Kommunikatøren nr 2 2015

KOMMUNIKA TØREN nr. 2 ° April 2015

MARGRETHE VESTAGER

VI SKAL ALTID FORKLARE HVORFOR DANSEN OM EN DOKTORDISPUTATS TAL PÆNT OM KLIMAET

TEMA

Energi- og klimakommunikation

SIGNATUR l Af Astrid Haug formand for Dansk Kommunikationsforening

Elsk din målgruppe ‘Først og fremmest bør man omfavne den målgruppe, som man har, og gøre dem til endnu mere loyale kunder og brugere‘

Fra tid til anden kan det være en fornøjelse at slå hjernen fra ved at læse et af de mange dameblade, som hænger ved supermarkedets kasse. Her kan man lære sine politikere og andre kendte at kende, fx læse om, at statsministeren har let til tårer, at Margrethe Vestager holder sig i form ved at løbe 5 km, eller at Lene Espersen har et godt forhold til sin søster. Men er der én ting, som disse blade fokuserer på over alt andet, så er det det ungdommelige. Hvordan man holder sig ung, og hvad der er på mode blandt de unge.

Det samme kan man sige om mange kommunikationstiltag. De unge er den absolut mest attraktive målgruppe, som alle bejler til. Medier, kommuner, biblioteker, brands og politikere vil have de unges opmærksomhed. Ofte sker det mod de unges frie vilje, fornemmer man. Så hvorfor stræber så mange efter at opnå opmærksomhed fra en målgruppe, som åbenlyst ikke gengælder interessen? Kunne man ikke opnå en større effekt ved at satse på andre målgrupper? De midaldrende (defineret som de 40 til 60-årige) eller +60 for eksempel.

Det er åbenbart mere cool at lave en kommunikationsindsats til unge end til den modne målgruppe. Selv ÆldreSagen har den unge målgruppe i sigtekornet og tillader medlemskaber helt ned til 18 år. For nylig blev jeg selv forsøgt rekrutteret som medlem pr. brev, selvom jeg er midt i 30’erne. Måske havde det ikke så meget med alder at gøre. Det var nok snarere at resultat af, at mit fornavn og to mobilabonnementer i husstanden slog ud i deres rekrutterings-algoritme.

Alt for ofte hører jeg virksomheder og organisationer beklage sig over, at de ikke har den målgruppe, de gerne vil have. Det være sig som kunder, medlemmer eller som likes på deres Facebook-side. Selvfølgelig kan og skal man tiltrække andre målgrupper for at sikre sin fremtidige eksistens, men først og fremmest bør man omfavne den målgruppe, som man har, og gøre dem til endnu mere loyale kunder og brugere. Så har man et godt produkt at tilbyde til de unge, når de engang bliver voksne.

Astrid Haug

Kommunikatøren | 2. April 2015 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Kell Jarner Rasmussen, Rhetor (ansv.)

Pernille Hermann, bedretekster.dk (red.)

Svend Bie, DA (DKFs bestyrelse) Bent Bøkman, TEKNIQ Jon Kiellberg, Kiellberg Kommunikation Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, VELUX FONDEN Trine Nebel, trinenebel.dk Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation

2

Maria Andersen, UngKom Nanna Elming, UngKom Caroline Osterwald-Lenum, UngKom Annie Toldbod Jakobsen, UngKom Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@komforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio juni 2015 Deadline for artikler 5. maj 2015 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@komforening.dk

Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@komforening.dk www.komforening.dk

ISSN 1399-6878

Design: Bysted Layout: Ivar Grafik

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Forsidefoto: Margrethe Vestager Fotograferet af Flemming Gernyx Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.500

Kommunikatøren l April 2015

INDHOLD Nr. 2 ° April 2015 TEMA: Energi og klimakommunikation

4 5 8 10 12 14

8

Temaintro: Ud over rampen med klimaet Tal pænt om klimaet Renere luft, nye transportmuligheder og flere grønne job skal fylde mere i klimadebatten, siger Connie Hedegaard.

Energidebattens helte og skurke Møgsager i pressen giver meget store forskelle i danskernes vurdering af deres energiselskaber.

Mediernes kamp om klimaet Oluf Danielsen har set sin doktordisputats blive tolket vidt forskelligt i pressen.

Når branchen selv skal sige det 56.000 danskere er med til at producere energi, men de arbejder jo ikke i ’rigtige’ virksomheder.

Twitterdronningens bedste råd Alice Stollmeyer er sjældent offline mere end en halv time ad gangen. Ellers flytter man ikke noget, fastslår hun.

16

16

Derfor centraliserer EU kommunikationen Margrethe Vestager rydder op på sit eget felt – og koordinerer med de andre kommissærer.

19

Hvad stiller vi op med enkeltsager i pressen?

1813. Lægekonflikt. Sparerunder. Region Hovedstaden er konstant i vælten, ofte ud fra en enkelt borgers oplevelser.

22 24 27 28 29 30 32 34

Klummen - Jeg trives bedst i en organisation, hvor der er meget kort fra idé til handling, skriver den nye formand for UngKom.

Praktikanter udfordrer øjet Ofrene for en næsten glemt polioepidemi i 50’erne fortæller deres livshistorie i billeder, der trodser alle kropsidealer.

Mange nye i bestyrelsen Der er stor faglig bredde og mange nye ansigter i bestyrelsen efter generalforsamlingen i marts.

22

Boganmeldelser Nye medlemmer Medlemmer i nye job Arrangementer Guide til branchen

Kommunikatøren l April 2015

3

TEMA l Energi- og klimakommunikation

TEMAINTRO

Energi og klima skal ud over rampen Stikkontakten i væggen eller gassen i fyret. Det tager vi danskere for givet. Og det i en sådan grad, at vi knapt nok gider se på regningen. Kampen om opmærksomheden er svær. Danskerne bekymrer sig om klimaet, men energi har til dato ikke rigtigt fanget danskerne.

Energisektoren har en kæmpemæssig kommunikationsudfordring i at engagere danskerne i fremtidens klima og energi. Først og fremmest er det intet mindre end klodens fremtid, som er på spil. Der er brug for at tackle de åbenlyse klimaproblemer i tide, og vi må alle forholde os til, hvordan vi bruger energi i bilen, boligen eller på jobbet.

Debatten om fremtidens energi og klima er også vigtig, fordi omstilling af energisektoren kan skabe vækst, arbejdspladser og værdi for landet. Branchen er allerede i dag en meget væsentlig spiller i samfundsøkonomien med eksport for milliarder, men det image er ikke nået ud til befolkningen, og branchens betydning er ikke kendt stof på Christiansborg.

Endelig må de enkelte virksomheder kommunikere bedre for at vinde kundernes gunst i en tid med skarp konkurrence og frit valg af leverandører på alle hylder.

I dette nummer af Kommunikatøren får vi et par bud på, hvordan branchens aktører kan gribe og favne udviklingen med ordentlig kommunikation.

• Hvad kan vi lære af de Twitterstjerner, der finder nye veje til at få indflydelse?

• Kan energibranchen forbedre sit omdømme med en stærkere lokal forankring?

• Hvad stiller vi op, når klimajournalisterne vælger de kilder, der bekræfter deres vinkel?

Temaet giver bolden op til en debat om, hvordan vi finder nye veje til at engagere danskerne og gøre diskussionen om klima og energi konkret og nærværende.

Er tiden inde til at droppe de løftede pegefingre og skrækscenarier om oversvømmelser og smeltende gletchere og i stedet vise gevinsterne frem i form af renere luft, nye transportmulig­ heder og grønne job?

Døm selv, når Kommunikatøren tager temperaturen på branchen og deltag i debatten, når Kommunikationsforeningen holder konference om energi -og klimakommunikation den 19. maj.

Foto: Oliver Clarke

Lisbeth Eckhardt-Hansen udviklingschef i Dansk Kommunikationsforening

4

Kommunikatøren l April 2015

Klimakommunikation skal have de positive sidegevinster med Renere luft, nye transportmuligheder og flere grønne job skal fylde mere end smeltende gletschere og oversvømmelser, lyder det fra Connie Hedegaard.

Hun vil nedtone de løftede pegefingre og formidle de positive gevinster ved at gøre noget ved klimaforandringerne

- Vi skal kommunikere de konkrete, positive sidegevinster ved at handle i tide. Sådan siger Connie Hedegaard, der efter en årrække som EU’s klimakommissær er blevet formand for den internationale klimafond KR Foundation, som Villum Fonden, der også ejer VELUX-koncernen, står bag.

Posten er ny, men kampen for at sætte fokus på klimaforandringerne, og hvad vi kan gøre ved dem, er den samme. Med den nye post som bestyrelsesformand er hun trådt et skridt væk fra det politiske maskinrum og ud i det gigantiske hav af klimainteressenter, der ønsker at påvirke beslutningstagere, borgere og virksomheder.

På KR Foundations website skriver I, at I vil ændre vores mindset i forhold til klimaforandringerne. Hvordan ser du sammenhængen mellem vores mindset og den måde, vi kommunikerer på om klimaet i dag?

- For os handler det ikke isoleret om klima. Vi skal have skabt vækst, men med mindre slid på naturressourcer og færre klimakonsekvenser. Det kræver nye løsninger, og at vi prissætter forurening, brug af kul

Kommunikatøren l April 2015

- Klimakommunikationen må ikke lukke sig om sig selv. Hvis det er alt for negativt for folk, får du dem ikke med, mener Connie Hedegaard.

og så videre. Men når alt kommer til alt, er der et element af adfærd, som vi er nødt til at kigge på og forstå bedre.

- Hvad er det, der gør, at selvom vi kender klimaudfordringen og mange af løsningerne, så får vi alligevel ikke rigtig gjort noget ved det?

Hvad skal der til for, at vi omsætter viden til handling? Det er jo det, vi gerne vil hos KR Foundation – og det er det, vi mener, når vi siger, at vi også skal arbejde med at ændre menneskers mindset, siger Connie Hedegaard.

Fornuften er op ad bakke At øget viden ikke nødvendigvis får borgerne til at handle anderledes er langt fra nyt eller en isoleret udfordring for klimakommunikation. Særligt sundhedskampagner har igennem tiden haft vanskeligt ved at få borgerne til at spise mere grønt eller stoppe med at ryge, selvom borgerne havde rigeligt med viden om sagen.

Spørgsmålet er, hvordan kommunikation kan bidrage, når hverken viden, regulering eller ny teknologi i sig selv har fået borgerne til at ændre adfærd.

- Det er vigtigt, at det ikke blot er bål og brand og smeltende gletschere. Der er nødt til at være en positiv vision, jeg som borger kan se mig selv i. Det var også derfor, vi lavede kampagnen ’A World you like. With a climate you like.’ Den kommunikation gik jo på, at ja, det er store spørgsmål, men der er også mange enkle handlinger, der kan gøre noget ved det.

- Det meget komplekse skal brydes ned, så der er noget at handle på – for individer, for mennesker, siger Connie Hedegaard med henvisning til den paneuropæiske klimakampagne, hun selv stod i spidsen for. Den, der blandt andet blev nomineret til prisen som ’bedste offentlige kampagne’ ved European Excellence Awards i 2013.

5

TEMA l Energi- og klimakommunikation

Connie Hedegaard kører stadig på cykel til møde på Christiansborg. Borgerne skal støttes i at vide, at de også selv kan gøre noget, siger hun.

6

Kommunikatøren l April 2015

‘Vi skal have skabt vækst, men med mindre slid på naturressourcer og færre klimakonsekvenser.’

Gør det nært og konkret Siger du, at der er et overordnet ­niveau om klimaforhandlinger og ­regulering, der skal kommunikeres omkring – og et konkret kommunikationsspor om smart meters, lokale føde­varer, energibesparelser og så videre, der handler om alt mulig andet, men har positiv betydning for både individet og klimaet?

- Ja, hvor man kan se de sidegevinster, der er. Ja, det er godt for klimaet, at du bruger mindre energi, men det er også godt for din pengepung. Og det er ikke et problem, at det også er godt for din pengepung.

Det er kun fint. Selina Juul og Stop Spild af Mad, der har sat fokus på madspild, har haft gennemslagskraft og succes, fordi det er meget konkret og handlingsanvisende, siger Connie Hedegaard.

- Når det bliver konkret, bliver det også til at have med at gøre for almindelige mennesker med en travl hverdag. At bryde det hele ned i nogle klodser, vi kan forholde os til, tror jeg, er en del af det, der kan få folk til flytte sig, siger hun.

Typisk prøver politikere at ændre borgernes adfærd ved at bruge ’hård regulering’ som lovgivning, afgifter eller skatter – eller også gennem oplysning som eksempelvis kommunikationskampagner. Hvordan ser du samspillet mellem de to niveauer, når det gælder klimaforandringerne?

- I demokratiske samfund får du i sidste ende ikke ændret noget, uden at befolkningen, borgerne og vælgerne synes, det giver god mening. Det skal vi også her – og i særlig grad, når det gælder langsigtede udfordringer.

Her skal vi have en fælles forståelse af, at det er OK, at vi ikke kun tænker kortsigtet. Men hvis det kun er politikerne, der bestemmer, kommer vi ikke

Kommunikatøren l April 2015

langt, og så ender vi med et samfund fyldt med løftede pegefingre. Sådan et samfund er jeg ikke interesseret i at få, siger Connie Hedegaard.

Politikere har brug for en platform ved at definere et problem, de kan gøre noget ved, men samtidig siger du, at vi skal fokusere mere på de positive sidegevinster ved at gøre noget ved klimaforandringerne og årsagerne til dem. Har vi brugt for mange frygtappeller i klimakommunikationen indtil nu?

Tro, håb og handling - Det er derfor, det er så komplekst.

Vi skal både have alvoren, den videnskabelige case og nødvendigheden med, men også håbet, handlingen og troen på, at vi faktisk kan ændre nogle ting. Hvis det er alt for negativt for folk, får du dem ikke med, siger Connie Hedegaard og fortsætter med at forklare, hvordan klimakommunikation ikke må lukke sig om sig selv.

- Det er også derfor, det er vigtigt at få klimaet koblet til økonomien og de positive sidegevinster. Ja, vi skal have vækst, ja, vi skal skabt nogle job, og ja, vi skal gøre noget ved klimaet. Øvelsen er at finde de steder, hvor det går hånd i hånd, og det gør det heldigvis, når vi eksempelvis renoverer vores boliger, og når vi udbygger den vedvarende energi. Det er en af de få sektorer, hvor vi har skabt flere job under krisen i Europa. Vi skal have den positive vinkel med. Men det er ikke gratis og medfører valg og afvejninger, der gør det komplekst at kommunikere, siger hun.

Hvad er den vigtigste opgave for klimakommunikationen de næste ti år?

- Det er at sætte fokus på sidegevinsterne – altså co-benefits. Hvis vi gør det her rigtigt og i tide, så kan vi

både få vækst, renere luft, mindre forurening og flere job. Det skal vi vise. Det er noget af det, der er allersværest i politik, fordi man tit regner en investering som en udgift her og nu. Men hvad er gevinsten på længere sigt og i andre sektorer, spørger Connie Hedegaard retorisk og svarer selv: At vælge et samfund - Det handler om at kunne tænke på tværs, ud af siloerne, og vise de samlede gevinster – at det grundlæggende ikke kun handler om klima, men om hvilken slags samfund vi vil have i fremtiden.

Hvilke internationale tendenser kan vi lærer noget af i Danmark? I hvilken retning går klimakommunikationen i fremtiden?

- Byerne har virkelig gjort noget for at sætte dagsordenen. Det er i byerne, at vi kan se løsningerne. Du kan se, når der bliver bygget en ny eldreven metro eller en ny bydel, hvor det hele er tænkt rigtigt fra begyndelsen.

Byerne er dygtige til at gøre klimaet konkret, og det er også her, borgerne oplever konsekvenser som oversvømmelser. Jeg tror, at vi kan lære meget af byernes håndgribelige tilgang, siger Connie Hedegaard.

Af Mikkel Brandrup Kommunikationsrådgiver i Operates bæredygtighedsteam. Med dette interview giver Connie Hedegaard sit bidrag til DKFs konference om energi- og klimakommunikation, hvor vi blandt andet sætter fokus på kommunikation og aktivering af borgerne.

DKF Konference Energi- og klimakommunikation 2015 19. maj hos DONG Tilmeld dig på komforening.dk

7

TEMA l Energi- og klimakommunikation

Hvad er energibran

SE og Energi Fyn er de mest populære energiselskaber i Danmark, mens E.ON og DONG Energy kæmper med omdømmet. YouGov BrandIndex har taget temperaturen på de danske energiselskaber for 2. halvår 2014

Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.

Inden for energibranchen er der store forskelle på toppen og bunden af ranglisten.

Index-score inden for energi 2. halvår 2014 Selskaber Score SE 25.6 Energi Fyn

23.5

HMN Naturgas (HNG)

20.8

EnergiMidt 20.1 HEF 19.7 Energi Nord

19.1

NRGI 17.8 HOFOR 17.6 Naturgas Fyn

17.5

SEAS-NVE 16.7 Vattenfall 16.1 Jysk Energi

15.9

Nord Energi

13.7

TREFOR 12.3 DONG Energy

6.9

E.ON -1.2

Der er stor forskel i forretningsfokus og ydelser på de energiselskaber, vi sammenligner. Men fælles for tre af de mest populære energiselskaber SE, Energi Fyn og Energi Midt er, at de også har specialiseret sig i fibernetløsninger (bredbånd, TV og telefoni), som i højere grad end varme og el er højinvolveringsprodukter.

Fælles for SE, Energi Fyn og Energi Midt er desuden en stærk lokal forankring. De er store lokale arbejdspladser, de støtter lokale aktiviteter og sponserer de ’regionale fyrtårne’ som fx elitesporten i regionen.

SE scorer højt på alle imageparametre, men især når danskerne skal bedømme, hvilke energiselskaber der leverer god værdi for pengene, lægger SE afstand til de andre selskaber.

Kun på omdømme, som beskriver, hvorvidt respondenterne vil være stolte/flove over at arbejde for selskabet/ mærket, må SE se sig slået af Vattenfall, der med sin grønne profil og fokus på vind ligger helt i top.

E.ON, som ligger i bunden af indexet med en score på -1.2, ligger især lavt på kundetilfredshed.

Kvalitets-score inden for energi 2. halvår 2014 Brand Score SE 21.4 Energi Fyn

19.4

HMN Naturgas (HNG)

18.5

EnergiMidt 16.2 HEF 15.5 SEAS-NVE 15.4 Energi Nord

13.9

Naturgas Fyn

13.8

Vattenfall 13.8 DONG Energy

13.7

NRGI 13.0 HOFOR 12.5 TREFOR 10.6 Nord Energi

9.8

Jysk Energi

7.0

E.ON 1.0 Kvalitets-scoren findes ved, at man spørger respondenter, hvilke selskaber de anser for at repræsentere god kvalitet, og hvilke de anser for at repræsentere dårlig kvalitet. Netscoren beregnes som antal angivelser af god kvalitet minus antal angivelser af dårlig kvalitet.

Index er gennemsnittet af 6 forskellige imageparametre: Kvalitet, Generelt indtryk, Værdi for pengene, Anbefaling, Omdømme og Kundetilfredshed.

8

Kommunikatøren l April 2015

Buzz-score inden for energi 2. halvår 2014 Brand Score SE 11.1 Energi Fyn

6.9

SEAS-NVE 5.8 HEF 5.0 EnergiMidt 4.7 Naturgas Fyn

4.7

NRGI 3.5 Energi Nord

3.3

TREFOR 2.4 Jysk Energi

2.3

HMN Naturgas (HNG)

1.8

Nord Energi

1.6

Vattenfall 1.1 HOFOR 0.0 E.ON -4.5 DONG Energy

-6.3

Negativ omtale slår hårdt E.ON fik negativ omtale i september i forbindelse med sagen om, at de har bundet fjernvarmekunder ulovligt. Og de bliver også vurderet lavere på imageparametrene Kvalitet, Værdi for pengene og Anbefaling i perioden.

DONG Energy placerer sig i midten af feltet sammen med Energi NORD, Naturgas Fyn og Vattenfallen i kvalitets-score, altså respondenternes oplevelse af den kvalitet, selskabet leverer. DONG Energy har dog stadig meget at indhente, når det kommer til image. DONG har det næstlaveste image og ligger helt i bunden, når det kommer til Buzz-score. Det var ­ i den periode, hvor der var mange negative historier om statens salg af DONG.

Om undersøgelsen • Målgruppen var 18 år+ med kendskab til selskaberne.

• Perioden var 1. juli – 31. december 2014.

• Da selskaberne er regionalt forankret, er sammenligningen foretaget blandt dem i målgruppen, som kender dem.

Buzz-scoren findes ved, at man spørger respondenter, om de i løbet af de seneste to uger har hørt noget positivt eller negativt om en bestemt virksomhed gennem reklame, nyheder, mund-til-mund eller venner og familie. Netscoren beregnes som positiv minus negativ omtale.

Om Lars Gylling Cand.merc. fra CBS, Nordic Com­ munication Manager hos YouGov siden j­anuar 2004. Er ofte citeret om brands og kommunikation og skriver på niende år en fast månedlig klumme i Berlingske. Arbejder for tiden på en ny analyse, som præsenteres på DKFs konference om Energi & Klimakommunikation.

Kommunikatøren l April 2015

9

Foto: Aske Holst

chens temperatur?

TEMA l Energi- og klimakommunikation

Klimakamp i Avisernes dækning af klimaforskningen er meget forskellig afhængig af, hvilken avis man læser. Dagbladet Information anlægger fx en overlevelsesdiskurs, der læner sig tæt op af forskerne i FNs klimapanel. Weekendavisen anlægger en ’Prometheus diskurs’ med det grundlæggende syn, at jorden er robust, og klimaet ikke vil forandre sig faretruende

Oversvømmelser, skovbrande, orkaner, tørke og lignende ekstreme vejrbegivenheder er nyheder. Den slags begivenheder er væsentlige, aktuelle nyheder, når de indtræffer. I medierne præsenteres de som udslag af klimaforandringerne, men de er ikke nødvendigvis klimanyheder. Det aktuelt kaotiske vejr er nemlig ikke direkte koblet til det langsigtede gennemsnitlige vejr - klimaet.

Journalisten har det ikke nemt med at skrive om klimaforandringerne, når konkrete vejrfænomener ikke nødvendigvis er udtryk for den globale opvarmning, som klimaforskere i FN’s Klimapanel de seneste omkring 25 år har fortalt verden om. Viden om vejr og klima er ikke sikker viden, men viden der kun kan præsenteres med visse sandsynligheder. Det åb­ner op for at skeptikere kan sætte spørgsmål ved Klimapanelets vurderinger af fremtidens klima.

Klimaskepsis kan have flere baggrunde. I USA publicerer tænketanke skeptiske artikler og rapporter med angreb på Klimapanelets vurderinger.

10

Deres skepsis er typisk af politisk karakter; der ønskes ikke indgreb mod den amerikanske livsform med et stort forbrug af kul, olie og naturgas, der netop fører til udslip af de drivhusgasser, der forårsager opvarmningen. I den danske klimadebat har en gruppe solforskere søgt at vise, at det er na-

turlige forhold i Solens udstråling, der forårsager klimaforandringerne. Dele af den danske presse har præsenteret solforskernes forklaringer som alternativ til Klimapanelets vurderinger.

Weekendavisen og Information Herhjemme viser en sammenligning

Information

Weekendavisen

‘(…) For nogle år siden frygtede klimaforskerne et sammenbrud. I dag tyder forskningen på, at Golfstrømme vil blive svækket med 25 procent, hvis den globale opvarmning fortsætter.‘

‘(…) det er lykkedes dem at opstille en samlet og plausibel forklaring på, hvordan Solen aktivt ændrer klimaet på ­Jorden.(…) danskernes teori vil blive ­betragtet som et vendepunkt i diskus­ sionen om drivhusteoriens rigtighed.‘ Den 11.4.1997

Den 22.6.2001

‘(…)152 milliarder kubikmeter. Mere end 200 gange Danmarks årlige drikkevandsforbrug. Så meget skrumper iskappen på Antarktis hver år. Svarende til en ekstra stigning i verdenshavene på 0,4 millimeter om året.‘ Den 7.3.2006

‘(…) vi ved ikke i dag om den temperaturstigning på 0,6 grader, der er observeret igennem det sidste århundrede, er menneskeskabt ved afbrænding af kul, olie og gas(…) eller om et væsentligt, måske endda dominerende bidrag kommer fra Solen.‘ Den 28.7.2006

Kommunikatøren l April 2015

medierne af Weekendavisens og Informations dækning af den naturvidenskabelige klimaforskning i perioden 1988 til og med 2012, at Informations tilgang kan karakteriseres med kategorien ‘Overlevelsesdiskursen‘, dvs. en bekymret grundtone om, at klimaet kan forandre sig uopretteligt med mere voldsomme og ekstreme vejrsituationer. Weekendavisens tilgang kan karakteriseres med kategorien ‘Prome­ theusdiskursen‘, dvs. en opfattelse med en helt anden grundtone i artiklerne, nemlig at naturlige klimaforandringer altid har fundet sted. Prome­ theus-diskursen har en tilbøjelighed til at forholde sig skeptisk til Klimapanelets vurderinger. Eksempler på de to journalistiske tilgange fremgår af skemaet.

Videnskab viger for journalistisk praksis God journalistisk praksis er at høre

flere og ofte modstridende kilders opfattelse af en sag. Det betyder, at den skeptiske tilgang til Klimapanelets vurderinger modstiller med fx solteorien.

Der er balance. Men hvilken balance?

Der er massiv enighed i forskerverdenen om drivhuseffekten, baseret på viden med ganske høje sandsynligheder. Solteorien er ikke accepteret på samme måde blandt forskere. Det er vanskeligt for journalister at afgøre lødigheden af de modsatrettede positioner.

Artikler med klar tilslutning til Klimapanelets vurderinger kan opfattes som biased, altså ensidige i deres kildevalg. De kan kritiseres herfor til trods for forskernes massive tilslutning til drivhuseffekten; og rigtigt er det, at videnskabelig enighed ikke er det samme som videnskabelig sandhed. Det er meget lettere at skrive om klimanyheder, hvor USA og Kina er uenige om indsatsen mod den glo-

bale opvarmning, eller når et klimaforskningscenters computere hackes for at vise, at modstandere af drivhusteorien undertrykkes af tilhængerne af drivhuseffekten.

Den skeptiske og den miljøbekymrede læser kan således finde tilslutning til egne opfattelser. Den optimistiske læser ser måske frem til et varmere Danmark, mens andre ­modtager klimabudskaberne som uinteresserede? Alt i alt har klimajournalistikken ikke haft afgørende indflydelse; det samme gælder klimaforskerne. Det er først når oversvømmelser for alvor melder sig, at lokale initiativer tages – uanset om det er den globale opvarmning, der har skylden!

Af Oluf Danielsen Lektor, dr.phil. et dr.comm. kommuni-

De to miljødiskurser

kation, Roskilde Universitet, har netop i marts forsvaret sin doktorafhandling: ’Klimaet på

Overlevelsesdiskursen

Prometheus-diskursen

• Drivhusgasserne truer den ustabile natur • Økologisk økonomi i balance skal tilstræbes • Naturressourcerne risikerer at blive opbrugt

• Klimaudfordringerne overkommes inden for den stabile og robuste natur • Økonomisk vækst er den naturlige tilstand • Naturressourcer omdannes til råstoffer, når det kan betale sig

dagsordenen - Dansk klimadebat 1988-2012’ om den meget lange klimadebat i Danmark.

Afhandlingen tager udgangspunkt i FN’s Klimapanel, der er en forsamling af forskere fra mange lande. Afhandlingen analyserer mediernes dækning af klimadebatten og præsenterer udviklingen i de diskurser og kilder, som er fremtrædende i mediedebatten. Afhandlingen er udkommet på forlaget Multivers.

Kommunikatøren l April 2015

11

TEMA l Energi- og klimakommunikation

Screenshot fra kampagnefilmen ’Sammen har vi energi til mere’ om energibranchens betydning i det danske samfund.

Energibranche i forvandling Energi i Danmark er ikke bare effektiv infrastruktur i verdensklasse. Det er også jobs og eksport for milliarder. Men hvor stort er gabet mellem de hårde facts og branchens nuværende image? Det har vi selv en mening om

12

Tænk, hvis strømmen ryger under foldboldkampen? Eller hvis du ikke kan levere som aftalt, fordi maskinerne står stille? Så vil energisektoren prompte blive relevant for medierne.

Det sker dog sjældent, da Danmark næsten er europamester i at undgå strømafbrud. Men energiindustrien vil andet og mere end at være en forudsætning for et komfortabelt liv og for, at andre sektorer kan skabe værdi og eksportindtægter.

For nylig opgjorde en analyse fra Quartz+Co, at energiindustrien giver jobs til 56.000 mennesker, og at hver femte krone af den danske vareeksport stammer fra energiindustrien.

Det var Dansk Energi, som sammen med DI stod bag analysen, og her er ambitionen klar:

- Energibranchen har bevæget sig fra at være en del af vores infrastruktur til at være en vigtig brik i vores samfundsøkonomi. Her skal vi både nå befolkningen i almindelighed, og selvfølgelig de politikere, som skal være med til at skabe rammerne for eksport og vækst fremover, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Pænt stykke vej endnu I hans øjne er transformationen fra underleverandør til samfundsøkonomisk hjørnesten for længst en realitet. Og når 20 procent af den samlede eksport af varer kommer fra energi, må det også være tid til, at man politisk tænker på energiområdet som et erhverv og ikke som nogle, der leverer en basisydelse.

Kommunikatøren l April 2015

Lars Aagaard, Dansk Energi: - Det er vigtigt for os, at politikerne og befolkningen ikke sidder fast i gamle dogmer om, hvem energibranchen er, og hvad vi betyder for samfundet.

Men ét er, hvad de hårde fakta siger, og hvad branchen selv mener, er sagernes rette sammenhæng. Noget andet er, hvad offentlighedens indtryk er af energibranchen i dag. Om det siger Thomas Færgemann, der er tidligere chef for den grønne tænketank Concito og i dag journalist på Politiken med blandt andet energi og klima som område: - Det kommer meget an på, hvor man bevæger sig hen. Omkring Esbjerg, hvor energi er noget meget synligt, er der næppe tvivl om, at folk er meget bevidste om, at det er en vigtig branche. Andre steder kniber det nok mere.

- Blandt politikerne på Christiansborg er det mest blandt ordførerne på klima- og energiområdet, at man er opmærksom på branchens samfundsbetydning, siger han.

Et langt, sejt træk Færgemann mener, at branchen har været god til at ‘brande‘ vindmøllerne, men måske i en grad, så det skygger lidt for andre grene af energiindustrien.

- Generelt tror jeg, at vindmøllerne er overrepræsenteret i folks bevidsthed, når vi taler energi. For eksempel har Danmark mange energikompetencer, der kan skaffe eksport ud over vindmøller, som kraftværksteknologi, energieffektiviseringer og så videre.

At der er et behov for at kommunikere energibranchens hamskifte,

Kommunikatøren l April 2015

kommer ikke som nogen bombe for Lars Aagaard. Dansk Energi har – ud over det analytiske arbejde og mediedækningen af samme – også ambitioner om at bruge de sociale medier til at skabe opmærksomhed om energis reelle betydning for vores samfundsøkonomi.

- Vi er klar over, at det er et langt, sejt træk, men det er vigtigt for os, at politikerne og befolkningen ikke sidder fast i gamle dogmer om, hvem energibranchen er, og hvad vi betyder for samfundet. Energiindustrien skal ses som et erhverv, og man bør i høj grad have den værdiskabelse for øje, når man laver politik fremadrettet, siger Lars Aagaard.

Af Michael Bilde Hinrichsen Cand.merc. og journalist i Dansk Energi. Her er et kig ind i energibranchens forsøg på at brande sig som ‘rigtig’ branche frem for en leverandør af en basisydelse.

13

TEMA l Energi- og klimakommunikation

At blive en social medie-succes kræver fuld dedikation 24 timer i døgnet, forklarer Alice Stollmeyer , der savner samme dedikation fra politikere og virksomheder

Det koster mere end en kop kaffe at blive Twitter-stjerne Alice Stollmeyer er et af kommunikationsverdenens nye gadekryds mellem en enmands-NGO, public affairs og et medie. Målt på engagementer slår hun Connie Hedegaard med længder på Twitter – også da sidstnævnte var klimakommissær. Det er en af grundene til, at Alice Stollmeyer har fået mærkatet som ’mest indflydelsesrige EU-tweeter på energi- og klimaområdet’.

Egentlig stilede hun ikke efter at blive en markant person på de sociale medier. Det skete bare, forklarer hun: - Jeg var leder af public affairs i et mindre hollandsk fjernvarmeselskab, og jeg vidste, jeg skulle videre. Jeg havde fået en passion for klima og energi, og én ting havde jeg lært: De vigtige beslutninger om energi bliver truffet i Bruxelles, og jeg ville gerne gøre en forskel.

På bar bund i Bruxelles Alice Stollmeyer tog konsekvensen og slog sig ned i Europas politiske nervecenter.

- Men jeg havde ingen Bruxelleserfaring, og det skal man have for at få et job i Bruxelles, der er meget konkurrencepræget. Derfor foreslog en bekendt, at jeg oprettede min egen forretning.

Som public affairs-konsulent brugte Alice Stollmeyer Twitter og Linkedin til at promovere sig selv som opgaveløser. Men det satte tanker i gang, da hun fik mærkatet som en af

14

Twitters indflydelsesrige stemmer.

- Så et par dage efter jeg havde fået nyheden, besluttede jeg mig for at gøre Twitter til en levevej – selvom jeg stadig kæmper med at gøre det til noget, jeg kan leve af, siger hun, der pt mest lever af legater, mens hun bryder hovedet med andre finansieringsmodeller.

Hun ved heller ikke helt, hvad hun skal kalde sig selv, men kommer i ­interviewet frem til, at hun er en enmands-NGO, der bedriver en blanding mellem Public Affairs og journalistik. Dermed lægger hun sig i kølvandet på lignende medier, som vi herhjemme kender fra Christiane Vejlø med bloggen Elektronista eller Andreas Krog med nytkampfly.dk.

For den hårde kerne Alice Stollmeyer er ikke just et brand som social mediestjerne som fx Kim Kardashian med millionvis af følgere.

Men Stollmeyer holder fingeren på Bruxelles’ energi- og klimapuls – fx tweetede hun 39 gange under det seneste rådsmøde, hvor man skulle diskutere energi.

Hendes konto bliver set som en EU-energikanal og er fulgt af de 5.000 af EU’s hårde kerne af energiog klimabeslutningstagere. Den tæller blandt andre udenrigsminister Martin Lidegaard, klima- og energiminister Rasmus Helveg, Connie Hedegaard og den nuværende vicepræsident for Energiunionen, Maros

Sefcovic, som indgår i toppen af EUKommissionens hierarki.

De abonnerer ikke alle på hendes holdninger, der ligger i den rød-grønne del af spektret, men fordi hun påvirker meningsdannelsen, er hun interessant, forklarer hun selv. Hun bruger også sin Twitter-konto til at citere politikere og holde dem op på deres ord, hvis de kan finde på at afvige fra dem.

- Jeg har fået at vide fra ansatte i Kommissionen, at hvis jeg er kritisk, tænker de ’ups’, forklarer hun.

Nye trends i perspektiv Fordi hun er online i døgndrift og har dyb indsigt i energi- og klimastoffet, så har hun også indtaget rollen som trendspotter, der kan sætte politik i nye perspektiver.

- Det bedste eksempel var, da Rusland invaderede Krim-halvøen og begyndte sin annektering. Da var jeg den første, som koblede det til vedvarende energi og energieffektivisering.

Sidenhen har man jo netop brugt krisen mellem Ukraine og Rusland som løftestang for EU’s energipolitik med fokus på vedvarende energi og energieffektivisering, forklarer hun.

Kommissionen har netop udviklet et motto, der hedder Efficiency First i sin kommunikation af den Energiunion, der skal skære i EU’s årlige regning på 2.900 mia. kr. på import af energi fra andre regioner ikke mindst fra Rusland.

Kommunikatøren l April 2015

Fra 3 Communications

- Nu vil jeg så holde dem op på, om det rent faktisk også bliver til noget, og ikke bare er ord, siger Alice Stollmeyer.

Et redskab for ekspertisen At have dén autoritet kræver, at man er online 24 timer i døgnet.

- Nogle inviterer mig på en kop kaffe og vil have tricks til, hvordan man får flere følgere på Twitter. Men det er jo helt misforstået. For det første koster det mere end en kop kaffe.

For det andet er jeg jo ikke Twitterekspert. Jeg er en ekspert i energi og politisk kommunikation, der bruger Twitter som redskab, - Hvis man vil være god, er der ikke et magisk trick. Hvis du virkelig vil gøre det og gøre en forskel, skal du være på 24/7, og du skal være

Kommunikatøren l April 2015

konsistent i flow og budskaber. Du skal være 110 pct. dedikeret, og du skal have et indre drive, siger Alice Stollmeyer og tilføjer: - Jeg er aldrig offline mere end 30 minutter ad gangen, for ellers misser jeg ting.

Netop dedikationen kan hun godt savne fra NGO’er og virksomheder, der langsomt er begyndt at åbne Twitter-konti.

- Det er godt, at flere kommer på.

Men mange skemalægger stadig deres tweets. For mig handler sociale medier om tilstedeværelse og dialog.

Så det er endnu i det spæde stadie, siger hun.

Alice Stollmeyer lyder næsten lettet over at, det 41 minutter lange interview når vejs ende, så hun kan tjekke ind på Twitter igen.

Find Alice Stollmeyer: Twitter: @StollmeyerEU Blog: http://stollmeyer.eu

Af Eva Tingkær Eva Tingkær er pressechef i Dansk Energi og er optaget at debatten om klima, energi , politik og sociale medier – særligt twitter, hvor hun tweeter til 639 følgere som @EvaTingkaer.

15

Centralisering giver god mening Centraliseringen af kommunikation tvinger os til at arbejde som et team i kommissionen, mener den danske kommissær, Margrethe Vestager

I pressen har der været kritik af den nye talsmandstjeneste i EU, og det har været udlagt som kommissionsformandens ønske om topstyring - og som at give embedsfolk mundkurv på. Efter den tolkning burde den danske kommissær, Margrethe Vestager, være voldsomt utilfreds med, at hun og kollegerne i kommissionen bliver topstyret. Men hun udlægger teksten noget anderledes.

- Vi er et stort hold - 28 kommissærer. Reformen skal sikre, at vi arbejder mere tværgående end tidligere, hvor der var en tendens til, at hver enkelt kommissær så at sige kørte eller kunne køre sit eget løb, og at man som kommissær ikke var tilstrækkeligt inde i, hvad der skete inden for de andre ansvarsområder, forklarer Margrethe Vestager.

- Det kræver et meget stærkt lederskab at nedbryde silotænkningen, og her er Jean-Claude Junckers samling af talsmandstjenesten et vigtigt redskab. Det tvinger os til at arbejde sammen.

- Desuden har formanden et mål om, at alle kommissærer på nationalt plan skal være til stede i debatter omkring EU. Alene det lægger et pres på, at jeg og de andre kommissærer skal interessere os for, hvad de andre arbejder med.

I forbindelse med den nye periode

16

og valget af Jean-Claude Junker som formand er der sket en række ændringer på kommunikationsområdet.

Her har omlægningen af talsmandstjeneste været mest omtalt i pressen.

Hvor kommissærerne tidligere havde deres egen talsmand, så er antallet af talsmænd reduceret fra 28 til 16, der er samlet i en fælles enhed i General Direktoratet, hvor de tidligere sad ude i den enkelte kommissærs stab.

Men der er sket andre og nok så betydningsfulde ændringer i kommissionens arbejde med kommunikationen til borgerne i Europa. Da den nye kommission blev nedsat blev der lagt tre spor ud for arbejdet. Kommissionens arbejde skal prioriteres, hvilket er resulteret i en liste på ti punkter.

Kommissærerne skal arbejde som et team, silotænkning skal nedbrydes, og kommissærerne skal være til stede i nationale debatter. Og som det tredje punkt, så skal kommunikation være tænkt ind fra start i enhver proces.

fra start have svaret på, hvorfor en beslutning eller et initiativ har konkret betydning for borgere eller virksomheder. Hvis ikke vi kan det, så må det tilbage.

Kravet om at deltage i nationale debatter også uden for eget ressortområde stiller store krav til vidensniveauet hos de enkelte kommissærer.

Der bliver produceret og læst mange rapporter, afslører Margrethe Vestager, men det er på kommissionens temadrøftelser og seminarer, at hun oplever for alvor at få en dybere indsigt i de enkelte områder.

- Det er her, jeg får mulighed for at få en forståelse og viden som basis for, at jeg kan skabe mine egne historier om de enkelte emnefelter, forklarer hun. Det er også en væsentlig grund til at Margrethe Vestager er tilfreds med, at de enkelte kommissærer i langt højere grad selv skal på banen i stedet for talspersonerne.

- Man må personligt være til stede og fortælle sin historie.

‘Det, jeg udtaler mig om, skal have fokus på, hvad det her betyder for den enkelte virksomhed, for branchen eller for borgerne.

Jeg vil med mine udtalelser gøre det tydeligt, hvorfor vi har truffet en beslutning‘

Altid HVORFOR Uanset om kommissionen vælger at tage en sag op eller ej, så er det aldrig ukontroversielt.

- Man kan sige, at der er to forskellige typer af mulige sager. Der er de områder, der kræver en fælles løsning – hvor et enkelt land ikke selv kan løse problemet. Det nytter for eksempel ikke, hvis et enkelt land suger alle virksomheder til sig ved at lave helt særlige skatteregler. Der er en række problemfelter som digital kommunikation og energiområdet, der kræver fælles løsninger. Det er her, vi som kommission har vores hoved­ opgave.

- Den nye kommission har i sin

Historier forandrer - Skal det virke, skal det kunne fortælles. Det er historier, der ændrer folk, understreger den danske kommissær. Det nytter ikke at tro, at tingene kommer til at virke, bare fordi man har taget en beslutning. Vi skal

Kommunikatøren l April 2015

Foto: Flemming Gernyx.

strategi meldt ud hvilke hovedområder, der skal arbejdes med. Og her bliver arbejdet grebet an som i ethvert andet projekt med en definition af projektet, brainstorm etcetera. Lige fra start skal det også stå helt klart, hvorfor og hvad der er målet.

I det hele taget går ordet ‘hvorfor‘ igen gang på gang, når Margrethe Vesterager skal forklare sit arbejde i EU. Det er tydeligt, at hun er optaget af, at vi som borgere i EU skal have

Kommunikatøren l April 2015

en god forklaring på, hvorfor EU skal ‘blande sig‘.

Sortering og prioritering - Den anden type af sager er dem, hvor man på nationalt plan selv kan løse problemet, hvis man ønsker det, men hvor der kan være et ønske om at presse en udvikling frem ved at få fælles regler. Jeg kan nævne et eksempel med plastic. Der er alt for meget plastic, der ender som affald eller

ligger og forurener i naturen.

- I Danmark har vi gjort en stor indsats på området og har for eksempel fået reduceret mængden af plastic til bæreposer, mens man i andre lande ikke har haft samme fokus på dette område. Her er det ikke nødvendigt med fælles EU-regler. Det problem kan de enkelte lande selv handle på og håndtere, hvis de vil, så her har vi i den nye kommission en politik om, at vi ikke skal blande os.

- Det er også i forlængelse af den politiske prioritering, at kommissionen er i gang med at sortere i de forslag, der ikke nåede at blive færdigbehandlet. De forslag, som ikke kræver en fælles løsning, men som kan løses på nationalt plan, bliver taget ud.

- Og det er jo også en god historie, tilføjer Margrethe Vestager med et smil og fortsætter til den næste gode fortælling om, hvorfor vi skal have lovgivning omkring konkurrence: - Da jeg tog fat på mit arbejde og skulle forberede min tiltrædelsestale, satte jeg mig for at tage udgangspunkt i kernen i EU-samarbejdet. Det er ikke liberalisering og regulering, men det er at skabe lige vilkår gennem konkurrencelovgivningen, understreger hun.

- Det skal være sådan, at virksomheder, der opfører sig ordentligt og overholder regler og lovgivning, skal kunne forvente, at der er nogle, der holder øje med, om alle overholder reglerne, og at der bliver grebet ind i forhold til dem, der ikke gør.

Blødt og feminint Margrethe Vestager har også et mere nordisk og personligt projekt, nemlig

17

Centralisering giver god mening at reducere magtdistancen mellem kommissionen og borgerne i EU. - Lige fra da jeg planlagde mit arbejde i kommissionen, var jeg meget bevidst om, at min fremtoning, min gøren og væren også var kommunikation, forklarer hun.

Det er ikke tilfældigt, at Margrethe Vestager klæder sig i alt andet end sort jakkesæt. Det må gerne være blødt og feminint. Hun fremviser med et kæmpe smil en udgave af det engelske Sunday Times, der har et billede af hende på forsiden, hvor hun er iført en løs jakke og sweater. Avisen fik hun tidligere på dagen af en konferencedeltager, der havde overrakt avisen med ordene, at hendes engelske svigermor havde udtalt ‘at sådan ser en rigtig kommissær ikke ud‘.

- Men det er netop det, jeg gerne vil vise, at en kommissær også gør.

Jeg ønsker gennem min påklædning og væren at mindske afstanden og sikre, at man ser et menneske og ikke et system.

Det er også derfor, at jeg har indrettet mit kontor med personlige ting som egne malerier, fotobøger og andet, som har personlig værdi for mig.

Man skal kunne se, at der bor et menneske i mit kontor.

Et andet eksempel på hendes arbejde med at reducere magtdistancen er omgangsformen i hendes stab. Der indførte hun, at alle er på fornavn med hinanden. Hun vil have kommunikation i øjenhøjde, og der passer ‘hr. og fru efternavn‘ ikke ind.

- Jeg er meget bevidst om, at det er meget nordisk med den korte magtdistance og uformelle omgangstone, men man får ikke respekt for EU-projektet gennem en uniform eller formel omgangstone. Man får kun respekt gennem kloge beslutninger, pointerer hun.

Skarpere pressemeddelelser Der ryger mange pressemeddelelser

18

over disken hos konkurrencekommissæren. Ikke at hun har meget til overs for pressemeddelelser, som hun i hvert fald i en dansk politisk kontekst betragter som outdatet, men hun accepterer, at det er lidt anderledes med pressemeddelelser fra kommissionen. Her er der tale om afgørelser og tolkninger, der har konkret betydning for virksomheder og borgere, så pressemeddelelserne bliver også en tolkning af regler og beslutninger.

- Der bruges megen tid i kommissionen på at formulere pressemeddelelserne, og der udsendes rigtig mange pressemeddelelser på mit område, forklarer Margrethe Vestager.

Mange andre pressemeddelelser fra politisk hold er efter hendes opfattelse mere eller mindre løse udmeldinger på holdninger eller fremtidige luftkasteller, og den kritiske holdning har sat

‘Lige fra da jeg planlagde mit arbejde i kommissionen, var jeg meget bevidst om, at min fremtoning, min gøren og væren også var kommunikation‘ sine spor i forhold til formuleringerne.

Margrethe Vestager har indført en ny standard for, hvordan hun skal citeres. Tidligere var citatet formuleret med et distancerende statement som ‘kommissionen har i dag besluttet......‘. Her har den danske kommissær ændret formen, så citaterne i pressemeddelelserne altid skal forklare, hvorfor en beslutning er truffet, og hvor hun udlægger betydningen af den pågældende beslutning.

- Det, jeg udtaler mig om, skal have fokus på, hvad det her betyder for den enkelte virksomhed, for branchen eller for borgerne. Jeg vil med mine udtalelser gøre det tydeligt, hvorfor vi har truffet en beslutning.

Om det har haft en positiv effekt, det er endnu for tidligt at sige.

Virkeligheden og strategien Andelen af EU- borgere, der har et positivt indtryk af EU, er over de seneste ti år faldet fra 50 til 30 pct., så det er nærliggende at spørge, hvilken overordnet kommunikationsstrategi kommissæren har for at rette op på borgernes oplevelse.

- Vi udarbejder ikke detaljerede kommunikationsplaner eller strategier for vores arbejde eller de enkelte initiativer, siger Margrethe Vestager.

- Det giver ingen mening, for min erfaring er, at virkeligheden alligevel altid har ændret sig i forhold til den plan, man har lagt. Der er så mange parallelle beslutninger i kommissionen, parlamentet og ministerrådet, der er held og tilfældigheder, som man skal kunne navigere i forhold til.

Det kræver tilstedeværelse, og at man er opmærksom på, hvornår der opstår en konstruktiv situation, som man kan udnytte.

- Vi arbejder derfor med en grovskitse, hvor vi taler om, hvor vi vil hen, hvad vi vil opnå, hvilke faser vi skal igennem - og så tager vi bestik af den virkelighed, vi er i.

Og det er vel også en form for kommunikationsstrategi.

Om Karin Sloth Underviser og rådgiver om strategisk kommunikation i mit firma Karin Sloth Kommunikation. Jeg har specielt fokus på sammenhæng mellem retning, eksekvering og effekt samt koblingen til forretningen.

DKF Kursus Kommunikationsstrategi September 2015 Tilmeld dig på komforening.dk

Kommunikatøren l April 2015

Foto: Claus Boesen

Den sundhedsfaglige visitator har gang i mange skærme og oplysninger, når han eller hun skal hjælpe borgerne, der ringer til 112 eller 1813.

Enkeltsager -Hvor hurtigt skal de gå?

Region Hovedstadens pressefolk bruger mere og mere tid på enkeltsager. Det stiller store krav til hurtigheden – og i sidste ende er historien i pressen måske slet ikke korrekt. Tag et kig ind i vores maskinrum og se, hvordan vi forsøger at håndtere de mange enkeltsager - Hej, er det Region Hovedstaden?

Jeg er journalist fra en regional tvstation og har hørt om en mand, som i sidste uge ikke kunne få hjælp fra jeres Alarmcentral. Nu er han indlagt med en alvorlig forgiftning.

Jeg vil gerne spørge, hvorfor han ikke fik en ambulance? Og vi vil gerne bringe historien i aften, så jeg skal bruge et svar inden to timer.‘ Dette er et karikeret eksempel.

Og så alligevel ikke helt. For sådan lyder nogle af de henvendelser, vi modtager i Region Hovedstadens

Kommunikatøren l April 2015

presseenhed. Altså ud over spørgsmål om sundhedsvæsenets økonomi, om ventetider på Akuttelefonen 1813, om regionens forhandlinger med de praktiserende læger eller om udredningsgarantier, forskningskonti, overbelægning eller mange andre vigtige emner. Region Hovedstaden er nemlig en stor organisation, og der vil altid være sager, der tiltrækker sig kritisk opmærksomhed.

Og sådan skal det selvfølgelig være. Pressen skal holde et kritisk øje med sundhedsvæsenets magthavere.

De skal spørge, hvordan regionerne og andre sundhedsaktører forvalter borgernes skattepenge. Og om de lever op til det livsvigtige ansvar, som de er betroet.

Men ligesom regioner har et ansvar for at levere trygge og effektive sundhedstilbud, så har medierne også et ansvar for at levere korrekte fakta til læsere, lyttere og seere. Nyheder om sundhedsvæsenet skal give indsigt, udstille uretfærdigheder og frem for alt klæde borgerne på til selv at rejse en kritik – og fx kræve

19

Foto: Joachim Rode

Indsatslederen kan i en særlig bil overskue ulykkesstedet ved hjælp af et kamera uden på køretøjet.

handling af deres politikere, hvis de mener, at noget er for galt.

Men medierne skal altså ikke skræmme unødigt.

Den første hurdle: Er det os?

Lad os gå tilbage til det tænkte eksempel foroven. Forløbet vil typisk efter denne henvendelse gå nogenlunde som dette: - Det lyder som en alvorlig sag. Jeg vil undersøge, om vi kan få et svar til dig. Men er du sikker på, at du skal tale med os? Du siger, at han ringede til Alarmcentralen. Alarmcentralen er Politiet. Hvis Politiet ikke har stillet det videre til vores vagtcentral…

- Han ringede til 112, og det er vel der, man bestiller en ambulance?

- Man kan ikke bestille en ambulance. Alarmcentralen sender dig kun videre til Vagtcentralen, altså en sundhedsperson i Region Hovedsta-

20

den, hvis henvendelsen handler om sundhed eller tilskadekomst. Og så tager de stilling til det.

Fart eller fakta - Men jeg vil bare have svar på, hvorfor I afviste en mand i nød. Hvordan forholder I jer til, at han nu ligger med en alvorlig forgiftning, som kunne have været undgået?

- Jeg vil gerne hjælpe dig med et svar. Men hvis vi skal undersøge forløbet og komme med en udtalelse, så skal vi først have et samtykke fra borgeren. Og du skal nok være forberedt på, at vi ikke kan nå at give dig et svar inden for 2 timer.

Afhængig af journalistens temperament og støbning er det typisk her, at låget springer af.

Han vil blot fortælle om en alvorlig hændelse, som stiller spørgsmålstegn ved, om borgerne nu også kan stole

på deres sundhedsvæsen. Og hvad møder han så? En mur af betingelser, krav og besværligheder!

Jeg kan godt sætte mig ind i frustrationen. Men besværet er der af en årsag. Faktisk flere. Først og fremmest dækker en ‘enkeltsag‘ ofte over en tragisk og alvorlig hændelse. På sundhedsområdet handler det måske om fejlbehandling, dødsfald og stor sorg hos de efterladte – lige som konsekvensen kan være stor for de mennesker, der udfører sundhedsarbejdet. Derfor skal vi også turde tage den fornødne tid til at holde styr på fakta. Uanset hvad udfaldet af en enkeltsag er, så skylder man de involverede, at der er styr på fakta.

Privatlivets fred Enkeltsager er dermed også typisk historier om mennesker. Og mennesker har ret til et privatliv. Manden i vores

Kommunikatøren l April 2015

En paramediciner (særligt uddannet ambulanceredder) kan under en læges ansvar

tænkte eksempel har fx ret til ikke at få udstillet i medierne, at han var fuld, da han ringede. Eller at han var på visit hos elskerinden.

Måske var han ædru, og det var politimanden i den anden ende af røret, som bare ikke ville lytte efter. Eller det var sundhedspersonen i Region Hovedstaden, der begik en fejl.

Pointen er, at bag en enkeltsag er der typisk et kompliceret forløb, stærke følelser, rigtige mennesker og ofte også forskellige oplevelser af, hvad der er foregået. Og når der så er begået fejl – ja, så skal vi fra vores side af bordet også vide, hvad den fejl bestod i. Helt præcist. Og hvad vi kan gøre ved det.

Derfor: Hvis journalisten i mit tænkte eksempel turde vente lidt mere end to timer, eller måske henvende sig lidt tidligere, så får han og hans redaktør formentlig også en bedre historie. Og læserne får en korrekt fremstilling af forløbet, og måske endda en bedre indsigt i det danske sundhedsvæsen.

Det eneste, det kræver, er lidt mere forståelse mellem sådan nogle som os, pressekonsulenterne, og sådan nogle som dem, journalisterne.

En overkommelig udfordring, også i en medieverden, hvor hurtighed er afgørende.

Af Martin Lassen-Vernal Jeg er pressekonsulent i Region Hovedstaden. Presse og pressekonsulenter taler for mange gange forbi hinanden, og det taber læserne. Så vi må kunne enes om nogle retningslinjer.

Kommunikatøren l April 2015

Foto:Thorkild Amdi Christensen

udføre særlige opgaver på stedet.

3 principper for enkeltsager Hastende enkeltsager er naturligvis ikke kun en udfordring for sundhedsvæsenet.

Tværtimod er der formentlig mange andre kommunikatører, som kender til dilemmaet mellem på den ene side at ville levere et hurtigt svar – og samtidig stå på sin ret til at undersøge sagen.

Men det er vigtigt at huske, at journalisterne har en legitim interesse i at fortælle historien – og ofte skal det ske under et umenneskeligt krav om hurtighed. Historien skal jo breakes, og timerne skal gerne tjenes ind.

Løsningen må derfor findes på halvvejen. Jeg foreslår derfor tre principper for enkeltsager, som pressekonsulenter og journalister burde kunne enes om: 1) Vi skal respektere enkeltsagen Enkeltsagen er et vigtigt instrument i den journalistiske værktøjskasse, og både pressen og pressekonsulenten kan have interesse i at få en enkeltsag på forsiden.

Dels kan den være udtryk for en isoleret, men ganske alvorlig hændelse, som offentligheden har krav på at blive klogere på. Dels kan den være en løftestang til en bredere og mere principiel debat. Ofte er den både-og.

2) Vi skal være beredte på enkeltsagen Enhver organisation eller virksomhed, hvor enkeltsager er en ‘risiko ‘ – og det er den vel hos de fleste – må også være beredte på løbende at håndtere dem. Svaret på en travl henvendelse fra en emsig journalist må kun trække ud, fordi det retfærdigvis kræver tid at undersøge og beskrive forløbet.

3) Enkeltsagen er aldrig enkel Virkeligheden er kompleks – og selv om en vigtig journalistisk dyd er at kunne vinkle historien og skabe identifikation hos læseren, seeren eller lytteren, så må det ikke ske på bekostning af fakta og fairness. Hvis man vil haste enkeltsagen på forsiden, så skal man være opmærksom på, at der er en risiko for, at for mange vigtige detaljer går tabt.

21

PRAKTIKANTER UDFORDRER KROPSIDEALET MED NATIONAL VANDREUDSTILLING

Vi er på vej mod en ny tid for praktikanter. Billig arbejdskraft og kaffesprint giver hverken værdi for virksomhed eller studerende. Men i kommunikationsbranchen, hvor konkurrencen er høj, må man gå mere pragmatisk til værks allerede i studietiden

Det kan betale sig også at kigge efter mindre kendte virksomheder og uden for de store kommunikationsbureauer, når det kommer til praktik. Det anbefaler to kandidatstuderende inden for marketing og kommunikation fra henholdsvis Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, Julie Zester og Patrick Niemann Kjellerup. Sammen var de i praktik i patientforeningen for polioramte og trafikofre, PTU, i fem måneder fra september til januar.

- Det var et felt, jeg aldrig havde stiftet bekendtskab med før, og jeg havde egentlig ikke en klar idé om, hvad det var. Men det virkede enormt spændende at arbejde for en landsdækkende patientforening, siger Julie Zester.

Både som studerende og nyuddannet med et praktikophold i bagagen skal man kunne vise, at man har skabt værdi for virksomheden – ikke blot fortælle om det. Derfor er det så brændende vigtigt, at praktikanterne får serveret en rolle til et større projekt og ikke blot indgår i dagligdagens administrative opgaver, siger hun.

PTU har mange års erfaring med kommunikationspraktikanter, og her er der en klar oplevelse af, at det er en vindersag for både organisation og praktikant, når studerende inkluderes i projekter, og der udvises stor tillid.

- Praktikanterne indgår i meget vid udstrækning på lige vilkår med fastansatte medarbejdere. Det betyder blandt andet, at de under tæt sparring udfører opgaver, som fastansatte medarbejdere kunne have udført, hvis de havde haft tid til det, siger PTU’s kommunikationschef, Erling Fisker.

22

Glemt sygdom trukket frem i lyset Patientforeningen PTU – Livet efter ulykken udfordrer kropsidealet med en barsk fotoudstilling, skabt af to tidligere praktikanter.

I marts havde fotoudstillingen ’Polioens mange ansigter’ premiere i Vejle, og resten af året turnerer den rundt på hospitaler i hele landet. Udstillingen sætter fokus på danskere, der fik polio som børn, og som i dag lever med store, synlige følger af sygdommen.

Ifølge kommunikationsstuderende og tidligere praktikant i PTU Julie Zester har udstillingen til formål at slå et slag for det skæve kropsideal.

- Med indførelsen af børnevaccinen i 1955-56 kommer der heldigvis ikke nye tilfælde af polio på vores breddegrader. Men hvad mange ikke ved er, at der i dag lever 7.000 danskere med

Kommunikatøren l April 2015

alvorlige følger efter polio. Med udstillingen ønsker vi at skubbe til den gængse opfattelse af den ideelle krop – og samtidig udbrede kendskabet til sygdommen polio.

Fotoudstillingen udfordrer ikke blot det moderne kropsideal, men ønsker at udvide forståelsen af, hvad der er muligt, selvom man som polioramt må trækkes med et alvorligt handicap.

Udstillingen afbilleder seks meget sparsomt klædte polioramte og udfolder historierne om, hvad de har været i stand til at klare på trods af deres unormale kroppe.

Planlagt af studerende De to studerende har været den centrale hovedkraft bag realiseringen af vandreudstillingen, og de har oplevet det som en udfordrende og læringsrig proces at være hos PTU. - Polioudstillingen er en af de ideer, der er født i vores initiativrige frivillige udvalg, og Julie og Patricks rolle har været at omsætte ideen til et skarpt koncept, som hospitaler landet over ville tage til sig, fortæller kommunikationschef Erling Fisker.

- Jeg kendte ærlig talt ikke meget til PTU, inden jeg startede, og havde derfor ikke de store forventninger. Så det har været en rigtig positiv oplevel-

Kommunikatøren l April 2015

se at drive et så stort projekt ud over rampen. Det var jo en stor opgave, og det krævede simpelthen så meget arbejde og tæt samarbejde, fastslår Patrick Kjellerup.

Fingrene i bolledejen Fra idégenerering til udvælgelse af fotograf, koordinering af udstillingssteder, tekstforfatning, visuel kommunikation, helt ned til udvælgelsen af materialer til print; de studerende havde fingeren med i hele processen.

- PTU skrev i stillingsopslaget, at der ville være noget projektarbejde.

Men at det var i det omfang, havde jeg ikke regnet med. Jeg tror, jeg lagde cirka 80 procent af min praktiktid i polioudstillingen sammenlagt, og det var virkelig spændende og sjovt, fortæller Julie Zester. Som blandt andet, i forlængelse af sin teori til praktikrapporten, fik idéen til at skifte udstillingsstederne fra biblioteker til hospitaler, da det gav mere mening i forhold til formål og målgruppe.

Det kan måske lyde overkommeligt, men man må ikke tage fejl af, at det er en omfattende opgave at konceptualisere, planlægge og gennemføre en landsdækkende fotoudstilling, mener Erling Fisker, som kun har rosende ord til de to studerende:

- Jeg er dybt imponeret over, at de har opnået et så godt resultat. Selvfølgelig med sparring undervejs – det lægger vi stor vægt på – men det kræver altså stor kreativitet og vedholdende engagement at køre den hjem.

Hvem er PTU – Livet efter ulykken PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Udover en patientforening driver organisationen et specialhospital, der yder tværfaglig behandling til målgruppen.

Den glemte sygdom Polio, også kendt som børnelammelse, er gået i glemmebogen. I dag lever der 12.000 danskere, som har haft polio, og heraf oplever ca. 7.000 symptomer, der skyldes den sygdom, de blev ramt af som børn.

Af Jonas Poulsen Jeg læser cand.merc.kom på CBS. Arbejder med digital kommunikation hos ManpowerGroup Danmark, og er skribent hos Unge Kommunikatører. PTU ville gerne fortælle om værdien af praktikanter – og jeg sprang til opgaven.

23

Masser af friske kræfter tager fat Den nye bestyrelse i DKF har stor faglig bredde Af Tom Pedersen, PlusPublic Kommunikation

2015 bliver et next step for Dansk Kommunikationsforening. På generalforsamlingen den 23. marts var der farvel til en række garvede bestyrelsesmedlemmer og velkomst til nye. I den daglige drift tiltræder Torben Dan Pedersen som direktør efter Sonja Sukstorff. Og der bliver sat gang i udviklingen af nye strategier for medlemsbladet Kommunikatøren og DKFs eksponering på web.

Astrid Haug, digital kommunikationsrådgiver, blev genvalgt som formand for en fagligt bred bestyrelse: • Kommunikationsdirektør Marion Hannerup, DI, er en stærk repræsentant for brancheorganisationerne.

• Professor Mark Ørsten, Roskilde

24

Universitet, skal være med til at løfte DKF’s uddannelsespolitik og styrke samspil mellem forskning og praksis.

• Kommunikationschef Lise Kors­ gaard, Statens Museum for Kunst, kommer med mange års erfaring fra kulturverdenen og spiller særligt ind med erfaring i at arbejde med oplevelse og design.

• Kristine Ahrensbach, vice president, Haldor Topsøe, er en stærk repræsentant for den private sektor og har mange års erfaring i international kommunikation.

• Anne Juel Jørgensen, endnu en markant profil fra den private sektor, kommer med mange års erfaring fra KMD.

De skal lede foreningen sammen med de tre genvalgte medlemmer af bestyrelsen: Jens Almegaard, kommunikationschef i Dansk Industri, Lars Sandstrøm, specialist i analyse og strategi samt Corporate Relations, og kommunikationschef Birgitte Thingholm, Region Midtjylland.

2014 satte DKF rekord med 2.675 deltagere på møder og konferencer, og 739 deltagere blev det næststørste antal deltagere på kurser, academies og KomNetværk.

Kommunikatøren l April 2015

Fotos: Ernst Tobisch

UngKom fik ny bestyrelse Herudover er der seks genvalgte og seks nyvalgte bestyrelsesmedlemmer.

De seks nye er Trine Pilgaard Jørgensen, David Nedergaard og Mads Otto Hassert fra CBS, Sacha Bavnhøj fra Medie- og Journalisthøjskolen, Amalie Hillebrandt Jensen fra Aalborg Universitet i København og Tine Dührr fra RUC.

De seks genvalgte er Jesper Lange og Mie Falkenstrøm fra Aalborg Universitet i København, Ida Bjørn Mortensen, Caroline Osterwald-Lenum og Jakob Høegh fra CBS samt Helena Kristine Mandsberg og Marie Sofie Albrektsen fra RUC. Her ses hele bestyrelsen i UngKom med den nye næstformand og formand yderst til højre.

Foto: Ernst Tobisch

Unge Kommunikatører fik både ny formand og næstformand på generalforsamlingen. Formanden, Casper Vahlgren, er 24 år, aktiv i UngKom på tredje år, studerer på CBS og har studiejob hos DJØF og FinanceLab. Nanna Elming fra CBS og Mindshare overtog næstformandsposten efter Kristian Bjerregaard.

Kommunikatøren l April 2015

25

Fotos: Ernst Tobisch

Bureauernes krystalkugle har mange farver Af Merete Kabel, Mannov

Generalforsamlingskonferencens afsluttende paneldebat stak i mange retninger, da den primært var styret af spørgsmål fra salen. Overskriften var ’Sådan navigerer bureauerne i praksis mod fremtiden’, og den overordnede konklusion er, at der for fremtiden gælder det samme som for i dag: Man skal kunne omstille sig og forny sig.

Tager man udgangspunkt i, hvordan bureauerne gør i dag, så repræsenterer de vidt forskellige måder at arbejde på. Nogle hyrer antropologer, andre har droppet at bruge antropologer. Nogle ansætter journalister, andre vil aldrig ansætte journalister.

Nogle producerer mindre for kunderne end tidligere, mens andre producerer endnu mere.

26

Her er nogle af kommentarerne fra panelet: • Vi skal i højere grad hjælpe kunderne med at skabe små eksperimenter, der skaber innovation.

• I fremtiden er alle kommunikatører, og vi skal hjælpe kunderne med at navigerer på de forskellige kanaler.

• Vi skal i højere grad levere totalløsninger, fordi kunderne er forvirrede over de mange platforme og muligheder for differentiering af indhold.

• Virksomhederne vil få talspersoner på flere niveauer og i forskellige faggrupper – det skal vi klæde dem på til.

• Vi skal i højere grad fremover kunne monitorere indsatser for kunderne og justere, mens de kører.

For kommunikatører, der drømmer om et job på et bureau, er den gode nyhed, at der er plads til de fleste typer - fagnørder, generalister, tværfaglige, antropologer, kreative, analytiske og journalister. Det handler blot om det rigtige match mellem bureau og kommunikatør.

Panelet bestod af • Helle Bro, CEO, Bro Kommunikation • Kristian Eiberg, Managing Partner hos Relations People • Mikkel Jespersen, partner, 1508 • Reinholdt Schultz, adm. direktør og partner hos Mannov • Esben Højlund, CEO og partner hos Advice

Kommunikatøren l April 2015

Kommunikation er en af de brancher, hvor der er enormt meget konkurrence blandt studerende. Studiejob, praktik, udlandsophold, frivilligt arbejde og gode karakterer er standard samtaleemner til de fleste ­fredagsbarer. På UngKoms overdragelsesdag for de nye bestyrelsesmedlemmer havde vi en karriererådgiver ude for at tale om personlig branding, og da han hørte om mit arbejde med UngKom, var reaktionen ‘Hvordan i alverden når I alt det?‘ Yderligere er der også stor konkurrence om studiejob og praktikpladser blandt studerende. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at studerende og nyuddannede har en profil, som ikke bare gør dem attraktive for arbejdsgivere, men også signalerer en viden om udviklingen i kommunikationsbranchen.

I mine øjne opnår man mest som studerende ved at beskæftige sig med arbejde, hvor man kan udfolde sig og afprøve forskellige ideer og sider af sig selv. Sidste år gennemførte jeg et praktikforløb hos Lundbeck United Kingdom, og en af de vigtigste ting, jeg lærte, var, at jeg er en særlig type kommunikatør, som trives bedst i en organisation, hvor der er kort fra idé til handling.

Netop sådan en type organisation er UngKom, og det er denne særlige styrke, vi skal drage fordel af, når vi skal bygge bro mellem studielivet og erhvervslivet for vores medlemmer.

UngKom består af studerende, som er engagerede, ambitiøse, elsker at følge med i, hvad der foregår i branchen, og altid er på pletten,

Kommunikatøren l April 2015

Foto: Ernst Tobisch

Konkurrence er et vilkår – og en stimulans

Casper Vahlgren, formand i UngKom.

når der sker noget nyt. Derfor er UngKom også ofte nogle af de første, der fanger nye tendenser, og der er altid en ambition om at udvikle organisationen og opbygge nye projekter, som kan være til gavn for vores medlemmer.

Med den bestyrelse, som er blevet valgt i år, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi vil fortsætte med at være den bedste studieforening for kommunikatører, og sammen med DKF kan vi opbygge en stærk base for vores medlemmer i deres fremtidige karrierer.

Jeg blev ekstatisk og stolt over at blive valgt som formand for UngKom, og jeg selv og min næstformand, Nanna Elming, har store ­ambitioner om at imødekomme problematikken om arbejdspladser og studiejob i kommunikationsbranchen. Både UngKom og DKF bevæger sig i et marked med stor konkurrence fra andre organisationer og foreninger. Det er derfor vigtigere end nogensinde at komme ind til kernen af, hvad vi kan tilbyde vores medlemmer. Vi skal tilbyde GåHjemMøder, arrangementer og work-

shops, som kan styrke vores medlemmers profiler og bygge bro til erhvervslivet.

Derudover skal vi drage fordel af ikke bare vores eget netværk, men også vores medlemmers netværk og viden. I den forbindelse vil vi i det kommende år arbejde mere med at skabe fora og formidle vidensdeling blandt vores medlemmer og studerende. Der er stort potentiale for både UngKom og vores medlemmer i den viden og erfaring, som netop er et resultat af den konkurrencementalitet, der findes blandt kommunikationsstuderende.

Jeg ser frem til det kommende år som formand og UngKom’er, og jeg er overbevist om, at det bliver et produktivt, resultatrigt og ikke mindst lærerigt år for både bestyrelsen og vores medlemmer!

Er du interesseret i at arbejde sammen med UngKom om et GåHjemMøde eller andet event? Kontakt ­Casper på e-mail (vahlgren@me.com) eller på LinkedIn.

Læs mere på ungkom.dk

Input til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til info@ungkom.dk.

27

boganmeldelser / BLØDE VÆRDIER TIL KINA

Læs flere på komforening.dk STAIRCASE = STÆREKASSE?

Håndbog for PR-branchens omdømme

Kirsten Marie Øveraas 10 Faldgruber – oversættelse for ikke oversættere Forlaget Samfundslitteratur 184 sider, 218 kr.

Kresten Schulz Jørgensen Virksomhedens omdømme Med PR-specialisten på arbejde Gyldendal Business 292 sider, 350 kr.

Bogen giver et ærligt og refleksivt billede af nutidens Kina som økonomisk supermagt.

Man erkender hurtigt, at deres system både økonomisk og demokratisk er radikalt forskelligt fra, hvad vi danskere kender til. De statsejede banker finansierer deres store investeringer på bankkundernes indlån, og de hårdtarbejdende kinesere bliver stillet ringe forsikring i udsigt, hvis en investering slår fejl.

Der er ikke mange i vores fag, der ikke ind imellem skal oversætte en tekst fra fremmedsprog, og langt de fleste af os er ikke uddannet i sprogvidenskab. Hvad gør vi så?

Vi bruger vores tæft og vores kreativitet.

Nogle gange går det fint. Men vi begår også fejl, for selv om vi kender et land og et sprog, er der mange kulturelle koder og begreber, vi ikke har helt styr på.

Her gives også grunde til Kinas frembrusende succes. Der gives gode eksempler på

Kirsten Marie Øveraas har skabt en god brugsbog, der gennem mange eksempler

danske virksomheder, som har knækket koden til Kina og nyder godt af succesen. Men bogens bedste kapitel handler om Kinas hungren efter det, vi har i Danmark. Kina er rig på råstoffer og finansielle muskler, men fattig på bløde værdier. De værdier er Danmark verdensmestre i.

Kinas børn bliver autoritært opdraget, hvilket har bekostning på den kreative og kritiske sans. Kina har en mangelfuld og usympatisk ældrepleje. Kina vil have Danmarks dyrkelse af bløde værdier og vores forståelse af velfærd og velvære. Det er måske den vare, vi kan sælge i en fremtid, hvor Kina har den økonomiske taktstok.

Det gennemgående spørgsmål i hele bogen er, om man har lyst til at lukke Kina ind, og på hvilken bekostning. Vil Europa se bort fra brud på menneskerettigheder for en økonomisk gevinst? Kina kan løfte et kriseramt Europa, men er Europa klar til kineserne, og hvad vil det i virkeligheden betyde for europæisk identitet?

Bogen giver ens selvopfattelse som dansker et grundigt realitetstjek og sætter Danmarks størrelse i perspektiv: For hver dansker er der 250 kinesere, og hvert år rejser 100 mio. kinesere på ferie uden for Kina.

og en fin systematisering klæder os på til at gøre gætværk til godt håndværk.

Bogen viser med gode eksempler, hvornår og hvordan man kan bevæge sig væk fra ord-til-ord-oversættelse og bytte talemåder og nationale begreber til et mere læservenligt resultat.

Den uprofessionelle oversætter får et be-

Denne bog handler om virksomhedernes omdømme, og hvordan man kan styrke dem igennem en strategisk, målrettet og relationsskabende PR-indsats. Men i bund og grund er det i langt højere grad grundstoffet for PR-branchens omdømme og legitimitet.

Bogen som burde være pligtlæsning for alle, som nærer en afgrundsdyb mistro mod kommunikationsbranchen og alskens PRfolk. Og ja. Der er grund til at være skepsis.

Men det er historisk betinget grundet Komlykkeriddere, tidligere tiders manglende faglige ryggrad og går-den-så-går-den-tilgang.

De dage er ovre. Og Kresten Schulz Jørgensen spidder pennen og giver her både opskriften og madlavningen over, hvorfor Public Relations – i ordets oprindelige og fineste form – er til for at styrke gennemsigtigheden, relationer, ledelser og samfundsforståelsen blandt borgere, bestyrelser og den brede offentlighed. Med ´Virksomhedens omdømme´ kommer vi så og sige i arbejdstøjet og på tur med PR-specialisten.

Grundbogen – hvad man med rette kunne kalde den – er ikke alene ambitiøst og grundig i forhold til balancebommen mellem teori og praksis. Den er også generøs. Kresten Schulz Jørgensen deler rundhåndet ud af en række konkrete cases inden for de forskellige PR-discipliner, som konkretiserer hovedpointerne og budskaberne i bogen.

Så kære professionelle kommunikationsfolk rundt om i landet. I kan roligt løbe ned til jeres lokale boghandlerpusher og erhverve jer ´Virksomhedens omdømme´. Dels bygger den oven på allerede velkendte teoretiske veje inden for PR-disciplinerne. Dels giver den god ammunition til den modstand, vi af og til møder i den brede offentlighed, når snakken falder på lobbyisme, Public Relations og krisekommunikation.

Christina Boutrup Den røde løber – Kinas fremmarch i Europa Gyldendal Business 353 sider, 300 kr.

Af Mikkel Wandborg Hemmingsen Webansvarlig hos DKF Multicultural Communication in International Organizations på CBS.

28

grebsapparat og metoder til at skabe en bedre proces. Bogen er en god støtte for alle engang-imellem-oversættere.

Af Eva Kistrup Kommunikationsrådgiver Evakistrup.dk

Af Jon Kiellberg kommunikationsrådgiver og analytiker KIELLBERG KOMMUNIKATION

Kommunikatøren l April 2015

velkommen til Nye MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff Sine Barrett-Madsen Pressekonsulent Region Hovedstaden 2674 0602

Mette Moffett Programme Manager Novo Nordisk A/S 3079 5326

Jesper Bjerrehuus Kommunikationschef Arbejdernes Landsbank 4084 2984

Helga Mohr Arkivar Københavns Kommune 3013 6148

Mark Blach-Ørsten Professor Roskilde Universitet 2670 0035

David Nedergaard Interkultural Markedskommunikation 3147 6235

Katrine Findsen Journalist Syddansk Erhvervsskole 2720 4456

Marius Poulsen Personalechef Danmarks Statistik 2261 4021

Mikkel Friis-Thomsen Kommunikationschef Sydbank 7437 2605

Eva Rastén Kommunikationschef Boligkontoret Danmark 7376 2144

Trine Nygaard Hamann Chief Specialist in Corporate Finance, Strategy and Communication COWI 5124 9818

Julie Relsted Kommunikationschef Rigshospitalet 3863 2010

Robin Højstrøm PBA i Innovation & Entreprenørskab 5194 4307 Morten Jeppesen Kommunikationsdirektør PFA Pension 2157 8366 Maria Vejen Jung Journalist 2740 7827

Sarah Sohl Udviklingskonsulent Holbæk Kommune 2255 0200 Anja Linstrup Sørensen Konsulent Forsikring og Pension 2825 2916 Janni Møller Thomsen Kommunikationschef København Håndbold A/S 2235 5225

Malene Kobbernagel Kommunikationsmedarbejder Rudersdal Kommune 6172 1583

Daniel Thyrring Digital Marketing Manager, Group Communication Nets Denmark A/S 2948 2412

Lise Korsgaard Kommunikationschef Statens Museum for Kunst 2552 7200

Klavs Valskov Managing Director Agenda Strategies +44 7747 466 425

Marie-Louise Lange Kommunikationskonsulent PenSam 2779 2877

Nina Worsøe Kommunikationskonsulent Kreds Nordea 4053 1735

Kommunikatøren l April 2015

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom Cecilie Bjerre Thomsen Studerende 3042 0307 Line Bomholt Studerende 5085 1000 Jeanette Broe Kommunikations-/ SEO-praktikant 2674 8992 Mathias Eskelund Studerende 2844 7431 Michela Gajhede Larsen Studerende 8174 0550 Signe Gren Studerende 2332 4645

Liv Majken Keil Studerende 6177 0699 Nanna Kristensen Studerende 2883 1332 Mads Røjkum Nielsen Studerende KLICK MEDIA 2337 3724 Jonas Poulsen Social Media Assistant 2855 0508 Jeppe Højbjerg Sørensen Studerende 4047 4421 Lisa van der Linden Studerende 8139 7860 Jeppe Aagaard Glud Studerende 6127 6450

Mads Otto Hassert Konsulent 4032 3808 Lea-cecilia Hauch Studerende 6167 2177 Morten Henriksen Studerende 6138 8424 Amalie Hillebrandt Studerende 2065 4275 Ida Hübschmann Studerende 2834 3981 Linette Højgård Studerende 3195 7052 Cathrine Jordansen Studerende 2818 0466

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@komforening.dk

29

MEDLEMMER I NYE JOB / Af Sonja Sukstorff Finn Georg Bald er ny redaktør i Danske Gymnasier.

Finn er cand.phil.komm.

Han kommer senest fra stillingen som redaktionssekretær hos Dansk Industri. Danske Gymnasier er interesseorganisation for landets gymnasier.

Irene Brandt er ansat som chefkonsulent i core:workers, hvor hun skal arbejde med intern kommunikationsrådgivning og employer branding. Irene har tidligere arbejdet med ledelseskommunikation, eksternt omdømme og corporate branding samt ledelsesrådgivning inden for intern og ekstern kommunikation, bl.a. i rollen som kommunikationschef i Nordisk Film og tidligere i Radisson SAS. Irene kommer senest fra Egmont Corporate Communications, hvor hun i tre år har været ansvarlig for kommunikationstræning på tværs af mediekoncernen samt kommunikationsrådgivning af ledere i divisionen Egmont Publishing i 30 lande.

Bent Bøkman er tiltrådt som kommunikationschef for University College Sjælland. UCSJ er en af syv danske professionshøjskoler og har godt 600 medarbejdere, 8.000 fuldtidsstuderende og 2.500 i efteruddannelse. Uddannelser ligger inden for de pædagog-, social-, sundhedsog lærerfaglige områder. Stillingen er nyoprettet og er en styrkelse af arbejdet med at gøre UCSJ’s uddannelser synlige i regionen og øge samspillet med centrale regionale, nationale og internationale aktører. Bent kommer fra en stilling som kommunikationschef for TEKNIQ Installatørernes Organisation.

30

Liv Holm Carlsen er ansat som projektleder i Dansk Kommunikationsforening har ansat Liv Holm Carlsen som ny projektleder. Liv skal arbejde med projektledelse af Dansk Kommunikationsforenings brede udvalg af ­videreuddannelse. Liv har en cand. comm. fra RUC og har været en aktiv bidragsyder i DKF før sin ansættelse.

Torben Clausen er udnævnt til områdedirektør hos Operate, Torben har som chefrådgiver og manager hos Operate specialiseret sig i kommunikationsanalyser og har drevet udviklingen af Operates analysearbejde.

Torben er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Katja Dahlberg er ansat som Kommunikationschef i Køge Kommune. Katja kommer fra en stilling som Senior kommunikations- og Public Affairs-rådgiver hos Koda. Inden da var hun rådgiver og personlig taleskriver for ministeren i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og har tidligere bl.a. været rådgiver i Advice A/S og Operate A/S. Anders Dybdal er udnævnt til ny områdedirektør hos Operate. Anders har som chefrådgiver hos Operate A/S arbejdet med virksomheder og fonde angående strategi, kommunikation og stakeholders. Anders har en kandidatgrad i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS og en bachelorgrad i kommunikation fra RUC. Jesper Jürgensen er ny kommunikationschef for Dansk Golf Union. Jesper glæder sig meget til sine nye græsgange i Idrættens Hus og nye udfordringer med at skabe et bedre image for golfsporten i Dan-

mark. Jesper skal være rådgiver for klubberne, chef for en mindre kommunikationsafdeling, en del af den daglige ledelse og slipper heldigvis ikke helt public affairs-området, selvom sagerne bliver af en anden karakter. Jesper selv er engageret golfspiller og derfor personligt motiveret til at gøre en forskel hos DGU og være med til at genfortælle historien om golfsporten og synliggøre de mange fordele, som sporten skaber på tværs af alder, køn og geografi.

Lene Strøm Magner er startet som chef- og kommunikationskonsulent i Sekretariatet for Ledelse og Kommunikation i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Her bliver Lene en del af en nyoprettet koncernkommunikationsenhed, som blandt andet skal forbedre den strategiske kommunikation og styrke koncernkommunikationen.

Jesper Malm er ny chefrådgiver og manager hos Operate A/S inden for bæredygtighedskommunikation.

Jesper kommer fra en stilling som kommunikationschef hos COWI. Jesper har en cand.scient.soc. fra RUC. Kezia Museth, der har 19 års professionel erfaring med design, er ansat som chefdesigner hos Operate, der opruster den digitale/visuelle gruppe.

Operate, der er kendetegnet ved at have stærke dobbeltkompetencer – en høj kommunikationsfaglighed og fagspecifik indsigt i kundernes verden – har igennem de seneste år oplevet stor vækst på det digitale område. Den digitale og visuelle gruppe er med 13 ansatte nu den største i Operate-huset.

Kezia Museth kommer fra en stilling som Senior Art Director i Advice A/S.

Kommunikatøren l April 2015

DKF holder liv i debatten om fagets udvikling LARS L. NIELSEN, PA-direktør, PrimeTime Kommunikation A/S

Casper Grud Nielsen er nyansat konsulent hos Kragelund Kommunikation. Casper har en uddannelse i Strategisk Kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet med kommunikation og PR hos Randers Kommune, Arla Foods, og erhvervsmæglerkæden Colliers International. Hos Kragelund Kommunikation arbejder han primært med udvikling og eksekvering af kommunikationsstrategier for bureauets btb-kunder, journalistkontakt og tekstforfatning til nye og traditionelle platforme.

Steen Dahl Pedersen er ny kommunikationschef i Danmarks Statistik. Efter fire år i DIF skifter Steen Dahl Pedersen den 1. maj 2015 til Danmarks Statistik.

Torben Dan Pedersen overtager 1. maj direktørstillingen efter Sonja Sukstorff, som forlader direktørstolen efter 16 gode år. Torben kommer fra en stilling som områdedirektør i kommunikationsbureauet Operate. Tidligere har han været adm. direktør i Advice samt bl.a. kommunikationschef i Hjerteforeningen. Torben har i sine år på bureau været idémanden bag en række større offentlige kampagner, heriblandt den hidtil største offentlige kampagne, nemlig kampagnen om slukningen af det analoge tv-signal. Hertil kommer, at han gennem hele sit liv har været aktiv i

Kommunikatøren l April 2015

frivilligt arbejde, blandt andet i Dansk Atletik Forbund, hvor han i dag er næstformand. - For mig er det her job en unik mulighed for at arbejde for hele kommunikationsbranchen.

Kommunikation handler ikke bare om at sælge nogle budskaber, ofte er kommunikation selve løsningen.

Kasper Westphal Pedersen er ny head of department i Corporate Communications hos Rambøll.

Kasper kommer fra en stilling som områdedirektør hos Operate A/S. Han er cand.mag. i dansk og statskundskab og har tidligere arbejdet som pressechef som pressechef i Miljøministeriet for skiftende ministre.

Connie Westergaard er ny kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet. Connie kommer fra en stilling som ansvarshavende redaktør på VisitCopenhagen.dk. Connie er cand.comm. i Engelsk og Journalistik fra Roskilde Universitetscenter.

Fødselsdag 50 Adm. direktør Maria Sennels fyldt 50 år.

Maria har arbejdet professionelt med rådgivning inden for forretningsudvikling, ledelse og kommunikation siden 1994. Først internt i store danske virksomheder og derefter som ekstern rådgiver for store danske og globale virksomheder.

Maria har arbejdet som rådgiver og direktør i Advice i 8 år og har været adm. direktør for Burson-Marsteller Danmark i 7½ år, hvor hun også var global leder af forretningsområdet ’Change Communication and Organizational Performance’. Maria har en cand.merc. og MBA fra CBS, hvor hun siden 2005 også har fungeret som vejleder og underviser.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@komforening.dk

31

Arrangementer 2015 / Af Sonja Sukstorff Konference

Konference hos Dong Energy 19. maj 2015

ENERGI & KLIMA KOMMUNIKATION 2015

Kursus Styrk kunderelationen 28. maj i Hellerup Kurset stiller skarpt på, hvordan relationen med kunden styrkes, og hvordan denne relation omsættes til målbare resultater på kort og lang sigt. Du bliver præsenteret for effektive og velafprøvede metoder, der optimerer kunderelationen, og gør kom-

KomNetværk

DEN NYE FINANSIELLE SEKTOR

Energi- og klimakommunikation 19. maj hos Dong Energy Energi- og klimadebatten er kompleks og ofte svær at løfte. For selvom der er bred opbakning til, at energi og klima er vigtigt, tager danskerne energiforsyningen for givet, og virksomhederne må kæmpe hårdt for at få kundernes opmærksomhed.

Kommunikationsudfordringerne er mange • Hvordan engagerer vi danskerne og virksomhederne i grøn omstilling?

• Hvordan kommer energi og klima højere op på danskernes og politikernes dagsorden?

• Hvordan får vi fokus på, at branchen skaber værdi for samfundet?

• Hvordan kan vi arbejde for at skabe bedre sammenhæng mellem viden, holdning og handling?

munikation og service så relevant for dine kunder som muligt på tværs af alle kontaktpunkter og digitale platforme – alt sammen med det formål at styrke loyalitet, salg og lønsomheden.

Kursusleder HENRIK SÆLBECK-NIELSEN, stifter af The Customer Company med mange års erfaring i at optimere kunderelationer fra så forskellige virksomheder som Pandora, SAS, Telia Mobile og Grey.

KomNetværk Den nye finansielle sektor Opstart 16. juni 2015. Netværket mødes i København 6 gange fra juni 2015 – februar 2016 Styrk dine egne kompetencer og mød personer, der arbejder med sektoren og alt det, der påvirker den indefra og udefra.

Alle seancer vil indeholde et oplæg fra eksperter i og omkring branchen, en diskussion af temaerne og de kommunikationsmæssige konsekvenser af dette.

Netværksleder NICOLAJ TAUDORF ANDERSEN, stifter af og bestyrelsesformand i Radius Kommunikation A/S

Juni 2015 - Februar 2016

32

Kommunikatøren l April 2015

Kurser Maj 2015 Webfilm der vækker opmærksomhed 13. og 20. maj i Hellerup Skriv til øret! – Retorik for taleskrivere 18. maj i Hellerup Få dit magasin læst 21. maj i Hellerup 27. maj i Aarhus Styrk kunderelationen 28. maj i Hellerup

Juni 2015 Kampagne med effekt – fra strategi til idé, eksekvering og evaluering 3. juni i Hellerup

August 2015 Infografik – omsæt data og information til visuelle historier 24. august i Hellerup

September 2015 Kommunikationsstrategi – den nye værktøjskasse 21. september i Hellerup

Folkemødet 2015 på Bornholm WINNERS & LOOSERS Hvem vinder valgkampen og de andre kommunikationskampe?

Kan de sociale medier afgøre vinderne i årets Folketingsvalg? Hvad sker der med de gamle metoder? Kan vi lære af valgkampen og forudse, hvordan vi skaber vindere og tabere i de øvrige kommunikationskampe?

Kom og hør USA’s ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, og rigtig mange andre vigtige aktører i branchen

Lørdag den 13. juni kl. 8.30-10.30 PrimeTimes kommunikationstelt ved Allinge Røgeri, Sverigesvej 2

ComBrain&Breakfast Knowledge production in private and public networks 19. maj kl. 8-10 hos Paludan Bogcafé Mød professor CHRISTINA GARSTEN, Copenhagen Business School, social anthropologist with an interest in corporations as drivers of globalization and emerging form of global governance.

GåHjemMøder

Kvalitet i mediebilledet 23. september kl. 8-10 hos Paludan Bogcafé

Kommunikér med infografik, video og kort 29. april kl. 17-19 hos Informi GIS

Mød professor IDA WILLIG, Journalistisk, Roskilde Universitet, giver indblik i udviklingen i nyhedsværdier og den danske mediekultur.

Du møder BIRGER MORGENSTJERNE, partner og Managing Director i Ferdio, rådgiver virksomheder i brugen af infografik og datavisualisering, MARTIN SOMMER, indehaver af den grafiske designvirksomhed Flot Martin, er specialiseret i Explainer Videos, og LARS KRISTIAN ENGELSBY HANSEN, løsningsstrategi hos Informi GIS med baggrund som geoinformatiker.

Kom oprejst gennem mediestorm og shitstorm Hør om 3’s actions and learnings 11. maj kl. 17-19 hos 3Huset Læg dig fladt ned og sig undskyld! Sådan lyder et af mantraerne inden for krisekommunikation. Men at sige undskyld var netop, hvad teleselskabet 3 ikke gjorde, da selskabet blev beskyldt for at sende penge i skattely i stedet for at betale skat i Danmark. 3 røg ud i en mediekrise og efterfølgende shitstorm på Facebook – selv om beskyldningerne viste sig ikke at være berettigede.

RIKKE JUUL HANSEN, PR- og kommunikationschef hos 3, JOHN HANSEN, redaktionschef på Politiken, der kom først med historien om 3’s skatteforhold og JACOB MOLLERUP, lytternes og seernes redaktør i DR, der citerede Politikens historie uden at tjekke den.

Kommunikatøren l April 2015

Tilmeld dig på Komforening.dk Gratis DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs GåHjemMøder når kontingentet er betalt.

Nedsat pris til ledige Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

Krydser du Storebælt får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

33

GUIDE TIL BRANCHEN Corporate Communication Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

banner_105x30.indd 1

19/12/13

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

314893_Ou

www.bysted.dk

AL

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Banner 105x30_DKR s guide.pdf

1

14/08/13

11.38

:: :: :: :: :: ::

34

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

Kommunikatøren l April 2015

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation.

Abonnér på vores videnpapir. www.operate.dk/zoom

Ny viden om kommunikation

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

Få styr på billeder billeder Fådin styrvirksomheds på din virksomheds Prøv gratis på www.skyfish.com Prøv gratis på www.skyfish.com

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

www.radiuskommunikation.dk Kommunikatøren l April 2015

35

SERIOUSLY

Magasinpost SMP ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

FÅ DET SOM DU VIL HA’ DET!

VI SÆTTER DINE MÅL I FOKUS.

www.infomedia.dk

I T: 33 47 61 12 I Twitter: @infomediaDK