Overordnede målsætninger
De helt overordnede mål for Radikale i Helsingør er:
• At vi skaber en god kommune for alle borgere i Helsingør
• At vi afleverer en mere sund kommune efter endt valgperiode.
Vi tænker særligt på
o At vi skal have borgeren i centrum
o At vi prioriterer børn og unge
o At vi skal blive endnu bedre på klima- og bæredygtighed
o At vi skal have et levende kulturliv for alle aldre
o At vi skal have en sund økonomi i kommune - også selvom det kræver prioriteringer
For at vi kan gøre det skal vi:
• vise vælgerne, at vi
o fører landspolitiske beslutninger ud i livet kommunalt
o er økonomisk ansvarlige
o tænker i langsigtet planlægning
o bruger pengene tæt på borgeren
Vi vil arbejde for det gennem en række overordnede hovedbudskaber og helt konkrete tiltag.


Hovedbudskaber
Der er brug for en plan B – en lokal plan B. Vi skal flugte med de overordnede Radikale politikker, men vi skal sætte dem i lokal Helsingør kontekst.
Generationskontrakten
På linje med de landspolitiske udmeldinger vil vi indarbejde hensynet til de kommende generationer i vores politik her og nu. Vi skal sikre en balance mellem de menneskelige og naturmæssige ressourcer, samtidig med at vi er økonomisk ansvarlige i vores beslutninger. Det er nu, vi skal investere i vores børns - og vores kommunes fremtid.
Derfor siger vi:
• At vi skal aflevere en mere sund kommune efter endt valgperiode
• At vi skal have fokus på bedre klima og miljøbevidste valg i alle beslutninger i kommunen
• At trivsel for vores børn altid skal være et afgørende parameter
Helt konkret vil vi:
• Renovere i stedet for at bygge nyt
o Vi vil have pæne skoler fremfor nye prestige byggerier
• Oprette en byttecentral for materiel i Helsingør kommune, så der ikke købes nyt, hvis en anden enhed har materiellet liggende.
• Flere grønne arealer
Vi skal tænke reducering, genbrug, genanvendelse og fornyet anvendelse ind i kommunens forbrugsmønstre. Vi skal gentænke måden at gøre ting på, og vi skal gøre det relevant for medarbejdere og borgere at foretage denne forandring.
Børneløftet
Vi vil det glade børnefællesskab i Helsingør. Vi vil at legen ikke stopper mens den er god. Børn og unge skal have et liv, hvor trivsel er i højsæde, og hvor vi som kommune skaber rammerne for det.
Derfor vil vi:
• Have bedre normeringer
• Uddannet personale
• Sætte de lokale ledelser fri (god ledelse skaber glade medarbejdere)
• Sørge for tidlig indsats
• Iværksætte forebyggende tiltag


Kulturlivet
Vi vil et godt og mangfoldigt kulturliv, hvor der er tilbud for alle aldre. Kultur skal ikke altid være dyrt og uden for rækkevidde for f.eks. unge. Vi ved, at kultur er mange ting, og vi vil, at Helsingør kommune har mange forskelligartede tilbud. Kultur er vigtigt for at vi skaber fællesskaber i kommunen –med dem vi i forvejen kender og på tværs. Vi vil foreningslivet.
Derfor vil vi:
• Give kulturpas til alle unge under 25 år. Så de kan blive introduceret til forskellige tilbud
• Støtte op om ølløbet, så det afvikles på en fortsat hyggelig og forsvarlig måde (med adgang til vand og toiletter)
• Kæmpe for bedre vilkår for foreningslivet
Grupper med særlige behov
Ingen skal gå uden hjælp, hvis der er behov for det, hverken børn eller voksne (unge som ældre). Der skal vi som kommune støtte op. Helt generelt vil vi
• Stoppe silotænkning
• Gå efter regionale løsninger, hvor det er mere hensigtsmæssigt
• Se velvilligt på hjælpemidler som kan aflaste personalet
o men kun hvis borgeren kan nyttiggøre dem
• Fortsat sikre god og næringsrig mad til ældre - gerne økologisk
• Have at beslutninger bliver truffet tæt på borgeren


Øvrige konkrete initiativer
Vi har en række konkret forslag, som udspringer af vores hovedbudskaber
• Vi vil Bedre Byliv i Helsingør
• For at sikre en levende by, hvor det er nemt og naturligt at finde åndehuller, hvor fællesskaber kan trives
• Udrulle bæredygtighed/klima som et parameter i alle sager for udvalg og byråd
• For at sikre at det altid bliver overvejet i alle beslutninger – og ikke som eksempel i Hornbæk m. sommerhus bygget uden tilladelser
• Forvaltningen skal tættere på borgerne, og ikke virke som distancerede papirnussere
• Vi vil tænke langsigtet og i vækst (forstået som “hvad er det værd for kommunen”) i alle beslutninger i udvalg og byråd
• Og vi vil lytte til forvaltningens faglighed
• Indføre “track-and-trace” på sager i kommunen - så der skabes forståelse for sagsbehandlingstid
• Tilbagerulning af antallet af lukkeuger i SFO og daginstitutioner
• ikke flere dispensationer fra skovbyggelinjer
• gennemskuelige lokalplaner - der skal være god korrespondance mellem hvad lokalplanen faktisk gør muligt, og det som fremlægges i den ikke-bindende redegørelse i offentlig høring
• ikke større dispensationer i byggefasen - helt ingen

