Page 1

TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT | NR. 4 | 2017

HJÆLP OS MED AT GIVE VARME TIL DEM, DER TRÆNGER

Om vinteren er det ekstra barskt at være udsat og hjemløs.

Støt via MobilePay til 42 42

SMS KK til 1231 så støtter du med 100 kr. (alm. SMS-takst)

KORSHÆRS BLADET Her ligger de udsatte og dør

En frivillig forskel

Hvor er hjælpen?

Kom indenfor på Natcaféen

Behovet er stort, men det er indsatsen også

Varmestuen er alene om de psykisk syge udsatte


KORSHÆRSCHEFEN SKRIVER

3

Afskaf fattigdom Indhold TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT

3 I Korshærschefen skriver 4 I Når varmestuen er nærmeste pårørende 8 I Socialt udsatte er alene med deres sygdom 10 I Præsten: Fattigdom stjæler værdighed 11 I Sociologen: Fattigdom rammer os alle 12 I Sådan ser fattigdommen ud i Danmark 14 I De frivillige kæmper mod fattigdom 16 I Fællesskab og solidaritet får Danmark over målstregen 18 I Vores briller gør en forskel 20 I Vores landsindsamling er en lokal kraftpræstation 22 I Kom væk fra skærmen og mød virkeligheden 23 I Kort nyt 24 I Til eftertanke

Fattigdom i Danmark har sit eget årshjul. Når ferie­ tiden er overstået – og ”overstået” er det rette ord at bruge for mennesker, som oplever ferietiden som en lang udstillen af deres fattigdom og manglende muligheder for at gøre det, som mange andre gør – er næste bekymring julen. Mad, gaver, fælles­ skab. Det, som ”alle andre har”. Det mangler fattige mennesker.

Derfor tilslutter Kirkens Korshær sig i FN’s verdensmål nr. 1: Afskaf fattigdom. Vi arbejder med på målets opfyldelse, også i Danmark.

Men er fattigdom ikke en kristen dyd? Var Jesus ikke selv fattig, og opfordrede kirkefædrene ikke mennesker til at leve asketisk og fattigt for at kunne komme nærmere Gud? Dertil er svaret, at fattigdom og enkel livsførelse kan være et aktivt valg, nogle mennesker har foretaget.

Det kristne menneskesyn har sin grund i, at Gud blev menneske i Jesus. Som menneske blandt mennesker har han vist os, hvem Gud er, og hvem vores medmenneske er. I ham ser vi Gud, og i ham ser vi vores medmenneske. Og vores medmenneske ser os. Når julen har den betyd­ ning, er den glædelig i dybeste forstand. Og dens betydning giver glæde og inspiration til de utallige møder mellem mennesker i Kirkens Korshær hele året rundt.

På den triste baggrund af nød og fattigdom i Danmark kan det synes paradoksalt, ja nærmest upassende, at nævne erfaringen af glæde. Ensom­ hed, misbrug, psykisk og fysisk sygdom er tunge Fattigdom har også sit eget månedshjul. Omkring markører i menneskers liv. Men samtidig og midt den første i måneden er der penge og derfor gæld, i det oplever vi også glæde. Latter og godmodige som bliver indkrævet. Allerede et par dage efter er drillerier, opmærksomhed og fællesskab, der det derfor ”sidst på måne­ favner og inkluderer, glæde den”, og man må strække ved opgaver, der bliver løst ”Vi må aldrig midlerne efter bedste evne. sammen, og mærkedage, der bliver fejret. påføre hinanden Når Kirkens Korshær er fattigdom, hverken i gået ud med ”Danmark mod Om ikke så længe vil kristendommens eller fattigdom”, gør vi det ud fra mange af os igen ønske vores erfaring hver måned hinanden ”Glædelig jul”. i samfundets navn ” og året rundt af, hvordan Det lille, gode udtryk fattigdom forkramper og lægger bunden under den Helle Christiansen begrænser menneskelivet glæde, vi også oplever i Chef for Kirkens Korshær hos flere og flere. Kirkens Korshærs arbejde.

Men vi må aldrig påføre hinanden fattigdom, hver­ken i kristendommens eller i samfundets navn som en bitter medicin, vi bedrevidende mener, den fattige har godt af, bliver et bedre menneske af eller mere samfundsnyttig af. Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Tid til glæde

Med tak for året og ønsket om Glædelig jul!


KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

4

TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT

5

Når varmestuen er nærmeste pårørende Fysisk og psykisk syge mennesker udskrives til gaden – og til Kirkens Korshærs varmestuer. Det er uanstændigt, men det er virkeligheden for samfundets mest udsatte.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

Kristof blev udskrevet til Natcaféen i Stengade for at dø. Hospitalet ville ikke behandle ham længere, hans cancer var for fremskreden, og under nær­ meste pårørende stod ”Kirkens Korshærs Natcafé, Stengade 40”.

medicin, give ham et måltid mad og forsøge at skabe nogle gode stunder, mens de venter. Det er uacceptabelt og uværdigt for et samfund som det danske, men ikke desto mindre er det virkeligheden.

Natcaféen har i sagens natur kun åbent om natten, så hver morgen kl. 7 må Kristof ud på gaden. Hele dagen må han klare sig selv derude, indtil Natcaféen igen åbner kl. 22.

De gemte og glemte

Sommetider kan dét at arbejde i Natcaféen give anledning til vrede og frustration, fordi sager som Kristofs, opleves alt for ofte. Der er ikke særlig meget, personalet kan gøre, udover at give ham et sted at sove om natten, minde ham om hans

Det er de ”mest udsatte”, der kommer på Natcaféen i Stengade. Samfundets udstødte og afviste. Dem, ingen andre vil lege med. De paranoid-skizofrene, de depressive, alkoholikerne og narkomanerne, nattevandrerne og de dødssyge hjemløse, der blot venter.

Sådan er det bare.

– Det her er den anden side. Den gemte og glemte side, vi som samfund ikke vil have med at gøre. Det er som om, at hvis vi ikke kan se de her menne­ sker, så findes de ikke, fortæller konstitueret leder af Natcaféen, Heine Iversen, der i næsten 10 år har set sine medmennesker komme ind ad Stengades grønne dør igen og igen og observeret deres lang­ somme forfald.

Der er ikke nogen regler om, at fysisk syge skal udskrives til fast bolig, så hjemløse mennesker kan udskrives til gaden.

Danskere, rumænere, tyskere, polakker og sven­ skere, der er så fysisk og psykisk syge, at de er ude af stand til at klare sig selv.

Det er ikke kun de fysisk syge, der bliver udskrevet til gaden eller til Natcaféen. Her kommer mennesker med diagnosticeret skizofreni, angst, depression og psykoser.

– Det er, som om Natcaféen er blevet Københavns og Europas skraldespand. Det gør os vrede og frustrerede, siger Heine Iversen.

Gaden er usund

Ingen bør udskrives til gaden. Uanset hvad reglerne siger. Uanset om man er dansker eller EU-borger. Det er usundt, utrygt og ikke mindst uværdigt.

De bliver udskrevet fra de psykiatriske hospita­ ler uden at have et trygt sted at sove, et sted at


KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

6

opbevare deres medicin eller en vished om, hvor næste måltid skal komme fra. Det er ikke vilkår, der fremelsker et sundt mentalt – eller fysisk – helbred.

”Hver gang et psykiatrisk sengeafsnit nedlægges, så mærker vi det i Natcaféen. Så dukker der flere op kort tid efter” Heine Iversen.

Livet på gaden gør tit en sygdom værre. Det er svært at holde god hygiejne, så åbne sår bliver betændte. Det er svært at holde sig varm og tør, så luftvejsproblemer forværres. På gaden skal man hele tiden være opmærksom, så man ikke bliver overfaldet, bestjålet eller på anden måde krænket. At være i konstant alarmberedskab udløser stress og er naturligvis ikke hensigts­ mæssigt, når man i forvejen er psykisk udfordret. Vi er alene på bunden

Når personalet i Stengade åbner den grønne dør kl. 22, er det med varme og smil. Kram uddeles, der spørges ind til den enkeltes dag, og så er der selvfølgelig styr på alles navne. De sætter en ære i at behandle de mest udsatte med værdighed og respekt. Fordi de er mennesker. Men frustrationen bobler under overfladen. – Det her er dit medmenneske. Han ligner dig måske ikke, men han er et menneske ligesom dig. Han fortjener lige så meget respekt! giver Heine Iversen som forklaring på, hvorfor de på Natcaféen tager imod de mennesker i København, der har det allermest elendigt. – Her, hvor vi er, her er der virkelig ikke andre, siger Heine Iversen.- Her, hvor vi er, her er der virkelig ikke andre, siger Heine Iversen.

TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT

7


KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

8

TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT

Socialt udsatte er alene med deres sygdom

Fakta Flere psykisk syge på varmestuerne 74 procent af Kirkens Korshærs væresteder får flere besøgende, der har en psykisk sygdom. Det fortæller medarbejderne i en rundspørge, der sætter spot på, hvordan brugerne af Kirkens Korshærs væresteder aktuelt har det.

Færre sengepladser til flere psykisk syge. I disse år ender psykisk syge udsatte på Kirkens Korshærs varmestuer.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Louise Dybbro

Hvem kan hjælpe de psykiske syge udsatte mennesker, der går rundt på gaden i Danmark? I Kirkens Korshær oplever vores medarbejdere i disse år en stigning i antallet af psykisk syge mennesker, der kommer på vores varmestuer. Medarbej­ derne kan ofte ikke hjælpe dem, især hvis den psykisk syge er udadreagerende og truende, og der er ingen steder, medarbej­ derne kan henvise dem til. – De hører til på et psykiatrisk botilbud eller afsnit, ikke i varme-

stuen. Det gør ondt i et social­ fagligt hjerte, men vi kan ikke gøre noget for dem, fortæller Lea Juhl Ringstrømm, leder af Kirkens Korshærs dagvarmestue i Aalborg. Ingen tager ansvar

Lea Juhl Ringstrømm fortæller, at når medarbejderne i varme­ stuen ringer rundt til de offent­ lige instanser for at få hjælp til en psykisk syg person, så får de ingen hjælp. – De er alene med deres sygdom. Der er ikke nogen, der kan eller vil

tage ansvar for de her mennesker. Og vi kan ikke hjælpe dem, siger Lea Juhl Ringstrømm. En varmestue er et værested, ikke et behandlingssted. Et sted, hvor man kan komme i ly for vejret, få noget at spise, et bad og måske få noget andet tøj på. Det er ikke et sted, hvor der er psykiatere til stede.

– Den grundværdi, at der skulle være tilbud til mennesker med psykiske sygdomme, når de blev udskrevet, den er gået fløjten, fortæller Anne Lindhart. Der er ikke noget at sige til, at der kommer flere psykisk syge mennesker til Kirkens Korshærs væresteder, hvis de ikke ved, hvor de ellers skal gå hen.

Værdien, der forsvandt

Der er hverken sengepladser eller tilbud nok til psykisk syge mennesker i dag, forklarer psyki­ ater og bestyrelsesformand for P sykiatrifonden, Anne Lindhardt.

9

Problemet er så bare, at deres sygdom ikke altid bliver behand­ let. Risikoen er, at personen må indlægges igen og igen og igen … eller at sygdommen bliver værre, uden at nogen opdager det eller kan gøre noget ved det. – Systemet er overbelastet. Der er blevet skåret i den basale omsorg, hvor nogen tager ansvar, og det er klart, at de udsatte mærker nedskæringerne mest, forklarer Anne Lindhardt. Det er nemlig de udsatte, der ikke har andre muligheder. De er afhængige af systemet.

Vores medarbejdere tager gerne imod psykisk syge mennesker på vores varmestuer og viser dem den omsorg og det nærvær, de viser alle mennesker. Vi skal bare kunne henvise dem til den hjælp, de har brug for. Antal psykisk syge hjemløse stiger I 2009 havde 37 procent af de hjemløse i Danmark en psykisk sygdom. Det tal er steget støt til 53 procent i 2017. Det viser hjemløsetællingen fra 2017, Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd. Færre sengepladser, flere patienter Antallet af psykiatriske sengepladser er faldet fra 3.287 sengepladser i 2007 til 2.905 sengepladser i 2016. Et fald på 11,6 %. Sådan står der i et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Alt imens steg antallet af psykiatriske patienter ifølge Sundhedsdatastyrelsen mellem 2010 og 2015 fra 114.000 til 148.000. Hvad med politikerne? Vi har spurgt både Sundhedsministeren, formanden for Regionernes Psykiatriudvalg og formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) Social- og Sundhedsudvalg, hvad der kan gøres. Kun KL er vendt tilbage med et svar. Kontorchef i KL’s Center for Sundhed Niels Arendt Nielsen svarer bl.a.: – Det, der er brug for, er en tæt dialog mellem regionen og borgerens hjemkommune om udskrivningen. Det betyder bl.a., at borgerens hjemkommune i god tid skal have besked om, at borgeren forventes udskrevet, så det er muligt at nå at have et tilbud klar. Der findes allerede aftaler på ældreområdet, så det må også kunne lade sig gøre på psykiatriområdet.


KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

10

TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT

11

Præsten:

Sociologen:

Fattigdom stjæler værdighed

Fattigdom rammer os alle

Ingen ønsker at være fattige, at frygte for den næste regning, at sige nej igen og igen til sit barn eller at skulle leve på andres hjælp og nåde.

Når flere mennesker bliver fattige, så går det ud over alle i et samfund – også de rigeste.

TEKST: Christel Skousen Thrane FOTO: Caroline Abild Jessen

At være fattig opleves som udgangspunkt ikke rart for nogen. Man kan dog godt dele de menneskelige reaktioner op i to hovedgrupper. Nogen oplever magtesløshed, og føler sig ekskluderet af fællesska­ bet, hvilket gør det svært at tage sig sammen til ret meget andet end at overleve hver enkelt dag. Den anden gruppe rammes af en retfærdig harme, som i gode tilfælde kan føre til protest og stor handlekraft – og i dårlige tilfælde kan ende med bitter resigna­ tion og apati. Det siger Pernille Hornum, leder af Sjælesorg på Net­ tet og tidligere sognepræst.

– Men man kan ikke bare ”hygge sig”, hvis man er bange for den næste regning og føler sig isoleret og udenfor. Så er overskuddet til at skabe hygge ofte helt væk, for man bruger meget af sin tid på at bekymre sig, siger Pernille Hornum. Det kunne blive én selv

At omgivelserne mangler empati er ikke unormalt. Pernille Hornum henviser til et eksperiment, som er blevet delt flittigt på Facebook i år: En lille pige, smukt klædt, ren og yndig, står alene på en gade. Alle, der kommer forbi, stopper og spør­ ger, om de kan hjælpe hende. Så sminker man pigen til at se snavset ud og giver hende fattigt udseende tøj på – og straks bliver hun ignoreret af alle, der kommer forbi. Ikke én stopper eller henvender sig til hende. Hun er simpelthen blevet usynlig.

Hyggen slides væk

”Jeg oplever, at mange folk, der ser sig selv som fattige, føler skam. De føler ikke, at de er lige så meget værd som alle andre i samfundet, og de ser ned på sig selv. Mange fortæller, at de føler sig ensomme og ekskluderede.”

- Der er selvfølgelig altid nogle med stort menneske­ ligt overskud, som gør ting for andre, også selvom de er pressede selv. Men for de fleste, sårer fattigdommen dem på deres værdighed, siger Pernille Hornum, som understreger, at det for velstillede mennesker kan være nemt at udtale sig om, at penge jo ikke betyder så meget, og selvom man er fattig og ikke har råd til at købe julegaver f.eks., så kan de jo bare gøre noget, der ikke koster noget.

Mennesker hjælper tit der, hvor de kan genkende sig selv. – Vi skal nok selv have mærket det, før vi for alvor kan føle det. Selvfølgelig er der mange, som giver af et godt hjerte. Men andre har ikke lyst til at blive konfronteret med fattigdom og andres ulykke og tør slet ikke forholde sig til, at fattigdom findes – ved tanken om at det måske kunne blive en selv, siger Pernille Hornum. Vi kan alle gøre en forskel

Det vigtigste er, at man behandler alle omkring sig med værdighed. Ingen ønsker at være et almisseprojekt for andre. Ingen ønsker at være andres stakkel, så det handler om at møde hinanden med et medmenneskeligt, ikke-dømmende, blik.

’Aj, det må de fattige da selv ligge og rode med. Vi andre klarer det jo fint nok, hvorfor skal det være vores problem, at nogle andre ikke kan finde ud af at tjene til dagen og vejen?’ Den holdning støder man ofte på i debatter rundt omkring i landet. Vi lever tilsyneladende i en egotid, hvor vi ikke orker høre om, at ”andre” har der svært, men hellere vil koncentrere os om vort eget. Men det er dumt. Og det er kortsigtet. Det svarer til at tisse i bukserne for at holde sig varm. Ethvert samfund med voksende ulighed må forberede sig på alvorlige problemer som psykisk sygdom, stigende børnedødelighed, afbrudte uddannelsesforløb, analfabetisme, teenagegraviditet, voksende alkohol- og stofmisbrug, invaliderende overvægt, selvmord, røveri, vold, stress, mistillid, alvorlige sygdomme, hurtig ældning og tiltagende social spænding. Det siger Jørgen Elm Larsen, som er lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i fattigdom, velfærdsstat, marginalisering, socialt udsatte og socialpolitik. Den sociale arv hænger fast

Vi er et land, der har været stolte af den høje grad af tillid mennesker imellem, på alle niveauer. Men når der kommer flere fattige, så vil forståelsen mellem os blive mindre. I ulige samfund er der langt mere kriminalitet og langt mere had mellem befolkningsgrupper. Den sociale mobilitet er blevet mindre de sidste 10 år, det vil sige, at færre bryder med deres sociale arv og

får bedre vilkår end deres forældre. Risikoen for at havne i underklassen som voksen er markant større, hvis man selv er vokset op i underklassen, dvs. at man har forældre, som er uden for arbejdsmarkedet. – Når selv OECD advarer mod den voksende ulighed, så er det bekymrende. Her i Danmark har vi det sta­ dig bedre end i f.eks. USA, både ulighed og fattigdomstal er forholdsvis lave, så jeg vil ikke male fanden på væggen, men det er klart, at uligheden skal nødigt udvikle sig og blive større end nu, siger Jørgen Elm Larsen. Ulighed er noget skidt

”Vi er et land, der har været stolte af den høje grad af tillid, mennesker imellem, på alle niveauer. Men når der kommer flere fattige, så vil forståelsen mellem os blive mindre. ”

Hvad der tidligere var et mere næstekærligt hippie-budskab, bliver i dag favnet bredt af næsten alle økonomer og internationale organisationer: Stigende forskel mellem rig og fattig er noget skidt, fordi det skader væksten og sammenhængskraften.

OECD, IMF, Verdensbanken og FN har de seneste år udgivet analyser, der fastslår, at økonomisk ulighed skader væksten i samfundet og forringer velfærd, løn- og levevilkår. Så det er en god ide at mindske fattigdom, uanset om du vil gøre det af altruistiske grunde eller dybt egoistiske grunde. Bekæmpelse af fattigdom er bedst for dig – uanset, hvem du er.


12

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT

Omkring 45.000 mennesker kan kaldes fattige i Danmark i dag.

De lever under den fattigdomsgrænse, som blev anvendt, indtil VK-regeringen afskaffede den i 2015. Cirka 8000 af dem er børn. Antallet af fattige mennesker i Danmark er mere end fordoblet mellem 2002 og 2015. – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Fattigdom i Danmark, 2017

Over 200.000 danskere er socialt udsatte.

De har så store problemer med økonomi, relationer og helbred, at de har svært ved at få livet og hverdagen til at hænge sammen. Størstedelen af dem er på overførselsindkomst.

Sådan ser fattigdommen ud i Danmark

1 million danskere er i risikozonen for at blive socialt udsat. Deres problemer ikke så store, at de ikke kan holde skruen i vandet. Rammes de af f.eks. arbejdsløshed eller sygdom, så vælter læsset. Halvdelen af udsatte mennesker har undladt at spise tre måltider om dagen, fordi de ikke havde råd. Hver tredje har undladt at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd. Hver femte har ikke kunne betale deres husleje til tiden, fordi de ikke havde råd. – TrygFonden og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Fællesskabsmålingen, 2017

Der bliver flere mennesker, der ikke har et sted at bo.

Antallet af hjemløse er steget støt siden 2009 fra 4.998 til 6.635 i 2017. En stigning på 33 procent. Der er mere end dobbelt så mange hjemløse i 18-24-års alderen i 2017, end der var i 2009. – Hjemløsetælling, 2017, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)

13


KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

14

De frivillige kæmper mod fattigdom De frivillige medarbejdere i Sakskøbings nye genbrugsbutik gør sig ingen illusioner om, at fattigdom i Danmark vil blive udryddet. Men at kunne gøre en forskel ved at arbejde i butikken har en stor betydning for deres frivillige arbejde og de værdier, holdninger og sammenhold, som følger med deres kamp mod fattigdom.

TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT

Fakta De frivillige medarbejdere gør en stor forskel Kirkens Korshærs tusindvis af frivillige driver omkring 250 genbrugsbutikker rundt om i Danmark. Butikkerne er med til at tjene 26 % af de midler, som bruges til at drive varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde, rådgivningstjenester og fortalervirksomhed for. I 2016 gav butikkerne over 66 mio. kr. i overskud til Kirkens Korshærs arbejde for hjemløse, fattige og udsatte mennesker i Danmark.

TEKST: Simon Krogh

Når de frivillige som det før­ ste tænker på deres arbejde, og hvad det gavner, falder samta­ len hurtigt ind på besøgsdagen, hvor de frivillige ser nogle af de væresteder, hvor Kirkens Korshær hjælper udsatte og nødlidende mennesker. På den måde kommer de frivillige ud og ser, hvordan de penge, de tjener i butikkerne, bliver brugt til at gøre en forskel for mennesker i Danmark.

gøre, og det indtryk bliver kun forstærket, at det er noget, der er brug for - og medarbejderne inde på værestederne går op i det med liv og sjæl, som Anette Morten­ sen tilføjer. Stort behov, stor indsats

– Da jeg var med første gang, havde jeg ikke været her så længe, og min opfattelse af mit arbejde blev en helt anden. Jeg er her sta­ digvæk efter fire år, fordi jeg kan se, hvad det gør for de steder.

De frivillige er godt klar over, at de nødlidendes behov overstiger det vigtige arbejde, der bliver gjort både på varmestuen og i det familiestøttende arbejde og social­ økonomiske virksomhed. Og det er deres budskab til politikerne, at der også på Lolland og Falster er behov for flere tiltag for de nødli­ dende, end der er nu. Behovet vok­ ser mere, end de frivillige kan nå at skaffe. Alligevel gør de frivillige en særlig indsats, der har været medvirkende til, at butikken på det seneste har udvidet betydeligt med kvadratmeter og sortiment.

– Man bliver simpelthen så glad for, at man har med det her at

– Mange er ikke bevidste om, at de faktisk gør mere for sagen

Connie Hansen og hendes kolleger er heller ikke i tvivl om, at de kan se, at det gavner, og det giver en større tilknytning til deres arbejde:

end det, der står i deres jobbeskrivelse. Om det er en ansat eller frivillig, så yder de hele tiden en større indsats, end de skal, som butiksleder Lisbeth Lumby har oplevet det gennem årene. – Selvom vi har et vagtskema, kommer de frivillige også ind og hjælper til, når de ikke har vagt. Ellers ville vi heller ikke kunne nå det hele, som Anette Mortensen tilføjer. Sammenhold

Den gode sag kommer først, siger de frivillige samstemmende. De mener, at flere skal gå op i, at der bliver gjort mere for fattige mennesker. Det er aldrig noget, de bliver spurgt om direkte, men det er noget, som kommer op i samtaler med kunderne i butikken, hvilke gode formål pengene går til.

Det hører nemlig sammen med forståelsen for og vigtigheden af ens arbejde i butikken, at det er en fælles sag, der arbejdes for, er de enige om. Sammenholdet og det sociale er dog også en væsentlig faktor i, at flere er kommet til for at arbejde for en god sag. – Vi kan lide vores arbejde og kollegaer, og vi har et godt fæl­ lesskab, vi er et godt team, som Connie Hansen siger, og det bre­ der sig også udover arbejdet for Kirkens Korshær til mange andre sociale aktiviteter, som Lisbeth Lumby tilføjer. For sammenholdet som frivil­ lig i eksempelvis en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker går hånd i hånd med opfattelsen af at arbejde for den gode sag for at hjælpe nødlidende i Danmark.

15


16

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT

Fællesskab og solidaritet får Danmark over målstregen Fattigdomsbekæmpelse er ikke kun noget, der skal ske i verdens ulande. Også Danmark skal leve op til FN’s verdensmål. TEKST: Martha Madsen FOTO: Steen Brogaard

Det er normalt ikke Danmark, FN taler om, når det drejer sig om fattigdomsbekæmpelse, så er det Somalia, Mali og Niger. Men med FN’s 17 verdens­mål skal bl.a. fattigdom og ulighed også på dagsordenen i Danmark. For verdensmålene skal alle verdens lande opnå. – Det nye ved verdensmålene er, at de handler om alle mennesker i alle lande, og ikke kun fattige men­ nesker i fattige lande, forklarer Mogens Lykketoft, medlem af folketinget for Socialdemokratiet, tidli­ gere udenrigs-, finans- og skatteminister og fra 2015 til 2016 formand for FN’s generalforsamling. Man kan indvende, at det jo går meget godt i Danmark. Der er i hvert fald langt mindre fattig­dom og ulighed her end i mange andre lande. – Det har aldrig været mit succeskriterium, at vi skulle nøjes med at være mindre ulige end andre, siger Mogens Lykketoft og indvender, at desuden har både fattigdommen og uligheden i Danmark været stigende de sidste årtier. Ulighed skader samfundet

Selvom det lige nu går godt nok i Danmark, så går det faktisk den forkerte vej, i hvert fald i forhold til antallet af mennesker, der lider afsavn, og i forhold til forskellen mellem rig og fattig. Og det kan hurtigt

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

blive et problem. Vægtige finanspolitiske organisa­ tioner som Verdensbanken, OECD og Valutafonden anerkender efterhånden især ulighed som skadelige for samfund og mennesker. – Vi ved jo, hvordan det udvikler sig i de samfund, hvor uligheden stiger, bl.a. større spændinger og mere kriminalitet, siger Mogens Lykketoft, der her er på linje med f.eks. forsker Jørgen Elm Larsen, der tidligere i bladet præsenterede nogle af konse­ kvenserne af ulighed og fattigdom. Ifølge Mogens Lykketoft bør vi altså i Danmark gøre en indsats for alle 17 mål, også dem hvor vi selv synes, at vi er i nærheden af målet. – Dagsordenen for verdensmålene er klar og kan bruges, så længe vi ikke sidder og plukker i målene – de hænger sammen: ”det der vil vi gerne, det der har vi løst” … Der er ingen af dem, vi har løst, siger han. Det hele hænger sammen

Målene hænger sammen på den måde, at ulighed f.eks. spænder ben for mulighederne for at få en uddannelse, som er verdensmål nr. 4. Hvis klimaet bliver mere ustabilt, så skaber det grobund for kon­ flikter, hvor en stærkere klimaindsats og arbejdet for fred ellers er henholdsvis verdensmål nr. 13 og 16.

– Verdensmålene sætter tingene i sammenhæng. Forståelsen af, at hvis vi skal leve i en verden med masser af fattigdom, sult, klimaproblemer, miljø­ødelæggelser og enorm ulighed, så vil det jo også ende med at blive en trussel mod dem, som synes, at de har deres på det tørre, forklarer Mogens Lykketoft. Hvad gør vi?

Ifølge Mogens Lykketoft skal Danmark naturligvis ikke bekæmpe fattigdom og ulighed på samme måde som Somalia, for forudsætningerne og vilkårene er forskellige. Vi skal gøre det på en måde, der giver mening her – men vi skal gøre noget. Bruge flere kræfter på at give alle en chance for at få en uddannelse, sikre alle et anstændigt eksistensniveau, når de ikke kan arbejde; række dem en hjælpende hånd, når livet går galt. Det der vel var meningen med velfærdssamfundet. – Hvis teorien om, at ulighed skaber positiv dynamik og velstand i samfundet, var rigtig, så burde de afrikanske lande jo være meget rigere end de nordiske, siger Mogens Lykketoft. Det kræver fællesskab og solidaritet, forklarer han, at gøre en forskel – i verden såvel som i Danmark.

17


KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

18

Vores briller gør en forskel

TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT

19

Det er svært nok at være socialt udsat, hvis man har perfekt syn, så et par ordentlige briller gør underværker for mennesker, der er vant til at lide afsavn.

Samarbejdet mellem Kirkens Korshær og Smarteyes hjælper socialt udsatte mennesker, men det gør også optikerkædens medarbejdere stolte og glade, fortæller Country Manager Mads Kanstrup Poulsen.

Leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde i Aarhus Niels Bjørnø viser Mads Kanstrup Poulsen, Smarteyes Country Manager, rundt i varmestuen og i ungeprojektet, hvor unge udsatte bl.a. syr tøj.

også personalet og det omkring­ liggende samfund.

kæmpe succes. At forære briller væk har vist sig at være en fantastisk oplevelse, både for de hjemløse og socialt udsatte, men ikke mindst for medarbejderne i Smarteyes.

op til egne værdier og sætte handling bag de fine ord. Vores medarbejdere er desuden stolte af at være en del af noget så positivt. De tilbyder helt frivilligt at komme på arbejde, selvom de har fri. Vi oplever, at det skaber arbejdsglæde at få lov at gøre noget uegennyttigt godt for andre, siger Country Manager, Mads Kanstrup Poulsen.

Det føles godt, kort sagt, godt at forære sine briller væk til folk, der ellers ikke ville have mulighed for at få dem.

TEKST: Christel Skousen Thrane og Maja Molberg FOTO: Michael Berg

Brillebutikken Smarteyes på banegården i Aarhus sitrer af god stemning og forventningsfulde blikke. En håndfuld morgenfriske varmestue-gæster er mødt op lige fra start og er i fuld gang med at prøve brillestel. – Ikke de briller der, Peter! Du ser jo klog ud med dem på – og det er du ikke, griner en af de andre og peger på Peter, der står og prøver en brille foran spejlet. Kærligt drilleri og masser af godt humør kendetegnede hele dagen, da Smarteyes uddelte briller til

socialt udsatte fra sin butik i Aarhus den 14. november. – Og sådan er det altid, fortæller Country Manager, Mads Kan­ strup Poulsen. – Det er sådan en fornøjelse. De fleste er så taknemmelige og umådelig søde ved hinanden. Folk griner og hygger sig og nyder, at de bliver behandlet som helt almindelige kunder, siger han. Ved sidste brilleuddeling forven­ tede man at få besøg af omkring 50 mennesker fra Kirkens Korshærs væresteder fordelt over

hele dagen – men Smarteyes personale endte med at lange 72 par spritnye briller over disken. Hver enkelt får lov at vælge præcis den brille, han eller hun har lyst til. Omtanke er en værdi

Smarteyes er en værdidrevet virks omhed, der helt fra dens spæde start i 2007 har haft til formål ”at gøre godt” med sin forretning. Forretningen bygger på tre værdier: den første er enkelthed, den næste en tro på forandring, og den tredje er at udvise omtanke. Ikke bare over for kunderne men

Derfor var det oplagt, at man kiggede sig omkring for at se, hvem der kunne have brug for en hjælpende hånd i form af nogle helt nye briller i den rette styrke og slibning. Det er endt med, at Smarteyes de sidste tre år har hjulpet brilletrængende socialt udsatte og hjemløse mennesker med at se bedre. Uegennyttig arbejdsglæde

Lige siden første brilleuddeling i foråret 2014 har det været en

– Det føles godt, kort sagt, smiler Mads Poulsen, og derfor gør man det nu i samtlige 10 butikker i Danmark med jævne mellemrum. Indtil nu har Smarteyes foræret briller væk for over 2 mio. kr. – For os som virksomhed bety­ der det en hel masse. Først og fremmest føles det godt at leve

Og glæden står Smarteyes ikke alene med. Som en mandlig modtager af briller udtrykte det: – Jeg føler, at jeg får lidt mere liv, når jeg får briller på!


KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

20

TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT

21

Vores landsindsamling er en lokal kraftpræstation Det er de lokale kræfter, der gør vores landsindsamling til virkelig­ hed. Fra Brønderslev til Nexø gør frivillige og ansatte medarbejdere en indsats. Selvom det var novem­ bervejr, så skabte vores lokale medarbejdere en hyggelig og festlig dag, hvor vi sammen for­ talte danskerne om vigtigheden af vores sociale arbejde for hjemløse, fattige og udsatte mennesker. – Jeg var selv ude og samle ind flere steder. Det var en god ople­ velse. Jeg mærkede stor støtte og opbakning til vores arbejde for fattige, udsatte og hjemløse mennesker. Og jeg er dybt impo­ neret og stolt over det engagement hundredvis af frivillige har lagt i landsindsamlingen. Der er blevet knoklet over hele landet, fortæller chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen.

Både frivillige og medarbejdere har lagt et imponerende stykke arbejde i dette års landsindsamling. Indtil videre er vurderingen, at det samlede resultat ender på 2 -2,4 mio. kroner. Det er lavere end sidste år, og med tanke på det imponerende engagement er det ærgerligt.

Nykøbing F.

Det er første gang, Kirkens Korshær samler ind i Nykøbing F. – for varmestuen åbnede først to uger før landsindsamlingen. Men så fik leder Maria Benzon og hendes frivillige chancen for at introducere sig for byens beboere, da de gik fra dør til dør, ned af hovedgade og rundt på stationerne og spurgte: Vil du ikke støtte en god sag? – Det er ikke alle, der har forståelse for hjemløse, men de fleste syntes, at det var vigtigt og støttede os, siger Maria Benzon. Ikke mindst dem, der har mindst. En af byens hjemløse borgere kom og tømte lommerne. – Han vidste ikke, hvor han skulle sove den nat, men han ville gerne hjælp.

Gørding

Them

– Det var et møgvejr, så du tror, det er løgn – og det var så fed en dag! I Gørding havde koordinator Inger Johnsen og hendes kolle­ gaer 36 konfirmander ude og samle ind. Konfirmanderne kendte til Kirkens Korshærs sociale arbejde fra varmestuen i Aarhus, som de har besøgt, og hvor de har hørt om livet som hjemløs på gaden i Danmark. Derfor vidste de, hvad de indsamlede midler ville blive brugt til og kunne fortælle om det til dem, de bankede på hos.

– Vi er fem frivillige, der har skaffet 18 indsamlere og to store omtaler i lokalaviserne. Og ind­ samlerne fortæller, at de har haft en god dag og er blevet taget godt imod. Det åbner mange døre, at pengene går til det lokale sociale arbejde. Vi er klar til næste år!

København

Ingrid Flye, der til daglig leder varmestuen på Christianshavn, fortæller om en dag med god stemning for både frivillige og ansatte trods regn og næsten øde gader i København. På Christianshavn havde de omkring 100 indsamlere, mange af dem konfirmander, der var meget glade for at hjælpe. – Vi vil gerne hjælpe mennesker, der ikke har samme vilkår som en selv – også i regnvejr, siger Liva, 12, og Janni, 13.

Bent Dalsgaard Pedersen, koordinator i Them


KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

22

Kom væk fra skærmen og mød virkeligheden Ungdommen nu til dags! De sidder der ved skærmen og går kun op i selfies og snapchat og fattigdom og næstekærlighed …

KORT NYT

23

Kort nyt Hvordan er din oplevelse af antallet af brugere?

7% 15%

TEKST & FOTO: Martha Madsen

– Man skal tage sig af hinanden – også selvom de ikke er ens venner. Lennert går til konfirmationsfor­ beredelse i Strøby på Sjælland og skal samle ind til Kirkens Korshærs landsindsamling den 26. novem­ ber. Han og hans konfirmationshold ville gerne vide mere om, hvordan de kunne hjælpe, så præst Kirstine Arendt og hendes sognemedhjælper Jane Nielsen fik ideen til et forløb om næstekærlighed. – Det er vigtigt at hjælpe andre, for hvad nu hvis det var en selv, der havde brug for hjælp, siger Marcus. I dag får vi en stor del af vores viden om andre men­ nesker gennem skærme. Gennem Facebook, Snap­ chat, Instagram, hvor smukke mennesker siger alle de rigtige ting. Du behøver aldrig se eller høre på dem, du ikke gider. Du behøver aldrig forstå dem, der er anderledes. – Man får en afstand i dag, fordi man ser alting gen­ nem en skærm. Man møder ikke udsatte mennesker, krig og nød i virkeligheden, og det gør det svært at engagere sig, når man ser det på afstand, forklarer Kirstine Arendt. Det lyder godt

Kirstine Arendt ville gøre næstekærlighed og barm­ hjertighed virkelige for sine konfirmander. Vise dem, hvordan virkeligheden ser ud uden for skær­ men, der hvor de fattige, de hjemløse, de ensomme og de psykisk syge mennesker lever deres liv. For næstekærlighed er en af de ting, der lyder godt, men ingenting betyder, hvis det ikke fører til handling. – Vi må ikke være ligeglade med, at nogen lider – hverken i Danmark eller i resten af verden. Derfor skal vi huske forståelsen og respekten for andre

mennesker, mener Kirstine Arendt. Derfor blev kon­ firmanderne vist rundt på Vesterbro i København af Stine Lene Hansen, præst og leder af Kirkens Korshærs samtaletjeneste Sct. Nicolai Tjenesten.

33%

45%

Markant stigning over årene Stigning over årene Status quo Ved ikke

De usynlige udsatte

Sammen med Stine Lene Hansen går konfirman­ derne forbi Mariakirken og Mændenes Hjem, mens hun fortæller om, hvordan hjemløse, fattige og udsatte mennesker lever i Danmark i dag. – Det værste er, at ingen ser på dem. Folk kigger væk og tror, de stjæler, bare fordi de ser anderledes ud, fortæller Stine Lene Hansen og slår ud med armene, mens konfirmanderne fniser på vej forbi Istedgades mere traditionelle butiksvinduer. Nok går de op i at hjælpe og prøver at forstå alvoren, men de er stadig teenagere, og Istedgade er noget andet end Strøby. Hvorfor være god?

Hvorfor skal vi være gode mod hinanden? – Hvis du hjælper, så kan du gøre andre mennesker glade, siger Mia. – Og så får man det også godt med sig selv, når man gør noget godt, siger Laura. Det nytter at handle. Vi kan gøre en forskel for andre, hvis vi husker at se hinanden som mennesker, som værdifulde og som ligeværdige. Ikke gennem en skærm, men i virkelig­ heden, derude hvor det gælder. – Én kan ikke redde alle, men alle kan redde én, siger Kirstine Arendt.

Ny varmestue i Nykøbing F. Lolland og Falster fik en ny varmestue den 15. november, da vi åbnede i Nykøbing Falster. Lolland og Falster er smukke øer, hvor der ligesom andre steder i landet er mennesker, der har brug for et sted at gå hen og bede om hjælp.

Flere beder om hjælp

Kamp om pladserne

62% af vores væresteder oplever, at der er flere mennesker, der henvender sig til dem og beder om hjælp. Flere medarbejdere rundt om i landet fortæller, at det oven i købet er mennesker, der ikke tidligere henvendte sig, bl.a. unge og børnefamilier.

I København og Aarhus tilbyder Kirkens Korshær og vores samarbejdspartnere nødovernatning til hjemløse mennesker. Allerede inden for de første seks nætter, hvor nødovernatningen havde åbent i København, måtte man trække lod om de 40 pladser tre af nætterne. Altså var der halvdelen af tiden flere hjem­ løse, end der var sovepladser. Vi håber på hjælp resten af vinteren, så ingen skal sove på den kolde asfalt.

Kære politiker – der er fattigdom i Danmark Op til kommunalvalget den 21. november sendte Kirkens Korshær og Kontanthjælpsalliancen breve til alle kandidaterne. Heri stod der, hvor mange i deres kommune, der er ramt af de såkaldte fattigdoms­ydelser – kontant­ hjælp, integrationsydelse osv. – samt en opfordring til f.eks. at sørge for bedre sagsbehand­ ling, gældsrådgivning og mere samarbejde med civilsamfundet. Alle tal og breve kan findes på https://kalliancenblog.wordpress.com


24

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

TIL EFTERTANKE

25

Til eftertanke

At forbinde det guddommelige med vort eget jordiske liv I 2017 interviewer tidligere korshærspræst Jørgen Lasgaard personer, der kan kaldes ildsjæle, for at finde ud af, hvad der driver dem i deres arbejde. Denne gang taler han med kunstneren Arne Haugen Sørensen.

TEKST: Jørgen Lasgaard

Jeg har fået lov til at spørge billedkunstneren Arne Haugen Sørensen til tankerne bag det smukke billede Julenat, der er trykt her på forrige side. Jeg har kendt hans kunst siden 90erne, hvor Haugen Sørensens udsmykning af Dalby Neder kirke nordøst for Randers vakte stor opsigt i Folkekirken. Jeg har selv mødt Haugen Sørensen i forbindelse med hans fantastiske udsmykning af Gellerup kirke (Århus) i 2002, hvor han med tre store keramik-skulpturer på altervæggen gør treenigheden nærværende. Skabelsen betyder, vi er henvist til at omfavne hinanden. Kristus på korset møder både det bodfærdige menneske, men også forhånelse. Helligåndens virke er som Gud Faders Hånd som bærer mennesket nu og i evigheden. Jeg skriver til Arne Haugen Sørensen:

Billedet viser et helt almindeligt forældrepar, fyldt med så megen ømhed, både over for hinanden og over for barnet. Jeg elsker, at barnet har så hudfarvet hud, og at det er så tydeligt, at Jesus-barnet er et barn som alle andre. Og så er der jo meget på spil i de klare farver. Den himmelblå og den røde farve, som jeg forbinder med julen som kærlighedens fest.

Arne Haugen Sørensen skriver tilbage:

Det er et billede, jeg selv er meget glad for. De farver, du nævner, er centrale i forståelsen af billedet. Den blå himmel repræsenterer Gud som værende bag alt i livet. At det også er farven på det klæde, Josef forsigtigt lægger om Maria, viser både Guds tilstedeværelse i den store begivenhed, som Jesu fødsel er, og det synliggør hans velsignelse. Den røde farve på jorden er et ekko af Guds ord efter syndefaldet – i smerte skal du føde dine børn. Fortsættelsen – Og i dit ansigts sved skal du spise dit brød. Dette repræsenteres af det øde landskab bag det faldefærdige skur. Samtidigt har det været vigtigt for mig at vise det mirakel, enhver fødsel jo er, og den kærlighed og ømhed mellem kvinde og mand og barn som er den smukkeste oplevelse i livet. Jeg har i billedet forsøgt at forbinde det guddommelige med vores eget jordiske liv, og det er vel, hvad julen kan mere end noget andet. At Gud lod sin søn føde af jomfru Maria i en stald, for at vi alle skulle blive frelst, er en smuk historie, som jeg gerne vil tro på og elsker at male.


26

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2017

27

TIL EFTERTANKE

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder for socialt udsatte i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.) Martha Madsen, m.madsen@kirkenskorshaer.dk Jeanette Bauer j.bauer@kirkenskorshaer.dk Jørgen Lasgaard (redaktør Til Eftertanke) joelasgaard@gmail.com Malet til Aarhus Valgmenigheds kirkesal og afsløret i august 2017.

Korrektur Néné La Beet Layout WeLovePeople

Den store fortælling

– Det er jo den store grundfortælling, som hele vores civilisation er bygget på. Det, der ligger bag videnskaben og de mere fornuftsbaserede teorier, såsom ”the big bang” og lignende. Det tabte paradis, som vi savner, og som vi hver for sig forsøger at finde her på jorden. Mit billede starter med uddrivelsen. Hvor Adam og Eva har spist af det forbudte træ og bliver smidt ud af paradis. Det, der gør os til mennesker, og gør, at vi opdager kærligheden og solidariteten over for døden og de hårde menneskelige vilkår i en uinteresseret verden. Så følger hele bibelhistorien, som vi jo alle kender. Til sidst er der opstandelsen, hvor Jesus efter sit menneskeliv og alle sine pinsler bliver taget imod i Guds store hænder.

Men der er en ekstra slutning for alle os andre. Det er den fortabte søn, der efter et helt liv vender tilbage til sit hjem. Til sin far og sin mor, sine brødre og søstre. I det varme oplyste hus, han forlod for at finde noget endnu bedre. Velkommen og tilgivet, alle sine synder forladt. Udenfor, i verden, kæmper det onde for at få fodfæste på jorden. I gamle dage hed det djævelen, i dag har det mange forklædninger. Ondskaben eksisterer og har det godt. Overalt forsøger den at ødelægge, hvad de gode bygger op. Skønhed og kærlighed er det værste, ondskaben ved.

Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Jeanette Bauer og redaktører. Forsidefoto Massimo Fiorentino Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 9364 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller tlf. 33121600 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 4 blev afsluttet den 26. november 2017 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk


TEMA: OMSORG, NÆRVÆR OG RESPEKT | NR. 4 | 2017

HJÆLP OS MED AT GIVE VARME TIL DEM, DER TRÆNGER

Om vinteren er det ekstra barskt at være udsat og hjemløs.

Støt via MobilePay til 42 42

SMS KK til 1231 så støtter du med 100 kr. (alm. SMS-takst)

KORSHÆRS BLADET Her ligger de udsatte og dør

En frivillig forskel

Hvor er hjælpen?

Kom indenfor på Natcaféen

Behovet er stort, men det er indsatsen også

Varmestuen er alene om de psykisk syge udsatte

Korshærsbladet #4 2017  
Korshærsbladet #4 2017  
Advertisement