Page 1

Jørgens bog om at gå en tur i Vammen Jørgen Spanggaard Kjeld Gregersen Jan Dalsgård Johannesen Mette Vaarst

Udarbejdet i anledning af Jørgens 90-års fødselsdag den 24. juni 2019.


Dette hæfte er udarbejdet af en lille gruppe I Vammen, 8830 Tjele, som satte sig et mål om at sammensætte en bog om Vammens historie. Hæftet her blev inspireret af muligheden for at se luftfotos af hele Danmark , og den blev udarbejdet for at fejre Jørgen Spanggaard’s 90-års fødselsdag den 24.juni 2019 – Jørgen blev født og voksede op i Vammen og kunne som den ældste nulevende Vammen-bo bidrage med en masse historier om hvordan Vammen havde været at bo i gennem mange årtier. Hæftet findes i to former: En trykt version, som er udgivet med økonomisk støtte fra Søren Thorup Jensen, Rødding – tusind tak for det! Det er trykt hos DIGISOURCE, Blytækkervej 3, 8800 Viborg Hæftet findes endvidere som en fri tilgængelig pdf-fil, der er lagt op på internettet. ISBN 978-87-971856-0-5 (paperback hæfte) ISBN 978-87-971856-1-2 (frit tilgængelig web-version)


Indledning: Lidt om Vammens historie Vammen er et sted, hvor folk har boet i adskillige århundreder. Agerbruget har udviklet sig og mennesker har levet af den frugtbare jord i området. Det blev længe hævdet at kong Godfred – som var Holger Danskes far – havde sin borg syd for Sønderupvej. Dog er dette borganlæg ikke så gammelt at dét kan bekræftes. Det er ikke desto mindre uomtvisteligt at de mange gravhøje i området vidner om tilstedeværelsen af mange samfund op gennem tiderne i området omkring Vammen. At selve Vammen by også har været beboet i mange århundreder blev blandt andet bekræftet i forbindelse med nogle arkæologiske undersøgelser, som Viborg Museum gennemførte forud for områdefornyelse i Vammen By i 2014. Den arkæologiske undersøgelse omfattede et 835 m2 stort område syd for Vammen kirke. Her blev der fundet spor af et tidligere samfund i form af et toskibet hus, to treskibede huse og et muligt enskibet hus eller staklade. Endvidere blev fundet et hegn, flere mulige tofteskel, en ildgrube, en ild-/kogegrube, en større grube samt flere løse anlæg, som det ikke var muligt at sætte ind i mere kompleks sammenhæng. På baggrund af hustyper og lerkarskår foreslås lokaliteten dateret til vikingetid og/eller middelalder hvilket vil sige perioden 500 – 1050. Det ældste Vammen blev bygget op omkring kirken, som kan dateres tilbage til 1200-tallet. Det gamle Vammen var således rammen om gudstroen, og det var Vammen Sogn, og fællesdyrkning af jorden (Landsbystævnet). Byen ’Wamere’ blev nævnt i 1363 og det er så vidt vides det første, som findes om Vammen på skrift. I 1447 var navnet ændret til Wamen, og i 1791-1793 kom det til at hedde Vammen. Man mener at navnet er afledt af ’Vom’ som er ’bug’ eller ’mave’, og refererer til at Vammen lå mellem to høje bakker. Vammen startede som en landsby som bestod af gårde. Landbruget var det bærende, og håndværk og institutioner kom efterhånden til og støttede op omkring landbruget.

1


En tur igennem Vammen by fra 1940erne til nu Denne lille gåturs-bog tager udgangspunkt i Vammen og dens historie, med et særligt fokus på perioden fra midten af 1940erne til 1960erne. Den blev inspireret af og muliggjort, fordi en voksende samling af luftfotos blev tilgængelige på internettet. De giver et godt indblik i hvordan Vammen så ud for 60-80 år siden. Mange af husene og især gårdene er naturligvis meget ældre, og en del er kommet til, og gennem tiderne har der været flere lokalhistoriske kræfter og grupper, som har været involveret i at indsamle materiale og diskutere hvordan det kunne formidles. Denne ‘gåtursbog’ blev sammensat i forbindelse med Jørgen Spanggaards 90års fødselsdag, og hviler på materiale og beskrivelser af huse, som er indsamlet og fotograferet af Jørgen Spanggaard, Jan Dalsgård Johannesen og Kjeld Gregersen, og Mette Vaarst har samlet teksten og billederne i ét dokument. Vi har valgt at fokusere på den ældre del af landsbyen Vammen, og veje som Toften, Enebærvej, Løndalen og Bøgedalen er ikke medtaget. Gårdene udenomkring Vammen er heller ikke med – så ville gåturen blive lidt længere. Forhåbentlig vil disse fravalg ikke afholde nogle fra at inddrage disse veje og steder i deres gåture! Som titlen nok antyder, så er det meningen at man kan tage denne gåturs-bog i hånden og gå en tur, og se billeder som kan være med til at give en idé om hvordan huse, gader og strukturer har forandret sig i Vammen. Vammen har gennem tiderne været hjemsted for rigtig mange håndværkere og rammen om et virksomt hverdagsliv for mange landmandsfamilier og med butikker, fx. bageri, slagter, brugs, købmand, posthus, manufaktur, mejeriudsalg og gartner. Når man ser på billederne fra 1940erne bliver det også tydeligt hvor mange familier der var mere eller mindre selvforsynende med grøntsager – der er simpelthen køkkenhaver overalt. Tankevækkende og sjovt at se og genkende, samtidig med at forandringerne også træder tydeligt frem. God gåtur!

2


En hurtig vandring gennem Vammen’s historie i fire epoker Første epoke frem til 1800 tallet: Fællesskabets tid Kirken og gudsdyrkelsen stod centralt allerede fra katolsk tid, men fik en ny og mere ”folkelig form” ved reformationen i 1536. Kirken udviklede sig i takt med det – det beskrives nærmere nedenfor. Reformationen betød at alle skulle være troende, og dermed udøve deres tro aktivt. Biblen blev oversat til dansk, og børn skulle til at lære deres katekismus, og derfor skulle de lære at læse, så man fik brug for skoler så alle kunne lære at læse. Konfirmationen blev indført i 1736, efterfulgt at den første skolelov i Danmark fra 1739, og den første skole i Vammen blev grundlagt i 1722, og egentlige skolelokaler blev tilføjet i 1742. Landsbyen var fuldstændig baseret på landbrug, og folk boede på gårde, som lå inde i Vammen. Ligesom landbrug i resten af Danmark, var det subsistenslandbrug, det vil sige, at det var det som de enkelte familier levede af: de dyrkede mad til sig selv, til at overleve og leve af, og i meget begrænset omfang til at sælge. Teknologien var meget lav, og bønderne dyrkede jorden med ganske enkle og ganske få redskaber. Vammen var – som andre steder på landet i Danmark – et fattigt sted, og jorden ejedes af godser. Godserne fæstede gårdene væk for landgilde og hoveri eller hov-arbejde på herregårdene; for Vammens vedkommende var det Tjele Gods, samt Randrup Gods, Asmildkloster Gods, Sct. Ibs Gods samt S.K. Hansen under Fastruplund. Derudover havde kirken en gård, som præsten kunne leve af. De dybtgående forandringer som skete gennem landboreformerne (ca. 1750-1814) var i høj grad igangsat for at give plads til et mere virksomt bondelandbrug og for at bane vej for en højere produktivitet. Problemerne i dansk landbrug var gradvist taget til i styrke op gennem 1730erne. Det havde resulteret i landets værste landbrugskrise nogensinde. Kornpriserne faldt dramatisk i Europa og ingen kunne afsætte deres korn. Stavnsbåndet strammede til fordi godsejerne havde brug for at beholde folk til at arbejde på deres godser. Kvægpesten rullede ind over landet i 1740erne med massiv kvæg-dødelighed. I dette billede indså man at det simpelthen ikke duede at al jorden var ejet af så få, samtidig med at så mange skulle arbejde uden at få noget udbytte ud af det. Derudover var den såkaldte oplysningstid begyndt, og man snakkede om ligeværd og rettigheder, selvom det dog tog noget tid inden husmændene også fik rettigheder. I tiden op til 1800-tallet var der også husstande, som ingen jord havde, men som havde ret til at græsse dyr på nogle fællesarealer. Smeden og by-hyrden var ansat af bønderne, og skulle være sikret gennem denne ansættelse.

Et kort over Vammen indtil 1790, med alle gårdene, som lå inde i landsbyen, og fællesjorden, som lå udenomkring og blev dyrket – som navnet også antyder: i fællesskab.

3


Bønderne, som levede i Vammen, levede i et landsbyfællesskab, som var et dyrkningsfællesskab. Det vil sige at gårdene lå tæt sammen inde i selve landsbyen, og uden omkring lå der marker af vidt forskellig kvalitet og beskaffenhed. For at fordele goderne og afgrøderne retfærdigt, opdelte man derfor området i ’agre’ (en ager er en mark af nogenlunde ensartet beskaffenhed). Derefter opdelte man hver af agrene i ’striber’ som blev benævnt ’åser’: én ås for hver gård. En ager kunne f.eks. være til byg, en anden til rug. Jorden blev enten dyrket i fællesskab, hvor bønderne hjalp hinanden med at få agrene pløjet og tilsået og høstet, eller den blev dyrket af de enkelte bønder, som så nødvendigvis måtte blive enige om hvordan de gjorde hvert år, for de skulle sommetider hen over hinandens jorde. Bønderne mødtes og diskuterede og forhandlede, og Oldermanden stod som ‘mægler’ og søgte at udrede og holde styr på forsamlingen. Kortet på foregående side illustrerer hvordan Vammen så ud med samlingen af gårde omkring 1790. Kortet på denne side viser hvordan Vammen kom til at se ud, da gårdene fik deres egne jorde og gradvist begyndte at flytte ud fra landsbyen og ud på deres jorde.

Epoke 2: Gårde og sognestyret aflyste fællesskabets tid (1800-1880) Det var en kæmpe indsats i hele Danmark at omfordele jorden på den mest retfærdige måde mellem gårdene, så de alle blev selvejende landbrug. Den store ændring kom med ’Forordningen af 23.4.1781’ om udskiftning. Op gennem 1790erne blev hoveri og fæstearbejde reguleret, men endnu ikke afskaffet. Det var ikke nogen nem proces og staten var flere gange inde som mæglere mellem bønder og godsejere rundt omkring i landet. Forordningen påbød også fx udstykning af skole-lodder og jorde til de jordløse husmænd som i fællesskabets tid havde haft græsningsret på landsbyens fælles græsgange. Husmændene fik dog ikke samme rettigheder som gårdmændene fra starten, og deres hoveri-forordning fra 1807 var ikke så god som bøndernes fra 1799. Op gennem 1800-tallet var det største skel i landområderne mellem folk som hyrede lønarbejdere (gård- og godsejere), og de som blev nødt til at ernære sig ved lønarbejde (husmænd, landarbejdere og landbyerhverv). Husmændene blev en slags ‘underklasse’ indtil andelstiden for alvor tog fart i slutningen af 1800-tallet. Denne periode blev også en periode med store forandringer i Vammen. I takt med at de fleste af gårdene i Vammen efterhånden blev organiserede med et jordtilliggende og købt frie, begyndte mange af bondefamilierne at flytte deres gårde ud på deres jorde.

Et kort over Vammen omkring 1850 hvor gårdene var blevet selvejende, og man startede med at flytte ud fra landsbyen på sine jorde.

4


Dét der kaldes ’Nederby’ – fra Andelskassen og nedefter - udviklede sig i denne epoke. Den nordlige del af Nørregade, Egestubben, Grøndalsvej og Hybenvej blev udbygget. Der var en generel befolknings-tilvækst i Danmark, og i Vammen Sogn fordobledes indbygger-antallet i denne periode, fra 263 borgere i 1801 til cirka det dobbelte i 1880. Jordreformerne og den nye måde at organisere gårde og landsbyer på øgede således ikke blot produktionen, men var helt nødvendig for at kunne mætte flere munde. Bønderne fik en samfundsmæssig stor betydning og sad med i fx skolekommissioner og indgik i forvaltningen af sognene gennem sognerådet. Sognet var oprindeligt en del af den gejstlige administration under enevældet, og nu tog det form som kommunalt styre, og fik dermed større og større betydning i samfundet. Fra 1791 fik Sognefogeden også en rolle i forhold til den lokale politimyndighed under herredsfoged og birkedommer, og sognefogedfunktionen blev først ophævet i 1973.

Epoke 3: Vammen blev til Andelstidens landsby (1880 - 1960)

Vammen Mejeri i cirka 1948, med Mejeri-udsalg og bolig for mejeribestyreren.

Omkring århundredskiftet kom der for alvor skub i husbyggeriet i Vammen, og det ene hus skød op efter det andet i de kommende par årtier. Fra at være en lille landsby med gårde og små husmandssteder med små jordlodder, blev det til en driftig lille landsby med butikker, handel og håndværksmestre. Ude i det ganske land var industrialiseringen ved at tage fart, og der opstod arbejdspladser tæt på de større byer, hvor folk flyttede ind for at blive lønarbejdere. Befolkningstilvæksten betød flere munde at mætte, og der skulle organiseres transport til de mennesker, som nu boede i byer og ikke selv dyrkede jorden. Samtidig greb andelsbevægelsen om sig, og var dels med til at muliggøre at man kunne producere og få mad transporteret til by-centrene. Der blev etableret brugsforening (’forbrugsforening’) på Grøndalsvej, og andelsmejeri og andelskassen blev også etableret. Landbruget, som voksede og organiserede sig anderledes, gav mere og mere arbejde omkring sig, og det gav grobund for en række håndværk og et handelsliv, som på mange måder kan siges at være ’støtte-erhverv’ for landbruget. Sådan var det selvfølgelig også i Vammen.

5


og byens første skole lå dér indtil 1889, hvor den blev flyttet op til Haugårdsvej 46, hvorefter den gamle bygning blev brugt til ’Fattighus’ til at huse ældre og svagt stillede medborgere. Der blev etableret cementstøberi og der var en markedsplads hvor der var dyrskuer og forlystelser. Vammens første forsamlingshus blev bygget i 1889. Gaderne Haugaardsvej, Cathrinevej, Nørregade, Tjele Møllevej, Tinghøjvej og Hobrovej blev tæt bebyggede på jord, som blev udstykket fra de eksisterende gårde. Befolkningstallet i Vammen Sogn i 1901 var 584 borgere. Brugsforeningen flyttede op fra Grøndalsvej til Nørregade i 1902 og blev stor og driftig, og der kom vand, elektricitet, og senere gadebelysning og vejbelægning, så den landsby som vi kender i dag, tog form. Forsamlingshuset brændte og der blev bygget et nyt dér hvor det er i dag, i 1914. Den 20. november 1920 kørte den første rutebil fra Vammen mod Viborg, så transporten ’ud til verden’ åbnede nye muligheder. I disse årtier blev der også planlagt og diskuteret en togbane, som skulle passere Vammen på sin vej fra Rødkærsbro til Hobro. Disse planer blev dog foldet pænt sammen og lagt ned i en skrivebordsskuffe igen i 1926, til fordel for mere vægt omkring ’automobilruter’. Vammen tog på mange måder form i de første årtier af 1900-tallet, og var en driftig landsby op gennem første halvdel af 1900-tallet, med masser af handel, håndværk, foreninger og social liv. Der var to slagtere, to købmænd og en brugsforening, og på et tidspunkt var der 5 vognmænd, et mejeri, bageri, 5 murermestre, 2 tømrerforretninger og 1 savværk, en sadelmager, en gartner, maler og elektriker, frisør og flere andre.

Branddammen i Nørregade i Vammen, ved siden af Damhuset, også kendt som ”Landsbyens Gadekær”. Her indkaldte Oldermanden til møde i fællesskabets tid, og så mødtes bønderne for at aftale hvornår man skulle begynde på de forskellige arbejder i marken. Fra venstre er det (siddende) Niels Kromann og Anton Kromann, og (stående) en dreng fra familien Braad-Rasmussen (fra ejendommen af kampesten bag ham. Billedet er cirka fra 1905.

Epoke 4: ’Det moderne Vammen’ dannes og bonde-samfundet afvikles (1960 - nu) Vammen havde et rigt liv af butikker og virksomheder indtil tiden efter anden verdenskrig, hvor der begyndte at ske en afvandring fra landbruget, og senere hvor mange af butikkerne begyndte at koncentrere sig i by-områderne og transporten blev nemmere, idet en stigende andel af befolkningen fik egen bil. I 1960 var befolkningstallet i Vammen Sogn 820 borgere. Foreningslivet blomstrede – og er fortsat blomstrende i Vammen, og der er mange aktiviteter udført af ildsjæle. I 1969 tog man fat med udstykning af byggegrunde på Toften, og der blev bygget en hel ny bydel dér op gennem 1970erne. I 1970 blev der også foretaget en stor kommunesammenlægning, og nogle af byens gader skulle omdøbes. Løndalen og hele dén del af Vammen kom til fra slutningen af 1990erne. I 2008 havde Vammen Sogn et befolkningstal på 862.

6


Vi begynder vores gåtur i Nederby i den nederste ende af Nørregade

Billedet hedder ‘Gl. Vammen’, og er fra 1921. Broen på Nørregade nord for Vammen, over Skals å, blev bygget sidst i 1920erne; indtil da havde der været et lille færgested. Det er vejen indtil Vammen fra nord, ind Nørregade. Man kan se Donkjærgård i det fjerne med det nye tag; vi ved at det gamle stuehus brændte i midten af 1920erne. Til højre ses den fælles sandgrav. Vi går ind i Vammen fra denne side, og har lige Nørregade 75 med, men holder os generelt indenfor byskiltene. Vi går ned af Nørregade – tager lige en afstikker ad Grøndalsvej og ad Hybenvej undervejs. Vi tager også Egestubben med – selvom den er meget nyere end hvad vi ellers har inkluderet i denne gåturs-bog. Dét har vi gjort fordi Egestubben ligger på dét som var ‘Vammens Anlæg’ tilbage i tiden. Ved Mejeriet og Kroen drejer vi ned mod skolen og fortsætter op ad Haugårdsvej og Catrinevej. Når vi er tilbage på Haugårdsvej, tager vi en afstikker omkring Genvej, men fortsætter op af Haugårdsvej og Norupvej. Tilbage ved Kroen vandrer mod ‘krydset i Vammen’ ved telefoncentralen og Købmanden, og derefter bevæger os ud af Hobrovej, Tjele Møllevej, og Tinghøjvej.

7


Nørregade 75 figurerer endnu ikke på et luftfoto fra 1940erne, men det ligger på matr. 11i og blev bygget af Høst Hansen i 1919.

Ovenfor se Nørregade 65 (matr. 11 l): Vi starter ved Nørregade 65, som i 1930’erne var ramme om Laurits Jacobsen’s vognmandsfirma. Ejendommen eksisterer faktisk ikke længere, og kun garagen står tilbage og hører til nr. 63 – den ejes af Albertine (Tinne). Hun og hendes mand, Henry Jacobsen (søn af Laurits) byggede Nørregade 63 (se nedenfor; matr. 11z), hvorfra de drev vognmandsfirmaet indtil 1987.

8


Nederby og Nørregade med cementstøberiet Her er et blik over en stor del af Nederby, og hér ser vi cement-støberiet. Det er det eneste foto, som vi har kunnet finde af det. Det blev brækket ned engang i 1970erne. Gården hér var Thorsagers. Nedenfor et senere foto af samme område med ‘Albertines (Tinne Jakobsens) hus’ helt til højre.

9


Nørregade 57, matr. 2d; Jacob Thorsagers gård, ukendt oprindelsesår.

Nørregade 52, matr. 25 l. Blev opført af Villy Hansen i 1953.

10


Nørregade 46 og 48

Nørregade 48, matr. 25k, foroven og til venstre blev bygget af murer Søren Sørensen i 1923, og her boede han med sin kone Dagny. Dagny blev enke og boede der nogen tid alene. I huset ved siden af, Nørregade 46, matr. 25b, boede først Kristine Pedersen, som var ‘rentenyder’ samt mor til Anton Pedersens (som flyttede ind i Pøtgården, Norupvej 10, vises på side 42).

11


Inden vi fortsætter ad Nørregade, tager vi lige turen op af Grøndalsvej og ser på husene hér. Grøndalsvej er faktisk den ældste vej fra Viborg og ind i Vammen. Nedenfor til venstre Grøndalsvej 3, matr. 11h, som blev bygget af Ejnar Svendsen (Andersen) i 1920. Han byggede det som bolig til sin søster Marie Andersen (Bette Marie), og nedenfor til højre Grøndalsvej 5 (Matr. Nr. 11a), som er én af Vammens gamle gårde. Jorden er stort set solgt fra, og gården er saneringsmoden. En del af udhusene er pt.nedrevet.

Grøndalsvej 5a, matr. 11; til venstre blev bygget af Bent Johansen i 1974. Grøndalsvej 7 (nedenfor; matr. 31b) Huset eksisterer ikke længere. Det blev bygget af Tjele Gods – årstal ukendt. Her var den første brugsforening i Vammen indtil 1902, indtil der blev bygget på Nørregade 18. Bygningen brændte i 1989. I dag ligger der kun en ubebygget grund.

Grøndalsvej 11, matr. 36e, er et meget gammelt hus – ingen ved pt. nøjagtigt hvornår det blev bygget, og af hvem. Her boede en gammel dame, som under krigen syede tøjsko: folk kom med klude og stof, og så syede hun sko til dem af det. Billedet til højre er huset efter en ombygning i 1990erne.

12


Nørregade 43 (til venstre) matr. 59 blev opført af Bent Gammelgård. Nørregade 42 (til højre) matr. 36f blev bygget af Karl Jonassen i 1931.

Nørregade 41, hvor Vammens første skole lå. Den var samtidig bolig for degnen. Huset blev opført i 1722. I 1742 sørgede fruen på Tjele gods for at der blev bygget et klasseværelse mere. Det fungerede som skole indtil skolen på Haugårdsvej blev bygget. Senere blev det fattighus, og herefter var der almindelig udlejningsboliger indtil huset blev revet ned og gav plads til et lille grønt område nedenfor Egestubben.

13


Dette billede er fra 1930erne, af ‘Anlægget’ Vammen, som senere blev til Egestubben. Billedet er taget fra markedspladsen og man ser over mod præstegården. På markedspladsen blev der en overgang også afholdt dyrskuer, og der kom omrejsende Tivoli’er med spillemaskiner, luftgynger og karusseller.

I dag er der ikke noget tilbage af ‘Anlægget’; det er blevet til Egestubben. Anlægget var oprindeligt en del af fællesjorden, men det blev solgt til Vammen Lindum Bigum Kommune i 1966, og de udstykkede det til byggegrunde. I handlen med kommunen var det en betingelse at kommunen ikke måtte tjene på udstykningen. Anlægget blev solgt for 1 krone pr. kvadratmeter. Bygningen er den gamle skole, som var den første skole i Vammen. Den blev senere til ‘Fattighuset’ og derefter almindelige boliger.

14


Idag ligger der tre huse på Egestubben – hvor anlægget vist på forrige side lå engang: Egestubben 1, matr. 51i (til venstre) blev bygget i 1970 af Åse og Villy Jensen. Egestubben 2, matr. 51h (nedenfor t.v.) blev bygget i 1971 af Ernst Christensen. Egestubben 3, matr. 51a (nedenfor t.h.) blev bygget i 1970 af Verner Petersen.

Så går vi tilbage igen til Nørregade, og ser på Nørregade 40, matr. 36h. Dette hus blev bygget i 1944 af Just Christensen. I nyere tid har der her i en kort periode været blikkenslager-forretning. Prøv at se på billedet nedenfor, hvor meget køkkenhave der var – rigtig mange kartofler til årets forbrug, som blev dyrket i haven! Lige efter krigen dyrkede man rigtig mange grøntsager og frugt selv.

15


På billedet ovenfor ses Nørregade 38, som var Jacob Sørensens gård. I det lille hvide hus på den anden side af vejen boede Johanne Teglbrænder sammen med sin mor, Jensine Henriksen. Læg mærke til negene på marken. De høstede forholdsvis tidligt dengang, så det var nok juliaugust. Der er også mange små udhuse omkring gårdene - på billedet ser man sandsynligvis hønsehuset. Til højre ses Nørregade 38, matr. 13, som den fremstår i dag. Nørregade 35, matr. 52b (nedenunder) blev bygget af murermester Kristian Sørensen i 1956. Nederst til højre ses Nørregade 33 og 35, på et foto fra sidst i 1950erne.

16


Nørregade 34, matr. 23i: “Skrænten”. Hér havde de godtnok også mange kartofler i årene efter krigen. Derudover ligner huset rigtig meget sig selv. Johannes Rasmus og Paula Frida Larsen boede her i mange år. Der lå engang en hel ejendom hér, ejet og drevet af Anton Thougaard – en del af hans jord var dét som idag er Løndalen. . Fotoet er fra tiden hvor Nørregade var grusvej. Nørregade blev senere asfalteret i flere omgange.

Til venstre: Nørregade 33, matr. 52c. Bygget af Peter Nørskov i 1954.

Til venstre: Nørregade 30.

Ovenfor: Nørregade 32, matr. 62. Bygget i 1969 af Irma og Hans Kristensen

.

17


Nørregade 29, matr. 52a. Dette hus blev bygget af præstegårdsforpagter Henrik Nielsen i 1915, da han sluttede med at være forpagter for præstegården. Der er et lille hvidt hus ved siden af, som han ligeledes byggede og lejede ud. ‘Radio-Børge’ boede dér nogle år, og havde radio-værksted i kælderen. Han solgte radioer og pladespillere fra dette værksted cirka indtil han byggede hus med radioforretning på Tjele Møllevej 11.

Til venstre ses gården som lå på Løndalen 5, matr 14a. Nu er de fleste længer brudt ned og kun stuehuset samt et enkelt udhus er tilbage.

Andelskassen lå tidligere i det hvide hus på Nørregade 22, til venstre for foderstofhandelen (det hvide hus til højre på billedet). Dette hus blev bygget som Husflidsskole i 1923, og hér havde også søndagsskolen og spejderne til huse. Senere overtog Andelskassen huset og Husflidsskolen lukkede pga manglende tilslutning. Bygningen nederst til højre var foderstofhandel.

18


Ovenfor et billede af Vammen Præstegård med vindmølle og kirken i baggrunden, fra perioden 1900-1905. Til venstre karl og forpagter fra Vammen Præstegård med køre- og arbejdshestene foran selve præstegården, som også ses nedenfor på foto fra ‘nyere tid’.

Vammen Præstegård, Nørregade 27: foto fra 1959 til venstre, og nedenfor til højre den tidligere forpagterbolig.

19


Kirken og kirkegården, som blev udvidet mod vest (nede mod venstre i hjørnet) i 1947. Man kan se at der er kommet en grav allerede, hvilket peger på at billedet er fra 1948. I baggrunden ser man præstegården. Nedenfor et overblik over Nørregade set fra oven, engang i 1980erne. Man kan se kirken, Bondgaard, og på den anden side af Nørregade en nyere udgave af forsamlingshuset. I bunden af billedet kan man se smedens bygninger samt noget af Damgården, samt ”skøjtesøen”, som blev anlagt i nyere tid. Andelskassens nye bygninger er også dukket op.

20


Disse fotos er af ældre dato, men viser Vammen Brugs – som i begyndelsen hed ‘Vammen Forbrugsforening’ i fuld funktion, hvor der blev forhandlet foderstoffer – se ‘rampen’ til grovvarer på billedet til venstre – og hvor man – som det fremgår af fotoet nedenfor, også havde indrettet sig med flag udenfor, og bænke og stole til at sidde ned på en stund, måske for at få en god snak. Den hvide bygning på den anden side af vejen var foderstofhandel. Læg også mærke til vindmøllen på Bondgaard på billedet til venstre – der var mange af dem i Vammen. Bemærkelsesværdigt er også elmasterne på billedet nedenfor. Både el og telefonforbindelser blev ‘transporteret’ i luften via master og kabler.

21


Hybenvej Nu går vi lige op ved Brugsen, til Hybenvej. På Hybenvej var der oprindeligt 3 ejendomme fra ‘gammel tid’. Hybenvej 13, matr. 29g; var sandsynligvis bygget som stuehus til den ene af disse gårde. Det huskes som ganske små ejendomme, måske med et par kreaturer og lidt grise og høns. Hér på Hybenvej lå også det såkaldte ‘Skøtkonens hus’ med stråtag, men det blev revet ned i 1938. Øverst til venstre ses ‘Brugsens have’, og det lille hus var til at holde ænder i. Den nyere del af Hybenvej er nummer 9 og 12 (bygget i hhv. 1955 og 1962 af hønseriejer Jens Lauritsen), samt nummer 16 (bygget i 1950erne af Ole Fiskermand).

Til venstre: Hybenvej 6, matr. 14b, blev bygget af Niels Jensen i 1890, som aftægtsbolig. Huset blev senere solgt til Snedkermester Anders Petersen der havde Snedker og Tømrerforretning her til sin død i 1931.


Hybenvej 5

Hybenvej 5, matr. 24k, blev bygget af brugsuddeler Jens Peter Jensen, i 1932, da Clausen overtog jobbet som brugsuddeler. Jens Peter Jensen stoppede i 1932, men tog brevsamlingsstedet med sig, og det var på Hybenvej 5 indtil 1940. Senere var det lægebolig en tid.

Til højre Hybenvej 7, matr. 24g, som oprindeligt blev bygget som udhus og stald, men murermester Søren Lauritsen fjernede taget og indrettede beboelse ovenpå stalden. Otto Stougård Nielsen havde en årrække vognmandsforretning herfra, og byggede derfor garagen.

23


Nørregade 19 - 23

Nu er vi tilbage på Nørregade, hvor forsamlingshuset ligger helt ude til højre, med den gamle indgang. Det første forsamlingshus brændte i 1912, og det nuværende blev bygget i 1914. Den gamle indgang blev skiftet ud engang i 1950erne, hvor der blev bygget om, og der kom et helt nyt indgangsparti. I det oprindelige forsamlingshus var der toiletter udenfor. Men de tre huse, som man kan se midt i billedet er først – nærmest mod forsamlingshuset - en gård, som hed Troelsen’s gård. Det blev til gartneri, hvor gartner Møller drev gartneri og blomsterhandel, med tre drivhuse. Han lejede ligeledes et stykke jord op til Catrinevej, med bl.a. jordbær og tulipaner. Huset er nu revet ned og gav senere plads til ‘Den grønne kile’. Skrædder Thorsager byggede huset ved siden af på Nørregade 19, matr. 8y; (se nedenfor til højre) i 1931. Det tredie hus blev bygget af smeden A. Møller Christensen, som byggede det i 1932 på Nørregade 17, matr. 8u, (nedenfor t.v.), og drev sin smedevirksomhed herfra.

24


Her er et ‘overblik’ over Nørregade i 1946, hvor forsamlingshuset også kan ses i sin fulde længde. I midten af billedet ses Bondgården, som dengang blev drevet af et par, som hed Anders og Minne; Anders Bondgaard havde overtaget gården fra sin far i 1927. På marken bagved var der hus til høns, ænder og gæs. Mange husholdninger havde fjerkræ i haven. Inde på gårdspladsen ses ‘motorhus’. Datidens ‘das’ (toiletter) var ofte bygget sammen med møddingen ude bagved. Man kan se at elektriciteten var kommet til byen – derfor er møllen taget ned. På ældre billeder kan man se at der var vindmøller mange steder, som gav strøm. Her er også smedens hus nederst til venstre i billedet. Selve smedien var ude under dét, der nærmest kan betegnes som et halvtag; det var dér han stod og arbejdede. Selve bygningerne var beboelse og hønsehus.

Til højre Nørregade 16, matr. 3p, som blev bygget af Peder Bondgård i 1926 som aftægtsbolig efter at han havde afstået Bondgård til sønnen Anders Bondgård. Senere var der i mange år en frisørsalon, drevet af Aage og Ella Balle, som begge var frisører.

Til venstre ‘Smeden i Vammen’, Nørregade 12, matr. 54, – nu Dansk Pumpeteknik Aps. Hér var også den gamle smedie, der som første gang nævnes som selvejer fra 1800-tallet. Den nuværende bygning er fra 1858, dog ændret talrige gange siden. I mange år var langt størstedelen af arbejdet hér at sko heste og reparere landbrugsmaskiner og -udstyr.

25


Mejeriet og bageriet lå overfor hinanden. Bageriet hed ‘Centrum’; der står stadig ‘Centrum’ på kroen, men nu står det bare på siden af bygningen, og den tidligere hovedindgang er blevet muret til. Det blev bygget af bagermester Carl Hesselberg i 1913, og han havde også et konditori dér. I 1948 overgik den til sønnen Peder Hesselberg og blev snart derefter kombineret bageri og madsted. I 1954 lukkede bageriet og i 1958 fik han spiritusbevilling til at drive en kro/spisested. Ved siden af bageriet lå sadelmageren – huset ligger der endnu, det et gult med en høj gavl, og ved siden af lå cykelmekanikeren, som mange kaldte ‘Uldfod’ fordi han altid gik med tøjsko. Bag bageriet/kroen kan man se lange staldbygninger fordi bageren faktisk delvist ernærede sig ved at køre rundt med grise – det gik han meget op i, mere end selve bageriet, mente nogle. Længere henne ad Haugårdsvej boede Thyra, som havde en slikbutik – tænk, der var en slikbutik i Vammen! Billedet giver også et godt blik op ad Nørregade. Ved Nørregade lå branddammen og ved siden af ‘Damhuset’. Dette hus blev revet ned af Andelskassen.

Billedet til venstre er et maleri af huset, som lå ved siden af Damhuset – hvor Andelskassen senere blev bygget. Maleriet er fra 1923, som var året efter at Grønvald Fynbo og Carl Hesselberg byggede det i 1922. Den første, der købte det var skorstensfejer, ringer og graver P. C. Kjærsgård. Derefter drev vognmand Johannes Bach vognmandsforretning herfra, indtil Erik Linnemann overtog og drev den videre. I 2000 overtog Andelskassen ejendommen, som derefter blev nedrevet.


Her er mejeriet også, og skolen, og billedet må være fra 1946, for man kan ikke se frysehuset – det er ikke bygget endnu. Bag skolen ligger der en gammel stenbygning, som datteren Anne fra Thorup – én af de store gårde udenfor Vammen – satte sin ridehest i, når hun var i skole. Det var inden at man tog cyklen til skole . Det var oprindeligt andenlærerens stald, for andenlæreren tjente ikke så mange penge, så han havde en gris og nogle høns og søgte i det hele taget at være selvforsynende med så meget mad som muligt.

Eleverne var opdelt i to hold, så man gik ikke i skole hver dag, men tre dage om ugen: 1. og 2. klasse gik sammen og 3. og 4. klasse gik sammen. Nedenunder ses Vammen Skole omkring 1948.

27


Fotos fra 1959 fra HaugĂĽrdsvej af skolen og husene efter skolen, hvor man kan se den livlige byggevirksomhed og udvidelse af Vammen, som blev udbygget i dĂŠn retning fra 1950erne og op gennem 1970erne og 1980erne.

28


Her får vi et blik op ad Haugaardsvej, hvor vi kan se mejeriet, og ved siden af skolen – både med selve skolebygningen, men også med huset, hvor førstelæreren boede til højre og andenlæreren til venstre. Her ser man også frysehuset, for dette billede er fra 1948. Det var Krista Abrahamsen samt Søren og Emma Mathiesen og Kresten pedel, som tog sig af at holde styr på de frosne varer, som folk kom med til ‘oplagring’. Der var også mejeriudsalg, hvor man kunne købe smør og mælk. Nedenfor et foto af mejeribygningen, som den så ud i årene inden det blev revet ned, og til venstre Haugårdsvej 3, matr. 5q, hvor der var cykelværksted og sadelmager.

Nedenfor t.v. Haugårdsvej 5, matr. 5ab, blev bygget af malermester Karlsen. Her var slikforretning drevet af hans to ugifte døtre. Haugårdsvej 7, matr. 8n, nedenfor t.h. blev også bygget af en malermester, der hed Hansen. Dyrlæge Clemann havde også bolig her en overgang, og dyrlæge Bjørn, som senere byggede Haugårdsvej 12.

29


Herfra går vi lige turen ned af Catrinevej, hvor Vammen Vandværk blev etableret i 1906. De fleste huse på Catrinevej er bygget op gennem 1950’erne og helt op til idag.

Catrinevej 3, matr. 5ø, (foto til venstre) blev bygget af bagermester Søren Peter Hesselberg i 1962. Peter Hesselberg boede der til sin død i 2013. Nedenunder til venstre: Catrinevej 4, matr. 5aø, bygget af bagermester Carl Hesselberg i 1948. Carl var far til Søren Peter, og hans kone hed Catrine. Nederst: et nyt hus – denne gang af træ - under opførelse på matriklen i 2019.

Catrinevej 5, matr. 5ba. Til venstre et foto af vandværket fra 1930erne. Et foto taget fra haven bag Jørgen Spanggaards barndomshjem (dét, som senere blev til Vammen Børnehave; nu boligerne tilhørende Fynbohus). I baggrunden kan ses skorstenen på mejeriet (tv; den høje skorsten) og bageriet (th). Vandværket blev ændret flere gange, og på næste side er et foto af indvielsen samt af vejrhanen (‘Vammens vartegn’).

30


Catrinevej 5, matr. 5ba. Et foto fra vandværkets indvielse i 1906. Nedenfor lidt historie, som hører til vandværkets vejrhane, som er ‘Vammens vartegn’: hanen, som blev skænket af Grønvald Fynbo i 1939 og installeret af Anton Thorsager i det gamle pumpetårn, og repareret flere gange – senest i 2004: fotoet nedenfor viser ‘operationen’, hvor der igen kom lys i den den 27. august 2004, efter flere års mørke.

31


Til venstre: Catrinevej 6, matr. 5aæ, bygget af Anna Pedersen i 1954. Catrinevej 7, matr. 8ai, til venstre nedenfor. Bygget af Kirsten og J. Chr. Thomasen i 1953. Nedenfor til højre: Catrinevej 8, matr. 5az, bygget af muremester Jens Nielsen i 1952.

Catrinevej 9, matr. 8 ao, bygget af Anton Pedersen i 1966.

Catrinevej 10, matr. 5ay, bygget af mejerist P. C. Jensen i 1954.

Catrinevej 11, matr. 8ap, bygget af Tove og Erik Linnemann.

Catrinevej 12, matr. 8 az, bygget i 1980 af Søren Nymann

32


Catrinevej 13, øverst t.h.; matr. 8ar, blev bygget af elektriker N.A. Kvorning i 1969. Catrinevej 14, t.v. nedenfor; matr.5av, bygget i 1999 af Poul Jensen. Catrinevej 15, nedenfor t.h., matr. 8aq, bygget i 1967 af Erik Lykkegård.

Catrinevej 16, til venstre; matr. 5av, bygget af Kristian Flarup i 1954. Catrinevej 18, matr. 5be; nedenfor t.v. blev bygget af Gdr. Peter Kjærgård i 1956. Catrinevej 20, nedenfor t.h., matr. 8ai, bygget af tømrermester Aage Nielsen i 1960.

33


Catrinevej 24, matr. 8a, blev bygget i 1931-32 af Carl Hesselbjerg og Niels Thorsgård, og gennem-restaureret af Ove Meldgård op gennem 2000årene. Det meste af jorden hører stadig til ejendommen, som i dag er hobbylandbrug. Gården blev kaldt ‘Dyrlægegården’ fordi der en overgang boede en dyrlæge – dyrlæge Cleman – til leje i ganske få år.

34


Så går vi tilbage af Catrinevej, og inden vi fortsætter af Haugårdsvej tager vi lige en afstikker ind omkring Genvej, hvor der var nogle få huse bag skolen, bl.a. Genvej 5, som blev bygget af Ingemann Kristoffersen i 1942 – og det er revet ned idag.

Tilbage på Haugårdsvej igen er hér nummer 11 (matr. 5an, til højre), som blev bygget i 1905 af Viborg Amt som tjenestebolig til en jordemor. Vognmand Johannes Bach boede her en tid, inden han flyttede over på den anden side af gaden. 35


Haugårdsvej 8a og 8b (matr. 37a) hér til venstre, som blev bygget af Kristian Kristiansen. Her har der boet to vognmænd: Johannes Bach flyttede hertil fra Jordemorhuset, og Hans Nymann boede dér, da han under krigen havde Lillebilforretning her. Nedenfor til højre Haugårdsvej 9 (matr. 5ao). Vammen El. Her lå oprindelig et andet hus der var bygget af gule sten, men det brændte i midten af 1990erne. Der har været en del ejere inden elektrikeren Nicolaj Lauersen kom og gjorde huset til én af Vammens nuværende virksomheder. Nedenfor til venstre Haugårdsvej 10 (matr. 10r), som blev bygget i 1930 efter udstykning fra Vestergaard.

Til venstre Haugårdsvej 12 (matr.10t), bygget af dyrlæge Børge Bjørn i 1960. Han drev sin dyrlægevirksomhed herfra indtil 1991.

Nedenfor til venstre Haugårdsvej 13 (matr. 5am), som blev bygget af Steffen Steffensen i 1934. Nedenfor til højre Haugårdsvej 14 (matr. 10u), som blev bygget af Marius Nielsen i 1960 som aftægtsbolig for Vestergaard.


Haugårdsvej 15a (matr. 26a), til venstre. Bygget i 1910 som landbrug. Jorden blev solgt til naboejendommen i 1947. I ejendommen var der slagterforretning frem til 1938.

Til højre ses Haugårdsvej 16 matr. 10v, bygget i 1967 af Anna og Jens Anton Salhøj.

Haugårdsvej 17 matr. 5as. Langesøhallen selvejende institution, bygget i 2008. En gruppe gjorde et meget stort arbejde for at få en hal til Vammen det lykkedes denne gang. I 1985 var der også tilløb men den daværende kommunalbestyrelse ville ikke støtte planen, til trods for tilsagn om 1,000,000 kr fra beboere i området, så blev planen skrinlagt.

Til højre ses Haugårdsvej 18, matr. 6f. Blev bygget i 1915 af amtsrådsmedlem Jens Kvorning. Jens Kvorning havde tidligere Norupgård og var gift med ‘Pigen fra Løvel’.

Haugårdsvej 19, matr. 5as. Det er også en gammel ejendom – som er bygget omkring 1910.


Haugårdsvej 22, matr. 6b. Er udstykket fra Pøtgaard og bygget som landbrugsejendom i slutningen af 1800tallet af P. Overgård. Vammen Andelskasse havde en tid kontor her. Dresse Andersen havde i nogle år ligeledes frisørsalon her på stedet.

Haugårdsvej 20, matr. 6t. Bygget af Knud Døssing i 1959.

38


Nu drejer vi så ind ad Norupvej 8 (matr. 10a) Vestergaard, fotograferet i slutningen af 1940erne. Den lille veranda, som man kan se midt på stuehuset, var den samme som tidligere sad på smedens hus. Den blev kørt på hestevogt fra smeden og hertil – de tog glasset ud først, og så kørte de med hele ‘karnappen’. Til højre ses Vestergaard anno 2018 og nedenunder ses et foto fra 1940erne.

39


Norupvej 10 (matr. 6a) Pøtgård. Stuehuset blev bygget af Mortensen i 1866. I baggrunden kan man se stuehuset fra Nedergård, som er bygget i 1920erne, og billedet anslåes at være fra engang i slutningen af 1920erne. Jonna og Jørgen Spanggaard købte garden i 1966, og da kørte de stadig med heste; der havde aldrig været en traktor på dén gård forinden. Nedenunder et billede af Pøtgård fra slutningen af 1940erne. Læg mærke til hvordan vejene er organiseret omkring Norupvej og Grøndalsvej.

40


Ovenfor ses Nedergaard (matr. 11a) Grøndalsvej 5, på et foto fra 1940erne. Også hér kan man se, at vejene løb på en helt anden måde dengang.

Dette er Norupvej 12 (matr. 11i), hvor hele familien er kommet ud af huset (Villy Jægers forældre med 4 børn) – de boede i den ene ende af huset, som husede 2 familier. Man kan se at de har høns, og motorcyklen står også parat. Man kan også se skyggen af flyvemaskinen, der tager billedet.

41


Til venstre ses Nedergaard (matr. 11a) Grøndalsvej 5. Denne gård er helt forfalden idag, dog er flere bygninger blevet nedrevet de seneste år.

Norupvej 16-18 (matr. 11v). Her boede to familier, men vi har pt ikke viden om hvornår huset blev opført. .

Norupvej 20 (matr. 11v) som er bygget i 1930erne af Hans Lund.

42


Så går vi tilbage til kroen igen og starter, ned af den sidste etape af Nørregade. Nedenfor til venstre ses Vammen Kro, Nørregade 9, (matr. 5p) i den nuværende form. Fotoet til højre viser Nørregade 7 (matr. 5t), som blev bygget af Laurits Nielsen Knud i 1926. Han var ‘altmuligmand’: både skomager, cykelmekaniker og havde samtidig en lille butik hvor han solgte mange forskellige ting; måske i begyndelsen mest sko og fodtøj af alle slags. Senere blev det til en almindelig købmandsbutik, som gik godt så længe han havde den.

Nørregade 8 (matr. 33b), her lå det såkaldte ‘Damhus’ (ovenfor t.v.) indtil Andelskassen blev bygget. Andelskassen havde til huse flere steder i Vammen, men byggede nyt hus hér på Nørregade 8 i 1968 og lyttede hertil, hvor den blev fornyet og renoveret i 1990erne, og blev nedlagt i 2011. Ovenfor t.h. Nørregade 10 (matr. 56) blev bygget i 1959 af Ester og Harald Thesberg og var brevsamlingssted og skomager.

Til høre: Nørregade 15 (Matr. 8h) blev opført af slagter Pedersen i 1929, og senere overtaget af Evald Frederiksen, som drev slagterforretning i mange årtier, til omkring 1990. Senere var der en kort tid frisørforretning.

43


Nørregade 5 (matr. 5æ) blev bygget af R.M. Rasmussen i 1925. Den fungerede som manufakturhandel og vaskeri ‘Rekord Vask’. Indehaveren Else Hansen købte det sammen med en veninde i 1935, og det fungerede frem til 2001. Efter at hun havde lukket butikken drev hun vaskeriet videre. Nedenfor t.v. Nørregade 4 (matr. 34d). Her var Jysk Telefons Samtalestation, som blev bygget af landpost Johansen i 1931. Bag huset er der endnu en bygning hvor Telefontrådene samles.

Nørregade 3 (matr. 5ag) blev bygget af lærer og forlægger Grønvald Fynbo i 1936. Fynbo skænkede ”Fynbo hus”til lærerforeningen, med dén klausul at sønnen Vagn Fynbo måtte bo i den ene lejlighed indtil han døde. Fynbo døde i 1962, i 1962 solgte lærerforeningen huset til godsforvalter Skamris Tjele, som i 1965 solgte videre til Pastor Emeritus Carl Brinkjær og hans hustru Anne Marie Brinkjær. De startede et hjem for handikappede mennesker.

I 1971 blev Fynbohus til en selvejende institution. Den er for nogle år siden udvidet med bygninger ind på Tinghøjvej.


Nørregade 2 (matr. 34f) som var bygget af lærer Grønvald Fynbo i 1908 og hvor hans forlag havde til huse. Herfra udgik de landskendte julebøger, heraf var nok ‘Ved Julelampens Skær’ den mest kendte.

På det modsatte hjørne af ‘krydset i Vammen’ var der en gård, som blev bygget af Kræn Bundgaard i 1907 (tilvenstre og nedenfor til venstre), som et led i udflytningen fra landsbyens bymidte. Gården blev revet ned i 2003, og på grunden blev Høydalstorvet bygget.


Nørregade 1 (matr. 5aa) blev bygget af smedemester Anton Thorsager som smedie i 1926: smedien fungerede indtil brevsamlingsstedet blev flyttet hertil i 1940. Kort tid efter blev telefoncentralen også etableret her. Det var sandsynligvis det sidste posthus som 3 omdelere gik ud fra. Telefoncentralen blev nedlagt i 1972, da vi fik automatiseringen i Vammen. Vi fortsætter lige et smut ud af Tjele Møllevej, hvor der lå en gård hvor Højdalstorvet ligger i dag; den sidste ejer fra Arthur Mogensen, som købte den efter hhv. Jens og Christian Bondgaard.

46


Til venstre ses købmandsforretningen på foto fra 1959, og nedenfor til højre ses stuehuset, som Mona og Martin Sloth byggede I 1964, og som nu er Tjele Møllevej 1 (matr. 34b).

Nedenfor Tjele Møllevej 3 og 5. Tjele Møllevej 3 blev bygget af købmand Kronbo, som forsøgte at videreføre købmandsbutik fra dette hus, men det gik ikke. Der var også et brødudsalg engang, drevet af Marie Døssing, som boede der. Hun solgte for mange år siden cigaretter til 10 øre stykket. Tjele Møllevej 5 blev bygget af murermester Karlsen i 1922.

47


Tjele Møllevej 7, matr. 34k, tv. Bygget i 1930 af tømrermester Aage Pedersen, som drev tømrerforretning herfra i mange år. Tjele Møllevej 9, matr. 34l, th. Bygget af murermester Jens Nielsen i 1954.

Tjele Møllevej 11, matr.32f.; ovenfor t.v. Bygget af Børge Nielsen i 1964. Børge havde i mange år radio og TV forretning. Forretningen blev lukket pr 1. januar 2011. Tjele Møllevej 13; matr. 32g. i midten ovenfor. Blev bygget i 1969 af gårdejer Georg Jensen, Thorup. Ovenfor t.h.: Tjele Møllevej 15, matr. 32h. Blev bygget i 1970 af Frode Kjeldsen. Tjele Møllevej 19, matr. 32k, tv. blev bygget af tømremester Åge Nielsen i 1972. Tjele Møllevej 17, matr. 32i; t.h. blev bygget af blikkenslager Mogens Handberg i 1973, som i en årrække havde sin blikkenslager forretning her.


Tjele Møllevej 10, matr. 5br, Pensionistgaarden i 1968. Den er ombygget ad flere gange, og billedet her er taget inden ombygning. Der er nu plads til 24 beboere. Nedenfor til højre et nyere billede af indgangspartiet. Nedenfor til venstre samt det nederste billede: Tjele Møllevej 12 og 14, som ejes og administreres af et boligselskab. Beboerne hér kan nyde godt af at bo i nærheden af Pensionistgården.


Tilbage til ‘krydset i Vammen’ i 1959 med købmandsbutikken og et kig op af Hobrovej.

Hobrovej 2, matr. 34b, Vammen Købmand. Købmandsforretningen begyndte i huset ved siden af den nuværende bygning, der blev opført i 1918 af H.K. Kronbo, som havde den frem til 1933. Der var 4 ejere indtil 1956, hvor Mona og Martin Sloth overtog. I 1997 overtog Brian Velds.

Nedenfor Hobrovej 4, matr. 34i, som blev opført af Sine Nielsen. På stedet begyndte købmandsforretningen i 1877 i bindingsværkhuset hér, som blev købt af Tjele Gods i 1854. I 1922 købte snedkermester Richard Jensen huset og begyndte som snedker her. Senere købte ‘Bette Henrik’ fra Tinghøjvej huset, og da han døde, blev det revet ned.

50


Til højre bygningen som lå hvor Hobrovej 4 ligger idag. Hér lå en ganske lille købmandsbutik i den tilbyggede del, som man kan se i den ene ende af huset, men den blev nedlagt allerede i 1918 da Kronbo byggede dén købmandsbutik, som stadig er der i 2019. Det hvide hus, som ses bagved på billedet til højre, blev brugt gennem en ganske kort periode som lager til købmands-butikken på hjørnet (hvor den nuværende købmandsbutik også ligger).

Hobrovej 6, matr. 4k, blev opført af mekaniker Marius Nielsen i 1952, og fotoet ovenfor er fra 1959. Selve forretningen begyndte før krigen.

51


Billedet nedenfor er taget fra en vinkel hvor man kan se at mindestenen (midt i billedet lidt til højre) er kommet op for dét par, som omkom i en brand på husmandsstedet beliggende lidt uden for byen på Langsøvej. Gården i baggrunden – Hobrovej 16 blev bygget af Niels Kromann i 1920-1921. Man kan også se vaskeriet, foroven til højre. Der var et lille vaskeri, hvor hver husholdning havde en fast tid, og alle maskinerne var der, men man skulle selv komme med sæbe. Der var også en anden måde at dele vaskemaskine på i Vammen: der blev kørt en vaskemaskine rundt til dem, som var med i ordningen.

Huset man kan se i forgrunden på fotoet ovenfor er Hobrovej 13, matr. 3e, som er meget gammelt – oprindelsesår ukendt – men syerske Jacobine Degn boede i det i mange år op gennem 1900-tallet, sammen med sin mor. Nedenfor ses til højre ses et nyere foto af huset.

Langsøvej 1 (matr.nr. 31d) til venstre, og ovenfor et nyere foto.


Husene ovenfor er kommet til siden: Til venstre Hobrovej 14, som blev opført af Niels Kromann i 1957, og til højre den nuværende ‘Frisørkælder’, opført af murermester Jens Nielsen i 1959.

Hobrovej 5, matr. 4a, Damgården, som var drevet som et almindeligt landbrug indtil jorden blev solgt fra. Fotoet er tage i midten af 1940erne.

Til højre ses et nyere foto af stuehuset til Damgården.

53


På denne og næste side: Hobrovej 7, matr. 4g, hvor Vammen Savværk lå. Vammen Savværk blev opført i 1931 af savværksejer Chr. Sørensen. Savværket ophørte i 1982, hvor det blev solgt til Tjele Kommune, som en overgang havde unge arbejdsløse i arbejde hér. I 2005 blev ejendommen solgt til Brdr. Nielsen i Pederstrup, som nu har opført 9 boliger på stedet (næste side). Fotos på denne side er boligen, som hørte til savværket, i slutningen af 1940erne, og i 2005.

Nedenfor Vammen Savværk 1959; der er flere billeder herfra på de næste sider.

54


Vammen savvĂŚrk

55


Hobrovej 11

Billede af Hobrovej fra slutningen af 1940erne (ovenfor) og ca. 1945 (nedenunder), samt cirka 2010 (til højre). Nedenfor kan man også se et hjørne af savværket, Jørgen Pøtgårds hus. Jacobine Degns hus, og Jacob Dals ejendom helt til højre i billedet.

56


Hobrovej 12, matr. 4m, ovenfor th. og tv (foto fra 1959). Det blev bygget i 1957 af Villy Alsen, som var malermester.

Hobrovej 15, matr. 3x; (til højre) blev opført i 1962 af Knud og Anne Margrethe Døssing.

Nedenunder: Hobrovej 20, matr. 3s, opført af Jens Madsen i 1939.

Hobrovej 19, matr. 3v, blev opført af Anders Pedersen i 1959.

Ovenfor: Hobrovej 21, matr. 3sy, opført af Ejner Andersen (Svendsen) i 1962. Til venstre: Hobrovej 22, matr. 3s, opført af Ove Würtz.

57


Tinghøjvej 6 (ovenfor), hvor Jørgen Spanggaard oprindeligt havde sit barndomshjem, blev senere til Vammen børnehave (foto til venstre), og er nu en nybygget del af Fynbohus (ses på foto nedenfor).

58


Tilbage ved krydset i Vammen går vi ud af Tinghøjvej. På fotoet til højre ses elektrikerens butik på Tinghøjvej 4 (matr. 5bd). Huset blev opført af elektriker N.A. Kvorning i 1959. Forretningen ophørte med Niels Arnes død i 1996. Nedenfor et gadebillede, sandsynligvis fra 1960erne.

Nedenfor til venstre Tinghøjvej 8, matr. 8, bygget af Gdr. Søren Offersen i 1961. Nedenfor til højre Tinghøjvej 10, matr. 8ab, som er opført af murermester Søren Lauritsen i 1960.

59


Til venstre ses Tinghøjvej 3, matr. 5, opført af Kresten Bundgård i 1929. Nedenunder ses Tinghøjvej 5, matr. 5d, opført af rutebilejer Svend Nielsen i 1935. Der var en rutebilstation hér med venterum.

Nedenfor: Tinghøjvej 7, matr. 5z, som blev opført af Peter Rytter. Der var en overgang autoog cykelværksted dér, drevet af Niels Christensen.

Nedenfor ses Tinghøjvej 9.


Til venstre: Tinghøjvej 12, matr. 8aa, bygget af murermester Søren Axelsen i 1943.

Tinghøjvej 14, matr. 8, bygget af murermester Jens P. Jensen i 1927 (nedenfor fra slutningen af 1940erne og ovenfor et nyere billede).


Ovenfor Tinghøjvej 13, matr. 8ak, bygget af Johan Duur i 1955. Til højre: Tinghøjvej 15, matr. 8æ, blev bygget af malermester Agner Rasmussen, som havde fjerkræ i bygningerne. Efter hans død blev husene dog skilt og solgt til nedbryderne Brdr. Nielsen, Pederstrup.

Til venstre Tinghøjvej 17, matr. 8, bygget af Villy og Tilde Foged, cirka 1948. Til højre Tinghøjvej 19 (matr. 8af), som er bygget af Viborg Amts Boligselskab i 1950erne.


Med denne gåtursbog vil vi gerne fortælle lidt af historien om og i Vammen, og tager derfor udgangspunkt i ‘det gamle Vammen’, især i luftfotos fra perioden fra 1940erne og frem til 1959. Det vil sige at vi ikke har inddraget den nyeste del af Vammen, som for eksempel Toften, Enebærvej, Løndalen og Bøgedalen. Vi holder os stort set indenfor bygrænserne af Vammen, så det er en ‘landsbyvandring’. Hér på bagsiden ses dog to af de flotte fotos af to gårde ud af Tinghøjvej, hvor gåturen stopped: Ovenfor ses Tinghøjvej 26, matr. 18c og nedenunder ses Tinghøjvej 25, matr. 9m (Vejgaard).

978-87-971856-1-2

2

Profile for Kjeld Gregersen

Jørgens bog om at gå en tur i Vammen  

Udarbejdet i anledning af Jørgens 90-fødselsdag den 24. juni 2019

Jørgens bog om at gå en tur i Vammen  

Udarbejdet i anledning af Jørgens 90-fødselsdag den 24. juni 2019

Profile for kjgkjg
Advertisement