Kornmod Realskole - Information omkring 0. klasser

0. KLASSE

På Kornmod arbejder vi med læsning i 0. klasse, så er vi nemlig klar til at få engelsk allerede i 1. klasse 1

Indskoling på Kornmod

Tryghed

Formål Dit barn vil snart begynde i skolen og starte på et nyt kapitel i livet.

Der er meget nyt at forholde sig til for både barnet og forældrene, og denne folder er fra skolens side et forsøg på at beskrive, hvad vi lægger vægt på i 0. klasse på Kornmod Realskole.

Forældre kan gøre meget for at give barnet en god skolestart. Skolen skaber ikke de basale forudsætninger – den tager afsæt i dem og udnytter dem.

Formålet med 0. klasse er at forberede børnene til den kommende skolegang.

Målet i 0. klasse i relation hertil er at gøre børnene parate til at lære og give dem nogle vigtige forudsætninger for at læse og skrive og for at forstå matematik.

Undervisningen gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter, og det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

Tryghed i hverdagen er altafgørende for, at alle elever har et skoleliv med glæde og trivsel som nøgleord, så deres evner bliver udfordret og udviklet bedst muligt.

I 0. klasse samles de to klasser hver dag i rundkreds og lytter til hinanden, så det enkelte barn lærer trygt at udtrykke sig over for de andre.

Samtidig lærer børnene at lytte til hinanden og give rum til, at andre udfolder sig. Det kræver stor selvdisciplin af børn i dag at erkende, at man ikke er i centrum hele tiden, men at man skal have respekt for og indgå i et ligeværdigt fællesskab med de andre.

Centrale fokuspunkter Lysten til at lære I 0. klasse – som i resten af skoleforløbet – skal lysten til at lære være det centrale, for det er det bærende element i enhver undervisning. Børnene lærer ved at lytte til voksne og hinanden, ved at fortælle for andre, ved at synge sammen, ved at bevæge sig og bruge deres fantasi o.m.m.. De møder i skolen fulde af gå-på-mod og med store forventninger til det nye kapitel i deres liv.

Vi møder dem med positive forventninger og værdsætter deres lærelyst. De skal møde udfordringer og opleve glæden ved at erhverve sig en bid af verden ved at lære noget, der er vigtigt og nyttigt for dem.

Sociale spilleregler Indholdet i 0. klasse er, foruden at klargøre børnene fagligt til det videre skoleforløb, at skabe gode rammer og sociale omgangsformer mellem børnene.

De skal fungere i et fællesskab, og derfor arbejdes der i 0. klasse med at klarlægge spillereglerne i skolen. Det er f.eks. at vente, til det bliver ens tur, at tale én ad gangen, at acceptere, at man vinder og taber i spil med andre – i det hele taget at lære, hvordan man bedst indgår i et fællesskab, hvor der arbejdes med både den faglige, sociale og personlige udvikling.

Åge stak sin tå i åen.

Da en ål bed fat i tåen hev han tå og ål i land og stegte tåen, den dumrian!

Barnets selvværdsfølelse Noget helt fundamentalt i relation til børns opvækst er erkendelsen af, at det enkelte barns følelse af selvværd er den krumtap, om hvilken den faglige indlæring og den sociale bevidsthed drejer. Et barn udvikler en tro på sig selv, når det oplever, at det er værdifuldt for andre mennesker og bliver værdsat som person og ikke kun for det, det gør. Selvværd handler om at hvile i sig selv – at være tilpas med sig selv. Det modsatte er en konstant følelse af usikkerhed, selvkritik og skyldfølelse. Mange flere børn burde tænke: “Jeg er i orden og har værdi, bare fordi jeg er”, for har man den opfattelse af sig selv, kan man godt bære at erkende, at der er noget, man ikke er så god til, men som man kan arbejde på at få lært.

Vi satser meget på, at børnene får en optimal start på skoleforløbet. Det gøres bl.a. ved tidligt at forholde sig til og søge at foregribe nogle af de problemer, der kan være med til at forringe barnets selvopfattelse senere i forløbet.

Sproget som bagage Når barnet begynder i 0. klasse har det allerede mange erfaringer med sprog. Igennem småbørnsalderen har det suget det talte sprog til sig og brugt det i kommunikation med andre.

Barnet har tilegnet sig en viden om sproget, og det er almindeligt, at børnene kan skrive deres eget navn, kan lytte til en fortælling, kender mange sange udenad, kan genfortælle en kort historie og kan være med i en samtale med et reelt indhold.

Lejr I slutningen af skoleåret tager vi på lejr. Udgifterne til lejren er indregnet i skolepengene.

2

3

Indskoling på Kornmod

Tryghed

Formål Dit barn vil snart begynde i skolen og starte på et nyt kapitel i livet.

Der er meget nyt at forholde sig til for både barnet og forældrene, og denne folder er fra skolens side et forsøg på at beskrive, hvad vi lægger vægt på i 0. klasse på Kornmod Realskole.

Forældre kan gøre meget for at give barnet en god skolestart. Skolen skaber ikke de basale forudsætninger – den tager afsæt i dem og udnytter dem.

Formålet med 0. klasse er at forberede børnene til den kommende skolegang.

Målet i 0. klasse i relation hertil er at gøre børnene parate til at lære og give dem nogle vigtige forudsætninger for at læse og skrive og for at forstå matematik.

Undervisningen gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter, og det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

Tryghed i hverdagen er altafgørende for, at alle elever har et skoleliv med glæde og trivsel som nøgleord, så deres evner bliver udfordret og udviklet bedst muligt.

I 0. klasse samles de to klasser hver dag i rundkreds og lytter til hinanden, så det enkelte barn lærer trygt at udtrykke sig over for de andre.

Samtidig lærer børnene at lytte til hinanden og give rum til, at andre udfolder sig. Det kræver stor selvdisciplin af børn i dag at erkende, at man ikke er i centrum hele tiden, men at man skal have respekt for og indgå i et ligeværdigt fællesskab med de andre.

Centrale fokuspunkter Lysten til at lære I 0. klasse – som i resten af skoleforløbet – skal lysten til at lære være det centrale, for det er det bærende element i enhver undervisning. Børnene lærer ved at lytte til voksne og hinanden, ved at fortælle for andre, ved at synge sammen, ved at bevæge sig og bruge deres fantasi o.m.m.. De møder i skolen fulde af gå-på-mod og med store forventninger til det nye kapitel i deres liv.

Vi møder dem med positive forventninger og værdsætter deres lærelyst. De skal møde udfordringer og opleve glæden ved at erhverve sig en bid af verden ved at lære noget, der er vigtigt og nyttigt for dem.

Sociale spilleregler Indholdet i 0. klasse er, foruden at klargøre børnene fagligt til det videre skoleforløb, at skabe gode rammer og sociale omgangsformer mellem børnene.

De skal fungere i et fællesskab, og derfor arbejdes der i 0. klasse med at klarlægge spillereglerne i skolen. Det er f.eks. at vente, til det bliver ens tur, at tale én ad gangen, at acceptere, at man vinder og taber i spil med andre – i det hele taget at lære, hvordan man bedst indgår i et fællesskab, hvor der arbejdes med både den faglige, sociale og personlige udvikling.

Åge stak sin tå i åen.

Da en ål bed fat i tåen hev han tå og ål i land og stegte tåen, den dumrian!

Barnets selvværdsfølelse Noget helt fundamentalt i relation til børns opvækst er erkendelsen af, at det enkelte barns følelse af selvværd er den krumtap, om hvilken den faglige indlæring og den sociale bevidsthed drejer. Et barn udvikler en tro på sig selv, når det oplever, at det er værdifuldt for andre mennesker og bliver værdsat som person og ikke kun for det, det gør. Selvværd handler om at hvile i sig selv – at være tilpas med sig selv. Det modsatte er en konstant følelse af usikkerhed, selvkritik og skyldfølelse. Mange flere børn burde tænke: “Jeg er i orden og har værdi, bare fordi jeg er”, for har man den opfattelse af sig selv, kan man godt bære at erkende, at der er noget, man ikke er så god til, men som man kan arbejde på at få lært.

Vi satser meget på, at børnene får en optimal start på skoleforløbet. Det gøres bl.a. ved tidligt at forholde sig til og søge at foregribe nogle af de problemer, der kan være med til at forringe barnets selvopfattelse senere i forløbet.

Sproget som bagage Når barnet begynder i 0. klasse har det allerede mange erfaringer med sprog. Igennem småbørnsalderen har det suget det talte sprog til sig og brugt det i kommunikation med andre.

Barnet har tilegnet sig en viden om sproget, og det er almindeligt, at børnene kan skrive deres eget navn, kan lytte til en fortælling, kender mange sange udenad, kan genfortælle en kort historie og kan være med i en samtale med et reelt indhold.

Lejr I slutningen af skoleåret tager vi på lejr. Udgifterne til lejren er indregnet i skolepengene.

2

3

Sproglig opmærksomhed og læsning

Bøger er vigtige Læsefærdigheden kommer ikke af sig selv, og forældrene kan gøre meget ved at læse højt for barnet og i starten lade fingeren følge det læste. På den måde vækkes barnets nysgerrighed til at knække koden.

I den mangfoldighed af ting, barnet skal lære i løbet af skoletiden, står læsning som det første og vigtigste at få lært, for det er centralt i alle andre fag, at man er i stand til at læse.

Vi har erfaring med, at en indsats med fokus på en øget opmærksomhed på sproget og læsning allerede i 0. klasse i høj grad virker fremmende på den senere læseindlæring.

I 0. klasse tager vi udgangspunkt i den viden, barnet har om sprog. Gennem sproglig opmærksomhed rustes børnene til læseprocessen ved at få øjnene op for sprogets byggesten og arbejde med sproget på mange forskellige måder. De leger med sproglyde, bogstaver, rim og remser, undersøger sætninger, tæller stavelser, finder ord med samme lyde, kæder lyd og bogstav sammen m.m., så indgangen til læsningen bliver sjov og spændende.

I løbet af 0. klasse er det nødvendigt for børnene at tilegne sig nogle færdigheder, så de er sprogligt parate til det videre forløb:

• de skal kunne modtage en kollektiv besked • de skal kunne arbejde såvel selvstændigt som sammen med andre • de skal kunne koncentrere sig om en opgave et stykke tid • de skal kunne anvende rytmen i sproget for at kunne skelne mellem stavelser, ord og sætninger • de skal kunne udtrykke sig skriftligt (tegning, legeskrivning)

SO

4

Det er en god idé, at man i starten • læser pege- og billedbøger for barnet • læser den samme historie flere gange • lader barnet legelæse • viser interesse for barnets produktioner • læser tekster i hverdagen med barnet – f.eks. vejskilte • lader barnet være med til at skrive huskesedler • lader barnet bestemme farten

BI

Hvis barnet selv vil læse med og prøve at finde ordene, er det vigtigt ikke at rette hele tiden. Det er nødvendigt, at den lille læser oplever glæden ved at læse i stedet for angsten for at sige noget forkert.

Ved at skabe en læsesituation med indbygget hygge er alle gode forudsætninger for at ville og turde læse opnået. Der skal tid, støtte, opmuntring, stimulation og imødekommenhed til, når man har med børns indlæring at gøre.

Læsefærdighed og læseforståelse udvikles bedst i samspil mellem skole og hjem. Det er af stor betydning, at forældrene viser interesse for barnets udvikling ved at støtte og ikke presse. Det gøres bedst ved at fange udspil fra barnet og spinde videre.

Det er vigtigt, at forældre læser med deres barn hver dag. Hellere 20 min. hver dag end 2 timer om søndagen, for det er de små hyppige skridt, der flytter mest.

Forældrene er verdens vigtigste lærere og de vigtigste personer for barnets sproglige udvikling – både før og efter skolestarten. Børns begrebsverden udvikles igennem hele skoleforløbet, og det er vigtigt, at forældrene følger med og ser sig som en aktiv del af barnets sproglige udvikling.

En gang om ugen går vi på biblioteket og låner bøger. Også det er med til at skærpe lysten til at indtage den spændende verden, som bøgerne beskriver.

5

Sproglig opmærksomhed og læsning

Bøger er vigtige Læsefærdigheden kommer ikke af sig selv, og forældrene kan gøre meget ved at læse højt for barnet og i starten lade fingeren følge det læste. På den måde vækkes barnets nysgerrighed til at knække koden.

I den mangfoldighed af ting, barnet skal lære i løbet af skoletiden, står læsning som det første og vigtigste at få lært, for det er centralt i alle andre fag, at man er i stand til at læse.

Vi har erfaring med, at en indsats med fokus på en øget opmærksomhed på sproget og læsning allerede i 0. klasse i høj grad virker fremmende på den senere læseindlæring.

I 0. klasse tager vi udgangspunkt i den viden, barnet har om sprog. Gennem sproglig opmærksomhed rustes børnene til læseprocessen ved at få øjnene op for sprogets byggesten og arbejde med sproget på mange forskellige måder. De leger med sproglyde, bogstaver, rim og remser, undersøger sætninger, tæller stavelser, finder ord med samme lyde, kæder lyd og bogstav sammen m.m., så indgangen til læsningen bliver sjov og spændende.

I løbet af 0. klasse er det nødvendigt for børnene at tilegne sig nogle færdigheder, så de er sprogligt parate til det videre forløb:

• de skal kunne modtage en kollektiv besked • de skal kunne arbejde såvel selvstændigt som sammen med andre • de skal kunne koncentrere sig om en opgave et stykke tid • de skal kunne anvende rytmen i sproget for at kunne skelne mellem stavelser, ord og sætninger • de skal kunne udtrykke sig skriftligt (tegning, legeskrivning)

SO

4

Det er en god idé, at man i starten • læser pege- og billedbøger for barnet • læser den samme historie flere gange • lader barnet legelæse • viser interesse for barnets produktioner • læser tekster i hverdagen med barnet – f.eks. vejskilte • lader barnet være med til at skrive huskesedler • lader barnet bestemme farten

BI

Hvis barnet selv vil læse med og prøve at finde ordene, er det vigtigt ikke at rette hele tiden. Det er nødvendigt, at den lille læser oplever glæden ved at læse i stedet for angsten for at sige noget forkert.

Ved at skabe en læsesituation med indbygget hygge er alle gode forudsætninger for at ville og turde læse opnået. Der skal tid, støtte, opmuntring, stimulation og imødekommenhed til, når man har med børns indlæring at gøre.

Læsefærdighed og læseforståelse udvikles bedst i samspil mellem skole og hjem. Det er af stor betydning, at forældrene viser interesse for barnets udvikling ved at støtte og ikke presse. Det gøres bedst ved at fange udspil fra barnet og spinde videre.

Det er vigtigt, at forældre læser med deres barn hver dag. Hellere 20 min. hver dag end 2 timer om søndagen, for det er de små hyppige skridt, der flytter mest.

Forældrene er verdens vigtigste lærere og de vigtigste personer for barnets sproglige udvikling – både før og efter skolestarten. Børns begrebsverden udvikles igennem hele skoleforløbet, og det er vigtigt, at forældrene følger med og ser sig som en aktiv del af barnets sproglige udvikling.

En gang om ugen går vi på biblioteket og låner bøger. Også det er med til at skærpe lysten til at indtage den spændende verden, som bøgerne beskriver.

5

KO

6

Undervisning

Motorisk træning

Undervisningen finder sted fra 815 til 1250. Året er tilrettelagt sådan, at klasselærerne i 0. klasse har de fleste lektioner. En faglærer har børnene til motorisk træning 1 lektion om ugen pr. klasse. Vi har desuden uddannet læsevejledere, der er med i 0. klasse i 1 time om ugen pr. klasse, så børnene allerede i 0. klasse arbejder målrettet med sprog og begreber.

Fra vinterferien er den kommende dansklærer med i nogle perioder, så der bliver en glidende overgang til 1. klasse – til gavn for både børnene og den kommende klasselærer.

Der er mange ting at lære, og herunder hører også gode sociale spilleregler, så klassefællesskabet bliver et trygt sted at være og lære i.

Alle børn elsker leg og bevægelse, og de lærer mange ting gennem fysisk udfoldelse.

Nogle børn er meget parate, når de starter i skolen. De finder hurtigt kammerater og er hurtige til at klare de opgaver, de stilles overfor. Andre møder med en mindre udviklet balance og finmotorik. De “fylder” meget i klassen og virker uvilkårligt støjende og urolige.

Omgivelsernes negative vurdering af barnet genspejles i barnets selvvurdering – dets lyst til at arbejde og i dets adfærd – en ond cirkel er måske etableret.

Det er vigtigt for et barn at være med i leg og kammeratligt samvær. Men næsten alle lege er motoriske lege: man sjipper, spiller bold, hinker, cykler, spiller fodbold, klatrer m.v. Alt sammen færdigheder, hvor en god motorik giver status blandt kammerater.

Før matematik

Timetal

Ligesom det er vigtigt at forberede børnene til læsning, er det vigtigt at arbejde med begreber, der har betydning i matematik.

Vi arbejder med mange forskellig indgange til matematikken: vi taler om, hvad der er størst og mindst, øver tal og mængder, arbejder med former, retninger, 2 ens og meget mere.

Ligesom vi lever i en sproglig verden, lever vi i en verden fyldt med tal, og ligesom ved læsning er det af betydning, at forældrene taler med deres børn om tal, former og begreber. Det er med til at ruste dem til et af skolens mest kreative fag, hvor de virkelig kommer til at bruge deres hjernevindinger til at forstå matematikkens sammenhæng med den verden, de lever i.

På Kornmod har eleverne i 0. klasse 5 lektioner hver dag.

Overgangen til 1. klasse

Skolepsykolog/ talepædagog

Vi har i løbet af skoleåret planlagt nogle fælles aktiviteter i skoletiden for 0. klasserne og 1. klasserne, så 0. klasserne arbejder sammen med børn, der er lidt større. Desuden er der fælles legemuligheder for 0. klasserne og 1. klasserne, hvilket gerne skulle betyde, at overgangen fra 0. klasse til 1. klasse ikke bliver så stor.

Når det er sagt, må vi hvert år erkende, at der for børnene er meget stor forskel på at gå i 0. klasse og 1. klasse – på trods af vore bestræbelser på at minimere denne forskel.

Måske er forventningerne simpelthen sådan fra såvel børn som voksne, at der skal ske noget nyt, når man begynder i 1. klasse. Alligevel oplever børnene i 1. klasse det som værende meget hyggeligt, når de to årgange går sammen om fælles emner eller blot synger sammen.

Klassekvotienten Klassekvotienten tilstræbes at være på højst 20 fra 0. klasse til og med 4. klasse og øges gradvist til højst 22 fra 7. til 10. klasse. Den lave klassekvotient er en meget vigtig betingelse for at skabe et godt miljø, hvor det enkelte barn har betydning. Det giver gode betingelser for, at vi kan nå de mål, vi sætter os i forhold til elevernes udbytte af skoleforløbet: at bibringe dem et godt og solidt fagligt fundament og være med til at gøre dem til ansvarsbevidste og selvstændige individer med mod på tilværelsen.

Skole/hjem samarbejde Kontakten mellem skole og hjem er vigtig gennem hele skoleforløbet, men i starten er det i særdeleshed vigtigt, at vi – skolen og forældrene – betragter hinanden som barnets og hinandens støtter. Vi skal hele tiden sørge for, at de problemer, der eventuelt opstår, ikke får lov til at vokse sig store.

Set fra voksenperspektiv kan et barns problemer synes små, men det er vigtigt, at vi tager barnet alvorligt, hvor det er lige nu, og informerer hinanden om det, der er vigtigt at vide for lærere/forældre.

To gange i løbet af skoleåret tager vi i samråd med skolepsykologen og talepædagogen en kontrolleret tegne- og iagttagelsesprøve – den såkaldte KTI. Efter tegneopgaven taler klasselæreren, psykologen og talepædagogen om det enkelte barn.

Inden efterårsferien taler talepædagogen med de børn, som klasselæreren mener har behov for det.

Klasselæreren bidrager til samtalen med iagttagelser fra dagligdagen i 0. klasse. Hvis der skønnes at være behov for at indlede støtteforanstaltninger, kontaktes forældrene til en samtale.

SFO Skolen har en skolefritidsordning for eleverne i 0., 1., 2. og 3. klasserne.

Yderligere oplysninger om åbningstider m.v. findes i en folder, der beskriver SFO på Kornmod Realskole. Folderen kan hentes på skolens kontor.

På Kornmod Realskole har vi en lang og god tradition for indslusningen af børnene til et godt skoleforløb. Arbejdet i 0. klasse tager afsæt i den grundtanke, at det enkelte barns udvikling – fagligt, personligt og socialt – er i centrum. Det betyder hårdt og inspirerende arbejde at tage ansvaret for et barns udvikling. Vi voksne, der har med det enkelte barn at gøre, har et fælles mål med børnene: at styrke deres livsmod, lærelyst og sociale forståelse, så de udnytter deres potentiale bedst muligt til gavn for både sig selv og deres omgivelser.

7

KO

6

Undervisning

Motorisk træning

Undervisningen finder sted fra 815 til 1250. Året er tilrettelagt sådan, at klasselærerne i 0. klasse har de fleste lektioner. En faglærer har børnene til motorisk træning 1 lektion om ugen pr. klasse. Vi har desuden uddannet læsevejledere, der er med i 0. klasse i 1 time om ugen pr. klasse, så børnene allerede i 0. klasse arbejder målrettet med sprog og begreber.

Fra vinterferien er den kommende dansklærer med i nogle perioder, så der bliver en glidende overgang til 1. klasse – til gavn for både børnene og den kommende klasselærer.

Der er mange ting at lære, og herunder hører også gode sociale spilleregler, så klassefællesskabet bliver et trygt sted at være og lære i.

Alle børn elsker leg og bevægelse, og de lærer mange ting gennem fysisk udfoldelse.

Nogle børn er meget parate, når de starter i skolen. De finder hurtigt kammerater og er hurtige til at klare de opgaver, de stilles overfor. Andre møder med en mindre udviklet balance og finmotorik. De “fylder” meget i klassen og virker uvilkårligt støjende og urolige.

Omgivelsernes negative vurdering af barnet genspejles i barnets selvvurdering – dets lyst til at arbejde og i dets adfærd – en ond cirkel er måske etableret.

Det er vigtigt for et barn at være med i leg og kammeratligt samvær. Men næsten alle lege er motoriske lege: man sjipper, spiller bold, hinker, cykler, spiller fodbold, klatrer m.v. Alt sammen færdigheder, hvor en god motorik giver status blandt kammerater.

Før matematik

Timetal

Ligesom det er vigtigt at forberede børnene til læsning, er det vigtigt at arbejde med begreber, der har betydning i matematik.

Vi arbejder med mange forskellig indgange til matematikken: vi taler om, hvad der er størst og mindst, øver tal og mængder, arbejder med former, retninger, 2 ens og meget mere.

Ligesom vi lever i en sproglig verden, lever vi i en verden fyldt med tal, og ligesom ved læsning er det af betydning, at forældrene taler med deres børn om tal, former og begreber. Det er med til at ruste dem til et af skolens mest kreative fag, hvor de virkelig kommer til at bruge deres hjernevindinger til at forstå matematikkens sammenhæng med den verden, de lever i.

På Kornmod har eleverne i 0. klasse 5 lektioner hver dag.

Overgangen til 1. klasse

Skolepsykolog/ talepædagog

Vi har i løbet af skoleåret planlagt nogle fælles aktiviteter i skoletiden for 0. klasserne og 1. klasserne, så 0. klasserne arbejder sammen med børn, der er lidt større. Desuden er der fælles legemuligheder for 0. klasserne og 1. klasserne, hvilket gerne skulle betyde, at overgangen fra 0. klasse til 1. klasse ikke bliver så stor.

Når det er sagt, må vi hvert år erkende, at der for børnene er meget stor forskel på at gå i 0. klasse og 1. klasse – på trods af vore bestræbelser på at minimere denne forskel.

Måske er forventningerne simpelthen sådan fra såvel børn som voksne, at der skal ske noget nyt, når man begynder i 1. klasse. Alligevel oplever børnene i 1. klasse det som værende meget hyggeligt, når de to årgange går sammen om fælles emner eller blot synger sammen.

Klassekvotienten Klassekvotienten er igennem hele skoleforløbet på højst 24, og det er ledelsens vurdering, om en klasse skal gå på det maksimale antal elever.

Der er således i gennemsnit 21 elever i klasserne.

Denne klassekvotient gør det muligt at skabe et godt miljø, hvor det enkelte barns faglige, sociale og personlige udvikling får rigtig gode vækstbetingelser i et trygt og dynamisk fællesskab.

Skole/hjem samarbejde Kontakten mellem skole og hjem er vigtig gennem hele skoleforløbet, men i starten er det i særdeleshed vigtigt, at vi – skolen og forældrene – betragter hinanden som barnets og hinandens støtter. Vi skal hele tiden sørge for, at de problemer, der eventuelt opstår, ikke får lov til at vokse sig store.

Set fra voksenperspektiv kan et barns problemer synes små, men det er vigtigt, at vi tager barnet alvorligt, hvor det er lige nu, og informerer hinanden om det, der er vigtigt at vide for lærere/forældre.

To gange i løbet af skoleåret tager vi i samråd med skolepsykologen og talepædagogen en kontrolleret tegne- og iagttagelsesprøve – den såkaldte KTI. Efter tegneopgaven taler klasselæreren, psykologen og talepædagogen om det enkelte barn.

Inden efterårsferien taler talepædagogen med de børn, som klasselæreren mener har behov for det.

Klasselæreren bidrager til samtalen med iagttagelser fra dagligdagen i 0. klasse. Hvis der skønnes at være behov for at indlede støtteforanstaltninger, kontaktes forældrene til en samtale.

SFO Skolen har en skolefritidsordning for eleverne i 0., 1., 2. og 3. klasserne.

Yderligere oplysninger om åbningstider m.v. findes i en folder, der beskriver SFO på Kornmod Realskole. Folderen kan hentes på skolens kontor.

På Kornmod Realskole har vi en lang og god tradition for indslusningen af børnene til et godt skoleforløb. Arbejdet i 0. klasse tager afsæt i den grundtanke, at det enkelte barns udvikling – fagligt, personligt og socialt – er i centrum. Det betyder hårdt og inspirerende arbejde at tage ansvaret for et barns udvikling. Vi voksne, der har med det enkelte barn at gøre, har et fælles mål med børnene: at styrke deres livsmod, lærelyst og sociale forståelse, så de udnytter deres potentiale bedst muligt til gavn for både sig selv og deres omgivelser.

7

Aktivt valg Børnene i centrum Central beliggenhed Dynamisk undervisning Engelsk fra 1. klasse Faglighed og fleksibilitet Godt sted at være og lære Helhed i hverdagen Interesserede elever Jævnlige informationer Kreativitet i fagene Lektier giver indsigt Målrettet indsats Nærvær i dagligdagen Ordentlig omgangstone Problemer løses hurtigt Quantity and quality Ro i undervisningen Skolen for livet Trivsel Undervisning er kerneydelsen Viden om verden X-tra fokus på læsning Yngre og erfarne lærere samarbejder Zapperbørn møder stabilitet Ægte værdier Øvelse gør mester

Skolegade 4 –12 · 8600 Silkeborg · Tlf: 86 82 26 77 · Fax: 86 81 65 95 E-mail: kornmod.realskole@skolekom.dk

www.kornmodrealskole.dk

Kornmod DTP&Kopi Aggi Dall, 08/09

Ånd og dannelse