Korshærsblad #3 2020

TEMA: KIRKENS KORSHÆR I EN CORONATID | NR. 3 | EFTERÅR 2020

KORSHÆRS BLADET En varmestue på hjul Opsøgende arbejde gjorde en stor forskel for ensomme og isolerede mennesker

Udvidet åbningstid under corona

Frivillige fortsatte indsatsen

”Jeg var mest glad for de rolige aftener”, lyder det fra en bruger i varmestue

Karin og Steen uddelte mad til de mest trængende

K g or ru sh n æ d r a sb f c lad o e h vid t a v e -1 n u 9 m . Vm e i m d b e fø e r r t k l 2/ , a 2 m g 0 e er 20 n h de u å b g dk e e o r m p n - å e r, i k R e fo d ke d rs e a t t k å k på ti e a o ls n n e e . n

Indhold TEMA: Kirkens Korshær i en coronatid

3 I Leder 4 I Derfor var hjemløse og socialt udsatte sat under pres i coronakrisen 5 I Kirkens Korshærs sociale arbejde på trods af nedlukningen 6 I En varmestue på hjul 9 I Samarbejde med kommune banede vejen for udvidet åbningstid 13 I Se det nu: Vi er afhængige af hinanden 14 I Alle er velkomne i røret 16 I Vi er en livline - og det har vi været hele vejen igennem 18 I Frivillige fortsatte indsatsen 20 I Sådan hjalp Kirkens Korshær børnefamilier under coronakrisen 22 I Fra nedlukning til genåbning 24 I Til eftertanke: Vi må aldrig glemme at spørge til sjælen

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

LEDER

3

Det normale for socialt udsatte er i coronakrisen normalt for alle I Kirkens Korshær møder vi mennesker, der ikke tager det basale som en selvfølge. Mad, tag over hovedet, tøj og menneskeligt selskab er ikke en selvfølge for mange mennesker i varmestuer, på gaden og herberger. Det, andre plejer at tage som en selvfølge, værdsættes højt her, men i coronatiden har vi alle oplevet, at det basale ikke længere var en selvfølge.

Ensomheden bankede på

I det familiestøttende arbejde savnede voksne og børn de aktiviteter, der hjælper dem som familie.

De blev endnu mere isolerede. Medarbejderne kørte ud til familierne med ”krea-pakker” og ikke mindst med budskabet: vi er her stadig, selv om vi ikke kan mødes, som vi plejer.

”Vi blev alle fælles om længslen efter hverdagen, længslen efter det basale. Det er jo der, i det helt basale, vi alle allerhelst vil være”.

Varmestuer delte mad En længsel efter fællesskab ud, men også tøj, huer, Hvad er det, vi har brug for, soveposer. Mennesker på helt basalt? Det mærkede vi i gaden mangler opladning foråret 2020. I Kirkens Korstil telefoner. Et sted uddelhær savnede mennesker deres te derfor fuldt opladede hverdag med fællesskabet, powerbanks til mennesker, maden, trygheden ved at komder sover ude. Ensomhed og me et sted, hvor man er kendt Helle Christiansen fattigdom var endnu mere ved navn. De savnede også Chef for Kirkens Korshær tyngende under isolationen. mad, bad og tøj, ting, som KirKirkens Korshærs medkens Korshær heldigvis stadig kunne forsyne dem arbejdere ringede op til brugerne efter aftale – til med – madpakker og kaffe, rakt ud ad vinduet, eller nogle flere gange om ugen, andre mindre. uddelt i rækker med behørig afstand.

Vi blev alle fælles om længslen efter hverdagen, Også for de mange tusind frivillige i genbrugsbulængslen efter det basale. Det er jo der, i det helt tikkerne blev dagene stille. Man savnede opgaverne basale, vi alle allerhelst vil være. Tak for støtten til i butikken, fællesskabet med kollegerne, og hverKirkens Korshær, så vi kan blive ved med det basale dagsstrukturen flagrede i løse tråde uden et sted at og med at skabe gode øjeblikke i menneskers hverblive fæstet. dag.

I natvarmestuer blev madrasser lagt med afstand, men vi holdt åbent for dem, der ikke havde andre steder at gå hen.

Med venlig hilsen

Helle Christiansen

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

4

Derfor var hjemløse og socialt udsatte mennesker sat under pres I Kirkens Korshær har vi under nedlukningen af Danmark mødt socialt udsatte mennesker, der har været særligt pressede. Ikke kun på at få dækket deres basale behov, men også på at få økonomien til at hænge sammen.

Manglende mulighed for at

Manglende hjælp, støtte og

Forvirring og usikkerhed

opholde sig indendørs

netværk

Nedlukningen af biblioteker, sociale caféer og andre indendørsarealer har ramt hjemløse hårdt. Det er en større udfordring at få adgang til drikkevand, toiletter og stikkontakter til at lade telefonen op. Den manglende mulighed for at opholde sig på afstand fra gadens vind og vejr har også ført til andre udfordringer med at få søvn, hvile og ro i kroppen.

Store dele af den offentlige sektor lukkede ned. Derfor har udsatte mennesker ikke i samme grad haft mulighed for at modtage hjælp og støtte fra kontaktpersoner, socialpsykiatrien og misbrugscentre, etc. Besøg i hjemmet blev f.eks. begrænset til et ugentligt telefonopkald.

Mange hjemløse og udsatte mennesker har haft svært ved at orientere sig i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger. Det har f.eks. været svært at få svar på, hvordan man kan gå i karantæne, hvis man ikke råder over egen bolig. Det har skabt forvirring og usikkerhed hos mennesker, der i forvejen kan have svært ved at overskue deres situation.

Hygiejne- og helbredsudfordrin-

Presset på pengepungen

Isolation, angst og ensomhed

ger

Forsamlingsforbuddet har betydet, at der har været færre mennesker i det offentlige rum.

Muligheden for at samle flaskepant og sælge hjemløseaviser og gademagasiner har derfor været begrænset. Nogle har også stået uden adgang til at hæve penge i banken.

Mange brugere har vist tegn på mistrivsel og et øget misbrug som følge af isolation og ensomhed. Den manglende menneskelige kontakt har tynget psyken, hvilket for mange er kommet til udtryk som angst og depression.

Hjemløse mennesker er ofte udfordret af et svækket immunforsvar. Det kan gøre dem mere modtagelige over for virusspredning og sygdomme som hepatitis, tuberkulose, lungebetændelse, KOL og hudinfektioner.

TEMA: KIRKENS KORSHÆR I EN CORONATID

5

Kirkens Korshærs sociale arbejde på trods af nedlukningen Når danskerne får at vide, at de skal blive hjemme og være sammen med deres nærmeste, hvad skal mennesker ramt af hjemløshed så gøre?

Kirkens Korshær mener, at vi som samfund skal tage hånd om samfundets mest sårbare mennesker, og særligt i en krisetid skal vi sørge for den nødvendige hjælp.

Derfor fortsatte vi det sociale arbejde som en del af samfundets kritiske funktioner.

Knap 90 pct. af socialt arbejde var åbent eller delvist åbent

Kirkens Korshærs herberger, natcaféer, nødovernatninger, døgnvarmestuer, hyttebyer, skæve boliger samt sundheds- og stofindtagelsesrum har derfor været åbne, dog under nye og tilpassede forhold.

Gennem hele nedlukningen har det også været muligt at ringe til telefonrådgivningen Sct. Nikolai Tjenesten, hvilket mange ensom-

9 varmestuer var åbne som kritiske funktioner

me og isolerede mennesker har gjort brug af.

Nye initiativer: Tele-varmestuer og varmestue to-go

Da det i marts blev forbudt at forsamles, blev en stor del af Kirkens Korshærs 38 varmestuer nødt til at lukke for fysiske besøg. Det forhindrede dog ikke varmestuerne i at uddele mad og ringe ud til brugerne.

85 pct. af varmestuerne var enten åbne som kritiske funktioner, varmestue to-go eller telefoniske varmestuer.

I Kirkens Korshær er vi i tæt kontakt med de mennesker, vi hjælper. Vi har derfor efter behov startet nye initiativer og forlænget aftaler for at være dér, hvor der var mest behov for hjælp. Vi har

21 fungerede som tele-varmestuer og/eller som varmestue-to-go

38 varmestuer

stærke samarbejder med kommuner og andre organisationer, hvilket har gjort os i stand til hurtigt og effektivt at etablere nødherberger, suppekøkkener og kontaktpunkter.

Genbrugsfællesskaber og besøg i arresthuse lukket ned

Alle Kirkens Korshærs knap 240 genbrugsbutikker lukkede ned under coronakrisen. Hverdagsfællesskaberne i butikkerne blev sat på pause, men mange frivillige medarbejdere forsatte med at holde kontakt.

Kirkens Korshærs arresthustjeneste blev også sat på hold, da kriminalforsorgen lukkede for alle besøg til indsatte.

3 var kun åbne 5 varmestuer var som telelukket helt ned varmestuer

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

6

En varmestue på hjul Efter nedlukningen af samfundet opdagede varmestuens medarbejdere i Herning, at en stor gruppe brugere manglede hjælp. Det blev der heldigvis hurtigt fundet en løsning på. For når brugerne ikke kan komme til varmestuen, så må varmestuen komme til dem.

Det er formiddag, og solen står højt på himlen. To mænd er i fuld gang med at læsse kaffekander, suppetallerkener og yoghurtbægre ned i en trækvogn, der holder foran Kirkens Korshærs varmestue.

- Første stop er ’Den gamle købmand’, og efter en halv time går turen videre til bænkene på Engens kvarter, lyder det fra Michael Stephen Andersen, der til daglig leder varmestuen, som ligger i Gullestrup lidt uden for Herning.

Michael, at det kun var omkring halvdelen af de gængse brugere, der troppede op til uddeling af mad ved varmestuen.

- Vi blev derfor bekymrede og tænkte, ’vi må gøre noget’, lyder det fra Michael. ’Hey, vi er her stadig’

Personalet i varmestuen har tidligere forsøgt at gå rundt og ringe på dørklokker, men de mest isolere-

”Når Jens ringer til Finn og siger ’hey, de kommer forbi med kaffe halv 12, skal vi mødes dernede’, så bliver rygtet hurtigt spredt, og der bliver på den måde sagt god for fællesskabet.”

Michael Stephen Andersen Leder af varmestuen i Gullestrup nær Herning

Ved siden af Michael står Klaus*. Klaus er tidligere alkoholmisbruger og hjælper nu til i den mobile varmestue. Når trækvognen ruller, er der nu noget for ham at tage sig til, og der er noget, han kan bidrage med, som er til glæde og gavn for andre. Klaus boede før i Herning, men besluttede sig for at flytte til Gullestrup for at være tættere på fællesskabet i varmestuen.

Efter at varmestuen lukkede for besøg, opdagede

de brugere åbner sjældent, fortæller Michael. Han fandt derfor en trækvogn frem og begyndte at gå en fast rute i området, hvor brugerne bor og holder til.

- Brugerne fik hurtigt øjnene op for vores ’varmestue på hjul’. Det har været vigtigt at komme rundt i området, vise flaget og sige ’hey, vi er her stadig’. Det kan være nemmere at komme med, når man følges med nogen, man kender i forvejen. Når Jens ringer til Finn og siger ’hey, de kommer forbi

TEMA: KIRKENS KORSHÆR I EN CORONATID

med kaffe halv 12, skal vi mødes dernede’, så bliver rygtet hurtigt spredt, og der bliver på den måde sagt god for fællesskabet, siger Michael.

I starten var interessen for suppen stor, men efterhånden begyndte brugerne at komme med blot for hyggens skyld.

- Når vi mødes udenfor på neutral grund, så bryder vi rammerne, og vi skaber ’et fælles tredje’, der sker på brugernes præmisser. De kan se os lidt an på afstand og komme med, hvis de får lyst. Jeg har mødt flere nye kontakter og også brugere, der tidligere er kommet på varmestuen, og jeg er sikker på, der vil komme flere til, lyder det fra Michael.

7

Kickstarter fællesskabet

Under coronakrisen valgte flere brugere at gå i selvvalgt isolation, og mange har derfor været meget ensomme og angste.

- Der er brugere, der har fortalt os, at hvis vi ikke havde været her, så havde de ikke fået noget at spise. Mange har fundet en måde at skaffe mad på, men der er en stor gruppe, der ikke har haft adgang til socialt samvær og fællesskab. Og det er uhyre vigtigt, at brugerne kan mødes med os, blive kaldt ved navn og vide, at man kan få fred og ro til at være den, man er, og at man ikke behøver forklare sig, siger Michael.

”Der er brugere, der har fortalt os, at hvis vi ikke havde været her, så havde de ikke fået noget at spise.”

Michael Stephen Andersen Leder af varmestuen i Gullestrup nær Herning

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

8

”På den måde er vi med til at kickstarte et fællesskab, der får sit eget liv. Og det betyder jo, at vi kan træde lidt i baggrunden.”

Michael Stephen Andersen Leder af varmestuen i Gullestrup nær Herning

sig, at det ville blive så stor en succes, som det er blevet. På regnvejrsdage har der måske været 4-5 brugere forbi, men når vejret har været godt, er over 20 brugere mødt op for at være en del af fællesskabet.

- Forleden kom der en bruger hen til mig og sagde, ‘hvor er det ærgerligt, at suppeturen nu stopper, det er så hyggeligt at mødes udenfor’. Og der kan jeg nu med stor glæde fortælle ham, at turen ikke stopper her. Vi fortsætter, og jeg tror, det ender med at blive en vigtig brik i vores opsøgende arbejde, lyder det fra Michael.

To gange om ugen ruller trækvognen af sted på sin faste rute for at vise flaget og sige ‘hey, vi er her stadig’.

Den mobile varmestue følger en fast rute og køreplan. Og det er vigtigt at overholde, for brugerne sidder og venter på, at trækvognen ruller forbi, fortæller Michael. Han har flere gange oplevet, at samværet også er fortsat, efter at han er kørt videre med sin trækvogn.

- På den måde er vi med til at kickstarte et fællesskab, der får sit eget liv. Og det betyder jo, at vi kan træde lidt i baggrunden, lyder det fra Michael.

Turen stopper ikke her

Trækvognen var til at starte med en praktisk løsning på en udfordring, og Michael havde ikke forestillet

Michael skal snart på ferie, og én af de andre medarbejdere skal derfor overtage den faste rute rundt i kvarteret.

Klaus er derfor den, der skal ’oplære’ medarbejderen i, hvordan ruten foregår.

- Det er jo oplagt, at det er Klaus, som skal stå for det - det er jo ham, der har bedst styr på sagerne, slutter Michael. *Kirkens Korshærs værner om anonymitet. Derfor er Klaus ikke personens rigtige navn.

TEMA: KIRKENS KORSHÆR I EN CORONATID

9

Se det nu: Vi er afhængige af hinanden Af Merete Ørskov, korshærspræst i Fredericia

Vi kan ikke give håndtryk og knus. Så nu bliver vi nødt til at se hinanden i øjnene!

Det sidste er godt. Håndtryk og knus kan vi jo give med lukkede øjne. Men når vi ikke længere kan hilse sådan, så må vi tage både øjne og tale i brug.

Og så opdager vi – måske – noget nyt.

Det er godt at blive opmærksom på, at vi har en hel krop, når vi drøfter, hvordan vi skal hilse på en meters afstand. Men derudover er det også dejligt at se et andet menneske i øjnene.

Som præst i Kirkens Korshær ved jeg, hvor vigtigt det gode møde mellem to par øjne er. Flere af de udsatte mennesker, som kommer hos os, er vant til ikke at blive rakt en hånd og ikke at få et knus. De har også for længst måttet acceptere, at frygt og en uvis fremtid er en fast del af deres tilværelse. Og om

nogen ved de det, som gælder for os alle, men som kan være let at glemme: Vi mennesker er afhængige af hinanden.

For mennesker på kanten af samfundet er et medmenneskes smilende øjne en sjælden men vigtig anerkendelse. Katrine Marie Guldager beskrev det meget præcist i en kommentar om ensomhed i Politiken i 2018: ”Et blik kan være nok til at bekræfte, at man stadig findes!”

Vi ser livet i øjnene, når vi ser på hinanden. Det har vi ekstra mulighed for at være opmærksomme på nu. Og denne gode lille gestus kan give mere glæde, end vi aner, så lad os tage den med, også når vi igen må give hånd.

Denne artikel er bragt på folkekirken.dk

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

10

Udvidet åbningstid under corona I midten af marts lukkede alle kommunale tilbud i Slagelse ned. Kommunen var dog fortsat forpligtet til at holde en kritisk funktion åben og kontaktede derfor Kirkens Korshær for at samarbejde.

TEKST OG FOTO: Ann-Kathrine Kværnø - Jones, Massimo Fiorentino, Hanne Merete Pedersen

- Vi var på mange måder det oplagte valg. Vi havde besluttet, at vi ville holde fast i den daglige kontakt, og vi var allerede i gang med at uddele mad og mødes med brugerne uden for varmestuen, lyder det fra Hanne Merete Pedersen, der leder varmestuen i Slagelse.

Efter nedlukningen af samfundet oplevede medarbejderne i varmestuen hurtigt en forværring i brugernes trivsel. Samarbejdet med kommunen åbnede heldigvis for, at varmestuen kunne holde åbent hele dagen, i weekender og på helligdage, så flere kunne komme til.

Brugernes tilstand under corona Farveinddelingen følger en forsimpling af VIVEs definitioner af hjemløshed og social udsathed.

12%

13%

30% 45%

Udfordringer under corona

Varmestuens indendørslokaler har kun været åbne for særligt udsatte mennesker. Selvom varmestuen altid har været et anonymt tilbud, måtte personalet derfor i gang med at udvikle en model for simpel visitation, så man kunne vurdere brugernes tilstand, og det blev ud fra farvekoder, der gik fra grøn til rød.

Reelt hjemløse, der ikke har andre steder at gå hen.

Behov for særlig opmærksomhed.

Usikker boligsituation, men som ikke kan få hverdagen til at fungere.

Mennesker med forskellige psykiske, fysiske og/eller misbrugsmæssige udfordringer.

TEMA: KIRKENS KORSHÆR I EN CORONATID

11

”Forestil dig, at alt, hvad der plejer at gælde - paragraf 85-støtte, socialpsykiatri, rusmiddelsamtaler osv. - bliver taget væk fra dig. Alt omkring dig lukkes ned, og den menneskelige kontakt forsvinder.”

Hanne Merete Pedersen Leder i varmestuen i Slagelse

- Den grønne gruppe tæller lidt under halvdelen af brugerne, og deres primære udfordring har været, at de føler sig ensomme og isolerede, eller de har været over den alder, man rådede til at gå ud. Dem har vi hjulpet gennem støttende samtaler over telefonen, og de har været forbi udenfor varmestuen for at hente mad og få en snak, fortæller Hanne Merete Pedersen.

Personalet i varmestuen vurderede godt halvdelen af brugerne til at være i enten den gule, orange eller røde kategori. Den gule farve viser et behov for særlig opmærksomhed, hvorimod den orange omfatter brugere, der er i midlertidig boform, ofte med fast støtte. Mange brugere i den gule og orange kategori er gået fra at få støtte og besøg i eget hjem til at modtage et opkald fra kommunen, hvilket for mange har været svært at håndtere.

- Forestil dig, at alt, hvad der plejer at gælde - paragraf 85-støtte, socialpsykiatri, rusmiddelsamtaler osv. - bliver taget væk fra dig. Alt omkring dig lukkes ned, og al struktur og menneskelige kontakt forsvinder, pointerer Hanne Merete Pedersen.

Brugere i den røde kategori er gadehjemløse eller tilsvarende og har derfor ikke haft andre steder at gå hen.

- Det kan være løsladte fra fængslet, der hverken har hævekort, sygesikringsbevis eller penge. Så vi har haft en kæmpe udfordring med at hjælpe dem til at få lavet papirer, hæve penge osv. Det er mennesker, der står fuldstændig uden for samfundets systemer, forklarer Hanne Merete Pedersen.

Mere ro og fokus på den enkelte

Som noget helt nyt mødte hjemsendte kommunale medarbejdere fra forskellige lignende tilbud nu op i varmestuen og tog del i det sociale arbejde, så varmestuen kunne slå dørene op helt frem til kl. 20. Og det blev taget godt imod af brugerne.

Ud af de 18 brugere, der deltog i en evaluering af forløbet, ville 15 foretrække, at varmestuen fortsatte med at holde aftenåbent, og som én bruger udtrykker det: Jeg var mest glad for de rolige aftener.

Flere medarbejdere - både fra Kirkens Korshær og kommunen - fremhæver værdien af de længere åbningstider. Som en medarbejder i Kirkens Korshær beskriver det: - Aftenroen sænker sig, og andre muligheder for det relationelle arbejde åbner sig. Roen giver plads til de brugere, som ikke kan rumme den hektiske aktivitet om dagen.

Dette billede genkender Hanne Merete Pedersen, der fortæller: - Der er f.eks. en bruger, der nemt er blevet overset.

Under nedlukningen har vi har haft tid til at opdyrke en tillidsfuld relation til ham. Der har været tid, ro og ingen pres fra myndigheder. Pludselig har han åbnet op og accepteret, at vi er kommet tættere på, hvilket er nødvendigt for, at vi kan hjælpe.

Omvendt fortæller brugerne, at de har manglet at flere kunne samles i varmestuen, og en bruger fremhæver særligt savnet til de frivillige: - Jeg har savnet de fantastiske frivillige. De er så

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

12

Værnemidler og klistermærker, der opfordrede brugerne til at holde afstand, blev flittigt brugt under coronakrisen.

gode til at få én til at føle sig som et rigtigt menneske og holde fast i livsmodet og troen på, at man trods alt er noget værd, og at det hele ikke er håbløst.

En forværring blandt brugerne

Mange brugere har dog fået det værre under coronakrisen, hvilket også er Hanne Merete Pedersens oplevelse: - Brugerne har fået et spejl sat op – de får at vide, at de skal blive hjemme sammen med deres nærmeste, men de oplever, at ‘her sidder jeg, og jeg har ingen at være sammen med’ - ’hjem’ er ikke et hjem for mange af varmestuens brugere, som lever i fx psykisk kaos.

Hvor 2 brugere vurderes til at have fået det bedre under nedlukningen, har 21 brugere fået det værre.

1 ud af 6 brugere har oplevet en forværring under corona

2 brugere har fået det bedre

21 brugere har fået det værre

118 brugere har uændret tilstand

- Blandt vores brugere har vi set et massivt større misbrug, mere usikkerhed omkring boligsituationen, og ensomheden er simpelthen eksploderet. Der er flere, der er gået fra at være i risikozonen til at blive skubbet ud over kanten, lyder det fra Kirkens Korshærs regionschef for Sjælland og Øerne, Susanne Lodberg.

Styrket samarbejde med kommunen

Nedlukningen af samfundet har kaldt på nye former for samarbejde, og samarbejdet bør vi se som en gevinst i det fremadrettede sociale arbejde, mener

TEMA: KIRKENS KORSHÆR I EN CORONATID

Susanne Lodberg.

- Jeg tror, vi er blevet mere bevidste om, hvordan vi kan supplere hinanden samtidig med, at vi fastholder vores egen identitet. Vi er sat i verden med forskellige formål og med forskellige tilbud. Selvom det er på en trist baggrund, så er det kun godt, at vi kan gå nye veje ved at styrke samarbejdet og øge respekten for hinandens fagligheder.

Fra den anden side af bordet mener de kommunale medarbejdere også, at samarbejdet har været lærerigt. Som én af medarbejderne udtrykker det: - Jeg er overrasket over, hvor åbent I kan fastholde mødet med borgerne. Også dem, som fylder meget. Jeg ser, I har et kærlighedens hus, og det er dét, der gør forskellen.

13

Enorm solidaritet

Varmestuen har haft plads til færre brugere end normalt, men langt de fleste har været gode til at vise hensyn og give plads til andre, der havde brug for at komme indenfor.

- Brugerne har udvist en enorm solidaritet og forståelse for, at alle skal indenfor og være en del af fællesskabet, fortæller Susanne Lodberg, og slutter: - Jeg mener, at vi har vist, hvad vores varmestue står for. Udover at dække de basale behov som mad, bad og tøj på kroppen, så sørger vi for, at brugerne bliver set, hørt og forstået. Vi fungerer som et bindeled til systemet, og vi tager os af alle de ting, der ligger rundt om de basale behov. Vi ser, at det er det sociale fællesskab, der bliver allermest efterspurgt.

I Roskilde og Holbæk har Kirkens Korshærs varmestuer udvidet samarbejdet med kommunen, hvilket har banet vejen for udvidede åbningstider og mere sundhedspersonale.

”Jeg har savnet de fantastiske frivillige. De er så gode til at få én til at føle sig som et rigtigt menneske og holde fast i livsmodet og troen på, at man trods alt er noget værd, og at det hele ikke er håbløst.”

Bruger Varmestuen i Slagelse

Social udsathed i provinsen Mange forbinder hjemløshed med de større byer i Danmark, men der findes også en markant social udsathed i provinsbyer i Danmark.

VIVEs hjemløsetælling fra 2019 viser, at der er 895 hjemløse i Region Sjælland, hvilket er en stigning på fem pct. siden 2017.

I Slagelse Kommune er der registreret 170 hjemløse i den seneste opgørelse fra VIVE.

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

14

Alle er velkomne i røret I takt med nedlukningen af Danmark modtog Kirkens Korshærs rådgivning, Sct. Nicolai Tjenesten, et stigende antal henvendelser fra mennesker, der har manglet nogen at tale med om deres bekymringer. Og det har de kunnet finde - for på tlf. 70 120 110 er intet for stort - og intet for småt.

TEKST OG FOTO: Ann-Kathrine Kværnø - Jones, Massimo Fiorentino

- Det’ Sct. Nicolai Tjenesten.

- Jeg føler mig meget nedtrykt; det er nogle meget svære og tunge dage, synes jeg.

- Hvorfor tror du, du føler dig særlig nedtrykt i denne tid?

- Pga. coronavirus, man dør jo af det.

Sct. Nicolai Tjenesten er sat i verden for at tilbyde en medmenneskelig samtale, der er baseret på nærvær, omsorg og respekt. Og sådanne samtaler har der fortsat været behov for – især under coronakrisen. Og når mange samværstilbud og sociale caféer har været lukket, har man kunnet mærke det på antallet af henvendelser over telefonen. På én vagt af fire timer kunne en frivillig f.eks. opleve at have 15 samtaler, imens 40 andre ringede og ’bankede på’.

Dobbelt op på isolation

Sådan er mange samtaler startet under coronakrisen, når en frivillig har taget telefonen i Sct. Nicolai Tjenesten, fortæller tjenestens leder Stine Lene Hansen.

- Der har åbnet sig en kæmpe verden af isolation, når vi har taget telefonen. Mennesker, der ringer til os, føler sig isolerede, og særligt under coronakrisen, hvor de måske sidder helt alene derhjemme.

Hvis man ikke oplever daglig kropskontakt med

KORT NYT

15

Der åbner sig en kæmpe verden af isolation, når vi tager telefonen. Mennesker, der ringer til os, føler sig isolerede, og særligt under corona, hvor de måske har siddet helt alene derhjemme.

Stine Lene Hansen Leder, Sct. Nikolai Tjenesten

andre mennesker, eller blot det at møde et andet menneske ansigt til ansigt, så påvirker det jo både ens nervesystem og humør, siger Stine Lene Hansen.

Til forskel fra andre specialiserede rådgivninger modtager Sct. Nicolai Tjenesten alle former for opkald, og der er ingen øvre grænse for, hvor mange gange man må ringe ind. Tjenesten modtager derfor mange forskellige henvendelser, f.eks. fra mennesker, der har et begrænset netværk, er kriseramte eller udfordrede af psykiske eller fysiske lidelser og sygdomme.

- Hvis man ingen eller begrænset kontakt har til omverdenen og udelukkende hører nyhederne i

tv eller radio, kan man hurtigt komme til at få et forvrænget billede af, hvordan virkeligheden ser ud.

Vi prøver ikke at fikse eller lappe problemerne, men vi forsøger at tilbyde nye perspektiver, der kan åbne op for en fastlåst tanke. F.eks. når det gælder ængstelighed overfor coronavirus, fortæller Stine Lene Hansen og fortsætter: - Det er vores opgave at forstærke og anerkende menneskers ressourcer. Så det handler grundlæggende om at være interesseret og nysgerrig. Samtalen slutter ofte med en taknemmelig stilhed, hvor der bliver sagt tak for samtalen. Og vi opfordrer altid til, at man kan ringe igen, hvis man får brug for det. Vi byder alle former for samtaler velkommen, slutter hun.

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

16

Vi er en livline - og det har vi været hele vejen igennem Kirkens Korshær har under hele nedlukningen været i kontakt med samfundets mest ensomme og isolerede. Rundt om i landet har telefonen fungeret som en livline ud til hjemløse og socialt udsatte mennesker.

TEKST OG FOTO: Ann-Kathrine Kværnø - Jones, Massimo Fiorentino

Socialrådgiver i Kirkens Korshær Sille Gottlieb har set, hvordan landets nedlukning og brudte rutiner fik verden til at vælte for mange udsatte. De, der havde det middeldårligt, fik det rigtig dårligt.

- Der er blevet talt meget om samhørighed i Danmark, imens nedlukningen stod på, men for de udsatte og hjemløse, vi har med at gøre, har denne tid været et spejl på, hvor ensomme de er. Det har for mange fået misbrug til at eskalere, gæld til at eksplodere, og nogle har været selvmordstruede.

Derfor har det været vigtigt, vi kunne få fat i dem og holde kontakt med dem, fortæller Sille Gottlieb.

I varmestuen i Odense har medarbejderne også oplevet, hvordan mange har følt sig overladt til deres egne tanker, som ofte har kredset om den usikre fremtid. Social isolation krydret med nyheder fra medierne om, hvor galt det står til, har fået brugernes tanker på katastrofekurs, lyder det fra Kaj Skjølstrup, der er leder af Kirkens Korshærs varmestue i Odense.

- Kirkens Korshær er et menneskeforetagende. Det handler om at komme hinanden ved - menneske til menneske. Og derfor er vi jo udfordret, når vi ikke har mulighed for at være i samme rum med dem, vi prøver at hjælpe.

Tele-varmestuer skaber tryghed

Derfor begyndte Kirkens Korshær at indhente telefonnumre på alle, de kendte. Enkelte måtte Kirkens Korshær også selv udstyre med en mobiltelefon, fordi de ikke havde en.

I Odense intensiverede medarbejderne kontakten til brugerne fra varmestuen. Udover den sædvanlige sms-kæde, der løbende opdaterer brugerne om varmestuens åbningstider, farlige stoffer og meget andet, begyndte medarbejderne at ringe ud til brugerne.

- Nogle ville gerne ringes op en gang om ugen, mens andre ønskede at blive ringet op hver dag. Det daglige opkald har givet dem en følelse af tryghed og samhørighed. Og det har givet os en mulighed for at hindre, at de har ligget helt alene og været fyldt med frygt og voldsomme tanker, siger Kaj Skjølstrup.

I Slagelse har Sille Gottlieb også flere gange oplevet, hvor vigtige de ”telefoniske varmestuer” har været.

- En af vores brugere var i afrusning, men faldt fra og skammede sig så meget, at han ikke ville tage sin mobil, når vi ringede. Så kunne vi heldigvis sms’e og vise, at vi er her for ham. En kvinde var stoppet med sin medicin og var åbenlyst selvmordstruet. Over telefon fik jeg hende overtalt til at komme til en kop

TEMA: KIRKENS KORSHÆR I EN CORONATID

kaffe og en snak.

I Nykøbing Falster er den sociale leder Maria Mistarz Benzons telefon åben for alle. Under coronakrisen havde hun - per telefon - held med at hjælpe en ung, hjemløs mand på 36 år videre til fast bolig.

- Det er et utrolig godt eksempel på, hvordan vi i Kirkens Korshær kan nå ud til den enkelte, når der er tillid til os. Vores metode og måde at imødekomme ham på ser ud til at skabe rum og vej for, at han kan træffe andre beslutninger i sit liv. Vi støtter folk i deres eget valg, og det er en langsigtet og holdbar løsning, lyder det fra Maria Mistarz Benzon.

En ny dimension til relationen

I Vejle har Kirkens Korshær også holdt telefonisk kontakt til de faste brugere. Den sociale leder Tove Hertz Mikkelsen fortæller, at medarbejderne løbende har tilpasset den telefoniske varmestue for at imødekomme behovet blandt brugerne.

- Den telefoniske kontakt har fungeret som en

17

livline, der har forsikret brugerne om, at alt ikke er lukket helt ned. Vi møder mennesker, der ikke har noget netværk eller familie, de kan ringe til, når det brænder på. Og de har haft svært ved at tage kontakt til os og bede om hjælp, og derfor er det vigtigt, at vi har vist, vi stadig er her, siger Tove Hertz Mikkelsen.

- Selvom der har været meget smerte at forholde sig til, er det positivt, at der er kommet nye initiativer ud af den svære situation, mener Sille Gottlieb, der fortsætter: - De telefoniske varmestuer har givet en ny dimension til relationen med vores brugere og gjort, at vi på nogle punkter kan arbejde dybere. Jeg talte med en, der var i gang med kræftbehandling langt væk og ingen pårørende har. Det var rart at kunne ringe sammen. Opkald er omsorg, og det er rørende, hvor taknemmelige vores brugere bliver for det.

”Den telefoniske kontakt har fungeret som en livline, der har forsikret brugerne om, at alt ikke er lukket helt ned.”

Tove Hertz Mikkelsen Leder af varmestuen i Vejle

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

18

Frivillige medarbejdere fortsatte indsatsen Under nedlukningen af Danmark har mange frivillige medarbejdere trodset corona og fortsat deres frivillige virke. To af dem holder til på Lolland og Falster.

TEKST OG FOTO: Ann-Kathrine Kværnø - Jones, privat

Umuligt at undvære brugerne og det sociale fællesskab

- Normalt serverer vi mad, og så sidder vi sammen med brugerne og får en snak om livet og om, hvordan det går med dem. Vi hjælper dem for eksempel, hvis de ikke har fået pension eller skal til lægen.

Men under nedlukningen måtte vi nøjes med at uddele madpakker eller varm mad i foliebakker til dem, der kom forbi, fortæller 65-årige Karin Ditlevsen, der er frivillig i Kirkens Korshærs varmestue i Nykøbing Falster.

En stor del af de frivillige har ikke haft mulighed for at fortsætte deres indsats i det sociale arbejde og i genbrugsbutikkerne. Enten fordi butikken var lukket, eller fordi der var forskellige hensyn at tage i forhold til familie, helbred eller andre forhold. Det var heller ikke helt uden bekymring og tvivl, da Karin Ditlevsen tog beslutningen om at fortsætte sin tjans i varmestuen.

”Og de her mennesker har mindst lige så meget brug for os, som de plejer – måske mere.”

- I starten var jeg da lidt bekymret for at blive smittet, men jeg har besluttet mig for, at det ikke skal holde mig hjemme. Vi holder jo afstand, spritter af og bruger handsker. Og de her mennesker har mindst lige så meget brug for os, som de plejer – måske mere. Så vi gør, hvad der skal gøres”.

Karin Ditlevsen har ikke fortrudt sin beslutning, og hun er glad hver onsdag, når hun stiger på cyklen med kursen mod varmestuen.

TEMA: KIRKENS KORSHÆR I EN CORONATID

19

“Det er vigtigt for mig at føle, at jeg gør en forskel, og det gør jeg her”

Steen Rasmussen er 68 år og kører som frivillig i Kirkens Korshær ud til socialt udsatte og isolerede mennesker for at lytte og sikre, at de får mad og andre fornødenheder.

- Normalt kommer der omkring 30 brugere, men på grund af Corona-epidemien ser vi kun de allermest udsatte. Det er også dem, vi kører ud til i skoven eller på stranden og tilbyder mad og hører, om der er noget, de har brug for, fortæller Steen Rasmussen.

De sidste to år har han uddelt mad, kaffe, soveposer og omsorg til udsatte mennesker på Falster, og under Coronakrisen er hans arbejde blevet vigtigere end nogen sinde.

- For de allermest udsatte skjuler sig i skoven, hvor de lever i ensomhed, og de kommer kun sporadisk ind til Nykøbing for at hente lidt mad og få en kop kaffe i varmestuen på Jernbanegade, forklarer Steen Rasmussen.

Når Steen Rasmussen kører ud i skoven og til stranden, møder han mennesker, der lever ekstremt isoleret, og som ikke har andre steder at gå hen.

- Det vigtigste er, at vi ikke dømmer, men hjælper så godt, vi kan. De er ofte helt alene, og det betyder meget for dem, at der kommer nogen og spørger, hvordan de har det, fortæller Steen Rasmussen og slutter: - Det er vigtigt for mig at føle, at jeg gør en forskel, og det gør jeg her.

”Det vigtigste er, at vi ikke dømmer, men hjælper så godt, vi kan.”

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

20

Sådan hjalp Kirkens Korshær børnefamilier under coronakrisen Køleskabet er tomt, og mors pung er tom. Derfor hjalp Kirkens Korshær ikke kun med daglig kontakt til udsatte børn og voksne på telefon, sms og video. Der blev også delt dagligvarer, kreapakker og påskegodter ud.

TEKST: Jeanette Ellen Bauer, Lene Højland Laursen

- Vi har virkelig mærket behovet for støtte, siger leder af Familiehjørnet i Kirkens Korshær i Silkeborg, Stine Lyngs.

Normalt er det netop samværet, der er i højsædet i Silkeborg. I foråret plejer Kolonihaven at åbne. Et sted hvor børn, mor og far kan komme ud og være sammen med ligesindede og nyde naturen. Hvor en 5-årig pige pludselig knækker koden og i triumf ruller ned ad stien på en to-hjulet cykel for første gang. Hvor en 6-årig dreng med stor iver samler æbler, koger æblegrød på gasblus og stolt går hjem med favnen fuld af sin egen æblegrød på glas. Hvor en mor, der bor på krisecenter med sine tre børn, kommer ud og får ro på.

- Vi er der for familierne i alt det, der er stort og småt. Alt det svære – og også når det går godt. Og det gør det heldigvis. Men under corona var det desværre omsorg og nærvær på afstand, fortæller Stine Lyngs, der var i daglig kontakt med familierne på telefonen.

Behov for mad og voksenkontakt

Og at behovet for hjælp hos børnefamilierne kun har været større under nedlukningen, kan de nikke genkendende til i alle hjørner af Kirkens Kors-

hærs sociale arbejde. Fra Aalborg og Brønderslev i Nordjylland over Silkeborg og Herning, Holstebro, Nordborg i Sønderjylland og hele vejen til Drejervej og Torvegade i København.

I Nordjylland og i København har Kirkens Korshærs medarbejdere ikke kun haft åbent for telefon, sms og videoopkald. De er også kørt ud til familierne med kreapakker og dagligvarer.

- Når man er enlig mor med fire børn hjemme hele døgnet, så trækker det enorme veksler. Som en mor sagde til mig: ’Køleskabet er tomt, og mors pung er tom’. Normalt får de jo mad hos os. Vi plejer at hjælpe med madpakker og fællesspisning til aften.

Derfor hjalp vi under nedlukningen med helt almindelige ting. Basisvarer som ris og pasta, mel og havregryn, frugt og grønt, fortæller leder af Børnecaféen i København, Ingrid Flye, som fortsætter: - Jeg er imponeret over, at de stod distancen.

Mange af forældrene var helt alene med ofte mange børn. Vi var deres voksenkontakt, vi var dem, de læssede af på. Vores kontakt har holdt ensomheden fra døren, og de er meget taknemmelige for, at vi var der for dem, siger Ingrid Flye og fortæller, at især kreaposer og aktivitetskasser skabte glæde.

TEMA: KIRKENS KORSHÆR I EN CORONATID

Ser frem til fødselsdagfesterne igen

Børnenes absolutte højdepunkt i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Nordborg er fejring af fødselsdage.Og for de børn, der har haft fødselsdag under coronakrisen, har tiden været rigtig svær.

- Det kræver ressourcer at planlægge og holde en fødselsdag. Og plads, ikke mindst. Vi hjælper med at få det op at stå. De kan holde fødselsdagen hos os, og vi hjælper til. Det er en stor glæde for både børn og forældre. Det ser vi frem til, at vi kan igen.

21

Jeg tror, vi skal holde en kæmpe fest, når vi engang er tilbage i den virkelige verden, lyder håbet fra Vivi Terp, der er leder af Kirkens Korshær i Nordborg, og hun tilføjer: - I denne tid er håbet og det at have noget at se frem til og glæde sig til ekstra vigtigt. Vi hjælper lige nu, ja, men vi taler også meget om alt det gode, der vil ske, når vi kan være sammen igen.

Kirkens Korshær har socialt arbejde i 27 byer over hele Danmark. 8 steder er der målrettet børne- og familiestøttende arbejde, som har kontakt med over 1000 børnefamilier.

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

22

Fra nedlukning til genåbning Det var med tungt hjerte, Kirkens Korshær lukkede sine knap 240 genbrugsbutikker, men det var nødvendigt på grund af covid-19. Mange frivillige medarbejdere spildte dog ikke ventetiden – de brugte nedlukningen til at sortere tøj, male butik og meget mere.

TEKST OG FOTO: Ann-Kathrine Kværnø - Jones, frivillige fra butikkerne

Frivillige satte gang i renovering

- Vi havde i lang tid snakket om, at butikken virkelig trængte til en ordentlig omgang. Da butikken blev lukket ned, havde vi jo så en oplagt mulighed, fortæller Rita Nielsen, der er butiksleder i Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Stenager i Sønderborg.

Rita Nielsen og de andre frivillige gik allerede to dage efter nedlukningen i gang med at renovere butikken. De indhentede tilbud på maling, gennemgik en omfattende oprydning, og to nye afdelinger blev sat op. Butikken modtog bunkevis af nyt tøj, der skulle sorteres, og det væltede ind med møbler. I alt 38 frivillige meldte sig til opgaven. Og der er lagt mange timer, hårdt slid og masser af engagement i arbejdet med at renovere butikken, forklarer Rita Nielsen.

Lars Melgaard, der er genbrugsleder for Sønderjylland, er også glad for resultatet, der ikke kun dækker over en nyrenoveret butik, men også et styrket sammenhold blandt de frivillige.

- De frivillige er glade for at komme i gang igen og tilbage til noget, der ligner en hverdag. For nogle frivillige er butikken det største sociale netværk, de har. Mange har savnet fællesskabet og dét at kunne være med til at gøre en forskel. Jeg oplever, at de fri-

villige i butikken er rykket meget tættere sammen, og renoveringen har ovenikøbet skaffet dem nye frivillige, pointerer Lars Melgaard.

Genåbning skabte glæde og gejst

Størstedelen af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker slog mandag d. 11. maj dørene op til en ny virkelighed. Nye åbningstider betyder, at der er færre frivillige medarbejdere til stede ad gangen, og der er flere forskellige krav, som skal følges. De nye retningslinjer har dog ikke ændret på genåbningens gejst og glæde, der ikke er til at tage fejl af.

”Mange har savnet fællesskabet og dét at kunne være med til at gøre en forskel.”

Lars Melgaard

Genbrugsleder for Sønderjylland

- Det er sådan en dejlig følelse. Kunderne har været så glade, og de synes butikken er blevet så flot. De blev overvældede over, hvor mange nye varer vi har fået, og de fortalte, at de virkelig har savnet os, fortalte Rita Nielsen, da butikken på Stenager åbnede igen.

TEMA: KIRKENS KORSHÆR I EN CORONATID

Da den første åbningsdag gik på hæld, var Rita Nielsen spændt på at se, hvor meget butikken havde solgt for. Hele 35.000 kroner kom i kassen, hvilket er den største omsætning i butikkens historie på en dag.

Genåbningen af butikkerne var ikke kun en stor sejr for de frivillige medarbejdere i butikkerne. Hele organisationen fejrede, at butikkerne åbnede, og at der igen kom gang i indtjeningen til det sociale arbejde.

23

32 mio. kr har Kirkens Korshær tabt under nedlukningen af Danmark

Et stort økonomisk tab

Med lukkede butikker i to måneder har Kirkens Korshær tabt ca. 32 mio. kr. Overskuddet fra Kirkens Korshærs genbrugsbutikker er den vigtigste indtægtskilde i egenfinansieringen, og vi mangler fortsat at skaffe 10 mio. kr.

Heldigvis står Kirkens Korshær på et solidt økonomisk fundament, og genbrugsbutikkerne er allerede godt på vej op i omdrejninger. Det er væltet ind med varedonationer, og mange butikker er allerede vendt tilbage til åbningstiderne før covid-19. I denne svære tid er der mange, der ser værdien i vores arbejde.

Vi har derfor modtaget mange flotte donationer og bidrag, der har holdt hånden under vores sociale arbejde for og med socialt udsatte mennesker.

Der er en ny hvervekampagne undervejs, der skal sikre flere frivillige i butikkerne.

10 mio. kr mangler vi fortsat

Knap 90 pct. af vores sociale arbejde har været åbent eller delvist åbent under nye, tilpassede forhold

24

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

Til eftertanke

Vi må aldrig glemme at spørge til sjælen Er du bange? Er du bekymret? Vi er så gode til at møde de fysiske behov, at vi nogle gange glemmer alt det indeni. Små spørgsmål om noget stort. Og om Kirkens Korshærs værdier.

TEKST OG FOTO: Jeanette Ellen Bauer

- Vi er så gode til at passe på kroppen – tage os af de fysiske behov. Alt det vi kan måle. Og så glemmer vi det, der måske er allervigtigst, mener Birgit Friis og fremhæver den svenske sognepræst Thomas Sjödin som inspiration.

Som underviser på den lokale social- og sundhedsskole kommer Birgit Friis forbi, når eleverne er ved at afrunde skoleforløbet. Her minder hun altid eleverne om at huske at være mennesker, når de kommer ud i den rå virkelighed.

- Min afskedsreplik er altid: Lov mig, at I insisterer på at være mennesker! Det er så vigtigt, at det bliver sagt højt og hørt. Vi skal være mennesker først. Eleverne lærer så meget om at tage vare på kroppen – og meget lidt om at tage vare på sjælen. Det er svært at spørge, om et menneske, der er meget syg, føler angst. For hvad skal man svare, hvis vedkommende siger ja? spørger Birgit.

Længslen efter liv

Kirkens Korshærs tre værdier, nærvær, omsorg og respekt, er en afgørende faktor for Birgits engagement i organisationen. Hun startede i sin tid i Bornholms storkreds’ bestyrelse, derfra til regionsudvalg og ind i de ledende organer. Nu svæver hun lidt mere over vandene, som hun siger.

- På grund af corona har vi jo været vældig optagede af økonomien i hovedbestyrelsen. Men jeg har jo set og følt det samme som alle andre: Længslen

efter fællesskabet. Folk har jo ikke kunnet holde sig væk fra butikken. Så er de mødt ind alligevel og har gjort den fin – og også fundet vej til nye fællesskaber, siger Birgit Friis.

- Jeg tror simpelthen, at vi alle har savnet livet. Lyden af liv. Følelsen af liv. Altså ikke kun vores eget.

Jeg er meget inspireret af Jesus som verdens lys.

”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”.

Johannesevangeliet, kapitel 8, vers 12

Det er jeg vendt tilbage til igen og igen under nedlukningen. Og så tænker jeg ofte på Amnestys logo – et lys, der er viklet ind i pigtråd. Det er igen det med, at man både fysisk og åndeligt kan være fanget – men flammen, den brænder stadig. Vi bærer hver især lyset i os – på trods. Det har vi gjort som organisationen Kirkens Korshær, og det har vi gjort hver især. Vores flamme har så at sige stået i lys lue – også selvom vi er blevet trængte.

Se det store i det små

Det er især kreativiteten og hitte-på-som-heden, Birgit Friis hentyder til. Hvordan mennesker kan kæmpe for at holde fast i hinanden og fællesskabet.

TIL EFTERTANKE

25

Birgit Friis, f. 1958.

• Sognepræst, cand. theol.

• Formand for Kirkens Korshær siden 2011.

• Frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Aakirkeby på Bornholm.

Thomas Sjödins bog ’Der er så meget, vi ikke er nødt til’ (2017) er udgivet på forlaget Boedal.

Korshærsbladet møder – som foreskrevet i retningslinjerne – Birgit Friis på behørig afstand bag skærmen.

- Varmestue-to-go – det er da helt fantastisk. Det er, som når man giver det lille barn sit dåbslys som symbol på det umistelige liv, vi hver især har. Vi giver varmestuen med – vi giver omsorg, nærvær og respekt med. Vi giver ’Vi ser dig, som du er’ med.

Det er så meget mere end ’bare’. Det, vi giver, er mere end en madpakke. Mere end et telefonopkald.

Jeg håber, at vi alle har fået øjnene op for det store i de små øjeblikke.

I dagspressen har mange trukket paralleller fra krigen til coronakrisen. Hvordan man – selvom man har meget forskellige udgangspunkter – leder efter og finder trøst i det fælles.

- Under krigen kæmpede mange for menneskets værd. Det er en ildhu og en kamp for mennesket, der står i centrum af mange af de beretninger. Og sådan er det også i Kirkens Korshær. Det har vi gjort i over hundrede år, og det bliver endnu tydeligere i en krisetid, siger hun og fortsætter: - Teknologien har jo været en gave for os. En gave, vi jo kun har kunnet give, fordi vi havde et fundament at bygge på.

Fysisk afstand, men aldrig social afstand

Med det mener Birgit Friis, at vi kun har kunnet holde fast i brugere, frivillige, medarbejdere – fællesskabet – fordi vi kendte hinanden i forvejen.

Fundamentet for det sociale var på plads inden krisen ramte.

- Men der ved vi også i Kirkens Korshær, at der er andet og mere, der betyder noget for vores relationer. En lille seddel skubbet ind under døren. Et telefonopkald. En sms. Det er omsorg. Det kan godt være, vi skal holde fysisk afstand, men vi må aldrig holde social afstand. Vi har bare lært at udtrykke den på andre måder, fordi vi har mærket fraværet af næsten. Og også hvor meget næsten betyder for os.

Og alt det nye og anderledes som coronatiden har bragt med sig, tror Birgit Friis vil hænge ved. Måske ikke det hele – men især det opsøgende arbejde ser hun stor værdi i.

- Vi er jo taget ud i offentligheden, ud til mennesker og har gjort noget. Vi har vist, at vi vil mennesker.

At vi mener det, når vi siger, at vi møder folk i øjenhøjde, også når de ligger ned. Uanset hvor du ligger i øvrigt. Det er ikke nyt for os, men nu har det fået fornyet plads. Og jeg tror, at det vil forblive som et naturligt element i vores sociale arbejde, siger Birgit Friis og slutter:

”Vi har set og mærket nødvendigheden i nærværet, omsorgen og respekten” Birgit Friis Formand for Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

26

Powerbanks sikrede kontakten til brugerne på Lolland og Falster Hvor lader man sin mobiltelefon op, når man er hjemløs? Når man sover udendørs og ikke har adgang til strøm på f.eks. biblioteket? I Nykøbing Falster fandt man svaret.

Her blev der samlet ind til powerbanks, der blev uddelt opladede for derefter at blive indsamlet og opladet igen.

- På den måde har vi været med til at sikre, at hjemløse har haft kontakt til hinanden - men også til os. Ellers er de jo fuldstændigt isolerede. Det er også vigtigt, at de har mulighed for at holde sig opdateret og læse nyhederne. Det, ved jeg, betyder meget for dem, fortæller leder af det sociale arbejde på Lolland og Falster, Maria Mistarz Benzon.

Kontaktpunkter skabte tryghed i København

Telt i Aalborg skabte plads til flere

- Vores brugere i varmestuerne har ofte ikke andre steder at gå hen. De er meget ensomme og isolerede. Når vi lukker varmestuerne, betyder det, at de skal være endnu mere alene, hvilket er netop dét, mange har allersværest ved at håndtere, fortæller regionschef Winnie Berndtson, der leder det sociale arbejde i Storkøbenhavn og Bornholm.

Takket være støtte fra Det Obelske Familiefond fik varmestuen i Aalborg sat et telt op uden for varmestuen, så brugerne igen kunne inviteres ind i fællesskabet.

For at løse den udfordring åbnede Kirkens Korshær tre kontaktpunkter i København, hvor hjemløse og socialt udsatte havde mulighed for at møde op. Her blev der serveret kaffe, te og varme måltider.

- Det skaber tryghed at kunne møde op et sted og få svar på sine spørgsmål. Mange af dem, vi møder på gaden, har ikke samme adgang til nyheder som andre, og mangler derfor korrekte informationer om, hvad der foregår i Danmark i øjeblikket, slutter Winnie Berndtson.

- Det hele er forløbet over al forventning, og jeg har stor respekt for, hvor gode brugerne har været til at omstille sig og vise hensyn ved at holde afstand til hinanden.

Det betyder rigtig meget, at de nu igen kan føle sig velkomne hos os. Det har gjort en kæmpe forskel, fortæller regionschef for Nord, Midt- og Vestjylland, Jonas Jakobsen.

Leder af varmestuen i Aalborg, Lea Juhl, er heller ikke i tvivl om, hvad genåbningen har betydet for brugerne: Vi har i lang tid fortalt brugerne, at vi har savnet dem og glædet os til at se dem igen. Nu kan vi endelig vise dem det - ikke kun med ord, men med handling.

TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær (Fælleskontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en landsdækkende frivilligbåret og medlemsbaseret forening, der arbejder for og med socialt udsatte mennesker i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.)

Ann-Kathrine Kværnø-Jones Jeanette Ellen Bauer Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Forsidefoto Louise Dybbroe har fotograferet leder af varmestuen i Aalborg, Lea Juhl.

Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt, dog kun tre gange i 2020 pga. corona. Bladet sendes til alle medlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker i Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00

”Vi har i lang tid fortalt brugerne, at vi har savnet dem og glædet os til at se dem igen. Nu kan vi endelig vise dem det - ikke kun med ord, men med handling.”

Lea Juhl Leder af varmestuen i Aalborg

Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for Hovedbestyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 3/2020 blev afsluttet den 20. august 2020.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029

HVEM SKAL ARVE EFTER DIG? Vil du læse mere om arveregler, og hvorfor det kan være en god idé at oprette et testamente, kan du bestille en arvefolder på arv@kirkenskorshaer.dk eller 3312 1600

www.kirkenskorshaer.dk/arv