Page 1

TEMA: SAMMEN GØR VI EN FORSKEL | NR. 3 | 2017

KORSHÆRS BLADET Vi protesterer!

En udansk udvikling

Behovet for hjælp stiger

Alle mennesker har værdi

Ulighed skader os alle

Børnefamilierne mangler mad


Indhold TEMA: SAMMEN GØR VI EN FORSKEL

3 I Korshærschefen skriver 4 I Livet på gaden er et rotteliv 7 I Alle mennesker har værdi – bare fordi 8 I Udsatte ses kun, når de er et problem 10 I Fællesskabet er i fare 12 I Protesten er stadig nødvendig 14 I Her hjælper Kirkens Korshær 16 I Børnefamilierne har brug for hjælp 17 I Psykisk syge ender på varmestuen 18 I Ensomhed er en sygdom 20 I Landsindsamlingens frivillige: Vi er med igen i år - kommer du også? 22 I De unge er sårbare på gaden 23 I Kort nyt 24 I Til eftertanke

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier


KORSHÆRSCHEFEN SKRIVER

3

Den kolde tid

Oktober kvartal er begyndt og dermed den kolde tid i Danmark. Det mærker vi i Kirkens Korshær, når mennesker får ekstra brug for overnatningsmuligheder, og når henvendelserne om julehjælp tager til i antal.

Vi er dybt taknemmelige for de mange kræfter, der hver dag lægges i arbejdet fra frivillig. Der kan være forskellige baggrunde for at være frivillige. Korshærsbladets afsnit Til eftertanke beskriver dette med et portræt.

Alle mennesker er noget værd Men den kolde tid er mere end en årstid. Den er Det kristne menneskesyn er grundlaget for blevet et helårsfænomen for mange mennesker, der Kirkens Korshærs arbejde. Den søndag, vi samler ud over at savne det nødvendigste også oplever at ind, handler evangeliet om, blive frosset ude af samat Jesus er at finde netop fundet. I Korshærsbladet hos mennesker, som har bringer vi analyser og hold”Nærvær, omsorg og det svært. I Matthæuseninger fra mennesker, som vangeliets kapitel 25 er beskriver denne sørgelige respekt skal sættes ind lignelsen om verdensdomtendens. mod ensomhed og men en skarp påmindelse til os om at hjælpe, så godt Med Kirkens Korshærs udelukkelse.” vi kan. ”Det, I har gjort landsindsamling søndag mod en af disse mine mindden 26. november vil vi igen Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær ste brødre, det har I gjort råbe op om de svære vilkår, imod mig,” siger Jesus. Og nogle mennesker har at leve de mindste er de sultne og under, og vi vil samle penge tørstige, de fremmede og de syge, de fængslede og ind til at skabe gode øjeblikke i deres svære dem, der er ribbet for alt. hverdage. Varme i en kold tid. Nærvær, omsorg og respekt skal sættes ind mod ensomhed og Stærkere kan det ikke siges, at alle mennesker er udelukkelse. noget værd, alle har brug for at høre til, og ingen skal sove på gaden. Det er de budskaber, vi vil Frivillighed er kernen sprede med landsindsamlingen 26. november og Kirkens Korshærs arbejde hviler på det engagehver eneste dag. ment, tusindvis af frivillige medarbejdere har i indsamlingsarbejde og socialt arbejde. I en tid, hvor mange opgaver udbydes til frivillige kræfter, også fra det offentlige, er det vigtigt for Kirkens Korshær fortsat at have en solid base i det frivillige.


KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

Livet på gaden er et rotteliv Det kræver overskud at overleve på gaden. Alt er en potentiel trussel. Hvis du har mere mad, end du kan spise, stjæler rotterne det fra dig. TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino


TEMA: SAMMEN GØR VI EN FORSKEL

Niels sidder på den kolde asfalt og kigger på danskerne, der går forbi. De har travlt, skal på arbejde, har to-go kaffe i hænderne og ser kun telefonen. De er normale og lever i et samfund, som Niels ikke tilhører. Nok er han dansker, men danskerne ser ham ikke, husker ham ikke, hører ham ikke. Hvis de alligevel ser ham, skifter de fortov.

5

– Der er ikke særligt mange offentlige toiletter tilbage, fortæller Niels. Derfor skulle han altid sørge for at have 11 kroner på sig. Seks kroner til det billigste rugbrød og en femmer til toilettet på togstationen. Rotterne kommer

Han ser også farlig ud. Vildt skæg og plettet tøj. Han lugter også. Er sikkert farlig. Utryghedsskabende. Sådan går klicheen om en hjemløs. – Jeg havde en skraber, men da den blev sløv, gjorde det ondt at barbere mig, og jeg havde ikke råd til en ny, så jeg kunne ikke barbere mig mere, fortæller Niels. Forskellen mellem Niels og den såkaldt normale dansker er dyb, men den handler ikke kun om viltert skæg. Den handler om forholdet til omverdenen. Alt i Niels handler om at beskytte sig selv og overleve. Han er udsat, hele tiden. – Du føler dig ikke som en del af samfundet, når du er hjemløs. Du sidder udenfor og kigger ind – sammen med rotterne, siger han.

Havde han alligevel betalt for toilettet, kunne han måske nå en hurtig etagevask. Men kun én kropsdel ad gangen. Blev han derinde for længe, blev personalet sure og smed ham ud. En anden gang kunne han vaske sit tøj i håndvasken. Så skulle han bare holde ud at gå med vådt tøj, indtil det tørrede på ham. – Tag endelig ikke fejl, mange hjemløse går lige så meget op i, hvad andre tænker om dem, som andre gør, fortæller Niels. Han kunne udmærket godt lugte sig selv. Det lagde bare endnu en barriere mellem ham og de andre. Han begik ikke selvmord, men han var ikke længere en del af det samfund, han havde levet i hele sit liv. – Du lever sammen med rotterne. De kommer, hvis du har mad til overs. Du lever sammen med rotterne på bagsiden af samfundet, fortæller Niels.

Gled ud på gaden

I dag er der ikke meget hjemløs over Niels. Hans grå hår er redt, han er glatbarberet og ser væsentligt yngre ud end de 69 år. Under den grønne sweater er skjorten hvid og vinkelret.

Overlevelse hver dag

Hvordan gik det til, at han sov på gaden? Niels kan ikke huske det. Han havde levet et helt almindeligt liv. Studerede på universitetet, passede sit arbejde, nåede pensionsalderen. Men en dag ville han ikke leve længere. Det var en tåget periode.

Du skal samle flasker nok til at ”Du har selv et dæmpe mavens knurren. Finde ansvar for at løse et måske trygt dine problemer, men sted at sove. Aflæse om mendu kan ikke gøre nesket foran dig det alene i det her er en trussel. Så er der ikke meget samfund.” overskud tilbage. Og ifølge Niels er det netop overskud, der skal til, hvis man som udsat skal kunne komme videre.

– Det var en depression, det ved jeg i dag, forklarer Niels, der gled fra bolig til gaden uden at lagre det i hukommelsen, fordi hans mentale tilstand var belastet af tanker om selvmord. Men gaden, den ramte han. Pensionen ophørte, da han blev erklæret forsvundet. Og så krævede selv basale nødvendigheder planlægning.

Når du er udsat, om det så handler om hjemløshed, trængt økonomi, fysiske eller psykiske problemer, så skal du overleve dine problemer hver dag.


KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

6

Hvor skal der være plads til planer for fremtiden, til selvudvikling, til at være skrøbelig og bede om hjælp, når alt i hovedet er optaget af at være stærk, så andre ikke tæver dig og stjæler dine ting? Altid på vagt

Da Niels blev opdaget under en optælling af hjemløse, ville han ikke have hjælp. Han manglede skam ikke noget, svarede han gadeplansmedarbejderne. – Jeg manglede jo alt! Men du beskytter dig selv. De var fremmede mennesker, og dem lærer du at være på vagt overfor, fortæller Niels. Det, der skal til, er tid og forståelse, mener Niels. Forståelse for, at mennesker på randen af samfundet beskytter sig selv, fordi de er blevet ramt før, og forståelse for, at det overskud, der skal til, det har de ikke altid. I dag bor Niels på herberg. Han lærte at stole på gadeplansmedarbejderen og fik den hjælp, han havde behov for. Han kom videre. Men Niels er bare en af mange historier, og som han siger, er udsatte mennesker jo også individer: – Hver har sin sandhed, sin historie. Niels er ikke hans rigtige navn, men Kirkens Korshær er bekendt med vedkommende.

Kom ud på gaden og hør historierne Gadens Stemmer er en socialøkonomisk

øget livskvalitet for guiderne og styrket

virksomhed, som udbyder byvan-

sammenhængskraft i samfundet via

dringer, kanalrundfarter og foredrag

mødet mellem mennesker.

med borgere, som det ordinære arbejdsmarked ikke formår at rumme.

Bestilling af byvandringer,

Virksomheden skaber meningsgivende

kanalrundfarter og foredrag:

beskæftigelse for borgerne som guide

www.gadensstemmer.dk

og foredragsholder med fokus på personlige fortællinger fra et liv som

Hjemløse i Danmark

udsat og i skyggen af det ordinære

Der er ifølge seneste hjemløsetælling

samfund. Gadens Stemmer arbejder for

6635 hjemløse mennesker i Danmark.


TEMA: SAMMEN GØR VI EN FORSKEL

7

Alle mennesker har værdi – bare fordi Alle fortjener værdighed og respekt. Når menneskers værdi nedskrives til indtægt, arbejdsevne og social status, så protesterer vi. TEKST & FOTO: Martha Madsen

Du har værdi. Fordi du er til. Så enkelt er det for Anne Kathrine Clausen, korshærspræst i Holbæk. – I dag bliver menneskers værdi opgjort i kroner og ører. Det er en ubehagelig måde at se mennesker på, for mennesker er så meget mere end deres arbejdsevne, bankkonto og skattekort, siger Anne Kathrine Clausen. Vi er vores omsorg og vores nærvær. Vi giver hinanden mening gennem vores relationer. Når vi glemmer det, når vi vægter det materielle, så kommer ensomheden, angsten og det tomme liv. – Det handler ikke om profit eller konkurrenceevne, men om at være mennesker sammen, forklarer Anne Kathrine Clausen. I skyggen af Danmark

Det kan lyde nemt - måske endda naivt. Men naivitet overlever ikke længe i en varmestue, hvor psykoserne, fattigdommen og isolationen slår sammen i menneskelig armod. Anne Kathrine Clausen og hendes kollegaer står hver dag på Danmarks skyggeside. Her uddeles der varmt tøj om vinteren til forfrosne mennesker, der måske nok selv har del i skylden for deres

egen usselhed, men som stadig er mennesker. Uanset om vi ser dem eller ej, siger de noget om os alle sammen – som samfund. – Samfundets tilgang er, at udsatte mennesker skal fikses. Men nej, de skal ej! De skal have lov at være, siger Anne Kathrine Clausen. Værdighed uden krav

Vi må insistere på, at et menneskes værdi er umistelig, mener Anne Kathrine Clausen. Uanset om det menneske er på arbejdsmarkedet eller har en fysisk eller psykisk sygdom, sådan som det er tilfældet for flere af brugerne af varmestuen i Holbæk.

– Mange af dem er omsorgssvigtede. De har oplevet vold, misbrug og svigt, siden de var børn. Deres værdighed er blevet krænket hele deres liv, siger Anne Kathrine Clausen, da hun skal forklare, hvorfor Kirkens Korshær ikke kræver, at brugerne skal forandre sig. De har allerede værdi. De skal ikke ændre sig. Men hvis de ønsker det, får de selvfølgelig hjælp. – Varmestuen er et fristed. Her er stor tolerance og omsorg både fra de ansatte og de frivillige, med også brugerne imellem. Her kan man høre til, slutter Anne Kathrine Clausen.


KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

8

Udsatte ses kun, når de er et problem Der er ikke meget værdighed i at være udsat. Der er skam, undvigende blikke og mindreværd. I det sociale arbejde ser Kirkens Korshærs medarbejdere konsekvenserne.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Louise Dybbro

Der er ikke meget værdighed i at være udsat. Der er skam, undvigende blikke og mindreværd. I det sociale arbejde ser Kirkens Korshærs medarbejdere konsekvenserne.

– Hvis man nu værdigede dem et blik, så var det måske nemmere at eksistere sammen, siger Jonas Jakobsen. En ressource på trods

– Udsatte menneskers værd som borgere bliver ikke altid anerkendt, mener korshærsleder i Aalborg, Jonas Jakobsen. Socialt udsatte mennesker bliver ofte ikke talt med, men kun om. De bliver kun set, når de er et problem, der skal løses, mener han. Når der er for mange hjemløse på gaderne, når alkoholikerne sidder ude i det åbne, når den økonomisk trængte ikke kan give sine børn det, de skal bruge. – I vores arbejde med udsatte børn og familier ser vi f.eks. mange familier på kontanthjælp, og deres tilværelse værdsættes ikke, fordi de ikke er en økonomisk ressource, forklarer Jonas Jakobsen. Han oplever også, at nogle mennesker føler sig generet over hjemløse i gaden. De hjemløse skal helst ikke ses. Deres blotte tilstedeværelse tillægges en negativ værdi.

Sådan som Jonas Jakobsen ser det, er noget af det mest skadelige for vores samfund og udsatte mennesker den måde, vi taler om udsatte mennesker på. – Det er blevet acceptabelt at omtale andre mennesker på nedværdigende måder, som om de ikke er værdige til at leve i vores samfund. Det er nedværdigende, når vi giver dem tilnavne – Fattig-Karina, Dovne Robert, siger Jonas Jakobsen. En person, der ikke er på arbejdsmarkedet, kan åbenlyst være et positivt bidrag til samfundet alligevel. F.eks. viser TrygFondens Fællesskabsmåling, at 80% af Danmarks udsatte mennesker stemte ved sidste folketingsvalg, 17% af dem deltager i grupper eller foreninger, og 20% af dem deltager fast i fritidsaktiviteter. De udsatte er altså en ressource, også selvom deres indtægt ikke er særlig stor.


TEMA: SAMMEN GØR VI EN FORSKEL

9

Alle mennesker fortjener værdighed og respekt. Det princip arbejder Kirkens Korshærs medarbejdere ud fra. Her er det medarbejderne i Aalborg, der er i gang med dagens indsats.

De duknakkede udsatte

Tilnavne, undvigende blikke og en stigende tendens til at se dem som problemer, der skal fjernes, umenneskeliggør de af vores medborgere, der har det svært. Og det gør det svært at gøre noget ved hjemløshed, fattigdom, misbrug og sygdom. I Odense ser leder af natvarmestuen Heinz Wolf konsekvenserne af at føle sig mindre værd i forhold til resten af samfundet. – Nogle af de hjemløse, der kommer på natvarmestuen, følger med i nyhederne, og de hører, hvordan de bliver omtalt. De hører, at de er uønskede, og så dukker de nakken, siger Heinz Wolf. Man skammer sig så meget, at det er nemmere at blive udenfor samfundet end at prøve at komme ind og blive konfronteret med undvigende blikke fra mennesker, der helst vil være fri for dig. Alle fortjener værdighed

– Socialt udsatte skammer sig over at have brug for hjælp. Det er svært at bevare værdigheden, når du

er afhængig af andres nåde, siger korshærsleder i Roskilde, Gitte Dueholm, der i 12 år har arbejdet med de hjemløse, misbrugere, psykisk syge og socialt udsatte, der kommer på Kafe Klaus. Det, der skal til, er ifølge Gitte Dueholm forståelse og empati for socialt udsatte mennesker. – Der er en tendens i samfundet til, at du skal være din egen lykkes smed, og hvis du så ikke lykkes, så har du selv ødelagt dit liv og er derfor mindreværdig, forklarer Gitte Dueholm. En stor del af Kirkens Korshærs sociale arbejde handler netop om respekt og øjenhøjde, så de udsatte mennesker, vi hjælper, ikke føler deres værdighed gået for nær. For selvom vi ikke altid kræver forandring af vores brugere, så ved vi, at et menneske, der har lært, at det ikke er noget værd, det menneske kan i hvert fald ikke løfte sig. Derfor kræver det anerkendelse, hvis udsatte medmennesker skal have en chance for at komme med i fællesskabet som borgere. Det kræver respekt for deres værdighed, så vi på lige fod kan være fælles om samfundet. Det kræver øjenkontakt.


KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

10

Fællesskabet er i fare Lighed og velfærd er grundlæggende værdier i Danmark. Og de kommer af fællesskabet. Men hvis vi ikke passer på, går fællesskabet fløjten – og så bliver det et problem for alle.

TEKST: Martha Madsen

Danmark er et lille land, men et af verdens lykkeligste, rigeste og mest lige. Sådan lyder én historie. En anden historie er, at over 200.000 danskere er socialt udsatte. Over en million er i risikozonen. En stor del af dem har så massive problemer, at de føler sig sat uden for fællesskabet. Det viser TrygFondens Fællesskabsmåling. Når nu størstedelen af danskerne – 78 procent af dem – lige nu har det godt nok, hvorfor skal vi ”Langt mere af malmen så bekymre os så hvid og så rød fik andre om resten? Fordi det har i bjerg og i bytte; hos omfattende dansken dog findes det negative daglige brød ej mindre i konsekvenser for den fattigmands hytte; og da enkelte og for har i rigdom vi drevet det samfundet. vidt, når få har for meget, Vi risikerer et polariseret og færre for lidt.” samfund. N.F.S. Grundtvig

– Det er ikke kun et spørgsmål om den enkeltes trivsel. Vi har som samfund meget at miste, hvis vi bevæger os i retning af øget polarisering – hele fundamentet for vores samfunds sammenhængskraft hviler på muligheden for at være med, siger Christoffer Elbrønd, projektleder i TrygFonden, der sammen med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (tidligere SFI, i dag VIVE) står bag analysen af, hvordan danskerne har det – og om de føler sig som en del af fællesskabet.

En udansk udvikling

Det danske velfærdssamfund er baseret på fællesskab. Alle betaler ind, alle kan få hjælp. Det er gennemsigtigt, retfærdigt og lige – det skal vi kunne stole på. Sådan forklarer Knud Aarup fællesskabets vigtighed i Danmark. Han er tidligere chef i Socialstyrelsen og er i dag formand for Socialpolitisk Forening og medlem af korshærsrådet i Aarhus. Men i 2017 er det en illusion at tro, at det samfundsfællesskab hjælper alle. – Vi taler som om, velfærd angår os alle sammen, men velfærden er kun til for de 80 procent, der har det godt. De 20 procent svageste bliver sat af – sat udenfor, siger Knud Aarup, der er aktuel med bogen Fra udenforskab til fællesskab. Der bliver skåret i ydelserne, og kravene optrappes, mens hjælpen udebliver. Sådan er oplevelsen af det fællesskab, man føler sig lukket ude af. Det handler om følelsen af retfærdighed. Får andre mere, end de kan bruge, mens man selv får mindre, end man har behov for, så mister man tilliden til fællesskabet. Hvordan er det kommet dertil? – I Danmark valgte vi fællesskabet som garant for lighed og velfærd, men de sidste 20 år har der udviklet sig en udansk tro på, at enhver er sig selv nærmest. At hvis vi overlader alt til den enkelte, så får vi et bedre samfund. Det er en bekymrende udvikling, siger Knud Aarup. Sådan skabes fjendebilleder

Vi har fjernet os fra hinanden de sidste 25 år. Få får for meget, og flere får for lidt. Uligheden er


TEMA: SAMMEN GØR VI EN FORSKEL

11

Uddrag fra Fællesskabsmålingen Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? (Andel, der svarer ”mindre godt” eller ”dårligt”) Flertallet

6% 29%

Risikogruppen

70%

De socialt udsatte

steget. Støt og konstant. Sådan konkluderede Det Økonomiske Råd i 2016. – Når der er stigende ulighed, så betyder det jo, at der er nogle, der ikke har fået del i væksten. Det er skævt, når nogle har meget og andre har lidt, siger Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Den slags skævheder skaber modsætninger. Det bliver os og de andre. – Det ser vi i andre lande, f.eks. USA, hvor rige mennesker bor i rige områder, og de fattige bor i fattige områder. Man kender ikke til hinanden, og så skabes der fjendebilleder, forklarer Bent Greve. Ulighed har konsekvenser både for samfundet og individet. F.eks. betyder ulighed ifølge OECD lavere økonomisk vækst for hele samfundet. Det betyder også lavere middellevetid for udsatte mennesker, og at deres børn får dårligere muligheder for at få en uddannelse, mener Bent Greve. – Velstillede mennesker får bedre og hurtigere behandling i sundhedsvæsenet, det kan vi se allerede nu. Som udsat dør du tidligere, forklarer han. Fællesskab kræver forståelse

Men vi kan vende udviklingen. For ifølge Fællesskabsmålingen vil de fleste danskere gerne være en del af fællesskabet. Størstedelen vil gerne arbejde, de stemmer ved valgene og er frivillige eller medlemmer af foreninger og fritidsaktiviteter. De skal bare have mulighed for det.

Har du inden for de seneste tre måneder ladet være med at spise tre måltider om dagen, fordi du ikke havde råd? (Andel, der svarer ”ja”) Flertallet Risikogruppen

1% 7% 49%

De socialt udsatte

I hvor høj grad føler du, at du bliver holdt uden for i samfundet? (Andel, som svarer ”i høj grad” eller ”i nogen grad”) Flertallet Risikogruppen

6% 32%

De socialt udsatte

57%

KILDE: Fællesskabsmålingen, TrygFonden og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, 2017

– Vi er nødt til at komme væk fra at tale om de mennesker som nogen, der ikke gider. De har nogle barrierer, der skal håndteres, før de kan komme i job, men de vil gerne. Så spørgsmålet er, hvordan kan vi hjælpe dem, lyder det fra Christoffer Elbrønd. Socialt udsatte døjer med fysiske og psykiske helbredsproblemer, med arbejdsløshed, dårlig økonomi og ensomhed. Problemerne går på tværs af livsområder, vikler ind i hinanden og bliver svære at løse. – Det er først, når vi retter fokus mod de barrierer, som står imellem den enkelte og fællesskabet, at vi for alvor kan skabe ens muligheder for alle, siger Christoffer Elbrønd.


KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

12

Protesten er stadig nødvendig Flere hjemløse. Flere udsatte børnefamilier. Flere psykisk syge på varmestuerne. Det bliver værre og værre, men sammen kan vi gøre det bedre for medmennesker i nød.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Iben Kaufmann

Det går ikke i den rigtige retning, når antallet af unge hjemløse er fordoblet, uligheden stiger, og flere beder om mad på varmestuerne. Det slår Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær, fast. – Der er pres på det sociale arbejde, når det gælder mad, tøj og andre basale nødvendigheder. Det er vi kede af, men vi hjælper så godt, vi kan, med de midler vi har, siger Helle Christiansen. Derfor er Kirkens Korshærs landsindsamling nødvendig. I 2016 genoptog Kirkens Korshær den landsindsamling, der ellers havde ligget i dvale siden 1938. Men nu var det vigtigt at protestere mod den forarmelse, som medarbejdere ser på varmestuer, herberger og væresteder. – Vi skal med landsindsamlingen løfte stemmen i protest på vegne af dem, som mangler, siger Helle Christiansen. Spørg os, vi kan hjælpe

De indsamlede midler er selvfølgelig også vigtige, når behovet for hjælp stiger. Vi vil gerne kunne gøre mere, f.eks. ved at styrke udsatte unges livs-kompetencer, så de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet og blive i egen bolig. Som Helle Christiansen siger:

– Vi har i over 100 år hjulpet samfundets svageste. Den erfaring giver os et indblik, vi gerne vil dele med kirke og stat. Vi ser, at vores samarbejder med kommuner og menigheder hjælper mennesker videre i livet. Vi er med til at løse de sociale problemer. Du er noget værd

I år samler Kirkens Korshær ind under budskabet ”Alle mennesker er noget værd”, fordi vi oplever, at mennesker i dagens Danmark ses og omtales som en byrde, hvis de ikke skaber økonomisk overskud. Medmennesker på overførselsindkomster skal ”motiveres” ved at miste penge, mens medmennesker med plus på kontoen skal motiveres til at tjene flere penge ved at få flere penge. I sidste ende handler det menneskesyn kun om penge. Kirkens Korshærs sociale arbejde tager udgangspunkt i det kristne menneskesyn: alle mennesker har værdi – simpelthen fordi de er til. De er skabt i Guds billede og har derfor en medfødt værdighed, som skal respekteres. Den respekt er kernen i vores arbejde, uanset hvem man er, hvad man har gjort, hvilken religion man har – eller ikke har – og hvor man kommer fra, fastslår Helle Christiansen.


TEMA: SAMMEN GØR VI EN FORSKEL

”Alle mennesker har værdi – simpelthen fordi de er til. De er skabt i Guds billede og har derfor en medfødt værdighed, som skal respekteres. Den respekt er kernen i vores arbejde, uanset hvem man er, hvad man har gjort, hvilken religion man har – eller ikke har – og hvor man kommer fra” Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær

13


JYLLAND NORD OG MIDT

VIBORG RANDERS

Skurbyen var Danmarks første ”skæve” bolig

AALBORG

BRØNDERSLEV

Her hjælper Kirkens Korshær Varmestue/værested

Gård

Arresthusarbejde

Stofindtagelsesrum

Skæve boliger

Socialøkonomisk virksomhed

Samtaletjeneste

Rådgivning for migranter

Børne- og familiestøttende arbejde

Bofællesskab

Herberg

Natvarmestue

Farvenøgle:


Infografik: Rikke Ahm

FYN OG SYDJYLLAND

oktober 2017

SVENDBORG

HELSINGØR

Det familiestøttende arbejde på Drejervej står for Den Røde Drage, et fristed for udsatte børn

KØBENHAVN

Den nyeste varmestue åbner her i vinteren 2017

NYKØBING FALSTER

ØST FOR STOREBÆLT

RINGSTED

ROSKILDE HOLBÆK

SKÆLSKØR

Herberget i Odense har et mentorprojekt, der hjælper udsatte med bolig og uddannelse

ODENSE

SLAGELSE KORSØR

Slusen er et bofællesskab for tidligere indsatte, der skal ”sluses” tilbage ind i samfundet

DIANALUND

Der er 2 varmestuer i Aarhus – den ene, Naapiffik, er for udsatte grønlændere

AARHUS

FREDERICIA

SØNDERBORG

tende arbejde åbner her i

Det seneste familie-støt-

NORDBORG

ESBJERG

SILKEBORG

HORSENS

I 2016 fik Vejle et længe ønsket stofindtagelsesrum

VEJLE

Det familiestøttende arbejde her hjælper ca. 100 udsatte familier om året

HERNING

HOLSTEBRO


KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

16

Børnefamilierne har brug for hjælp Kirkens Korshær oplever vækst. Flere mødre, fædre og børn beder om mad. TEKST: Martha Madsen

Det er sidst på måneden. Der er ikke flere penge på kontoen. Men der er heller ikke mere mad tilbage i køkkenskabene. Flere forældre henvender sig på Kirkens Korshærs væresteder og beder om hjælp til det helt basale. Mad og tøj til børnene. Udsatte børnefamilier på en overførselsindkomst har i stigende grad svært ved at få enderne til at mødes. De må hver dag bruge deres overskud til at skaffe mad på bordet og varmt tøj til børnene. Forklare børnene, hvorfor de aldrig kan komme med på fritidsklubbens ture eller med til klassekammeraternes fødselsdage. Afveje, om maden eller medicinen er vigtigst. Det er de problemer, vi møder hos de familier, vi hjælper. Og der bliver flere. F.eks. uddelte Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde på Christianshavn i København sidste år 1500 madpakker. I år når de op på omkring 2500. Mødrehjælpens rådgivere oplever den samme tendens.

– Du kan overleve, men så kan du heller ikke andet. Rigtig mange lever af deres børnetilskud, sådan var det ikke før. I dag går den ydelse til mad, fortæller socialrådgiver i Mødrehjælpen Nanna Boysen. Hun oplever, at bekymringer over basale nødvendigheder dræner forældrenes overskud. Det giver dem dårligere muligheder for at grave sig ud af den udsatte situation, når de ikke har energi til at søge job. Derfor dukker problemet også op på jobcenteret. – Jeg hører det tit, at folk ikke har råd til mad nok. Der kan godt gå flere dage, hvor de ikke får ordentlig mad, siger Mette Brix, socialrådgiver på Rødovre Jobcenter. Det kan ikke være hensigtsmæssigt, mener hun. Det skader både voksne og børn at måtte overleve hver dag i stedet for at have overskud til jobsøgning og lektier. – Flertallet er jo ikke ”Dovne Robert”. Dem får vi jo ud på arbejdsmarkedet. Flertallet er her, fordi de ikke kan andet, siger Mette Brix.

Få hjælp her Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde Som udsat familie kan man lige nu henvende sig syv steder: Aarhus, Aalborg, Herning, Silkeborg, Nordborg og to steder i København. Mødrehjælpens rådgivning Familielinjen er Mødrehjælpens telefonrådgivning og kan nås på tlf. 7011 1212.

Fattige familier Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er fattigdommen i Danmark fordoblet mellem 2002 og 2015: fra under 20.000 til tæt på 45.000 økonomisk fattige. Over 8000 børn kan ifølge AE siges at leve i fattigdom, og det ventes, at tallet næsten fordobles som konsekvens af kontanthjælpsloftet.


TEMA: SAMMEN GØR VI EN FORSKEL

17

Psykisk syge ender på varmestuen I Kirkens Korshær gør vi, hvad vi kan for psykisk syge mennesker, men behandling og offentlige tilbud skal der til. TEKST: Martha Madsen FOTO: Iben Kaufmann

Der kan være en tæt sammenhæng mellem at være socialt udsat og have en psykisk sygdom. Ofte kan en depression f.eks. indlede en social deroute. Men derouten kan også sætte gang i en psykose. Det har næsten altid været sådan, at mange af dem, der kommer på Kirkens Korshærs væresteder, kæmper med en psykisk sygdom. Men i dag hører vi fra ledere af vores sociale arbejde rundt om i landet, at der er flere, end der plejer. Den oplevelse understøttes af den seneste hjemløsetælling. Den viser, at andelen af hjemløse med en psykisk sygdom er steget fra 37 procent i 2009 til 53 procent i 2017. Ifølge Knud Kristensen, formand for SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, så kan det være, fordi der ikke er andre steder at gå hen. Han forklarer, at der er blevet skåret i antallet af psykiatriske sengepladser, og at dagtilbuddene ligger for langt væk. – De bliver udskrevet fra psykiatriske afsnit for tidligt, fordi der er for få pladser. Og så står de i ingenmandsland og ser sig om, efter hvad der er af steder at gå hen. Hvis der er en varmestue, så går man derhen, fortæller Knud Kristensen. Ødelagte liv

Konsekvenserne af psykiske sygdomme, der ikke bliver taget hen-

sigtsmæssigt hånd om fra samfundet side er store. Nedsat arbejdsevne, langtidssygemeldinger, ustabil økonomi for den syge og deres familie, øgede behandlingsomkostninger for samfundet. Men størst er de menneskelige konsekvenser: – Ødelagte liv, tabte liv. Hvis vi ikke hjælper, så får vi et samfund, hvor vi fjerner os fra hinanden. Så mister vi forståelsen, og til sidst bliver vi bange. Og så hjælper vi i hvert fald ikke hinanden. Så går vi i en bue udenom, siger Knud Kristensen. Der skal være plads til alle, der har behov for hjælp, på Kirkens Korshærs varmestuer og væresteder. Og medarbejderne gør, hvad de kan for at hjælpe brugere med en psykisk sygdom, f.eks. med at skabe kontakt til sundhedssystemet. Men en varmestue er ikke et behandlingssted. Derfor kan vi kun opfordre til, at der fra offentlig side bliver taget hånd om de mennesker, som har en psykisk sygdom - før det bliver så slemt, at varmestuen er sidste holdeplads. Psykisk syge hjemløse

Da der for første gang blev talt hjemløse i Danmark i 2009, fandt man, at 37 procent af de hjemløse havde en psykisk sygdom. I 2017 var den andel steget til 53 procent.


KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

18

Ensomhed er en sygdom Der kan desværre ikke udskrives medicin for det, men som medmennesker kan vi behandle ensomheden i samfundet.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

Det er en folkesygdom, og den er lige så farlig som stress. Ensomhed er bare – til forskel fra stress – et tabu. Ensomhed afskærer os fra andre, fra samfundet og gør os skamfulde. Hvorfor er vi ikke gode nok? Kirkens Korshærs samtaletjeneste Sct. Nicolai Tjenesten har i 60 år talt med danskere, der har det svært. I årenes løb har samtalernes indhold ændret sig fra næsten altid at handle om selvmordstanker, til næsten altid at handle om ensomhed og isolation. 45.000 gange om året ringer telefonen over hele landet i Sct. Nicolai Tjenesten. En stor del af de 45.000 samtaler handler på den ene eller den anden måde om bristede relationer. Over 200.000 voksne mennesker i Danmark er svært ensomme. Det er omkring 5 procent af den

voksne befolkning. 22.000 børn mellem 11 og 15 er også ramt. Det fortæller David Vincent Nielsen, konsulent i Ældre Sagen og medlem af styregruppen i Folkebevægelsen mod Ensomhed, som Kirkens Korshær er medlem af. – Alle mennesker oplever ensomhed indimellem, men for de mennesker, hvor den gror fast, og ensomhed nærmest bliver et livsvilkår, er resultatet simpelthen et dårligere liv, forklarer David Vincent Nielsen. Konsekvenserne af ensomhed er både individuelle og samfundsmæssige. Mennesker, der er ramt af ensomhed, har, fortæller David Vincent Nielsen, dårligere livskvalitet, de dør tidligere, og de oplever følgesygdomme som forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdomme, forhøjet kolesteroltal og depression. Derfor betyder ensomhed for sam-


TEMA: SAMMEN GØR VI EN FORSKEL

fundet store sundhedsudgifter – men også at man føler sig udenfor. - For socialt udsatte er der en ekstrem overhyppighed af ensomhed, forklarer han og fortsætter: - Hvert enkelt menneske kan gøre noget ved at være opmærksom. På arbejde, på vejen, på plejehjemmet, i skoleklassen, hvor som helst. Vi kan alle sammen blive bedre til at være mere favnende og række ud efter mennesker, der er ensomme, siger David Vincent Nielsen. I Kirkens Korshærs sociale arbejde oplever vi den isolation og følelse af at sidde uden for fællesskabet, som mange socialt udsatte mennesker lever med. Lad os som mennesker og som samfund huske at inkludere hinanden – også dem, der står uden for og kigger ind.

19

Få hjælp her Kontakt Ring til Sct. Nicolai Tjenesten på 3312 1400 i København og på 70 120 110 i resten af landet. Folkebevægelsen mod Ensomhed Find Folkebevægelsen mod Ensomhed her: modensomhed.dk


KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

20

Landsindsamlingens frivillige: Vi er med igen i år – kommer du også? Alle i Danmark får hjælp. Derfor er landsindsamlingen vigtig, siger to frivillige om den opgave det er at bygge en indsamling.

TEKST & FOTO: Simon Krogh

Hvorfor bruger man frivilligt sin tid på at stable en landsindsamling på benene? Indsamlingen for de svage er vigtig – og faktisk ikke så svær! Korshærsbladet har spurgt to ildsjæle om deres arbejde som frivillige - og særligt som indsamlere med raslebøssen for landsindsamlingen, der i år foregår søndag den 26. november.

værnepligt, når hun i år trækker sig fra regionsudvalget. Kristian Hansen kom til, da han blev pensioneret og havde brug for at komme ud og lave lidt blandt mennesker. Efter et par år som frivillig i KFUM, kom han over i Kirkens Korshærs butik i Haslev for at stå for elektronik, og siden har det også grebet om sig for ham.

Ruth Davidsen og Kristian Hansen er begge frivillige i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Haslev, men med to vidt forskellige baggrunde for deres frivillige virke. De lægger begge to mange timer i Kirkens Korshær. Ruth Davidsen startede allerede i 1978 og var med til åbningen af genbrugsbutik nr. 25 i Haslev i 1981. I dag har Kirkens Korshær omkring 250 butikker rundt om i Danmark, så der er løbet lidt vand i åen siden da. Ruth Davidsen har desuden lagt 25 år i regionsudvalg og repræsentantskaber i Kirkens Korshær, så hun har aftjent sin

– Det ligner snart et fuldtidsarbejde, og min kone siger, der efterhånden står lige lovlig meget ”KK” på kalenderen, som han siger. Alligevel påtog de sig i 2016 at være med til at opbygge landsindsamlingen fra bunden. Et stort arbejde, for Kirkens Korshær havde ikke holdt landsindsamling siden 1938, da indsamlerne blev sendt på gaden sidste år. Alle får hjælp

Den ekstra indsats, som Kirkens Korshærs landsindsamling kræver, stiller Ruth Davidsen og Kristian Hansen gerne op med, selvom det

daglige arbejde kan fylde en del. De var begge med til at organisere landsindsamlingen sidste år sammen med tre andre. Og når det kommer til spørgsmålet, om de er med igen den 26. november i år, er de det selvfølgelig også. Man fornemmer nemlig hurtigt, at indsamlingen er vigtig. Det skal selvfølgelig passe ind med de andre aktiviteter at forberede, som Kristian Hansen siger, men i Haslev går arbejdet med indsamlingen allerede på andet år godt og glat. Ikke mindst er indsatsen for at skaffe indsamlere nemmere at overskue anden gang. Indsamlerne melder sig af mange årsager og mange først på indsamlingsdagen. Men en vigtig del af tilgangen ligger også i at spørge de nærmeste, kunder i butikkerne, eller folk man møder. Og dybest set behøver det ikke være den stor salgstale, man ruller ud. Ruth Davidsen forklarer: – Det er jo bare et par timer en søndag formiddag. Men hvis jeg


TEMA: SAMMEN GØR VI EN FORSKEL

skulle bruge mere hårdtslående argumenter, så er det, at der også er mennesker i Danmark, som er fattige og ikke har til dagen og vejen og at det er alle i Danmark, som får vores hjælp, det siger vi rigtig meget. Det kunne ske for en selv

Ofte er folk venlige og til tider morsomme, selv når de siger nej tak – og heldigvis er modtagelsen af indsamlerne meget positiv, selvom Kirkens Korshær ikke er de eneste, der samler med raslebøssen. Den gode ånd omkring landsindsamlingen giver heldigvis også mere, end den kræver. – Når vi går ud og bruger et par timer på at samle ind, så giver man jo ikke bare, man får også meget med fra menneskene, man samler ind fra, siger Ruth Davidsen. De oplever, at det oftere er tilfældet, at man som indsamler er ventet i hjemmene, og dem uden kontanter også gerne vil betale

21

med mobilen. På det åndelige plan gør årstiden i november også noget for den ånd, der er omkring indsamlingen. – Vinteren får en til at tænke endnu mere på dem, der må sidde på gaden, siger Ruth. Og det er noget nemmere at få folk til at give, når man gør folk opmærksom på, at det er vigtigt at gøre noget for de fattige i Danmark. Dem, der er gået ned med flaget og er havnet på gaden i kulden, det kunne være sket for en selv, tilføjer Kristian Hansen. De er glade for den hjælp, kirken i Haslev yder til indsamlingen, da de sørger for lokaler, lidt forplejning på dagen og hjælp til at sætte ruterne, og det gør arbejdet nemt og hyggeligt. De 28 indsamlere fra kredsen samlede 25.000 kroner ind sidste år – et resultat begge er godt tilfredse med, og som de håber bliver større i år.

Kirkens Korshærs landsindsamling for Danmarks udsatte 2016 var første gang, Kirkens Korshær holdt landsindsamling siden 1938. Omkring 3000 frivillige samlede over 3,2 mio. kroner ind til det stigende behov for Kirkens Korshærs arbejde. De indsamlede midler går til Kirkens Korshærs arbejde for hjemløse og udsatte mennesker i Danmark på varmestuer, væresteder, herberger og samtaletjenester. Læs mere og tilmeld dig på danmarkmodfattigdom.dk Eller tilmeld dig i den nærmeste af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Har du spørgsmål om landsindsamlingen, ring 33121600.


KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

22

De unge er sårbare på gaden De unge hjemløse mangler det, alle unge mangler. Fællesskab, støtte … og en bolig, de kan betale. TEKST: Martha Madsen

Der er kommet en ny gruppe til på gaden. Antallet af hjemløse på mellem 18 og 24 år er fordoblet siden 2009, da der første gang blev talt. Det viser den seneste hjemløsetælling, som Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd (VIVE) har lavet. – De er ikke sådan lige at putte i en bolig. Men løsningen er heller ikke varmestuen, siger Niels Bjørnø, korshærsleder i Aarhus, der har den højeste andel af unge hjemløse af alle danske byer. Her er det nemlig 50 procent af alle de hjemløse, der er unge, hvorimod andelen i København ”kun” er 28 procent. De unge, der kommer på Kirkens Korshærs væresteder, er ikke ressourcestærke. Mange har måske omsorgssvigt og anbringelse bag sig. De mangler den familie, der skal lære dem at betale regninger, gå ned med skraldet og ikke holde naboen vågen hele natten med høj musik. De er alene. – De unge søger fællesskabet, men varmestuen er ikke god for dem. Så lærer de bare de gamles uvaner, siger Niels Bjørnø. Selvom de unge kan have de samme problemer som de ældre hjemløse – misbrug og psykisk sygdom – så skal man huske, at de stadig er i gang med at blive voksne. – De unge er sårbare i det hårde miljø, der kan være på gaden, siger Patrycja Wyszomirska, afdelingsleder på Kirkens Korshærs herberg Hillerødgade i København. Et sted for de unge

Patrycja Wyszomirska og Niels Bjørnø er enige om, at de mest udsatte unge vil have bedre af væresteder og botilbud, der kun er for deres aldersgruppe. Steder, hvor de kan få en støtte og en omsorg, der

er rettet mod netop dem – og ikke de mere ressourcestærke unge eller de mere hærdede ældre. Væresteder, der kan supplere princippet om housing first – først bolig, siden støtte til at løse andre problemer – så de unge får al den opbakning, hjælp og rådgivning, som de har brug for, hvis de aldrig har oplevet en ”normal” boligsituation før. Og så skal der naturligvis skaffes boliger, som de unge har råd til. – På Hillerødgade har vi pladser til unge, men der er ofte flere unge hjemløse, end der er pladser på herberget, fortæller Patrycja Wyszomirska. I Aarhus er Niels Bjørnø i dialog med kommunen og andre organisationer om at oprette tilbud til unge hjemløse.

ANTAL HJEMLØSE Der er blevet talt hjemløse siden 2009, hvor der blev registreret 4998 hjemløse mennesker i Danmark. Ved seneste tælling i 2017 var tallet 6635. Antallet af unge hjemløse mellem 18 og 24 år var i 2009 633. I 2017 var tallet 1278.

Udviklingen i antallet af hjemløse unge 18-24 år og 25–29-årige. 2009–2017 1400

18-24 år

1200 1000

25-29 år

800 600 400

2009

2011

2013

2015

2017

Kilde: VIVE-rapport Hjemløshed i Danmark 2017, National kortlægning


KORT NYT

23

Kort nyt

60 år uden lukkedag Sct. Nicolai Tjenesten tager årligt imod cirka 45.000 opkald fra udsatte, psykisk syge og ensomme mennesker, som ikke har andre at tale med. Den 12. september fejrede tjenesten sin 60 års fødselsdag. Utallige mennesker har fået hjælp og er blevet hørt over seks årtier, hvor Sct. Nicolai Tjenesten ikke har haft lukket en eneste dag.

Donation af soveposer til hjemløse I juli donerede Jysk soveposer, liggeunderlag og håndklæder til vores hjemløse brugere. 22 af Kirkens Korshærs varmestuer og herberger i 17 byer landet over modtog de særdeles praktiske gaver. Uanset årstiden er det ubehageligt at sove på gaden, så donationen blev modtaget med stor glæde.

Ny leder af det sociale arbejde i København

Nyt familiestøttende arbejde

Fra den 1. november skal Winnie Berndtson stå for drift og udvikling af Kirkens Korshærs sociale arbejde i København. Hun kommer fra en stilling som chefkonsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune og har tidligere været miljø- og forsyningsborgmester i Københavns Kommune. Det sociale arbejde i hovedstaden dækker over bl.a. hjemløse, udsatte børnefamilier, migranter og misbrugere.

Den 10. oktober åbnede det seneste skud på det familiestøttende arbejde i Nordborg på Als. Ifølge medarbejderne mangler der tilbud til udsatte børnefamilier i byen, som mange ressourcestærke mennesker i årenes løb er fraflyttet.

Over 100 års socialt arbejde Den 12. oktober fyldte Kirkens Korshær 105 år. Siden 1912 har vi hjulpet hjemløse, fattige, ensomme og udsatte mennesker i Danmark. Vi håber, at vores arbejde en dag bliver overflødigt, men indtil videre lader behovet kun til at stige.

Alle mennesker er noget værd Den 26. november holder vi landsindsamling til fordel for arbejdet med hjemløse og udsatte mennesker i Danmark. Man kan læse mere – og melde sig som indsamler på danmarkmodfattigdom.dk


24

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

Til eftertanke

Kirkens Korshær er toppen af kransekagen I 2017 interviewer tidligere korshærspræst Jørgen Lasgaard personer, der kan kaldes ildsjæle for at finde ud af, hvad der driver dem i deres arbejde med socialt udsatte. Denne gang er han taget til Helsingør.

TEKST: Jørgen Lasgaard

Anna Mathiasson har været frivillig i varmestuen i Helsingør i fem år. Hun fylder 75 år i år. Hun har været på arbejdsmarkedet, siden hun var 19 år, og gik på pension som 70-årig. Siden da har hun været frivillig i Kirkens Korshær.

betyder utroligt for mig. Jeg finder mening med at være her, det giver dybde i mit liv. Der er brug for mig, og jeg finder mig rigtig godt tilpas, fortæller hun og lægger også vægt på tilgangen til de mennesker, der bliver mødt og hjulpet i varmestuen.

Jeg så Anna Mathiasson på TV op til Kirkens Korshærs landsindsamling den 27. november 2016. Hendes engagement skinnede igennem. Derfor har jeg opsøgt Anna for at høre, hvoraf det kommer sig, at hun er en frivillig ildsjæl i Kirkens Korshærs varmestue i Helsingør. Typisk beskedent siger Anna, at hun ikke betragter sig selv som en særlig ildsjæl. Men hun indrømmer, at sådan vil hendes barn og venner nok sige om hende.

– Vi forsøger at vise, at vi holder af brugerne, også uden at sige noget, men ved at være til stede. Mange af brugerne bryder sig ikke om alle mulige spørgsmål. Der er mange måder at vise, at man holder af nogen. Holde i hånden, lytte, vise godt humør, have øjenkontakt. Være fuldt til stede, ikke forstille sig, men være nærværende, siger hun.

Nærvær og tilstedeværelse

Det var ikke tilfældigt, Anna havnede på varmestuen i Helsingør, hvor hun virker i gennemsnit tre gange om ugen. Hun havde fulgt med i det gode arbejde de sidste 15 år, hvor Annette Lauritsen har ledet stedet. Her havde de brug for de evner og kvaliteter, Anna har med sig fra et liv som køkkenleder hos Kræftens Bekæmpelse. Men det er alligevel ikke dét, der driver hendes frivillige engagement: – Jeg har været med 100 procent de sidste fem år, fordi det er en hjertesag for mig. De her mennesker

Den fundamentale respekt

Anna fortæller, at hun er opdraget til rummelighed. Det er en arv fra hjemmet og en visdom, hun har tilegnet sig ved at have arbejdet i Brasilien og have taget Karen Blixen ind som et forbillede. Der har været så mange ting i Annas liv, både gode og svære ting. Men hun har forsøgt at svare på udfordringerne, som hun lærte det hjemmefra, og som Karen Blixen levendegjorde. Det betyder også noget for Anna, at Kirkens Korshær er et kirkeligt arbejde. Her føler hun sig hjemme, som hun gør i folkekirken, med fundamental respekt for andre og for andres tro.


TIL EFTERTANKE

25

1 Altid frejdig, når du går veje, Gud tør kende, selv om du til målet når først ved verdens ende! 2 Aldrig ræd for mørkets magt, stjernerne vil lyse! Med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse!

Som hun siger: – Racisme er det værste. Gud er større. Og så siger Anna noget, som faktisk slår mig fuldstændig ud, og jeg har kun været sammen med hende i en time: – At være i korshæren er toppen af kransekagen i mit liv. Flottere anmeldelse kan arbejdet vist ikke få. Og rigt for Korshæren, både blandt de frivillige og hos brugene, er det, at mennesker som Anna giver så meget af sig selv. Selv siger hun: Det vil jeg, det skal jeg. Hjalp i mørket

Anna har valgt sangen Altid frejdig – nr. 784 i Den Danske Salmebog. – Der er så meget i de få ord. Her er noget, man kan bruge. Både ung og gammel. Hvor man er i livet. Den giver en så meget. Jeg mistede min mor som fem-årig, så far hjalp mig med salmen, fordi jeg var mørkeræd: ”Aldrig ræd for mørkets magt, stjernerne vil lyse.” – Og det med at kæmpe for alt, hvad du har kært. For mig at holde høvedet højt og se livet, som det er, ansigt til ansigt. Det er også en meget brugbar salme i sjælesorg sammen med brugerne.

3 Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder! Da er livet ej så svært, døden ikke heller. Chr. Richardt 1867


26

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2017

Anna har i fem år hjulpet de mennesker, der kommer på Kirkens Korshærs værested i Helsingør. Hun bliver inspireret af Karen Blixens måde at overkomme livet på.

En evne til omsorg, nærvær og tillid

- Når jeg ser billeder af Karen Blixen i forskellige livsfaser, fortæller det mig en stærk historie om en kvinde, der har set alt, prøvet alt. Hun har elsket, lidt og stridt gennemlevet store skuffelser og personlige tab, men hos Karen Blixen bliver mennesket frelst gennem Guds fortælling, og hun linker Gud og skæbnen sammen igen og igen. Det har inspireret mig på min livsvej. En vigtig evne, Karen Blixen besad, som jeg gerne vil fremhæve i denne forbindelse, var hendes måde at overkomme livet på. En kilde til evig eftertanke, hendes evne til på trods at være i stand til at nære

omsorg, nærvær og tillid til andre mennesker, og især til de sværest stillede, på tværs af social stand, racer og religion. Det var specielt, især på hendes tid, og som man kunne lære meget af i dag. Det fører mig frem til et af Karen Blixens mottoer, som jeg holder meget af, og som jeg selv prøver at efterleve, nemlig: ”Je responderay”: jeg svarer for, hvad jeg siger og gør. Jeg vil svare for det indtryk, jeg gør, jeg vil være ansvarlig.


TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.) Martha Madsen, m.madsen@kirkenskorshaer.dk Jeanette Bauer j.bauer@kirkenskorshaer.dk Jørgen Lasgaard (redaktør Til Eftertanke) joelasgaard@gmail.com Korrektur Néné La Beet Layout WeLovePeople Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Anne Hastrup Nilsson og redaktører. Anna har ønsket, at vi skulle bringe disse to billeder af Karen Blixen, som kan købes som postkort på Karen Blixen Museet i Rungsted. Fotos: Karen Blixen Museet i Rungsted

Forsidefoto Louise Dybbro Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 9364 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller tlf. 33121600 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 3 blev afsluttet den 5. oktober 2017 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk


ALLE MENNESKER HAR BRUG FOR AT HØRE TIL MELD DIG SOM INDSAMLER DEN 26. NOVEMBER I Kirkens Korshær møder vi hver dag mennesker i nød. Hjemløse, misbrugere, psykisk sårbare og fattige børnefamilier. Vi møder dem i øjenhøjde, fordi alle mennesker har værdi. Vi møder dem med samtale og fællesskab, fordi alle mennesker har brug for at høre til. Og vi møder dem med et måltid mad og et trygt sted at sove, fordi ingen mennesker i Danmark bør lide basale afsavn. Du kan gøre en forskel for udsatte mennesker i vores samfund. Meld dig som indsamler den 26. november.

Tilmeld dig i din lokale genbrugsbutik

Ring på 33 12 16 00

Gå ind på danmarkmodfattigdom.dk

Korshærsbladet nr. 3 2017