Kommunikatøren nr. 1/2007

februar 2007

1

Kommunikation i oplevelsesøkonomien

Retorik på skemaet • Medarbejderinddragelse flytter holdninger • Store forventninger til nye offentlighedsregler

Invitation Dansk Kommunikationsforening

Generalforsamling onsdag den 7. marts 2007 På Københavns Rådhus 14.00 14.30

Registrering Velkomst ved konstitueret formand Ole Schmidt Pedersen

14.40

Konference Hvordan klarede de krisen?

Året 2006 bød på en række spektakulære kriser, hvor kommunikation – og mangel på samme – fik en afgørende indflydelse på disse krisers forløb i medierne – og dermed naturligvis i offentligheden.

Vi lægger DR, Sundhedsstyrelsen og regeringen, som alle for nylig har været eller er i stormvejr, under mikroskopet og ser på, hvordan kommunikationen fungerede tværs gennem kriserne.

Og vi får bud på, hvad der gik godt, hvad der gik galt, og hvad der ikke blev gjort.

Adm. chefredaktør Hans Engell, Ekstra Bladet, og ekstern lektor på RUC og KU, kommunikationsrådgiver Rasmus Jønsson giver deres bud som oplæg til en paneldiskussion, hvor også de kriseramte parter inviteres til at deltage.

16.30 17.00

Pause

18.00 18.30

Drink

Generalforsamling Middagsbuffet

Dagsorden

1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år 3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent 5. Valg af formand Ole Schmidt Pedersen – konstitueret formand – opstiller 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer Thomas Hertz – kan ikke genopstille Steen Dahl Pedersen – ønsker ikke at genopstille

estyrelsen foreslår kommunikationsrådgiver B Per Rystrøm, Operate A/S og kommunikations­­- direktør Lars L. Nielsen, Finansrådet Tina Donnerborg – genopstiller Anker Brink Lund – genopstiller Mette Dahl-Jensen – indtrådt efter konstituering af Ole Schmidt Pedersen som formand -– opstiller Bo Søby Kristensen – indtrådt efter Claus BrettonMeyers udtræden – opstiller Ikke på valg Lotte Leth-Sørensen Jan Horskjær 7. Valg af revisor og revisorsuppleant 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt

Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være foreningen i hænde senest to uger før generalforsamlingen og meget gerne før. Forslag sendes til Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, dansk@kommunikationsforening.dk.

INDHOLD

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger.

Redaktion Lisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.)

Direktoratet for FødevareErhverv Gitte Holmstrup (red.)

Dansk Kommunikationsforening Kristian Eiberg RelationsPeople A/S Pernille Hermann bedretekster.dk Merete Wagner Hoffmann Nomeco A/S Lotte Holm IT- og Telestyrelsen Finn Serup Jensen Falck Danmark A/S Jon Kiellberg InSparkk Peter Mose Ledernes Hovedorganisation Laura Gade-Rasmussen UngKom Per Rystrøm Operate A/S Kresten Schultz-Jørgensen Det Kongelige Teater Esben Ørberg Dansk Journalistforbund Kontakt til redaktionen Telefon 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk

�

TEMA: Kommunikation i oplevelsesøkonomien

5

Oplevelser og kommunikation

8

Selv en humlebi kan flyve

9

Vil du vide mere

10

Hvad efterspørger markedet?

12

Uddannet til oplevelser

14

Gør-det-selv-bamserne totalbranding

16

Public speaking

18

Inddragelse flytter holdninger

20

En hat er vel en hat... eller?

22

Store forventer til nye offentlighedsregler

25

Boganmeldelser:

Sightseeing i et mailunivers

Retorisk rænkespil

Praktisk guide til gode ideer

26

Fremtidens medier, der får folk til at snakke

26

Ugens sjoveste kollega-mail

27

Medlemmer i nye job

28

Mindeord

29

Nye medlemmer

30

Guide til branchen

Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og ideer.

Næste nummer udkommer Ultimo april 2007

Tid til omtanke

Annoncer Sekretariatet Sonja Sukstorff Telefon 3393 9098 Fax 3393 9068 dansk@kommunikationsforening.dk Sekretariat Sonja Sukstorff, direktør Gitte Holmstrup, projektleder Merete Kabel, projektmedarbejder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon 3393 9098 Fax 3393 9068 dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Forside Venligst udlånt af Build-A-Bear Workshop® Design, produktion og tryk Datagraf Auning AS

Af Ole schmidt pedersen, konstitueret formand for dansk kommunikationsforening

Leder: Offentlighedsloven skal støves af og modernise-

ser et grundigt serviceeftersyn, og vi skal sikre, at vi har

res. Siden foråret 2002 har Offentlighedskommissionen

de rette medier til at håndtere de nye vilkår.

med ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen for borden-

den tænkt over indholdet i en ny lov.

nye offentlighedslov, som det også fremgår af Kommuni-

Offentlighedsloven repræsenterer et område, som er

både kompliceret og følsomt. Loven blev til i 1970’erne,

Der er mange interesser på spil i arbejdet med den

katørens artikel side 22. Skal vi følge svenskerne og stille næsten alt til skue, eller skal vi hellere lande på et EU

og den er selvsagt sejlet agterud i betragtning af de krav,

gennemsnit? Og hvor skal vi sætte grænserne? Fx slår

som medier, organisationer og borgere med rette må

Journalistforbundets formand, Mogens Blicher Bjerre-

stille i dag.

gård, i artiklen til lyd for aktindsigt i de statslige virksom-

heder, der er undtaget i Offentlighedsloven. Jo, jo, men

Indsigt i offentlige organisationers virke er en vigtig

Oplag 3.000

del af retssikkerheden og demokratiet. Det kan ikke dis-

mon ikke Mogens Blicher Bjerregård har glemt, at de

ISSN 1399 – 6878

kuteres. Derfor giver det heller ikke mening, hvis kommis-

statslige aktieselskaber er reguleret efter aktieselskabslo-

sionens udspil ikke generelt lægger op til større åbenhed

ven og årsregnskabsloven, og at det hænger sammen

Denne tryksag er fremstillet ved Datagraf Auning AS, en virksomhed certificeret efter DS/EN ISO 14001:1996, samt EMAS, hvilket garanterer produktion med mindst mulig påvirkning af miljøet.

end i dag. Men indholdet i loven og dens efterlevelse er i

med, at den slags selskaber ofte opererer på samme

Medlem af

høj grad en debat værd. Det er vigtigt, at åbenheden

marked og under samme vilkår som private selskaber.

også afspejler en balance mellem hensynet til udbyderen

og modtageren af informationen. Mere information kan

2007. Kvaliteten i oplægget vejer dog tungere end ha-

Nu venter vi spændt på, om kommissionen barsler i

aldrig alene være et mål i sig selv. Kun hvis kommunika­

stigheden. Og så ville det være rart, om organisationerne

tionen er rettidig, relevant og meningsfyldt, kommer

ville begynde at efterleve loven. En undersøgelse i ’Jour-

åbenheden til at virke efter hensigten.

Derfor vil nye vilkår for offentlighed i forvaltningen også

nalisten’ i 2005 viste, at over halvdelen af begæringerne om aktindsigt blev besvaret efter tidsfristen udløb, og vil

stille større krav til kommunikatørerne. Vi bliver nødt til at

man klage tager det år og dag. Det kan vi ganske enkelt

give de offentlige organisationers kommunikationsproces-

ikke være bekendt.

TEMA

Kommunikation i oplevelsesøkonomien

Kommunikation i oplevelsesøkonomien Blandt samfundsøkonomiens buzzwords er oplevelsesøkonomien blandt de seneste – fulgt til dørs af forskningsprojekter og politiske udredninger, skåltaler og et konsulentmarked i markant vækst.

Når vi i dette nummer af Kommunikatøren sætter særligt fokus på fæno­ menet, er det for at komme en smule forbi oplevelsesøkonomien som indiskutabelt overfladefænomen. Har kejseren klæ’r på, og hvad betyder den megen snak om ’oplevelser’ for os, der til hverdag er beskæftiget med kommunikation?

På det konkrete plan er udviklingen indiskutabel: Den kan måles konkret på forbruget af oplevelser, der år for år stiger inden for brancher som turisme og sport, kunst og kultur, design og elektroniske medier. Og den kan tillige anes som en mere afledt effekt inden for alle andre sektorer af det traditionelle, producerende erhvervsliv. Der er tale om to tendenser. Væksten i kultur- og medieverdenen. Og den parallelle vækst i de traditionelle brancher, der i dag konkurrerer mindre på pris og teknisk produktkvalitet og mere på produkternes sjælelige egenskaber. Deres oplevelsesdimension, om man vil.

Det sidste stiller ret indlysende nye krav til virksomhedernes produktudvikling – uanset hvor trivielt produktet rent funktionelt kan siges at være. Æggebakker og tandpasta. De kommercielle vindere findes der, hvor man på væsentlige områder overtager en række af de egenskaber, der tidligere befandt sig isoleret i kulturlivet. Dér, hvor man tilbyder oplevelser.

Udviklingen sætter fokus på kommunikationsbranchen. Det er her, vi fortæller historierne og markedsfører produkterne. Og det er her, vi formodes at vide, hvad der rører sig på markedet, og hvad forbrugerne og interessenterne efterspørger.

Oplevelsesøkonomi? Et modeord, der snart afløses af andre? Eller en blivende tendens i det moderne samfund, hvor kampen om opmærksomhed nu har bevæget sig fra legitimitet og fysisk produktkvalitet til fortællingens, drømmenes og oplevelsernes arena? Vi forsøger at blive en smule klogere i dette tema.

Kresten Schultz-Jørgensen

Analyse:

Oplevelser og kommunikation AF KRESTEN SCHULTZ-JØRGENSEN

TV2 gør det, dvs. udvider forretningen med journalistik i alle medier og senest i et blad om dyr og hunde. Jyske Bank gør det også, med et farvel til gammeldags kunderådgivning og goddag til åbent cafémiljø og bordfodbold. Oplevelsesøkonomi. Et fænomen, der på kort tid har fået karakter af buzzword, og som af adskillige årsager er svært at komme udenom.

En del af opmærksomheden skyldes uden tvivl den applaus, der altid omgiver modeord. Oplevelsesøkonomien gør sig godt i munden på overfladiske konsulenter. Andre aspekter er imidlertid mere indiskutable, herunder at branchen i sig selv er blevet en af verdens førende industrier målt i omsætning. Oplevelsesøkonomien – defineret som kultur- og medieverdenen, design, turisme og sport – er således i dag USA’s største eksportsektor og en vigtigere indtægtskilde end både fly-, bilog fødevareindustrien.

Indiskutabelt er det ligeledes, at man i groft sagt alle brancher i dag konkurrerer mindre på pris og teknisk produktkvalitet og mere på oplevelser. Den udvikling stiller nye krav til virksomhedernes produktudvikling og kommunikation – uanset hvor trivielt produktet rent funktionelt kan siges at være. Æggebakker. Bildæk. Tand­ pasta. De kommercielle vindere findes tilsyneladende der, hvor man på væsentlige områder overtager en række af de egenskaber, der tidligere befandt sig isoleret i kulturlivet. Dér, hvor man kommunikerer oplevelser.

Udviklingstræk nr. 3. er særligt dansk og hænger sammen med, at vi i Danmark – trods de mange skåltaler – fortsat ligger langt fra de vækstrater, man oplever i sammenlignelige lande. Dansk design er en succeshistorie, og det samme er fx dansk film. Andre steder halter vi bagefter med årlige vækstrater på 5-6 pct. i modsætning til eksempelvis Sveriges 11 pct.

Alt sammen argumenter for at fokusere mere på oplevelsesøkonomien, buzzword eller ej – ikke mindre.

Megatrends Litteraturen og forskningen er fælles om en række forklaringer på oplevelsesøkonomiens pludselig popularitet. Forklaringerne tager udgangspunkt i en række mega­trends, der under ét påvirker det samlede samfund, men som måske er særligt tydelige inden for markeds­føring og kommunikation.

Trend nr. 1 er den generelle individualisering, der særligt siden 1970erne og 1980erne er beskrevet i hylde­ meter af sociologisk litteratur og lader sig sammenfatte i antagelsen om, at vi i informationssamfundet hver især foretrækker at vælge selv – snarere end at være underlagt de ’fælles fortællinger’. Forbrugeren, vælgeren og medarbejderen finder sin egen vej, fordi både arbejderog kvindebevægelsen, den frie børneopdragelse og medie­samfundet alt sammen har gjort friheden mulig.

Vi er kritiske og i konstant forandring. Vi vælger vores ’oplevelser’ selv.

Trend nr. 2 handler om overflodssamfundet. En samfundsøkonomi, hvor fokus for de fleste ikke længere er på de daglige fornødenheder, men snarere på drømme og oplevelser. En udvikling, psykologen Maslow forudså allerede i 1950erne med sin beskrivelse af, hvordan det privilegerede menneske naturligt fokuserer på ’selvaktualisering’, og som siden er beskrevet fra alle

TEMA

Kommunikation i oplevelsesøkonomien

tænkelige kommunikationsvinkler: Fra ’drømmesamfundet’ til ’oplevelsesøkonomien’.

Litteraturen I forskningens og litteraturens verden blev oplevelsesøkonomien født i 1999 med Joseph Pines og James Gilmores nu klassiske bog ’The Experience Economy’. En bog der forudså, at oplevelser fremover vil blive en afgørende faktor i udviklingen af produkter, service og markedsføring – og som kunne dokumentere tendenserne.

I ’The Experience Economy’, er udgangspunktet ifølge forfatterne, at oplevelsesøkonomien er en slags avanceret serviceøkonomi, hvor virksomhederne er begyndt at tilbyde masseproducerende services, der grundlæggende er identiske med dem, der tilbydes inden for fx teaterverdenen – med forestillinger, kulisser og kostumer.

Logikken er her, at virksomhederne nødvendigvis må tilbyde deres kunder oplevelser, og at kundernes positive erindring – oplevelsen – er selve varen, snarere end det fysiske produkt. Er virksomheden tilstrækkeligt avanceret, ja så kan den opkræve en betaling for den ’transformation’, som oplevelsen medfører, eksempelvis som den uddannelse eller forøgede livskvalitet, som forbrugeren oplever. Produktets værditilførsel er kort sagt oplevelsen snarere end den fysiske produktkvalitet.

Som specifikke årsagsforklaringer på udviklingen peger Pine og Gilmore på teknologiens fremskridt, den

forøgede konkurrence og forbrugernes konstant voksende forventninger. Faktorerne betyder alle, at serviceydelser er blevet en forbrugsvare, og at de enkelte ydelser derfor kan placeres på et kontinuum, der starter med de masseproducerede oplevelser og slutter med de individuelt tilpassede. Der, hvor forbrugeren eksempelvis kan designe sine egne jeans og bestille sin egen skræddersyede skjorte.

Pine og Gilmore opererer således med en klassifika­ tion af produkter og ydelser inden for den moderne markedsøkonomi: • H vis man sælger massefremstillede produkter, er man i konsumbranchen • Hvis man sælger fysiske, konkrete produkter, er man i dagligvarebranchen • Hvis man sælger aktiviteter, som man selv udfører, er man i servicebranchen • Hvis man sælger den følelse, forbrugerne opnår, er man i oplevelsesøkonomien • Hvis man sælger den gevinst eller værdi, forbrugerne opnår, er man i forandringsøkonomien For Pine og Gilmore er det afgørende at bevæge sig opad i hierarkiet. Det sker grundlæggende ved at fraskrive sig produkter på de allermest masseproducerede niveauer – som når aviser ’forærer’ nyhederne væk og i stedet

nities’ omkring virksomheden og produkterne.

Tilsammen en række klare begreber og konkrete forretningsprocesser – og en trinvis bevægelse væk fra den overfladiskhed, der lurer i periferien af ethvert modeord.

tilbyder værdifællesskaber, communityadgang eller andre oplevelser. Typiske brancher, hvor dét er sket, er i Pine and Gilmores optik fx musikbranchen, filmbranchen og IT-branchen.

Følelsesfabrikken I Danmark kan et væsentligt forsøg på at indkredse en mere præcis begrebsramme findes i bogen ’Følelsesfabrikken’. Forfatterne Henrik Dahl, Lars Goldschmidt m.fl. introducerer her modellen ’oplevelseskompasset’, der sætter forbrugerens faktiske perspektiv på oplevelser i centrum i stedet for virksomhedernes mere intuitive opfattelse af, hvad de tilfældigvis selv tror, er en god oplevelse. Er der eksempelvis tale om oplevelser, der appellerer til erindringen, den enkeltes identitet, fællesskabet eller ren underholdning?

Overordnet argumenterer bogen for en øget professio­ nalisering af de forskellige forretningsprocesser, oplevelsesøkonomien kan siges at bestå af. Det gælder udvikling og produktion, hvor teknologien gør det muligt konstant at individualisere produkterne som i tilfældene Levi’s og Nike, der giver deres kunder muligheder for selv at designe de endelige produkter. Servicedelen, hvor fx shopping kan være en oplevelse i sig selv. Salg og markedsføring, hvor oplevelser allerede i dag bruges i stor stil. Og endelig de såkaldte add-ons, hvor virksomhederne tilbyder deres kunder fællesskaber og ’commu-

Skeptikerne Tilbage står, kan man mene, en række mere principielle spørgsmål, herunder dét om oplevelsesøkonomiens overlevelse som mere end et modefænomen.

I den internationale litteratur og mediedebat er det et generelt kritikpunkt mod fænomenet, at oplevelsesøkonomien under alle omstændigheder alene er resultatet af en økonomisk højkonjunktur, hvor investeringer og privatforbrug er i vækst, og hvor de færreste derfor spørger om noget så banalt som fysisk produktkvalitet. Oplevelsesøkonomien er, siges det, resultatet af unaturligt forkælede virksomheder og forbrugere. Bliver pengene færre, påpeger skeptikerne, vender de fleste forbrugere logisk tilbage til mere fundamentale spørgsmål: Virker denne tandpasta? Kan bilen faktisk køre?

Andre kritikpunkter angår de mere normative dimensioner – herunder spørgsmålet om oplevelsernes kvalitet og om, hvordan vi faktisk identificerer de produktive af slagsen.

Spørgsmålet om ’kvalitet’ har på forhånd en filosofisk dimension, der er så gammel som forholdet mellem ånd og industri, kunst og marketing. Et forhold, der jo ikke i alle tilfælde er problematisk, men som i adskillige sammenhænge sagtens kan være det. Der, hvor vi af rent afsætningsøkonomiske årsager mener, at ikke blot ethvert produkt, men også enhver kunstnerisk oplevelse af hensyn til markedet skal maksimere sin ’oplevelses-dimension’, uanset at andre kvaliteter som ægthed og autenticitet tilsidesættes i samme øvelse.

I debatten anes derfor en diskussion mellem kunstnerisk sindede ’indholdsmennesker’ og dem, der er mere optagede af ’events’. Eller måske er der snarere tale om almindeligt snobberi – fordi forbrugerne, i oplevelsesøkonomien som i alle økonomier, lader sig styre ikke af livsnødvendighed, men af middelklassens behov for at hævde sig. I så fald vinder ikke blot de ’ægte’ oplevelser, men også de dyreste og sværest tilgængelige.

I det lys er oplevelsesøkonomien, som alle modeord, genstand for nødvendig diskussion. Er der eksempelvis forskel på ægthed og standardisering, kvalitet og pop?

Diskussionerne sætter næppe punktum for oplevelsesøkonomien, eftersom dén er drevet af reelle samfundsforandringer. Men begreberne kan vi blive klogere på.

Oplevelsesøkonomien vinder – formentlig under alle omstændigheder. Forhåbentlig, kan man mene, vinder de gode oplevelser allermest. �

TEMA

Kommunikation i oplevelsesøkonomien

Selv en humlebi kan flyve

Oplevelsesøkonomien er over os – og den er, ifølge Hummels direktør og erhvervslivets kreative sjæl Christian Stadil, kommet for at blive. Danmark kan ikke længere leve af den tunge industri alene, medmindre produkterne bliver tilført emotionelle værdier og skaber unikke oplevelser hos forbrugerne. Produktets kvalitet er imidlertid stadigvæk den altafgørende faktor, for oplevelsesøkonomien skal basere sig på troværdighed og substans i selve produktet – ellers vil dommen fra forbrugerne falde omgående

Af Jon Kiellberg

Gamle industrivirksomheder lukker og slukker samtidig med, at den globale kamp om kvikke hoveder bliver skærpet i disse år, og manglen på arbejdskraft lægger pres på den danske økonomi og konkurrenceevne. Oplevelsesøkonomien kan derfor, ifølge Christian Stadil, være en redningsplanke, der kan kickstarte de innova­ tive kræfter hos selv de gamle virksomheder: – Det er blevet nemmere og nemmere at producere varer billigt. Det skyldes varens frie bevægelighed og, at verden bliver mindre og mindre. Derfor drejer det sig i dag mere om de emotionelle selling-points og de unikke produkter og ikke kun om de fysiske varer. Det handler således om at skabe følelsesmæssige bindinger mellem virksomhedens brand, dens produkt og forbrugerne – det er essensen af oplevelsesøkonomien. Oplevelsesøkonomien er kommet for at blive. Specielt i et land som Danmark, der som udgangspunkt ikke skal leve af den tunge industri. Der tegner sig et billede af, at vi godt kan beholde nogle af industrierne i landet, fordi mange har taget oplevelsesøkonomien til sig og er begyndt at tænke produkter ind i nye sammenhænge. Det er det, vi skal leve af i fremtiden: At generere ideer og skabe oplevelser inden for de forskellige industrier.

Sammenkoblingen af produkter og oplevelser For at kunne klare sig i den globale økonomi handler det, ifølge Christian Stadil, om at tænke kreativt og derved se nye muligheder i gamle virksomheder. Det er, hvad Hummel har efterstræbt, siden Christian Stadil overtog virksomheden i 1999.

– Der er flere og flere virksomheder, der fanger tendenserne og benytter sig af mulighederne i oplevelsesøkonomien, men det er naturligvis brancheafhængigt.

Det skal man ikke underkende. Et firma, der producerer skruer, har nok lidt svært ved at få det emotionelle og oplevelser sat i forbindelse med det at sælge skruer.

Men man skal alligevel gøre forsøget. Et godt eksempel er Danfoss, som er old-school business, der ikke er så livsstilspræget og derfor ikke så identitetsorienteret.

Men Danfoss går alligevel ind og laver et Danfoss univers, der er et godt eksempel på oplevelsesøkonomien, hvor de skaber en brand-relateret følelsesmæssig oplevelse mellem deres forbrugere og produktet. Oplevelsen og oplevelsesøkonomien kan derfor være et værktøj til at brande sig selv, selvom produktet er et andet end oplevelsen.

The product is the king Er der ikke fare for, at virksomheder, der ønsker at inddrage oplevelser og følelser i deres produkter, kommer til at fremstå som rene iscenesættere, der blot inddrager oplevelser og følelser som en kalkuleret del af deres markedsføring?

– Det kan der være, men jeg tror ikke, at vi vil opleve det, for ligegyldigt hvad, vi taler om af marketing buzz­ words, så er the product is the king centralt, og produktet skal derfor fungere. Det er ikke fordi, oplevelser ikke kan bruges til at sælge produkter, men det vigtigste er stadigvæk, at produktet skal fungere og være i orden. Vi har nogle ekstremt intelligente forbrugere derude, og med den lille verden, vi har i dag, nytter det ikke at fortælle historier uden substans, så skal vi nok blive mødt ved dommens dag. Troværdighed er altafgørende. Hvis jeg er manipulerende eller ikke er troværdig over for mine forbrugere – hvis jeg ikke gør, hvad jeg siger – så skal de nok finde ud af det. Forbrugerne er dommerne i dag. �

Vil du vide mere FORSKNING

Forskningen i oplevelsesøkonomi boomer i disse måneder. Interessante forskningscentre og -projekter er blandt andet: CBS: Kunst, Kompetence og Konkurrenceevne i Den danske oplevelsesøkonomi I forbindelse med Tuborgfondets 75 års jubilæum har fondet taget et fælles initiativ med Copenhagen Business School til at fremme den danske oplevelses­ økonomi. Tuborgfondet bevilliger 6,2 mio. kr. til forsk­­ningsprojektet Kunst, Kompetence, og Konkurrenceevne i den Danske Oplevelsesøkonomi. Projektet er den første af sin art i Danmark og omfatter en kortlægning af den danske Oplevelsesøkonomi, en undersøgelse af barriererne for vækst samt udvikling af fremtidige ledelsesværktøjer, og det udføres i tæt samarbejde med erhvervslivet. Projektet gennemføres ved CBS forskningscenter imagine. Creative Industries Research. Det forløber over en 3-årig periode. Forskningen omfatter: • Kortlægning af brancherne musik, film, design, computerspil, mode, media og events/turisme/ sport og synergi mellem brancherne • Udvikling af et systematisk billede af dansk oplevel­ sesøkonomi fra en erhvervsøkonomisk synsvinkel • Kvantitative og kvalitative definitioner af oplevel­ sesøkonomi og af det danske særpræg • Udvikling af ledelsesværktøjer og politiske hand­ lingsperspektiver, der har direkte erhvervsrele­vans Læs mere på www.cbs.dk/forskning_viden/ fakulteter_institutter_centre/institutter/imagine/ menu/forskningsprojekter RUC: Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi – Innovation og oplevelsesøkonomi RUC har etableret et tværfagligt forskningscenter for oplevelsesforskning med 25 forskere. Centret er resultatet af et samarbejde mellem tre institutter på RUC og Center for Leisure Management Research ved CEUS Handelshøjskolecenter, Nykøbing F. Centret ledes af professor Jon Sundbo. Forsk­ningsområdet er fokuseret på innovation og hvilke nye typer virksomheder, der udvikles og hvorledes disse klarer sig.

Forskningsgruppen vil fortsat arbejde med organisatoriske, afsætningsmæssige og teknologiske problemstillinger i tilknytning til innovation og forandring i virksomheder.

Læs mere på www.ruc.dk/ssc/forskning/grupper/ innovation Det Strategiske Forskningsråds programkomite KINO (Kreativitet og Innovation, Nye Produk­ tionsformer og Oplevelsesøkonomi).

Forskningsrådet har i januar 2007 uddelt 13 mio. kr. til to projekter: Serious Games on a Global Market Place og Creative Encounters – The Socio-Economic Organization of Creative Industries. Serious Games

on a Global Market Place har fokus på computerspil. Økonomisk har computerspil i dag passeret musikindustrien og nærmer sig filmindustrien som den største underholdningsindustri. Fra kommerciel side har der været fokus på computerspillets underhold­ ningspotentiale. Men hos bl.a. uddannelsessystemet, militæret, forretningslivet og det politiske liv er der voksende interesse for at anvende computerspil til andet end underholdning. Projektet vil samle kræfterne i Danmark og fokusere på at få skabt nye spildesigns med stærk læringsteoretisk og didaktisk fundering, få klarlagt barriererne for brug af computerspil og undersøge effektiviteten af computerspil til læringsbrug.

Projektet vil blive udført på Danmarks Pædagogiske Universitet. Projektleder er Professor Birgitte Holm Sørensen.

Creative Encounters har særligt fokus på tre delområder – mode og luksus, film og medier samt placebranding, kunst og kultur – alle områder, hvor Danmark udmærker sig ved at stå særligt stærkt.

Formålet er at afdække det komplekse samspil mellem kulturelle og økonomiske logikker i forhold til arbejdsprocesser, professioner, organisationer og brancher.

Projektet vil blive udført på Handelshøjskolen i København, CBS. Projektleder er Professor Brian Moeran.

Læs mere på www.fist.dk/site/forside/nyheder

LITTERATUR

Pine, J. and Gilmore, J. (1999) The Experience Economy, Harvard Business School Press, Boston, 1999. Klassi­keren, der startede det hele.

Henrik Dahl, Jacob M. Lund, Lars Goldschmidt, Tomas Martinsen og Anna Porse Nielsen med bidrag fra en række eksterne skribenter. Børsens Forlag (DK), Følelsesfabrikken – oplevelsesøkonomi på dansk, Børsens forlag. 2005. Følelsesfabrikken er den første bog om oplevelsesøkonomi på dansk.

Krydret med cases giver forfatterne et overblik over et komplekst landskab og viser vej igennem områder som forretningsprocesser, ledelse, eksport, megatrends og byudvikling og lægger op til diskussion om perspektiverne i oplevelsesøkonomien herhjemme.

Bogens cases kommer bl.a. fra: IC Companys, DR, Randers Regnskov, Restaurant 1.th. og Hotel Skt. Petri.

Andre væsentlige udgivelser: Shaw C. (2002) Building Great Customer Experiences, Palgrave, London, 2002 Shaw C. (2004) Revolutionise your Customer Experiences, Palgrave, London, 2004 Jensen, R. (1999) “The Dream Society”, McGraw Hill, New York, 1999 Schmitt, B. (2003) Customer Experience Management, The Free Press, New York, 2003 Schmitt, B. and Simonson, A. (1997) In Marketing Aesthetics:The strategic management of brands, identity, and image The Free Press, New York, 1997

TEMA

Kommunikation i oplevelsesøkonomien

Hvad efterspørger markedet?

Kommunikatøren har spurgt nogle af de personer, der på konsulentsiden i hverdagen arbejder med kommunikation i oplevelsesøkonomien, og som ved, hvad markedet efterspørger

Den rene vare Af partner Thomas Fokdal, WHERE2GO

Det er som om, at hvert år har sin nye revolutionære approach inden for kommunikation, markedsføring og innovation af produkter og oplevelser. Nu er ’The Buzz­ word Bingo’ så landet på ’oplevelsesøkonomi’, der bliver koblet til stort set alle produkter, oplevelser og brancher, der har haft brug for at sætte sig selv i en ny kontekst. Vi skal fortælle fantastiske historier omkring vores produkter. Nogen gange virker det bare lidt som om, at historien er vigtigere end produktet.

København har de seneste år genopfundet sig i udlandets bevidsthed som en hip metropol for mode, gastronomi, design og

udenlandske rockstjerner på gennemrejse.

Det har været en god udvikling for København og de brancher, der ernærer sig inden for denne del af oplevelsesøkonomien.

Og kreative sjæle og byens aktører har da også god grund til at være lidt selvfede i disse år.

Men hvor skal man lægge investeringen, og hvad er rækkefølgen, når en by skal produktudvikles og markedsføres, for at vi får det fulde udbytte af oplevelsesøkonomien?

Skal vi først bruge pengene til markedsføring af Kø­benhavn i resten af Verden og så vente på et hurtigt afkast i form af turister det kommende år. Eller skal vi først udvikle og investere i København og så lade produktet sælge sig selv, simpelthen fordi København er en fed by.

Et eksempel på det sidste var – den så udskældte – Kulturby 96.

Efter min bedste overbevisning var det en kæmpe succes, og jeg synes, at historien

har vist, at det ikke fortjente den kritik, som begivenheden fik. Kulturåret var en løftestang for byen, og investeringen i krea­ tivitet og kultur var på et niveau, der ikke er set før eller siden. Og jeg er sikker på, at Kulturby 96 satte nye mentale standarder og tiltrak drivende personligheder fra resten af landet. Jeg mener derfor, at Kulturby 96 har en stor del af æren for den succes, som København har i dag. Det var bare ikke til at måle på den korte bane.

Det rigtige svar er formentlig en ’både-og-strategi’. Men fokus må altid være på at udvikle et godt produkt – altså en dejlig by. For hvis der er én ting, der er sikkert i oplevelsesøkonomien, så er det at forbrugerne godt kan kende forskel på om der er en sammenhæng mellem produktet – og så den historie vi spinder rundt om det. Jeg efterspørge derfor i højere grad ‘den rene vare’ i fremtiden! �

Oplevelsesøkonomien og den kreative klasse Af innovationskonsulent og forfatter Søren Lybecker

I sin berømte bog fra 2002 tegner den amerikanske professor Richard Florida konturerne af et hurtigt voksende segment af arbejdsstyrken, som i særlig grad skaber og omsætter værdierne: Den kreative klasse. Floridas pointe er, at regioner med mange medlemmer af den kreative klasse er bedre fungerende og har større økonomisk vækst end regioner med få. For at blomstre må byer og regioner altså nødvendigvis kunne tilbyde nogle rammevilkår, der imødekommer den kreative klasses sociale interesser og behov.

I Danmark udgør den kreative klasse mere end 40 pct. af arbejdsstyrken, og det er en af hovedårsagerne til, at den danske økonomi og konkurrenceevne er så stærk. Hvis vi skal fastholde momentum, så skal den kreative klasse i Danmark fortsætte med at vokse, og vi kan ikke klare os med egen avl alene.

Vi har brug for at tiltrække talenter udefra, og her kommer kvaliteten af den lokale oplevelsesøkonomi ind i billedet.

Mere end noget andet tørster den kreative klasse nemlig efter originalitet og autencitet. De vælger det aktive og inddragende frem for det passive og standardiserede. De foretrækker den vildtvoksende gadekultur med et mylder af caféer, gademusikanter, små 10 gallerier og atmosfærefyldte restauranter frem

for borgerlige salontoner og altmodisch finkultur. De higer efter stimulation og ikke eskapisme. De vil have tiden fyldt til randen med multidimensionale oplevelser af høj kvalitet. Det kommer fra blandingen af nyt med gammelt. Et sammensu­ rium af nyrige, indvandrere, studenter, fotomodeller og posedamer. Et autentisk sted tilbyder altid en enestående oplevelse: Det modsatte af indkøbscentre, supermarkeder, butiks- og restaurationskæder, der giver den samme oplevelse, uanset hvor kunden måtte befinde sig i verden.

Hvor virksomheder, der får etableringsstøtte eller særligt gunstige rammevilkår, kan flytte videre, hvert øjeblik det skal være, vil investeringer i eksempelvis et operahus, en strandpark, gode idrætsfaciliteter eller en udvidelse af Metroen gavne den kreative klasse (og alle andre mennesker) i flere generationer.

Det er efter min mening temmelig indlysende, hvad vi skal satse på. Og hvad angår rigets mange gode kommunikationsfolk, så kan I yde jeres væsentlige bidrag til en sprudlende oplevelsesøkonomi ved at hjælpe de mange kreative og dynamiske iværksættere med at få kommunikeret deres ideer og koncepter! �

Oplevelsesøkonomi – en uklar størrelse?

Af direktør og partner Jens Ørnbo, 3rdDimension og medforfatter til bogen Oplevelsesbaseret kommunikation

Oplevelsesøkonomien er et efterhånden hyppigt anvendt og populært begreb for politikere, journalister og diverse eksperter, som i en snæver vending kan afspejle en visionær indsigt i fremtiden. Desværre synes der at være en hel del forvirring om, hvad begrebet egentligt dækker over.

Nogle mener, at oplevelsesøkonomien omhandler forlystelser som film, teater og koncerter og derfor kun er relevant for en snæver række af brancher. Andre mener, at en god historie eller tv reklame jo kan være en god oplevelse, og derfor er en del af oplevelsesøkonomien. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvad er kravet til en god oplevelse?

Først og fremmest: Oplevelsesøkonomien er relevant for alle typer virksomheder. Begrebet er opstået på baggrund af kampen mellem efterhånden identiske produkter og serviceydelser. For ved at tillægge et købsri­tual (læs: oplevelse) i forbindelse med erhvervelsen, øges attraktionen og den oplevede værdi. Samtidig opstår der gunstige muligheder for differen-

tiering, relationsskabelse og omtale. Når den oplevede værdi øges, er der basis for at hæve prisen på produktet eller serviceydelsen. Se blot, hvordan butikskonceptet Build-a-Bear formår at tage mange gange normalprisen for en simpel tøjbamse ved at tilbyde et spændende købsritual for børnene (Læs side 44).

Kravet til en god oplevelse er en mulighed for en relevant og meningsfyldt fysisk interaktion mellem afsender og modtager (deltager). Effekten af virkelig fysisk involvering er stor – eksempelvis er børnenes oplevelse i Build-a-Bear butikken langt mere effektfuld og langtrækkende end den oplevelse, som en virtuel interaktion ville kunne tilbyde.

Målet er, at forbrugerne transformeres til frivillige deltagere, som selv konkluderer merværdien og budskabet. Og det er jo et dejligt mål at nå, for så behøver man ikke – via anden form for markedsføring – at bruge så meget energi på konstant at fortælle, hvor gode ens produkter eller serviceydelser er. �

Engagement og involvering Af partner Thomas Badura, SponsorPeople

Engagement og involvering er ord, som karakteriserer tendensen inden for oplevelsesøkonomi, når det eksempelvis gælder strategiske sponsoraftaler.

Vi ser i stigende grad, at oplevelser bliver prioriteret højt, når partnerskaber inden for sponsorverdenen skal give mening og skabe succes. Ved at delagtiggøre målgruppen i en oplevelse eller et sponsor univers, som virksomheden har investeret og engageret sig i, skaber det anerkendelse og troværdighed.

En måde at styrke denne troværdighed på er, hvis der tilmed ligger et naturligt værdimatch mellem sponsorudbyder og virksomheden eller produktet.

Det giver mening for os som forbrugere, at en skofabrikant sponserer et løb eller en kampagne, hvor deltagerne ’går penge ind med fødderne’ til humanitære formål. Men er der et naturligt vær-

dimatch, når en forsikringsvirksomhed sponserer en fodboldklub? Jeg har svært ved at få øje på det.

Den meget traditionelle involvering og eksponering i form af bandereklamer og logo på sportstrøjer er ikke længere nok. Kommunika­tionssamfundet er efterhånden så spækket med reklamebudskaber og mediestøj, at det kan være svært for selv den bedste annoncør at trænge igennem. Virksomheder må derfor være mere kreative, når det gælder udformningen af kommunikationsplatforme, der virkelig formår at trænge igennem, engagere og fastholde folk. Det er her blandt andet aktiveringen af oplevelsesøkonomien kommer ind i billedet.

Vi ser derfor i disse år, at oplevelser og events erstatter eksponering, som de mest foretrukne parametre i sponsoraf-

taler. For modsat de ca. 2.500-3.000 daglige eksponeringer og budskaber, vi skal forholde os til, kan vi med oplevelser engagere og involvere os på en helt anden og relevant måde. Trenden er i den forbindelse, at flere og flere oplevelser og arrangementer bliver mere familieorienterede. Vi har mindre og mindre tid til os selv og til familien.

Derfor skal vi opleve sammen.

Jeg er sikker på, at vi kun har set begyndelsen, når det gælder sponsorrelateret oplevelsesøkonomi. Frem­tiden vil byde på langt flere oplevelsesbetonede kampagner, events og begivenheder, som virksomheder i større eller mindre grad bliver afsender af. Det vil ske i takt med, at virksomhederne erfarer, hvordan oplevelser kan bruges i praksis og strategisk i deres måde at kommunikere og markedsføre sig på. �

11

TEMA

Kommunikation i oplevelsesøkonomien

Uddannet til oplevelser Simon Bjaaland Larsen – Det kan for de fleste økonomiansvar­ lige være svært at se og måle effekten af den afledte økonomi, som oplevelsesøkonomien er udtryk for.Her skal en bevidsthedsændring til, og det tager tid, mener Olav Harsløf, der er professor på Performance Design på RUC.

Olav Harsløf -– Jeg ser os som ’The missing link’ mellem kunsten og organisationen, selvom vi godt kan blive mødt med en skepsis fra både organisationens side og i kunstnermiljøet, siger Simon Bjaaland Larsen, der er studerende på Performance Design på RUC.

Oplevelser i version 2.0 er andet og meget mere end enkeltstående event, hvor fuldvoksne mænd danser rundt iført et pølsekostume, så vi alle kan lære pølsen at kende på knækket. For i version 2.0 er oplevelserne tænkt ind i en helhed.

Derfor er konteksten og helheden to vigtige faktorer i Performancedesign uddannelsen på Roskilde Universitetscenter.

– Vi lægger vægt på, at vores kandidater skal tænke indhold, helhed og kontekst ind i deres projekter på Performance-design, siger Olav Harsløf, der er professor på Performance Design på Roskilde Universitetscenter.

Der opstår en række sociale koder i forbindelse med koncerter.

Upcoming bands har ikke en fan­ skare endnu, og vi kender ikke omkvædet. Derfor ved vi som publikum ikke altid, hvad vi skal gøre af os selv og bliver ofte en anelse kejtede.

– Vi havde opsat en række markører i form af træstubbe, som publikum samlede sig om. På den måde kunne vi få folk til at stille sig, hvor vi gerne ville have dem til det. Markørerne var sat i en halvcirkel rundt om scenen i Studenterhuset, fortæller Simon Bjaaland Larsen, der er ved at færdiggøre sit 1. Modul på Performance Design.

Guidelines til oplevelser Det tomme rum, den dårlige lyssætning og den manglende scenografi er ofte det, der kendetegner det at gå til koncerter med upcoming bands. En gruppe studerende fra Performance Design satte i deres projekt fokus på upcoming bandet Doi. De ville gøre denne til tider tåkrummende forestilling til en drømmende oplevelse, der lå på et grænseland mellem musik og teater.

Et brud på traditionerne Vi er vant til at blive underholdt og er svære at forarge, chokere eller overraske, og det er derfor udfordringen for de ny kandidater indenfor oplevelsesøkonomien. Det overraskende moment i oplevelserne gør ofte, at vi tager oplevelsen til os og måske kan se verden i et lidt andet lys, om end det kun er i et øjeblik.

– Vi skabte noget uventet og allige­vel velkendt ved koncertople-

12

velsen ved at tilføre lidt af teaterkunstens scenografi og lyssætning til koncerten. Fx brugte vi teaterets tradition med at ringe med en klokke tre gange for at starte koncerten. Det skabte et overraskende moment, og scenografien og lyssætningen skabte et drømmende univers, som understøttede Dois musiske udtryk, siger Simon Bjaaland Larsen.

På Performance Design bliver der lagt meget vægt på kunstarternes teoretiske og formmæssige sammenhæng.

– Vi undervisere har alle et kunstnerisk fagområde – musik, tea­ ter, billedkunst, eller en kompetence inden for kunst – og kulturproduktion – IT, psykologi, ophavsret, fortæller Olav Harsløf.

Efterspørgsel på oplevelseseksperter Danmark er parat til at implementere oplevelser. Både offentlige instanser og det private erhvervsliv efterspørger kandidater med speciale i oplevelser.

– Jeg ser os som ’The missing link’ mellem kunsten og organisa­

De sidste par år er oplevelsesøkonomien også blevet sat på dagsordenen i den akademiske verden, og der er stor efterspørgsel efter de nyudklækkede kandidater med speciale i oplevelser. Men hvilke kompetencer skal kandidaterne besidde for at leve op til oplevelserne i version 2.0?

Af Laura Gade-Rasmussen

Nuværende universitetsuddannelser i oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet (AU) Oplevelsesdesign på Aalborg Universitet.

Design og kulturøkonomi på Syddansk Universitet Center for Creative Industries in Global Networks på CBS Master i Oplevelsesledelse på RUC Performance Design på RUC

tionen, selvom vi godt kan blive mødt med en skepsis fra både organisationens side og i kunstnermiljøet, siger Simon Bjaaland Larsen.

Men oplevelsesøkonomien skal have tid til at vinde indpas i den herskende samfundsøkonomi.

– Det kan for de fleste økonomiansvarlige være svært at se og måle effekten af den afledte økonomi, som oplevelsesøkonomien er udtryk for. De fokuserer på sammenhængen mellem indskudt kapital og direkte udbytte uden at skele til de afledte indtægter – skat, moms, øget beskæftigelse, sekundære turist- og publikumsrelaterede indtægter.

Penge som ikke umiddelbart ryger tilbage i deres egen kasse. Her skal en bevidsthedsændring til, og det tager tid, mener Olav Harsløf.

Er vi uddannet til at opleve?

Uddannelsessystemet føler sig rustet til uddanne kandidater i oplevelsesøkonomi, men er den danske befolkning klar til at opleve?

Olav Harsløf er skeptisk: – Det er stadig den samme del af befolkningen, der altid har gået meget ud og oplevet kunsten og

kulturtilbudene, der benytter sig af det stigende udbud af oplevelser.

Den resterende del har vi stadig svært ved at få fat i. Jeg mener, problemet skyldes manglende uddannelse og indføring i en række kunstneriske og oplevelsesberigende områder. Noget der burde være skabt i folkeskolen. I det øvrige Norden satses der helt anderledes på kunst og oplevelse i både grunduddannelserne og videre op - indholdsmæssigt som økonomisk. Det har fx bevirket, at der er seks gange så mange folk, der er beskæftiget i oplevelsesøkonomien i Sverige. Så det kulturelle fundamentet for at opleve skal skabes allerede i folkeskolen.

Simon Bjaaland Larsen er dog ikke helt enig: – Jeg mener, at vi ved at bryde de normale rammer for oplevelser ved at blande genrer og tænke oplevelserne ind i konteksten kan lokke et andet segment af befolkningen til at opleve. �

Anbefalinger til fremtidens uddannelser inden for oplevelsesøkonomi Undervisningsministeriet nedsatte i foråret 2006 otte arbejdsgrupper, der skulle komme med anbefalinger til fremtidens videregående uddannelsesudbud.

I december løftede undervisningsminister Bertel Haarder sløret for arbejdsgruppernes anbefalinger. Her er anbefalingerne i forhold til oplevelses­økonomien: En professionsbacheloruddannelse samt en selvstændig overbygningsuddannelse til relevante KVU’er inden for oplevelsesøkonomi /oplevelsesdesign / oplevelsesentreprenørskab.

Uddannelsen skal som udgangspunkt funderes i 5 identificerede kompetencefelter: 1.

2.

3.

4.

5.

Kreative og innovative kompetencer Tekniskfaglige kompetencer Markeds/forretningsmæssige kompetencer Service/værtskab Organisatoriske/ledelseskompetencer.

Endvidere opbygges uddannelsen, så den kan tones i forhold til fx brancher eller erhvervsområder.

En selvstændig overbygningsuddannelse inden for oplevelsesøkonomi Det anbefales at udvikle en uddannelse på professionsbachelorniveau, som bygger oven på relevante erhvervsakademiuddannelser. Uddannelsen vurderes ligeledes at have relevans for fx kreativt uddannede i Kulturministeriets regi.

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside http://www.uvm.dk/06/anb. htm?menuid=641015

13

TEMA

Kommunikation i oplevelsesøkonomien

Gør-det-selv-bamserne totalbranding Hele PR-indsatsen ligger omkring den enkelte butik. Build-A-Bear har effektivt ramt journalisternes hjerter og næse for nyheder – indtil videre helt uden modspil AF PERNILLE HERMANN

Byg din egen bamse med et hjerte indeni og en stemme, du selv har givet den. Ideen blev født i USA i 1997 og ramte Danmark i 2004, og i dag er det svært at finde et barn, der ikke har Build-A-Bear på ønskesedlen. Men altså med besked om, at man selv vil med ind i butikken!

Ideen er så god, at den sælger sig selv. Ikke en eneste tv-reklame – hvem kan overhovedet huske at have set en avisannonce om Build-A-Bear? De findes kun i centeraviserne – og i lokalaviserne, når der åbner en ny butik. Det er indtil nu sket fem gange i Danmark, to gange i Tyskland og Sverige og en gang i Norge.

Det fynske eventyr – Vores ejere har selv beholdt alle franchise-rettighederne, og hele administrationen ligger her i Tommerup på Fyn, fortæller marketingchef Dorte Utecht, hvis officielle titel er ’Chief Marketing Bear’. Direktørerne Søren Nielsen og John Kristensen er ’Chief Executive Bears’.

Bamsebrandingen er total – og det virker!

– Konceptet og produktet er så unikt, at vi kun har haft positiv omtale i pressen, og vi har ikke gjort ret meget for at få den. Vi har haft en både ny og god historie at fortælle. Også fordi det er fem venner her i Tommerup, der har startet det hele her i Danmark. Det begyndte med, at en af dem var med familien i USA og opdagede en Build-A-Bear Workshop, fortæller Dorte Utecht.

14

Bamsesind Butikkerne er blevet et udflugtsmål, der tiltrækker familier langvejsfra, så der er kø i butikkerne i forbindelse med jul og skoleferier. Derfor er der også rigtig god gang i internet-shoppen, hvor man kan købe alskens tøj og tilbehør og også bestille en bamse – som løsdele eller som færdigbygget ’personlighed’.

Og bamsehjerterne banker ikke kun for det enkelte barn. Build-A-Bear Workshop støtter projekter for udsatte børn, dyrevelfærd og miljø – globalt gennem UNICEF og Ronald McDonald House og i Danmark gennem SOS Børnebyerne. �

102 mio. bamsekroner Build-A-Bear Workshop® blev grundlagt i 1997 af Maxine Clark, en topprofessionel konceptudvikler i amerikansk detailhandel, der nu vælger kun at optræde med et barneportræt.

Adressen på den danske hjemmeside leder dog nok så prosaisk til Choose Administration Aps med 40 ansatte foruden i alt 25-30 i hver af de 10 butikker under de danske franchiserettigheder. 2006-omsætningen løb foreløbig op i 102 mio. kroner.

På buildabear.dk kan man læse, at virksomhedens mission er at vække bamser til live – og dermed også barndommens stærke værdier som venskab, tillid, trøst og kærlighed. ’Et bamsehjerte bliver aldrig koldt’.

Store forventninger til nye offentlighedsregler Danmark er sakket langt bagud, når det gælder åbenhed og gennemsigtighed i kommuner, styrelser og ministeriers daglige arbejde.

Der er derfor brug for at modernisere offentlighedsloven, så borgere får bedre mulighed for at se myndighederne over skulderen.

Men Offentlighedskommissionens bud på nye offentlighedsregler lader stadig vente på sig.

Forventningerne er store. Udspillet til de nye offentlighedsregler forventes i løbet af 2007

Af Amanda Hoelgaard Juseste, DJØF og Lisbeth Eckhardt-Hansen

Det var ikke så dårligt at være på fornavn med borgmesteren i Farum i slutningen af 1990erne. Peter Brixtofte bød venner og bekendte på dyre middage og gode vine, som løb op i hundredetusinder af skattekroner. Og han slap godt fra det i årevis. Ansøgninger om aktindsigt fra mistænksomme journalister blev til stadighed forhalet og forvist af borgmesterkontoret. Først da dagbladet BT ad omveje fik fingre i kommunens bilag, blev skandalen afsløret til harme for mange.

Danmark er bagud på åbenhed Heldigvis er der langt mellem grelle tilfælde som Farum-sagen. Men den viser, hvor vigtigt det er at have åbenhed omkring arbejdet i kommuner, ministerier og andre offentlige foretagender for at sikre, at politikere og embedsmænd gør deres arbejde korrekt og forsvarligt. Ligesom folk i al almindelighed bør have mulighed for at følge med i afgørelser, der påvirker deres liv og tilværelse.

Og det kniber det stadig med. Til trods for at vi i mere end 35 år har haft en offentlighedslov, som sikrer journalister og andre nysgerrige sjæle ret til at granske det offent­ liges arbejde. Danmark er nemlig langt fra så åbent et land, som mange går og tror.

– Vi vil så gerne kalde os åbne i Danmark, men i virkeligheden er vi klart det mest lukkede land i Norden. Selv i nogle af de østeuropæiske lande har de mere offentlighed – i hvert fald på papiret, hvor det er skrevet direkte ind i grundloven, siger professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, Tim Knudsen. Også EU, som om nogen ellers har haft ry for at være tung og lukket som en betonsilo, har gjort store fremskridt i de senere år.

Så hvor andre lande skruer op for åbenheden, er der ikke sket videre ændringer herhjemme de sidste tyve år. Tværtimod er der af bagvejen kommet stadig flere spredte love og et hav af udtagelser, som reelt giver mere lukkethed.

Lukkethed regerer endnu Især i ministerier og styrelser har embedsmændene ikke altid tid eller lyst til at dele papirdyngerne på skrivebordet med omverdenen.

– De svarer ikke på begæringer om aktindsigt, bryder reglerne om at journalisere og dokumentere tingene og tager ikke referat af vigtige beslutninger, fortæller Niels Mulvad, tidligere direktør i DICAR – Center for Analytisk Journalistik og nu partner i Kaas & Mulvad. Nils Mul­ vad har gang på gang måttet lægge arm med myndighederne for at få aktindsigt.

Samtidig har samfundet ændret sig, siden grundskitsen for den nuværende offentlighedslov blev skrevet i 1970. Blandt andet bliver flere og flere offentlige opgaver som fx børnepasning, ældreomsorg og rengøring lagt over på private skuldre, mens nye halvoffentlige virksomheder som fx A/S Storebælt og Post Danmark er kommet til. Ingen af delene er omfattet af offentlighedsloven. Sammen med den hastige 15

digitale udvikling giver det både nye behov og nye muligheder for at få mere offentlighed. Tiden er kort og godt løbet fra vores offentlighedslov.

Siden foråret 2002 har en Offentlighedskommission – på foranledning af regeringen – derfor været i gang med at kigge loven efter i sømmene for at tilpasse den til nutidens forhold. Og der står rigtig mange ting på ønskesedlen til den godt tyve mand store forsamling, som har ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i spidsen.

Store ting på spil Et af ønskerne til mere offentlighed fra blandt andet journalister er, at myndighederne skal forpligtes til at lægge elektroniske postlister på deres hjemmesider hver dag. Så kan folk selv se, hvad der går ind og ud af forvaltningen, og hvad der er interessant. I dag skal man kunne identificere en sag præcist for at kunne få aktindsigt i den. Det kan være lidt af et gætteri.

– Der skal også være lettere adgang til offentlige databaser og udtræk herfra – som det fx er lykkedes for os med landbrugsstøtten efter en lang og sej kamp. Hvis der fra starten havde været offentlighed omkring landbrugsstøtten, ville der langt tidligere være stillet spørgsmålstegn ved nogle af de penge, der bliver givet ud. I stedet er landbrugsstøtten nu blevet en kæmpe post på EU’s budget, siger Nils Mulvad, som dog samtidig påpeger, at der også er grænser for omfanget af offentlighed, fx ved sygejournaler, socialsager og andre personfølsomme oplysninger.

I det hele taget skal myndigheder bliver bedre til – på eget initiativ vel at mærke – at lægge interne dokumen-

ter som fx bilag til mødedagsordener, budgetter og regnskabstal frem, så omverdenen kender beslutningsgrundlaget for deres afgørelser.

Aktindsigt Hurtigere og lettere aktindsigt er et andet udbredt ønske.

Aktindsigten skal ske per mail frem for utidssvarende fotokopier – og det skal gå langt kvikkere end i dag. – Vi skal udnytte de digitale muligheder i dag til at give hurtigere aktindsigt. Det nytter ikke noget, når der går så lang tid, som det ofte er tilfældet i dag, fortæller formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard.

En undersøgelse i ’Journalisten’ forrige år viste, at mere end hver anden ansøgning om aktindsigt ikke bliver besvaret inden for fristen på ti dage. Klager over afslag kan tilmed løbe op i måneder og år, fordi de skal omkring ombudsmanden på lige fod med alle andre offentlige klagesager. Derfor er det også på banen at oprette et specielt og hurtigtarbejdende klageorgan, som mediefolket kan bruge i aktindsigtssager.

Der skal også gerne komme langt mere åbenhed omkring det stigende antal helt eller delvist offentligt ejede virksomheder samt private firmaer, der får udliciteret offentlige opgaver. – Det er vigtigt, at det bliver mere gennemskueligt, hvordan de offentlige midler bliver brugt. Så man kan se, hvad der foregår og sikre en ordentlig sagsgang. Men i dag er betydelige dele af statens virksomhed jo undtaget fra aktindsigt, siger Mogens Blicher Bjerregård, som pointerer, at åbenhed i bund og grund kun er i alles interesse. Det vil de sikkert give ham ret i oppe i Farum.

Sverige fører på offentlighed Sverige har lang tradition for stor åbenhed i forvaltningen, og var også det første land til at indføre en offentlighedslov helt tilbage i 1766 – den såkaldte Tryckfrihetsförordning.

Forskellen på de svenske og danske offentlighedsregler er blandt andet følgende: • Princippet om offentlighed er skrevet ind i den svenske grundlov. I Danmark er det blot en almindelig lov, som kan ændres eller fjernes af et simpelt flertal i Folketinget • I både Sverige og Danmark er der undtagelser fra hovedprincippet om offentlighed. Hos svenskerne er det nemt at overskue undtagelserne, fordi de er samlet i én lov - sekreteslagen. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor undtagelserne dels står i selve offentlighedsloven, dels er spredt ud over et hav af andre forskellige love • I Sverige skal forvaltningen føre offentlige postlister.

Det er der ingen pligt til herhjemme, hvor kun nogle ministerier, amter og kommuner gør det

16

• I Danmark skal journalister eller borgere ret præcist kunne identificere den sag, som man ønsker aktindsigt i. I Sverige gælder ikke samme præcisionskrav, hvilket gør det lettere at kigge sig omkring i sagerne • I Sverige skal myndighederne give svar på aktindsigt i løbet af 24 timer. De danske myndigheder skal derimod senest ti dage efter at have modtaget ansøgningen om aktindsigt træffe en beslutning, om der kan gives aktindsigt – eller bare give besked om, hvornår en afgørelse i givet fald kan træffes Undtagelser fra svensk offentlighed omfatter blandt andet hensyn til rigets sikkerhed, finans-, penge- og valutapolitik, myndighedernes virksomhed inden for inspektion og kontrol, forebyggelse og opklaring af forbrydelser samt enkelte borgeres personlige forhold fx helbredsoplysninger. I Danmark gælder flere af de samme undtagelser plus en stribe andre.

Kilde: Jyllandsposten 24. august 2003 - Offentlighedslov med kommentarer, svensk sekreteslag, Offentlighet i principen i praktiken (Trond Stefastsson, 1996), DICAR, Center for Journalistisk og Efteruddannelse, Offentlighed i det offentlige (Tim Knudsen, 2003)

Svensk forbillede Både mediefolk og forvaltningseksperter peger på den svenske offentlighedslov som forbillede for en ny dansk lov. – Jeg er ikke i tvivl om, at Brixtofte-sagen var kommet for dagen langt tidligere og ikke havde udviklet sig så voldsomt, hvis vi havde haft samme regler for offentlighed som vores svenske naboer. Sverige har ofte haft politiske skandaler, men de har aldrig været så store som fx Brixtofte-sagen, slår Tim Knudsen fast.

I Sverige har alle fri adgang til at oplysninger om fx hinandens løn og skatteforhold. Og pressen har næsten uhindret adgang til politianmeldelser og straffesager, hvilket giver dem langt bedre muligheder for at kigge deres ministre i kortene end deres danske kolleger. Helt så vidtgående bliver Offentlighedskommissionens udspil til en ny dansk offentlighedslov dog næppe.

Kompromisets kunst Offentlighedskommissionen består overordnet af to fløje, som i sagens natur ser noget forskelligt på behovet for offentlighed. På den ene side af mødebordet trækker pressefolkene mod mere åbenhed, mens embedsmændene ved den modsatte side hellere går mod mere lukkethed, fordi det kan være besværligt, ressourcekrævende, dyrt eller ligefrem afslørende at give aktindsigt. Derfor skal man nok heller ikke sætte næsen op efter radikale forandringer, når ekspertgruppen kommer med sit udspil – sandsynligvis i løbet af 2007.

– På bundlinien skal der meget gerne komme mere offentlighed ud af det.. Men det kan ikke udelukkes, at der samtidig kan blive nogle begrænsninger for åbenheden på enkelte områder, siger afdelingsforstander ved

Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, som sidder med i Offentlighedskommissionen.

Begrænsningerne kunne meget vel blive omkring ministerier og styrelsers pligt til at udlevere interne dokumenter. Her har kommissionens formand, Hans Gammeltoft-Hansen, tidligere antydet, at loven måske skærpes. I dag kan man få aktindsigt i et dokument, hvis det er sendt mellem to myndigheder, fordi det så ikke længere er internt. Men stærke kræfter i kommissionen arbejder på, at hele administrationen skal opfattes som en central myndighed. På den måde vil det blive sværere at følge med i sagsgange på tværs af ministerier – og altså et skridt mod mere lukkethed.

Svært at ændre vaner Så alt mens der er blevet talt mangt og meget om mere åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen, er det altså endnu uvist, hvor meget mere offentligt det reelt bliver i fremtiden. – Det er altid sværere at ændre end at bevare. Sådan er historiens inerti. De, der vil have mere offentlighed, står derfor med en meget stor opgave, fordi hele systemet og tankegangen bag det skal ændres, pointerer Tim Knudsen.

Endnu er der ikke sluppet ret meget ud fra Offentlighedskommissionen, som – paradoksalt nok – arbejder bag lukkede døre. Det har de foreløbig gjort i fire et halvt år. Imens fortsætter borgerne i Farum med at betale af på Brixtofte-festen. �

Fakta om Offentlighedskommissionen Offentlighedskommissionen blev nedsat i maj 2002 af Justitsminister Lene Espersen (K). Opgaven lyder på at lave et forslag til en ny samlet offentlighedslov, som udbygger princippet om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning – og tilpasser loven i forhold til udviklingen inden for blandt andet statslige selskaber, udlicitering, digitalisering og ændrede samarbejdsstrukturer i forvaltningen. I alt skal kommissionen se på 20-25 forskellige spørgsmål omkring åbenhed.

Kommissionen har ombudsmand Hans GammeltoftHansen som formand og består af repræsentanter fra blandt andet Statsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigsog Sundhedsministeriet, Videnskabsministeriet, Højesteret, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Frederiksberg Kommune, Københavns Universitet, Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund, Danmarks Journalisthøjskole, Dansk Fagpresse, TV2 og Danmarks Radio.

Udspillet til de nye offentlighedsregler forventes i løbet af 2007.

Læs mere om Offentlighedskommissionen og kommissoriet for dens arbejde på Justitsministeriets hjemmeside, www.jm.dk

17

PUBLIC SPEAKING Af konsulent Heidi Jønch-Clausen, RHETOR

Kurser, foredrag, gå-hjem-møder, netværksmøder, morgenmøder, semi­narer og konferencer. Vi lever i et hyper-kommunikerende samfund, hvor der hver dag holdes tusindvis af oplæg, taler og foredrag.

Desværre høres der generelt mere, end der lyttes. For de fleste mundt­ lige præsentationer er uhyggeligt kedelige. Man kan sige meget pænt om danskerne, men gode til at holde taler og oplæg, det er vi altså ikke. Pakkede powerpoints, tungt, skriftligt sprog og ufokuserede budskaber er snarere reglen end undtagelsen. Og det er synd. For når tilhøreren tænker mere på, hvad hun skal spise til aftensmad, end hvad der bliver sagt, går budskaber tabt og tid spildt. Men hvorfor er vi så dårlige til at tale og fremlægge? Svaret er banalt, men sandt: Vi har aldrig lært, hvordan man gør. Vi lærer at regne, tegne, læse, skrive og spille Høvdingebold, men ikke at tale. Her er der – såvel teoretisk som praktisk- tale om et gabende hul i den danske (ud)dannelse.

Mundtligheden vinder indpas Men der er sket noget inden for de senere år. Mundtligheden er langsomt ved at vinde indpas, og danskerne begynder at erkende vigtigheden af at kunne tale for deres sag.

Retorik er blevet et populært fag på universitetet, efterspørgslen efter retorikeksperter boomer, og det er interessant at bemærke, hvordan den politiske ekspert ved det seneste valg blev suppleret af den retoriske ekspert. Vi vil ikke bare vide, hvad de siger, men hvorfor de siger det. En af de retorikere, der slås for at få 18

mundtligheden tilbage, er post.doc.

Jonas Gabrielsen (CBS). Han har lige afleveret sin Ph.d. afhandling om topik, en klassisk retorisk argumentationsmåde, der, alt for groft sagt, svarer til det moderne begreb framing. Altså det fænomen, at måden, hvorpå vi indrammer en problemstilling, er afgørende for, hvordan publikum forholder sig til den – og i sidste ende vurderer den.

Retorik integreret del af amerikansk (ud)dannelse I forbindelse med sin forskning tilbragte han i 2002 ni måneder på Penn State University, hvor han var tilknyttet den, i retoriske kredse, kendte professor Christopher Lyle Johnstone.

– Jeg troede, vi skulle sidde og snakke om Aristoteles i flere måneder. Det gjorde vi da også lidt, men jeg blev hurtigt mere optaget af universitetets omfattende og meget seriøse public speaking kultur. Amerikanerne betragter retorikken som et alment dannende fag, der ligger til grund for alt andet. De betragter det at kunne tale som selve grundlaget for at deltage i samfundsdebatten. Retorikken er derfor en integreret del af amerikanernes dannelse og uddannelse, fra de små klasser til college. Denne prioritering gør, at amerikanerne generelt er enormt dygtige til at tale og frem­ lægge, forklarer Jonas Gabrielsen.

På Penn State University har førsteårsstuderende fra alle fag et obligatorisk retorikforløb. De 40-50 retorikhold træner hele året i at holde taler og debattere. Undervisningen slutter med en stor, højtpro-

fileret talekonkurrence, sponsoreret og bedømt af New York Times.

– Jeg var overrasket over, hvor højstemt og seriøst disse konkurrencer forløb. New York Times’ bidrag og tilstedeværelse sikrede, at der var stil over det. Det her var virkelig retorik i sin rene form – en platform for at vise talens nødvendighed. Det blev klart for alle, at retorik og demokrati er to sider af samme sag, siger Jonas Gabrielsen.

Obligatorisk retorikforløb på CBS Det amerikanske koncept røg med i kufferten hjem til Danmark, hvor det blev videreudbygget og tilpasset danske forhold. I dag har Jonas Gabrielsen og hans kollegaer med stor succes fået retorik højt på dagsordenen blandt alle, der vælger en af CBS’ sproglige uddannelser. De 650 studerende, som hvert år starter på uddannelsen, gennemgår et obligatorisk retorikforløb, hvor de trænes i at stå bag en talerstol.

– På tre måneder går de studerende fra at være kejtede og generte til at blive fremragende talere, der med stor gennemslagskraft kan stå og tale foran 200 mennesker. Det viser med al tydelighed, at retorik er en techne – et håndværk, der kan læres. Selv den mest håbløse taler kan på ganske kort tid blive rigtig god, siger Jonas Gabrielsen Retorikundervisningen afsluttes hvert år med en talekonkurrence, der sidste gang fandt sted 19. december 2006. Seks talere er efter en benhård proces blevet udvalgt, og hver taler har så fem minutter til at

Post.doc. Jonas Gabrielsen har eksporteret dele af den amerikanske taletradition til Danmark.

Det handler om ikke at kede sine tilhørere – og om demokrati og dannelse

Post.doc. Jonas Gabrielsen med sit antikke idol, Aristoteles, retorikkens fader.

tale om et valgfrit emne foran 200 tilhørere. Dommerne har indtil videre talt chefredaktør Anne Knudsen, biskop Jan Lindhardt, journalist Tine Göetche, Naser Khader samt Kell Jarner Rasmussen fra retorikvirksomheden Rhetor. Årets vinder (som i år var Nick Sørensen, der holdt en underholdende tale om idioterne i linie 10) løber af med førstepræmien på 5000 kroner og et kvarters berømmelse i medierne. Konkurrencen er blevet større år for år og er det helt store sam­ taleemne blandt de studerende.

Retorikum på CBS? Omverdens store interesse for konceptet og den store opbakning fra kollegaerne på CBS har givet Jonas Gabrielsen blod på tanden: – Det obligatoriske retorikforløb og talekonkurrencen er bare starten på processen med at implementere public speaking traditionen i Danmark. Jeg har en klar ambition om, at alle på CBS skal gennemgå et obligatorisk retorikforløb. Forløbet skal betragtes som et retorikum, der ruster de studerende til at tale for deres sag og begå sig som engage­ rede samfundsborgere. Vi skal have flyttet den gamle lovprisning af det talte ord fra højskoleregi til handelshøjskoleregi! Og gerne videre derfra. Danmark er sakket alt for langt bagud på dette vigtige område.

Det er på høje tid at få mundtlig­ heden som demokratisk disciplin tilbage. �

19

Erfaringerne fra domstolsreformen viser, at med­ arbejderinddragelse i kommunikationen kan kompensere for noget af den usikkerhed, der er forbundet med en lang forandringsproces

Inddragelse flytter holdninger Af kommunikationschef Louise Seest og kommunikationsmedarbejder Emil Melchior, Domstolsstyrelsen

Efter en lang lovforberedende fase fløjter politikerne på Slotsholmen domstolsreformen i gang den 16. december 2005. Den 1. januar 2007 skal 82 byretter blive til 24. Mere end 2.000 medarbejdere skal skifte arbejdsplads. Farvel til gode kolleger, den korte cykeltur til jobbet, vante rutiner og trygge rammer.

For Domstolsstyrelsens centrale, interne kommunikation rejser medarbejdernes usikkerhed og utryghed nogle helt særlige udfordringer i reformprocessen. Vi kan råbe nok så meget om reformens overordnede målsætninger om større effektivitet, højere kvalitet og bedre service, men som i alle forandringsprocesser er det de nære forhold, der har størst betydning for medarbejdernes oplevelse af forandringsprocessen.

Det er en udfordring, når den enkelte medarbejders kommende arbejdsplads i lang tid er uvis. Når arbejdsopgaverne ikke er konkretiseret. Og når ledelsen endnu ikke er udnævnt. Det er kort sagt svært at svare på spørgsmålet: Hvad betyder reformen for mig?

20

Indflydelse på processen En anden central udfordring er medarbejdernes frygt for manglende indflydelse på både etableringen af de nye byretter og på selve forandringsprocessen. Som udgangspunkt en reel bekymring, fordi offentlige fusionsprocesser altid vil blive båret igennem af en væsentlig topstyring.

Og kombinerer man dette med, at tidens offentlige reformer ofte er kombineret med bølgen af nye styringsredskaber, krav om ensretning, flere målinger, mere kontrol og større resultatorientering, så kan det være en del af årsagen til medarbejdernes frygt for tab af indflydelse og skræmmebilleder om en plads ved samlebåndet i de nye domstolsfabrikker.

Umiddelbart er det en virkelighed, som ikke just virker befordrende for kommunikationsteoriens børnelærdom om inddragende og modtagerorienteret kommunika­ tion. Men hvis kommunikationen ikke lykkes, så er der en væsentlig risiko for, at domstolsreformen bliver en del af den noget nedtrykkende statistik, hvor ca. 50 procent af alle fusioner ikke er vellykkede.

I Domstolsstyrelsen har vi tacklet udfordringen gennem organiseringen af reformprocessen. Det vil sige ved at give medarbejderne indflydelse på den konkrete og praktiske udfyldelse af de givne rammer. På kommunikationsområdet har det blandt andet betydet, at domstolenes ledere er blevet undervist i forandringsledelse og – kommunikation, i hver af de daværende 82 byretter er der blevet udnævnt såkaldte reformkonsulenter (forandringsagenter), og der er blevet nedsat en kommunikationsgruppe med interesserede medarbejdere fra domstolene. Det er initiativer, som betyder, at medarbejdernes engagement i reformen stiger. Men selvom vi prioriterer den åbne og inddragende kommunikation, så har vi også eksempler på, at det ind i mellem glipper. Resultatet kommer prompte. Rygterne begynder, usikkerheden vokser og modstanden mod forandringerne får større plads end ejerskabet og engagementet.

Information og dialog På grund af den store usikkerhed er der et enormt kommunikationsbe-

Domstolsreformen bliver officielt skudt i gang i Glostrup den 3. januar 2007.

Her er det Domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf, der taler.

Væsentlige erfaringer hov på kryds og tværs i hele organisationen. Konstant bliver der taget og implementeret nye beslutninger.

Igennem snart to år er der en til to gange om ugen udkommet et internt nyhedsbrev på et par sider med dybdelinks, som alene fortæller om reformprocessen. Det er mange siders beslutninger, som medarbejderne skal forholde sig til. Selvom vi har oprettet stikords- og søgeregistre, er der kun ét at gøre: Gentagelse, gentagelse og atter gentagelse i alle kanaler.

Den egentlige holdningsbearbejdning sker dog i høj grad gennem informationsmøder og workshops.

På et af de første møder mellem medarbejdere og Domstolsstyrelsens direktør er budskabet fra flere medarbejdere således, at der nu er tiltro til, at styrelsen ikke ved mere, end vi har givet udtryk for. Der er endelig tillid til, at der ikke er nogen hemmelig masterplan.

Myter og rygter Men en langstrakt og usikker reformproces skaber alligevel grobund for myter og rygter. Derfor er det vigtigt at etablere gode kommunika-

tionsveje op gennem organisationen.

Et af de første tiltag er, at vi etablerer en hotline, hvor bekymrede medarbejdere kan ringe på alle tider af døgnet. Samtidig opretter vi en fast mailadresse, hvor medarbejderne kan stille spørgsmål, som bliver gengivet på intranettet med svar. Flere steder har medarbejderne desuden anonymt haft mulighed for at lufte sejlivede rygter på en såkaldt rygtebørs. Rygter, som efterfølgende er blevet be- eller afkræftet af ledelsen.

I den omfattende fusionsproces, som domstolsreformen er, har vi for alvor lært vigtigheden af at kommunikere, selvom der ikke er noget egentligt nyt at kommuni­ kere. Og vi har lært vigtigheden af at forklare, hvorfor vi ikke kan kommunikere om givne emner på det pågældende tidspunkt. Men den vedholdende inddragelse og åbenhed er den vigtigste erfaring. Ikke mindst i den kommende tid, hvor reformen for alvor bliver virkelig for medarbejderne. �

• Inddrag medarbejderne. Det giver ejerskab og kvalitet i kommunikationen • Prioritér ressourcerne. Man kan sjældent lave et stort antal fokusgrupper, differentieret kommunikation, blogs og avancerede målinger samtidig med, at den øvrige drift vedligeholdes • Udnævn ambassadører og brug netværk. Det giver god viden om lokale forhold og skaber motivation • Brug flere kanaler og fora til at gentage budskaberne • Undgå lukkede projekter. Det skaber straks myter og utilfredshed • Opdel kommunikationsindsatsen i målgrupper.

Målinger viste, at flere følte, at de blev overinformeret. Mere differentieret kommunikation til dommere, jurister, kontormedarbejdere og ledere kunne have kompenseret for dette

Danmarks Domstole Som den tredje statsmagt udøver Danmarks Domstole dømmende myndighed. Organisationen består nu af Højesteret, to landsretter, 24 byretter, Sø- og Handelsretten, Retten på Færøerne, retterne i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Den Særlige Klageret, Dommerudnævnelsesrådet og Domstolsstyrelsen. Sidstnævnte har ansvaret for at implementere domstolsreformen.

21

21

Ny forskning: Ny Ph.d. afhandling analyserer modefirmaers præsentation på nettet

En hat er vel en hat… eller?

– ny viden om international kommunikation på websites af adjunkt, Ph.d. Dorrit Bøilerehauge, Center for Virksomhedskommunikation, Handelshøjsskolen i Aarhus

Mens vi kører i høj fart på ’the information highway’ – i den helt store bus midt på vejen – glemmer vi ofte noget meget vigtigt i vores glæde over, at verden tilsyneladende åbner sig for os, og vi kan kommunikere med hele verden med ét klik. Vi glemmer, at selvom trafikskilte som oftest er ens – så er selve trafikken og forventningerne blandt medtrafikanterne helt forskellige fra det, vi er vant til

Denne problematik med at tage udgangspunkt i sig selv og glemme, at omverdenen ikke altid er den samme eller tænker det samme, gør sig også gældende i mange modefirmaers præsentation på internettet. Et hurtigt kig på denne branches hjemmesider fra lande som Danmark, Italien og USA giver indtryk af, at disse hjemmesider præsenterer nogenlunde de samme områder og dermed nok også mere eller mindre siger det samme.

Denne konklusion bekræftes ydermere af, at virksom­ hederne befinder sig inden for samme branche, producerer til lignende målgrupper, og alle er præsenteret på internettet med engelsksprogede websites. Men en nærmere analyse og diskussion viser, at præsentationen af virksomhederne gribes forskelligt an fra land til land – endog meget forskelligt.

Kulturelt rodfæste styrker troværdighed, men skaber afstand til målgruppen Fælles for mange modeproducenters hjemmesider er, at de i større eller mindre grad er rodfæstede i deres egen

22

kultur. Det har både fordele og ulemper. Fordelen er, at den klare identitet øger virksomhedspræsentationens troværdighed, hvilket er et centralt element i virksomhedskommunikation. Det problematiske opstår, når virksomheden formoder, at den kommunikerer til en international målgruppe, fordi hjemmesiden er på engelsk – men hvor indholdet kun er af værdi for målgrupper, der kender virksomhedens egen kultur. Problemet opstår især, når virksomheden eksempelvis lægger mere vægt på at berette om sin egen personlige baggrund, end på dens økonomiske præstationer eller hold­ ning til etik og æstetik etc. Ting, som kan være afgørende for potentielle samarbejdspartnere. I denne situation bliver kommunikationen tom. Det, der fortælles, siger i værste fald ikke læseren noget som helst og har ingen værdi.

Vi er vel alle kunstnere – eller?

Et eksempel hvor virksomhederne i de enkelte lande differentierer sig, er i referencen til kunst. De italienske

virksomheder tager kunsten for givet og skriver om kunstnere, akademier og steder, som de er en del af, og undlader helt at forklare betydningen eller forholdene nærmere. Til sammenligning gør de amerikanske virksomheder meget ud af at beskrive og forklare nærmere om deres foretrukne kunstnere. Man kan sige, at de amerikanske producenter gør sig store anstrengelser for at skrive sig ind i kunstens verden og forklare deres berettigelse i det selskab, hvorimod de italienske tager det som en selvfølge, at de er en naturlig del af kunstens verden. De danske virksomheder derimod finder ikke kunsten relevant for præsentationen af deres virksomhed og deres identitet. Det er ikke et område, man har valgt ind i sine præsentationer. Dermed er det naturligvis ikke sagt, at de danske præsentationer er dårligere.

De er bare danske.

Vi er vel alle eksperter – eller?

Næppe. Lidt pænere kunne man også sige, at vi kunne drage fordel af hinandens viden og erhvervede indsigt.

Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder kunne drage stor fordel af at gøre en ekstra indsats i forhold til den præsentation, de har på deres hjemmesider.

Den ekstra indsats kunne bestå i at indsamle viden om de udenlandske markeder, virksomhederne retter deres kommunikation mod, og om den eller de specifikke brancher, der er i fokus. På denne måde kunne de opnå indsigt i, hvad de internationale modtagere ønsker at få at vide i en virksomhedspræsentation. Med den viden som udgangspunkt ville modeproducenterne kunne placere sig bevidst i feltet og afveje deres egne kerneområder i præsentationen mod den verden, de kommunikeres ud i. Troværdigheden ville være intakt, men valget ville være bevidst og målrettet.

Internettet er en fantastisk platform med nogle enestående muligheder for international kommunikation – og dermed et centralt led i international succes. Men som det ser ud nu, kører vi nok ikke helt med i den store bus, vi forestiller os. Nogle kører på cykel, andre i Trabant – og ganske få har en firhjulstrækker.

På samme måde som, at ’en hat’ både kan betyde en hue, en hætte, en kasket etc., så må vi som danske kommunikatører lære, at vores kommunikation skal tilpasses internationale forhold, hvis den skal arbejde optimalt for os. �

De seks modevirksomheder, der er analyseret i afhandlingen er: www.paolafrani.com www.alessandrazanaria.com www.annasui.com www.viviennetam.com www.muntheplussimonsen.com www.bymalenebirger.com NB! Hjemmesiderne er analyseret ud fra, hvordan de så ud i foråret 2005. Det kan afvige fra det nuværende udseende.

Afhandlingen kan rekvireres gratis ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet ved at sende en mail til em@asb.dk

FAKTA Dorrit Bøilerehauge er adjunkt ved Center for Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, hvor hun forsker og underviser i markedskommunikation og public relations. Konklusionerne i artiklen kommer fra Ph.d.-afhandling ’One village – one fashion? A discourse analysis and discussion of six fashion producer websites from a social constructionist angle’. Afhandlingen er det første stykke videnskabelige arbejde om international modekommunikation på internettet.

23

Kurs er – forår /som

mer

200 7

Har du husket at melde dig til et kursus fra Dansk Kommunikationsforening?

57924_

katalog_0

7.indd

1

02/11/06

12:11:31

Tjek forårets og sommerens kurser på www.kommunikationsforening.dk

Vi tilbyder kurser i kommunikation inden for områderne: ■ Organisation

og ledelse

Du kan enten tilmelde dig online på www.kommunikationsforening.dk, maile din tilmelding på dansk@kommunikationsforening.dk eller faxe på 3393 9068.

■ Strategi ■ Finansiel

kommunikation ■ Redaktion ■ Nye medier ■ Sprog ■ Marketing ■ Journalistik og presse 24

Du kan også ringe til sekretariatet på telefon 3393 9098, hvis du har spørgsmål.

Boganmeldelse

Sightseeing i et mail-univers Af Christina Nielsen, kommunikations­ rådgiver i Operate

Kun de færreste af os ønsker, at en samarbejdspartner, vi aldrig har set, afslutter sin mail med en ’knuzzer’. Og kun de færreste af os vil tro, at alt er ok, hvis veninden afslutter sin mail om en kaffeaftale med ’skriftligt svar udbedes senest i morgen torsdag’.

Mails kræver – som alle andre kommunikationsformer – først og fremmest fornemmelse for situationen. Dels fordi mange tillader sig at skrive ting i en mail, som de aldrig ville skrive i et almindeligt brev eller sige ansigt til ansigt, fordi de umiddelbart oplever mails som både intime og anonyme. Dels fordi mails bliver brugt til stort set alle former for budskaber – fra sladder og hyggesnak over tilbud og koordination til forhandlinger og juridiske stridigheder.

Allerede i forordet til ’Skrivekultur i mailen’ bemærker Kirsten Rask, at når indholdet er så bredt, er det svært at give ensrettede retningslinjer for, hvordan vi bedst formulerer vores mail. Alligevel ridser hun på de følgende små 40 sider en række gode råd op om skrivekultur i mailen.

Blandt de gode råd er, at det i Vendsyssel virker utroværdigt at indlede en professionel mail med ’Kære …’. Og at arbejdsmentaliteten i en amerikansk virksomhed er meget anderledes end den danske, og at det også er indlagt i virksomhedens sprog og medarbejdernes sproglige adfærdsmønster. Bogen kommer vidt omkring – fra Vendsyssel til den store verden.

Men turen rundt minder mest af alt om en hurtig sightseeingtur med bus.

Man kommer vidt omkring på kort tid.

En del af turen kunne man godt und­ være – fx den om, at man skal skrive i øjenhøjde, skrive aktivt og skrive fejlfrit.

Det ligner noget, de fleste har set før. I stedet savner man nogle længerevarende ophold, og man savner at se nogle af tingene fra flere vinkler. Ikke mindst nogle flere virksomhedsvinkler.

Kirsten Rask siger selv, at ’Skrivekultur i mailen’ fokuserer specielt på virksomhedens mailskrivning. Der er ingen

tvivl om, at de fleste virksomheder vil kunne få noget ud af at diskutere, hvilke retningslinjer der skal gælde for mails.

Og der er heller ingen tvivl om, at mange medarbejdere, der ikke er vant til at beskæftige sig ret meget med kommunikation, kan drage nytte af bogen. Til gengæld er der tvivl om, hvorvidt ledelse og kommunikationsmedarbejdere, som ofte vil være dem, der skal sikre en god mailkultur, vil behøve bogen for at tage diskussionen.

Skrivekultur i mailen Af Kirsten Rask Grafisk Forlag 2007 40 sider 60 kr.

sætter perspektiv på vores egen tid og det, vi til daglig oplever i medierne og den politiske debat.

Kunsten altid at få ret 38 måder at vinde en ellers tabt diskussion Af Arthur Schopen­hauer Informations Forlag 2006 80 sider, 98 kr.

Praktisk guide til gode ideer Af partner Mikkel Jespersen, 1508

Informations forlag har udgivet den tyske filosof Arthur Schopenhauers lille retoriske værk om, hvordan man bliver en mester udi diskussionens svære kunst. Bogen hedder Kunsten altid at få ret og er bygget op om 38 små paragraffer, der med konkrete anvisninger og råd fortæller, hvordan man kan vende stemningen for sig i en ellers tabt diskussion.

Det er underholdende og aktuel læsning – og det er svært at forstå, at bogen er forfattet i år 1830. Schopenhauer

Brugerdrevet innovation og design har nu i flere år været udpeget som en af de væsentligste veje til at sikre danske virksomheder succes på et globaliseret marked. Der har været masser af debat, men få har givet anvisninger til, hvordan de gode ideer konkret skal finde vej til virksomhederne.

Med bogen ’Vinderkoncepter – brugerdrevet innovation og forretningsudvikling’ giver Trine Nielsen og Søren Merit et meget konkret bud på, hvordan gode ideer udvikles. Bogen er spækket med metoder og cases fra en række af de danske virksomheder, som allerede har vist vejen i forhold til at skabe træfsikre koncepter. Det er eksempelvis Colo­ plast, Bang & Olufsen og Danmarks Radio, der alle har satset på systematisk idéudvikling i forhold til at fastholde og styrke markedsandele.

I bogen introduceres metoden Kon-

gør sig ingen illusioner om menneskets moralske beskaffenhed. Han er ikke interesseret i, om noget er objektivt sandt men alene, hvordan man i omverdens øjne kommer til at fremstå som den, der har ret. Overskrifterne på nogle af paragrafferne er fx ’Skjul dit spil’, ’Afled disputten’, ’Fremfør dybsindigt vås’, ’Bliv personlig’. De beskidte tricks er i højsæde, og det bliver det jo ikke mindre underholdende af.

Schopenhauers bog kan bestemt læses som en manual for den, der ønsker at tromle sin næste – det være sig i diskussionen til middagsselskabets eller i faglig sammenhæng. Men mest læseværdig er bogen som et historisk dokument, der

ceptuel Opdagelse, som er udviklingsramme med syv faser: Åbne afsæt, omverdensanalyse, indlevelse i brugerverdenen, idéværksted, konceptudvikling, konceptvalidering og eksekvering.

Metoden gennemgås fase for fase med mange detaljer og suppleres undervejs med casebeskrivelser, der illustrerer forfatternes pointer. Efter hver fase opsamles en række praktiske tips, som også gør bogen anvendelig som opslagsbog – fx hvis man lige mangler nogle brainstormingteknikker.

Forfatternes tilgang til innovation har fire hjørnesten, som fastholdes stramt gennem hele bogen: 1. Vedholdende brugerinvolvering

Retorisk rænkespil Af kommunikationsrådgiver Thomas Heilskov, Nordisk Kommunikation A/S

25

Boganmeldelse

2. Fokus på oplevelser og helheder 3. Tænk ud af løsningsboksen 4. Udnyt design og visualisering Vi skal brugerinvolvere, fordi vi skal forstå brugernes behov og følelser for at kunne skabe løsninger, der giver mening og værdi for dem, der skal anvende dem. Og vi skal tænke i helheder, fordi den samlede brugeroplevelse ikke kun skabes af produktet, men også af den sammenhæng, som produktet indgår i.

Når vi idéudvikler, skal vi gøre det systematisk, men samtidig give os selv mulighed for at tænke ud af løsningsboksen. Det unikke skabes lettest, når vi ser verden med nye øjne. Og sidst, men ikke mindst skal vi arbejde visuelt. Ved allerede tidligt i udviklingen at visuali­ sere ideer og skabe prototyper bliver det let at formidle og validere en idé. ’Vinderkoncepter’ er en bog, som først og fremmest henvender sig til praktikere.

Den er skrevet i et flydende og direkte sprog, som gør den tilgængelig for en bred målgruppe. Det er en god kogebog for de virksomheder, som vil i gang med at arbejde systematisk med innovation, og der er bestemt også inspiration til professionelle.

Det er tydeligt, at Tine Nielsen og Søren Merit har både stor erfaring og har gjort deres research, men bogen byder desværre ikke på mange nye metoder og processer, og de fleste cases har været beskrevet i andre sammenhænge.

Det havde været spændende, hvis forfatterne også havde vovet at give bud på nye tilgange til innovation eller havde fundet flere virksomhedscases ud over de klassiske hjemlige fyrtårne.

Men selvom det i høj grad er velkendte teknikker og eksempler, så er de bestemt ikke ringere af den grund.

Bogen kan klart anbefales.

Så ned i boghandlen og ud og skab nogle bæredygtige ideer!

Vinderkoncepter – brugerdrevet innovation og forretningsudvikling

26

Ugens sjoveste kollega-mail

Blah – Om fremtidens medier, der får folk til at snakke

Sprogtrip til alverdens sære byer med amerikansk oversættermaskine

Ejer dig læs omkring de Cities?

af pernille hermann,

Af Jesper Pedersen,

www.bedretekster.dk.

Redaktør af elektroniske medier, Det kongelige Teater

Kommunikationsbranchen summer i øjeblikket af samtaler om fremtidens medier. Web 2.0, sociale medier, brugerdrevne medier. Navnene og definitionerne er mange. Nu har Mari-Louise Jonsson meldt sig ind i snakken med en lille pixi-bog om fænomenet. 93 sider, rigt illustreret, og med en række konkrete eksempler på, hvad de brugerdrevne medier er – og kan blive. For sandheden er jo, at de nye medier endnu ikke har fundet sin form – og vi som kommunikatører ikke har en fast fortolkningsramme for dem. Men baseret på en række studieture og interviews i ind- og udland, forsøger denne lille bog at give eksempler på, hvad mediet kan være – og måske blive. Fra Word-of-Mouth, over bloggen, viral markedsføring og til podcast, giver bogen et par gode (om end ikke kun nye) eksempler på, hvordan vi kan forstå sociale medier og deres brug. Men det stopper ved eksemplerne. Den lille bog giver – qua sit lille og statiske format – ikke plads til større forklaringer, der kan give en samlet bedre forståelse af de nye medier, og hvordan vi snakker gennem dem. Men det er vel også ok. For den er gratis – og man kan bare ringe til bureauet, der har udgivet den, og få den tilsendt. Det giver nok også mere samtale, end hvis man skulle købe bogen på nettet. Det giver mening – set i de snakkende mediers ramme.

Af Trine Nielsen og

Af Mari-Louise Jonsson

Søren Merit Børsens Forlag 2006 312 sider 368 kr.

enVision 2006 93 sider Gratis ved henvendelse til enVision

’Glitre af den ørken haze i Nevada lige en sidstnævnte – dag El Dorado Las Vegas er den højst dynamisk spectacular by på jorden. Henne ved den opståen i den tyvende århundrede, sig gjorde ikke selv eksisterer’.

Ja, det var så ugens sjoveste kollega-mail – et link til et amerikansk website for billige hoteller. Ovenstående er øverste blikfang på den danske underside under overskriften Las Vegas Afslag Hotel. Afslag for discount, ifølge oversættelsesmaskinen. På engelsk, tysk, fransk og italiensk er teksten dog forståelig: Shimmering from the desert haze of Nevada like a latter-day El Dorado, Las Vegas is the most dynamic, spectacular city on earth. At the start of the twentieth century, it didn’t even exist.

Endnu en gang må man undres over, hvor meget ragelse der findes på nettet – og hvor enormt et marked der findes for seriøs rådgivning og ganske almindeligt tekstarbejde. I det viste eksempel er det en ringe trøst, at oversættelsen er lige så vanvittig på norsk, mens det svenske flag på forsiden simpelt hen leder hen til en svensk samarbejdspartner. De kunne måske have hjulpet med en smule nordisk korrekturlæsning!

Særligt interesserede kan selv hoppe ind og læse videre på http://www.hotelus.com/da/, men her er lidt mere fra Kommunikatørens klippeservice: ’Den højst beguiling by på jorden, Ny York er en adrenalin - forlangte, historie laden opstille at rummer enorm romersk indanke nemlig besøgende’.

(The most beguiling city in the world, New York is an adrenaline-charged, history-laden place that holds immense romantic appeal for visitors.) ’Selv om den metropolitan område i Boston har længe siden udvidet hen til opfylde den shoreline i Massachusetts Give hals, den seventeenth - århundrede havneby henne ved dens hjerte er skønt skarpsindig’.

(Although the metropolitan area of Boston has long since expanded to fill the shoreline of Massachusetts Bay, the seventeenth-century port at its heart is still discernible.) ’Den dynamisk hale den landskab økonomisk luftspejling Milan er en by lige ikke anden i Italien. Det er nøjere i livssyn, ligeledes nemlig afstand, hen til London end hen til Bleg’ (The dynamo behind the country’s “economic miracle”, Milan is a city like no other in Italy. It’s closer in outlook, as well as distance, to London than to Palermo.)

MEDLEMMER I NYE JOB Jens Almegaard tiltræder som ny kommunikationschef i Industriens Pension. Jens er cand.phil. og kommer fra TDC, hvor han gennem de seneste 6 år har haft ansvar for intern kommunikation. Jens Almegaard har tidligere været kommunikationschef i Pension Danmark, PFA Pension og Magistrenes Pen­ sionskasse.

Allan Andreasen er ansat som kommunikationschef i Danmarks Lærerforening. I Danmarks Lærerforening får Allan ansvaret for foreningens pressekontakt og bliver sparringspartner i forhold til den politiske ledelse og de faglige chefer i foreningens sekretariat.

Allan Andreasen kommer fra en stilling som pressemedarbejder og kommunikationsrådgiver i Indenrigs- og sundhedsministeriet.

Dorte Bajda Appel er ansat som kommunikationschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Dorte kommer fra et job som specialkonsulent og leder af web-enheden i Københavns Kommune.

Malene Boysøe er ansat som kommunikationschef i EAMS A/S (Essential Aircraft Main­ tenance Services A/S). EAMS vedligeholder og reparerer fly og har hovedsæde i Kastrup Lufthavn. Malene Boysøe skal varetage al in- og ekstern kommunikation. Malene Boysøe kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i elselskabet SEAS-NVE og har før dette arbejdet i en årrække som koncernkommunikations-ansvarlig i den franske produk­ tionsvirksomhed Groupe Tivoly. Malene Boysøe er uddannet cand.scient.soc. i PR fra RUC. Sofie Desmareth Riemann er ansat som PR-konsulent hos Morsing PR. Sofie er uddannet cand.comm. i kommunikation og dansk fra RUC – og har tre års erfaring som kommunikationsrådgiver og projektleder. Hos Morsing PR er Sofie ansvarlig for rådgivning og projektledelse af Nordens største børsnoterede it-forhandler og systemintegrator, ligesom hun varetager projektlederansvar for internationale kunder.

Kasper Frydensberg Døssing er ny juniorprojektleder hos Geelmuyden.Kiese. Han kommer fra en stilling som researcher på Ritzaus Bureau og BT, hvor han blandt andet beskæftigede sig med erhvervs- og forbrugsstof. Kasper Frydensberg Døssing er Bachelor i kommunikation fra RUC og cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet. Derudover har han studeret Public Relations ved University of Miami.

Mads Christian Esbensen er ansat som seniorrådgiver hos Public Affairs Group, hvor han skal arbejde med politisk kommunikation for kunder i Danmark og udlandet. Mads Christian Esbensen kommer fra et job som Senior Associate i Burson-Marsteller og har tidligere været konsulent i JKL.

27

AF sonja sukstorff

Peter Goll er udnævnt til partner hos det skandinaviske kommunikationsbureau Geelmuyden.Kiese. Peter Goll har været hos Geelmuyden.Kiese i fem år – heraf knap tre år som administrerende direktør. Peter Goll har en fortid som pressesekretær i SF. Lars Gronemann er ansat som kommerciel webkonsulent hos Eurocamp. Lars kommer fra et job som Information Officer hos Travelpooleurope.

Hanne Juhl Holm er ansat som kommu­ nikationschef hos Kostkompagniet. Hanne har tidligere været leder af et internationalt privathospitals danske afdeling.

Charlotte Ditløv Jensen, cand.mag., er ansat som kommunikationsmedarbejder i det danske it-sikkerhedshus Comendo A/S. Charlotte skal bistå med intern og ekstern kommunikation i forbindelse med virksomhedens notering på Københavns Fondsbørs i december 2006.

Paul Svinth Jensen er tiltrådt som seniorrådgiver med særlig fokus på Corporate Communication. Han er uddannet journalist og har mere end 20 års erfaring fra den danske PR branche.

Paul vinth Jensen kommer fra en stilling som direktør hos PR bureauet Burson-Marsteller, hvor han har haft ansvaret for Corporate Communication. Paul har rådgivet og løst opgaver for en række førende danske og internationale virksomheder inden for pension, IT, energi, post- og logistikområdet, managementkonsulentvirksomhed, medieindustri, lægemiddelindustri og offentlig sektor.

Stine Carsten Kendal er indtrådt i ledelsesgruppen på den journalistiske udviklingsvirksomhed Kontrabande. Hun skal som rådgiver og journalist være med til at udvikle Kontrabandes ydelser på markedet for redaktionelle koncepter, journalistik og medieanalyse. Stine Carsten Kendal kommer fra en stilling som senior kommunikationsrådgiver i Rostra Kommunikation A/S og har tidligere bl.a. været analytiker i Huset Mandag Morgen, freelancejournalist og kommentator. Stine er cand.scient.pol., MAS, samt efteruddannet fra DJH og SDU/CFJE i journalistik og strategisk kommunikation.

Karsten Kolding er tiltrådt som afdelingsleder i Forbrugerpolitisk Center, Forbrugerrådet.

Karsten kommer fra et job s om underdirektør i Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Bo Søby Kristensen er udnævnt til administrerende direktør for kommunikationsvirksomheden Bysted A/S. Bo Søby Kristensen er cand. phil. fra Københavns Universitet 1990, og har tidligere været kommunikationschef i Helsingør Kommune og Frederiksborg Amt. Bo Søby har været hos Bysted i seks år og været en del af Bysteds ledelse gennem de seneste fire.

Sune Deibjerg Kristensen er ansat som kommunikationsmedarbejder i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Sune kommer fra et job som kommunikationsmedarbejder i Plantedirektoratet.

Pernille Larsen er ansat som PR-konsulent hos Morsing PR. Pernille Larsen er uddannet cand.comm. i kommunikation og engelsk fra RUC. Pernille Larsen har fire års erfaring inden for PR, kommunikation og medieovervågning og har stor ekspertise i blandt andet engelsksproget kommunikation. Hos Morsing PR har Pernille projektlederansvar for store danske og internationale kunder.

Morten Ledet er ansat som kommunikationsmedarbejder i Frederikssund Kommune.

Morten kommer fra et job som redaktør af Nyt om Sundhedsvæsnet i Frederiksborg Amt. Kristina Lee er ansat som Communication Manager hos Novo Nordisk A/S.

Johan Melchior, cand.comm., er ansat som kommunika­ tionskonsulent i Novozymes A/S. Johan kommer fra en stilling som International Product Communications Manager i Nycomed og har tidligere været ansat som Account Manager i ABC Hill & Knowlton A/S. Nina Munch-Petersen er ansat som PR- & Marketingkoordinator hos CodeGroup A/S. Nina får ansvaret for al ekstern kommunikation, herunder pressekoordinering, hjemmeside, annoncer og kampagnemateriale. Nina kommer fra et job som pressekoordinator i Sterling European.

Hans Arne Niclasen er ansat som informationschef i Totalforsvarsregion Sjælland. Hans Arne har mange års erfaring med kommunikation fra bl.a.

Dansk Håndbold Forbund, Mærsk Data og som selvstændig og kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i bureauet OutCom. Robert Neimanas er ansat som kommunikationschef i Pfizer Danmark. Robert Neimanas er uddannet cand.jur. og har senest arbejdet som kommunikationschef i energiselskabet Energinet.dk.

Herudover har han blandt andet arbejdet som presse- og kommunikationschef hos Telia og som kontorchef i brancheforeningen Danske Dagblades Forening. Robert Neimanas skal i Pfizer Danmark varetage ansvaret for såvel eksterne som interne kommunikationsopgaver.

27

mindeord Anne Katrine Nørgaard er tiltrådt som kommunikationschef i Medicon Valley Academy. Anne Katrine Nørgaard får ansvar for medlemskommunikationen og kommunikation omkring de mange projekter, der har til formål at skabe samarbejder mellem virksomheder, universiteter og sygehuse i regionen. Anne Katrine Nørgaard kommer fra en stilling som seniorkonsulent i kommunikationsbureauet GCI Mannov, som konsulent i kommunikationsbureauet Cohn & Wolfe. Anne Katrine Nørgaard har en baggrund som cand.comm. med sidefag i økonomisk geografi og regional udvikling.

Lars Bech Pedersen er udnævnt til kommunikationschef i Lægemiddelindustriforeningen. Lars Bech Pedersen kommer fra en stilling som pressechef samme sted. Med udnævnelsen får Lars Bech Pedersen det samlede ansvar for udviklingen af Lægemiddelindustriforeningens interne og eksterne kommunikation samt kontakt til dansk og udenlandsk presse. Lars Bech Pedersen er Master i Corporate Com­ muni­cation fra Handelshøjskolen i Århus.

Dorthe Fiona Petersen er ansat som kommunikationskonsulent i KPI Communica­ tions. Dorthe Fiona Petersen er uddannet cand.mag. i retorik.

Peter I. Petersen fra Christians­ havn i København er forfremmet til en nyoprettet stilling som pressechef i den uafhængige a-kasse ASE. Peter fortsætter også som redaktør på ASE’s relancerede medlemsblad Selvsyn. Peter Petersen og har tidligere været ansat i blandt andet DONG og Socialpædagogernes Landsforbund samt på Ingeniøren.

Claudia Pring er tiltrådt som webredaktør hos Energinet.dk, der ejer den overordnede el- og gasinfrastruktur i Danmark. Claudia Pring er uddannet cand.mag. i kommunikation og historie fra RUC og har i en årrække arbejdet med Øresundsregionens officielle dansk-svenske webportal hos Statens Information, IT og Telestyrelsen samt Københavns Kommune.

Sol Raja er ansat som PR-konsulent i Morsing PR. Sol Raja er uddannet cand.comm. i kommunikation og filosofi fra RUC suppleret med studier i London og New York og har arbejdet som kommunikationsrådgiver fra pr-bureauer i Danmark og Den Danske Ambassade i London.

Jørn Henrik Levy Rasmussen er ansat som Director i Terma A/S, hvor Jørn Rasmussen blandt andet får ansvaret for det overordnede ansvar for Industrisamarbejdsaftaler og relationerne til myndighederne. Jørn Rasmussen kommer fra et job som sekretariatschef i DI. Kirstine Rasmussen er ansat som informationschef i Viasat.

Kirstine skal blandt andet være med til at styrke virksomhedens kommunikationsindsats i 28

forbindelse med lancering af nye tv-kanaler, produkter og digitale platforme. Kirstine Rasmussen kommer fra en stilling som chefkonsulent hos kommunikationsbureauet Bergsøe 4 og har tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver i PR-bureauet PrimeTime Kommunikation.

Pierre Reinhardt er ansat som kommunikationsmedarbejder i Miljøstyrelsen. Pierre kommer fra et job i Frederiksborg Amt. Christoffer Rude er ansat som fuldmægtig i Koncernledelsessekretariatet i Arbejdstilsynet, hvor han får ansvar for den interne kommunikation. Christoffer kommer fra et job som kommunikationsmedarbejder i Arbejdsskadestyrelsen.

Sanne Safarkhanlou er tiltrådt som kommunikationsmedarbejder hos Energinet.dk, der ejer den overordnede el- og gasinfrastruktur i Danmark. Sanne Safarkhanlou er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og kommer fra en stilling hos DR Syd. Christina Sørensen er ansat som PR Manager og Trend­ spotter hos Penlau – et nyt internationalt designbrand, som går i luften ved årsskiftet.

Christina kommer fra et job som PR konsulent hos Morsing PR. Kristian Sørensen er ansat om projektleder hos Realdania.

Kristian kommer fra et job som kommunikationsmedarbejder hos COWI A/S. Christina Terry er ansat som kommunikationsrådgiver i Outcom A/S. Christina er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitetscenter og har ind til nu arbejdet som journalist og kommunikationsmedarbejder, senest i Teknisk Landsforbund, hvor hun har skrevet til fagbladet Teknikeren og fungeret som redaktør på design & livsstilsområdet.

Jeppe Kjær Veddinge er ny partner hos det skandinaviske kommunikationsbureau Geelmuyden.Kiese. Han har otte års erfaring som kommunikationsrådgiver og blev ansat hos Geelmuyden.Kiese i januar 2004. Siden september 2005 har Jeppe Kjær Veddinge været souschef for det danske kontor med ansvar for taktisk ledelse og personaleforhold.

Lisa Vestergaard er ansat som Kommunikationsmedarbejder i Vallensbæk Kommune.

Lisa kommer fra et job som webredaktør på Institut for blinde og svagtsynede i Hellerup.

Iben Winther-Schmidt er ansat som marketingchef i Nyhavn Rejser A/S. Iben har tidligere været Marketing Communication Manager hos Turner Broadcasting Nordic.

Kirsten Berth Windfeld Leon Østergaard skriver mindeord Kommunikationsrådgiver Kirsten Berth Windfeld døde pludseligt den 19. december 2006, 58 år.

Kirsten var formand for Dansk Public Rela­tions Forening (DPRF) i 1993-1994 før den fusionerede til Dansk Kommunikationsforening, og hun var næstformand i 1994-1995.

Kirsten havde en meget bred professionel berøringsflade, både herhjemme og internationalt. Hun var oprindeligt cand. phil. i historie, men begyndte hurtigt at arbejde med ledelsesrådgivning, kommunikation og public rela­tions. I 1985 var hun som direktør med til at starte det første Burson-Marsteller kontor op i Danmark. I 1987 grundlagde hun sit eget firma, Alpha Beta Kommunikationsrådgivning, som hun drev indtil sidste år.

Kirsten var meget aktiv i forbindelse med etableringen af kommunikationsuddannelserne på RUC, hvor hun også underviste, og hun var en af de drivende kræfter bag starten af Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder i Danmark på et tidspunkt, hvor konsulentbranchen fortsat var meget umoden.

Men det er først og fremmest internationalt, Kirsten har skrevet sig ind i fagets historie. Hun var særdeles aktiv i IPRA (International Public Relations Association), hvor hun sad i rådet og i bestyrelsen i flere perioder. Sammen med bl.a. Göran Sjöberg var hun med til at udvikle IPRA’s Gold Paper om kvalitet og brugertilfredshed i public relations, der blev præsenteret på verdenskongressen i Uruguay i 1994, og som førte frem til Helsinki-deklarationen om kvalitet i public relations underskrevet af de tre internationale kommunikationsorganisa­ tioner i 1997. Sammen med Göran Sjöberg og Thomas Achelis tilbragte Kirsten en årrække med at introducere ideen om kvalitetsstyring i kommunikationsrådgivning på kongresser og seminarer rundt om i verden.

Kirsten var hele sit liv en arbejdsbi og et energibundt, der hverken sparede sig selv eller omverdenen. Når hun var uenig, sagde hun tingene lige ud, og det får man nødvendigvis ikke kun venner af. I de senere år fokuserede hun sammen med sin mand på deres store fælles interesse for sejlsport, og i sommeren 2006 flyttede de til Lemvig for at drosle ned og nyde Limfjorden og sommerhuset ved Vesterhavet. Desværre blev det kun til alt for kort tid.

Kommunikationsfaget har mistet en engageret stridsmand og fornyer, familien en kærlig mor og hustru – og vi andre en trofast ven.

NYE MEDLEMMER Sidsel Addington Kommunikationschef TDC Services A/S 6663 7908 Jakob Bo Andersen Kommunikationsmedarbejder Diakonissestiftelsen 3737 4100

AF sonja sukstorff

Sara Falby Cand.comm.

2859 0737 Geske Fischer-Hansen Kommunikationskoordinator Økonomistyrelsen 3392 8000

Terkel Kunding Kommunikationsmedarbejder Københavns Kommune 3366 4189 Thomas Kvist Christiansen Kommunikationsmedarbejder Fredericia Kommune 7210 7197

Bjørn Kassøe Andersen Kommunikationskonsulent Direction 7577 0330

Suzanne Foverskov Informationsmedarbejder Totalforsvarsregion København 3347 9429

Allan Andreasen Kommunikationschef Danmarks Lærerforening 3369 6480

Maria Gonzales Arias Kommunikationsrådgiver Kragelund Kommunikation 8788 2030

Signe Angelo Projektleder Gigtforeningen.dk 3977 8000

Mie Gudmundsson Kommunikationschef NNF 3818 7296

Jesper Steen Mortensen Kommunikationsrådgiver Bottomline Communikations A/S 7023 2923

Jannie Autzen BA.ling.merc.

2621 1527

Sus Hansen Kommunikationschef TDC Mobil 6668 7827

Hanne Nielsen Projektleder TDC A/S 6663 7376

Bettina Svane Hansen Web Project Coordinator Grundfos Management A/S 8750 9607

Paul Nolan Produktionschef TDC A/S 2968 5968

Søren Tobberup Hansen Wedredaktør Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet 8999 1656

Karen Næsager Konsulent GCI Mannov 2715 7022

Bettina Berg Pressechef Dansk Landbrug 3339 4620 Morten Bichel Direktør Lynx Media 3318 4470 Poul Bjerrum Informationschef Herlev Kommune 4452 7011 Lars Bjørn Falkenberg Associate Director Nordes Bank A/S, Luxemborg 00352 43887589 Pia Brügger Kommunikationsrådgiver Hillerød Kommune 4820 2017 Rachel Curtis Gravesen Vice President Investor & Public Relations Life Cycle Pharma A/S 7033 3300 Lotte Ellegaard Corp. Comm. Project Manager Ambu A/S 7225 2000 Tina Eriksen Corporate Communications Officer Bayer A/S 4532 5008

Anette Hartmann HR & adm.chef Leif Hansen, Rådgivende Ingeniører A/S 4485 8690 Adam Hesselfeldt-Nielsen Kommunikationsmedarbejder OutCom A/S 3312 1900 Inge N. Jensen Kommunikationsmedarbejder SKAT 7238 8675 Jakob I. Jensen Kommunikationsmedarbejder Fødevarestyrelsen 3395 6000 Dorthe Kragh Projektleder Lynx Media 3318 4505

Lea Madsen Grafiker Lynx Media 3318 4460 Lisbeth Moliin Kommunikationskonsulent COWI A/S 4597 1014

Jeanette Ohrt Informationsansvarlig e-conomic international a/s 8820 4840 Katrine Palsby Marketing Communicator Mondosoft A/S 3690 8263 Christina Pilgaard Journalistisk projektleder Lynx Media 3318 4460 Knud Løkke Rasmussen Kommunikationschef NanoCover Scandinavia 4848 4333 Sidsel Rolskov Kommunikations- og marketingansvarlig PersonaleBørsen 3311 0157

Dorte Rosenbom Corporate Communications Assistant Bayer A/S 4523 5006 Lene Rosenmeier Presse- og kommunikationskonsulent Finanssektorens Arbejdsgiverforening 3391 4700 Sanne Safarkhanlou Kommunikationsrådgiver Energinet.dk 7010 2244 Line Sandgreen Webredaktør/kommunikationsmedarbejder Dansk Transport og Logistik 7225 5314 Jesper Schjølin Analyse og strategi Public Communication a/s 7013 5555 Maiken Skeem Journalist/redaktør Coloplast A/S 4911 2127 Suzanne Slarsky Kommunikationsmedarbejder Kort & Matrikelstyrelsen 3587 5019 Finn Stahlschmidt Seniorkonsulent GCI Mannov 2638 3838 Nanna Sverrild Kommunikationsrådgiver Forsvarsministeriet 3392 3320 Astrid Søborg Fuldmægtig Beredskabsstyrelsen 4590 6000 Frank Toft-Nielsen Marketingchef FolkeFerie.DK 3327 6578 Trine Vendelboe Juul Selvstændig a2be 8618 5150

Kommunikatøren er medlemmernes blad og børskrives af alle. Lad os få masser af artikler, tips, forslag og ideer fra alle jer derude!

Dansk Kommunikations­ forening og Unge Kommunikatører Sabina Grith Andersen Studerende 2685 1680 Signe Bang-Darhauge Stud.comm.

2674 0572 Zaida Berndorff-Nybo Studerende 6010 3508 Line Mathilde Bjerring HA (kom) 2521 7062 Astrid Blom Stud.komm.

2613 4115 Louise Krarup Hansen HA (kom) 2679 2889 Cathrine Helland Studerende 2212 8285 Hana Hodzig Stud.merc.(kom) 2851 5510 Mie Hørbo Stud.komm.psyk.

2926 0961 Lizette Jensen Studerende 6019 4538 Majken Kalhave Studerende 2680 5600 Mikael Kristensen Stud.mag.

6169 1855 Sara Månsson Studerende 4076 7060 Terese Nathan Studerende 2714 2859 Ida Roed Rasmussen HA (kom) 2536 4256 Mette Riis Sørensen Stud.merc.(kom) 2618 2856 Henrik Skou Stud.scient.soc.

6167 1893 Louise Aalbæk HA (kom) 2617 8238

Send din artikel eller idé til Gitte Holmstrup gitte@kommunikationsforening.dk – tlf. 3393 9098 Kommunikatøren vil også gerne bringe flere nyheder om personer, projekter, virksom­heder og andet nyt i faget her under ‘siden sidst’.

Husk at fortælle os, hvis du skifter job, sætter gang i et spændende projekt eller samarbejde, ændrer organisa­tion eller på anden måde skaber nyheden i faget og DKF. Send en notits eller pressemeddelelse til: Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening · Strandvejen 100 · 2900 Hellerup sonja@kommunikationsforening.dk – tlf. 3393 9098

29

til branchen

WWW.1508.DK

Blegdamsvej 62 2 TBM %, ,“CFOIBWO � 5FMFGPO XXX BHFOEBLPNNVOJLBUJPO EL

ANTON M JENSEN A/S

guide

Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind.

Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP).

Er svanemĂŚrket og har modtaget Den Danske Designpris.

antonm.dk

MMM$8E@;#CE8;9A$:A J -& (( &/ '&

i>`ˆ˜}ĂŠ}Â?ÂœL>Â?ĂŠÂŤĂ•LÂ?ˆVĂŠĂ€iÂ?>ĂŒÂˆÂœÂ˜ĂƒĂŠ>˜`ĂŠÂŤĂ•LÂ?ˆVĂŠ>vv>ÂˆĂ€ĂƒĂŠVÂœÂ˜ĂƒĂ•Â?ĂŒ>˜VĂž (ĂƒĂŒiĂ€}>`iĂŠĂ“ĂˆĂŠUÊ££ääÊ ŠLi˜…>Ă›Â˜ĂŠ ĂŠUĂŠ/Â?v°ÊÎÎÊÎÓÊÇnÊÇnĂŠUĂŠĂœĂœĂœÂ°LĂ•Ă€ĂƒÂœÂ˜Â‡Â“>Ă€ĂƒĂŒiÂ?Â?iÀ°`ÂŽ

K U LT U R ¡ K U N S T ¡ D E S I G N permild-rosengreen.dk

IdĂŠudvikling, design og grafisk produktion.

Design og grafisk produktion af kommunikation til tryk og web

xminiann

4/8/05

11:10 AM

Side 1

www.datagraf.dk Auning tlf. 87 95 55 55 København tlf. 33 13 73 83

Dreyer & Kvetny integrerer public relations, new media og reklame, sü vores kunder bliver set, hørt, forstüet og elsket...

Besøg os pü www.dreyerkvetny.dk

7 7 7° , - /

30

°

ANTON M JENSEN A/S Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind.

Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP).

Er svanemærket og har modtaget Den Danske Designpris.

antonm.dk

Analyser • Branding • Forandringskommunikation • Grafisk design Krisekommunikation • Medietræning og kurser • PR og kampagner Rekrutteringskommunikation • Strategi og rådgivning • Webkommunikation Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

K U LT U R · K U N S T · D E S I G N annonce#1

17/07/06 13:49 Side 1 Idéudvikling, design og grafisk produktion.

permild-rosengreen.dk • Christians Brygge 28 · 1559 København V • Telefon: 3313 0525 • www.primetime.dk · info@primetime.dk

smal ann

12/08/02

13:47

Rostra Kommunikation Side 1

Nikolaj Plads 23 • 1067 København K Telefon 3315 9420 • www.rostrapr.com

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

Kommunikatør-guiden-TC-2

18/01/07

10:37

Side 1

KOMMUNIKATIONSBUREAU :: HOLSTEBRO :: KØBENHAVN :: WWW.TILSTED.COM

Styrker strategisk kommunikation

.

contact@visualstory.dk

.

telefon +45 35220080

www.visualstory.dk 31

Magasinpost

Returneres ved varig adresseændring

ID 46228

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup

Nogle gange er det vigtigt at få hele historien med.

Digital MediaOvervågning

MediaSøgning Så hvorfor nøjes med et resumé, når du kan få hele artiklen digitalt? MediaOvervågning er InfoMedias digitale presseovervågning, hvor artiklerne leveres elektronisk og i deres fulde længde. Med MediaOvervågning får du presseklip

MediaOvervågning

MediaAnalyse

leveret direkte via e-mail eller publiceret på dit intranet fra kl. 8.00 på alle hverdage. Vi målretter og designer løsningen efter dine behov og de specifikke modtagergrupper i din organisation.

Tegn abonnement på MediaOvervågning og

modtag dagens relevante artikler fra de største danske aviser, fagtidsskrifter og telegrambureauer, evt. suppleret med kilder som radio og tv.

For mere information kontakt InfoMedia på tlf.: 33 47 14 50 eller www.infomedia.dk