Klubbladet nr 2 2014

Page 5

7. til 9. august 2014 Lørdag er planlagt som en familiedag med afvikling af bl.a. fodboldturnering og børnedyreskue. Da vi ved at rigtigt mange i Vammen og omegn har en passion for gamle køretøjer i forskellig afskygning, vil vi åbne op for en ”Old mobil/transportmiddel” udstilling hvor alle er velkommen til at vise deres flotte og gamle køretøjer frem på pladsen. Vi håber at mange vil tage Opfordringen op. Om eftermiddagen vil der på pladsen være forskellige aktiviteter som børn og barnlige sjæle kan deltage i. Der vil bl.a. være snobrødsbagning, bowling, målskydning med dartpile m.m. Ligesom vi planlægger en form for børnetombola med gevinster målrettet børn. Traditioner er til for at holde dem i hævd, og endnu en af de mange gode traditioner vi har i Vammen er lørdagens fællesspisning i teltet. Martin Krogh og Svend Bjørn har igen i år sagt ja til at passe grillen mens Helle Bay tager teten igen med hensyn til salatbar og tilbehør til det grillede kød. Der er dermed lagt op til endnu en aften med hyggeligt samvær i teltet i Vammen. Som afslutning på en forhåbentligt god og vellykket Sports- og Byfest bliver alle de heldige vindere af ”Vammen Lotteriet” udtrukket i teltet kl. 21.00. Da der stadig er et par måneder til Sports- og Byfesten, kan rettelser og ændringer til programmet forekomme. Det henvises derfor til at man følge med i information i ugerne op til festen, på på www.vammenby.dk, på Facebookgruppen Vammen By, på opslag ved Min Købmand i Vammen samt program i Landsbyerne i uge 30 eller 31. Hjælp til opsætning af telt onsdag og nedtagning af telt søndag modtages meget gerne. Kjeld Gregersen er tovholder på dette og kan kontaktes ved spørgsmål. Ellers kommer der opslag/tilmeldingsseddel ved købmanden som sædvanligt. Festudvalget 2014 ønsker alle vel mødt til 3 festlige dage i august Kjeld Gregersen, Anne Marie Duus, Nancy Knudsen, Edith Meldgaard, Jacob Bay/Jytte Bjørn, Thomas Meldgaard, Karen Marie Bruun Nielsen/Hanne Hviid, Carsten Abrahamsen, Michael Linhus og Lone Jensen.

5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.