen, fx vores billeder fra boden i Tivoli og diverse plakatopslag. Følg os, hvor og hvornår det passer dig.


/ k o r s h æ r s c h e f e n sk r ive r /

Danmark mod fattigdom Søndag d. 27. november holder Kirkens Korshær landsindsamling. Under overskriften ”Danmark mod fattigdom” samler vi ind over hele landet. Hvorfor har vi valgt den overskrift? Det har vi, fordi vi tror, at flertallet af befolkningen ikke ønsker mere fattigdom blandt mennesker i Danmark. For fattigdommen er vokset og blevet til fortvivlet hverdag for mange mennesker. I Kirkens Korshær oplever vi konsekvenserne af kontant-hjælpsloft og andre forringelser for almindelige mennesker, som bare ikke har mulighed, kræfter eller evner til at bestride et lønnet arbejde. Sygdom og sociale problemer er væsentlige barrierer for at nå hen til det forjættede sted: arbejdsmarkedet! VI er uenige i, at løsningen på deres problemer er at gøre dem fattigere.

Det er dokumenteret, hvor mange, der rammes af forringelser, både voksne og børn. Vi møder mange, og desperationen hos dem stiger.

Det er dokumenteret, hvor mange, der rammes af forringelser, både voksne og børn. Vi møder mange, og desperationen hos dem stiger. Kirkens Korshær oplyser om konsekvenser af fattiggørelsen af mennesker og vi søger at afbøde dem, så godt vi kan i varmestuer, familiestøttende tilbud og hjemløseherberger. Derfor holder vi landsindsamling med oplysning og indsamling. Vi håber, at rigtig mange vil slutte op om landsindsamlingen Danmark mod Fattigdom søndag d. 27. november. Så viser vi, at vi er mange, som ikke ønsker fattigdom blandt mennesker i Danmark.

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

/3/


Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Massimo Fiorentino

Reportage fra hverdagen i varmestuen

At stå i fattigdomskøen Kirkens Korshær hjælper socialt udsatte over hele landet. Et gennemgående tema er fattigdom, uanset om det er i København eller Vejle

D

et er fredag morgen lidt før kl. 07, og på de københavnske gader bevæger de første morgenmennesker sig på arbejde, i skole eller til bageren efter morgenbrød. På Christianshavn, ikke langt fra Udenrigsministeriet og Vor Frelsers Kirke med det snoede, gyldne kirketårn, har 12-15 mennesker slået sig ned uden for huset i Overgaden oven Vandet 6a. De fleste sidder på bolværket, der løber langs Christianshavns Kanal, mens et par stykker går rundt og ryger en stille cigaret. En enkelt sidder og drikker af en øldåse. Der bliver ført lavmælte samtaler på flere forskellige sprog. Lænet op af husmuren står tre cykler lastet med store plastiksække fulde af flasker og dåser. Det må kræve stor træning at bevæge sig rundt med så lastede cykler, selv når det foregår uden for den københavnske cykelmyldretid. Døren ud mod gaden går op. Sharon Parker, leder af varmestuen Fedtekælderen, viser sig. Hun vender sig om og siger med høj stemme ind i lokalet, hun netop har forladt: - Er I klar? Derefter vender hun sig om mod gruppen, der venter udenfor. Der bliver smilet og nikket, og smilet og nikket tilbage: - Good morning. Værsågod at komme inden for. Det er blevet tid til endnu en dag, hvor Sharon Parker og hendes kollegaer, der består af både frivillige og lønnede medarbejdere, inviterer socialt udsatte fra hele verden inden for til et måltid mad, et varmt bad og muligheden for at få et par timers hvile, inden de igen vender tilbage til gaden og livet som socialt udsat. Køen er fattigdommens billede Fedtekælderen er en af Kirkens Korshærs i alt syv varmestuer i København, og da Fedtekælderen, som

/ KORSHÆRSBLADET / Oktober 2016/

de andre varmestuer, over de seneste år har oplevet en stadig stigende efterspørgsel efter de basale tilbud, stedet kan give socialt udsatte, blev der for et år siden indført lodtrækning om bad og sengepladserne. Samtidig blev der ændret på praksis, så de, der blot skal have morgenmad, går ind ad hoveddøren, og de, der ønsker at bade og sove, går ind ad bagdøren, hvor lodtrækningen finder sted. Selvom ordningen på mange måder har gavnet brugerne, medarbejderne og naboerne, så mener Sharon Parker stadig, at den daglige kø foran Fedtekælderen fortæller en ubehagelig historie: - Det er da fattigdom, at folk bliver nødt til at stå i kø her hos os for at få et bad. Sharon Parker har arbejdet i Fedtekælderen i seksten år, og hun har derfor talt med mange socialt udsatte og set, hvordan folk, der rammer bunden af samfundet, må leve et liv, hvor de ofte er henvist til den sparsomme hjælp Kirkens Korshær og andre organisationer kan tilbyde. I dette arbejde er en ting vigtigere end alt andet, fortæller Sharon Parker: - Omdrejningspunktet i vores arbejde er værdighed. Den måde, vi har organiseret bad og sovemulighederne på, synes jeg, er så rolig og værdig, som overhovedet muligt under de givne omstændigheder. Grundene til, at mennesker fra mange lande opsøger Fedtekælderen, er alsidige og komplekse. Men temaer som psykisk sygdom, misbrug og hjemløshed går ofte igen, sammen med et andet gennemgående tema, fortæller Sharon Parker: - De mennesker, der kommer her, er ofte fattige. Enten fordi de kommer fra andre lande og søger til Danmark for at tjene penge. Eller fordi de som danske statsborgere er faldet ud af systemet. Et grundelement i Kirkens Korshærs arbejde er at være til stede for socialt udsatte uden at stille krav om, at de skal forandre deres liv. Netop det er en af


Blandt de tilbud, varmestuen FedtekĂŚlderen har, er muligheden for at hvile et par timer.

t

/ Repo r ta g e /

/5/


t

/ Repo r ta g e /

de ting, Eva Pnackova, Sharon Parkers kollega i Fedtekælderen, godt kan lide ved arbejdet: - Det tiltaler mig i den grad, at vi skal være til stede, uden at folk skal forsøge at ændre deres liv, uanset hvor besværligt og udsat det er. Eva kommer fra Østeuropa, nærmere bestemt Slovakiet. Det samme gør en stor del af de brugere, der opsøger Fedtekælderen, og faktisk mener Eva Pnackova, at hun således har et kendskab til det danske samfund, som mange af hendes danske venner ikke har: - Jeg tror ikke, mine venner her i Danmark er klar over, at det også er en del af det danske samfund. Men det er det altså. Den langsomme kø Sharon Parker og Eva Pnackova sidder ved det sorte bord i det lille lokale. De har hver en blok foran sig. På den ene står navnene på dem, der skal i bad. På den anden står navnene på alle dem, der ønsker at benytte Fedtekælderens soverum. Rundt om bordet har en række mennesker taget opstilling. De venter tålmodigt på, at det bliver deres tur. Der er ingen skubben og masen, selvom der ikke altid er plads til alle på listerne. Der står poser med tøj rundt langs væggene, og hjemmestrikkede tæpper er stablet op under et vindue. Bag Eva Pnackova står døren til nabolokalet åbent. Her sidder 15-20 mennesker og spiser morgenmad. Man kan høre skeer, der rammer tallerk-

ner og kaffe, der bliver hældt op i krus. - Billetto, billetto. En kvinde kommer ind og peger ud mod gaden. - Hvis det er en billet til din mand, så skal han komme herind, så vi kan skrive ham på listen. Sharon Parker svarer på en blanding af dansk og engelsk, og selvom det virker som om, at ingen af sprogene er kvindens modersmål, kommer hun alligevel lidt senere ind med en mand, der bliver skrevet på listen. Det hjælper ikke at sulte Kirkens Korshær arbejder over hele landet, og selvom der er forskel på, hvordan tilbuddene er skruet sammen, så er grundlaget det samme. Ligesom de problemer, Kirkens Korshærs brugere kæmper med, også i vid udstrækning er identiske, fortæller Jens Lundsgaard, korshærsleder i Vejle: - Fattigdom er i den grad en fællesnævner for mange af vore brugere, og det er en fattigdom, der er skabt på landspolitisk plan. Det er absurd at forestille sig, at det er godt at beskære overførselsindkomsterne. Man bliver ikke mere motiveret ved at blive hjemløs. Tværtimod. Kirkens Korshær i Vejle har forskellige tilbud til socialt udsatte. Blandt andet hyttebyen; hjemløseboliger, der bliver lejet ud som almene boliger, men som er beregnet til hjemløse, og hvor Kirkens Korshærs medarbejdere fungerer som sociale viceværter.

Flere af de brugere, der kommer i Fedtekælderen, er henvist til at ernære sig ved at samle pant.

/ KORSHÆRSBLADET / Oktober 2016/


Medarbejderne i Fedtekælderen uddeler badetider og sovepladser.

Efter at den seneste kontanthjælpsreform trådte i kraft 1. oktober, frygter Jens Lundsgaard, at beboerne i hyttebyen kan blive ramt: - Lige nu venter vi på, hvordan beboerne i hyttebyen kommer til at mærke det. Det er stadig lidt usikkert. Men vi frygter da for, at nogle af dem kan komme i klemme. Også selvom de har en bolig, er de i realiteten meget langt væk fra et arbejde. Bekymringen er, at 225–timers reglen ikke udviser dette hensyn. En anden gruppe, Jens Lundsgaard og hans kolleger hyppigt er i kontakt med i Kirkens Korshærs varmestue i Vejle, er unge mennesker, der ikke har andre steder at gå hen: - Vi har unge mennesker, der kommer ind og egentlig ikke har andre problemer end fattigdom. Men omvendt ikke har andre steder at søge hen. Vi kan dog desværre ikke hjælpe dem, for de er ikke vores målgruppe, også selvom deres situation egentlig er alvorlig nok. Ligesom sin kollega i København, Sharon Parker, kan Jens Lundsgaard også mærke, at behovet for Kirkens Korshærs arbejde vokser. Af den grund er det nødvendigt at stille skarpt på, hvad Kirkens Korshær kan tilbyde, og hvem der skal hjælpes, fortæller Jens Lundsgaard: - Vi er nødt til at være meget bevidste om, hvem det er, vi skal hjælpe, for ellers kan vi simpelthen ikke følge med, og det, vi kan tilbyde, er i bund og grund

kun at lindre lidt i form af noget mad, noget kaffe og så et sted at føle tilknytning til. 40 karbonader og tre håndmadder Det er en time siden, Fedtekælderen på Christianshavn i København åbnede. I køkkenet er Jytte ved at gøre frokosten klar. I dag står den på karbonader, eller krebinetter, som man siger i København. - 1-2-3. Jytte tæller de små klumper kød. Der skal være 40, for der er mange, der gerne vil spise med. Jytte har været ansat i knap 15 år. Hun synes, det er trist, at der er mennesker, der ikke har et sted at sove. Men er omvendt glad for, at hun kan være med til at give nogle af dem et par timers pause fra det hårde liv uden for varmestuen. En mand kommer ud i køkkenet og siger på let gebrokkent engelsk, mens han peger på fadet med solide ostemadder: - This one, this one and this one. Jørgen, der igennem flere år har været frivillig i Kirkens Korshær og nu er ansat, rækker ham de tre madder og forsikrer ham om, at han kan komme tilbage, hvis han er mere sulten. Sten, der er medarbejder i Fedtekælderen, står og rører rundt i den store gryde med havregrød: - Det er i grunden utrolig så lidt ballade, vi oplever. Afrikanerne, der kommer her, opfører sig altid så ordentligt.

/7/


/ T e m a : f at t i g d o m i d a n m a r k /

Forsker i fattigdom Lars Benjaminsen:

Fattigdommen findes i Danmark

M

ed titler som Fattigdom og afsavn, Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark og Hjemløshed i Danmark 2015 på sit CV er Lars Benjaminsen, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), uden tvivl den rette at spørge, og hans svar er klart:- Ja, vi har fattigdom i Danmark. Men, tilføjer forskeren og en af landets førende eksperter på området: - Der er en del debat om, hvordan fattigdommen skal defineres og dermed, hvor omfattende den er.

/ KORSHÆRSBLADET / Oktober 2016/

Fot

o:

Pr

es

se t

De fattige lider afsavn Lars Benjaminsen understreger, at selvom man har en indkomst, der er under grænsen for fattigdom, så er det ikke det samme som, at man lider alvorlige afsavn. Det væsentlige er, hvorvidt økonomisk fattige lider økonomiske og sociale afsavn: - I foråret lavede vi en rapport, hvor vi undersøgte, hvorvidt folk, der lever under fattigdomsgrænsen, lider større afsavn end andre samfundsgrupper. Denne rapport viste, at folk under fattigdomsgrænsen lider langt større afsavn end andre. Det

Jo flere elementer, jo vanskeligere Skal mennesker, der lever i fattigdom, flyttes ud af denne, er arbejdsmarkedet naturligvis en væsentlig faktor. Noget Lars Benjaminsen også peger på, men han understreger samtidig, at det ikke er helt så enkelt:

fo

40.000 fattige i Danmark Danmark har ingen officiel fattigdomsgrænse. Efter flere års diskussion indførte den tidligere Thorning Schmidt-regering en fattigdomsgrænse i 2013. Men da den nuværende Løkke Rasmussen-regering trådte til efter valget i 2015, afskaffede den fattigdomsgrænsen. Derfor er der heller ikke en egentlig standard, fattigdomsdebatten kan tage afsæt i, siger Lars Benjaminsen: - Den fattigdomsgrænse, den tidligere regering indførte, definerede fattigdom således, at hvis en person tre år i træk har haft en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten, så lever personen i fattigdom. Det gode ved denne model var, at den satte fokus på de langvarige konsekvenser af fattigdom. Bruger man denne model, så lever cirka 40.000 mennesker i fattigdom i Danmark. Af disse er cirka 7.000 børn. Et tal, der er steget hen over 00erne. Det er vigtigt at huske på, at for eksempel studerende ikke er taget med i denne gruppe.

er afsavn, der viser sig både i forhold til det materielle og i forhold til sociale aktiviteter. Gruppen må simpelthen undvære fornødenheder, som andre opfatter som almindelige. Det kan være deltagelse i sociale aktiviteter, men det kan også være, at de ikke har råd til at tage bussen eller ikke får tre måltider mad om dagen. Et vigtigt element, man også må have med i overvejelserne, når man taler om fattigdom, er de ikkeøkonomiske aspekter, siger Lars Benjaminsen: - De, der lever i fattigdom, har ofte også andre problemer.

Ja, vi har fattigdom i Danmark. Der er en del debat om, hvordan fattigdommen skal defineres og dermed, hvor omfattende den er. Lars Benjaminsen


Tekst: Heiner Lützen Ank

- Den væsentligste motor for at få folk ud af fattigdom er at få dem i arbejde. Men den store udfordring er at få folk ind på arbejdsmarkedet, som er ramt af alvorlige sociale problemer. Når der er tale om mennesker, der blandt andet lider af psykisk sygdom eller har problemer i forhold til sprog eller erhvervskompetencer, så er der mange barrierer. Det er nødvendigt med et arbejdsmarked, der kan rumme dem, og det kan være svært. De seneste år har den generelle politiske holdning været, at man ved at beskære overførselsindkomsternes størrelse, kunne motivere fattige til at finde sig et arbejde. Noget, der senest har manifesteret sig i den kontanthjælpsreform, der blev gennemført 1. oktober i år. Om det siger Lars Benjaminsen: - Kontanthjælpsloftet, som netop er blevet gennemført, vil reducere levegrundlaget for gruppen, og der er ikke dokumentation for, at det har den ønskede effekt.

Ikke nødvendigvis lig voksenfattigdom Af de cirka 40.000 mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, er de 7.000 børn. Ifølge Lars Benjaminsen fører et barneliv i fattigdom ikke nødvendigvis til et voksenliv i fattigdom: - Velfærdssamfundet skaber en vis mobilitet, så der er bestemt børn, der bevæger sig ud af fattigdom, men international forskning viser, at der er en øget risiko for, at man kommer til at leve i fattigdom som voksen, hvis man har gjort det som barn. Omvendt kan det også gå den anden vej, altså selvom man er født i, der ikke er fattig, så kan man blive udsat for noget, der gør, at det går den anden vej, og man kommer til at leve i fattigdom. Lars Nenjaminsen er forsker ved Det nationale Forskningscenter for velfærd, forsker i fattigdom

Professor i socialvidenskab Jørn Henrik Petersen:

efter velfærdsstaten

ændringen af et par markante forsikringsordninger: - Arbejdsløshedsforsikringen skulle ikke længere betales af medlemmerne selv, ligesom man nationaliserede sygeforsikringen. De gamle rets- og værdighedsbetingelser forsvandt. Det spejlede en respekt for den enkelte, Jørn Henrik Petersen mener, blandt andet trækker på kristne værdier: - Ønsket var at møde den enkelte med en vis form for respekt, noget man godt kan kalde en evangelisk respekt og anerkendelse. Den enkelte var enestående og havde værdi i sig selv. Det ændrede velfærdssyn Velfærdsstatens idealtid varede dog ikke evigt: - Ændringerne begyndte allerede at vise sig i

t

D

er er sket et skred. Et voldsomt moralsk skred, vi skal være meget opmærksomme på. Og kritiske overfor. Der er grund til at være kritisk over for velfærdsstatens nuværende tilstand, mener Jørn Henrik Petersen, professor, dr.phil. et lic.oecon. ved Syddansk Universitet. Men for at forstå, hvor galt det står til, må man tage historien i betragtning. - Fra slutningen af 50erne og 10-12 år frem, var den grundlæggende holdning, at man ville gøre op med stigmatiseringen af udsatte befolkningsgrupper. Man ville, med et udtryk lånt fra Grundtvig, skabe ’lige værdighed i borg og hytte’. Ønsket om at skabe lige vilkår for alle borgere uden at skele til social og økonomisk status, kom ifølge Jørn Henrik Petersen blandt andet til udtryk ved

/9/


t

/ T e m a : f at t i g d o m i d a n m a r k /

70erne. Man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om alle roede i samme båd. Der var endog dem, der talte om ’socialnassere’. Det ses tydeligt ved protestvalget i 1973. I årene, der fulgte, blev man ved med at debattere samfundsmodellen, og i 1980erne udgav Schlüter-regeringen I velfærdsstatens tid så en række moderniseringsrapporter, man det enkelte mensom behandlede mulighederne for neskes værdi som umåeffektivisering i den offentlige sektor. leligt. Nu er spørgsmålet Ønsket var, at man gerne ville have en ny samfundsmodel. i stedet: hvad kan den Foto :S yd Den ændrede holdning, herunda enkelte yde der spørgsmålet om adgangen til de Jørn Henrik Petersen offentlige ydelser, blev tydeligst formuleret af den daværende radikale socialminister, Aase Olesen, i 1988: - Hun satte ord på den tankegang, der efterfølgende kom til at præge holdningen, da hun sagde, at der skulle gælde et princip om ’noget-fornoget’. Det var dog ikke kun den ene side af det politiske landskab, der tænkte i forandringer: - Efter Schlüter kom den socialdemokratisk ledede regering under Nyrup. Den havde ikke noget mod det ændrede velfærdssyn, men havde alligevel i praksis svært med at føre det ud i politik. Det endte Syndebukkene dog med, at Nyrup-regeringen fik vedtaget lov om Naturligvis er Danmark anno 2016 et andet land, kommunal aktivering og lov om aktiv socialpolitik, end det var i 1970’erne. Men den måde, man har som hvilede på ’noget-for-noget’-tankegangen eller forsøgt at løse problemerne på, har haft nogle uhel’pligt-og-ret’. dige bivirkninger, siger Jørn Henrik Petersen: Og op igennem 00erne har socialpolitikken fortsat - Samfundet har selvfølgelig nogle udfordringer, været præget af netop denne holdning. Debatterne i som det ikke har haft tidligere. Der sker nogle store forbindelse med Fattig Carina og Dovne Robert viser demografiske forandringer i de her år, ligesom de med al tydelighed, hvor langt vi har bevæget os væk internationale relationer stiller os i en ny situation. fra en tankegang om ubetingede ydelser. Samtidig Og så er der naturligvis en øvre grænse for, hvor taler den politiske retorik ned til dem, der har det meget vi har råd til at bruge på for eksempel oversvært. Noget nutidige politikere også konstant slår førselsindkomster. Min påstand er dog alligevel, at fast, mener Jørn Henrik Petersen: vi kan løse disse problemer, hvis vi vil. Uden at det - Mette Frederiksen (formand for Socialdemokraternødvendiggør det moralske skred, vi oplever. Jeg ne, red.) taler jo gerne om, at pligt går forud for ret. siger ikke, det er let. Men det kan lade sig gøre. Det arbejdende menneske Dermed er den forandrede økonomiske situation én ting. Noget andet, og i grund og bund langt Dermed hersker der i dag en hel anden holdning, værre, er det moralske skred, der ligger under de end da velfærdsstaten var på sit højeste: ændrede vilkår og de løsningsmodeller, man har - I velfærdsstatens tid så man det enkelte mengrebet til: neskes værdi som umåleligt. Nu er spørgsmålet i - Vi er nået dertil, hvor vi har et todelt samfund. stedet: hvad kan den enkelte yde? I dag er det nemDem, der yder, og dem, der bliver udpeget som synlig det arbejdende menneske, der bliver anprist. De debukke. Vi har som samfund brug for at udpege nederste, dem der ikke er så produktive, bliver der i nogle, der er skurkene, og dem driver vi så, billedligt stedet sparket til. Mennesket er blevet reduceret til talt, ud i ørkenen, så ordenen kan genoprettes. Det produktionsdyr. kommer så til at gå ud over de dårligst stillede, dem, En holdning, der i den grad er farlig: der ikke kan bidrage til samfundet. De udsatte skulle - I velfærdsstatens tid var det enkelte menneske i velfærdsstatens tid mødes med respekt. Nu bliver sat ind i en sammenhæng. Nu er det i stedet privatde gjort til syndebukke. mennesket – opportunisten – der er idealet. Det er det rationelle menneske, der kan tjene penge, der Jørn Henrik Petersen er professor, dr.phil. et lic.oecon. står i centrum for alt. Dermed mister de andre, de ved Syddansk Universitet ikke-produktive, betydning og værdi.

ns

k

Un

iv e

r si te

t s bi b lio t e k

/ KORSHÆRSBLADET / Oktober 2016/


Formand, Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau:

D

e cirka 12.000 aktive socialrådgivere, der findes i Danmark, arbejder i velfærdsstatens frontlinje. Det er nemlig socialrådgiverne, der møder borgerne, når de søger hjælp hos kommunen i forbindelse med sociale problemer, ligesom socialrådgiverne arbejder på skoler for vanskeligt stillede børn eller på botilbud for hjemløse. Dermed er fattigdom ikke et teoretisk begreb for de danske socialrådgivere. Men en konkret virkelighed de løbende må forholde sig til i deres arbejdshverdag, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening: - Vi møder forældre, der ikke køber deres medicin, fordi de i stedet prioriterer at købe mad til deres børn, eller voksne, der tager dumme kviklån, fordi det er den eneste måde, de kan skaffe penge på. SSåledes er fattigdom en reel virkelighed for mennesker i dagens Danmark, mener Majbrit Berlau - Fattigdom er, når mennesker ikke har råd til at få dækket deres helt basale behov, og sådan er det for mennesker.

F ot

o:

Pr

es

se

Fejlslutninger Årsagerne til, at mennesker lever i fattigdom, er i sagens natur mange og komplekse. Men der er dog ét grundlæggende problem, mener Majbrit Berlau: - På Christiansborg er der en tro på, at hvis man bare presser folk nok, så skal de nok finde sig et arbejde. Men problemet er, at mange på kontanthjælp har en bred vifte af problemer. Det kan for eksempel være gældsproblemer eller psykisk sygdom. Der er således en del af gruppen, der ikke mestrer deres egen hverdag, og den evne kan man altså ikke presse frem hos dem. Til dette knytter sig et andet fundamentalt problem: - Der findes ikke et arbejdsmarked, der vil eller kan rumme mennesker med så komplekse problemer. Der har slet ikke været fokus nok på at lave arbejdsmæssige platforme, der kan rumme mennesker med denne type problemer. Dermed, mener Majbrit Berlau, er denne gruppe af mennesker i konstant fare for at blive presset ind i en blindgyde: - De befinder de sig i en catch 22-situation, hvor de ikke er i stand til at reagere i forhold til deres egen situation, og hvor det netop er det eneste, der er fokus på.

t

Fattigdom er, når de basale behov ikke kan dækkes

fo to

Der findes ikke et arbejdsmarked, der vil eller kan rumme mennesker med så komplekse problemer Majbrit Berlay

/ 11 /


t

/ T e m a : f at t i g d o m i d a n m a r k /

Empowerment Skal gruppen hjælpes ud af den vanskelige situationen, den befinder sig i, kræver det ændrede økonomiske vilkår. Men også et andet syn på dem som mennesker. - Det er væsentligt, at der bliver fokuseret på deres øvrige ressourcer, for eksempel evnen til at være forældre. De skal hjælpes til at udfolde livet i alle dets dimensioner. Et vigtigt ord her er empowerment, styrkelsen af deres ressourcer og muligheder. Til spørgsmålet om, hvorvidt det kan lade sig gøre at ændre synet på gruppen, og dermed deres vilkår og livssituation, siger hun: - Jeg er bevidst, besluttet optimist. Ellers kunne man ikke være i den her branche. Så ja, jeg tror på, at vilkårene kan ændres, og at synet på dem kan blive et andet. Hvis man virkelig ønsker at ændre vilkårene for fattige i Danmark, så fordrer det, ud over politisk vilje, også en professionel indsats: - Det kræver naturligvis en god socialfaglig indsats at hjælpe denne gruppe af borgere. Men på længere sigt vil det kunne betale sig at hjælpe fattige: - Det koster simpelthen mindre, hvis vi formår at hjælpe udsatte, for eksempel syge og mennesker med sociale problemer. Der er således god forretning i at hjælpe dem, så de ikke kommer i denne situation. Er det den vej vi vil? Om lidt over en måned gennemfører Kirkens Korshær for første gang en landsindsamling til fordel for arbejdet for fattige og socialt udsatte i Danmark. En indsamling, Majbrit Berlau støtter op om, men som hun samtidig mener peger på et vigtigt diskussionsemne: - Hvad er det for en dagsorden, der er ved at blive rullet ud over Danmark? Vi er næsten nået dertil, at man kan være afhængig af økonomisk hjælp fra Kirkens Korshær og lignende organisationer. Det er vigtigt, vi får rejst diskussionen om, hvorvidt vi igen vil til at operere med et begreb som værdigt trængende. Og det er nu, mener Majbrit Berlau, diskussionen skal føres: - Vi er nødt til at tage diskussionen om, hvad det gør ved vores samfund, når vi så småt er på vej væk fra en rettighedsbaseret socialpolitik. Er det den rigtige vej at gå for Danmark? Det synes jeg bestemt ikke. Majbrit Berlau har siden 2012 været formand for Dansk Socialrådgiverforening

/ KORSHÆRSBLADET / Oktober 2016/

Biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen:

Folkekirken er en del af statens hjerte

K

irkens Korshær arbejder ud fra et kristent menneskesyn, der er således en tæt relation men Folkekirken og Kirkens Korshær. Og at Kirkens Korshær og dermed Folkekirken på sin vis hjælper socialt udsatte og fattige, er en naturlig del af den folkekirkelige selvforståelse, siger biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen: - Kirken har altid forholdt sig til fattigdom, så det skal den naturligvis også i dagens Danmark, og det gør den blandt andet igennem Kirkens Korshærs arbejde. Altid mulighed for at hjælpe Det Nye Testamente kommer med flere eksempler på, at Jesus formaner sine tilhængere til at rette deres opmærksomhed mod de fattige. Et af de bedst kendte eksempler på dette er lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Men det er ikke det eneste sted i Det Nye Testamente, hvor der bliver forkyndt hjælp til de fattige, siger Peter SkovJakobsen: - Et andet sted står der, at de fattige har vi altid hos os. Det betyder, at der er nogle, der har krav på vores opmærksomhed, også nu. Det gælder også i det moderne samfund, hvor der ofte kræves hurtig respons. Der skal vi stadig have øje for dem, der ikke hurtigt ændrer sig. Dem skal vi også huske på. Også dem, man ikke kender Kirkens Korshær hjælper socialt udsatte og fattige i Danmark. Alligevel mener Peter Skov-Jakobsen, at man kan se noget afgørende ved kirkens hjælp til fattige, hvis man betragter forholdene i Kina: - I Kina er der tradition for, at man hjælper dem i sin familie eller slægt. Men de kristne i Kina hjælper dem, de ikke kender, de kristen hjælper for eksempel fattige, de ingen relation har til. Det er et tegn på, at kirkens opgave også er at hjælpe dem, man ikke står i relation til. Hjertelaget I grundloven står: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af


Inviterer inden for Peter Skov-Jakobsen mener, man skal være varsom med at udtale sig om, hvordan det er at leve i fattigdom, når man ikke selv gør det, og hans egen livssituation beskriver han som privilegeret, men alligevel ser han nogle tendenser i tiden, som Folkekirken og kirkelige organisationer som Kirkens Korshær bør have øje for:

if t

staten. Dermed er der en særlig relation mellem kirke og stat i Danmark. En relation folkekirken nyder godt af, men som ifølge Peter Skov-Jakobsen også er til gavn den anden vej rundt: - Når kirke og stat er så tæt knyttet i vores land, så er det fordi, staten fra gammel tid gerne vil have et hjerte. Folkekirken er en del af statens hjerte.

St

Peter Skov-Jakobsen

s

Kirken har altid forholdt sig til fattigdom, så det skal den naturligvis også i dagens Danmark

- Det er ikke sjovt at være barn i fattigdom, at være uden for fællesskabet. Jeg tror, der er nogle, der føler sig mere og mere marginaliserede nu om dage, og det skal vi være opmærksomme på. I min barndom brugte vi vendingen: : Sille A re n d t/ Køb F o to en ha det har vi ikke råd til. Det siger man vn ikke nu til dags. Men der er vitterligt mennesker, der ikke har råd, og de føler sig udenfor. Og her har folkekirken og de kirkelige organisationer noget at byde ind med, mener Peter SkovJakobsen: Det bliver i mange sammenhænge og på mange måder lavet godt socialt arbejde eller diakoni, som det hedder i kirkelig sammenhæng, der inviterer inden for i fællesskabet. Fortsatte forventninger I den offentlige debat bliver der flere og flere, der taler for at adskille kirke og stat. Ligeledes falder medlemsprocenten. Men til trods for dette så mener Peter Skov-Jakobsen, at der er en forventning til folkekirken og dermed de kirkelige, sociale organisationer, om, at de fortsætter deres arbejde for socialt udsatte og fattige: - Den brede offentlighed vil også fremover forvente, at vi gør noget på dette område. For uanset hvor lidt man har hørt om Jesus fra Nazaret, så forventer man, at kirken hjælper de udsatte og fattige. Peter Skov-Jakobsen er biskop over Københavns Stift

Debattør og forfatter Lars Olsen:

L

ars Olsen er forfatter og debattør, og igennem en årrække har han udgivet en lang række bøger, der på forskellig vis sætter fokus på det velfærdssamfund, mange danskere opfatter som en selvfølgelighed, og som en garant for en fair udligning af økonomiske, uddannelses- og arbejdsmæssige uligheder. Men med titlerne Klassekamp fra oven (2014) og Det danske Klassesamfund (2012), som han har skrevet sammen med Niels Ploug, Lars Andersen og

Jonas Schytz Juul, stiller Lars Olsen spørgsmålstegn ved, om det danske velfærdssystem alligevel magter at omfordele goderne, og derved mindske inddelingen af befolkningen i adskilte samfundsklasser, som det ellers er tanken: - De fattige i Danmark er del af en bredere samfundsgruppe på omkring 15 procent, der er langvarigt udenfor arbejdsmarkedet. Vi ved fra et hav af undersøgelser, at gruppen bor mere afsondret fra resten af Danmark end tidligere.

t

Der går et skel gennem befolkningen

/ 13 /


t

/ T e m a : f at t i g d o m i d a n m a r k /

Noget man også kan se, hvis man ser på det geografiske landkort. - I 1985 var der ni sogne i Danmark, hvor folk på langvarig overførselsindkomst udgjorde 30 procent af indbyggerne, i 2012 var det vokset til Fattigdom ikke mindre end 35 sogne.

løser altså ikke dette problem. Det, der i stedet virker, er en tidlig indsats.

Et barsk arbejdsmarked De mennesker, der befinder sig i denne gruppe, har ifølge Lars Olsen forskellige problemstillinger at kæmpe med. Men en af de væsentligste er deres mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet: - De har nogle uddannelsesmæssige problemer. Arbejdsmarkedet er blevet mere barskt, og det passer de ikke ind i. Tidligere havde man en lang række arbejdsmand-jobs, der ikke krævede de store kvalifikationer. Men de findes ikke mere, og oven i dette kommer, at der løbende sker store forandringer på arbejdsmarkedet, som mange har det svært med.

Polariseringen En pointe for Lars Olsen er, at danskerne lever mere og mere isoleret i sociale enklaver: - De fattigste bor – ligesom den bredere gruppe der er langvarigt udenfor arbejdsmarkedet - mere koncentreret. Der er groft sagt to typer områder, hvor de bor. Der er de udsatte almene boligafdelinger, hvilket for eksempel Vollsmose og Gellerupparken er klassiske eksempler på. Men man kan finde det samme i mellemstore byer som Slagelse og Svendborg. Her er der en høj koncentration af mennesker med indvandrerbaggrund og folk uden for arbejdsmarkedet. Det andet område er nogle af de såkaldte udkantsområder som for eksempel Lolland. Livet i de to typer områder smitter for eksempel af på de skoler, der findes i områderne. Det er ikke skoler, hvor der hersker en stor grad af overskud og muligheder. Dermed opstår den fare, at sociale problemer bliver hverdagen og det normale, siger Lars Olsen: - Det er klart, at der vil ske en afsmitning imellem eleverne i disse områder. Den såkaldte klassekammerateffekt, hvor man altså gør som klassekammeraten, gør sig også gældende her. Bare på negativ vis. Problemet er imidlertid, at det ikke kun er de fattige og udsatte, der klumper sig sammen. Det gør dem i den anden ende af samfundet også: - De 15 procent mest velstående bor også mere koncentreret. Det har den uheldige konsekvens, at departementschefen og økonomen aldrig møder den person, der er faldet ud af kontanthjælpssystemet.

/ KORSHÆRSBLADET / Oktober 2016/

F oto

: Pr

es s

ef o

to

Lars Olsen

Når Lars Olsen på denne baggrund betragter udviklingen over de seneste år, er der sket en voldsom forandring i synet på de dårligst stillede: - I forhold til de fattige er der således sket et skred, der betyder, at socialpolitikken er blevet til beskæftigelsespolitik. Fattigdomspolitik Der er de seneste år blevet gennemført en række love, der på forskellig vis, ved at beskære størrelsen på overførselsindkomsterne, skal motivere dem uden for arbejdsmarkedet til at finde et arbejde. Lars Olsen tvivler dog på effekten: - Man vil tvinge folk til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det er altså en bevidst fattigdomsskabende politik, hvor man i løbet af få år har ændret holdning i ret markant grad. For bare ti år siden ville man i stedet, hvis folk var ufrivilligt arbejdsløse, sørge for at hjælpe dem. Lars Olsen tvivler ikke på, at der findes en mindre gruppe, der forsøger at undgå at blive en del af arbejdsmarkedet. Men at straffe bredere samfundslag på denne baggrund, er ikke en løsning, siger han: - Der er en tendens til, at man vil lave politik på Dovne Robert. Der findes helt sikkert subkulturer, der som Dovne Robert forsøger at undslå sig fra at arbejde. Men fattigdom løser altså ikke dette problem. Det, der i stedet virker, er en tidlig indsats. Lars Olsen er forfatter, journalist, kommentator og foredragsholder


Kunstner Erik Clausen:

Troede vi ønskede lighed

I

over 50 år har multikunsteneren Erik Clausen taget del i samfundsdebatten. Ikke med tal og fakta, men med kunsten, og det har givet ham en særlig position at betragte samtiden ud fra. - Jeg er så privilegeret, at jeg kan hente inspiration i det samfund, vi lever i. Men det er hårdt at være vidne til, for vi lever i en tid, hvor frygten breder sig. En frygt, der rammer de nederste i samfundet: Der er nogle, der får et kainsmærke sat på sig, og der bliver sparket til dem, der ligger ned. Der er en tendens til at glæde sig over, at andre har det skidt. Et menneskesyn, der ligger milevidt fra det menneskesyn vi burde bygge samfundet på: - Jeg troede, vi levede i et samfund, hvor ligheden var det grundlæggende. Men nu er det som om, folk skal forsvare deres egen position i stedet for. Dårlig forretning Spareplaner, reformer, kasseeftersyn og økonomisk krise er ord, der fylder meget i den politiske debat i disse år; og de er med til at tegne et billede af et land, der er i økonomisk krise, og hvor der derfor skal holdes særligt godt fast i pengene. Men sådan behøvede det ikke at være, mener Erik Clausen: - Vi er et af verdens rigeste lande. Det kunne vi glæde os over i stedet. Faktisk er der sund økonomi ot o s se f i at tale folk op i stedet for Pr e to : o F ned, som der elleres er en tendens til:

Vi er et af verdens rigeste lande. Det kunne vi glæde os over i stedet Erik Clausen

- Det er en dårlig forretning, at man ved at tale sådan om folk, lader dem være et omvandrende nederlag og ikke giver dem en chance i stedet. For bag tallene, der nedgør disse mennesker, ligger der en lussing til hver enkelt af dem. Det manglende demokrati ’Det skal kunne betale sig at arbejde’ har været et mantra i dansk politik flere år. Men tankegangen bag denne holdning bygger ifølge Erik Clausen på en grundlæggende misforståelse: - Alle de der undskyldninger med, at de bare kan gå ud og finde sig et arbejde, det holder jo ikke. Der er mange ting, der ikke er demokratiske, for eksempel arbejdsmarkedet, det er der jo ikke demokratisk adgang til, så det kan man ikke bare automatisk gå ud og få del i. På samme måde er der også et demokratisk problem, når en virksomhed må dreje nøglen om: Når en virksomhed lukker, så er det ikke længere virksomheden, der har ansvaret for medarbejderne. Det bliver skubbet over på samfundet. Vi skulle alle være der Erik Clausen har nået en alder, hvor gamle dage let bliver de gode gamle dage. Men ikke desto mindre er der noget om snakken: - 70erne var en anden tid. Det var dengang, man grundlagde velfærdsstaten, og en af grundtankerne var, at vi alle skulle være der. Stemningen var ganske enkel mere optimistisk. Selvom Erik Clausen erkender, at tiden er en anden i dag, og at det internationale samfund for eksempel spiller en langt større rolle og skaber udfordringer for Danmark, så ændrer det ikke ved, at stemningen i 70erne var en anden; og gerne måtte vende tilbage i dag: - Tiden var simpelthen mere optimistisk, og det ville være godt, hvis vi fandt noget af det frem i dag. Når han hertil lægger den retorik, politikerne bruger, så breder der sig nogle alvorlige mislyde i samfundet, mener Erik Clausen: - Vi bliver da i den grad påvirket af de ting, politikerne siger, for eksempel når de taler om Udkantsdanmark, fattige og hjemløse. Der bliver ganske enkelt talt ned til nogle mennesker. Erik Clausen er skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og debattør

/ 15 /


/ Kort Nyt /

10 år i Fredericia

Connie og Bjarne, der er ansat i Kirkens Korshær i Fredericia, fejrede i begyndelsen af september 10 års fødselsdag sammen med brugere og frivillige.

I begyndelsen af september fejrede Kirkens Korshær i Fredericia 10 års jubilæum. Det blev blandt andet fejret med indvielsen af en ny lille Korshærsbil, debat om socialpolitik og fest, middag og dans for brugere og frivillige i Kirkens Korshær. Cirka 100 personer deltog.

International konference om hjemløshed FEANSA, den europæiske sammenslutning af nationale organisationer, der arbejder med hjemløshed, holdt i slutningen af september deres årlige kongres i København. Der var 160 deltagere fra 22 lande. Der er stigende fattigdom og hjemløshed i både Europa og USA, og det giver store udfordringer for både myndigheder og NGO’er, som arbejder med hjemløshed. På konferencen blev der fremlagt en række forskningsbaserede erfaringer om nye metoder til bekæmpelse af hjemløshed. På tværs af grænser er der gode erfaringer med Housing First som bærende princip til at bekæmpe hjemløshed. Housing First betyder, at brugerne hurtigst muligt skal i egen bolig, og først derefter skal der arbejdes med stabiliserende tiltag som misbrugsbehandling, psykiatri og støtte til at få en hverdag til at fungere. Herhjemme var Housing First et centralt element i den første hjemløseplan i perioden 2009 til 2013. Danske forskere og praktikere kunne derfor på konferencen fremlægge spændende resultater om denne metode.

/ KORSHÆRSBLADET / Oktober 2016/

Det blev blandt andet påvist og understreget, at der er god samfundsøkonomi i at give hjemløse en lejlighed, og at de hjemløse på alle parametre får det bedre. Den største udfordring ved at anvende metoden er, at antallet af billige boliger i de store byer er faldet, samtidig med at den offentlige hjælp til samfundets svageste generelt er faldet. Fra Kirkens Korshær deltog Heinz Wolf, korshærsleder i Odense, og Ole Thvilum, konstitueret korshærsleder i Aarhus.

I slutningen af september fandt en stor international konference om hjemløshed sted i København.


Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Privatfoto

Landsindsamlingen i tal og fakta Når Kirkens Korshær sender en masse frivillige på gaden landet over søndag den 27. november for at samle ind til arbejdet for fattige i Danmark, gemmer der sig en masse tal og fakta bag indsamlingen. Vidste du, at: l der er bestilt 9000 indsamlingsbøsser l der bliver delt 9000 lilla muleposer og nøglesnore ud til indsamlerne l der er trykt 800.000 foldere, der bliver delt ud til dem, der støtter indsamlingen, og til dem, der ikke er hjemme, når der bliver banket på deres dør l der bliver samlet ind over 200 steder i landet l det tager cirka tre timer at gå en rute l alle kan samle ind. Unge under 18 skal gå sammen to og to, mens børn under 11 skal følges med en voksen l du kan læse alt om, hvordan du bliver indsamler på danmarkmodfattigdom.dk

LANDSINDSAMLING 2016

Hjælp fattige i Danmark Når Kirkens Korshær holder landsindsamling den 27. november i år, samler vi ind til arbejdet med fattige mennesker i Danmark. Fattigdom kan være meget mere end økonomisk fattigdom. Man kan også være fattig på relationer, muligheder og netværk blandt andet. I Korshærsbladet beskriver vi de forskellige former for fattigdom, vi møder i vores arbejde. Vi håber, du vil være med til at hjælpe os med at hjælpe.

Meld dig som indsamler på danmarkmodfattigdom.dk

/ 17 /


/ t il e f t e r t a n k e /

-Hjælpen til dem, der hjælper Hvordan er arbejdet i Kirkens Korshær ikke bare et socialt arbejde, men også en måde at være kirke på? Tidligere korshærspræst Jørgen Lasgaard har talt med udviklingschef i Kirkens Korshær, Jesper Rønn-Simonsen.

U

dviklingschef Jesper Rønn-Simonsen er en af dem, der arbejder med at skaffe midler til Kirkens Korshærs sociale arbejde. Hans rolle er derfor ikke at være direkte til stede i tjenesten for næsten, men at sørge for ressourcer til at andre kan være det. Jesper Rønn-Simonsen bruger Jesu fortælling om den barmhjertige samaritaner til at beskrive vigtigheden af, at næstekærligheden også har følgeskab af tid og penge. - Den barmhjertige samaritaner stoppede op, tog sig tid og var generøs med sine penge. Han ville betale det fulde beløb for den tid, der skulle til, for at den forslåede mand kunne komme sig, forklarer han. Det er også sådan Jesper Rønn-Simonsen selv forsøger at bruge sine kompetencer, så Kirkens Korshær har penge til at hjælpe de nødstedte. Den røde tråd Og det er i det hele taget den røde tråd i Jesper Rønn-Simonsens studier og arbejdsliv, at han vil hjælpe andre. Han smiler, da han fortæller, at han i en periode læste medicin, men måtte sande, at verden nok var bedre tjent med, at han ikke blev læge, men brugte sine evner på andre måder. Efterfølgende uddannede han sig på CBS, hvor han opdagede, at han var særligt god til at skaffe penge. I tre år arbejdede han derefter for Hjerteforeningen,

hvor han havde held til at mangedoble indtægterne inden for sit arbejdsområde. Det var på et humanistisk grundlag og derfor anderledes, da han for 5 år siden blev ansat i Kirkens Korshær, hvor troen indgår regelmæssigt i dagligdagen. Det skulle han lære at kende. Men Jesper Rønn-Simonsen beskriver det som en frihed og glæde at opleve, hvordan arbejdet og teologien hænger sammen. Bibelfortælling og salmesang er relevant og inspirerende for det konkrete arbejde, mener han. Møde erhvervslivet i øjenhøjde - Vi skal møde mennesket i øjenhøjde, også når det ligger ned. Citatet er tidligere chef for Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksens. Jesper Rønn-Simonsen breder det ud til at også at gælde erhvervslivet og alle andre mennesker, som skal mødes med god vilje og i øjenhøjde. Med tillid og tro på en nær relation i samarbejdet. - Selvfølgelig skal vi holde fast ved vores menneskesyn, der fremhæver værdien af ethvert menneskeliv uafhængigt af, hvad det bidrager med til samfundet. Vi skal kunne sige nej, når pengene kun vil gives til det, der giver resultater. Men grundlæggende skal vi tro på dialog og forsøge at overbevise flere om at bakke op om arbejdet, siger Jesper RønnSimonsen.

Han dækker ikke for sig selv, men for en eller flere tilfældige fremmede. Hvem som helst, der måtte have behov for ly Udviklingschef Jesper Rønn-Simonsen

/ KORSHÆRSBLADET / Oktober 2016/


Teksten: Om verdensdommen, Mathæus 25. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise. Jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.

Jesper Rønn-Simonsen om teksten:

- Det, der står i den tekst, det er det, vi forsøger at gøre i Kirkens Korshær. Det er vigtigt, at det ikke bare er et engagement, som kommer til udtryk i skåltaler ved festlige lejligheder. De mennesker, som arbejder som frivillige og ansatte i Kirkens Korshær er dedikerede til, hver eneste dag, at gøre en indsats for de mennesker, vi forsøger at hjælpe. Kunsten er at gøre det, ikke kun at tale om det. Og jeg synes, når jeg ser mig omkring, at mennesker i Kirkens Korshær, gør deres bedste.

Værket: Vægmaleri fra Paris, foto Sune Saabye

Jesper Rønn-Simonsen om værket: Billedet er et fotografi af et murparti i Paris. Det hænger på væggen i min stue og er det første man ser, for enden af en lang gang, når man træder ind i min lejlighed. Kernen i billedet er for mig den uselviske næstekærlighed, vist ved den gestus, manden med paraplyen gør. Han dækker ikke for sig selv, men for en eller flere tilfældige fremmede. Hvem som helst, der måtte have behov for ly. Manden er sort og anonym, men paraplyen, altså den næstekærlige gestus er rød, kærlighedens og passionens farve. Den gestus fordobles i den oplevelse, som en tilfældig gadekunstner giver den forbipasserende, der tager sig tid til at standse op og betragte billedet. Billedet rummer for mig også en speciel, rå skønhed. Jeg bor i et område med

gamle pakhuse i sten og ét med bindingsværk, blandet med nybyggeri i stål, beton og glas. Havnens tidligere industri ligger lige ved siden af, og lidt grønt vokser frem, hvor det kan finde plads. Nyt og gammelt bindes sammen. Billedet har den samme stemning og viser betragteren, at bare du ser godt efter, kan du finde næstekærligheden og skønheden stort set over alt. På den måde minder det meget om Kirkens Korshærs arbejde. Vi arbejder ofte i de rå dele af byerne, hvor nyt og gammelt bindes sammen i byernes smeltedigel. Og vi arbejder med næstekærlighed i præcis den samme gestus som manden på billedet, uselvisk men med kærlighed og passion. Åben for enhver, der har brug for ly for en stund.

/ 19 /


Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

Profile for Kirkens Korshær

Korshærsbladet nr 5 2016  

Korshærsbladet nr 5 2016  

Advertisement