Page 1

Korshærs bladet

Nr. 6/ December 2016

Tema

Du hjælper, når du handler

Køb julegaven brugt / Eksperter: Lykken er at give / Landsindsamling en succes / 21 /


Foto: Iben Kaufmann

Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.) Rie Helmer Nielsen rie.helmer@kirkenskorshaer.dk Mette Lunding Nielsen Jørgen Lasgaard (redaktør Til Eftertanke) joelasgaard@gmail.com Martha Madsen, m.madsen@kbh.kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet Layout Dawdu Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Anne Hastrup Nilsson og redaktører. Forsidefoto Iben Kaufmann Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 9.664 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller tlf. 33121600 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen

Indhold/December 2016 Korshærschefen skriver

side 3

Lykken er at give

side 4

Frivillig: Butikken er hyggelig som et hjem

side 6

Den menneskelige katastrofe i børnehøjde

side 8

Jul i Tivoli

side 9

Genbrug hitter: Køb julegaven brugt

side 10

En hobby, der gør en forskel

side 15

Landsindsamlingen en succes side 16 Til eftertanke

side 18

Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 6 blev afsluttet den 2. december 2016 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Husk at du kan følge Kirkens Korshær på de sociale medier På Facebook kan du dagligt få indblik i de historier, der optager os mest, på Twitter blander vi os i de debatter, der vedrører forholdene for vores brugere, og Instagram er for dig, der interesserer dig for den visuelle del af organisationen, fx vores billeder fra boden i Tivoli og diverse plakatopslag. Følg os, hvor og hvornår det passer dig.


/ k o r s h æ r s c h e f e n sk r ive r /

Gavegivningens gode cirkel Give og gave kommer af samme ord. En meget nærliggende emnekreds i december måned i Danmark og i Kirkens Korshær et omdrejningspunkt hele året rundt. For Kirkens Korshærs sociale arbejde hviler på, at der er nogen, som vil give, og at der er nogen, som modtager. Somme tider er det tydeligt, at der er en person, som giver, og en anden, som modtager. Men ofte er det det samme menneske, som både er giver og modtager. Ved at give får man, og ved at modtage giver man tilbage. For giveren kan jo først være giver, hvis der er nogen, som vil modtage. Derfor er det en rettighed, både at få lov at give og at modtage.

Ingen er så rig, at man ikke har brug for at modtage, og ingen er så fattig, at man ikke har noget at give

Kirkens Korshær arbejder på basis af det kristne budskab. Den gave, Gud har givet med Jesus Kristus, er grundlaget for alle gaver os mennesker i mellem. I julen bliver vi mindet om, at Jesus kom til verden hos fattige mennesker og livet igennem levede et udsat liv sammen med andre i samme situation. Hans gave er at fortælle os, at vi har Guds kærlighed. Vi skal ikke ofre til Gud eller foretage bestemte øvelser for at gøre ham tilfreds. Han elsker os. Derfor kan vi bruge alle ressourcer og energi på andre mennesker i bevidstheden om, at vi alle er elsket af Gud uden at have gjort os specielt fortjent til det. Ligeværdighed er omdrejningspunkt, når gaven skal gives. Klogt sagt: Ingen er så rig, at man ikke har brug for at modtage, og ingen er så fattig, at man ikke har noget at give. Vi hænger sammen i gavegivningens gode cirkel. Vi oplever i Kirkens Korshær, at menneskelivet kan få lov at folde sig ud i given og modtagen, og at gode øjeblikke året igennem lyser dagene op. Tak for årets medleven i Kirkens Korshærs arbejde og glædelig jul!

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

/3/


Tekst: Martha Madsen

Lykken er … at give Du kan godt lide at give gaver. Du får det godt, når du har hjulpet en mor med at bakse barnevognen ned fra toget. Du får lyst til at gøre noget, når du ser én, der har det dårligt. Du er helt normal. Det er faktisk meningen, at du skal have det sådan.

V

i mennesker betyder noget for hinanden. der i hinanden, når vi giver lidt af os selv – vi engageAldrig er det så tydeligt som til jul, hvor vi rer os i hinandens liv, siger Henrik Mahncke, der er flakker koldsvedende og småstressede rundt Realdanias analysechef indenfor filantropi. mellem butikkerne i jagten på den helt rigtige gave. Han fortæller, at da stillehavsfolket i tidernes morDen gave, som modtageren bliver så glad for, at vi gen drog ud på havet for at finde nyt land, tog de selv mærker varmen helt nede i maven. gaver med. De ville vise de mennesker, de mødte, Det er ikke løgn, at vi er sociale dyr. Det absolut at de havde gode intentioner. De ville starte et godt vigtigste for os og vores velbefindende er vores relaforhold. Det er gavens magi, at den viser, hvad vi tioner. At vi har gode, sunde relatioføler. ner, og at vi får det sociale samvær, Derfor behøver en gave heller ikke vi har brug for. være sådan én, der er pakket ind i - Faktisk er vi ikke bare sociale dyr, bånd og sløjfe og ligger under julevi er ultrasociale. Du er ikke noget i træet. dig selv – du er kun noget i forhold Til forskel fra vores nærmeste slægttil andre, forklarer professor i psykoning, chimpansen, der også er et logi ved Aarhus Universitet Henrik socialt dyr, så er vi mennesker i Høgh-Olesen. stand til at give uegennyttigt. Nok er Det er derfor forbrug ikke gør os gavens logik, at vi forventer, at den lykkelige. Når vi rager til os, er vi bliver gengældt, men når det komalene. Når vi giver, så skaber og mer til stykket, så kan vi sagtens lukdyrker vi de gode relationer. Her i ke øjnene og give af et godt hjerte. fællesskabet er vi lykkelige. - Vi har hakkeordener, som alle De lykkelige givere andre sociale dyr. Hvem er mest Henrik Mahnke, Kirkens Korshær har over 9000 frivilAnalysechef for filantropi, lige, der hjælper til på varmestuerne venlig, hvem er mest generøs? Vi Realdania og driver de genbrugsbutikker, der undgår dem, der er nærige og fedtede, de slipper ikke afsted med det finansierer det sociale arbejde. De i det lange løb. De bliver isolerede, får muligvis aldrig selv brug for at siger Henrik Høgh-Olesen. benytte sig af en varmestue. Måske kommer de Sådan er vi simpelthen programmeret. Udviklingsaldrig til at møde en af de hjemløse eller på anden historien viser, at mennesker knytter sig til hinanden måde socialt udsatte mennesker, der kommer på i fællesskaber, hvor man hjælper hinanden. Kirkens Korshærs varmestuer og væresteder. Alligevel gør frivillige et stort, ulønnet stykke arbejde for Vi sidder i hinanden at hjælpe. Gaven viser, at vi vil hinanden. Når du har brugt tid, - Det at føle, at man giver noget af sig selv, det føles penge eller kreativ energi på en gave, så er det, fordi godt. Du behøver ikke trykke den hjemløse i hånden du vil modtageren noget. Og sådan forstår modtagefor at få relationen. Du kan rette ryggen og føle, at ren det også. Relationen er skabt. du har gjort noget godt, siger Henrik Mahncke. - Når vi giver, er vi ikke færdige med hinanden. Vi sidDerfor får man nu som frivillig noget ud af det

Når du gør noget godt for andre, bliver du simpelthen lykkelig.

/ KORSHÆRSBLADET / December 2016/


/ Rep o r t a ge /

henrik høgh

Professor i psykologi ved Aarhus Universitet

Foto: Claus Bjørn Larsen

Henrik Mahncke Analysechef for filantropi hos Realdania

Foto: Stine Heilmann

Giv hele året Når vi ikke har tid til andre, så bliver vi ensomme. Faktisk kan ensomhed blive den næste livsstilssygdom efter stress, hvis vi ikke passer på, mener fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Vi skal være mere opmærksomme på at søge og dyrke fællesskaberne, i stedet for at tro, at 100 venner på Facebook, er det samme som 100 venner i virkeligheden. Vi skal huske at give, så relationerne spirer. Det kan være derfor, at Anne Skare Nielsen ser en tendens til, at vi giver hinanden en tur i biografen eller en hjemmelavet gave i stedet for et nyt ur. - Der er dem, der ikke længere går op i forbrug men i ’brug for’. De kan sagtens have råd til at købe dyre og nye ting, men de tænker meget på, om det er noget, de har brug for, og om det giver dem livskvalitet. Vi køber færre ting og flere oplevelser, siger Anne Skare Nielsen. Hvorvidt du har de relationer, du skal bruge for at være glad, handler nemlig ikke om, hvor meget tid du kan bruge på dit frivillige arbejde, hvor mange mønter du kan smide i indsamlingsbøssen, eller hvor dyr en gave du kan lægge under juletræet. - Små gaver har nøjagtig samme effekt som store. Alt tæller, om du gør meget eller lidt. Det ER tanken, der tæller, siger Henrik Mahncke. Når vi rejser os for en gangbesværet i bussen. Når vi giver vores mønter til en, der tigger. Når vi finder gaven, der vil gøre den anden glad. Når vi laver frivilligt arbejde. Når vi støtter organisationer, der hjælper flygtninge, socialt udsatte eller syge mennesker, selvom vi aldrig selv skal nyde godt af det arbejde. Når vi gør noget for andre, uanset om vi selv får noget ud af det eller ej, så er vi allermest mennesker – det ultrasociale dyr, der bliver lykkeligt af at gøre noget godt for andre. Som chefen for analyse af filantropi, Henrik Mahncke, siger: - Et julebudskab er, at man skal huske at give – også resten af året.

Foto: AU Foto

alligevel. Vores hjerner belønner os simpelthen ved at producere lykkestoffer, når vi har gjort noget godt for andre. Vi får både den gode følelse og den meningsfulde relation til de andre frivillige. De, der laver frivilligt arbejde, har af samme årsag den højeste livskvalitet, forklarer Henrik Mahncke: - Når du gør noget godt for andre, bliver du simpelthen lykkelig, fordi det aktiverer de centre i hjernen, der frigiver lykkestoffer. Selv når du ikke får en direkte relation til et andet menneske, en anden frivillig for eksempel, så får du stadig den gode følelse. Der er, ifølge Henrik Mahncke, ingen dårlige argumenter for at gøre noget godt for andre. - Selv når du sms’er 50 kroner til børn i Syrien – eller smider penge i kirkebøssen – så opstår der stadig en relation mellem dig og dem, fordi det aktiverer empaticentret i din hjerne, siger han.

Anne Skare Nielsen fremtidsforsker

/5/


/ T e m a : D u hj æ lpe r , n å r du h a n dle r /

K

irkens Korshærs genbrugsbutik på Stenager er med sine 1600 m2 den største af de fem butikker i Sønderborg kommune. Her kan man købe genbrugsting som tøj, bøger, elektronik, møbler, nipsting og køkkengrej. Jeg blev frivillig i butikken for nogle måneder siden, fordi jeg ville prøve noget nyt, få nye oplevelser, måske nogle nye venner, og så ville jeg også gerne støtte Kirkens Korshærs gode arbejde. Vi er ca. 55 frivillige i butikken, og vi har åbent mandag til lørdag. Der kan findes noget for enhver smag i butikken. Hver af os frivillige har en afdeling, vi arbejder i. Vi pakker varer ud, prismærker og sætter dem ind i butikken. Selv er jeg i afdelingen med brugskunst. Det er sjovt, hvad man kan finde. Mest almindeligt er skåle, lysestager og glas, men indimellem finder man gamle, skøre eller kostbare ting. Faktisk har vi fået flere ting ind, som ingen vidste, hvad var, eller hvad er til. Det er aldrig til at forudse, hvad der gemmer sig i de mange kasser og poser. Der mangler heller aldrig ting, og vi kan sælge stort set alt, bare det ikke er i stykker.

Frivillig:

Butikken er hyggelig som et hjem

Hjemme blandt varerne Der kommer mange kunder, for der foretages dagligt omkring 125 køb. Hver dag bliver der kørt 5 til 7 ture med Kirkens Korshærs bil, som henter møbler, tømmer dødsboer og leverer møbler til kunder. Møblerne indrettes så de i grupper danner deres eget lille rum. Det er hyggeligt og nærmest hjemligt. Ikke kun møblernes placering giver hygge, men den labyrintagtige opdeling giver noget særligt til atmosfæren, og der er ikke så mange ting at butikken bliver tæt pakket. Selvom man som kunde ikke ser det, føles det også hyggeligt at være i rummet bag ved kassen. Man er nærmest inde i en hule. Det giver en form for barnlig tryghed, ligesom når man byggede huler med stole og tæpper, det er bare en del større. Kunderne kan også hygge sig i en lille krog. Det kræver bare en bog fra bogafdelingen og en af stolene eller sovesofaerne i afdelingen. Man ved aldrig, hvad der befinder sig af litterære skønheder eller skævheder iblandt alle bøgerne. Jeg har selv fundet flere bøger fra 30’erne og 40’erne og helt frem til de helt nye udgivelser.

/ KORSHÆRSBLADET / December 2016/

Mette Lunding Nielsen er frivillig i en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker i Sønderborg. Her fortæller hun om glæden ved arbejdet

De bedste fund Alle de små elementer er det, der i sin helhed giver det helt særlige, specielle, hyggelige og imødekommende i butikken. Fordi alle varerne er genbrug og de løbende udskiftes, vil man altid finde en ny og spændende butik, hver gang man besøger den. Det allerbedste fund står der måske ikke i dag, men i morgen. Måske er det ikke noget for én, eller måske er man heldig og finder det helt rigtige. Det er det bedste ved butikken, at man kan gå på opdagelse, finde ting, der er gamle, nye, almindelige, specielle, moderne, vintage eller noget midt imellem. Og så selvfølgelig de mange medfrivillige.


Tekst og foto: Mette Lunding Nielsen

Interview

Jeg er blevet mere udadvendt

Hvordan blev du frivillig? Jeg fandt først ud af, at butikken manglede frivillige, da jeg besøgte den engang i sommer. Nogle måneder senere tog jeg ind til butikken og spurgte, om jeg kunne blive frivillig, og en anden frivillig gav mig et nummer til Torben, som er tilknyttet de frivillige og butikkerne i Sønderborg kommune. Jeg ringede til ham, og vi aftalte at holde møde morgenen efter. Han fortalte om, hvordan butikken blev styret, og gav mig en lille rundtur. Dermed var jeg blevet frivillig.

Hvorfor blev du frivillig? Jeg har rigtig mange grunde til, at jeg blev frivillig. Jeg er her i sommer blevet teknisk student og havde planlagt at holde sabbatår, fordi jeg ville opleve andet end skole, som er den eneste hverdag, jeg ellers har prøvet. Det skulle bruges på noget fornuftigt. Jeg overvejede at finde et job, men med den sparsomme erfaring jeg har, fik jeg ikke noget. I butikken havde jeg netop set, at der manglede frivillige, og jeg tænkte, at det kunne være en god mulighed for at lave noget med mening. Jeg kunne få muligheden for at opleve nye ting og dermed vokse som person. Jeg har altid været meget indadvendt og at arbejde med kunder og møde frivillige kunne hjælpe mig med at blive mere udadvendt. Jeg synes allerede, at det har virket. Og så ville jeg gerne bruge min tid på at hjælpe.

Jeg vil gerne gøre en forskel for dem, der har brug for det. Mette Lunding Nielsen

Mette Lunding Nielsen, 19 år, teknisk student og frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Stenager i Sønderborg.

Hvad betyder det for dig, at arbejdet går til at støtte socialt udsatte? Det er et godt formål at hjælpe socialt udsatte, og jeg kan godt lide, at de penge, der bliver solgt for i butikkerne, går til lokalområdet. Når man tænker over det, burde der ikke være nogen i Danmark, som lever under fattigdomsgrænsen, fordi alle mulighederne er der, men hjælpen er nødvendig. Jeg forstår måske ikke hvorfor, eller hvordan behovet for hjælpen opstår, men jeg vil gerne gøre en forskel for dem, der har brug for det, hvad end årsagen er. Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe dem, der har behovet, selvom det måske bare er en, som har brug for at snakke med nogen. Jeg tænker egentlig ikke over det til daglig, men jeg bliver altid glad, når jeg hjælper. Jeg ser ikke dem, jeg hjælper, og måske kan det være svært at forholde sig til arbejdet, men jeg gør alligevel mit bedste.

Hvad betyder det sociale formål for de kunder, du ekspederer? Det er ikke så tit, kunderne nævner det gode formål. Men det sker. Det har nok ofte noget at gøre med, hvis de synes, det er for dyrt, den ting de vil købe, så betaler de alligevel, fordi pengene går til et godt formål. Selv vil jeg i hvert fald ikke bede om at betale mindre eller prutte prisen ned, fordi det virker forkert overfor dem, pengene kunne hjælpe. Bare 25 kr. kan mere, end man skulle tro.

/7/


Tekst og foto: Martha Madsen

Den menneskelige katastrofe i børnehøjde Børn forstår mere, end man tror – også om fattigdom. Strøbys 6. klasser besøgte Sct. Nikolaj Tjenesten.

T

ænk på ordet ’katastrofe’, og sindet supplerer med billeder af jordskælv, tsunamier og hungersnød. Men der er også de menneskelige katastrofer, der ender med fattigdom. Det ved Kirkens Korshær alt om. Derfor besøgte Strøby Skoles 6. klasser Kirkens Korshærs samtaletjeneste, Sct. Nikolaj Tjenesten, da de havde tema om katastrofer. Som altid forstår børn mere, end man lige går og tror. Hvordan tror I, at fattigdom føles, spørger Sct. Nikolaj Tjenestens leder, Stine Lene Hansen. - At man ikke har så mange penge, så man ikke kan købe ordentlig mad, og så får man det dårligt, lyder et forslag. - Man kan ikke få lige så mange nye ting som de andre, er der én, der siger. - Du tænker hele tiden over, hvad andre tænker om dig, mener en anden. Og det meget voksne svar: - Man føler sig ensom og føler, at man ikke rigtig hører til i verden. - Det må være forfærdeligt! udbryder en af drengene. For meget på en gang Men hvordan sker det så, at man bliver fattig? Stine Lene Hansen spørger børnene, om de ved, hvad en menneskelig katastrofe kan være. Der er mange forslag, nogle af dem drukner i højlydte stemmer og højtrakte arme:

/ KORSHÆRSBLADET / December 2016/

- Man mister sit job! - Skilsmisse! - Vold? - Ja, nogle gange så sker der bare for mange ting på en gang. Man mister nemlig sit job og bliver skilt, og så bliver man måske syg, og så kan det gå galt, forklarer Stine Lene Hansen. Det kender nogle af børnene godt til. En forælder, der ikke har haft et sted at bo efter skilsmissen. En anden forælder, der er på kontanthjælp, så budgettet er stramt. - Mange af jer kender det med, at der er nogen der dør, I kender det med skilsmisser, som måske fører til, at man ikke har et hjem, og du kender udmærket ordet ’kontanthjælpsloft’, siger Stine Lene Hansen og runder af: - Lige nu er det os, der har et overskud, og derfor hjælper vi dem, der ikke har det overskud. Det skal man simpelthen bare, slutter Stine Lene Hansen af. Bjerg af genbrugstøj Inden afgang fra Strøby tømte eleverne skolens glemmekasse for tøj og fandt deres eget brugte frem: aflagt tøj, som de er vokset fra, men som stadig kan bruges. Plastikposerne bliver tømt midt på bordet, og et bjerg af genbrugstøj gror frem. Tøjet sender Stine Lene Hansen videre til Kirkens Korshærs genbrugsbutikker og varmestuer. Her kan det blive delt ud til børn, der mangler tøj, eller blive solgt, så pengene kan bruges i Kirkens Korshærs sociale arbejde.


Tekst: Rie Helmer Nielsen og Foto: Vibeke Lind

Jul i Tivoli Kunderne på Tivolis julemarked kan hvert år købe uldne sokker, babytæpper, vanter og huer strikket af Kirkens Korshærs frivillige. Pengene går til socialt arbejde i hele landet.

D

et hele begyndte med en gruppe frivillige i en sognekreds, som gik i gang med at strikke til fordel for Kirkens Korshær. Flere strikkekredse blev oprettet, flere frivillige kom til. I dag har Kirkens Korshærs bod i Tivoli snart 10 år på bagen, og der er strikkekredse flere steder i landet. Formålet er både at skaffe penge til Kirkens Korshærs varmestuer, herberger og andet sociale arbejde og at komme ud med budskabet om Kirkens Korshærs formål til et andet publikum end normalt. Landssekretær Vibeke Lind fra Kirkens Korshær er den overordnede tovholder for Tivoliboden. Et stort arbejde, som blandt andet består i at få besat de mange formiddags-, eftermiddags- og aftenvagter ved kasseapparatet. - De frivillige kommer fra nær og fjern for at ekspedere kunderne i Tivoli. Forskelligheden og mangfoldigheden i det frivillige landskab er stor. Og jeg fornemmer, at mange frivillige fra butikkerne i hele landet er stolte af at være med til en anderledes form for hjælpearbejde. Nogle kommer langvejs fra og tager to vagter efter hinanden. De overnatter på vores hovedkontor midt i København, og det giver noget sammenhængskraft for os alle sammen at møde hinanden via boden. Ros fra kunderne Også kunderne mærker, at man ikke bare køber et par nye sokker, når man handler hos Kirkens Korshær i Tivoli. Det giver ekstra point, når de handlende opdager, at det hele i boden er frivilligt baseret, både

Her er det Jytte Nielsen og Poula Jensen, som har vagten i Kirkens Korshærs Tivolibod

varerne og bemandingen. Og det giver ofte et par rosende ord med på vejen. - Det at dem, der handler hos os, møder frivillige fra hele landet gør også, at de får en bedre forståelse af, at Kirkens Korshær er i hele landet. For de frivillige selv giver det også noget at stå i boden og møde mange vidt forskellige mennesker. Og man får da også afprøvet sine sprogkundskaber ind i mellem, fortæller Vibeke Lind. Stjerner med budskab Uanset hvor meget – eller lidt – folk køber i boden, får hver eneste besøgende en lille ekstra gave med hjem. En cellofanpose med flettede papirstjerner, som har en helt særlig historie. - Det var en af de frivillige, hvis søn var ansat i kriminalforsorgen, som fortalte om alle de stjerner, som de indsatte flettede hele året i arresthusene, og som man ikke helt vidste, hvad man skulle bruge til. Så kom ideen med, at via stjernerne kunne man komme ud med et budskab om, at vi i Kirkens Korshær besøger de indsatte i landets arresthuse, og at vi har bofællesskabet Slusen i Dianalund for løsladte fanger, for eksempel. Nu har det så bredt sig med uddeling af stjerner i nogle af vores genbrugsbutikker også. Rigtig mange bliver så glade for denne hilsen, når de forlader boden eller butikken, måske fordi man ikke forventer at få noget gratis, siger Vibeke Lind.

/9/


/Du hjælper, når du handler. Genbrug/

æ Køb julegaven Genbrug hitter

brugt

D

er dufter af kaffe, allerede når man træder ind over dørtrinnet til Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Rosenkildevej i Helsingør. Julepynt i alle afskygninger og nisser i forskellig størrelse bidrager til den hyggelige julestemning. Blandt møbler, lamper og reoler fulde af køkkentøj står Michael RavnOlsen og nærstuderer en lampe i keramik. Til daglig er han journalist og indehaver af vintage-butikken ”Old” i Helsingør. Snart kan man opleve ham som ekspert i TV 2 programmet ”Sæt pris på dit hjem”. Brugt er moderne Vi har sat ham stævne i genbrugsbutikken for at få en professionel opkøbers gode råd til, hvad man skal kigge efter, når man leder efter julegaver i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker i hele landet. - Nogle vil mene, at man ikke kan være bekendt at give brugte ting i julegave. Blandt andet fordi gaverne ikke kan byttes. Men så er det til gengæld gaver med masser af sjæl. Det er top moderne at bo med genbrug, og man kan virkelig gøre nogle fine fund til ikke ret mange penge her, siger Michael Ravn-Olsen. - Keramiklamper, krystal og messingting er oppe i tiden. Det er moderne med gamle standerlamper uden skærm, men med en stor glødepære i. Hjemmebaren er også et hit i indretningen. Og der er masser af lækre uldtæpper, køkkenting, legetøj og pyntegenstande, som ville koste dyrt fra nyt, men som sagtens kan findes i fin stand brugt og meget billigere, forklarer han.

/ KORSHÆRSBLADET / December 2016/

Det er trendy og moderne, det gavner både miljøet, pengepungen og ikke mindst socialt udsatte mennesker, og du kan endda være heldig at gøre et rigtig godt fund, hvis du køber julegaverne brugt hos Kirkens Korshær. Læs her, hvad du skal kigge efter, og hvordan du selv kan gøre gaven mere unik og personlig.

Penge til varmestuen Pia Christiansen, som er frivillig i både butikken og den lokale varmestue i Helsingør, ”Stubben”, fortæller, at mange af kunderne ikke bare er glade for at tingene er billige og miljøvenlige. - Det betyder også rigtig meget, at de penge, vi får ind, går direkte til socialt arbejde her i byen. Det er der mange af kunderne, der siger til os, når de handler her, forklarer hun. Klar til juleaften Efter kun en halv times jagt blandt gamle vaser, møbler, skåle, glas og porcelæn har Michael Ravn-Olsen fundet nok ting til at fylde et par flyttekasser. Nogle af dem skal bare pakkes fint ind, så er de klar til at lægge under træet, andre skal shines lidt op og gøres mere personlige.


Tekst Rie Helmer Nielsen Foto Iben Kaufmann

Se hvordan du kan finde julegaver til hele familien pĂĽ de nĂŚste sider.

/ 11 /


t

/Du hjælper, når du handler. Genbrug/

Smuk julegave

Trendy hjemmebar

Dæk bord med stil

Hjemmebar er noget af det mest trendy for tiden. Find flotte karafler, smukke gamle glas og skønne skåle i det fineste krystal, lige til at stille frem ved siden af den gode whisky.

Glæd modtageren med unikt service til næsten ingen penge.

Priseksempel: Karaffel 75 kr. Glas 20 kr. pr. stk. Skål 15 kr.

Priseksempel: Tallerken 20 kroner. Glas 20 kroner. Bestik ca. 10 kroner pr stk. Dækkeservietter 5 kroner.

Smuk julegave

Bløde pakker

Messing er meget moderne lige nu. I genbrugsbutikken kan du typisk finde både små og store lysestager, som bare lige skal pudses og pakkes ind.

Skønne, varme plaider i smukke farver. Uld går aldrig af mode.

Priseksempel: 3 kr. for den lille engel, 25 kr. for adventsstagen og 10 kr. pr. stk. for resten.

/ KORSHÆRSBLADET / December 2016/

Priseksempel: 15 kr. for den rødbrune plaid og 20 kr. for den ternede.


Moderne lampe Glæd en i familien med smukt lys i mørket. Køb en lampe med en fin fod. Det kan både være en bordlampe i keramik eller en standerlampe, begge dele er moderne lige nu. Tag skærmen af. (Skærmen kan evt. bruges som loftslampe, hvis du køber fatning og pære til). Køb en af de moderne store glødepærer, de fås til ca. 100 kroner stykket. Og vupti, her har du en meget moderne og smart lampe meget billigere, end hvis du køber den i en designforretning. Priseksempel: Keramiklampe 50 kr. Standerlampe med glasfod 100 kr.

Michael Ravn-Olsen er på Instagram som @oldkbh, hvis du vil have flere ideer til smart genbrug.

/ 13 /


t

/Du hjælper, når du handler. Genbrug/

Dit eget kunstværk De fine vaser og urtepotteskjulere kan sagtens bruges, som de er. Men du kan også give dem et personligt udtryk med lidt neglelak, en gammel plastikskål og lidt lunkent vand. 1) Fyld en spand eller skål, du ikke er glad for, med lunkent vand. Tag evt. plastikhandsker på, så du ikke får neglelak på hænderne. 2) Hæld lidt neglelak i forskellige farver ned i vandet. 3) Dyp nu vasen i vandet og drej den hurtigt rundt, uden at vandet kommer ind i vasen. Tag den hurtigt op og stil den til tørre på et tørt viskestykke eller køkkenrulle. 4) Lad vasen tørre i 3-4 timer ved stuetemperatur, før du flytter den. Skal håndvaskes, ikke i opvaskemaskine.

Priseksempel:

Vaser fra 10 – 25 kroner pr. stk.

Nem opslagstavle Lav din egen opslagstavle med et gammelt lagen i en fin farve, en hæfteklammepistol, et bundt brede husholdningselastikker og en træplade.

1) Klip eller riv et stykke af lagenet, der er lidt større end træpladen. Glat det ud over pladen og sørg for at det sidder helt stramt. Hæft det fast med hæfteklammer på bagsiden.

2) Klip nu elastikbåndene over. Hæft den ene ende fast med hæfteklammer på bagsiden af pladen. Stram elastikken over forsiden af pladen udenpå lagenet og hæft den anden ende fast på bagsiden af pladen. Gør det samme med det resterende antal elastikker.

/ KORSHÆRSBLADET / December 2016/

Nu kan du hænge billeder, postkort, børnetegninger eller biografbilletter op på din hjemmelavede opslagstavle og pakke den ind som julegave til en heldig modtager.

Priseksempel:

Træplade, rest fra byggemarked, ca. 40 kroner. Lagen fra Kirkens Korshær 15 kr. Elastikker 20 kr.


Tekst: Martha Madsen Foto: Iben Kaufmann

En hobby, der gør en forskel Børnefamilier i Herning, som ikke har råd til ret meget, får tøj, tæpper og hjemmesko i den lækreste kvalitet. De bløde gaver er fremstillet af frivillige, som kombinerer deres hobby med at hjælpe mennesker i nød.

D

orte Møller arbejder, selv om hendes dagplejebørn sover til middag. Det er nemlig nu, der er tid til at fremstille huer, vanter, sokker og andre fine unikating til børn i garn. Suttesnoren, der hurtigt vokser sig længere mellem hendes hænder, er ikke til et af de sovende børn, og heller ikke til Dortes egne børn. Dorte strikker og hækler for at hjælpe udsatte familier. I Herning er der rundt regnet 100 børnefamilier, der hvert år har kontakt til Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde. De har knas i livet. For få penge og for mange problemer. De har brug for hjælp og for at vide, at nogen tænker på dem. Og det gør Dorte Møller og hendes såkaldte strikkepiger. Dorte Møller fik ideen til at strikke og hækle til udsatte familier, da hendes mor begyndte at strikke til børnehjem i Østeuropa. I 2014 kontaktede Dorte Børnehjørnet. Det er her Kirkens Korshær har sit familiestøttende arbejde i Herningområdet. - Jeg vidste godt, at der fandtes udsatte familier i Herning, men jeg anede ikke, at behovet var så stort, forklarer Dorte Møller. De giver det hele væk Lige siden har Dorte og strikkepigerne produceret masser af tøj, tæpper, vanter, huer og barselspakker til nybagte forældre. Det er frivilligt arbejde for strikkepigerne, og det, de strikker, bliver givet som gaver til de familier, som Børnehjørnet har kontakt til. Især til jul. Det er den eneste måde, Dorte vil være med på: - Det giver ikke mening for mig at sælge de ting, jeg laver. Det, jeg laver, gør jeg for at hjælpe andre, siger hun. Der er mellem seks og 10 aktive strikkepiger i grup-

pen. De sidder spredt ud over Danmark og strikker af et godt hjerte. En af dem, Anita Elgaard, hjælper også, fordi hun forstår familiernes problemer. - Min mor var alene af og til med fire børn, så vi havde ikke meget at gøre med. Min mand og jeg fik vores første barn, da jeg var 20, så jeg kender alt til at være uden ret mange midler, fortæller hun. De skal ranke ryggen Gaverne bliver givet som omsorg og hjælp i hverdagen. De dyre sutter bliver ikke væk, når de er hægtet på suttesnorene, og der skal ikke købes nye huer og vanter hver vinter. Men gaverne er også en kærlig tanke mellem mennesker. Derfor gør strikkepigerne deres bedste for at alt, hvad de laver til familiearbejdet, er god kvalitet. Det er flot, følger moden og er lavet af garn, der er rart at have nær huden. - Børnene har det svært, men derfor behøver de ikke se sådan ud! De skal have tøj, der er så lækkert, at andre spørger dem, hvor de har det fra! De skal kunne ranke ryggen, siger Dorte Møller.

Dorte Møller hygger sig med nogle af ”strikkepigerne” Lonny og Louise Florman. / 15 / / 15 /


/Landsindsamling 2016/

Landsindsamlingen en succes 3000 indsamlere samlede tilsammen 3,2 millioner kroner ind til Kirkens Korshærs landsindsamling mod fattigdom i Danmark den 27. november.

Vi vil meget gerne sige tak til indsamlerne og danskerne for den store støtte til vores landsindsamling. Vi kunne ikke have fået en bedre modtagelse, så vi er meget glade! Udviklingschef i Kirkens Korshær, Jesper Rønn-Simonsen.

Arta Shabaj gik nøjedes ikke med en enkelt rute, men samlede ind ad to omgange.

/ KORSHÆRSBLADET / December 2016/


Foto: Massimo Fiorentino og privatfotos

Glade indsamlere i Herning

Simon med mor. Måske årets yngste indsamler?

Indsamlerne blev taget godt imod med både sedler, mønter og åbne arme

Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, var selv på gaden for at samle ind.

/ 17 /


/ ti l e f t e r t a n k e /

Korshærspræst:

Vi skærmer vores mennesker Hvordan er arbejdet i Kirkens Korshær ikke bare et socialt arbejde, men også en måde at være kirke på? Tidligere korshærspræst Jørgen Lasgaard har mødt korshærspræst i Viborg, Kirsten Greve.

K

irsten Greve har været korshærspræst i Viborg siden 1997. Vi har kendt hinanden i mange år, og hendes stærke glød, vid og venlighed skinner igennem, da jeg besøger varmestuen i Viborg. Her er en af Kirsten Greves opgaver som korshærspræst at holde jul og advent i varmestuen. - Jo mere vi andre snakker familie, jo mere bliver tabet af de nærmeste tydeligt for brugerne på varmestuen, fortæller Kirsten Greve.

- Jeg oplever selv, at evangeliet om Guds komme til små og sårbare mennesker her kommer særligt til sin ret, budskabet kommer særligt til orde, ordene møder en særlig lydhørhed. Vi er inde ved kernen, Guds lys blev tændt i vores mørke. Det er den eneste gang på året, jeg holder gudstjeneste på varmestuen iført præstekjole. En gang om måneden er der andagt i Gråbrødre klosterkirke, og normalt er der andagt hver onsdag på varmestuen, fortæller Kirsten Greve.

Vi mødes af en forventning om, at vi kan holde til at høre om selv det værste.

Ingen lyskæder - Jo mere vi taler om gaver, jo tydeligere føler de deres økonomiske uformåen. Jo mere lys vi tænder, jo mørkere forekommer mørket for dem. Adventsfejringen på varmestuen handler derfor om hyggestunder. Det stille nærvær er i højsædet. Ikke alt det med lyskæder og julen, der starter allerede i oktober i reklamer og butikker. Her skærmer vi vores mennesker, og vi holder fast ved julens glæde uden alle mulige tilsætningsstoffer. Det, som skiller sig ud på varmestuen i december, er alt det, der mangler. Vi holder jule-hektikken og gaveræset på afstand, siger Kirsten Greve. Præstekjolen kommer frem Hvert år holder Kirsten Greve også julegudstjeneste på varmestuen juleaften.

/ KORSHÆRSBLADET / December 2016/

Samtaler om livet - Her ser mennesker mig komme ind af døren, og så tænker de: I dag er det onsdag. Jeg er en kalender. Nogle siger ”Hej, det var da dejligt, i dag er der andagt med kage!” Andre siger ”Åh nej, Kirsten Greve nu kommer hun igen!”. Sådan er menigheden, forklarer Kirsten Greve og fortsætter: - Min tilstedeværelse afføder mange samtaler om livet, meningen, og om små og store fortrædeligheder. Generelt står vi som præster på en kæmpe tillid, der vises mod embedet. Vi mødes af en forventning om, at vi kan holde til at høre om selv det værste. Og at vi holder fast ved, at med det værste er alt ikke sagt. Vi forsøger at sige noget trøstende, klogt, forstående – kærligt.


Overgivelse No.3 Du er mere end summen af dine fejltagelser. Du er mere end dit ophav. Du er mere end din tankeløse ungdom. Du er mere end alle dine vildskud tilsammen. Du er mere end dine kuldsejlede relationer. Du er mere end din tvivlsomme indsats. Du er mere end dine gode hensigter. Du er mere end dine tab. Mere end dengang du var fej. Mere end hvad nogen mener om dig. Mere end hvad nogen engang har sagt om dig. Du er væsentlig mere end din helt egen hjerteløse kalkule over alle de ting, du vil kunne bebrejde dig selv nu og i al evighed. Fra bogen Kyshånd af Helle S. Søtrup

Kirsten Greve om teksten Vi skal hjælpe hinanden med at holde fast ved det kristne menneskesyn, at alle er skabte i Guds kærlighed til et liv i kærlighed. Det er en daglig øvelse at se bag om en bøvet brandert eller psykose, og holde fast ved, at et menneske altid er mere end… Vi insisterer på, at i dags nederlag ikke er sandheden om hele dig.

Trækfuglene, maleri af Poul Anker Bech

- Vi er her alle kun på træk. Det er et fælles livsvilkår for os mennesker, at vi skal dø – at vi alle sammen hænger ude på kanten – men med nogle er det tydeligere end med andre. Uanset hvilken situation, vi står i, bliver vi altid sat på plads af evangeliet, Vi har ikke noget at hævde os med over for andre, men vi rummes alle af Guds kærlighed.

/ 19 /


Magasinpost SMP ID-nr.:42361

Giv en gave til hjemløse og udsatte, der varer hele året

Kirkens Korshær hjælper hjemløse, økonomisk trængte, ensomme og psykisk sårbare.

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

SMS ’giv’ til 1231 og støt fast med 50 kr. om måneden

Korshærsbladet nr 6 2016  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you