74 DET VIRKELIGE LIV - eksempel 1
DET VIRKELIGE LIV - eksempel 2
Et ungt par møder op hos præsten. De vil gerne have deres lille barn døbt. Ingen af parterne er medlem af folkekirken. De har begge to meldt sig ud og sparer på den måde næsten 6.000 kr. om året i skat. Men de tror på Gud, fortæller de, og det betyder meget for dem at få barnet døbt.
Et ungt par møder op hos præsten. De vil gerne have deres lille barn døbt. Begge er medlem af folkekirken, men ingen af dem tror på Gud, fortæller de. Faktisk var det heller ikke meningen, at deres barn skulle døbes, men de gør det, fordi det betyder meget for bedsteforældrene.
QuickPoll
Synes du, man skal døbe et barn, hvis forældrene ikke er medlem af folkekirken?
□
Ja
□
Nej
QuickPoll
Synes du, man skal døbe et barn, hvis forældrene ikke tror på Gud?
□
Ja
□
Nej
Indtil for kun hundrede år siden var det helt almindeligt, at små børn blev døbt derhjemme - ofte allerede samme dag, de blev født, eller dagen efter fødslen.
Den slags er der heldigvis ingen, der tror på i dag! Men små børn, som er i akut livsfare, bliver alligevel ofte døbt ved en såkaldt nøddåb.
Mange forældre til et alvorligt sygt, lille barn finder håb og trøst i dåbens ord om, at Gud er med os alle dage indtil verdens ende. Både levende og døde!
Dengang var der mange børn, der døde, inden de blev et år. Og folk troede, at børnenes sjæl ville gå fortabt, hvis de døde uden at være blevet døbt.
Som regel er det sygehuspræsten, der foretager nøddåb, men i den danske folkekirke har alle faktisk lov til at døbe, hvis det handler om liv og død.
Et barn, som er døbt ved nøddåb, skal ikke døbes igen! Man bliver kun døbt én gang! Men barnet kan blive ”fremstillet” i kirken senere ved et ritual, som ligner dåben.