Superbrugsen hvalsø 100 år

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

20 SIDERS FØDSELSDAGSAVIS MED MASSER AF HISTORIE OG STÆRKE FØDSELSDAGSTILBUD

11

Det hele starter:

Formanden har ordet:

For fremtiden:

Den 3. april er det 100 års dagen for oprettelsen af Brugsforeningen for Hvalsø og Omegn som man valgte at kalde brugsen dengang.

Nils Højbjerg Nielsen har været formand for Hvalsø Brugsforening siden 2003.

Det er en opgave, han er glad for.

Projekt Søtorvet er kommet godt fra land. Men hvornår er det nye center klar til de mange handlende.

Side 13

Side 26 og 27

Side 28

Super

BrugsenHvalsø Brugsen før ombygning. Foto taget 11. marts 1993. Fotograf ukendt.

100 års fødselsdag

Side 3

Tilbudet gælder fra torsdag den 9. april til og med lørdag den 11. april 2015.

Tilbudet gælder fra torsdag den 9. april til og med lørdag den 11. april 2015.

Tilbudet gælder fra torsdag den 9. april til og med lørdag den 11. april 2015.

Negroamaro Primitivo Messeri

Normalpris kr. 69,95

Pr. kasse

6 flasker

188,-

Tuborg, Tuborg Classic eller Carlsberg

Kasse med 30 x 33 cl. . Max 3 kasser pr. kunde.

Ved køb af flere end 3 kasser er prisen kr. 129,95,- pr. kasse + pant.

79

95

+ pant

Pr. stk.

ER

Knorr

Frit valg.

Normalpris op til kr. 22.95

D UN

1/R2IS

P

10,-

12

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

100 år

er ingen alder Brugsforeningsbestyrelsen i Kirke Hvalsø . Fra venstre: Hansen, Jens P., Skovgård - Jensen, Hans, Ellegård (gården er i dag nedlagt) - Møller, lærer i Skov Hastrup - Thomsen, Jørgen, Glædesbjerggård - Henriksen, H. P. mejeribestyrer, Sølyst Mejeri - Hansen, Fru - Hansen, Alfred, brugsuddeler Kirke Hvalsø. Datering: 1916

For 100 år siden satte en række fremsynede Hvalsøborgere gang i etableringen af det der blev til Brugsforeningen for Hvalsø og Omegn – senere forkortet til Hvalsø Brugsforening.

100 år senere er brugsfor-

eningen under navnet SuperBrugsen Hvalsø en markant dagligvarebutik på Midtsjælland – en af de tre supermarkeder i Danmark der er Svanemærket – og primus motor i at udvikle byen, så den fortsat vil være en at-

traktiv handelsby.

På disse 20 sider vil du finde en masse gode tilbud og en række forskellige kortere eller længere artikler om brugsens historie, om baggrunden for andelsbevægelsen, som brugsforeningerne

udspringer af og interviews med formanden for Hvalsø Brugsforening, Niels Højbjerg Nielsen og direktør Kim Kanstrup. Du vil også kunne se før-og-nu fotografier, billeder af gamle dokumenter og så videre.

100 år er en høj alder, men fødselaren er mere livskraftig end nogensinde før, og der er derfor al mulig grund til at forvente flere runde fødselsdage ude i fremtiden.

Et stort tillykke med den runde fødselsdag - både til Hvalsø Brugsforening og til kunderne

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

Den stiftende generalforsamling

13

Første side i Brugsforeningen for Hvalsø og Omegns protokol. Siden viser notater fra den stiftende generalforsamling.

Den første protokol som Brugsforeningen for Hvalsø og omegn førte, eksisterer stadig. Af den fremgår hele processen omkring stiftelsen af den nye brugs klart.

Den 3. april er det 100 års dagen for oprettelsen af Brugsforeningen for Hvalsø og Omegn som man valgte at kalde brugsen dengang.

Den 3. april er nærmere bestemt den dato, hvor der afholdes stiftende generalforsamling på Hvalsø Hotel.

Et udvalg havde gjort et stort forarbejde og havde taget initiativ til at indkalde til stiftende generalforsamling.

Forslag til lovene for den nye brugsforening blev oplæst og vedtaget enstemmigt, 53 medlemmer blev indtegnet på aftenen, og der blev valgt syv bestyrelsesmedlemmer samt to revisorer.

Generalforsamlingen gav desuden bestyrelsen bemyndigelse til at undersøge mulighederne for at leje en butik i Hotel Hvalsø.

Den 7. april afholdt man det første bestyrelsesmøde, hvor gårdejer Jens P. Hansen blev valgt som formand. Til næstformand blev valgt mejeribestyrer Henriksen.

Den oprindelige idé om at leje butikken på Hotel Hvalsø kunne ikke gennemføres.

I stedet havde man fået mulighed for at købe manufakturhandler Andersens plads, for 1,75 kroner pr. kvadratalen. Der blev udarbejdet tegninger og indhentet tilbud på at bygge en ny brugsbutik.

Det billigste tilbud kom fra tømrer Nielsen, Hvalsø.

Tilbuddet lød på i alt 12.581 kroner. Det blev accepteret

den nye butik, man skulle melde sig ind i FDB og i Øernes Andels Foderstof.

Efter måneders hårdt arbejde kunne man den 12. oktober 1915 åbne den nye butik på Hovedgaden 11 i Kirke Hvalsø.

Det var selvfølgelig en stor dag for bestyrelse og uddeler.

Det var i starten ret små beskedne forhold. Omsætningen, der for en stor del bestod af grovvarer, blev det første halve år 46.664,75 kroner.

Pladsen blev ret hurtigt for trang. I 1919 indhentede man således tilbud på tilbygning af lagerbygningen.

Bestyrelsen bestod af folk, der kunne hygge sig. Ved den første opgørelse mødte bestyrelsen præcis kl. 6.00, bortset fra skovfoged Petersen, der kom nogle minutter for sent. I den anledning måtte han betale en passende ”bøde” - nemlig en flaske portvin.

Af den gamle protokol fremgår det, hvordan de meget idealistiske medlemmer og bestyrelsen kæmpede en stædig kamp for at få Brugsen i gang. Man hæftede solidarisk, og der er eksempler på, at alle medlemmer skrev under på oprettelse af lån.

Besættelsen 25 års dagen i 1940 blev ikke fejret, og det skyldtes naturligvis de vanskelige tider, man havde under krigen og tyskernes besættelse af landet. Dog bød man på åbningsdatoen på fælles kaffebord på Hvalsø Hotel. 25 års dagen blev dermed ikke forbigået helt i tavshed – blot lidt mere lavmælt end man ellers ville have markeret den.

og vedtaget af bestyrelsen, og der blev underskrevet købekontrakt på grunden. Finansieringen kom fra et lån på 8.000 kroner i Roskilde Sparekasse samt 10.000 kroner i Roskilde Landbobank.

Bestyrelsen havde i den følgende tid meget travlt, og der blev holdt mange møder for, at få alle de praktiske detaljer omkring byggeriet og butikkens indretning på plads.

Brugsforening ansat som uddeler.

Uddeleren og formanden havde rygende travlt med at få alt til at klappe. Der blev udarbejdet tegninger på inventar, og tømrer Nielsen fremstillede dette for 1.100 kroner.

Der skulle bestilles varer til

12. oktober Den 14. juli blev kommis Alfred Hansen fra Jystrup

Ud over en beslutning om, hvornår der skulle afholdes generalforsamling enedes bestyrelsen den 15. november 1917 om, at man fremover også skulle handle med smør. Man besluttede også at udbetale 10 procent i dividende.

14

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

Hvordan fejrer man 100 år 100 års fødselsdagen bliver blandt andet fejret med en stor koncert den 25. april.

Koncerten, der finder sted i Hvalsø Hallen, byder på Antonelli Brothers, Østkyst Hustlers, Mick Øgendahl og Medina.

- Vi vil gerne give folk mulighed for at få en dag ud over det sædvanlige. Vi synes godt, at 100 år kan bære lidt mere.

Programmet, mener vi, skal kunne bære bredt aldersmæssigt, og så skal det skal være lidt festligt. Maden står SuperBrugsen selv for. Dog får vi nogen utroligt lækre islagkager udefra - fra Åbybro

Mejeri, fortæller Kim Kanstrup, der ser frem til fødselsdagskoncerten.

Der er loft over antal deltagere. Grænsen går ved 600 deltagere til spisningen, og Kim Kanstrup forventer 2000 deltagere ved koncerten.

Fødselsdagen fejres dog ikke kun med koncerten. Torsdag den 9. april er butikken klar med en masse tilbud og kaffe og morgenbrød til de første kunder.

SuperBrugsen Hvalsø kører med gode tilbud til og med uge 18 men vil i øvrigt fejre jubilæet på forskellig vis i løbet af året.

SuperBrugsen Hvalsø bliver Svanemærket I 2011 fik SuperBrugsen Hvalsø som kun det andet supermarked i Danmark Svanemærket. Det er ikke lige noget man bare får. Der skal reelt laves en omfattende indsats. Den daglige indsats skal herefter igennem en omfattende dokumentationsproces. Der skal dokumenteres indlysende ting så s o m energi-

forbrug, kølemiddel, mængden af affald etc. Oven i dette er der også en lang række andre krav. Det kan for eksempel være, hvordan leverandørerne agerer, hvilke lastbiler de kører med og så videre.

- Det er et stort arbejde at lave dokumentationen. Vi fik hjælp af COOPs miljøafdeling til at dokumentere de eksterne ting, fortæller direktør Kim Kanstrup.

- Hver enkelt køler er dokumenteret i detaljer. Vi valgte at gå ind i det, fordi vi mente at meget af det, vi gjorde hos os, holdt hele hjem i forhold til at blive Svanemærket.

Det var faktisk ret få ting, vi skulle lave om for at få mærket, siger han og uddyber det: I h e l e min tid har vi haft fokus på forbrug af ressourcer det er jo sund fornuft, synes vi. Med hensyn til sortimentsdelen der har vi efterspørgsel på økologi, Fair Trade etc.

På samtlige kategorier havde

vi flere miljøvenlige varer, end vi egentlig kan få kredit for i det her system. Vi blev screenet sammen med fem andre butikker. Vi var den eneste der havde mulighed for at blive svanemærket.

Svanemærkningen blev fejret og markeret den 13. oktober - med medvirken af borgmester Mette Touborg, kædedirektør Michael Løve med flere.

Den eneste butik, der i forvejen havde mærket, var

Irma på Islands Brygge. Det er nemmere at få svanemærket, når man bygger nye butikker, fordi man kan bygge direkte efter reglerne for det.

Svanemærkets betydning skal ikke undervurderes.

- For os en måde at vise, hvad vi kan. Det er en blåstempling af det, vi gjorde i forvejen. Vi fik papirer på den indsats, vi jorde i forvejen.

- Jeg er blevet spurgt mange gange om, det kan betale

sig. Hvis man kigger alene på investeringen i at få mærket, så kan det ikke løbe rundt på nogen måde. Men det er heller ikke pointen i det. En energirenovering skulle jo gerne være en investering der berettiger sig selv, og som har en tilbagebetalingstid, der giver et positivt afkast over en eller anden periode. Men hvis man tror, at mærket får omsætningen til at stige voldsomt, så bliver man skuffet.

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

15

Kim Kanstrup Kim Kanstrup startede i juli 1983 i Fakta, det vil sige den gang Fakta kun lå vest for Store Bælt. Fakta var dengang ejet af midtjyske købmænd og kom først ind under Coop i 1990erne.

Butikkerne øst for Store Bælt blev solgt fra til det, der efterfølgende blev til Netto Der blev indgået ”fredsaftale”, og den blev overholdt i en årrække. Dansk Dagligvare K/S var egentlig Fakta butikker.

Kim blev allerede i efteråret 1983 butikschef i Dron-

ninglund.

Turen gik videre til Dansk Supermarked i både Føtex og Netto.

I 1986 flyttede Kim til Sjælland og overtog en stilling som butikschef i Netto.

Derefter gik turen videre til Irma i august 1986, hvor han landede i Allerød.

Kartoffelkuren i 1987 var hård ved Irmas kunder og dermed også Irma som butikskæde.

I 1992 blev der som følge af dette lukket en hel række Irma-butikker. Nogle blev

omdannet til Fakta og nogle blev til SuperBrugsen-butikker.

- Jeg var i en Irma i København, der blev til en SuperBrugs. Halvdelen af Irma-butikkerne røg den gang.

For mange Irma-folk var det et stort chok - især dem der skulle til Fakta - som jo også dengang var en discount butik og dermed konceptmæssigt så langt fra Irma, som man kunne forestille sig..

Men alle beholdt deres job.

Jeg landede i SuperBrugsen på Islands Brygge og var der

halvandet år, hvorefter jeg endte i Nordre Frihavnsgade, fortæller Kim Kanstrup.

- Jeg blev derefter af SuperBrugsen-kæden udnævnt til distriktschef med ansvar for 21 butikker, som lå spredt ud på Bornholm, i dele af København og i Roskilde og Osted.

Og så blev det Hvalsø.

Den Frie Brugs og SuperBest En række brugsforeninger som for eksempel Den Frie Brugs i Hvalsø og tilsvarende butikker i Tune, Tikøb, Slangerup og Lynge valgte omkring 1990 ikke at være en del af FDB grundet en ændring i nogleregnskabsprincipper.

I stedet valgte man Købmandsgruppen, som havde Samkøb som grossist.

Der blev man i mange år.

Det ledte til at man fra januar 2001 fik et SuperBest skilt på facaden.

Samkøb fusionerede med Supergros og alle butikkerne i Købmandsgruppen fik Superbest skilt på facaden.

Driftsresultaterne blev ikke så gode med Supergros som i tiden med Den Frie Brugs. I forbindelse med

nedlæggelsen af Købmandsgruppen havde H v a l s ø Brugsforening valget mellem at følge med de øvrige butikker i Købmandsgruppen til Superbest eller at indgå samarbejde med Coop. Bestyrelsen valgte, efter råd fra den daværende uddeler, at tegne aftale med Superbest.

Det blev klart

Før og nu Brugsen efter ombygning 1. marts 1995. Fotograf: Thomas Olsen

SuperBrugsen Hvalsøs indgangsparti. Marts 2015.

at flere ting ikke rigtig passede. Købmændene i Superbest regi lærte aldrig at forstå det her med brugsforeninger og konceptet bag.

Vi fik ikke den indflydelse, vi burde have haft.

Måden kæden blev drevet på, og måden man tog beslutninger etc. bar præg af mangel på retning. Der var ikke homogenitet bag det på grund af de forskellige købmænd.

Bestyrelsen traf beslutningen om at indgå aftale med SuperBrugsen grundet disse forhold.

SUPERBRUGSENHVALSØ

16

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

Dividenden - hvor blev den af Dividende og Brugsen har altid været tæt forbundet i danskernes bevidsthed.

Man købte sine varer i Brugsen og kunne så en gang om året hæve sin dividende altså et beløb svarende til en lille procentsats af, hvad man havde købt for i det forløbne år.

Kun ganske få brugsforeninger udbetaler stadig dividende, men langt de fleste

er stoppet med det. Der findes en fornuftig forklaring på, hvorfor det er anderledes nu.

Selv om forskellige instanser siger det modsatte, så er der en ret kraftig konkurrence på dagligvaremarkedet.

- Vi har mange flere butikskvadratmeter pr. indbygger i Danmark end mange andre lande - vi er med andre ord særdeles velforsynede

med butikker, forklarer Kim Kanstrup og tilføjer: - Prisen har i mange år været vigtig i forbindelse med kundernes valg af indkøbssted. Det har udhulet den avance, vi har kunnet udbetale dividende fra. Til gengæld får vores kunder fødevarer, der aldrig har været billigere.

Det kostede det i 1915 1. kg rugbrød kr. 0,22 1/4 kg smør kr. 0,70 1 liter mælk kr. 0,17 1/2 kaffe kr. 1,22 1 pilsnerøl kr. 0,13 Timeløn/faglært kr. 0,61 Den ugentlige arbejdstid var 56 timer. Ugelønnen var dermed kr. 34,16.

Kilde: www.industrimuseet.dk.

- Det er blevet billigere at transportere oversøiske varer hertil. Skibscontainere har gjort det rationelt. Vores avancer er samtidig blevet udhulet over de 30 år, jeg har været i branchen, fortæller Kim Kanstrup.

Han fortsætter: - Vi har i dag medlemsrabatter, fordele hos partnere etc. De træder i stedet for dividenden. Medlemsdelen er

blevet iscenesat på en helt anden måde. Denne gang af en koncern frem for den enkelte brugsforening. Dividenden er på den måde der stadig. I 2014 har medlemmerne i Coop fået udbetalt 201 millioner kroner i medlemspoint.

De røde plastikmønter og støtte til det lokale Kunderne i SuperBrugsen Hvalsø kender donationsstanderen og de røde plastikmønter. Mange tager en rød plastikmønt, når de har betalt ved kassen og lægger den derefter ned i donationsstanderen ved det formål, som de ønsker skal støttes Standeren og mønterne blev indført i SuperBrugsen for et par år siden.

- Det skete for at synliggøre meget af det, vi gør lokalt i forvejen, siger direktør Kim Kanstrup.

På årsbasis giver vi, i Hvalsø Brugsforening, faktisk et ikke ubetydeligt sekscifret beløb til boldklubber, foreninger, hospice, Cykling uden Alder og mange andre gode formål.

Det er en af de ting, der har ændret sig gennem årene i Coop. Man støttede ikke på samme måde lokalt førhen.

- Andelsbevægelsen har jo udøvet CSR i årtier, før nogen vidste, hvad det var. I dag er det nemmere at spre-

Direktør Kim Kanstrup viser her, hvor mange røde plastikmønter, der blev lagt i donationsstanderen i sidste runde af indsamlingen.

de budskabet. Vi er lokalt forankrede. Vi er ikke en stor koncern, der skal betale udbytte til aktionærer. Det vi samler op lokalt bliver omsat lokalt. ”Emnerne” er forslag, vi får ind. Vi tager dem i den rækkefølge, de kommer ind til os.

- Vi yder støtte på mange forskellige måder. Vi er et stor virksomhedscenter i Lejre Kommune. Her hjælper vi borgere, der har tabt kontakten til arbejdsmarkedet.

Kim Kanstrup er med i en mentor-ordning.

-Her prøver jeg på tomandshånd at hjælpe nogen videre med arbejde, uddannelse, hvordan man laver en ansøgning og så videre. Det er en vanskelig opgave at for-

Før og nu Hovedgaden 11, hvor Hvalsø Brugsforening boede i perioden 1915 til 1970. Fotograf ukendt.

Brugsens gamle bygning marts 2015.

klare, hvad forskellen på en superbrugs og de andre dagligvarekæder er. Der ligger et livssyn og en livsfilosofi bag Brugsen om, at vi skal være en del af vores nærmiljø og give noget tilbage til det.

* HVAD ER CSR Corporate Social Responsibility (CSR) er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenterne. ’Virksomheden samfundsansvar’ er en dansk betegnelse for begrebet.

Virksomheder viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med deres interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar (Rådet for Samfundsansvar, 2010).

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

17

1915-2015

SuperBrugsen Hvalsø 100 år

DAGSTILBUD Blomster til de første 200 kunder

KUN TORSDAG

Kaffe og rundstykker fra kl. 08.00

KUN TORSDAG

Änglamark Økologisk Mælk

Let, Mini og skummet.

Normalpris op til kr. 8,50

Pr. stk.

5,KUN FREDAG

Pr. pakke Änglamark Økologiske Æg 10 stk.

Normalpris kr. 30,95

20,-

KUN LØRDAG

1 KG. Sukker

Max 5 stk. pr. kunde.

Ved køb af flere end 5 stk. er prisen kr. 8,50 pr. stk.

100 gr.

Pr. stk.

5,-

6

95

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

N

A

SuperBrugsen Hvalsø • Skolevej 1 · 4330 Hvalsø Tlf.: 46 46 15 15 · www.sb-hvalsoe.dk

K

SV

Åbent alle dage 8-19 · Bageren 7-19

EM

TI

100 gr.

U

Bland Selv Slik

ÆRKET

B

Hvalsø

Vær særligt opmærksom på, at disse fire tilbud er dagstilbud og kun gælder pågældende dag i uge 15-2015.

SUPERBRUGSENHVALSØ

18

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

1915-2015

SuperBrugsen Hvalsø 100 år

Pr. stk.

99,-

Marineret Kalveroast

Minimum 1-1,3 kg.

Pr. stk.

Supermør Kalve Rib Eye 200 gr.

25,-

DELIKATESSEN Frisk Fisk Lakseside 800-1000 gr.

Pr. stk.

89,DELIKATESSEN Frisk Fisk Mørk Sejfilet

Pr. stk.

3-4 kg.

460 00

299,-

10,-

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

N

A

SuperBrugsen Hvalsø • Skolevej 1 · 4330 Hvalsø Tlf.: 46 46 15 15 · www.sb-hvalsoe.dk

SV

Åbent alle dage 8-19 · Bageren 7-19

K

Hel Oksefilet

EM

TI

op til

Pr. stk.

U

SPAR

150-200 gr.

ÆRKET

B

Hvalsø Tilbudene gælder fra torsdag den 9. april til og med lørdag den 11. april 2015.

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

19

1915-2015

SuperBrugsen Hvalsø 100 år

Amarone

Don Anita

2011 Normalpris kr. 199,-

Italien Normalpris kr. 119,-

Pr. flaske SPAR

94 00

6 flasker

95,-

SPAR

415 00

3 liter Abela Valley BIB

Negroamaro Primitivo Messeri

15% alc.

Normalpris kr. 69,95

Pr. stk.

89,-

SPAR

231 70

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

N

A

SuperBrugsen Hvalsø • Skolevej 1 · 4330 Hvalsø Tlf.: 46 46 15 15 · www.sb-hvalsoe.dk

K

SV

Åbent alle dage 8-19 · Bageren 7-19

188,-

EM

TI

80 95

6 flasker

U

SPAR

299,-

ÆRKET

B

Hvalsø Tilbudene gælder fra torsdag den 9. april til og med lørdag den 11. april 2015.

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

1915-2015

SuperBrugsen Hvalsø 100 år

Tuborg, Tuborg Classic eller Carlsberg

Kasse med 30 x 33 cl.

Max 3 kasser pr. kunde.

Ved køb af flere end 3 kasser er prisen kr. 129,95,- pr. kasse + pant.

Pr. kasse

79

95 + pant

1,5 liter Coca Cola

Flere varianter.

Normalpris pr. stk. kr. 20,00 + pant.

Max 6 x 1,5 liter pr. kunde.

Ved køb af flere end 6 stk. er prisen kr. 20,00 pr. stk + pant.

Pr. stk.

8

95

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

K EM

TI

N

A

SuperBrugsen Hvalsø • Skolevej 1 · 4330 Hvalsø Tlf.: 46 46 15 15 · www.sb-hvalsoe.dk

SV

Åbent alle dage 8-19 · Bageren 7-19

+ pant

U

20

ÆRKET

B

Hvalsø Tilbudene gælder fra torsdag den 9. april til og med lørdag den 11. april 2015.

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

21

1915-2015

SuperBrugsen Hvalsø 100 år Nature Grillbriketter

9 kg.

Normalpris kr.

89,95

Pr. pose

55,Knorr

Frit valg.

Normalpris op til kr. 22.95

Z-Kværn eller Pesto

Pr. stk.

Flere varianter.

Frit valg

ER

D UN

9,-

1/R2IS

P

10,-

Heinz Ketchup 1000 gr.

Normalpris kr. 41,95

Pr. stk.

Flere varinater.

Normalpris kr. 39,95

N

A

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

SV

Åbent alle dage 8-19 · Bageren 7-19 SuperBrugsen Hvalsø • Skolevej 1 · 4330 Hvalsø Tlf.: 46 46 15 15 · www.sb-hvalsoe.dk

59 80

Langelænder Pølser

100,-

K

P

20,-

EM

TI

1/R2IS

SPAR

U

ER

D UN

4 pakker

ÆRKET

B

Hvalsø Tilbudene gælder fra torsdag den 9. april til og med lørdag den 11. april 2015.

22

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

1915-2015

SuperBrugsen Hvalsø 100 år

Rynkeby Økologisk-Saft

Flere varianter. Normalpris kr.

28,95

Pr. pakke ER

Solgryn

1000 gr.

Normalpris kr. 23,95

D UN

1/R2IS

P

Pr. flaske

10,-

ER

D UN

1/R2IS

P

10,-

Jyderup Ost

Pr. stk.

I

PR

9,-

Mellemlagret. 45+

N

A

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

SV

Åbent alle dage 8-19 · Bageren 7-19 SuperBrugsen Hvalsø • Skolevej 1 · 4330 Hvalsø Tlf.: 46 46 15 15 · www.sb-hvalsoe.dk

19

Hvalsø Osten

K

Flere varianter Normalpris kr. 22,95

95

EM

TI

K-Salater

1/2S

U

ER

D UN

Pr. 1/2 kg

ÆRKET

B

Hvalsø Tilbudene gælder fra torsdag den 9. april til og med lørdag den 11. april 2015.

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

23

1915-2015

SuperBrugsen Hvalsø 100 år

Pr. pakke

Gevalia 3x400 gr.

79

95

Frit valg

Bagerens Tørkager Flere varianter

7,Cafe Noir

Instant. 400 gr.

Normalpris kr. 122,55

Frit valg

37 55

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

N

A

SuperBrugsen Hvalsø • Skolevej 1 · 4330 Hvalsø Tlf.: 46 46 15 15 · www.sb-hvalsoe.dk

K

SV

Åbent alle dage 8-19 · Bageren 7-19

85,-

EM

TI

Flere varianter. 400 gr.

25,-

SPAR

U

Malaco

Pr. stk.

ÆRKET

B

Hvalsø Tilbudene gælder fra torsdag den 9. april til og med lørdag den 11. april 2015.

SUPERBRUGSENHVALSØ

24

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

1915-2015

SuperBrugsen Hvalsø 100 år

Änglamark Håndsæbe

750 ml.. Normalpris kr. 48,95

Pr. pakke SPAR

Lotus Toiletpapir

16 ruller. Normalpris 74,95

49

95

Pr. stk.

25-

1/R2IS

P

Pr. stk.

30,-

Änglamark Shampoo

N

A

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

SV

Åbent alle dage 8-19 · Bageren 7-19 SuperBrugsen Hvalsø • Skolevej 1 · 4330 Hvalsø Tlf.: 46 46 15 15 · www.sb-hvalsoe.dk

P

200 ml. Flere varianter.

Normalpris kr. 24,95

10,-

K

Triple Active Normalpris kr. 74,95

1/R2IS

EM

TI

L´oreal Creme

44 95

Frit valg

U

SPAR

20,-

ÆRKET

B

Hvalsø Tilbudene gælder fra torsdag den 9. april til og med lørdag den 11. april 2015.

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

25

Fra Hovedgaden 11 til Skolevej 1 I sidste halvdel af 1960erne var butikken på Hovedgaden 11 (der hvor JK El nu ligger) blevet for trang.

Uddeler Ingvar Hansen og bestyrelsen undersøgte mulighederne for udvidelse på den nuværende adresse eller på alternative muligheder i Hovedgaden. Dette viste sig

at være umuligt, da der ikke var plads nok.

I maj måned 1967 blev det derfor besluttet, at købe Kirkebygård-grunden af Hvalsø kommune. Grunden, der var på 8.200 m2, skiftede ejer til en pris af 200.000 kroner.

Der blev dengang taget

den måske lidt dumdristige beslutning, at man ville bygge et stort supermarked på grunden. Det har siden vist sig at være en gennemtænkt handling.

Helt nemt var det dog ikke. Det viste sig nemlig, at byggeriet ville komme til at koste to millioner kroner, og

det beløb turde Hvalsø Brugsforening ikke binde an med selv.

Derfor blev byggeriet foretaget af FDB, og Hvalsø Brugs lejede sig ind i de første år.

Den officielle dato for ibrugtagningen af den nye store butik var den 12. marts

Uddelerne Helt usædvanligt har brugsen kun haft tre uddelere før Kim Kanstrup som den fjerde rykkede ind på denne plads.

Den første uddeler var Alfred Hansen, der i 1915 var

med til at starte Brugsen i Hovedgaden 11. Han blev på posten i 35 år. Han blev usædvanligt nok afløst af sin søn Ingvar Hansen i 1950.

Ingvar var med andre ord med til at etablere den nye

1970.

Der kom god gang i omsætningen. Grovvarerne blev droppet fra sortimentet, og der blev i stedet satset på butiksvarer, med kød- og viktualievarer, samt frugt og grønt som det nye.

De efterfølgende år gik godt, og den 31. december

Den frie Brugs

Brugs på Skolevej 1 i 1970.

Ingvar Hansen blev efter 35 år afløst af Sigurd Jørgensen. I 2001 overtog Kim Kanstrup posten som blot den fjerde siden starten i 1915.

Brugsen i Hvalsø blev kendt for at gøre tingene på den måde, som man selv fandt var en bedste for medlemmerne. Det er da også hovedformålet i vedtægterne.

Hvalsø Brugs brød derfor i

1992 samarbejdet i FDB på grund af for store indskrænkninger i selvbestemmelsesretten, og for store fællesomkostninger.

Man indledte i stedet indkøbssamarbejde med Vest-

Før og nu Taget i forbindelse med indvielse af den nye brugs i 1970. Fotograf ukendt.

1977 købte Hvalsø Brugs ejendommen tilbage igen af FDB til en pris af 4.860.000 kroner. Endelig havde man fødderne under eget bord.

Butikken var den gang 700 m2, hvilket var en meget stor butik. Den er siden flere gange blevet udvidet og moderniseret.

Et kig gennem butikken i marts 2015.

køb i Ringsted, samt Super Chess, på ferskvareområdet samt en lang række andre privatleverandører, alle udvalgt efter formålet - de bedste varer til billigste priser.

SUPERBRUGSENHVALSØ

26

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

Søtorvet - et stort skub t - Der har været gang i andre projekter af denne slags, før jeg kom til byen, fortæller Kim Kanstrup.

- For Brugsens vedkommende startede det med, at bestyrelsen besluttede, at Brugsen skal være med til at sætte Hvalsø på landkortet. Baggrunden for denne beslutning er - at det på det tidspunkt, vi træffer den - varer det ikke så længe før vi skal fejre vores jubilæum. Overvejelserne gik på, hvordan vi kunne sikre os at Hvalsø Brugsforenings udvikling fortsætter også de næste 100 år. Det kan vi ved at sikre vores kundestrøm.

Alle i bestyrelsen er overbeviste om, at der altid vil være en brugsforening i Hvalsø. Skal den være stor og velfungerende, så skal folk synes, at Hvalsø er attraktiv at køre til og handle i. Det er holdningen.

- De sidste 20 år er det kun gået ned ad bakke for byen.

Vi har haft flere bagere og slagtere, flere købmænd og så videre. De er lukket allesammen. Det er dog ikke, fordi kundeunderlaget ikke er i området. Vi mangler

bare udvalgsvarebutikkerne og egnede lokaler. Dem der sælger tøj til børnene, sælger elkedler og køkkenmaskiner, sælger vaskemaskiner etc, siger Kim Kanstrup, direktør for SuperBrugsen Hvalsø.

- Vores geografi giver os en enestående mulighed for at realisere vores drøm Kigger vi tilbage på tidligere lokalplaner etc., har man har prøvet at afstikke områder til detailhandlen. Indtil nu er opgaven ikke blevet løfte, forklarer han.

- De, der har kunnet magte det, har vel ræsonneret, at de ikke ville investere i Hvalsø. Skulle det derfor realiseres, kunne det kun være med

Hvalsø Brugsforening som primus motor.

Det førte til at SuperBrugsen Hvalsø i 2007 købte den grund, hvor der i dag er Fakta. Det er egentlig er den første etape af Søtorvet. Projektet dengang var lidt mindre, end det er i dag.

Finanskrise og Roskilde Bank I 2008 var man klar til at gå i gang, men på det tidspunkt krakkede Roskilde Bank.

Det rev hele området omkuld. Kombineret med finanskrisen der eskalerede på lige det tidspunkt, blev området specielt hårdt ramt af bankens konkurs. Faktisk blev vi ramt hårdere end an-

dre landsdele. Det satte tingene fuldstændig i stå. Derfor kom der heller ikke i gang i noget som helst.

- Vi ventede og kiggede på, hvordan tingene udviklede sig. Det var lige som at kigge ud på et stormvejr, siger Kim Kanstrup.

- Vi gik i gang igen i 2010 med Fakta-bygningen. Det gjorde vi, da vi mente, at vi nok nogenlunde havde set det værste af finanskrisen.

Det ville ikke blive værre end, det havde været. Vi havde en lejekontrakt med Fakta, så det var rimeligt ligetil at gå i gang med den bygning og få genoplivet projektet. Fakta flyttede ind i for-

året 2012 kort før påske. Vi måtte dog bruge en anelse længere tid på byggeriet, da der skulle foretages en omfattende pilotering, fordi arealet er gammel søbund.

Sideløbende sker der det, at kommunen i 2011 sætter gang i projektet med en helhedsstrategi for Hvalsø Bymidte. Den var vedtaget af kommunalbestyrelsen i 2011.

Der afholdes derefter nogle følgegruppemøder i foråret 2012.

For Søtorvet-projektet er det det vigtigste, at der laves en detailhandelsundersøgelse der viser mulighederne for detailhandel. Den laves af

Institut for Center Planlægning, og den laves for kommunen.

- Analysen viser at vores oprindelige projekt - også kundeunderlagsmæssigt - var beregnet med livrem og seler.

Der er faktisk et kundeunderlag til et mere ambitiøst projekt end det, vi startede med, fortæller Kim. - Analysen anbefaler, at man skal centralisere handlen. Der gælder om at nå en vis kritisk masse, hvor butikkerne har gavn af hinanden – der opstår en synergieffekt.

Regnestykket er i al sin enkelthed: 1+1 lig med 2,5 Derfor ender vi med det projekt, vi forfølger nu.

- Vi præsenterede den første skitse på et møde i Østergade i juni 2012, hvor vi viste, hvordan vi kunne tilpasse projektet, så det passede sammen med detailhandelsanalysen fra IPC. ICP konkluderer i sin rapport, at den gamle butiksstruktur i Hovedgaden er utidssvarende.

Man præsenterede det endelig for kommunalbestyrelsen i december det samme år.

Siden har man skullet udarbejde lokalplan. Der er blevet arbejdet meget på projektet og på mange vinkler.

Første etape er den nordli-

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

27

til udviklingen i Hvalsø ge del - den er på 7.500 m2.

Her indgår aftale med et boligselskab om opførelse af boliger. Vi forhandler p.t. med potentielle lejere. Tidsplanen er at man i april eller maj kan begynde at klargøre grundene til at bygge på.

Dermed vil det blive tydeligt, at der er gang i projektet.

Modstanden Der har hele tiden været en kontinuerlig dialog med modstanderne af projektet.

Det har endda affødt en ekstraordinær generalforsamling i SuperBrugsen Hvalsø.

- Vi ved, at fornyelse kræver forandring, og der er intet som forandring, der kan få folk op af stolene. Du skal jo opgive et eller andet for at få forandringen, siger Kim Kanstrup.

- Når du laver så store ting som det her, så påvirker det mange. De, der interesser sig for projektet, har alle en forventning om at blive lyttet til og blive hørt. Det kan bare ikke altid lade sig gøre.

Der er flere interessenter på banen. Du kan ikke opfylde alle ønsker om, hvordan det skal se ud, forklarer Kim videre.

Det er svært at få alt til at

passe 100 procent.

- Selv med den bedste vilje kan vi ikke opfylde alle ønsker. Det er kompromisets kunst, og det er kompromis på mange ting. Materialer, udformning, funktionalitet, økonomi, og så videre. Mange ønsker er modsatrettede.

Det har vi skullet manøvrere i.

Der var været få indsigelser fra forskellige lodsejere fra forskellige lodsejere.

Blandt andet kirken, som man nu er kommet overens med. Der findes nogle regler omkring byggeri tæt på kirker. Disse man forsøgt at forholde sig til, har holdt møder med stiftet og

menighedsrådet og har fundet et godt kompromis.

Der har været fremsat en del kritik af, at det har været Hvalsø Brugsforening, der har været primus motor i det her.

- For det første: hvis vi ikke gør det, så er der ingen der gør det. Så bliver det simpelthen aldrig til noget, Det er fint nok, hvis man har den holdning, at vi skal bo et museum og ikke følge med tiden og i stedet blive en soveby. Vi mener noget andet, siger Kim Kanstrup.

Tiltrækningskraft Kigger man i stedet på rapporter vedr. byudvikling vi-

ser disse at byer har stor gavn af et varieret forretningsliv COWI har lavet en rapport ’Byliv der betaler sig’ - for Naturstyrelsen. Den har udgangspunkt i konkrete cases (januar 2013) Den viser, at hvis man har et alsidigt byliv, så er der noget der trækker til og noget trækker ned.

Flere ting trækker op i, hvor attraktiv en by er og i prisniveauet på husene. Et rigt næringsliv, naturen og stationsnærhed er de vigtigste faktorer. Det er ikke nok med discount-butikker og brugsforening - der skal mere til - café, flere butikker etc.

- Det her er en god beslut-

ning for byen, mener Kim Kanstrup.

Kikker man på ’Værdisætning af bykvaliteter. Institut for fødevare- og ressourceøkonomi’ (en anden rapport) konkluderer den det samme. Hvad er det, man tager stilling til, når man beslutter, hvor man vil bo?

Hvad trækker op og hvad trækker ned i forhold til den beslutning?

Har du natur tæt på og varieret næringsliv, så er dit hus nemt op mod 350.000 kroner mere værd.

- Ikke alt kan gøres op i penge. Det er naturligvis rigtigt nok. Vi er sat i verden til gøre det der er rigtig godt for

Hvalsø Brugsforening. Vi vil blive dømt i historiens perspektiv. Når der står nogen om 30 år og kigger på det her, vil de sige: ”Hold da fast, det var en god og modig beslutning, de tog”, forklarer Kim Kanstrup - Det er akkurat lige som den gang, Ingvar Hansen (tidligere brugsuddeler red.) flyttede brugsen herned, hvor vi ligger nu. Dengang var der også kritik. Det viste sig at være en ganske fornuftig beslutning, må man sige. Hvad er det en andelsvirksomhed skal? Vi gør jo netop det, vi skal for vores kunder for at have et handelsliv i Hvalsø, siger Kim og tilføjer: - Bestyrelsen i Hvalsø Brugsforening mener, at det netop er os der skal stå for fornyelsen, hvis det skal blive til noget. Vi skal også respektere, at ikke alle synes, at det er en god idé det her. Det ville være synd, hvis det var de få der kunne sætte en kæp i hjulet for de mange, der kunne få fornøjelse af det her.

Ved at styrke Brugsens position styrker vi endnu mere muligheden for at give tilbage til lokalsamfundet.

28

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

Formanden har ordet Nils Højbjerg Nielsen har været formand for Hvalsø Brugsforening siden 2003. Det er en opgave, han er glad for.

Jeg sad i bestyrelsen i forvejen, så da Birthe Skrydstrup stoppede på posten, afløste jeg hende. Det var i øvrigt også hende, der i sin tid i 2001 fik mig med ind i bestyrelsen, fortæller Nils om sin vej ind i bestyrelsen.

Nils’ baggrund som revisor kommer ham til stor nytte i forbindelse med formandsposten.

- Det er en stor fordel, hvis man har begreb om, hvordan regnskaberne hænger sammen. Ellers kan det godt være lidt svært, siger han.

Nils Højbjerg har siden, han tiltrådte som formand brugt meget tid på Søtorvet det butikscenterprojekt som Hvalsø Brugsforening er primus motor i.

- Det har ind i mellem været lidt krævende og lidt op ad bakke. Her tænker jeg på, da finanskrisen startede i 2007 og Roskilde Bank krakkede i 2008. Det ramte rigtig hårdt her i lokalområdet.

Projektet blev sat lidt på stand by, fortæller Nils.

Siden er butikscenterprojektet kommet op i omdrejninger om inden længe tages de næste skridt på vejen.

- Det er afgjort spændende at være formand i Hvalsø Brugsforening og det er

meget spændende med Søtorvet. -Det er virkelig noget, byen trænger til. Byen behøver det, trods de lidt delte meninger, der kan være i byen. Vi møder nogen skepsis, men endnu mere opbakning, siger Nils Højbjerg.

Han ser butikscentret som en absolut nødvendighed , hvis handelslivet i byen skal reddes, og Hvalsø skal undgå at blive en soveby.

- Hovedgadens problem er for mange butikker med for lidt areal og en tilhørende privatbolig. Det gør det svært at

etablere rentable butikker i de eksisterende lokaler, siger Nils.

- Om to år skulle Søtorvet gerne være i gang og færdigt.

Vi er på godt på vej med at få alt på plads.

Bestyrelsesarbejdet bruges der en del tid på. Der holdes jævnligt bestyrelsesmøder, og de omfatter hver gang et indlæg fra formanden samt en regnskabsgennemgang.

- I starten var det ikke så ofte - siden er det blevet mere på grund af Søtorvetprojektet.

- Det er en god bestyrelse, synes jeg. De gør alle et godt stykke arbejde. Bestyrelsen er bredt sammensat med for-

skellige vigtige kompetencer.

- Jeg fungerer også som sparringspartner for Kim Kanstrup. Vi har et godt samarbejde. Kim og vores souschef Nanna (Rasmussen) er et godt makkerpar de sparrer godt sammen, og de er meget dygtige. Det er jeg meget tryg ved.

De udvidede åbningstider som følge af ændringerne i lukkeloven har ikke givet så mange kunder, mener Nils.

- Det kan godt være, at der er kommet lidt flere kunder, men det er ikke noget der har givet nogen større forandringer for os.

Den øvrige bestyrelse udgøres af:

Preben Mortensen, sekretær. Valgt til bestyrelsen i 2006. På valg i 2016.

Gert Daugaard Jensen, næstformand. Valgt til bestyrelsen i 2003. På valg: 2015.

Karina Estrup, bestyrelsesmedlem. Valgt til bestyrelsen i 2012. På valg: 2016 Lotte Eghøj, bestyrelsesmedlem. Valgt til bestyrelsen i 2010. På valg: 2015.

Nanna Rasmussen, personalerepræsentant. Valgt til bestyrelsen i 2006.

Valgt af personalet.

SUPERBRUGSENHVALSØ

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

29

Brugsforeningstanken De danske landmænd tog i 1880erne for alvor andelstanken op. Dette var helt afgørende for at gøre brugsforeningstanken til en så stor succes, som den er blevet.

brud var der omkring 1.400, hovedsagligt i landområderne.

I 1896 blev Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, FDB, oprettet. Det skete ved sammenslutning af de jyske og sjællandske fællesforeninger. Denne overbygnings hovedformål var at stå for fællesindkøb for de enkelte foreninger.

FDB i dag FDB omfatter i dag ikke

Andelsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de forskellige danske økonomiske foreninger, der drives efter andelsprincipperne.

Foreningernes formål er at organisere deres medlemmers forbrug eller produktion samt styrke og forbedre deres fælles økonomiske interesser.

Som hovedregel er foreningerne baseret på solidaritet. Hvert medlem har én stemme.

Fortjenesten i de enkelte brugsforeninger er gennem årene blevet fordelt til de enkelte medlemmer i forhold til deres forbrug.

Denne type fordeling kendes også som dividende.

Dividenden er dog i de senere i stigende grad blevet afløst af andre medlemsfordele.

Brugsforeningerne voksede hurtigt i antal. Allerede omkring 1. Verdenskrigs ud-

blot en masse brugserer i dag blot et binavn. For ca. et år siden blev det besluttet at FDB skulle hedde Coop amba. .

I dag omfatter FDB Coop A/S butikskæderne Dagli´Brugsen, SuperBrugsen, Kvickly, Lokal Brugsen, Irma, Irma City, Fakta og Fakta Q samt den internetbaserede indkøbsportaler Nettorvet.dk og Irma.dk.

Desuden ejer man reklamebureauet Republica A/S og Severin Kursuscenter i Middelfart.

FDB blev den 1. januar 2008 eneejer af Coop Danmark A/S, Danmarks største dagligvarevirksomhed.

Coop Trading A/S, det fællesnordiske indkøbssamarbejde, skal sikre, at medlemmer og kunder

kan få de bedste varer til lave priser. Coop Trading A/S er ejet af Coop Danmark, Coop Sverige samt Coop Norge.

SuperBrugsen Hvalsø er ikke blot en SuperBrugs den adskiller sig blandt andet ved at være en selvstændig brugsforening og ved at være Svanemærket. Svanemærket var et resultat af en målrettet indsats. SuperBrugsen blev svanemærket som blot det andet supermarked i Danmark.

Der er et godt stykke vej

fra de små oprindelige brugser til de store moderne supermar-

keder, vi ser i dag. Alligevel er den grundlæggende tanke nøjagtig den samme.

Historie Verdens første brugsforening startede i 1844 i England, da en gruppe vævere i Rochdale nord for Manchester dannede en forening, så de kunne købe sukker, mel og smør til fordelagtige priser. De principper, som væverne i 1844 enedes om, er stadig det bærende element i brugsforeningsbevægelsen i dag.

I Danmark blev provsten Hans Christian Sonne inte-

resseret i de engelske væveres idé. I

Før og nu Datering cirka 1971. Til højre ses uddeler Ingvar Hansen. Fotograf ukendt.

Travlhed ved kassen i SuperBrugsen Hvalsø. Marts 2015.

1866 stiftede han ”Thisted kjøbstads Arbejderforening”.

Det blev startskuddet for den danske brugsforeningsbevægelse.

Cirkel Kaffe Kafferisteri var FDBs første virksomhed. Et år efter sammenslutningen oprettede FDB et kafferisteri i Kolding.

Siden kom flere fabrikker til.

Produktionen blev temmelig forskelligartet. Der blev således produceret chokolade, tobak, reb, sæbe, træsko og margarine. Det betød også, at en lang række af klassiske mærker blev lanceret. Enkelte af dem findes stadig det mest kendte er nok Cirkel Kaffe.

FDB stod bag den første selvbetjeningsbutik i Danmark. Brugsforeningen Esbjerg åbnede i 1949 en selvbetjeningsbutik. Senere det samme år åbnede Hovedstadens Brugsforening også en selvbetjeningsbutik.

SUPERBRUGSENHVALSØ

30

100 ÅR 1915-2015

LEJRELOKALAVIS 7. APRIL / 8. APRIL 2015

Rationeringsmærker og begrænsninger I en årrække efter afslut­ ningen på 2. Verdenskrig blev der stadig brugt rati­ oneringsmærker i forbin­ delse med en del varer.

Det tyndede dog ud i rationeringsmærkerne ef­ terhånden, som va­­re­ forsyningerne kom i gang igen. I 1953 kunne man så endelig tage afsked med de sidste ratione­ ringsmærker.

Rationeringen på smør og margarine blev ophæ­ vet i november 1950, og for kaffe og sukkers ved­ kommende i oktober 1952. Da rationeringen af brændsel blev ophævet i januar 1953 var det ende­ lig slut med rationerin­ gen.

Bortfaldet af ratione­ ringen af forskellige varer

har indlysende været en betydelig administrativ lettelse for brugsuddele­ ren i Hvalsø Brugs lige som alle andre steder.

Hvert mærke gav ret til 2 x 2,5 gr. smør. Ingen mærker, ingen smør, sådan var det.

Det kostede tre gæs Varesortimentet 1915 Varesortimentet var dengang absolut markant anderledes end i 2015. Der blev handlet med mel, gryn, sukker, klip­ fisk, petroleum og brænde­ vin.

Desuden havde man også grovvarehandel til landbru­ get. Brugsen leverede foder­ stoffer, tovværk, redskaber etc.

Brugsen købte også varer af bønderne såsom korn, som blev behandlet på Brug­ sens eget tørreri, renseri og mølleri. Brugsen bejdsede også selv korn til udsæd.

Den værste kunde En kunstmaler, som aldrig handlede i Brugsen, men i Irma, kom hver dag ind i Brugsen, gik hen i grøntaf­ deling og trykkede på alle to­ materne for at genere perso­ nalet.

Så blev han spurgt: ”Hvor­ for gør du ikke det samme i Irma?” Han svarede: ”Der kender de mig jo ikke”.

Nye varer Første gang Brugsen fik ferskner hjem, kendte ingen den nye frugt. En lille pige på indkøb med sin mor fik en smagsprøve, men det var ingen succes. Den lille piges mening var, at den smagte

En kvindelig kunde var umulig at gøre tilpas. Ingen ville have med hende at gøre.

Ingvar måtte bede hende om ikke at vise sig i forretningen mere: ”Mine medarbejdere kan ikke snuppe dig.”

To-tre år efter kom kunden tilbage. ”Jeg vil gerne sige undskyld, jeg har opdaget, at du har ret”. ”Det er ikke mig, du skal sige undskyld til, men mine med­ arbejdere”. Og det gjorde hun så.

hals, men med stor respekt for de små selvstændige handlende, som han sad sammen med i Hvalsø Han­ delsstandsforeningen under Borgerforeningen.

Brugsen søgte derfor ikke at udkonkurrere byens små­ handlende, mange varer kom således først ind på hylderne, når specialforretningerne lukkede.

Da ”Jens Bager” i Vester­ gade ønskede at holde op, tilbød Brugsen at overtage distribueringen af hans varer, men dette ville bageren ikke.

Så Brugsen solgte herefter brød leveret fra Viby.

Ingvars filosofi

3 gæs som betaling

Ingvar er andelsmand om en

Kontanter så man ikke hver

som at kysse en kat.

En sjov historie

dag i Brugsen de første man­ ge år. Medlemmer havde nemlig kontrabøger, hvor alt køb blev samlet.

Det var heller ikke altid, at folk selv tog turen til Brug­ sen. Det var lettere at give mælkemanden kontrabogen med. Han samlede bestillin­ ger sammen, og tog varerne med ud på næste tur.

Man betalte så á conto en­ gang imellem. Men det kun­ ne jo knibe med kontanter­ ne, så man i en snæver vending måtte ty til natura­ lieøkonomi.

Det fortælles således, at engang kom en kunde med tre levende gæs som betaling på kontoen.