Page 1

Nr. 10 Oktober 2013

Organ for Kommunistisk Parti i Danmark

Ældreomsorg eller krigsmaskiner Pas selv dine slægtninge, så vi kan få råd til at købe jagerfly og droner

n Sundhedsøkonomer har nu sendt en prøveballon op med en forudsigelse af, at der fremover ikke vil være penge i vores samfund til ældreomsorg. Vi skal indstille os på, at pleje og hjælp til ældre, der ikke kan klare sig selv, skal overlades til deres børn. Hvis de da har nogen. Det må så være en tilbagevenden til fortidens fattiggårde for dem, som ikke har børn eller har børn, der ikke vil eller kan pleje dem eller betale for plejen.

Ingen tak Forslaget kommer samtidig med, at det er fastslået, at den megen medie- og politikertale om ”de rige pensionister” viser sig at være helt forkert. Langt størstedelen af pensionisterne har ikke anden indtægt end folkepensionen og eventuelt den magre ATP. Det er en generation, der startede tidligt på arbejdsmarkedet, og som i livsforløbet opbyggede det velfærdssamfund, som nu rives ned. Generationen sikrede blandt andet, at den generation, der nu er politikere og for eksempel

sundhedsøkonomer, fik bedre opvækstforhold end de selv havde haft, med nye og bedre skoler, universiteter og SU.

Ikke råd? Hvad der er penge til på samfundsbudgettet er som bekendt et spørgsmål om prioritering. Lige nu presser NATO på for at få udvidet militærbudgettet. Der ligger en tidligere beslutning om indkøb af nye krigsfly, og alt tyder på, at Danmark nu vil bruge 30 milliarder på at købe sådanne fly. Tidligere var prisen sat til 48 milliarder, og med dårlige erfaringer i hobetal om offentlige indkøb ved vi, at beløbene har det med at blive langt større. Der lyder ingen bekymrede udtalelser fra sædvanlig spareside om, at samfundet ikke har råd til at bruge så mange penge på krigsmateriel.

Liv eller død Oven i dette kommer så kravet om at købe droner. Det er de fly, der overvåger og dræber pr. fjernstyring. Fortalerne for droneindkøb udmaler terrortruslen som

begrundelse. Med afsløringerne fra whistlebloweren Snowden står det da ellers klart, at der ikke er en plet på jorden, som ikke er overvåget

af USA, og det er næppe en overvågning af overvågerne, som de danske droner skal bruges til. Jagerflyene er beregnet til angreb, altså krige,

som skaber død og ødelæggelse. Prioriteringen kan ikke være svær: Brug vores penge på liv frem for død. ca

Skattehykleriet:

Hiv selv olien op af undergrunden n Finansieringen af togfonden, der skal udbygge og elektrificere tognettet, har fået Venstre og Konservative op på mærkerne. Det er togforligets beskedne forhøjelse af skatten på olieprofitten, der har sat blodet i kog, og trusler om lukkede arbejdspladser og kapitalflugt fyger rundt i luften.

De to borgerlige modstanderpartier prøver også at få diskussionerne drejet hen på et usikkerhedsmoment i de beregninger, som skatteministeriet har lavet og som skulle give en merindtægt til staten på 28,5 milliarder kroner.

Investor boykot Pr. automatik protesterede de

store oliespekulanter da også, og selvfølgelig truer de med at lade være med at investere i denne givtige forretning i deres forsøg på at opnå maksimal profit og undgå skat mest muligt. Helst vil de helt undgå skat, og det vil da også være fint for dem, hvis arbejderne af ”konkurrencehensyn” ville gå ned i løn.

Oliekrigere Der er kamp om råstoffer og energiressourcerne globalt. Netop denne kamp er skyld i de krige, som har kostet så mange menneskeliv og skattepenge gennem de seneste årtier. Planen til elektrificering og udbygning af det nedslidte tognet vil både gavne miljøet

og befolkningen og dertil skabe arbejdspladser. Det skal oliemagnaterne ikke forhindre. Tag truslerne på ordet, og lad den danske stat selv hive olien op og dermed score hele profitten. ca


Side 2 Leder

Talmagi og virkelighed

Nr. 10 – 2013

Endnu en 2020-plan Regeringens socialplan er varm luft

Det siges om statistik, at det er ligesom med lygtepæle. De er gode at læne sig op ad, men de oplyser ikke ret meget. Det er blevet bekræftet i den senere tids ”breaking news” om arbejdsløshedstallene. Stor ståhej da sommerens tal viste et fald på 1.500, og dermed at antallet af arbejdsløse var det laveste siden oktober 2009. Nu går det fremad, opsvinget venter forude. Desværre var virkeligheden, at det handler om mennesker, der er faldet helt ud af dagpengesystemet, er blevet ”selvforsørgende” som det hedder, når man end ikke kan få kontanthjælp.

årligt. Også her lyder målene smukke, men uden økonomi kan intet af dette lade sig gøre.

Private fuskere

Uddannelsesmantraet Hvad man derimod kunne læse af tallene, hvis man ville, er, at ungdomsarbejdsløsheden er steget markant, og at arbejdsløsheden for de 25–29-årige ikke har været højere, siden man begyndte at registrere denne gruppes arbejdsløshed i 2007. Denne aldersgruppe rammes særlig hårdt fra 2014, hvor de, som ikke er medlem af en a-kasse, men er afhængige af kontanthjælp, falder ned på en ydelse, som hverken er til at leve eller dø af; en såkaldt uddannelsesydelse, hvor der er krav om, at de går ind i en form for uddannelse. Netop mere uddannelse er blevet et mantra for regeringen, der ser uddannelse som en redningskrans for arbejdsløse. Desværre holder dette heller ikke. Blandt de yngre arbejdsløse er mange netop færdiguddannede. Det være sig yngre med såvel en mellemlang som en højere uddannelse.

Gang i udstødelsen Den store sociale katastrofe, der er fulgt i kølvandet af dagpengereformen, stiller krav til handling. ”Moderniseringer” og effektiviseringer i den offentlige sektor til mange milliarder gør det klart, at den offentlige sektor vil fortsætte med at smide mennesker ud i arbejdsløshed, og bedre går det ikke i den private sektor, som bruger ”bundlinjer” og ”konkurrencedygtighed” som undskyldning for massefyringer. Virkeligheden er, at der mangler arbejdspladser til borgerne i vores samfund, og her er der ikke noget optimistisk lys for enden af tunnellen i syne.

Piskens virkning Selvfølgelig er uddannelse en god ting, men med den stigende ungdomsarbejdsløshed må det konstateres, at en alt for stor del af de uddannede bare bliver arbejdsløse på et højere niveau! Til gengæld tvinges de så til at tage arbejde på et lavere niveau, tyder de seneste statistiske tal på. Igen stor ståhej på baggrund af tal der viste, at antallet af arbejds­ løse, der fandt arbejde lige på kanten til at de skulle falde for dagpengebegrænsningen, nu var stigende. Pisken virker efter hensigten, lød kommentarerne fra fortalerne for det forringede sociale sikkerhedsnet.

Ressourcespild Går man bag tallene, viser det sig, at en del af stigningen kommer ved såkaldt rotation, altså at en anden ryger ud. En anden del kommer af, at de uddannede tager arbejde, som de er overkvalificerede til i forhold til deres uddannelse. Vi får akademikere som avisbude, bagerekspedienter og hotelarbejdere, jobs som de unge, der ikke har mulighed for at få en uddannelse, eller som fremover ikke har boglige eksamenskarakterer nok til at komme ind på erhvervsskolerne, kunne have haft. Og det sætter hælen på endnu en ligtorn i hele systemet: Et kæmpe ressourcespild af samfundets investering i uddannelser.

Af Lilli Rodeck n Efter at regeringen gennem 2 år har vanskeliggjort tilværelsen for udsatte, hjemløse og misbrugere, fremkommer den så med en Social 2020 Plan. Regeringens plan er en slags resultatorienteret målsætning, hvor der sættes procentsats på de enkelte målsætninger. F.eks. er målet, at 50% af udsatte børn og unge vil få en ungdomsuddannelse før deres 25 års fødselsdag. At udsatte børn skal blive bedre til at læse og til matematik. At 25% færre unge mellem 15– 17 år vil begå kriminalitet og at antallet af dårlige anbringelser vil falde med mindst 30%. Det er fine mål, men i en tid, hvor besparelser er dagligdag i hele det sociale område, er målene ren varm luft!

Ingen penge med Regeringen har lige så fine mål for udsatte voksne. Her skal antallet af hjemløse falde med mindst 25%, gengangere på herberg og forsorgshjem må kun være højst 20%, antallet af kvinder på krisehjem skal reduceres med mindst 30%, antallet af rusfrie eller misbrugere med reduceret misbrug skal være mindst 50%, og narkodødsfald skal ned på højst 200 personer

22. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 88 28 33 Bankkonto: 5322 0311328 www.kommunisterne.dk E-mail: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen.

Siden Fogh Rasmussen kom til magten, har udsatte børn oplevet en privatisering på opholdssteder og øget brug af familiepleje. Behandling af forældre har stort set været ikke eksisterende. Det har betydet, at for mange af disse børn bliver et voksenliv besværligt, ofte med manglende uddannelse. Lige nu oplever Danmark et retsopgør mod nogle af disse opholdssteder, som har været drevet af uuddannede, med uuddannede som personale, hvor kommunerne har valgt at anbringe hårdt ramte unge, efter længere frugtesløse sagsforløb, hvor sagsbehandlere har været magtesløse overfor familiernes problemer. En del af disse tabte børn og unge ender med en kriminel karriere. Den nuværende regering har ikke ændret på børne- ungeområdet. Det er stadigt et område for privat entreprise, hvor kvalitet ikke sikres og børn og unge risikerer yderligere omsorgssvigt og overgreb. Det er ikke et rigt samfund værdigt.

Rekord i dødsfald Det samme billede ses på misbrugsbehandlingen, hvor man også har overladt en stor del af afrusningen og stabilisering til private. Også her er der ingen krav om uddannelse og kvalitet. Pris er vigtigere. Desuden lider mange misbrugere af psykiske sygdomme, hvilket gør, at de ikke hører til hverken i misbrugsbe-

handlingen eller psykiatrien. Desuden har Danmark rekord i narkodødsfald i forhold til landets befolkningsantal med 285 i 2011.

Hjemløse Regeringen har, ud fra det nuværende billede på hjemløseområdet, hvor boligerne generelt er for dyre for mennesker på kontanthjælp eller førtidspension, det mål, at de som udgangspunkt mener, at den hjemløses andre problemer bør løses før boligproblemet. Odense har gode resultater på hjemløseområdet og vægter bolig før løsning af evt. misbrug eller psykiske problemer. Men Odenses løsning er ikke gratis. Og regeringens Sociale 2020-Plan skal netop være gratis, forstået på den måde, at der ikke tilføres yderligere midler på finansloven.

Stop nedskæringerne Regeringens plan er simpelthen, at de penge, de stjæler fra pensioner og andre overførselsindkomster og anbringer i Satspuljen, også skal være de penge, som skal bringe den nye 2020 plan til succes. Det svarer vist til at fodre hunden med dens egen hale. En plan uden økonomi er en plan uden chance. KPiD kræver, at besparelser på socialområdet fjernes, og at der sikres kvalitet og uddannelse på socialområdet. Frivilligt arbejde bør ikke være en del af det offentlige socialarbejde, da vi som et af verdens rigeste nationer bør have råd til at sikre udsatte børn, unge og voksne en chance for et godt liv.

Redaktion: Frederikssundsvej 82 2400 København NV

Redigering af oktober-num­me­ret er afsluttet 23. sept. Afleveret til Post­Danmark: 25. september

Telefon 38 16 28 33

Deadline kommende numre: November – 14. oktober December – 18. november

www.kommunisterne.dk E-mail: kommunist@kommunisterne.dk ISSN 0906-544X 12 numre årligt.

Kommende numre afleveres til Post Danmark: November – 23. oktober December – 27. november

Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr.

Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic


Nr. 10 – 2013

Side 3

Konkurrencestaten Konkurrencestaten producerer mange tabere og bliver selv taber

Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark n Cand.scient.pol. Bjarne Corydon er nået langt i sin karriere. Helt til at blive finansminister. Han har valgt partiet Socialdemokraterne som udgangspunkt for karrieren, men nu viser det sig så, at han slet ikke er en social demokrat, men tilhænger af den stærkestes ret. Han er tilhænger af en konkurrence­ stat. Han går endda så vidt som til at påstå, at ”konkurrencestaten er den moderne velfærdsstat”. Den får han ikke mange til at hoppe på. Som enhver ved, handler konkurrencer om vindere og tabere. For at der kan blive vindere, skal der være tabere, og det er lige hvad der er i det nuværende danske samfund, der i rask tempo afvikler det, som blev kaldt velfærdssamfund og i stedet producerer tabere i massevis. Fælleskab og kollektive rettigheder forsvinder til fordel for vindere. Det samme gør demokratiet.

Globaliseringens spøgelse Hans tilhængere peger på den såkaldte globalisering, som skulle nødvendiggøre konkurrencemomentet. Nu er det sådan med globaliseringen, at det er så som så med konkurrencen inden for den globale

storkapital. ”Kan man ikke slå dem, så køb dem” er devisen. Globale monopoler inden for brancher er blevet til såkaldte konglomerater, der sidder på flere områder, fra finanskapital, energiressourcer, produktion og transport til supermarkeder. De sidder tungt på de politiske beslutninger, der træffes rundt omkring i verden, fra krig om ressourcer til socialpolitik. De har institutioner, som f.eks. EU i Europa, til at sikre at den ønskede politik bliver overholdt, og at et enkelt land ikke kan komme til at skeje ud, hvis for eksempel en regering skulle blive presset af befolkningen. De økonomiske diktatorer har altid en hob af villige karrierehungrende højt uddannede til rådighed som politikere, embedsmænd, ”eksperter, kommentatorer og debattører”, som har til opgave at sikre gennemførelsen af deres krav. Finansministeren er en af dem.

Konkurrencen Medierne og eksperterne sørger for, at den undrende befolkning dagligt fodres med opdaterede nyheder om børskurser, renter og bankernes økonomi. Massefyringer får børskurserne til at stige, og så skal vi synes, at alt går godt, og at det er utopisk at tro, at et moderne samfund kan eksistere uden private banker og børsspekulanter. Og virksomhederne skal hele tiden blive mere og mere konkurrencedygtige for at menneskene kan få et job. Her kommer konkurrencen ind. Den er bare blevet smurt af på arbejderne – i alle brancher, på alle niveauer. De ansatte skal være konkurrencedygtige i forhold til hinanden. ”Vinderen” af et job skal være den dygtigste, der laver mest for mindst. Vi skal både konkurrere indbyrdes og med arbejdere i andre lande, om hvem det siges, at de tappert går på arbejde, selvom de er syge og at de

kan undvære de tidsrøvende sikkerhedsforanstaltninger. Denne indbyrdes konkurrence er dikteret af angsten for udstødelse, som er blevet konsekvensen af arbejdsløshed efter diverse dikterede EU-reformer.

Angsten Den indbyrdes konkurrence om at beholde sit arbejde ved de tilbagevendende fyringsrunder er i fuldt sving med at ødelægge sammenholdet og det vigtige samarbejde på arbejdspladserne. Man holder på sin viden i et forsøg på at gøre sig uundværlig, skriver fagbladet HK, og der er sket en eksplosion i psykisk sygdom. Også børn og unge rammes af konkurrencemomentet om at være dygtigst, og antallet af unge under uddannelse, der må gå til psykolog er ligeledes eksploderet. I byggeriet, hvor danske arbejdere må konkurrere med de billigere udenlandske arbejdskræfter, falder lønnen drastisk, mens arbejdsskaderne stiger tilsvarende.

Mere produktiv Ikke overraskende kommer regeringens produktivitetskommission nu med forslag til højere produktivitet i den offentlige sektor. Kommissionen mener optimistisk, at man derved kan spare ikke kun de besluttede 12 milliarder, men helt op til 23 milliarder. Det kan ske ved at ødelægge overenskomsterne og gøre dem til rammeaftaler, med lokal fleksibilitet og resultat­ orienteret løn. Hvordan man vil måle resultater for f.eks. børnepædagoger, lærere og hjemmehjælpere står hen i

det uvisse. Måske på hvor mange børn man kan proppe ned i en kravlegård, hvor mange man kan pace frem til psykologhjælp og hvor hurtigt man kan komme ud af røret fra en ældre, der havde brug for hjælp? Som en prøveballon forbereder man nu befolkningen på, at de ældres børn skal indstille sig på i fremtiden selv at skulle passe deres gamle forældre og slægtninge.

Dømt til at tabe Jo, Corydons konkurrencesamfund kører skam derudaf. Han er erhvervslivet en god mand. Konkurrencen om at få et arbejde skærpes. Antallet af tabere stiger og stiger.

Når det glædesstrålende annonceres, at arbejdsløsheden falder, betyder det, at antallet af mennesker der er røget ud af dagpengesystemet og ikke kan få kontanthjælp stiger. De sparede penge kan så bruges til at sænke ”byrderne” for erhvervslivet. Over en god fradragsberettiget middag i logen kan erhvervslivets spidser så hygge sig med en venskabelig konkurrence om, hvem der har sparet mest på lønomkostningerne, og hvis aktier der stiger mest, mens taberne ønsker, at de var et erhvervsliv og ikke bare et menneskeliv. Men trøst jer, konkurrencesamfundet er dømt til at tabe.


Side 4

Nr. 10 – 2013

Køb din arbejdsplads at de har nedstemt forslaget om at gå ned i løn. Og den konsekvens bliver sandsynligvis fyringer og lukninger af slagterier. Det bekræfter Jesper Friis, der er divisionsdirektør Da-

Af Martin Jensen n Vi har set utallige forsøg på at få medarbejderne til at investere i deres egne arbejdspladser. De er alle endt med at de ansatte står med en lang næse.

600 millioner til fond Danish Crown forsøgte at lave en aftale med tillidsmandskollegiet om at de ansatte skulle gå ned i løn eller aflevere noget af deres pensionsindbetaling for at redde 1000 arbejdspladser Tanken var at medarbejderne over de næste 4 år skulle skyde 600 millioner kr. i en fond, som skulle bruges til at finansiere udvidelsen af svineproduktionen. Denne investering skulle give tre millioner flere slagtesvin og sikre, at Danish Crown kunne undgå at afskedige omkring 1000 medarbejdere over de næste år.

Manglende tillid Forbundsformand for NNF, Ole Wehlast kunne konstatere at et stort flertal af medarbejderne har skudt forslaget i sænk. ”Jeg tror desværre, at

nish Crowns svinekødsdivision. ”Konsekvensen bliver nok fyringer og lukninger, det er matematisk udregning. Hvis faldet i slagtesvin fortsætter, så kommer vi til at have 1.000 medarbejdere mindre.”

Ny formand for 3F Svinedirektøren truer med at sende slagtesvinene ned til slagterier i Tyskland, hvor lønnen er langt lavere. (Arkivfoto) en del af nejstemmerne er udtryk for manglende tillid til Danish Crowns ledelse. Gennem de senere år har medarbejderne oplevet et pres fra ledelsen – både på deres arbejdsvilkår og på deres løn. En sådan mistillid forsvinder desværre ikke med et trylleslag – det kræver tid at oparbejde ny tillid mellem ledelse og medarbejdere,” siger forbundsformanden.

Logisk svar Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, støtter de 6.000 slagteriarbejdere på Danish Crown, som afviste lønnedgangen. ”Nej’et er et logisk svar fra slagteriarbejderne. 60 procent

er et klart svar. Jeg ville også have stemt nej, hvis jeg havde været ansat i Danish Crown ,” siger Christian Juhl i en pressemeddelelse. Han mener ikke, at aftalen gav slagteriarbejderne garanti for deres penge eller for beskæftigelse. ”Koncernen havde i to år i træk haft et milliardoverskud, som den kunne have investeret i stedet for at køre tusindvis af svin til de tyske slagteriers underbetalte kolonnearbejdere. Grådigheden i Danish Crowns ejerkreds er gået for vidt,” siger han.

Får konsekvenser Det kommer til at få konsekvenser for medarbejderne,

n Per Christensen, der er udlært tømrer, er blevet valgt til ny formand for 3F. Han afløser Poul Erik Skov Christensen, der gik af helbredshensyn. Per Christensen, 56 år, har en baggrund som tillidsrepræsentant hos Aalborg Portland. I sin takketale på kongressen understregede han, at hans ståsted i arbejdet er, at det handler om helt almindelige menneskers hverdag. Det drejer sig om 3F’s organisering for at få vendt medlemstilbagegangen. At der må fremskaffes flere job, at forbundet må arbejde for, at flere får en uddannelse – både fagligt og alment. Et af de vigtigste emner er at modarbejde den sociale dumping. Også i 3F’s byggegruppe var der vagtskifte. Den hidtidige formand, Peter Hougård

Nielsen blev afløst af Kim Lind Larsen, der også er udlært tømrer. Han har været tillidsrepræsentant på Asnæsværket ved Kalundborg og senere næstformand. Under debatten blev der lagt vægt på spørgsmålene om social dumping og de kommende forhandlinger om nye overenskomster i 2014. Som svar på problemerne med udenlandsk arbejdskraft og underbetaling blev der peget på kædeansvar som et værktøj. mj

nyt FRA arbejdsmarkedet Ligeløn i sneglefart Lønforskellen mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked er 17,4 procent. Det fremgår af en kortlægning af lønforskellen mellem mænd og kvinder, som Socialforskningsinstituttet netop har offentliggjort. Dennis Kristensen, formand for FOA, mener, at rapporten understreger, at der stadig er et politisk behov for fokus på ligeløn. ”De kønsbestemte lønforskelle er næsten lige så sejlivede som en kønssygdom, og det kræver en større, politisk vaccination, hvis vi skal uligheden til livs”. Sådan siger Dennis Kristensen, der dog glæder sig over, at uligelønnen dykkede fra knapt 20 procent i 2007 til 17 procent i 2009. ”I overenskomstforhandlingerne i 2008 var vi vidner til

et lille oprør blandt kvindegrupperne på det offentlige arbejdsmarked. De ville ikke længere finde sig i at halte bagefter mændene. Jeg tror, at det oprør blandt andet kan læses i lønstatistikkerne fra 2007–2008”, siger Dennis Kristensen og fortætter: ”Det viser bare, at fagforeningernes stædige indsats for ligeløn rykker en smule, men hvis vi for alvor skal komme videre, så kræver det politisk vilje fra Christiansborg.”

Igen underskuds­ forretning Forligspartierne bag finans­ loven har ikke taget fat om det mest presserende problem på efteruddannelsesområdet, nemlig reduktionen af undervisningstaxametrene. Takstreduktionen kan synes som en lille brik i en

stor Finanslov, men konsekvenserne er katastrofale. En lang række erhvervsskoler og handelsskoler siger samstemmende at, reduktionen betyder, at arbejdsmarkedsuddannelserne igen bliver en underskudsforretning. Det siger HK-industri, der samtidig påpeger, at det ikke behøver at gå så galt. ”Løsningen ligger lige for og kan stadig nå at blive gennemført – endda uden at det koster en krone på Finansloven. Løsningen består helt konkret i at reservere en del af den halve milliard, der netop er blevet tilført området, til at tilbagerulle reduktionen af undervisningstaksterne,” siger HK It, Medie & Industri i Hovedstaden.

Måske flere lærepladser Selvom det krakkede firma ­Pihl & Søn var et af Danmarks

største, skulle man spejde længe efter en lærling. Fagforbundet 3F har kun registreret 17 lærlinge blandt de tusindvis af ansatte. ”I og med Pihl ikke har haft nogle lærlinge, har jeg en klar forventning om, at det kommer til at gå fremad med andre firmaer – så længe de er danske,” siger Ole Vagn Christensen, der er formand for bygge- og anlægsgruppen hos 3F Rymarken. LO Ungdom mener, at ­konkursen er en oplagt mulighed for at skabe flere lærepladser. ”Ingen lærlinge og underbetalt østeuropæisk arbejdskraft har de sidste år været kendetegnende for Pihl & Søns projekter. Stat og kommuner har nu en fremragende mulighed for at sikre ordentlige vilkår og lærlingepladser på de mange projekter,” siger

ungdomskonsulent Kasper Sand Kjær.

Mere om Pihl & Søn Selvom de polske ansatte hos Pihl & Søns underentreprenører har tjent væsentligt mindre end danske bygge­ arbejdere, har den lave løn ikke været en god forretning. Det mener 3F’s byggegruppe, der har beregnet, at danske betonarbejdere tjener det dobbelte af deres polske kolleger, og de er 141% mere effektive. Beregningerne bygger på en sammenligning af to byggerier klos op af hinanden på havnen i Aarhus. På Bestsellers nye kontor har MT Højgård haft 35 danske betonarbejdere til at udføre den første del af arbejdet. På pladsen ved siden af opførte Pihl & Søn uddannelsesinstitutionen Navitas, hvor


Nr. 10 – 2013

Side 5

Strejkebølge i Polen Siden 2004 har en million polakker forladt den høje arbejdsløshed og fattigdommen i Polen for at arbejde i Danmark og andre vesteuropæiske lande

n Nu frygter mange polakker, at løn og arbejdsvilkår i Polen vil blive forringet yderligere. Hovedstaden Warszawa har været præget af strejker og demonstrationer. Lørdag har de tre største fagforbund i Polen varslet en fælles demonstration, der tegner til at blive den største siden 1989. 100.000 forventes at protestere over præsident Donald Tusk, efter han vedtog en række tiltag, der blandt andet truer med at gøre op med otte timers arbejdsdagen og øge brugen af korttidskontrakter. Polens præsident har blandt

andet åbnet for, at arbejds­ giverne kan udvide arbejdstiden for sine ansatte uden overtidsbetaling. – Vi er samlet her for at protestere imod denne umenneskelige regering, sagde Jan Guz, leder af fagforeningen OPZZ, ifølge radiostationen Warsaw Voice.

Præsidenten bagud Protesterne har været annonceret, siden de tre fagforeninger Solidarnosc, OPZZ og Fagforeningernes Forum forlod de polske trepartsforhandlinger. Siden har præsident Donald Tusk gennemført sine

forslag med opbakning fra arbejdsgiverne. Der er også udbredt utilfredshed med, at pensions­ alderen er hævet til 67 år i en tid, hvor arbejdsløsheden er på 13 procent. Den liberalistiske Donald Tusk står svagt i meningsmålingerne. I en nylig me­nings­måling var han 11 procentpoint bag det konservative oppositionsparti Lov og Retfærdighed med Jaroslaw Kaczynski i spidsen, skriver Reuters. Ifølge en meningsmåling støtter 59 procent af den polske befolkning protesterne.

Redigeret af Martin Jensen

polske Budomex har haft 120 betonarbejdere til at udføre tilsvarende arbejde. Vores tal viser, at Pihl & Søn kunne have sparet 3,3 millioner alene på første del af betonarbejdet, hvis de havde gjort som MT Højgård. Byggeriet af Navitas har været fyldt med problemer. Fagbladet 3F har kunnet afsløre, at Pihl & Søn holdt arbejdsulykker skjult for myndighederne. Og Pihl & Søns polske partner, Budomex, har betalt flere millioner i bod for at snyde sine ansatte.

Truer danske dagpenge De danske dagpenge er i fare. EU-Kommissionen vil efter alt at dømme forlange, at Danmark gør det lettere for borgere fra EU-lande som Polen og Rumænien at få danske dagpenge. Hvis det ender med, at Dan-

mark må bøje sig – som det er sket med børnepenge og SU – kan det åbne for dagpengeturisme. Og presset udefra kan betyde, at dagpengene må sænkes til et betydeligt lavere niveau end de nuværende 17.300 kroner om måneden. I dag skal EU-borgere arbejde mindst 3 måneder i Danmark for at få dagpenge her. Men det krav er en dansk særregel, som ifølge en anset jurist er i strid med EU-reglerne. Bliver særreglen afskaffet, vil det blive meget lettere for polakker, rumænere og andre EU-borgere at få dagpenge her. Og set med østeuropæiske øjne er de danske dagpenge fyrstelige. ”Hvis mange flere EUborgere benytter deres ret til dagpenge, kan det blive en bombe under hele systemet.” Det vurderer direktøren for A-kassernes brancheorgani-

sation, AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.

Sammen om opråb Region Hovedstaden har modtaget en række anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden og Yngre Læger, Region Hovedstaden. Anbefalingerne retter sig mod en prioritering af det akutte og medicinske område. Øget bemanding, bedre oplæring og bedre muligheder for kompetenceudvikling og uddannelse udgør hovedtrækkene. Det medicinske område bliver i perioder hårdt ramt af overbelægning og urimeligt arbejdspres, det øger risikoen for fejl. Der bør afsættes flere midler til kompetenceløft, således at man kan bemande afdelingerne døgnet rundt med personale, der har den fornødne uddannelse og erfaring.

ØKONOMI

Af Bo Møller

I 2020 er alting godt! I september måned barslede regeringen med sin 2020-plan, Alle skal med, med målsætninger for de mest udsatte borgere i Danmark. Få dage forinden havde regeringens Produktivitetskommission barslet med en rapport om Ledelse, styring og motivation i den offentlige sektor. Endelig har regeringen allerede i sin Vækstplan DK fra foråret og en række gennemførte reformer (læs: nedskæringer) og finanslovsforslaget for 2014 lagt linjen frem til det åbenbart hellige år 2020. Rapporten om at Alle skal med fremlægger nogle sådan set ret fornuftige mål for, hvad der skal opnås i 2020 på det sociale område: – 50 pct. af alle udsatte børn og unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig – De udsatte børn skal blive bedre til læsning og matematik – Blandt de 15-17-årige skal andelen, der bliver straffet for kriminalitet, sænkes med 25 pct. – Andelen af børn, der er anbragt i en plejefamilie eller en døgninstitution, og hvor tingene går galt, så de skal anbringes et nyt sted, skal falde med 30 pct. – Antallet af hjemløse skal falde med 25 pct. – Antallet af hjemløse, der efter at have fået egen bolig alligevel vender tilbage til et herberg el. lign., må højst udgøre 20 pct. – Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, skal mindskes med 30 pct. – Andelen af narkomaner, der afslutter et behandlingsforløb som stoffri eller delvis stoffri, skal stige til mindst 50 pct. – Antallet af dødsfald pga. narko skal reduceres med 30 pct. – Herudover nævner rapporten, at der skal større effekt i alkoholbehandlingen, at prostituerede skal hjælpes bedre til at komme ud af prostitutionen og at mennesker med psykisk sygdom skal hjælpes bedre. På disse punkter sætter regeringen dog af uvisse grunde ingen procenter op. Det lyder jo godt. Man kan selvfølgelig altid diskutere, om målene skulle være større, og man kan opregne andre mål. Men problemet er, at rapporten er støvsuget for forslag til, hvordan målene så skal opfyldes. Der kommer ikke ekstra penge med til at løse de alvorlige sociale problemer. Det eneste rapporten peger på er, at kommunerne skal blive bedre til at tage sig af problemerne, de skal blive mere effektive og andet varm luft. Det var lidt ynkeligt at se den nye social-, børne- og integrationsminister, SF’s formand Annette Vilhelmsen, i Deadline på DR2 sidde og rose planen, når der faktisk ikke forelå nogen plan, men blot en række tilfældigt valgte procentsatser på de forskellige områder. Det var en noget tynd debut for den nyudpegede minister. Det fører så over til Produktivitetskommissionens rapport om den offentlige sektor. Allerede i regeringens Vækstplan DK havde regeringen skrevet, at der frem mod 2020 skal spares 12 milliarder kr. i den offentlige sektor ved at gøre den mere effektiv. Det var så det, som Produktivitetskommissionen skulle anvise retningslinjer for. Også her er resultatet dog yderst sølle. Der er selvfølgelig nogle gode tanker om at mindske bureaukratiet, så der bliver mere tid til de såkaldt borgernære områder. Men samtidig ønsker kommissionen, at der skal foretages meget mere måling af, om indsatsen så virker. Så nettoresultatet vil nok blive mere bureaukrati og ikke mindre! Nu er der ikke noget nyt i, at regeringen (som den tidligere regering) ønsker højere effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor. Det gennemfører man så rent administrativt ved i forbindelse med vedtagelsen af finanslovene på forhånd at ’beslutte’, at produktiviteten skal øges med 2 pct. om året – og derfor beskærer man budgetterne med 2 pct. Det giver jo bare ikke i sig selv nogen produktivitetsgevinst, men betyder derimod nedskæringer. Samlet må man konstatere, at de luftige 2020-mål er yderst usikre og udokumenterede – men at resultatet under alle omstændigheder vil medføre serviceforringelser og forringede vilkår for de ansatte, hvis ikke befolkningen og fagbevægelsen får regeringen på bedre tanker.


Side 6

Nr. 10 – 2013

Ny afslørende aktion mod social dumpning n Det vrimler fortsat med udenlandske firmaer, der blæser på reglerne på det danske arbejdsmarked. Det blev tydeligt afsløret, da Arbejdstilsynet sammen med SKAT og politiet fornylig lavede deres femte landsdækkende aktion mod social dumping år.

Og det var ikke blot arbejdsmiljøet, der var problemer med. Razziaen afslørede også snyd med skat og moms, såvel som firmaer, der ikke var rigtigt anmeldt i RUT – Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Det oplyser Arbejdstilsynet.

Aktionen var rettet mod byggebranchen og det grønne område. Ifølge Arbejdstilsynet gennemførtes 93 kontrolbesøg, der gav 70 reaktioner. Af disse var 57 alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Desuden blev syv firmaer noteret for

V vil have grundskylden ned n I dag skal kommunerne opkræve grundskyld på mellem 16 og 34 promille af grundens værdi. Men fremover skal minimumsatsen ifølge Venstre fjernes, så kommunerne kan gå under 16 promille – hvis de kan finde pengene til en skattesænkning på budgettet, skriver Fyens Stiftstidende. – Mange danskere oplever, at deres bidrag til kommunerne i ejendomsskat stiger betragteligt i disse år, fordi grundværdien bliver vurderet højere. Hvis der er kommuner, som vil kompensere bor-

gerne og ønsker at sætte skatterne ned og har økonomien til det, så er det da absurd, at vi skal bremse det fra centralt hold, siger Jan E. Jørgensen (V), medlem af Folketingets skatte- og kommunaludvalg. Selv om grundskylden er upopulær i parcelisters øjne, er den – og den såkaldte dækninsafgift – af stor betydning for en social fordelingspolitik. Det er reelt det sted, hvor kommunerne har mulighed for at regulere en skat på formuendes samfundsskabte værdier og erhvervslivet.

Det er kun Gentofte Kommune, som i dag ligger nede på minimumsatsen på 16 promille, mens den gennemsnitlige grundskyldspromille i landets kommuner er oppe på 26,25. Og netop grundskyldens højde er et af de store stridspunkter på eksempelvis Frederiksberg, hvor de konservative netop har mistet deres flertal, da endnu et medlem er hoppet af til Liberal Alliance, som også ønsker grundskylden sat ned. alni

ikke at have orden i arbejdstilladelserne . De vil formentlig få en bødestraf. SKAT kontrollerede alene 82 virksomheder ved aktionen og mener umiddelbart, at der er er fejl i cirka halvdelen. De hyppigste fejl drejer sig om selvstændigt erhvervsdriven-

de, der reelt formodes at være lønmodtagere. Razziaen var den femte af otte planlagte aktioner mod social dumping i 2013 efter Enhedslistens aftale med regeringen. alni

Aalborg lukker privat hjemmepleje ind n Nu kommer regeringens og Kommunernes Landsforenings (KL) aftale om øget privat konkurrence også til at slå igennem i Aalborgs hjemmepleje. Ifølge DR-Nordjylland har Ældre- og Handicapudvalget besluttet at gøre brug af flere private leverandører i hjemmeplejen. Det sker ved at gennemføre et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje i en geografisk afgrænset del af kommunen – Aalborg SV og

Svenstrup. Udbuddet omfatter godt 100 ansatte Selv om de nu kommunalt ansatte ifølge planen skal overdrages til den kommende private leverandør på gældende overenskomster er hjemmehjælpernes fællestillidskvinde Anne Mølgaard bekymret for den fremtidige kvalitet og spørger, om de ansatte eksempelvis vil få samme uddannelsesmuligheder hos det private firma, som hos kommunen. alni

Farvel skat 250 ansatte vil flygte fra usikker fremtid n Statens hæmningsløse digitaliserings-ræs og jagt på effektivitet har endnu engang afsløret, at SKAT er blevet en ulidelig arbejdsplads. Hele 250 medarbejdere har ved den igangværende fyringsrunde – hvor 375 stillinger skal nedlægges – søgt om en frivillig fratrædelsesordning. Ved den forrige omstrukturering bad ”kun” 41 om frivillig afskedigelse. Ifølge Jørn Rise – formand for Dansk Told og Skatteforbund – har antallet af ansatte der ønsker frivillig fratræden aldrig været større. Og han er heller ikke i tvivl om årsagen til det:

– Kampgejsten, korpsånden, arbejdsglæden og stoltheden er på vej væk. Rigtig mange er kede af at gå på arbejde, de føler at de får bank, uanset hvad de gør. Nogle har ligefrem oplevet, at der bliver råbt grimme ting efter dem, når de er på opgave, siger Jørn Rise til Politiken. Siden 2005 er antallet af ansatte skåret ned fra 11.000 til 7.000 og SKAT har reelt ikke ”råd” til at lade medar­ bejderne flygte efter eget ønske, fordi der blandt de ikke fyrings­truede er specialister med kompetencer, som SKAT simpelthen ikke kan undvære. alni

Kampagnetilbud på Grib chancen. Tegn et års prøveabonnement på Kommunist for 100 kr. og få bladet leveret et helt år med posten! Frem til 3. november – ved afslutningsfesten for årets indsamling til bladet – kan du få/ og tegne et års prøveabonnement for 100 kr. Det vil sige, at du kun betaler portoen for at få bladet tilsendt. Eneste betingelse er, at du betaler kontant og ikke er abonnent i forvejen. Abonnementet kan tegnes hos bladsælgere, i partiboden for Kommunistisk Parti i Danmark, hos partimedlemmer, i Bogcafeen og på kontoret Frederikssundsvej 82, Købehavn NV.


Nr. 10 – 2013

Side 7

Skattesnyd

UD AF EU

Ved EU-udvalget

Lefler for de rige, træder på de svage n Sommerens politiker- og mediestorm mod Skat fik skatteminister Holger K. Nielsen til at nedlægge Skats særlige afdeling for økonomisk kriminalitet. Det skete efter nogle meget medieomtalte retssager mod meget rige mennesker, der stod tiltalt for skattesnyd. Det var bekymring for disse menneskers retssikkerhed, der foranledigede nedlæggelsen. Det har fået de hjemløses blad til at udnævne skatte­ ministeren til årets hidtil værste skattesnyder, forstået som ‘alternativt skattesnyd’. Årsagen er, at ministeriet samtidig med den nye beskyttelse af de rigeste og løftebrud om millionærskat har taget nye administrative regler i brug for at inddrive gammel skat, som rammer de allerfattigste katastrofalt hårdt.

Mindre til rådighed Tidligere har Skat foretaget en såkaldt rådighedsberegning, før de trak i indtægten for gammel skat. Der skulle således være en minimumssikkerhed for, at der var penge nok til at betale husleje og få mad, når afdraget til Skat var trukket. Den tidligere borgerlige regering indførte dog, at der kunne trækkes

Reallønsfald i EU

SF-skatteminister Holger K. Nielsen 400 kroner af dette minimums rådighedsbeløb. Dette beløb har SF-minister Holger K. Nielsen nu sat op med 1600 kr., så der kan trækkes 2000 kroner om måneden af de penge, der skulle have gået til husleje og mad.

Ud af boligen 2000 kroner er et meget stort beløb for en kontanthjælpsmodtager. Det vil formentlig betyde, at endnu flere vil blive sat ud af deres bolig, vurderer redaktøren for ”Hus Forbi”, og Sundhedsstyrelsens kostråd bliver en sort vittighed for disse mennesker. Fra 2014, hvor kontanthjælpsreformen træder i kraft, vil kontanthjælpen for yngre mennesker op til 30 år blive sat ned til SU niveau, som maksimalt udgør ca. 5700 kr. om måne-

den før skat. Samtidig skal de enten i uddannelse eller arbejde for kontanthjælpen, med de udgifter til transport, tøj m.v. det medfører.

Spot til skade Den sociale ”røde” profil fra før valget er unægtelig krakeleret, mens arbejdsløshed, udstødning og ulighed i samfundet er vokset. Samfundet lider under de økonomiske forbrydelser som bankkrak og krisen har afdækket. Det er at føje spot til skade at nedlægge afdelingen for økonomisk kriminalitet under Skat for ikke at såre nogle medieudhængte mænd og kvinder, tiltalt for skattesnyd. Det er også at føje spot til skade at slå så hårdt ned på folk, der allerede ligger ned, og ikke har medier og politikere til at beskytte dem. bf

I hele EU har lønmodtagerene haft et reallønsfald, siden den finansielle sektor brød sammen. Livet er blevet meget hårdere for almindelige mennesker. Priserne stiger mere end lønningerne. EU’s og medlemslandenes økonomiske politik har fejlet, og arbejderne betaler en høj pris. Siden foråret 2010 har der været en reallønsnedgang på 13,2% i Grækenland som det land, der er hårdest ramt. Det er ikke kun i Sydeuropa, der er reallønsfald. Både Holland og Storbritannien har reallønsfald på 5–6 %. En hollandsk økonomiprofessor kalder det ”overraskende, og noget som ikke er sket i forbindelse med tidligere recessioner efter den anden verdenskrig”.

Føderal EU-justitsminister EU-kommissionen vil have udpeget deres egen justitsminister, der efter traktatændringer skal kunne overvåge og sanktionere over for medlemslande med fjernelse af stemmeret og mulighed for udstedelse af bøder. Det skal ikke være den europæiske menneskerettighedskonvention og den europæiske menneskeretsdomstol, men EU’s politik og definition af grundlæggende rettigheder, der skal trækkes ned over hovederne på borgerne. En føderal justitsminister, der skal komme med forslag til ny ensrettet lovgivning og en overnational domstol uden hensynstagen til andet end EU’s liberalistiske politik.

25 millioner fattige i EU Den internationale nødshjælpsorganisation Oxfam International vurderer, at hvis EU forsætter nedskæringspolitikken, kan det skubbe op mod 25 millioner europæere ud i fattigdom. EU’s krisepolitik er ved at sætte sociale rettigheder mange årtier tilbage og skabe en spiral af fattigdom for generationer. Allerede nu vurderes det, at de nedskæringer på de sociale områder, der har fundet sted de sidste 4 år, vil det tage 25 år at genrejse. Oxfam International opfordrer de europæiske regeringer til at skabe en ny social og økonomisk model, der investerer i mennesker, styrker demokratiet og sikrer en fair beskatning. Der kan rejses milliarder til sundhed og uddannelse, hvis de rigeste blev beskattet, og der blev sat en stopper for skattely. Det er kun de 10% rigeste, der har glæde af nedskæringspolitikken og ser deres rigdom vokse.

Social dumping 1 Et markant flertal af danskerne, 65% af befolkningen, mener, at der gøres for lidt mod udbredelsen af den sociale dumping med underbetalt udenlandsk arbejdskraft. En del fagforeninger opfordrer i forbindelse med kommunalvalget at stemme på folk, der vil rejse krav om arbejdsklausuler i offentligt udbud. De enkelte kommuner skal sikre sig dokumentation for overholdelse af de sociale klausuler, og at overenskomsterne overholdes.

Social dumping 2 Den polske ambassade opfordrer polske arbejdere til at undgå danske fagforeninger og acceptere at være underbetalt arbejdskraft. Den danske arbejdsmarkedsminister sprang op som en løve og faldt ned som et lam. ”Det er jo EU-regler, med retten til arbejdskraftens frie bevægelighed”. Polen har indført 8 timers arbejdsdag, også om lørdagen og en afskaffelse af overtidsbetaling. Efter trepartsforhandlinger, hvor fagforeningerne har forladt forhandlingerne i vrede, har de været på gaden i protest mod en række nedskæringer og en asocial arbejdsmarkedsreform. Der skal indføres såkaldte ”junk-kontrakter”, der begrænser de ansattes rettigheder. En overførelse af feudal-forhold til industrien og byggeriet, dog med retten til fjernelsen af ”uønskede” elementer.


Side 8

Nr. 10 – 2013

3. del Kommunist 10/13:

Klassekamp n Her kommer vi til det grundlæggende aspekt ved hele menneskehedens historie: klassekampen, som liberalismen ikke kan fatte, fordi liberalismen stammer fra det økonomiske system, hvor klassemodsætningen er på sit højest udviklede stade. Spørgsmålet for analysen drejer sig om de forskellige økonomiske interesser for grupper af mennesker inden for samfundet, dvs. for klasserne. Samtidig med udviklingen af produktivkræfterne i samfundet udvikles i historiens løb særlige produktionsmåder med tilsvarende ejendomsforhold, og disse bestemmer inddelingen af samfund i klasser, i uforligelige økonomiske kategorier. Det er ikke en abstrakt kamp mellem gode og onde, mellem skattebetalere og korrupte regeringer eller mellem 99% af befolkningen og grådige bankfolk og kapitalejere. Inden for hvert kapitalistisk samfund eksisterer der meget konkrete og virkelig uforligelige interesser. Lenin skriver i sit værk ”Marxismen tre kilder og bestanddele”: “Upartisk” samfundsvidenskab kan der ikke findes i et samfund, der er bygget op på klassekamp. Måden kan være forskellig, men hele den statsautoriserede og liberale videnskab forsvarer lønslaveriet, mens marxismen har erklæret dette slaveri ufor-

Det var jo det, jeg sagde!

sonlig krig. At vente upartisk videnskab i et samfund med lønslaveri ville være en lige så tåbelig naivitet som at vente upartiskhed hos fabrikanterne i spørgsmålet om, hvorvidt man skal forhøje arbejdernes løn ved at formindske kapitalens profit.”

De herskendes ideologi Dette klasseaspekt ved samfundet er blevet påpeget af den materialistiske historieopfattelse, men liberalismen vil ikke vedkende sig det. I stedet har liberalismen – som følge af bestemte historiske erfaringer, især den socialistiske konstruktion i Sovjetunionen – haft held til at udpege sin nyeste fjende: totalitarismen. Den er et begreb opstået i den liberale epoke, og det var netop kun i denne epoke, fremkomsten af begrebet ”totalitarisme” var mulig. Af den grund er det nødvendigt at undersøge det nærmere. Det er ikke vanskeligt at forstå, hvorfor liberale er så fjendtligt indstillet til ”totalitarisme” – for dem er der intet, der har større værdi end individet og dets frihed i den abstrakte liberale betydning. Imidlertid er såvel individualiteten som liberalismens doktrin opstået af de kapitalistiske produktionsforhold. Derfor er individualitet og liberale frihedsrettigheder slet og ret illusioner i tankegan-

gen hos samfundets medlemmer i den kapitalistiske epoke. Her spiller et andet vigtigt moment ind, nemlig marxismens materialistiske historieforståelse. ”Den herskende klasses tanker er i hver epoke de herskende tanker. Dvs. den klasse, som er den herskende materielle magt i samfundet, er tillige dets herskende åndelige magt. Den klasse, som råder over midlerne til materiel produktion, disponerer tillige over midlerne til åndelig produktion [...] De herskende tanker er ikke andet end det ideelle udtryk for de herskende materielle relationer; de herskende materielle relationer, opfattet i form af tanker; dvs. de relationer, der netop gør den ene klasse til den herskende, dvs. dens herredømmes tanker.” Det skrev Marx og Engels i deres kritiske ”Den tyske ideologi” og påviste sammenhængen mellem det økonomiske system i enhver epoke og de ideer, som er fremherskende i disse epoker. Hvorfor var det f.eks. sådan, at i den tid, hvor aristokratiet herskede, blomstrede idéer om ære og loyalitet, mens det i borgerskabets tid som herskende klasse var frihed og lighed, der blev den dominerende ideologi? Det har altid været i borgerskabet interesse, og særlig da det indtog sin plads som herskende klasse, at indskrænke arbejdernes rettigheder så meget som muligt. De forskellige ”demokratiske” rettigheder og friheder, som eksisterer i de udviklede vestlige stater, er et resultat af disse sociale lags egne kampe og af den omstændighed, at de økonomiske forudsætninger for en sådan udvikling var opfyldt. Derfor er kampen for borgerlige frihedsrettigheder i bestemte historiske øjeblikke også en del af proletariatets kamp for sine egne interesser. Men når den revolutionære situation opstår og arbejder-

klassen overtager den politiske magt, består proletariatets kamp også i at nægte modstanderen, kapitalistklassen, disse rettigheder.

Filosoffen Slavoj Zizek Slavoj Zizek er en af de mest fremtrædende vestlige filosoffer i vores tid. Han er en typisk repræsentant for liberalismen, og for ham er de højeste værdier den enkeltes individualitet og abstrakte frihed. Selv om han ikke vover at give en konkret videnskabelig definition på begrebet ”stalinisme”, er både den og ”totalitarismen” for ham de største katastrofer i det 20. århundrede, om ikke i hele menneskehedens historie. Han angriber i radikale vendinger den globale kapitalisme og identificerer mange trusler i den, som også er trusler mod liberalismen. Zizek retter også sin kritik mod ”det liberale demokrati” som politisk form. Nøglen til at forstå hans standpunkter er hans manglende evne til at begribe principperne for materialistisk begrebsforståelse. Filosoffer har en tendens til at opfatte idéer og det menneskelige intellekt som abstrakte subjekter, der eksisterer adskilt fra og uafhængigt af en materiel basis. Det ville være en kæmpeopgave at bevise over for de mest selvkritiske filosoffer, at den materielle verden skaber idéer, og at det ikke er sådan, at idéerne fødes uafhængigt på et særligt sted og former verden omkring os. Denne hjørnesten i den materialistiske filosofi i modsætning til det idealistiske verdenssyn er allerede blevet gennemgået i den første del. For at vende tilbage til Zizek er et af de argumenter, han understreger kraftigst, at liberalismen ikke er i stand til at beskytte sig selv og sine værdier, og at den for at overleve har brug for en hjælpende hånd fra ”det broderlige radikale venstre”. I sådanne

øjeblikke foregiver Slavoj Zizek at repræsentere den kommunistiske idé eller rettere kommunismen i den form, som han tænker sig den. At denne filosof har en ret enestående opfattelse af kommunisme, finder vi bevis på i hans forsøg på at opfinde og udvikle en ny betydning af kategorien ”proletariat”: ”Det, der forener os, er, at i modsætning til det klassiske billede af proletariatet, som ”ikke har andet end sine lænker at tabe”, er vi i fare for at miste alt: truslen er, at vi bliver reduceret til abstrakte subjekter blottet for alt virkeligt indhold, berøvet vor symbolske substans – at vi med en voldsomt manipuleret genetisk basis blot kommer til at vegetere i et livsfjendtligt miljø.” Når en økonomisk kategori – proletariatet – er ribbet for sin økonomiske basis, bliver


Nr. 10 – 2013

den genstand for sådanne manipulationer og tolkninger, at selv Slavoj Zizek kan identificere sig selv som tilhørende ”proletariatet”. Det er et perfekt eksempel på, hvordan liberalismen benægter klassekampen ved at fjerne dens kerne – dens økonomiske grundlag. Ordene om proletariatets lænker i Det Kommunistiske Manifest henviser til lønarbejdernes økonomiske slaveri, deres underordning under kapitalistklassen. Slavoj Zizek benægter de forskellige samfundsklassers uforligelige rent økonomiske interesser, som er baseret på ejendomsforholdene i økonomien, og på den måde forbliver han loyal mod sig selv og liberalismen. Som tidligere påpeget opstod denne doktrin med udgangspunkt i borgerskabets privatejendomsforhold.

Side 9

Fra klassekamp til klimakamp Et andet aspekt, som er værd at nævne, er beskyttelsen af miljøet mod klimaforandringer, forurening osv., som Zizek anser for nogle af de største farer og udfordringer, menneskeheden står over for. Han kalder den grønne politik, som er rettet mod beskyttelsen af vor planet, for vor tids mest banebrydende progressive kamp. Denne filosof bliver altså kommunist, når spørgsmålet gælder beskyttelse af miljøet, fordi det tilhører hele menneskeheden. Men han bliver øjeblikkelig liberal igen, når spørgsmålet om ejendomsforholdene i økonomien bliver rejst. For at forklare alle de grønne bevægelser og oprindelsen til idéen om ren økonomi, behøver vi blot citere Karl Marx: ”Menneskeheden stiller sig

altid kun opgaver, som den kan løse, thi når man ser nøjere til, vil man altid finde, at opgaven selv kun melder sig, hvor de materielle betingelser for dens løsning allerede er til stede eller i det mindste er i færd med at skabes.” Slavoj Zizek er en af de store moderne filosoffer. Stor, fordi han er perfekt egnet til at illustrere liberalismens centrale mangler i den tapre ”kamp”, dens tilhængere fører mod kapitalismen, og moderne, fordi alle hans tanker og idéer svarer perfekt til det økonomiske system, udviklingen af dets produktivkræfter og de modsætninger, som fremkaldes af den moderne globale kapitalistiske økonomi. Ønsket om at beskytte de herskende idéer og værdier (såvel som de retslige aspekter eller politiske formationer inden for samfundet), som ikke er andet end de værdier, hvormed den herskende klasse opretholder sin dominans, og samtidig at ændre samfundets grundlæggende økonomiske system, er en hån mod menneskehedens historie. Liberalisme har intet at gøre med kampen mod kapitalismen, eftersom denne kamp er en klassekamp: den er arbejderklassens kamp mod kapitalistklassen, en klasse af ejere af privat ejendom, den klasse, som netop er herskerklassen i vores epoke. Og liberalisme er denne klasses ideologi. Ingen har ret til at erklære sig selv for forkæmper for arbejderklassens interesser eller til at hævde, han kæmper mod kapitalismen, hvis han ikke samtidig fører en hård kamp mod liberalismen. Det betyder selvsagt ikke, at den ene eller anden form for kamp mod den liberale ideologi vil føre til revolution eller afskaffelse af kapitalismen; men erkendelsen af disse ting vil modvirke det zizekianske hykleri om, at liberalismen er en radikal modstander af de bestående forhold, mens den på samme tid udråber ”totalitarismen” til

fjende. Det påstår den udelukkende for at bevare kapitalistklassens idéer og værdier.

Medierne I kapitalistiske lande på et vist udviklingstrin er der sædvanligvis et antal forskellige nyhedsmedier – fra aviser til radiostationer og fra forskellige TV-kanaler til netsteder. Det kaldes pressefrihed, og den er ofte et af de centrale argumenter, når der drages sammenligninger mellem ”demokratiske” stater og ”totalitære”. Men hvad skjuler der sig under idealet? Hvad er i virkeligheden pressefrihed, og hvordan fungerer den i såkaldt ”demokratiske” stater? Vi har allerede set, at i samfund, der bygger på antagonistiske (uforligelige) økonomiske relationer mellem de to forskellige samfundsøkonomiske klasser, er upartiskhed ikke mulig. Som eksempel kan vi tage et hvilket som helst globalt nyhedsnetværk (BBC, CNN) eller lokalt kommercielt eller statsligt radio og tv-selskab i et ”demokratisk” land. Der udbredes uafbrudt alle typer af propaganda til masserne via disse informationskilder, men selv i de tilfælde, hvor redelig information er til rådighed, repræsenterer medierne udelukkende den kapitalistiske klasses interesser, aldrig det arbejdende folks sande interesser. Det bestående økonomiske system bliver aldrig for alvor anfægtet. Den private ejendomsret og vilkårene for lønarbejde fremstilles som de helt naturlige, evige og mest fuldkomne produktionsforhold. Og det er logisk nok, for borgerskabets verden er ”den bedste alle af alle verdener” – for borgerskabet. ”Pressefriheden” er i virkeligheden kort og godt kapitalistklassens frihed til at manipulere information – dens redskab til at fremstille sine egne interesser som almene interesser for alle samfundets medlemmer. I et borgerligt

samfund er det netop kapitalistklassen, der har kontrollen med pengene og har magten i sine hænder, og som følge heraf er alle medier underlagt det formål at beskytte denne klasses interesser. Upartiskhed og informationsfrihed er slet og illusioner opretholdt af liberalismen, som ikke kan begribe de uforligelige klasseøkonomiske interesser, der findes inden for samfundet. Hvis der i en kapitalistisk ”demokratisk” stat er et vist antal dominerende informationskilder, som udelukkende forsvarer kapitalistklassens interesser, og hvis de ”objektive” forhold også bestemmer, at de kilder, som repræsenterer arbejdernes sande interesser, bliver marginaliseret (hvis de overhovedet er tilladt), vil det være naturligt for arbejderklassen efter en magtovertagelse at forbyde alle kapitalistklassens informationskilder og al dens propaganda. Arbejderklassen har ingen interesse i at imitere borgerligt demokrati. I modsætning til de liberale forstår arbejderklassen, at intet demokrati er muligt i et samfund, der er opdelt i klasser, og dens mål er at afskaffe dette samfund. Som Karl Marx skriver i sit værk ”Filosofiens elendighed”: ”Betingelsen for den arbejdende klasses befrielse er afskaffelsen af alle klasser.”

Lenin rydder op på kloden.


Side 10

fra videnskabens verden

Nr. 10 – 2013

Af Martin Jensen

Kæmpe vulkan En gigantisk vulkan er blevet opdaget under Stillehavet, øst for Japan. Vulkanen – Tamu Massif – er den største på Jorden og en af de største i solsystemet. Tidligere troede man, at Tamu Massif var en samling af mindre strukturer, men nye undersøgelser har fået forskerne til at revidere deres opfattelse. Tamu Massif består af en afrundet kuppel, som måler omkring 450 gange 650 kilometer. Toppen af vulkanen ligger gemt omkring 2 kilometer nede under havoverfladen, og den strækker sig ned til omkring 6,4 kilometers dybde.

Ledsager til Uranus En dansk astrofysiker har opdaget et lille objekt, der kredser rundt om Solen i samme bane som Uranus. Vores solsystem består af Solen, otte planeter og deres måner, men der findes også et stort antal mindre objekter, der ligger i hele solsystemet. Disse objekter kaldes asteroider og kometer. Nogle af disse asteroider kan blive fanget, så de kredser om Solen på en bestemt måde styret af de store planeters tyngdekraft i balance med solens. Det objekt, man nu har fundet, er 60 kilometer i diameter, og det ligger foran Uranus’ bane. Men dets bane er ikke stabil og vil forlade Uranus og kredse frit omkring Solen.

Høje flotte fyre Europæiske mænd er blevet hele 11 centimeter højere i løbet af de sidste 110 år. Det skyldes ikke genetiske ændringer, men derimod en enorm forbedring af folks sundhed. Hvad der sker i et menneskes to første leveår, betyder meget for højden. Siden 1875 er både kosten og viden om kost blevet meget bedre. Hertil kommer de forbedrede sanitære forhold, der medvirkede til, at børnedødeligheden faldt. Gennemsnitshøjden steg især i perioden mellem de to verdenskrige. Det lyder paradoksalt, men hænger sammen med, at kvinderne under krigene kom ud at arbejde og tjene penge og dermed fik mulighed for at købe flere og sundere madvarer.

Dumme fluer Vi ser ofte, at fluer og hvepse sværmer foran et lukket vindue, lige ved siden af et åbent vindue. Men hvorfor kan de ikke finde ud af det åbne vindue – er de dumme? Insekter kan ikke forbinde f.eks. træk fra et åbent vindue med en vej ud i friheden. Deres sanser er tilpasset til at fungere ude i naturen, men et værelse med gennemtræk er ikke et naturligt opholdssted. Derfor er det mere held end forstand, hvis det til sidst lykkes dem at finde ud af et åbent vindue. Men hvorfor flyver de så mod vinduerne? Dyrene vil instinktivt søge mod lyset. Det er ikke en naturlig situation for en flue at befinde sig i en stue. Vi andre ville også søge mod lyset, hvis vi sad i en mørk hule.

Grøn evolution Evolution gælder alt liv på Jorden. Det er ikke forbeholdt dyr og mennesker, men alt fra svampe til grøntsager er underlagt de samme mekanismer. Problemet med at se de evolutionære mekanismer blandt planter er, at de foregår i et langsommere tempo end blandt dyr. Darwin ryddede i midten af 1800-tallet et stykke af sin have. Han dokumenterede omhyggeligt dag for dag, hvad der skete på den bare jord. Han så, at efterhånden som de forskellige planter voksede frem, begyndte de at ’slås’ om pladsen. Nogle overskyggede de andre, mens nogle fandt deres små nicher, de kunne have for sig selv. Vi ser præcis den samme adfærd blandt planter, som vi ser blandt dyr. Det er en kamp for at overleve og tilegne sig de ressourcer, der skal til for at gøre det, eksempelvis plads, solskin og vand. Hele evolutionen handler om én ting: at få afkom og sikre, at næste generation indeholder flere eller det samme antal individer som den nuværende.

Der er ingen alternativ kapitalisme Af Arne Cheller n Der har på Kommunists redaktion i nogle måneder ligget en bog med titlen ”Deltager Danmark”, som bør have et par ord med på vejen. Bogen er skrevet som et modsvar til nyliberalismen og kapitalismen og deres politiske partiers tro på markedet, selvom samme kapitalisme går fra krise til krise – kriser, som rammer arbejderne og den almindelige befolkning og samtidig undergraver det borgerlige demokrati over en bred front. Bogen er skrevet af en ræk­ ke unge socialdemokrater, hvoraf nogle er nyslåede af slagsen – folk som har trådt deres politiske barnesko i det lille socialdemokrati, ”gensplejsningen”, som kendes under navnet Socialistisk Folkeparti. Alle seks bidragsydere har det til fælles, at de hele deres unge liv har været politisk aktive med det mål at gøre karriere i den politiske verden. Bogen er skrevet sammen med tænketanken CEVEA, centrum-venstres tænketank, grundlagt som modvægt til den mere kendte CEPOS. Udgangspunktet i ”Deltager Danmark” er, at vi skal vinde vores penge, arbejde, velfærd, bevægelser og partier tilbage, altså en erkendelse af, at der er mistet noget. Men hvordan dette noget vindes tilbage, står ikke klart. At der tordnes mod markedsfundamentalismen, betyder ikke, at regeringens vækstpakke, der er sat i verden for at støtte erhvervslivet, henregnes til kategorien markedsfundamentalisme. Som ”bevis” på mulighederne for forandring påpeger skribenterne nostalgisk Danmarks gloriøse fortid med fællesskab og andelsbevægelse, tanker som også præger et parti som Enhedslisten; men med alt det gode, som den kooperative bevægelse har medført, kan det være uforståeligt, at der er blevet færre og ikke

flere kooperative virksomheder. Det, som bogen ikke berører, er at kapitalismen er et helhedssystem, der tvinger alle til at følge sine regler. I kapitalismen er der ikke plads til nicher for non-profit og ikke-konkurrerende produktion i større stil. Tvangen til at konkurrere, skabe profit og vokse er indbygget, og det betyder, at enten følger man trop eller også bukker man under. Giganter som COOP, Arla og Danish Crown har alle deres rødder i andelsbevægelsen. Den danske kooperation er altså stadig levende, men COOP og Arla er ikke svar på de problemer, som markedet/ kapitalismen giver os. Der er ikke, som der skrives i bogen, tale om et alternativ til kapitalismen, ja der er endda langt fra tale om en alternativ kapitalisme. Selvom producenterne stadig er andelshavere i Arla og Danish Crown, og man kan melde sig ind i Coop og stemme, er alle disse selskaber en del af systemet. Det, det drejer sig om, er at vise et alternativ til kapitalismen og ikke alternativ kapitalisme. Selvfølgelig kan der findes små nicher, men så skal man sikre sig, at disse nicher ikke bliver en for stor succes. Hvis de ikke hurtigt skal blive udkonkurreret, er man stillet overfor valget mellem at følge trop eller bukke under. Når der er folk og politiske bevægelser, der peger på kooperativer som kampmiddel, så må vi nok sige, at der selvfølgelig kan tænkes situationer, hvor en eller flere arbejdergrupper kan skaffe sig en styrkeposition ved at gå sammen i eller anden form for alternativ produktionsenhed. Men hvis det ikke er et led i at bruge styrken i kampen for at omstyrte kapitalismen, så er det alene en stakket frist. Et eksempel fra bogen (side 64-65) er det alternative københavnske byggefirma Logik og Co., hvor man prøvede at holde alle mand om bord

ved at gå kollektivt ned i løn. Men det lykkedes ikke, og det varede ikke længe før fyring var nødvendig, da der ikke var byggeopgaver nok. I den situation betyder det mindre, at man indtager en nicheplacering: alle er tvunget ind i den konkurrence, som ingen slipper for før kapitalismen er afskaffet. Med den form for kapitalisme, vi har i dag, med dens svækkede borgerlige demokrati, er det mere end svært at forestille sig, hvordan der skulle komme en drejning, som forfatterne lægger op til. De unge socialdemokraters eller ”Deltager Danmark”skribenters urdrøm om mere demokratisering af ”vores” Danmark med hensyn til penge, arbejde, velfærd, bevægelser, partier og valg stiller nærmest deltagelse op som mål i sig selv (bevægelse er alt, målet intet). Men med deltagelse må også kræves udsigt til at trænge igennem, og den er der ikke her, selv ikke på beskedne områder. Der er ikke noget alternativ inden for kapitalismen. Det er der, kampen står. Men det tør ”Deltager Danmark”-forfatterne end ikke tænke. Det kræver mere end deltagelse, blandt andet vedholdenhed og klarhed om målet. Deltager Danmark, Forlaget Information. 160 sider kr. 199.


Nr. 10 – 2013

Side 11

Syrien falder ikke på knæ! Udtalelse af Syriens kommunistiske parti Appellen slutter med at opfordre det syriske folk til at ”afvise ydmygelser og underkastelse og forsvare landet og dets suverænitet og uafhængighed på samme måde som forbillederne fra krigerne fra Hattin, martyrerne fra Maysalun og heltene fra Den Store Syriske revolution. I denne vanskelige situation, som vores land og vores folk befinder sig i, må der gøres alle anstrengelser for at styrke alle fronter: Den politiske, den militære og den økonomiske.” Syrien falder ikke på knæ, slutter de.

Af Betty Frydensbjerg Carlsson n Syriens kommunistiske parti har udsendt en appel til det syriske folk, hvor de appellerer til, i disse svære tider, at stå sammen om sit land og modstå kolonialistisk aggression. De understreger, at det ikke er lykkedes for verdensimperialismen at ­erobre Syrien, på trods af både blokade og støtte til undergravende aktioner og massakrer fra forskellige terroristgruppers side. Hvor disse bander, som de skriver, har indtaget områder, har de begået overfald på religiøse og etniske grupper og indført oplysningsfjendske love, som er fremmede for det syriske folk, der er kendt for sin åbenhed og tolerance.

USA’s kemiske krige Partiet gør opmærksom på, at USA’s og dets allieredes påskud for en militær aggression er baseret på falske

Fra demonstration i Washington under Obamas tænkepause anklager, ligesom de gør opmærksom på de mange handlinger, som er begået af USA’s egne agenter i landet. De understreger, at disse anklager kommer fra et land, som bevisligt har begået sådanne forbrydelser. De henviser til, at de amerikanske invasionsstyrker brugte bakteriologiske og kemiske

våben under Korea-krigen, og at USA under Vietnamkrigen igen brugte sådanne våben, bl.a. Agent Orange. Denne sprøjtegift er skyld i, at vietnamesiske kvinder stadig føder misdannede børn nu 40 år efter den krig. Syriens kommunistiske parti erindrer om, at den amerikanske militærmaskine

benyttede beriget uran i krigen mod Irak.

Afvis underkastelse Partiet anfører, at disse af USA mange begåede for­ brydelser mod menneske­ heden bør føre til, at USA’s præsidenter og ledere omsider stilles for en krigsforbryderdomstol.

Oversætterens anmærkninger – Krigerne fra Hattin: Henviser til det historiske slag (mod korsfarerne) ved Hatting i 1189 – Slaget (mod franskmændene) ved Maysalun i 1920. – Den Store Syriske Revolution fandt sted i årene 1925-27.

Hvad er sarin egentlig? For omkring et år siden begyndte oppositionsgrupper i Syrien pludselig at offentliggøre en stærk frygt for, at styret skulle begynde at bruge af sit lager af kemiske våben mod civilbefolkningen n Det ledte med det samme tankerne hen på den undskyldning, USA og dets gode venner og støtter brugte til at starte den uerklærede krig mod Iraq. Nu ville oprørerne virkelig sætte alt ind på at få USA og venner til at gribe militært ind i Syrien. Og det må siges at have virket – sådan næsten da. For alle husker jo tydeligt de problemer, især USA og Storbritannien har haft med at forklare sig over for deres befolkninger, da de faktisk ikke fandt masseødelæggelsesvåbnene i Iraq, og der skal nok lidt mere til end blot en mistanke om beholdning af kemiske våben nu. Men så kom der endelig et angreb den 21. september, hvor et kvarter, Ghouta i Damaskus angiveligt blev bom-

Al-Qaeda forbundne medlemmer ved al-Nusra fronten i Syrien bet med kemiske våben, der ret hurtigt blev identifi­ceret som nervegassen sarin. De syriske oprørsgrupper har efterhånden ikke den største troværdighed i det internationale samfund, så mens Obama hurtigt greb bolden og ville sætte militær magt ind mod det syriske styre som ”straf” og ”lærestreg”, satte

andre hælene i og forlangte en undersøgelse. Den er nu lavet af FN, og rapporten fortæller om fundet af rester af sarin i det område, der blev ramt. Men det, den ikke fortæller om, er, hvem der faktisk har smidt gassen. Den syriske regering nægter at stå bag angrebet, og ingen vil eller

tør tilsyneladende anklage oprørerne. Principielt er det vel lidt svært at se, hvorfor det syriske styre skulle begynde at bruge kemiske våben mod civilbefolkningen i Damaskus og risikere angreb fra Vesten og ikke mindst at miste den folkelige opbakning, det faktisk har. Og specielt er det svært at se sarin som det kemiske våben, en regering ville bruge. Sarin er en lavteknologisk nervegas fra slutningen af 30’erne, der var på NATO’s lagre og blev produceret i USA indtil midten af 50’erne. I 1988 hævdes det af nogle at have været brugt af Saddam Hussein i angrebet på Halabja (alle troværdige rapporter fra dengang taler om sennepsgas og cyankalium, ikke sarin) og

mod iranske soldater, hvor det var temmelig usikkert, hvad de egentlig havde været ude for. I 1994 og 1995 kom sarin for første gang på alles læber, da det blev brugt af den japanske religiøse sekt Aum Shinrikyo til to voldsomme terror­ aktioner, den mest omtalte skete i Tokyo metro. Og så har en irakisk oprørsgruppe i 2004 brugt det mod amerikanske soldater. Man må sige, at sarinens historie umiddelbart understøtter den reaktion, en kemiker havde, da hun hørte, at angrebet var sket med sarin: ”Sarin er et terroristvåben, det kan laves ved køkkenbordet og med ting, der er nemme at skaffe”. Elin Søborg


Side 12

Nr. 10 – 2013

Fra Guernica til Stalingrad Jorn og Picasso i dialog på Museum Jorn i Silkeborg

Af John Poulsen n Når man træder ind på Museum Jorns store særudstilling, mødes man af et fotografi af og med en tekst om Picassos mest berømte maleri ”Guernica”, og den slutter, ikke tilfældigt, med Jorns maleri ”Stalingrad”, der var inspireret af Guernica, og som han arbejdede på i mange år. I juli 1937 besøgte Asger Jorn (1913-1973) verdensudstillingen i Paris sammen med en række andre elever fra Légers malerskole og fik her lejlighed til i den spanske pavillon at se Picassos (1881-1973) endnu ikke tørre

”Guernica”. Det møde gjorde et stort indtryk på Jorn, og ”det blev en impuls, hvis fulde betydning først kunne spores mange år senere,” skriver Troels Andersen i sin Jornbiografi. Det er netop denne impuls, som Museum Jorn på overbevisende måde påviser med udstillingen ”Jorn – Picasso – Myter & møder” og et stort, flot katalog. Det er lykkedes at låne 58 værker af Picasso, heraf 8 malerier, og 96 af Jorn, hvoraf 29 malerier aldrig har været vist før i Danmark. Gennem de mange malerier, litografier, tegninger og keramiske arbejder vises

Jorn og Picasso ved Chateau Grimaldi i Antibes 1946.

Stalingrad, stedet som ikke er eller modets gale latter. Silkeborg Kunstmuseum ligheder med og påvirkning af Picasso. Jorn levede således fuldt ud op til, hvad Picasso en gang udtalte, nemlig at ”gode kunstnere kopierer, store stjæler.” Jorn og Picasso mødtes ikke ved den lejlighed, men da Jorn efter 2. verdenskrig var vendt tilbage til Frankrig, drog han i august 1946 til Provence, og der lykkedes det ham at få et møde i stand med Picasso. På det tidspunkt arbejdede denne med at dekorere Grimaldi-slottet i Antibes, der senere blev til verdens første Picasso-museum. Hvad de to malere og kommunister talte om, ved vi ikke meget om, men Jorn har fortalt, at han ”traf Picasso, der var meget venlig imod mig og interesseret i de ting jeg i korthed kunne forklare ham”. Jorn fortalte ham også om, at han havde planer om et internationalt kunsttidsskrift,

men om Picasso ville deltage, vides ikke. Siden mødtes de ikke, men der findes et brev, som Jorn skrev til Picasso i 1951 fra sit sanatorieophold i Silkeborg.Det blev dog aldrig afsendt. I 1960 modtog Jorn en opfordring fra Picasso om at give et værk til en auktion til fordel for eksilerede spaniere, men det var et massebrev og altså ikke personligt. ”Stalingrad”, der betragtes som Jorns hovedværk, og som er blevet optaget i kulturkanonen, arbejdede han på fra 1956-72. Det bygger, ud over inspirationen fra Guernica, på en personlig beretning fra italieneren Umberto Gambetta, som han var blevet en nær ven med i 1955, da han og familien var flyttet til Albisola i den nordlige Italien. Som nævnt mødtes de ikke igen, men Jorn nåede, mens han lå på hospitalet, og få uger før han døde 1. maj 1973,

at læse nekrologerne over Picasso. På Jorns kiste havde man anbragt to af de pensler, han havde brugt til at male ”Stalingrad” med, det maleri som Picasso havde inspireret til, og dermed mødtes de to kunstnere indirekte igen, ligesom de nu gør på udstillingen. En anden maler, der også inspirerede Jorn, var amerikaneren Jackson Pollock, og hvad der kom ud af det ”møde”, vil man kunne se på Louisiana til november. Det er nok den mest ambitiøse og dyreste udstilling, som Museum Jorn nogensinde har lavet, og måske også en af de mest interessante. Den vil uden tvivl blive et tilløbsstykke, hvad den også fortjener.

pakke 12 poser salat på 4,5 sekunder. Forholdet mellem hende og faderen er kærligt og gensidigt omsorgsfuldt, de har brug for hinanden og hygger sig sammen. Og så er der deres fælles venner, heriblandt nogle andre bosniske flygtninge, som danner et trygt netværk. Men en dag går trædemøllen i stå. Der skal spares på fabrikken, og blandt dem, der bliver fyret, er Râsa, der ikke har så mange kompetencer

at diske op med på arbejdsmarkedet. Hun kommer på jobsøgningskursus og får selvtillidscoaching, men sagen er, at hun overhovedet ikke mangler selvtillid, der er bare ikke noget arbejde i det udkantsområde. Et muligt job går i vasken, fordi arbejdsformidlingen ikke vil ofre et kørekort på hende, og til sidst må hun modstræbende erkende, at hun er nødt til at søge andre græsgange og dermed lade

sig skille fra farmand og vennerne. Det er ikke en vred og indigneret film. De samfundskritiske aspekter antydes kun let, men de er der, som da det nævnes, at det er de bedst lønnede arbejdere, der er blevet fyret – i scenen, hvor nogle spidser fra fagforeningen kommer i fin bil og iført ulastelige jakkesæt for at forhandle med ledelsen, mens nogle af arbejderne står og kigger på iført deres uklæde-

”Jorn – Picasso. Myter & møder”. Museum Jorn, Silkeborg. Indtil 8. december.

Spise Sove Dø Af Margit Andersen n ”Spise Sove Dø” hedder Gabriela Pichlers debutfilm om den svensk-bosniske Râsa, der, som titlen mere end antyder, har en temmelig triviel tilværelse i den lille svenske by, hvor hun bor sammen med sin far. Om dagen arbejder hun på et salatpakkeri, om aftenen tager hun sig af sin nedslidte far, som hun også delvis forsørger, da han ikke kan

a­ rbejde mere. Den øvrige fritid tilbringer hun mest ­sammen med kammeraten Nikki, der ikke er så veludstyret på øverste etage, men en sød og stille fyr, der holder af dyr. Den hverdag ville de færreste ønske at bytte sig til, men sagen er, at Râsa heller ikke har noget ønske om at bytte med nogen. Hun er glad for sit arbejde og kollegerne, stolt over at være en af de dygtigste – kan


Nr. 10 – 2013

Side 13

Frida Kahlo – myte og virkelighed sen”. Hun har selv udtalt, at hun ikke kunne lave billeder med socialt indhold, men at det var hendes ønske, at de kunne bidrage til kampen for fred og frihed. Frida Kahlo var en person, der altid stod blæst om, selv da hun var død. Hendes lig blev anbragt på lit de parade i kunstakademiet i Mexico, og kisten blev dækket med en rød fane med hammer og segl. Da akademiets rektor forlangte flaget fjernet, truede Rivera med i så fald at sætte hende ud på gaden. Så fik flaget lov til at blive liggende, men bagefter blev rektoren fyret. Den finale ville uden tvivl have moret hovedpersonen, der heller ikke manglede sort humor.

og fordi jeg er det motiv, jeg kender bedst.” I et brev fra Picasso til Rivera skrev han, at ”hverken Derain, jeg eller du er i stand til at male et portræt som Frida.” På udstillingen fremgår det, hvordan hun iscenesatte sig

selv, ikke kun på malerierne, men også i virkeligheden, bl.a. gennem sin påklædning og fremtræden, hvilket dokumenteres i en række fine portrætter taget af kendte fotografer. Det er ligeledes lykkedes at fremskaffe colombianske skulpturer, kjoler, og smykker, som kunne have tilhørt hende. Selvom Fridas og Diegos ægteskab ikke altid var en dans på roser, forblev de knyttet sammen af deres store gensidige kærlighed, og de respekterede og beundrede hinandens arbejder. De havde begge en stor interesse for den mexicanske kunst, kultur og historie, men deres arbejder var vidt forskellige. Diegos var ofte store murmalerier, der skildrede de historiske og politiske begivenheder, mens Frida i de små formater skildrede det indre, følelser, lidelse og den nære materielle verden med fantastiske symbolfigurer fra mexicansk folkekunst. Allerede som ung blev hun medlem af det kommunistiske ungdomsforbund og senere af partiet, men selv om hendes forhold til partiet, ligesom Diegos, ind imellem ikke var uden knaster, stod hun fast på sine synspunkter og døde som medlem. Den politiske holdning er imidlertid ikke fremtrædende i hendes malerier, undtagen i et fra 1954 med titlen ”Marxismen vil bringe de syge hel-

fire hovedpriser ved årets Guldbaggeuddeling i Sverige, er blevet nomineret til Nordisk Råds Filmpris 2013 og er blevet udvalgt til at være Sveriges kandidat til en Oscarnominering i 2014.

med hendes indsigt i miljøet meget overbevisende. Med-

virkende hertil er også, at hun ikke bruger kendte skuespillere; f.eks. spilles Râsa fremragende af en, der til daglig er fritidspædagog. I en tid, hvor der er en udpræget tendens til i film og fjernsynsserier at fokusere på den øvre del af samfunds­ pyramiden, er det dristigt gjort af en debutant at vælge en hverdagshistorie om arbejderes liv, og glædeligt, at den har kunnet hævde sig i den grad, at den har vundet

Af John Poulsen n ”Jeg har været udsat for to store uheld i mit liv. Ved det ene uheld blev jeg kørt ned af en sporvogn … det andet uheld var Diego.” Sådan har den mexicanske maler Frida Kahlo (1907–1954) sagt og hentydede dermed til en ulykke i 1925 og til hendes problemfyldte ægteskab med maleren Diego Rivera (1886– 1957), som hun mødte i 1928 og blev gift med året efter. Begge begivenheder spillede ikke kun en stor rolle i hendes liv, men afspejles også i hendes kunst, ikke mindst i de mange selvportrætter. Det vil kunne ses i mange af de 29 malerier, tegninger og litografier, som Arken viser på udstillingen ”Frida Kahlo – Et liv i kunsten”, sammen med en række fotos af hende og værker af andre mexicanske kunstnere, bl.a. Diego Rivera, David Siqueiros, Maria Izquierdo og José Orozco. Egentlig ville Frida Kahlo have været læge, men i sine lange sygdomsperioder begyndte hun at male og fandt hurtigt ud af, at det var det, hun ville. Som 7-årig fik hun polio, og som 18-årig kom hun ud for en trafikulykke, hvorved rygsøjlen og bækkenpartiet blev beskadiget, og hele sit liv led hun af efterveerne. Men det hindrede hende ikke i føre et aktivt og engageret liv med mange kærlighedsaffærer, og lige til det sidste

lige plastikovertræk – og gennem en sort samtale mellem lægen og faderen, der viser, at de overhovedet ikke forstår hinanden, fordi de lever i hver sin verden. Moralen er at vise, at et liv i en svensk udørk med et lavt betalt rutinearbejde kan være et godt liv, hvis der er tryghed, kærlighed og gode venner med i det. Gabriela Pichler er som datter af indvandrere og opvokset i et arbejderhjem helt på hjem-

Florence Arquin: Uden titel (Frida Kahlo bærer en gipsafstøbning, som hun dekorerede med hammer og segl). Ca. 1950. Foto: Throckmorton Fine Art. malede hun sin egen, ofte meget svære, virkelighed og skabte dermed selv myten om Frida Kahlo. Få malere har i den grad skildret sig selv, men som hun udtrykte det: ”Jeg maler mig selv, fordi jeg så ofte er alene,

mebane, og selv om det er en opdigtet historie, bliver den

Arken. ”Frida Kahlo – et liv i kunsten”. Slutter 12. januar 2014.

Frida Kahlo, Selvportræt med aber, 1943.

Spise Sove Dø (svensk) Manuskript og instruktion ­Gabriela Pichler Kan ses i Empire Bio, Grand, Øst for Paradis, Café Biografen og Biffen


Side 14

Nr. 10 – 2013

Indsamlingsarrangementer KPiD Indre by Stor indsamlingsfest til fordel for bladet KOMMUNIST Lørdag den 5. oktober kl. 17 – Kapstaden, Nansensgade 32 3 retters menu – auktion – lotteri – banko Pris 100 kr. Tilmelding inden søndag den 29. sep. til Preben Fogelstrøm Telefon 2067 9644 Mail: acreation1@gmail.com

KPiD Amager afdeling afholder utraditionelt BANKOSPIL til fordel for KOMMUNIST Fredag den 11/10-13 i beboerhuset Vest Kurvemagerstien 61 A (adgang fra Remisevej) Dørene er åbne fra kl. 17.00 og spillet går i gang kl. 18.00 Der er 10 gennemgående spil + et ekstraspil. Kom og vær med. Tag venner og bekendte med. Alle er velkomne! Der vil være forplejning af forskellig art. Velkommen! – KPiD Amager

Nordvest afdeling afholder indsamlingsfrokost lørdag den 5. oktober kl. 14:00 i partilokalerne, Frederikssundsvej 82, NV. Menu: Sildebord og lune retter, ost og kaffe med kage. Pris 100 kr. Drikkevarer til indsamlingspriser. Festtaler: Martin Jensen Tilmelding senest 1. oktober til: Elsebeth 21 90 57 97 eller Birthe 38 71 25 79.

Nordvest afdeling afholder indsamlingsfest fredag den 1. november kl. 18:00 i partilokalerne, Frederikssundsvej 82, NV. Menu: Poul Eriks verdens­ berømte mørbradgryde. Festtaler: Elsebeth Kaufholz. Musik: Poul Erik med venner. Pris: 100 kr. + en gave til 20 kr. som skal bruges til brætspillet og lotteriet. Kom som du er og tag dit gode humør med, så vi får en festlig aften med en god snak,

grin og et par røde sange. Husk pungen. Vi skulle gerne nå vores indsamlingsmål denne aften. Tilmelding senest 25. oktober til Elsebeth 21 90 57 97 eller Birthe 38 71 25 79.

KPiD Vestegnen afholder indsamlingsfest lørdag den 19. oktober kl. 14.00 i lokalerne Præstevænget 20 i Ballerup. Alle deltagere skal medbringe en pakke til en værdi af ca. 25 kr Der vil som sædvanlig være mulighed for diverse spise, drikke, “lynet” og lotteri. Årets festtaler er Steen Lund Musik ved Oh!Liwia – 2 Menu: Gryderet, æblekage, kaffe/the, småkager til kr. 100,Tilmelding senest mandag d. 14. oktober til Jette, tlf. 43 63 18 34

KPiD Aarhus afholder indsamlingsfest for Kommunist lørdag den 19.oktober i selskabslokalerne i Reginehøj, Kornbakke Allé 56-60. Dørene åbnes klokken 18.00. Fest menu: Chili con Carne samt dessert. 50 kroner pr. voksen, børn gratis. Drikkevarer til rimelige priser. Kaffe og te ad libitum. Festtaler: Arne Cheller. Fællessang, lotteri og auktion som traditionen foreskriver. Tilmelding er ikke nødvendig, men ses gerne på masu@webspeed.dk eller telefon 51 50 71 07.

KPiD Amagerland afholder indsamlingsfest den 28. september 2013 kl. 15.00 hos Rene og Sonja, Vestasvej 16 Kastrup Vi håber at se dig, din familie, venner og bekendte, som vil være med til at støtte en absolut god sags tjeneste. Prisen for arrangementet er kr. 150 pr. person. Drikke­ varer købes på stedet. Tilmelding senest 25. september til Sonja og René 3251 8413 eller Jytte og Ib 3253 2530.

kulturliv KPiD Afdeling Vest Så er der igen frokost-FEST Indbydelse Kom til musikalsk frokost Traditionen tro arrangerer kommunisterne i afdeling Vest musikalsk indsamlingsfrokost til fordel for den årlige indsamling til vores blad. Lørdag den 26. oktober 2013 kl. 13.00, Frederikssundsvej 82, København NV. Det store kolde og lune bord

står klar, og der spilles op til sange og viser – såvel de røde som nye og gamle viser fra gyder og gader af: Fin Alfred Tag det gode humør med – og pengepungen. Frokosten med kaffe koster 75 kr. Øl, vin, snaps til populære indsamlingspriser – 10 kr. Tilmeld dig ved at ringe eller sende en SMS til Betty: 28 55 71 95 – eller mail: ­bettycarlsson@ofir.dk – så er der mad og drikke nok til alle.

MINDEORD I mindet om vores gode og altid aktive kammerat Povl Andreasen. KPiD Nordsjælland

Bladfond 2013 27/8-25/9 Amagerland Esbjerg Indre By Nordvest Vest Vestegnen Bladfond i alt

480,00 525,00 400,00 870,00 275,00 960,00 3.510,00

Pensionisternes Kulturforening Alle onsdage fra 18/9-2013 til 27/11-2013 afholdes Mølle Allé 26 (3F). Undtagen onsdag 23/10-2013. 18/  9-13 Start i vort faste lokale 25/  9-13 Anders Fenger om Borgerkrigen i Syrien   2/10-13 Frank Aaen. Forhandligsforhold til regeringspartierne   9/10-13 Gule ærter i Mølle Allé 16/10-13 Flora Lund om de nye skolereformer 23/10-13 Vi mødes ved porten til avisen Arbejderen, Ryesgade 3F, Nørrebro. Start 11.30 med egen frokost. Bladet giver 1 øl. Vi taler med journalister m.m. om bladet. Slutter med kaffe 30/10-13 Peter Vodsgård fortæller om personhistorie kendt fra tv ”Ved du, hvem du er”   6/11-13 Klaus Fink fortæller om Darwins udviklingsteori 13/11-13 Endnu ingen indleder 20/11-13 Leif Monnerup 27/11-13 Afslutning

Åben Kultur-Cabaret Torsdag den 17. oktober kl. 19.00 Frederikssundsvej 82, København NV Kom og hør Peter Abrahamsen fortælle, spille og synge Aktuel med ny pladeudgivelse og udgivelse af sin biografi: ”Man skal jo starte et sted”. Gratis adgang

Film værd at se Before midnight Blue Jasmine Den store skønhed Mor og søn The Grandmaster

Mult Kunstnersammenslutningen MULT udstiller fra onsdag den 2. til søndag den 13. oktober i Helligåndshuset, Strøget, København. Da den blev dannet for 42 år siden, blev navnet MULT valgt, fordi det afspejlede den multilaterale kunstscene. Det gør MULT stadigvæk. Det er en ung og livskraftig sammenslutning, der mixer de faste medlemmer med nye gæster hvert år. I år er de inviterede kunstnere Ole Bach Sørensen, Palle Lindau, Bjørn Eriksen, Mogens Kischinovsky og Tejn. Sidstnævnte har skabt skulpturer, som mange har set på gaderne i København og Berlin. MULTs nye medlem er komponisten og DJ Katrine Ring. Hendes medlemskab ­bekræfter MULTs kunstne­ riske ambitioner om det multilaterale, hvor musik også hører med. Hun vil opføre et værk specielt skabt til Helligåndshusets kraftige efterklang til ferniseringen den 2. oktober kl. 16-19, hvor Kommunists læsere også er velkomne. De faste MULT’ere er anerkendte kunstnere som Carsten Rütting Schweitz, Poul Frederiksen, Jan Kiowsky, Roald J. Tellness, Barbara Rütting Schweitz, Eskil Hauchrog, Lise Ring, Grethe Tranberg og Jeff Ibbo. Åbent man-fre. 12-18. Lør.-søn. 12-17. MULTnatten fredag d. 11. okt. 12-24.

Faste bogpriser Den norske rød-grønne regering fremsatte i foråret forslag om faste bogpriser, men efter at de borgerlige partier har overtaget magten, så bliver det ikke til noget. De norske forfattere er meget bekymrede over det og skuffede over, at forslaget ikke nåede at blive vedtaget.


Nr. 10 – 2013

Side 15

Indsamling til bladet KOMMUNIST Så er årets indsamling til Kommunist skudt i gang, med første afregningssøndag den 29. september. Målet er på 5 uger at indsamle 425.000 kroner n Nummererede indsamlingslister er udsendt til alle partiets afdelinger. Medlemmer, der ikke har modtaget en indsamlingsliste, kan henvende sig til afdelingens kasserer eller direkte til Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82, 2400 NV. Telefon 38 88 28 33. Til bladets læsere har vi i dette nummer indlagt et

girokort, som vi appellerer til, at vores abonnenter benytter. Lille eller stort beløb. Du kan også støtte ved at indsætte et beløb på bankkonto 5322 0389 289. Arbejdernes Landsbank. Husk at mærke det ”Indsamling” og eventuelt listenummer. Al støtte er meget velkommen. Indsamlingskontoret har åbent hver søndag i indsam-

lingsperioden mellem kl. 14–16. Beløb med listenummer kan også indtelefoneres i det tidsrum på telefon 38 88 28 33. Indsamlingen slutter med en stor fest med auktion, underholdning, musik, mad og drikke søndag den 3. november hos 3F København, Lager, post & servicee, Peter Ibsens alle 27, NV.

Villy Frølund Thomsen død

Christianshavnerdag n Lørdag den 14. september kunne christianshavnerne på Christianshavnerdagen, efter 30 års kamp, fejre indvielsen af en ny multihal: ”Hal C”. Kommunisterne på Chri­

stianshavn tog også del i festlighederne med en bod og havde lavet en løbeseddel, hvor man ønskede til lykke med hallen, men samtidig gjorde opmærksom på, at det

ville blive mere farligt for de mange børn og unge, der skal bevæge sig ud til hallen, hvis man nedlægger busslusen på Holmen.

Foreningernes dag i Albertslund n På foreningernes dag i Albertslund den 7. september deltog KPiD med en bod. Der blev uddelt materialer, samlet stillere til kommunisternes opstilling til kommunevalget og diskuteret politik. KPiD delte i øvrigt bod med Vestegnen mod EU, der også var flittige til at uddele materiale om EU’s stadigt voksende indflydelse over alting!

n Kommunistisk Parti i Danmark har mistet en af sine skarpeste analytikere, en analytiker, der aktivt forbandt teori med praksis. Villy var en engageret medforfatter til partiets program og hovedforfatter til EU-afsnittet. Kampen mod Danmarks medlemskab af EF, som det hed, inden det blev til en union, bestod ikke kun i hans konsekvensanalyser, men også i aktiv kamp. Han var medstifter af Folkebevægelsen mod EF og i en årrække formand for Københavnskoordineringen og bevægelsens forretningsudvalg. I såvel artikelserier i nærværende blad som i partipro­ grammet fra 2002 påpegede han, hvilken konsekvens EU’s forbud mod konkurrenceforvridning ville få for den offentlige sektor. Han skrev bl.a.: ”Forbuddet mod konkurrenceforvridning får samfundsmæssig betydning i forholdet mellem offentlig og privat, mellem den enkelte og det kollektive. Enhver offentlig, kollektiv ordning vil være konkurrenceforvridende, for disse ordninger og goder er jo netop etableret som billige og velfungerende uden for den private kapitals område. Det vil tvinge alle offentlige eller kollektive ordninger til privatisering.” Analysen bekræftes af kravene i den seneste såkaldte finanspagt. Han beskrev EU-institutionen som kapitalens ”diskrete diktatur” – i modsætning til dens primitive udgave under fascisme og nazisme – og gjorde opmærksom på, hvordan mennesket i EU-traktaterne betragtes som en vare, der kan købes eller ikke købes, understreget gennem kravet om den vandrende arbejdskraft. Villy vil blive savnet som menneske, som kommunist og som analytiker, men hans arbejder vil vedvarende være et værktøj til brug i kampen mod den umenneskelige kapitalisme, og – som han formulerede det – i kampen for ­arbejderklassens historiske ret til et retfærdigt og humanistisk samfundssystem – socialismen. Kommunistisk Parti i Danmark


Nr. 10. Oktober 2013 Pris kr. 10,-

Foto: Finn Svensson

Markering af 40-årsdagen for kuppet i Chile Uddrag af Henrik Lipperts tale n Vi er samlet for at mindes og hylde præsident Salvador Allende. Men jeg vil i samme åndedrag udtrykke en velfortjent hyldest til alle diktaturets ofre. Til alle, som faldt i forsvaret for eller i opbygningen af deres fagforeninger, folkelige organisationer. På barrikaderne i kvarterene. I væbnet konfrontation. Til alle dem, som resolut bekæmpede såvel selve kuppet som det militære diktatur. Det chilenske militær med General Pinochet i spidsen gennemførte kuppet i 1973. De var godt hjulpet af uddannelse og rådgivning fra USAs CIA, og militæret fik kontrol over landet på mindre end en uge.

Liberalisme­ laboratorium Militæret omdannede Chile til et laboratorium for den to-

tale liberalistiske økonomi. Vi vil gøre Chile til en nation af iværksættere, erklærede Pinochet. Det er forbløffende, ja direkte skræmmende at se, hvor meget de økonomiske argumenter og termer fra P ­ inochets militærjunta ligner dem, som den arbejdende befolkning bliver fyldt med i dag i hele den kapitalistiske verden.

Folkeafstemning I slutningen af 80erne presser de sociale mobiliseringer diktaturet til at tillade en folkeafstemning. Den skulle sige ja eller nej til, at Pinochet kunne fortsætte. Pinochet tabte, og blev presset af sine egne til at gå af. Betingelserne for at afgive magten var særdeles hårde, men blev accepteret af koalitionen. Betingelserne var en videreførelse af den økonomske nyliberale politik, som havde sikret Chile en økonomisk

Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV

Organ for Kommunistisk Parti i Danmark

Køb og læs Kommunist Abonnement: 1 år…………………… 275,- kr. 1/2 år………………… 165,- kr.

vækst, men også medført en uhørt skæv fordeling i samfundet. En anden betingelse var, at militæret ikke ville blive forfulgt på grund af overtrædelser af menneske-rettighederne under diktaturet, og at grundloven fra 1980 skulle respekteres.

Ulige fordeling I dagens Chile betyder det, at 10% tilegner sig 42.2% af indtægterne, mens de fattige råder over 1.4%. Chile er i dag blandt de 10 lande med den mest ulige indkomstfordeling i verden. Den chilenske fagbevægelse fortsætter sin kamp for social lighed og faglige rettigheder, med faglige manifestationer og faglige strejker. Men ingen steder er spændingerne mere tydelige end i Chiles uddannelses-

system, som blev etableret under militærjuntaen og som betyder, at det stort set er umuligt at få en videregående uddannelse, hvis man kommer fra fattige familier. På den baggrund rejste der sig en bølge af studenterdemonstrationer med blandt andet krav om gratis kvalitetsuddannelse for alle. Den chilenske arbejderklasse og folket har ikke kun nederlag at fremvise. Men også et skatkammer af værdifulde erfaringer og lærdomme, som vi kan bruge. Efter den forfejlede nyliberalisme i 90’erne er det befriende, at en række lande i Latinamerika nu udforsker en alternativ vej ud af den økonomiske krise. Mens EU svækkes som fælles projekt, kører Latinamerika en anden vej

og forsøger at kombinere folkets interesser med en nødvendig institutionalisering af det internationale samarbejde.

Det skjulte lys Jeg vil slutte med et håb (skrevet af en chilensk flygtning): Det skjulte lys fra de mænd og kvinder, der gav deres liv for det, de troede på, kan ikke helt slukkes. Ikke så længe, der et eller andet sted i verden findes et menneske, der er villig til at huske og til at lade dem genopstå. Det er alt, hvad der kræves, et menneske, der råber ud i det etiske vildnis, et menneske, og derefter endnu et og et til, det er alt, hvad der skal til for at holde retfærdigheds­ gnisten i live. Red.

Kommunist nr. 9 2013  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you